D
e mødte hinanden i bestyrelsen for en Rudolf Steinerskole. Her diskuterede de børn og pædagogik, skoler og læring, og de mange diskussioner udløste Karen MacLean og Phie Ambos store projekt: De ville skabe en ny skole. En drøm af en ny skole. En skole, som vægter natur, kunst og videnskab. En grøn skole med glade børn, og med lærere, som arbejder sammen, og som forstår at stimulere og understøtte elevernes nysgerrighed. Hen ad vejen blev denne lille skolebygger-gruppe udvidet med Phie Ambos mand, Anders Morgenthaler, og i midten af august bød ’Den grønne Friskole’ de første 37 elever velkommen. Det, de så længe havde drømt om, var pludselig meget tæt på og konkret.
og stille os selv de helt store spørgsmål: Hvordan bliver man lykkelig? Hvad er vigtigt i livet?«.
STORYLINE FORVANDLER FEJL TIL LÆRING
’Den grønne friskole’ ligger på Amager, og det er ikke en protestskole, understreger Anders Morgenthaler: »Det er vigtigt. Vi er ikke en protestskole. Hvis man protesterer mod noget, bliver man begrænset af det, og så kommer man til bare at gøre det hele en lille smule anderledes end dem, man kritiserer. Karen og Phie holdt fra starten fokus på deres egne værdier og visioner for skolen, og det har været vigtigt. I virkeligheden bliver det meget lettere, hvis man styrer med drømmen som pejlemærke. I stedet for at tænke: ”Jeg har brug for dit og dat”, skal man bare tænke: ”Hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg gerne vil være?”, og når man først tapper ind i den energi, dukker mange muligheder op«.
At stille andre spørgsmål kræver mod, og mod har været et nøgleord i processen, mener Karen MacLean: »Meget skoleudvikling styres af angst. Folkeskolen skal ændres, for ellers kommer kineserne. Vi skal klare os bedre i PISA, for ellers mister vi arbejdspladser. Det er angsten, som driver skoletænkningen, men angsten lammer også, og vi vil gerne tænke vores skole større«, siger Karen MacLean. På helt tilsvarende vis vil skolen gøre op med den dominerende fejl-kultur, siger Anders Morgenthaler: »Mange er rigtig bange for at gøre noget forkert og tage fejl. Bange for at fejle til eksamen, bange for at sige noget forkert eller regne opgaverne forkert. Vi vil undgå den fejlkultur«, siger han. Skolens storyline-undervisning støtter det opgør med fejlog angstkulturen, siger Karen MacLean: »Når undervisningsprojekterne indlejres i en storylineramme, bliver det tydeligt, at der ikke er tale om fejl, men om læring og udvikling«, siger hun. »Og virkelyst«, supplerer Anders Morgenthaler. »Vi skal stimulere elevernes virkelyst og deres nysgerrighed. Og bemærk, at vi ikke taler om innovation eller andre buzz-words. Vi satser på virkelysten«, siger Anders Morgenthaler. »Men«, fortsætter Phie Ambo, »det vigtigste for os er, at vi som skole skal lære eleverne at lære. Det er vores mål. I virkeligheden aner vi jo ikke, hvad børnene skal kunne og skal vide i fremtiden, men hvis vi har lært dem at lære, så kan de skaffe sig den nødvendige viden«.
STORE SPØRGSMÅL TRÆNGER SIG PÅ
SKOLEN I TRE DIMENSIONER
De mange skolesnakke ved køkkenbordet har også udløst en række helt store diskussioner, fortæller Phie Ambo. »Vi nøjedes ikke med at diskutere, hvor mange timer eleverne skal have, og hvor store lokaler skal være. Vi har spurgt os selv, hvilke børn vi gerne vil have ud af skolen, hvad vi synes, børn skal lære i skolen, og hvad en god skole er. Og nogle gange har vi måttet se det hele i 1000-årsperspektivet
De tre skolebyggere har haft hvert sit fokus. Karen MacLean har haft fokus på skolens pædagogik. Phie Ambo har udviklet skolens grønne rygrad og sikret, at den bæredygtige bevidsthed bliver leget ind i børnene hele vejen rundt. Anders Morgenthaler har stået for arbejdet med skolens fysiske rammer og dens undervisningsmidler. Pædagogisk henter den ’Den grønne Friskole’ inspira-
PROTESTER DRÆBER KREATIVITETEN
FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014
17