Issuu on Google+

Nr. 6

21. november 2011

De frie skoler tager forsiden

4

PR

24

JUBEL

26

DM

Regeringen holder løfte

Prestige i godt håndelag

REPRÆSENTANTSKABSMØDE:

Kamp til stregen “ 12


13524

Dansk 7.-10. klasse

Sprog med kant

SPEJL DIG I SPROGET

Se uddrag af bøgerne online

Af Jørn Lund og Marianne Lund Spejl dig i sproget fokuserer på nye sprogmål i de seneste Fælles Mål. Bøgerne består af korte sprogforløb om ordkendskab, sprogbrug, begrebsudvikling, sprogudvikling og generel sproglig viden og kunnen. Alle forløb er forsynet med konkrete sproglige mål. Spejl dig i sproget tager udgangspunkt i elevernes sproglige viden. I hvert enkelt forløb afprøver eleverne deres sprogkundskab i mange små mundtlige og skriftlige øvelser, der både giver konkrete færdigheder og inviterer til refleksion.

56-72 sider

kr. 99,ex moms

Spejl dig i sproget er med sin faglige tydelighed et lettilgængeligt sprogmateriale for både lærer og elever. Bøgerne giver desuden hjælp til differentiering og evaluering af sprogundervisningen i dansk.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60


Indhold Foto Alex Tran

Foto Das Büro SKOLEN I MEDIERNE

4 De frie skoler stjæler forsiden Al omtale er god omtale. Frie grundskoler og efterskoler får langt mere spalteplads i medierne end folkeskolen. REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2011

13 14 15 18

Giv os så den løn. Nu! Ud af busken, FSL Så blev det officielt Dramatikerne løb med 30.000 kr. 20 Elsker bøger, bål og bridge 39 Tak

HÅNDVÆRKSFAG

26 Konkurrence på godt håndværk Frie Skoler fulgte to 9. klasser, da de dystede i håndelag, samarbejde og problemløsning i DM i Skills.

FINANSLOV

24 Champagnen springer på efterskolerne Regeringen holder løftet til efterskolerne. ORDBLINDHED

38 Dysleksi skal ikke kureres Ordblinde har ofte nogle styrker, som andre ikke har.

REDAKTØREN MENER

I hvert nummer

Debat til solnedgang Stormløb på talerstolen. Det kunne være en overskrift om foreningens repræsentantskabsmøde 11.-12. november. 65 delegerede og politikere kom med indlæg, svar og spørgsmål alene til beretning, forslag og resolutioner. Derudover var der valgtaler, afstemninger, kåring af nye og hyldest til dem, der gik, der var fremlæggelse af regnskab og budget, gæstetalere fra ind- og udland, uddeling af børnekulturpris og flere sange end vanligt. Vi

rapporterer på 11 sider om et møde, der både blev rost, men også blev kaldt “forstemmende” og tenderende “flueknepperi” - det længste og mest livlige møde i mange år. Der var engagement og kamp til stregen, og solen hang lavt over det fynske landskab, før mødet sluttede lørdag eftermiddag. Men så var der også valgt ny ledelse, og kursen ligger fast - den er den samme.

KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER KOLOFON VIDEN OM FORENINGEN MENER

16 30 31 32 33 33 37 38 39

FORSIDEILLUSTRATION LLUSTRA

Thomas Kehlet, redaktør F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

3


SKOLEN I MEDIERNE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

De frie skoler snupper forsiden Konkurrencen opleves tydeligere på de frie skoler, og det er den væsentligste årsag til, at de bruger medierne mere aktivt, mener iagttagerne

D

e frie skoler omtales oftere i aviserne end folkeskolerne. Hvis man tager deres antal og størrelse i betragtning, får de frie skoler over fem gange så megen mediedækning som folkeskolerne. Det viser Frie Skolers gennemgang af Undervisningsministeriets presseklip fra ti tilfældige uger. Uanset om man tæller artikler, som beskriver skoleformerne generelt, eller artikler, som handler om navngivne skoler, tegner tallene det samme mønster. Den frie skoleform får 55 procent af omtalen, selv om kun 17,5 procent af alle elever går på en fri skole. Og i godt 70 procent af de tilfælde, hvor aviserne skriver om en navngiven skole, er det en fri skole – selv om kun 34 procent af samtlige skoler er frie (se boks side 8).

skoler er mere om sig, når det handler om kommunikation, men at forskellen er så stor, kommer bag på ham: »Det er jo helt vildt«, siger Anders Balle. Han ærgrer sig over, at de kommunale skoler ikke er bedre til at sikre sig omtale: »Det ville give skolen et løft, hvis vi var bedre til at fortælle gode historier om, hvad vi går og arbejder med«. Konsulent Jan Larsen fra Kommunernes Landsforening (KL) er enig. Og han mener, at en mere bevidst og aktiv kommunikationsindsats fra skolernes side kan være med til at styrke forældrenes positive holdning til folkeskolen: »Hvis skolerne var bedre til at fortælle, hvad de laver, vil det skabe en mere positiv bevidsthed om den mangfoldighed, der er i vores skoler«, siger Jan Larsen. Han understreger, at nogle folkeskoler allerede i dag er fremragende til at sikre sig omtale, og det er vigtigt: »I dagens samfund er det ikke nok at kommunikere indad til kolleger, forældre og elever. Skolerne skal ud med historierne«.

Forskellen er for vild Formanden for de kommunale skoleledere, Anders Balle, er overrasket. Erfaringerne siger ham godt nok, at de frie

4

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

Nøglen ligger i kulturen Camilla Sløk fra Center for Skoleledelse på Copenhagen Business School (CBS),

genkender mønstret: I de folkeskolesammenhænge, hvor hun kommer, finder hun ingen tradition for at tænke strategisk i kommunikation: »Folkeskoler er forskellige, naturligvis, men generelt har folkeskolerne ikke forstået, at de er i en konkurrencesituation. På trods af det frie skolevalg og at mange familier vælger en fri skole, virker det som om folkeskolen tror, at konkurrencen forsvinder, hvis bare man venter længe nok. Men det er utrolig naivt: Konkurrencen forsvinder ikke«. Omvendt er det ifølge Camilla Sløk en del af de frie skolers kultur at tænke i presse og strategisk kommunikation: »De frie skoler er bevidste om betydningen af synliggørelse, fordi de oplever, at de ligger i en konkurrencesituation. De frie skoler bliver nødt til at tænke offensivt for at tiltrække elever. Det er en helt anden kultur end den, jeg møder på folkeskolerne. I stedet for at bruge pressen offensivt, opfatter mange folkeskoler pressen som noget, de skal undgå – som noget generende«. Q


Foto Ulrik Jantzen

Han skaffer spalteplads Byens torv i myldretiden. Pludselig stopper en snes tilfældige op og fryser midt i deres bevægelse. Et halvt minut, et minut. Og så – som på et hemmeligt tegn – flår de tøjet af, og iført efterskolens gymnastikdragt kaster de sig ud i en nøje planlagt gymnastikopvisning. ‘Flash mob’ hedder den slags på pr-sprog, og eksemplet kunne være hentet fra Simon James Pettitts manual for markedsføring af efterskoler. For hvis efterskolerne skal tiltrække nye elever, må de gå nye veje, mener han. Ind i byerne, hvor andelen af efterskoleelever er lav. Ud at møde dem, som ikke dukker op på Efterskolernes dag eller sidder og klapper, når efterskolen inviterer til gymnastikopvisning. Ud at lade eleverne sælge varen. »Eleverne er efterskolernes allerbedste kort, for de er så begejstrede, at det smitter«, siger Simon James Pettitt. Den 29-årige journalist blev i august ansat som kom-

munikationskonsulent for de syd- og sønderjyske efterskoler. Han hjælper skolerne med at markedsføre sig. I udgangspunktet en taknemmelig opgave, for mens journalister er skeptiske over for private virksomheder, er de positive og imødekommende over for efterskoler. Især hvis der følger billeder med til historien, siger han. »Efterskoleelever er så fotogene«. I det hele taget er eleverne skolens bedste pr-kort. »Det virker dragende på tvivlerne, når de møder efterskoleelever, der så tydeligt har det godt og sjovt sammen«, siger han. Så rådet lyder: Få jeres elever til at gøre noget, som er sjovt og godt, og som de vil fortælle andre unge om. Og når der så sker noget interessant på skolen, ringer Simon James Pettitt til avisen og fortæller, at det vil være en god ide, hvis der var en journalist til stede. QMHV

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

5


SKOLEN I MEDIERNE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Medierne skal bruges offensivt Konkurrencen tvinger de frie skoler til at bruge medierne offensivt. Og omtalen styrker skolerne

D

en 14. juni dumpede Politiken ned i postkassen med en rigtig god historie til læserne: Syv elever fra Køge Private Realskole opnåede et snit på 8,5, da de gik til eksamen sammen med 2. G’erne fra det lokale handelsgymnasium. Landsgennemsnittet ved prøven lå på 5,3. Historien om de dygtige elever fra Køge Private Realskole fyldte Politikens side 6 og blev omtalt på forsiden, hvor skolens leder, Knud Erik Behrens, udtalte, at efter hans mening kan en tredjedel af alle elever bestå studentereksamen lige efter 9. klasse, hvis de bare har dygtige lærere og et dedikeret miljø. Historien fra Køge vandrede fra Politiken til en lang række andre medier, og på den måde fik privatskolen i Køge en masse gratis omtale, og skolen styrkede sit image som en fagligt dygtig skole.

Gang med fem Historien er en usædvanlig god journalistisk historie. Men eksemplet er ikke enestående. De frie skoler klarer sig rigtig godt

6

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

i medierne. Meget bedre end folkeskolerne. Det viser en undersøgelse, som Frie Skoler står bag. Den frie skoleform omtales godt fem gange så ofte som folkeskolen, og de frie skoler omtales generelt mere positivt. Men også når man sammenligner navngivne skoler, snupper de frie skoler broderparten af avisernes omtale. Efterskolerne får godt tre gange så meget omtale som folkeskolen og de frie grundskoler godt fire gange så megen, når man tager antallet af skoler i betragtning (se boks side 8).

Konkurrencen tvinger skolerne Ifølge Dansk Friskoleforenings formand, Ebbe Lilliendal, skyldes forskellen ikke, at de frie skoler har flere og bedre historier at fortælle. Men de frie skoler bliver nødt til at være i vælten: »Hvis de frie skoler ikke selv sikrer sig omtale, bliver de glemt, og bliver skolerne glemt, mister de elever. Omtale er altså helt afgørende for os, og derfor er vi mere bevidste om at kommuni-


Køge Private Realskole stjal opmærksomheden den 14. juni, og det styrker skolens image og tiltrækker elever. Og det er de frie skoler gode til. Det viser undersøgelsen. Og det bekræfter eksperterne. Faksimile Politiken

kere«, siger friskoleformanden. Anderledes forholder det sig med folkeskolerne, mener Ebbe Lilliendal. »Så længe den lokale folkeskole er det naturlige førstevalg for langt hovedparten af danskerne, oplever folkeskolen ikke det samme behov for at markedsføre sig«, siger Ebbe Lilliendal. Den billede genkender Marion Hannerup, der som journalist, ekspert og underviser i strategisk kommunikation rådgiver private og offentlige virksomheder om pr, markedsføring og kommunikation: »På trods af det frie skolevalg tænker folkeskolen ikke i at tiltrække forældre. Folkeskolerne oplever ikke, at de er i en konkurrencesituation, og derfor mener de ikke, at de har behov for at kommunikere deres vision. Men det gør de frie skoler. For dem er konkurrencen afgørende«, siger Marion Hannerup. Anders Balle, der er formand for Skolelederforeningen, mener, at kulturen i folkeskolen kan supplere den forklaring, mener Anders Balle.

»Det strider mod mange folkeskolelæreres lighedsideologi at føre sig frem i medierne og kræve opmærksomhed, for hvorfor skulle det, de gør, være specielt? Måske ligger der også lidt jantelov i det«, siger han.

Omtale styrker skolerne Anders Balle er imidlertid overbevist om, at omtale kan spille en vigtig rolle på skolerne. »Skoler, som har en stærk og tydelig profil i medierne, kan tiltrække forældre og styrke det positive billede af skolen«, siger han. Og kommunikationsekspert Marion Hannerup nikker: »God omtale i medierne booster skolens energi. Forældrene bliver stolte af at sende deres børn til en skole, som aviserne skriver godt om. Og lærerne bliver glade, fordi deres arbejde får positiv opmærksomhed. Bevidst og offensivt mediearbejde styrker skolens image udadtil og fællesskabsfølelse indadtil. Og glade, stolte brugere og medarbejde-

re giver et godt arbejdsmiljø, som igen tiltrækker flere gode medarbejdere og typisk også andre ressourcer til skolen«, siger Marion Hannerup.

Vi elsker vores skole Og set med folkeskolebriller kan det være en rigtig god ide at satse på lokale historier og lokale medier. Frie Skolers undersøgelse viser nemlig, at mens medierne er kritiske og negative, når de skriver om folkeskolen som skoleform (her er dobbelt så mange negative historier som positive/ neutrale), vokser andelen af positive/ neutrale historier, når medierne dækker navngivne lokale folkeskoler. Faktisk viser undersøgelsen, at medierne på dette punkt er lige så positive over for folkeskolerne som over for navngivne frie skoler. Den sammenhæng glæder formanden for Skolelederne, Anders Balle. »Det viser jo, at folkeskolen er bedre end sit image. Der er skabt et negativt billede af folkeskolen i medierne, men F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

7


SÅDAN BRUGER DU MEDIERNE Grundlæggende: Vælg medier med omhu

Hvad kan man tale om i medierne? Alt, så længe det er konkret Show it – don’t tell it Problemer der vokser Problemer man har løst Noget der kan måles Noget der er billeder i Fremtiden vi har en masse godt at sige om den folkeskole, vi kender«. Jan Larsen, der er konsulent i Kommunernes Landsforening, håber, at endnu flere skoler vil arbejde mere aktivt for at fortælle de gode historier: »De positive historier kan være med til at styrke bevidstheden om den mangfoldige skole, vi har«, siger han.

Tænk strategisk Og skolerne behøver ikke vente, til de har en kioskbasker som den fra Køge Private Realskole. Mindre kan gøre det, især i de lokale medier, siger kommunikationsekspert Marion Hannerup. Når skolen aflyser det normale skema og omdanner skolegården til en afrikansk landsby. Når musikholdet giver koncert i ældrecentret. Hvis skolens gymnastiklærer spiller sig til en fast plads på det lokale førstehold. Når ... ja, de aktive skoler med stærke leder- og lærerkræfter har i reglen masser af gode historier at fortælle, som vil interessere lokalbefolkningen og dermed de lokale medier,mener Marion Hannerup. »Skolerne skal bare vænne sig til at tænke over, hvilke historier, der siger noget særligt om dem som skole og afspejler de værdier, skolen står for. Folkeskolerne skal være bedre til at udnytte mulighederne for at fortælle om sig selv – både de gode bedrifter og eventuelle problemer, og de skal lære at fortælle deres historier, så de bliver vedkommende for omverdenen. Det kan man lære, og god kommunikation betaler sig«, siger Marion Hannerup. Q

8

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

Hvordan kan man tale i medierne – og til hvem? Man kan råbe højt Råbe originalt Råbe konkret Få andre til at tale om sig

Hvad kan man bruge medierne til? Styrke sin selvfedme/selvtillid Tale til bestyrelsen, forældrene, medarbejderne Profilere skolen Deltage og blive en stemme i den offentlige debat Skabe opmærksomhed Være sin egen og skolens spindoktor Kilde: Redaktør og kommentator Troels Mylenberg på Privatskolernes årsmøde.

Positiv/neutral Negativ

FRIE SKOLER (17,5) 50 % 5%

Andel af omtalen 55 % Omtale/størrelse 3,14 FRI GRUNDSKOLE (22) Positiv/neutral Negativ

43,9 5,3

Andel af omtalen 49,2 Omtale/størrelse 2,23

FOLKESKOLEN (82,5) 15 % 30 % 45 % 0,55 NOTE 1

EFTERSKOLE (12)

FOLKESKOLE (66)

17,5 3,5

28,1 1,8

21,0 1,583

29,9 0,484

NOTE 2

NOTE 1 Tabellen viser de historier, som beskriver skoleformen, altså de frie skoler eller folkeskolen generelt. Tabellen viser, at de frie skoler, som har 17,5 procent af eleverne, får 55 procent af omtalen. Da det er sektoren, der beskrives, udregnes andelen ud fra skoleformens andel af samtlige elever NOTE 2 Tabellen viser de historier, som handler om navngivne skoler. Og den viser, at 66 procent af samtlige skoler er folkeskoler. Og folkeskolerne får 29,9 procent af den samlede omtale. Da historierne handler om enkelte skoler, beregnes andelen som andelen af skoler inden for den pågældende skoleform. NOTE 3 Vi har gennemgået og analyseret den liste med historier, som Undervisningsministeriets presseovervågning udsender hver dag. Optællingen dækker ti tilfældige uger. Positive og neutrale historier er slået sammen, da det viste sig for svært at skelne. Historier, som citeres i flere medier, tæller kun en gang i statistikken.


SKOLEN I MEDIERNE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com Foto Ulrik Jantzen

Aktivistisk markedsføring, kalder de det, og efterskolerne arbejder bevidst og professionelt med at sikre sig omtale. På et møde med foreningens kredse og reklamebureau præsenterer Sune Kobberø her ideer til en ny kampagne.

Et skoleeksempel på kommunikation Ingen andre skoleformer arbejder så bevidst og målrettet med pressen som efterskolerne

H

vis der fandtes skolemesterskaber i strategisk kommunikation, ville efterskolerne stå øverst på sejrsskamlen. Ingen andre skoleformer markedsfører sig så bevidst og professionelt i medierne som netop efterskolerne. Måske fordi markedsføringen er mere nødvendig for dem end for andre skoler. Efterskolerne har kun eleverne i et – måske to – år, inden hele banden skiftes ud, og det kræver krig på kniven hvert år at fylde små 30.000 senge - i skarp konkurrence med folkeskolen, 10. klassescentrene og de andre skoletilbud. Men efterskolerne gør det. Takket være store kampagner, kommunikationskonsulenter, fælles markedsføringsstrategi og kreativ brug af nye medier. Kæphesten hedder “aktivistisk mar-

kedsføring”, fortæller Sune Kobberø, som er kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen. »Foreningen laver arrangementer og opfordrer så skolerne til at sikre, at de lokale medier skriver om det, der sker på den lokale skole«, siger han. Danmarksindsamlingen. DM i sangskrivning. Efterskolernes dag. Og – fra 2012 – Efterskolernes aften er eksempler på den markedsføringsstrategi. Resultatet af indsatsen er lige så markant: Flere aviser udgiver efterskoletillæg, medierne skriver spalte op og spalte ned om efterskolerne. Foreningen har god kontakt til Danmarks Radio og de professionelle musikere efter DM i sangskrivning. Og da VKO skar i elevtilskuddet, viste det sig hurtigt, at efterskolen er et stærkt brand med et lige så stærk netværk, der står klar til at forsvare skolerne. Og netop det sidste – netværket – er vigtigt, siger Sune Kobberø. Efterskole-

foreningen og regionerne rådgiver og vejleder skolerne, de udarbejder kampagneforslag og kommer med udkast til historie-ideer, men pressearbejdets succes står og falder med den enkelte skole: »Det er afgørende, at skolerne involverer sig. Foreningen kan ikke løfte opgaven her fra vores skriveborde. Omvendt: Hvis skolerne kontakter deres lokale medier og fortæller de gode lokale historier, trækker vi på fantastiske ressourcer«. Den allerbedste reklame er det personlige møde, mener Sune Kobberø. Derfor gør efterskolerne meget for at lokke familierne ud på skolerne. Og derfor bruger de rigtig mange elever i deres kampagner. »Man kan hurtigt brænde 50.000 kr. af på en annonce i et af de store blade uden den store effekt. Men hvis vi kan få eleverne til at fortælle, hvor meget efterskolen betyder for dem og deres liv, får vi den bedste reklame, vi kan få«, siger Sune Kobberø. Q F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

9


VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN


12

F R I E S KO L E R N R . 6 路 21. N OV E M B E R 2011


“ Repm ød 2011 e

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Giv os så den løn. Nu! For 12. år i træk kunne repræsentantskabet konstatere, at lønsystemet ikke fungerer på de frie skoler

G

iv os så den løn. Nu! Sådan lød det mest insisterende budskab fra de 287 delegerede ved Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde i Nyborg 11. og 12. november. De delegerede var stærkt utilfredse med, at de for 12. år i træk kunne konstatere, at lærerne på de frie skoler sakker bagud i forhold til folkeskolelærerne.

rekte til bestyrelsesmedlemmer og forældre på de frie skoler og fortæller dem om lønsystemet og de frie læreres lønefterslæb. »Forældrene på vores skoler ved ikke, at vi får mindre end folkeskolelærerne, og hvis de vidste det, ville de ikke synes, det var i orden«, mente hun. Sanne Thor Pohl fra Sct. Joseph Søstrenes Skole foreslog, at man lod de evalueringsglade skoler smage deres egen medicin: FSL skal rangliste skolerne efter, hvor meget decentral løn de udbetaler, og lægge listen ud på hjemmesiden. »Vi kan jo kalde listen for LUP’en - Lokalløns Udbetalings Procenterne«, sagde Sanne Thor Pohl, som hentede stort bifald for sit kreative indfald. Listen vil vise, hvor meget skolen værdsætter sine lærere, blev det nævnt i senere indlæg.

DJØF’erne tog fejl Problemet er det decentrale lønsystem, som Finansministeriet trumfede igennem ved overenskomstforhandlingerne i 1999. Systemet indebærer, at en del af lærernes løn skal aftales i forhandlinger på den enkelte skole, og det er her, problemet opstår: Skolerne udbetaler ikke så megen decentral løn, at de frie lærere kan måle sig med folkeskolelærerne. Undersøgelser viser, at lærerne på de frie skole tjener cirka 5.000 kr. mindre om året end deres kommunale kolleger. Flere af de delegerede kaldte det tragikomisk, at de stadig må leve med et lønsystem, som ikke fungerer. Og foreningens nyvalgte formand, Uffe Rostrup, beskrev lønsystemet som en total fiasko. »Det er et ideologisk projekt udtænkt i en New Public Management-tradition blandt DJØF’ere, som tror, at de frie kræfter er alle tings løsning«. Da det nye lønsystem blev indført, mente arbejdsgiverne, at det ville styrke den pædagogiske udvikling på skolen, motivere lærerne og hæve lønniveauet. »Intet af det lykkedes«, sagde Uffe Rostrup.

Hit med procenterne Vreden og kritikken fra de delegerede rettedes især mod de skolebestyrelser og skoleorganisationer, som sidder på den anden side af bordet ved de lokale lønforhandlingerne. Det er dem, som ikke udmønter decentral løn i det omfang, som det forudsættes i de centrale forhandlinger. De delegerede kom derfor også med flere kreative forslag til, hvordan FSL skulle lægge pres på skolerne og skoleorganisationerne. Gerda Hjørne fra Gladsaxe Privatskole foreslog, at FSL henvender sig mere di-

Illustration Llustra

Formanden ser fremad Uffe Rostrup delte de delegeredes frustration over løn-efterslæbet og lønsystemet. Men efter hans mening forsvinder problemerne først, når det lykkes FSL at forhandle et helt nyt lønsystem på plads med Finansministeriet. Og FSL har to meget klare krav til et nyt lønsystem: 1) Lønsystemet skal sikre, at lærerne på de frie skoler får en løn, som matcher folkeskolelærernes. 2) Lønsystemet skal være enkelt og overskueligt. Lærerne gider ikke at bruge tiden på at forhandle et virvar af forskellige løndele – de vil hellere bruge deres kræfter på at diskutere pædagogik og lave gode skoler. »Så lad os få et enkelt lønsystem, der udmønter den løn, vi har aftalt. Det kan da ikke være så vanskeligt«, sagde Uffe Rostrup.

Vælg løn for lærer Indtil da er der kun en vej til højere løn, og det er at styrke den faglige kamp på skolen. »Hvis lønnen skal op, kræver det, at tillidsrepræsentanterne ikke indgår dårlige aftaler, men tager kampen lokalt«, sagde Uffe Rostrup. Han gjorde samtidig opmærksom på, at tillidsrepræsentanterne vil komme til at stå i et svært dilemma: Hvad vil I helst: have mere i løn eller undgå besparelser og fyringer? Det bliver et reelt og realistisk dilemma, mente Uffe Rostrup, som også havde et svar på spørgsmålet: Vi vil have løn. Også hvis det betyder, at kolleger bliver fyret. »Har man ikke råd til at drive skole, skal man lade være«, sagde han.

“

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

13


REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ud af busken, FSL Hvad er bedst: at forældrene flygter til folkeskolen, eller at andre overtager lærerarbejdet? Repræsentantskabet tog debatten

per, sagde Josua Christensen. Og han mente, at løsningen på dilemmaet er at styrke efter- og videreuddannelsesindsatsen. »Vi bliver nødt til at have nogle fælles kompetencer uafhængigt af vores forskellige udgangspunkt«, sagde han.

»V

Kridt banen op

i bliver nødt til at løfte vores kvalifikationer, så skolerne ikke kan overlade lærerarbejdet til enhver halvstuderet røver«, lød det fra Josua Christensen fra Lukasskolen i Vejle, da repræsentantskabet diskuterede et af de mest sprængfarlige emner: Hvad er lærerarbejde? Dilemmaet er, argumenterede Josua Christensen, at de frie skoler ikke har noget uddannelseskrav. Man behøver ikke at være læreruddannet for at arbejde som lærer. Men det gør det svært at forklare arbejdsgiverne, at de ikke bare kan overlade lærerarbejdet til andre, billigere faggrup-

Niels Funch fra Nyborg Private Realskole håbede, at FSL vil arbejde for, at der defineres nogle centrale retningslinjer for, hvad lærerne gør, og hvad andre kan tage sig af. »Lokalt er det svært at tage de diskussioner. Der er brug for, at nogle fra centralt hold kridter banen op«, mente han. Andre delegerede var mere bekymrede for centralt fastlagte regler og mente, at det vil ødelægge det, som er helt specielt for de frie skoler: den enkelte skoles ret til at definere undervisningsbegrebet. Diskussionen om lærerarbejdet fyldte

Mørke skyer over frie skoler D

et kommende år bliver hårdt for de frie skoler. Og der bliver nok at kaste sig over for den nye politiske ledelse af Frie Skolers Lærerforening (FSL). Det forudser hovedbestyrelsen i den beretning, som FSL-formand Uffe Rostrup aflagde på foreningens repræsentantskabsmøde. Beretningen peger på to store udfordringer. For det første vokser det politiske pres på de frie skoler i takt med, at skolerne får flere elever. For det andet presser skolerne lærerne ved ansætte andre faggrupper til opgaver, som før var forbeholdt lærerne. Hovedbestyrelsen mener, der er to veje at gå. De

14

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

frie skoler skal turde satse på at være frie og anderledes, ikke bare større og flere. Og FSL skal aktivt arbejde for at definere et lærer- og undervisningsbegreb, som giver pædagogisk fleksibilitet men forhindrer, at den pædagogiske frihed udhules. Den første, største og mest presserende opgave for det nye formandskab bliver dog lønnen, fremgik det af beretningen. FSL og Moderniseringsstyrelsen - det tidligere Personalestyrelsen - skal enes om et nyt lønsystem, som er enkelt og praktisk, og som sikrer, at lærerne på de frie skoMHV ler holder trit med lønudviklingen i folkeskolen.

“


“ Repm ød 2011 e

også godt, da kreds 10 samledes for at diskutere beretningen og de politiske meldinger. Henrik Kunst fra Randers Realskole mente, at skolernes begejstring for undervisningsassistenterne handler om et og kun et: økonomi. Og så forstår han i øvrigt ikke, at skolerne accepterer at betale mindre for bestemte særlige af lærerarbejdet, for ifølge Henrik Kunst er der intet af lærernes arbejde, som er finere eller vigtigere end andet: »Det er en lige så vigtig del af lærerarbejdet at pudse næse på de mindste og hjælpe dem med at binde deres sko«, mener han. Thomas Højgaard Urbak fra Forældreskolen i Århus var mere bekymret. Når han hører om folkeskolen, hører han forældrene klappe begejstret over de nye skolepædagoger, som bakker lærerne op i timen. Og han hører forældrene spørge, om de frie skoler ikke kan følge med udviklingen i folkeskolen. »Det er det indtryk, forældrene har i øjeblikket, og det presser os«, mente han. Men trods forskellige synspunkter og erfaringer var kombattanterne – i salen og i kredsene – enige om ét: FSL skal aktivt bidrage til at diskutere, definere og kvalificere lærerog undervisningsbegrebet på de frie skoler.

“

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. Q Frie grundskoler Q Frie kostskoler Q Private Gymnasier Q Produktionsskoler Q Institutioner for erhvervsrettede uddannelser Q Institutioner for gymnasiale uddannelser Q Institutioner for videregående uddannelser www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

KØBER C O N S U LT

Videreuddannelse...

Effektiv kompetenceudvikling og videreuddannelse starter med en åben, interesseret dialog. Sammen afdækker vi behovet og optimerer mulighederne.

Ledelsesudvikling Diplomuddannelser Kurser Konferencer Temadage Foredrag Konsulentbistand Udviklingsprojekter

Hvad har I behov for? Gå ind på ucsyd.dk/videre og se, hvad vi foreslår som oplæg til en dialog om jeres præcise behov.

University College Syddanmark ucsyd.dk/videre

SE UDDANNEL PÅ NÆRT HOLD

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

15


Kort og godt

Så blev det officielt Uffe Rostrup afløste Arne Pedersen som formand for Frie Skolers Lærerforening

S

»Det er med Illustration Llustra

en enorm ydmyghed og ærefrygt, at jeg går ind til opgaven«, sagde den nyvalgte formand, Uffe Rostrup, i sin takketale.

Leder bakker op om lønprojektet Frie Skolers Ledere plejer ikke at blande sig, når lærerne diskuterer løn i Frie Skolers Lærerforening (FSL), men ledernes næstformand, Rud Nielsen, brød traditionen og gik på talerstolen for at støtte det fælles lønprojekt. Rud Nielsen, som er forstander på Hjemly Idrætsefterskole, fandt det ærgerligt, at lærerne tilsyneladende oplever, at bestyrelserne ved for lidt om lønniveauet og de lokale lønforhandlinger. Og han opfordrede derfor lærerne til at vælge de rigtige, når de

16

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

tående og klappende delegerede kårede Uffe Rostrup til formand på Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde. »Tusind tak. Jeg har jo ikke gjort noget endnu, men det var dejligt alligevel«, sagde den nyvalgte formand, der var eneste kandidat til posten efter den afgående formand, Arne Pedersen. »Jeg kan ikke forestille mig at blive vist nogen større tillid end at være formand for vores forening. Det er derfor med en enorm ydmyghed og ærefrygt, at jeg går ind til opgaven. Opgaven er stor, og det er også nogle meget store

Kontingentet falder skal finde repræsentanter til skolens bestyrelse. Og den rigtige kan meget vel være tillidsrepræsentanten, mente Rud Nielsen: »FSL har gjort rigtig meget for at klæde tillidsrepræsentanterne godt på. Men så er det jo også vigtigt, at I lokalt sørger for at bringe den kompetence det sidste stykke vej«, lød det fra den MHV frie leder.

“

Fra 1. januar skal du betale 13 kr. mindre i kontingent til Frie Skolers Lærerforening, hvis du betaler fuldt kontingent. FSL fik 400 nye medlemmer i løbet af året, og fremgangen viser sig på foreningens bundlinje. Regnskabet var bedre end budgettet for 2010, og en del af det uventede overskud føres tilbage til medlemmerne. 1. august blev kontingentet pristalsreguleret med de selvsamme 13 kroner. Det er den stigning, som fjernes i det MHV nye år.

“


“ Repm ød 2011 e

Anders Rusk, formand for NLS, fortalte om formålet med det nordiske

Illustration Llustra

samarbejde.

sko, som skal fyldes. Så er det godt, at man bruger en lille størrelse 50 i forvejen«, sagde Uffe Rostrup.

Mere uddannelsespolitik Foreningens holdning til en række sager vil ikke ændre sig væsentligt med den nye formand, sagde Uffe Rostrup. Men skiftet på formandsposten vil nok betyde ændringer i måden at lave forening på. »Noget vil ske bevidst, mens andet vil ske hen ad vejen – næsten umærkeligt. En af de ting, som vi allerede på forhånd er gået i gang med at ændre, er vores arbejde med det uddannelses-

politiske område. Vi skal stå vagt om de frie skolers frihed til at lave skole på en alternativ måde i en tid, hvor der kun er et svar på tidens krise, nemlig uddannelse. Det er essentielt, at uddannelse kan fås i mange afskygninger, for ellers ender vi med at kunne det samme som svenskerne, tyskerne, kineserne og alle de andre, og hvor skal vi så finde vores niche? Det er her, de frie skoler er vigtige, og det skal vi gøre opmærksom på, og det kræver viden om både national og international uddannelsespolitik«, sagde Uffe Rostrup. MLA

“

Mange gæster (og hackere) på fsl.dk 304 klikkede sig ind på foreningens hjemmeside og fulgte repræsentantskabet via liveblog’en, som dermed blev den absolut mest besøgte www.fsl.dk-side i de to dage, hvor de delegerede samledes for at evaluere og fastlægge Frie Skolers Lærerforenings (FSL) politiske linje. Fredag og lørdag er der normalt ikke voldsom trafik på FSL’s hjemmeside, men repræsentantskabsdækningen fordoblede antallet af klik. Især lørdag var der flere besøgende end på en normal lørdag. Og det totale tal kunne have

været endnu højere, hvis ikke et hackerangreb havde lagt serveren ned sent fredag eftermiddag. Meget tyder på, at de nysgerrige, som fulgte mødet foran skærmen, især var utålmodige efter at få at vide, hvem der blev valgt som foreningens nye næstformand. For nyheden om valget af Monica Lendal Jørgensen blev mest læste af alle historierne på siden – på anden pladsen lå en foromtale af repræsenMHV tantskabsmødet.

“

Lærerroller i Norden ”Kvalitet i skolen – en vej til stærkere lærerprofession”. Det er det tema, som Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS) foreslår, at lærere i alle de nordiske lande skal diskutere i 2012. Det fortalte organisationens generalsekretær, Anders Rusk, på repræsentantskabsmødet, hvor han var gæstetaler. Med 600.000 medlemmer fra alle de nordiske lande er organisationen en af de største nordiske organisationer. Alle de nordiske lærerforeninger er repræsenteret i organisationen, der er et samarbejdsorgan og en interesseorganisation, som arbejder for at højne lærernes og skoleledernes status i samfundet. På sit finsk-svenske med skandinavisk accent forklarede Anders Rusk om vigtigheden af, at lærerne i de forskellige nordiske lande samarbejder og lader sig inspirere af hinanden. »De nordiske undervisningsministre mødes ofte og lader sig inspirere af hinanden. Ikke mindst til nedskæringer. I vores organisation sidder alle medlemsorganisationernes formænd i et styre, der samles to gange om året. Her er en enestående mulighed for at være med til at påvirke uddannelsektoMLA ren i Norden«, sagde han.

“

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

17


“ øde Repm 1 201

Jane Rasch modtog som repræsentant for Dramatiker Væksthus FSL's Børnekulturpris.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Dramatikerne løb med 30.000 kr. Dansk børneteater er en vigtig kulturbærer og bruges af mange skoler. Derfor fik dramatikerne Børnekulturprisen af Frie Skolers Lærerforening

T

homas Markmann modtog i 2011 Reumerts talentpris som landets mest lovende dramatiker. Thomas Hovalt blev året før nomineret som årets dramatiker. Det er ikke sket før for en børnedramatiker. De to dramatikere har tre ting til fælles. Fornavnet. Reumert-anerkendelsen. Og så fik begge Thomas’er skærpet skrivehåndværket i ‘Dramatiker Væksthus’ - et talentudviklingsprojekt, som lærer dramatikere at skrive endnu bedre manuskripter til de danske børneteatre. Og væksthuset fik den 12. november Børnekulturprisen på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentantskabsmøde. Hovedbestyrelsesmedlem Finn Petersen sagde i sin begrundelse, at dramatikerne sjældent bemærkes, men det er deres arbejde, som tryllebinder os, når vi sidder i salen og griner og græder. Prisen er derfor også en anerkendelse af det danske børneteater, som FSL betragter som en afgørende kulturbærer.

Ønskes: Nyt drama Dramatiker Væksthus blev til i 1997, hvor kræfter i branchen mente, at tiden var inde til at professionalisere især dramatikernes arbejde. Teatrene ønskede endnu bedre manuskripter. Og de ønskede samarbejdende dramatikere, der ikke bare

18

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

kan skrive et manuskript fra ende til anden, men også indgå i et parløb med skuespillerne og instruktøreren om at finde gode ideer, udvikle dem og i sidste ende forvandle de mange forskellige input til et godt og gribende stykke, fortæller Jane Rasch, der er projektleder i Dramatiker Væksthus.

Frugterne skal vises frem Syv hold har nu gennemført Dramatiker Væksthusets talentforløb, og ud over Reumert-anerkendelserne har Dramatiker Væksthus' spirere avlet en række markante og nyskabende forestillinger, blandt andet “Oh, Romeo” på teatret Masken, “Mærkelig” fra Team Teatret og Holbæk Teaters “Gidsel”, som i 2008 fik Reumertprisen som årets bedste børne- og ungdomsteater. De 30.000 kr., som følger prisen, vil Dramatiker Væksthuset bruge til en eller anden form for manifestation af frugterne fra de 14 års arbejde. Hvilken form manifestationen får, diskuteres i øjeblikket Måske bliver det en publikation, som beskriver væksthusets arbejde og præsenterer nogle af de dramatikere, der har gennmeført projektet, og deres stykker. Måske bliver det en slags digital markedsplads, hvor dramatikerne kan præsentere sig selv og deres arbejde. Måske bliver det noget helt tredje. Men en eller anden form for manifestation, det bliver det, siger Jane Rasch.

“

Illustra tion L lustra

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com


Annonce

Giv et barn en hobby i naturen

Gü pü skattejagt med mobilen GUIDE TIL GEOCACHING er den oplagte gaveidÊ! südan kommer du i gang • Flot og grundig guide – ne eller GPS • OpsÌtning af smartpho og venter nge oplevelser, der ligger ma de og n bye hob • Bag om lser med geocaching • Seks fantastiske opleve Ungdom – Danmarks grønne & tur • Medlemskab af Na ) familier (normalpris kr. 210 forening for børn, unge og

Bestil pĂĽ ww

Kr. 195,-

w.nogu.dk

Danmarks grønne forening for børn, unge og familier

Protac SenSit

X

X

 en    

              der

 indlĂŚrings  

  ogafgrĂŚnser

 uroi 

    

W

LĂŚs mere pĂĽ www.nogu.dk

Det rigtige valg til børn & unge med

 koncentrations-

W

W W

holder: Startpakken inde

 mindsker og

.217$.7925(67(5$3(87(5

 uro

IRUGHPRQVWUDWLRQXQGHUYLVQLQJYHG SHUVRQDOHPÂĄGHUJUXSSHPÂĄGHUPP

 skaber�rum�for

W

Protac MyFit

  

W

Protac Kuglepuden

 ensansestimulerende

  en 

  medkuglerog  

 



 beroliger,afgrĂŚnser

    enbedre     

 mindskermotoriskuro  øgerkoncentrationog

  

 øgerkoncentration

  indlĂŚring     www.protac.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 ¡ 21. N OV E M B E R 2011

19


Monica Lendal Jørgensen er valgt til ny næstformand i Frie Skolers Lærerforening

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Elsker bøger, bål og bridge

45

år, gift og mor til en fodbolddreng. Den nye næstformand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, har base i en lille landsby, Blangslev, mellem Næstved og Præstø på Sjælland. De sidste 21 år har hun arbejdet på Vor Frue Skole i Næstved. Her går hendes ni-årige søn også i skole, og det bliver en af de store omvæltninger i dagligdagen, at de to ikke længere skal følges ad om morgenen. Som næstformand skal Monica Lendal Jørgensen arbejde fra sit kontor på sekretariatet i Aarhus, når hun ikke er til møder i København eller et andet sted i landet. Det kommer til at betyde mange kilometer på landevejen og mange lange arbejdsdage. Det er hun indstillet på. De første arbejdsopgaver som næstformand begynder fra det øjeblik, man er valgt. Men Monica skal også have sagt farvel til hendes 8. klasse, som hun har haft i dansk. Klassen ved ikke, at hun har kæmpet om posten som næstformand. »Jeg ville ikke sige noget til dem, fordi vi var to kandidater. Hvis jeg ikke blev valgt, så skulle de ikke gå og være usikre over, hvad det betød for dem. Det har jeg skrevet til dem i et brev, som de får, og jeg skal også lige nå forbi og forklare dem det i denne uge«, siger Monica Lendal Jørgensen, der på sin første arbejdsdag er i gang med møder på sekretariatet og indføring i arbejdet.

Spiller for at vinde

Et tæt valg M

ed 112 stemmer ud af 220 blev Monica Lendal Jørgensen valgt til næstformand for Frie Skolers Lærerforening på repræsentantskabsmødet. Det var ni stemmer mere end sin modkandidat Søren Vogth Hansen. Han fik 101 stemmer og ønskede efter nederlaget sin modkandidat et stort tillykke. Samtidig erklærede Søren Vogth Hansen, at han vil blive ved med at arbejde for det, han står for, som formand for kreds 5 og medlem af hovedbestyrelsen. I kreds 7, som Monica Lendal Jørgensen har været formand for de sidste tre et halvt år, bliver Annie Storm fra Roskilde Lilleskole ny kredsforMLA mand og medlem af hovedbestyrelsen.

“

20

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

"Farvel", skal Monica Lendal Jørgensen også sige til sin faste aften i bridgeklubben i Slagelse. Her har hun sammen med knap 100 andre spillefugle spillet hver tirsdag fra kl. 19 til 22 de sidste ti år. »Bridge er et sjovt og lidt gammeldags spil med mange regler og aftaler. Vi må for eksempel ikke snakke, når vi spiller. Det handler om at spille sammen og tænke sig om, og vi har det ret sjovt. Men en fast aften duer ikke, når jeg skal være næstformand«. Spille vil hun blive ved med. Hun kan simpelthen ikke forestille sig et liv uden. »Jeg er vild med at spille. Vi spiller altid et eller andet, når jeg er i nærheden. Med min søn er det mest fodboldspillet FIFA på Playstation 3 og kalaha«, siger hun. Næstformanden spiller for at vinde. »Jeg kan godt lide spillet i sig selv. At blive udfordret, og jeg bliver ikke sur og mopset, hvis jeg taber. Især ikke hvis dem, jeg taber til, er bedre end mig. Men jeg kan nu bedst lide at vinde«. I den 1.500 kvadratmeter store have, der omkranser huset i Blangslev, bliver der også spillet alt fra fodbold til kongespil. »Indimellem spiller jeg fodbold med min søn, men jeg er


“ Repm ød 2011 e

ikke så god til den helt store fysiske udfoldelse. Jeg hader at løbe og synes, at zumba er ret hårdt for leddene. Men selvom jeg ikke er så god til det, så gør jeg det«. Som lærer underviser Monica helst i dansk. »Jeg elsker at læse, og jeg har læst et hav af ungdomslitteratur for at følge med og forberede mig til undervisningen i dansk i de store klasser, som jeg mest har undervist. I ferien læser jeg alt muligt, mens det mest er krimier, jeg læser for min egen skyld i hverdagen«, siger hun.

på Næstved Unge Center og Produktionsskole. Hendes største udfordring er at slippe ansvaret for familien, der også tæller to hunde, en kat og to kaniner. Det vil og kan hun, siger hun. Og for fodbolddrengen bliver det godt, når de har vænnet sig til den nye dagligdag, at skolen nu er helt hans egen, og ikke også mors arbejdsplads, synes hun.

“

Monica Lendal Jørgensen skifter som ny næstformand arbejdsplads

Slippe ansvaret

fra Vor Frue Skole i

Et hjørne af haven er indrettet til bålplads med udsigt over de sydsjællandske marker. Her laver Monica Lendal Jørgensen ofte bål og bålmad sammen med familien. »Det tager meget længere tid at lave mad på bål, men jeg elsker at være ude. Når jeg er inde, er der altid nullermænd eller vasketøj, som jeg synes, jeg skal tage mig af. Udenfor slapper jeg helt af«, siger hun. At det nye job som næstformand kræver flere timer hjemmefra, er hun helt indstillet på. Hun har fuld opbakning fra sin mand Per, der som skov- og landskabsingeniør underviser

Næstved til FSL’s sekretariat i Aarhus.

Illustration Llustra

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

21


Illustration

Llustra

Fire resolutioner og et forslag om foreningens struktur skabte livlig debat. Her er fire af debattørerne på mødet.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Repræsentantskabet sloges om resolutionerne E

n stor del af forhandlingerne blev brugt på resolutioner, da repræsentantskabet for Frie Skolers Lærerforening (FSL) mødtes. Deltagerne kæmpede fra ord til ord, fra sætning til sætning, fra budskab til budskab, og der blev både formuleret ændringsforslag og ændringsforslag til ændringsforslagene. Dirigenten måtte holde tungen lige i munden, og kopimaskinen kom på overarbejde. Nogle af indvendingerne mod resolutionerne var sproglige, mens andre ændringer var mere indholdsmæssige. Stig Grenov fra Marie Mørks Skole foreslog for eksempel, at en resolution om skolernes frihed og ansvar udtrykkeligt skulle lægge luft til de sociale taxa-

22

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

meter-ordninger, som Christine Antorini har talt for. Efter en usædvanligt livlig debat vedtog repræsentantskabet fire resolutioner. Den første resolution opfordrer Folketinget medlemmer til at fjerne besparelserne på de frie grundskoler. Den anden resolution opfordrer regeringen til at invitere Frie Skolers Lærerforening med, når fremtidens grundskole og de frie skoler er til debat. Den tredje resolution opfordrer Christine Antorini til at værne om de frie skolers frihed. Og den fjerde og sidste resolution tog afstand fra Christine MHV Antorinis tanker om sociale taxametre.

“

Se resolutionerne på www.fsl.dk.


“ Repm ød 2011 e

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Foreningen skal have et fem-års-tjek F rie Skolers Lærerforening (FSL) skal have et fem-års-servicetjek, og hovedbestyrelsen skal på næste års repræsentantskabsmøde fremsætte forslag til foreningens fremtidige struktur. Det vedtog repræsentantskabet med massivt flertal, men først efter en lang række yderst skeptiske indlæg fra især efterskolelærere. De mente, at hovedbestyrelsens væsentligste motiv var et ønske om at fusionere efterskole- og grundskolekredse. Flemming Madsen fra Kerteminde Efterskole fremsatte på kreds 2’s vegne et ændringsforslag, som slog fast, at kredsene også efter en debat om foreningens struktur ville være opdelt i grundskolekredse og efterskolekredse. Det forslag fik talerlisten til at vokse.

Det kunne ikke passe, at debatten blev pålagt begrænsninger, mente blandt andre Lykke Svarre fra Holbæk Lille Skole: »Vi siger i FSL, at styrken ligger i forskelligheden, og jeg har svært ved at begribe, hvorfor vi ikke skulle kunne tage debatten om foreningens struktur. I en sund fagforening er de demokratiske processer helt afgørende. Det farligste, der kan ske, er, at vi bliver klogere«. Uffe Rostrup, FSL’s nye formand, afviste, at det på forhånd er givet, at kredsene skal fusioneres. »Vi skal se på, om vi kan organisere foreningen på en anden måde, og det handler om en masse andre ting end delte eller ikke-opdelte kredse«. Flemming Madsen valgte på baggrund af formandens TKE forsikringer at trække ændringsforslaget.

“

Økonomien skaber nye OK-krav, mener Bondo A

nders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, stod i spidsen for Lærernes Centralorganisation, da den i 2008 sikrede medlemmerne det bedste overenskomstresultat nogensinde. »Jeg skulle være stoppet dengang«, sagde han i sin tale til Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskab. For da overenskomstforhandlingerne i 2011 endte med det magreste resultat i mands minde, hed formanden også Anders Bondo Christensen. Og som om det ikke var nok, forudser lærerformanden, at de kommende overenskomster vil minde mere om 2008 end om 2011. Der bliver nemlig ikke ret mange kroner at slås om de kommende år. Trods feberredninger i Grækenland og Italien står vi ifølge Anders Bondo Christensen på tærsklen til en helt ny økonomisk verdensorden, og for Vesteuropa betyder det smalkost. »Der kommer jo næppe et containerskib med et læs guld til os«, sagde han. Det betyder, at lærerne de kommende år må rejse andre og anderledes krav. Det kunne, mente Anders Bondo Christensen, være krav, som sikrer og forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.

»Flere og flere lærere bliver syge af at udføre deres job, og det går jo ikke«, sagde han - og salen svarede med massive klapsalver. Organisationerne bør i de kommende forhandlinger også sikre, at der fokuseres på de betingelser, lærerne har for at løfte opgaverne. Inklusion, undervisningsdifferentiering, enkeltintegreret specialundervisning, samlæsning – det er alt sammen meget godt, hvis arbejdsgiverne er parate til at diskutere, hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at det er muligt. »Vi vil gerne medvirke til forandringer og effektiviseringer, hvis de er intelligente«, lovede Anders Bondo Christensen. Han foreslog, at parterne indfører et system, som er inspireret af den miljøvurdering, som alle Folketingets love underkastes. »Jeg så gerne, at alt, som vedtages på vores område, skal vurderes ud fra, om det forbedrer eller forringer lærernes engagement og muligheder for at gennemføre god undervisning. Gør det det, så gennemfør det hellere i dag end i morgen. Gør det det modsatte, så drop det. Det kan da ikke MHV være så svært«, sagde lærerformanden.

“

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

23


FINANSLOV Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Champagnen springer på efterskolerne Regeringen aflyser besparelserne på elevstøtten

»J

eg har afkorket champagnen«, siger Sophus Bang Nielsen, og Efterskoleforeningens sekretariatschef har da også god grund til at glæde sig. Den nye regering dropper i sit finanslovsforslag VKOregeringens besparelser på efterskolernes elevstøtte. I praksis betyder det, at efterskolerne får 41 mio. kr. mere end forventet i 2012 og endnu mere i 2013 og 2014. Børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) begrunder beslutningen med, at så mange forældre som muligt skal have mulighed for at sende deres børn på efterskole. »Efterskolen er et godt tilbud til mange unge, som kan få udviklet både deres sociale og faglige kompetencer yderligere«, siger hun i en pressemeddelelse. Ifølge Frie Skolers oplysninger er efterskolernes situation enestående. Ingen andre har haft så stor succes med at rulle VKO-besparelser tilbage og fastholde den nye regering på dens valgløfter. Sophus Bang Nielsen mener, at efterskolernes succes skyldes et godt benarbejde fra efterskolerne, baglandet og foreningen, og at det er lykkedes at overbevise politikerne om, at besparelserne ramte efterskolerne hårdt. »Vi kunne jo blandt andet dokumentere, at efterskolerne for første gang siden 1970‘erne mistede elever«, siger sekretariatschefen. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), kalder det en super dejlig nyhed. Han håber, at den forbedrede økonomi vil komme elever fra mellemindkomstgrupperne til gode. »De økonomisk svage familier får støtte, og de rige skal nok selv finde pengene til opholdet. Men mellemindkomsterne, det er dem, som blev presset af VKO-regeringens besparelser«, siger Uffe Rostrup. Q

24

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

Regeringen sparer videre på frie grundskoler

T

ilskuddet til de frie grundskoler falder næste år med et procentpoint. Dermed fastholder regeringen VKO’s sparekurs over for de frie grundskoler. Det fremgår af regeringens finanslovsforslag. I praksis betyder det, at de frie grundskoler næste år formentlig modtager et elevtilskud på 73 procent af det, det koster at have en elev i folkeskolen. I år var tilskuddet på 74 procent. Besparelsen ærgrer den nytiltrådte formand i Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup: »Besparelsen var urimelig, da den borgelige regering planlagde den, og den er ikke mindre urimelig i dag«, siger han. Han peger på, at de frie grundskoler på den måde rammes dobbelt. Skolernes tilskud følger udgiftsudviklingen i folkeskolen. Men da omkostningerne i folkeskolen falder, samtidig med at procentsatsen sættes ned, får de frie grundskoler en mindre del af en mindre kage. »Det er ikke rimeligt«, siger Uffe Rostrup. Han peger på, at de frie grundskoler allerede har det svært. 35 procent af dem kørte med underskud i 2010. QMHV


DigiDansk Nyt dansksystem med gratis it-ressourcer GRATIS it-ressourcer Få adgang til ca. 100 redigerbare interaktive tavler pr. bog med alle bogens tekster og opgaver og aktiver eleven i din undervisning. Brug DigiDesigneren til at lave dine egne supplerende opgaver til din DigiDansk-bog.

NYHED

* VVedd køb k b aff klassesæt kl og lærerens bog

Enhedspris

35,ex. moms

Tlf. 8171 9181

DigiDansk til 1. kl. består af fire trykte eller digitale engangsbøger, de tilhørende lærerens bøger og en række gratis it-ressourcer, bl.a. ca. 400 interaktive tavler. Fra sommerferien til jul arbejder klassen med Bogstavbogen og Skrivebogen og bagefter med Læse- og arbejdsbog 1a og 1b. Læse- og arbejdsbog 1a og 1b er god læsning med mange muligheder, når bogstavkendskabet er på plads. I Læse- og arbejdsbøgerne sidder tekst og opgaver side ved side. Derfor skal eleven ikke jonglere med to bøger på en gang, og han/hun kan fx notere i læseteksterne. Tilrettelægningen gør det let at differentiere undervisningen, til glæde for eleven.

DIGTEA Høj faglighed t Lave priser t Gratis it-ressourcer t

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

Se mere på digtea.dk og digibogen.dk

25


HÅNDVÆRKSFAG Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.com

Konkurrence på godt håndværk Der skal være prestige i at være en god håndværker, mener de danske erhvervsskoler, som til januar afholder DM i Skills for 9. klasser. Frie Skoler fulgte to hold fra Kertemindeegnens Friskole, da de i semifinalen kæmpede på håndelag, samarbejde og problemløsning på tid

Foto Alex Tran

»G

o! Kom så, Amanda«, siger Sara og griber målebåndet, mens hendes klassekammerat fra 9.A på Kertemindeegnens Friskole tager blyanten. Femten sekunder senere er brættet målt op i stykker på 20, 18, 16, 14 og 12 centimeter og lagt op i savblokken. Amanda holder, Thomas saver og Sara banker de obligatoriske fire søm i hvert af de fem små stykker træ, som hurtigt bliver til et lille tårn. To minutter er gået. Videre til næste bord, hvor fliser i forskellige farver skal lægges i et bestemt mønster. »Jeg kan ikke se, hvor den røde skal være«, siger Amanda efter at have studeret arbejdstegningen. »Jeg løber op og kigger«, siger Sara og stryger af sted til bordet i midten, hvor dagens fem opgaver er demonstreret i færdig form.

Bare du er dygtig nok

Amanda holder, Thomas saver, og Sara banker de obligatoriske fire søm i hvert af de fem små stykker træ, som hurtigt bliver til et lille tårn.

26

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

Vi er på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor elever fra 15 forskellige skoler i dag kæmper på håndelag, samarbejde og ikke mindst problemløsning på tid. Konkurrencen går under navnet DM-stafetten og er ’grundskoleudgaven’ af DM i Skills, hvor de dygtigste lærlinge fra landets erhvervsskoler dyster om danmarksmesterskabet i 36 forskellige håndværksfag. Det er UU-vejleder Per Hansen fra Syddansk Erhvervsskole, som arrangerer DM-stafetten for 9. klasser. Kvalifikationen foregår ude i klasserne, og Per Hansen har i løbet af året været rundt på skoler i hele Region Syddanmark for at afholde de indledende konkurrencer og i samme forbindelse fortælle om erhvervsskolerne. Målet er at højne anseelsen for håndværks-


»Jeg ku' bedst li' den med at save og så ledningerne«. THOMAS, 9. A, KERTEMINDEEGNENS FRISKOLE.

Hvordan skal fliserne lægges? Gruppen diskuterer og skæver op til den færdige model på demonstrationsbordet.

fagene ved at sætte fokus på, at et håndværk - det er faktisk noget, man kan være god til. »Det skal gerne være sådan, at det er er accepteret blandt kammeraterne at være håndværker. De unge spejler sig jo i hinanden, så det er vigtigt, at der er anseelse i det, de vælger at lave. Og når jeg snakker med de unge, siger mange af dem, at de gerne vil være noget, hvor de kan tjene mange penge. Så svarer jeg, at det er fint - men du kan tjene mange penge inden for alle fag, bare du er dygtig nok. Det er bare om at gå i gang«, siger Per Hansen.

Samarbejde under pres Fliserne skal lægges fuldstændig som på arbejdstegningen - og helst så hurtigt som muligt.

De rigtige ledninger skal igennem de rigtige rør. Emilie, Anders og Ida mødte hård modstand i semifinalen til DM i Skills for 9. klasser.

Fotos Alex Tran

I dagens semifinale er Amanda, Sara og Thomas nået til den sidste prøve, speedstacking, som sammen med opgaven med brættet er en genganger fra klassens interne konkurrence. De får hurtigt banket to pyramider op med hver 56 plastickrus på et fundament med 7 i bunden, og efter at have fået opstillingen godkendt tager Sara og Thomas fat i det øverste krus i hver sin pyramide og piller med glidende bevægelser hele rækker ned ad gangen, imens de samler plastickrusene i hånden. Det går stærkt, og her er ikke noget med at vælte en opstilling og bygge forfra - opgaverne bliver løst ved genbruge fundamentet fra den forrige pyramide, og efter cirka to minutter har holdet fra Kerteminde bygget de i alt 10 forskellige pyramider, som opgaven lød på. »Vi har en heatvinder«, råber Per Hansen ud i den efterårskolde arbejdshal, hvor eleverne fra de deltagende 28 tremandshold samt en hel del ekstra klassekammerater er samlet. 14:23 står der på stopuret, og holdet fra Kertemindeegnens Friskole har som dagens første heatvinder sikret sig en plads i finalen. Samarbejdet er gået perfekt på trods af, at de tre elever ikke på nogen måde havde aftalt arbejdsdelingen på forhånd. Men det gav lidt sig selv undervejs, forklarer Amanda. »Jeg synes, opgaven med ledninger var ret svær. Jeg er meget kreativ og maler og tegner derhjemme, og fliserne og kopperne kunne jeg godt li’. Men sådan noget, hvor man skal bygge ting - det er jeg ikke så god til«, siger Amanda. »Jeg ku’ bedst li’ den med at save og så ledningerne. Jeg kan godt li’ sådan noget med håndværk«, siger Thomas, som også synes, det er fint, at dagens semifinale afsluttes med en rundvisning på Syddansk Erhvervsskole. Her kunne han måske godt finde på at søge ind. Pigerne vil hellere på gymnasiet, men mener alligevel, at de har fået god træning ud af

Fem pyramider med fire krus i bunden - samarbejde under tidspres er det sværeste, mener holdet fra Kertemindeegnens Friskole.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

27


»Det er ikke alle fire ledninger, der skal igennem«. ANDERS, 9. B, KERTEMINDEEGNENS FRISKOLE.

at deltage i dagens konkurrence. »Vi gør ikke det her hver dag. Det er noget nyt, og så er det på tid, så man lærer at arbejde under pres«, siger Amanda. »Samarbejde under pres - det er nok det sværeste. Man kan jo sagtens komme til at skyde skylden på andre, når det går galt«, siger Sara og griner. Samme holdning har elevernes lærer, fysik-, biologi- og matematiklærer Janjan Hovgaard. »Det handler meget om samarbejde, og hvordan de kan bruge hinanden. Opgaverne er stillet på en måde, så det ikke er den bedste løsning, der ligger lige for - det viser sig, at der er en mere logisk løsning, hvis man tænker sig lidt om«, siger Janjan Hovgaard. Han er begejstret for arrangementet og inviterer gerne UU-vejleder Per Hansen til Kertemindeegnens Friskole en anden gang. »Det er et fantastisk afbræk i en hverdag at få nogen udefra til at bryde rammen og give eleverne en forståelse af, hvad der kan møde dem. Og til selve konkurrencen får eleverne jo en rigtig god oplevelse, der forhåbentlig kan give dem blod på tanden i forhold til at ville mere. Det er jo det, de skal - lære at det er fedt at blive udfordret«, siger Janjan Hovgaard.

DM i Skills, 26.-28. januar i Odense Congress Center DM i Skills er det årlige danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Det er arrangeret af Skills Denmark, som er en nonprofit organisation, der blev stiftet i 1997 med det formål at højne og fremme de danske erhvervsuddannelsers image og status. DM i Skills finder sted den 26.-28. januar, hvor der bliver konkurreret i 36 forskellige fag. Der er gratis adgang for alle, som har lyst til at prøve kræfter med forskellige fag og se landets bedste håndværkselever konkurrere om prisen som blandt andet den bedste bager, industritekniker, mediegrafiker, frisør, tækkemand eller murer. I oktober 2011 deltog 15 af sidste års danmarksmestre i VM i Skills i London og løb med to guldmedaljer og en sølvmedalje for næsen af konkurrenterne fra 50 andre deltagerlande. Finalen i DM-stafetten for 9. klasser foregår fredag den 27. januar i Odense Congress Center i forbindelse med DM i Skills. Alle 8. - 10. klasser er blevet inviteret til at overvære afgørelsen.

Tilbage ved konkurrencebordene møder dagens andet hold fra Kertemindeegnens Friskole hård modstand. Tiderne bliver hurtigere og hurtigere, efterhånden som holdene har afluret hinandens tricks. Faktisk er Ida, Emilie og Anders fra 9. b knap nok gået i gang med opgave fire, da et hold fra Skt. Clemens Skole bliver udråbt som dagens foreløbig hurtigste heatvinder - efter at have brugt bare 9 minutter og 59 sekunder på de fem opgaver, som er beregnet til at kunne løses på et kvarter. Så er der kun én plads at kæmpe om - det er kun de to heatvindere, der overhovedet får målt deres tid. »Skynd dig. Har du den«, spørger Emilie, mens Ida trækker en ledning igennem et hvidt plasticrør og får fat. Anders afisolerer ledningerne og giver instruktioner ud fra arbejdstegningen. »Det er ikke alle fire ledninger, der skal igennem«, når han lige at sige, inden heatet bliver afblæst efter kun 12 minutter. Også den anden heatvinder er fundet, og de tre elever fra 9. b forlader slukørede konkurrencebordet. De må nøjes med rollen som tilskuere, når holdet fra parallelklassen deltager i finalen til januar. Q

28

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

Foto Alex Tran

Hård konkurrence ved bordene

Ikke alle var lige glade med præstationen.


<dYZhda^YZhnhiZbZgi^aYZcg^\i^\Zeg^h =^hidg^Z Ç>cYWa^`d\jYhncÇZg;dgaV\ZiBZadc^hcnZ]^hidg^ZhnhiZb#Hnh" iZbZiZgWn\\Zidedb`g^c\;²aaZhB€a'%%.d\]^hidg^Z`Vcdc# HnhiZbZia²\\Zgk²\ie€`gdcdad\^d\hVbbZc]²c\h[dghi€ZahZ# >\ZccZbaZkZcYZW³\Zg\j^YZhZaZkZgcZ\ZccZb]^hidg^ZckZY ]_²aeV[W^aaZYZg![V`iVWd`hZd\`^aYZiZ`hiZg# (#".#`aVhhZ

HHVb[jcYh[V\ ÆH ÆHVb[jcYh[V\[dg###ÇZgZibZ\ZiÓZ`h^WZaihnhiZb!YZgZgdeWn\" YZg Zg deWn\" \ \Zi!h€`aVhhZcd\a²gZgZc]VghidgkVa\[g^]ZYi^aVijYk^YZYZ Z Zc`ZaiZiZbVZgVaiZ[iZg^ciZgZhhZgd\[dgjYh²ic^c\Zg# -#".#`aVhhZ

7^aaZY`jchi Æ7^aaZY`jchi^h`daZcÇZgZicni!WVcZWgnYZcYZd\^che^gZgZcYZ a²gZWd\hhnhiZbi^aW^aaZY`jchi# 9ZbVc\Z^che^gZgZcYZ!kZah`gZkcZd\Z`hZbeaVg^h`ZjcYZgk^h" c^c\h[dga³Wi^aWnYZghing^c\d\hi³iiZ[dgW^aaZY`jchia²gZgZci^a eaVca²\c^c\!i^agZiiZa²\\ZahZ!\ZccZb[³gZahZd\ZkVajZg^c\V[ jcYZgk^hc^c\Zc^W^aaZY`jchi# =JHÕB:CC:H@:"&#"(#`aVhhZ

vand

es

r

te

Astron

om

SØRENS

rensens

R.

H

r.

E

IN G DIG

Insek

KR

ed

M

NATUR/TEKNIK

st

R P KROP IN KRO DIN D

O

LARS GROTH 1. KLASSE /TEKNIK FOR

DER REGN EG MARK RØD D FRØ MEDICIN DNING REGNORM FORÅR ER GRENE MUL EN NSEN BARK KUNSTGØ TØVN G TRÆGRÆNSE IN ING NIN VNI ØVNIN ØVN NATUR VINTER BESTØ E BES Å ÅLE NÅL LE LET L ILT FORSKE NGE STÆ NING ER FREDNING ER NBLAD SUKKER SPADE PAPIR TRÆR S ÆBLER KRO US IVHU R RIVH TOMATER MIDE BLOMKÅL LERJORD RE HAV K ILT FUGL MAR ANER SSE R SOMMER VULK CIDER CIDE TICID KLAMARK PES PESTI 3.DING R GRANTRÆ SOM FOR ING AND R VAN RD R DYRKNING D DER U DJO DDE MU RØD V MUL OV SKOV GESKO GES S GULERØ ØGE N BUSK AKS E GØDNING NSEN ÆNSE BRØD PÆR ING TRÆGRÆ NING Ørkener URENING RUG MUSKLER T NGEL ILT FOR DINOSAUR GRUNDVAND ER STÆ KER TRÆGRÆNTRÆER PADE PAPIR PA MKÅL LERJORD GT URTER SPA NTER ILT BLO VAND FRU M ER VANDPLA OMM HVEDE EFTERÅR RUG LØVFÆLDENDE TER JORD GRO L MSTER PLAN BLO L BREGKKER FUG ANT TÆNDSTI R PESTICIDER SOMMER V VEJK GE GRÆS FIBE Vo G BUSK BJER R FINGER BLAD DDER DYRKNIN ÅR DMAND SKOV ERØ NSEN AKS GUL BRØD PÆRE GØDNING LAN FORKORTER RUG STRÅ MUSKLER R RENING ORU R GRUNDVAND GRØFTEKANTE ER DINOSAUR NATURPARK RÆE E KARTOFLER NÅLE BESTØVORD HØJMOS NING SKELET RJO L BREGNER FREDHUS ÆBLER KRONBLAD SUK SOMMERFUG GE GRÆS DRIV MARK HAVRE TOMATER MIL NG BUSK BJER GT FUG VAND FRU ND SKOV DNING LANDMA JORD GRO HVEDE EFTERÅR RUG LØVFÆLTER i BLOMSTER L USKLER PLAN KKER FUG DSTI MER ANT TÆN ER SOM ER REGN VEJK ER BLAD FIBER PESTICID GE G BUSK BJER ORM FORÅR FING GULERØDDER DYRKNIN ND AKS NING LANDMA D PÆRE GØD RÆGRÆNSEN FORKOR k o v e n RUGBRØ SNING MUSKLER STRÅ ANTER EL ILT FORURE GRUNDVAND R FTEK SAU GRØ RK DINO PIR TRÆER ER NATURPA NÅLE BESTØVMOSE KARTOFL NING rSKELET ERJORD HØJ SUKL BREGNER FREDHUS ÆBL ER KRONBLAD MISOMMERFUG GE GRÆS DRIV RE TOMATER NING BUSK BJER ND SKOV FUGL MARK HAV NTRÆ DMA STGØDNING GRAKNING KUN K ØDNING LAN BAR FORKORTER DDER DYR MUSKLER STRÅ SKOV FUGL MARK GULERØ RØDDER REGN ICIN EG MARK NORM FORÅR ÆGRÆNSEN AKS MULD FRØ MED REG N URTER GRENE ER BARK KUNSTGØDNING TRÆGRÆNSE VINT BESTØVNING ENDE NATUR URE SKELET NÅLE NGEL ILT FOR EGNER FREDNING KRONBLAD SUKKER STÆ R TRÆER ER R SPADE PAPI DRIVHUS ÆBL LERJORD TOMATER MIDE L RE MKÅ HAV K BLO OV FUGL MAR DPLANTER ILT SOMMER VAN ER GRANTRÆ rk

K KNIK NATUR/TEEEK

h

N VEJK RØDDER REG FINMEDICIN EG MAR FORÅR G REGNORM RENE MULD FRØ K KUNSTGØDNIN ING TRÆGRÆNSEN AKS R VINTER BAR NÅLE Ø BESTØVN ET Å FORURENING ILT SKEL L ING NGE EDN AD SUKKER STÆ ER DINOSAUR ÆBLER KRONBL MIDER SPADE PAPIR TRÆ E KARORD HØJMOS NER HAVRE TOMATERILT BLOMKÅL LERJSE R E S SS SSE R AS A MERFUGL BREG ÆS 1. KLA MER VULKANE RÆS RÆ R GRÆ PESTICIDER SOMUSK GE G KFOR RGE RG ERG E J JERG JE BJE B K BJER SK S G BUS D VANDING MAR RD KNIN h OV OV DYR KO KOV grot SK R ER lars DDE AND SKO ØDD MAN MA MAN DMA D DM ND NDM AN AND LAN L KS GULERØ NING LAND SK S AKS GØDN K E RK R ARK AR A BA B BAR PÆR R D TER BRØ STRÅFORKOR URENING RUG RK ARK MA M AND MUSKLER FUGL MAR D Y NDV N AKS SKOV DINOSAUR GRU EG N EG CIN R TRÆGRÆNSE MEDICIN OMKÅL LERJORDT URTER GRENE MULD FRØ LOM G NG DNIN STGØDN FRUG KUN D K VAN BAR ERÅR VINTER NG ING IIN NIN N NI VNIN VN ØV ØVN BESTØVN ENDE NATUR SKELET NÅLE RUG LØVFÆLD L EL E GEL GE NG NGE ÆN ÆNG NER FREDNING NBLAD SUKKER STÆ ERFUGL BREG A-PA DE PAHUS ÆBLER KRO ATER MIDER SPADE GE GRÆS DRIV TOM L Å RE KÅL KÅ K MK M OMKÅ BLO MARK HAV DPLANTER ILT D SKOV FUGL ER IDER CIID CID C IC IICI SOMMER VAN K PESTICID KORTER GRANTRÆMULDJORD VANDING MAR G N IN I NIN NI N KNIN KNI K KN RK R RKN V DDER DYR NTER BØGESKO G K AKS GULERØ NG N I IN ING N NIN NI NING BUS DNIN D DN DNI N GØD E NSE VNING TRÆGRÆ FORURENING RUGBRØD PÆR MUS R ER LE LER LE KLER KLE KL K SKLE SKL SK S L ILT N R GRUNDVAND ER STÆNGE J-J EJE EJ VE VEJ V N VEJGN G TRÆER DINOSAU MARK RØDDER REG SPADE PAPIR N-N FIIN FIN F ÅR ÅR FINMEDICIN EG FOR FRØ M D NOR MUL REG R GRENE DNING KS KS AK A N AKS EN E BARK KUNSTGØ TØVNING TRÆGRÆNSE ER VINT ATUR G NG N NING NIING EN E REN R ET NÅLE BES FORURE FREDNING SKEL AD SUKKER STÆNGEL ILT UR AU SAU SA SA OSA O ER DINO NBL DE PAPIR TRÆ S ÆBLER KRO RRAR ARA KA K ATER MIDER SPA L LERJORD NHØJMOSE KARR RK HAVRE TOM P LR ER E MKÅ NE N NER GNE GN EG L BREG T E BLO ANE A NILT ER SOMMERFUG GE GRÆ R S OMMER VULK ICID ÆS Æ R RÆ RÆS PEST K MAR BJER KNING BUSK JORD VANDING V OV O KO KOV MAND SKO ERØDDER DYR BUSK AKS GUL BRØD PÆRE GØDNING LAND RK RK ARK A BAR TER KOR RUG STRÅFOR ORURENING RK ARK L MAR AND MUSKLER FUG NDV V GRU SKO R N AKS R DINOSAU EG N EG TRÆGRÆNSE MEDICIN ORD FRØ D LERJ L MUL G T BLOMKÅ N NG R GRENE NIIIN NIN N DN DNI D D FRUGT URTE VINTER BARK KUNSTGØDNIN EFTERÅR VAN R NG IING IN NIN NI N VNI VNIN VN V ØV ØVN BESTØVN ÆLDENDE NATU SKELET NÅLE ER RUG LØVF GEL NG N NGE ÆNG Æ ÆN STÆ ER STÆ ER NER FREDNING NBL KE KKER UKK U SU S AD SUK AD LA BLA B ONB A-MMERFUGL BREG HUS ÆBLER KRO PA DE PADE AD ADE A PA PAD P SP S ER SPA ER DE DER D IDE IDER MIID MIDE MID ATER M ATE A L ERGE GRÆS DRIV MARK HAVRE TOMATER Å ÅL KÅL KÅ K MK M MKÅ O L BLO BL LT B LT ILT L R IIL ER E TE T TER NTE NT NTER LAN LA PL PLA DPL DPLA DP VAND AND SKOV FUG ER DER IID C CID CI IIC TIICID ST ST ESTI E ES PEST KP RK R NTRÆ SOMMER VANDING ARK MA MA NG MAR ING IN DIN D G ORKORTER GRA RD ESKOV MULDJO AKS GULERØDDER DYRKNIN K EKANTER BØG

CVijg$iZ`c^` ÇCVijg$iZ`c^`[dg½ÇZgZicnihnhiZb!YZgjY[dgYgZg ZaZkZgcZd\]_²aeZga²gZgZ^\gjcYh`daZci^abVc\Z he²cYZcYZcVijg[V\hi^bZg#<ZccZbVgWZ_YZibZY hnhiZbZi^cY[³gZhZaZkZgcZ^ZccVijgk^YZch`VWZa^\ iVc`Z\Vc\hVbi^cigdYjXZgZhi^acVijgk^YZch`VWZa^\Z [dg`aVg^c\Zge€]kZgYV\h[²cdbZcZg# &#"(#`aVhhZ

A²hbZgZd\hZW³\ZgcZe€bZadc^#Y` bZgZ d\ hZ W

@aVhhZh²i'%%%`g# '*ZaZkW³\ZgeajhA²gZgZch]€cYWd\ Eg^hZgZ`h`ajh^kbdbhd\[dghZcYZahZ

Gode solide lærebøger til den rigtige pris


Kort og godt

Bliv en bedre praktikvejleder Har du tre dage, har du nu også chancen for at udvikle dig og blive en endnu bedre praktikvejleder. Du skal bare tilmelde dig det nye praktikvejlederkursus, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Danmarks Privatskoleforening udbyder i samarbejde med University College Sjælland. Kurset er målrettet praktikvejlederne på de frie skoler, fortæller Bente Lund Larsen, FSL’s konsulent på efteruddannelse og kursusaktivitet. Og Bente Lund Larsen håber, at kurset dels vil sikre praktikanterne en endnu bedre indføring i den frie skoleform, dels styrke vejledernes professionalitet og dermed deres arbejdsglæde. Kurset, som afvikles på Hornstrup Kursuscenter fra den 14. til den 16. marts, har tre overskrifter. Den første dag helliges teori om professionel vejledning, herunder blandt andet kommunikation og praktikgrupper som læringsmiljø. Dag to står den på praktikvejledning set med almen pædagogiske og didaktiske briller. I den forbindelse præsenteres forskellige læringssyn og forskellige bud på, hvad god undervisning er. Den tredje og sidste kursusdag omsættes inspirationen til praksis, og deltagerne arbejder med deres egen rolle og kompetence. MHV

Faglig føde fra Ollerup 24 timers faglig inspiration. Plus underholdning, socialt samvær og aktuelle oplæg. Det er, hvad Den frie Lærerskole tilbyder i det netop udsendte program for Ollerupkursus 2012. Kurset, som varer en uge, er tilrettelagt til ledere, lærere og børnehaveklasseleder på de frie skoler. Og melder du dig til, skal du vælge at følge to af de 20 kurser. Her er alt fra smedehåndværk, fortælling, keramik, innovativ undervisning og matematik. MHV Se mere på www.dlf-ollerup.dk

Se mere om kurset og tilmeld dig på kursusmarkedspladsen.dk.

Konference: L Æ S E U D V I K L E N D E U N D E R V I S N I N G Vi sætter fokus på motivation, genrepædagogik, multimodalitet, to-sprogsdimension og it. De senere års læseundersøgelser viser, at der er sket store fremskridt i elevernes læseevne. Fremgangen er næsten udelukkende sket i de yngre årgange, mens eleverne på mellemtrinnet desværre ikke viser tilsvarende udvikling. Det kan tyde på, at skolen er lykkedes med at lære eleverne at blive sikre afkodere, men at læsningen ikke fungerer tilstrækkeligt, hvad angår læseforståelsen. OPLÆGSHOLDERE: Lektor, cand. pæd. psych. Hans Henrik Knoop Lærer og læsevejledere Anette Steenberg Lektor og projektleder på Projekt Læseforståelse Fie Høyrup

30

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

Lærer, læsevejleder, lærebogsforfatter Anette Maimann Cand. pæd. og lektor i dansk Hanne Brixtofte Petersen Ph.d. og lektor Jeppe Bundsgaard Forfatter og foredragsholder Tomas Møllehave TID: Torsdag den 19. 4. til fredag den 20.4. 2012 STED: Hotel Park Middelfart, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart TILMELDING: Online tilmelding, senest den 1.3.2012 og konferenceprogram på ucl.dk/cfu Center for Undervisningsmidler


Kursuskalender 24. OG 25. JANUAR 2012

Handlekraftige teammøder Golfhotel Vilcon, Slagelse (24. januar) /Hotel Svendborg, Svendborg (25. januar)

Skaber jeres teammøder udvikling? Gå hjem med inspiration og konkrete værktøjer til videreudvikling af teammøder. Oplægsholder: Tine Dalskov. Tilmelding: info@tinedalskov.dk senest d. 28. november. Ekstra info: www.tinedalskov.dk 9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimension

Foto Omar Ingerslev

»Vi skal turde noget mere« Friheden skal bruges, ellers forsvinder den, lød budskabet på privatskolernes årsmøde Hvis de frie skoler ikke er i stand til at synliggøre og forklare Folketinget og befolkningen, hvorfor de skal have mere frihed end folkeskolen, så har hele skoleformen et problem. Sådan lød budskabet, da formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, aflagde beretning på foreningens årsmøde 28. oktober i Nyborg. »De frie skoler skal agere, så det bliver klart, hvorfor vi skal have mere frihed end de andre. Hvad kan vi med den, hvad bruger vi den til Har vi en retfærdig og samfundsnyttig mission?«, spurgte Kurt Ernst retorisk. Til Frie Skoler forklarer han, at skolerne allerede gør det godt: Der er mange forsøg og megen pædagogisk udvikling på privatskolerne. Som konkrete eksempler nævner han forsøg med klassestørrelser, fagsammenlægning, fleksibel tilgang til fag og holddannelser. Skoleformen løser opgaver, der ikke kan klares i andet regi, og skoleformen fungerer som et eksperimentelt laboratorium for undervisning. Men det er ikke nok, mener Kurt Ernst, at skoleformen gør det godt. Skoleformen er ikke bare økonomisk udfordret, det er i lige så høj grad friheden, der er under pres. Der er behov for, at skoleformen viser mere kant og gør det synligt, at samfundet drager nytte af skoleformen. Ellers opnår man ikke den politiske goodwill, som er nødvendig. »Vi skal turde noget mere. Ellers er de frie skolers eksistens truet. Deres eksistensberettigelse er i hvert fald«, sagde Kurt Ernst til de 350 deltagere fra lidt over 100 privatskoler. Kurt Ernsts synspunkt lå helt på linje med formiddagens oplægsholder, redaktør og politisk kommentator Troels Mylenberg, som talte om privatskolerne og medierne. Som tidligere forstander på Vallekilde Højskole opfordrede han skolerne til at bruge friheden: »I har pligt til at komme ud og røre ved rammerne for friheden. Jeg har en stærk fornemmelse, grænsende til vished, af, at de frie skoler ikke bruger friheden nok, og hvis man ikke bruger den, så indskrænkes den«, sagde Troels Mylenberg. TKE

Tre faglige moduler: Internationalisering, komparativ pædagogik, internationalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Info: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400/www.UCSYD.dk. 8. MARTS 2012

Film i engelskundervisningen 6. 10. klasse Quality Park Hotel, Viaduktvej 28, Middelfart

Modul 1: Hvad kan en film? Modul 2: Eksemplariske undervisningsforløb Modul 3: Hands-on. Film/Movie - Trailer (motion picture) Video (YouTube) Underviser: Lisbeth Møller Madsen, UC Lillebælt. Tilmeldingsfrist: 24. januar 2012. Info: Inge Laursen, tlf 8639 4877 / mail: inge.lauersen@ skolekom.dk. 14.-16. MARTS 2012

Kursus for praktiklærere Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Tre kursusdele: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvinkler og egne vejlederkompetencer i relation til kolleger og praktikanter. Instruktør: Helga Borbjerg Hansen, lektor og cand. pæd. pæd., UC Sjælland. Se: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding senest 14. januar 2012 til Henriette Mortensen hmo@uc.sj.dk /tlf: 7248 1212. 21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhed Crowne Plaza, København S.

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende workshop etc. Mere info: www.ord12.dk. 25.-30. MARTS 2012

Ollerupkursus 2012 Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup

Vælg mellem 20 faglige kurser for de frie skolers lærere og ledere. Tilmelding og beskrivelse: www.dlf-ollerup. dk. Rekvirer kursusfolderen på: dfl@ dfl-ollerup.dk eller tlf. 6224 1066 Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

31

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.


Frikvarter Ud over bøger og undervisning har skolebussen i Hyderabad også et æg og en banan med til hver elev som et led i at hjælpe med at forhindre fejl- og underernæring.

VERDEN RUNDT

En rigtig skolebus I

ndien er det land i verden med næstflest milliardærer, men huser også omkring en fjerdedel af verdens fattige. En af de byer, hvor den kontrast er tydeligst, er i millionbyen Hyderabad i delstaten Andhra Pradesh, hvor en boomende IT-industri deler by med hundredetusindvis af mennesker, der mangler det meste. Blandt andet uddannelse. Men børn, der må arbejde fra seks-års-alderen, har ikke tid til at gå i skole, så i stedet må skolen komme til dem. Det er logikken i NGO’en Clap (Children Learning At Pavement), der hver dag sender en bus ud i slummen for at undervise børn, der ellers ikke bliver det. Den orange bus parkerer på hvert stop i to timer, lader så mange børn som muligt komme ind, og så bliver der undervist

32

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

i matematik og telugu, som er det lokale sprog. Devi, en 10-årig pige, ville ikke have tid til skole, hvis ikke det var for bussen, for de fleste af hendes vågne timer skal hun hjælpe sin far med at arbejde. »Undervisningen er god, og i bussen er der ikke nogen, der slår os«, siger Devi, som selv drømmer om at blive lærer. Målet med bussen er at gøre børnene parate til at blive optaget i en rigtig skole. Og et rigtigt måltid mad og et lille frikvarter fra livet. Som T.L. Reddy, grundlægger af Clap, siger til Reuters: »Det her er den eneste chance, de får for at være børn, også selvom det bare er et par timer«. QUAN


Konsulentens bord

Stillinger

TO

LÆRERSTILLINGER

Se: frieskoler.com

Fra konsulentens bord Af Britta Juul Jensen, konsulent, FSL

¾ KEND DIN GRUPPELIVSFORSIKRING Med din overenskomst har du en gruppelivsforsikring, hvor der udbetales en forsikringssum, hvis du eller dit barn får en kritisk sygdom, mens du er ansat på en fri skole. Det er mange bare ikke klar over. Bliver du syg, kan du være berettiget til 100.000 kr. og hvis dit barn får en kritisk sygdom udbetales der 50.000 kr. De specifikke kritiske sygdomme og diagnosekravene kan du se på fg.dk (Forenede Gruppeliv). Dækning ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange, hvis der er tale om forskellige diagnoser, og der er gået mindst seks måneder mellem diagnoserne. Hvis du dør, mens du er ansat på fri skole, så er dine efterladte berettiget til omkring 370.000 kr. skattefrit. Det er uden betydning om døden skyldes ulykke eller sygdom. Efterlader du børn under 21 år, udbetales der yderligere 30.000 kr. til hvert barn. Ved din død får Forenede Gruppeliv automatisk besked, og beløbet udbetales til ægtefællen eller samleveren. Du har ret til at begunstige andre end ægtefællen eller samleveren ved din død. Indsættelse af særligt begunstigede skal ske skriftligt til Forenede Gruppeliv. Beløbet ved kritisk sygdom udbetaler Forenede Gruppeliv direkte til dig. Udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom sker ved, at du udfylder en blanket, som findes på fg.dk, og som skolen derefter sender til Forenede Gruppeliv med kopi af sidste lønseddel. Præmie for gruppelivsordningen betales af skolen og opgives som løn via din lønseddel. Under orlov til børnepasning, barsels- og adoptionsorlov uden løn gælder gruppelivsdækningen uden præmieindbetaling.

B

rænder du for naturfagene i et spændende tværfagligt undervisningsmiljø? Vi er en dynamisk og positiv friskole, hvor menneskelige værdier som ligeværd, tid til relationer, nærvær og fællesskab er grundlaget. Gudenåskolen t Brunhøjvej 9 t 8680 Ry t Tlf. 8689 1759 gudenaaskolen@gudenaaskolen.dk t www.gudenaaskolen.dk

SKOLELEDER SØGES til Mariagerfjord Idrætsskole, med start august 2012 i Onsild – tæt på Hobro og i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Idrætsskole skal være en privatskole, hvor fysisk aktivitet, velvære og trivsel vil blive drivkraften bag den boglige indlæring. VI TILBYDER EN SKOLELEDER: 8 Mulighed for at præge stillingen (i samarbejde med skolens bestyrelse) 8 Medindflydelse på ansættelse af alt personale til skolen 8 En engageret forældrekreds og bestyrelse VI FORVENTER AT DU: 8 Har administrativ og økonomisk indsigt og ansvarlighed. 8 Er en visionær ildsjæl, der kan motivere og inspirere samt være med til at præge skolens udvikling i tæt samarbejde med bestyrelse, medarbejdere og forældre. 8 Deltage i skolens daglige undervisning. 8 Er synlig og deltager i skolens liv og gerne lokalsamfundet. Mariagerfjord Idrætsskole søger en leder, der har erfaring fra eller interesse i den frie skolesektor. Tiltrædelse efter aftale. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker efter aftale i lønintervallet kr. 368.295 til kr 438.154. Hertil kommer pensionsordning. Ansøgningsfrist: 12. december 2011 Ansøgningen modtages på mail: info@mfiskole.dk – markér i emnefeltet: »Ansøgning – skoleleder« www.mfiskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

33


Stillinger

Forstander Adventure Efterskolen Adventure Efterskolen er en moderne efterskole beliggende i naturskønne omgivelser på Broagerland. Adventure Efterskolen er en skole, hvis værdinormer i moderne stil tager udgangspunkt i GrundtvigKoldske traditioner med plads til og respekt for alle.

Din primære udfordring er at sikre skolens daglige drift, samt at skolen fortsat vil være attraktiv både for elever og personale og samtidig være visionær i tanke og handling.

Vi har moderne bygninger, som giver plads til 106 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den LÀi`iÀiÊLiÎÀˆÛiÃiÊ>vʍœLÊqʜ}Ê«iÀܘ«Àœwi˜Ê«FÊÜÜÜ°Lœ}i̜À«°Vœ“Ê iiÀÊÜÜÜ°>`Ûi˜ÌÕÀi‡ivÌiÀ̏i˜°`ŽÊiiÀÊÃV>˜Ê+,‡Žœ`i˜°

Skolen lægger stor vægt på sit navn – ADVENTURE – og har derfor investeret i mange oplevelser ud over fagligheden i de almene fag, som er rettet mod både gymnasier og erhvervsuddannelserne.

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp, tlf. 24 87 19 05 eller skolens næstformand, Jørn Lehmann Petersen, tlf. 40 40 58 33.

Vi tilbyder dig: UÊÊÊÊÃ̜Àʈ˜`yÞ`iÃiÊ«FÊ̏i˜ÃÊۈȜ˜Êœ}ÊÕ`ۈŽˆ˜}ÊqÊÃ̜ÀÊvÀˆ…i`Ê̈Ê ledelse, UÊÊÊÊi˜ÊiÛi˜`iÊ>ÀLi`ë>`Ãʓi`Êi˜ÊÃ՘`ʜ}ʅՓ©Àvޏ`ÌÊ hverdag, UÊÊÊÊi˜Ê`Þ}̈}]Êi˜}>}iÀiÌʜ}ʏœÞ>]Ê«iÀܘ>i}ÀÕ««i] UÊÊÊÊi˜Ê̏iʓi`ʘÞiÊ̈`ÃÃÛ>Ài˜`iÊLÞ}˜ˆ˜}ÓCÃÈ}iÊÀ>““iÀ] UÊÊÊÊi˜Ê̏i]Êܓʈ˜`i…œ`iÀÊÀˆ}̈}ʓ>˜}iʓՏˆ}…i`iÀʜ}Êi˜Ê spændende udvikling, UÊÊÊÊi˜Ê«œÃˆÌˆÛʜ}ÊÛiv՘}iÀi˜`iÊLiÃÌÞÀiÃi]Ê`iÀÊL>ŽŽiÀʜ«Êœ“Ê̏i˜°

Tiltrædelse efter aftale Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet œ}Ê °Êy©˜˜ˆ˜}ʈʈ˜ÌiÀÛ>iÌʎÀ°Ê{xÈ°£ä™Ê‡ÊxÓn°xn™Ê­>«ÀˆÊÓ䣣®°

Vi søger en forstander som: UÊÊÊʅ>ÀʏÞÃÌÊ̈Ê>ÌÊÛ>ÀiÌ>}iÊ`i˜Ê`>}ˆ}iÊ̏i`ÀˆvÌʜ}ÊÛCÀiÊi˜Ê`iÊ>vÊiÌÊ Ûiv՘}iÀi˜`iʓˆ©] UÊÊÊʅ>ÀÊi˜Ê˜>ÌÕÀˆ}Ê>Õ̜ÀˆÌiÌʜ}Ê̈ˆ`ÃÛCŽŽi˜`iÊ«iÀܘˆ}…i`] UÊÊÊʅ>ÀÊi“«>̈]Êi˜}>}i“i˜Ìʜ}ÊiÀÊi˜Êˆ`ÍC] UÊÊÊÊiÀʓœÌˆÛiÀi˜`iʜ}Ê>˜iÀŽi˜`i˜`iʈÊȘÊ̈}>˜}Ê̈Ê՘}iÊ mennesker, UÊÊÊÊiۘiÀÊi˜ÊFLi˜Êœ}ÊÌÞ`iˆ}ʎœ““Õ˜ˆŽ>̈œ˜Êˆ˜ÌiÀ˜ÌÊܓÊiŽÃÌiÀ˜Ì] UÊÊÊÊÛCÀ`ÃCÌÌiÀÊiÌʘ>ÌÕÀˆ}Ìʜ}Ê«œÃˆÌˆÛÌÊÃ>“>ÀLi`iʓii“ÊLiÃÌÞÀiÃi]Ê ÃŽœiʜ}ʅi“°

– senest den 12. december 2011.

iÀÊ>v…œ`iÃÊ̜ʍœLÃ>“Ì>iÀÊqÊv©ÀÃÌiÊÃ>“Ì>iÊ`i˜Ê£{°Ê`iVi“LiÀ]ʅۜÀÊ `iÀÊÕ`ÛC}iÃʎ>˜`ˆ`>ÌiÀÊ̈Ê«iÀܘ«ÀœwÌiÃÌÊ̈Ê>˜`i˜ÊÃ>“Ì>i]ÊÜ“Ê >v…œ`iÃÊ`i˜ÊÓä°Ê`iVi“LiÀ° Ansøgningsfrist: -i˜`Ê>˜Ã©}˜ˆ˜}]Ê 6ʜ}ÊÀiiÛ>˜ÌiÊLˆ>}ÊܓÊ* ÊiiÀÊ7œÀ`‡wÊ«À°Ê“>ˆÊ til: MB@bogetorp.com

VISIONÆR SKOLELEDER TIL VINDERUP REALSKOLE Vinderup Realskole søger pr. 1.4. 2012 en ny skoleleder, da skolens mangeårige leder har valgt at gå på pension. Vinderup Realskole er en veletableret privatskole, som modtager elever fra folkeskoler og friskoler primært fra lokalmiljøet. Skolen fungerer tillige som overbygningsskole for Holstebro Kommune. Der er 234 elever fordelt på 7. - 10. klassetrin. Skolen lægger vægt på at skabe et miljø, hvor den enkelte elev får mulighed for at indgå i et bæredygtigt fællesskab, hvor der er fokus på demokrati samt at vise ansvar og tolerance. Skolens formål er at undervise eleverne således, at de kan tilegne sig solide, faglige kvalifikationer med udgangspunkt i den enkelte elevs evner. Endvidere lægges vægt på et godt forældresamarbejde (se www.vinderup-real.dk). Jobprofil for vores nye skoleleder: s Stå i spidsen for skolens mission og vision – med eleverne i centrum s Overordnet ansvar for undervisning og udvikling af det faglige og pædagogiske miljø s Ansvarlig for skolens økonomi og øvrige drift s Sikre godt samarbejde med elever og forældre s Tæt samarbejde med skolens bestyrelse s Personaleleder, herunder sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte s Profilering og markedsføring af skolen således, at skolen fortsat kan tiltrække og rekruttere elever. Personprofil for vores nye skoleleder: s Ledelseserfaring og relevant uddannelsesbaggrund s Visionær, udviklingsorienteret, handlekraftig og tydelig s Gode kommunikative og menneskelige samarbejdsevner

34

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

s Har indsigt i og erfaring med økonomistyring s Troværdig og god rollemodel med fokus på muligheder og anerkendelse s Udadvendt med lyst og evne til samvær med elever og medarbejdere s Være hele skolens lydhøre leder s Praktisere uddelegering og opfølgning s Interesseret i lokalsamfundet – være synlig i lokalmiljøet Vi tilbyder dig: s En super god arbejdsplads med masser af udfordringer s En skole, hvor de ansatte og forældrene bakker dig op s Et spændende lokalt miljø, hvor skolen ses som et aktivt for lokalsamfundet Praktiske forhold Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning finder sted i henhold til gældende regler, dvs. i lønintervallet kr. 403.683 til kr. 484.027. For yderligere oplysninger kan du kontakte skolens næstformand, Bjarne Pedersen, tlf. 61 28 80 89. Ansøgningen, bilagt udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere samt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, sendes til Vinderup Realskole, att. formand, Jesper Buur, Sevelvej 42, 7830 Vinderup el. mail: langskov@vinderup-realskole.dk – senest den 4. januar 2012, kl. 8.00. I forbindelse med ansættelsesprocessen udarbejdes en profilanalyse, på hvilken der vil være tilbagemelding den 17. eller 18. januar 2012. Ansættelsessamtaler finder sted den 23. januar 2012.


Stillinger / annoncer

Egebakkeskolen søger barselsvikar pr. 1.3. 2012 Egebakkeskolen er en fri grundskole med 225 elever beliggende i Brabrand. Læs mere om skolen på www.egebakkeskolen.dk ”Musisk-kreative tilgange fremmer læring” Dette er ét af vore aktuelle pejlemærker og det er med udgangspunkt heri, at vi søger ”The Ildsjæl in the Classroom” (Anne Bamford). Vi søger en ildsjæl, der vil brænde for at undervise i og videreudvikle flg. fag på mellemtrinnet: ● ● ●

Musik Engelsk Dansk

Vi forventer, at ansøgere aflægger skolen et besøg efter aftale med skoleleder Lisbeth Rasmussen. Ansøgning med relevante bilag fremsendes elektronisk til egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk og skal være skolen i hænde senest torsdag, den 5. januar. Samtaler afholdes den 12. og 17. januar. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Egebakkeskolen · Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand 8624 6061 · www.egebakkeskolen.dk

de frie skolers advokat ®

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

ƒƒ”•ˆã”‡†‡ƒ†˜‘ƒ–º”ƒ¤”†‡–‰§Ž†‡” ƒƒ”•ˆã”‡†‡ƒ†˜‘ƒ–º”ƒ¤”†‡–‰§Ž†‡” ”¤†‰‹˜‹‰ƒˆˆ”‹‡•‘Ž‡” ”¤†‰‹˜‹‰ƒˆˆ”‹‡•‘Ž‡”

www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

‹’¤–ƒ‰‡”‘•ƒŽ†”‹‰•ƒ‰‡”‘†ˆ”‹‡•‘Ž‡”

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TELEFONTID dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 Onsdage lukket LYSHØJEN 4, 8520 LYSTRUP

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

35


Ajour

NYT FR KREDS 2 OG 3 Indbydelse til 'TR-træf 2012' FSL kreds 2 og 3 indbyder til det årlige træf for TR. Oplægsholdere: Forsker Jesper Bo Jensen vil fortælle om 'Børn, unge og uddannelse'. Vi vil høre om hans syn på TR’s arbejde i de frie skoler i de kommende år. Søren Dahl fra Café Hack fortæller om »Det gode liv - livskvalitet« og Henrik Lykø Hansen fra FSL slutter af med aktuelle TR-spørgsmål. HVOR Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, Hornstrup Kirkeby, 7100 Vejle. START 19. jan 2012 kl. 15:00. SLUT 20. jan 2012 kl. 13:00. HVEM TR og TR-suppleanter. TILMELDINGEN foregår via din egen kreds på følgende vis: Kreds 2: fm@keef.dk / Kreds 3: www.fslnet.dk/kreds3. SPØRGSMÅL rettes til Rikke.josiasen@skolekom.dk.

NYT FRA KREDS 3 »Vi blev utroligt fulde!« FSL kreds 3 indbyder til temamøde om unge og druk. SÉBASTIEN TUTENGES: »Vi blev utroligt fulde!«– ny forskning om unges drukhistorier. Yderligere oplysninger på kredsens hjemmeside.

FÅ SAGT FARVEL til to markante personligheder ved en fælles afskedsreception

TIRSDAG ‹13. DECEMBER ‹ KL. 14-17 PÅ HORNSTRUP KURSUSCENTER Kirkebyvej 33 ‹ 7100 Vejle

Arne Pedersen har valgt at stoppe efter 15 år som formand for Frie Skolers Lærerforening

Kirsten Nielsen går på pension efter 15 år som sekretariatsleder i Frie Skolers Lærerforening

S.U.

Venlig hilsen FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

@fsl.dk til hps . dec. 10 senest

HVORNÅR 7. december 2011 kl. 16.- 18.30. HVEM Medlemmer af FSL. HVOR Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, Hornstrup Kirkeby, 7100 Vejle. TILMELDINGEN foregår på: www.fslnet.dk/kreds3. Sidste frist for tilmelding er den 1. dec. 2011.

NYT FRA KREDS 1, 5, 6 OG 7 Foredrag og debat om fremtidens skole Rådgiver, forfatter og foredragsholder Soulaima Gourani giver en karakteristik af nutidens og fremtidens generationer af børn og unge, og hun vil sætte gang i en debat om, hvordan fremtidens skole skal se ud for at motivere dem. Arrangementet vil veksle mellem oplæg, gruppedrøftelse og debat i plenum. Læs mere på www.soulaimagourani.dk. KØBENHAVN Mandag 23. januar 2012 i Ingeniørforeningen IDA, Kalvebod Brygge 31 – 33, Kbh. V. NÆSTVED Torsdag 26. januar 2012 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved. BEGGE ARRANGEMENTER starter kl. 16.00 og efterfølges af middag i husets restaurant kl. 19.00. TILMELDING skal ske på kristine.meldal@skolekom.dk senest mandag 9/1 med angivelse af, hvilken kreds du kommer fra, hvor du ønsker at deltage, og om du ønsker at spise med. Bliver du alligevel forhindret i at komme eller spise med, bedes du melde afbud på samme mail tidligst muligt.

36

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser


Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111

Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com

fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatsleder Kirsten Nielsen

Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com Sekretariatet ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk LØSSALG

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

UDGIVELSER Nr. 7 - 7. december / Nr. 8 - 17. januar 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere

Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040

Frie Skolers Ledere

Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

37


Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

illustration Frie Skoler

Dysleksi skal ikke kureres Ordblindes hjerner er anderledes indrettet. Det giver problemer med at lære at læse, men det kan også medføre større potentialer på andre områder

E

n hurtig søgning på nettet viser både bøger og (alternative) behandlere, der mener at kunne ”kurere” eller ”helbrede” ordblindhed, eller rettere, dysleksi. Problemet med de metoder er bare, at det er misforstået at forstå dysleksi som en sygdom, man kan lave en kur imod. Maryanne Wolf er professor og leder af Centret for Læsning og Sprog på Tufts University i USA, og ekspert i udvikling af læsefærdigheder. Hun forklarer i bogen "Proust and the Squid": »Dysleksi er ikke noget, som man kan eller skal kurere. Dysleksi er et udtryk for, at en persons hjerne er organiseret på en anden måde end de fleste andres. Men alle børn kan lære at læse. Ikke lige let og kan ikke lige godt, men det er et spørgsmål om at finde den rigtige strategi«. Evnen til at læse er ikke en naturlig proces i hjernen ligesom eksempelvis udviklingen af sprog. Den opstår med træning og integration af en række komplekse processer. I bogen beskriver Maryanne Wolf udviklingen af den læsende hjerne, og når man begynder at forstå, hvor kompleks den udvikling er, bliver det også let at forstå, at det kan gå galt flere forskellige steder. Man kan være ordblind på mange forskellige måder, og måden, man skal lære at læse på, afhænger af, hvad der er årsagen til den enkeltes dysleksi. Forskere arbejder med en lang række af undergrupper, og ordblinde kan have problemer i en eller flere af kategorierne. Et af de problemer, som mange med dysleksi har, er, at de har svært ved at adskille de lyde, der til sammen udgør et ord. Et barn, der har svært ved at opfatte, at ordet ”kat” består af tre

38

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

sammensatte lyde, vil have vanskeligt ved at svare, hvis en velmenende voksen beder det om at opdele ordet i de enkelte lyde, K-A-T, for barnet kan ikke skille fonemerne ad. De børn har overordentligt svært ved at få lært at læse, hvis det forventes, at de selv skal kunne forstå sammenhængen mellem et bogstav og dets lyd.

Større kreativitet Et andet kendetegn i mange dyslektiske hjerner er, at de processer i hjernen, som opfatter og behandler sprog, lyd og syn, lidt populært sagt er ude af takt. Børn kan allerede i en meget tidlig alder testes for det fænomen, hvis man beder dem om at navngive farver. De børn, der potentielt har dysleksi, vil som de andre børn kunne genkende farverne, men det tager dem en anelse længere at navngive dem. Den slags test, der går under navnene RAN elle RAS, er nogle af de bedste og sikreste måder til at forudsige et barns læseevne og kan laves allerede i børnehavealderen, mener Maryanne Wolf. Fælles for næsten alle de forskellige former for dysleksi er, at hjernen benytter sig af alternative områder og forbindelser for at lære at læse. Det betyder også, at ordblinde ofte har nogle styrker, som mange andre ikke har, og at de styrker, forenklet sagt, kommer til udtryk på grund af større aktivitet i højre hjernehalvdel. Der er en overrepræsentation af ordblinde inden for fag som arkitektur, IT, design og job i finansverdenen, hvor det er afgørende at kunne overskue store datamængder. »De er ofte bedre til at afkode mønstre, og ser verden på en lidt anden måde. Man skal anerkende potentialet i de mennesker, og man må aldrig tænke, at de er mindre intelligente. Hvis der er nogen forskel i intelligens, falder den nok nærmere ud til deres fordel,« siger Maryanne Wolf. Q


Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Tak F

oreningens repræsentantskabsmøde i Nyborg i weekenden 11.-12. novmeber var ikke et møde som normalt. For en epoke sluttede i den uge. Både vores formand Arne Pedersen og vores sekretariatschef Kirsten Nielsen stoppede efter over 20 år i foreningens tjeneste. Det gav mødet en helt særlig stemning, som bestemt ikke blev lettere af, at Arne er sygemeldt og derfor ikke var til stede på mødet. Foreningen skylder dem begge en kæmpestor tak, som ord i dette korte indlæg på ingen måde dækker. De har begge to været med, siden foreningen bestod af nogle få tusinde medlemmer og nogle få ansatte. Foreningen er vokset støt, og i dag har foreningen tæt på 10.000 medlemmer. Det er ganske enkelt en enestående bedrift, og jeg tøver ikke med at sige, at Arne og Kirsten har været afgørende for, at denne udvikling fra en pixi-forening til en fuldvoksen fagforening er gået så gnidningsfrit, som den er. Både Arne og Kirsten vil blive fejret ved en reception på Hornstrup Kursuscenter 13. december kl. 14 -17, hvor alle er velkomne. Jeg vil også på egne vegne sige tak.

Jeg kan ganske enkelt ikke forestille vores modpart, at vi skulle udvikle et mig en større tillidserklæring end at få nyt lønsystem i løbet af perioden. Det er overdraget det ansvar, som formand, sagt ofte, men jeg gentager det gerne. at skulle være med til at løfte opgaven Det nuværende lønsystem duer bare med at udvikle og styrke lærernes løn ikke på det frie skoleområde. Kravene og arbejdstidsforhold og i det hele taget til et nyt lønsystem er ganske enkle: Det udvikle foreningen. Jeg vil gøre mit skal sikre lærerne den løn, som vi har til yderste for at leve op til den høje stanforhandlet os til, og det skal være enkelt dard, som Arne og Kirsten har sat for og gennemskueligt, så enhver lærer ved, netop dette arbejde i hvad lønnen består af. »Jeg kan ganske foreningen. - Repræsentantskaenkelt ikke forestille bet besluttede at sætte Jeg er flere gange mig en større tillids- en debat i gang om blevet spurgt, hvad erklæring end at få der bliver det vigtigforeningens strukoverdraget det ansvar, tur. Det betyder, at ste for foreningen det næste års tid. Jeg som formand, at skulle hovedbestyrelsen skal være med til at løfte planlægge en proces, vil gerne pege på tre opgaven med at ting: hvor vi kigger på os udvikle og styrke - De frie skoselv i fugleperspektiv. lærernes løn og ler er under pres. Formålet er, at vores arbejdstidsforhold«. struktur til stadighed Der bliver sparet, ligesom der gør i skal understøtte det resten af samfundet. Det betyder, at politiske projekt bedst muligt, så vi har skolerne er i gang med at finde meget en forening i topform. kreative løsninger på, hvordan man kan Jeg er ydmyg over for den udforudbyde undervisning til billigere penge. dring, som jeg står over for, men jeg ved Udfordringen for vores forening består også, at der er mange meget dygtige i at finde en afgrænsning af brugen af mennesker, som vil hjælpe mig med at andre grupper end lærere til at varetage løse den. lærerarbejdet samt brugen af diverse Jeg glæder mig til arbejdet. Q jobrotationsordninger og løntilskudsordninger. - Udviklingen af et nyt lønsystem bliver en stor udfordring. Som en del af FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G overenskomsten for 2011 aftalte vi med

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

39


$IVHQGHU)ULH6NROHU5DYQVÂĄYHM5LVVNRYÂ&#x2021;$OKHQYHQGHOVHUHGDNWLRQHQ#IULHVNROHUFRPÂ&#x2021;6RUWHUHWPDJDVLQSRVW603Â&#x2021;,'15

Historie ¡ 3-9. klasse

(16385 ¡ BureauLIST.dk) FRS6-2011

Skarpe kanonskud t Baggrundsviden t Inddragelse se t Perspektiv v

Historiekanon â&#x20AC;&#x201C; tre skud i kanonen er en serie, som tager afsĂŚt i folkeskolens historiekanon fra 3.-9. klasse. Hver bog indeholder tre eller ďŹ rekanonpunkter. Skarpe kanonskud Serien skyder med skarpt, sĂĽ eleverne bĂĽde forstĂĽr baggrunden for kanonpunktet, bliver draget med ind i de afgørende situationer og beslutninger, og fĂĽr sat perspektiv pĂĽ, hvordan historien udviklede sig pĂĽ lĂŚngere sigt.

N Y SERIE

Gratis lĂŚrerguide til hvert kanonpunkt pĂĽ alinea.dk. SupplĂŠr med Udkig til historiekanon Her perspektiveres der ud til Europa og resten af verden. LĂŚs mere pĂĽ alinea.dk.

LÌs mere om alle 9 bøger i serien pü alinea.dk alinea.dk ¡ tlf.: 3369 4666


Frie Skoler 6 2011/12