SKOLEØKONOMI Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk
Finansloven skærer dybt i skolernes økonomi 2013-lockoutens konsekvenser rammer grundskolerne, mens efterskolerne får regeringens omprioriteringsbidrag at føle. Og begge dele betyder besparelser
»P
erspektiverne er skræmmende«, siger Uffe Rostrup om det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde i begyndelsen af oktober. Forslaget barberer 2,6 procent af
efterskolernes økonomi i 2016, mens grundskolerne går hele 3,6 procent ned. »Politikerne taler om effektivisering, men vi må kalde tingene ved deres rette navn, og finanslovsforslaget lægger op til besparelser. Og besparelser i denne størrelsesorden er lig forringelser. Det er det, det handler om: forringelser«, siger Uffe Rostrup. Han undrer sig over, at regeringen i den grad svinger sparekniven over skole- og uddannelsesområdet: »Det virker helt uforståeligt, når vi i fremtiden skal leve af vores viden og kompetencer. I den situation burde uddannelse betragtes som et investeringsobjekt – ikke som et sparemål«.
TO VEJE TIL SAMME RESULTAT FAKTA • Finanslovsforslaget sparer 145 mio. kr. på de frie grundskoler og 47 mio. kr. på efterskolerne. • Finansloven vedtages normalt i begyndelsen af december.
20
FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015
Besparelsen på efterskolerne skyldes først og fremmest regeringens omprioriteringsbidrag. Regeringen fjerner to procent på praktisk talt alle offentlige budgetter og samler midlerne i en pulje, som kan bruges til at prioritere forskellige områder og initiativer. Det er den øvelse, som rammer efterskolerne og koster dem 2,6 procent af deres tilskud.
»Vi er nødt til at forholde os til, at dansk økonomi er udfordret. Genopretningspakken blev ikke lavet, fordi vi ville være budgetbisser, men på grund af en global krise. Det er altid let at bede om en større check, men det er også en dyd at klare sig for det, der er, og sætte prestige i at få det til at fungere under de givne vilkår«. UNDERVISNINGSMINISTER ELLEN TRANE NØRBY I AUGUST-NUMMERET AF FRIE SKOLER
På grundskolerne kommer besparelserne først og fremmest som en konsekvens af lockouten. Grundskolernes tilskud afhænger af folkeskolens gennemsnitsudgifter tre år tilbage, og da folkeskolerne sparede mange lønkroner under lockouten i 2013, falder tilskuddet til de frie grundskolers tilskud i 2016.
FREMTIDEN ER FORSKELLIG Kigger vi ud over 2016, truer mørke skyer efterskolerne. Regeringens omprioriteringsbidrag fortsætter, og budgetfremskrivningerne på efterskoleområdet viser, at skolerne skal spare yderligere to procent i både 2017, 2018 og 2019. Grundskolerne, derimod, kan skimte en smule lys forude. I hvert tilfælde tegner den helt nære fremtid lyst. På grund af folkeskolereformen steg kommunernes skoleudgifter voldsomt i 2014, og det udløser et ekstraordinært højt tilskud til grundskolerne i 2017. Men fra 2019 mærker grundskolerne konsekvenserne af den to procents besparelse, som rammer folkeskolerne i 2016.