__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 4  24. april 2015 18   OPTAG 36   FSL

DIG SELV

STØTTER VALGPAPIR

50   HJERNEN

Syge børn bliver glemt Læs, hvordan du og skolen kan hjælpe dem

FORFØRER DIG

8


0. klasse udkommer til maj 9572

MATLAB MATEMATIK 0. KLASSE Lad eleverne lære matematik i MatematikLaboratoriet, MatLab – Gyldendals nye matematiksystem! ■

Indeholder konkrete læringsmål skrevet ud fra Forenklede Fælles Mål

En undersøgende og problemorienteret tilgang til matematikken

Bygger på forskning i, hvordan børn lærer matematik

Et tæt samspil mellem bog og web Se mere om MatLab på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

TEMA SYG I SKOLEN

8-14

Illustration: Helle Scheffmann

Der kommer flere kronisk og alvorligt syge børn i skolerne, og mange af dem har det svært. Skole og lærere kan yde stor støtte til børnene. Få gode råd til hvordan.

DET STORE SPØRGSMÅL

BJERGVANDRING

6 Hvilken fest ville du helst have deltaget i?

32 Når erfaring er vigtigere end uddannelse

En historiker, en ekspert i takt og tone og en jazzekspert giver deres bud.

Lærere med vidt forskellig baggrund var med, da Ranum Efterskole rejste til Nepal.

Foto: Henning Hjorth

16

MEDLEMSUNDERSØGELSE

16 Rådgivningen er i top FSL’s medlemmer er glade for foreningens rådgivning og efterspørger samtidig en nyskabende fagforening, som inddrager medlemmerne. OPTAG DIG SELV

18 Det spejlvendte klasseværelse I et ’flipped classroom’ bliver undervisningen vendt på hovedet. Eleverne tilegner sig viden hjemme, og arbejder med stoffet i skolen.

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

36 FSL bakker op om valgpapir Politikerne skal være opmærksomme på lærernes og andre lønmodtageres interesser, mener FSL's formand. PÅ SPORET AF LÆREREN

52 Her må man synge om atomer Kelly Draper er flyttet til Danmark, fordi hun foretrækker det danske skolesystem frem for det britiske.

OK15

22 Nu gælder det løn og arbejdsmiljø Overenskomsten er på plads for de næste tre år. Hvad vil FSL så fokusere på? Formanden giver svar. INKLUSION

Foto: Martin Dam Kristensen

30 Ordblinde elever kommer i klemme

52

Karakterkravet for at komme ind på erhvervsskolerne besværliggør livet for ordblinde elever. Specialefterskoler protesterer mod reglerne.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 26 FAGLIGT NYT 37 KONSULENTENS BORD 38 AJOUR 39 KURSUSKALENDEREN 40 STILLINGER 54 VIDSTE DU... 55 FORENINGEN MENER FORSIDE HELLE SCHEFFMANN

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

3


REDAKTØREN MENER

Tag til det andet land

”V

i er alle født med dobbelt statsborgerskab til både de raskes kongerige og de syges kongerige. Selvom vi foretrækker kun at bruge det gode pas, så bliver vi alle, før eller siden, nødt til at identificere os som borgere det andet sted.” Sådan skrev forfatteren Susan Sontag, da hun var hårdt ramt af kræft. Egentlig var hendes essay en kritik mod overdrevent brug af metaforer i den måde, vi taler om sygdom, men i ovenstående passage kom Sontag til selv at lave en metafor, der har haft blivende kraft. Måske er det det, fordi det er så svært at blive konfronteret med og finde mening i sygdomme, at vi er nødt til at ty til metaforer for at prøve at begribe

dem og at kunne tale om dem. Og allersværest er det, når det handler om syge børn. Alligevel har vi taget emnet op i dette nummers tema, hvor vi skriver om det stigende antal skolebørn, som har en alvorlig og/eller kronisk sygdom. Susan Sontag var i 40’erne, da hun blev alvorligt syg, i sig selv en tidlig alder for alvorlig sygdom, men hun slap billigere end de børn, som enten bliver født ind i eller alt for tidligt bliver borgere ’det andet sted’. Som man kan læse i temaet, så kan både skoler og lærere gøre en betydelig forskel for de syge børns trivsel, og det er et af de mange områder, hvor lærere har en betydning, der rækker ud over

Tæsk dine yngre kolleger i Scrabble Hvornår er man klogest? Det har et forskningsprojekt på Massachusetts Institute of Technology forsøgt at afdække. I studiet blev adskillige tusinde amerikanere testet i 15 forskellige opgaver. Ikke overraskende viste det sig, at på en del områder var teenagere og folk i start-tyverne dem med de kvikkeste hjerner. Men al fremgang slutter dog ikke ved 25. Når det handlede om ordforråd, matematik, almen viden og evnen til at forklare komplekse problemstillinger, så var det folk i 50’erne, der var bedst. Så hvis en kæk yngre kollega lige trænger til at blive mindet om erfaringens rigdom, så er det frem med et spil Scrabble. Du har tævet ham, før han kan nå at stave til anakronisme. UAN

4

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

dansk og procentregning. Som hjælp til det arbejde har vi samlet en række gode råd til, hvordan skoler og lærere kan støtte de syge børn alt efter, hvor barnet er i sygdomsforløbet. Muligvis virker nogle af rådene som selvfølgeligheder, men ifølge fagfolk, der dagligt arbejder med alvorligt syge børn, kan mange skoler blive bedre til at støtte børnene og med ganske enkle tiltag give dem en uvurderlig hjælp, mens de opholder sig i det andet land. Det er vanskeligt at blive konfronteret med og tale om alvorlig sygdom, og det er muligvis derfor, at der ikke altid bliver handlet tilstrækkeligt. Men der er al mulig grund til at gøre det. Ulrik Andersen, redaktør

9%

af danske drenge på 11 år er overvægtige eller svært overvægtige, viser den nye udgave af Skolebørnsundersøgelsen. Det er et fald på tre procentpoint siden den seneste undersøgelse i 2010. Generelt er antallet af overvægtige børn i alle aldersgrupper stagneret i det seneste årti, viser tal fra Institut for Folkesundhed.


Vidt omkring

»Jeg for mit vedkommende ved ikke, hvilke sygdomme lægerne helbreder os for, men jeg ved, at de påfører os mange ynkelige svagheder: fejhed, ømskindethed, lettroenhed og dødsangst« Jean-Jacques Rousseau.

»Kigger man samlet på maj, juni og juli, så tyder det på, at vi får lidt højere temperaturer end normalt, men højst sandsynligt også lidt mere nedbør« Energimeteorolog Tim Petersson spår en varm og våd sommer. I Berlingske.

»Jeg har stor respekt for vores læreruddannelser, men jeg ser det som et stort plus, at vi kan få flere lærere med forskellige baggrunde. Det kan netop bidrage til elevernes alsidige udvikling og den almene dannelse. Det er da ikke kun noget, man kan lære på læreruddannelsen. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, om en ny merituddannelse målrettet akademikere, der vil være lærere. I Jyllands-Posten.

»Jeg er mere optimistisk nu end på noget andet tidspunkt det seneste halve århundrede, fordi vi kan begynde at se, hvordan vi skaber en bæredygtig økonomi. Jeg tror, at vi i løbet af det næste årti kommer til at se forandringer svarende til, hvad der plejer at tage et halvt århundrede« Han er før blevet kaldt dommedagsprofet, men nu ser den 81-årige amerikanske miljøpioner Lester Brown tegn på, at vi bliver bedre til at passe på Jorden. I Information.

DET SKER (OGSA) INDEN NÆSTE NUMMER 24. APRIL: Fra i dag og resten af weekenden er der sildefestival i Hvide Sande. Ud over lystfiskerkonkurrence holdes også den traditionsrige Mr. Sild-konkurrence, hvor dristige mænd går catwalk kun iført waders. Humor, højde og drøjde er blandt dommernes kriterier. 30. APRIL: På med noget NHØP eller Miles Davis. Det er FN’s internationale jazz-dag. Men hvis du har mere smag for andre musikformer og nyere navne, kan du også tage til SPOT-festival i Aarhus, der begynder i dag. 4. MAJ: Klokken 20.45 er det 70 år siden, at Johannes G. Sørensen meddelte på BBC, at ’i dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig’. 7. MAJ: Kan David Cameron blive boende i Downing Street? Der er valg i Storbritannien. 9. MAJ: Får det dig til at føle dig gammel, at C.V. Jørgensen i dag kan gå på folkepension? Eller meget ung, fordi du ikke ved, hvem han er? Uanset hvad, fylder rockpoeten 65 år i dag. 11. MAJ: I dag er det 20 år siden, at tidligere overstyrmand Henry Stærke Hansen kaprede Anholtfærgen for at få omstødt sin fyring. Efter fem timers forhandling med en lokal FOA-formand overgav han sig og fik senere to et halvt års fængsel. 22. MAJ: Næste nummer af Frie Skoler udkommer. Og som om det ikke var nok, så er det også starten på den forlængede pinseweekend.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

5


Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk og Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Hvilken fest ville du helst have deltaget i? KASPER GROTLE RASMUSSEN, PH.D. I AMERIKANSK HISTORIE, SYDDANSK UNIVERSITET

F

ra 1945 og frem til slutningen af 60’erne var der en række cocktailfester og ’sunday night dinners’ i Georgetown i Washington, som ville have været helt ekstremt interessante at være med til, hvis man har min interesse for USA. Til de selskaber kom toppolitikere, embedsmænd, ambassadører og førende journalister, og primus motor i selskaberne var en journalist ved navn Joseph Alsop. JFK kom hjem til ham den aften, han blev indsat som præsident, og på højden af Cubakrisen var det dét slæng, kaldet ’The Georgetown set’, som ad flere omgange mødtes og diskuterede situationen. Gruppen bestod af østkystens elite, og de havde samme indgangsvinkel til, hvordan den kolde krig skulle føres, de var antikommunister og støttede samtidig en stor amerikansk stat. De mødtes om drinks og god mad og diskuterede politik, udvekslede sladder, og de brugte hinanden efter et bestemt kodeks og fælles interesser. Jeg ville give meget for at have været med og hørt alle røverhistorierne.

været til middag i Riddersalen, og at sidde derinde med Bjørn Nørgaards gobeliner, med hele danmarkshistorien, rundt om sig er helt fantastisk. Det er så smukt lavet, og en fantastisk ide at give sådan noget som en gave til dronningen. De kommer jo til at hænge der for evigt.

LARS WINTHER, SEKRETARIATSCHEF, JAZZDANMARK INGE CORRELL, FORFATTER TIL BOGEN ’SELSKABSLIVETS ABC – TAKT OG NYE TONER VED SMÅ OG STORE FESTER’

R

ent festmæssig har jeg ikke noget til gode, hverken privat eller arbejdsmæssigt, men i marts 1995 var der det store sociale topmøde i København, hvor der i Riddersalen på Christiansborg blev holdt en kæmpe fest, hvor ledere fra hele verden var med. Fidel Castro havde dronningen til bords, og der var gæster på tværs af alle politiske skel, som blev rystet sammen på en helt anden måde, end det kan ske i et konferencerum. Jeg ville gerne have oplevet den summen og atmosfære, hvor det politiske kom lidt i baggrunden. Jeg havde selv emiren af Kuwait boende på Havreholm Slot under hele topmødet. Det var en stor oplevelse, en helt anden verden, vi fik et indblik i, og jeg blev kaldt ned til emiren hver dag til en snak. Han var en spændende mand. Jeg har selv

6

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

W

oodstock i 1969. Ingen fest uden musik, og de bedste fester er musikfester. Når jeg fremhæver Woodstock, så er det er på grund af de unikke kunstnere, som endte med at blive definerende for hele tidsånden. Og, nå ja, så lyder det også til, at det var rigtig god fest. Med kunstnere som blandt andre Blood, Sweat & Tears, Crosby, Stills, Nash & Young, Jimi Hendrix, Janis Joplin og Sly & The Family Stone var det et drømme line-up, og kunstnerne fra Woodstock har betydet meget for mange mennesker, og også for musikken i det hele taget. Det er det, vi skal holde fast i: At musik kan betyde noget for mennesket. Musikken ved Woodstock havde, som jazz, legelyst, og den skubbede til rammerne. Så er det ikke så vigtigt, om det er kontrabas og trioliserede ottendedele, det handler den sjæl, der ligger bag. Musikken definerede rammerne og ikke omvendt, som det alt for ofte er tilfældet med populærmusikken i dag, der skal passe ind i nogle smalle mediedikterede rammer.


l i t e s s a l k n i d d mel n e s s a k e g a m s k gocoo tisgsGrra visnin

unde iale og mater asse smagek

Du modtager gratis* undervisningsmateriale til 4-8 undervisningsgange og en lærervejledning. I uge 43-44-45 kan du hente en gratis* smagekasse med råvarer og opskriftshæfter til 24 elever i en Coop-butik.

Økologi bliver årets tema. Målgruppen er 4.-7. klasse i faget madkundskab. Der er åbent for tilmelding: 1. maj – 5. september på www.skolekontakten.dk

*NB: Du må påregne max 150,-kr. til enkelte ekstra råvarer.


SYG I SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration: Helle Scheffmann

SYGE BØRN

bliver glemt

Kronisk eller langvarigt syge børn med alt fra kræft til gigt bliver fagligt og socialt isolerede. Skolerne er ikke gode nok til at hjælpe

F

ørst og fremmest er det en god nyhed. På grund af lægevidenskabelige fremskridt overlever flere børn med eksempelvis kræft, medfødte hjertefejl, leversygdomme eller immundefekter. Men der er også en bagside. En del tyder på, at mens der er stort fokus på børn med adfærdsproblemer eller socialt udsatte børn, så er der en tendens til, at de kronisk eller langvarigt syge børn bliver glemt. Det er opfattelsen hos blandt andre Charlotte Bredahl, projektchef i Danske Patienter. »I løbet af de seneste 15 år er man begyndt at lade stå til. Skolepsykologer og sundhedsplejersker har fået en anden rolle, hvor psykologerne i højere grad er blevet rådgivere for lærerne, og sundhedsplejerskerne arbejder mere med screening og forebyggelse. De kroniske syge er faldet i baggrunden, og i inklusionsdagsordenen er man startet et andet sted, først

og fremmest med børn med adfærdsproblemer«, siger Charlotte Bredahl. Der bruges med god grund mange forskningskræfter på at forske i den medicinske side af børns sygdom, men til gengæld findes der meget få danske videnskabelige undersøgelser af, hvordan kronisk sygdom påvirker børnenes sociale og mentale trivsel. Men det er man nu begyndt at kortlægge på Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, fortæller centerleder Charlotte Brix. »Det er ved at gå op for os, hvor mange af de kronisk syge børn, der falder ud af skole- og uddannelsessystemet. De har svært ved at opretholde et ungdomsliv samtidig med sygdommen, og de sakker bagud i skolen og falder i for mange tilfælde helt ud af uddannelsessystemet«, siger hun.

BEDRE INKLUSION

HVOR MANGE SYGE BØRN ER DER? Det anslås, at omkring 10 procent af danske børn har en langvarig eller kronisk somatisk (kropslig) sygdom. Qua lægelige fremskridt er tallet formentlig stigende, men der er stor usikkerhed om tallene. Eksempelvis er det svært at læse ud af statistikken om fx børn med astma kun oplever meget lette symptomer, eller om sygdommen har stor indflydelse på deres liv. I et nyt forskningsprojekt, støttet af Egmont Fonden, vil man på Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, søge at finde mere præcise tal ved ikke bare at bruge centrale registre men også selvrapporteret sygdom blandt børn.

8

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

Undersøgelser fra udlandet viser, at børn med langvarige sygdomme har betydelige faglige og sociale vanskeligheder. Det er småt med lignende dansk forskning, men et nyt tre-årigt forskningsprojekt på Statens Institut for Folkesundhed skal kortlægge de danske forhold. Læge og seniorforsker Anette Andersen, Syddansk Universitet er en del af forskningsteamet og forventer, at en del af de udenlandske erfaringer også vil vise sig i Danmark: »Det kan være mangel på støttende foranstaltninger eller omgivelsernes manglende forståelse for børnenes situation. Vi håber med projektet blandt andet at kunne pege på, hvordan skolerne kan blive bedre til at inkludere børnene«, siger Anette Andersen. Og skolen kan gøre en positiv forskel. Det viser de internationale undersøgelser. Men noget tyder på, at der


er plads til forbedring. I Egmont Fondens omsorgsmåling fra 2013 giver 39 % procent af børn, der enten selv er syge eller har alvorlig sygdom i den nære familie, udtryk for, at deres klasselærer ikke tager sig af dem. Og endnu værre ser det ud, hvis man spørger psykolog Charlotte Jensen, der i sin praksis arbejder med syge børn og deres familier, og som har skrevet bogen ’Det kronisk syge barn og livet i familien’. »Skolerne er for langsomme til at gribe ind og har sjældent en klar plan for, hvordan de hjælper børn med meget fravær. Det fungerer slet ikke. Og det er en skam, for en god skole kan faktisk hjælpe rigtig meget. Men når det ikke sker, giver det ekstra stress for et i forvejen presset barn«, siger Charlotte Jensen. Den opfattelse deler Charlotte Bredahl, projektchef i Danske Patienter. Men i hendes optik ligger en del af forklaringen i, at den danske lovgivning er for slap. I lovformuleringen lyder det, at efter 15 dages sygefravær skal skoleledere tage stilling til, om der er behov for eksempelvis hjemmeundervisning. I andre lande kommer det automatisk. I eksempelvis Belgien udløser 15 dages sygefravær fire timers hjemmeundervisning og fire timer fast i hver uge derefter. »Det gør, at der ikke er noget at diskutere. En tilsvarende ordning i Danmark ville være en enorm forbedring, og vi ville blive fri for de kampe, vi ser mellem skoler og forældre, om, hvor meget undervisning der skal gives«. Danske Patienter har for nylig startet projektet ’Skole for mig’ i samarbejde med Egmont Fonden. Her vil man i en række pilotprojekter, også på frie skoler, prøve at finde ud af, hvordan skolerne bedst støtter de kronisk syge børn.

I forberedelserne til det arbejde interviewer man blandt andet en række lærere til en endnu ikke udgivet rapport. Foreløbig tegner der sig et billede af lærere, som har brug for værktøjer til at støtte de syge børn. »Falder eleverne fagligt ud, er der en række støttesystemer med PPR og pædagogiske vejledere. Men når lærere møder børn med sygdom, klarer lærerne som regel det hele selv. For nogle er det en stor belastning, andre ser det som en naturlig del af virket, men fælles for dem er, at de savner viden om, hvad de skal gøre«, siger Charlotte Bredahl.

EN SVÆR BARNDOM OG SKOLEGANG • 58 % af alvorligt syge børn har svært ved at følge med i skolen. • 53 % af alvorligt syge børn har svært ved at sove om natten. • 30 % af alvorligt syge børn har haft selvmordstanker. Kilde: Egmont Fondens omsorgsmåling.

INTERNATIONALE ERFARINGER Der er meget lidt dansk forskning om syge børns trivsel. Et internationalt studie fra 2012 på tværs af 11 lande viste, at alvorligt syge børn oplever markant mere mobning og marginalisering. Andre undersøgelser viser, at gode klassekammerater og gode relationer til læreren kan styrke de syge børns trivsel betragteligt.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

9


SYG I SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration: Helle Scheffmann

Man vil

jo ikke

ynkes

Mette Aas Jacobsen har siden sin spæde barndom haft en leversygdom. Hun har insisteret på aldrig at lade sygdommen fylde mere end absolut nødvendigt, men i teenageårerne er det blevet sværere. Nu har hun fået en ny start

M

ette Aas Jacobsen fik en hård start på livet for 18 år siden. Hun blev født uden galdeblære, og det tog tre måneder, før lægerne fandt ud af, at det var problemet. På den tid var der sket betydelig skade på Mette Aas Jacobsens lever. Derfor har hun ikke bare været barn og ung, men også barn og ung med en alvorlig sygdom. Siden hun begyndte i skole, har hun igen og igen måttet forklare lærere og venner, hvorfor hun jævnligt har haft fravær for at gå til kontrol, hvorfor hun sjældent er gået uden for uden en jakke (for at undgå infektioner), hvorfor hun har brug for hvil, og hvorfor hun har været så forsigtig med at undgå slag og stød i maveregionen. »Det har været både hårdt og irriterende at skulle fortælle om dit og dat. Derfor har jeg nogle gange stillet mig op foran klassen og fortalt om sygdommen for at kunne være fri for ellers at skulle svare på spørgsmål om den. Man gider jo ikke være sådan en, der er syg hele tiden«, siger Mette Aas Jacobsen. Men nu er det forhåbentlig ved at være slut. I skrivende stund midt i april, er det blot et par uger siden, at Mette Aas Jacobsen fik en ny lever. Hun er fortsat indlagt på Rigshospitalet, fordi hendes krop har givet den nye lever en lidt hårdhændet velkomst. Det er ganske normalt, har lægerne forsikret, og selvom hun selvfølgelig gerne snart vil tilbage til hjemmet og hverdagen i Varde, er Mette Aas Jacobsen glad

10

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

og lettet over, at operationen er overstået. Det gullige skær i huden er væk, og det hvide i øjnene er nu rent faktisk hvidt, har hun med tilfredshed konstateret i spejlet. Det er dejligt, og hun glæder sig endnu mere til en anden forandring indtræffer om nogle måneder: at hun ikke længere bliver så hurtigt træt. For sådan har det været i det meste af Mette Aas Jacobsens barn- og ungdom. Når veninderne har kunnet køre på med hygge efter skole og så direkte videre til gymnastik, har Mette Aas Jacobsen været nødt til at tage hjem og tage et break og en lur på en time for at kunne overkomme det hele.

SVÆRE FORFESTER I de mindre klasser fyldte sygdommen ikke så meget i Mette Aas Jacobsens hverdag. Men i de større klasser har det været


Foto: Henning Hjorth

Mette Aas Jacobsens krop er stadig mærket, og ansigtet er hævet på grund af medicin, men hun håber, at hun snart vil slippe for at være hæmmet af sygdom, som hun har været det gennem sin skoletid.

sværere. Dels begyndte sygdommen at røre mere på sig, og dels kom et nyt element ind i livet, der indimellem forstærkede følelsen af at være anderledes. »I konfirmationsalderen begyndte de andre så småt med alkohol, hvilket er helt bandlyst for mig. Det har nogle gange været svært. Når man er til forfest eller i byen og er den eneste, der ikke drikker sig fuld, kan man godt føle, at man ikke er en del af det, de andre har«, siger Mette Aas Jacobsen. Ganske sigende er et af de spørgsmål, som Mette Aas Jacobsen har hørt mange gange i tiden op til operationen, om hun så kommer til at kunne drikke, nu hun får en ny lever. »Jeg ved det ikke. Det er måske ikke lige det første, man spørger lægerne om. Men det bliver i hvert fald ikke på niveau med de andre «, siger Mette Aas Jacobsen.

Efter otte år på en friskole i Varde gik Mette Aas Jacobsen på to forskellige efterskoler i 9. og 10. klasse. Begge gange var det forfra med at fortælle lærere og de andre elever om sygdommen. Da en lærer hørte, at sygdommen var lig med nul alkohol, foreslog han i spøg Mette Aas Jacobsen, at så kunne det da være, at hun skulle ryge noget hash i stedet. Den ikke alt for alvorlige tilgang kunne Mette Aas Jacobsen godt lide, for det er også sådan, hun altid selv har forsøgt at forholde sig til sygdommen: Der er ingen grund til at gøre tingene værre, end de er. Den balance føler hun også, at næsten alle de lærere, hun har haft på både friskolen og efterskolerne, har ramt. »Mine lærere har været gode til at se, hvornår jeg har haft brug for at snakke, og hvornår jeg ikke har. Det ville også have været irriterende, hvis de for ofte kom og spurgte, hvordan jeg havde det, for jeg har jo langt fra følt mig syg hele tiden. Og man vil jo ikke ynkes«, siger Mette Aas Jacobsen. På et enkelt punkt måtte lærerne dog gerne oppe sig en anelse. Mette Aas Jacobsen måtte igen og igen minde om, hvad det var hun fejlede, og hvilke symptomer det medførte: »De behøvede selvfølgelig ikke have en stor medicinsk viden om det, men måske bare lige en google-søgning og fem minutters læsning kunne have gjort forståelsen lidt større«, siger Mette Aas Jacobsen. Foruden forældrene har de nære veninder altid været gode at snakke med, når sygdommen fyldte tanker eller hverdag. Lidt sværere har det af og til været i den del af omgangskredsen, som er lidt længere ude i periferien. Her har Mette Aas Jacobsen oplevet en vis berøringsangst. »Det er, som om mange har været bange for at gøre mig ked af det ved at spørge til sygdommen, også selvom jeg har prøvet at givet udtryk for, at det gør de ikke. Det havde været meget rarere for mig, hvis de kom til mig i stedet for at snakke indbyrdes om, hvad der mon har været galt med mig«, siger hun. Mette Aas Jacobsen har hele livet vidst, at der nok kom en dag, hvor hun skulle have en ny lever, og efter nogle voldsomme infektioner de seneste par år, besluttede lægerne i november, at det var tid til at skrive hende op til transplantation. Den kom hurtigere end forventet, og nu er Mette Aas Jacobsen på vej ind i en ny fase af sit liv. Når hun kommer hjem fra hospitalet, vil hun fra uge til uge trappe timetallet op i 1. g på handelsgymnasiet i Varde og hilse en ny hverdag velkommen med færre begrænsninger og sygdomsspørgsmål. FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

11


SYG I SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration: Helle Scheffmann

»Det er meget almindeligt, at børn med sygdomme mere eller mindre bevidst prøver på at glemme at tage medicin. Det er vigtigt, at lærerne hjælper dem med at huske det og måske også skaber nogle rammer, hvor de kan gøre det diskret«, siger Charlotte Jensen.

DU KAN HJÆLPE ELEVER, SOM ER SYGE Som lærer spiller du en afgørende rolle for sygdomsramte elever. Psykolog Charlotte Jensen fortæller, hvad du skal være opmærksom på

N

år du som lærer har en elev, der bliver alvorligt syg, fremkalder det som regel nogle følelsesmæssige reaktioner hos dig. Det kan berøre en, hvis et barn, man er glad for, får konstateret en dødelig sygdom, men samtidig kan det også rippe op i personlige erfaringer, hvis man selv har haft alvorlig sygdom inde på livet. Det er helt normalt, og det vigtige er, at man er opmærksom på det, siger Charlotte Jensen, der har skrevet bogen ’Det kronisk syge barn - og livet i familien’ og arbejder med syge børn og deres familier i hverdagen. »Det afgørende er ikke, hvad man føler om det, men hvordan man reagerer på det, og at man forholder sig åbent og nysgerrigt til sine egne reaktioner«, siger hun. Er man på et lærerværelse med en kultur, hvor man kan snakke åbent om svære følelser, stiger sandsynligheden også for, at man kan overføre den gode dialog til kontakten med forældrene. Og den gode forældrekontakt er afgørende, da det kan være svært på egen hånd at gennemskue, hvad der foregår inde i det ramte barn:

12

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

»Nogle bliver meget stille og mutte, andre konfliktsøgende, men der også de børn, som bruger al deres energi på at hænge i fagligt, så man slet ikke opdager, at der er noget i vejen. Ofte er det de mest sårbare«, siger Charlotte Jensen.

SKYLDFØLELSE Udenlandske undersøgelser viser, at lærere kan spille en vigtig rolle for sygdomsramte børn, og det er også Charlotte Jensens erfaring. Klasse- eller kontaktlæreren kan skabe et rum, hvor barnet kan snakke om nogle af sine tanker og bekymringer – og nogle af dem kan læreren hjælpe med at aflive. »Mange syge børn bærer rundt på en følelse af at være til besvær. At det var lettere, hvis de ikke var der, og at det er dem, der er skyld i, at mor og far er kede af det. De prøver på at beskytte deres forældre og måske også andre omkring dem. Det er vigtigt at få talt om og også gentaget, at det er sygdommen, der gør det, og at det ikke er deres skyld«.


Foto: Martin Dam Kristensen

SKOLEARBEJDE kan være et frirum

D

Nogle sygdomme er mere tydelige end andre, og Charlotte Jensen opfordrer til, at lærere og andre omkring børnene er bevidste om, at sygdommens synlighed ikke er proportionel med, hvor alvorlig den er for barnet. »Gips gør en kæmpe forskel, det samme gør tab af hår. Det vækker medfølelse hos omverdenen. Derimod har børn med eksempelvis gigt, diabetes eller immunsygdomme ofte en følelse af at blive mødt med mistillid, så de skal retfærdiggøre deres sygdom, « siger Charlotte Jensen. Får man som lærer mistanke om, at et barn bruger sygdommen som undskyldning til eksempelvis at undgå idræt, opfordrer hun til, at man til at starte med deler overvejelserne med forældrene og ikke barnet.

et er en fin balance på samme tid at tage hensyn til de syge børn og samtidig ikke skærme dem for meget. Især når det handler om skolearbejde, for det kan være at gøre de unge en børnetjeneste at fritage dem for lektier, siger Charlotte Blix, centerleder på Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospiotalet. »Fordi det er synd for dem, og de har kvalme, har både forældre og lærere på skolen det med at tænke, at de da heller ikke skal plages med skole og lektier. Men det er børnene, der betaler prisen, når de sakker bagud«, siger Charlotte Blix. På Rigshospitalet er der lærere ansat til at undervise indlagte børn i skolealderen. Og selvom de er syge, kan skolearbejdet være en hjælp, som også rækker ud over det rent faglige. »Når de er på hospitalet i lang tid, adspreder det dem at lave lektier, og det kan være et frirum at komme i skole. De kommer ud af sengen og får noget, der minder om en normal ungdomstilværelse«. Undersøgelser af unge i almindelighed beskriver jævnligt, at de unge føler sig pressede af præstationskrav til alt fra udseende til karakterer. De samme problemer har de syge unge, og ofte i forstærket form. Derfor har de brug for ekstra opmærksomhed. »Uden den har de svært ved at følge et skoleforløb«, siger Charlotte Blix.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

13


SYG I SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration: Helle Scheffmann

Sygdommens faser – sådan hjælper skolen

I et barns sygeforløb er der en række faser, der stiller forskellige krav til omgivelserne. Her følger Charlotte Jensens råd til, hvordan skoler og lærere kan støtte sygdomsramte børn og deres familier. VED DIAGNOSTICERING AF SYGDOMMEN

VED MEGET SYGEFRAVÆR I HJEMMET

Når sygdommen er diagnosticeret, modtager barnet mange velmenende ord og tilkendegivelser om støtte, men det er vigtigt, at ordene også omsættes til handling. Er det en meget alvorlig sygdom, kan der være god grund til, at skolen i form af eksempelvis klasselæreren deltager i et orienteringsmøde på hospitalet med læge, sygeplejersker og familie. Er det ikke en livstruende sygdom, men en sygdom, som alligevel griber ind i barnets liv – fx gigt – bør skolen holde et afklarende møde med forældrene for at få afstemt gensidige forventninger. Forældre til et barn, der lige har fået diagnosticeret en sygdom, er ofte selv pressede af situationen. »Derfor er det vigtigt, at skolen selv er opsøgende i forhold til at få arrangeret et møde, og det hjælper både barn og forældre, hvis skolen er tydelig i sine udmeldinger og giver indtryk af at have både plan og rutiner til at støtte syge elever«, siger Charlotte Jensen.

Hospitalerne behandler i stigende grad alvorligt syge patienter ambulant, og det betyder, at mange af de alvorligt eller kronisk syge børn har mange fraværsdage, hvor de er i hjemmet. Men at de er hjemme i stedet for på hospitalet, behøver ikke sige noget om sygdommens alvor. Derfor er der god grund til at iværksætte samme initiativer som ved indlæggelse.

VED INDLÆGGELSE PÅ HOSPITAL Ligesom efter diagnosticeringen er der tit meget opmærksomhed på et barn, lige når det bliver indlagt på hospitalet, og der bliver sendt blomster og hilsner. Det kan være fint, men endnu mere afgørende er det, at kontakten fastholdes, hvis det er en længerevarende indlæggelse, også efter det er blevet en slags hverdag, at barnet er indlagt. Løbende kontakt betyder meget for, at barnet fortsat føler en tilknytning til skolen, og at der et fællesskab, som det stadig kan være en del af og vende tilbage til. »Det betyder så meget, at der er nogle på skolen, som sørger for at bevare kontakten under indlæggelsen, og måske også, at der indimellem kommer nogle børn fra klassen forbi. Det kan være en god idé at få sat besøgene i system, for ellers kan man let blive overhalet af hverdagen, og så er der ingen, der får det gjort«, siger Charlotte Jensen.

14

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

ORIENTERING AF DE ANDRE ELEVER Specielt når der er tale om meget alvorlig sygdom, er der god grund til også at snakke med det syge barns klassekammerater, som kan have mange spørgsmål og overvejelser om deres syge ven. Læreren kan hjælpe børnene med at afmystificere, hvad det er, der sker, og man skal ikke holde noget hemmeligt. Det afkoder børn som regel let, ifølge Charlotte Jensen. Et typisk spørgsmål om en klassekammerat, som har kræft, er, om han/ hun kan dø af det. Det skal man ikke benægte, men samtidig skal man også sige, at der er mange typer kræft, at gode læger gør, hvad de kan, og at de færreste børn dør af kræft, men de er som regel syge i lang tid.

NÅR BARNET KOMMER TILBAGE I SKOLEN Uanset om et barn kommer tilbage til skolen helbredt for en alvorlig sygdom eller med en kronisk diagnose, skal skolen forsøge at ramme en balance mellem på den ene side at tage hensyn til barnet og på den anden side ikke at lade hensynet komme i vejen for barnets udvikling. »Sygdommen skal have den plads, der er nødvendig, og som barnet har behov for, men ikke mere end det. Barnet har behov for at føle, at det kan mestre ting, og det er vigtigt både for dets selvværd og motoriske udvikling, at det bliver udfordret«, siger Charlotte Jensen. Hun anbefaler også her, at skolen tager initiativ til en afklarende samtale med forældre og elev.


FORÅRSNYHEDER FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Helt nyt materiale til børnehaveklassen: STJERNESKUD 0 – SKRIV OG LÆS I 0. KLASSE Af Grete Wiemann Borregaard & Dorte Sofie Mørk Emus

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

LÆS LYDLET Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

STJERNESKUD

Et helt nyt materiale til arbejdet med børneskrivning, fonologisk læsning og oplæsning med fokus på lytteforståelse. Materialet lægger op til et samlet arbejde med de sproglige udfordringer, og består af elevens arbejdsbog, lærerens bog og den lydlettet læsebog – På Nyø. b og s t ver opga

aver

små sæ

tning er

san

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus Illustreret af Gunhild Rød

0

STJERNESKUD

re Lære b og s t ver opga

ge

tning er

san

ge

0

På Nyø

og ns b og ke b agis Min m

aver

små sæ

0

S kr iv og

Stjerneskud 0 – Min magiske bog – 69 kr. ekskl. moms Stjerneskud 0 – Lærerens bog – 399 kr. ekskl. moms Læs lydlet 0 – På Nyø – 119 kr. ekskl. moms

l æs i

0. klass e S kr iv og

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

l æs i

0. klass e

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Skriv og stav i 1. klasse

Skriv og stav i 1. klasse

Endnu en udgivelse i EKKO-serien: EKKO

Michèle Simonsen

sEriE n

Læs fiktion

Mmmmm mmmm mmm

EKKO sEriE n

sankthansbarnet

SANKTHANSBARNET Af Michèle Simonsen

Illustrationer af Els Cools

Læs fakta • mmmmmm mmmm mmm mmmm mmmmmm mmmm

Sankthansbarnet handler om Anna der har særlige evner – fordi hun er født ved Sankt Hans. Det ved hun bare ikke før familien skal holde ferie i et hus hvor et genfærd spøger.

EKKO -sEriEn kobler fiktion og fakta. Her kan du opleve ekkoet fra fortiden fortalt som fiktion og underbygget af fakta.

FJERDE BOG I EKKOSERIEN da n s k L æ r e r f o r e n i n g e n s f o r L a g

Til selvlæsning på mellemtrinnet og litteraturarbejde i 6.-10. klasse 99 kr. ekskl. moms

VIK

DET MOD

SPOR-serien får et nyt skud på stammen

IN

G

ET

ID

MI

EN

N

DD

ER

LA

E

E

G

EN

NE

MBRUD

O

G

OM

AN

TISME

K

TI

N

M

IDE

IO

LE

L

OP

LY S N

INGST

ID

N

UNGDO

OP

R

Ø

R

R

K

OG

ER

K

TI

KRISE

IG

ST

ID

L

CY

EFT

MS

N FRA PU

En litteraturhistorie der særligt er målrettet udskolingen. Sproget og syntaksen er enkel, og billedmaterialet er fyldigt og fængende.

ST

ER

A R E F O R M AT

IK

MEL

R

IG

LD

FR

ROMANT

SÆT SPOR MED LITTERATURHISTORIEN Af Jimmi Michelsen R

KØB BØGERNE VIA DANSKLF.DK

ACE

ER

IN

Til 7.-10. klasse 149 kr. ekskl. moms

RSP

GLOBALIS

Bogen indeholder en kort og kronologisk gennemgang af de litteraturhistoriske perioder fra vikingetiden til i dag.

BE

G

J IM M I M IC HEL S EN

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Det tætte samarbejde mellem forening og forlag styrker den danskfaglige profil og sikrer høj kvalitet i alle udgivelser. Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet. Læs mere om udgivelser, aktiviteter og medlemsmuligheder på dansklf.dk dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

OG

ME

DIETID

Sæt spor med litteraturhistorien


MEDLEMSUNDERSØGELSE 2015 Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Medlemsrådgivningen er i top – tilfredsheden er lidt over middel Svarene er indsamlet, analysebureauet har gjort sit, og nu ligger resultatet af den hidtil største undersøgelse blandt FSL-medlemmer klar. Der er ris, ros og værdifulde råd at finde blandt konklusionerne

K

vindelige FSL-medlemmer er mere tilfredse end mænd, unge og ældre medlemmer er mere tilfredse end dem midt imellem, medlemmer i Københavnsområdet er de mindst tilfredse i landet, og tilfredsheden generelt ligger lidt over gennemsnittet for lignende organisationer. Når 1244 medlemmer giver sig tid til at udfylde en medlemsundersøgelse, dukker der masser af spændende, overraskende og kuriøse resultater ud

OM MSI RESEARCH Analysefirmaet har rådgivet mere end 50 medlemsbaserede organisationer i at øge medlemmernes tilfredshed og loyalitet, så det er gennemtestede modeller, der ligger til grund for både selve medlemsundersøgelsen og arbejdet med at prioritere ressourcerne, så flest mulige FSL-medlemmer bliver mere tilfredse.

16

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

fra taltågerne. At sætte dem i en større sammenhæng og fremdrage de vigtigste konklusioner er, hvad analysebureauet MSI Research, der har lavet undersøgelsen, har specialiseret sig i.

IMAGE OG UDBYTTE Og hvor er det så, politikerne og de ansatte i FSL skal sætte ind? Den største effekt på medlemstilfredsheden vil, ifølge undersøgelsen, komme ved forbedringer af foreningens image. Konkret skal indsatsen koncentreres omkring tiltag, der: • • •

i højere grad får foreningen til at fremstå nyskabende inddrager medlemmerne i udformningen af politikken og prioriteringerne skaber et fagligt fællesskab for medlemmer.

De indsatser, der vil få næststørst indflydelse på medlemstilfredsheden, handler om at give medlemmerne et større udbytte af deres medlemskab. Også her kan medlemmernes ønsker til foreningens arbejde deles op i tre hovedpunkter, som handler om at:

• skaffe indflydelse på de områder, som har betydning for de frie skoler og deres lærere • sikre medlemmer gode løn og ansættelsesvilkår gennem overenskomster og aftaler • forbedre medlemmernes arbejdsmiljø. Når indsatser for image og udbytte af medlemskab har størst effekt, er det ikke, fordi medlemmernes nuværende vurdering er dårlig, de ligger begge pænt over gennemsnittet i branchen, men resultatet viser, at de to punkter betyder meget for den samlede tilfredshed.

ET 12-TAL TIL RÅDGIVNINGEN Hvor indsatsområderne image og udbytte har det største potentiale for forbedring af tilfredsheden, ligger medlemmernes vurdering af foreningens rådgivning meget højt. Faktisk så højt, at tilfredsheden med medlemsrådgivningen slår den hidtidige topscorer inden for FTF-organisationerne af pinden. For nu at blive lidt talnørdet så ligger FSL’s medlemsrådgivning tre indekspoint over nummer to på listen, og medlemmer, der har modtaget rådgivning fra FSL


Foto: Henning Hjorth

Hyben Schroll er lærer på privatskolen Institut Sankt Joseph i København, og hun kan nu bruge sin nye taske, når hun underviser i dansk, religion, historie og samfundsfag i udskolingen.

i løbet af de seneste tolv måneder har en gennemsnitlig tilfredshed, der er seks indekspoint højere end medlemmer, der ikke har modtaget rådgivning.

TR ER VIGTIG En anden faktor, der kan have stor betydning for et medlems tilfredshed, er skolens tillidsrepræsentant. Effekten afhænger dog af, hvor højt et medlem vurderer værdien af sin tillidsrepræsentant. Samlet set er medlemmer på skoler med en tillidsrepræsentant lige så tilfredse som medlemmer på skoler uden en tillidsrepræsentant. Men de mest tilfredse medlemmer er dem, der vurderer værdien af skolens tillidsrepræsentant højt. Gør de det, og det gør 79 procent af alle, der har en tillidsrepræsentant, er tilfredsheden fire indekspoint over det samlede gennemsnit. Undersøgelsen er for nylig blevet fremlagt for foreningens hovedbestyrelse, og der vil i de kommende uger blive udarbejdet en plan for, hvordan foreningens politikere og ansatte konkret kan arbejde med at øge medlemmernes tilfredshed og loyalitet.

”FSL skal sætte

en offensiv dagsorden” Hyben Schroll var et af de 1244 medlemmer, der deltog i medlemsundersøgelsen, og så blev hun den heldige vinder af en lædertaske fra ”The last bag”. Her får hun ordet, og fortæller, hvad hun forventer af FSL Fortalt til Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

»E

n god fagforening formår at være synlig i offentligheden og sætte en offensiv dagsorden i stedet for at være brandslukker. Det skal vi som lærere selvfølgelig også være med til, men hvis en lærer skriver et læserbrev om de udfordringer, der er i skolen, bliver man klandret for at være en klynker. Der har en fagforening en rolle i at forklare, hvorfor lærerne har brug for nogle andre rammer end en fabriksarbejder. Det, synes jeg, er en vigtig rolle. Det er nemt at sige, at en enkelt person er en klynker, men ikke en hel forening af lærere. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi er organiserede. Jeg er ret ny lærer, og jeg er faktisk

rystet over det dårlige ry, lærere har. Det mærker man, om ikke dagligt, så i hvert fald meget ofte, og jeg er ikke i tvivl om, at kampagnen fra KL op til lockouten har skabt en stemning i samfundet om, at det er da også på tide, at lærerne laver noget. En fagforening skal selvfølgelig forhandle nogle ordentlige vilkår, men jeg tror, det vil være lettere ved forhandlingsbordet næste gang, hvis man formår at skabe en større folkelig opbakning til lærerne og deres vilkår. Det handler ikke om folkeskolen mod de frie skoler, det handler om at lave en god grundskole for børnene, og vi har brug for begge dele. Det tror jeg også, de flest i folkeskolen mener.« FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

17


OPTAG DIG SELV Af Thomas Davidsen · redaktionen@frieskoler.dk Illustration: Niels Poulsen

Det spejlvendte

klasseværelse ’Flipped classroom’ er en videobaseret undervisningsform, som med gode resultater har vundet hastigt frem i USA. I Danmark er der også lærere, der vender undervisningen på hovedet

18

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

Illustration: Niels Poulsen

F

orestil dig en arbejdsdag, hvor eleverne, når de ankommer til timen, allerede har fået gennemgået dagens pensum på video. De har set den derhjemme eller på biblioteket - på computeren, iPaden eller smartphonen. Undervisning ved tavlen er stort set overflødig, for videoen har gjort arbejdet. I stedet cirkulerer læreren og hjælper de enkelte elever eller små grupper videre fra det sted, de er i stoffet, efter den online gennemgang, de har fået dagen før. Et flipped classroom er et klasseværelse, der er blevet ’vendt om’ i den forstand, at selve tilegnelsen af nyt stof nu er helt overladt til eleverne selv foran deres eget digitale medie. Hvor de får serveret dagens pensum – uforstyrret, i ro og mag, på et tidspunkt og et sted, de selv vælger, og på et medie, de er fortrolige med i forvejen. De fagligt dygtigste kan spurte i forvejen, og de svageste kan blive klar på, præcis hvor de går i stå, og dermed stille langt skarpere spørgsmål end ’jeg kan bare ikke finde ud af det’, når timen starter.

Og da klasseværelset nu er rykket halvt hjem i privaten, åbner der sig nye rum i trekanten ’barn-forældre-lærer’. Dansk- og engelsklærer på Nøvlingskov Efterskole Carsten Vestergaard, der selv optager sin undervisning på videoer, som han lægger op på youtube, oplever, at forældrene har kigget med derhjemme og nu kan engagere sig i pensum på en helt ny måde. »Det starter med, at de skal hjælpe barnet med et eller andet, så bliver de nysgerrige, og til sidst begynder nogle af dem faktisk at følge med. Det er der kommet en del frugtbare faglige diskus-

sioner ud af, fx hvorfor jeg forklarer kommasætning, som jeg gør«, fortæller Carsten Vestergaard.

TAL VIDEOEN OP På Århus Privatskole har matematiklærer Jakob Staberg Thomsen fået markant bedre styr på den enkelte elevs faglige niveau, efter at han det seneste år har kørt det meste af sin undervisning i et flipped classroom. »Aftenen før kan jeg gå ind og se, om eleverne har set videoen, hvor de eventuelt er gået i stå, og hvor vanskelig de selv vurderer, at opgaven har været.


gerne vil udfordres, men det er vigtigt ikke at tage det for givet og blive ved med at motivere og inspirere. Har I set videoen, har I forstået den? Hvad synes I om den? Det skal tales op i klassen, at det er vigtigt at se videoen«, siger Jakob Staberg Thomasen.

OPTAG DIG SELV

Jeg benytter online platformen MatematikFessor, hvor eleverne skal svare på, om videoen er forstået, nogenlunde forstået eller ikke forstået. Er der fem, som har svaret ’ikke forstået’, sidder de i en gruppe for sig, som jeg så kan have speciel opmærksomhed på. Der er videoer i alle sværhedsgrader, og de elever, der har forstået videoen, får straks en lidt sværere opgave. Det er en af de helt store gevinster ved metoden, at det bliver så nemt at undervisningsdifferentiere«, siger Jakob Staberg Thomsen. Udfordringen ved det spejlvendte klasseværelse er, at læreren skal sørge

for, at der udvikler sig en god lektiekultur, mener han: »Man overlader noget ansvar til eleverne, og det skal man tage højde for. Intet er nemmere for den elev, der ikke gider, end bare at lade videoen køre de fem minutter, den varer, så det for mig ser ud, som om den er gennemset, selvom den ikke er. De dygtige elever har også en mulighed for at springe over, hvor gærdet er lavest ved at underdrive, hvor nemt det var for dem at forstå en video, for så ved de godt, at de ikke får sværere opgaver for. Jeg oplever, at de rent faktisk

Carsten Vestergaard faldt helt tilfældigt over videobaseret undervisning, da han blev bedt om at lave nogle undervisningsvideoer til det opblomstrende engelske marked. Han blev så interesseret i formen, at han efterfølgende testede metoden på dansk over for sine egne elever. De reagerede alle sammen positivt, og så gik han for alvor i gang: »Det gik hurtigt op for mig, hvor nemt det er at producere videoerne selv og lægge dem op på youtube. Jeg ’opfører’ min undervisning foran et billigt videokamera med en god mikrofon et par dage i forvejen. Jeg redigerer ikke i det og tager ikke noget om. Det bliver bare, som det bliver. Man skal ikke være perfektionistisk eller forfængelig, så er det alt for besværligt. Alle og enhver lægger jo alt muligt bras op på youtube nu om dage, så hvorfor skulle min undervisning ikke også kunne ligge der?«, spørger Carsten Vestergaard, der undrer sig over, at der ikke er flere lærere i Danmark, som er i gang med flipped classroom. »Jeg vil tro, mange tænker, at det er teknisk svært at have med at gøre, hvilket ikke er rigtigt. Enhver kan finde ud af at optage sig selv og uploade til youtube. Måske er der også nogle, der synes, at det er grænseoverskridende at skulle undervise på nettet, til skue for enhver, men de kan jo så benytte videoer, der er lavet af andre«, siger Carsten Vestergaard. Flipped classrooms er et forholdsvis nyt fænomen, som ikke er så udbredt i Danmark. Men i USA er fænomenet blevet stort, ikke mindst på grund af de resultater, som Clintondale High School i Michigan har opnået. FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

19


Her stod det i 2011 klart for skoleinspektør Greg Green, at der måtte gøres noget drastisk. Skolen blev rated som en af de dårligste i hele staten. Kun 63 procent af børnene kom på college. Man havde med begrænsede ressourcer afprøvet forskellige tiltag, men uden succes. Så kom Greg Green, der også er baseball-coach, i tanke om, hvor meget det havde forbedret de unges præstationer, at han optog dem på video. Ved at se sig selv sammen med deres coach fik de en sikker fornemmelse af, hvor og hvordan de skulle forbedre sig. De havde ofte allerede selv foretaget justeringerne, når de kom til næste træning. ‘Hvad hvis al undervisning foregik på den måde?’, spurgte inspektøren sig selv – hvorpå han iværksatte projekt ”flipped classroom”.

I 2013, da eksperimentet havde kørt i et par år, lavede man et forsøg, hvor en gruppe elever fra Clintondale med problemer i skolen blev sammenlignet med en gruppe gennemsnitlige studerende fra en anden skole. Det viste sig, at gruppen fra Clintondale, der var blevet undervist i et flipped classroom, scorede højeste karakterer. Andelen af elever på skolen, der kom på college, gik fra 63 % til 80 % i løbet af to år. Og hvor der tidligere var 52 % af eleverne, der dumpede i engelsk, faldt tallet til 19 %, og i matematik faldt det fra 44 til 13 %. »Det er ikke videoerne i sig selv, der skaber succesen. Det handler ganske enkelt om, at man som lærer meget markant kan øge den mængde støtte, man kan give til den enkelte elev. Det er det, der gør forskellen«, siger Greg Green.

KORT OM

FLIPPED LEARNING Flipped Classroom er et læringskoncept, der ’vender’ undervisningen om, så den traditionelle tavleundervisning gives for som videoforedrag, mens lektier og opgaver laves i klassen. Gennemgangen af dagens pensum foregår hjemme foran computeren via korte foredrag i onlinevideoer. Konceptet blev udviklet i USA i 2007 og lanceret til en bredere offentlighed i 2012 af de to amerikanske lærere Jonathan Bergmann og Aaron Sams i bogen Flip Your Classroom, der udkom i dansk oversættelse i 2014.

STYRK DIN FAGLIGHED OG GØR EN FORSKEL! Kom med som underviser på Lær for Livets Learning Camp for anbragte børn i alderen 10 til 13 år i uge 27 og 28. Du får konkrete erfaringer med og viden om: - Nyeste viden om og metoder til undervisning af udsatte børn - Brug af leg, bevægelse og intensive læringsforløb i din undervisning - Afdækning af børns læringsstile og undervisning med afsæt i dem Campen giver dig også netværk, faglig sparring og erfaring med teamledelse. Læs mere på www.laerforlivet.dk/job

20

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Idrætsfaget Ny læringsportal fra Clio Online

Gør idræt interaktivt

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk


Foto: Martin Dam Kristensen

2,1 procent af lønstigningerne på de frie skoler skal de næste tre år udmøntes lokalt. Det bliver hårdt arbejde at få lønnen på af skolekasserne, spår Uffe Rostrup

OK15 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

NU GÆLDER DET løn og arbejdsmiljø Urafstemningen blandt Frie Skolers Lærerforenings (FSL) medlemmer endte med et klart ja. Dermed er der dømt en treårig timeout for den overordnede diskussion om lærernes arbejdstid, og fokus vil i den kommende tid i højere grad være på lønnen, siger FSL’s formand i dette interview

T

ilfredshed snarere end triumf. Det var følelsen hos Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand Uffe Rostrup, da han i slutningen af marts fik resultatet af foreningens urafstemning om det forlig, som han sammen med FSL’s øvrige ledelse nogle uger forinden havde indgået med Moderniseringsstyrelsen. 36,5 procent af medlemmerne stemte, og et klart flertal af dem sagde ja til forliget. Dermed er rammerne nu sat for de næste tre års lærerarbejde på frie grundskoler og efterskoler. Og selvom forliget hverken sendte Lov 409 til limfabrikken eller indeholdt store lønstigninger, så fastholder Uffe Rostrup, at det var det bedst tænkelige resultat. »På alle medlemsmøder fik vi at vide, at lærerne ikke ønskede konflikt. Når det er udgangspunktet, kan man forhandle hårdt, men på et tidspunkt må man så også erkende,

22

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

at nu når man ikke længere, hvis ikke man er villig til at sætte ultimativ magt bag sine krav, som i vores tilfælde ville være en strejke«, siger Uffe Rostrup. Ikke at formanden på nogen måde tror, at det ville have nyttet noget som helst at gå i konflikt. De mentale kalkulationer foretog han ofte i forhandlingsforløbet, men analysen endte aldrig ud i, at der ville være noget at hente i en strejke. Dels havde folkeskolelærerne sagt ja til deres aftale, så en strejke blandt 10 procent af de frie lærere ville næppe have fået politikerne til at ryste i bukserne. Og uanset hvad, så var chancen for at få arbejdsgivere og politikere til at droppe et arbejdstidssystem, som de for to år siden tog fire ugers konflikt for at få indført, lig nul i Uffe Rostrups optik. »Det ville kræve politikere, der indrømmede, at de tog fejl for to år siden. Den slags politikere kender jeg ikke«.


»For første gang mødte vi en erkendelse hos arbejdsgiverne af, at lønsystemet ikke virker. Men alligevel var de ikke interesserede i at gøre noget ved det. Det er jeg dødskuffet over«

GODT OG SKIDT

Med indgåelsen af overenskomstaftalen for de næste tre På den baggrund når Uffe Rostrup frem til konklusionen om, år går Uffe Rostrup ind i en ny fase i sit formandskab. Hans at det, som FSL-medlemmer sagde ja til, var det bedst opnåførste overenskomstforhandlinger endte i konflikten for to elige resultat. Og på enkelte områder var det sågar bedre, år siden, og siden da har meget drejet sig om at minimere end han på forhånd havde troet muligt. skaderne fra lockouten og se frem mod den aftale, som nu »Jeg havde håbet, at vi kunne få det arbejdspapir, vi nu er indgået. Nu er der mulighed for mindre brandslukning og har, men jeg havde ikke på forhånd troet, det kunne lade sig mere arbejde med at trække foreningen i den retning, han gøre. Hvis skolerne agerer ud fra arbejdstidspapiret, øger det ønsker. chancen for, at vi sammen kan lave god skole, også med Lov »Mit mål er at gøre foreningen ekstremt medlemsoriente409, ganske betragteligt«. ret. FSL skal være helt tæt på medlemmerne og arbejde med Noget mere nedslående var til gengæld lønresultatet. I de problemstillinger, der fylder deres hverdag. Et område, procenter ser det ved første øjekast godkendt ud, men prohvor vi kan gøre det, er i arbejdsmiljøet, for mange lærere føblemet ligger i, at 2,1 % af lønnen skal udmøntes lokalt. Al ler sig pressede af stadig større krav, og alt for mange bliver erfaring viser, at lærerne har meget svært ved at få de lokale sågar syge af at gå på arbejde. Derfor bliver arbejdsmiljø et lønkroner ud af skolernes pengekasser. af fokuspunkterne den kommende tid«. »For første gang mødte vi en erkendelse hos arbejdsgiverne af, at lønsystemet ikke virker. Men alligevel var de ikke interesserede i at gøre noget ved det. Det er jeg dødskuffet over«, siger Uffe Rostrup. Derfor træder arbejdstiden nu også en anelse i baggrunden i foreningens politiske fokus, mens foreningen til gengæld er ved at forberede et frontalangreb mod tilbageholdte lokale lønkroner. »Hvis ikke vi henter to procent i ny løn over de næste tre år, så kommer lærerne på de frie skoler til at sakke yderligere 2015 5.5.- -11.11. julijuli 2015 bagud i løn i forhold til lærerne på folkeskolerne. Det bliver et fremherskende tema i foreningen i de kommende tre år atDet er en særlig litterær genre at skrive Det er en særlig litterær genre sikre, at det ikke sker, og første skridt er den lønkampagne, manuskript til et teaterstykke. Man skriver attilskrive manuskript til et teaterstemmer scenen. Om du er professionel som lige nu er ved at blive lanceret«, siger Uffe Rostrup. Man til 28.skriver juni -stemmer 4. juli forfatterstykke. eller skribent, teaterlærer eller2015 et scenen. Om har du lyst er professionel menneske, som blot til at udtrykke LAVT STEMMETAL Harsig vi kreativt en skole for folket er folkeskoleremed teatermanuskripter, er dette forfatter eller eft skribent, teaterlærer 36,5 procent af FSL’s medlemmer deltog i urafstemningen.formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører kursus for dig. eller et menneske, som blot har På den ene side er det en fordobling siden den seneste uddannelsestænkningen os hen? og Siden Kurset består kreativitetsskrivelyst til atafudtrykke sig kreativt 1990’ernes PISA-chok har den danske folkeurafstemning i 2011, men omvendt betyder det, at flertallet øvelser med med bl.a. manuskriptforfatter Peter teatermanuskripter, dette skole væretsamt udsat for et massivt politisker pres af foreningens medlemmer ikke tog del i den demokratiske Hugge foredrag af dramatiker Line kursus for dig. for Knutzon at udviklem.fl sig. til det, man i dag kalder for øvelse. Kursetog består af kreativitetsen kompetenceoutputstyret skole. Mød »Det er ikke prangende, og jeg bilder mig ikke ind, at de Pris 4.500 kr. og skriveøvelser med bl.a. og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik 84 procent ja-stemmer er det samme, som at 84 procent afSchmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbakmanuskriptforfatter Peter Hugge www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 foreningens medlemmer synes, at det er et godt resultat. Jeg Jensen, Alexander von Oettingen og NielsLine samt foredrag af dramatiker tror, at det vigtigste for mange var, at vi ikke kom i konflikt. Buur Hansen m.fl . Knutzon m.fl . De havde måske ikke lyst til at stemme ja, men ville heller Pris 4.300 kr.4.500 kr. Pris ikke i konflikt, og så kan det være, at de undlod at stemme. www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Men tænkte alle sådan, så kunne det selvfølgelig være endt www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 i et nej«.

Et fortællekursus

Manuskriptskrivning Manuskriptskrivning Scener fra livet – livet på scenen Scener fra livet – livet på scenen

Pædagogik og etik

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

23


Annoncer

Hos AlfA Travel tilbyder vi nok Danmarks billigste skirejser for mindre skolegrupper. De grupper, som kan være fleksible med afrejsedatoerne, kan komme på ski for under kr. 2.000,- pr. person, - og det er inkl. liftkort og skileje!

Danmarks billigste

SKIREJSER FRA 1.998,-

NEUKIRCHEN - WILDKOGEL Skiområdet er overskueligt og MEGET velegnet til grupper af unge mennesker. Både hoteller og skiudlejning er gearet til at tage imod små og store skolegrupper. Der er gode begynderpister og masser af udfordringer for øvede skiløbere.

DANMARKS BILLIGSTE SKIREJSER..

Busrejse 6 dage/ 3 nætter fra kr. 1.998,- (flex-pris) Busrejse 7 dage / 4 nætter fra kr. 2.298,- (flex-pris) Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 eller 4 overnatninger, halvpension, 4/5 dages liftkort og skileje. Kontakt én af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skirejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise Sloth Pedersen

VARIERET SKILØB FULD VALUTA FOR PENGENE OVERSKUELIGT OG VENLIGT SKIOMRÅDE

Christian Skadkjær

Allan Nielsen

MASTERUDDANNELSEN I DAGINSTITUTIONS- OG INDSKOLINGSDIDAKTIK MØD VIRKELIGHEDEN MED VIDEN

Som professionel inden for det småbørnspædagogiske område har du brug for at navigere mellem politiske beslutninger, samfundets forventninger om børns dannelse, trivsel og læring – og de udfordringer, som du møder i din hverdag. Masteruddannelsen i daginstitutions- og indskolingsdidaktik på DPU giver dig den nødvendige viden om og forståelse for børns udvikling, og du lærer at gennemføre og evaluere læreprocesser med barnet som aktiv deltager. DPU udbyder forskningsbaserede masteruddannelser inden for uddannelse, pædagogik og ledelse i Aarhus og København. Find din uddannelse på edu.au.dk/master

24

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

AU

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)


Annoncer

MANGLER I UNDERVISNINGSLOKALER? FOCUS Moduler A/S tilbyder et stort udvalg af nye og brugte pavilloner, der overholder de nyeste krav. . . .

FOCUS Moduler A/S tilbyder nyt modulbyggeri i flot design til salg eller leje. Til sommer hjemkommer 1000 m² pavillonløsning fra gymnasium – højisoleret og med ventilationsanlæg – udlejes gerne i mindre leverancer til priser fra

A/S

MODULER

pr. mdr. + moms og transport

Kontakt os for uforpligtende tilbud

Tlf. 87 10 90 99

Tlf. 87 10 90 99

A/S

FOCUS FOCUS MODULER

kr. 69,00 pr. m²

www.focusmoduler.dk

www.focusmoduler.dk

VIL DU OGSÅ VÆRE MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN? Sanne er en aktiv kvinde, der ved siden af sit job som lektor på University College Syd både løber, dyrker yoga og hækler. Men hun er også mentor for en 12årig pige, der bor hos en plejefamilie. Sanne kommer en gang om ugen og hjælper med lektierne. ”Der er så mange gode ting ved at være mentor. Det bedste er at være med til at give mit mentorbarn bedre kort på hånden. Jeg håber, at hun får så meget ud af mentorordningen, at hun kan blive det, hun gerne vil. At hun kan opfylde sine mål”. Læs mere om, hvordan du kan blive mentor på www.laerforlivet.dk eller ring til Lær for Livet på 61 15 64 44. Der er brug for dig.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

25


Noter

Hovedbestyrelsen vedtager lønkampagne

D

en 1. april 2018 skal lønforskellen mellem folkeskolen og de frie skoler være mærkbart mindre, end den er i dag. Sådan lyder målet for den lønkampagne, som hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har vedtaget. Kampagnen indebærer, at FSL kaster betydelige ressourcer ind i at udvikle lokallønnen på de frie skoler. FSL’s sekretariat lægger i øjeblikket sidste hånd på en række materialer, tiltag og ressourcer, som styrker og hjælper de tillidsrepræsentanter, som skal forhandle lønkronerne hjem. Samtidig indleder foreningens politikere en række forhandlinger, som understøtter projektet. Kampagnen har topprioritet. Lokallønsudviklingen er gået i stå på det frie skoleområde, og det var ikke planen, da lønsystemet blev indført i 1999. Grundskolelærerne får i øjeblikket cirka 1000 kr. mindre end folkeskolelærerne om måneden, mens efterskolelærernes efterslæb er på 1500 kr. Og hvis ikke de frie skoler begynder at bruge lønsystemet, som det var tænkt, sakker lærerne på de frie skoler yderligere bagud, advarer hovedbestyrelsen. MHV

Hold da helt ferie

– du er blevet normaliseret

I

det nye ferieår kan du placere dine fem særlige feriedage, næsten hvor det passer dig. Alle andre lønmodtagere har længe haft denne mulighed – den sjette ferieuge – og i normaliseringens navn får du og dine kolleger nu også det gode. Friheden til selv at placere feriedagene er et overenskomstresultat, og det er vigtigt, at du udnytter muligheden, så du får den frihed og de muligheder, du ønsker. Kontakt din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening (FSL), hvis du af den ene eller den anden grund bliver forhindret i selv at placere dagene. Ferieåret begynder den 1. maj. MHV

Uffe Rostrup taler ved lærernes 1. maj

U

ffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand, skal på talerstolen, når undervisernes fagforeninger fejrer 1. maj i Fælledparken. Sammen med Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening står FSL bag det lille arrangement i det store 1. maj-hav. Lærerne samles under parolerne: ”Fasthold fællesskabet. Fælles aftaler. Fælles styrke”. Uffe Rostrup træder efter planen op på ølkassen klokken 15.30. MHV

26

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Kære medlem: Snart skal du kun huske ét login hos FSL Fra den 7. maj slipper du for besværet med forskellige login hos din fagforening. Alt, hvad du skal gøre, er at vælge en ny adgangskode. Og måske er det slet ikke nødvendigt.

H

vorfor virker mit login til ’Min side’ ikke til ’Find svar’? Det har i et stykke tid været blandt de hyppigst stillede spørgsmål til foreningens sekretariat, men nu skal det have en ende. Ikke at medarbejderne ikke vil tale med medlemmer, det vil de meget gerne, det skal bare helst ikke være om teknisk bøvl. Vi har derfor fået udviklet et ensartet login, så du fra den 7. maj kan bruge samme brugernavn og adgangskode alle steder på fsl.dk. Det nye login vil også gælde til den, for medlemmer, gratis tidsregistreringstjeneste, Lærerlog. Men det hele kræver, måske, en lille indsats af dig. Du skal vælge en ny adgangskode ved at logge på ’Min side’ på fsl.dk. Har du allerede en adgangskode til ’Min side’, kan du dog fra den 7. maj også bruge den på ’Find svar’ og Lærerlog. Her er brugernavnet i dag den mailadresse, vi har registreret dig med i medlemssystemet, men det skifter med det nye login til dit medlems- eller CPR-nummer, som allerede gælder på ’Min side’.

ER DU

tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant? Følg anvisningerne for andre medlemmer. Det nye login gælder også for TR/AMR-siderne.

GUIDE: Her er, hvad du skal gøre efter den 7. maj Hvis du har din adgangskode til ’Min side’ på fsl.dk • Forhold dig i ro • Du bruger fremover samme adgangskode, sammen med dit medlems- eller CPR-nummer, på ’Find svar’ og Lærerlog

Hvis du ikke har din adgangskode til ’Min side’ på fsl.dk • • • •

Gå til medlem.fsl.dk Log på med dit NemID Vælg ’Personlige oplysninger’ i menuen til venstre Angiv din ønskede adgangskode nederst

Hvis du vil have en ny adgangskode uden brug af NemID • Gå til medlem.fsl.dk • Vælg ’Log på med pinkode’ • Vælg ’Glemt adgangskode’ eller ‘Jeg er medlem, men har aldrig fået en adgangskode’ og følg anvisningerne

Vi vil selvfølgelig også informere om ændringerne, og hvad du skal gøre, på de relevante sider på hjemmesiden.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

27


Tværfaglige forløb

– til din naturfagsundervisning

Med GO Forlags trykte og digitale naturfagssystemer Xplore og iXplore får du læremidler, der sikrer integrationen af tværfaglige forløb i naturfagsundervisningen. Til hvert fag og klassetrin findes tre fællesemner, der inddrager fagene geografi, biologi og fysik/kemi. Til hvert forløb findes kernestof, et stort udvalg af opgaver og aktiviteter samt en fyldig lærervejledning med ideer til, hvordan du skaber en motiverende tværfaglig undervisning i 7.-9. klasse. Alle iXplore og Xplore-læremidlerne kan anvendes i overensstemmelse med Forenklede Fælles Mål.

Xplore og iXplore indeholder: Tværfaglige emner til geografi, biologi og fysik/kemi 7. KLASSE

VAND

VEJR

JORD

8. KLASSE

ÆBLET

KOMMUNIKATION

GENBRUG

9. KLASSE

ENERGI

JORDENS UDVIKLING

BÆREDYGTIGHED

Samarbejde mellem naturfag og matematik Som det eneste læremiddel til matematik tilbyder GO Forlag et matematiksystem med tværfaglige emner, der giver mulighed for samarbejde mellem matematik og naturfag i 1.-9. klasse. I iXplore Matematik til 7. klasse kan eleverne fx arbejde med emnet Dyrenes verden (tværfagligt med biologi) og Vejr (tværfagligt med alle tre naturfag).

NYHED


NYHED

Xplore På tværs

– fællesfaglige forløb til naturfag

Efterår 2015 udkommer Xplore På tværs, som er et nyt trykt og digitalt læremiddel til fællesfagligt samarbejde i geografi, biologi og fysik/kemi i 7.-9. klasse. Læremidlet har fokus på de nye kompetencemål

7., 8. og 9. klasse kan arbejde med alle otte

og indeholder otte undervisningsforløb, herunder til

forløb, som er opbygget fællesfagligt til de

de seks fællesfaglige fokusområder, som defineret i

tre fag og med progression i materialet.

Forenklede Fælles Mål:

Læremidlet lægger op til den nye obligatoriske

• Produktion med bæredygtig udnyttelse • Bæredygtig energiforsyning

praktisk-mundtlige fælles naturfagsprøve i 9. klasse.

• Drikkevandsforsyning

Kan både bruges i sammenhæng med

• Udledning af stoffer til atmosfæren

naturfagssystemerne Xplore/iXplore og andre

• Strålings indvirkning på levende organismer

naturfagssystemer.

• Teknologiens betydning for sundhed og levevilkår • Store katastrofers globale aftryk • Udforskning af rummet

www.goforlag.dk


INKLUSION Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Elever på specialefterskoler kommer

I KLEMME I NYE REGLER Efterskole skal tale ordblinde elevers sag foran Folketingets uddannelsesudvalg

U

nge med ord- elle talblindhed risikerer at ryge helt ud af uddannelsessystemet på grund af de nye karakterkrav om 02 for at komme ind på erhvervsuddannelserne. Det er både holdningen og erfaringerne på en række af landets specialefterskoler. En af de forstandere, som har svært ved at forstå begrundelsen for karakterkravet, er forstander Bo Jørgensen fra Emmerske Efterskole. Her er ord- og talblinde elever tidligere blevet fritaget for eksamen, men hvis eleverne i fremtiden vil på en erhvervsskole er der nu ingen vej uden om eksamen. »Vi har elever, som har et niveau i dansk, der svarer til 3. klasse. Hvorfor skal de have et nederlag mere? Dem har de haft rigeligt af i livet«, siger Bo Jørgensen. Forstanderen har svært ved at forstå, hvad gavn det skulle gøre, at specialskolerne begynder at terpe tests frem for livsduelighed. »Vores elever vil være mekanikere, landmænd, elektrikere, murere eller tømrere. De er knalddygtige med hænderne, og jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skal have lov at få en uddannelse, fordi de ikke kan få 2 i dansk. Det betyder intet for, om de kan blive gode håndværkere«, siger han.

IPHONE HJÆLPER ELEVER

ver, der ikke fik 2, men som senere har fået strålende karrierer som håndværkere eller i landbruget. I et læserbrev i Nordjyske skriver undervisningsminister Christine Antorini, at det netop er med tanke på de ordblinde, regeringen har fremsat forslag om, at elever på specialskoler skal have lov til kun at gå til eksamen i dansk og matematik og ikke alle prøver. Men det vil ikke gøre nogen forskel, mener Lone Primdahl. Frie Skolers Lærerforening (FSL) bakker op om specialefterskolernes initiativ.

Fortæl på livet løs Et fortællekursus 5. - 11. juli 2015

Pædagogik og etik

mundtlig fortælling er en HvorDen fører folkeskolereformen os hen? urgammel underholdningsgenre.

Sådan er opfattelsen også på Farsø Efterskole. Her har man Kurset henvender dem, 28. junisig - 4.til juli 2015 søgt foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg for at der har lyst til at tage livtag med redegøre for de omkostninger, som karakterkravet har for Har vi en skole fortællekunsten både begynfor folket efter– folkeskolereomkring 12 af skolens elever. Forstander Lone Primdahl siger: dereblev og dannelsen øvede. Vi af? kommer tæt formen? Hvor Hvor fører »Den eksamen har ikke noget at gøre med de situationer, uddannelsestænkningen os hen? Siden på den mundtlige fortællers 1990’ernesværktøjer: PISA-chokHistorien, har den danske folkestemmen, de kommer til at stå i i deres arbejdsliv, men den kommer til udsat forog et kontakten massivt politisk kroppen medpres at afgøre, om de kan komme i gang med deres uddannelse,skole været for at udvikle sig til det, man i dag kalder for tilhørerne. og hvilket liv de kan føre. De har svært ved at skrive og regne en kompetenceog outputstyret skole. Undervisere er bl.a. LiseMød Marie selv, men med de hjælpemidler, man kan få på en iPhone, kan og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Seidelin Nedergaard med mere de sagtens klare sig i praksis«, siger Lone Primdahl. Schmidt, Ove Asger BaunsbakendKorsgaard, 20 års professionel erfaring Når hun i begyndelsen af maj står foran Uddannelsesud-Jensen, Alexander vonFaber, Oettingen og Nielsog og Katrine skuespiller valget, vil hun tale for, at hvis karakterkravene i dansk og Buur Hansen m.fl. fortæller. matematik fastholdes, må det være muligt at kunne komme Pris 4.300 kr.4.500 kr. Pris i gang på erhvervsuddannelsen på baggrund af en samtale, www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 hvis man er ordblind eller talblind. Samtidig vil hun fortælle www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 om alle de succeshistorier, som hendes skole har haft med ele-

30

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Annoncer

SKOLEREJSE TIL

LONDON 5 dg./4 nt. FLY fra kr.

1.865,-

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE..... Spar tid & penge

Styrk Fagligheden

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rådgivere

KILROY er specialister i at arrangere studieture for skolegrupper til hele verden. Med KILROYs faglige studieturskoncept oplever I mindre praktisk arbejde, mindre faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær med klassen. Forslag til studiebesøg i London: • Besøg på Harrow School • Theater workshop • Rundvisning i BBC Studios Andre rejsemål: Bruxelles, bus, 5 dage/3 nætter ....... fra kr. 1.490,Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ........ fra kr. 1.980,NU OGSÅ FLY FRA BILLUND Hamborg, bus, 3 dage/2 nætter ...... fra kr. 735,Budapest, fly, 5 dage/4 nætter ........ fra kr. 1.675,Rom, fly, 5 dage/4 nætter ................. fra kr. 1.990,Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

31


BJERGVANDRING Af Erik Bjerre · redaktionen@frieskoler.dk

NÅR ERFARING

er vigtigere end uddannelse Er man fanget i en snestorm i mere end 4000 meters højde med en flok efterskoleelever, så er lærernes erfaring med bjergvandring og med at støtte unge under pres vigtigere end deres uddannelse

E

n forhenværende tømrermester, en bygningskonstruktør, en biolog, en bibliotekar, en cand. mag. i kommunikation, en journalist og nogle gymnasieelever. Det var et udsnit af det medrejsende personale, da Ranum Efterskole tidligere i år for 10. gang tog en flok elever med til Nepal på dannelsesrejse. For på efterskolens årlige ekspeditioner til Nepal er de medrejsende voksne sjældent læreruddannede – på den slags rejser er lærernes livserfaring og kompetencer vigtigere end deres uddannelse. Som på en del andre frie skoler er lærerkollegiet et broget mix af forskellige baggrunde, og forstander på Ranum Efterskole, Olav Storm, er en af de forstandere, som ikke lægger meget vægt på, om hans lærere har tilbragt en

RANUM EFTERSKOLE COLLEGE

Ranum Efterskole College ligger i Vesthimmerland og har for tiden 409 elever. Der går ca. 300 elever på efterskolen og 109 elever på skolens College.

32

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

del af deres 20’ere på et seminarum. Specielt ikke på skolens rejser. »Det afgørende er, at man har de rigtige menneskelige egenskaber, og at man er i stand til at sætte sig ind i den kultur, man besøger. Og at man kan få eleverne til selv at tage ansvar for at blive en del af rejsen og oplevelsen af den anden kultur«, siger Olav Storm.

FRA TØMRER TIL LÆRER På årets rejse var der fire forskellige ture på programmet. En gruppe på ca. 30 elever besøgte vanen tro Ranum Efterskoles venskabsskoler i bjergene øst for hovedstaden Kathmandu, hvor efterskolen har været med til at udvikle og udbygge landsbyskolerne. En anden gruppe var på traditionelt, højalpint trek til Langtang-dalen, og to grupper var på kulturtrek i Chepang-området sydvest for Kathmandu. Hver tur bød på forskellige udfordringer for elever og lærere, og de enkelte lærergrupper blev sammensat på baggrund af de voksnes erfaringer og kompetencer. En af lærerne var tidligere tømrermester Ole Kjær, som i efteråret 2014 blev fastansat som lærer på Ranum Efterskole og var med på turen til venskabslandsbyen for tredje gang. Ole Kjær bruger sin faglighed til at undervise i produkt og formgivning på efterskolen og står desuden for praktiske opgaver.

På rejserne får Ole Kjær som regel brug for både sin rejseerfaring og sine kvalifikationer som håndværker. Men for ham selv er samværet med de unge det vigtigste i hans nye arbejdsliv »Det er to år siden, jeg efter en Nepaltur gjorde op med mig selv, at det var unge mennesker, jeg ville arbejde med. Jeg har stilet efter at blive efterskolelærer siden, og nu lykkedes det. De unge giver mig så meget livsglæde, og jeg håber, at jeg giver noget tilbage. Min kone fortæller mig, at jeg kommer mere glad hjem fra arbejde end før«, siger Ole Kjær.

MIX AF EVNER Ranum Efterskole har i de 10 år, den har eksisteret, hvert år udvidet kapaciteten, og med oprettelsen af det nye internationale college i 2014 er der løbende brug for at udvide medarbejderstaben. Forstander Olav Storm er løbende på udkig efter lærere med den rette kombination af konkrete kvalifikationer og livserfaring, og eksamenspapirer tæller ikke så meget. Det gør til gengæld rejseerfaring og god fysik på rejserne til Nepal, fordi alle elever og lærere vandrer i stejle og udfordrende bjerge. Og der har en fagprofil som Ole Kjærs nogle klare fordele, siger forstander Olav Storm: »Det handler om personlighed og evnen til at gå ind i andre mennesker


Fotos: Erik Bjerre

Der var i alt 95 elever og 11 voksne med i Nepal fordelt pĂĽ fire forskellige ture. Ud af de 11 medrejsende voksne havde to af dem en lĂŚreruddannelse.


Fotos: Erik Bjerre

med træsko på. Være ligefrem og løse de udfordringer, man møder. Ole og jeg har bygget legeplads i Nepal, og vi har sat solceller på venskabsskolen sammen med eleverne, og Ole er rigtig god til at lade eleverne tage initiativet«, siger Olav Storm. Selv om Ole Kjær tidligere har været med på nogle af de mest krævende trekkingture i Nepal, er det dog de højalpine trek, som stiller de største krav til lærernes fysik. På disse ture er det forhenværende bibliotekar, kontaktansat sergent i hæren og guide på Grønlands indlandsis Kim Gieseler, der fører an. Han har været med fra oprettelsen af Ranum Efterskole og underviser i matematik, forskellige typer friluftsliv og adventuresport. Årets højalpine trek gik til Langtangdalen nord for Kathmandu, hvor også efterskolelærer Jes Gadborg Mikkelsen var med for første gang. Han er en af de få på turen med en læreruddannelse, og han har suppleret sin uddannelse med to års uddannelse som friluftsguide. Både Kim Gieseler og Jes Gadborg Mikkelsen har mange års erfaring med bjergvandring og er bevidste om det store ansvar, det er at tage efterskoleelever med op i verdens højeste bjerge. Men det er det hele værd, ifølge Kim Gieseler: »Eleverne har brug for at lære, at de kan mere, end de tror. Det gør de her. De lærer deres egne grænser at kende og lærer at blive bedre til at tage hånd om andre. Vi er forberedt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt i bjergene, og vi har planlagt turene grundigt med vores nepalesiske guides«, siger Kim Gieseler. Dette års trek forløb uden de store problemer, men året før blev den højalpine gruppe ramt af en snestorm i over 4500 meters højde på vej over det komplicerede Laurebina La-pas. Her var der brug for alle Kim Gieselers kvalifikationer fra tiden som soldat og guide i Grønland, for i en snestorm i Himalaya er forfrysninger og højdesyge en reel trussel. Det blev naturligvis en hård tur


for alle, men samtidig en oplevelse for livet for de unge på holdet.

SAMVÆRET ER VIGTIGST En anden af de relativt nye lærere på Ranum Efterskole College, som er en del af Nepal-holdet, er Peter Friis Andersen, der er uddannet biolog med speciale i fisk. Peter Friis Andersen arbejdede tidligere med miljø og turisme, men syntes, at arbejdet blev for teoretisk og stillesiddende. »Jeg var kommet til at sidde i en stor organisation, og jeg savnede den umiddelbare respons på mit arbejde, som man får, når man arbejder med unge mennesker. Det er noget helt andet end at indsende en rapport og vente et år på at få svar på den. Jeg savnede noget action og noget handling, og det er der på efterskolerne«, fortæller Peter Friis Andersen.

GOD SPARRING Efterskolelærerne uden en traditionel læreruddannelse har som regel en anden uddannelse og karriere bag sig, og det er vigtigt for de lærere, at de får mulighed for at sætte deres kompetencer i spil på en ny måde i skolearbejdet, fx som på rejsen til Nepal, hvor udfordringerne er nogle andre end derhjemme. For Jes Gadborg Mikkelsen, som selv er læreruddannet, giver det god mening, at lærergruppen på rejsen er sammensat, som det er tilfældet. Han mener, at de læreruddannede har en større pædagogisk indsigt end de andre lærere, men de er gode til at dele ud af deres forskellige styrker. »Vi er gode til at sparre med hinanden om de pædagogiske problemstillinger. Hvis der er nogle udfordringer, deler vi voksne det med hinanden og finder den rigtige vinkel. Og der har vi,

der har en pædagogiske uddannelse, flere tilgange til at diskutere de pædagogiske problemer fra flere forskellige vinkler,« siger Jes Gadborg Mikkelsen. Forstander Olav Storm skal på den næste rejse selv gøre brug af en af sine største kompetencer, nærmere bestemt som sejler. I april er han på sejltur til Grækenland med 48 elever fordelt på syv store sejlbåde. Igen foregår turen sammen med en til lejligheden sammensat gruppe af lærere fra skolen og eksternt tilknyttede lærere, som har de rigtige kvalifikationer og, ikke mindst, så meget sejlerfaring, at de kan undervise unge i at sejle. På denne tur skal Kim Gieseler og Jes Gadborg Mikkelsen, som leder de højalpine trek i Nepal, også deltage. De er nemlig ikke kun kyndige i verdens højeste bjerge, men også begge uddannede yachtskippere.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

35


samfundet skal udvikle sig«, siger han. Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Uffe Rostrup håber på, at den stærke medieopmærksomhed, Sammen kan vi få et godt arbejdsmiljø som ”Sammen skaber vi værdi” har fået, kan være med til at sikre, at der i højere grad vil blive lyttet til lønmodtagerne, når det nye Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme folketing træder sammen: på lærernes og andre lønmodtageres interesser »Lønmodtagerne spiller en afgørende og krav, mener Uffe Rostrup rolle for udviklingen af samfundet, og det er vigtigt, at de bliver inddraget i den samfundspolitiske diskussion. Det rie Skolers Lærerforening (FSL) nes interesser på den politiske dagsorden gjorde de tidligere gennem blandt andet støtter og bakker op om det valgog styrke de politiske kontakter inden trepartsforhandlinger, og den form for oplæg, som de to store hovedorfolketingsvalget, som kommer senest til samarbejde ser vi gerne igen«, siger han. ganisationer, FTF og LO, har sendt til september. ”Sammen skaber vi værdi”-kampagFolketingets partier og politikere. Især LO har tidligere fået kritik for nen tager udgangspunkt i LO og FTF’s Det understreger FSL-formanden Uffe sine stærke bånd til Socialdemokraterne, fælles valgoplæg. Oplægget indeholder Rostrup: men Uffe Rostrup understreger, at op22 konkrete politiske forslag sam»FSL er en del af fagbevægelsen, lægget på ingen måde er partipolitisk: let under tre lønmodtagerrelevante lærerne på de frie skoler er en del af de »Det er det ikke. Og FSL kunne ikke overskrifter: 'Arbejde til alle', 'Kvalitet i danske lønmodtagere, så det er helt nafinde på at blande sig i partipolitik. velfærden' og 'Gode job'. turligt, at vi støtter FTF og LO’s initiativ«, Omvendt vil vi som forening gerne være siger han. med til at påvirke arbejdsmarkedspolitik- Læs mere om og synes godt om kamValgoplægget – ”Sammen skaber vi ken og sikre, at lønmodtagerne bliver pagne “Sammen skaber vi værdi” på værdi” – forsøger at sætte lønmodtagerinddraget i diskussionen om, hvordan Facebook”.

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

FSL BAKKER OP

om FTF og LO’s valgpapir

Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde. Vi skal belønne de virksomheder og organisationer, som gør noget ekstra og tager arbejdsmiljøet alvorligt. De, der ignorerer Arbejdstilsynets advarsler eller overtræder arbejdsmiljøloven, skal straffes hårdt. Stress er ikke et individuelt problem. Derfor skal ledere uddannes i at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi lønmodtagere skaber hver dag værdi for Danmark. Vores arbejde og engagement Danmark bedre og rigere. LO og FTF gør repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere, og sammen med politikerne kan vi lønmodtagere skabe flere job og bedre velfærd. Vi har mange fælles mål. Sammen kan vi skabe mere værdi.

skaberværdi.dk #skaberværdi

Fagblad_210x285_FTF.indd 3

26/03/15 15.19

F

Fotos: Jesper Ludvigsen

Sammen med andre fagforeningsformænd uddelte Uffe Rostrup kaffe og arbejdsmarkedspolitiske synspunkter på Nørreport station. Det er en del af kampagnen “Sammen skaber vi værdi”, som blandt andet kører med annoncer i bybilledet og blade (se annonce foroven).

36

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Konsulentens bord

Annoncer

minikursus 2

timer der løfter dine kompetencer

Af Kirsten Herskind

kursus Hold bedre møder

Ü

kursus Bliv ven med skole-/hjemsamtalen! kursus Tegn din undervisning

fsl.dk/ minikursus

Frie Skoler 80x107.indd 1

RØNNE REVISION

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Konsulentens bord

02/03/15

OPGAVEOVERSIGTEN ER ET VIGTIGT PLANLÆGNINGSREDSKAB Inden skoleårets start skal ledelsen udarbejde en oversigt over de opgaver, du forventes at løse inden for din arbejdstid på ca. 1680 timer. Oversigten skal udarbejdes i dialog med dig. Det er afgørende, at dialogen sker forud for skoleårets start, så du og ledelsen har en klar forventningsafstemning i forhold til de opgaver, du skal løse, så oversigten opfylder formålet med at være dit værn mod det grænseløse arbejde. Det er lederens og ikke din opgave at sikre dig en gennemskuelig opgaveoversigt og en kvalificeret dialog. En kvalificeret dialog bør indeholde drøftelser om de opgaver, du skal varetage, opgavernes omfang, kvaliteten i opgaveløsningen og lederens overord12.28 nede vurdering af tidsforbruget til opgaverne. Når I drøfter omfanget af opgaverne, herunder forberedelsestid mv., er udgangspunktet, at dine forudsætninger, dine erfaringer med faget, din uddannelse og efteruddannelse i faget og lign. inddrages. Opgaveoversigten udarbejdes efter forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier. Tanken er også, at holdstørrelser, elevsammensætningen og det faglige spænd i elevgruppen, særlige vejlednings-og fastholdelsesopgaver, teamsamarbejde, samarbejde med andre fagprofessionelle, samarbejde med forældre mv. inddrages. Ved overenskomstforhandlingerne var arbejdsgiverne netop enige med os i, at en sådan kvalificeret dialog er vigtig. Hvis du er deltidsansat, har ret til aldersreduktion på 175 timer, fleksjob eller andre særlige forhold, som gør, at din arbejdstid er reduceret, skal det tydeligt fremgå af oversigten, at der er taget højde for det i arbejdsmængden. Opstår der væsentlige ændringer i de opgaver, du skal varetage hen over skoleåret, skal der være en fornyet drøftelse af opgaveoversigten. På den måde er du sikret en gennemskuelig opgaveoversigt gennem hele skoleåret.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

37


Ajour

ð

Annoncer

g ldin ilme For t info: s og ene reds ider k e S mes hjem

KREDS 1/ 21. maj:

Pris eks alpinpakker

KREDS 4/ 29. april: Kredsgeneralforsamling på Lunderskov Efterskole fra klokken 17.

KREDS 5/ 28. april: Kredsgeneralforsamling

på Den frie Lærerskole i Ollerup fra klokken 17.30. nonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.:

kl. 9:30-15. Temadag om arbejdsmiljø.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® KREDS 7/ 28. april: Inspiration for musikundervisere på Rygaards Skole i Hellerup fra klokken 16 til20.

once tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

10

6–8 dgr

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

for Efterskoler

s.s.12 12

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

1 dag

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

Opptil 50 %

KREDS 6/ 12. maj: 12. TR-AMR-træf

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie

Pensionsmøde på Hotel Søparken i Aabybro om pension. Fra kl. 16.30. Tilmelding nødvendig.

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte. SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Pædagogik og etik Pædagogik og etik Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Hvor fører folkeskolereformen os hen? 2015 28. 28 junijuni - 4.- 4. julijuli2015

Pædagogik og etik

for folket efter folkeskolerede frie de frie skolers skolers advokat advokat ® Har ® vi en skole Har vi en skole for folket efter Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager Vi Vios påtager påtager aldrigos os sager aldrig aldrig modsager sager frie mod skoler mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Hvor fører folkeskolereformen formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører folkeskolereformen? Hvor blev uddannelsestænkningen os hen? Siden dannelsen28. af?juni Hvor fører uddan-danske 4. juli folke2015 1990’ernesnelsestænkningen PISA-chok har denos hen? skole udsat for et eft massivt politisk pres Siden PISA-chok Har viværet en skole for1990’ernes folket er folkeskolerefor at udvikle til dannelsen det, manfolkeskole iaf? dag kalder for harsig den danske været formen? Hvor blev Hvor fører en kompetenceskole.pres Mød uddannelsestænkningen os hen?politisk Siden udsat og for outputstyret et massivt og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik 1990’ernes PISA-chok harsig dentildanske folkefor at udvikle det, man i skole været udsat for etfor massivt politisk pres Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbakdag kalder en kompetencefor at udvikle til von det, Oettingen manskole. i dag kalder for og sig outputstyret Mød og Jensen, Alexander og Niels en kompetenceskole. Mød debatter med Kjeld Holm, LarsBuur Hansen m.flog . outputstyret

Illustratione Fotolia

os hen?

og debatter medSchmidt, Kjeld Holm, Henrik OveLars-Henrik Korsgaard,

Schmidt, Ove Korsgaard, Asger BaunsbakPris 4.300 kr. Asger Baunsbak-Jensen, Alex-

Jensen, Alexander vonOettingen Oettingenog og Niels Niels ander von www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Buur Hansen m.fl . Buur Hansen m.fl.

januar januar2010 2010

Pris 4.300 kr.4.300 kr. Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

38

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Noter

Kursuskalender Skab Samfundet Sammen 13. maj kl. 9-12 • Midtfyns Efterskole.

Nu kan du trygt rejse til Grønland

B

lokaden mod den grønlandske kursusudbyder Qeqqata Akademi er ophævet. Qeqqata Akademi indgik i april en hovedaftale med den grønlandske lærerforening, IMAK, og parterne indleder snarest konkrete forhandlinger om en overenskomst. Derfor ophæver Lærernes Centralorganisation (LC) nu blokaden. Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL) kan derfor trygt søge job i Grønland. Og som IMAK afslutter pressemeddelelse: Illuatungeriit siunissami suleqatigiilluarnissaq ismalluarfigaat. (Det betyder vist nok, at alle nu ser frem til et positivt samarbejde i fremtiden).

Et syn på skolen i forandring og ytringsfrihed i skoleverden i dag med begreber som tidsopfattelse, umyndiggørelse og myndighed. Workshoppen gentages 20. maj på Flemming Efterskole og 27. maj på Tølløse Slots Efterskole. Info: www. skabsamfundetsammen.dk & info@ tinedalskov.dk

Kursus i Skoleplan 22. maj Frie Skolers Lærerforening • Ravnsøvej 6, Risskov.

Specielt for øvede brugere af systemet, hvor vi tager udgangspunkt i de nye arbejdstidsregler. Kurset er specielt til nye brugere af systemet, hvor man lærer at bruge systemet fra bunden. Deadline: 14 dage før kursets afholdelse og er bindende for skolen. Info: http://www.fsl.dk/kurser/ kurser-i-skoleplan/

Inkluderende Fællesskaber - i de frie skoler 26.maj kl. 09:30- 15:30 Vejle Center Hotel, Villy Sørensens Plads 3, Vejle.

Spar 20 procent på dit livs sidste skoletaske

B

ørsmæglerne køber attachemapper. Jordemødrene fylder deres karakteristiske brune lædertaske. Skolelærerne vælger normalt en Fjällräven-rygsæk. Eller også vælger lærerne en klassisk, gedigen og retro-lækker skoletaske. De vælger The Last Bag. Skoletasken, som er en opdateret version af din barndoms første skole-

taske, har fået sit navn, fordi det bliver den sidste taske, du skal købe i dit liv. Sagt med andre ord: Den holder hele dit lærerliv. Hvis du vil forkæle dig med sådan en, bliver det nu billigere: Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) får du 20 procents rabat, når du køber din sidste taske. Læs mere på www.fsl.dk.

Vi inkluderer børn og unge hver dag i vores fællesskaber på de frie skoler. Samtidig er det ikke alle, vi får med. Nogle oplever sig ikke som en del af det faglige fællesskab, andre deltager ikke i fællesskaberne i det frie samvær, og grupperinger og modkulturer er en del af hverdagen på en række skoler. Vi vil bruge denne dag til at se på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre og få flere med i undervisningen, i samværet og de store og mindre fællesskaber, vi danner ramme om på de frie skoler. Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening.   Tilmeldingsfrist: 27. april, 2015.   Info: http://www.efterskoleforeningen. dk/da/Kurser Se mange flere kurser: www.fsl.dk/kurser og www.fsl.dk/kursuskalender og www.kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtale: Josua Christensen T: 51940428 – E: jch@fsl.dk

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

39


Stillinger

Sankt Pauls Skole Taastrup søger to lærere og en barselsvikar Da vi har to lærere, der går på pension og en lærer der går på barsel søger vi pr. 1. august 2015 tre uddannede lærere. Vi skal have dækket følgende fag: Matematik, fysik-kemi, natur og teknologi, geografi, dansk, engelsk, musik (gerne med erfaring som korleder), idræt, kreative fag. Da vi skal ansætte to nye lærere og en barselsvikar, er der mulighed for at blande kortene. Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole med 240 elever fordelt på 0.- 9. klasse, på ét spor. Skolen ligger i dejlige grønne omgivelser, kun 5 minutters gang fra Høje Tåstrup Station. Sankt Pauls Skole er etableret i 1976 og bygger på det katolske livs- og menneskesyn. Ansøgningsfrist 30. april 2015. – Læs mere på www.sanktpaulsskole.dk

SØGER FRISKOLELÆRER Vi søger en friskolelærer som kan fortælle til morgensang og undervise i drengeidræt, fysik, naturfag, friluftsliv/udeskole – og som måske også har lidt forstand på IT. Det er vigtigt at du har lyst til at være en del af friskolens liv med et stort engagement, da det sammen med den levende fortælling er en af skolens grundpiller. På Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole, som er en grundtvig-koldsk friskole, er fællesskabet et centralt omdrejningspunkt. Det er derfor af stor betydning at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre og ansatte på skolen. De fleste undervisningstimer vil være i 3.- 8. klasse. Der vil være mulighed for undervisning i andre fag end de ovenfor nævnte. De kreative fag som musik, musical, billedkunst og værksteder prioriterer vi højt som en del af børnenes dannelse. Skolen er ved at etablere en udeskoledag for bhkl. til 4. klasse, og har du interesser/uddannelse indenfor de nævnte områder, er du velkommen til at uddybe dem. Skolen har haft elevtilgang i såvel skole som børnehave/vuggestuen og forventer at vi er ca. 90 elever efter sommerferien. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af friskolen i fremtiden, så send os en ansøgning. Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole er en grundtvig-koldsk friskole med for tiden 80 elever og 22 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1898 og ligger i hyggelige og naturskønne omgivelser. Tiltrædelse 1. august. 2015 Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Se vores hjemmeside www.HaubroLandsbyskole.dk – Himmerlands Friskole for mere information. Yderligere information fås hos skoleleder Henriette Haar Mønsted, tlf. 98 66 40 91 eller privat mob. tlf. 25 75 96 56. Ansøgningsfrist onsdag den 6. maj 2015. Samtaler finder sted 11. og 12. maj. Ansøgning med bilag sendes til leder@haubrofriskole.dk eller med sneglepost til Vadgårdvej 4, Haubro, 9600 Aars, mærket ansøgning.

Dybbøl Efterskole søger forstander og viceforstander Da vores forstanderpar, gennem 23 år, går på pension, søger vi en ny ledelse til ansættelse den 1. januar 2015. Vi er en efterskole målrettet bogligt interesserede specialundervisningselever. Vores værdigrundlag

bygger på et kristent livssyn som rammen for et trygt miljø, der har tillid, frihed og ansvar som nøgleord.

Vi søger en viceforstander, som har:

• En pædagogisk baggrund • Erfaring med specialundervisningspædagogik • Kendskab til efterskoleverdenen Se job- og personprofiler på www.dybboelefterskole.dk Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet og ligger i intervallet:

Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi må

Forstander: 463.937,76 - 537.660,64 kr.

hvert år oprette ventelister.

Viceforstander: 401.279,56 – 465.671,00 kr.

Vi søger en forstander, som har:

Ansøgningsfrist:

• Pædagogisk/psykologisk baggrund • Indsigt og forståelse for ledelsesarbejdet • Indsigt og erfaring med økonomi og styring

Den 15. Maj 2015

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk • www.dybboelefterskole.dk

40

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


storby

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Berlin Prag

950 fra kr. 945 fra kr.

troværdighed ærlighed tryghed

1.045 . r k a w fr o 55 k a r K kr. 1.3 a r f n

.215 1 . r k a fr 50 kr. 1.6 a r f a

e Firenz n lo Barce

o Lond

Turen til Berlin gik som smurt

Kære Vini. Jeg vil bare sige mange tak for godt samarbejde. Du har været rigtig meddelsom og hurtig til at svare på mine spørgsmål. Så mange tak for din indsats. Turen til Berlin gik som smurt, og vi havde glade elever med hjem!

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Anne Sofie L. Nielsen, lærer på Skanderup Efterskole

Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk


Stillinger

Greve Privatskole

søger lærer i natur + teknik, geografi, historie, kultur fra august 2015 Greve Privatskole søger en lærer i en fuldtidsstilling med linjefag og/eller kompetencer i undervisning i ovenstående fag, hvilket er en forudsætning for at besætte stillingen. Andre fag kan komme i betragtning ved den endelige fagfordeling. Ansøgere, der ikke opfylder fagkravene, vil ikke komme i betragtning. Du har lyst til at arbejde i privatskoleregi, hvor faglighed, udvikling, engagement og et godt arbejdsmiljø vægtes højt, og hvor du vil indgå i kerneteams om klasserne og i fagteams med budgetansvar inden for de fag, du brænder for. De fysisk-praktiske muligheder er til stede, da skolen gennem årene har vægtet gode, fysiske og materielle rammer. Greve Privatskole er en selvejende institution grundlagt i 1976. Vi bygger på klasse- og fagopdelt undervisning, der også rummer andre varierede undervisningsformer. Klassekvotienten er 20 elever. Greve Privatskole har et overskueligt og nært

miljø, hvor faglig viden prioriteres højt, og hvor du er synlig som en god samarbejdspartner, og der kan begejstres og vil befordre arbejdsglæden. Vi tilbyder: • en skole fra forskoleklasse til 9. klasse med to/tre spor (på enkelte trin) • tryghed gennem faste rammer og læringsvillige elever • 60 dygtige og hjælpsomme kolleger – heraf 31 lærere – og 500 elever • Tilstedeværelse, når det giver mening – forberedelse, hvor det giver mening! • at lærere fortrinsvis underviser i deres linjefag • tæt samarbejde i kerneteam om den enkelte klasse • budget- og udviklingsansvarlige fagteams • ”ny-løn” – tillæg • løntimer første år til at lære skolens arbejdsområder at kende • rådgiver/vejleder tilknyttet nye lærere

LÆRER SØGES TIL

BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Grundet lærers pensionering søger Bjørns Internationale Skole en fuldtidslærer fra 1. august 2015. Bjørns Internationale Skole har 165 skønne elever i alderen 6 -16 år fra ca. 50 forskellige lande. Eleverne er fordelt på 2 afdelinger, en dansksproget, der fører op til FP efter 9. klasse og en engelsksproget, der fører op til IGCSE ligeledes efter 9. klasse. Vi søger en uddannet lærer, der brænder for at arbejde med vores elever og fortsat vil sikre dem stor faglighed, tryghed og glæde ved at gå i skole. Du er en engageret lærer, har linjefag, stor faglighed og erfaring med danskfaget – især i indskolingen, – du må også gerne være kreativ eller idrætsinteresseret og frem for alt skal du være samarbejdsvillig, god til engelsk og have lyst til at blive en del af vores lille, internationale samfund. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Du kan se mere om os på www.b-i-s.dk eller kontakte skoleleder Pia Drabowicz (principal@b-i-s.dk) for nærmere oplysninger. Ansøgning og bilag stiles til: Skoleleder Pia Drabowicz, Bjørns Internationale Skole, Gartnerivej 5, 2100 København Ø eller elektronisk til principal@b-i-s.dk – senest fredag den 8. maj.

42

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

• et moderne undervisningsmiljø med nye bygninger • hytteture og lejrskoler gennem hele skoleforløbet i ind- og udland • gode it-faciliteter med Smartboards i alle klasser og egen lærer-pc. • Vi vægter din selvstændige planlægning højt Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Oplysninger om skolen kan fås ved henvendelse til skoleleder Bo Fredsøe. Ansøgning med relevante bilag fremsendes senest 5. maj 2015. Greve Privatskole Hundige Bygade 2 2670 Greve Tlf. 43 90 94 86 www.greve-privatskole.dk gp@greve-privatskole.dk

Efterskolelærer til matematik og masser idræt Udover matematik i 10. klasse kan stikordene være løb, crossfit, fitness og personlige udfordringer.

Efterskolelærer til fransk

Timelærer eller evt. deltidslærer til vores kommende franskhold. Kan evt. kombineres med de andre stillinger.

Friskolelærer til fysik/kemi, geo og bio

Vi søger en dygtig og engageret lærer til fysik/kemi, biologi, geografi og evt. andre fag.

Læs mere om skolerne og stillingerne på www.efterskole.nu og www.vhfe.dk Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl, tlf. 58 85 91 00. Ansøgningsfrist d. 30. april på hd@vhfe.dk

Vinde Helsingevej 41 • 4281 Gørlev • Tlf.: 58 85 91 00 • kontor@vhfe.dk


Stillinger

KONGEÅDALENS EFTERSKOLE SØGER TO UNDERVISERE

Lærer til vores linjefag foto Vi er en lille efterskole med stort hjerterum hvor vi har ca. 60 elever fordelt på 8-9 -10 klassetrin. Stillingsbeskrivelse Vi søger en topmotiveret fagligt dygtig lærer til august der kan varetage undervisningen primært i dansk, historie og samfundsfag. Kan du dække flere fagkombinationer vil det være et plus. Da foto er et af vores linjefag vil det være vigtigt at du kan undervise på et højt niveau. Vi forventer ansøgere der har motivation til aktivt at tage del i efterskolelivet. • Du vil blive en del af dygtige kollegaer som skaber rammerne om en god og tryg skole for eleverne. • Du vil få frie rammer til selv at sætte præg på undervisningen. • Du vil blive ansvarlig for din egen kontaktgruppe. • Du vil have et tæt samarbejde med forældre. • Du vil indgå i vagt turnus aften og weekend. Se i øvrigt www.pederstrup.dk for yderligere information. Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: 19/5-2014. Ansøgningen med relevante bilag kan enten sendes pr. mail som en samlet fil til: forstander@pederstrup.dk eller med post til: Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torrig. For yderligere information kan du kontakte forstander Dennis Hansen på tlf. 54935755

KONGEÅDALENS EFTERSKOLE ER OPRETTET AF FDF OG ER PLACERET I NATURSKØNNE OMGIVELSER TÆT PÅ KONGEÅEN, MIDT MELLEM KOLDING OG ESBJERG

Vi søger to undervisere - der har lyst til at være en del af et udfordrende og aktivt efterskolemiljø. - der kan tage medansvar for skolens dagligdag og fortsatte udvikling. - der kan undervise i boglige fag, faglinjer og valgfag. Den ene af stillingerne skal besættes af en medielærer. - der er gode til relationsarbejdet og tror på fællesskabet. - der er indforstået med skolens værdigrundlag. Yderligere oplysninger og aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Tina Mätzke Knudsen,tmk@keskole.dk Ansøgningsfrist den 3. maj 2015. Ansøgningen sendes til job@keskole.dk Stillingerne er faste fuldtidsstillinger, med start den 1. august 2015 Løn- og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup

7485 5333 - keskole.dk - info@keskole.dk

Vilsted Friskole søger ny skoleleder

Da vores skoleleder gennem 18 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi hans efterfølger pr. 1. august. Vi er en 52-årig Grundtvig-Koldsk friskole, godt plantet ved Vilsted Sø i Vesthimmerland. Vi har 90 elever fra 0. – 8. klasse, samt egen SFO og skolebus. Undervisningen er aldersintegreret i 3 grupper og der undervises efter CLprincipperne. Skolen har en aktiv, engageret lærerstab og forældrekreds, samt en velfungerende bestyrelse. Vi vægter faglighed, fællesskab og nærvær højt.

I praksis udmønter det sig ved en undervisning, hvor hver enkelt barn bliver mødt med faglig udfordring på det rigtige niveau. Hvor børnene lærer at udfolde sig sammen med andre og derved bliver i stand til at kende sig selv og agere i fællesskabet. At børnene er omgivet af ægte nærværende voksne, som er lydhøre og anerkender det enkelte barns evner og personlighed.

Vi ønsker os en skoleleder der

• Har en lærerfaglig baggrund og ledelseserfaring fra skoleverdenen. • Er synlig, motiverende og visionær i sin ledelse. • Kan kommunikere på alle niveauer – til barn og forældre, til personale og bestyrelse. • Er tillidsskabende og har humor, men samtidig forstår at sætte rammer og grænser. • Kan oplive og oplyse, og samtidig have styr på økonomi, friskolelov og skemalægning. • Har lyst til at indgå i vores fællesskab omkring skolen i lokalsamfundet.

Yderligere oplysninger om skolen på www.vilstedfriskole.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Intervalløn 368.295 - 438.154 kr. (31.03.12) Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Bente Kjærgaard på tlf. 22380190 eller souschef Susanne Greth på tlf. 20879880 Din ansøgning incl bilag sendes til Vilsted Friskole, Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstør att. Bente Kjærgaard eller på mail til mail@vilstedfriskole.dk, senest d. 4. maj. Samtaler forventes afholdt i uge 20. Tiltrædelse pr. 1. august eller efter aftale.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

43


Stillinger

Trekronergade Freinetskole søger ny tysklærer og kollega i overbygningen

Vi søger en ny kollega, da vores nuværende tysklærer går på efterløn efter sommerferien. Du skal : Varetage undervisningen i tysk i 6. - 9. klasse, undervise i værkstedsfag i grundskolen (bhkl.- 6. kl.), indgå i et samarbejde med forældre og lærere i primært udskolingen, varetage støttelærerfunktion i udskolingen og være parat til at indgå i en kollektiv ledelse.

Ansøgningsfrist: 5.5. 2015 kl. 12.00 Ansøgning mailes til: kontor@trekroner-freinet.dk Mrk.: “Ny overbygningslærer” Ansættelsesamtaler finder sted i uge 21. Ansættelse pr. 1.8. 2015 Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi er: En kollektivt ledet lilleskole med 200 elever og 20 lærer i hjertet af Valby. Vores pædagogiske ståsted bygger på Celestin Freinets pædagogiske tanker, som vi udøver og tilpasser til den verden vi lever i. Vi arbejder aldersintegreret i grundskolen og til dels i overbygningen. Vores fokus er rettet mod tværfaglighed, værkstedsarbejde, den enkelte elevs kompetencer, medindflydelse samt dennes virke i et forpligtende fællesskab. Vi har en velfungerende elevgruppe på 60 elever i overbygningen, et tæt forældresamarbejde og nogle kolleger, der brænder for deres arbejde og nyder at reflektere, optimere og videreudvikle vores pædagogiske praksis. Du er uddannet tysklærer, tænker ud af bøgerne, erfaren i specialundervisning og relationsarbejde. Du er en faglig kompetent og engageret underviser, som kan møde eleverne i øjenhøjde. Du er omstillingsparat, kreativ, åbensindet og er klar til at gå ind i et pædagogisk pionerarbejde. Stillingen er normeret til 73% samt supplerende støttetimer.

Bjergby Friskole søger en ny leder og en lærer Med ansættelse fra 1. august 2015. Vores nuværende lederpar har valgt at gå på efterløn. Derfor søger vi en visionær og handlekraftig leder, der ud fra skolens værdigrundlag kan stå i spidsen for den fortsatte faglige og pædagogiske udvikling. • Du skal være et tydeligt omdrejningspunkt mellem børn, forældre, lærere og bestyrelse. • Du skal have mod på, i samarbejde med skolens sekretær, at arbejde med skolens økonomi og øvrige administrative opgaver. • Du skal være en dygtig underviser. (Ca. 10 lektioner) • Du skal være demokratisk og lyttende og herudfra kunne tage beslutninger. • Du skal være en kreativ og nytænkende igangsætter. • Du skal brænde for den Grundtvig Koldske friskoletanke. Vi søger desuden en engageret og positiv lærer, der kan undervise i fysik og biologi i overbygningen. Det vil være godt, hvis du også kan undervise i musik og kor. Men ikke et must. Andre fag aftales. Bjergby Friskole ligger på Mors og er en af Danmarks ældste, grundlagt i 1869. Vores elevtal ligger omkring 100 fra 0. til 9. kl. Vi tilbyder folkeskolens afgangsprøver efter 9. kl. Skolen har en sund økonomi. Vi har en velfungerende sfo, og en privat børnehave lejer sig ind i skolens lokaler. Vi har stor opbakning i lokalområdet, og skolen er en vigtig del af omegnens liv. Ansøgning med relevante bilag sendes senest 30. april til skolens formand Ib Andersen Langkærvej 22, 7950 Erslev. Eller på mail: kluk22@it.dk Vi holder samtaler i uge 19. Yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg på tlf. 4158 0651 Ib Andersen eller 2578 2004 Anne Ravn. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. For lederen aftales lønnen i intervallet kr. 410.611 - 492.334.

44

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Stillinger

SKOLELEDER Rønde Privatskole er en overbygningsskole med 250 elever fra 7. til 10. klasse og 18 engagerede lærere. Vi har tre spor i 7., 8. og 9. årgang og et spor i 10. årgang. Skolen er en gymnasieforberedende, ambitiøs skole med et højt fagligt niveau. Rønde Privatskole deler bygninger og har et tæt samarbejde med Rønde Gymnasium. Har du stærke lederevner og lyst til at stå i spidsen for en velfunderet og økonomisk sund privatskole med traditioner og en boglig profil? Er du visionær, klar til at bringe dine kompetencer i spil og levere resultater? Så er du måske den nye skoleleder til Rønde Privatskole, der ligger 25 km fra Århus i et miljø med en række andre uddannelsesinstitutioner. Med reference til bestyrelsen kommer du til at stå i spidsen for både at videreudvikle og drive en boglig funderet skole med en stærk international profil, og samtidig fastholde respekten for skolens eksisterende kultur og værdier. Du skal drive en udadvendt og aktiv profilering af skolen, og som en markant netværksperson

R RØNDEPRIVATSKOLE

skaber du relationer og partnerskaber med andre uddannelsesinstitutioner til fordel for skolens elever, ligesom du praktiserer en synlig og inddragende ledelsesstil med evne til at håndtere medarbejdernes input, mange idéer og forskelligheder. Du har gennemslagskraft, udviser tydelighed i din adfærd og dine visioner på en måde, der skaber ejerskab, respekt og motivation – både hos medarbejdere, elever, forældre og omverdenen. Du får direkte personaleansvar, herunder kompetenceudvikling, for medarbejderstaben, der tæller 24 engagerede lærere og teknisk administrativt personale. Du har allerede nu en solid ledelseserfaring, gerne med dokumenteret lederuddannelse, og du har både et stort hjerte og væsentlig faglig indsigt i forhold til at arbejde med undervisning og mål for elever i 7.-10. klasse. Du kommunikerer tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og du har økonomisk indsigt og forståelse. Du har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, det kan være læreruddannelse, pædagogikum, DPU eller tilsvarende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, vigtigst er et solidt pædagogisk fundament.

Vi tilbyder til gengæld: • Veluddannede medarbejdere med høj faglighed og drive i forhold til elevernes trivsel og udvikling • Motiverede elever med stor parathed for deres egen faglige og personlige udvikling frem mod en ungdomsuddannelse • Positivt engagerede forældre • Spændende lærings- og studiemiljø i samarbejde med Rønde Gymnasium • En skole i rivende udvikling, med blik for den stigende internationalisering af vores hverdag, og med Cambridge International Eksaminationsforløb 7.-9. kl. i engelsk og tysk. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Lis Korsbjerg, 89 38 15 70 eller konstitueret skoleleder Per Dalbach, 40 15 19 99. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2015 med ansættelse fra den 1. august 2015 Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen finder sted i intervallet 410.611 kr. - 492.334 kr. (01-04-2014). Ansøgning sendes til kontor@roende-privatskole.dk

R R

Til vores Musikskabende linje søger vi en musiklærer til fast stilling på Østhimmerlands Ungdomsskole pr. 1. august 2015

As Friskole søger lærer pr. 1. august Vi udvider med 9. klasse og i den forbindelse søger vi en lærer, som brænder for “de store” elever og som har erfaring med eller lyst til udfordringen med afgangsprøver. Vi ønsker os en lærer, som genkender sig selv i vores værdigrundlag, som er indstillet på vores forpligtende fællesskab med elever, forældre og kolleger samt mestrer nogle af følgende fag: Matematik, naturfag: fysik/kemi, geografi, biologi, idræt, samfundsfag, musik, kreative fag. Læs mere om skolen og stillingen på asfriskole.dk Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet of LC. Yderligere oplysninger fås ved skoleleder Søren Suurballe på tlf. 2371 2005 Ansøgningsfrist senest fredag den 8. maj Ansøgning sendes til job@asfriskole.dk eller As Friskole, Overbyvej 27, 7130 Juelsminde

Opgaven på såvel musiklinjen som i valgfaget band coaching er at udvikle elevernes musikskabende proces frem imod en række events afsluttende med den rytmiske musikfestival Aftryk. Østhimmerlands Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole for det kunstneriske og skabende med linjer i musik, teater, film, spiludvikling, kunst og tekstildesign. Skolen har 110 elever og 22 medarbejdere. Nøgleordene for skolens liv og undervisning er ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed. Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse. Vores ønske er således en musiklærer med fingeren på pulsen og sans for det musikskabende. Herudover skal du kunne undervise i et eller flere fag fra den almindelige fagrække. Vi er spændte på at byde en ny kollega velkommen, der er indstillet på at indgå i alle efterskolelivets facetter. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Berno Jacobsen enten på skolens tlf.nr. 9833 7075 eller privat tlf.nr. 9666 1273 eller mobil 4037 7273. Se også www.oeu.dk. Skolen råder p.t. over 1 ledig lejebolig. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: tirsdag, den 5. maj 2015. Ansøgning sendes digitalt til: oeu@oeu.dk

Østhimmerlands Ungdomsskole

Skolevej 10 · 9574 Bælum · www.oeu.dk

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

45


Stillinger

Skoleleder

Dansk skole i Sydslesvig Rendsborg er en historisk by i hjertet af Slesvig-Holsten. Byen ligger ved Ejderen og Kielerkanalen – det tager under 45 minutter at køre til Danmark, Hamborg, Vesterhavet eller Østersøen derfra. Ejderskolen, som er en af Skoleforeningens sydligste skoler, er byens danske grundskole samt fællesskole op til 8. klasse med specialskoleafdeling for Rendsborg og omegn. Skolen ønsker en skoleleder til tiltrædelse sommeren 2015. Søg og sekanmere om denne stilling på www.lohff.dk Ansøgning ske online direkte viainteressante linket ”opret ansøgning” på vores stillingsliste ”Executive Jobbørs” via adressen www.lohff.dk eller manuelt på linket http://job.lohff. Uddybende oplysninger kan i fortrolighed indhentes hos partner dk

Stig Andersen på tlf. 2834 6465 eller John Lohff på tlf. 2081 0130.

Baunehøj Efterskole søger 2 lærere

Har du en friluftsvejlederuddannelse eller tilsvarende undervisningserfaring i friluftsliv? Har du et højt niveau i matematik og kan udfordre elever i 10. klasse?

København · Vejle · Sønderborg · Tlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

Har du lyst og evner til at indgå i et forpligtende kollegialt samarbejde om tematisk, livsoplysende danskundervisning?

Sejergaardsskolen Sejergårdsvej 2 4340 Tølløse Tlf.: 59 18 51 24 www.sejergaardsskolen.dk

VI SØGER TRE DYGTIGE OG ENGAGEREDE LÆRERE Én lærer til afdelingen 0. – 4. klasse (primært dansk, idræt og historie). To lærere til afdelingen 5. – 9. klasse (én primært med matematik, biologi og geografi samt én primært med dansk, idræt, kristendom og historie). På Sejergaardsskolen er der fuld fart på udviklingen. Vi har de seneste to år fået bygget ny indskoling og renoveret alle klasselokaler i udskolingen. Vi lægger vægt på en IT-baseret undervisning og har interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Vi ønsker, at eleverne arbejder med mange forskellige multimedier og bl.a. har en eksperimenterende tilgang til arbejdet og opgaveløsninger. Sejergaardsskolen er en kombineret privatskole, som består af en tosporet privat grundskole fra 0.-9. klasse opdelt i afdelingerne 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, en SFO for elever på 0.-4. klassetrin, en musikskole, hvor halvdelen af vores grundskoleelever går samt en musikefterskole. I alt 540 elever og 80 ansatte. Vi lægger stor vægt på det musiske og har danmarks bedste musikfaciliteter, nyt stort biologi- og sciencelokale, en nyere sportshal og eget køkken, som leverer sund og alsidig mad til vores elever og lærere. Vi tilbyder med andre ord nogle spændende undervisningsrammer, men stiller også krav til dig om høj kvalitet og et stort engagement. Hvis du vil mere end de fleste og trives i et udviklende miljø, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

46

FAGENE: Udover fagene beskrevet øverst, vil vi se positivt på, hvis du kan undervise i musik og/eller tysk - men det er ikke et krav. På Sejergaardsskolen tilbyder vi ikke natur/ teknik, men har biologi og geografi som selvstændige fag fra 3. klasse. Alle tre ansættelser er på fuld tid og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. ANSØGNINGSFRIST: Mandag den 11. maj 2015 kl. 12. Ansættelsessamtaler: Mandag den 18. maj 2015. Tiltrædelse: 1. august 2015 HENVENDELSE TIL: Skoleleder: Kasper Greve Sørensen, 3089 6273 eller kgs@sejergaardsskolen.dk eller afdelingsleder for indskolingen: Eva Hede, 3022 5993 eller eh@sejergaardsskolen.dk Din ansøgning sendes elektronisk til: ansoegning@sejergaardsskolen.dk Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk Sejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på togstationen.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

Kan du undervise i engelsk, havebrug eller i andre fag vi har eller burde have på Baunehøj? Baunehøj Efterskole søger 2 uddannede efterskolelærere, der kan brænde igennem i både boglige fag og i efterskolelivets praktiske og sociale dimensioner. Baunehøj Efterskole er en naturskøn, grundtvigsk efterskole med 100 elever på 10. klasses niveau. Vi er meget stolte af vores skole, som er kendetegnet ved tillidsfulde relationer og god kommunikation mellem medarbejdere og elever. Skolen lægger vægt på, at det som er rigtigt, ikke nødvendigvis også er moderigtigt, og vi er ikke bange for at blive opfattet som modkultur. For yderligere oplysninger og aftale om besøg på skolen kontaktes forstander Ulrik Goos Iversen på 47530023. Ansøgning med CV og referencer sendes til ug@baunehoej. dk senest onsdag den 13. maj 2015. Samtaler gennemføres i uge 22. Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Læs mere om skolen på baunehoej.dk.

EFTERSKOLE


Stillinger

FRISKOLELÆRER TIL MATEMATIK, NATURFAG OG SAMFUNDSFAG Vi søger en lærer, der kan påtage sig undervisning i nogle flg. fag: • Matematik i udskolingen • Biologi i tværfagligt naturfags­ samarbejde • Samfundsfag • Natur/teknik Stillingen er til besættelse pr. 1.8.2015. Skolen bygger på de Grundtvig­Koldske skoletanker. Vi har 180 elever i friskolen og en efterskoleafdeling med 82 elever. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum. Vi forventer, at vores nye kollega er samarbejdsorienteret og fleksibel, fagligt og pædagogisk engageret,

humørfyldt og dynamisk. Vi tilbyder til gengæld et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder, fleksible møde­ tider, nyindrettede lærerarbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre. Vi lægger vægt på, • at vore elever i hele skoleforløbet får undervisning af høj faglig standard • at skole­hjemsamarbejdet er åbent og tillidsfuldt • at give eleverne et aktivt socialt med­ ansvar • at skolen sigter på at bibringe elever­ ne en høj grad af livskvalitet • at fællesskabet også er en vigtig del af børnenes skolegang Ansættelse sker efter gældende overens­ komst mellem Finansministeriet og LC.

RINGE FRI- OG EFTERSKOLE Gymnastik Musik Idræt Ringe Friskole søger en lærer til pigegymnastik og almindelige skolefag Vi søger en dygtig og veluddannet lærer eller studerende, der har lyst til at undervise og lave skole sammen med os. Først og fremmest søger vi en person, der har gymnastik (og alm. idræt) som interesse og har erfaring som instruktør fra børne- og ungdomshold. En person, der sammen med skolens andre idrætslærere kan stå for den årlige gymnastikopvisning, hvor alle friskolens gymnastikhold laver en samlet gymnastikaften med serier, spring og dans. Ringe Friskole har fine gymnastik- og idrætsfaciliteter, stor fin hal og nyt springcenter. Stillingen indeholder pigegymnastik, fra 2.-9. kl., spring, dans og idræt. Derudover gerne musik ellers almindelige skolefag. Ansættelsesgraden kan være fra 50-100%. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2015. Ansøgningsfristen er fredag den 8. maj 2015 kl. 12, og samtalerne finder sted i ugen efter. Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansættelsen er for skoleåret 2015/2016, evt. kan ansættelsen forlænges.

Yderligere oplysninger kan fås ved hen­ vendelse til forstander Jens Boldt, tlf. 5950 7299 / 4143 1304; forstander@tfe.dk. Du kan evt. besøge vores hjemmeside: www.tfe.dk. Ansøgning skal være skolen i hænde på forstander@tfe.dk eller pr. post senest onsdag den 13. maj 2015.

Tømmerup Fri­ og Efterskole Andaksvej 19 4400 Kalundborg

Sdr. Bork Efterskole søger lærere Vi søger pr. 1. august 2 lærere til en anderledes og spændende specialskole, hvor vi har mange års erfaring i arbejdet med specialelever, gode undervisningsfaciliteter, engagerede ansatte og dygtige kollegaer med hjertet på rette sted. Info om os: Vi er en eksamensfri specialefterskole for elever med særlige behov. Vi driver skole ud fra et kristent livs –og menneskesyn. Dette kristne værdigrundlag leves ud, indgår og bruges i vores fællesskab. Skolen ligger tæt på naturskønne Ringkøbingfjord og Vesterhavet og har plads til 70 elever. Undervisningen foregår på niveaudelte små hold. Vi søger: Lærere der har interesse for, samt mod på tæt relations arbejde med denne målgruppe af elever, som trænger til at kende sig værdifuld, elsket og brugbar. Du har lyst til at sætte tydelige spor og gøre en forskel for de unge i vores elevgruppe. Du kan – eller har mod på – at undervise i nogle af følgende fag og indgå i lærerteams: Engelsk, dansk, matematik, kristendom, idræt, valgfag. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes pr. mail til: info@sdrborkefterskole.dk – senest onsdag d. 13. maj kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden udgangen af maj måned. For mere info eller en evt. rundvisning på skolen, kan du kontakte forstander Brian Friis Jørgensen på tlf 7528 0016. Besøg skolens hjemmeside på http://sdrborkefterskole.dk

Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside, samt ved henvendelse til skoleleder Elsebet Suurballe på tlf. 6262 3110. Ansøgningen sendes til rfe@rfe.dk eller til Ringe Fri- og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, og bedes mærket “ansøgning Friskolen”.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

47


Stillinger

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE SØGER VICESKOLELEDER Om jobbet Som viceskoleleder på Roskilde private Realskole er du en vigtig del af ledelsen af en skole, der har fokus på høj faglighed og på at give vores elever det bedste udgangspunkt for at komme videre i uddannelsessystemet som ansvarlige, innovative og livsduelige unge med et solidt fagligt overskud.

Derfor skal du vælge os Roskilde private Realskole er en velfungerende og traditionsrig skole beliggende midt i Roskilde by med udsigt til fjorden. Vi har 336 elever fordelt fra 0. - 10. klasse og SFO fra 0. – 3. klasse samt 38 dedikerede medarbejdere. Fra august 2015 sætter vi fokus på ”Målstyret undervisning”. Vi er i øjeblikket ved at planlægge et større kompetenceudviklingsforløb, der strækker sig hen over det kommende skoleår.

Sammen med skolelederen har du ansvaret for at drive skolens pædagogiske udvikling, administrationen af skolen og den daglige drift. Vi tilbyder dig • Et spændende job med gode muligheder for Din profil faglig og personlig udvikling Vi forventer, at vores nye viceskoleleder • En plads i et reflekterende ledelsesteam med • Er læreruddannet og har solid undervisninghøjt til loftet og fokus på fleksibilitet, udvikling serfaring og læring • Har erfaring med vejledning, pædagogisk- og • En velrenommeret skole med solid økonomi personalemæssig ledelse og gode, velholdte fysiske rammer • Har stærke administrative evner og gerne • En motiveret elevgruppe i et undervisningsmilerfaring med at planlægge et skoleår jø præget af tryghed, trivsel og lyst til at lære • Har pædagogisk indsigt, visioner og erfaring • En positiv og engageret forældregruppe, der fra pædagogisk udviklingsarbejde bakker op om skolens værdigrundlag • Er igangsættende, systematisk og struktureret • En dygtig, ambitiøs og medskabende medar• Har overblik og er god til at følge sager til dørs bejdergruppe • Er åben, positiv og har en lyttende og aner• Frihed til ledelse, ansvar i jobbet og et godt kendende tilgang samarbejde med skolens bestyrelse • Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra privatskoleverdenen

Yderligere informationer Du er velkommen til at kontakte næstformand i bestyrelsen Allan Corfitsen 24 46 26 69 eller skoleleder Heidi Vester 31 26 31 03. Læs mere om skolen på vores hjemmeside www.rprroskilde.dk Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2015. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (løninterval kr. 410.611,00 – kr. 492.334,00). Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20. og 26. maj. Der vil blive benyttet en personlighedstest. Ansøgningsfrist Send ansøgning, CV og relevante bilag på mail til Roskilde private Realskole: rpr@rprroskilde.dk senest d. 8. maj 2015 kl. 12.00.

SØGER KREATIV NATURFAGLIG EFTERSKOLELÆRER PR. 1. AUG 2015 Ansøgere med kompetencer i matematik, fysik, biologi, tysk samt et af skolens linjefag vil blive foretrukket. Yderligere oplysninger på www.oese.dk. Ansøgningsfrist torsdag den 7. maj (kl. 12). Løn i henhold til overenskomst mellem LC og finansministeriet.

ØSE EFTERSKOLE 48

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

ØSE EFTERSKOLE Sønderskovvej 130 Øse, 6800 - Varde Telefon: 75298505, Mail: kontoret@oese.dk


Stillinger

i Aarhus søger pædagogisk afdelingsleder Pr. 1. august søger N. Kochs Skole en ny pædagogisk afdelingsleder for 0. - 5. klasse. Du bliver nærmeste leder for ca. 20 pædagogiske medarbejdere, og du kommer til at indgå i et ledelsesteam bestående af skoleleder, administrativ leder og afdelingsleder for 6.-10. kl. Du er visionær og optaget af pædagogisk udvikling, og du har både praktisk og teoretisk beskæftiget dig med undervisning og pædagogisk udviklingsarbejde. Som person er du empatisk, robust og har gode samarbejdsevner. Det vil være en fordel, at du har ledelseserfaring eller relevant lederuddannelse, men det er ingen betingelse for at søge stillingen. Som leder skal du: - deltage i det fælles ledelsesarbejde i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse. - være personaleleder. - styrke den pædagogiske udvikling på skolen, herunder lede pædagogiske udviklingsprocesser. - fremme samarbejdet mellem personale, børn og forældre. - lede fritidsordningen, som er en integreret del af indskolingen. - være ledelsesansvarlig for skolens resursecenter. - løse konkrete ledelsesmæssige og administrative opgaver.

På N. Kochs Skole står fællesskabet i centrum. Vi er en udviklingsorienteret skole, der vægter samarbejde mellem alle skolens parter meget højt. Vores indskoling er præget af den integrerede fritidsordning, der sikrer en sammenhængende skoledag for børnene. Vi forventer, at du læser mere om skolens værdier og struktur på vores hjemmeside www.kochs.dk. Ansøgningen med relevante bilag og referencer sendes som én samlet PDF-fil til kochs@kochs.dk mrk. "Afdelingsleder" således, at den er skolen i hænde senest den 12. maj 2015. Der afholdes ansættelsessamtaler d. 28. maj og 1. juni, begge dage efter kl 15. For yderligere information kan du kontakte skolens leder Lisbeth Qvortrup på telefon 2622 3133. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC, hvilket pt. svarer til aflønning i intervallet kr. 357.285-445.674 med mulighed for løntillæg.

Find jeres årspraktikant her Ú Da vi I Frie Skoler nummer 2 bragte annoncer for de praktikantsøgende 3. årselever på Den frie Lærerskole, kom vi desværre til at bytte rundt på billederne af to af eleverne. De rigtige annoncer er derfor nedenfor.

TRINE NØRMARK ROOST LIST, 24 ÅR Drama, religion, matematik og medie. ”At have et kald” fæster sig ofte ved fortidens ordforklaring med en ophøjet og spirituel klang. Jeg vil alligevel tillade mig at sige, at lærergerningen ”kalder” på mig. Det fandt jeg ud af i mit tidligere arbejde som dramalærer, hvor kreativitet, humor og relationer var i højsæde. Trine.list@hotmail.com / 60 20 93 61

TOVE WENGMAN TIMOTEJ, 26 ÅR Drama, dansk, engelsk, historie/samfundsfag, friluftsliv, seksualundervisning Jeg er nærværende, engageret og ambitiøs på mine elevers vegne. Jeg er lidt af en sprognørd, teatermenneske og madentusiast. Jeg sætter pris på humor, naturen og kreativitet. Læring sker med hele kroppen – sanserne, hovedet og hænderne! tovetimotej@gmail.com / 60 88 47 81 FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

49


Ny viden Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

HJERNEN kan forføre dig

Hjernen og hjerneforskning bruges for ofte som   argument i undervisnings­ verdenen, siger ph.d. i psykologi Andreas   Lieberoth

E

leverne lærer mere, når undervisningen matcher deres hjernes særlige læringsstil, ikke sandt? Det styrker børnenes hjerne at høre Mozart. Det er jo Mozart-effekten, ikke? Vi bruger kun 10 procent af vores hjerne, right? Hvor mange af udsagnene har du hørt før? Og hvor mange af dem tror du, der er belæg for? Sandsynligvis har du tillid til nogle af dem. For det er sejlivede myter i uddannelses- og læringsverdenen. Men det er myter. Det siger ph.d. i psykologi, Andreas Lieberoth, som blandt andet beskæftiger sig med det, han kalder neuromyter.

50

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015

Og faktisk er der ikke videnskabeligt belæg for et eneste af de tre udsagn: »Der er et gran af sandhed i nogle af myterne, mens andre er det rene vrøvl«, siger han. Men selv om der ikke er meget sandhed i dem, er der mange, som tror på dem og bruger dem som argumenter, og det er der en ganske bestemt grund til: Hjernen er en fantastisk rambuk, når man skal argumentere. Hvis du kan påstå, at hjerneforskning eller hjerneaktivitet viser et eller andet, så styrker du sandsynligheden for, at folk tror på dig. Andreas Lieberoth fortæller, at en række forskere knyttede hjernevidenskabelige ord til en række sande og falske udsagn om psykologiske fænomener, og effekten var tydelig: Forsøgspersonerne er meget mere tilbøjelige til at tro på et udsagn, hvis der er et eller andet i det, som antyder, at det bygger på hjernevidenskab: »Hjernen har en fantastisk effekt som løftestang for argumenter. Hjernen forfører os«, siger Andreas Lieberoth. Det gælder også lærere. De bliver også forført af hjernen. Andreas Lieberoth fortæller, at Paul Howard-Jones fra Bristol University bad cirka 250 lærere vurdere en række populærvidenskabelige neuromyter, og i første række viste det sig, at lærerne var rimelig kritiske. De troede kun på 49 procent af dem. Det interessante

var imidlertid, at lærerne var mere tilbøjelige til at tro på neuromyterne, når de var forbundet med eller lå som en forudsætning for kommercialiserede læringsværktøjer og -koncepter. »Pointen er«, mener Andreas Lieberoth, »at vi har brug for løsninger og enkle svar, ikke for grå grundforskning. Derfor er vi også mere tilbøjelige til at tro på myten, når vi bliver præsenteret for den sammen med et smart koncept – især når det bliver begrundet med hård videnskab om hjernen«. Ifølge Andreas Lieberoth er der kun et at gøre: Vi skal bevare vores kritiske sans og udfordre de påstande, vi bliver præsenteret for: • Er konceptets egenskaber dokumenteret af videnskabelige undersøgelser eller eksperimenter? • Har de, som priser produkterne, interesser i det? • Er hjernen og hjernevidenskaben en bærende del af argumentet eller bare glasur? Men frem for alt handler det om at tænke kritisk: »Vi bør have modet til at stille spørgsmålstegn ved de populærvidenskabelige myter og til at blive klogere. Og faktisk er det sjovt at tænke kritisk og lege detektiv blandt verdens myter«, siger han. Læs hele Andreas Lieberoths artikel ”Forført af hjernen” på nettet.


Stillinger / info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjelsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 3 – 30. marts / Nr. 4 – 24. april 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 5

Ricky Bennetzen • T: 28925511

Kreds 2

Kreds 4

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886

Kreds 6

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597

Kreds 8

Annie Storm • T: 29910478

Kreds 7

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

BERLINSPECIALISTEN

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

51


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Her må man synge om atomer G uitaren står i hjørnet af det lyse klasselokale på første sal på Aarhus Academy for Global Education (AAGE). ’Ms. Kelly’ står der på døren. Tidligere på dagen har miss Kelly – med efternavnet Draper – haft guitaren fremme, da hun med en hjemmestrikket sang på melodien fra Hoziers kæmpehit ’Take me to church’ lærte eleverne om ioner. »Hvis jeg havde gjort det i England, var jeg blevet fyret«, siger hun. I det udsagn ligger hele forklaringen på, hvorfor Kelly Draper for syv år siden forlod hjemlandet og et job på en skole i London til fordel for først et job på en folkeskole i Fredericia og, i de seneste tre år, på AAGE, hvor hun også er tillidsrepræsentant. Hun brød sig ganske enkelt ikke om skolesystemet i hjemlandet, som hun mener, er for stift. »Det, der kan måles, er det, der har værdi. Alt andet er ligegyldigt,« siger Kelly Draper, som har en master i astrofysik. Derfor søgte hun et land og et skolesystem, hvor der også var liv uden for testresultaterne. Valget faldt på Danmark. Det har taget tid at vænne sig til, at ingen siger ’excuse me’, når de går ind foran en, og at folk ser underligt på en, når man prøver at chit chatte lidt ved busstoppestedet. Men rent fagligt har Kelly Draper kun godt at sige om det danske lærerliv: »Jeg har lært meget om at undervise, og jeg er blevet en langt dygtigere lærer«.

52

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Hvad er din største frygt? Stankelben. Specielt dem, der kan flyve. Hvad er din største bedrift? At jeg har lært mig selv dansk. Hvilket karaktertræk afskyr du mest ved andre? Egoisme Hvor vil du helst bo? I Sydfrankrig. Så kunne jeg gå rundt og spise god ost hver dag. Hvad fortryder du mest? At jeg ikke efter det første år af min master i astrofysik skiftede til datalogi. Jeg ville have været en fremragende datalog. Hvad er den dybeste elendighed, du kan forestille dig? Tab af håb. Hvem er dine yndlingsforfattere? Toni Morrison, Terry Pratchett og Stephen King. Hvornår var den bedste periode af dit liv? Da jeg kørte Europa rundt med tog i 2009. Og hørte mit yndlingsband, Travis, undervejs. Hvad er din mest skattede ejendom? Min guitar.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

53


Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 29 linjer

QUIZ Den 1. maj er det arbejdernes internationale kampdag. Vi gør dig klar med en quiz.

FØRSTE SÆTNING:

Foto: Fotolia

”Grænsen mellem bevidst prioritering og refleksagtig flugt er sjældent knivskarp”.

TAKE AWAYS: • Flere og flere mener, at deres tilbøjelighed til at udskyde både professionelle og private gøremål går ud over deres liv. • Øget informationsstrøm og flere distraktioner er medvirkende årsager til, at flere kæmper med udsættelse. • Sæt mål. Både langsigtede mål og minimål. Beskriv, hvad du vil opnå, ikke, hvad du vil være fri for. • Vent ikke på, at motivationen kommer. Begynd, og så vil motivationen også stige, når du føler de første fremskridt mod at blive færdig med opgaven. • Analyser din døgnrytme – og planlæg de vigtigste opgaver til, når du har mest energi. • Hvis du har en dårlig selvfølelse, bliver den ikke bedre af, at du går og siger ’Jeg har en god selvfølelse’. Tværtimod. I stedet skal man fokusere på specifikke ting, man rent faktisk selv synes, man er god til. For eksempel ved at sige: ’Jeg skal nok få klaret den her tekst, for jeg plejer at være ret god til at skrive’.

1) Hvornår blev arbejdernes internationale kampdag første gang markeret den 1. maj? A) 1874 B) 1890 C) 1918

2) Hvad var arbejdernes hovedkrav på den allerførste 1. maj?

BONUS: Klokken er 23.48 på en søndag. Jeg skulle have læst den her bog noget før. UAN ”Dansen på deadline – Udskydelsens psykologi” Alexander Rosentahl og Lina Wennersten. Dansk Psykologisk Forlag.

A) Løn under sygdom B) 8 timers arbejdsdag C) Mere tid til forberedelse

3) Fidel Castro udråbte Cuba som socialistisk nation den 1. maj. I hvilket år? A) 1960 B) 1961 C) 1962

Svar: B, B og B

54

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015


Foreningen mener

Af Rud Nielsen, formand for Frie Skolers Ledere

Kære skoleleder(e)

Smut fra skolen et par dage, og bliv en bedre leder

I

begyndelsen af april havde vi et spændende kursus i Frie Skolers Ledere – et af de kurser, man kunne tage noget med hjem fra. Det var nemlig et kursus, der inspirerede os til at reflektere over vores egen personlige ledelsesstil. Refleksionen har formodentlig givet flere af os idéer til at udvikle og tilpasse ledelsesstilen til de behov og situationer, vi som ledere møder i dagligdagen. Vores ledelsesrum skal hele tiden fyldes ud og skabes på ny. Vores kursusledere pegede på, at ’konteksten for dagens ledere er kompleks, uforudsigelig og præget af mange forskellige paradigmer, som efterlader lederen i et valg mellem forskellige tænkemåder, teorier, metoder og handlinger’. Skoleledere bliver dagligt nødt til at træffe en lang række valg mellem forskellige muligheder – og hvordan og på hvilken baggrund træffer jeg disse valg? Jeg er nødt til at finde mit eget ledelsesrum at

udfolde mit lederskab i, og jeg er nødt til at erhverve mig kompetencer til at udfylde mit ledelsesrum, for ellers får jeg aldrig struktur på ledelsesopgaven. Erfaringerne viser, at ledere bliver bedre til at lede og forme det personlige ledelsesrum ved at reflektere over det, de gør. Gradvist gennem de bevidst trufne valg bliver det personlige lederskab også efterhånden et professionelt lederskab, hvor refleksionen over mulige valg skaber de bedste resultater. Jeg er helt sikker på, at det er tvingende nødvendigt for os ledere periodevis at slippe den daglige drift og komme helt væk fra kontor, lærere, elever og forældre. Vi skal – måske sammen med de øvrige i skolens ledelse – væk fra hverdagen og have inspiration til at reflektere over ledelsesopgaven. Hvis ikke, bliver vi hængende i driften og får ikke skabt det nødvendige overskud til at se på egen rolle og stille de spørgsmål, der kan udfordre os selv og andre. Jeg vil derfor foreslå, at alle ledere – måske skal det være obligatorisk? – mindst en gang hvert år slipper skolens almindelige drift og tager på

kursus, i sommerhus eller ødegård for at blive en bedre leder. Det er nemlig refleksionen – og tiden til refleksion – der er det vigtigste for god ledelse. Det er en kontinuerlig proces og et stort arbejde at blive en god leder og bagefter blive ved med at være det. ’Det kræver mod og nysgerrighed at finde og stå ved sin lederstil, holde fast i egne værdier og turde udfordre sig selv’ lød det på mit kursus. Ingen af os ledere kan mønstre denne refleksion i en almindelig travl hverdag på skolens kontor. Tag derfor væk nogle dage med god samvittighed, reflekter over dit personlige ledelsesrum, og kom så retur som en bedre leder til gavn for dig selv, skolen, elever og ansatte. God fornøjelse med refleksion over dit lederskab.

FRIE SKOLER NR. 4 · 24. APRIL 2015 

55


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning

Indblik og udsyn er et historiesystem fra 3. til 9. klasse

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

menhængsforståelse.

Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 4, 2015  

Frie Skoler 4, 2015, udgivet den 24.april, 2015.

Frie Skoler 4, 2015  

Frie Skoler 4, 2015, udgivet den 24.april, 2015.