Frie Skoler 9, 2021

Page 1

NO. 09 • OKTOBER 2021

DEN SVÆRE BALANCEGANG

KLASSENS NYE KØN

Hvordan håndterer man de nye kønsidentiteter på skolen? To lærere, flere forskere og en transkønnet elev deler erfaringer. Side 06 LØNNEN I TOP Efterskole matcher folkeskolelønnen i alle nabokommunerne. Det er en god investering. Side 24



26

28

32

30

Hver tredje lærer på en fri skole overvejer at søge et andet job.

Generationer og kulturer mødtes for at spise, synge og snakke sammen.

Giv eleverne lov til at fordybe sig i emner uden efterfølgende test, siger forfattere og forskere.

Siden 2015 har foreningen kæmpet for fair lærerløn. Men i 2021 gik det den forkerte vej.

TEMA

NYE KØNSIDENTITETER I SKOLEN

06

Det er svært, når læreren deler undervisningen op i drenge og piger, fortæller 13-årige Yuri, der er transkønnet og glad for sit skoleskift efter en turbulent skoletid.

FSL.DK

24

KURSER MED TILSKUD

LØNHOP PÅ AGERSKOV UNGDOMSSKOLE

Vidste du, at alle FSL Lærerkurser er berettigede til støtte fra Den Statslige Kompetencefond? Find et kursus, der passer til dine ønsker, lav en aftale med din leder og send en ansøgning om støtte. fsl.dk/lærerkurser

På Agerskov Ungdomsskole matcher de folkeskolelærernes løn i de omkringliggende kommuner, som lønner lærerne bedst. Det indbringer lærerne en markant højere løn end den gennemsnitlige efterskoleløn.

Øvrigt indhold 20 Foreningens sider 22 Invitation 34 Noter 35 Stillingsannoncer 36 Boganmeldelse 38 Epilog FORSIDE RIKKE BISGAARD

03


Grønlandske unge søger til Galtrup Efterskole – og bliver der Galtrup Efterskole i Nordjylland har succes med at tiltrække og fastholde grønlandske unge. Efterskolen har i flere år gjort forskellige tiltag for at imødekomme de grønlandske unge, der kommer med andre behov og udfordringer end unge, der er vokset op i Danmark, og det har medført en støt stigning i antallet af tilmeldinger: De seneste tre år har efterskolen haft 50 grønlandske elever per årgang, i år er der 10 på venteliste, og frafaldsprocenten ligger samlet på nul procent. »Her får de lov til at være grønlandske, blandt andet fordi de bor sammen, går i klasse sammen og snakker grønlandsk både i undervisningen og udenfor«, siger forstander Jens Hvid Skouboe til Jyllands-Posten.

• FOTO GALTRUP EFTERSKOLE

SI DEN SI D ST

Helm ej med hjelmen »Har I seriøst en drøm om at dø? Om at blive martyrer i den cykelhjelmsfrie sag?« Politiken-journalist Frederikke Elberth Møller i en klumme-opsang til Københavns ikkecykelhjelms-brugende cyklister

04


16%

af befolkningen har et stort og bredt forbrug af kultur. I denne gruppe er kvinder, personer med en høj uddannelse og personer med bopæl i hovedstaden overrepræsenterede. Kilde Danmarks Statistik •

Efterskolelærer løb olympisk maraton på under tre timer 45-årige Havard Vatnhamar er til daglig lærer på Finderup Efterskole ved Skjern, men i starten af september var han lige et smut i Tokyo. Han skulle nemlig repræsentere Færøerne i maratondisciplinen ved De Paralympiske Lege, og her løb han over målstregen med en sluttid på 2:58:27. Målet var at komme under tre timer, så Havard Vatnhamar var svært tilfreds med udfaldet, der både er en personlig rekord og en placering i top-ti: »Det er så vanvittigt godt. Det gik bare rigtig godt. Jeg holdt mig til den plan, vi havde lagt, og jeg løb med overskud«, siger han til Dagbladet Ringkøbing-Skjern • FOTO RITZAU SCANPIX

Et forfejlet billede af Nordvest De unge i Københavns Nordvest-kvarter tror selv på bydelens dårlige rygte som et utrygt hjemsted for bandekriminalitet – selv om et stort flertal af de 15-18-årige har travlt med at studere, passe fritidsjob og sportsaktiviteter. Det viser en ny undersøgelse, som også finder, at de unge tror, at 20 procent af deres jævnaldrende i bydelen er bandemedlemmer. Det faktisk tal er to procent. Undersøgelsen er lavet af sociolog Aydin Soei for Københavns Kommune, og han kalder resultatet for problematisk. »Unge spejler sig i andre jævnaldrende, og hvis du har et forfejlet negativt syn på, hvad det vil sige at være ung i et område, så kan det bidrage til, at man kopierer den adfærd • FOTO HUNTER DESPORTES

Debat om skoledistrikterne

Supermans søn springer ud som biseksuel

»Flere går i skoler med børn, der ligner dem selv, både hvis de er ressourcesvage og velstillede«•

»Superman symboliserer håb, sandhed og retfærdighed. I dag repræsenterer det symbol noget mere. I dag kan flere mennesker se sig selv i den mest kraftfulde superhelt i tegneserier«•

Lars Olsen, forfatter til bogen

Tom Taylor, forfatteren bag den nye Superman, i pressemeddelelsen

”Rige børn leger bedst”

om den kommende tegneserie ’Superman: Son of Kal-El #5’

til Skolemonitor.

Kilde: DR / DC Comics

05


K Ø N O G S KO L E

De nye køn i klassen Tal med eleverne om de nye køn i klassen, siger eksperterne. Læs 13-årige Yuri historie om, hvordan lærerne har gjort det både vanskeligere og lettere for ham at bryde med normerne for køn og seksualitet. ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

06


K Ø N O G S KO L E

07


K Ø N O G S KO L E

Her gør skolen og lærerne det lettere at være Yuri 13-årige Yuri er transkønnet og er blevet mobbet på sin tidligere skole. På Holbæk Lilleskole gør kontaktlærer Lykke Svarre sit bedste for at modtage ham godt og skabe respekt omkring ham. Her taler de om, hvad andre kan lære af Yuris historie.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

08


K Ø N O G S KO L E

13

-årige Yuris fødselstildelte køn er pige, men allerede i 3.- 4. klasse vidste han, at han var født i den forkerte krop. I 5. klasse klippede Yuri sit hår kort, og Man behøver ikke være i en periode identificerede han sig selv som non-binær og tog derfor navnet Yuri, der ikke transkønnet for at føle er kønsspecifikt. sig forkert i sit køn. I foråret 2021 – i 6. klasse – gjorde han det så officielt, at Yuri er hans navn, og at han er en LYK K E S VA R R E , L Æ R E R dreng. Med hjælp fra sin far skrev han en fællesbesked på Aula og delte offentliggørelsen med lærere og elever på sin daværende skole. En besked, der ikke blev taget godt imod. »Der var ikke mange som respekterede mig eller mit nye navn. Nogle blev bevidst ved med at kalde mig noget forkert eller omtale mig som hun, andre så det som en sygdom«, fortæller Yuri, der forsøgte at rette og hjælpe folk, der ikke tiltalte ham korrekt, men han oplevede ikke, at det blev taget velvilligt imod. »De var ekstremt transfobiske og homofobiske på min gamle skole. Lærerne ville ikke bruge de rigtige pronomener, de gjorde ikke noget for at huske det, og en lærer sagde til mig, at ”du er ikke en rigtig dreng”«, fortæller Yuri. Han slår blikket ned og piller lidt ved snørerne i hættetrøjen. »Det gør noget ved børns mentale helbred«, siger han og fortæller, hvordan han er blevet kaldt skældsord. Han er blevet slået, sparket, og en enkelt gang har han oplevet, at der blev taget kvælertag på ham.

Lykke Svarre og Yuri er lærer og elev på Holbæk Lilleskole. Her taler de om, hvordan læreren kan gøre det lettere at være en transkønnet elev, og hvornår læreren er med til at gøre det svært.

Jeg har altid vidst, at jeg var anderledes. 1 3 -Å R I G E YU R I

Skoleskift har hjulpet I sommer skiftede Yuri skole for at starte på en frisk. Skiftet til Holbæk Lilleskole er blevet en ny start med nye klassekammerater og nye lærere, der respekterer ham, for den han er. Og det er også derfor, han har indvilget i at fortælle om det, for han har oplevet på egen krop, hvordan lærerne og skolen kan gøre tingene lettere eller vanskeligere for ham.

09


K Ø N O G S KO L E

»Her prøver de at gøre det hele rigtigt, og hvis de siger noget forkert, gør de det ikke med vilje. Hvis en kommer til at sige ”hun” til mig eller noget andet forkert, så siger de undskyld bagefter. Det er rart for mig«. »Jeg føler, de rummer mig meget bedre her – både elever og lærere«, siger Yuri. Men derfor opstår der stadig svære situationer. »Det er svært for mig, hvis en lærer deler undervisningen op i drengene og pigerne. For så bliver det mit ansvar at finde ud af, hvor jeg hører til«, forklarer Yuri og fortsætter: »Det er skadeligt for et barn, hvis det ikke bliver respekteret eller ikke hører til nogen steder«. Idræt er vanskeligt I idrætsundervisningen sidder Yuri ofte udenfor og kigger på. Han er fritaget, fordi han er ukomfortabel med sin krop og sit køn i forbindelse med idrætsundervisningen. Kropsubehag og kønsubehag, kalder han det selv og finder det selv som den bedste løsning lige nu, selvom hans kontaktlærer Lykke Svarre er i tvivl. »Tror du ikke, jeg skal tale med din idrætslærer om, at det bliver tilrettelagt på en måde, hvor du også kan deltage? Du må sige til, hvis vi skal tage snakken sammen«. Yuri trækker lidt på skuldrene og virker ikke til at have lyst til den snak. Omklædningen er ikke det største problem. Han ville vælge drengenes omklædningsrum, men ville gå ud på toilettet og klæde om. Det er selve aktiviteterne i faget, han ikke har lyst til. »Jeg ville ønske, at man kunne tilrettelægge undervisningen, så der ikke er så meget løb og aktivitet, men så jeg stadig fik lidt motion. Det handler om at give noget rum til de elever, som har det svært med deres køn. Hvis de for eksempel har en forstørret brystkasse, som bevæger sig. Det er ikke rart«. Et formøde om transkønnethed Lykke Svarre er kontaktlærer for Yuri, og inden han skulle starte på Holbæk Lilleskole, introducerede hun den nye dreng for de øvrige elever på årgangen og kontaktgruppen. Hun fortalte om hans baggrund med et kvindeligt køn, men som nu er dreng og vil tiltales og behandles som en dreng. »Det var vigtigt for mig, at Yuri ikke blev mødt forkert, så vi havde et lille formøde, hvor de øvrige elever kunne stille alle deres spørgsmål og vise deres usikkerhed overfor mig, men ikke mens Yuri skulle høre på det. Derfor havde vi en snak om det, inden han kom, så vi kunne tage godt imod og sige ”Her kommer Yuri – velkommen til ”i stedet for ”Her kommer Yuri – han er trans”«, forklarer Lykke Svarre og kigger over på Yuri. »Vidste du egentlig godt, at vi har haft den snak, inden du kom?« Yuri ryster på hovedet. »Er det okay for dig?« Yuri nikker. »Jeg er ikke så god til at tale foran mange mennesker, så det er rart, når læreren hjælper mig og introducerer mig. Og minder om at være søde at respektere pronomen, navn og så videre«, siger han. Lykke Svarre mener, at det er underordnet, hvad det er, eleven kommer med, og hvad der er i bagagen. »Det kunne være så mange ting, og det skal der være plads til. Vi skal rumme alle elever«, som hun siger. »Vi er vant til at få elever ind, der har haft et svært eller dårligt skoleforløb, og som vi har ansvar for at modtage godt, så eleven ikke også skal kæmpe med den opgave.

10

Man skal være sit voksenansvar bevidst, og det er der mange måder at være på, men der er ikke en manual. Man må finde en vej sammen med eleven, og jeg tror, man kommer langt med åbenhed og dialog. LYK K E S VA R R E , L Æ R E R


K Ø N O G S KO L E

Det handler også om at klæde de andre elever på til at modtage og byde velkommen«. Kender følelsen af at være forkert For Lykke Svarre har det ikke været svært at Det er skadeligt for sætte sig i Yuris sted. Hun har selv følt sig forkert som barn ved ikke at passe ind i de tradi- et barns helbred, hvis læretionelle forventninger til en pige og de traditi- ren bare deler op i drengeonelle pigelege og ved at kede sig, når der kom Barbie frem, eller der blev holdt traditio- og pigehold i undervisninnelle pigefødselsdage. gen. Det tvinger barnet til »Jeg var det, man dengang kaldte en at tage ansvar for, hvor det drengepige, så jeg kender godt følelsen af at hører til. føle sig forkert og ikke passe ind i folks forventninger«, siger hun. 1 3 -Å R I G E YU R I Derfor har hun altid gjort meget ud af, at køn ikke skulle være et parameter i hendes undervisning eller i aktiviteterne omkring skolen, og hun er altid naturligt gået imod drenge-pigeopdelingen. »Man behøver ikke være transkønnet for at føle sig udenfor. Alle skal have mulighed for at passe ind, uanset køn. I virkeligheden burde køn ikke adskille os, det er jo den mindste forskel. Vi er alle sammen mennesker, og det er det vigtigste. Det burde slet ikke være så svært«, siger hun og fremhæver de børn og unge, som ikke er så åbne og afklarede som Yuri, men putter med at føle sig forkert. »Det er problematisk, at vi ikke generelt er bedre til at rumme dem i vores samfund«. Flere elever er grænsesøgende Frihed, rummelighed og mangfoldighed er altid kerneværdier på Lilleskolen i Holbæk, og der har altid været en kønsbevidst tilgang til eleverne. For eksempel bliver der opfordret til, at der ikke holdes drenge- og pigefødselsdage. Det samme gør sig gældende for festerne i udskolingen. De skal være for alle – og ikke bare for drengene eller pigerne. Alligevel er der kommet nye udfordringer og dilemmaer til med et stigende antal elever med flydende køn eller nye kønsidentitet. Efter sommerferien er der kommet flere transkønnede elever til, og flere elever er eksperimenterende med deres kønsidentitet. Det inspirerer andre elever til at eksperimentere, fortæller Lykke Svarre »Det er vildt svært, for der skal være plads, og man skal være anerkendende, men der er også nogle grænsesøgende børn, som ikke skal have for meget plads. Vi kan jo ikke have en situation, hvor man kigger sig i spejlet om morgenen og får en ny ide, kommer hen i skolen og stiller sig på en ølkasse og siger, at i dag er jeg et nyt køn, jeg vil gerne kaldes det her«. Yuri er ikke enig. »Jeg ville respektere det«. »Også hvis der kommer en elev med et nyt køn og et nyt pronomen hver dag?« »Ja«. Yuri ser op på Lykke. »Er det, fordi du ved, hvordan det er ikke at blive respekteret, at du siger det?” »Ja«. ■

DISKRIMINATION I GRUNDSKOLEN LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark udgav i februar 2021 rapporten ”Stop diskrimination i skolen” om LGBT+elevers trivsel og vilkår i grundskolen. 910 personer i alderen 13-25 år har besvaret et spørgeskema om deres grundskoletid – her er ikke sorteret på folkeskole og fri grundskole. Undersøgelsen viste, at: • 93 procent oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen. • 67 procent ikke oplever tydelige regler for god opførsel i klasseværelset i forhold til brug af skældsord og mobning på baggrund af kønsidentitet/ eller seksuel orientering. • 37 procent svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad føler sig ensomme på skolen. • 4 4 procent svarer, at de hver dag eller et par gange om ugen føler sig isoleret og savner nogen at være sammen med på skolen. • 24 procent svarer, at de ikke eller slet ikke kan lide at gå i skole. • 50 procent oplever ikke, at de kan opsøge en voksen på skolen, hvis de har brug for det. ■

11


12


K Ø N O G S KO L E

FORSKER:

Vi skal ikke være så bange for at tale om køn Lektor Tekla Canger underviser lærerstuderende i kønsbevidst pædagogik. Hun opfordrer til, at man overvejer, hvorfor og hvordan man taler om køn – uden at frygte for at træde ved siden af. Hvis vi sprogligt begrænser hinanden, udvikler vi os ikke, siger hun.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

E

n lærer havde morgensang med en flok elever, som skulle synge en gammel folkevise til morgensamling. Teksten stod på et PowerPoint. »Alle, der har lyst til at være ridder, rejser sig og synger, når teksten er markeret med grøn«, introducerede musiklæreren. »Og alle, der har lyst til at være prinsesse, rejser sig og synger, når teksten er markeret med gul«. Udfaldet blev, at der både var drenge, som ville være prinsesser, og piger der ville være riddere, fortæller Tekla Canger, som overværede morgensamlingen: »Musiklæreren havde ikke kønnet aktiviteten, det var op til eleverne, hvornår de ville rejse sig og synge«, siger hun. Tekla Canger er lektor og ph.d. på Københavns Professionshøjskole og underviser lærerstuderende i kønsbevidst pædagogik, som hun også har skrevet en bog i serien Pædagogisk Rækkevidde om. Hun nævner eksemplet fra morgensamlingen, fordi det er et billede på, hvad der sker, når man ikke kønsopdeler og beder drengene synge som riddere og pigerne som prinsesser. »Men havde vi kønsopdelt sangen, så hav-

de vi også et problem«, siger Tekla Canger og pointerer, at mange drenge ikke nødvendigvis identificerer sig med riddere eller piger med prinsesser og dermed ikke føler sig inkluderet. Og det er netop problemet, hvis man kønsopdeler på den traditionelle måde i undervisning. »Vi er nødt til at parkere, at noget indhold er mere for drenge end for piger og omvendt. For når vi gør det, så reproducerer vi de stereotype billeder af, hvad det vil sige at være en dreng eller en pige, og så får vi skabt en situation, hvor nogle føler sig forkerte«, siger Tekla Canger. En stor befolkningsundersøgelse i Danmark, ’Projekt Sexus’ fra 2019, beskrev blandt andet, at 21 procent af de 19-24-årige har oplevet sig forkerte i forhold til deres køn i skoletiden. »Der er selvfølgelig ikke nogen lærere, der med vilje misforstår eleverne. Vi falder alle sammen i kønsstereotyperne. Det gør jeg også selv. Kønsidentiteterne etableres så tidligt, og det ligger så dybt i os«, siger hun. »Vi er nødt til at blive bedre til at træde et skridt tilbage og tænke: Kunne det her være gjort på en anden måde? Kunne vi tilrettelægge undervisningen, så vi får alle pigerne med, men uden at tænke, at der pr. definition

er en måde, alle piger kan lide at arbejde på, fordi de er piger«. Fokus på kønsopdelt undervisning I starten af 00'erne rettede opmærksomheden sig mod, at drengene haltede efter i skolen, og kønsopdelt undervisning fik en særlig interesse blandt andet med udgivelsen af bogen ”Pæne piger og dumme drenge”. Forskere afviste dog senere effekten af den kønsopdelte undervisning. Psykolog og hjerneforsker Christian Gerlach kritiserede blandt andet den kønsopdelte undervisning, idet studier fandt, at der er langt flere forskelle mellem hjerner inden for det enkelte køn, end der er mellem kønnene. Kønsopdelt undervisning kan der være flere grunde til, men ifølge Tekla Canger, skal man være varsom med metoden, for der vil være drenge, der ikke trives i drengegruppen, og piger der ikke trives i pigegruppen, og dermed skaber man ringere mulighed for læring og udvikling for de elever. »Jeg vil virkelig ønske, at lærerne lader være med at opdele i køn. Vær lidt mere nuanceret og brug ”alle dem med blå sokker på” eller ”alle dem med noget på hovedet” i stedet for kønsopdeling«, siger Tekla Canger og pointerer, at det også vil undgå tilfælde, hvor

13


K Ø N O G S KO L E

FORSKERENS RÅD TIL LÆREREN:

Hvis en elev oplever sig selv som værende ikke-kønnet, er det jo ikke et problem. Det er et problem i det tilfælde, at en skoleverden er opdelt i to køn. L E KTO R T E K L A CA N G E R

den non-binære elev ikke ved, hvor vedkommende skal gå hen. »Jeg har et stille håb om, at hvis vi voksne går forrest i undervisningen, så aflejrer det sig i børnene samvær, og de bliver også mere rummelige overfor hinanden«. Søren og Mette Tekla Canger går ikke ind for at, vi slet ikke taler om køn eller for kønsneutral undervisning, for hvis man ikke må tale om piger og drenge, hvordan skal vi så tale om verden, som hun siger. Og det er heller ikke, fordi hun går ind for, at vi afskaffer traditionelle lærebogsmaterialer som for eksempel ”Søren og Mette-bøgerne”. Men hvis man bruger dem, er man nødt til at tale om, hvad der er for et materiale, man bruger. »Det kan sagtens være fint at bruge et materiale, som repræsenterer kønsstereotyper, for så åbner vi op for snakken om stereotyper, og de muligheder for fejltolkninger, de bærer med sig«, siger hun og påpeger en klassisk faldgrube, når vi taler om køn. »Kønspolitik er ikke forbudspædagogik. Der er ikke noget, man ikke må sige eller snakke om. Vi skal være åbne og nysgerrige og turde spørge eleven direkte, hvordan vedkommende gerne vil tiltales«, siger Tekla Canger. »Hvis vi løsner vores meget snævre forestillinger om køn, så er det måske nemmere at snige sig indimellem. En non-binær elev befinder sig ikke udenfor spektret. Men måske et sted midtimellem«. ■

14

Tal om de svære ting, og gør eleverne til eksperter Indrøm gerne, hvis du synes, at det er svært at tale om de nye køn i klassen og spørg gerne eleverne til råds, siger Tekla Canger.

D

e nye kønsidentiteter og seksualiteter i klasselokalerne kan være et følsomt emne at tale om. Hvis man mangler redskaber eller et sprog til at tale med eleverne om det, skal man ikke være bange for at indrømme overfor eleverne, at det er et nyt og svært emne. Det siger lektor og ph.d samt forfatter til bogen ”Kønsbevidst Pædagogik” Tekla Canger. »Sig til eleverne, at det her er svært at navigere i, og ”I er sikkert meget bedre til at tale om det end mig”. Eleverne vil gerne snakke om den her slags ting. Gør eleverne til eksperter, og spørg dem: ”Hvad ved I, hvordan oplever I det?” Det vil være et meget sympatisk sted at starte«, siger Tekla Canger. »Inddrag eleverne, og sig til dem, at ”jeg kommer sikkert til at sige nogle ting, som I synes er helt forældet, men vil I så ikke være søde at opdatere mig?” Inddrag eleverne«, opfordrer hun. Krig mellem fronterne Tekla Canger forstår dog sagtens, hvis man som lærer føler sig famlende og frygter at træde ved siden af, for emnet er politisk og fylder også i den offentlige debat. »Jeg kan godt forstå, hvis nogle lærere er bange for at sige noget forkert. Det er meget politisk, og identitetspolitikken er meget markant for tiden. Men jeg tror, at jo mere åben man er omkring det, jo mindre skal man være bekymret for en shitstorm fra for eksempel forældre«. Ifølge Tekla Canger skal man dog ikke være så bange for at afsløre sin uvidenhed, begå fejl, sige noget forkert og efterfølgende undskylde overfor en elev. »Der er ikke noget i vejen for at sige, at ”jeg ved rigtig meget om geografi, og hvordan man underviser børn, men jeg ved ikke så meget om, hvordan man identificerer sig som dreng eller pige, når man er mellem otte og 20 år, men det kan I måske hjælpe mig lidt med”. Tag eleverne alvorligt, og brug den viden, de har. Så længe, man bevarer sin autoritet omkring, at der er noget andet, man ved rigtig meget om«. ■ MSO / FOTO KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE


ÅRHUS – 27/10 AALBORG – 03/11

ESBJERG – 10/11 ODENSE – 17/11 KØBENHAVN – 24/11

15


K Ø N O G S KO L E

»Nogle gange må jeg sige undskyld til en elev« Højskolelærer Line Nordskjold gør sit bedste for at støtte de elever, der bryder eller eksperimenterer med normerne for køn og seksualitet. Hun oplever, at man let kan træde ved siden af som lærer.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

L

net sprog, og det stiller ekstra udfordringer til hende i undervisningen. Hun forsøger at omgå det ved at tale om maskuline eller feminine træk i sproget i stedet for køn, og det giver mulighed for, at eleverne selv kan ”kønne” deres sprog i den retning, de gerne vil.

En usikker alder Eleverne på højskolen er i slutningen af teenageårene eller i starten af 20’erne, og det er en sårbar alder, hvor mange er famlende og eksperimenterende med deres egen identitet, oplever Line Nordskjold. »De er på vej fra et akavet teenagestadie til et voksenliv, og det er en usikker alder. Derfor er det også grænseoverskridende og sårbart for en 18-årig at skulle rette på en autoritets-person som en lærer, hvis man har tiltalt eleven forkert. Men jeg synes, de er gode til at rette os og hjælpe med at gøre det trygt for alle«. Line Nordskjold underviser i japansk, som er et meget køn-

Svært at formulere en politik Rummeligheden og velviljen er høj i lærerkollegiet, men Line Nordskjold oplever, at det er svært at indlede samtalen med eleverne om deres køn og pronomener. »Det kan være sindssygt svært at vurdere, om det er noget, den enkelte elev vil tale med en voksen om, eller om de bare vil have lov til at være i fred. Det er svært at vide, om man svigter ved ikke at starte en samtale, eller om man svigter ved at tvinge dem ind i en samtale«, siger Line Nordskjold. Når først man har fået startet samtalen oplever hun, at eleverne er gode til at hjælpe med sproget. »Vi forsøger at støtte eleverne ved at lytte til dem enkeltvis, når de kommer og fortæller, hvordan de gerne vil tiltales, eller hvilket kælenavn de gerne vil have, at vi bruger, og så deler vi det typisk på lærermøderne, så vi alle har den samme viden og kan hjælpe hinanden med at støtte eleverne. Men det er svært, fordi det er nyt for os alle sammen«, forklarer hun. Rummelighed og mangfoldighed har altid fyldt meget i snakke på skolen, for det er i forvejen nogle forskellige elevgrupper, der mødes på idrætslinjen og på den asiatiske linje. Men en egentlig politik eller en køreplan for, hvordan skolen og lærerne håndterer de nye køn og identiteter, er ikke en løsning. »Det er svært at formulere en politik, når eleverne er så individuelle og er forskellige steder i deres rejser. Nogle vil ikke snakke om det, andre vil gerne have en megafon. En politik kan også tiltrække opmærksomhed på nogle, der ikke ønsker den opmærksomhed. Men jo mere erfaring vi som lærere får, jo nemmere bliver det«. ■

ine Nordskjold har været lærer på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø i to år, og hun oplever, at det næsten er blevet en norm blandt eleverne at udforske sit køn og sin seksualitet. Eleverne er kærester på kryds og tværs, som hun siger. Og på hvert hold er der mindst en non-binær elev, flere trans-elever samt 20-30 queer-elever. »De unge får tidligere og tidligere et sprog for, hvad de føler, og har også nogen at dele det med. De er meget længere end folk i min generation. Det er en naturlig del af dem, og de har en høj forståelse for hinanden. De har styr på pronomenerne og er trygge ved at bruge dem og har nærmest et mini-fællesskab omkring det«, siger Line Nordskjold, 30 år. Men det stiller høje krav til lærerne, som kan have svært ved at følge med og have det samme sprog som eleverne, oplever hun. »Mange af vores elever er meget bevidste om kønspolitik og kønsdebatten, og vi kan som lærere meget hurtigt komme til at fremstå gammeldags eller ligefrem nedladende, hvis vi ikke følger med i debatten og opdaterer vores sprogbrug«, forklarer Line Nordskjold. Hun øver sig i de nye pronomener, taler med eleverne om, hvad de ønsker, så hun ikke træder ved siden af, men som hun siger: »Nogle gange sker der en fortalelse, og det sker jo. Men så har jeg gjort et stort nummer ud af at sige undskyld bagefter«.

16


Nogle vil ikke snakke om det, andre vil gerne have en megafon. LINE NORDSKJOLD

Højskolelærer Line Nordskjold snakker med eleverne i fortrolighed og bliver klogere på, hvordan de gerne vil tiltales. På højskolen er der overvejelser om at lave en stor fælles tavle med alle elevernes navne og pronomener, så ingen behøver blive spurgt direkte om sit køn.

17


K Ø N O G S KO L E

UNGE BRYDER MED KØNSKASSER:

»Folk-må-da-være-hvadde-vil«-gruppen vokser Ungdommen vil have lov til at bestemme selv. Det er der måske ikke noget nyt i, men når det handler om deres køn, er det alligevel anderledes end andre ungdomsoprør.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUTRATION RIKKE BISGAARD

C

iskønnet. Non-binær. Queer. Polyamorøs. Verden åbner sig for flere og flere kønsidentiteter, og debatten om køn og seksualitet er overalt. Ikke mindst blandt unge i Danmark ændres synet på køn og seksualitet i disse år, og det mærker blandt andet Sex & Samfund i høj grad, fortæller projektleder Pernille Ane Egebæk. »Vi ved ikke, hvor den her udvikling konkret kommer fra, men generelt er det meget naturligt, at unge gør oprør mod eksisterende normer. Og vi ved, at de unge er blevet meget trætte af de kønskasser, der længe har været normerne«, siger hun. Udviklingen ses blandt andet i den rolle, de unge påtager sig i form af udseende og fremtoning. Tidligere kendte man kun til begreber som ”drag” og ”transvestit”, hvis nogen brød med normerne for køn, så det blev hurtigt lidt sort/hvidt, forklarer Pernille Ane Egebæk. I dag ses flere og flere bryde med normerne. Et eksempel er sangeren Harry Styles, der møder op på den røde løber iført kjole, bare fordi han synes, det ser fedt ud. Det taler ind i den tendens med de unge, der er træt af normkasserne, mener projektlederen: »Man kan inddele de unge i to grupper: Dem, der er transpersoner, som helt sikkert føler sig som et andet køn, og så en gruppe, der er mere ’herregud, folk må da være, hvad de vil’. Sidstnævnte gruppe er voksende, og det gør det meget nemmere for de unge, som det her fylder meget for«. Lovændringer og mindre stigma En del af forklaringen på tendensen skal man finde i lovgivningen, hvor der er sket en enorm udvikling på flere områder på meget få år. Det fortæller Lucia Pop, der er overlæge og speciallæge i psykiatri

18

ved Sexologisk Center/Center for Kønsidentitet ved Aalborg Universitetshospital. De modtager henvisninger på voksne over 18. Der har på landsplan været en betydelig stigning i antallet af henvisninger i løbet af de sidste 10 år. »Det er ikke, fordi der i dag findes flere transkønnede personer, men i dag er der mere synlighed og omtale og mindre stigma. Det er det, der gør, at flere henvender sig«, siger hun. Ifølge Lucia Pop handler udviklingen om to forskellige ting: »Dels handler det om de overordnede forandringer lovmæssigt og samfundsmæssigt – dels de mere gennemgribende, som der er sket i hele verden, inklusive den voksende information på internettet, større synlighed og mere omtale i medierne og på sociale medier. Det har gjort, at mange unge danskere har kunnet genkende sig selv i den fortælling«, siger hun. Og der er sket meget i Danmark i forhold til de lovmæssige vilkår: I 2014 introducerede man juridisk kønsskifte, og i 2017 blev transkønnethed fjernet som diagnose fra listen over psykiske lidelser og erstattet med en kontaktdiagnose, der betegner en normaltilstand, som kan kræve sundhedsfaglig hjælp, men ikke er en kropslig sygdom eller psykisk lidelse. Det skete på baggrund af en politisk beslutning i Folketinget. Man vidste dengang, at der var en ny diagnosemanual fra WHO på vej, og at den ville fjerne transkønnethed fra listen over psykiske lidelser. Derfor skulle Sundhedsstyrelsen også ændre sine vejledninger på det område, hvilket skete i september 2017. Et års tid senere – i august 2018 – blev kastrationsloven fra 1930’erne ændret. »Ændringen i kastrationsloven betyder, at man i dag ikke længere skal bede Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at få fjernet kønskirt-


K Ø N O G S KO L E

Hvordan håndterer man som lærer bedst nye kønsidentiteter blandt eleverne? PROJEKTLEDER PERNILLE ANE EGEBÆK FRA SEX & SAMFUND SVARER:

»M

ler, men at det kan gøres på baggrund af en klinisk beslutning. Så der skete ufatteligt meget på meget kort tid«, siger Lucia Pop. Sociale medier hjælper En anden stor udvikling blandt unge ses inden for kropspositivisme, og her spiller sociale medier en stor rolle. En rolle, der strider mod det faktum, at sociale medier ofte gøres til et problem og skældes ud, mener Pernille Ane Egebæk fra Sex & Samfund. »Sociale medier kan skabe et rum, hvor man kan møde andre, der også er trætte af det stereotype syn på kroppe, og man kan gøre oprør sammen, hvad enten det handler om strækmærker, deller eller hår på steder, hvor hår normalt ikke måtte være. Dét har ikke været en mulighed tidligere af den simple grund, at sociale medier ikke har eksisteret«, siger hun. Man ser også tendensen i forskellige sportsgrene, hvor et stigende antal sportsstjerner står frem med deres seksualitet. Og man ser modeller, der lægger to udgaver af strandbilleder op for at afsløre, at et typisk ’flad mave’-billede kun er muligt på grund af et unaturligt og på ingen måder afslappende 'pose'. Forbilleder på sociale medier har på den måde en stor betydning for de unge, understreger Pernille Ane Egebæk. På efterskoler kan der i forbindelse med pige- og drengegange også opstå en bekymring, der afspejler udviklingen: »Her er det forældre og generationen over, der bliver bekymrede, hvis der fx ”skal bo en med en penis på pigegangen”. For hvis der er nogen, der er ligeglade, så er det eleverne. De unge er meget mere åbne for normbrud end voksne«, siger Pernille Ane Egebæk. ■

an skal ikke vente på, at der kommer en dreng i kjole eller en pige, som siger, at nu vil hun være dreng. Man skal i stedet tage det i opløbet – for det er den nye virkelighed. Sig, at sådan her er det nu, så eleverne taler positivt om det«. »Vi skal hjælpe eleverne til at være kritiske i livet, men det vigtige i det her er, at der ikke er noget, der er mere acceptabelt end andet. Vi skal ruste eleverne til ikke at tage fat i de gamle kasser, hvis de ikke kan se sig selv i dem. Og når det er sagt, er det vigtigt, at vi heller ikke problematiserer en dreng, der vil gå til fodbold eller en pige, der vil gå i lyserødt tøj, for majoriteten ser stadig ud på den måde. Men som lærer handler det om at være åben i undervisningen og være det tidligt. Man kan eventuelt bruge Sex & Samfunds materialer – vi har fx nogle om normer, hvor der også bliver talt om ’drengefarver og pigefarver’. Snak med eleverne om, hvor det kommer fra, og hjælp dem til at se kritisk på det«. »Hvis det ikke er muligt at tage i opløbet, fordi der allerede er en elev i klassen, der udforsker eller ønsker at ændre sin kønsidentitet, så snak med eleven: Hvad har du lyst til, at vi gør her? De fleste elever tager det meget ubekymret. Hvis der er en sund kultur i klassen, er der ikke så meget at snakke om. Så er det bare at få styr på omklædningen i forbindelse med idræt og svømning – kan vedkommende fx klæde om fem minutter før de andre? Det er vigtigt ikke at gøre det til problem, men bare sige ’det får vi styr på’. For det er sjældent så stort et problem«. »Hvis der er en dårlig kultur i klassen med mobning fx, så er det en anden snak. Så skal man have hjælp til at få styr på det på forhånd. Som lærer gælder det stadig, at man skal passe på ikke at gøre nye kønsidentiteter til et kæmpe problem. Man skal have en ’OK, og hvad så?’-tilgang, for det møder eleven som oftest også. Og det handler jo ikke om, at nu skal der bygges nye indgange på skolen eller laves om på årsplanen. Det handler om at lave løsninger, der ikke fylder for meget. Ingen har lyst til at stikke ud i den alder, så snak med eleven. Når man tænker over det, tager vi jo også mange hensyn i andre sammenhænge, fx ved elever, der har brug for høreværn ved larm, elever med astma og ved andre individuelle behov. Det her er ikke så meget anderledes«. ■

19


FORENINGENS SIDER

VI SKAL FORTSAT ARBEJDE SAMMEN FOR AT SIKRE BEDRE RESULTATER FORMAND FOR KREDS 3 RIKKE JOSIASEN

D

et går godt i foreningen. Vi skal til sommer igen til at arbejde efter en forhandlet arbejdstidsaftale. Det har vi arbejdet hårdt for siden 2013. Vores vellykkede lønprojekt bekræfter os i, at når vi sætter ind et sted, kan vi sammen skabe resultater. I løbet af de seneste seks år har vi i fællesskab løftet de lokale løntillæg betydeligt. Det kan være fristende at læne sig lidt tilbage nu, hvor vi igen ser frem til en tid med aftalte forhold på skolerne og en lønudvikling, der har fået et stort skub fremad. Men tiden er ikke til at læne

20

sig tilbage. Det er virkelig to gode dagsordner, vi med vores store og vedholdende arbejde på både lokallønnen og på arbejdstidsaftalen har sat, og resultaterne er fornuftige, men der er stadig store opgaver forude. Vi er meget tilfredse med, at der i den nye arbejdstidsaftale både bliver italesat, at tillidsrepræsentanten skal have den fornødne tid til opgaven, men også, at tillidsrepræsentanten skal inddrages i planlægning af prioriteringen af opgaverne på skolen. Vi skal derfor i den kommende tid have valgt tillidsrepræsentanter på flere skoler. Tillidsrepræsentanter spiller en væsentlig rolle i den nye arbejdstidsaftale, og den indflydelse skal komme lærerne til gode. Vi har de seneste år, med vores store fokus på lønområdet, indhentet noget af det efterslæb vi har haft i forhold til lønnen i folkeskolen, men opgaven bliver samtidig sværere og sværere at løse, da der ved hver overenskomstforhandling bliver mere og mere, vi skal forhandle os frem til lokalt. Vi er på vej ind i en udvikling, hvor staten risikerer at udvikle sig til et lavtlønsområde. Det må ikke ske. Som efterskolelærer har man ikke automatisk fri i weekenden.

Alligevel har man ret til at holde lige så mange dage fri om året, men altså ikke nødvendigvis i weekenden. En af de regler, der har været om fridage på efterskoleområdet, der sikrer, at også efterskolelærere har ret til at holde en fridag med jævne mellemrum, er forsvundet med vores nye overenskomst. Det er simpelthen ikke i orden. Det må vi arbejde for at gøre bedre. Også efterskolelærere har brug for jævnligt placerede fridage, for at få både arbejdsliv og privatliv til at fungere. Vores helt nye medlemsgruppe – højskolelærerne – fortjener også en overenskomst. Det er ikke noget, der kommer af sig selv, så også her ligger der en stor opgave for foreningen i de kommende år. Har man ikke en overenskomst, er arbejdstid og løn ikke reguleret efter aftale mellem parterne, og man har ikke mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant. Der er altså stadig udfordringer, der venter på en bedre løsning. Det bliver ikke nemt. Vi kommer til at arbejde hårdt for løsninger på både disse udfordringer og dem, der måtte dukke op. Det gør vi gerne, for det er tvingende nødvendigt, hvis det stadig skal være attraktivt at arbejde på de fri skoler. ■

Vi har flere gange konstateret, at den danske model ikke altid fungerer hensigtsmæssigt. Det er en udfordring, vi skal tage op mellem overenskomstforhandlingerne, og vi skal ikke vente med at lave et eftersyn, til vi skal bruge den igen i 2024. RIKKE JOSIASEN


KORT NYT FRA KREDSE OG FORENINGEN REDAKTIONEN

KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

28. oktober kl. 17-21: Formøde til rep. møde for alle medlemmer, Pejsegården, Brædstrup. Kandidater til formands- og næstformandsposten i foreningen holder oplæg, og der bliver mulighed for debat. 11. november: Møde for AMR om den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. 19. – 20. november: Medlemstræf – tid, sted og invitation udsendes senere.

FREDSVALG TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDET

KREDS 1

27. oktober kl. 15.45-18: Medlemsarrangement ”Markante Forældre” med Rikke Yde på Nilles Kro med efterfølgende middag. Derefter formøde for repræsentantskabsdeltagere og andre interesserede kl. 19-21 på Nilles Kro. 29. november kl. 16-21: ”På forkant – inspiration til samarbejdet om det psykiske arbejdsmiljø” ved konsulent Bolette Bom. For tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og TR-suppleanter med efterfølgende netværksmøder, Regnbueskolen i Hammel.

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • ska@frieskoler.dk Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

UDGIVELSER

Nr. 10 – uge 47 / Nr. 11 – uge 51 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk/frieskoler

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111

26. oktober kl. 19.30: Valgmøde på Klostermarksskolen, Aalborg. 9. november kl. 12.30: Dimittend-arrangement på Læreruddannelsen i Hjørring. 14. december kl. 19.30: Medlemsarrangementet ”Lærer i tilgængelighedens tidsalder” på Scandic Aalborg Øst.

KREDS 2

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

OPLAG

11.078 stk. • 2021 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

Monica Lendal Jørgensen kan se frem til at blive foreningens nye formand, og Rikke Josiasen den nye næstformand, når der skal vælges et nyt formandskab ved foreningens repræsentantskabsmødet den 4. og 5. november. Ved fristens udløb den 7. oktober var Monica Lendal Jørgensen den eneste kandidat til posten som formand for Frie Skolers Lærerforening, og til posten som næstformand var Rikke Josiasen den eneste opstillede kandidat som næstformand. Det betyder, at der på repræsentantskabsmødet vil være fredsvalg til begge poster. Se det fulde program for repræsentantskabsmødet, årsberetningen og foreningens årsregnskab på www.fls.dk/rep21. ■ MSO

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

21


FORENINGENS SIDER

INVITATION TIL INVITATION TIL

AFSKEDSRECEPTION AFSKEDSRECEPTION FOR FOR UFFE UFFE ROSTRUP ROSTRUP Uffe Rostrup har valgt ikke at genopstille som formand UffeFrie Rostrup harLærerforening. valgt ikke at genopstille formand for Skolers Derfor vil som vi gerne infor Frie Skolers Lærerforening. vil vi gerne invitere venner, kolleger, bekendte,Derfor samarbejdsparter og vitere venner, kolleger, bekendte, samarbejdsparter og familie til en reception, hvor vi sammen kan sige farvel familie til en reception, hvor vi sammen kan sige farvel til Uffe, der har været foreningens formand siden 2011. til Uffe, der har været foreningens formand siden 2011.

Ved receptionen kan du også hilse på foreningens nyVed receptionen kan du også hilse på foreningens nyvalgte formand og næstformand. valgte formand og næstformand. Af hensyn til arrangementet bedes du tilmelde dig Af hensyn til arrangementet bedes du tilmelde dig senest mandag den 8. november. senest mandag den 8. november. Tilmelding via fsl.nemtilmeld.dk/889/at-reception. Tilmelding via fsl.nemtilmeld.dk/889/at-reception.

RECEPTIONEN FINDER STED FREDAG DEN 12. NOVEMBER 2021 KLOKKEN 14.30 TIL 17.00 RECEPTIONEN FINDER STED FREDAG DEN 12. NOVEMBER 14.30 TIL 17.00 PÅ SCANDIC COPENHAGEN, VESTER SØGADE 6,2021 1601 KLOKKEN KØBENHAVN PÅ SCANDIC COPENHAGEN, VESTER SØGADE 6, 1601 KØBENHAVN

22

Venlig hilsen Henrik Wisbech Venlig Sekretariatschef hilsen Henrik Wisbech Sekretariatschef


Var det noget med en studietur til det gamle Østeuropa? Fra kr. 1.420,-

Når du køber studieturen hos BENNS, får du:

56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Rejseforslag Krakow | Fly | 5d/4n ....... 2.198,Budapest | Bus | 6d/3n .. 1.498,Prag | Bus | 6d/3n ......... 1.420,-

Tallinn | Fly | 5d/4n ........ 2.745,Beograd | Fly | 5d/4n .... 2.998,Sarajevo | Fly | 5d/4n ..... 2.998,-

Zagreb | Fly | 5d/4n ....... 2.638,Riga | Fly | 5d/4n ............ 2.045,Sofia | Fly | 6d/5n ........... 2.910,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


Agerskov Ungdomsskole har fundet lønmelodien Tillidsrepræsentant Søren Mink og forstander Lars Kristensen er enige om, at lærernes løn er en god investering for skolen. Derfor matcher skolen de bedst lønnede folkeskolelærere i området.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO LENE ESTHAVE

Agerskov Ungdomskole sigter højt. Faktisk sigter den efter det højeste punkt i området. De seneste fem-seks år har skolens forstander Lars Kristensen (t.h.) og tillidsrepræsentant Søren Mink haft en aftale om, at de matcher folkeskolelærernes løn i den af de omkringliggende kommuner, som lønner lærerne bedst.

24


En målestok, for om lønnen er fornuftig på skolen, kan jo også være, at der ikke er nogen, som snakker om den. Og sådan er det her: Det er ikke noget, vi snakker om i hverdagen LARS KRISTENSEN, FORSTANDER

A

gerskov Ungdomsskole rager op i det sønderjyske morænelandskab. En håndfuld rødstensbygninger, en høj og stor springhal, en endnu større på vej, og en svømmehal, hvor skolens 168 elever kan flaskedykke eller træne udspring – det er noget, man bemærker i et område, hvor jægeren kan se haren løbe i 14 dage. Men også når det handler om lærerlønnen, stiler Agerskov Ungdomsskole højt. Faktisk sigter den efter det højeste punkt i området. De seneste fem-seks år har skolens forstander og tillidsrepræsentanten haft en aftale om, at de matcher folkeskolelærernes løn i den af de omkringliggende kommuner, som lønner lærerne bedst. Frie Skolers Lærerforening beregning viser, at lærerne på Agerskov Ungdomsskole tjener 2500 kr. mere om måneden end en gennemsnitlig efterskolelærer. Løn betyder noget Baggrunden for beslutningen er, at flere af skolens lærere bor i Kolding, Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa, og nogle af dem er gift med lærere, som arbejder på skoler i de kommuner. Og det giver nu engang en god fornemmelse for dem at vide, at deres løn kan måle sig med ægtefællens og med det, lærerne tjener i den skole, hvor deres egne børn går, fortæller skolens tillidsrepræsentant, Søren Mink: »Lønnen er en motiverende faktor. Den er ikke det afgørende for os som lærere, men når vi skal yde en ekstra indsats og i de perioder, hvor det er hårdt – og det er det også en

gang imellem – så er det rart at vide, at vi får det betalt«, siger han. Søren Mink ved ikke, om skolen er lønførende i det sønderjyske: »Vi matcher folkeskolelærernes løn, men der kan jo være en fri skole, som lønner bedre end os, og som vi ikke kan se i Frie Skolers Lærerforenings lønsammenligner. Men jeg tvivler på det. Og jeg har endnu ikke hørt om en skole, der har forhold, som jeg vil bytte med«, siger han. Løn lønner sig for skolen Skolens forstander siden 2004, Lars Kristensen, lægger vægt på, at Agerskov Ungdomsskole er en god arbejdsplads, og at den tilbyder ordentlige forhold til de ansatte. Det handler ikke kun om løn, men også om bløde værdier som for eksempel fleksibilitet. Nogle vil måske mene, at han som forstander er naiv, og at han bliver snydt af lærerne, som bare kræver mere og mere. Men sådan ser regnestykket ikke ud gennem hans forstanderbriller: »Bestemt ikke. En skole er jo også en forretning, og jeg synes, at de forhold, vi tilbyder lærerne, er en investering, og at det lønner sig«, siger han. Lønnen betyder nemlig også, at han som leder kan stille krav til og have høje forventninger til lærerne på skolen: »Jeg giver en god løn, men så regner jeg med, at jeg får de bedste lærere. Og jeg forventer, at jeg kan stille krav til dem, både når det handler om at yde en ekstra indsats i perioder, og når det handler om godt lærerarbejde i hverdagen«, siger forstanderen. Spørgsmålet bør tænkes om Nogle spørger Lars Kristensen, hvordan han får skolens økonomi til at hænge sammen, når han lønner så godt. Der skal jo også være penge til haller, springfaciliteter, vedligeholdelse og så videre, siger de. Men Lars Kristensen mener, at spørgsmålet er vendt på hovedet: »Skolens økonomi er ikke god på trods af lærernes løn- og arbejdsforhold. Den er god på grund af de ordentlige forhold«, siger han. Ifølge Lars Kristensen er det at drive efterskole en fornuftig forretning, så længe der er elever i alle sengene:

»Det afgørende for økonomien på en efterskole er, at vi holder på eleverne. Og det gør vi her. Vores senge er fyldte. Og det er de blandt andet på grund af de lærere, vi har. Og fordi vi som skole kan stille krav til dem«, argumenterer han. Agerskov Ungdomsskole har i øjeblikket en god snes inklusionselever, og skolen gør rigtig meget for at passe på de mange sårbare elever, der er i øjeblikket. »Vi har de lærere, der kan løfte den pædagogiske opgave. Vi har mange veje at gå. Og så længe vi har fuld belægning, hænger økonomien sammen«, siger Lars Kristensen. Det handler om respekt Lyder det hele for rosenrødt? Er der aldrig problemer eller uenigheder? Jo, da, siger Søren Mink med et smil: »Vi skændes da også, når vi mødes, og det hænder, at der ryger en finke af panden. Men så er vi gode til lige at trække vejret, komme igen og genskabe respekten«, siger han. Lars Kristensen nikker: »Det handler om at se hinanden i øjnene og om respekt for hinanden og hinandens roller«, siger han. Og respekten er der. Også hos Søren Mink: »Bestemt. Jeg står bag de aftaler, vi har, og Lars ved, at jeg ikke kommer rendende med en masse ekstra lønkrav, som skal oven i det, vi allerede har forhandlet. Vi skal som lærere også være fair, og det er vi ikke, hvis vi pludselig kræver ekstra høje tillæg oveni. Så det kommer ikke til at ske – ikke med mig som tillidsrepræsentant«. ■

Nu har Lars også en baggrund som lærer, og jeg tror, at det giver ham en større forståelse for vores situation og vilkår. SØREN MINK, TILLIDSREPRÆSENTANT

25


Hver tredje lærer på en fri skole overvejer at søge et andet job Lærerne ser ud til at være loyale overfor skoleformen. De fleste vil søge indenfor samme skoleform, som de er ansat i, viser ny undersøgelse.

N

æsten tre ud af fire lærere på de frie skoler angiver et være tilfredse eller meget tilfredse med deres nuværende job. Det viser en ny undersøgelse af jobtilfredshed og jobmobilitet, som magasinet Frie Skoler har lavet i samarbejde med Fagbladet Folkeskolen. Selvom tilfredsheden med jobbet er høj, svarer 30 procent af lærerne på de frie skoler, at de kunne overveje at skifte job inden for de kommende år. 25 procent angiver ”måske”, mens lidt under halvdelen af lærerne siger nej, til at de kunne overveje et jobskifte. Lærerne ser dog ud til at være loyale overfor deres skoleform. De fleste vil søge indenfor den samme skoleform, som de er ansat i nu. Knap 30 procent af lærerne i den frie sko-

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

lesektor kunne overveje at søge et job i folkeskolen. For folkeskolelærerne er mobiliteten lidt større. Her angiver 37 procent, at de kunne overveje at søge et job på en fri skole. Når man kigger på årsagerne, til at lærerne overvejer at søge et andet job, er det primært ledelsen, der bliver peget på. I kommentarfelterne handler næsten halvdelen af 150 kommentarer om ledelsen eller mangel på samme. En anonym lærer skriver følgende som årsag til at søge væk: »Usynlig og inkompetent ledelse, der fylder for meget og ikke har erfaring med lærerjobbet«. Arbejdstid vægter højt Fagkombination, skolens værdigrundlag samt arbejdstid og fleksibilitet er de faktorer,

flest lærere på de frie skoler angiver som værende vigtigst, hvis de en dag skulle skifte job. Næsten ni ud af ti lærere på de frie skoler angiver fagkombinationen som et vigtigt parameter. Det faglige miljø vægtes også højt, ligesom skolens generelle ry. Hos lærerne i folkeskolen er arbejdstid og fleksibilitet den faktor, som flest prioriterer, hvis de skulle søge et nyt job. Jobundersøgelsen fandt også, at lærerne på de frie skoler er mere involveret i processen end folkeskolelærere, når der skal rekrutteres nye lærere til skolen. Blandt lærerne på de frie skoler angiver næsten halvdelen, at de har været lidt eller meget involveret i processen med at finde en ny kollega. For folkeskolelærerne er det under en tredjedel, som har været involveret i en rekrutteringsproces. ■

H VILKE FAKTORER ER VIGTIGE, HVIS DU SKULLE SKIFTE JOB?

26

Lærere på frie skoler:

Lærere i folkeskolen:

• 88 procent fagkombination

• 83 procent arbejdstid/fleksibilitet

• 82 procent arbejdstid/fleksibilitet

• 81 procent fagkombination

• 77 procent skolens værdigrundlag

• 73 procent det faglige miljø

• 75 procent det faglige miljø

• 63 procent skolens værdigrundlag

• 68 procent skolens generelle ry

• 62 procent skolens generelle ry

Kilde: 575 medlemmer af Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening deltog i undersøgelsen, som blev foretaget som en stikprøve og udført af A&B Analyse i juni/juli 2021.


Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Søger I ny kollega?

Kandidatgaranti i Frie Skoler t dida n a k ning tige k g y i r r d en in ke d atis gen k i I er gr Find får I , t e bb på til jo abat once

nt r jobann e c o r 25 p ølgende rf efte

Annoncepakke fra 1.995 kroner

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk.

27


»Yes!«, er der indimellem nogen, der udbryder, når den næste sang er en af yndlingssangene. Så er der fuld gas på vokalen, og musiklærer Jacob Grundkær Hansen ser sit snit til at lave pianistiske krummelurer på klaveret.

KRAM, KVALITETSOST OG KÆMPE SANGGLÆDE PÅ 50 FRIE SKOLER:

»Der er liv og glade dage, hva’!« ’Syng, spis og snak’ er de frie skolers landsdækkende fællesprojekt, hvor generationer og kulturer mødes for at spise, synge og snakke sammen. I starten af oktober gik det løs på Aarhus Efterskole.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

28


ȁ

åårrrh, hvor er det dejligt at se jer! Koooom ind og sæt jer ned«, lyder det varmt, energisk og med tung trykfordeling fra en lærer til den stime af gamle og nye elever, der vrimler ind og ud mellem hinanden i foredragssalen på Aarhus Efterskole, som var de én kæmpestor flok legesyge hundehvalpe. Efterårssolen har netop ladet tæppet falde, og denne aften skal eleverne også finde vej mellem hårpragter med grålige stænk, for både forældre, bedsteforældre og lokalområdets naboer har taget plads i salen. De har alle meldt sig til ’Syng, spis og snak’, som er de frie skolers fællessangsprojekt, hvor folk mødes for at spise, snakke og synge sange fra højskolebogen sammen. I alt 50 fri-, efter- og højskoler landet over er i løbet af efteråret værter for arrangementer, og på Aarhus Efterskole er det forstander Rasmus Bro Henriksen, der byder velkommen. Mens han fortæller, at de både skal synge velkendte årstidssange, men også nogle af de helt nye sange, der er kommet med i den seneste udgave af højskolesangbogen, summer salen forventningsfuldt. Småsnakken eksploderer, da musiklærer Jacob Grundkær Hansen starter forspillet til den første sang – men da første vers starter, forsvinder al summen, og en mur af lyd rammer. Generationerne synger med på klassikere som ’Sensommervise’, ’Du skal plante et træ’ og ’Så tag mit hjerte’ til nye sange som ’Skybrud’ af forfatter og digter Dy Plambeck, ’Fortabt er jeg stadig’ af forfatter Stine Pilgaard og ’Undertiden’ af sanger, sangskriver og musiker Søren Huss.

»Der er liv og glade dage, hva’!«, siger en ældre herre på et tidspunkt. Og det er der virkelig, fortæller Jacob Grundkær Hansen, da hans hænder får en pause fra klaveret. Han underviser i musik, kor, naturfag og basket på efterskolen – sidstnævnte dog kun, fordi han er to meter høj, siger han. Han nyder en aften som i aften, hvor der kommer så mange forskellige mennesker og gamle elever. »Her på skolen plejer vi at sige, at ’fællessang er noget, vi gi’r til hinanden’. De nye elever tør ikke rigtig synge til endnu, så det her arrangement viser dem, hvordan sang kan samle os«, siger Jacob Grundkær Hansen. Den særlige følelse En vildfaren sommerfugl kan ikke helt finde ro i det konstant summende og syngende rum. Tre drenge sidder på række med samme høje 80’er frisure og guldørering i venstre øre, mens de koncentreret synger med på teksten i sangbogen. 18-årige Frida Bjerre og 17-årige Sarah Østergaard er begge tidligere elever, der nu går i gymnasiet, og som bruger arrangementet som en hyggelig anledning til at lave en lille reunion med de gamle efterskolevenner. »Det er virkelig dejligt at synge sammen og se ens gamle venner igen. Se stedet igen. Og lærerne. Bare få følelsen af efterskole igen«, siger Frida Bjerre. De to veninder synes også, at arrangementet på tværs af generationer og kulturer kan noget. »Det er mega hyggeligt. Og den her følelse er bare så dejlig at opleve igen. Den har vi jo ikke på gymnasiet«, siger Sarah Østergaard.

På magisk vis ender næsten hver sang i samme høje decibelniveau. Og da en af sangene slutter med et a cappella ah-stykke, får et par drenge uventet soli. Til stor jubel fra resten af salen. Coronastemmer i overgang Pludselig er der gået en time, og efterskolens køkkenchef kommer ind for at introducere maden. Efter den mest entusiastiske præsentation af oste, undertegnede nogensinde har hørt, myldrer eleverne igen ind og ud mellem hinanden, familie og naboer, og der krammes på livet løs på tværs af generationer, mens mylderet bevæger sig mod spisesalen. Her sidder Aase og Stig, der er mormor og morfar til Sara, som er nuværende elev i efterskolens 9. klasse. De er kørt hertil fra Kolding, og de kom en halv time før, arrangementet startede, så de kunne nå at få en rundvisning på skolen af deres barnebarn. Og selvom den lille familie er lidt uenige om, hvorvidt det er Sara eller Aase, der er bedst til at synge med på sangene, så gør arrangementet med at synge, spise og snakke med andre blot deres besøg endnu bedre. »Det er et alle tiders arrangement«, siger Aase. »Også lidt specielt, fordi man har vænnet sig til at holde afstand og ikke synge så mange sammen. Men det er rigtig hyggeligt, og her er god stemning. Og så er det rørende at se de tidligere elevers sammenhold. Det er det, efterskoler kan«. På vej ind til den sidste halve times fællessang fortæller Jacob Grundkær Hansen, at sang og kor er anderledes med skolens nuværende årgang, fordi man kan mærke, at årgangen ikke i samme grad er vant til at synge. Især drengene skal lige lære at synge igen. »Drengenes stemmer er gået i overgang, mens de har været hjemsendt og verden lukket ned i halvandet år, så de har ikke fået den naturlige sangtræning, man får ved sociale arrangementer på skolen og i familieregi«, siger han. »Det kan høres, så det kræver også en større indsats fra eleverne, for at det kommer til at lyde godt. Så når de gamle elever og så mange andre mennesker kommer til et arrangement som det her, og den der mur af lyd rammer – så får de nye noget at spejle sig i«. ■

’Syng, spis og snak’ startede hos Højskolerne i 2017, og siden 2020 har det været et fællesprojekt på tværs af de frie skoler. Du kan finde en oversigt over kommende arrangementer på https://hojskoDet bliver hurtigt klart, at sangene på Aarhus Efterskole ligger i et lækkert toneleje for den

lesangbogen.dk/syng-spis-og-snak/ar-

gennemsnitlige sanger. Uanset alder er der denne aften ikke én mund, der står stille.

rangementer/liste-efteraar-2021.

29


Lønnen vokser mere i folkeskolen end på de frie skoler Siden 2015 har Frie Skolers Lærerforening kæmpet for fair lærerløn: Lærerne på de frie skoler skal tjene det samme som lærerne i folkeskolen. I 2021 gik det den forkerte vej.

2021

blev et bump på den vej mod fair lærerløn, som Frie Skolers Lærerforening cruiser ned ad. Siden 2017 er gabet mellem lærerlønningerne i folkeskolen og på de frie skoler skrumpet år for år. Men de nyeste løntal, som Økonomistyrelsen har offentliggjort, viser, at fra 2020 til 2021 vokser gabet igen lidt. Grundskolelærernes månedsløn ligger nu i gennemsnit 1098 kroner under folkeskolelærernes, mens efterskolelærernes månedsløn i gennemsnit er 1821 kroner lavere end folkeskolelærernes. Året før var forskellen henholdsvis 700 og 1600 kroner per måned. Tillidsrepræsentanterne på de frie skoler lander ellers mange gode lønaftaler. Virkelig mange. Siden 2015 er værdien af det gennemsnitlige lokale løntillæg næsten fordoblet. Men lønnen i folkeskolen udvikler sig endnu bedre, og her er det især den centrale del af lønnen, som stiger. Tillidsrepræsentanterne skal altså forhandle stadigt større lokale tillæg hjem for at holde trit med den centrale lønudvikling hos kollegerne i folkeskolen. Et lille lys i mørket er der dog at finde i de nyeste løntal: Tillidsrepræsentanterne på efterskolerne tager revanche. I de seneste år er lønudviklingen på efterskolerne praktisk talt gået i stå, og de er sakket bagud i forhold til både de frie grundskoler og folkeskolerne. Men i 2020 forhandlede tillidsrepræsentanterne på efterskolerne meget bedre aftaler på plads. Faktisk er det gennemsnitlige løntillæg på efterskolerne steget med 12,45 procent. Efterskolerne er stadig efter folkeskolerne, og den flotte lønstigning ændrer ikke på, at sektoren som helhed sakker bagud i forhold til folkeskolen. Hovedbestyrelsen vil på et kommende møde beslutte, hvordan foreningen med de nye tal i baghovedet når sin ambition om fair lærerløn på de frie skoler. ■

30

GRUNDSKOLER

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

EFTERSKOLER

35000

30000 25000 20000 15000

10000 5000

0

'05

'06

'07

'08

'09

'10

'11

'12

'13

'14

'15

'16

'17

'18

'19

'20

'21

Sådan udvikler lokallønnen sig Grafen viser, hvordan det gennemsnitlige lokale løntillæg per år for en fuldtidsansat lærer har udviklet sig siden 2005. Bemærk, at der kun er tal for efterskolerne fra 2020 og 2021. De manglende data skyldes problemer i indrapporteringerne. Bemærk, at tallene, som blev offentliggjort fornylig, viser lønnen i april 2021. Kilde: Frie Skolers Lærerforening og Økonomistyrelsen.


Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse ganske uforpligtende. Vi sammensætter tilbuddet 100 % ud fra netop jeres ønsker. I denne særlige tid er det oplagt at overveje en studietur til et af de nære rejsemål, som kan nås med bus eller tog.

Oplev Neukirchen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort og halvpension

Fra kr.

2.798

Aktiv Tjekkiet

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r aktivprogram og morgenmad

Fra kr.

2.748

Fuld tryghed

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde rejser lige op til afrejse.

Oplev Barcelona

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.198

Louise, Christian & Sanne er dine rejserådgivere louise@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Færøerne

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.998


FORSKERE OG FORFATTERE:

Pas på med nulfejlskulturen i skolen

Mange unge føler sig under et evigt præstationspres og føler hele tiden, de skal være en bedre udgave af sig selv. Bog sætter fokus på skolens rolle i præstationssamfundet.

Giv eleverne lov til at fordybe sig i emner uden efterfølgende test, siger forfattere bag bog om præstationskultur. Bogen sætter fokus på skolens rolle.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION (ARKIV) KATRINE LOUISE JAKOBSEN

32


E

t trygt fællesskab i skolen kan gøre livet nemmere for unge, der i stigende grad skal præstere på mange arenaer – skole, idræt, vennegrupper og sociale medier. Derfor er det vigtigt med et stærkt anker, fortæller Søren Christian Krogh, ph.d.-stipendiat ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. »Vi ved fra al forskning, at hvis man har et godt og trygt fællesskab ét sted, og hvis man oplever, at man har venner, der støtter én, så er det en rigtig solid buffer mod det pres, der kommer udefra«, siger Søren Christian Krogh og uddyber: »Og her rummer skolerne et enormt forebyggende potentiale. Skolen er sammen med familien den mest formative arena og kan gøre utroligt meget for børn og unge«. Sammen med Anders Petersen, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, har Søren Christian Krogh skrevet bogen 'Præstationskultur'. Heri undersøger de to forskere præstationskulturens historiske rødder og gennemgår, hvor-

dan forventningerne og kravene til børn og unge har ændret sig over årene. Mange af de unge er – eller føler sig – under et evigt og omskifteligt præstationspres. »Flere unge beskriver fritid som spildtid og forsøger hele tiden at blive en bedre version af sig selv. Og ofte er der ikke nogen facitliste på, hvad du skal kunne. Der er ikke noget endemål«, siger Søren Christian Krogh. I bogen trækker forskerne blandt andet på interviews om præstationsforventninger med 80 udskolingselever. En af dem er Mila fra 8. klasse. Hun forklarer, hvordan hendes hoved aldrig får lov til at holde pause. »Hvis vi lige er blevet færdige med et emne, og så kommer der et i næste uge. Så havde man lige tænkt, ‘åh, jeg var lige nået at blive færdig med det’, eller ‘det havde lige lagt sig’. Og så kommer der så noget nyt. Jeg tænker vildt meget over det«, fortæller hun. Et andet eksempel stammer fra eleven Noah, der også går i 8. klasse. Noah fortæller, »at hvis noget ikke går rigtigt, så bebrejder jeg mig selv alt for meget, hvilket jeg nok burde stoppe med«. Selvbebrejdende indstilling går igen i interviewene med

▼ 'PRÆSTATIONSKULTUR' af Anders Petersen og Søren Christian Krogh.

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du gratis adgang til en e-udgave af bogen via fsl.dk/fordele.

de unge, forklarer de to forskere. Nul fejl og individuelle løsninger Præstationskulturen er et strukturelt problem i samfundet, og derfor er det heller ikke op til skoler og lærere at ændre kulturen, understreger forskerne. Men skolen kan bidrage til at mindske presset på de unge ved at se på, hvad der i skoletiden bidrager til den negative udvikling. For eksempel er det vigtigt at være opmærksom på, om der har sneget sig en nulfejlskultur ind, siger Anders Petersen. »Der er jo nogle unge, der har en forestilling om, at hvis de fejler én gang i skolen, så fejler de for altid. I præstationssamfundet er du kun dét, du præsterer«, siger Anders Petersen. De to forskere opfordrer til, at eleverne af og til får lov til at grave sig ned i et emne, uden at de skal testes i deres viden efterfølgende. Derudover er det vigtigt at tale om, at alle ikke kan få topkarakterer hele tiden, at alle ikke kan være den bedste på håndboldholdet hver sæson, at alle ikke kan poste sjove og innovative ting på sociale medier hele tiden. »En motor i præstationssamfundet er konkurrence, og i en konkurrence er der i sagens natur vindere og tabere. Vinderne bliver gjort til supermænd og -kvinder, men hvad med taberne? Her er det vigtigt at italesætte, at det er fint at præstere, men du behøver ikke gøre det til topkarakterer hele tiden«, siger Anders Petersen og suppleres af en pointe om de digitale medier fra Søren Christian Krogh: »En lærer kan ikke styre de unges digitale liv, men kan må-

ske hjælpe dem med at forstå, hvorfor min venindes billede bliver vist mere end mit eget. Algoritmer og alt det, som sociale medier er styret af, har børn enormt svært ved at forstå«. Dit eget problem Når de unge altid føler, at de skal præstere for at blive accepteret, så sker der også en indsnævring af, hvad der er normalt, fortæller Anders Petersen. Hvis det for eksempel er normalt for dig at få karakteren 12, så er du pludselig unormal, hvis du får 7. Her er det tilmed ekstra hårdt at komme sig igen, fordi præstationssamfundet er indrettet sådan, at det er dig selv, der skal finde vej ud af problemerne. Noget, som nogle skoler blot forstærker, når de ikke ser på præstationspres som et kollektivt problem, men tilbyder psykologhjælp til den enkelte, fortæller Søren Christian Krogh. »Hvis vi siger, at nederlag er din egen skyld, og hvis løsningen er, at eleverne blot skal blive mere robuste, så sender vi et signal om, at det her ikke skyldes en skæv struktur eller kultur, men er dit eget problem. Og så forstærker vi kun problemerne«, siger han. I stedet giver det generelt mening at hjælpe de unge med pauser og rum, hvor de ikke behøver at præstere. I bogen kaldes de for præstationsfrigørende rum, som Anders Petersen fortæller: »Vores opfordring til præstationsfrigørende rum er ikke en modstand mod at præstere. Og vi leder ikke efter en revolution. Det er små justeringer, der kan fjerne det værste pres fra de unge«. ■

33


NOTER To højskolelærere havde til sammen 175.000 kroner til gode To højskolelærere fra to forskellige højskoler kan se frem til at forsøde tilværelsen lidt. Til sammen havde de to lærere nemlig 175.000 kroner til gode i løn – penge, de nu er ved at få udbetalt med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening. De to lærere blev opmærksomme på, at de kunne have penge til gode, da de læste august-udgaven af Frie Skoler, som havde fokus på netop løn. Her fremgik det blandt andet, at mange højskolelærere ikke får den løn, de er berettiget til, fordi de fejlagtigt bliver indplaceret på basisløntrin et, selvom de har undervisningserfaring ved ansættelsen og dermed burde have været indplaceret højere ved ansættelsen.

Det ringede to medlemmer fra to forskellige højskoler efterfølgende ind og spurgte nærmere ind til. Og med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening er de nu i gang med at få udbetalt henholdsvis 105.000 kroner og 70.000 kroner, som de havde til gode. »I begge tilfælde handlede det om, at lærerne ikke fik løn for den anciennitet, de var berettiget til«, siger Simon Astrup, konsulent i Frie Skolers Lærerforening, og opfordrer til, at man som højskolelærer tjekker sin lønseddel og ringer ind til sekretariatet, hvis man er i tvivl. ■ MSO

Stil op som delegeret. Vi har brug for dig i vores fællesskab Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du stille op som delegeret og blive en del af et mangfoldigt fællesskab. Sammen med 70 andre bliver du en vigtig ambassadør i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring, og passer på flere end 400.000 danskere

på tværs af mange faggrupper. Det giver dig bl.a. mulighed for at vælge bestyrelse og sætte rammerne for både nationale og velgørende projekter, der gør en forskel for andre. Læs alt om hvordan du stiller op, og hvilken indflydelse du får på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

34


Vil du være en del af Aller Friskole?

Vi søger et tydeligt fyrtårn

søger ny viceskoleleder Læs mere på fsl.dk/job120

VI SØGER EN NY SKOLELEDER TIL VORES SKØNNE FRISKOLE. 1.

2.

3.

4.

DU BRÆNDER FOR FRISKOLETANKEN

DU ER HANDLEKRAFTIG

DU KAN SE DIG SELV I VORES VÆRDIER

DU ER TEAMPLAYER

SØGER FORSTANDER Læs mere på fsl.dk/job121

Om os: Aller Friskole ved Christiansfeld er en Grundtvig-Koldsk traditionsrig friskole med ca. 150 elever og 24 ansatte. Vi har et engageret, dygtigt og omstillingsparat personale. Vi lægger vægt på fællesskab, tryghed, kreativitet og faglighed inden for både boglige, naturfaglige og praktisk/musiske fag. Vi fokuserer på det hele menneske. Se mere på www.aller-friskole.dk Ansøgningsfrist søndag d. 5. december 2021. Tiltrædelse snarest muligt. Rynkebymellem Friskole 11. oktober Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst finansministeriet og LC.

PÆDAGOG SØGES

2021

til SFO/Klub (22,5 timer) Tiltrædelse hurtigst muligt

Aller Pædagog Friskole til Rynkeby Friskoles SFO/Klub søges til 22,5 timers stilling

Tiltrædelse hurtigst muligt

Rynkeby Friskole er en fri grundskole med pt. 53 elever fordelt fra 0. – 9. klasse heraf 15 i SFO (indskoling) og 17 i klub (mellemtrin) og i alt 11 ansatte. Skolen er certificeret som profilskole, hvilket betyder at en del af vores elever har særlige behov. Vi har gode, hyggelige og inspirerende lokaler samt fine udeomgivelser, som benyttes varierende og kreativt.

Højbo Friskole søger viceskoleleder

SFO/Klub er et tilbud til alle elever fra 0. – 6. klasse. SFO’ens åbningstider er 6.30 – 8.45 samt 12.00 – 16.30, og dine mødetider vil være forskellige inden for disse ydertidspunkter. Du kan forvente at skulle dække tre dage med morgenåbning. Du vil indgå som en naturlig af ledelsesteamet, hvor vii drøfter skoleudDer vil være mulighed for at supplere stillingen meddel løbende vikartimer skoledelen.

Om skolen vikling, pædagogisk udvikling, personaleledelse, vedligeholdelsesprojekter Højbo Friskole er en friskole med knap 200 elever, fordelt fra bh. klasse til 9. osv. Dine ledelsesopgaver vil primært bestå af vikardækning, planlægning klasse. Vi er en skole med udgangspunkt i det hele menneske, hvor faglighed Vi tilbyder: og afvikling af afgangsprøver, samarbejde med eksterne parter såsom UUog trivsel er i højsædet. Musik er et gennemgående fag i alle klasser, da det vejleder og SSP-konsulent samt udgivelse af skolebladet Højtryk. giver en høj grad af social forståelse, kreativitet og styrker evnen til samar• Et godt og varmt kollegialt fællesskab med et tæt og tillidsfuldt samarbejde, og hvor bejde. Vi har mange arrangementer i løbet af et skoleår, hvor fællesskabet og Du skal som person være udadvendt, tillidsvækkende og god til at danne omgangsformen er præget af ærlighed, lydhørhed, nysgerrighed og humor – samtidig de gode relationer er omdrejningspunktet. relationer til både børn, forældre og personale. Vi sætter pris på et godt grin

atog det pædagogiske rettesermod eleverne. ogfokus synes humor et vigtigt karaktertræk. Skolen har 15 ansatte lærere, 4 SFO personaler, med 3 tapper et godt ledelsesteam. • En unik skole i små, hyggelige rammer godtsåengagement forældrekreds og Vi vil gerne udfordresmed på ”plejer”, vi håber, du kan fra se muligheder og tør

give din mening til kende med respekt for den skoletradition, Højbo Friskole bestyrelse. Vi søger bygger på. Vi søger en viceskoleleder, som ved siden af ledelsesopgaverne kan varetage ca. 15 lektioner i vores udskoling. I dette skoleår primært specialundervisPraktisk Vi ønsker: ning, og fremadrettet gerne fag som dansk og evt. idræt samt en delt grupVil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Freja Fobian pelærerfunktion. Du skal have et stort lærerhjerte, samtidig med at du kan Hvidberg på tlf. 59291438. se dig selv i rollen som viceskoleleder. En erfaren pædagog som kan varetage det overordnede ansvar i vores SFO, hvor du – i Ansættelse sker iht. Overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Vi søger et dedikeret (fri)skolemenneske, som kan væremed med til at bære og samarbejde vores pædagogmedhjælper – vil være hovedansvarlig for tilrettelæggelsen af videreudvikle skolens kultur. Du skal besidde relevante faglige og personlige Ansøgningsfrist dagen. Der er rum til kreative idéer og gode indfald i en tydelig struktur. kompetencer, der kvalificerer dig til stillingen – men det er ikke et must, at fredag d. 12/11 kl. 12. Opstart 1/1-22. Samtalerne vil finde sted i uge 46. du har ledelseserfaring. Ansøgning og bilag sendes til kontor@hoejbo-friskole.dk

Du skal være selvstændig og ansvarlig, fagligt dygtig, struktureret og stabil og skal kunne evne at indgå i tætskolen samarbejde medhjemmeside forældre og kolleger. Se yderligere info om på vores www.hoejbo-friskole.dk Send din ansøgning samt øvrige relevante bilag til skoleleder@rynkeby-friskole.dk eller kontakt skoleleder Rasmus Kirk Grauenkjær på 2546 0405. 35


NOTER BOGANMELDELSE:

Flersprogede elever i klassen er en ressource Det sproglige fokus på tværs af fag er en gave for alle elever og et anliggende for samtlige lærere, skriver Line Møller Daugaard og Helle Pia Laursen i ”Med flere sprog i klassen”. Vi er alle sprogtilegnere. Nogle lærer få sprog, andre mange. Nogle sprog lærer vi frivilligt, andre af nødvendighed. Derfor er det afgørende, at der i klassen skabes en kultur, hvor det er legitimt at være ’på vej med sprog’ – uanset om det er engelsk, dansk eller et tredje sprog. ”Med flere sprog i klassen” – den seneste udgivelse i serien Pædagogisk Rækkevidde – er særdeles læseværdig, fuld af passion, lingvisti-

ske blomster og kærlighed til både sprog og sprogtilegnere. Teori om translanguaging og intersprog formidles i øjenhøjde og blandes med praksisnære anekdoter, eksempler fra undervisningen og elevcitater, der går lige i hjertet. Vi møder blandt andre Ayesha, der har afghanske rødder og går i 9. klasse. Hendes modersmål dari og pashto fylder i hjertet, hun elsker det matematiske symbolsprog, hader tysk og drømmer om spansk. Som forfatterne skriver, er vores sproglige repertoire tæt knyttet til vores personlige erfaringer og følelser som glæde, sorg, magt, håb og mareridt. I bogen kan du som lærer hente inspiration til din undervisning. Måske skal dine elever prøve at lave visuelle sprogportrætter, eller måske savner du inspiration til sproglig opmærksomhed i matematik- eller naturfagsundervisningen? Forfatterne tilbyder en didaktisk refleksionsramme med tre centrale perspektiver: Et sprogstrækkende-, et tværsprogligt- og et socialt

identitets-perspektiv. Det lyder umiddelbart omfattende, men også her indtager praksiseksempler en fremtrædende plads i formidlingen, ligesom forfatterne understreger, at der ikke er tale om en tjekliste, endsige at de tre perspektiver skal tilgodeses i hvert undervisningsforløb. Bogens afsæt er forsknings- og udviklingsprojektet ’Tegn på sprog’, og på projektets hjemmeside kan du finde yderligere inspirationsmaterialer til brug i undervisningen. En inspirerende og let tilgængelig appetitvækker på 65 sider, der henvender sig til alle lærere på tværs af fag. Medlemmer kan hente bogen gratis på www.fsl.dk/medlem. ■ Bogen er anmeldt af Tine Kirkegaard, som er konsulent i Frie Skolers Lærerforening og tidligere efterskolelærer.

Havregården spøger i medierne igen Kostskolen Havregården ramte igen mediernes overskrifter i slutningen af september. To gange, endda. Først skrev flere medier, at ordblindeefterskolen Holte-Hus har købt kostskolens gamle bygninger. Ugen efter skrev Politikens uddannelsesportal skolemonitor.dk, at 18 tidligere elever kræver 5,4 mio. kr. i erstatning fra de statslige tilsyn, som skulle kontrollere skolen. Elevernes advokat, Mads Pramming, mener, at elevernes menneskerettigheder er blevet krænket, »… fordi staten ikke har grebet ind over for den umenneskelige og nedværdigende behandling, de har været udsat for på Havregården«, siger han til skolemonitor.dk. ■ MHV / FOTO SCANPIX RITZAU

36


FORMAND Lærer Morten Kvist Refskov

REGIONSKONTORER ODENSE Klaregade 7, 1. 5000 Odense C · Tlf: 7010 0018

HOVEDKONTOR Kompagnistræde 32 Postboks 225 1208 København K

ESBJERG Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg · Tlf: 7010 0018 ÅRHUS - RISSKOV Ravnsøvej 6 8240 Risskov · Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 Fax 3314 3955 www.laka.dk KONTAKTOPLYSNINGER Regionskontorerne har kun åbent for personligt fremmøde efter aftale Du kan booke aftale med din job- og karrierekonsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os

AALBORG C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg · Tlf: 7010 0018 KØBENHAVN Hestemøllestræde 5 1464 København K · Tlf: 7010 0018 ÅBNINGSTIDER I KØBENHAVN Mandag - torsdag: 09.00–15.30 Fredag: 09.00–14.30

lærernes a•kasse tlf: 7010 0018

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Nu m

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

37


EPILOG

Stor stigning i børn der ønsker at skifte køn I 2014 havde Sexologisk Klinik på Rigshospitalet fire henvendelser fra børn og unge, der var blevet henvist til udredning vedrørende kønsidentitetsforhold. I 2020 var 191 børn og unge under 18 år til indledende samtale og udredning. Flere og flere børn og unge opsøger altså professionel hjælp i forbindelse med deres kønsidentitet. Derfor ved vi også, at der sidder flere og flere elever i klasserne og er i tvivl om deres kønsidentitet, og som har brug for støtte og opbakning. De nye kønsidentiteter bringer nye udfordringer ind på skolerne og ikke mindst på efterskoleværelserne og de traditionelle drenge- og pigegange. Dilemmaer er der mange af, men vi håber, at du med dette magasin har fundet inspiration til, hvordan du kan tale med eleverne om de nye køn i klasserne. ■

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR fi MSOflFRIESKOLER.DK

Fokus på svære forhold Tak for besvarelserne Skal man bringe en 13-årigs personlige og barske historie i et fagblad med et oplag på 11.000 eksemplarer? Det er en overvejelse, vi selvfølgelig har gjort os her på redaktionen. Hensynet til den enkelte og de etiske overvejelser må altid stå over målet, men Yuri og hans far har et ønske om at belyse, hvor svært det kan være, når man ikke passer ind i de traditionelle rammer i skolen, og hvordan lærerne og skolen kan være med til at gøre det lettere for de elever. Derfor står Yuri frem med sine erfaringer og med 100 procents opbakning fra sin far. I fællesskab har vi valgt ikke at bringe Yuris efternavn. Redaktionen er dog bekendt med hans fulde identitet. ■

1.049 medlemmer har besvaret det spørgeskema, Frie Skoler sendte ud til samtlige medlemmer i uge 39 og 40. Det svarer til cirka ti procent af medlemmerne, hvilket vi sætter stor pris på. Tusind tak til alle jer, der har været inde og svare på, hvad I synes, magasinet Frie Skoler kan gøre bedre, og hvad I gerne vil læse om i jeres fagblad. Vi har udtrukket tre vindere af konkurrencen om de tre bogpakker til en værdi af 500 kroner hver. De tre vindere har fået direkte besked. ■

ILLUSTRATIONER ISTOCK PHOTOS

38


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Boligøkonomi bliver nemmere, når du ejer din bank

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening er du medejer af Lån & Spar og får særlige fordele. Danmarks højeste rente på din lønkonto er en af dem. Du får også en økonomisk helhedsrådgivning af din personlige bankrådgiver, der har sat sig ind i arbejds- og lønvilkår for lærere. Det sidste er vigtigt, når det gælder din bolig. Uanset om du skal købe, sælge eller leje, kan du regne med kvalificeret rådgivning fra en, der kender din økonomi. Køb af villa, lejlighed eller andelsbolig er nok den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe, så hvorfor ikke udnytte alle dine fordele?

Skal du handle bolig? Ring 3378 1948, book på lsb.dk/fsl – eller skriv til:

fsl@lsb.dk


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Bliv medlem

Som medlem får du: • • • • •

på fbf.nu

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.500 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem

Brug kortet

Optjen bonus

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.500 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Tasker med et formål

3 vindere hver måned

Vind flotte præmier

Deltag på quiz.fbf.dk