Page 1

Nr. 11 16. december 2016

18

INTERVIEW MED UNDERVISNINGSMINISTER MERETE RIISAGER

TEMA OM

TRO PÃ… SKOLEN 8


DANSK 0.-10. KLASSE

Et spørgsmål om dannelse UNGE

Læsning af et forfatterskab

LYRISKE STEMMER

Louis Jensen Tæt på tekster og kontekst

Eleven som ansvarlig deltager

Nyt litterært temaforløb

Eleven som analyserende modtager

Eleven som kritisk undersøger

Eleven som målrettet og kreativ producent

Danskportalerne fra Gyldendal skal være med til at sikre, at eleverne opøver gode it- og mediekompetencer, så de kan tage aktivt del i et demokratisk og digitaliseret samfund. ■

Portalernes biblioteker tilbyder ny og klassisk dansk kvalitetslitteratur, der dækker både i bredden og i dybden, udvalgt efter, at eleverne kan spejle sig selv og genkende temaer fra deres eget liv.

Her findes oplæg til læreprocesser, hvor de fire vigtige elevpositioner i arbejdet med it og medier tilgodeses.

Besøg dansk0-2.gyldendal.dk, dansk3-6.gyldendal.dk og dansk.gyldendal.dk

Find her masser af inspiration til din

A068

ÅRSPLAN gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

Foto Henning Hjorth

Foto Gitte Sofie Hansen

TEMA TRO PÅ SKOLEN

8-17

18

En af grundpillerne i den danske skoletradition er muligheden for at lave frie skoler baseret på eksempelvis religiøse værdigrundlag. Men hvordan adskiller de religiøst baserede skoler sig fra andre skoler? Hvad betyder det at have Gud med i sit lærerliv? Bliv klogere i temaet om tro på de frie skoler.

DET STORE SPØRGSMÅL

DIGITAL DANNELSE

6 Hvad gør din lærer særligt god?

30 Skolen skal prikke hul på boblerne

Rikke Christensen fra Vesterbølle Efterskole var i uge 47 i erhvervspraktik på Frie Skoler. Som en del af praktikken interviewede hun elever fra blandt andet Elise Smiths Skole om, hvad der kendetegner deres yndlingslærer.

Skoler skal fokusere langt mere på digital dannelse, hvis vi skal afbøde de negative samfundseffekter af de sociale mediers 'bobleøkonomi'. Det mener blandt andre professor Vincent F. Hendricks.

INTERVIEW

EN SLAGS JULEFORTÆLLING

18 Ministeren: »Nu skal lærerne i centrum«

34 Musikken var vejen hjem til mor

Gode frie skoler styrker hele det danske grundskolesystem, mener den nye undervisningsminister.

Musiklærer på The International School i Billund, Tue Rabenhø, fandt en vej ind til sin sygdomssvækkede mor igennem sine evner som musiker.

NYHEDSANALYSE

24 Når danske friskoler bliver kampplads for tyrkisk storpolitik

FORENINGEN MENER

Siden kupforsøget i sommer har det været en turbulent tid, ikke bare i Tyrkiet men også for danske friskoler, der har mistet flere end 500 elever, og to skoler har måttet lukke.

FSL-formand Uffe Rostrup skriver om stigningen i grundskolernes koblingsprocent.

FINANSLOV

28 Uventet stigning i tilskuddet til grundskolerne Med en stigning i koblingsprocenten fra 73 til 75 er tilskuddet til de frie grundskoler tilbage på 2010-niveau.

47 Højere tilskud skal gøre skolerne bedre

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 22 NOTER 38 KONSULENTENS BORD / AJOUR 39 STILLINGER 40 NOTER / KURSUSKALENDER

Foto Henning Hjorth

43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN

44

46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDEILLUSTRATION GITTE THRANE F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

3


REDAKTØREN MENER

Frihed og forskellighed

D

a jeg ringer til en freelancefotograf for at hyre ham til at tage med på besøg på Lukas-Skolen i Vejle (side 9), bliver jeg overrasket, da han fortæller mig, at han kender stedet ganske godt, for hans egen søn går i skolens 9.-klasse. Fotografen og jeg kender hinanden fra studietiden, og jeg er sikker på, at jeg flere gange har hørt ham være kritisk over for religion. Så hvordan hænger det sammen med, at hans søn går på en kristen friskole med daglig andagt? Husker jeg forkert? Nej, det gør jeg ikke, fortæller fotografen, da vi mødes på skolen. Men han havde hørt godt om skolen, både når det handler om værdier, omgangsformer og faglighed, og siden sønnen startede

på skolen, var han blevet bekræftet i, hvad han havde hørt. Og så er sønnen, mener han, stor nok til selv at tage stilling til de religiøse aspekter af skolens liv. Efter at have interviewet den nytiltrådte undervisningsminister (side 18) slår det mig på vejen hjem, at fotografens syn på sin søns skolegang har en del til fælles med Merete Riisagers syn på den frie skolesektor som helhed. Der er skoler med ideer og værdier, som man ikke selv deler, men det behøver ikke være et problem. Faktisk er den tillid og frihed ideen med det hele. Blandt andet, fordi det giver en dynamik og vekselvirkning af ideer, som er sund. Nogle gange får eksponeringen af

Kør udhvilet hjem til jul

J

Foto Fotolia

4

uletrafikken på tværs af landets broer og motorveje er tæt, og det bliver ikke bedre, hvis der er sne eller tåge. Så sørg for at tage tålmodighed med på bilturen. Men allerede før du kører, kan du også gøre noget andet for at gøre julerejsen så sikker som mulig: få en god nats søvn. En ny stor undersøgelse fra AAA Foundation for Traffic Safety viser nemlig, at sammenhængen mellem søvn og uheld i trafikken er bemærkelsesværdigt stor. Af undersøgelsen fremgår det, at bilister som har sovet mindre end seks timer har dobbelt så stor risiko for at ende i færdselsuheld end bilister, der har sovet mindst syv timer. Og har man kun sovet mellem fire og fem timer før køreturen, så er risikoen fire gange så stor, som ved syv timers søvn. UAN

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

nye ideer én til at stå hårdere på, hvad man tænkte i forvejen, andre gange åbner det for nye måder at se verden på, både for individ og samfund. Den tanke- og handlefrihed og grænserne for den har fyldt en del i bladet i 2016, og kommer formentlig også til det næste år. De ændringer af friskoleloven, som blandt andet FSL har været kritiske over for, blev for nylig vedtaget i Folketinget, og vi vil holde øje, hvordan både de nye frihedog folkestyrekrav, tilsynsreglerne og dekorumkravet bliver håndteret i praksis. Men inden da: juleferie. På hele redaktionens vegne ønsker jeg dig en god ferie og godt nytår. Ulrik Andersen, redaktør

513

svar har undervisningsminister Merete Riisager i skrivende stund fået på et Facebook-spørgsmål, hvor hun beder danske lærere fortælle, hvad der giver værdi i hverdagen, og hvad der skal til, for at de kan lave fremragende undervisning. Læs interviewet med ministeren på side 18.


Vidt omkring

»Både igennem trivselsarbejdet, forældremøder og forældreintra bliver der skabt et altdominerende ideal om et forældreskab, der er meget intensivt og meget involveret i børnenes liv. Det er et forældreskab, der er meget optaget af læring. Der kommer også et moralsk ideal om, hvem der er en god forælder, og hvem der er dårlig«. Sociolog Maria Ørskov Akselvoll fra Roskilde Universitet, der i december

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 17. DECEMBER: Pave Frans bliver 80 år. 25. DECEMBER: Premiere på Jackie, som er det filmiske portræt af USA’s tidligere præsidentfrue Jackie Kennedy i tiden efter mordet på hendes mand. Natalie Portman spiller rollen som Jackie Kennedy. 1. JANUAR: Du har det nok alligevel lidt slapt, så hvorfor ikke fejre, at det ikke bare er nytårsdag men også Bloody Mary-dag. Frem med tomatjuice og vodka, hvis du har brug for denne lettere kradse drink og tømmermandskur.

forsvarede en ph.d.-afhandling, hvor hun blandt andet ser nærmere på Forældreintra. Fra Berlingske.

6. JANUAR: De royale tvillinger, Vincent og Josephine, fylder 6 år. 13. JANUAR: Danmark spiller sin første kamp ved VM i herrehåndbold i Frankrig. Modstanderen er Argentina.

»I konkurrencestatens mistrøstige tidsalder handler det meste kun om fremdrift, om det målbare og det nyttige. Men dybest set bør undervisning selvfølgelig handle om det gode, det sande og det skønne. Og lærerjobbet er mere end nogensinde det vigtigste i verden«. Mikael Busch, der er aktuel med bogen “Carpe diem! 40 tekster om uddannelsessystemet.” Fra Kristeligt Dagblad.  

17. JANUAR: Muhammad Ali, en af historiens største sportsmænd, døde i juni sidste år. I dag ville han være blevet 75 år gammel. 20. JANUAR: Den officielle åbnings-weekend for Aarhus som årets europæiske kulturhovedstad. Pressematerialet lover, at åbningen bliver enestående, lysende og fuldkommen magisk. 20. JANUAR: Hvis solen står op som vanligt, så indsættes Donald Trump som USA’s præsident nummer 45 ved en ceremoni i Washington.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

5


Det store spørgsmål

Af erhvervspraktikant Rikke Christensen · redaktionen@frieskoler.dk Elev i 9. klasse på Vesterbølle Efterskole

Foto Fotolia

Rikke Christensen fra Vesterbølle Efterskole var i uge 47 i erhvervspraktik hos Frie Skolers Lærerforening (FSL) og på Frie Skoler. Som en del af praktikken interviewede hun elever fra blandt andet Elise Smiths Skole om, hvad der kendetegner deres yndlingslærer.

Hvad gør din yndlingslærer specielt god? SOFIA SLYNGBORG, ELEV 7. C, ELISE SMITHS SKOLE in yndlingslærer bliver ikke så nemt sur, men hvis der er en, der er irriterende, kan hun godt blive sur. Hun lader det dog aldrig gå ud over os alle, hvis der er en, der gør noget forkert. Hendes timer er meget sjove, vi sidder ikke bare og kigger på en skærm eller sidder og læser i to timer. Vi kan somme tider komme ind på et andet emne, end det vi egentlig skulle snakke om. Hvis det nye emne er vigtigt, kan vi sagtens få en time til at gå, selvom det egentligt ikke var det, der skulle tales om. Udover det laver vi også eksperimenter og andre ting, hvor man skal røre sig«.

»M

altid sød mod alle sine elever, også selvom der måske er nogle, der tit laver ballade. Når der er larm i klassen, begynder hun ikke at råbe af os, men står bare og venter, til der er ro. Min anden yndlingslærer er også sjov, og hun er god til at straffe folk på en sjov måde. Hun opdager altid, når nogen laver ting, de ikke må, men hun bliver ikke sur. Hun er glad og smiler hele tiden. Hun er også sød mod alle sine elever, og hun forklarer alle ting ordentligt. Hun er først blevet min lærer i år, men alligevel føler jeg, at jeg kender hende rigtig godt. Hun er på en måde lidt vores anden mor. Når jeg går ud af skolen, kommer jeg helt sikkert til at savne hende«.

ADAM PRÆSTEGAARD HESSELS, ELEV 7. C, ELISE SMITHS SKOLE

RIKKE CHRISTENSEN, ELEV, 9. ÅRGANG, VESTERBØLLE EFTERSKOLE

in yndlingslærer er rolig, men også stram. Hun er meget afslappet, når hun taler til klassen, eller når hun svarer på ens spørgsmål. Hun kan også godt finde ud af at sende folk udenfor døren, hvis de ikke opfører sig ordentligt, og tage ens ting, hvis man ikke kan koncentrere sig om timen«.

et er svært at finde en yndlingslærer, for alle lærerne jeg har, har jeg et godt forhold til, og de har alle gode kvaliteter. Der er dog to af dem, som jeg virkelig godt kan lide, men de er ret forskellige. Den første er ret useriøs og fyrer hele tiden platte jokes af, som ingen alligevel griner af. Han er ret ungdommelig og er med på de fleste af de ting, vi laver. Det er kun i timerne, hvor man mærker, at han er en lærer, fordi der tager han tingene seriøst. Den anden er altid glad, og hun sender altid det der store smil, når man får øjenkontakt med hende. Hun er ret god til at få os til at lave ting sammen med hende, måske fordi det faktisk er rigtig hyggeligt at sidde og tale med hende. Jeg føler mig altid tryg i hendes selskab«.

»M

MAJA WESTERGAARD, ELEV, 7. C, ELISE SMITHS SKOLE

»J

eg har to yndlingslærere. Den ene er altid glad og får noget sjovt ud af timerne, men hun er stadig seriøs. Hun er altid positiv, når vi har hende til timerne, og det gør også, at vi bliver endnu mere glade. Hun er

6

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

»D


_

SKOLEREJSER

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER... TAG FOR EKSEMPEL PÅ ADVENTURE TUR TIL:

Norge

Tjekkiet

Krakow

Harzen

Toscana

Winterberg

fra kr. 1.015

fra kr. 1.425

fra kr. 1.425

fra kr. 1.475

fra kr. 1.595

fra kr. 1.625

Må vi være med �l at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Vini, Kim og Patrick Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk


TRO PÅ SKOLEN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Katolske skoler er elevmagneter En femtedel af eleverne på de frie skoler går på skoler med et religiøst værdigrundlag. Det tal er uændret. Men der er store forskydninger inden for gruppen

D

e katolske skoler har fået rigtig mange nye elever de seneste fem år. Fra 2011 til 2015 voksede de katolske grundskolers elevtal med 20,7 procent. Til sammenligning voksede de frie grundskoler som helhed med 14,7 procent i samme periode. Det er også de katolske skolers fremgang, som sikrer, at grundskoler med et religiøst værdigrundlag fortsat udgør en femtedel af de frie grundskolers elevmasse. For både de kristne (11,3 procent) og de muslimske skoler (11,7) voksede mindre end sektoren som helhed (14,7).

er opmærksomme på og glade for«. Dan Ingemann Jensen forklarer, at de katolske skoler bygger på de ordener der i sin tid har startet skolene. I det katolske menneskesyn er vi alle unikke, og vi er forpligtede til at finde og udfolde det, som er særligt for os, fortæller Dan Ingemann Jensen. »Det er en forpligtelse, vi har, ikke bare over for os selv, men også over for fællesskabet«, siger han. Det betyder, siger Dan Ingemann

FREMGANG I %

INTERNATIONALE ELEVER BIDRAGER

8

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

15 11,7 % 11,3 %

10

5

Muslimske skoler

Men også de mindre katolske skoler vokser, og det skyldes ifølge Dan Jensen, at skolerne har et godt ry. »Lærerne på vores skoler er rigtig dygtige til at se det enkelte barn og dets muligheder, og det tror jeg, at familierne

20

Kristne skoler

PÆDAGOGIKKEN TRÆKKER

20,7 %

Katolske skoler

Dan Ingemann Jensen, der er formand for Foreningen af Katolske Skoler i Danmark og skoleleder på Sct. Ibs Skole i Horsens, glæder sig over udviklingen. Og der er flere forklaringer på det store spring. Et par af de store katolske skoler har åbnet internationale afdelinger, og en ny afdeling giver mange nye ansigter på en gang. Og det er ikke svært af fylde de internationale afdelinger, siger Dan Ingemann Jensen: »I de store byer er efterspørgslen efter et internationalt tilbud stor«.  

ELEVFREMGANG 2011 - 2015

Jensen, at lærerne på de katolske skoler er meget opmærksomme på at se den enkelte elev og hjælpe ham eller hende med at finde og dyrke det, som er særegent for dem. Og det giver god skole, mener Dan Jensen.

IKKE FLERE KATOLIKKER Men selv om skolerne er katolske, mener Dan Ingemann Jensen ikke, at det høje elevtal er et udtryk for, at der er eller bliver flere katolikker i Danmark. »Nej, det tror jeg ikke. Den katolske kirke fylder stadig meget lidt herhjemme«, siger han. Han er ikke selv katolik. Og på hans egen skole, Sct. Ibs Skole, finder man kun 80 troende katolikker blandt de 700 elever. Men det er ikke usædvanligt, siger han: »Det er helt normalt, at der er mange ikke-katolske elever på de katolske skoler«.  

EFTERSKOLER ER ISÆR KRISTNE På efterskolerne ser billedet lidt anderledes ud. I 2011 gik 15 procent af efterskoleeleverne på en religiøst defineret skole. I 2015 var tallet vokset til 17 procent. Langt de fleste af efterskolerne var kristne.   Note: I beregningerne indgår kun skoler med et eksplicit religiøst udgangspunkt – for eksempel i deres værdigrundlag – og skoler, som er medlem af for eksempel Foreningen af Katolske Skoler eller Foreningen af Kristne Friskoler.      


TRO PÅ SKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Fotos Henrik Kastenskov

Karin Möglich har hele sit lærerliv været ansat på Lukasskolen i Vejle. Hun har svært ved at forestille sig at skulle arbejde på en skole, hvor troen ikke er en naturlig del arbejdsdagen.

Troen er en naturlig del af mit lærerliv Gud spiller en stor rolle i Karin Möglichs liv. Dermed også hendes lærerliv.

H

ver morgen, når Karin Möglich kører i sin Suzuki Swift til LukasSkolen i Vejle, beder hun til Gud. Trafikanter omkring hende tror måske, at hun er i gang med en telefonsamtale, men det er hun ikke. Karin Möglich taler til Gud. Hun beder for sine børn, sine elever i 8. k, hun beder Gud være med hende i løbet af dagen, og hvis der er noget, der er svært i hendes liv, beder hun om hjælp

og styrke til at komme igennem det. »Det er jo ikke, fordi jeg tror, at mit liv bliver problemfrit, fordi jeg tror på Gud. Men hvis jeg har problemer, så ved jeg, at Gud hjælper. At han er ved siden af mig«, siger Karin Möglich. Ordene falder på lærerværelset på Lukas-Skolen om morgenen den 1. december. Hele skolen har lige været samlet og sunget og hørt historier til den første af decembers morgensamlinger. ”Og lad os gå med stille sind/som hyrderne til barnet ind”, lyder det fra teenagestruberne i Karen Möglichs 8. klasse, før de går ned i deres klasse og

selv arbejder med Jesper Wung Sungs roman En, to, tre – nu! Et af temaerne i bogen er at miste, og når der tekstanalyseres i klassen, kan troen også bringes i spil. Lukas-Skolen er en kristen friskole, men lærerne har forskellige kristne udgangspunkter varierende fra folkekirken til indre mission og andre frikirker. 52-årige Karin Möglich har sin gang i Bykirken i Vejle, som hører under Pinsekirken. Troen har siden hendes barndom været et fundament for hendes liv og er det dermed også for hendes virke som lærer på Lukas-Skolen, hvor hun har været i 20 år. F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

9


Eleverne på Lukasskolen til den første morgensamling i december. Hver skoledag indeholder også en andagt.

»Det ville være svært at arbejde på en skole, hvor min tro ikke måtte fylde noget. For mit arbejde fylder rigtig meget i mit liv, og jeg bruger en stor del af mig selv i jobbet. Og når jeg gør det, ville det være unaturligt, hvis ikke jeg måtte inddrage min tro. Det er ikke sådan, jeg prædiker for børnene hver dag, men jeg fortæller dem, hvorfor det er vigtigt for mig at have Gud i mit liv«.

GIV GUD EN CHANCE Troen bringer hun med ind i dansk- og tysk-timerne, når det giver mening, men hovedsageligt er det religiøse aspekt koncentreret om den daglige andagt. Den består typisk af oplæsning og samtale ud fra en tekst. Det kan være fra Bibelen, men det kan også være uddrag af andre tekster, sange eller videoer. I øjeblikket kører Karin Möglich et taknemmelighedsforløb med 8. k, hvor eleverne på skift prøver at være opmærksomme på

10

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

dele af tilværelsen, som de er taknemmelige for. Og så slutter andagten altid med en bøn. Nogle gange en generel bøn, og andre gange mere specifikt, hvis eksempelvis en elev har en syg morfar. Karin Möglich skyder på, at en tredjedel af eleverne kommer fra aktive kristne hjem, men de, som ikke gør, er lige så stor del af andagtstiden. »Jeg spørger, om de vil holde andagt og opfordrer dem til at give Gud en chance. At de kan prøve at snakke med Gud. Når de cykler, går på gangen, eller går på toilettet. Hvad er det værste, der kan ske, spørger jeg,« fortæller Karin Möglich. Tvivl er en integreret del af tro, og i andagten er eleverne jævnligt optagede af spørgsmål om sorg og ulykke. Det blev ikke mindre aktuelt, da skolen forrige år mistede en lærer i et trafikuheld. Hvorfor tillader den Gud, som Karin Möglich og skolens andre lærere fortæller eleverne

om, en verden med så megen sorg og ulykke, spørger eleverne. Og Karin Möglich spørger også. »Men nogle gange får man ikke svar, og man kan tænke, ”hvad har du gang i, Gud?”. Til det kan jeg kun være ærlig over for eleverne og sige, at jeg forstår det heller ikke. At det må jeg snakke med Gud om, når jeg ser ham. Men det ændrer ikke på, at jeg føler Gud er med mig, ikke mindst, når jeg oplever svære ting. Den følelse af aldrig at være alene, når man har Gud, prøver jeg at give videre,« siger hun.   

TÆNK JER OM Ud over at være dansk- og tysklærer er Karin Möglich også AKT-vejleder for udskolingseleverne. Hun kører forløb med de store elever om emner som at turde stå ved sig selv, og hun har alene en-tilen-møder med elever, som kommer til hende, når ungdomslivet gør ondt. Hvis


de har mistet nogen, eller måske bare oplever en tristhed, de ikke selv forstår. Nogle gange snakker Karin Möglich kun med eleverne, nogle gange beder hun også med dem, hvis de har lyst. Og når hun er alene beder Karin Möglich som regel for dem. Hun beder hver morgen og aften, men også når hun har en ledig stund. På vej til en forældresamtale kan hun godt lige tjekke ind med Gud og bede om styrke og evne til at klare samtalen godt. En del af at have de store elever er også seksualundervisningen. En uges tid før Frie Skolers besøg havde skolen besøg af eksterne seksualvejledere, som tog nogle meget ligefremme snakke om sex med eleverne. Det gør Karin Möglich også. Hun har ingen berøringsangst, tværtimod. En gang i mellem lader hun eleverne stille anonyme spørgsmål på sedler og svarer beredvilligt på alle nysgerrige spørgsmål, også om hende selv. Det betyder også, at når eleverne spørger til hendes holdning om sex før ægteskabet, så siger hun sin mening. At det er bedst at gemme sig selv, til man har mødt den person, man vil tilbringe resten af livet med. »Men jeg ved også godt, at tiderne er anderledes, og mange synes noget andet end mig. Det ser jeg ikke ned på. Men når de spørger om min mening, så får de den.  At hver gang man er sammen med nogen, så giver man noget af sig selv. At

meningen med sex er, at det skal give noget ekstra i forholdet til det menneske, man skal være sammen med, og hvis man har givet det til for mange andre, så bliver det sværere«, siger Karin Möglich. Hendes mål er ikke nødvendigvis, at eleverne skal overtage hendes synspunkt, men at hun får dem til at stille spørgsmålstegn ved de værdier, de bliver præsenteret for i medierne. »Medierne lægger op til, at man skal prøve så meget som muligt, og hvis de ser Paradise, får de indtryk af, at det er naturligt at have sex med en ny person hver aften. Jeg vil gerne gøre dem bevidste om, at der også er andre muligheder. Og at de ikke skal tage for let på det, hvis de tager det skridt« siger Karin Möglich.

TROEN ER EN KLIPPE Et par gange i samtalen bremser Karin Möglich op og vejer sine ord. For selvom Guds tilstedeværelse er en fuldstændig naturlig del af hendes liv, så er hun også bevidst om, at mange danskere ikke deler hendes tro, og også er skeptiske over for den. Hun lægger aldrig skjul på, at Gud er en stor del af hendes liv, men hun ved godt, at nogen opfatter den som en krykke, måske ligefrem et udtryk for svaghed. Og det er dér, når hun bliver i tvivl om, hvordan hendes ord vil blive tolket, at hun stopper op. For hun vil gerne have, at det står klart, at religionen er en kilde til styrke. Troen

på treenigheden, troen på at noget smukt efter døden giver ro, og den giver styrke. Hvis Karin Möglich kommer hjem til et tomt hus efter en særligt hård dag sætter hun Hillsong Music på, og føler Guds nærvær endnu stærkere, og hun føler energien vende tilbage. »Jeg har et sted jeg kan gå hen med alting, både det små og det største og det sværeste. Jeg har Gud med i alt, hvad jeg gør, når jeg er på arbejde og når jeg har fri. Det er en kæmpe ballast«. En del af hendes kald som lærer er, at give eleverne mulighed for også at tage den styrke fra troen med i livet. Fordi det kan give dem en kerne og et indre kompas, når de skal navigere i et ungdoms- og voksenliv, hvor pres fra alle sider gør det let at blive forvirret og lade andre påvirke ens kurs. Hun hører jævnligt fra tidligere elever, som nogle år efter de gået ud af skolen har draget nytte af den tro, som hun selv eller andre af skolens lærere har præsenteret elveverne for. Det kan være i bred forstand, eller det kan være en sang eller en bibeltekst, som nu nogle år senere hjælper dem i en svær tid. Uanset hvor meget eleverne tror på Gud, når de går ud af skolen, så er det Karin Möglichs håb, at de ved, at der en mulighed for at tro. Det siger hun også altid til dem, når hun holder translokationstale. »Mit allerstørste ønske er, at de kan tage Gud med i deres liv«.

Lærer Astrid Berg læser julehistorier for eleverne på Lukas-Skolen i Vejle.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

11


TRO PÅ SKOLEN Tekst og foto Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

HER ER DER PLADS TIL AT TRO

To af malerierne i Blåkilde Efterskoles drama-rum, hvor eleverne hver aften er til andagt. Barnet i maleriet til højre er Søren Kirkegaard.

Blåkilde Efterskole driver skole med et kristent udgangspunkt, men der er også plads til både tvivlere, ikke-troende og andre religioner på skolen.

D

a Andreas Hansen sidste år gik i 8. klasse på en folkeskole, gik han stille med dørene med sin tro på Gud. »Det var ikke ligefrem populært at snakke om, så jeg var ikke rigtig tryg ved at gøre det«, fortæller han. Sådan er det ikke længere. For nu går Andreas Hansen på Blåkilde Efterskole, lidt uden for Tarm, og her er der ingen, der studser over, at en 15-årig dreng som Andreas Hansen åbent taler om at finde støtte i Gud, og at han, når tingene brænder på, godt lige kan »smide en bøn afsted«. For sådan er der mange af de andre elever på Blåkilde Efterskole, der også gør. Skolen, som oprindeligt blev stiftet af Indre Mission, hviler i dag på et kristent, folkekirkeligt værdigrundlag, og går man på skolen, tager man del i religiøse diskussioner og ritualer.

12

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

Hver dag over middag er der KOT-time (kristendom og tro), om aftenen klokken 21.40 er der andagt med bøn, salmer og godnatknus. Om søndagen er der obligatorisk kirkebesøg i folkekirken. Der er til gengæld også absolut trosfrihed, fortæller forstander Henning Kristensen. »Vi vil gerne sikre, at de unge ved, at de kan tro på Gud, og de skal kunne tale frit og åbent om det. Men du hører aldrig nogen lærer her sige til en elev, at han skal tro på Jesus eller bør begynde at bede. Alle elever har lov til at tro, og alle har lov til at lade være, det vigtige er, at der er rum og åbenhed over for begge dele. De fleste år har vi også muslimske elever«, siger Henning Kristensen. Skolens lærere skal kunne holde andagt, men de kommer fra forskellige folkekirkelige traditioner. En tirsdag i december, da Frie Skoler er på besøg, er det

lærerne Peter Dahl og Anne-Majbritt Sørensen, der står for KOT-timen. I denne uge bruger de et undervisningsmateriale fra FDF med overskriften ”Hvad tror du selv?”. ”Hvad mon vi gør, når tvivlen rammer? Hvad tror du selv, er vigtigt og sandt?”, synger eleverne, før de bliver spredt i grupper, hvor de diskuterer spørgsmål som ”hvad forstår du ved et godt liv?”, ”er der en mening med alt?”, og ”er det vigtigt for dig at blive gift i en kirke?”. I en af grupperne svarer de fleste ja, men en af pigerne mener ikke, det er så vigtigt, fordi hun ved, at Gud er med hende i livet, uanset hvad. De andre i gruppen nikker og går videre til næste spørgsmål, og det er den naturlighed over for troen, som er noget af det, Andreas Hansen nyder, ved at han går på skolen. Sådan er det hjemme ved


Henn in der p g Kristen s å Blå en h a k og h a n sæ ilde Ef ter r været f skole orsta tter ka n v npr æ i in tegr re en del is på, a t cirka 10 å er et h r, a f a n s tr ha n s de det o o og job. g så v l a f mit » D et e så ig tig t tælle eg et li r f b for a ørn og u or mig a t v, og derf en o n g e, t tro k r er u nn e f a sig e o rher e på Gud. t de ha r D m nd i og så folke et ka n m uligheden sa tte sko an be stor dr e pris len, h vor på a t jeg e llers være« .

llig e ting. er to forske tå rs fo g rier fra »At tro o høre histo dt go å g har gs o ivle, men je J eg ka n me til at tv (tv). m ko en s g o an n H B ible ndreas A er ig s , ne « ti valg t at tro i Kühl og S med Nikola Her sammen S vejdal.

hans forældre i Skibbild Nøvling, og det er rart, at den ikke behøver at gemmes væk, når man er hjemmefra. Men det er selvfølgelig ikke det eneste, der er godt ved efterskolelivet, der på de fleste måder minder om livet på ikke-kristne efterskoler, mener Andreas Hansen. »Der er nogen, der tror, at det hele er sådan en omgang ”hallelujah og pris Herren”, men sådan er det jo slet ikke, og det kan godt irritere mig lidt, når folk tror det«, siger Andreas Hansen. Som for at illustrere pointen går der ikke lang tid, før han sammen med to andre elever, Stine Svejdal og Nikolai Kühl, fortæller, hvordan de jo også fester og drikker alkohol og lever ganske almindelige ungdomsliv. Stine Svejdal kommer ikke på samme måde som Andreas Hansen fra et kristent hjem, men qua opvæksten i Aulum mellem Herning og Holstebro har hun haft berøring med kristendommen ved at komme i lokale kristne ungdomsforeninger. Derfor fandt hun det også ganske naturligt at tage på en kristen efterskole, men der er alligevel sket noget med hendes tro, efter hun er

blevet elev på Blåkilde. »Jeg er blevet mere sikker på min tro her, mere sikker på, at der er noget deroppe,« siger Stine Svejdal. Nikolai Kühl kommer heller ikke fra et udpræget kristent hjem og valgte i første omgang Blåkilde Efterskole mere på grund af muligheden for at kunne gå på jagt og spille håndbold end på grund af det religiøse aspekt. Han er vokset op i Ishøj, hvor han har mange muslimske venner, så omvæltningen ved at komme til Blåkilde har ikke så meget handlet om at være blandt troende, som skiftet i omgivelserne fra Storkøbenhavn til Vestjylland. Men han har også oplevet, at de kristne værdier er kommet til fylde mere i hans liv, efter han startede på skolen. Han beder ikke kun til Gud sammen med de andre elever ved aftenandagten, han beder også, når han har en stund alene. »Jeg gør det, hvis jeg har brug for at betro mig, eller hvis jeg har det lidt svært. Hvis jeg har haft en virkelig god dag, kan jeg også godt have brug for at takke Gud«, fortæller Nikolai Kühl. Men uden for KOT og aften-andagten

fylder troen nu ikke så meget i hverdagen, mener de tre elever. Eller rettere, den er der hele tiden i form af værdier, som alle ved, de er fælles om, men som man ikke nødvendigvis hele tiden behøver at snakke om, mener Stine Svejdal: »Her er plads til, at man kan være den, man er. På den måde er det en efterskole med plads til alle. Vi har det godt og passer på hinanden og har nogle fede faciliteter, og så er Gud ligesom et plus oveni det hele«. Blåkilde Efterskole tog første gang imod elever i 1950. Men allerede i slutningen af 2.Verdenskrig blev ideen til skolen født, da lokale i Indre Mission var bekymrede for landbrug-ungdommens kristelige opdragelse og dygtiggørelse. Derfor blev der rejst penge til at starte skolen, men voldsom inflation efter krigen betød, at pengene ikke længere rakte. Derfor måtte der nok en række indsamlingsrunder til, hvor lokale donerede penge, deres sparsomme materialer og land, så skolen stod opført i 1950. F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

13


Gitte Sofie Hansen

TRO PÅ SKOLEN Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk Fotos Gitte Sofie Hansen

Islam giver et fælles ståsted

Et fælles værdigrundlag forankret i islam skaber en gensidig forståelse og fælles forventninger imellem lærere, elever og forældre på DIA Privatskole - Danmarks første muslimske privatskole.

14

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016


L

oftet er hvælvet i flotte buer. De massive stenfliser og den brede trappeopgang vidner om, at her har der ligget en skole årtier. Her er stille. Meget stille. Det er umiddelbart svært at forestille sig, at 376 elever fra 0. til 9. klasse er i gang med at blive undervist i bygningen, der ligger på indre Nørrebro i København. Inden vi når at banke på kontorets dør, kommer Hamid Rabia styrtende ind ad døren med bagerposer i hånden. Det er Hamid Rabia, som skal vise Frie Skoler rundt og fortælle os om, hvad det betyder for undervisningen og lærergerningen, når man kan praktisere sin tro på arbejdet.

EN FÆLLES REFERENCERAMME Hamid Rabia er lærer i udskolingen og underviser fortrinsvis i matematik og naturfagene og har undervist på DIA Privatskole i 10 år. Han er oprindelig uddannet ingeniør, men fandt ud af, at det at undervise de næste generationer var spændende og mere givende. Mens vi snakker på kontoret, er hans klasse, 9. B, i fuld gang med at lave frokost til skolen. De skal til Bruxelles og lære om Europa-Parlamentet den følgende uge og skal samle penge ind til turen. Dem vender vi tilbage til.  At være muslim og undervise på en muslimsk skole sammenligner Hamid Rabia med at være passioneret fodboldspiller og undervise på en fodboldskole. »Vi har et fælles ståsted, som er islam, og det giver et fælles udgangspunkt, i forhold til den måde vi anskuer livet på – ikke mindst i forhold til det privilegium, det er at modtage undervisning og få en uddannelse. Det fortæller vi meget klart til nye elever og deres forældre. Læreren giver eleverne en gave, når de giver dem viden, og det er der respekt for«, forklarer Hamid Rabia. Han er 42 år og har boet i Danmark hele sit liv. Hans forældre kom til Danmark fra Marokko som gæstearbejdere i 70’erne. »Vi viser eleverne, at der ikke er noget modsætningsforhold i at være praktiserende muslim og være aktiv og bidrage til

det danske samfund, og at uddannelse er vigtigt, for at det skal lykkes«.

DET BEGYNDTE MED ARABISK-UNDERVISNING DIA Privatskole står for Den IslamiskeArabiske Privatskole. Fagfordelingen er ligesom på en dansk skole, bortset fra at der også står arabisk på skoleskemaet trefem timer om ugen og religion to timer. »Det er i de mindre klasser, arabisk fylder mest. I udskolingen har vi fokus på eksamensfagene«, fortæller Hamid Rabia. De fleste elever og lærere har indvandrerbaggrund fra Nordafrika og Mellemøsten. Forældrene har arabisk som første sprog – med undtagelse af dem til de yngste børn. Hos eleverne er det omvendt – der er dansk det første sprog og arabisk nummer to. I 2014-15 lå skolen nummer ét på CEPOS’ liste over skoler, der har den bedste undervisningseffekt. Det vil sige den skole, som opnår de bedste faglige resultater i forhold til den socio-økonomiske baggrund, eleverne kommer fra. Men det er ikke noget, de sådan praler med eller markedsfører sig på. Det er mere en naturlig følge af deres mission med at drive skole. Mens vi snakker, kommer Mohammed Azzouz forbi kontoret. Han var med

til at starte skolen for 30 år siden. Han kom fra Marokko som gæstearbejder og havde egentlig ikke nogle ambitioner om at starte en skole. Det første år arbejdede han på farbrikken hos Radiometer i Brønshøj, men begyndte at undervise i arabisk og islam ved siden af. »Dengang var det jo meningen, at vi gæstearbejdere skulle hjem igen, når vi havde arbejdet her i en periode, så det var vigtigt, at børnene lærte arabisk«, forklarer han. »Men hen ad vejen blev Danmark hjemlandet for mange af os, og børnene skulle have en uddannelse og et liv i Danmark«.

MORGENSAMLING OG FÆLLESBØN Det er blevet tid til en rundvisning. Den gamle bygning er udsmykket med elevernes kunstværker og broderede billeder med arabisk skrift. Under loftet er der malet borter i stærke farver, og på dørene hænger opslag med informationer om de kommende elevudviklingssamtaler. Vi lægger ud med at besøge nogle 1. klasser, som bliver undervist sammen i arabisk. De er i gang med at se tegnefilm, da vi kommer ind. De vender sig og smiler genert til os, men lader sig ellers ikke mærke med, at der pludselig står nogle

Mohammed Azzouz (til venstre) og Hamid Rabia.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

15


Yones Abdul-Ghani (nummer to fra venstre) vil gerne læse medicin efter gymnasiet.

fremmede og snakker i deres klasse. Over for klassen ligger skolens eneste bederum. Bortset fra de ægte tæpper på gulvet, er lokalet helt tomt. »Hele skolen beder sammen kl. 12.50 i gymnastiksalen hver dag, men det er lidt trangt med pladsen, så nogle af de store piger får lov at går her ind«, fortæller Hamid Rabia. Hvor mange gange i løbet af dagen, de beder i skoletiden, kommer an på årstiden. På DIA starter hver morgen med en morgensamling og en bøn. Skolen blander sig ikke i, hvordan og hvor meget eleverne praktiserer deres tro derhjemme, ligesom den heller ikke går op i, om pigerne bærer tørklæde. »Når vi underviser i islam, tager vi udgangspunkt i, hvad koranen skriver om det at være et godt menneske. Hvordan man f.eks. skal behandle sin nabo, sine venner, og at man skal give det bedste af sig selv til samfundet. Det handler ikke så meget om kultur og tradition«, siger Hamid Rabia.

EN STOR FAMILIE De muslimske højtider danner rammen om de sociale arrangementer på skolen. Der er fællesspisning en aften under ramadanen, og slutningen på fasten fejres med en eid-fest for elever, lærere og alle andre med tilknytning til skolen. »Vi er lidt som en stor familie, og det er det, som gør det specielt at undervise her. Sommetider ses vi også privat med eleverne og deres forældre. I sidste måned var flere af lærerne fra skolen inviteret med til et bryllup mellem to tidligere elever«, siger Hamid Rabia, der selv har to børn på skolen. »Når man er muslim og underviser

16

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

her, er der en rød tråd igennem det hele. Der er en sammenhæng imellem arbejdet og resten af livet«. Klokken ringer ud til frikvarter, og en massiv strøm af børn bevæger sig ned ad trappen fra skolens tre etager. De snakker, griner og råber til hinanden på dansk på vej ned til gården, hvor der bliver brændt krudt af for fulde gardiner. De små elever kommer over og spørger nysgerrigt, om vi er nye lærere på skolen, og om fotografen filmer til YouTube. »Børnene trænger virkelig til at røre sig, når de har siddet stille. Vi kunne godt tænke os lidt mere plads – men det er svært at finde i København«, siger Hamid Rabia.

HØJE AMBITIONER Der er ikke tid til frikvarter i hjemkundskabslokalet, hvor 9. B er i gang med at lave frokost. Der er hotdogs med ristede løg og ketchup og pastasalat på menuen, og der skal laves mad til 65 elever. Overskuddet skal gå til dagskort til de offentlige transportmidler, når de skal

til Bruxelles. De lavede også mad for en uge siden, hvor de fik et overskud på ca. 1500 kr. De regner med, at de kommer til at tjene nogenlunde det samme i dag. »Allez, Allez, Allez«, lyder det energisk fra Kamal, der er fransklærer – og køkkenassistent i dagens anledning. »Det er én af de bedste lærere, vi har«, siger Yones Abdul-Ghani på 15 år og peger på Kamal. ”Og så vores dansklærer. Hun er rigtig god til at fortælle én præcis, hvad man skal gøre for at blive bedre og få en god karakter. Det betyder meget for os med undervisningen. Faktisk står der i det første vers i Koranen, at man skal ’tørste efter viden’, men det hører man ikke så meget om i Danmark«, siger han og trækker lidt opgivende på skulderen. Hans forældre kommer fra Libanon og Palæstina, men han har altid selv boet i Danmark. Når han er færdig på DIA skal han videre til HTX, og derefter vil han læse medicin. »Vi får mange gode oplevelser her. Til foråret skal vi til Marrakesh på studietur og sidste år var det London«, fortæller han. På vej ud forklarer Hamid Rabia, at der er nogle lærere på skolen, som er rigtig gode til at finde de billige flybilletter, og at eleverne er gode til at tjene penge. »Det er derfor, det kan lade sig gøre med udenlandsrejserne. Det er vigtigt for os, at eleverne er åbne og nysgerrige. Kombineret med en god faglighed, giver det dem et godt afsæt i livet«.

Der bliver leget for fuld kraft i skolens lille gård i frikvarteret.


Annoncer

DATAMARKED IT-RESERVEDELE & TILBEHØR

Brugt Bærbar Brugt iMac Brugt iPad Brugt iPhone Reservedele

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE!

HAR DU STÆR I KASSEN?

Billig og hurtig reparations service Bedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

Stationær fra 199,-

iMac fra 4995,-

Lenovo thinkpad fra 795-

Macbook air fra 3995,-

iPad fra 858,-

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

iPhone fra 695,-

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

BLIV KLOG PÅ

REJSETYPER

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder rejsetyper for enhver smag - både de klassiske og de anderledes! Vi hjælper gerne med planlægningen af skolerejsen, så I kan realisere jeres rejseplaner. Vi skræddersyr alle typer skolerejser, til de fleste rejsemål.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge Skirejser Østrig, Norge & Sverige Storbyrejser Europa, USA & Kina Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

FX SKIREJSER: FRA KUN KR.

1.948,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

17


INTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

UNDERVISNINGSMINISTEREN:

Nu skal lærerne i centrum Gode frie skoler styrker hele det danske grundskolesystem, mener den nye undervisningsminister.

»I Danmark kan man udfordre det statslige skolesystem, så uanset, hvad politikerne finder på med den offentlige skole, så har borgerne en grundlovssikret ret til at gøre noget andet. Det er godt både for forældrene, for skolesystemet og for samfundet i det hele taget. Og det er unikt«, siger Merete Riisager. Foto Henning Hjorth

18

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016


H

vis lærerne har ventet på en mulighed for at blive hørt, så er det nu, de har chancen. Det er i hvert fald det indtryk, som Merete Riisager giver over et veldækket mødebord i sit kontor en fredag morgen i december, to uger efter, at Liberal Alliance-politikeren tiltrådte som landets nye undervisningsminister. Fikspunktet for hendes virke skal være den gode undervisning, fastslår hun: »Jeg synes nogle gange, at mine forgængere er blevet grebet af systemer. Jeg vil gerne i stedet tage udgangspunkt i undervisningen«. Omdrejningspunktet for al snak om og udvikling af skolen skal ifølge ministeren først og fremmest være det, der foregår i klasseværelsterne: »Den gode undervisning starter ved lærerne. Og derfor vil de forhåbentlig kunne mærke, at jeg opfatter dem som professionelle og er mere interesseret i deres arbejde end i systemer. Jeg ønsker at understøtte lærernes arbejde ved at modernisere efteruddannelsen, og det arbejde vil jeg inddrage dem i. I det hele taget vil jeg gerne give lærerne øget mulighed for at påvirke deres egne rammer«. Fraværet af frihed i specielt folkeskolen, mener Merete Riisager, er den primære forklaring på folkeskolens problemer og de frie skolers elevfremgang: »Styringen af folkeskolen er blevet stadig strammere. Mange føler sig ikke tilpas i det, og derfor har både lærere, elever og forældre fundet udgangen. Det er et problem, og det vil jeg gerne gøre noget ved. Men ikke på bekostning af de frie skoler. Det er mig helt magtpåliggende at sige: Vi styrker ikke folkeskolen ved at straffe de frie skoler. Det er en fuldstændig forfejlet tanke«, siger Merete Riisager. Snarere skal folkeskolen styrkes på sine egne præmisser, og her kan der være god mening i at kigge mod den frie skolesektor, mener ministeren. »En af grundene til de frie skoles succes er, at de der befolker skolerne, føler, at de har mulighed for at præge

skolens hverdag og praksis«. Adspurgt hvad der bør være de frie skolers hovedopgave, peger Merete Riisager på tre ting. At give børnene dannelse, færdigheder og mod på at begå sig i en global verden. Men på hver deres måde, understreger hun. For i ministerens optik er der også en mere overordnet opgave, som tilfalder de frie skoler, nemlig at spille en konstruktiv rolle i den vekselvirkning mellem offentlig og privat skole, som den danske grundskolemodel giver mulighed for. »I flere perioder af historien er den pædagogiske nytænkning i høj grad kommet fra de frie skoler. De er gode til at opfange, hvad der er behov for, og er hurtige til at omstille sig til verden, fordi de har større frihedsgrader. Derved påvirker de det samlede grundskolesystem positivt. Nogle gange går frie skoler selvfølgelig også den forkerte vej, men så rammer virkeligheden hurtigt, og skolerne lukker, hvis forældre og elever forsvinder. Eller i enkelte tilfælde lukker tilsynet dem«, siger Merete Riisager.

BESKYT LIBERALE VÆRDIER Netop tilsynet har været til debat i løbet af 2016 i forbindelse med en ændring af friskoleloven, som blev vedtaget i begyndelsen af december. Blandt andre Frie Skolers Lærerforening (FSL) har forholdt sig stærkt skeptisk over for dekorumkravet, skærpede formuleringer i kravene om at skolerne skal opdrage til frihed og folkestyre, og så åbner nye tilsynsregler op for en slags afhøringer af elever på skoler, der er under skærpet tilsyn. Liberal Alliance er et af partierne bag loven. Merete Riisager medgiver, at en lov der giver mulighed for øget statskontrol, i udgangspunktet ikke er liberal, men ikke desto mindre er den nødvendig, mener hun. »Det handler om at beskytte liberale værdier. Det store flertal af frie skoler er nærmest definitionen på demokratisk kultur, og de skal intet ændre i deres praksis. Men de frie skolers frihedsgrader indebærer også, at man kan oprette skoler, som står i modsætning til demo-

kratiske værdier i Grundtvigsk og Hal Koch’sk forstand. Og det er vi nødt til at forholde os til«, siger Merete Riisager. I undervisningsministerens optik er det i hele den frie skole sektors interesse, at der bliver bedre muligheder for at slå ned på skoler, som står i modsætning til demokratiske værdier. »Det kan være muslimske skoler, men det kan også være andre skoler, eksempelvis scientology-skoler. Skoler, som ikke er funderet på et demokratisk grundlag. Vi er nødt til at se dem efter i sømmene, ikke mindst for at beskytte den brede fri- og privatskoleverden mod beskyldninger om at stå i modsætning til vores demokratiske kultur. Og vi kan heller ikke bede borgerne finansiere skoler, som mener, at Grundloven er et forbigående fænomen på vejen mod et diktatur, et kalifat eller et styre fra det ydre rum. Det er ikke tanken med frie skoler«, sige Merete Riisager. Ikke desto mindre kan den negative omtale, som muslimske skoler ofte modtager, godt undre, i betragtning af, at talrige undersøgelser viser, at de fagligt er blandt landets bedste. Det frustrerer også ude på skolerne. »Det kan jeg godt forstå, og min forventning er også, at langt de fleste muslimske skoler opfylder kravene. Men samtidig må jeg også sige, at selvom en skole har et højt fagligt niveau, kan den godt have problemer med frihed- og folkestyrekravene. Behandler man drenge og piger forskelligt, respekterer man ikke menneskerettighederne, og underviser man i modstrid med demokratisk kultur, så er det lige meget om man har høje karakterer i dansk og matematik«, siger Merete Riisager.

FORSKELLIGHED ER FANTASTISK Samme morgen som Frie Skoler er på besøg i Undervisningsministeriet, pryder Merete Riisager forsiden af Jyllands-Posten, hvor hun er citeret for at sige, at privatskoler også er folkets skole. Sammenholdt med hendes kamp for højere tilskud til de frie skoler og generelt varme vendinger om sektoren, F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

19


Efterskoler giver frihed i en tryg ramme er det svært at konkludere andet, end at den nye undervisningsminister er de frie skoler mere venligt stemt end mange af sine forgængere. Men hvilke tanker ligger bag al den imødekommenhed? Værdsætter hun muligheden for pædagogisk mangfoldighed, eller er hun, som medlem af Folketingets mest liberale parti, først og fremmest begejstret for sektoren, fordi skoler her kan konkurrere på markedslignende vilkår? »Jeg er glad for, at du spørger, for

»N

ej«. Svaret falder kort og hurtigt, da Merete Riisager bliver spurgt, om for mange danske unge tager 10.klasse på efterskole i stedet for at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet. »Efterskolerne giver unge mulighed for at stå på egne ben, men i en tryg ramme. De bidrager med faglighed, og de har haft en kontinuitet i dannelsesbegrebet, som har gjort dem i stand til at modstå alle mulige smarte påfund i den pædagogiske verden. Samtidig har de kunnet integrere elevernes interesser i fx teknologi og idræt, uden det har smadret den eksisterende skolepraksis. Efterskolerne har en afsindig vigtig rolle i uddannelsessystemet, og giver meget både til stærke unge, og de som har behov for en succesoplevelse«, siger Merete Riisager.

Som uddannelsesordfører kæmpede Merete Riisager for at få Rudolf Steiner-skolerne ind i HF-systemet, selvom det ikke nødvendigvis er en skoletype, hun selv ville sætte sine børn i. »De har en pædagogisk model, som mange er glade for og føler sig tilpas i, og vi kan se, de unge fra Steiner-skolerne kommer godt videre i uddannelsessystemet. Og så er det irrelevant, at jeg måske ikke vil kæmpe for udbredelsen af deres principper. Det vigtige er, at de lykkes«.

den sidste del kan jeg fuldstændig aflive. Værdien ved de frie skoler er den pædagogiske og indholdsmæssige frihed. Hvis ikke den er der, så er skolerne fuldstændig irrelevante. Udelukkende økonomisk frihed er intet værd. Det handler om friheden til at drive skole på egne vilkår og selv sætte standarderne. Det er forskelligheden, som den frihed muliggør, der er fantastisk«.

20

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

TRE HURTIGE TIL MERETE RIISAGER. Hvad er din yndlingsbog? »'Farvel til våbnene' af Hemingway«. Hvilke tre kvaliteter har en god lærer? »Han er fagligt dygtig, professionel og har øje for elevernes forskellighed«. Hvem beundrer du? »Min morfar og mormor. Min morfar voksede op som en fattig knægt fra Nordjylland, men han endte med at drive en stor fabrik. Han havde gået i skole 7 år hver anden dag, men han var en opfinder og en ukuelig vi prøver det af-type, og samtidig var han socialt engageret. Min mormor var mere klassisk intellektuel, hun læste Kierkegaard og var meget optaget af højskolebevægelsen. Deres verdenssyn har præget mig rigtig meget«.


Trump, brexit og grænsekontrol Verden ændrer sig hele tiden. Det gør vi også ...

Historiefaget

Samfundsfaget

Prøv gratis på clioonline.dk


Noter

Sophie Løhde bliver lærernes modpart N

år overenskomstforhandlingerne på det statslige område begynder, vil det være innovationsminister Sophie Løhde, der sidder for bordenden. Den 33-årige Venstre-løvinde har nemlig snuppet nogle store lunser fra finansminister Kristian Jensens bord, og en af lunserne er Moderniseringsstyrelsen, som de frie skoler hører under. Derfor er det også hende, der er ansvarlig for det statslige lønsystem. De fleste forbinder nok navnet med de blødere politiske områder. Efter valget i 2011 blev hun sundhedsordfører, og efter valget i 2015, hvor hun fik næsten 12.000 personlige stemmer, blev hun sundheds- og ældreminister i den smalle Lars Løkke-regering. Men selv om det er på social- og sundhedsområdet, hun har trådt sine politiske sko, har hun flere personlige og politiske forudsætninger for arbejdet i et mere økonomitungt

innovationsministerium. Hun blev i 2001 valgt til Frederiksborg Amtsråd som det hidtil yngste amtsrådsmedlem – kun 18 år gammel. Fire og senere supplerede hun posten med et sæde i kommunalbestyrelsen for Rudersdal Kommune. I 2007 blev hun valgt til Folketinget, hvorfor hun udtrådte af kommunalbestyrelsen (2007) og senere amtsrådet (2008). Hun var først psykiatri- og SU-ordfører, men blev i 2009 forebyggelses- og siden kommunalordfører. Sophie Løhde er bachelor i Erhvervsøkonomi og virksomhedsøkonomi fra Copenhagen Business School (2004-07), og i tre år arbejdede hun som politisk projektkonsulent i Kristiansen Strategy, som ejes af Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor, Michael Kristiansen. Desuden har hun været assistent for folketingsmedlem og tidligere Randersborgmester Michael Aastrup Jensen. MHV

Foto Pressebillede

Sofie Løhde overtager forhandlingerne med lærerne efter Claus Hjort Frederiksen.

22

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016


Foto Fotolia

OPGØRELSE AF ARBEJDSTID • "Den præsterede arbejdstid opgøres således: 1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejds-giveren og ikke må forlade arbejdsstedet". (§ 7 i "Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten") • "Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid, medmindre dette er aftalt lokalt". (Bemærkning til § 7 i "Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten")

§37-AFKLARING:

Ledelsen skal sikre en konkret opgørelse af tiden Frie Skolers Lærerforening sætter i øjeblikket fokus på arbejdstidsopgørelsen. Og den første §37-forhandling gik foreningens vej.

F

rie Skolers Lærerforening (FSL) fik en vigtig konkret afklaring på et spørgsmål, som betyder meget for foreningen: Hvordan skal arbejdstiden registreres på de skoler, som hverken har fuld tilstedeværelse eller lokalaftaler, som dækker hele arbejdstiden? På den pågældende skole havde ledelsen på forhånd givet medarbejderne en opgaveoversigt – helt som det sig hør og bør. Men da året var omme, og arbejdstiden skulle registreres, gik det galt. Her meddelte skolen nemlig, at den pågældende medarbejder havde udført opgaverne som beskrevet i opgaveoversigten. Men den går ikke, mente FSL. Den præsterede arbejdstid skal konkret opgøres. Opgaveoversigten kan ikke bruges som en beskrivelse af lærernes faktisk præsterede arbejdstid. I den konkrete sag var der ingen problemer med alt det, der i opgaveoversigten var beskrevet som undervisning og møder. Her var det konkrete tidsforbrug let at konstatere. Men på opgaveoversigten var der ud

over undervisningen og møder afsat en stor pulje timer til øvrige opgaver (for eksempel forberedelse, samtaler med ad hoc-samtaler med forældre osv.), og her mener FSL, at skolen konkret skal opgøre, hvor meget tid læreren faktisk bruger på de enkelte delopgaver, og hvornår arbejdet udføres. FSL mener ikke, at det er nok at konstatere, at opgaverne er løst, og at timerne er brugt. Og efter et paragraf 37-møde med skolen og skoleforeningen fik FSL fastslået følgende afgørende punkter: Skolen skal sikre, at den præsterede arbejdstid bliver opgjort, medmindre skolen har lokalaftaler, som dækker arbejdstiden. Det skal være muligt at identificere, hvor mange og hvilke arbejdstimer skolen har registreret for udførelsen af disse opgaver. FSL medgav, at der ikke er noget formkrav til opgørelsen. Skolen må altså selv afgøre, hvordan den registrerer tiden. Den kan bruge stempelur, pålægge lærerne at føre et timeregnskab, holde jævnlige rapportmøder med lærerne eller lignende. Men opgørelsen skal ske på en måde, så tiden registreres konkret, og

så det konkret er muligt at se, hvornår medarbejderen har udført sit arbejde. Henrik Lykø Hansen, der er forhandlingschef i FSL, glæder sig over enigheden: »Sagen bekræfter det, vi hele tiden har sagt: Registreringen skal være så konkret, at man kan se, hvornår og hvor længe medarbejderen har arbejdet. Det er efter vores mening også det, der står i arbejdstidsreglerne. Det er ikke tilstrækkeligt at påstå, at læreren i årets løb har brugt for eksempel 100 timer på øvrige opgaver. Dag og tidspunkt skal registreres, og det er ledelsens ansvar, at det sker«. Henrik Lykø Hansen understreger, at FSL i øjeblikket har en række sager, hvor skolelederne efter foreningens mening ikke lever op til det ansvar, som arbejdstidsreglerne pålægger dem. Hvis skolens ledelse ikke ønsker det administrative besvær, som tidsregistreringen giver, kan den forsøge at indgå en lokalaftale om arbejdstiden med skolens tillidsrepræsentant om arbejdstiden, siger Henrik Lykø Hansen. MHV F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

23


NYHEDSANALYSE Af Sultan Coban • redaktionen@frieskoler.dk Fotos Polfoto

Når danske friskoler bliver kampplads for tyrkisk storpolitik Siden kupforsøget i sommer har det været en turbulent tid, ikke bare i Tyrkiet men også for dansk-tyrkiske friskoler, der har mistet flere end 500 elever, og to skoler har måttet lukke. Men hvordan er danske friskoler blevet involveret i tyrkisk storpolitik? Journalist Sultan Coban forklarer situationen i Tyrkiet, og hvorfor den påvirker danske skoler i denne nyhedsanalyse.

»M

r. Jensen, hvad vil den danske regering gøre med FETÖ-skolerne (forkortelse for Fethullah Terror Organisation) i Danmark? Bliver den tyrkiske regerings krav om at lukke dem ned efterlevet?«, spurgte en ung tyrkisk journalist den forhenværende udenrigsminister Kristian Jensen, da han besøgte sin tyrkiske kollega, Mevlüt Cavusoglu, i Ankara den 29. september i år. Den tyrkiske journalist var nøje udvalgt blandt de op imod 30 tyrkiske

24

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

journalister, der var til stede ved det korte pressemøde. Hun skulle stille netop det ene spørgsmål, der skulle tvinge nogle holdninger ud af den danske udenrigsminister og dermed også kortlægge Danmarks loyalitet i tyrkisk øjemed. Spørgsmålet fra den tyrkiske journalist var samtidig ønsketænkning fra den tyrkiske regering om at påvirke andre lande med de massive udrensninger, som regeringen har foretaget siden det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet den 15. juli.

Ifølge hjemmesiden turkeypurge.com har den tyrkiske regering suspenderet 115.094 personer fra deres jobs, hvoraf omkring 39.000 er fængslet. Langt de fleste af de suspenderede var tilknyttet uddannelsessektoren, fordi det er dér, Gülen-bevægelsen især har etableret sig og har et godt ry. Allerede på kupnatten beskyldte den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, den selveksilerede tyrkiske prædikant og teolog – Fethullah Gülen – og hans bevægelse for at stå bag


kuppet. Siden har den tyrkiske regering foretaget en massiv udrensning og, i kritikeres optik, en heksejagt mod alt og alle, der sættes i forbindelse med Gülen-bevægelsen. Også dansk-tyrkiske friskoler har mærket efterdønningerne af det mislykkede kupforsøg.

ØKONOMISK KRISE Det relativt hurtigt afblæste kupforsøg skulle vise sig kun at være begyndelsen til en smertefuld periode i nyere tyrkisk historie. Seks måneder efter kuppet er Tyrkiet stadig et land i undtagelsestilstand. En tilstand, der juridisk set har gjort det legitimt for regeringen at skaffe sig af med alt det, Gülen-bevægelsen – også kaldet Hizmet-bevægelsen – direkte og indirekte har haft relationer til. Erdogan lovede at udslette alt og alle, der har tilknytning til Gülen-bevægelsen, og det samme opfordrede han sine loyale vælgere til, både i og uden for Tyrkiet. Præsidentkontoret i Ankara oprettede en ”stikkerlinje” henvendt til tyrkere bosat uden for Tyrkiet. Her kunne tyrkere ringe ind og anmelde familie og bekendte for at være Gülentilhængere. Og det var sådan, at de 14 dansktyrkiske friskoler pludselig fik store overskrifter i de danske medier, som følge af den tyrkiske regerings heksejagt. På Facebook delte Erdogan-venlige

tyrkere en liste med navn og adresser på 14 dansk-tyrkiske friskoler, som af herboende tyrkere er kendt for at være grundlagt af Gülen-inspirerede folk. ”Red jeres børn fra FETÖ-skolerne”, stod der som overskrift på listen over de 14 skoler. Siden har forældre til børn i hast taget deres børn ud af de danske ’Gülen-friskoler’. I september var tallet på udmeldte elever over 500. Skolerne kæmper nu med økonomien efter udmeldelserne, og to ud af de 14 friskoler måtte lukke og slukke i efteråret, som følge af de sanktioner, kupforsøget medførte. Flugten fra de tyrkiske friskoler i Danmark, skabte også overskrifter i de regeringsvenlige tyrkiske medier. Flere danske medier skrev, at elevudmeldelserne skyldtes trusler og chikaner fra AKP-sympatisører. Men der er også andre forklaringer. Mange familier til eleverne har stadig en stærk tilknytning til Tyrkiet og rejser jævnligt til landet. Selvom skolerne er nogle af de bedste i Danmark, ændrer det ikke ved, at regeringen i Ankara har stemplet ideologen bag Fethullah Gülen og hans bevægelse som en terrororganisation. Derfor frygter mange familier repressalier, hvis de besøger Tyrkiet, og de bryder derfor alle bånd til Gülen-bevægelsen for at undgå de risici, som det måtte medføre. En anden forklaring på udmeldelserne er, at mange familier tror på

Erdogans fortælling om, at den religiøse prædikant og teolog Gülen – og hans bevægelse – står bag det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet, og har derfor lagt luft til Gülen-bevægelsen. I virkeligheden er Gülen og AKPs målgruppe den samme konservative og højre-populistiske tyrkiske befolkningsgruppe, men i dag er det blevet direkte farligt at støtte førstenævnte i Tyrkiet, idet regeringen beskylder dem for kupforsøget. Gülen-bevægelsen har ligesom i resten af verden også sympatisører blandt konservative tyrkere og til dels kurdere i Danmark. Den fastlåste politiske debat og polarisering i Tyrkiet findes også blandt herboende tyrkere og kurdere. Politisk set støttede Gülen-bevægelsen og dens sympatisører Erdogans AKPregering helt frem til 2012, hvor en større korruptionsskandale med fire ministre og Erdogans søn blev afsløret. Det var den skandale, der blev enden på Gülen-Erdogan-partnerskabet og splittede det konservative samfund i Tyrkiet og blandt udeboende tyrkere. Landets sekulære republikanere og venstreorienterede kurdiske befolkning har altid været kritiske overfor religiøse bevægelser og partier, som Gülen-bevægelsen og Erdogans parti, AKP.

DE TYRKISKE SKOLERS HISTORIE I Danmark findes en række af tyrkiske friskoler, der appellerer til børn af tyrkiF R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

25


ske forældre. Tyrkerne udgør stadig den største ikke-etnisk danske befolkningsgruppe i Danmark. De første tyrkere kom til Danmark som gæstearbejdere i slutningen af 1960’erne. Om end planen i første omgang ikke var at blive, endte mange familier alligevel med at etablere sig i Danmark. I 1993 gik en gruppe tyrkiske forældre sammen om at stifte den første tyrkiske friskole, HAY-skolen. Skolen blev igen i år kåret som Danmarks bedste skole. I dag skønnes der at være omkring 20 dansk-tyrkiske friskoler, der med tiden også tog imod elever med anden etnisk baggrund end tyrkisk. 14 af disse kendes i det dansk-tyrkiske samfund som Hizmet-skoler, ideologisk inspireret af Gülen-bevægelsen. Men hvor meget fokus der er på Gülens tanker og ideologi i undervisningen, er uvist. Flere fra skolernes ledelse har afvist, at der skulle finde nogen former for politisk eller religiøs indoktrinering sted på skolerne. Typisk forholder de såkaldte Gülenskoler sig til det obligatoriske pensum i det pågældende land, men går typisk meget op i tyrkisk sprogundervisning i alle lande, også i Danmark. Selvom skolerne er kendt for at være tilknyttet Gülen-bevægelsen, er det langt fra alle familier, der har elever på skolen, som

har valgt skolen af ideologiske årsager. Undertegnede har talt med flere familier, der har begrundet skolevalget med højt undervisningsniveau og disciplin.

DK TRODSER TYRKISK MAGTKAMP Gülen-bevægelsen blev oprettet i Tyrkiet i slutningen af 1960’erne i Tyrkiet og er en missionsk, men moderat islamisk bevægelse, der opretholdes og finansieres af medlemmernes økonomiske bidrag. Bevægelsens største indtægtskilde har været de over 1300 private og semi-private skoler og universiteter, den har haft finansielle bånd til i og uden for Tyrkiet. Siden kupforsøget i Tyrkiet er samtlige Gülen-skoler i Tyrkiet blevet lukket eller overtaget af regeringen. Også i udlandet har nogle lande efterlevet den tyrkiske regerings krav om at lukke skolerne. I Tyrkiet var det først i 1990’erne, at konservative partier dannede regering, trods landets sekulære forfatning, der forbød alle former for religiøs indblanding i den politiske og offentlige sfære. Gülen-bevægelsen nød godt af samarbejdet med de konservative magthavere helt frem til 2012. Faktisk blev Gülenbevægelsen i en lang periode også mødt med sympati af visse sekulære kredse i Tyrkiet, men især i Vesten, fordi den fremlagde en moderat version af islam, der accepterede den moderne og sekulære statsstruktur.

Gülen-bevægelsens organisationsmodel kan måske sammenlignes med Opus Dei i Italien og det muslimske broderskab i Mellemøsten. Bevægelsen ønskede ikke at være i regering som et politisk parti, men fandt det væsentligere at have et netværk af folk siddende i vigtige myndigheder og ministerier og på den måde påvirke politiske processer. Bevægelsen er også kendt for omfattende lobbyisme i blandt andet USA. Men uanset storpolitik lyver statistikkerne ikke. Igen i år var det én af disse såkaldte Gülen-skoler, der blev kåret som Danmark bedste. Nævneværdigt i en tid, hvor den danske regering diskuterer at nedskære tilskuddet til de muslimske privatskoler, af frygt for, at de ikke er velegnede nok til at uddanne eleverne i danske værdier. Tilbage i Ankara var Kristian Jensens svar skuffende for den tyrkiske journalist. Selvfølgelig vil Danmark ikke forfølge dansk-tyrkiske friskoler på grund af en politisk magtkamp mellem Gülen og Erdogan. Men den tyrkiske regering med Erdogan i spidsen vil konstant være på vagt over for Vesten, heriblandt Danmark, som den beskylder for at brødføde og beskytte Tyrkiets nye fjender. Sultan Coban er en dansk journalist med base i Tyrkiet. Du kan følge hendes arbejde på https://sultancoban.com/

Striden mellem Gülen (tv.) og Erdogan sætter også dybe spor på danske friskoler. Den fastlåste politiske debat og polarisering i Tyrkiet findes også blandt herboende tyrkere og kurdere.

26

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016


Annoncer

Tilm

Skal din klasse blive bedre til privatøkonomi?

eld din k lasse på pe i ngeu dag ge.dk

Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening tilbyder Pengeuge, en gratis og ikke-kommerciel undervisningskampagne om privatøkonomi. Pengeuge 2017 er den 13.-17. marts 2017.

Pengeuge tilbyder

• Gratis undervisningshæfter målrettet 7. og 8. klasse. • Lærervejledning. • Muligheden for at få besøg af en gæsteunderviser fra en bank. • Dilemmaspillet “Nå dit mål”, hvor eleverne i hold skal løse matematiske opgaver kombineret med økonomiske dilemmaer. Vinderne får 10.000 kroner til klassekassen. • Tema om unge og digital sikkerhed. På www.pengeuge.dk kan du læse mere om Pengeuge og tilmelde din klasse.

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering. Sammentapning for mindre revnedannelse

Kun én leverandør til projektet

Vi medbringer værktøj og maskiner. Fleksibel produktion i høj kvalitet

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion. Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

27


FINANSLOV 17 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Fotolia

FINANSLOVEN bedre end frygtet for efterskoler Efterskolerne kan næste år få tilskud til undervisning i 42 uger.

E

fterskolerne kan næste år få tilskud til 42 ugers undervisning. Det var der, finansloven landede, men ikke uden kamp. I det oprindelige finanslovsforslag var der lagt op til 41 tilskudsuger, men efter intenst lobbyarbejde fra Efterskoleforeningen flankeret af blandt andre Frie Skolers Lærerforening (FSL) endte resultatet på de 42 undervisningsuger, som omkring 90 procent af efterskolerne i forvejen ligger inden for. Dermed gik det ikke så slemt som frygtet, siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

28

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

»Jeg vil ikke bruge ordet sejr, men resultatet er anstændigt i betragtning af, hvad vi var oppe imod. Og der er ingen tvivl om, at det først var i de sidste runder af forhandlingerne, at tallet kom på 42. Jeg tror, vi skylder en stor tak til flere af oppositionspartierne, som pressede på og fik overbevist regeringen om, at det ikke gav mening at sætte for voldsomme begrænsninger ned over en skoleform, som yder sit optimale«. FSL-formand Uffe Rostrup deler Troels Borrings opfattelse af resultatet på efterskoleområdet: »Det er svært at blive meget begejstret, men det var bedre end oplægget«, siger Uffe Rostrup. Når hverken Troels Borring eller Uffe Rostrup løfter armene i jubel, er det, fordi efterskolerne fortsat rammes af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som bider i tilskuddet år for år. »For skoler, som i

forvejen er pressede, giver det søvnløse nætter, og det er ikke elegant konstrueret. Men der er dygtige folk på skolerne, og jeg tror på, at langt de fleste nok skal finde løsninger. Og vi vidste i forvejen, at med det nuværende parlamentariske grundlag var mulighederne for at ændre på omprioriteringsbidraget meget små«, siger Troels Borring. Derfor koncentrerede Efterskoleforeningen lobbyindsatsen over for finans- og undervisningsordførere mod at få antallet af tilskudsuger til at lande på 42.


FINANSLOV 17 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

UVENTET STIGNING i tilskuddet til grundskolerne Med en stigning i koblingsprocenten fra 73 til 75 er tilskuddet til de frie grundskoler tilbage på 2010-niveau.

D

et er svært at komme uden om, at Liberal Alliance økonomisk set er en god ven af de frie grundskoler. For andet år i træk var et af partiets aftryk på finansloven en stigning i koblingsprocenten til grundskolerne, så tilskuddet per elev nu er på 75 procent af de gennemsnitlige omkostninger per folkeskoleelev. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), indrømmer gerne, at stigningen på to procentpoint var uforudset. »Jeg tror ikke, at der var mange, der havde set det komme. Det er super positivt, at vi er tilbage på samme niveau som i 2010«.

Nyheden vakte også begejstring hos Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening. Men han hæfter sig også ved, at man nu er tilbage på 2010-niveauet, efter det, han kalder »fem magre år«. »I nogle medier er det fremlagt, som om at nu får de rige frie skoler flere penge igen. Det er ikke en fair fremstilling. Vi har haft nogle meget hårde år, og nu er vi tilbage på sporet og tilbage på et niveau, der er mere realistisk i forhold til at kunne drive en friskole«. Peter Bendix Pedersen påpeger også, at for nogle skoler vil det større tilskud gå mere eller mindre lige op med nedsatte takster til specialundervisning. Mange skoler vil dog kunne mærke en positiv økonomisk forskel næste år. I gennemsnit svarer stigningen til omkring 1200 kroner per elev. Peter Bendix Pedersen mener, at det må være op til hver enkelt skole, hvordan pengene skal

bruges, alt efter hvor det halter. »Nogle skal indhente det forsømte, andre har brug for lærermidler, eller der kan være brug for at se på de ansattes lønforhold, og det kan også være, at skolepengene kan sættes ned. For som sektor er det vigtigt, at vi er stand til at løfte og tage vores del af de sociale udfordringer. En måde at gøre det på er at sikre, at prisen for at gå på en friskole ikke er en barriere, en anden måde er at investere i kompetenceløft og efteruddannelse«, siger Peter Bendix Pedersen.             Uffe Rostrup mener, stigningen i tilskuddet giver en kærkommen mulighed for, at lærerlønnen på de frie skoler kan komme tættere på folkeskolens. »På skoler, hvor der er problemer med lønnen, må det være nu, at man kan banke til og give den et løft. Det ville klæde skolerne at gøre det«, siger Uffe Rostrup. F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

29


Illu s

tra

tio

n

:K

ir

st e

n

G

j

er di ng

30

F R I E S KO L E R N R . 11 ¡ 16. D E C E M B E R 2 016


DIGITAL DANNELSE Af Morten Reil · redaktionen@frieskoler.dk

Skolen skal prikke hul på boblerne Skoler skal fokusere langt mere på digital dannelse, hvis vi skal afbøde de negative samfundseffekter af de sociale mediers 'bobleøkonomi'. Det mener blandt andre professor Vincent F. Hendricks.

Center for Digital dannelse definerer begrebet 'digital dannelse 'som evnen til at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Kilde: Center for Digital Dannelse

U

den digital dannelse har vi et samfundsproblem – og ja, det er også et anliggende for skolen. Så hvad gør vi? Det var spørgsmålet på en konference i København 9. november, arrangeret af Det Pædagogiske Selskab. Samme morgen var Donald Trump netop blevet valgt som USA’s næste præsident, og Trumps uventede valgsejr er endnu et eksempel på, hvordan de sociale mediers ‘bobleøkonomi’ kan puste næsten alt op til at virke betydningsfuldt. Det mener dagens første taler, Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi og leder af Center for information og 'boblestudier' (Bubblestudies) ved Københavns Universitet. »Vi lever i en verden, hvor social kapital er hård kapital værd. Og så længe andre vil købe, er det ligegyldigt, om varen er noget værd«, siger Vincent F. Hendricks. Han giver et eksempel. Den nu 17-årige Benjamin Lasnier er en af de danskere, der har størst social kapital. Som 13-årig blev han verdenskendt – for at ligne Justin Bieber – og har i dag fem mio. følgere på Facebook, sponsorkontrakter med bl.a. tøjfirmaer og en pladekontrakt med Sony. For Vincent F. Hendricks er han et eksempel på én, der har overophedet sin sociale kapital. »Et andet eksempel er den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian, som har 100 millioner følgere og lever af at være en skabet version af sig selv«, siger Vincent F. Hendricks og tegner et dystert fremtidsbillede. »Vi overlader næste generation til en verden, hvor der er rigtig mange penge at tjene på at kigge sig selv i navlen. Men jeg vil ikke have, at mine børn skal vokse op i en verden, hvor præsidentnøglen bliver udleveret til den, der på nettet fremstår som den, der har mest social kapital. Det svarer til, at Gustav bliver statsminister, mens Linse Kessler bliver udenrigsminister og skal til Cop 27 for at diskutere klima med Kim Kardashian. F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

31


Det er en ubetinget farlig verden. Og til dem, der siger, at det aldrig kommer til at ske: Donald Trump just won!«, tordner Vincent F. Hendricks, mens tilhørerne i salen knap ved, om de skal klappe, grine eller græde.

MISINFORMATION ER EN TRUSSEL Men hvad er løsningen – og hvem har ansvaret? SkoFoto Polfoto len, selvfølgelig. Hvis vi skal afværge det postfaktuelVincent F. Hendricks er le demokrati, er det vigtigt, at skolen opdrager til et professor i formel filosofi på Københavns Universitet. Han er drøftende demokrati. Et demokrati, hvor vi drøfter leder af Center for Information vores synspunkter og ikke blot finder ud af, om vi er tager den samfundsudfordring på og Boblestudier. Han udgav i maj enige eller uenige – men også har valide argumenos«, siger Tobias Heiberg. bogen Spræng Boblen – sådan bevarer du fornuften i en uforter og er i stand til at justere i forhold til hinanden nuftig verden. og virkeligheden. LÆREREN SKAL TAGE STY»Misinformation på nettet udgør en kæmpe trussel RINGEN mod demokratiet, og her er skolen en civilsamfundsaktør Derfor har Professionshøjskolen UCC på den helt store klinge. De unge padler rundt i information netop startet studieretningen Future Classi dag og får størstedelen af deres information på de sociale room Teacher – en helt almindelig læreruddannelse, der blot medier«, siger Vincent F. Hendricks. er ‘tonet’ i retning af teknologi som et vilkår for moderne unDerfor er det så vigtigt, at digitale kompetencer bliver dervisning. For eksempel starter de studerende med at bygge kombineret med klassisk dannelse i et møde mellem elever og en højtaler ved hjælp af laser-cuttere, der skal programmeres. voksne rollemodeller, mener han. Og det handler ikke bare om Målet er at få teknologien helt ind under huden og finde ud af, kildekritik og demokratisk samtale, men også om for eksempel hvad den kan. Og hvad den ikke kan. at kunne gennemskue, hvordan digitale bobler påvirker os alle »Jeg holder meget på, at det er både-og. Vi skal også sammen. Tag bare de shitstorme, som har ramt for eksempel holde os for øje, hvornår det digitale forstyrrer mere, end det Dovne Robert, Jensens Bøfhus og Københavns Zoo. For blot at gavner«, siger Tobias Heiberg. nævne nogle ganske få. Vincent Hendricks er ved at lave et unDet sidste afføder et spørgsmål fra en lærer i salen, der er dervisningsmateriale om emnet. Han mener, at eleverne skal træt af, at eleverne er på Facebook i timerne. Her er Tobias kunne gå til afgangsprøve i ’shitstormens anatomi og dynamik’. Heiberg klar i mælet. For nok skal klassen også arbejde med so»Den grundlæggende ide er at lave et undervisningsmateciale medier. Men læreren skal tage styringen i klasserummet. riale med eksempler, interventionsstrategier og øvelser, som »Jeg har vanskeligt ved at finde argumentation for – i en kan bruges i fx dansk, engelsk og samfundsfag. Eller i stedet pædagogisk sammenhæng, hvor vi er der for at lære noget – at for et fysikforsøg kan man komme op i at designe den perfekte vi skal tillade, at man færdes i andre sociale fora end det, der er shitstorm«, forklarer Vincent F. Hendricks. det gældende lige dér«, siger Tobias Heiberg.

LÆRERFAGLIG TEKNOLOGIFORSTÅELSE

HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE?

Det næste, logiske spørgsmål bliver behandlet i en paneldebat senere på dagen. For hvordan skal lærerne klædes på til at løfte opgaven med digital dannelse? Lektor Tobias Heiberg fra Professionshøjskolen UCC mener, at vi skal starte med at blive langt mere bevidste om, hvordan vi bruger it i skolen. »Hvis vi laver en cost/benefit-analyse på, hvor mange ressourcer vi har brugt på iPads, interaktive tavler, computere, og hvor meget læring der er kommet ud af det, så ser det sløjt ud«, siger Tobias Heiberg. »Vi har alle sammen et højt brugerniveau og færdes med teknologi og digitale medier hver eneste dag. Men at arbejde med det i en undervisningskontekst er en helt anden verden. Det er svært. Det handler om at opøve en lærerfaglig teknologiforståelse. Og det er voldsomt nødvendigt, at vi som professionshøjskole

Samme holdning har spilforsker Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet. Han er varm fortaler for at bruge teknologi i undervisningen, fordi den kan være med til at opøve mange forskellige kompetencer. For eksempel kan udvalgte computerspil træne elevernes samarbejdsevner og litterære kompetencer. Men det er vigtigt at vælge fokus og bevidstgøre både lærere og elever om, hvad eleverne skal lære og hvornår. »Danske børn har europarekord i at spille computerspil. Men de har en overfladisk viden om og en ukritisk tilgang til informationsteknologi. Det er vi ikke specielt gode til at lære dem. Og hvis vi ikke kan synliggøre de her kompetencer, hvordan kan vi så legitimere, at vi bruger teknologien? Vi er nødt til at være mere klare i spyttet på, hvilke kompetencer vi udvikler«, siger Thorkild Hanghøj.

32

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016


Annoncer

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

ATTRAKTIV ANNONCEPAKKE

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skofrie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl ler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

F R IE S KOL ER. D K/AN N O N C ER

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

nuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

33


EN SLAGS JULEFORTÆLLING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Illustration Els Cools

Musikken blev vejen hjem til mor


D

et kommer snigende, i starten næsten umærkeligt, snart mere insisterende og uafrysteligt, og langsomt mister moderen grebet om livet og alle dets praktiske og sociale opgaver. Tue Rabenhøj og hans søster, Tine, bemærker det ikke med det samme. Moderen, som har levet et aktivt, sundt og energisk liv, og som altid har holdt familien sammen, er god til at skjule problemerne, når børn og børnebørn er på besøg. Da virker hun som den gode mor, de kender. Men det tapper hende for kræfter at holde skyggerne og mistankerne borte, og når de tager af sted, falder hun sammen og sover dybt i mange timer. Og efterhånden dukker de synlige tegn op. Efterhånden står det klart, at faderens bekymring er velbegrundet Et af de første tegn er, at moderen glemmer at betale regningerne. Hun har altid styret familiens økonomi punktligt, men nu kommer der rykkere, og økonomien flyder. Snart kan hun heller ikke selv komme i tøjet. Hun ved godt, at hun skal tage det på, men hun stirrer afmægtigt på det og aner ikke hvordan. Og snart kan hun heller ikke holde facaden, når børn og børnebørn besøger hende. Når de snakker, giver hendes svar ingen mening. Det er, som om hun smuldrer. Og langsom slukkes lyset i hendes øjne. Tue Rabenhøj kan ikke længere se, at hun er derinde bagved. Det er, som om hun glider ud i et mørke, hvor han ikke kan nå hende, uanset hvor meget han prøver. Hans ord vil ikke bringe hende tilbage. De første seks år, efter at lægen stiller diagnosen Altzheimers sygdom og fortæller familien, at moderen vil dø af det, passer faderen hende hjemme. Nogle gange ligner hun sit gamle jeg, og da har de smukke øjeblikke sammen. Når hun pludselig får øje på et gammelt

foto og smiler kærligt til ham – og her, her ser han et kort glimt af den kvinde, som han stadig elsker så utroligt højt. Men kort efter farer hun op, vred og frustreret over noget, som hun ikke magter, eller af en helt anden grund, som han ikke forstår.   Efter seks år bliver moderen for krævende, og hun kommer på et plejehjem med andre demensramte. Tue Rabenhøj vil gerne tættere på familien, og han flytter fra Tyskland til Billund, hvor han får job som lærer på International School of Billund. Og en dag får han en idé. En idé til, hvordan han igen kan nå og røre sin mor. Da han, konen, deres to børn og faderen næste gang besøger plejehjemmet sammen, har Tue Rabenhøj sin trompet med. Som musiklærer ved han, at musik kan noget, som ord ikke formår. Og som søn ved han, at ordene sjældent rækker helt gennem mørket til hans mor. Det er midt på eftermiddagen, omkring det tidspunkt, hvor der er kaffe og kage i fællesrummet. Tue Rabenhøj og familien hilser på moderen og hjælper hende ud til kaffen. Langsomt fyldes fællesrummet. Beboerne kommer fra deres værelser og lejligheder. Nogle bliver kørt ind i kørestole, andre sidder selv i sofaerne og drikker kaffe. Nogle af dem kan praktisk talt intet selv. De bliver madet og kan ikke bevæge sig et skridt uden hjælp. Andre virker umiddelbart, som om de lever en helt normal tilværelse, men man skal ikke tale længe med dem, før det står klart, at de er demente. De er i deres egen verden. Tue Rabenhøj drikker lidt kaffe, spiser en småkage og snakker med dem, som sidder omkring han. Så rejser han sig, tager sin trompet – et flygelhorn – og sætter sig på en stol, så beboerne danner en halvcirkel om ham. »Jeg vil gerne spille et par melodier for jer«, siger han.

Han sætter hornet for læberne, og kort efter fylder tonerne rummet. Tue Rabenhøj spiller gamle danske viser. ”Marken er mejet”, for eksempel. Og han spiller julesange. Da han kigger hen over nodebladet, ser han, at beboerne følger ham med øjnene. Flere af dem tramper takten med fødderne, nogle af dem nynner med. Ordene er væk, men de nynner. Melodien og rytmen, den sidder stadig i kroppen og sindet. Tue Rabenhøj kaster et blik på sin mor. Der er lys i hendes øjne. Et lille lys. Som der er det i flere af de andres. Et lille lysglimt af genkendelse, glæde og minder om levet liv. Tue Rabenhøj kigger ned. Han er for rørt til andet. Han må gøre det. For han har tårer i øjnene og har svært ved at styre sin vejrtrækning. En ældre kvinde, som i flere år har levet lukket helt inde i sin egen verden, vågner til dåd og dirigerer musikken. Hun er tidligere musiklærer. Hun har ikke glemt det gamle håndværk, men holder takten. Da Tue Rabenhøj lægger flygelhornet, klapper beboerne. Bagefter følger de moderen ind på stuen. Faderen kysser sine kone og snakker med hende om, hvad hun synes om musikken. Hun er glad. Og hun er stolt af Tue, siger hun. Tue Rabenhøj vender flere gange tilbage til plejehjemmet og spiller til kaffen. Beboerne er glade for at få besøg af den unge mand. I maj sover Tue Rabenhøjs mor ind på plejehjemmet. Hun var holdt op med at spise og var blevet mere og mere afkræftet. Familien er hos hende og holder hende i hånden, da hun stopper med at trække vejret. Da hendes kiste bæres ud fra plejehjemmet til den ventende rustvogn, bliver hun fulgt af tonerne fra ”Altid frejdig når du går”. Det er Tue Rabenhøj, som spiller.  

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

35


Noter

Foto PostNord

Skolepioner mindes i Silkeborg kommer "med rundt"

F

ra det første nummer i januar bliver Frie Skoler distribueret på en nyMERE måde. Det er stadig posten, som DÆKNING - STØRRE EFFEKT har bladet med til din postkasse, men i stedet for at POST På DIN MåDE det bliver sendt som adresseret magasinpost, kommer Frie Skoler til at ligge i det omslag, som PostNord kalder “med rundt”. Så vær ekstra opmærksom, når du tømmer postkassen omkring den 27. januar, for der ligger årets første version af bladet for første gang i “med rundt”-omslaget. Årsagen til den ændrede distributionsform er, at det mere end halverer omkostningerne ved at få bladet ud i postkasserne. Penge, som i stedet vil blive brugt på på at styrke bladets indhold og foreningens kommunikationsindsats generelt. UAN

36

KOM MED RUNDT

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

T

Foto danskebilleder.dk

FRIE SKOLER

heodora Lang, en af pionererne i den danske skoleverden i almindelighed og i den frie skoleverden i særdeleshed, får opkaldt en plads efter sig i Silkeborg. Theodora Langs Plads kommer pladsen til at hedde. Theodora Lang stiftede i 1891 landets første forskolelærerindeseminarium, efter hun i flere år havde åbnet og bestyret en række pigeskoler i Silkeborg. Hun var også en aktiv rejsende, og bragte i løbet af sit liv pædagogiske ideer til Danmark fra blandt andet i Tyskland, Schweiz og Frankrig. UAN


KURSER:

Et danskfagligt og socialt boost M

ed i tre kursusdage var der god tid til at nørde omkring faget, da deltagerne mødte op til kurset Boost din danskundervisning i indskolingen, som FSL har udviklet i samarbejde med VIA Efter- og Videreuddannelse. Tre af deltagerne kom fra Interskolen i Aarhus, og det var lærer Trine Schnohr, der havde fundet kurset på fsl.dk og foreslået det til kolleger og ledelse. Hun skal tilbage i indskolingen efter sommerferien, og hun er meget tilfreds med udbyttet. »Jeg fik masser af faglig inspiration til at fange eleverne i min egen undervisning, og det var også, hvad jeg forventede, for jeg har tidligere været på kursus med Trine May, som jeg synes har gang i mange spændende ting«, fortæller Trine Schnohr. Kursisterne arbejdede blandt andet med metoder til at åbne op for den litterære samtale med de mindste elever, og de afprøvede selv metoden, collaborative learning, hvor alle elever bidrager til det fælles resultat af fx en personkarakteristik. »Det fungerede godt, at vi kom fra det teoretiske til det praksisnære, og jeg fik blandt andet opdateret viden omkring det fortolkningsmæssige og arbejdet med danskfaglige tilgange til at udfordre eleverne i deres tolkninger af den nye danske børnelitteratur «, fortæller Trine Schnohr. Deltagerne havde også tid til socialt samvær, og det blev blandt andet til fælles lytteoplevelser med podcast serier fra danske Third Ear. »Det var helt fantastisk, og derudover havde jeg også lejlighed til at fordybe mig i samtaler med andre dansklærere«, siger Trine Schnohr. JFC

På fsl.dk/kurser kan du tilmelde dig kurserne Boost din danskundervisning på mellemtrinnet og Boost din danskundervisning i udskolingen. Begge kurser har Trine May (th) som underviser og er udviklet i samarbejde mellem FSL og VIA Efter- og Videreuddannelse.

BORNHOLM

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til:

ü Gratis rejse til Bornholm læringsmuligheder ü Sjove i den flotte natur med alt fra busture til rappelling

ü Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold

lejrskolesteder ü Skønne med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Få inspiration til turen og hent lærervejledning og elevhæfter på lejrskole.bornholm.info

Det bliver en god lejrskole!

Ring nu på 5695 8566 eller mail på info@teambornholm.dk www.lejrskole-bornholm.dk

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

37


Konsulentens bord

Ajour

Konsulentens

bord

Af Jens Peder Hesselvig, chefjurist i FSL

Ü

SKEJ NU IKKE FOR MEGET UD

En af de sidste dag før jul var der arrangeret en julefest for hele personalet på Djurhus Efterskole. Særligt lærer Anton glædede sig til festen. Anton blev hurtigt beruset og højrystet og gjorde sig bemærket, da han under spisningen holdt tale fra scenen i gymnastiksalen, hvor festen blev afholdt. Anton fuldførte ikke sin pinlige tale, da en af kollegerne hev ham ned fra scenen, næsten inden han var kommet i gang. Anton ville gøre skaden god igen, så han satte sig ved siden af sin kollega, Maja. Anton fik sagt til Maja, at han fandt hende inkompetent, og at han i øvrigt – hvis han var gift med hende – ville brække sig »hver gang han så hendes store røv«. Flere uheldige episoder fulgte. Det hele kulminerede, da Anton ville danse med kollegaen Hanne. Under dansen sagde han, at han nu ville fuldføre sin tale. Hanne mente, det var en dårlig ide. Det gjorde Anton vred, og han slog Hanne i ansigtet med flad hånd. Slaget var så hårdt, at der var et blåt mærke på Hannes kind i en uge. Omtumlet satte Anton sig ved et bord overfor kollegaen Karsten, der straks begyndte at bebrejde Anton, at han havde slået Hanne. Anton reagerede ved at tage en en nyskænket fadøl og hælde den ud over en måbende Karsten. Så var det nok. Nogle mandlige kolleger smed Anton ud af gymnastiksalen med besked på forlade festen. Anton vaklede ud af skolegården og fik prajet en taxa. Ovenstående historie er sand. Kun navnene er fiktive. Sagen stammer fra et botilbud, og historien illustrerer, hvor hurtigt du kan bringe dig i en situation, hvor du kan miste dit job og måske blive politi-anmeldt for vold. Så husk, at du altså også er på arbejde under julefrokosten, selv om det foregår under andre former end på en normal arbejdsdag. Sig endelig ikke din uforgribelige mening om chefer og kolleger til dem eller andre, og drik dig ikke så beruset, at du ikke ved, hvad du gør. PS: For Anton blev det ikke en god jul, for han blev bortvist og mistede sin løn, pension og opsigelsesvarsel mm.

38

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

KREDS 2

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

9. januar: Kredsbestyrelsesmøde kl. 13-17. 2. februar: TR-efteruddannelse om løn og forhandling. Kl. 14-18 på Tirstrup Efterskole. 6. februar: Kredsbestyrelsesmøde kl. 13-17.

KREDS 3

27.-28. februar: Kredsens årlige tr-træf på Hornstrup Kursuscenter. Med fokus på emner som hvervning, konflikter og vold. Invitationer er udsendt. Sammen med tr-træffet holdes den 28. februar en temadag for AMR. Invitationerne er på vej.

KREDS 5

5.- 6. januar: TR- og TR-suppleant-træf på Hornstrup Kursuscenter 22. marts: OK 18 oplæg v. Uffe Rostrup og generalforsamling. Fra kl. 17 til cirka 21. 28. marts: Pensionsmøde for medlemmer, der er 57 år og ældre. På Ringe Kost- og Realskole kl. 18-20.30.

KREDS 6

22. november: Medlemsmøde om arbejdsmiljø med konsulent Bolette Bom fra sekretariatet. På Skanderup Efterskole fra klokken 17.

KREDS 7

18. januar: Pensionsmøde kl. 17-21 på Kildegård Privatskole, Kildegårdsvej 87, 2900 Hellerup.”

KREDS 8

18. januar: Pensionsmøde på Kildegård Privatskole, Kildegårdsvej 87, 2900 Hellerup. Kl. 17-20. Tilmeld dig via hjemmesiden: fsl.nemtilmeld.dk/79/.


Stillinger

KORINTH EFTERSKOLE – SPEJDERSKOLEN

forstander ollerup efterskole sang og musik Vores nye forstander skal kunne tage roret og fortsætte kursen, og vi vil glæde os til at skabe fremtidens Ollerup Efterskole sammen med en forstander, som: • Er et menneske, der naturligt placerer sig i midten af skolens hverdag. • Er et musikalsk og nysgerrigt menneske med et hjerte, der banker for den frie skoletradition. • Har relationer til både elever, forældre og medarbejdere, der er præget af tillid, god kommunikation og en naturlig sans for det gode samarbejde. • Med humor, intellekt og solid viden er i stand til at inspirere omverdenen. Vi tilbyder dig: • En dygtig og engageret personalegruppe. • En skole med højt aktivitetsniveau med fokus på elevernes trivsel og udvikling. • En arbejdsplads med højt til loftet og hvor musik, tillid, godt humør og engagement er nøgleord. • Indflydelse på skolens vision og udvikling. • Mulighed for at overtage 220 m2 fritliggende forstanderbolig Læs mere om os og stillingen på www.ollemus.dk. Henvendelse kan ske til skolens formand, Anne Kirstine Primdahl, 6226 1917 eller konstitueret forstander Poul Stenum, 2942 6334, som gerne aftaler besøg på skolen. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval (456.110 - 528.589 kr.) Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Anne Kirstine Primdahl og sendes til mail: ps@ollemus.dk Ansøgningsfrist 10. januar - der vil være to ansættelsessamtaler. Første samtale finder sted den 24. januar og anden samtale den 31. januar. Tiltrædelse 1. april 2017.

Korinth Efterskole – Spejderskolen søger forstander Korinth Efterskole – Spejderskolen søger ny forstander. En forstander, der engageret og inddragende, kan skabe et efterskolemiljø, der udvikler unge til at tage kompetent ansvar både i fælleskaber og i eget liv. Udeskolen er en ny spændende del af vores efterskoleår, dermed er skolens værdigrundlag om learning by doing, friluftsliv, unge leder unge og dannelse og demokrati for alvor kommet i spil. Vi forventer, at du • vil være en aktiv del efterskolelivet og være en betydningsfuld voksen for eleverne • er anerkendende, nærværende og dialogorienteret i din ledelsesstil • har ledelses- og skoleerfaring, gerne fra lignende stilling • er samarbejdsorienteret og kan forfølge visioner og nå mål sammen med skolens medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse Vi tilbyder dig • en unik mulighed for at præge en enestående skole i en positiv udvikling • fagligt kompetente og engagerede ansatte • elever med lyst til de oplevelser og udfordringer, som efterskolelivet tilbyder • dialog og tæt sparring med viceforstander og bestyrelsen • en traditionsrig skole på Sydfyn med en historie, der går tilbage til 1922 Læs mere om skolen og stillingen på www.spejderskolen.dk Kontakt bestyrelsesformand Jørgen Svenstrup, 2128 1815 og/eller konsulent Morten Weber, 2992 8165 for mere information og aftal evt. et besøg på skolen. Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet for små skoler er pt. kr. 36.107,83 - kr. 42.328,24. Mulighed for at bo på skolen. Ansættelse forventes at være pr. 1. april 2017 eller før. Send din ansøgning med CV og kopi af relevante bilag til bestyrelsesformand Jørgen Svenstrup på formand@spejderskolen.dk – senest mandag den 9. januar 2017 kl. 12:00

KORINTH EFTERSKOLE

– Spejderskolen KAJ LYKKESVEJ 9 · 5600 FAABORG · TLF. 6265 1067

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

39


Faglige noter

Folketinget vedtager Lov 36 E t flertal i Folketinget vedtog i starten af december den omstridte ændring af friskoleloven. Kun Alternativet og Enhedslisten stemte imod lovforslaget – alle andre partier stemte for. Med vedtagelsen ændres lovens formålsparagraf, så de frie grundskoler gennem deres undervisning og hele virke, som det hedder, skal sikre elevernes demokratiske dannelse. Begrebet er interessant, fordi det ikke findes i folkeskoleloven. Normalt skal de frie grundskoler stå mål med folkeskolen.

Foto Fotolia

Samtidig skærper lovændringen tilsynet med de frie grundskoler på en række punkter –blandt andet bliver det muligt for ministeriets embedsmænd at udspørge eleverne, hvis skolen er under skærpet tilsyn. Frie Skolers Lærerforening (FSL) har været meget kritisk over for lovforslaget. En række af de formelle ændringer i tilsynet er fornuftige, mener foreningen. Til gengæld tager foreningen afstand fra det dekorumkrav, som beskrives i lovforslaget. MHV

Løntjekket tager på tour

F

rie Skolers Lærerforening (FSL) ruller løntjekket ud over hele landet. Det vedtog hovedbestyrelsen på sit december-møde. Praktisk indebærer det, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) indkalder medlemmerne til en snes møder spredt rundt i hele landet. Der planlægges mellem tre og fem løntjek-møder i hver af foreningens otte kredse.

40

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

Ud over at tjekke om lønsedlens oplysninger er korrekte, retter løntjekket denne gang søgelyset mod de decentrale løndele. Konsulenterne vil derfor også beregne, hvor meget du ville tjene, hvis du var ansat på den nærliggende folkeskole. Møderne afholdes på hoteller eller restauranter, så du får en middag med i købet. MHV


JydskeVestkysten SØNDERBORG

SAMMEN OM DET LOKALE

FREDAG 05-02-16

UDGAVE 1 . UGE 5 26. ÅRG. . NR. 36 . PRIS: 22,00 KR. (FRA 12,79 VED ÅRSABONNEMENT) JV.DK

OM ET HELT SPECIELT

.

I FOKUS

KULTUR

ANNETTE OG HILDA

HEICK FORHOLD

GLEMTE TYSKE MALERE

Projekthus til salg i Kolding

153 kvm lavenergihus med carport Tlf.: 74 69 34 34 www.alterna-huse.dk

.

Efterskolen Epos dumper løn til unge medarbejdere Af Holger Jepsen, hoj@jv.dk 1 SØNDERBORG

U

nge lærere på Efterskolen Epos lønnes som østeuropæiske jordbærplukkere eller ungarbejdere i et supermarked. Det mener Frie Skolers Lærerforening (FSL), der har bedt om et møde

med Epos' ledelse i den kommende uge. Baggrunden er nogle stillingsopslag, hvor skolen søger medarbejdere over 18 år til 8000 kroner i løn om måneden for 130 timers arbejde.

– Det er rent lærerarbejde og løndumping. Det er jo mindre end en ungarbejder i Kvickly får, siger Hans Erik Hansen, der er kredsformand i FSL. Forstanderen mener, at andre skoler har unge ansat på lignende vilkår.

Viden - det deler man da med andre 8 SØNDERBORG

Når man har lagt flere ugers arbejde i sin hovedopgave og synes, at emnet er vildt spændende, vil man gerne dele sin begejstring med andre. Derfor deltog Eskild Jacobsen, Anton Ruby Larsen og Ida Flinker Tophøj i årets Akademi for Børn og Unge på Statsskolen.

Foto: André Thorup

Deal.dk giver dig

MEGET MERE

Få gode tilbud i din indboks Tilmeld dig på Deal.dk/vind Deal.dk er JydskeVestkystens nye dealkoncept med unikke lokale tilbud. Deal.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Det er din garanti for en sikker handel.

FOR PENGENE SPAR OP TIL 70%

En del af Jysk Fynske Medier

Kursuskalender

Foto Polfoto

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110

Parterne lukker volontør-sag

F

rie Skolers Lærerforening (FSL) og Efterskoleforeningen har – i samarbejde med skolen – lukket en langtrukken og vanskelig faglig uenighed på Efterskolen Epos. Uenigheden, som har været beskrevet i flere lokale medier, handler om det, Efterskolen Epos kalder inspiratorer, men som på mange andre frie skoler kendes som volontører. Og spørgsmålet har været: Hvilke opgaver kan volontører udføre, og hvilke vilkår gælder for dem? Parterne har nu formuleret et såkaldt forståelsespapir, som beskriver det, de er enige om. Det fremgår af papiret, at hvis skolerne ansætter volontører, inspiratorer eller lignende til at deltage i undervisningen eller i aktiviteter i samværsdelen, skal de ansættes på lærervilkår og aflønnes som lærere. Volontørerne ansættes i henhold til deres beskæftigelsesgrad, og deres løn som lærere skal afspejles i opgaveoversigten og i arbejdstidsopgørelsen. Parterne er enige om, at der herudover ikke fra skoleledelsen er krav om eller forventninger til volontørernes deltagelse i skolens liv.

FLIPPED LEARNING 17. - 18. januar 2017 Hornstrup Kursuscenter – Vejle SIDSTE Du lærer at CHANCE lave video og Du kan stadig får produceret nå at melde dine egne til dig til din egen undervisning, og du får tilrettelagt en undervisning, der benytter sig af digitale platforme og web 2.0-redskaber. Undervisningen foregår i vekselvirkning mellem oplæg og praktiske øvelser i samarbejde med høj deltagerinvolvering. Kursisterne får bogen: 'Flipped Learning – Flip med video'.

COOPERATIVE LEARNING Volontørerne kan dog godt ud over læreransættelsen være ansat som teknisk-administrativt personale. Formanden for kreds 4, Hans Erik Hansen, er glad for, at der er opnået enighed: »Det er rigtig fint, at vi fandt en forståelse, som vi er enige om. Det tog lang tid, det gjorde det, men til gengæld blev spørgsmålet grundigt gennemarbejdet, og det sikrer en mere solid aftale«, siger han. Han håber, at forståelsen vil have en afsmittende virkning: »Vi ved, at der er andre skoler, som ansætter volontører, og det er vigtigt, at det bliver på lærervilkår. Det er helt urimeligt, hvis nogle skoler aflønner efter overenskomsten, mens andre ikke gør det – det giver en skæv og urimelig konkurrence«, siger Hans Erik Hansen. Også forstanderen på Efterskolen Epos, Mathias Granum, glæder sig over, at parterne nu har fundet en fælles forståelse: »Der har været tvivl om volontørernes status, og jeg er glad for, at spørgsmålet nu er afklaret, og at vi er enige om, hvordan verden ser ud«. MHV

6.-7. februar 2017 Hornstrup Kursuscenter – Vejle Kurset sætter dig i stand til at bruge cooperative learning, og du lærer, hvordan dygtige lærere kombinerer indhold og strukturer og stiller skarpe opgaver, der styrker elevernes tænkning. www.fsl.nemtilmeld.dk/9/

MOTIVATIONSPÆDAGOGIK 18.-19. april 2017 Hornstrup Kursuscenter – Vejle Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du lærer at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt. Du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, opnår kendskab til flowteori og konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning. www.fsl.nemtilmeld.dk/10/

Læs om FSL Kursus, Minikurser, VIA-kurser og meget mere på: www.fsl.dk/kursus INDRYKNING AF KURSUSOMTALER: Konsulent i FSL, Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Ny viden

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Danske skoler holder niveauet i TIMSS-rapport Danske elever i 4. klasse er bedre til matematik og natur/teknologi end det internationale gennemsnit.

• 10 procent af de danske 4. klasseselever føler sig mobbet ugentligt. Det har negativ indflydelse på deres præstation i skolen. • Drenge klarer sig traditionen tro generelt en smule bedre end pigerne i matematik og natur/teknik i Danmark. Den forskel synes at være kulturelt bestemt. I andre lande er det modsat. • Det betyder ikke noget for elevernes præstation, om deres lærer er linjefagsuddannet eller ej. Til gengæld har lærerens engagement væsentlig betydning for, hvordan eleverne klarer sig.

I

kke så sjældent får danske skoleelever at vide, at de skal måle sig selv på deres egen fremgang frem for at være bedrøvede over, at der er andre i klassen, der er dygtigere end dem selv. Anlægger man samme perspektiv på danske skoleelevers samlede evner i matematik og naturfag, ser det fornuftigt nok ud for Danmark i den seneste internationale TIMSS-undersøgelse, som undersøger 4. klasseselevers evnernog færdigheder i matematik og natur/teknologi. For godt nok er der andre lande, som siden den forrige undersøgelse har høstet en anelse mere fremgang og overhalet de danske børn, men de danske elever har som minimum hævet eller fastholdt deres niveau, fortæller Peter Allerup, professor ved DPU, Aarhus Universitet. »Vi kan med sikkerhed sige, at det ikke er blevet værre siden 2011. Det ser nærmere ud til at være gået lidt frem, men hvis vi skruer de statistiske briller på, er konklusionen, at der ikke er signifikante ændringer i elevernes niveau fra

42

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016

2011 til 2015«, siger Peter Allerup. I hvert fald ikke i hovedresultaterne. Danske elever er stadig en del bedre end gennemsnittet af de 49 lande, som har deltaget.  I 10 lande er eleverne signifikant dygtigere til matematik end i Danmark, i natur/teknologi er det 17 lande. Dykker man yderligere ned i tallene, finder man en række interessante konklusioner. Blandt andet at topniveauet i matematik hos de danske elever er særdeles højt. 12 procent af de danske elever ligger således over den øverste internationale grænse for ”et meget højt kompetenceniveau” i matematik. Det internationale gennemsnit er på seks procent. I den anden ende af skalaen er det mindre opløftende at konstatere, at såkaldt negativ social arv spiller en væsentlig rolle for elevernes resultater i Danmark. Undersøgelsen ser i år for første gang også på forældrene, gennem specielle spørgeskemaer, og deres indflydelse på børnenes præstationer, og

det viser sig, at hjemmets engagement har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig. »Det gør en forskel, at forældrene interesserer sig for skolens arbejde og hjælper med lektier. I det lys er ideen om lektiecafeer, som skal eliminere hjemmets indflydelse et stort indgreb i nogle processer, som vi ved, har betydning«, siger Peter Allerup. Sydkorea ligger i top tre i matematik til trods for, at eleverne kun har halvt så mange matematiktimer som danske elever. Til gengæld har de dobbelt så mange matematiktimer i Portugal, men deres resultater er i nærheden af de danske. Dette sammen med mere omfattende analyser viser altså, at antallet af undervisningstimer i sig selv ikke har nogen sammenhæng med elevernes præstationer. Men forskerne bag undersøgelsen af de danske data får mulighed for bedre at kunne finde generelle sammenhænge, når data for hver enkelt af de deltagende lande offentliggøres i januar.


Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER nr. 1 – 27. januar / nr. 2 - 24. februar 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

43


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Når nok er nok 24

år har Jasmin Schou arbejdet i forskellige jobs på muslimske friskoler. I de seneste år har hun og kollegerne på skolerne ofte kunnet høre deres arbejde omtalt i mistænksomme vendinger i den offentlige debat. Som regel arbejder de bare videre, men da tidligere skoleleder Lise Egholm i Berlingske i november endnu engang fremturede med skrækhistorier om muslimske friskoler, fik Jasmin Schou nok. Hun satte sig til tastaturet og forfattede et forsvar for de skoler, hvor hun har tilbragt det meste af sit arbejdsliv. Indlægget blev bragt i Berlingske. »De ting, der bliver sagt om muslimske skoler, er udokumenteret von hørensagen, men hvis det aldrig bliver modsagt, ender det som vedtagne sandheder«, siger Jasmin Schou. Derfor tog hun til genmæle over for Lise Egholm, som også i 2012 blev taget i udokumenterede påstande om frie skoler. »Hun taler mod bedrevidende, og det kan man ikke være bekendt. Det er fint at have forskellige holdninger, men man må diskutere ud fra fakta, ikke sladder«. Et stykke fakta er, at muslimske friskoler dominerer top 10, når det bliver undersøgt, hvilke skoler der bedst løfter eleverne i forhold til deres socioøkonomiske baggrund. Men hvorfor er de så genstand for så megen negativ opmærksomhed? Jasmin Schou er ikke i tvivl: »For at sige det lige ud har der været en diskurs mod muslimer. Det er fri jagtsæson. Nogen må hive i nødbremsen og sige stop«. Bedt om at forklare, hvorfor friskolerne med muslimsk værdigrundlag klarer sig godt i undersøgelserne, har Jasmin Schou flere bud. Lave klassekvotienter, et nært forældresamarbejde og tætte relationer, ikke mindst mellem lærerne. Og så er der religionen, mistænkeliggørelsens rod.  Den fylder mindre, end de fleste forestiller sig, ifølge Jasmin Schou, netop fordi eleverne frit kan udfolde den og ikke skal stå på mål for den.  »De slipper for at forklare sig. Der bliver ikke sået tvivl om legitimiteten ved at gå med tørklæde. Hver kan gå sin egen vej. Om de bruger fritiden på at gå i koranskole eller til dans, er op til eleverne og deres forældre. Vi kan rumme dem alle. De får fred og ro.

44

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er din mest skattede ejendom? »Lige nu er det et billede af mit første barnebarn, som er et par uger gammel«. Hvilke ord eller udtryk bruger du for meget? »Vissevasse«. Hvad er din største bedrift? »At opfostre to drenge. Jeg har ikke besteget nogen bjerge, men at være mor kan også være ret krævende«. Hvem er dine yndlingsforfattere? »Karen Blixen, Janne Teller, Herman Bang og Tove Ditlevsen«. Hvad er perfekt lykke for dig? »Når arbejdet er gjort, og solen skinner«. Hvem beundrer du? »Elisabeth Fritzl. De fleste ville være gået fra forstanden, hvis de blev udsat for noget så horribelt som hende. Men det lykkedes hende at opfostre børn. Den livskraft og modstandskraft er imponerende«. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Jeg vil gerne være mere beslutsom«.   Hvor vil du helst bo? »Der hvor jeg bor nu, i Ishøj. Det er et dejligt sted. Har du et motto? »Har man ikke andet, så har man da sit gode humør«.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

45


Vidste du... Foto Christina Ann Sydow

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Diskussionen om politisk dannelse har siden 1970’erne og 1980’erne været næsten glemt i en bredere dansk pædagogisk kontekst”.

TAKEAWAYS: • Politisk dannelse handler om forholdet mellem mennesket som individ og mennesket som borger i samfundet. • Den politiske dannelse er et grundproblem i moderne pædagogik: Hvordan udvikler skolen det enkelte barns individuelle evner og – samtidig – sætter det i stand til at indgå som medskabende i samfundet? • Rosseau, Humboldt og Benner giver tre forskellige bud på, hvordan pædagogikken opdrager til menneske og til borger. • I et moderne samfund kan politisk dannelse ikke meddelelse eller overbringes. Det moderne menneske er henvist til gennem lærings- og dannelsesprocesser at danne sig sine egne forestillinger om mennesket og samfundet. • En moderne indføring i politik kan ikke forudsætte bestemte resultater af den pædagogiske proces. Målet må være, at barnet sættes i stand til i fremtiden og sammen med andre at udvikle og udtrykke sin menneskelighed gennem deltagelse i en fælles menneskelig praksis.

BONUS: Leo Komischke-Konnerup, der er ekspert i frie skoler og børn med særlige behov, mener, at enhver ansvarlig pædagogik er inkluderende. Og hvis en bruger meget tid på at diskutere inklusion, har den et pædagogisk problem.

OM FORFATTEREN: Åsa Nilsonne er psykiater og professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm. ”Menneske eller borger. Skolens pædagogiske grundproblem”. Af Leo Komischke-Konnerup. Akademisk Forlag 2016. MHV

QUIZ Juletræet er en del af den danske juletradition. Men hvad ved du egentlig om grantræet, som vi pynter op til jul? Et af de første juletræer i Danmark blev tændt i 1811 i København. Det blev tændt af en doktor sammen med sin lille søn, som senere blev en kendt politiker. Hvad hed sønnen? A.     Carl Ploug B.     Carl Moltke C.     Orla Lehmann Hvad symboliserer juletræet? A.     Livets træ fra paradisets have B.     Rigdom C.     Naturen på jorden Pynten på juletræerne har skiftet ret meget i Danmark gennem tiderne. Men der er en ting, vi altid har haft på juletræet. Hvilken? A.    Julekugler B.    Lys C.    Kræmmerhuse.

Svar: C, A, B

46

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16. D E C E M B E R 2 016


Foreningen mener

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Højere tilskud skal gøre skolerne bedre ”Et øget tilskud til de frie skoler i forbindelse med finansloven for 2017, er en helt forkert prioritering, når det er folkeskolen og i øvrigt den offentlige uddannelsesverden, som lider”. Ovenstående kunne være et udsagn, som var faldet i forbindelse med tilblivelsen af finansloven for det kommende år. Faktisk har kritikerne af blå bloks prioriteringer stået i kø for at fortælle, at det er helt forkert at bruge 134 mio. kr. på de frie skoler. Men spis nu lige brød til. Det der sker på grundskoleområdet, er, at man genopretter tilskuddet, som vi kendte det i 2010. Der er ikke sket en stigning i tilskuddet, og det er en meget væsentlig del af fortællingen. Blev vi overraskede over stigningen i koblingsprocenten? Ja. Men var det en dårlig prioritering af regeringen? Nej. For faldet i tilskudsprocenten har haft uheldige konsekvenser på de frie

grundskoler i de seneste år. Således er forældrebetalingen steget på mange skoler, hvilket har gjort det vanskeligere for skolerne at sørge for, at de frie skoler er en valgmulighed for alle. Samtidig er lærernes lønudvikling mange steder gået i stå, hvilket blandt andet har betydet, at lønnen på i hvert fald landets friskoler fra 2014 til 2015 har udviklet sig negativt – en helt urimelig tendens. Det skal ikke være lærerne, som betaler for forældrenes ønsker om at lave fri skole. Forhåbentlig vil der med det højere tilskud blive plads til, at de skoler, som hidtil ikke har sat den fornødne fokus på lærernes løn, nu gør det. Det er en helt legitim forventning, vi som lærere kan have. Men jeg har intet ønske om, at de frie grundskoler blomstrer på bekostning af folkeskolen. Det er set med mine øjne helt afgørende for de frie skoler, at vi har en god og veldrevet folkeskole at være et alternativ til. De frie skoler skal være et pædagogisk og værdimæssigt alternativ til folkeskolen, og det rolle kan vi kun spille, hvis vi spiller op mod en stærk folkeskole. Det kræver, at der både er gode fysiske og ressourcemæssige rammer om

folkeskolen, og den del halter desværre for tiden. Så vi har brug for politikere både på Christiansborg og i kommunerne, som prioriterer folkeskolen, og som sikrer ressourcerne til at prioritere skoletilbuddet i udkantsområderne. Det er helt forståeligt, at entreprenante forældre åbner frie skoler, når kommunen lukker de små folkeskoler, og man kan da også konstatere, at de nye skoler hurtigt finder ud af, hvad de kan bruge friheden til. Men det ændrer ikke på, at forældrene tidligere var tilfredse med og glade den offentlige skole, og det skulle de da have haft mulighed for at vedblive med at være. For de frie skolers succes afhænger således ikke af, at vi bliver flere og flere på det frie skoleområde men af, at vi har veldrevne værdibaserede skoler, hvor forældrene vælger de frie skoler til, og ikke folkeskolen fra.

F R I E S KO L E R N R . 11 · 16 . D E C E M B E R 2016 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Begynderengelsk

THUMBS UP!

engelsk.meloni.dk www.meloni.dk

Frie Skoler 11, 2016  

Frie Skoler, nr 11, 2016 - udgivet den 16.december 2016