OK18 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Frie Skoler
MOS og LC kridter banen op Først kom Tina Feldt Jessing fra Moderniseringsstyrelsen med sine to sekundanter. Lidt senere kom Mariann Skovgaard, Lærernes Centralorganisation, med sin væbner. Om et år sidder de på hver sin side af bordet ved overenskomstforhandlingerne. Men inden fortæller de, hvordan de ser på forhandlingerne
D
en 31. august sad Frie Skolers Lærerforenings (FSL) hovedbestyrelse og kredsbestyrelserne i foredragssalen på Hornstrup Kursuscenter og fulgte forpostfægtningerne mellem lærernes topforhandler, Mariann Skovgaard fra Lærernes Centralorganisation (LC), og arbejdsgiversidens repræsentant, kontorchef Tina Feldt Jessing fra Moderniseringsstyrelsen (MOS). De to var inviteret til at give deres bud på de overenskomstforhandlinger, som indledes om godt et år.
RESSOURCER ER BEGRÆNSEDE Tina Feldt Jessing indledte med at sige, at arbejdsgiverne har bemærket FSL’s lønkampagne, og styrelsen forventer, at FSL møder frem til bordet med et lønkrav. Men, sagde hun, lærerne skal ikke sætte næsen op efter store lønforhøjelser. Den økonomiske ramme, der forhandles
30
F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016
om, er begrænset. Men lønstigninger kan jo komme på andre måder, sagde Tina Feldt Jessing: »Spørgsmålet lyder derfor: Har I noget, I kan og vil sælge?«. Det fremgik, at MOS godt kunne være interesseret i at kapitalisere undervisningstillægget. Tina Feldt Jessing understregede samtidig, at MOS har et ansvar for, at de statslige arbejdspladser fører en ansvarlig udgiftspolitik. Ligesom den enkelte skoleleder bør sikre en effektiv ressourceudnyttelse. Hun havde derfor svært ved at se, hvad der skulle få MOS til at hæve lønnen på det frie skoleområde: »Hvorfor skulle vi det? Her er jo ingen rekrutteringsproblemer. Skolerne kan sagtens finde de lærere, de har brug for«.
LØSNING SKAL FINDES SAMMEN Mariann Skovgaard indledte med at
præcisere, at hun denne dag hverken repræsenterede en speciel gruppe eller kom med et specielt mandat. »Jeg er her bare, fordi jeg er en gammel kvinde, som har deltaget i forhandlinger i rigtig mange år«, sagde hun. Med den erfaring i baghovedet ærgrede hun sig over, at forholdet mellem MOS og LC har udviklet sig, som det har de seneste par år. Det er tydeligt, at de er to forskellige parter, som står stejlt over for hinanden, og som refererer til hver sin partsinteresse. »Vi sætter os ikke længere sammen for i fællesskab at finde løsninger på de problemer, der er på området«, siger hun. Det kom blandt andet til udtryk på lønområdet, mente hun: »Hvorfor bruger vi så mange kræfter på et system, som den ene part ikke ønsker og ikke er interesseret i? Hvorfor udvikler vi ikke i stedet noget, vi kan stå