__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 10 23. november 2016 26   FRISKOLER

ER DE NYE LANDSBYSKOLER

30   GRUPPEARBEJDE 36   INKLUSION

SKAL LÆRES

I BØRNEHAVEKLASSEN

Undervisningsministeren debatterede med de frie skolers lærere

Læs tema om FSL's repræsentantskabsmøde

8-24


JUL PÅ ENGELSKPORTALERNE

From All of Us...

Nu er det snart december, og på Gyldendals engelskportaler kan du finde inspiration til den søde juletid. ■

På engelsk0-3.gyldendal.dk finder du bl.a. en sjov julevideo med Shane Brox, tre forskellige sæt flashcards, indspillede julesange og fantasifulde juleopgaver baseret på task sequencing.

På engelsk4-6.gyldendal.dk kan du læse juleevangeliet som tegneserie, lytte til et rigtigt juleeventyr, synge med på traditionelle julesange eller forsøge dig med engelsk julebagværk.

På engelsk.gyldendal.dk kan du arbejde med julefortællingerne, lære om juletraditioner i England, USA og Australien, læse autentiske

A058

juletekster og arbejde med alle julens facetter.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

8-25 Foto Maria Tuxen Hedegaard

TEMA REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 Den 4. november holdt FSL repræsentantskabsmøde i Nyborg. Foreningen fik sin egen sang, undervisningsministeren kiggede forbi, og der var debat om demokrati, arbejdsforhold og en hel del mere.

DET STORE SPØRGSMÅL

TALERSTOLEN

6 Hvilket kunstværk har haft størst indflydelse på historien?

42 Om efterskolen og det fælles bedste

Illustration Fotolia

Tre eksperter fortæller om værker fra billedkunsten, litteraturen og musikken, der er endt som historiske markører.

26

Ved et arrangement for efterskoler på Halvorsminde Efterskole holdt songepræst i Jelling, Kristian Bøcker, et oplæg med overskriften Fremtidens efterskole og efterskolelærer. Her er et uddrag af talen.

SKOLELUKNING

26 Skal frie skoler holde liv i landsbyerne? En række aktuelle historier i medierne har genantændt debatten om de frie skoler, der opstår som resultat af kommunale skolelukninger.

BRING YOUR OWN DEVICE

JULEFROKOST

46 Guide til julefrokosten Højtiden nærmer sig, og de fleste arbejdspladser er allerede i gang med at forberede årets julefrokost for medarbejderne. Her er et par ting, du skal huske.

FORENINGEN MENER

35 Kornmod samarbejder med Google om IT-strategi 47 Brug klubben til arbejdsmiljøet Kornmod Realskole er gået væk fra bring you own-device-tilgangen og køber i stedet bærbare computere til alle eleverne.

40 Foto Maria Tuxen Hedegaard

PÅ SPORET AF LÆREREN

»Sange skal røre ved noget« FSL har fået en foreningssang - skrevet og komponeret af Kristian Krogsmose Bach, der selv er rundet af et musisk kreativt efterskolemiljø.

INKLUSION

37 Inklusionselever presser børnehaveklasseledere Inklusionselever fylder mere for de frie skolers børnehaveklasseledere end tidligere.

Hovedbestyrelsesmedlem Minna Riis skriver om, hvordan man forbedrer det psykiske arbejdsmiljø på skolerne.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 22 NOTER 34 NOTER / KURSUSKALENDER 41 STILLINGER 42 KONSULENTENS BORD 42 AJOUR 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

3


REDAKTØREN MENER

Sandheden er endeløs

F

orestil dig, at du var født med andre forældre med helt andre overbevisninger, at du gik på en anden skole som barn, at du tjente det kvarte – eller seksdobbelte – i løn, at du havde haft helt andre sorger og glæder i dit liv, at du omgikkes folk med en anden religion og andre baggrunde, at du ikke havde læst en eneste af de bøger, du har læst, men 90 andre, at du skiftede samtlige dine nyhedskanaler, og at du fulgte helt andre mennesker i dine feeds på sociale netværk. Hvis alt det skete, ville du så være et helt andet menneske med helt andre meninger? En amerikansk journalist stillede for nylig det hypotetiske spørgsmål som en kommentar til, at folk på hver deres side af politiske skel udtrykker forbløffelse over, hvordan andre kan nå

frem til så modsatte synspunkter, end dem de selv har. Og selv om de fleste af os nok kender genkender følelsen, så er det instinktive svar på det hypotetiske spørgsmål også et klart ja. Selvfølgelig vil folk med fuldstændige forskellige baggrunde nå til vidt forskellige konklusioner. Men det kræver en konstant og bevidst indsats at huske, at ikke alle er som os selv. At huske – med den amerikanske forfatter Philip Roths ord – ”at mens verden er fuld af mennesker, som tror de har regnet deres nabo ud, så der reelt der ingen grænse for, hvad vi ikke ved. Sandheden om os er endeløs. Ligesom løgnene”. Øvelsen med både at huske hvor forskellige udgangspunkter vi har, og at minde os selv om en vis ydmyghed i

Løb fra tungsindet

D

en næste måned er årets mørkeste, og hvis du synes de mange dunkle timer trækker dit humør nedad, så er det med at komme ud at få pulsen op. For selvom det er ikke ligefrem er noget nyt, at motion er godt ved humøret, så vidner et nyt metastudie af mere end en million mennesker om, hvor meget motion kan betyde for sindstilstanden. Ifølge studiet, der er beskrevet i Preventive Medicine, så er dårlig kondition forbundet med 75 procents større risiko for depression. En høj puls er med andre ikke bare godt for kredsløbet i kroppen men også for sindstilstanden. UAN

4

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

forhold til, hvad vi ved og ikke mindst ikke ved om andre mennesker og deres motivation, er vigtig. For ideer om mangfoldighed og frisind står først rigtig deres prøve, når vi møder mennesker eller institutioner, som har helt andre udgangspunker eller ønsker end os selv. En af ideerne med, at der er frie skoler, er at sikre, at der er plads til de ideer, som et flertal finder mærkværdige eller ligefrem svære at forstå. I løbet af i år har det været et tilbagevendende tema i bladet, at nogle føler, at den plads til forskellighed er blevet trang for frie skoler. Andre mener, at visse faste rammer netop er forudsætningen for, at friheden kan trives. Diskussionen fortsætter i dette blad. Og formentlig også de kommende. Ulrik Andersen, redaktør

6.501.666 ...kroner overførte FSL den 1. november til Danmarks Lærerforening. Dermed har FSL nu tilbagebetalt alle de 110 millioner kroner, som foreningen lånte af DLF i forbindelse med lockouten.


Vidt omkring

»Det er skrækkeligt. Når man begynder at se svaghederne i sine forældre, når man opdager, at de er mennesker, ligesom en selv«. Sebastian Klein, der er aktuel med bogen Fra min faders skygge. Fra Berlingske.

»Det er lyde, som jeg engang hadede. Nu fryder jeg mig over dem. Støjen fra børnene i frikvarteret er blevet et tegn på liv«.

Engelsklæreren Wissam Zarqa fra Aleppo i Syrien. Midt mellem bombardementer forsøger lærere at holde gang i skolerne. Men det er svært. For fem år siden gik 97 procent af byens børn i skole, nu er det seks procent. Fra Jyllands-Posten.

»For mig er dannelse knyttet til selvoverskridelse. At træde ud af sig selv for at blive sig selv. Det betyder, at man skal møde det fremmede: Det er fag, nye skikke, ritualer, mødet med læreren som en anden figur end far og mor. Derfor er det ikke op til den enkelte elev, om han helst vil læse Holberg eller Steen & Stoffer«. Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol. Fra Information. .

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 26. NOVEMBER: Trænger du til ny cykel, nyt cykeludstyr eller overvejer du en cykelrejse? Så er der inspiration at hente, når der i denne weekend er cykelsportsmesse i Fredericia. 2. DECEMBER: For første gang i 11 år udgiver Rolling Stones et nyt album. Blue and Lonesome hedder albummet, der består af 12 coverversioner af blues-sange fra 50’erne og 60’erne. Sangene blev optaget på tre dage i London i december sidste år. Eric Clapton er med på to af dem.  3. DECEMBER: Julemarkeder åbner i hele landet. På Esrum Kloster er der julemarked med franske delikatesser, i Odense er der julemarked med H.C. Andersen-tema, på Kronborg-slot er der marked, eventyrteater og ballet. Find flere julemarkeder på visitdenmark.dk 5. DECEMBER: Danmark spiller sin første kamp ved EM i håndbold for kvinder Sverige. Modstanderen er Montenegro. Kampene i Danmarks indledende gruppe spilles alle i Malmø. Finalen spilles den 18.december. 22. DECEMBER: Premiere på Jeg, Daniel Blake, den nyeste film af Ken Loach. Filmen vandt tidligere i år Den Gyldne Palme i Cannes. Filmens hoverperson er en tømrer, der efter en arbejdsskade må på overførselsindkomst, og den sætter fokus på det engelske socialvæsens uretfærdigheder.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

5


Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk og Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Scanpix

Hvilket kunstværk har haft størst indflydelse på historien? THOMAS BREDSDORFF, PROFESSOR, DR.PHIL.

»H

vilken indflydelse har de største litterære kunstværker – som Shakespeares Hamlet eller Ewalds Ode til Sjælen – haft på historien? Ingen som helst. Digtning kan gøre mennesker bedre i stand til at leve sig ind i andre mennesker og dermed ændre deres liv. Men på historien har den ingen direkte indflydelse. Det har derimod enkelte mindre, men målrettede kunstværker. Et værk som Jeppe Aakjærs roman Vredens børn, 1904, førte til nedsættelsen af en tyendekommission, som igen førte til lovgivning, der forbedrede forholdene for de tjenende medarbejdere på gårdene«.

TORE TVARNØ LIND, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR KUNSTOG KULTURVIDENSKAB PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

»D

er vil jeg pege på albummet Scum fra 1987 af bandet Napalm Death. Det var med til at grundlægge og perfektionere trommeteknikken blast beats, som har haft enorm indflydelse på metalgenren. Det er et referencealbum, som ikke så mange lytter til, men det tilførte en fornyet intensitet, fordi det foregår ved så høj lydstyrke og bliver spillet ved helt ekstreme hastigheder. Desuden er det interessante ved albummet, at det er så åben-

6

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

lyst politisk, for ellers havde det altid heddet sig, at metalmusikken, i modsætning til punk, ikke havde politiske budskaber. Men der ligger i det en voldsom kritik af et grådigt, kapitalistisk forbrugssamfund. Mange af os der er relativt glade, men føler lede over samfundet, forurening, store selskaber osv. kan være til stede i musikken med den frustration. Den bevægelse inden for metal var Napalm Death med til at sætte i gang«.

KASPER MONRAD, DR.PHIL. OVERINSPEKTØR PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST

»M

it første indfald var at tænke på værker fra højrenæssancen, men ved nærmere eftertanke falder mit valg på Horatiernes Ed af JacquesLouis David. Her står tre sønner med oprakte arme og sværger troskab til deres far og til hinanden. Det er en slags en-for-alleog-alle-for-en-ed. Ude i siden sidder tre sørgende kvinder, som må affinde sig med, at mændene tager i krig. De personlige hensyn må vige for fællesskabet. Billedet er lavet i 1785, fire år før den franske revolution, hvor billedet fik ikonisk status. Det indfanger den revolutionære ånd, hvor borgerskabet sluttede sig sammen for at gøre en ende på det franske samfund, som man havde kendt det indtil da. Det er et hovedværk i både fransk historie og i kunsthistorien og et af de billeder, man som kunsthistoriker ikke kan komme uden om«.


Gratis i 2016! UNI Matematik indeholder alt, hvad du behøver for at gennemføre en solid, dækkende og afvekslende matematikundervisning på 0.-3. klassetrin. Systemet udbygges efterhånden til hele grundskolen. UNI Matematik bringer børnenes løsningsstrategier i spil og udvikler deres matematiske fantasi og sprog. Løsninger findes både i fællesskab, i par og individuelt. Selvrettende individuelle opgaver sparer lærertid og bidrager til hurtig afdækning af den enkelte elevs vanskeligheder.

Få login til gratis afprøvning i resten af 2016 – uden bindinger. Brug QR koden eller edimia.dk

Sandbanken 18 • 4320 Lejre


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20

TEKSTER AF Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk FOTOS AF Martin Dam Kristensen Maria Tuxen Hedegaard 8

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Ministerbesøg, ny friskolelelov, arbejdsforhold og demokrati… Der var både principielle diskussioner og store beslutninger, der skulle træffes, da Frie Skolers Lærerforening holdt sit årlige repræsentantskabsmøde i Nyborg den 4.november. På de følgende sider kan du læse om diskussionerne, der dominerer den frie skoleverden, og som kan påvirke dit arbejde lige nu og i de kommende år.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

9


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20 Foto Martin Dam Kristensen

Efter sin tale debatterede Ellen Trane Nørby med FSL’s repræsentantskab i godt en halv time.

UNDERVISNINGSMINISTEREN:

Folkeskolen kan lære af de frie skoler For første gang nogensinde var den siddende undervisningsminister med til repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærerforening.

H

un kom. Efter adskillige års forsøg og tilløb lykkedes det i år at få undervisningsministeren til at deltage i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentantskabsmøde. Efter kort forinden at have afsluttet sin mundtlige beretning var det med synlig glæde, at FSL-formand Uffe Rostrup klokken lidt over 11 bød Ellen Trane Nørby på talerstolen i Nyborg. Og hun var hurtig til at kvittere med ord, der vakte anerkendende nik blandt repræsentanterne. »Når jeg besøger frie skoler oplever jeg lærere med stort engagement og

10

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

faglighed. Og jeg ser også en anden pædagogisk tilgang end på folkeskoler. Det gør Uddannelsesdanmark stærkt, at vi har mangfoldige tilbud«, sagde Ellen Trane Nørby. Hun fortalte om besøg på skoler, hvor man ”stråler af glæde” over sit værdigrundlag, og at begejstringen smitter af på elever og fællesskab. Hun fortalte om besøg på musisk/kreative skoler og om en friskole, hvor 2.klasser ses med lokale plejehjemsbeboer. »Det at turde inddrage aktører uden for uddannelsessystemet kan være en stor styrke for at binde fællesskaber op.

Og så siger det noget om en tilgang, hvor man tør tænke anderledes. At man gør det, man selv synes, der skal til for at skabe en god skole. Det er det, der gør frie grundskoler stærke. Og det er en styrke som folkeskolerne skal inspireres af. Det lokale ejerskab er så vigtigt og er noget af det, man har mistet i folkeskolen«, sagde Ellen Trane Nørby. Det var et tilbagevendende tema i ministerens tale. At de frie skoler kan og bør inspirere folkeskolen, og ikke ses som en konkurrent til folkeskolen. »For nylig var jeg til årsmøde i skolelederforeningen. Jeg sagde til dem, at


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

de skulle kigge på jer. Fordi I formår at forpligte forældrene til at bakke op om skolen(…). I tør stille forventninger. Og her tænker jeg ikke bare på fælles arbejdsdage. Men forventninger om, at alle skal bidrage til et fælles stærkt fællesskab, hvor det ikke er nok at fokusere på sit eget barns næsetip. Det er en forudsætning for, at et barn kan udvikles og dannes, at det samlede læringsfællesskab er stærkt. Det tager mange af jer for givet, fordi det ligger rodfæstet i de frie skoler. Men det er noget, vi bør lade os inspirere af i folkeskolen«. I FSL’s politiske ledelse er der stor skepsis mod det lovforslag om en ny friskolelov, som regeringen fremsatte i starten af oktober. I sin beretning havde Uffe Rostrup givet udtryk for, at lovforslaget er et udtryk for et stigende pres mod de frie skolers frihedsgrader.

Ellen Trane Nørby anerkendte uenigheden, men antog det modsatte synspunkt: at lovforslaget forbedrer tilsynet med de frie skoler, og at et godt tilsyn er en forudsætning for, at friheden kan opretholdes. Så der var uenighed om midler, men ikke om, at de frie skoler fortsat skal en udstrakt grad af frihed. »Frihed er nøgleordet. Frihed er fundamentet under de frie skoler. At I kan tilrettelægge undervisning, som kan stå mål med, men som ikke er ligesom folkeskolens. Grundlaget kan være ideologisk, pædagogisk eller religiøst. Nogle vælger frie skoler, fordi det er en familietradition, andre, fordi den lokale skole er blevet lukket. Den ene grund kan være lige så god som den anden. Det handler om, at der skal være frihed til, at man kan vælge den skole, som man synes, er den rigtige«.

Fotos Martin Dam Kristensen

»Som både undervisningsminister og liberal er mit udgangspunkt, at de frie skoler er vigtige. Men det er et problem, hvis væksten i den frie skolesektor skyldes et fravalg af folkeskolen. Det er et signal om, at vi ikke har været gode nok til at lave folkeskolen«, sagde Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby om… … de nye tilsynsregler, som lovforslaget om en nye friskolelov lægger op til:

»Det er ikke mit indtryk, at de tilsynsførende synes, at den nuværende lov er tilstrækkelig«. ..frie skolers sociale ansvar:

»Det har været godt at høre hensigtserklæringerne fra skoleforeningerne i forhold til flygtninge. Det viser, at man har et ønske om at løfte et socialt ansvar«. …om lokalpolitikere, der ikke ønsker, at frie skoler åbner, hvor folkeskoler lukker:

»Der er konsekvenser af de valg, man træffer lokalt, og man kan ikke pege fingre af de skoler, som er opstået som et resultat af skolelukninger«. … om hvorvidt, der bliver testet for meget i grundskolen:

FSL-næstformand Monica Lendal Jørgensen stiller spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

»Jeg synes ikke, vi har en testkultur. Det er ikke den vej, vi er gået. I USA og England bliver eleverne nogle steder testet flere gange om ugen. Vores elever bliver testet 10 gange på 10 år. Det er ikke en testkultur, det er forsøg på at skabe sikkerhed for, at vi ikke taber nogen undervejs«. F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

11


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20 Foto Maria Tuxen Hedegaard

FSL-næstformand Monica Lendal Jørgensen slog en optimistisk tone an, da hun uden modkandidater blev genvalgt som foreningens næstformand.

Et år mere til næstformanden

D

er var ingen modkandidater men til gengæld blomster og klapsalver, da Frie Skolers Lærerforenings (FSL) næstformand, Monica Lendal Jørgensen, blev genvalgt til endnu et år som næstformand i foreningen. På grund af den nye struktur for repræsentantskabsmøder og det nye system for valgperioder for formand og næstformand, som bliver indfaset fra næste år, blev Monica Lendal Jørgensen kun valgt for et enkelt år i jobbet, som hun fra talerstolen beskrev som »fantastisk

12

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

mangfoldigt«. I sin takketale så næstformanden både lidt tilbage og frem. »Det har været svære men også gode år. Vi er blevet tvunget til at forholde os til, hvilken forening vi ville være, og om der overhovedet skulle være en forening. Det ved vi nu, at det skal der være. Og derfor er i dag også en festdag. Vi er over 9000 medlemmer igen. Vi har styr på økonomien. Vi er måske nok stadig fattige, men vi har styr på fattigdommen. Så vi kan koncentrere os om det, det virkelig handler om: lærernes løn og arbejdsvilkår«.

Og selvom forhandlingsklimaet ikke ligefrem har været lunt for FSL i de seneste år, var næstformanden optimistisk. »Jeg er overbevist om, at vi kan få en arbejdstidsaftale, som passer bedre til lærerarbejdet. Og jeg er også sikker på, at vi kan få indflydelse på, hvordan eleverne på de frie skoler får endnu bedre undervisning. For det er også et af målene i en professionsfagforening. Det kræver et langt sejt træk. Og at vi står sammen«. Monica Lendal Jørgensen har været næstformand i FSL siden 2011.


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Foto Maria Tuxen Hedegaard

Sekretariatschef Henrik Wisbech redegør for FSL’s regnskab, som i 2015 endte i et overskud på godt 3,2 millioner kroner.

FSL budgetterer med underskud i 2017

O

ven på en række mildt sagt turbulente økonomiske år efter lockouten er Frie Skolers Lærerforenings (FSL) økonomi på vej tilbage i en mere normal gænge, konstaterede formand Uffe Rostrup, da han på repræsentantskabsmødet fremlagde foreningens budget for det kommende år. For andet år i træk budgetterer FSL med et mindre underskud, men budgettet skal ses i lyset af, at foreningen havde et rekordstort overskud på cirka

ni millioner i 2014, og at den også i 2015 kom ud med overskud. Minusset næste år skal derfor ses som et udtryk for, at overskuddene investeres i medlemmerne, sagde Uffe Rostrup: »Det budgetterede underskud i 2017 repræsenterer en investering i tiltag, der direkte kommer medlemmerne til gode. Der er altså ikke tale om, at vi får underskud, fordi den almindelige drift er blevet for dyr, eller at vi ikke har viljen eller evnen til at spare. I hovedbestyrelsen er vi meget bevidste om, at den

løbende drift i FSL er i balance«, sagde Uffe Rostrup i budgetfremlæggelsen. Investeringen kommer til udtryk i en fortsættelse af FSL’s lønkampagne, opprioritering af repræsentantskabsmøderne (se også side 14), og så afsættes der flere penge til arbejdet i de lokale kredse. Sekretariatschef Henrik Wisbech kunne i fremlæggelsen af regnskabet for 2015 præsentere et overskud på godt 3,2 millioner. Det var cirka 2,8 millioner kroner mere end budgetteret.

»J

eg synes, at der er en god signalværdi i, at undervisningsministeren kom til mødet. Og jeg synes, at hun gjorde det fint. Hun signalerede klart, at hun ikke bare er undervisningsminister for folkeskolerne, men også for de frie skoler, og hun var meget klar om, at hun ser os som et vigtigt supplement til folkeskolen. Der hvor jeg var mest skeptisk, var omkring den nye friskolelov. Jeg hæfter mig ved, at Uffe (FSL-formand Uffe Rostrup, red.) og flere andre siger, at vi skal være vågne, og ministeren overbeviste mig heller ikke helt om, at der ikke er grund til bekymring. Baggrunden og motiverne for loven virker uigennemsigtige«.

KIDI NETO, KERTEMINDE EFTERSKOLE Foto Maria Tuxen Hedegaard

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

13


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20 Foto Maria Tuxen Hedegaard

Hans Jørgen Vad fra kreds 2 var en af flere skeptiske stemmer over for ideen om kun at holde repræsentantskabsmøder hvert andet. Forslaget blev dog til sidst vedtaget med stort flertal.

Der var heftig debat, da repræsentantskabet skulle tage stilling sin egen fremtid.

Flere deltagere til færre repræsentantskabsmøder

D

er kommer væsentlig flere deltagere, når FSL allerede fra næste år begynder at holde repræsentantskabsmøder på en ny måde, efter FSL’s hovedbestyrelse på repræsentantskabsmødet fik vedtaget sit længe forberedte forslag til en ny demokratisk struktur i foreningen. Efteruddannelse af tillidsrepræsentanter bliver knyttet til de nye to-dagsmøder, der kun holdes hvert andet år. På møderne er der garanteret pladser til repræsentanter fra alle frie skoler med FSL-medlemmer. Potentielt kan der komme op mod 1000 deltagere, realistisk forventes 5-600 deltagere. Det er også en fordobling i forhold til nu, men til gengæld skal mødet fremover kun holdes hvert andet år. Det var imidlertid ikke uden kamp og argumenter, at hovedbestyrelsen fik vedtaget sit forslag, for ikke alle repræsentanter var overbevist om, at det ville opfylde sit mål. En af dem var Hans Jørgen Vad fra kreds 2. »Det virker mærkeligt, at man søger at styrke demokratiet ved at mindske antallet af demokratiske fora«, sagde Hans Jørgen Vad. Han mente heller ikke, at faldet i deltagere på repræsentantskabs-

14

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

møderne var markant nok til at motivere ændringen. »Vi har været gennem en turbulent periode, som nu er ved at normalisere sig. Derfor opfordrer jeg til at afvise forslaget, og hvis udviklingen så fortsætter, så kan vi vende tilbage til spørgsmålet senere«. Lars Ankersen fra kreds 2 var også skeptisk over for forslaget og opponerede blandt andet mod, at man går væk fra valg af repræsentanter på kredsebestyrelsesmøderne og i stedet reserverer pladser til alle tillidsrepræsentanter og pladser til deltagere fra alle skoler. »Det strider mod mit demokratiske sindelag. Det minder om opstillingsmetoder fra systemer, vi helst ikke vil sammenlige os selv med. Vi skal have kampvalg«. Formand Uffe Rostrup mente til gengæld, at man ikke længere kunne vende et blindt øje mod det faldende deltagertal og engagement. Tiden var kommet til handling. Og han stod på mål for tanken om at reservere pladser til samtlige skoler. »Det er vigtigt, at alle skoler har mulighed for at være med. Forankringen til foreningen bliver større, hvis flere kommer og debatterer og hører foreningens

synspunkter og tager dem med tilbage til deres skoler«, sagde Uffe Rostrup. En af kongstankerne med den nye mødestruktur er, at de nye todagesmøder skal give bedre tid til debat og politikudvikling. I de mellemliggende år, hvor der ikke er repræsentantskabsmøder, skal der så holdes en generalforsamling, hvis primære opgave er at lægge og vedtage et budget for foreningen det følgende år, ikke at forholde sig til politik. Men den købte Lone Morgenstjerne fra kreds 2 ikke: »I mine øjne er økonomi også lig med politik«. Debatten varede i over en halv time og var med afstand det punkt på dagsordenen, som medførte den største debat. I sidste ende blev forslaget dog vedtaget med klart flertal. Kort forinden havde Heidi Flo Mikkelsen fra kreds 3 opsummeret sine bevæggrunde for at stemme ja. »Da jeg først læste forslaget, tænkte jeg, at det var en dårlig ide. Men efter formødet i kreds 3 blev jeg overbevist, og jeg er fuldstændig tryg ved det. Nogle gange skal man også være væk fra hinanden i lidt længere tid for rigtig at glæde sig til at være sammen«.


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Foto Maria Tuxen Hedegaard

»Kredsbestyrelserne har kastet sig over opgaverne med iver, og jeg tror ikke, vi i FSL's historie har været på flere skolebesøg end i de seneste to år. Men det har også taget tid – også mere tid end vi har haft til rådighed«. Minna Riis begrundede hovedbestyrelsens forslag om frikøb til kredsnæstformanden.

Næstformanden får en dag til kredsarbejde

R

epræsentantskabet vedtog enstemmigt hovedbestyrelsens forslag om at frikøbe kredsnæstformændene med 20 procent. Forslaget indebærer, at kredsnæstformændene i fremtiden har en hel dag eller to halve dage, hvor de helliger sig arbejdet i kredsen. Forslaget, som blev præsen-

teret af formanden for kreds 7, Minna Riis, skal styrke kredsenes arbejde. I praksis betyder frikøbet, at kredsene har flere kræfter til at besøge skoler og til at støtte op om de lokale tillidsrepræsentanter. Forslaget fik også nogle formelle konsekvenser. For eksempel indebærer det,

at kredsenes næstformænd i fremtiden skal vælges ved direkte valg på kredsgeneralforsamlingerne. De tre menige medlemmer i hver kreds har 18,75 procents frikøb til deling. Det kan udmøntes som frikøb eller honorar efter medlemmets ønske.

»D

et var overraskende, men også herligt med debatten om medlemsdemokrati. Der var mange sjove og gode indlæg, og det gjorde spørgsmålet om, hvordan vi styrker demokratiet, meget nærværende. Jeg havde læst oplægget hjemmefra og var positivt indstillet over de udvidede repræsentantskabsmøder. Debatten var god til at give mig et større perspektiv, og det styrkede min indstilling. Det virker som et gennemtænkt forslag, og det må blive en styrkelse af demokratiet, at der kommer repræsentanter fra flere skoler med på møderne. Det bliver også en positiv ændring, at der bliver tid til workshops, så mødet ikke er så passivt. Det ville selvfølgelig være optimalt, hvis den nye type møder kunne holdes hvert år, men jeg har forståelse for, at det er for dyrt«. Foto Maria Tuxen Hedegaard

RUNE HALSKOV, HØNG PRIVATSKOLE F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

15


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20 Øvrige fotos Maria Tuxen Hedegaard

Foto Martin Dam Kristensen

FSL-formand Uffe Rostrup iklædte sig pandelampe, da han i den mundtlige beretning beskrev, hvordan tillidsrepræsentanter befinder sig i et dunkelt rum, når de skal forhandle løn. Øverst til højre er det Lykke Svarre, og nederst til venstre er det Paul Hye, der begge blandede sig i løndebatten.

Repræsentantskabet gik på to ben i lønspørgsmålet Vi skal have et nyt lønsystem. Og indtil det sker, skal vi havde det nuværende til at udvikle sig. Sådan lød budskabet fra Hotel Nyborg Strand

I

den mundtlige beretning havde formanden, Uffe Rostrup, to centrale budskaber om lønspørgsmålet: Lærerne på de frie skoler skal holde fokus på den decentrale løn, for ellers sakker de endnu mere bagefter folkeskolelærerne. Og samtidig må foreningen forberede sig på at kæmpe for et nyt og bedre lønsystem ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Og det var de to spørgsmål, som blev omdrejningspunktet for debatten.

RÅB OP, OG BLIV VED Henrik Lohmann fra kreds 2 frygtede, at

16

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

lærerne og tillidsrepræsentanterne var trætte af at snakke om: »Vi har stået her og sagt det samme igen og igen i syv-otte år, og der sker intet. Vi halter stadig efter folkeskolens lønudvikling«, sagde han. Men lærerne må ikke holde op med at råbe op og stille lønkrav: »Vi skal blive ved med at gøre opmærksom på, at vi tjener mindre end læreren i folkeskolen. Og vi skal gøre det alle sammen. Vi har fået sat lønnen på Danmarkskortet. Nu må vi sørge for, at alle forældre og alle borgere ved, om den skole, de vælger, betaler lærerne en


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

fair løn«, sagde han. Han sammenlignede de skoler, som ikke giver en fair lærerløn, med Ryan Air, fordi skolernes tilbud til eleverne bygger på dårlige vilkår for medarbejderne. Lykke Svarre fra kreds 8 undrede sig over, at de frie skoler ikke skal stå mål med folkeskolens løn, når de skal på alle andre område. Samtidig foreslog hun, at foreningen arbejder for at få indført et system, så de skoler, som betaler en for lav decentral løn, skal betale et tilsvarende beløb af deres tilskud tilbage til staten.

område – det dækker hele statens område. Og det gør det ikke lettere at finde en løsning, sagde han. Men der er dog et lys i mørket, mente Uffe Rostrup. På den konference, som de statslige lønmodtagerorganisationer afviklede i oktober, stod det klart, at mange andre lønmodtagergrupper var næsten lige så frustrerede over lønsystemet som lærerne på de frie skoler. Og det styrker forhandlingspositionen, sagde Uffe Rostrup: »Modstanden på statens område er meget større og mere tydelig end tidli-

gere, så vi kan lægge et meget stærkere pres på forhandlingerne«, sagde han.

ALLE STEMTE FOR Efter debatten fremlagde formanden for kreds 2, Rikke Friis, en resolution på hovedbestyrelsens vegne. Resolutionen opfordrer arbejdsgiverne – Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningerne – til at tage ansvar og være med til at finde en fælles løsning på problemerne. Resolutionen blev enstemmigt vedtaget. Læs resolutionen på www.fsl.dk/rep16.

HÆV GARANTILØNNEN Lars Ankersen fra kreds 3 var nervøs for overenskomstforhandlingerne. Og han var særligt bekymret for, at man ved forhandlingerne skulle enes om at udvide den decentrale løns andel af den samlede løn. »Jeg vil meget hellere have, at I hæver garantilønnen. Den ved vi, at vi får. Vi er ikke sikre på, om de decentrale løndele faktisk bliver udbetalt som løn til lærerne«, sagde han. Paul Hye fra kreds 3 fortalte om et kredsbestyrelsesseminar, hvor Moderniseringsstyrelsens repræsentanter præsenterede deres syn på de kommende overenskomstforhandlinger. Efter det møde havde Paul Hye svært ved at se, hvordan det med sådan en forhandlingsmodpart skulle være muligt at få et nyt lønsystem. Han ville derfor gerne vide, om formanden havde andre informationer, som gjorde ham mere optimistisk.

PRESSET VOKSER Uffe Rostrup delte Lars Ankersens bekymring, og han advarede også mod at hæve den decentrale løns andel af den samlede løn: »Det vil være Ebberød Bank for os at overføre midler, som vi er sikre på at få, til et system, hvor vi ved, at midlerne ikke bliver udbetalt som løn«, sagde han. Uffe Rostrup understregede samtidig, at det lønsystem, der er til forhandling, ikke bare gælder på de frie skolers

HJÆLPEN ER PÅ VEJ

A

nne Krogh Rye fra kreds 1 sagde, at hun er bekymret for det pres og de opgaver, som lønsystemet, lønforhandlingerne og lønkampagnen lægger på tillidsrepræsentan-

terne. Hun synes, at tillidsrepræsentanterne kæmper meget hårdt på mange fronter. Hovedbestyrelsen og sekretariatet tilbyder hjælp, men Anne Krogh Rye er usikker på, om hjælpen er stor og god nok. »Jeg håber meget, at det er mere end et endagskursus, I tilbyder. For hvis vi ikke får mere hjælp, frygter jeg, at mange tillidsrepræsentanter kaster håndklædet i ringen«. Uffe Rostrup mente, at Anne Krogh Ryes indlæg ramte en øm tå. Og det er en svær balance at styre forholdet mellem foreningen og tillidsrepræsentanterne. Hovedbestyrelsen er – forsikrede han – meget opmærksom på, at tillidsrepræsentanterne er under et voldsomt pres. De løser mange opgaver, og det kan være svært for dem at få den nødvendige tid til det. Han fortalte samtidig, at hovedbestyrelsen er på trapperne med næste fase i lønkampagnen, og her vil støtte og hjælp til de lokale tillidsrepræsentanter være et selvstændigt fokuspunkt. Men igen er det en svær balance. For det skal gerne være mere end et endagskursus. Men hvis kurset var flere dage, er det svært for tillidsrvepræsentanterne at få tid til det. Men gode idéer til, hvordan hovedbestyrelsen og sekretariatet kan støtte tillidsrepræsentanterne modtages med kyshånd, lovede Uffe Rostrup.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

17


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20 Foto Maria Tuxen Hedegaard

Efter to år i Middelfart var FSL’s repræsentantskab i år tilbage i Nyborg.

Kontingentet bliver 30 kroner lavere

F

ra 1. januar 2017 falder kontingentet for et almindeligt fuldtidsmedlem fra 620 til 590 kroner. Et fald på 30 kroner mindre end i den hensigtserklæring omkring kontingentudvikling efter lockouten, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i 2013. Hovedbestyrelsens forslag til kontingentet for 2017 blev fremlagt sammen med budgettet for samme år, og

FSL-formand Uffe Rostrup motiverede forslaget med henvisning til, at foreningen i øjeblikket ikke har tilstrækkelige konfliktmidler. »Det er vigtigt, at vi kan sende et signal til vores omgivelser om, at foreningens medlemmer bidrager markant til vores strejkeberedskab. Vi har brug for at genopbygge en fond, og det afspejler sig i hovedbestyrelsen forslag om kontingent, nemlig at kontingentet for 2017 nedsættes

med 30 kroner frem for 60 kroner«, sagde Uffe Rostrup fra talerstolen, før forslaget blev enstemmigt vedtaget. Fonden, Uffe Rostrup refererer til, er Frie Skolers Lærerforenings Dispositionsfond, som vil modtage samtlige midler, der kommer fra den lavere kontingentnedsættelse. Med det vedtagne kontingent vil Dispositionsfonden kunne klare en strejke fra 2019, knap to år tidligere end ved en kontingentnedsættelse på 60 kroner.

DISPOSITIONSFONDEN Dispositionsfondens formål er at yde støtte til faglige/fagpolitiske aktiviteter, der er iværksat eller tænkes iværksat af medlemmer af FSL i overensstemmelse med FSL’s hovedbestyrelse eller den lokale kredsbestyrelse i samarbejde med hovedbestyrelsen. Herudover kan der ydes støtte til andre lønmodtagerorganisationers faglige/fagpolitiske aktiviteter. Kilde: Vedtægter for FSL’s Dispositionsfond, § 2

18

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Trusler mod tyrkiske skoler er uacceptable

T

o tyrkisk funderede frie skoler er i de seneste måneder gået konkurs efter sommerens kupforsøg i Tyrkiet, fordi forældre er blevet truet til at melde deres børn ud af skolerne. På andre skoler har lærere sagt op af hensyn til deres familier eller pga. frygt for repressalier. Årsagen er, at skolerne bliver beskyldt for at arbejde på et værdigrundlag, der står i modsætning til den tyrkiske præsident Erdogan. Men det er fuldstændig uacceptabelt, at tyrkisk indenrigspolitik på den måde influerer på frie danske skoler, sagde Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), i sin mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet. »Det frie skoleområde er vant til at se skoler gå i opløsning i en kamp om værdigrundlaget – det er de frie skolers natur, at det engang imellem kan være sådan. Men det her er anderledes. Det her er danske familier, som har valgt en bestemt skole til deres børn, og som bagefter presses og trues af andre herboende danskere, og sikkert også tyrkere, til at flytte deres børn til andre skoler eller for lærernes vedkommende at forlade deres job. Det er uacceptabelt og helt i strid med de frie skolers grundtanke om respekt for minoriteterne«.

Foto Martin Dam Kristensen

FSL-formand Uffe Rostrup udtrykte støtte til pressede lærere på tyrkiskefunderede friskoler. »Nogle lærere har sagt deres stillinger op på skolerne af hensyn til familie eller af angst for repressalier(…). Vi har selvfølgelig opfordret vores medlemmer til at politianmelde trusler«, sagde Uffe Rostrup.

»J

eg var spændt på, om den mundtlige beretning ville besvare de spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg læste den skriftlige. Jeg fik ikke svar på spørgsmålet om, hvad foreningen vil gøre for at hjælpe og støtte tillidsrepræsentanterne. Her mangler jeg noget konkret – det bliver løfter og floskler. Det han (Uffe Rostrup, red.) sagde om løn, var til gengæld godt. Sidste år blev vi enige om at omfavne og bruge lønsystemet, og jeg var bekymret for, at beretningen derfor ville blive for vattet på det punkt. Det gjorde den ikke. Den var skarp. Han nævnte også, at hovedbestyrelsen arbejder på nogle politikker. Det bekymrer mig. Jeg er bange for, at vi bliver lige så topstyrede, som alle andre. Jeg tror, at mangfoldigheden har været vores styrke, og det må vi ikke ødelægge med politikker, som bestemmer det hele«.

Foto Maria Tuxen Hedegaard

ANNE KROGH RYE, SKIPPER CLEMENT SKOLEN F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

19


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20 Foto Maria Tuxen Hedegaard

FSL’s repræsentantskab vedtog en resolution, der utvetydigt Læs hele opfordrer resolutionen Christiansborgs på politikere til at fsl.dk/rep16 droppe et nyt dekorumkrav til lærere på frie skoler.

Nej til sindelagskontrol S kal frie skoler kunne stille krav om, hvad deres lærere mener og gør i deres fritid? Ifølge det lovforslag til ændring af friskoleloven, som regeringen fremsatte 6. oktober, skal svaret være ja. Ifølge FSL’s repræsentantskab er svaret nej. Repræsentantskabet vedtog i Nyborg en resolution imod lovforslaget. I resolutionen står der blandt andet, at ”regeringens forslag er et alvorligt angreb på lærernes personlige frihed og et uhørt eksempel på sindelagskontrol”. I lovforslaget står der, at skoler bør stille krav til lærere om, at deres adfærd ikke strider mod, at skolerne skal opdrage eleverne til et liv med demokrati og folkestyre. Det handler altså ikke kun om, hvad lærerne siger i skolen, men også i deres fritid. Og den slags 24-timers sindelagskontrol er ikke acceptabel, tordnede FSL-formand Uffe Rostrup fra talerstolen. »Det er fuldstændig uacceptabelt, at man på denne måde giver skoleledelserne et værktøj til helt retmæssigt at afskedige folk for deres holdninger.

20

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

Alle danskere skal overholde loven, men jeg troede faktisk, at jeg boede i et land, hvor vi, når vi har fri, kan tænke, tro og sige, hvad pokker vi vil. Men nu skal lærerne på de frie skoler tilsyneladende adfærdsreguleres og underlægges sindelagskontrol, på trods af at de kan være fremragende lærere«, sagde Uffe Rostrup.

VÆR VÅGNE Pensionistmedlem Bente Haugaard er tilsynsførende på fem frie skoler. Hun problematiserede ikke bare dekorumkravet men hele regeringens lovforslag, hvor der på flere områder er lagt op til skærpelser af friheds- og folkestyrekravene. »Hidtil har vi skullet føre tilsyn med, om undervisningen på jeres skoler står mål med det, der sædvanligvis kræves i folkeskolen. Nu skal vi til at bedømme noget fluffy og ikke klart defineret demokratisk dannelse. Vi skal stikke en pind i eleverne og finde ud af, om de nu er demokratisk dannede. Jeg kan kun gentage Uffes (formand Uffe Rostrup,

red) opfordring om, at I skal være vågne i forhold til den her udvikling. Vær lysvågne«. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby var ærgerlig over, at modstanden mod dekorumkravet fylder så meget i diskussionen af lovforslaget. »Der er intet nyt i dekorumkravet. Det blev nævnt i et friskolelovforslag i 2005, men var allerede før da gældende og det er det fortsat uanset om det gentages i L36 eller ej. At det er medtaget i bemærkningerne til lovforslaget her i 2016 ændrer ikke på dekorumkravet«. FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, så anderledes på sagen, da hun begrundede resolutionsforslaget: »Resolutionen handler på ingen måde om, at vi er modstandere af tilsyn. Men tilsynet skal ikke agere tankepoliti i forhold til skoler og lærere. I FSL har vi en opfattelse af, at demokrati bygger på åndsfrihed og mindretalsbeskyttelse. At skoler skulle kunne blande sig i, hvad lærere gør i deres fritid, er at gå i en helt skæv retning«.


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Foto Martin Dam Kristensen

FSL’s formand og næstformand i samtale i en pause på repræsentantskabsmødet.

Længere valgperioder til formandsskabet

F

SL’s-formandskab bliver frem over valgt for fireårs-perioder. Det vedtog repræsentantskabet i Nyborg. Forslaget var afledt af vedtagelsen om at gå over til kun at holde repræsentantskabsmøder hvert andet år, men de længere valgperioder blev ikke ved-

taget uden enkelte indvendinger. Jørgen Rønsbo fra kreds 2 understregede, at hans bekymring ikke var rettet mod den nuværende formand og næstformand, men den potentielle risiko for, at en dårlig formand valgt over fire år kan gøre foreningen stor skade.

»Foreningen tegnes i høj grad af formanden, og jeg frygter, at vi potentielt vil kunne løbe ind i gevaldige problemer, hvis perioden er på fire år. Det er betænkeligt«, sagde han. Hans Jørgen Vad fra kreds 2 var enig: »Hvis der er utilfredshed med formandsskabet, skal der også være mulighed for at komme af med dem inden for overskuelig tid,« sagde han. Uffe Rostrup udtrykte forståelse for bekymringerne og sagde: »Ideen har ikke rod i min have, og det er ikke, fordi det siddende formandskab har et specielt ønske om længere valgperioder«, sagde Uffe Rostrup. Når forslaget alligevel blev fremsat, var det ud fra en tanke om, at hvis formand og næstformand kun sidder to år, så ville det betyde, at der med den nye struktur for repræsentantskabsmøder ville være både formandsvalg og næstformandsvalg ved alle repræsentantskabsmøder. For kontinuitetens skyld foretrak hovedbestyrelsen, at formandsvalg og næstformandsvalg fortsat er forskudt af hinanden, og så var det nødvendigt med fire-års-perioder. Og således blev det. Forslaget blev vedtaget, ikke enstemmigt, men med stort flertal.

»J

eg synes, at det var et godt repræsentantskabsmøde og en god debat. Der var ikke de store diskussioner under debatten om formandens beretning og resolutionsforslagene, men jeg tror blot det skyldes, at der er ret stor opbakning og enighed om, hvilken vej vi skal gå. Debatten om foreningens demokrati og frekvensen af repræsentantskabsmøder var noget større. Jeg tror, at ideen om kun at have repræsentantskabsmøder hvert andet år gør nogle folk nervøse for demokratiet og medlemsindflydelsen. Ellen Trane Nørbys indlæg var positivt. Hun var veltalende og velforberedt. Det er tydeligt, at hun har respekt for vores område, og at hun vil de frie skoler«.

Foto Maria Tuxen Hedegaard

KRISTINE MELDAL, DEN LILLE SKOLE I KØBENHAVN F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

21


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20 Foto Maria Tuxen Hedegaard

Forberedelsestiden bliver et OK18-emne D et er et problem, at de nye arbejdstidsregler ikke garanterer lærernes tid til forberedelse af undervisningen. Det sagde Lars Ankersen fra kreds 2, da repræsentantskabet nåede til punktet arbejdstid og arbejdsmiljø. Lars Ankersen pegede på, at lærerne mistede forberedelsestiden, da de nye arbejdstidsregler blev gennemtrumfet af Folketinget efter lockouten. I stedet får lærerne på de skoler, som ikke har en lokalaftale, nu nogle opgaver, som de skal løse, og hvis de oplever, at de ikke

22

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

har tid nok til dem alle – herunder til at forberede undervisningen – skal lærerne gå ind til lederen og drøfte, hvad de så skal gøre. Men lærerne gør det ikke, mener Lars Ankersen: »Det er svært for mange lærere at bede lederen om mere tid«, sagde han. Det betyder, at mange lærere forbereder sig mere, end de får løn for, eller også bliver de stressede, fordi de oplever, at de må møde halvforberedte til timerne.   Lars Ankersen opfordrede derfor Frie Skolers Lærerforening (FSL) til ved

overenskomstforhandlingerne at finde en løsning, som sikrer lærernes forberedelsestid. FSL’s formand, Uffe Rostrup, var med Lars Ankersen i, at forberedelsestiden er et issue. »I, der har en lokalaftale, oplever ikke problemet så voldsomt. Og en gang om året har I lejlighed til at drøfte, om der reserveres nok tid til forberedelse. Men alle I andre, som ikke har lokalaftaler, ved, at det her er et problem. Og jeg er enig i, at vi må prøve at finde en løsning på det«, sagde Uffe Rostrup.


016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Foto Maria Tuxen Hedegaard

ALLE

FSL-SA

RBED

NGEN

ST SA MM

EN

FSL m odtog 12 bid s an g s rag ti kriver l k o n ku rre so m v ncen . algte Jur ye vinde n, af: Pa r s an g ul Hye en , be , stod N. Ko Henrik c hs S k sen , L ole, L emmin ene (foto ø g Efte verst rskole th.), M Flemm erete ing Eft Riis H ersko olm, Holme le, Mo g aar d rten H a nsen , Frisko O den le og se næstf Le n d a o rm a n l J ø rg d M on ensen ica 1 Nå r de

n blide morge kysser nvind på din varme og du kind sætte r dig på til end cyklen nu en - klar dag Hjerte t stemt af stille en for tro ventnin g om vil bliv at dagen e go’ Spæn dte tan ker og vi kan åbenh få til at ed for ske – dét samme n

4 Ver denss ynet æn Nye kra drer sig v til dig og mig Virk’ligh eden er mang hver ene foldigh ste da ed g Vi må åbne vor es sin brede d ud og rumme og luk verden ke ind Når vi favner og ska gør vi be r fælles det alle sprog rbedst – sam men

2 Sk olen

er et sam mensp Dele hva il d du kan Gi´ og og vil tag me d ro og hver ene empa ste da ti g Der´ så meget vi skal nå mang e nye samme vi ska nhæng l forstå e Når vi lærer og søg gør vi er hve det alle m vi er rbedst – sam men

3 Fin der

du ba lance lidt af i ‘dig’ og mest af skabe ‘vi’ s rum så and hver ene re kan ste da bli´ set g Det er noget helt for glæde sig n ved at andre lytter til også dig Når vi danne s og lær gør vi er at gi’ det alle plads rbedst – sam men

5 Vig tigs

t i en bry dningstid Solida ritet o g flid Skolens vilkår forme hver ene r vores ste da liv g Så de t er en hjertesag kampe n for de t fælles for vor bedst es fag e Når vi kæmp er og gør vi slås for det alle vores rbedst ret – sam men

Tekst & musik: Kristia n Krogsm ose Ba ch

Så fik FSL sin egen sang Efterskolelærer fra Ollerup vandt FSL’s sangskriverkonkurrence

»O

g så kan vi vist ikke trække den ret meget længere«. Næstformand Monica Lendal Jørgensen holder en lille pause, mens hun kigger ud over de godt 300 deltagere ved Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet, som mødtes klokken 10, havde allerede lyttet til undervisningsminister Ellen Trane Nørby, det havde diskuteret og godkendt beretningen. Nu nærmer klokken sig 15, og det er tid til den store overraskelse: Næstformanden skal afsløre, hvem der vandt konkurrencen om at skrive en foreningssang til FSL.  »Giv en stor hånd til Kristian Krogsmose Bach«, siger Monica Lendal

Jørgensen, og ledsaget af store klapsalver kommer vinderen på scenen. At netop Kristian Krogsmose Bach kunne skrive sangen til lærerne på de frie skoler, er næppe tilfældigt. Han har levet størstedelen af hele sit liv i den frie skoleverden. Han gik på Ollerup Friskole. Som ung var han elev på to efterskoler. Han blev uddannet som lærer på Den frie Lærerskole i Ollerup. Og i dag bor han i Ollerup, og han arbejder som lærer på Langelands Efterskole. Om sangen sagde juryen blandt andet: ”Utrolig god melodi med nogle rytmiske finurligheder og dejlig harmonisering”. ”Oplevelsen af at gå og nynne melodien vidner om, at her er der noget, der hænger ved i ens hukommelse”. ”Teksten handler for mig om, hvad man

tænker og oplever som lærer i en fri skole. Jeg læser dog også om solidaritet og fælles kamp for det gode lærerliv”. Kristian Krogsmose Bach takkede juryen for valget. Og han takkede FSL for at fejre 10-årsdagen ved at udskrive en sangskriverkonkurrence. For han synes, at det at synge sammen er noget helt specielt og vigtigt: »Det har fyldt meget i mit liv, og derfor håber jeg også meget, at I vil tage sangen til jer og synge den, når I er sammen«. ”Allerbedst sammen” ligger på foreningens hjemmeside. Her kan du også hente en mp3-fil, hvor Kristian Krogsmose Bach spiller for, så du kan synge med på de fem vers.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

23


REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Kursus 'to go' er fint

Foto Maria Tuxen Hedegaard

- men hvad med nogle 'take away' -tilbud?

A

nne Krogh Rye fra kreds 1 roste de nye kursus- og efteruddannelsestilbud, som foreningen har udviklet de seneste par år. Men – og der var et lille men i hendes indlæg – hun ville gerne have, at kursustilbuddene blev offentliggjort, i god tid inden skolerne lægger deres skemaer. Og så syntes hun, at man

skulle overveje at tilbyde minikurserne til skoler, som selv er i stand til at fylde dem op. Det er svært at lokke medlemmerne til at køre fra Aalborg til Viborg for et kursus, som varer to en halv time. Men, sagde Anne Krogh Rye, hun kunne sagtens fylde et minikursus med medlemmer fra Skipper Clement Skolen, hvis de fik mulighed for at tilbyde det

på skolen. Næstformand Monica Lendal Jørgensen sagde, at Uddannelse & Profession-udvalget, som planlægger kurserne, er opmærksomme på, at tid og sted skal offentliggøres tidligere end hidtil. Og udvalget ville overveje takeaway-idéen.

»D

et var mit første repræsentantskabsmøde, og det var helt sikkert en interessant oplevelse. Debatten var god. Den var meget saglig, men der var også mange forskellige synspunkter. Jeg var mest optaget af debatten om arbejdstiden. Der er så mange forskellige måder at indrette den på, og det var spændende for mig at høre om fordele og ulemper ved de forskellige valg. Det er jo rigtigt, som det blev nævnt i beretningen, at her er et dilemma, og tit sætter vi os imellem to stole. Mange vil gerne undgå fuld tilstedeværelse, og så accepterer vi nogle aftaler, som kan virke uoverskuelige. Selv om det var første gang, var det let for mig at følge med, og jeg synes, det er rart at opleve, at vi er en forening uden det store hierarki – der er ikke så langt fra det enkelte medlem til formanden. Alt i alt inspirerende, og jeg spildte bestemt ikke min fredag – slet ikke«. Foto Maria Tuxen Hedegaard

24

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

KIM VALENTIN, PARKSKOLEN


SKEMA & ARBEJDSTID Én samlet løsning

Ny løsning!

Intuitivt og fleksibelt

Mød VIGGO, en platform til hele skolen Overblik over arbejdstid Håndter fag, tilstedeværelse, forberedelse, aktiviteter, tilsyn og opgaver Publicér løbende til alle brugere Flere skemaudkast og perioder Rum og fora Dagbog og fravær Fildeling på tværs af roller Beskeder Vikardækning Lektier og afleveringer

LOGISK

EDB-Brugs synkronisering

NEMT

FOR DIG

... Og meget mere!

Brugervenlig og let tilgængelig. Jeg oplever en mindre kompleks hverdag for forældre, elever og ansatte. Thomas Dissing Skoleleder Thy Privatskole

Gennemtænkt og veldisponeret stor brugbarhed. Innovativ og udbytterig process, i samarbejde med udviklingsholdet. Lars Wendelboe Afdelingsleder Sorø Gymnastikefterskole

Stor fleksibilitet og god sammenhæng. Et virkeligt godt redskab for overblik og gennemsigtighed for ansatte. Det bliver en fornøjelse at lægge næste års skema. Heine Ravnholt Viceforstander Bork Havn Efterskole

Se mere og bestil gratis prøve på

hvemerviggo.dk

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

25


SKOLELUKNINGER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Skal frie skoler holde liv i landsbyerne? Og skal kommunerne hjælpe dem? Der er en voksende tendens til, at de frie skoler dominerer skolebilledet i landsbyer, hvor kommunale folkeskoler lukkes. I den frie skoleverden er der uenighed om, hvorvidt udviklingen er positiv.

E

n række aktuelle historier i medierne har genantændt debatten om de frie skoler, der opstår som resultat af kommunale skolelukninger. Det er et flerårigt fænomen, men det har ført til, at der i nogle kommuner i udkanten i dag er flere friskoler end folkeskoler. Er det i sig selv godt eller skidt? Og hvad nu, hvis kommuner decideret begynder at spekulere i at lukke skoler, fordi det er billigere for dem, at frie skoler overtager undervisningsforpligtelsen i lokalområderne? Skal den frie skoleverden håbe på familieforøgelser uanset fødslens omstændigheder? Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, mener ikke, man skal problematisere, at der åbner frie skoler, hvor folkeskoler lukker. Og han kan heller ikke se, at der er noget i vejen med, at kommunen er hjælpsom over for lokale skoleinitiativer. Tværtimod. »Kommunen er til for borgerne. Det er dem, der bærer demokratiet, og kommunen skal servicere dem. Hvis borgerne i fx en landsby ønsker en skole, og kommunen ikke vil bevare den lokale folkeskole, så må kommunen spørge borgerne, hvad den kan gøre for at hjælpe til med, at der fortsat kan være en skole«, siger Peter Bendix Pedersen. Friskoleforeningens formand mener ikke, at det er hans bord at vurdere kommunernes budgetprioriteringer. Han mener, at udviklingen kan føre til større forståelse mellem skoleformerne. »Jeg tror, det kan give en større ligeværdighed mellem frie skoler og folkeskolen, og internt i kommunerne kan de samarbejde om fx idræts- eller musikdage. Det vigtige må være, at der er en grundskole i de små byer – om det er en friskole eller folkeskole er mindre vigtigt«. Danmarks Privatskoleforenings formand, Karsten Suhr, ser

26

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

noget anderledes på sagen. »Det kan ikke være friskolerne, der skal holde liv i de små samfund. Det er paradoksalt, at man fra centralt politisk hold gør, hvad man kan, for at de små lokalsamfund skal have det godt, mens kommunerne gør det modsatte. Det bør være et samfundsansvar, at hvor der er børn, er der skoler. Folkeskolen skal være tilgængelig alle steder. De frie skoler skal ikke være for alle – de skal være for dem, der vil noget andet«, siger Karsten Suhr. Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand, Uffe Rostrup, deler den opfattelse, og han ser kommunernes ageren som en spareøvelse. »Kommunerne skal ikke i besparelsernes hellige navn spekulere i at oprette frie skoler. Vi har gratis uddannelse i Danmark, og det kan ikke passe, at børn skal på en 15 kilometers bustur for at komme til en folkeskole. Det skal kommunalpolitikerne sørge for. Frie skoler skal startes på ideer, ikke for at holde huspriser oppe og lokalsamfund i live«, siger Uffe Rostrup.

GIV DE LOKALE EN CHANCE En lokal diskussion om skolelukninger i Assens Kommune har bidraget til debatten. I en artikel på dr.dk blev borgmester Søren Steen Andersen (V) citeret for, at kommunen gerne vil være ”fødselshjælper” for frie skoler. Den udtalelse står borgmesteren for så vidt ved, men, understreger han, det er ikke ham, der ønsker at lukke de tre landsbyskoler i kommunen. Det er et flertal uden om borgmesteren. »I den model, som det alternative flertal ønsker, står der, at de ledige skolebygninger indtil videre skal blive på kommunale hænder for at understøtte idræt og kultur. Det læser jeg som


»Alle kommuner har en forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre, at der er ordentlige skoletilbud. Har lokale borgere en anden opfattelse af, hvad det indebærer end kommunen, så er det positivt, hvis kommunen anerkender borgerne og agerer positivt over for en ny friskole«. PETER BENDIX PEDERSEN, FORMAND FOR DANSK FRISKOLEFORENING

et udtryk for, at man vil forhindre, at der bliver oprettet friskoler, og at landsbyeleverne skal bruges til at fylde klasserne op i de naboliggende storskoler. Det mener jeg ikke, er okay. Hvis vi lukker skolerne, skal de lokale have en chance for at lave friskole. Det er mest fair«, siger Søren Steen Andersen. Han peger på Hjørring Kommune, hvor 12 folkeskolelukninger førte til otte friskoleåbninger. Han ser det som et eksempel på, at kommunen lige så godt kan erkende, at lukkede folkeskoler fører til frie skoler. Og det vil Søren Steen Andersen ikke obstruere, tværtimod. »Vi kan ikke forære lokalerne væk, men de skal handles på vilkår, som er lovlige, og vi skal gøre det med ordentlighed og en fremstrakt hånd. Jeg oplever ikke de frie skoler som en konkurrent til folkeskolerne men som et supplement og et aktiv for kommunen«, siger Søren Steen Andersen.

FRIE SKOLER LIGHT Men uanset hvilket kommunalt flertal der står bag skolelukningerne, så finder både Uffe Rostrup og Karsten Suhr det problematisk, at de frie skoler ikke opstår på grund af ideer om alternative måder at lave skoler på, men for at holde liv i landsbyer. I praksis risikerer de frie skoler at blive en slags statsfinansierede folkeskoler uden noget idemæssigt særkende, og dermed udvandes skoleformen, lyder deres kritik. Den skepsis er ubegrundet, mener Peter Bendix Pedersen, friskoleforeningens formand. I hans optik viser erfaringerne, at efter en kort periode opdager de nye skoler de frihedsrettigheder, som den frie skoleform giver dem, og så udnytter de dem og lader sig inspirere af andre frie skoler. Han nævner en skole, der har formået at ændre helt grundlæggende på sin kultur i overgangen fra folkeskole til friskole.

»Frie skoler skal starte på grund af initiativer i civilsamfundet, ikke på grund af kommunale spekulationer om at spare penge. Det er en forkert indfaldsvinkel og ikke det, der er meningen med, at vi har frie skoler«. KARSTEN SUHR, FORMAND FOR DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING

»Det var en folkeskole med et dårligt ry for at have en del udfordrede børn, og kommunen besluttede at lukkede skolen. Men på et halvt år blev stemningen omkring skolen fuldstændig vendt, da den genåbnede som en friskole. Pludselig var forældrene engagede, de kom og gjorde skolen ren i weekenderne, og de lokale pensionister kom med kage og hjalp med vedligeholdelse. Hele stemningen om skolen vendte, og så viste det sig jo sjovt nok, at eleverne også godt kunne regne, læse og skrive. Det er det engagement frie skoler er så gode til at skabe, og i øvrigt noget folkeskolen kan lære af. Og markedet skal nok regulere, hvis en fri skole ikke er god nok«.

HVAD MED LØN OG ARBEJDSTID? Uffe Rostrup understreger, at han sagtens forstår, hvorfor forældre med grundloven i hånden åbner frie skoler, hvor kommunerne lukker deres lokale folkeskole. »Det tror jeg såmænd også selv, jeg ville gøre«. Men det burde bare ikke komme dertil, fastholder Uffe Rostrup. Kommunerne skal sørge for et ordentlige skoletilbud. Og det er ikke kun, fordi de frie skoler skal fastholdes som værdiskoler. Det handler også om at værne om lønnen og ansættelsesforholdene på de frie skoler. For hvis en kommune lukker en skole af økonomiske hensyn, hvordan kan det så efterfølgende lade sig gøre at drive en fuldt rentabel fri skole? Udover mere effektiv drift er en af de væsentligste grunde ringere løn- og arbejdstidsforhold for lærerne. »Vi har en helt skæv incitament-struktur, hvor kommuner kan spekulere i økonomisk gevinst ved at lukke folkeskoler og lade dem erstatte af frie skoler. Men dårlig løn og arbejdstidsforhold for lærerne skal ikke finansiere, at der kan drives skoler i de små lokalsamfund«. F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

27


Noter

Illustration Fotolia

Danmarks Privatskoleforening skifter navn

F Stoler du også blindt på din lønseddel?

F

lere end ni ud af 10 danskere har tillid til, at beløbet, der står på deres lønseddel og kommer ind på deres konto er korrekt. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for LO og FTF, som er FSL’s hovedorganisation. Hvis du hører til det store flertal, som har tillid til, at din løn er fuldstændig som den skal være, så bør du måske tænke dig om. Da Frie Skolers Lærerforening tidligere i år kørte en løntjek-kampagne, viste der sig fejl på 35 procent af lønsedlerne. Det var især pensionsberegningen, som gav skolerne problemer, men der er også mange fejl i trin 4-tillægget og i de decentrale løntillæg. I begyndelsen af det nye år laver FSL igen en løntjek-kampagne. UAN

ra det nye år får Danmarks Privatskoleforening et nyt navn. Det sker, efter foreningen er blevet slået sammen med foreningen Private Gymnasier og Studenterkurser. Fremover vil den samlede forening lystre navnet Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier. Sammenslutningen blev en realitet, da et flertal på Danmarks Privatskoleforenings årsmøde stemte ja til forslaget, og foreningen Private Gymnasier og Studenterkurser gjorde det samme på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i starten af november. Rent teknisk sker sammenlægningen ved, at Danmarks Privatskoleforeningens vedtægter ændres, så gymnasieskoler også kan optages. Privatskoleforeningens nuværende formand, Karsten Suhr, bliver den politiske frontfigur for den nye samlede forening. UAN

Illustration Fotolia

28

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016


_

SKOLEREJSER 2017

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER

Vi kan bruge succes­ oplevelserne i det daglige liv på efterskolen... Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole

SE ET UDVALG AF VORES ADVENTURE OG FRILUFTREJSER FOR SKOLER

Norge

Tjekkiet

Krakow

Harzen

Toscana

Winterberg

fra kr. 1.015

fra kr. 1.425

fra kr. 1.425

fra kr. 1.475

fra kr. 1.595

fra kr. 1.625

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Vini, Kim og Patrick Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk


KAMMERATHJÆLP Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Elever skal undervises i at samarbejde Det frugtbare makker- og gruppesamarbejde kommer ikke af sig selv. Svage elever lærer mere, og trivslen forbedres, når læreren instruerer i, hvordan elever samarbejder og hjælper hinanden.

»N

u skal I finde sammen i små grupper og løse opgaven«. Den sætning bliver sagt mange gange rundt om i klasselokalerne i løbet af en skoledag. Men hvordan tilrettelægger man gruppe- og projektarbejde bedst? Det har Maria Christina Secher Schmidt, ph.d. og lektor på professionshøjskolen Metropol, forsket i. Sidste år skrev hun en afhandling om kammerathjælp, klasseledelse og inklusion. »Når læreren underviser i, hvordan man arbejder sammen som makkere og i grupper, bliver det faglige udbytte og trivslen større. Det sker f.eks., ved at læreren instruerer i, hvordan man hjælper hinanden uden bare at give svaret på opgaven eller lade sidekammeraten kigge efter«, siger Maria Christina Secher Schmidt, der har udviklet en didaktiseret kammerathjælpsmodel kaldet DK-modellen. Modellen beskriver, hvordan man kan strukturere samarbejdet ved at se på elevernes muligheder for at (re)etablere venskaber, deres forskellige kompetencer og muligheden for gensidig positiv afhængighed, når der skal dannes grupper. Derefter skal læringsmulighederne identificeres, og eleverne skal tydeligt ansvises i, hvordan de skal samarbejde. »I gruppen kunne man f.eks. fordele rollerne, så der eksempelvis er problemformidlere, problembehandlere og bevisfremførere, og instruere dem i at være undersø-

30

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

gende i deres samtaler ved at bruge hypotetiske spørgsmål som ”kunne det tænkes at…”«, forklarer Maria Christina Secher Schmidt. Lærerens ledelsesmæssige rolle er at iscenesætte læringsmiljøet, så eleverne kan se formålet med samarbejdet, og have et bagkatalog af tilskyndelses- og spørgemuligheder, som kan bruges i situationer, hvor klassekammeraten eller gruppearbejdet er gået i stå. »Her er det vigtigt, at det bliver synligt, at det er ok at fejle, fordi dét at få øje på sine fejl og diskutere det åbent, er med til at fremme læringen«, siger Maria Christina Secher Schmidt.

ØGET TRIVSEL Ved at instruere i at samarbejde sikrer læreren ikke kun, at alle elever deltager i undervisningen: Metoden skaber en høj grad af, hvad Maria Secher Schmidt betegner som ’sociofaglig-inklusion’ og dermed en større trivsel. »Der er en tæt sammenhæng mellem det at deltage i undervisningen, føle sig accepteret og præstere fagligt. Det sociale og det faglige er så tæt vævet ind i hinanden, at man ikke kan adskille det«, siger Maria Christina Secher Schmidt. »Der er meget læring at hente og sociale gevinster, hvis lærerne fokuserer på at rammesætte elevsamarbejdet og systematisere kammerathjælpen«.


g rd in je G en rs t Ki n tio tra Illu s

Kørekort til gruppearbejde

I

6.x på Kvikmarkens Privatskole i Søborg er det ikke kun de dygtige elever, der skal lave noget i gruppearbejdet. Derfor er eleverne i gang med at lære at arbejde sammen på en konstruktiv måde, hvor alle i gruppen har roller. Når de er ’færdiguddannede’, får de et kørekort, der betyder, at de er i stand til at arbejde sammen i en hvilken som helst gruppe.

’cooperative learning-groups’. De er basisgrupper, indtil kørekortet er i hus. »De får hver en rolle på skift, som enten er leader, recorder, time keeper, errand monitor eller presenter«, forklarer Nellie Narigon Hansen. Hun er amerikaner og har undervist i Danmark i fem år.

URO OG SPILDTID

KØREKORTET KAN FRAKENDES

Det var på et lærermøde, at idéen blev udviklet. Den noget urolige 6.x var udfordret i gruppearbejdet. »Det kunne ende med, at alle i gruppen kunne bruge hele timen på at diskutere farven på en planche, hvis de ikke rendte rundt ude på gangen. Da vi snakkede om det, slog det mig, at de måske ikke vidste, hvordan man gør. Og så kom ideen med kørekortet”, fortæller engelsklærer Nellie Narigon Hansen, der er tovholder på projektet.

Ligesom med et rigtigt kørekort, kan man få taget kørekortet til gruppearbejde fra sig, hvis man får tre klip i det. Frakendelse og klip kan betyde, at eleven må tilbage i en basisgruppe, som skal arbejde under opsyn i klassen. »Eleverne vil igennem hele livet skulle samarbejde med nogle, som ikke er deres bedste venner, eller som de synes, er mærkelige og svære at arbejde sammen med. Men når redskaberne er på plads, har de fået et godt udgangspunkt«, siger Nellie Narigon Hansen og tilføjer; »Eleverne er meget engagerede, og det har skabt mere ro og tryghed – især hos dem, der ofte står tilbage, når eleverne selv danner grupper«.

COOPERATIVE LEARNING-STRATEGIER Nellie Narigon Hansen gik i gang med at se på, hvordan man kunne udvikle det indholdsmæssige samarbejde i grupperne og skabe gode gruppedynamikker. Grupperne kalder hun

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

31


Konsulentens bord

Ajour

Konsulentens

bord

Af Michael D.F. Sørensen, konsulent i FSL

Ü HUSK INDEN 1. JANUAR AT AFTALE DINE SÆRLIGE FERIEDAGE Den 1. maj fik du 5 særlige feriedage, hvis du var ansat på skolen i hele 2015. Det er som udgangspunkt dig, der bestemmer, hvornår de skal afvikles. Skolen kan dog nægte at imødekomme dit ønske, ”hvis afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller afviklingen set under ét afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt”. At du ønsker dagene lagt på skoledage med almindelig undervisning, er ikke uforeneligt med tjenesten. Det er først uforeneligt med tjenesten, hvis netop din tilstedeværelse er påkrævet. Du bør så tidligt som muligt varsle, hvornår du ønsker at afholde dine særlige feriedage, så skolen har en mulighed for at tage højde for dit fravær og dermed også gøre det foreneligt med tjenesten, så du kan få dit ønske imødekommet. Har du ikke inden 1. januar lavet en aftale med skolen om placeringen af de særlige feriedage, får skolen retten til med en måneds varsel at placere dem til afholdelse inden 30. april 2017. De særlige feriedage kan afholdes både samlet, som enkeltdage og som brøkdele af dage.

ð For tilmelding og

KREDS 1

info:

Se kredsenes

hjemmesider 15. december: Fyraftensmøde for nye lærere og deres tillidsrepræsentanter på Sct. Mariæ Skole i Aalborg kl. 17-19. Kom og mød FSL-formand Uffe Rostrup og din kredsbestyrelse, stil spørgsmål om din løn, opgaveoversigt, ansættelsesbrev m.m.

KREDS 2

30. november: TR/AMR/medlemsarrangement: ”Mig og mit arbejdsmiljø” på Rønde Efterskole kl. 17-20. 5. december: Kredsbestyrelsesmøde 9. januar: TR-møde på N. Kochs Skole i Aarhus. Nærmere info følger. Kl. 16-20. 2. februar: TR-efteruddannelse om løn og forhandling. Kl. 14-18 på Tirstrup Efterskole.

KREDS 3

21. november: Medlemskurset ”mig og mit arbejdsmiljø”. På den Kristne Friskole i Holstebro. Kl. 15-18. Der er fortsat ledige pladser. Vil du med, så send mail til joe@flemmingefterskole.dk. Sæt kryds i kalenderen 27. og 28. februar, hvor der holdes TR-træf i kredsen på Hornstrup Kursuscenter. Samme sted den 28. februar indbydes kredsens arbejdsmiljørepræsentanter til et kursus om "Konflikter og vold".

KREDS 4

Har du meget varierende arbejdstider, fx hvis du har aften- og weekend-vagter, kan skolen sige nej til, at dagene udelukkende placeres på disse lange dage, idet de særlige feriedage samlet set nogenlunde skal afspejle en normal arbejdsuge.

22. november: Medlemsmøde om arbejdsmiljø med konsulent Bolette Bom fra sekretariatet. På Skanderup Efterskole fra klokken 17.

Bemærk, at man ikke længere kan indregne de særlige feriedage i arbejdstiden, lige som der ikke kan laves kollektive aftaler om placeringen af dem. Der kan stadig mellem den enkelte lærer og skolen laves aftale om, at dagene udbetales i stedet for at blive afviklet. I så fald skal de udbetales som 2,5 % af den ferieberettigede løn i optjeningsåret.

17. november: TR-efteruddannelse om forhandling og TR’s rolle. For tillidsrepræsentanter og suppleanter. Kl. 9-16. 18. januar: Pensionsmøde på Kildegård Privatskole, Kildegårdsvej 87, 2900 Hellerup. kl. 17-20 (indbydelse kommer senere).

32

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

KREDS 8


Er du træt af at rette opgaver? Så lad da vær’! Prøv vores interaktive og selvrettende opgavesystem ... Clio Træningsøvelser Clio Evalueringsopgaver

Clio Prøver

Prøv gratis på clioonline.dk


Illustration Gitte Thrane

BRING YOUR OWN DEVICE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Realskole samarbejder med Google om it-strategi Kornmod Realskole er gået væk fra bring your own device-tilgangen og køber i stedet bærbare computere til alle eleverne.

34

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

D

er er ingen lyd af hidsige blæsere, og der er ingen ledninger på gulvet. Ikke desto mindre er det it-time for 6. klasse på Kornmod Realskole, og alle elever sidder med deres egen bærbare computer i klasselokalet oppe under loftet på privatskolen i Silkeborg. Sjetteklassen er en af frontløberne i en ny it-strategi, som skolen begyndte at rulle ud fra sommerferien. Efter i tre

år at have forsøgt sig med en bring your own device-strategi har skolen skiftet hest. I løbet af de kommende tre år får alle elever fra 4. til 9. klasse udleveret deres egen bærbare computer. Nærmere betegnet en såkaldt Chromebook, som adskiller sig fra de fleste andre bærbare computere. Den kører hverken Apples eller Microsofts velkendte styresystemer, og den har kun meget begrænset harddisk. Alt kører via internettet. Og


fordi den har brug for få computerkræfter, er den helt stille, den starter hurtigt, og den kan holde strøm en hel skoledag. Og tre måneder inde i den nye strategi er tegnene aldeles positive, fortæller Søren Rasmussen, pædagogisk leder på Kornmod Realskole: »Vi er under pres fra forældrene, som vil have, at vi fremskynder processen, så alle elever allerede fra næste år får en computer. Lige nu undersøger vi, om vi kan finde pengene«.

ARBEJDSMILJØ ER VIGTIGT Der var flere grunde til, at skolen ville en anden vej end at bede eleverne om at medbringe en hjemmekøbt computer som værktøj i undervisningen. En af dem handler om arbejdsmiljø. En arbejdsmiljøundersøgelse på skolen fortalte, at 25 procent af lærerne var bekymrede for at snuble i ledninger i klasseværelserne. Samtidig var højlydte blæsere og varme fra de kraftfulde gamer-computere, som nogle af eleverne selv havde med, en gene. Og endelig var der også social slagside i bring your own device-strategien, siger Søren Rasmussen: »Nogle elever er kommet med ekstremt dyre nye Mac-computere. Andre har medbragt mere beskedne og brugte computere. Det har tydeliggjort nogle

sociale skel mellem eleverne, og det har givet os en dårlig smag i munden, at vi aktivt har været med til at fremhæve de forskelle«, siger Søren Rasmussen. Denne middagstime i oktober sidder eleverne og arbejder med at omsætte en bog af Bo Skjoldborg til scener i en tegneserie. Rune fra sjette klasse synes, undervisningen fungerer nemt med de nye computere, og det generer ham ikke, at den ikke har kræfter til at trække store spil. »Den kan alt det, jeg har brug for," siger Rune.

KORNMOD SOM ROLLEMODEL Det er et krav til eleverne, at computeren er fuldt ladet op, hver dag de kommer i skole, så der aldrig er brug for at have ledninger liggende på gulvet. Udover de almindelige læringsportaler fra forlagene og sider som Skoletube, så bruger Kornmod Realskole alle Googles uddannelsesværktøjer fra tekstbehandling til cloud-løsning, email og kalendere m.m. Fordi Kornmod er gået hele Google vejen, er skolen blevet en såkaldt referenceskole for den californiske internetgigant. Det betyder, at Kornmod får besøg af andre skoler, der er interesserede i at gå samme vej, indgår i netværk med andre skoler og får adgang til nye Google løsninger før andre. Det er alt

sammen meget godt, men mest væsentligt er det, at den nye it-strategi bedre understøtter hovedmålet: at forbedre læringsmiljøet, understreger Søren Rasmussen. »Vores mål med it er, at det skal være et godt og usynligt værktøj, og at nedbrud, virus, flade batterier og rod i klasserne ikke tager opmærksomhed fra undervisningen«, siger Søren Rasmussen.

Chromebooks laves af en Chromebooks række forskellige computerfirmaer som Dell, Acer og Samsung. De kører alle på Googles Chrome-styresystem. De er designet til primært at blive brugt med internetadgang, idet de fleste apps og programmer, som bruges med Chromebooks, ligger i ”skyen”. En Chromebook koster fra omkring 2000 kroner.

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

35


Arkivfoto Polfoto

INKLUSION Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Inklusionsarbejdet vokser i børnehaveklasserne Inklusionselever fylder mere for de frie skolers børnehaveklasseledere end tidligere.

A

rbejdet med inklusionselever fylder betydeligt mere for børnehaveklasselederne på de frie skoler end tidligere. Det kan mærkes i henvendelserne til Frie Skolers Lærerforenings sekretariat, og det er også det klare indtryk hos formanden for Frie Skolers Lærerforenings (FSL) børnehaveklasseleder-udvalg, Bente Sørensen. I sin kontakt med foreningens øvrige børnehaveklasseledere hører hun, at det i høj grad er børn med særlige behov, som fylder i hverdagen. Dels fordi der qua den tidligere regerings inklusionsmål er kommet flere inklusionsbørn i klasserne, men også fordi det i højere grad end tidligere nu først er i skolen, at der bliver taget hånd om børnene, som har brug for ekstra støtte, ifølge Bente Sørensen. »Før gjorde børnehaverne en større indsats, så de pågældende børn allerede var udredt eller fik støtte, når de startede i skole. Sådan er det sjældent nu, formentlig fordi personalet i børnehaverne skal løbe enormt stærkt«.

36

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

Og så bliver det børnehaveklasseledernes opgave at overdrage, hvad forældrene ofte opfatter som dårlige nyheder. »Vi oplever tit, at vi skal være de første, der siger til forældrene, at der muligvis er en udfordring med deres barn. Mange er uforstående, og den del kan det godt være svært at stå alene med«, siger Bente Sørensen. Forløbet med at få udredt og vurderet, om der er behov for ekstra støtte, kan ofte vare det meste af et skoleår. I de første par måneder eller tre ser børnehaveklasselederen ofte tiden an for at blive klogere på, om der nu også er tale om et særligt problem, forklarer Bente Sørensen. Dernæst skal en længere proces i gang, typisk først med en skolepsykolog, dernæst børnepsykiatrisk hospital. Inden barnet er udredt, er det meste af det første skoleår gået. »Støtten starter først i 1. klasse, så børnehaveklasselederen når sjældent at få glæde af arbejdet. Det var anderledes, da processen startede i børnehaverne«.


I sig selv er der ikke for børnehaveklasselederne noget nyt i at skulle arbejde med inklusionskrævende børn, men det er det voksende antal, som presser. »De børn fylder meget, og mange børnehaveklasseledere står med en følelse af at svigte resten af klassen. De når ikke at komme igennem det stof, de gerne vil nå, fordi der skal bruges så meget krudt på nogle få«, siger Bente Sørensen.

BØRN STÅR IKKE BAGERST I KØEN Og i det hele taget er børnehaveklasseledernes job blevet en kende mere krævende. Tidligere på efteråret lavede Politiken og Danmarks Lærerforening en undersøgelse blandt børnehaveklasseledere i folkeskolen. Her gav børnehaveklasselederne udtryk for, at børn, der starter i skolen, generelt har dårligere sociale færdigheder end tidligere. De er måske nok blevet bedre til bogstaver og tal, men de er mindre selvhjulpne og dårligere til at indgå i sociale fællesskaber. Den tendens kan Bente Sørensen også genkende fra de frie skoler. For samtidig med at opgaven med børn med særlige behov vokser, så er børnenes skoleparathed for nedadgående. »Man kan godt sige, at mange børn i dag ikke er opdraget til på noget tidspunkt at stå bagerst i køen«, siger Bente Sørensen. På sin vis bidrager de frie skolers generelle succes også

til, at flere af de børn, der kræver ekstra opmærksomhed, lander i frie skoler, mener ifølge Bente Sørensen. »Hvis forældre tænker, at skolegangen måske ikke vil blive helt nem for deres børn, så er der nok en tendens til, at de sender dem på en mindre fri skole, fordi de – måske med god grund – har indtryk af, at der er et mere trygt miljø end på en stor kommunal folkeskole«. Ud over den ekstra opmærksomhed, som inklusionsbørn kræver i klasselokalet, er der også meget arbejde forbundet med udredningen i form af forældrekontakt, indberetninger, kontakt med skolepsykologer og børnepsykiatere m.m. Bente Sørensen kunne godt tænke sig, at man kunne starte tidligere og mere uformelt, før det store udrednings-maskineri bliver sat i gang. »En løsning kunne være, at man lettere kunne få en psykolog ud og give en vurdering af, om der er noget specifikt ved ens undervisning, der skaber problemer, eller om et barn tydeligvis har særlige udfordringer. Mange børnehaveklasseledere savner den slags sparring«. Bente Sørensen understreger, at børnehaveklasselederne gladelig tager arbejdet med børn med særlige behov på sig: »Vores arbejde ville være kedeligere, hvis ingen stak ud. Men balancen tipper, når enkelte børn kræver så mange ressourcer, at man ikke længere føler, at man slår til for den øvrige del af ens klasse«.

BLIV KLOG PÅ ANTIKKE ROM

Vi tilbyder kampagnepriser på studierejser til Rom med afrejse i foråret og efteråret 2017. KLM flyver fra både Aalborg, Billund og København.

Studierejse til Rom, 5 dage/4 nætter fra kun kr. 2.498,- pr. person. Prisen inkluderer: - Flyrejse t/r - Indkvartering - Morgenmad - Mulighed for tilkøb af program - se nedenfor PROGRAMMULIGHEDER I ROM: • Lærerig skattejagt rundt i den antikke by • Spændende foredrag med dansk journalist • Følg et italiensk sprogkursus på 12 el. 20 lektioner • Fodboldkamp og italiensk stadion-stemning • Besøg det nationale institut for kernekraft • Oplev klassiske Rom: Colosseum, Peterskirken, Pantheon, Forum Romanum m.m. Ring på tlf. 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skolerejse!

AlfA Travel i samarbejde med KLM

ROM FRA KUN: KR. 2.498,-

TLF: 8020 88 70 - www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

37


Kursuskalender

Faglige noter

10 MILLIONER KRONER

til voldsforebyggelse

E

t bredt flertalt i Folketinget indgik i starten af november aftale om udmøntning af satspuljen for 2017-2020 på beskæftigelsesområdet. I aftalen er der afsat 10 millioner kroner til voldsforebyggelse på danske arbejdspladser. FTF, som er Frie Skolers Lærerforenings hovedorganisation, vil arbejde for at pengene målrettes særligt voldsudsatte faggrupper, som blandt andet lærere. »Det er vigtigt, at den konkrete udmøntning af aftalen målrettes de særligt ramte faggrupper«, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey. UAN

Illustration fra kampagnen Etisk Kodeks

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110

LÆRERENS ARBEJDSRELATIONER 5.-6. december 2016 Hornstrup Kursuscenter – Vejle Kommunikation er SIDSTE en altafgørende CHANCE egenskab som Du kan stadig lærer – både i nå at melde undervisningen, dig til i mødet med forældre, i lærerværelset og i dialogen med ledelsen. Som lærer skal du kunne identificere de forskellige relationers kommunikationsbehov – og imødekomme dem. Det er et uhyre undervurderet og meget ofte glemt indsatsområde. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Derfor har vi lavet kurset ”Lærerens Arbejdsrelationer”. Tilmeld dig her: www.fsl.nemtilmeld.dk/7

mod DELING AF KRÆNKENDE MATERIALE

Bog og etisk kodeks giver råd til at håndtere hævnporno

E

n arbejdsgruppe under undervisningsministeriet har udarbejdet et etisk kodeks om, hvordan skoler kan forebygge og håndtere eventuelle sager, hvor elever har fået delt nøgenbilleder eller andet intimt materiale af dem selv. I materialet er der råd til både skoler og lærere om, hvordan de kan skabe en kultur og værdier, så unge tænker sig om en ekstra gang, før de deler intime videoer og billeder med klassekammerater. Der er også råd til, hvad man kan gøre, hvis skaden er sket. Materialet kan findes på alleforenmodmobning.dk/etiskkodeks. Er man interesseret i området, så har Medierådet for Børn og Unge og Turbine Forlaget også i efteråret udgivet en antologi om unges deling af intimt materiale. Sex, hævn og video hedder bogen, som blandet andet foreslår en række ideer til det forebyggende arbejde. UAN

38

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

FLIPPED LEARNING 17.-18. januar 2017 Hornstrup Kursuscenter – Vejle Du lærer at lave video og får produceret dine egne til din egen undervisning, og du får tilrettelagt en undervisning, der benytter sig af digitale platforme og web2.0redskaber. Undervisningen foregår i vekselvirkning mellem oplæg og praktiske øvelser i samarbejde med høj deltagerinvolvering. Kursisterne får bogen: »Flipped Learning – Flip med video”. Tilmeld dig her: www.fsl.nemtilmeld.dk/8

Læs om FSL Kursus, Minikurser, VIA-kurser og meget mere på: www.fsl.dk/kursus INDRYKNING AF KURSUSOMTALER: Konsulent i FSL, Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Som medlem af FSL kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar. Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. ®

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1948 eller book møde på: lsb.dk/fsl


Stillinger

Forstander til Efterskolen Østergård Vi har en lang historie og et gedigent fundament og vi er i dag en stærk skole. Vores nye forstander skal kunne gribe os lige der, hvor vi står nu. Det betyder at • gå i spidsen for skolens pædagogiske udvikling – fremtidens Efterskolen Østergård, men også • være i tæt kontakt med hverdagen, med elever og medarbejdere og deres udfordringer, samt • arbejde med skolens organisering og ledelsesstruktur Vi forventer, at du er en dygtig pædagogisk leder og vi håber, at du har erfaringer fra efterskoleverdenen og gerne viden om specialpædagogik. Vi er til for unge med særlige behov. Mange af vores unge har haft en skolegang præget af nederlag og

isolation. Vi skaber et ligeværdigt og anerkendende miljø og giver vores unge muligheder for at få venner og opleve succes. Vi er hensynsfulde, men stiller også krav til den unges egen indsats for at lære og bidrage til fællesskabet. Skolen er prøvefri. Se mere om Efterskolen Østergård og stillingsopslaget på www.efterskolenoestergaard.dk Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Per Nørgård, tlf. 4092 4062 eller kst. forstander Käte Nielsen, telefon 5539 6130. Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag den 5. december 2016 kl. 12.00 til bestyrelsens næstformand Malene Hansen på mh@malenehansen.dk

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG - pr. 1. februar 2017 - 2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Musik og teater” og ”Køkken og sundhed”

Musik og teater linjen

Vi….

Vi søger en lærer, der sammen med linjens 3 andre lærere tegner skolens Musik - er en specialefterskole med unge med og teater linje. Det skal være en underviser, der er allround i et musiklokale, særlige behov og særlige læringsforudsætninger kan lede sammenspil og kender til ”de unges musik”. Vi søger en, der kan spille - er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole 2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG til fællessang mv. og gerne har erfaringer med at arbejde med teater og drama. - tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst - pr. 1. februar 2017. Erfaring med indspilning, dans & bevægelse eller musik- og teateropsætninger mulige udviklings- og læringsrum for den enkelte elev vil være en fordel. - kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske - arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab 2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Musik og teater” og ”Køkken og sundhed”. Køkken og sundheds linjen og praktisk undervisning. Vi søger en lærer til skolens ”Køkken & Sundheds linje”. En underviser som Musik og teater linjen Du… primært skal varetage undervisningen for linjens elever i madlavning, egenkonsøger lærer, med 3 andre lærere tegner skolens Musik og teater trol, rengøring, planlægning, indkøb mv. En som har lyst Vi til at indgåeni et teamder sammen - brænder for linjens at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet Det skal være en underviser, der eruddannelse allround i et musiklokale, kan lede sammenspil og sammen med de øvrige lærere på linjen og med køkkenetslinje. personale omkring - har pædagogisk eller relevant undervisningserfaring. kender til ”de unges søger en, derlyst kantilspille til fællessang og gerne har fremstilling af alle dagens måltider og køkkenets mange øvrige funktioner. Vi musik”. - harVi kendskab til og at arbejde med voresmv. særlige elevgruppe. erfaringer med ati at arbejde med teater drama. søger en, der er passioneret omkring madlavning og ernæring, og vil indgå - er en glad ogog levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt. Erfaring med indspilning,- har dans & til bevægelse eller musikteateropsætninger en vedligeholde og udvikle skolens kostpolitik. lyst at udfordre vores eleverog både fagligt, personligtvilogvære socialt. - er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt fordel. Ud over undervisning på linjerne indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisVi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan ning på 1-2 valgfag. kontaktes for yderligere information på tlf. 86820811. Vi holder informationsKøkken og sundheds linjen Stillingen kan også omfatte undervisning i dansk el. matematik i udskolingen, brug møder onsdag &den 23. november samt mandag den 28.skal november Vi søger en lærer til skolens ”Køkken Sundheds linje”.kl. En16.00 underviser som primært af IT i undervisningen mv. varetage undervisningenkl.for10.00. linjens elever i madlavning, egenkontrol, rengøring,eller 86 82 08 11. Tilmelding til skolens sekretær på info@goed.dk planlægning, indkøb mv. En som har lyst til at indgå i et team sammen med de øvrige

lærereSamtaler på linjenfinder og med personale Ansøgningsfristen er tirsdag d. 5. december 2016 kl. 10.00. stedkøkkenets den 15. december fra omkring kl. 14.00.fremstilling af alle dagens måltider og køkkenets mange øvrige funktioner. Vi søger en, der er passioneret omkring madlavning og Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. ernæring, og vil indgå i at vedligeholde og udvikle skolens kostpolitik.

Gødvad Efterskole er Danmarks ældste og største specialefterskole, og henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i skolens undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer: Landbrug & gartneri, Køkken & sundhed, Musik & teater, Idræt & friluftsliv samt Håndværk, kunst & design. Begreber som selvforsyning, udviklingsmuligheder og forpligtende fællesskab er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Skolen arbejder med en Ud over undervisning linjen indeholder som stillingen efterskolelærerens opgaver praktisk undervisning som indgangsvinkel til den boglige undervisning. En helt særlig på undervisningsmetode unge med særlige behov og indlæringsvanskeligheder kan (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1profitere af, og som giver mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. 2 valgfag. Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

40

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

Stillingen kan også omfatte undervisning i dansk el. matematik i udskolingen, brug af IT i undervisningen mv. Vi…. - er en specialefterskole med unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger - er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole


Annoncer

DATAMARKED.DK

I T - R E S E R V E D E L E

&

T I L B E H Ø R

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! Køb billig genbrugt IT i høj kvalitet, med prisgaranti og hurtig reparations service til små penge. Produktudvalg

Priser

Genbrugte iPhones & iPads Genbrugte iMacs & MacBooks Genbrugte Bærbare & PC’ere Samt alt i reservedele hertil.

Bærebare fra 695,- inkl. moms Computere fra 495,- inkl. moms iPhone & iPads fra 695,- inkl. moms

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering. Sammentapning for mindre revnedannelse

Kun én leverandør til projektet

Vi medbringer værktøj og maskiner. Fleksibel produktion i høj kvalitet

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion. Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

41


Talerstolen

Ved et arrangement for efterskoler på Halvorsminde Efterskole holdt songepræst i Jelling, Kristian Bøcker, et oplæg med overskriften Fremtidens efterskole og efterskolelærer. Her er et uddrag af talen.

Foto Jelling Kirke

Kom ud af efterskoleboblen

»

”Demokrati er samtale”, skrev Hal Koch – og vi har hørt det så mange gange, at det næsten er blevet ligegyldigt. Men der er jo noget om snakken: Demokrati er at tale sammen – om væsentlige emner af fælles betydning. Og med blik for andet og mere end egne interesser. Derfor er det altså også rigtig dårlig karma, når man stort set kun hører til efterskolerne i den offentlige debat, når efterskolernes egne vilkår eller interesser er truet. Så er man på banen – fra aviser til de sociale medier, der pludselig vrimler med opdateringer, hver gang nogen nævner, at 10. klasse måske ikke er den fedeste ide rent samfundsøkonomisk. Eller statsstøtten går lidt ned, og I må sætte egenbetalingen op. Er der virkelig ikke andet, der ligger efterskolefolk på sinde? Jeg kender det fra højskolen. Det bliver så let en lille og

42

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

måske lidt selvtilstrækkelig verden, som samfundet kun hører til, når den føler sig truet. Men hvis det, I som efterskole har, er så godt, hvorfor skal vi andre så ikke have del i det? Og hvis samfundsengagement er så vigtigt, hvorfor viser så få efterskolefolk det så? Hvor er man henne i debatten? Når højskolerne har det så sølle, som det ofte er tilfældet – og ikke spiller nogen betydningsfuld rolle i samfundsdebatten – så var det vel netop, fordi man lukkede sig om sig selv? Og holdt op med at bidrage til samfundsdebatten. Og kun lod høre fra sig, når det handlede om en selv. Jeg har som nævnt selv været højskolelærer – og i perioder timelærer på en efterskole. Så jeg ved godt, hvor altopslugende det er. Men det er ikke sundt – og heller ikke et godt forbillede for eleverne og altså ikke samfundssindet – at lade sig opsluge helt af dette parallelsamfund, den ghetto, som også en efterskole så let bliver. Man skal ud af busken, ud af skolen – ud i samfundet, lokalsamfundet. Der er I sikkert allerede, men jeg siger det for en sikkerheds skyld alligevel. Men som sagt: hvor er samfundssindet egentlig, når man kun hører fra efterskolefolk, når egne interesser er truet? Jeg ved godt, at 10. klasse måske i sidste ende også samfundsøkonomisk er den bedste model. Og jeg ved også godt, at det er et fantastisk år for de unge. Jeg har selv prøvet det. Men alligevel: 9. klasse var også god, skulle jeg hilse og sige. Man kunne vel også lave anderledes, alternativ 9.klasse – og nogen gør det måske allerede. Og for nogen var 8. klasse simpelthen redningen. Måske efterskolerne skulle tænke i angreb i stedet for altid i forsvar. Det er vel ikke helt utænkeligt, at der kan laves god efterskole, selvom man ikke har 10. klasse. Og for nu lige at tvære lidt i det: Hvorfor har så få efterskoler 8. klasse? Når jeg ser ud i landskabet – blandt børn og unge – så tror jeg, at rigtigt mange ville have godt af at komme på efterskole allerede i 8. klasse. Og jeg begriber ikke, at en skoleform, der ønsker at være hele Danmarks efterskole – og som ovenikøbet i det hæfte, man har udarbejdet om dette, skriver, at ”desværre ser vi også flere unge – fra alle samfundslag – der mistrives” – ikke samme åndedrag skriver, at man vil opfordre skolerne til at overveje 8. klasse? Til gengæld foreslår man – og jeg citerer igen: ”et socialt taxameter, hvor skoler får ekstra tilskud i forhold til antallet af lavindkomstfamilier”. Er det virkelig, hvad man formår – mere statsstøtte? Og for nu at blive ved det med pengene og den stigende egenbetaling. Jeg ved godt, det ikke er pænt at sige: Men jeres generelle standard hvad angår udstyr – haller, sceneudstyr, musikinstrumenter og veludstyrede klasselokaler, elevværelser og så videre: Måske kunne man spare lidt der? Og sætte elevbetalingen lidt ned? Jeg ved selvfølgelig ikke, om det rent teknisk er muligt. Men moralsk var det måske meget passende«.


Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 11 – 16. december / nr. 1 – 27. januar 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 s. 12 s.s.12 12 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

W W W. L Æ RE RL OG. DK

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 januar 2010

januar januar2010 2010

Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

43


På sporet af læreren Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Maria Hedegaard

44

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

»Sange skal røre ved noget«

K

ristian Bach var fyr og flamme, da han læste om Frie Skolers Lærerforenings (FSL) sangskriverkonkurrence: ”Skriv en foreningssang til FSL”. Den konkurrence ville han gerne vinde. Ikke kun for æren og anerkendelsen. Men fordi han syntes, at han havde noget at fortælle. Med god grund. Den 33-årige musiker og efterskolelærers liv er filtret ind i de frie skolers. Han voksede op i Ollerup og gik på Ollerup Friskole. Som ung gik han to år på to forskellige efterskoler. Han er uddannet fra Den frie Lærerskole. Og i dag er han lærer på Langelands Efterskole. Så han var født til opgaven. Men han vidste også, at han ville skrive en sang, som ikke kun handler om FSL: »En god foreningssang skal røre ved noget alment hos dem, der synger den«. Og her synes han, at han har noget på hjerte. Temaet i sangen er fællesskab og mangfoldighed. »Sangen fortæller«, siger han, »at vi kun kan finde os selv i fællesskabet og mødet med andre«. Fællesskab går igen i Kristian Bachs vindersang. Også på en måde, som tager højde for, at den skal synges i og af en fagforening: »I sidste strofe står der, er det er en hjertesag, at vi sammen kæmper for vores fag. Og det er et vigtigt budskab. Som lærere skal vi stå sammen for at sikre gode vilkår for lærerarbejdet. Også for elevernes skyld. Og det kræver en stærk forening«.

Foto Det Kongelige Bibliotek

Hvilket talent ville du helst have? »Der er mange ting, jeg gerne ville være bedre til, men jeg tror, at de ting man virkelig øver sig på, bliver man også god til. Så mangler jeg talent eller øvelse – det ved jeg ikke? Men jeg ville gerne kunne tale flydende fransk. Jeg er lidt frankofil«. Hvad fortryder du allermest? »At jeg ikke er blevet rigtig god til at spille ét bestemt instrument. Jeg spiller klaver, guitar og trompet, men jeg er aldrig for alvor blevet instrumentalist. Og det fortryder jeg. Jeg har så meget musik inde i mig, som ikke kommer ud, fordi fingrene ikke gør det, jeg gerne vil«. Hvis du skulle ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være? »Jeg ville gerne have et mere tålmodigt og tilgivende sind. Jeg bekymrer mig meget, også om ting, som jeg ikke kan ændre. Og jeg ville ønske, at jeg var bedre til bare at tænke: Pyt«. Hvem er dine helte fra fiktionens verden? »Jonathan Livingston Havmåge – altså havmågen, som gerne vil udvikle sig og vokse. Det er ikke bare et egoprojekt for den – han gør det for fællesskabet. Han vil have andre med. Og til slut møder han den store, almene kærlighed. Og den lille prins. Jeg kan rigtig godt lide den barnlige kærlighed, som han møder verden med«. Hvilken kvalitet ved en kvinde kan du bedst lide? »Sødme. Og ynde. Jeg er vild med kvinders femininitet, for eksempel når de bevæger sig eller taler. Det er, som om der kommer blomster ud af munden på dem. De tør være mere kærlige, og det kan vi mænd lære noget af«.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

45


FRIE SKOLERS GUIDE til julefrokostsæsonen

D

et er den tid igen. Jul og julefrokostsæson. Hvis din skole holder en julefrokost, skal det jo helst blive en god dag. Og du skal helst ikke bruge juleferien på at frygte at se dig selv eller kollegerne i øjnene igen. Så i læsernes tjeneste får du her Frie Skolers guide til julefrokosten, baseret på videnskab og almindelig fornuft.

Hvis du vil gøre dig populær, så tag en hjemmelavet kaffelikør med. Nogle uger inden din julefrokost skal du finde en lufttæt glasbeholder, fylde den med 7 -8 deciliter kaffe, en flaske vodka, en vaniljestang og 4-5 deciliter rørsukker. Efter nogle uger sier du væsken, medbringer den til julefrokost og er alles yndlingskollega.

Lav en quiz. Og hvis en kollega har lavet en quiz, så vær ikke den, der sidder og siger ”Argh, det er da nemt”, når de andre får et spørgsmål. Nogen skal nok tage den rolle, du behøver ikke.

Foto donaldjtrump.com

Vidste du...

QUIZ Til januar indtræder Donald John Trump som USA’s 45. præsident. En del har spurgt sig selv, hvordan det gik til. Hvad ved du om valget den 8. november?

Du skal aldrig melde dig til at lave en playliste til julefrokosten. Du orker ikke at se på foragten fra de Bruce Springsteenciterende herrer, når andre kolleger danser lystigt til Kanye. Du orker ikke høre dine yngre kolleger sige ”Spil nu noget, vi kender”, når du spiller Bob Dylan. Du orker ikke selvleden ved, at du i et forsøg på at gøre alle glade har sat Rocazino og Lionel Richie på playlisten. Lad andre om musikken. Der er vel også et lærerband, der kan spille, og selv hvis de er ringe, så er det jo stadig flot, at de prøver.

Det er ikke bare noget, du føler, videnskaben fortæller dig også, at tømmermænd bliver værre med alderen. Grundene er flere, men kan koges ned til, at din krop gradvist bliver ringere til at nedbryde alkohol effektivt, end da du var 24. Er du 24? Udnyt det.

46

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016

Valgkampen var præget af flere anstødelige Trumpudtalelser om kvinder, men hvor stor en procentdel af de republikanske stemmer kom fra kvinder? A. B. C.

32 procent 42 procent 52 procent

Valgdeltagelsen ved præsidentvalget i USA i 2012 var på 53,6 procent. Hvor mange af de stemmeberettigede amerikanere satte deres kryds i 2016? A. B. C.

Cirka 57 procent Cirka 52 procent Cirka 47 procent

USA består af 50 stater, men kandidaternes kampagner var koncentreret omkring særligt 12 af dem. Hvor stor en procentdel af kandidaternes valgmøder blev afholdt i disse stater? A. 54 procent B. 74 procent C. 94 procent

Svar: B, A, C

Hvis et festudvalg har bestemt, at det skal være en temafest, så gør dig lige den times umage at finde den udklædning, de lægger op til. Hvis de bruger deres tid på at planlægge en fest for dig, så kan du også gøre dig umage for at gøre den god, også hvis du ikke umiddelbart føler dig som en pirat.


Foreningen mener

Minna Riis, formand for Kreds 7, Frie Skolers Lærerforening

Brug klubben til arbejdsmiljøet I

slutningen af april 2016 udsendte Frie Skolers Lærerforening (FSL) en trivselsundersøgelse til vores medlemmer. Generelt kan man sige, at trivslen er høj, og det er meningsfuldt at være lærer på en fri skole. Undersøgelsen viser nemlig, at op mod 72 % af lærerne på de frie skoler trives på deres skole, mens kun lidt over 6 % svarer, at de ofte ikke trives på deres arbejdsplads. Langt de fleste af lærerne oplever, at de leverer en meningsfuld arbejdsindsats. Det er vigtigt for vores psykiske velvære, at vi trives på vores arbejdsplads. Og det er glædeligt at se, at langt de fleste trives. At se mening med det, man laver, betyder også, at risikoen for et dårligt psykisk arbejdsmiljø bliver lavere. Selvom medlemmerne i store træk trives, er der altid noget, som kan gøres bedre. Selvom vores medlemmer generelt trives, er kun 60 % tilfredse

med det psykiske arbejdsmiljø, mens 14 % ikke er tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø. Resten placerer sig midt imellem. På spørgsmålet, om hvorvidt arbejdet med psykisk arbejdsmiljø er synligt for medlemmerne, ændrer tallene sig yderligere. Kun 30 % mener, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er synligt for dem, mens næsten 34 % ikke kan få øje på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er en indsats på skolen, men kun, at den ikke er synlig. Er det mon, fordi der ikke tales om trivslen? Selv om der er 782 frie skoler, har vi i medlemssystemet kun registeret 277 arbejdsmiljørepræsentanter. Hvor er de sidste 505 mon?  Er det, fordi den valgte arbejdsmiljørepræsentant kommer fra en anden personalegruppe, eller fordi vedkommende ikke er medlem af FSL? Eller måske har arbejdsmiljørepræsentanten bare glemt at anmelde sit valg eller genvalg til FSL? Hovedbestyrelsen har for nyligt vedtaget en strategi for at få flere arbejdsmiljørepræsentanter på vores skoler. Et led i strategien er et få arbejdsmiljø på dagsordenen i FSL-Klubben. Den valgte arbejdsmiljørepræsentant

er, i samarbejde med tillidsrepræsentanten, en central del af foreningens arbejdsmiljøindsats, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte jer i jeres lokale arbejdsmiljøarbejde. I den forbindelse har vi udviklet materiale til FSL-Klub, som kan sætte diskussioner om arbejdsmiljøindsatsen i gang. Der er mange forhold, der har betydning for arbejdsmiljøet på den enkelte skole. Når man arbejder med børn og unge, bliver man udsat for høje følelsesmæssige krav, ledelsen og samarbejdet på skolen har også betydning for det psykiske arbejdsmiljø, mens skolens fysiske indretning kan have stor betydning for trivslen. Så arbejdsmiljøet er et både bredt og vigtigt emne, og alle bør involvere sig i arbejdet med skolens arbejdsmiljø. Så brug FSL-Klubben til at drøfte og afprøve tanker og ideer til at forbedre jeres arbejdsmiljø.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 23. N OV E M B E R 2016 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Den digitale Historiebog

Med den digitale historiebog får du: · Et fuldt dækkende digitalt historiesystem fra 3.- 9. klasse · Flere hundrede skriftlige, lyd- og videokilder · Mere end 100 historiske kort · 24 dybdegående temasites om fx Romerriget, vikinger og kvinders valgret, og der kommer hele tiden nye til. Pris: 8 kr. per elev på 3.-9. årgang eller 400 kr. per klasse.

historie.meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 10, 2016  

Frie Skoler, 10, udgivet 18/11-2016

Frie Skoler 10, 2016  

Frie Skoler, 10, udgivet 18/11-2016