Frie Skoler 2, 2017

Nr. 2 24. februar 2017 24 EN

MEGET MEGET GRØN SKOLE

26 FÆRRE 40 NY

BLIVER FYRET

SERIE: VILDE VALGFAG

Barnets beskytter Tema: Når elevens problemer ikke står i lærebogen Side 8

FORÅRSKURSER

GRATIS KURSER FÅ STYR PÅ PRØVERNE! Bliv klædt på til forårets prøver ved et af vores mange nye kurser!

Bliv fx prøveklar i skriftlig fremstilling i dansk – hvad betyder netadgangen for dine elevers eksamen og for din undervisning inden prøven? Og hvad med den fælles naturfagsprøve og kulturfagsprøven eller idrætsprøven?

Grib chancen for indsigt og inspiration fra vores dygtige forfattere!

Vi holder kurser i København, Aarhus og Aalborg.

A008

Tilmeld dig på kurser.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA BARNETS BESKYTTER SIDE 8-20 Illustration Kirsten Gjerding

Som lærer er ens opgaver og ansvar ikke blot begrænset til det faglige. I temaet sætter vi fokus på underretninger og andre områder, hvor lærerens opgaver rækker ud over klasseværelset.

DET STORE SPØRGSMÅL

PRAKTIKPLADS

6 Hvilken reklamekampagne er den bedste nogensinde?

34 Find jeres årspraktikant her

Tre eksperter giver deres bud på den mest effektive kampagne.

57 studerende fra Den frie Lærerskole i Ollerup står foran at skulle ud i praktik på de frie skoler. Deres kvalifikationer er mange og variede.

SKOLEUDVIDELSE

24 Det er jo bare et grønt hus Randers Lille Skole fandt i januar sig selv som centrum for først en lokal og siden en landsdækkende virak om en ny markant og meget grøn tilbygning.

FYRINGER

Foto Martin Dam Kristensen

26 Færre fyres på de frie skoler Antallet af fyringer er faldet, efter statstilskuddet er steget. Efterskolelærere er dog mere udsatte end grundskolelærere.

24 52

40 Elever kaster sig ud i det ekstreme Med hamrende hjerter og svedperler på panden tonser tredive efterskoleelever hver onsdag rundt på Als til faget Extreme.

PÅ SPORET AF LÆREREN

52 Raketter og stjernebilleder frem for proteiner Maria Rytter er gået fra biologilaboratoriet til den frie skoleverden.

LØNTJEK

30 Lønnen blev tjekket og sammenlignet Der var flere aha-oplevelser for medlemmerne på årets første løntjekmøde.

PEJLEMÆRKE

32 12 nye pejlemærker forklarer, hvad der er god undervisning FSL har sammen med Undervisningsministeriet og DUS udarbejdet 12 pejlemærker for god undervisning.

Foto Lene Esthave

NY SERIE: VILDE VALGFAG

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 22 NOTER 44 KURSUSKALENDER 48 STILLINGER 50 KONSULENTENS BORD / AJOUR 51 KOLOFON 52 PÅ SPORET AF LÆREREN 54 VIDSTE DU...

55 FORENINGEN MENER FORSIDE: KIRSTEN GJERDING

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

3

REDAKTØREN MENER

Den professionelle lærer

E

r man født før 1990 kan man rimelig let vælge de sociale medier fra, uden det har de store sociale omkostninger. Samme valgmulighed har børn og unge i dag ikke. Nye medier er fuldstændigt integrerede i deres liv og giver grobund for en masse sjove, kreative måder at kommunikere på og for at vise, at man tænker på hinanden.

Men der er også bagsiden, som bliver beskrevet i artiklen om, hvordan lærere kan hjælpe elever på sociale medier (side18).

Blev man mobbet eller udstillet for 30 år siden, så havde man et helle derhjemme efter skoletid. Nu kan man mobbes virtuelt hele døgnet i ord eller

kompromitterende billeder. Der er aldrig fred. Det må føles som et enormt pres for dem, der er udsatte. For igen: De kan ikke melde sig ud.

Det placerer et stort ansvar på voksne til at lære børnene ordentlige omgangsformer i deres skærmliv. For som det også bemærkes i den bog, som FSL netop har været med til at udgive (side 54), så gør børnenes hverdagsbrug dem ikke automatisk til sociale superbrugere.

Børn har brug for voksne, der kan danne dem digitalt. Og Ikke mindst lærere.

I det hele taget handler en stor del af dette blad om de professionelle roller, som læreren har ud over de rent faglige.

Som man kan læse i temaet, så laver

Dit gab afslører, hvor klog du er

E

r du træt af at se på dine elevers lange gab, fordi du tror, at du keder dem? Så fortvivl ej. Ny amerikansk forskning viser nemlig, at længden på ens gab afslører, hvor klog man er.

Forskerne har nærstuderet videoer af gabende dyrearter fundet frem til, at længden af gab afslører ens IQ. Lange gab er lig med en stor og kompleks hjerne, mens korte gab er lig med det modsatte.

Vi mennesker gaber i gennemsnit 6,5 sekunder.

Det gør os til den mest gabende dyreart, hvor selv den kloge elefant må se sig slået. Formålet med vores lange gab er at øge blodgennemstrømningen, så vi bliver frisket op.

Man kender ikke den præcise årsag til, at gab smitter så ustyrligt. Men nogle forskere mener, at det historisk set kan have været med til at ensrette døgnrytmen i flokken. Man ser nemlig den samme adfærd hos større pattedyr som chimpanser og hunde. DGJ

4

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

de frie skoler og deres lærere færre elevunderretninger end folkeskolerne.

Hvorfor? Det er usikkert, men FSLformand Uffe Rostrup opfordrer skoler og lærere til at diskutere deres praksis.

Artiklerne i bladet kan forhåbentlig være en start. Specielt den ene af artiklerne (side 11) har også dannet grobund for en del professionelle overvejelser på redaktionen. For som udgangspunkt bruger vi sjældent anonyme kilder. Vi har gjort det denne gang, fordi vi mener, at historien kan rejse principielle diskussioner og tydeliggør nogle af dilemmaer, som man kan stå i som lærer.

Ulrik Andersen, redaktør

34 mio. kr.

- så meget kostede 30 sekunders reklametid ved Super Bowl-finalen i starten af februar. I år blev den afviklet i Houston og fulgt af godt 111 mio. tvseere. Super Bowl-reklamerne får altid voldsom opmærksomhed. Eksperter fremhæver i år reklamerne fra Audi, Budweiser og byggemarkedet 84 Lumber som de tre bedste. Alle tre har klare politiske budskaber. Den første slog et slag mod diskrimination af kvinder, de to andre udfordrede Donald Trumps restriktive immigrationspolitik. Se dem på Youtube.

MHV

Vidt omkring

»Man har i mange år benyttet sig af en lokalisationshypotese, hvor man tror, at man kan udpege særlige områder i hjernen: Der sidder sult, der sidder glæde, angst, lyst, intellekt og så videre.

Men hjernen er så kompleks og plastisk, at den tese i praksis er ubrugelig«.

Lektor Steen Nepper Larsen om moderne hjerneforskning. I Jyllands-Posten.

»Lad os turde sige det, som det er: Nogle danskere er dummere end andre. Det gælder næsten uanset,

»Jeg kan stadig huske den

hvilket emne der debat-

sætning, jeg var mest stolt

teres, så lad os nu lytte mest til de mennesker, der inden for en given problemstilling i samfundet rent faktisk har brugt mange år af deres liv på at sætte sig ind i problemet og komme med bud på, hvordan det løses«.

Debattør og iværksætter, Jonathan Løw, i Information.

af: ”Da Mumifar opdager, at havet er hav for havets egen skyld, fylder det ham først med rædsel, men senere med en slags udefinerlig tilfredsstillelse over at erkende, at forståelsen ligger i at ikke kunne forstå«.

Anders Lund Madsen om sin første publicerede artikel i Ekstra Bladet i 1985.

Det var en anmeldelse af ”Mumifar og havet”.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 25. FEBRUAR: Der er melodi grand prix i Herning. Johannes Nymark og Annette Heick er aftenens værter.

26. FEBRUAR: Det er fastelavn og ritualerne varierer efter hvor du bor, og de indebærer mere end tøndeslagning og fastelavnsbollespisning. I Østjylland har man fastelavnssoldater, som går fra hus til hus. På Bornholm foregår tøndeslag til hest, mens der på Ærø er tradition for, at de lokale børn synger om dagens indtagelse af fastelavnsboller fra kl. fem om morgenen.

3. MARTS: 170-års fødselsdagen for telefonens opfinder, Alexander Graham Bell. Bell var oprindelig døvelærer og fysiolog. Han var i mange år anset som opfinderen bag telefonen, indtil det kom frem at italieneren Antonio Meucci allerede havde opfundet førsteudgaven.

8. MARTS: Det er kvindernes internationale kampdag, og det markeres verden over. I Kina har kvinderne en halv fridag, mens det i andre lande er en national helligdag – selv for mændene.

20. MARTS: I dag fylder Vera Lynn 100 år. Hun blev berømt under 2.Verdenskrig, hvor hendes sange og optrædener løftede moralen både blandt udsendte britiske soldater og hjemme i krigsramte England. Tre dage før sin 100-års fødselsdag udgiver hun en LP.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

5

Det store spørgsmål

Af Daniel Grønne Jensen · dgj@fsl.dk

Foto Polfoto

Hvilken reklamekampagne er den bedste nogensinde?

SUNE BORKFELT, FORSKER I KOMMUNIKATION OG KULTURELLE DYRESTUDIER VED AARHUS UNIVERSITET:

»I

min optik er Benettons James and Other Apes den bedste reklamekampagne. Det italienske tøjmærke formår at kombinere kunst, aktivisme og reklame i ét, hvilket gør det til en af vor tids bedste kampagner.

James and Other Apes er også en fotobog med portrætter af forældreløse menneskeraber. Bogen og kampagnen sætter fokus på lighederne mellem mennesker og andre aber, og på den vold, vi udsætter dem for.

Det lyder umiddelbart ikke som effektiv reklame for Benneton, men de formår alligevel via denne kontroversielle markedsføring at skabe meget omtale. Omtale, som modsat konkurrenternes ikke kun handler om tøj, kvalitet, pris og design, men om et etisk dilemma og om identitet.

Benneton sætter sagen på forsædet og produktet på bagsædet, hvilket giver dem troværdighed, uanset om man så er enig eller uenig i budskabet om James og de andre aber«.

NICOLAI JØRGENSGAARD GRAAKJÆR, PROFESSOR I REKLAME OG MEDIEÆSTETIK VED AALBORG UNIVERSITET:

»F

or mig at se er den mest vellykkede reklamekampagne McDonald’s I’m lovin’ it. Den har med god grund kørt siden 2003, hvor Justin Timberlake sang sloganet for første gang. Siden har lyden ændret karakter, så vokalen nu for det meste er erstattet af en ren instrumentallyd. En lyd, der siden da har lydt uendeligt mange gange i tv-

6

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

og radioreklamer, så enhver kan nynne med på melodien og fuldende sloganet, om man så er forbruger hos burgerkæden eller ej. Det er stærkt vellykket markedsføring, da reklamen hver gang aktiverer ét eller andet hos forbrugerne.

Sloganet er på mange måder effektfuld, da teksten er åben. Spørgsmålet ”hvem er I?” og ”hvad er it?” giver McDonald’s mange indgangsvikler til at bruge sloganet. Og da det samtidig er tidløst og stadig er levedygtigt, så kandiderer det til at blive én af de bedste reklamekampagner nogensinde«.

MARTIN M. MEYER, VIDENSKABELIG ASSISTENT VED INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR VED AARHUS UNIVERSITET:

»J

eg ser amerikanske Direct TV's Get Rid Of Cable fra 2012, som den bedste reklamekampagne nogensinde. Den består af forskellige 30 sekunders tv-klip, som spiller på humor i sådan en grad, at det bliver helt absurd. Deres tv-klip blev hurtigt så populære på de sociale medier, at de gik viralt og nåede millioner af seere på kort tid. Producerne bag reklamen havde lagt fokus på humoren og ikke på selve reklamebudskabet, hvilket gjorde, at folk uden videre delte og viste klippet i stor grad. Dermed lykkedes det Direct TV at skabe en masse omtale og blive kraftigt eksponeret, uden at reklamebudskabet dækkede for humoren.

Deres genistreg blev kåret som årets bedste virale kampagne i 2012 og bliver af mange anset som en frontrunner for den virale kommunikation, som laves i dag«.

Klar til den nye EU-persondataforordning

Seminar om ny forordning v/ Nis Peter Dall EU-persondataforordningen stiller fra 25. maj 2018 nye krav til skolers håndtering af persondata. Bøderammen forhøjes. Bliv klædt på til at gøre skolen klar til den nye EU-forordning.

SkoleIT indbyder frie skolers ledelse og administration til seminar d. 24/4 17.

Læs mere på www.skoleit.dk/eu2018 Nis Peter Dall er advokat og partner i Bird&Birds internationale it-sektor gruppe i Danmark.

Som medforfatter til “Persondataforordningen – en håndbog for praktikere” er Nis Peter en kvalificeret vejleder til den konkrete udfordring, frie skoler står foran.

KR Kirstinelund Lyshøjen 2 8520 Lystrup

Seminar, materialer og fuld forplejning Kr. 1.500 inkl. moms

Seminaret foregår d. 24. april 2017 kl. 9 - 15

Tilmelding senest d.

3. april på mail eu2018@skoleit.dk

8

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

BARNETS BESKYTTER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Illustration Kirsten Gjerding

Frie skoler underretter langt sjældnere end folkeskoler Der er ekstremt stor variation fra kommune til kommune i, hvor mange underretninger folkeskoler og frie skoler foretager.

D

e frie skoler foretager betydeligt færre underretninger om elever til kommunerne end folkeskolerne. Det viser en undersøgelse, som Frie Skoler har lavet via aktindsigt i underretningstallene i 25 kommuner.

Af tallene fremgår det, at folkeskolerne i gennemsnit laver én underretning pr. 50 elever, mens de frie skoler blot laver én

Fakta om underretningspligt FSL's chefjurist Jens Peder Hesselvig om underretningspligten: »Som lærer på en fri skole, skal du holde øje med om der er børn, der kræver særlig støtte og indsats, eventuelt ved inddragelse af kommunen. Underretningspligten er personlig – det vil sige, at du har pligt til at foretage underretningen, også selvom skolens leder er uenig. Sager om underretningspligt er ofte komplicerede, herunder ikke mindst hvis skoleledelsen er uenig, og vi anbefaler, at du kontakter FSL’s sekretariat, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal agere«.

underretning pr.­163 elever. Formand i Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har svært ved at forklare den store forskel mellem frie skoler og folkeskoler. »Tallene burde være næsten ens, eftersom reglerne er de samme, og vi har næsten samme forældre- og børnegruppe. Hvis jeg skal komme med et bud på en forklaring – og det er ikke nogen undskyldning for ikke at underrette – så kan en del af svaret måske være den meget tætte kontakt til forældrene, som kendetegner mange frie skoler. Måske hjælper det nogle gange til at få afværget problemer i opløbet, så man undgår at komme ud i en situation, hvor man skal underrette«, siger Karsten Suhr.

Foruden den store gennemsnitlige forskel, så viser tallene også, at der er ekstremt stor variation i antallet af underretninger fra kommune til kommune.

Det gælder specielt i de frie skoler, men i et vist omfang også i folkeskolerne.

Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening, tror, at forklaringen på de store forskelle skal findes i kulturen F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

9

Underretninger på frie skoler Frie Skoler har fået aktindsigt i tallene for underretninger i 25 kommuner fordelt jævnt over hele landet.

I fire af kommunerne underrettede de frie skoler hyppigere end folkeskolerne, i de øvrige 21 kommuner lavede folkeskolen oftere underretninger.

I gennemsnit underretter de frie skoler en gang pr. 163 elever, mens det i folkeskolen er en gang pr. 50 elever.

Research foretaget af Asbjørn Arildsen, FSL

på de enkelte skoler. »Jeg tror, det handler mere om skolekultur end om skoleform. Om, hvordan man italesætter det på den enkelte skole eller i nogle tilfælde ikke gør. Man kan let ende i en situation, hvor det ikke er noget, man snakker om. Men det må aldrig blive tabubelagt, og ingen må nogensinde kunne drage lærerens omsorg for barnet i tvivl. Er man i tvivl, så skal man underrette. Længere er den ikke«, siger Uffe Rostrup.

DEN ENKELTES ANSVAR FSL-formandens oplevelse er, at man på mange skoler har stor opmærksomhed på børn, , der potentielt kan blive genstand for en underretning, og at problemerne bliver diskuteret i lærerteams. Det kan være fint, men der er også en fare forbundet med det, mener Uffe Rostrup. »Når noget bliver til fleres ansvar,

bliver det også nogle gange til ingens ansvar. Det er fint at sparre med kollegerne, men det ændrer ikke på, at læreren har et individuelt ansvar for at underrette, hvis hun skønner det nødvendigt«, siger Uffe Rostrup.

Danmarks Radio lavede i januar en lignende undersøgelse, men med tal fra færre kommuner, og hovedsageligt koncentreret om kommuner med et højt antal såkaldte muslimske skoler.

Undersøgelsen viste et lignende billede af, hvor folkeskolerne underretter oftere.

Frie Skolers undersøgelse er mere bredt fordelt og vidner om store variationer fra kommune til kommune. På grund af de store variationer er det også svært at sige noget entydigt om de forskellige typer af frie grundskoler.

DER ER KUN ÈN GARANT Der er også visse usikkerheder forbundet

med tallene, fordi kommunerne registrerer på forskellige måder. Men variationerne mellem frie skoler og folkeskoler er alligevel så store, at de er statistisk signifikante. På frie grundskoler er der en form for kunderelation mellem forældre og skole, og man kan spekulere i, om det kan være en af forklaringerne på de færre underretninger. Karsten Suhr hverken håber eller tror det: »Alle skoler og lærere skal se på barnets tarv før noget som helst andet.

Kundeforholdet må og skal først komme i tredje eller fjerde række«, siger Karsten Suhr.

Uffe Rostrup er enig. »Alle skolers udgangspunkt må være at barnets tarv er ledestjernen. Men hvis det af den ene eller anden grund bliver sat i baggrunden af skolen, så er der kun én garant for barnets tarv – og det er læreren«, siger Uffe Rostrup.

Læs mere Undervisningsministeriet har lavet vejledningen ”Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte”. Her kan du læse mere om underretningspligten som lærer på en fri skole.

10

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

BARNETS BESKYTTER Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Illustration Kirsten Gjerding

En strid om underretninger En nu tidligere lærer på en fri skole har en klar opfattelse af, at den skole, hvor hun arbejdede, ikke levede op til sin underretningspligt.

E

n dag i september sidste år kunne hverken samvittigheden eller tålmodigheden vente længere.

Derfor satte Camilla (navnet er opdigtet, men personens rigtige navn er redaktionen bekendt, red.) sin underskrift på en underretning til kommunen om tre elever, som hun var stærkt bekymret for.

Kort efter at underretningen var sendt, blev de tre søskende tvangsfjernet af myndighederne.

Sagen blev håndteret både hurtigt og professionelt af de sociale myndigheder, men det er mere, end hvad man kan sige om skolens håndtering af sagen, mener Camilla. I hendes optik svigtede skoleledelsen både sit ansvar og de tre børn i mange måneder, op til underretningen blev sendt. Derfor er Camilla heller ikke længere lærer på skolen. »Jeg skal virke i en professionel

ramme, hvor jeg kan se mig selv i øjnene og vide, at det altid, uden undtagelse, er børnenes tarv, vi har for øje«, siger Camilla.

Den 46-årige lærer var ellers glad for sit job som børnehaveklasseleder på skolen, hvor hun blev ansat i slutningen af 2014. Få måneder efter at hun var startet på skolen, blev hun opmærksom på to elever i de mindre klasser på skolen, som tydeligt mistrivedes. Og da det samtidig kom både Camilla og flere andre for øre, at eleverne åbent fortalte flere lærere, at de fik bank derhjemme, så gik Camilla og flere af hendes kolleger til skolens ledelse, og tre lærere skrev en underretning med henblik på at sende den til de sociale myndigheder. ”Foretag jer ikke yderligere, vi skal nok sende underretningen”, lød beskeden fra skoleledelsen ifølge Camilla.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

11

Men der skete ingenting. Og adspurgt ved senere lejligheder var meldingen den samme fra skoleledelsen: Vi tager os af det. Men der skete stadig ikke noget, og efterhånden havde Camilla svært ved at blive ved med at vente. »Det var tydeligt for hvem som helst, at de her børn var traumatiserede og hang gevaldigt både socialt og fagligt«, siger Camilla.

I efteråret 2015 blev der ifølge Camilla sendt en bekymringsskrivelse til kommunen, men kun om det ene barn og i et så vagt sprog, at skrivelsen ikke gav anledning til indgriben fra myndighederne.

Da børnene ikke var elever i hendes klasse, følte Camilla imidlertid, at hun havde svært ved at gøre noget. Men det ændrede sig efter sommerferien, da en yngre søskende til de to elever, der allerede gik på skolen, begyndte i Camillas klasse. Og bestyrkede Camilla i, at noget var helt galt i børnenes liv. »På det tidspunkt var børnenes tilstand så alarmerende, at vi var nødt til at gøre noget«.

Derfor henvendte Camilla sig med to kolleger til skolens ledelse og bad om at få dokumentation for, at underretningen, som tre lærere havde lavet knap halvandet år tidligere, var blevet sendt.

Det kunne de ikke få. Som Camilla oplevede det, forsøgte skolelederen at dække over, at den ikke var blev sendt »Det øjeblik jeg fandt ud, at den aldrig var blevet sendt af sted, var samme øjeblik, som jeg fandt ud af, at jeg skal have et nyt job«, siger Camilla.

Men før hun kunne tænke i nyt arbejde, skulle Camilla have lavet den underretning, som skolen ikke vil lave.

Sammen med to kolleger skrev hun derfor selv under på en underretning og sendte den afsted. Dagen efter underretningen startede to socialrådgivere sagen, som relativt hurtigt førte til, at børnene blev fjernet fra deres hjem.

Få måneder efter at underretningen blev sendt, realiserede Camilla sin beslutning om at sige op på skolen og sige ja til et nyt job. Og hun føler lettelse over, at sagen er overstået. »Det har fyldt rigtig meget. Folk, der kender mig godt, siger, at jeg blevet mig selv igen. Den her sag har holdt mig vågen om natten, jeg har vendt og drejet den i hovedet og har ikke kunnet forstå, hvorfor der ikke blev gjort noget«.

Camilla kan stadig ikke forstå skolens motiv for ikke at gøre noget. Hun siger, at hun på et tidspunkt blev mødt med et argument om, at skolen havde

en tradition for at gøre tingene på en anden måde. »Det er fint, hvis man prøver med nogle andre pædagogiske greb end andre steder, men lovgivningen kan man jo ikke sidde overhørig«.

Af samme grund mener Camilla, at det er afgørende, at enhver lærer på en fri grundskole kender lovgivning og underretningspligt på rygraden på samme måde, som hun har oplevet, at processen sidder på rygraden i folkeskoler. For kender man lovgivningen, er det også nemmere at føle sig sikker på, hvornår og hvordan man skal skride til handling. »Alle på en skole bør være bekendte med lovgivning og procedure. Det skal være lige så klokkeklart for alle, som at gå ind på skolen klokken otte om morgenen«.

Læreren har ønsket at være anonym, men er kendt af redaktionen. Den anonymiserede fremstilling er underbygget af redaktionens øvrige research. Vi har været i kontakt med skolens ledelse, der udtaler: »Det er desværre ikke muligt for skolen at udtale sig om og dermed uddybe konkrete personsager. Vi kan blot sige, at vi ikke kan genkende det sagsforløb, der bliver fremstillet og tager derfor afstand fra det«.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 12

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

_

SKOLEREJSER 2017

VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN

Jeg har været meget glad og føler mig tryg ved, at der er styr på det...

Skoleleder Mirjam Fibiger Olesen, Haderslev Kristne Friskole

VÆLG IMELLEM UDVALGTE SKOLEREJSER

Prag

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Budapest

fra kr. 945

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 1.295

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse?

RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Vini, Kim og Patrick Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

BARNETS BESKYTTER Af Berit Jarmin • redaktionen@frieskoler.dk Foto Fotolia

Vrede elever skal håndteres i fællesskabet Vrede er ikke en forkert følelse, men den giver problemer i skolen, hvis det resulterer i, at elever eksploderer og kaster med stole eller slår deres klassekammerater.

D

et er tirsdag morgen i Rødovre og en stor gruppe af lærere, skolepædagoger og psykologer har sat sig til rette for at blive undervist i at forstå og håndtere vrede børn. De skal i gang med første modul af ’MiniDiamantforløbet’, der skal klæde dem på til at køre vredeshåndteringsforløb i indskoling og forstå, hvorfor nogle elever reagerer, som de gør.

Underviserne er Camilla Obel, der er uddannet lærer, og Maria Dressler, som er psykolog. »Vi starter med Humørbarometeret. Hvordan har vi det

14

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

i dag på en skala fra 1 til 10?«, indleder Camilla Obel og forklarer, at det fungerer rigtig godt at finde ud af, hvordan eleverne har det fra morgenstunden. Derved kan både læreren og klassekammeraterne tage lidt hensyn til dem, der ikke er på toppen. »Det træner dem i at mærke efter, hvordan de har det«, siger Camilla Obel.

Det med at mærke sine egne følelser vender vi tilbage til.

DER ER EN GRUND TIL VREDE Efter morgenøvelsen, fortæller Maria Dressler, hvilke forståelse af vrede der er udgangspunktet for undervisningen. »Vi forstår vreden ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. At det bunder i et traume, og det for barnet er en måde at kommunikere på, at der er noget galt, og det er ked af det.

Traumer skal forstås som erfaringer, der har haft en særlig betydning og sat et særligt aftryk i barnet. Når vi taler med

børnene, snakker vi om, at det der med at slå eller sparke er en uhensigtsmæssig måde at vise, at man er ked af det på, og det er der rigtig mange, der godt kan genkende. Intet barn vågner om morgenen med intention om at skulle ned i skolen og 'fucke' det hele op«, siger Maria Dressler.

Hun understreger, at det eksplosive barn er det, der har det sværest i en skolesammenhæng »Det går ud over dem selv på sigt, og de ender med at blive ekskluderet af fællesskabet, hvis der ikke kommer styr på det«.

»Når det handler om grimme følelser og vrede børn, bliver det ofte italesat, som ’dem og os’, og at de rolige og almindelige skal ’beskyttes’ imod de andre. Det vil vi gøre op med. I virkeligheden er det jo de aggressive børn – dem, som inviterer mindst til det – som har allermest brug for et kram.

De kan bare ikke vise det, fordi hverken de selv eller lærerne kan forstå, hvorfor de reagerer, som de gør. Når vi har forstået det, kan vi vejlede Amalie i, hvad hun kan gøre i stedet for at slå Lucas i hovedet, når hun føler sig afmægtig og ked af det«.

FORSTÅ FØLELSERNE

HVORDAN MÆRKER DU VREDEN?

Grundtvig talte om, at børn skal socialiseres ind i fælleskabet, og Løgstrup mente, at man bærer hinandens liv i sine hænder. »Det er det, der er vores udgangspunkt«, fortæller Maria Dressler.

Det er blevet tid til en øvelse igen. Denne gang skal alle deltagerne ud på gulvet og smyge sig igennem en cirkel af reb, mens de holder hinanden i hånden. »Det her er en god øvelse til at grounde børnene. Man

Foto Gitte Sofie Hansen

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

15

til dem og tackle dem bedst muligt«, siger Camilla Obel. »Det er derfor, at forløbet er for hele klassen. Alle – også dem med diagnoser – kan være med og blive klogere på deres egne og andres følelser«.

SAMTALER MED BØRN OG FORÆLDRE

Foto Gitte Sofie Hansen

Udover at undervise arbejder Camilla Obel og Maria Dressler også som konsulenter med klasseinterventioner og én-til-énsamtaler. Når de har samtaler med elever, gør de meget ud af at ’normalisere’ problemet, fordi børn nemt kan komme til at føle sig forkerte og tro, de er de eneste i verden med problemer, og der ikke findes en løsning på det. For at forstå dem er det vigtigt at have en nysgerrig tilgang, stille hypotetiske spørgsmål, som de kan læne sig op ad, og opsummere, hvad de siger, så man er sikker på, man har forstået dem rigtigt. »Skyld og skam fylder meget hos de her børn. Vi italesætter det sådan, at kroppen godt kan handle hurtigere end hovedet, og derfor kan man komme til at gøre ting, man godt ved er forkerte«, siger Maria Dressler.

Den særlige ’børnelogik’, kan være en anden årsag til, at det kan være svært for de voksne at forstå, hvorfor eleven bliver vred. Det kan f.eks. være, at Karl har fået bildt sig selv ind, at det bliver en dårlig dag, hvis han ikke når at spille fodbold med sin bedste ven, inden klokken ringer om morgenen, og derfor eksploderer, allerede inden han når ind i klassen.

DET KRÆVER EN INDSATS får ro på ved kropskontakt, og de bliver opmærksomme på hinanden«, siger Camilla Obel og roser entusiastisk kursusdeltagerne, der gør deres bedste med deres voksen-stive kroppe. »Her er det godt at være opmærksom på elever, der har det svært og måske ikke får ros for særlige mange ting. I øvelserne er der rig mulighed for at rose dem«. Øvelserne er en vigtig del af forløbet og tjener til at lære eleverne at samarbejde, mærke deres følelser og sætte ord på.

Vredeskort er et andet redskab. De lærer eleverne at genkende vredens udtryk. »Hvordan kan I mærke, når I er lige ved at koge over", spøger Camillla Obel ud i lokalet. »Børnene er faktisk rigtig gode – bedre end voksne – til at sætte ord på. Det kan være, at man bliver varm i hovedet, knytter hænderne eller bider tænderne sammen, lige inden låget ryger af. Og hvad kan man så gøre i stedet for at eksplodere? Det kan være, man skal gå væk fra situationen, tage nogle dybe vejrtrækninger«, siger hun.

En anden ting, forløbet lærer eleverne, er, at alle reagerer forskelligt på situationer, hvor de bliver utrygge. Karla kravler måske ned under bordet, når hun bliver bange, Emil fryser til is og vender det indad, mens Anton rejser sig og vælter et bord. »Vi rummer alle nogle bøvlede følelser, som vi egentlig ikke ønsker at have. Men sådan er det, og så må vi forholde os

16

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

Kursusdagen er ved at nå sin afslutning, og snakken går livligt hen over bordene. Der er bred enighed om, at det giver

»Vi rummer alle nogle bøvlede følelser, som vi egentlig ikke ønsker at have. Men sådan er det, og så må vi forholde os til dem og tackle dem bedst muligt«, siger Camilla Obel. rigtig god mening, det der er blevet sagt. Men ét er teori, og noget andet er praksis, når man står med en elev, der går amok for 25. gang. »Det handler også om at lære sig selv og sine reaktionsmønstre at kende, når man står i situationen som professionel, og lade være med at have negative forventninger til et barn. Og så er det vigtigt at huske, at det kræver en indsats, at komme til bunds i vreden. Der er ingen hurtige løsninger, men børn, der lærer at tackle og forstå deres følelser, har gavn af det igennem hele livet, så det er indsatsen værd«, siger Camilla Obel.

BLIV KLOG PÅ

LONDON THE CRYSTAL FAGLIGT BESØG

Naturvidenskab

Interaktive, lærerige udstillinger med temaer som urbanisering, klimaforandring og demografiske ændringer.

SKOLEREJSE FRA KR.

1.498,-

DEN OLYMPISKE BY FAGLIGT BESØG

Idræt og arkitektur

Få en rundvisning i det olympiske område, eller vær selv aktiv; prøv bl.a. volleyball, basketball, futsal, svømning eller cykling.

Læs mere om vores skolerejser til London på vores hjemmeside www.alfatravel.dk. HUSK, vi skræddersyr altid skolerejsen til netop din gruppes ønsker - også når det gælder turens faglige indhold!

Kontakt Christian på christian@alfatravel.dk eller ring på 8020 8870

TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

BARNETS BESKYTTER Af Peter Krogh Andersen • redaktionen@frieskoler.dk Illustration Mie Frey Damgaard

Snak med dine elever om deres liv på de sociale medier Børn og unge deler private og intime billeder for at udforske sig selv og deres egen seksualitet. Det er helt okay, siger eksperter, men voksne skal hjælpe dem med grænserne, for ellers kan det hurtigt ende med mobning og i værste fald traumer.

Læreren spiller en særlig rolle Langt størstedelen af mobningen på de sociale medier udspringer i klasselokalet eller skolen. Derfor spiller lærere også en særlig rolle, når det handler om børn og unges adfærd på nettet, siger både Jette Kofoed og Kuno Sørensen.

Ikke at lærere på nogen måde er eneansvarlige for adfærden, men undersøgelser viser, at mobning ofte sker, hvor klassekulturen er dysfunktionel.

Så jo mere rummelighed og plads til diversitet i klasselokalet, jo mindre er risikoen også for mobning på de sociale medier.

N

år unge deler billeder af deres nøgne bryster, tissemand eller dobbelthage, så lever de i et grænseland mellem fortrolighed og offentlig deling. De fleste ved, at billederne kan deles videre ud i den store, digitale verden, og de kender stort set alle sammen til historier om hævnporno i medierne eller har hørt om en vens ven, der har fået delt intime øjeblikke.

Det fortæller lektor Jette Kofoed fra DPU, Aarhus Universitet, som forsker i unges adfærd på nettet, billeddeling og digital mobning. »De unge lever i spændet mellem det, der bliver delt mellem dem selv, og det, der kommer ud i verden. Billederne udgør et skatkammer af fortrolighed og potentiel krise«, siger Jette Kofoed.

Ved en konference på DPU om ”Vild ungdom” talte flere fagpersoner om, at stort set alle unge kender til risikoen for den potentielle offentlige ydmygelse, og derfor er emnet ikke kun relevant for de få, der har allerede har fået deres private og måske intime billeder eller videoer delt.

DET ER HELT NATURLIGT Det viser også et feltstudie, som Jette Kofoed snart offentliggør, hvor hun har talt med en række ottendeklassespiger om deres deling af billeder. En af pigerne understreger pointen. »Anna har såååh mange dårlige

billeder af mig, så hvis vi en dag bliver uvenner, så kan hun gøre stort set, hvad hun vil«.

Med sådan et kendskab til de digitale muligheder for deling af billeder uden samtykke kan det virke besynderligt, at unge overhovedet deler private billeder og intime situationer, som de for alt i verden ikke vil have offentliggjort til en bredere skare.

Men det er »helt naturligt,« siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet, som netop har udgivet pjecen ‘Når børn og unge deler intime billeder på nettet’.

De unge udvikler relationer til hinanden ved at være sammen – hvilket i høj grad sker på de sociale medier – ligesom de er i en fase af deres liv, hvor de udforsker deres egen seksualitet. »Delingen af billeder er en del af den udforskning: hvad kan jeg tillade mig?

Det skal vi ikke lave om på, og det skal være tilladt, at man for eksempel er lidt frække sammen,« siger Kuno Sørensen.

Men. Det betyder ikke, at vi voksne skal forholde os passive til børns brug af de sociale medier og deling af billeder.

Red Barnet har over de seneste tre år fået et stigende antal henvendelser fra fortvivlede unge, som pludselig oplever, at flere personer får fat i deres intime billeder, eller er nervøse for, hvad ekskæresten kan finde på med de frække film.

Kuno Sørensen minder om, at stort F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

19

set alle billeder i den private kategori oprindeligt var tiltænkt én enkelt person i den anden ende, men at alt fra en sur ven eller ekskæreste til en mobbende klassekammerat kan få sendt materialet i omløb. Og selv om mobning ikke er noget nyt fænomen, så tilføjer de sociale medier en ny, uoverskuelig dimension.

DEBATTEN MANGLER »Hvis du bliver råbt af og kaldt en billig luder, så går ordene i det mindste væk igen, når personen stopper med at råbe.

Men hvis det bliver slået op på Facebook, så står det der også om en time, om to timer, i morgen og næste uge. Det samme sker med et billede, der bliver ved med at være der og måske bliver delt igen og igen og igen. Så gentagelsen og uafsluttetheden i krænkelsen er ny«, siger Kuno Sørensen.

Et stort problem med de sociale medier og den barske kultur på internettet er, at vi alle sammen har forsømt at tage debatten om, hvad der hører privatlivet til, og hvad der hører offentligheden til. »Der er masser af forældre, der deler pinlige billeder af deres børn. Vi har fået udviklet en kultur på internettet uden at stoppe op og snakke om: Hov, hvad er egentlig okay at dele, og hvad er ikke okay at dele?« siger Kuno Sørensen.

Ifølge en ungersøgelse, som Red Barnet henviser til i deres seneste materiale, så deler teenagere billeder videre på internettet, fordi de synes, det er sjovt, fordi andre gør det, fordi de vil være først med de sidste, fordi de vil opnå status i et fællesskab, fordi de er udsat for gruppepres, eller måske fordi de er en del af en konflikt.

Med andre ord er der mange forskellige årsager til deling, og hvis vi ikke har en debat om rigtigt og forkert, så lever børn og unge med udviskede grænser og får svært ved at finde rundt i, hvornår de må dele noget, og hvornår de ikke må.

Den manglende debat kan i værste fald ende i, at et barn ikke kan slippe af med rygtet som ‘billig luder’ og ender med at skifte skole.

For mens nogle unge ikke lader

20

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

sig påvirke synderligt af delingen på internettet, så bliver andre ramt meget, meget hårdt på selvværdet, fortæller Kuno Sørensen. Det går ud over selvforståelsen og påvirker udviklingen i puberteten, og derfor er det vigtigt, at voksne tager børns bekymringer fra de sociale medier alvorligt. »Det er vigtigt, at vi anerkender belastningen, fordi mange lider rigtig meget. Delingen af et seksuelt krænkende billede skal opfattes lige så alvorligt som et seksuelt fysisk overgreb«, siger Kuno Sørensen.

VIGTIGT IKKE AT BAGATELLISERE Generelt er piger mere udsatte end drenge, viser undersøgelser, for mens et pornografisk billede af en dreng kan opfattes som flatterende, så lever vi stadig i en kultur, hvor piger ikke må være lige så udfarende som drenge, men stadig forsøger at være seksuelt attraktive. Og mens en dreng måske får mærkatet ‘nar’ eller ‘idiot’, så er ‘luder’ og ‘beskidte so’ ikke unormalt for piger på nettet.

Det er ikke unormalt, at et barn eller en ung skammer sig så meget over billeder, der er blevet delt ud i en bredere skare, at de holder deres bekymringer for sig selv. Derfor bør en voksen, der

»Det værste, man kan gøre, er på forhånd at bagatellisere et billede og sige: Årh, det kan da ikke være så slemt. er tæt på et udsat barn, være ekstra opmærksom og gerne spørge forsigtigt ind til tankerne, ligesom voksne altid skal lytte til bekymringer, selv om et billede umiddelbart virker meget uskyldigt. »Det værste, man kan gøre, er på forhånd at bagatellisere et billede og sige: Årh, det kan da ikke være så slemt. Det er vigtigt at lytte og forstå

og anerkende barnet og dets følelser.

Først når det føler sig anerkendt, kan man nemlig komme ind til barnet«, siger Kuno Sørensen.

Og det er vigtigt at komme ind til børn og unge og få en snak om, hvad der foregår i deres liv på de sociale medier.

Et er nemlig, at unge ofte er bedre end voksne til at bruge en computer eller telefon og holde kog i fyrre samtaler på fem forskellige sociale medier, et andet er, at de ligesom i den virkelige verden skal lære, hvordan man opfører sig i relation til andre mennesker. »Vores råd til voksne er, at de skal engagere sig i de unges liv på de sociale medier, fordi livet der er lige så socialt og følelsesmæssigt vigtigt som alle andre aspekter af deres liv. Unge i puberteten udvikler sig jo i sociale relationer ved at være sammen med andre, og det er de i høj grad også på de sociale medier med nederlag og sejre, og hvad der ellers hører med«, siger Kuno Sørensen.

SPØRG OG VÆR NYSGERRIG Jette Kofoed er enig i den pointe. Mens det er naturligt for lærere og forældre at spørge børn og unge om, hvordan det går oppe i skolen eller til fodbold, så har mange en tendens til at give op på forhånd, når det handler om, hvad der foregår på de sociale medier. »Vi skal som voksne passe på med selv at bygge en uforståelighed op og stadfæste, at vi alligevel ikke aner, hvad der sker på de sociale medier. Jeg kender det selv, for jeg kan godt spørge til min søns rollespil, selv om jeg ikke forstår, hvad det er, han render og laver ude i skoven: for jeg har en idé om, at jeg kan komme til at forstå det. Men jeg har en fornemmelse af, at jeg aldrig lærer, hvad det egentlig er, der foregår, når han spiller Minecraft«, siger Jette Kofoed og fortsætter. »Det er jo ikke sikkert, at en 15-årig vil fortælle alt om sit liv på de sociale medier, men min erfaring er, at de gerne vil fortælle, hvis vi spørger og er oprigtigt nysgerrige på, hvordan de har det«.

lle Universets mest specie og finurlige skoledag!

ledag

ko Book en s

eskoler

e.dk/fri på univers

I Universe byder vi på fede og originale undervisningsforløb til alle klassetrin.

Her kan I bl.a. dyste om at bygge den bedste raket eller udforske naturens kræfter, ved at føle kulden fra en gletsjer og se en gejser springe.

Alt efter klassetrin vil I også kunne opleve Virtual Reality, klatre i Sky Trail, køre Segway, se dinosaurer i 5D eller rejse ud i rummet i den nye 360 Full dome.

Vi sørger for de perfekte rammer for en spændende og lærerig dag.

Åbningstider 1

2

3

4

5

6

7

8

S 16 17 18 17 S

S S 17 17 18 16 S

S S 17 17 18 S S

S 16 17 17 18 S S

S 17 16 17 18 S 16

S 16 16 17 18 S 17

17 S 16 17 18 16 16

APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT

S S 17 18 16 16 16 17 18

Åben: 10 – 16 Åben: 10 – 17 Åben: 10 – 18 23. juni - Åben: 10 – 21

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

17 S 16 17 18 17 S

17 S 17 18 18 16 S

17 S 16 18 18 S S

17 17 16 18 17 S S

17 17 16 18 17 S 16

17 17 16 18 17 S 17

17 S 16 18 17 16 17

17 S 16 18 17 17 17

17 S 17 18 17 16 17

16 S 16 18 17 S 17

16 16 16 18 17 S 17

16 17 16 18 17 S 17

16 16 16 18 16 S 17

17 S 16 18 16 16 17

16 S 21 18 16 17 16

S S 17 18 16 16 16

S 17 16 18 16 S 16

S Skoledag (Kun åbent for bookede forløb)

S 17 16 18 17 S 16

S 17 16 18 16 S 16

16 17 16 18 16 S 16

17 S 16 18 16 16 16

16 S S 16 18 18 16 16 17

Universe, Mads Patent vej 1, 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab

Noter

Arkivfoto Scanpix

Sundhedsplejersker er bekymrede for de yngste elevers madvaner

H

ver femte gang en sundhedsplejerske undersøger en elev i børnehaveklassen, er sundhedsplejersken bekymret nok over barnets madvaner til at notere det i barnets journal. Det fremgår af en ny rapport fra Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.

Sundhedsplejerskernes bekymringer går typisk på, at børnene ikke spiser morgenmad, er kræsne, spiser for lidt grønt eller for meget sukker og drikker for lidt mælk i forhold til det anbefalede. »Ser man på den samlede andel på 20 procent, er det bekymrende. Vi ved fra undersøgelser, at børns ernærings-, mad- og måltidsvaner er vigtige for barnets sunde udvikling, og at kostvaner ofte føres med ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at støtte børn i at udvikle sunde mad- og måltidsvaner«, siger Anette Johansen, projektleder ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU. UAN

Få inspiration til film i undervisningen H E ID

M

angler du inspiration til film i undervisningen, så er der nu udgivet et stort filmundervisningsmateriale samt praksiskatalog med konkrete forslag til filmarbejde i dansk, musik og billedkunst i grundskolen. Udover undervisningsmaterialet får du som lærer nu også mulighed for at booke en filmprofessionel, når der står film på skemaet.

Formålet med undervisningsmaterialet er dels at få skabt grobund for et tværfagligt samarbejde samt at styrke elevernes praktiske erfaring med filmens fortælling, sprog og genre gennem en række små praktiske filmøvelser og i større filmproduktionsforløb.

Materialet er udgivet af Kulturregion Fyn i samarbejde med Undervisningsministeriet og Det Danske Filminstitut og kan findes på hjemmesiden filmportalfyn.dk. DGJ

22

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

SISK

OG ATAL

HEIDI PHILIPSEN OG KIRSTEN DROTNER KULTURREGION FYN

PRAK

PRAKSISKATALOG

PRODUKTIV LÆRING

MED FILM I DANSK OG DE PRAKTISK-MUSISKE FAG

HVORDAN UDVIKLES PRAKSIS?

PRO

IP

SE H IL IP

O ANSK

ID

TNER DRO FYN TEN K IR S R E G IO N TUR L U K

ÆRIN

G

M L I F ED

IV L DUKT

M

N OG

H VO

GD

R DA

AKT E PR

ISK-

VIK N UD

MUS

ISKE

FAG

RAK LES P

SIS?

Naturen har brug for jeres hjælp Fra mandag d. 27. til fredag d. 31. marts Nu kan I igen være med i en fælles indsats for en renere og smukkere natur og et bedre miljø. Alle kan deltage.

Tilmeld jer og få en gratis deltagerpakke med indsamlingssække, inspirationsmaterialer og vejledning.

Affald smidt i naturen skader drikkevand, planter og vilde dyr. Samtidig ødelægger det oplevelserne i naturen og indeholder værdifulde ressourcer, som vi skal genanvende.

Tilmeldingsfrist er den 3. marts, hvis I vil sikre jer en deltagerpakke.

Meld jer som indsamlere til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling. Læs mere og tilmeld jer på www.affaldsindsamlingen.dk eller på tlf: 31 19 32 11

Affaldsindsamlingen.dk Danmarks Naturfredningsforening

Randers Lille Skole åbn ede i 1970’erne som en protestskole i den lille by Tånum. De nuværend e bygninger i Tøjhushaven har tidl igere huset en anden skole og et kollektiv.

SKOLEUDVIDELSE Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk Fotos Martin Dam Kristensen

Det er jo bare et grønt hus Randers Lille Skole fandt i januar sig selv som centrum for først en lokal og siden en landsdækkende virak om en ny markant og meget grøn tilbygning.

24

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

»H

vorfor bygger I ikke bare selv?«.

Da først arkitekten havde plantet tanken om nybyggeri i hovedet på Peter Engelbrekt Knøss, skoleleder på Randers Lille Skole, var der ikke rigtig nogen vej tilbage. Nu skulle det være slut med lappeløsninger og pavilloner, nu var det tid til at bygge nyt. Og det førte til Peter Engelbrekt Knøss’ næste konklusion. »Hvis vi skulle bygge, så skulle det også være noget spektakulært«, fortæller han.

Den tanke nåede sin endelige realisering, da Randers Lille Skole i starten af december kunne indvie sin nye tilbygning i to grønne etager. Som i helt grønne. Murerne er grønne, tagrenderne er grønne, taget er grønt. Alt er grønt. »Farven afspejler, at vi er byens kreative skole. At vi lægger vægt på de æstetiske fag. Og så er det en hyldest til det brogede kvarter, hvor vi bor. Tilbage i 70’erne og 80’erne var det et virkelig flippet kvarter fyldt med malere, musikere og andre kunstnere«, siger Peter Engelbrekt Knøss.

Ikke alle var imidlertid lige begejstrede. Ingen havde givet lyd fra sig, da byggeriet gik igennem den normale høringsfase, men da først det grønne hus stod færdigt, så nogle lokale borgere rødt. »En dag blev jeg antastet af en ældre kone, som virkelig skældte mig ud«, fortæller Peter Engelbrekt Knøss på skolens kontor med et skævt smil.

FEJDE FLYTTEDE TIL FACEBOOK For meningen med byggeriet var også, at folk skulle forholde sig til det, og det er lykkedes over forventning. Ved juletid begyndte der for alvor at blive udtrykt modvilje mod byggeriet i nogle lokale Facebook-grupper, hvor bygningen blev beskrevet som ”ubeskrivelig smagsløs”. De lokale aviser tog sagen op og spurgte, hvad pokker meningen var med den grønne skole. Og opmærksomheden blev kun større efter et indslag i TV2 Østjylland, hvori arkitekten bag byggeriet, Peter Krogh, forklarerede, at kritikken ikke gjorde indtryk på ham. »Det er min gode ret at være arrogant med seks års vide-

regående uddannelse og 30 års erfaring«, sagde Peter Krogh med en så tilpas coolness, at det fik radio- og tv-vært Peter Falktoft til at dele klippet med sine 183.000 Facebook-følgere.

Måske historien også fik ekstra vinger, fordi den udspillede sig i Randers, som fortjent eller ej, ikke har ry for at være det sted i landet med højest til loftet. »Jeg ved ikke, om janteloven trives endnu mere her, men der skal nok ikke så meget til at skabe forargelse, når stueplanten bliver rystet lidt. Men omvendt stikker det ikke så dybt,« siger Peter Engelbrekt Knøss, der selv er cand.pæd. i materielt design.

DEBAT OM ARKITEKTUR ER VIGTIG LÆRING Og den mest intense negative opmærksomhed synes da også at være ved at dø ud. Men ikke debatten. Denne mandag formiddag, hvor Frie Skoler er på besøg på skolen, stopper flere forbipasserende op. Nogle af dem er fra den lokale vandreklub Fodslaw. De vandrende pensionister kommer fra omkringliggende byer og har i dag lagt vejen forbi Tøjhuskvarteret for selv at tage skolen i øjensyn. »De er et flot hus, men det passer slet ikke ind i kvarteret.

Det er synd for de omkringliggende bygninger«, mener Anne Marie Bryder, men hendes vandremakker er uenig. »Jeg elsker ganske enkelt den grønne farve«, siger Kirsten Marcussen, mens andre af de vandrende tager billeder af huset.

Peter Engelbrekt Knøss morer sig, da han får optrinnet genfortalt. Men ud over en grundfilosofi om at tingene bliver for kedelige uden lidt oprør, så er der også en pædagogisk pointe med bygningen. Eleverne i udskolingen på Randers Lille Skole kan vælge arkitektur som valgfag og tilbringer som en del af faget en del timer på den nærliggende Den Skandinaviske Designhøjskole. Derfor er det naturligt også at lave skolebyggeri, der kan vække arkitektonisk debat. Og som eleverne også lærer i valgfaget, så kalder nye omgivelser også på ny adfærd. »Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at vi nu er begyndt at overveje lave skolehaver igen«, siger Peter Engelbrekt Knøss.

Og han tror også, at irriterende naboer og andre forargede snart vil komme til at holde af bygningen. »Når bøgeskoven rundt om os også springer ud i sin grønne farve til foråret, så bliver der ikke et øje tørt«. »Min første tanke var, ”hvad fuck sker der”, men så begyndte man først at vænne sig til den, og så at kunne lide den«, siger Astrid Rolin Damm (t.v). »Vi har ry for at være lidt hippie-agtige, så det passer fint«, mener Anne Nielsen (midten), mens Gustav Klok ikke giver så meget for en af naboernes kritik: »Hun bor selv i et orange hus. Come on«.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

25

Illustration Fotolia / Frie Skoler

FYRINGER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Færre bliver fyret på de frie skoler Antallet af fyringer er faldet, efter statstilskuddet er steget. Efterskolelærere er dog mere udsatte end grundskolelærere

A

ntallet af lærere, der bliver fyret på frie skoler, er faldet ganske betragteligt de seneste år. Det viser en opgørelse foretaget af Frie Skolers Lærerforening (FSL).

I 2016 var der således 304 lærere på en fri grundskole eller efterskole, som fik en fyreseddel. Det er det laveste tal siden 2009 og en betragtelig reduktion i forhold til 2012, hvor 518 lærere blev afskediget.

Uffe Rostrup, formand for FSL, er glad for den nedadgående kurve og mener ikke, det er så svært at gennemskue forklaringen bag tallene. Det faldende antal fyringer hænger sammen med, at statstilskuddet er blevet sat op igen efter nogle magre år. »Det viser tydeligt, hvad tilskudsprocenten gør ved det pædagogiske tilbud. Når der er færre penge, så skæres der på det pædagogiske projekt«, siger Uffe Rostrup.

Det synspunkt bakkes også op af et nærmere blik på tallene, der viser, at skoleforhold i form af økonomisk smalhals generelt er den hyppigste fyringsårsag.

Opgørelsen viser også, at det generelt er mere usikkert at være lærer på en efterskole end på en fri grundskole. »Efterskolerne har i de senere år tænkt i at udvikle tilbud, som ikke bare afslutter grundskolen, men som fungerer som

26

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

en brobygger til ungdomsuddannelserne. Det har ændret den pædagogiske linje flere steder og derved også personalesammensætningen. Derudover er det måske ikke alle nyansatte, der fra start ved, hvor ”all in” man er som efterskolelærer, og det kan være en udfordring at få det til at passe med familielivet med skiftende arbejdstider«, siger Uffe Rostrup.

Og så er fyringer også en naturlig konsekvens af, at de frie skoler er værdiskoler, så der opstår mismatches mellem skoler og gode lærere, ifølge formanden. Derfor begræder Uffe Rostrup heller ikke nødvendigvis, at opgørelsen viser en svag stigning i antallet af afskedigelser i prøveperioden. »Man bør bruge prøveperioden – og det gælder begge veje – til at føle hinanden på tænderne og finde ud af, om det er det rigtige match. Alt for mange skoler tager det for givet, at de har ansat den rigtige. Der er for få steder, hvor ledelserne, som en del af skolekulturen, har indsigt i, hvad der foregår pædagogisk i klasselokalet eller i tilsynet med eleverne«, siger Uffe Rostrup.

Formanden noterer også, at indførelsen af nye arbejdstidsregler ikke ser ud til at have påvirket antallet af afskedigelser på grund af sygdom, trods den mindre fleksibilitet i arbejdstiderne.

Annoncer

Endagskursus og fri adgang til onlinemateriale til udskolingen: 995 kroner eks. moms.

KAN MAN UNDERVISE I SVÆRE FØLELSER?

Vi holder kursus i Kærlig Talt: 20. marts i Aarhus 4. april i København 9. maj i København

Taler dine elever pænt til hinanden og dig?

Kan de skabe trygge relationer og sætte grænser? Ved de, hvordan de skal håndtere svære følelser som vrede og afmagt?

Læs mere og tilmeld dig på projektkærligtalt.dk

Kærlig Talt er et interaktivt undervisnings­ forløb, som sætter respektfuld kommunikation, følelser og trivsel på skemaet i udskolingen.

Materialet er let at gå til og udviklet i øjenhøjde med de unge.

656_kaerlig-talt_ann_jan-2017_163,5x71.indd 1

31/01/2017 07.46

Børnehjælpsdagens LILLEBROR LOTTERI 2017

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjenpenge penge TIl Klassen!

Tjen til holdet!

TILMELD DIN KLASSE ALLEREDE I DAG - SÅ ER LEJRSKOLEN SIKRET Tilmeld dit hold allerede i dag - så er træningslejren sikret Mangler du og dine klubkammerater et tilskud til træningslejren?

StårEller I ogmåske mangler tøj til ogklubben? udstyr? Måske I om for nyt nyt udstyr Så har drømmer I nu muligheden at komme træningslejr turnering i Danmark eller at tjenepå lette penge, vedeller at sælge Børnehjælpsdagens udlandet?

Lillebror Lotteri 2017, hvor I samtidig giver en stor støtte til Så har I nu muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri, hvor I samtidig støtter Tilmeld jer online på: www.bhd.dk anbragte børn og unge i Danmark.

16 16. maj 20 artsNI- 20 . m5.

7 17 1 : e d JU o ri SalgspeDE: 23. MARTS SALGSPERIO

ssen aen esakss lleK faæ il t ss r.

Kl k l TI 0 . r ’er 50 Kr n2 n8 ’e0 8,,5 jeen TTj erTItlilene20 er lg lg æ s sæ I I d lO lo T er rt orrhhvVe fFO RNERES! DDER KAN RETU

USOLGTE LO

Ing

graTIs TIlMeld

I 2016 TJENTE INSTITUT SANKT JOSEPH

39.227 Kr.

Det er gratis at tilmelde sig - og I kan returnere alle usolgte

Det er gratis og I kan lodder!

Hivat fattilmelde i din lærer sig eller-forældre ogreturbestil lodderne nereonline allerede i dag på: WWW.BHD.DK alle usolgte lodder! Hiv fat i din træner og

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

27

Noter

Få gode råd om elevernes digitale vaner

E

n midlertidig national hotline hjælper skoleledere og lærere med at forebygge, at eleverne krænker hinanden digitalt med deling af intime billeder.

Det er i forbindelse med regeringens indsats mod digitale sexkrænkelse, at den midlertidige hotline for lærere er etableret. Hotlinen er betjent af eksperter, der blandt andet vejleder i, hvilke beføjelser ledelsen på skolen har, og hvordan ledelsen og lærere kan arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af deling af krænkende materiale på skolen lokalt.

Telefonrådgivningen er åben mellem 12 og 16 og kører indtil mandag den 6. marts 2017. DGJ Illustration Fotolia /

KOM TIL ÅRSMØDE I

FSL-GRUPPEN Tilmeld dig ved at sende en besked til Cecilie Bøll på Viggo

Den 26. april klokken 17 mødes vi til FSLgruppens årsmøde på Den frie Lærerskole.

Kom og vær med, og deltag i de fagpolitiske diskussioner om vores vilkår og muligheder som lærerstuderende og som praktikanter på de frie skoler.

Du kan også stille op og blive en del af FSLgruppen og på den måde være med til at styrke det organiserede arbejde for lærerstuderende på de frie skoler. Årsmødet slutter med en middag klokken 19.

28

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

Studerende kan få høj rente

S

om studerende medlem i FSL kan du ved Lån&Spar få en højere rente end noget andet sted. Her tilbydes du nemlig at få 5 % i rente på de første 20.000 kr.. Det betyder, at du her kan tjene 1000 kr. i rente allerede det første år.

Udover den høje rente, tilbyder Lån&Spar også en række andre studiefordele, som du kan læse mere om på studie.lsb.dk.

Som almindeligt medlem er der også en række fordele at hente i Lån&Spar Bank. De kan læses på fsl.dk/medlemsfordele. DGJ

Arkivfoto Scanpix

Har I lavet noget kreativt?

Så vind 25.000 kroner

H

vis du eller andre på din skole har lavet et særligt inspirerende undervisningsforløb i de praktisk/musiske fag, som andre kan lære af og bruge, så indstil forløbet til Springfrøprisen. Det er en pris stiftet af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet med det formål at sætte særligt fokus på projekter i fag som musik, billedkunst, madkund-

skab, idræt eller håndværk og design. Det vindende projekt får 25.000 kroner, og der er 15.000 og 10.000 kroner til nummer to og tre. Ansøgningsfristen for indstillinger til Springfrøprisen er den 1. april 2017.

Læs nærmere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, slks.dk, hvor du også kan blive inspireret af tidligere vindende projekter. DGJ

INTERNATIONAL SEMINAR

F

or the second year in a row, FSL will welcome teachers from international schools and departments to an international seminar at Hornstrup Kursuscenter. The seminar will take place on 24-25 March and will be a blend of professional speakers focusing on teaching skills, and information on your work situation and membership of FSL. It will also give you an opportunity to network with other

international teachers. Among the speakers is Uffe Rostrup, Chairman of Frie Skolers Lærerforening, who will talk about current issues in FSL. FSL hopes that the management at your school will see the seminar as a good opportunity for you and your colleagues to get a professional brush-up and therefore give you the day off to attend the seminar. DGJ Registration deadline is 10 March.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

29

FAIR LÆRERLØN Tekst / foto Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Lønnen blev tjekket og sammenlignet

Tillidsrepræsentant Per Ring deltog sammen med tre kolleger fra Al-Hikma Skolen i Kreds 7’s løntjek-møde. Og når de kommer hjem, vil de dele deres erfaringer og viden med kollegerne.

Der var flere aha-oplevelser for medlemmerne på årets første løntjekmøde

Først lyttede de til et oplæg om lønsystemet. Så fik de en gennemgang af den ideelle lønseddel. Og så gik lønkonsulenterne i gang med at kontrollerer medlemmernes løn.

Her er konsulent Torben Løvschall i gang med tjekket.

30

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

V

i skal have gang i snakken om løn ude på skolerne.

Sådan lød hovedbudskabet fra foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, da hun indledte Frie Skolers Lærerforenings (FSL) første løntjek-møde.

En god snes Kreds 7-medlemmer havde fundet vej til Hotel Scandic ved søerne i København, og de fik tjekket deres lønseddel, de fik en pædagogisk gennemgang af lønsystemet og de forskellige løndele, de så, hvordan en lønseddel skal se ud, og så fik de at vide, hvor meget de tjener i forhold til folkeskolelærerne i kommunen.

WHAT! JEG SKIFTER SKOLE Det sidste element – lønsammenligningen med folkeskolen – var virkelig en øjenåbner for mange, og der blev taget fotos med både mobiltelefoner og iPads, da FSL’s konsulenter kom til oversigten med folkeskolelærernes gennemsnitlige løn.

Flere medlemmer blev overrasket over, hvor mange penge det koster dem at være på en fri skole.

En udbrød:

Lise Smørum (tv.) og Maria Lundqvist North fra Skt. Ansgar Skole fulgtes ad til løntjekmødet i Kreds 7. Og det var godt at være to, når der er mange tal og oplysninger at holde styr på.

Løntjek finder stadig mange fejl Der var fejl i 58 procent af de lønsedler, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) kontrollerede ved møderne i kreds 7. Det fortæller konsulent Peter Houlberg Salomonsen, som er en del af FSL’s lønteam.

Forkert regulering af de lokale løntillæg topper fejlenes hitliste. På en delt andenplads ligger forkert beregnet trin 4-tillæg og fejl i pension af OK13-tillægget. Der var også flere fejl i beregningen af undervisningstillægget plus et par lønsedler, hvor lønnen ikke passede til ansættelsesgraden.

Som noget nyt fokuserer løntjekmøderne også på lønforskellen til folkeskolen. Kun fem procent af lønsedlerne matchede det niveau, som læreren ville få for et tilsvarende arbejde i folkeskolen.

På 12,5 procent af lønsedlerne var der ingen decentrale løntillæg.

»Jeg skifter skole!«.

Hun tjente 4000 kr. mindre end folkeskolelærerne – hver måned.

Der var stor forskel på, hvor langt deltagerne lå fra folkeskolelærernes løn. En enkelt deltager tjente 5600 kroner mindre om måneden, end den gennemsnitlige folkeskolelærer i hendes kommune, men der var også en enkelt, som tjente mere end folkeskolekollegerne. Beløbet var dog mere beskedent: 300 kr. om måneden.

PROBLEMERNE VOKSER Og det store løngab er et problem, sagde Monica Lendal Jørgensen. Ikke mindst fordi gabet vokser: »I de seneste par år har lønnen på vores område ligget stille, fordi vi har haft fokus på arbejdstiden. Og når vi ikke har fokus på lønnen, sakker vi bagefter. Så nu må vi begynde at tale om lønnen. Når vi taler om lønnen, så stiger den – det viser erfaringerne«.

At hæve lønniveauet er ikke noget, man bare kan overlade

til tillidsrepræsentanterne. De kan ikke løfte opgaven alene, sagde Monica Lendal Jørgensen: »Vi må have snakken ud på lærerværelserne – ud til alle medlemmer. Kun på den måde påvirker vi skolerne«.

LEDELSEN HAR ANSVARET Monica Lendal Jørgensen advarede lærerne imod at give op, hvis ledelsen siger, at der ikke er penge til løn. »Det er ikke jeres problem, om der er penge nok. Det er et ledelsesproblem. Det er ledelsens ansvar at drive skolen, så der er råd til at lønne lærerne ordentligt«, sagde hun.

Monica Lendal Jørgensen havde fire forslag til, hvad det kræver at få lønnen op: • Stil ambitiøse lønkrav lokalt • Bak op om og støt jeres tillidsrepræsentant • Afvis lokumsaftaler. Alle aftaler skal godkendes og indgås af tillidsrepræsentanten • Lønnen er ikke ligegyldig – du har fortjent den.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

31

 De 12 pejlemærker Undervisningsministeriet og Danske Underviserorganisationers Samråd, herunder FSL, har udarbejdet 12 pejlemærker for god undervisning. De lyder:

Illustration Fotolia /

UNDERVISNING God undervisning…

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

1 … fremmer elevernes faglige, sociale og personlige udvikling og dannelse og lever op til uddannelsernes mål, formål og værdier.

2 … bygger på lærerens engagement, motivation og professionelle ansvar og dømmekraft.

3 … udføres og udvikles af fagligt og pædagogisk kompetente og opdaterede lærere.

4 … sker inden for tidsmæssige, fysiske og organisatoriske rammer, der skaber rum til faglig dialog, udvikling, planlægning, opfølgning og feedback.

5 … udvikles fagligt og pædagogisk i et miljø præget af tillid, åbenhed og samarbejde.

6 … har faglig ambition, en tydelig retning og struktur.

7 … bygger på høje forventninger til alle elever og fremmer elevernes progression.

8 … fremmer og praktiserer demokratiske principper.

9 … bygger videre på og udvider elevernes erfaringsverden.

10 … sker i et trygt læringsmiljø med rum til at stille spørgsmål, reflektere og begå fejl.

11 … bygger på gensidig respekt mellem lærere og elever.

12 … er varieret og sætter elevgruppens mangfoldige kompetencer i spil.

32

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

12 nye pejlemærker forklarer, hvad der er god undervisning

D

et er en kendt sag, at læreren er den vigtigste faktor for elevenes udbytte af at gå i skole. Det siger forskningen. Det store spørgsmål er så selvfølgelig – hvad kendetegner den gode lærers undervisning? Det spørgsmål har FSL som en del af Danske Undervisersorganisationers Samråd (DUS) ønsket at skabe en debat om i samarbejde med Undervisningsministeriet. Det er der kommet 12 pejlemærker for god undervisning ud af, og pejlemærkerne blev fremlagt i starten af februar. Og diskussionen om god undervisning har været en god øvelse, ifølge Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Hans håb er nu, at diskussionen kan fortsætte på skolerne. »Hvis man læser pejlemærkerne. kan man måske godt tænke det bare er en masse juhu-ord. Men ligesom diverse kanoner får pejlemærkerne liv, i det øjeblik de bliver udsat for diskussion. Meningen er jo ikke, at de skal føre til 800 ens frie skoler, men at de skal føre til debat om, hvad god undervisning er«, siger Uffe Rostrup.

Det vigtige er i FSL-formandens optik ikke nødvendigvis, hvordan man anskuer god undervisning, men at man tager stilling. »Snakken om god undervisning stopper ikke bare med at ansætte dygtige undervisere, der skal også være en fælles kultur. Om det er cooperative learning eller noget andet, er mindre vigtigt, der er mange veje til god undervisning. Men vi ved, at hvis man skaber en fælles retning, så er man kommet rigtig langt«.

Og retningen skal lægges lokalt på den enkelte skole, mener Uffe Rostrup, som derfor har en klar ide om, hvordan pejlemærkerne bedst bruges. »Klip dem ud, brug dem som udgangspunkt for en god pædagogisk diskussion, og krøl så papiret sammen, og lav jeres egne pejlemærker på skolen – men brug dem til at rammesætte debatten«, siger Uffe Rostrup.

Annonce

®

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 17 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over .

Følgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· · · · · ·

S ge Friskole Tornbjerg Gymnasium Spurvelundsskolen Kerteminde Byskole Nyborg Friskole Og mange andre

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erfølgende vedligehold, således at de spillemæssige egenskaber er op mal i hele anlæggets leve d.

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

33

Find jeres årspraktikant her Ú

FAKTA OM DEN FRIE LÆRERSKOLES PRAKTIKORDNING FOR STUDERENDE PÅ 3. ÅRGANG

Uddannelsen på Den frie Lærerskole (DfL) er en femårig læreruddannelse uden eksamen.

I det 3. studieår skal den studerende finde ansættelse som lærer i et skoleår.

Når praktikåret er gennemført, fortsættes studierne på DfL i yderligere to år.

Formålet med praktikordningen: * At kunne planlægge og afvikle undervisning i en konkret lærervirksomhed. * At møde de frie skolers praksis som lærerperson. * At afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver. * At samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer det videre studium.

Vejledende retningslinjer for de studerende i praktik: De studerende ansættes som lærere på grundlag af gældende overenskomster. De har samme rettigheder, pligter, lønforhold m.v. som enhver anden lærer. Som følge heraf indplaceres de lønmæssigt på områdets begyndertrin.

De studerende får godkendt deres praktikår efter følgende vejledende retningslinjer: * Minimum 50 procents ansættelse i et år på en fri skole med ansættelse i fast skema. * Samarbejde med kolleger om undervisning herunder deltagelse i lærermøder. * Forældresamarbejde og forældrekontakt. * Deltagelse i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/lejrskoler/studieture.

Yderligere oplysninger: Praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen, for yderligere oplysninger og for indgåelse af uddannelsesaftale.

Tlf.: 6224 1066 – direkte nr.: 6323 6331 e-mail: vejleder@dfl-ollerup.dk

Venlig hilsen Ole Pedersen Forstander Den frie Lærerskole

34

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

ALEXANDER JOST ISAKSEN / 29 år.

FAG: Engelsk, friluftsliv, matematik, musik, naturfag. Det skal være sjovt at gå i skole, og det skal være en god oplevelse at lære. Med min folkemusikuddannelse i baghånden skal musiktimerne krydres med spil og dans. Det skal være virkelighedstro i matematik og naturfag.

KONTAKT: alexander.isaksen@gmail.com / 29939788.

ALEXANDER ALTHOEHN TØNDER / 25 år.

FAG: Dansk, drama, hist./samf., musik (+ morgensang), naturfag. Jeg kan spille teater og musik, holde foredrag om eksotiske dyr og fortælle røverhistorier fra mine eventyr som gademusikant. Jeg er uddannet idehistoriker, og mit mål er at vise underet ved livet og vække en interesse for at leve som det hele menneske. KONTAKT: aatonder@gmail.com /25154416.

ANDERS GRØHN JENSEN / 28 år FAG: Friluftsliv, fysik/kemi, idræt, matematik. Jeg ser helheden og er stærk i planlægningen. Jeg vægter klare rammer, genkendelighed og læreren som det gode eksempel højt.

Jeg møder eleverne, hvor de er, accept og respekt skal gå begge veje. Udd. kajakinstruktør, svømmetræner og er tidligere lærervikar. KONTAKT: anders. grohn.jensen@gmail.com /22924364

ANDERS STAHLSCHMIDT JENSEN / 25 år FAG: Dansk, håndværk/ design, engelsk, frilufts-liv, matematik, musik. MIT FOKUS ER: Specialpædagogik, unge og voksne, kost, adfærd, fællesskab, gruppearbejde samt energisk, musikalsk og dynamisk undervisning, hvor man kan trække på hinandens viden og evner. Jeg glæder mig til at udfordre og afprøve, hvad jeg har lært! KONTAKT: vindrue1017@gmail. com /50241840.

ANDREAS JAKOBSEN / 23 år. FAG: Dansk, friluftsliv, historie/samf., håndværk/design, naturfag.

Min passion er natur og udeliv, og jeg har derfor en vision om at inddrage elementer af udeskole, der hvor det giver mening. Jeg sætter den gode relation i højsædet og har derfor en anerkendende tilgang til elever samt kolleger. KONTAKT: andreasjakobsen@hotmail.com /28736353.

ANNA HAUGAARD DIGENS /25 år FAG: Billedkunst, dansk, engelsk, religion. Relationen er et bærende element for læring. Derfor er et inkluderende klassemiljø, hvor alle føler sig set og værdsat, noget, som jeg vægter højt. I min undervisning fokuserer jeg på faglighed, kreativitet, samtale og brug af afvekslende arbejdsmetoder.

KONTAKT: annahaugaarddigens@hotmail.com /31121622.

ANNE SOFIE HYLDGAARD SØRENSEN / 27 år. FAG: Dansk, engelsk, håndværk/ design, medie, seksualundervisning. Igennem kreativitet, medbestemmelse og nærvær vil eleverne og jeg danne rammerne for et behageligt læringsrum, hvor der er plads til humor og mangfoldighed. Velvære er en forudsætning for lyst til læring. I vores undervisningsrum lærer vi alle af hinanden. KONTAKT: annesofiehs@hotmail.com /28717056.

AXEL BIONDI / 26 år FAG: Billedkunst, engelsk, medie. Jeg er vild med kreativitet, og fordyber mig ofte i tegning og musik. Jeg går efter at lære eleverne alternative måder at udtrykke sig på. Tryghed, glæde, humor er alfa omega, og jeg vil skabe et rum, hvor elever kan udtrykke sig frit og ser muligheder i fejl. KONTAKT: biondiaxel@gmail.com /29382131.

ANNA TOFT / 24 år.

FAG: Billedkunst, dansk, historie/samf., idræt, naturfag. Jeg vil være en ordentlig og velforberedt lærer, der sætter trivsel og læring i fokus. Jeg ønsker at skabe en tryg og varieret hverdag for mine elever med vedkommende undervisning og plads til forskellighed. Vigtigst, så ønsker jeg at give børnene gode oplevelser. KONTAKT: annaanemone@ hotmail.com /21622472

CECILIE KJØLNER BENGTSSON / 22 år.

FAG: Dansk, engelsk, friluftsliv, idræt. Jeg er uddannet pædagogisk assistent og har været spejderleder. Jeg vægter naturen og udelivet højt, og udeskole vil blive prioriteret i min undervisning. Jeg ønsker at lave en varieret undervisning med bevægelse, kreativitet og gruppearbejde for at gøre det faglige dynamisk og spændende.

KONTAKT: cecilie-kb@hotmail.com /30260218.

ANNE LYNGGÅRD REITER / 27 år.

FAG: Dansk, historie/samf., håndværk/ design, friluftsliv, naturfag. Bachelor i pædagogik og flere års undervisningserfaring fra Mellemfolkeligt Samvirke. I mine timer skal vi undre os og gå på opdagelse i natur såvel som i bøger. Derfor prioriterer jeg udeskolen, da den skaber rum for nysgerrighed og bevægelse. KONTAKT: anne_reiter@hotmail.com /60152040.

EMMA KLITGAARD THOMASEN / 22 år.

FAG: Dansk, drama, idræt, medie, religion. Kropslighed og nysgerrighed er nøgleord for min undervisning. Jeg vil skabe et læringsrum med fokus på bevægelse og fordybelse. I mødet med mennesker er nærvær og åbenhed vigtigt for mig. Jeg vægter det sociale såvel som det faglige. Med mig får du en positiv, engageret og energifyldt kollega.

KONTAKT: emmaklit@hotmail.com /31370430.

Ú

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

35

Ú ESBEN SELMAR ERDMANN / 25 år.

FAG: Billedkunst, fysik, historie/samf., idræt, naturfag. I min undervisning vægter jeg elevernes inddragelse som det højeste. De skal undre sig, undersøge og lære fra sig. Derfor skal undervisningen være vedkommende, varieret og klasseværelset være et sted, man tør og har lyst til at deltage i. KONTAKT: esben_ erdmann@hotmail.com /41141198.

FRIDA SPARRE HANGEL / 23 år.

FAG: Friluftsliv, fysik, idræt, matematik, naturfag, svømning. Som spejder, sejler og med en interesse for naturvidenskab holder jeg af at tage på opdagelse i den forunderlige verden. Med naturvidenskaben som redskab og innovation og nytænkning som vejviser bliver eleverne fagligt stimuleret på vores fælles færd. KONTAKT: frida@hangel.dk /29292080.

HENRIETTE JOHANSEN / 26 år. FAG: Billedkunst, friluftsliv, fysik/ kemi, matematik, naturfag. Jeg er en rolig, kreativ og engageret lærer, som forstår, at vi alle lærer forskelligt og derfor skal have forklaret det på forskellige måder. Jeg har erfaring som undervisning gennem mit arbejde som spejderleder i 10 år og tidligere job som lærer. KONTAKT: henry.90@live.dk /60167220.

IDA EMILIE SØRENSEN / 26 år.

FAG: Billedkunst, dansk, engelsk, musik, naturfag.

Jeg tror på undervisning med vægt på samtale, fordybelse & undren, og at vi vokser i fællesskab. Jeg vil lave underv., hvor formålet kommer først, med kreativitet & sanserne som medspillere.

Jeg vægter den gode relation & gennemsigtighed i mit arbejde. BA i Pædagogik & Socialvidenskab. KONTAKT: idaemilies@ gmail.com /22667721

36

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

JESPER KROGH HANSEN / 22 år.

FAG: Friluftsliv, håndv./design, idræt, naturfag. Af erfaring har jeg arbejdet med specialklasse elever, da jeg har arbejdet på Dybbøl Efterskole, og jeg arbejder på Dybbøl Banke som formidler og har været rollespilsarrangør i Sønderborg. KONTAKT: hansen. jesperk@gmail.com /50729762.

JESPER LARSEN / 24 år. Fag: Håndv./design, idræt, matematik, naturfag, tysk.

Jeg er en pligtopfyldende ung mand.

For mig er det vigtigt, at min undervis-ning sker i elevernes øjenhøjde, så de får en større forståelse for læringsrummet. Fællesskab, tillid, humor og naturen som element er vigtige dele af min undervisning. KONTAKT: jesperlarsen3f@gmail.com /22955823.

JOACHIM A. MADSEN / 30 år Fag: Fysik/kemi, håndv./ design, matematik, naturfag. Jeg vil vise børn, at de ikke bare er tilskuere til verden, men at de i sig selv har potentialet til at ændre og forme den, til hvad de ønsker, den skal være. Derefter vil jeg give dem de redskaber og værktøj, de har brug for for at realisere det.

KONTAKT: joachim.a.madsen@gmail.com /20661633.

JONAS SAXTOFT / 33 år. FAG: Hist./ samf., håndv./design, musik, tysk.

Fællesskabet findes.

Det handler om at finde det frem, lade det leve og dermed danne grundlag for trivsel og læring.

Udskoling/efterskole. Jeg gør brug af min musiske sammenspilserfaring, og alle har deres funktion i det sociale mekka.

KONTAKT: jonassaxtoft@hotmail.com /26819060.

KAREN GULDBORG / 23 år. FAG: Håndv./design, idræt, matematik, religion, seksualundv.

Glad og entusiastisk med erfaring fra lærervikar- og skiinstruktørjob. Gensidig respekt og faglighed er vigtigt, men vigtigst er tillid og tryghed. Man lærer bedst i et trygt miljø, derfor vil jeg gøre mit for at skabe et godt miljø for eleverne. KONTAKT: karenguldborg@gmail.com /60153949.

KATHRINE BALLE EGEBERG / 23 år.

FAG: Friluftsliv, fysik/kemi, idræt, matematik. Min passion i lærerfaget er at vække børnenes nysgerrighed og lyst til at lære. Derfor er min undervisning rettet mod den undersøgende tilgang med bevægelse og brug af uderummet. Jeg er badmintontræner og uddannet kanoinstruktør. KONTAKT: katrine.egeberg@hotmail.com /53253990.

KRISTIAN RIISBJERG / 22 år. FAG: Drama, fysik, madlavning, matematik, medie, seksualundervisning.

Det vigtigste for mig som lærer er, at jeg kan være mig selv overfor mine elever. Autencitet og ansvarlighed er mine grundsten både professionelt og personligt. Respekt, faglighed og humor er mine vigtigste værktøjer. KONTAKT: kristianriisbjerg@gmail.com /40623629.

LASSE NEUMANN SØRENSEN / 25 år FAG: Drama, friluftsliv, hist./samf., tysk. Jeg har en stor passion for drama og elsker at være udendørs. Det skal handle om at gøre fagene levende. Derfor vægter jeg at bruge tværfaglighed, opbygge trygge rammer og vække nysgerrighed, så eleverne kan findes deres egen intressevinkel, uanset faget/emnet. KONTAKT: lasse.n.s@hotmail.com /28258261.

LINDA KRISTIANSEN / 41 år. FAG: Dansk, friluftsliv, hist./samf., idræt.

Uddannet psykoterapeut med stor erfaring som støttekontaktperson. Jeg er glad, imødekommende og robust, og jeg vægter tillid og tryghed i undervisningen højt. Jeg er god til at strukturere og få projekter til at lykkes og har et stort engagement i både børn og undervisning. KONTAKT: kristiansen0507@hotmail.com /26231886.

LINE VESTERGAARD LAURITZEN / 26 år.

FAG: Dansk, engelsk, religion, historie/ samf., mediefag. Nysgerrighed og fordybelse er kvaliteter, jeg håber at vække med undervisning, der tilgodeser kreativitet og skæve vinkler.

Jeg er BA i journalistik og pædagogik, yogainstruktør og har som efterskolelærer undervist i bl.a. Cambridge-engelsk og kulturstudier. KONTAKT: linelauritzen@ gmail.com /28257919.

LOUISE BUNDGAARD LARSEN / 22 år. FAG: Billedkunst, dansk, matematik, medie.

Et klasserum handler ikke kun om at lære, men også om at vokse. Det skal være et sted, hvor man kan skabe engagement, motivation og opmærksomhed i øjenhøjde. FOKUS: alternative metoder, kreativ tankegang og praktisk indlæring, så alle uanset styrker kan være med.

KONTAKT: louisebungaard.larsen@ hotmail.com /30704748.

MADS LYCKE BORGSTRUP / 31 år FAG: Dansk, friluftsliv, håndv./design, idræt, naturfag. Udlært kok og tømrer. To fag, som jeg har haft stor glæde af og ønsker at bruge i mit fremtidige lærerliv. Udover disse to håndværk ser jeg frem til at undervise i mine andre linjefag, der forhåbentligt vil bidrage til at gøre eleverne dygtige og reflekterede verdensborgere. KONTAKT: madsborgstrup@hotmail.com /28714868

MADS ROSTGAARD ANDERSEN / 23 år. FAG: Drama, engelsk, historie/samf., medie, musik. Jeg holder af den skabende proces, som har fokus på den enkelte i et fællesskab. Ved at aktivere eleverne gennem projekter og lade deres fælles idéer blive til noget virkeligt, kobler jeg også denne tankegang med en høj faglighed. Vi skal også udenfor at røre os! KONTAKT: madsmeda@gmail.com /28683616.

MADS STÆHR / 24 år. FAG: Håndv./design, friluftsliv, fysik/kemi, naturfag. Viden, uden forståelse for relevans og sammenhæng, er som småkager uden hænder. Gode relationer, tryghed og lyst er forudsætninger for læring, engagement og aktivt medborgerskab.

Lad os bevare de skønne særheder fremfor at støbe nye tandhjul i de gamle forme. KONTAKT: madsstaehr@gmail.com /23284984.

MAGNUS WIX / 23 år.

FAG: Drama, fysik, matematik, idræt.

I behøver ikke at lede længere, I har fundet jeres lærer. Idræt er min hverdag og krop, matematik er min hjerne og vil aldrig stop, fysik er min verden, og tro og drama skaber min personlighed og kreativitets bo. I mangler en lærer, jeg mangler et job, så tag telefonen og ring mig op. KONTAKT: magnus42_50@ hotmail.com /60103916 MALENE AGERSNAP NØRREGAARD / 32 år FAG: Drama, fysik/ kemi, friluftsliv, matematik. Jeg er nysgerrig på at lære og lære fra mig, både gennem fortælling, indlevelse og at afprøve det selv. Jeg er omstillingsparat og med på at tænke ud af boksen. Jeg værdsætter at være med til at give eleverne visdom og ballast til at klare de udfordringer, livet giver. KONTAKT: leeaction@sol.dk /23805040

MARINA HOSBOND LANGE / 26 år.

FAG: Dansk, drama, hist./ samf., naturfag, (yoga, dans, filosofi). Undervisning er for mig at skabe rammerne om et undersøgende og empatisk fællesskab. Vi skal kunne undre, udvikle og udtrykke os. Bevæge kroppen og sanse verden. Have “kvajepligt”, så vi trygt kan øve os på det, vi ikke kan – endnu. Vi skal fantasere, reflektere og kreere. KONTAKT: marina.hosbond@ gmail.com /20985294.

MARKUS LENTZ / 24 år. FAG: Dansk, friluftsliv, historie/ samf., idræt. Jeg er en rolig lærerstuderende, som er begejstret for den fortællende undervisningsform, hvor eleverne lærer at lytte til hinanden og mig og selvfølgelig sig selv.

For det er i lyttemusklen, at læringen, fantasien, kreativiteten, dannelsen og den gode undervisning opstår. KONTAKT: mub.lentz@gmail.com /31601643.

MELINDA RAJNI / 25 år.

FAG: Billedkunst, dansk, medie, religion. I får en empatisk, dygtig og omstillingsparat underviser, der brænder for sit lærervirke. Jeg vil i min undervisning favne bredt og bidrage til, at mine elever finder deres styrker – personligt som fagligt. Erfaring indenfor højskole, efterskole, unge med specielle behov, kunst og asyl-underv. KONTAKT: melindarajni@gmail.com /93994546.

Ú

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

37

Ú MIE GEJL VALBAK / 25 år. FAG: Dansk, håndv./design, medie, naturfag. Styrken i mine lærerbriller viser mig enhver som ligeværdig medspiller. Der skal skabes plads, så eleverne finder roen i deres indre kompas.

Vi skal kunne se os selv i samme spejl, så vi dagligt bygger bro i et rum med mangler og fejl, som en forudsætning for vi to. KONTAKT: mievalbak@gmail.com /28186661.

MIKKEL MAYBOM / 22 år.

FAG: Engelsk, fysik, matematik, fysik. Jeg mener, at motivationen er drivkraften for at modtage læring. Kreative fag kan være med til at fremme motivationen for den boglige læring. Jeg mener, at kreative fag er lige så vigtige som boglige. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt lærerum med plads til udfoldelse. KONTAKT: mikkelmaybom@gmail.com /22998706

NANNA ERBEN / 26 år. FAG: Dansk, idræt, naturfag. For mig er nærvær og tryghed vejen til god undervisning. Det betyder meget for mig, at der er plads til forskellighed i klasserummet. Naturen som læringsrum, samt et aktivt læringsmiljø, vægter jeg højt.

Da jeg er mor til to, er jeg vant til livet sammen med børn. KONTAKT: nannaerben@gmail.com / 91526624.

NANNA NIVI LOMHOLT / 24 år FAG: Dansk, engelsk, friluftsliv, idræt, naturfag.

Jeg kunne her skrive alverdens gode ord om tillid, nysgerrighed, nærvær, forståelse, udforskning, mod, kreativitet, fællesskab og mange essentielle begreber — men i virkeligheden tror jeg på, at det er i mødet med hinanden (og verdenen), at vi finder mening. KONTAKT: nivi_lomholt@ hotmail.com / 30234546.

38

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

NICKLAS BEIERHOLM HANSEN / 24 år. FAG: Hist./samf., fysik/kemi, idræt, medie. Variation af undervisningsformer er et af mine primære fokusområder, med formål at tilpasse undervisningen til elevernes individuelle læringsstile. I dette skiftende undervisningsmiljø vil eleverne møde en velforberedt, engageret og motiveret underviser. KONTAKT: beierholm93@gmail.com /22894548.

NICOLAI STOKKENDAL / 24 år.

FAG: Dansk, drama, hist./samf., medie, religion, seksualundervisning.

Jeg er ham, der tror på den gode relation, som med nytænkning og kreativitet skaber en varieret og inkluderende undervisning. Med højt humør og et åbent sind omfavner jeg ideer og ser løsninger i stedet for forhindringer. KONTAKT: nicolai2004@hotmail.com / 22409374.

NIKIE MICHELLE KRUSELL HØJEGAARD / 23 år FAG: Dansk, hist./samf., håndv./design, religion. I min undervisning vil jeg trække på de mange erfaringer jeg har fået som tjener, børneunderholder, ubefaren skibsassistent og kortvarigt som kok. Jeg har lært gennem disse steder, at alle er forskellige, men med tålmodighed og forståelse kommer vi frem til vores mål. KONTAKT: mikie_nr1@hotmail.com / 42651521.

NIKLAS RANDER / 23 år. FAG: Engelsk, fysik/kemi, idræt, medie, naturfag.

Jeg ser mig selv som lidt af en nørd og har flere specifikke interesser inden for mine fag. Med dette engagement håber jeg at vække elevernes lyst til læring, så vi sammen kan undersøge, være nysgerrige og lære mere. KONTAKT: niklasrander@gmail.com / 28588079.

NIKOLAJ BOE MORTENSEN / 27 år. FAG: Fysik/ kemi, matematik, mediefag, religion.

Jeg tror folk er mest engagerede og lærer bedst, når de får lov at arbejde og samarbejde, selvstændigt og kreativt. Jeg er selv livslang nørd og vil som lærer hjælpe eleverne til selv at finde problemerne – og løsningerne.

KONTAKT: nikolajboemortensen@gmail. com / 61691355.

NIKOLAJ FROST JØRGENSEN / 22 år. FAG: Idræt, matematik, medie, naturfag, specialpædagogik, organisering og godt humør!

At møde den individuelle, udfordrede elev lige præcis der, hvor han eller hun er, og påvirke dem i en bedre retning er det vigtigste for mig som lærer og som mennesker – samt humor som et vigtigt redskab. KONTAKT: nikolaj_frost@hotmail.com / 60690580.

PERNILLE BILBERG NASSER / 25 år. FAG: Billedkunst, medie, religion, tysk. Jeg tror på, at den indre motivation kan findes frem i alle elever i alle fag og kan udtrykkes på mange forskellige måder. Det er vigtigt for mig, at elevernes nysgerrighed og åbenhed bliver styrket, så de tør tage chancer og vende fejlkulturen om til det positive. KONTAKT: pernillenasser@ icloud.com /27836171

SANDRA NORMANN IVERSEN / 24 år FAG: Dansk, drama, engelsk, musik, tysk.

Kreativitet og leg skaber spænding, glæde og fælllesskab samt en øget lyst til læring. Jeg gør meget brug af at bringe bevægelse og kreativitet ind i undervisningen og sætter en ære i at gøre undervisningen sjov, samtidig med at den udvikler elevernes faglige kompetencer. KONTAKT: sandraiversen0492@ gmail.com /28779224

SEBASTIAN RASMUSSEN / 28 år. FAG: Håndværk/ design, friluftsliv, fysik, idræt, naturfag. Jeg er uddannet i Den Danske Skiskole. Jeg vægter leg, nærvær og relationer i min undervisning, og jeg vil inddrage naturen, kroppen og nysgerrigheden. At se eleverne lykkes og at gøre læring sjovt, er værdifuldt og et mål for mig.

KONTAKT: hr.S.Rasmussen@gmail.com / 60178314.

SIGNE FABRICIUS HANSEN / 28 år. FAG: Dansk, friluftsliv, håndv./ design, musik. Som friskolebarn er nærvær, fællesskab og kreativitet naturligt for mig.

Jeg vil styrke lysten til at lære gennem positive forventninger, gode relationer og tydelighed. Uddannet multimediedesigner, bred livserfaring og vil elske at bidrage til et fællesskab fagligt og personligt. KONTAKT: signefabric@gmail. com / 30133221.

SIGNE MARIE OLSEN / 26 år.

FAG: Dansk, drama, historie/ samf., tysk. Jeg er et nærværende menneske, som håber at vække elevernes lyst til læring via et trygt, levende og positivt læringsmiljø. Klasseværelset skal være stedet, hvor fantasien kan blomstre.

Mit fokus vil være at vække elevernes nysgerrighed og kreativitet. KONTAKT: boligsigne@gmail.com /60706012

SOFIE HOLM BANG / 24 år FAG: Billedkunst, fysik/ kemi, hist./samf., matematik, religion, seksualundervisning. Et trygt læringsmiljø med gode relationer ser jeg som fundamentet for den gode undervisning. I min undervisning vægter jeg en undersøgende tilgang, tid til refleksion, kreativitet, sammenhæng og variation.

KONTAKT: sofiebangbang@gmail.com / 60819727.

STEFFEN STORM JØRGENSEN / 25 år. FAG: Dansk, hist./samf., fysik, mediefag. Jeg er en frisk fyr med stort gåpåmod og en stærk arbejdsmoral.

Jeg har en positiv indstilling overfor nye udfordringer og glæder mig derfor til at prøve mig selv af i årspraktikken. Jeg har især en drøm om at arbejde med efterskolens muligheder. KONTAKT: solbakken73@hotmail.com / 61620994.

SØREN HVIRRING JENSEN / 25 år.

FAG: Friluftsliv, historie/samf., idræt, tysk. Jeg går med tanken om at komme i praktik på en efterskole. Skolen må meget gerne have en jagtlinje. En god omgangstone blandt kollegaer, klare visioner/mål og solidt samarbejde med eleverne er for mig en vigtig ting. Har tidligere været ansat på en folkeskole som vikar. KONTAKT: flamse94@gmail. com / 29927174.

TEITUR KASS ABRAHAMSEN, 24 år FAG: Drama, idræt, matematik, medie, naturfag. Jeg er en glad og åben person, som godt kan lide mennesker. Højt humør og klar på en udfordring. Jeg vægter variation i undervisningen, relationer til elever og kollegaer, samt et godt humør. Mit mål er at skabe en aktiv, legende “hands on”-undervisning i håb om at inkludere alle. KONTAKT: teitur_abr@hotmail.com / 51959369.

THILDE DAMGAARDMØLLER / 22 år.

FAG: Dansk, fysik, matematik, musik.

Jeg er hende, der arbejder engageret og organiseret. Jeg er hende, der vægter den gode relation til elever såvel som kollegaer højt. Jeg er hende, der er energisk og imødekommende, og jeg er hende, der brænder for at lave en undervisning, der giver rum til fordybelse og udvikling.

KONTAKT: thildedm@gmail.com / 25216610.

TOBIAS STRANDVIG / 28 år. FAG: Dansk, friluftsliv, håndv./design, historie/samf. Faglig fordybelse, kreativitet og relationer er nøglepunkter for mig, både når det gælder mig som menneske såvel som lærer.

Det handler for mig om at lære andre at lære samt glæden derved – dér opnår vi individets selvstændighed, som en del af et farverigt fællesskab. KONTAKT: tobiasstrandvig666@gmail.com / 53251915.

VIBEKE BINZER LENNERT / 24 år FAG: Billedkunst, fysik/kemi, matematik, naturfag. I får en lærer med høj faglighed, et køligt overblik og et varmt hjerte. Med en nysgerrig og anerkendende tilgang til verden tror jeg, at man kommer langt. Jeg brænder for at komme ud og undervise, og jeg ser frem til et godt samarbejde. KONTAKT: vibekelennert@outlook.dk / 52509338.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

39

Med hamrende hjerter og svedperler på panden tonser tredive efterskoleelever hver onsdag rundt på Als til faget Extreme.

Her udfordrer lærerne, Bo Jessen og Jeppe Christiansen, eleverne i alt fra taekwondo, mountainbike i mørke, frømandskorpsets optagelsesprøve og fridykning.

Elever kaster sig ud i det ekstreme 40

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

Fotos Lene Esthave

viLd E

vAL G FAG

Frie Skoler er fra dette nummer og i de kommende numre på efterskole-turné for at blive klogere på den stadig bredere vifte af valgfag, man finder på efterskoler. Vi stifter bekendtskab med nogle af de mere utraditionelle fag, der både foregår til lands, til vands og i luften. Har I et valgfag på jeres skole, vi bør besøge, så skriv endelig til redaktionen@frieskoler.dk.

T

re-to-én spring, lyder det bestemt nede fra bassinkanten.

Tre meter højere oppe på en blå vippe lyder et nervøst ”ej, jeg tør ikke” fra en pige. Sekundviseren på svømmehallens store ur skifter hurtigt og taktfast, men oppe på vippen føles sekunderne som evigheder. Efter en længere indre kamp tager pigen trappen ned igen. Det blev ikke denne gang. Næste mand står allerede klar, og her når sekundviseren knapt at flytte sig, før springet er overstået, og vandets overflade bliver brudt.

Seancen udspiller sig i svømmehallen i Nordborg idrætscenter på Als, hvor 32 efterskoleelever og to lærere fra Nordborg Slots Efterskole har linjedag. Det er onsdag, og på skoleskemaet står der hverken fysisk eller dansk, men derimod Extreme. Et fag, hvor eleverne prøver kræfter med udfordringer som kajak, fridykning, mountainbike i mørke, taekwondokampe med skolen som publikum, frømandskorpsets optagelsesprøve og ”Last man standing”, som er et døgn uden søvn og kost med konstante fysiske udfordringer. »Mange af vores elever har en forestilling om, hvad de kan og hvad de ikke kan. Med Extreme finder vi og flytter deres grænser. Vi vil vise dem, at de kan meget mere, end de egentlig går og tror«, siger Jeppe Christiansen, der med knap ti år som lærer på Extreme har prøvet at udfordre eleverne i det meste.

PERSONLIGE SEJRE PÅ TABERHOLDET I dag har de to erfarne lærere stævnet eleverne i svømmehallen, hvor sidste uges ”Robinson-tema” skal afgøres. I den ene ende af svømmehallen skal eleverne i hold lave stafet, men ikke den klassiske, hvor det kun handler om svømmeteknik og kondi.

Dagens stafet er en kombineret hukommelses- og hurtighedstest. På den ene bred ser eleverne en Lego-figur, mens de på den anden side skal bygge den.

I den dybe ende af bassinet testes vovemod. Her gælder det om at ramme ned i en lille rød hulahopring fra enten ét- eller tre-metervippen. For flere af eleverne er dét udfordring nok, mens det for andre er det rene barnemad. Derfor har de to lærere lagt et ekstra element ind, nemlig mørklagte dykkerbril

ler, der gør springet udfordrende for selv den mest rutinerede udspringer. Og det er her pigen i indledningen møder en midlertidig grænse. »Vores elever har alle forskellige svagheder og styrker. For nogle er vippen skræmmende nok i sig selv, mens det for andre bare et legetøj. Derfor indlægger vi lidt ekstra krydderi for at udfordre alle. Det gør også, at alle prøver deres grænser af. Og når dagen er omme, er sejren ligeså stor for den person, der sprang fra tremetervippen første gang, som for den, der sprang med bind for øjnene. Uanset om man så var på det vindende hold eller ej«, siger Jeppe Christiansen, der står ved bassinkanten og holder øje med, om eleverne rammer ned gennem ringen. »Det giver mig noieren på«, lyder det fra vippen, mens Jeppe Christiansen fra sin position på kanten står som Cæsar i Colosseum og enten vender tommelfingeren op for et godkendt spring eller ned for ikke-godkendte spring.

I takt med at uret i svømmehallen nærmer sig halv elleve bliver eleverne sendt i omklædningen – ikke for at slutte dagens strabadser, men for at skifte svømmedragt og badeshorts ud med joggingbukser og løbesko. »Så du Mathias?«, lyder det fra Bo Jessen til Jeppe ChristiF R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

41

Foto Lene Esthave

Extreme-eleverne forsøge at samle point i Robinson-konkurrencen ved at holde en klassekammerat i luften så længe som muligt.

ansen, mens makkerparret også skifter til varmere tøj. »Han svømmede med i dag, og han gjorde det rigtig godt«. »Fedt – det er virkelig sejt«, svarer Jeppe Christiansen, og forklarer, at Mathias Sørensen ikke havde de store svømmeevner, før han startede, men det havde opholdet tydeligvis ændret på.

KONKRETE MÅLSÆTNINGER GIVER RESULTATER At Mathias pludselig svømmer, kommer egentlig ikke bag på linjefagslærere, der hvert år oplever stor fremgang hos langt de fleste elever. »I starten af hvert hold har vi individuelle samtaler med eleverne. Her lægger vi en konkret plan for, hvordan hver elev bliver bedre til det, de drømmer om. Ønsker man at blive bedre til noget, så skal man arbejde med det, og det må eleverne lære. Alle har et mål, men det handler om at vise dem midlerne for at nå derhen«, siger Bo Jessen, mens Jeppe drikker den sidste slurk af den varme kaffe, inden de igen mødes med eleverne til næste omgang af Robinson.

Når året er omme, findes planen igen frem, og sammen med eleven evaluerer de på, om målet er nået. Det sker heldigvis i langt de fleste tilfælde, hvilket også er medvirkende til, at efterskolen på niende år udbyder linjefaget Extreme.

Flere af eleverne har valgt skolen, fordi de midt i de smukke omgivelser på Als, kan prøve kræfter med en anderledes form for idræt. »Jeg vidste ikke meget om efterskolen, inden jeg startede, men jeg er blevet rigtig glad for Extreme«, siger Katinka Borg Pedersen, mens hendes veninde, Freja Weitkamp, tilføjer: »Jeg valgte skolen, fordi de netop har Extreme. Min veninde gik her sidste år og talte godt om faget. Alle de ting, hun havde oplevet og været igennem, lød vildt fede og meget sjovere end traditionel sport, så det ville jeg også prøve«.

GRÆNSEN MELLEM LEG OG LÆRING Ordet Extreme giver associationer til ekstremsport, hvor

42

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

grænsen for hurtigere, højere og vildere hele tiden flyttes.

Og for Jeppe Christiansen og Bo Jessen er det en hårfin balance at finde den rette dosis ”ekstrem”. »De individuelle samtaler giver os et fingerpeg om, hvor højt vi skal sætte overliggeren. For med faget følger også en række dilemmaer, i forhold til hvad vi kan præsentere vores elever for. Det er en konstant afvejning, og det kræver, at vi læser situationerne og stopper, mens legen er god. Det hænder ofte, at vi piller nye ideer ned,« siger Jeppe Christiansen og fortæller at de til dagens blindsmagning havde rå lever og hjerte oppe at vende, men at de endte på den sønderjyske specialitet sol-æg.

I Extreme arbejder man, ligesom i dansk, engelsk og matematik, med at gøre selv de største udfordringer overkommelige. De to lærere har derfor øje på den enkelte, og de ved præcis, hvor meget de kan tillade sig presse dem, uden at de overskrider grænsen. »Hvis en elev rammer muren, så trækker vi dem til side og tager en lille snak. Er en taekwondokamp eksempelvis for grænseoverskridende, så er det måske en sejr i selv at tage udstyret på. Når det er kommet på, så er det måske slet ikke så slemt, og næste skridt bliver at kæmpe en halv kamp. Når man så først er i gang, så bliver det hurtigt en hel kamp, og pludselig er muren overvundet og grænsen flyttet« fortæller Bo Jessen, mens eleverne så småt stimler sammen i små grupper ude foran spisesalen.

Makkerparret oplever gang på gang, at de store udfordringer overvindes, og når det sker, får eleverne mod på mere. Lige gyldigt om det så er Extreme, dansk eller biologi. »Eleverne tager succesoplevelserne med videre i andre sammenhænge, og det kan vi bestemt mærke rundt om på skolen. De tager selvtilliden fra Extreme med i rygsækken, og bruger det i andre fag og i sidste ende eksamen.

Pludselig ser eleverne den røde tråd fra en svømmestafet en råkold onsdag i februar til de eksaminer, som venter dem i juni«, siger Bo Jessen og gør sig klar til næste og sidste halvdel af Robinson-programmet, inden det er tid til frokost.

FULD GAS OG SHORTS PÅ LEGEPLADSEN Med røde kinder og løbende næser i vinterkulden står eleverne og lytter til Bos instruktioner på byens legeplads, der for en stund danner rammerne for næste del af Robinsontemaet. Her skal konkurreres i stafetter, tovtrækning og andre alternative holdøvelser – dels for at tjene point til den samlede sejr, men også for at holde varmen i februarvejret. »Det er fedt«, siger Oskar Tandrup Kristensen, der som den ene af to elever har valgt at trække i shorts. »Man kører ikke træt i faget. Der sker hele tiden noget nyt, så man giver den fuld gas«.

Annoncer

Varieret undervisning med digitale værktøjer Besøg CFU's stand på Danmarks Læringsfestival 2017, og bliv skarp på, hvordan: ● du og dine elever streamer film og tv på mitcfu.dk ● dine elever læser e-bøger på mitcfu.dk ● dine elever lærer at søge kritisk med værktøjet søgsmart.dk Vi glæder os til at se dig!

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

7795 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

Følg os Faceboopå og Twitt k er

43

Noter

OPLÆGGET TIL

OK18-møderne tager form

H

ovedbestyrelsen vedtog kort før vinterferien det første udkast til oplæg til OK18 møderne i de otte kredse.

I de kommende måneder drøftes oplægget i kredsene. De fleste kredse har allerede indkaldt til og planlagt OK18-møder, og foreningens formand, Uffe Rostrup, håber, at mange medlemmer vil bidrage til diskussionerne. For det er en helt afgørende diskussion i år, mener han: »Vi står ved en korsvej. Vi skal beslutte os for, hvordan vi ønsker at organisere lærerarbejdet i fremtiden. Skal vi tælle timer? Skal vi have faste arbejdstider? Skal vi være på skolen i hele arbejdstiden? Eller skal vi satse på at få et større professionelt råderum – altså mere selvtilrettelæggelse. Spørgsmålet kan blive, hvad er det for en type lærere, vi ønsker at være?«, spørger Uffe Rostrup.

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption.

Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

44

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

Også på lønområdet er der større spørgsmål på spil, siger Uffe Rostrup: »Ny-lønsystemet har i den grad spillet fallit. Vi skal for eksempel diskutere, hvordan vi kan stille krav om større sikkerhed for, at de lønkroner, som aftales ved forhandlingerne, også kommer ud til lærerne. Både ledelser og lærere er dødtrætte af at bruge så mange kræfter på forhandlinger – forhandlinger, som udelukkende bringer splid og frustrationer ind på skolerne. Der skal være sikkerhed for lønkronerne.

Og hvad med undervisningstillægget: Hvor varme er vi på det? Skal det fortsætte på trods af, at skoleledelser og Moderniseringsstyrelsen ønsker det hen, hvor pebret gror?«, spørger Uffe Rostrup.

På foreningens hjemmeside kan du se, hvornår din kreds diskuterer overenskomstoplægget. MHV

Få pædagogisk inspiration i korte videoer

M

ed inspiration fra de populære TED-talks, hvor forskere, formidlere og andre fagpersoner deler deres viden i små korte videoer, har University College Sjælland oprettet deres egen pendant, PAED-talks. Her formidler fagpersoner ny viden og pædagogisk praksis. Videoerne bliver delt på Youtubekanalen, PAED-talks, hvor de er til rådighed for alle.

Videoforedragene har en varighed på op til 20 minutter, og du kan derfor hurtigt og let få viden om aktuelle pædagogiske temaer, forsknings- og udviklingsprojekter. På PAED-talks kan du blandt andet høre om samarbejdsdrevet Innovation i uddannelse ved Jonas Sprogøe, Dannelse, etik og kritik ved Andreas Nielsen og Målstyring og meningsfuldhed i pædagogisk praksis ved Henrik Lønborg. Disse tre og 16 andre videoer ligger lige nu på kanalen. DGJ

Kursuskalender

Illustration Fotolia

KODNING I UNDERVISNINGEN 14.3 / Hillerød • 15.3 / Vejle • 21.3 / Odense • 27.4 / Ålborg Er du en af de lærere, som søger inspiration til få den digitale udvikling ind i din undervisning, så er kurset her. Du lærer, hvordan du giver eleverne større forståelse for computersprog, og hvordan du lærer dem at programmere og kode.

• Lad eleverne lave deres historier om til computerspil, eller lær dem at programmere en interaktiv fortælling.

• Lær dem om grader og koordinatsystemer ved at programmere robotter, som giver en håndgribelig visualisering af de faglige begreber.

LOMMEFILM I UNDERVISNINGEN

FSL ser nærmere på de frivillige

B

ruger I frivillige på skolen? Hvor mange? Og i hvilke situationer – som praktisk hjælp til oprydning og vedligeholdelse af skolen? Som en hjælpende hånd på rejser og lejrskoler? I undervisningen?

Spørgsmål som disse vil Frie Skolers Lærerforening (FSL) afdække med en spørgeskemaundersøgelse til foreningens tillidsrepræsentanter.

Foreningen har brug for at vide, hvor meget det frivillige arbejde fylder på de frie skoler, og hvor skolerne bruger frivillige. Det siger Uffe Rostrup, der er formand for FSL: »Vi får jævnligt spørgsmål om frivillige på skolerne, og det er mit indtryk, at der er flere frivillige end tidligere og frivillige i andre situationer. Så det er vigtigt for os at have en klar holdning til emnet«, siger Uffe Rostrup. Han understreger, at det ikke er nemt. »På de frie skoler er der en tradition for, at forældrene er en del af skolens liv.

Det er en af de frie skolers styrker, at forældrene bakker op. Men vi kan ikke acceptere, at forældre eller andre erstatter lærerne. Og hvis de frivillige ikke er forældre, men andre grupper fra lokalsamfundet – hvordan skal vi så forholde os til det? Det skal vi finde ud af«, siger Uffe Rostrup, som håber på tillidsrepræsentanternes hjælp til at kaste lys over området. MHV

21.3 / København • 30.3 / Ålborg • 4.4 / Esbjerg På minikurset lærer du, hvordan elevernes egne små filmproduktioner kan gøres til et inspirerende og lærerigt element i din undervisning.

Du arbejder med små, overskuelige filmkoncepter, som du efterfølgende kan integrere direkte i din undervisning: • Optag film på mobiltelefon og iPad • Rediger i iMovie (iPad og Mac) og Movie Maker (PC) • Få idéer til, hvordan elevproducerede film kan opfylde dine fagmål

FEEDBACK I UNDERVISNINGEN 22.3 / Aarhus • 28.3 / Næstved • 25.4 / Odense Dette minikursus giver dig praktisk viden om, hvordan du bruger evaluering og feedback bedre. Du får metoder, der giver dig et hurtigt overblik over elevernes læringsudbytte og samtidig skaber læringslyst og engagement hos eleverne.

• Hvordan kan jeg integrere feedback i min undervisning?

• Hvilke evalueringsmetoder vil motivere eleverne?

• Hvordan bruger jeg feedback og evaluering til at skabe engagement og lærelyst?

Læs om FSL Lærerkursus, Minikurser, VIA-kurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Illustration Fotolia

Noter

Syv millioner kroner venter på projekter til efteruddannelse

K

unne I blive lidt skarpere på digitalisering? Forbedre jeres undervisning i naturvidenskab eller blive bedre til at tage imod socialt udsatte børn? Eller noget helt fjerde? I så fald er der mulighed for at søge penge til kompetenceudvikling via Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA). Faktisk er der omtrentligt syv millioner kroner i puljen, som endnu ikke er blevet øremærket nogen projekter, fortæller Margith Nielsen, chefkonsulent i fællessekretariatet under CO10 og Lærernes Centralorganisation.

Pengene kan søges af alle statslige arbejdspladser. Tidligere har lærere og skoler været blandt de mest flittige til at søge midlerne, men i de sidste par år har der været væsent-

ligt færre ansøgninger.

Kravet til projekterne er, at de skal være målrettet skolens ledere og lærere og dermed ikke administrativt personale. Projektet skal være drøftet og godkendt i samarbejdsudvalget eller af ledelsen og tillidsrepræsentanten. På kompetenceudvikling.dk kan man læse mere om kravene til ansøgninger og proceduren for at søge pengene.

Ansøgningsfristerne for projekter er i år den 27. februar, 3. maj, 25. september og 2. november. UAN

KØNSSTEREOTYPER starter i 6-års-alderen

H

vis man skal fastholde pigers tro på, at de har samme evner som drenge, så er det lige omkring skolestarten, at man for alvor skal være opmærksom. Det viser et nyt stort amerikansk forskningsprojekt offentliggjort i tidsskriftet Science.

I fem-års-alderen forbandt både drenge og piger hovedsageligt høj begavelse med deres eget køn. I seks- og syv-års-alderen var der sket et skred, hvor drengene stadig havde samme opfattelse, hvorimod pigerne var begyndt i højere grad at forbinde høj begavelse med drenge. I fem-års-alderen var pigerne også lige så tilbøjelige som drengene til at kaste sig ud i spil og udfordringer for ”meget kloge børn”, men den lyst faldt betragteligt hos pigerne i de følgende år, viser undersøgelsen.

Blandt voksne er det veletableret, at et flertal har en opfattelse af mænd som mere begavede end kvinder, og noget tyder altså på, at de kønsstereotyper bliver formet i barndommen. Det har konsekvenser for uddannelsesvalg og betyder generelt, at kvinder er mindre tilbøjelige til at søge ind på uddannelser som fysik og filosofi, hvor der er en fordom om, at man har brug for stort medfødt talent eller begavelse.

Stereotyperne er selvsagt uden basis i virkeligheden, men ikke så nemme at komme til livs, fordi de bliver reproduceret fra samfundet i form af blandt andre forældre og lærere. Forfatterne til undersøgelsen opfordrer lærere til at være bevidste om at synliggøre kvindelige rollemodeller for børnene både via historie, forskningens verden og litteratur, og til altid at lægge vægt påm at læring og arbejdsindsats er vigtigere end medfødte evner. UAN Foto Fotolia

46

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

Annonce

F S L M INIKU R S U S FORÅR 2017

2½ time der løfter dine kompetencer

KODNING

KURSUS i undervisningen Lær at bruge programmering Den Digitale og kodning i din undervisning – også selv, om du aldrig Tarzanbane har prøvet det før.

LOMMEFILM KURSUS

i undervisningen Bliv ven med Fra skole/hjemidé til færdig film: Sådan bruger du elevernes samtalen egne produktioner i din undervisning.

FEEDBACK

i undervisningen Bliv bedre til at evaluere og bruge feedback, som udvikler eleverne, dig og din undervisning.

Tilmeld dig på

• Ni kurser spredt over hele landet • Inspirerende og praksisnær undervisning • Gratis for FSL-medlemmer

fsl.dk /kurser

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

47

Stillinger

Syddjurs Friskole – Så er der noget ved at gå i skole!

Molsvej 80B - 8410 Rønde – 86365252

SYDDJURS FRISKOLE SØGER EN NY LÆRER PR 1. MAJ 2017

SYDDJURS FRISKOLE er en velfunge rende og traditionsrig friskole med 175 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde.

Vi vægter fællesskabet, nærværet og

trivslen for børn og voksne. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de ældste elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning.

Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

VI TILBYDER Stillingen er en fuldtidsstilling.

Hvor du skal undervise i natur og teknik i 2. 4. 5. og 6. klasse.

Dansk i 6. og 7. klasse samt klasselærerfunktion Derudover er det godt hvis du kan indgå i faget håndværk – og har interesse for IT!

BESØGSDAG Torsdag d 2. marts kl 16 - 17 ANSØGNING SENDES TIL kontoret@syddjursfriskole.dk senest torsdag d 9.3 2017 SAMTALER i uge 12

Et rigt skolemiljø med motiverede ansatte, engagerede forældre og en sjov og omskiftelig hverdag.

Kontaktpersoner: Viceskoleleder Birgitte Lund 61 66 78 62

En mulighed for at udvikle sig og gøre erfaringer på en skole, hvor der er plads til gode ideer

Skoleleder Else Marie Hansen 22 87 1645

LØN i forhold til overenskomst

www.syddjursfriskole.dk

Hundige Lille Skole er en fri grundskole etableret i 1968.

Skolen hviler på et humanistisk menneskesyn og en demokratisk grundholdning. Der lægges betydelig vægt på et solidt samarbejde mellem forældre, lærere og elever.

Skolen har ikke noget specifikt ideologisk, politisk eller religiøst tilknytningsforhold.

Vi søger en lærer, som primært kan undervise i fagene dansk, geografi, idræt og valgfag 7.-9. klasse. Derudover skal du varetage klasselærerfunktionen for kommende 7. klasse. Der kan også blive tale om varetagelse af enkelte specialundervisningstimer.

Vi forventer, at du • udover at være faglig dygtig, også er empatisk med en god portion humor • er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever og er engageret og ambitiøs på skolens og egne vegne • vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter

48

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

Molsvej 80b, 8410 Rønde – Tlf 86 36 52 52

• har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne Vi tilbyder • en positiv og fremadrettet skole 0.- 9. kl. med maks.

24 elever i hver klasse • en særdeles aktiv og engageret lærergruppe • et positivt forældresamarbejde • kollektiv decentralløn og matrikelfrihed Ansættelse sker pr. 1. august 2017 i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK Ansøgningsfristen er fredag d. 31. marts 2017, kl.12.00.

Oplysninger om skolen kan læses på www.hundige-ls.dk For spørgsmål ang. stillingen kan skoleleder Lars Støchkel-Hinnum kontaktes på tlf.: 43 97 43 05 eller viceskoleleder Zitta Østergaard Nielsen på tlf.: 43 97 43 06.

Annoncer Stilling /annoncer JydskeVestkysten SØNDERBORG

SAMMEN OM DET LOKALE

FREDAG 05-02-16

UDGAVE 1 . UGE 5 26. ÅRG. . NR. 36 . PRIS: 22,00 KR. (FRA 12,79 VED ÅRSABONNEMENT) JV.DK

OM ET HELT SPECIELT

.

I FOKUS

KULTUR

ANNETTE OG HILDA

HEICK FORHOLD

GLEMTE TYSKE MALERE

Projekthus til salg i Kolding

153 kvm lavenergihus med carport Tlf.: 74 69 34 34 www.alterna-huse.dk

.

Efterskolen Epos dumper løn til unge medarbejdere Af Holger Jepsen, hoj@jv.dk 1 SØNDERBORG

U

nge lærere på Efterskolen Epos lønnes som østeuropæiske jordbærplukkere eller ungarbejdere i et supermarked. Det mener Frie Skolers Lærerforening (FSL), der har bedt om et møde

med Epos' ledelse i den kommende uge.

Baggrunden er nogle stillingsopslag, hvor skolen søger medarbejdere over 18 år til 8000 kroner i løn om måneden for 130 timers arbejde.

– Det er rent lærerarbejde og løndumping.

Det er jo mindre end en ungarbejder i Kvickly får, siger Hans Erik Hansen, der er kredsformand i FSL. Forstanderen mener, at andre skoler har unge ansat på lignende vilkår.

Viden - det deler man da med andre 8 SØNDERBORG

Når man har lagt flere ugers arbejde i sin hovedopgave og synes, at emnet er vildt spændende, vil man gerne dele sin begejstring med andre.

Derfor deltog Eskild Jacobsen, Anton Ruby Larsen og Ida Flinker Tophøj i årets Akademi for Børn og Unge på Statsskolen.

Foto: André Thorup

Deal.dk giver dig

MEGET MERE

Få gode tilbud i din indboks Tilmeld dig på Deal.dk/vind Deal.dk er JydskeVestkystens nye dealkoncept med unikke lokale tilbud.

Deal.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Det er din garanti for en sikker handel.

FOR PENGENE SPAR OP TIL 70%

En del af Jysk Fynske Medier

VEDSTED FRISKOLE Terpsvej 1, Birkelse, 9440 Aabybro Tlf. 29 48 07 22 – SFO 29 48 07 28 skolen@vedsted-friskole.dk - www.vedsted-friskole.dk

Fast med Dansk, Engelsk og Tysk Fastlærerstilling lærerstilling med Dansk, Engelsk Vedsted Birkelse - Nordjylland VedstedFriskole, Friskole, Birkelse - Nordjylland

og Tysk

Da en af vores lærere går på pension til sommer, søger vi en ny, dygtig og energisk underviser Daenen vorespå lærere går påstart pension til sommer, søger vikunne en ny,undervise dygtig i: til fastafstilling fuldtid, med 1. august 2017. Du skal bl.a.

og energisk underviser til en fast stilling på fuldtid, med start 1. august • dansk 2017.

Du skal bl.a. kunne undervise i:

Hvornår blev din skoles bygninger sidst efterset af et par nye øjne?

• engelsk

• • dansk tysk • engelsk • tysk .. men har du andre spændende fag at byde ind med er vi også åbne for det.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce tiljanuar-nr.: januar-nr.: .. til men har du andre spændende fag friskole at bydemed indca. med vi også åbne i Birkelse Vedsted Friskole er en Grundtvig-koldsk 100er elever, beliggende (Nordjylland).

Vi vægter et trygt miljø med glade børn og voksne, forpligtende fællesskab, for det. kreativitet og faglighed.

Vedsted er en med Grundtvig-koldsk friskole ca. 100 elever, Vi søger enFriskole kollega, gerne erfaring fra fri-, eftereller med højskoleverdenen, med humor og beliggende Birkelse Vi vægter trygti det miljø medarbejde, gla- alene og mandsmod ogimed lyst til (Nordjylland). at ville arbejde i frihed under et ansvar daglige sammen kollegaer forpligtende og forældre. fællesskab, kreativitet og faglighed. de børnmed og voksne,

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Ansøgningsfrist den 17. marts Vi søger en kollega, gerne2017. med erfaring fra fri-, efter- eller højskole-

s.s.12 12

verdenen, med humor og mandsmod og med lyst til at ville arbejde i frihed under ansvar i det daglige arbejde, alene og sammen med kollegaer og forældre.

VICTUM bygningsrådgivning ApS er specialist inden for drift, vedligehold samt optimering af bygninger.

Kontakt os og hør hvilke muligheder, der er i din skole.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

ANSØGNINGSFRIST DEN 17. MARTS 2017.

www.VICTUM.dk Tlf.: 50 70 55 90

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

49

Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Ajour

KREDS 2

2.-3. marts: TR-træf på Danhostel Gjerrild for TR og suppleanter. 15. marts: TR5-modul for tillidsrepræsentanter under uddannelse. Kl. 13-17 på Forældreskolen i Aarhus. 19. april: OK18, kravopstillingsmøde ved Monica Lendahl Jørgensen, derefter kredsgeneralforsamling. Mødet er for alle medlemmer og holdes på Risskov Efterskole fra kl.

16.00.

Af Jette Morsing, faglig leder i FSL

Ü

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 3 13. marts: TR5-modul for tillidsrepræsentanter under uddannelse kl. 13-17 på Nøvlingskov Efterskole.

15. marts: Minikursus i "Kodning i undervisningen" på Lukasskolen i Vejle kl. 16.30. Gratis for medlemmer. Tilmelding foregår via FSl's hjemmeside, og sidste frist er den 9.3.

DIALOG OM OPGAVEOVERSIGTEN Snart starter arbejdet med planlægningen af det kommende skoleår. Du og dine kolleger skal forud for skoleårets start have udleveret en opgaveoversigt.

Opgaveoversigten skal udarbejdes på baggrund af en dialog mellem dig og skolens ledelse. Dialogen skal altså finde sted, før opgaveoversigten gøres færdig.

Dialogen om opgaveoversigten er en forventningsafstemning i forhold til dit arbejde i det det kommende skoleår. Dialogen skal altså sikre, at du og din leder har det samme billede af, hvilke opgaver du skal lave, opgavernes omfang og kvaliteten i opgaveløsningen, lederens overordnede vurdering af tidsforbruget til opgaverne osv.

Det er vigtigt, at du holder fast i, at dialogen afklarer de usikkerheder, der måtte være omkring dit arbejde det kommende skoleår. Undervejs kan du evt. skrive ned, hvad I har talt om, og til slut afklare med din leder, om I er enige om det, du har noteret.

Når skoleåret er gået i gang, kan det vise sig, at der er behov for justeringer af opgaveoversigten. Det kan være, at nogle af opgaverne viser sig at fylde meget mere, end du havde regnet med, eller at der sker ting på skolen, som ændrer forudsætningerne for udførelsen af opgaverne.

Dialogen om opgaveoversigten bør derfor løbende følges op af nye drøftelser om behov for eventuelle justeringer. Det kan være dig, der tager initiativ til en fornyet dialog, ligesom ledelsen kan vurdere, at der er behov for en snak.

På nogle skoler er der allerede fra starten af skoleåret planlagt f.eks. fire faste samtaler, hvor det drøftes, om opgaveoversigten lever op til virkeligheden.

På vores hjemmeside kan du finde et dokument med råd og tips til dialogen.

50

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

KREDS 4

15. marts: TR5 for TR under uddannelse på Koldingegnens Idrætsefterskole kl. 13.00-16.30. 15. marts: Seniormøde for alle med en pensionsordning i P25 eller efterlønskassen fra kl. 17.00 på Koldingegnens Idrætsefterskole.

KREDS 5

22. marts: OK 18 oplæg v. Uffe Rostrup og generalforsamling. Fra kl. 17 til cirka 21. 28. marts: Pensionsmøde for medlemmer, der er 57 år og ældre. På Ringe Kost- og Realskole kl. 18-20.30.

KREDS 6

23. marts: TR/AMR-kursus om stress kl.

14.30-17 på Hotel Vinhuset i Næstved. Arrangementet efterfølges af et medlemstræf og foredrag med Özlem Cekic.

29. marts: Der indkaldes til generalforsamling i kreds 6. Kl. 16-20.30. FSL-formand Uffe Rostrup kommer og fortæller om OK18 til kravopstillingsmøde. Mødet henvender sig til alle medlemmer. Mødet afholdes på Hotel Kirstine i Næstved.

KREDS 7 1. marts: "Vis din skole" arrangement på Al Hilal skole kl. 16.30-18.30. 13. marts: Medlemsmøde med oplæg fra Özlem Zekic kl. 17-19 på Vartov. 16. marts: TR-uddannelsens modul 5 kl. 16 på Taastrup Realskole. 29. marts: OK18 opstillingskravmøde samt kredsgeneralforsamling. Kravopstilling fra kl. 16.30, middag kl. 17.30, kredsgeneralforsamling fra kl .20.

KREDS 8

1. marts: TR 5 kl. 13-16.30 og netværksmøde for TR, AMR og TR-suppleanter kl. 16.30-19 på Baunehøj Efterskole. 13. marts og 23. marts: Medlemsarrangement kl. 17-19 med Õzlem Cekic i henholdsvis København (Vartov) og Næstved (Vinhuset). 28. marts: kl. 17-20.30 Generalforsamling samt kravopstilling til OK18. Der bliver udsendt indbydelser.

ð

Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Daniel G. Jensen (DGJ) · Journalistpraktikant dgj@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 3 – 24. marts / nr. 4 – 21. april 2017

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

51

Hvad er din mest skattede ejendom? »Min oldemors porcelæns-ballerina. Jeg beundrede den hele min barndom. Nu står den, fin og skrøbelig, i et glasskab i mit hjem«.

Hvad er din største bedrift? »At have holdt foredrag med Andreas Mogensen. Som studie-job arbejdede jeg på Steno Museet i Aarhus og var med til arrangere foredrag som en del af Projekt Rumrejsen 2015. Han var det mest sympatiske menneske«.

Hvad er din yndlingsbog? »Det Forsømte Forår. Jeg kan godt lide dens budskab om, at der er ting, der er vigtigere end skolen. Kom ud og oplev solen, spil noget bold«.

Hvem beundrer du? »Niels Bohr. Han var en stor forsker og bevarede også sin integritet som menneske, da han trak sig fra Manhattan-projektet. Og så min far.

Han kan mange ting, og han er klog på livet.«.

Hvordan er dit humør for tiden? »Energisk«.

Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Min klodsethed. Jeg spilder tit kaffe og vælter ting.

Hvad er din største frygt? »Et rum fyldt med katte«.

Hvor vil du helst bo? »På min egen ø« Hvilket naturtalent ville du helst være velsignet med? »Super-hukommelse«.

Har du et motto? »Husk at lave fejl – og lær af dem!«.

52

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure.

Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Lene Esthave

Raketter og stjernebilleder frem for proteiner

F

or et års tid siden skrev Maria Rytter sit speciale på Aarhus Universitet. Om struturen på antivirale proteiner. Og selvom hun fandt det spændende nok, så havde hun alligevel en ide om, at når specialet var færdigt, ville hun gerne noget lidt andet end mange af de andre studerende på molekylærbiologi. Noget knap så nichepræget. Med flere mennesker, mere natur og mindre laboratorietid. Og med 11 års erfaring som spejder og spejderleder begyndte tanken om et lærerjob at forme sig for Maria Rytter. »Jeg synes, det er sjovere at snakke om stjernebilleder og raketter end det helt specialisede stof, som er svært at oversætte til hverdagen. Og så har jeg altid godt kunne lide at være sammen med børn«, fortæller hun.

I november blev tanken så til realitet, da Maria Rytter fik job på Svenstrup Friskole på Als, langt fra studiemiljøet og vennerne i Aarhus. Men Maria Rytter er naturmenneske og var i forvejen indstillet på at forlade Aarhus for det rigtige job, så omstillingen har været nem. Også takket være en lille men god lærerflok på skolen, og så nyder Maria Rytter at give sin begejstring for naturfagene videre. »Jeg vil gerne præge eleverne i naturvidenskabelig retning. Give dem en grundviden om, hvordan verden hænger sammen. Og lære dem hele tiden at stille spørgsmål«.

Spørgsmål har hun som nyudklækket lærer også selv en del af, men da hun i de første tre måneder af sin ansættelse har været skolens eneste naturfagslærer, har hun også forsøgt at skabe et netværk med lærere på andre skoler. I januar skrev hun et indlæg på Kreds 4’s Facebookside og spurgte, om andre lærere ville være med til at dele erfaringer, materialer og måske også lokaler. Nogle stykker har allerede sagt ja. Gå ind på kredsens facebookside, hvis du også vil være med.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

53

Vidste du...

Det første foto i verden er fra 1826/27 og blev taget af Joseph Nicéphore Niépce. Det forestiller udsigten fra hans residens på landstedet Le Gras i Bourgogne, Frankrig.

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Kommunikationsteknologier fylder stadig mere i vores liv og samliv”.

TAKEAWAYS: • Det kræver udvikling af ret stærke analysekompetencer at gøre elever i stand til at forholde sig kritisk til tekster på nettet.

• De nye teknologier har gjort, at langt mere af vores kommunikation er ansigtsløs. Det giver mulighed for nye kreative og kunstneriske udfoldelser, men også til nye former for social destruktiv adfærd som mobning og fordomsfuld omtale af minoriteter.

• At børn og unge er vokset op med nye teknologier og medier, gør dem ikke til eksperter i dem, det gør dem blot til hverdagsbrugere. De to ting skal man ikke forveksle. Børn og unge har meget at lære. Både i teknisk og social forstand.

• Der er stor forskel på, hvordan man søger information og forholder sig til den i de forskellige fag. Derfor bør der arbejdes med søgning og læsning på nettet i alle fag.

BONUSINFO Bogen er den første i serien Pædagogisk Rækkevidde, som er udgivet i samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag. Næste bog i serien hedder Læringens DNA og udkommer senere på foråret. Som medlem af FSL kan du få en gratis e-version af bøgerne i serien. Læs mere om hvordan på fsl.dk/rækkevidde

OM FORFATTEREN

QUIZ Alexander Graham Bell var, som der står på side 5, ikke den oprindelige opfinder af telefonen. Gennem historien har der været andre eksempler på forvirring om, hvem der skulle have æren for en opfindelse. Men ved du, egentlig, hvem der kom først?

Hvem opdagede først, at jorden ikke var flad som en pandekage, men derimod rund?

A. Christoffer Columbus B. De gamle egyptere C. Vikingerne Danmark er det land i verden med flest cykler per indbygger. Men hvem opfandt egentlig transportmidlet, som ni ud af ti danskere ejer?

A. Den tyske Baron Karl von Drais B. Den skotske smed Kirkpatrick MacMillan C. Den engelske ingeniør James Starley I 1914 blev det moderne køleskab opfundet, men hvad står bag opfindelsen, som i dag er uundværligt i alle danske hjem?

A. Amerikanske Florence Parpart B. Den spanske prinsesse Leonor C. Maria Theresia fra Østrig.

Jesper Bundsgaard er professor i it og fagdidaktik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

54

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2 01 7

UAN

Svar: B, A, A

Digital Dannelse (69 sider), Aarhus Universitetsforlag.

Foreningen mener

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Underret også når du er i tvivl ”J

eg er sulten.

Far har ikke været hjemme i nat, og der var ingen mad i køleskabet”. ”Mor smed en flaske efter far i går”.

Ovenstående hjerteskærende udsagn kan man støde på i sit arbejde som lærer på en fri skole. Udsagn, som bør få os til at stoppe op som fagprofessionelle og tænke: Her er noget galt.

Det gør de fleste af os også, hvorefter sådanne børne- elle ungeudsagn fører til en underretning til de sociale myndigheder.

Men som du kan læse det andetsteds i bladet, så er der desværre også skoler, hvor man ikke har den samme kultur for at tage affære og underrette, når man er i tvivl. Og det er slet ikke i orden.

For barnets tarv bør altid have højeste prioritet for lærerne. Sådan bør det også være for skolen, lederen og forældrene, men når det kommer til barnets tarv, er vi som lærere barnets fremmeste

advokat og forsvarer. Og barnets tarv trumfer alle andre hensyn.

Naturligvis er der andre hensyn og interesser på spil i en underretningssag.

Relationen til forældrene, som måske har flere børn på skolen. Skolepengene.

Skolens omdømme. Andre forældres reaktion. Hensyn, som andre kan have fokus på, men som professionelle lærere skal vi kun tage et hensyn, nemlig hensynet til barnets tarv.

I den forbindelse er det godt, hvis man på skoler samarbejder om underretningssager. Men den enkelte lærers professionelle ansvar må ikke forsvinde i samarbejdet. Det er os som lærere, der har et personligt ansvar for at sikre, at der bliver underrettet, når vi observerer noget bekymrende.

Skolekultur eller andre forhold er heller ikke valide grunde til at undlade at underrette. Det er fint, hvis skolen sætter ind og hjælper familier og elever, som har det svært på alle tænkelige måder. Det kan de gøre, når de har underrettet. For der skal underrettes. Det siger loven, og det har intet med kultur og værdier at gøre.

Danmarks Radio lavede for et par uger siden en undersøgelse, som viste, at de tosprogede frie skoler underretter

klart mindre end gennemsnittet. Bladets egen og større undersøgelse peger i retning af, at det ikke er en særlig problemstilling for tosprogede skoler, men for frie skoler i det hele taget. Det tyder på, at hele konceptet omkring underretninger måske trænger til at blive italesat såvel på skolerne, som i vores egen forening – det må aldrig blive tabu at snakke om, hvordan vi bedst muligt varetager barnets tarv.

I foreningen vil vi på denne baggrund igangsætte et arbejde med at få lavet et vejledningsmateriale til lærerne om underretningspligten. For det er ikke uproblematisk at underrette – i særdeleshed ikke, hvis skolens ledelse opfatter underretningen som i modstrid med ledelsens ønske. Derfor kan loyalitetsforpligtigelsen over for barnet komme i konflikt med loyalitetsforpligtigelsen over for skolen. Men det er altså altid barnets tarv, vi som professionelle lærere skal tilgodese.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 24. F E B R UA R 2017

55

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Meloni markerer 100-året for salget af Dansk Vestindien og 500-året for Reformationen med to gode tilbud.

Danmarks Tropekolonier

Den 29. november 1618 lettede Ove Gjeddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var også begyndelsen på det danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød Dannebrog vejrede over danske besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og som sluttede da det danske flag blev strøget den 31. marts 1917 i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Dansk Vestindien til USA, og afsluttede Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i troperne.

Martin Luther

Priser er eksklusive moms og forsendelse.

I denne bog kan du læse om Martin Luther, og den betydning han fik for måden, man kan være kristen på. Han levede som munk i Tyskland i 1500-tallet. Dengang var det Den katolske Kirke med paven som leder, der bestemte, hvordan man skulle leve som kristen. Martin Luther var ikke enig i alt det, som paven sagde. Derfor gjorde han oprør mod Den katolske Kirke.

Det førte til Reformationen, og Den katolske Kirke blev forbudt i flere lande – også i Danmark. Det skete i 1536.

25 bøger kun 1000 kr. www.meloni.dk