Frie Skoler 8, 2016 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 8 23. september 2016 18 NY

TEST HJÆLPER ORDBLINDE

24 SØGES: 28 FSL

DRENGE UDEN PIGER På Horne Efterskole har de gode erfaringer med kønsopdelte linjefag. Læs temaet om forskning og holdninger til køn og kønsroller i skolen.

ROBUSTE LÆRERE

STØTTER TYRKISKE LÆRERE

A039

Stærkt revideret LOGO! 7 NY UDGAVE TIL 7. KLASSE Logo! 7 er nu udkommet i en stærkt revideret udgave med mange nye tekster og aktiviteter. Den nye udgave tager højde for, at eleverne har lært tysk siden 5. klasse og ligger i direkte forlængelse af Logo! 6. ■

Fængende temaer, der giver indblik i tysk kultur og samfund

■

Fokus på ordforrådstilegnelse

■

i-bog med digitale ressourcer

Se uddrag på Sebogen.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

Illustration Niels Poulsen

Foto Carthrine Ertmann

TEMA KØN

8-16

Forfatteren til en ny bog om køn, Tekla Canger, mener, at vi har taget et hop tilbage til fortiden i vores opfattelser af drenge og piger. På Horne Efterskole har de rene drenge- og pigefag og er glade for det. I temaet ser vi nærmere på køn og kønsroller i skolen.

DET STORE SPØRGSMÅL

OVERENSKOMST

6 Hvad er den vigtigste vane, man kan give sit barn?

30 MOS og LC kridter banen op til overenskomstforhandlingerne

Chris MacDonald, Dion Sommer og Per Schultz Jørgensen giver hver deres bud på, hvad der er den vigtigste vane.

Om et år sidder MOS og LC på hver sin side af bordet ved overenskomstforhandlingerne. Men inden fortæller de, hvordan de ser på forhandlingerne

ORDBLINDETEST

18 Ny national test fjerner usikkerheden om ordblindhed Flere frie skoler har taget den nationale ordblindetest til sig. Testen gør det let at få bevilget kompenserende hjælpemidler, hvilket tidligere har været en udfordring.

KREDSNYT

32 I kreds 7 vil de være klogere på hinanden For at udbrede kendskabet til hinanden på tværs af skoler starter medlemmerne af kreds 7 en række skolebesøg.

Foto Frie SKoler

ROBUSTHED

24 Søges: robuste lærere

30 44

Der er næsten tre gange så mange annoncer på jobindex.dk, der efterspørger robusthed i kategorien ’lærer’, som der er i gennemsnittet af alle annoncer på jobportalen. Robusthedsbølgen er skyllet ind over undervisningssektoren.

4 VIDT OMKRING 20 NOTER 36 NOTER / KURSUSKALENDER 38 STILLINGER

POLITIKS CHIKANE

28 Tyrkiske elever på skoleflugt

Foto Martin Dam Kristensen

4 REDAKTØREN MENER

FSL hjælper og støtter lærerne på de tyrkiske skoler, som bliver truet af afskedigelser og af tilhængere af præsident Erdogan.

40 KONSULENTENS BORD 40 AJOUR 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER

FORSIDE CATHRINE ERTMANN

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

REDAKTØREN MENER

På kanten af kaos

ommerens fejlslagne kup i Tyrkiet har forårsaget en alvorlig elevflugt fra en række tyrkiske friskoler i Danmark, fordi tilhængere af præsident Recep Tayyip Erdogan angiveligt har truet forældre til at trække deres børn ud af skolerne (læs side 28). Omkring 500 elever har forladt de 14 skoler, og økonomiske problemer på skolerne og lærerfyringer ser ud til at være en uundgåelig konsekvens af elevflugten. For udenforstående virker det absurd, for dem, det går ud over, må det føles uvirkeligt. For et par måneder siden havde elever en tryg skolehverdag at se frem til efter sommerferien, lærerne troede de havde

et sikkert fast job. Nu har de ingen af delene på grund af begivenheder adskillige tusinde kilometer væk, som de absolut ingen kontrol har over. Det får én til at filosofere over, hvor tilfældigt vores tilværelser udvikler sig uden for vores kontrol, men også hvor skrøbelig den tillid, som hele vores samfund bygger på, er. Det har ikke krævet mere end nogle tåbers trusler at vende fuldstændig op og ned på mere end et dusin velfungerende skoler og en masse menneskers hverdag. Det ville ikke kræve mange flere imbecile stenkast fra motorvejsbroer at få tusinder af bilister til at overveje en ekstra gang at køre ud en torsdag aften. I Nice

krævede det ikke andet end en lastbil og et sygt sind endnu en gang at vise, hvor sårbare vi er. Hele vores samfund hviler på en tynd fernis af tillid, og når nogen bryder den, er det skræmmende let at skabe kaos. Alle har magten til at gøre det når som helst. Det er det frie samfunds forbandelse, men vores vilje til frihed for os selv og hinanden er selvfølgelig også det, der gør, at vi fastholder tilliden på trods. For uden tillid smuldrer frihed. I det daglige kan man ikke gøre andet end at give sine egne små bidrag til den fælles tillid og videregive følelsen af, at man skal værne om den. For eksempel til sine elever. Ulrik Andersen, redaktør

Nu kan benvippere give svar på tiltale

251

i har dem alle i vores liv. De irriterende (men naturligvis også elskelige) mennesker, som siddende på en stol konstant vipper et ben op og ned i manisk tempo og derved skaber rystelser og stressfølelser i andre. Men nu har videnskaben givet vipperne ammunition til et svar, næste gang nogen spørger, om de da for pokker ikke kan sidde stille. Forskere ved University of Missouri satte sig nemlig for at lave et eksperiment, der skulle undersøge, hvad det betyder for blodgennemstrømningen i benene, om man sidder helt stille eller ej, når man sidder ved et bord i nogle timer. Og konklusionen var klar: De store pulsårer i benene har det væsentlig bedre, hvis man vipper eller bevæger benene, mens man sidder. Om sundhedsgevinsten kan opveje de sociale omkostninger ved at irritere alle andre rundt om bordet, må senere studier afsløre. UAN Illustration Fotolia

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

lærere meldte sig i august ind i FSL. Det samlede medlemstal ligger i skrivende stund på 9040 medlemmer. .

Vidt omkring

»Det er en måned siden, at den lille begyndte i skole. Det er hverdag for ham nu. Ikke for mig. Jeg har overhovedet ikke vænnet mig til det. Det er, som om ambivalensen bare tager til. At sætte sit barn i en bestemt skole. At tage den beslutning. Alt det, der følger med. At vide, hvor meget det betyder«. Forfatter Julie Top-Nørgaard causerer over sin egen og sit barns skolegang. I Information.

»Vi skal lære at tage kedsomheden alvorligt. Den får ofte karakter af et luksusproblem og noget, man skal lære at finde sig i. Men vi skal ikke finde os i den som andet end et vigtigt signal. Vi skal reagere på den«. Lektor Hans Henrik Knoop, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, oven på offentliggørelsen af en rapport, der fortæller, at hver fjerde elev i skolen keder sig.

»Man skal tale om det, og man skal heller ikke beskytte børnene, når nogen dør. Børn fra seksårsalderen kan sagtens tåle det. Da jeg var barn, blev alt omkring døden tysset ned. Jeg havde selv en kammerat, hvis far døde. Og min mor sagde, at jeg ikke måtte gå derover og sige noget til dem. Familien skulle være i fred, mente hun. Den tavshed har jeg aldrig forstået«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 29. SEPTEMBER: Musikere fra hele verden mødes i Holstebro til festivalen Klassiske Dage. Festivalen varer til og med søndag. Se mere på klassiskedage.dk. 30. SEPTEMBER: Er du mere til schlagermusik, øl og lederhosen, men har ikke tid til en tur til München? Så tag til Danmarks største oktoberfest i aften i Gigantium i Aalborg. Lars Hjortshøj styrer løjerne. 6. OKTOBER: Det syvende bind i Jussi Adler-Olsens serie om Afdeling Q udkommer. Selfies hedder den. 8. OKTOBER: Den nye gode stemning omkring fodboldlandsholdet skal stå sin første store prøve, når Kjær, Schmeichel og co. spiller på udebane i Polen. 15. OKTOBER: Efterårsferien byder vanen tro på en lang række arrangementer for børn. Blandt andet åbner Dansk Arkitekturcenter i København dørene for en hel Lego-landsby. Udstillingen er interaktiv, og de besøgende kan selv bidrage til at bygge en by. 18. OKTOBER: En række af verdens bedste badmintonspillere er med, når Denmark Open spilles i Odense fra i dag og ugen ud. Der er knap fire millioner kroner på spil i præmiepenge i turneringen.

Retsmediciner Jørgen Lange Thomsen. Fra Berlingske.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk / Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Fotolia

Hvad er den vigtigste vane, man kan give sit barn? DION SOMMER, PROFESSOR VED PSYKOLOGISK INSTITUT PÅ AARHUS UNIVERSITET

»A

t tage hensyn til andre uden at glemme sig selv. Børn skal kunne finde middelvejen mellem individualisme og at blive opløst i det sociale fælleskab. Der bliver tit snakket om opdragelse, som et valg mellem enten at lade stå til eller at være krævende og bestemmende. Men det bør være et både/og. At kunne være fleksibel i de sammenhænge, man er i. Der findes ikke absolutte ting, som børn skal kunne. Det handler om tid og sted, og vi lever i den største illusion i menneskets historie nemlig den vesterlandske opfattelse af, at vi lever i individets tid. Det er simpelthen en filosofisk fiktion, som ikke stemmer med menneskets væsen. Spørgsmålet er så, hvad der vil være godt at lære sine børn, og jeg mener det er, at man skal kunne navigere i individualistisk samfund og samtidig kunne fungere socialt. Et autoritativt forældreskab er det, der giver den bedste udvikling. Forældre og skole skal stille krav samtidig med, at man er indlevende i forhold til det enkelte barn«.

PER SCHULTZ JØRGENSEN, BØRNE- OG FAMILIEFORSKER

»A

t barnet bliver ansvarligt. Det betyder, at det kan tage ansvar for opgaver, ansvar for at klare udfordringer og for sociale samspil i familie, skole, og hvor det nu ellers indgår. De skal tage ansvar for det bidrag, de skal yde til fællesskabet. Ansvar er for mig noget utroligt vigtigt, som er med til at samle andre vigtige karaktertræk som for eksempel vedholdehed, nysgerrighed, socialt fællesskab og moral. Ansvarlighed får også en særlig betydning i vores meget individualiserede samfund. Engang var det lydighed, i

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

dag er det ansvar. Som forældre skal vi styrke børnenes evne til at tage del i et fællesskab, men jeg tror lige så meget, at skoler og daginstitutioner skal se det som noget helt centralt i den dannelsesproces, som i dag er den vigtigste opgave overhovedet i samfundet. Vi taler så meget om læring og lærerplaner, og vi måler og vejer i en uendelighed. Det er for mig at se mindre vigtigt i forhold til opgaven med at udvikle børn til myndiggørelse, og det er her, at ansvar kommer ind i billedet som en central faktor«.

CHRIS MACDONALD, FORFATTER, FOREDRAGSHOLDER, STIFTER AF ORGANISATIONEN JUST HUMAN, CAND. SCIENT I HUMAN FYSIOLOGI

»D

et ultimative ønske, jeg har for børn, er at være effektive med empati. Forstået som evnen til at tage andre menneskers perspektiv og bruge det til at komme med egnet respons, som kan få det andet menneske til at få det bedre. Det er en fantastisk kompleks evne, som vi har det med at tage for givet, men den kræver udvikling og træning. Og ydmyghed. For selv hvis man er god til det, skal man vide, at det reelt kun er et lille kig, man kan have ind i et andet menneske. Og for at udvikle empati er det også vigtigt at forstå forskellen på en vane og rutine. En vane er det, der sker automatisk, en rutine kræver fokus, struktur og en kognitiv beslutning om handling. Empati er delvist en vane, men også en stor del rutine, og det er derfor, det skal trænes. For det kræver et bevidst valg at se tingene fra et andet menneskes perspektiv. Fortællinger, bøger og gode snakke kan være med til at gøre empati til en rutine i børn, men frem for alt er der brug for rollemodeller, voksne, der kan ”walk the talk”. Det er ikke nemt, men det er vigtigt«.

Annoncer

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

BLIV KLOG PÅ

AMSTERDAM

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Skolerejse til Amsterdam 4 dage, fra kun kr. 1.098,-/person.: Prisen inkluderer: -Busrejse t/r* -3 overnatninger -Morgenmad -Mulighed for tilkøb af program

*Vi tilbyder også flyrejser og rutebus

PROGRAMMULIGHEDER I AMSTERDAM: • Amsterdam Arena - hvor Ajax holder til • Besøg Rembrandt eller Van Gogh museet • Kanalrundfart - sightseeing fra vandet • Madame Tussauds • og meget mere...

Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skolerejse!

FRA KUN

1.098,-

TLF: 8020 88 70 - www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

KØN I SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

er er ingen grund til at tro, at man får fagligt dygtigere elever ud af at opdele dem efter køn. Så ganske klar i mælet er den newzealandsk uddannelsesforsker John Hattie, som er kendt for sine store metaanalyser af al tilgængelig uddannelsesforskning. »Der er tæt på igen effekt, og den smule, der er, er som regel et udtryk for, at lærere selv har opsøgt de skoler. Så de er forudindtagede og bliver bekræftet i, at det er en god ide, og det afspejler sig i undersøgelserne«, siger John Hattie til Frie Skoler. Han har svært ved ud fra faglige hensyn at se, hvorfor man skal opdele efter køn. »Som de fleste i verden ved, er forskellene mellem piger enorme, ligesom forskellene mellem drenge er det, og derfor er de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene små«. Og selv hvis man kan tale om generelle kønsforskelle, kan John Hattie ikke se, hvorfor man skal opdele efter dem. »Det er forkert at tro, at man drager fordel af at samle folk i grupper, fordi de på eller anden måde er ens. Det er dårskab, for beviserne imod det er klare«.

Skal man dele klassen efter køn? John Hattie, den kendte newzealandske uddannelsesforsker, ser ingen positiv effekt af kønsopdeling i skolen. Derfor kan kønsopdeling alligevel godt være en god ide, mener professor Niels Egelund

DER ER ANDRE HENSYN END DE FAGLIGE Selvom der ikke kan føres forskningsmæssigt bevis for det rent faglige udbytte af kønsdopdelt undervisning, så mener Niels Egelund, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, at man godt kan høste fordele af at gøre det på velovervejede tidspunkter. Den danske forskning på området er begrænset, men Niels Egelund mener, at specielt i i ind- og udskoling kan kønsopdeling give mening. I de små klasser, fordi drengene har brug for mere ”tjubang”, og i de større klasser i naturfagene: »Piger blomstrer op uden drengene. Det er ikke så sexet at kunne sætte et forsøg op i elektricitet, men det behøver de ikke bekymre sig om, når drengene ikke er der«. Niels Egelund mener ikke, at der er grund til så meget andet end at gå en tur i skolegården for at finde argumenter for engang imellem at dele eleverne op. »Gå ned i SFO’en og børnehaven og se, hvad pigerne gør, og hvad drengene gør. Det er forskellige ting, de synes, er sjove. Der er drenge i mooncars, og piger, som sidder to og to og klæder dukker på. Det er der noget opdragelse i, men selv når vi piller det fra, så er der noget underliggende, som ikke kan kompenseres for«. Derfor mener Niels Egelund – modsat John Hattie – ikke, at der er noget i vejen for at opdele efter køn, når det giver mening. »Gør det en uge engang imellem eller i specifikke fag«, lyder Niels Egelunds opfordring.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

De mandlige musiklærere skal også danse ASGER MUURHOLM, SOUSCHEF, AARHUS FRISKOLE Hvor meget tænker I over køn i den daglige pædagogik? »Helt grundlæggende går vi ret langt i bestræbelserne for, at der skal være lige mange drenge og piger i alle klasse. Det giver en god balance, og hvis vi ønsker det, kan vi sætte piger og drenge sammen to og to. Samme princip har vi også med lærerne – vi vil helst have lige mange af hvert køn. Derudover er vi en skole, som gør ret meget ud af musik, og her er der også nogle overvejelser om, hvordan vi arbejder med køn. Typisk vil drengene gerne spille guitar, og pigerne vil gerne synge. Det prøver vi at udfordre. Og i den forbindelse hjælper det også og er sundt, at den ene af vores to kvindelige musiklærere er en virkelig dygtig trommeslager. Og så skal børnene også se vores mandlige musiklærere danse«. Deler i børnene op efter køn? »Vi har ikke nogen fast praksis for det, men det kan ske, hvis der er en god grund til at påvirke en dynamik. Hvis drengene skal have rum til at være lidt mere barnlige, eller hvis det er godt for pigerne at få mulighed for at kunne fylde lidt mere. Er der nogle sociale problemer, kan der af og til også være behov for at holde nogle møder kun for pigerne i en klasse«. Tager I på ture eller rejser kun med det ene køn? »Nej, det ville være mærkeligt. I 8. klasse tager vi på lange ture over flere uger til fx Afrika, Sydamerika eller Cuba. Der sker meget på de ture mellem drengene og pigerne, og det udvikler dem, og det ville være mod vores principper at opdele aktiviteter efter køn. Hvis vi fx tager på en adventure-tur eller bjergvandring, vil det også altid være med begge køn, og det viser sig jo ofte, at pigerne er de sejeste«.

Børn spejler sig i forældrenes kønsroller KRISTIAN BERTELSEN, LEDER, POULSTRUP FRISKOLE OG BØRNEHUS Hvor meget tænker I over køn i den daglige pædagogik? »I de ældste klasser har vi væsentlig flere piger end drenge – i 9. klasse har vi tre drenge og 12 piger – så det gør vi os selvfølgelig nogle tanker om, hvordan vi griber det an. Vi har eksempelvis indført trivselsgrupper, hvor piger og drenge skal spise frokost sammen på tværs af klassetrin. Og så kan der i pigegrupperne i især de store klasser godt opstå nogle problemer, vi er nødt til at forholde os til«. Deler I børnene op efter køn? »Ja, men primært i vores SFO. Der har drengene et frirum ude i skoven, hvor de blandt andet laver huler og leger med våben af skumgummi. De har behov for den slags leg. Pigerne må også godt komme med, men deres interesser og behov ligger typisk et andet sted«. Forholder I jer til, hvordan i taler med børnene om køn og kønsroller? »Det kan lyde lidt fordomsfuldt, men vi befinder os i den ende af Udkantsdanmark, hvor vi har nogle lidt stereotype familiemønstre. Nogle børn har hjemmegående mødre, og det er faderen, der tjener pengene. Den virkelighed spejler børnene sig i, og de kan vi eksempelvis mærke i vores 2. klasse, som er helt fyldt med små alfahanner. Vi kan også mærke det i de aktiviteter, forældrene efterspørger. Der er grænser for, meget vi kan og skal ryste op i det, men nogle gange presser vi dem ud af deres komfortzone. Eksempelvis har vi en Poulstrup Friskole-dans, som alle elever skal kunne danse. Og de dansede den alle sammen for Ellen Trane, da hun var på besøg. Det er ikke drenge-agtigt, men det var virkelig sjovt, og det fandt selv drengene i 9. klasse og deres forældre, som kom og kiggede på, ud af. På den måde kan man med humor prikke lidt til de almindelige kønsopfattelser«. F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

De kønsopdelte linjefag på Horne Efterskole udgør fem timer ud af 42 timer på ugebasis. Til højre på billedet er en af eleverne, Simon Hørby Stoklund, godt forpustet efter en hård omgang ”capture the kegle” i klitterne ved Vesterhavet.

KØN I SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Fotos Cathrine Ertmann

»Det er jo fedt at få lov til at smadre hinanden lidt« På Horne Efterskole har de linjefag kun for drenge og linjefag kun for piger. Eleverne er vilde med det, og lærere og leder er ikke i tvivl om effekten.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

»Alle kan være med. Man skal ikke være god til noget på forhånd, man kommer, som man er. Også dem, der ikke har lavet andet end at spille Playstation de sidste 10 år«.

»V

and? Der masser af vand derude«, siger Rasmus Hyttel, smiler og peger ud mod det blikstille Vesterhav. Vi er et par hundrede meter inde på land, oppe i klitterne, hvor den forbløffende varme septembersol får sveden til at glinse på 22 teenagedrengekroppe. Drengene er tørstige, ikke bare på grund af sensommervarmen, men fordi de med dunkende puls holder pause i at spille ”capture the kegle” op og ned ad stejle, løssandede klitter. Fordelt på to hold har de klasket og braget ind i hinanden og smidt hinanden ned ad skrænterne. Reglerne er simple. Eller rettere: Der er ikke rigtig nogen, ud over at det gælder om at erobre det andet holds kegler, og at man ikke tackler i de ædlere dele. Vand er der ingen, der har taget med, så de må vente med at blive frisket op, indtil Rasmus Hyttel og lærerkollega Thomas Boll lidt senere lader knægtene løbe ned i det 16 grader kølige havvand. Udmattede men tilfredse. Sådan er det egentlig meningen, at alle timer skal slutte på Horne Efterskoles linjefag, Drengeværelset. Det

handler om fysisk udfoldelse og om at lade drenge få lov til at være drenge. Og en del af det er altså at give hinanden en hårdhændet fysisk behandling. Ikke bare med dagens klit-rugby. I de forløbne uger har de også spillet brutalisbold, kæmpet med skumbeklædte kæppe over en å og leget torturfangeleg, hvor uheldige fanger risikerede at få vokset deres ben. »Nogle af jer får munden fuld af sand. Det håber jeg faktisk, I gør«, råber Thomas Boll til drengene, inden de går i gang. Og han er selv med i spillet og bliver mildt sagt ikke sparet i tacklingerne. Han og Rasmus Hyttel deltager altid i legene, kun en nyligt opereret blindtarm forhindrer Rasmus Hyttel i at være med i dag. Derfor står han på en klittop og iagttager spillet og kan filosofere over, hvorfor faget er blevet så populært. »Alle kan være med. Man skal ikke være god til noget på forhånd, man kommer, som man er. Også dem, der ikke har lavet andet end at spille Playstation de sidste 10 år. Vi laver altid noget fysisk, men der er sjældent nogen,

De to lærere på Drengeværelset er altid med i aktiviteterne på lige fod med drengene. Nederst i bunken er lærer Thomas Boll.

Drengeværelset var en af de ting, der gjorde, at Emil Fisker, forrest, valgte Horne Efterskole.

der piber. Jeg tror, at skolen generelt er meget pigeorienteret. Her får de bare lov til at være drenge og drengerøve. Det tror jeg, de har brug for«. Drengene selv er i hvert fald ikke i tvivl. Emil Skytte siger, at Drengeværelset vægtede over 50 procent i hans valg af Horne Efterskole. »Nogle gange har vi brug for at afreagere uden en masse pigefnidder«. Mikkel Rafn er enig. »Det er jo fedt at få lov at lave drengeting og smadre hinanden lidt«, siger han med et smil, alt i mens han undersøgende rører sin næse for at være sikker på, at næseblodet fra et par minutter tidligere er stoppet igen.

EFFEKT PÅ ANDRE FAG Det er fjerde år, at Horne Efterskole kører Drengeværelset. Og for tredje år i træk kører skolen også linjefaget Pigeliv. Da skolen først etablerede drengefaget, kom der en henvendelse fra ministeriet, der bad om at høre mere om bevæggrunden for at lave fag kun for ét køn. Den fik de, og siden har man ikke set

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

når drenge er sammen. Det giver en samhørighed på kønnet, og der er en energi, der bliver forløst«, siger Mogens Jensen. Mogens Jensen ved godt, at nogle rynker på næsen af kønsopdelt undervisning. Men han snakker også med forældre, som er lykkelige over, at deres barn endelig har fået hovedet væk fra skærmen eller skolelysten tilbage. »Jeg ser drenge, som trives, og som får lyst til skole og læring. Det er ikke raketvidenskab, og vi behøver ikke debattere med eksperter fra universiteter for at vide, om det virker. Det kan vi se«, siger han.

BIEBER STARTER TIMEN

»Fire af drengene fra Drengeværelset, som normalt aldrig taler mundtlig engelsk, fortalte om turen i 20 minutter i engelsktimen lige efter de var kommet hjem«, fortæller forstander Mogens Jensen. Drengene vandrede i starten af september til Galdhøpiggen i Norge. Skolens erfaring er, at trivslen og gåpåmodet fra linjefagene har det med at blive overført til andre fag.

sig tilbage, fortæller forstander Mogens Jensen. Adspurgt om, hvad specielt drengene får ud af at være vilde for sig selv, henviser Mogens Jensen til, hvad en elev sagde, da Lars Løkke Rasmussen for to-tre år siden var på besøg og spurgte til Drengeværelset. »Eleven fortalte, hvordan han tog oplevelserne fra Drengeværelset med over i matematiktimerne, og hvordan det havde ændret hans samlede syn på det at gå i skole«. Ideen til faget kom ud af en følelse af at have en skole indrettet til piger og med for lidt fysisk aktivitet. »Vi ville lade drengene få lov til at stå op og tisse igen. Lade det ske, som sker,

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

Og det gør det også for pigerne, mener Rikke Gori og Dorte Karlborg, som underviser på Pigeliv. For alt imens drengene fyrer den af i klitterne, sidder et tilsvarende antal piger i et lokale på skolen og laver drømmefangere. Det virker hyggeligt, men ikke desto mindre er den ene lærer, Rikke Gori, lidt ærgerlig over, at det lige skulle være i dag, vi kom forbi. For det kan godt komme til at virke lidt karikeret, at pigerne sidder og piller, synes hun. Hun ville hellere have, vi var kommet et par dage tidligere, da pigerne var på adventure-tur i Rold Skov med masser af action. For Pigeliv handler ikke kun om dybe snakke,

men også om at teste pigernes grænser og få ”mudder i mascaraen”, som Rikke Gori siger. »Vi prøver at indgyde dem selvtillid og gåpåmod. At få dem til at tænke lidt mere som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg har ikke prøvet før, så det kan jeg godt”«. Målet er, at halvdelen af timerne skal være fysisk udfordrende, og i den anden halvdel er det mindre vildt med alt fra wellness til frivilligt arbejde men også snak, siger Dorte Karlborg. »Vi og de snakker om tro, veninder, drenge og også sex. De har et rum, hvor de tør være sig selv, når drengene ikke er der«. Og det gør sig bestemt også gælden-

»Vi og de snakker om tro, veninder, drenge og også sex. De har et rum, hvor de tør være sig selv, når drengene ikke er der«. de, når det gør ondt fysisk. Til crossfit, på mountainbikes og til klatring. »Er drengene med, så trækker pigerne sig. Men alene, så tør de træde frem«, siger Dorte Karlborg. Rikke Gori supplerer med præmissen for Pigeliv: »Drenge og mobiltelefoner er vi helst fri for. De distraherer og stiller krav om bestemt adfærd«. Ved et bord lidt afsides fra de andre sidder tre piger, som er helt på linje med lærerne. Freja Mikkelsen siger: »Vi tør flere ting, når der ikke er drenge. Når de er der, bliver vi mere tøsede«. Line Folden supplerer: »Man vil jo gerne vise, at man er piget«.

Line Folden er også glad for det fysiske, selvom hun efter eget udsagn er ”minus idrætspige«. Alle tre lægger de vægt på, hvor hyggeligt faget også er. De skiftes til at have et stykke musik med til timerne og sige et par ord om det, før de synger sammen. I dag var der en, der havde Baby med Justin Bieber med, og nu går snakken, mens der bliver nørklet med drømmefangerne.

HVAD DER SKER PÅ FJELDET… Tilbage på stranden handler Drengeværelset også om mere end bare tumlen, siger drengene. Blot et par dage forinden er de kommet hjem fra en tur til Norge, hvor de besteg Norges højeste fjeld, Galdhøpiggen, og overnattede i en hytte i 1200 meters højde. »Der var mange, der fik rykket deres grænser. Men vi hjalp hinanden, og så kunne vi så lave lidt sjov med hinanden om det bagefter«, siger Kasper Klitgaard og prikker til en højdeskræk kammerat. Snakkene undervejs var en lige så stor del af turen som vandringen, siger Emil Fisker. »Det er sjovt at kunne være alene og snakke om det, vi nu skal. Der er ting, som piger

Sara Byskov Andrä (t.v.) og Line Skall Sørensen laver drømmefangere i linjefaget Pigeliv. Et par dage tidligere var der noget mere action, da pigerne var på adventure-tur i Rold Skov.

ikke har brug for at vide«. Nærmere vil han ikke ind på det, for som Kasper Klitgaard siger: »Hvad der sker på fjeldet, bliver på fjeldet.

Horne Efterskole er Danmarks nordligste Efterskole og ligger lidt uden for Hirtshals. Foruden Drengeværelset og Pigeliv har skolen blandt andet også linjefagene explorer, badminton og fotografi.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

F R I E S KO L E R N R . 8 Â· 23 . S E PT E M B E R 2 016

KØN I SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

Køns-stereotyper låser eleverne fast Mange børn kommer i klemme i stereotype opfattelser af køn, ifølge lektor, ph.d. og forfatter, Tekla Canger. Og polariseringen af kønnene er voksende, mener hun

renge med for meget krudt til at sidde stille, og piger, der artigt sidder fordybet over skrivebordet. Tiden er på flere måder skruet tilbage til engang før 70’erne, når det handler om den måde, vi opfatter og taler om drenge og piger på i skolen. Sådan er meldingen fra Tekla Canger, lektor på Professionshøjskolen UCC og medforfatter til bogen Køn – Pædagogiske Perspektiver. Og ser man i den offentlige debat, er tendensen da også tydelig helt ind i ministerkontorerne. Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler varmt for kønsopdelt undervisning, og tidligere undervisningsminister Christine Antorini ville med folkeskolereformen blandt andet gøre op med en skole, der i hendes optik var indrettet til rolige piger frem for raske, energiske drenge. Den stereotype måde at tale om og opfatte køn på ville man rynke på næsen af i 70’erne og 80’erne, ifølge Tekla Canger, og det bør man også gøre i dag, mener hun. For temmelig mange børn passer ikke ind de roller, der bliver defineret til dem. »I enhver institution og enhver skole sidder der drenge og piger, som føler sig

forkerte. Der bliver snakket meget om trivsel, mobning og inklusion, og det bør være et centralt pædagogisk projekt for inklusion og lige muligheder, at der er mange måder at være dreng og pige på«, siger Tekla Canger. I alt fra planlægningen af undervisningen til udtryk som tøsefnidder og drengestreger påvirker samfund, forældre og lærere både den måde, som er normal at være dreng og pige på, og ikke mindst, hvad der ikke er normalt, ifølge Tekla Canger: »Man skaber let nogle uheldige modsætninger. Når man taler om 'rigtige drenge', hvad siger det så om de drenge, der ikke passer på betegnelsen? At de er forkerte? De indlemmes i en kulturel selvfølgelighed, som de ikke selv har valgt, og som er svær at gøre oprør mod«. Fordi kønsopfattelserne er så indgroede i både sprog og den måde, vi tænker på, definerer de ofte, hvordan vi forholder os til børn. »Når en dreng er udadreagerende, er der en tendens til, at han forstås som 'en rigtig dreng'. Hvis en pige er det, så ser man det som et udtryk for, at der er

Tekla Canger, lektor på Professionshøjskolen UCC, udgav tidligere på året bogen Køn - Pædagogiske Perspektiver sammen med Lone Bæk Brønsted

noget galt. Den slags forståelser af børn reproducerer en stereotyp forståelse af kønnene«, siger hun.

KOMMERCIELT PRES Tekla Canger peger på to faktorer, som F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

har været med til at sætte kønsopfattelserne tilbage til før månelandingen. Den ene grund er kommerciel. »Tidligere skelnede man ikke i samme grad mellem bøger for drenge og piger på biblioteket, nu står de på hver deres hylde. Engang var Lego et unisex-legetøj, nu er der specifikke produkter for drenge og piger. I butikkernes legetøjsafdelinger er der eksempler på drenge- og pigehylder med henholdsvis legecomputere og lyserøde støvsugere. På den måde er der nogle økonomiske rationaler, som øger polariseringen«, siger Tekla Canger Samtidig begyndte man igen for alvor at eksperimentere med kønsopdeling i skolen for omkring 10 år siden. Blandt andet på grund af hjerneforskning, der talte for, at kønnenes hjerner udvikler sig i forskelige tempi, og det det derfor meningsfuldt at dele drenge og piger op. Tekla Canger er ikke hjerneforsker men hæfter sig ved, at andre hjerneforskere nedtoner og påpeger, at variationerne internt blandt drenge og piger er større end de generelle forskelle mellem kønnene. Og uanset hvad er det ikke noget argument for at opdele børnene, mener hun. »Fordi man kan identificere nogle forskelle, betyder det ikke, at det er en god ide at opdele børnene. Mange børn, piger som drenge, kan lide under stillesiddende pædagogik. Skal man så tænke i køn, eller skal man skal være åben i sin pædagogiske tilgang for alle børn, ikke bare drengene. Jeg foretrækker det sidste«.

TÆNK OVER OPDELINGEN Derfor er hun også kritisk over for de områder, hvor det ellers typisk er ud-

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

bredt at kønsopdele, eksempelvis i naturfagene i store klasser. I særdeleshed, hvis det betyder, at kemiundervisningen for drenge handler om sprængstoffer, mens pigerne fokuserer på kemi i fødevarer. På samme måde med aktivitetsopdelt idrætsundervisning, hvor drengene spiller bold og pigerne danser. »Jeg er som sådan ikke imod at dele op efter køn, men jeg er imod et hvert tiltag, der er ubegrundet, og hvis aktiviteterne tænkes som ’kønnede’. Men det kan give mening at dele op, hvis det er vanskeligere at arbejde med nuancerede kønsforståelser, hvis det andet køn er til stede, og samtidig det kan også skærpe lærerens eget blik for, at der er mange forskellige måder at gøre køn«, siger Tekla Canger.

DE PRESSEDE DRENGE Både følsomme boglæsende drenge og træklatrende udadreagerende piger bliver klemt i den større polarisering af kønnene, men i Tekla Cangers optik er det ofte drengene, som bliver mest pressede af omverdenens forventninger til en rigtig dreng. »Piger har flere muligheder end drenge i den forstand, at de aktiviteter, som drenge traditionelt har haft patent på, er blevet åbnet for piger, men den modsatte bevægelse sker ikke. Piger spiller fodbold, men du ser ikke tilsvarende drenge, der laver håndarbejde. Det samme gør sig gældende med den måde børn klæder sig. Drenge med langt hår, glimmer eller pigetøj på bliver drillet, men det er okay for piger at gå i sneakers og have kort hår«. Den tendens viser sig helt op i de

videregående uddannelser, hvor piger i stigende grad trænger ind i mandefagene, mens der ikke sker meget med antallet af mænd i eksempelvis plejefagene.

KØNSNEUTRALE SVERIGE I Sverige har modreaktionen på kønspolarisering været at eksperimentere med ophævelsen af køn med børnehaver, hvor børnenes køn forsøges neutraliseret, blandt andet ved at omtale dem som 'hen'. Det er den såkaldt kønsneutrale pædagogik, men det er ikke, hvad Tekla Canger slår til lyd for. Snarere ønsker hun, hvad kun kalder kønsbevidst pædagogik. Men hvori ligger forskellen? »Ideen om kønsneutralitet er, at hvis ikke vi tillægger køn betydning, så får vi et mere lige samfund. Den kønsbevidste pædagogik er klar over, at køn eksisterer som en del af identitetsdannelsen, men at en stor del af forskellene er sociologisk og kulturelt funderede, og hvis ikke vi er kritiske over for den måde, vi gør køn på, så sker der ikke noget«. Alligevel får Tekla Canger ofte skudt i skoene, at hun er ude i et sisyfos-lignende projekt, hvor hun forsøger at få rullet 75.000 års evolution tilbage. »Jeg fornægter ikke de fysiske forskelle og heller ikke, at der er grundlæggende forskellige måder, som kønnene orienterer sig på. Men jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget de forskelle skal have lov til at definere. Og det biologiske argument kan også vendes om. Vi har haft biler i 100 år, og der er ikke nogen, der skal fortælle mig, at drenge har et ur-instinkt, der gør, at de bedre skulle kunne lide biler end piger«.

SKOLEREJSER 2017

VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN

Jeg har været meget glad og føler mig tryg ved, at der er styr på det... Skoleleder Mirjam Fibiger Olesen, Haderslev Kristne Friskole

VÆLG IMELLEM UDVALGTE SKOLEREJSER

Prag

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Budapest

fra kr. 945

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 1.295

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Vini, Kim og Patrick Skoleafdelingen

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

ORDBLINDETEST Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.dk

Ny national test fjerner usikkerheden om ordblindhed Flere frie skoler har taget den nationale ordblindetest til sig. Testen gør det let at få bevilget kompenserende hjælpemidler, hvilket tidligere har været en udfordring

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

ndtil for halvandet år siden skulle der en større udredning til for at afdække, hvorvidt en elev var ordblind. Samtidig afhang konklusionen af en læsevejleders skøn, og det gjorde resultatet usikkert. Sådan er det ikke længere. I februar 2015 introducerede Undervisningsministeriet en national ordblindetest. Den digitale test kan bruges fra slutningen af 3. klasse til universitetsniveau og viser på små 30 minutter, om en elevs vanskeligheder med at læse og skrive skyldes ordblindhed. »Jeg har en god fornemmelse af, hvad

der kan være galt, når en elev har svært ved at lære at læse, men jeg er nødt til at afdække, om eleven reelt er ordblind, for at han kan få kompenserende it-støtte. Det kan jeg hurtigt gøre med den nye test«, siger læsevejleder Hanne Stevn fra Søborg Privatskole ved Gilleleje. Tidligere skulle hun have en psykolog involveret for at få bevilget et oplæsnings- og staveprogram til eleven. Nu bestiller hun hjælpemidlerne med et tryk på en knap i testen, uden at der bliver sået tvivl om hendes tolkning af elevens vanskeligheder. »Undervisningsministeriet godtager den nationale test, så det er den, vi bruger«, siger Hanne Stevn. På Nyborg Friskole ser læsevejlederen også testen som det bedste værktøj, skolerne kan få. »Jo hurtigere vi kan afdække, om en elev er ordblind, desto bedre mulighed har vi for at hjælpe«, siger Marianne Skydt.

ORDBLINDE TESTES IGEN Også Britta Langdahl fra Gudenåskolen i Ry har taget den nationale ordblindetest til sig. Indtil nu har læsevejlederen testet 20 elever, hvoraf 16 tidligere havde taget andre test. »Det interessante er, at en stor del af de elever, hvor jeg var usikker på, om de

SÅDAN FUNGERER TESTEN Ordblindetesten er it-baseret og indeholder et spørgeskema om læsefærdigheder og tre test, som undersøger elevens: – færdigheder med at omsætte mellem bogstav og lyd – færdigheder med at omsætte mellem lyd og bogstav – basale ordforråd

var ordblinde eller i andre typer vanskeligheder, faldt ind i ordblindekategorien. Den nationale test er nu det skarpeste redskab, vi har«, siger hun. Halvdelen af de 24 elever på Søborg Privatskole, som har taget den nationale test, havde Hanne Stevn testet i forvejen. »De fleste af dem er ordblinde, men hos et par stykker mente jeg ikke, at det var det, der var årsag til deres læsevanskeligheder. Her fik jeg bekræftet, at de ikke er ordblinde, men at de har problemer med arbejdshukommelsen«. Marianne Skydt har testet 30 elever på Nyborg Friskole, blandt andre nogle i 8. og 9. klasse, som ikke har massive problemer med at læse og skrive, men som alligevel viste sig at være ordblinde. »Alle vores elever har adgang til oplæsning og ordforslag på deres computere, så de har fået hjælp. Men jeg vil ikke have, at de tager i gymnasiet, uden at gymnasiet får at vide, at de er ordblin-

de«, siger Marianne Skydt. At resultatet følger med eleven kommer også friskolen til gavn. »Der er tit nogle med store læse- og stavevanskeligheder blandt de 30 nye elever, vi hvert år får i 7. klasse. Nu har de har taget den nationale ordblindetest i folkeskolen, så vi kan hjælpe dem med det samme, fremfor at vi først spotter dem senere«.

TESTEN KAN IKKE STÅ ALENE Den nationale ordblindetest fortæller ikke, hvorfor en elev er ordblind. Derfor kan testen ikke stå alene. »Jeg kunne ønske mig, at den nationale test gav mig et diagnostisk billede af eleven, så jeg ikke skulle bruge tid på yderligere undersøgelser«, siger Hanne Stevn. Britta Langdahl tvivler på, at man kan lave en sådan test fra centralt hold. »Eleverne er meget forskellige, så det kræver vurderinger at afdække den funktio-

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

OVER 3.000 ELEVER HAR TAGET TESTEN Midt i maj i år var 17.923 elever fra grundskolen blevet testet, heraf 3.096 fra fri- og efterskoler. Dertil kommer 7.812 studerende fra ungdoms- og voksenuddannelser. 70 procent viste sig at være ordblinde, 19 procent er usikre i fonologisk afkodning, og hos 11 procent bunder læseproblemerne i andre årsager. Fra næste skoleår kan forældre forlange at få deres barn testet én gang i skoleforløbet.

ændret det store hos de tre jævnaldrende elever, som mødes hver 14. læsevejledere, som hele tiden dag og udveksler erfaringer. har haft fokus på elever med »Så føler de sig ikke alene, men kan læse- og skrivevanskelighetale åbent om, hvad de synes er svært«, der. Det afgørende er, at elesiger Britta Langdahl. verne forstår, at de skal bruge de kompenserende hjælpemidler aktivt. »De skal erkende, at de har brug for at få læst op. Her er det NY TEST PÅ VEJ guld værd, at jeg kan henvise til for eksempel etlivsomordblind.dk. Den nationale ordblindetest kan bruges Siden er lavet af en ung ordblind, fra slutningen af 3. klasse, men en ny test som er god til at fortælle, at kan identificere elever i 0. og 1. klasse, som livet ikke behøver gå i stå, fordi er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsman er ordblind, men at man vanskeligheder i læsning, herunder ordblindhed. selv skal gøre en indsats«, siger Undervisningsministeriet præsenterer testen på Marianne Skydt. fem regionale gå hjem-møder i november og For at integrere de komdecember. Se mere under ”Arrangementer” penserende hjælpemidler i på uvm.dk/laeringskonsulenterne. undervisningen på Gudenåskolen sparrer Britta Langdahl med elever og forældre individuelt, holder kurser for kollegerne og laver hold med tre-fire

nelle læsekompetence hos den enkelte«, siger hun. Marianne Skydt er enig. »Andre test består af måske ti deltest og er meget omfattende, mens den nationale test er enkel, fordi forskere har fundet ud af, at det er nok at vurdere eleverne på to områder for at afdække, om de er ordblinde«. I det daglige har ordblindetesten ikke

DATAMARKED.DK

I T - R E S E R V E D E L E

T I L B E H Ø R

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE!

ER I KLAR TIL ET TILSYN?

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? De nye arbejdsmiljøregler på skoler

Køb billig genbrugt IT i høj kvalitet, med prisgaranti og hurtig reparations service til små penge. Produktudvalg

Priser

Genbrugte iPhones & iPads Genbrugte iMacs & MacBooks Genbrugte Bærbare & PC’ere Samt alt i reservedele hertil.

Bærebare fra 695,- inkl. moms Computere fra 495,- inkl. moms iPhone & iPads fra 695,- inkl. moms

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? De nye arbejdsmiljøregler på skoler

Vejledning

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Vejledning

Bliv klar til at håndtere Arbejdstilsynets besøg på skolen. Download folderen fra fsl.dk/udgivelser

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

Annoncer

SÆT MOBNING PÅ SKOLESKEMAET Nyt, gratis materiale til mellemtrinnet Fagbogen Mobningens ABC har noveller af Renée Toft Simononsen og sammen med filmen Udfordringen, er der lagt op til spændende undervisning.

NOVELLER & FILM

Se mere på redbarnet.dk/SKOLE Modelfoto: Mikal Schlosser og illustrator Nadia Schlosser

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Noter

Foto Fotolia

Behandlingscenter hjælper nu også børn af misbrugere

ehandlingscenter Tjele er landets ældste behandlingscenter for misbrugere, og ud fra erfaringer med, hvor hårdt eksempelvis alkoholmisbrug kan gå ud over børn, starter centret nu et særligt program for børn fra misbrugsfamilier. Tilbuddet har fået fire millioner i statsstøtte og er uden venteliste. Det er gratis og foregår primært i Aarhus. Ifølge psykolog Kristina Hermann er børnene hårdt ramt: »Børn af misbrugsfamilier er ofte ensomme, de har et

ekstremt lavt selvværd, og de får f.eks. problemer med at fungere i parforhold og andre vigtige relationer. De kan have svært ved helt at tro, at andre mennesker elsker dem og vil hjælpe dem. De er i bund og grund hele tiden parate til at blive forladt eller blive ubehageligt overrasket«. Tilbuddet har navnet ”De Små Skuldre”. Har du kendskab til et barn, der kunne have glæde af tilbuddet, så se mere på desmaaskuldre.dk. UAN

Nye værktøjer til forældremøderne skal styrke trivslen

Undervisningsministeriets seneste trivselsmåling fremgik det, at hver femte elev fra 4. til 9- klasse har prøvet at blive mobbet. Det er i høj grad forældrenes ansvar at få det tal nedbragt, mener Red Barnet. Under kampagnenavnet #DeVoksnesAnsvar har organisationen derfor udviklet en række dialogværktøjer, der skal styrke trivselssamtalerne på forældremøder. Materialet består af en række små film med dilemmaer, som forældre og lærere gennemgår i løbet af forældremødet. Dilemmaerne handler om fællesskab, uro, sociale medier og hårdt sprog. De er skræddersyede til forældremøder og tager 30-60 minutter at gennemføre. Find materialet på https://bornsvilkar.dk/redskab-skoler. UAN

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

e l o k s r j e L Universe - verdens mest underholdende klasseværelse

Lejrskole i Universe

Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø der kombinerer overnatning og adgang til Universe oplevelsespark. Bo i et skønt hus med masser af hygge og atmosfære, som skaber de bedste rammer for sjov og anderledes læring.

Klar til at lege hjernen større?

En skoledag i Universe indeholder både engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Vi har spændende tilbud til alle klassetrin.

Vidste du? De første golfbolde var fyldt med fuglefjer få flere sjove facts på vores Instagram side Instagram.com/universedk

Læs mere og book jeres ophold på

universe.dk/frieskoler

Illustration SNYG

ROBUSTHED Af Thomas Davidsen · redaktionen@frieskoler.dk

SØGES:

robuste lærere Der er næsten tre gange så mange annoncer på jobindex.dk, der efterspørger robusthed i kategorien ’lærer’, som der er i gennemsnittet af alle annoncer på jobportalen. Robusthedsbølgen er skyllet ind over undervisningssektoren 24

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

oogler man ”robusthed er det nye sort”, vælter det frem med artikler i danske medier, der alle er publiceret i år. De fastslår samstemmende, at et nyt buzzword har set dagens lys. Hvor man for 10 år siden fik fire hits, hvis man googlede begrebet ’mental robusthed’, får du i dag 107 mio. hits, ifølge en opgørelse fra Djøf. Robusthedstrenden kan også registreres på jobindex.dk,

hvor man i slutningen af 2015 kunne læse: ”Selvstændig og engageret topper stadig listen som de mest udbredte modeord i jobannoncer. Men de har fået følgeskab af et par nye ord, nemlig robust og solid”. Cirka seks procent af annoncerne på jobindex.dk indeholder ordet ’robust’. Ikke i sig selv breaking news, kan man mene, selvom det er en fordobling siden krisen i 2007. Det forholder sig dog anderledes, når man søger i kategorien ’lærer’. I skrivende stund søges der i 247 annoncer efter en lærer på jobindex.dk. I 41 af dem – ca. 17 procent – indgår ordet robust. Der er med andre ord næsten tre gange så mange annoncer, som efterspørger robusthed blandt lærere, som der er i gennemsnittet af alle annoncer på tværs af fagene.

TÆNK POSITIVT Kursusmarkedet rider med på robusthedsbølgen og må tage sin del af æren for de mange hits på Google. ‘Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt’, skriver en af de mange kursusudbydere, som tilbyder redskaber, metoder og koncepter, der kan træne ens mentale robusthed. ‘Vi styrker dine medarbejderes robusthed og hårdførhed’, skriver en anden. ’Modstandsdygtighed’, ’resiliens’, ’solid’ er andre ord, der dukker op på konsulenternes hjemmesider. Det klinger af en ny form for mental kompetenceudvikling, som på den kontante og maskuline måde stikker en del af fra den blødere og mere feminine tilgang til ’det hele menneske’, som har kendetegnet stressforebyggelse de seneste par årtier. Derfor vil det måske komme bag på nogen, at de selvhjælpsog managementbøger om robusthed, som er blevet internationale bestsellere, grundlæggende ’blot’ handler om at optræne et optimistisk mindset. Martin E.P. Seligman, forfatter til Learned Optimism: How to Change Your Mind and Your Life , er udråbt til at være fader til den nye forskning i The Resilience Factor – ’robusthedsfaktoren’, der får mennesket til at stå imod og rejse sig op, når tilværelsen har lagt én ned. ”Efter mere end 15 års forskning opdagede mine kolleger og jeg, at nøglen (til robusthed, red.) er optimisme”, skriver Martin E.P. Seligman i den videnskabelige artikel Buliding Resilience i Harvard Business Review allerede i 2006.

SKÆVVREDET BUZZWORD Den ide indenfor den positive psykologi, at et talent for

robusthed kan trænes som ethvert andet talent, møder hård videnskabelig kritik. En af de første herhjemme, der allerede i begyndelsen af 2015 bloggede om, at der var ’et nyt skævvredet buzzword’ under opsejling, er psykolog og forfatter Dorthe Birkmose. »Den positive psykologis udlægning af robusthed kolliderer med seriøse forskningsresultater indenfor emnet. Der er lavet masser af forskning i, hvad der gør os robuste. Resultaterne peger entydigt på, at det enkelte menneskes robusthed ikke kan forstås uafhængigt af de sociale sammenhænge, man befinder sig i«, siger Dorthe Birkmose. De store gennembrud indenfor forskning i robusthed kom i 60'erne indenfor børnepsykologien. Forskerne undrede sig over de stærkt omsorgssvigtede børn, som ikke tog nær så meget skade, som forskerne forventede, når man tog de belastninger, de havde været udsat for, i betragtning. Hvad var det for en faktor, som gjorde, at mønsterbryderne i modsætning til de andre børn, som gentog deres forældres mønstre, voksede op og klarede sig? Havde de et særligt personlighedstræk, som gjorde, at de kunne gøre sig immune overfor en traumatisk opvækst? »Når forskerne ledte efter robusthed som et personlighedstræk, kunne de ikke finde det. Da de kiggede nærmere efter, fandt de, at mønsterbryderne på et eller andet tidspunkt var blevet set og hjulpet af et andet menneske på et eller flere afgørende tidspunkter i deres liv, hvor de havde brug for hjælp. Resultatet gjorde, at forskerne måtte skifte fokus fra det personlighedspsykologiske til det socialpsykologiske og konkludere: Man kan godt hjælpe andre mennesker til at blive mere robuste. Men de kan ikke gøre sig selv robuste. På samme måde kan man gøre sine medarbejdere mere robuste ved at hjælpe dem i situationer, hvor de har det svært. Ikke ved at træne dem i positiv tænkning«, siger Dorthe Birkmose.

DET HALVT FYLDTE GLAS Psykolog Morten Holler fra Danske Erhvervspsykologer og Dansk Krisekorps opfordrer undervisningssektoren til at reflektere over den høje efterspørgsel efter robusthed i jobannoncerne. »Faren for at individualisere et strukturelt problem ligger lige om hjørnet. Derfor er det en god ide for både den enkelte lærer og institution at stoppe op og forholde sig kritisk til, hvad det F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

egentlig er, der efterspørges. Hvad betyder robusthed? Det står ikke klart«, siger Morten Holler, som ikke mener, der er noget i vejen for, at man kan tage en diskussion om, hvad de enkelte lærere og hele lærerkollegiet har af ressourcer. Men det er skadeligt for det psykiske arbejdsmiljø, hvis man tror, at man kan hjælpe sig selv til hvad som helst uden at tage hensyn til de rammer og vilkår, man arbejder under, eller til ens biologi. »Nogle mennesker kan løfte 100 kg, andre kan løfte 50. Hvis man beder dem, der kun kan løfte 50 kg, om at løfte 100, så opstår der et problem, for det kan de ikke. Hvis man oveni sender dem på kursus, så de kan lære at se det halvt fyldte glas i stedet for det halvtomme, så bliver det decideret farligt«, siger Morten Holler. Når man allerede har gjort opmærksom på i jobannoncen, at ‘disse arbejdsvilkår fordrer din robusthed’, så er det svært som medarbejder at komme bagefter og sige, at man ikke kan klare vilkåret, mener han. »Når man bruger robust som en standardbetegnelse, bliver det uundgåeligt til en ny måde at få sagt på, at: ’Vi lægger al ansvaret for de arbejdsvilkår, vi tilbyder dig, over på dig’. Det lukker for den relevante undersøgelse af, hvem der kan løfte hvad på en arbejdsplads. Som kun bør foregå i fuld respekt for, at nogle kan løfte mere end andre«, siger Morten Holler. Den positive psykologis grundlæggende tese er, at ’det du fokuserer på, skaber du mere af’. Det er en universel sandhed, man ikke kan komme uden om, mener han. »Hvis mennesker ser venligt på deres besvær, så går det nemmere for dem at håndtere det. Ser man fx venligt på at have hovedpine, så sendes der hormoner ud i organismen som mindsker hovedpinen eller gør den mere tålelig. Selve biologien reagerer på indstillingen.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

Det er værd at være opmærksom på, for det ligger i den danske kultur, at vi definerer vores identitet gennem vores vanskeligheder. Vi er generelt mere optagede af at tale om, hvor svært det er, end vi er optagede af at løse de negative konsekvenser af vores arbejde i fællesskab«, siger Morten Holler. Et stykke ad vejen har det været godt at bringe positiv psykologi i spil, mener han. »Hvis man er i gang med at tale sig selv ned under brædderne, så kan det være en god ide at kigge efter det halvt fyldte glas. Men det duer ikke, hvis man får lagt en generel og typificerende robusthedsstandard ud over en hel arbejdsplads – ’det skal vi kunne holde til her’. Derfor mener jeg også, man skal være påpasselig med at efterspørge robusthed i en jobannonce«, siger Morten Holler.

Hvad mener I med robust? ”Vi søger en klar og tydelig voksen, som er fysisk og psykisk robust”, står der i Heldagsskolen Krumtappens annonce på jobindex.dk. Men hvad mener skolen med 'robust'? Forstander Tom Jensen svarer: »Min erfaring er, at arbejdet på skolen kræver, at man har en personlig udstråling og et overskud til at håndtere svære situationer. Det kræver robusthed. Men det handler også om at være stærk til at bearbejde situationer. Hvis man knækker sammen derhjemme, fordi der er én, som har råbt ’jeg smadrer dig’, så får man et problem på arbejdet. Så det er ikke store muskler, vi taler om, men en personlighed og en psyke, som kan håndtere og bearbejde de pressede situationer«, siger Tom Jensen.

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 2. HalVÅr 2016 TYsk – 3 fede forløb til din tyskundervisning 5. – 6. sept. / Instruktør: Mette Stange engelsk – Give your students the freedom to learn 13. - 14. sept. / Instruktør Frank Lacey naTurFagene 2 – Vand og Landbrug 20. - 21. sept. / Instruktør Jens Hviid Dansk – Brug af internettet ved prøverne i 2017 26. sept., 25. okt. og 12. dec. / Instruktør Birgitte Therkildsen MaTeMaTik – Digitale prøveoplæg i 2017 27. - 28. sept. / Instruktør Mikael Skånstrøm naTurFagene 2B – Vand og landbrug 3. – 4. okt. / Instruktør Beth W. Andersen Dansk – BOOST din danskundervisning 5. - 6. okt. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard FreMMeDsPrOg Og MÅlsTYreT unDerVisning 10. - 11. okt. / Instruktør Mette Stange MaTeMaTik – Kombinatorik, sandsynlig og det med spil. 12. - 13. okt. / Instruktør John Schou & Per Barrett geOgeBra 2 – GeoGebra for øvede 26. -27. okt. Instruktør Bo Kristensen naTurFag 3 – Energi, affald og miljø 1. - 2. nov. / Instruktør Jens Hviid krisTenDOMskunDskaB – Nye prøver – nye mål 7. nov. / Instruktør Astrid Danielsen Dansk – Kreativt arbejde med skriftlighed og prøverne 2017 8. - 9. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

naTurFag 3B – Energi, affald og miljø 21. - 22. nov. / Instruktør: Beth W. Andersen TYsk – Tyske vitaminer version 2.0 28. nov. / Instruktør: Mette Stange naTurFag 4 – Teknologi og stråling 6. - 7. dec. / Instruktør: Jens Hviid

PæDagOgiske kurser aDHD – Få redskaber til at forstå børn og unge med ADHD 3. - 4. nov. + 5. dec. / Instruktør ADHD foreningen MOTiVaTiOn FOr læring – Styrk elevernes læringsadfærd 14. – 15. nov. / Instruktør Marie Neergaard kOMMunikaTiOn Og kOnFlikTlØsning 22.-23. nov. / Instruktør Grethe Sørensen & M. Skånstrøm COOPeraTiVe learning 2.0 29. – 30. nov. / Instruktør Mette Stange

TeMa kurser elekTrOnisk Musik 1.0 – Komposition og udtryk 1. – 2. dec. / Instruktør Anders Ruby 3D PrinT i unDerVisningen – design og rummelighed 10. nov. og 15. dec. / Instruktør Bjarke Annesen legO MinDsTOrM – matematik og naturfagene 8. - 9. dec. / Instruktør Lisa Kristensen & Kirsten Bjerrum FliPPeD ClassrOOM – Vend din undervisning på hovedet 13. – 14 dec. / Instruktør Anders Schunk

HisTOrie-saMFunDsFag - Inspiration til de nye prøveformer 2017 16.-17. nov. / Instruktør Anders Simonsen

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

Også i andre lande presses forældre til at tage deres børn ud tyrkiske privat-skoler. Og i Tyrkiet fyrede præsidenten over 21.000 lærere på skoler, som anklages for at støtte Gülem-bevægelsen

KONFLIKT Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

FSL hjælper og støtter lærerne på de tyrkiske skoler, som bliver truet af afskedigelser og af tilhængere af præsident Erdogan

Konflikten i Tyrkiet rammer lærere hårdt D et er en dybt ulykkelig situation. Og en højst usædvanlig konflikt. Sådan siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, om det morads, som 14 frie skoler er havnet i. De 14 skoler har til sammen mistet over 500 elever i kølvandet på konflikten i Tyrkiet. Kræfter, som støtter den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, mener, at de 14 skoler er inspireret af imamen Fethullah Gülens tænkning. Gülen og Erdogan var længe allierede, men i dag er de dødsfjender. Erdogan påstår, at Gülem stod bag kupforsøget i Tyrkiet, og derfor presser og truer præsidentens støtter forældrene til at tage deres børn ud af skolerne, og lærere til at sige deres stilling op.

KONFLIKTEN ER GLOBAL Situationen er speciel, siger Uffe Rostrup, for de konflikter, der normalt er om frie skoler i Danmark, har et lokalt udspring. »Det er konflikter, som handler om,

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

hvordan skolen og undervisningen skal være«, siger han. Men konflikten, som rammer de 14 skoler, handler om noget, som foregår flere tusinde kilometer væk fra Danmark. »Konflikten hører hjemme i Tyrkiet. Men den påvirker lærernes, elevernes og forældre liv på frie danske skoler, og det er helt urimeligt«, siger han.

LÆRERNE PASSER DERES JOB Også lærerne er komme i skudlinjen. FSL kender flere tilfælde, hvor lærere har følt sig truet til at sige deres job på skolen op af frygt for konsekvenserne. »Det er rystende«, siger Uffe Rostrup. »Lærerne passer bare deres job«, fortsætter han, »og det kan ikke være rigtigt, at de skal udsættes for trusler«. Han opfordrer alle, som bliver truet eller som oplever, at andre bliver det, til straks at melde sagen til politiet.

KONFLIKTEN KAN KOSTE JOB Elevflugten kommer på det allerværste

tidspunkt for skolernes økonomi. Elevtallet den 5. september bestemmer, hvor højt et tilskud skolerne får, og så kan 500 elever mærkes på bundlinjen. Det forventes, at skolerne bliver nødt til at afskedige lærere. I værste kan 30 til 40 lærere miste jobbet på den konto. FSL har holdt møder med tillidsrepræsentanterne på flere af de tyrkiske skoler og fortalt dem om, hvad der kan komme til at ske, og om hvilke regler der gælder i den slags situationer. Men hvis afskedigelserne kommer, er to ting vigtige, siger Uffe Rostrup: »Afskedigelserne skal følge regler. Det skal gå lige efter bogen. Det er det vigtigste. Og så er det vigtigt, at ledelsen også tænker på de lærere, som bliver tilbage. Det nytter ikke noget, at presset på de tilbageblivende bliver så stort, at de knækker sammen og bliver syge af stress«, siger han.

Annonce

FÅ Folkeskolen I LOMMEN OG VIND ET HOTELOPHOLD TIL EN VÆRDI AF 7.500 KR.! Tag et foto eller screenshot af din telefon med Folkeskolenknap på startskærmen, læg billedet på Facebook, Twitter eller Instagram med hashtag #folkeskolenilommen og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af Sinaturhotellerne med alt betalt.

Vin d

Se hvordan du installerer genvejstasten på folkeskolen.dk/smartphone. Vinderen trækkes den 12. oktober.

Nyt website 1/1 Folkeskolen egenannonce.indd 2

07/09/16 15.09

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

OK18 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Frie Skoler

MOS og LC kridter banen op Først kom Tina Feldt Jessing fra Moderniseringsstyrelsen med sine to sekundanter. Lidt senere kom Mariann Skovgaard, Lærernes Centralorganisation, med sin væbner. Om et år sidder de på hver sin side af bordet ved overenskomstforhandlingerne. Men inden fortæller de, hvordan de ser på forhandlingerne

en 31. august sad Frie Skolers Lærerforenings (FSL) hovedbestyrelse og kredsbestyrelserne i foredragssalen på Hornstrup Kursuscenter og fulgte forpostfægtningerne mellem lærernes topforhandler, Mariann Skovgaard fra Lærernes Centralorganisation (LC), og arbejdsgiversidens repræsentant, kontorchef Tina Feldt Jessing fra Moderniseringsstyrelsen (MOS). De to var inviteret til at give deres bud på de overenskomstforhandlinger, som indledes om godt et år.

RESSOURCER ER BEGRÆNSEDE Tina Feldt Jessing indledte med at sige, at arbejdsgiverne har bemærket FSL’s lønkampagne, og styrelsen forventer, at FSL møder frem til bordet med et lønkrav. Men, sagde hun, lærerne skal ikke sætte næsen op efter store lønforhøjelser. Den økonomiske ramme, der forhandles

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

om, er begrænset. Men lønstigninger kan jo komme på andre måder, sagde Tina Feldt Jessing: »Spørgsmålet lyder derfor: Har I noget, I kan og vil sælge?«. Det fremgik, at MOS godt kunne være interesseret i at kapitalisere undervisningstillægget. Tina Feldt Jessing understregede samtidig, at MOS har et ansvar for, at de statslige arbejdspladser fører en ansvarlig udgiftspolitik. Ligesom den enkelte skoleleder bør sikre en effektiv ressourceudnyttelse. Hun havde derfor svært ved at se, hvad der skulle få MOS til at hæve lønnen på det frie skoleområde: »Hvorfor skulle vi det? Her er jo ingen rekrutteringsproblemer. Skolerne kan sagtens finde de lærere, de har brug for«.

LØSNING SKAL FINDES SAMMEN Mariann Skovgaard indledte med at

præcisere, at hun denne dag hverken repræsenterede en speciel gruppe eller kom med et specielt mandat. »Jeg er her bare, fordi jeg er en gammel kvinde, som har deltaget i forhandlinger i rigtig mange år«, sagde hun. Med den erfaring i baghovedet ærgrede hun sig over, at forholdet mellem MOS og LC har udviklet sig, som det har de seneste par år. Det er tydeligt, at de er to forskellige parter, som står stejlt over for hinanden, og som refererer til hver sin partsinteresse. »Vi sætter os ikke længere sammen for i fællesskab at finde løsninger på de problemer, der er på området«, siger hun. Det kom blandt andet til udtryk på lønområdet, mente hun: »Hvorfor bruger vi så mange kræfter på et system, som den ene part ikke ønsker og ikke er interesseret i? Hvorfor udvikler vi ikke i stedet noget, vi kan stå

Annonce

sammen om?«, spurgte hun.

17 ÅR ER IKKE NOK I den efterfølgende diskussion angreb flere spørgere lønsystemet, fordi det ikke udmønter tilstrækkeligt mange lønkroner på de frie skoler. Men Tina Feldt Jessing fastholdt, at ny løn er kommet for at blive. Og hun var sikker på, at det kommer til at fungere. Flere deltagere pegede på, at systemet blev indført for 17 år siden, og det virker stadig ikke. Hvor længe skal lærerne vente, spurgte de? Det kunne MOS-repræsentanten ikke sige. Men hun insisterede på, at det kommer til at fungere. Samtidig bemærkede Tina Feldt Jessing at lærerne går glip af decentrale lønstigninger, fordi de ikke ønsker løndifferentiering

LØNNEN ER I TILSKUDDET Men Tina Feldt Jessing præciserede samtidig, at der i det tilskud, som skolerne får, er rum for lokal lønudvikling. Og at MOS har en forventning om, at den decentrale løn skal udvikle sig på de frie skoler. Hun sagde: »Det er det, vi har aftalt, og jeg forventer, at skolerne udvikler den decentrale løn. Decentral løn er et ledelsesredskab, og skolerne skal bruge det – det vil jeg gerne stå på mål for«, sagde hun. Lokale og konkrete forhold kan dog forklare, at en skole ikke udvikler lønnen et år eller i en periode. Mariann Skovgaard gentog, at den decentrale lønudvikling er gået i stå på det frie skoleområde, og derfor opfylder systemet ikke lærernes krav: »Vi har brug for et system, hvor lønnen er gennemskuelig, forudsigelig og opleves som retfærdig«.

TIDEN SKAL GØRES OP Anden runde af slagudvekslingen handlede om skolernes tilrettelæggelse af arbejdstiden, og den blev indledt af faglig leder i FSL, Jette Morsing, som pegede på, at mange lærere ikke får opgjort deres arbejdstid ved årets slutning, mens andre får opgjort den på en måde, hvor

det er umuligt at gennemskue, hvad der indgår i optællingen, og hvad der ikke indgår. Tina Feldt Jessing sagde, at skolerne skal opgøre og løbende følge med i den præsterede arbejdstid. »Ellers ved de ikke, hvor meget overtid de skal udbetale, eller om der er lærere, som er i undertid«, sagde hun. Mariann Skovgaard indvendte, at dialogen mellem lærer og leder kræver, at de gør sig en forestilling om tidsforbruget og følger op på, hvor lang tid de enkelte opgaver tager. »Det giver jo ikke meget mening at tale om en forventningsafstemning, hvis man bare fordeler opgaverne uden at drøfte, hvor lang tid, der er til at løse dem«. Tina Feldt Jessing præciserede, at lederen naturligvis leder og fordeler arbejdet, men leder og lærer også bør være i dialog, sagde hun. Hun sagde samtidig, at MOS ikke vil være med til at lave regler for, hvordan en opgavebeskrivelse skal se ud, og hvordan den præsterede arbejdstid skal gøres op. Men den skal gøres op, sagde hun.

MEN HVAD NU HVIS? En række tilhørere nævnte situationer, hvor skolen enten slet ikke opgør arbejdstiden eller blot noterer, at opgaverne er løst uden at forholde sig til timeforbruget. Tina Feldt Jessing gentog, at skolens ledelse selvfølgelig skal have fokus på effektiv ressourceforbrug, og i den forbindelse kan tidsregistrering være et godt redskab: »Ellers kan det være svært for skolens ledelse løbende at følge med i, hvad ressourcerne konkret bruges til«, sagde hun. Men hvad nu, hvis skolerne alligevel ikke opgør den præsterede arbejdstid, ville en spørger vide? »Det følger af reglerne, at skoleledelsen skal opgøre den præsterede arbejdstid, og de regler, har vi en klar forventning om, bliver efterlevet«, sagde Tina Feldt Jessing.

BORNHOLM

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til:

ü ü

Gratis rejse til Bornholm

Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold

Skønne lejrskolesteder med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Sjove læringsmuligheder i den flotte natur med alt fra busture til rappelling

Få inspiration til turen og hent lærervejledning og elevhæfter på lejrskole.bornholm.info

Det bliver en god lejrskole!

Ring nu på 5695 8566 eller mail på info@teambornholm.dk www.lejrskole-bornholm.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Illustration Fotolia / Frie Skoler

KREDSNYT Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

I kreds 7 vil de være klogere på hinanden For at udbrede kendskabet til hinanden på tværs af skoler starter medlemmerne af kreds 7 en række skolebesøg

an de ikke nogle gange få nok af elevindflydelse på de lilleskoler? Laver de andet end at spille violin på en Steiner-skole, og får de nogensinde banket noget musisk begavelse ind i børnene på en privatskole? Der er mange stereotyper om de forskellige frie skoler, men i FSL’s kreds 7 har de besluttet sig for, at nu skal forudindtagelser erstattes af viden. Derfor har kredsen iværksat en række skolebesøg på tværs af hinandens skoler for at blive klogere og inspirere hinanden, fortæller kredsbestyrelsesmedlem Kristine Meldal, der har taget initiativ til skolebesøgene. »Vi er så forskellige i vores forening,

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

og vi må kunne lære meget af at snakke sammen. Vi behøver ikke at hyre eksperter udefra til medlemsarrangementer, når vi kan få så mange inputs og ideer fra hinanden på tværs af skoler. Jeg tror, mange har forestillinger og måske også fordomme om de andre skoler, så lad os da blive klogere på hinanden," siger Kristine Meldal. Første stop for skolebesøgene er den Grønne Friskole på Amager i slutningen af oktober. »Jeg glæder mig til at se på rammerne og bare mærke stemingen, når man træder ind på en anden skole. At høre hvordan andre gør tingene. Og så

kan det også være, der kan komme venskabsskoler ud af besøgene« siger hun. For Kristine Meldal er der en pointe i besøgene, som rækker ud over skolen. »Både politisk og kulturelt er der en tendens til, at folk oftest lærer andre at kende, som minder om dem selv. I foreninger, partier og diverse klubber har vi det med at opsøge dem, vi i forvejen har noget til fælles med. Det er lidt trist, for vi ser igen og igen, at der er så mange problemer, som kan løses, ved at man blot lærer hinanden bedre at kende, siger hun. Kristine Meldal er nysgerrig på både at møde andre lærere og andre pædagogiske former, og hun opremser selv muslimske skoler, efterskoler, Freinet-skoler, katolske skoler og privatskoler som skoler, hun godt kunne tænke sig at vide mere om. Listen er med andre ord lang, så skolebesøgene kan snildt blive et fast element i arrangementskalenderen, for, som Kristine Meldal konstaterer: »Der er nok skoler til mange år ud i fremtiden«. Læs mere på www.fsl.dk/kreds7

Annonce

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over . F�lgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· S ge Friskole · Højby Friskole · Spurvelundsskolen · Kerteminde Byskole · Nyborg Friskole · Og mange andre

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedlige� hold, således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Konsulentens bord

Mindeord

Arkivfoto Henning Hjorth

Konsulentens

bord

Af Kirsten Herskind, konsulent i FSL

MINDEORD Torben Berg

ER DINE ARBEJDSTIDSFORHOLD BEDRE ELLER RINGERE END OVERENSKOMSTEN? Arbejdstiden er et sæt standardregler, som kan og bør tilpasses din lokale skole. Det er ikke altid gennemskueligt, hvornår tilpasningerne fraviger arbejdstidsreglerne, om det er et plus i forhold til overenskomsten, eller noget, der reducerer vilkårene. Er eksempelvis en aftale om x timer pr. lejrskoledøgn ringere eller bedre end det, overenskomsten ville resultere i? Det er vanskeligt at vurdere, og det vil afhænge af den konkrete planlægning af lejrskolen. Skolen kan aftale tilpasninger med tillidsrepræsentanten. Det er din garanti for, at der sker en afvejning af hensyn, og niveauet for overenskomsten opretholdes. I en forhandling med TR, hvor begge parter kender udgangspunktet i reglerne, kan der gives og tages lidt, så der bliver fundet en balance. Og det er den eneste måde at sikre, at man får det aftalte. Fravigelser kan kun aftales med tillidsrepræsentanten. Det gør en forskel at kræve formelle lokalaftaler, og det er skolens anerkendelse af, at I har en tillidsrepræsentant, der kan tale din og dine kollegaers sag. Det er også en sikring af, at overenskomsten bliver overholdt.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

Af Arne Pedersen, tidligere formand for FSL

a jeg en gang i 1980'erne for første gang skulle repræsentere fagforeningen ved et møde med Lilleskolernes Sammenslutning, mødte jeg en lille mørklødet mand i en krøllet, blå bomuldsjakke uden for den bygning, hvor mødet skulle foregå. Han var med let rystende hænder i færd med at tænde en cigaret. ”Tak skal du have, den har været høj i går,” tænkte jeg og gik ind til mødet. Her viste det sig, at det var manden med cigaretten, lilleskolernes formand Torben Berg, jeg skulle holde møde med. Torben var et usædvanlig kreativt og originalt tænkende menneske. Hans ideer var ofte lige så krøllede som hans blå jakke. De let rystende hænder havde intet med en lidt for hyggelig aften at gøre. De var ganske enkelt en del af Torben. Torben personificerede på mange måder det, der legitimerer de frie skoler. Han insisterede på, at skoleformen skulle finde sine egne veje og skabe sine egne løsninger, og han var altid den første til at udvikle kreative ideer og skæve forslag. Torben ønskede, at skoleformen skulle have noget at byde på, som ikke bare er mainstream. Som skoleleder og organisationsmand i en menneskealder var Torben med til at udvikle de frie skoler fra at være en lille niche til at være en central del af grundskolen. Og han satte sit personlige præg på denne udvikling med sin konstruktive, varme og venlige tilgang til samarbejde. I forandringsprocesser og konfliktforløb forstod han, at der kun kan skabes gode løsninger, hvis alle kan finde sig selv i dem. Den egenskab havde vi glæde af i fagforeningen. Når der skulle findes ordentlige løsninger, rystede han aldrig på hænderne. Med Torbens død har de frie skoler mistet en ildsjæl af de helt usædvanlige, og vi har alle mistet et ordentligt menneske. Æret være hans minde.

Noter

Foto UVM / Flemming Leitorp

Undervisningsministeren tager afstand til 3F

et vakte ikke så lidt opmærksomhed og medielarm, da 3F’s formand Per Christensen på fagforeningens kongres i september slog til lyd for, at al tilskud til de frie skoler skal fjernes, så folkeskolen bliver landets eneste skoleform. Forslaget bliver imidlertid pure afvist af undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der over for Altinget gjorde det klart, at de frie skoler er kommet for at blive: »Det er en vigtig grundpille i vores samfund, at forældre frit kan vælge, om deres barn skal gå i folkeskole, friskole eller privatskole. Derfor er jeg uenig med 3F, når de foreslår, at man skal droppe tilskud til de frie grundskoler. Med reglerne for tilskud sikrer vi netop, at det frie skolevalg ikke kun er et privilegium for de få«, siger Ellen Trane Nørby ifølge Altinget.

Andre politikere fejede også forslaget af bordet, ligesom Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand Uffe Rostrup. Ud over at stride imod 150 års dansk skoletradition hviler ideen om, at var der ingen frie skoler, ville der blive flere penge til folkeskolen, også på en gal præmis, skriver Uffe Rostrup i en kommentar på fsl.dk. »Der kommer ikke flere penge til folkeskolen af at lukke de frie skoler. De frie skolers elever koster staten tre procent af, hvad det koster at have en folkeskoleelev. Hvis de frie skoler ikke eksisterer, så vil det altså påføre staten en ekstraudgift. Og skulle der være et provenu fra enkelte skoler, så er der da ingen garanti for, at dette vil blive investeret i folkeskolen, medmindre 3F også vil til at regulere det kommunale selvstyre«, skriver Uffe Rostrup. UAN

Vær med til at fejre børnekonventionen

D fn’s børnerettighedsdag idékatalog 2015

en 18. november er det børnerettighedsdag, og i år er temaet for dagen ”Stop vold mod børn”. Børnerettighedsdagen markerer og fejrer FN’s børnekonvention, og indtil videre er over 200 skoler landet over tilmeldt. Red Barnet har lavet et idekatalog med forslag til aktiviteter på dagen for alle klassetrin, og der er også lavet udførlige lærervejledninger. Det hele kan hentes på redbarnet.dk/børnerettighedsdag. Når skolerne tilmelder sig dagen, får de balloner og et banner tilsendt gratis. UAN

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Læserbrev

Foto privat

Sammen sætter vi spor Læserbrev af efterskolelærer og debattør Tine Dalskov

ak til FSL for at bringe interviewet ”Kritikken der forstummede” med sociolog Rasmus Willig i Frie Skoler nr. 6.

For et par år siden læste jeg et mastermodul i voksenlæring og kompetenceudvikling set i et samfundsperspektiv på DPU. Som jeg sad der og navigerede i nye input, slog lynet ned i mig. I en indskudt bemærkning nævnte lektor Pia Cort, Rasmus Willigs forskning om, hvordan eksempelvis pædagoger ubevidst internaliserer et sprogbrug, der medfører, at pædagogerne selv er med til at videregive umyndiggørelse til børnene - stik imod deres eget grundsyn, vel at mærke. Siden har min nysgerrighed været vakt omkring dét, at ansatte får rum til at agere myndigt, til at ytre sig og bevidst at fravælge internalisering af sprogbrug, der er i modstrid med eget menneskesyn.

ER ETIKKEN FORSVUNDET I VORES DIALOG? I vores samfund og i den politiske debat er den åbne og ægte dialog i mine øjne nærmest forstummet. I ”Tag etikken tilbage” bidrager psykolog Nadja U. Prætorius med en beskrivelse af, hvordan et opgør med konkurrencestatens primitive menneskesyn er nødvendigt. I mine 14 år inden for de frie skoler har jeg i mange sammenhænge været i dialog med ansatte over hele landet, både ledere og lærere. Jeg har aldrig mødt en ansat, der er tilhænger af det menneskesyn, der i mine øjne ligger bag den ”dialog”, som fører til tavshedskulturen. En dialog fyldt med repressalier og personlige ”angreb”.

DEN MYNDIGE SKOLEKULTUR

ET HANDLINGSPERSPEKTIV GØR EN FORSKEL

Min antagelse er, at nogle ledere og sågar også lærere har internaliseret et sprogbrug, der kan påvirke vores lyst til at ytre os, men der er i mine øjne ikke tale om en bevidst internalisering. Derfor har vi et fælles ansvar for at tage etikken tilbage i vores fælles dialog.

Nuanceret og beskrivende er Rasmus Willigs forskning og interviewet i Frie Skoler ligeså. Relevant finder jeg Rasmus Willigs forskning i kontekster uden for de frie skoler. Siden lynet slog ned i november 2014, har det været vigtigt for mig at få et handlingsperspektiv og et fælles ansvar tilføjet i dialogen mellem ansatte både i og udenfor de frie skoler. Herfra kommer motivationen til at bringe dette læserindlæg. Internaliserer lærerne præmissen, at tavshedskulturen har bidt sig fast, mener jeg, at selvsamme lærere har umyndiggjort sig selv.

Vi bør tage den åbne, ærlige og ægte samtale om samtalen. Omend det kan være svært og langt nemmere at lade være, hvis en tidligere samtale har sat sine spor. Samtidig er det også en balancegang, fordi vi konstant sætter spor i hinanden. På hver enkelt frie skole har vi et selvstændigt råderum til samtalen, som vi bør værne om. Sammen sætter vi spor med ansvar for at lade den myndige skolekultur blomstre til et sted, hvor alle ansatte tør ytre sig.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

Annoncer

MELD JER TIL BØRNERETTIGHEDSDAGEN

Sæt børns rettigheder på skemaet fredag d. 18. november. Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin. I får idékatalog med masser af aktiviteter, balloner og meget mere, så det er nemt at arrangere dagen. Det hele er gratis. Tilmeld skolen, et grundtrin eller klassen nu: redbarnet.dk/børnerettighedsdag

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Årets te

Stop vold ma: mod bør n

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Tilmeldingsfrist 14. oktober 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Foto: Louise Dyring Mbae

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Faglige noter

UFFE ROSTRUP:

»Hold fokus på lønnen«

ormanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, sender en klar opfordring til foreningens tillidsrepræsentanter: Fortsæt lønkampagnen – vi er sikre på, at det virker. Uffe Rostrup peger på, at lønkampagnen kørte i et meget højt og synligt gear i sidste skoleår, og han er overbevist om, at det kan ses på lønnens udvikling. Netop derfor er det vigtigt at holde fast, siger han: »Vi skal udnytte vores momentum og sørge for at omsætte den opmærksomhed til gode aftaler på de enkelte skoler. Der er kun en vej, og den går via forhandlingsbordet«. Derfor opfordrer han tillidsrepræsentanterne til at fastholde presset på skolerne: »Hvis vi skal nå vores mål og reducere folkeskolens lønforspring, skal vi kæmpe hele vejen til 2018, hvor overenskomstperioden slutter«, siger han. Opfordringen er udsendt i et nyhedsbrev til tillidsrepræsentanterne. I samme nyhedsbrev forklarer foreningens konsulenter, hvordan lærerne kan påvirke skolens budget, og hvorfor det er vigtigt, at de gør det. MHV

Grønt lys til FSL’s voldspakke

n ikke ubetydelig del af lærerne på de frie skoler møder vold og trusler om vold på jobbet. Det viser arbejdstilsynets besøg på skolerne, og det viser Frie Skolers Lærerforenings (FSL) trivselsundersøgelse. Og problemet skal tages alvorligt. Derfor har FSL’s udvalg Arbejdsliv & Arbejdsmiljø designet en voldspakke, som hovedbestyrelsen nikkede til på sit seneste møde. Det fortæller udvalgets formand, Minna Riis, som nu har grønt lys til at

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

udvikle og producere pakkens forskellige elementer. I pakken ligger der blandt andet et kursus til medlemmer om konflikthåndtering, der er hjælp til skolerne med forebyggelsesarbejdet, og der er en styrket informationsindsats om vold og forebyggelse af vold på skolerne. Minna Riis forventer, at de første dele af pakken er klar i løbet af efteråret 2016, mens de sidste elementer pakkes ud i 2017. MHV

Kursuskalender

UNDERSØGELSE:

Lærere er utilfredse med de nationale test

e nationale test har efterhånden været praksis i syv år, men begejstringen blandt lærere og skoleledere er til at overse. Det viser en undersøgelse fra forskere på DPU, Aarhus Universitet, som har lavet den første større statistiske undersøgelse af, hvordan lærere bruger testene, og hvordan lærere og ledere ser på dem. Generelt finder lærerne, at de nationale tests har trukket lærerfaget i en forkert retning, og der er også ifølge undersøgelsens forfattere grund til at tro, at de nationale tests har haft en række uheldige bivirkninger. Ikke mindst at lærerne i stigende grad tilpasser undervisningen efter testene. En af undersøgelsens forfattere, Jeppe Bundsgaard, professor i fagdidaktik, siger til Aarhus Universitets hjemmeside: »Eksperter fraråder den type undervisning, fordi det kan føre til, at eleverne bliver gode til testen, uden at det er et udtryk for, at de er gode til det, man ønsker at måle«. Derudover fortæller undersøgelsen også, at de fagligt svage elever generelt føler sig hårdt pressede af testene. UAN

Ny forskning kritisk over for indsatser mod mobning

ruppesamtaler og pigemøder og andre pædagogiske tiltag, der skal gøre det af med mobning, har det med at gøre ondt værre. Det er budskabet i en ny ph.d. afhandling fra af Stine Kaplan, DPU, Aarhus Universitet, som har fulgt en række mobbeindsatser i sin forskning. Ifølge Stine Kaplan Jørgensen er der for meget fokus på metoden frem for de konkrete problemstillinger. »Man har ikke blik for, hvordan metoder virker forskelligt i lokale sammenhænge. Hvad er problemet i den specifikke klasse, hvordan viser det sig, og hvem er det, som er udgrænset? Man forestiller sig i stedet, at metoden i sig selv er løsningsskabende uden at se, hvordan den virker ind i en lokal kultur«, siger Stine Kaplan Jørgensen til Aarhus Universitets hjemmeside. De bedste hensigter med eksempelvis gruppesamtaler kan ende i at forstærke problemerne, siger hun: »Gruppesamtalerne er baseret på nogle forskellige principper og forestillinger om, hvad der skaber forandring. F.eks. at det er godt at tale om sine følelser, og at man skal tale positivt. Men man undervurderer børnene. Når de får ret til blot at sige, hvad de lige føler, så kan børn få mulighed for virkelig at ramme andre elever, og det gøres pludselig legitimt. ”For det er jo bare sådan, de føler det”. Børn kan også sagtens gennemskue, hvordan de kan sige rigtig destruktive ting pakket ind på en tilsyneladende pæn måde«. UAN

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110 Skoleåret 2016-2017 byder på flere kur-

sustilbud fra FSL end nogensinde før.

MINIKURSER: Korte og gratis kurser, hvor man på 2½ time kan komme og blive inspireret til undervisningen og lærerarbejdet. I efteråret handler det om bevægelse i undervisningen, om at bruge grafisk facilitering til at ’tegne sin undervisning’ og om at kommunikere relationsskabende: Meld dig fx til::

Skab gode relationer med anerkendende kommunikation Giersings Realskole – Odense. 26. september 2016 kl. 16:30 til 19:00 Bliv skarpere på, hvordan du bedst muligt får en konstruktiv og anerkendende kommunikation, når du kommunikerer med børn, forældre og forældregruppen. Lær, hvordan du via strategi, intuition, og planlægning kan få dine budskaber frem på en måde, som gør, at du bevarer eller opbygger konstruktive relationer.

FSL-LÆRERKURSUS: Længere internatkurser på Danmarks bedste kursuscenter. Det er professionsrettede kurser i alt fra klasseledelse og lærerens arbejdsrelationer til cooperative eller flipped learning. Deltagergebyr, men med væsentlig rabat til medlemmer af FSL. Meld dig fx til:

Lærerens arbejdsrelationer 5.-6. december 2016 Hornstrup Kursuscenter – Vejle Kurset sætter dig i stand til håndtere relationer til forældrene, det team du er en del af, eleverne, skolelederen, og du vil få konkrete værktøjer til at håndtere forskellige arbejdssituationer. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får input til helt nye måder at gribe samarbejdet an på.

Se mere om kurserne og tilmeld dig på: www.fsl.dk/kurser Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Stillinger

Lilleskole med vokseværk søger et fagligt fyrtårn med begge ben på jorden og glimt i øjet til at stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling.

Vi har et muntert og dedikeret medarbejderteam på 24 sjæle, som glæder sig til at tage imod en ny leder, efter at vores tidligere leder gennem 2½ år har ønsket at skifte lederansvaret ud med en lærerstilling på skolen. Skolens grundlæggende filosofi er, at børn lærer bedst, når de trives og oplever sig selv i en meningsfuld sammenhæng. Derfor arbejder vi hver eneste dag hårdt på at

H A L S N ÆS L ILLE SKO LE SØ D GE

den gamle Dyssekildegaard i Torup. Vi begyndte med 12 børn. Nu har vi 140 unger fordelt i 0. - 7. klasse. Men selv om skolens identitet er ved at være færdigformet, er skolen fortsat i udvikling. Vi har planer om at udbygge skolen med 8. og 9. klassetrin. Som første skridt forbereder vi en større udvidelse af de fysiske rammer. Springet til at blive en grundskole med udskoling og afgangsprøver er en af de opgaver, som ligger på den nye skoleleders bord næsten fra første dag. Men skolelederen er ikke alene om opgaven. Udover en engageret medarbejderstab har vi en aktiv forældregruppe, en visionær bestyrelse og et styrket lederteam med administrationschef (viceleder), en lærerfaglig souschef og en erfaren SFO-leder.

EL OL SK

ED E

Vi forventer, at du kan blive en stemme i den lokale og nationale skolepolitiske debat. Du har klare holdninger, som dels kan bidrage konstruktivt til udviklingen af undervisningsverdenen, dels sætte Halsnæs Lilleskole på landkortet. Din stærke faglighed er også et vigtigt redskab i dit daglige arbejde med at lede og inspirere skolens stærke hold af lærere og pædagoger. Du vil passe godt ind hos os, hvis du tror på, at dialog, kreativitet og humor kan gå hånd i hånd med stærk faglighed, tydelig styring og ansvarlighed.

Praktiske forhold: Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation inden for lønintervallet 415.746 - 498.491 kr. Send din ansøgning og dit CV mærket ‘Skoleleder’ til bestyrelsen@halsnaesskolen.dk. Ansøgningsfrist er 7. oktober 2016. Kontakt gerne: Bestyrelsesformand Jan Grønborg, tlf. 22 35 97 64, jan. gronborg@gmail.com / viceskoleleder Jakob Feilberg Olsen, tlf. 21307474, jakobolsen@halsnaesskolen.dk / tidligere skoleleder Susanne Løkke, tlf. 30501020, susanne@halsnaesskolen.dk.

u har en solid skolefaglig baggrund, gerne inden for friskole- efterskoleeller højskoleverdenen. Du har nogle års erfaring med ledelse. Du forstår og værdsætter de frie skolers mere fleksible rammer.

kultivere denne frugtbare grobund, så skolens børn kan vokse både fagligt og menneskeligt. Undervisningen bygger på tre 'ben': projektorienteret undervisning, social læring og udeliv. Børn lærer forskelligt. Og den varierede undervisning stimulerer forskellige typer af børn. I øvrigt mener vi ikke, at flere timer nødvendigvis giver mere læring. Derfor er vores skoledage kortere end i folkeskolen, og vi har i stedet opprioriteret vores SFO og klub. Vi tør have tydelige forventninger til børn og forældre som aktive medspillere i fællesskabet. Som lilleskole stræber vi efter et aktivt og tillidsfuldt partnerskab mellem medarbejdere og forældre. Vi har et ganske højt niveau af forældreaktivitet. Siden 2001 har Halsnæs Lilleskole haft til huse på

Læs mere om skolen på

halsnaesskolen.dk

HALSNÆS LIL LESKOLE SØGER NY SKOLELE D

Odense Friskole søger viceskoleleder

Odense Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, hvor elever og medarbejdere har muligheder for at udfolde sig både menneskeligt og fagligt. I fællesskab søger vi hele tiden balancen mellem tradition og fornyelse. Glæde, mening, nysgerrighed og lyst til at lære er vigtige grundsten i vores møde med hinanden – fællesskabet er det bærende element. Vi ønsker en viceskoleleder der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med skoleleder og administration. Vi tilstræber en flad ledelsesstruktur, og du skal have mod på alle områder af ledelsesarbejdet på en stor skole som vores. Du skal finde energi

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

og mening i en nærværende og synlig ledelsesstil, hvor du er tæt på børn, forældre og medarbejdere. Du har udsyn og indsigt, og evner du at fange en forsamling med dine ord, er det et plus. Du skal have en stærk og tydelig personlighed med et personligt kendskab til de frie skoler og med erfaringer i ledelse og/eller tillidserhverv, hvor du har været med til at udforme og implementere beslutninger. Du er beredt på en travl hverdag, hvor du ikke altid kender dagens program eller ved, hvornår arbejdsdagen slutter. Vi er 530 børn, 60 medarbejdere og en stor sfo med godt 175

børn. Læs mere om vores skole på www.odense-friskole.dk Vi forventer, at du som ansøger gerne vil besøge skolen og høre nærmere om os og om stillingen. Kontakt skoleleder Thomas Allesø på telefon 66121571. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgningsfristen er den 13. oktober kl. 10.00. Ansøgning, cv og øvrige bilag skal sendes som pdf til of@odense-friskole.dk

Stillinger

En af Danmarks ĂŚldste Grundtvig-Koldske friskoler sĂ¸ger

Viceskoleleder

Da vores nuvĂŚrende viceskoleleder har sĂ¸gt nye, spĂŚndende udfordringer, sĂ¸ger vi pr. 1. december 2016 en ny. Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ĂŚldste Grundtvig-Koldske friskoler. Det er en skole, hvor elever, forĂŚldre og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag, hvor vi lĂŚgger stor vĂŚgt pĂĽ at udvikle elevernes sociale, faglige og kreative kompetencer, for at give dem bedst mulige forudsĂŚtninger for fremtidig livsduelighed. Vi tilbyder en skole med skĂ¸nne elever, deltagende forĂŚldre og engagerede og dygtige medarbejdere, der udlever skolens vĂŚrdier med initiativ og ansvarlighed.

Vi sĂ¸ger en viceskoleleder, der sammen med skolens Ă¸vrige ledelse og medarbejdere med respekt for traditionerne, vil videreudvikle det at lave en moderne friskole. Du skal have en passion for friskolelivet, flair for administration og vĂŚre pĂŚdagogisk velfunderet. Til stillingen som viceskoleleder knytter der sig ca. 12 timers undervisning pr. uge. AnsĂ¸gningen sendes senest den 14. oktober kl. 12 til tb@kertfri.dk

Kontakt skoleleder Torsten Bo Kristensen for yderligere oplysninger pĂĽ telefon 6532 1262 og se mere pĂĽ kertfri.dk. Kertemindeegnens Friskole: - 153 ĂĽr gammel - 238 elever fra et stort opland. - 0.-10. Klasse, to spor fra 7.-9. klasse. - 32 ansatte - Placering i naturskĂ¸nt omrĂĽde med gode faciliteter inde og ude. - Ipad i indskoling og mellemtrin. - Egen computer eller Ipad i overbygning.

AnsĂŚttelsen sker i henhold til gĂŚldende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Samtalerne forventes afholdt i uge 43.

GlĂŚde â&#x20AC;&#x201C; fĂŚllesskab â&#x20AC;&#x201C; viden & fĂŚrdigheder - udsyn

Lilleskole med stĂŚrk kultur sĂ¸ger inklusionskoordinator + lĂŚrer hurtigst muligt 1-2 stillinger hvoraf ĂŠn er fast

Ă&#x2026;rhus Friskole er en velfungerende lilleskole Ă&#x2026;rhus Friskole sĂ¸ger en ny dygtig inklusionsÂ med et stĂŚrkt skolefĂŚllesskab betegnet koordinator, da vores inklusionskoordinator

ved demokrati, nĂŚrvĂŚr og frihed. BĂ¸rnenes gennem mange ĂĽr gĂĽr pĂĽ pension til jul. trivsel er vores mĂĽl, og deres initiativ er vores Inklusionskoordinatoren pĂĽ skolen har pejlemĂŚrke. Musik og kreativitet er kulturÂ ansvar for skolens interne og eksterne inkluÂ bĂŚrende og fĂŚllesskab er et omdrejningsÂ sionsarbejde. Der er tale om fast stilling, der hele skoleforlĂ¸bet. Hos os er der kan kombineres med f.eks.: $! # ) ) % &$ $ # % #- ' # $ &$ punkt $ for # % # # plads til udvikling og kort vej til afprĂ¸vning - Dansk- og klasselĂŚrer i ĂŠn klasse i en % & / &$ $ # % # " $ # $' # # $ $ % # $% # af nyt. rotation fra 5. til 9. klasse / # # % - $% $% - # # $ / $/. Alle klasser er pĂĽ lejr hvert ĂĽr. Vi spiser samÂ LĂŚselĂŚrer/vejleder men i grupper. De store er legesĂ¸skende for - Interesse for ledelse og flair for 1 $$ # # $$ # % % # :/ % >/ $$ de smĂĽ. Vi har teater, musik, film, julevĂŚrkÂ administration # #0' # - Matematik steder, helskoledĂ¸gn, festugeoptog og meget mere. Hvert ĂĽr afholder 8. klasse to store - HĂĽndvĂŚrk og design $$ # $ # # $%# % fester: HĂ¸stival og Fastelavn for at samle PĂĽ Ă&#x2026;rhus Friskole er det rigtig godt, hvis % penge ind til deres store udlandsrejse. man ogsĂĽ kan noget helt andet, som # $ f.eks. musik, bevĂŚgelse, kreativitet og/ &$ # $ # % # % %- ' $ $ % % %- $ / $/ &$ - LĂŚs mere pĂĽ vores hjemmeside eller et hĂĽndvĂŚrk. www.aarhusfriskole.dk $ - # % ' % % 0 # % ' # / LĂ¸n i henhold til overenskomst.

BesĂ¸gsdage: Fredag i uge 38 og 39 kl. 14. Her kan du fĂĽ en rundvisning og hĂ¸re mere om skolen. Tilmeld dig senest onsdag inden besĂ¸gsÂ dagen pĂĽ kontor@aarhusfriskole.dk Send din ansĂ¸gning senest d. 7. oktober kl. 12:00 til skoleleder@aarhusfriskole.dk AnsĂŚttelsessamtaler afholdes d. 24. og 25. oktober + evt. 2. samtaler fredag d. 28/10.

Ă&#x2026;rhus Friskole SĂ¸holmvej 13, 8260 Viby J. tlf. 8628 3354

% ' # $ $%/

# ' & # $ % $% # % $ $$ % % ' # % - / !# $ %# '$ # ' # $ - # $ % % ' # ' # $ " # / &$ # % ' % % $$ # % # $"& % # $ # ! %/ $ $ # # " $ % #% ' % "#!' )%/

F R I E S KO L E R N R . 8 Âˇ 23. S E PT E M B E R 2016

Stillinger

søger

ØKONOMIANSVARLIG

KREDS 3 6.-7. oktober: Efterskoletræf på Hornstrup Kursuscenter.

Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være revi10. oktober: Netværksmøde på Hestlund Efterskole kl. sor eller have tilsvarende erfaring og kompetence. Det er vigtigt, at din faglige 14.30-17 for medlemmer i Ikast-Brande, Herning og Silkeekspertise er høj, dit personlige lederskab og relationskompetence er over det borg kommuner. Deadline for tilmelding er sædvanlige. True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker 3. oktober. 3. oktober: Netværksmøde på Sct. Ibs Skole i HorFaglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os sens kl. 17-20 for medlemmer i Hedensted, Vejle og Horsens definerer et menneske i balance. Det er det, der er målet med efterskoleåret på ViTrue har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være for revisor eller er have kommuner. Deadline tilmelding den 3. oktober. 24. North Efterskole. True North Efterskole er en og heltkompetence. særlig arbejdsplads. Derfor det vigtigtat fordin oktober: tilsvarende erfaring Det er ervigtigt, faglige ekspertise høj, dit Formøde er til repræsentantskabsmøde. Mere inforos, at du bådelederskab trives med det økonomiske ansvar og ikke mindst eleverne. Funkpersonlige og relationskompetence er over det sædvanlige. mation følger. tionen som økonomiansvarlig er klart defineret – og vi håber i særdeleshed på, at du også har en personlighed og værdier, der naturligt gør, at du deltager aktivt True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker i efterskolelivet.

True North Efterskole

søger økonomiansvarlig

Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et Dit arbejdsområde er: KREDS 4 Vi tror på, at rammer er med til menneske der er målet med efterskoleåret på True North Efterskole. • Bogføring i balance. Det er det, at skabe gode resultater. Vi har en • Fakturering

fantastisk beliggenhed ved hav og

Vi er en skole på vej. Vi stiller høje krav

svar – og har omvendt

26. oktober: Formøde til repræsentantskabsmøde og fore-

• Debitoropfølgning drag Derfor med sociolog med i hans True North Efterskole er enskov. helt særlig er detRasmus vigtigtWillig for os, atudgangspunkt du Sammen med etarbejdsplads. køkken i • Løn topklasse giver det os deog bedste bog ”Afvæbnet kritik”. Foredraget starter kl. 17, kl. 18.30 er både trives med det økonomiske ansvar ikke mindst eleverne. Funktionen som • Økonomistyrring muligheder. –Rammer økonomiansvarlig er klart defineret og viindebærer håber i særdeleshed på, atogdu også harformødet en der et let traktement, kl. 19 starter til repræsen• Pivotabeller også tydelig retning og struktur. personlighed og værdier, gør, atgerne du deltager aktivt i efterskolelivet. • Rapportering til ledelse og bestyrelseder naturligt tantskabsmødet. Medlemmer fra alle kreds er velkomne til Ledelsen uddelegerer an-

Dit arbejdsområde er:grund- udtalte forventninger om, at til hinanden. Vi forventer, at du tingene når i mål. Derfor er der læggende er både mentalt fleksibel og • Bogføring også en stor grad af frihed og robust. Du skal kunne favne vores fantaselvstyring i et job på True North • eleverne, Fakturering stiske forældresamarbejde og Efterskole. en helt flok enestående kollegaer. • Debitoropfølgning •Ansøgning Løn sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på km@truenorthefterskole.dk - og du er også velkommen til at ringe på 41734127 • Økonomistyrring • Pivotabeller • Rapportering til ledelse og bestyrelse

Ajour

foredraget på Fredericia Realskole.

KREDS 6 27. september: Brænd igennem med dit budskab. Fælles medlemsarrangement i kreds 6, 7 og 8. Fra kl. 17-19 på Haslev Privatskole.

ð For tilmelding

KREDS 7 4. oktober: Møde for TR, TR-suppleanter og AMR om

forebyggelse af vold konflikter v/konsulent Bolette Bom. Vi tror på, at rammer er med til at skabe gode resultater. Vioghar en fantastisk og info: Kl. 16-20. 5. oktober: "Mig og mit arbejdsmiljø" – et fælles beliggenhed ved hav og skov. Sammen med et køkken i topklasse giver det os de bedste kredsenes Se muligheder. tydelig retning og arrangement struktur. Ledelsen uddelegerer gerne KREDS 1Rammer indebærer også for alle medlemmer i samarbejde med kreds 8 – hjemmesider ansvar – og 2017: har omvendt 1. - 2. marts kl. 16 på Kvikmarkens Privatskole. 26. oktober: Formøde til udtalte forventninger om, at tingene når i mål. Derfor er der også en stor grad af frihed og Træf for tillidsreprærepræsentantskabsmødet kl. 18-20 på Taastrup Realskole. selvstyring i et job på True North Efterskole. sentanter på Rold Stor 31. oktober: Medlemsarrangementet "Vis din skole" på den Kro, og der er stadig friskole kl. 16.15-18.15. Vi er en skole på vej. Vi stiller høje krav til hinanden. Grønne Vi forventer, at du grundlæggende er ledige pladser. Der er mulighed for netværk, og der er en række både mentalt fleksibel og robust. Du skal kunne favne vores fantastiske eleverne, oplæg om OK18, løn og debat. på enkeltværelser. forældresamarbejde og enOvernatning helt flok enestående kollegaer. Se mere, og tilmeld dig på kredshjemmesiden, fsl.dk/kreds1 el-

KREDS 8

Ansøgning sendes Lars hurtigst muligt til forstander Karen "Mig Marie Madsen på ler skriv til kredsformand Holm, Lars.Holm@fsl.dk. 5. oktober: og mit arbejdsmiljø" – et fælles arrankm@truenorthefterskole.dk - og du er også velkommen gement til at ringe påmedlemmer 41734127. i samarbejde med kreds 8 – kl. for alle

KREDS 2 26. september: AMR/TR-møde kl. 14.00-17.00 om "Vold og konflikter", invitation og sted følger, tilmelding på kredshjemmesiden. 4. oktober: Pensionsmøde om P25/Efterlønskassen kl. 16.30-19.00 på Jakobskolen. 10. oktober: Kredsbestyrelsesmøde kl. 13-17. 25. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet for valgte repræsentanter og andre interesserede på Brøruphus Efterskole. Kl. 17-21.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

16.00 på Kvikmarkens Privatskole. 31. oktober: Formøde til repræsentantskabsmøde og møde med næstformanden. Kl. 17-20.30 på Bagsværd Friskole.

Stillinger / Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 9 – 21. oktober / Nr. 10 – 23. november 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hor nstr upkursuscent er.dk KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Det er svært at slippe tøjlerne D

et var aldrig Lene Ackermanns plan at skulle tilbringe det meste af sit arbejdsliv på en privatskole, da hun i 1992 blev ansat som lærer på TH Langs Skole i Silkeborg. »Min plan var, at jeg skulle ud og undervise folkets børn, ikke at jeg skulle være privatskolelærer«, fortæller hun. Men skolen og ikke mindst kollegerne har betydet, at hun aldrig har haft lyst til at smutte igen. Allerede i sit første år på skolen blev hun valgt som tillidsrepræsentant, og siden 1999 har hun været medlem af FSL’s kredsbestyrelse. Men tidligere i år stoppede hun med begge dele. Efter at være blevet 60 og have fået aldersreduktion følte hun, at en anden burde være tillidsrepræsentant, og at det så også var naturligt at give plads til nye kræfter i kredsbestyrelsen. »Jeg har været ret bevidst om, at jeg ville stoppe i kredsbestyrelsen, før jeg blev det lidt for erfarne medlem, der sad i hjørnet og sagde, ”sådan plejer vi altså ikke at gøre”«.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

Selvom tiden i kredsbestyrelsen er ovre, behøver involveringen i FSL ikke at være det. Lene Ackermann har gennem årene flere gange været gæst på repræsentantskabsmødets talerstol, og her vil hun gerne blive ved med at komme som en af kredens og skolens repræsentanter. »De møder er min livline til foreningen og de folk, jeg er kommet til at kende«. I kraft af lockout, skiftende ledere og vilkår føler Lene Ackermann, at den faglige bevidsthed blandt kollegerne er vokset i de knap 25 år, hun nåede at være tillidsrepræsentant. Og det var med et vist vemod, hun stoppede med at være kollegernes ordfører over for ledelsen. »Det har været spændende, indimellem også nervepirrende og først og fremmest et stort privilegium. Det er fantastisk at være med til at træffe beslutninger og tegne arbejdsvilkår på skolen. Så det er ikke helt let at slippe tøjlerne. Jeg vil jo stadig gerne vide, hvad der sker, og være med til at bestemme, hvad der sker fremover«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvem er din yndlingsforfatter? »Jeg læser rigtig meget, og Gitte Cederstrand var den første, der åbnede mine øjne for, hvad litteratur kan. Jeg er også meget glad for John Irving, ikke mindst En bog for Owen Meany, som jeg snart skal læse igen«. Hvilket ord bruger du for meget? »Fuck«. Hvad er din mest skattede ejendom? »Det må være min gamle kommode, som min farfar lavede af margarinekasser for over 100 år siden«. Hvad er perfekt lykke for dig? »Ferie på Sjællands Odde med børn, børnebørn, familie og venner«. Hvad er din største bedrift? »At få to børn, samtidig med jeg gik på seminarium. Det var travle år med ingen penge. Men også år, jeg tænker tilbage på med glæde«. Hvilken levende person beundrer du mest? »Min veninde Alice. Hun har en fantastisk evne til at rumme andre mennesker og hjælpe«. Hvad frygter du mest? »Ikke at kunne klare mig selv og ikke være i stand til at farte rundt i min lille gule bil«. Har du et motto? »Ikke andet end det går sgu nok. I morgen er der atter en dag«.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

”Overalt er der meget fokus på, at du skal udvikle dit eget selvværd og ikke mindst sørge for, at dine børn får et højt selvværd”

TAKEAWAYS: •Selvværd er vores grundlæggende opfattelse af os selv og vores værdi som menneske. •Hvis dit selvværd er lavt, baserer du dit selvbillede på det, du tror, omverdenen synes om dig. •Hvis du som voksen har lavt selvværd, er det svært at hjælp dine børn til at få et højt selvværd. •Tænk, ”hvad vil jeg vise og lære mit barn” frem for, ”hvad skal jeg gøre for mit barn”. For at kunne det, skal man som forælder huske at opfylde sine egne behov. •En udbrændt forælder bliver nemt en bitter forælder, og barnet kan få den opfattelse, at det er den pris, forælderen betaler for at tage sig af det, og at det er barnets skyld. •Det er vores tanker, der som udgangspunkt sætter gang i vores følelser, kropslige reaktioner og adfærd. •Negative automatiske tankestrømme forhindrer os i at være den person, vi gerne vil være. •Vejen mod et bedre selvværd starter med realistiske og selvunderstøttende tanker.

BONUS: I bogen anden del finder du konkrete råd til, hvordan du hjælper børn i forskellige aldersgrupper til et bedre selvværd. Det er lettest at sætte ind, før barnet bliver 12, men det er aldrig for sent, og bogen har også et afsnit med råd til at fremme selvværdet hos teenagere og unge.

QUIZ

Foto Fotolia

FØRSTE SÆTNING:

September og oktober er højtid for svampehøst i de danske skove. Hvad ved du om disse velsmagende og i visse tilfælde forræderiske gevækster?

Nogle svampearter danner paddehatte, men hvorfor gør de det? A) For at hente energi fra sollyset B) For at kunne formere sig C) For at skræmme dyr væk fra deres rodnet Man mener, at der er omkring 1,5 millioner svampearter i verden. Hvor mange arter kan findes i Danmark? A) Ca. 60 B) Ca. 600 c) Ca. 6.000 Snehvid fluesvamp er farlig og kan let forveksles med champignon, men hvordan kan du se forskel? A) Den er glattere og mere skinnende i overfladen B) Den har hvide lameller C) Den har en brun kerne i stilken.

”Dit barns selvværd” (187 sider). Af psykolog Lene Væsel. Dansk Psykologisk Forlag . JFC

Svar: B, C, B

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23 . S E PT E M B E R 2 016

Foreningen mener

Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Kom ind i kampen for kompetenceudvikling

i bruger overenskomstmidler til kompetenceudvikling, og nu må både skoler og lærere i langt højere grad komme ind i kampen for at sikre den nødvendige efteruddannelse. Der er ikke noget krav om, at lærerne på de frie skoler skal have en bestemt uddannelsesbaggrund, men uanset hvilken baggrund den enkelte lærer har ved ansættelsen, så har alle behov for at udvikle sig i løbet af et lærerliv. Jeg hørte for nylig Lars Goldschmidt komme med en opfordring til alle på det offentlige arbejdsmarked: ”Forny, eller bryd sammen” og til ansatte i den private sektor: ”Forny, eller forsvind” Hans provokerende hovedbudskab lyder: ”Selv om du var god nok i går, så er du det ikke i morgen”. Lars Goldschmidt, der er tidligere direktør i Dansk Industri, socialdemokrat og medskaber af ”Ny nordisk skole”, taler om den nye verden, vi skal kunne begå os i. En verden, som er gennemsigtig, fordi der ikke findes hemmeligheder på nettet. Vi har hele verdens viden til

rådighed, og spørgsmålet er, hvordan vi udnytter den. Jeg hører ofte lærere og andre skolefolk sige, at det er umuligt at vide, hvad børn, som starter i skolen i dag, får brug for om 10 eller 15 år. Og det er rigtigt, at den teknologiske udvikling løber med en helt uforståelig fart, men det betyder ikke, at det er ligegyldigt, hvad vi gør. Og det betyder slet ikke, at vi skal overlade det til erhvervslivet at definere, hvad målet med grundskolen skal være. Vores bud på fremtidens behov for viden er mindst lige så god som deres. Vi fægter ikke i blinde, for der er en kerne af generelle kompetencer, som alle til enhver tid har brug for. Alle har fx brug for samarbejdsevner, matematisk forståelse og sproglig formåen. Også i fremtiden er der behov for at kunne læse, analysere og indgå i en debat. Den gode fortælling bliver ved med at være god, uanset om den kommer fra en bog, en film eller et spil på nettet. Det, der bliver anderledes, er metoderne og ikke mindst den nye teknologi. Der er med andre ord en fællesmængde af viden og færdigheder, som er konstant. Ved siden af den er der noget, som vi kan smide væk, og så er der noget nyt, som vi må tage ind. Vi smed fx for mange år siden programmeringssproget Comal 80 ud af edb-undervisningen, mens man i dag begynder at

arbejde med kodning på rigtig mange skoler. Som lærere skal vi faktisk kunne det, som vi altid har kunnet. Vi skal være gode håndværkere, og vi skal kunne udvikle os selv og vores fag. Kun hvis lærerne udvikler sig, kan skolen udvikle sig, og derfor bør alle lærere deltage i efteruddannelse. Skolerne bør i langt højere grad, end det sker i dag, udarbejde kompetenceudviklingsplaner for skolen og for den enkelte lærer, og skolen skal sikre økonomien til efteruddannelse af alle lærere. Men som lærere må vi ikke bare sætte os ned og vente på, at skolen tager initiativet. Så ud over at drøfte arbejdstid, arbejdsmiljø og løn i FSL-klubben vil jeg opfordre til, at lærerne kommer på banen i forhold til kompetenceudvikling. Lærerne ved allermest om, hvad der skal til for at få undervisningen til at lykkes, og vi skal sige det højt og stille krav, så vi kan udvikle vores profession – og så hverken vi eller vores skoler ”bryder sammen”.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 23. S E PT E M B E R 2016

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning Indblik og udsyn er et historiesystem med vægt på

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk/indblik

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

menhængsforståelse.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms