Frie Skoler 4, 2016 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 4 23. april 2016 24 SKAB

EN STÆRK KLASSEKULTUR

28 LØNKAMPAGNEN 42 LÆR

GÅR IND I NY FASE

ELEVERNE AT DU LYVER

● TEMA OM FLYGTNINGE OG FRIE SKOLER SIDE 8 - 18

NAVN JWAN ABDULKADER ALDER 17 ÅR FRA ALEPPO, SYRIEN STATUS FLYGTNING MED OPHOLDSTILLADELSE BOPÆL KLANK EFTERSKOLE DRØMMER OM AT TAGE EN UDDANNELSE OG SKABE ET GODT LIV I DANMARK

NYHED A001

MATLAB 1b MATEMATIKLABORATORIET TIL 1. KLASSE MATLAB 1b udgør sammen med MATLAB 1a de to elevbøger til 1. klasse i Gyldendals nye matematiksystem. MATLAB bygger på: ■

konkrete læringsmål skrevet ud fra Forenklede Fælles Mål

■

en undersøgende og problemorienteret tilgang til matematikken

■

forskning i, hvordan børn lærer matematik

■

et tæt samspil mellem bog og web

Læs mere på matlab.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

Foto stileemner.dk

Foto Martin Dam Kristensen

TEMA FLYGTNINGEBØRN I FRIE SKOLER Regeringen regner med, at der i år skal findes undervisningsplads til 9400 flygtningebørn. Og den forventer, at de frie skoler tager en del af opgaven. Nogle skoler er allerede i gang. Læs temaet fra side 8 til side 18.

8-18

DET STORE SPØRGSMÅL

LIVETS SKOLE

6 Hvad var det værste år i historien?

40 Sådan passer du på dit fodtøj

INTERNATIONALE LÆRERE

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på.

Fire historikere giver deres bud på verdenshistoriens annus horribilis.

25 lærere mødtes i Sønderborg til FSL’s første seminar kun for internationale lærere.

22 God feedback til FSL

PÆDAGOGIK

24 Skab en stærk kultur i klassen

Foto Henning Hjorth

Der skal så lidt til Som dansklærer læser hun op dagligt, men flere gange om måneden tager Mette Engsted også ud og læser op uden for rammerne af sin arbejdsplads på Rygaards Skole i Hellerup.

42 Du skal lære eleverne, at du lyver Al undervisning bygger på en løgn. Det mener filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900), som også tænkte pædagogiske tanker.

En god klassekultur er nøglen til læring og en rar hverdag for alle. Det er lærerens ansvar at skabe den, mener eksperter i god læringskultur. LØNKAMPAGNE

28 Lønkampagne går ind i ny fase

PÅ SPORET AF LÆREREN

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

4 REDAKTØREN MENER 5 VIDT OMKRING 20 NOTER

En offentlig kampagne på nettet og busser er nu slut, og kampen for en fair lærerløn på de frie skoler går nu ind i sin tredje fase. Fokus er på de lokale lønforhandlinger.

32 FAGLIGE NOTER

STILE-EMNER

43 KOLOFON

30 Få ny inspiration til danskstilene

44 PÅ SPORET AF LÆREREN

En ny hjemmeside, stileemner.dk, er fuld af nye og utraditionelle oplæg til den danske stil.

33 KURSUSKALENDER 34 KONSULENTENS BORD 34 AJOUR 35 STILLINGER

46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

REDAKTØREN MENER

Udstrakte hænder åbner døre

"På sporet af læreren" (side 44) portrætterer vi i denne måned Mette Engsted. Når hun ikke passer sit job som lærer, bruger hun en god del af sin tid på frivilligt arbejde for såvel ældre, flygtninge som hjemløse. I en del af interviewet, der ikke var plads til i artiklen, talte hun om, hvorfor der er brug for frivillighed i et samfund med et så finmasket sikkerhedsnet som det danske. »Jeg synes, at jeg har et ansvar, og at vi alle har et individuelt ansvar for fæl-

lesskabet. Og at vi overlader for meget til systemet. Der er også brug for menneskelig kontakt og hjælp i det nære«. Jeg tænkte på de ord, da jeg et par dage senere havde været på besøg på Sct. Ibs Skole i Horsens, hvor en syrisk kvinde er i praktik som lærer. Aftalen er kommet på plads af den civile frivilligheds vej. Et lokalt lærerpar kom via frivillig-organisationen Venligboerne i kontakt med Laila Ibrahim og hendes familie, og via lærernes lokale netværk kunne Laila Ibrahim i februar starte i

Frihed er vigtigere end prestige Illustration Fotolia

rihed giver større arbejdsglæde end prestige og indflydelse, uanset hvilken branche man arbejder i, eller hvilket kontinent man arbejder på. Det er i hvert fald resultatet af en stor international undersøgelse med flere end 2000 deltagere, som er offentliggjort i tidsskriftet Personality and Social Psychology Bulletin. Her viste det sig, at et arbejde med frihed til at gøre tingene, som man vil, hvornår man vil, var langt mere tiltrækkende for folk, end muligheden for et job med mere prestige, indflydelse og underordnede. Så for ledere må lektien være, at hvis de ikke vil have, at deres ansatte går rundt med drømme om at overtage chefkontoret, så skal lederne blot give de ansatte frihed, for der er ikke noget, de ønsker sig mere. UAN

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

praktik på skolen, som heller ikke behøvede tage en praktikant, men gjorde det alligevel. Og aftalen er til glæde for alle. Børnene er glade for Laila Ibrahim, lærere og forældre ligeså, og hun er glad for at være på skolen, hvor hun har fået mulighed for at vende tilbage til sit hverv som lærer, få et større netværk og forbedre sit dansk endnu hurtigere. Alle vinder, og det hele kom i stand på grund af en et par udstrakte hænder. Ulrik Andersen, redaktør

2.031.598 forskellige personer så Frie Skolers Lærerforenings (FSL) online-annoncer for #fairlærerløn. Det affødte godt 16.000 besøg på kampagnehjemmesiden, 2124 Facebook-likes og 804 kommentarer. Kilde: FSL og MEC Denmark.

Vidt omkring

»Jeg har været stolt af at bo i et land med et menneskesyn, der ikke har været dikteret af økonomi. Når det ændrer sig, må man i hvert fald være bevidst om, at man samtidig ændrer forholdet mellem borgeren og samfundet. Hidtil har man herhjemme i høj grad kunnet udfolde sit liv på sine egne betingelser og ikke som en del af et maskinrum«.

»Der er ikke noget, der tyder på, at det står værre til med ungdommen i dag end tidligere. Tværtimod går det på mange måder bedre end tidligere, og unge lever i højere grad end før en stabil og rolig tilværelse uden ekstrem adfærd«. Jens Christian Nielsen, lektor og forsker i ungdomskultur på Aarhus Universitet. I Kristeligt Dagblad.

Højskoleforstander Jørgen Carlsen i Jyllands-Posten.

»Jeg oplever mange mennesker, der begrænser deres livsglæde, fordi de er bange for at dø. Og det er man nødt til at gøre noget ved. Simpelthen af hensyn til, at man gerne vil leve. Så den lille detalje, at man skal dø, er man nødt til at have på det rene«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 1. MAJ: Det er arbejdernes internationale kampdag, men har du også brug for en tur i det grønne, så er det også Skovens Dag, hvor skovbruget inviterer befolkningen på en skovtur. Se mere om arrangementerne på skovensdag.dk 2. MAJ: Fra i dag og ugen ud er der vikingemarked i Ribe, hvor flere end 500 vikinger fra hele Europa sørger for en autentisk og intens markedsstemning som der var i byen for 1300 år siden. 4. MAJ: Der er ikke meget andet end smilerynker at finde i ansigtet på Ole Henriksen, men ikke desto mindre når cremekongen pensionsalderen i dag, hvor han fylder 65 år. 5. MAJ: Det er Kristi Himmelfartsdag og dermed også dagen for årets pokalfinale i fodbold i Parken. 6. MAJ: Overvejer du at få en tatovering? Så er det med at tage til det gamle fængsel i Horsens i denne weekend, hvor der er tattooconvention. 12. MAJ: Er du til spioner, mafia og efterretningstjenester, så er det med at komme til premiere i dag på filmatiseringen af John le Carrrés Our Kind of Traitor. 21. MAJ: Det er 25-årsdagen for mordet på Rajiv Gandhi, der blev dræbt af en selvmordsbomber under en valgkamp. Han afløste i 1984 sin mor, Indira Gandhi, der også blev myrdet.

Niels Hausgaard i Berlingske.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk / Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Scanpix

Hvilket år var det værste i historien? STIG EDUARD BREITENSTEIN JENSEN, LEKTOR PÅ CENTER FOR AFRIKASTUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

UFFE ØSTERGAARD, PROFESSOR I EUROPÆISK OG DANSK HISTORIE PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

som var året, hvor Mao Zedong igangsatte det store spring fremad, hvor Kina skulle industrialiseres, og folket skulle ind til byerne. Et konservativt estimat er, at 18 millioner kinesere døde, men der er estimater, som siger, at helt op 45 millioner mennesker mistede livet, primært på grund af massiv hungersnød. Uanset hvad, er det det største antal mennesker, der er døde i forbindelse med en nations ideologiske projekt«.

som var året for første verdenskrigs udbrud, og det lever vi i skyggen af endnu. Man kan sige, at vi havde én lang krig fra 1914-45, og den kolde krig handlede om byttet fra Anden Verdenskrig. Så troede vi, at nu kom der en tid med fred og orden, men det er bestemt ikke det, der er tilfældet. Fredsslutningerne fra Første Verdenskrig er slet ikke overstået endnu, og Syrien, Irak og Ukraine er bare tre eksempler. Vi lever stadig i skyggerne fra det, man kan kalde det lange tyvende århundrede, der startede i 1914«.

»1958

»1914

TORBEN KJERSGAARD NIELSEN, LEKTOR, INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER, AALBORG UNIVERSITET

BERNARD ERIC JENSEN, ADJUNGERET PROFESSOR, ROSKILDE UNIVERSITETS CENTER

– året hvor pesten, den sorte død, havde sit voldsomste år. Det var et massivt udbrud, som spredte sig ud over Vesteuropa og Middelhavsområdet og dræbte op mod 60 procent af den europæiske befolkning. En af de skrækkelige ting ved sygdommen var den korte inkubationstid – fra smittetidspunktet og indtil man var voldsomt syg, gik der ikke mere end 20 dage. Sygdommen viste sig i form af store betændte blodfyldte bylder i skridtet, på lymferne og halsen. Dødeligheden var omkring 70 procent, og når sygdommen muterede til lungepest steg dødeligheden til 100 procent. Senere kom endnu flere bølger af epidemier, hele landområder blev lagt øde, og pestudbruddene førte til det, man i dag kender som den senmiddelalderlige agrarkrise«.

er mit bud, hvis vi taler nyere tid. Det var det år, hvor Columbus kom til Amerika med sine folk, og startede den amerikanske katastrofe. Den indianske befolkning havde ikke immunforsvar, der var forberedt på kopper eller mæslinger, og derfor blev 80-90 procent af den oprindelige befolkning udslettet. Går vi længere tilbage og spørger dinosaurerne, ville de sige for 65 millioner år siden, da en asteroide på 10 kilometer i diameter var med til at udrydde dem. Hvis der er en tilsvarende begivenhed i homo sapiens historie, så må det være for 74.000 år siden, da supervulkanen Toba på Sumatra brød ud. Det medførte et temperaturfald, som var ved at udslette menneskeheden, og man kan stadig se spor af udbruddet på både Grønland og Antarktis«.

»1348

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

»1492

FOLD TEMAET ‘BØRN PÅ FLUGT’ UD I UNDERVISNINGEN Materialer til både madkundskab, engelsk, dansk, historie, natur/teknik, matematik og idræt.

Foto: Carl Gustav Klemmed Lorentzen

Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange været på flugt. Mange af dem børn. Sæt fokus på dette aktuelle tema i undervisningen, og hjælp eleverne med at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde ved at bage, sælge og donere. Læs mere på www.bagsådetbatter.dk

Nyt undervisn ingsmateriale om Syrien og Sydsudan

»Forskning viser, at integration sker, hvor der både er modtageklasser og almenklasser. Flygtningebørnene skal gå i en skole, hvor de møder etnisk danske børn – ellers lykkes integrationen ikke«. MONICA LENDAL JØRGENSEN, NÆSTFORMAND, FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

FLYGTNINGE I SKOLE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

FSL: Flygtningeforslag sparer i stedet for at integrere Næstformand Monica Lendal Jørgensen tager afstand fra tænkningen bag regeringens forslag om flygtningeundervisning

et giver ikke meget mening at isolere dem, som man gerne vil integrere i det danske samfund. Det siger næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL) Monica Lendal Jørgensen i en kommentar til regeringens lovforslag om undervisning af flygtningebørn.

GRUNDSKOLERNE SKAL HJÆLPE Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik for nylig en toparts-aftale, som indebærer, at kommunerne kan hæve klassekvotienten og samlæse op til fem klassetrin i folkeskolens modtagerklasser. Samtidig får kommunerne ret til at etablere ”... særlige tilbud om grundskoleundervisning” for flygtningebørnene. De særlige tilbud, som især skal styrke børnenes sproglige forudsætninger, kan kommunerne indgå aftaler om hos private undervisningsvirksomheder eller på frie grundskoler. De frie grundskoler får i samme forbindelse lov til at oprette filialer, hvor de kan samle modtagerklasser til flygtningebørnene.

løfte deres del af samfundsopgaven, men hun tager afstand fra den tænkning, der ligger bag KL og regeringens plan: »Aftalen giver kommunerne mulighed for at spare, og de får lov til at etablere private undervisningstilbud uden for grundskolen. Begge dele er en dårlig idé. Hvis vi vil integrere flygtningebørnene, skal de være en del af grundskolen. Det giver ingen mening at isolere dem i særlige tilbud og filialer adskilt fra de sammenhænge, de skal inkluderes i«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hun kritiserer samtidig, at forslaget slet ikke tager stilling til kompetenceudviklingen af de lærere, som får den vanskelige opgave med at undervise de ofte traumatiserede børn: »Det manglende fokus på kompetenceudvikling viser igen, at det her er et spareforslag. Det handler ikke primært om at integrere flygtningebørn – det handler om at hjælpe kommunerne med at slippe så billigt som muligt«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hun er stærkt bekymret for, at kommunerne nu kan etablere private undervisningstilbud uden for grundskolen.

DET ER EN SPAREØVELSE Regeringen regner med, at kommunerne skal finde undervisning til 9400 flygtningebørn i år. Monica Lendal Jørgensen er enig i, at de frie skoler skal

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Læs om efterskolerne og flygtningebørnene på side 18. Du kan finde FSL’s høringssvar og pressemeddelelser på www.fsl.dk/presse.

studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

”

Nu kan vi bruge vores energi på alt det fede!

Østerskov Efterskole bestiller hvert år deres skolerejser hos Unitas Rejser. Det er der en helt særlig grund til, siger viceforstander Jakob Bavnshøj: ”Vi kunne meget tydeligt se, at vi fik mest for pengene hos Unitas Rejser. Det handler ikke om for os, hvorvidt Unitas Rejser er fem kroner billigere end andre, men det er i stedet garantien for god service, der betyder meget for os”. Indtil 2011 bestilte og arrangerede Østerskov Efterskole selv alle skolerejserne. Det var dog meget tidskrævende, og resultatet var ikke altid på højde med det, et rejseselskab kunne tilbyde. Derfor er Østerskov Efterskole glade for, at de i dag får Unitas Rejser til at gøre arbejdet for dem.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Udvalg af studieture Berlin/Dresden/Prag Barcelona Bruxelles/Amsterdam Lombardiet Paris/Normandiet

fra kr. 1.355 fra kr. 1.650 fra kr. 1.655 fra kr. 1.695 fra kr. 1.945

Se flere rejseforslag og priseksempler på www.unitasrejser.dk/skolerejser

FLYGTNINGE I SKOLE Af Lone Amdi Boisen · redaktionen@frieskoler.dk

Fra krig til Klank Flygtningedrengene Ahmad, Christia og Jwan er elever på Klank Efterskole. Det er integration i praksis

vad er allermest anderledes ved at være elev på en dansk efterskole, hvis man er vokset op i Aleppo og flygtet hertil for at undslippe bombardementer og blodige kampe i Syrien? Eller hvis man som 10-årig måtte flygte fra brutal stammekrig i Congo og kom til Danmark som kvoteflygtning efter fem år i en flygtningelejr i Uganda? »Alt er anderledes«, siger de 17-årige drenge Ahmad Hassan og Jwan Abdulkader fra Syrien og Cristia Lumogho fra Congo, der er elever på Klank Efterskole nær Galten. De nævner i flæng: »Der er sovs til maden, der er piger på skolen, der er elevfest, skitur og fastelavn med udklædning og tøndeslagning, og så er forholdet til lærerne meget mindre autoritært. Hos os kunne eleverne ikke finde på at snakke, når læreren siger noget«.

INDIVIDUEL STØTTE I SPROGKLASSEN At dømme efter de mange grin og de gode snakke i flygtningedrengenes lille sprogklasse, trives de nu godt med de løsere omgangsformer og den mere ligeværdige relation til lærerne i Danmark. I sprogklassen får de 10-12 timer om ugen under-

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

visning i dansk og matematik. Formålet er at lære drengene dansk og løfte dem fagligt, så de på sigt kan blive inkluderet i den almene undervisning, fortæller Line Rahbek Petersen, der er dansklærer i sprogklassen: »Der er stor forskel på drengenes sproglige og faglige forudsætninger. Men det lille hold gør det muligt at differentiere og give dem den individuelle støtte, de har brug for, for at blive dygtigere og rykke mest muligt«, siger hun. Som dansklærer har Line Rahbek Petersen særligt fokus på det mundtlige, fordi det er helt central,t at drengene kan kommunikere, hvis de skal tage del i livet på efterskolen og i samfundet siden hen. Derudover har klassen kulturtimer, hvor de ofte tager på tur i lokalområdet. For eksempel har de været på biblioteket og prøvet at låne bøger, og til det seneste folketingsvalg var drengene med Line Rahbek Petersen henne at stemme. Ja, drengene er sågar blevet så dygtige til at begå sig på dansk, at de har gennemført en uges praktik i den lokale Superbrugsen og en nærliggende motorikbørnehave.

ET UNGDOMSLIV MED DANSKE KAMMERATER Lidt af en bedrift, for drengene talte stort set ikke dansk, da

Jwan Abdulkader gik i modtagelsesklasse, før han startede på Klank Efterskole. Opholdet har rykket ham sprogligt, og han nyder at leve et almindeligt ungdomsliv på skolen. Foto Martin Dam Kristensen

de begyndte på Klank. Ahmad startede direkte på efterskolen, fordi han kun var ledsaget af en storebror, da han ankom i sommer, og efterskolen gav bedre rammer for en teenagedreng, end hvis de to skulle bo på egen hånd. Christia og Jwan kom til Danmark i 2014. De fik danskundervisning på henholdsvis sprogcenter og i modtageklasse, før de startede på Klank, men det er svært at lære dansk, når man kun er sammen med andre udlændinge. På efterskolen er de tvunget til at tale dansk hele tiden. De får danske kammerater, og de

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Ved siden af sprogklassen deltager drengene i timer og valgfag, hvor det giver mening. De er sĂŚrlig glade for linjefaget fodbold og deres kreative valgfag, hvor de kan mĂ¸des pĂĽ lige fod. Her er fodboldklassen samlet for at tale strategi.

Fotos Martin Dam Kristensen

Drengene får en unik mulighed for at lære sprog og dansk kultur ved at bo på skolen og være sammen med danske kammerater 24-7. Her er Jwan Abdulkader (tv), Ahmad Hassan (mf) og Christia Lumogho (th) på deres værelser.

kommer på afstand af tristhed og tyngende bekymringer i hjemmet og kan leve et ungdomsliv som deres jævnaldrende. Det er de taknemmelige for, men det var hårdt i starten, fortæller drengene »Det var svært, fordi alt var anderledes, og vi ikke kunne sproget«, siger Christia. » Men man skal tro på det og sige, jeg vil lære det. Og så er det vigtigt at være åben og deltage i det, der sker på skolen«, supplerer Ahmad. Drengene oplever dog stadig, at det er svært at komme helt tæt på de danske unge, fordi sproget endnu ikke rækker til de dybere samtaler. Derfor er de glade for linjefaget fodbold, deres kreative valgfag og skolens mange tilbud om sport, musik og leg uden for skoletid. Her kan de mødes på lige fod med de danske unge og have det sjovt.

MANGFOLDIGHED ER EN STYRKE En milepæl for Christia og Ahmad var også, at de for nylig kunne holde oplæg om deres historie for hele skolen på dansk. Ahmad berettede blandt andet om, hvordan han og storebroderen på flugten fra Syrien gik 11 dage i træk, og om moderen og lillesøsteren, der blev i Efrim i Syrien, og som han ikke har haft kontakt med i flere måneder. Det var hårdt at fortælle om, men jeg ville gerne, siger han med fast stemme: »Nogle græd, da jeg fortalte, og mange kom og spurgte om en masse bagefter. Og jeg svarede på det hele, for jeg vil gerne

give danske unge en større forståelse for flygtninge, som de ellers kun ser i fjernsynet«. På Klank Efterskole mener forstander Klaus Larsen også, at flygtningedrengene er med til at give de danske elever perspektiv og værdifulde erfaringer: »På Klank Efterskole lægger vi vægt på mangfoldighed. Det er sundt for eleverne at opleve og indgå i et fællesskab, hvor der er en mangfoldighed af interesser, personligheder og nationaliteter. Og så er Christia, Ahmad og Jwan nogle usædvanligt velopdragne og sympatiske unge mennesker, som er utrolig behagelige at omgås«, siger han. Klank Efterskole har tidligere haft elever med flygtningebaggrund. Men det er første gang, de modtager flygtninge, som er uledsagede og har et så begrænset kendskab til dansk og det danske samfund. Med de gode erfaringer er forstanderen dog også parat til at tage imod nyankomne flygtninge næste skoleår. Han har bedt om, at det som i år kun bliver 2-3 elever med forskellige nationaliteter, for så er de nødt til at tale dansk indbyrdes og blande sig med de andre. Og han lægger vægt på at få en grundig snak med dem, der kender de unge flygtninge, så han ved, at de er i stand til og indstillede på at lære dansk og indgå i fællesskabet på en efterskole: »Det kræver en indsats både fra deres og vores side, hvis opholdet skal blive en succes. Men det er vi villige til at yde. Efterskolerne bør afspejle samfundet og bidrage til at løse de opgaver, der er«, siger Klaus Larsen. F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Foto Martin Dam Kristensen

FLYGTNINGE I SKOLE Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Manglende tilskud truer integration på efterskoler Hverdagen på en efterskole er oplagt til at integrere uledsagede flygtningebørn, mener FSL-næstformand Monica Lendal Jørgensen, men hun frygter, at økonomi kan komme i vejen

marts blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om aftalen 'Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge', og i starten af maj forventes et lovforslag fremsat i Folketinget, som har til formål at udmønte de dele af aftalen, der kræver lovændringer. Frie Skolers Lærerforening (FSL) indleverede den 15. april et høringssvar til den del af lovforslaget, der vedrører loven om frie grund- og efterskoler. FSL’s anbefaling var, at lovforslaget ændres grundlæggende, så fokus rettes mod flygtningebørnenes behov og integrationsmuligheder frem for kommunernes økonomi. Ifølge FSL-næstformand Monica Lendal Jørgensen giver det økonomiske fokus sig ikke mindst til kende i, at finansieringen af et flygtningebarns plads på en fri skole alene påhviler kommunen. Det normale grundtilskud fra staten til f.eks. et efterskoleophold, vil således ikke gælde flygtninge, og Monica

Lendal Jørgensen mener, det viser, at lovforslaget ikke har integrationen i fokus, som navnet på aftalen med kommunerne ellers antyder. »Et efterskoleophold er fuldstændig genialt og oplagt for uledsagede flygtningebørn. Det vil give voldsomt meget mening for integrationen af de her unge mennesker, og derfor undrer det mig, at regeringen med lovforslaget vælger at gøre det sværere for dem end for alle andre at komme på efterskole«. Monica Lendal Jørgensen understreger, at FSL mener, det er en fælles samfundsopgave at løse de udfordringer, som en øget flygtningetilstrømning præsenterer. Men hun er bekymret for, om bortfaldet af det almindelige statstilskud til de frie grundskoler og efterskoler vil betyde, at det bliver vanskeligt at lave et tilstrækkeligt godt tilbud – eller om kommunerne vælger ikke at sende eleverne til de frie skoler, fordi de skal afholde hele udgiften.

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 14

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

gocook smagekassen gratis madrejse til din skole 1E 61.0

LEvE R DE I 2015 LTOG

Lad eleverne lave sund mad fra hele verden og følg Gorm og Mikkel på deres modige madrejse i undervisningsforløbet ’GoCook til verdens ende’. Du modtager GRATIS undervisningsmateriale til 4-8 undervisningsgange i efteråret. I uge 43, 44 eller 45 kan du desuden hente en GRATIS* smagekasse med råvarer og opskrifter til 24 elever i den lokale Coop-butik. Forløbet er målrettet 4.-7. klasse i madkundskab samt egnet til tværfaglig og understøttende undervisning. DER ER ÅBENT FOR TILMELDING PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK FRA 1. MAJ TIL 5. SEPTEMBER.

TinISgsGRerA visn

og und riale mate kasse! e smag

*NB: Læreren må påregne ca. 150 kr. til ekstra råvarer per smagekasse.

FLYGTNINGE I SKOLE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Lærere har brug for et kompetenceløft

for at hjælpe flygtningebørn Flygtningebørn er ganske naturligt mærkede af krig og flugt. Det kræver opkvalificering af lærerne, hvis børnene skal have den bedst mulige hjælp

FSL hjælper til kompetenceløft I begyndelsen af det nye skoleår vil FSL i samarbejde med skoleforeningerne og Røde Kors tilbyde et kursus i, hvordan man bedst arbejder med flygtningebørn. I slut-august vil den første kursusdag blive afholdt, og den vil så blive fulgt op af endnu en kursusdag seks uger senere. Derudover vil FSL i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp også holde en række fyraftensmøder for medlemmerne, ligesom der vil blive udarbejdet skriftligt materiale i samarbejde mellem de to organisationer. Der er også planer om en konference før sommerferien.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

ørn, der kommer til Danmark med lyden af bomber og en usikker flugt i frisk erindring, kan ganske naturligt få det svært, når de skal starte en helt ny skolehverdag i en kultur, der er væsentlig forskellig fra den, de kommer fra. Derfor har de brug for dygtige lærere til at støtte dem, men hvordan gør man det? For de fleste lærere er det nyt territorium, og derfor er der brug for et kompetenceløft, lyder det fra Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL). »Der er en helt rimelig forventning om, at de frie skoler tager et ansvar på samme måde som folkeskolen. Det er en vigtig opgave, der skal løses, og lærerne skal uddannes, så de bliver i stand til at løfte den«, siger Monica Lendal Jørgensen. FSL er sammen med skoleforeningerne ved at planlægge forløb, der skal hjælpe lærerne med at tackle opgaven, og det er der også brug for, ifølge Kasper Koch, chef for strategi og projektudvikling i Dansk Røde Kors. »Lærerne skal have grundviden om, hvordan flygtningebørn reagerer på den belastning de har været udsat for. Og så er næste skridt selvfølgelig at give lærerne metoder til, hvordan de hjælper børnene til at få ro på reaktionerne og gøre dem klar til læring«. I Røde Kors benytter man sig af metoden Joyful Play, som blev udviklet i USA i kølvandet på 11. september, men som er justeret til en dansk kontekst. Metoden indeholder konkrete øvelser, som kan hjælpe børnene til at finde ro, uanset hvordan de reagerer på de barske oplevelser, de har haft.

Foto Scanpix

Vi skal give lærerne nogle knager, som de kan hænge elevernes adfærd op på og så handle derefter«, siger Kasper Koch, chef for strategi og projektudvikling i Dansk Røde Kors.

»Der er både børn, som populært sagt hænger i gardinerne, og så er der dem, der vender det hele indad. Men fælles for mange af dem er, at de befinder sig i en konstant anspændt tilstand af utryghed og angst, som ikke bare går væk, fordi man har fået opholdstilladelse«, siger Kasper Koch.

BØRN TILPASSER SIG Mange syriske børn har på grund af borgerkrigen ikke gået i skole i mange år, så derfor er der ofte en opgave med at få afklaret deres faglige niveau, ifølge Mette Blauenfeldt, sektionschef i Dansk Flygtningehjælp. Ifølge en undersøgelse fra 2013 har mellem 30-45 procent af de voksne flygtninge brug for professionel hjælp til at bearbejde traumer. Lignende undersøgelser er ikke lavet for børn, men forventes at ligge på nogenlunde samme niveau. Men med den rigtige hjælp kan de have lettere ved at komme videre end voksne, ifølge Mette Blauenfeldt: »Børn har en utrolig evne til at tilpasse sig, men de kan også bruge den evne til at skjule symptomer. Det skal man være opmærksom på, og man kan godt regne med, at de alle er berørte og rystede over, hvad der er sket. Men det behøver ikke føre til traumer, og man kan komme langt med at arbejde med børnenes egen modstandskraft, så de kan komme på benene igen«. Og her har lærerne altså en vigtig rolle at spille. Mette Blauenfeldt er enig i, at der er brug for at uddanne lærere til at tackle udfordringerne, men samtidig må lærerne heller

ikke undervurdere, hvad de allerede kan, mener hun. »Lærerne kan godt blive for usikre på sig selv og i nogle tilfælde helt handlingslammede. Men det er der ingen grund til, for de ved allerede en masse om trivsel, mistrivsel og forældresamarbejde, og de redskaber kan langt hen ad vejen komme dem til nytte med flygtningebørnene«, siger Mette Blauenfeldt.

EN GOD BØRNEHVERDAG Børnene kan have haft barske oplevelser under både krig men også under flugten, som i mange tilfælde er sket under barske forhold. Det kan give alt fra søvnløshed til udadreagerende adfærd, men der er også et tredje element, som betyder meget for deres trivsel: Hvordan ankomsten til Danmark har været. »De dumper ned i en ny utryg verden, og så betyder det virkelig meget, hvordan man møder dem. Om deres forældre får nødvendig hjælp, om de får en god start i skolen, om de oplever diskrimination eller imødekommenhed. En god start kan ikke tage de dårlige oplevelser væk, men den kan kompensere for meget«, siger Mette Blauenfeldt. Det bedste, der kan ske for børnene, er derfor, at de hurtigt får en almindelig meningsfuld hverdag. »De skal ind i et normalt børne-hverdagsliv, gå i skole, være venner med naboerne, have en ordentlig bolig og gå til de samme fritidsaktiviteter som de børn, der omgiver dem. Jo bedre og hurtigere man får dem i gang, desto færre varige skader får de«. F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

FLYGTNINGE I SKOLE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Syriske Laila nyder at være lærer igen Laila Ibrahim kom sidste år til Danmark som flygtning fra Syrien. Nu er hun i praktik som lærer på Sct. Ibs Skole i Horsens

et er kun lidt mere end et år siden, at Laila Ibrahim stod med hænderne om ørerne på sin mindste datter for at skærme hende for lyden af eksploderende bomber. Fire år tidligere havde hun levet et godt og stabilt liv som lærer i Qamishli i det nordlige Syrien, men nu var verden væltet. Familiens store lejlighed lå i et godt kvarter ikke så langt fra byens lufthavn, men nu var lufthavnen blevet et krigsmål, så bomberne faldt tæt på, og 39-årige Laila Ibrahim måtte derfor hele tiden også holde sine to større børn inden døre. Og hun var alene med dem. For i kraft af sit job som marketingschef i en større international virksomhed måtte hendes mand flygte i en fart ud af Syrien i 2014. Via en usikker flugt havnede han i Danmark. Men der skulle gå et langt år og mange telefonsamtaler på usikre internetforbindelser, før Laila Ibrahim og parrets tre børn i april sidste år endelig kunne gøre ham selskab i Danmark, da de blev familiesammenført.

HUN ER MEGA FIN Nu leger Laila Ibrahims børn uden for igen, og hun har igen selv fået en hverdag på en skole. Efter vinterferien begyndte hun

i praktik på Sct. Ibs Skole i Horsens, hvor hun følger timerne i 1.A. En dag om ugen er det hele dagen, de resterende dage kommer hun, når hun er færdig i sprogskole klokken 11. På en mandag morgen midt i april stiller Laila Ibrahim sig bagerst i lokalet, da lærer Marianne Rasmussen begynder timen med at høre eleverne fortælle, hvad de har lavet i weekenden. Når en elev får lidt for meget uro i kroppen, havner Laila Ibrahims beroligende hånd på skulderen. Lidt senere er der læsetræning, og Laila Ibrahim hjælper eleverne i gang. Og studerer selv de danske ord i bogen. Huy, en af drengene i 1.A, er hurtigt blevet glad for Laila. »Hun er mega fin. Hun hjælper mig med at læse, og når jeg kommer til at tænke på for mange andre ting i timerne,så hjælper hun mig med at koncentrere mig«, siger han. Selv føler Laila Ibrahim, at hun rent fagligt har mest at byde ind med i matematiktimerne. I Qamishli var hun matematiklærer i 17 år, og det er nemmere at kommunikere med eleverne om tal end om opgaver i dansk. Til gengæld udvider dansktimerne også hendes eget ordforråd, ligesom omgangen med kollegerne gør det.

Laila Ibrahim hjælper eleverne i en dansktime en tidlig morgen i 1.A på Sct. Ibs Skole. Efter krigen i Syrien afbrød hendes 17-årige virke som lærer, så nyder Laila Ibrahim igen at have sin hverdag i en skole.

Fotos Martin Dam Kristensen

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

»Jeg er den eneste flygtning på skolen, så jeg er nødt til at snakke dansk hele tiden«, siger Laila Ibrahim. På de fem uger, hun indtil nu har været på skolen, er hendes dansk efter både eget og andres udsagn blevet endnu bedre, og hun er let at forstå. Men selvom sproget er den dominerende udfordring, så er det ikke det eneste, der er nyt. Laila Ibrahim lægger ikke skjul på, at kulturforskellen er markant. Både når det gælder et samfund, hvor voksne kvinder cykler, og hvor familierelationerne er væsentlig anderledes, men også på skolen. Klasserne er mindre, til gengæld er eleverne også noget mere urolige. Lærerne har stor frihed til at vælge, hvad de underviser i, der er meget leg og legetøj, der er instrumenter og ikke bare sang i musiktimerne, der er smartboards, og der er ingen korruption. Opsummerende bruger Laila Ibrahim en vending, som hun med et grin flere gange bruger til at beskrive Danmark. »Det er mærkeligt, men det er godt-mærkeligt«.

EN NATURLIG LÆRER Praktikaftalen kom i stand, efter det lokale lærerpar, Rikke og Peter Josiasen, gennem frivilligorganisationen Venligboerne i september blev kontaktfamilie for Laila Ibrahim og hendes familie. Peter Josiasen arbejder på Sct. Ibs Skole og formidlede kontakten. Med først netværksfamilien og nu praktikopholdet er Laila Ibrahims kontaktflade med det danske samfund blevet væsentlig større. Hun fortæller om søde og meget sociale kolleger, og flere har dem har hun besøgt og haft besøg af. En af kollegerne er Marianne Rasmussen, som står for undervisningen denne mandag morgen, og for hvem det har været ganske ubesværet at have Laila Ibrahim med i timerne. »Hun er gledet helt naturligt ind, og det er let at mærke, at hun er lærer, for hun har en fingerspidsfornemmelse for børn. Vi har også fået positive forældrehenvendelser, og det er ikke bare Laila, der får noget ud af det, det er også både lærere og børn«, siger Marianne Rasmussen, der da heller ikke var i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville have Laila med i sine timer. »Vi kan godt lide at beskrive os selv som rummelige, og når vi så får chancen for at vise det, skal vi også sætte handling bag ordene«, siger hun. Adskillige gange under interviewet understreger Laila Ibrahim, hvor taknemmelig hun er. For at hendes ni-årige søn går til fodbold, og at hendes snart tre-årige datter er glad for sin vuggestue. For sin netværksfamilie og for at være på skolen. Hun er mere komfortabel ved at snakke om dét, end om de fem år, hvor hverdagen var præget af den krig, som hendes søstre til hendes store bekymring stadig er fanget i. På den måde giver krigen ikke slip på hende, men hun bruger sin energi på at se fremad. Til en snarlig fremtid, hvor hendes dansk er ligeså flydende, som hendes børns allerede er. Så hun kan have et job, måske ligefrem selv få en bil igen. Det er drømmen – et godt stabilt liv i Horsens. »Jeg håber, at jeg i fremtiden kan være lærer i Danmark. Og jeg håber, at danske lærere vil give os flygtninge en chance«, siger hun.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Faglige noter Noter

FÆLLES TEMADAG

for tillidsrepræsentanter og forstandere på efterskoler

vordan får tillidsrepræsentanter og forstandere den bedst tænkelige dialog om arbejdstid? Og skaber et samarbejdsklima, baseret på tillid? Det er nogle af de spørgsmål, som en fælles temadag for forstandere og tillidsrepræsentanter på efterskoler skal give svar på. Temadagen arrangeres af to omgange i slutningen af maj i samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Efterskoleforeningen. Dagen indledes med et oplæg af retoriker Jesper Troels Jensen, som fortæller om god dialog og om forhandling og samarbejde. Herefter er der fællesoplæg fra Efterskolefor-

eningen og FSL om, hvordan man bedst muligt samarbejder for at sikre den optimale planlægning af skoleåret og lærernes arbejdstid. Dagen afsluttes med fælles fokus på arbejdstidsrelaterede emner som lejrskoler, 26 fridage og opgørelse af arbejdstid. Temadagene afholdes mandag d. 23. maj på Tommerup Efterskole og tirsdag d. 24. maj på Midtjysk Efterskole, begge dage fra 09.30 til 13.00. Tilmelding sker via forstanderne, som er blevet inviteret via Efterskoleforeningen. Deltagelse er gratis. UAN

Foto Fotolia

Få indflydelse på din og kollegernes pension

V Foto Fotolia

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

il du have indblik i og indflydelse på, hvordan Lærernes Pensions formue på 88 milliarder kroner bliver forvaltet? Så er det nu, du skal stille op til Lærernes Pensions medlemsfora. Det kræver ikke nogen særlig viden om pension, blot at du selv har din pensionsopsparing hos Lærernes Pension. Medlemsforummet har blandt andet ret til at stille forslag til bestyrelsens indflydelse på principperne for investering. Er man med

i medlemsforummet skal man deltage i to-tre heldagsmøder om året, og det første år får man en uddannelsesdag. Man bliver frikøbt fra sin skole, når møderne ligger på hverdage. Lyder det som noget for dig, skal du være hurtig, for sidste frist til at stille op til medlemsforummet er 30. april. I skrivende stund er der opstillet 32 kandidater i øst og 31 i vest. Læs meget mere om valget og om, hvordan du stiller op på fora-valg.dk dk UAN

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

INTERNATIONALE SKOLER Tekst og foto af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

25 lærere mødtes i Hornstrup til FSL's første seminar kun for internationale lærere

FSL GOES GLOBAL K

lokken er godt 17 fredag eftermiddag, da journalist Maria Larsen og teaterinstruktør Helle Brokjær tager hul på deres oplæg: ”Brænd igennem” – om hvordan man kommunikerer og formidler så effektivt, at man bliver hørt, forstået og husket. Det er dagens sidste indslag på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) seminar for internationale lærere – det første af sin slags, i øvrigt. Deltagerne har allerede hørt oplæg om klasserumsledelse og om pædagogisk arbejde med børn med særlige behov. I morgen venter blandt andet oplæg om det danske fagforenings- og aftalesystem og om FSL og de frie skoler. Det sene tidspunkt taget i betragtning mixer Maria Larsen og Helle Brokjær en cocktail af korte teoretiske oplæg om sprog, formidling og kropssprog med en lang række praktiske øvelser. De 25 internationale lærere øver sig i afslapningsøvelser, inden de skal på og performe, de træner formidling ved at fortælle deres liv til en makker på et minut, og de øver sig i at omsætte de fire elementer – jord, vand, ild og luft – til forskellige taletyper – faktuelle, inspirerede, engagerede osv.

SEMINARET ER NOGET HELT NYT Det har været en lang dag, men en god dag, fortæller en af deltagerne, Sze Yee Ong, fra Skt. Josefs Internationale Skole i Roskilde. Hun tog toget allerede 8.30 i morges, og nu – efter oplægget og inden festmiddagen – er der gået ti timer siden da. Ti intense timer. Men Sze Yee Ong, der kommer fra Singapore, vil ikke have undværet et minut af dagens program.

»Det har været en fantastisk dag«, siger hun. Hun er blevet inspireret og er sikker på, at meget af det, hun har lært, vil hun kunne bruge derhjemme. Og så er hun glad for at møde så mange kolleger fra frie internationale skoler og afdelinger. »Flere af de skoler, som er repræsenteret her i dag, havde jeg ikke hørt om, før jeg kom. Det er fantastisk at høre om andre skoler, og hvordan de griber det an«, siger hun. Og så er Sze Yee Ong begejstret for det danske fagforeningssystem og traditionen med lokale forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. »Hele jeres idé om solidaritet er fantastisk. Jeg kendte intet til den, inden jeg kom til Danmark«, siger hun.

BARE SEND MERE Også Gwyn Stephens fra Skipper Clement Skoles internationale afdeling er positivt overrasket. Især over, hvor gode oplægsholderne har været til at inddrage og engagere deltagerne. Gwyn Stephens havde forventet, at det ville blive meget mere stillesiddende, så han er positivt overrasket. Ikke mindst fordi han selv arbejder med de yngste elever og ved, hvor vigtigt det er, at deltagerne ikke bare sidder og sidder. »Det er dejligt, at jeg ikke hele tiden skal sidde og lytte til dansk tale og oversætte«. Omvendt mener han, at det er et helt oplagt initiativ. »Der er jo en del engelsktalende lærere i Danmark, og mange af os vil gerne være medlemmer af FSL. Men så skal der også være noget for os – og ikke bare en gang om året«, siger waliseren.

På seminaret fik deltagerne et minut til – to og to – at opsummere deres liv. Til venstre lytter Gwyn Stephens, mens Sze Yee Ong taler på fotoet til højre.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Annoncer

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængeligeAnnonce fortilAnnonce januar-nr.: Annoncetil til januar-nr.: ●januar-nr.: Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid brugerne ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og s. 12 s.s.12 12 udtalelser fra andre skoler

● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug Mindre kø og ved tappestederne (2 eller tappehaner fra 185●frie 185 skoler 185 frie frie skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan 4 tage tage fejl fejl samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

januar januar2010 2010

»At skabe en god klassekultur er en uundværlig del af det at give en klasse succes. For at de kan lære noget. Det er en del af lærerjobbet, du ikke kan ignorere«, siger Ditte Jensen.

PÆDAGOGIK Af Signe Westergaard-Jensen · redaktionen@frieskoler.dk

Skab en stærk kultur i klassen En god klassekultur er nøglen til læring og en rar hverdag for alle. Det er lærerens ansvar at skabe den, mener eksperter i god læringskultur 24

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

»Det er et sammenbragt fællesskab, der skal fungere, så alle i klassen kan lære noget. Det kræver, at alle bliver respekteret. Både de ambitiøse og dem, der har det svært«, siger Pernille Bøgh

Foto Anders Heinrichsen

n dreng ligger hen over bordet med et fraværende blik i øjnene, en pige ruller med øjnene ad noget, en anden pige i klassen lige har sagt. Den slags optrin er hverdag i mange klasselokaler. Det er symptomer på en dårlig klassekultur, det er gift for læringen, og det gør det ubehageligt at være i klassen. Det oplever i hvert fald de to konsulenter og eksperter i god klassekultur, Ditte Jensen og Pernille Bøgh, der er på vej med bogen Ledelsesredskaber til god klassekultur. Heldigvis er der meget, man som lærer kan gøre for at få en god kultur i klassen. Faktisk er det lærerens ansvar, mener Pernille Bøgh og Ditte Jensen. »At skabe en god klassekultur er en uundværlig del af det at give en klasse succes. For at de kan lære noget. Det er en del af lærerjobbet, du ikke kan ignorere«, siger Ditte Jensen. En klasse med en god kultur kan ifølge Ditte Jensen og Pernille Bøgh kendes på, at elevernes forskelligheder og kompetencer bliver accepteret og anerkendt. Både af eleverne og af lærerne. Og af at eleverne accepterer de opstillede rammer. »Det er et sammenbragt fællesskab, der skal fungere, så alle i klassen kan lære noget. Det kræver, at alle bliver respekteret. Både de ambitiøse og dem, der har det svært«, siger Pernille Bøgh.

SÆT SCENEN En vigtigt brik i at skabe en stærk klassekultur er ifølge Ditte

Jensen, at læreren hele tiden er opmærksom på at skabe synlige og trygge rammer for klassen. Hun tænker læreren som en instruktør, der skal have sine spillere til at yde deres bedste i den rolle, de har inden for de givne rammer. »Tænk altid over at skabe rammer for undervisningen, der gør at alle kommer i spil og ved, hvad deres rolle i timen er. Det skaber tryghed. Træn for eksempel, hvordan man er et godt publikum for en kammerat, der fremlægger, så tilhørerrollen også bliver aktiv«, siger hun. En lærer, der træder i karakter som klasseleder, er i det hele taget det vigtigste element i formlen på en god klassekultur, oplever Ditte Jensen og Pernille Bøgh, når de besøger klasser, der har ondt i klassekulturen. »Vi besøgte en klasse, hvor eleverne havde svært ved at rykke sig ud af faste grupperinger og havde et dårligt læringsmiljø. Vi foreslog læreren, at hun skulle bestemme, hvor eleverne skulle sidde i undervisningen. De to første dage virkede det godt. På tredjedagen havde hun travlt og sagde: ”Det er lige meget”, da en elev spurgte, hvor de skulle sidde. Undervisningen kollapsede i uro«, fortæller Pernille Bøgh og fortsætter: »Det er så vigtigt, at læreren holder på lederskabet og sætter scenen. Hver dag. I stedet kunne hun have skabt ro og have sagt: ”I dag har jeg besluttet, at I selv skal bestemme, hvem der skal sidde hvor. Bare det bliver én, I ikke har siddet F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

FEM FIF TIL EN GOD KLASSEKULTUR eleverne at kende. God kontakt mellem lærer • Lær og elev er afgørende for dine muligheder for at påvirke kulturen i klassen. tydelige rammer, og sig højt, hvad du forven- • Skab ter af eleverne. Det giver ro og tryghed. alle elever med. En stærk klassekultur skabes • Fåaf muligheden for at høre manges stemmer, ikke kun dem, der siger mest. at god klassekultur skal vedligeholdes. • Husk, Dynamikken i klassen ændrer sig hele tiden, så det kræver løbende opmærksomhed og arbejde. på dine fornemmelser, og spørg fordomsfrit. • Tro Fornemmer du fx, at elever er uvenner, så spørg dem, og hjælp dem videre. Tænk aldrig, at proble- merne nok løser sig selv.

Foto Anders Heinrichsen

ved siden af i denne uge”. Så havde hun holdt lederskabet hos sig«.

hvis de begynder at komme ind i klassen på en anden måde«, slår hun fast.

ALLE SKAL MED

GLEM LØFTEDE PEGEFINGRE

For at klassen skal være et rart sted at være, er det ifølge Ditte Jensen vigtigt, at ALLE er med. »Det påvirker dynamikken i hele klassen, hvis én elev ligger hen over bordet og ser ud, som om han er tjekket ud mentalt. Derfor er det vigtigt, at man som lærer aldrig opgiver at få en elev med«, siger Pernille Bøgh og fortsætter: »Gå hen og sig venligt: ”Du ligger hen over bordet. Du ser ud, som om du keder dig!?”. Vær åben, og skab kontakt. Det er ofte nok til at få en elev med«. Pernille Bøgh og Ditte Jensen opfordrer til, at lærere arbejder med at gøre eleverne bevidste om, hvordan deres kropssprog og attitude påvirker stemningen i klassen, for eksempel gennem øvelser. »Lad for eksempel eleverne gå rundt og give hånd til hinanden og sige goddag. Tal bagefter om, hvad kroppen gør, når man siger goddag – man nikker, man smiler og man bukker sig forover blandt andet. Tal om, hvem eleverne selv hilser på, når de kommer ind i klassen. Og om, hvordan det føles, når nogen ikke hilser på én, versus når de hilser«, foreslår Ditte Jensen. »Bare det, at eleverne får en bevidsthed om betydningen af de signaler, de udsender, kan gøre en stor forskel. For eksempel

I arbejdet med at skabe en god klassekultur er det afgørende, at læreren lader den løftede pegefinger blive i tasken. »Sig aldrig: ”Der kan du se, hvordan det virker, når du ikke hilser”. Stil i stedet spørgsmål, der ikke udstiller elever. Spørg for eksempel, om de selv har prøvet, at nogen ikke hilste, og hvad de tænkte om det«, siger Pernille Bøgh. Det er dog ifølge de to konsulenter i god klassekultur en god idé, at man som lærer fortæller eleverne, hvordan man gerne vil have, at de ser ud og opfører sig i forskellige situationer i klassen. Det gør rammerne tydelige for eleverne, så det bliver nemmere for dem at være med til at skabe en god klassekultur. »Fortæl for eksempel, at de gerne må nikke undervejs, når en kammerat fremlægger noget. Og at de ikke skal rulle med øjnene, mens en anden taler. Fortæl hvorfor, og hvordan det virker«, siger Ditte Jensen. Det er ikke kun eleverne, der får noget ud af, at læreren arbejder målrettet med at skabe en god klassekultur. »Når klassekulturen er god, får man det helt sikkert sjovere med at være på arbejde som lærer. For der bliver sjovt og rart at være i klassen. Man kan jo fortælle eleverne, at man selv bliver ret meget sjovere at høre på, hvis de nikker lidt, mens man taler«, opfordrer Pernille Bøgh.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Annonce

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over . F�lgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· S ge Friskole · Højby Friskole · Spurvelundsskolen

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedlige� hold, således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

· Kerteminde Byskole

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

· Nyborg Friskole

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

· Og mange andre

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Arkivfoto FSL

LØNKAMPAGNE

Så mange har set budskabet om fair lærerløn

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

LØNKAMPAGNE går ind i ny fase En offentlig kampagne på nettet og busser er slut, og kampen for en fair lærerløn på de frie skoler går nu ind i sin tredje fase. Fokus er på de lokale lønforhandlinger

37.829Så mange mennesker fik i løbet af marts vist en af annoncerne fra Frie Skolers Lærerforenings (FSL) lønkampagne på deres Facebook-væg. Lønkampagnens slogan Fair lærerløn har dermed for alvor været ude at arbejde i offentligheden, og det er ikke gået forbi i stilhed. Knap 1.000 kommentarer har kampagnen affødt på Facebook, og over 1.500 personer har prøvet beregneren på hjemmesiden fairlærerløn.dk. Beregneren viser, hvor meget lønefterslæbet på de frie skoler koster en lærer over et helt arbejdsliv. Desuden har knap 100 tillidsrepræsenter tilkendegivet, at deres skole skal på kampagnesidens lønkort, der viser de skoler, hvor lønnen allerede er fair eller godt på vej dertil.

RESULTAT SKAL MÅLES LOKALT FSL-formand Uffe Rostrup håber, at foreningens prioritering af en offentlig kampagne kommer tillidsrepræsentan-

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

terne til gode i de kommende lønforhandlinger, så endnu flere skoler kan komme på lønkortet. »Lønkampagnen kører helt frem til overenskomstforhandlingerne i 2018, og nu har vi så afviklet første omgang af den offentlige del, der skal oplyse danskerne om, at vi har dårligere lønforhold på de frie skoler end i folkeskolen. Vi ved fra blandt andet tillidsrepræsentanterne, at det har været et udbredt ønske, at forældre og offentlighed skal kende til lønforholdene. Da en viden om og erkendelse af udfordringen er første skridt mod faktisk at gøre noget ved lønnen«. De foreløbige tilkendegivelser fra tillidsrepræsentanter viser flere eksempler på markante lønstigninger, der kan tilskrives, at problemstillingen om efterslæbet til de lokale folkeskolen har vundet større anerkendelse end tidligere.

FAIR LØN KRÆVER KAMP I næste fase af lønkampagnen vil FSL

Ud over Facebook har onlinedelen af lønkampagnen bestået af annoncer på bl.a. folkeskolen.dk, Jobindex og andre hjemmesider baseret på brugerens søgehistorik. I alt er kampagnens budskaber blevet eksponeret mere end fire millioner gange online. Hertil kommer eksponeringen gennem de bannerreklamer, der har sat kampagnens budskab på busser i hele landet.

fortsætte den politiske kamp for at ændre det statslige lønsystem, så prioriteringen af løn lokalt ikke undermineres af for eksempel omprioriteringsbidrag eller andre statslige besparelsestiltag. Fra lønkonsulenterne på foreningens sekretariat vil indsatsen fokusere på at støtte op om tillidsrepræsentanter i de lokale forhandlinger samt følge den samlede lønudviklingen på de frie skoler tæt. »Det er helt afgørende, at vi holder et vågent øje med, om den decentrale løn udvikles tilstrækkeligt. Bedre lønforhold er ikke noget, der kommer flyvende med storken fra de varme lande – det er noget, som vi skal kæmpe for. Og selvom faglig kamp ikke normalt kendetegner de frie skoler, så er det her værd at kæmpe for«, siger FSL-formand Uffe Rostrup.

Faglige noter Noter

FSL M

FSL M I N I K U R S U S 2½ time der løfter dine kompetencer

Stemmen, KURSUS dit vigtigste Den Digitale redskab

FSL M I

stærk stemme

Lommefilm i KURSUS undervisningen elevernes BlivFang ven med opmærksomhed skole/hjemmed små filmkoncepter samtalen

Fyld hele klasseværelset Tarzanbane med en sund og

S KURSU

me ne 2½ ti fter di

r lø dedigitale ncer Den ko mpete tarzanbane

menS, U e Stem KURgtSigst le dit vi Dig ita b redskaærelseet Den

b Tarzan Fyld

2½

INIK

tim

Lo und mmefi eKU SU lm BlivFa rvRis i vng n nSinge op eele sk me n rne d o mærks vem

anb

sm leå/h omhees d konc d sam filmje m tale ep-ter n

ane

d væ stæ en sund relse rk ste t og mm e

En guide til aktiv og legende brug af skolens it-udstyr

Inspirerende og praksisnær undervisning Gratis for FSL-medlemmer

Den tarz digita anb le ane

le digita Den bane tarzan

Ni ku over rser for de hele lande lt t Inspir iv og pr erende til akt unde aksisnæ En guide e brug af rvisn r og legend dstyr ing s it-u skolen Grati FSL- s for medle mm er

Fan mh -ter Blivopm ærkso em hjkoncep e/film olsmå sk med len samta

NYN

Y_M

TILMELD DIG PÅ

Ste mm ditKUR en Deren vig tiSgUsS , dDsig kaitbate TFyaldmerz hele klasse le

klassevd og hele en sun med stemme stærk

i efilm en LommRS ning rvisUS KU mnesed unde ve nver g ele ed Ni kurser fordelt over hele landet

URS

der kom løfter d pete ine nce r

INIK

URS

En og guide leg til sko ende aktiv lens br it-u ug af dstyr

vinte

r 2016

_plak

atA3

.indd

fsl.dk/kurser

NYNY_MINIKURSUS vinter 2016_plakatA3.indd 1

TILM

E fsl.d LD DIG P k/k urse Å r

23/11/15 13.06

D DIG

TILMEL

fsl.d

elt ser ford Ni kur e landet over hel

PÅ

rse k/ku

23/1

5 13.06

23/11/1

1/15

13.0

rende r Inspire ksisnæ og pra isning underv for Gratis dlemmer FSL-me

RSUS

vinter

.indd

lakatA3

2016_p

Flot feedback på forårets minikurser MINIKU

NYNY_

orårets minikurser er nu afviklet, og udvalget for Uddannelse & Profession har trawlet evalueringerne igennem. Og tilbagemeldingerne er flotte, endda meget flotte, fortæller udvalgsformand Monica Lendal Jørgensen: »Vi har aldrig før fået så gode tilbagemeldinger som i år. Svarene viser, at deltagerne fik meget med hjem, og de skriver alle, at de hellere end gerne vil deltage i nye minikurser«, fortæller Monica Lendal Jørgensen. Foreningen udbød i år ni kurser. Et blev aflyst, og det samlede antal tilmeldinger faldt en anelse i forhold til sidste gang. Men de, der deltog, var glade og tilfredse, siger Monica Lendal Jørgensen. MHV

Mere uddannelse til TR

idste år blev Frie Skolers Lærerforenings (FSL) tillidsrepræsentantuddannelse udvidet med to efteruddannelsesdage – TR-E – hvor erfarne tillidsrepræsentanter får ny inspiration og viden. Og på hovedbestyrelsesmødet i april blev det bekræftet, at TR-E-dagene er en fast del af FSL’s kompetenceudviklingstilbud. Samtidig blev selve tr-uddannelsen udvidet med en dag, så den nu består af tre gange tre dage. MHV

FSL-FORMAND

taler i Undervisernes Telt IER: KONFERENC DORSET SEBASTIAN

gen i år får formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, mikrofonen, når lærerfagforeningerne mødes i den faglige zone for at fejre 1. maj i Fælledparken i København. Arrangementet afvikles under parolen "Investér i uddannelse – kvalitet koster". MHV F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

STILEEMNER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Få ny inspiration til dansk-stilene D

En ny hjemmeside, stileemner.dk, er fuld af nye utraditionelle og gratis oplæg til den danske stil

et begyndte i det små, da Martin Kramer lavede nogle simple hjemmesider med billeder og video som stileoplæg. Hans elever på Trekronergade Freinetskole i Valby var vilde med muligheden for at aflevere deres danske stil i nye formater og anderledes genrer, end de var vant til. Og så tænkte Martin Kramer, at hans idéer, om hvordan man kan nytænke den danske stil, måske også kunne have et bredere publikum. Derfor begyndte han at arbejde på hjemmesiden stileemner. dk, som gik online i slutningen af marts. Her finder man gratis stileoplæg til danskundervisningen, delt op efter klassetrin og genrer. Ét oplæg går ud på at skrive en brevkorrespondance mellem en kriminalkommissær og en massemorder, et andet handler om at gå ud og interviewe en butiksejer, et tredje om at lave en tegneserie om et punkband. Og en hel del flere. Martin Kramer har sendt link ud til sitet til en lang række skoler og har fået meget positiv respons fra andre lærere om de indimellem utraditionelle stileoplæg, som især også tilgodeser skriftligt udfordrede elever. »Kongstanken er, at det er det brede tekstbegreb, man skal

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

arbejde med. Ikke nødvendigvis skrift – hvorfor skulle eleverne ikke kunne aflevere en stil som et hørespil eller en Instagramprofil? Det er sjovere for eleverne, og det er sjovere for læreren at rette, når der er variation«, siger Martin Kramer i en frokostpause, da han er på læringskonference for at gøre opmærksom på sit site.

FLERE SKAL LÆSE STILENE Opgaverne på sitet er udviklet med et blik til Undervisningsministeriets trin-og slutmål for 7-9. klasse. Der er allerede 150 opgaver på stileemner.dk, og Martin Kramer laver løbende flere. Men meningen er, at andre lærere også skal kunne oprette brugere og lægge opgaver ind, og så laver Martin Kramer kvalitetskontrol på opgaverne. Samtidig er der også elevbesvarelser af opgaverne at finde på siden. »Når jeg retter en god stil, tænker jeg tit, at det er en skam, den kun er skrevet til mig, for andre vil også kunne have glæde af den. Derfor lægger jeg også elevbesvarelser på siden, så eleverne kan skrive til og inspirere både hinanden og lærere«, siger Martin Kramer. Martin Kramer har ikke nogle umiddelbare planer om at skulle tjene penge på siden, motivationen er at lave en nyskabende platform til glæde for både elever og lærere. »Det er drønhamrende sjovt og kreativt udfordrende. Jeg håber, en masse tager det til sig og vil være med til at bidrage. Så kan det også være, vi kan udvide med for eksempel engelsk og tysk«.

Annoncer

SKOLEREJSE TIL

BETAGENDE BUDAPEST

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilbyder rejser til hele Europa, og Budapest er et af vores mest populære rejsemål. Byens billige priser, et spændende fagprogram, kort rejsetid samt trygge rammer gør den populær. Overvej derfor Budapest som destination for jeres næste skolerejse. Afrejse fra både Jylland og Sjælland.

PROGRAMFORSLAG TIL SKOLEREJSEN -Besøg Budapests underjordiske grotter -Atomkraftværket Paks -Nokia, Audi og Grundfos -House of Terrors og Holocaust museum -Ungarns parlament med guide -Afslapning i Budapests berømte termalbade HUSK! At vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud.

BILLIGST FRA KUN 1.498, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Faglige noter

NEJ TIL MILLIARDBESPARELSER

I VORES KOMMUNE

Foto Den frie Lærerskole

Ny formand for de studerende i Ollerup

icolai Christensen blev valgt som ny formand for de studerendes FSL-gruppe på Den frie Lærerskole i Ollerup, da der i begyndelsen af april blev holdt generalforsamling. Nicolai Christensen er 32 år og går på fjerde årgang på skolen og har også tidligere været fagligt aktiv, både i Ollerup, og også i de Lærerstuderendes Landskreds, da han gik på lærerseminariet. Nicolai Christensen vil fortsætte arbejdet med at synliggøre FSL på lærerskolen med et særligt fokus på de lavere årgange. »De førsteårsstuderende var ikke specielt godt repræsenteret til generalforsamlingen, og det er et meget godt udtryk for, at vi skal have bedre fat i dem og synliggøre, hvad de får ud af at melde sig ind i foreningen allerede før praktikken«, siger Nicolai Christensen. UAN Se mere om de studerende i FSL på fsl.dk/studerende

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Kreds 2 bakker Velfærdsalliancen op

reds 2 vedtog på sin kredsgeneralforsamling at bakke op bag Velfærdsalliancens arbejde. Alliancen blev skabt, da det efter valget stod klart, at et flertal i befolkningen stemte på partier, som er imod nedskæringer, mens der kom en regering, som med omprioriteringsbidraget fjerner milliarder fra kommunerne og de offentlige budgetter. Alli-

ancens arbejde fokuserer meget på kommunerne og omsorg, men Kreds 2 vedtog, at de ville støtte tilsvarende krav og initiativer på det statslige område. Alliancen planlægger demonstrationer i landets 98 kommuner den 12. maj under parolen ”Ja til tryghed. Nej til milliardbesparelser. Nej til omprioriteringstyveri”. MHV

NEJ

Kursuskalender I 2010 blev en række frie skoler udtaget til et særligt tilsyn med fokus på, om skolerne i tilstrækkelig grad opdragede til demokrati. ”Terrortilsynet”, som det blev kaldt, fandt ikke noget bekymrende på skolerne.

FSLLÆRER K UR S U S FRIESkolers SKOLERS LÆRERFORENING Frie Lærerforening udbyder FSL@FSL.DK • +45 87469110 seks forskellige kurser, som dækker alt fra lærernes arbejdsrelationer til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Læs mere på fsl.dk/kursus.

Klasseledelse i praksis

Arkivfoto Henning Hjorth

FSL om nyt tilsyn: Børn skal ikke interviewes om deres skole

kølvandet på TV2-dokumentaren om Grimhøjmoskeen i Aarhus tidligere på foråret har regeringen med støtte fra Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, indgået en aftale om at skærpe tilsynet med frie skoler. Forslaget styrker uddannelsen af de tilsynsførende, men det giver også mulighed for, at ministeriet kan indsætte observatører på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger på skoler, som er under skærpet tilsyn, og for, at tilsynsførende skal kunne interviewe elever på skolen uden deltagelse af hverken deres forældre eller lærere. Og især den sidste del giver anledning til højt hævede øjenbryn hos Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening (FSL): »Alle har interesse i, at tilsynet er så godt som muligt, men ideen om, at det skulle blive bedre af at interviewe eleverne er fuldstændig uhørt. Tilsynet bør foregå via observation, uden at tage børn som gidsler i eventuelle uenigheder mellem skole og myndigheder. Det sætter børnene i en fuldstændig urimelig loyalitetsklemme«, siger Uffe Rostrup. Mediestormen efter, at en ansat på en muslimsk skole udtalte, at skolen opfordrede eleverne til ikke at indlede før-ægteskabelige forhold, styrkede kravet om demokratisk dannelse og opdragelse til danske værdier. Uffe Rostrup er imidlertid ikke begejstret for udvidet sindelagskontrol med skolerne, uanset om det handler om, at skolen giver råd til elevernes kærlighedsliv eller har skepsis over for seksualitet. »Vi må acceptere, at hvis vi ønsker at give hinanden frihed, så vil der være folk, som bruger friheden til noget, som andre ikke bryder sig om. Men det skal de ikke straffes for. Grundideen med frie skoler er, at mindretal skal have lov til at lave skoler, selvom flertallet er uenig i de værdier, skolen er baseret på. Det er fuldstændig klart, at alle skoler skal holde sig inden for lovens rammer, ikke skal anspore til ekstremisme eller diskriminere på grund af køn, men derudover skal vi være meget varsomme med at udføre udvidet sindelagskontrol«, siger Uffe Rostrup. UAN

12.-13./9 2016. Vilvorde Kursuscenter. Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning. Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres. Gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Cooperative learning 1 3.-4./10. Vilvorde Kursuscenter. Kurset sætter dig i stand til at bruge cooperative learning og giver dig en lang række nye praktiske værktøjer til at styrke både det metodiske, den sociale og den faglige del af lærerarbejdet. FSL – VIA KurserI samarbejde med VIA UC udbyder vi fem populære kurser i dansk, matematik og for bibliotekarer. Underviserne kendes fra kursusmarkedspladsen og er blandt de dygtigste indenfor deres felt. Så få løftet dine faglige kompetencer og bliv inspireret. Meld dig fx til:

Boost din danskundervisning 28.-30.11 – Hornstrup Kursuscenter. Arbejder du med dansk i indskolingen? Med afsæt i nogle af de seneste års bedste skønlitterære udgivelser til de 6-9-årige arbejder vi på dette kursus med, hvordan arbejdet med litteratur kan tilrettelægges og gennemføres i den allerførste danskundervisning. På kurset er kompetenceområderne Læsning og Fortolkning i fokus.

Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Konsulentens bord

Ajour / annonce

Konsulentens

bord

Af Michael D.F. Sørensen, konsulent i FSL

Ü SÅDAN PLACERES DINE SÆRLIGE FERIEDAGE 1. maj får du fem nye særlige feriedage, hvis du har været ansat på skolen i hele 2015. Det er som udgangspunkt dig, der bestemmer, hvornår de skal afvikles. Skolen kan dog nægte at imødekomme dit ønske, ”hvis afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller afviklingen set under ét afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt”.

ð g ldin ilme For t : fo og in s ene d re s r e Se k d i mes hjem

KREDS 2/

18. april: TR/AMR-møde om social kapital på C. la Cours Skole i Randers kl. 14-18. Invitation og tilmelding på kredshjemmesiden. 25. april: Kredsbestyrelsesmøde på N. Kochs Skole kl. 14-18. 12. maj: Pensionsmøde på Jakobskolen. Invitation udsendes snarest. Tilmelding på kredshjemmesiden. 17. maj: Kredsbestyrelsesmøde på Nørregade 7 i Skanderborg fra 16-20.

KREDS 3/ Medio maj har du mulighed for at se, hvilke arrangementer kreds 3 tilbyder i det kommende skoleår. Du kan læse om arrangementerne på kredsens hjemmeside og i medlemsgruppen på Facebook.

KREDS 7/ 23. maj: Fra klokken 16 til 17.30 kan medlemmerne hente de forudbestilte kalendere og få en kop kaffe hos kredsbestyrelsen på Landsbyskolen, Engvej 135, 2300 København S.

Ønsker du dagene lagt på skoledage med almindelig undervisning, er det ikke uforeneligt med tjenesten. Det er først uforeneligt med tjenesten, hvis netop din tilstedeværelse er påkrævet. Du bør så tidligt som muligt varsle, hvornår du ønsker at afholde dine særlige feriedage, så skolen har en mulighed for at tage højde for dit fravær Hvis du ikke inden den 1. januar har lavet en aftale med skolen om placeringen af de særlige feriedage, får skolen retten til med en måneds varsel at placere dem til afholdelse inden 30. april 2017. De særlige feriedage kan afholdes både samlet, som enkeltdage og som brøkdele af dage. Har du meget varierende arbejdstider – fx har aften- og weekend-vagter – kan skolen sige nej til, at dagene udelukkende placeres på disse lange dage, idet de særlige feriedage samlet set nogenlunde skal afspejle en normal arbejdsuge. Bemærk, at man ikke længere kan indregne de særlige feriedage i arbejdstiden, ligesom der ikke kan laves kollektive aftaler om placeringen af dem. Der kan stadig mellem den enkelte lærer og skolen laves aftale om, at dagene udbetales i stedet for at blive afviklet. I så fald skal de udbetales som 2,5 % af den ferieberettigede løn i optjeningsåret.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

FÆRDIG MED SKOLEN?

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist. Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

EGEBAKKESKOLEN Vil du være med til at stå på hovedet for

Stillinger

søger ny leder Midt på Fyn, i rolige omgivelser og omkranset af smuk natur, ligger Nordskovens Friskole – en af landets ældste friskoler. Vores undervisningsprofil ligger i krydsfeltet mellem den GrundtvigKoldske almendannende skoletradition og tilbuddet om undervisning til børn med særlige behov.

Vores viceskoleleder skal være skoleleder, og vi søger derfor en ny viceskoleleder pr. 1. august 2016 EGEBAKKESKOLEN • Vi er en meget velfungerende fri grundskole beliggende i det vestlige Aarhus • Vi har ca. 260 glade elever, 17 fantastiske lærere, 9 forrygende pædagoger og 5 fremragende praktiske medarbejdere • Vores ambitiøse udviklingsfokus er Synlig Læring • Vi samarbejder på alle planer ud fra værdien: Det forpligtende fællesskab • Vores værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn

VORES VICELEDER • er økonomiansvarlig og brænder for at sikre skolen en fortsat god økonomi • er ansvarlig for skolens administration, herunder personaleansvar for teknisk/administrativt personale • er en god sparringspartner for servicelederen om vedligeholdelse af skolens bygninger • deltager levende og engageret i arbejdet med skolens udvikling i samarbejde med skolelederen • glæder sig over vores værdigrundlag • har humor, gode samarbejdsevner og hjertet på rette sted

VIL DU VIDE MERE Kontakt skoleleder Lisbeth Rasmussen på 51576430 for at høre mere om stillingen, få en udførlig stillingsbeskrivelse tilsendt og aftale et besøg.

Med beslutningen om at blive specialpædagogisk profilskole, er vi godt i gang med at lægge fundamentet for skolens virke de næste mange år. Vores lille velfungerende skole imødekommer hver dag ca. 40 børns behov. Da vores dygtige leder gennem mange år nu går på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1. august 2016, eller snarest derefter, som vil være med til at løfte opgaven og dele skolehverdagen med os. Her er ro til at gro. Som kommende leder på Nordskovens Friskole kan du navigere konstruktivt i følgende spændingsfelter ★ Er du nærværende med hjertet på rette sted – og med flair for økonomi og administration? ★ Kan du være medskaber på et forudsigeligt skolemiljø – og navigere fleksibelt fra situation til situation? ★ Har du respekt for en skole med dybe rødder – og kan skabe udvikling i en foranderlig tid? ★ Har du fokus på elevernes sociale og følelsesmæssige udvikling – samtidig med at du har øje for skolefaglig læring? ★ Kan du tage ansvar og skære igennem – samtidig med at du lytter og skaber samarbejde? ★ Vægter du, at eleverne skal lære at være i fællesskaber – og har samtidig øje for at styrke og nære elevernes livskraft? ★ Har du specialpædagogisk viden og erfaring – samtidig med at du har et centralt blik for det almendannende skoleliv? ★ Brænder du for mulighederne i den frie skole – samtidig med at du kan samarbejde med de etablerede systemer? ★ Forstår du at en friskole er forældrenes skole – og ved du samtidig, at du nogen gange er personalets fyrtårn og redningskrans? Har vi fanget din interesse? Ansøgning med eksamenspapirer og relevant dokumentation for tidligere ansættelser sendes til: Lisbet Brunn · lisbetbrunn@gmail.com Mærket: Jobansøgning Ansøgningsfrist:

Den 6. maj 2016. kl. 12:00 Kun ansøgninger, der er fremsendt rettidigt med vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser samt tydeligt angivet mobilnummer og e-mailadresse vil komme i betragtning.

Samtalerunde 1:

Den 24. maj 2016 fra kl. 15:00

Samtalerunde 2:

Den 31. maj 2016 fra kl. 15:00

Se også www.egebakkeskolen.dk Ansøgning med relevante bilag sendes til skolelederen på egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk senest søndag den 8. maj kl. 10.00. 1. samtalerunde tirsdag den 10. maj. 2. samtalerunde fredag den 13. maj. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 379.300 - 451.247. T EGEBAKKESKOLEN •

HOLMSTRUPGÅRDVEJ 32 • 8220 BRABRAND

Inden du skriver din ansøgning bedes du orientere dig grundigt på skolens hjemmeside www.nordskovensfriskole.dk for yderligere information. Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte skolens leder Karin Lykkegaard på adm@nordskovensfriskole.dk Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr./årligt.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Stillinger

吀爀甀攀一漀爀琀栀䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀猀最攀爀氀爀攀爀攀琀椀氀甀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最椀琀礀猀欀Ⰰ 昀礀猀椀欀攀氀氀攀爀瘀愀氀最昀愀最攀琀 ᰠ瀀攀爀昀漀爀洀愀渀挀攀ᴠ ⠀搀愀渀猀漀最琀攀愀琀攀爀⤀⸀ 嘀椀栀愀爀戀爀甀最昀漀爀搀椀最瀀 攀琀猀琀爀欀琀栀漀氀搀瀀 吀爀甀攀一漀爀琀栀䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䐀甀欀愀渀瘀爀攀氀爀攀爀ⴀ 攀氀氀攀爀甀渀椀瘀攀爀猀椀琀攀琀猀甀搀搀愀渀渀攀琀⸀ 䐀攀琀瘀椀最琀椀最猀琀攀攀爀Ⰰ 愀琀搀椀渀昀愀最氀椀最攀攀欀猀瀀攀爀ⴀ 琀椀猀攀攀爀栀樀Ⰰ 漀最愀琀搀椀渀瀀攀爀猀漀渀氀椀最攀最攀渀渀攀洀猀氀愀最猀欀爀愀昀琀攀爀漀瘀攀爀搀攀琀猀搀瘀愀渀氀椀最攀⸀ 唀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最攀渀瀀 吀爀甀攀一漀爀琀栀䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀攀爀渀樀攀漀瘀攀爀瘀攀樀攀琀漀最戀愀猀攀爀攀琀瀀 渀礀攀爀攀攀洀瀀椀爀椀猀欀昀漀爀猀欀渀椀渀最Ⰰ 戀氀⸀愀⸀ 猀礀渀氀椀最氀爀椀渀最⸀ 䐀攀爀甀搀漀瘀攀爀攀爀瘀椀最爀甀渀搀氀最ⴀ 最攀渀搀攀漀瀀琀愀最攀搀攀愀昀昀漀爀猀欀渀椀渀最猀爀攀猀甀氀琀愀琀攀爀昀爀愀瀀漀猀椀琀椀瘀瀀猀礀欀漀氀漀最椀漀最猀琀礀爀欀攀戀愀猀攀爀攀琀氀爀椀渀最⸀ 匀欀漀氀攀渀攀爀瀀爀椀瘀椀氀攀最攀爀攀琀洀攀搀攀渀戀攀猀琀礀爀攀氀猀攀Ⰰ 搀攀爀爀甀洀洀攀爀攀爀攀搀愀渀猀欀攀昀漀爀猀欀攀爀攀Ⰰ 搀礀最琀椀最攀猀欀漀氀攀昀漀氀欀漀最欀漀渀猀甀氀攀渀琀攀爀⸀ 䐀攀攀爀愀氀氀攀攀欀猀瀀攀爀琀攀爀椀甀搀搀愀渀渀攀氀猀攀⸀ 䐀攀琀最椀瘀攀爀攀渀猀椀欀欀攀爀欀甀爀猀昀漀爀瘀漀爀攀猀猀欀漀氀攀⸀ 吀爀甀攀一漀爀琀栀䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀攀爀漀瀀琀愀最攀琀愀昀搀攀琀Ⰰ 搀攀爀爀攀渀琀昀愀欀琀椀猀欀瘀椀爀欀攀爀䘀愀最氀椀最栀攀搀Ⰰ 瀀攀爀猀漀渀氀椀最琀氀攀搀攀爀猀欀愀戀漀最猀漀挀椀愀氀攀欀漀洀瀀攀琀攀渀挀攀爀攀爀搀攀琀Ⰰ 搀攀爀昀漀爀漀猀搀攀攀渀攀爀攀爀攀琀洀攀渀渀攀猀欀攀椀戀愀氀愀渀挀攀⸀ 䐀攀琀攀爀搀攀琀Ⰰ 搀攀爀攀爀洀氀攀琀洀攀搀攀昀琀攀爀猀欀漀氀攀ⴀ 爀攀琀瀀 吀爀甀攀一漀爀琀栀䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䤀昀愀最攀琀唀渀氀漀挀欀椀渀最倀漀琀攀渀琀椀愀氀 ⠀唀倀⤀ 愀爀戀攀樀搀攀爀瘀椀洀攀搀琀攀洀愀攀爀猀漀洀昀⸀攀欀猀⸀ 洀椀渀搀猀攀琀漀最瀀攀爀猀漀渀氀椀最琀氀攀搀攀爀猀欀愀戀⸀ 嘀椀琀爀欀欀攀爀攀氀攀瘀攀爀ⴀ 渀攀猀攀爀昀愀爀椀渀最攀爀漀最昀爀攀洀猀欀爀椀搀琀栀攀爀昀爀愀洀攀搀椀渀搀椀搀攀渀瀀爀瘀攀漀爀椀攀渀琀攀爀攀搀攀甀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最漀最猀欀漀氀攀渀猀瘀愀氀最昀愀最Ⰰ 猀漀洀瘀椀攀爀洀攀最攀琀猀攀爀椀猀攀漀洀欀爀椀渀最⸀ 吀爀甀攀一漀爀琀栀䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀攀爀攀渀洀氀爀攀琀琀攀琀愀爀戀攀樀搀猀瀀氀愀搀猀⸀ 䐀攀爀昀漀爀攀爀搀攀琀瘀椀最琀椀最琀昀漀爀漀猀愀琀戀氀椀瘀攀搀礀最琀椀最攀爀攀漀最搀礀最琀椀最攀爀攀⸀ 嘀椀栀愀爀氀戀攀渀搀攀氀爀攀爀琀爀渀椀渀最 ጠ 漀最瘀椀猀礀渀攀猀猀攀氀瘀Ⰰ 瘀漀爀攀猀昀愀最氀椀最攀猀瀀愀爀爀椀渀最攀爀甀搀漀瘀攀爀搀攀琀猀搀瘀愀渀氀椀最攀⸀ 匀漀洀渀礀氀爀攀爀瘀椀氀搀甀洀漀搀琀愀最攀琀爀渀椀渀最椀吀爀甀攀一漀爀琀栀ⴀ瀀搀愀最漀最椀欀戀搀攀琀攀漀爀攀琀椀猀欀漀最瀀爀愀欀ⴀ 琀椀猀欀⸀ 倀 搀攀渀洀搀攀氀攀瘀攀爀漀最甀搀瘀椀欀氀攀爀瘀椀瘀漀爀攀猀瀀搀愀最漀最椀欀漀最椀搀攀爀栀瘀攀爀搀愀最⸀ 䐀攀琀最椀瘀攀爀搀礀渀愀洀椀欀椀攀琀猀漀氀椀搀琀Ⰰ 猀愀洀愀爀戀攀樀搀攀渀搀攀昀氀氀攀猀猀欀愀戀⸀ 嘀椀琀爀漀爀瀀Ⰰ 愀琀爀愀洀洀攀爀攀爀洀攀搀琀椀氀愀琀猀欀愀戀攀最漀搀攀爀攀猀甀氀琀愀琀攀爀⸀ 嘀椀栀愀爀攀渀昀愀渀琀愀猀琀椀猀欀戀攀氀椀最最攀渀栀攀搀瘀攀搀栀愀瘀漀最猀欀漀瘀⸀ 匀愀洀洀攀渀洀攀搀攀琀欀欀欀攀渀椀琀漀瀀欀氀愀猀猀攀最椀瘀攀爀搀攀琀漀猀搀攀戀攀搀猀琀攀洀甀氀椀最栀攀搀攀爀⸀ 刀愀洀洀攀爀渀攀椀渀搀攀戀爀攀爀漀最猀 琀礀搀攀氀椀最爀攀琀渀椀渀最漀最猀琀爀甀欀琀甀爀⸀ 䰀攀搀攀氀猀攀渀甀搀搀攀氀攀最攀爀攀爀最攀爀渀攀愀渀猀瘀愀爀 ጠ 漀最栀愀爀漀洀瘀攀渀搀琀甀搀琀愀氀琀攀昀漀爀瘀攀渀琀渀椀渀最攀爀漀洀Ⰰ 愀琀琀椀渀最攀ⴀ 渀攀渀爀椀洀氀⸀ 䐀攀爀昀漀爀攀爀搀攀爀漀最猀 攀渀猀琀漀爀最爀愀搀愀昀昀爀椀栀攀搀漀最猀攀氀瘀猀琀礀爀椀渀最椀攀琀氀爀攀爀樀漀戀瀀 吀爀甀攀一漀爀琀栀䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䈀氀⸀愀⸀ 昀爀搀甀攀欀猀椀戀攀氀愀爀戀攀樀搀猀琀椀搀Ⰰ 爀攀琀琀攀爀攀ⴀ 搀甀欀琀椀漀渀漀最洀甀氀椀最栀攀搀昀漀爀欀瘀愀氀椀椀欀愀琀椀漀渀猀氀渀⸀ 嘀椀攀爀攀渀猀欀漀氀攀瀀 瘀攀樀⸀ 嘀椀猀琀椀氀氀攀爀栀樀攀欀爀愀瘀琀椀氀栀椀渀愀渀搀攀渀⸀ 嘀椀昀漀爀瘀攀渀琀攀爀Ⰰ 愀琀搀甀最爀甀渀搀氀最最攀渀搀攀攀爀戀搀攀洀攀渀琀愀氀琀攀欀猀椀戀攀氀漀最爀漀戀甀猀琀⸀ 䐀甀猀欀愀氀欀甀渀渀攀昀愀瘀渀攀攀氀攀瘀攀爀渀攀漀最猀欀愀戀攀搀攀戀攀搀猀琀攀洀甀氀椀最栀攀搀攀爀昀漀爀昀愀最氀椀最昀漀爀搀礀戀攀氀猀攀Ⰰ 氀爀椀渀最漀最琀爀椀瘀猀攀氀⸀ 䴀氀攀琀攀爀Ⰰ 愀琀搀攀渀攀渀欀攀氀琀攀攀氀攀瘀漀瀀渀爀搀攀戀攀搀猀琀琀渀欀攀氀椀最攀欀漀洀瀀攀ⴀ 琀攀渀挀攀爀漀最搀攀爀瘀攀搀戀椀搀爀愀最攀爀琀椀氀攀琀猀琀爀欀琀昀氀氀攀猀猀欀愀戀⸀ 䄀渀猀琀琀攀氀猀攀渀猀欀攀爀攀昀琀攀爀漀瘀攀爀攀渀猀欀漀洀猀琀洀攀氀氀攀洀䘀椀渀愀渀猀洀椀渀椀猀琀攀爀椀攀琀漀最䰀爀攀爀渀攀猀䌀攀渀琀爀愀氀漀爀最愀渀椀猀愀琀椀ⴀ 漀渀⸀ 䄀渀猀最渀椀渀最猀攀渀搀攀猀栀甀爀琀椀最猀琀洀甀氀椀最琀琀椀氀昀漀爀猀琀愀渀搀攀爀䬀愀爀攀渀䴀愀爀椀攀䴀愀搀猀攀渀瀀 欀洀䀀琀爀甀攀渀漀爀琀栀攀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀搀欀

En af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler søger SKOLELEDER Vi søger en leder der med et imødekommende væsen kan samle og rumme livet i og omkring Kertemindeegnens Friskole. En leder som vil være medskabende i en kultur, hvor fællesskab, kommunikation og samarbejdsevne får elever og medarbejdere til at blomstre. Vi ønsker, at du kan arbejde med en videreførelse af skolens helt særlige ånd, og at du kan se dig selv i skolens værdigrundlag. Vi ønsker, at du er pædagogisk velfunderet og at du er god til at uddelegere opgaver og ansvar samtidig med at du bevarer overblikket. Du skal kunne gå forrest med stort engagement og være den synlige kulturbærer og lederskikkelse, derigennem skabe energi i organisationen. Kertemindeegnens Friskole er en stor skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag, hvor vi med leg, musik, fortælling og livsglæde skaber et trygt og nærværende læringsmiljø. Vi vægter udvikling af elevernes sociale og relationelle evner helt tidligt for derved at give dem et grundlag for fremtidig livsduelighed. Dette har en positiv effekt på fagligheden gennem hele skoletiden og er i tråd med det Grundtvig-Koldske skolesyn.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Vi kan tilbyde en spændende hverdag, hvor vores skønne elever og dygtige medarbejdere udlever skolens værdier med initiativ, medansvarlighed og engagement. I vores meget velfungerende SFO er leg og kreativitet i fokus, både inde og ude på vores naturskønne område. I fremtiden vil skolen også få tilknyttet egen børnehave og vuggestue. Har du passion for skolelivet og en drøm om at være med til at videreudvikle en fantastisk skole med eleverne i centrum, så kan du være den rette person til stillingen. Ledelseserfaring samt indsigt i økonomi vil være en fordel. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kertemindeegnens Friskole: • 152 år gammel • 263 elever fra et stort opland. • 0.-10. Klasse, to spor fra 7.-9. klasse. • 32 ansatte • Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude. • Ipad i indskoling og mellemtrin. • Egen computer eller Ipad i overbygning. Skolens hjemmeside www.kertfri.dk for nærmere information. Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kontakt bestyrelsesmedlem og tovholder for ansættelsesprocessen Pelle Clemmensen på 2992 9066. Ansøgningen sendes elektronisk til skoleleder@kertfri.dk, mærket ‘skoleleder’ senest 9. maj 2016 kl. 12.00. Stillingen ønskes besat 1. august 2016. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 415.746-498.491 (april 2016). Ansøgningen behandles med fuld diskretion. Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet og kandidaterne testes før anden samtalerunde.

Stillinger

MUSIKLÆRER

PÅ VESTERDAL EFTERSKOLE

Vi søger fra 1. august 2016 en lærer, der brænder for musik. Du skal være en dygtig underviser i rytmisk sammenspil. Er du interesseret i studieteknik, elektronisk musik, korledelse, folkemusik eller andet, som du kan berige skolens musikliv med, er vi interesserede i at høre om det. Mest af alt skal du have lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde med efterskolens anden musiklærer om at inspirere og udvikle musiklivet på efterskolen. Det er en fordel, hvis du kan undervise i et andet fag end musik – gerne matematik eller drama. Vi forventer, at du har lyst til at engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et humørfyldt og intenst fællesskab blandt søde elever og dynamiske kolleger. Vi lægger vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt og film & medie. Lad os høre, hvad du kan tilføre Vesterdal. Du kan få yderligere oplysninger og evt. aftale et besøg på skolen ved at kontakte os på tlf. 6442 1112. Ansættelse sker jf. overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Din ansøgning skal være hos os senest den 2. maj 2016 kl. 12.00 via mail på... pia@vesterdal.dk.

VESTERDAL efterskole WWW.VESTERDAL.DK // GL.ASSENSVEJ 12, 5580 NR. ÅBY

musik

drama

kunst design

filmedie idræt

MUSIKTEATER (ALLE)//SVERIGE (ALLE)//RØDE RUTH (BUS)//KAGE (ONSDAG)//TURNÉ (MUSIK)//

FRIHED UNDER ANSVAR (FUNDAMENTET) // MUSIKFESTIVAL (1-DAGS) // OMSORG (FOR ALLE) //

MUSIK // SKUESPIL & DRAMA // FILM & FOTO // KUNST & DESIGN // IDRÆT

FORSKELLIGHED (EN STYRKE) // FILMFESTIVAL // OG MEGET MERE...

Høng Efterskole matematik-/fysiklærer

Vi søger en fagligt kompetent efterskolelærer pr. 1. august 2016. Vil du være med til at præge en fyldt skole i rivende udvikling og med ny profil? Så send os din ansøgning og CV. Vi søger en lærer som… • kan undervise i matematik, fysik og gerne geografi, biologi, engelsk. Herudover ser vi gerne, at du kan byde ind med valgfag. • har et godt humør samt et positivt livssyn. • har lyst til at arbejde med unge mennesker og må gerne have efterskoleerfaring. • kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver, blandt andet aften- og weekendvagter. Vi tilbyder… • en fast fuldtidsstilling i et godt arbejdsmiljø. • fast arbejdsplads, bærbar PC og iPad. • mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse. • engagerede og dygtige kollegaer. • stor indflydelse og fleksibilitet i hverdagen. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk senest 4. maj 2016. Der vil blive afholdt samtaler den 12. maj. Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan ske ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 42500518.

Høng Efterskole • Tranevej 15 • 4270 Høng www.hoengefterskole.dk

OLLERUP FRISKOLE SØGER 2 LÆRERE Ollerup Friskole vokser. Vi udvider derfor med en ekstra lærer/ pædagog i indskolingen. Derudover har vi en stilling ledig i vores overbygning. Vi søger 2 personer, der vil indgå i et fagligt og kreativt skolefællesskab.

Børnehaveklasseleder søges pr 1. august 2016 Vi søger en sprudlende og hjertevarm børnehaveklasseleder i fast stilling på vores friskole. Herudover søger vi…

Overbygningslærer i barselsvikariat fra 12. september 2016 og skoleåret ud - til undervisning i dansk 8. kl. og tysk i 7., 8. og 9. klasse (prøveforb.) samt valgfag.

Se de fulde stillingsopslag og meget mere om os på www.vskfri.dk eller her på . Ansøgning med CV og relevante bilag mailes i én pdf-fil til skoleleder@vskfri.dk senest onsdag den 4. maj kl. 12.00 mærket ”ny bh.kl.leder” eller ”barselsvikar i OB”. Samtaler torsdag den 12. maj. Yderligere oplysninger hos skoleleder Jens Fabricius, tlf. 4046 0040 eller afdelingsleder Thomas Visby, tlf. 3112 5136.

VI VÆGTER: • Faglighed og kreativitet • Bevægelse, musik, fællesskab, mangfoldighed og fordybelse • Motivation, nysgerrighed og lyst til at lære • Én til en iPad – IT med fokus på pædagogik og læring VI FORVENTER, AT DU: • er engageret, ansvarlig og har lyst til at sætte dit positive præg på friskolen • har et fagligt ’drive’ og lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger • er god til samarbejde, anerkendelse og relationer VI SØGER: 1. En fastansat lærer med fokus på naturfag på fuldtid til overbygningen 2. En lærer/pædagog med ca. 85% beskæftigelse til indskolingen Læs mere om ollerupfriskole på: www.ollerupfriskole.dk Mere om de enkelte stillinger på: www.ollerupfriskole.dk/stillinger Henvendelse til skoleleder Jakob Ringgaard på 20575781 eller mail@ollerupfriskole.dk

llerupFriskole Faglig &

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge. Tlf. 6224 1600. www.vskfri.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Stillinger

Haubro Landsbyskole Himmerlands Friskole Søger 2 læreruddannede kolleger pr. 1/8-2016 med linjeuddannelse i nedennævnte fag:

– fysik, matematik, tysk, biologi, geografi, idræt (drenge) samt udeskole (n/t, historie, kristendomskundskab og billedkunst/ håndværk i de mindste klasser). Den ene stilling er et barselsvikariat indtil 30/6-2017. Den anden stilling er fast. Vi har p.t. ca. 110 elever fordelt på 0. til 9. årg., hvor der er samlæsning i nogle årgange. Vi forventer, at du: * kan indgå i et konstruktivt samarbejde, hvor dialogen fremmer forståelsen * er et positivt og åbent menneske * sætter elevernes læring i centrum ud fra en anerkendende tilgang til den enkelte elev * ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere * kan følge fælles retning/ beslutninger og medvirke til at udmønte disse Værdigrundlag: Friskolen er en grundtvig-koldsk friskole, der er præget af mange traditioner, hvor vi samarbejder med byens foreninger og lokalområdet. Ud over fagligheden vægter vi at opbygge et læringsmiljø, hvor fordybelse, fantasi, fysiske udfoldelser er nøglebegreber for elevernes trivsel og læring. Glade børn er mest undervisningsparate, hvorfor vort motto er: ”Gå glad i skole og lige så glad hjem efter en god skoledag”, hvorfor vi ønsker at fortælle den gode historie fra hverdagen. Ansøgningen sendes til: Haubro Landsbyskole Himmerlands Friskole, Vadgårdvej 4, 9600 Aars eller info@haubrofriskole.dk, så den er os i hænde senest den 9. maj 2016. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger på friskolens hjemmeside: www.haubrofriskole.dk eller hos: konstitueret skoleleder Preben Krøldrup tlf. 40531977 / viceleder Kristina Engemand tlf. 22733397

VEJLE

IDRÆTSEFTERSKOLE søger ny lærer i dansk og engelsk til fastansættelse på fuld tid pr. 1. august 2016

SE MERE PÅ WWW.VIES.DK/JOB

Studie- Fællesskab forløb 38

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Eliteidræt

ØBRO FRI SKOLE SØGER LÆRER MED LINJEFAG I TYSK OG MATEMATIK Øbro Fri Skole søger pr. 1. august 2016 en dygtig og omsorgsfuld lærer. Langt størstedelen af din undervisning vil være i fagene tysk og matematik. Vi forventer: – at du har linjefag i tysk og matematik – at du kan arbejde målrettet og differentieret – at du er initiativrig og udviklingsorienteret i forhold til skolens værdier – at du holder af at veksle mellem kreative og boglige undervisningsformer – at du som lærer på ØFS kan samle og samtidig kan have fokus på forskelligheder – at du vil indgå i et tæt forældresamarbejde – at du vil arbejde på en mindre skole og indgå i et udviklende teamsamarbejde med lærere og ledelse Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem Finansministeriet og LC. Læs mere om skolen på www.oebro.nu – For yderligere information kontakt skolens leder Peder Grene på tlf. 35 25 36 31 eller skolens viceskoleleder Jürgen Sacht på tlf. 24 84 88 14. Ansøgningsfristen er torsdag d. 12. maj kl. 12.00, og ansøgningen med alle relevante bilag skal sendes via mail til: kontor@oebro-fri-sk.dk Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag d. 18. maj og torsdag d. 19. maj. Med venlig hilsen Øbro Fri Skole · Øster Farimagsgade 16B · 2100 København Ø. Øbro Fri Skole er en lille skole i hjertet af København. På skolen går der 185 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Skolens kendetegn er nærhed og omsorg for hinanden. Vi vægter, at det faglige, kreative og sociale går hånd i hånd, og at børnene kan samarbejde, lære og lege på tværs af alder. Humor, engagement, ansvar og åbenhed i et trygt pædagogisk miljø er vigtige begreber for os.

Viceskoleleder til C. la Cours Skole Randers Som den kommende viceskoleleder på C. la Cours Skole vil du blive frontfigur for skolens indsats for videreudvikling af den pædagogiske og faglige praksis. Brænder du for at udvikle pædagogik, er det måske dig, der fremover skal stå i spidsen for at fastholde de gode takter og være med til udvikle denne skole til fremtidens børn? Læs mere om stillingen og søg den på:

www.km2job.dk/jobbank

Stillinger

Dygtig forstander til Bøgevangskolen, Vejle

Til Bøgevangskolen i Vejle søges en dygtig forstander. Du får det fulde ansvar for skolens drift og store muligheder for at påvirke din egen hverdag i et miljø, hvor empati, respekt, tillid og engagement er fremherskende faktorer. Du tilbydes en udfordrende stilling for en meget veldrevet skole, hvor hovedopgaven bliver at fastholde skolens position som selvstændig Fri Fagskole samt udvikle skolen til fremtidens udfordringer. Skolen har ca. 60 årselever. Stillingen kræver bred indsigt i de forskellige discipliner inden for skoledrift, hvor personaleledelse, indtjeningsoptimering, økonomi, salg- og markedsføring (Elevtilgang), kontakt til offentlige myndigheder/ministerier samt kontakt til forældre er vigtige faktorer. Kendskab til og erfaring inden for specialpædagogik og de mange digitale hjælpemuligheder, der er inden for dette område, vil være en fordel. Du får ansvaret for at implementere skolens målsætninger og strategier. Udarbejdelse af budgetter i samarbejde med den øvrige organisation er en naturlig del af arbejdet. Du er naturlig backup 24/7.

• Som forstander er du købmand, er velbevandret inden for regnskab, økonomistyring og budgettering samt kender værdien af hurtigt at kunne tilpasse skolen i et til tider hastigt foranderligt samfund. Du har politisk tæft og kender til, eller er i stand til hurtigt at sætte dig ind i, de lovmæssige krav - og agere efter dem. • Du har en kommunikativ stil såvel internt som eksternt. • Bestyrelsen forventer, at du kender til almindelige ledelses- og styringsværktøjer og er velbevandret indenfor IT.

Stillingen kræver overblik, handlekraft og fleksibilitet. • Du bor i eller er villig til at flytte til Vejleområdet. Kandidaten: Som den rigtige kandidat er du i dag skoleleder for en lille eller mellemstor skole enten inden for et specialeområde, efterskole, husholdningsskole eller lignende. • Du har en pædagogisk uddannelse og har endvidere videreuddannet dig inden for ledelse. Du har en pædagogisk tilgang til arbejdet og du er gerne et musisk menneske. Du har gennem din karriere bevist evnen til at drive, udvikle og lede en skole. • Du er nede på jorden og har veludviklede lederevner og stor erfaring og succes med ledelse. Du er en hands-on, synlig leder med en menneskelig tilgang, og går foran med en kommunikativ, begejstrende, uddelegerende og motiverende lederstil, hvor respekt for værdier, elever og medarbejdere er i højsædet. Du er vant til konflikthåndtering og møder eleverne med tillid og respekt.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, hvor lønammen er fra kr. 433.294,01 til kr. 507.938,83 (1. april 2016). Bøgevangsskolen ønsker ansættelsen afsluttet således, at den kommende forstander kan starte ved det nye skoleårs (2016/17) begyndelse. En start 1. august 2016 vil derfor være passende. Ansøgningsfristen er således den 15. maj 2016 ved midnat. Udvælgelse til og samtaler begynder kort derefter. Ring til bestyrelsesformand Søren Bøge Sørensen på mobil +45 2027 4666 for yderligere oplysninger og/eller mail sbs@esbeesheadhunting.com, hvortil motiveret ansøgning og CV tillige skal sendes.

Bøgevangskolen er en del af de frie fagskoler og tilbyder en samlet pakke, til unge som har særlige behov. Vores fokus ligger på at klargøre eleverne til et selvstændigt voksenliv. Hovedparten af skolens elever er tilmeldt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Bøgevangskolen er beliggende på toppen af Vejle bakke, men i gåafstand til Vejle by. Det ses som et vigtigt element i skolens tilbud, da det er vigtigt, at eleverne lærer at begå sig byen. Bøgevangskolen tilbyder eleverne et forløb i trygge rammer, hvor de kan udvikle deres færdigheder. Bøgevangskolen er en tidligere husholdningsskole, og derfor ligger undervisningens fokus også på husholdning og madlavning. Vi tilbyder dog også en række andre fag, som eleverne kan vælge. Se i øvrigt på www.bvsk.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Livets skole Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

 I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på

Sådan passer du på dit fodtøj

vis man skal have gode råd til at passe bedre på sit fodtøj, hvem er så bedre at spørge end oldermanden i Dansk Skomagerlaug? Aarhusianske Sten Røhl har levet af at pleje og reparere fodtøj i næste 40 år, og han deler gerne ud af sine erfaringer. »Jo længere tid et par sko holder, desto flere gange kan jeg tage penge for at forsåle dem«, siger han drevent fra baglokalet i forretningen Stens Skomageri, der ligger skråt over for Den Gamle By. Der er dog ingen magiske tricks, hvis du vil have dine skindsko til at se pænere ud længere. Det handler om at bruge skocreme, men du skal bruge den rigtige, og du skal bruge den jævnligt (Se boks). En ting er plejeprodukter, en anden er, hvordan du bruger dem. Sten Røhls mange års erfaring har lært ham en metode, der virker hver gang. Tricket er, at skoen skal poleres med det samme, skocremen er fordelt – og allerhelst med en børste af hestehår. Brug en anden børste til at smøre skocremen på med.

STANDARDEN ER FALDET Plejer du dit fodtøj rigtigt, kan mange sko og støvler, ifølge Sten Røhl, holde meget længere, end de fleste tror, og et besøg hos en skomager kan forlænge levetiden yderligere. Sten Røhl oplever, at især mænd er villige til at betale for f.eks. en bagflækning af deres yndlingssko, men også mange nyere kvindesko- og støvler ryger gennem værkstedet. »Problemet er, at producenterne slækker på kvaliteten for at holde prisen nede, så ofte er sålen fra fabrikken af en meget ringe kvalitet. Generelt er det sådan, at kvalitet, der var standard for tyve år siden, den i dag er forbeholdt luksusvarer, men vi kan rette op på meget, hvis skoen ikke er for billig.« fortæller Sten Røhl.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Guide til brug af skocreme • Brug skocreme til glatlæder og særlige produkter til ruskind. • Brug kun læderfedt til fodboldstøvler, kraftige vinterstøvler og vandrestøvler, som skal være helt vandafvisende. • Skocreme skal have den samme farve som skoen, og Sten Røhl anbefaler skocremer, der har dobbelt så mange farvepigmenter som almindelig skocreme. • Neutral skocreme er aldrig helt neutral, og den vil med tiden få skoen til at fremstå grå. Brug derfor kun neutral skocreme på flerfarvede sko. • Brug skocreme og sprayimprægnering cirka hver 14 dag, men gerne hver dag, når vejret er allerværst om vinteren. • Senest når vand ikke længere preller af, er det tid til en ny behandling.

Annoncer

FSLLÆRER K UR S U S Klasseledelse i praKsis FRIE SKOLERS

FSL@FSL.DK

flipped learning LÆRERFORENING • +45 87469110

Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning. Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand. merc. & coach dato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationer

Som lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på. Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver. Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforening dato: 5. og 6. december 2016

Kurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer. Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2 Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori. Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiK

Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning. Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage” dato: 18. og 19. april 2017

Læs mere om FsL Lærerkursus på FsL.dk/kurser NY_helsides FRIE SKOLER 2016.indd 1

11/01/16 F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

13.29 41

Videnskab Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Du skal lære eleverne, at du lyver

anpix o Sc Fot

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

l undervisning bygger på en løgn. Det mener filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900), som også tænkte pædagogiske tanker. Ifølge Nietzsche er det lærerens vigtigste opgave at gøre undervisningens løgnagtige karakter tydelig over for eleverne. For Nietzsche er det faktisk den vigtigste udfordring i enhver pædagogisk sammenhæng. Undervisning er en løgn, i det øjeblik eleverne anser den for at være en sandhed, som de ukritisk tager til sig og lærer. For Nietzsche findes der nemlig ingen objektiv sandhed. Der findes kun personlige perspektiver. Og så længe lærerens personlige valg og fravalg, forforståelse og tolkning af viden modtages som en sandhed, fordærver undervisningen eleverne. Læreren lærer dem at tro på løgne. Lærer dem at være flokdyr, for at bruge Nietzsches eget udtryk. For Nietzsche er flokdyr det værste, som vi kan gøre mennesker til. For der findes ingen kreativitet, vilje til viden eller vilje til livet i flokdyret, mener Nietzsche. Og skolen skal netop stræbe efter det modsatte. I stedet for at skabe ukritiske og uselvstændige unge mennesker, bør skolen støtte eleverne i at udfordre samfundets normer og give dem modet til at tænke selv. Derfor forsømmer skolen groft de unge mennesker, når læreren lader som om, at det, han lærer dem, er sandt. For at undgå løgnen foreslår Nietzsche, at en god lærer er meget tydelig med sine personlige valg. At læreren klart viser eleverne, at den sandhed som males i klasseværelset, er lærerens egen sandhed. Ud over arbejdet med sin egen rolle som underviser og dermed fortolker skal enhver lærer ifølge Nietzsche lade eleven stå i centrum. Eleven skal have plads til at skabe sine personlige sandheder ud fra materialet, som bliver præsenteret i undervisningen. Først da har vi uddannet et kreativt og intelligent menneske og ikke bare et flokdyr. Der findes ingen skoler, der udelukkende fokuserer på Nietzsches pædagogiske tanker. Derimod findes hans tanker som brudstykker i hele den postmoderne pædagogik. For eksempel

»Den mest effektive måde at ødelægge et ungt menneske på, er at lære det at værdsætte dem, som tænker ens, i stedet for dem, som tænker forskelligt«

Friedrich Nietzsche

er idéen om at sætte barnet i centrum en vigtig pointe i mange børnecentrerede pædagogiske retninger. Men Nietzsche står samtidig i opposition til disse på et afgørende punkt: For Nietzsche findes der ikke en sandhed i barnet, som blot skal have plads til at udfolde sig inden for skolens frie rammer. Derimod er sandhed og viden noget, der ligger over os. Noget, vi kan hæve os op til. For at dette skal være muligt, har barnet brug for en lærer, der viser, hvordan man skaber sin egen sandhed, og hvordan man kan gennemskue samfundets og medmenneskernes løgne.

Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER aNr. 5 – 20. maj / Nr. 6 – 23. juni 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hor nstr upkursuscent er.dk KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

P氓 sporet af l忙reren Af Ulrik Andersen 路 uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

F R I E S KO L E R N R . 3 路 23. A P R I L 2 016

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Der skal så lidt til S

om dansklærer læser hun op dagligt, men flere gange om måneden tager Mette Engsted også ud og læser op uden for rammerne af sin arbejdsplads på Rygaards Skole i Hellerup. Hun er en del af den frivillige gruppe 2200 Godnathistorier, hvis medlemmer læser højt for gamle på plejehjem og for børn i folkekøkkener, mens forældrene spiser. Og hvor ellers nogen har lyst til at lytte. »Der sker noget mellem mennesker, der sidder sammen og lytter til den samme historie. Det bringer dem sammen. Og så udvikler historier os som mennesker, vi bliver bedre til at sætte os i andres sted«, siger Mette Engsted. Dét med at sætte sig i andres sted fylder i det hele

taget en del for Mette Engsted. Hun er også aktiv i frivillig-gruppen Fatimas Hånd, som hjælper socialt udsatte. Ikke med penge men med tid ved for eksempel at lave aktivitetsdage på asylcentre eller god morgenmad på mændenes hjem. »Det er så lidt, der skal til for at hjælpe, hvis man bare rækker hånden en smule ud. Og selvom nogen er havnet i en svag position, så har de stadig en masse at give. Så hvor jeg i starten tænkte, at jeg lavede frivilligt arbejde for at hjælpe nogen, så har jeg fundet ud af, at det mere er en udveksling, og at jeg får selv en masse energi ud af at møde vidt forskellige mennesker og høre deres historier«, siger Mette Engsted.

Hvem er dine litterære forbilleder? Jack Kerouac og Dan Turell.

Hvad er din mest dyrebare ejendom? Alt i min lejlighed er genbrug eller arvegods, så det må være mine mange fyldte notesbøger. Jeg har altid en notesbog med mig.

Hvilke levende personer beundrer du mest? Jacob Holdt, Master Fatman og Johanne Schmidt Nielsen. De er alle mennesker, som 100 procent står ved deres idealer og værdier. De tror på fred og det bedste i mennesker og på fællesskabet. Hvad frygter du mest? Magtesløshed. At noget går galt, og jeg ikke kan gøre noget ved det. Hvordan vil du gerne dø? Roligt. Og klar.

Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på i en mand? At han hviler i sig selv, og at han har en passion. Så er det ikke så vigtigt, om det er modelfly eller en guitar. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? Jeg vil gerne være mindre konfliktsky. Hvor vil du helst bo? Hvor jeg bor nu – på Nørrebro – på grund af mangfoldigheden, den gode stemning og fællesskabet.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Vidste du...

Foto Scanpix

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer FØRSTE SÆTNING: ”Min datter stod på spidsen af tremeter-vippen; klar til at springe”.

TAKEAWAYS: • Udviklingen af selvkontrol i børn er nøje forbundet med, hvordan de klarer sig både fagligt og socialt senere i livet. • Vaner former ikke bare vores adfærd men også vores evner. • Børn skal lære, at det at dygtiggøre sig ind i mellem også involverer modstand og negative følelser. • Det er bedre at rose børn for proces og indsats end for slutprodukt og resultat. • At føle sig presset eller være nervøs er ikke nødvendigvis negativt – lær børn (og dig selv), at det er kroppens måde at sige, at den ved, at du skal noget vigtigt og skal være klar.

QUIZ Den 23. april er det 400 år siden, at Shakespeare døde. Hvad ved du om ”The Bard of Avon”? Mange talemåder og udtryk stammer oprindeligt fra Shakespeares værker. Hvilket af følgende udtryk stammer ikke fra et værk af Shakespeare? A) Tomme tønder buldrer mest B) Der er mere mellem himmel og jord C) Ikke alt, der glimter, er guld

En Skærsommernats Drøm udspiller sig i en skov i udkanten af en by. Hvilken?

BONUS: Bogen giver et overblik over konklusionerne fra en række populære amerikanske bøger om børn, psykologi og uddannelse fra de seneste år. Vil man gå mere i dybden med enkelte af kapitlerne, kan man eksempelvis læse Poul Toughs How Children Succeed, Carol Dwecks Mindset: The New Psychology of Success, Walther Mischels Skumfidustesten og Daniel Kahnemans At Tænke – hurtigt og langsomt. ”Klog er noget man øver sig på” (187 sider). Af Sofie Münster. Politikens Forlag. MHV

A) Rom B) Athen C) Firenze

Hvad hedder kongen, som Lady Macbeth arrangerer mordet på? A) William B) Duncan C) Charles Svar: A, B og B

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2 016

Foreningen mener

Af Monica L. Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Uddannelse er aldrig spild A

dgangsbegrænsning, SU-stramninger, dimensionering og lignende former for adfærdsregulering af de unges uddannelsesvalg skyller ind over os som en flodbølge i disse år. Helt ukritisk har ledende politikere, erhvervsledere og andre meningsdannere efterhånden accepteret præmissen om, at al uddannelse skal effektiviseres, målrettes erhvervslivet og være motor for væksten i fremtiden. Alle elever og studerende skal så hurtigt som muligt igennem deres uddannelse, de skal vælge rigtigt første gang, og de har kun en chance – hvis de overhovedet får den. Det, at et stort flertal af de unge har et ønske om at tage en studentereksamen, bliver omtalt som et problem, og lovgiverne er godt i gang med at indføre adgangskrav, som skal spærre vejen for en del af de unge, der gerne vil i gymnasiet. På samme måde har man på erhvervsuddannelserne allerede i to år haft et adgangskrav, som i praksis

betyder, at en ordblind elev, som ikke kan præstere et 2-tal til afgangsprøven i dansk, ikke kan få lov til at tage en ungdomsuddannelse. Vi har efterhånden fået et system, der i den grad trykker nedad, så man allerede i 8. klasse sorterer eleverne efter, hvem der er uddannelsesparate, og hvem der ikke er det. Dem, der dur, og dem, der ikke dur. Ved slutningen af 9. klasse sorterer man så igen i dem, der kan komme ind på en ungdomsuddannelse, og dem, der ikke kan. Dem, der dur,og dem, der ikke dur. Det er ganske enkelt ikke i orden at behandle børn og unge mennesker på den måde. Vi har aldrig haft en grundskole, hvor man kunne dumpe, men det er i praksis det, som vi nu har indført, og det er så trist, at det næsten ikke kan udtrykkes med ord. Det er selvfølgelig også helt i modstrid med målsætningen om, at 95 % af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse, når man sætter bomme op, så en del af de unge slet ikke kan få adgang til uddannelserne. Det er, som om at de politikere, som træffer beslutningerne, slet ikke er af den opfattelse, at uddannelse har en værdi i sig selv. Det at gå i skole er at indgå i et værdifuldt fællesskab, hvor

mennesker dannes og uddannes. Det at tage den uddannelse, som man allermest har lyst til, skaber motivation, engagement og bedre resultater. Hvorfor er det, at vi sidder fast i en tænkning om, at det er erhvervslivet, der altid skal definere, hvilke uddannelser der er brug for? Kunne man ikke også tænke, at de uddannelser, som vi tager, er med til at skabe fremtidens erhvervsliv? Det går over min forstand, hvordan man kan mene, at det at tage en uddannelse, kan være spild. Det er aldrig spild at blive klogere. Uddannelse er aldrig spild – og uddannelse har en værdi i sig selv, som vi fuldstændig overser i vores iver efter at effektivisere og rationalisere vores skole og uddannelsessystem. Det er muligt, at man kan opnå et mindre frafald på ungdomsuddannelserne ved fx at udelukke de ordblinde, men det er godt nok et fattigt samfund, der ikke har råd til at give alle en chance for at vise, at de faktisk dur.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 23. A P R I L 2016

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Hvor kan du få et nyt historiesystem for 2500 kr.? 30 elevbøger plus Lærerens håndbog. Pris er eksklusiv moms og forsendelse.