Frie Skoler 7 2014 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 7 18. august 2014

Se DRØMMENS skoleskema

42 Giver 50

L I T N E M M VELKO

N E L O K S E M DRØM 8

Interview med Howard Gardner, Uffe Elbæk, LarsHenrik Schmidt, cks Vincent F. Hendri og Den Grønne Frisko le

du dig selv KARAKTERER?

Frie skoler har mistet FRIHEDEN

HISTORIE

. E K I D R . L O A T S HI DENDal! t L r Y o G n ny p –e

9240 9278

FAGPORTALEN TIL HISTORIE 7.-9. klasse er et digi talt undervisningsmateriale til historie i udskolingen med didaktiserede forløb, historiekanon med opgaver, kilde kursus, tidslinjer, information og film om prøven i historie m.m. Undervisningsforløbene indeholder baggrundstekster, billeder, film samt et varieret kildemateriale med tilhø rende spørgsmål. I forløbene stilles eleverne desuden opgaver, hvor de bl.a. kan bruge web 2.0værktøjer. Der er både lange (812 timer) og korte (24 timer) undervis ningsforløb. Kildekurset lærer eleverne om kilder og kildekritik. Alle kildetyper vises med eksempel og analyse. Derudover er der nye kilder, som eleverne selv skal analysere. Udkommer medio august 2014 BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

gyldendal-uddannelse.dk

bestil

til gennemsyn

tlf. 33 75 55 60

køb online information@gyldendal.dk

Se en gratis smagsprøve på historie.gyldendal.dk

Indhold

TEMA DRØMMESKOLEN

8 Hvordan ser den ultimative skole ud? Howard Gardner, Lars-Henrik Schmidt, Vincent F. Hendricks, Uffe Elbæk giver deres bud. Og trojkaen bag Den grønne Friskole på Amager fortæller om deres drømme og skoletanker. Læs temaet. Og læs mere på www.fsl.dk/ drømmeskolen.

DET STORE SPØRGSMÅL

SKOLEUDVIKLING

6 Hvad er det vigtigste spørgsmål, et moderne menneske skal stille sig selv?

38 Scienceundervisning smitter af på andre fag

Læs hvad Pia Tafdrup, Hanne Reintoft og Mette Bock svarer.

Vinderup Realskole mellem Holstebro og Skive satser hårdt på de tre S’er: sprog, sport og science.

Foto Henning Hjorth

SKOLESTART LÆRER/ELEV-RELATIONER

32 28

20 Bekæmp din onde ånde Eleverne hader det. Og du kan gøre noget ved det.

Nye lærere skal blende ind i skolens kultur og bliver en del af den. Men det giver også en masse, hvis de ser det hele lidt ude fra, siger formanden for FSL, Uffe Rostrup.

KOMPETENCEUDVIKLING

22 V ideofeedback styrker klasseledelsen

Foto Martin Dam Kristensen

På Egebakkeskolen i Aarhus bliver lærernes undervisning filmet, og bagefter diskuterer de timen med en læringskonsulent. Og videofeedback virker, siger lærerne.

EFTERSKOLELIV

28 På efterskole i familiens fodspor Solveig Grønborgs liv og familie er uløseligt filtret sammen med Eriksminde Efterskole.

Tilbage i salen igen Efter et år med store omvæltninger slapper Annette Vilhelmsen (SF) af. Og så besvarer hun Proust’ spørgsmål.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 43 FAGLIGT NYT 43 KURSUSKALENDEREN 46 KONSULENTENS BORD

PÅ SPORET AF LÆREREN

Foto Henning Hjorth

44 »Tag godt imod dine nye kolleger«

47 STILLINGER SOMMERSKOLE

32 Piger lærer programmere på talentcamp Halvdelen af eleverne på TalentCampDKs sommerskole er piger. De kommer for at lære om blandt andet programmering og økonomisk teori - og for at deltage i et fagligt fælleskab.

50 TALERSTOLEN 5 1 KOLOFON 52 PÅ SPORET AF LÆREREN 54 VIDSTE DU... 55 FORENINGEN MENER FORSIDEILLUSTRATION JENZ KOUSDAL FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

REDAKTØREN MENER

Velkommen til drømmestarten

følge den tyske filosof Walter Benjamin beskriver Paul Klees billede 'Angelus Novus', hvordan en storm uophørligt driver historiens engel ”… ind i fremtiden, som den vender ryggen til, mens ruindyngerne foran den vokser ind i himlen”. ”Det, vi kalder fremskridtet, er denne storm”, skriver Walter Benjamin i et af sine essays. Walter Benjamin er pessimist. Og der er sikkert også mange lærere, som mødte op efter sommerferien med de pessimistiske briller på. For som

tidligere undervisningsminister og EUkommissær Ritt Bjerregaard (S) skrev i Ekstra Bladet for nylig, er der få grupper i det danske samfund, som er blevet behandlet så dårligt som lærerne. De er om nogen blevet blæst baglæns ind i fremtiden. Stéphane Hessel, hvis bog, ”Gør oprør”, vi omtaler på side 54, er optimist og hegelianer. Han opfatter historien som en lang række af chok, som udfordrer erkendelsen, men som alligevel til stadighed udvikler sig mod det bedre. Udviklingen må ikke gøre os forbitrede, siger Stéphane Hessel. Forbitrelsen er håbets fornægtelse, skriver han og citerer Sartre: ”Jeg betragter stadig håbet som min forestilling om fremtiden”. For at nære håbet sætter Frie Skoler denne gang fokus på drømmeskolen.

Frie Skoler beklager…

det sidste nummer af Frie Skoler bragte vi vanen tro en kalender på side 5. Bladet havde deadline 9.juni, så var det svært at komme uden om VM-finalen i fodbold, og godt en måned før finalen blev spillet slog vi med vanlig autoritet fast: ”13. juli: Tyskland slår Argentina 1-0 i VM-finalen på et mål af Thomas Müller i de døende minutter…« Den slags sløseri beklager vi dybt. Forudsigelsen levede ikke op til Frie Skolers normale journalistiske standarder, da vi ikke fik præciseret, at det var i de døende minutter af den forlængede spilletid. Endnu værre: Som bekendt var det Mario Götze og ikke Thomas Müller, der scorede. Sløseriet betyder, at vores sportsredaktør er sat fra bestillingen. Men helt skidt var det ikke. Havde man før VM sat sine penge på en tysk-argentinsk finale, som Frie Skoler forudså, ville det give pengene 13 gange igen. UAN

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Ikke skolereformen, men drømmeskolen: Hvordan ser den ideelle skole ud? Hvilken pædagogik har den? Hvilke fag er der på skemaet – ja, er der overhovedet fag? Og er der et skema? Det har vi spurgt en række kilder om, og du kan læse deres bud på de følgende sider. Pessimisten Benjamin begik selvmord, da han på flugt fra nazisterne blev stoppet ved den portugisiske grænse. Optimisten Hessel blev fanget og sat i koncentrationslejr, men han stak af og overlevede. ”At have vundet livet igen, er en forpligtelse til engagement”, skriver han i sine erindringer. Velkommen tilbage. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til fremtiden. Lad drømmene begynde. Mikkel Hvid, redaktør

50,3 procent af lederne på de frie grundskoler har oplevet større elevtilgang i år end tidligere

Kilde: Danmarks Radio

Vidt omkring

»Så havde jeg tænkt, at jeg ville købe en flaske vin til dem hver også. Og en æske chokolade. Jeg synes, jeg skylder dem så meget«, SAGDE AHMED AKKARI, INDEN HAN TOG PÅ VISIT HOS SIN SAMFUNDSLÆRER FRA GYMNASIET OG KLASSELÆREREN FRA FOLKESKOLEN (POLITIKEN)

»Lærerne er engagerede nok. Det handler mere om, at børnene ikke er ordentligt opdraget hjemmefra. De har ikke den rette holdning til lærdom, som de kun har slaskede begreber om« Professor Rane Willerslev i ”Plenum” – skolelederforeningens blad

»Jeg kan roligt sige, at vi ikke er forberedt godt nok. Jeg tror, man har gjort meget for at informere alle parter, men i den proces er det, som om man har glemt at informere os elever. Og de elever, jeg møder, er meget usikre på, hvad det er for en nye hverdag, der venter dem, når de møder i skole efter ferien”« Miranda Dagsson, formand for Danske Skoleelever (til P1 Morgen)

»Jeg synes, at det er et skønt begreb, at skolen skal udvikle børn til at blive ”livsduelige borgere« Undervisningsminister Christine Antorini (S) i Kristeligt Dagblad

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 20. AUGUST En stor Olafur Eliasson udstilling åbner på Louisiana. Udstillingen varer til starten af januar næste år. Dagen efter starter også årets litteraturfestival på Louisiana. Den varer dog kun weekenden over. 24. AUGUST Efter otte års rejse krydser rumskibet New Horizons Neptuns bane. Det er dog kun et stop på vejen for New Horizons er på vej til Pluto, hvor det i 2015 skal tage højopløsningsbilleder, der skal gøre jordboer klogere på dværgplaneten. 27. AUGUST Copenhagen Pride begynder i København. Selve paraden er den 30. august. 29. AUGUST Aarhus Festuge begynder. Årets tema er ”Same but different”. 31. AUGUST Fitness-instruktør Tom Hoel inviterer hele Danmark med til National Plankedag. En planke er, når man ligger udstrakt og kun rører jorden med sine underarme og tåspidser. I USA lå 1589 indbyggere i planke samtidig, men Tom Hoel håber, at Danmark slår den. Han blev i øvrigt individuel verdensmester i planke, da han lå tre timer og otte minutter. 4. SEPTEMBER Premiere på filmen ’Boyhood’, der har fået rasende gode anmeldelser i udlandet. Filmen er optaget over 12 år og følger drengen Masons liv fra han er fem, til han fylder 18 år. 7. SEPTEMBER Danmark spiller EM-kvalifikationskamp i fodbold mod Armenien og skal revanchere det forsmædelige 0-4-nederlag fra sidste år. 15. SEPTEMBER Tidligere statsminister Jens Otto Krag ville være fyldt 100 år i dag. Og så kommer der et nyt nummer af Frie Skoler.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

HVAD ER DET VIGTIGSTE SPØRGSMÅL et moderne menneske skal stille sig selv? HANNE REINTOFT, TIDLIGERE SOCIALRÅDGIVER, FOLKETINGSMEDLEM, BREVKASSEREDAKTØR, CAVLING-PRISVINDER M.M

»O

m ikke vi er ved at begå den samme fejl, som blev begået i 30’erne, hvor man overså krigsfaren. Vi ser tendenser til racisme og facisme både i det nære og fjerne, men vi går bare og hygger os. De unge skal ikke være upolitiske, de skal se på, hvad der sker rundt omkring dem, på at Danmark ikke længere er en neutral nation men en aggressiv nation, på at befolkningsgrupper lever i fattigdom. Verden brænder omkring os. Det er ikke en tid for passivitet, det er en tid for øget bevidsthed og medlevende handlinger«.

PIA TAFDRUP, DIGTER, FORFATTER, MODTAGER AF BLANDT ANDET NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS (1999)

METTE BOCK, FOLKETINGSMEDLEM FOR LIBERAL ALLIANCE, MEDLEM AF GRUNDTVIG-AKADEMIETS AKADEMIUDVALG, TIDLIGERE PROGRAMDIREKTØR PÅ DR

»D

et vigtigste spørgsmål er det samme, som det altid har været: Ecce homo! Det betyder: Hvordan bliver jeg, hvad jeg er? Jeg er oprindeligt uddannet i filosofi, og det fag handler om, hvad det vil sige at være menneske. Vi skal hver især finde ud af, hvem vi er i en livslang spænding mellem himmel og jord, godt og ondt, vilje og lyst, glæde og sorg, muligheder og forhindringer. Jeg kan ikke udtrykke det bedre end filosoffen Immanuel Kant »To ting fylder mit sind med stedse ny og større undren og ærefrygt jo oftere og mere vedvarende refleksionen beskæftiger sig hermed: Den stjernebestrøede himmel over mig og den moralske lov i mig. Jeg ser dem foran mig og forbinder dem vedvarende med min eksistens.« Den grundlæggende forudsætning for at mestre livet er modet til at påtage sig ansvaret for at gøre sit bedste. Og holde ud, trods alle de fejl vi alle sammen begår undervejs«.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

»P

roblemet ligger allerede i spørgsmålet: at der kun skulle være ét vigtigt spørgsmål. Verden består af en sum af kendsgerninger med synlige eller usynlige indbyrdes forbindelser. Med andre ord er verden uhyre kompleks. Det er derfor vigtigt at værne om tid og ro til fordybelse for det enkelte menneske, for der er meget at forholde sig til: det globale klimaspørgsmål, fordeling af jordens ressourcer, demokratiets fremtid, et socialt sikkerhedsnet, racisme, nynazisme etc. Og på det personlige plan er det vigtigt at sætte dagsordenen for sit eget liv og ikke lade andre mennesker eller medier sætte den. Det er langt sværere, end man umiddelbart tror, for vi mennesker sanser og føler, før vi tænker. Vi handler ofte hurtigt og impulsivt på stemninger og ud fra en tidsånd uden at have tænkt konsekvenserne af vores handlinger igennem. Hvis ikke samfundet skal styres af laveste fællesnævner, må vi give os selv muligheden for at koble af og tænke vigtige spørgsmål igennem, så vi hver især bliver opmærksomme på, hvilke værdier vi vil kæmpe for i vores eget liv og i den store vide verden. At tage ansvar i dette kaos forudsætter, at man er sig selv og ikke styret af andre. Der er ikke noget, der lader sig bestemme som DET VIGTIGSTE spørgsmål, fordi mange vigtige spørgsmål indgår i et stort netværk på én gang«.

SKIREJSER 2014/2015 INKL. HALVPENSION I ØSTRIG

Eksempler: Østrig

: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.395,: fra kr. 3.375,Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætter halvpension • 5 dags skilje og liftkort

Axamer Lizum Murau Steinach

Norge

Hemsedal Hovden

: fra kr. 2.395,: fra kr. 2.295,-

Sverige

: fra kr. 2.295,: fra kr. 2.295,Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætter 5 dags skilje og liftkort

Sälen Idre Fjäll

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.eu

DRØMMESKOLEN Af Ulrik Andersen ·uan@frieskoler.dk

I skolen drømmer voksne om fremtiden Tidligere pegede de frie skoler fremad. Nu peger de tilbage, siger skoleforsker

er var kun gået få minutter af det første pressemøde med Konservative Folkepartis nye formand, før han begyndte at snakke om skolen. Søren Pape Poulsen er ikke tilhænger af folkeskolereformen, lod han forstå, for han har sine egne ideer om, hvordan de danske poder skal dannes og uddannes. Og sådan er det med skolen. Politikere, forskere, lærere, forældre og skraldemænd har alle deres egne ideer og deres egne visioner for skolen. Og sådan har det været i flere hundrede år, siger Ning de Coninck-Smith, skolehistoriker og professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet: »Skolen er et minikosmos, hvor de voksne kan slås om fremtiden«, siger hun.

SKOLEN ER EN KAMPPLADS Den seneste runde i slagsmålet om fremtiden møder danske lærere og elever i det nye skoleår med folkeskolereformen, og lærere i både frie skoler og i folkeskolen har fået nye regler for arbejdstiden. Reformen og de nye regler er som altid blevet til i et mix af det politisk mulige, traditioner, øvrig lovgivning, hensyn til opinionsmålinger, økonomi og en hel del mere. Resultatet er, at ingen virker rigtig tilfredse, og nogle særdeles utilfredse. Derfor besluttede vi på Frie Skolers redaktion, at vi for en gangs skyld ville frigøre os fra det muliges kunst og markere starten på et nyt skoleår ved at give en række folk med spændende ideer muligheden for at beskrive, hvordan de ville indrette skolen, hvis de kunne frigøre sig fra alle hensyn til, hvad der er realiserbart.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

På de følgende sider kan du læse fire af buddene på en drømmeskole, og på fsl.dk/drømmeskolen kan du læse dem uddybet og finde andre bidrag, som der ikke var plads til her i bladet. Et af buddene på en drømmeskole kommer fra Lars-Henrik Schmidt, professor på Aarhus Universitet, der i årtier har forsket i pædagogik og deltaget i uddannelsesdebatten. »Det er svært at kapere for mange af os, at skolen på den måde er en kampplads. Idealet om det modsatte, at skolen skulle være uden for det politiske, være et frirum, kommer fra antikken. Men der er altså sket noget i mellemtiden«, konstaterer Lars-Henrik Schmidt.

DE ANDRE FORSTÅR INGENTING Forandringer over tusindvis af år sker i sagens natur gradvist, men Lars-Henrik Schmidt peger på oplysningstiden som perioden, hvor idealerne om skolen begyndte at ligne dem, vi har i dag. Filosoffer som Kant, Rosseau og Bentham bragte fra forskellige udgangspunkter ideen om, at det er muligt at realisere det gode. Og i forlængelse fulgte ideer om at skabe det perfekte menneske og tanker om, hvilke institutioner der skulle til for at skabe det. »Men konflikten kommer jo så af forskellige ideer om, hvad det gode er. Vi tror hver især på vores egen universalitet, og det er de andre, der ikke kan forstå det. Vi er uenige, fordi vi ikke kan nå frem til en fælles type af sandhed«, siger LarsHenrik Schmidt. Ideen om at forbedre verden gennem børnene begrænser sig imidlertid ikke kun til skolen, ifølge Ning de Coninck-Smith:

»Alt, hvad der har med børn at gøre, bliver en platform for udlevelse af det, der kan være anderledes. Legepladserne spejler de voksnes visioner om den gode barndom, og du kan se det samme i børnetøj. Vi vil gerne se børnene som nogle små uskyldige væsener. Også selvom alle, der har bevæget sig rundt i den lord of the flies-verden, som barndommen kan være, ved, at sådan er det ikke«, siger Ning de Coninck-Smith.

FRIE SKOLER ER BLEVET KONSERVATIVE I den danske skoletradition har de frie skoler i høj grad spillet rollen som drømmeskoler. Og til forskel fra folkeskolen behøver skoledrømmen ikke være et kompromis, fordi det – ganske vist inden for visse rammer – rent faktisk har været muligt at udleve en bestemt måde at lave skole på, uanset om drømmen så er kristen eller musikalsk. Og nogle af de udlevede ideer fra de frie (drømme)skoler er så smittet af på folkeskolen. Det billede har dog ændret sig noget i de seneste år, mener Ning de Coninck-Smith. I hendes optik er de frie skoler i mange tilfælde blevet konservative – en slags retroskoler, hvor man prøver at holde fast i en utopi fra fortiden: »Der er dem, jeg kalder far til fireskolerne, hvor det handler om regning, læsning og skrivning, tryghed, ingen mobning og ingen tyggegummi i skoletiden. Og nogle af lilleskolerne er også blevet en slags retro i deres forsøg på at holde fast i et kreativt image, som det kom til udtryk i 70’erne. De mest nyskabende skoler i dag er dem, som forsøger at skabe det globale barn«, siger Ning de Coninck-Smith. Nyskabelse ser Lars-Henrik Schmidt heller ikke meget af i folkesko-

lereformen, som han konsekvent omtaler som ”den såkaldte reform”. »Det er en tilrettelæggelsesreform, ikke en skolereform, hvor skolen får et nyt formål«, siger Lars Henrik Schmidt, der mener, at fokuseringen på at måle resultater og sammenligningen med andre lande har kvalt den pædagogiske diskussion og udvikling. Nogle vil måske tage påstandene om mangel på pædagogisk udvikling som sure opstød fra skoleforskere, der vil have skolen for sig selv. På ingen måde, siger Ning de Coninck-Smith. »Skolen er en central søjle i samfundet, så det ville jo være dumt, hvis den bare skulle passe sig selv. Men jeg tør godt sige, at vi ikke før har set en så stor politisk polarisering i skoledebatten, som vi har haft i dette årtusinde. Der går indenrigspolitik i alting, og på den måde bliver kampen om skolen nogle gange også bare en kode for helt andre diskussioner«. Sådan er det ikke på de kommende sider. Her handler det kun om skolen. Fire bud på en drømmeskole efterfulgt af en historie om en meget virkelig drømmeskole.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

DRØMMESKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

PÅ DE NÆSTE SIDER KAN DU LÆSE FIRE BUD PÅ EN DRØMMESKOLE. BUDDENE ER I TRE AF TILFÆLDENE FORKORTEDE. LÆS DEM I DERES FULDE LÆNGDE PÅ WWW.FSL.DK/DRØMMESKOLEN

Kompas sætter kursen for drømmeskolen Uffe Elbæk, partiformand for Alternativet, folketingsmedlem, tidligere kulturminister, tidligere rektor på kaospilotuddannelsen

»A

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Foto Alternativet

lle prioriteringer i hverdagen skal have eleverne i centrum. Det kan lyde banalt, men tit er det sådan, at struktur, arbejdstidsregler, fagforeninger og ministerielle krav kommer før overvejelserne om, hvordan der bliver lavet et motiverende læringsmiljø. I min drømmeskole er det omvendt. Det er det første princip. Det andet princip er, at der skal være en dyb forståelse af prioriteringen mellem faglige kvalifikationer over for bredere kompetencer. Eleverne skal have de faglige kvalifikationer i form af at kunne læse og skrive, men lige fra børnehaveklassen skal elevernes kompetencer udvikles lige så ambitiøst. Den sondring kan forklares ved at forestille sig et kompas. I midten er faglige kvalifikationer som læsning og regning. Rundt om er så de fire kompetencer, som er afgørende for, at eleverne kan møde den fremtid, de skal leve i. I nord er meningskompetencer, det vil sige evnen til at skabe mening, i det man arbejder med. Det er ikke løn, men mening, der motiverer voksne, og sådan er det også med børn. I øst er relations-kompetencer, altså evnen til både at skabe relationer og til at håndtere konflikter. I syd forandringskompetencer, dvs. at man er i stand til at håndtere, at ting forandrer sig, og man kan aflære gamle vaner og ideer og lære nye. I vest er handlings-kompetencerne, som er evnen til at omsætte ide til handling. Kompasset ligger dybt i den måde undervisningen tilrettelægges i min drømmeskole. I voksenverdenen er det som regel kvalifikationerne, man ansættes på, og mangel på kompetencer man fyres på, hvis man ikke er i stand til at skabe mening, kollegiale relationer, forandringer og resultater«.

Læs hele Uffe Elbæks bud på en drømmeskole på www.fsl.dk/drømmeskolen

DRØMMESKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Lærerne bør forgyldes Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi, Københavns Universitet

»M

Foto Joachim Adrian

in drømmeskole hviler på fire principper. De er: • Carpe diem (Grib dagen) • Festina lente (Skynd dig langsomt) • Semper ardens (Altid brændende) • Sapere aude (Vov at vide) Det er med andre ord de gode gamle mottoer, der er bærende i min skole. Det er væk fra PDF-filen og tilbage til lærebogen, eleverne skal kunne læse en fuld tekst. For viden er ikke et opslag på Wikipedia, det er omgang og hårdt arbejde med stoffet. I viden ligger færdigheder, ikke bare paratviden. Og de færdigheder får man i den intense fordybelse i stoffet. Ved selv at regne beviser igennem, ved at læse det stof, der ikke bare kan forklares på 10 sider, ved at tage noter, skrive argumenter ud, foretage egne fortolkninger og ikke mindst ved at begå fejl i processen. Halvdelen af indlæringen ligger i at udbedre fejl. Hvis nogen synes, det lyder mere som sort skole end drømmeskole, så undskylder jeg det ikke. En del af indlæring er sort skole, sådan er det bare – viden er et regimente, et ikke-demokrati. Men når man får færdighederne til at omgås stoffet, så fødes begejstring og lyst til at vide mere. Og selvom verden ser anderledes ud i dag end for 40 år siden, så betyder det ikke, at måden, hvorpå vi erhverver os viden, ændrer sig i samme hast. Og så er det lige meget, om bearbejdningen foregår på iPad, med kridt eller blyant, så længe omgangen med stoffet er den rigtige. Der skal også være en ærværdighed om lærergerningen på min skole. Lærerne bør forgyldes, for hvor verden nok kunne klare sig uden filosofi på Københavns Universitet, så ser værre ud, hvis ingen vil være lærere. Det er et kæmpe ansvar. Det ansvar skal lærerne belønnes for, men de skal så samtidig også gøre sig fortjent til ansvaret«.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

DRØMMESKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Individualisme og pluralisme er kodeordene Howard Gardner, professor i psykologi på Harvard University, forfatter til mere end 20 bøger, især kendt for sin teori om flere typer af intelligens. I 2005 og 2008 var han på Foreign Policy’s liste over de 100 mest indflydelsesrige intellektuelle i verden

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Foto Polfoto

eg tror ikke på, at der findes ét ideelt skolesystem eller én drømmeskole. Faktisk mener jeg, at der i et hvilket som helst samfund af en vis størrelse bør være flere skolemuligheder for familierne. Men uanset om vi taler om en enkelt skole, hele skolesystemet, små eller store klasser eller videregående uddannelser, så er der især to elementer, som jeg vil se efter. Det første er individualisering eller personalisering: I hvilket omfang bliver der i undervisningen taget hensyn til den enkelte elevs særlige evner, interesser, læringsstil og motivation? Der findes ikke én bestemt metode, der er den bedste at undervise efter eller lære noget på. Jo mere der er tænkt over præsentationsformen, og hvordan den vil blive modtaget, forstået og vurderet, desto mere effektiv bliver undervisningen som regel. Det andet er pluralisering: Bliver de vigtige ideer, koncepter, færdigheder og teorier præsenteret på flere forskellige måder? Hvis du præsenterer det, der skal læres, på flere måder, så opfylder du to vigtige mål: For det første når du flere personer, fordi nogle lærer bedst via skriftlige materialer og forelæsninger, mens andre lærer bedre via ”hands-on”- eller deltagerbaserede aktiviteter. For det andet viser du, hvad det vil sige at have en fuld og dyb forståelse af et emne; hvis du virkelig forstår noget, så kan du præsentere det på flere måder, og du bør være i stand til at kommunikere disse måder til andre.

Læs hele Howard Gardners bud på en drømmeskole på www.fsl.dk/drømmeskolen

Annoncer

NYT TIL ! SK ENGEL “Step by Step” En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard

Hvert kapitel indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. Grammatik på venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. • Step by Step, 80 sider, A4-format, 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr. • Step by Step (E-bog), enkeltlicens 69 kr., klasselicens 49 kr. pr bruger. (priser ekskl. moms)

Forlaget Andrico

Se vores øvrige engelskbøger på www.andrico.dk (prøv GRATIS øvelser fra vores nye i-bog)

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Landsdækkende temauge om skolens fortid, fremtid og nutid 6. -10. OKTOBER Klik ind og læs mere på www.skole200.dk/uge200

DRØMMESKOLEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Det ideelle skoleskema Lars-Henrik Schmidt, professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Hver dag har sit eget tema og sin egen progression i refleksion. Hvert tema repræsenterer og reflekterer gennem progressionen en parcel i den historiske europæiske dannelsesfilosofi og dennes relevante gennemslag i samtidens orientering. • MANDAG. Fornuft: Afkodning, forståelse, mediebeherskelse, gensidighed • TIRSDAG. Dømmekraft: Vurdering, kritik, adaption, iscenesættelse • ONSDAG. Forstand: Kontrol, styring, beherskelse, bemestring, arrangeren • TORSDAG. Sanselighed: Handling, rumslig orientering, vækst/udvidelse, omverden, • FREDAG. Historie: Mening, tidslig orientering, udvikling, tilknytning.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Læs hele Lars-Henrik Schmidts bud på en drømmeskole på www.fsl.dk/drømmeskolen

Foto Jens Juul

kemaet er typisk ordnet i fem dage med fire lektioner (dobbelttimer); sidste lektion er fri (til fri tid, til lektier, til koordination, til specialer (fx ekstratimer), projekter (fx entreprenørskab, økonomisk dannelse, oplevelsesmanagement, …), tilvalgsfag (fx sprog, teknik, innovation, design, formning, musik, drama.

God og faglig historieundervisning Indblik og udsyn er et historiesystem med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sammenhængsforståelse.

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne. Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk/indblik

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Phie Ambo (tv) og Karen MacLean besluttede sig for at lave en skole lige efter deres hoved, og sammen med Anders Morgenthaler kunne de i starten af august byde de første elever velkommen på ‘Den grønne friskole’.

DRØMMESKOLEN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Tre småbørnsforældre gik sammen om at opbygge den ultimative skole

Skolen, drømmen og modet Illustration Helle Scheffmann

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

e mødte hinanden i bestyrelsen for en Rudolf Steinerskole. Her diskuterede de børn og pædagogik, skoler og læring, og de mange diskussioner udløste Karen MacLean og Phie Ambos store projekt: De ville skabe en ny skole. En drøm af en ny skole. En skole, som vægter natur, kunst og videnskab. En grøn skole med glade børn, og med lærere, som arbejder sammen, og som forstår at stimulere og understøtte elevernes nysgerrighed. Hen ad vejen blev denne lille skolebygger-gruppe udvidet med Phie Ambos mand, Anders Morgenthaler, og i midten af august bød ’Den grønne Friskole’ de første 37 elever velkommen. Det, de så længe havde drømt om, var pludselig meget tæt på og konkret.

og stille os selv de helt store spørgsmål: Hvordan bliver man lykkelig? Hvad er vigtigt i livet?«.

STORYLINE FORVANDLER FEJL TIL LÆRING

’Den grønne friskole’ ligger på Amager, og det er ikke en protestskole, understreger Anders Morgenthaler: »Det er vigtigt. Vi er ikke en protestskole. Hvis man protesterer mod noget, bliver man begrænset af det, og så kommer man til bare at gøre det hele en lille smule anderledes end dem, man kritiserer. Karen og Phie holdt fra starten fokus på deres egne værdier og visioner for skolen, og det har været vigtigt. I virkeligheden bliver det meget lettere, hvis man styrer med drømmen som pejlemærke. I stedet for at tænke: ”Jeg har brug for dit og dat”, skal man bare tænke: ”Hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg gerne vil være?”, og når man først tapper ind i den energi, dukker mange muligheder op«.

At stille andre spørgsmål kræver mod, og mod har været et nøgleord i processen, mener Karen MacLean: »Meget skoleudvikling styres af angst. Folkeskolen skal ændres, for ellers kommer kineserne. Vi skal klare os bedre i PISA, for ellers mister vi arbejdspladser. Det er angsten, som driver skoletænkningen, men angsten lammer også, og vi vil gerne tænke vores skole større«, siger Karen MacLean. På helt tilsvarende vis vil skolen gøre op med den dominerende fejl-kultur, siger Anders Morgenthaler: »Mange er rigtig bange for at gøre noget forkert og tage fejl. Bange for at fejle til eksamen, bange for at sige noget forkert eller regne opgaverne forkert. Vi vil undgå den fejlkultur«, siger han. Skolens storyline-undervisning støtter det opgør med fejlog angstkulturen, siger Karen MacLean: »Når undervisningsprojekterne indlejres i en storylineramme, bliver det tydeligt, at der ikke er tale om fejl, men om læring og udvikling«, siger hun. »Og virkelyst«, supplerer Anders Morgenthaler. »Vi skal stimulere elevernes virkelyst og deres nysgerrighed. Og bemærk, at vi ikke taler om innovation eller andre buzz-words. Vi satser på virkelysten«, siger Anders Morgenthaler. »Men«, fortsætter Phie Ambo, »det vigtigste for os er, at vi som skole skal lære eleverne at lære. Det er vores mål. I virkeligheden aner vi jo ikke, hvad børnene skal kunne og skal vide i fremtiden, men hvis vi har lært dem at lære, så kan de skaffe sig den nødvendige viden«.

STORE SPØRGSMÅL TRÆNGER SIG PÅ

SKOLEN I TRE DIMENSIONER

De mange skolesnakke ved køkkenbordet har også udløst en række helt store diskussioner, fortæller Phie Ambo. »Vi nøjedes ikke med at diskutere, hvor mange timer eleverne skal have, og hvor store lokaler skal være. Vi har spurgt os selv, hvilke børn vi gerne vil have ud af skolen, hvad vi synes, børn skal lære i skolen, og hvad en god skole er. Og nogle gange har vi måttet se det hele i 1000-årsperspektivet

De tre skolebyggere har haft hvert sit fokus. Karen MacLean har haft fokus på skolens pædagogik. Phie Ambo har udviklet skolens grønne rygrad og sikret, at den bæredygtige bevidsthed bliver leget ind i børnene hele vejen rundt. Anders Morgenthaler har stået for arbejdet med skolens fysiske rammer og dens undervisningsmidler. Pædagogisk henter den ’Den grønne Friskole’ inspira-

PROTESTER DRÆBER KREATIVITETEN

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

tion fra en lang række forskellige positioner. Fortællingen, morgensamlingen og det talte ord snupper den fra den grundtvig-koldske tradition, aldersintegrerede familiegrupper og projektundervisning fra Freinet-skolerne, og skolen lader sig desuden inspirere af Steinerskolernes musisk-kreative værkstedsundervisning. Derudover får eleverne en hel del dans og lidt yoga, og det hele bindes sammen med et stærkt stænk storylineundervisning.

70’ERNE GÅR IKKE IGEN Det lugter måske lidt af hippie-kultur og Summerhill-skolens børnecentrerede pædagogik, men den association skyder helt forbi, siger Anders Morgenthaler: »Det her er ikke 1970’erne om igen. Vi lægger nemlig meget vægt på ledelsen«, siger han. ’Den grønne Friskole’ følger for eksempel de fælles trinmål, så der er klare kriterier for, hvad eleverne skal lære og nå hvornår. Men, siger Karen MacLean, det er så lærerens opgave at lede og motivere eleverne, så det bliver sjovt for dem at arbejde med stoffet: »Vi tror jo på, at børn gerne vil lære, når de bare er glade og har det godt«.

FORM ER OGSÅ INDHOLD Det er afgørende for de tre skoledrømmere, at form og indhold hænger sammen på deres nye skole. Eleverne på ’Den grønne Friskole’ skal derfor ikke sidde på deres flade og læse om verden – de skal ud i verden, de skal arbejde med den og lære gennem det, siger Phie Ambo: »Vi er meget opmærksomme på den sammenhæng og det miljø, undervisningen indgår i – uanset om det er byen, naturen, verden. I dag er vi alle sammen meget fremmedgjorte over for vores miljø og vores natur, men vi vil gøre sammenhængen tydelig for eleverne. Vi er kun på besøg på denne planet, og vi må passe på og bidrage positivt til den, mens

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

vi er her«, siger hun om det, man kan kalde skolens grønne dannelsesideal: De vil udvikle små, bæredygtige samfundsborgere, der selv har haft fingrene i jorden helt fra børnehaveklasse til niende.

CYKLER GIVER PROJEKTER Bevidstheden om miljø og bæredygtighed går også igen i skolens tanker om undervisningsmidler og fysiske rammer, som Anders Morgenthaler har koncentreret sig om. Han drømmer om, at eleverne selv laver deres undervisningsmidler: »Det er vigtigt at lære dem, at de kan lave deres egne læringsmidler, og de kan selv bygge de stole, de skal sidde på. Det er en vigtig erfaring at give dem. Og det gør læringen meget håndgribelig«, siger Anders Morgenthaler. Han har for eksempel skitserne til et projekt med cykler. »Der er masser af læring i en cykel –matematik, samfundsfag og sprog, det hele kan knyttes an til et konkret arbejde med cyklerne«, siger han. Og hvis eleverne også reparerede cykler, kan det hele også tænkes ind i en bæredygtig og grøn sammenhæng.

SKOLEN ER OPEN SOURCE Den grønne Friskole har hentet inspiration fra mange kilder og skoler. Men andre kan også hente inspiration fra den: »Vi tænker meget det her som et open source-projekt, hvor vi lægger vores projekter og erfaringer ud, så andre kan bruge dem og arbejde videre på dem«, siger han. Open source-tankegangen handler ikke bare om selve skoleprojektet, siger Karen MacLean. Undervisningen og lærerne tænkes også ind i en vidensdelings- og open sourcesammenhæng: »Vi lægger meget vægt på at bryde den kultur, hvor lærerne er superhelte i deres egne klasser og områder. Vi lægger op til, at lærerne udveksler erfaringer, projekter og kompetencer helt åbent«, siger Karen MacLean.

AKTIV RUNDT I DANMARK

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEP.

SKOLERNES SUNDHEDSUGER

22. SEPTEMBER 2014 TIL 10. OKTOBER 2014

45 m dagli in

Ins piration

til

bev e ægels

En konkurrence for alle i 0.-10. klasse

GRATIS AT DELTAGE MANGE FLOTTE PRÆMIER GRATIS T-SHIRT TIL LÆRERNE, DER TILMELDER DERES KLASSE Årligt mere end 100.000 elever tilmeldt sundhedsugerne TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DK SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEPTEMBER 2014 Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dk

Temaet ”GAK med sundheden” giver sjove, skøre og sunde oplevelser til børn Oplev sang og dans med Sebastian Klein Arrangør:

Projektet støttes af:

LÆRER / ELEV Af Line Riiskjær Høi · redaktionen@frieskoler.dk

Bekæmp din onde ånde Vidste du, at din dårlige ånde kan afholde elever fra at spørge om din hjælp? Heldigvis kan du nemt gøre noget ved problemet

”K

ender I det, når man gerne vil have hjælp, men lærerne har dårlig ånde, så man spørger sidekammeraten i stedet for?”, skriver elev Mette Obling Johansen i et blogindlæg på ’Den Nye Friskoles Tidende’ i Haderslev. Og hun er bestemt ikke alene! En simpel rundspørge blandt egne og omgangskredsens skolesøgende børn bekræfter, at det i høj grad betyder noget for børn, om deres lærere lugter ud af munden.

riel mundskylning. Det kan skabe resistente bakterier og hindre effekten af antibiotika, hvis du senere har brug for det.

SPIS ÅNDEN FRISK Ifølge sundhedsformidler Katrine Juul kan det være svært direkte at spise sig til ”zink-effekten”, men i forhold til kosten anbefaler hun flere ting for at undgå dårlig ånde: • Spis mad med naturlig antibakteriel virkning (ingefær, timian, rosmarin, grøn te) • Spis mad med højt indhold af essentielle olier (mynte, persille, koriander, dild, kanel, lakridsrod, anisfrø) • Spis mad med højt klorofylindhold - det vil sige med mørk grøn farve, det kan dæmpe lugtgener (tænk på det udbredte råd om persille mod hvidløgsånde) • Spis frugt med meget c-vitamin i. Det vil også slå bakterierne ned (fx melon, bær, appelsin eller citron). • Desuden kan du få bedre ånde, hvis du drikker vand med citronsaft eller et par pebermyntedråber i, når du forlader lærerværelset. Eller du kan drikke en kop grøn te med kanelstang, tygge et par anisfrø, et stykke frisk ingefær, eller du kan snuppe et æble på vej til klassen, siger Katrine Juul. Så måske var det i virkeligheden for at forbedre både karakterer og lærerens ånde, at elever i gamle dage gav læreren et æble?

GOD MUNDHYGIEJNE ER ALTAFGØRENDE

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Gode råd mod dårlig ånde • Brug tandbørste og tandtråd til at rense tænder og tandkød – hver dag! Børst også tungen. • Zink mindsker ildelugtende svovlforbindelser. Brug tandpasta, der indeholder zink, eller spis zink. • Drik vand eller spis hyppigt. Det skyller madrester væk og stimulerer spytproduktionen. • Tyg sukkerfrit tyggegummi, pastiller, frugt mm. Det giver frisk ånde og stimulerer spytproduktionen. • Kaffe og cigaretter giver dårlig ånde. Drop det, eller tag altid en pastil, vand, e.lign. • Madvarer, der lugter, giver let dårlig ånde. Skyl efter med vand, eller spis noget andet efterfølgende. Kilder: www.videnskab.dk, forskning.no, www.netdoktor.dk, KatrineJuul.dk.

Fotos Istock

God mundhygiejne er det første skridt til at komme den dårlige ånde til livs, ifølge mundforsker Alix Young Vik fra universitetet i Oslo: »Rengør munden dagligt. Børst tænder og tunge, og brug tandtråd. Sådan får man fjernet bakteriebelægninger både fra tænderne og tungen samt rester af proteinrig mad, som bakterierne laver svovlgas af«, siger hun. Du kan også bruge en tungeskraber som supplement til tandbørsten. For bakterierne, som afgiver svovllugten, sidder ofte langt tilbage i halsen, hvor det kan være svært at komme til med tandbørsten. Spyt, mad og drikke hjælper desuden med at skylle de gasser, der dannes, bort. Ligesom sukkerfrit tyggegummi eller pastiller stimulerer spytproduktionen og mindsker lugten. Hvis du spiser zink, kan det binde sig til de svovlholdige gasser og formindske lugtgenerne. Lige som tandpasta og mundskyllevand med zink fjerner lugten. Alix Young Vik advarer dog mod dagligt at bruge antibakte-

skolerejser

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Sol, sommer og solbrune elever Velkommen tilbage fra sommerferie! Skolen summer af liv, eleverne er tilbage og et nyt skoleår er i fuld sving. Hos Unitas Rejser sidder vi klar til at skræddersy jeres rejser. Hvis I ikke har set vores nye brochure, som primært handler om studieture og skirejser til Østrig, så kontakt os endelig. Så skal vi sende den til jer med det samme.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning til rejsen - hos os får du én rejsekonsulent fra start til slut! Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

KLASSELEDELSE Af Ulla Skovsbøl · redaktionen@frieskoler.dk

ideofeedback V styrker klasseledelsen Lærerne på Egebakkeskolen i Brabrand er blevet bedre undervisere af at se sig selv på video og diskutere deres undervisning med en ekstern læringskonsulent

akob og Gustav slås om en fodbold, Emilie har travlt med at frisere Klara og tage billeder af hendes flotte lange hår. Andre klassekammerater er forsvundet ud på Facebook. Nogle sidder og snakker med ryggen til. Imens skriver læreren energisk sin dagsorden på tavlen, men den bliver svær at trænge igennem med. Der er for meget uro og for lidt koncentration. Tina Tønder Schmidt kan ligesom mange andre lærere genkende situationen fra det virkelige liv. Hun underviser i tysk på Egebakkeskolen, en privatskole i Brabrand med 262 elever, og selv om hendes timer som regel er vellykkede, er der også klasser, hvor undervisningen ikke altid går som planlagt. »Jeg havde én bestemt 7. klasse, hvor jeg næsten altid havde svært ved at få ro. Det var det samme hver gang, og jeg var virkelig træt af at høre mig selv sige ”Sæt jer nu ned”, ”Ti nu stille” igen og igen og igen, uden at det havde nogen virkning«, fortæller hun. Hun gik næsten altid fra timerne med en irriterende øv-fornemmelse i maven. Men sådan er det ikke længere.

FÆLLES LØFT FOR SKOLEN Tina Tønder Schmidt og hendes 15 kolleger på Egebakkeskolen har gennem flere måneder deltaget i et udviklingsprojekt, hvor de med støtte fra Kompetenceudviklingspuljen har kunnet rette blikket mod sig selv. De har optaget deres egen undervisning på video med iPad og bagefter diskuteret optagelserne med læringskonsulent Torben Bloksgaard fra Center for Medieret Læring. Gennem dialogen med ham har de justeret deres egen optræden og ved selvsyn set, hvilke forandringer det har givet. Da Tina Tønder Schmidt så sig selv på videoen sammen med klassen, opdagede hun for eksempel, at hendes egen irritation var en vigtig kilde til elevernes uro. Hun

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

»De pædagogisk-psykologiske fag på læreruddannelsen er skåret ned til noget, der er helt til grin, og det er vi nødt til at kompensere for« LISBETH RASMUSSEN, SKOLELEDER

Foto Ulla Skovsbøl

ændrede forsøgsvis sin måde at tale til dem på, og da hun selv skiftede signaler, ændrede eleverne også opførsel. Mange af lærerne på Egebakkeskolen gjorde lignende erfaringer, og det er der en god forklaring på, siger skoleleder Lisbeth Rasmussen: »Læring er en proces, som afhænger af relationer, og samspillet mellem læreren og eleverne er afgørende for, om eleverne lærer noget eller ej. Der sidder ikke en knap inde i deres hoveder, som man bare skal finde og indstille på den rigtige måde. Det har vores udviklingsprojekt tydeligt vist«, siger hun.

Egebakkeskolen fik 100.000 kr. i støtte til videoprojektet, men skoleleder Lisbeth Rasmussen mener godt, at man kan komme i gang uden støtte.

VIDEOEN VAR EN ØJENÅBNER Ideen om udviklingsprojektet blev ikke modtaget lige positivt af alle lærere på skolen. Bente Bindeballe hoppede for eksempel ikke af begejstring, da hun første gang hørte om videooptagelser, læringskonsulent og systematisk feedback. »Det lød ret besværligt, syntes jeg, og jeg tænkte, at nu skulle vi have en fejlfinder ind, der kunne gå og pege på alt, hvad vi gjorde forkert. Det ville forstyrre undervisningen, og vi ville bruge en masse tid på det«, fortæller hun. Men heldigvis gik de negative forventninger ikke i opfyldelse. Tværtimod. Selv om Bente Bindeballe er en erfaren lærer, har hun haft klasser, hvor undervisningen ikke fungerede optimalt. For eksempel en 6. klasse, hvor en bestemt dreng havde meget svært ved at koncentrere sig. I feedbackprojektet valgte hun derfor at filme sin undervisning i netop dén klasse. Det foregik med iPad, som var stillet op i klassen, så selve videooptagelsen ikke forstyrrede. Og selv om Bente Bindeballe syntes, hun var bevidst om, hvordan hun håndterede forholdet til uromageren, var det en afgørende aha-oplevelse efterfølgende at se sig selv og analysere situationen sammen med læringskonsulenten Torben Bloksgaard.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Foto Ulla Skovsbøl

»Jeg konstaterede, at jeg faktisk sagde navnet endnu flere gange, end jeg havde troet, og efter aftale med Torben lavede jeg derfor et forsøg med ikke at sige det, men bare signalere ”være stille” med hænderne. Det havde en utrolig effekt på drengen, at han ikke skulle høre sit navn hele tiden. Nu har jeg slet ikke problemet mere. Han har ændret sin adfærd – bare ved at jeg ændrede min«, konstaterer hun.

MERE SELVREFLEKSIONEN

Lærer Bente Bindeballe (th) var skeptisk fra starten, men projektet skuffede til den positive side, som man siger i Nordjylland, og lige som kollegaen Tina Tønder Schmidt (tv) bruger hun den viden, projektet gav hende, i sin daglige undervisning

Bente Bindeballe har med held overført sit nye lille trick til en anden klasse. Det ville hun aldrig have fundet på, hvis hun ikke havde haft mulighed for at se sig selv på video, mener Torben Bloksgaard fra Center for Medieret Læring: »Fordi man ikke er i stand til at se sig selv udefra, er der ting, man ikke kan vide om sin egen undervisning. Man er sjældent opmærksom på sine egne virkemidler – positive som negative – og der er tit meget stor forskel på, hvordan lærerne oplever sig selv, og hvordan de reelt virker på eleverne«, forklarer han. Med videooptagelserne får lærerne en ny bevidsthed om egne virkemidler og egen praksis, men iPad‘en gør det ikke alene. Det er vigtigt at se optagelserne sammen med en kyndig sparringspartner og handle på grundlag af en dialog. Når metoden er indarbejdet, kan det eventuelt være en kollega fra teamsamarbejdet, men indtil lærerne er fortrolige med feedback-metoden, er det nødvendigt med en ekstern coach, mener Torben Bloksgaard: »Der foregår masser af teamsamarbejde og refleksion rundt om på skolerne, men forskningen tyder på, at lærerne sjældent har et fælles didaktisk sprog for det, der foregår i klasserummet. For at gensidig sparring og feedback kan fungere, er man nødt til at styrke den enkelte lærers didaktiske bevidsthed, og derfor er konsulenten nødvendig i en indledende fase«, siger han.

ANDRE KAN GØRE DET SAMME Video- og feedbackprojektet har kostet Egebakkeskolen ca. 100.000 kr. og er gennemført med støtte fra Kompetenceudviklingspuljen, der bl.a. støtter pædagogisk udvikling i grundskolen. Projektet har fået støtte, fordi det sigter mod at udvikle en ny metode til at styrke læreres refleksion over deres egen praksis, deres evne til at analysere den og til at støtte kolleger med konstruktiv feedback og sparring i processen. Ifølge skoleleder Lisbeth Rasmussen har det virket efter hensigten, og det opfylder et stort behov. »De pædagogisk-psykologiske fag på læreruddannelsen er skåret ned til noget, der er helt til grin, og det er vi nødt til at kompensere for. Man fokuserer meget på lærernes faglige uddannelse, og det er selvfølgelig vigtigt, men hvis de ikke ved, hvordan man indtager et klasserum og påtager sig klasseledelsen, nytter fagligheden ingenting. Det er vi nødt til at handle på«, siger Lisbeth Rasmussen. Selv om Egebakkeskolen fik udviklingsprojektet betalt udefra, kan andre skoler sagtens bruge metoden – også uden ekstra midler, mener hun. »Vi ville også have gjort det uden støtte. Jeg ville ikke ryste på hånden med at inddrage de faglige kurser et år og i stedet bruge efteruddannelsesmidlerne til et projekt som vores, der udvikler klasseledelsen. Det kan være, nogle lærere i første omgang ville føle sig lidt snydt, men jeg er sikker på, de ville sidde tilbage med en ahaoplevelse, for god klasseledelse er og bliver nøglen til succes – også med fagligheden«, siger skoleleder Lisbeth Rasmussen.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

l i t e s s a l k n i d meld n e s s a k e g a m s k o goco Tilmelder du din klasse, modtager I gratis* undervisningsmateriale, lærervejledning og opskriftshæfter. Og i uge 43, 44 el. uge 45 kan I hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. Målgruppen er 4.-7. klasse i hjemkundskab/madkundskab.

Temaet for årets smagekasse er 100% din fastfood.

Gdrearvtisnisings-

Tilmeldingsperioden er 1. april til den 5. september. på www.skolekontakten.dk

un iale og mater sse eka smag

NB: Du må påregne max 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

iXplore Matematik iXplore Matematik er det nyeste medlem af iXplore-familien, som allerede består af digitale systemer til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Til hvert klassetrin findes et website med matematisk kernestof, lærervejledninger og en stor samling af opgaver, aktiviteter, digitale ressourcer og test.

KERNESTOF OG INTERAKTIVE OPGAVER Kernestoffet til hvert klassetrin er inddelt i seks emner, der lever op til de nye Forenklede Fælles Mål. Emnerne tager udgangspunkt i elevernes nære verden og er opbygget med faglig progression fra 1. til 10. klasse. Hvert emne indeholder: – En introtekst med illustration og video/animation – Læringsmål for emnet – Introduktionsopgave til emnet – Faglige opgaver, der træner nye matematiske begreber vha. bl.a. GeoGebra – Færdighedsopgaver, der træner de nye færdigheder på tre niveauer – Evalueringsopgave med fokus på elevens nye viden – “Viden om”, der giver overblik over emnets centrale faglige begreber Eleverne kan uploade præsentationer, billeder og videoer af aktiviteter samt optage lydfiler og besvare opgaver med hjælp fra regneark og det integrerede geometriprogram GeoGebra.

Nyt digitalt system til 1.-10. klasse

TVÆRFAGLIGE FORLØB

KOMMUNIKATION

iXplore Matematik til 1.-6. kl. består af fællesemner med iXplore Natur/teknik. iXplore Matematik til 7.-9. indeholder for hvert klassetrin tre fællesemner med iXplore Biologi, iXplore Fysik/kemi og iXplore Geografi. Fællesemnerne giver god mulighed for tværfagligt samarbejde og projektorienterede forløb.

Eleven kan gemme besvarelser, skrive noter og arbejde med logbog. Færdighedsopgaverne rettes automatisk og giver direkte respons. Læreren kan følge med i elevens arbejde og kommunikere med eleven om besvarelser. Elevens og klassens resultater samles i overskuelige klasseskemaer, der giver læreren et nemt overblik.

DIGITALE RESSOURCER I iXplore Matematik findes et leksikon, hvormed eleverne hurtigt og nemt kan få uddybende forklaringer på faglige begreber. Eleverne kan også få teksten læst op og gå på opdagelse i aktiviteter, spil, videoer og animationer.

PRØVEABONNEMENT Lige nu kan du se nærmere på iXplore Matematik til 4. og 7. klasse. Bestil et gratis og uforpligtende prøveabonnement på www.goforlag.dk/ prøveabonnement eller ring på tlf. 63 44 16 83

www.goforlag.dk

»Da det gik op for mig, hvor meget efterskolen fyldte i min familie, fik jeg ekstra lyst til også at sætte mit præg på den, så jeg engagerede mig meget i arbejdet på skolen – for eksempel i husrådet« Hector Grønborg

Solveig Grønborg startede på Eriksminde Efterskole i 1981, sønnen Hector Grønborg gik der i 2013/14, og i år er det datteren Clara, som dagligt kan nyde skolens gamle, smukke træ.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Foto Martin Dam Kristensen

EFTERSKOLELIV Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

På efterskole i familiens fodspor Solveig Grønborgs liv og familie er uløseligt filtret sammen med Eriksminde Efterskole

27.

juni 2014 er en speciel dag for 48-årige Solveig Grønborg fra Odder. Netop denne dag siger hendes søn, Hector Grønborg, farvel til vennerne og lærerne efter et fantastisk år på Eriksminde Efterskole. Samtidig fejrer hendes datter, Clara Grønborg, sidste skoledag på den lokale folkeskole. Efter sommerferien starter hun i 9. klasse på … Eriksminde Efterskole. Clara Grønborg skal gå på skolen sammen med sin grankusine, Astrid, og med fætter, Peter, som gik i 9. klasse, da storebror Hector gik i 10. Der er noget med Solveig Grønborgs familie og Eriksminde Efterskole.

FAMILIEN FYLDER SKOLEN Er man i tvivl, kan man bare gå ned på skolens lange gang og studere de mange skolefotos. På det første årgangsfoto fra 1956 er der kun få elever – pænt kæmmede unge mænd i jakker og slips står bag piger, der i nederdele og med dydigt parallelle ben sidder bænket omkring forstanderparret. På billederne fra 1970’erne har drengene vilde krøller, pigernes tøj bliver spraglet, og på de nyeste billeder dukker omvendte caps og hættetrøjer op. Tiderne skifter, det samme gør moden. Men på alle 58 fotos kan Solveig

Grønborg udpege mindst ét medlem af familien.

DANNELSE UDEN RETURBILLET Eriksminde Efterskole blev grundlagt i 1956 af Kis og Thelle Raunkjær – Solveig Grønborgs moster og onkel, og frem til 1990 boede de i forstanderboligen. De første seks år ser man også Solveig Grønborgs mor – Dorte Gravesen – på billederne. Hun hjalp sin søster og svoger på efterskolen, indtil hun i 1962 giftede sig og flyttede til Thisted. Men moren klippede ikke forbindelsen til fri- og efterskoleverdenen. Hun var med til at grundlægge to friskoler og en efterskoler i Thy/Mors-området, og hun sendte hver af sine fem døtre på Eriksminde i to år. Solveig Grønborg, som dengang hed Gravesen til efternavn, begyndte på Eriksminde Efterskole i 1981. Og opholdet på Eriksminde var for Solveig Grønborg som for hendes søskende en dannelsesrejse uden returbillet: »Efterskolen gør så meget ved unge mennesker. Den åbner deres horisont, og da vi først havde været på Eriksminde, vendte ingen af os tilbage til Thisted«, siger hun.

for børnene at tage på efterskole. Solveig Grønborg kan godt misunde forældrene det faste livsfundament, som grundtvigianismen gav dem: »De var meget tro mod deres værdier og kunne altid sætte ting og oplevelser ind i en større åndelig sammenhæng. Det åndelige havde de fra Grundtvig, fra højskolesangbogen og fra efterskolen, og jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har været lige så god til at give det videre til mine børn«, siger Solveig Grønborg, som oplever, at grundtvigianismen gjorde forældregenerationen mindre egocentriske: »De snakkede ikke altid med udgangspunkt i sig selv, men kunne løfte diskussionen op på et højere plan«. Fire af de fem Gravesen-søstre har da også sendt deres børn på Eriksminde Efterskole, mens den sidste søster, hvis børn går mere op i idræt, valgte Vivild Efterskole: »Ingen af os presser vores børn til at tage på efterskole, men jeg tror, at børn spejler deres forældre. Vi søstre oplevede, hvor meget den frie skoleform betød for vores forældre, og derfor tog vi på efterskole. På samme måde bliver vores børn draget mod efterskolen«, siger Solveig, der er uddannet pædagog og kunstterapeut.

FORÆLDRENE ER ET SPEJL Gravesen-søstrene blev ikke presset til at tage af sted. Det skete bare. For Grundtvig, højskole- og friskolebevægelsen fyldte meget i familien. Kis og Thelle Raunkjær mødte hinanden på Den fri Lærerskole i Ollerup, Solveig Grønborgs mor og far faldt for hinanden på Vallekilde Højskole, så det var helt naturligt

FIK PLADS PÅ FALDEREBET Faktisk var det helt tilfældigt, at Hector Grønborg fik en plads på Eriksminde. Han gik på en folkeskole i Odder, og da han i 8. klasse begyndte at overveje, hvad han skulle bagefter, tænkte han slet ikke i efterskolebaner. Ikke før hans mor spurgte ham, om han ikke lige ville med FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Clara Grønborg (th) håber, at det bliver mindre kedeligt og mere frit på efterskolen, end det var i folkeskolen.

ud og besøge skolen, hvor hans mormor arbejdede, da hun var ung. Det ville han godt. Og så snart han havde været der, var han solgt. For sent, desværre. Der var nemlig ingen ledige pladser på skolen, og han måtte vente et år og tage 10. klasse. Men det gjorde han, og han fortryder det ikke et øjeblik: »Det har været fantastisk. Mange siger, at et efterskoleår svarer til syv menneskeår, og sådan har det været for mig«, siger han. Han kan rigtig godt lide skolens menneskesyn, og han er glad for, at skolen prioriterer det praktisk-musiske. Det savnede han i folkeskolen. Hector Grønborg er meget glad for at tegne, og den passion blev dyrket på efterskolen. Men også musikinteressen voksede på efterskolen. Sammen med en gangkammerat fra efterskolen dannede han et band, hvor han spiller keyboard. Den udvikling havde han ikke engang selv set komme: »For mange år siden gik jeg til klaverundervisning, men jeg havde aldrig troet, at jeg igen skulle sidde ved tangenterne«, siger han.

STJERNERNE I DERES ØJNE Næste år er det så lillesøster Clara, som flytter ind på skolen. Og hun kan næsten ikke vente. Hun har hørt storebror fortælle begejstret om skolen, så hun glæder sig til et år med kunst og musik. Og til at være sammen med vennerne 24 timer i døgnet, fortæller hun. Og det er det, Eriksminde Efterskole kan, mener Solveig Grønborg: »Den hjælper dem til at finde sig selv, deres egne evner og kvaliteter. Og så tænder den gnisten i de unges øjne«.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

På det første skolefoto sidder Solveig Grønborgs mor sammen med skolens grundlæggere, Kis og Thelle Raunkjær.

I 1981 kom en ung Solveig Gravesen til Eriksminde Efterskole. I dag hedder hun Solveig Grønborg.

Hector Grønborg er på fotoet fra skoleåret 2013/14, og på fotoet fra næste år vil man kunne se hans søster, Clara.

Fotos Martin Dam Kristensen

Annonce

(NVDPHQVIUL R]ZQLQ[S ZsLOQ^VQVO MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

)5,6.( XQJH $'92.$7(5

Efterskoler VAND AD LIBITUM *aOOM[IOMZ )6/ OLQN :-6 *-;3-, GRUNDSKOLER Ŝ Ŝ

5c0$5,1(5(7

D QWRU L Q L

NZMLMZQKQI JIVMOsZL N¡E GLW *<01$6,80

0¦R[SWTMZ RETSSAGER PMTM UMVVM[SM

)ULH %¡UQHKDYHU 9('7 *7(5

HJEMMEBAG

$16 77(6(/65(7 klimavenlig følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM /:)<1; 8):3-:16/

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

TalentCa mp.dk h ar fået b i pigerne edre fat , så i år var der e kønsford n ligelig eling til timerne andet pro i blandt gramme ring, talt økonom eori, iske prin cipper

SOMMERSKOLE Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

Piger programmerer på talentcamp Halvdelen af eleverne på TalentCampDKs sommerskole er piger. De kommer for at lære om blandt andet programmering og økonomisk teori – og for at deltage i et fagligt fælleskab 32

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

TalentCamp og sommerskole TalentCamp.dk afholder løbende arrangementer, hvor udvalgte talentelever fra de 25 medlemsskoler møder faglige udfordringer på et højt niveau. Her er tale om talentpleje for ’alsidige talentelever’ med intelligens, engagement, situationsfornemmelse, sociale kompetencer og flid. Sommerskolen er et særligt tiltag, hvor alle interesserede elever fra medlemsskolerne kan tilmelde sig. Sommerskolen varer i fem dage, hvor eleverne vælger to af fagene talteori, statistik, økonomiske principper, sundhed og teknologi, elektriske kredsløb og programmering.

Foto Henning Hjorth

et er sommer. Det er varmt. I 3. a på Greve Privatskole er de mindste for længst gået på ferie, og i stedet er luften fyldt med nørd-ord som Execfile, loops, lists og if-then-else-statements. Ti unge privatskoleelever fra hele landet er mødt frem for at lære at programmere. Fem drenge og fem piger. I går handlede det om grundlæggende matematik, og i dag sveder de med at lave et simpelt program, der kan finde det største tal af tre givne. To piger ved bordet i anden række arbejder hurtigt fremad. »Jeg skal først skrive X er lig med«, siger Amalie Lyreen Bache fra Helsinge Realskole. »Jep«, fortsætter Sigrid Lund Rasmussen fra Ida Holst Skole, »der kan vi sætte nogle værdier ind. Og hvis den spørger, hvilken der er størst, skal du bare skrive X«. Hun sidder med et tredelt skærmbillede, hvor hun skriver kladde i Notepad, programmerer i Python og har opgavefilen åben i venstre side. Det ser tjekket ud. Men hvad kan det bruges til? »Det her er grundlæggende programmering. Det er lige som i et computerspil - hvis du opfylder det her krav, så gør den sådan her. Hvis ikke, så gør den noget andet«, forklarer Sigrid Lund Rasmussen. »Eller når man programmerer en robot«, tilføjer Amalie

Lyreen Bache med et smil. »Så programmerer man den til at rette sig efter forskellige udsagn. Det er sjovt at arbejde med. Det er også godt i forhold til uddannelse – og så er det også lidt sejt at kunne«.

FÅR HJÆLP TIL AT PROGRAMMERE DERHJEMME For de fleste på holdet er der dog lang vej, før programmeringen for alvor kan bruges ude i virkeligheden. Dagens lektie – om Euklids algoritme – er teoretisk grundstof på universitetet og har ikke umiddelbart nogen praktisk relevans for eleverne på sommerskolen. Men det gør ikke noget, forklarer underviser Mads Friis. Han er selv matematikstuderende og kommer for at inspirere og give eleverne nogle udfordringer, som de fleste af dem skal lede længe efter i grundskolen. »Det er selvfølgelig naivt at tro, at vi kan påvirke elever i 7.-9. klasse til at søge ind på datalogi om fem år. Det er heller ikke meningen. Men der er nu også mange andre erhverv, hvor det er godt at kunne programmere lidt«, siger Mads Friis. »Det vigtigste her er at introducere grundbegreberne og åbne op for den teoretiske side af programmering. Det er let at kopiere fra google, og vi har rigtig mange, der programmerer i fritiden. Så kan de komme her og få rettet de værste fejl. Her får de et grundlag for at forstå – også de mere abstrakte ting – og så hjælper vi dem med at strukturere det, så de selv FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Selv om tempoet er højt og niveauet på campen ligger noget over normalen, er eleverne engagerede og tilfredse

kan arbejde videre«, siger Mads Friis. Det er der faktisk flere og flere, der gør. Også piger. Det fortæller Anders Friis, som er leder af sommerskolen. »For bare tre-fire år siden havde vi 80 procent drenge på holdene. Der er virkelig sket en udvikling, og i dag har vi masser af piger, der matcher de bedste drenge«, siger Anders Friis.

MEGET FEDERE END SKOLE Nogle af eleverne har været med på sommerskolen flere gange og deltager også i de mere forpligtende talentcamps, som afholdes tre gange årligt. Alice Nicole Gantriis fra Helsinge Realskole er med for første gang og har valgt at bruge fem dage af sin ferie på at lære om programmering og økonomiske principper. Hvorfor? »Ellers havde jeg bare været derhjemme. Her har jeg noget spændende at stå op til hver dag«, siger hun. Hun er netop blevet Intervalløn færdig med 7. klasse, hvor hun ikke altid synes, det gik hurtigtSkoleleder nok. / Forstander ZZ: _________________________________________ »Når man sidder i klassen normalt, så er der altid nogle, Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner) der ikke følger med. Her er alle med, og det er meget sjovere«, Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner) siger hun. Derefter lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner)

Ny lønforhandling Det aftales, at der skal afholdes en ny forhandlin senest med udgangen af maj måned (år 20XX). forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerå opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle kan opnås en ny aftale.

Samme holdning har Sigrid Lund Rasmussen fra Ida Holst Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforSkole: stander og afdelingsledere.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

Fotos Henning Hjorth

»Det her virker ikke rigtig som skole, hvor man bare sidder og falder hen. Det er meget federe. Tempoet er højere, og alle Hvad gør du Engangsvederlag er engagerede. Vi har jo også selv valgt det«, at forklarer Sigrid bliver indsendt. Det er vigtigt, disse lønaftaler Lund Rasmussen og kigger rundt i lokalet, hvor der stadig revisor, men det er også vigtigt aferhensyn til, at din Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ en godluft lønstatistik hosogFrie Skolers Leder fuld koncentration her kl. 15.30.laget Denfortunge indenfor 26 grader Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet de i forstander / udenfor ser ikke ud til at betyde noget. Heller Hver gang du indgår en ny lønaftale om interva ikke, da læreren proklamerer frikvarter. skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. resultatløn skal denne indsendes og godkendes af F (31. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis. »Hvis I vil ud at have lidt frisk luft, så er det nu. Der er merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige Vederlaget er pensionsgivende. pause«, siger Mads Friis. vallønnen, skal der hvert år indsendes en delaftale t »Vi hader pause«, lyder det frisk fra en af drengene. Det Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på er sagt i sjov, og både Mads FriisDe ogrelevante eleverneskemaer griner.finder Men de du på vores hjemm XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er som medlem ret til at lade dig bistå af en repræse bliver nu alligevel siddende og arbejder videre. pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes

lønforhandlingen. med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned. Mads Friis, der underviser på camp’en, stuOplysninger om lederløn Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er: derer matematik på universitetet, og han er På vores hjemmeside finder du relevante værktøj sikker på, at camp’en giver eleverne noget, og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljere • Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling de normalt ikke møder i grundskolen. jævne mellemrum afholder vi workshops om leder • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet • Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere? Bliv medlem af Frie Skolers Ledere. Læs mere på www.frieskolersledere.dk 34

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Annoncer Annonce

BLIV MEDLEM SPAR PENGE,

MANGE PENGE HOS 1,6%

Meld dig ind på fbf.nu

BONUS

Automat

BONUS

10%

5,5%

BONUS

10%

BONUS

10%

1,5%

BONUS

Energi

På god fod med dig

... og flere end 4.500 andre steder i Danmark Vores medlemmer fik i 2013 udbetalt over kr. 187 mio. i bonus.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Annoncer

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

barcelona m. fly fra kr.

2.360 pr. person 5 dg / 4 nt.

Andre rejsemål: Madrid, fly, 5 dg/4 nt ............................. Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. London, fly, 5 dg/4 nt ............................. Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ............................ Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt .............

mera@team-benns.com www.team-benns.com

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

2295,1785,1890,710,1545,-

Top 3 faglige besøg i Barcelona: • Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi-tematur • La Sagrada Familia Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Annoncer

NYHED!

STUDIEREJSER 14/15

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

- BESTIL TILBUD NU - GRATIS Læs mere om gaten:

FX. LONDON M. FLY CHECK IND OG SPAR TID!

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

FRA KR. 1.898,Ring til vores rejsekonsulenter på 8020 8870 og få et godt tilbud på jeres studierejse - uanset hvor rejsen går hen.

Christian

Heine

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 FrieSkoler_London_aug14.indd 1

Som medlem af FSL får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For eksempel med et Bilkøbsbevis – et realistisk bud på, hvor meget du kan låne til en ny bil. Fordi vi kender din økonomi, er billånet skruet økonomisk fornuftigt sammen. Det betyder også, at du kan få pengene hurtigt udbetalt, når drømmebilen pludselig står der!

7/31/2014 5:13:48 PM

En billig bil kan hurtigt ende som et dyrt billån Kend dine lånebetingelser og få et Bilkøbsbevis

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil. Find guiden på lsb.dk/5gode

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

SKOLEUDVIKLING Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

Scienceundervisning smitter af på andre fag D

Ekstra science-timer har givet tid til faglig fordybelse og reel tværfaglighed i Vinderup Realskoles særlige science-klasse. Resultatet er naturfagsinteresserede elever, som klarer sig bedre til afgangsprøven. Også i dansk

et er tirsdag morgen, og 7.S har netop taget fat på en hel dag med scienceundervisning. Den slags temadage er normal kost på Vinderup Realskole, hvor science-klassen hver uge har syv science-timer at fordele ud over det fleksible skema. Det giver et fagligt løft på flere planer, fortæller lærer Tove Skovsbjerg: »Vi kan nå at fordybe os uden hele tiden at være bange for at miste noget af pensum. Samtidig giver det en meget større synergi imellem science-fagene«, siger Tove Skovsbjerg, som selv har klassen til både biologi, geografi og fysik/ kemi. For eleverne har det betydet en aktiv dagligdag med rigtig mange ture ud af huset. Det fortæller Sarah Saaby Steffensen og Simon Dyrmose fra 7.S, som ud over at have gennemtrawlet nærområdet imellem Holstebro og Skive også har været to gange i Aarhus og på Eksperimentariet i København. På et år. »Det er rigtig fedt. Vi får nogle store oplevelser, og så husker man også tingene bedre på den her måde«, siger Sarah Saaby Steffensen. »Jeg lærer også bedst, når vi kommer udenfor. Og så er det supergodt, at vi har mange flere naturfagstimer end der, hvor jeg gik før«, tilføjer Simon Dyrmose.

FORDYBELSE GIVER RESULTATER Faktisk når science-klassen på Vinderup

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Realskole i løbet af 7.-9. klasse at få et helt års ekstra undervisning i sciencefagene. Og ifølge souschef Susanne Thygesen er målet om at hæve niveauet i science-fagene mere end nået her tre år efter, at ordningen startede. Det kan måles i afgangsklassen 9.S, hvor elevernes karakterer i science-fagene er steget markant. Eksempelvis fik Scienceklassen et gennemsnit på 7,6 i Undervisningsministeriets generalprøve i biologi mod 4,8 i de to andre 9. klasser. Og til afgangsprøverne i fysik-kemi var tallene 8,9 mod 6,8. Samtidig har Susanne Thygesen som klassens dansklærer oplevet nogle klare overførselsværdier. »Der er ingen tvivl om, at det her har givet et større refleksionsniveau hos eleverne. Hele fordybelseselementet, hvor de analyserer, opstiller teser og undersøger faglige problemstillinger, tager de jo med i de andre fag. Til afgangsprøven sad jeg sammen med en danskcensor i 9.S, som var meget imponeret over elevernes refleksioner og deres uddannelsesparathed«, siger Susanne Thygesen.

UNDERVISNINGEN GIVER MENING Selv taler souschefen især begejstret om klassens tværfaglige forløb. For eksempel tema-arbejdet med arv og miljø, hvor naturfagsundervisningens darwinisme gav danskundervisningen et løft. Eller økologi-forløbet, hvor teori og praksis for

Tværfaglige forløb har øget interessen for de naturvidenskabelige fag på Vinderup Realskole.

Foto Ole Mortensen

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Foto Ole Mortensen

Tidligere satsede skolen kun på science. Nu er der også kommet ekstra sprog og sport på skemaet i den nye Super-S.

alvor smeltede sammen. »Her fremstillede eleverne æblemost i naturfagstimerne, og så lavede vi vores egne reklamer for produktet i dansk. Den type undervisning synliggør nogle helt andre vinkler af begge fagområder«, siger Susanne Thygesen. Nøjagtig samme oplevelse har Anne Kathrine Olesen fra 9.S, som netop har taget sin afgangsprøve. Hun vil ikke ud med karaktererne, men det gik ’ret godt’. »De tværfaglige forløb giver en bedre sammenhæng. Det gør, at man ikke bare ser naturfag som et fag, men som noget, der har noget med virkeligheden at gøre. Det giver pludselig mening«, siger Anne Kathrine Olesen. Hun valgte i sin tid S-klassen på grund af det faglige niveau, men var faktisk ikke særlig interesseret i det naturfaglige. Det har ændret sig, og i dag ligger professioner som biolog eller læge forrest på tungen, når hun skal give et hurtigt bud på sin egen fremtid. »Nu er jeg blevet fuldstændig vild med det naturfaglige. Det er også derfor, at jeg fortsætter på HTX – og jeg ved, at der er flere i klassen, der har det sådan«, siger Anne Kathrine Olesen fra 9.S.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

S a Fr

S r e p u S l ti

åske er vores science-klasse alligevel for specialiseret i forhold til lokalområdet? Sådan lød overvejelserne, der har ført til, at Vinderup Realskole fra dette skoleår ændrede sin S-klasse til en Super S-klasse med fokus på Science, Sprog og Sport. Og selvom den nu tidligere S-klasse gav gode faglige resultater, har udvidelsen skabt ekstra interesse. Det forklarer skoleleder Birgitte Holm. »Vi præsenterede ændringerne i januar, og vi starter vores nye 7. klasse med 24 elever og seks på venteliste. Og vi har allerede over 30 tilmeldinger til næste skoleår«, siger Birgitte Holm. En del af forklaringen skal ifølge skolelederen findes i, at skolen gerne skal appellere bredt som den eneste overbygningsskole i området. Samtidig blæser de pædagogiske vinde i øjeblikket i retning af mere sprog og idræt - stærkt støttet af den nye skolereform. Men går der ikke noget science-faglighed tabt i udvidelsen fra ’S’ til ’SuperS’? Nej, tværtimod, mener souschef Susanne Thygesen: »Jeg tror ikke, at vi mister noget på science-delen. Det her kan lade sig gøre, fordi vi i løbet af 7.-9. klasse giver næsten et ekstra årsværk på hvert af de tre fagområder«, siger Susanne Thygesen. Timerne bliver hentet ved at sløjfe hjemkundskab og et valgfag samt tildele klassen en ekstra times undervisning. Endelig mister science-faget en af sine to ekstra timer i forhold til den tidligere S-klasse. Til gengæld skal eleverne tage en unglederuddannelse i samarbejde med DGI og deltage i tre udlandsprojekter, blandt andet i Comenius-regi. For slet ikke at tale om en lang række større og mindre projekt- og emneforløb, som nu bliver mulige at nå med hele 9 profiltimer om ugen. »Vi har lige fordelt den første periodes profiltimer, og det ser rigtig godt ud. For eksempel får tysklæreren syv timer om ugen her i starten af skoleåret, så eleverne rigtig kan få taget hul på det nye fag. Og så deltager vi i naturfagsfestivalen i uge 39, hvor sciencefaget får alle profiltimerne i et par uger op til«, forklarer Susanne Thygesen. Der bliver også tid til både at ro kajak og lave et GPS-forløb i 7. klasse. I det hele taget forventer souschefen sig rigtig meget af de nye tværfaglige muligheder, som opstår, når fagområderne sport og sprog opgraderes. »Der kommer mere kul på over hele linjen, og vi forventer, at eleverne er fuldstændig klar til start. Det tror vi på. Vores tidligere science-elever har taget imod alt, hvad vi har budt dem. Vi går faktisk i øjeblikket og siger ’hold da op - det her kan vi også’. Det er altså sjovt. Det her giver nogle helt nye muligheder«, siger Susanne Thygesen.

Ap pt il l æ re re og ITan sv ar lig e

Smart App skærper fokus! - SkoleIT Sikkerhed Brug Smart App’en... • Sluk for elevnettet når du giver beskeder, holder morgensang eller fortælletime • Sæt Facebook på pause når du ønsker klassens fulde opmærksomhed* • Reguler internet for elever ved prøver • Nulstil koder til elevernes Uni-login • Find inficerede enheder på netværket* • Følg skolens forbrug af båndbredde • Tjek FAQ og kontakt support

*Forudsætter SkoleIT Netværk

SkoleIT Sikkerhed

Fuld drift af firewall med fri tilpasning og fri support i basisabonnement Få Smart App til iOS og Android fra august 2014 - udvikles løbende. Bemærk at ikke alle features er indeholdt i version 1.0 App’en er gratis. Forudsætter SkoleIT Sikkerhed

43 58 45 75

Smart App håndterer, i sammenhæng med SkoleIT Sikkerhed, skolens adgang til internettet. En avanceret og interaktiv firewallbeskyttelse, der sikrer det lokale netværk mod trusler fra internettet. SkoleIT Sikkerhed forudsætter Cisco ASA Firewall – Kontakt SkoleIT for pris på hardware, etablering og drift.

På nettet med SkoleIT Smart App - Et nyt værktøj i din hånd ikkerhed SkoleIT S afløser rhed UNI-Sikke www.skoleit.dk • kontakt@skoleit.dk • 43 58 45 75

Debat

Har vi glemt, hvad vi skal måle? SYNSPUNKT. Hvis karaktererne skal give mening, skal vi huske, hvad det er, karaktererne skal bedømme. Og der er elevens præstation, skriver Janne Jensen fra Ida Holsts Skole i Svendborg: Illustration Fotolia

å er det overstået for denne gang, og efterhånden er der også pustet ud. For afgangsprøverne i 9. og 10. klasse er for mig en evig tilbagevendende kilde til frustration. Det handler ikke om karaktererne. Mine elever har fået, hvad deres præstation berettigede dem til, og det samme kan jeg sige om de elever, jeg har været censor for. Men det er heller ikke eleverne, der bekymrer mig i forhold til karaktergivningen ved prøverne. Det er lærerne. Jeg blev lærer i 2004 i en alder af 38 år. Inden da havde jeg en fortid ved Told og Skat. Forhåbentlig kommer det ikke bag på nogen, at det er skattevæsenets opgave at sikre og kontrollere, at borgerne betaler den skat, de skal i henhold til loven – hverken mere eller mindre. Det vil sige, at skattefolkenes opgave er at rette fejl, både når skattegrundlaget skal forhøjes, og når det skal nedsættes. Samtidig er der (eller det var der i hvert fald) resultatløn for cheferne, som fik en vis procentdel af den ekstraskat, som det lykkedes dem at indkassere, og så skal der vel ikke meget fantasi til at forestille sig, at man let kunne komme til at ”overse” glemte fradrag og andre nedsættelser. Dem måtte borgerne selv opdage og bede om at få rettet. Glemte indtægter, derimod, ja, der røg straks en ny skatteopgørelse af sted . Uden sammenligning i øvrigt mellem skolen og skattevæsenet er det det samme paradoks, der gælder med hensyn til bedømmelse af elevernes præstationer ved de mundtlige prøver i 9. og 10. klasse. Det skulle sikre en vis ensartethed, at elevens præstation bedømmes af lærer og ekstern censor i forening. Problemet er bare, at som i skattevæsenet bedømmes lærerne også på nettoprovenuet. Læreren betragtes som dygtig, hvis hendes klasse får et højt snit. Der bliver lavet statistikker over opnåede karakterer, og skolerne (og dermed indirekte lærerne) rangordnes efter dette simple regnestykke. Jeg oplever gang på gang at være censor hos lærere, der ser det som deres opgave at forsøge at trække samtlige elever

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

mindst en karakter op i forhold til censors udmelding. Jeg oplever det dybt frustrerende, da jeg kommer med en intention om, at vi skal give eleverne den rigtige karakter, hverken mere eller mindre. Vi skal bedømme en elevs præstation i 20 minutter i en bestemt tekst. Vi skal ikke bedømme, om eleven har arbejdet godt, været flittig, har haft et hårdt år eller noget som helst andet. Det har vi årskarakteren til. Og vi skal da slet ikke bedømme, om læreren er dygtig til sit arbejde! Jeg har behov for at pointere, at jeg ikke er hård, at jeg bestemt ikke kommer for at ”slagte elever”. Dette understøttes af, at jeg meget sjældent er uenig med de censorer, jeg får tildelt. Jeg kan godt bedømme både mine egne og andres elevers præstationer, selvom jeg da nogle gange sidder og ærgrer mig, når de ikke lever op til deres bedste. Men sådan er eksamen – og det er jo så en helt anden diskussion … altså om eksamen siger ret meget om elevens kunnen og evner, og om prøverne overhovedet kan bruges som bedømmelse af fagligt niveau i deres nuværende form. Jeg synes, det er lidt pinligt, når jeg hører mine kollegaer tale for topkarakterer for præstationer, der bestemt ikke er over middel. Vi er begge dansklærere, og vi ved begge, hvad der kræves for at opnå karakteren 10 eller 12. Så jeg oplever det trættende, pinligt og opslidende at skulle sidde at diskutere hver eneste karakter. Problemet er jo, at censor sidder og vurderer elevens præstation – mens læreren mener, det er ham og hans undervisning, der bliver bedømt. Som det er nu (med eller uden resultatløn som ved skattevæsenet), er det både eleven og læreren, der bedømmes ved prøverne, og det kan prøverne altså ikke rumme i deres nuværende form. Kan vi ikke finde noget andet at vurdere læreren på, end klassens gennemsnit til afgangsprøverne – eller endnu bedre: Kan vi finde en anden måde at bedømme eleverne faglige niveau på?

Kursuskalender

Fagligt nyt

1.-3. september 2014

Arbejdsmiljøuddannelse Roskilde

Forslag og kandidater indkaldes

oreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, er på valg, når repræsentantskabet for Frie Skolers Lærerforening (FSL) samles den 7. november i Lillebæltshallerne i Middelfart. Næstformanden har meddelt, at hun genopstiller, men hvis du ønsker at udfordre hende, skal du senest 26. september meddele dit kandidatur ved at aflevere en kandidatliste – underskrevet af mindst 20 FSL-medlemmer og dig selv – til FSL’s sekretariat. Hvis du har forslag, som repræsentantskabet skal behandle, skal du indsende dem til FSL senest den 23. september. Hovedbestyrelsen opfordrer til, at eventuelle resolutionsforslag også indsendes så tidligt som muligt – det giver en bedre behandling af punktet. Se mere på om formalia, dagsorden mv. på www.fsl.dk/rep14. MHV

Fik du den rigtige erstatning?

rbejdsskadestyrelsen genoptager flere sager om tab af erhvervsevne, efter at Kammeradvokaten kort før sommerferien kritiserede styrelsens sagsbehandling. Kammeradvokaten fandt fejl i omkring halvdelen af Arbejdsskadestyrelsens erstatningsberegningerne. Hvis du har fået erstatning for en arbejdsskade, kan det være en god ide at tjekke, om der er fejl i den. Du kan læse mere på www.ask.dk, men vi anbefaler, at du kontakter Frie Skolers Lærerforening (FLS), inden du anmoder om at få din sag genvurderet. MHV

Få hjælp til at indrette skolens lærerarbejdspladser

om godt i gang med indretningen af lærerarbejdspladser på din skole. Kom på kursus. Sammen med skoleforeningerne arrangerer Frie Skolers Lærerforening (FSL) en kursusdag om indretningen af lærerarbejdspladser. Dagen er tilrettelagt for skolens arbejdsmiljøgruppe (skolelederen og arbejdsmiljørepræsentanten), og i løbet af kurset gennemgår arkitekt Birgitte Møller Madsen fra Bascon dels de regler, der gælder for indretning af arbejdsplads, dels en række inspirerende eksempler på gode løsninger, og dels en håndfuld værktøjer, som støtter arbejdet frem mod gode og sunde arbejdspladser. Kurset afvikles to gange – 2. oktober i Roskilde og den 22. oktober på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. Se mere på www.fsl.dk/indretning14. MHV

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og FSL udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse". Info: http://www.fsl.dk/kurser/ 8.-10.september 2014

Effektiv læseundervisning - på begyndertrinnet. Hornstrupcentret, Vejle

Kursets formål er at give alle begynderundervisere i læsning de nødvendige forudsætninger for at tilrettelægge deres undervisning på et fagligt grundlag ud fra sikker viden om læse- og skriveindlæring. Kurset henvender sig til danskundervisere i 0.-2. klasse og andre, der vil vide mere om den normale læse- og skriveudvikling. Arrangør: www.kursusmarkedspladsen.dk 22.-24. september 2014

First Class English - tidlig engelskundervisning Hornstrupcentret, Vejle

Kurset giver dig en bred vifte af idéer og konkrete forslag til, hvordan du kan undervise engelsk i de små klasser. Efter dette kursus vil du have stof nok til et helt års undervisning i 1. eller 2. klasse. Info: kursusmarkedspladsen.dk. 2. og 22. oktober 2014 kl. 10:00- 15:00

Indretning af lærerarbejdspladser på frie skoler Scandic Hotel, Roskilde

Med mere tilstedeværelse og forberedelse på skolen får arbejdsmiljøgruppen nye fokuspunkter. Målgruppe: arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen. Tilmeldingsfrist: 28. august, 2014. Info: www.fsl.dk/kurser/ 6.-8. oktober 2014

Matematik i overbygningen Mundtlighed, skriftlighed og nye afgangsprøver. Hornstrupcentret, Vejle

Kurset vil give både inspiration og konkrete eksempler på, hvordan en undersøgende matematikundervisning kan iscenesættes - herunder hvordan it kan bruges i undersøgende og eksperimenterende processor. Info: www.kursusmarkedspladsen.dk. Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

SKOLESTART Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

UFFE ROSTRUP:

»Tag godt imod dine nye kolleger - de er en vigtig kilde til udvikling« Foto David Bering

Kolleger fra andre områder skal over i FSL Lærere, som flytter fra folkeskolen til de frie skoler, skal samtidig flytte fra Danmarks Lærerforening til Frie Skolers Lærerforening (FSL). Det samme gælder musikere, kunsthåndværkere, pædagoger, akademikere og andre. Hvis man arbejder som lærer, leder eller børnehaveklasseleder på en fri skole, skal man stå i Frie Skolers Lærerforening for at få hjælp, da det er FSL, som er den overenskomstbærende part på det frie grundskoleområde, siger Uffe Rostrup: »Hvis du står i den forkerte fagforening, får du ikke den service og sikkerhed, som du betaler for, hvis der bliver problemer på din skole«.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

ange nye kolleger – ledere, lærere, børnehaveklasseledere – ankommer i disse dage til de frie skoler. Fra folkeskolen, fra læreruddannelsen eller fra helt andre jobs kommer de, og de skal være velkomne, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup: »Uanset hvor de kommer fra, skal de være hjertelig velkomne til en spændende verden med en masse muligheder«, siger Uffe Rostrup.

NYE ANSIGTER UDFORDRER OS I det første stykke tid skal de nyansatte finde sig tilrette i skolens kultur og hverdag. De skal socialiserer sig ind i skolen. Og da de frie skoler ofte har meget tydelige værdier, er den opgave vigtigere og nogle gange sværere end på mange andre arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at de erfarne kollegerne tager godt imod de nye og hjælper dem på plads. Men, fortsætter Uffe Rostrup, det er også vigtigt, at skolerne bruger de nytilkomne som en anledning til at få kastet et udefrakommende blik på skolen: »De nye stiller de spørgsmål, som alle vi andre har glemt. Hvorfor sender vi eleverne hjem, hvis de ryger? Hvorfor holder vi forældremøderne på den måde? Den slags spørgsmål udvikler os, og derfor er det vigtigt, at skolerne bruger de nye kolleger og deres spørgsmål til at udfordre sig selv. Kun på den måde kan vi udvikle os«, siger Uffe Rostrup.

FSL KAN OGSÅ BRUGE ET FRISK PUST Det gælder også i de fagpolitiske sammenhænge. Også her bør de gamle i gårde byde nye velkomne og opfordre dem til at stille spørgsmålstegn ved rutinerne. FSL-formanden har det sidste års tid besøgt rigtig mange skoler, og han oplever, at mange af de nye og yngre lærere udfordrer ham og fagforeningen: »Da jeg begyndte som lærer, var man medlem af fagforeningen, fordi det var man nu engang. I dag stiller de nye lærere andre krav til os som fagforening, og det har betydet, at vi må legitimere os selv på en ny måde. Det har været sundt, og jeg er sikker på, at vi er blevet og forsat vil blive skarpere af at lytte til og blive udfordret af de mange nye medlemmer«, siger Uffe Rostrup.

INKLUSION Protac SenSit

SANSE produkter n Styrker n Virker n Øger n Giver

kropsfornemmelsen

beroligende n Gratis

trygheden ro og koncentration

n Støtter

workshop om sanse-

integration med fokus på børn med særlige behov

indlæring

n Book

Protac SenSit® Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration.

n Prøv

Protac Kuglepuden

ergoterapeut på 8619 4103 Protacs produkter i praksis

n Tilbud

på klassesæt

Protac GroundMe® En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude. Protac Kuglepuden™ Giver en dynamisk siddestilling. God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet. Protac MyFit® En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum.

Protac MyFit & Protac GroundMe MyFit tilbud 25% i september

Protac MyBaSe Kampagnetilbud 50%

Protac MyBaSe® Unik luftmadras med kugler. Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne. Protacs produkter er CE-mærkede.

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

20 års erfaring med sanseintegration

OBS! NY ADRESSE Protac A/S Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, 8660 Skanderborg

Protac SenSit

Konsulentens bord / annonce

FMJ

Fra konsulentens bord

Af Josua Christensen, konsulent, FSL

KOM HURTIGT I GANG MED LÆRERLOG I forbindelse med de nye arbejdstidsregler har Frie Skolers Lærerforening (FSL) udviklet et program til tidsregistrering. Det hedder LærerLog. Formålet er at give dig et redskab, så du kan holde styr på dit arbejdsliv. Alle lærere skal ifølge de nye arbejdstidsregler have en opgaveoversigt, men da denne kan justeres løbende, giver LærerLog dig et overblik over, hvad du rent faktisk har brugt af tid på de forskellige opgaver. Det overblik har du brug for, når du skal i dialog med din leder om den kommende periodes opgaver. For at bruge Lærerlog skal du starte på hjemmesiden www.lærerlog.dk. Når du logger på, skal du bruge dit medlemsnummer og sætte et kryds i den nederste kasse ("Jeg har glemt eller ikke modtaget min adgangskode til LærerLog"). Den tilsendte kode kan efterfølgende bruges, når du downloader app’en til din smartphone. Men det er smartest, at du opretter dig selv og dit skema på www.lærerlog.dk og først bagefter bruger app’en. Der er mange funktioner i LærerLog, som er opbygget som almindelige digitale kalenderprogrammer, men der er også unikke funktioner, som fx muligheden for at kopiere en hel uge ud over hele skoleåret. De fleste kan følge disse steps: • Start med undervisningstiden. Hvis du har et grundskema, kan du oprette den første uge uden gentagelser. Er der mellemrum mellem lektionerne, skal du kalde dette tilsyn, medmindre det er reel pausetid, hvor du har fri og kan forlade arbejdsstedet. • Kopier grundskemaet ud over hele året • Slet uger som ikke følger grundskemaet, uger med ferie og skemafrie dage. • Opret de særlige uger • Læg møder, forberedelse o.l. ind Det kan i øvrigt anbefales, at du sætter lidt tid af til at komme ind i systemet og få oprettet dine opgaver. Der er lavet flere nyttige guides, som du finder her: www.fsl.dk/lærerlog Er du i tvivl om dit medlemsnummer, kan du finde det ved at gå på medlem.fsl.dk og logge på med Nemid.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

KOM MED DIN IDE

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer

Arbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pædagogik? Børneog ungdomskultur? Inklusion? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid? Send ideer og forslag til redaktionen@frieskoler.dk. Vi planlægger temaer om ”Evaluering og feedback”, ”Matematik”, ”Økonomi” – hvis du har noget at byde ind med her, hører vi også meget gerne fra dig.

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Stillinger /annoncer

K AN DU TALE ? G A S S E N R E M M E L D ME ionschef at FSL søger kommunik

Frie Skolers Lærerforening (FSL) søger en kommunikationschef, som kan videreføre og udvikle foreningens politiske og strategiske kommunikation. Vi har brug for, at vores synspunkter står helt klart for både medlemmer og den brede offentlighed. Og vi har brug for, at interessevaretagelsen for vores medlemmer formidles tydeligt og markant.

Har du mod på den udfordring, så læs mere på www.fsl.dk/kommunikationschef

F SL MINIKUR SUS

HAR DU STÆR I KASSEN?

Læs mere på www.fsl.dk/minikursus

Brug fortællingen som pædagogisk værktøj

Gode elevsamtaler med coaching

Musisk undervisning i alle fag

YE EF MI TE NIK 20 RÅ UR 14 RE SE T R

Klasseledelse - dirigent eller kaospilot

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Postkort_minikursus.indd 1

31/10/13 10.44

Stillinger

Erfaren og engageret

Ny app!

SKOLELEDER Vi søger en skoleleder, der kan gå forrest, inspirere og navigere skolen godt videre - både pædagogisk og økonomisk. Oure Friskole & Børnehave har ca. 100 elever fra 0.-9. klasse og en børnehave og SFO. Skolen har været gennem en stor udvikling de senere år og har gode rammer, muligheder og udfordringer. Se hele stillingsopslaget på www.ourefriskole.dk. Ansøgningsfrist 1. september.

LÆRERLOG Frie Skolers Lærerforenings nye arbejdstids- og planlægningsprogram, som husker dine opgaver, viser dit skema og holder styr på din arbejdstid. Læs mere på side 47 / Konsulentens Bord eller på www.fsl.dk/lærerlog.

Oure Friskole & Børnehave · Hammesbrovej 7 · 5883 Oure

Slotsparkens Friskole Friskoleleder til ung og smuk friskole Vores friskoleleder på Slotsparkens friskole i Jægerspris har søgt nye udfordringer og afleverer nu en ung, sund og smuk friskole til en ny leder med den rette erfaring og ånd. Vi er en friskole fra 2012 uden et fast defineret politisk eller religiøst ståsted. Vi er gået fra 60 til 120 elever på to år, og der er i dag tilknyttet syv faste undervisere, to pædagoger, to medhjælpere, en sekretær, en køkkendame samt nogle faste vikarer. Vores friskole er opstået ud fra et ønske om en skole med stærke værdier som demokrati, høj faglighed gennem motiverende undervisning, tryghed og nærvær med synlige og anerkendende voksne. Vi søger derfor en friskoleleder, der kan: • lede lærings- og pædagogiske processer • omsætte værdier til en pædagogisk linje • være deltagende i alle processer • samle elever, forældre og undervisere • fortsætte den linje, der er lagt, og turde forandringer • stå ved, når det gælder Der ud over er du en, der vil samarbejde med lokalsamfundet og kan skabe det naturlige samlingspunkt i Jægerspris. Du har muligvis allerede erfaring som friskoleleder eller viceleder på en friskole og du ønsker at tage del i undervisningen og den fælles forberedelse med underviserne.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Vi kan tilbyde dig en smukt placeret friskole i Jægerspris, der ligger i Hornsherred, lige ved Nordskoven mellem Roskilde Fjord og Isefjorden. Siden begyndelsen har vi haft konstant tilgang af elever. Vi har en sund økonomi, et fantastisk personaleteam, samt en synlig bestyrelse og forældrekreds, som alle brænder for at tilbyde områdets børn en super god friskole, der er et hyggeligt sted at komme og hvor alle føler sig lige meget værd. Opgaverne er meget forskelligartede, da skolen er lille og alle samarbejder. Er du den person, der passer ind og vil gøre en forskel på Slotsparkens Friskole, så send os din ansøgning med det samme. Vedlæg relevante dokumenter samt CV. Send også meget gerne et billede med af dig selv. Vi afholder løbende jobsamtaler og ansættelsen vil ske hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Intervalløn for ledere for skoler 100 - 349 elever på kr. 410.611 - 492.334. Til orientering søger vi også en underviser med dansk som kernekompetence. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Gitte Vinding på 25 31 77 72. Læs også mere om os på www.spfs.dk

Stillinger

SKOLELEDER – ESBJERG REALSKOLE

Esbjerg Realskole søger en skoleleder, der kan stå i spidsen for vores fortsatte udvikling. Skolen er rammen om 454 elevers læring og 49 medarbejderes arbejdsplads. Esbjerg Realskole er byens ældste privatskole og bygger på 125 år som moderne og udviklingsorienteret skole. Vi har været først med meget gennem tiden – eksempelvis med sprogundervisning fra 1. klasse og fuldintegreret it i undervisningen. Til gengæld er vi også sidst med en del: Vi har hverken afskaffet morgensang eller ordentlig opførsel. VI ØNSKER FORTSAT EVOLUTION – IKKE REVOLUTION Vi søger en skoleleder, som kan inspirere og gå forrest. Du skal være en robust og rummelig leder – og det er ingen skade til, hvis du ser potentiale til at videreudvikle dit lederskab hos os. Du skal være nysgerrig efter at lære nyt. Det er vigtigt, at du er forretningsorienteret og kan sparre med det øvrige ledelsesteam og bestyrelsen om udviklingen af skolen. Du skal kommunikere klart og stærkt, have gennemslagskraft og tage lederskabet på dig. Vi forventer, at du har både undervisningserfaring og ledererfaring. Esbjerg Realskole har dygtige medarbejdere, engagerede forældre og en aktiv bestyrelse. Alle vil de kigge til dig for inspiration, motivation og lederskab. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Løn aftales i lønintervallet kr. 446.606 til kr. 537.661. Der er derudover mulighed for vederlag efter nærmere aftale. Hertil kommer pensionsordning. Mail din ansøgning og relevante bilag til bestyrelsesformand Gertie Gorzelak; gorzelak@esenet.dk. Ansøgningsfrist er 31. august klokken 12.00. Samtaler foregår løbende. Ansættelse efter aftale, dog senest 31. december 2014. FAKTA: Esbjerg Realskole er byens ældste privatskole. Vi har gennem mere end 125 år fokuseret på et åbent og frit skolemiljø, og vi er stolte af at stå for høj faglig standard i trygge rammer. Vi har også byens bedste SFO med aktuelt 153 børn. Vi har en stærk økonomi og et velfunderet værdisæt. Skolen har to spor fra 0.-10. klasse. Der er ventelister på de fleste årgange. Læs mere på www.esbjergrealskole.dk

DYHRS SKOLE Viceinspektør Vores viceinspektør har fået nyt job, og vi søger derfor en ny viceinspektør pr. 1. oktober 2014. Dyhrs Skole er en selvejende institution med 680 elever og 38 lærere, hvor udvikling, samarbejde, faglighed og traditioner prioriteres højt. 225 børn går i SFO, som indgår i et tæt samarbejde med indskolingen. Skolen er en spændende, dynamisk skole, der har fokus på relationskompetence og klasseledelse, og hvis fortsatte udvikling du vil blive en del af. Vi lægger vægt på, at ansøgeren: – er udviklingsorienteret og har flair for pædagogisk ledelse – har lyst, mod og vilje til administrativ ledelse – kan gennemføre og følge op – er synlig og handlekraftig – har evnen til at håndtere balancen mellem gode traditioner og nyudvikling – har humor – vil indgå i et bredt samarbejde med skolens forskellige råd og udvalg, og kan se sig selv som en værdifuld brik i ledelsen – kan fastholde fokus på elevernes trivsel, læring og udvikling – besøger os på skolen, før han/hun sender sin ansøgning. Vi kan tilbyde: – en levende og aktiv skole – et godt og positivt arbejdsmiljø – et godt kollegialt samarbejde – en aktiv og positiv forældrekreds – et stabilt elevtal – en sund økonomi – et godt omdømme i lokalsamfundet. Øvrige oplysninger: Dyhrs Skole er placeret i hjertet af Slagelse to minutters gang fra tog- og busstation. Skolens dygtige og engagerede personale omfatter 38 lærere, 11 pædagoger, 4 sekretærer, 4 pedeller og ledelsesteamet bestående af skoleleder, viceskoleinspektør, pædagogisk afdelingsleder, teknisk chef, SFO leder og SFO souschef. Se evt. skolens hjemmeside: www.dyhrs-skole.dk For yderligere oplysninger kan skoleleder Karin Tellerup Have kontaktes på skolen på tlf. 58 52 06 55 - eller privat 28 19 48 19. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved Frie Grundskoler. Dyhrs Skole indhenter straffeattest.

Kronprinsensgade 55-59 6700 Esbjerg · 7512 0966 www.esbjergrealskole.dk

Ansøgning mrk. “Viceinspektør” bilagt relevante oplysninger sendes til Dyhrs Skole, Sct. Mikkelsgade 1, 4200 Slagelse eller på kt@dyhrs-skole.dk – senest torsdag den 21. august kl. 12.00.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Talerstolen Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

De frie skoler har mistet friheden

Foto Folkekirkeinfo

Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet, satte spørgsmålstegn ved de frie skolers frihed, da han deltog i Frie Skolers Lærerforening (FSL) debat på Folkemødet 2014

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

et med de pædagogiskfilosofiske briller har det sidste års tid været interessant. Vi har kunnet følge tilblivelsen af en skolereform, som fuldkommen statsliggør den folkeskole, som før var kommunal og lokal. Og vi har oplevet, hvordan lærerne blev trukket ind i en konflikt på grund af Moderniseringsstyrelsens ønske om at normalisere lærernes arbejde. Den samme tendens til centralisering og ensretning viser sig i de stadig mere detaljerede fællesmål, som styrer undervisningen i folkeskolen. Men selv om fællesmålene kun direkte berører folkeskolen, får de afgørende betydning for de frie skolers frihed. I friskoleloven står der nemlig, at de frie skoler skal stå mål med, hvad der sædvanligvis kræves i folkeskolen. Tidligere gav den formulering de frie skoler store frihedsgrader. For det var ikke særlig præcist beskrevet, ”hvad der sædvanligvis kræves i folkeskolen”. Men i takt med at folkeskolen bliver mere og mere statsliggjort og de fælles mål bliver detaljerede styringsredskaber – og den faglige og administrative styring er faktisk et udtryk for en filosofi, der hviler på et opgør med den folkelige tradition, som de frie skoler selv er skabt af – mister de frie skoler også deres frihed. Det bliver mere og mere specifikt beskrevet, hvad de frie skoler skal på de forskellige klassetrin. Og i takt med at de frie skoler mister deres frihed, kommer de til at ligne små folkeskoler. Skolerne må ganske vist gerne lave deres egne mål, men de skal følge den fagfilosofi, som ligger til grund for

folkeskolens fag, som altså er blevet meget mere detaljerede. Vi får derved, så vidt jeg kan se, et frihedsskred under nogle formuleringer i loven, som ikke har ændret sig i sig selv. Vi får en statslig defineret variation i stedet for en variation under en statsmæssig ramme. Og der er en verden til forskel. I den forbindelse var det en skændsel at opleve, at næsten ingen af lederne på de frie skoler tog afstand fra normaliseringen af lærergerningen og det ledsagende regeringsindgreb. Skolerne, som normalt værner om deres frihed, blev her en del af den centraliseringsproces, som staten i øjeblikket kører. Men praktisk talt ingen af lederne på det frie skoleområde sagde fra. Af disse grunde er det tvivlsomt, om vi overhovedet kan tale om de frie skoler i dag. De er – gennem trinmål, Moderniseringsstyrelsens herredømme og pædagogikkens normalisering – underlagt samme stærke og centrale statslige styring som folkeskolen. De frie skoler mister deres frihed. Og ingen protesterer«.

Thomas Aastrup Rømer er 50 år, pædagogisk filosof, ph.d., lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik og en aktiv og kontroversiel debattør på skoleområdet. Han har blandt andet udgivet bogen ”Krisen i dansk pædagogik – en upraktisk blog” og – sammen med andre – redigeret ”Uren pædagogik”. Han modtog i 2010 Holgerprisen.. Læs mere på www.thomasaastruproemer.dk

Info

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk

Mikkel Hvid (MHV) · Ansvarshavende redaktør mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Journalist / webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT ANNONCER DEADLINE

11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

UDGIVELSER Nr. 8 – 15. september / Nr. 9 – 20. oktober 2014 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 2

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 4

Hans Erik Hansen • T: 74532886

Kreds 5

Ricky Bennetzen • T: 28925511

Kreds 6

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 55894455

Kreds 7

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Kreds 8

Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

På sporet af læreren Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Tilbage i salen Annette Vilhelmsen er uddannet lærer fra Den frie Lærerskole i 1986 og cand.pæd. i almen pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole i 2001. Hun har arbejdet som lærer på blandt andet Kertemindeegnens Efterskole, Rantzauminde Efterskole og Faaborgegnens Friskole

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

igen

Forfatteren Marcel Proust (1871-1922), der er kendt for romanen ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

fter et tumultarisk år, som kostede hende formandsposten i SF og jobbet som socialminister, slapper 54-årige Annette Vilhelmsen (SF) af i sin sydfynske have, mens hun nyder sommersolen og holder øje med børnebørnene, som leger. Og den tidligere fri- og efterskolelærer glæder sig til det kommende års arbejde som menigt folketingsmedlem. Det giver mening, synes hun: »Jeg har et folkeligt udgangspunkt for mit politiske arbejde. For mig handler politik om at møde folk, der hvor de er«, siger hun. På den måde var de frie skoler en god læreplads, for skolerne har folkelige rødder, som de aldrig må glemme, mener Annette Vilhelmsen: »Jeg har lige blevet færdig med Ove Korsgaards bog, ”Solskin for det sorte muld”, og det er utroligt interessant, hvordan højskolerne, andelsbevægelsen, frikirkerne og friskolerne fletter sig ind i hinanden. De folkelige bevægelser interesserer og inspirerer mig meget politisk«, siger hun.

Hvem er din yndlingsforfatter? »Per Petterson. Der er en stærk nordisk tone i hans romaner, han fortællinger er på samme tid nænsomme og grusomme. Og så har han en stærk evne til at beskrive situationer ud fra barnets perspektiv«.

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være? »Jeg ville gerne være lidt mindre stædig. Det er godt at være vedholdende, men jeg kan være meget stædig, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Hvis man holder for meget fast, kan det blokere for andre gode muligheder«.

Hvad værdsætter du mest hos en ven? »Ærlighed«.

Hvilken menneskelig egenskab værdsætter du højest? »Taknemmelighed. Vi skal plukke de solglimt, vi oplever. Det er vigtigt at kunne sige til sig selv: Mit liv er godt«.

Hvad er din mest dyrebare ejendom? »Jeg går faktisk ikke meget op i ting. Men … jo, da min mand og jeg fejrede sølvbryllup, fik vi et indrammet foto af vores to sønner. Det er jeg rigtig glad for – også fordi familien betyder rigtig meget for mig«.

Hvilket af dine karaktertræk foragter du mest? »Jeg bærer ikke nag, men jeg husker godt. Og jeg ville gerne være bedre til at give slip og glemme – uden dog at blive helt dement«.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Vidste du...

Foto Polfoto

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”93 år. Der er sådan lidt ’sidste etape’ over det. Jeg begynder at kunne skimte målstregen”.

TAKE AWAYS: • Det påhviler os alle at sikre, at vores samfund forbliver et samfund, vi kan være stolte af: ægte økonomisk og socialt demokrati • Pengemagten har aldrig været så mægtig, så arrogant og så egoistisk som nu • Menneskets individuelle ansvar kan aldrig overdrages til andre. Sartre lærte os det: ”I har ansvar som individer” • Modstandsbevægelsens brændstof var indignation. Og der er stadig meget at være indigneret over: Den stadigt større kløft mellem rig og fattig. Og planetens og menneskerettighedernes tilstand • Ligegyldigheden er det værste. Med ligegyldighed mister man det væsentligste ved at være menneske: evnen til at oprøres og det engagement, som følger deraf

Den 15. september er det 100 år siden, Jens Otto Krag blev født. Her er tre spørgsmål om den tidligere statsminister QUIZ MED

BONUS:

”Gør oprør”. Af Stéphane Hessel. Tiderne Skifter 2011

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Hvilket citat er Jens Otto Krag især kendt for? A) »Det har jeg aldrig sagt« B) »Man har et standpunkt, til man tager et nyt« C) »Danske politikere er ikke korrupte, det kræver jo et vist format« Hvem efterfulgte Jens Otto Krag i statsministeriet, da han første gang blev statsminister i 1962? A) H.C. Hansen B) Hilmar Baunsgaard C) Viggo Kampmann Hvor blev Jens Otto Krag født? A) København B) Haderslev C) Randers Se svaret nederst på siden.

UAN

SVAR B C C

Stéphane Hessel, der døde i februar 2013, 95 år gammel, flygtede som ung fra nazisterne og sluttede sig til general Charles de Gaulles ‘De Frie Franske’. Han repræsenterede de Gaulle i Modstandsrådet. Som fransk diplomat var han en af hovedkræfterne bag FN’s erklæring om de universelle menneskerettigheder. MHV

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Velkommen til et år i forandringens tegn

ørst og fremmest velkommen tilbage fra ferie til nye og ”gamle” lærere, ledere og børnehaveklasseledere. Skoleåret er nu begyndt med nye arbejdsformer, arbejdstidsregler og mange steder en tilpasning til den nye folkeskolereform. Der er mange ændringer i dette skoleår, og debatten i medierne har da også været intens – hovedsageligt omkring folkeskolen. Således har vi kunnet læse og høre om mange folkeskolelærere, som søger væk fra folkeskolen og over på de frie skoler; om forældre, som flytter børnene til de frie skoler; om mangel på lærerarbejdspladser på folkeskolerne; om stempelure til tjek af folkeskolelærernes arbejdstid og meget mere. Hvor meget anderledes det er på de frie skoler, er faktisk svært at sige. Vi ved ikke meget om, hvor mange skoler som har lavet lokale aftaler, eller hvor mange skoler som har fået indrettet lærerarbejdspladser. Vi ved ikke, hvordan skolerne har tænkt sig at registrere lærernes arbejdstid, og vi ved heller ikke, om der er skoler, som har tænkt sig at indføre stempelure! Men vi vil i løbet af efteråret danne os et overblik over disse afgørende faktorer for skolernes arbejde. Det er vores opfattelse, at mange

skoler har været gode til at udvikle skolens nye komponenter i samarbejde med medarbejderne, og på den måde er der heldigvis også mange steder, hvor det nye i en vis grad allerede er forankret på lærerværelset. Det betyder ikke, at der ikke vil opstå gnidninger og problemer, men det betyder til gengæld, at man har et fælles udgangspunkt for at løse disse, hvilket kan vise sig at blive meget afgørende. Men uanset hvordan forholdene på de frie skoler er, så er der væsentlige forhold, som adskiller de frie skoler fra folkeskolen. Det seneste år har tydeligt demonstreret, at folkeskolen er ledet af politikere, som skal finde frem til et kompromis, før den enkelte lokale skole kan fylde den givne politiske ramme ud. Samtidigt har man lavet en folkeskolereform, som skaber den samme ramme om alle folkeskoler. Og selv om folkeskolen med reformen har fået bedre muligheder for at differentiere de lokale skoleprojekter, så er der en væsentlig forskel til den enkelte frie skole, som kan styre efter et værdigrundlag, der er udarbejdet af de forældre eller den skolekreds, som drifter den frie skole. Der er derfor ingen tvivl om, at målet med skoledriften ofte er tydeligere på en fri skole. Sådan skal det også være – det har altid været et vilkår for både de frie skoler og folkeskolen. Men uanset om man arbejder i folkeskolen eller på de frie skoler, så skal rammerne være i orden. Der skal

»Hvor meget anderledes det er på de frie skoler, er faktisk svært at sige. Vi ved ikke meget om, hvor mange skoler som har lavet lokale aftaler, eller hvor mange skoler som har fået indrettet lærerarbejdspladser«

selvfølgelig være lærerarbejdspladser, når der kræves fuld tilstedeværelse eller næsten fuld tilstedeværelse. Og der skal følges op på arbejdstiden med samtaler mellem leder og den enkelte lærer, ligesom lederne skal kunne registrere lærernes præsterede arbejdstid. Klare regler om, hvordan der afregnes for de enkelte opgaver, er også et godt fundament for en fælles forståelse. Rammerne skal være på plads, for at lærerne kan begå sig i tryghed på deres arbejdsplads. Det håber vi, at de er, for det er afgørende, at vi alle forsøger at få alt det nye til at fungere. Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god skolestart, og håber at der ikke bliver for mange problemer med alt det nye.

FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Alle fag · 0.-10. klasse

NYHED

Nye portaler fyldt med faglighed

(20394) Bagside - FRS7-2014

– din indgang til de stærkeste digitale læremidler

Med Alineas nye portaler er det blevet endnu lettere at vælge digitale læremidler til netop dine fag og klassetrin. Portalerne samler de stærkeste digitale læremidler inden for et fag, og du får adgang til flere forskellige læremidler på det valgte trin: indskoling, mellemtrin og udskoling.

Scan koden og se, hvilke portaler vi har til dit fag!

De digitale læremidler er udviklet på fagets og trinnets præmisser. Du kan bruge en portal som det primære læremiddel i undervisningen eller som et stærkt fagligt supplement. Høj faglighed – god pris Alineas portaler er alle sammensat med udgangspunkt i at give dig høj faglighed, samtidig med at vi har justeret priserne. På den måde får du stærke læremidler til den rigtige pris. alinea.dk · tlf.: 3369 4666