__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 9  23. oktober 2015 20   DYR

FINANSLOV FOR DE FRIE SKOLER

24   SKOLEFILIALER 28   FILOSOFI

SOM LOVFORSLAG

MOD INDOKTRINERING

ANSIGT TIL ANSIGT MED VIRKELIGHEDEN Frie skoler engagerer sig i aktuelle samfundsproblemer

8


NU DIGITALT

Første Fakta Faktisk! Dyr i... De små fagbøger De store fagbøger Gyldendal Viden ■

9722

112 POPULÆRE FAGBØGER DIGITALT – SNART PÅ FAGBOG.GYLDENDAL.DK Gyldendals populære fagbogsserier er snart tilgængelige digitalt på fagbog.gyldendal.dk. Her kan eleverne læse om alverdens emner og arbejde med faglig læsning og skrivning. ■

112 fagbøger i digital form til 0.-10. klasse – alle indlæst af professionelle oplæsere.

Opgaver til faglig læsning til samtlige bøger på portalen.

Læselog, hvor eleverne kan registrere deres læsning og sætte mål for læsningen.

Skriveværksted, hvor eleverne lærer at skrive egne fagbøger, anmeldelser og arbejde med multimodale produktioner.

Vær blandt de første på portalen. Tilmeld dig nyhedsbrev på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

8

TEMA SOCIALT ENGAGEMENT

8

DET STORE SPØRGSMÅL

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

6 Hvilken børnefilm er den bedste nogensinde?

38 Rosseau - barndommens og barnets filosof

Foto Henning Hjorth

Efterår er filmtid. Tre filmkendere om, hvilke film du skal sørge for, dine børn eller elever får set.

I en ny serie ser vi nærmere på de store pædagogiske tænkeres idéer og sætter dem i en nutidig sammenhæng. Denne gang Rosseau.

BØRN OG UNGE

16 Social pejling får unge til at drikke mindre

I Rudersdal Kommune bruger ungekonsulenter social pejling til at udfordre alkoholkulturen hos skoleelever og deres forældre.

30 42 PÅ SPORET AF LÆREREN Foto Flemming Keith Karlsen

Mange grundskoler og efterskoler forsøger at involvere sig i deres lokalområde med socialt engagement. Og det har de også pligt til, mener skolepolitikere.

René Christensen er ikke bare finansordfører for Dansk Folkeparti, han er også medlem af FSL.

20 Finansloven skærer dybt i skolernes økonomi

Mikkel Skotte Sølvkjær

24

2013-lockoutens konsekvenser rammer grundskolerne, mens efterskolerne får regeringens omprioriteringsbidrag at føle. Og begge dele betyder besparelser.

4 VIDT OMKRING

24 Realskole krydser sundet til Fejø

22 NOTER

INTERVIEW

40

4 REDAKTØREN MENER

Ø-SKOLE

Et lille skoleinitiativ på Fejø står bag et lovforslag i Folketinget og har startet en principiel debat om frie skolers rolle i små samfund.

Foto Henning Hjorth

40 De, der har læst på lektien, vinder

SKOLEØKONOMI

Det handler om relationer

PÅ SPORET AF LÆREREN

28 Børn skal have filosofi fra første klasse Filosofi vaccinerer børn mod indoktrinering, ifølge den britiske professor, Angie Hobbs.

32 KONSULENTENS BORD 32 AJOUR 33 NOTER / KURSUSKALENDER 34 STILLINGER 38 PÆDAGOGISKE TÆNKERE 39 KOLOFON 40 PÅ SPORET AF LÆREREN 42 VIDSTE DU... 43 FORENINGEN MENER FORSIDE RUMLE SKAFTE

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

3


REDAKTØREN MENER

Mennesket er det eneste dyr som...

N

år psykologer hygger sig, ynder de at lege med et tankeeksperiment, der hedder ”Mennesket er det eneste dyr som…”. I den lette afdeling er svar som ”… rødmer” eller ”… drikker mælk fra andre dyr”. Men nogle tager også sætningen seriøst, og en af dem er psykologen Daniel Gilbert, der har skrevet en hel bog om emnet. Hans afslutning på sætningen lyder, ”… tænker over fremtiden”. Med det henviser Gilbert til, at vi mennesker er de eneste levende væsener på jorden med hjerner, der tillader os at forestille os fremtiden og spørge os selv, hvordan det føles at være der. Er det en fremtid, som er værd at stræbe efter? Og hvad kunne være en alternativ fremtid? Den evne er ifølge Gilbert naturens største

gave til mennesket, også selvom den ikke altid forsyner os med de rigtige svar. Jeg tænkte på Daniel Gilberts sætning efter at have gennemlæst alle historier her i bladet, for en del af historierne udspringer af det basale menneskelige træk, han beskriver. Flere af historierne i temaet om socialt engagement handler om flygtninge, som af svære omstændigheder er blevet tvunget til at forestille sig en fremtid, de ikke havde skænket en tanke få år tilbage. Så nu er de her. Skolepolitikere og lærere vil have, at elever involverer sig i flygtningespørgsmål, dels for at hjælpe, dels for at uddanne en ny generation til at forestille sig fremtidsscenarier, hvor

flygtningekriser håndteres bedre, eller, endnu bedre, slet ikke opstår. På Fejø (side 24) ønsker man sig en fremtidig lov, der gør det muligt at lave filialer af friskoler. Formænd fra den fri skoleverden er principielt uenige om, hvorvidt den fremtidsforestilling er positiv. Både på Fejø og blandt flygtninge og de elever, der møder dem, bliver tanker om fremtiden formet af erfaringer. Men der også den fremtidstænkning, som opstår inde i en selv. Og med filosofiundervisning kan evnen til at tænke på alternative fremtider udvikles fra en tidlig alder og hjælpe til at bryde social arv, siger den passionerede filosofiprofessor Angie Hobbs (side28). Ulrik Andersen, redaktør

Isbjørne holder børn hjemme fra skole

79,5%

B

af danske skolebørn siger, at de ”altid” eller ”for det meste” er glade for at gå i skole, viser den seneste termometerrapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Knap 60.000 elever har udfyldt spørgeskemaet.

ørnene i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit har i begyndelsen af efteråret fået nogle uplanlagte fridage fra skolen. Lokale isbjørne har nemlig gjort det til deres vane at gå rundt i byens gader, og man kan dårligt beskylde forældrene for at være overbeskyttende, når de synes, det er en dårlig idé for børnene at gå i skole i Foto Scanpix selskab med isbjørne. Men børnene kan ikke engang få det optimale ud af deres fridage, for isbjørnenes tilstedeværelse gør også, at børnene bliver nødt til at holde sig inden døre, fortæller Mette Hammken, der bor i byen, til KNR: »De kan ikke engang lege lige udenfor huset, selvom vejret er fint, da der er isbjørne i nærheden« Isbjørnenes udflugter i byen går især til en lokal losseplads og til rov i slædehundemad. UAN

4

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

UAN


Vidt omkring

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

»Det har været en fordel for mig, at jeg er talentløs. Ellers havde det hele været for let«. Nicki Pedersen, speedwaykører. (Fra Jyllands-Posten).

»Som ung lærer blev jeg opfordret til at gå ind i fagforeningen, hvis nu der skulle ske noget. Men det var en helt forkert begrundelse. Jeg gik ind i fagforeningen, for at der skulle ske noget«. Johanna Jaara Åstrand, formand for Lärarförbundet i Sverige

»Læringen er der, hvor isen er tynd, og hvor man bliver usikker, fordi man ikke ved det hele på forhånd«. Rektor Lars Bluhme fra Odder Gymnasium, der er et af flere gymnasier, som har skåret drastisk ned i antallet af karakterer. (Fra Berlingske)

26. OKTOBER Nu er der ikke længere bare en Spil Dansk-dag, men en hel Spil Dansk-uge. Den begynder i dag, og der er 1400 arrangementer rundt i landet frem til 2. november. 30. OKTOBER: Premiere på nok en James Bond-film med Daniel Craig som 007. Plottet indeholder en kryptisk besked fra fortiden, en kynisk organisation og en genstridig chef i efterretningsvæsenet. Det kan ikke gå galt. 31. OKTOBER: Kan du lide at løfte tung ting, vil du prøve yoga eller klatring, eller vil du til foredrag om kost og sundhed, kan du denne weekend tage til fitnessmesse i Aarhus. 1. NOVEMBER: Ved Peter Lieps Hus i Dyrehaven i Klampenborg går starten til dette års Hubertusjagt. 5. NOVEMBER: Silkeborg Dukketeaterfestival starter, og der er masser af forestillinger til og med søndag. Man kan blandt meget andet se Tryllefløjten og Aladdin. 8. NOVEMBER: I dag er det 220 år siden, at Wilhelm Röntgen på universitetet i Würzburg opdagede de hidtil ukendte røntgenstråler. Han fik seks år senere den første Nobelpris i fysik. 16. NOVEMBER: Madonnas Rebel Heart Tour kommer til Danmark, nærmere bestemt Jyske Bank Boxen i Herning. 19. NOVEMBER: Der bliver kastet med sten og fejet med koste, når EM i curling for både herrer og damer begynder i Esbjerg.

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

5


Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Polfoto

Hvilken børnefilm er den bedste nogensinde? JACOB BREUNING, FILMKULTUREL KONSULENT I DET DANSKE FILMINSTITUTS BØRN & UNGE-AFDELING

»H

ver generation har sine definerende film, men nogle står selvfølgelig stærkere end andre. Det er svært at komme uden om klassisk Disney, fx Peter Pan, som favner hele barndommens væsen. Chaplins Plejebarn er stadig mesterlig og sjov og gribende at se med børn. Gummi Tarzan er et fyrtårn, som ved flere lejligheder er kåret som verdens bedste. Den var med til at lancere begrebet magisk realisme, som nærmest er blevet et adelsmærke for de bedste børnefilm, hvor man tager hverdagsagtige elementer som mobning og uvenskab, og så tilsætter noget magisk i form af fantasien. Det er det, de bedste børnefilm gør. Og den film, som jeg synes, gør det allerbedst, er Steven Spielbergs ET. Den er storslået, det er de store virkemidler og følelser, men det bliver aldrig for meget. Det er ærligt og lige på, den taler hverken op eller ned til sit publikum. Ser man den med børn i dag, gyser, græder og glæder de sig stadig... og det samme gør de voksne«.

NADIA KLØVEDAL REICH, FORSTANDER PÅ THE EUROPEAN FILM COLLEGE I EBELTOFT

»J

eg er i et dilemma, for jeg ville gerne pege på "Gummitarzan" eller "Busters verden", film fra dansk børnefilms guldalder i start 80’erne hvor de store instruktører fandt det væsentligt at lave film til børn i øjenhøjde og tage deres problemer alvorligt. Det er en smuk tradition, men alligevel ender mit svar med en Disney-film. Som Animationsfilm kan Disney noget andet. De tør tage livtag med

6

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

livets helt store konflikter og sætte dem ind i et børneunivers. Løvernes Konge er børnenes Hamlet, en hævnhistorie som ender på fineste vis med katharsis for Simba, som til sidst overtager sin fars trone. Men inden da er han blevet forrådt af dem, han troede, han kunne stole på, og det får ham til at rejse ud i junglen, hvor han gennem nye venner finder ud af, at han kan alt det, der skal til. Løvernes Konge skildre en erkendelsesrejse, der viser børn, at selv om man mister sin far og bliver forrådt, så kan man godt kapere verden og håndtere livets udfordringer. Det er en god lære at give videre til børnene, og så er den i øvrigt spækket med rigtig god musik«.

PER JUUL CARLSEN, VÆRT PÅ DR’S FILMLAND

»D

en slags kåringer bliver hurtigt fjollede, så jeg vil blot vælge en film, som for nylig har gjort stort indtryk på mig, og som er forbilledlig i en hver henseende. Det er Inside Out (Inderst Inde). Det er historiefortælling for fuld udblæsning, og den er medrivende uanset, hvor gammel man er. Og hvis man bagefter har lyst, kan man tænke over og lære af den måde filmen viser, hvordan grundfølelser som frygt og afsky fungerer. Jeg kan ikke huske andre ungdomsfilm, der anskueliggør det på den måde. Og så kan jeg også lide den for sit fra fravær af løftede pegefingre. I skandinaviske ungdomsfilm er der en tendens til at alt skal problematiseres, at man finder et emne, som adfærdsforskere har gjort opmærksom på er et problem, og så behandler det fra en hver tænkelig vinkel. Det bliver forkrampet og stift. Så hellere fyre den af med en god historie, og så kan publikum selv tænke over, hvad de tager med fra den«.


Annoncer

N STIFINDERtiEl engelsk

- et komplet

Øvebogen nu også som interaktiv e-bog!

system

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år. Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik hurtigt skifter side (fx til værktøjskassen). • Øvebog (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 79 kr, klasselicens: 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til (se mere på www.andrico.dk) læreren. Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

8660 Skanderborg

de STORE læser

Tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen 28. - 29. januar 2016 · Golf Hotel Viborg Hør bl.a. om

læse-, fortolknings-, fremstillings- og kommunikationskompetencer og it-fagdidaktik i dansk, litteraturhistorie og læringsmål i dansk Mød bl.a. Dorthe Nors, Thomas Illum Hansen, Katrine Marie Guldager, Steffen Larsen, Trine May, Pernille Tjellesen, Søren Pjengaard, Nina Berg Gøttsche og Helle Bundgaard Svendsen

VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/destorelaeser

r læser læ e s æ l r e s s æ e l r e l æ s r æ r s l l e æ r e r s e e s s l æ læ er læ s er læ s læ

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

7


SOCIALT ENGAGEMENT Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

SKOLEFORMÆND:

Frie skoler har pligt til socialt engagement Skoler som engagerer sig i aktuelle samfundsproblemer, kan blive beskyldt for at tage politisk stilling. Men det bør ikke bremse engagementet, lyder det fra både efter- og friskoleverdenen

N

år konsekvensen af krig rykker ind over Danmarks grænser, så er det ikke blot fint, hvis frie skoler hjælper nytilkomne flygtninge – det er en forpligtelse. Og forpligtelsen gælder ikke bare over for flygtninge men over for udsatte grupper i det hele taget. Det er meldingen fra Efterskoleforeningens formand, Troels Borring: »I forhold til flygtninge har vi en situation, hvor jeg mener, at vi er forpligtede til at hjælpe. På efterskolerne har vi husly og gode faciliteter, og vi er vant til at organisere og få noget op at svinge. Derfor skal vi hjælpe, hvor vi kan. Vi ønsker at give eleverne udsyn til en kompleks verden, og så har vi pligt til at lære dem, at de kan bidrage«, siger Troels Borring. Han mener, at efterskolerne har en rolle at spille både på den korte og lange bane. For de flygtninge, som lige er ankommet, gælder det for skolerne om at bidrage til at give dem en så tålelig tid som muligt. Og på den længere bane kan efterskolerne hjælpe nye danskere på vej i deres nye liv, ifølge Troels Borring. »Det kunne eksempelvis være nogle af de uledsagede børn og unge, som vi ved er kommet til landet. Efterskolerne kunne være en vej for dem til at få opbygget en robusthed og et kendskab til dansk demokrati og kultur«, siger Troels Borring.

FRISKOLER MED SAFT OG KRAFT Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix, ser

8

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

gerne, at man i mindre byer, hvor friskolen er den eneste skole, kan finde løsninger, så ny-tilflyttede flygtningefamilier kan få plads på den lokale skole, også hvis det kniber med pengene. Sådanne løsninger finder friskoler i forvejen jævnligt, når forældre i en periode står i en vanskelig situation, fortæller Peter Bendix: »Friskoler er civilsamfundsaktører. Og de mennesker, som engagerer sig i at drive dem, er præget af et socialt overskud, som ofte rækker ud over skolen. Den enkelte skole kan have udfordringer, så man for en tid må koncentrere sig om sit eget, men overordnet vurderet så har fællesskabet på friskolerne så meget saft og kraft, at det burde være muligt for dem at hjælpe mennesker i nød«. Peter Bendix medgiver, at socialt engagement i eksempelvis flygtningespørgsmål kan have politiske undertoner, men han afviser det som et argument imod at engagere sig: »Når man møder en flygtning, så bliver man apolitisk. Så overtager en mellemmenneskelighed, som er langt mere interessant«, sige Peter Bendix. Troels Borring mener ikke at, at man som skole implicit tager stilling til eksempelvis, hvor mange flygtninge Danmark skal tage, ved at man aktivt gør en indsats for at hjælpe flygtninge i det område ens skole ligger. Det første er et politisk spørgsmål, det andet er et spørgsmål om næstekærlighed og ordentlighed, mener han. »Det handler om mennesker, som har drømme som dig og mig, men som har været helvedes uheldige at leve et sted, hvor de drømme er blevet smadret. Jeg har svært ved at se et problem i at give dem en hånd og samtidig lære vores unge, som er så heldige at bo her i landet, at reflektere over, at de er en del af en global verden«.


Elever i indskolingen på Albertslund Lille Skole lavede i uge 40 kunstgaver og breve til børn på Avnstrup Asylcenter.

#jegerdinven H

vorfor vil nogen overhovedet lægge miner i jorden? Er det ikke også farligt at være dem, der lægger minerne i jorden? Og hvordan kommer man helt til Danmark, hvis man ikke har sine forældre mere? Spørgsmålene var så mange i hovederne på børnene i indskolingen på Albertslund Lilleskole efter første dag med projekt #Jegerdinven, at der blev sat lidt mere tid af til snak og spørgsmål på projektets anden dag, før børnene fortsatte med deres kunstprojekter. Malerierne børnene lavede i uge 40, blev ved ugens afslutning afleveret på Avnstrup Asylcenter i håbet om, at de kunne sprede glæde til flygtningebørn. Samtidig er tanken med projektet, at de danske børn selv får sat tanker, tegninger og følelser på de indtryk, som krig vækker i dem. Tankerne blev sat endnu mere på gled end forventet, fortæller Christina Manly Jacobsen, viceskoleleder på Albertslund Lilleskole. »Der skal en del til, at man som 7-8-årig får et stort ønske om, at en vildt fremmed skal have det

godt, men den basalt menneskelige følelse af at ønske nogen det bedste kom meget tydeligt frem i børnene. Og de ville gerne være sikre på, at budskabet med deres malerier blev modtaget, så derfor besluttede de også at skrive kort. Jeg tror, at alle vores lærere blev ret rørte over at læse de kort«, siger Christina Manly Jacobsen. ”Hvis du har brug for hjælp, så er jeg her for dig”, lød det i et kort, i et andet stod der: ”Jeg håber, at en engel passer på dig”. Små vidnesbyrd om empati og samtidig en bekræftelse af, at det var lykkedes at få børnene til at tænke ud over deres eget lille fællesskab. »På én side er verden enormt åben, men på den anden side lever mange af vores børn en enormt beskyttet tilværelse. Det er en meget homogen gruppe af børn, vi har, der er ikke så mange, der stikker ud. Så når vi får muligheden for at give dem indblik i en større verden og samtidig gøre noget godt, så slår vi til«, siger Christina Manly Jacobsen. UAN Læs mere om projekt #jegerdinven på facebook.com/jegerdinven

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

9


SOCIALT ENGAGEMENT Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Flygtningevisit med tårer og sang På Faxehus Efterskole involverer man sig aktivt med lokale flygtningefamilier

K

isra Mourad beder et par knægte skrue ned for tumulten, byder en familie velkommen, snakker med viceforstander Lars Sørensen om, hvor en anden familie bliver af. Han flytter hele tiden sin opmærksomhed. For aftenens arrangement, hvor en række lokale flygtninge- og nydanske familier besøger Faxehus Efterskole, er Kisra Mourads projekt. Først har en gruppe af eleverne på skolens internationale linje været på en række hjemmebesøg ved flygtningefamilierne, og i dag er det så alle skolens elevers tur til at være værter for en aften med rundvisning, aftensmad og oplæg. Kisra Mourad er selv flygtning. For lidt mere end et år siden flygtede han til Danmark fra krigshærgede Syrien. Nu er han i praktik som lærer på Faxehus Efterskole, og snart bliver han deltidsansat, blandt andet for at hjælpe en uledsaget syrisk dreng på 17 år, som skal gå på skolen. Alt det er kommet i stand, fordi Kisra Mourad forholdsvis kort efter sin ankomst til Danmark blev inviteret til at holde et foredrag for efterskoleeleverne om, hvor han kom fra og hvorfor. Tilbage i Syrien var

Kisra Mourad selv lærer på en af landets førende skoler, så da han havde holdt sit foredrag, forhørte han sig om muligheden for at komme i praktik. Og det kunne han altså.

PERSPEKTIVER SKAL UDVIDES Faxehus Efterskole er en af de frie skoler, som har valgt at gøre den aktuelle flygtningesituation til en del af elevernes skoleliv. I høj grad på grund af viceforstander Lars Sørensen, for hvem det ligger meget på sinde at involvere eleverne i omverdenen, ikke mindst den del af verden, som de ikke så tit selv støder på. »Vi arbejder med at være en rummelig skole og huse en bred vifte af mennesker. Eleverne skal gerne komme herfra med et større perspektiv, og nu hvor flygtningesituationen rykker helt ind i kommunen, er det oplagt at invitere nogle af beboerne herud. Det er en berigelse for eleverne at lære, at der er folk, der lever i situationer fjernt fra deres egen, og som måske også lever og tænker på en anden måde«, siger Lars Sørensen. Samtidig giver det også de nytilkomne syrere en mulighed

Fotos Rumle Skafte

Elever fortæller de syriske gæster om dansk efterskoletradition. Kisra Mourad viser rundt på Faxehus Efterskole, hvor han kort ind i sit ophold i Danmark kom i praktik som lærer. Snart bliver han deltidsansat.

10

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


for at stifte bekendtskab med både danskere, dansk kultur og efterskoleformen, hvor nydanskere er underrepræsenterede. En af de familier, der er på besøg, har boet i Danmark i syv år, men før elevbesøgene og nu denne aften har de kun hørt sparsomt om efterskolerne. Ifølge Kisra Mourad tror flere af familierne, at efterskolerne er et tilbud for de knap så kvikke børn.

DET BLIVER VIRKELIGT Den myte bliver aflivet på denne aften, hvor der efter rundvisningen af familierne er skruet lidt op for den almindelige aftensmad på skolen. Menuen er suppleret med blandt andet humus, og så har flere af familierne også selv bragt mellemøstlige køkkenkreationer. Sammen ved et bord sidder Frederikke Paarup og Sabrina Nenni, to af de piger, som går på skolens internationale linje. De har været på besøg hos to syriske familier, og specielt det ene af besøgene, hvor familien fortalte om flugten og om sit forsøg på at tilpasse sig et nyt liv, gjorde indtryk, fortæller Frederikke Paarup: »Det blev nemmere at relatere til dem. Og når man hører deres historier, bliver det mere virkeligt, at det også er unge på ens egen alder, som flygter. Det er en vild tanke«, siger Frederikke Paarup. Og hvad forestiller eleverne sig, at gæsterne får ud af de gensidige besøg? »De lærer nok mere om Danmark, og så er det vel altid rart at føle, at nogen interesserer sig for en«, siger Sabrina Nenni.

SLIDESHOW FRA SYRIEN Efter maden fortsætter aftenen i skolens teatersal, hvor både værter og gæster har planlagt en række oplæg. En syrisk mand fortæller om sin store glæde ved, at det lokale bibliotek har

skaffet ham bøger, skrevet på hans kurdiske modersmål. En anden mand fortæller om, hvordan de i hans syriske hjemstavn levede som brødre på tværs af religioner, indtil politik og udefrakommende uro ødelagde alt. Det sidste af elevernes oplæg er et slideshow. Eleverne har fundet syrisk musik på Spotify og har tilsat det et slideshow med billeder fra Syrien. Basel Shexmos, en 25-årig kurdisk syrer, som er kommet til Danmark for 11 måneder siden, har et øjeblik tidligere joket om og diskuteret, hvem der er bedst, Ronaldo eller Messi. Men musikken og billederne fører ham tilbage til Qamishli, hvor han har boet, og hvor han ikke ved, om familie og andre, han holder af, stadig er i live. Han hiver efter vejret og har tårer i øjnene. »It’s so tough«, hvisker han.

ALLE SYNGER MED Aftenen rundes af med et mix af æblekage og mellemøstlig dessert, og flere giver et musikalsk nummer. En ung mand synger en syrisk sang om savnet af sin kone, og så får den på samtlige efterskoletangenter, da alle elever til sidst samles og med fuld kraft synger folkevisen Ramund. Til forstander Jakob Rud Hansens synlige glæde, for når alle går op og synger med, ved man, det har været en god aften. »Sådan en aften her går lige i kernen af skolens værdigrundlag. Vi fortæller ikke eleverne, hvad de skal synes om politik eller flygtninge. Men i stedet for, at de bare hører om det på en abstrakt måde, giver vi dem mulighed for at møde verden«, siger forstanderen. Inden gæsterne drager ud i den særdeles stormfulde efterårsaften, tager Kisra Mourad det sidste ord. Han taler om, at de sidste fem år har været vanskelige, men at man er nødt til at bevare troen på både sig selv og hinanden. »Jeg håber, fremtiden bliver bedre end nutiden«, siger han.

En syrisk mand synger om savnet af sin hustru. Aftenen slutter med, at eleverne synger Ramund for fuld udblæsning.

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

11


70 børn og en håndfuld lærere fra Hillerød Lille Skole slog i september et slag for sund kost og bæredygtighed, da de indtog Kultorvet i København, stoppede de forbipasserende og serverede hjemmelavet mad med fakta om miljø og madspild

SOCIALT ENGAGEMENT Af Peter Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Fotos Henning Hjorth

TÆNK GLOBALT - SPIS LOKALT:

Miljøbevidste elever taler til maven og den gode samvittighed 12

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


Eleverne fra Hillerød Lille Skole stod tæt på række og delte mad ud på Kultorvet i København. Her er det (i forgrunden) Asta Gransøe Lange fra 4. klasse og Tor Cobby Nilsson og Alma Aaberg Plougman fra 7. klasse, der gør klar til at servere suppe og brød fra deres lille del af det lange bord.

B

ørn iklædt lidt for store engangshandsker står helt tæt klemt sammen bag en lang række borde i det ene hjørne af Kultorvet i København. Det er årets sidste septemberdag, og på bordene står hjemmelavede tærter, supper, brød, juice og indisk dhal. Børnene anretter med stor koncentration portioner i plastickrus og på paptallerkner til dem, der stopper op. Maden er gratis og bliver leveret med en fortælling om madspild, omkostningerne ved produktion af kød eller den skadelige import af grønt og frugt. »Altså for eksempel Pink Lady kan vi jo alle sammen lide. Den smager også mega godt. Men det er dårligt for miljøet at købe Pink Lady i stedet for æbler fra Danmark«, siger 12-årige Flora Mohr om de æbler, der nogle gange importeres helt fra Chile eller New Zealand. Efter eget udsagn har hendes familie ikke købt et Pink Lady-æble, siden hun sammen med resten af 4. til 7. klasse på Hillerød Lille Skole begyndte på ’Smagsemne’ for to og en halv uge siden. Her har børnene næsten hver dag lavet mad og lært om sundhed og ernæring. Ingen af retterne indeholder kød, og alle de bærende ingredienser kommer direkte fra forældrenes køkkenhaver, fortæller lærer Karsten Starcke. »Vi vil gerne vise børnene, at man kan lave for eksempel indisk mad med frugt og grøntsager fra Danmark. Og noget af det, de er blevet væsentligt bedre til, er noget så banalt som at krydre mad«, siger han. Skolen laver smagsemne hvert efterår, og normalt afsluttes emnet med en ”eksamen”, hvor alle grupperne laver en tre-retters menu og får priser i alverdens kategorier. Men den afsluttende konkurrence er sløjfet i år. »Børnene hos os har jo rigeligt, så i år har vi droppet den interne konkurrence. Vi vil gerne ud med projektet. Ud og gøre en forskel. Især i den senere tid, hvor der har været meget snak om ’dem og os'«, siger Karsten Starcke med henvisning til debatten i kølvandet på flygtningestrømmene til Europa. Skolen havde egentlig planer om at dele maden ud i asyllejren Center Sandholm, men her stod de hjælpende hænder i kø, og så valgte lærerne at tage de godt 70 elever med til Kultorvet to minutter fra landets travleste station, Nørreport. Torvet huser ofte østeuropæiske tiggere og forhutlede

Æblet Pink Lady smager “mega godt”, synes Flora Mohr fra 6. klasse (tv), men nu ved hun, at det er dårligt for miljøet at sætte tænderne i et æble, der kommer så langvejs fra. Her står hun sammen med Molly Kirsten Hobbs fra 4. klasse.

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

13


Uddelingen af gra tis mad var populæ r på Kultor vet , som se på køen af folk man kan på billedet til ven stre. På billedet he Molly Kirsten Hobb runder deler s fra 4. klasse og Flora Mohr fra 6. mad ud – og Flora klasse indisk Mohr var ret sikker på, at folk blev ove over den gode sm rrasket ag i forhold til ud seendet. Fotos Henning Hjo rth

personager, men ingen af dem kigger forbi madbordene denne onsdag formiddag. Det gør til gengæld en gruppe begejstrede asiatiske turister med blitzende kameraer, en sulten udenlandsk gademusikant, velfriserede mænd med attachémapper og kåde teenagere fra den nærliggende handelsskole. »Det smager vældigt godt«, lyder det fra en svensk kvinde, som har fået en kopfuld græskarsuppe og nogle ord om ”Tænk globalt, Spis lokalt”, som sloganet lyder. Nogle børn taler mere med de forbipasserende end

3D print

andre, men alle virker glade og stolte efter halvanden times snak med fremmede mennesker. Det gælder også Flora Mohr, som sammen med sin gruppe serverede naanbrød, yoghurt-dressing og dhal. »Det har været ret sjovt at snakke med alle de mennesker. Og det er sjovt at lave mad til andre«, siger hun.

Styrk eleverneS kompetencer

ForbereD børnene til FremtiDenS arbejDSmarkeDe The “MICRO” 3D printer

Flere og flere skoler har fået øjnene op for de didaktiske muligheder med 3D print og design. Det er nemt at komme i gang og både piger og drenge bliver hurtigt fanget af de mange muligheder som 3D design giver. 3D print er genialt i Håndværk & Design faget, hvor eleverne kan være innovertive og kreative med at designe og produkt fremstille. Printeren er også velegnet til brug i IT undervisningen eller i matematik med fokus på målstok, geometri, massefylde og meget mere.

www.prigo.dk support@prigo.dk Tlf: 86 51 16 19 14

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

3520,- kr. excl moms

Vi tilbyder også opsætning og undervisning i brug af printeren. Ring gerne for nærmere pris.


Malta

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Få præsenteret Malta som rejsemål på din skole Michael Nielsen, vores samarbejdspartner på solskinsøen Malta, og en rejsekonsulent fra Unitas Rejser, holder oplæg om Malta > kultur, adventure, virksomhedsbesøg m.m. Få besøg på din skole > Sjælland den 10. november > Jylland/Fyn den 11. eller 12. november Bestil dit besøg på: skole@unitas.dk eller på 8723 1245... Først til mølle!

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

#Håndbogen for skolerejser Få tilsendt guiden med masser af råd til skolerejsen

GRATIS


BØRN OG UNGE Af Berit Sandberg Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Social pejling får unge til at drikke mindre I Rudersdal Kommune bruger ungekonsulenter social pejling til at udfordre alkoholkulturen hos skoleelever og deres forældre

D

anske unge drikker mere alkohol end unge i noget andet europæisk land. Men hvorfor har vores unge så meget hang til øl og Breezers? Ifølge ungekonsulent i Rudersdal Kommune Claus Hastrup er en stor del af forklaringen, at alkohol er så integreret en del af vores kultur, at de unge forestiller sig, at alle de andre drikker meget mere, end de faktisk gør. »Det er en “flertalsmisforståelse”, som de agerer blindt på af skræk for at blive ekskluderet. Det er det, vi skal ind at pille ved«, siger Claus Hastrup. Han er oprindeligt uddannet lærer, men blev ansat som ungekonsulent i Rudersdal for fire år siden på grund af problemer med kommunens 9. klasseselever, der drak en del mere end i de omkringliggende kommuner. Og siden da er det lykkedes at knække kurven. I 2009 var det kun 15 procent af alle elever i 9. klasse, som aldrig havde prøvet at være fulde. I 2014 var tallet steget til 34 procent.

DET, DE TROR, DE ANDRE GØR Men løsningen på al drikkeriet har ikke været at tude børnene ørene fulde af, hvor skadeligt alkohol er. For helbredssnak kan ikke overvinde frygten for eksklusion, som får de unge til at gøre ting, som de inderst inde ikke har lyst, eller som de godt ved, er forkert. »Det betyder rigtig meget for børnene at høre til og være ligesom de andre. Og hvis de tror, at man skal drikke sig fuld for at være med, så er det det, de gør«, siger Claus Hastrup. Frem for lange helbredstaler benytter han derfor i stedet metoden “social pejling” (se boks), når han underviser børnene i trivsel, alkohol og risikoadfærd. »Ved at bruge social pejling kan eleverne se, at de andre måske slet ikke er så erfarne med alkohol, som de går og tror, og at de er mere ens, når

16

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


v

Illustration Niels Poulsen

1

Social Pejling Social pejling er et sociologisk begreb, som blev udbredt i USA i midten af 80’erne. Forskere opdagede, at unge collegestuderende havde overdrevne forestillinger om, hvor meget deres medstuderende drak, hvilket medførte, at de drak mere selv. Social pejling handler om det ubevidste gruppepres, der kommer til udtryk, fordi mennesket er socialt og derfor bliver påvirket af, hvad vi tror, andre gør og mener. Metoden går ud på at spørge f.eks. en skoleklasse, om »Hvor mange af dine kammerater, tror du, ryger?«. Og »Ryger du selv?«. Besvarelserne er anonyme, og der er som regel en tydelig forskel mellem tro og virkelighed. Det danner rammen for en diskussion og mulighed for at korrigere flertalsmisforståelser. I Danmark har der været gennemført to store skoleprojekter om social pejling og flertalsmisforståelser: Ringstedforsøget og Aarhus-eksperimentet. Begge projekter påviste, at indsatsen reducerer tobaksrygning, alkoholforbrug og kriminalitet betydeligt. FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

17


det kommer til stykket. Hvis de forestiller sig, at det at drikke sig fuld er normen, så vil de gøre det samme, og så bliver dét normen – det bliver en selvopfyldende profeti«, forklarer Claus Hastrup.

REPTILHJERNEN DIKTERER For at gribe ind i de bagvedliggende mekanismer besøger Claus Hastrup alle skolerne i enten 5. eller 6. klasse første gang. Her handler det ikke om alkohol som sådan, men om at tage temperaturen på elevernes trivsel. »Her snakker vi ikke alkohol, men finder ud af, hvordan uhensigtsmæssig adfærd opstår. Jeg fortæller dem om gruppepres og om reptilhjernen, der gør, at vi er bange for ikke at være en del af fælleskabet. Jeg fortæller dem, at vi i 2015 godt kan klare os alene, og at det i virkeligheden er dem, som mobber, der er mest bange for at blive holdt uden for. Og så laver vi en social pejling på sport og venskab«, fortæller Claus Hastrup. Efter hvert besøg laver han en rapport til klasselæreren og opfordrer både lærer og elever til at snakke om trivselsproblemer og venskaber i klassen. »Vi ved, at børn, som ikke trives, er dem, som drikker tidligst og mest«. I 7.-8. klasse handler det mere specifikt om alkohol. Her bliver de spurgt direkte, om de har været fulde, hvor meget de tror, de andre drikker. Ikke overraskende tror eleverne altid, at de andre drikker meget og mere, end de selv gør. Et andet spørgsmål, som de skal tage stilling til, er, om det er sejt at være fuld. »Det er der ikke ret mange, der synes. Og når jeg spørger dem, om de har oplevet voksne være fulde, kan jeg se, at der er nogen, som krymper sig. Det er utrygt for dem at være sammen med fulde mennesker – også når det er klassekammeraterne. Undersøgelser viser, at børn helt ned til fireårsalderen

2 18

kan mærke, at folk ændrer personlighed, når de har fået noget at drikke«.

FORÆLDRENE SKAL BLANDE SIG Resultatet af den sociale pejling bliver fremlagt på et forældremøde. Forældrene bliver undervist i, hvilke mekanismer der er i spil, når deres børn kommer hjem og siger, at »alle de andre må«, og »alle de andre gør«. Forældrene prøver også social pejling, som viser, hvilken holdning de selv og andre forældre har til deres børns alkoholforbrug. Ét af spørgsmålene går på, om de ville henvende sig til andre forældre, hvis de så, deres søn eller datter havde problemer med alkohol. »På det spørgsmål svarer de som regel, at de kun vil gøre det, hvis de kender forældrene godt. Når vi så omvendt spørger, om de selv ønsker at blive kontaktet, selvom de ikke kender forældrene, hvis det var deres barn, så er svaret næsten altid “ja”. Det giver en god grobund for, at forældregruppen samarbejder om det her«, forklarer Claus Hastrup. En anden ting, der er i spil, er forældrenes egne drikkevaner. I Rudersdal Kommune ligger de en del over gennemsnittet. »Forældre er, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, rollemodeller for deres børn. Og selvom det er årgangsvine, der bliver drukket masser af i de pæne hjem, sender det et forkert signal til børnene. Det er der nogle forældre, der godt kan blive lidt stødt over, at jeg fortæller dem«, siger Claus Hastrup. Han opfordrer forældregruppen til at stå sammen og lave klare regler. »Forældrene tror ikke ret meget på, at de kan gøre en forskel, men man ved, at når forældre har en holdning til, hvad deres børn må drikke, og sætter regler op, så drikker børnene mindre. Men det med regler kan være en stor udfordring for curlingforældre, der selv er vokset op med frie rammer og har læst og misforstået Dit kompetente Barn (Bog af Jesper Juul red.). Her mener jeg, at vi må tilbage til nogle af de klassiske dyder«, siger han.

Sundhed nu og senere De senere år har forskningen igen og igen dokumenteret, at alkohol er mere skadeligt for både krop og hjerne, end tidligere antaget. Og især for børn og unge, hvis hjerner først er færdigudviklede i 20-årsalderen. Det betyder blandt andet, at deres evne til at vurdere, hvad der er farligt, og hvad der kan give problemer, er mindre end hos voksne. Blandet med alkohol, medvirker det til, at fulde unge oftere bliver involveret i slagsmål og dyrker uønsket og usikker sex. Samtidig kan et højt alkoholindtag forstyrre udviklingen af de hjernefunktioner, som formes i teenageårene, og som skal sikre god hjernefunktion i voksenlivet. Blandt andet kan meget alkohol skabe forstyrrelser i de dele af hjernen, som har at gøre med selvkontrol, (selv)motivation og hukommelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at: * børn under 16 år ikke drikker alkohol, * børn og unge mellem 16-18 år drikker så lidt som muligt og aldrig mere end fem genstande ved samme lejlighed.

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


Annoncer

London er en af de absolutte klassikere, når man skal opliste nogle af de mest populære rejsemål for skolerejser. Vi har sammensat et spændende og alsidigt program, og hjælper gerne med at virkeliggøre jeres idéer.

LeGendARISKe

LOndOn

LEVENDE - ALSIDIG - NYSKABENDE MODERNE - HISTORISK - KLASSIKEREN OVER KLASSIKERE

Spændende pROGRAM -Naturhistorisk Museum & Science Museum -Greenwich Mean Time -Musical oplevelse i Londons teatre -London ZOO og London Aquarium -Kajaksejlads på Themsen -NYHED! Leg OL-atlet for en dag i OL-byen

pRISeR fRA Kun KR. 2.098,-

London med fly 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.098,Til større grupper tilbyder vi ligeledes busrejser. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær

Heine Pedersen

Juliane Vad

BESØG OL-BYEN GODE FLYFORBINDELSER SEJL KAJAK PÅ THEMSEN info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

PRAG fra kr.

1.495,med fly 5 dg/4 nt.

Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Rejsen skræddersyes efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Top 3 faglige besøg i Prag: • Foredrag med tidligere ansat ved den Danske Ambassade • Theresienstadt • Techmania Science Center Andre rejsemål:

Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ............ Rom, fly, 5 dg/4 nt ..................................... Dublin, fly, 5 dg/4 nt ................................ Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ....................... Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt .....................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

855,1.990,1.895,1.995,1.785,-

Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Helle tlf: 46 91 02 59 hebe@benns.dk

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

19


SKOLEØKONOMI Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Finansloven skærer dybt i skolernes økonomi 2013-lockoutens konsekvenser rammer grundskolerne, mens efterskolerne får regeringens omprioriteringsbidrag at føle. Og begge dele betyder besparelser

»P

erspektiverne er skræmmende«, siger Uffe Rostrup om det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde i begyndelsen af oktober. Forslaget barberer 2,6 procent af

efterskolernes økonomi i 2016, mens grundskolerne går hele 3,6 procent ned. »Politikerne taler om effektivisering, men vi må kalde tingene ved deres rette navn, og finanslovsforslaget lægger op til besparelser. Og besparelser i denne størrelsesorden er lig forringelser. Det er det, det handler om: forringelser«, siger Uffe Rostrup. Han undrer sig over, at regeringen i den grad svinger sparekniven over skole- og uddannelsesområdet: »Det virker helt uforståeligt, når vi i fremtiden skal leve af vores viden og kompetencer. I den situation burde uddannelse betragtes som et investeringsobjekt – ikke som et sparemål«.

TO VEJE TIL SAMME RESULTAT FAKTA • Finanslovsforslaget sparer 145 mio. kr. på de frie grundskoler og 47 mio. kr. på efterskolerne. • Finansloven vedtages normalt i begyndelsen af december.

20

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

Besparelsen på efterskolerne skyldes først og fremmest regeringens omprioriteringsbidrag. Regeringen fjerner to procent på praktisk talt alle offentlige budgetter og samler midlerne i en pulje, som kan bruges til at prioritere forskellige områder og initiativer. Det er den øvelse, som rammer efterskolerne og koster dem 2,6 procent af deres tilskud.

»Vi er nødt til at forholde os til, at dansk økonomi er udfordret. Genopretningspakken blev ikke lavet, fordi vi ville være budgetbisser, men på grund af en global krise. Det er altid let at bede om en større check, men det er også en dyd at klare sig for det, der er, og sætte prestige i at få det til at fungere under de givne vilkår«. UNDERVISNINGSMINISTER ELLEN TRANE NØRBY I AUGUST-NUMMERET AF FRIE SKOLER

På grundskolerne kommer besparelserne først og fremmest som en konsekvens af lockouten. Grundskolernes tilskud afhænger af folkeskolens gennemsnitsudgifter tre år tilbage, og da folkeskolerne sparede mange lønkroner under lockouten i 2013, falder tilskuddet til de frie grundskolers tilskud i 2016.

FREMTIDEN ER FORSKELLIG Kigger vi ud over 2016, truer mørke skyer efterskolerne. Regeringens omprioriteringsbidrag fortsætter, og budgetfremskrivningerne på efterskoleområdet viser, at skolerne skal spare yderligere to procent i både 2017, 2018 og 2019. Grundskolerne, derimod, kan skimte en smule lys forude. I hvert tilfælde tegner den helt nære fremtid lyst. På grund af folkeskolereformen steg kommunernes skoleudgifter voldsomt i 2014, og det udløser et ekstraordinært højt tilskud til grundskolerne i 2017. Men fra 2019 mærker grundskolerne konsekvenserne af den to procents besparelse, som rammer folkeskolerne i 2016.


Annoncer

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser

Storby-rejser

Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

21


Noter

SPECIALUNDERVISNING

Finansloven styrker specialundervisningen

S

pecialundervisningselever på de frie grundskoler får en stærk håndsrækning af finanslovsforslaget. For budgettet til specialundervisning øges væsentligt. Faktisk vokser specialundervisningsbudgettet med næsten 50 procent eller – i kroner og øre – 60 mio. Endnu vigtigere er det – set med specialundervisningsbriller – at der på finansloven fastlægges særlige tilskudstakster til de elever, som har behov for specialundervisning. I fremtiden får skolerne knap 150.000 kr. i tilskud til den første Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: specialundervisningselev, lidt mindre til den næste, og lidt mindre endnu for de følgende. Det er en model, som Dansk Friskoleforening tidligere har slået på tromme for. Modellen indebærer, at skolerne får et tilskud, som er direkte udløst af specialundervisningsbehovet, og skolerne får dermed reel mulighed for at give eleverne det nødvens.s.12 12 dige tilbud. Pengene til specialundervisning tages fra den samlede bevilling. Det betyder så, at der bliver færre midler til normalundervisningen. MHV

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Foto Fotolia

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk RØNNE REVISION

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

uar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

januar januar2010 2010

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

22

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

23


Hver dag tager 28 skolebørn fra Fejø til Lolland for at gå i skole, men beboerne på den lille ø vil gerne undgå, at børnene i de mindste klasser skal krydse Ståldybet.

Foto Flemming Keith Karlsen

SKOLEPOLITIK Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Et nyt lovforslag vil gøre det muligt at lave filialer af frie skoler på danske småøer. Horslunde Realskole på Lolland er en af de skoler, der kan få glæde af forslaget

REALSKOLE F KRYDSER SUNDET TIL FEJØ

ejøs 426 beboere var forberedt på, at det kunne ske. Igennem flere år har Lolland Kommune talt om at lukke øens lille skole. Men da det så skete, blev beboerne alligevel overraskede. De havde fået det indtryk, at undervisningsministeren kunne dispensere fra friskolelovens bestemmelser og give fejbattingerne, som de indfødte hedder, lov til at oprette en lille fri grundskole til øens mindste børn. Men nej, det var ikke muligt, lød

24

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


»Der er en stærk forbindelse mellem Fejø og Horslunde Realskole, og det har der været, siden skolen blev oprettet i 1895. En meget stor del af beboerne på Fejø har selv gået i skole her, og nu sender de deres børn herind«. STINE GAIDA, SKOLELEDER HORSLUNDE REALSKOLE.

beskeden fra embedsværket, så da Fejø Skole lukkede den 1. august i år, vidste ingen, hvad der skulle ske med skolens 12 elever. Men fejbattinger giver ikke bare op. En god håndfuld borgere gik sammen om at sikre øen en skole. For det er vigtigt, fortæller en af dem, Niels Sloth Larsen, der er ægte fejbatting, formand for Fejø Børne- og Kulturhus og bestyrelsesmedlem ved Horslunde Realskole. »Det vil være et rigtig dårligt signal at nedlægge skolen. Så lugter det hele lidt af lig«, siger han. Sammen med de andre medlemmer af Fejøforeningen gik han i gang med et større politisk lobbyarbejde. Resultatet af anstrengelserne er et ændringsforslag til friskoleloven, som – hvis det vedtages – giver frie grundskoler lov til at oprette filialer på 27 navngivne danske øer – blandt andet Fejø. Lovforslaget er i øjeblikket i høring.

DRIVER SKOLE UDEN TILSKUD Lovforslaget løser ikke det helt akutte skoleproblem for øens yngste børn. Fejbattingerne ville nødigt sejle de yngste børn med den lille færge over Ståldybet. Sejlturen varer godt nok kun et kvarters tid, men det virker forkert, siger Niels Sloth Larsen: »Det føles utrygt at sende så små børn ned til havnen. Og så er det helt uforståeligt, at vi skal sende en gruppe børn over til Lolland, i stedet for at kommunen sender en lærer den anden vej.

Det virker bagvendt«. Derfor har beboerne oprettet deres egen frie skole på øen. En fri grundskole helt uden statstilskud. »Det blev løsningen her og nu. Og så håber vi, at lovforslaget går igennem, så vi næste år kan være en del af Horslunde Realskole«.

INDSAMLING BETALER Fejøforeningen købte den gamle skoles bygninger for en krone. Samtidig indgik foreningen en driftsoverenskomst med Lolland Kommune. Overenskomsten indebærer, at beboerforeningen får en halv million kroner for at vedligeholde skolens bygninger og drive et børne- og kulturhus på øen. Og med nøglen til skolebygningerne i hånden besluttede beboerne at etablere en fri skole. Skolen modtager ikke tilskud fra staten, fordi den ikke lever op til friskolelovens elevkrav, men undervisningen skal finansieres af de 400.000 kr., som foreningen regner med at samle ind. Foreningen har allerede indsamlet halvdelen af pengene, og de er klar med en større indsamlingskampagne på de sociale medier, men de har ventet lidt med at trykke på startknappen, siger Niels Sloth Larsen: »De sidste mange uger har det hele hernede handlet om flygtningestrømmen, og vi har vurderet, at vi ikke kan trænge igennem med en kampagne lige nu. Men så snart vi tror, at vi kan få hul

igennem, regner vi med at lægge internettet ned«, siger han.

LOVEN UDFORDRER TVIND Lovforslaget, som Fejø-foreningen har været drivkraften bag, løsner nogle af de begrænsninger, der blev indført med Tvind-lovgivningen. Tvind-ændringerne, som Bertel Haarder (V) indførte i 1996, skal sikre, at de frie skoler ikke udvikler sig til skoleimperier eller -forretninger. Derfor må skolerne ikke knopskyde med afdelinger uden for deres egen matrikel. Og skoler må ikke oprette filialer. Det nye lovforslag lemper de begrænsninger. Det giver frie grundskoler, som modtager statstilskud, ret til at oprette skoletilbud på 27 navngivne øer. Skoletilbuddet kan også etableres ved, at en fri skole på en af de små øer fusionerer med en etableret skole på fastlandet. Ø-skolen behøver ikke at leve op til de krav om elevtal og klassetrin, som ellers er fastlagt i friskoleloven. Men den etablerede skole skal ligge i samme kommune som øen, og ø-projektet skal godkendes af både kommunalbestyrelsen og undervisningsministeren.

FÆRGEN LÆGGER TIL Vejret er slået om. Den første oktoberuges lune og solrige efterårsvej er afløst af rusk og finregn, og på Fejøs marker står æbletræerne i lange rækker, mens deres æbletunge gren svajer i vinden. I næste weekend er det Æblets dag, og øen, som kalder sig Børnenes Ø, FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

25


Foto Flemming Keith Karlsen

Fejø Børne- og Kulturhus betalte en krone for øens skole, og de fik alt med i købet, fortæller formanden Niels Sloth Larsen: »Viskelæder, smartboards og udstoppede dyr i glasskabe«.

forbereder sig på, at den lille færge snart vil aflevere store grupper af turister, som myldrer ud på øen for at smage på mosten og æblerne. Men færgen sejler ikke kun med turister. Hver dag afleverer den 28 Fejø-elever på Kragenæs havn, hvor den kommunale bus står parat til at køre dem godt 10 km til skolen. En mindre del af Fejø-eleverne kører til den lokale folkeskole, men størstedelen står af en kilometer før ved Horslunde Realskole. Sådan har det altid været, fortæller realskolens leder, Stine Gajda: »Der er en stærk forbindelse mellem Fejø og Horslunde Realskole, og det har der været, siden skolen blev oprettet i 1895. En meget stor del af beboerne på Fejø har selv gået i skole her, og nu sender de deres børn herind«, siger hun. Derfor var skolen også parat til et samarbejde, da fejbattingerne spurgte, om de kunne få lov til at oprette en filial af skolen. Stine Gajda ser flere muligheder i forslaget. For det første er der økonomi i det; skolen får statstilskuddet for eleverne, og hvis der bare kommer omkring 10 elever i filialskolen, kan det løbe rundt. Realskolen skal nemlig ikke betale husleje. Børne- og kulturforeningen stiller lokalerne til rådighed, så skolen skal kun dække Skoleleder Stine Gaida mener, at ø-skolen giver Horslunde Realskole en masse spændende pædagogiske muligheder.

26

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

lønudgifterne. Og med ti elever er det en okay forretning. For det andet er der et langsigtet økonomisk perspektiv i samarbejdet: Hvis alle Fejø-børn begynder deres skolegang i en filial af Horslunde Realskole, er der større sandsynlighed for, at de også vælger skolen, den første dag de skal tage færgen over sundet. Men ikke alt er økonomi, understreger Stine Gajda. Hun ser også nogle pædagogiske perspektiver i samarbejdet: »Jeg synes jo, at det vil være helt fantastisk for os at have en lille øskole. Det åbner en masse muligheder«, siger hun. Med øskolen får hun mulighed for at tilbyde nogle af sine lærere at undervise på deres egen lille skole. Flere har allerede givet udtryk for, at de meget gerne vil prøve det. »Det giver noget helt specielt, når man er den eneste lærer for en lille elevgruppe på en ø«, siger hun.

Stine Gajda regner med, at der skal knyttes godt et årsværk til øen. Men de pædagogiske muligheder er ikke dermed udtømte. Realskolen kunne samle særligt sensitive eller følsomme elever i en lille gruppe, som sammen med deres lærer sejler over til øen hver morgen for at blive undervist der: »Det vil være en rigtig god løsning, for øen er et fantastisk sted. Tempoet er et helt andet derovre. Så snart du sætter din fødder på Fejø, daler din puls, skuldrene falder ned på plads, og du trækker vejret mere roligt«, siger hun. Øens gamle skole er så stor, at der sagtens er plads til dem og børnene fra øen. Samtidig giver øen gode muligheder for oplevelses-undervisning i naturfag og for forskellige former for projektundervisning: »Jeg tror, at skolen vil blive en stor ressource for os«, siger Stine Gajda. Foto Flemming Keith Karlsen


SKOLEPOLITIK Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Filialerne deler friskoleverdenen Forslaget om frie filialer deler vandene. Skoleforeningerne og især Danmarks Privatskoleforening er for, Frie Skolers Lærerforening er imod

L

ovforslaget om ”Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer” deler vandene i den frie skoleverden. Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, mener, at forslaget er en fin pragmatisk løsning på et problem, der er opstået, fordi kommunen lukker en lokal skole: »Lovforslaget er så indkapslet, at det ikke kan misbruges. Så jeg synes, at det er fint, og der er ingen fare for, at kommunerne begynder at lukke landsbyskoler andre steder i håbet om, at de frie skoler opretter filialer. For hvis det skete,

ville det være betænkeligt«, siger han. Han er enig i, at det ikke er de frie skolers opgave at løse kommunale undervisningsopgaver i Udkantsdanmark, men han peger på, at beboerne på Fejø traditionelt har sendt deres børn til realskolen i de ældre klasser: »Hovedparten af familierne på øen sender allerede i dag deres børn på realskolen, og når de nu alligevel vælger den, kan man lige så godt hjælpe med en løsning, så de ikke skal sende børnene med færgen hver morgen«, siger han. Men Kurt Ernst ser forslaget som mere

Penge frem og tilbage • Ifølge lovforslaget modtager den frie skole det normale statstilskud for de elever, som er indskrevet i filialen. Børnene på ø-skolen modtager altså kun taksterne – ikke grundtilskuddet • Kommunen kan give den frie grundskole et driftstilskud. • Lovforslaget bestemmer desuden, at kommunen skal returnere ”… statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev”. Kommunen skal altså returnere det bloktilskud, den har fået til at undervise ø-eleverne. Hvis en kommune bruger flere penge per elev end landsgennemsnittet, kan den derfor tjene penge på at overlade undervisningen til en frie grundskole. • Lolland Kommune bruger ???? kroner per elev. Med et landsgennemsnit på ???? kroner per elev sparer kommunen ??? kroner for hver eneste elev, som bliver undervist i en fri filialskole.

end bare en pragmatisk løsning. Det har også et strategisk sigte: »Jeg håber, at forslaget kan være med til at bane vejen for en lempelse af Tvind-lovgivningen, så frie skoler i fremtiden får lov til at oprette afdelinger og enheder. Det har vi brug for – ligesom folkeskolerne«, siger han. Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, er modstander af forslaget: »Det har aldrig været de frie skolers opgave at løse kommunale opgaver. Og det, der sker nu, er, at man propper en fri skole ned i halsen på forældrene. De vælger ikke skolen, fordi de deler dens værdier, men fordi det er det eneste lokale tilbud«, siger han. Han mener, at lovændringen ændrer de frie skolers karakter: »Vi bliver til private virksomheder, som løser kommunale opgaver. Og det er ikke det, vi skal være. Vi skal være værdibårne alternativer til folkeskolen«. Samtidig bekymrer det Uffe Rostrup, at kommunalbestyrelsen og ministeriet skal godkende filial-skolen: »Det indfører et element af sindelagskontrol, som aldrig før har været en del af friskoleloven. Jeg er meget spændt på, om myndighederne ville godkende en filialskole, hvis den hviler på et venstreorienteret værdigrundlag, hvis det er en Rudolf Steinerskole eller en stærk indremissionsk skole«, siger Uffe Rostrup. Han understreger, at hans betænkeligheder er principielle og skolepolitiske. Pragmatisk set er forslaget fornuftigt skruet sammen. FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

27


»Filosofi lærer børn at lytte, at tale med overbevisning, og så lærer det dem, at man kan være uenige på en respektfuld måde om svære etiske spørgsmål om alt fra Gud til dødsstraf og abort«, siger professor Angie Hobbs.

INTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Filosofi vaccinerer børn mod indoktrinering, ifølge den britiske professor, Angie Hobbs

Børn skal have

filosofi fra første klasse

28

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


ANGIE HOBBS

er professor i offentlig forståelse af filosofi (public understanding of philosophy) ved University of Sheffield i England. Hun har medvirket i en længere række tv-udsendelser og optræder ugentligt i en række af BBC’s programmer. Hun holder jævnligt foredrag om etik i krig for eliteenheder i den amerikanske hær og om penge og etik for nogle af verdens rigeste finansfolk.

B

ørn er fødte filosoffer. I lege og fantasi rejser de frit i tid og rum og forestiller sig tankeeksperimenter og alternative verdener. Og al den naturlige nysgerrighed og intellektuelle gejst er der rigtig mange gode grunde til at pirre, udfordre og udvikle yderligere i en tidlig alder, hvis man spørger den britiske filosofiprofessor Angie Hobbs. Ikke mindst fordi det bliver sværere, jo længere man venter: »Så længe de kun er syv-otte år, er børn ikke særlig selvbevidste og bliver ikke generte over at tackle livets store spørgsmål. Hvis ikke man har udfordret dem tidligere, er det langt sværere at gøre, når de er 13-14 år«, siger Angie Hobbs, der er en kendt ekspert og debattør i England. Hvad er det at leve et godt liv? Hvad er tid? Hvordan kan vi bedst leve sammen? I et interview med fortæller Angie Hobbs om de positive effekter, som hun gennem studier og egne erfaringer har oplevet, at man får ved at lade små skolebørn filosofere over den type store spørgsmål. Et af de argumenter hun har nemmest ved skabe lydhørhed over for i disse år, er, at filosofiundervisning i en tidlig alder fungerer som et kraftigt bolværk mod radikalisering: »At blive trænet i at lede efter grunde til at man skal tro på noget, fungerer som en vital beskyttelse mod alle typer af indoktrinering, som børn møder fra en meget tidlig alder. Det kan være reklamer, mobning, politiske eller religiøse ekstremister. Eller lærere for den sags skyd. Og hvis børnene er i en social kontekst, hvor de ikke kan stille spørgsmålene højt, så kan spørgsmålene lyde i deres eget hoved – ”Er der nogen grund til, at jeg skal tro på, hvad denne person

siger?”. Den evne skal børnene lære, fra de er meget unge. Forsøger man først at give den til dem som teenagere, kan det allerede være for sent«.

FACTS ER IKKE FACTS Hun arbejder aktivt for, at alle børn skal have en times filosofi hver uge, fra de starter i skole. Vi vender tilbage til alle nytteeffekterne, for den mest basale årsag skal ikke retfærdiggøres, mener Angie Hobbs. Børn skal have filosofi, fordi de helt grundlæggende synes, det er sjovt at bakse med gåderne og spørgsmålene, som god filosofiundervisning stiller. I den type undervisning og børneliv, Angie Hobbs slår til lyd for, er skolen i langt mindre grad et sted for facts, som børnene skal testes i. Skolen skal snarere i Platons tradition handle om at åbne døre og så hjælpe eleverne med selv at gå igennem dem. At trække et allerede iboende potentiale ud og pirre den naturlige nysgerrighed, som børn har, med aktiv læring. Factsfodring og testregimer gør det modsatte, mener hun. »Når jeg hører politikere tale om, at skolen skal handle om tilegnelse af såkaldte facts og viden, får jeg lyst til at løbe hovedet mod en mur. For det antager, at alle ved, hvad der tæller som facts. Man kan ikke tale om facts og viden uden også at diskutere, hvad der er facts og viden. Facts er midlertidige.

»Barndommen er en fjerdedel af livet, og den skal være fornøjelig og sjov i sig selv. Derfor skal en del af målet med undervisning blot være at skabe en glad og stimulerende barndom for børnene«.

1700-tallets facts er mytologi i dag. Det, vi tror, tæller som facts nu, kan vise sig at være forkert. Det skal man altid huske«, siger Angie Hobbs. Pointen er ikke, at der skal uddannes en hær af filosoffer, men filosofi kan gøre børnene til dybere tænkende matematikere og økonomer, som kan føre deres fag videre. Fordi filosofien træner evnen til at analysere koncepter og konstruere og analysere argumenter: »Det er evner, der er værdifulde i enhver karriere. Du skal fremelske en konstant og aktiv indre spørgen i børnene, for det er på den måde, vi får dygtigere videnskabsfolk og ingeniører. Og, ligeså vigtigt, kunstnere, poeter og musikere«.

FORESTILLING OM ET ANDET LIV Når børn tumler med spørgsmål som, ”hvad eksisterer”, ”hvordan ved vi det”, ”hvordan ved vi, at vi ved det”, så stifter de ikke bare tidligt bekendtskab med de grundlæggende spørgsmål i både de humanistiske og naturfaglige videnskaber, men de får også nye tanker om deres eget liv. Det kan fag som historie og dansk også være gode til, men, siger Angie Hobbs, filosofi er særlig godt til det: »Fordi filosofi specialiserer i hypoteser og tankeeksperimenter gennem tid og rum, udvider det børnenes forestillinger om, hvordan man kan leve, og hvilke etiske værdier der er. At der er måder at leve på, som er væsentlig anderledes end i deres eget postnummer. Uanset ens baggrund er det vigtigt at forstå, at man ikke kun er et produkt af gener og miljø, men at man har fornuft og evner, som med træning kan hjælpe en med at komme ud den arv, man er født med og ind i. Det er en enorm befriende kraft«. Evnen til at forestille sig alternative FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

29


»En del af skolens job er at skabe voksne, som kan have et job og bidrage til BNP, men det må kun være et af mange mål. Skolens mål skal også være at skabe voksne, som er i stand til at leve spændende, blomstrende liv. Som kan gøre sig tanker om, hvilket fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt potentiale et menneske har, og hvad der skal til for at aktualisere potentialet så både individet og gruppen kan trives og blomstre«.

levemåder kan være en kraft for den enkelte men også for samfundet, ifølge Angie Hobbs. »Vi har brug for at opfostre en generation, som kan finde på andre måder at løse problemerne på end dem, de ser på tv-skærmen, uanset om det handler om miljø, banksektoren eller flygtningestrømme«.

EN GAVE Men er der overhovedet nogen chance for, at folk uden for universiteters tykke mure kan overbevises om, at græske filosoffer kan være en del af svaret på nutidens problemer? Indvendingen når kun halvvejs over Nordsøen, før Angie Hobbs har svar klar. For gennem sit arbejde i radio og tv får hun altid efterfølgende henvendelser, som viser, at der blandt folk er en bevidsthed om, at der en stor vestlig filosofisk tradition, men tilsvarende stor usikkerhed om, hvor man skal starte, og hvor man skal bruge den. For nogle måneder siden var Angie Hobbs med i et program på BBC, hvor hun skulle fortælle om sit liv og vælge sine syv favoritsange. I kølvandet på det har hun fået flere tusinde mails. »Der er kommet fra teenagere og 94-årige. Alle sammen ønsker de at vide, hvad de skal læse, og hvor de skal starte. Mange af dem er lærere, som gerne vil i gang med filosofi i deres undervisning. De mails er den bedste gave, jeg kan få«.

30

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

At filosofere i de små klasser

F

ilosofiundervisning i de små klasser skal ikke handle om at kunne navnene på filosoffer, det skal handle om at filosofere. Græske Heraklits påstand om, at man ikke kan bade i den samme flod to gange, er et eksempel på filosofi, som syvårige hurtigt kan leve sig ind i, og børn er tit meget interesserede i spørgsmål om identitet, ifølge Angie Hobbs. »De forstår, at floden få minutter efter, at man har badet i den, består af nyt vand, andre molekyler, at stenene på bunden skyller væk, at strømmen ændrer flodbankens form. Men er det så en anden flod? Hvor meget skal Themsen ændre sig, for at det ikke længere er den samme flod? Og hvad med dig? Er du den samme person som for et år siden? Hvornår har du ændret dig så meget, at du ikke er den samme mere?«. Ifølge Angie Hobbs kan børn i alle aldre i det hele taget godt lide de græske filosoffers gåder og paradokser. Fx Zenons paradokser om bevægelse og tid eller løgnerparadokset ("Hvis jeg altid lyver, lyver jeg så nu?"). »Det er forbløffende, så sofistikerede emner børn er i stand til at tackle«, siger Angie Hobbs. En god effekt af filosofiundervisning kan også være, at det hjælper børn ud af kønsroller, som ellers kan vise sig tidligt. »Det kan være svært at få drenge til at engagere sig i lyrik og litteratur, men de elsker en filosofisk debat. Og omvendt kan det også være en god måde at få piger interesseret i matematik og naturvidenskab«.


VIND

vekort et Superga 0 kr. Værdi 5.00 Deltag på

.dk studie.lsb 15 .20 Kon 3.12 1 d kurre ncen løber til og me

Værsgo’:

Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem af Frie Skolers Lærerforening, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken – og hvis du har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder. Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Du kan også sende en mail til ida@lsb.dk eller ringe på 3378 1984 og booke et møde. Det er let at skifte bank, du skal bare tage dit NemID med.

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1984 eller gå på studiekonto.dk

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

ske kort n a g – o t n o Studiek 50.000 kr.

på de første 2,25% i rente – derefter 0% kr. op til 50.000 på it ed kr se as K e Kun 5% i rent terCard ankort og Mas Gratis Visa/D de – samme pinko sparingen % på HELE op ,5 0 – ng ri pa StudieOps automater Dankort i alle a/ is V ed m v Hæ n gebyr i Danmark ude g helt gratis Valutavekslin

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

31


Konsulentens bord

Konsulentens bord Af Henrik Lykø Hansen, forhandlingschef i aFSL

Ü ER DU NYANSAT, ELLER ER DER SKET ÆNDRINGER I DIN ANSÆTTELSE? Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Sker der efterfølgende ændringer i ansættelsen, f.eks. i din beskæftigelsesgrad, skal ansættelsesbrevet ændres. Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen. FSL anbefaler, at du får dit ansættelsesbrev udleveret inden din tiltrædelse, så eventuelle uenigheder kan afklares, men skolen skal efter reglerne blot udlevere ansættelsesbrevet, senest en måned efter du er startet. Samme frist gælder, hvis der sker væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår. I så fald skal du have et nyt ansættelsesbrev eller et tillæg til det eksisterende, senest en måned efter at ændringen er trådt i kraft. Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det vil normalt blive underskrevet af både dig og din leder, men du bør ikke underskrive ansættelsesbrevet, før der er enighed om vilkårene. FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Hent dem på fsl.dk. Løn og pension som nyansat Når du skifter skole eller får dit første job som lærer, skal du selvfølgelig have den rigtige løn og pension. Du skal indplaceres på det rigtige løntrin og være medlem af den rigtige pensionskasse. Pension indbetales til Lærernes Pension, men for medlemmer af Efterlønskassen og Pensionskassen af 1915 (som nu administreres af Statens Administration) samt tjenestemænd fra folkeskolen er det vigtigt at bevare tjenestemandspensionen. Tjenestemænd fra folkeskolen skal derfor overføres til Statens Administration, når de skifter til det frie skoleområde.

32

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

Ajour / job

ð g ldin ilme t r o F fo: og in s ene d re s er Se k d i s me hjem

KREDS 2/ 16. november: TR-E (TR efteruddannelsesmodul) om "Skolernes økonomi" på Rudehøj Efterskole i Odder fra kl. 13-17. Invitation følger, tilmelding til mødet sker på kredshjemmesiden.

KREDS 3/ 26. – 27. oktober: Efterskoletræf på Hornstrup Kursuscenter. 29.oktober: "Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang" - Foredrag med Svend Brinkmann (sammen med kreds 4). 29. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet 4. november: Temadag om arbejdstid. 16.november: Netværksmøde (HedenstedHorsens-Vejle). 18. november: Netværksmøde (Ikast/ Brande-Silkeborg-Herning).

KREDS 6/ 26. oktober: Formøde for valgte repræsentantskabsmedlemmer, alle medlemmer er velkomne til mødet. Vinhuset i Næstved. Klokken 17-20. 18. november: TR-træf for tillidsrepræsentanter om skolens økonomi og løn. Mødet er tænkt som et videreuddannelsesmodul for tillidsrepræsentanter. Vinhuset i Næstved kl. 9.30 – 16.30. 24. november: Pensionsmøde for alle medlemmer. Mødet afholdes på Vor Frue Skole, Præstøvej 29-31, 4700 Næstved kl. 17 - 20. KREDS 7/ 29. oktober: Formøde til repræsentantskabsmøde kl 18-20 på Kildegårds Privatskole i Hellerup. 4. november: Netværksmøde for TR, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Bornholm kl 15.30-18.00 på Rønne privatskole. 30.november: møde for arbejdsmiljørepræsentanter i kreds 7 og 8 kl. 16-19 i Vanløse Kulturhus. 3. december: Møde for TR og Leder om MUS på Rygaards skole kl 15-19. 29.oktober: TR efteruddannelsesmoduler / Modul 1 om skolernes økonomi på Kildegårds Privatskole i Hellerup fra kl. 15-18. 11.november: TR efteruddannelsesmoduler / Modul 2 om løn i Vanløse Kulturhus fra klokken 14-18. KREDS 8/ 27. oktober: TR E om skolernes økonomi kl 14-16.30 Frederikssunds Private Realskole. 27. oktober: Formøde til repræsentanskabsmøde kl 17-19 med efterfølgende spisning. Frederikssunds Private Realskole. 24. november: TR E om Ny løn kl 13-16 på Stenløse Privatskole. 30. november: Arbejdsmiljøarrangement i samarbejde med kreds 7.


ð

Faglige noter Faglige noter

Kursuskalender

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2015

Ingen modkandidater til Uffe Rostrup

D

a fristen udløb i slutningen af september, var der ingen der havde meldt sig til at stille op til kampvalg med Uffe Rostrup om formandsposten i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Fraset uforudsete begivenheder betyder det, at Uffe Rostrup vil blive valgt til en ny toårig periode som formand for FSL ved foreningens repræsentantskabsmøde i Middelfart fredag den 6. november. Uffe Rostrup har været formand for FSL siden 2011, hvor han afløste Arne Pedersen. Næstformand Monica Lendal Jørgensen er først på valg igen næste år. UAN

Varieret matematik i indskolingen – med plads til bevægelse, fordybelse og geogebra. 11.-13. november. Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Kurset giver kursisterne idéer og redskaber til, hvor let man kan variere og differentiere sin undervisning i matematik uden at give køb på fagligheden, og som vil kunne benyttes umiddelbart efter kurset. Info: kursusmarkedspladsen.dk.

Innovativ engelskundervisning Giv dine elever frihed til at lære! 16.-18. november. Hornstrup Kursuscenter, Vejle

FØLG REP-MØDET PÅ FSL.DK

F

redag den 6. november mødes FSL-repræsentantskab til det årlige repræsentantskabsmøde i Lillebæltshallerne i Middelfart. I løbet af dagen kan du læse opdateringer fra mødet på fsl.dk, hvor FSL-formand Uffe Rostrups mundtlige beretning også vil være at finde lige så snart, han er færdig med at tale. Du kan læse mødets program, indkomne forslag m.m. på www.fsl.dk/rep15. UAN

!

Kurset giver dig nye perspektiver i engelskundervisningen og vil være med til at flytte fokus fra undervisning til læring. Foredrag baseret på både teori og praksis, små workshops og konkrete eksempler på elevproducerede produkter vil over de tre kursusdage vise en helt ny måde at tackle engelskundervisningen på i de større klasser. De nye forenklede fælles mål har tre centrale fokusområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfundsforhold. De på kurset behandlede aktiviteter og organisationsformer vil umiddelbart kunne benyttes efter kurset. Info: www.kursusmarkedspladsen.dk

Ajour med fransk – bring variation og faglighed i din franskundervisning. 18.20. november. Hornstrup Kursuscenter.

Dette er ikke relevant for dig, men… …hvis du har nye kolleger, der ikke er FSL-medlemmer, kan du give dem et tip. De kan nemlig stadig nå at melde sig ind i FSL uden den sædvanlige karensperiode på tre måneder. Undtagelsen gælder nyuddannede lærere og andre i deres første lærerjob, som får de fulde medlemsrettigheder fra første dag, hvis de melder sig ind senest tre måneder efter ansættelsesdatoen. Er ansættelsen trådt kraft d. 10. august, vil seneste frist for karensfri indmeldelse derfor være d. 10. november. JFC

Formålet med kurset er at give deltagerne varierede faglige input, så de bliver rustet til at tilrettelægge motiverende forløb til deres elever med udgangspunkt i Fælles Mål og den nyeste viden indenfor sprogtilegnelsesteorier. Kurset tager udgangspunkt i et kommunikativt sprogsyn og de Fælles Mål 2014. Info: kursusmarkedspladsen.dk Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, www.fsl.dk/kursuskalender og kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Job

ODENSE FRISKOLE SØGER LÆRER TIL EN FAST STILLING PR. 1. JANUAR 2016 En af skolens lærere skal på efterløn, og vi søger derfor en engageret lærer til en Grundtvig-koldsk Friskole i midten af Odense. Vi søger en lærer, der i samarbejde med skolens øvrige lærere og ledelse vil medvirke aktivt til, at skolens værdigrundlag og dannelsessyn udfordres, understøttes og videreudvikles. Stillingen rummer undervisning i dansk, matematik og natur/ teknik i indskolingen. Det vil desuden være en fordel, hvis du kan undervise i musik, idræt, sløjd eller tysk. Odense Friskole er en skole med ca. 530 elever, der vægter fællesskab og dannelse højt. Læs mere om os på vores hjemmeside: www.odense-friskole.dk Ansøgningsfrist er mandag den 16. november kl. 12 og der holdes samtaler i uge 48. Vi forventer at have ansat vores nye lærer inden udgangen af november. Ansøgningen sendes til: of@odense-friskole.dk Du er velkommen til at kontakte skolens ledelse, hvis du har spørgsmål. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Køng Idrætsfriskole vil have et fyrtårn af en skoleleder Vi er rigtig godt i gang med at udvikle Køng Idrætsfriskole – og vi skal videre! Men vi mangler en pædagogisk stærk drivkraft, der vil gå foran og gøre Idrætsfriskolen klar til fremtiden! Vi søger et menneske, der har visioner, stærke værdier, økonomisk-administrative evner, humor og hjertevarme. Vi søger en leder, der: • kan se sig selv som en samlende figur i midten af skolefælleskabet • tør stå ved roret med en tydelig ledelsesstil • kan tænke kreativt, facilitere udviklingsprocesser og gå fra idé til handling • kan samarbejde med mange aktører i en travl hverdag • har lyst til, mod på og gerne erfaring med ledelse • har gode evner for formidling og kommunikation • besidder et godt økonomisk overblik Yderligere oplysninger om stillingen på www.koeng.dk Kom og besøg os, så du kan se, hvorfor og hvordan vi laver friskole. Kontakt konstitueret skoleleder Elise Stenman Hansen på elise@koeng.dk eller 28572996 eller bestyrelsesformand Gry Tybjerg Holm på grymarietybjerg@hotmail.com eller 21858982 og aftal nærmere. Ansøgning med relevante bilag sendes til: ansoegning@koeng.dk senest 15. november 2015. Ansættelse efter aftale. Løn og ansættelse i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Køng Idrætsfriskole Fåborgvej 15 · 5620 Glamsbjerg tlf. 6472 1412 · friskole@koeng.dk www.koeng.dk

To afdelingsledere søges til Dybbøl Efterskole Dybbøl Efterskole søger fra årsskiftet to afdelings-ledere. Vi ønsker to forskellige profiler, der sammen med skolens nye forstander kan udgøre et stærkt og velfungerende ledelsesteam.

Vi søger en ADMINISTRATIV afdelingsleder, der har flair for og lyst til…:

● proaktivt at organisere og tilrettelægge lærernes arbejdstid og elevernes dagligdag ● at arbejde med skemaer, oversigter, planer og skabe gode, smidige løsninger såvel til Stillingerne indeholder 50% læreropgaver og 50% dagligdagen som til anderledes perioder i ledelse. Dybbøl Efterskole er en særdeles skolens liv velfungerende og fyldt skole, målrettet bogligt interesserede unge mellem 14 og 18 år, der Fælles for forventningen til de to afdelingsledere er berettigede til at modtage specialundervisning. er, at de har et ønske om at arbejde målrettet Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi må hvert år oprette ventelister.

Vi søger en PÆDAGOGISK afdelingsleder, der har flair for og lyst til...:

● proaktivt at bruge sin store specialpædagogiske indsigt på ledelsesplan ● at løfte ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse ● at arbejde med pædagogisk udvikling ● at være stedfortræder for forstanderen (souschef)

for de unge menneskers faglige og personlige udvikling. Vi leder efter rummelige mennesker, der kan identificere sig med skolens værdigrundlag og som har hjerne og hjerte for netop vores elevgruppe. Ikke nødvendigvis med ledelseserfaring, men med gode samarbejdsevner og vilje til at tage ansvar og lære af både fejl og succes.

Til souschefopgaven medfølger et årligt tillæg på 19.917,68 kr. (pr. 1.4.2015). Ansøgere kan fremsende ansøgningen elektronisk til formand Erik Breum på breum.broager@gmail.com, mærket: “Pædagogisk Afdelingsleder” eller “Administrativ Afdelingsleder”, senest 19. oktober kl. 12.00. Samtaler finder sted den 27. oktober. For yderligere oplysning kontakt skolens kommende forstander Jakob Carl Christensen på tlf. 42 50 02 48. Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.dybboelefterskole.dk

Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er inden for et interval, der ligger mellem 358.895,08 - 447.681,66 kr. (pr. 1.4.2015).

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk • www.dybboelefterskole.dk

34

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


Job

Skoleleder Er du en ildsjæl? Brænder du for ledelse, og drømmer du om at gøre en forskel? Så venter der dig et spændende job på Ferritslev Friskole.

Nærhed, traditioner og fornyelse Ferritslev Friskole er en Grundtvig Koldsk Friskole med dybe rødder i lokalsamfundet, og vi kan i år fejre skolens 157 års fødselsdag. Engagementet i nærmiljøet er essentielt for vores identitet og vores værdigrundlag, hvilket afspejler sig i det faktum, at vi i mange klasser har elever, hvis forældre og bedsteforældre også engang var elever på Ferritslev Friskole. Vi er en skole, som godt tør holde fast i traditionerne, samtidig med at vi glædes og er åbne over for fornyelse og visioner. Den gode stemning Vi har grønne planter og kunst på væggene, og det er vigtigt for os alle, at skolen føles som vores andet hjem. Vi har en familiær tone, og vi passer godt på hinanden, således at den gode og glade stemning er bærende for vores kultur. De enkelte individers trivsel – elever og personale samt dem imellem – er kontinuerligt i fokus på alle niveauer, lige som det forpligtende fællesskab er skolens omdrejningspunkt. Engagement, tilvalg og forventninger På skolen er vi stolte af det engagement, som både medarbejdere og forældre udviser. Begge parter har taget et aktivt tilvalg, og man mærker tydeligt involvering, stolthed og glæden ved at ”brænde” for skolens virke, og på Ferritslev Friskole tør vi godt have forventninger til hinanden på både det faglige og sociale plan! Faglig stolthed Vi vægter et høj fagligt niveau både på det boglige, det idrætslige og det kreative/musiske plan, som tilbydes igennem alle 10 skoleår. Vi ved, at vores unge mennesker efter et afsluttet skoleforløb på Ferritslev Friskole er godt rustet til at møde livets videre udfordringer både fagligt og socialt. Om dig Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring eller et udpræget talent for ledelse, som tydeligt kommer til udtryk, når de daglige ud-

Ferritslev Friskole

fordringer skal løses. Kort sagt: Du trives i rollen som leder og er bevidst om din position. Du har lysten og evnen til at være vores fyrtårn og ledestjerne! Vi forventer, at du er i besiddelse af stærke kommunikative evner og menneskelige egenskaber, som gør, at du kan skabe den gode dialog med elever, forældre samt personale. Du ønsker at udvikle den enkelte medarbejder og skolen som helhed i en ambitiøs og visionær retning. Du brænder for at være med til at udvikle Ferritslev Friskole i en respektfuld sondring mellem fastholdelse af traditioner og fornyelse! ”Den gode arbejdsplads” På Ferritslev Friskole får du mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer i samarbejde med et engageret og kompetent ledelsesteam bestående af viceleder og afdelingsleder for Spiren og Legeskolen samt bestyrelsen. Du vil ligeledes møde ansvarsbevidste og stolte medarbejdere på en skole, som er økonomisk velfunderet. Vil du være en del af Ferritslev Friskoles fortsatte succes, så grib chancen nu. Ansøg Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning på birthe.koldby.veje@gmail.com – senest den 28. oktober 2015. Ansættelsessamtaler finder sted henholdsvis den 9. og 12. november 2015 efter kl. 17.00. Tiltrædelse hurtigst muligt. Såfremt du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsen. Se kontaktoplysninger på vores hjemmeside ferfri.dk.

Scan koden og se mere om Ferritslev Friskole i denne video.

Ferritslev Friskole består af 4 enheder: Skolen med 194 elever fra bh.kl. til 9. klasse, tilhørende SFO (Spiren), en musikskole med ca. 50 elever samt en børnehave med 24 børn (Legeskolen). I dagligdagen er der stor fokus på, at disse 4 enheder føler sig som én samlet helhed med fælles aktiviteter trods deres forskellige udgangspunkter. Ferritslev Friskole beskæftiger 30 medarbejdere.

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

35


Job

True North Efterskole søger lærere til undervisning i tysk, engelsk, fysik og valgfaget “waterlife” (dykning, windsurfing med mere). Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være lærer- eller universitetsuddannet. Det vigtigste er, at din faglige ekspertise er høj, og at din personlige gennemslagskraft er over det sædvanlige. Undervisningen på True North Efterskole er nøje overvejet og baseret på nyere empirisk forskning, bl.a. synlig læring. Derudover er vi grundlæggende optagede af forskningsresultater fra positiv psykologi og styrkebaseret læring. Skolen er privilegeret med en bestyrelse, der rummer flere danske forskere, dygtige skolefolk og konsulenter. De er alle eksperter i uddannelse. Det giver en sikker kurs for vores skole.

True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et menneske i balance. Det er det, der er målet med efterskoleåret på True North Efterskole. I faget Unlocking Potential (UP) arbejder vi med temaer som f.eks. mindset og personligt lederskab. Vi trækker elevernes erfaringer og fremskridt herfra med ind i den prøveorienterede undervisning og skolens valgfag, som vi er meget seriøse omkring. True North Efterskole er en målrettet arbejdsplads. Derfor er det vigtigt for os at blive dygtigere og dygtigere. Vi har løbende lærertræning – og vi synes selv, vores faglige sparring er ud over det sædvanlige. Som ny lærer vil du modtage træning i True North-pædagogik både teoretisk og praktisk. På den måde lever og udvikler vi vores pædagogik og idéer hver dag. Det giver dynamik i et solidt, samarbejdende fællesskab. Vi tror på, at rammer er med til at skabe gode resultater. Vi har en fantastisk beliggenhed ved hav og skov. Sammen med et køkken i topklasse giver det os de bedste muligheder. Rammer indebærer også tydelig retning og struktur. Ledelsen uddelegerer gerne ansvar – og har omvendt udtalte forventninger om, at tingene når i mål. Derfor er der også en stor grad af frihed og selvstyring i et lærerjob på True North Efterskole. Bl.a. får du fleksibel arbejdstid, rettereduktion og mulighed for kvalifikationsløn. Vi er en skole på vej. Vi stiller høje krav til hinanden. Vi forventer, at du grundlæggende er både mentalt fleksibel og robust. Du skal kunne favne eleverne og skabe de bedste muligheder for faglig fordybelse, læring og trivsel.

Målet er, at den enkelte elev opnår de bedst tænkelige kompetencer og derved bidrager til et stærkt fællesskab. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på km@truenorthefterskole.dk - og du er også velkommen til at ringe på 41734127.

36

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015


Job

Pædagogisk afdelingsleder

Leder

til Hobro Friskole søges pr. 1/1 2016 Hobro Friskole er en grundtvig koldsk friskole startet i 1988. Vi har ca. 95 elever i 0. – 9. kl. og er centralt placeret midt i Hobro by. Vi søger en leder, der kan værne om skolen og føre den sikkert videre i en god balance mellem skolens historie og kvalitetsbevidst fornyelse. På skolen arbejdes der ud fra et stærkt værdigrundlag, der bygger på den nordiske skoletradition, der hylder åndsfrihed, almen oplysning og fælleskab. Hos os er sang, fortælling og filosofi centrale og vigtige fag, der sidestillet med undervisning i boglige og kreative/musiske fag danner rammen om skolens hverdag. Der eksisterer en god samhørighed mellem forældre/bestyrelse og skolens daglige leder og ansatte. Det betyder, at vores nye leder kan regne med både solid opbakning og kvalificeret sparring i sit nye job. I skolens medarbejderstab findes der på en gang både stor rutine, viljen til at værne om skolens idegrundlag, men også lysten til med oprigtig pionerånd at prøve nye og spændende projekter. Skolen har i dagligdagen en flad ledelsesprofil, hvor større beslutninger træffes i fællesskab og bakkes op i fællesskab.

Nyoprettet stilling med fokus på skolens 0.-5. klasser Fredericia Realskole søger per 1. januar 2016 en pædagogisk afdelingsleder, som er: • Læreruddannet og har lederpotentiale • Erfaren underviser • Engageret, ambitiøs og motiverende • Aktiv, opsøgende og initiativrig • God til at ”gribe bolde” og få dem i mål



Er det en beskrivelse af dig eller én du kender? Læs mere om os og den ledige stilling på www.fredericia-realskole.dk

Vi søger en person der: • Har lyst til at være en synlig, ivrig og varmhjertet leder for både elever, ansatte og forældre. • I ord og handling kan stå fast på vigtigheden af almen dannelse. Også når denne udfordres af hverdagen og samfundet. • Forstår vigtigheden af tilstedeværelse og deltagelse i alle facetter af skolelivet.

BERLINSPECIALISTEN

• Eventuelt har erfaring fra det frie skoleområde som enten lærer eller leder.

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

• Kan profilere vores skole i lokalsamfundet og udvide og sikre elevrekrutteringen. • Har administrativ indsigt eller lyst og evner til at erhverve sig viden om dette. Vi regner med at du har lyst til at besøge skolen, inden du søger jobbet. Kontakt formand Natalia Andresen eller Lars Mortensen på tlf. 20167533/25202269 og lav aftale. Ansøgningsfristen er d. 6 november 2015. Samtaler forventes afholdt i uge 46. Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. – 447.682 kr. (april 2015) + evt. tillæg. Ansøgning med bilag og referencer sendes til hobro-friskole@mail.dk www.hobrofriskole.dk

Berlin 4 dg/3 nt. inkl. morgenmad samt ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering

fra kr. 790 Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

37


VIDENSKAB Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

NY SERIE:

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

ROUSSEAU Barndommens & barnets filosof

N

utidens uddannelsespolitik sender børn ud i samfundet. De skal i praktik. De skal socialiseres og civiliseres og gøres parate til arbejdsmarkedet. Men det er en helt forkert tilgang, hvis vi spørger den franske filosof og pædagogiske tænker Jean-Jacques Rousseau (1712-1778). Ifølge Rousseau bør målet for opdragelse ikke være at gøre børnene til en del af samfundet. De skal derimod opdrages til at modstå samfundet, dets krav og forventninger. Børn skal opdrages til at være selvstændige, til at gennemskue samfundets politik og være kritiske. Børn er, ifølge Rousseau, mere åbne og formbare end voksne. De er i gang med at bygge deres forståelse af verden, og det kræver en særlig opdragelse. Han opfordrer os til at holde børn så langt væk fra civilisationen som muligt i deres første 12 leveår, hvor de lettest lader sig narre og påvirke af civilisationens vildfarelser. De skal bruge de første år på at lege. De skal have tid og plads til at undre sig over, hvordan verden og universet hænger sammen. De skal holdes langt væk fra sammenhænge, hvor mange mennesker er samlet. For der, hvor mennesker samles, opstår der altid ugennemsigtige normer, spil, interessekonflikter og høflighedsregler, som barnet ikke er parat til at forstå.

AT OPDRAGE TIL FRIHED Lærer børnene at holde døren for kvinder, at sidde pænt ved bordet eller tie stille i timerne, lærer de accept og at indordne sig. De lærer at adlyde ordrer fra autoriteter, selvom de ikke forstår hvorfor. De lærer, at de blindt skal følge normer, uden at lytte til deres egen fornuft. Historien har vist, hvordan menne-

38

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

»Elsk barndommen. Værn om dens lege, dens glæder og dens elskelige naturlighed« (Rousseau, 1762)

sker, der adlyder ordrer uden at tænke kritisk, kan være farlige. Efter 2. Verdenskrig vendte blandt andet reformpædagogikken tilbage til Rousseaus idé om at skåne barnet fra samfundets fordomme og normer og i stedet opdrage til selvstændighed og frihed, indtil barnet modnes og kan indgå fornuftigt, stærkt og selvstændigt i samfundet. Og det er netop et af de vigtigste mål for opdragelsen: At vejlede barnet, uden det oplever at blive vejledt. At påvirke barnets udvikling, så det ikke lader sig påvirke af andre mennesker: At styre barnet til selvstændighed. At opdrage til frihed er imidlertid et paradoks. For hvordan kan man skabe et selvstændigt individ ved at gribe ind i og påvirke barnets udvikling? Er barnet ikke allerede underlagt en anden, når det modtager vejledning og opdragelse? Rousseaus løsning er, at barnet aldrig må opdage, at det undervises og opdrages. Alt, hvad barnet møder, skal være gennemtænkt og tilrettelagt, men barnet skal tro, at det selv får idéerne. Så i stedet for at opdrage gennem regler og ord vil Rousseau lade børn lære gennem praktiske eksempler og erfaringer, hvor barnet oplever, at det selv når frem til konklusionen.


INFO

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 10 – 20. nov. / Nr. 11 – 18. dec. 2015 Komplet udgivelsesplan på fsl.dk/annoncer ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

39


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

De, der har læst på lektien, vinder R

ené Christensen har haft travlt på det seneste. Ikke bare som nyslået formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, men også med at sætte sig ind i 4000 siders finanslovsforslag, finde ud af, hvordan partiets mærkesager skal finansieres, og være med til at lægge forhandlingstaktikken. Som finansordfører i Dansk Folkeparti, Folketingets næststørste parti, befinder den tidligere lærer på Nysted Efterskole sig pludselig i magtens centrum i Danmark. Og det har han det godt med: »For mig er magt noget positivt. Tænk, at have fået opbakning fra så mange mennesker og at være med til at påvirke, hvilken retning vi skal tage samfundet«. René Christensen er på få år kommet højt op i partiet og Folketingets politiske hierarki. Men hvordan? »Ved at læse på lektien. Hvis der er noget, man ikke har forudsætninger for at klare, må man give sig selv lektier for. For de, der har læst lektier, er dem, der vinder i politik. Hvis man er flere parter til en forhandling, og nogle stiller et forståelsesspørgsmål eller afslører uvidenhed, og man kan sige ”skal vi virkelig bruge tid på det, minister”, så er det parti, som har stillet spørgsmålet, allerede sat af«. I René Christensens meddelelsesbog i skolen stod der, at ”René er meget diskussionslysten og står fast på sit synspunkt, også når han står helt alene med det”. Sådan er han stadig, men den politiske løbebane har også åbnet hans øjne for værdien af et godt kompromis. Også selvom det kan betyde, at ingen rigtig er helt tilfredse. I det hele taget er det noget mere småt med den positive feedback end i lærerårerne. »Jeg kan godt savne det, jeg fik igen som lærer. Det er der intet af nu. De, der siger noget til dig, er ofte dem, der synes, du er tosset. Så gælder det om selv at tænke, at alle de, der ikke siger noget men stemmer på dig, det må være dem, der synes, at du gør det godt«.

40

FRIE SKOLER NR. 8 · 25. SEPTEMBER 2015


Hvad er din største bedrift? »At jeg altid har lavet det, jeg gerne ville. Jeg har haft meget få dage i mit liv, hvor jeg ikke har gidet gå på arbejde. Både som mekaniker, værkfører, efterskolelærer og nu politiker. Det er et egoistisk svar, for det har også været på familiens bekostning til tider, ikke mindst pladsen i Folketinget. Så det er på godt og ondt at turde gøre det«. Hvad er din mest dyrebare ejendom? »Et fotoalbum, jeg har arvet fra mine bedsteforældre. Som barn og ung gik jeg ture på kirkegården med min mormor, og der sad vi på en bænk med albummet, og hun fortalte mig de mest fantastiske historier om de mennesker, der var på billederne. Jeg har ikke mødt dem, men jeg kan fortælle levende historier om dem«. Hvor vil du helst bo? »Lige, hvor jeg gør, lidt uden for Nykøbing. Vi bor på en gammel skole med masser af plads. Der kan godt være lidt rodet indimellem, for vi har tit masser af mennesker omkring os. Og der er god plads til mine to børn og til, at de kan have venner med hjem. Det er sjældent, vi kun er os selv til morgenmad«. Hvor og hvornår var du lykkelig? »Jeg er super lykkelig, når jeg klokken fem om morgen tager min familie med ned på stranden og ser solen stå op. Den følelse kan ikke købes for penge«.

Hvad er dit motto? »”Du er stærk, når du ved, hvad du ikke er god til, og du er også stærk, når du ved, hvad du er god til”. Jeg har flere gange fået anerkendelse for, at jeg i en gymnastiksal med 300 mennesker tør sige, hvis der er noget, jeg ikke ved. I stedet for at rode mig ud i noget«. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Jeg er ikke sikker på, jeg gerne vil ændre det, men jeg burde sige noget mere nej«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.


Vidste du...

Foto Scanpix

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Behovet for at mærke efter er større end nogensinde”.

TAKE AWAYS: • Det er svært at kontrollere, hvilke følelser og tanker der opstår i ens hoved, men man har et valg i forhold til, hvilke tanker og følelser man forfølger, og hvilke man lader passere. • At mærke efter i sig selv er en balancekunst. Man skal evne det, men samtidig ikke overgøre det. Gør man det for lidt, opdager man fx ikke kroppens faresignaler i tide, gør man det for meget, kan man komme til at overtænke problemer og fastholde sig selv i dem. • Gør det til en vane at have en stop-op-pause i din hverdag. Det kan være, når du har balsam i håret, står i kø eller vasker bilen. Tænk over, hvordan kroppen føles, tænk over om du føler, du trives. • Vi lever accelererede liv i dag i forhold til tidligere. For mange medfører det tab af følsomhed, så de slet ikke opdager, at de lever på grænsen af deres ydeevne. Men det viser sig så ved, at der ikke er noget at give af, når en krise indtræffer. • Det er forskelligt, hvordan vi kan beskytte os selv. Nogle kan med religion, andre med meditation, andre med motion osv. Det er vigtigt at vide, hvad der kan fungere som en stødpude for en selv.

OM FORFATTEREN: Jesper Bay-Hansen er speciallæge i

QUIZ Den 7. november er der Danish Music Awards i Forum i København. Det er 26. gang priserne bliver uddelt (tidligere hed de IFPI og derefter Dansk Grammy). Hvad kan du huske om tidligere DMA-vindere?

Ved den første prisuddeling i 1989 vandt Anne Linnet prisen for årets album. Hvad hed albummet? A) Nattog til Venus B) Jeg er jo lige her C) Hvid Magi

Hvilket år vandt Nik & Jay prisen som årets nye navn? A) 2000 B) 2003 C) 2006

almen medicin, foredragsholder og forfatter til flere bøger om lykke og livsglæde.

”Mærk efter”, (168 sider), Forlaget Mindspace

42

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015

UAN

Mærk Efter er en del af en ny serie fra Forlaget Mindspace. Serien hedder Skolen for livet og handler om, hvordan man kan tackle og tænke over livets spørgsmål og udfordringer. Inspiration til serien er formentlig hentet fra den britiske organisation The School of Life, der bl.a. har udgivet en længere række bøger om, hvordan man kan leve klogt og godt. UAN

I 2010 var Medina den store vinder, blandt andet takket være sit første kæmpehit Kun for mig. I sangen synger Medina på et tidspunkt ”for jeg har ikke mere til overs for kærlighed”. Hvad lyder den næste linje i sangen? A) For jeg er så træt af din evige troløshed B) Og jeg er så færdig med din falske ærlighed C) Jeg sprøjter gift i dit frodige jordbærbed

Svar: B, B og B.

BONUS:


Foreningen mener

Af Rikke Friis, formand for Kreds 2.

Sammen står vi stærkere! – fordi et medlemskab er mere end en forsikring

H

vorfor skal man være medlem af en fagforening for lærere på de frie skoler? Det skal man, fordi det kan være dyrt at stå uden for! Uden for det fagpolitiske fællesskab på skolen. Uden for indflydelse på de politiske beslutninger. Uden for den service, man får på sekretariatet. Tillidsrepræsentanten på min skole sagde kort efter sommerferien, »det er så nemt med vores nye kolleger fra folkeskolen. De melder sig ind i FSL helt af sig selv«. Så let går det ikke på alle skoler – ikke alle steder er der tradition for at være medlem af en fagforening. Det kan være vanskeligt som tillidsrepræsentant på en skole med mange ikke-medlemmer at holde ”hvervetalen” for Gud ved hvilken gang. Når man nu selv synes, at FSL er en fagforening, der varetager medlemmernes interesser på mange planer – på skolen, på foreningsniveau og politisk, hvordan får man så dette budskab smidt over disken? I Frie Skolers Lærerforening arbejder vi for at øge organisationsprocenten. Det gør vi bl.a.: • fordi det er vigtigt at forhandle og vedligeholde en overenskomst for lige præcis lærere og børnehaveklasseledere på det frie skoleområde;

• fordi det fagpolitiske fællesskab efter vedtagelse af Lov 409 er vigtigere end nogensinde; • fordi de fleste forhandlinger er kommet helt ud på den enkelte skole, og derfor har tillidsrepræsentanten behov for et stærkt medlemsmandat, og som lærere har vi brug for et sted, hvor vi sammen drøfter de vilkår, som har så stor betydning for vores hverdag og vores arbejdsliv. Som medlem af FSL er du medlem af det fagpolitiske fællesskab på skolen gennem FSL-klubben. Her har du indflydelse på arbejdstiden og den lokalt forhandlede løn. Det er i FSL-klubben, vi tager temperaturen på arbejdsmiljøet, diskuterer dialogen med ledelsen og afstemmer forventninger til den lokale kompetenceudvikling. Som medlem af FSL har du desuden mulighed for at deltage i det politiske liv i foreningen, i kredsgeneralforsamlingen og repræsentantskabsmødet. Det er også muligt at komme i kontakt med de valgte politikere – i kredsen og formandskabet. At blande sig i debatten er en vej til forandring og indflydelse.

Er man syg, gravid eller på vej til en fyring, så er der hjælp at hente. Som medlem af FSL kan man deltage i kompetencegivende kurser. Minikurserne giver mulighed for at tage noget med hjem til brug i undervisningen efter blot et par timers inspirerende samvær. På medlemskurserne graver man dybere ned i et relevant emne. Snart kommer det næste tilbud – lærerkurserne – fordi kompetenceudvikling er vigtig for lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler og dermed også vigtig for FSL. Der er mange grunde til at være medlem af FSL. Så styrk fællesskabet ved at hjælpe med at fortælle dine nye kolleger de gode historier om det fagpolitiske fællesskab i FSL, ved at fortælle om den hjælp, du har fået af din FSL-repræsentant på skolen eller på sekretariatet, ved at sprede budskabet om at ”sammen står vi stærkere”.

Som medlem af FSL har man adgang til meget kompetent hjælp. De ansatte på sekretariatet giver ifølge medlemmerne selv den bedste rådgivning.

FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015 

43


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Nyt (og gratis!) emne på Den digitale Historiebog! I emnet om Holocaust fortælles om jødeforfølgelserne, om deres historiske baggrund og hvad det var, der fik nazisterne til at hade jøderne og andre af regimets fjender. Holocaustemnet er en del af Den digitale Historiebog. Emnet er gratis indtil 1. december.

Skoleabonnement kr 2.000 for et års adgang for hele skolen

I Den digitale Historiebog får eleven gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter historiske viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter. Den digitale Historiebog omfatter: Emner om Det gamle Egypten, Det antikke Grækenland, Romerriget, Vikingetiden, Middelalderen, Renæssancen, Oplysningstiden, Korstog, Reformationen, Statskuppet, Danske Tropekolonier, Grundloven 1849, Krigen 1864, Forfatningskampen, Kvinders valgret, 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og Kunsthistorie. Flere er under forberedelse.

Den digitale Historiebog  Kortbase med næsten 100 historiske kort.  Metodeværkstedet - arbejd med kilder i undervisningen.  Gallerier med fotos som eleverne må bruge i deres daglige arbejde.  Tidslinjegenerator - lav din egne tidslinjer!

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 9, 2015  

Frie Skoler nummer 9, 2015, udgivet 23/10-2015

Frie Skoler 9, 2015  

Frie Skoler nummer 9, 2015, udgivet 23/10-2015