Issuu on Google+

Nr. 8

FORSIDE RUBRIK Børnehjerner XX

Rostie eros nosto commy niate erci euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna 4 ad minissi euguerat, quat iure dolor

på overarbejde

16. januar 2012

144

ANTORINI PR De frie Tænk skoler nutager anderledes forsiden

2024

LEDELSE JUBEL Regeringen Lærere fårholder mere ansvar løfte

2426

ORDBLINDE DM Prestige Ordi godt formes håndelag i ler


13620

Dansk

13620

dansk.gyldendal.dk Danskundervisningen er gået online – for alvor! Gør din danskundervisning digital med en lang række nye undervisningsforløb inden for danskfagets områder, og få adgang til et stort bibliotek med billedkunst, levende billeder og musik, skønlitteratur og sagprosa.

1 måneds

GRATIS prøvelogin

Undervisning med mål og progression Find nyskrevne undervisningsforløb til de centrale områder i danskfaget. Alle forløb er formidlet i elevhøjde og suppleret med lærervejledninger.

Træningsopgaver På træningsdelen kan eleverne øve sig på de typiske problemområder inden for skriftlig dansk. Træningsdelen er bygget overskueligt og systematisk op med opgaver inden for områderne retstavning, grammatik og tegnsætning.

Nyt redskab: GenreUniverset Tag eleverne med på rejse i GenreUniverset – et nyskabende, interaktivt redskab til arbejdet med genrer.

Skoleabonnement Skoleabonnement, pr. år, pr. klasse, 7.-10. kl.

Kr. 800,-

Der betales for samtlige klasser i udskolingen.

Biblioteket Det omfattende onlinebibliotek indeholder mere end 600 tekster, sange, fotos, kunstværker og levende billeder. Desuden er et udvalg af teksterne indlæste.

Se mere på www.fagportaler.dk

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60


Indhold Foto Finn Nordfeld Fo

LEKTIER

4 Frie elever læser lektier fire timer om ugen Vi har undersøgt lærerne og elevernes erfaringer med lektier på en række frie skoler. INTERVIEW

14 Vær nu alternative Christine Antorini har rundet 100 dage. Interview med ministeren om frie skoler, besparelser, taxametre og meget mere. LEDELSE

20 Ledelsen giver lærerne mere ansvar Uddelegering af ledelse åbner for dialog og udvikling, mener ledelsen på Midtjysk Efterskole. FORENINGEN MENER

39 Udfordringerne står i kø ORDBLINDHED

24 Ordblinde lærer at læse med billeder Børn lærer forskelligt. Gudenåskolen i Ry har gode erfaringer med den visuelle Davis-metode, som hjælper dem, der tænker i billeder og ofte har svært ved at lære at læse efter lyd-metoden.

Indførelsen af skoleassistenter har det formål at få arbejde, som hidtil er blevet udført af lærere, udført til en lavere løn, skriver FSL-formand Uffe Rostrup.

REDAKTØREN MENER

Tavshed og trusler Nu, da hvedebrødsdagene er ovre, kan I godt begynde at forholde jer kritisk til os, jokede Helle Thorning-Schmidt på det pressemøde, hun holdt, den dag regeringen rundede 100 dage ved magten. For efterskolerne bød de 100 dage på en kæmpe julegave: Besparelserne blev rullet tilbage. For de frie grundskoler har det været 100 dages tavshed. Den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, har fokuseret så meget på folkeskolen, at det har været svært at blive klog på, om de frie skoler har en plads i hendes vision for fremtidens grundskole.

Men det har de. I det omfang de forstår at være et alternativ. Det forsikrer Christine Antorini i det interview, vi bringer på side 14 og i en uforkortet version på frieskoler.com. Og skolernes fremtid behøver slet ikke at være skræmmende, hvis bare de tør og kan tænke anderledes, siger ministeren. Det lyder godt. Ikke mindst som modvægt til Københavns skoleborgmester, Anne Vang (S), som har indledt et meget larmende felttog mod de frie skoler. Det viser, at 2012 kan blive et rigtig svært år. Måske kommer de frie skoler til at savne stilheden. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER KOLOFON TALERSTOLEN NAVNLIGT FORENINGEN MENER

10 28 29 30 31 32 37 36 38 39

FORSIDEILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

3


LEKTIER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Frie elever

læser lektier i fire timer om ugen

Lærerne på de frie skoler bruger lektier meget forskelligt, viser undersøgelse

F

både lærere og elevere i de ældste klasser tvivler mere på, om lektierne nytter, end eleverne i de små klasser (se graf). I det hele taget er modstanden mod lektier størst i skolernes ældste klasser. Det er blandt 9. klasserne, at flest giver udtryk for, at lektier bør forbydes, og at lektier blot er spildtid.

ire timer om ugen sidder eleverne på de frie skoler bøjet over lektierne. Selv om forskerne mener, at tiden kunne bruges meget bedre (se side 8). Eleverne synes selv, at fire timer er for Lektiernes didaktik De frie skolers lærere lander på et snit meget. Et snit på treenhalv time er efter lige mellem ”enig” og ”helt enig”, når deres mening mere rimeligt. Lærerne på de vurderer udsagnet: ”Jeg har et klart de frie skoler synes derimod, at det var didaktisk mål med de lektier, jeg giver rimeligt, hvis eleverne brugte tre kvarter eleverne for”. 34 procent af de lektier, mere på lektierne, end de gør. lærerne giver for, har det formål at forDet viser en undersøgelse, som berede eleverne på den kommende dags medlemsmagasinet Frie Skoler har lavet undervisning, 22 procent af lektierne på 11 frie skoler. Bladet stillede lærere repeterer, 29 procent træner færdigog elever i skolernes 5., 7. og 9. klasser en række ENIGHED heder, syv procent supplerer det, eleverne har lært i timerne, mens spørgsmål om lektier. Og Helt enig 5 otte procent har et andet mål. det viser sig, at lærerne og eleverne er rørende enige om, hvor Privatskoler kræver mest lang tid eleverne faktisk bruger på lekSammenligner man skoleformerne, tier. Til gengæld er de uenige om, om lektiebyrden er rimelig, og om lektier 4 3,7 overhovedet nytter noget. 3,5

Mængden og tvivlen vokser

4

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

ELEVER

2,8

LÆRERE

Undersøgelsen dokumenterer, at 3 lektiemængden vokser med klassetrinet. Det samme gør skepsissen over for lektiernes nytte. Eleverne i 5. klasse bruger således 3,4 timer på lektierne, mens 9. klas2 serne bruger 5,4. Både lærerne og eleverne mener, det er rimeligt, at lektiemængden vokser med elevernes alder. Og det gør de, til trods for at Helt uenig 1

1,6

1,7

viser det sig, at Danmarks Privatskoleforenings medlemsskoler giver flere lektier for (4,6 timer i snit) end lærere på skoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening (3,6 timer i snit). Privatskolelærerne har også større tiltro til, at lektier nytter (4,2*), end friskolelærerne (3,1*), og 76 procent af de lektier, privatskolelærerne giver for, bliver kontrolleret, på klassen eller individuelt. Kun 54 procent af friskolelektierne evalueres. Mere overraskende er det måske, at lilleskolelærerne (3,5*) stoler mere på lektie-effekten end friskolelærerne (3,1*) gør, og lilleskolelærerne evaluerer og kontrollerer lektierne næsten lige så hyppigt som privatskolelærerne (75 procent). På den måde kiler lilleskolerne sig ind mellem friskolerne og privatskolerne.

De svage ønsker hjælp De elever, som selv vurderer, at de tilhører den svageste tredjedel af deres klasse, får hyppigere hjælp fra far og mor end de andre. Og det er samtidig dem, som helst ser, at skolen arrangerer lektiecafeer, hvor de kan lave deres lektier og få hjælp fra en lærer. Ønsket om lektiecafeer, og det ame2,8 rikanerne kalder skolelektier vokser, i øvrigt også proportionalt med elevernes alder og dermed lektiemængden. Og – altså – omvendt proportionalt med det faglige niveau. Q (* på en skala fra 1-5, hvor 5 er helt enig).

Lektier gør eleverne dygtigere

Lektier bør afskaffes

Lektier er spild af tid


Foto Red Star Foto

Lektielæsning i cafeen

M

an skulle tro, at der var musestille i lektiecafeen, men i stedet høres en konstant og arbejdsom sum-

men. For i lektiecafeen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole hjælper eleverne hinanden på kryds og tværs, og netop den tvær-læring er cafeens store styrke, mener Lise Jepsen. »Som lærere giver vi bare eleverne et puf, hvis de går i stå, og når så en i gruppen har fanget det, hjælper de hinanden videre«. Lise Jepsen mener, at tværlæringen højner elevernes faglige niveau. »Eleverne er virkelig kreative, når de hjælper hinanden«. Det er dog vigtigt, at der er en lærer i cafeen, for lærerne bliver også klogere, understreger Lise Jepsen: »Jeg får et meget præcist indblik i, hvordan den enkelte elev reagerer på forskellige former for input, og jeg lærer, hvad det er, der får den enkelte til at stå af, og hvor

de har det svært«. Ifølge dagsplanen lukker cafeen klokken 20, men ofte arbejder eleverne videre til ved 22-tiden, og så bliver læreren hængende. »Det er utroligt hyggeligt, og man får en anden forståelse for mange af eleverne, når man er sammen med dem her«, siger Lise Jepsen. Ida Lippert fra 10. bruger cafeen flittigt. Ikke når hun har stil for - så sidder hun hellere for sig selv – men ellers trisser hun ned i cafeen. Ofte kommer hun sammen med en kammerat, for på efterskolen er lektielæsning sjovt, hyggeligt og accepteret, oplever Ida Lippert: »Jeg kan godt gå hen til en kammerat og sige: “Skal vi læse lektier sammen i dag?”. I folkeskolen ville det være pinligt«. Men den helt store fordel er, at man i cafeen får hjælp, når der er brug for det. »Det er rigtig hårdt at sidde helt alene, når man er kørt fast«. QMHV

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

5


LEKTIER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Genopfrisk

og gør opgaverne uforudsigelige Forskning i psykologi og neurologi giver nye svar på, hvordan viden sætter sig fast

M

åske var eksamen også sådan for dig. I de sidste dage læser du alt det igennem, som du ikke nåede i det foregående skoleår, du sætter dig ved det grønklædte bord, henter en fin karakter, og swush, en måned senere er det hele væk fra hukommelsen. Inden for hukommelsesforskning hedder det fænomen ”cramming”, det vil sige, at man fylder en masse viden i hovedet på kort tid, så man kan huske det i nogle dage eller uger, men hvis den tilegnede viden ikke bliver kaldt frem igen, går det meste af den tabt. Det kan være fint nok til at klare en eksamen, men hvis målet er viden, der varer ved, bør metoderne være anderledes. Som under den intense eksamenslæsning bliver vigtige emner ofte formidlet på kort tid i for eksempel sommerskoler eller koncentrerede projektforløb. Sagen er bare den, at det er smartere, hvis

6

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

undervisning i grammatik, sprog eller Vikingetiden bliver doseret og repeteret hen over en længere periode, end hvis den bliver terpet intenst i et par uger, siger en af dem, som virkelig ved noget om det, Doug Rohrer, til Frie Skoler: »Absolut. I hvert fald hvis målet er, at eleverne skal kunne huske stoffet på længere sigt«. Doug Rohrer er professor i psykologi på University of South Florida og en af de førende forskere i samspillet mellem hukommelse og indlæring. Metoden med at fordele læring om et givent emne over en længere periode frem for koncentrerede forløb hedder ”spacing” (dosering), og både Rohrer og andres forskning dokumenterer overbevisende, at ”spacing” forbedrer både eksamensresultater og genkaldelse af viden på længere sigt. Uanset om der er tale om fremmedsprog, natur- eller samfundsvidenskab. Hvis man skal huske viden over længere tid, er det bedst at lære det over længere tid.

Gør det sværere Selvfølgelig er det ikke al undervisning,

som egner sig til at blive spredt over en længere periode, men derfor er det en god ide at være meget bevidst om repetition, siger Harold Paschler, professor i psykologi på University of California, til Frie Skoler. »Min anbefaling til lærere er, at de skal vende tilbage til tidligere gennemgået vigtigt stof efter en længere pause, som minimum flere måneder. Hvis det er ofte anvendte ord på et fremmedsprog, kommer det af sig selv, men med vigtigt stof, som ikke automatisk repeteres, vil jeg foreslå, at man meget eksplicit afsætter tid til genopfriskning,« siger Harold Paschler. Harold Paschler og Doug Rohrer og andres forskning inden for området peger ikke kun på ”dosering” som en metode til at hjælpe elever til at få større udbytte af undervisning og lektier. En anden måde er at gøre undervisningsstoffet sværere. Hvis en tekst er skrevet med en utydelig skrift, husker man den paradoksalt nok bedre, for hvis noget er svært, er det et signal til hjernen om, at det er vigtigt. Det


)RUPHOVDPOLQJ

SUÂĄYHULPDWHPDWLN

)RONHVNROHQVDIVOXWWHQGH

de Tilbudspearrio 2012 K

 9 ĂƒU ĂƒK 2 ĂƒĂƒUĂƒK

1. - 29. februdio marts e Levering m U

K

* 9 *ĂƒK %  DE F

D

betyder ikke, at fx matematikbøger skal skrives af tre-ĂĽrige med trylletusch, men at det er en god ide, at eleverne ikke pĂĽ forhĂĽnd ved, hvilken type problemer de skal løse. Princippet hedder â€?desired difďŹ cultyâ€? (tilsigtet besvĂŚr) og gĂĽr kort fortalt ud pĂĽ, at hvis kapitel otte i matematikbogen handler om procentregning, bør en stor del af spørgsmĂĽlene i slutningen af kapitlet handle om emnerne i de syv foregĂĽende kapitler. SĂĽledes kan eleverne ikke pĂĽ forhĂĽnd regne ud, hvilken teknik eller hvilket koncept de skal bruge for at løse problemet. Samtidig sikrer det ogsĂĽ â€?spacingâ€?.

Fejl er gode En tredje metode, der har vist sig effektiv, er at teste elever og vĂŚnne dem til at teste sig selv, nĂĽr de laver lektier. Ikke for at mĂĽle deres standpunkt, men for at hjĂŚlpe dem til at huske og forstĂĽ. Frem for meget koncentreret lĂŚsning eller genlĂŚsning, noter i margen eller en mindmap, sĂĽ sidder mere af teksten fast, hvis eleven efter at have lĂŚst

teksten forsøger at genkalde sĂĽ meget som muligt, viser en ny undersøgelse fra Purdue University, der kommer i halen pĂĽ ere andre undersøgelser med samme resultat. Og det sker ikke pĂĽ bekostning af forstĂĽelse eller analyse. Hver gang man selv aktivt forsøger at trĂŚkke en erindring frem, sĂŚtter den sig stĂŚrkere i hukommelsen, og man kan sĂŚtte den i forbindelse med, hvad man ellers ved. Fokus bør altsĂĽ vĂŚre lige sĂĽ meget pĂĽ output som input. I bĂĽde undersøgelsen fra Purdue University og i Paschler og Rohrers bliver forsøgspersonerne spurgt, hvilken undervisnings- eller studiemetode, de selv tror, vil vĂŚre mest effektiv og give det bedste eksamensresultat. Og som regel tager de fejl. Forklaringen er ifølge Paschler og Rohrer, at nĂĽr man bruger â€?spacingâ€?, â€?desired difďŹ cultyâ€? og test, begĂĽr man ere fejl i lĂŚringsprocessen, og sĂĽ fĂĽr man følelsen af, at teknikkerne ikke er effektive til eksamen eller til at huske stoffet pĂĽ langt sigt. Men det er de. Q

Illustrationer (udsnit) Rikke Bisgaard

&

VLQ$ FRV$ WDQ$

D F E F D E

F

E

$

)RUPHOVDPOLQJHQ med plads til egne noter til brug ved folkeskolens afsluttende prøver i matematik. 88 sider med tegninger.

6 UOLJWWLOEXG WLODOOHVNROHU

Skoler der er medlem af Danmarks MatematiklĂŚrerforening fĂĽr 10 % rabat. Alle skoler, der har afgivet deres bestilling til skoleĂĽret 2012/13 fra 1.-29. februar fĂĽr yderligere 10 % rabat. Bestillinger omfattet af dette tilbud leveres alle medio marts mĂĽned 2012. 7HJQ HW VNROHPHGOHPVNDE RJ In UDEDWSnDOOHIRUODJHWVXGJLYHOVHU

lbud Specialtig senest

llin ved besti ww.dkmat.dk w ĂĽ p ar 29. febru

rabat % 0 2 l i t op bog 20 kr. pr. ris normal l.pmoms og levering.WLO eksk OLJHUH LNNH\GHU V 'HUJLYHV LNO UHUIRUHQLQJHQ 0DWHPDW OHPPHU PHG

Forlaget MATEMATIK 3RVWERNV6DPVÂĄ PDWIRUODJ#GNPDWGN

www.dkmat.dk 7OI

F R I E S KO L E R N R . 8 ¡ 16 . J A N UA R 2012

7


LEKTIER

RĂĽd om lektier

Af Ulrik Andersen ¡ uan@frieskoler.com og Mikkel Hvid ¡ mhv@frieskoler.com

t-FLUJFSTLBMW�SFNFOJOHTGVMEF EWT nødvendige, relevante, anvendelige t-FLUJFSTLBMVEGPSESFFMFWFSOFUJMTFMWTU�OEJH aktivitet t-FLUJFSTLBMBMUJEG“MHFTBGFOHPEPHQ�EBHPgisk instruks. FortÌl eleverne, hvorfor de skal lave lektierne, hvad de skal lede efter, og hvad lektierne bruges til nÌste dag. Instruksen skal følge lektierne. Det nytter ikke noget at instruere i timen og regne med, at eleverne husker hvad du har fortalt.

Drop lektierne

Flemming B. Olsen, ph.d., gymnasielektor og tilsynsførende pü Glamsbjerg Fri- og Efterskole.

eller tĂŚnk dig godt om

Det krĂŚver omtanke, tilpasning og rigtig god instruktion hvis lektierne skal have en funktion

H

Illustrationer Rikke Bisgaard

vis du er i tvivl, sü lad vÌre med at give eleverne lektier for. For lektierne lÌrer dem nÌppe noget. Og du risikerer, at de – og deres forÌldre – bliver skoletrÌtte. Südan lyder hovedkonklusionen fra de forskere, som har studeret en af skolens allerhelligste køer: lektierne. Nür Clearinghouse for Dansk Uddannelsesforskning bliver spurgt om lektier, henviser det til en canadisk gennemgang af alle videnskabelige rapporter om emnet. Og canadierne konkluderer, at der er en svag til moderat sammenhÌng mellem lektier og lÌring, men effekten af lektier er sü ringe, at man kan nü langt bedre resultater med andre midler. Samtidig oplever forskere en voksende modstand mod lektier fra elever og forÌldre. De pressede og stressede familier vil ikke bruge deres kvalitetstid pü terperi. Mixet af dürlig lÌringseffekt og stigende irritation für canadierne til at anbefale, at lÌrerne bør tÌnker sig rigtig godt om, inden de giver eleverne lektier for.

Lektier minder om middelalderen Det samme rüd kommer fra ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen, der som en af de eneste danskere har studeret lektier, skoler og lÌring. For ham er problemet ikke bare det ringe udbytte og den voksende modvilje fra familierne. Problemet er isÌr den signalforvirring, lektierne giver: Lektier, hvor eleverne sidder pü deres røv og repeterer, strider mod skolens vision. Vi vil udvikle innovative, selvstÌn-


dige og kritiske elever, og alligevel giver vi dem lektier, som minder om noget fra middelalderens latinskoler«. Skal lærerne give lektier for, og ifølge Flemming B. Olsen kan det være både godt og nødvendigt, bør de have et klart didaktisk mål med hjemmearbejdet. »Fx nytter det ikke noget at lade alle elever løse de samme opgaver, for eleverne har ikke samme behov. Læreren er den didaktiske ekspert, så det er hans opgave at tilrettelægge eventuelle lektier, så de styrker de enkelte elevers læring«.

Lektier viser svaghed Siden slutningen af 1800-tallet har kloge og hidsige hoveder kæmpet om lektierne. I starten af 1900-tallet var der i USA en stærk bevægelse imod lektier. Samtidig dokumenterede den første større undersøgelse, at eleverne spilder tiden, når de sidder bøjet over bøgerne efter skoletid. Derfor blev lektier forbudt i Californien. Myndighederne forlangte, at skolerne skal lære eleverne det, de skal kunne, i skoletiden. Lektierne fik en renæssance i 1957‘erne, da Sovjetunionen sendte Sputnik i kredsløb om Jorden og viste, at de var foran amerikanerne i rumkapløbet. Chokket skabte et voldsomt pres på den amerikanske uddannelsessektor, og skolerne søgte at vinde terræn i kampen om de kloge hoveder ved at øge elevernes lektier. Mønstret gentog sig. I de flippede 1970‘ere faldt lektie-byrden, men da amerikanerne kiggede op og så, at de asiatiske tigre var foran i det globale kapløb, hed medicinen flere lektier. Så når konkurrencen presser landene, presser regeringerne skolerne, som presser eleverne, bemærker Ozkan Eren fra det økonomiske fakultet ved universitetet i Las Vegas. Måske sker det, fordi lektier har en fordel frem for alle andre uddannelsespolitiske tiltag: De koster intet, og de er en uudtømmelig ressource. Der findes nemlig ingen regler for, hvor mange lektier eleverne må lave. Folkeskoleloven fastslår ganske vist, at børn op til 3. klasse ikke må have mere end syv undervisningstimer om dagen, men hverken konventioner, regler eller love begrænser, hvor længe de må arbejde over med lektierne. I det hele taget ser det ud som om, at eleverne får lektier for, når andre har det svært. I USA, hvor lærere testes og ranglistes, viser det sig, at de lærere, som klarer sig dårligst, giver flest lektier for.

Kvalitet, tak Graver man lidt dybere i de videnskabelige undersøgelser, viser et studie fra Economics of Education Review, at matematiklektier nytter. Elever, der bruger 75 minutter mere om ugen på matematikopgaverne, klarer sig tre procent bedre i test end andre. I de øvrige fag giver ekstra hjemmearbejde ingen effekt – i

naturvidenskabelige fag er effekten af lektier negativ. Daniel Henderson, der står for undersøgelsen, har selv taget konsekvensen af resultaterne, og han er begyndt at give sine egne universitetsstuderende færre lektier for. Desuden er han mere bevidst om, at det er kvaliteten af hjemmearbejdet, der er afgørende, og ikke mængden: »Lektier må ikke erstatte undervisning, og vi må aldrig give lektier for bare for at beskæftige eleverne. Lektier skal altid være et meningsfuldt supplement til undervisningen«, siger han. Flemming B. Olsen er enig. Selv siger han, at lektierne skal udfordre eleverne til at arbejde selvstændigt med stoffet. »Giv dem spændende lektieopgaver. De skal glæde sig til, at det bliver deres tur til at fremlægge hjemmearbejdet«, siger han. Flemming B. Olsens lektieråd (se boks) henter støtte i to andre resultater fra canadiernes standardværk: Udbyttet af lektielæsningen vokser, når lektierne fremmer elevernes aktive læring i stedet for blot at repetere. Og mens der ikke er nogen sammenhæng mellem den tid, eleverne bruger på lektierne, og det, de lærer, vokser udbyttet, når lektielæsningen er drevet af elevernes lyst og indre motivation.

Drop lektierne og bliv klogere Bedst er det måske at lade eleverne holde fri, når det ringer ud. Den tanke kan man få, når man læser om erfaringerne fra Tønder Gymnasium. I 2009 afskaffede de lektierne på hf. Resultatet blev, at frafaldet på uddannelsen faldt fra 30 til 12 procent, og karaktergennemsnittet steg med 1,1. Q

Fire grunde til at droppe lektierne Troen på lektier er udtryk for et gammeldags læringssyn. Hvis eleverne kan stoffet, nytter lektierne intet. Hvis de ikke kan, nytter de heller ikke. Lektierne skaber strid, stress og uro i familierne. Det, som ikke er så vigtigt, at du ikke vil bruge tid på det i klassen, er heller ikke vigtigt nok til, at du kan stjæle elevernes fritid. Kilde: Alfie Kohn: ”The Homework Myth. Why Our Kids Get Too Much of a Bad Thing”.

Bonusinfo Alfie Kohn er en kendt skikkelse på den progressive amerikanske uddannelsesfløj og en markant modstander af lektier. På sit kontor i Boston hænger en plakat fra Harreskovens Lilleskole, hvor han underviste i 1990.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

9


Kort og godt

Foto Polfoto

Antorini Delte med Facebook-vennerne 11,3. Så fat det! Det var forkert, da Kommunernes Landsforening (KL) skrev, at der kun er 9,9 elever per lærer i den danske folkeskole. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, brokkede sig meget, da KL’s magasin, Momentum, offentliggjorde tallet, som lærerformanden mente var forkert, og nu har ministeriet givet ham ret. Ministeriet er kommet til at indberette antal lærere i skolen i stedet for antal årsværk, og det giver en for lav elev/lærer-ratio.

10

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

Foto Ulrik Jantzen

Anders Bondo Christensen fik ret.

Det rigtige tal hedder 11,3. Siger ministeriet. Og Kommunernes Landsforening. I praksis betyder ændringen, at Danmark ikke har den fjerde laveste men den tiende laveste elev/lærer-ratio blandt de 34 lande i undersøgelsen. MHV

Hvor tilfreds er du med bladet? Er bladet troværdigt, og hvad synes du om artiklerne i dette nummer? Cirka 500 medlemmer af bladets medlemspanel modtager i forbindelse med dette nummer en mail med en spørgeskemaundersøgelse om præcis dette nummer af bladet. Undersøgelsen gentages i de to kommende numre, så i alt 1500 medlemmer får tilsendt spørgeskemaer. Vil du også være med, så send en mail til redaktionen@frieskoler.com, og du får undersøgelsen tilsendt. Der udloddes et antal gavekort til biografture blandt dem, som har svaret. TKE


Mere end 200 mødte op i Ministeriet for Børn og Undervisning til arrangementet "Del med Antorini" for

D

er var tæt på dobbelt så mange mennesker som stole, da Christine Antorini før jul indbød alle interesserede til åbent hus og en snak om regeringens uddannelsespolitik i Ministeriet for Børn og Undervisnings lokaler på Frederiksholms Kanal i det indre København. Det åbne hus var kulminationen på kampagnen ”Del med Antorini”, hvor man på Facebook har kunnet kommentere og spørge til ministerens politik. Det havde mere end 200 gjort, og et af de emner, der gik igen på det sociale netværk, var Antorinis udmelding om, at lærere skal have flere timer bag katederet. Stressede lærere havde på Facebook svært ved at se, hvordan det regnskab skal gå op. Til det sagde Antorini: »Jeg tror, det er vigtigt, at vi i arbejdet med at øge fagligheden får øget den tid, der bliver brugt på kerneopgaven. Det er en vigtig diskussion at få set på, om læreropgaven er blevet udvidet med for meget andet end kerneopgaven,« sagde Christine Antorini. En del andre af Facebook-spørgsmålene gik på inklusion, og Antorini fastholdt, at det er for meget, at omkring 30 procent af folkeskolens budget går til specialundervisning, og at en del af den

skal tilbage i det almindelige klassefællesskab. Og her skal alle elever også, uanset faglige evner, i stadig stigende grad have glæde af ny teknologi, mener Antorini. »Vi skal bruge det digitale på flere måder. Jeg kunne godt tænkte mig, at alle fra 0. klasse har et digitalt penalhus med deres undervisningsmaterialer og hjælpemidler. Det er også oplagt at bruge nettet og it til at skabe en internationalisering af undervisningen og koble discipliner, så elever og ikke mindst drenge også synes det er sjovt«, sagde Christine Antorini. De frie skoler fyldte ikke meget i ministerens oplæg, men da det blev tid til dialog med de fremmødte, blev Antorini spurgt, om hun synes, der plads til alternative former for pædagogik som eksempelvis Summerhill-inspirerede skoler som Den Demokratiske Skole. Hertil svarede ministeren: »Med friskolerne har vi en lang, god tradition for, at skoler kan gøre noget anderledes. Men når eleverne når til 9. klasse, er der også nogle ting, som de skal kunne. Friheden, som friskolerne har, skal ikke gå ud over fagligheden«. UAN

Kontingentet De dygtigste vælger efterskolen falder Elever, som tager 10. klasse på en efterskole, er på forhånd dygtigere end dem, som tager 10. klasse på en folkeskole. Eleverne kommer til efterskolerne med højere karakterer, større faglig selvtillid og bedre social bagage. Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Rapporten viser desuden, at eleverne tager folkeskolens 10. klasse for at ruste sig til en ungdomsuddannelse, mens oplevelser, idræt og kreative fag spiller en større rolle for dem, som vælger efterskolen. MHV

Kontingentet er pr. 1. januar faldet med 13 kr. pr. måned for medlemmer, som betaler fuldt kontingent. Nedsættelsen blev besluttet på repræsentantskabsmødet i november, og nedsættelsen sker på baggrund af en større medlemstilgang end forventet i 2010. Det er andet år i træk, at kontingentet er sat ned med et beløb, som modsvarer den årlige pristalsregulerede stigning. Du kan se de nye kontingentsatser på fsl.dk/kontingent. TKE

Foto Istock Photo

at udveksle synspunkter med Christine Antorini.

Fyrede lærere fik ret - igen!

S

ager om brud på loven om ligebehandling kan godt behandles af domstolene og Ligebehandlingsnævnet. Det afgjorde Østre Landsret lige før jul, og dermed tabte Skamby Friskole endnu en omgang i den kamp, skolen kæmper mod to tidligere ansatte. I 2010 afgjorde Ligebehandlingsnævnet, at skolen brød loven, da den fyrede lærerne og fastansatte de to, som havde vikarieret i deres stillinger, mens de var på barselsorlov. Skolen skulle ifølge afgørelsen betale hver af de to fyrede 265.000 kr. i erstatning. Men skolen nægtede og nægter fortsat at anerkende afgørelsen. Skolens advokat mener nemlig ikke, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle en sag, som efter skolens mening hører hjemme i det fagretslige system. Men den påstand afviste Østre Landsret med den nye dom. Skamby Friskoles advokat ankede efterfølgende sagen til Højesteret, og først når det her endelig afgøres, om tvisten hører hjemme i Ligebehandlingsnævnet, vender parterne tilbage til stridens kerne: brød skolen loven, og – i givet fald – hvad skal det koste? For Frie Skolers Lærerforening (FSL) er sagen principiel, da den handler om, hvor godt kvinder er beskyttet imod, at andre overtager deres job, mens de er på barselsorlov. MHV F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

11


Foto Polfoto

SPECIALUNDERVISNING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Nyt forslag om specialundervisning er en bombe under de frie skoler Ordblindeefterskolerne kan miste millioner på nyt forslag

Ændring af specialundervisningen t%FSLBOJLLFMOHFSFHJWFT støtte til specialundervisning af elever, som har et støttebehov på mindre end 12 lektioner per uge. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ændringen af støtten til specialundervisning fra august 2013 gælder for de frie skoler t,MBHFSFHMFSOFOESFT TÌ forældre og familier får dårligere muligheder for at klage over skolens og kommunens afgørelse. Det sker, selv om klagenævnet for vidtgående specialundervisning giver klageren ret i omkring halvdelen af afgørelserne

12

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

E

t nyt lovforslag fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fjerner støtten til folkeskoleelever, der får specialundervisning i mindre end 12 lektioner om ugen. Eleverne skal i stedet integreres i skolernes normale undervisning, fremgår det af lovforslaget. Af forslaget fremgår det desuden, at de frie skoler fra august 2013 skal følge samme støtteregler, så hvis det ikke inden da lykkes de frie skoler at lave en anden aftale med ministeren, må de forberede sig på massive økonomiske konsekvenser. For som det ligger, vil forslaget koste de frie skoler dyrt.

Dyrere end genopretningspakken Værst ser det ud for ordblindeefterskolerne. De mister de knap 24.000 kr. per elev, de får i øjeblikket. I alt reducerer forslaget tilskuddet til efterskolernes specialundervisning med godt 70 mio. kr., fortæller sekretariatschef Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen. Dermed bliver ændringen dyrere for efterskolerne end både genopretningspakken og finanslovsændringerne.

Også på de frie grundskoler og de almene efterskoler vil ændringen i støtten kunne mærkes. Skolerne vil – som folkeskolen – miste støtten til de elever, som i dag får specialundervisning i mindre end 12 lektioner. Men mens de sparede støttekroner ifølge planen bruges på at styrke folkeskolens normalundervisning, er det uklart, om der følger penge med på det frie skoleområde og i givet fald hvordan, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal.

De små får mindre I midten af januar mødes de frie skolers repræsentanter med ministeren for at drøfte, hvordan fremtidens specialundervisning på de frie skoler skal se ud, og det møde ser Ebbe Lilliendal frem til. »Jeg er meget spændt på, hvordan vi kan skrue en ordning sammen for vores skoler«, siger han. For hvis folkeskolemodellen overføres til de frie skoler, vil ikke mindst de mindste friskoler komme til at bløde økonomisk, og det vil blive meget svært for dem at have elever, som kræver specialundervisning. Q


Annoncer

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rüdgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. Q Frie grundskoler Q Frie kostskoler Q Private Gymnasier Q Produktionsskoler Q Institutioner for erhvervsrettede uddannelser Q Institutioner for gymnasiale uddannelser Q Institutioner for videregüende uddannelser www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

SFOPILOT

Kom til konferencen, der stiller spørgsmület: Hvad er pÌdagogfaglighed i SFO? ‌ Og hvordan kan vi arbejde med innovation, kreativitet og det sjove børneliv? Hør om forumteater, idrÌt med Lady Gaga, lektiehjÌlp, humor, innovative redskaber og meget mere. Vi ses den 8. og 9. marts i Vejle.

- tilmeld dig pĂĽ ucsyd.dk/sfopilot

KĂ˜BER C O N S U LT

Afgangsprøverne En komplet samling af prøverne fra maj og december 2011 med løsningsforslag til problemopgaverne.

Folkeskolens afgangsprøv er OpgavesÌt med folke skolens afgangsprøver i matematik, Danmark og Grønland 2011

+ IWHW LQGHKROGHU GHVXGHQ RYHUYHMHO VHU RP O UHUHV RJ HOHYHUV EUXJ DI PDWHULDOHW VDPW XGGUDJDI3(8 IUD IUD .YDOLWHWV RJ 7LOV\QVVW\UHOVHQ 240,- kr. ekskl. moms og levering. Bestilles hos:

www.dkmat.dk

Fo opga rslag til vel med øsning PC

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. RekvirĂŠr den i dag pĂĽ fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Forlaget MATEMATIK 3RVWERNV6DPVÂĄ mat.forlag@dkmat.dk www.dkmat.dk 7OI

F R I E S KO L E R N R . 8 ¡ 16 . J A N UA R 2012

13


INTERVIEW Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Hvorfor slap efterskolerne for besparelser? Hvorfor sociale taxametre? Og hvilken rolle spiller de frie skoler? Læs børne- og undervisningsminister Christine Antorinis svar her

Vær nu alternative 14

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012


I

flere interviews roser du de frie skoler for at være en kilde til pædagogisk inspiration, men du nævner dem ikke i et frihedsperspektiv. Er det ikke vigtigt for dig, at forældrene har frihed til at vælge et andet undervisningstilbud end folkeskolens? CHRISTINE ANTORINI: »Bestemt. Regeringen prioriterer at udvikle en god folkeskole, som forældrene vælger som deres naturlige førstevalg. Men det er også vigtigt, at forældre har et alternativ til folkeskolen. Men jeg synes, det er vigtigt, at de frie skoler netop skal være et alternativ til folkeskolen. At vægte hvad alternativet går ud på – det kan være idepolitisk, pædagogisk, religiøst eller andre ting – det synes jeg, at de frie skoler skal holde fast i. Hvis de frie skoler ender med at blive protestskoler, hvor forældre, som er vrede over, at kommunalbestyrelsen lukker en lille folkeskole, opretter en skole, som reelt er en folkeskole, hvis det sker, så mister friskoleloven sin værdi. Så mister det sin betydning, at forældre herhjemme har en unik mulighed for at vælge et alternativ til statens folkeskole«. Men er det ikke ok, at forældre opretter en skole, fordi de ud fra pædagogiske og idepolitiske synspunkter ikke ønsker, at deres børn skal fragtes 50 km frem og tilbage hver dag for at komme ind på en kæmpestor skole med store klasser? CHRISTINE ANTORINI: »De frie skoler opstod, fordi forældre ønskede en skoleform, som var fri for statens styring. De frie skoler blev grundlagt på indhold – ikke på rejsetid. Spørgsmålet om afstanden til skolen er en lokalpolitisk diskussion om, hvilke tilbud kommunen skal have. Det, jeg synes, er essensen i det, de frie skoler kan tilbyde, er netop en anden måde at drive skole på«.

Finansloven for 2012 fjerner besparelserne på efterskoleområdet, men du fortsætter besparelserne på grundskoleområdet. Hvorfor kan du bedre lide efterskolerne end de frie grundskoler? CHRISTINE ANTORINI: »Vi har arvet et underskud på små 100 mia. kroner, og derfor går vi ind og prioriterer. Og i den prioritering har vi vægtet efterskolerne, fordi de løfter en opgave, som er rigtig vigtig, især i forhold til 95-procentsmålsætningen om at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dermed ikke sagt, at de frie grundskoler ikke har nogen værdi, for det synes jeg bestemt, at de har. Men fordi eleverne bor på efterskolerne og indgår i de forpligtende sociale sammenhænge, det giver, har efterskolerne nogle helt særlige muligheder for at bidrage til 95-procents-målsætningen, og derfor prioriterede vi at rulle besparelserne tilbage netop der«. Der, hvor du har nævnt de frie skoler, giver du udtryk for, at du vil stille krav til dem. Det er ikke rimeligt, nævner du flere gange, at de frie skoler kan afvise elever, som de ikke synes, passer ind. Men – omvendt – er det rimeligt, at familier skal ind på skoler, som har et andet pædagogisk, politisk eller religiøst syn end deres eget? CHRISTINE ANTORINI: »Nej. Men der er flere ting i det. Jeg synes, at en række frie skoler gjorde et rigtig godt stykke arbejde, da de indledte et samarbejde med Københavns Kommune og sagde: ”Vi vil godt være med til at løfte de sociale opgaver, der er her i kommunen”. Det var et godt og flot signal, skolerne sendte i København, og jeg synes, at de frie skoler skulle gøre det samme andre steder. Men jeg støtter ikke tanken om, at børn skal tvangsanbringes på frie skoler. De frie skoler har det privilegium, at de Foto Polfoto

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

15


< Læs uforkortet interview på frieskoler.com

»I det hele taget synes jeg, at vi skal tillade os at tænke kreativt over, hvordan vi kan lave en tilskudsmodel, som i højere grad afspejler det elevgrundlag, som de frie skoler har«. BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER CHRISTINE ANTORINI

– modsat folkeskolen – kan tillade sig at tone deres skole og deres undervisning. Og fordi skolerne har det privilegium, skal forældrene også have ret til at sige: ”Nej, tak, vi ønsker ikke, at vores børn skal tones i den retning”«. Du har talt varmt for sociale taxametre på de frie skoler. Synes du stadig, det er en god ide? CHRISTINE ANTORINI: »Ja. Regeringen nedsætter nu et udvalg, som skal udarbejde et forslag til en taxameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Og hvordan vi med hjælp fra sociale taxametre kan sikre større social bredde på de selvejende institutioner. Tanken er, at skoler og institutioner, som har mange ressourcekrævende børn, skal have flere penge til at løse de krævende opgaver. Vi har endnu ikke lagt os fast på, om den model, vi finder frem til, skal gælde for de frie skoler, men når vi nu kigger på taxametrene, er det oplagt at overveje, om det er en model, de frie skoler kan bruge. I det hele taget synes jeg, at vi skal tillade os at tænke kreativt over, hvordan vi kan lave en tilskudsmodel, som i højere grad afspejler det elevgrundlag, som de frie skoler har.

Man kan jo også diskutere, hvorfor de frie skolers tilskud reguleres ud fra den gennemsnitlige elevudgift i alle landets folkeskoler. Det kunne i stedet følge elevudgifterne i den kommune, skolen ligger i. De kommunale elevudgifter varierer meget, ligesom kommunernes sociale sammensætning«. I regeringsgrundlaget nævner du, at du vil indlede en række forsøgs- og udviklingsprojekter i skolen. Bliver de frie skoler inviteret med, så der også bliver midler til forsøgsudvikling på de frie skoler? CHRISTINE ANTORINI: »Det, der står i regeringsgrundlaget om partnerskabet, handler om folkeskolen – sådan er det. Om der så også skal etableres forsøgs- og udviklingsarbejder på de frie skoler – tja, der respekterer jeg, at de frie skoler er frie, og de kan inden for friskolelovens rammer igangsætte de forsøg, de vil. Og jeg vil meget høre om forsøg, som frie skoler har gennemført«. Q Find hele interviewet med Christine Antorini på www.frieskoler. com. Her udtaler hun sig også om de arabiske skoler og integrationen og sine tanker om den nye nordiske skole.

MATEMATIK e s j l er vi h r Matematik o v -h e Konference torsdag d. 29. marts 2012 · Helnan Marselis Hotel, Århus

    

PISA - PERSPEKTIV og INKLUSION Niels Egelund, Professor, Århus Universitet Rummelighed - er der plads til alle? Jens Andersen, Konsulent, Aalborg Universitet Elever i matematikvanskeligheder Lotte Østergaard, Læsekonsulent, PPR Lemvig Nyt fra ministeriet Klaus Fink, Fagkonsulent, Børne- og Undervisningsministeriet Opsamling og perspektiver Mikael Skånstrøm, adjunkt, VIA Læreruddannelsen, Nørre Nissum

n?

Program og tilmelding på viacfu.dk/mateva Arrangør: Annette Lilholt, CFU-Nordjylland, ael@ucn.dk · Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@viauc.dk

16

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011


Danmarks største fagmesse for læremidler

Skolemessen 2012 Roskilde Kongres- og Idrætscenter Onsdag d. 14. og torsdag d. 15. marts begge dage kl. 9.00 - 17.00

DGI-huset, Århus Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. april begge dage kl. 9.00 - 17.00

Mere end 90 udstillere og 50 foredrag

Følg programmet, køb billetter og reservér pladser på

skolemessen.dk

isen v a e s Mes et

omm er udk ERLISTEN STILL ttende D U E S t omfa og de gsprogram a foredr F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

17


VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN


LEDELSE AF LEDELSE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Ledelsen giver lærerne mere ansvar Midtjysk Efterskole uddelegerer ledelse

I

lden gløder bag glaslågerne i kaminen lige inden for indgangen på Midtjyllands Efterskole i Ejstrupholm. Arkitekterne Friis og Moltke sørgede for en varm velkomst til alle, da de udviklede de fysiske rammer for efterskolen, som blev opført i 1962. 50 år senere er det de ledelsesmæssige rammer, som er på tegnebrættet. Forstander Bo Thorup og viceforstander Helle Nørregaard har det seneste halvandet år haft fokus på at skitsere en mere organisk og dynamisk ledelse, og ledelse er for dem ikke kun, hvad der sker i hovedet på de to frontfigurer,eller hvordan deres beslutninger formidles ud på lærerværelset, i lærerteam og ad hoc-udvalg. Det drejer sig om at få hele organisationen til at få en fælles forståelse af - og bevidsthed om - hvad ledelse er, og hvordan ledelse praktiseres på de forskellige niveauer: i klassen, i team, i udvalg og på forstanderens og viceforstanderens kontorer.

Ny som ledelse Foto David Bering

20

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

Bo Thorup og Helle Nørregaard tiltrådte begge for tre år siden. Han har en baggrund som maskiningeniør, han har været


»I den første tid som nyt ledelsesteam var vi tilbøjelige til at trække styringen til os, men nu skal vi passe på ikke at gå ind og overtage den styring, vi har lagt ud«. FORSTANDER BO THORUP, MIDTJYSK EFTERSKOLE

leder på Jyske Avistryk og lærer og senere viceforstander på Ladelund Efterskole, indtil han fik stillingen som forstander på Midtjysk Efterskole. Helle Nørregaard er uddannet dramaturg og havde været lærer på skolen i fem år, da hun blev viceforstander. Inden hun kom til Midtjysk Efterskole, var hun souschef på en skole for teater, dans og musik i Silkeborg. Han var med andre ord ny, hun kendte skolen ud og ind.

Udvikling af relationsarbejdet Midtjysk Efterskole er, fortæller Bo Thorup og Helle Nørregaard, kendt for at styrke elevernes personlige udvikling, og de to ledere blev som ny ledelse hurtigt enige om at starte et projekt, som skulle optimere relationsarbejdet på skolen. Målet skulle dels være at mindske frafald af elever i løbet af skoleåret, og dels at udvikle det potentiale der er i trekanten: skole, elever og forældre.

Med i projekt ”Vores relationsprojekt, som allerede er skudt i gang, passer fint ind i det her”, tænkte de to, da de for et par år siden hørte om Projekt Ledelse af Ledelse, som blev iværksat af Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Frie Skolers Ledere. »Vi havde et ønske om at udvikle fælles ledelsessprog og metoder på skolen, og et udviklingsprojekt er et godt springbræt. Her tvinges man til at diskutere sine ideer med andre«, siger Bo Thorup om baggrunden for at gå ind i Projekt Ledelse af Ledelse. Helle Nørregaard supplerer: »Vi havde en ide om, at projektet handlede om uddelegering, og det passede fint med, at vi ikke ønskede at være et ledelsesteam, som sad på magten«.

Præmisser for uddelegering For Bo Thorup og Helle Nørregaard er deltagelsen i det halvandet år lange forløb blevet brugt til at formulere præmisser for de områder, hvor de ønsker at uddelegere ledelse. Midtjysk Efterskole har 135 elever og 27 ansatte, heraf er 16 lærere, som alle har kontaktgruppefunktioner. Skolen er opdelt i tre undervisningsteam: to 10. klasses-team og et 9. klasses-team. Derudover opererer skolen med en stribe ad hoc-udvalg, som typisk tager sig af arrangementer af forskellig art, så der foregår ledelse på forskellige niveauer, men det er vores ønske, at ledelse og kompetencer skal være mere tydelige, fortæller Bo Thorup:

»Kerneværdien i projektet har været at etablere rammer for uddelegering af ledelse og at sikre en fælles organisationsforståelse. Målsætningen er at få en organisation, hvor ansatte og ledelse har de samme forventninger og oplever, at vi går samme vej og ved, hvad hinanden taler om. Det skulle så også gerne medføre, at det bliver et bedre sted at være«. Såvel de tre undervisningsteam som ad hoc-udvalg har i forløbet fået uddelegeret kompetencer og budgetter, og der er ikke i samme omfang som tidligere behov for hele tiden at cleare med kontoret. Bag uddelegeringen ligger en proces med at bevidstgøre medarbejderne om, hvor, hvornår og hvordan ledelse praktiseres. Som Bo Thorup siger, er det nyt for kollegerne, at for eksempel et ad hoc-udvalg kan tage beslutninger, som involverer andre, uden at beslutningerne er omkring kontoret først. Bo Thorup peger på, at det er vigtigt ikke bare at give styringen fra sig, man skal også sørge for, at der er nogle rammer og vilkår, som åbner op for dynamik og udvikling. For forstander og viceforstander ligger der også en klar udfordring i at lægge styring ud i organisationen. »I den første tid som nyt ledelsesteam var vi tilbøjelige til at trække styringen til os, men nu skal vi passe på ikke at gå ind og overtage den styring, vi har lagt ud«, siger Bo Thorup. Begge i ledelsen peger på, at der er en sårbar balance mellem dialog, om det der sker, og så kontrol.

Beslutninger for åbent tæppe Ledelsen oplever, at uddelegering af ledelse har skabt større opmærksomhed blandt de ansatte på ledelse. Bo Thorup og Helle Nørregaard har i Foto David Bering forbindelse med “Projekt Ledelse af Ledelse” løbende orienteret om tankerne og ideerne, og som noget nyt har de forsøgt at skabe åbenhed om beslutningsprocesser, som normalt »Skolen har tradition for, at lærerne forgår bag lukkede påtager sig ledelse og ansvar. Fordøre. Bo Thorup skellen er, at det nu sker på et mere forklarer: bevidst plan«, siger forstander Bo »Vi har nogle Thorup. F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

21


Uddelegering af ledelse afskærer ikke ledelsen fra at følge med. »Tværtimod. Det åbner for udvikling og dialog«.

VICEFORSTANDER HELLE NØRREGAARD, MIDTJYSK EFTERSKOLE

Foto David Bering

»Den måde vi taler ledelse på er forandret«, siger viceforstander Helle Nørregaard.

gange på lærerrådsmøder gjort det, at Helle og jeg har gennemført en dialog om et problem, uden at lærerne måtte blande sig, og fundet frem til en beslutning for åbent tæppe. Det giver en bredere forståelse for, hvorfor vi har taget den beslutning, vi har«.

Helle Nørregaard supplerer: »Vi har også prøvet at diskutere en løsning, og så lagt den ud til debat igen, for at høre, om vores diskussion har ændret noget«.

Uddelegering giver mere dialog Men når nu ledelsen lægger en del af det, der hidtil er blevet besluttet på kontorgangen, ud, er det nærliggende at tro, at ledelsen mister følingen med, hvad der sker. Det er imidlertid ikke tilfældet, forsikrer Helle Nørregaard: »Tværtimod. Uddelegering af ledelse åbner for udvikling og dialog om løsning af opgaver og at gøre noget på nye måder. Og selvom ledelsen bliver lagt ud, er der jo hele tiden åbent for, at

lærerne kan få sparring hos os«, siger Helle Nørregaard.

Ubevidst afløst af bevidst ledelse Ledelse på mange niveauer er ikke noget nyt, heller ikke på Midtjysk Efterskole, understreger de to ledere. Skolen har tradition for, at lærerne påtager sig ledelse og ansvar. Forskellen, siger Bo Thorup, er, at det nu sker på et mere bevidst plan, og at ledelse får meget mere opmærksomhed i dag: Hvad virker, og hvad virker ikke. »Man kan godt sige, at alle vores lærere skal være ledere. De leder i klassen, i konfliktsituationer, i kontaktlærerfunktionen, i team og i udvalg. Det er blevet meget tydeligt, og det er også den type lærere, vi efterspørger: dem, der tør, vil og synes, det er sjovt at lede«, siger Bo Thorup.

Konkrete resultater »Den måde, vi på skolen taler om ledelse på, er forandret«, lyder det fra Helle Nørregaard på spørgsmålet, om halvandets års engagement i Projekt Ledelse af Ledelse helt konkret har forandret noget. De to ledere oplever, at flere taler om ledelse, og at ledelse er blevet lidt mere tydelig, siger Helle Nørregaard og tilføjer: »Hvis vi spurgte lærerne, om det har forandret noget, ville de måske nok sige: ”Arh, jeg ved ikke rigtig”. Den positive udlægning af det er, at vi har været gode til at implementere projektet, uden at de oplever, at det hele er ændret. Det er ikke blevet en helt anden skole«. Q

PROJEKT Ledelse af ledelse ”P rojekt Ledelse af ledelse” er et udviklingsprojekt, som har givet ledelsesteam mulighed for at reflektere over egen praksis og få støtte til at udvikle ledelsesstrukturen på skolerne. Der har været afholdt åbne dagskonferencer med særligt fokus på, hvordan man gennemfører ledelse af medarbejdere, der styrer sig selv. Ledelsesteam fra

22

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

seks skoler har indgået i et mere vidtrækkende forløb med fælles temadage om konkrete udviklingsprojekter. Projektet blev gennemført af Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere og Center for Ledelse og OrganisationsUdvikling (CLOU) og blev støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. Projektet startede i november 2009 og sluttede i november 2011.


SAMFUNDSfag Samfundsfag for... er et nyt spÌndende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet bestür af en elevbog og LÌrerens hündbog samt en omfattende netdel til hvert klassetrin. 0DWHULDOHWHUPHJHWà HNVLEHOWRSE\JJHWRJIDJHWVIRUPnO RJLQWHQWLRQHURSI\OGHVSnHQVnGDQPnGHDWNODVVHQRJ lÌreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsÌtninger. De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i IRUW OOLQJHUKYRUXQJHSnHOHYHUQHVDOGHUHULQYROYHUHGH og som umiddelbart appellerer til deres fantasi og ansSRUHUGHPWLODWJLYHVLJLNDVWPHGXQGHUV¥JHOVHUGLVNXVsioner og kreative processer. Eleverne für herigennem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

SAMFUNDSFAG DITTE GRĂ&#x2DC;NNING RASMUSSEN ¡ HELGE RASMUSSEN

F O R 8. K L A S S E

LĂŚs mere meloni.dk

KlassesÌt (25 elevbøger plus LÌrerens hündbog)

2000 kr.

www.meloni.dk gode solide bøger til den rigtige pris

F R I E S KO L E R N R . 8 ¡ 16 . J A N UA R 2012

23


ORDBLINDHED Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Ordblinde lærer at læse med billeder Mange ordblinde tænker i billeder. Det er grundlaget for en læsemetode, der tager udgangspunkt i børnenes visuelle begavelse. Metoden er indlysende, brugbar og lettilgængelig, synes læsevejlederen på Gudenåskolen i Ry, der afprøver den

24

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

D

a Cecilie Jepsen begyndte i 2. klasse efter sommerferien, kunne hun fem bogstaver sikkert. Nu kan hun dem alle sammen og sidder i læsevejlederens lille kontor og siger alfabetet bagfra, mens hun lægger bogstaver formet i ler op i bagvendt alfabetisk rækkefølge og uden at tænke særlig meget. Cecilie Jepsen har selv formet bogstaverne, og arbejder nu med at visualisere dem og deres rækkefølge i alfabetet. Med lukkede øjne fortæller hun, at R står imellem Q og S. Hun ser bogstaverne for sit indre øje, mens læsevejleder Britta Langdahl guider og spørger. Det har de efterhånden gjort mange gange, og det bliver nemmere og nemmere at huske bogstaverne bagefter, fortæller Cecilie Jepsen. Hun er et af de 12 børn, der som forsøg får læseløft og specialundervisning efter Davis-metoden på Gudenåskolen i Ry. Forsøget er et samarbejde mellem skolen, PPR i Skanderborg og Moniek Geven, der er den første danske uddannede konsulent i den såkaldte Davis-metode. En metode, som er opkaldt efter sin udvikler Ronald D. Davis. En amerikansk ingeniør, der selv er ordblind og har lært sig selv at læse og skrive ved hjælp af sin egen metode.


Ordblinde er født med en særlig evne til at iagttage verden tredimensionelt, og derfor skal de lære at læse ved hjælp af at mærke og visualisere bogstaver og ord. Det er tankegangen i Davis-metoden, som læsevejleder Britta Langdal og Cecilie Jepsen er i gang med at arbejde efter her.

Fotos Finn Nordfeld

Moniek Geven er som uddannet Davis-konsulent ansat seks timer om ugen på skolen for at arbejde med skolens børn og lære sin metode fra sig til skolens lærere. Hun har de sidste to og et halvt år arbejdet med Davis-metoden fra sit eget kursuscenter ”Dysleksi-i-fokus”.

Visuelt begavede Davis-metoden tager udgangspunkt i, at de fleste ordblinde er særligt visuelt begavede. I stedet for at tænke to til fem ord i sekundet, som de fleste mennesker, tænker ordblinde 32 billeder i sekundet. Derfor kan Cecilie lære at se alfabetet for sit indre øje. Ligesom hun kan lære, at visualisere de såkaldte triggerord. Det er ord, som man ikke umiddelbart kan se for sig. Ord som ”hvis”, ”så”, ”os” og ”måske”. Dem findes der 120 af, og det er dem, der gør ordblinde desorienteret.

Et nyt perspektiv Læsekonsulent Britta Langdahl har arbejdet målrettet med Davis-metoden i et år, men har interesseret sig for metoden de sidste par år. Hun har været lærer i 20 år, læsevejleder i 10 og

har en pd. i læsning og litteratur. »Jeg har ikke set en metode, som den her, der er så indlysende, tilgængelig og brugbar. Vi har fat i et nyt perspektiv. Fra at opfatte ordblindhed som problemfyldt til at se, at børnene har særlige evner, som vi kan hjælpe dem med at udnytte«, siger hun. Britta Langdahl blev opmærksom på metoden for et år siden gennem PPR i Skanderborg, der anbefalede metoden til en dreng i 4. klasse med store læsevanskeligheder. »Jeg var med ham et par gange til undervisning ved Daviskonsulenten, og jeg blev dybt forundret og betaget af det arbejde, jeg så. Jeg havde aldrig set den dreng stave et eneste ord før, selvom vi havde øvet og øvet med lyde. Nu sad han sammen med Moniek Geven og arbejdede med et af triggerordene. Jeg kan stadig huske, at det var ”over”. Han havde ingen ide om, hvad ordet betød. Da hun spurgte ham, sagde han noget med, at man kan ”gå over en hest”. Det snakkede de så om. At man kan hoppe over et hegn for eksempel. Drengen formede en figur i ler, der hopper over et hegn og visualiserede både lerfigur og bogstaver. Da han blev bedt om at stave F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

25


Foto Finn Nordfeld

til ”over” med lukkede øjne, gjorde han det uden at tøve. Jeg glemmer det aldrig. Bagefter har jeg flere gange testet ham i, om han stadig kan huske det. Det kan han. Den dreng kan altså noget, som vi bare ikke havde fået øje på før. Han kan se og huske billeder«.

Betænkeligheder Davis-metoden er ny i Danmark, og er ikke blevet undersøgt mere systematisk her. Det er den derimod i udlandet. Den dokumentation er god at have, selvom Gudenåskolen ikke mærker skepsis fra forældrene. Tværtimod, fortæller Britta Langdahl. »Forældrene ved godt, at der er noget, deres barn har svært ved. De har kunnet mærke, at barnet tænker på en helt anden måde, og siger ting, som de som forældre undrer sig over. Mange kender det også fra sig selv. Ordblindhed er ofte arveligt. Når vi begynder at arbejde med Davis-metoden, oplever de, at deres barn pludselig kan lære noget, det ikke kunne før, og så er de solgt til metoden«. Har du nogle betænkeligheder ved systemet? »Ikke i forhold til de små og til at bruge det forebyggende i de mindste klasser. Mere i forhold til store børn, der har levet så mange år med, at de ikke kan læse. Her skal man hjælpe dem med at fjerne deres dårlige vaner og tanker om sig selv, og det nærmer sig næsten terapi i forhold til de allertungeste. Det, synes jeg, er en lidt for stor mundfuld som lærer. Så må de ud til en Davis-konsulent og arbejde individuelt, inden jeg overtager den mere faglige undervisning efter metoden«, siger Britta Langdahl.

Ny farve i paletten I PPR i Skanderborg Kommune støtter og følger psykolog Charlotte Thusing arbejdet med Davis-metoden tæt for at afklare metodens anvendelig i forhold til børn med læsevanskeligheder. »Jeg hørte om metoden for et par år siden, og syntes, at den passede godt på flere af de børn, som jeg ser. Børn, som jeg har lavet forskellige undersøgelser af og i nogle tilfælde sendt videre til udredning på børnepsykiatrisk afdeling for fx ADHD. Metoden er et rigtig godt alternativ til nogle af de børn, der tænker i billeder, og som vi hidtil har haft svært ved at hjælpe. Nu kan vi hjælpe dem endnu mere kvalificeret«, siger hun. Som Gudenåskolens leder ser John Eriksen store muligheder i arbejdet med den nye metode. »Den løser selvfølgelig ikke alt, men vi har fået en ny farve i vores palet, som virker rigtig, rigtig interessant. Jeg fornemmer på lærerne, at de kan se store muligheder i metoden. Det kan jeg kun støtte dem i«, siger han. Arbejdet med Davis-metoden skal evalueres i denne måned. Samtidig starter et tilsvarende projekt med metoden på en folkeskole i Gl. Rye. Q

26

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

DAVIS-METODEN Ifølge manden bag Davis-metoden, Ronald D. Davis, er dyslektikere begavet med en speciel iagttagelsesevne. De kan gøre brug af hjernens evne til at forandre og skabe sanseindtryk, og de tænker hovedsagligt i flerdimensionelle billeder i stedet for ord. Når man har den evne, tænker man meget hurtigere end andre og er dermed meget kreativ og dygtig til at løse problemer og se ting i større sammenhænge. Problemet opstår, når et barn skal lære at læse symboler, altså ord og tal. Her skaber den tredimensionelle tænkemåde desorientering. Ronald D. Davis har bl.a. skrevet ”Den begavede dyslektiker”. Flere oplysninger på: www.dyslexia.com/science/research.htm www.davislearn.com/research.htm www.dysleksi-i-fokus.dk

FORSØG PÅ GUDENÅSKOLEN En 0. og en 1. klasse afprøver om Davis-metoden fungerer som supplement til den almindelige begynderundervisning. Samtidig får 12 børn specialundervisning eller læseløft. Fem lærere på Gudenåskolen arbejder med metoden som supplement til deres øvrige undervisning.


ORDBLINDHED Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

'DU' skrevet og formet med ler Som en ny farve i lær at læse-paletten afprøver Gudenåskolen den visuelle Davis-metode på børnene i 0. og 1. klasse. Målet er at få de ordblinde med fra starten, så de kan undgå specialundervisning senere

L

ukkede øjne og dybe åndedrag. 18 par hænder og underarme ligger afslappet på bordene. Eleverne gør deres bedste for at slappe af, som deres lærer beder dem om. Inden de lukkede øjnene, har de testet deres energimåler: En lille farvestrålende vifte på bordet foran dem, med en pil, der kan pege på tallene fra et til ti. Nu beder deres lærer Britta Langdahl dem om at gå en tur med deres fantasikrop. Ud på legepladsen, hen forbi klatrestativerne. »Her møder du en, som du gerne vil lege med. I leger og har det sjovt«, guider lærerens stemme roligt. Efter fem minutters fantasirejse åbner børnene øjnene igen og fortæller ivrigt om, hvem de mødte, og hvem de legede med. Så tager Britta Langdahl den store ordbog frem og slår op under DU for at finde ud af, hvad DU egentlig betyder. De finder frem til, at det er den anden, den person jeg snakker til, der er du. Den de legede med.

Forebygge Alle børn formulerer en sætning med du og henter hver deres plastikbakke med ler og bogstaver formet i ler. De former deres egen du-figur i ler. For Emma er det Amalie, der er du.

Hun former Amalie som en lille lerfigur og tager et billede af hende med sit indre øje. Med lukkede øjne siger hun: »Amalie, du spiser is. Amalie, du er mit billede på ”du”, du er den person, jeg snakker til. Og du staves D-U«. 1. klasse arbejder også med lyd-metoden og laver historier med børnestavning. Den visuelle Davis-metode bliver som et forsøg brugt som supplement til den øvrige danskundervisning i klassen. »Vi vil se, om vi kan forebygge problemer for dem, som, vi ved, kan få problemer. Vi ved, der er en håndfuld i klassen, og håber, at nogle af dem, kan undgå at få vanskeligheder med at lære at læse. Og undgå at få et bøvlet skoleliv«.

Ro og fokus Eleverne kan kun lære, når de er modtagelige for det, og det er de, når de er i ro, og energimåleren står omkring de fem, er filosofien i Davis-metoden. Det er derfor, at afslapningsøvelserne og fantasirejsen er bygget ind i undervisningen, og de øvelser har i sig selv allerede været utroligt givende for klassen, siger Britta Langdahl. »Der er kommet en helt anden ro i klassen. Det er slående, at det er så positivt for alle børnene. Alle kan være med og få noget ud af det«. Til at træne børnenes fokus har Britta Langdahl to bolde i syntetisk materiale, der er lette at gribe. Dem skal børnene øve sig i at gribe, når de er færdige med deres lerfigur. Først griber de en bold med en hånd, så to bolde med to hænder, og til sidst igen to bolde med to hænder, men stående kun på et ben. »Det kan kun lade sig gøre, når de koncentrerer sig. På den måde lærer de helt håndgribeligt at mærke efter, hvornår de er i fokus, og hvornår de er ukoncentrerede«, fortæller Britta Langdahl. Q

Gratis adgang til lydbøger for undervisere af læsesvage elever Via medlemskab af Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder – kan du som lærer få gratis adgang til mere end 27.000 lyd- og e-bøger til brug i din undervisning. Det kræver blot, at du udfylder Notas indmeldelsesmateriale. Herefter har du mulighed for at bruge Notas materialer i din undervisning af læsesvage elever – det vil sige elever med et dokumenteret læsehandicap som f.eks. ordblindhed. 3.000 undervisere er allerede indmeldt på Nota.  

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

27


Kort og godt

Annie Storm, Lærer på Roskilde Lille Skole, er konstitueret som ny formand i kreds 7 og dermed også nyt medlem af Frie Skolers LærerFoto Thomas Kehlet/Frie Skoler forenings (FSL) hovedbestyrelse. Annie Storm efterfølger Monica Lendal Jørgensen, som blev valgt som ny næstformand i FSL på foreningens repræsentantskabsmøde i november. Annie Storm har en lang fagpolitisk karriere bag sig som medlem af kredsbestyrelsen i Lilleskolekredsen, indtil den blev nedlagt i 2005 på trods af stærk modstand fra Annie Storm og de fleste andre i lilleskolekredsen. Herefter holdt hun sig ude af kredsarbejdet frem til 2007, hvor det faglige arbejde igen trak, og hun blev medlem af kredsbestyrelsen i kreds 7. Modstanden mod at nedlægge landskredsen for lilleskoler er fortid. »Nu er jeg lige så glad for min nye kreds, som jeg var for lilleskolekredsen«, siger Annie Storm. TKE KE

Inge-Lise Jensen Rud Nielsen er forlader hoved- stoppet i hovedbestyrelsen bestyrelsen Foto David Bering

Hun var meget skeptisk, IngeLise Jensen, da hun i 1998 blev konstitueret som formand for kreds 9 og dermed gjorde sin entre i foreningens hovedbestyrelse. ”Er det overhovedet noget for mig?”, tænkte og spurgte hun sig selv. Hovedbestyrelsesarbejdet var noget, viste det sig hurtigt, men efter 13 år, hvor hun har været rundt om det meste i det fagpolitiske arbejde, har Inge-Lise Jensen meddelt, at hun har besluttet sig for at stoppe som aktiv i hovedbestyrelsen. »Det er et godt tidspunkt nu. Der sker meget i foreningen. Der er kommet en ny ledelse, og foreningens struktur er til debat. Det vil være godt for en ny person at være med til«, siger Inge-Lise Jensen. Inge-Lise Jensens farvel betyder, at sønderjyllandskredsen, kreds 9, på kredsgeneralforsamlingen i marts skal finde en ny formand. Formandsskiftet i kredsen sker ifølge vedtægter 1. maj. TKE

28

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

Foto Finn Nordfeld

»Tak for mange positive bidrag til arbejdet og debatterne i hovedbestyrelsen«, sagde FSL-formand Uffe Rostrup til Rud Nielsen, næstformand i Frie Skolers Ledere, da han i december deltog for sidste gang i et hovedbestyrelsesmøde. Rud Nielsen har været med som lederrepræsentant i FSL’s (Frie Skolers Lærerforening) hovedbestyrelse siden 2006, hvor LederKredsen fik to pladser i hovedbestyrelsen, men kun med stemmeret til den ene. I forbindelse med oprettelsen af eget sekretariat og større selvstændighed til lederne, blev det i 2010 besluttet at nedlægge den ene af ledernes pladser i hovedbestyrelsen for at finansiere Frie Skolers Lederes sekretariat, som åbnede 1. januar 2012. Lederne har med andre ord stemmemæssigt uforandret vægt i hovedbestyrelsen, men en mindre til at deltage i debatterne. TKE

Foto Google Street View

Ny i hovedbestyrelsen

FSL køber lejlighed i Aarhus Frie Skolers Lærerforening har udvidet ejendomsbesiddelserne med køb af en lejlighed i Aarhus til en pris på 3,7 mio. kroner. Foreningen ejer i forvejen kontorbyggeriet i Aarhus, hvor sekretariatet holder til, og Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. Baggrunden for lejlighedskøbet er, at såvel foreningens nyvalgte formand som næstformand bor på Sjælland, men arbejder flere dage om ugen på sekretariatet i Aarhus. I længden er det opslidende og uhensigtsmæssigt at overnatte på hotel, og købet af lejligheden ses tillige som en fornuftig økonomisk investering. Det kom i hvert fald til udtryk, da hovedbestyrelsen på hovedbestyrelsesmødet i december vedtog at købe lejligheden. Lejligheden ligger på Trøjborg i Niels Juels Gade 1 i den nordlige del af Aarhus. Der er fire værelser, et til hver af formandsskabet, et fællesrum og et værelse som udlejes. Lejligheden er renoveret i 2010 og ligger på fjerde sal med udsigt over Risskov og Aarhus Bugt. TKE


Kursuskalender 8. MARTS 2012

Film i engelskundervisningen 6. - 10. klasse Quality Park Hotel, Viaduktvej 28, Middelfart

Foto Thomas Søndergaard

Modul 1: Hvad kan en film? Modul 2: Eksemplariske undervisningsforløb Modul 3: Hands-on. Film/Movie - Trailer (motion picture) Video (YouTube) Underviser: Lisbeth Møller Madsen, UC Lillebælt. Tilmeldingsfrist: 24. januar 2012. Info: Inge Laursen, tlf 8639 4877 / mail: inge.lauersen@ skolekom.dk.

14.-16. MARTS 2012

Kursus for praktiklærere Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Lederne har fået eget sekretariat Frie Skolers Lederes sekretariat er nu en realitet. Mandag 2. januar var første arbejdsdag i de nye lokaler for Kristina Dalgaard-Juul, som er ansat som ledernes sekretariatsleder, og for lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen, som er flyttet fra lærerforeningens sekretariat i samme bygning. Første dag var det også for Mogens Lorentzen (til højre på billedet), som er formand for Frie Skolers Ledere. Efter planen vil han være på ledernes sekretariat to dage om ugen. Ledernes sekretariat er indrettet med egen indgang i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) bygninger i Risskov, og åbningen af sekretariatet er kulminationen på et længe næret ønske om større selvstændighed for lederne i FSL. Nyansatte Kristina Dalgaard-Juul er 32 år, uddannet cand. jur. og kommer fra en stilling som advokat i advokatfirmaet Jonquires og Jensen i København, hvor hun blandt andet har været rådgiver og bisidder for privatpersoner, organisationer og virksomheder og beskæftiget sig med håndtering af overenskomster og andre forhandlingsmæssige sammenhænge. Bjarne Y. Jørgensen har erfaring som lederkonsulent i otte år i FSL. Ledersekretariatet får endvidere tilknyttet to seniorkonsulenter og sekretærhjælp. Frie Skolers Ledere holder reception onsdag 8. februar kl. 13 -16 på adressen Ravnsøvej 6, 8240 Risskov. TKE

Kurset er opdelt i 3 afsnit: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvinkler og egne vejlederkompetencer i relation til kolleger og praktikanter fra lærerseminarierne i de frie skoler. Instruktør: Helga Borbjerg Hansen, lektor og cand. pæd. pæd., UC sjælland . Se hele kurset på www.kursusmarkedspladsen.dk. Se mere om ideen bag kurset på www.fsl.dk. Tilmelding til Henriette Mortensen / hmo@uc.sj.dk / tlf: 7248 1212 NY tilmeldingsfrist: 26. januar 2012

21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhed Crowne Plaza, København S.

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende workshop etc. Mere info: www.ord12.dk. 25.-30. MARTS 2012

Foto Thomas Kehlet/Frie Skoler

Ollerupkursus 2012 Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup

Vælg mellem 20 faglige kurser for de frie skolers lærere og ledere. Tilmelding og beskrivelse: www.dlf-ollerup. dk. Rekvirer kursusfolderen på: dfl@ dfl-ollerup.dk eller tlf. 6224 1066 14.-15. APRIL2012

Sproglærerforeningens Landskursus 2012

Fuldt hus til afskedsreception Cirka 200 medlemmer og samarbejdspartnere fra hele landet mødte 13. december op for at tage afsked med Frie Skolers Lærerforenings netop afgåede formand Arne Pedersen og sekretariatsleder Kirsten Nielsen, som ligeledes er stoppet. Receptionen fandt sted på Hornstrup Kursuscenter, og blandt gæsterne sås tidligere formand Bjarne Jønsson, som overlod posten til Arne Pedersen for 15 år siden, flere tidligere næstformænd, og samtlige skoleorganisationer inden for den frie skoleverden var repræsenteret. Se billeder fra receptionen på FSL’s facebook-side. TKE

Gl. Avernæs - DLF Kursuscenter, Sydfyn

Nogle programpunkter: Sprog og børn. Digitale ressourcer motiverer drenge og piger i sprogfag. Nyt fra Internationalt udvalg og Undervisningsministeriet. 'Motivation til sprog' v/ professor Dominique Bouchet. Tilmelding i Sproglæreren nr. 4/2011 og direkte via: www.sproglæererforeningen. dk/kurser/landskursus. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.


Frikvarter Foto Istock Photo

VERDEN RUNDT

Lærere tævet på grund af dårlige testresultater

L

ærere på en række skoler i Kenya fik en stærkt ubehagelig start på 2012, da og test- og eksamensresultater blev offentliggjort af de kenyanske myndigheder omkring nytår. I de skoledistrikter, hvor eleverne klarede sig dårligst, tog forældrene mildt sagt ikke let på de dårlige resultater, og specielt i mindre byer på landet var den gal. På Matioli Primary School i Kakamega East fik en overlærer bank af rasende forældre, der samtidig krævede skoleinspektøren forflyttet. Forældrene holder nu deres børn hjemme fra skolen, indtil inspektøren er væk. Endnu værre gik det på Mogonga P.A.G Primary School. Her måtte en lærer, Francis Sitima, indlægges på hospitalet efter at have forsøgt at redde skolens inspektør fra rasende forældre. Andre steder blev lærere spærret inde på deres kontorer.

30

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

De hårdt ramte lærere får dog ikke megen opbakning fra myndighederne. Den uddannelsesansvarlige i den østlige Katulani-provins udtalte efter overfaldene, at han vil se nærmere på dovenskab blandt lærerne. Der er med andre ord nok at se til for lærernes fagforening i Kenya, kaldet KNUT. Foreningen har opfordret lærerne på de voldsramte skoler til at blive hjemme og forsøgt at gøre opmærksom på, at dårlige eksamensresultater måske ikke udelukkende kan tilskrives lærerne, men også de forhold de arbejder under. Som en af KNUT’s ledere, Sammy Nyairo, siger til The Nation, Kenyas største avis. »At forældre låser lærere inde på deres kontorer er et tilbageskridt og ikke løsningen på vores problemer i uddannelsessystemet«. QUAN


Konsulentens bord

TEMADAG Fra konsulentens bord Af Jes Lemming, konsulent, FSL

¾ MULIGHED FOR ENKELTE FRIDAGE Der kan af og til opstå behov for, at man kan holde en enkeltstående fridag - men hvilke muligheder har man? Er der tale om dødsfald, bisættelser, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage og andre ”begivenheder i nærmeste familie” er udgangspunktet, at man ikke har fri. Det skal aftales i skolens personalepolitik, om man kan få fri med eller uden løn. Drejer det sig om frihed til at gå til undersøgelse / behandling hos læge, tandlæge, speciallæge eller anden behandling i sundhedssystemet er det Moderniseringsstyrelsens (tidl. Personalestyrelsens) opfattelse, at den ansatte bør have fri med løn, såfremt man ikke selv har indflydelse på, hvornår en behandling skal finde sted. Forældre har af og til behov for at gå til læge/behandling med deres barn. Her kan omsorgsdagene anvendes. Ud over brug af omsorgsdage kan man desuden aftale med skolen, at man bruger sine særlige feriedage som enkeltdage. Hvis man skal købe en dag fri, beregnes fradraget således: Månedsløn divideret med månedens kalenderdage x 1 dag.

INVITATION TIL LEDERE, TILLIDSOG ARBEJDSMILJØ-REPRÆSENTANTER

AT MESTRE RELATIONER

I GRUPPER OG TEAM HORNSTRUP KURSUSCENTER, VEJLE 14. & 27. MARTS 2012 HOTEL SCANDIC, ROSKILDE 26. MARTS 2012

Temadagen ”At mestre relationer” introducerer jer til systemiske værktøjer, der styrker samarbejdet i grupper og team. Som deltagere får I kendskab til kommunikation, der fremmer teamudvikling, og ny viden, der kan støtte jer i at skabe god trivsel. Målet er, at lederen, arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten får inspiration til at håndtere opgaver effektivt i grupper og team og redskaber til konkrete initiativer på egen skole.

TEMADAGEN ER ARRANGERET AF: Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskoler Efterskoleforeningen Deutscher Schul- und Sprachverein Dansk Friskoleforening Danmarks Privatskoleforening

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING Læs mere og tilmeld dig på fsl.dk senest 10. februar

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

31


Stillinger

Ørestad Friskole søger NY SKOLELEDER Efter at have været med fra skolens start, har vores skoleleder besluttet at gå nye veje. Vi søger derfor pr. 1. april 2012 eller snarest derefter en skoleleder, der vil fortsætte arbejdet med at drive og udvikle skolen. OM SKOLEN: Ørestad Friskole startede med sin første klasse på 17 elever i august 2005. Siden er skolen vokset til 153 elever fordelt på 0. til 6. klasse. Udbygningen fortsætter de kommende år med ét klassetrin om året, til skolen er en fuldt udbygget grundskole med ét spor og tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi har et lærer- og pædagogteam med pionerånd, som er engageret i at bygge videre på det bestående fundament. Vi har en engageret forældrekreds, som har løst og fortsat skal være med til at løse mange af de udfordringer en nystartet fri grundskole løber ind i. Vi har nye bygninger til syv årgange, en sund økonomi og en dygtig viceskoleleder. Vi har brug for en skoleleder, som har lyst til at føre skolen videre sammen med os. OM JOBBET: Vores nye leder har ansvaret for den pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Skolelederen skal videreudvikle skolen i takt med, at den vokser, og gå foran i etableringen af udskolingsafdelingen. Dette arbejde vilånd i sagens natur stå højt på dagsordenen de første år. Vores nye leder skal fastholde og videreudvikle den didaktiske og pædagogiske praksis, som allerede findes og fungerer godt i indskolingen og på mellemtrinnet. Det er et særkende for Ørestad Friskole, at vi arbejder systematisk med niveaudelt undervisning på tværs af klassetrin. Vores nye leder skal fastholde og videreudvikle den samarbejdspraksis, der allerede findes mellem medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse – en praksis, der baserer sig på tillid, faglighed og en klar ansvars- og opgavefordeling: Lærerne underviser, forældrene opdrager, ledelsen leder – og alle støtter hinanden. Som fri grundskole er vi i konkurrence med de øvrige skoletilbud i lokalområdet, og vi lægger derfor vægt på skolelederens evne til at markere skolens eksistens og placere den tydeligt som et tilbud til forældre med skolesøgende børn. OM DIG: Det er naturligt for dig at lede og at tage ansvar. Du brænder for at lave skole og ved, hvor du vil hen med dit virke. Du ser Ørestad Friskole som stedet, hvor dit hjerteblod, dine idéer og visioner kan næres, udvikles og blive til virkelighed. Vi forestiller os, at du enten har en læreruddannelse eller en anden relevant videregående uddannelse og ledererfaring. Administrativ og driftsøkonomisk erfaring er et krav. Det samme er erfaring med medarbejderledelse og -udvikling. Du er både visionær og velovervejet og sætter en ære i at inkludere og engagere. Du er lyttende og samarbejdsvillig og kan også skære igennem. Du kommunikerer åbent og klart både skriftligt og mundtligt, og evner at skabe og fastholde anerkendende relationer med medarbejdere, elever og forældre. OM RESTEN: Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales inden for et løninterval ud fra skolens elevtal. Her på skolen udgør lønintervallets bund 403.683 kr./år og lønintervallets top 484.027 kr./år pr. 1. april 2012. Ud over intervallønnen kan der aftales tillæg. Vil du vide mere om skolen og jobbet, så gå ind på www.oerestad-friskole.dk og læs mere. Du er også velkommen til at ringe til skoleleder Lotte Kamp på tlf. 3312 8181, hvis du har yderligere spørgsmål. Ansøgningen sendes til: ansoegninger@oerestad-friskole.dk. Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 6. februar 2012 kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 8 og 9.

SKOLELEDER SØGES TIL

Voldumegnens

Friskole

– Tør du gå forrest? – Kan du gøre en positiv forskel? – Kan du skabe plads til nye ideer og udvikling? Så er du måske den ildsjæl vi søger. Voldumegnens Friskole er en friskole med opstart til august 2012. Vi søger en skoleleder, der kan være med til at lægge grundstenene til vores skole. Skolelederen vil blive ansat pr. 01.08.2012. Vi forventer, at du som skoleleder er indstillet på at være en del af arbejdet omkring skolen frem til åbningen 1. august og herefter varetage den daglige ledelse og drift. Stillingen omfatter både skole, SFO og klubtilbud. Skolen er beliggende i Voldum, en landsby med cirka 1200 indbyggere, i udkanten af Favrskov kommune. Voldum er kendt for sit gode sammenhold og store lokale opbakning. Voldumegnens Friskoles værdier er tryghed, fællesskab, åben dialog og høj faglighed. Vi kan tilbyde dig en friskole: – med en aktiv og engageret forældrebestyrelse, skolekreds og støtteforening. – hvor indskrivningen af børn er godt i gang. – hvor du har stor mulighed for at sætte dit faglige og personlige præg på skolen. – hvor du får ansvar for ansættelsen af alt personale til skolen. Vi forventer at du: – har ledelseserfaring og skolemæssig baggrund – har administrativ og økonomisk indsigt og ansvarlighed. – har en anerkendende ledelsesstil, tør tage ansvar, beslutninger og være konfliktløsende. – formår at implementere vores ”værdier” som en naturlig del af hverdagen. – er synlig, troværdig og tydelig overfor ansatte, bestyrelsen, børn og forældre. – kan se vigtigheden i at markere sig lokalt og bidrage til et godt samarbejde i lokalområdet. – skaber et godt trivsels- og arbejdsmiljø for elever og ansatte. Prioriterer dialog på alle niveauer. – deltager aktivt i skolens virke, undervisning og arrangementer. Voldumegnens Friskole vil have: – glade, sunde børn med selvværd. – personligt robuste, livsduelige og kreative børn, som har et højt fagligt niveau. – børn, der oplever medborgerskab – og bruger det. For yderligere oplysninger kontakt formand for bestyrelsen Thomas Clausen på tlf: 86 17 27 28 efter kl. 17.00 – eller se skolens hjemmeside www.voldumegnensfriskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet mellem 368,295 - 438,154 kr. Din ansøgning bedes sendt elektronisk til kontakt@voldumegnensfriskole.dk og skal være modtaget senest d. 9. februar kl. 12.00.

Ørestad Friskole – Nordre Digevej 6 – 2300 København S

32

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

Vi afholder samtaler i uge 7-8.


Stillinger

Ny friskole søger leder!

Skovlund F R I S KOL E VORES Skole starter op i august 2012. Skolen er grundlagt af en gruppe forældre og andre interesserede i den særdeles aktive landsby Skovlund. Skolen nyder på alle måder godt af befolkningens aktive opbakning. Det er nu tid at søge en skoleleder, som skal være med til at lægge grundstenene til VORES skole. Du vil få stor indflydelse på hele opstartsfasen og vi glæder os til samarbejdet med dig. Vi … – har allerede 70 forventningsfulde elever indskrevet til skolestart – har fantastiske rammer i form af den tidligere folkeskole – tilbyder et spændende og udfordrende lederjob, hvor du selv er med til at ansætte personale og skabe en ny skole fra bunden. Du … – er en visionær, empatisk og iderig leder – kan motivere elever, forældre og ikke mindst medarbejdere

– kan fungere i et friskolemiljø med et tæt skole-hjem samarbejde – er vores ansigt udadtil – er en ildsjæl der brænder for både undervisning og ledelse – har økonomisk og administrativ indsigt VORES skole bygger på de Grundtvig-Koldske skoleideer og livssyn. Læs mere om skolen på www.Skovlundfriskole.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2011). Ansøgning sendes pr. mail til: mail@skovlundfriskole.dk senest den 6. februar 2012. Samtaler afholdes hhv. den 22. og den 28. februar 2012 Ønsker du flere oplysninger kontakt: bestyrelsesformand Verner Kristensen på tlf: 21 75 63 30.

Er du Skoleleder med hjerte og overbevisning? Kan du i samspil med os skabe balanceret udvikling for: · 70 forventningsfulde, livsglade og nysgerrige elever · 134 engagerede og medlevende forældre · 14 opmærksomme, nærværende og fagligt velfunderede ansatte · Skolens drift og økonomi · Kommunikation med skolesamfundet, det offentlige og kommende familier · Pædagogik og læring på en traditionsrig Grundtvig-koldsk friskole Så læs mere på vores hjemmeside www.struer-friskole.dk og send en uddybende ansøgning med relevante bilag til: info@struer-friskole.dk Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (niveau pr. april 2011). Ansættelsestidspunkt senest 1. august 2012. Ansøgningsfrist 3. februar 2012, kl 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6 & 8.

Struer Friskole · Drøwten 8 · 7600 Struer · Tlf. 97852814

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

33


Ajour

STIPENDIER Internationale lejre i USA

Ă&#x2026;RSMĂ&#x2DC;DE Børnehaveklasseledere

Camp Rising Sun-fondene indbyder en dansk dreng og en dansk pige til hhv. drengelejren i Red Hook og pigelejren i Clinton (begge N.Y., USA) sidst i juni - midt i aug. 2012. Rejse og ophold er gratis. Lejrsproget er engelsk. Ansøgere skal kunne bidrage til lejrenes internationale fÌllesskab og skal vÌre fyldt 14 ür, men mü ikke vÌre fyldt 16 ür d. 1. juni 2012. LÌrere anmodes om at henlede egnede elevers opmÌrksomhed pü legaterne. Oplysninger og ansøgningsskema pü: www.risingsun.dk eller hos udvÌlgelseskomiteens nÌstformand Mette Schlßtter stipendie@risingsun.dk

Ă&#x2026;rsmøde for børnehaveklasseledere pĂĽ Hornstrup Kursuscenter.

Ansøgningsfrist: Mandag den 6. februar 2012.

NYT FRA KREDS 1 -2 - 3 OG 4 MedlemstrĂŚf Kreds 1-2-3-og 4 indbyder hermed til medlemstrĂŚf for medlemmer 12. - 13. marts 2012 pĂĽ Hornstrup Kursuscenter. PROGRAM MANDAG D. 12 MARTS 15.00: Ankomst og kaffe 15.30 â&#x20AC;&#x201C; 17.30: Nyt fra fagforeningen v. formand Uffe Rostrup 18.00: Middag 19.30 â&#x20AC;&#x201C; ca. 21.30: GĂĽ gladere hjem fra arbejde end du kom! - Find din indre glĂŚde frem og hjĂŚlp andre med at gøre det samme! v. Freddy Meyer. Knud Hassing Povlsen fra Aalborg LĂŚrerforening skriver om et oplĂŚg af Freddy Meyer: ÂťPĂĽ en sĂŚrdeles morsom, enkel og uhøjtidelig facon gjorde Freddy Meyer det helt klart for kursusdeltagerne at uden trivsel, humor og engagement gĂĽr det slet ikke pĂĽ de moderne arbejdspladser - heller ikke i skolen. Det drejer sig om at skabe større engagement og arbejdsglĂŚde. Edutainmentâ&#x20AC;?. Freddy Meyer Efter har efter 10 ĂĽr i forsvaret har vĂŚret leder af børneinstitutioner i bl.a. Gentofte og Hørsholm Kommuner. Han har primĂŚrt haft fokus pĂĽ udvikling og vĂŚkst. TIRSDAG D. 13 MARTS 8.00: Morgenmad 9.00 â&#x20AC;&#x201C; 12.00 Fra brĂŚndende engagement til udbrĂŚndthed v. Marianne Schøler Lind. Marianne er klinisk psykolog og arbejder dagligt med sĂĽrbare, udsatte og vanskelige unge. Dette arbejde har gennem 10 ĂĽr sĂŚrligt krĂŚvet indsigt og konkrete teknikker for at undgĂĽ overinvolvering og udbrĂŚndthed. Marianne er underviser og supervisor for forskellige faggrupper, med henblik pĂĽ udvikling og sikring af arbejdet med unge. 12.00: Frokost â&#x20AC;&#x201C; derefter afrejse Tilmelding: ForegĂĽr via din egen kreds pĂĽ følgende vis. Kreds 1: jeanette.nielsen79@skolekom.dk Kreds 2: via online tilmelding pĂĽ ac@rkrnet.dk Kreds 3: via online tilmelding pĂĽ http://kreds3.fslnet.dk Kreds 4: via online tilmelding pĂĽ http://kreds4.fslnet.dk Sidste frist for tilmelding er den 1. febuar 2012. Indkvartering vil fortrinsvis ske pĂĽ dobbeltvĂŚrelser. Evt. spørgsmĂĽl rettes til Jeanette Nielsen, kreds 1, tlf: 21 77 90 43. Med venlig hilsen Kredsbestyrelserne i kreds 1-2 -3 og 4

34

F R I E S KO L E R N R . 8 ¡ 16. J A N UA R 2012

TID Fredag den 9. marts 2012 kl. 15. til lørdag den 10. marts kl. 13. STED Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, Vejle. Oplysninger om refusion af transportudgifter, vikarudgifter, indkvartering med mere finder du pĂĽ www.fsl.dk/temadage TILMELDING foregĂĽr via FSLâ&#x20AC;&#x2122;s hjemmeside www.fsl.dk/temadage - senest fredag d. 3. februar 2012. PROGRAM (udførligt program pĂĽ fsl.dk/temadage) FREDAG DEN 9. MARTS 2012: 15.00 - 16.00 Ankomst, indkvartering og kaffe 16.00 - 18.25 Beretning ved Lone Møller t7BMHUJMCÂ&#x201C;SOFIBWFLMBTTFMFEFSVEWBMHFU t'BHMJHPSJFOUFSJOHEFCBU0SJFOUFSJOHGSB'4-WFEGPSNBOE Uffe Rostrup 18.30 - 19.30 Middag 19.45 - 21.45 Helle Fisker (se nĂŚrmere prĂŚsentation pĂĽ fsl. dk/temadage) 21.45 - Kaffe, natmad og socialt samvĂŚr LĂ&#x2DC;RDAG DEN 10. MARTS 2012: 8.00 - 9.00 Morgenmad. 9.15 - 11.45 Lone Anesen (se nĂŚrmere prĂŚsentation pĂĽ fsl. dk/temadage) 11.45 - 12.00 Evaluering 12.00 - Frokost og afrejse Av-form og forskellige forlag vil have stand pĂĽ mødet. I pauserne fredag aften og lørdag formiddag er det muligt at se pĂĽ materialet. PĂĽ gensyn â&#x20AC;&#x201C; vi glĂŚder os til at se dig Børnehaveklasselederudvalget

NYT FRA KREDS 10 FĂŚllesmøde FĂŚllesmøde for tillidsreprĂŚsentanter og arbejdsmiljøreprĂŚsentanter tirsdag den 7. februar 2012 fra kl. 17 til 20.30 pĂĽ Jakobskolen, NĂŚringen 100, 8240 Risskov. Konsulent i FSL Bolette Bom holder oplĂŚg for TRâ&#x20AC;&#x2122;er og AMRâ&#x20AC;&#x2122;er om: â&#x20AC;?Den ĂĽrlige arbejdsmiljødrøftelse- en ny opgaveâ&#x20AC;? FĂĽ gode ideer til arbejde med at lave nye ĂĽrlige mĂĽl for arbejdsmiljøet. De nye regler og muligheder er vigtige for bĂĽde TR og AMR, uanset hvordan arbejdsmiljøarbejdet er organiseret pĂĽ skolen. Arbejdsmiljøloven krĂŚver nu, at alle skoler arbejder med mĂĽl og evaluering af mĂĽlsĂŚtninger pĂĽ arbejdsmiljøomrĂĽdet. Efter oplĂŚg og debat spiser vi sammen og slutter aftenen med at dele os i TR- gruppen og AMR- gruppen til en â&#x20AC;?Kredsen Rundt â&#x20AC;?. Af hensyn til bestilling af mad er der tilmelding til anders. munk@skolekom.dk senest mandag den 6.februar 2012 Vi hĂĽber at se rigtig mange af jer til dette møde. Kredsbestyrelsen


Ajour/ annoncer

NYT FRA KREDS 10 Seniormøde om pension SENIORMĂ&#x2DC;DER Tirsdag den 28. februar 2012 fra kl. 15.30 til 17.00 pĂĽ Skjern Kristne Friskole, Fasanvej 18, 6900 Skjern og onsdag den 29. februar 2012 fra kl. 16-18 pĂĽ Jakobskolen, NĂŚringen 100, 8240 Risskov. PĂĽ møderne vil konsulenter fra Frie Skolers LĂŚrerforening: t0SJFOUFSFPNQFOTJPOTGPSIPMEGPSMÂ?SFSFNFEQFOTJPOJ Efterlønskassen / Pensionskassen af 1925 (tjenestemandspension)

Sekretariatschef LÌrer Frank A. Jørgensen

t0SJFOUFSFLPSUPN-Â?SFSOFT1FOTJPO t0SJFOUFSFPNTFOJPSPSEOJOHFS t0SJFOUFSFSPNFGUFSMÂ&#x201C;OGPSEFNTPNFSGÂ&#x201C;EUGÂ&#x201C;S

Hovedkontor KompagnistrÌde 32 Postboks 2225 1018 København K

Alle medlemmer af Frie Skolers LÌrerforening er velkomne, ogsü selv om man ikke er medlem af kreds 10. Tilmelding til anders.munk@skolekom.dk med angivelse af, hvilket møde man ønsker at deltage i. Seneste tilmelding fredag den 24. febraur 2012.

Tlf: 7010 0018 ¡ Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Synes godt om! FĂ&#x2DC;LG OS PĂ&#x2026; FACEBOOK FRIE SKOLERS LĂ&#x2020;RERFORENING FFR

de frie skolers advokat ÂŽ

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. ¡ 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand LĂŚrer Gordon Ă&#x2DC;rskov Madsen TrĂŚffes I sekretariatet efter aftale

Esbjerg Skolegade 81, 3. ¡ 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Ă&#x2026;rhus â&#x20AC;&#x201C; Risskov Ravnsøvej 6 ¡ 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. ¡ 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har übent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe pü tlf. 70 10 00 18. Du kanogsü sende en mail via hjemmesiden.

København HestemøllestrĂŚde 5 ¡ 1464 København K Tlf: 7010 0018 Ă&#x2026;bningstider Man - tors: 10.00â&#x20AC;&#x201C;15.30 Fre: 10.00â&#x20AC;&#x201C;14.30

LÌrernes a¡kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Â&#x192;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x2C6;ĂŁÂ&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x2013;ÂşÂ&#x201D;Â?Â&#x192;Â?¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2030;§Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x2C6;ĂŁÂ&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x2013;ÂşÂ&#x201D;Â?Â&#x192;Â?¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2030;§Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;

www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lĂŚrere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning pĂĽ frie grundskoler og efterskoler

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 ¡ berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 â&#x20AC;&#x201C; 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

LĂ&#x2020;S SIDSTE NYT PĂ&#x2026;

WWW.FSL.DK

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lÌrere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

Â&#x2039;Â&#x2019;¤Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TELEFONTID dagligt kl.10.00â&#x20AC;&#x201C;12.00 & 12.30â&#x20AC;&#x201C;14.00 Onsdage lukket LYSHĂ&#x2DC;JEN 4, 8520 LYSTRUP

F R I E S KO L E R N R . 8 ¡ 16 . J A N UA R 2012

35


Talerstolen Af Marianne Widt Bindslev · redaktionen@frieskoler.com

Foto Polfoto

Sport og uddannelse kan bryde den sociale arv

»

Rikke Rønholt holdt et inspirationsforedrag til medlemmerne af Lærernes a-kasse i forbindelse med a-kassens Danmarksturne ”Foredraget”. Frie Skoler bringer et redigeret uddrag af hendes oplæg

S

port og uddannelse er en af de mest potente blandinger i forhold til at smadre den sociale arv. Tag mig, en overuddannet eliteatlet. Jeg er fulgt i mine forældres fodspor. Men de brugte til gengæld hver især sport og uddannelse som en katapult ud af deres forudbestemte livsbane. Min far blev født som en af 25 børn i en landsby i det nordlige Ghana. Kun to af de 25 børn i familien kom i skole, og han var en af dem. I skolen opdagede han, at han kunne løbe. Da hans far døde, var der ingen penge i kassen, og det mest nærliggende ville være, at han afbrød sin skolegang for at forsørge familien som landmand i landsbyen. Men da havde han allerede øjnet muligheden for at andet liv gennem sin sport, og han var så heldig at få et scholarship til at læse medicin i Sarajevo. Selv om han bare var en fattig afrikansk studerende, så blev han også en lokal sportsstjerne, der kom med til OL. På den måde blev han hurtigt integreret og accepteret. Min mor voksede op i et arbejderhjem i Vanløse og fik en studentereksamen som den første i sin familie. Senere læste hun videre og blev så god til basketball, at hun var den første kvindelige basketballspiller, der fik en professionel kontrakt. Det var i Sarajevo, og her mødte hun min far. Selv om hun blev gravid med mig, fulgte hun dog ikke efter ham, da han skulle hjem til Afrika. Hun forudså, at et liv som progressiv og uddannet kvinde i Ghana ikke var lykken. På den måde er jeg født ind i en elitesportsverden. Sporten

36

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

er for mig forbundet med stor glæde. Det er fedt at stræbe efter perfektion. At opdage, at ændrer man en anelse på armenes bevægelse, eller styrketræner på en bestemt måde i januar og februar, så kan man måske forbedre sig et sekund i august. Det er en kunst at turde give alt, hvad du har, uden nogen som helst garanti for belønning. Atletikverdenen er nærmest en zoologisk have, hvor man ser alle mulige arter af det at være menneske. Der er de små og senede langdistanceløbere og de store, muskuløse kuglestødere. Jeg selv kan løbe 400 m på 52 sekunder, men er elendig, hvis jeg skal løbe over 800 meter. Det er et billede, man kan overføre til skolen. Der er ingen skam i ikke at være god til noget. Som regel er det, fordi man ikke har trænet det, eller fordi man ikke har særligt talent for det. Hvis man kan tænke sportens engagement, glæde og konkurrencegejst med i undervisningen, er man nået langt. Skolen skal tilskynde eleverne til at turde være perfektionister på det område, hvor de har talent, også selv om det måske ikke er den klassiske boglighed. Jeg kender ikke nogen, der har ydet en ekstraordinær indsats for at forfine deres særlige talent, som ikke på en eller anden måde er endt med at leve af det eller omsætte det til uddannelse. Fordi det særlige talent har givet dem mod på at fordybe sig i andre ting også«. Q

Rikke Rønholt er dansk managementkonsulent og en af Danmarks hurtigste 400-meter løbere gennem tiden.


Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111

Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com

fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk LØSSALG

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

UDGIVELSER Nr. 9 - 6. februar / Nr. 10 - 27. februar 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere

Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

37


Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Foto JyskeVestkysten

Lise Klausen (bagerst i billedet) flyttede fra Thy til Stepping ved Christiansfeld for at starte som skoleleder på den nyåbnede friskole. Skolen har i dag flere elever, end da den var en folkeskole, den lokale opbakning er massiv, og i november kårede JydskeVestkysten skolen som månedens succes.

Skole med succes og klaver I

blev hædret som månedens succes af JydskeVestkysten. Hvorfor nu det? »Det er fordi, at der er så stor lokal opbakning bag vores skole«. Opbakning, hvordan det? Lise Klausen: »For eksempel har en række lokale virksomheder doneret penge, så vi kan give økonomiske fripladser til familier, der ikke har råd til at betale skolepengene. Den fripladspulje, de frie skoler har, forslår ikke meget, men med tilskuddet fra virksomhederne kan vi nu give familierne reel økonomisk hjælp«. Hvorfor gør virksomhederne det? »Lokalt er her et meget stærkt ønske om, at vi kan være byens skole – altså en skole for alle børn i byen, og derfor giver virksomhederne fripladser. Andre firmaer forærer os iPads, og en ældre kvinde forærede os 40.000 kr., da hun solgte sit hus. Pengene brugte vi på at købe et klaver. Så byen slår virkelig ring om vores skole«. Stepping Skole er altså en protestskole? I har taget over efter en lokal folkeskole. »Skolen åbnede, da kommunen nedlagde byens folkeskole, og vi holder til i folkeskolens bygninger, det er rigtigt. Men det

38

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16. J A N UA R 2012

er forkert at kalde os en protestskole. Vi er en friskole. Og det har været spændende at opleve, hvordan byen har taget den frihed, friskoleloven giver, alvorligt. Det er som om forældrene har tænkt: Ok, vi mistede vores folkeskole, og det var vi kede af. Men da vi nu har fået en friskole, kan vi lige så godt udnytte den frihed, det giver, så godt som muligt. Forældrene har haft modet og lysten til selv at definere, hvad det er for en slags skole, de ønsker«. Så som gammel friskoleleder vil du godt stå inde for, at Stepping Friskole er en friskole og ikke bare en forklædt folkeskole? »Bestemt. Jeg har været imponeret over, hvor højt her er til loftet. Man opbygger ikke en friskole på et par måneder, men jeg synes, vi er rigtig godt på vej«. Jeg måtte lede rundt på jeres hjemmeside for at finde historien om, at I var månedens succes. Hvorfor lægger I ikke en så god historie op på forsiden, så man kan se den? Er I ikke stolte af hæderen? »Jamen, nu er vi jo ydmyge folk ...«. Så det er et udtryk for sønderjysk beskedenhed? »Skal jeg være helt ærlig, skyldes det nok, at vi er i gang med at lave en ny hjemmeside, og det hele er ikke på plads endnu. Men, jo, vi er meget stolte af anerkendelsen«. Q


Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Udfordringerne står i kø S

å blev det 2012. blive meget vanskelligt at se, hvor læreFor et år siden rens arbejde starter, og hvornår skoleasstod vi foran at indsistenten skal tage over. Hvis brugen lede forhandlinger af skoleassistenter var tænkt som en om overenskompædagogisk landvinding, så ville vi mesten for 2011-13, get gerne tænke med – men indførelsen og nu skal vi til at af skoleassistenter har kun et formål: planlægge overnemlig at få arbejde, som tidligere blev enskomstforhandudført af lærere, til at blive udført af lingerne for 2013. Men det er ikke det assistenter til en lavere løn. Ydermere eneste, som skal ske i år. Vi har aftalt et mener vi ikke, at man, som det fremgår projekt med arbejdsgiverne om at prøve af brevet fra skoleforeningerne, kan at udvikle et helt nyt lønsystem, og så har skrive opgaver som i dag er lærerarbejde vi udfordringen med en ny stillingskateud af lærernes overenskomst uden en gori, som pludseligt er opstået på det frie forhandling. Denne sag vil helt sikkert skoleområde: skoleassistenter. optage os meget i den kommende tid. For at starte med det sidste, så dukForberedelsen af overenskomstforkede der den 6. handlingerne i 2013 vil »Kort sagt, så vil det december et brev være i gang hele året. op fra samtlige sko- med indførelsen af I hovedbestyrelsen er leforeninger om, at skoleassistenter blive vi ved at tage fat på ministerierne havde meget vanskelligt at forberedelserne til krasagt god for brugen se, hvor lærerens arvopstillingen. Der er på af skoleassistenter bejde starter, og hvor- baggrund af krisen ikke på det frie skoleom- når skoleassistenten de store forventninger til råde. Stor var vores skal tage over«. store lønstigninger, men forbavselse, da vi vægten kunne ligge på at overhovedet ikke har været inddraget i sikre mere efter-/ videreuddannelse og snakken om dette! Det er vigtigt at poin- fælles projekter om det psykiske arbejdstere, at vi er lærere på et område, hvor miljø med arbejdsgiverne, så vi på trods der ikke findes noget uddannelseskrav, af krisen får udviklet lærerarbejdet. og der er heller ingen normeringer, som Vi aftalte ved sidste overenskomstfastsætter, hvor mange lærere der skal forhandling, at vi skal prøve at finde et være i forhold til elever. Kort sagt, så vil nyt lønsystem på det frie skoleområde. det med indførelsen af skoleassistenter Det er en kendsgerning, at det system,

som vi har i dag, ikke fungerer. Vi har et lønsystem, som skal generere ny løn på den enkelte skole. Det har det gjort, men ikke i det omfang der skal til, for at vores lønninger står mål med lønningerne i folkeskolen. Derfor skal vi forhandle om et nyt lønsystem henover sommeren. Vi har to helt klare mål med et nyt lønsystem: det skal være enkelt. Alle skal kunne forstå, hvad deres løn består af, og tjekke, at de rent faktisk får det rigtige i løn. Og så skal lønsystemet sikre, at lærerne rent faktisk får den løn, som de bliver stillet i udsigt. Det nytter ikke, at vi forhandler os frem til råderumspapirer og andre spændende løninstrumenter, hvis arbejdsgiverne ikke anerkender brugen af dem. Et sidste parameter, som det vil være godt at få med i et nyt lønsystem, er, at det skal lette tillidsrepræsentanternes (TR) arbejde. Det er en stor byrde, som er blevet lagt på TR’s skuldre de seneste år, og den vil vi bestræbe os på at gøre mindre. Så der er nok at tage fat på i det nye år. Jeg ønsker jer hermed alle et godt og spændende nytår.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 8 · 16 . J A N UA R 2012

39


$IVHQGHU)ULH6NROHU5DYQVÂĄYHM5LVVNRYÂ&#x2021;$OKHQYHQGHOVHUHGDNWLRQHQ#IULHVNROHUFRPÂ&#x2021;6RUWHUHWPDJDVLQSRVW603Â&#x2021;,'15

Dansk ¡ 4.-6. klasse

Hverdagsliv i 50'erne â&#x20AC;&#x201C; ďŹ&#x201A;inke drenge og artige piger! (16504 ¡ BureauLIST.dk) FRS8-2012

Dansk - mellemtrinnet

t Et unikt billede af livsformer og normsĂŚt i tiden t Giver eleverne fordybelse og sammenhĂŚng

Se uddrag af bogen pĂĽ alinea.dk

I Der var masser af børn â&#x20AC;&#x201C; om 1950â&#x20AC;&#x2122;erne styrker elevernes danskfaglighed og historiebevidsthed. I 50â&#x20AC;&#x2122;erne sagde man pĂŚnt â&#x20AC;&#x2122;tak for madâ&#x20AC;&#x2122; og adlød autoriteterne. Og sĂĽ skulle man helst vĂŚre som alle andre! Den emnemĂŚssige røde trĂĽd er børneliv i den â&#x20AC;&#x2122;idealeâ&#x20AC;&#x2122; kernefamilie, herunder legeliv, skoleliv, traďŹ k og brug af massemedier. Men der er ogsĂĽ kig pĂĽ udsatte børns hverdag â&#x20AC;&#x201C; dem pĂĽ svagbørnskolonier. børnehjem og svag

Tip! LĂŚs ogsĂĽ periodelĂŚsning med bogen â&#x20AC;&#x2122;Der var forskel pĂĽ folk - tiden omkring 1900â&#x20AC;&#x2122;.

alinea.dk ¡ tlf.: 3369 4666


Frie Skoler 8