Frie Skoler 10, 2016

Page 11

016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

de skulle kigge på jer. Fordi I formår at forpligte forældrene til at bakke op om skolen(…). I tør stille forventninger. Og her tænker jeg ikke bare på fælles arbejdsdage. Men forventninger om, at alle skal bidrage til et fælles stærkt fællesskab, hvor det ikke er nok at fokusere på sit eget barns næsetip. Det er en forudsætning for, at et barn kan udvikles og dannes, at det samlede læringsfællesskab er stærkt. Det tager mange af jer for givet, fordi det ligger rodfæstet i de frie skoler. Men det er noget, vi bør lade os inspirere af i folkeskolen«. I FSL’s politiske ledelse er der stor skepsis mod det lovforslag om en ny friskolelov, som regeringen fremsatte i starten af oktober. I sin beretning havde Uffe Rostrup givet udtryk for, at lovforslaget er et udtryk for et stigende pres mod de frie skolers frihedsgrader.

Ellen Trane Nørby anerkendte uenigheden, men antog det modsatte synspunkt: at lovforslaget forbedrer tilsynet med de frie skoler, og at et godt tilsyn er en forudsætning for, at friheden kan opretholdes. Så der var uenighed om midler, men ikke om, at de frie skoler fortsat skal en udstrakt grad af frihed. »Frihed er nøgleordet. Frihed er fundamentet under de frie skoler. At I kan tilrettelægge undervisning, som kan stå mål med, men som ikke er ligesom folkeskolens. Grundlaget kan være ideologisk, pædagogisk eller religiøst. Nogle vælger frie skoler, fordi det er en familietradition, andre, fordi den lokale skole er blevet lukket. Den ene grund kan være lige så god som den anden. Det handler om, at der skal være frihed til, at man kan vælge den skole, som man synes, er den rigtige«.

Fotos Martin Dam Kristensen

»Som både undervisningsminister og liberal er mit udgangspunkt, at de frie skoler er vigtige. Men det er et problem, hvis væksten i den frie skolesektor skyldes et fravalg af folkeskolen. Det er et signal om, at vi ikke har været gode nok til at lave folkeskolen«, sagde Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby om… … de nye tilsynsregler, som lovforslaget om en nye friskolelov lægger op til:

»Det er ikke mit indtryk, at de tilsynsførende synes, at den nuværende lov er tilstrækkelig«. ..frie skolers sociale ansvar:

»Det har været godt at høre hensigtserklæringerne fra skoleforeningerne i forhold til flygtninge. Det viser, at man har et ønske om at løfte et socialt ansvar«. …om lokalpolitikere, der ikke ønsker, at frie skoler åbner, hvor folkeskoler lukker:

»Der er konsekvenser af de valg, man træffer lokalt, og man kan ikke pege fingre af de skoler, som er opstået som et resultat af skolelukninger«. … om hvorvidt, der bliver testet for meget i grundskolen:

FSL-næstformand Monica Lendal Jørgensen stiller spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

»Jeg synes ikke, vi har en testkultur. Det er ikke den vej, vi er gået. I USA og England bliver eleverne nogle steder testet flere gange om ugen. Vores elever bliver testet 10 gange på 10 år. Det er ikke en testkultur, det er forsøg på at skabe sikkerhed for, at vi ikke taber nogen undervejs«. F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.