Frie Skoler 9, 2020 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 09 • OKTOBER 2020

TEMA

UDENFOR Om ikke at være en del af fællesskabet Side 04

GRUPPELIV Din gruppelivsforsikring kan spare dig penge. Men du skal selv minde banken om den Side 18

PRAKSISNÆR På Den frie Lærerskole i Ollerup er praksis den store lærermester Side 30

EFTERÅRETS NYE UDGIVELSER

UDKOMMER 13. NOVEMBER

Efterårets bogpakke bugner af flotte bøger til din undervisning Lær fx dine elever at skrive trykbogstaver med Læsefidusen, læs lydlet med Nor og Frida, arbejd med funktionel grammatik i Stjerneskud, eller læs mere om rumkadetten Thomas Goodboy i sci-fi-serien Ny Sparta. I kan bygge bro mellem fælles og selvstændig læsning med materialet Læs! Læs! Læs!, arbejde med egen fiktionsskrivning med Fortællerejsen eller med erindringsgenren ud fra Mette Hegnhøjs og Annette Herzogs illustrerede erindringer i serien Min historie, og I kan få styr på litteraturhistorien med Spot på litteraturhistorien.

Tre nye titler i serien Lydlet 1. Nor og Frida

Sæt spor til den mundtlige prøve. Plakatsæt To nye titler i serien M in historie

Læsefidusen. Min skrivebog

To nye børneromaner i serien Ny Sparta

Læs! Læs! Læs! 6.-7. klasse Fortællerejsen. Skriv fantasy i 3.-4. klasse Sæt spor. Spot på lit teraturhistorien (ny Stjerneskud 3 og 4 (nye udgave) udgaver) + vejledninge r øven. Plakatsæt Sæt skrivespor til pr Stjerneskud. Plakatsæt

60 %

MS M E DL E

Læsefidusen. Plakatsæt

RABAT

ovember nest 9. n på e s l ti s e B re Læs me e

kk k/bogpa

dansklf.d

Læs mere, se uddrag, og bestil på dansklf.dk/shop

Husk din gruppelivsforsikring, når du går i banken. Den kan spare dig penge.

Det går godt, men tiden er presset, viser årets trivselsundersøgelse fra skolerne.

Miriam West Jenkins har fået eget klasselokale og plexiglas på katederet.

Klumper eliten sig sammen på de frie skoler? To tænketanke er uenige om samme tal.

TEMA

04 UDENFOR

Pensionist Nils Frederiksen og tre lærere fortæller om, hvordan det er at stå udenfor fællesskabet.

FSL.DK

FSL.DK / CORONA

DEN FRIE LÆRERSKOLE

Find svar på dine corona-spørgsmål på foreningens hjemmeside. Du kan blandt andet læse, hvordan du er stillet, hvis corona-situationen betyder, at du får omlagt din arbejdstid.

I Ollerup er praksis en central del af læreruddannelsen – sådan som regeringen gerne ser det på den offentlige læreruddannelse. Frie Skoler tog til Sydfyn og besøgte skolen.

Øvrigt indhold 16 Noter 20 Foreningens sider 28 Noter 29 Stillingsannoncer 36 Boganmeldelse 38 Epilog

FORSIDEFOTO MADS KRABBE

UDENFOR

UDENFOR Sidst i august modtog vi et brev fra Nils Frederiksen. En pensioneret lærer, der troede, han havde tænkt på alt, da han stoppede med at arbejde. Men han havde overset fællesskabet. På de næste sider kan du læse Nils Frederiksens brev og andre historier om, hvordan det er at være udenfor.

TEKSTER AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTOS MADS KRABBE JUNIE ILLUSTRATION

UDENFOR

ET LÆSERBREV FRA PENSIONERET EFTERSKOLELÆRER NILS FREDERIKSEN:

»Det svære er at føle sig glemt« J

eg stoppede mit aktive arbejdsliv med udgangen af skoleåret 2015-16. Velfortjent (synes jeg selv), velgennemtænkt og velplanlagt. Alligevel har det vist sig, at det ikke er alle ting, man kan forudbestemme eller planlægge. For eksempel er det kommet som en overraskelse, at skolen overhovedet kan fungere uden mig – men det går faktisk udmærket – og at der måske ikke lige er tid til at sidde ned og snakke over en kop kaffe, hvis jeg tilfældigvis kommer forbi. Heller ikke den del er næppe anderledes, end da jeg selv var ansat og skulle fungere i en travl hverdag. Jeg arbejdede på skolen i 24 år, boede i en lærerbolig på skolen i de 17 af dem. Vores børn er opvokset på skolen, og min og vores omgangskreds og sociale hverdag har altid været skolen. Jeg har endda været så heldig, at jeg har været bestyrelsesmedlem, siden jeg stoppede som lærer, og har som medlem af byggeudvalget i et igangværende byggeri haft min naturlige gang på skolen hver anden uge. Jeg føler mig også enormt privilegeret ved, at to tidligere unge kolleger (faktisk har jeg haft dem begge som elever på skolen) sidste vinter kom i mit private værksted hver anden uge, hvor vi så Champions League, drak en øl, og hvor de ville lære at lave piber. Ydermere har jeg alle årene – siden jeg stoppede – været med på skolens skitur som (t)ungarbejder og kørt skiskole med de let-øvede. Alligevel kan jeg tydeligt mærke, at jeg ikke længere er en del af (lærer)gruppen, selv om jeg har været kollega med langt de fleste. Første gang, jeg tænkte det, var, da der blev delt invitationer ud til en fødselsdag, lige før jeg stoppede. Festen var i august. Der var mange med, så grænsen for indbudte blev sat ved kolleger. Da jeg jo ikke var kollega i august, fik jeg ingen invitation. Det gjorde ondt. Vi havde været kolleger i 10 år, og mens jeg ikke var med, blev to nyansatte lærere pr. 1. august, som ingen rigtig kendte, inviteret med til festen. Bagefter kan jeg godt se, at det nok ikke kan være anderledes, men lige i situationen var jeg godt nok ked af det. Det svære er at føle sig glemt. Bare fordi jeg er stoppet med at arbejde, betyder det ikke, at jeg er blevet dement eller ikke længere har en mening eller holdning eller følger med. Jeg er heller ikke flyttet fra byen, så det virker hårdt, at min nye tilværelse som pensionist automatisk medfører, at mange af mine sociale relationer er stoppet. Bør jeg så også slette mig selv som ven på Facebook, fordi vi ikke er kolleger længere? På den anden side: Kan hele miseren mon skyldes, at jeg ikke selv har været klar nok i mine meldinger, og at mine tidligere kolleger har opfattet det sådan, at jeg bare ville trække mig tilbage og nyde, at jeg nu fik mulighed for at bruge tiden til noget andet end arbejde? I så fald er en mulig læring, at du – når du går på pension – skal huske at nævne ved din afskedsreception, at du da meget gerne vil bibeholde de sociale relationer fremover. Kan arbejdspladsen/skolen gøre noget? Ja, skolen kan da i hvert fald være opmærksom på, at kolleger, som går på pension, måske gerne vil opretholde et eller andet forhold til den tidligere arbejdsplads. ’Tidligere medarbejder-kaffe’ den første fredag i hver måned. Invitation til den første julefrokost, efter at man er stoppet. Og ved eventuelle jubilæer eller mærkedage: Har vi husket at invitere JJ, som nu er pensionist, men som var her i de foregående 10/20/30 år? Er der nogen, som har oplevet eller tænkt noget lignende? Er der bud på, hvorfor det er sådan, eller er jeg den eneste, der har det på den måde? Nils Frederiksen Pensioneret efterskolelærer

UDENFOR

BLÅ BOG NILS FREDERIKSEN 67 år og bor i Skjern. Inden han gik på pension i sommeren 2016

arbejdede han som lærer på Den danske Design- og Håndværks-

efterskole i 24 år. Han sidder stadig i skolens bestyrelse. ■

UDENFOR

Fællesskabet på arbejdet er et af de vigtigste i vores liv Alt for mange er konfliktsky, når en kollega er udenfor eller isoleret. Tal om det som en samlet gruppe, siger forsker.

et er aldrig sjovt at være udenfor fællesskabet, men social eksklusion på arbejdspladsen kan i værste fald føre til psykiske og fysiske mén. Sammen med familien er arbejdspladsen faktisk et af de steder, hvor det er vigtigst at føle, at man hører til, fordi mange af os lægger både identitet og en stor del af de vågne timer her, fortæller erhvervspsykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi fra Syddansk Universitet, Eva Gemzøe Mikkelsen. »Du kan måske godt acceptere, at du ikke er en del af fællesskabet i din fodboldklub eller andre steder, men at føle sig udenfor på arbejdspladsen kan ramme hårdt. Er du med i arbejdsfællesskabet, viser det, at de andre kan lide dig og respekterer dig, hvilket betyder noget for de fleste mennesker«, siger hun og fortsætter: »Er du ufrivilligt uden for kollegagruppens fællesskab, signalerer det, at den person, du er, ikke er god nok, hvilket kan gå ud over selvværdet«. Pas særligt på de nye En af de typer af medarbejdere, der er særligt

sårbare, er de nyansatte, siger Eva Gemzøe Mikkelsen. I sin forskning og i arbejdet som erhvervspsykolog har hun set rigtig mange eksempler på nyansatte, som aldrig får en introduktion til normerne og kulturen på deres nye arbejdsplads: Hvem tømmer opvaskemaskinen? Hvem slukker lyset? Er det okay at synge på gangen? Derfor kan de komme til at træde ved siden af. »Og når de begår fejl – fordi de ikke kender regler og normer på arbejdspladsen – er der desværre mange eksempler på, at kollegerne ikke siger noget. Det sidste kan skyldes konfliktskyhed og en dårlig feedback-kultur. På mange danske arbejdspladser er man ekstremt dårlige til at give konstruktiv kritisk feedback. Det øger både risikoen for krænkelser og for at ryge ud af fællesskabet«, siger forskeren. Tal om etikken Generelt er det vigtigt, at man på en arbejdsplads får talt om, hvad man gør, hvis nogen føler sig udenfor eller på andre måder oplever negativ adfærd. Her nævner forskeren, at det

er vigtigt at styrke den psykologiske tryghed, som er en fælles oplevelse af, at man i en gruppe kan tale om problemer, fejl, negativ adfærd eller andre svære ting, uden at det har negative konsekvenser. »Det er vigtigt at tale om, hvad det er for en arbejdsplads, vi gerne vil have, og hvordan vi sikrer, at alle er med i fællesskabet, og at vi opfører os ordentligt overfor hinanden. Det betyder jo ikke, at vi alle sammen skal være lige gode venner og drikke øl sammen efter arbejde, men når vi er på arbejde, så har vi en inkluderende tilgang, hvor alle føler, de kan blive anerkendt for den, de er«, siger hun. De, der har en stærk position i fællesskabet, har et særligt ansvar for eksempelvis at inkludere en ny kollega eller at gribe ind, hvis nogen bevidst holdes ude. »Vi ved fra forskningen, at mange vidner til krænkende handlinger er passive. Det skal ændres, for vi har alle sammen et ansvar for at inkludere og at sige fra, hvis kolleger krænkes. Og det er meget nemmere at gribe ind, hvis man på forhånd har haft dialogen om, hvordan vi håndterer den slags situationer«. ■

»Er du ufrivilligt uden for kollegagruppens fællesskab, signalerer det, at den person, du er, ikke er god nok« ERHVERVSPSYKOLOG, EVA GEMZØE MIKKELSEN

UDENFOR

Social smerte er ægte smerte Når et menneske føler ubehag ved at være udenfor et fællesskab, er det de samme centre i hjernen, der reagerer, som når et menneske oplever fysisk smerte. Det viser forsøg, som den amerikanske forsker Matthew Liebermann fra det amerikanske universitet UCLA har foretaget. Her troede forsøgspersoner, at de i et computerspil kastede bold med to andre forsøgspersoner, men i virkeligheden kastede de med to computere. Efter halvandet minut, hvor alle tre spillere i spillet havde kastet ligeligt frem og tilbage, begyndte de to computere udelukkende at kaste til hinanden. Den ekskluderede forsøgsperson fik samtidig skannet sin hjerne. »Hvis du ser på en skanning af hjernen, når vi udsættes for fysisk smerte, og lægger den ved siden af skanningen fra forsøget, kan du ikke se forskel«, skriver forskeren i sin bog Social. ■

Den sociale eksklusion starter ofte i skolen For nogle mennesker lægges fundamentet for deres sociale liv allerede i skoletiden, fortæller Jens Christian Nielsen, der er ungdomsforsker og forskningsleder ved DPU, Aarhus Universitet. »Unge bruger virkelig, virkelig meget tid på at komme ind i fællesskabet, og relationerne betyder meget både fagligt og socialt. Så hvis de oplever, at der ikke er plads til dem, går det altså både ud over dem som menneske og ud over deres læring«, siger han. Jens Christian Nielsens forskning viser, at det ofte er tilfældigheder – en skilsmisse eller andre sårbare ting i barnets liv – der antænder den sociale eksklusion. Det leder

langsomt til psykisk mistrivsel, som uden de rette fællesskaber og hjælp fra voksne kan få grumme konsekvenser. I værste fald kan de udvikle social eksklusionsangst, hvor de også senere i livet opgiver eller undgår fællesskaber. »De unge har i dag en tendens til at tage ansvar for deres egen mistrivsel. Når jeg for eksempel taler med unge i gymnasiet, som har det svært med grupper, så peger de ofte indad og beskriver sig selv som socialt introverte. Men rigtig ofte viser det sig, at de har nogle voldsomme mobbehistorier med sig fra skolen«, siger Jens Christian Nielsen. Derfor er det vigtigt, at lærere i skolen er med til at skab et trygt og rummeligt fælles-

skab i klassen. Det er ikke altid nemt i en travl hverdag, fordi det kræver pædagogisk tålmodighed og vedholdenhed, selv om en ung påstår, at hun helst vil være for sig selv og ikke har brug for fællesskabet. Men det er nødvendigt. »Fra udskolingen og opefter har vi nok en tendens til at overlade lidt for meget socialt ansvar til de unge, fordi vi tænker, at de nu selv kan udvikle venskaber, tage til sport etc. Men her skal man måske være lidt ekstra opmærksom. Fungerer det egentlig for dem? Hvad oplever de i skolen? Tag temperaturen løbende. Venskaber og fællesskaber er ikke altid så lette for unge«, siger Jens Christian Nielsen. ■

UDENFOR

FRA LÆRER TIL LEDER:

Anne er rykket udenfor lærerværelset Anne Krogh Rye skiftede for tre år siden en post som tillidsrepræsentant og personalefesternes sidste gæst ud med en lederstilling og eget kontor.

om tillidsrepræsentant på Skipper Clement Skolen i Aalborg var det ofte let for Anne Krogh Rye at være populær. Hvis hun tog lærernes ønsker med til ledelsen, men ikke fik dem igennem, var det ledelsen, der var noget i vejen med. Hvis hun fik ønskerne igennem, fik hun ros for at have gjort det godt. I dag sidder hun selv på lederkontoret. »Nu er det mig, der skal afvise ønsker eller præsentere beslutninger, som jeg ved, ikke er populære på lærerværelset. Jeg står, sammen med de andre i ledelsen, på mål for alle beslutninger. Og på den måde er jeg jo udenfor det fællesskab, jeg havde på lærerværelset«, siger hun. Dog er det ikke uvant for kollegerne, at den 42-årige nordjyde af og til tier stille i en samtale. Som tillidsrepræsentant besad hun også viden, som hun ikke kunne dele med de andre lærere, og på den måde er både kolleger og hun selv blevet langsomt forberedt til den nuværende situation.

Derimod havde ingen forberedt hende på, hvordan det var at få et nyt forhold til eleverne. »Der hvor jeg har mærket den største forskel, er i forhold til eleverne. Dem kan jeg ikke have det samme forhold til, og det gjorde faktisk lidt ondt i starten. Jeg har altid været klasselærer og har haft eleverne meget tæt på. Den rolle kan jeg ikke have længere, og derfor har jeg jo heller ikke samme betydning for dem, som jeg havde før. Der kan du virkelig sige, at jeg er udenfor«, siger hun. Festen slutter tidligere Anne Krogh Rye kom til Skipper Clement Skolen, da hun blev uddannet lærer for 19 år siden og har været der lige siden. Først som almindelig lærer, derefter som tillidsrepræsentant og i dag som leder af den danske afdeling. Hun kalder sig selv for et meget socialt væsen, og hun har – også i dag – flere nære venner på lærerværelset. »Tidligere var joken, at jeg som tillidsre-

præsentant selvfølgelig var nødt til at blive og sørge for, at alle kom godt hjem fra festen – og det var derfor, jeg blev til det sidste. I dag må jeg vejre stemningen: Har de brug for at snakke uden mig, eller kan jeg blive lidt længere?«, siger hun og fortsætter: »Det kan til tider være svært for nogle af mine kolleger at forstå, og jeg er flere gange blevet spurgt: Kan du ikke bare være Anne i dag? Men jeg kan ikke bare være Anne længere. Titlen følger mig«. Færre kolleger I starten af sin tid som leder havde Anne Krogh Rye nogle få episoder med enkelte lærere, hvor de lige var nødt til at »afstemme og kridte af«, fordi hun nu var leder og ikke længere ligesindet lærer. Privat er hun stadig venner med flere på lærerværelset og er meget opmærksom på, at hun skal have argumenterne i orden, og det skal være velbegrundet, hvis en af de nære skal tildeles noget, som andre ikke får.

»Jeg er flere gange blevet spurgt: Kan du ikke bare være Anne i dag? Men jeg kan ikke bare være Anne længere. Titlen følger mig«

UDENFOR

På den måde har hun færre kolleger end som lærer. Til gengæld har hun et tæt samarbejde med de andre i ledelsen, og hun er stadig en lige så stor del af det store fællesskab på skolen og føler sig som sådan ikke udenfor. »Jeg drikker altid kaffe med lærerne om morgenen, og jeg planlægger kun i nødstilfælde møder i elevernes frikvarter i løbet af dagen, fordi der vil jeg være til rådighed for elever og lærere. Min dør står altid åben«, siger hun. Og hvad med det gamle fællesskab og festerne, der først sluttede, når hun selv slukkede lyset? »Nogle gange kan jeg godt savne, at jeg kan sende problemerne et andet sted hen og sige: I må finde en løsning på det. For nu er det jo mig, der får problemerne serveret af vores dygtige tillidsrepræsentant. Og jeg kan savne det tætte forhold til eleverne. Men jeg har ikke lyst til at komme tilbage og være lærer. Jeg er det sted og på den skole, jeg gerne vil være«. ■

BLÅ BOG ANNE KROGH RYE 42 år og leder af den danske afdeling på Skipper Clement Skolen i Aalborg. Hun har arbejdet på skolen i 19

år. Først som lærer, siden som tillidsrepræsentant i syv år, inden hun blev en del af ledelsen. Hun bor i Aaby

bro med sin mand og to børn. ■

UDENFOR

SENDT UDENFOR DØREN:

Søren bruger sin fortid til at hjælpe udstødte unge

Når vrede unge føler sig udenfor, skal vi vise dem, at de har en stemme og kan få indflydelse, mener højskolelærer Søren Lerche, der selv gik fra at blive smidt udenfor døren til ekstremist på venstrefløjen.

»Her følte jeg mig hjemme. Der var jeg sammen med alle de andre, der også følte sig udenfor.«

UDENFOR

adikalisering starter med unge, der føler sig udenfor. De finder sammen med andre, der også føler – eller har følt – sig udenfor, og sammen oparbejder de det, man kan kalde for modborgerskab. Et fællesskab, hvor de er i opinion til resten af samfundet. Måske er de fælles om en ideologi, en ekstrem gren af en religion eller noget helt andet, fortæller Søren Lerche, der arbejder med unge og radikalisering og er lærer på Grundtvigs Højskole. »Og det bliver kun værre, hvis samfundet ikke er kloge nok til at se, hvad der sker, men i stedet afviser dem og dermed skubber dem yderligere ud«, siger han. Søren Lerches egen fortid handler netop om at blive afvist og søge ind i nye fællesskaber. Det hele startede med, at han i skolen havde svært ved at skrive og læse – og sidde stille. Han følte sig nedgjort af sine lærere, der sendte ham udenfor døren: Så fik både lærere og Søren ro. Derhjemme skændtes hans forældre ofte, og Søren havde ikke lyst til at bringe mere dårligt nyt ind i huset. For at slå tiden ihjel

røg han smøger i skolegården og solgte fyrværkeri. Begge dele skulle holdes hemmeligt. I gymnasiet begyndte han at ryge hash hver dag og kom ind i det autonome miljø. »Her følte jeg mig hjemme. Der var jeg sammen med alle de andre, der også følte sig udenfor. Vi opbyggede et fællesskab – og var kun sammen med dem, der var enige med os«, siger han. Senere startede han en hashklub i København, og han og andre autonome begyndte at opsøge nynazister og tæske dem. De voldelige episoder kan læses i bogen ’Autonom, pusher, mentor’, der handler om netop Søren Lerche og hans fortid. Vi skal lytte til dem I dag er 45-årige Søren Lerche stifter og formand for StreetLab i Hillerød, hvor de forsøger at skabe et medborgerskab for de unge. Her bruger han de unges vrede og frustrationer konstruktivt. »Hvis der er nogle unge, som er gale over, at de ikke kan få lov til at skate eller male graffiti noget sted, så gør de det jo bare i en parkeringskælder eller foran rådhuset. Så er

BLÅ BOG SØREN LERCHE 45 år og lærer på Grundtvigs Højskole. Han arbejder med forebyggelse af radikalisering og bandekriminalitet og er grundlægger af StreetLab i Hillerød. Han samarbejder

det bedre at gå over til dem og sige: Jeg vil gerne hjælpe jer med at finde et sted, hvor I kan skate, og jeg vil også gerne hjælpe jer med at søge nogle penge, så vi kan lave nogle ramper. Når de bygger selv, så passer de jo også bedre på dem«, siger han og fortsætter: »Så kan man senere sige: Jeg kan se, at I er skidedygtige til at skate, så har I ikke lyst til at undervise nogle af de yngre skatere? Og når de underviser, minder man dem om, at de nu er forbillede for nogen – også når de ikke underviser. Nu er der andre unge, der ser op til jer«. For Søren Lerche handler det om at få de unge til at tænke ud over deres egne interesser og udvikle deres empati. Det opnår de ikke, hvis alt handler om, at de er et problem. Sådan som han selv følte, det gjorde, da han gik i skole og endte alene i skolegården, mens de andre sad til time. »Vi skal lytte til de unge og vise dem, at de har en stemme og et ejerskab over det, der sker i lokalsamfundet. Så de kan føle sig som en ressource i stedet for et problem«. ■

også med tidligere nazister og forældre til radikaliserede unge for at nedbryde had og fordomme mellem grupper. I 2015 udgav han selvbiografien ’Autonom, pusher, mentor’. Han er en del af det EU-finansierede projekt Co-

hesion, som bekæmper radikalisering af unge ved blandt andet at udvikle nye undervisningsmetoder og -materialer. Læs mere om projektet, og find materialet på www.cohesion.eu. ■

UDENFOR

MINNA FØLER SIG ALDRIG HJEMME:

Frie Skoler

Hvad er der så særligt ved Peter A.G.? Som indvandrer føler jeg mig altid lidt udenfor. Når jeg rejser hjem til mit barndomsland, Finland, føler jeg mig udenfor, fordi jeg sjældent kan snakke med om det, der sker i landet – fordi jeg ikke længere ser de samme finske tv-programmer eller læser de samme bøger og aviser som mine venner. Efter over 30 år i Danmark er mit finske sprog også lidt gammeldags, og fordi der nogle gange kan gå uger, mellem jeg taler finsk, skal jeg ofte grave dybt for at finde de rigtige ord. Jeg tror dårligt, jeg kan forklare mit fagforeningsarbejde til en finne, for jeg kender ikke begreberne på finsk. Når jeg er hjemme i Danmark, refererer folk ofte til noget dansk. For eksempel noget fra 1980’erne, som jeg burde kende til, men som jeg ikke gør, fordi jeg ikke boede her. Jeg har heller aldrig set Matador eller Strisser på Samsø, og jeg kan ikke forstå koncepter som flæskesvær og blå mandag. Kim Larsen er ikke noget særligt for mig, og jeg kan ikke nævne en eneste spiller på det danske fodboldlandshold. Jeg føler mig udenfor til alle fester med sangskjulere og fødselsdagsboller, og jul for mig er ikke kravlenisser, flæskesteg og rødkål, men skinke og retter lavet af rødbeder, gulerødder og kålrabi. Mens folk i Danmark giver hinanden krammere og smalltalker, så findes begrebet ’pinlig tavshed’ slet ikke i Finland. Jeg vil hellere nikke høfligt end at give en krammer, og jeg kan fint være passager i en bil fra Aarhus til København uden at sige noget. Jeg har læst Kim- og Puk-bøger, men ikke Søren & Mette. Hvad er det nu, der er med de århusianer-vittigheder? Og helt ærligt: Hvad er der så særligt ved Peter A.G.? Venlig hilsen, Minna Riis

BLÅ BOG MINNA RIIS 54 år, finne og lærer på Rygaards Skole, hvor hun har arbejdet siden 1997. Flyttede i 1988 til Danmark for at studere på Tvinds ’Det Nød

vendige Seminarium og har foruden et enkelt år i Mozambique boet i Danmark med sin mand og 2 børn lige siden. Hun har været fagligt

aktiv i Frie Skolers Lærerforening siden 2003 og sidder i dag hovedbestyrelsen. ■

Store oplevelser - tæt på! Få et tilbud på jeres næste studietur ganske uforpligtende. Vi sammensætter tilbuddet 100 % ud fra netop jeres ønsker. I denne særlige tid er det oplagt at tage på studietur til et af de nære rejsemål, som kan nås med bus, tog eller færge.

Oplev Hamborg

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

798

Oplev Bremen

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.098

Fagligt studieprogram Bestiller du et tilbud hos os, får du tilknyttet en personlig rejserådgiver, som naturligvis også gerne hjælper med planlægningen af et godt og fagrelevant studieprogram. Vi har et væld af forslag til både klassiske og anderledes oplevelser!

Oplev Göteborg

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, færgerejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.398

Kirsten, Brian og Lise er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk brian@alfatravel.dk lise@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 27 +45 96 10 04 23

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Nordjylland Inkl. bl.a. 4 overnatninger, morgenmad og Kajak & Surf

Fra kr.

1.948

NOTER Formanden hedder Gordon Gordon Ørskov Madsen er ny formand for Danmarks Lærerforening. Med blot 16 stemmer ned til sin nærmeste modkandidat vandt den 54-årige østjyde valget om formandskabet, da foreningens kongres stemte i september. Den nye formand siger, at han vil være mere inkluderende end sin forgænger Anders Bondo Christensen. »Jeg er mere en formand, der vil gøre færre ting selv. Jeg vil i højere grad bruge sekretariatet og inddrage flere«, siger Gordon Ørskov Madsen ifølge Folkeskolen.dk

Ny karakterskala? Danske lærere skal måske snart til at uddele karakterer efter en ny skala. Regeringens ekspertgruppe fremlagde den 1. oktober sin evaluering af den eksisterende 7-trins-skala, og nu går det politiske arbejde i gang med at vurdere, om Danmark skal have en ny skala eller ej. 7-trins-skalaen får kritik for at have et for stort spring i midten af skalaen og for at bidrage til unges mistrivsel. Ikke mindst fordi kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer, fordi det er muligt at få minuskarakterer, og fordi eleverne alle har et 12-tal, når eksamenen begynder, og så finder lærer og censor fejl og arbejder sig ned ad skalaen. I rapporten vurderer ekspertgruppen også ulemper og fordele ved andre karaktermodeller: den gamle 13-skala, en skala fra 0 til 6 og et system med point fra 0 til 100. Du kan læse rapporten på ufm.dk

HUSK

underretningerne! Lærere og ledere på frie skoler underretter stadig langt mindre end deres kolleger i folkeskolen. Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet udsendt en ny vejledning om den skærpede underretningspligt, som alle ansatte på både frie- og folkeskoler er underlagt. Vejledningen beskriver, hvordan man henvender sig til kommunen, hvad kommunen foretager sig, og hvilke tilbagemeldinger man kan forvente fra kommunen. Den beskriver også muligheden for underretning til Ankestyrelsen. Du kan finde vejledningen på uvm. dk. Du kan også finde Frie Skolers Lærerforenings pjece om underretninger på fsl.dk/underretning

ET VIGTIGT SKRIDT for det psykiske arbejdsmiljø

Fremover bliver det nemmere at arbejde systematisk med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), efter at Arbejdstilsynet for første gang har samlet de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én bekendtgørelse. Til sammenligning findes der over hundrede bekendtgørelser, der konkretiserer det fysiske arbejdsmiljø. Næstformand i FH Morten Skov kalder bekendtgørelsen et historisk skridt. »Den tydeliggør, hvilke forhold i arbejdet man især skal rette forebyggelsen mod. Det er rigtig godt for lønmodtagerne, og bekendtgørelsen udgør et vigtigt fundament for at sikre reel ligestilling mellm det fysiske og psykiske arbejdsmiljø«. ■ PKA

Up -Travel

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Husk din gruppelivsforsikring, når du skal låne penge

Som lærer på en fri grundskole eller efterskole er du dækket af en forsikring, der kan spare dig for penge i forbindelse med blandt andet huskøb og bankskifte. Men det op til dig selv at gøre banken opmærksom på forsikringen.

TEKSTER AF JESPER FJELDSTED ·JFC@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

108

kroner og 35 øre. Har du lagt mærke til det beløb på dine lønsedler? Det er den månedlige præmie på den gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv, du er omfattet af gennem overenskomsten for undervisere i staten. Og præmien på 108,35 kroner bliver hver måned trukket over din løn. Mange lærere glemmer dog gruppelivsforsikringen og dens dækninger ved dødsfald og kritisk sygdom, og det kan bliver dyrt i forbindelse med for eksempel huskøb eller bankskifte. Gruppelivsforsikringen giver blandt andet 425.000 kroner til dine efterladte i tilfælde af dødsfald, men når banken ikke er opmærksom på forsikringen, kan du blive bedt om at tegne en ekstra forsikring i forbindelse med f.eks. huskøb for at sikre din og din partners økonomi. Undgå overforsikring Det er op til dig selv at gøre banken opmærksom på din gruppelivsforsikring, for den fremgår ikke af den oversigt over dine pensioner og visse forsikringer, du kan hente på hjemmesiden pensionsinfo.dk. Dine dækninger ved dødsfald og kritisk sygdom er derfor højere, end det fremgår af oversigten, og en ekstra forsikring gennem banken kan vise sig at være unødvendig, hvis gruppelivsforsikringen bliver regnet med. På pensionsinfo.dk kan du tjekke, om du allerede har tegnet en ekstra livsforsikring gennem din bank. Har du det, kan du gøre banken opmærksom på din gruppelivsforsikring, så den kan blive regnet med i dine dækninger med dødsfald og kritisk sygdom. Det afhænger af din samlede økonomi, om du kan spare penge på at gøre banken opmærksom på din gruppelivsforsikring. Brug din lønseddel som dokumentation PensionsInfo er et samarbejde mellem bl.a. banker, pensionskasser, pensions- og forsikringsselskaber, som giver dig et samlet overblik over din pension og forsikringsdækninger ved dødfald, mistet arbejdsevne og visse kritiske sygdomme. Banker og realkreditinstitutter beder rutinemæssigt om at få din oversigt fra PensionInfo, men oplysningerne om din gruppelivsforsikring kommer ikke med, da Forenede Gruppeliv ikke har dine personlige oplysninger. Dokumentationen for din gruppelivsforsikring finder du i stedet på din lønseddel, hvor præmien på de 108,35 kroner fremgår. Med en lønseddel i hånden kan du bevise, at du er omfattet af en gruppelivsforsikring og derfor har højere forsikringsdækninger, end det fremgår af oversigten fra PensionsInfo. ■

SÅDAN DÆKKER DIN GRUPPELIVSFORSIKRING · Dødsfald: 425.000 kroner frem til du fylder 70. · Børnesum ved dødsfald: 30.000 kroner bliver udbetalt til hvert barn under 21 år. · Kritisk sygdom: 150.000 kroner · Kritisk sygdom hos børn under 18 år: 50.000 kroner Læs mere på fsl.dk/gruppeliv

MEDLEMMER KAN TEGNE EN FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING Som lærer på en fri grundskole eller efterskole har du mulighed for at tegne en supplerende gruppelivsforsikring, når du er medlem af Frie Skolers Lærerforening. Med den frivillige forsikring kan du øge dækningen ved dødsfald. For at tegne den frivillige gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv skal du udfylde en helbredserklæring. Forenede Gruppeliv får dermed dine personlige oplysninger, og den frivillige gruppelivsforsikring kommer til at fremgå af PensionsInfo.

MEDLEM SPAREDE 7.200 KRONER

Et medlem af Frie Skolers Lærerforening og hendes mand blev i deres bank anbefalet at tegne en ekstra livsforsikring, da de lagde deres lån om. Banken havde fundet deres forsikringssummer på PensionsInfo og konkluderet, at begge manglede en ekstra livsforsikring for at nå op på fem gange deres respektive årsløn. • Medlemmet fik tilbudt en livforsikring på 720.000 til 369 kroner om måneden • Ægtefællen fik tilbudt en livsforsikring på 520.000 til 231 kroner om måneden Dog fandt medlemmet af bagveje ud af, at gruppelivsforsikringen ikke fremgår af PensionsInfo, og med netop den forsikring kunne de begge næsten nå op på den anbefalede forsikringssum uden ekstra livsforsikringer. Det gav banken dem ret i, og dermed sparede de samlet 7200 kroner om året. ■

HVAD MED HØJSKOLELÆRERNE? Som højskolelærer arbejder du ikke under overenskomsten for undervisere i staten, og du er derfor heller ikke omfattet af en gruppelivsforsikring – medmindre du har en tjenestemandslignende pensionsordning. Har du det, og er du pædagogisk ansat på en højskole, er skolen forpligtet til at indbetale til en gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv over din løn. Den månedlige præmie på 108,35 kroner skal derfor fremgå af din lønseddel.

FORENINGENS SIDER

Lærerne bliver klemt i dansen med corona

KREDSFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS KREDS 7 MINNA RIIS

orona holder fast i Danmark, smittetrykket stiger, og hver dag meldes der om nye høje smittetal. Men hvem passer på lærerne? Jeg oplever, at der er meget mere fokus på skolernes, forældrenes og elevernes behov end på lærerne og deres arbejdsmiljø. Diverse myndigheder kom-

mer med nye anbefalinger, forholdsregler og retningslinjer i et tempo, så man bliver helt stakåndet og mister overblikket. Og mange af anbefalingerne er uklare og lægger op til så mange fortolkninger og diskussioner, at man bliver rundtosset og usikker. I nogle tilfælde ville klare regler gøre det hele mere enkelt. Det er forståeligt, at man gerne vil undgå at lukke skolerne, især i forhold til indskolingsbørnene, da det vil holde mange forældre fra at tage på arbejde. Men forårets formodning, om at børnene og de unge ikke smittes eller smitter, ved vi nu, ikke passer. Børn og unge bliver smittet lige så meget som ældre, også de bliver syge og dør. Beretninger om alvorlige senfølger efter virussen er begyndt at dukke op. Kunne man finde en model, som kan være med til at sikre en god undervisning og samtidig forebygge, at lærerne udsættes for smitte fra de mange børn, de underviser? Og vice versa. Det er tvivlsomt, om alle børn husker at

holde afstand, vaske og spritte hænder. Der er gået hverdag i den. Måske især i de områder, hvor smittetrykket ikke er så stort, eller på skoler, som endnu ikke har oplever smitte blandt eleverne eller personale. Snart bliver det koldere, og det bliver vanskeligere at lave undervisningsaktiviteter udenfor. Det stiller igen større krav til rengøring og udluftning i klasselokalerne og på lærerværelset. Det skal vi holde fast i. Mange andre lønmodtagere, som nu arbejder hjemme, ville kunne passe deres arbejde og samtidig overholde en meters afstand til kolleger, kunder og samarbejdsparter. Sådan er det ikke for lærerne. For det første er afstandskravet slækket, der er ikke noget klart krav om, at elever i samme klasse skal holde afstand til hinanden, og endelig er det praktisk umuligt at få en 3. klasse til at overholde et afstandskrav. Så de nære kontakter, der er vigtige for smitteopsporingen, vil i de fleste tilfælde

være hele klassen og lærerne, for alle har været tæt på alle. Ifølge myndighederne skal ledelsen opfordre til, at forældre til børn og elever samt medarbejdere er opmærksomme på symptomer på sygdom, men at der ellers ikke er grund til yderligere forholdsregler, ud over at være ekstra opmærksom på de smitteforebyggende tiltag, og at ledelsen kan videreformidle Sundhedsstyrelsens informationsmateriale. Hvor mange skoler laver stadig jævnligt risikovurderinger med arbejdsmiljørepræsentanten, som der var krav om i foråret? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at skolerne burde gøre det. For risikoen er i hvert fald ikke mindre nu, end den var i foråret. I Frie Skolers Lærerforening prøver vi, i alle de sammenhæng som vi kan, at passe på lærerne. Det gør vi også under coronaen. Og vi råber op, når vi oplever, at lærernes perspektiv forsvinder fra sundhedsindsatsen. ■

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Min arbejdstidsopgørelse viser, at jeg har overtid. Skolelederen siger, at det bliver udlignet, når vi kommer lidt længere hen i det nye skoleår. Er det korrekt? Svar: Nej, det er ikke rigtigt. Hvis opgørelsen viser, at du har overtid ved skoleårets afslutning, så har du overtid, og det skal skolens ledelse forholde sig til i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. Der tre løsningsmuligheder: Du får overtiden udbetalt. Husk, at skolen skal betale halvanden time for hver overtime. Skolen kan også tilbyde dig at afspadsere. Hvis du har 20 timers overtid, skal du afspadsere 30 timer i det kommende skoleår. Det er stadig en faktor 1,5. Hvis du ønsker det, kan skolen reducere din årsnorm med din overtid. Og igen: For hver times overtid, skal normen reduceres med halvanden time.

Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis oplever, at du bliver kompenseret for overtiden, hvis du vælger at få din årsnorm reduceret. Reglerne for overtid gælder fuldtidsansatte. Ansatte på deltid får først overtid, når deres samlede arbejdstid overstiger en fuldtidsansats. Indtil da er det merarbejde. ■ Mvh. Jacob Teglgaard, konsulent.

Hjælp! På grund af smitte er vi alle på skolen sendt hjem, og vi skal gennemføre al undervisning online. Igen, igen. Men må skoleledelsen så bare ændre planlægningen? Svar: Ja, det må skolens ledelse, både på grund- og efterskoler. Men ledelsen skal forholde sig til, hvordan hjemsendelsen påvirker planlægningen, og om

det giver så store ændringer, at I skal have en ny dialog om opgaver og planlægning. Ledelsen kan ikke bare sende dig hjem med de opgaver, som var planlagt før smitteudbruddet. Ledelsen skal altså tage højde for, hvad den nye situation betyder for din planlagte arbejdstid. Kommer du til at arbejde flere timer? Skal du forberede nye forløb? Hvor er der tid til det? Bliver rejser, møder eller arrangementer aflyst? Alt det skal skolen medtage i din planlægning, og det skal kommunikeres ud, så du og dine kolleger ved, hvad I forventes at gøre. Det er i denne situation vigtigt, at du registrerer din arbejdstid. Og det er vigtigt, at du har en løbende dialog med din skoleleder om, hvilke opgaver du løser, og hvordan det påvirker din præsterede arbejdstid. Sørg for, at du har dialogen på skrift. ■ Mvh. Kirsten Herskind , konsulent.

FORENINGENS SIDER

Lærernes Pension, Herning. Tilmelding på Lærernes Pensions hjemmeside. 12.-13. november: Efterskoletræf på Hornstrup Kursuscenter. Træffet er fuldt booket. 23. november: Temadag for TR-suppleanter. Hornstrup Kursuscenter 23.-24. november: Gratis to-dages medlemskursus. 'Efter coronakrisen: Det hvar vi lært, og det tager vi med os'. Hornstrup Kursuscenter. Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

20.-21. oktober: TR-træf. KREDS 2

28.-29. oktober: TR-træf (på 1. dag også for AMR'er og TR-suppleanter). Bramslevgård ved Hobro. 11. november: Minikursus om grafisk facilitering. Skanderborg Realskole. 26. november: Møde for tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter kl. 1621. Regnbueskolen i Hammel. KREDS 3

29. oktober: Gratis medlemsmøde. Foredrag med Frank Knudsen og efterfølgende middag fra kl. 16.3020.00. Hornstrup Kursuscenter. Invitation er udsendt på mail. Tilmelding på Nemtilmeld via kredsens hjemmeside. 29. oktober: Seniormøde i Lærernes pension, Holstebro. Tilmelding på Lærernes Pensions hjemmeside. 9. november: TR-E + politisk møde om arbejdstid. Kl. 9-16. i DGI-huset i Herning (for alle TR'er). Invitation udsendes snarest. 12. november: Informationsmøde i

KREDS 4

28. oktober: Medlemsforedraget, 'Lærer i tilgængelighedens tidsalder' med Kasper Kiilerich Hyttel og efterfølgende spisning på Gram Slot. KREDS 6

25.-26. november: To-dages træf for TR’er og TR-suppleanter i kreds 6. Afholdes på Karrebæksminde Fjord. To dage med faglig opdatering, foredrag og socialt samvær. KREDS 7

22. oktober: Pensionsmøde på Bornholm. 28. oktober: TR-temamøde om personalepolitik. 18. november: Medlemsarrangement 'Lærer i tilgængelighedens tidsalder'. 26. november: Brush up for AMR.

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 10 - uge 47 / Nr. 11 - uge 51 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.796 stk. • 2019- 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

KREDS 8

25.-26. september: Kasket-træf for TR, TR-suppleanter og AMR på Metalskolen Jørlunde om forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress, videndeling om og inspiration til corona-håndtering, om nyt fra foreningen ved næstformand Monica Lendal m.m. 27. oktober: Netværksmøder for TR, TR-suppleanter og AMR. Kl. 16.3018.30. Netværk Vest på Faarevejle Fri- og Efterskole. ■

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

Læs mere om dine fordele som medlem af FSL i en bank, du ejer:

lsb.dk/fsl Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 3%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af Frie Skolers Lærerforening særligt favorable vilkår. Selv i en tid, hvor renten ellers er negativ. Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager. Giver det mening? Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde

3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Frie Skolers Lærerforening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra) Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

3% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Lærerne trives, men mangler tid Det er et meningsfyldt job at være lærer på en fri skole, men kvalitetskravene og den tilgængelige arbejdstid hænger ikke sammen for knap hver tredje lærere, viser ny trivselsundersøgelse.

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK

verordnet står det godt til med trivslen ude på skolerne. Det viser den nyeste trivselsundersøgelse som Frie Skolers Lærerforening har gennemført blandt sine medlemmer. Lidt over 78 procent svarer, at de trives på deres skole, og 68 procent er altid eller næsten altid tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Hele 91 procent oplever, at de yder en meningsfuld arbejdsindsats – det samme tal som i trivselsundersøgelsen i 2018. Men når det kommer til arbejdsmængden og -tiden, halter det. Mere end hver fjerde deltager i undersøgelsen oplever, at de aldrig eller næsten aldrig har tid til at forberede eller efterbehandle undervisningen, og lidt over 29 procent oplever, at kravene til kvalitet er for høje i forhold til tiden. »Det behøver ikke i sig selv at være et problem, hvis der er tale om lærere, som har travlt og kan over skue deres arbejde. Men noget tyder på, at der altså går rigtig mange læ

rere rundt derude og oplever et ar bejdspres, og vi ved, at følelsen af ikke at kunne lave et ordentlig stykke arbejde påvirker lærere. Det kan medvirke til, at de pludselig ikke kan overskue helt almindelige hverdags opgaver og efterfølgende bliver syge«, siger konsulent Bolette Bom, som rådgiver Frie Skolers Lærerforenings medlemmer om arbejdsmiljø og stress, og fortsætter: »Og så er der altså langt til succesfuld forebyggelse af stress på skolerne, når så mange lærere går rundt og føler, at der ikke er tilstrækkelig tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning eller ikke er tid til at yde den kvalitet, som skolen forven ter og måske endda reklamerer med overfor forældre og elever«, siger hun. Til gengæld går det fremad i forhold til forældresamarbejde og tiden. 58 procent svarer, at de har den nødvendige tid til at skabe et godt forældresamarbejde. I 2018 var et kun 48 procent, som svarede det samme. ■

Hvordan har du det egentlig i dit arbejdsliv? Hvert andet år inviterer foreningen alle medlemmer til at deltage i en stor trivselsundersøgelse for at finde ud af, hvordan det står til ude på skolerne. Svarene er vigtige, fordi foreningen målretter sin rådgivning og indsatser efter resultaterne 2981 medlemmer deltog i trivselsundersøgelsen i 2020, og hovedbestyrelsen bearbejder nu resultaterne, for at finde de fokusområder, der skal arbejdes videre med.

79 %

får den nødvendige støtte, faglige eller personlige rådgivning fra kolleger. Samme procenttal svarer, at de altid eller næsten altid får den nødvendige opbakning fra ledelsen, når der er problemer i samarbejdet med forældrene.

blev i 2020 udsat for vold og næsten 10 procent, har det seneste år været udsat for trusler. Det er i højere grad kvinderne, der har oplevet vold og trusler, og kostskolerne er den skoletype, der procentvis oplever flest tilfælde af vold og trusler fra elever. Tallene er stort set uændret fra 2018.

36 %

oplever, at de altid eller næsten altid må yde en ekstraordinær indsats for at opfylde forældrenes forventninger til skolen.

1/2

-delen af lærerne har nu aftalte svarfrister på henvendelser på e-mail, og 14 procent har aftalte svartider på sms. Knap hver 10. oplever, at forældrene forventer at sms’er besvares straks.

Foreningen undersøger sexisme på skolerne To procent af lærerne på de frie skoler har oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser inden for det seneste år. Det viser trivselsundersøgelsen blandt medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening fra 2020. Det betyder, at der på to år næsten er sket en fordobling i antallet af medlemmer, der tilkendegiver, at de har oplevet, at deres sek-

suelle grænser bliver overskredet på jobbet. Ved en tilsvarende undersøgelse fra 2018 svarede lidt mere end én procent af medlemmerne således, at de havde oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser i løbet af det seneste år. Stigningen i antallet af seksuelle krænkelser blev behandlet på et hovedbestyrelsesmøde

i september, hvor det blev besluttet at gennemføre en fokuseret undersøgelse af sexisme og seksuelle krænkelser på de frie skoler. Hovedbestyrelsen lagde i beslutningen vægt på resultatet af trivselsundersøgelsen, men også på den aktuelle #metoo-debat, som siden august har sat fokus på sexisme på arbejds-

pladser og andre steder. Alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening vil i løbet af oktober modtage en invitation til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om emnet. På baggrund af undersøgelsens resultater vil hovedbestyrelsen tage stilling til, hvilke yderligere tiltag der skal tages. ■

Få værktøjer til at starte dialogen På etsundtarbejdsliv.dk kan du finde inspirationshæftet ’Forebyg og håndter krænkende handlinger af seksuel karakter’. Hæftet indeholder værktøjer til at starte dialogen og skabe klarhed og tryghed på arbejdspladsen. Materialet henvender sig til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ledere

MIRIAM HAR FÅET PLEXIGLAS OG EGET KLASSELOKALE Miriam West Jenkins er gravid og fandt i samarbejde med sin tillidsrepræsentant og leder en løsning, som tog toppen af hendes corona-bekymringer.

TEKSTER AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

takt med at reglerne for coronarengøring og -afstand blev løsnet efter sommerferien, begyndte Miriam West Jenkins fra Vejlefjordskolen at blive mere nervøs. Som gravid er hun i risikogruppen, og som lærer på både efterskolen og dagskolen er hun dagligt i kontakt med rigtig mange elever. »Smitten stiger igen, og samtidig har de unge sværere og sværere ved at huske at holde afstand«, siger hun og fortsætter: »Vi har jo masser af fokus på eleverne, men ikke ret meget på os lærere. Eleverne har faste grupper og faste pladser at sidde på, men jeg skal som lærer ind i flere forskellige klasselokaler i løbet af en dag, tale med rigtig mange elever og bevæge mig op og ned ad gangene«, siger hun. Bekymringerne fik Miriam West Jenkins til at gå til sin leder, og i samarbejde med lærergruppens tillidsrepræsentant gik de i gang med at lede efter en løsning. Generelt havde de svært ved at finde på noget, som virkede. »Problemet var ikke at blive enige om at gøre noget, men at finde på noget klogt. Vi manglede inspiration til, hvordan vi kunne gøre det«, siger Miriam West Jenkins. Eget klasselokale Efter lidt tid foreslog tillidsrepræsentanten, at Miriam

West Jenkins kunne få et af de tomme lokaler oven på idrætshallen og bruge det som sit eget klasselokale. Det blev løsningen, og nu kommer eleverne til hende, i stedet for at hun skal ud til dem. Eleverne får at vide, at de så vidt mulig skal holde sig fra katederet, og hvis de er nødt til at komme derop, skal de blive bag plexiglasset. »Det er meget bedre, end det var, og nu skal jeg ikke være i flere klasselokaler, på lærerværelset, til morgensamling og bruge samme toilet som andre. Ingen går forbi mig og hoster mig i hovedet«, siger hun. Skoleleder John Rasmussen er glad for, at de fandt en løsning til Miriam West Jenkins. Lærerkollegiet på Vejlefjordskolen afspejler nogenlunde resten af samfundet, i forhold til hvor bekymrede eller ikke-bekymrede lærerne er, og derfor kan det også være nødvendigt at tage individuelle hensyn, mener han. Siden foråret har det været vigtigt for John Rasmussen at vide, hvordan hver enkelt lærer takler udfordringer med afstandskrav, uvished, afspritning og alle de andre ting, som er kommet med coronavirussen. »Følelser er jo styret af de informationer, som hver enkelt lærer læser og hører, og derfor har vi også talt meget om fakta og det, der kommer fra Sundhedsstyrelsen. Og jeg synes egentlig, at mine kolleger har været utroligt rimelige indtil videre«. ■

VIL DU VIDE MERE? Hvis du står i et dilemma eller blot vil vide mere om dine rettigheder som lærer, kan du finde mere information på Frie Skolers Lærerforenings hjemmeside: fsl.dk/corona

Som gravid er Miriam West Jenkins i risikogruppen, og derfor har hun fået plexiglas på katederet og eget klasselokale, så eleverne skal komme til hende og ikke omvendt.

FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING, UFFE ROSTRUP:

»Man skal ikke være bange for at gå på arbejde« Hvad gør Frie Skolers Lærerforening for at passe på lærerne i denne coronatid? »Politikere og embedsfolk fra foreningen deltager i sektorsamarbejdet med ministeriet, og her taler vi lærernes sag. Vi prøver at påvirke ministeriet og lovgiverne, så retningslinjerne bliver klare, og så der også er fokus på de ansattes arbejdsvilkår og ikke bare på skolerne, forældrene og eleverne. Ud over det politiske lobbyarbejde prøver vi – blandt andet gennem vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanterne – at sørge for, at skolerne løbende laver risikovurderinger og beredskabsplaner, som er

tilpasset den aktuelle smittesituation«. Hvordan lyder dit råd til de skoler, som skal håndtere mange forskellige ansatte – nogle, der er meget bekymrede, og nogle, som ikke er det? »Lav nogle gode kollektive ordninger, som sikrer et ensartet og højt sikkerhedsniveau. Og sørg så for at lytte til og lave særlige ordninger for de lærere, som er særligt nervøse – for eksempel fordi de er i risikogruppen. Man skal ikke være bange for at gå på arbejde. Og det er ledelsens opgave at sørge for, at alle er trygge. Det er også en del af det at sikre et godt arbejdsmiljø på skolen. Under denne anden corona-

bølge forsøger vi at holde skolerne åbne. Det er fint. Men det forudsætter, at skolerne aktivt gør noget for at begrænse smitten og for at beskytte de ansatte«. Hvad mener du, at man som lærer kan forvente af skolen? »Man kan forvente, at skolen tager udgangspunkt i den aktuelle situation. Det vil sige, at skolen skal justere sine aftaler og retningslinjer, når situationen ændrer sig. Det kan for eksempel være, fordi smittetrykket stiger, eller fordi det viser sig, at de aftaler, som blev lavet, ikke længere bliver overholdt. Der er et stort spillerum for lokale løsninger. Og smittetryk-

ket kan reduceres på mange måder. Skolen kan overveje, hvor mange klasser den enkelte lærer skal have. Den kan sørge for at sikre, at eleverne husker at holde afstand. Og skolen kan se på, hvordan lærerne mødes på lærerværelset – er det smittesikkert, eller skal vi i stedet mødes online? Der er altså mange muligheder og megen frihed for skolerne, og som lærer må man kunne forvente, at skolerne bruger den frihed, de har fået, til at finde gode og ansvarlige lokale løsninger«. ■

NOTER Grundskolerne bliver snydt for millioner Regeringen giver folkeskolen et milliard-tilskud. Men pengene drypper ikke ned i den frie skoleverden.

SÅ MANGE MILLIONER GÅR GRUNDSKOLERNE GLIP AF

2023: 2024: 2025: 2026:

38,7 56,3 77,3 113,5

Mellem 2023 og 2026 får de frie grundskoler 286 millioner kroner mindre i driftstilskud, end de ville have fået, hvis tilskuddet i perioden blev regnet normalt. Årsagen er, at regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har aftalt at afsætte samlet to milliarder kroner over fire år til ansættelse af nye lærere i folkeskolen. Partierne bag aftalen har samtidig besluttet, at pengene ikke skal indgå i det grundlag, som de frie skolers driftstilskud beregnes ud fra. Normal praksis er ellers, at driftstilskuddet til de frie grundskoler beregnes som en andel af udgiften til en elev i folkeskolen. Det er politisk besluttet, at den aktuelle tilskudsprocent – også kaldet koblingsprocenten – er 76 procent. Det vil sige, at de frie skoler modtager 76 procent af, hvad en elev koster i folkeskolen. I praksis betyder beslutningen om ikke at udregne tilskuddet på den normale måde, at den faktiske koblingsprocent fra 2023 vil være 74,5 procent i stedet for 76. I et svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg begrunder Børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), beslutningen om at fravige den normale praksis med, at det ”… er et politisk valg, at midlerne afsat på finansloven for 2020 er målrettet et generelt løft af folkeskolen i form af ansættelse af flere lærere.” Det er vigtigt at bemærke, at skolerne ikke får færre penge fremover – men de får færre penge i forhold til folkeskolen, fordi de to ekstra milliarder ikke bliver medregnet som normalt. ■ MFA

På opdagelse med natur/teknologi – Naturoplevelser og vild natur i undervisningen Morten D D Hansen – Fortællekunst i natur/teknologi Kari Brinch, forfatter og storyteller – Nye læseplaner i natur/teknologi Kåre Rasborg, Undervisningsministeriet

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/påopdagelse

Workshopper: Verdensmål.nu Bevægelse til vands, til lands og i luften Begreber på spil Fiskens indre Artskendskab ligger i detaljen 99-arter du skal opleve inden du bliver voksen Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

9936 -jyst -08.20

Tirsdag den 19. januar 2021 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C

VICESKOLELEDER TIL BUSSES SKOLE VI SØGER DIG SOM SER NYE MULIGHEDER OG VIL VÆRE EN DEL AF BUSSES SKOLE MED ET STÆRKT FÆLLESSKAB Busses Skole i Gentofte søger ny viceskoleleder, da vores nuværende går på velfortjent pension. Vi er en 103 år gammel friskole, der holder fast i vores værdier med fokus på traditioner og kreativitet samtidig med, at vi tør tænke nyt. På Busses Skole lever vi efter værdien: et godt sted at lære – et godt sted at være! FÆLLESSKABETS SKOLE Busses skole har en holdningsmæssig rummelighed, en omsorgsfuld omgangstone, og engagerede medarbejdere, hvor fællesskab og høj faglighed er i fokus. Du vil hurtigt opdage, at her er stor forældre opbakning. Busses Skole er et sted, hvor børn og voksne arbejder og lærer sammen, for vi vil hinanden. Her mødes du af morgensang, mangfoldighed og et liv af legende børn og elever i bevægelse, også når der er undervisning. På Busses Skole er der fyldt med energiske unge mennesker med lyst til at gå i skole, og som vil være nysgerrige på, hvem du er. Vi søger en viceskoleleder der bl.a:  motiveres af både at være pædagogisk ledende og administrativt drivende.  har stærke kommunikative evner især på skrift.  vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på personaleledelse og samarbejde med børn og forældre.  bidrager til skolens pædagogiske ambitioner og visioner og står på mål for VORES beslutninger og har en anerkendende tilgang.  går systematisk til de mange forskelligartede opgaver.  har relevant professionsuddannelse (læreruddannet), erfaring forankret i skoleverden og gerne ledelseserfaring. Har du relevant lederuddannelse (fx diplom i ledelse) med i bagagen, gør det hellere ikke noget. DIN DAGLIGDAG SOM LEDER I det daglige vil du være nærmeste leder for udskolingens seks klasser og vores 6 kl. samt 12-14 kompetente medarbejdere og 130 livsduelige elever, der bliver uddannet og dannet i en varierende skoledag.

HERLEV PRIVATSKOLE SØGER DYGTIG LÆRER Læs mere på FSL.DK/JOB110

HERLEV PRIVATSKOLE

søger dygtig Dansk- og Tysklærer til fast stilling

Læs mere på FSL.DK/JOB111

GRUNDPAKKE

JOBANNONCE I FRIE SKOLER Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet. Gratis genindrykning inden for to måneder 25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder. Læs mere på fsl.dk/annoncer

OUTDOOR

Robust vandtæt rygsæk til ski og vandreture

Item no.: B00320

Material: 100% polyester PU coating backpack water resistant

Color: Black FC

Size: 42 x 32 x 16

Weight: 0.95 kgs

Volume: 21 liter

Laptop: 15.6”

Stillingen er en fuldtidslederstilling til besættelse pr. 01.01.2021. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgninger modtages elektronisk på msn@busses.dk mærk ”VICESKOLELEDER” i overskriften, med frist søndag d. 8 november. HVIS DU OVERVEJER AT SØGE STILLINGEN Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte skoleleder Mikkel S. Nielsen på tlf; 39 53 02 32. Vi ser også gerne, at du kontakter os med henblik på en rundvisning eller en uformel snak, hvor du kan få stillet de spørgsmål, som du måtte have, inden det er os, der stiller spørgsmålene ved en evt. samtale. Læs hele stillingsopslaget på www.lærerjob.dk eller på skolens hjemmeside www.busses.dk De bedste efterårshilsner fra ledelsesteamet og alle de andre på Busses Skole – for vi holder af hverdagen

Kun 1995,- kr

Mærkevaren i rygsække/backpack mail@conda.dk Tlf. 21 62 34 60 www.arctichunter.dk

I OLLERUP ER PRAKSIS DEN STORE LÆRERMESTER Mens regeringen vil have mere praksis ind i den offentlige læreruddannelse, så får de allerede et års praktik og tænker praktikken ind i alle fag på Den frie Lærerskole. Frie Skoler tog på besøg en fredag.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO SØREN SKARBY

»Hik! Hak! …HUG!« Fra venstre mod højre er Illuna Jensen, Ida Cecilie Lyhne Bendixen og Ida Alding Jørgensen fra 2. årgang ved at finde ud af, hvordan man introducerer en leg bedst.

et lille gårdmiljø på Sydfyn står små grupper af lærerstuderende og taler sammen. De har lige siddet til morgensamling under malerier af Christen Kold og N.F.S. Grundtvig og sunget og lyttet til en fortælling fra den græske mytologi, men nu er de tilbage i den rå virkelighed. De skal fortælle hinanden om episoder, hvor klasseledelsen gik galt i deres praktiktid. »Jo mere, jeg tænkte over det, jo mere gik det op for mig, at jeg simpelthen ikke kunne lide klassen«, siger en af de kvindelige studerende, mens en anden fortæller om »totalt anarki«. »Ligegyldigt, hvad jeg gjorde, så var der bare ingen respekt«, siger en af de andre og husker på, hvordan hun havde regnet med, at forstanderen ville tage hendes parti, men ikke gjorde det. En af de mandlige studerende husker, hvordan en af eleverne havde svært ved at styre sit temperament, hvis han kom i den forkerte gruppe. »Og så tyrede han bare en flaske ind i væggen, da de blev sendt ud til gruppearbejde. Der blev jeg fanden-galme rasende!« Erfaring giver motivation Alle de studerende i gården går på 4. årgang på Den frie Lærerskole, hvilket betyder, at de hele sidste skoleår var i lønnet praktik og havde egne klasser og hold ude på landets friskoler, efterskoler og højskoler. Den frie Lærerskole kalder årspraktikken for læreruddannelsens krumptap, og foruden alle de praktiske erfaringer og bånd til skolerne, der følger med, bruges året også aktivt i uddannelsens sidste to år. Som det gøres her til formiddag, hvor Marieke Brinck underviser i klasseledelse. »På 4. årgang forstår de virkelig, hvorfor det er så vigtigt med klasseledelse. Det kæmper vi lidt med tidligere på uddannelsen, fordi det kan være svært at forstå, hvorfor det overhovedet er væsentligt«, siger Marieke Brinck og fortsætter: »Det giver så meget, at de har gjort deres egne erfaringer, så jeg ikke skal stå og fortælle dem om et eller andet tænkt forløb. De

er så motiverede, og det er simpelthen så fedt«. Virkeligheden Den frie Lærerskole ligger i Ollerup, cirka et kvarters kørsel vest for Svendborg. Skolen har ry for at være »et flippet sted«, men på sådan en fredag formiddag minder stedet mest om en stor højskole med en lidt højere gennemsnitsalder. De studerende har egen kælderbar, alle er på øgenavn med pedellen Polle, og inkluderet i betalingen er både formiddagskaffe og frokost. En kvindelig studerende med næsering og dreadlocks går rundt i bare fødder, og en af de unge mænd er iklædt nystrøget skjorte og bukser, der stumper moderigtigt ved anklerne. Resten ligner mere eller mindre studerende fra enhver anden (humanistisk) uddannelse på universitetet. Hovedparten af dem enten bor på skolen eller i et nærliggende kollektiv i byen. Modsat den offentlige læreruddannelse betaler de studerende for at gå på Den frie Lærerskole. De har også langt flere lektioner, de har ingen eksamener, og deres forstander og undervisere arbejder bevidst med, hvordan de kan overføre teori til praksis i dagligdagen. ’Virkeligheden er altings prøve’, som der står på en plade over en af indgangene til hovedbygningen. »Den bruger vi meget. Vi holder hinanden op på, at vi ikke bare kan snakke«, siger forstander Ole Pedersen. Et privilegium I løbet af fredagen summer det af en blanding af leg og læring rundt på skolen. Et hold af studerende på 2. årgang leger på græsplænen, fordi de skal lære, hvordan andre reagerer, når man introducerer en ny leg. I den gamle foredragssal fremlægger andre studerende digitale opgaver, og mellem to birketræer ved parkeringspladsen er friluftsholdet i gang med at lære, hvordan de spænder en slack-line op mellem to træer. En af de studerende på friluftsholdet er

Marieke Brinck underviser i faget ’Pædagogik, psykologi og didaktik’.

DEN FRIE LÆRERSKOLE

Den frie Lærerskole begyndte i Ollerup i 1949. Den optager årligt cirka 71 studerende med en gennemsnitsalder på 23-24 år. Uddannelsen løber over fem år og retter sig mod de frie skoler. De studerende betaler for at gå på uddannelsen og kan samtidig modtage SU. I løbet af uddannelsen er de studerende i praktik i tre uger på 1. og 2. år og i et helt skoleår på 3. år. Efter årspraktikken tager uddannelsen udgangspunkt i de studerendes egne erfaringer og refleksioner. Skolen er eksamensfri, så de studerendes afgangsbevis består af en række udtalelser. Desuden udarbejder de studerende en specialerapport på 5. år og underviser derefter andre studerende i deres speciale.

FORSTANDER OLE PEDERSEN:

Stine Nygaard Mikkelsen, som sidste år var i praktik på Langelands Efterskole. Hun er stadig vikar på skolen. »Jeg havde det lidt dobbelt, da jeg stoppede på skolen. Nu havde jeg lært mine kolleger at kende, og jeg følte egentlig godt, jeg kunne have fortsat. Men det er også godt at tage en pause og komme her tilbage og reflektere over det hele«, siger hun. Stine Mikkelsen føler sig »enormt privilegeret« over at have været ude et helt skoleår, fordi hun både nåede at få en stærk relation til eleverne og arbejde med deres indbyrdes kultur. Nogenlunde samme konklusion kommer fra hendes medstuderende Asbjørn Dybro Lundsgaard, der var i praktik på Stepping Friskole. »Det var sindssygt hårdt at lære så mange børn og lærere at kende, men det var også fedt, at det var så lang tid. Så kan man nå at lave sine fejl og så komme tilbage hertil og lære noget mere«. ■

»Med praktikken kan vi målrette undervisningen bedre« Hvad får de studerende ud af at være i praktik i et helt år? »De kommer jo ud og får en rolle på et lærerkollegium, og de skal samarbejde med forældre og får deres egen klasse. Når de kommer tilbage, har de mødt sig selv som lærer og oplevet, hvad der sker, når de står bag katederet: Hvordan håndterer jeg forskellige situationer? Før praktikken skal de lære at studere og se sig selv som lærer, men efter praktikken er lærerlivet rykket meget tættere på«. Hvad betyder praktikken, når de vender tilbage til skolen? »Den betyder, at vi kan målrette undervisningen meget bedre, end hvis vi blot arbejdede med forestillinger. Derfor er de sidste to år af uddannelsen også rettet meget mod det faktiske og praktiske lærerarbejde, hvor de studerende hele tiden har deres refleksioner og fortælling om sig selv med i undervisningen«. Er der ulemper ved et helt års praktik? »Det indeholder jo en masse udfordringer for et ungt menneske at træde ind i en kultur på en skole. Måske er der konflikter blandt lærerne, måske får de en svær klasse. Nogle elever oplever praksis-chokket, mens andre begraver sig i arbejdet og glemmer det sociale liv, så de bliver lidt ensomme. Det er jo et benhårdt job, og der er nogle få, der finder ud af, at de ikke skal være lærer«. ■

»Det virker nemmere at bygge videre på min uddannelse, efter jeg har været ude i praktik i et år«, siger Stine Nygaard Mikkelsen. Her er hun flankeret af Lucas Brun Pedersen (tv.) og Asbjørn Dybro Lundsgaard. Alle tre var i sidste år i praktik, men er nu tilbage på Den frie Lærerskole.

UNDERSØGELSE:

VI ER GODT KLÆDT PÅ I foråret 2020 blev medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening spurgt, om deres uddannelse havde klædt dem på til arbejdet som lærer. Samtlige medlemmer med den nyere uddannelse fra Den frie Lærerskole i Ollerup svarede, at de i høj grad eller meget høj grad føler sig klædt på til arbejdet på en skole. Det samme gælder kun for godt halvdelen af de medlemmer, der har den nyere folkeskolelæreruddannelse. Nogenlunde de samme tendenser kan ses i de tilgængelige tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. ■ Mens 78 procent af medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening er uddannet fra professionshøjskolerne, så er kun fem procent uddannet fra Den frie Lærerskole.

Friluftshold og fællesmøde i Ollerup.

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN:

»De lærerstuderende skal klædes bedre på« Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen siger, at hun gerne vil lave den offentlige læreruddannelse mere praksisnær, men fordi arbejdet stadig er i sin tidlige fase, ønsker hun ikke at blive interviewet om hvorfor og hvordan. Hun svarer i stedet skriftligt på de to nedenstående spørgsmål. Du udtaler, at læreruddannelsen skal tættere på praksis. Hvorfor? Og er den ambition baseret på forskning? »Regeringen ønsker, at de lærerstuderende bliver klædt bedre på til at træde ud i virkeligheden i folkeskolen. Det forudsætter, at praktikken og praksissamarbejdet i uddannelsen bliver opprioriteret og kvalificeret. Det er også de meldinger, jeg har fået fra de lærerstuderende«.

Den frie Lærerskole tilbyder allerede i dag en langt mere praksisnær læreruddannelse end den offentlige læreruddannelse, men skolens erfaringer bliver sjældent eller aldrig brugt i arbejdet med den offentlige læreruddannelse. Har ministeriet denne gang tænkt sig at søge inspiration på Den frie Lærerskole? »Det er vigtigt for mig, at det kommende udviklingsarbejde i forhold til

læreruddannelsen skal ske med input fra de mennesker, der arbejder i og med skolerne. Jeg kommer snart med mit bud på, hvordan processen for udviklingsarbejdet nærmere skal tilrettelægges. Mit udgangspunkt er, at vi skal søge inspiration mange steder, herunder også på det frie skoleområde«. ■

Tænketanke udkæmper

TALKRIG OM DE FRIE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CEPOS ser forskelligt på samme tal for elevsammensætningen på frie skoler. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at mange børn fra eliten vælger en fri skole, mens CEPOS peger på, at forskellen i elevsammensætningen i en folkeskoleklasse og en klasse på en fri skole reelt er meget lille.

AF MORTEN FLARUP · MFA@FSL.DK MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION SCANPIX

e frie grundskoler har siden sommerferien været fanget i en krig på regnemaskiner. Kamphandlingerne blev indledt af AE, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. AE, der præsenterer sig selv som ”… en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark”, udgav i august en analyse med den sigende titel ”Privatskolernes fremmarch i land og by. Flere børn fra eliten går på privatskole – også uden for storbyerne”. Analysen viser, at de frie grundskolers andel af eleverne er vokset fra 2009 til 2019. Analysen bekræftede også, hvad tidligere analyser har vist: Folkeskolerne mister de ældre elever. De frie grundskoler har en større andel af de ældste elever end af de yngste. Samtidig viser AE-analysen, at eliten er mere tilbøjelig til at vælge en fri grundskole end for eksempel arbejderklassen og familier uden for arbejdsmarkedet. Jo højere socialøkonomisk status, familien har, jo større sandsynlighed er der for, at familien vælger en fri grundskole til børnene. Og nok så interessant: Det gælder i landkommuner og uden for de største byer. AE definerer eliten som overklassen og den højere middelklasse. Personer i eliten har en lang videregående uddannelse og tjener i gennemsnit over 600.000 kr. 29 procent af børnene i landets 1. klasser kommer ifølge AE’s definitioner fra eliten. Politikere ønsker regulering Socialdemokratiets uddannelsesordfører Jens Joel kaldte på Altinget.dk. analysen ”… ekstremt bekymrende”. Han mente, at den bekræfter den tendens, der er til et polariseret skole- og uddannelsessystem.

AE'S FEM SOCIALKLASSER Overklassen: • Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten (i 2018 svarende til en indkomst over 1,2 mio. kr. før skat). • Eksempler: Bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. • En person i overklassen tjener i gennemsnit over 2,1 mio. kr.

SKOLER Den socialdemokratiske uddannelsesordfører blev bakket op af blandt andre SF’s skoleordfører Jakob Mark, som ønskede de frie skolers elevsammensætning reguleret. Både SF og Socialdemokratiet mener, at skolen skal afspejle den sociale sammensætning i det omkringliggende samfund, og beskylder de frie skoler for at skumme fløden og eliten for at isolere sig i friskolereservater. CEPOS: Systemet er ikke polariseret Men de forskydninger, AE korrekt registrerer, er små, og på de frie skoler møder man – som i folkeskolen – børn fra alle sociale klasser, viser CEPOS’ analyse. CEPOS, der er forkortelsen for Center for Politiske Studier, præsenterer sig selv som ”… en uafhængig borgerlig-liberal tænketank”, og tænketanken har regnet videre på AE’s talmateriale. CEPOS indleder sin analyse med at bekræfte, at flere og flere vælger de frie grundskoler, at de frie grundskolers markedsandel vokser med elevernes alder, og at AE’s elitegruppe har en større forkærlighed for de frie grundskoler end andre socialgrupper. Men, siger CEPOS’ regnemester, forskydningen betyder ikke, at skolesystemet polariseres: Skal man vurdere, om et skolesystem er polariseret eller ej, er det afgørende ikke udviklingen i de enkelte socialgruppers valg af skoleform. Det afgørende er derimod den sociale sammensætning på en konkret skole og i en konkret klasse. Altså: Hvad er det for en social variation, man vil møde, hvis man går ind på en gennemsnitlig skole? Ifølge CEPOS analyse er der i en gennemsnitlig folkeskoleklasse med 25 elever to elever færre fra eliten, det samme antal fra middelklassen, en elev mere fra arbejderklassen og en elev mere fra familier, der er uden for

Højere middelklasse: • Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under 1,2 mio. kr. • Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten. • Eksempel: Ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer. • En person i den højere middelklasse tjener i gennemsnit ca. 600.000 kr. Middelklassen: • Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (i 2018 svarende til en indkomst under 785.000 kr. før skat). • Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten. • Eksempel: Folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog. • En person i middelklassen tjener i gennemsnit ca. 410.000 kr. Arbejderklassen: • Arbejderklassen udgøres af ufaglærte, personer med en gymnasial uddannelse og personer med en erhvervsfaglig uddannelse. • Eksempel: Tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri. • En person i arbejderklassen tjener i gennemsnit ca. 390.000 kr. Klassen uden for arbejdsmarkedet: • Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed. • Eksempel: Førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. • En person i klassen uden for arbejdsmarkedet har en gennemsnitlig indkomst på 200.000 kr.

arbejdsmarkedet, når man sammenligner med en gennemsnitlig klasse på en fri grundskole. Sat op over for hinanden ser forskellen sådan ud. Først en gennemsnitlig klasse på en folkeskole med 25 elever: • • • •

7 fra eliten 9 fra middelklassen 7 fra arbejderklassen og 2 fra familier, der er uden for arbejdsmarkedet

I en gennemsnitlig klasse på en fri grundskole er de 25 elever fordelt med • • • •

9 fra eliten 9 fra middelklassen 6 fra arbejderklassen og 1 fra en familie, hvor forældrene er uden for arbejdsmarkedet.

Den sociale sammensætning på de frie grundskoler er lidt stærkere end i folkeskolen. Men forskellen er lille, og smedens søn kan også møde bankdirektørens datter på en fri skole. Store socioøkonomiske skel Samtidig peger CEPOS-talkrigerne på, at de socioøkonomiske forskelle folkeskolerne imellem er langt større end forskellen mellem folkeskolerne på den ene side og de frie skoler på den anden. For eksempel udgør børn fra AE’s elite 44 procent af børnene i en københavnsk 1. klasse, mens eliten kun udgør 11 procent af børnene i en landkommunes 1. klasse. ■

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

MARI KORSHØJ

En boganmeldelse af Mari Korshøj Forældreskolen

TEKNOLOGIFORSTÅELSE

eg plejer altid at læse bøgers bagsidetekst først. Det gjorde jeg også med ”Teknologiforståelse”. Tekstens første linje lyder: ”Nutidens børn er født i en digital tidsalder.” Den gjorde mig skeptisk over for bogens indhold. Min erfaring siger mig, at nutidens unge ikke er særligt ferme til at forstå teknologi. De virker ikke som indfødte i teknologiens verden. Men den erfaring bekræfter bogens bagside efterfølgende, og jeg kaster mig glad over læsningen. Bogen begynder nostalgisk med at tage læseren tilbage til 1990’ernes Nokia 3310 og tager os på en kort rejse gennem teknologien op til nutidens Instagram og TikTok. På rejsen får læseren et indblik i udviklingen af teknologien, hvor der især lægges vægt på udvikling af apps. Bogen er god læsning, også hvis man føler sig teknisk udfordret, da man nænsomt bliver guidet gennem begreber som overvågningskapitalisme, maskinlæring, ’end to end’-kryptering, fake news, fake people og deep fake. Bogen skitserer et etisk spændingsfelt mellem ’det der er nemmere’ og ’hvilke data beta-

ler jeg med’. For eksempel er det let på YouTube bare at se den næste anbefalede film. Det er gratis, den er specielt udvalgt til mig, og det er nemt. Men prisen er den data, jeg giver til YouTube eller andre tjeneste. Bogen er med til at sætte spørgsmålstegn ved godkendelsen af betingelserne for brug af forskellige apps, med spørgsmål som: hvad er data, hvem giver vi tilladelse til at samle data om os, hvad bliver de brugt til, og er det nødvendigt? Læsning af bogen giver både større viden om teknologi og inspiration til, hvordan man i forskellige fag kan undervise eleverne i teknologiforståelse helt uden at åbne computeren. Derudover giver den gode argumenter for, hvorfor teknologiforståelse er vigtig for eleverne. Bogen vil have teknologiforståelse ind i undervisningen som et led i elevernes generelle dannelse til kritiske medborgere i samfundet. Den ambition er samlet glimrende i en stærk sætning, der næsten kan stå som et motto for bogen: ”Magten over et digitaliseret (…) samfund ligger hos dem, der forstår, hvordan det virker”. ■

30 år og lærer på Forældreskolen i Aarhus, hvor hun har været ansat, siden hun blev færdiguddannet fra læreruddannelsen i 2015. Hun underviser elever i udskolingen i fagene matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og et særligt fag, som de kalder Praktisk Teknisk Science.

Vil du have indflydelse i vores forsikringsfællesskab?

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du adgang til Lærerstandens Brandforsikring, som er en del af LB Forsikring.

Stil op til delegeretvalg i LB Foreningen.

Vidste du, at du som forsikringstager i Lærerstandens Brandforsikring er medejer af dit forsikringsselskab? Du ved det måske ikke, men faktisk er demokrati og medlemseje en helt central del af LB Foreningen, der ejer LB Forsikring. Her er det nemlig medlemmerne, der er ejerne. Hos os er man ikke bare en kunde, men et medlem med en demokratisk stemme. Og det er helt enkelt vil du have indflydelse, må du være med.

Dit og de andre medlemmers ejerskab varetages af 45 delegerede i LB Foreningen, der er hovedaktionær i LB Forsikring, som blandt andet består af Lærerstandens Brandforsikring. Netop nu er det muligt for medlemmer i postnummer 3700-4799 at stille op som kandidat og blive en af de delegerede i LB Foreningen. Læs mere og se hvordan du kan stille op på www.lbforeningen.dk/valg

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 37

EPILOG

Social smerte

Straf eller fællesskab

Sexisme på skolerne?

Over den sidste måned har jeg snakket med en lang række lærere om at stå udenfor fællesskabet. Nogle af historierne kan du læse i temaet (s. 4-14), mens andre aldrig ønskede at være med eller tvivlede, fordi de er meget følelsesmæssigt påvirket af situationen. Alle historierne vidner om, at det er hårdt for et menneske at stå udenfor fællesskabet, og at det er vigtigt at have en arbejdsplads, hvor »alle føler, de kan blive anerkendt for den, de er«, som erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen siger. Tak for alle historierne. ■

Dagen før vi sendt dette magasin til print, sagde integrationsminister Mattias Tesfaye, at de unge - særligt dem med indvandrerbaggrund – skal straffes hårdere, hvis de begår kriminalitet eller gør offentlige pladser utrygge. De unge må selv vælge: straf eller det store fællesskab? »Den beslutning tager fem minutter, og den er jeres«, sagde han. Dermed vælger regeringen en noget anden strategi end den, som både ungeforsker Jens Christian Nielsen (s. 9) og den tidligere radikaliserede Søren Lerche opfordrer til i temaet i dette magasin. Søren Lerche (s. 12) taler direkte imod at straffe dem, der i forvejen er udenfor. »Det bliver kun værre, hvis samfundet ikke er kloge nok til at se, hvad der sker, men i stedet afviser dem og dermed skubber dem yderligere ud«, siger Søren Lerche. ■

Som du kan læse på side 24-25 i bladet, så går Frie Skolers Lærerforening i oktober i gang med en undersøgelse af sexisme og seksuelle krænkelser på de frie skoler. Ligesom foreningen vil vi her på bladet gerne sætte fokus på emnet og forhåbentlig bidrage til en tryg kultur og en oplyst og nuanceret debat. Men hvad mener du, og har du oplevelser, du gerne vil dele? Hvis du har en mening om emnet eller kender til historier, som andre kan lære af, må du meget gerne kontakte mig direkte på pka@frieskoler.dk. ■

ILLUSTRATIONER JUNIE ILLUSTRATION, CHRISTIAN LINDGREN / SCANPIX, ISTOCK PHOTO

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

NYHED Studieture i Danmark FORDELE: • Dag-til-dag program • Fast ‘grøn dag’ • Forslag til aktiviteter

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: Erfaring siden 1963 • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Bornholm | 5 dage/4 nætter

2.090

København | 5 dage/4 nætter

1.855

På en studierejse til Bornholm kan I udfordre jer selv med rappelling og klatring på klipperne og styrke team-ånden. I kan hænge ud ved røgerierne i de fine fiskerlandsbyer, smaeg Bornholms grønne omstilling – og tage på cykeltur dybt ind i Bornholms indre. Bornholm er tæt på. Men alligevel langt væk.

Tag med til de unges København, bæredygtighedens København, de gode historiers og fællesskabets København. Få en på opleveren på din studietur til København - og skub til dig selv. En studietur til København er cool uanset vind og vejr og tid på året.

Dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Bornholm Dag 2: Grøn dag: Bæredygtighed, klima m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: Eventyr & Team building (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm

Dag 1: Ankomst til København Dag 2: Grøn dag: Grøn omstilling og bæredygtighed m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: High Rope teambuilding & Mountainbike (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. 4 nt. på Steel House inkl. morgenmad | Tivoli rundvisning og indgang | Torvehallerne og cykelsightseeing | Fællesspisning med de lokale

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk Forbehold for prisændringer

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

D TILBU LER KO TIL S

Hvor kommer maden fra? Året rundt kan skoleklasser komme på gratis gårdbesøg. Over hele landet er der landmænd, der med glæde er værter. Find dem på skole.lf.dk. Vælg ’online gårdbesøg’, hvis det passer jer bedst, at landmanden viser rundt og tager dialogen med eleverne online. Se også alle læremidlerne om mad, dyr, landbrug og natur.

Frie Skoler 9, 2020

Articles inside

Husk din gruppelivsforsikring, når du skal låne penge

MIRIAM HAR FÅET PLEXIGLAS OG EGET KLASSELOKALE