Frie Skoler 3, 2017 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 3 24. marts 2017 28 HJÆLP

BØRN MED ANGST

34 VILDE

VALGFAG PÅ BMX

48 TÆNK

VILDT

TÆT PÅ TEST OG KARAKTERER

Nogle frie skoler har landets højeste, andre har slet ingen. Vi går tæt på, hvordan test og karakterer bruges, og hvad de fortæller.

Rostie eros nosto commy niate erci euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna ad minissi euguerat, quat iure dolor

PORTALER TIL ALLE FAG

SE ALLE 27 PORTALER PÅ FAGPORTALER.DK

Hvilken portal mangler du? Gyldendal tilbyder en komplet digital portalløsning til alle grundskolens fag. Portalerne indeholder alt, hvad du og din skole behøver til en motiverende, relevant og fagligt dækkende undervisning.

Gyldendals portaler ■

indeholder didaktiserede forløb med progression

■

er udviklet af anerkendte læremiddelforfattere med stor faglig indsigt og erfaring

■

indeholder færdige årsplaner og prøveforberedende materialer

■

lever op til Fælles Mål.

A022

Ved køb af Gyldendals portaler tilbydes gratis introduktions- eller implementeringskurser.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA TEST OG KARAKTERER SIDE 8 - 18 Foto Henning Hjorth

De frie skoler har både skolen med landets højeste karakterer og skoler, hvor karakterer slet ikke findes. Læs i temaet, hvordan test og karakterer bruges, og hvad de overhovedet kan bruges til.

DET STORE SPØRGSMÅL

VILDE VALGFAG

6 Hvilke fag mangler på skoleskemaet?

34 BMX'ere fyrer den af i Tjele

Fire meningsdannere giver deres bud på, hvilket fag de gerne ser i skolerne VOLD

20 Målrettet indsats har nedbragt volden

Foto Martin Dam Kristensen

Efter en hård start har Skolen ved Søen med en systematisk indsats fået nedbragt vold og trusler og forbedret arbejdsmiljøet

NY VIDEN

46 Tilfældigheder spiller ind ved eksamensbordet

BØRNEHAVEKLASSELEDERE

Der er andre forhold end de rent faglige, der spiller ind, når man giver karakterer.

22 Børnehaveklasseledere vil have lærerløn

PÅ SPORET AF LÆREREN

Arbejdet i børnehaveklasserne har udviklet sig, så det i dag er lærerarbejde som alt andet.

34 48

Lærer Lasse Kærgaard Søltoft står i en gammel lade i den lille jyske by Hammershøj og guider sine 20 BMX-freestyle-elever gennem halsbrækkende tricks på ramper og rails

INTERVIEW

24 At finde fodfæste på havet Henrik Lohmann har tilbragt en stor del af sit liv til søs. Det har givet oplevelser, og det har givet styrke i nogle af livets hårdeste perioder.

48 Tænk nu vildt Lise Schøler Kjær vil have sin elever til at tænke stort, når de har hende som lærer i faget IIL: innovation, iværksætteri og ledelse

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING

ANGST

28 Børn med angst har brug for din hjælp Angst hos børn er et stigende problem. Forsker mener, at skolen og lærerne skal blive bedre til at genkende angsten

18 NOTER 38 KURSUSKALENDER 40 STILLINGER 42 KONSULENTENS BORD / AJOUR 44 LÆSERBREV 46 VIDEN OM 48 PÅ SPORET AF LÆREREN

Foto Red Star

50 VIDSTE DU... 51 FORENINGEN MENER FORSIDE: GITTE THRANE

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

REDAKTØREN MENER

Når vanetænkningen vinkes farvel

eg har tit selv tænkt det: Behøver vi virkelig bekymre os om de mest intelligente børn? Mon ikke de klarer sig med al deres intelligens? Det gode ved jobbet som journalist er, at man har en professionel undskyldning for at komme ud i verden og blive klogere og få udfordret sine forudindtagede ideer. Og det var i høj grad det, der skete, da jeg i forbindelse med vores tema om test og karakterer var på besøg på Atheneskolen, som sidste forår var den frie grundskole i landet med de højeste karakterer ved afgangsprøven. Det er selvsagt resultatet af en høj faglighed, men ikke nødvendigvis på den måde man forestiller sig. Jovist, både mit besøg i en 4.-klasse og et indblik i under-

visningen i matematik og engelsk i de større klasser klargjorde, at niveauet er usædvanlig højt, men samtidig stod det klart, at det hverken er mange lektier eller store boglige ambitioner, der driver det daglige værk på Atheneskolen. Det gør derimod elevernes trivsel. Tæt på hver elev i 4.-klasse fortalte mig om, hvordan de på deres gamle skole var blevet drillet eller holdt uden for, og hvordan de nød nu at gå på en skole, hvor de har venner, og hvor de kan få lov at være sig selv. Jeg glemmer det ikke foreløbig, og min vanetænkning om, at der ikke er grund til at bekymre sig om de mest intelligentes børns trivsel blev ændret. De tosprogede friskolers succes

Foto Istock

Du ligner dit navn

an du ikke huske, hvem af drengene i din nye klasse, der var Tristan, og hvem der var Børge? Så bare stol på din intuition, for der er en vis sandsynlighed for, at den giver dig det rigtige svar. Forskere fra Israel, USA og Frankrig gav i et eksperiment forsøgspersoner et billede af et ansigt og en liste med fem navne, og bad dem så gætte på, hvad personen på billedet hed. Som udgangspunkt

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

burde man gætte rigtigt i 20 procent af tilfældene, men forsøgspersonerne vister sig at gætte rigtigt 35 procent af gangene. Effekten er tilsyneladende bundet op på kultur, for den holdt kun, hvis eksempelvis en franskmand skulle gætte på navnet på en franskmand, men ikke, hvis det var navnet på en dansker. Så hvis den søde dreng bagerst i din nye klasse ligner en lille Børge, så er det givetvis det, han er. UAN

tilskrives ofte, at eleverne bliver mødt af lærere, der forstår dem, og at de kan spejle sig i andre børn, der minder om dem selv. Og det gør dem klar til bedre at møde den omliggende verden. Det slog mig på Athenskolen, at dynamikken var den samme her. At eleverne ved at være i et trygt miljø, hvor de ikke skal føle sig i defensiven over at være dem, de er, finder fodfæste og en styrke, der hjælper dem både i andre kredse og senere i livet. Og at det at have en elevgruppe, der deler nogle særlige kendetegn, ikke behøver betyde, at man lukker sig inde i en boble eller ikke forbereder eleverne til at møde resten af verden. Tværtimod. Ulrik Andersen, redaktør

326 Så mange arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) har FSL nu registreret i sit medlemssystem. Det er det højeste antal nogensinde. Hvis du er AMR, så husk at registrere det i medlemssystemet. MHV

Vidt omkring

»De (børnene, red.) er selvkredsende: Hvordan har jeg det lige nu? Men jo mere man kredser om sig selv, desto mere usikker kan man blive på sig selv. Det er en central ting, forældre skal huske på. Vi har overladt hele ansvaret og butikken til dem selv: Bare se noget fjernsyn. Bare tag iPadden. Bare bliv dygtig. Bare ring, hvis der er noget. Men det er et alt for stort ansvar og grundlæggende et stort svigt«. Professor Per Schultz Jørgensen, der er aktuel med bogen Robuste Børn.

»Vi bruger ofte teknologien til at spare tid, men i stigende grad konsumerer den selv den tid, vi tror, vi sparer, eller berøver den opsparede tid tilstedeværelse, fortrolighed og menneskelig berigelse. Jeg er bange for, at jo tættere verden kommer på vores fingerspidser, des længere fjerner den sig fra vores hjerter«. Forfatter Jonathan Safran Foer. I information.

»Når jeg er ude på offentlige og private arbejdspladser, møder jeg en frustration blandt de her modne medarbejdere, der rigtig gerne vil være med, men føler sig sat af og overset til fordel for dem i 30’erne, der jo ofte er presset på hjemmefronten«. Karen Lumholt, strategisk rådgiver på arbejdspladser og stifter af Familiepolitisk Netværk, opfordrer til, at livsfaser i højere grad skal bestemme vores arbejdstid.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 1. APRIL: I dag er det 100 år siden, at Danmark afhændede de Dansk Vestindiske Øer til USA for cirka 25 millioner dollars. Beslutningen blev truffet via en folkeafstemning godt fire måneder tidligere. Det var nogle begivenhedsrige dage for USA, der seks dage senere entrede 1. Verdenskrig. 2. APRIL: Nicklas Bendtner skal nok engang forsøge at kickstarte karrieren, når han i dag ventes at spille debutkamp for Rosenborg i Trondhjem mod Odd Ballklub. 6. APRIL: Nobelprisvinder og troubadour extraordinaire, Bob Dylan, giver koncert i Operaen i København. Der er for længst udsolgt, men man kan dog skrive sig på en venteliste eller opsøge en billethaj. 13. APRIL: I dag er der premiere på en animeret version af Thorbjørn Egners klassiske Dyrene i Hakkebakkeskoven. Hvis du ikke har et barn at tage i biografen med, kan du i stedet overveje at tage i biografen og se den iranske film Sælgeren, som vandt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film, og som også har premiere i dag. 22. APRIL: I dag er det FN’s internationale dag for Moder Jord. I år sætter dagen fokus på matematisk og videnskabelig forståelse. Læs mere og hent materialer på earthday.org.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Det store spørgsmål

Af Daniel Grønne Jensen · dgj@fsl.dk

Foto Jyderuprealskole.dk / Christina Huus

Hvilket fag mangler på skoleskemaet? LENE TANGGAARD, PROFESSOR I PÆDAGOGISK PSYKOLOG PÅ AALBORG UNIVERSITET:

STINE BOSSE, ERHVERVSLEDER, FORMAND FOR EUROPABEVÆGELSEN:

t fag, der kombinerer kreativitet, innovation og entreprenørskab. De tre temaer skal koges sammen til et dannelsesfag, der klæder skoleeleverne på til bedre at agere og forstå den globale verden, som vi er i. Det skal være et fag, der kobler videnskab og humanisme sammen, så man ikke har et enten/eller fag, men et både/og. I faget skal eleverne undervises i, hvordan nye ting opstår, og hvordan gamle er blevet skabt. Man kan undersøge klimaudfordringer, ulighed, fred, eller hvordan internettet virker. De ting, vi bruger i hverdagen, og som giver konsekvenser for os, skal vække nysgerrighed blandt eleverne. En nysgerrighed, der efterfølgende kan bruges til nytænkning«.

et kunne det være et fag, der kombinerer kreativitet, innovation og entreprenørskab. De tre temaer skal koges sammen til et dannelsesfag, der klæder skoleeleverne på til bedre at agere og forstå den globale verden, som vi er i. Det skal være et fag, der kobler videnskab og humanisme sammen, så man ikke har et enten/eller fag, men et både/og. I faget skal eleverne undervises i, hvordan nye ting opstår, og hvordan gamle er blevet skabt. Man kan undersøge klimaudfordringer, ulighed, fred, eller hvordan internettet virker. De ting, vi bruger i hverdagen, og som giver konsekvenser for os, skal vække nysgerrighed blandt eleverne. En nysgerrighed, der efterfølgende kan bruges til nytænkning«.

»E

CHRISTINE ANTORINI, FHV. UNDERVISNINGSMINISTER, SOCIALDEMOKRATIET:

»S

koleelever mangler i dag et konstruerings-fag. Det skal være et fag, der kobler kompetencer på tværs af skoleskemaet. Eleverne skal lære at konstruere, ikke bare materielle ting, som de i forvejen gør i håndværk og design, men de skal lære at programmere og konstruere forløb mellem andre fag som eksempelvis idræt og matematik eller dansk og musik. Learning by doing skal være omdrejningspunktet, og på langt sigt vil det forhåbentlig motivere flere unge til at tage en håndværksorienteret uddannelse«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

»D

STEFAN HERMAN, REKTOR FOR PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL:

»D

et fag, som måske mangler, er en stærkere sammentænkning af de naturvidenskabelige fag. Det skal ikke nødvendigvis være en fuld sammentrækning, men snare en tænkning. Det vil give skoleeleverne en mere levende interesse for naturen, vi er i, og den teknologi, som er omkring os. Faget kan give eleverne en bedre dannelsesforståelse. En forståelse, som indtil nu har været domineret af de humanistiske fag. Jeg ser et behov for sådan en ”science-fagpakke”, da det forhåbentlig kan bidrage til at vække elevernes interesse for naturen og teknologiens aktive plads i vores tilværelse. Men det bør gribes an på en anden måde end natur og teknologi i indskolingen, der ikke har været en ubetinget succes«.

SkoleIT præsenterer

Zamrum Gratis med SkoleIT Google Apps

Ét rum samler det hele Dagbog

Google Classroom

Fravær

Google drev 2 TB data pr. bruger

Opslagstavle m. SMS notifikation Lektiebog

Google dokumenter

Google kalender

Nyhedsbreve

Google mail

Mine elever

Online print

Opret Google grupper

Online billede- & videoarkiv

Læs mere på skoleit.dk/zamrum eller ring 43 58 45 75

Zamrum håndterer data i overensstemmelse med den nye EU-persondataforordning

UNI • Login

TEST OG KARAKTERER Af Mikkel Hvid • mhv@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

Test får tæsk Siden 2007 har de nationale test spillet en central rolle i dansk uddannelsespolitik. Men siger meget lidt om den enkelte elevs faglige kunnen. Og de tester det forkerte, mener forskere.

n mandag, da hans 6. klasse netop havde gennemført den nationale test i matematik, fik lærer Jørgen Damgaard fra Ørum Skole på Djursland en idé: Hvad mon der sker, hvis jeg får dem til at gennemføre testen igen på torsdag? Får jeg så det samme resultat? De nationale test, som alle folkeskoler skal gennemføre, og som mange frie skoler frivilligt tager, består af tusindvis af opgaver af forskellig sværhedsgrad. Når klassen tager testen to gange, får eleverne altså ikke de samme opgaver igen. De får forskellige opgaver af samme sværhedsgrad. De to test burde altså give de samme svar. Det gjorde de bare ikke. For de nationale test dur ikke til det, de skal: måle den enkelte elevs faglige kunnen og fungere som en pædagogisk hjælp for læreren, når han skal tilrettelægge undervisningen.

TESTEN GROVDELER Ørum-læreren var chokeret over, hvor

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

forskellige svar de to test gav. Halvdelen af de elever, som gennemførte begge test, fik resultater, hvor der var mere end 20 points forskel på den første og den anden test. Og 20 points afvigelse er voldsomt, når man regner på en skala fra 0 til 100 point. Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik og it på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, er ikke så overrasket. Ifølge ham er de nationale test så usikre, at de ikke kan sige noget præcist om den enkelte elevs niveau: »Testen kan kun grovsortere. Den kan sige, om en elev tilhører den absolutte top eller ligger helt i bunden eller omkring midten. Mere præcist kan den ikke bestemme det«.

TIDEN SKABER STOR USIKKERHED Den statistiske usikkerhed er stor i de nationale test. Det skyldes ifølge Jeppe Bundsgaard, at eleverne kun har 45 minutter til hver test. I løbet af de 45 minutter skal eleverne svare på

opgaver inden for tre profilområder (for eksempel algebra, geometri og statistik eller ordforråd, sprogbrug og læseforståelse), og dermed kommer de til at løse for få opgaver, til at testen bliver statistisk sikker inden for hvert af områderne: »Som testen fungerer nu, kan to elever, som får det samme testresultat, være på vidt forskelligt fagligt niveau«, siger Jeppe Bundsgaard.

SIKKERHED ER IKKE NOK Den statistiske usikkerhed – og uretfærdighed – som ligger i systemet, kan man reducere ved at give mere tid og flere opgaver inden for det enkelte område. Men det vil ikke løse testens store problem, mener Jeppe Bundsgaard: »Mere tid og flere opgaver vil gøre den nationale test mere sikker. Men den vil stadig teste det forkerte«. Ifølge Jeppe Bundsgaard er de nationale test formaliseret, så de tester fagenes tekniske dimension i stedet

i om v a rd , s e v e t dsga r n k u s B r e , ha J epp tiklen e”. r i ar nnels og citere Digital da rere, læ ” il t n t e v u e d boge r k L ka n n er s af FS Boge res dlem e fra vo m n e g edo som b /m e k load w.fsl.d . w w d ow n le e ed m mesid om-fsl-m hjem s le e o rd lem/f

TEST PÅVIR KE R S Da ma ELVVÆ n indfø rte na de sva tionale RDET gest p test i E ræste ingen ngla ren s

for dannelsesdimensionen. I læsning, for eksempel, testes ordgenkendelse, men ikke fortolkning eller analyse af teksten. Det betyder, at lærerne i deres undervisning prioriterer de tekniske og redskabsorienterede dele af faget for at sikre sig, at klassen klarer sig godt i testen. Men så bliver eleverne ikke så dygtige, som de kan blive, mener Jeppe Bundsgaard: »Didaktisk er det uheldigt. For hvis man prioriterer de tekniske sider af faget, får eleverne sjældent dannelsen med. Men hvis man går dannelsesvejen, skal eleverne nok lære det tekniske. Måske går der lidt længere tid, inden de for eksempel lærer at læse flydende, men hen ad vejen lærer de det tekniske, og så lærer de så meget andet langt vigtigere i mellemtiden«. Det giver ifølge Jeppe Bundsgaard et paradoksalt resultat: De undervisere, hvis klasser klarer sig bedst i de nationale test, er muligvis de dårligste lærere, fordi de ikke danner eleverne.

de ele amme nd, fald ver. Fø nhæn selvvæ Karak g mell r teste rdet h terer h e ne ble m præ os ar sen en v indfø station karakte social slag rt, var o g s selvvæ ide. G r høje en ka der enere re end rakter rd (s. 4 lt får b over a børn fr 7). ø ”Den a rbejde r a n midde fra ove larmere rklass lklass rklasnelses en (s. nde d en, so system 56). el af fo m ligg rtællin er, at v det på er gen o i i øjeb en må m det likket de, hv elever d e a r o n i fuld g r syste ske ud nes m met i s ang m otivati danoriente on” (s. ed at ig selv rede m indrett 7 b 6 ). li ver en Proble ål med e Kun d barrie met e præsta e seks re for r, at vi tionso motive proce e r s r ta ientere tter læ nt af e rede a de må ringslevern f kara ingen l. kterer. e, som effekt P k å alle larer s eller e andre ig bed n neg har ka ativ, d st, bliv (Kilde emoti rakter er : Poul verend erne e Aarøe e nten e sespo ff e S k ø t . rensen litik på : afveje ”. Forla ”Tænk på e t tal. D get Tid ansk u erne S ddann kifter). el-

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Asger fra 4.klasse venter på at give sit besyv med i klassens time. For at blive optaget på Atheneskolen skal man som hovedregel tage en WISC-IV-intelligenstest. Børnene på skolen har en IQ, der placerer dem blandt de øverste to procent af børn. Eleverne har både engelsk og tysk fra 0.klasse. I de mindre klasser er etik et fast fag på skemaet, i de større klasser er filosofi obligatorisk.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

TEST OG KARAKTERER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Karakterne er de højeste men ikke det vigtigste Atheneskolen i Søborg var sidste år den frie grundskole i Danmark med det højeste karaktergennemsnit ved afgangsprøverne. Men de høje karakterer er ikke skolens hovedmål. Karakterne er et naturligt biprodukt af en elevgruppe ud over det almindelige.

er er karakterer, og så er der Athene-karakterer. For hvis en tal-bedømmelse også skal kunne bruges som en målestok for indsats, så slår de almindelige karakterer ikke til for eleverne på Atheneskolen, som er en skole for højt begavede elever i Søborg, 20 minutters kørsel fra det indre København. »Jeg har elever i engelsk på mellemtrinnet, som uden problemer ville kunne få 12 i afgangsprøven i 9. klasse«, siger Helle Brejnholt Neiiendam, som har været lærer på skolen siden 2004. Derfor giver hun Athene-karakterer, som ikke skal ses som vurdering af resultatet ud fra almindelige kriterier på klassetrinnet, men ud fra lærerens vurdering af, hvordan opgaven står mål med elevens potentiale.

IKKE EN ELITESKOLE Efter almindelige kriterier kan karakterne nemlig ikke være meget bedre på Atheneskolen. Sidste år var karaktergennemsnittet for skolens afgangselever på 10,4 og dermed det højeste gennemsnit på en fri grundskole i Danmark. Det er kilde til en vis stolthed både på lederkontor og læreværelse, men høje karakterer er ikke et mål i sig selv, og »vi er hverken en eliteskole eller en Da Vinci-skole«, fastslår Helle Brejnholt Neiiendam. Men hvad er Atheneskolen så? Sådan helt formelt er det en skole for højt intelligente børn med en IQ på mindst 130. Men det er kun en lille del og måske også den mindst interessante del af svaret. For i rigtig mange tilfælde er det en skole for børn, som er blevet drillet og haft store sociale udfordringer, men som nu har fundet et sted, hvor de har klassekammerater, som de kan spejle sig i, og voksne, som har forståelse for deres udfordringer, ifølge skoleleder Lea Ørsted.

»Her får børnene venner og alt det, de ikke har kunnet få andre steder. Karakterne er ikke det primære, det er derimod at klæde dem på til at komme videre i livet og få dem til at trives. En del af den trivsel hænger også sammen med at blive udfordret fagligt, men det er ikke det hele«, siger Lea Ørsted.

FAGLIG UDFORDRING OG INGEN DRILLERI En tur ned til klassens time i 4. klasse bekræfter både lærer og leders udsagn. Efter en længere snak om, hvordan et nyt postkassesystem i klassen skal indrettes, får børnene tid til at fortælle om, hvad de synes om deres skoleliv. Kun nogle få af dem har gået her fra 0. klasse, så de fleste tager udgangspunkt i

Lærer Helle Brejnholt Neiiendam var med i opstartsfasen, da Atheneskolen åbnede i 2004. Hun placerede selv sin søn på skolen, fordi han havde haft det svært i folkeskolen. Hun er selv højt begavet, og hun kan kende mange af elevernes udfordringer fra sin egen barn- og ungdom.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

forskellene til livet på deres gamle skole. »Her mobber de andre børn mig ikke. Vi er de samme typer her, måske lidt mere nørdede end andre børn, men det kan man godt være her«, siger Lukas. »Lærerne er mere tålmodige her«, mener Juliane. »Her kan man dele sine tanker og følelser«, synes Sara. Og sådan går det rækken rundt. Det er svært ikke at bemærke, hvordan eleverne bygger deres argumenter op med et »for det første« og »for det andet« i en formfuldendthed, som ikke er helt almindelig for 10-11-årige. Og at de kredser om to temaer. At de ikke længere bliver drillet, og at de nyder at få faglig udfordring. Flere fortæller frustrerede historier om, hvordan de på deres gamle skole fik besked på at viske deres besvarelser ud, når de havde lavet foran. Og om at blive smidt ud på gangen, når de var urolige, fordi de ikke havde noget at lave i timerne, fordi de var færdige længe før alle andre.

Foto Henning Hjorth

LETTEDE FORÆLDRE Børnenes mistrivsel på deres tidligere skoler har typisk også sat spor i elevernes forældre, som ofte har været igennem en hård proces, før de finder ud af, hvilken hylde deres børn passer ind på, ifølge skoleleder Lea Ørsted. »Forældrene har måttet acceptere, at deres børn ikke er som andre børn, og at de ikke har passet ind i en almindelig skole. Det kan i mange tilfælde være en lang og svær erkendelsesvej«, siger Lea Ørsted. Og derfor er lettelsen også til at føle på, når de ser deres barn trives. »Jeg har stået med nye elevers forældre, som græd af lykke over, at barnet havde lavet en legeaftale«, fortæller Helle Brejnholt Neiiendam.

SOCIALE UDFORDRINGER Det er ikke nogen naturlov, at høj intelligens nødvendigvis ledsages af problemer i det sociale liv. Men ikke desto mindre er der nogle karaktertræk og sociale udfordringer, som ofte går igen hos eleverne. Dem arbejder de med i fællesskab på skolen. Typisk halter deres følelsesmæssige modenhed et stykke efter den intellektuelle kapacitet, og uden at være bevidste om det, kan børnene fremstå som arrogante eller bedrevidende, og tålmodigheden over for, at andre lærer langsommere end dem selv, er begrænset. De udfordringer arbejder de med i faget KoSo (en forkortelse for kommunikation og sociale kompetencer) fra 7. klasse både via rollespil og diverse sociale teorier. Helle Brejnholt Neiiendam er KoSo-lærer, men der er også et betydeligt element af KoSo integreret i fagene på de mindre klassetrin, forklarer hun. Kunsten er at finde en balance mellem at træne sociale færdigheder og samtidig også lade børnene være dem, de er. Som eksemplificeret i hendes arbejde med 4. klassen. »Jeg prøver at lære dem ikke at være politibetjente men

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

»Jeg har det meget bedre her end på min gamle skole. Der var der nogle, der drillede mig, fordi jeg var bedre til dansk end de danske børn«, siger Daniel, som er fra Rusland og taler flydende dansk, selvom han kun har boet i Danmark et års tid. I sin fritid kan han godt lide sport og at spille logiske spil og skak.

samtidig også anerkende, at de ofte har en udpræget retfærdighedssans«.

OKAY AT VÆRE DEN MAN ER På et tidspunkt skal alle elever nødvendigvis videre fra Atheneskolen, men når de skal ud at møde resten af verden, hjælper det dem så at have gået på en skole med børn, der minder meget om dem selv? Erfaringen er et entydigt ja, ifølge både Lea Ørsted og Helle Brejnholt Neiiendam. Dels på grund af den forståelse og det målrettede arbejde skolen gør for at hjælpe eleverne med de særlige udfordringer, de har, men især også qua den tryghed og ro det giver at opleve, at det er helt okay at være den, man er. At det kan være cool at være klog, og at der er andre som en selv. »De ved, at de er anderledes, men også at det er helt fint. De bliver klar til at møde verden ved at være et sted, hvor de bliver forstået, og hvor de kan spejle sig i andre. Det har alle brug for«, siger Helle Brejnholt Neiiendam.

Spændende nyt grønt læringsprojekt for indskolingen HaveBørn.dk er et helt nyt projekt, som branche foreningen Danske Havecentre står bag. Flere og flere børn søger ud i naturen, og de har lyst til og glæde af at arbejde med jord, vand og planter. Måske som modvægt til deres digitale verden? Viden og inspiration til haveprojekter er noget, som gartnerne i de danske havecentre kan hjælpe med at løse, så derfor er vi rigtigt glade for at kunne invitere til et samarbejde.

Hjemmesiden www.havebørn.dk henvender sig først og fremmest til forældre, pædagoger og lærere. Her kan der søges inspiration til projektforløb sammen med børn i forskellige aldersgrupper. Hjemmesiden er omdrejningspunktet for materiale, inspiration og ikke mindst med til at skabe kontakten mellem undervisere og de lokale havecentre, som er med i projektet. Interesserede skal henvende sig til det nærmeste havecenter for at indlede et samarbejde. I have centret kan man søge om gratis ”kom-i-gang” pakker med frø, læggekartofler, potter, jord og andre hjælpemidler. I havecentrene vil man også få udleveret trykte klassesæt af skolehæfter, som er fremstillet til projektet. Undervisningsmaterialet er udarbejdet sammen med en skolefaglig konsulent og består af fuldt ud beskrevne undervisningsforløb. Lige nu kan man benytte disse tre forskellige projektforløb, som kan downloades fra hjemmesiden. (Ultimo 2017 er tre nye undervisningsforløb klar)

Kartoffeleksperimentet Med eksperimenterende tilgang til at lægge kartofler i spande og dyrke dem under forskellige forhold - måles, ve jes og høstes knoldene. En uddybende indsigt i kartoflens formerings-, lys-, vand- og temperaturforhold etableres.

Majseksperimentet Forspiring, udplantning af de nye frøplanter og en introduktion til bestøvning med majsplanternes han- og hunblomster. Tørrede

majskerner bliver til helt nye planter; og majs skal have masser af vand for at blive høje. Lær at folde potter af avispapir.

Spis blomsterne Blomster og have hænger nøje sam men, men hvordan kan man kende de giftige fra de spiselige? Her kan eleverne så og høste spiselige blomster samt få kendskab til de mest almindelige giftige planter.

Alderstrin HaveBørn.dk henvender sig til børnehavebørn og ind skolingsbørn, og de udarbejdede undervisningsforløb opfylder de mål, der er sat for faget natur/teknologi.

Der er tre typer af materiale på HaveBørn.dk 1. Færdigt udarbejdede undervisningsforløb til undervisning 2. Skolehæfte, som børnene arbejder ud fra 3. Temaartikler på hjemmesiden, der frit kan bruges som supplerende forløb for både undervisere og forældre

• HaveBørn.dk er opstået ud fra et behov for at dele den glæde, som er ved havelivet. Den fantastiske natur, som vi omgiver os med, bidrager til et rigere liv for både mennesker, dyr og planter. • Børn elsker at se planterne gro. HaveBørn skal bidrage til at øge interessen og lysten til at komme i gang med at se planterne spire og gro. • Målet er at få børns interesse for haven til at vokse, og derved få en ny generation af HaveBørn, som elsker at udforske naturens elementer.

TEST OG KARAKTERER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

Prøvefri efterskoler i tænkeboks De frie grundskoler har til gengæld ikke tænkt sig at lave noget om, selvom reglerne for optagelse på ungdomsuddannelserne skærpes.

ymnasiereformen bliver i disse år gradvist indfaset, og en af konsekvenserne er, at adgangskravene til ungdomsuddannelserne skærpes fra februar 2019. På en del af de prøvefrie efterskoler fører det til overvejelser om, hvorvidt man skal fastholde prøvefriheden. I Efterskoleforeningen finder man udviklingen beklagelig, ikke mindst fordi man netop for et par år siden netop fik sikret en fordelingsproces, hvor eleverne fra de prøvefri klasser kom med i første fordelingsrunde, hvis rektor vurderede, at eleven kunne optages. De regler ændres nu igen. Lis Brok-Jørgensen, konsulent i Efterskoleforeningen, har allerede hørt fra flere efterskoler, der nu tager prøvefriheden op til overvejelse. »Hele retorikken om de skærpede adgangskrav gør, at flere skoler overvejer, om de tør blive ved med ikke at have afgangsprøver. Det bliver et konkurrenceparameter, og som skole kan man frygte at blive valgt fra, fordi man ikke har prøver«, siger Lis Brok-Jørgensen. Det kan Henrik Søndergaard, forstander på Vostrup Efterskole, godt nikke genkendende til. Skolen har i mange år haft en prøvefri 10.-klasse, men da skolen også startede en 9.-klasse, valgte skolen, at den skulle have afgangsprøve. Og det var mere en markedstilpasning end et spørgsmål om, at Henrik Søndergaard synes, at det er en god ide at have prøver. »Jeg er ikke tilhænger af prøverne, men mange forældre har en fornemmelse af, at det at blive målt på karakterer er vigtigt. Det kan være svært at markedsføre et andet tilbud«,

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

siger Henrik Søndergaard, som dog fastholder prøvefriheden i 10.-klasse. I dag skal elever fra de prøvefri skoler i princippet også til en optagelsesprøve for at få adgang til gymnasiet, men i praksis tager den for mange elever form af en uformel samtale med gymnasiets rektor, hvis gymnasiet har gode erfaringer med elever fra den pågældende skole. Efterskoleforeningen vil tage kontakt til Rektorforeningen for at blive klogere på, hvordan gymnasierne har tænkt sig at gribe tingene an, når de skærpede adgangskrav træder i kraft. I de frie grundskoler virker der imidlertid ikke til at være den store bekymring. Frie Skoler har været i kontakt med cirka en tredjedel af de omtrentligt 30 prøvefri grundskoler, og ingen af stederne har man tænkt sig at ændre praksis. Det betyder dog ikke, at det ikke er til jævnlig debat, og forældrene udtrykker også ind i mellem lidt bekymring, fortæller Bine Nørgaard, skoleleder på Friskolen i Skive. »Når forældrene skriver deres 1-årige barn op, så synes de, det er fantastisk, at vi ikke giver karakterer og ser børnene som hele mennesker her. Men når så børnene er 13-15 år, så kan nogle godt være lidt pressede over, at omgivelserne måler så meget, men at vi ikke gør«. På Klim Friskole ryster skoleleder Charlotte Kjeldgaard heller ikke på hånden. »Vi har det godt med at være prøve- og karakterfri og vi ønsker fortsat at have frihed til at undervise i det, som vi finder mest væsentligt«, siger Charlotte Kjeldgaard.

SKOLEREJSER

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER

Vi kan bruge succes oplevelserne i det daglige liv på efterskolen... Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole

SE ET UDVALG AF VORES ADVENTURE OG FRILUFTREJSER FOR SKOLER

Norge

Krakow

Tjekkiet

Harzen

Toscana

Winterberg

fra kr. 1.015

fra kr. 1.425

fra kr. 1.495

fra kr. 1.475

fra kr. 1.595

fra kr. 1.625

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Vini, Kim og Patrick Skoleafdelingen

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

Odder Lille Friskole har ikke nogen afgangsprøve, og undervisningen forløber almindeligt i 9. klasse indtil sommerferien. Eleverne skal dog lave et 9. klassesprojekt, som består af en opgave på max 15 sider. Opgaven skal ledsages af en fremlæggelse for de øvrige elever, forældre og andre interesserede, og ved fremlæggelsen skal eleverne foruden opgaven præsentere en form for produkt – det kan være alt fra en robot til en tegneserie til en sang eller noget helt andet.

EKSAMEN OG KARAKTER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Illustration Kirsten Gjerding

TEST OG KARAKTERER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Prøvefrihed øger det pædagogiske rum Odder Lille Friskole har hverken karakterer eller afgangsprøver. Fraværet af prøver giver øget læringslyst og mindre skoletræthed, mener lærerne.

år de fleste af landets 9. klasseselever i maj tager på læseferie, så tager 9. klasse på Odder Lille Friskole på kulturrejse i Andalusien. I lokalområdet bliver skolen jævnligt kaldt både hippie- og ferieskole, og for dem, der har den forudindtagelse, er rejsen nok endnu et eksempel på laissez-fairetilgangen på skolen, der er en af landets forholdsvis få prøvefri skoler. Men sandheden er, at det kræver alt andet end tilbagelænethed at lave en velfungerende skole uden hverken karakterer eller afgangseksamen, ifølge Mette Petersen, som er lærer på skolen. »Jeg vil nærmest sige, at det kræver mere struktur og planlægning, når

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

man hverken bruger nationale test eller prøver som pejlemærker. Vi har fem-seks projektperioder i løbet af året af to ugers varighed, og vi arbejder virkelig målrettet med, at eleverne mestrer at styre et projekt fra start til slut«, siger hun.

BEDRE FOKUS PÅ DEN ENKELTE Oppe under loftet på 2. sal er skolens 9. klasse i gang med arbejdet med det sidste projekt i deres tid på skolen. Den skemalagte undervisning kører frem til sommerferien, men sideløbende hermed skal de lave deres 9. klassesprojekt. Emnet for opgaven er valgfrit og er mildt sagt varierende. Laurits skal lave om filmpsykologi, Sarah om nuets kraft, Rune om kærlighed og Kristoffer om atomfysik. Emnerne spænder bredt, og det gør niveauet også. »De er fuldstændig selvdifferentierende«, siger Mette Petersen. Og det er en af fordelene ved hverken at have karakterer og prøver, mener hun. Målet for eleverne er ikke at bedømme sig op mod en skala eller hinanden, men at hver enkelt sammen med læreren stræk-

ker sig så langt, som han eller hun kan, og laver et projekt ud fra egne forudsætninger. Det er givetvis målet på enhver skole, men Mette Petersen mener, at fraværet af karakterer og prøver gør det nemmere at fastholde fokus på den enkelte elevs udvikling og proces frem for mål. Og det gør det også sjovere at være lærer. »Det giver en helt anderledes pædagogisk frihed, i forhold til hvordan vi både kan lave læseplaner og undervise«, siger hun.

EKSAMENSANGST UDEBLIVER Men hvad betyder det for eleverne? Får de ikke et chok, når de kommer ud fra den beskyttede friskole og skal måles og vejes som alle andre på ungdomsuddannelserne? Det har Johannes Mynster en mening om. Han gik på Odder Lille Friskole hele sin skoletid, før han gik på efterskole og siden det lokale gymnasium, hvor han blev student sidste år. Og frem til sommerferien arbejder han på friskolen som vikar. Da han kom på gymnasiet og for første gang begyndte at gå til eksamen og få karakterer, følte han,

at han havde et sundere forhold til begge dele end mange af de andre elever.

FRIHED AVLER FRIHED »Jeg havde en følelse af, at flere af mine venner var begyndt på eksamener for tidligt og derved havde fået en følelse af, det var noget, man skulle være bange for, og noget man flippede ud over. Jeg var til min første eksamen i 2.g, da jeg var 19, og tænkte mest på det som en fremlæggelse. Det var hyggeligt«, siger Johannes Mynster. Han har svært ved at komme i tanke om situationer, hvor hans baggrund på en prøvefri skole skulle have givet ham nogle besværligheder i gymnasiet. Det tætteste han kommer på, er erindringen om en snak med sin dansklærer om de første stile i 1.g. De var strålende, sagde læreren, men også lige lidt rigeligt langt fra oplægget. Fra friskolen var Johannes Mynster vant til at kunne forfølge den vej, han selv brændte for, og det krævede lidt tilvænning. Men samtidig observerede han også en anden forskel. I en matematikprøve kunne 35 rigtige besvarelser ud af 50 føre til en fin karakter. »Så lærer man, det er okay at have 15

Julius skal skrive om evolutionsteorien i sit sidste projekt på Odder Lille Friskole. Han er ikke specielt nervøs for, at fraværet af karakterer og prøver bliver et problem for ham på en ungdomsuddannelse. »Jeg stoler på, at hvis lærerne siger, jeg er klar, så er jeg klar. Jeg tager det, som det kommer«.

fejl og at bruge karakteren som målestok, men hvis der ikke er nogen karakter, man går efter, så går man jo efter at have alle 50 rigtige«, siger han.

KONSTANT BEKRÆFTET Mette Petersen smiler og ikke uden en vis tilfredshed, da Johanns Mynster taler

Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at være at gå til eksamen. Men jeg er nu ikke så nervøs for, at jeg ikke kan finde ud af det. Selvom vi ikke får karakterer, kender vi jo godt vores niveau«, siger Laura (i midten). I sit sidste projekt i 9. klasse skal hun skrive om, hvad musik betyder for vore følelser. Sarah (t.v.) skriver om nuets kraft.

om matematikprøverne, for eksemplet illustrerer, hvorfor hun er stærk i troen på, at karakter- og prøvefrihed er det rigtige, og hvorfor hun ikke kunne forestille sig at skulle arbejde på en skole med karakterer, nationale test og afgangsprøver. Det styrker ikke bare elevernes evne til selvevaluering og projektarbejde, det gør dem også dygtigere, mener hun. Og hun bliver bekræftet i det, når hun af og til har overværet afgangseksamener på andre skoler for at have en ide om, hvordan hendes elever er i forhold til andre jævnaldrende. »Det minder mig om, at vi skal passe på ikke at forsøge at presse niveauet og forventninger alt for højt op, for vi er så rigeligt med«, siger hun. I 9. klassen er der ambitioner og lyst at spore i ideerne til det afsluttende projekt, uanset om det er Valdemar, der vil skrive om kontrafaktisk historie, eller Ask, som vil lave om ytringsfrihed i kunst. Den lyst til at lære er måske det vigtigste, som eleverne får med videre ud i uddannelsessystemet mener Mette Petersen »Vi laver ikke-skoletrætte børn«, siger hun.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

440000 430000 420000 410000 400000 390000 380000 370000 360000 350000 340000

LØN Af Mikkel Hvid • uan@frieskoler.dk

2014

2015

2016

2017

2018

Frie skoler haler lidt ind på folkeskolernes løn Løngabet til folkeskolen er større end tidligere tal viste

et gemmer sig gode nyheder i de nyeste løntal fra Fordelingssekretariatet og Finansministeriet. Tallene, som er fra 1. april 2016, viser, at lærerne på de frie skoler haler en smule ind på folkeskolelærernes løn. Både efterskolerne og grundskolerne har forhandlet sig til decentrale lønstigninger, så afstanden til folkeskolelærernes månedsløn er reduceret med 200 kr. Det er en god nyhed, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup: »Det viser, at I har gjort det godt ude på skolerne. I har løftet den decentrale løn, og det er superflot«, siger Uffe Rostrup.

VI SATTE MERE TIL, END VI VANDT Men … og der er et stort men. Tallene viser samtidig, at lærerne på de frie skoler er længere bagefter end hidtil antaget. Da FSL indledte lønkampagnen, fortalte tallene, at grundskolelærernes månedsløn lå 1.000 kr. under folkeskolelærernes, mens efterskolelærernes lå 1.500 under. Det viste de dengang nyeste tal, som var fra 1. april 2014. Men den 1. april 2015, da overenskomstperioden begyndte, var grundskolelærernes månedsløn hele 1700 kr. ringere end folkeskolelærernes, og efterskolelærernes månedsløn humpede hele 2600 kr. efter. Uffe Rostrup siger: »Vi tabte altså voldsomt meget terræn i den sidste del af den gamle overenskomst. Vi tabte flere lønkroner i den periode, end vi har forhandlet hjem i den nye«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

Det er fra det lave udgangspunkt, at lønnen er blevet forbedret. Den 1. april 2016 – et år inden i overenskomstperioden – var grundskolelærerne 1500 kr. efter folkeskolelærerne hver måned, mens efterskolelærerne var 2400 kr. bagud. Begge grupper har altså indhentet 200 kr. på folkeskolelærernes månedsløn.

VI BLIVER VED Og Uffe Rostrup vælger at fokusere på det positive. »Vi skal huske, at tallene kun dækker det første år i overenskomstperioden. Vi har forhåbentligt forhandlet mange flere lønkroner hjem i det sidste år, og der er stadigt et år tilbage at lave gode resultater i. Og så viser tallene, at når vi gør en aktiv indsats, så stiger lønnen. Der er kun en lære af tallene: Vi skal holde fokus og blive ved med at stille ambitiøse lønkrav. Det er vejen til fair lærerløn«, siger Uffe Rostrup. Han henviser til filmen ”En Verden Udenfor”, hvor Andy Dufresne spillet af Tim Robbins kæmper en brav kamp for at få et bibliotek i det fængsel, hvor han afsoner sin straf. Hver eneste uge sender han et brev til guvernøren og beder om støtte til projektet, men intet sker. Endelig en dag får han det første støttebeløb. Hvad så? spørger medfangerne. Nu holder du vel op med at sende alle de breve, ikke? Nej, svarer Tim Robbins. Fra nu af sender jeg to hver om ugen. »Vi må følge hans eksempel«, siger Uffe Rostrup. »Vi skal blive ved med at stille krav om en ordentlig og fair lærerløn. Og vi må intensivere vores kampagne. Får vi et nej, spørger vi igen. Og hvis vi får noget, spørger vi om mere, indtil vi har fair lærerløn. Det er vejen frem i et tåbeligt lønsystem«.

BLIV KLOG PÅ SKOLEREJSER

BLIV INSPIRERET

Hvor vil I hen på skolerejse?

Busrejser - fx:

Berlin, 3 dage/2 nætter, fra kr. 698,Bruxelles, 5 dage/3 nætter, fra kr. 1.558,Amsterdam, 5 dage/3 nætter, fra kr. 1.348,TrollAktiv, 4 dage/3 nætter, fra kr. 2.098,Prag, 6 dage/3 nætter, fra kr. 1.548,VORES KUNDER SIGER... “Jeg vil meget gerne for begge læreres vedkommende rose AlfA Travel for utrolig god service, meget professionel service, meget højt informationsniveau hele vejen igennem, stor hjælp til bestilling af ture, gode forslag til ture i planlægningsfasen og meget tillidsvækkende kommunikation.” Friskolerejse til Berlin (Se flere udtalelser på vores hjemmeside)

DEN OLYMPISKE BY

Flyrejser - fx:

London, 5 dage/4 nætter, fra kr. 1.798,Dublin, 5 dage/4 nætter, fra kr. 2.198,Reykjavik, 5 dage/4 nætter, fra kr. 2.498,Barcelona, 5 dage/4 nætter, fra kr. 2.298,Budapest, 5 dage/4 nætter, fra kr. 1.498,-

Vi skræddersyr altid skolerejsen til netop din gruppes ønsker! Bliv inspireret på www.alfatravel.dk eller kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres næste skolerejse - vi glæder os til dit opkald!

Kontakt Lise på lise@alfatravel.dk eller ring på 8020 8870

TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

FOREBYGGELSE Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk

Målrettet indsats har nedbragt volden Efter en udfordrende start har Skolen ved Søen med en systematisk indsats fået nedbragt vold og trusler og forbedret arbejdsmiljøet.

vordan fastholder man nul-tolerance over for vold og trusler, mens man samtidig har rummelig forståelse for, at det for nogle børns vedkommende er den eneste effektive udtryksform de har lært? Det er det evigt nærværende dilemma på skole- og behandlingstilbuddet, Skolen ved Søen, der er en selvstændig afdeling for 0.-8. klasse under Ringe Kost- og Realskole. Men det er også et spørgsmål, som hverken har et enkelt eller endeligt svar, ifølge Anna-Sophie Trolle, leder på Skolen ved Søen. »Udgangspunktet er altid, at ingen skal udsættes for vold eller trusler om det. Og samtidig navigerer vi i en virkelighed, hvor det i visse situationer bliver det eneste, børnene kan, fordi det er den eneste måde, de har lært at overleve på. Hvis det fungerede bare at sige tingene til børnene, så var de ikke hos os«. Da Skolen ved Søen åbnede i august 2015, var det udfordrende at finde balancen mellem hensynet til personalets

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

Skolen ved Søen er et skole- og dagbehandlingstilbud for børn i sociale, følelsesmæssige og faglige vanskeligheder i 0.-8. klasse. Skolen ved Søen bygger på en helhedsorienteret tilgang til børnenes udvikling og læring

Illustration Fotolia

arbejdsmiljø og ønsket om at hjælpe de nystartede børn på skolen. Der var ni nye børn, og i løbet af skoleåret kom seks flere til. Alle udsatte børn, der ikke havde kunnet fungere i den almene grundskole og med en variation af diagnoser og tilknytningsforstyrrelser. Og det var en hård start for både børn og voksne, medgiver Morten Rasmussen, som er arbejdsmiljørepræsentant på skolen. »Vi oplevede perioder med stor voldsomhed. Det var dagligt og ofte flere gange om dagen. Ofte især i forbindelse med den utryghed og de frustrationer, som opstod, når en ny elev startede op«, fortæller Morten Rasmussen.

IDENTIFICER, FOREBYG OG HÅNDTER Volden kom til udtryk i alt fra kastede stole til slag og spark. Både Morten Rasmussen og Anna-Sophie Trolle understreger, at der ikke som sådan var noget odiøst i, at starten var hård i et tilbud for udsatte børn, hvor både elever og lærere og pædagoger skulle finde sig til rette i nye lokaler, pædagogisk retning og hinandens selskab. Men at det var forståeligt, betød ikke, at det var tåleligt på længere sigt. Så mod afslutningen af sidste skoleår startede ledelse og personale en proces

Materialet, som Skolen ved Søen har haft stor glæde af, ligger frit tilgængeligt på nettet på arbejdsmiljoviden.dk. Forebyggelsespakken har navnet ”En skole uden vold og trusler” og vil komme som et af de øverste hits i en simpel Google-søgning. I forebyggelsespakken er der forslag til et helt procesforløb til voldsforebyggelse.

mod bedre forebyggelse af de voldelige episoder og forbedre evalueringen de gange, tingene alligevel eskalerede. Skolen søgte midler hos Forebyggelsesfonden og fik skruet et forløb sammen med temadage og tilknytning af en ekstern konsulent. Og resultatet af arbejdet og mange gode og lange snakke kom hurtigt med udgangspunkt i at ”identificere, forebygge og håndtere”. Og bare det første trin på den stige var et vigtigt skridt, ifølge Anna-Sophie Trolle. »Det er vigtigt, at lærere og pædagoger snakker samme sprog, og at man har en fælles måde at identificere, hvad der er vold. Og også opdage, hvordan man som kolleger kan opleve tingene forskelligt, og at det for nogen kan være mere voldsomt at blive kaldt en luder end få et spark over skinnebenet«.

VOLDEN ER MERE END HALVERET Samtalerne og arbejdet med at finde fælles definitioner og retningslinjer har styrket både pædagogik og arbejdsmiljø, mener Morten Rasmussen »Som personale er vi blevet bedre til at forebygge volden. Og hvis der alligevel er en episode, så har vi styrket debriefin

gen, både så vi som personale kan lære af det, og så den enkelte kan få opfyldt behovet for at få læsset af«, siger Morten Rasmussen. Den eksterne bistand til det voldsforebyggende forløb blev muliggjort af de økonomiske midler fra Forebyggelsesfonden. Men materialet, som skolen har taget udgangspunkt i, ligger også gratis som en samlet pakke på Forebyggelsesfondens hjemmeside. Og det at have et materiale at tage udgangspunkt i har været en stor hjælp, ifølge Anna-Sophie Trolle. »Det har givet os et stillads at arbejde ud fra. Og så ligger der en autoritet i, at det er en færdig pakke, som kvalificerede folk har udarbejdet. At der er en rækkefølge, de foreslår, man gør tingene i, med diverse artikler og ideer til interventioner«. Ikke at der ikke stadig er arbejde, der skal gøres. Qua elevgruppen er det svært at undgå et til tider hårdt arbejdsmiljø, men dagligdagen er blevet markant bedre, mener de begge. En del af forklaringen er helt simpelt, at de har lært eleverne bedre at kende, men de tilskriver også det systematiske arbejde en del af fortjenesten for, at antallet af voldelige episoder nu er mere end halveret. F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

BØRNEHAVEKLASSELEDERE Tekst og foto Mikkel Hvid • mhv@frieskoler.dk

Omkring 70 børnehaveklasseledere deltog i årskurset på Hornstrup Kursuscenter. I midten til venstre ses formanden, Bente Sørensen, og til højre for hende Hanne Mortensen, som er nyvalgt i bestyrelsen.

Børnehaveklasselede

re vil have lærerløn

Arbejdet i børnehavek lasserne har udviklet sig, så det i dag er læ som alt andet på de frie skoler. rerarbejde

n skov af hænder ryger i vejret, da formanden for Frie Skolers Lærerforeni ng (FSL), Uffe Rostrup, beder børnehaveklasse lederne komme med inp ut til de kommende overen skomstforhandlinger. Og fra de cirka 70 deltag ere lyder det som med én stemme: Vi vil have lær ervilkår og lærerløn.

LØNFORSKELLEN ER VOLDSOM

»Ja«, siger Uffe Rostrup. Han minder om, at der ikke er noget uddannelseskrav på de frie skoler. Lønnen afgøres ikke af den ansattes ud dannelsesbaggrund, me n af det, han eller hun laver. Og hvis man under viser bør n, så er man lærer, og så skal ma n have lærerløn. Det argument må også kunne bruges til at beg runde, at børnehaveklasseled erne skal have lærerløn, siger en.

I dag ligger børnehave klasseledernes løn god t 3000 kr. RYD OP I JOBBENE under lærernes. Og det er uretfærdigt, mener de. Derefter dukker endnu »Vi laver det samme som en klassiker op. lærerne i de yngste kla sser – så skal vi også have sam Et par børnehaveklasse me løn«, siger en af del ledere fortæller, at de har tagerne. en pædagogisk assistent elle Børnehaveklasseledernes r en pædagog i børnehave arbejde har udviklet sig klassen – sådan en ekstra pæ voldsomt de seneste år. dagogisk hjælp. I dag arbejder de med læringsmål, de forbereder der es under visning, de hol der møder »Vi skal have lærerlø med forældrene – de gør , kort sagt, alt det, som n. Det giver ro på lærerne sk gør, så hvorfor skal de olen, det giver ro i en ikke have lærerløn? selv, og det giver ro i livet«, opsu Nogenlunde sådan lyd er argumenterne igen og m m erer en børneigen i haveklasseleder. de mange indlæg. En børnehaveklasseled er fortæller, at hun nog le gange under viser i skolens yng »Nej«, siger Uffe Rostrup, ste klasser, og når hun »det har I ikke, for det gør det, kan man ikke have. Ikke på får hun lærerløn - altså de frie skoler. Hvis man en del mere, end når hu arbejder n er i med børnene på skolen børnehaveklassen. Me , så er man lærer. Uanse n når en af skolens lær ere undert hvilken uddannelse man har viser børnene i hendes , så er man enten lærer børnehaveklasse i for eks eller em pel børnehaveklasseleder. naturfag, så får han lær Der kan ikke være pædag erløn. Han går altså ikk oge e ned r, i løn, assistenter elle fordi han under viser i bør r andet i klasselokalet, nehaveklassen. Og den for under visning er forskels- lærerarbejde behandling er ikke i ord «. en, synes hun. Det overrasker nogle af deltagerne. Men Uffe Ro strup holder fast: PÆDAGOGE

R ER LÆRERE

Under vejs i diskussionen dukker spørgsmålet op om uddannelse flere gange op. Mange børnehaveklasse ledere er pædagogudd annede – men skal de så have lær erløn?

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

»Hvis I har assistenter, pædagoger eller andet ansat i børnehaveklassen, så ska l I gå hjem og snakke me d jeres tillidsrepræsentant. De skal over på lærervilkå r. Vi skal have lovliggjort forholden e i børnehaveklasserne «, siger han.

s u s r u k s r å l i t v e l b Årsmøde

an alte, hvord fredag fort le ko S es ss rer fra Bu sioneret læ mi naturen. rsus, u sk år en i det ko er med og en d m ej e b d ar ø at bestyrels sm an , m år et d re ik erne ge g n ed em ke læ gen fr eklassel i Frie Sko et hedder ik Af beretnin på børnehav erne mødes s u ed k el fo ss e ke n la er avek kår. r en ta l sætte m når børneh g arbejdsvil og der ligge mende år vi ppens løn o ing (FSL), n, da ru n g se agasinet re å n o p sm re rf g ø m o re S le e æ lers L m grupp r, at med and Bente so ve o rm g fo si e te ral ed u glæd ehaveklasg på årsk neskif t, fort Bestyrelsen er om børn e beretnin ri d to bag det nav ag is h afl ar ts p en ønsker skrev et den 9. mar en bestyrels Frie Skoler m , hun torsdag år e rlige n g en emlig d mernes sæ et forgan på medlem rioriterer n seledere i d p p ed set. o h e m n ce so er en mpet lasseled e opmærk ation og ko endnu mer Børnehavek efter ionel inspir ss fe ro p g salver. Der o k situation. t med klap ge pædagogis t ta g d består li g ve en v fa n ble estyrels gere og å møderne: Beretninge . Og 2017-b al være klo en sk udvikling p e en n a rd fr er so er r ed lg på dag rne ef te eklassel rte Reuth stod der va »Børnehav skolen, Do age til skole b lb ti ko kole ts Ja er d a va n fr bjerg Pri rensen e, når de ve ebro fra Ty af Bente Sø n. ll ø se inspirered n M e re n ø . o S t) å L g p , tskole (nyval tydelig siger Bente al Friskole r allerede Rønne Priva årskurset«, borg r der n, Frijsend ritering va se o va ri en p ag rt p rl ssen fra Aal o o u fo M e m ge e og Hann Den fagli ajbritt Ras a forskellig M fr ikke e e st d m r. ø so an te afl k g st re år, o rtensen ore pun Ud over Hanne Mo tyrelsen i fi ursets to st es sk årets møde. b , i år i lm et o d te h d si m har CC Born ation at hen Lenz fra U Friskole, so også inspir de Kirsten ng med re ri re læ st g n nvalg. MHV o o ge et ønskede kreativit es Torsdag dem en rn ø en b p ing, an styrker s Bo Bramm hvordan m sserne, men la ek av eh iPads i børn

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

INTERVIEW

ler.dk uan@friesko Andersen · n se Tekst Ulrik en ist Dam Kr Foto Martin

en har tilbragt n n a m h o L Henrik et har liv til søs. D it s f a l e d ei stor er og styrk ls e v le p o er. givet gode este period rd å h ts e v li nogle af

e d n fi At e t s æ fodf t e v a på h 24

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

ogle gange er syv minutters søvn lige præcis det, man har brug for. Og alt, hvad det kan

blive til. Sådan var det for Henrik Lohmann en nat i august forrige sommer, da han sejlede alene på Nordsøen mellem Danmark og Norge. Efter at have tilbragt en sommer med at sejle til Lofoten og opleve det ekstreme nord med både venner og familie, sejlede han alene det sidste stykke fra Bergen mod det nordlige Jylland. En længere tur alene på en båd, hvor man i sagens natur ikke kan både sove og navigere på én gang. Eller det vil sige, at Henrik Lohmann fandt frem til, at syv minutter lige præcis var den tid, han godt kunne tillade sig at lukke øjnene. Når søvnmanglen blev for påtrængende, indstillede han æggeuret. Og når det ringede efter de syv minutter, så var han klar igen. Det var barskt, men det var også en af den slags udfordringer, han holder af. På grund af tilfredsstillelsen ved at have gennemført noget, der på forhånd gjorde ham nervøs, og fordi det var i de omgivelser, hvor han har haft nogle af de største oplevelser i sit liv. Havet. »Sådan nogle nætter vokser man sammen med det, og tiden forsvinder for én«, siger han.

BREDRØVET BÅD I BAGHAVEN Historien om turen til Lofoten er en blandt mange fortællinger en formiddag i Henrik Lohmanns stue i Hobro. Gennem vinduerne er der udsigt til et fem meter højt telt bygget af tykke lægter og kraftige pressenninger, der blotter stævnen på Olga. Olga er Henrik Lohmanns båd og med hans egne ord den ene af to kvinder i hans liv. Hende, som ligger ude under presenningen, er trukket på land for at få en bredere røv, som han siger. Et par gange retter han

sig selv og siger agter, men sætningen efter bliver agter igen til røv. Det er, som om det mindre pæne ord virker lidt pænere i Henrik Lohmanns mund. Om det er de bløde nordjyske konsonanter eller den lidt underspillede facon, der gør det, er ikke helt til at regne ud, men hvad end det er, så virker det. Det er den facon, der har tilladt ham på et kredsseminar at true formand for Efterskoleforeningen Troels Borring med buksevand. Ligesom deltagere på Frie Skolers Lærerforening (FSL) repræsentantskabsmøder vil kunne mindes, hvordan Henrik Lohmann har leveret argumenter og sandheder, som ville have lydt noget mere kantede, hvis ikke de var slebet til af den lune levering.

SKIBSTØMREREN GIK PÅ LAND Han har været en fast del af repræsentantskabsmøderne, både i kraft af sin rolle som kredsbestyrelsesmedlem og som tillidsrepræsentant i en del af de 25 år, han har arbejdet på Nørbæk Efterskole. Henrik Lohmann er uddannet skibstømrer, men kom ind i skoleverdenen, da han stoppede som bådbygger i Norge og flyttede tilbage til Danmark i starten af 90’erne. Efterskolejobbet tiltalte ham, både fordi han har erfaringer og meninger om livet, som han gerne vil give videre, og på grund af fleksibiliteten. Som når skemafri fredage har tilladt ham at køre fra Hobro til Egå torsdag eftermiddag, sejle ud på Kattegat, kaste anker og bruge et døgn alene med vand, musik og stilhed. »Så er jeg tilbage fredag eftermiddag som den bedste og mest tilfredse husbond, jeg overhovedet kan være«.

LYS TRODS MØRKE Familien, båden og også behovet for indimellem at kunne være alene er de

Henrik Lohmann om: HVOR HAN HELST VI BO »På en citronplantage i Italien med udsigt over havet fra soveværelset«. SIT KÆRESTE EJE »Min 12-strengede guitar. Der er ingen andre, der får lov at spille på den. Den har rørt folk, skabt glæde og sparet mig for en hel del psykofarmaka«. SIN VÆRSTE OPLEVELSE PÅ HAVET »Da jeg sejlede til Lofoten med min ven Gyrd om bord, kom der en dag en sø, så han mistede fodfæste, faldt og landede ned oven på en kop. Den gik itu. Det var frygteligt. Jeg havde haft den kop med mig ud at sejle i mere end 20 år«.

temaer, som samtalen kredser om i det vinklede hus, som Henrik Lohmann selv har bygget ud i etaper. Der er to globusser i stuen, og på vægge og kommoder er der billeder og artefakter fra både og fra rejser i hele verden. En del af dem stammer fra en rejse i Caribien i 2001, hvor Henrik Lohmann og hans hustru og to døtre en hel vinter sejlede i det Caribiske Hav. De overtog en båd i Trinidad & Tobago og sejlede så rundt i adskillige måneder, fiskede, dykkede og tog på eventyr. Det var en skelsættende rejse, fordi de her realiserede en drøm, og den blev realiseret på et tidspunkt i livet, hvor det havde været svært overhovedet at drømme, endsige føre planer ud i livet. For Henrik Lohmann og hans kone havde få år tidligere mistet deres fem måneder gamle datF R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Henrik Lohmann ved præcis, hvornår hans længsel efter at sejle blev født. Da han som niårig fik en illustreret udgave af Robinson Crusoe. »Det skal jeg godt nok også, det der« tænkte Henrik Lohmann og gik straks i gang med at bygge sine egne tømmerflåder, som snart blev søsat i vandløb i Grenås omegn.

ter. Beslutningen om alligevel at tage af sted med deres dengang 4- og 11-årige døtre var en beslutning om at insistere på stadig at leve livet efter en periode, hvor det i de mørkeste øjeblikke kunne være svært at svare på hvorfor. »Vi havde været ved at miste fodfæste. Og vi var nervøse for at forfølge den drøm, som vi havde haft. Men til sidst turde vi gøre det. Det var en rus at opleve, at det faktisk kunne lade sig gøre. Vi løftede os, børnene løftede sig, og vi løftede os som familie igen«.

Den filosofi har han givet videre til sine nu voksne døtre. På bordet i stuen ligger af Skoleskibet Danmark, som han på denne dag ved ligger 100 mil fra Las Palmas. Han ved også, at hans datter, som er om bord, klatrer rundt i master og rig mange meter over dækket, men han prøver at tænke mindre på det og mere på de oplevelser, hun får, og som han selv har opdraget hende til at søge. »Jeg vil næsten sige, at man har en pligt til at tage sine børn ud i verden«.

FORPLIGTET TIL AT INSPIRERE BRUG DIT SKRØBELIGE LIV Derfor husker Henrik Lohmann 2001 som året, hvor det lykkedes at holde fast i livet og finde en måde at leve videre på i en ny virkelighed. »Når man mister sit barn, så mister man også sin usårlighed. Livet bliver sat i relief, og man bliver smerteligt bevidst om, hvor skrøbeligt det er. Og en bevidsthed om, at det er en gave, som man ikke må sløse væk«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

Så kan man også tage lidt af verden med tilbage. I metaforisk og bogstavelig forstand. I haven står en sauna, som Henrik Lohmann selv har sejlet til Finland for at hente. Den er ikke sådan at flytte, men nogle af de lidt mindre objekter han har taget med hjem fra sine rejser, tager han af og til med på skolen for at fortælle eleverne om dem. I Henrik Lohmanns optik skal og bør lærerjobbet handle om en hel del mere end litteratur og ligninger.

»Det er så vigtigt, at vi som lærere også husker at være inspirationskilder. Vi skal kunne give eleverne ideer til, hvad de kan bruge deres liv på«. Det tænker han også selv en hel del over, når han lader mobilen ligge i huset og går ud under presenningen og arbejder på Olga. Han vender flere gange tilbage til forrige sommers ekspedition til Lofoten, lumske søer, delfiner, som fulgte båden, og fjeldenes storhed, og det minder ham om, at det er tid til snart at tage på en større tur igen. Men indtil videre bliver planerne mellem Olga og ham ude under presenningen, for livet har gjort ham en smule overtroisk, når det kommer til at fortælle om sine planer. Han tør ikke tale højt om dem i for god tid, der er ingen grund til at udfordre skæbnen. I første omgang gælder det om bare at få Olga i vandet ved Egå igen, og hvor hun så skal sejles hen, ja, det forbliver indtil videre en sag mellem Henrik Lohmann og kvinderne i hans liv.

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder kun i en begrænset periode

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Køkken & catering

Lager

Rengøring

GD930 S110U Professionel Støvsuger En førsteklasses støvsuger – brugt af millioner verden over!

Kun

, 9 9 9 1

• Sugeeffekt ved mundstykket: 270W • Nominel effekt: 1000W • 15 meter orange ledning

s 2499,-

Inkl. mom

, 0 0 1 2 R SPA

rposer

Glem

e øvsug ikke st

Varenr. 700098 700121

Beskrivelse Nilfisk GD 930 S110U Støvsuger Nilfisk Støvposer, 10 stk

Førpris 4099,119,-

TILBUD 1999,99,-

Se mere her lomax.dk/nilﬁsk Online Online

www.lomax.dk www.lomax.dk

Ring Ring

Sjælland: Sjælland: 4747 3636 80 80 00 00 Fyn/Jylland: Fyn/Jylland: 6363 1515 25 25 25 25

E-mail E-mail

salg@lomax.dk salg@lomax.dk

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Lomax Lomax

Elsenbakken 37 Elsenbakken 37 3600 Frederikssund Frederikssund 3600

Gratis Gratis levering levering ved vedkøb køb for for min. kr. kr.800,800,-ekskl. ekskl. moms moms (kr. 1000,- inkl. moms)

(kr. 1000,- inkl. moms)

ANGST Tekst Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk Illustration Kirsten Gjerding

Børn med angst har brug for din hjælp Angst hos børn er et stigende problem. Forsker mener, at skolen og lærerne skal blive bedre til at genkende angsten.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

lere kommuner oplever et stigende antal henvendelser fra lærere og forældre, der ønsker hjælp til at tackle angst hos børn, viser undersøgelser. Det er et billede, Sonja Breinholst, psykolog og ph.d. med speciale i angst hos børn, også genkender. Hun arbejder på Center for Angst på Københavns Universitet. »Det er flere børn, der i dag for diagnosen angst end andre psykiatriske diagnoser, og flere end der får fysiologiske diagnoser som astma. Angst har overhalet alle andre sygdomme hos

børn«, fortæller Sonja Breinholst, der udover at forske også behandler børn for angst på universitets klinik. Hvad der ligger bag stigningen er uklart. Forskning har vist, at overbeskyttende og overinvolverede forældre kan øge risikoen for at udvikle angst hos børn, men hvorvidt og i hvor høj grad det forklarer stigningen, er usikkert. Sonja Breinholst peger på, at en medvirkende faktor også kan være konstant medieeksponering til historier med billeder af krig og terror. Det kan også være, at man er blevet opmærk-

»Det er ofte de ’usynlige’ børn, som ikke gør sig bemærket og opfører sig pænt, så længe de ikke tvinges ud i de angstfyldte situationer. Det er en af grundene til, at de er sværere at få øje på end børn med f.eks. ADHD« Sonja Breinholst, psykolog og ph.d, Center for Angst på Københavns Universitet

som på, at angst ikke ’bare’ er en del af det at vokse op, men at det kan forfølge børn langt op i voksenlivet, hvis det ikke bliver behandlet. »Angst forsvinder ikke spontant, men kan resultere i forstærket angst og depression i voksenlivet. Det er vigtigt at behandle angsten så tidligt som muligt, så den ikke bider sig fast og udvikler sig«, siger Sonja Breinholst, som blandt andet behandler børn, hvis angst har udviklet sig så voldsomt, at de ikke har været i skole i flere år.

FORSKELLIGE TYPER ANGST Angst hos børn kan inddeles i fire hovedtyper: Socialfobi, specifik fobi, generaliseret angst og separationsangst. Børnene oplever ofte fysiske symptomer i forbindelse med angsten som f.eks. hovedpine, kvalme, hjertebanken og frygt for at dø eller blive sindssyg. Symptomer på socialfobi er angst i forbindelse med samvær med andre mennesker. Det kan være i frikvarteret, eller når det skal sige noget højt i klassen. Barnet eller den unge vil begynde at holde sig for sig selv, undgå at gøre sig bemærket og komme med ’undskyldninger’ for at undgå situatio

Nogle mennesker er mere sårbare over for angst end andre. Forskning tyder på, at sygdommen er cirka 30 procent genetisk betinget, mens eksterne faktorer har 70 procents betydning. Ifølge tal fra Copenhagen Child Anxiety Project, et projekt under Københavns Universitet, opfylder 12 procent af 9-11-årige børn på et tidspunkt de diagnostiske kriterier for angst. Angst hos børn kan udløses af stress som f.eks. sygdom i familien og andre livsændrende begivenheder. Der er ofte overlap mellem de forskellige angsttyper, ligesom depression ofte ses samtidig med angst. I den kognitive terapi arbejder man med at skabe nye kognitive koblinger. Terapeuten hjælper med at ændre de automatiske reaktioner, der er forbundet med angsten, ved at se på, hvad der helt specifikt udløser de negative følelse. Når man har fundet ud af det, kan man arbejde med at ændre tankemønsteret og erstatte katastrofetanker med nogle mere realistiske tanker, der bliver afprøvet i praksis. Det vil gradvis føre til succesoplevelser og hjælpe barnet med at udvikle egne coping-strategier.

Kilde: Angst hos børn – kognitiv terapi i teori og praksis

ner, der er angstfremkaldende. Er der tale om generaliseret angst, er barnet bange for at fejle og gøre noget forkert. »Det kan være den 10-årige pige, som tjekker sine opgaver fem gange for at være sikker på, at det er helt rigtigt, og bekymrer sig så meget om det, at hun ikke kan sove om aftenen. Eller drengen i 7. klasse, som ikke vil at sige noget i tysktimen, fordi han bekymrer sig om at sige noget forkert og dermed ikke få gode karakterer, og dermed ikke kunne få den videregående uddannelse, som han ønsker, og som derfor begynder at pjække«, forklarer Sonja Breinholst. Ved separationsangst er børnene utrygge ved at være væk fra forældrene. Børn, der lider af det, har blandt andet svært ved at være i skole. »De har behov for at tjekke, hvor deres forældre er, og ringer til dem på mobilen mange gange i løbet af dagen for at være sikker på, at de er der, og at de kommer hjem, eller at de er okay og ikke er kommet noget til. Separationsangst er den type angst, der medfører mest fravær fra skolen og kan resultere i, at de slet ikke kommer i skole«, siger Sonja Breinholst. F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

HAR I OPLEVET ANGST SOM ET STIGENDE PROBLEM PÅ JERES SKOLE?

Det er børn, der generelt er ængstelige, bekymrede og tilbageholdne med at kaste sig ud i nye ting, som er i størst risiko for at udvikle angst. »Det er ofte de ’usynlige’ børn, som ikke gør sig bemærket og opfører sig pænt, så længe de ikke tvinges ud i de angstfyldte situationer. Det er en af grundene til, at de er sværere at få øje på end børn med f.eks. ADHD«, siger Sonja Breinholst.

FØJ IKKE ANGSTEN Angst kommer i mange grader og forklædninger. Alle børn vil opleve at være angste for noget på et tidspunkt, hvilket kan gøre det svært at vide, hvornår det er mere end et forbigående ubehag. »Angst er noget, der skal tages hånd om, hvis den begynder at true barnets mulighed for almindelig udvikling både skolemæssigt, socialt eller familliært«, forklarer Sonja Breinholst. Hvis man som lærer oplever, at barnet har symptomer på angst, anbefaler hun, at man tager en snak med forældrene, ligesom man vil gøre, hvis der var et fagligt problem. Afhængig af problemets omfang skal man finde ud af, om det er noget, der kræver, at skolepsykologen, den praktiserende læge eller en privatpraktiserende psykolog skal involveres. Første valg ved behandling af angst hos børn er kognitiv terapi.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

»Det er den behandlingsmetode, der er evidens for – den som vi ved, der virker«, fortæller Sonja Breinholst. Kognitiv terapi går ud på, at man arbejder med de tanker og tankemønstre, der forårsager angsten (se boks). Det er professionelle terapeuter, der skal stå for selve behandlingen, men det er vigtigt, at lærer og forældre er med inde over og arbejder ud fra samme principper med barnets angst. »Både forældre og lærer kan nemt komme til at føje angsten i den bedste mening ved at indrette familielivet og skoledagen, så barnet ikke bliver konfronteret med det, som er ubehageligt. Det kan f.eks. være, at læreren aftaler med eleven, at han kan sidde tæt ved døren, ikke skal spørges i timen eller være ude i frikvarteret. Men undgåelsesadfærden kan faktisk være med til forstærke og vedligeholde angsten«, siger Sonja Breinholst. Flere kommuner er begyndt at tilbyde det gruppebaserede kognitive terapiprogram ’Cool Kids’, som en del børn profiterer af, men i nogle tilfælde – især de svære – responderer barnet bedst på individuel terapi. »Jo tidligere man skrider ind, desto bedre mulighed er der for behandling. Ubehandlet angst hos børn har utroligt store konsekvenser for dem, der rammes, og deres familier«, siger Sonja Breinholst.

JAKOB RINGGÅRD, SKOLELEDER, OLLERUP FRISKOLE, FYN: »Det er noget, vi ser mere og mere i flere forskellige situationer og i forskellige grader. Vi ser også børn, som slet ikke kan komme i skole pga. angst, og som vi etablerer hjemmeundervisning for – for at de senere kan sluses ind i skolen. Heldigvis får både vi og forældrene rigtig god støtte og vejledning af PPR i Svendborg«. HENNING JENSEN, SKOLELEDER, HULVEJ SKOLE, HORSENS: »Jeg har godt hørt om, at det er blevet et stigende problem, men jeg må sige, at det ikke er noget, vi oplever meget af her på skolen. Jeg kan kun komme i tanke om ét tilfælde. Det er typisk AKT-lærerne, som tager sig af den slags problemstillinger hos os, og det er ikke noget, de har talt om som et stort problem«. HENRIK M. CHRISTENSEN, FORSTANDER, MARIE MØRKS SKOLE, HILLERØD: »Angst er helt klart noget, der bliver nævnt oftere nu, når vi har møder med skolepsykologen om elever, der har det skidt. Så sent som i går havde vi et møde om en pige, der har svært ved at komme i skole pga. angst. Vi prøver at hjælpe og støtte, så godt vi kan og sørge for, at de får en god skoledag. Men det er ikke noget, vi som lærere generelt har meget baggrundsviden om. Vi er mere uddannede til at løse relationelle og faglige problemstillinger«.

Annonce

Varieret undervisning med digitale værktøjer Besøg CFU's stand på Skolemessen 2017, og bliv skarp på, hvordan: ● du og dine elever streamer film og tv på mitcfu.dk ● dine elever læser e-bøger på mitcfu.dk ● dine elever lærer at søge kritisk med værktøjet søgsmart.dk Vi glæder os til at se dig!

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering. Sammentapning for mindre revnedannelse

Kun én leverandør til projektet

Fleksibel produktion i høj kvalitet

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion. Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Noter

Syng med på efterskolernes sang til landsstævnet Foto IStock

Hvad gør man med elever, som keder sig i timen?

yt materiale fra dansk center for undervisning (DCUM) giver klasselærere mulighed for at starte en dialog med eleverne om kedsomhed i undervisning. Mere end hver fjerde elev i grundskolen oplever, at undervisningen er kedelig, viser en rapport, og det er baggrunden for udviklingen af et nyt dialogværktøj, som består af samtalekort med forskellige statements samt refleksionsspørgsmål til at starte en god dialog. Det giver eleverne mulighed for at reflektere over og tale åbent om kedsomhed. Dialogværktøjet udspringer af DCUMs egen rapport, hvor der stilles skarpt på, hvordan elever oplever og forholder sig til kedsomhed. Samtidig ser rapporten nærmere på dialogen om kedsomhed i klasseværelset, og hvad den betyder for selve undervisningsmiljøet. Og det er her, at det nye materiale skal bruges til at fremme det sunde undervisningsmiljø. Hele rapporten kan læses og hentes på DCUMs hjemmeside, hvor også dialogværktøjet kan bestilles gratis. DGJ

fterskoleforeningen har traditionen tro fået skrevet en sang til sommerens DGI Landstævne, som denne gang foregår i Aalborg. Sangen hedder Øjeblikket og er skrevet af Mette Poulsen, der er efterskolelærer på Klejtrup Musikefterskole og handler om pludseligt opståede magiske øjeblikke. »Det kan være, når man endelig får lært at regne tredjegradsligninger på efterskolen, fordi man får en ny lærer. Eller det kan være, når man pludselig tør bryde ud af nogle mønstre, eller når man står til et landsstævne og mærker magien,« forklarer Mette Poulsen, som også har tænkt temaet, ”Mærk pulsen. Mød magien”, ind i sangens melodi Til sommerens landsstævne skal 61 efterskoler deltage fra hele landet, og som noget nyt skal eleverne i år ikke kun kaste sig ud i gymnastikken. Denne gang er tilbuddene nemlig bredt ud, så så der også er mountainbike, svømning og musik på programmet. Og en del af musikprogrammet er, når et stort og blandet efterskolekor skal optræde med Mette Poulsens sang. Sangen kan allerede nu hentes med tekst og noder på efterskoleforeningens hjemmeside. Samtidig findes den også på YouTube under navnet ” Øjeblikket L2017 med sang”. DGJ

mel. t og sen Teks e Poul Mett

Øjeblikket

Tekst A og mel. Mette Poulsen

j A Œ ‰ œ D D/F© G(„ˆˆ9) A(“4) A t og eE‹ ˙ #4 likŒ kL201‰7 œj œ œ œ Œ ‰ j etgi'r & # 4 j ™™ œ œ œ œ œ œ œ œ œØœjekob œ œ œ œ œ œ st˙ œleholdet œ rs ve œ œ ‹ Efte E j -œ vi -œge - rer mod mod mod En livs - sej- lads mod en fjern ho - ri sont vi na og r rer vest æ og sv ‰ œfin - des vilvi - jege l -ogje mod lys i glimt slip-per læn - ge - re ind da et j beŒ da vi og 9) fri E‹ det - te mod nu vil sæt - te („os glem-mes gi'r ‰ œ na tvivl l - svær es og be G ˆˆ vi fin - d es tviv A œ œ og œœ da em-mA(“4) A(“4) E‹ 5 D D/F© G(„ˆˆ9) © da gl œ œE‹œ j sont ridt # 26 Œ ‰ œj œ Øjeblikket D/F å sk ‰ j smEfterskoleholdet L2017 &q =#1 œ œ œ œ Dœ œ œ œ œœ œœ œœœ Œern h‰o --œrire inœdi q œ= 126 œ œ œ œ ˙ Œ ‰˙ j ed fj œ œ Mœ œ œ œ n - ge os fr en œ œ od er læ t - te må stå sam -™™ men skridt og om det er sol el - ler blæst D/F© st Med små G(„ˆˆ9) E‹ A(“4) A œ med lafælds-lesmfront œ Dœ ‹ ip-p l sæ sl læ œ rod vi split #- se det gri -Eber fat - ges dit sind j## 4og #4-4kundj ders fan t sejœ slår nu ™ œl elœ- lerårœbroœd œ œ œ œ B‹ Œ ‰Œ j Œ ‰ j min en -støri -glreimvær - di så mær-ker du jeg er her ™ œ ‰ & j 4 &-der - neœ n liv sl od so er œ œ œ œœ œ œ œ œ œ œ œ ˙ Œ lys - te m 9) E œ berer fatu ogjeg er h œ G(„ˆˆ det det œ œ lå vi na - vi - ge - rer mod vest œ om gr i E‹ En livs og 10 B‹ F©‹ G(„ˆˆ9) B‹ en fjern ho - ri œsont r d - sej- lads mod œ b ke e r et d d © æ lys i glimt ‹ slip-per ‰læn - geœ- re ind et i da fin - des vil - je og mod œ œ ont # D/F ‰ såjm det - tej ‰modE nuœ vilœj sætœ- te leosr fufriŒnk-lemne - lode- dvej da glem-mes tvivl og be- svær gi'r & # œ œ œ œ œjD‰ ‰ œj œ œ œ œ ‰ jl-leœ™ s fr œnœ si d œ œ œ œ œj œ œ œ elœ- œog din fin œ œ œ œ œ fæ œ œ it œ i ed d d ok m ges 5 n œ hvi-len 5 D 9) D/F© ‰ el - lerG(„ˆˆ9) A(“4) A E‹ # # œ œpå ve - jen- mfrem dig duE‹ d -de blå ˆˆ en fan - og vær i ring. sto - re spring hvid / rerundt œ funk #G(„I sort/ skal r - lo - di der stør hø -œrerœ œ dig I ogsort din- reme sam & Œ ‰ œj œ œA/Cœ© œ œ ‰ j Œ ‰ j ø œ œ œ g.œ skal en stå & #jJegIœ œmør œg hnok nd œ Jedu œør-ke Ó œ ˙ œfint - de œ œvej må - se-ku ne rin ‰ œ ™ -ket œ œ œ œ œ F©‹ I m i split -der ˙ dt sam - men med fæl-les front mårun stå Med små skridt og om detœ er sol el - ler blæst 1.2. min œ og œ split se kund der fan ges det gri ber fat og slår rod dit sind (Markeringer på 1 2) j œ ‰ G(„ˆˆ9)/A D œ œ n frem min-der - ne 15 ddu jeg er her en stør - re vær -A/C© så mær-ker di œ C G(„ˆˆ9)/A D ‰ œ ån j ‹ b Œ je B œ ter et gror # ve œ & # œ œ œ œ10œ #œ# œ œ œ wœ œ g Œ på ‰ œj œ 10 œ œB‹1.œ2. rinœger påŒ1 2) œ œ F©‹ œ œ œ ˙ Ó G(„ˆˆ9) knyt at vi E‹ B‹ å œ rin p arke ‹ sp E (M ##-te hånd &at for stå- re 9)/A sam-men ka' vi lær' Din ud - strak ∑ j‰ ånd („ˆˆ j ‰knyt ‰ -ter j œet bånd Œ ‰ („ˆˆj9) o te h tror ‰ j sam-men er vi en sym-fost- ni Jeg drøm& -mer 9)/og Aœ tror œG œŒ œ‰ œ œj påœœat- stviœrak-gror œog œ œ œ œ™ œ œD œD/Fœ© G œ ∑ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ stjer - ner - ne de ly - ser for dig G(„ˆˆ ud -mer sto - re springDin dpå I sort/ hvid el - ler funk-len-de blå ∑ røm ve - jen frem g på 1)og rundt i ring. (Markering på 1) rin Jeg Jeg hø - rer dig og din me - lo - di w arke 20 œ 9)/A E‹ G/B D/A G(„ˆˆ9) G(„ˆˆ9)/A D D/F© (M G(„ˆˆ9) I mør skal du nok fin de vej ket ˆˆ œ # œ œ G(„ œ∑ œ ∑ ∑Œ & # œ œ œ œ œ 15 œ œC Œ ‰ œjœ œœ œœ œat œfoœr -stœnåi Œ œ œ -vig- hed. 1.2. œ(Markeringer œ œ # # œ œ ' vi lær' sym-fo r dig œ œ œ („œˆˆ9) e på 1 2) G œœ fo l en D A/C© mærk ma - gi - en spi - & re gør kadet - teen ø -se jer -15blik C til en e-vig- hed. œ œ œ G(„ˆˆ9)/A tiG(„ˆˆ9)/A -men er vi ly ## j œ G/B blik mær - ker pul-sen sti - ge sam -men ne de ‰ Œ ‰ j je œ œ Œ œœ œ œ ˙ Ó /A & œ œ œ œ œ Œ ø sam - ner œ- teœ œ w D r œ © œ œ œ œ œ œ œer œ saœm stje det 3. œ r A/C ud - strak œ -men ka' vigølær' at for stå sam Din Œ -Œte hånd rk at viknyt-ter et bånd (Markeringer på 1 2) œ æ sam men er vi en sym fo ni Jeg drøm mer og tror på at vi gror 27 m A(“4) A G(„ˆˆ9)/A D œ œ A/C© G/B G/B œ ˙ stjerre- ner - ne de ly - ser for dig # œ œ 20 i & # Ó Œ ‰ j ™™ Œ ‰ œj œ# # œœ œ œœ œ - enŒ œspstiœ - œgeœ ˙ Œ Œ œD œ Œ œ œ œœ œ d (Markering på 1) œ œbe- tø 2) & ‰ © n - gi œ på 1 G/B D/A G(„ˆˆ9)/A E‹ ma pul-se 20 A/C D ŒD/F©‰ G(„ˆˆ9) ger detsam œ œat vi alertG(„ˆˆ9) Med læng-selmog alt #det3.be-arketød mærk ærk -glød ker # œ(M ˆˆœrin9)/A 2.Hvis ∑ ∑ Œ ‰ j Œ œ ær & œ œ œœ ˙ ∑ m œ („ 3.Når œ œœ œ œœ œœœœ G œ œœ œ œ ‰ j œ œ œ glød D A ™™ Œma - gi œ- en længspi-sel-og re mærk gør det - te ø - je - blik Œ tilœenœe-viga--hed. gi 4) A 4) (“ œ ed A -sen sti - ge A/C© ‰ jmær - ker pul 32 D/A G(„ˆˆ9) G(„ˆˆ9)/A D M ne m A(“ œ enŒ d œ ## A 27 # ∑ œ E‹ ˆˆ9)/ j Ó j Œ Œ ‰ j œ œ 9) & œ œ påG˙(„1 2) ‰Œ j‰ œ‰ œ den fri ∑ œ œ œ œ &œ# ‰ ‰ œ œ œ2.Hviœårs œ œ œ œ 3.œ(Markeringer G(„ˆˆ œœœ /F© j ‰ œ ip-pDer N ∑ 27-per3.den D DA/C© A(“4) A den-neG(„ˆˆ9)/A G/B - men i det - te ø - je blik Vi slip fri ma- gi 1) Vi sl # g på ∑ œ œ ˆˆ9) & # påÓ 1) ŒG(„ ‰ j ™™ œŒ œ ‰œ œbjlik œ œ œ œ(Marœkeˆˆrin9)/AŒ œ œ œ œ ˙ Œ Œ œ œ œ œ œ (Markering œ œ 37 G/B D/A G(„ˆˆ9) G(„ˆˆ9)/A E‹ A(“4) A G(„ j œDœD/F© G(„ˆˆ9) œ œ œ tød ø - je Med læng-sel og glød # alt det be-ed mærk at vi er sam . Œ Œ ‰ œ 2.Hvis - te ∑ ∑ 9) ∑ Œ ‰ j œ œ œ32 œD/A Œ det∑ & # œ œ œ œœ œ œen e-vig- h G(„ˆˆ œ œ œ# # œœ œœ œ œ œi 3.Når œ œœœ l œœ œ œ œ - blik ti håb og hjer- te var - me gør det -te ø - je& - blik œ til en e-vig- hed. men ‰ œj œ - je D/A ø Œ 32 D/A G(„ˆˆ9) G(„ˆˆ9)/A D A/C© et-te # r d œœ &G/B# œ œ Œœ œ‰ œœj œe œ œgøœ œ œ œj ‰ ‰ œj œ œ œ œ œ Œ œ œ œ œ ˙ Œ ‰ ‰ m œ œ 37 # # œ- œmenœ te var -i det - te ø - je blik Vi slip-per den fri den-ne ma- gi jer& h og

q = 126

(“4)

Efterskoleholdet L2017

Tekst og mel. Mette Poulsen

håb G/B

(Markering på 1)

# Œ ‰ j œ œ & # œ œ œ œœ œœœœ Œ œ œœ œ œ œ œ œœœ

håb og hjer- te

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

D/A

var -

G(„ˆˆ9)

G(„ˆˆ9)/A

gør det -te ø - je - blik

til en e-vig- hed.

D D/F© G(„ˆˆ9)

∑

E‹

∑

A(“4) A

∑

Annoncer

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

Følg os Faceboopå og Twitt k er

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

KOM GRATIS IND

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

7795 - jyst

s.s.12 12

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

viL

vAL G FAG

Frie Skole r er på eft erskole-tu på den st rné for at adig bred blive klog ere vifte a efterskole ere f valgfag, r. Vi stifte man finde r b e k endtskab mere utra r på ditionelle med nog le af de fag, der b vands og åde foreg i luften. H år til land a r I et valg s, til besøge, så fag på jere skriv end s skole, vi elig til red bør aktionen@ frieskoler.d k.

For Anton Sigstad er det ikke noget problem at udføre en backflip. Tværtimod er det et større problem at lade være, for ligesom resten af BMXfreestyleholdet lever og ånder han for sporten.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

VILDE VAL GDAG

Tekst Dan iel Grønn e Jensen Foto Mar · dgj@fries tin Dam Kr koler.dk istensen

BMX'ere f y r e r den af i T jele Til lyden af hvinende sko, der bremser hårdt på trægulv, og cykler, der på skift kastes op og ned ad ramper, står linjelærer Lasse Kærgaard Søltoft i en gammel lade i den lille jyske by Hammershøj, og guider sine 20 BMX-freestyle elever gennem halsbrækkende tricks på ramper og rails.

»L

ad os nu bare komme på hjul, lyder det utålmodigt fra en af de hætteklædte drenge, der trippende står ved siden af sin hjemmebyggede BMX-cykel. Han står og laver udstrækning sammen med resten af det tyve mand store BMX-freestylehold. De 20 drenge er alle på BMX-freestylelinjen på Tjele Efterskole, hvor de stort set hver dag dyrker deres passion for de små trickcykler, der hverken har sadelpind eller bremser. Mange forbinder BMX med undergrundsliv i storbyerne, men man skal til den lille jyske by Hammerhøj for at finde en efterskole, som tilbyder BMX-freestyle som linjefag. Her underviser Lasse Kærgaard Søltoft hver mandag og onsdag freestylelinjen i alt fra BMX-historien, videoredigering af YouTube-film til tricks på speedwall, halfpipe og rails. »Vores elever vil bare fyre den af. Efter en hel dag på skolebænken brænder drengene for at komme på hjul«, siger Lasse Kærgaard Søltoft, der gerne selv hopper på cyklen og kører rundt med eleverne på ramperne. »Og lige en sidste leg inden vi springer på cyklerne«, råber Lasse Kærgaard Søltoft, mens han på klassisk ét-to maner deler

eleverne ind i stafethold. Løbet går op og ned ad de blåmalede skaterramper, som drengene ellers hovedkulds plejer at kaste deres cykler rundt på. Og mens sidste stafetmand tonser op ad rampen og i mål, er resten af drengene hoppet på cyklerne og mere end varme til at lege videre.

EN GAMMEL LADE SOM LEGELAND »De drenge her lever og ånder for BMX, og deres tanker kredser om det næste trick, de skal prøve af«, siger forstanderen, Kim Daugbjerg Hansen, der på eftermiddagens vagt har slået vejen forbi laden, som er efterskolens egen BMX-park. Laden er ombygget til et 500 kvadratmeter stort legeland for folk med hang til tricks, fart og ramper. »For ti år siden var stedet her en gammel lade med traktorer, maskiner og andre redskaber. De ydre rammer er de samme, men indholdet er nu dedikeret til freestyle. Vores nyeste udvidelse er en skumgrav, som forhåbentlig gør, at alle giver sig i kast med nye tricks som eksempelvis backflips, uden det ender med brækkede kraveben eller forstuvede håndled«, fortæller Kim Daugbjerg Hansen.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Tyngdeloven og cyklerne udfordres, når BMXfreestyle eleverne på Tjele Efterskole giver den gas på ramperne.

BMX-freestyle er en sport, men det er ikke sport i traditionelt sportstøj og kondisko. Eleverne er klædt i store hættetøjer og skatersko, der med den flade bund også fungerer som drengenes eneste bremser. Væggene i laden afspejler elevernes stil og freestylemiljøet, da de er prydet med store og farvestrålende graffitimotiver. »Det handler om attitude og kultur«, fortæller eleven Lasse Høiberg, der kommer fra Gilleleje. »Derhjemme var vi kun tre, som kørte BMX, og man skulle helt til København for at finde fede parks og et miljø, som minder om det, vi har her«, siger Lasse Høiberg, der startede sit efterskoleophold med hånden i gips, da han forrige sommer uheldigvis missede landingen i et nyt trick.

HÆTTEKLÆDT KØKULTUR På toppen af rampen sidder drengene pænt og venter på hinanden, mens de skiftevis kører på ramperne. »Selvom sporten drejer sig om individuelle præstationer på cyklen, så er sammenholdet omdrejningspunktet. Man venter pænt på, at det bliver ens tur på rampen, og det er ikke kun god stil, men også kutyme at stikke makkeren en high-five for

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

et fedt trick. Man høster anerkendelse for gåpåmod, og selv den grønneste freestyler, får et klap på skulderen«, fortæller Lasse Kærgaard Søltoft, mens eleverne på skift laver det ene vilde trick efter det andet. For eleverne er cyklen ikke et traditionelt transportmiddel, men snarere et legetøj, som de efter bedste evne udfordrer tyngdeloven med.

ØVELSE, ØVELSE OG ATTER ØVELSE Som tempoet i laden skrues op, og tricksene bliver mere halsbrækkende, er det svært at skelne drengene fra hinanden. De er nemlig godt gemt under hættetrøjer og hjelme, men faktisk kommer drengeflokken lige fra Gilleleje på Sjælland til Godthåb på Grønland. »Vores elever er faktisk meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de generelt elsker at fyre den af i laden. Vi tror på, at de kan tage nogle af succesoplevelserne med derfra til andre steder i livet. De lærer, at øvelse gør mester, og hvis et nyt trick kræver mange timers øvelse at lære, så er det bare med at spænde hjelmen«, fortæller Kim Daugbjerg Hansen, mens Anton Sigstad sætter en perfekt backflip for ottende gang i træk.

Fotos Martin Dam Kristensen

Opvarmning og instrukser er vigtige i BMX, for når først adrenalinen pumper, og der er fuld fart på cyklen, så er det med ikke at lave fejl

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Kursuskalender Foto Martin Dam Kristensen

Noter

UFFE ROSTRUP:

Møderne er vores chance

oderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation inviterede i starten af marts ledere og tillidsrepræsentanter fra det frie skoleområder til en række dialogmøder. Møderne skal undersøge, hvordan de nye arbejdstidsregler fungerer lokalt: Hvad fungerer? Og hvad kan blive bedre? Hvordan arbejder I med opgaveoversigterne? Hvordan står det til med kvaliteten i skolens opgaveløsning? Det er den slags spørgsmål, der er til debat. Frie Skolers Lærerforening (FSL) opfordrer tillidsrepræsentanterne til – sammen med skolens leder – at deltage i og bidrage til møderne. Formand Uffe Rostrup siger: »Det her er vores chance for at komme til at drøfte arbejdstidsreglerne bag Lov 409, og den chance må vi udnytte. Vi havde hellere set, at det var sket under andre former og i en anden rammer end denne, men nu er det altså betingelserne, og så må vi få det bedste ud af det«. Tillidsrepræsentanten og skolelederen skal deltage begge to. Hvis den ene part

ikke vil med, kan den anden ikke komme. Og FSL opfordrer til, at det ikke bliver tillidsrepræsentanterne, som holder skolerne væk fra mødet. »Vi skal meget gerne være mange til stede på møderne, så vi får belyst arbejdstidssituationen på hele det frie skoleområde«, siger Uffe Rostrup. Inden mødet opfordres tillidsrepræsentanten og skolelederen til sammen at udfylde et skema om, hvordan arbejdstidsreglerne fungerer på deres skole. Skemaet skal på forhånd sendes ind, og enkelte af dem bliver brugt som cases på møderne. Uffe Rostrup mener, at det ville være rigtig godt, hvis der var gode cases fra det frie skoleområde – altså cases, hvor man har lavet eksemplariske løsninger, som overholder reglerne. Det vil enten sige lokale aftaler om fravigelse af reglerne, fuld tilstedeværelse eller lederudmeldte timerammer med optælling af den præsterede tid. MHV Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte FSL på fsl@fsl.dk.

Afdragenes tid er forbi

edlemmerne af Frie Skolers Lærerforening (FSL) afdrager ikke længere på lockoutgælden fra 2013. Nu opbygger de deres konfliktfond. Det mener hovedbestyrelsen. Og derfor stiller den et forslag til ændring af vedtægterne på det kommende repræsentantskabsmøde. Hovedbestyrelsen mener, at der i sin tid arbejdet ud fra, at gælden skulle afdrages over tre år. Men det blev ikke præciseret i vedtægterne, hvor nedbetalingen på gælden principielt fortsætter i al fremtid. Og det er det, hovedbestyrelsen vil ændre. MHV

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

KODNING I UNDERVISNINGEN 27.4 / Ålborg Er du en af de lærere, som søger inspiration til få den digitale udvikling ind i din undervisning, så er kurset her. Du lærer, hvordan du giver eleverne større forståelse for computersprog, og hvordan du lærer dem at programmere og kode. • Lad eleverne lave deres historier om til computerspil, eller lær dem at programmere en interaktiv fortælling. • Lær dem om grader og koordinatsystemer ved at programmere robotter, som giver en håndgribelig visualisering af de faglige begreber.

LOMMEFILM I UNDERVISNINGEN ( Pocket films in the classroom ) 30.3 / Ålborg • 4.4 / Esbjerg • 26.4 / København • 27.4 / Aarhus På minikurset lærer du, hvordan elevernes egne små filmproduktioner kan gøres til et inspirerende og lærerigt element i din undervisning. Du arbejder med små, overskuelige filmkoncepter, som du efterfølgende kan integrere direkte i din undervisning: • Optag film på mobiltelefon og iPad • Rediger i iMovie (iPad og Mac) og Movie Maker (PC) • Få idéer til, hvordan elevproducerede film kan opfylde dine fagmål

FEEDBACK I UNDERVISNINGEN 28.3 / Næstved • 25.4 / Odense Dette minikursus giver dig praktisk viden om, hvordan du bruger evaluering og feedback bedre. Du får metoder, der giver dig et hurtigt overblik over elevernes læringsudbytte og samtidig skaber læringslyst og engagement hos eleverne. • Hvordan kan jeg integrere feedback i min undervisning? • Hvilke evalueringsmetoder vil motivere eleverne? • Hvordan bruger jeg feedback og evaluering til at skabe engagement og lærelyst? Læs om FSL Lærerkursus, Minikurser, VIA-kurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Tænk hvis det bare var lidt lettere at … • • • • •

føre protokol uden at få grå hår holde styr på skemaplanlægning og arbejdstidsstyring administrere møder med indkaldelser, referater mv. lave avancerede tilmeldinger til arrangementer, samtaler, weekends m.m. have overblik over ressource- og lokalebooking

Det er det! SkolePlan samler al skolens IT i én og samme portal. Én gang for alle. Vi gør det lettere at drive skole! Skal vi også gøre det lettere for jer?

Ring direkte på

40 29 58 13 Venlig hilsen Brian Reinhold, SkolePlan

Annoncer Stillinger

Skoleleder søges til Klovborg Friskole Klovborg Friskole søger ny pr. 1./8. Klovborg Friskole søger ny skoleleder pr.skoleleder 1./8.

Dine kvalifikationer

Dine kvalifikationer Vi forventer, at du

Kort om skolen

Klovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtKlovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyder undervisning for 0.-9. årg. der undervisning for 0.-9. årg. på samlæste hold. Vi brænder for at være friskole og har et nært på samlæste hold. Viogbrænder at væremedarbejderstab. friskole og har nært samarbejde med både forældre elever, samtfor en engageret Vi haretfortælmed bådeogforældre elever,ogsamt enmennesker engageret medling samarbejde og medborgerskab på skemaet dannelse afog livsduelige ansvarlige vægtes højt.arbejderstab. Vi har fortælling og medborgerskab på skemaet og dannelse af årlivsduelige ansvarlige vægtes højt. Gennem de seneste er dersøger sat gangog i mange initiativer mennesker til pr. udvikling af skolen, bl.a. er der inveKlovborg Friskole ny skoleleder 1./8.

dubrænder for friskolearbejdet.  Vi forventer, Er en ildsjæl,atsom  • Er Er og god til at indgåfor i dialog og samarbejde med både børn og voksne. entillidsskabende, ildsjæl, som brænder friskolearbejdet.  Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring. • Er Vil tillidsskabende, og god til at indgå i dialog og samarbejde  indgå i skolens liv og virke, herunder kontakten med lokalsamfundet.

Skoleleder søges til Klovborg Friskole

steret i energiforbedringer, vi harår lejet bus til afhentning udenbys elever, og vi har Gennem de seneste erender sat gang iafmange initiativer til nyudviktænkt ind-af ogskolen, udskoling. bl.a. er og vi har nytænkt ind- og udskoling. ling

Kort om skolen

Klovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyder undervisning for 0.-9. årg. på samlæste hold. Vi brænder for at være friskole og har et nært Kort om jobbet Kort om jobbet samarbejde med både forældre og elever, samt en engageret medarbejderstab. Vi har fortælSom skoleleder på Klovborg Friskole har du ansvaret for at skoleleder på Klovborg Friskole har og duansvarlige ansvaret for atvægtes ling Som og medborgerskab på skemaet og dannelse af livsduelige mennesker højt. Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den overordnede forældrekontakt.

• Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den over-

 Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat pædagogisk udvikling. Gennem de senesteforældrekontakt. år er der sat gang i mange initiativer til udvikling af skolen, bl.a. er der inveordnede steret i energiforbedringer, Samarbejde med skolebestyrelsen og varetage skolens daglige økonomiske vi har lejet en bus til afhentning af udenbys elever, og viledelse. har ny• Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat tænkt Tage hånd om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejdsmiljø. ind- og udskoling.

pædagogisk udvikling.

med både børn og voksne.

• Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring.

Stillingen er en fast lederstilling, men der vil også indgå undervisning. Ansættelsesgraden er på Dine • Vilkvalifikationer i skolens liv og virke, herunder kontakten med 85-100 %indgå afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, der indgår. Vi forventer, at du lokalsamfundet. Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et besøg. Henvendelse til skolens formandErFinn en ildsjæl, friskolearbejdet. Schmidtsom tlf. brænder 22 13 34 for 30 eller konstitueret skoleleder Bente J. Hansen på tlf. 75 76 lederstilling, menogder vil også 13Stillingen Er31 tillidsskabende, og god til at indgå i dialog samarbejde medindgå både børn og voksne. 38/21 30 er 26. en fast

visning. Ansættelsesgraden er på 85-100 % afhængigt af,  under Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring. Løn efter gældende overenskomst. Ansøgning med relevante bilag, CV og referencer sendes til mange undervisningstimer, der indgår.  hvorVil indgå i skolens liv og virke, herunder kontakten med lokalsamfundet. klovborgfri@yahoo.dk senest d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag i uge 14.

Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et

besøg. skolens formand Finn Schmidt tlf. 22 13 34 Stillingen er Henvendelse en fast lederstilling,til men der vil også indgå undervisning. Ansættelsesgraden er på 30 eller konstitueret skoleleder Bente J.derHansen 85-100 % afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, indgår. på tlf. 75 76 13

Klovborg Friskole

38/21 31 30 26.

Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et besøg. Henvendelse til skolens ivsmod æring igeværd Ansættelsen sker i henhold tilkonstitueret den gældende formand Finn Schmidt tlf. 22 13 34 30 eller skolelederoverenskomst. Bente J. Hansen på tlf. 75 76 medKlovborg skolebestyrelsen og varetage skolens daglige Friskole - Grønnevænget 7 - 8765 Klovborg - Tlf.nr. 75 76 13 38i intervallet - klovborgfri@yahoo.dk - www.klovborgfriskole.dk 13Løn 38/21 31 30 26. 379.300 – 451.247 kr. Ansøgning med relevante

• Samarbejde Kort om jobbet økonomiske ledelse.

Som skoleleder på Klovborg Friskole har du ansvaret for at

• Tage hånd om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejds Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den overordnede forældrekontakt. miljø.   

Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat pædagogisk udvikling. Samarbejde med skolebestyrelsen og varetage skolens daglige økonomiske ledelse. Tage hånd om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejdsmiljø.

bilag, CV og referencer senest Løn efter gældende overenskomst. sendes Ansøgning til medklovborgfri@yahoo.dk relevante bilag, CV og referencer sendes til d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag i uge klovborgfri@yahoo.dk senest d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag14. i uge 14.

Klovborg Friskole Livsmod Læring Ligeværd

Klovborg Friskole - Grønnevænget 7 - 8765 Klovborg - Tlf.nr. 75 76 13 38 - klovborgfri@yahoo.dk - www.klovborgfriskole.dk

Blegbanken 1B, 7100 Vejle

Sct. Norberts Skole i Vejle søger afdelingsleder for udskolingen pr. 1. august 2017 Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvis • du brænder for pædagogisk udviklingsarbejde i udskolingen • du er initiativrig, fleksibel og omstillingsparat, er positivt indstillet og har gode samarbejdsevner • du vil bidrage og medvirke til udvikling i skolen generelt med respekt for eksisterende traditioner og kultur • du har lyst og evner til at motivere skolens lærere med henblik på at skabe arbejdsglæde og professionalisme i hverdagen Vi forventer, at • du er uddannet lærer med ledelseserfaring og kan indgå i et loyalt samarbejde med skolens øvrige ledelse • du er en tydelig leder, der med myndighed, omtanke og overblik kan skabe gode rammer og tage de nødvendige beslutninger, og at du ser muligheder frem for begrænsninger • du er synlig, både i forhold til elever, forældre og kolleger • du forstår at engagere dit personale, så de føler sig set og hørt

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

• du er en stærk kommunikator, der går forrest sammen med personalet • du er tillidsvækkende og empatisk

Sct. Norberts Skole er en katolsk skole, der har til formål at skabe et varmt og trygt skolemiljø, båret af det kristne livs- og menneskesyn.

Ansvarsområder: • Pædagogisk leder for 7. – 10. klasse • Ansvarlig for planlægning og prøveafvikling samt planlægning og afvikling af obligatoriske tests • Varetagelse af indskrivningssamtaler til 7. – 10. klasse • Ansvarlig for vikardækning og vikaradministration i samarbejde med skolens lønadministration • Ansvarlig for planlægning af lærernes arbejdstid samt løbende korrektioner i årets løb • Til stillingen er knyttet 4 – 5 ugentlige lektioner

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker på lederaftale i intervallet kr. 361.753 – kr. 451.247

Sct. Norberts Skole er en fri grundskole med 530 elever fordelt på bhkl. – 10. kl. samt børnehave med 75 børn. Skolen har i alt 85 ansatte medarbejdere. Skolen ligger i det centrale byområde få minutter fra Strøget og banegården.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Morten Hvass eller skoleleder Henrik Bech på tlf. 7583 5100. Se også vores hjemmeside www.sct-norberts-skole.dk Ansøgningen mærkes ”Afdelingsleder” og sendes til: sct-norberts-skole@sct-norberts-skole.dk Ansøgningen skal være skolen i hænde senest torsdag den 20. april 2017. Ansættelsessamtalerne foregår i uge 19.

Stillinger

BRAMMING GYMNASTIKOG IDRÆTSEFTERSKOLE Søger viceforstander samt afdelingsleder

Brøderup Efterskole søger viceforstander

I forbindelse med at vores viceforstander gennem mange år går på efterløn, ønsker vi at omlægge skolens ledelsesstruktur. Derfor søges en viceforstander samt en afdelingsleder, der begge skal indgå i ledelsesteam med skolens forstander. Afdelingslederstillingen er 50/50 ledelse og lærerstilling. Stillingerne vil være opdelte i henholdsvis overvejende pædagogiske og administrative opgaver, der fordeles ud fra ansøgernes kompetencer.

Administrative kompetencer og arbejdsopgaver: • Struktureret i sin arbejdsform • Skema, arbejdstid og vagtplaner m.m. • Kan arbejde med intrasystemer (Viggo) • Prøveafvikling og indberetninger • IT-ansvarlig • Gerne PR-minded • Undervisning

Pædagogiske kompetencer og arbejdsopgaver: • Overordnet ansvar for FREM10D (prøvefri 10. årgang) • Planlægning, evaluering og videreudvikling • Forældrekontakt • Overordnet ansvar for faglige årsplaner og målbeskrivelser • Pædagogisk sparring for skolens faglige teams • Være på forkant med nye tiltag fx nye prøvefag • Pædagogisk sparring/udvikling med skolens øvrige ledelse • Skolens pædagogiske profil • Visioner • Undervisning

Vi er en gammel, traditionsbunden, Grundtvig/Koldsk efterskole med 132 dejlige elever, der hver dag skaber glæde og energi, ligesom de udfordrer og forstyrrer os, og sikrer at vi aldrig går i stå. Vi har gode fysiske rammer, med 2 haller, springsal, kunstgræsbane, og generelt gode undervisningslokaler; men vi søger også her hele tiden at udvikle og forbedre os. Skolen har en sund økonomi og rigtig god elevsøgning. Du vil blive en del af en efterskole, der vægter såvel gymnastik og linjefag som den boglige undervisning meget højt. Vi stiller ikke niveaumæssige krav til eleverne, men siger gerne: “Hos os skal man ikke være verdensmester, men man skal gøre sig umage”. Har du lyst til at gøre dig umage sammen med os, så send en ansøgning senest d. 27. marts til Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, Gabelsvej 12, 6740 Bramming eller på mail til: kt@bramming-efterskole.dk. Begge stillinger er med tiltrædelse pr. 1. august 2017, og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval for viceforstander 394.509-457.814 kr., afdelingsleder 351.257-438.154 kr. Tallene er angiver i 2012 grundbeløb. Få yderligere oplysninger på skolens hjemmeside (www.bgi-e.dk) eller kontakt skolens forstander Kirsten Tygesen tlf. 75 17 38 33.

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker, skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund. De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning. Brøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur. Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende. Dine arbejdsopgaver • Varetage den daglige pædagogiske ledelse • Undervisning på – 10. klasses niveau • Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre • Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration • Stå for planlægning i forhold til lærere og administration • Deltage i markedsføring og proﬁlering af skolen • Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolen Derudover dækkes også vagter og arrangementer, som struktureres i samarbejde med forstanderen. Dine kvaliﬁkationer og kompetencer • • • • • • • • •

Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse Relevant faglig baggrund og dokumenteret ledelseserfaring God igangsætter og afslutter Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag Brænder for at omgås og kende eleverne Er stabil, pligtopfyldende og robust Kan identiﬁcere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag Hvis du i tillæg kan spille klaver/guitar eller synge for, vil det være en fordel

Vi tilbyder

• • • • •

en skole med stabil elevsøgning og venteliste til de kommende årgange en aktiv og engageret medarbejderstab gode og æstetisk ﬁne rammer en skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen gode undervisningsfaciliteter og god stabil økonomi

Ansøgning Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 376.304 – 447.682 pr. år. Ansøgningsfrist 3. januar 2016. Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136 Der er mulighed for efter aftale at besøge skolen i ansøgningsperioden.

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Bettina Nielsen, konsulent i FSL

Ü HVORNÅR HAR DU SOMMERFERIE? Ovennævnte er et spørgsmål, de fleste mennesker kan besvare, men spørger man en lærer, er svaret ofte uldent. Det skyldes selvfølgelig, at det kan være svært at skelne mellem elevernes ferie, hvor skolen ofte holder lukket, og egen ferie. Lærere har samme antal feriedage som alle andre lønmodtagere, nemlig 5 ugers ferie i henhold til ferieloven. Det er vigtigt at vide præcis, hvornår ferien er placeret, da det har betydning for, om man har ret til erstatningsferie ved sygdom.

Udover 5 ugers ferie i henhold til ferieloven giver overenskomsten ret til 5 særlige feriedage. Optjening og afvikling af disse følger den almindelige ferie, og særlige feriedage optjent i 2016 skal derfor afvikles i ferieåret, der løber fra 1. maj 2017 til 30. april 2018. Placeringen af de særlige feriedage skal aftales med skolen, og den ansattes ønsker om placering skal imødekommes, medmindre det er uforeneligt med tjenesten.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 1

28. marts: Lønmøde på Palads Hotel i Viborg kl. 17. 30. marts: Minikursus: Lommefilm i undervisningen. Klostermarksskolen kl. 16.30. 3. april: Kravopstillingsmøde OK18 og generalforsamling Kreds 1, Rebild Efterskole kl. 17. 18. april: TR-netværksmøde (Viborg, Himmerland og Thy-Mors-Salling).

KREDS 2 3. april: Kredsbestyrelsesmøde. 19. april: Kredsgeneralforsamling og kravopstilling til OK18 - invitation er sendt ud, tilmelding og opstilling til tillidsposter sker på kredshjemmesiden.

KREDS 3

24. april: Kravopstillingsmøde og Kredsgeneralforsamling på Levring Efterskole, Bygade 65, 8620 Kjellerup. Kravopstillingsmøde starter kl.16, 17.45 er der spisning, og kl. 19 starter kredsgeneralforsamlingen.

KREDS 7 29. marts: OK18-kravopstillingsmøde kl. 16 og kredsgeneralforsamling kl. 18 på Taastrup Realskole. 20. april: TR-Efteruddannelse om TR's rolle. På Vartov.

KREDS 8

28. marts: Kredsgeneralforsamling og opstilling af krav til OK-18. På Frederiksund Private Realskole kl. 17-20.30.

RETTELSE:

Der havde desværre listet sig nogle forkerte oplysninger ind i Søren Hvirring Jensens kontaktinfo, da bladet i sidste måned bragte en oversigt over årets praktikanter fra Den frie Lærerskole i Ollerup.

Overenskomstens udgangspunkt er, at ferie i henhold til ferieloven er placeret de sidste 20 hverdage i juli og de første 5 hverdage i august. Dette gælder, medmindre skolen inden udgangen af marts måned det pågældende år har fastsat andet. Fastsætter skolen en anden placering af ferien, skal det meddeles til lærerne. Meddelelsen kan være i form af en oplysning på skolens hjemmeside, intra eller i personalepolitikken, en mail til alle lærere eller lignende.

Ajour

SØREN HVIRRING JENSEN / 25 år. FAG: Friluftsliv, historie/ samf., idræt, tysk. Jeg går med tanken om at komme i praktik på en efterskole. Skolen må meget gerne have en jagtlinje. En god omgangstone blandt kollegaer, klare visioner/mål og solidt samarbejde med eleverne er for mig en vigtig ting. Har tidligere været ansat på en folkeskole som vikar. KONTAKT: flamse4@gmail.com / 29926174.

JydskeVestkysten SØNDERBORG

SAMMEN OM DET LOKALE

FREDAG 05-02-16

UDGAVE 1 . UGE 5 26. ÅRG. . NR. 36 . PRIS: 22,00 KR. (FRA 12,79 VED ÅRSABONNEMENT) JV.DK

OM ET HELT SPECIELT

I FOKUS

KULTUR

ANNETTE OG HILDA

HEICK FORHOLD

GLEMTE TYSKE MALERE

Projekthus til salg i Kolding

153 kvm lavenergihus med carport Tlf.: 74 69 34 34 www.alterna-huse.dk

Efterskolen Epos dumper løn til unge medarbejdere Af Holger Jepsen, hoj@jv.dk 1 SØNDERBORG

nge lærere på Efterskolen Epos lønnes som østeuropæiske jordbærplukkere eller ungarbejdere i et supermarked. Det mener Frie Skolers Lærerforening (FSL), der har bedt om et møde

med Epos' ledelse i den kommende uge. Baggrunden er nogle stillingsopslag, hvor skolen søger medarbejdere over 18 år til 8000 kroner i løn om måneden for 130 timers arbejde.

– Det er rent lærerarbejde og løndumping. Det er jo mindre end en ungarbejder i Kvickly får, siger Hans Erik Hansen, der er kredsformand i FSL. Forstanderen mener, at andre skoler har unge ansat på lignende vilkår.

Viden - det deler man da med andre 8 SØNDERBORG

Når man har lagt flere ugers arbejde i sin hovedopgave og synes, at emnet er vildt spændende, vil man gerne dele sin begejstring med andre. Derfor deltog Eskild Jacobsen, Anton Ruby Larsen og Ida Flinker Tophøj i årets Akademi for Børn og Unge på Statsskolen.

Foto: André Thorup

Deal.dk giver dig

MEGET MERE

Få gode tilbud i din indboks Tilmeld dig på Deal.dk/vind Deal.dk er JydskeVestkystens nye dealkoncept med unikke lokale tilbud. Deal.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Det er din garanti for en sikker handel.

FOR PENGENE En del af Jysk Fynske Medier

Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Som medlem af FSL kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

SPAR OP TIL 70%

LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar. Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. ®

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1948 eller book møde på: lsb.dk/fsl

Læserbrev

Foto Fotolia / Fire Skoler

Læserbrev af Jeannel Pedersen, medlem af FSL

n, to, tre, fire….. der bliver tavshed i klassen. Turen er kommet til mig, og jeg kan ikke få det lille ord ”bum” over min læber. Vi har matematik, og vi er i gang med tabellegen ”bum”. Turen går på skift, og vi har gang i femtabellen. Jeg kender godt legen, og jeg kan godt femtabellen, men da turen kommer til mig, får jeg svedige håndflader, hjertebanken og knugen i maven. Jeg kigger ned i bordet. Jeg beder indeni til, at min lærer bare springer mig over med det samme. Hun ved jo godt, at jeg at ikke vil sige noget. Jeg føler, at jeg ikke kan. Det er en følelse af, at det er det mest skræmmende, hvis klassen skal hører mig sige noget. Især lærerne. De vidste ikke, hvorfor jeg ikke sagde noget. Men det værste var, at det vidste jeg heller ikke selv. Derhjemme snakkede jeg som et vandfald. Jeg snakkede og legede godt med mine venner, både i skolen og andre steder, men så snart, der kom en voksen forbi, så klappede jeg fuldstændig i. Jeg var stadig meget smilende og nikkede og rystede ivrigt på hovedet. Jeg grinede og græd uden lyd, og kun hoste og nys kunne jeg ikke styre, hvilket irriterede mig grænseløst. Jeg blev så bange ved et enkelt host. Jeg voksede op som barn og ung med diagnosen "selektiv mutisme", men først da jeg gik ud af skolen, fik jeg navn på den. Det kommer til udtryk ved, at barnet taler fint derhjemme eller under andre trygge forhold for barnet men over for andre og andre steder – oftest i skolen og børnehaven –taler barnet ikke. Det vides ikke helt, hvordan eller hvorfor den opstår. Det er en angstform – en angst for at tale.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

I sommeren 2016 færdiggjorde jeg min uddannelse som lærer på Den frie Lærerskole, og jeg er i dag barselsvikar og klasselærer i en 1.-klasse, hvilket jeg er utrolig glad for. Det lå bestemte ikke i kortene, at jeg skulle blive lærer, med den historie jeg havde med mig, men i dag er det det eneste rigtige, føler jeg. For kun ti år siden fik jeg den rette behandling, og var selv helt ind i hjertet indstillet på, at nu ville jeg gøre alt for at få et mere hensigtsmæssigt og indholdsrigt liv. Som barn gik jeg til talepædagog, skolepsykolog og børnepsykiater, men ingen vidste noget om selektiv mutisme, og der var ikke meget fremgang at hente der. Rejsen har været lang, og jeg har haft mange hjælpere undervejs. Det er jeg dem evigt taknemmelige for. Nu føler jeg mig klar til at hjælpe andre, så godt jeg kan, og med den viden og tid, jeg har. Jeg har mødt flere børn med selektiv mutisme, og det smerter mig, at mange har svært ved at forstå dem. De kan blive opfattet som stædige, og sådan ser det måske også ud, men ingen er mere optaget af at få dem til at snakke end dem selv. Jeg vil gerne opfordre skoler, daginstitutioner og klubber til at se disse børn, og til at forstå, at det er en angstform, som kan behandles. De forstyrrer måske ikke, men der sker så meget inde i deres hoveder og maver. Og jeg vil gerne sige til de forældre, der har et barn med mutisme, at barnet kan få et helt almindeligt liv med den rette støtte, behandling, tålmodighed og accept. Jeg kommer gerne ud og holder oplæg om selektiv mutisme på skoler og lign. Jeg vil gerne give de tavse børn en stemme, for tavsheden skal høres. Jeannel Pedersen er lærer og medlem af FSL. Ønsker du at høre nærmere om hendes erfaringer med selektiv mutisme kan hun kontaktes på chaneljeannel@yahoo.dk.

Annonce

Trænger du til nyt udsyn? Har du lyst til at blive klogere på dit fag? Så er det nu, at du skal søge O. Siesbyes legat. Som medlem af FSL og ansat ved en fri skole har du muligheden for at søge legatet, der tildeles som tilskud til kurser og rejser i uddannelsesøjemed. Ansøgninger til fremmedsprogskurser har første prioritet, men alle kan komme i betragtning. Puljen er større end normalt, så hold dig ikke tilbage med at søge til netop dit projekt. Eller jeres projekt, for gruppeansøgninger kan også støttes. Søg senest den 15. maj 2017, og læs mere på hjemmesiden fsl.dk/legat

legat-annonce.indd 1

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

09/02/17 13.56

Ny viden

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Foto Scanpix

»Vi kan forestille os, at lærer og censor sidst på dagen er udmattede og ikke magter at finde så mange fejl, som da de var friske. Derfor kan de sidste opgaver blive de bedste«, siger Asmus Leth Olsen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Tilfældigheder spiller ind ved eksamensbordet

e bedømmelser, som er resultatet af prøver og eksamener, er ikke altid så rationelle og rene, som vi gerne vil tro. Det fortæller Asmus Leth Olsen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Asmus Leth Olsen er ikke skoleforsker. Men prøver, evaluering og bedømmelse spiller en vigtig rolle inden for et af de felter, han forsker i, beslutningsteori og politisk psykologi. For hvad er det, som afgør, hvilken karakter en elev skal have? Er det kun elevens faglige niveau og den præstation, hun laver ved det grønne bord? Nej. Andre forhold spiller ind. For eksempel kan rækkefølgen have en betydning for bedømmelsen, fortæller Asmus Leth Olsen: »Det kan være svært at få en topkarakter, hvis man kommer lige efter en, som fik et suverænt 12-tal. For censor og lærer er tilbøjelige til at sammenligne, og i den kontrast kommer en ellers god opgave til at se dårligere ud, end den ville have gjort på et andet tidspunkt«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

Rækkefølgeeffekten, som den kaldes, kendes også fra et berømt studie. Det viste – kort fortalt – at israelske dommere benådede flere fanger, når de lige havde spist frokost, end de gjorde det før frokost. »Det tyder på«, siger Asmus Leth Olsen, »at der er nogle følelser og associationer, som vi tager med ind i vores bedømmelser. Og følelserne og associationerne bliver bestemt af den rækkefølge, vi skal tage beslutningerne i«. Den effekt, som er på spil i studiet af de israelske dommere, kendes også som udmattelseseffekten: Når dommerne er trætte og sultne, orker de ikke at mobilisere den energi, det kræver at forsvare og benåde fangen. Udmattelseseffekten er i dag et faktum inden for beslutningsteorien, men den kan også være på spil ved danske prøver og eksamener, dog på en lidt anden måde, forklarer Asmus Leth Olsen: Syvskalaen kræver, at censor og lærer finder fejl. Når eleven kommer ind til prøven, har hun et 12-tal, og spørgsmålet er så, hvor mange fejl og mangler bedømmerne finder, inden prøven er slut. Netop fordi det handler om at finde fejl, kan det være en fordel at gå op til sidst, mener Asmus Leth Olsen: »Vi kan forestille os, at lærer og censor sidst på dagen er udmattede og ikke magter at finde så mange fejl, som da de var friske. Derfor kan de sidste opgaver blive de bedste«. Forskningen viser også, at en lærer og censors viden om elevens baggrund påvirker deres bedømmelse af elevens præstation. Asmus Leth Olsen forklarer: »Der sker det, at bedømmernes usikkerhed og tvivl bliver styret af deres generelle viden om stereotyper«. Hvis bedømmeren for eksempel ved, at mænd normalt klarer sig dårligt inden for et bestemt fag, så kan den viden tynge bedømmelsen af en mandlig elevs præstation ned. På den måde kommer den statistiske og stereotype viden til at påvirke bedømmelsen af den mandlige elevs præstation. Det er det, som forskerne kalder statistisk diskrimination, og det er et kendt element i bedømmelse og beslutningstagning. Den statistiske diskrimination kan også hænge sammen med et andet stærkt psykologisk behov, nemlig behovet for at undgå kognitiv dissonans, fortæller Asmus Leth Olsen. Vi kan ikke lide at rumme modsætninger – og derfor forsøger vi at undgå modsætningsfyldte tanker, holdninger og følelser. Så hvis vi går ud fra, at kvinder er dygtige til et eller andet bestemt, vil vi forsøge at få en kvindelig elev til at bekræfte denne forestilling. Og det kan vi gøre ved at lægge vægt på de gode ting, hun viser ved eksamensbordet, og lægge mindre vægt på svaghederne. Og dermed træffer vi igen en beslutning, som hverken er rationel eller ren. Asmus Leth Olsen har sammen med Frederik Hjorth skrevet ”Poligak” – bogen om, hvordan politikerne prøver at snøre dig og hvorfor du næsten altid snyder dig selv.

Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Daniel G. Jensen (DGJ) · Journalistpraktikant dgj@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 4 – 21. april / nr. 5 – 26. maj 2017 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Red Star

Tænk nu vildt »H

vad er det vildeste, du kan komme i tanke om?«. Det er sætningen, som eleverne på Vostrup Efterskole hører igen og igen, når Lise Schøler Kjær underviser dem i innovation, iværksætteri og ledelse. I daglig tale IIL. Hun vil have dem til at tænke stort på det, som de slet ikke kan forestille sig kan lade sig gøre, det som der ikke er råd til eller tid til. Og derved lære, at de, når de åbner for de afsindige ideer, kan få ting til at ske, som de knap havde tænkt mulige. Og så gør det ikke noget, at slutresultatet er ret forskelligt fra den oprindelige tanke, fordi ideen får sit eget liv og uforudsete konsekvenser. Som for de piger, der for et par år siden producerede armbånd for at gøre opmærksom på behovet for gratis psykologhjælp til unge. Det førte til et foredrag, hvor viceborgmesteren i Ringkøbing-Skjern også var til stede, og det startede en proces, der resulterede i, at kommunen afsatte 1,6 millioner kroner til et forsøg med gratis psykologhjælp. Det er den slags evne initiativ og virkelyst til at ændre ver-

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

den, både i det fjerne men i høj grad også i det nære, som Lise Schøler Kjær vil have, at eleverne tager med sig i livet. »Vi håber, at de tager hjem i lokalområdet og præger kulturlivet. Mange kommer her med en ide om at skulle være skuespillere eller musikere, men det er lige så vigtigt at være den, der får den gode ide, den, der kan organisere det logistiske og føre ideer ud i livet«. Når ideerne ikke kommer til eleverne, sender hun dem ud i solen, ud at spille bold, ændrer i omgivelserne. Et tilsvarende sceneskift var, hvad der fik skolens lærere til for nogle år siden på en pædagogisk weekend at føde en drøm om et helt nyt musik- og teaterhus på skolen. Dengang virkede det som en urealistisk drøm, fem år senere var det bygget. Fordi nogen tog sig tid og mulighed til at tænke stort. »Det er let i hverdagen at blive fanget i de kedelige trummerum, så nogle gange er det godt at stoppe op og tænke på, hvad kan der være i stedet for? Uanset om man er barn eller voksen må man ikke stoppe med at drømme og tænke de store tanker«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure.Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er din mest skattede ejendom? »Mit sommerhus på Thyholm, som jeg har med min søster. Det er et husmandssted, som har været i familiens eje i over 50 år. Så snart jeg kommer der, bliver hovedet tømt for stress og jag. Hvilke ord eller udtryk bruger du for meget? »Helt ærligt« Hvad er din største bedrift? »Da jeg var fire, satte jeg mig en dag bag en kommode og svor ikke at komme frem igen, før jeg kunne fløjte. Det lykkedes«. Hvad er din yndlingsbog?

»Højskolesangbogen er altid ved hånden, men derudover vender jeg altid tilbage til Inger Christensens digtsamling, Sommerfugledalen. Den er vidunderligt smuk og nogle steder fantastisk svær. Nogle gange får jeg lige et glimt af at forstå tre linjer, og så næste gang jeg læser dem, er det væk igen. Men den har en grundklang, der ræsonnerer i mig. Den er menneskelivet i al sin mangfoldighed«. Hvad er perfekt lykke for dig? »At stå på dæmningen ved Tambohus og Jegindø med en fiskestang og se, om der er nogle fisk. Solen skinner, luften er frisk og så er der så smukt både mod vand og land«.

Hvem beundrer du? »Gunnar Ericson, en svensk dirrigent og korarrangør. Han har revolutioneret måden, man kan arbejde med kor på. Hvad er den største luksus, du tillader dig? »Min rengøringskone«. Hvordan vil du gerne dø? »Uden smerter og klar i hovedet«. Hvor vil du helst bo? Mens jeg arbejder her, hvor jeg bor nu. Når jeg går på pension, vil jeg gerne bo i Holstebro. Det er en halv time fra mit sommerhus, og den har kulturtilbud, jeg gerne vil benytte mig af«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Vidste du...

LYNLÆSEREN

Foto Scanpix

En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING: »Robusthed er at kunne holde ud og holde fast på trods af vanskeligheder. Alle børn har brug for at tilegne sig en vis mental styrke gennem barndommen«.

TAKEAWAYS: •Børn skal tilegne sig tro på, at de er noget, ikke kun at de kan noget. •Robusthed handler ikke kun om at holde ud. Man kan også være for robust. Det er, hvis man har opbygget en stålfasthed, der i sidste ende arbejder mod ens egne interesser. Som eleven, der er blevet for fokuseret på 12-taller for enhver pris, eller medarbejderen, der er så forhippet på at klare alt pres og stress, men så til sidst bukker under. • I læringssammenhæng udvikles robusthed ved at fokusere på processer frem for mål og i processen arbejdes med værdier som modstandskraft, opfindsomhed, eftertanke og samarbejde. En udpræget testkultur er dårlig til at fremme robusthed. • Både forhandlings- og curlingopdragelse skaber usikre børn, ikke robusthed. • Børn har brug for både krav og støtte i udviklingen af robusthed. En god teknik til både at stille krav og støtte er – ikke at spørge »hvad synes du selv?« – men at spejle børnene med et udsagn, ikke kun et spørgsmål og ikke kun et krav. Snarere et tilbud om forståelse. Fx kan man sige »du er træt, men du kan godt klare at lave dine lektier – kom nu«. Derved møder man barnets følelser, men holder stadig fast i kravet.

BONUSINFO Ordet robusthed har latinske rødder. Robustus – afledt af robus, der betyder styrke. »Robuste børn – giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv«. Af Per Schultz Jørgensen. Kristeligt Dagblads Forlag.

QUIZ Bøgen springer ud, anemonerne skyder op, og

dagene bliver både længere, lysere og varmere. Foråret er her, og med forår kommer også cykelklassikerne. Forårsklassikerne udgøres af MilanoSanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège. Særligt Paris-Roubaix har stjernestatus i cykelkredse, da den også kendes under navnet En forårsdag i helvede efter Jørgen Leths kultfilm fra 1976. Men hvad ved du egentlig om forårsklassikerne? I år er det præcis 20 år siden, at Rolf Sørensen skrev sig i historiebøgerne og vandt én af klassikerne, men hvilken? A. Flandern Rundt B. Paris-Roubaix C. Milano-Sanremo Eddy Merckx har 17 gange stået øverst på sejrsskamlen til forårsklassikerne, men hvad var hans kælenavn på cyklen? A. Kannibalen B. Baronen fra Belgien C. Maskinen fra Meensel Hvad er Milano-Sanremo særligt kendt for? A. At det er det længste af alle professionelle endagsløb med en længde på 294 km. B. At løbet ikke må køres af amerikanere, efter at Lance Armstrong blevet taget for doping C. At selvom navnet antyder, at løbet slutter i Sanremo, så slutter det faktisk 50 km derfra på en bjergtop. Svar: B, A, A

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 201 7

Foreningen mener

Minna Riis, formand for kreds 7, Frie Skolers Lærerforening

Stress er stadig et problem men sammen kan vi gøre noget

vorfor skal vi blive ved med at tale om stress? Har vi ikke snart lært at håndtere de krav, vi bliver mødt med, og har ledelsen ikke snart lært at forbygge stress og nedslidning? Tilsyneladende ikke. Stress er stadig et stort problem på vores arbejdspladser. Vi har travlt, ja, men hvor travlheden bliver permanent og ressourcerne ikke rækker, fører det til stress. Vi skal fortsat være effektive og lave en god skole til vores elever, men det må ikke ske på bekostning af helbredet. Langvarig, ubehandlet stress kan føre til sammenbrud eller udbrændthed. Dette kan i værste fald være invaliderende, endog dødelig. Derfor er det til enhver tid bedre at undgå og forebygge langvarig, uhensigtsmæssig stress frem for at skulle behandle den. Lærerarbejdet opleves af mange som grænseløst. Vi kan altid forberede os

mere og gøre undervisningen endnu bedre. Vi kan læse beskeder og mails fra forældrene på vores telefon – uanset hvor vi er og på alle tider af døgnet. Og når man som vi arbejder med mennesker, ved man aldrig, hvad en ny dag bringer af udfordringer og opgaver. Kan man nå at rette opgaver, tager man endnu et langt møde med kollegaerne om klassens udfordringer, eller får man en ekstra vikartime? Uforudsigelighed i arbejdet er en af stressfaktorerne. Det er det også, hvis man som lærer ikke har et klart billede af, hvilke opgaver man skal løse, hvilken kvalitet der forventes i opgaveløsningen, hvor meget tid der er til rådighed, og hvornår man har fri. Det er ledelsen opgave, i samarbejde med lærerne, gennem planlægning og aftaler at eliminere disse stressfaktorer. Mange lærere har konstant dårlig samvittighed, fordi de oplever, at de ikke når at udføre arbejdet med den kvalitet, som de forventer af sig selv som professionelle og ansvarlige lærere. De problemer, vi oplever, kan ikke løses ved at ”være lidt mindre ambitiøs”, ”du må ikke smitte dine kollegaer med din stress” eller ”du skal blive bedre til at sige fra”. Men desværre hører vi,

at det er det, nogle medlemmer bliver mødt med, når de tager en samtale med deres leder. Det skal altid være skolens ressourceforbrug og -fordeling, som afgør skoletilbuddets kvalitet – det må aldrig blive et individuelt samvittighedsproblem. Det er afgørende, at der er en god dialog og et godt samarbejde om forventningerne blandt medarbejdere og mellem medarbejdere og ledelsen. Der skal være en samarbejdskultur, hvor vi trygt kan give udtryk for, hvad vi bliver stresset af, men også en kultur, hvor vi kan komme med nye ideer, tvivl og udtrykke uenighed. Hvis der er fornuftig dialog og samarbejde, er vi godt rustede til at forebygge stress på vores arbejdspladser eller håndtere det, hvis en kollega alligevel bliver stresset. Og hvis det sker, skal vi sørge for at lære af det. Jo mere vi kender til, hvad der fremmer stress, og hvad der hæmmer stress, jo bedre er mulighederne for at forebygge stress på vores arbejdspladser.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 24. M A RT S 2017

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Har du Indblik og udsyn, så har vi et godt tilbud på

Den digitale Historiebog! Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

Indblik og udsyn Historie for 6. klasse

te Boards

Pris er eksklusiv moms. Abonnementsperioden er 12 måneder. Tilbuddet gælder kun skoler der har købt min. et klassesæt af Indblik og udsyn. Har skolen i forvejen abonemment på Den digitale Historiebog forlænges abonnementsperioden med 12 måneder.

å dbog”.

Thomas Meloni Rønn

ærere stemet etode og givenheder

renæssance og oplysningstid

stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder

Bruger din skole historiesystemet ”Indblik og udsyn” har du nu mulighed for at få et års abonnement på Den digitale Historiebog for blot 1000 kr. Husk 9mm til ryg

Den digitale Historiebog er et spændende historieunivers. Her mødes fortid og nutid på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter får klassen historisk viden, og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter.

historie.meloni.dk Kontakt os på telefon 32180385 eller post@meloni.dk for at høre mere.

Skolelicens kun 1000 kr. www.meloni.dk