Frie Skoler 5, 2016 by Frie Skolers Lærerforening

NR. 5 20. MAJ 2016 20 HJÆLP 24 HVAD 28 FSL

DE GENERTE BØRN

SKER DER FOR DE UNGE?

FYLDER 10 ÅR

Læs om nyt tilsyn, frihedens historie og skoler, som vælger andre veje

ER DER STADIG FRIHED TIL AT SKILLE SIG UD?

DANSK 0.-10. KLASSE

Digitale veje med danskfaget

Med danskportalerne får du og dine elever adgang til: ■

årsplaner og færdige undervisningsforløb med læringsmål

■

biblioteker med masser af fagtekster og indlæst litteratur

■

videopræsentationer om danskfaglige emner

■

digitale redskaber (LæseCirkler, OrdApoteket, Digital Notesbog, DanskLex, GenreUniverset m.v.)

Prøv danskportalerne gratis i 30 dage

■

træning af retsstavning, grammatik og tegnsætning

■

artiker, tips, interaktivt redskab til lærerens planlægning og andre lærerressourcer

Besøg dansk0-2.gyldendal.dk, dansk3-6.gyldendal.dk og dansk.gyldendal.dk A012

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

Foto Henning Hjorth

TEMA DE FRIE SKOLERS FRIHED

8-18

Hvorfor er den frie skoleverdens politikere skeptiske over for nye tilsynsregler? Hvordan indskrænker ændringer i friskoleloven skolernes frihed? Og hvad går de egentlig og laver på en Steiner-skole? Vi sætter fokus på friheden på de frie skoler, og hvordan den bliver brugt.

DET STORE SPØRGSMÅL

Foto Vester Skerninge Friskole

6 Hvem er den bedste skurk nogensinde?

En professor, en serieaficionado og en tegneserienørd giver deres bud.

SKOLER

34 Mange frie skoler bryder FN's børnekonvention Når en skole beslutter, at en elev ikke længere kan fortsætte på skolen, skal eleven høres og inddrages.

PÆDAGOGIK

20 Han er bare genert...

Alle lærere møder meget generte børn og børn med socialfobier. Men mange overser dem. Med simple værktøjer kan børnene hjælpes til at få en bedre skolegang.

LIVETS SKOLE

40 Sådan laver du god kaffe – hver gang I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på.

BØRN OG UNGE

24 Sexualundervisningen trænger til en opdatering Børn og unges nøgen-selfies og sexvideoer har på det seneste fået medierne til at gå i selvsving og voksne til at forarges. Hvad sker der for ungdommen?

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

42 Leg er langt vigtigere end undervisning Har man sagt børnehave, må man også sige Fröbel. For Friedrich Fröbel (1782-1852) er om nogen børnehavens pædagogiske tænker.

JUBILÆUM

28 FSL fylder 10 år

Foto Martin Dam Kristensen

FSL har haft to formænd på 10 år. Vi spørger til højdepunkter og lavpunkter.

Med en opvækst på Færøerne repræsenterer jagt og natur vigtige værdier i Jákups tilværelse.

32 NOTER 36 NOTER / KURSUSKALENDER

PÅ SPORET AF LÆREREN

Vi må ikke blive fremmede for naturen

4 REDAKTØREN MENER 5 VIDT OMKRING

BØRN SOM FLYGTNINGE

30 Fra Somalia til Vester Skerninge Med hjælp fra Ungdommens Røde Kors følte fynske friskoleelever sig i et døgn som somaliske flygtninge

38 KONSULENTENS BORD 38 STILLINGER 43 KOLOFON / AJOUR 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDEILLUSTRATION GITTE THRANE

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

REDAKTØREN MENER

Der tegner sig et billede

– men ikke af frihed

om redaktør for Frie Skoler synes jeg selvfølgelig altid, at du skal læse hele bladet. Velvidende, at det måske ikke altid er 100 procent sådan, det foregår, vil jeg på denne plads for en gangs skyld anbefale en artikel frem for de andre. Det er interviewet med Thorstein Balle (s. 16), der ved mere om de frie skoler og deres historie end stort set nogen andre. I artiklen fortæller Thorstein Balle om små ændringer i Friskoleloven og tilsynet, som over de seneste 15-20 år har ændret udgangspunktet for at drive en fri skole. I sig selv virker ændringerne måske både velbegrundede og sympatiske, men

i praksis er deres funktion den modsatte af det, den skulle forestille at være. Den formulerede målsætning er at sikre og øge demokratiet på frie skoler, men i praksis udhuler ændringerne åndsfriheden, mener Thorstein Balle. Man kan være enig eller uenig, men man kan ikke nægte, at hans argumenter er tankevækkende. Både med tanke på de frie skoler isoleret set, men også på et mere generelt politisk plan. De frie skoler er en af de små lommer i samfundet, hvor de frihedsidealer, vi bryster os af i Danmark, står deres prøve. Det er et af de steder, hvor friheden til at synes noget anderledes end flertallet, re-

Forældre er blinde for deres børns løgne

ange lærere har nok prøvet at have en forælder i røret, som er absolut sikker på, at lille Magnus ikke har gjort det, som han har fået skæld ud for tidligere på dagen. For forældre kan naturligvis lure, om deres børn siger sandheden eller lyver. Tror de. Men sandheden er den modsatte. Ifølge forskning offentliggjort i Journal of Experimental Social Psychology, så er forældre ikke spor bedre til afkode om deres børn lyver, end folk der ikke kender børnene. I en række eksperimenter så forsøgspersoner en lang række optagelser af børn, der nogle gange løj, andre gange ikke. Og her viste det sig altså, at forældrene ikke var klogere på deres børn, end folk der aldrig havde set børnene før. Forskerne forklarer resultaterne med, at vi generelt opfatter mennesker, vi holder af, som ærlige, og derfor ignorerer signaler om, at de lyver.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

elt kan blive testet – de er et laboratorium for, om friheden trives. Om idealerne fra skåltalerne også har rod i hverdagen. Derfor er det værd at lytte, når en mand som Thorstein Balle uden omsvøb erklærer, at friheden på de frie skoler er under pres. Ikke mindst når man på andre områder i samfundet kan notere, at beføjelserne til overvågning på internettet udvides, at straffene for injurier stiger, og ytringer, der tolkes undergravende for danske værdier, bliver kriminaliseret, alt imens en ny offentlighedslov begrænser journalister i deres arbejde. Så tegner der sig et billede. Ulrik Andersen, redaktør

16%

af flygtningebørn, som skal undervises, skal gå på en fri skole, ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Det svarer cirka til 700 elever på grundskolerne og 400 elever på efterskolerne.

Vidt omkring

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

»Tingene er vendt på hovedet i forhold til i gamle dage. Vi skal efterhånden langt tilbage i tiden for at finde et flertal af arbejderne som stemte på ét arbejderparti. I dag er der faktisk blandt arbejderne generelt et flertal for blå blok« Søren Risbjerg Thomsen, valgforsker. I Berlingske.

»Jeg må beklageligvis sige, at intet tyder på, at de 10.-klasses-tilbud, som vi har undersøgt, lever op til formålet. Jeg er ærgerlig over, at der ikke er nogen positiv effekt – af den simple grund, at det er en svag gruppe, vi har med at gøre« Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut Mikkel Harder om en ny undersøgelse, der dumper folkeskolens 10.klasses-tilbud. Efterskoler og frie skoler var ikke med i undersøgelsen. Fra Politiken.

»Jeg efterlyser ambitiøse politikere, som ikke betragter den offentlige sektor som en udgift men som et gode for det danske samfund« FSL-formand Uffe Rostrup i sin 1. maj-tale i Fælledparken

26. MAJ: Dansk biografpremiere på den svenske komedie En mand der hedder Ove, baseret på Fredrik Backmans stærkt populære bog af samme navn. 29. MAJ: Der er cykelløb for motionister i Nationalpark Vadehavet. Der er fire forskellige ruter på henholdsvis 32, 69, 125 og 225 kilometer. 1. JUNI: Fra i dag og hver dag resten af sommeren er der Hamlet Live på Kronborg Slot i anledning af Shakespeares 400-års jubilæum. Når gæsterne vandrer ind i Slotsgården på Kronborg Slot, træder de direkte ind i fortællingen, der er lavet til hele familien. 12. JUNI: Godt nok er det eksamenstid, men det er ikke skoletrætte unge, der er tanke på, når det i dag er FN’s internationale dag mod børnearbejde. Flere end 215 millioner børn er involveret i børnearbejde på verdensplan, og 10,5 millioner børn i verden arbejder som hushjælp under ofte farlige eller slavelignende forhold. 22. JUNI: 75-årsdagen for nazisternes skæbnesvangre angreb på Sovjetunionen. Operation Barbarossa, som angrebet blev kaldt, sendte 3,2 millioner tyske soldater af sted ind over Sovjetunionens 2900 kilometer lange grænse til en flerårig kamp, der skulle få stor betydning for både 2. Verdenskrig og resten af det 20. århundrede.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

Det store spørgsmål Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk / Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

o Online Foto Polfoto

Hvem er den bedste skurk nogensinde? KASPER LUNDBERG, VÆRT PÅ PROGRAMMET STREAM TEAM PÅ RADIO24SYV

»K

en Kratz fra dokumentarserien Making a Murderer. Han er en virkelig person, men jeg hader ham mere end nogen skurk, jeg har set i fiktion. Han prøver at få en morder ned med nakken og give offerets familie fred, men han glemmer at tjekke med sig selv undervejs, om det er det rigtige, han gør, og så skider han på, hvilke menneskelige konsekvenser det har. Gode skurke har et overbevisende projekt, hvor de ikke bare er onde, og Ken Kratz mener virkelig, han gør det rigtige. Hvad der gør han endnu mere perfekt er, at han har en fløjlsblød stemme, der enten kan tilhøre verdens sødeste og blideste væsen eller et ækelt røvhul. Det viser sig at være det sidste«

forfærdeligt, hvis det lykkedes, men det er endeløst fascinerende. En god skurk udfordrer vores måde at se verden på og får os til at tvivle på, om alt hvad vi står for, det i virkeligheden er forgæves«.

nspirerer til»Sny viden CAV BØGELUND, FILMINSTRUKTØR OG TEGNESERIENØRD

»E

n mytisk figur i tegneserieverdenen er Galactus, som er et larger than life resultat af nogle tegnere, der blev trætte af almindelige skurke. De skabte et ubekæmpeligt kosmisk væsen, som leder efter planeter, han kan tilintetgøre. En mere klassisk skurk er Jokeren, fordi han er så rummelig en figur. Han er både en sjov klovn og totalt psykopatisk. Hver morgen har han en ny maske på, og ingen ved, hvorfor han gør, som han gør. Han er heltens diametrale modstykke og forsøger at overbevise Batmand om, at hans helte-act er sindssygt. Det vil jo være

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

PETER SIMONSEN, PROFESSOR I LITTERATUR, SYDDANSK UNIVERSITET

atan-figuren i John Miltons store episke digt, Det tabte paradis fra 1667. Han er alle superskurkes stamfader! Milton skriver fra en kristen position, og hans digt prøver at forklare læseren Syndefaldet. I den historie er den store skurk jo Satan, som lokker Eva. Vi møder Satan i starten af digtet, hvor han er blevet smidt ud af himlen efter at have gjort oprør, og i hans selvforståelse er han offer for Guds urimelige magt, og han sværger, at han vil få hævn. Hævnen består i, at han vil bevirke menneskenes syndefald og derved ramme Gud. Og det lykkes jo på fineste vis, som vi ved. I digtet fremstår Satan dog som den langt mest fascinerende karakter, hvilket har bekymret Miltons kristne læsere og frydet de fleste andre. Satan er rebel og yderst veltalende, hvilket gør, at vi falder (!) for ham. Som en moderne spindoktor kan han få Gud til at være tyran og himlen til at være helvede og omvendt. Han siger et sted: ”Sindet er sit eget sted, og kan / af Helved gøre Himmel, og igen / af Himmel Helved”. Denne veltalende mastermind med sin djævelsk udspekulerede plan må være den europæiske litteraturs i alle henseender bedste skurk«.

Fem nye portaler fra Clio Online

Idrætsfaget Ma Musikfag Billedk Clio Online har netop lanceret fem komplette læringsportaler til Billedkunstfaget, Idrætsfaget Mellemtrin, Madkundskabsfaget, Musikfaget og HåndværkDesignfaget.

PRØV GRATIS I 30 DAGE

Komplet digitalt undervisningsmateriale De fem nye læringsportaler er alle opbygget efter forenklede Fælles Mål og indeholder et hav af spændende tekster, aktiviteter, forløb og årsplaner til din undervisning i de praktisk-musiske fag.

Læs mere på clioonline.dk/nyeportaler

DE FRIE SKOLERS FRIHED Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

Ideen om at screene skoler med elever og lærere med ikke-vestlig baggrund forarger formændene for de frie grundskoler

SKOLEFORMÆND:

Tilsyn skal ikke handle om bopæl og hudfarve I

opgørelser af undervisningseffekt ligger frie skoler i top, og i indeværende skoleår har ikke en eneste fri skole været under skærpet tilsyn. Ikke desto mindre indgik Folketingets blå blok i foråret en aftale, der har som mål at styrke kvaliteten på de frie grundskoler. En del af aftalen indebærer nye regler for de tilsynsførende, der blandt andet skal have kortere valgperioder, ligesom uddannelsen af certificerede tilsynsførende skal styrkes. Ændringer, som hilses velkomne af den frie skoleverdens politikere, der til gengæld er noget mere skeptiske over for en række af aftalens øvrige elementer, hvoraf nogle kræver en lovændring i næste folketingssæson for at blive en realitet. En af lovændringerne, der lægges op til, er, at friskolelovens paragraf 2 skal

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

tilføjes en passus, så det ikke længere blot hedder, at eleverne skal forberedes til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, men at skolerne også skal ”styrke elevernes demokratiske dannelse”. Karsten Suhr, formand i Danmarks Privatskoleforening, har ikke de store problemer med formuleringen i sig selv, men har svært ved at se behovet. En lignende opfattelse finder man hos Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening (FSL), som ydermere hæfter sig ved, at det er første gang, at de frie skoler får et krav, som folkeskolen ikke har: »Det grundlæggende princip for tilsynet med de frie skoler er, at undervisningen skal stå mål med folkeskolen, men hvordan gør man det, når man tilføjer krav, som ikke er i folkeskolen?«, spørger Uffe Rostrup.

I Dansk Friskoleforening mener formand Peter Bendix Pedersen, at man stod sig bedre ved at undlade at skrive formuleringen ind i loven af den simple grund, at der ikke er nogen fast definition af, hvad demokratisk dannelse betyder. »Hvis ikke man har en fælles forståelse af, hvad det betyder, så bliver det svært at føre tilsyn«, siger Peter Bendix Pedersen. Han mener, at styrken ved den eksisterende formulering om, at skolerne skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, er god og gerne må stå alene, fordi den netop cementerer, at de frie skoler har en rolle at spille i civilsamfundet.

ER GENTOFTE EN GHETTO? Men hvor tilføjelsen om demokratisk

Hold børnene ude af de voksnes konflikter

dannelse vækker forundring, så er der deciderede panderynker over andre dele af aftalen i blå blok. Her lægges der op til et indikatorsystem, der vil betyde, at hvis en skole har mange lærere eller bestyrelsesmedlemmer, der bor i et ghettoområde eller har mellemøstlig baggrund, så vil det være en indikator, som betyder, at tilsynet vil være ekstra opmærksom på skolen. Karsten Suhr forstår det ikke. »Det vigtige må være, hvad der sker på skolerne, ikke i hvilket kvarter bestyrelsesmedlemmerne har bopæl«. Peter Bendix Pedersen kalder det et underligt parameter. »Gælder det også rimandsghettoer som i 2820 Gentofte? Eller formoder vi automatisk, at de har mere demokratisk dannelse end i Gellerup? Hvis

man skal føre tilsyn med demokratisk dannelse, skal det være med nogle indikatorer, som er alment gyldige alle steder i landet. Det skal ikke handle om etnicitet eller bopæl«, siger Peter Bendix Pedersen. I ministeriets pressemeddelelse om aftalen lægger Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen ikke skjul på, at det er muslimske friskoler, som er målet for de nye tilsynsaktiviteter. FSL-formand Uffe Rostrup mener, at det er logisk, at man har nogle indikatorer til at måle på demokratisk dannelse, men at det skal være pædagogiske parametre som eksempelvis elevinddragelse og dialogbaseret undervisning, der skal måles på. Ikke herkomst. »De parametre, der bliver lagt op til, misforstår opgaven og er udtryk for

Foto Privat

blå bloks aftale om øget kvalitet på frie skoler lægges der op til, at hvis en skole er under skærpet tilsyn, skal ministeriet have mulighed for at interviewe børn på skolen uden deltagelse af en leder eller lærer. Til at bakke idéen op henvises der i aftaleteksten til Børnekonventionens paragraf 12, der siger, at børn har ret til at udtale sig i forhold, der vedrører barnet. FSL-formand Uffe Rostrup mener imidlertid, at adgangen til at foretage interview med børnene er en misforståelse af paragraffen. »Det er at forveksle ret og pligt. Børnekonventionen taler om, at børn har ret til at blive hørt i forhold, der har med dem at gøre, men det her er at gøre dem til gidsler i en voksenkonflikt, som de slet ikke har mulighed for at overskue. De bliver sat i en umulig situation, hvor der kun er forkerte svar – de kan svare, som ministeriet ønsker, eller være loyale over for deres skole og forældre«, siger Uffe Rostrup. Karsten Suhr, formand i Dansk Privatskoleforening, tvivler på, om idéen om at interviewe børn holder juridisk, og Peter Bendix Pedersen, Dansk Friskoleforeningen, mener, at politikerne mistolker konventionen: »Jeg tror ikke meningen med konventionen er, at man skal sætte børn i en situation, hvor de risikerer at blive krænket. Og det tror jeg, der er risiko for. Hvordan vil det føles for et tyrkisk barn, der kommer fra et almindeligt hjem med fodbold i fjernsynet, at skulle udspørges og mistænkeliggøres om sin skole og forældre? Det er ikke værdigt, og som forælder ville jeg bestemt heller ikke bryde mig om det. Som absolut minimum må der skulle en bisidder med, hvis de samtaler overhovedet skal overvejes«, siger Peter Bendix Pedersen.

JEANNIE MATHIASEN, SKOLELEDER, NÆSTVED FRI SKOLE Hvordan står I på mål med folkeskolen? Og hvordan udnytter I jeres frihed til at gøre nogle ting anderledes? »Vi har ikke de helt traditionelle klasseopdelinger, og vi har nok en større fleksibilitet i vores faglige udbud. Læring er mere individuel. Børnene rykker gruppe efter deres faglige og sociale udvikling. Men vores skift mellem grupper møder målene, og vi afslutter med folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Vi er baseret på et demokratisk system. Én gang om ugen har vi et skolemøde, hvor alle har én stemme uanset, om de er 6 eller 46 år. Her kan alle stille forslag om at ændre på vores regelsæt eller søge penge til et projekt, man gerne vil sætte i søen – for eksempel en fastelavnsfest eller en tur ud af huset. Vi har et retssystem på skolen, og de konflikter som ikke umiddelbart kan klares her og nu, de løses via retssystemet – typisk via mediation«. Hvornår og hvordan strammer rammerne? »Vi skal i stigende grad dokumentere, hvad vi gør. Men vores skole passer ikke altid ind i de rammer, som den skal evalueres i, så det kan i nogle tilfælde kræve en ekstra indsats for os rent administrativt«.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

Foto Privat

MICHAEL CHRISTIANSEN, LEDELSESREPRÆSENTANT, FREINET SKOLEN I VALBY Hvad forstår du ved at stå mål med folkeskolen? »Det er jo på mange måder en gummiparagraf, men vi har den holdning, at det er et minimumskrav, at eleverne skal kunne det samme rent fagligt som i folkeskolen. Samtidig er vi opmærksomme på, at kravene til, hvad børnene skal kunne, de ændrer sig, men derfor behøver vi ikke gå på kompromis med pædagogikken«. Er der noget, I gerne ville gøre anderledes, hvis I kunne? »For 12-15 år siden havde vi flere værkstedsfag, men i takt med, at der er kommet flere prøvefag, så har vi også måttet ændre undervisningsfokus. Men vi prøver at holde os selv fast på, at vi fortsat også prioriterer musik og værkstedsfag«. Hvad er eksempler på måder, hvorpå I udnytter jeres frihed til at gøre tingene anderledes? »Vi har aldersintegrerede børnegrupper fra 0. til 7. klasse med cirka fire elever på hver årgang, og vi har ikke særlig mange faste, skemalagte fag. Vi lever op til timetallet i engelsk og fransk, men ikke til placeringen. Vi har flere timer i de store klasser, fordi vi mener, timerne har større effekt her«.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

en muslimforskrækkelse – det tenderer forfølgelse af en minoritet«, mener Uffe Rostrup.

STRAMNINGER ER UNØDVENDIGE Samstemmende siger formændene fra den frie skoleverden, at det er i sektorens interesse at få afdækket, hvis der er skoler, hvor der foregår noget fordækt. Men spørgsmålet er, hvor begrundet mistanken er. Langt de fleste muslimske skoler er organiseret under Dansk Friskoleforening og Peter Bendix Pedersen. Han siger: »Jeg kender ikke til skoler, der ikke overholder loven. Det er heller ikke mit job at vide det, men min klare forventning er, at de overholder loven, og i modsat fald er jeg den første til at mene,

at det skal have konsekvenser. Men det der undrer mig, er det store fokus på friskoler, når det handler om radikalisering. Vi ved positivt, at de her skoler har hånd i hanke med forældrene. Kan man sige det samme på kæmpestore folkeskoler i Københavns Nordvest-kvarter? Jeg ved det ikke, men jeg tvivler«, siger han. Karsten Suhr mener ikke, at det er nødvendigt at ændre reglerne for at blive opmærksomme på eventuelle brodne kar. »Der er gode muligheder for at sætte ind med de regelsæt, der ligger nu, og det er ikke nødvendigt at stramme. Så ændringerne er nok nærmere et udtryk for det politiske klima, vi har«, siger han.

adventure

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Rigtig gode til at finde linjen... I løbet af en lille uge i Italien kørte eleverne fra Aabybro Efterskole på mountainbike, besøgte kulturelle byer som Pisa og Lucca, klatrede i huler med vand iført våddragter - og bagte selv italiensk pizza til et af måltiderne! ‘Vi er en skole med en bred elevgruppe med mange forskelligheder, og vi fik en rejse med mange forskellige aktiviteter. Man får aldrig et nej og at vide: ’Det er ikke med i pakken’... Der er fleksibilitet, og Unitas Rejser laver et særligt produkt til hver enkelt skole - og fra gang til gang, når vi rejser. Unitas Rejser er rigtig gode til at finde linjen i, hvad vi gerne vil som skole’. Birgitte Nielsen, viceforstander på Aabybro Efterskole

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Adventure og friluft Norge, TrollAktiv Tjekkiet, Spindl * Tyskland, Harzen * Italien, Lombardiet Italien, Toscana

fra kr. 1.015 fra kr. 1.425 fra kr. 1.475 fra kr. 1.545 fra kr. 1.595

Se flere rejseforslag og priseksempler på www.unitasrejser.dk/skolerejser * inklusiv helpension

Foto Henning Hjorth

DE FRIE SKOLERS FRIHED

Skoledagen i fjerde klasse på Kristofferskolen starter med gymnastik, dansk og stavrim.

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

»Det, vi altid har gjort, er blevet moderne igen« På Kristofferskolen i Roskilde udnytter man den pædagogiske frihed, det giver at være en fri skole

elever står i en rundkreds og siger rim og stamper i gulvet med stave, der er en halv gang større end dem selv. Men det er ikke tilfældig larm, det er nøje indøvede stamp, og eleverne kan gøre det i kanon. Det kan de, fordi det er sådan her, langt de fleste skoledage starter i 4. klasse på Kristofferskolen, en Rudolf Steiner Skole i Roskilde. Et levende eksempel på, at selvom nogle mener, at de frie skolers frihed er under pres, mens andre påpeger, at friskolerne ikke udnytter friheden tilstrækkeligt, så kan det faktisk lade sig at gøre at lave

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

en skole, som er temmelig anderledes end den gængse. En time inden stavrimene er dagen for hele skolen begyndt med recitation af et Steiner-morgenvers. »Det skønne beundre/Det sande beskytte/Det ædle dybt ære«, lyder det fra de cirka 240 elever, inden de største elever også reciterer Per Højholt-digtet Turbo. Efter morgensamlingen går 4. klasse hen over den græsklædte skolegård, hen til træhuset markeret med et firtal, hvor lærer og souschef Michael Skjoldborg står klar med et håndtryk og et godmorgen til alle – suppleret med par kommentarer eller spørgsmål til de fleste. Inde i klassen står eleverne op, indtil de får lov at sætte sig ned. Michael Skjoldborg fortæller børnene, at de lidt senere skal ud at se til deres planter, når de skal have havebrug med fru Klerke, og han spørger, om

OPDAG SELV OHMS LOV Læsebøgerne er de eneste bøger, som eleverne i 4. klasse ser denne dag, for det er småt med gængse undervisningsmaterialer. Eleverne laver selv deres bøger. På kontoret viser Carina Nilsson hæfter, som to elever i 8. klasse selv har lavet. Hæfterne tager udgangspunkt i den samme geografiundervisning om pladetektonik. Når man har fået det fortalt, kan man godt se, at oplægget har været det samme, men hæfterne har vidt

Foto Henning Hjorth

de ved, at en anden af deres lærere, frøken Frederiksen, skal giftes den kommende weekend. Efter de indledende beskeder går eleverne med minimal instruktion over i morgengymnastik, i kanon, og snart efter over i sang, i kanon, af ”I den høje riddersal, vogter vi den lyse gral..”. Har man en forudindtaget idé om en Rudolf Steiner-skole som et lettere til mildt flippet sted, så vil det være vanskeligt ikke at lade sig overraske af den formelle tone og de tilsyneladende særdeles artige elever. Men det er helt i overensstemmelse med pædagogikken på skolen, fortæller skoleleder Carina Nilsson. »Der skal være genkendelige rammer og strukturer tidligt, for at det senere kan blive frit. Derfor har vi meget styring i de små klasser, i 6-7. klasse træder lærerne lige så stille tilbage, og i 8.-9. klasse skal eleverne for alvor selv træde ind på scenen«, siger Carina Nilsson. Hr- og fru-tiltaleformen bliver der kun insisteret på i de mindste klasser som en markering af, at læreren er en person, man har respekt for. Det er en af få ting ved pædagogikken, som Michael Skjoldborg har et lidt ambivalent forhold til, men derudover tvivler han ikke på, at Steiner-metoderne, som de kommer til udtryk på skolen, er rigtige. »Der er en sammenhængskraft i skoleforløbet, som giver så meget mening. Det er pædagogik tilrettelagt efter sjælelig udvikling«, siger han En grundidé i pædagogikken er, at eleverne skal stimuleres både intellektuelt, kropsligt og følelsesmæssigt, sidstnævnte især gennem kunstnerisk udfoldelse. Der skal tales til alle tre områder hver dag, og helst også i hver time. Hver dag i alle klasser startes et modul ”Hovedfag”, der er grundstammen i undervisningen og varierer med emner af to-tre ugers varighed. Lige for tiden er det nordisk mytologi i Michael Skjoldborgs 4. klasse, men før de kommer dertil, er der mere sang og balalajka-dans. Eleverne fordeler sig i dreng-pige-konstellationer og danser, mens Michael Skjoldborg spiller violin. Snart efter kommer stavene frem, inden eleverne sætter sig igen, synger "Nu lyser løv i lunde", før blokfløjterne til sidst bliver fundet frem, og eleverne spiller "Evening Rise". I kanon. »Smukt spillet«, siger Michael Skjoldborg. Cirka tre kvarter er gået, og så er det slut med det musikalske for nu. Der er stilhed og koncentreret læsning i 10 minutter, inden eleverne skal ud og arbejde på deres skjolde, som de laver i forbindelse med vikinge-temaet.

Man får trykket mange hænder i løbet af en dag på Kristofferskolen. Her er det 4.klasse, der bliver budt velkommen til en ny skoledag af lærer Michael Skjoldborg.

forskellige fokuspunkter. Fælles for dem er det, at de er fyldt med flotte, farverige illustrationer. Bagtanken er, at eleverne bedst husker stoffet, hvis de selv har fremstillet det. Sådan er det også i fysik, som Carina Nilsson selv underviser i. »Først ser de eksperimentet, så får de en anelse teori, og så er det op til dem selv at udlede Ohms lov. Først når de selv har udledt det, kan vi så snakke om teorien bag«, siger Carina Nilsson.

DET GAMLE BLIVER MODERNE Mens andre skoler afprøver nye pædagogiske former og undervisningsmetoder med grundlag i ny forskning i både neurologi og psykologi, så er Kristofferskolen kompromisløst dedikeret til pædagogik og metoder, som blev udviklet for mange år siden. Der er fløjter i indskolingen, de små lærer at skrive med fyldepen, alle spiller på violin i 3.-4. klasse, og foruden havebrug gør de en del ud af fag som sløjd, håndgerning og hjemkundskab. Man skal gribe stoffet, før man kan begribe, hænderne skal i bolledejen og muldjorden. Det er rendyrket Steiner-pædagogik, men ryster Carina Nilsson måske ikke engang imellem bare en smule på hånden, når hun læser om andre skoler med flipped learning, LP-modeller, målstyring og moderne måder at lære børn impulskontrol i en distraheret verden? Nej, lyder hendes simple svar: F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

»Barndommen er en kort stund, den genudsendes ikke« Foto Henning Hjorth

MICHAEL SKJOLDBORG, LÆRER OG SOUSCHEF, KRISTOFFERSKOLEN

»Vi gør rigtig meget ud af det musikalske og kunstneriske. Ud over at det har en værdi i sig selv, så giver rytmen og musikken, som du lige har oplevet den i 4. klasse, en følelse af flow, som eleverne tager med resten af dagen. Det åbner dem op, og de udvikler også deres sociale kompetencer i dansen og i musikken. Der er også masser af ny forskning om, hvor godt musik er for indlæringsevnen. Og sådan er det med mange af de ting, der bliver moderne – dem har vi gjort i mange år, de er bare blevet genopdaget«, siger Carina Nilsson.

MOBILFRI SKOLE Alt imens skolelederen fortæller på kontoret, er 4. klasse gået i gang med at pusle i jorden i havebrug i forårssolskinnet. Men

kunne de i det mindste ikke lige bruge iMovie til at dokumentere arbejdet eller lave et opslag på Instagram om at kompostere? Nej. Skolen er mobilfri, og computere bliver først taget i brug som et arbejdsredskab i 8. klasse – og selv da kun meget begrænset. Carina Nilsson påpeger, at Steiner-tankerne har vundet stort indpas i Silicon Valley, it-verdenens højborg. Michael Skjoldborg har svært ved at se, hvorfor de skulle bruge tid og ressourcer på iPads, når eleverne i forvejen bruger dem i fritiden. Men, kunne man spørge, ville det måske alligevel give mere mening end at skrive med fyldepen? »Det er nemt at bruge en iPad, det kan alle lære, og det er noget uden for en selv. At lære at skrive med fyldepen, det er overvinde noget, som er svært – det er at skabe noget. At lave sine egne flotte hæfter, at spille musik, det er at skabe noget. Jeg tror, at verden har brug for skabende mennesker, som kan forholde sig til både sig selv og andre, og det er den slags men-

Her er man fri til at være sig selv

år noget har været en fast del af ens hverdag i årevis, så bliver det selvfølgelig almindeligt, uanset om omverdenen synes, at det er underligt. Måske er det derfor, at Daniel, Lucas og Sol fra 8. klasse på Kristofferskolen skal lede lidt efter ordene, da de bliver spurgt til, hvordan det er at gå på en skole, som med sine religiøse remser, oliekridt, urtehaver, violinspil og dans en følelse-timer er noget anderledes end de fleste andre danske skoler. Men fællesskab og især friheden til at være sig selv, er emnerne, de kredser om efter lidt betænkningstid. »Alle er velkomne, og ingen behøver spille en rolle. Man er accepteret, som den man er«, siger Lucas Gregersen. Alle tre elever kender til at blive mødt af folk, som lidt undrende tror, at de går på en skole, hvor hele dagen går med dans. Men selvom den karakteristik er forkert, så er de tre elever godt klar over, at de har en lidt alternativ skolegang. »Det er en anden rækkefølge og måde, vi lærer på, men jeg

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

tror, vi når det samme som andre, og at vi også får nogle ting, de ikke gør«, siger Daniel Ørts-Kinsella. De to drenge har gået på skolen siden de små klasser, hvorimod Sol Schwartz Hansen først kom til i 5. klasse. Og det var en omvæltning på den gode måde. »På min gamle skole var det, som om lærerne kun talte om de ting, som man var dårlig til. Og pigerne var opdelt i grupper. Da jeg kom her, var der et stort velkommen på tavlen, og det var, som om folk kunne lide mig, selvom de først lige havde mødt mig«, siger hun. At være Steiner-elev har også et spirituelt element. Hver dag siger Lucas Gregersen morgenvers med blandt andre ordene ”Og lærer os tillid til gudernes virke/ I alt, som er”. »Jeg tror ikke rigtig på det, men jeg kan jo heller ikke modbevise det. Egentlig tænker jeg nok ikke så meget over det. Sådan er det bare at gå på Steiner«, siger Lucas Gregersen.

Foto Henning Hjorth

nesker, vi forsøger at lede på vej her«, siger Michael Skjoldborg. Et andet princip, der efterleves på skolen, er, at børn lærer i forskellige tempi, og hvis nogen er lidt længere om at knække læsekoden end andre, er det ikke i sig selv anledning til bekymring. Er et barn dygtig til kropslig udfoldelse, får han lov til at hente succeser i den evne, og når han er klar, kan han bruge den selvtillid til at læse. Om det er i 2. eller 4. klasse, er ikke så vigtigt, men når børnene går ud af skolen, så kan de, hvad de skal, og en hel del mere, ifølge Michael Skjoldborg: »Nogle af de ting vi laver, er måske ikke målbare på den korte bane, men på den lange bane er de«. Der bliver ikke givet karakterer eller gået til traditionel eksamen, men der bliver evalueret. Efter 2., 4. og 6. klasse og afgang får eleverne et vidnesbyrd skrevet af deres lærer. En af tankerne bag ikke at have afgangseksamen er, at det ville signalere, at skolen var en slags afslutning. »Undervisningen skal være et fundament for at studere resten af livet«, siger Michael Skjoldborg.

I forhold til den pædagogiske frihed mærker skoleleder Carina Nilsson få begrænsninger. Til gengæld har det været sværere at få skolens idéer til at gå op med de nye arbejdstidsregler, ligesom Kristofferskolens tilgang til særligt krævende børn gør det vanskeligt at få midler til specialundervisning.

Daniel Ørts-Kinsellla, Sol Schwartz Hansen og Lucas Gregersen peger på fællesskab og friheden til at være sig selv som kendetegn ved at være elever på en Rudolph Steiner-skole.

Foto Henning Hjorth

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

DE FRIE SKOLERS FRIHED Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

De frie skolers frihed skrumper Ifølge en af landets førende forskere i de frie skoler, Thorstein Balle, er de frie skolers frihed blevet alvorligt indskrænket i de seneste 15 år

ilsynet med de frie skoler er ved at udvikle sig fra en kvalitetskontrol af undervisningen til regulær sindelagskontrol. Og måske strider det mod Grundloven. Det er meldingen fra Thorstein Balle, seniorforsker på Grundtvigcentret, Aarhus Universitet, og en af landets fremmeste eksperter i de frie skolers historie. »Idéen om, at friskolerne skal nå samme mål som folkeskolen, men at metoden er op til forældrene, den er fuldstændig væk«, siger Thorstein Balle. Siden 1915 har det stået i Grundloven, at børn uden for folkeskolen skal have undervisning ”der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Den formulering åbner en række muligheder for fortolkning, men traditionelt har det været forstået sådan, at skolerne har metode- og undervisningsfrihed, bare eleverne efter ni-ti år på skolen kan måle sig med folkeskolen. Undervisningen skal altså stå mål med folkeskolen, men der er metodefrihed. Startende i 2002 har ændringer i friskoleloven og tilsynet med de frie skoler imidlertid medført, at metodefriheden er kommet under pres, ifølge Thorstein Balle. »Nu handler det ikke længere bare om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolen, der er også en lang række andre forhold, som man ser på«, siger Thorstein Balle. Thorstein Balle har gennemgået tilsynsrapporterne på alle skoler med skærpet tilsyn i perioden 2000-2015, og heri fremgår det, at tilsynet går langt ind i, hvordan skolerne tilrettelægger undervisningen. »Eksempelvis får en skole at vide, at der skal være mere gruppearbejde. Det er i min optik en indskrænkelse af forældrenes mulighed for at lave den skole, som de gerne vil«, siger Thorstein Balle. Andre tilsynsrapporter beskriver eleverne som for tilbageholdne og autoritetstro.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

»Men det bør ministeriet slet ikke blande sig i, for det har ikke noget at gøre med undervisningens mål«, siger Thorstein Balle. Udviklingen finder blandt andet sin forklaring i, at der i 2005 i Friskoleloven blev indskrevet en passage om, at undervisningen skal bidrage til elevernes ”alsidige personlige udvikling”. »Det er det, der sammen med formuleringerne om, at eleverne skal have respekt for folkestyret, bliver brugt til at legitimere, at ministeriet strammer på, hvad det betyder ”at stå mål med”. Det handler ikke længere kun om undervisning men også om sindelag og metoder«, siger Thorstein Balle.

LILLESKOLER VILLE VÆRE ULOVLIGE I DAG Formuleringerne om folkestyre, som Thorstein Balle henviser til, er en række passager, som er blevet indskrevet og gradvist skærpet i Friskoleloven siden 2002 (se også boks), og som i sin nyeste formulering lægger op til, at skolerne skal opdrage eleverne til demokratisk dannelse. Måske lyder det tilforladeligt men i Thorstein Balles optik er det et brud med dansk åndsfrihed. »Præmissen er, at vi lever i det bedste demokrati i verden. Det er jeg såmænd ikke uenig i, men jeg er uenig i, at man ikke må stille spørgsmålstegn ved det«. Ifølge Thorstein Balle umuliggør formuleringerne i love og tilsynsvejledninger, at der i dag ville kunne oprettes venstreorienterede lilleskoler som i 60’erne og 70’erne. Eksempelvis lyder det i en bemærkning til Friskoleloven i 2005, at en skole ikke må ”… bygge på en holdning om, at et eller flere af principperne for det danske folkestyre er forkerte”. »Det er helt evident, at lilleskolerne ikke ville få lov at åbne i dag. Folkene bag skolerne syntes, at vi havde et lortesamfund,

FRIHED OG FOLKESTYRE

I 2002 bliver Friskoleloven ændret, så det for første gang fremgår, at de frie skoler ikke bare skal stå mål med undervisningen i folkeskolen men også, at skolerne ”skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre”. I 2005 ændres formuleringen igen, så det også tilføjes, at skolerne skal ”udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene”. I den aftale, som i dette forår er blevet indgået mellem Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, lægges der op til nok en ny formulering, så ordlyden i den fulde formulering i Friskoleloven kommer til at være, at ”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

at vores borgerlige demokrati ikke var et ordentligt demokrati, og at det skulle laves om. Det må man ikke mene nu – det er udelukket. Det er en underkendelse af den danske tradition om, at man ikke bare beskytter men også støtter minoriteter i deres ret til at leve deres liv, som de vil«, siger Thorstein Balle. Der er næppe tvivl om, at formuleringerne om frihed og folkestyre er kommet som en reaktion på et stigende antal muslimske friskoler og en politisk frygt for radikalisering. Derfor kan man vel passende spørge, om der ikke er al mulig grund til at indskærpe skolerne, at de skal opdrage demokratisk. Nej, siger Thorstein Balle. »Jeg vil også bekæmpe antidemokraterne men med det ærinde, at man gerne må være antidemokrat. Vi har love om, hvordan man må handle, men ikke mod, hvad man må mene«. Og, påpeger Thorstein Balle, så er der intet i de mange tilsynsrapporter, han har gennemgået, der indikerer, at skoler rent faktisk opdrager elever til at blive antidemokrater. »Det hævdes, at der er en masse sager med det her problem, men der er ikke en eneste skole, der er blevet frataget tilskuddet på grund af kravet om frihed og folkestyre«, siger Thorstein Balle.

HVOR GÅR GRÆNSEN? Til sammen har de skærpede formuleringer om henholdsvis frihed og folkestyre og elevernes alsidige udvikling gradvist ført til, at de frie skoler ikke længere har metodefrihed, mener Thorstein Balle. Hvor det før år 2000 kun handlede om, hvorvidt undervisningen stod mål med folkeskolen, så praktiserer man nu også tilsyn med de to andre felter, og det resulterer i sindelagskontrol og indskrænkning af pædagogisk frihed. Helt tydeligt blev det i 2012, da en ny bekendtgørelse om skærpet tilsyn klargjorde, at områder som materialevalg, læringsmiljø og undervisningens or

»Jeg vil også bekæmpe antidemokraterne men med det ærinde, at man gerne må være antidemokrat. Vi har love om, hvordan man må handle, men ikke mod, hvad man må mene«, mener Thorstein Balle, seniorforsker på Grundtvigcentret, Aarhus Universitet,

Foto Scanpix

ganisering også kunne bruges som kriterier for, om en fri skoles undervisning ”står mål med folkeskolen”. I marts blev en ny aftale om tilsynet og frihed og folkestyre-kravet vedtaget i blå blok, og dermed er der potentielt udsigt til nok en indskrænkning af de frie skolers frihedsgrader. I Thorstein Balles optik er det på tide at finde ud af, hvor grænsen går. »Jeg mener, at skoleforeningerne har været for tilbageholdende og burde afprøve de her spørgsmål ved domstolene. For ministeriet går ind og vurderer skolerne på områder, som jeg tvivler på, er i overensstemmelse med Grundloven«, siger han. F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

DE FRIE SKOLERS FRIHED Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Et ønske om mere flow i hverdagen og en styrkelse af elevernes evne til at organisere deres eget studieliv, er nogle grundene til, at Ollerup Efterskole har lavet deres egen afgangsprøve, ifølge forstander Jesper Vognsgaard.

Foto Privat

Efterskole bruger friheden til at afprøve ny eksamensform Ollerup Efterskole går nye veje for at gøre eleverne så klar som muligt til ungdomsuddannelserne

or første gang fører Ollerup Efterskole ikke sine elever op til 9. klasses afgangsprøve dette forår. Formelt set er skolen derfor prøvefri i år, men i praksis er det fordi, skolen har lavet sin egen afgangsprøve. Og det er der naturligvis en del tanker bag, fortæller forstander Jesper Vognsgaard. »Vi opfatter os selv mere som begyndelsen på en ungdomsuddannelse end som afslutningen på grundskolen, og det vil vi gerne afspejle i vores eksamensform. Vores fornemste mål er at hjælpe eleverne til at være helt klar til deres videre studieliv, når de tager herfra«, siger Jesper Vognsgaard. Derfor har skolen skævet en del til både universiteter og gymnasier i udformningen af deres nye prøver. De humanistiske fag er i skoleåret lagt sammen under overskriften Kulturfag, og det er den tværfaglighed, som eleverne skal arbejde i til deres eksamen. Ikke en traditionel mundtlig eller skriftlig eksamen men en syv dage lang synopsprøve. På samme måde er der også tværfaglighed i naturfagene. I bedømmelsen, der også har ekstern censor, får eleverne en meritudtalelse. Beslutningen om at lave en alternativ eksamen har betydet, at Jesper Vognsgaard har måttet tage nogle samtaler med lettere bekymrede forældre og elever, som har tænkt i, hvad fraværet af den almindelige afgangsprøve betyder for optagelsen på gymnasier.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

»Vi har en rigtig god dialog med flere gymnasierektorer, som synes, vi har gang i noget spændende, og er positive. Det værste, der kan ske, er, at eleverne skal til en samtale på gymnasiet, og det må de så tage som en oplevelse«, siger Jesper Vognsgaard. I det hele taget gør Ollerup Efterskole meget ud af, at eleverne klarer sig så godt som overhovedet muligt i deres videre forløb fra skolen. Derfor tilbyder de en udvidet studievejledning, så eleverne kan få studievejledning i tre år, efter at de er stoppet på skolen. »Vi vil jo helst have, at de ikke dropper ud af deres ungdomsuddannelse, men hvis de gør, vil vi gerne være med til at hjælpe dem godt videre. De timer er godt givet ud«, siger Jesper Vognsgaard. I stedet for besøg fra en uddannelses- eller jobkaravane hyrer skolen elevernes forældre og tidligere elever til at komme og fortælle om deres karrierevej. »Det sjove er, at næsten ingen af forældrene er gået den lige vej, men er havnet, hvor de er, ad kringlede omveje. Det er en god lektie til eleverne om, at den lige vej ikke altid er den eneste og bedste. At de skal have ro på og hjertet med«, siger Jesper Vognsgaard.

AKTIV ÅRET RUNDT

Sjov, sang og dans med Sebastian Klein og Jacob Riising

Alle børn får en bold!* Inspiration til 45 min. daglig bevægelse Sjove konkurrencer og flotte præmier!

Brug bolden 26. september til 14. oktober 2016 Få en masse sjove & sunde oplevelser med temaet: Brug bolden! Det er gratis at være med!

Tilmeldingen er åben på

aktivåretrundt.dk Sidste år deltog flere end 250.000 elever i sundhedsugerne *Der er til de første 300.000 tilmeldte

(Sidste frist er 14. sep. 2016)

99%

af lærerne mener, at Aktiv rundt i Danmark er et godt projekt, som skal fortsætte med at være et tilbud til skolerne

Arrangør:

Projektet støttes af:

Skolernes sundhedsuger

»Hvis man har børn i klassen, der er så angste for at være sammen med andre og for at blive set og hørt, at det går ud over deres skolegang og deres sociale liv, må man gribe ind«, siger psykolog Jens Henrik Thomsen. ILLUSTRATION GITTE THRANE

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

PÆDAGOGIK Af Signe Westergaard-Jensen · redaktionen@frieskoler.dk

Han er bare lidt genert… Alle lærere møder meget generte børn og børn med socialfobier. Men mange overser dem. Med simple værktøjer kan børnene hjælpes til at få en bedre skolegang

lle i klassen ligger flade af grin og synes, du er den største tumpe på skolen. Det er, hvad nogle elever, som kan findes på alle danske skoler, er sikre på, vil ske, hvis de går hen til klassekammeraterne i frikvarteret eller svarer forkert på et spørgsmål i dansktimen. Men sådan behøver det ikke være, fastslår psykolog Jens Henrik Thomsen, der arbejder med børn med angst og fobier og er på vej med bogen "Hvad tænker de andre?" om generthed og socialfobi hos børn. »Man kan gøre meget som lærer for at hjælpe de her børn. Det er vigtigt, at man ikke slår det hen med ”han er bare genert”. Hvis man har børn i klassen, der er så angste for at være sammen med andre og for at blive set og hørt, at det går ud over deres skolegang og deres

sociale liv, må man gribe ind. Tristhed, mobning og senere depression går hånd i hånd med socialfobi«, siger Jens Henrik Thomsen. Man lider af socialfobi, når man bliver så angst for at være sammen med andre mennesker, at det går ud over ens evne til at fungere normalt socialt. Cirka syv procent af befolkningen lider af socialfobi, anslår WHO, mens mange flere lider af hæmmende generthed. Hos de fleste bryder sygdommen ud i teenageårene, men mindre børn rammes også. Derfor ser lærere ofte med fra første parket, når angsten for at være sammen med andre mennesker griber børn.

BLIVER NEMT OVERSET Alligevel overser både lærere og andre voksne ofte, hvor dårligt børnene egentlig har det, oplever Jens Henrik Thomsen i sit arbejde. »Det er børn, der ikke siger noget, som undgår øjenkontakt, og som stille står lidt bag de andre ved fremlæggelser. Det er de usynlige børn, panelkravlerne. Man kan ikke se, hvordan de er ved at eksplodere af katastrofetanker om at blive til grin og hånet, for de gør alt for ikke at tiltrække sig opmærksomhed«,

siger børnepsykologen, der til daglig arbejder på børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit på Roskilde Sygehus. Han kan godt forstå, at lærere i en travl hverdag nemt kommer til at nedprioritere at tage hånd om elever, der gør så lidt væsen af sig i timerne, at de røde lamper burde blinke. »Har du bare én i klassen, der fylder meget, så er det den elev, der naturligt løber med opmærksomheden. Den type elever er der i de fleste klasser, derfor kræver det bevidst prioritering fra lærerens side også at tage hånd om de elever, der lider i stilhed. Alle opdager det, når en elev holder op med at komme i skole. På efterskoler er det børn, der typisk stopper før tid. Det er der, jeg møder nogle af dem, men før de ender hos mig, har de siddet og haft det skidt i skolen i lang tid. Og mange børn holder bare ud og får aldrig hjælp«, siger Jens Henrik Thomsen. Det går ud over både barnets intellektuelle og sociale udvikling, når det ikke får hjælp til at kæmpe sig ud af voldsom generthed og socialfobi, slår han fast. »Vi mennesker udvikler os i samspil med andre. Læringsmæssigt kan man F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

NI NYTTIGE RÅD HJÆLP BARNET MED AT TRÆNE DET, DER ER SVÆRT

1 2

Lad eleven bestemme tempoet. Du må ikke presse på.

ikke udfolde sit potentiale, hvis man for eksempel ikke tør stille spørgsmål, når man er i tvivl om noget. Og social udvikling forudsætter, at man får erfaring med, hvordan man er sammen med andre, og at det ikke er farligt«, siger Jens Henrik Thomsen.

DET SKAL TRÆNES VÆK Jens Henrik Thomsens vigtigste råd til voksne, der møder børn med voldsom generthed og socialfobi i skolen, er helt enkelt: Gør noget! »Tal med eleven, som du vil gøre med andre elever, som du fornemmer, er i mistrivsel. Spørg nysgerrigt og åbent til, hvordan de har det, og fortæl, hvad du oplever«, siger Jens Henrik Thomsen. Han råder lærere til at lave en handleplan sammen med eleven. »I planen kan I skrive ned, hvad eleven gerne vil opnå. Mål kan for eksempel være at turde invitere en klassekammerat med hjem eller at sige noget i alle timerne«, siger Jens Henrik Thomsen og fortsætter: »Det er vigtigt at finde ud af, hvad eleven egentlig kan. ”Kan du indlede en snak med en fra klassen?” ”Kan du række fingeren op, hvis du kender svaret?”, kan man spørge om. Det gælder om at lave delmål, der er overskuelige for eleven, og som langsomt får ham eller hende hen til det store mål«. Og så gælder det om at øve sammen med eleven. »Aftal for eksempel, at du en gang om dagen, når I har timer sammen, stiller eleven ét spørgsmål, det bare skal

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Skab et klassemiljø, hvor det er ok at fejle. Vær selv rollemodel ved at vise, at du også kan kvaje dig foran klassen, uden at du dør af det.

Respekter aftaler. Har I aftalt, at barnet skal sige noget én gang i løbet af dagen, skal du overholde aftalen. Også hvis det går godt. Tillid betyder alt.

Tal med klassen om, at det kan være svært at tale foran andre og til hinanden. Det kan hjælpe at høre, at man ikke er den eneste, der synes, det er svært.

Giv eleven til opgave at observere, hvordan klassekammerater og lærere reagerer, når nogen siger noget forkert i klassen. Tal om, at det måske ikke er så slemt.

Vær ikke berøringsangst. Du kan med almindelig hjælpsomhed og lærermetoder hjælpe meget.

Inddrag barnets andre lærere. Vælg den lærer, eleven er mest tryg ved, til at støtte og træne med eleven.

Hjælp barnet med at undersøge, om der er hold i dets tanker. Er barnet bange for at ringe til en ven, fordi det frygter at blive hånet og grinet af, kan du fx spørge, om det er sket med den ven før.

Er eleven bange for, at andre griner, hvis det siger noget forkert, så sørg blidt for, at det kommer til at sige noget forkert. Og oplever at verden ikke går under.

svare ja til. Glem det faglige. Barnet skal først lære, at det kan føles trygt at sige noget med manges opmærksomhed rettet mod sig. Næste skridt kan være at stille et spørgsmål en gang om dagen«, siger Jens Henrik Thomsen. Kan barnet ikke få sig selv til at tale med klassekammeraterne, kan man for eksempel sammen med barnet finde på et spørgsmål, som det kan stille sidemakkeren i starten af næste time, foreslår Jens Henrik Thomsen. Når eleven kan dét, kan man lave et nyt delmål. Men pas på ikke at presse barnet, advarer han.

FÅ MONSTRET UD I LYSET »Et af de spørgsmål, jeg oftest får fra lærere og forældre, er, hvor meget de her børn skal presses. Mit svar er, at de slet ikke skal presses. De skal opmuntres, guides og hjælpes. De skal gives rammer, hvor de tør presse sig selv«, siger Jens Henrik Thomsen De fleste af de børn, Jens Henrik Thomsen behandler, har prøvet at holde deres problemer hemmelige. Han opfordrer i stedet til, at man er åben om det i klassen, hvis den ikke er præget af mobning. »Jeg har til dato ikke oplevet et barn eller en ung komme tilbage til mig med en negativ oplevelse af, at klassen fik at vide, at det havde en særlig udfordring med det her. Tværtimod oplever de fleste stor omsorgsfuldhed. Monstre virker mindre farlige, når de kommer ud i lyset«, siger Jens Henrik Thomsen.

Hvad virker godt for dig, når du har meget generte elever og elever med socialangst i klassen? Fotos private

FRANCIS LACEY, LÆRER, ÅDALENS PRIVATSKOLE

»J

eg har god erfaring med at bruge logbøger til at få de stille elever på banen. I mine timer arbejder eleverne meget med egne projekter, og når de skriver om deres arbejde i bogen, kommer de til orde og får feedback fra mig på en tryg måde. Jeg oplever, at de udvikler sig, når de på den måde bliver hørt uden at blive tvunget ud i et stort forum. Der sidder helt sikkert den type elever i alle klasser«.

HANS FERROLD, LÆRER, HIMMELBJERGEGNENS NATUR- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

»D

en type elever er rigtig gode til at gemme sig. De bliver usynlige på en eller anden led, så man måske ikke opdager, hvordan de har det. Vi har god erfaring med, at vi lærere tager en runde sammen, hvor vi giver eleverne en farve. De blå er de stille elever. Dem sætter vi ekstra fokus på fra lærernes side for at støtte dem. Vi finder ud af, hvilken lærer der har det bedste forhold til eleven og derfor bedst kan gå ind og støtte. Det virker godt. Det system har en stor del af æren for, at meget få elever dropper ud«.

HEIDI CHRISTENSEN, LÆRER, GJERRILDBØNNERUP FRISKOLE

»M

ed de mindre børn synes jeg, det virker godt at få dem til at åbne op, om hvordan de i virkeligheden har det, ved hjælp af tegninger. De kan for eksempel tegne en legesituation, sig selv eller deres familie, og så taler vi sammen, ud fra det de tegner. Men der er nok en tendens til, at det er dem, der fylder meget, man først tager hånd om, for de forstyrrer. Desværre«.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

BØRN OG UNGE Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

NYE MEDIER, SEX OG NØGENHED:

Seksualundervisningen trænger til en opdatering Børn og unges nøgen-selfies og sexvideoer har på det seneste fået medierne til at gå i selvsving og voksne til at forarges. Hvad sker der for ungdommen? Og har vi grund til at være bekymrede? Vi skal dykke ned i deres univers og inddrage det i seksualundervisningen, mener eksperter

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

orno på smartphone-browseren eller måske ligefrem en snapchat af hende den søde fra parallelklassen i mere eller mindre afklædt tilstand. At de unge interesserer sig for sex og nøgenhed, er der ikke noget nyt i, men til gengæld er det nyt, at intereressen kan udleves så ‘offentligt’ og visuelt som nu, og det er noget af det, som den voksne generation ikke forstår. Ifølge psykolog og direktør for rådgivningsportalen Girltalk.dk Anna Bjerre er en af forklaringerne, at de unge er opvokset i en ‘Paradise Hotel-tid’, hvor det let-påklædte og sexede er blevet normaliseret i medierne, og internettet bugner af porno »Deres verdensbillede er pumpet med det, og derfor er der ikke langt til selv at afprøve det«, siger Anna Bjerre, der har

n undersøgelse fra Sverige fra 2013 viser, at børn – primært drenge – begynder at se porno på internettet fra 5.-6. klasse. Og der er ingen grund til at tro, at de danske børn er anderledes. Hvad det betyder for deres seksualitet, er endnu ikke undersøgt til bunds, men den svenske forskning viser, at lærere og andre, der taler med børn og unge om sex, fortæller, at tonen er blevet mere rå, og at børnene har en stereotyp opfattelse af, hvilke rolle kvinder og mænd udfylder under sexakten. Ifølge Morten Emmerik Wøldike, sociolog og pædagogisk konsulent i Sex og Samfund, er unges pornoforbrug ikke kun negativt. »Der er ikke tvivl om, at unge mennesker henter meget af deres viden om sex fra pornografi. Men hvorvidt det er skadeligt at se porno, har altid været diskuteret. En fælles nordisk undersøgelse af unges pornovaner fra 2006 viser, at de unge er gode til at skelne imellem fantasi og virkelighed, men at pornoen kan være med til at skubbe til nogle ting, der både kan være positive og negative. Der kan f.eks. være elementer af pornoen, der skaber nogle forventninger til, hvordan sex skal foregå i de unges eget liv, og hvordan vores kroppe skal se ud. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi tør tale med børnene om det«, siger Morten Emmerik Wøldike.

talt med en del piger, som har fortrudt, at de har sendt nøgenbilleder til kæresten. »De har slet ikke kunnet overskue konsekvenserne af det og har været meget ulykkelige«.

DET HANDLER OM LIKES Sexvideoer, der bliver delt, og decideret ‘hævnporno’ er heldigvis et relativt sjældent fænomen, mens nøgenbilleder, der florerer blandt skolekammerater og i cyberspace er mere almindeligt. At tage nøgen-selfies, vælge det billede, hvor kroppen tager sig allerbedst ud og dele det med andre, drejer sig om selviscenesættelse. Det er en måde at positionere sig selv på og høste anerkendelse hos kæresten eller få ‘likes’ og komplimenter på de sociale medier.

Poulse n

Illustration Niels Poulsen

illustra tion N ils

11-årige ser porno på nettet

Ifølge Anna Bjerre tænker mange, at alle de andre gør det, og så vil man ikke stå tilbage og være den kedelige. »Med de nye medier går det stærkt, og pigerne tænker ikke fem år frem, når de sender et nøgenbillede til kæresten, som de har tillid til. De vil gerne være ‘spændende’, og så giver det et hurtigt boost på selvtillidskontoen«, siger hun. Morten Emmerik Wøldike, sociolog og pædagogisk konsulent i Sex og Samfund, er enig i, at det ikke er udtryk for, at de unge generelt har fået et forskruet forhold til sex; »Det handler ikke om, at vi har at gøre med en hel generation af unge mennesker, som har en forkert seksualkultur, men at vi lever i en gennemgribende seksualiseret tid, og de nye medier har F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

gjort grænsen mellem det private og offentlige mere flydende«, forklarer Morten Emmerik Wøldike. »Derfor skal vi tilbyde børn og unge undervisning i digitale omgangsformer og lade dem diskutere de dilemmaer og problemstillinger, de kan havne i, når de vælger at dele billeder med hinanden. Det handler om andres og egne grænser, og at når billederne eller filmen først er ude i cyberspace, så er der ikke meget at gøre«, siger Morten Emmerik Wøldike.

EN PARADOKSAL BLUFÆRDIGHED Samtidig med at nøgenhed og sex fylder meget i mediebilledet og i reklamer, synes der at være opstået en bonerthed og

kropsforskrækkelse, som især er udtalt hos de yngre generationer. Der bliver talt om, at det særlige danske frisind er på retur, når ammende mødre på caféer vækker ramaskrig, og de unge ikke vil gå i bad sammen efter idrætstimen. Det kan umiddelbart være svært at se en logisk sammenhæng. Ifølge Morten Emmerik Wøldike kan det have at gøre med, at det er den perfekte, retoucherede krop, der bliver vist, og det kan give unge mennesker anledning til at tro, at de er forkerte eller grimme, hvis deres krop er anderledes. »Nøgenhed er blevet lig med sex, og det betyder, at vi er blevet mere blufærdige i forhold til at vise os frem foran

INSPIRATION TIL SEKSUAL-UNDERVISNINGEN Sex og Samfund udvikler gratis, aldersmålrettede undervisningsforløb. Du kan finde undervisningsforløb på underviserportal.dk og du kan få inspiration til emner i seksualundervisningen her: bedreseksualundervisning. dk. HJÆLP UDEFRA? Der er flere muligheder for at hyre seksualundervisere udefra. • Sex & Samfund har et ung-til-yngre-korps af seksualun-

andre uden tøj, og hvis man samtidig har det svært med sin krop, er der ikke noget at sige til, at fælles badning i omklædningsrummet kan være en udfordring«, siger Morten Emmerik Wøldike. Sex og Samfund får løbende henvendelser fra skoler, der vil vide, hvordan de skal forholde sig til, at børnene ikke vil tage bad sammen. »I udgangspunktet er det en dårlig idé at tvinge børnene til at overskride deres grænser. Hos Sex & Samfund mener vi, at børnene har brug for at lære om kroppenes mangfoldighed, og det kan man gøre, fra de er helt små«, siger Morten Emmerik Wøldike.

dervisere, der kan komme ud og supplere seksualundervisning på skolerne. • Sexekspressen – et frivilligt seksualoplysningsprojekt – er også en mulighed. Sexekspressen består af et korps af studerende indenfor de sundhedsfaglige fag. Se mere på sexekspressen.dk. • Psykologerne bag portalen girltalk.dk holder også foredrag for lærere og forældre om de særlige problemstillingerne, der knytter sig til at være ung og pige i dag. Læs mere på girltalk.dk/foredrag-og-workshops/ foredrag.

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 26

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

gocook smagekassen gratis madrejse til din skole 1E 61.0

LEvE R DE I 2015 LTOG

Lad eleverne lave sund mad fra hele verden og følg Gorm og Mikkel på deres modige madrejse i undervisningsforløbet ’GoCook til verdens ende’. Du modtager GRATIS undervisningsmateriale til 4-8 undervisningsgange i efteråret. I uge 43, 44 eller 45 kan du desuden hente en GRATIS* smagekasse med råvarer og opskrifter til 24 elever i den lokale Coop-butik. Forløbet er målrettet 4.-7. klasse i madkundskab samt egnet til tværfaglig og understøttende undervisning. DER ER ÅBENT FOR TILMELDING PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK FRA 1. MAJ TIL 5. SEPTEMBER.

TiInSgsGRerA s i v n

og und riale mate kasse! e smag

*NB: Læreren må påregne ca. 150 kr. til ekstra råvarer per smagekasse.

FSL fyld JUBILÆUM Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Det er 10 år siden, at Frie Skolers Lærerforening blev til som resultatet af en fusion mellem Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) og Efterskolernes Lærerforening (EL). FSL har kun haft to formænd i løbet af de ti år. Vi spurgte til deres tanker om foreningen og jubilæet

vorfor var det lige FGL og Efterskoleforeningen, der skulle fusioneres? »Faktisk var det meningen, allerede dengang FGL og EL blev stiftet midt i 70’erne, at foreningerne skulle lægges sammen efter et år eller to. Af mange forskellige grunde gik der så 30 år, men helt objektivt set var det oplagt. Det er de to skoleformer, man kan vælge ud over folkeskolen, og så har de en lang fælles pædagogisk historie med Grundtvig og Kold«.

ARNE PEDERSEN formand for FSL frem til 2011

vid Beri

tos Da

Arkivfo

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Hvordan forløb fusionen? »Det var en proces, der varede i syv-otte år. Vi købte bygningerne i Risskov med henblik på med tiden at få et fælles sekretariat. Det vanskelige var, at den ene forening var væsentligt større end den anden, så i EL var der ganske forståeligt en frygt for, om efterskolerne ville blive klemt. Udviklede foreningen sig, som du forventede forud for fusionen? »Ja, det var nogle fantastisk gode år. Alle de forbehold, som medlemmer af begge foreninger havde haft inden, viste sig hurtigt ubegrundede. Der gik ikke længe, før man hverken på sekretariat, i hovedbestyrelsen eller blandt medlemmerne tænkte over, hvem der var grundskolefolk, og hvem der kom fra efterskoler«.

Hvad var det bedste resultat for foreningen i din formandstid? »Dels at vi fik gennemført fusionen, og dels at vi fik opbygget et professionelt sekretariat. Da jeg startede i FGL, var der seks-syv mand på sekretariatet. Da jeg stoppede i FSL, var der 40 medarbejdere«. Hvad var din værste dag som formand? »Da jeg, 11 dage før jeg skulle stoppe som formand og træde af på repræsentantskabsmødet, fik en blodprop«. Hvordan ser du i øvrigt tilbage på din formandstid? »Jeg var så privilegeret at være formand i en tid, hvor skolerne havde stor fremdrift, og skiftende politikere fra forskellige partier havde forståelse for, hvad skole er, og hvordan man positivt udvikler skolen. Det ændrede sig voldsomt i den efterfølgende periode, og jeg mener, at folkeskolereformen, de nye arbejdstidsregler og hele konfliktforløbet var det største tilbageslag i både grundskolens og foreningens historie. Man skulle tro, at det var Margaret Thatcher og ikke socialdemokrater, der havde fostret de tanker, og det kommer til at tage mange år at rette op på skaderne«.

der 10 år H

ar foreningen ændret sig, siden du blev formand? »Ja, på stort set alle områder, og de fleste ændringer har været forårsaget af lockouten. Før da, lå vi næsten konstant med en medlemsfremgang på 200 medlemmer om året. Det sluttede, da regningen for lockouten skulle betales. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og krisen har hjulpet os til at sætte kerneydelserne i centrum og til at blive skarpere. Samtidig har vi også taget et bevidst valg om at arbejde mere på det politiske niveau og ikke kun med det, man kan kalde forsikringsdelen i en fagforening. Og så har vi også prøvet at vende medlemsinddragelsen på hovedet, så vi nu i højere grad kommer ud til medlemmerne på skolerne frem for at invitere dem hen, hvor vi er«.

været tidligere. Det hører jeg fra mange sider. Og dels er vi i gang med en proces, hvor vi i stigende grad styrker, at vi er en medlemsbåret organisation, som medlemmerne kan mærke, er til stede i deres hverdag«.

Hvilken dag var din værste som formand? »Den 28. februar 2013. Vi holdt hovedbestyrelsesmøde i DGI-byen, da vi fik at vide, at Moderniseringsstyrelsen havde indgivet lockoutvarsel. Det, vi havde frygtet mest, skete, og koldsveden meldte sig sammen med spørgsmålene. Var vi klar til det her? Hvordan skulle det gå?«.

Findes FSL stadig om 10 år? »Jeg ved godt, at dit spørgsmål sigter mod, at Danmarks Lærerforening har vist interesse for en fusion. Vi er åbne for at samarbejde, men ikke for at slå foreningerne sammen. Vi står over for nogle udfordringer, som sætter det frie skoleområde under pres. Derfor er det vigtigt, vi har en selvstændig organisation. Danmarks Lærerforening vil altid – og det er helt rimeligt – have fokus på folkeskolen. Derfor er der behov for, at der også er en lærerorganisation, som holder af de frie skoler, og som mener, at der skal være plads til frie skoler. Andre vil ikke stå vagt om de frie skoler på den måde, som vi gør. Og derfor er FSL også en selvstændig organisation Arkivfotos David Bering om 10 år«.

Hvad har været foreningens bedste resultat i din tid som formand? »Lad mig nævne to ting. Dels at vi har fået sat fokus på lønnen. For nylig var jeg til generalforsamling på min egen skole, og der nævnte forstanderen foreningen i sin beretning. Ikke nødvendigvis fordi han klappede i hænderne af os, men det viser, at vi har fået skabt en opmærksomhed om lønnen, som der ikke har

Hvad er FSL’s fornemste opgaver lige nu? »Vi skal fortsætte arbejdet for at løfte lønnen. Vi skal stå vagt om den frie skolesektor, som er under beskydning – ikke mindst, når det handler om sektorens frihedsrettigheder. Vi skal sætte et større aftryk på arbejdsmiljøet, for vi kan se, at lærernes arbejdsbyrde stiger. Og så skal vi sætte et aftryk på lærernes profession med de kurser, vi er i gang med at udvikle. Kravene til lærerne er anderledes end for 10 år siden, og vi skal være med til at klæde lærerne på«.

UFFE ROSTRUP formand for FSL fra 2011

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

BØRN SOM FLYGTNINGE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Fra Somalia til Vester Skerninge E

n weekend i midten af april var de syv kilometer mellem Ollerup Friskole og Vester Skerninge Friskole for en stund lavet om til en rute fra Mogadishu til EU og Danmark. I hvert fald i bevidstheden for 8.-9.-klasseeleverne på de to naboskoler, hvor lærerne havde hyret frivillige fra Ungdommens Røde Kors til at lave et rollespil om, hvordan det pludselig føles at skulle forlade alt, hvad man kender, for at flygte til et fjernt og fremmed land. Hanne Marie Jensen fra Ollerup Friskole var en af lærerne, der var med til at arrangere elevernes døgn som flygtninge. »De fik problemstillingen ind på livet og prøvede at gennemleve de følelser, som flygtninge står i. Afmagten ved toldere, der gennemroder deres ting, fornemmelsen af at ligge i en grøft om natten for at undgå at blive set af en bil, usikkerheden forbundet med en asylansøgning, og for nogle af dem, også en afvisning af ansøgningen,«, fortæller Hanne Marie Jensen Rollespillet startede lørdag klokken 16, da eleverne på tværs blev delt op som somaliske familier på seks-syv personer med en klar rollefordeling mellem grupperne. Herefter skulle de gå en rute mellem de to friskoler med en række checkpoints på vejen, indtil de nåede Vester Skerninge Friskole, som i dagens anledning havde ændret navn til flygtningelejren No Hope. Her måtte

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Flygtningene registreres.

eleverne klare sig med en ganske begrænset portion ris og pølse, indtil lejren ved 22-tiden kom under angreb. Derfor måtte eleverne flygte igen ud på en ny flugt, denne gang med kidnapninger og andre genvordigheder undervejs. Til sidst nåede de tilbage til Ollerup Friskole, der nu var lavet om til Sandholmlejren, og her ventede afhøringer og ansøgninger om asyl med indbyggede sprogbarrierer. De, der fik afslag, blev sendt ud på landevejen igen, for dog snart at blive hentet igen og modtaget på skolen af forældre, der havde lavet brunch til deres både trætte og sultne poder. Med mad i maven igen skulle eleverne evaluere på arrangementet, og ifølge Hanne Marie Jensen lykkedes missionen med at få levendegjort følelsen af at være flygtning for eleverne. De fleste påpegede den indimellem adrenalinfyldte natteflugt som højdepunktet, men det var også så tilpas intenst, at enkelte måtte melde sig ud af rollespillet i løbet af natten, hvor der skulle tilbagelægges en del kilometer på næsten tom mave. »Hvis de havde vidst, hvor langt de skulle gå på forhånd, havde de nok brokket sig, men de fleste klarede det i højt humør. Og ikke mindst i kraft af dygtige instruktører synes jeg, at det lykkedes at gøre flygtningeproblematikken levende på en måde, som man ikke kan i den almindelige undervisning«, siger Hanne Marie Jensen.

Til lægetjek i "Sandholmlejren".

Tilbage på landevejen. Denne familie fik ikke asyl.

Fotos Vester Skerninge Friskole

Med hjælp fra Ungdommens Røde Kors følte fynske friskoleelever sig i et døgn som somaliske flygtninge

PÅ OPDAGELSE I TANZANIA Oplevelser og fagkompetencer: Eleverne researcher, formidler og skaber fotohistorier. De læser og reflekterer. De eksperimenterer og laver sjove aktiviteter. Oplev børneliv i den pulserende hovedstad. Masaierne og det vilde dyreliv. Kæmpekrabber og julekrydderier på Zanzibar. Og meget mere. Henrik Einspor har skrevet årets spændende fortælling – om at være ny, om venskab, bedrag og en hemmelig gave. Elevbogen rummer også fabler, flotte fotos og faktastof. Du får tre fleksible og fagligt strukturerede forløb med varierede opgaver og læringsmål: Et litteraturfagligt, et naturfagligt og et tværfagligt. • • • • • • • •

Dansk, natur/teknologi og tværfaglige temauger Tilpasset Forenklede Fælles Mål for 1.-4. klasse Website og iPad-app med fakta og elevproduktion Lærerweb med opgavebank, filmbank og fotobank Temafilm fra Danida, DR og SOS Børnebyerne Bevægelse, lege, sang, mad og tinga-tinga maleri Lydbøger, web-læsestøtte og varieret lix 120.000 elever var med sidste år

SOS Børnebyerne udlodder 10 gratis koncerter og 40 gratis foredrag til skoler, der kører et undervisningsforløb. U-landskalenderen støtter i år arbejdet for bedre skolegang i slumområder. Lærerne siger: ”Fantastisk materiale”, Gennemarbejdet og fyldt med idéer”, ”Anbefaler det til alle!”, ”Let at gå til”, ”Stort engagement”, ”Eleverne er stolte”, ”Meget lærerigt”

BESTIL KLASSESÆT NU www.u-landskalender.dk

Tanzania

LÆRERVEJLEDNING TIL “AMALS HEMMELIGHED”

• 30 store elevbøger • 2 lærervejledninger, • Gratis adgang til app og web med UNI-Login

Intropris 249 kr.

Amals

HEMMELIGHED NB: pris inkl. levering - ved bestilling inden 1. juli

HENRIK EINSPOR

Noter

Illustration Fotolia

Nu skal arbejdstiden tjekkes

a der for nylig var løntjek-uge, fandt Frie Skolers Lærerforenings konsulenter fejl i hver tredje lønseddel. Men hvordan står det så til med arbejdstidsopgørelserne? Det vil vise sig i uge 34, hvor konsulenterne rydder skrivebordet for at tjekke arbejdstidsopgørelser. Og en del tyder på, at der nok skal være noget at komme efter. En spørgeskemaundersøgelse blandt tillidsrepræsentanter på frie skoler har vist, at opgørelsen af lærernes arbejdstid

halter gevaldigt på mange skoler, selv om man som lærer har krav på en individuel arbejdstidsopgørelse ved et skoleårs afslutning. Op mod sommerferien vil du modtage mere information om kampagnen, men allerede nu kan du begynde at overveje, hvordan din opgørelse bør se ud – evt. på baggrund af egen registrering eller dialogen med din skoleleder. JFC / UAN

Logo LGBT-foreningen

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk 32

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

LGBT-forening tilbyder foredrag

om et supplement til seksualundervisningen eller forløb i dansk og samfundsfag tilbyder ungdomsafdelingen af Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner at komme på besøg på skoler og lave forløb for 7-.10.klasse. Underviserne er uddannet i normkritik og målet med timerne er at give elever en nuanceret forståelse af køn og seksualitet og at udvikle konkrete værktøjer til at modarbejde mobning og diskrimination, så klassen bliver et tryggere sted for alle. Få mere info på foreningens hjemmeside. UAN

Annoncer

BLIV KLOG PÅ

HAMBORG

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, samt til dem, som er lidt anderledes. Hamborg er et yderst populært rejsemål, og det er ikke uden grund. Kort rejsetid, en kontrastfyldt kultur og et væld af historiske seværdigheder er blot nogle af årsagerne.

PROGRAMEKSEMPEL PÅ SKOLEREJSEN -Hamburger Rathaus -Airbus, Deutsche Bahn, Lufthansa -Immigrant-museet BallinStadt -Alternativ energi: fx bunkeren Wilhelmsburg -Den nye bydel HafenCity -Pakhusområdet Speicherstadt

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

HUSK! Vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

BILLIGST FRA KUN 978, -

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

DATAMARKED.DK

I T - R E S E R V E D E L E

T I L B E H Ø R

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! Køb billig genbrugt IT i høj kvalitet, med prisgaranti og hurtig reparations service til små penge. Produktudvalg

Priser

Genbrugte iPhones & iPads Genbrugte iMacs & MacBooks Genbrugte Bærbare & PC’ere Samt alt i reservedele hertil.

Bærebare fra 695,- inkl. moms Computere fra 495,- inkl. moms iPhone & iPads fra 695,- inkl. moms

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

»Eleven skal inddrages på en måde, som er tilpasset situationen og elevens alder. Og hvis det ender i en udskrivning, bør skolen hjælpe familien og eleven med at finde et godt alternativ«. Næstformand i FSL, Monica Lendal Jørgensen

Arkivfoto Scanpix

SKOLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

MANGE FRIE SKOLER overtræder FN’s børnekonvention Når en skole beslutter, at en elev ikke længere kan fortsætte på skolen, skal eleverne høres og inddrages

procent af de elever, som bliver udskrevet af frie grundskoler, og 12 procent af dem, som udskrives af en efterskole, bliver ikke inddraget og hørt undervejs i processen. Og dermed overtræder de frie skoler FN’s børnekonvention. Det fremgår af en rapport, som evalueringsinstituttet EVA har produceret for Undervisningsministeriet. Rapporten blev til, fordi Folketingets ombudsmand efter en række forældreklager blev opmærksom på, at de frie skoler ikke altid inddrager barnet, når de afbryder samarbejdet med en elev og dens familie. Og det skal skolerne ifølge Børnekonventionen; barnet skal inddrages i alle beslutninger, som angår det.

SKOLERNE SKAL STRAMME OP Næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL), Monica Lendal Jørgensen, kritiserer skolernes praksis: »Naturligvis skal de frie skoler overholde børnekonventionerne – det er klart«, siger hun. Samtidig understreger Monica Lendal Jørgensen, at det altid er ærgerligt, når vejene skilles på den måde: »Det gør ondt på barnet, ingen tvivl. Så udskrivning bør være den allersidste udvej«, siger hun.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Derfor bør skolerne – ud over naturligvis at overholde konventionens bestemmelser – forsøge at undgå, at det ender med, at vejene skilles: »Det er vigtigt, at skolerne udvikler procedurer, så de kan forebygge, at problemer udvikler sig til en udskrivning. Og i de procedurer bør lærerne indtænkes. Lærerne har den tætte relation til eleverne, og de kan være en ressource, både i forsøget på at forebygge en udskrivning og i at gøre det så lempeligt som muligt, hvis det ender med en udskrivning«, siger Monica Lendal Jørgensen, der er formand for FSL’s udvalg for Uddannelse & Profession.

UDSKRIVNING HAR FLERE GRUNDE EVA-rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som skoleledere på 60 procent af de frie skoler har besvaret. Undersøgelsen blev gennemført i januar 2016. Rapporten fra EVA viser, at de tre hyppigste udskrivningsgrunde på de frie grundskoler er psykiske/sociale vanskeligheder, overtrædelse af skolernes regler og samarbejdsvanskeligheder med forældrene. På efterskolerne er den allerhyppigste udskrivningsgrund overtrædelse af skolens regler. Den står for 67 procent af alle efterskolernes udskrivninger. Derefter kommer psykiske/ sociale vanskeligheder, og på tredjepladsen ligger manglende engagement fra elevens side.

Annonce

Danskkurser i København

Vi gentager successen og udbyder for tredje år i træk nye, inspirerende danskkurser i hjertet af København INSTRUKTION: TRINE

MAY

MØD OGSÅ

KIM FUPZ AAKESON, HANNE KVIST OG MARIANNE IBEN HANSEN INDSKOLING

21/11-16

Litteratur for begyndere – de største fortællinger til de mindste

MELLEMTRIN

22/11-16

Det nye danskfag på mellemtrinnet

• • • •

ny litteratur nye medier multimodalitet innovation

UDSKOLING

Tag på inspirerende danskfaglige kurser ny ungdomslitteratur i Dansk Arkitektur Centers nye medier smukke lokaler midt på nye tilgange Christianshavn. Du bliver opdateret på Hvorfor tage på danskkursus på Christianshavn? danskfaget – og du bliver fagligt forkælet! Få inspiration, ny viden og indsigt, så du kan yde en kvalificeret og toptunet danskundervisning

23/11-16

Update på udskolingens danskfag

• • •

Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste børne- og ungdomslitteratur fra 2015-16, nyere teorier om læsning, litteratur, medier, multimodalitet og innovation – og få bud på, hvordan de kan omsættes til praksis Gratis parkering og metro lige til døren (næsten)

Læs uddybende kursusbeskrivelser, og tilmeld dig på www.trinemay.dk

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

Kursuskalender

Noter / job

FSLLÆRER K UR S U S

Print dit medlemskort ud og få rabat i Europa

ange steder i Europa og specielt i Frankrig, er der rabatter at hente på museer og andre kulturinstitutioner, hvis man kan bevise, at man er lærer. Og det kan du som medlem af FSL. Vil du have mulighed for rabatter på sommerferien, så log ind på Min Side via FSL’s hjemmeside. Når du er logget ind i systemet, skal du trykke på ”personlige oplysninger” og derefter på ”medlemskort”. Det eneste, du så mangler at gøre, er at trykke print, og voila, så har du et medlemskort at tage med på ferie. JFC / UAN

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING søger en

KONSULENT du erfaring med budgetlægning og • Har -opfølgning fra mellemstore virksomheder eller organisationer? du kvalitetssikre beslutningsoplæg og • Kan sparre med kollegerne om, hvordan en sag præsenteres, så det giver det bedst mulige beslutningsgrundlag? du skrive et godt referat fra den politiske • Kan ledelses møder og holde fast i og følge op på de trufne beslutninger? Hvis du kan svare ja til spørgsmålene, håber vi, at du vil søge en nyoprettet stilling som konsulent i Frie Skolers Lærerforenings administration.

SE MERE PÅ WWW.FSL.DK/JOBS 36

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Frie Skolers Lærerforening udbyder FRIE SKOLERS LÆRERFORENING • FSL@ F S L . D K kurser, + 4 5som 8 7 4dækker 69110 seks forskellige alt fra lærernes arbejdsrelationer til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Halvdelen placeres i københavnsområdet og den anden halvdel i Jylland, og alle kurserne tilbydes medlemmerne til en fordelagtig pris.

Lærerens arbejdsrelationer 5.-6. dec. Hornstrup Kursuscenter. Underviser Lisa Ott. Kurset sætter dig i stand til håndtere relationer til forældrene, det team, du er en del af, eleverne, skolelederen, og du vil få konkrete værktøjer til at håndtere forskellige arbejdssituationer.

Meld dig til også FSL Lærerkursus i: Klasseledelse i praksis, Flipped learning, Cooperative Learning 1 +2, Lærerens arbejdsrelationer og Motivationspædagogik.

Flygtningebørn og -unge på de frie skoler En temadag for medarbejdere på de frie skoler. 31. maj. Hornstrup Kursuscenter. De frie skoler og deres ansatte skal rustes til at tage sig af de nye grupper af elever, som forventes at komme inden længe. På temadagen, som er gratis, møder du repræsentanter fra flygtningeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre, som giver kvalificeret sparring på, hvordan det er at møde flygtningebørn og -unge i skolen. Der vil være appetitvækkere på kursustilbud, som understøtter de nødvendige kompetencer hos medarbejderne, således at skolerne er rustede til at varetage arbejdet med flygtningebørnene. Temadagen rummer kort sagt alt det, der er vigtigt, for at komme i gang med at tage imod de nytilkomne børn og unge. Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Annoncer

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Vores pap er 100% genbrugsmateriale, og vi skræddersyer løsninger til individuelle behov. På vores hjemmeside kan du se vores udendørs model til 30 mobiler

Kasse til indendørs brug. (Med plads til 30 mobiler)

Ring på

75 57 40 28 for at høre nærmere om hvad vi kan gøre for lige netop jer

– eller se mere på www.varebil-inventar.dk/mobilkasse Dansk Varebilinventar Silovej 11 • 6093 Sjølund • dansk@varebil-inventar.dk • Tlf. 75 57 40 28

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

Konsulentens bord

Stilling

Konsulentens

bord

Af Jette Morsing, konsulent i FSL

Ü OPGØRELSE AF ARBEJDSTID Ved skoleårets afslutning skal der ske en opgørelse af din arbejdstid. Der er ikke formkrav til opgørelsen, men ledelsen skal kunne beregne, om du har haft overarbejde eller ej. Overarbejde er for en fuldtidsansat arbejdstimer, som opgøres til mere end 1679,8 timer på grundskoler og 1687,2 timer på efterskoler. Konstateret overarbejde afregnes med tillæg på 50 procent enten i form af afspadsering eller konkret udbetaling. Deltidsansatte skal også kompenseres for merarbejde, dog er der kun tillæg på 50 procent for timer, der overstiger den normale arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede.

Eriksminde Efterskole søger køkkenleder pr. 1/8 2016

Eriksminde er en grundtvig/koldsk efterskole med stor vægt på den personlige dannelse og udvikling i fællesskabet med et skabende, kunstnerisk og samfundsengageret afsæt. I køkkenet laver vi alsidig og velsmagende mad til 130 mennesker, hvor ca. en fjerdedel er vegetarer. Vi søger en køkkenleder, som synes det er spændende og har lyst til at arbejde sammen med eleverne og det øvrige køkkenpersonale i frembringelsen af maden, med et tæt samarbejde med skolens øvrige personale. Du kan være enten kok, køkkenleder eller have en anden relevant køkkenfaglig uddannelse og have lyst til at indgå som den ene halvdel af ledelsen i køkkenet. Vi laver mad fra bunden og vægter årstidernes frugt og grønt. Ligeledes er vi et køkken og en skole med udsyn til verden og det at være verdensborger og har som følge deraf en klar holdning til både miljø, økologi, madspild og bæredygtighed. Stillingen er fuldtids med 37 timer om ugen og aflønnes i forhold til kvalifikationer. Ansøgningen sendes til: post@eriksmindeefterskole.dk, eller Eriksmindevej 40, 8300 Odder Ansøgningsfrist d. 30. maj kl. 12.00, med samtaler i uge 23. Yderligere information kan fås ved henvendelse til: Køkkenleder Helle Ljungdahl tlf. 60676506 Forstander Søren Kristensen tlf. 61305418

AMBITIØS OG HUMORISTISK

Opgørelsen skal vise dine præsterede timer. Har du udført alle dine opgaver på skolen, medregnes tiden mellem mødetidspunkt og det tidspunkt, hvor du har kunnet forlade arbejdsstedet. Har du haft en aftale med skolens ledelse om, at nogle af opgaverne har kunnet udføres derhjemme, skal de timer også optælles. Det vil i sådanne tilfælde altid være vigtigt løbende at meddele ledelsen omfanget af den medgåede tid, så tidsforbruget kan dokumenteres. Er der indgået lokalaftaler om dele af arbejdstiden mellem skolens tillidsrepræsentant og skolens ledelse, optælles denne efter lokalaftalens indhold. Regelsættet er bestemt ikke ukompliceret, og det halter på mange skoler. Der vil derfor formodentlig ved udgangen af skoleåret vise sig situationer, hvor lærerens billede af præsteret tid ikke stemmer overens med lederens. Sådanne uenigheder hører vi gerne om på sekretariatet. I uge 34 sættes der fokus på tjek af arbejdstidsopgørelser. Send opgørelsen herind, så tjekker vi, om det halter på din skole.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

ILDSJÆL

FYSIK- OG MATEMATIKLÆRER Er du en ambitiøs og humoristisk ildsjæl, der brænder for efterskoleformen? Er du fagligt velkvalificeret, holder du af unge mennesker, og er du opsat på at blive en del af et velfungerende og passioneret medarbejderteam?

med at føre til prøve, er det en stor fordel. Du har helt sikkert andet, du også vil byde ind med – det glæder vi os til at høre nærmere om.

Så er du måske vores ny lærerkollega på Svenstrup Efterskole beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Næstved.

For yderligere information se www.svenstrup-efterskole.dk eller følg med på vores facebookprofil. Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf.: 55752050.

Vi tilbyder: • En dynamisk skole, hvor viljen til udvikling og fællesskab er i centrum • En boglig skole, hvor faglighed vægtes højt • 135 dejlige, søde elever fordelt på 6 klasser • 25 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer • En velfungerende skole med god søgning og et godt elevgrundlag • En skole med gode faciliteter og sund økonomi • En skole for ikke-rygere Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan undervise i fysik og matematik i 9. og 10. klasse. Har du erfaring

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2016.

Send din ansøgning til os senest torsdag d. 26. maj 2016 kl. 12.00. Samtalerne forventes afholdt i uge 23/24. Ansøgningen sendes pr. post eller mail til: Svenstrup Efterskole Dybsøvej 64, 4700 Næstved Gitte@svenstrup-efterskole.dk Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

SVENSTRUP EFTERSKOLE SVENSTRUP EFTERSKOLE

Stilling

Løgumkloster Friskole søger

Skoleleder pr. 1.8.16 Vi søger en leder, der kan samle og rumme Løgumkloster Friskole med alle dens facetter og ritualer. En markant, robust og empatisk personlighed som vil tage ansvaret for at udvikle og fortsætte en skolekultur, der får elever, medarbejdere og forældre til at trives. Løgumkloster Friskole har relationskompetence som sit centrale omdrejningspunkt. Indsigt og erfaring med dette er derfor en forudsætning, for at du kan bringe skolen videre. Desuden er vi en skole, hvor læring og trivsel er hinandens forudsætning. Vi arbejder hver dag for et højt niveau såvel fagligt som socialt. Der er knyttet både undervisning og klasselærerfunktion til stillingen, så du må meget gerne angive de fag, hvor du har høj faglighed. Til gengæld har skolen både en viceleder og en skolesekretær til at løfte de administrative opgaver. Dem kan du også få hilst på, hvis du, som forventet, besøger skolen inden du ansøger. Løgumkloster Friskole er en næsten 30 år gammel grundtvig-koldsk friskole, der ligger midt i Løgumkloster by. Det er en del af vores pædagogik, at vi samlæser vores børn i Lille-, Mellemog Storeklassen.

Vi vil gerne have besøg af dig, inden du søger, så ring og aftal det med os. Ansøgningsfrist: Den 6. juni 2016, vi forventer at afholde løbende samtaler. Send din ansøgning til Løgumkloster Friskole, Markedsgade 35, 6240 Løgumkloster, att. Bestyrelsesformand Linda Dam Havmøller eller på mail til skolen@loegumklosterfriskole.dk. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker efter aftale i intervallet 379.300-451.247 (april 2016-niveau).

Læs mere på www.loegumklosterfriskole.dk Markedsgade 33-35, 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 52 20, e-mail: skolen@loegumklosterfriskole.dk www.loegumklosterfriskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

Livets skole Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på

Sådan brygger du god kaffe - hver gang

vad er en god kop kaffe? For Thomas Sigfred, indehaver af Sigfreds Kaffefabrik ved Aarhus’ Sydhavn, er det, når kaffen også smager godt kold. Gør den det, siger han, er det, fordi du har haft held til at fremelske kaffens naturlige smagsnuancer. »Man skal tænke kaffe som en frisk råvare. Kaffebønnen er kernen fra et bær, og derfor skal kaffe smage fyldigt, rent, sødmefyldt og frugtigt«, siger Thomas Sigfred og kommer med en formaning, der gælder, uanset hvordan du brygger din kaffe. »Man kan ikke lave god kaffe af dårlig kaffe, og hvis man ikke køber specialkaffe, bør man som minimum male bønnerne selv i en kværn, der giver en ensartet formalingsgrad, der passer til bryggemetoden«.

VANDET Kalk i vandet neutraliserer kaffens frugtige smagsnuancer, og det er derfor en god idé at bruge vand fra en vandfilterkande. Du kan bruge vandet, så snart det koger. Den optimale bryggetemperatur er 92-96 grader, og kogende vand taber op til fire grader i strålen alene.

DOSERING Som hovedregel skal du bruge 60 gram kaffe pr. liter vand. Doseringen gælder uanset, hvor fint du maler kaffebønnerne og hvilken bryggemetode, du anvender. Thomas Sigfred opfordrer til, at man altid afmåler mængden af kaffe og vand.

• •

Hæld stille og roligt resten af vandet i en tynd stråle i midten af filteret i cirkler på størrelse med en 5-krone. Strålen skal være uafbrudt, og kaffen skal stige jævnt op i fileret Når vandet er løbet igennem, skal kaffegrumset danne en kegleform

STEMPELKAFFE Derhjemme laver Thomas Sigfred aldrig andet end stempelkaffe, og han fremhæver metodens enkelhed samt den fyldige smag, den relativt lange bryggetid får ud af bønnerne. • Tjek at stempelkanden er ren. Kaffeolie harsker og giver en dårlig smag. • Varm stempelkanden op med kogende vand. Det holder kaffen varm længere • Kværn den ønskede mængde kaffe groft • Varm vand tilsvarende kaffemængden op til kogepunktet • Kom kaffen i stempelkanden og hæld det kogende vand over så kaffen flyder mod toppen • Vent fire minutter • Break kaffen ved stille og roligt at bryde overfladen, så kaffen synker mod bunden. • Fjern skummet fra overflade med en ske. Skummet indeholder urenheder, som påvirker smagen • Tryk stemplet ned uden brug af kraft, da kaffen selv er sunket mod bunden

AEROPRESS FILTERKAFFE Nogle kalder det mormor-metoden, men Thomas Sigfred fremhæver filterbrygningens evne til at fremhæve kaffens frugtige nuancer. Selv bruger han en kande med tynd svanehals til at hælde vandet over kaffen i en konstant, jævn stråle, men med lidt håndelag kan du hælde direkte fra f.eks. en elkedel. • Skyl filteret med varmt vand. Det fjerner papirsmagen fra filteret og varmer udstyret op • Kværn den ønskede mængde kaffe mellemfint og fordel det i filteret, så det får en jævn overflade • Varm vand tilsvarende kaffemængden op til kogepunktet • Væd al kaffen og lad det skumme op, så kaffen kommer af med kuldioxid, der giver kaffen en mere tør smag

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Skal du hurtigt lave en kop god kaffe til dig selv, er en AeroPress et godt alternativ. Metoden kombinerer det bedste fra stempelkaffe og espresso, og udstyret koster omkring et par hundrede kroner. • Kværn 15 gram kaffe mellemfint • Bring 220 milliliter vand til kogepunktet • Væd filteret med kogende vand (de specielle filtre følger oftest med) • Hæld kaffen i din AeroPress • Hæld vandet over kaffen og lad den brygge i et minut • Sæt låget med filter på • Vend din AeroPress og sæt den direkte på koppen • Pres vandet gennem kaffen i en rolig konstant bevægelse.

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvad med dig? Som medlem af FSL kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1948 eller book møde på: lsb.dk/fsl

Videnskab Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Leg er langt vigtigere end undervisning

Foto Polfoto

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

ar man sagt børnehave, må man også sige Fröbel. For Friedrich Fröbel (1782-1852) er om nogen børnehavens pædagogiske tænker. En tænker, som lægger mere vægt på at give plads til leg end på læreplaner og faglige læringsmål. De giver nemlig ikke barnet plads til at udvikle sig i sit eget tempo og sin egen retning. Lærerplaner afslører en fundamental misforståelse af læring, udvikling og af selve barnet, ifølge Fröbels tænkning. Børn lærer nemlig allermest, når de leger. Og de lærer ikke bare mest i legen, men også langt vigtigere ting, end de nogensinde gør i en planlagt undervisningssituation. Legen udvikler alle de vigtige evner, som barnet skal bruge i voksenlivet: selvstændighed, kreativitet, hensyn til andre, forståelse af andre, virkelyst, tro på sig selv – alt dette og meget andet skal barnet erhverve gennem leg. For at støtte legen udvikler Fröbel en række materialer, som skal inspirere børnenes fantasi. Fröbel er allermest interesseret i de første seks år af barnets liv. Denne interesse fører til, at han udvikler begrebet Kindergarten – børnehaven. Børnehaven har sidenhen vundet sin solide plads i uddannelsessystemet og det danske dagtilbud. Ikke kun fordi kvinder er begyndt at arbejde og derfor ikke kan blive hjemme med børnene, men også fordi børnehaven i dag er anerkendt som en positiv og vigtig del af barnets udvikling. Fröbels ord Kindergarten siger meget om den pædagogiske institution, han grundlagde. Netop ordet garten, altså have, får en dobbelt betydning. For Fröbel vil med sin religiøst funderede pædagogiske tænkning understrege, at ethvert barn er velsignet med en guddommelig kim til udvikling.

»Legen er det højeste udtryk for menneskelig udvikling i barndommen, for det er alene der, at barnets sjæl kommer til syne«

Friedrich Fröbel Derfor skal det behandles på samme måde, som en gartner passer en have. Det er ikke lærerens opgave at undervise, som om barnet er en maskine, der gennem input og output bliver dygtigere og udvikler sig. Derimod skal barnet forstås som et frø, som skal næres, vandes og støttes, men som allerede har det, der skal til for at udvikle sig til en smuk og stærk blomst. Og det er gennem legen, at barnet folder sine evner ud.

Ajour / annoncer

Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

20. juni:Kredsbestyrelsesmøde i Skanderborg fra kl. 16-20.

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

KREDS 7/

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 6 – 23. juni / Nr. 7 – 26. august 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

KREDS 3/

Hvis du ikke har en TR på skolen og ønsker besøg af kredsformanden til at snakke med jer om, hvad I går glip af, så er det nu du skal aftale et møde. Skriv til rikke.josiasen@fsl.dk.

23.maj: Kom og hils kredsbestyrelsen og hent en kalender til skoleåret 16/17. (skal bestilles på forhånd: mri@fsl.dk). Fra 16-17.30 på Landsbyskolen, Engvej 135, København S. Vi giver en kop kaffe.

KREDS 8/ 25.maj: Fællesmøde mellem kredsbestyrelserne i kreds 6,7 og 8 kl.17 på Bagsværd Friskole. Kredsen ønsker dig god sommerferie og husk at følge med på fsl.dk/kreds8.

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

KREDS 2/

g ldin ilme For t fo: og in s ene reds e Se k id r mes hjem

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hor nstr upkursuscent er.dk KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Annie Storm • T: 29910478

Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018 F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

P氓 sporet af l忙reren Af Jesper Fjeldsted 路 jfc@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

F R I E S KO L E R N R . 5 路 20 . M A J 2 016

Vi må ikke blive fremmede for naturen

om 14 årig dræbte han sin første grindehval, men han husker det ikke som en voldsom oplevelse. For hele sin barndom så og rørte Jákup L. A. Sørensen ved hvaler, og at dræbe dyr til maden var en del af eksistensgrundlaget under opvæksten på Færøerne. Og netop den forbindelse til naturen er en af de ting, han savner – ud over fermenteret kød. »Vi drev fårene sammen til forår og slagtede dem til efterår, og den cyklus, der lå i, at vi fulgte årets gang, ville jeg gerne give videre til mine børn«, fortæller Jákup L. A. Sørensen, der i dag er dansklærer på Feldballe Friskole. Jagt og natur repræsenterer stadig vigtige værdier i hans tilværelse, værdier han formidler videre som både lærer og freelance naturvejleder i Danmarks Jægerforbund.

Hvem er dine litterære forbilleder? »Rudolf Sand, som var storvildtjæger i halvfjerdserne og firserne, og har skrevet to berømte bøger om det. Dengang krævede det meget mere at være globetrotter, end det gør i dag«. Hvordan vil du gerne dø? »Når mine børn er klar til det«. Hvem beundrer du mest? »Alle former for nørderi er dybt fascinerende. Jeg beundrer mennesker, der sætter sig ordentligt ind i ting, og som formår at forfølge et mål«.

»Det er blevet sådan, at vi opfatter blod på kødet som noget unaturligt. Vi gemmer alting væk på slagterier, men det er skørt. Vi må ikke blive fremmede for naturen«, siger han. For hans elever på Feldballe Friskole er naturen nok mindre fremmed end for gennemsnittet. Jákup L. A. Sørensen bruger naturen så meget som muligt i undervisningen, og han har blandt andet haft 28 elever med på jagt i sneen. Her så de to stykker råvildt blive skudt, og de var selv med til at flå det ene og grille kødet. Plads til at gøre den slags i undervisningen er en af årsagerne til, at han endte på en friskole. »Der er meget ja-hat på, og ledelsen vil gå langt for at få ting til at lade sig gøre. Man skal ikke gå på kompromis med de fælles mål, men der er alt muligt andet, der kan påvirke elevernes syn på verden. Der er rigtig mange nicher, som det er super vigtigt, at der er nogen, der ved noget om og brænder for«, siger Jákup L. A. Sørensen.

Hvad er din mest dyrebare ejendom? »Af jordisk gods må det være vores nykøbte hus. Og ellers er det vores mange fotoalbummer med tekst, som er min kones fortjeneste«. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Jeg ville gerne være bedre til at forfølge mine drømme og visioner«. Hvad er din største bedrift? »At score min kone«. Hvad er du stolt af? »Når jeg har lavet noget god undervisning. Når jeg har formået at tænde en gnist i andre, og jeg kan se, at de tager det med videre«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Vidste du... Foto Polfoto

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer FØRSTE SÆTNING: ”Min mor var det mest fantastiske og mest utålelige menneske, jeg nogensinde har kendt”.

TAKEAWAYS: • Narcissist er ikke noget man er, eller ikke er. Det er et spektrum. • Narcissisme har et dårligt ry, men der er også positive aspekter ved det. En vis portion Narcissisme er afgørende for at kunne få et tilfredsstillende, lykkeligt og produktivt liv. Følelsen af at være noget særligt kan gøre os til bedre elskere og partnere, til modige ledere og det kan gøre os mere kreative. • En vis del af narcissisme er personlighedsbestemt, men hvorvidt børn udvikler sund eller usund narcissisme hænger i vidt omfang sammen med den opdragelse, de får. En af vejene til sund narcissisme er, at forældrene ikke bare opdrager, men også viser sig for deres børn som mennesker med et bredt spektrum af følelser af såvel glæde som frygt og vrede. • I sin ekstreme form kan usund narcissisme være svær at gøre noget ved. Men det er i meget få tilfælde. Har du en narcissistisk partner eller kollega kan du hjælpe dem til at ændre sig.

BONUS: Der er flere mandlige narcissister end kvinder. ”Narcissisme – det dårlige – og overraskende gode – ved at føle sig helt speciel”. Af Craig Malkin. Oversat af Charlotte Pietsch. Dansk Psykologisk Forlag 2016. UAN

QUIZ Den 10. juni starter det største EM i fodbold nogensinde med deltagelse af 24 hold, om end Danmark ulykkeligvis ikke er et af dem. Men hvad ved du om den europæiske turnering, der første gang blev spillet i 1960? Holland blev Europamestre i 1988, da de slog Sovjetunionen 2-0 i finalen. Det andet mål i finalen er et af de mest berømte i fodboldhistorien, da en hollandsk angriber flugtede bolden i mål fra en umulig vinkel. Hvad hed manden bag målet? A) Ruud Gullit B) Ronald Koeman C) Marco van Basten Danmark røg ud i semifinalen ved EM i 1984, da Preben Elkjær med hul i bukserne sendte et straffespark op i Lyons aftenhimmel. Hvem var det, der vandt over Danmark på straffespark? A) Spanien B) Frankrig C) Belgien Frankrigs håb om en hjemmebanetriumf denne sommer hviler i høj grad på skuldrene af en 23-årig midtbanespiller, der til daglig spiller i Juventus i Italien. Hvad hedder han? A) Patrick Viera B) Paul Pogba C) Didier Deschamps Svar: C, A og B

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Foreningen mener

Af Rikke Friis, formand for Kreds 2

En lille fisk i et lidt større hav F

rie Skolers Lærerforening (FSL) er fagforeningen for lærerne på de frie skoler. Så kort kan det siges. Vi repræsenterer medlemmerne på hele det frie skoleområde. Ikke dermed sagt, at lærerne på de frie skoler er en homogen masse – absolut ikke. Vi er lige så forskellige, unikke og specielle, som vores skoler. Men fælles for os alle er, at vi hver eneste dag laver ”den bedste skole i verden”, fordi vi brænder for lige netop vores skole, elever og pædagogik. Når vi arbejder på en fri skole, er der mange ting, vi skal forholde os til. Skolens værdigrundlag, pædagogik og loyalitet er begreber, vi skal tage til os. Men også arbejdstidens tilrettelæggelse, lønniveauet og det psykiske arbejdsmiljø betyder noget i hverdagen. Og endelig har vi som lærere på en fri skole mulighed for at deltage i demokratiet på skolen i form af lærerrådsmøder, samarbejdsudvalg, bestyrelsesarbejdet og i FSL-klubben. Størstedelen af os har fået denne danske skoletradition ind med moder-

mælken, for vi har trådt vore barnesko i folkeskolen eller på en fri skole. Vi er – direkte eller indirekte – blevet introduceret til den danske model, hvor man diskuterer og forhandler sig til et resultat. For os er det naturligt at søge oplysninger, deltage i diskussionerne, give vores mening til kende om mangt og meget. Men en del af vores medlemmer har kun hørt om denne måde at drive skole på. De kommer fra andre steder i verden, men har aktivt valgt at søge job i Danmark på en international skole eller international afdeling på en fri grundskole. De internationale lærere udgør en særlig gruppe i FSL. En særlig gruppe, der ikke får oplysninger om de mange og særlige regler for lærere på frie skoler, idet kommunikationen som oftest foregår på dansk. Tillidsrepræsentanter på skoler med internationale lærere har et særligt ansvar for at få dem med i det fagpolitiske fælleskab, de skal tages ved hånden og introduceres til den danske model, det danske arbejdsmarked og de frie skoler, de skal vide, hvad FSL er for en størrelse, og hvad vi kan gøre for medlemmerne. At man kan ringe til sin fagforening for at få råd og vejledning, booke et møde med en konsulent eller få

os ud på skolen for at informere om FSL, er nogle af de muligheder, man har som medlem af FSL. Og som medlem – uanset nationalitet eller skoleform – skal man opleve, at man bliver set, forstået og taget med på råd. På seminaret for medlemmer på internationale skoler og -afdelinger i begyndelsen af april holdt en tillidsrepræsentant med international baggrund et oplæg om medlemmernes syn på og brug af tillidsrepræsentanten. Når medlemmerne var utilfredse med noget, så ville de ”gå til fagforeningen” med problemet, men som hun sagde: ”You are the union”. Medlemmerne er Frie Skolers Lærerforening. Om du arbejder på en efterskole, en større privatskole, en lille friskole, en kostafdeling eller en international skole, så er du FSL. Om du er børnehaveklasseleder, pensionist, lærerstuderende, ledig eller tillidsvalgt, så er du FSL.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20. M A J 2016

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Hvor kan du få et nyt historiesystem for 2500 kr.? 30 elevbøger plus Lærerens håndbog. Pris er eksklusiv moms og forsendelse.