Frie Skoler 3, 2021

NO. 03 • MARTS 2021

TEMA

Få alle med Kender du den udfordring, at nogle elever stempler ud eller svæver væk i andre tanker?

Læs temaet om at have alle med.

Side 06 corona-bivirkning Få en forklaring på, hvorfor du måske føler dig akavet og mundlam.

Side 16

Bliv medlem

Som medlem får du: • • • • •

på fbf.nu

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.500 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem

Brug kortet

Optjen bonus

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.500 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Tasker med et formål

3 vindere hver måned

Vind flotte præmier

Deltag på quiz.fbf.dk

22

24

32

42

Forskere har fundet gode resultater ved at kombinere basket med matematik.

Skal I finde en ny praktikant til jeres skole? Læs om årets praktikanter fra Den frie Lærerskole.

Lærere på kostskolen Havregården var i en svær situation og følte sig ikke hørt.

Dansklærer er inspireret af computerspil, når flere skal blive gode læsere.

Find din skoles årspraktikant her

TEMA

06

FÅ ALLE MED

Alle kan tegne – også dem der ikke kan læse, skrive, regne, lytte og sidde stille på en stol i klasselokalet. Det mener en kunstner, som bruger magisk tegning til at få alle med.

16

18

CORONA-BIVIRKNING

GENÅBNING

Bliver du også mundlam og kejtet, når du møder mennesker i den virkelig verden efter lang nedlukning? Få forklaringen fra hjerneforsker og adfærdspsykolog.

Bøvlet ja, men det lever vi med, konstaterer elever og lærere på Staby Efterskole, som skal corona-teste alle to gange ugentligt.

Øvrigt indhold 36

Noter

38

Foreningens sider

41

Ny overenskomst på plads

44

Vidste du?

46

Epilog

ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

03

Efterskole slog corona ud af kroppen – hver for sig 'Slå corona ud af kroppen', hed fastelavnsfejringen hos Idrætsefterskolen Lægården ved Holstebro. Her kørte 20 efterskolelærere ud til samtlige 175 elever med en fastelavnstønde og et bat i bilen.

Tønden blev hængt op ved elevens bopæl, og så skulle et terningkast afgøre, hvor mange slag eleven havde mod tønden, mens de andre elever kunne følge med på Zoom.

Lærerne havde også en lille hilsen og en fastelavnsbolle med til eleverne, der fik besøg, uanset hvor i landet de var bosat •

SAG T SI DEN SI D ST

04

Har pinlige far-jokes et højere formål?

Frihed til selv at vælge emner

»Når børnene udsættes for fædres platte jokes, lærer de at håndtere pinlighed. Det kan være en vigtig lektie, når man nærmer sig puberteten.

Fædres drilleri kan tænkes at udfylde den funktion, at det træner børnene i at stå ved deres autentiske jeg trods socialt pres udefra« •

»Muhammedtegningerne er kun det mest betændte af de emner, som lærerne oplever at være i konflikt med deres egne elever og deres forældre og storebrødre omkring« •

Humorforsker Marc Hye-Knudsen, Aarhus Universitet, til Videnskab.dk

Cand.polit. Eva Gregersen i artikel på Altinget.dk

18.000 efterskoleelever og lærere fra 101 forskellige efterskoler landet over deltog før vinterferien i et fælles løbeprojekt, sat i gang af elever og lærere på Bjergnæs Efterskole i Viborg.

'Efterskolerne løber – sammen' hed arrangementet, der gik ud på at løbe eller gå så langt som muligt i løbet af to timer – hver for sig. •

Nedlukket højskole tilbød husly til hjemløse Da vinterkulden og frosten hærgede i februar, tilbød Roskilde Festival Højskole husly til områdets hjemløse. Højskolen var som alle andre skoler lukket ned og stod derfor tom.

Derfor tilbød skolen i samarbejde med Roskilde Kommune og Kirkens Korshær at rydde en elevfløj og etablere nødherberg for kommunens hjemløse. »Vi har jo en skole, der står tom for tiden, og Kirkens Korshær har ikke nogen overnatningsmuligheder. Så vi huser nu en lille håndfuld glade og taknemmelige hjemløse«, sagde forstander Hans Christian Nielsen til Sjællandske Nyheder, da vinterkulden fik højskolen til at slå dørene op •

Gratis undervisningsmateriale på ny DR-platform 'DR Lær' er navnet på en ny og forbedret læringsplatform, som DR netop har lanceret med gratis undervisningsmaterialer til lærere og pædagoger. Her er inspiration til temaer, projekter, lege og aktiviteter. Materialerne er målrettet både dagtilbud, grundskole og gymnasiale uddannelser, og for hver målgruppe gøres der brug af både digitale værktøjer samt fysisk udfoldelse • ILLUSTRATION FRIDA NÆSTED DR Universet finder man på dr.dk/lær.

Nogle af skole- og studieportalerne kræver Unilogin

FOTO ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE

Højskoleophold er ikke kun for eliten »Der er en fortælling om, at højskolen er for eliten, men det er faktisk ikke det, vi ser ude på skolerne. Der er kæmpe forskel på spredningen i elevgrupperne, afhængig af højskolen. Så nogle vil have stor mangfoldighed og afspejle befolkningen, og nogle vil være meget homogene« • Helle Skovmose, udviklingskonsulent og projektleder på undersøgelse, foretaget af Folkehøjskolernes Forening, til Politiken

FOTO JENS CEDERSKJOLD/FLICKR.COM

05

FÅ ALLE MED

Få alle med Nogle elever stirrer tomt ud i luften, nogle lytter ikke, andre kan du aldrig få til at markere eller deltage i en diskussion. Nogle elever har faglige udfordringer, og andre er bare svære at trænge ind til. Lyder det bekendt?

Læs, hvordan indflydelse, motivation og tegning kan være tre metoder til at få alle med i undervisningen.

ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT 06

FÅ ALLE MED

07

FÅ A LLE M E D

Flere elever deltager, når de får indflydelse på undervisningen Elever blev udnævnt til børneforskere og justerede undervisningen sammen med deres lærere. Det fik flere elever med.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

G

iv eleverne mere indflydelse på undervisningen, og så vil flere elever deltage aktivt.

Sådan lyder det fra den danske del af et forskningsprojekt, der havde fokus på at skabe engagement og bedre deltagelse særligt fra de elever, der normalt kan være svære at nå i undervisningen.

Forskerne erfarede, at lærerne bedre kunne nå elever i periferien af klassefællesskabet ved at give eleverne mere indflydelse på undervisningen.

Særligt hos elever med en lav socioøkonomisk baggrund eller elever med diagnoser så forskergruppen en forskel ved at give netop de elever indflydelse på undervisningen. Der er nemlig en tendens til, at disse elever lider under, at forventningerne til dem og deres deltagelse er lavere. »De fastholdes i et negativt mønster, men når netop de børn får mulighed for at få indflydelse på undervisningen, så blomstrer de«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen, der er lektor ved DPU Aarhus Universitet.

Hun har stået i spidsen for den danske del af det europæiske forskningsprojekt 'Reaching the hard to reach'.

Sammen med lærere på seks udvalgte danske skoler udpegede forskergruppen nog-

08

le af de elever, der normalt er svære at nå, som ’aktive børneforskere’. De skulle observere klassen og melde tilbage til lærere og forskere, hvordan de oplevede undervisningen og på den baggrund komme med ændringsforslag.

Børneforskerne skulle se sig selv om et råd, der vejledte læreren til bedre undervisning. De blev blandt andet udstyret med et observationsskema, og der blev løbende arrangeret møder for at snakke om observationerne. Elevernes nye roller og positioner ændrede synet på dem. »De fik en anden autoritet, fordi de skulle sætte retning for, hvordan undervisningen kunne blive bedre for både dem og deres kammerater. Det at få sådan en rolle bidrager til alle børns livsduelighed, som vi i den internationale forskning kalder self-efficacy. Det gør noget ved troen på sig selv, det at føle sig lyttet til«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen. »Den her måde at arbejde på er meget betydningsfuld og kan noget, når vi skal arbejde mere inkluderende. Det er et bud på inkludering, som ikke tager udgangspunkt i inkludering, men tager udgangspunkt i fællesskaber«.

Små justeringer Tilbagemeldingerne fra eleverne handlede ikke om at ændre alt, men mange af ønskerne

var mere bevægelse, fordybelse, samarbejde, udendørs arbejde og arbejde med computere.

Der var dog også forslag til at variere undervisningen på en anden måde: En stille dreng, som var svær at få til at deltage engageret i undervisningen, foreslog på et møde, at i stedet for at arbejde først og gå på legepladsen bagefter, kunne det være en ide først at gå på legepladsen for at forberede en historie, mens man bevægede sig, og bagefter gå ind og skrive historien med sin makker.

Drengen blev aktivt engageret i, hvordan læreren tilrettelagde undervisningen, og pludselig så lærere og forskere en dreng, der virkelig foldede sig ud, fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen. »De her børn lærte noget om demokrati og fællesskab, da de sad og diskuterede undervisning med deres lærer. De erfarede på egen krop, hvor svært det er at blive enige, hvor svært det er at tilgodese alle, og hvor forskelligt man lærer«.

Lærerne og forskerne diskuterede også løbende i projektet. »Inklusion bliver ofte diskuteret som noget, vi ved, hvad er. Men det blev tydeligt for os i det her, at inklusion er noget, der skal skabes løbende. Nogle gange er det bare små justeringer og små greb, der skal til for at forbedre en-

Elevernes indflydelse på undervisningen er en hårfin balance mellem ansvar og indflydelse. Det er vigtigt, at læreren bevarer ansvar for undervisningen – både når det går godt og skidt LOT T E H E D E G A A R D - S Ø R E N S E N , L E KTO R D PU

gagementet og deltagelsen hos alle«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Afgiv noget af kontrollen Projektet lagde altså op til, at lærerne skulle afgive noget af forberedelsen og kontrollen og lade eleverne få mere ejerskab over undervisningen. Men det kan faktisk være en vanskelig øvelse, som en dansklærer i projektet sagde: »Som erfaren lærer kan det godt være svært at give slip og afgive noget af kontrollen.

Man er nødt til at lytte sådan rigtigt. Det gik blandt andet op for os, hvor sjældent man gi-

ver eleverne mulighed for at sige, hvad der ikke fungerer. Man skal som lærer sænke paraderne og lytte«.

Og det bakker forsker Lotte Hedegaard-Sørensen op om: »Vi skal spørge eleverne på en måde, hvor vi har tænkt os at tage det alvorligt, og så skal vi også være villige til at afgive noget af kontrollen. Det er ikke bare en trivselsundersøgelse, hvor vi tager temperaturen på eleverne.

Men hvis vi tør det, så øger det også læringslysten hos eleverne«.

Men lærer børnene så mere på den måde?

Det har forskningsprojektet ikke undersøgt, for det var ikke et fokuspunkt i projektet. Men forskerne kunne se, at det øgede børnenes læringslyst – blandt andet fordi eleverne oplevede, at det var lettere at se meningen og retningen med tingene. »Vi kan se spirer til, at hvis det her bliver en praksis og kultur, så er der bedre betingelser for flere børns deltagelse og læring. For mig er det mere interessant. Jeg tror, vi skal være bedre til at tænke deltagelse, læring og trivsel sammen. De er hinandens forudsætninger«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen. ■

REACHING THE HARD TO REACH Forskere frafra fem forskellige europæiske lande har ivar et forskningsprojekt været i dialog børn om undervisningen.

Projektet Forskereog oglærere lærere fem forDe deltagende lande Dan- forskere var enige om, atmed det var lærerne, blev der arbejdet med undersøgte, hvordanlande samarbejdet dialogen medSpanien, børnenePortugal har styrketelever, deres der deltagelse, trivsel og lyst til at lære. Formålet med projektet skellige europæiske har i et og mark, England, var mere observante undervisningen på klassen.

Her var at udvikle strategier til ati inddrage børn undervisningen. forskningsprojekt været dia- og alle Østrig, ogi fra hvert land deltog end deltagende i klassen, og elever skulle eleverne blandt andet gå deltagende var Danmark, England, Spanien, og Østrig, og svære fra hvert deltog seks De fleste forsøg blev lavet logDe med børn omlande undervisninseks skoler. De fleste Portugal forsøg blev der var atland begejstre.

De skoler. sammen i makkerpar og snakke på mellemtrinnet, men lærerne brugte også på de yngste de ældste elever. gen.

Projektet undersøgte, hvorlavet påmetoderne mellemtrinnet, men og havde typisk svært ved at sætte om undervisningen, hvordan de På tværs af landene havdemed forskerne svært ved atogså nå tilmetoderne enighed om en på,og hvornår elev ati nå.

De danske forskere dan samarbejdet og dialogen lærerne brugte orddefinition på tingene sagdeen ikke såer svær trives undervisningen og i forvar enigehar om, at detderes var elever, der var observante end deltagende i klassen, elever der var svære begejstre.

De havde typisk børnene styrket deltagelpåmere de yngste og de ældste elever. meget.

Detog kunne dog også være atskellige situationer.

■ svært ved at ord tingene ikke så Dethavde kunne dog også være ressourcestærke elever, der kedede sig. se, trivsel ogsætte lyst til at på lære.

For- og sagde På tværs afmeget. landene ressourcestærke elever, der kedeUdover som skulle arbejdesvært som et råd der arbejdet med undervisningen på klassen. Her skulle eleverne målet medbørneforskerne, projektet var at udvikle forskerne ved atfor nå lærerne, til enig- blev de sig. blandt andet gåinddrage sammenalle i makkerpar ogom snakke om undervisningen, de trives undervisningen strategier til at børn hed en definition på, hvornår hvordan Udover børneforskerne, somog i forskellige situationer. i undervisningen.

en elev er svær at nå. De danske

skulle arbejde som et råd for

09

FÅ A LLE M E D

Det er blevet sværere at motivere alle elever Lærerens rolle har ændret sig, eleverne stiller større krav og vil forstå meningen med undervisningen. Det kan gøre det sværere at fastholde og motivere alle i løbet af skoledagen.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

E

ngang blev der musestille, så snart en lærer trådte ind i klasselokalet.

I dag skal der arbejdes mere for at skabe respekt og et positivt arbejdsmiljøet i klassen.

Den oplevelse vil mange formentlig nikke genkendende til, og det kan nogle ændringer i samfundet være med til at forklare.

Mette Pless er lektor på Center for Ungdomsforskning og en af forskerne bag forskningsprojektet "Motivation og Læring i udskolingen". Hun fortæller, at ændrede samfundstendenser har indflydelse på, hvordan børn og unges motivation er i forandring, og at det spiller ind på, hvordan de engageres og motiveres i undervisningen. »Relationen mellem børn og forældre har ændret sig markant over de seneste 50 år. Vi deler interesser, og forholdet er blevet væsentligt mindre hierarkisk«, siger Mette Pless og nævner som eksempel, at faderen i familien engang sad ved bordenden som familiens overhoved. I dag bliver børnene spurgt og taget med på råd. Den form for voksenautoritet er ikke længere givet på forhånd, og det stiller nye krav til læreren. »Der er sket en demokratisering af barndommen. I dag møder vi børn og unge i øjenhøjde, de har ret til selvbestemmelse. Vi lever i forhandlingsfamilier, hvor vi tager børn og unges input alvorligt – og det er vigtigt, at vi tager forandringerne alvorligt, for de påvirker

10

samfundet og de institutioner, hvor børn færdes. Det har betydning for skolen, lærerne og deres autoritet«, siger Mette Pless.

Fem retninger for motivation Mette Pless fortæller om de ændrede strukturer, fordi de er med til at forklare, hvorfor motivationen blandt eleverne ser ud til at falde fra mellemtrinnet og op i udskolingen. »Nogle elever oplever, at det kan være svært at se meningen med skolen, at de har svært ved at tage sig sammen og svært ved at gøre noget ved skolearbejdet, selvom de godt ved, at det med uddannelse er vigtigt«, forklarer hun.

Og det er netop baggrunden for, at forskningsprojektet om elevernes motivation blev sat i værk.

I projektet, hvor man undersøgte, hvordan man kan understøtte elevers motivation, svarede 1000 respondenter på et spørgeskema, og derudover blev der lavet dybdegående studier på seks skoler – herunder en privatskole og en efterskole. Forskerne nåede frem til fem forskellige motivationsorienteringer, man kan arbejde med for at udvikle motiverende læringsmiljøer.

De fem retninger er baseret på: 1) viden, hvor eleven er nysgerrig og udforskende, 2) mestring, hvor eleven motiveres af progression og feedback, 3) relationer, hvor eleven motiveres af anerkendelse, fællesskaber og til-

hørsforhold, 4) præstation, hvor eleven motiveres af karakterer, konkurrence og leg, og 5) involvering, hvor eleven motiveres af åbne læreprocesser som eksperimenter.

Man kan ikke hælde viden på eleverne Forskernes udgangspunkt er, at motivation er noget, der skabes i samspil mellem de unge og det, der foregår i læringsmiljøet. Det er væsentligt, at eleverne kan se meningen med, hvad der foregår. Og fokus på meningen er endnu vigtigere end tidligere. Vi har forladt læringsforståelser, hvor man tænker læring og viden, som noget man bare kan hælde på eleverne. Hvis eleverne skal lære noget, kræver det, at de engageres i det, der foregår. Det handler med andre ord om at få dem til at ville af sig selv og få dem til at interessere sig, forklarer Mette Pless. »Og det stiller helt andre krav til lærerne i dag«, siger Mette Pless.

Tanken med de fem motivationsretninger er ikke, at de kan stå alene. De komplementerer hinanden, og man står stærkere, hvis man kan arbejde med flere af dem i sin undervisning og i bestræbelserne på at få alle med. »Forhåbentligt giver de inspiration til, hvordan motivation og engagement i udskolingen kan understøttes, og hvordan man kan skabe gode og motiverende læringsmiljøer for eleverne i udskolingen«, siger hun. ■

Har du alle med?

PERNILLE DAHL, VIBORG PRIVATE REALSKOLE UDSKOLINGSLÆRER I 8. OG 9. KLASSE. Hvordan oplever du opgaven med at få alle til at deltage?

Til tider udfordrende. For eksempel med børn, man ikke kender så godt. Jeg har meget skolens nye 8. klasser, hvor alle elever i klassen er helt nye. De kommer fra forskellige skoler og kulturer, så udfordringen er at få dem til at sige noget. I og med at de ikke kender mig, min undervisning, skolens kultur eller hinanden, så arbejder jeg meget med relationerne. Det er en udfordring, fordi man skal ind på livet af dem og få dem til at sige noget.

FEM STRATEGIER TIL AT MOTIVERE DINE ELEVER Forskningsprojektet 'Motivation og læring' nåede frem til en model med fem forskellige orienteringer, der beskriver, hvad de unge motiveres af. Modellen er baseret på elevernes fortællinger, forskernes observationer i klassen samt teorier. ∙ Vidensmotivation: Kobler sig til glæden ved et bestemt tema, nysgerrighed, videbegærlighed. Eleven er optaget af at forstå omverdenen. ∙ Mestringsmotivation: At kaste sig over en opgave, kæmpe med den og lykkes med den. Der er progression, for eleven rykker og bliver bedre til noget. ∙ Relationsmotivation: Følelsen af, at der er en plads til en i skolen – både fagligt og socialt. Eleven føler, at hun hører til og er del af et fællesskab. ∙ Præstationsmotivation: Handler om social sammenligning og konkurrence. Eleven er optaget af at være den bedste og at demonstrere kompetence. ∙ Involveringsmotivation: Kan understøttes gennem kreativitet, eksperimenter, eleverne som medskabende og samskabende omkring det, der sker i skolen.

Har du et godt råd til at få alle elevers deltagelse?

Man skal starte en relation. Det, der virker for mig, er at prøve at finde ud af, hvad barnet er for et barn, og hvad der er på spil. Især i forhold til dem, der ikke vil sige noget. Vær nysgerrig på, hvem de er, og hvilken bagage de kommer med. Det bliver lettere at få dem med i undervisningen, hvis man arbejder med relationen først.

Hvad oplever du som den største forhindring for at få alle med?

Oftest hører jeg, at det handler om en frygt i forhold til klassekammeraterne: vil nogen kommentere eller grine, hvis de siger noget? Når jeg spørger ind, handler det sjældent om, at det faglige niveau er en hindring. Men hvis de ikke føler sig trygge i det rum, de sidder i, så siger min erfaring, at man ikke kan arbejde i det.

Hvad tænker du, når det ikke lykkes at få alle med?

Jeg tænker ikke, at det ikke lykkes. Jeg laver ikke så meget undervisning for hele klassen samlet, men fokuserer mere på gruppearbejde, hvor jeg har mulighed for at tale med alle elever og lade alle komme til orde. Det kan være svært at få elever til at sige noget på klassen, hvis de har været stille hele deres skoletid. Så at starte i det små fungerer for mig. Jeg har ikke en ambition om, at alle får sagt noget.

Det er ikke noget, der som sådan er en udfordring for mig.

Det handler meget om, hvordan jeg tilrettelægger min undervisning og lader alle komme til orde. ■ SKA

11

FÅ ALLE MED

Har du alle med?

MIA HOLSTEBROE FREDERIKSEN, BROBY FRISKOLE, FYN Børnehaveklasseleder, indskolingslærer og læsevejleder.

MATHIAS ERIKSEN, SVANEKE FRISKOLE, BORNHOLM Klasselærer i 3. klasse.

Hvordan oplever du opgaven med at få alle til at deltage?

Det kan helt klart være en stor udfordring. Ikke mindst på grund af de niveauforskelle, som gør, at det nogle gange kan være svært at favne alle eleverne i den almindelige undervisning. Derudover er det klart, at hvis elevernes engagement er lavt, når jeg træder ind i rummet, så kan det være svært at sparke gang i festen. Men jeg gør meget ud af at komme ind med smil på læben og et engagement, der kan smitte af på eleverne.

Jeg er altid opmærksom på, hvordan jeg ser ud overfor eleverne. Hvis jeg selv virker uoplagt, set med elevernes øjne, så er det en undskyldning for, at de kan være det samme.

Hvad tænker du, når det ikke lykkes at få alle med?

Lige i nuet tænker jeg bare et stort øv. Men de dårlige oplevelser giver også mulighed for at reflektere over, hvorfor undervisning gik, som den gjorde. Hvorfor var det, det ikke fungerede, og hvilke elever var det, det ikke fungerede for. Så kan man prøve at finde løsninger ud fra det. Måske var det tilgangen til emnet, der kunne være anderledes, men det kan også være, at nogle elever var et andet sted fagligt, end jeg havde troet. Jeg synes også, det er vigtig at huske på, at vi alle kan have en offday, og så må man skrue forventningerne lidt ned som lærer.

Hvad oplever du som den største forhindring for at få alle med?

Den til tider store niveauforskel, som gør, at det kan være svært at få planlagt differentieringen grundigt nok. Af samme grund er det altid mig, der danner grupperne til gruppearbejde. Jeg arbejder næsten altid med gruppearbejde i undervisningen, og hvis det er ad hoc grupper, så tænker jeg over, at eleverne skal kunne arbejde godt sammen om de konkrete opgaver, og så bruger jeg min energi der, hvor behovet er størst. Hvis det er et større gruppearbejde, sammensætter jeg grupperne mere differentieret, så eleverne kan støtte hinanden og være med til at forklare tingene på andre måder.

Har du et godt råd til at få alle elevers deltagelse?

Jeg tror, det er vigtigt, at vi som lærere prøver at møde eleverne, hvor de er, og komme med noget nutidigt i vores undervisning.

Og så handler det også om at være engageret og nysgerrig sammen med eleverne og være klar til at gribe nogle af de idéer, eleverne selv kommer med – så længe det har relation til det faglige. ■ JFC

12

Hvordan oplever du opgaven med at få alle til at deltage?

Det kan være udfordrende af forskellige årsager. Nogle børn er motiverede for at sidde stille i klasselokalet og modtage undervisning, andre har brug for mere fysiske aktiviteter. Det gælder tit i de mindre klasser. Så jeg prøver at tilgodese både børn med behov for bevægelse og dem, der lærer bedst ved at sidde i klasselokalet. Og så prøver jeg altid at få et kreativt element ind, fordi det at skabe noget med hænderne fremmer børns læring og kreative udvikling.

Har du et godt råd til at få alle elevers deltagelse?

Man skal gøre sig overvejelser og være forberedt, når man møder ind i klasseværelset. Nogle elever synes, at det er svært, nogle putter sig, og andre kan være svære at nå af helt andre årsager. Derfor betyder det noget, at man ved, hvad man vil med de her børn, og har gjort sig faglige overvejelser om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges.

Skal vi være ved tavlen eller mere fysisk aktive?

Lige så snart man begynder at virke usikker som lærer, bliver det svært. Især i de mindre klasser er det rigtig ærgerligt, hvis man er nødt til at forlade klassen for at hente noget, fordi man ikke var helt forberedt. Så hav alle ting med fra start.

Derudover har jeg god erfaring med hver dag at skitsere for børnene, hvad vi skal i dag, og hvordan vi skal gøre det, så de ved, hvad vi skal. I 0. klasse bruger jeg piktogrammer og gennemgår dagen. Forbered eleverne ved selv at være forberedt.

Hvad oplever du som den største forhindring for at få alle med?

At man som lærer ikke kan få øje på sine egne blinde pletter.

Når jeg synes, at jeg har gjort alt, hvad jeg kan, men der stadig er nogle børn, jeg ikke når i min undervisning. Så prøver jeg at sige til kollegaer eller min leder, at der er noget, der udfordrer mig, og om de vil komme ind og følge min undervisning, så vi kan sparre om, hvad der går galt.

Hvad tænker du, når det ikke lykkes at få alle med?

Det er simpelthen så frustrerende. Jeg føler mig utilstrækkelig. Som lærer er det den værste følelse.

Jeg tænker meget over, hvad jeg kunne have gjort anderledes. En ting er det faglige i ikke at kunne nå alle elever – en anden ting er den gode relation til eleverne. Den har vi i lærergruppen arbejdet meget med, og alle har taget ICDP-uddannelsen, der er et forskningsbaseret program med fokus på den gode relation mellem lærer og elev. Jeg tror, at det er godt at være nysgerrig på sig selv og sin undervisning. ■ SKA

0. klasse på C. La Cours Skole i Randers tegnede får, da de havde besøg af Tegnefeen. Hun læste højt om et meget sjældent grønt får, der redder en killing i et højt træ.

(Privatfoto)

Magisk tegning

giver succesoplevelser til elever med mange nederlag Kunstner Pia Lajer har udviklet et værktøj til at få alle med – også dem, der ikke kan læse, skrive, lytte eller sidde stille.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

»N

u skal jeg fortælle jer en tegnehemmelighed«.

Pia Lajer har indtaget klasselokalet i en stor lyserød kjole, lyserøde sko, stribede strømper, masser af smykker og makeup. Hun ligner ikke den lærer, der plejer at stå foran eleverne. »Der er ikke ret mange, der ved det: For at kunne tegne alt i hele verden, skal man bare

kunne tre ting«, fortæller hun, mens børnene måber og lytter. »Først en streg, så en bue og så en cirkel.

Hurra. Nu kan I tegne alt i hele verden”, siger hun med stor begejstring i stemmen.

Pia Lajer er autodidakt kunstner og møder ofte børn, der ikke trives i skolen. Hun underviser i børnehaver, skoler og på julemærkehjem. Fælles for undervisningen er, at hun giver succesoplevelser til dem, der har det svært

med den almindelige undervisning. Det kan være dem, der har svært ved at læse, skrive, regne – eller bare dem, der har svært ved at sidde stille, lytte, vente eller koncentrere sig. »Børn, der ikke kan skrive bogstaver, kan fra første minut tegne og være med, selvom de kan have det svært i skolen. Det giver dem et boost af selvtillid og en stor glæde«, siger Pia Lajer. »For de umodne, de utilpassede, dem, der

13

generelt har det lidt svært i skolen, kan der være langt mellem succesoplevelserne. Eleverne oplever hurtigt, at de kan være med og er lige så dygtige som de andre, når vi tegner.

De bliver så glade og stolte«.

Ikke bare et pauseredskab Pia Lajer betegner sig hverken som lærer, pædagog eller psykolog, men hun baserer sine værktøjer på mange års erfaring med at tegne med børn. Hendes undervisning i sig selv er ikke magi, forklarer hun, men i de overlap, der er mellem hendes og lærerens undervisning, sker der noget magisk: »Jeg kommer med noget andet, og det rammer og fænger ofte dem, der har det svært i skolen. Pludselig kan de koncentrere sig i fire timer, og det ville de normalt aldrig have præsteret«, siger Pia Lajer.

Hun henviser til en norsk undersøgelse,

i Ka n te g ni ng

der har vist, at tegning aktiverer flere læringsområder i hjernen, og derfor så hun gerne, at flere brugte tegning som et værktøj og ikke bare en pause-aktivitet. Især fordi hun samtidig støder på flere og flere, der lider af tegnefobi – både børn og voksne – som skal have redskaber for at hjælpes i gang. Det er her, hun starter med streg, bue og cirkel og konkluderer, at "nu kan du tegne alt i hele verden". »I generationer har vi forsømt at lære børn at tegne. Tegning er den eneste aktivitet, vi byder børn uden anvisning til, hvordan man gør. Det sker aldrig med musik, sport eller dans. Skal der tegnes, uddeler vi bare papir og farver. Det svarer til at dele blokfløjter ud og sig "værsgo at spille"«, siger hun. »Så min mission er at eliminere denne tegneforskrækkelse og give børn succesoplevelser og redskaber til at tegne«. ■

n kl u

r de

e

ære at nå? v s r e r e d ver, e l e

LENE BRANDT LIHN •

LÆRER I 8. KLASSE PÅ C. LA COURS SKOLE I RANDERS »I 8. klasse kan eleverne være meget usikre på sig selv, og nogle kan være gået i stå i deres tegneudvikling, og andre har ikke tegnet så meget, men de fik alle sammen noget ud af det. Det med at tegne noget flot og være tilfreds med og stolt af det, gav mange en god oplevelse. På den måde kan man godt sige, at det er magisk, fordi eleverne oplever noget, de er tilfredse med. De, der normalt kan have det svært, ja, de fik også noget ud af det, for de oplevede at kunne lave noget på linje med det, de andre laver. Der sidder altid nogle i klassen, som synes, noget er svært, uoverskueligt, og blokerer med det samme, men de fik nogle enkle redskaber – streg, bue, cirkel – og kunne finde ud af det. Så det gav nogle succesoplevelser, fordi de oplevede at kunne lave noget på linje med det, de andre laver. På den måde kan man nå flere, men når man taler om billedkunst som et prøvefag i 8. klasse, så er tegnefeen mere end "teaching to test".

Det er mere ”teaching to life”«. ■

14

Pia Lajer er kunstner og har gennem mange år besøgt børnehaver og skoler. Det var her, hun begyndte at undre sig over, at nogle børn og voksne påstod, at de ikke kunne tegne.

CHARLOTTE FREDERIKSEN • LÆRER I 0. KLASSE PÅ C. LA COURS SKOLE I RANDERS

»Standardkommentaren fra et barn er altid: "Jeg kan ikke tegne". Men når børnene får forklaret de tre redskaber, så kan de, og det giver altså en enorm opadgående kurve i deres tegneudvikling. Den anden dag kom der en lille fyr, som er til den svage side i forhold til bogstaver – hold da op en tegning, han havde præsteret. Det giver en oplevelse af at kunne noget. Nogle kommer og fortæller, at de er bedre til at tegne end deres mor og far, og det giver dem en succesoplevelse. Før kunne eleverne blive kede af det og sige "jeg kan ikke tegne", men nu de har de et redskab og går ikke i baglås. Vi bruger det også til dem, der har svært ved at skrive bogstaver og for eksempel ikke kan skrive et lille a eller et stort a. Så snakker vi om streger, buer og trekanter, og det virker. Derfor bruger vi det altid ved starten af 0. klasse«. ■

Engelsk i 7. - 10. klasse

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

• Stifinderen i-bog, Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”.

Helt nye interaktive øvelser med respons (rettelser og point ved rigtigt svar).

Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler.

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Særdeles velegnet til selvstændigt hjemmearbejde.

Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

Rabat i 2021: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis skolelicens af i-bogen. (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

JOBANNONCE I FRIE SKOLER

Grundpakke

Kun 1995,- kr Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference

Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet.

Gratis genindrykning inden for to måneder Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder.

Læs mere på fsl.dk/annoncer

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

15

CO R O N A

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

Kan coronatiden sende os ud af træning med at samtale?

Bliver du også ordfamlende og akavet, når du møder mennesker ude i virkeligheden, fordi der pludselig ikke er en skærm mellem jer?

Fraværet af socialt, fysisk samvær kan faktisk godt påvirke evnen til at tale, forklarer hjerneforsker og adfærdspsykolog.

16

D

et føles lidt som dengang i de helt små klasser, hvor man var forelsket i en klassekammerat og blev fuldstændig paf, hvis den udkårne kom hen og sagde noget. Eller hvis andre i klassen så meget som antydede, at der måske var et kærestepar på vej. Hvordan. Er. Det. Nu. Man. Taler.?

Jeg bliver også en underlig form for paf for tiden, fordi jeg føler, at coronatidens nedlukning har gjort mig dårligere til at formulere mig, når jeg endelig ses med andre udover husstanden. Selvom jeg hungrer efter socialt samvær, så ender jeg i situationen ofte med at formulere mig kluntet, lede efter ordene og blive halvflov over, at min talestrøm lyder som en virkelig dårlig græsslåmaskine.

Derfor har jeg spurgt en adfærdspsykolog og en hjerneforsker, om min hjerne viser begyndende tegn på noget alvorligt, eller om det virkelig kan passe, at coronanedlukningen kan sende mig og min hjerne ud af træning med at tale med andre mennesker.

Jill Byrnit er adfærdspsykolog, videnskabsformidler og har en ph.d. i evolutionspsykologi og en bachelorgrad i biologi. Hun har i mange år arbejdet med menneskets udviklingshistorie og kan derfor også sætte i perspektiv, hvordan vi påvirkes under coronanedlukningen. Og hun er langt fra afvisende over for min hypotese: »Man kan bestemt komme ud af træning med at tale. I størstedelen af menneskets udviklingshistorie har vi klaret os med alt muligt andet end talt sprog. Talt sprog er kommet ret sent til og er altså historisk set stadig nyt for os. Derfor er det også noget af det, vi hurtigst kommer ud af træning med«, siger Jill Byrnit.

Vesten tror, talt sprog er vigtigst Taleevnen kræver blandt andet et særligt strubehoved, hvilket for eksempel chimpanser ikke har, og derfor kan de ikke tale. Det betyder også, at vores sprog højst sandsynligt i den første lange tid har været grynt, og at sprog, som vi kender det i dag, er kommet til over tid, fortæller adfærdsforskeren.

I store dele af verden og især i den vestlige del er vores fokus på sprog blevet meget stort. Også for stort, mener Jill Byrnit. Vores kultur forventer, at vi er skarpe og velformulerede, vi tillægger formuleringer utrolig stor værdi, og derfor tror vi hurtigt, at talt sprog er det vigtigste.

»Men bare for 50 år siden var der ikke krav om, at du hele tiden skulle være så meget oppe på beatet. Der var mange flere tidspunkter i løbet af dagen, hvor du ikke behøvede at være skarp. Men i dag skal du – ikke bare i dit arbejdsliv, men også i dit privatliv – give et ret godt indtryk af dig selv. Det kræver virkelig meget«, siger Jill Byrnit.

I naturen havde der været lange perioder, hvor der slet ikke skete noget som helst. Og mennesker er faktisk skabt til en ret høj grad af almen sløvhed, bare tøffen omkring, fortæller hun. Derfor skal man ikke underkende betydningen af kropssprog, lugte og synsindtryk. To uger alene i sommerhus eller lange perioder alene hjemme påvirker derfor langt fra taleevnen permanent. Man vender bare energien indad: »I virkeligheden går du tilbage mod noget, der ikke ligger så langt tilbage i udviklingsperspektiv, og som længe har fungeret ganske glimrende. Når du så møder folk igen, er det de ’glemte’ ting, du reagerer på«, siger Jill Byrnit.

Aha – det giver mening, tænker jeg, for her i coronaboblen behøver min kæreste og jeg efterhånden bare en lyd eller et enkelt ord for at vide, hvad den anden er på vej til at sige. Men da jeg sad ved et bål med to veninder forleden, var min hakkende talestrøm primært kilde til irritation og flovhed. Så jeg vil altså gerne afklare en gang for alle, om der er noget galt med min hjerne, og jeg ringer derfor til Jesper Mogensen, der er hjerneforsker ved Københavns Universitet.

Et højdynamisk supergear Jesper Mogensen siger, at det er meget naturligt, at jeg har oplevet at komme ud af træning med at formulere mig, men at det mere er et psykologisk fænomen. »Det er ikke noget, vi ser på det hjernemæssige plan. Teoretisk set kan det dog give fin mening, at hvis man i en længere periode ikke benytter sprog, så vil den rutine, man vedligeholder ved dagligt at bruge den nerve, ikke være lige så fastholdt som normalt«, siger Jesper Mogensen.

Han understreger, at jeg ikke skal være bekymret, for det er gennem anvendelse, at noget bliver opbygget, og det er gennem anvendelse, at det bliver bevaret. »Din hjerne vil hurtigt komme efter det, for når du begynder at tale mere, vil du anvende de systemer, som knytter sig til den

evne, og systemerne vil derved blive styrket«, siger han.

Så langt, så godt. Jill Byrnit synes heller ikke, at jeg skal være bekymret. Men hvad så med den akavethed, der opstår, når man står med sit kejtede vink eller albuehilsen og savner knusets enkelhed, mens hjernen vrides for andre samtaleemner end ’Nå, hvordan klarer I så den her coronatid?’.

Den akavethed hænger sammen med det, Jill Byrnit er langt mere bekymret for: konsekvenserne af vores mentale og følelsesmæssige påvirkning af nedlukningen. I vores kultur er det nemlig på ingen måde naturligt at stå med en eller to meters afstand til mennesker, man kender godt. »Den her situation er i min optik utrolig usund for alle. Der er selvfølgelig kulturer, hvor kram og kys ikke er noget, man gør så meget i, for eksempel visse steder i Asien.

Men hvis man ser på menneskets udviklingshistorie, så har vi i lange perioder været fysiske med hinanden. Mennesket er et kolossalt socialt dyr. Det er også derfor, man bruger social isolation som en af de allerværste straffe i fængsler«, siger hun.

Med det in mente forstår jeg, hvorfor en tur i supermarkedet pt. føles som anledning til at dresse up. Og hvis man normalt drøner rundt i et travlt arbejdsliv med mange ærinder og aftaler, lægger man måske ikke mærke til, hvor overstimuleret man egentlig bliver, mener Jill Byrnit: »Det gear, du normalt kører i og gerne vil have hjernen op i igen, er ikke et globalt gear, men et højdynamisk, vesteuropæisk supergear, og der er altså flere andre niveauer.

Derfor vil en nedtrapning bare til normalniveau føles som et funktionstab«.

Så har jeg i virkeligheden været overstimuleret, og så reagerer min krop nu? Har jeg overtænkt det? »Jeg tror bestemt, at du har været overstimuleret. Det er rigtig mange mennesker i vores kultur. Og nu er hjernen jo meget fleksibel, så vi kan leve med det. Men i forhold til det sproglige har du bare været en god vesterlænding, der har rigtig meget tid lige nu.

Så vi tænker jo over alting«.

Okay, pyha. Så jeg er til dels undskyldt.

Men det starter jo bare mit næste vesterlændingagtige tankeprojekt: Hvor lidt skal der egentlig til for at stimulere mig? ■

17

CO R O N A

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ASTRID DALUM

En pind i næsen ødelægger ikke hverdagen På Staby Efterskole sydvest for Holstebro bliver to ugentlige testdage taget med højt humør og oprejst pande ligesom alt det andet, der hører den nye efterskolehverdag til – ekstra rengøring, håndsprit, afstand og primærgrupper. »Vi er bare glade for at være i gang igen«, lyder det samstemmende fra lærere og elever.

18

← 180 personer bliver testet i løbet af fire timer, og alle holder vejret af frygt for falske positive svar. Dagen efter genåbningen stod skolen første gang med en falsk positiv test. Elever og lærere taler med hinanden om at have en positiv test – falsk eller ej – for frygten for at være ”den” er ubehagelig for alle.

»Det er så fedt at være tilbage og se eleverne boltre sig igen.

Det er en stor kontrast at gå fra at sidde hjemme og være isoleret hos mor og far til at være sammen med 180 andre. Det er meget intenst, men det er fedt at se, hvor meget de har savnet det.

Personligt er jeg også glad for at være tilbage og være fri for onlineundervisningen. Det var ikke derfor, jeg blev lærer«, siger Ejnar Christiansen (t.h). »Eleverne er gode til at overholde restriktionerne, selvom det er svært. De gør deres bedste og retter sig efter alle anvisninger.

De forstår godt, hvad det handler om, så jeg føler ikke, jeg skal være politi overfor dem«, siger Kåre Holmgaard. De to er fagteam i matematik i 9. klasse og vagtteam. ↓

»Der er selvfølgelig en masse restriktioner i hverdagen, vi skal forholde os til, men vi er omstillingsparate, og for mig er det gået nemt. Vi er godt forberedte og har prøvet det før. Jeg er ikke forskrækket over test eller noget af det andet, vi skal. Der er selvfølgelig den ekstra rengøring, som godt kan fylde lidt hos eleverne«, siger lærer Henriette Østergaard. ↓

← Eleverne bliver bippet ind med deres sundhedskort og får tildelt en test. Et kvarter efter kan testen aflæses. Slår et positivt svar ud kan man straks gå tilbage i det digitale system og finde den pågældende person.

De første uger stod Falck for testningen efter aftale med regionen.

→ »Hvis det er det, der skal til, så er det fint med mig. Jeg er bare glad for, at alle eleverne er til-

bage igen. Vi har ventet i lang tid på at få eleverne tilbage, så det er fantastisk, at det nu er sket«, siger pedel Erik Sønderskov, som har brugt nedlukningen på en masse praktiske ting på skolen. »Vi er efterhånden kommet til bunds«, som han siger med et smil på læben.

19

Flap ( back ) 100 mm

OM FORFATTE ← RNE Syv piger Hel påle elevholdet er ikke kommet Brønnum Car lsen er mag.ar t. i litteraturvidenskab, ph. d. fra DPU i Ma tilbage efter nedlukningen.

Så mange d og Æstetik, lektor og på 29. seminarieår lærer ved N. Zahles Semina elever, der stopper efterskoleopholdet Desude rieskole. n madskribent, kogebogsforfa tter og idékvinde til EAT i Københ avn s Madhus. Hel i utide, har skolen aldrig prøvet før. le er også medforfat til de nye kom petencemål i fag ter et madkundskab som hun stadig »Det er elever, som af den – et fag , undervmistrivedes iser i til daglig. ene ellerAdaanden grund. De har måske m Breum er udd annet pædagog, børnehavekla er og cand.pædderhjemme, sse- for været forledisoleret følt sig . i pædagogisk psykologi. Han arbejdet 12 år har (1998-2010) som bør langt væk skolen og kunne ikke overnehavekla på N.fra sseleder Zahles Seminarieskol e og arbejder nu som dagogiskpsyk olo skue at pæ komme tilbage. gisk konsulentDet er meget samme sted og N. Zahles Gru på ndskole og Zah les Gym trist, og vi har gjort, hvad vinas kunne for at ium.

Rasmus Edelbe rg er lan holde kontakten, været hos dsformand ipå Skolebesøg og har selv bør og Forældre n i folkeskolen.

Han har i nog medle le år væhjemdem og såm afvidere.

De har siddet skolebestyrels ret en på sine bør ns folkeskole.

Til dag er han sekikke retariatsch me og følt,ligat de havde kammeraef i Udbetaling Danmark.

Pia Jes er formand for forstander Anders ter mere«,senfortæller Børnehavekla sseforeningen og pædagog og kon sulent taler Boll Mikkelsen, som her i udeliv ogmed tre bevægelse. Pia er børnehavekla sseleder på Ho trup skolerne rne- skolen i Varde kommutilbage på piger, iTis der er kommet ne og har deltag forenklingen af et Fælles mål for børnehave – Stine201Agger, Ejegod Fredslund og klassen i 4. Pia holder Lisa foredrag for sko ler om den vig overgang fra bør tige neh ave til skole.

Cecilie Holm Lundgren.

Dr.med. Bente Klarlund Peders en er overlæge hospitalet, pro på Rigsfessor ved Køb enhavns Univer leder af Trygfo sitet og ndens Center for Aktiv Sundhe har været med d.

Hun til at sætte fys isk aktivitet og på den politis sundhed ke dagsorden, bl.a . som tidl for Det Nation igere formand ale Råd for Sun dhed.

Per Schultz Jør gensen er udd annet lærer, can og dr.phil. fra d.psyk.

Københavns Uni versitet. Han har ansat ved Køb været enhavns Univer sitet, Socialfors instituttet og kni ngsDanmarks Pæ dagogiske Uni som professor. versitet – her Han har også væ ret me dle siden 1994 og m af Børneråde været rådets form t and 1998-2001 .

»Det er simpelthen så dejligt at være tilbage. Onlineundervisningen har været fin nok, og lærerne har været gode, men jeg har savnet vennerne og fællesskabet«, siger Maja Bach Jensen fra 9.C. →

Ti sekunder i hvert næsebor kildrer i næsen og giver vand i øjnene hos mange.

I dag er første gang, testen tages stående. Det sparer den tid, det tager at spritte MF_Sund_Ghver stolen af mellem 'gæst'. lad_Skolesta rt_Omslag_R ettet_FA_311 019.indd Her er det elev Albert Bør-

1

gesen, der bliver testet. →

↑ »Det, der fylder mest, er, om vi kan stole på testsvarene. Det gør også noget ved eleverne – tanken om, hvis skyld det nu er. Frygten for at blive stemplet som en, der ikke har passet på, fylder, så det taler vi med eleverne om«, siger viceforstander Peder Toft.

20

↑ »Det er skrækkeligt for den elev eller den ansatte, som måtte bone ud på testen. Den første elev, der blev ramt hos os, har været igennem noget af en bearbejdelsesproces og kom heller ikke tilbage til skolen lige med det samme«, fortæller forstander Anders Boll Mikkelsen. Anden gang var det en køkkenmedhjælper, som slog ud. Begge gange var det med et falsk positivt svar. »Det er da noget bøvl, for vi skal agere, som er den ægte positiv. Jeg ville gerne have været alle de her test foruden, og jeg ville ikke være bange for at drive skole uden. Det ville give os mere ro, hvis vi kun skulle forholde os til og teste ved symptomer«. ■

Back 172 mm Spine 12 mm Front 172 mm

”

SUND & GLAD FORÆLDREHÅ NDBOGEN

Bogen er en guide til dagliglivet som skolebarnsfamilie. Den giver inspiration til, hvad forældre kan gøre for at deres barn trives og glædes ved at gå i skole og lægger bl.a. stor vægt på forældres engagement i skolens fælles liv.

Sund & slags g skoleb gives d så du sk som ins hvad du barn triv gå i skol mulighe faglige, p og social

SKOLESTART

Sund & Glad sko lestart er en all round håndbo 5-7-årige børns g til forældre liv. Den er tænk og andre voksn t som inspirati nye børnehave ei on og opslagsb klassebørn og og til forældre som redskab til mellem skole til opstarten af de og forældre. t vigtige samarb ejde Vi har lagt sto r vægt på lavpra ktiske tips til – især skolem go de skoledage. åltidet – har sto Søvnen og må rt fokus, for ma trivsel og oplag ltiderne d og drikke be thed til at lære tyder meget for nyt og danne veltilpashed, de et barns ve nsk aber. Det sam r kommer af en me gør den kro god motorik og pslige en krop i fysisk balance.

I bogens sidste kapitel finder du opskrifter morgenmad, og til madpakker, på den allersids eftermiddagsm te side, har vi skrive dit barns ad og gjort plads til, madpakkelivret at du og dit ba ter ind. rn kan

Helle Brønnum

C

SUND Bogen, der er finansieret af Mejeriforening i samarbejde me en og udgivet d foreningen Sk ole og Forældr til rådighed for e, stilles gratis alle folkeskoler og Redaktionen ha frie grundskoler r arbejdet sam . men med foræl dre, udvalgte skoleledere og andre fagkynd ige.

FORÆLDREHÅ

NDBOGEN

Af Helle Brøn num Carlsen og Adam Breu Med bidrag af m Pernille Rosen krantz-Theil, Rasmus Edelb Per Schultz Jø erg, Pia Jesse rgensen, n og Bente Kla rlund

TAK TIL

Redationsgrup pen siger sparring med kompetent i tilblivelsen af denne bo Kristian Toft, skoleder på Poul Erik Hovel sø, skolele i Aalborg. Også tak til bør Nørgaard, Bal lerup Bibliot

BE ST IL NU T IL SKOLE START 2021 Nu kan du bestille den nye version af forældrehåndbogen, så alle forældre til kommende skolebørn kan få et eksemplar op til skolestart i 2021. Bogen, hvis hovedforfattere er Helle Brønnum Carlsen og Adam Breum, har forord af børne- og undervisningsministeren og bidrag af bl.a.

Per Schultz Jørgensen. Siden 2007 har ca. 75% af alle grundskoler hvert år valgt at benytte bogen som forberedelse af forældre ved skolestart.

Alle skoler kan bestille bogen gratis på skolemælk.dk.

21

NYT FORSKNINGSPROJEKT MIXER BASKET OG MATEMATIK MED SUCCES En ugentlig omgang BasketMatematik kan øge motivationen for klasserumsmatematik blandt indskolingsbørn.

Nu undersøger forskere, om det også gælder 6. og 7. klasser.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

22

Øh …

BasketMatematik?

Ja,

du læste rigtigt – BasketMatematik er et koncept, hvor man gennem øvelser fra basketballsporten, som for eksempel dribling og kast i kurven, lader eleverne skabe deres egne resultater og tal, der efterfølgende kan bruges i matematikregnestykker.

Formålet er, at børnene får en god oplevelse og øger deres kompetencer i både basketball og matematik, men især oplever at få et ejerskab over matematikken, forklarer Linn Damsgaard, der er en af forskerne bag projektet. Hun og hendes kolleger på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet ville gerne skabe en ny type undervisning, fordi de synes, at skolen er låst i faste rammer: Matematik sker i klasselokalet, og idræt i hallen. Samtidig vidste forskerne, at jo mere motiverede børn er, desto bedre lærer de. »I BasketMatematik verbaliseres matematikken og bliver til håndterbare tal gennem basketballøvelserne. Det øger elevernes motivation og gør, at de

bedre kan sætte sig ind i regnestykkerne, fordi de får en reference og kan huske, at ’årh ja, det var der, hvor jeg driblede syv gange…’«, siger Linn Damsgaard.

Indtil videre har forskerholdet undersøgt udviklingen i motivationen hos 800 danske børn fra 1. til 5. klasse, der havde BasketMatematik én gang om ugen i seks uger. Og resultaterne er klare: Børnene er blevet mere interesserede i matematik i klasselokalet. De deltagende lærere har også givet udtryk for, at de elever, der ikke bidrager så meget i matematikundervisningen i klassen, kommer mere på banen i forhold til det matematikfaglige, når de laver BasketMatematik i hallen. »Det er jo fedt, for det understøtter vores tankegang om, at hvis man laver anderledes undervisning, kan det batte noget i den anden ende«, siger forskeren.

En opkvikker til teenagerne Nu er Linn Damsgaard taget til Oslo i et halvt år for at lave et BasketMatematik-projekt for 6.-7. klasser i samarbejde med Norges Idrettshøgskole. Klasserne

Det er jo fedt, for det understøtter vores tankegang om, at hvis man laver anderledes undervisning, kan det batte noget i den anden ende L I N N DA M S G A A R D

skal have faget to gange om ugen, for norske skoleskemaer prioriterer bevægelse meget højt. Linn Damsgaard glæder sig til at se, om man kan rykke ved den aldersgruppes præstation og ikke mindst motivation, som er kendt for at være lavere om foråret i forhold til starten af skoleåret. »Der er mange skrøner om udfordringerne ved at lære 6.-7. klasser noget. Og de har allerede haft en oplevelse med matematik i mange år, så netop derfor tror vi, at de har brug for anderledes undervisning«, siger hun.

Hvis resultaterne fra Norge bliver gode, er det planen at køre et lignende forsøg på danske 6.-7. klasser i foråret 2022 med én undervisningsgang om ugen. »Vi vil gerne hjælpe med at tænke undervisning anderledes – at tænke læring ind i bevægelse i stedet for bevægelse ind i læring. Fysisk bevægelse kan sagtens være en integreret del af undervisningen. Hvis vi kan hjælpe med det, er det fedt, for lærerne i Danmark har travlt nok i forvejen«, siger Linn Damsgaard. ■

23

Find din årsprakti Den f rie Lærerskoles praktikordning Uddannelsen på Den frie Lærerskole er en femårig læreruddannelse uden eksamen. Uddannelsens tredje år er et års arbejdspraktik, hvor den studerende er ansat og arbejder som lærer.

De studerende skal i deres årspraktik * være ansat minimum 50 procent i et år i fast skema; * samarbejde med kolleger om undervisning, herunder deltage i lærermøder; * samarbejde med og have kontakt til forældre; * deltage i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/lejrskoler/studieture m.v.

Bemærk: De studerende ansættes som lærere på gældende overenskomster og har samme rettigheder, pligter, lønforhold m.v. som enhver anden lærer.

For yderligere oplysninger: praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen, Tlf.: 6323 6331 / e-mail: vejleder@dfl-ollerup.dk Se mere om praktik på lærerskolens hjemmeside: www.laererskolen.dk Venlig hilsen Ole Pedersen Forstander

01

n skoles ikant her Anders Stokkebye Faurhøj Winkler • 26 år Smilende spillemand, musikproducer, eventkoordinator og friluftsmenneske med en sansende og åben måde at være i tilværelsen på. Drømmen findes

langt fra præstationskulturen i et motiverende og sundt fællesskab, hvor vi ubekymrede og frie kan udvikle os inden for nærværende og inspirerende rammer. Fokus: æstetiske læreprocesser, fortælling, nørderi, melodi og poesi.

FAG:

Naturfag, musik, dansk, friluftsliv KONTAKT:

Anderssfw@gmail.com / 26 36 97 63.

Andreas Ahlmann Petersen • 26 år

Anna Hovland Rasmussen • 26 år

Som lærer forstår jeg at skabe et behageligt og imødekommende rum omkring mig, hvorfra historier og fortællinger kan udspringe. Jeg er historiefortæller, hvilket er en disciplin, som jeg ønsker at give videre til mine elever. Kreativitet er et vigtigt værktøj i min undervisning, som jeg har en legende, seriøs tilgang til.

Lad os udtrykke os kreativt, være nærværende sammen, udvikle os og engagere os i den verden, vi er en del af. Vha. mine linjefag, en igangværende yogauddannelse og min store nysgerrighed på mennesker vil jeg udforske livet i et trygt og ærligt rum sammen med unge mennesker.

Individet og fællesskabet skal styrkes.

FAG:

Dansk, historie, samfundsfag, mediefag, håndværk og design.

KONTAKT:

andreasahlmannpetersen@ gmail.com / 28 73 79 92.

FAG:

Billedkunst, dansk, samfundsfag, historie, religion og seksualundervisning

Anna Stærke • 28 år Læring er en leg, hvis blot undervisningen er god – og i mig finder I en dedikeret lærer med et indre legebarn. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt og rart læringsrum og forhåbentlig drysse lidt humor og leg ind over undervisningen.

FAG:

Musik, drama, matematik, engelsk.

KONTAKT:

anna.staerke@gmail.com / 60 15 87 00.

KONTAKT:

hovlandrasmussen@gmail.com / 60 17 60 47.

➞ 02

Anne Mette Foldager

Aurore Braase • 33 år

Christoffer Sidney Bladt Larsen • 28 år

Diana Lund Dylsing • 32 år

Humoristisk, engageret og kreativ! Relationer er dér, jeg vil lægge fokus udover undervisningen. Jeg selv er fortæller og ser store pædagogiske muligheder i at få eleverne til at fortælle. Med stor nysgerrighed og positive øjne kan alt lade sig gøre – og jeg glæder mig.

Mine linjefag fylder ikke kun i skolen, men er en naturlig del af min hverdag. Jeg har erfaring med professionel madlavning, bæredygtigt byggeri og køkkenhave.

Jeg ser min undervisning bygget op om fortælling, leg og livsglæde. Det faglige har lige så stor betydning, som det at dyrke det naturlige gode i mennesket.

Jeg vil dele min fascination af livet og kan facilitere trygge rammer for undersøgelse og kreativ udfoldelse. Jeg er fuld af idéer, har masser af teatererfaring og åbner verdener med fortælling. Æstetiske læreprocesser er min kæphest, og jeg er passioneret indenfor drama, natur, bevægelse og madlavning.

Jeg er en dedikeret aktiv sundhedsnørd, som tror på, at bevægelse og læring hænger sammen. Med min naturlige autoritet er jeg ambitiøs på mine egne og mine elevers vegne. Med års erfaring som ansat på skole og som instruktør i foreningslivet ved jeg, at fællesskabet skal vægtes højt.

Håndværk og design, naturfag, fransk, engelsk, historie/samfundsfag.

FAG:

KONTAKT:

KONTAKT:

Idræt, naturfag, dansk, friluftsliv, seksualundervisning, kostvejleder, crossgym- og ropeskipping-instruktør

aurore.braase@gmail.com / 42 22 91 81.

Christoffersidney@gmail.com / 71 79 77 75.

Bjørn Kragelund Olsen • 24 år

Clara Wittus Skottfelt • 25 år

Halvt uddannet og helt optaget af lærergerningen. Ejer mere friluftsgrej end boliginventar og formår at fange færre fisk, end jeg har fiskestænger. Foretrækker dialoger og stiller flere spørgsmål, end jeg giver svar. Friluftsuddannet og med sundhedsfaglig bachelor.

Ansaet mig, Du vil fortryde det, ansaet mig ikke, Du vil ogsaa fortryde.

Jeg er et barn af de frie skoler, som sætter pris på og deltager aktivt i fællesskabet omkring skolen. Jeg vil, med min velovervejede og rolige personlighed, udfordre og udvide mine elevers horisonter om det almenmenneskelige. Jeg er desuden en viking med interesse for naturen, håndværket og det historiske.

Jeg kommer med et bredt smil og tålmodigt sind. Med masser af gode idéer og evnerne til at udføre dem. For at sikre elevernes læring vil jeg, gennem fælles oplevelser, udendørs leg og bevægelse, opbygge et stærkt klassefællesskab, hvor vi tør tage chancer, og det er tilladt at fejle.

FAG:

FAG:

Dansk, idræt, religion, historie-samfundsfag, håndværk-design, seksualundervisning, friluftsuddannet ved Paul Petersens Idrætsinstitut, sundhedsfaglig bachelor i Klinisk Biomekanik ved SDU. KONTAKT: askemil@live.dk / 20 21 30 07.

Engelsk, fysik og kemi, håndværk og design, matematik, naturfag, seksualundervisning.

Dansk, engelsk, billedkunst, idræt, medie.

• 23 år

FAG:

Drama, idræt, dansk og medie.

Kan tilbyde projektvejledning, fortælling og madkundskab.

KONTAKT:

annemette.foldager@gmail.com / 61 65 19 07.

Ask Emil Ørum Christensen • 27 år

03

FAG:

KONTAKT:

bjorn.olsen@live.dk / 40 44 91 47.

Drama, naturfag, friluftsliv, idræt, dansk, madkunstskab.

FAG:

KONTAKT:

clarawittus@hotmail.com / 40 44 16 45.

FAG:

KONTAKT:

dianalund88@hotmail.com / 21 20 36 98.

Ditte Eg Pedersen

• 23 år

Jeg elsker at gøre rent, jeg er vokset op med Tintin, og jeg citerer ofte Svend Brinkmann. Jeg vil gerne lære børn og unge, at en karakterskala ikke definerer fremtiden, og at Instagram er langt fra virkeligheden. Det hele skal nok gå i sidste ende. Det vil jeg gerne fortælle dem.

FAG:

Drama, dansk, idræt, historie/ samfundsfag, mediefag KONTAKT:

ditte_eg_pedersen@hotmail.com / 21 74 95 56.

Frederik Hametner

• 31 år

Henriette Hørning Hansen • 25 år

Jeg skal opleves! En langemand til janteloven, og sagt med vestjysk lune og smittende latter. Ich bin nicht ein Berliner, men jeg er forelsket i tyskfaget. Mine elever skal lære at heppe på hinanden, og de skal glæde sig til at komme i skole hver eneste dag. Det er mit altoverskyggende mål.

Alle spørgsmål fortjener et ordentlig svar.

Jeg er vild med at reflektere og debattere over den bedste tilgang. I mig får I en engageret og ansvarsfuld kollega. Jeg glæder mig til at lære og lære fra mig.

Undervisning er en kunst, og jeg er bedst live.

FAG:

Historie/samfundsfag, billedkunst, naturfag og mediefag.

Tysk, dansk, drama, idræt, matematik, seksual- og sundhedsundervisning.

KONTAKT:

FAG:

KONTAKT:

henriette170395hansen@gmail. com / 29 46 17 23.

frederikhametner@gmail.com / 31 51 07 05.

Illuna Jensen • 23 år

Jens Møller Jensen

Jeg holder af hverdagen, den er fuld af historier, hvis vi lytter. Vi er opdagelsesrejsende, som nogle gange skal huskes på, hvilket eventyr livet er. Vi skal minde hinanden om at være nysgerrige, eksperimentere med holdninger og forundres. Vi skal mærke livet igennem bevægelse, naturen samt udtrykke vores kreativitet.

Jeg er fungerende musiker og har grundkursus som elektriker. Jeg underviser i musik og mat. i 0. klasse på friskole. Som lærer kommer jeg langt, når jeg etablerer den gode relation. Jeg har høj tillid til mine elever og oplever, at de har tillid til mig.

Hobbyer: Sejlads, fiskeri, orgler.

FAG:

FAG:

Dansk, historie, samfundsfag, naturfag, billedkunst, idræt og seksualundervisning.

Tysk, fysik, idræt og friluftsliv.

KONTAKT:

En sprognørd med mod på engelskfaget og interesse for interkulturelle kompetencer. Jeg kan også regne den ud i matematik. I min undervisning skal der være plads til at fejle, eksperimentere og fordybe sig. I mig får I en struktureret og humoristisk lærer som interesserer sig for teater og kultur.

Jeg er en udadvendt og nærværende sønderjyde, som brænder for mine fag. At holde eleverne til ilden og fange deres nysgerrighed er essensen i min undervisning. Det skal slå gnister, når vi i tysk rapper os frem til sprogforståelse, og hvis noget går op i røg, lærer vi alle af det.

FAG:

Tysk, musik, dansk, matematik, seksualundervisning.

FAG:

KONTAKT:

Drama, engelsk, matematik, medie og religion.

ida.mobil@hotmail.com / 27 68 42 09.

KONTAKT:

hans97@outlook.dk / 30 60 80 74.

KONTAKT:

jens.moeller.jensen@gmail.com / 42 36 99 61.

illunajensen@gmail.com / 40 16 82 64.

Ida Olsen • 23 år

Hans Conrad Rasmussen • 23 år

• 27 år

Johanne Frederiksen Jakob Engel Damkjær Jønsson • 27 år Omsorgsfuld billedkunstentusiast med rolig og smittende energi. I humor, leg og nysgerrighed går jeg livet i møde, og det vil jeg inspirere eleverne med. Jeg er frisk og tilstedeværende med musikalskhed, der bringer glæde i hverdagen. Hænderne i jorden og hjertet i træerne: Vi skal ud og sanse sammen.

FAG:

Billedkunst, friluftsliv, musik, dansk.

KONTAKT:

Jakobengel@hotmail.dk / 20 35 11 55.

• 23 år

I mig får I en lærerstuderende med kroppen i bevægelse samt hænderne i jorden, bøgerne og strikketøjet. Krop og kreativitet skal være redskaber i min undervisning. I rygsækken er undervisningserfaring fra efterskolejobs og foreningslivet. Jeg glæder mig til at være lærer og tage del i fællesskaber, der skaber lyst til læring.

FAG:

Dansk, engelsk, historie, idræt, religion, seksualundervisning.

KONTAKT:

johannefrederiksen@icloud.com / 28 72 26 01.

➞ 04

Karen Akeleye Saandvig Fløytrup • 26 år

Laura Flyckt Hermeling • 27 år

Linette Christensen • 22 år

Grammatiknørd, der trives i udeskolen og står ved brugen af kroppen som værktøj i kognitiv læring. Behersker både malepenslen, knobene, ridetøjlerne og snowboardet. Med vind i håret og røde kinder skal der etableres trygge rammer inde samt ude, så vi alle trygt kan begå os uden frygt for at fejle.

Jeg er en stolt kæmpenørd som har styr på sine kreative processer, computere, og som elsker projekter. I mine timer skal der være plads til grin, undren, fællesskabet og individuel fordybelse.

Man erfarer med sanserne, så hovedet og hænderne skal begge inddrages. Udover mine linjefag har jeg erfaring i køkkenet.

Jeg vil sammen med eleverne gå på opdagelse i vores samfund og fællesskab. Forhåbentlig vække en gnist for deres læringslyst via

FAG:

FAG:

FAG:

Engelsk, idræt, friluftsliv, matematik, fysik/kemi, med svømmelærer udd. og IPP3-kajakkursus fra sommeren '21.

Billedkunst, mediefag, matematik, tysk og seksualundervisning.

Dansk, engelsk, historie, samfundsfag, religion og mediefag.

Dansk, billedkunst, historie, samfundsfag, religion, medie og seksualundervisning.

KONTAKT:

KONTAKT:

KONTAKT:

KONTAKT:

Hermeling@live.dk / 93 90 93 47.

nette8118@icloud.com / 27 21 99 77.

laerkeboanoe@hotmail.com / 51 18 36 40.

Linnea Jessica Bergholt • 25 år

Maja Salhøj Liengaard • 24 år

Certificeret TEFL-underviser og har brugt det til at undervise engelsk i Kina. Tidligere frivillig i udvekslingsorganisationen YFU. Jeg er en kvinde med mange hobbyer og interesser inden for alt, der omhandler det kreative, naturen, fysisk udfoldelse, mental og kropslig sundhed. Jeg glæder mig til at gøre brug af mine kompetencer som lærer.

Om det er i idrætshallen, dansktimerne eller i dramasalen, vil jeg bringe humor, nærvær, kreativitet og bevægelse ind i undervisningen. Jeg er en engageret, danseglad kommende lærer, som brænder for at videregive skoleglæden og fælleskabets kraft til mine elever. Udover mine linjefag har jeg erfaring med projektorienteret undervisning og smykkefremstilling.

Jeg tror hverken på karakterer eller andre former for straf. Til gengæld tror jeg på, at der minimum findes fem læringssyn,udendørs læring er guld, man lærer bedst i samspil med andre, og at det værste, en lærer kan udsætte elever for, er følelsen af ikke at være god nok.

FAG:

FAG:

Engelsk, håndværk og design, naturfag, friluftsliv.

Dansk, idræt, drama, historie, samfundsfag og seksualundervisning.

karenfloytrup@gmail.com / 29 76 64 49.

Kaspar Staufeldt • 24 år Jeg er en humoristisk, energisk og pligtopfyldende sportsnørd, som også rummer en vilje til at gøre mine elever bedre for hver dag. Jeg brænder for at udlevere min viden, uanset om det er sport, it eller boglige fag.

Jeg tror på humor som vigtigt værktøj i relationen mellem mennesker og på styrken i det forpligtende fællesskab.

FAG:

Dansk, historie/samfundsfag, idræt, mediefag.

KONTAKT:

kasparstaufeldt@hotmail.com / 24 23 13 10.

05

Line Sofie Baecher • 25 år

KONTAKT:

linesofiebaecher@gmail.com / 91 93 70 98.

refleksion, relation og humor.

Til hverdag er jeg en struktureret, rummelig person, men jeg vil støtte eleverne i at springe ud af rammerne og træffe beslutninger på egne ben.

KONTAKT:

linneabergholt@hotmail.com / 40 22 34 83.

Lærke Boa Noe • 23 år Jeg er en opfindsom og opmærksom kvinde med en forkærlighed for kunst, gode historier og de små finurligheder. Min erfaring siger mig, at skoleglæden ofte findes i trygge fællesskaber, fordybelsen og skaberlysten. Jeg ser frem til et godt samarbejde omkring vores børn og unge. De er det vigtigste, vi har.

FAG:

FAG:

Håndværk/design, dansk, friluftsliv, historie/samfundsfag, idræt og seksualundervisning.

KONTAKT:

maja.liengaard@gmail.com / 23 67 60 51.

Malene Bank • 28 år

Marie Cecilie Schwartz • 25 år

Mathias Kirkegaard Howard • 33 år

Mikkel Bønnelykke Sørensen • 24 år

Hej! Her har I en kreativ ”hands on”type med masser af sjove ideer og empati. Skolesyn: En aktiv tilgang til læring og et ønske om at skabe en dynamisk og aktiv undervisning med hjerterum og plads til at fejle.

Derudover: Erfaring med og interesse for teater, syning, snedkeri, fortælling, sankning og plantefarve.

"Lad ikke dét, du ikke kan, komme i vejen for dét, du kan".

Jeg er en handlekraftig og initiativrig drengepige med en forkærlighed for leg og sport. Jeg brænder for undervisning, hvor humor, nærvær og bevægelse er en del af undervisningen. Gennem gensidig respekt og fordybelse tror jeg, læring opstår.

Den fællesskabende undervisning er en central del af min lærerpersonlighed. Den udviklede jeg hurtigt i min tid som dramaunderviser. Læring uden et fællesskabende element styrker efter min mening ikke den enkelte elev og selvsagt ikke fællesskabet. Vi skal fælles skabe og sammen lære.

FAG:

FAG:

Med ni sprog og kulturer i både sind og krop (fransk på modersmålsniveau) brænder jeg for at skabe rum til respekt, forståelse og udforskning af hinandens forskelle.

Energisk, engagerende og nærværende elsker jeg at kreere og udføre spændende musik, permakulturhaver og levende undervisningsforløb med udgangspunkt i elevernes evner og trivsel.

Dansk, naturfag, friluftsliv, idræt, svømning og billedkunst.

Matematik, fysik/kemi, idræt, drama, mediefag, fodbold, ski.

FAG:

KONTAKT:

KONTAKT:

Tysk, musik, dansk, medie og fransk.

Drama, dansk, friluftsliv, historie/samfundsfag, seksualundervisning.

212mba@gmail.com / 50 98 13 89.

marie3060@live.dk / 31 54 68 39.

KONTAKT:

KONTAKT:

mathiaskh@mailoo.org / 60 55 91 46.

beanluck96@gmail.com / 60 95 91 00.

Malene Cecilie Linnet • 23 år

Martha Marie Kjær • 24 år

Mie Dalgaard Mogensen • 26 år

Mikkel Kortegaard Simonsen • 32 år

Jeg er en rolig og tålmodig lærer, der brænder for drama og elsker at bringe det i spil i fagene dansk, engelsk og matematik.

Jeg trækker på min erfaring fra mit teaterhøjskoleophold og ser det som det perfekte udviklingsredskab at bringe ind i den almindelige undervisning.

Kreativ ildsjæl med masser af gåpåmod, der bruger musik og fortælling som element i min undervisning.

Jeg vægter den praktiske undervisning højt, når jeg med min livlige fantasi og lethed til latter prøver at levendegøre undervisningen. Der findes ikke uløselige problemer, kun praktiske arbejdsopgaver. Jeg har over et års undervisningserfaring.

Jeg er en nærværende, energisk, mødestabil lærer med entusiasme inden for kreativitet og læring i praksis, har et kært tilhørsforhold til den frie natur og kroppen i bevægelse. Jeg ser værdien og drivkraften i en udvikling og at skabe nysgerrighed hos elever.

I mig får I en reflekteret praktiker med pædagogisk erfaring, drevet af glæden ved at se andre lykkes. Jeg inviterer til leg i undervisningen; i skoven, i sneen og i skolegården – alle må være med! Midlet helliger målet. Jeg vil være jer en engageret, omsorgsfuld og ansvarlig kollega.

FAG:

Dansk, engelsk, matematik og drama.

KONTAKT:

malene.linn1@gmail.com / 30 33 09 13.

FAG:

Historie/samfundsfag, håndværk og design, dansk, musik og seksualundervisning.

KONTAKT:

FAG:

FAG:

Idræt, naturfag, friluftsliv, matematik, seksualundervisning, svømmelæreruddannet, håndværk og design.

FAG:

KONTAKT:

mikkelkortegaardsimonsen@ gmail.com / 61 71 70 56.

mie@toftebro.dk / 61 60 24 96 .

Idræt, matematik, tysk, mediefag.

KONTAKT:

marthakjaer@gmail.com / 50 73 42 43.

➞ 06

Mikkel Nordfang Philipsen • 24 år

Pernille Koch Nielsen • 26 år

Rasmus Arlund • 27 år

Sonja Skovgård Møller • 22 år

I mig får i en kreativ, ambitiøs, engageret teater- og filminstruktør/-producer med sans for det æstetiske. Uddannet på Station Next Væksthus København. Solid undervisningserfaring for alle aldre. Mit mindset er, at alle har talent og sans for noget, og det skal bruges i undervisningen som en fælles styrke.

Legebarn med kærlighed til de små ting.

Solen på havoverfladen, samtalen med buschaufføren og prutten i et stille klasselokale. I mødet med det svære klør jeg på med et smil og oprejst pande.

Passioneret og kropsbevidst dramaelsker med fødderne plantet solidt på jorden, når der ikke skal danses på tæerne.

Jeg er en glad og rolig lærerstuderende, som brænder for at undervise. Jeg drømmer om at skabe et trygt og inkluderende klasserum, hvor leg, bevægelse og medbestemmelse er en central del af undervisningen. Vi skal skabe et læringsmiljø, hvor der er højt humør og plads til at fejle.

Jeg er en kreativ pige, som knytter stærke bånd til andre.

Jeg kan lide at gå i dybden med mine fag og lave undervisning, hvor eleverne får lov at have hænderne i gang, mens de arbejder, og få mange sanser i spil.

FAG:

FAG:

Dansk, engelsk, historie/samfundsfag, mediefag.

Dansk, religion, drama, musik, mediefag.

Drama, dansk, medie, historie/ samfundsfag, seksualundervisning.

KONTAKT:

KONTAKT:

mikkel.philipsen@gmail.com / 60 19 18 33.

pernillekochnielsen@hotmail. com / 61 69 18 96.

Niels Engdal Pedersen • 28 år Vi skal lære, men før vi skal lære, skal vi have det godt med os selv og med hinanden. Jeg er ikke interesseret i, hvad vi skal lære, jeg er interesseret i, hvordan vi lærer det.

FAG:

Matematik, fysik, mediefag og billedkunst.

KONTAKT:

nnneepp@hotmail.com / 28 87 02 06.

Pil Josefine Cecilie Glarman Nielsen • 33 år Uddannet fysisk skuespiller, kropsterapeut og fritids-billedkunstner. Læreretik: Æstetiske læreprocesser, kreativitet, aktivisme og projektorienterede forløb. Skabe grobund for grin og undring, for fællesskab og individualitet. Kritisk tænkning, debatter og skabertrang. Særlig passion for emnerne: køn, kultur, identitet, politik, bæredygtighed, personlig udvikling og spiritualitet.

Interesseret i højskole og efterskole.

FAG:

Drama, dansk, friluftsliv, historie /samfundsfag, seksualundervisning og idræt.

KONTAKT:

gryns@hotmail.com / 91 67 17 12.

07

FAG:

KONTAKT:

Rasmusarlundd@gmail.com / 42 32 49 32.

Rikke Guldbjerg Nielsen • 26 år Mine hænder spiller klaver, tegner med tus, roder i jord og fortæller med ord. Min undervisning byder på leg, bevægelse og kreativitet med plads til fordybelse. Jeg sigter efter at vække nysgerrigheden hos den enkelte og sammenholdet i fællesskabet.

FAG:

Naturfag, friluftsliv, musik, billedkunst og seksualundervisning + gymnastikinstruktør og svømmelæreruddannet.

KONTAKT:

rikke2506@gmail.com / 24 25 69 20.

FAG:

Dansk, engelsk, billedkunst, historie, samfundsfag, seksualundervisning KONTAKT:

soyabean224@gmail.com / 61 27 01 99.

Søren Krogh Caspersen • 29 år Jeg er rolig, reflekteret, og det trygge rum, med plads til forskellighed, finder jeg meget vigtigt. Med en baggrund som lyddesigner er jeg meget optaget af, hvordan medier kan indgå i undervisningen og bruges bedst.

Undervisningen bør i min optik afspejle den virkelige verden, med plads til bevægelse og nørderi.

FAG:

Dansk, matematik, idræt, håndværk og design, seksualundervisning. Professionsbachelor i Medie- og sonokommunikation.

KONTAKT:

sorenkroghcaspersen@gmail / 81 28 36 45.

Tenna Wahl • 23 år Filmskaber og e-sport-træner. Skiløber og forfatter. Kær lærer har mange interesser. Har en stor forkærlighed for at se individets behov og udvikle derefter. Tror på, at bevægelse og leg skaber de bedste forhold i et læringsrum, da fantasien her ingen grænser vil få, og friheden til at skabe er størst.

FAG:

Matematik, fysik/kemi, dansk, idræt, medie og e-sport.

KONTAKT:

tenna.wahl@gmail.com / 24 84 27 28.

Thea Babiel BachSvendsen • 21 år Oppe i træet, i en kajak på havet eller i et klasselokale – læring kan ske overalt. Bevægelse, relationer, nysgerrighed og forskellige tilgange til indlæring er grundprincipper for mit kommende lærerarbejde. I mig får I en struktureret, naturglad videnskabsnørd, der elsker efterskoleverdenen.

Thure Risskov Lomaz Jørgensen • 23 år Positiv, rolig, musikalsk mand med humor og stor rummelighed for alle. For mig er det vigtigt, at alle bliver inkluderet i et fællesskab, at relationer prioriteres, samt at undervisning og læring er sjov. I min undervisning vægtes faglighed gennem kreativitet højt, hvilket gør undervisningen spændende og skaber motivation for læring.

FAG:

Dansk, religion, historie/samfundsfag, drama og musik.

KONTAKT:

thurerisskov@gmail.com / 42 45 88 22.

Tinne Wulf Nielsen • 25 år

Matematik, friluftsliv, idræt, fysik og svømning.

Jeg er en ambitiøs og engageret lærer, som er særligt optaget af normkritik og bæredygtighed.

Derudover en glad nørkler og sprognørd, som let lader mig begejstre over ting som diagramstrik, plantefarvning og kommasnakke. Har over et års undervisningserfaring, særligt med matematik i indskolingen og med dansk som andetsprog.

KONTAKT:

FAG:

babielthea@gmail.com / 61 18 70 33.

Dansk, matematik, naturfag, håndværk og design.

FAG:

Du kan også finde listen over praktikanter på fsl.dk/praktikant2021

KONTAKT:

tinnewulf@gmail.com / 60 65 19 20.

08

Lærerne på Havregården kunne bare se til, mens deres skole gik ned Efter nogle heftige måneder med medieskriverier og politisk opmærksomhed lukkede kostskolen Havregården i slutningen af 2020. For lærerne var det kulminationen på en både svær og frustrerende tid.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO KELD NAVNTOFT/RITZAU SCANPIX

T

orsdag den 22. oktober 2020 begynder sidste akt af tragedien om Havregården.

Netop den dag offentliggør Danmarks Radio den første af en række meget kritiske artikler om den nordsjællandske kostskole. Med overskrifter som "Seksuelle overgreb, vold og selvmordsforsøg på kostskole" står Havregården øverst på mediernes og uddannelsespolitikernes dagsorden i et par uger.

I en håndfuld artikler beskriver DR-journalisterne, at Socialstyrelsen ved et besøg i 2019 fandt "alvorlige, kritiske forhold" på

32

skolen. Og efter et opfølgende krisemøde med kostskolens bestyrelse i oktober 2020 konkluderede styrelsen, at skolen er "kørt helt af sporet, og at det er eleverne, der sætter dagsordenen på Havregården".

DR-journalisterne gennemgår også rapporter og notater fra Socialstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Rapporterne beskriver, hvordan elever har begået seksuelle overgreb mod hinanden, uden at det er blevet anmeldt til Socialtilsynet; hvordan elever bevæbnet med knive truer andre elever og ansatte; og hvordan en lærer får post-traumatisk stress,

efter at han i 2018 bliver overfaldet af en elev. Læreren får efterfølgende arbejdsskadeerstatning.

Lektor i socialret Eva Naur Jensen fra Aarhus Universitet kommenterer Danmarks Radio-journalisterne research, og hun er ikke i tvivl: »Det er en meget alvorlig sag«, siger hun til dr.dk. »Det er svigt på svigt, overgreb på overgreb fra alle, der er omkring de unge«.

Rødderne stikker dybt Men problemerne går langt tilbage.

Fra 2013 til 2020 giver Arbejdstilsynet

skolen syv påbud. I tilsynets rapporter beskriver tilsynet, hvordan eleverne er blevet mere hårdkogte, og lærerne fortæller, at de ikke kan håndtere de meget forskellige elevgrupper.

Også politisk skaber Danmarks Radios afsløringer bølgegang. Det viser sig, at de forskellige tilsyn og styrelser har haft belastende oplysninger uden at dele informationerne med hinanden. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtaler efter et samråd, at hun er rasende over, man ikke har været i stand til at føre et effektivt tilsyn med skolen og på den måde beskytte børnene. »Der er alt for stor risiko for, at sagerne falder ned mellem to stole«, konkluderer hun og lægger op til storvask i tilsynene.

Lærerne ser til Mens historier og afsløringer breder sig over alle medieplatforme, og skolens bestyrelsesformand beslutter at lukke den 50 år gamle skole, sidder lærerne som tavse iagttagere til katastrofen.

De kan se, at deres arbejdsplads forsvinder. De kan se det sted, hvor de har arbejdet i mange år, blive grillet. Og de kan intet gøre.

Ikke ud over at se til. Blandt andet fordi Frie Skolers Lærerforening opfordrer dem til ikke at udtale sig til pressen. Det kan betyde, at de bliver bortvist for illoyalitet og dermed ikke får løn i opsigelsesperioden.

Heller ikke i dag ønsker de medlemmer, som Frie Skoler har talt med, at stå frem og fortælle deres version af sagen. De skal ud at søge job, og det er det, de koncentrerer sig om.

Men flere af dem peger på, at det billede, der tegnes af Havregården, er fortegnet.

Danmarks Radios historier er ikke forkerte.

Og de problemer, der peges på i artiklerne,

nikker de genkendende til. Lærerne har set dem og advaret mod dem.

Men, siger de, det er ikke hele sandheden om Havregården. For langt de fleste elever var opholdet godt, og skolens pædagogiske tilbud var i mange tilfælde livsreddende for eleverne.

Som en af lærerne siger: Havregården var også en god skole og en god arbejdsplads.

Men problemerne, de var der. Det var de.

Klemte lærere Lærerne, som Frie Skoler har talt med, mener, at der i historien om Havregårdens storhed og fald gemmer sig nogle erfaringer, man kan lære af. Og lærerne har fået øje på nogle principielle og systemiske problemer, som de gerne vil dele. Lærerne har ønsket at være anonyme, men Frie Skoler kender deres identitet. Lærerne har set og accepteret artiklen.

Det første dilemma ligger i forholdet mellem underretningspligten og loyaliteten, fortæller lærerne. Lærerne på Havregården har – som alle andre lærere – en skærpet individuel underretningspligt. Og når en lærer er bekymret for elevernes trivsel og udvikling, skal læreren underrette myndighederne. Det siger loven.

Men lærerne skal samtidig være loyale over for skolen og skolens ledelse. Hvis de ikke er det, kan de blive fyret eller bortvist.

Så hvad gør du som lærer, når den underretning, du indgiver, får dig på kollisionskurs med ledelsen og bringer dit job i fare?

I de fleste andre tilfælde, hvor lærere underretter, er de bekymrede for noget, som sker i elevernes hjem. Men kostskoleelevernes hjem er skolen. Så ved at underrette, retter man projektøren på sig selv, kollegerne og arbejdspladsen.

Formelt og juridisk er der ingen tvivl: Læ-

HAVREGÅRDEN I DAG • Havregården besluttede i oktober at indstille driften med ophør ved udgangen af december 2020. Det betød, at lærerne blev opsagt.

• Lærerne fik udbetalt løn sidste gang ved udgangen af januar. Skolen kunne ikke udbetale løn ved udgangen af februar måned. Derfor blev der i marts 2021 indgivet en konkursbegæring mod skolen, som svarede igen med en rekonstruktionsbegæring. Det betyder, at skolen nu har op til 10 måneder til at prøve at sælge bygningerne, så boet kan betale sine kreditorer – herunder lærerne.

Lykkes det ikke, overgår sagen til Lønmodtagernes Garantifond.

rerne skal underrette, når de er bekymrede.

Men i praksis er det ikke let, mener lærerne.

Nødraketterne blev overset Det andet dilemma handler ifølge lærerne også om loyalitetspligten: Som ansat på en fri skole må du ikke henvende dig til bestyrelsen, selvom du mener, at der er noget rivende galt.

Du skal gå til skolens leder. Men hvad nu, hvis lederen er en del af problemet, eller hvis lederen ikke mener, at det er så slemt. Hvad så?

Hvor går du hen med dine bekymringer eller din kritik, spørger lærerne?

Hvis du går til bestyrelsen, risikerer du dit job. Og spørger du din fagforening, om du kan pippe, lyder svaret: Lad være! Gør det ikke! Du risikerer at blive fyret!

Men hvor går du så hen med din bekymring?

For det tredje: Hvad gør man som lærer, når man oplever, at der er masser af instanser, som fører tilsyn, som skriver rapporter, som lytter og holder møder, men der sker intet ved det. De taler ikke sammen. Og intet sker. Hvad gør man så?

Hvis man går i pressen og kritiserer forholdene, bringer man sin ansættelse i fare.

Og for det fjerde: Hvad gør man, når kontrolsystemerne ikke virker? Havregården har gennemført den ene arbejdspladsvurdering efter den anden, og alle fortæller de den samme historie om et elendigt arbejdsmiljø. Skolen scorer lavt.

Man skulle tro, at arbejdspladsvurderingerne ville virke som et nødskrig, som fik bestyrelsen til at handle, arbejdstilsynet til at reagere, og ledelsen til at lytte. Men der skete intet, fortæller lærerne, der frustrerede og magtesløse så til, mens deres Titanic gik ned. ■

Uffe Rostrup: »Et djævelsk dilemma for os« Læs næste side

33

Fortsat fra forrige side

UFFE ROSTRUP:

»Havregården rejser et djævelsk dilemma for os som fagforening« Medlemmerne på Havregården har været kritiske over for den hjælp, de har fået fra Frie Skolers Lærerforening.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

L

ærerne på Havregården knuselsker ikke ligefrem Frie Skolers Lærerforening. For nu at sige det på jysk.

Især siden oktober har en del af dem kritiseret foreningen. Medlemmerne bebrejder blandt andet foreningen, at den har opfordret medlemmerne til at holde mund og hverken gå til medierne eller bestyrelsen.

Foreningens formand, Uffe Rostrup, bekræfter, at det har været foreningens råd til de medlemmer: »Det er helt rigtigt. Det er det, vi har sagt til dem. Vi ser det som vores opgave som fagforening at passe på medlemmerne og sikre, at de får deres løn i opsigelsesperioden og bevarer jobbet så længe som mulig, og når det er opgaven, lyder rådet: Hold mund. Som ansat på en fri skole er du underlagt de samme loyalitetsregler som ansatte i private virksomheder. Du risikerer derfor dit job, hvis du kritiserer ledelsen, går i medierne eller går til bestyrelsen. Du kan naturligvis gøre det, men vores råd lyder: Lad være, det er for risikabelt.

Så jeg forstår godt medlemmernes frustration. Og jeg forstår godt, at det fra deres synspunkt ser ud, som om vi ikke hjælper dem med at komme af med deres kritik, deres viden og frustration. Men vores opgave er at hjælpe dem med at bevare deres løn og ansættelsen så længe som muligt, og det er derfor, vi råder dem, som vi gør«.

Men som forening har Frie Skolers Lærerforening jo kendt til problemerne længe. Hvorfor har I ikke gjort mere? »Vi har gjort noget ved det. Vi har faktisk gjort præcis det, som vi har aftalt med lærer-

34

ne, at vi skulle gøre – nemlig at inddrage bestyrelsen på Havregården i lærernes bekymringer. Det kan sagtens være, at der er noget, vi burde gøre anderledes, og der er helt sikkert meget at lære af den her sag – det er jeg enig i.

Men vi har løbende holdt møder med lærerne, og vi har taget deres kritik og deres frustrationer op med bestyrelsen. På den måde går vi ind og skærmer dem, så de ikke bliver fyret.

Men problemet på Havregården var jo så, at bestyrelsen lyttede til os på møderne, men de gjorde ikke nok ved problemerne. Problemerne blev ikke løst. Og det er bestyrelsen, som skal løse problemerne – det kan vi ikke gøre«.

Men når I opdager, at ledelsen ikke gør nok, hvorfor går foreningen så ikke i medierne eller til et af de tilsyn, som skal holde øje med skolen? »For det første vidste vi, at der var både socialt-, pædagogisk- og arbejdstilsyn på sagen, og vi var fuldkommen sikre på, at hvis de fandt noget alarmerende, ville de handle.

Det viser sig så, at det har de ikke gjort, så der var vores vurdering forkert.

For det andet er det jo sådan, at medlemmerne ikke har ønsket, at vi gik videre med sagen efter møderne med bestyrelsen. Eller rettere: Nogle medlemmer mente, at vi skulle optrappe, men flertallet ønskede, at vi lige skulle vente og se, hvad der kom ud af de aftaler og løfter, vi fik efter møderne med bestyrelsen. Og vi har det sådan, at medmindre vi har en meget stærk medlemsopbakning, så går vi ikke videre med en sag, som reelt risi-

kerer at lukke en skole. Det var jo det, der skete. I det øjeblik medierne fik øje på skolen, så lukkede den. Det vil vi ikke have ansvaret for, medmindre medlemmerne bakker det op.

Det kan godt være, at det er forkert, men sådan har vores politik været hidtil.

Det er jo et djævelsk dilemma, det her.

Som fagforening er vi sat i verden for at passe på medlemmerne og beskytte dem. Det er vores opgave. Vi er ikke sat i verden for at varetage børnenes interesser. Så der kan godt være sager, hvor vi er usikre på, om børnene på skolen i virkeligheden har det godt nok, men vi går ikke videre med usikkerheden, fordi det truer vores medlemmers interesser i at bevare deres arbejde«.

Sagen på Havregården har aktualiseret det spørgsmål: Har vi som fagforening en forpligtelse til at gå i pressen, underrette eller anmelde, hvis vi er bekymrede for børnene – også, selv om det bringer vores medlemmer i problemer? »Juridisk tror jeg ikke, at vi er forpligtede, men etisk? Det er svært. For vi er jo også bekymrede for børnene og optagede af deres trivsel.

Det er virkelig svært. For hvis medlemmerne ikke er fuldkommen sikre på, at de kan henvende sig til deres fagforening, og at fagforeningen beskytter dem, så tør de ikke kontakte os, og så får vi aldrig viden om de skoler, hvor det går skidt.

Så jeg forstår godt medlemmernes bekymring og kritik – det gør jeg. Men det er et djævelsk dilemma, og der er ingen lette svar«. ■

ABACUS

En alsidig inspirerende matematikundervisning, der prioriterer bevægelse, mundtlighed og en virkelighedsnær og undersøgende tilgang til matematikken.

Nu kan vi tilbyde matematiksystemet ABACUS, så skolen får en god mulighed for at arbejde med stoffet både online og analogt.

Samtidig tilbyder vi en række meget attraktive priser Prislisten herunder indeholder de nye priser.

Bemærk, at abonnementsprisen på online-adgange til MUM kun gælder ved samtidigt køb af det analoge system.

Alle priser er ex moms og levering.

MUM

Matematikkens Univers for Mellemtrinnet

Bemærk, at der også er online-adgang til • alle Basisbøger • alle Opgaver (undtagen 0. klasse) • alle Lærervejledninger

4. klasse

0. klasse

I bevægelse

Matematik i skolestarten

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 3 x MUM Gratis 300,Online-adgang til 4 x MUM ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

50,40,300,350,Gratis

122,50 pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

1. klasse

I skole igen

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,300,400,Gratis

5. klasse

På opdagelse

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,500,Online-adgang til 7 x MUM ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

125,- pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

2. klasse

På matematikkens vej

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,300,400,Gratis

6. klasse

Midt i matematikken

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 7 x MUM 500,ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

125,- pr elev 40,- pr. elev

3. klasse

Mod nye udfordringer

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,350,450,Gratis

130,- pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

Alle priser er ex moms og forsendelse.

Matematik med glæde

DKmat.dk

NOTER To ud af 362 tillidsvalgte har oplevet seksuelle krænkelser Ny undersøgelse blandt de tillidsvalgte i Frie Skolers Lærerforening viser, at seksuelle krænkelser og sexistisk kultur ikke er et udbredt problem i foreningen.

Foreslå en lærer til årets undervisningspris Kender du en lærer, der fortjener Politikens Undervisningspris 2021? Så er det nu, du skal til tasterne og skrive en indstilling. Hvert år hylder Politiken nogle af Danmarks bedste lærere i grundskolen og på erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Alle kan indstille en lærer eller et lærerteam, og vinderen i hver kategori præmieres med 75.000 kroner. Vil du indstille en kandidat, så klik ind på politiken.dk/undervisningspris. Sidste frist for indstillinger er mandag 5. april kl. 23.59.

■ MSO / FOTO ISTOCK PHOTOS

36

Kun to ud af 362 respondenter har været udsat for seksuelle krænkelser i form af seksualiserede blikke, berøringer og upassende opfordringer til seksuelt samkvem eller dates fra en anden tillidsrepræsentant/ suppleant. Tre ud af 364 respondenter svarer ’ja en gang imellem’ til, om de inden for de seneste to år har været udsat for eller overværet aktiviteter, begivenheder eller lignende med seksuelt indhold. I begge tilfælde svarer det til under én procent af besvarelserne.

Det viser en ny undersøgelse af sexisme og seksuelle krænkelser, som Frie Skolers Lærerforening har lavet blandt foreningens tillidsvalgte: tillidsrepræsentanter, medlem-

mer af kreds- og hovedbestyrelsen, repræsentantskabet samt suppleanter. Undersøgelsen forholder sig udelukkende til arbejde og arrangementer i foreningsregi.

Selvom syv procent svarer ’i lav grad’ til, om de inden for de sidste to år har oplevet en stødende seksualiseret kultur eller tone i foreningsregi, så svarer 90 procent ’slet ikke’. Der er altså bredt set hverken tale om en seksualiseret kultur eller et generelt problem med seksuelle krænkelser i Frie Skolers Lærerforening – og resultaterne er næstformand Monica Lendal Jørgensen godt tilfreds med. »Men det er også vigtigt, at det bliver ved med at se sådan ud. Derfor vil vi lave en politik

for krænkelser i bred forstand og dårlig kultur generelt, for uanset hvilken sammenhæng man møder op i som politisk valgt, skal man vide, at foreningen har en politik for at undgå krænkelser og dårlig kultur«, siger hun.

Derudover bliver der også lavet et beredskab og nogle procedurer, som gør det klart, hvem man kan henvende sig til, og hvordan sager skal gribes forskelligt an, alt afhængigt af hvem der føler sig krænket. Fremover gentages undersøgelsen hvert tredje år. ■ SKA / FOTO GARY WATERS, SCANPIX

Gratis materiale til naturprojekt i indskolingen

Ny forstander på Den frie Lærerskole i Ollerup

Har du planer om en ekspedition ud i naturen, kan du gratis downloade og bestille undervisningsmaterialer på Krible Krable Universet. Temaet for årets Krible Krable-projekt er ”Forskel-lighed”, hvor det gælder om at få øje på forskelle og ligheder blandt naturens mylder af dyr og insekter. Vil du have din klasse med på en lille ekspedition, kan der bestilles gratis materialer samt hentes råd og vejledning hos naturvejledere.

Hele universet ligger tilgængeligt på kriblekrable.dk. Projektet er udviklet af Naturvejledning Danmark i samarbejde med DR Ramasjang og er støttet af Novo Nordisk Fonden. ■ MSO

Efter ti år som forstander på Den frie Lærerskole i Ollerup går Ole Pedersen på pension. Han fratræder ved udgangen af juli som forstander på den femårige, eksamensfri skole.

Skolen oplyser, at ansættelsesprocessen med at finde en ny forstander skydes i gang før påske. Bestyrelsen på Den frie Lærerskole forventer, at der med udgangen af maj vil være fundet en ny forstander, som kan tiltræde stillingen til august.

■ MSO / FOTO SØREN SKARBY

Balanceret læseundervisning fra starten Balanceret læseundervisning fra starten

Ny bog af Ny bog af

JØRGEN JØRGEN FROST FROST

Den nyeste bog af Jørgen Frost er en Den nyeste bog af Jørgen Frost er forskningsforankret beskrivelse af,en hvordan det Balanceret læseundervisning fra starten forskningsforankret beskrivelse af, 5-8-årige barns literacykompetencerhvordan det 5-8-årige barns understøttes ogliteracykompetencer udvikles. I tilknytning til bogen Den nyeste bog af Jørgen Frost er en understøttes og udvikles. I tilknytning til bogen er udarbejdet studiehæfter, somaf, frit kan forskningsforankret beskrivelse hvordan det Ny bog af er udarbejdet studiehæfter, som frit kan 5-8-årige barns literacykompetencer downloades. understøttes og udvikles. I tilknytning til bogen JØRGEN downloades.

FROST

er udarbejdet studiehæfter, som frit kan downloades.

PANDA LYTTESKRIVER PANDA LYTTESKRIVER PANDA LYTTESKRIVER Panda Lytteskriver giver løbende lydstøtte, mens eleven

Panda Lytteskriver giver løbende lydstøtte, mens eleven Panda giver løbende lydstøtte, eleven skriver.Lytteskriver Panda Lytteskriver giver tilmens både skriver.lydstøtte Panda Lytteskriver giver standardlyde lydstøtte til både standardlyde skriver.

Panda udtaler Lytteskriver giver lydstøtte tilafbåde standardlyde og betingede udtaler bogstaverne. og betingede af bogstaverne. og betingede udtaler af bogstaverne.

I den tilhørende app Panda Træner kan eleverne arbejde systeI den tilhørende app Panda matisk Træner eleverne arbejde medkan bogstaver, bogstavlyde, syntesesysteog stavetræning.

Imatisk den tilhørende app Panda Træner kan eleverne arbejde systePanda Træner evaluerer elevens kompetencer. med bogstaver, bogstavlyde, syntese og stavetræning. matisk med bogstaver, syntese og stavetræning.

Panda Træner evaluererbogstavlyde, elevens kompetencer.

Panda Træner evaluerer elevens kompetencer.

So mm

e r fe

48niveaudeltebøgermedmundrettetekster,gode illustrationerogsammenhængendehandling.Temaerneer kendteforde5-8-årigebørnogåbneropformange Se m samtaler. Til fri download: Læseguider, puslehistorier og i g! aktivitetsark.

48niveaudeltebøgermedmundrettetekster,gode

Som Sommer fe mer sten fe s t en

Se Se

SOLSTRÅLEBØGER

s ten

SOLSTRÅLEBØGER SOLSTRÅLEBØGER

48 niveaudelte bøger med mundrette tekster, gode illustrationerogsammenhængendehandling.Temaerneer illustrationer og sammenhængende handling. Temaerne er kendteforde5-8-årigebørnogåbneropformange kendte forTilde børn og åbner op for mange og mig! samtaler. fri5-8-årige download: Læseguider, puslehistorier mig! samtaler.

Til fri download: Læseguider, puslehistorier og aktivitetsark. aktivitetsark. 16 nye bøger til trin 5 og 6.

SUNSHINE LIBRARY 410 digitale, niveaudelte frilæsningsbøger til engelskundervisningen, hvor NYHED eleverne kan16 læse, tale til og skrive nyelytte, bøger engelsk med trin udgangspunkt bøgerne.

5 og trini 6 Velegnet til differentieret undervisning i klasserne og til undervisning af ordblinde elever.

SUNSHINE LIBRARY SUNSHINE LIBRARY frilæsnings410 digitale, niveaudelte

410 digitale, niveaudelte frilæsningsFORLAGET bøger til engelskundervisningen, hvor PØHLER bøger til engelskundervisningen, hvor eleverne kan læse, lytte, tale og skrive eleverne kan læse, lytte, tale og skrive engelsk med udgangspunkt i bøgerne. engelsk udgangspunkt i bøgerne.

Velegnetmed til differentieret undervisning Velegnet til differentieret undervisning i klasserne og til undervisning af iordblinde klasserneelever. og til undervisning af ordblinde elever.

FORLAGET PØHLER

www. poehler.dk · kontakt@poehler.dk · Tlf. +45 3133 9699

www. poehler.dk · kontakt@poehler.dk · Tlf. +45 3133 9699

FORENINGENS SIDER

PROFE -hvafornoget?

KREDSFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS KREDS 4 HANS ERIK HANSEN

E

n af grundstenene i Frie Skolers Lærerforenings ideologiske fundament er vores professionsi-

deal.

Vores professionsideal består af en indledning under overskriften "Vi er engagerede" og fire afsnit, der i overskrifter lyder: "Vi er kompetente", "Vi er loyale", "Vi tager stilling", og "Vi tager ansvar".

I skrivende stund er coronare-

38

striktionerne lempet, så 0. – 4. klasse kan komme tilbage til skolerne for at modtage undervisning.

Børnene har savnet skolen, og tv har bragt interviews, hvor de i kor har fortalt, at de glæder sig til at ses med deres kammerater og lærere igen.

Forældrene har savnet skolen.

Talrige forældre er blevet tvunget til at reflektere over lærerarbejdet til hverdag og har udtrykt deres store respekt for lærernes arbejde under hjemsendelsen. Det gør ikke anerkendelsen mindre.

For som der står i idealet, ”… ved vi, at det er af stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, at vi er reelt interesserede i den enkelte elevs udvikling og har ambitioner på den enkeltes og fælleskabets vegne.

Det at gøre en forskel for vores elever motiverer os, således at vi bringer os selv i spil i undervisningssituationen. I samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger arbejder vi hver dag for at skabe den bedste skole…”

Lige for tiden er størstedelen af skolen flyttet væk fra skolebygning-

erne og hjem til den enkelte familie med de udfordringer med plads, ro, båndbredde, mulighed for hjælp osv., det nu giver, samtidig med at læreren er maksimalt udfordret på at gøre undervisningen afvekslende og motiverende på det rette faglige niveau, sådan at eleverne rent faktisk lærer noget.

Medierne er heldigvis fyldte med historier om lærere, der i den grad gør en forskel og bringer sig selv i spil for deres elever. Og som jeg tolker de mange historier, hører lærerne bestemt til blandt hverdagens helte. Du kan med rank ryg give dig selv og dine kolleger et velfortjent klap på skulderen.

Og hermed er vi kommet til et af de andre afsnit i professionsidealet, hvor der står: ”Vi tager ansvar.

Som lærere er vi ansvarlige for, at eleverne får et godt skoleliv med stort fagligt og socialt udbytte. Vi ved, at læreren er den vigtigste person i forhold til elevens læring, og vi vil til enhver tid leve op til det ansvar”.

Da vi i sin tid formulerede professionsidealet og brugte vendingen ’til enhver tid’, var der absolut

Da vi i sin tid formulerede professionsidealet og brugte vendingen ’til enhver tid’, var der absolut ingen, der havde de måneder, vi gennemlever lige nu, i tankerne.

HANS ERIK HANSEN

ingen, der havde de måneder, vi gennemlever lige nu, i tankerne, men jeg skal da lige love for, at idealet kom til at stå sin prøve og bestod.

Jeg vil opfordre dig til at læse hele foreningens professionsideal.

■

Find det her: www.fsl.dk/om-fsl/ politik/professionsideal/

KORT NYT FRA FORENINGEN 22. april: Medlemsforedrag på Gram Slot ”Pas på dig selv og dine kolleger i tilgængelighedens tidsalder” med Kasper Kiilerich.

KREDS 5

22. april kl. 16-19: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

KREDS 6

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

7. april kl. 17-19: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

KREDS 2

7. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

28.-29. april: TR-træf på Knudhule Badehotel.

KREDS 3

Uge 15: Netværksmøder for tillidsrepræsentanter, invitation og dagsorden på nemtilmeld.

21. april: TR5 for tillidsrepræsentanter under uddannelse.

28. april: TR6 for tillidsrepræsentanter.

28. april: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

KREDS 4

7. april kl. 17: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

15.-16. april: TR-træf på Hornstrup Kursuscenter.

7. april kl. 16.30-19: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

28. april kl. 9-16: TR-E om tillidsrepræsentantens relationelle styrker efterfulgt af netværksmøde, Karrebæksminde Fjord, Enø Kystvej, Karrebæksminde.

KREDS 7

15. april kl. 12-16: TR-efteruddannelse om relationskompetencer.

15. april kl. 17-20: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

KREDS 8

7. april kl. 12-16: TR-Efteruddannelse på Metalskolen Jørlunde.

7. april kl. 17-18.30: Kredsgeneralforsamling (digitalt).

14. april kl. 10-16: TR5 på Kolle Kolle. ■

HVEM VIL DU INDSTILLE TIL FRIE

HVEM SKAL HAVE FRIE SKOLERS

SKOLERS LÆRERFORENINGS

LÆRERFORENINGS BØRNE-

ÅNDSFRIHEDSPRIS?

KULTURPRIS?

Kender du en person eller gruppe, som har støttet åndsfrihed, udvist civil courage og i det hele taget demonstreret at være i besiddelse af et velfungerende moralsk/etisk kompas?

Så er det nu, at du kan medvirke til, at vedkommende får anerkendelse for sit arbejde ved at modtage Frie Skolers Lærerforenings Åndsfrihedspris 2021. Alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening kan komme med forslag til prismodtagere, så byd endelig ind!

Dit forslag skal indeholde en begrundelse for, hvorfor netop dit forslag skal modtage prisen. Send det direkte til fsl@fsl.dk – hovedbestyrelsen finder prismodtageren på baggrund af de indkomne forslag.

Prisen uddeles på Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde i november 2021 og består af et diplom og 10.000 kroner, som doneres til en godgørende forening/ NGO efter prismodtagerens valg inden for det område, prismodtageren har markeret sig.

Hovedbestyrelsen skal have dit forslag senest 1. april, så skynd dig til tasterne, hvis du har en eller flere kolleger i tankerne. ■ SKA

Alle medlemmer kan foreslå modtagere af Frie Skolers Lærerforenings Børnekulturpris. Prisen går til projekter med pædagogisk, socialt eller kulturelt sigte og/eller personer, institutioner eller organisationer, der arbejder for at forbedre forhold for børn og unge.

Har du et bud på den rette prismodtager? Så send dit forslag til fsl@fsl.dk med en god begrundelse for indstillingen. Fristen er 1. april, så jo hurtigere, jo bedre!

Hovedbestyrelsen beslutter prismodtageren på baggrund af de indkomne forslag, hvorefter prisen uddeles i forbindelse med repræsentantskabsmødet i Frie Skolers Lærerforening i november 2021. ■ SKA

39

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade Esbjerg 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej Aalborg 6 · 8240 Risskov Tlf: 0018 C. W.7010 Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 0018 Man7010 - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 FÅ DE RIGTIGE ANSØGERE

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 4 - uge 17 / Nr. 5 - uge 21 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.796 stk. • 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

MED EN JOBANNONCE I FRIE SKOLER Nå ud til 10.000 læsere og lærere på 500 grundskoler, 250 efterskoler og 20 højskoler.

Læs mere på FSL.DK/ANNONCER

WWW.LPPENSION.DK FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

40

AFSTEMNING

Overenskomsten blev halet i land – nu venter den på dit kryds Om kort tid skal du stemme om overenskomsten for de næste tre år.

Og hovedbestyrelsen er ikke i tvivl: Stem ja, lyder opfordringen.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

»J

eg synes, at det er et godt resultat, situation taget i betragtning«, siger foreningens formand, Uffe Rostrup, om den overenskomst, hvis sidste brik – organisationsforhandlingerne – faldt på plads tirsdag den 9. marts.

Det er en vedligeholdelsesoverenskomst, medgiver han, og ikke en gaveregn som den, nogle husker fra tiden lige før finanskrisen.

Måske kan det gøre det svært at mobilisere den helt store begejstring. Men set gennem Uffe Rostrups læsebriller, er der stadig så mange positive elementer i pakken, at han uden tøven opfordrer medlemmerne til at stemme ja.

Ingen røde tal Når Uffe Rostrup opstiller overenskomstregnskabet, finder han kun ting på plussiden. Nog-

le af resultaterne er mere iøjnefaldende end andre, men positive er de alle sammen, mener Uffe Rostrup: • Lønstigningen er acceptabel og sikrer sandsynligvis en reallønsudvikling.

• Arbejdstidsaftalen garanterer lærerne aftalte arbejdsforhold for første gang i otte år, og så er det endda en god aftale.

• Den centrale overenskomstaftale har flere andre gode takter, for eksempel seniorbonus, sorgorlov og en bedre sikring af tillidsrepræsentantens arbejde.

• Lokalt fik foreningen et mærkbart lønløft til børnehaveklasselederne.

• Det statslige lønsystem, ny løn, skal ses efter i sømmene.

Alt sammen gode og fornuftige resultater, siger Uffe Rostrup. Han forstår godt de andre

grupper i staten, som spørger sig selv: Hvad får vi egentlig ud af den her overenskomst?

Men sådan er det ikke for lærerne, mener Uffe Rostrup: »Vi har noget at stemme og kæmpe for – det mener jeg helt ærligt«.

Hovedbestyrelsen nikker Hovedbestyrelsen ligger på samme kurs som formanden: De otte kredsformænd opfordrer unisont medlemmerne til at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Urafstemningen indledes onsdag den 24. marts. Her får du en mail med et link, så du kan gå ind og stemme. Du skal stemme inden mandag den 19. april klokken 9.00.

Hvis du vil vide mere om overenskomsten og dens mange elementer, kan du gå ind på hjemmesiden og blive klogere på www.fsl. dk/ok21. ■

41

Det skal være legende let at blive bedre til at læse Dansklærer Ingegerd Jenner Løth har udviklet læsemetoden Level Up, der skal gøre danske skoleelever til dygtigere læsere. Inspireret af gamingverdenen gør den læsning til et spil, hvor det er sjovt at blive bedre.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

D

er findes mange metoder til at få skoleelever i Danmark til at bevæge sig mere, interesse sig mere for naturvidenskab eller blive bedre til teknologi. Men ifølge dansklærer Ingegerd Jenner Løth findes der kun få metoder eller tiltag, der forbedrer elevernes læseresultater – og det er problematisk, når man tænker på, hvor mange og langstrakte konsekvenser læseproblemer kan give over tid, mener hun.

Ingegerd Jenner Løth er cand. pæd. i it-didaktisk design og har arbejdet som folkeskolelærer og skolebibliotekar i mere end 15 år. På baggrund af interviews med lærere og elever og erfaring fra sit eget arbejde har hun nu udviklet læsemetoden 'Level Up', som hun beskriver i bogen '180 skridt der fører til dygtige læse-

42

re'. Inspirationen kommer fra gamingverdenen, hvor essensen er, at man øver sig, fordi man har lyst til at udvikle et højere niveau, så man kan gå et ’level’ op. »Og det betyder noget, at eleverne oplever det som et spil, for så bliver det sjovere. Det giver en stor selvtillid, at de ved, at "Jeg skal bare lige lære det der, så kan jeg gå level up"«, siger hun.

Fokus på psykologiske behov De 180 skridt er 180 definerede niveauer, der ifølge dansklæreren gør det let for alle at blive et niveau bedre til at læse. Ved hjælp af niveauinddeling af skolebibliotekets bøger, en plakat med 180 levels samt ark til læreren om den enkelte elevs niveau og metoden bliver 'Level Up' et spil, der motiverer eleven til hele tiden at søge et læseniveau op.

På den måde handler 'Level Up' i bund og grund om at dække

to psykologiske, menneskelige behov, som man ifølge Ingegerd Jenner Løth hidtil ikke har været opmærksom på i forbindelse med læsning: personlig udvikling og det at føle sig god. »Eleverne ved, at det ikke er sværere at stige fra level 120 til 121, end det er at stige fra level 45 til 46, og det gør, at de har mod på at udfordre sig selv. Som lærer er det fantastisk at kunne se gnisten og glæden i børnenes øjne, når de både føler sig gode og oplever, at de faktisk kan udvikle sig ved at læse. Børn og unge skal føle, at det er legende let at blive bedre til at læse«, siger Ingegerd Jenner Løth.

Færre muligheder Ifølge Ingegerd Jenner Løth har Danmark haft 30 år med mange dårlige læseresultater. Og selvom der har været et par enkelte flotte resultater imellem, mener

hun, at det er på tide, at der bliver fokuseret mere på at forbedre læseniveauet blandt danske elever, hvor en stor andel kæmper med læseproblemer. »Når flere får læseproblemer, stiger behovet for specialundervisning, og det koster dyrt. Og når eleverne bliver dårlige læsere, bliver de samtidig fagligt ekskluderet, føler sig udenfor og mister måske lysten til at gå i skole«, siger Ingegerd Jenner Løth.

Og hvis en elev læsemæssigt ikke kan følge med, kan det påvirke antallet af muligheder i gymnasie- og uddannelsesvalg.

Derfor understreger Ingegerd Jenner Løth sit budskab: »Hvis hver dansklærer lykkes med at motivere den enkelte elev i egen klasse til hyppigt at udfordre sig selv og derved søge et niveau højere, får man virkelig gode læsere i hver klasse på alle årgange«. ■

DANSKE SKOLEELEVERS LÆSENIVEAU FAKTA FRA PISA 2018 I PISA 2018 opnår de danske elever en gennemsnitsscore på 501 point i læsning. Det er over OECD-gennemsnittet og på samme niveau som de foregående år (OECD er en rådgivende økonomisk samarbejdsorganisation, oprindeligt for de vestlige industrilande.

OECD består i dag af 37 medlemslande, red.).

De nordiske lande ligger generelt helt i bund, hvad angår læselyst. De danske elevers læselyst er væsentligt mindre end gennemsnittet for eleverne i OECD, og der er markant forskel på danske pigers og drenges læselyst. Drengene ligger langt under gennemsnittet for OECD som helhed.

8,4 procent af de danske elever har et højt kompetenceniveau, når det gælder læsning.

Finland og Sverige har de største andele af elever, der er meget kompetente læsere med henholdsvis 14,8 procent og 13,3 procent.

PISA står for Programme for International Student Assessment og er et samarbejde blandt OECD-landene. PISA er gennemført hvert tredje år siden 2000, og i 2018 var læsning i fokus. Her deltog 7.657 danske elever i undersøgelsen.

Kilde: DPU/Aarhus Universitet og PISA 2018

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

16 procent af de danske 15-årige læser på et meget lavt niveau – en andel, der har ligget stabilt siden 2009.

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

43

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK

VIDSTE DU...

HÅNDTRYKKET SOM HILSEFORM

E BLÅ BOG Johs. Nørregaard Frandsen er professor emeritus ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.

Formand for Kulturministeriets Forskningsudvalg og tidligere leder af H.C. Andersen Centret.

44

ngang viste vi hinanden hånden for at vise, at vi ikke bar noget våben med os, og tilbage til Jyske Lov i 1241 står håndtrykket nævnt som et middel til at besegle bindende aftaler. Men med de folkelige tankers indtog i Danmark i 1800-tallet blev håndtrykket indført som hilseform. Før den tid havde bønderne – dengang mindst 90 % af befolkningen – hilst på den øvre stand ved at bukke, gå på knæ eller kramme deres hue. »Med idealet om, at vi alle er lige, opstår håndtrykket som hilseform. Du rækker hånden frem på niveau med den anden. Det har en enorm symbolsk betydning«, siger professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Både før og efter udbredelsen af håndtrykket kendte man dog også til den problematiske side af gestussen, nemlig overførsel af sygdom. Flere gange under sygdomsudbrud i middelalderen blev håndtrykket forbudt eller frarådet, og det samme skete i 1850’erne under udbruddet af kolera i København, hvor tusinder af mennesker døde.

»Her var man fuldstændig klar over, at hånden var en smittebombe«, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Alligevel kom håndtrykket hver gang hurtigt tilbage som hilseform, og det kommer også til at ske, når coronavirussen er under mere kontrol, tror professoren. »Det ligger så dybt i den nordeuropæiske kultur og knytter sig til, at vi blev et folk. Forestillingen om, at vi alle er lige. Og vi har jo længe vidst, at en sygdom som influenza smitter ad den vej og slår folk ihjel, men alligevel giver vi hinanden hånden«, siger han.

Og selv om vi i dag hilser med albuen, og andre kulturer bruger hånden på hjertet eller samler hænderne foran sig i en lotus-hilsen, er det svært at finde en ny hilsen, der for alvor kan konkurrere med håndtrykket. »Håndtrykket er jo ret genialt. Det er så at sige lige ved hånden – altså det er altid med dig. Derudover symboliserer det, at vi er lige.

Og så giver det også altid en fornemmelse af den anden person, fordi du hud mod hud, løst eller fast, altid får en føling med den anden persons temperament«, siger professoren.•

ETTERSKOLE I VINTERPARADISET HALLINGDAL, NORGE FRA DKK 2000,- PR ELEV

På skitur til Ål boede vi i nogle dejlige hytter i Hallingdal Feriepark,som havde en fantastisk standard. Personalet var meget imødekommende og venlige: Opgaver og udfordringer blev løst straks. Faciliteterne er helt i top, så det er helt klart et sted, som kan anbefales!

KOSTNADSFRI AVBESTILLING

Forstander Kim Hansen, Hansen, TJELE EFTERSKOLE

INNTIL ANKOMSTDAGEN i tilfelle Covid-19 reiserestriksjoner

VI KAN TILBYDE

Vi takker for en dejlig uge med flotte opplevelser i Hallingdal! Flotte hytter, god mat og meget hyggelig og fleksibel service både i Ferieparken og Ål alpin skisenter. Vi ses neste år!

Forstander Mogens Vestergård Pedersen, HØRBY efterskole

BELTEBIL-TUR TIL TOPPEN FOR DE SOM VIL PRØVE SEG MER

OFF-PIST!

15 min til Norges længste kælkebakker 1,5 og 1,3 km med eget kælketræk

Kælkebakke, skøjtebane og oplyst langrendsløjpe lige uden for hytterne

Mulighed for kiting, vinter-ridning, hundeslæde ture, snehule-gravning/ overnatning, snesko tur mm

Stort socialt fællesrum med musik, kiosk, bordtennis, fodboldspil mm

Bo i lækre, moderne designhytter langs Hallingdalselven

Alle hytter har eget bad, køkken, stue, spisebord og pejs

Vores flotte restaurant tilbyder god mad efter eget ønske og aftale

FOTO: Vegard Breie

Flot fjeldområde med over 400 km maskinkørte langrendsløjper

KUN 10 MINUTTER FRA ALPINANLÆG SOM KAN TILBYDE BÅDE DE BEDSTE NYBEGYNDER PISTER OG LANDSHOLDETS SORTE PISTER Hallingdal Feriepark har meget erfaring som norsk lejrskole.

Vi tilbyder ophold med eller uden madservering. Ål ligger mellem Oslo og Bergen og er omringet af måske landets

NHO Reiseliv

flotteste fjeldområde. Flåmbanen, Rallervejen, fantastiske fjorde og udsigtspunkter er kun en lille tur fra Ferieparken.

Læs mere på hallingdalleirskole.no og topcamp.no/hallingdal

Kontakt Henrik (som taler dansk) på tlf +47 412 102 73 henrik@feriepark.no • feriepark.no/grupper/leirskole Topcamp Hallingdal Feriepark • Myrovgn 15 - 3570 Ål 45

EPILOG

Et år med coronaskolen

Glade unge mennesker

Torsdag 11. marts var det et år siden, statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned første gang. Siden da har den stået på onlineundervisning i længere eller kortere perioder med store konsekvenser til følge.

Undersøgelser viser blandt andet, at stærke elever fik mere tid til fordybelse, mens svage elever fik et ringere udbytte af undervisningen, at børn og unge har været ensomme, triste og modløse, at de har været mindre fysisk aktive og har taget på i kropsvægt under nedlukningen. Men samtidig hører man om, at der også er kommet gode ting ud af det seneste års skoleeksperiment – nye måder at tænke undervisning, fællesskaber og skole på.

Forhåbentligt er vi snart på den anden side af nedlukning og onlineundervisning og kan tage de gode ting med og bygge videre på. Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig under det seneste år? Vil du dele dine tanker, så skriv til mso@frieskoler.dk. ■

Kort efter genåbningen på de første efterskoler havde jeg fornøjelsen af at besøge Staby Efterskole en dag, hvor 180 mennesker skulle coronatestes i løbet af fire timer. Det tog de i imponerende stiv arm og med højt humør, selvom de indrømmede, at det både var noget bøvl og heller ikke direkte behageligt – for ikke at tale om utrygheden ved at være den, der måtte bone ud med en positiv test.

Restriktioner, test og nye anbefalinger hele tiden skal vi leve med lang tid endnu.

Jeg håber, at alle skoler snart får mulighed for at åbne på tryg og forsvarlig vis, og uden at restriktioner og ugentlige test kommer til at ødelægge humøret eller hverdagen. Ligesom på Staby Efterskole, hvor man havde besluttet, at en pind i næsen ikke skal ødelægge hverken humøret, hverdagen eller opholdet. ■

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Nemt at træde ved siden af?

Må man opdele undervisningen i drenge og piger? Kan man antage, at drengene vil spille fodbold i frikvarteret, og at pigerne vil danse eller snakke? Og betyder det noget, om en bog er skrevet af en mand eller en kvinde og dermed, om det ene køn er mere repræsenteret i undervisningen end det andet?

Hvordan oplever du kønsdebatten i skolen, er det nemt at træde ved siden af og blive hængt ud af forældre eller elever, og har du oplevet det? Hvor meget fylder overvejelserne om køn i din undervisning? Skriv gerne til mig på mso@frieskoler.dk, så tager Frie Skoler emnet op. ■

FOTOS ISTOCK / ASTRID DALUM / ISTOCK

46

FORÅRETS

NYE UDGIVELSER SPOT PÅ B R U GST E K ST E R

UDKOMMER 26. APRIL

CH R IST E NSE N| T H E R K ILD SE N

Kim Larsen SØREN FANØ

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR MED JESPER WUNG-SUNG I SKOLEN

DA N S KLÆRERF O REN IN GE N S

Kongen af pop

FOR L AG

Konge n række

Spot på brugstekster BIR T HE CHR IST E N SE N | BIR GIT T E T H ER K I L D S EN

sæt spor

Trine May

DA N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S F O R L AG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Grete Wiemann Borrega ard

Grete Wiemann Borregaard

5 5

DANSKL ÆRERFORENINGE

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

%ABAT 60 MS R

M E DL E

ril* fra 22. marts til 26. ap på e Læs mer dansklf.dk/bogpakke

Læs mere, se uddrag og bestil på dansklf.dk/shop

NS FORLAG

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Bring kreativiteten ind i Håndværk og Design med Melonis håndbøger sign rk og de r æ v d n å H materiale

ns Mette Ha

ansen Mette H

Tilbud 250kr

væ en: Hånd

årde De h assetrin

rk og de

3. - 6. kl

sign

pr. stk

De hårde r materiale

håndværk skrevet til n Bogen ka er farne. d fokus på me g bo ns n. sig de dværk og

3. - 6. kla

der.

ssetrin

til de idéer nit om go fra faget ud etragter v, nyere kra lle rie ministe til ed, idéer m sikkerh tioner ke informa t praktis

NYHED

Skiftes

Alle priser er eksklusive moms og forsendelse

loni.dk ww w.me

Tilbuddet gælder til 15. april

www.meloni.dk Meloni · Havnegade 100 · 5000 Odense C · meloni.dk · post@meloni.dk