Page 1

Nr. 6 23. juni 2017 18   FRUSTRATION

OVER FLYGTNINGEKRITIK

22   FSL

SIKRER MEDLEM 175.000 KR.

26   NÅR

BØRN BLIVER FARLIGE

Det store frikvarter Rostie eros nosto commy niate erci Uanset om du skal Dolor bruge sommeren til euismol uptat. sit adio cortie magat søge lykken, genoverveje dit arbejdsadopfriske minissi euguerat, så quat iure livna eller parforholdet, finder dudolor hjælp i Frie Skolers guide til sommeren.

8


NYHEDER TIL PRAKTISK-MUSISKE FAG Prøveforberedende materiale til idræt

IDRÆT HÅNDVÆRK OG DESIGN MADKUNDSKAB MUSIK

Bl.a. stor musikbank med printbare tekster og noder

Alt du behøver til de praktisk-musiske fag Med Gyldendals fire nye fagportaler kan du og dine elever slippe kreativiteten og energien løs både i musiklokalet, skolekøkkenet, gymnastiksalen og i håndværk og designlokalet. De fire nye fagportaler: ■ er udviklet i samarbejde med dygtige fageksperter ■ lever op til de nye færdigheds- og vidensmål ■ indeholder mange nyproducerede instruktionsvideoer ■ giver dig mulighed for at plukke og sammensætte forløb på din egen måde. A049

Se mere på fagportaler.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

TEMA DET HELT STORE FRIKVARTER SIDE 8-16 Illustration Gitte Thrane

Hvor skal du rejse hen i ferien? Hvad skal du drikke, spille og lytte til? Frie Skoler hjælper dig på vej til en sjov og lykkebringende sommerferie.

DET STORE SPØRGSMÅL

INTERVIEW

6 Hvilket slogan er det bedste nogensinde?

26 Når børn bliver farlige

En forfatter, en retoriker og en litteraturforsker giver hver deres bud. FLYGTNINGEBØRN

18 Frie skoler frustrerede over flygtningekritik De frie skoler er ikke i nærheden af at have modtaget de 700 flygtningeelever, som blev sat som en målsætning af Undervisningsministeriet, men der var ikke meget mere, de kunne have gjort.

Foto Lars Rønbøg

Foto Martin Dam Kristensen

OVERTID

24

30

Hvorfor blev en ung pige fra Kundby pludselig radikaliseret? Hvorfor kaster unge drenge pludselig med molotovcocktails efter en skolekammerat? INTERNATIONAL PROFIL

30 Da Erasmus kom til Høng I Høng søger den lille privatskole mod Grækenland, Spanien og Island for at få inspiration til undervisningen og ruste eleverne til et liv som verdensborgere. VILDE VALGFAG

22 Hvor var det godt jeg kæmpede

34 Parkour er ikke en sport, det er en bevægelsesform

Efter en lang kamp fik Heidi Madsen med hjælp fra FSL kompensation for mere end 1000 overarbejdstimer.

På Vesterbølle Efterskole springer 20 elever hver tirsdag ikke over, hvor gæret er lavest. Tværtimod. De dyrker parkour, og her skal forhindringer passeres i høj fart.

REPORTAGE

24 Det vigtige er at gøre noget Voldumengens Friskole dedikerede i foråret hele deres lejrskole til førstehjælp.

I HVERT NUMMER

44 KONSULENTENS BORD / AJOUR

4 REDAKTØREN MENER

44 PÅ SPORET AF LÆREREN

47 KOLOFON

4 VIDT OMKRING

46 VIDSTE DU...

18 NOTER

47 FORENINGEN MENER

36 KURSUSKALENDER

42 STILLINGER

FORSIDE: GITTE THRANE

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

3


REDAKTØREN MENER

Hvor småt kan det blive?

I

maj havde Grønvangskolen i Vejen temauge om Uganda. I den forbindelse holdt eleverne en markedsdag. Dagen gav en indtjening på 50.000 kroner, og pengene blev doneret til en hollandsk NGO, der arbejder for bedre uddannelse af børn og unge i Uganda. Og hvem i alverden skulle kunne have noget imod det? Tilsyneladende lokalpolitikerne fra Dansk Folkeparti, der som reaktion på indsamlingen stillede et forslag om, at forbyde alle indsamlinger på skoler og andre offentlige institutioner. For børn kan man »begejstre til hvad som helst«, lød det fra den lokale gruppeformand, som også mente, at indsamlingen var et udtryk for, at skolen forsøgte at overtage

Inflydelse holder folk længere på arbejdsmarkedet

E

t nyt nordisk studie indikerer, at en følelse af indflydelse holder folk længere på arbejdsmarkedet. I metastudiet har forskerne undersøgt, hvilke faktorer der har indflydelse på sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. »Gennemgangen viste en stærk sammenhæng mellem lav mulighed for at

4

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

forældrenes frihed. Og »skoler kan have en meget venstreorienteret tilgang til ulandsindsamlinger og ulandsbistand«, udtalte gruppeformand Anni Grimm i Jyllands-Posten. Om det også er venstreorienteret at støtte lungesygebørn skal være usagt, men indsamlingen til Børnelungefonden som 163.000 elever i foråret deltog i i Team Rynkeby Skoleløbet, er gruppeformanden også imod. Om ikke andet må man give hende, at det synspunkt vidner om en idelogisk konsekvens. Men derudover er det svært at være imponeret. For hvor er i alverden er vi henne, hvis skoleelevers behjertede bestræbelser på at hjælpe andre børn, som skæbnen har

været mindre gunstig over for, skal politiseres? Så kunne det vel også beskyldes for at være kristent missionerende? Eller en indoktrinering af det private initiativ, som liberale hylder, at tvinge børnene ud i en privat indsamling? Ingen af indvendingerne giver mening. Grønvangskolen er en folkeskole og sagen er et eksempel på, hvordan folkeskolen til stadighed bliver gjort til skueplads for ideologiske kampe. Og måske derfor også en del af forklaringen på, hvorfor mange både forældre og lærere søger mod de frie skoler. Til skoler, som står for noget, og som kan stå ved det, uden at skulle frygte konsekvenserne. Ulrik Andersen, redaktør

3170 Illustration Fotolia

påvirke sit eget arbejde og en øget risiko for at måtte forlade arbejdsmarkedet«, siger Stein Knardahl fra det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI. Undersøgelser fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har tidligere ligeledes peget på, at øget indflydelse på eget job øger trivslen og nedsætter risikoen for stress. UAN

af de underliggende færdigheds- og vidensmål, som fulgte med Folkeskolereformen, gøres nu blot vejledende. Folkeskolen er dog stadig underlagt de 215 overordnede kompetencemål. UAN


Vidt omkring

»(...)søgningen til de frie grundskoler i det seneste årti har været særlig markant i kommuner, hvor folkeskolen gør det dårligt. Men det kan ingen politiker tåle at konstatere«. HENRIK CHRISTOFFERSEN, FORSKNINGSCHEF I CEPOS. FRA BERLINGSKE.

»Jeg synes, vi mangler en karakter til det helt exceptionelle« Uddannelsesminister Søren Pind vil gentænke karakterskalaen.

»Ordblindhed behøver ikke at blive et problem, hvis du styrkes i troen på, at det du har lyst til, brænder for og synes er interessant, også er det, der kan bringe dig videre i livet. Hvis du til gengæld gentagne gange får indpodet, at du skal lære at stave på et bestemt niveau og læse på et bestemt lixtal, før du kan komme videre, så ender du med at kæmpe hele livet for at få det skide truckkørekort«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 29. juni: Masser af efterskoler er med, når op mod 30.000 mennesker deltager i Landsstævnet i Aalborg. Temaet for landsstævnet er Idrætten ud i byens rum. 14. juli: Det er den franske nationaldag, Bastilledagen. I Tour de France bliver det fejret med en kort men formentlig eksplosiv etape på blot 100 kilometer i Pyrenæerne. 17. juli: En række af verdens bedste balletdansere fra The Royal Ballet of London optræder ved Den Tilsandede Kirke i Skagen. I løbet af sommeren er der også forestillinger i Aarhus og København. Billetter på verdensballetten.dk 20. juli: Christopher Nolan, der blandt andet står bag Batmantrilogien, Interstellar og Inception har premiere på en ny film. Dunkirk hedder den og handler om evakueringen af allierede tropper fra stranden i Dunkirk i sommeren 1940. Tom Hardy er på rollelisten. 4. august: I dag er det 55 år siden, Nelson Mandela blev anholdt af sydafrikanske sikkerhedsstyrker, og snart efter fik han den første af de fængselsdomme, der holdt ham i fængsel indtil starten af 1990.

Jacob Olrik, konsulent og forfatter, der selv er ordblind, ligesom hans datter er. Fra Information.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

5


Det store spørgsmål

Af Daniel Grønne Jensen

SINE NØRHOLM JUST, LEKTOR VED CBS I RETORIK, OFFENTLIG MENINGSDANNELSE OG MARKEDSDANNELSE

»F Hvilket slogan er det bedste nogensinde? KNUD ROMER, RADIOVÆRT, KULTURANMELDER, FORFATTER OG REKLAMEMAND

»D

er er intet over og intet ved siden af Coca-Colas The real thing. Det er på mange måder brandet over alle brands. Et slogans formål er at sikre en stærk markedsposition. Og i en forbrugerverden, som vores, er det en krig at positionere sig selv. Coca-Cola har i The real thing et rigtig stærkt våben, da de siger, at Coca-Cola er det eneste rigtige. Alt andet er afledt og derfor sekundært. Hvis det ikke skulle være The real thing, så er slogans som Made in Germany og For Gud, konge og fædreland også rigtig stærke. Af de slogans jeg selv har lavet, er min favorit Give up bad coffee for good, som jeg lavede for Bodum«.

6

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

or mig at se er det bedste slogan Nikes Just do it. Det er kendt af alle, det er holdbart i alle henseender, det er troværdigt, og det er stilsikkert. Det er kædet sammen med sportsikoner som Michael Jordan, Tiger Woods og Lance Armstrong. De har forbundet sloganet med viljestyrke, handlekraft, sejr og succes. Hvilket i høj grad har positioneret Just do it og Nike endnu stærkere. Men Just do it har også været udskældt og gennemlevet flere kriser, som beskyldninger af børnearbejde, doping og utroskab. Umiddelbart skulle man mene, at det vil få Nike til at trække sloganet tilbage og starte på en frisk. Tværtimod. De har fastholdt de tre simple ord i årtier, og det vil de formentlig blive ved med. Og det gør sloganet til det bedste nogensinde«.

CHRISTIAN KOCK, FORSKER I LITTERATUR OG RETORIK VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

»S

loganet Der er ingen planet B er det bedste. Jeg ved ikke hvor eller hvornår det opstod, men det er blandt andet brugt af FN's generalsekretær Ban-Ki Moon, og det er formidabelt. Henvisningen til udtrykket ”plan B” gør det huskbart, og det rammer plet ved, at det indirekte leder tanken hen på den uudholdelige mulighed, at vi kikser ”planet A”, dvs. ødelægger jorden, som vi kender den. Sloganet er så stærkt, fordi det ikke siger direkte, hvad det handler om, men får os til at tænke selv«. dgj@frieskoler.dk


Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

kurser efterÅr 2017 Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Dansk

tysk

MUNDTLIGE PRØVER I DANSK 28. aug. / Instruktør Birgitte Therkildsen

LIV OG ENGAGEMENT 25. - 26. sept. / Instruktør Mette Stange

GØR DE ÆLDSTE ELEVER TIL SIKRE SKRIVERE 4. sept. / Instruktør Birgitte Therkildsen

engelsk

SKØNLITTERATUR I UDSKOLINGEN 7. – 10. KL. 15. sept. / Instruktør Finn Bangsgaard IND OG UD AF DANSKFAGET 27. – 28. sept. / Instruktør Birgitte Therkildsen SPOT PÅ DANSK I 10’ENDE 30. – 31. okt. / Instruktør Birgitte Therkildsen

MateMatik GEOGRBRA 1 29. - 30. aug. / Instruktør Bo Kristensen LØFT DINE IT-KOMPETENCER I MATEMATIK 3. – 4. okt. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen FUNKTIONER, SPIL OG SANDSYNLIGHED 12. - 13. okt. / Instruktører Per Barrett & John Schou GEOGRBRA 2 16. – 17. nov. / Instruktør Bo Kristensen REGNEARK OG CAS I UDSKOLINGEN 29. - 30. nov. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

kristenDoMskunDskaB FRA ÅRSPLAN TIL SUCCES MED PRØVERNE 31. aug. – 1. sept. / Instruktør Astrid Danielsen

Historie-saMfunDsfag FRA ÅRSPLAN TIL SUCCES MED PRØVERNE 7. – 8. sept. / Instruktør Anders Simonsen

BRUSHING UP THE SKILLS-HOW TO GET YOUR STUDENTS FLUENT 1 5. sept. / Instruktør Sarah Nagel BRUSHING UP THE SKILLS-HOW TO GET YOUR STUDENTS FLUENT 1 + 2 2. - 3. nov. / Instruktør Sarah Nagel MUNDTLIG KOMMUNIKATION SAMT KULTUR OG SAMFUNDSFAG 20. – 21. nov. / Instruktør Signe Schmidt Rye FREEDOM TO LEARN 6. – 7. dec. / Instruktør Frank Lacey

naturfag PRODUKTION MED BÆREDYGTIG NATURGRUNDLAG 19. – 20. sept. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Jens Hviid TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKERS SUNDHED OG LEVEVILKÅR 9. – 10. okt. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Beth W. Andersen DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER 8. – 9. nov. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Beth W. Andersen STRÅLINGENS INDVIRKNING PÅ LEVENDE ORGANISMERS LEVEVILKÅR 4. – 5. dec. / Instruktører Ole Andersen & Beth W. Andersen FYSIK10 24. - 25. okt. / Instruktører Trine Duedahl & Ole Andersen

teMa og pæDagogiske kurser KONTAKTLÆRERROLLEN 24. aug., 11. sept., 5. okt. / Instruktør Grethe L. Sørensen LÆRINGSLYST / 12. sept. / Instruktør Mette Stange KONFERENCE OM LÆRINGSLYST / 23. nov. / Instruktør Mette Stange SOCIALE MEDIER / 18. sept. / Instruktør Lykke M. Kristensen VIDEOREDIGERING / 26. okt. / Instruktør Christian Bjørner

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk


SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen Illustrationer Gitte Thrane

LYKKEFORSKERE:

Sådan får du en god sommerferie Oplevelser, variation og forventningsafstemning er vejen til din lykkelige sommerferie.

8

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

D

et er dyrt at tage på ferie i juli. Men det er også pengene værd. I hvert fald hvis målet er kommet tilbage fra ferien med lidt mere lykke i kroppen, sjælen, eller hvor det nu er, lykken er placeret. For det gør os generelt gladere at bruge vores penge på oplevelser frem for en ny sofa eller et køleskab med ismaskine, fortæller Jan Brødslev Olsen, lykkeforsker på Aalborg Universitet. »Køber man en ny ting, bliver den hurtigt en vane. Når


SKAL DU GLEMME ALT OM ARBEJDET? Lykkeforsker Christian Bjørnskov mener, at det er for firkantet at sige, at man for alt i verden skal undgå at tænke på arbejde, når man holder ferie. For et af målene med ferie er at nedbringe stressniveauet, og så må man gøre op med sig selv, om man bedst gør det ved at holde en lille kontakt til arbejdet eller lade være. »Jeg ved selv, at hvis jeg intet gør, så ligger der 400 mails til mig, når jeg kommer tilbage. Så for mig er det mere stressnedsættende lige indimellem at bruge en time midt på dagen«, siger han.

der er gået nogle måneder, bliver den nye bil til 300.000 kroner til den gamle bil«, siger Jan Randlev Olsen. Christian Bjørnskov er enig. Han har skrevet bogen Lykke og er forsker på Aarhus Universitet. For man vænner sig ikke på samme måde til nye oplevelser, som til ting, og netop det at opleve noget nyt, er afgørende for en god sommerferie, forklarer han. »Det vigtigste er, at ferien ikke bliver som hverdagen, men at man får noget nyt input, og at man får det i selskab med andre mennesker. Om det så er et højskoleophold eller en tur til New Zealand er mindre vigtigt og kommer an på ens egne præferencer. Men man skal prøve noget, som man ikke er vant til i hverdagen, og som man så bagefter kan tage med hjem. Det kan være noget så simpelt som en middag i Madrid, som man selv prøver at genskabe en fredag aften. Det trækker en tråd fra en god oplevelse til hverdagen«, siger Christian Bjørnskov. Men hvilken slags ferie er så bedst til at gøre en glad? Det er naturligvis individuelt, men man gør sig selv en tjeneste ved at tage en ærlig snak med sig selv og sin familie om, hvad det er, man godt kan lide. Lidt hårdt trukket op er der ifølge Jan Brødslev Olsen to slags ferielykke, man kan gå efter. Den hedonistiske nydelsesvej, hvor man på et krydstogsskib eller et all inclusive-resort laver så lidt som muligt. Eller den eudaimoniske, hvor man går efter oplevelser, der giver mening i ens verdensbillede, uanset om det så er at prøve grænser af med basejump eller surfing eller at fylde ferien med kultur. Det lyder måske indlysende, men faktisk er mange dårlige til selv at vurdere, hvad der gør dem glade, hvis de ikke aktivt reflekterer over det forklarer Christian Bjørnskov.

»Nogle ender med at ligge på en strand og så inderst inde glæde sig til at komme hjem. Fordi de har haft en ide om, at det var vigtigt bare at komme væk fra arbejdet, men så ligger de der, og der sker ingenting. For de fleste skal der helst ske et eller andet, så de oplever variation,« siger Christian Bjørnskov. Spørgsmålet er så selvfølgelig, om man er enig med dem, man rejser med om, hvilken type variation, man skal gå efter. Har man vidt forskellige ønsker, kan det være svært at få til at gå op, men blot erkendelsen kan hjælpe, mener Jan Brødslev Olsen. »For nogle er det fantastisk at tilbringe ferien med alle bedsteforældre og de 20 andre nærmeste familiemedlemmer. For andre er det en rædsel. Men det kan være svært helt selv at sætte fingeren på det, fordi man også ligger under for andres forventninger og påvirkninger. Men er man ærlig over for først sig selv og dernæst dem, man følges med, kan det også være nemmere at skabe forståelse for, hvorfor man lige trækker sig lidt og går en tur indimellem«, siger Jan Brødslev Olsen. Bagsiden ved en god ferie er, at den nødvendigvis slutter, og tre dage inde i det nye arbejdsår kan ferien pludselig føles langt væk igen. Christian Bjørnskov mener at dykket i humør efter ferien er næsten uundgåeligt, men Jan Brødslev Olsen mener, at der er ting man aktivt kan gøre for at få ferielykken til at vare ved. »Hvis man skal bevare det boost, man har oplevet i ferien, er det en god ide at bruge den sidste aften, før man er tilbage på jobbet på at bestemme sig for tre ting, som man har gjort i ferien og vil bestræbe sig på at fortsætte med de kommende måneder. Det kan være motion, den måde man har været sammen med familien på eller hvad som helst. Så hvis ikke ferielykken hurtigt skal flade ud, så tænk over, hvad du kan tage med fra den«, siger Jan Brødslev Olsen. F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

9


SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen Illustrationer Gitte Thrane

Utilfreds med dit job? Start jagten på et nyt

Ferien kan ikke bare være et tidspunkt for at dase og opleve, det kan også være tidspunktet, hvor du beslutter dig for at tage dit arbejdsliv op til revision. Karriererådgiver Rikke Klareskov fortæller, hvordan du kan gribe det an.

G

år du med en murende utilfredshed med dit arbejde? Eller bare en lettere rastløs følelse af, at det måske er tid til at komme videre? Så kan sommerferien være en mulighed for ikke bare at tanke energi, men også en chance for at give stemme til den hvisken, der fortæller dig, at tiden er kommet til at prøve noget nyt, uanset om det så er et job inden for lærerverdenen, eller om du vil skifte karrierespor. Rikke Klareskov er karriererådgiver i Lærernes A-kasse og taler adskillige gange om ugen med lærere, som føler en nagende utilfredshed med deres arbejde og en deraf følgende trang til noget nyt. Men spørgsmålet er ofte

hvad? Svaret på det spørgsmål er første skridt i processen hen mod et jobskifte, og i jagten på et svar er det ofte godt at gå uden om den nærmeste omgangskreds, ifølge Rikke Klareskov.

SPARRING ER VIGTIGT »For de fleste fungerer det rigtig godt at sparre med nogen, som de ikke er vant til at snakke med, og som kan kaste et uvildigt blik på deres situation. Snakker man kun med eksempelvis sin ægtefælle, har man det med at snakke hinanden i en bestemt retning. Det er nemmere for én, som ikke er så tæt på, at være uvildig og stille spørgsmål med kant«, siger Rikke Klareskov.

De spørgsmål skal gerne få dig til at gøre dig nogle tanker om dit arbejdsliv. »Jeg prøver typisk at få folk til at overveje, hvad der driver værket for dem? Hvad er det vigtigste, for at du kan have et godt arbejdsliv? Hvilke værdier ønsker du dominerer dit arbejde? Hvad giver energi, hvilke opgaver brænder du for? Jo mere konkrete svarene er, jo bedre«, siger Rikke Klareskov.

BEVIDSTGØRELSEN ER ESSENTIEL For nogle kan blot denne bevidstgørelse være nok til, at de afliver ideen om at ville have et nyt arbejde. Fordi spørgsmålene og svarene gør det tydeligt, at det nuværende arbejder opfylder behovene. Men for andre er det blot begyndelsen på processen hen mod et jobskifte, uden de endnu ved, hvad målet er. En måde at finde ud af det på er at gå analytisk og bredt til jobopslag fra hele landet og iagttage ens egne reaktioner, forklarer Rikke Klareskov. »Find ud af, hvad du bliver tiltrukket af. Hvorfor virker en stilling som kulturformidler spændende? Hvad er det interessante ved et lederjob? Er det ansvaret, det strategiske eller budgetterne, der tiltaler dig?«.

OVERSÆT DIN KOMPETENCE Foruden at blive bevidst om, hvad du vil, skal du også være bevidst om, hvad

10

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7


du kan. Og lærere har det typisk lidt svært med at ”oversætte” deres kompetencer til andre områder. »Mange siger ”jeg er jo lærer, så jeg forbereder mig, og så underviser jeg.”. Fint nok, men man kan også sige, at man som lærer er trænet i at arbejde projektorienteret, og man kan styre en proces hen mod et mål. Søger man hen mod en anden branche, er det godt at kunne oversætte sine kompetencer, så de passer til det sprog, der bliver talt det sted, hvor man gerne vil hen«, siger Rikke Klareskov. Når man er blevet skarp på, hvad det er, man tilbyder, gælder det om at gøre sin research om det sted, man gerne vil

Dét er ferie for mig

hen. Det kan være grænseoverskridende at ringe op og stille spørgsmål til folk, man ikke kender, men det er givet godt ud, ifølge Rikke Klareskov. Det er ofte her, jobsøgere går i stå, men tag telefonen og ring, både hvis det er et job, der minder om det, du har i forvejen, men ikke mindst også, hvis det er et nyt område. »Find ud af præcis, hvad det er, en aktivitetsmedarbejder, en boligsocial medarbejder, en friskolelærer eller en kulturformidler på biblioteket laver. Lær at tal deres sprog, find ud af, hvilke opgaver de kæmper med i hverdagen. Få ord på deres konkrete udfordringer og funktioner, og når det er gjort, kan du be-

gynde at svare på, hvad du kan tilbyde«. Det samme gør sig gældende, hvis du søger et job, som allerede er blevet slået op. Uanset jobtype, eller om ansøgningen er opfordret eller uopfordret, skal du ifølge Rikke Klareskov kunne fuldende sætningen: »Jeg er svaret på jeres bønner, fordi…..«, når du sender en ansøgning afsted. Kan du det, har du gjort din research og øget dine chancer for et nyt job betragteligt. Alle medlemmer af Lærernes A-kasse kan få en times karriererådgivning enten ved et personligt møde eller over telefonen. Der er typisk lidt ventetid. Læs mere, og bestil en tid på dlfa.dk.

MERETE RIISAGER, UNDERVISNINGSMINISTER Hvad er indbegrebet af ferie for dig? »At jeg ikke skal andet i løbet af dagen end at planlægge det næste måltid, finde ud, hvad jeg gerne vil med min familie og koble fuldstændig af i en gammel sommerkjole og nogle udtrådte feriesko«. Hvis du skal dele et godt ferieminde, hvad falder dig så først ind? »Sidste sommer i Italien boede vi i et tipitelt på en campingplads i Italien, hvor der var fantastisk flot. Køkkenerne var der til gengæld ikke rigtig nogle af, så vi fik halve dage til at gå med at stå og lave mad på gasblus. Det var lige, som det skulle være. Hvor holder du ferie i år? »Jeg skal til Spanien med min familie, hvor vi nok skal opleve lidt kulturelt og spise rejer og slappe af«.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

11


SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen Illustrationer Gitte Thrane

Tre gode spil til sommeraftenerne Side om side med den digtitale revolution bliver der lavet masser af gode nye brætspil. Spilekspert og journalist Kim Dorf anbefaler tre af de bedste. LOST CITIES Fejrer du sommeren med din bedre halvdel, er “Lost Cities” det perfekte lille kortspil for to. Her spiller I eventyrere, der skal organisere ekspeditioner til en række af verdens mest ufremkommelige områder. Det blander bluff, held og taktik i et skønt mix og kan spilles på under et kvarter.

CODENAMES Spil, hvor man samarbejder, er blevet mere og mere populære de senere år. I “Codenames” spiller I to mod to i søgen efter hemmelige agenter. Det kræver en god evne til at associere ord og ikke mindst nærmest telepatiske evner for at regne ud, hvad ens medspiller tænker. Heldigvis er modstanderne lige

12

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

så pressede, og det skaber et herligt og meget originalt spil, der er svært at slippe.

KLICKADO Kan du huske “Mikado”? Den der irriterende leg med træpinde, hvor udbruddet “Den rørte sig!” altid blev efterfulgt af et “Gu’ gjorde den ej!”. “Klickado” er en fantasifuld opdatering af klassikeren, hvor enkelte træpinde nu er udstyret med magneter, og reglerne er vendt på hovedet: Det gælder om at komme af med pindene ved at placere dem med fingerspitzgefühl og sans for balance i luften, så de ikke falder ned. Det kan spilles af ung som gammel og kan endda tages med på stranden.


SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen Illustrationer Gitte Thrane

Se mod øst efter gode ferieoplevelser Drop Gardasøen og Costa del Sol, og tag på opdagelse i Balkan eller Kaukasus.

H

ar du endnu ikke besluttet dig for, hvor sommerferien skal gå hen, eller har du stadig en uge helt åben, så se bort fra de mest almindelige feriemål og rejs mod øst. Det er opfordringen fra Bjørn Harvig, forfatter, foredragsholder og det yngste medlem af Eventyrernes Klub. »I 60’erne og 70’erne var der mange, der rejste til Jugoslavien, men krigene har gjort, at det føles som et fjernt sted at tage hen. Men det er mega-let tilgængeligt og et virkelig overset område«, siger Bjørn Harvig. Bjørn Harvig taler varmt om såvel Kroatien som Serbien, men anbefaler især Bosnien og hovedstaden Sarajevo som et strålende feriemål. »Det kan virkelig noget og kombinerer smuk natur med en rigtig rig kultur. Og selvom det på flere måder er et splittet land, der bestemt har sine problemer, så mærker man det ikke som gæst. Man bliver taget godt imod af varme mennesker, og så kan man gå på opdagelse i et rigt kulturliv, spise godt, og udnytte bjergene rundt om byen til at se vandfald, ride eller sejle i kano«. Har du tid til og mod på at tage længere væk, har Bjørn

Harvig en klar opfordring. Tag til det sydlige Kaukasus og besøg lande som Armenien, Aserbajdsjan og ikke mindst Georgien. »Det er rigtige rare lande at være i, det er billigt, og infrastrukturen er også okay. Specielt Georgien er let at rejse rundt i, og man kan have en ekstremt varieret ferie. Der er glimrende strande ved Sortehavet, og på få timer kan man være oppe i bjergene og besøge middelalderlige landsbyer med fine kirker og egenproducerede vin og oste, og der er gode bed and breakfast-muligheder. Og her fra kan man tage på dagsture længere op i bjergene til kæmpe gletchere og virkelig storslået natur«. Bjørn Harvig udgav sidste år bogen Bosniske Brødre og har tidligere skrevet bogen Kaukasus og Kildevand. Læs mere om bøgerne og eventyrene på bjørnharvig.dk.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

13


SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen Illustrationer Gitte Thrane

Sommerens soundtrack

Hvordan lyder sommeren 2017? Frie Skoler hjælper dig på vej med en playliste, der fungerer både til sommerfesten og i bilen ned gennem Europa

S

ommeren 1986 tilhørte Madonna og Papa Don't Preach, i 1996 sang folk med på Macarena, og i 2012 blev der lavet håndtelefoner til Carly Rae Jepsens Call Me Maybe. Sommeren er uløseligt forbundet med sommerhits, men hvilke sange kommer

til at lyde for dit indre øre, når du skal huske sommeren 2017? Frie Skoler har bedt Peter Sinding, mangeårig musikquizmaster på Cafe Retro i København, om at sammensætte et soundtrack af ny musik til sommeren 2017. Sangene er blandt andre:

Phoenix - J-Boy Sigrid - Don’t Kill my Vibe Luis Fonsi – Despacito Lorde – Greenlight Find hele playlisten på Spotify ved at søge på Frieskoler og vælg playlysten Sommerens Soundtrack.

Tre gode bøger til sommeren Solens skarpe skær er uforeneligt med din tablet eller telefon, så spar på batteriet, og tag en bog med ud i sommeren. Men hvilken? Berlingskes litteraturredaktør, Søren Kassebeer, anbefaler tre nye bøger til sommerlæsningen. SYV MYTER OM MARTIN LUTHER AF FREDERIK STJERNFELT »Bogen afliver i et skarpt og præcist sprog myter om Martin Luther. Jeg anbefaler denne bog, hvis du, som jeg, elsker, når nogen rydder op i falske antagelser«.

NATTESKÆR AF PABLO LLAMBÍAS »Romanen er en gribende og stærk kærlighedshistorie. Hovedpersonen er en midaldrende mand, som forelsker

14

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

sig i en yngre kvinde, og hvad der starter som en fortryllelse, ender helt anderledes«.

GENERTHED OG VÆRDIGHED AF DAG SOLSTAD »Romanen er en personlig historie sat ind i en større samfundsramme. Den er humoristisk, filosofisk og tankevækkende på samme tid, og så er det en af Dag Solstads allerbedste bøger til dato«. DGJ


Køl dig selv ned med Pimm’s cup Når der i juli bliver spillet Wimbledon i det sydvestlige London, bliver der skænket 80.000 glas af drinken Pimm's Cup. Den er forfriskende og virkelig nem at lave selv.

P

imm's Cup kan spores tilbage til en østersbar i London i 1832, hvor ejeren James Pimm begyndte at skænke sine gæster en gin-baseret drink med en hemmelig blanding af krydderier. Siden er den blevet hældt på flaske, men efter sigende er der stadig kun seks mennesker, som kender det præcise krydderimix. Du kan købe Pimm's No.1 i de fleste vinbutikker. Den kan drikkes alene, men for at få den ægte Pimm's cup, som de laver den i Wimbledon, så skal du gøre følgende:

Dét er ferie for mig

• Fyld et højt glad med is. • Hæld én del Pimm's No. 1 og to-tre dele limonade i form af 7-UP eller ginger ale i glasset. • Rør rundt. • Tilsæt mynteblade, agurkestave, appelsinskiver og halverede jordbær. • Gentag.

MONICA LENDAL JØRGENSEN, NÆSTFORMAND I FSL Hvad er indbegrebet af ferie for dig? »Når der er jordbær, og jeg kan forlade mit hjem i en periode. Det er først, når jeg slukker computeren og forlader matriklen derhjemme, at det rigtig føles som ferie. Men så er det til gengæld mindre vigtigt, hvor jeg kommer hen, bare der er et skift i miljø og noget at opleve, hvad end det så er kultur eller ny mad. Hvis du skal dele et godt ferieminde, hvad falder dig så først ind? »En rejse til USA og Canada for tre år siden. Vi kom fra New Yorks larm over Toronto til Niagara Falls’ stilhed. Det var var fra den ene yderlighed til den anden og en meget spændende og forskelligartet tur«. Hvor holder du ferie i år? »Jeg skal et par dage på højskole i form af Lærermødet 2017. Og så skal jeg en uge til Kreta og til Vildbjerg Cup, hvor min søn skal spille fodbold«.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

15


SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen Illustrationer Gitte Thrane

Sådan undgår du at blive skilt i ferien I ferien er vi mere sammen med vores partner end til daglig, og det forstørrer følelser og frustrationer, ifølge parterapeut Martin Østergaard.

S

ommerferien er ofte det tidspunkt, hvor par finder ud af, at det ikke skal være. Skilsmissestatistikken viser et bump opad cirka en måneds tid efter sommerferiens afslutning, og tiden omkring ferien er også højsæson for en af landets mest kendte parterapeuter, Martin Østergaard. »Der er altid ekstra travlt i min praksis før og efter sommerferien og andre ferier. De problemer, som er der en lille smule i hverdagen, bliver større i ferien. Fordi vi er tættere på hinanden og ikke kan slippe væk. Når vi skal være mere sammen, mærker vi tydeligere, hvad vi føler og ikke føler for hinanden«, siger Martin Østergaard. Og det behøver man heller ikke frygte, understreger han. »Der er ikke noget galt i, at følelserne koger mere op. Der er udviklingspotentiale i små og store kriser. Det giver os jo en mulighed for at udvikle på vore forhold. Men hvis man igen og igen synes, at man støder ind i de samme problemer, sidder fast og mister følelsen af at være forbudne, så lurer bruddet og skilsmissen jo«, siger Martin Østergaard.

16

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

Og før han giver gode råd til at undgå et brud, slår parteraputen også et slag for skilsmissen, som han kalder et ”moderne livsvilkår”. »Det er jo ikke en succes at blive sammen, hvis forholdet er dødt og kærligheden død hos den ene eller begge parter. Så jeg får lyst til at være lidt Rasmus Modsat og sige: Overvej at blive skilt i sommerferien. Der er god tid til at få alle detaljerne på plads«. Men i mange tilfælde er der stadig noget at gøre, understreger Martin Østergaard. Og derfor også god grund til at arbejde med tingene. Men også forstå, at det indimellem er det, det er; et arbejde. »Man skal nok indstille sig på, at sommerferien kan ende med både at være en dejlig, afslappet ferie og samtidig hårdt arbejde. Sådan er det med privatlivet. Det er langt mere kompliceret og krævende end at gå på arbejde. Derfor er der også mange, der ånder lettede op, når man skal på job igen«.


{

Martin Østergaards fem metoder til at få kærligheden til at blomstre i ferien: 1. Dyrk så megen sex, I kan komme til. Medmindre én decideret ikke har lyst, for så skal I lade være. Men kropslighed og nærhed er meget vigtig for sammenhængskraften i forholdet. Vores hjerner stimuleres positivt kemisk af kropskontakt. Og det kan også være kys. Dybe kys. Alle former for kropskontakt påvirker positivt. 2: Lav en lille leg med din partner. I skal have ubrudt øjenkontakt i fem minutter. Hvis kvinden kigger væk, har begge vundet. Kigger manden væk, har begge tabt, og de starter forfra. Formålet er at give kvinden adgang til det følelsesmæssige nærvær og den nærhed, som hendes mand ofte ikke kan give hende nok af. 3: Lav noget du selv har lyst til – alene. Ethvert forholdet består både

Dét er ferie for mig

af samvær og adskillelse. I ferierne er der ofte for megen misforstået vi-skalvære-sammen-alle-sammen pseudosamvær. Man kan ikke være en del af et kærlighedsforhold eller en familie, hvis man ikke sørger for løbende at dyrke sig selv og sine egne interesser for cykelture i sommerlandet eller yogatime med alle de andre sommerhusgæster på det lokale, nedlagte mejeri. For at være en god partner, skal man huske at være sig selv. Man har intet at byde på, hvis man hele tiden forærer sig selv væk til arbejde, børn og partneren. 4. Når du nu bliver virkelig indebrændt over din kærestes adfærd og trækker dig væk eller bliver vred og på tværs eller ked af det og har ondt af dig selv, så er det helt okay. Det er okay at være sur og ked. Men øv dig i at

være det i kortere tid. I stedet for at være fornærmet i fem dage, så vær det i fem timer. Og husk så på, at ligegyldig hvor perfekt du prøver at opføre dig, så er du også irriterende. 5. Hvis noget for alvor bliver ved at være betændt og føles helt forkert, så insistér på at få talt om det. Også selv om din partner ikke vil. Og brug dit netværk og dine venner eller veninder. Det er for hårdt at lide i ophøjet ensomhed og gå og brænde inde med sin ulykke. Få hjælp udefra. Og nogle gange venter man alt for længe med at insistere på at få hjælp udefra, fordi kæresten siger, at 'hvis vi skal have hjælp udefra, så er vores kærlighed ikke stærk nok. Hvis du vil redde kærligheden, skal du turde trodse kærestens modstand mod at deale med de problemer, I har.

SOFIE KÜMPEL, 19 ÅR OG FORENINGENS YNGSTE MEDLEM. LÆRER PÅ LILLE EGEDE FRISKOLE. Hvad er indbegrebet af ferie for dig? »Det er at komme ud at rejse er ferie for mig. Se og gøre noget man ikke normalt gør. Om det er camping i Danmark, charter i Spanien eller en cykelferie er ikke afgørende, så længe man bare kommer afsted«. Hvis du skal dele et godt ferieminde, hvad falder dig så først ind? »For seks år siden var jeg i Egypten med min familie. Her var vi på en kameltur i Sinaiørkenen, hvor vi om natten red op ad Mosesbjerget for at se solopgangen. Det var en meget smuk, men også kold oplevelse, som står meget klart for mig. Hvor holder du ferie i år? »Først skal jeg på Roskilde festival, og senere skal jeg to uger til Spanien på vandreferie med min familie«.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

17


FLYGTNINGEBØRN Tekst Ulrik Andersen Arkivfoto Scanpix

Frie skoler frustrerede over flygtningekritik

De frie skoler er ikke i nærheden af at have modtaget de 700 flygtningeelever, som blev sat som en målsætning af Undervisningsministeriet. Men det er lovgivningen, der halter, ikke skolernes vilje, lyder det fra de frie skolers politikere.


»Vi vil meget gerne tage ansvaret på os, og vi vil helst ikke igen stå i en situation og føle, at vi har gjort alt hvad vi kunne, og så alligevel få skyld for ikke at bidrage«. PETER BENDIX PEDERSEN, FORMAND FOR DANSK FRISKOLEFORENING

”P

rivatskoler tager imod forsvindende få flygtningebørn”, hed det på forsiden af Berlingske i slutningen af maj. Og det er rigtigt. Det præcise antal er usikkert, men sikkert er det, at de frie grundskoler ikke er i nærheden af at have modtaget de 700 flygtninge-elever, som daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i foråret 2016 betegnede som »et godt sted at starte« for sektoren. Men fraværet af flygtninge i klasseværelserne på de frie skoler har intet at gøre med modvilje, tværtimod, lyder det samstemmende fra de frie skolers politikere. Sagen er nemlig, at for at flygtninge kan komme på en fri grundskole, skal de visiteres af kommunen. Og det er kun sket i ganske få tilfælde, siger Peter Bendix Pedersen, formand i Dansk Friskoleforening. »I bund og grund handler det om, at der nok er kommet færre flygtninge i de danske skoler, end vi regnede med. Kommunerne har ment, at de godt kan håndtere det antal, de fik, i folkeskolerne, og de har ikke set det nødvendigt at spørge andre«, siger Peter Bendix Pedersen.

KLAGESANG KLINGER HULT Det synspunkt svarer ganske godt overens med den oplevelse, som Bo Mehl Jørgensen, skoleleder på Frederikssund Private Realskole, har haft. Han gjorde på et tidligt tidspunkt både borgmester og kommunaldirektør opmærksom på, at hans skole meget gerne modtog flygtninge. Det var der enighed om lige fra kontoret over bestyrelsen til lærerværelset. »Men kommunen sagde pænt nej tak. De mente godt, at de selv kunne klare det, og det naturligvis helt fair«, siger Bo Mehl Jørgensen. Bo Mehl Jørgensen har ikke en finger at sætte på forløbet med sin lokale kommune, men han blev mildt sagt irriteret, da han i Berlingske kunne læse SF’s uddannelsesordfører, Jacob Mark, citeret for følgende svada om de frie skoler. »Det er den samme gamle sang om, at privatskoler gerne vil hjælpe flygtninge og vil hjælpe de børn, der har det sværest, men når det kommer til stykket, så sker der meget lidt«, sagde Jacob Mark.

FRIE SKOLERS INITIATIVER AFVIST Bo Mehl Jørgensen har svært ved at se, hvad hans skole skulle have gjort for at tage flere flygtningeeleverne. I blandt andet

Randers er der lignende eksempler på skoler, som aktivt har forsøgt at stille sig til rådighed, men er blevet afvist. Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening er frustreret over, at de frie skoler trods stor velvillighed bliver fremstillet, som om de ikke ønsker at et socialt ansvar. Specielt er Uffe Rostrup træt af Jacob Marks kommentarer. »Uden at ane hvordan tingene hænger sammen, bruger han det som en anledning til at promovere sit eget partis flygtningepolitik, og samtidig giver det ham lejlighed til at lufte sine fordomme om de frie skoler«, siger Uffe Rostrup.

KOMMUNERNE VIL SELV Ifølge Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler har både foreningen og de enkelte skoler gjort, hvad de kunne for at stille sig til rådighed. »Hele miseren ligger i, at kommunerne satte et beredskab op til flere, end der kom, og så besluttede de sig for at klare det selv«, siger Karsten Suhr. Samtidig er der også lovtekniske grunde til, at flygtningeeleverne kun i så lavt antal er havnet i de frie skoler, mener Karsten Suhr: »Vi pressede på for statslig fremfor kommunal finansiering af undervisningen af flygtninge, og var det sket, var der også kommet flere elever på de frie skoler«, siger Karsten Suhr. Endelig blev det også gjort til et krav, at flygtninge på frie skoler skulle starte i modtageklasser med 7-10 børn og ikke kunne enkeltintegreres. Da mange frie skoler er relativt små, har det gjort det umuligt for de mindre skoler at modtage flygtninge. I nogle landkommuner er der imidlertid blevet dispenseret, så enkelte elever kan gå i mindre frie skoler. Men skoleforeningerne har i samarbejde med Undervisningsministeriet arbejdet for at ændre reglerne, og det forventes, at kravet om modtageklasser bortfalder efter sommerferien. Dermed er en af forhindringerne fjernet, for at flere flygtningeelever kan komme på de frie skoler. Peter Bendix Pedersen har ikke hørt om, at en eneste af skolerne under Dansk Friskoleforening skulle have sagt nej til at modtage flygtninge, og hvis kravet om modtageklasser fjernes, håber han, at flere flygtningeelever kan komme på frie skoler. uan@frieskoler.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

19


Faglige noter

Tine Basse Fisker SAMARBEJDE OG INKLUSION

Tine Basse Fisker

SAMARBEJDE OG INKLUSION Aarhus Universitetsforlag

Inklusion kræver samarbejde

I

Aarhus Universitetsforlag

nklusion kræver samarbejde, for kun når der er enighed om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab. Sådan beskriver forfatter Tine Basse Fisker selv bogen, Samarbejde og inklusion, der er tredje bog i serien Pædagogisk rækkevidde, som udgives i samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening (FSL). Tine Basse Fisker er ph.d. i pædagogisk psykologi, og har tidligere undervist på Aarhus Universitet. I dag hjælper hun skoler og kommuner med at skabe inklusion i praksis. Bogen formidler på blot 70 sider, den nyeste forskning i et let og fortællende hverdagssprog, så faglig fordybelse og lystlæsning kan gå hånd i hånd. De praktiske eksempler stammer alle fra hverdagssituationer i skolen, så bogen opleves relevant for dig som lærer. DGJ

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 20

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7


Kursuskalender

Nyt Ollerupudvalg tager hul på arbejdet

D

e studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup, som er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL), har valgt et nyt udvalg til at varetage medlemmerne og FSL’s interesser i det kommende år. Formand for udvalget blev Sarah Amalia Rasmussen, Elisabeth Borregaard blev valgt som næstformand, Simon Bjerre er kasserer, mens Isabella Melissa Dønkjær er menigt medlem af udvalget. Tommy Jan Truelsen og Mathilde Katrine Malig Jørgensen blev valgt som suppleanter. Det nyvalgte udvalg har kun nået at tale ganske lidt sammen, men Sarah Amalia Rasmussen fortæller, at udvalget allerede har gjort sig nogle tanker om det kommende års indsats. Udvalget satser på at synliggøre FSL mere over for de årgange, hvor behovet for fagforeningsstøtte og –hjælp er tydeligst. Udvalget vil arrangere møder og informationskampagner for anden årgang, lige inden den skal ud i praktik. Her er der et stærkt behov for information, mener Sarah Amalia Rasmussen: »Der opstår rigtig mange spørgsmål og problemer, når man kommer i praktik på en skole, og her kan FSL være en kæmpe hjælp. Og vores medlemmer skal vide, at der er hjælp at hente, hvis de får brug for det«. Udvalget informerer altid om FSL, når de studerende starter på Den frie Lærerskole, men mange har glemt, hvad de fik at vide, når de to år senere skal ud i praktik, fortæller Sarah Amalia Rasmussen. »Vi skal minde dem om, at de kan få hjælp hos FSL. Derfor gentager vi budskaberne, så de husker det, når de er ude i praktikken«, siger hun. Derudover vil udvalget styrke informationen over for femte årgang, der skal ud at finde job. »Også her er det ekstra relevant at have en fagforening i ryggen«, siger Sarah Amalia Rasmussen. Udvalget planlægger desuden at synliggøre FSL ved at arrangere relevante møder og kurser på lærerskolen. Helt konkret håber udvalget, at det vil være muligt at lægge et minikursus på skolen. »Det vil være rigtig godt. Dels fordi skolen har nogle fantastiske faciliteter, dels fordi vi som studerende kan netværke med de lærere, der kommer udefra og deltager i kurset. At netværke med udgangspunkt i Den frie Lærerskole vil være super for os«, siger hun. Endelig vil udvalget slå på tromme for de økonomiske fordele, det giver studerende at være medlem af fagforeningen: »Der er faktisk en hel del fordele at høste. For eksempel får man billigere forsikring, hvis man er medlem af en fagforening. For studerende handler meget om penge, så rabatter er meget velkomne. Selv opdagede jeg dem først for et par måneder siden«, siger Sarah Amalia Rasmussen. MHV

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

FSL@FSL.DK +45 87469110 SAMMEN TAGER VI HUL PÅ FREMTIDEN – I UNDERVISNINGEN •

23. november kl. 9:30 – 24. nov. kl. 15 Hornstrup Kursuscenter. Tilmeld nu på: fsl.dk/kursus. Kom med til Frie Skolers Lærerforenings (FSL) internatkursus. Kurset er gratis for medlemmer. I år retter vi blikket mod nye idéer til undervisningen og mod tanker og trends, som får betydning for fremtidens lærer. Vi får blandt andre besøg af Svend Erik Schmidt fra TV 2’s Drengeakademiet og Verdens bedste skole, som deler ud af sin erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde. WORKSHOPS Derudover kommer du med til fire workshops, som bygger videre på FSL's minikurser: • GRAFISK FACILITERING Gør din undervisning mere levende gennem enkle tegneteknikker og grafik. • DEN DIGITALE JUNGLEBANE En ny og anderledes tilgang til at introducere faglige og pædagogiske emner i kombination med it på en aktiv og legende måde. • WHOLE BRAIN Whole brain er en tænkning, som tilbyder læreren en helt ny tilgang til elever, gruppesammensætning, arbejdsformer i undervisningen, helhedsorienteret formidling osv. • KODNING I UNDERVISNINGEN Gør dig klar til at integrere computersprog, programmering og kodning i undervisningen. FAGLIGHED, FÆLLESSKAB OG UNDERHOLDNING Efter medlemskurset vil du være fyldt med inspiration til undervisningen og klar til tage fat i noget af det, som kan skabe fornyelse i hverdagen. Derudover er medlemskurset en fantastisk mulighed for at møde kolleger fra andre frie skoler. Læs om FSL-kurser, medlemskurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Sarah Amalia Rasmussen (forrest i midten) og det nye FSL-udvalg på Den frie Lærerskole vil synliggøre FSL på de kritiske tidspunkter.

Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


H

OVERTID Tekst Ulrik Andersen Fotos Lars Holm

Hvor var det godt jeg kæmpede Efter en lang kamp fik Heidi Madsen med hjælp fra FSL kompensation for mere end 1000 overarbejdstimer. 22

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

vis du vil have udbetalt din overtid, så lukker du skolen. Det var det dilemma, Heidi Madsen følte, skoleledelsen satte hende i, da hun tilbage i 2014 første gang formulerede sit ønske om at få sine opsparede overtidstimer udbetalt. I alt 1068 timer, som hun over de foregående år havde lagt ekstra på en efterskole i Midtjylland. Men da hendes ønske blev mødt med meldingen om, at skolens fortsatte eksistens var uforenelig med hendes krav, lod hun til en start være med at insistere. »Jeg var ung og uerfaren, og det var ikke nogen rar klemme at være i. Så derfor gjorde jeg i første omgang ikke mere ved det«, fortæller Heidi Madsen. Over de foregående år havde hun trukket et stort læs på skolen. Fået ting til at hænge sammen, løst opgaver, som andre ikke havde tid til, og hun tog ekstra weekend- og aftenvagter, når der var brug for det. Men nu ville hun gerne have betalingen for de ekstra timer. Og selvom beskeden om at hendes krav ville føre til skolens død, i første omgang fik hende til at holde igen, så var følelsen af uretfærdighed for stor til, at hun i længden kunne holde den nede. Så hun henvendte sig ad flere gange til både skiftende ledelser og bestyrelsen. Intet skete imidlertid, så i sensommeren 2016, og nu på barsel, besluttede


Heidi Madsen var på barsel med datteren Nasara, mens hun kæmpede med sin nu tidligere skole om udbetaling af overarbejde. Hun er glad for, at hun gjorde det, men ind i mellem i forløbet vaklede hun. »Den der vægtskål, hvor jeg skulle afveje, om jeg skulle være skyld i, at skolen potentielt skulle lukke, eller om jeg skulle betale for skolens situation med min privatøkonomi, den var hård at gå med. Jeg bad mine venner om jævnligt at minde mig om, at jeg gjorde det rigtige«, siger Heidi Madsen. Hun fik sine penge, og skolen er der stadig.

Heidi Madsen sig til at involvere FSL, som gik ind i sagen.

ET FORFÆRDELIGT FORLØB I første omgang fik FSL’s henvendelse ikke skolen til at ændre standpunkt, og det var først, da foreningen bragte sagen videre i det fagretlige system, at der skete noget. Enden på det to år lange tovtrækkeri blev, at Heidi i begyndelsen af i år fik sin kompensation. Omtrent 175.000 kroner plus en mindre mængde afspadsering. En tilfredsstillende afslutning på et forløb, som har været særdeles svært. »Det har virkelig været forfærdeligt. Jeg gik hjemme på barsel som nybagt mor og ønskede bare at nyde den tid, men sagen fyldte rigtig meget for mig. Det er den skole, hvor jeg blev formet som lærer, den første jeg var på, efter jeg blev uddannet. Følelsen af at gå hjemme og være i kamp mod den og føle sig helt alene har været elendig, og der har været så mange usikkerheder. Kunne jeg komme tilbage, ville jeg få pengene, ville skolen lukke? Tankerne kørte rundt«, siger Heidi Madsen.

SOMMER I GHANA Oven på forløbet følte hun sig ikke velkommen tilbage på skolen, og derfor søgte Heidi Madsen i foråret arbejde på en lokal folkeskole, hvor hun nu arbej

der. Som folkeskolelærer er hun ikke længere organiseret i FSL, men hun har store roser til den behandling, hun fik af FSL og foreningens faglige leder, Jette Morsing, der førte hendes sag. »Jette Morsing gjorde det helt fantastisk. Jeg tænkte flere gange i starten, at det var underligt at skulle dele noget privat, der fyldte så meget i mit liv, med et menneske, som jeg ikke kendte. Men hun vandt meget hurtigt min tillid, og hun var god til at lytte til mig og justere sin behandling af sagen i tråd med mine ønsker, og jeg blev hele tiden holdt godt informeret. Da hun ringede og fortalte om den aftale, der var indgået, var det første jeg sagde, at jeg ville ønske, hun kunne komme og fejre det med mig og min familie med pizza og bobler«, siger Heidi Madsen. Heidi Madsens mand kommer fra Ghana, og derfor skal hun tilbringe fem uger af denne sommer i Ghana med ham og deres et år gamle datter. Hvis ikke sagen var endt, som Heidi Madsen ønskede, var den tur næppe blevet til noget, og når den lille familie i slutningen af juni rejser til Afrika, føler hun, at sagen endegyldigt ligger bag hende. »Når jeg sætter mig i flyveren, bliver det med en følelse af, at hold kæft, hvor var det godt, at jeg kæmpede for mit, og hvor er det godt nu at være kommet hertil«. uan@frieskoler.dk

OM OVERTID FSL råder dig til at være opmærksom på din tid og registrere eventuel overtid. Du kan ikke regne med at komme ved skoleårets afslutning og sige, at du har haft for meget tid, og automatisk få det kompenseret. Du skal informere skolen undervejs og registrere tiden. Ideelt set med FSL’s tidsregistrerings-tjeneste, Lærerlog. Reglerne for kompensation for overtid er komplicerede, men ser i hovedtræk ud som følger: Du har ret til at få vekslet din overtid til frihed eller penge. Hvis ikke du har fået afspadseret din overtid senest skoleåret efter, den blev optjent, så har du ret til at få den udbetalt. Men der kan gøre sig særlige forhold gældende, så kontakt altid FSL’s sekretariat, hvis du er i tvivl om, hvad du har krav på, eller hvis du er uenig med din skole om din overtid.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

23


Der blev fyret op for røgbomberne, da 5. klasse fra Voldumegnens Friskole pludselig fik afbrudt deres aften-gåtur af et fingeret trafikuheld. Skolen var på lejrskole på Frijsendal Friskole i udkanten af Hammel, som så tog turen den anden vej. Gustav fra femte klasse blev siddende trofast ved siden af den tilskadekomne cyklist under hele øvelsen

FØRSTEHJÆLP Tekst Ulrik Andersen Foto Martin Dam Kristensen

Det vigtige er Voldumengens Friskole dedikerede i foråret hele deres lejrskole til førstehjælp.

24

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

F

ørst ved de ikke helt, hvad de skal stille op med sig selv. De kan se deres lærere iagttager dem, og med bevidstheden om, at de er på lejrskole med førstehjælp som tema, så ved eleverne i 5. klasse fra Voldumegnens Friskole godt, at det nok ikke er et rigtigt trafikuheld, de er havnet i. Men alligevel. Det er lidt mærkeligt. Der sidder to blodige halv-bevidstløse mænd i en bil med røg op af køleren, og på græsset ligger en mand og skriger ganske inderligt over sine smerter. En enkelt af eleverne græder, flere af dem griner lidt nervøst. Det kræver et verbalt puf fra deres lærere, før eleverne begynder at komme

de tilskadekomne til undsætning, men da først de kommer i gang, handler de hurtigt. Og glemmer nu helt, at de godt ved, at det er en øvelse. Eleverne er optagede af at bruge, hvad de har lært tidligere på dagen. For hele Voldumegens Friskoles lejrskole handler i år om førstehjælp. Tidligere på dagen har eleverne haft besøg af en sygeplejerske, arbejdet med hjerte/lunge-redning, psykisk førstehjælp og en hel del mere. Temadelen af lejrskolen er planlagt af Christian Skov Nielsen, der ved siden af lærerjobbet er aktiv i hjemmeværnet. Og det er ad den vej, at han denne aften ved 21-tiden, har


Foruden at være lærer på Voldumegens Friskole er Christian Skov Nielsen også aktiv i hjemmeværnet. Det var de kontakter, han trak på, da eleverne på en ellers rolig aften uforberedte mødte det iscenesatte trafikuheld.

Anna fra femte klasse er opmærksom på risikoen for nakkeskader i forbindelse med trafikuheld, og derfor sørger hun for at holde godt fast i nakken på trafikofferet, da han bliver lagt ned på båren.

at gøre noget fået en gruppe figuranter til at komme og spille tilskadekomne. Eleverne har ikke vidst noget om øvelsen på forhånd, men er blevet sendt ud på en gåtur forbi det sted, hvor ulykken er planlagt. Og figuranterne spiller i den grad rollen.

FØRSTEHJÆLPS-LEJRSKOLE På græsset skriger en cyklist, mens de tilskadekomne i bilen taler i tåger. Eleverne får efter deres første indgriben stukket en telefon i hånden for at tilkalde en ambulance, og snart efter kommer en redder løbende med en båre, og med en del besvær får de løftet den ikke helt lette fører af bilen og ned på en båre og

bærer ham hen i et nærliggende klubhus. »Prøv at trække vejret mere roligt«, siger Gustav fra 5. klasse igen og igen til den sårede cyklist på græsplænen, og hver gang lidt af benet kommer ud fra under tæppet, sørger Gustav for, at tæppet igen kommer til at dække hele kroppen. Han viger ikke fra cyklistens side, før der er gået en halv times tid, og Christian Skov Nielsen afblæser øvelsen. Figuranterne rejser sig, ikke længere skrigende, men stadig sminkede, og er med til at evaluere børnenes indsats. Et par af eleverne medgiver, at de først var lidt bange for at gribe ind på grund af de høje skrig. Men figuranterne

roser dem, ikke kun for den tekniske indsats men også for, hvordan de hele tiden snakkede og søgte at berolige dem. Det er psykisk førstehjælp, bemærker eleverne. Da det er overstået, og Christian Skov Nielsen pakker røgbomber ud til 6. klassen, der snart efter skal igennem den samme øvelse, erklærer han sig mere end tilfreds med elevernes indsats. De omsatte, hvad de havde lært tidligere på dagen, og allervigtigst, så tog de ansvar. »Det centrale i førstehjælp er man skal gøre noget, At man ikke bare står og kigger, men at man tager ansvaret for andre«. uan@frieskoler.dk F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

25


INTERVIEW Tekst Berit Jarmin Illustration Kirsten Gjerding

Farlig ungdom Hvorfor blev en ung pige fra Kundby pludselig radikaliseret? Hvorfor kaster unge drenge pludselig med molotovcocktails efter en skolekammerat? Der er ingen simple svar på, hvorfor børn og unge udvikler sig til at blive ekstremt farlige, men Lars Emil Andersen, forstander for den sikrede institution Grenen, kan pege på nogle fællestræk.

26

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7


S

agen om Kundby-pigen har trukket stor opmærksomhed i det seneste halve år, ligesom der har været andre sager om børn, der har mishandlet hinanden på et opholdssted. Men hvad er det, der sker med børn og unge, som ikke bare er utilpassede men decideret farlige? Lars Emil Andersen, der er forstander for den sikrede institution Grenen, hvor nogle af landets mest farlige og udsatte unge opholder sig, har et unikt indblik i, hvad der er på spil. Han understreger, at han ikke taler om nogle konkrete sager, men fortæller generelt om, hvad der kan karakterisere de børn og unge, som bliver placeret på Grenen. »Der er ligeså mange grunde til, at børn udvikler sig så uheldigt, som der

er børn. Vi er alle en unik cocktail af genetiske dispositioner og opvækstvilkår. Men der er ting, der går igen: Omsorgssvigt og psykiatriske problemstillinger, der ikke er blevet taget ordentlig hånd om«, siger Lars Emil Andersen, der også er overordnet leder af institutionerne Koglen og Multifunc C i Midtjylland. »Og når jeg taler omsorgsvigt, mener jeg ikke, at de har fået det forkerte mad med i madpakken, men at de er blevet svigtet psykologisk ved ikke at blive mødt, set og forstået, og derfor har fået en forstyrret tilknytning til andre mennesker. Det er børn, som har haft en rodløs tilværelse, som er flyttet rundt og har haft en ustabil skolegang. Men der er også undtagelser; Hjerneskader, lav begavelse og enkeltstående, voldsomme

traumer, kan også være nogle af årsagerne«.

UDADREAGERENDE ADFÆRD De seneste årtier er ungdomskriminaliteten faldet i Danmark. En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at mens færre unge indleder en kriminel løbebane, er der stor risiko for, at de, som er kriminelle, fortsætter med at være det. Det er hovedsagligt berigelseskriminaliteten, der er faldet, mens den personfarlige kriminalitet har været mere konstant. Drenge står for langt de fleste af forbrydelserne. »Drenge er generelt mere udadreagerende. Når de kommer hos os, viser det sig, at mange har haft adfærdsforstyrrelser siden den tidlige barndom«, forklarer Lars Emil Andersen. Han vurderer, at mere end halvdelen af de børn og unge, der bliver anbragt på Grenen har en psykiatrisk problemstilling. »Det er opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, begavelsesproblematikker og personlighedsforstyrrelser i den begyndende fase – og en kombination af de forskellige lidelser«, fortæller han. »Derudover har mange et misbrug af hash og andre stoffer«. Stoffer og narkotika bliver ofte brugt som en form for selvmedicinering og en undersøgelse fra Københavns Kommune fra 2014 viser, at indtagelse af hash F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

27


forstærker kriminalitet hos børn og unge, ligesom en høj kriminalitetsfrekvens omvendt øger brugen af hash.

på grund af personfarlig kriminalitet, og andre mennesker, den måde som man tackler vrede på«, siger Lars Emil Andersen.

Lars Emil Andersen er forstander for den sikrede institution Grenen, hvor nogle af landets mest farlige unge, opholder sig.

NÅR DU BLIVER VRED Det er forskelligt, hvor længe de unge mennesker opholder sig på de sikrede institutioner. Institutionerne modtager børn mellem 12 og 17 år, hvoraf en del bliver placeret der i surrogat for varetægtsfængsel. De bliver som regel flyttet, når de får deres dom. Andre, som for eksempel er idømt ’ungdomssanktion’, opholder sig på den sikrede institution nogle måneder, før de kommer videre til åbne institutioner for derefter at blive udsluset i samfundet med socialpædagogisk støtte. Andre igen bliver placeret på en sikret institution for undgå, at de gør skade på nogen eller sig selv eller for at gennemgå en psykiatrisk udredning, hvis det ikke er muligt for dem at samarbejde i det almindelige system. På den sikrede institution går de unge i skole, i det omfang det kan lade sig gøre, og gennemgår behandling for deres adfærdsproblemer. Anger Replacement Training (ART) og misbrugsbehandling og individuel samtaleterapi er nogle af de terapiformer, der bliver tilbudt på Grenen. »Hvis man ser helt nøgternt på det, så er forskellen på folk, der havner i fængsel

NÅR ALT ANDET HAR FEJLET Når et ungt menneske havner på en sikret institution, er der typisk et hav af socialakter i kølvandet. Der har været underretninger fra bekymrede lærere og pædagoger og foranstaltninger, der ikke har virket eller været fulgt op på. »En sikret institution er endestationen, når alt andet har fejlet. Det er en ulykkelig situation for både den unge og samfundet. Når de først er kommet ind på den kriminelle løbebane, er det sværere at rette op på. Derfor er vi som samfund nødt til handle meget før og sikre os, at børnene trives, fra de er helt små. Vi ved for eksempel, at det har en præventiv virkning i forhold til kriminalitet, hvis børn og unge har bare én stabil voksen i deres liv, som følger dem i tykt og tyndt«, siger Lars Emil Andersen og understreger vigtigheden af, at der bliver underrettet, hvis man bliver opmærksom på et barn der ikke trives. »Hvis man arbejder professionelt med børn, er det bedre at underrette en gang for meget end en gang for lidt«. redaktionen@frieskoler.dk

Sidder kriminalitet i hjernen? M

ennesker, der begår personfarlig kriminalitet kan være genetisk disponerede for at være impulsive, mangle kontrol over egne følelser og empati. Forskere har fundet genetiske markører for, at nogle er disponeret for at udvikle en dyssocial personlighed, en personlighedsforstyrrelse, som har fællestræk og overlap med psykopati. Men selv om man er disponeret, betyder det ikke, at man er skæbnebestemt til at skade andre mennesker. Ligesom med andre gener er der livsomstændigheder, der kan ’tænde’ og ’slukke’ for generne. En

28

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

ustabil barndom, traumer og negative oplevelser kan påvirke negativt, ligesom gode oplevelser og en positiv barndom kan have beskyttende virkning. Undersøgelser fra USA viser, at op til 80 % af de indsatte i fængslerne opfylder kriterierne for at have en dyssocial personlighedsforstyrrelse. Ifølge Tine Wøbbe, ledende psykolog på den retspsykiatiske afdeling på Sct. Hans, kunne billedet meget vel vise sig at være det samme i Danmark, hvis det blev undersøgt.


BLIV KLOG PÅ

AMSTERDAM

Oplevelser i Amsterdam

SKOLEREJSE MED

BUS ELLER FLY

For eksempel: • Amsterdam Arena, hvor Ajax holder til • Rembrandt eller Van Gogh museet • Kanalrundfart -DEN sightseeing fra vandet OLYMPISKE BY • Madame Tussauds • Byvandringer med tidligere hjemløse • Anne Franks hus • Technologie Museum NINT (afprøv fysiske fænomener)

Amsterdam med bus (5 dage): fra 1.348,-/pers. (Inkl. busrejse t/r, 3 overnatninger og morgenmad) Amsterdam med fly (4 dage): fra 1.798,-/pers. (Inkl. flyrejse t/r, 3 overnatninger og morgenmad)

Vil du høre mere? Kontakt Tommy på tommy@alfatravel.dk eller ring på 8020 8870 TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK


INTERNATIONAL PROFIL Tekst Peter Krogh Andersen Foto Lars Rønbøg

Da Erasmus kom til Høng I Høng søger den lille privatskole mod Grækenland, Spanien og Island for at få inspiration til undervisningen og ruste eleverne til et liv som verdensborgere. EU betaler langt størstedelen af projektet, og håbet er, at den internationale profil kan lokke nye elever til.

‘Glæde’ var temaet for de lommefilm, som eleverne fra Danmark, Spanien, Island og Grækenland havde lavet, inden de mødtes på Høng Privatskole og afholdt deres egen internationale Pocket Film Festival. Her sidder eleverne på række og ser de film, som en jury af lærere havde valgt ud til finaleshowet.

30

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7


S

koledagen lakker mod enden på Høng Privatskole, og i den lille gymnastiksal står over hundrede stole på rækker og venter på at blive fyldt op med lærere og elever. Råb og skrig fra en gruppe legende børn på scenen gør det næsten umuligt at snakke sammen. »Hvis du tror, det her er højt, så har du aldrig været på en græsk skole. Det her vil jeg ikke engang kalde larm«, nærmest råber den græske lærer Eugenia Papanikolaou fra en af de bagerste rækker. Ordene kommer med et stort smil og en fortælling om, at skoletilværelsen på Vestsjælland er som en anden planet i forhold til hendes skole i den sydgræske by Pyrgos. Derhjemme er skolen indhegnet, forældrene beskytter deres børn mod de mindste farer, og elevernes hjerner er formet af den undervisning, der strengt følger matematikbogen fra undervisningsministeriet.

DANSKE BØRN ER KREATIVE OG SELVSTÆNDIGE »Til gengæld kan de danske elever godt lære at lave sjov og grine noget mere. Græske elever er meget energiske. De er fulde af liv«, siger Eugenia Papanikolaou. Sammen med elever og lærere fra Spanien og Island er

Eugenia Papanikolaou og hendes elever på en uges besøg i Høng for at lære om forskelle og ligheder på tværs af de europæiske lande. Over de næste tre skoleår skal de besøge alle fire skoler, og i mellemtiden holder eleverne kontakt via Skype og email, mens lærerne deler deres erfaringer på det europæiske forum etwinning.net. Eleverne bor privat hos hinanden, mens logi til lærerne og størstedelen af alle andre omkostninger er betalt af EU's uddannelsesprogram Erasmus+. På den 119 år gamle skole i Høng er det Rune Halskov, der er international koordinator, og det er anden gang, at han er sammen med Eugenia Papanikolaou i et Erasmus-projekt. Rune Halskov er stolt over, at det på kort tid er lykkedes at få to europæiske projekter af den karakter på skolen, og han ser Høng Privatskole som lidt af et internationalt flagskib på Vestsjælland. Men han vil også gerne sprede budskabet om Erasmus+, fordi han er overbevist om, at der er mange, der slet ikke kender til programmet. For ham er det en gylden mulighed for at ruste eleverne til en fremtid som verdensborgere. »Når man kigger på sine elever og måske tænker: 'Hvorfor har de så lidt forståelse for andre mennesker?' og siger til dem, at

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

31


Rune Halskov er international koordinator på Høng Privatskole, og han vil gerne ruste sine elever til et liv som europæere og verdensborgere. De skal have en bedre forståelse af andre mennesker og kulturer, siger han. Den internationale Pocket Film Festival er en del af det projekt.

de skal tænke over, hvor privilegerede de er i forhold til børn i andre lande. Altså, så tror de alligevel aldrig på en, fordi sådan siger alle voksne. De skal ud og opleve det!«, siger Rune Halskov.

KASTER SIG UD I AT TALE ENGELSK I den lille gymnastiksal er stolene ved at være fyldt op, og to elever byder velkommen på engelsk. Under overskriften 'Happily ever after' har eleverne hjemmefra lavet små lommefilm om glæde, og nu skal de vises og kåres til skolens helt egen 'Pocket Film Festival'. Uanset om de er filmet i Alicante, Høng eller Hafnarfjörður, handler de i kernen om at have venner og gå imod mobning. Så træder en islandsk lærer op på scenen og begynder at læse navne og begrundelser op for nomineringerne. En af lærerne tysser på børnene på de forreste rækker, men den islandske lærer taler lavt og virker ikke helt fortrolig med det engelske sprog, så det er ikke nemt at fange nomineringerne. Men det engelske kan også være en udfordring for selv de mest garvede, fortæller Susanne Lund Kristensen, der har arbejdet på Høng Privatskole i 26 år, og som nyligt konstitueret skoleleder skulle byde alle gæsterne velkommen for nogle dage siden. »Jeg havde lidt ondt i maven, inden jeg skulle holde velkomsttale på engelsk. Men der går jo lige to dage, og så

Eugenia Papanikolaou og Katerina Toubeki fra Pyrgos i Grækenland

ERASMUS+ OG ETWINNING.NET Erasmus+ er et EU-uddannelsesprogram, som finansierer samarbejde og uddannelse på tværs af Europas lande. Målet er at styrke følelsen af at være europæer og at få lærere og andre professionelle undervisere til at dele metoder og viden på tværs af landegrænser. Hvert år frem til 2020 er der afsat mere end 15 milliarder kroner til hele projektet i alle landene. På siden eTwinning. net mødes lærere og andre fagfolk fra hele Europa for at dele viden og deltage i hinandens projekter.

32

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

Hvad er den store forskel på græsk og dansk matematikundervisning? (Papanikolaou)

Vi er meget fokuserede på pensum i Grækenland, hvor vi får tilsendt en bog fra ministeriet, som vi skal følge nøje. I Danmark er lærere bedre til at undervise i projekter og på tværs af fag. Jeg har en plan om at lave en undersøgelse af matematikundervisningen i forskellige europæiske lande, og jeg har startet et samarbejde med en af lærerne her på skolen, hvor vi skal dele erfaringer«. Hvad er den største lighed mellem græske og danske og islandske og spanske lærere? (Toubeki) »Vi deler alle de samme værdier og motivationer for at være lærere. Det kan jeg mærke. Vi har de samme udfordringer og tanker om, hvorvidt måden vi underviser på er den bedste for børnene. Vi er lærere, uanset om vi kommer fra det ene eller andet land«.


kommer det engelske naturligt«, siger hun.

ALLE SKAL HJÆLPE TIL Alle er nødt til at hjælpe til på skolen, når der kommer så mange mennesker på besøg i en uge. Lærerne holder private middage, pedellen får skolen til at skinne, kollegerne hjælper med frokosten. Det hårde arbejde skaber venskaber på tværs af grænser for både børn og voksne, men sætter forhåbentlig også fokus på Høng Privatskole som en skole med et internationalt snit. »Vi håber da, at det her kan give tilgang af elever. Vi skal helst være 20 i hver klasse, og lige nu er der kun syv i 0. klasse«, siger Susanne Lund Kristensen. Mod slutningen af nomineringerne råber Eugenia Papanikolaou et markant 'YES!' og knytter næverne i triumf, da en af de græske film bliver nævnt. Kort efter får en af filmene hende og en kollega til at bryde ud i så høje grin, at flere rækker af børn og voksne foran vender sig rundt og stirrer på dem. Det får dem kun til at grine endnu mere. Emnet for filmene er glæde, og det har alle brug for, understreger hun. »Med krisen i Grækenland har vi brug for glæde, vi har brug for at grine. Og danskere har altid brug for at grine noget mere. Og I har ikke engang noget at bekymre jer om«. redaktionen@frieskoler.dk

Abraham Juan Roselló, lærer i engelsk, spansk og matematik for 5. klasse i Alicante i Spanien

Hvordan er det at komme fra en skole med 2000 elever til Høng Privatskole med 186 elever? »Vi oplever en helt anden verden her, og vi kan tage rigtig meget med hjem, synes jeg. De danske børn er meget selvstændige: de arbejder selv, de tænker selv. I Spanien er der for det meste en lærer til at guide eleverne«. Hvad vil du gerne have, at dine elever lærer ved at være med i sådan et projekt? »Noget af det vigtigste er at få eleverne og deres familier til at ændre holdning til engelsk. De fleste spaniere over 40 år kan ikke svare dig, hvis du stiller dem et spørgsmål på engelsk, men det går jo ikke for de nye generationer. Spanske børn rejser også mindre end danske, så det er vigtigt at bringe Europa tættere på klasselokalet og også lære dem simple ting som, hvordan det er at være i en lufthavn eller at tage en bus eller et tog i et fremmed land«.

Hrøn Arnarsdottir, lærer i islandsk for 7. til 10. klasse i Hafnarfjörður på Island

Hvorfor er du med i det her projekt? »I Island er vi langt fra andre lande, så for eleverne er det godt, at de kan komme ud og se, hvordan andre børn er, og hvordan de bor, men også at få den simple viden: vi er alle sammen ens, og vi har de samme udfordringer. Sådan er det også for os lærere: det er vigtigt, at vi ikke sidder fast i vores lille boks, i vores klasselokale«. Kan du se, om dine elever ændrer sig? »Ja, meget. De lærer, at de er nødt til at opføre sig ordentligt og tilpasse sig andre kulturer. De islandske børn adskiller sig tit fra resten, fordi de er lidt mindre disciplinerede og tror, de kan gøre, hvad der passer dem. Det oplevede jeg til et tidligere projekt i Tyskland, hvor eleverne imod de tyske regler tog deres tøj af i et offentligt område. Mine elever forstod ikke, at de havde gjort noget galt, mens den tyske lærer spurgte mig: hvordan vil du straffe dem?«

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

33


I parkour er der ikke noget rigtigt eller forkert. Man klarer udfordringerne efter bedste evne. Efterskolelærer og parkourunderviser Brian Møller viser altid flere udførelser for sine elever, så valget er op til den enkelte. Her viser han, hvordan man gør, hvis man virkelig ønsker sug i maven

Frie Skoler er på turné for at blive klogere på den stadig bredere vifte af valgfag, man finder på efterskoler. Har I et valgfag, vi bør besøge, så skriv endelig til redaktionen@ frieskoler.dk.

i v Ld E FA

vAL g

g


PARKOUR Af Daniel Grønne Jensen Foto Martin Dam Kristensen

Parkour er ikke en sport, det er en bevægelsesform På Vesterbølle Efterskole springer 20 elever hver tirsdag ikke over, hvor gæret er lavest. Tværtimod. De dyrker parkour, og her skal forhindringer passeres i høj fart. Hvordan er op til den enkelte, for modsat klassisk springgymnastik vælger man selv i parkour, om man springer over, rundt eller udenom.

S

lidte gulvbrædder, træribbe langs væggen og bomme, der hejses ned fra loftet, fylder den gamle gymnastiksal på Vesterbølle Efterskole. Her er eleverne så småt færdige med eftermiddagsforplejningen og ved at indfinde sig til dagens valgfag. Mens de sidste får strammet snørebåndet og sat hestehalen, gennemgås dagens program, som, i tråd med omgivelserne, meget vel kunne byde på fejesving, kolbøtter og spring over buk, men sådan forholder det sig slet ikke. Tværtimod. Pludselig tordner tonerne af Gorillaz ud af højtalerne, og eleverne har gang i alt andet end noget traditionelt. De dyrker nemlig parkour.

PARKOUR ER KLASSENS NYE DRENG »Parkour er egentlig ikke en sport, som mange ellers tror. Det er en bevægelsesform og filosofi«, siger efterskolelærer og parkourunderviser Brian Møller. Han har ansvaret for valgfaget, der med tiden er blevet mere og mere populært for både drenge og piger på Vesterbølle Efterskole. Parkour har mange ligheder med springgymnastik, men hvor man i klassisk springgymnastik ikke springer ved siden af og bruger bom, plint og hest, så er mulighederne mange i parkour. Her kan de traditionelle gymnastikredskaber benyttes, men også den lokale legeplads, skolens tag eller

naboens stakit kan være i spil. Til dagens træning er det høje boxe, måtter, og plint, som er fundet frem og gjort klar til at udfordre eleverne.

UNDERGRUNDSPARK PÅ BØHLANDET Sveden pibler, lyden fra højtalerne brager, og åndedragene bliver tungere og hyppigere hos parkoureleverne. Efter en grundig opvarmning er det blevet tid til at lave dagens første parkourbane, og den ellers så traditionelle gymnastiksal ændrer karakter. Nu ligner det mere et storbymiljø med sorte boxe på gulvet, graffiti på væggene og hip hop ud af højtalerne. En skærende kontrast til omgivelserne, da man ud ad vinduerne ser marker, snoede vandløb og køer så langt øjet rækker. »Det fede ved parkour er udfordringerne, fællesskabet og den hårde træning«, siger efterskoleelev Celina Christiansen. Hun havde aldrig drømt om at dyrke parkour, før hun kom på efterskole. I starten skulle hun også lige samle mod til at kaste sig ud i det nye fag. Men da hun så, hvad de andre kunne og gjorde, ville hun i hvert fald også være en del holdet. Og nu glæder hun sig til hver tirsdag eftermiddag, hvor der står parkour på skoleskemaet. Tilbage i ”undergrundsparken” står Christian Henning på toppen af boksen og kigger med ned på den blå måtte, der F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

35


De to efterskoleveninder Laura Tidemann og Celina Christiansen er begge glade for valgfaget, der hver tirsdag eftermiddag giver dem sved på panden, smil på læben og stor appetit.

ligger et par meter under ham. »Jeg tør ikke. Jeg tør ikke. Jeg tør ikke«, lyder det fra toppen af boksen. Og i stedet for at kaste sig ud i det uvisse med et nyt baglæns fald, rammer Christian Henning måtten med strakte ben og ærgrelse over igen at skuffe sig selv. Minuttet efter overdøver vild jubel og klapsalver højtalerne, der ellers spiller for fuld udblæsning i den lille sal. Christian Henning ligger på måtten. Denne gang på ryggen og ikke med strakte ben. Han lavede faldet, og det høster straks ros fra resten af holdet.

ger, som med tiden har koster mange blå mærker. »Parkour er for alle, selvom det ude fra set godt kan virke ret vildt. Det er et mind-game, hvor det er vigtigt, at man kaster sig 100 procent ud i det og ikke stopper halvvejs. Derfor er det også vigtigt, at vi på holdet hjælper hinanden«, siger Mads Andreasen, der minuttet efter sprinter i høj fart mod væggen. Sekundet inden han rammer, springer han opad, hvor tre tynde træplader udgør grebet, som han med fingrene griber fat i, mens han holder sig lodret på væggen.

DIE MOTHERFUCKER PARKOUR PARKERER INGEN I HJØRNERNE »Alle har en betydning i parkour uanset niveau. Derfor er det virkelig fedt, når eleverne fanger, at vi er her for hinanden, og at vi sammen gør hinanden bedre«, siger underviser Brian Møller. Han er med på lige fod med eleverne og går forrest, når de laver 'burpees', 'baglændere' eller andre øvelser. Modsat stopper han også som den sidste, da han hjælper alle mand på holdet færdige. Træningen er tilrettelagt, så eleverne får lige dele styrke og tekniktræning, da det kræver både kræfter og kontrol, når man skal tvinge sin krop til næsten utænkelige kraftspring og øvelser. »Teknikdelen er klart det fedeste. Her udfordrer man virkelig sig selv mentalt og fysisk«, siger Mads Andreasen, der dyrker parkour på andet år. Han er en af de mere erfarne på holdet og deler derfor gerne ud af sine erfaringer. Erfarin-

36

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

»Med parkour vil jeg vise eleverne, at de kan meget mere, end de går og tror. Både fysisk og mentalt flytter vi grænser, og hvis de tager nogle af de oplevelser med sig videre, så er jeg rigtig glad«, siger Brian Møller, mens han både roser og råder eleverne, der alle på hver deres måde kæmper sig igennem parkourbanen. Undergrundsparken ryddes væk. i takt med at vanddunkene tømmes, og sveden omfarver elevernes trøjer. De er nået til dagens sidste punkt. Styrketræningen. Nu skal de sidste kraftanstrengelser vrides ud af de trætte teenagekroppe til tonerne af ”Die motherfucker die”. Og trods utallige burpees, mavebøjninger og squats holder de humøret højt. »Man er stadig ved at dø – nu er der bare mere hverdagsagtigt«, siger Jacob Christensen, der kan mærke, at parkour har forbedret hans form, siden han startede på efterskolen. dgj@frieskoler.dk


Med sin mere end 190 cm høje krop er der langt ned for Christian, når han står på toppen af boksen. Han øver et nyt spring, der kræver mentalstyrke, da en lille fejl kan have store konsekvenser.

Hvad er parkour?

Parkour er en disciplin, hvor man tilpasser sine bevægelser til det miljø, man befinder sig i. Det handler om i flow at passere enhver forhindring, der ligger på ens vej. Det vil sige, at man kommer fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udelukkende ved brug af kroppen. Parkour foregår oftest i bymiljøet, hvor bygninger, gelændere og vægge anvendes til fremdrift. Hvis du er blevet nysgerrig på Parkour kan filmen Yamakasi fra 2001 anbefales som inspiration.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

37


Noter

Flere klarer adgangskravene

D

en seneste måned har op mod 95.000 elever i 9. og 10. klasse været til mundtlige prøver. Og går tendensen samme vej, som den har gjort de seneste år, så vil langt de fleste af dem som minimum i gennemsnit have fået 02 i dansk og matematik, som det kræves for at komme ind på en erhvervsuddannelse uden en optagelsesprøve. Således viser en

opgørelse fra Undervisningsministeriet, at andelen af elever, der får det adgangskrævende 02-tal, har været støt stigende i en årrække. I 2011 var det således 79 procent af eleverne, der opfyldte kravet. I de følgende har tallet sneget sig ligeså stille opad, så det sidste år var 85 procent af afgangseleverne, som kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. UAN

Børn med diagnoser bliver oftere slået i hjemmet

E

n ny undersøgelse fra Børnerådet blandt mere end 4000 elever i 7. klasse fordelt over hele lavet viser, at børn, der har en diagnose som ADHD, Aspergers eller Tourette, oftere oplever at blive slået af deres forældre, end det er tilfældet for andre børn. Således har 15 procent af børn med diagnose oplevet at blive slået i hjemmet inden for det sidste år. Til sammenligning er det syv procent af børn uden diagnose. Ikke så overraskende er der også betydeligt mere vold mod børnene i hjem, hvor forældrene er misbrugere. Og volden har en pris. Således siger børnene, der kommer fra hjem med vold, at de har mindre tiltro til, at de voksne derhjemme vil hjælpe dem, hvis noget går galt, og de oplever i mindre grad at aunne sige deres ærlige mening end andre børn. Undersøgelsen viser også en lang række andre ting om, hvad der foregår i hjemmene. Eksempelvis oplever børn oftere, at deres mor råber af dem, end deres far gør. UAN

38

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7


Indskolingslærere er glade for fiduser

E

fter sommerferien starter et nyt kuld elever i landets 0.klasser, og der skal etableres forældresamarbejde, god klassekultur og fællesskaber, der kommer til at danne rammerne for børnenes næste 10 års skolegang. Til det formål udviklede Det Kriminalpræventive Råd, Trygfonden og Skole og Forældre for nogle år siden hjemmesiden forældrefiduser.dk, der er fyldt med råd og vejledning til forældre og skoler, hvis mål er at forebygge konflikter og mobning. Og noget tyder på det virker. I hvert fald viser en undersøgelse som Det Kriminalpræventive Råd har fået lavet af Epinion, at 9 ud af 10 af de ledere og ansatte i børnehaveklasser, som har brugt materialet på forældrefiduser.dk er tilfredse med materialerne. Det samme gælder 7 ud af 10 af forældrene. Så har du en 0. eller 1. klasse er der måske inspiration at hente på siden, der giver inspiration til aktiviteter fra cykelværksteder til sommerfester. Se mere på forældrefiduser.dk. UAN

Lær med Smagens Dag - 2018 Gratis kurser for lærere og pædagoger Læs mere, og tilmeld dig nu på www.smagensdag.dk/kurser

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

39


Konsulentens bord

Ajour / annonce

Konsulentens

bord

KREDS 2

4. september: TR1 (1. modul på TR-uddannelsen) på Jakobskolen i Aarhus. Kl. 13-17. 4. september: Netværksmøde på Jakobskolen i Aarhus kl. 17.30-20.

Af Jette Morsing, faglig leder i FSL

Ü OVERVEJER DU AT SKIFTE JOB? Skoleårets begyndelse er typisk det tidspunkt, hvor flest beslutter sig for at skifte arbejdsplads. Før du eventuelt beslutter dig for et jobskifte, er der imidlertid en række forskellige forhold, du bør overveje: • Hvordan er lønnen på den skole, du skifter til? Er der lokale løntillæg, der matcher lønnen på din nuværende skole? Har du evt. et personligt tillæg (f.eks. trin 4-tillæg), som du ikke kan tage med? • Er du forudlønnet og kan du blive ved med at være det?

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 3 Medlemstræffet den 15.-16. september afholdes denne gang på Danhostel i Herning. Der er udsendt invitationer via mail til alle medlemmer i kredsen. Programmet indeholder foredrag om "Verdens bedst kollega" og "Digital dannelse i øjenhøjde" . Derudover vil der være nyt fra FSL, hyggeligt samvær med kolleger fra kredsen og dejlig mad. Det er gratis at deltage i arrangementet. Tilmelding senest den 11. august via fsl.nemtilmeld.dk.

KREDS 8 6. september: TR-1 kl. 13 -17 og netværksmøde for TR, AMR og TR-suppleanter Netværk Vest kl. 17-19 (Dagsorden og sted kommer senere).

• Hvordan planlægges arbejdstiden på den nye skole? Nogle skoler planlægger med fuld tilstedeværelse, nogle med timerammer, nogle med akkordaftaler osv.. er der på den nys skole mere eller mindre fleksibilitet, end der hvor du nu arbejder? • Hvis du søger arbejde på en anden fri skole, bør du også overveje om skolens værdigrundlag stemmer overens med din egen. • Hvis du søger arbejde i folkeskolen, skal du være opmærksom på, at der her er en vis generel kommunal styring – i modsætning til de frie skoler, som er selvejende institutioner. • Søger du arbejde udenfor det etablerede grundskoleområde – f.eks. et opholdssted – hvilken overenskomst gælder der så for dit arbejde? Er der overhovedet en overenskomst, der dækker? Hvis du ender med at beslutte dig for, at du vil opsige din stilling, vil der være diverse formelle forhold, du bør undersøge. På vores hjemmeside kan du finde en liste over, hvilke forhold du generelt skal være opmærksom på, hvis du fratræder: http://tr.fsl.dk/ansaettelse/ afskedigelseopsigelse/.

40

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser


Annoncer

MELD JER TIL VENSKABSLØBET MOTION OG SAMMENHOLD FOR EN GOD SAG

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Med Venskabsløbet kan dine elever løbe for meget mere end motion. Ved hjælp af røde kinder, fællesskab og små sponsorater gør eleverne en mærkbar forskel for udsatte børn. Læs mere og tilmeld jer:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® redbarnet.dk/venskabsløbet

s. 12

s.s.12 12

Oplagt til tionsdag Skolernes Mo

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

41


Anmeldelse

Af Mikkel Hvid Foto Frie Skoler

PÆDAGOGIKKENS IDEHISTORIE

Ny bog kaster lys over skolens tankegods Tre DPU-forskere sætter i ny bog fokus på, hvordan vi tænker skole, opdragelse og uddannelse, og hvordan tankerne har udviklet sig siden antikken

D

ansk Industris underdirektør, Charlotte Rønhof, forsømmer ikke en lejlighed til at prædike, hvad industrien og konkurrenceevnen forventer af skolen og uddannelsessystemet. 3F’s formand, Per Christensen, tordner mod de frie skoler og kræver skolepligt, statsskole og sammenhængskraft. Og Lars Løkke Rasmussen (V) skriver en kronik og varsler tre oprør mod en forfejlet uddannelsespolitik. Bag de tres indblanding i uddannelsespolitikken ligger forskellige menneskesyn, forskellige opfattelser af forholdet mellem stat og borger, forskellige idéer om, hvad børn skal lære, hvorfor de skal lære det, og hvordan de gør det. Deres indblanding hviler på forskellige pædagogiske forestillinger. Nøjagtigt som der ligger pædagogiske forestillinger bag hver eneste time, du gennemfører på skolen, bag dine valg af undervisningsmateriale og metode. Det er nok ikke noget, du tænker over i hverdagen, men de pædagogiske forestillinger styrer den måde, du er lærer på. For hvorfor lærer du eleverne lige nøjagtig det, du gør? Hvorfor underviser du på netop den måde? Hvad fortæller din undervisning om dit menneskesyn, din opfattelse af barnets evner og udviklingsmuligheder osv.? Hvad fortæller det om, hvad du mener er vigtigt for elevernes fremtid? Og hvorfor søgte du job på netop den skole?

IDÉER OPSTÅR OG GÅR IGEN Det er disse pædagogiske forestillinger, som belyses i ”Pædagogikkens idehistorie” – en ny bog af Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen og Hans Siggaard Jensen. Og med bogen, som bør

42

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

ligge på enhver lærers natbord, får vi for første gang en samlet fremstilling af de pædagogiske ideers historie fra antikken og frem til i dag. I bogen følger man, hvordan de pædagogiske idéer udvikler og ændrer sig gennem historie, fra dengang, hvor målet med undervisningen var at sikre gode kristne, over epoken, hvor målet var at uddanne vakte og oplyste bønder, til i dag, hvor vi udvikler den humane kapital for at sikre konkurrencefordele på det globale marked. Læser man bogen på langs, er det slående, hvordan de samme problemstillinger dukker op igen og igen i nye eller lidt ændrede gevanter. For eksempel spørgsmålet om, hvem uddannelsen er til for: Gud, staten eller børnenes iboende muligheder? Spørgsmålet om, hvad der er vigtigst: læreplanen eller lysten, viden eller karakterdannelse? Spørgsmålet om, hvem der ejer børnene – staten eller forældrene? Og spørgsmålet om, om børn er ufuldstændige voksne, eller om børnene omvendt rummer kvaliteter, som vi voksne har mistet på den lange march gennem uddannelsesinstitutionerne? Men frem for alt er det en bog, som kan øge din bevidsthed om, hvem du er som lærer, og som giver dig en god forståelse for de politiske og pædagogiske tanker, som fødte den frie skolesektor i Danmark. mhv@fsl.dk Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen, Hans Siggard Jensen: ”Pædagogikkens idehistorie”. 528 sider. Hardcover. Aarhus Universitetsforlag 2017. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) får du 25 procents rabat på bogen. Se hvordan på www. fsl.dk/medlem.


Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Daniel G. Jensen (DGJ) · Journalistpraktikant dgj@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE UDGIVELSER ABONNEMENT

Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse Nr. 7 – 25. august / nr. 8 - 22. september 2017 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

43


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Søren skriver til sine børn – og alle andres børn

T

re gange om ugen klokken 6.50 sætter Søren Hemmingsen sig med en kop kaffe i et arbejdsrum på Krebs' Skole i København. Og så skriver han. I præcis en time, og så går han ud, sludrer med kolleger, begynder dagens undervisning. Rutinen er forklaringen på, at han har udgivet 10-15 lærebøger i historie. Ideer får han hele tiden, og en gang imellem sniger han sig også til at skrive en hel dag på RUC’s bibliotek, men det er de tre ugentlige morgentimer, der er omdrejningspunktet. Også for, at han her i foråret har udgivet sin første fiktionsbog, en letlæsningshistorie om stenalderen, som i første omgang slet ikke var skrevet med tanke på at blive udgivet. »Jeg skrev den til min datter. Jeg gik hjemme ved hende, hun var syg, og vi læste nogle læs-selv-bøger sammen, og så tænkte jeg, at jeg da også gerne ville prøve skrive historier,« siger Søren Hemmingsen. Da datteren kunne lide den, tænkte Søren Hemmingsen, at så kunne det da også være, at et forlag kunne. Og det var rigtigt. Bogen var vejen tilbage hos et forlag efter ikke at fået nye bøger udgivet i nogle år, hvor Søren Hemmingsen efter eget udsagn har »sat mange skibe i søen, som er kommet tilbage som vrag«. Men vedholdenhed betaler sig, og nu er Søren Hemmingsen ikke bare aktuel med Birk og Oksen, han har også udgivet en fagbog for indskolin-

44

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

gen om Batman, og til efteråret kommer fagbøger om både våben og de kongelige. Med ny fart på forfatterkarrieren kunne man tænke, om det var et begyndende farvel til lærerlivet. Men ingenlunde. Tværtimod hænger de to perfekt sammen for ham. Søren Hemmingsen blev cand. mag. i historie i 1995, men fandt det svært at finde et job, hvor han rigtig følte sig hjemme. Men det ændrede sig, da en kollega foreslog ham at blive lærer omkring årtusindeskiftet. »Det åbnede en helt ny verden for mig. Jeg vidste, det var det jeg skulle. Og så åbnede verden sig for mig igen på en ny måde, da jeg i en relativ sen alder fik mit første barn. Som alle andre opdrager jeg selvfølgelig mine børn med de ting, jeg også selv synes er fantastiske, og en af dem er historie«. Det er derfor Søren Hemmingsen nu heller ikke kun laver lærebogssystemer, men også fiktion. Alle formidlingsformer, der kan pirre børns nysgerrighed, løfter også Søren Hemmingsen. Uanset om det handler om hans egne børn eller dem i skolen. »Begejstringen, når man kan se, at noget går ind. Det er det, der holder mig kørende. Uanset hvor meget man snakker om teamsamarbejde, så er essensen af at være lærer, når man står alene i klassen med børnene og prøver på at få dem med«.


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er din ynglingsbog/film? »Farvel til Berlin af den engelske forfatter Christopher Isherwood. Film er Altered States fra 1980. Den handler om en naturvidenskabsmand, der søger efter meningen med livet«. Hvad er din største bedrift? »Udover at få opfyldt min livsdrøm om at blive forfatter, og selvfølgelig endelig at blive far efter mange års forsøg, er der især én ting, jeg er virkelig stolt af. Nemlig min beslutning om ikke at drikke alkohol uanset situationen. For jeg bryder mig simpelt hen ikke om den brovtende person, jeg var i mine unge dage«. Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på hos en kvinde? »Nu har jeg to døtre, en kone og min daglige gang på et lærerværelse. Så jeg synes jo nok, at jeg møder kvinder nok i hverdagen til at vide, at de personlige kvaliteter altid trumfer kønnet. Men selvironi og empati er jo aldrig af vejen«. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »At blive bedre til at give andre scenen«. Hvilken levende person beundrer du mest? »Paven. Han har været en vigtig del af den store indsats, som kirken gjorde for at opnå demokrati i en lang række latinamerikanske stater«. Hvad er den største luksus, du tillader dig? »At sidde i sofaen og se mine nørdede serier med superhelte på Netflix, når børnene sover. Og gøre det hver aften. Eller næsten«.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

45


Vidste du...

Foto Scanpix

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer FØRSTE SÆTNING: "De græske filosoffer sagde: Kend dig selv. Det giver god mening, at man begynder at forstå sig selv, før man begynder at søge at forstå noget andet, herunder økonomi".

TAKEAWAYS: • Økonomi handler om, hvordan du bruger din tid, dine evner og din indkomst, så det giver dig mest glæde og frihed og mindst bekymring og begrænsning. • De fleste privatøkonomiske problemer skyldes en af følgende tilbøjeligheder: Du overvurderer dig selv og din økonomi. Du undervurderer risici og usikkerhed. Du tror, at du kan forudsige fremtiden. Du udsætter dine økonomiske beslutninger. • Fjern alle lån, før du begynder at investere og spare op. • Sky kviklån, kreditkortslån og afbetalingskøb. Spænd i stedet livremmen ind, indtil du selv kan finansiere købet. • Spild ikke penge på at forsikre småting. Tag tabet, hvis det skulle gå galt. • Brug ikke kræfter på at finde en bedre bank. Koncentrer dig om at blive en mindre indbringende bankkunde – dét er der penge i. • Køb først din bolig, når det vil forbedre din livssituation, og når du selv kan betale 20-25 procent af prisen. Køb aldrig for at spekulere i stigende eller faldende boligpriser. • Invester passivt: Køb og behold. Spred risikoen. Køb danske C25-virksomheder eller læg pengene i en investeringsforening med globale aktier og lave omkostninger. • Det vigtigste er ikke rådene i sig selv, men at du forstår tænkningen og de begrundelser, som ligger bag.

QUIZ Koldskål er et af de få ord, som uløseligt leder tankerne hen på sol, sommer og hygge. Men koldskål er ikke bare koldskål. Sommerklassikeren findes i alverdens afskygninger og serveres i dag med et hav af topping muligheder. Men hvad ved du egentlig om danskerens sommerspise nummer et?

Hvor stammer kærnemælkskoldskål fra? A. Danmark. B. Østrig. C. Sverige. Hvornår blev det almindeligt at spise koldskål i Danmark? A. 1900-tallet. Kærnemælk bliver accepteret som menneskeføde og ikke kun som svinefoder. B. 1800-tallet. Smørproduktionen steg og restproduktet var kærnemælk. C. 1600-tallet. Det var en fornem dessert blandt adlen. Sommeren 2014 var rekordår for salget af koldskål, men hvor mange liter blev der solgt? A. 6 millioner svarende til 1,07 liter pr. indbygger. B. 8 millioner svarende til 1,42 liter pr. indbygger. C. 12 millioner svarende 2 liter pr. indbygger. DGJ

BONUSINFO Bogen er en kort, kontant og underholdende version af de to CBS-professorers bog fra 2015, ”Din økonomi”. UAN

46

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23 . J U N I 201 7

Svar: A, A, C

Den lille bog om din økonomi. Styr på tid, penge, risiko – og dig selv – af Michael Møller & Niels Chr. Nielsen. Akademisk Forlag 2017.


Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Lønkampen fortsætter V

i startede kampagnen om #FAIRLÆRERLØN i sommeren 2015. Baggrunden var og er desværre fortsat, at lønnen for lærerne på det frie skoleområde halter langt efter vores kolleger i folkeskolen. Vi startede kampagnen med en oplysningskampagne på de sociale medier og på busser i hele landet. Vi blev hurtigt beskyldt for at skæmme sektoren ud af arbejdsgiverne. For man må tilsyneladende ikke tale om de ulemper, som helt tydeligt er forbundet med at være lærer på en fri skole. Men medlemmerne har taget godt imod denne kampagnedel. Det har været en massiv udfordring at få gjort bestyrelserne rundt omkring i landet bevidste om vores udfordring – men jeg tror, at vi har fanget de flestes opmærksomhed. I 2016 brugte vi krudtet på at efteruddanne vores tillidsrepræsentanter, så de blev bedre klædt på til at forstå skolernes regnskaber og budgetter, ligesom de fik uddannelse i forhandling. Og det har tilsyneladende hjulpet. For vi kan

se, at for første gang siden 1999 kom lærerlønnen på de frie skoler tættere på folkeskolelærernes løn efter denne indsats. Vi kan konkludere, at det hjælper på lønniveauet, at vi taler om det. Sidste skud på stammen har så været lønmøderne, som vi netop har afsluttet. Ca. 7 % af foreningens medlemmer har været til møderne, hvor man har kunnet få personlig feedback på sin lønseddel og samtidig få gennemgået såvel lønsystemet som alle løndelene på lønsedlen. Møderne er blevet rigtigt godt modtaget, og det er vores håb, at alle, som har deltaget, er blevet klogere på deres egen løn, og måske har det også betydet øget fokus på lønsnak rundt omkring på lærerværelserne. Men vi er slet ikke færdige. Erkendelsen for foreningen er nemlig, at når vi sætter tommelskruerne på lønnen, så sker der noget. Så vi bliver nødt til at fortsætte. I de første 14 år af vores ny-lønssystems levetid brugte vi umådelig megen energi på at sige, at lønsystemet ikke passer til os. Vi vil have et andet. Det er sådan set stadig holdningen, men med den store forskel, at indtil den dag oprinder, så skal vi omfavne systemet og bruge det efter bedste evne. Det betyder, at løn skal være noget, vi snakker om. Det må aldrig blive tabu-

belagt eller opfattes som illoyalt at tale om lønnen. Løn er betalingen for det arbejde, som vi leverer hver eneste dag. Vi har fortjent den, og vi skal ikke være ydmyge over at tage imod den. Det er nødvendigt, at vi gør løn til en prioritetssag for lærerne. Tal om det på jeres faglige klubmøder. Giv jeres tillidsrepræsentant et klart mandat til at stille ambitiøse lønkrav – lønkrav, der som minimum fører jer op på niveau med folkeskolelærerne. Og så skal vi tro lidt mere på os selv – alle sammen. Vi har fortjent en ordentlig løn. Vi leverer en fantastisk indsats hver eneste dag. Både elever og forældre synes så godt om vores indsats, at de er villige til at erlægge en klækkelig egenbetaling til skolen, fordi de synes, at vi gør det godt. Lad os derfor omfavne, at det er sådan, det er, og kræve rimelig betaling for vores arbejde. Rigtig god sommer.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 23. J U N I 2017 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk for alle

Lær at læse med Afrikas dyr. Dansk for alle er et nyt system til læseundervisningen. Læs mere på:

www.meloni.dk

www.meloni.dk

Frie Skoler 6, 2017  

Frie Skoler, 6, 2017, udgivet den 23.juni 2017

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you