__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 11 18. december 2015 18   LÆSER

DU LÆRERBLOGS?

24   INFIGHT 26   FIND

DINE JULEGAVER

DE FORMER DIT ARBEJDSLIV Tema om kolleger og hvordan I bliver gode sammen 8

MELLEM LEDERNE OG FSL


tysk5-7. gyldendal.dk

Gratis

PRØVELOGIN i 30 dage

PORTAL TIL GEOGRAFI 7.-9. KLASSE Fagportalen til geografi gør undervisningen digital med omfattende forløb inden for alle geografifagets områder.

Bygger på det anmelderroste GEOS-system

Strukturerede forløb kombinerer tekst, billede, animation og video

Masser af øvelser, eksperimenter og projekter

Lærerværktøj gør det enkelt at planlægge undervisningen

Besøg os på geografi.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

9832

Se mere på


Indhold

SIDE 8-16 TEMA KOLLEGER

Illustration Kirsten Gjerding

Illustration Gitte Thrane

Det gode kollegaskab kræver ikke bare velvillige medarbejdere men også god ledelse. Vi ser nærmere på, hvilke rammer der skal til, og vi tackler svære kollega-dilemmaer.

24

20

42

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

6 Hvad var det mest overraskende i 2015?

42 Børn skal da arbejde

Tre mediefolk giver deres bud.

Et portræt af den russiske pædagogiske filosof Anton Makarenko.

LÆRER PÅ BLOGGEN

PÅ SPORET AF LÆREREN

20 Læser du lærerblogs? Vidensdeling, nye perspektiver og netværk. Bloguniverset har meget at byde på. Også inden for skoleverdenen. INFIGHT

24 Lederskilsmisse blev alligevel grim til sidst

Det handler om relationer Mikkel Skotte Sølvkjær

26

Foto Martin Dam Kristensen

I over 10 år var Olga Hoffmann målvogter i Danmarks bedste håndboldliga, hun har trænet hundredevis af unge håndboldspillere, og så har hun undervist endnu flere i matematik, geografi og håndbold på BGI Akademiet.

GAVEGUIDE

26 Julegaveønsker til dig eller læreren i dit liv Julen er snublende tæt på ved udgivelsen af dette blad. Måske har dit travle lærerliv ikke givet dig tid til at overveje, hvad du ønsker dig. Eller måske har du ikke nået at købe en gave til din lærerkollega /-ægtefælle. Vi hjælper. SPARRING

28 Sct. Joseph Skole har fået nyt liv i MUS

44

44 Nu står Olga på mål for eleverne

Den gode stemning mellem Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere er i den sidste måned vendt til en række gensidige beskyldninger. Nu er det tid at se fremad, siger formænd.

PÅ SPORET AF LÆREREN Foto Martin Dam Kristensen

DET STORE SPØRGSMÅL

Sct. Joseph Skole i Ringsted har gennemført et MUS-forløb i samarbejde med Kompetencesekretariatet.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 18 NOTER 34 KONSULENTENS BORD / AJOUR 36 NOTER / KURSUSKALENDER 38 STILLINGER 42 PÆDAGOGISKE TÆNKERE 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDEILLUSTRATION GITTE THRANE

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

3


REDAKTØREN MENER

Mod lysere tider S

e, det sker i disse dage, og vi har heller ikke ladet julen passere helt ubemærket. Har du brug for gaveinspiration, kan du hente det i vores guide til lærergaver (side 26). Men for at sprede den generelle velvære ud over hele kalenderåret, er bladets tema om godt kollegaskab måske en endnu bedre gave. I betragtning af hvor mange timer, man tilbringer med sine kolleger i løbet af et år, er det ikke overraskende, at godt kollegaskab er vigtigt for arbejdsglæden. Men det betyder ikke, at det altid er nemt. Snarere tværtimod, og det gode kollegaskab kræver mere end

bare velvillige kolleger. Rammerne skal være i orden, for at de gode arbejdsrelationer kan udvikle sig, forklarer fagfolk. En del af rammen bliver sat af skolens ledelse, men der er også de rammer, som bliver sat fra højere sted. Efter lockouten i 2013 viste blandt andet en undersøgelse foretaget af FSL, at konflikten havde alvorlige konsekvenser for arbejdsglæden. Mange lærere overvejede at droppe lærerlivet og søge job i en anden branche. Frustrationen var mærkbar. Til gengæld er det også mærkbart, at stemningen nu er på vej mod det bedre. Vi har endnu

Paven støtter bedre lærerløn

S

om mange sikkert har opdaget, fører Frie Skolers Lærerforening (FSL) i øjeblikket en kampagne for bedre løn på de frie skoler. Og nu er der også kommet Illustration Fotolia hjælp til kampagen fra en uventet kant i form af apostlen Peters efterfølger, eller sagt på en anden måde, pave Frans. På en pressekonference i slutningen af november i Vatikanet gav paven således støtte til løntrængte lærere. Her betegnede paven lærere som nogle af de ”dårligst betalte arbejdere”, og han udtrykte samtidig bekymring over, at skoler frasorterer socialt dårligt stillede elever. De to problemstillinger betegnede pave Frans som en ”skamfuld global realitet”, ifølge det katolske nyhedsbureau. Rygter om, at paven også hviskede FSL’s kampagneslogan ”fair lærerløn – nu”, kunne ikke bekræftes ved redaktionens slutning. UAN

4

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

ikke tilsvarende undersøgelser, der underbygger det, men på det anekdotiske plan virker det, som om stemningen er skiftet. Både når man kommer ud på skoler men også i FSL, hvor kontingentet falder, mens medlemstallet stille bevæger sig opad igen. Indtrykket er, at det går mod lysere tider. Og nu vi er ved det, så ønsker redaktionen jer alle en rigtig glædelig jul. Vi glæder os til at møde endnu flere af jer i det nye år. Og husk nu altid at sende os en mail, hvis I har gode historier om jer selv, jeres skoler, jeres elever og jeres kolleger. Vi ses i 2016. Ulrik Andersen, redaktør

1,7

procentpoint er den decentrale løn steget på de skoler, som Frie Skolers Lærerforenings (FSL) har forhandlet decentral løn på. Læs mere om decentral løn på side 18


Vidt omkring

»Min skilsmisse tacklede jeg ved at drikke i tre måneder. Det kan man sgu sagtens holde til. Og jeg var meget disciplineret. Jeg drak aldrig før klokken fem. Så en skønne dag gider du heller ikke drikke mere«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

Sanger og maler Johnny Madsen (i Jyllands-Posten)

25. DECEMBER Biografpremiere på ny-indspilningen af Point Break – kultklassikeren fra 1991 om en flok surfende bankrøvere.

»Den måde, man især inden for de seneste 10 år er begyndt at tale om ledige på, minder faktisk meget om den måde, politikerne talte om ledige på i de mest sorte perioder af 1800-tallet (...). Dengang var det dominerende syn på fattige og arbejdsløse, at det var deres egen skyld, fordi de levede et sløset liv og et liv vendt væk fra Gud. Hvis man ikke kunne tage sig sammen, så måtte man presse folk til det«. Forfatter og historiker på Arbejdermuseet, Nils Bärenholdt (fra Ugebrevet A4)

»Politikere skal få os til at drømme om den fremtid, de taler om. Men jeg drømmer fandme ikke om noget konkurrencesamfund, hvor mine børn skal vokse om som møtrikker i den kæmpestore maskine, politikerne drømmer om, at Danmark skal blive i det globaliserede samfund. Det er, som om vi har glemt, at mennesker har værdi, blot ved at de er til«. Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening (fra Information)

24. DECEMBER Juleaften. Vil du gerne i kirke, men har svært ved at nå det, så gør det sent. Flere kirker har aftenarrangementer – fx holder Stefanskirken i København midnatsmesse klokken 23.45.

31. DECEMBER Der er vinterbadning, og så er der vinterbadning i Vesterhavet. I Søndervig kan du i dag plaske ind i det nye år, når der er fælles vinterbadning med efterfølgende champagne og kransekage. Se mere på vinterbadefestival.dk 24. JANUAR I dag er det 50 år siden, at Winston Churchill døde. 25. JANUAR Synes du også, at der mangler nogle nuller på din lønseddel? Fra mandag i uge 4 kan du kontakte FSL og få hjælp til at tjekke din lønsedel. Du kan læse mere om LØNTJEK UGE 4 på fsl.dk. 28. JANUAR Festivalen Northern Winter Beat starter i Aalborg og varer til og med lørdag. Blandt andre svenske The Tallest Man On Earth er værd at høre. 29. JANUAR Årets første nummer af Frie Skoler lander i din postkasse.

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

5


Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk og Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Illustration Fotolia

Hvad var det mest overraskende i 2015? NIELS KVALE, UDENLANDSREDAKTØR FOR DR

»D

et er, i hvor høj grad flygtningekrisen er kommet bag på de europæiske lande. Det gælder både de enkelte medlemslande og EU som helhed, at man har været meget dårligt forberedt på en krise, der, trods sit måske overraskende store omfang, har været undervejs i flere år. Man skal ikke have opholdt sig meget i Sydeuropa i 2013 og 2014 for at kunne se, at der var noget under opsejling omkring migranter og flygtninges vej til Europa. Hvis man dertil lægger de millioner af mennesker, der lever i flygtningelejre i nærområderne omkring Syrien, så har krisen været relativ forudsigelig. Alligevel har man været aldeles uforberedt, fordi man ikke har udvist rettidig omhu og taget fat på flygtningesituationen og de ydre grænser i 2013 og 2014. De europæiske lande og det europæiske samarbejde, eller mangel på samme, har vist sig at gøre problemet større snarere end mindre.Flygtninge og migranter bliver kastebolde mellem landene, og dermed forstørres problemet mange gange. Man har måske nok vidst, der var et problem, men der har ikke været politisk vilje og mod til at finde løsninger på et tidligere tidspunkt, fordi det er så følsomt«.

TROELS MYLENBERG, POLITISK IAGTTAGER OG CHEFREDAKTØR PÅ FYNS AMTS AVIS

»U

de i virkeligheden er det mest overraskende, at flygtningekrisen blev så voldsom og fik så store konsekvenser, som den gjorde. Det kom vist bag

på de fleste. Politisk er det mest overraskende vel valget, hvor Venstre dannede en historisk lille mindretalsregering. Det er i sig selv overraskende med en så smal regering, men endnu mere overraskende er det nok, at den har vist sig at være overraskende

6

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

stabil. På trods af EU-afstemningen, som gik den imod, og en række store sager bliver regeringen jo ikke straffet i meningsmålingerne – blå blok fører stadig. Og det er samtidig lykkedes for regeringen at binde tråde mellem på den ene side ultraliberalisterne i Liberal Alliance og dele af Venstres eget bagland og på den anden side de nationalkonservative socialdemokrater i Dansk Folkeparti. Det er lykkedes, selv om regeringspartiet Venstre er betydeligt mindre end sit eget støtteparti, og det er noget af en bedrift, så som regering vurderet har den Løkke-ledede regering været rimeligt velfungerende«.

JACOB FUGLSANG, UDDANNELSESREDAKTØR, POLITIKEN

»E

n positiv overraskelse for mig er den kulturændring, der er på vej i forhold til skole og uddannelse. Det kan jeg sige ud fra oplevelser, jeg har haft efter udgivelsen af min bog Den store løgn om uddannelse. Der er en stigende erkendelse af, at skolereformen ikke gør det alene. I nogle tilfælde peger den endda i den forkerte retning, og der er behov for, at alle i sektoren ser på, hvordan de i det små kan være med til at tage uddannelse alvorligt. Og, som det vigtigste, give eleverne oplevelsen af, at der er sammenhæng mellem, hvad man siger, og hvad man gør. Hvis ikke det sker, så kommer reformen til at virke stik modsat hensigten. Der er en masse nye undervisningsformer under samlebetegnelsen understøttende undervisning, og hvis ikke man får engagement og begejstring ind i det, kommer eleverne ud i en gråzone, hvor noget, der bliver kaldt undervisning, er spild af tid. Jeg tror ikke, man kan undervurdere, hvor farligt det er. De gode frie og private skoler har evnet præcis det at skabe en følelse af, at undervisning er alvorligt, og at der er sammenhæng mellem, hvad man siger, og hvad man gør«.


8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk


KO L L Læs mere

På arbejdsmiljoviden.dk kan man finde et lille lommehæfte om godt kollegaskab til at printe ud og klippe og folde. På arbejdsmiljoweb.dk kan man finde en række råd til godt kollegaskab, indsatser mod mobning m.v. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejder i øjeblikket på nogle nye værktøjer, der kan hjælpe arbejdspladser til at måle deres sociale kapital. Fra engang i januar kan de findes på socialkapital.dk.

KOLLEGER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

GOD LEDELSE

SKABER GODE KOLLEGER Dygtig ledelse er en af de vigtige ingredienser for at skabe rammerne for godt kollegaskab

G

odt kollegaskab opstår ikke bare på lærerværelset men i høj grad også på lederkontoret. For selvom de ansatte kan være nok så positivt indstillede, så har det gode lærerkollegium svære kår, hvis ikke rammerne er i orden. Det forklarer Helge Hvid, professor i arbejdsmiljø på RUC: »Det gode kollegaskab er sjældent kun bundet til kollegernes evner og personlighed og evne til at være god kollega. Få mennesker er psykopatiske eller neurotiske, de fleste af os ligger et sted imellem, og for de fleste af os betyder det, at forholdene på arbejdspladsen er de,t der afgør, hvor godt kollegaskab der kommer«, siger Helge Hvid og peger på nogle af de faktorer, som ledelsen kan hjælpe på vej:

8

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

»Der skal være rammer, der sikrer mulighed for fælles og uformel kommunikation. Det er vigtigt med fælles pauser ­– ikke kun med dem, man arbejder nært sammen med men i særdeleshed også med andre faggrupper. For relationerne mellem eksempelvis pædagoger og lærere er noget af det, der typisk kan være svært. Der skal også være en basal tryghed, som kan hjælpes på vej af, at ledelsen melder klart ud om, hvad der sker i organisationen. Og endelig skal der være retfærdighed, forstået på den måde, at der skal være klare, nedskrevne regler for, hvordan ressourcer og goder fordeles«, siger Helge Hvid.

VÆR ÅBEN Vilhelm Borg er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø, og han er enig i, at ledelsen spiller en vigtig rolle. Ikke mindst på skoler som de frie skoler, hvor der kan være et klart værdigrundlag på skolen. »På en skole er det til forhandling, hvad der er målet med det, man laver, og der kan være forskellige visioner. De steder, hvor det fungerer, er der, hvor man løbende har diskussioner om den kurs, man er på. Samtidig kræver det også, at medarbejderne ikke kun er opmærksomme på deres egne mål, men kan sætte dem i forbindelse med skolens og kollegernes arbejde«, siger Vilhelm Borg. Det er svært at kvantificere, hvad der er vigtigst for udviklingen af godt kollegaskab, men ifølge Vilhelm Borg er der i endnu ikke færdiggjort forskning noget, der tyder på, at medarbejdernes


L EG A Det skaber godt psykisk arbejdsmiljø

I arbejdsmiljøforskningen arbejder man med fire kategorier, som har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. De fire kategorier er: Arbejdsbelastning – om mængden af arbejde pas ser med, hvor meget man kan præstere. Læringsmuligheder – om arbejdet giver muligheder for dygtiggørelse Indflydelsesmuligheder – i hvor høj grad man har indfly- delse på sit arbejde Social støtte – om man trives med gode kolleger – I FTF’s seneste undersøgelse af arbejdsmiljø, der også har deltagelse af lærere på de frie skoler, viste social støtte sig som en af de fakto rer, der kan mindske risikoen for stress.

• • • •

Hvad er en god kollega for dig?

relation til ledelsen er den vigtigste faktor. Hvis de relationer er til stede, ligger der naturligvis også en opgave hos de ansatte i at arbejde for et godt kollegaskab. En del af det inkluderer selvfølgelig almindelig god opførsel og omtanke, som kan bidrage, uanset hvilken type arbejdsplads man er på. Men på en arbejdsplads som en skole, hvor man bruger sig selv meget og indgår i tætte relationer med andre, er der også nogle specifikke ting, man kan gøre, for at bidrage til godt kollegaskab, siger Helge Hvid: »Det er positivt, hvis man på den ene side er åben over for at udtrykke egen tvivl, bekymringer og glæder, og at man samtidig er villig til at lytte meget efter andre og også hjælpe dem, der står i en anden situation end en selv«.

Privatfoto

DORTE RYE HELMER, LÆRER PÅ RYGAARDS SKOLE Hvad er en god kollega for dig? »Det er ikke mindst en person, som jeg kan dele mine erfaringer som lærer med, og som vil dele med mig. Jeg kan godt lide, at vi her på skolen ikke holder tingene for os selv. Vi deler gerne forberedelse med hinanden, selv om vi selv har brugt timer på det. Det er et fællesskab, og det mener jeg, det skal være, for at man har det godt kollegialt. Fællesskab giver sig også udtryk i, at man hilser på hinanden med et ’godmorgen’ og et smil, og at man holder kontakten til kolleger, som er sygemeldt. Så er der selvfølgelig nogen, hvor det kommer ud over det faglige og kollegiale og nærmer sig et venskab«. FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

9


KO L L KOLLEGER

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

GODE KOLLEGER ARBEJDER SAMMEN

Godt kollegaskab bliver hjulpet på vej af, at de ansatte oplever et godt samarbejde omkring kerneopgaven

D

er er ikke noget i vejen med at dele filmsmag eller tipsklub med sine kolleger, men det er ikke de private præferencer, der skaber de gode kollegapar og lærerkollegier. Det er derimod fællesskabet om arbejdet, ifølge erhvervspsykolog Lykke Mose. »Man bliver ikke glad på en arbejdsplads af bare at have det godt sammen, man bliver det af at lykkedes godt med at løse en opgave sammen«. Lykke Mose arbejder til daglig i Perspektivgruppen, hvor hun har specialiseret sig i lederudvikling og teamsamarbejde i daginstitutioner og på skoler. Og ligesom arbejdet er den primære forklaring på velfungerende kollegaskab, så er det som regel også arbejdet, der er grunden, når samarbejdet mellem de ansatte går skævt: »Konflikter er næsten altid knyttet til arbejdet. For nylig var jeg på en skole, hvor de var blevet rigtig gale på hinan-

10

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

den, fordi nogle mente, at andre fik særbehandling. Følelsen af uretfærdighed i forhold til privilegier og arbejdsopgaver er en typisk årsag til samarbejdsproblemer. Desuden opstår en del konflikter pga. uenighed om, hvordan opgaver skal løses, herunder hvordan samarbejdet fx skal være«, siger Lykke Mose.

MANGE ILDSJÆLE Et af de karakteristika ved skoler, som trækker i retning af et godt psykisk arbejdsmiljø, er ifølge Lykke Mose, at de ansatte føler en høj grad af mening. Modsat eksempelvis en industriarbejdsplads, hvor man kan være langt fra slutproduktet, så er det nemt for lærere at se meningen med at gå på arbejde. »Det er lærere sjældent i tvivl om, at deres arbejde giver mening. De ved, hvad de skal gøre og hvorfor. Det er et område med mange ildsjæle«, siger hun. Et andet særkende ved lærerjobbet er, at man i høj grad sætter sin per-

sonlighed i spil. Personligheden er tæt knyttet til det professionelle, for man er nødt til at bruge den i undervisningen og samværet med eleverne. Men det kan være svært at tale om, hvis man skal give en kollega feedback eller indgå i et teamsamarbejde. »Hvordan siger man det, hvis man synes, at kollegaen er for sarkastisk, utydelig eller temperamentsfuld over for eleverne? Det er der mange, der har svært ved, fordi det personlige er i spil«, fortæller hun. Løsningen, mener Lykke Mose, er så vidt muligt at lade snakken om hinandens metoder tage udgangspunkt i opgaveløsningen og så samtidig turde stå ved, at personligheden uvægerligt er en del af jobbet. »Når man har den erkendelse, bliver det også nemmere at snakke om, hvordan personligheden spiller ind i forhold til de forskellige roller, man har som lærer«, siger Lykke Mose.


L EG A KOLLEGER

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

HVAD GØR JEG, HVIS… GUIDE TIL GOD KOLLEGAADFÆRD MED ERHVERVSPSYKOLOG LYKKE MOSE:

En kollega underpræsterer, og du er nødt til at bære en ekstra byrde for at dække over vedkommende

En kollega ser ud til at være på kanten af et stressnedbrud eller er allerede sygemeldt Illustration Gitte Thrane

»F

or det første er det værd lige at stille sig kritisk over for følelsen hos dig selv. Har det hold i virkeligheden? Hvordan ser den anden mon på din indsats? Hvis det ikke ændrer på dit udgangspunkt, må du tale med kollegaen og undersøge, hvordan han ser på det. Sig, at I også kan få hjælp fra jeres leder, hvis ikke I kan løse det sammen. Det kræver en god leder, men alternativet – ikke at gøre noget - går ud over både kerneopgaven og din trivsel. Det dur ikke«.

»S

pørg først, om han/hun har lyst til at snakke. Hvis der er en åbning, så del dine tanker. Du kunne sige: ”Jeg kan se, at du ikke er helt dig selv. Det bekymrer mig”. Udvis oprigtig omsorg. »Hvis en kollega er sygemeldt med stress, kan man enten sende en hilsen, der ikke kræver svar, eller eventuelt først spørge, om vedkommende ønsker at blive kontaktet«. »Generelt er det lederens og tillidsrepræsentantens ansvar at sørge for, at der er klare retningslinjer i forhold til stressforebyggelse og håndtering. Og medarbejderne skal spørge ind til retningslinjerne, så de kender dem og derved også bidrager til at skabe klarhed«. FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

11


KO L L Hvad gør jeg, hvis… (Lykke Mose, fortsat:)

To kolleger har en affære

»S

pørg dig selv, om det har noget med opgaveløsningen at gøre. Betyder det noget for kerneopgaven? Hvis det ikke gør, så parker din moralisering derhjemme. Det er kun, hvis det påvirker dit arbejde eller samarbejde med en kollega, at du skal tage det op. Det kan være svært at abstrahere fra det, hvis man synes, nogen gør noget forkert og for eksempel er utro, men prøv. Man kender alligevel sjældent den fulde sandhed. Der, hvor de største problemer som regel opstår, er, hvis den ene part i affæren er lederen, og der kan opstå mistanke om forfordeling og nepotisme. Om muligt, så tal med lederen eller tillidsrepræsentanten. Hvis vi vender udgangspunktet til kolleger, der involverer sig med hinanden, så kunne de jo, velvidende at det ofte skaber en del uro, overveje, om det er det værd«.

En kollega bliver bagtalt eller ligefrem mobbet

»F Illustrationer Gitte Thrane

12

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

ørst og fremmest skal der gerne være en klar kultur, som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant bidrager til at løfte. Lederen er ikke tæt nok på til selv at opdage det eller handle. Det kræver hjælp fra medarbejderne. Hører man kolleger tale grimt om en anden kollega, så sig til dem: ”Jeg håber, at I også har vendt det, I snakker om, med Palle”. Hvis de svarer nej, så spørg, hvordan de vil bringe problemet videre. Hjælper din egen indgriben ikke, så tal med lederen. Det gode er, at der næsten aldrig er nogen, der sætter en finger på personer, der prøver at stoppe mobning og bagtalelse«.


L EG A Du eller en kollega er blevet forfremmet til en mellemlederstilling, som

»S

om en start er det godt at overveje, om der er nogen problemer i den nye konstellation i forhold til at løse kerneopgaven. Hvis svaret er nej, men du er træt af, at det ikke er dig, der har fået jobbet, så overvej, hvad der tjener dig bedst. Kan du parkere den ved at bande og svovle lidt med din samlever? Er du bekymret for, at den nyudnævnte vil tage særlige hensyn, så tag en snak. Ligesådan med det modsatte udgangspunkt, hvis du har fået jobbet, men er bange for, om der er uklare forventninger mellem jer ift. hvad din nye lederrolle indebærer. I sådanne situationer, hvor der kan være en masse spekulationer om, hvad andre tænker, kan det være nyttigt at lave en struktureret samtale, hvor man kan få luftet ud. Der kan opstå en masse fantasier, som ikke har hold i virkeligheden, og hvis man taler åbent om dem, og er nysgerrig overfor andres opfattelser, kan man tit komme langt«.

Privatfoto

Hvad er en god kollega for dig?

flere af jer gerne ville have haft

WITTA K. NDLOVU, LÆRER PÅ FILIPSKOLEN Hvad er en god kollega for dig? »Jeg har en ældre kollega, som på mange måder gør tingene, som det passer ham, men vi kan mærke, at når han ikke er der, så mangler vi en vigtig stemme på lærerværelset. Han har så meget erfaring at øse af, og han gør det i små doser. Han blander sig ikke i dagligdags ting, men jeg ved, at hvis jeg spørger ham, så får jeg altid et ordenligt og reelt svar, som jeg kan bruge til noget. Noget der er vægt bag. En anden kollega, som er ret ung, repræsenterer en anden side, jeg sætter pris på. Hun er meget åben og virkelig en medspiller. Det bliver så tungt, hvis man skal trække et eller andet alene i forhold til, hvis der er en kollega, der hopper med. Så er der den faglige side, når en kollega bare kan et eller andet, og kan fange alle elever. Det er også fedt«. FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

13


KO L L KOLLEGER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

KOLLEGERNE TRÆNER HINANDEN 14

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015


L EG A På Haderslev Realskole har man i år systematiseret den kollegiale sparring for at hjælpe hinanden til større selvrefleksion

Foto Palle Peter Skov

Det er frivilligt for lærerene på Haderslev Realskole, om de vil være med til lærertræningen. Halvdelen af lærerne er med, blandt andre Kirsten Kronsgaard, som her observeres af Jimmi Jacobsen.

K

irsten Kronsgaard og Jimmi Jacobsen har undervist tusindvis af timer i deres lærerliv. Ikke desto mindre er de nogle gange det seneste halve år gået ind til deres timer med en lettere løftet hjerterytme. »Jeg har været nervøs. På den gode måde, hvor man føler, at man er ekstra oppe på dupperne«, fortæller Kirsten Kronsgaard. Forklaringen på anspændtheden var, at Jimmi Jacobsen også var i klasselokalet. I dette skoleår har halvdelen af lærerne på Haderslev Realskole nemlig åbnet dørene til klasseværelserne for hinanden. Derfor har Kirsten Kronsgaard og Jimmi Jacobsen overværet hinandens undervisning for ved en senere lejlighed at reflektere og evaluere timen. Lærertræning, kalder de forløbet. Et brud med den lukkede dørs politik, som i mange år har været normal praksis både på Haderslev Realskole og mange andre skoler. Deltagelse er frivillig, men selvom også han var lettere nervøs ved tanken, slog Jimmi Jacobsen til, da han fik muligheden for at være med. »Som lærere er vi i høj grad privatpraktiserende. Men da jeg startede som ung lærer, var det i en indskoling, hvor vi ofte var flere lærere, og jeg lærte rigFRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

15


KO L L tig meget af mine ældre kolleger. Derfor tænkte jeg, at det ville være givtigt at gøre det igen«, siger Jimmi Jacobsen. Han underviser primært i udskolingen, mens Kirsten Kronsgaard er lærer i indskolingen. De to har altså ikke til daglig det helt store samarbejde, og der er en tanke med, at man har sammensat teams, som kan se på hinandens undervisning med helt friske øjne. Og der bliver gået systematisk til værks. Evalueringen af undervisningen tager udgangspunkt i Vækstmodellen, der er en supervisionsmetode. Så når Jimmi Jacobsen og Kirsten Kronsgaard overværer hinanden undervise, sidder den observerende part med et evalueringsskema, hvor der kan tages noter om alt fra didaktik til kropssprog. Sparringsses-

Foto Palle Peter Skov

sionerne er også sat i system. Målet er ikke – og det er en afgørende pointe – at den observerende lærer skal give gode råd, men derimod at hjælpe hinanden til selvrefleksion. »Det er os selv, der kommer i tanke om, hvad vi vil ændre. Det sikrer evalueringsformen. Det er en enorm hjælp at blive tvunget til at tænke over, hvorfor jeg gør, som jeg gør«, siger Jimmi Jacobsen og suppleres af Kirsten Kronsgaard. »Vi går med en masse tavs viden, og det er også godt for en selv at italesætte den og tænke over de valg, man træffer i undervisningen«, siger hun.

VI GØR, SOM VI SELV SYNES Skoleleder Henrik Pors er den, der har taget initiativ til lærertræningen og

dermed også udstukket kursen, for at målet med lærertræningen er selvrefleksion. »Gode råd er som regel beds, for den, der giver dem. Vi vil alle helst gøre, som vi Skoleleder Henrik selv synes. DerPors vil gerne for er udgangsåbne dørene til punktet også, klasseværelserne at det suverænt er læreren, der bestemmer, hvilke udfordringer han vil arbejde med. Superviseren kommer med nogle forslag, hjælper ti,l at man får øje på problemstillinger og overvejer dem, men til sidst er det læreren, som afgør, hvad han vil tage op«, siger Henrik Pors. Henrik Pors lægger ikke skjul på, at han mener, det er sundt, at kollegerne åbner døren til klasseværelset for hinanden. »Der er en lang tradition for den lukkede dør. Men evalueringen skal styrkes, og den bedste måde at gøre det på er ved at hjælpe hinanden til selvevaluering og selvrefleksion«.

EN RØD TRÅD Foruden tankerne om egen undervisning har lærertræningen også haft en afledt effekt ved at tydeliggøre det

16

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015


L EG A Foto Palle Peter Skov

forløb, man er en del af, som lærer på en skole, mener Kirsten Kronsgaard og Jimmi Jacobsen. »Det giver en rød tråd i arbejdslivet at se undervisning i de store klasser af de børn, som jeg nogle år tidligere har givet slip på i indskolingen«, siger Kirsten Kronsgaard. Fra gang til gang skifter fokus på observationerne af hinandens undervisning. I den kommende runde vil der være fokus på de forskellige roller, man indtager som lærer, og hvordan man skifter mellem dem. Kirsten Kronsgaard ser frem til det: »Måske er der noget tryghed i den lukkede dør, men det er sundt at komme ud over. Det er godt at blive udfordret på sin praksis«.

Hvad er en god kollega for dig?

Privatfoto

LENE SKJOLD JENSEN, LÆRER PÅ STRANDMØLLESKOLEN Hvad er en god kollega for dig? »For mig er det vigtigt, at en kollega er engageret, for når man selv gerne vil noget med sine ting, så er det fedt med kolleger, man kan sparre med. Nogen, der vil i samme retning. For mig er lærerjobbet et samarbejde mellem kollegaer, der har et mål, ved, hvad de vil, og har forventninger på elevernes vegne. Og det gælder både det fagfaglige og det socialt faglige. Det er også vigtigt med godt humør, for jeg har tidligere oplevet, hvordan dårligt humør kan påvirke ens arbejdsdag. Jeg er altid glad, når jeg møder ind, og det vil jeg også gerne være, når jeg tager hjem. Da jeg begyndte på skolen, var min kollega Helena god til at tage hånd om mig, sørge for, at jeg ikke sad alene, og i det hele taget var hun bare hjælpsom. Det er også at være en god kollega«. FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

17


Faglige noter Noter

Foreløbig lønpil peger opad

F

Foto Fotolia

rie Skolers Lærerforenings (FSL) lønkampagne er godt fat ude på skolerne. Der findes ingen samlet statistik for, hvordan lønnen udvikler sig, og dermed er det hel-ler ikke muligt at afgøre, om det er lykkedes at puste liv i den decentrale løn efter et år, hvor den stagnerede på det frie skoleområde. Men noget tyder på, at lønnen udvikler sig. På de skoler, hvor FSL forhandler lønnen, er den decentrale løn vokset med 1,7 procentpoint i det første år af overenskomsten. Om-regnet til kroner og ører steg lønnen på de skoler med knap 6500 kr. per fuldtidsansat lærer. Selv om det er fine tal, ligger lærerne på de frie skoler stadig efter folkeskolen i lønkapløbet. Men hovedparten af de aftaler, som FSL har, er etårige, og med så store lønstig-ninger på et år, haler de frie lærere ind på folkeskolelærerne. MHV

Tro nu på tilsynet T

ilsynet med de frie skoler er både finmasket og omfattende. Det siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, efter at flere politikere i Jyllands-Posten har kritiseret tilsynet. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) varsler i avisen, at hun i det kommende år vil stramme reglerne, og blandt andet De Konservative og Dansk Folkeparti presser på, for at skolerne ikke selv må vælge de tilsynsførende. Men Uffe Rostrup mener ikke, at der er brug for stramninger: »Der er ingen behov for mere tilsyn«, siger han. Hvis man skal kigge på noget, må det være certificeringen af de tilsynsførende: »Tilsynet står og falder med, at de tilsynsførende er godt nok klædt på at udføre den opgave, de får pålagt. Det kan man kigge på, men mere tilsyn, det er der ikke behov for« Uffe Rostrup peger på, at der allerede i dag føres et

18

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

meget omfattende tilsyn med de frie skoler. Forældrene står for det generelle tilsyn. Skolerne vælger tilsynsførende, som er certificerede af Undervisningsministeriet, til at gennemføre tilsynsopgaver og skrive tilsynsrappor-er. Og endelig fører ministeriet tilsyn med, hvordan eleverne klarer sig ved afgangsprøverne og i overgangen til ungdomsuddannelserne. Hvis eleverne underpræsterer, skærper Undervisningsministeriet tilsynet. Uffe Rostrup mener ikke, at man bør forbyde skolerne selv at vælge de tilsynsførende: »Der kan være god fornuft i, at den tilsynsførende deler skolens værdigrundlag og pædagogik. Det kan true skolernes frihed, hvis den tilsynsførende skal komme fra skoler med et helt anderledes pædagogisk syn. Men det er klart, at den tilsynsførende skal kontrollere, at skolen lever op til de regler og krav, som ministeriet stiller«, siger Uffe Rostrup. MHV


glædelig jul...

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår Tak til de mange skoler, der rejste ud i verden med os i 2015 Vi glæder os til det nye år, hvor vi igen får mulighed for at give jeres elever en oplevelse for livet De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk


LÆRER PÅ BLOGGEN Af Signe Westergaard-Jensen · redaktionen@frieskoler.dk

ten

irs

nK

tio

tra

s Illu

20

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

ng rdi

Vidensdeling, nye perspektiver og netværk. Bloguniverset har meget at byde på. Også inden for skoleverdenen. Vil du selv blogge, er der dog faldgruber, du skal være opmærksom på

Gje

Læser du lærerblogs?

D

en gode idé til din undervisning, en interessefælles tanke og skæve indspark i de skolepolitiske debatter. Alt det og meget mere kan man læse om i blogs skrevet af lærere og andet godtfolk inden for skoleverdenen. På de følgende sider præsenterer vi en lille håndfuld meget forskellige skoleblogs. En ting har bloggerne dog tilfælles – de anbefaler alle lærere at kaste sig ud i at blogge. Som blogger og lærer Josefine Jack Eiby siger: »Tænk, hvis alle deler det, de kan med andre. Vi bliver meget klogere«.

SKOLEBLOGGENS SPILLEREGLER Vil man som fri- eller efterskoleansat blogge, skal man dog huske at overholde visse regler for ikke at skabe problemer for sig selv, påpeger Kristina Dalgaard-Juul, jurist i Frie Skolers Lærerforening.


Privatfoto

www.frubilledkunst.dk af Tina Kejlberg »Man må som udgangspunkt tænke, at det, man skriver på en blog, bliver læst af både ens leder, af eleverne og af deres forældre. Det skal ordene og billederne kunne tåle«, siger Kristina Dalgaard-Juul. Som ansat på en fri- eller efterskole har man pligt til at vise loyalitet over for skolen. Det står blandt andet i organisationsaftalen, der omfatter alle medlemmer af FSL. Derfor kan man komme i ansættelsesretslige vanskeligheder, hvis man skriver noget, der kan skade skolen. »Man skal altid tale pænt og ordentligt om skolen, så man ikke skader skolens omdømme. Også på en blog«, siger Kristina Dalgaard-Juul.

BØRN PÅ BLOGGEN Det er også vigtigt at huske, at man som ansat på en fri- eller efterskole har tavshedspligt. »Interne forhold på skolen er fortrolige, ligesom du ikke må afsløre private forhold omkring elever eller forældre«, siger Kristina Dalgaard-Juul. Vil man lægge billeder af elever på sin blog, skal man endelig huske at indhente skriftlig tilladelse fra den, der har forældremyndigheden. En del lærerbloggere vælger aldrig at vise billeder af deres elever for både at beskytte sig selv og eleverne. Bloggeren Josefine Jack Eiby viser sjældne gange billeder af elever på sin blog. I hver klasse får hun en gang for alle forældrenes tilladelse til, at deres børn må være med. Hun ser det som et led i deres digitale opdragelse. »Mine elever i femte klasse skal nu selv sige ja eller nej hver gang. De har også selv blogs, ligesom mange af dem er på Instagram. De er meget digitale. Når jeg selv er på de medier og inddrager det i undervisningen, kan jeg bruge det til at lære dem, hvordan man begår sig i den verden«, siger hun.

»Det er et sted at dele min begejstring«

I

nspiration til billedkunstundervisning med masser af konkrete undervisningsforløb lige til at låne. Det er opskriften på Fru Billedkunsts blogsucces. Blandt de mest populære indlæg på bloggen er opskriften på "op art hvidløgsfed", som bloggeren har afprøvet på en fjerdeklasse, og et undervisningsforløb med skygge og lys på vaser. Bag bloggen står Tina Kejlberg, billedkunstlærer på Vestskolen i Haslev med mere end tyve års undervisningserfaring. Hun mener selv, bloggens styrke er, at den er meget håndgribelig. »Min evne er at formidle billedkunst til børn på forskellige aldersniveauer og få dem til at lave ting, der er gode. Jeg bruger bloggen til at dele ud af de erfaringer, jeg har gjort i mit arbejde«, siger hun. Bloggen er præget af begejstring for billedkunstfaget. »Jeg bliver helt høj af glæde, når ungerne laver noget af høj kvalitet. Jeg bliver så stolt af mine elever. Bloggen er et sted at dele min begejstring«, siger FruBilledkunst. Hun begyndte at blogge, da skolens lærere fik udleveret en iPad. »Jeg opdagede, at der var mange amerikanske billedkunstlærere, der bloggede. Det, syntes jeg, manglede i Danmark«, siger hun.

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

21


t

Privatfoto

www.efterskolefilosoffen.dk af Mette Sanggaard Schultz

www.edu21.dk af Josefine Jack Eiby

Filosofiske skolepolitiske tanker

»Der sker seje ting læringsmæssigt lige nu«

F

ilosofiske betragtninger, efterskolepolitiske tanker og beskrivelser af livet på en fri- og efterskole. Det er grundstenene i bloggen Efterskolefilosoffen.dk. Kvinden bag er Mette Sanggaard Schultz, der er forstander på Sønder Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole. Hun er uddannet fagfilosof. »Jeg brænder for at formidle og bruge mit fag, det er bloggen en god platform for. Derfor er meget af det, jeg skriver, af mere eller mindre filosofisk karakter. Og det har oftest at gøre med efterskoleuniverset og med undervisning af elever i efterskolealderen«, siger Efterskolefilosoffen. Bloggen startede som en undervisningslogbog. »Jeg havde gang i en masse eksperimenter med at bruge filosofi i undervisningen. Det tænkte jeg, at andre måske også kunne bruge til noget. Siden blev det også til en skolepolitisk blog om skolesyn og et sted, hvor jeg kan komme med indspark i dannelsesdebatten«, siger Mette Sanggaard Schultz. En af styrkerne ved bloggen som medie er de reaktioner, man får som blogger, synes hun. »Man får respons, når man skriver blogindlæg. På den måde har Efterskolefilosoffen.dk givet mig mange kontakter til interessante mennesker, der ligesom jeg brænder for filosofi og for efterskoleverdenen, og den har åbnet dørene til konferencer og møder«, siger Mette Sanggaard Schultz.

22

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

D

igital læring, målstyring og inkluderende klasserumsledelse. Det er nogle af de ting, Josefine Jack Eiby skriver om på sin blog Edu21.dk. Bloggens navn står for læring i det 21. århundrede. »Der sker mange sindssygt spændende ting i undervisningen lige nu. Det vil jeg gerne dele og synliggøre«, siger Josefine Jack Eiby, der er lærer på Øster Farimagsgades Skole i København. Hun oplever, at læring er totalt forandret – til det bedre. »I dag handler det om at give eleverne læringskompetencer og lære dem studieteknik. Jeg bruger meget arbejdende fællesskaber i min undervisning, og jeg vil gerne udbrede de metoder, jeg bruger, for jeg oplever, at det giver elever, der er glade for at gå i skole. Det er vigtigt for mig, at de er det«, siger Josefine Jack Eiby. Hun opfordrer alle i skoleverdenen til at blogge: »Bloggen og Twitter har ændret mit lærerliv fuldstændig. Jeg taler med og udveksler erfaringer og idéer med en hel masse andre lærere. Det er en ny måde at være lærer på, hvor man ikke bare går ind i sit klasselokale og lukker døren«, siger hun.


Vil du blogge?

D

et behøver hverken tage lang tid eller koste penge at starte sin egen blog. På hjemmesider som blogger.com og bloggersdelight.dk kan du gratis få en blog op at køre – også uden teknisk viden om blogs. På nettet findes desuden mange guides til at starte en blog. Se fx bloggen lavenblog.dk eller indlæg på Frubilledkunst.dk. Privatfoto

Skolenindefra.dk af Katja Gottlieb

Det store i det små i lærerlivet

V

iktor, der er bange for at have gjort en pige gravid, lærerens (tabte) konkurrence med Facebook om opmærksomhed og kampen for at få bare én i klassen til at læse Salingers Griberen i Rugen. Katja Gottlieb blogger om alle de små situationer, livet som lærer er gjort af. »Jeg tager udgangspunkt i historier fra min lærerhverdag og prøver at løfte det op til en bredere debat, for eksempel om inklusion eller dannelse. Der er mange situationer, hvor jeg tænker, at det er sgu da spøjst, det der sker her. Det skriver jeg så om«, siger Katja Gottlieb, der er lærer for de ældste klasser på Helsingør Byskole. Hun blogger på Skolenindefra.dk, hvor man finder blogs skrevet af en række folkeskolelærere, der har deltaget i et meningsdannerkursus for lærere udviklet af tænketanken Cevea. Katja Gottlieb begyndte da også at blogge på grund af sine skolepolitiske holdninger. »Jeg er meget optaget af, hvor skolen skal hen. Derfor fik jeg lyst til at give et kig ind i maskinrummet, i stedet for at det kun er forskere og politikere, der bliver hørt. Det er os lærere, der er ude i klasselokalerne. Jeg mener, det er vigtigt, at vores stemmer også bliver hørt. En blog er et skridt i den retning«, siger hun.

Bloggernes favoritblogs: FRUBILLEDKUNSTS FAVORITBLOGS: • Marymaking.blogspot.dk – hun får børnene til at lave lækre sager • Bidtafbilledkunst.blogspot.dk – her er masser af inspiration EFTERSKOLEFILOSOFFENS FAVORITTER: • Godt nyt fra udkanten – en blog om friskole, ledelse og læring • #skolechat på Twitter – ikke en blog, men et levende forum for skolepolitiske diskussioner EDU21.DK’S FAVORITBLOGS: • Edutopia på Facebook – inspiration til læring der virker Edufun.dk – opgaver, der er lige til at gå til KATJA GOTTLIEBS FAVORITBLOGS: • Jens Raahauge på Folkeskolen.dk – fingeren på den skolepolitiske puls. • Mette Bak Tang på Skolenindefra.dk – en indsigtsfuld stemme fra indskolingen


FORENINGENS LIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Lederskilsmissen blev alligevel grim til sidst Den gode stemning mellem Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere er i den sidste måned vendt til en række gensidige beskyldninger. Nu er det tid at se fremad, siger formænd

T

il nytår træder Frie Skolers Ledere ud af Frie Skolers Lærerforening (FSL) for at danne en selvstændig faglig organisation for ledere på det frie skoleområde. Undervejs i frigørelsesprocessen har både FSL-formand Uffe Rostrup og ledernes ditto, Rud Nielsen fremhævet et unikt fredsommeligt forløb baseret på gensidig tillid og forståelse. Kort før skilsmissen effektueres er idyllen nu imidlertid slut. Stridens kerne er et nyhedsbrev, lederne den 27. november sendte til sine medlemmer og offentliggjorde på deres hjemmeside. Heri forholder Rud Nielsen sig kritisk til en resolution, som blev vedtaget på FSL’s repræsentantskabsmøde. Resolutionen var formuleret som et åbent brev til bestyrelser og forældre på frie skoler, og den opfordrede dem til at tjekke og sikre, at skolen udbetaler en fair lærerløn. Rud Nielsen kalder i sit indlæg det åbne brev for ”uhensigtsmæssigt”, og han skriver, at brevet kan skabe splid på skolerne og udfordre skolernes fællesskab.

UFFE ROSTRUP UNDRER SIG Rud Nielsen havde som hovedbestyrelsesmedlem og lederformand imidlertid selv stemt for resolutionen på repræsentantskabsmødet. På den baggrund ligger Uffe Rostrups forståelse for indlægget på et lille sted. Han ønskede derfor at skrive et svar på ledernes hjemmeside, men det blev afvist, da lederne ikke ønsker andre end foreningen selv skal publicere på hjemmesiden. I stedet skrev Uffe Rostrup den 11. december et svar i det FSL-nyhedsbrev, der blev sendt ud til alle medlemmer. Heri stiller Uffe Rostrup sig stærkt undrende over for, hvorfor Rud Nielsen stemte for resolutionen, når han bagefter går i rette med den. Uffe Rostrup kalder det dårligt politisk håndværk, men Rud Nielsen påpeger, at hovedmålet med ledernes deltagelse på repræsentantskabsmødet var at sikre, at de kunne træde ud af FSL, og den dagsorden ikke skulle

24

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

bringes i fare af en diskussion om en lønkampagne. »I forhold til FSL og resolutionerne kan man måske mene, at vi begik en fejl. Men i forhold til mine ledermedlemmer var det okay håndværk. Jeg kunne have taget afstand fra resolutionen på repræsentantskabsmødet, men jeg havde allerede været på talerstolen én gang med et indlæg, som ikke ligefrem blev fremragende modtaget. Så skulle jeg fortsætte? Nej, jeg valgte, at vi skulle holde lav profil for at sikre, at vi kunne få stemt vores selvstændighed hjem«.

NU SKAL VI VIDERE Uffe Rostrup mener, at ledernes afstandtagen fra en resolution, de selv har stemt igennem, er mangel på respekt for både FSL og den demokratiske proces, som de har været en del af. Og derfor mener han heller ikke, at han har kunnet sidde ledernes efterfølgende indvendinger overhørig. »Det er urent trav, for de prøver at få det til at se ud, som om de er blevet kuppet. De havde mulighed for at bakke op eller lade være, og havde de gjort det sidste, var det fuldstændig fair. Men det er ikke i orden bagefter at komme og undsige noget, som man selv har stemt for, ligegyldigt hvordan man så prøver at rationalisere det. Og løndiskussionen havde intet med frigørelsen at gøre«, siger Uffe Rostrup. Der er adskillige andre uenigheder om forløbet, men tilbage står, at de to foreninger og formænd er kommet på kant med hinanden. Men de ønsker også begge at lukke sagen hurtigt og se fremad. Lederne er allerede videre, og ønsker at fokusere energien på deres løsrevne forening, siger Rud Nielsen. Uffe Rostrup siger: »Vi har et møde i januar. Så må vi bruge de første ti minutter på at rive hovederne af hinanden og så lægge det til side og komme videre«. Du kan se både Rud Nielsens og Uffe Rostrups indlæg på fsl.dk


Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 1. HalVÅr 2016 MaTeMaTik GeoGebra for begyndere 27. - 28. januar / Instruktør Troels Christensen Dansk Brug af internettet til prøverne 1. februar / Instruktør Birgitte Therkildsen engelsk Give your students the freedom to learn 8. - 9. marts / Instruktør Frank Lacey MaTeMaTik GeoGebra for øvede og fortsættere 10. - 11. marts / Instruktør Troels Christensen legO MinDsTOrM Robotter og programmering 31. marts / 1. april Instruktør Lisa Kristensen MaTeMaTik Lav selv de mundtlige matematikprøver 4. - 5. april / Instruktør Mikael Skånstrøm engelsk First Class English 6. april / Instruktør Frank Lacey Dansk Kreativt, sikkert og nuanceret arbejde med skriftlighed. 14.-15. aprill / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard MaTeMaTik Målstyret undervisning - gode mundtlige prøveoplæg 3. - 4. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

TeMakurser Og pæDagOgiske kurser YOga 1 Input til bevægelse, koncentration og læring 12. januar Instruktør Helle Yde FlippeD ClassrOOM Vend din undervisning på hovedet 1. - 2. marts Instruktør Anders Schunk lØB alT HVaD Du kan Fif og ideer til effektiv løbetræning 14.-15. marts Instruktør Stine Christiansen & Thijs Nishuis YOga 2 Input til bevægelse, koncentration og læring 3. marts Instruktør Helle Yde sangskriVning Kreativ sangskrivning 11.-12. april Instruktør Roar Amundsen & Christian Hjelm MÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse 19. maj Instruktør Mette Stange

naTurFag Samarbejde i naturfagene, ideer og inspiration 17. - 18. maj / Instruktør Jens Hviid

Du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-kursus.dk Tilmelding online på www.balle-kursus.dk/tilmelding Ønskes yderligere information så kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen på mail kursus@balle-mail.dk

Kursus & Læring Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk


JULEGAVEN TIL LÆREREN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Julegaveønsker til dig eller læreren i dit liv Kaffeelskeren

Julen er snublende tæt på ved udgivelsen af dette blad. Måske har dit travle lærerliv ikke givet dig tid til at overveje, hvad du ønsker dig. Eller måske har du ikke nået at købe en gave endnu til din lærer-ægtefælle eller din yndlingskollega. Hvad der end er årsagen til dine julegavekrise, er Frie Skoler klar til at hjælpe dig. Med et budget på 500 kroner pr. gave gik vi en tur i Bahne og fik hjælp fra butikschef Inga Sigurjonsdottir til at fylde ønskesedlen til fem lærertyper

26

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

Når man drikker så meget kaffe som lærere, kan man få en vis resistens over for koffeinens opkvikkende virkning. Men Bahnes specialkaffe har fire gange så højt et koffeinniveau som normal kaffe og skulle give selv den mest koffeinvante lærer et spark fra morgenstunden. Man kan lave den i Bodum kaffekolben, der har ét permanent filter, få endnu et skud motivation af Today is the day-koppen og lave mønstre i det sorte guld med kaffeskabelonerne. Og såmænd også lave en kaffequiz. Samlet pris: 375 kroner.

Friluftstypen

Efter en dag på fjeldet med vind i håret kan friluftslæreren stadig føle sig i et med elementerne, når han/hun i teltet lægger hovedet på den træstammelignende rejsepude. Veludhvilet kan der tages noter i genbrugs-logbogen og hældes kaffe på termokruset, der er prisvinder i at holde på varmen. Er der brug for sikkerhed for, at der er strøm nok til telefonens GPS, er det nyttigt med en ekstra transportabel telefonopladning. Og når den også er gået ud, er der også mulighed for en quiz. Samlet pris: 440 kroner.


Den kunstinteresserede billedkunstlærer

»Jeg forestiller mig billedkunstlæreren. Han sidder tilbagelænet en aften og tænker over livet og kunsten«, siger Inga Sigurjonsdottir. Derfor har hun valgt whiskeyglas, hvis indhold måske kan hjælpe tankerne lidt på vej. Også uden at blive fortyndet af vand, for med whiskeystenene kan man køle drinken, uden den mister styrke fra smeltet is. I foto-uroen kan der hænge kunstneriske konstellationer, og tanker kan blive til ord med en kuglepen fra Hay og en notesbog. Samlet pris: 414 kroner.

Den it-ansvarlige

»Jeg går ud fra, at vi har at gøre med typen, som har absolut alt it-udstyr, så vi har tænkt lidt ud over det almindelige«, siger Inga Sigurjonsdottir. Derfor har hun valgt de optrækkelige mekaniske insekter, som efter sigende er noget af et samlerobjekt. Derudover en klokradio, som man ikke skal slå på for at få lov at snooze, man kan blot klappe i hænderne, så gør den, hvad man beder den om. Samlet pris: 505 kroner.

Hjemkundskabslæreren

»Hjemkundskabslæreren har sit basisudstyr i køkkenet i orden, så derfor har vi fundet nogle ting lidt ud over det sædvanlige til køkkenet«, siger Inga Sigurjonsdottir. Og blandt varerne er der da måske også ting, som kun få vidste, de havde brug for. Indtil nu. Et magnetisk timeglas, der kan hjælpe med elegant at måle 60 sekunder. En griseformet æggeskiller. En form, der kan give et hårdkogt æg samme form som en tennisbold. Usædvanlige krydderier fra blandt andet Marokko, som skulle være særdeles velegnede til gode marinader. Og så en madquiz, hvor man blandt andet kan lære, at hvis man skærer i Julienne, så skærer man i tynde skiver. Det hele koster 449,50 kroner.

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

27


Æ MUS MED VÆRDI

• Overenskomstparterne på statens område – Modernise ringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg besluttede som en del af overenskomst 2013 at gøre en særlig indsats for MUS. Der blev bevilget penge til formålet, og kompetencesekretariatet fik til opgave at stå for indsatsen. • Indsatsen har fået overskriften Mus med værdi. Kompeten- cesekretariatet har indtil videre gennemført MUS-forløbet på 50 arbejdspladser med over 4.700 medarbejdere. • Deltagelse i projektet er sket på eget initiativ og efter ansøgning. Overenskomstparterne har som en del af OK15 besluttet at videreføre indsatsen. Det betyder, at 40 nye arbejdspladser har mulighed for at være med over de kom- mende to år. • Forløbets grundelementer består af et tilbud om servicetjek af arbejdspladsens MUS-koncept, kickoff-møde om vær- dien af MUS for ledere og medarbejdere, to fælles sessio ner for arbejdspladsens ledere om bl.a. den strategiske brug af MUS, en fælles session for medarbejdere om bl.a. forberedelsen af MUS, individuel ledercoaching forud for MUS og evaluering i SU. MUS-forløbet bliver tilpasset beho- vene på den enkelte arbejdsplads.

MU-SAMTALER Af Jakob Vedelsby · redaktionen@frieskoler.dk

Sct. Joseph Skole har pustet nyt liv i MUS 28

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

Sct. Joseph Skole i Ringsted har gennemført et MUSforløb i samarbejde med Kompetencesekretariatet. Leder, AMR og en lærer fortæller her om forløbet


Målet med MUS-projektet på Sct. Joseph Skole er at skabe større sammenhæng mellem skolens visioner, værdier og mål og den enkeltes kompetenceudvikling og måde at gribe arbejdet an på. Fra venstre mod højre Charlotte Stage-Hansen, Ulrike Wolf og Signe Møller Pedersen, Foto Henning Hjorth

SKOLELEDER SIGNE MØLLER PEDERSEN

S

igne Møller Pedersen havde været skoleleder i fire måneder, da hun for halvandet år siden ansøgte om at komme med i Kompetencesekretariatets MUS-projekt. Brugt rigtig mener hun, at MUS kan være et stærkt redskab og mere end blot en ramme for afklaring af praktiske spørgsmål. »Mit udgangspunkt var et ønske om, at MUS skal være en reflekterende samtale, og at der på MUS sker en sammensmeltning af skolens og den enkelte medarbejders interesser. Samtidig skal der være plads til at vende aktuelle emner, fx den nye lærerarbejdstidsaftale og folkeskolereformen«, siger Signe Møller Pedersen.

SIDEEFFEKT: EN SAMMENTØMRET LEDERGRUPPE

Foto Henning Hjorth

En styrke ved den proces, som skolen har været igennem sammen med Kompetencesekretariatet, er, at der ikke er blevet trukket en standardmodel ned over hovedet på skolen, mener hun. »Vi har fået hjælp til at udvikle vores egen model, som svarer til forholdene her på stedet. Det giver ejerskab og engagement. Det er også en ekstra stor glæde at høste gode resultater på baggrund af noget, man selv har skabt«, siger Signe Møller Pedersen. Internt i ledergruppen har MUS-processen også styrket samarbejdet. »Efter min ansættelse som skoleleder gik der hurtigt drift i den, og det var oplagt, at vi havde behov for et tættere samarbejde i ledergruppen. Og netop dét er en positiv sideeffekt af forløbet. Vi tre ledere fik en fælles opgave, der handFRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

29


lede om MUS, og i den proces lærte vi samtidig hinanden bedre at kende. I dag er ledergruppen en stærk og velfungerende enhed«. Helheden og det individuelle Efter råd fra konsulenten valgte skoleledelsen ”læren som rollemodel” som et overordnet tema for den kommende MUS. Signe Møller Pedersen besluttede, med opbakning fra lærerne, at overvære undervisningen og var her særligt opmærksom på undervisernes kvaliteter som rollemodeller. Herefter talte de sig på MUS frem til, hvordan den enkelte lærer som rollemodel på bedst mulig vis kan understøtte skolens værdigrundlag. »Derudover havde jeg et konkret ønske om, at vi skulle have to klasselærere i hver klasse i stedet for en – og det præsenterede jeg til MUS, og jeg spurgte til, hvordan lærerne så sig selv i den struktur. Det kom der mange konstruktive dialoger ud af«, siger Signe Møller Pedersen. MUS på skolen skal fremover stå på to ben – dels skal der være fokus på at beslutte konkrete initiativer til udvikling af medarbejderne, og samtidig skal initiativerne ses i sammenhæng med skolens overordnede mål og værdier.

LÆRER ULRIKE WOLF

E

n ting er, hvad man aftaler ved MUS, noget andet er at føre det ud i livet. Det sidste har det ifølge Ulrike Wolf indimellem også knebet med på Sct. Josef Skole. Derfor var der i hendes optik også god grund til at gentænke MUSprocessen på skolen, da der kom ny leder for små to år siden. Og det er lykkedes: »Vores skoleleder er både rummelig og anerkendende. Vi er ikke altid er enige, men vi er i øjenhøjde og kan tale om tingene og sammen nå frem til et godt resultat for alle parter. Samtidig har vi en rigtig god udveksling om konkrete forhold, der har med undervisningen at gøre, fordi vores skoleleder har været ude og opleve lærerne i klasserne«.

HOLD FANEN HØJT Ulrike Wolf har været glad for forløbet med Kompetencesekretariatet.. »Jeg fik mange gode redskaber med mig. Ikke mindst den del, der handler om, hvordan man når frem til at træffe bæredygtige beslutninger. Det var også rart at møde kollegerne på andre betingelser end normalt. Vi blev klogere på, hvad MUS kan – og på hinanden«, siger Ulrike Wolf, der er generelt er meget tilfreds med den måde, MUS finder sted på i dag på Sct. Joseph Skole. Men hun tror, det kommer til at kræve arbejde at holde fast. »Vores MUS-proces har været en saltvandsindsprøjtning til hver enkelt medarbejder og til skolen som helhed. Men der er næppe tvivl om, at energien gradvist ebber ud, medmindre vi som skole har fokus på at holde fanen højt. Alt det gode, vi har opnået i processen, skal fortsat dominere«. Foto Henning Hjorth

30

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015


Annoncer

RØNNE REVISION

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT (AMR) CHARLOTTE STAGEMADSEN

U

dover at være skolens AMR er Charlotte Stage-Madsen støttekoordinator og lærer

i dansk. Sct. Joseph Skole har haft MUS i mange år, men det nye er ifølge arbejdsmiljørepræsentanten, at Foto Henning Hjorth MUS er blevet udvidet fra at være et forum, hvor man fortalte sin leder, hvad man godt kunne tænke sig, til også at være det sted, hvor man afklarer, hvordan man selv kan bidrage. »Jeg synes, det er fint, at vi som ansatte skal have større fokus på, hvordan vi kan gøre os mere attraktive for skolen. Et eksempel kunne være, at en lærer har observeret et behov for at styrke danskundervisningen på overbygningen, efter at en kollega er gået på pension. Og at samme lærer under den følgende MUS tilbyder at tage et medansvar ved at videreuddanne sig og tage et linjefag i dansk«, siger Charlotte StageMadsen.

HANDLING BAG ORDENE Efter skolen er begyndt med den nye MUS, har hun kun fået positive tilbagemeldinger fra kollegerne. »Manglende opfølgning på MUS har været en udfordring her hos os, og vi er derfor ret begejstrede for, at vi nu skal lave en skriftlig aftale under selve MUS, hvor leder og medarbejder forpligter hinanden. Vi har døbt konceptet ”Udviklingsmål og udviklingsaktiviteter”. Her fremgår den enkelte medarbejders udviklingsmål, hvilke aktiviteter der skal sættes i værk, og hvem der er ansvarlig for hvad. Der er med andre ord kommet handling bag ordene«, siger Charlotte Stage-Madsen, der i forlængelse af sin første MUS efter det nye koncept er gået i gang med en diplomuddannelse i ledelse.

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

31


Faglige noter Noter

Foto Fotolia

Bente Sorgenfrey genvalgt som FTF-formand

P LØNTJEK

Husk, du kan få tjekket dine lønsedler

å FTF’s kongres i udgangen af november blev Bente Sorgenfrey genvalgt for en treårig periode som formand. Der var ikke nogen modkandidater. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og private ansatte. Frie Skolers Lærerforening er medlem af FTF i lighed med blandt andre Danmarks Lærerforening, BUPL, Dansk Sygeplejeråd og Politiforbundet. Bente Sorgenfrey har været formand for FTF siden 2003. UAN

6,4

millioner kroner. Så meget hentede FSL’s konsulenter i manglende lønkroner til medlemmerne, da foreningen for et år siden lavede løntjek-kampagne. Dengang var det især udregninger af trin-4-tillæg og pension, som viste sig at volde skolerne problemer. Om problemerne stadig er de samme, vil vise sig, når FSL i uge 4 igen holder løntjek-kampagne. Læs mere på fsl.dk om, hvilke oplysninger FSL’s konsulenter har brug for, at du sender, så de kan tjekke din løn. UAN

Foto FTF

TILLIDSREPRÆSENTANTER KOMMER LÆNGST MED GODE RELATIONER

T

illidsrepræsentanter der plejer gode relationer er også dem, der får de bedste resultater. Det er i hvert fald konklusionen i et tværeuropæisk forskningsprojekt, der har set nærmere på relationer og samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i blandt andet uddannelsessektoren. Søren Viemose, en af initiativtagerne til forskningsprojektet, beskriver resultaterne på følgende vis: »Den faktor med størst betydning for, om tillidsrepræsen-

32

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

tanterne har indflydelse og får indgået holdbare aftaler, det er evnen til at opbygge og bevare gode relationer. Det vil sige, at tillidsmanden optræder, så andre har lyst til at have en god relation til vedkommende«, siger Søren Villemoes til FTF’s hjemmeside. Ud over de relationelle og sociale evner, så viser undersøgelsen, at de tillidsrepræsentanter, som er i stand til at håndtere kompleks information, også er dem, som opnår de bedste resultater. UAN


Foto Scanpix

Forældreinvolvering er overvurderet

B

ørn klarer sig ikke bedre i skolen af, at deres forældre hjælper dem med at lave lektier. Det er en af konklusionerne i en amerikansk kæmpeundersøgelse af forældreinvolvering i skoler. Undersøgelsen er en metaundersøgelse, som sammenholder tre årtiers forskning i, hvordan forskellige former for engagement fra forældre påvirker børnenes skolegang. De tre professorer bag undersøgelsen fremlægger resultaterne i bogen The Broken Compass, hvor de undersøger 63 forskellige former for forældreengagement.

Et af parametrene er forældrehjælp til lektier, som i bedste fald har ingen effekt eller i værste fald en negativ effekt. Tilsvarende viste der sig heller ingen faglig gevinst ved at lærer og forældre ofte er i kontakt, eller at forældrene sætter strenge fastdefinerede rammer for børnenes hjemmearbejde. Det bedste forældrene kan gøre, er at give udtryk for, at de har visse forventninger til barnets indsats, og så ellers træde et skridt tilbage og lade skolen og barnet om resten. UAN

SAVNER DU REDSKABER TIL AT SÆTTE KOMMUNIKATION OG SVÆRE FØLELSER PÅ DAGSORDENEN I DIN KLASSE?

Kærlig Talt styrker elevernes evne til at skabe sunde relationer og håndtere svære følelser som vrede og afmagt. Kærlig Talt er et interaktivt under visningsforløb til udskolingen – let at gå til og i øjenhøjde med de unge.

Intropris for kursus og online-materialer: 600,- pr. deltager. Læs mere og tilmeld dig på www.projektkaerligtalt.dk

350_kaerlig-talt_ann_210x92.indd 1

04/12/2015 15.48


Konsulentens bord

Ajour / job

Konsulentens bord Af Britta Juul Jensen, konsulent, FSL

Ü

ð g ldin ilme t r o F fo: og in s ene d re s er Se k d i s me hjem

KREDS 2/

11. januar: Kredsbestyrelsesmøde i Skanderborg kl. 16.00-20.00. 26. januar: Minikursus: Den digitale Tarzan-bane på Randers Lille Skole. Kl. 16.30-19.00. 28. januar: TR/AMR-møde om MUS og kompetenceudvikling på Aarhus Efterskole. Kl. 10.00-14.00 – invitation følger.

KEND DIN GRUPPELIVSFORSIKRING Med din overenskomst har du en gruppelivsforsikring, hvor der udbetales en forsikringssum, hvis du eller dit barn får en kritisk sygdom, mens du er ansat på en fri skole. Det er mange bare ikke klar over. Bliver du syg, kan du være berettiget til 100.000 kroner, og hvis dit barn får en kritisk sygdom, så udbetales der 50.000 kr.

KREDS 7/ 21. januar: Et møde for alle medlemmer på Bornholm i form af et foredrag med Rune Strøm om kommunikation og konflikthåndtering. Kl 16.30-18. 27. januar: Et skrivekursus om at skrive "godt, klart og hurtigt" på Vanløse Kulturhus kl. 17-20 v/FSL's kommunikationschef Mikkel Hvid.

De specifikke kritiske sygdomme og diagnosekravene kan du se på fg.dk. Dækning ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange, hvis der er tale om forskellige diagnoser, og der er gået mindst seks måneder mellem diagnoserne. Hvis du dør, mens du er ansat på en fri skole, er dine efterladte berettiget til omkring 370.000 kr. skattefrit. Det er uden betydning, om døden skyldes ulykke eller sygdom. Efterlader du børn under 21 år, udbetales der yderligere 30.000 kr. til hvert barn. Ved din død får Forenede Gruppeliv, FG, automatisk besked, og beløbet udbetales til ægtefællen eller samleveren. Du har ret til at begunstige andre end ægtefællen eller samleveren ved din død. Indsættelse af særligt begunstigede skal ske skriftligt til FG. Beløbet ved kritisk sygdom udbetaler Forenede Gruppeliv direkte til dig. Udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom sker ved, at du udfylder en blanket, som er på fg.dk, og som skolen derefter sender til Forenede Gruppeliv med kopi af seneste lønseddel. Præmie for gruppelivsordningen betales af skolen og opgives som løn via din lønseddel. Under orlov til børnepasning, barsels- og adoptionsorlov uden løn gælder gruppelivsdækningen uden præmieindbetaling.

34

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser


ð Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Som medlem af FSL kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar. Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. ®

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1948 eller book møde på: lsb.dk/fsl


Faglige noter Faglige noter

Kursuskalender

FSLminiKURSER I 2016 udbyder Frie Skolers Lærerforening igen en række minikurser for medlemmerne. Alle kurserne finder sted i tidsrummet kl. 16:3019.00. Tilmeldingsfristen er 15 dage inden kurserne, og du kan tilmelde dig her: www.fsl.dk/kurser

Den Digitale Tarzanbane 26/1, 1/2, 9/3 2016 Den Digitale Tarzanbane er en ny og anderledes tilgang til at introducere faglige og pædagogiske emner i kombination med it på en aktiv og legende måde.

Lommefilm

Rapport siger intet om det, som debattørerne hævder

E

valueringsinstituttets rapport om inklusion på de frie grundskoler har tændt en ophedet debat på blandt andet folkeskolen.dk. Her skriver flere ledende medlemmer af Danmarks Lærerforening, at mange frie grundvskoler afviser inklusionselever, og at det belaster folkeskolens økonomi, at de skal tage sig af de ressourcekrævende elever, som de frie grundskoler sender videre. Men Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL), understreger, at debatten foregår på et helt fejlagtigt grundlag: »Rapporten siger ganske rigtigt, at 66 procent af de frie skoler har afvist en elev inden for de seneste to år. Men den fortæller ikke, hvilken type elever der er tale om. Den fortæller ikke, hvor mange elever med særlige behov der i forvejen er på skolen eller i klassen. Og den fortæller frem for alt ikke, hvor mange folkeskoler der har gjort det samme«. Monica Lendal Jørgensen understreger, at grundskolen har en forpligtelse over for de svageste elever, og det er en forpligtelse, som gælder både folkeskolen og de frie grundskoler. Men hun understreger, at der ikke i sig selv er noget odiøst i at sige nej til en elev: »Hvis en skole ikke har de ressourcer, som eleven kræver, er det eneste ansvarlige man kan gøre, at sige nej. Folkeskolerne siger også nej til elever, fordi de skal have et andet tilbud – for eksempel i specialklasser eller specialskoler. Og det er både fair og ansvarligt at sige, at en elev har brug for noget andet end det, skolen kan tilbyde. Faktisk er det det eneste rigtige svar, i folkeskolen såvel som på de frie grundskoler«, siger Monica Lendal Jørgensen. MHV

36

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

27/1, 3/2 og 8/3 2016 På kurset arbejder du med små, overskuelige filmkoncepter, som efterfølgende kan integreres direkte i din undervisning.

Stemmen – dit vigtigste redskab 2/2, 22/2 og 7/3 2016 På kurset lærer du, hvordan du bruger din stemme på en sund måde, og hvordan du opbygger en stærk stemme og forebygger hæshed.

Styrk dine roller som 24/7-efterskolelærer 31/3-1/4 2016 og 20/4-21/4 2016 Kurset består af 2 x 2 dages internatkurser på Hornstrup Kursuscenter Frie Skolers Lærerforening udbyder i samarbejde med Copenhagen Coaching Center og Efterskoleforeningen et stærkt kursus, hvor du på baggrund af en psykologisk personlighedstest arbejder med dine kompetencer, udforsker, hvordan du møder eleverne på tværs af læringsrummene og lærerrollerne, og arbejder med coachingredskaber og relationskompetence. Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


FSLLÆRER K UR S U S KLASSELEDELSE FRIE FLIPPED LEARNING I PRAKSISSKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110 Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning. Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis. UNDERVISERE: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand.merc. & coach DATO: 12. og 13. september 2016

COOPERATIVE LEARNING 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov. UNDERVISERE: Cooperative Learning DK leverer underviserne DATO: 3. og 4. oktober 2016

LÆRERENS ARBEJDSRELATIONER

Kurset er både for nye og erfarne lærer. Den nye får hjælp til at komme godt fra start med de relationer, som er altafgørende for at lykkes med lærergerningen, mens den erfarne lærer helt nye måde at gribe samarbejdet med forældre, kolleger og ledelsen an på. UNDERVISERE: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforening DATO: 6. og 7. december 2016

Kurset introducerer til flipped learnings særligt læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer.

UNDERVISERE: Roald Hachmann og Peter Holmboe fra UCsyd og forfattere til flere bøger om flipped learning DATO: 17. og 18. januar 2017

COOPERATIVE LEARNING 2

Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori. Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage. UNDERVISERE: Cooperative Learning DK leverer underviserne DATO: 6. og 7. februar 2017

MOTIVATIONSPÆDAGOGIK

Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætte fokus på, hvordan man arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. UNDERVISERE: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage” DATO: 18. og 19. april 2017

LÆS MERE OM FSL LÆRERKURSUS PÅ FSL.DK/KURSER


Ajour / stillinger

SANGSKRIVER KONKURRENCE I foråret 2016 fylder Frie Skolers Lærerforening (FSL) 10 år. Det fejrer vi med en sang. En foreningssang. Og du skal skrive den.

Brøderup Efterskole søger viceforstander

”Når e t r ø dd u s e r s m æ ldt f la g e...”

Det skal være en sang, som det er nemt for os at synge. En rigtig syng sammen-sang. Og det skal være en sang, som fortæller noget væsentligt om foreningen og lærerne på de frie skoler.

red, were ”We are , we a e are whhitdynamite” Danis

Vindersangen præmieres med 15.000 kr. Bidrag skal indsendes til foreningen senest 1. maj 2016. Tjek konkurrencebetingelser på fsl.dk/jubilæum.

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker, skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund. De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning. Brøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur. Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende.

Kolding Friskole søger ny leder KoldingFriskole Friskole søger skoleleder Kolding søger nynyskoleleder Sammenhæng og fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø

Du pædagogiske, skal have fokus på ledelse og miljø Da vores nuværende Sammenhæng og fortsat udvikling•i det sociale og faglige

KOLDING FRISKOLE

KOLDING FRISKOLE

gennem mange år Daleder Kolding Friskoles nuværende går gennem på pension, leder mangesøger år går på Koldingsøger Friskole enskoleny vi en ny Dapension, Kolding Friskoles nuværende skoleleder 1.8.16. leder pr. 1.8.16.

leder gennem mange år går på

udvikling medarbejderne. • Du skalafhave mod til at holde fast i friskoletanken.

• Du skal være tydelig i din kommu­ •Du skal Du skal ogi have økonomisk • nikation. havevære mod struktureret til at holde fast friskoleog administrativ indsigt. tanken.

• Du tage delfokus i undervisningen og • skal Du skal have på ledelse og udvikling af

søger en leder, som med detmiks rette miks EnVileder, som med det rette af af pension, søger vi en ny for skolehandlekraft, nytænkning ogog respekt skolens handlekraft, nytænkning respekt for leder pr. 1.8.16. værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skolens værdier, medarbejdere, elever skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i ogVidet forældre vil skabe sammenhæng søger en leder, som med det rette miks afog pædagogiske, sociale og faglige miljø.

møde eleverne og i børnehøjde. medarbejderne. • kunne Du skal være struktureret have økonomisk •og administrativ Du skal væreindsigt. tydelig i din kommunikation. • Du skal i samarbejde med medarbej­

• Du tage del i sikre, undervisningen kunne ogskal bestyrelse at nårog deaf • dere Du skal have fokus på ledelse og vi udvikling møde eleverne i børnehøjde. mål, vi sætter os. medarbejderne.

sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, handlekraft, nytænkning og respekt forpåskolens På Kolding Friskole bestræber vi os at møde sociale og faglige miljø.

Du skal i samarbejde med medarbejdere og

hinanden med en anerkendende tilgangvil med den værdier, medarbejdere, elever og forældre bestyrelse sikre,iprofileringen at når de mål, •• Du Du skal skal være tydelig dinvikommunikation. fortsætte afvi sætter

ligeværdige samtale som det vigtigste Påskabe Kolding Friskole bestræber osredskab. på at sammenhæng og sikre fortsatviudvikling i møde hinanden med Fundamentet for sociale vores en skole er et miljø. forpligtende det pædagogiske, og anerkendende faglige fællesskab, og tryghed forsamtale den enkelte. tilgang med glæde den ligeværdige På Kolding Friskole bestræber os på at– møde som detvægter vigtigste redskab. Skolen – foruden detviboglige de kreaFundamentet forfag vores skoletilgang er et forplig­ tive og musiske højt. Morgensang, fortælling hinanden med en anerkendende med den og projektarbejdsformen erog kendetegnende tende fællesskab glæde tryghed for for ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. skolen. den enkelte.

Fundamentet vores skole et forpligtendepå Se mere om for vores skole oger værdigrundlag

Skolen vægter – foruden det boglige – www.koldingfriskole.dk. fællesskab, glæde og tryghed for den enkelte. de kreative og musiske fag højt. Kolding Friskole er økonomisk sund og veldreMorgensang, projekt­ Skolen vægter –fortælling forudenmedarbejdergruppe detogboglige – de kreavet med en dedikeret og arbejdsformen ermøde kendetegnende forglade tive og musiske højt. Morgensang, bestyrelse. Du fag vil 25 ansatte, fortælling 192 skolen. og begejstrede børn samt en meget engageret

og projektarbejdsformen er kendetegnende for forældregruppe.

Seskolen. mere om vores skole og værdigrund­ lag på www.koldingfriskole.dk

Se mere om vores skole og værdigrundlag på Kolding Friskole er økonomisk sund og www.koldingfriskole.dk.

Ko l d ien n g engageret Fr i s ko l e • B rmedarbej­ a m d r u p s kov v e j veldrevet med Kolding Friskole er økonomisk sund og veldredergruppe og bestyrelse.

vet med en dedikeret medarbejdergruppe og •bestyrelse. Du skal have holde192 fast i Du vil mod møde til 25 at ansatte, glade ogfriskoletanken. begejstrede børn samt en meget engageret •forældregruppe. Du skal være struktureret samt have økonomisk og administrativ indsigt.

os. Friskole. Kolding

• •Du skal tagefortsætte del i undervisningen og af kunne Du skal profileringen Kolding eleverne børnehøjde. ansatte, Du møde vil Friskole. møde 25 idedikerede

og begejstrede børn samt en0379) •192 Duglade skal isouschef samarbejde medDanefeldt medarbejdere og Kontakt Methe (2441 meget engageret bestyrelse sikre, atforældregruppe. vi når de mål,Foldager vi sætter (2727 eller bestyrelsesformand Kenni 6139) for rundvisning eller hvis du har spørgsmål os. Kontakt souschef Methe Danefeldt 2441 til stillingen.

ellerfortsætte formand Kenni Foldager •0379 Du skal profileringen af Kolding2727 Ansættelse sker efter gældende 6139 for rundvisning eller hvisoverenskomst du har Friskole. mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i spørgsmål til stillingen.

intervallet 412.461 - 494.552 (april 15). Tiltræ-

delsesouschef pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. Kontakt Methe Danefeldt (2441 0379) Ansættelse efter gældende overens­ Første samtalerunde forventes afviklet i februar. komst mellem Finansministeriet og LC. eller bestyrelsesformand Kenni Foldager (2727 Send din ansøgning til bestyrelsesformanden Lønnen aftales i intervallet ­ 6139) for rundvisning eller hvis du412.461 har spørgsmål (kennifoldager@gmail.com) senest 31.1.16. til494.552 stillingen. (april 15).

Ansættelse skerpr.efter gældendeeller overenskomst Tiltrædelse 1.8.2016 efter nærmere aftale. mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 - 494.552 (april 15).afviklet TiltræFørste samtalerunde forventes delse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. i februar. Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

2 5 • 6 0 0 0 Ko l d i n g • w w w. ko l d i n g f r i s ko l e . d k

Ansøgningen sendes til bestyrelses­

formanden kennifoldager@gmail.com Send din ansøgning til bestyrelsesformanden senest 31.1.2016 (kennifoldager@gmail.com) senest 31.1.16.

Dine arbejdsopgaver • Varetage den daglige pædagogiske ledelse • Undervisning på – 10. klasses niveau • Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre • Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration • Stå for planlægning i forhold til lærere og administration • Deltage i markedsføring og profilering af skolen • Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolen Derudover dækkes også vagter og arrangementer, som struktureres i samarbejde med forstanderen. Dine kvalifikationer og kompetencer • • • • • • • • •

Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse Relevant faglig baggrund og dokumenteret ledelseserfaring God igangsætter og afslutter Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag Brænder for at omgås og kende eleverne Er stabil, pligtopfyldende og robust Kan identificere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag Hvis du i tillæg kan spille klaver/guitar eller synge for, vil det være en fordel

Vi tilbyder

• • • • •

en skole med stabil elevsøgning og venteliste til de kommende årgange en aktiv og engageret medarbejderstab gode og æstetisk fine rammer en skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen gode undervisningsfaciliteter og god stabil økonomi

Ansøgning Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 376.304 – 447.682 pr. år. Ansøgningsfrist 3. januar 2016. Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136 Der er mulighed for efter aftale at besøge skolen i ansøgningsperioden.

Brøderup Efterskole Faglighed

Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 6000Kolding Kolding • www.koldingfriskole.dk Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 25 25 •• 6000 • www.koldingfriskole.dk

38

F R I E S KO L E R N R . 1 1 · 1 8 . D EC E M B E R 2 0 1 5

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk


Stillinger

Forstander til Højer Efterskole

HØJER

EFTERSKOLE

Konsulenthuset Bøgetorp søger en forstander til Højer Efterskole Højer Efterskole er beliggende i den smukke sønderjyske natur ved marsken og vadehavet – en enestående natur i Danmark. Efterskolen er en spændende og velfungerende skole med gode faciliteter og rammer. Der er plads til 90 elever fordelt på 8.-9.-10. klasse. Ud over de traditionelle skolefag undervises der som linjefag i kampsport, spring, sprog, musik og japansk. Gymnastik er obligatorisk for alle elever og en vigtig del af skolens fællesskab. Skolens grundsyn er at drive en moderne grundtvigsk præget efterskole med udgang i grænselandets historie og kultur. Man ønsker at styrke respekten for fællesskabet i ord og handling. Højer Efterskole kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse • En efterskole med en god økonomi og elevtilgang • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe • En skole med højt aktivitetsniveau med henblik på elevernes trivsel og udvikling • En arbejdsplads, hvor humør og gejst i udstrakt grad præger hverdagen • En velfungerende og engageret bestyrelse • Mulighed for at overtage skolens rummelige og flotte forstanderbolig Vi søger en forstander som • er synlig i hverdagen, har en naturlig autoritet og er visionær • har ledererfaring, kan samarbejde på alle planer og kan tage ansvar

• • • •

har pædagogisk indsigt og ser kommunikation og åbenhed som en vigtig faktor kan indgå i fornyelse og styrke personalets udviklingspotentiale har økonomisk indsigt og formår at styre skolens daglige økonomiske ledelse er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin ledelsesstil

Forstanderens profil: • Du har empati, engagement og brænder for at arbejde med unge mennesker • Du formår at holde styr på de daglige praktiske opgaver • Du er dynamisk, åben og troværdig – lytter og støtter • Du evner at skabe begejstring omkring dig • Du kan debattere og omsætte pædagogiske tanker og ideer til handling • Du vil efterskolelivet og er en god sparringspartner for dit personale Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand Martin Brunsgaard (6172 6965). Tiltrædelse snarest muligt Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 - 493.201 (marts 2012). Send ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag som PDF- eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 8. januar 2016 kl. 12.00. Jobsamtaler afholdes 14. og 21. januar 2016.

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

39


Stillinger

SKOLELEDER TIL STORBYENS LANDSBYSKOLE På Christianshavns Døttreskole bliver du skoleleder for en forældrestyret fri grundskole med 270 nysgerrige elever. Skolen er rundet af en kristen, humanistisk tankegang, og præget af tryghed, nære værdier og høj faglighed. 216 års stolte traditioner går hånd i hånd med et sikkert blik på fremtiden. Børnene er altid i fokus. Læs mere i job- og personprofilen på www.doettreskolen.dk Her kan du også se, hvordan du søger. Ansøgningsfristen er den 12. januar 2016 Kontakt gerne rekrutteringskonsulent Søren Thorup på 2168 8708, og skolens formand Jesper Svendsen på 2679 3903.

Dansklærer til udskolingen Vi søger en dygtig friskolelærer med undervisningskompetencer indenfor dansk i 8.-9- klasse, hvor du også skal være klasselærer. Du skal kunne arbejde med elevernes trivsel og læring gennem dialog, og se dannelse som et væsentlig perspektiv og mål for din undervisning. Erfaring med innovation og projektledelse vægtes højt idet du skal indgå i et lærerteam omkring projektfag i 7-9 kl. Derudover vil vi gerne høre om, hvad du brænder for. Rødding Friskole ser fællesskab som vores centrale værdi og det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre, som ansatte på skolen. Tiltrædelse den 1. marts 2016 eller tidligere. Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansøgning pr. mail til post@roeddingfriskole.dk senest den 6. januar 2016 kl. 12.00. Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole – Tingvej 8 – 6630 Rødding – 74 84 15 42 – post@roeddingfriskole.dk – www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole er en Grundtvig- Koldsk friskole med 116 elever og 28 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4-længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Afdelingsleder til Sejergaardsskolens Musikefterskole Sejergaardsskolen består af en Musikefterskole med plads til 70 elever og en privatskole 0.-9. kl. med 480 elever. Efterskolen har eksisteret siden 1992, og har gennem årene udviklet sig til at være en anerkendt musikefterskole, der særligt er kendetegnet ved en høj faglighed inden for de almindelige skolefag, men også i forhold til elevernes musikalske formåen og musikundervisningens niveau. De fleste af eleverne tager musikken med sig gennem hele livet – nogle som professionelle kunstnere. Vi forventer, at du er læreruddannet eller har anden pædagogisk indsigt, har kendskab til efterskoleverdenen samt har erfaring med ledelse. Musik er vigtigt for dig både som udøver og lytter. Du har en anerkendende tilgang til mennesker, er lyttende og hjælper gerne medarbejdere og kolleger til at finde deres egne løsninger. Vi ønsker vores nye efterskoleleder kan: • Være en efterspurgt og passende forstyrrelse på en velfungerende musikefterskole • Udarbejde en markedsføringsstrategi og omsætte den til konkrete tiltag • Opsøge, gribe og iværksætte gode idéer fra medarbejdere og øvrige netværk • Implementere nye tiltag i samarbejde med lærerkollegiet og den øvrige ledelse • Respektere traditioner men samtidig turde prøve kræfter med ”vi plejer” • Administrere den daglige drift af efterskolen Vi tilbyder en stilling i et spændende musikalsk miljø, hvor der ikke er to dage, der ligner hinanden.

40

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

Medarbejderne er erfarne, engagerede og vil efterskolen. Årsager til ønsket om forandringer i ledelsesopgaven er bl.a. den stigende konkurrence på markedet, den teknologiske udvikling i og uden for klasselokalet, nye arbejdstidsregler, ny viden om læringseffekter og teamsamarbejde og ikke mindst en ændret ungdomskultur, der kræver mere af den enkelte lærer. Skolens øvrige ledelse består af en skolebestyrelse, en skoleleder, en administrativ leder, en afdelingsleder for 0.-4. kl. og SFO samt en musikskoleleder for privatskolens musikskole. Musikefterskolens nuværende afdelingsleder vil være behjælpelig med overlevering, råd og vejledning frem til sommerferien. Ansøgningsfrist: Ansættelsessamtaler: Tiltrædelse:

Mandag den 18. januar 2016 kl. 12.00 Uge 4 og 5, 2016 1. april 2016 eller snarest herefter

Henvendelse til: Afdelingsleder: Lone Hansen, 3022 1719 eller lh@sejergaardsskolen.dk eller skoleleder Eva Hede, 3089 6273 eller eh@sejergaardsskolen.dk Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønintervallet ligger mellem 358.895 447.682 kr. Hertil kommer pension. Din ansøgning sendes elektronisk til ansoegning@sejergaardsskolen.dk Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk Sejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på stationen.


Stillinger

Skoleleder Er du en ildsjæl? Brænder du for ledelse, og drømmer du om at gøre en forskel? Så venter der dig et spændende job på Ferritslev Friskole.

Nærhed, traditioner og fornyelse Ferritslev Friskole er en Grundtvig Koldsk Friskole med dybe rødder i lokalsamfundet, og vi kan i år fejre skolens 157 års fødselsdag. Engagementet i nærmiljøet er essentielt for vores identitet og vores værdigrundlag, hvilket afspejler sig i det faktum, at vi i mange klasser har elever, hvis forældre og bedsteforældre også engang var elever på Ferritslev Friskole. Vi er en skole, som godt tør holde fast i traditionerne, samtidig med at vi glædes og er åbne over for fornyelse og visioner. Den gode stemning Vi har grønne planter og kunst på væggene, og det er vigtigt for os alle, at skolen føles som vores andet hjem. Vi har en familiær tone, og vi passer godt på hinanden, således at den gode og glade stemning er bærende for vores kultur. De enkelte individers trivsel – elever og personale samt dem imellem – er kontinuerligt i fokus på alle niveauer, lige som det forpligtende fællesskab er skolens omdrejningspunkt. Engagement, tilvalg og forventninger På skolen er vi stolte af det engagement, som både medarbejdere og forældre udviser. Begge parter har taget et aktivt tilvalg, og man mærker tydeligt involvering, stolthed og glæden ved at ”brænde” for skolens virke, og på Ferritslev Friskole tør vi godt have forventninger til hinanden på både det faglige og sociale plan! Faglig stolthed Vi vægter et høj fagligt niveau både på det boglige, det idrætslige og det kreative/musiske plan, som tilbydes igennem alle 10 skoleår. Vi ved, at vores unge mennesker efter et afsluttet skoleforløb på Ferritslev Friskole er godt rustet til at møde livets videre udfordringer både fagligt og socialt. Om dig Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring eller et udpræget talent for ledelse, som tydeligt kommer til udtryk, når de daglige ud-

Ferritslev Friskole

fordringer skal løses. Kort sagt: Du trives i rollen som leder og er bevidst om din position. Du har lysten og evnen til at være vores fyrtårn og ledestjerne! Vi forventer, at du er i besiddelse af stærke kommunikative evner og menneskelige egenskaber, som gør, at du kan skabe den gode dialog med elever, forældre samt personale. Du ønsker at udvikle den enkelte medarbejder og skolen som helhed i en ambitiøs og visionær retning. Du brænder for at være med til at udvikle Ferritslev Friskole i en respektfuld sondring mellem fastholdelse af traditioner og fornyelse! ”Den gode arbejdsplads” På Ferritslev Friskole får du mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer i samarbejde med et engageret og kompetent ledelsesteam bestående af viceleder og afdelingsleder for Spiren og Legeskolen samt bestyrelsen. Du vil ligeledes møde ansvarsbevidste og stolte medarbejdere på en skole, som er økonomisk velfunderet. Vil du være en del af Ferritslev Friskoles fortsatte succes, så grib chancen nu. Ansøg Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning på birthe.koldby.veje@gmail.com – senest den 10. januar 2016. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 412.461 - 494.552 (april 2015) Tiltrædelse hurtigst muligt. Såfremt du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsen. Se kontaktoplysninger på vores hjemmeside ferfri.dk. Scan koden og se mere om Ferritslev Friskole i denne video.

Ferritslev Friskole består af 4 enheder: Skolen med 194 elever fra bh.kl. til 9. klasse, tilhørende SFO (Spiren), en musikskole med ca. 50 elever samt en børnehave med 24 børn (Legeskolen). I dagligdagen er der stor fokus på, at disse 4 enheder føler sig som én samlet helhed med fælles aktiviteter trods deres forskellige udgangspunkter. Ferritslev Friskole beskæftiger 30 medarbejdere.

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

41


Videnskab Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

BØRN SKAL DA ARBEJDE

B

ørn kan kun udvikle sig til aktive borgere, hvis de lærer at arbejde. Fysisk. De skal have klare regler, møde streng disciplin, og så skal der ikke være så meget klynkeri med dem. Sådan lyder recepten fra den russiske pædagogiske tænker Anton Makarenko

(1888-1939). Helst skal børnene bo på skolen i et kollektiv. Og Makarenko foreslår, at en almindelig skoledag består af fire timers undervisning og fire timers fysisk arbejde. Makarenko sætter for eksempel sine elever til at bygge et helt landbrug op fra et faldefærdigt gods. Det kan og skal kunne lade sig gøre under ledelse af lærere og pædagoger. Makarenkos vision klinger formodentligt lidt skingert i de fleste moderne pædagoger og læreres ører. I 1927 bliver Makarenko leder på børnehjemmet Dzierzinsky. De børn, som han her prøver kræfter med, er for længst blevet stemplede som umulige tilfælde. De opfattes som egoistiske problembørn. Men Makarenko har høje forventninger til dem. Han vil ikke kun rette dem til, han vil genopdrage dem til stærke, driftige og dygtige borgere. Og det lykkes. Faktisk lykkes Makarenkos pædagogiske projekt ud over al forventning, og langt de fleste af hans børn falder aldrig tilbage i kriminalitet. Makarenkos pointe er, at der ikke er noget galt med børnene. Heller ikke med dem, der slår, skaber sig, skriger og ikke hører efter. De er simpelthen et udtryk for et dybere problem – et problem i samfundet. Men med den rette pædagogik og

42

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

»Jeg har aldrig hørt om, at god uddannelse kan føre til et dårligt resultat« Anton Makarenko

Foto Polfoto

styring fra en voksen kan selv de sværeste børn ændre kurs. Makarenkos svar på, hvordan det skal ske, er simpelt. Gennem det kollektive arbejde. Skolen skal lade børnene arbejde fysisk. For gennem det fysiske arbejde forandrer børnene ikke kun det materiale, de arbejder med. De forvandler også sig selv til bedre mennesker. Til de samfundsborgere, som vi ønsker, de skal blive. Men det kan kun ske gennem fysisk arbejde og sammen med klassekammeraterne. Og det skal ske under ledelse af dygtige og håndfaste pædagoger.


Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk Designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 1 – 29. januar / Nr. 2– 26. februar 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

43


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Nu står Olga på mål for eleverne O

lga Hoffmann prøver det tit. At gennemsøge hukommelsen for, hvem pokker det nu er, personen foran hende er. Ikke fordi Olga Hoffmann er specielt glemsom, men fordi der i løbet af hendes nu 15 år i Danmark er kommet mere end almindeligt mange unge mennesker hendes vej forbi. Over 10 år var hun målvogter i Danmarks bedste håndboldliga, hun har trænet hundredevis af unge håndboldspillere og undervist endnu flere i matematik, geografi og håndbold i sit daglige arbejde som efterskolelærer på BGI Akademiet. Når hun i en stille stund sidder i sit ualmindeligt velindrettede hus i udkanten af Horsens, kan hun godt tænke med glæde og forundring over, at det er her, skæbnen har sendt hende hen. Olga Hoffmann er vokset op i den ungarske by Veszprém, hvor hun boede, indtil hun som 16-årig tog til Budapest for at afprøve sit håndboldtalent. Omkring årtusindeskiftet fik hun en stigende bevidsthed om, at hvis hun fortsatte håndboldkarrieren andre steder end i Ungarn, ville der være mindre træning

Hvad er din yndlingsbog? »Den Lille Prins. Jeg har ham også tatoveret«. Hvor og hvornår var du lykkelig? »Nu. Jeg har et godt job og gode mennesker omkring mig«. Hvad frygter du? »Døden. Den er så uhåndterbar«. Hvilket karaktertræk synes du mindst om hos andre? »Dovenskab. Det kommer der dårlige følgevirkninger af: piveri, utilfredshed og brok«. Hvad er din største bedrift? »At jeg er nået så langt, som jeg er. Jeg har knækket

44

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015

og flere muligheder for at tage en uddannelse ved siden af karrieren. Derfor ansatte hun en agent og kom til Frederikshavn, dernæst Randers, hvor hun gik på seminariet, og siden Horsens og Aarhus. I 2010 startede hun på BGI Akademiet. »Det var mit første rigtige job. Indtil da levede jeg af mit talent. Det var privilegeret«. I lærerjobbet kan hun kombinere sin passion for håndbold med faglige interesser. Med en opvækst i forholdsvis beskedne kår, en skolegang af lektor Blomme-varianten og en ungdom rundet af elitesport har hun skullet slibe lidt kanter af i samværet med sine elever. Hun har stadig svært ved at tage det seriøst, når elever står i kø for at sygemelde sig med hovedpine, men hun tolerer også mere pjat og hygge, end da hun startede som lærer. Men så må de finde sig i indimellem at blive prædiket lidt til: »De har levevilkår og muligheder, som de fleste i verden kun drømmer om. Det burde de sætte lidt mere pris på«.

den sociale arv, fået en uddannelse og har fået skabt et liv i Danmark. Hvad er din største luksus? »At jeg bor i et hus og har en bil og næsten kan købe, hvad jeg har lyst til«. Hvem beundrer du? »Alle dem, der kan klare et job og have børn. Jeg har kolleger med tre børn og arbejde på fuld tid. Jeg forstår ikke rigtig, hvordan de når det. Hvad er din mest skattede ejendom? »Uggi. Det er min hund«.


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

45


Vidste du...

Foto Scanpix

FRIE SKOLERS

guide til juledagene

J

uleferie giver dig forhåbentlig mulighed for at nyde gode tider sammen med mennesker, du sætter pris på. Men som alle med en bedrevidende svoger eller en næsvis nevø (eller omvendt) vil vide, så er der også en vis risiko for, at spændinger mellem familie og venner kan gøre julehyggen en anelse akavet. Og indtag af julesnaps er proportionel med risikoen for gnidninger. Derfor har Frie Skoler allieret sig med videnskaben og egen lommefilosofi for at give dig en kort guide til en mere idyllisk jul.

HVORDAN SKAL DU OPFØRE DIG? Ikke som et barn. Men faktisk er det ikke altid så let. For når vi kommer hjem til eksempelvis vores forældre i selv en alder af 45 år, har vi det med at falde ind i de samme rytmer, som da vi var børn, ifølge Shawn Whiteman, professor i familiestudier. Hans råd er: Forestil dig, at din familie ikke er familie, men venner, og behandl dem som venner.

HVAD GØR DU, HVIS ALT IKKE GÅR EFTER DIT HOVED? Smiler og trækker vejret, og husker, at julen er hjerternes, Jesu og børnenes fest. Ikke din.

HVOR MEGET SKAL DU DRIKKE? Hvis du er altruistisk indstillet, så må målet være at gøre dig til så godt selskab som muligt. Forsøg viser, at man er bedst til at fortælle jokes efter to til tre drinks. Lige præcis nok til at være løsnet lidt op, men ikke nok til at miste dømmekraften.

HVAD ER EN GOD UNDSKYLDNING FOR FULDSKAB?

QUIZ Torsk, bitter champagne og en gammel fuld butler. De danske nytårstraditioner kan måske nok virke kuriøse, men andre steder i verden kan de bestemt også være med

Vi hopper ned fra sofaen, når klokken slår tolv. I dette land spiser man først én drue og så hurtigt elleve andre til de resterende klokkeslag. Hvor er det? A) Ukraine B) Grækenland C) Spanien Farvestrålende undertøj, gerne i gult for penge eller rødt for kærlighed, indgår i et godt nytår i flere lande på dette kontinent. Hvor er det?

Får du for meget snaps og siger nogle tåbelige ting, så overvej at undskylde det med, at du er en af de 2,2 procent af befolkningen, som har en genmutation relateret til deres seretonin 2b-receptor. Ny finsk (!) forskning tyder nemlig på, at når det er tilfældet, så mister man mere selvkontrol end andre, når man drikker alkohol.

A) Sydamerika B) Afrika C) Asien

HVOR MEGET SKAL DU SPISE?

Hogmanay kalder man nytår i dette land, hvor den første nytårsgæst i et hjem giver en gave, der oftest er indeholder alkohol. Hvor er det?

Så meget du har lyst til, det er de 51 andre uger, der er afgørende.

HVORDAN VIRKER MAN GLAD FOR EN DÅRLIG GAVE? Et ægte smil trækker på flere ansigtsmuskler end et falsk, så for at virke så overbevisende som muligt, skal du gøre alt, hvad du kan for også at få musklerne omkring øjnene med. UAN

A) Wales B) New Zealand C) Skotland Svar: C, A og C

46

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015


Foreningen mener

Af Rud Nielsen, formand for Frie Skolers Ledere

Husk at checke ud, når din rejse slutter... …sådan kender mange af os rejsekortbrugere annonceringen fra højtalere i DSB-toge og på stationsperroner. At checke ud gjorde Frie Skolers Lederes bestyrelse rent bogstaveligt torsdag morgen den 10. december på Hornstrup Kursuscenter, da vi afleverede vores værelsesnøgler og sagde farvel til FSL oven på en hyggelig aften og farvelfest med FSL’s hovedbestyrelse. Den fælles rejse for lærere og ledere i samme faglige organisation sluttede nemlig her, idet vi hos lederne om eftermiddagen havde holdt vores anden ekstraordinære generalforsamling, hvor der blev bakket op om, at vi pr. 1/1 ’16 er ude af FSL og har vores helt egen faglige organisation kun for ledere på de frie skolers område. Den fælles rejse for lærere og ledere byggede oprindeligt på, at vi bare var i den samme pensionskasse. I starten af 1970’erne opstod muligheden for at lave en fælles organisation for alle lærere og ledere på de frie skoler. I begyndelsen i to forskellige foreninger, henholdsvis FGL og EL, hvor der ikke var tænkt specielt omkring, at nogle af

medlemmerne var ledere. I 1990’erne fik lederne i FGL en observatøragtig status til bestyrelsesmøder. I EL skulle man frem til 2000’erne, før lederrepræsentationen i bestyrelsen blev effektueret. I 2006 ved FSL’s opstart var der to lederrepræsentanter i HB, og i 2012 fik lederne eget selvstændigt sekretariat og navnet Frie Skolers Ledere. Det var, hvad vi egentlig forestillede os, var muligt. Men lockouten åbnede mulighed og behov for, at der via to et halvt års kamp kunne komme en fuldstændig løsrivelse fra lærerne. Den del af rejsen har vi skrevet og fortalt om mange gange. Og nu er det virkelighed fra årsskiftet. Gennem årene har jeg siddet som lederrepræsentant i hovedbestyrelsen til formodentlig 60-70 møder. Det har været alt, lige fra spændende til langstrakt og kedeligt. Nogle gange har jeg kunnet bidrage med ledervinkler og synspunkter og på den vis kunnet præge debatten og beslutningerne. Andre gange har jeg holdt min mund (nogle i hovedbestyrelsen kunne måske have ønsket det lidt oftere) og ikke blandet mig. Min oplevelse har altid været, at det har været en virkelig balancekunst at være leder i en lærerforening. Jeg introducerede selv begrebet (som vi kender fra legepladsen) ”feje hold”. Vi har sjældent stemt i HB, men jeg har

prøvet at tabe en afstemning 13-1. Men sådan var det jo, og en af grundene til, at vi skulle ud af FSL. Fremover bliver det FSL’s hovedbestyrelse uden ledere, og dermed kan nogle nuancer komme til at forsvinde i debatten. Men heldigvis har vi da aftalt et fremtidigt samarbejde mellem Frie Skolers Ledere og FSL. Nu som helt ligeværdige parter, hvilket er et godt afsæt til, at vi i begge lejre kan arbejde for de bedste arbejdsvilkår for vores medlemmer. Efter nytår er vi derfor i Frie Skolers Ledere klar til at bruge rejsekortet igen og checke ind til et nyt samarbejde med FSL. Indtil da, tak for en spændende fælles rejse i samme forening – en rejse, som vi sammen har brugt til at få fokus på lederes og læreres arbejdsmiljø og ansættelsesforhold. I ønskes – i den nu rene lærerforening – en fortsat god rejse.

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 18. DECEMBER 2015 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Fantasy Dansk 8.-9. klasse

Prøveforberedende tekstarbejde

Fantasy – Prøveforberedende tekstarbejde er en lærebog med uddrag af litteratur, der tilhører fantasygenren. Der er uddrag af nye og gamle fantasytekster, og der er både udenlandske og danske forfattere. Bogen præsenterer analyseredskaber til, hvordan man arbejder med fantasytekster. Redskaberne er møntet på genren generelt og giver en hjælpende hånd til selvstændigt arbejde med fantasytekster. Der er tekstuddrag af en række fantasyromaner, der er forsynet med en introduktion til den roman, hvorfra uddraget er hentet, og opgaver. Bogen drejer sig om det prøveforberedende tekstarbejde. Foruden metoder og ideer til arbejdet med teksterne fokuserer bogen på de andre dele, der bedømmes ved den afsluttende 9. klassesprøve i mundtlig dansk. Det drejer sig om at opøve den mundtlige fremstilling – herunder oplæsning – og færdighed i at debattere teksten og perspektivere den.

Fantasy Prøveforberedende tekstarbejde meloni.dk • post@meloni.dk Prisen er ex moms

kr. 199,-

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 11, 2015  

Frie Skoler 11, udkommet den 18.december 2015.

Frie Skoler 11, 2015  

Frie Skoler 11, udkommet den 18.december 2015.