a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

Nr. 16  17. juni 2013

12

  Se hinanden i øjnene før ferien

16

  Humor får børn til at lytte

26

  Ledere strides om lederroller

GØR NOGET GODT FOR DIG SELV

Find dit flow Når du lærer at finde dit flow, underviser du bedre. Og du får det bedre 4


MATEMATIK

I tik T L MU atema ig l e k r Vi

m

Se bøgerne på sebogen.dk og læs mere på multi.gyldendal.dk

8764

Traditionelt og moderne MULTI forener traditionelle matematikfaglige færdigheder med moderne arbejdsformer og medier. Kapitlerne tager udgangspunkt i et fagligt emne og veksler mellem teori, aktiviteter, træning og vedligeholdelse i et tæt samspil. Det sigter på at skabe matematikforståelse og færdigheder og giver mange veje til matematiklæring. i-bøger til IWB og pc MULTI tilbyder en ny, intuitiv og motiverende måde at integrere it i undervisningen. i-bogen er en digital udgave af elevbogen tilført ressourcer som videoklip, lyd og interaktive opgaver. MULTI TIL INDSKOLINGEN Elevbøger, Lærervejledninger, Kopimapper og i-bøger til 0.- 3. kl. MULTI TIL MELLEMTRINNET Grundbog, Opgavebog, Lærervejledning, Kopimappe og i-bog til 4. klasse. Grundbog og Arbejdsbog til 5. klasse udkommer til august. BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

På vej!


Indhold

FLOW

4 Find flow i dit lærerliv

Det er svært at komme i flow, når du underviser. Men et mentalt trick gør det muligt, siger Hans Henrik Knoop. ASYLBØRN

18 Asylbørn i kongebyen

FERIE

Den ene af Danmarks tre asylskoler ligger i Jelling ved Vejle, hvor 65 børn går i skole, mens de og deres familier venter svar på, hvorvidt de kan få ophold i Danmark.

12 Stress ned før ferien Om du får en god ferie, hænger sammen med dine forventninger. Gode råd til hvordan du får en vellykket ferie. HUMOR I SKOLEN

16 Lærer for sjov

Vitser, ordspil og overraskelser ligger lige til højrebenet for Anne Juhl på Kolding Realskole. Humor i undervisningen har en værdifuld sidegevinst, mener hun. FORÅRS-SFO

21 Skoler planlægger forårs-sfo

Kommunale ændringer presser friog privatskoler til at oprette skolefritidsordninger for førskolebørn.

Fotos Henrik Kastenskov

REDAKTØREN MENER

Lad lykken blomstrer

D

e største glæder i livet er gratis. Siger man. Og hvis det er sandt (og det er der en del i dette nummer af Frie Skoler, som underbygger) så er det tankevækkende, at alle er så forhippede på at tjene penge. Men det er en anden sag. Artiklerne om flow (side 4-8) fortæller, om hvad flow er, hvordan du når frem til det og om den lykkefølelse, du opnår i dit arbejde, når flow-tilstanden indtræder. Det er ganske gratis. Sommerferien, som banker på, er for de fleste et højdepunkt af lykkefølelse, men samtidig en udskrivning, som er svær at overse på kontoudtogene. Så det stemmer ikke så godt

overens med den indledende påstand. Men det er ikke nødvendigvis den del af ferien, vi betaler for, der bidrager mest til lykkefølelsen. Lektor i socialpsykologi Jan Brødslev Olsen peger i artiklen ”Stress ned før ferien” (side 12) på, at et godt bud på en god ferie er at kombinere nydelse med mening. Man kan markant ændre sin livstilfredshed ved blandt andet at gøre noget for andre, mener lektoren og peger på, at særligt frivilligt arbejde giver mening. »I et lykkeperspektiv er frivilligt arbejde totalt i top«, siger han. God ferie fra redaktionen. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I  KORT OG GODT II  KURSUSKALENDER  FRIKVARTER  KONSULENTENS BORD  STILLINGER  NY VIDEN  APROPOS  FORENINGEN MENER 

10 26 27 28 30 30 32 34 35

ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

3


FIND DIT FLOW Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Find flow i dit lærerliv Når du glemmer dig selv og er fuldt opslugt af det, du laver, så er du i flow. Men mange lærere oplever, at det er svært at komme i flow, når de underviser. Men et mentalt trick gør det muligt, siger Hans Henrik Knoop

D

et er vigtigt, at du finder flow i dit arbejdsliv. Fordi du får det bedre med dig selv og dit arbejde, når du oplever flow. Og fordi du giver mere. Men som lærer kan det være en udfordring at finde flow, siger Hans Henrik Knoop, der er lektor i psykologi og pædagogik ved Aarhus Universitet og Danmarks førende flowekspert. Flow indebærer, at du er fuldkommen opslugt af det, du laver, og netop her ligger lærernes udfordring, forklarer Hans Henrik Knoop: »Mange lærere har svært ved at være fuldkommen opslugte af undervisningen, fordi de hele tiden bliver forstyrret i deres undervisning. De kan sagtens finde flow andre steder i livet, men de har svært ved at opnå den fokuserede og koncentrerede tilstand, når de underviser«, siger Hans Henrik Knoop. Og det er en udfordring. Men det er muligt for dig som lærer at finde flow.

Lev på tinden Hvis du vil finde flow

4

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

i hverdagen, er du nødt til at arbejde med et udvidet fokus, siger Hans Henrik Knoop. »Du bliver nødt til at udvide dit begreb om undervisning, så de ting, der sker i løbet af en time, ikke opleves som noget udefrakommende, der forstyrrer din undervisning, men som en særlig udfordring inden for din undervisning«. Hans Henrik Knoop forklarer budskabet med en henvisning til computerspil: Hvis du spiller et bil-spil, er det let at blive helt opslugt, fordi du her har et meget klart og sjovt mål. Undervejs i spillet vil der være en række udfordringer, som modarbejder dig – en chikane på vejen, et skarpt sving, en modstander, som skal overhales. Men det opfatter du ikke som noget, der forstyrrer dit spil – det er udfordringer, som kræver noget af dig. Så i stedet for at ødelægge dit koncentrerede fokus styrker udfordringerne det. På sammen måde må du som lærer opfatte elever, som larmer, kolleger, som banker på, com-

putere, som står af – som udfordringer, som kræver fokuseret handling, og som løfter kravene til dine kompetencer. »De er en del af den samlede undervisning. Og de kan gøre det sjovere og mere udfordrende at være lærer«, siger Hans Henrik Knoop.

Giv lærerne frihed Det kan du selv gøre for at finde flow i hverdagen: Fokusér, så du forvandler forstyrrelser til udfordringer, du skal overkomme. Men skoleledelsen kan lette din vej til flow. Det er nemlig afgørende, at ledelsen giver dig selvbestemmelse og indflydelse, siger Hans Henrik Knoop: »Vi oplever aldrig flow gennem detaljeret ydre styring. Flow opstår, når vi har et klart og meningsfuldt mål, for det vi arbejder med, og når vi samtidig har frihed til nå målet på den måde, som er bedst for os og situationen. Flow kræver både fokuseret opmærksomhed og improvisation«, siger Hans Henrik Knoop. n

Illustration Rikke Bisgaard


Flow er ”… at være fuldstændigt optaget af en aktivitet for dens egen skyld. Ego’et forsvinder. Tiden flyver. Hver eneste handling, bevægelse eller tanke følger uundgåeligt af den forudgående, lige som når du spiller jazz. Dit hele væsen er involveret, og du udnytter dine evner til det yderste”. Mihaly Csikszentmihalyi i et interview med ’Wired’.

Fotocollage Frie Skoler

Professoren som fandt lykken på kanten af kaos

H

vad får dem til det? Hvad får fornuftige mennesker til at tage overarbejde og knokle halvdelen af året for at tjene penge nok til at bruge resten af året på at bestige bjerge i Himalaya? Hvad giver det dem? Hvad motiverer dem? Nogenlunde sådan lyder det spørgsmål, som i midten af 1960’erne sætter den dengang 31-årige Mihaly Csikszentmihalyi på sporet af sit livsprojekt: forskning i engagerende og legende aktiviteter – forskning i flow. Den nu 79-årige amerikanske psykologiprofessor, hvis sære og svære navn betyder 'Mihaly fra provinsen Csik', blev født i det, som dengang hed Fiume og var en del af Italien, men i dag hedder Rijeka og ligger i Kroatien, og efter en omflakkende tilværelse – tjener i Rom og ølbrygger i et belgisk kloster – emigrerede han som 22-årig til USA, hvor han fik en ph.d. i psykolog. Mens mange af hans kolleger fokuserer på det, som er svært og tungt i livet, undersøger Mihaly Csikszentmihalyi, hvornår vi har det allerbedst.

Og i et kæmpestort forskningsprojekt – Good Life Study – finder han ud af, at vi har det allerbedst, når vi bliver så opslugt, af det vi arbejder med, at vi glemmer os selv. Der er, skriver Mihaly Csikszentmihalyi, en klar sammenhæng mellem selvforglemmelse og lykke. Og omvendt: Jo mere selvbevidste, vi er, jo dårligere har vi det. Og, fortsætter Mihaly Csikszentmihalyi , vi glemmer os selv, når vi laver noget, vi har lyst til at lave (indre motivation), og når det, vi laver, er så udfordrende, at det kræver vores fulde opmærksomhed. Opgaven skal presse os til kanten af vores kompetencer. Vi er allermest lykkelige, når vi er i flow – det vil sige, når vi bruger os selv optimalt og er optaget af noget, som interesserer og udfordrer os, skriver Mihaly Csikszentmihalyi, hvis forskning ud over motivations- og lykkeforskningen bidrager væsentligt til den positive psykologi, til læringsforskning og coaching-bølgen. n MHV Kilder: Frans Ørsted Andersen og Nina Hanssen: ”Flow i hverdagen” og Wikipedia.

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

5


FIND FLOW Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Lykken gør dig bedre Flow er ikke bare et buzz-word. Der er faktisk god grund til, du som lærer øver dig i at ramme flow-zonen, siger lektor Frans Ørsted Andersen fra Aarhus Universitet

I

Lev Tolstojs ”Anna Karenina” (1877) findes en scene, hvor landmanden Konstantin Dmitrievitsj Ljóvin høster sammen med sine bønder. Bønderne, som er vant til det hårde fysiske arbejde, udfordrer herren og vil prøve hans kræfter, og han slider hårdt i det for at følge med, men efterhånden finder han ind i en god rytme, og mens de sammen slår række efter række, mister Ljóvin ”… al bevidsthed om tiden og anede ikke mere, om det var sent eller tidligt. Med hans herredømme over arbejdet”, fortsætter Tolstoj, ”var der efterhånden foregået en forandring, som i enkelte øjeblikke beredte ham en uforlignelig nydelse. Midt under arbejdet kunne der påkomme ham en følelse, der fik ham til at glemme, hvad han beskæftigede sig med, en egen følelse af lethed, der virkede befriende både på hans tanker og hans bevægelser, og i de minutter blev hans skår næsten lige så fine og glatte som Tits”.

Flow er livets tinde

Illust

ratio n

6

Rikke

Bisg

aard

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

Den arbejdsglæde, Konstantin Dmitrievitsj Ljóvin oplever her, kaldes flow – en ændret bevidsthedstilstand, hvor du er fuldt fokuseret og optaget af det, du arbejder med, og hvor tingene sker af sig selv og uden din bevidste


indflydelse. En tilstand, som føles så attraktiv, at arbejdet bliver en belønning i sig selv. I kunsten og videnskaben findes der mange tilsvarende flowbeskrivelser. Med folk, som dyrker sport. Med musikere, som spiller. Med talere eller skribenter, som oplever, at ordene flyder i en jævn og god strøm. Men også med lærere, som fortæller om timer, hvor alt går op i en højere enhed, gyldne øjeblikke, hvor alt lykkedes, som om du blev styret af en større kraft.

Og når du møder flow, føles det godt. Og du præsterer på et højere niveau end ellers, fortæller Frans Ørsted Andersen. »Der er i dag god forskningsmæssig dokumentation for en sammenhæng mellem flow og præstation inden for f.eks. undervisning«, siger han.

Du får det bedre

Ifølge forskeren kan flowoplevelsen registreres fysisk. Neurologerne har påvist, at når du er i flow, øges blodcirGode mål presser dig kulationen i de dele af hjernen, som er afgørende for det, du Ifølge lektor og flowforsker Frans Ørsted Andersen skal fire arbejder på, mens aktiviteten i andre dele af hjernen nedsætbetingelser opfyldes, for at du kan opleve dette flow: tes. Forskerne taler om, at vi sublimerer – vi udsætter. Eller prioriterer. • du skal have et klart mål med det, du gør; Også vejrtrækningen og hjerterytmen ændres. Vi kommer • målet skal være meningsfuldt, så du ønsker at nå det; ind i en fysisk sund tilstand, som kaldes coherence. • du skal have umiddelbar og informativ feedback på, hvor - Begge dele, de fysiske og neurologiske ændringer, virker dan du klarer dig; som en modgift mod en række af de livsstilsproblemer, vi har i • der skal være en passende balance mellem din kompetencer øjeblikket: og din udfordring. »Flowoplevelserne styrker din mentale og fysiske kapital. Flow er det modsatte af og en medicin mod stress. Og flow er Når du arbejder dig frem mod et mål, som opleves som det modsatte af ADHD, hvor vi har en meget spredt og overflameningsfuldt for dig, når du jævnligt får feedback på, om du disk opmærksomhed«, siger Frans Ørsted Andersen. nærmer dig dit mål eller ej, og når du føler, at du udnytter dine evner optimalt i jagten på målet, kan du opleve flow – en Tre grunde til at du har det skidt særlig fokuseret og udviklende tilstand. En tilstand, som gør Ifølge Frans Ørsted Andersen er der især tre årsager til, at det muligt for dig at opnå dybere forståelse, men også at finde lærere ikke finder flow i hverdagen. kreative og innovative løsninger på de udfordringer, du står For det første har de for uklare og upræcise mål med den over for, siger Frans Ørsted Andersen. daglige undervisning. »Vi oplever kun flow, hvis vi har et klart og meningsfuldt mål med vores aktiviteter. Så det er vigtigt som lærer at formulere nogle præcise mål for, hvad man vil opnår med sine timer og sine elever«, siger Frans Ørsted Andersen. Det er ikke nok, at du har et overordnet karriere-mål. Hvis ANDRES ORD FOR FLOW du vil opleve flow i din hverdag som lærer, må du også sætte • løberne taler om zonen, runners high eller den anden mål for de enkelte timer og for din undervisning. luft • softwareudviklere beskriver det som zonen eller the For det andet får lærerne ikke umiddelbar og informativ hack mode feedback på deres arbejde. Men der er masser af muligheder • valuta- og aktiehandlere taler om at være ”in the pipe” for at udvikle gode feedbacksystemer, og de behøver ikke at in• pokerspiller kalder det at bringe deres ”A-game” • poolspillere kalder det at være i flow for ”dead stroke” volvere kolleger og forældre, skolens ledelse eller de nationale Wikipedia tests. Du kan selv sætte dig et mål om, at du vil have en bestemt feedback fra eleverne efter timen. Enten ved at de evaluerer timen og fortæller, hvordan de oplevede den. Eller ved at de FLOW-OPLEVELSEN gengiver, hvad de har lært. Eller at de bagefter kan løse en be• intens og fokuseret koncentration stemt opgave. Og dit mål for timen bliver så, at eleverne giver • handling og bevidsthed smelter sammen • du bliver mindre selvoptaget dig den feedback, som viser, at du har nået dit mål. • du oplever, at du har kontrol og indflydelse på »Som lærer er det vigtigt at have præcise og gode succeskri situationen terier for undervisningen«, siger Frans Ørsted Andersen. • din tidsopfattelse ændres • det, du gør, virker som en belønning i sig selv For det tredje oplever mange lærere, at udfordringen ikke Mihaly Csikszentmihalyi matcher deres kompetence. Deres skema er over-udfordrende – og så bliver de stressede og bange. Eller også er det under

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

7


udfordrende – og det giver kedsomhed og apati, siger Frans Ørsted Andersen. Det er ifølge Frans Ørsted Andersen meget forskelligt, hvordan vi reagerer på udfordringer. Nogle bliver stressede, når udfordringen vokser, og så lukker deres system, og de har ikke længere adgang til alle deres kompetencer og ressourcer. Andre bliver ekstra engagerede og blomstrer, når udfordringerne tårner sig op.

Styr dit eget niveau Som lærer kan du i et vist omfang selv påvirke balancen mellem udfordring og kompetence. Hvis udfordringen stresser dig, kan det være en god ide bevidst at dele den op i mindre bidder og tage dem en ad gangen. Du kan også øge dit kompetenceniveau – enten ved at søge ny viden eller ved bevidst at ændre din opfattelse af dine egne kompetencer. Hvis du keder dig på arbejde, kan du stille mere specifikke og udfordrende mål for din undervisning. Eleverne skal lære endnu mere. Deres feedback på undervisningen skal være bedre. Du vil se flere tegn på, at klassen trives. For som Mihaly Csikszentmihalyi skriver det, så afhænger kvaliteten af vores hverdag ikke af, hvad vi laver, men hvordan vi gør det. Og det afgørende er, at vi gør det opmærksomt. n

Flow-kompasset I 1997 udgav Mihaly Csikszentmihalyi denne grafiske beskrivelse af flow (ovenfor). Diagrammet beskriver sammenhængen mellem det, vi laver, og det, vi føler. Y-aksen beskriver, hvor udfordrende du synes, den opgave, du skal løse, er. X-aksen beskriver, hvor gode kompetencer du synes, du har til at løse opgaven.

Flow-bøger Mihaly Csikszentmihalyi: Flow og engagement i hverdagen Frans Ørsted Andersen og Nina Hanssen: Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed

Både udfordringen og kompetencerne er subjektivt oplevede størrelser. Hvor udfordrende synes du, opgaven er. Hvor god synes du, du er til at løse den slags opgaver. Hvis du bevæger dig rundt i skemaet, kan du se, hvordan følelsen varierer med udfordrings-/kompetence-balancen.

Led lærerne til flow F

low-oplevelsen er ikke bare vigtig for den enkelte lærers velvære. Flow har også væsentlig betydning på det organisatoriske niveau, og derfor bør flow være et centralt ledelsesfokus. Det skriver den amerikanske psykolog og coach Kathryn Britton i artiklen ”Flowing together”. Hvis ledelsen udvikler en arbejdspladskultur, som fremmer flow i hverdagen, vil det øge produktiviteten, styrke organisationens innovative evne og udvikle medarbejdernes kompetencer. »At finde måder, som kan øge flow-frekvensen, kan være en af vejene, man kan gå, for sammen at øge arbejdspladsens effektivitet”, skriver Katryn Britton. Med støtte i Mihaly Csikszentmihalyis ”Good work”-forskning peger hun på, at ledelsen kan styrke flow-frekvensen ved at fjerne detailstyring, ved at gøre arbejdet meningsfuldt, ved at satse på indre motivation og ved at indarbejde gode feedbackregler i stedet for ydre kontrol. n MHV

8

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3


NYT TIL uNdErvIsNINgEN

Breaking news:

ekstra Bladet fortæller verdenshistorie Få gamle nyheder fortalt på en ny måde gennem Ekstra Bladets forsider

ekstrabladet.dk/tidsrejser


Kort og godt

Sangskriver døgnet rundt Elever fra Den Rytmiske Efterskole i Baaring scorede både 1. og 2. pladsen ved DM i Sangskrivning. Næste år tilbyder skolen en linje i sangskrivning Mads Kofoed vandt 10.000 kroner til at indspille en EP, mens 2. pladsen gik til Clara Boysen.

Foto Henrik Vejsig

Præcisering En beslutning i FSL’s hovedbestyrelse gengivet i sidste nummer og på hjemmesiden om konfliktkontingent har vist sig at være for upræcis. Beslutningen præciseres derfor: Alle, der er blevet ansat på en fri skole og har meldt sig ind i foreningen efter lockoutvarslet 28. februar, friholdes for konfliktkontingentet på 200 kr. pr. måned. Dog skal alle medlemmer, der har modtaget konfliktstøtte, betale konfliktkontingentet på 200 kr. pr. måned. TKE

10

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

Steiner strikker for sagen 18. juni byttes bøger og penalhus ud med garn og strikkepinde på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg. Dagen igennem vil eleverne strikke små huer til smootie- firmaet innoncent, som giver Ældre Sagen to kroner per strikket hue. Lærer Karin Ahlgren fortæller, at børnene glæder sig. Fordi de er glade for og vant til at strikke fra 1. klasse, fordi skolen gør stikkedagen til en festdag, og endelig fordi de ved, at deres håndarbejde kommer de ældre til gode. MHV

3

fik 12, lige så mange fik 10, og en enkelt fik fire, da Nord-Vest Privatskoles 9. klasse gik til folkeskolens afgangsprøve. Skolen er kun otte år gammel, så det er dens første afgangsklasse, og skoleleder Line Mansour var meget stolt. MHV Foto Istock Photo


Foto Istock Photo

D

en Rytmiske Efterskole i Baaring kan noget særligt, mener juryen for DM i Sangskrivning. Efterskolens elever vandt både 1. og 2. pladsen ved DM i Sangskrivning sidst i maj. Og fem ud af de 15 finalister i konkurrencen er elever på Den Rytmiske Efterskole. Vinder af 1. pladsen Mads Kofoed har ligesom de øvrige elever i konkurrencen fra efterskolen fulgt skolens valgfag i sangskrivning. »Det har været ligesom et værksted for ufærdige tekster. Vi har fået en masse konkrete redskaber til at gøre teksterne bedre og til at arbejde med vores eget personlige udtryk«, fortæller han. Som de andre elever på sangskrivning har Mads Kofoed ofte skullet forholde sig til, hvad han vil med sin tekst. Hvad han har på hjerte. Deres lærer, Tina Rassing, er nemlig optaget af at gøre eleverne til sangskrivere, der skriver tekster med afsæt i sig selv, forklarer hun. »Det handler om passion. Jeg vil gerne have eleverne til at forholde sig til, om de brænder for noget, eller om det bare skal være hyggeligt. Hvad de har på hjertet. Er det en mistet kæreste eller deres morfar, der døde for fire år siden? Kreativiteten komme indefra, og når eleverne mærker det på egen krop og tør stå ved det, så sker der noget. Så bliver de sangskrivere døgnet rundt«, siger Tina Rassing. Hun er uddannet cand. mag i musik og vokset op med musikerforældre, der har lært hende, at musik aldrig skal være ligegyldig. »Jeg arbejder meget med kor, og der er kæmpe forskel på et kor, der synger pænt og et, der forstår, hvad det synger«, siger hun. Den Rytmiske Efterskole i Baaring er fire år gammel og har som ambition, at musikken skal gennemsyre alle skolens fag. »Vi bruger musikken i alle fag og samarbejder på kryds og tværs mellem fagene. I sangskrivning har vi for eksempel arbejdet en del sammen med engelsklæreren om at forfine de engelske tekster og have korrekt grammatik«. Sangskrivning bliver oprettet som linjefag med fire en halv time om ugen næste skoleår. n MLA Vinderne og alle finalist-sangene kan opleves på www.efterskoleforeningen.dk.

Tilsynet kræver smøgerne skoddet Arbejdstilsynet giver straks-påbud, hvis der ryges på skoler, som har elever under 18 år. Det viser en sag fra Arbejdsmiljøankenævnet. En kostskole havde klaget til nævnet, efter at tilsynet gav skolen et straks-påbud om at sikre, at der ikke blev røget på skolens matrikel. Skolen mente, at hvis den ikke måtte have et rygerum, kunne og ville eleverne ryge på deres egne værelser. Og skolen syntes, at eleverne havde så store udfordringer, at det var uhensigtsmæssigt at håndhæve forbuddet mod røg.

Men et enigt miljøankenævn bakkede tilsynet op, og det sender et signal til skolerne, siger Bolette Bom, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening (FSL): Arbejdstilsynet kræver loven overholdt, og det accepterer ingen undskyldninger eller undtagelser. MHV Fotos Istock Photo

Handicappede elever skal også med på turen

H

andicap – ingen hindring. I hvert tilfælde ikke når klassen skal på udflugt, lejrskole eller rejse. Skoler kan nemlig søge støtte til de ekstraudgifter, der måtte være, hos den selvejende institution Handicappede Børns Ferier. Fonden, som har over 100 år på bagen, ser det som sit mål at sikre, at børn med handicap kan deltage i de arrangementer og rejser, som skolerne arrangerer, selv om det kan gøre det besværligt og dyrt for klassen. Måske bliver skolen nødt til at have en ekstra lærer eller praktisk hjælp med på turen. Måske bliver overnatningen dyrere, fordi der skal være adgang med kørestol. Måske øges transportudgifterne. Men det er netop den slags udgifter, Handicappede Børns Ferier kompenserer, så de handicappede kan rejse af sted med klassekammeraterne, og så en handicappet elev ikke udelukker klassen fra spændende oplevelser. Desuden udlejer foreningen otte handicapvenlige ferieboliger til familier med handicappede børn. Se med på www.hbf.dk. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

11


EN GOD SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Stress ned før ferien

afstem forventningerne

og overvej frivilligt arbejde Lykkefølelsen stiger i ferien, men det svære er at få den til at vare ved, når hverdagen starter igen

F

orskning bekræfter følelsen. At holde ferie – og specielt en lang ferie som sommerferien – er godt for os. »Lykkeniveauet – målt som positive følelser – stiger, når man er på ferie. Man er gladere, mere livslysten og mere tilfreds med livet. Ferie booster lykken«, siger Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi på Aalborg Universitet. Amerikanske undersøgelser fortæller, at den psykiske velvære fra ferien smitter af på den fysiske. Folk, der ikke holder ferie i løbet af året, har generelt 21 procent større risiko for at dø og 32 procent større risiko for et hjerteanfald. Det ferierende folk klarer sig samtidig bedre i fysiske reaktionstests efter feriens afslutning.

Se din partner i øjnene Men der er selvfølgelig forskel på ferie. Efter hårdt arbejdspres er alt ikke nødvendigvis zen og idyl fra sommerferiens første dag. Ferien kan forbedres, hvis man tænker sig om i ugerne op til dens begyndelse. »Har man en tætpakket kalender lige op til ferien med et højt stressniveau, så tager det lang tid at få det ned igen. Det kan let vare en uge eller mere at komme ned på et niveau, hvor man kan begynde at bygge sig selv op igen. Kan man få stressniveauet ned før ferien, er det bedre. Og for at falde helt ned, har man brug for minimum tre ugers ferie«, siger Jan Brødslev Olsen. I det lys er lærernes lange sommerferie ideel i et ferielykkeperspektiv. Men der er selvfølgelig også andre parametre end tid, der afgør, om ferien bliver vellykket. For eksempel familien. Psykolog Vibeke Bie opfordrer til en forventningsafstemning med både sig selv og de nærmeste. »Det er en god ide at gøre op med sig selv, hvad man vil med ferien. Og måske især, hvis man ikke er alene om den. Se din partner i øjnene og snak om hinandens behov, og hvordan de kan

Foto Istock Photo

12

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3


imødekommes. Så man ikke, når ferien er slut, ærgrer sig over ikke at have fået slappet af eller dyrket en hobby«, siger Vibeke Bie. Nogle par har vidt forskellige hverdage. Den ene kan have en hektisk hverdag med råbende børn, den anden kan have et stille kontorjob. Det kan føre til forskellige feriebehov, og så skal man overveje, om man nu nødvendigvis også behøver at gøre alt sammen i ferien. »Kan man tage helhjertet med på stranden eller vandretur, sådan som partneren ønsker, er det fint, men kan man ikke, så er det bedre at lade være, det bliver for tungt. Så er det bedre at gå hver sin vej nogle dage, og mødes igen med ny energi«, siger Vibeke Bie.

Ferie-boostet forsvinder Men er der alligevel nogle ferieformer, som er bedre for lykken og livstilfredsheden end andre? Ikke rigtig, ifølge Jan Brødslev Olsen. »Der er ikke nogen nævneværdig forskel på den generelle livstilfredshed hos dem, som rejser, og dem som ikke gør. Det boost, som man oplever, når man er på ferie, forsvinder groft sagt, ligeså snart kufferten er pakket ud«, slår han fast. Vibeke Bie vil heller ikke udråbe en ferieform som mere sund end en anden. Det gælder om på forhånd at gøre sig tanker om, hvilken type ferie man tanker energi af. For nogen er det aktiv ferie, for andre er det at slappe af. Mange vil dog få den bedste ferie ud af at kombinere hængekøje med hurtigløb. »I forhold til stress og rehabilitering, så skal man tænke i at finde en balance mellem aktivitet og hvile. Meget stressede mennesker vil typisk have en tendens til også at holde en me-

get hektisk ferie, for på den måde slipper de for at komme ned i gear og mærke sig selv og deres følelser«, siger hun. Men ligesom der er flere måder at holde god ferie på, er der også flere måder at føle lykke på, og det kan føre til andre overvejelser om, hvad der er den gode ferie. Over for den hedonistiske lykke med fokus på nydelse står den eudaimoniske lykkeopfattelse, der handler om at gøre det gode og om at gøre ting, man finder mening i. »Fx det, at man markant kan ændre sin livstilfredshed ved er at gøre noget for andre. Vi henter større lykke ved at bruge vores tid og penge på andre end os selv. Vi er sociale væsener, for hvem en høj grad af meningen med tilværelsen hentes i vores sociale forbindelser. Vi knytter bånd, når vi er altruistiske«, siger Jan Brødslev Olsen.

To uger på et børnehjem I det lys kunne en del af den gode ferie snildt være at arbejde frivilligt på et børnehjem i Indien i to uger af ferien. »Det er ikke en dans på roser, men det giver en følelse af mening. I et lykkeperspektiv er frivilligt arbejde totalt i top«, siger Jan Brødslev Olsen. Det bedste bud på en god sommerferie kan på den måde være en ferie, hvor man sætter de to lykkebegreber sammen og søger såvel nydelse som mening. Men hvad så, når ferien er slut, hvordan får man så følelsen til at vare ved? Det er ikke let, medgiver Jan Brødslev Olsen. »Et bud er at forsøge at lægge frihedsfølelsen fra ferien ind i dagligdagen. Hold nogle pauser og tag væk i weekenden«. Husk på dét, når vi når til midt i august. Men indtil da: God ferie. n

LOG AF I FERIEN Mails, sms, skoleintra og facebook. Er du blandt dem, der tjekker for nye beskeder adskillige gange om dagen og i timen, så er der god grund til at droppe den konstante distraktion, mens du holder ferie. Cliff Nass, professor på Stanford University fortæller til Conde Nast Traveller om følelsen ved at droppe nettet i ferien: »Din hjerne vil fortsat ønske sig at være optaget, og du føler dig måske ligefrem lidt hyper i starten. Men det er bare hjernen, der råber ”stimuli, stimuli”, fordi det er den vant til. At der hele tiden er noget nyt«.

Men ifølge Nass har hovedet fantastisk godt af at hoppe af den konstante informationsstrøm, sætte tempoet ned, og at du ser dig omkring i naturens omgivelser, hvorend du er på ferie. Fraværet af et konstant informationsbombardement skærper evnen til at tænke på en anden måde end til daglig. At holde ferie er ikke at slå hovedet fra, »det er en anderledes måde at tænke på – det er fokuseret. Det er godt for hjernen, nemmere for den. Det vil hjælpe dig med at slappe af«, siger han. n UAN

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

13


EN GOD SOMMERFERIE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Guide

til

sommeren

W

ordfeud og Quizbattle kan være godt nok, men der er nu også noget særligt ved spil med øjenkontakt frem for skærmkontakt. Vi bad Berlingskes brætspilsanmelder og jurymedlem i Guldbrikken, Thomas Conradsen, anbefale to spil til hyggelige sommeraftener – et hvor børnene kan være med og et spil for voksne:

SPIL MED BØRN (FRA CA. 8 ÅR OG OP) Carcassonne – »Det er et fantastisk charmerende spil. Det kan læres på 20 minutter, og det er både udfordrende og sjovt. Det gælder om at lægge en landskabs- eller bybrik i et stort samlet puslespil. Jo mere man kan færdiggøre, desto flere point får man. Det er langtidsholdbart, og det er ultimativ familiehygge«, sige Thomas Conradsen.

SPIL MED VOKSNE Pandemic: »Intet mindre end tusindvis af menneskers liv står på spil i Pandemic, hvor det gælder om at bekæmpe aggressive sygdomsepidemier på tværs af kontinenter. Det er et af få spil, hvor deltagerne skal arbejde sammen mod et fælles mål, og det er vigtigt at få en arbejdsfordeling på plads. Hvem skal rejse ud i felten, hvem skal researche? En god feature er, at man kan justere sværhedsgraden – hvor aggressive sygdommene er – så både begyndere og garvede spillere kan være med«, sige Thomas Conradsen.

FILM Sommeren bliver selvfølgelig fuld af sol, men når du lige skal hvile den solskoldede hud et par timer, er det oplagt med en tur i biografen. Tre oplagte valg: World War Z: Brad Pitt i opgør med zombier opsat på at udrydde menneskeheden. Mere behøver vi vel næppe at sige,

14

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

du er allerede solgt. Monsters University: Hvis børnene skal med i biografen, er det et oplagt bud. Det er en Pixar-film, opfølgeren til Monsters Inc., og den har høstet ros i udlandet. Premiere 1. august. Spies og Glistrup: Sommerferien er slut før Christopper Boes film inspireret af historier om Simon Spies og Mogens Glistrup har premiere, men den skulle efter sigende være værd at vente på, og kan måske afhjælpe eventuel ferie-erslut-bedrøvelighed.

MUSIK En sommer skal have et soundtrack. Her er seks sange udkommet i 2013, de første tre til sommerfesten de sidste tre til de mere stille stunder. Sattelite Stories: Scandinavian Girls Vampire Weekend: Diane Young Phoenix: Entertainment Håkan Hellström: Fri till slut Young Galaxy: New Summer Junip: Line of Fire

DRIKKE Er du lærer, drikker du formentlig kaffe, og du stopper nok ikke med at gøre det, fordi det er sommerferie. Men drik den da kold, nu det er sommer. I læsernes tjeneste har vi afprøvet forskellige metoder at lave iskaffe på og har undervejs fundet ud af, at der eksisterer en rasende kamp mellem dem, der mener, iskaffe bedst laves via nedkøling af varm kaffe, og dem, der mener, at iskaffe bedst brygges på lunkent vand. Vi, der er på lunkent vand-holdet, ser med foragt på dem, der mener det modsatte, og har haft held med følgende opskrift: Tag omtrentligt 200 gram kaffe i en skål eller stor stempelkande, og hæld en liter koldt til lunkent vand over. Lad det stå i 12 timer, og si det derefter, indtil der ikke er grums i længere. Så har du et koncentrat, som du kan have stående i køleskabet, og når du skal have et glas, så bland to dele koncentrat med en del koldt vand eller mælk. Bland sirup eller vanilje i, hvis du har en sød tand, og er du rigtig fancy, laver du også isklumper af kaffe til. n UAN Fotos Istock Photo


Annoncer

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

STUDIEREJSE TIL

liSSabon 5 dg./4 nt. fly fra kr.

2.620

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studie-grupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet i samarbejde med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær. Forslag til studiebesøg i Lissabon: • EXPO området • University NOVA de Lisboa • Museu Calouste Gulbekian • Belem & Jeronimus-klostret

Forslag til andre rejsemål: London, fly, 5 dage/4 nætter ........................ fra kr. 1.985,Prag, fly, 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 1.660,Rom, fly, 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 2.730,Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

www.kilroygroupS.com

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

15


Som lærer bruger Anne Juhl sin humor dagligt, men hun har også optrådt på en rigtig scene ved DM i standup 2013. Dog har hun ingen aktuelle planer om at skifte lærerjobbet ud.

Foto Palle Peter Skov

HUMOR I SKOLEN Af Marlene Grøftehauge · redaktionen@frieskoler.com

Lærer for sjov

Vitser, ordspil og overraskelser krydrer undervisningen hos Anne Juhl på Kolding Realskole. Den 35-årige lærer elsker at lave sjov og få eleverne til at grine. Og hun oplever gang på gang, at humoren har en værdifuld sidegevinst 16

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

7.C

på Kolding Realskole har dansk i fjerde time. De 21 elever sidder bøjet over hæfterne med grammatik, og dagens emne er hensynsled. »Hvad hedder det, når man tager hensyn til nogen?« spørger deres lærer, Anne Juhl. En pige rækker hånden i vejret og får lov at svare. »At være hensynsfuld«, siger hun. »Rigtigt, Victoria. Her må vi nemlig godt være fulde«, lyder Anne Juhls bemærkning, der får eleverne til at bryde ud i latter. Kort efter er der igen ro i klassen. Da det har ringet ud, fortæller Anne Juhl, at hun ikke kan lade være med at lege med ordene. »Oftest er humoren ikke noget, jeg planlægger. Det kommer spontant med udgangspunkt i en tekst eller i en kommentar fra en af eleverne. Min hjerne kører derudad med platte vitser og ordspil. Jeg kan simpelthen ikke lade være«, lyder det med en afværgende, men høj latter fra Anne Juhl, der har været ansat på Kolding Realskole, siden hun blev uddannet for 11 år siden. På skolen er hun for længst blevet kendt som læreren, der altid fyrer jokes af – eller finder på noget helt gakket. Når hun har sine små klasser til matematik, klæder hun sig sommetider ud som 'regneminister' med gummimaske og paryk. Børnene er ved at tabe kæben ved synet af hende. Hun kan også lide at overraske på andre måder. Som dengang, hvor hun fortalte en 5. klasse, at de skulle på tur til Egtvedpigens grav for at bruge pengene fra klassekassen. Eleverne var tyde-


ligt skuffede, men velopdragne nok til ikke at brokke sig. Da bussen gjorde holdt i Egtved, annoncerede Anne, at alle, der ville se graven, skulle stå af - resten kørte til Legoland. Bussen var ved at vælte af jubel. »Prøv at tænk: De her børn skal gå i skole i rigtig mange år. Så skal der altså også ske noget sjovt ind imellem. Det mener jeg i hvert fald«. Anne Juhl mener også, at humoren løfter undervisningen, så eleverne lærer mere. Simpelthen fordi de ikke når at falde i søvn af kedsomhed. »Jeg synes, det er fedt at få dem til at grine, men timerne går ikke op i fis og ballade. Eleverne siger også selv, at de er nødt til at være stille og høre efter for ikke at gå glip af noget sjovt«.

Bryder isen

»Anne er er god til vende undervisningen på en sjov måde, så tingene hænger bedre fast. Hun er også meget åben og lyttende, så man altid føler sig velkommen i hendes timer. Hun er bare fantastisk sjov og dejlig«, fortæller elev Victoria Damholt Hansen fra 7.C på Kolding Realskole. Foto Palle Peter Skov

Humor var en hjørnesten i opdragelsen i Anne Juhls barndomshjem i Seest ved Kolding. Hendes fars sorte humor gav Anne hår på brystet. »Jeg har lært at tåle, at folk tager pis på mig, for det gjorde min far konstant«, siger hun og fortsætter for at uddybe sin pointe: »Humoren har givet mig en stor tro på mig selv. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad andre mener, og derfor kan jeg tillade mig at lave sjov uden filter. Men jeg laver aldrig sjov på andres bekostning. Det er helst mig selv, jeg gør grin med«, understreger hun og tilføjer: »Jeg har selvironi og mener, at livet bliver lettere, hvis man kan grine af sine egne fejl. Den egenskab vil jeg gerne overføre til mine elever og mine børn«. Når Anne har forældresamtaler og skal aflevere en kritisk besked, bruger hun humoren som en isbryder. Hun fortæller, at hun gerne ville have en bestemt pige til at sige mere i timerne og udtænkte, hvordan hun kunne få pigen og hendes forældre til at forstå budskabet. »Jeg sagde, at det ville være fedt, hvis hun en gang i mellem bare stillede sig op i klassen og råbte 'tissemand'. Forældrene blev noget lange i ansigtet, indtil de begyndte at grine«, siger Anne Juhl og trækker på skuldrene: »Ja, overdrivelse fremme forståelsen«. Den ligefremme stil forarger ikke realskolens leder, Peter Christensen-Dalsgaard. Tværtimod er han fuld af rosende ord om sin medarbejder. »Anne er en utrolig kreativ og velfungerende lærer, som er meget dedikeret til sit job. Hun er skarp fagligt, og hendes undervisning er levende, så også de svage elever bliver grebet. Og så er hun god til at danne relationer med børnene – for eksempel ved at tage dem med hjem og spise og lege i sin have«, siger han.

døren, fordi hun fik et grineflip. »Du ved selv, hvor døren er, frøken Juhl«, lød beskeden, mens en latterhulkende Anne fik sig krabbet uden for klasseværelset. I dag får hun stadig grineflip. I bussen eller på vej hjem fra arbejde på cykel op ad Seest Bakke i Kolding. »Jeg kommer tit i tanker om noget fuldstændig skørt eller plat. Hvis det er udsalgstid, tænker min hjerne 'jeg tror, jeg vil til at være lidt mere prisbevidst - jeg kører sgu lige en tur i rabatten'. Min mand er sommetider ved at få spat af mine vitser«. Øjnene gnistrer, og armene slår cirkler i luften hos Anne Juhl, når hun taler - og når hun ler. Men hun sidder helt stille, når hun fortæller en vigtig pointe. »Det hele er ikke fis og ballade. Jeg er livsglad, men ikke en lallerøv. Jeg oplever, at børnene har tillid til mig og kommer til mig med deres mere alvorlige problemer«, siger hun og nævner, at hun har hjulpet elever med graviditetstests, været med dem hos lægen og til psykiater og haft udsatte elever med på ferie med sin egen familie. For et par år siden havde hun endda en pige boende hos sig og sin familie en gang om ugen gennem et halvt år. Pigen havde problemer derhjemme og trængte til at komme lidt væk. »Jeg er meget glad for, at jeg kan skabe den tillid til mine elever. At de kommer til mig og betror sig. Det er rigtig dejligt, hvis jeg kan hjælpe dem. Engang inviterede en 9. klasse mig med til deres sidste skoledag, selv om det betød, at det skulle være uden alkohol. Jeg takkede nej, for de skulle have lov til at drikke, men så må man jo som lærer have gjort en eller anden forskel«. n

Ingen lallerøv Da Anne Juhl gik i gymnasiet, blev hun ofte smidt uden for

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

17


ASYLBØRN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Asylbørn i kongebyen Den ene af Danmarks tre asylskoler ligger i Jelling ved Vejle, hvor 65 børn går i skole, mens de og deres familier venter svar på, hvorvidt de kan få ophold i Danmark Foto Henrik Kastenskov

Børnene på asylskolen er i et limbo, hvor de venter på besked om, hvorvidt de får asyl i Danmark.

18

F R I E S KO L E R N R . 15 · 27 . M A J 2 01 3


P

å væggen i det lille klasseværelse hænger et skema med hv-ord på dansk, engelsk, farsi, tamilsk, nepali, arabisk, luganda, tyrkisk og kurdisk. En god portion af sprogene er fordelt blandt de 11 elever, som er i Regnbueklassen denne forårsmorgen, og det kan ikke betale sig at tage de sprog ned, som ikke er repræsenteret, for det kan være anderledes i morgen. Det er en af grundbetingelserne for lærer Jens Kynde, som er lærer på asylskolen i Jelling nær Vejle. Skolen er den ene af tre asylskoler (snart fire) fordelt rundt i landet, og Regnbueklassen er modtageklassen. Nye elever kan komme med timers varsel, for det er her alle nye elever på skolen starter uanset alder, indtil de er klar til at komme ud i en af de andre klasser. Denne morgen starter, som de fleste andre, med, at Jens Kynde siger facts om dagen, mens han peger på diverse billeder og skemaer over dage og årstider. »I kan tage jakkerne af, for det er varmt, ikke koldt. Det er tirsdag den 14. maj 2013, det er solskin, og det er forår«, siger han, og eleverne snakker med og gentager. Jens Kynde fortæller om dagens program, hvor børnene efter middagspausen skal ud at se Jellingstenen. »Det er et gravsted. Det er Gorm den Gamle, der ligger der. Han var med til at samle Danmark for over 1000 år siden«. »Blev Danmark skabt for 1000 år siden? Jeg kom i 2009«, afbryder 9-årige Noor, som hopper i stolen for at få lejlighed til at bryde ind, hver gang Jens Kynde fortæller.

Et fristed Lidt bag ved Noor sidder to afghanske søstre, som kun har været i Danmark i kort tid. De er stille, men arbejder flittigt, når de skal lave opgaver, og smiler og griner lidt genert med, når de selv eller andre fejler, da hele klassen leger ”Simon siger”. Jens Kynde kender ikke deres sag i detaljer, og det er heller ikke meningen. Der er en skarp opdeling mellem sagsbehandling og skolen, som skal være et fristed for bekymringer om ophold eller ej. »Der kan godt gå lidt tid, før eleverne forstår, at jeg ikke kan påvirke deres sag, eller at deres indsats her ikke har noget at gøre med, om de kan blive her, uanset om de er rejst 6000 kilometer og har gjort alt, hvad de er blevet bedt om«, fortæller Jens Kynde. I kraft af, at der er stor variation imellem, hvor længe de har været i Danmark, er der også stor forskel på, hvor godt børnene i modtageklassen taler dansk. Men næsten uanset hvor kort tid, de har været i Danmark, så er der to ord som alle eleverne har styr på, fortæller skoleleder Henrik Bang

Pedersen, der også er fagchef for Pædagogik og Læring for Røde Kors i Danmark. »Alle børn ved, hvad positiv og negativ betyder«. Fordi børnene og deres familier, i den tid de er på skolen, er i et limbo, hvor de venter på besked om, hvorvidt de får asyl i Danmark. For lærerne betyder det, at de har at gøre med elever, hvis hoveder er fyldt med spørgsmål og overvejelser, der er af anderledes livsafgørende betydning end det, som optager det gennemsnitlige danske barn. Det smitter nødvendigvis også af på lærerarbejdet.

Der er noget på spil Majken Tamberg har været lærer på asylskolen i 11 år og har aldrig haft andre lærerjobs. Da det blev sommerferie efter hendes første år på skolen, bad hendes mand hende overveje, om ikke jobbet var for hårdt, men hun er her stadig »Man må lære sig nogle værktøjer, så man kan sove om natten. Jeg bliver glad, når nogen får ophold, men heller ikke for glad. For andre kommer til at blive kede af det. Det er en balance mellem at involvere sig uden at overinvolvere sig, have distance uden at være kold. Jeg har en empatisk mur, som jeg kigger hen over. Nogle gange bliver den lidt for lav, og så går det rent ind. Efter 11 år kan jeg heldigvis stadig blive rørt«. Jens Kynde har flere gange prøvet, at arbejdet med elever er blevet tungt, efter de har fået afslag for så at blive på skolen, mens deres sag kører i appelsystemet. »Vi er sammen med mennesker, hvor der er noget på spil, og det er jo også det, der gør det til så spændende et job. Man er nødt til at møde børnene med medfølelse, men uden at forsøge at bære deres problemer«. For Henrik Bang Pedersen er det også en af de væsentlige lederopgaver at bidrage til et arbejdsklima, hvor lærerne holder sig på et fornuftigt punkt i et spektrum mellem kynisme og overinvolvering. For ellers svigter man ikke bare sig selv og børnene, men også det værdisæt og neutralitetsprincip som Røde Kors driver både skolen og asylcentrene ud fra.

En times yoga Men en ting er selvfølgelig, hvad lærerne føler, noget andet er livet for børnene, der ikke bare skal forholde sig til deres situation, men leve i den. Og selvom lærerne ikke skal spørge ind til elevernes sag, så kommer børnene selv nogle gange med frustrationer. »Så bliver de selvfølgelig ikke afvist, så prøver vi at hjælpe dem med at skabe orden. Der bliver lavet et skøn, om det er F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

19


Foto Henrik Kastenskov

Lærer Jens Kynde(i midten) kender ikke børnenes asylsager i detaljer, og det er heller ikke meningen. Skolen skal være et fristed for bekymringer.

en enlig svale, eller om der er behov for mere hjælp. I så fald bliver der lavet en handleplan, og det psykosociale team bliver involveret,« forklarer Henrik Bang Pedersen. Men der er også andre måder end direkte tale, der kan hjælpe eleverne med at håndtere deres situation. I Regnbueklassen bliver timen mellem dansk og udflugten til Jellingstenen brugt på yoga og afspænding. I musiklokalet på gummimåtter i en rundkreds sidder eleverne, mens røgelse og et stearinlys varmer i midten. Jens Kynde fører an i strækøvelser af nakke, arme og torso, før børnene skal massere hinanden. Pigerne sidder for sig selv, og drengene spiller op og har svært ved at lade være med at gøre massagen vild, kilde hinanden eller tage fat i de omkringstående instrumenter. Men indimellem er der også momenter af fuldstændig ro, hvor også drengene slapper af. Især til sidst i timen, hvor alle 11 sidder med hinanden i hånden og takker for en god time. Og de øjeblikke tager Jens Kynde gerne i bytte for besværet med at nå dertil. »Så kan de mærke sig selv et øjeblik, få lidt afstand fra tankerne og mærke, at der er en stilhed, hvis de lytter. At der er andet end frustration og usikkerhed, men også en livskraft«, siger Jens Kynde.

kan jeg selvfølgelig synes, er meget behageligt, men hvis de gør det i en dansk skole, bliver de til grin. Et andet eksempel kan være at lære at tale mere afdæmpet, specielt i grupper«, siger Henrik Bang Pedersen. I samme boldgade bliver der lagt vægt på, at leg foregår i faste rammer. »Organisering af leg er noget af det vigtigste. Så man kan lære for eksempel at lege vildt, uden legen går i stykker. For når man ikke har opbygget legestrukturer, er det svært. Du hører danske børn sige ”så skete der det, og så gjorde du det”, men den måde at organisere legen på har mange af børnene her ikke haft mulighed for at lære, og så hjælper vi dem ved at organisere legen«, siger Henrik Bang Pedersen, der tidligere har været skoleleder på både en folkeskole og en privatskole.

En zoo af saltdyr Eleverne er typisk på asylskolen i et års tid, og når de vurderes klar, kommer de ud i en af de lokale danske folkeskoler. Denne dag er der i Majken Tamberg grønne klasse for xx-årige besøg af to piger, som har gået på asylskolen, men som nu går i den lokale folkeskole. Når de kan, kommer de forbi asylskolen og hjælper Majken Tamberg og eleverne, og således også denne dag, hvor formiddagen er blevet brugt på at lave en zoologisk have af dyr i saltdej. De to piger skal gå midt i timen og giver Majken et knus og kys som farvel, mens ordene for tiger, giraf, løver og abe bliver sagt på arabisk, russisk, tjetjensk, farsi, engelsk og urdu. Men det er sidst på skoledagen, og efterhånden begynder uroen at melde sig. Der er brug for ikke længere at sidde stille, så leg bliver derfor kombineret med læring, og eleverne skal kaste og gribe en bold, mens de regner regnestykker. Som dagens sidste punkt finder Majken Tamberg en dåse med sæbevand frem og begynder at blæse sæbebobler. På skift hopper eleverne op og prikker hul på boblerne, før de når at falde ned og briste på gulvet. n

Eleverne er typisk på asylskolen i et års tid, og når de vurderes klar, kommer de ud i en af de lokale folkeskoler.

Struktur og ritualer Nogle af de ord, der går igen fra både lærere og skoleleder, er struktur og ritualer. Hver dag starter med morgensang, og i timerne gør både Jens Kynde og Maiken Tamberg meget ud af møjsommeligt at fortælle, hvad der skal ske i løbet af de næste minutter og timer. Men ligeså meget som faste ydre rammer om dagen handler det også om, hvad Henrik Bang Pedersen kalder de ”interne strukturer”, som folk har i et samfund som det danske, og som typisk tager et års tid at bygge op hos børnene. »Det kan eksempelvis handle om, hvordan man viser respekt. Når jeg går ind i en klasse, rejser eleverne sig op. Det,

20

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

Foto Henrik Kastenskov


Arkivfoto Polfoto

FORÅRS-SFO Af Kirsten Winding · redaktionen@frieskoler.com

Skoler planlægger forårs-sfo Fri- og privatskolerne bliver nødt til at følge trop, når kommunen sluser førskolebørn ind i skolefritidsordningerne om foråret. Ellers mister de deres elevgrundlag, mener skoleledere

I

foråret 2014 planlægger Odense Kommune at sluse de ældste børnehavebørn ind i skolernes fritidsordninger. Fra omkring 1. april skal de børn, der skal starte i skole til august, ikke passes i børnehaverne men i heldags-sfo’er på de kommunale skoler. Her skal de indstille sig på deres kommende skoleliv, de vil ikke modtage decideret undervisning, men de blive trænet i skoleparathed og lærer de nye rammer og pædagogerne i sfo’en at kende. Men hvad så med de børn, der skal starte i fri- og privatskoler? De tilbydes at komme med over i de kommunale skolers forårs- og heldagssfo’er, lyder meldingen fra kommunen. Har de ikke lyst til det, må de gerne blive i børnehaverne eller hjemme. Men hvem har lyst til det, spørger friog privatskoleledere sig selv? Der findes nok ikke ret mange forældre, der har lyst til at flytte deres børn to gange i løbet af en sommer. Så hvis de først er kommet over i den kommunale forårs-sfo sammen med deres kammerater, er det nok et fåtal af dem, der flytter over på privateller friskolen i august.

På Giersings Realskole har de allerede planlagt at følge trop og oprette en heldags-sfo til næste forår: »Vi agter at komme med et tilbud, der matcher kommunens«, siger Poul H. Pedersen, der er leder af Giersings Realskole i Odense.

Økonomien er knasten Og forårs-sfo er ikke kun et issue i Odense. Rundt omkring i landet har mange fri- og privatskoler set skriften på væggen og planlægger heldags-sfo om foråret. Det viser en rundspørge foretaget af Dansk Friskoleforening i 2012. På Stige Friskole nord for Odense har de allerede erfaringer med at tilbyde forårs-sfo. 15 ud af de 22 børn, der skal begynde i skolens børnehaveklasse, går nemlig allerede i skolens børnehave. Og siden 1. april 2013 har disse børn kørt et førskoleprojekt, hvor de har været sammen med børnene i fritidsordningen hver eftermiddag. »Vi har gode erfaringer med, at børnene passes af pædagoger både fra børnehaven og sfo’en, og de lærer også deres kommende børnehaveklasselærer

at kende, da hun er en del af projektet«, fortæller skoleleder Egon Nielsen. Fysisk og økonomisk har det ikke været et problem, da skolen allerede driver både børnehave og sfo. »Men økonomisk kan det blive dyrt for os at oprette forårs-sfo i skoleregi, for på den måde at give plads til alle kommende skolebørn, også dem der kommer fra kommunale pasningsordninger«, fortæller Egon Nielsen. »De af vores børn, der kommer fra Nordfyns Kommune, får vi allerede betaling for, for her følger pengene barnet. Men Odense Kommune har endnu ikke givet os svar på, om vi kan forvente det samme fra dem«. Den store knast i det her er økonomien, bekræfter Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, der har rejst spørgsmålet om finansiering af forårssfo overfor ministeren. »Kommunerne får jo penge til at varetage pasningen af børnene helt frem til skolestart. Så pengene bør vel følge barnet? Ellers bliver fri- og privatskolerne sorteper i det her spil«, siger Ebbe Lilliendal. n F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

21


Foto Henning Hjorth

Kasper Kjeldgaard Stoltz, der er cand. pæd. i didaktik og deltidslærer på N. Zahles Seminarieskole, har nedsat sig som læringsrumsanalytiker med fokus på relationen mellem rum, fag og didaktik.

KLASSELOKALER Af Kathrine Schmeichel · redaktionen@frieskoler.com

»Drop klasselokaler og skab faguniverser« Det traditionelle klasselokale sløver sanserne og hindrer optimal læring, mener cand. pæd. i didaktik Kasper Kjeldgaard Stoltz. Faglokaler, dynamisk lyssætning og en ny slags skolemøbler er nogle af elementerne i hans bud på en ny skole

22

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3


»N

år man bruger det samme lokale til alle fag, er det svært at finde den rigtige stemning frem, når man skal have biologi, samfundsfag eller historie. Det er ret irriterende«. Ordene, der kommer fra 16-årige Kristian Bundgaard i 9.x på N. Zahles Seminarieskole i København, opsummerer meget godt de ideer, hans lærer, Kasper Kjeldgaard Stoltz, har om sammenhængen mellem rum og læring. Kasper Kjeldgaard Stoltz, der er cand. pæd. i didaktik, deltidslærer på N. Zahles Seminarieskole og grundlægger af analyse- og rådgivningsvirksomheden [RUMMETS SPROG], ønsker at gøre op med det klassiske klasselokale, fordi det fordrer en gammeldags måde at undervise og lære på. »Rummets fysiske udformning dikterer den måde, der bliver undervist på. Og det traditionelle klasselokale appellerer til stillesiddende arbejde og en lærer, der taler meget. Men både min egen erfaring og forskning – og andres forskning – viser, at optimal læring finder sted, når eleverne har mulighed for at bruge deres krop og koble den teoretiske viden med fremstillingen af fysiske produkter i form af for eksempel dramatiseringer, videoproduktioner og udstillinger. Denne arbejdsform skal de fysiske omgivelser understøtte«.

Kropslig læring er vigtig Som eksempel på, hvad han mener med at koble teoretisk viden, krop og produktion, fortæller han, at de i 9.x satte fokus på det amerikanske valg bl.a. ved først at analysere præsident Obamas taler og bagefter selv holde taler. »Ved selv at skrive taler, stille sig op på en talerstol, sætte lys, agere publikum, have fint tøj på og optage video, foregik der en kropslig vidensdeling, hvormed eleverne kom tættere på en forståelse af både retorik, og hvad det vil sige at være i valgkamp. En sådan produktion kræver, at man i dansklokalet – som jeg hellere vil kalde et sproglaboratorium til dansk – både har en talerstol, en dynamisk lyssætning, et bagtæppe og adgang til forskellige rekvisitter«. »Det er ligesom, når man skal lære at cykle. Man kan kun lære det ved at prøve det selv, for kroppens hukommelse er stærkere end intellektet. Derfor er det så vigtigt at inddrage alle sanser i undervisningen og ikke kun intellektet, hvad nutidens sanseløse skole kun gør«. Noget tyder på, at hans udsagn stemmer overens med elevernes egen oplevelse: »Hvis du virkelig er i den rolle, som det, du skal lære – hvis du har det helt inde på kroppen og føler med det – er det ikke bare noget, du lige går hen og glemmer efter en uge«, siger Luna Schjær-Jacobsen.

Danmarks første læringsrumsanalytiker Kasper Kjeldgaard Stoltz afleverede i 2012 sit speciale 'Rummets Sprog // Sprogets Rum', der handler om relationen mellem rum, fag og didaktik, og som ud over at indbringe ham et 12-tal også har inspireret ham til at nedsætte sig som "Dan

marks første læringsrumsanalytiker" og etablere virksomheden [RUMMETS SPROG]. De fysiske rammer spiller en central rolle i Kasper Kjeldgaard Stoltz' bud på en ny didaktik og en ny folkeskole: »Helt overordnet handler det om at gøre op med klasselokalet – eller elevterritorietænkningen – og opdele skolen i faguniverser, hvor hvert lokale tydeligt signalerer, hvad der undervises i. Hvordan man vil placere faglokalerne i forhold til hinanden, er afhængig af den enkelte skoles ønsker, rammer og behov. Faguniverserne skal være omgivet af kreative værksteder, hvor der er mulighed for tværfagligt arbejde og udstillinger af de forskellige, æstetiske læringsprodukter fra produktion af egne lamper, videoer og e-bøger til dramatisering, modelbyggeri, aviser og plakater«.

De fleste er 'rumblinde' Han mener, at der eksisterer en stor uvidenhed om rummets betydning for elevernes læreprocesser. »De fleste mennesker, inklusive lærere og elever, er 'rumblinde' og har ikke en forståelse for, hvor meget rummet indvirker på vores adfærd. Derfor tager jeg også ud og holder foredrag for at være med til at højne bevidstheden. Men det er en supertanker at vende!«. Kodeordet for evnen til bedre at kunne sanse et rum er 'kontrast'. »Det er vigtigt, at sanserne udfordres ved hjælp af kontraster for eksempel ved forskellig lyssætning. Hermed bliver øjets muskler trænet, samtidig med at man kan inddele et rum i zoner til forskellige typer af arbejde. For eksempel kan bordlamper understøtte koncentrationen, når man arbejder alene, mens en pendellampe over et bord kan styrke oplevelsen

BLÅ BOG Kasper Kjeldgaard Stoltz, 35 år. Cand.pæd. fra Institut for didaktik på Aarhus Universitet (DPU) i 2012. Sidefag i materiel kultur. Uddannet som lærer i 2008 fra N. Zahles Seminarium med dansk, engelsk, samfundsfag og biologi som linjefag. Både under og efter sin uddannelse har han arbejdet som lærer på N. Zahles Seminarieskole. Endvidere grundlægger af analyse-, design- og rådgivningsvirksomheden [RUMMETS SPROG], der udvikler "organiske læringsrum og læringsmiljøer". Er desuden bidragsyder til Uwe Bødewadts bogprojekt 'Det sanselige arbejdsliv', der udkommer ultimo 2013. 9.x havde i øvrigt nomineret Kasper Kjeldgaard Stoltz til Politikens Undervisningspris. Læs mere: www.rummets-sprog.dk/

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

23


af gruppearbejde. Problemet er, at traditionelle skolerum er oplyst af en ensartet lyskilde, som ofte sløver vores synssans og øger vores træthed«.

Skoven som inspirationskilde Han understreger, at møbler, farver og materialer også er vigtige. »I forbindelse med en opgave, hvor jeg er med til at gentænke Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg, har jeg i samarbejde med en møbeldesigner udviklet en helt ny type skolemøbler. Princippet bag er, at man skal kunne indtage så mange kropspositioner som muligt i hvert rum. Derfor har vi designet borde i tre forskellige størrelser – bl.a. høje borde, man kan stå ved, og 'japanske' borde, hvor man kan sidde på gulvet. Fælles for dem er, at de også er designet til at sidde på«. »Jeg har endvidere været med til at udvikle en designteori for læringsrum, der er inspireret af skovens farver, topografi, og materialer. Nuancer af grå, sort, grøn og brun – som netop findes i en skov – er mere stimulerende for sanserne end en stor, ensartet rød flade. Desuden er vores materialer baseret på naturmaterialer. Derfor går vi bl.a. ind for trægulve i stedet for linoleumsgulve, der får vores skoler til at ligne hospitaler. Og det er en skrøne, at linoleumsgulve er mere slidstærke end trægulve. De holder lige så længe og er bedre for indeklimaet«.

»Vi flytter tit om på bordene i Kaspers timer. Hvis vi skal have en debat eller en diskussion, flytter vi bordene sammen til en lang stribe, så vi kan se hinanden i øjnene frem for at skulle vende os om, når nogen taler«, siger Kristian Bundgaard fra 9.x. På spørgsmålet om, hvad et godt klasselokale er, ud over at man kan se hinanden i øjnene, svarer Julie Faure, at det skal være stort, luftigt og lyst og »ikke proppet med møbler og plakater«. Emma Carstensen er ikke glad for "pangfarver", men mener på den anden side, at man skal passe på, at det hele ikke bliver for klinisk og upersonligt. Det vigtigste er dog stolene og bordene. »Når vi sidder ned i så mange timer hver dag, skal stolene være gode«, siger hun. De fem 9.x-elever, Frie Skoler har talt med, er helt enige med deres lærer i, at undervisning i forskellige faglokaler ville være det bedste. »Selvom det vil stjæle tid at gå fra lokale til lokale, ville jeg have en større faglig opmærksomhed på, at nu skal jeg have geografi, hvis jeg kom ind i et lokale med en globus og et kort«, siger Johanne Schovsbo.

Læreren kan ikke isoleres fra rummet

Da journalisten spørger, om den optimale indlæring i sidste ende ikke handler om læreren, lyder der et rungende ja fra dem alle. Ifølge flere af Kasper Kjeldgaard Stoltz' egne elever har de fået »I princippet behøver der bare at være et bord og en stol skærpet deres sans for rummets betydning netop ved at have – og så en engageret lærer. Faktisk er det læreren, det hele ham som lærer. drejer sig om. Det andet er bare 'en luksus', vi har, for at gøre læringen nemmere«, siger Luna SchjærJacobsen. Kasper Kjeldgaard Stoltz er ikke helt enig. »Man kan ikke isolere læreren, da al læring er situeret«, siger han og tegner en trekant på journalistens blok med ordene 'lærer', 'elev' og 'stof' i hver vinkel. »Lærerens evne til at katalysere fagets potentiale spiller en vigtig rolle. Men læreren er ikke noget uden eleven. Og læreren og eleven er ikke noget uden stoffet. Og de tre elementers interaktion er helt afhængige af Udsnit af en 3D-tegning af et nyt læringsrum til faget dansk på Skolen Ved Bulowsvej den ramme, de får mulighed designet af Kasper Kjeldgaard Stoltz. for at udfolde sig i«. n

9.x har en skærpet rum-sans

24

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3


Annoncer

Sæt madpakken på skemaet!

RØNNE REVISION

RØNNE REVISION HAR GENNEM MANGE ÅR SPECIALISERET SIG INDEN FOR REVISION OG RÅDGIVNING AF FRIE GRUNDSKOLER

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

energi + indlæring Sund madpakke =

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Madpakkens Dag 2013

Deltag i den årlige temadag “Madpakkens Dag” torsdag d. 5. september. Sæt185 fokus på sundhed og værdien aftage madpakkens indhold 185 frie skoler 185 frie frie og skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage fejl fejl sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 17. juni 2013.

De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Scan koden og læs mere på vores hjemmeside.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

25


Kort og godt

Lederne på frie skoler skændes om deres nye rolle R

egeringsindgrebet og de nye arbejdstidsregler ændrer forholdet mellem skoleleder og lærer. Det mener den nye bestyrelse for Frie Skolers Ledere, som bakker op bag arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen udtalelser i Efterskolebladet. Her siger Flemming Ibsen, at ledernes rolle har ændret sig, og at de ”… så at sige (skal) være mere arbejdsgivere, og det kan de ikke uden en distance til lærerne. Derfor skal de have deres egen organisation”. Men ikke alle deler ledernes og Ibsens vision. Jacob Hatting, skoleleder på Nørrebro Lilleskole, er bekymret for den udvikling, han sporer hos de toneangivende ledere i den frie skoleverden. »Jeg synes, at det er lykkedes regeringen at spænde os for en new public management-vogn, hvor skolelederne skal være små direktører med stive flipper og blankpolerede skosnuder. Men det passer ikke til de frie skolers virkelighed og værdier. Vi er vant til at lede i dialog og samarbejde med lærerne, og den tradition må vi ikke miste«, siger Jacob Hatting. Han mener ikke, at de nye arbejdstidsregler betinger en ny lederrolle: »Slet ikke. Kun hvis lederne selv ønsker det«, siger han.

Ny skole kræver nye ledere Formanden for Frie Skolers Ledere, Hjemly-forstander Rud Nielsen, peger på, at der er en kolossal spredning i lederstilen

26

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

Foto Istock Photos

Frie Skolers Ledere varsler en ny, mere arbejdsgiveragtig lederrolle. Men spørgsmålet deler vandene

blandt lederne på de frie skoler: »På mange små friskoler opfattes lederen som den fremmeste blandt ligemænd, mens lederen på de store privatskoler og efterskoler mere ligner en direktør. De nye arbejdstidsregler styrker efter vores mening den lederrolle, som vi kender fra selvstændige virksomheder, og hvor lederen er arbejdsgiver – eller – det er måske et bedre ord: arbejdsgiverrepræsentant«. Det er også derfor, at en enig bestyrelse i Frie Skolers Ledere er indstillet på at søge nye organisatoriske rammer uden for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Men de forestiller sig ikke, at de ender helt isolerede i en forening med 800 frie skoleledere. »Vi er jo ikke alene om det her. Vi ser den samme frigørelsestrang blandt folkeskolelederne, så vi vil inden for LC Lederforum undersøge, hvilke muligheder der måtte være for at organisere skolelederne«, siger Rud Nielsen. Han understreger samtidig, at det er »Som ledere har vi brug afgørende, at de får for politisk at frigøre os forhandlingsretten mere fra Frie Skolers med. Lærerforening« »Uden forhandRUD NIELSEN, FORSTANDER OG lingsretten har vi FORMAND FOR FRIE SKOLERS LEDERE ingen betydning«. Frie Skolers Ledere vil på et medlemsmøde 20. juni diskutere lederroller og ledernes forhold til FSL. n MHV


Kursuskalender 19. SEPTEMBER, 10. OKTOBER OG 7. NOV. 2013

Hjælp til inklusion?

Frie grundskoler har samme udfordring som folkeskolen

D

e frie skoler og folkeskolen har næsten lige store problemer med at få restgruppen af ressourcesvage elever videre fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. 10,6 procent af eleverne fra frie grundskoler og 12 procent af folkeskoleeleverne, der blev færdige med 7. klasse i 2007, var fire år efter ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Det viser en analyse om elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelse foretaget af Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening (DP), mener, at tallet bekræfter, at de frie skoler tager deres andel af de ressourcesvage elever: »Jeg er ikke så forundret over, at det er nogenlunde det samme tal. Det er et udtryk for, at elevsammensætningen minder om hinanden i de to skoleformer, og at udfordringerne er lige store i begge lejre. Vi ved fra andre socio-økonomiske undersøgelser, at elevgruppen på frie skoler er bredt sammensat«. n TKE Undersøgelsen kan læses på videnomfrieskoler.dk. »Tallene bekræfter, at elev-

26.-29. SEPTEMBER 2013

Tyskkursus i Schwerin Se detaljer i Sproglæreren nr. 2/2013

Kurset indeholder skolebesøg, seminarer om sprog og kultur ”Als Westdeutscher im Osten”, samt workshop: Musik im Deutschunterricht.Tilmelding og kontakt: annette.d.soerensen@ mail.dk / tlf. 4499 2656. 30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /ah@privatskoleforening.dk .

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer

om hinanden i de to skole-

Hornstrup Kursuscenter, Vejle. Foto Danmarks Privatskoleforening

Specialundervisning kvæler frie skoler »D

Neuropædagogik og neuropsykologi – få viden og redskaber til at hjælpe børn med koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder. Se hele opslaget: www.antonshus.dk. Undervisere: Vejlefjord Børneneurocenter. Tilmelding senest 2. august: hm@antonhus.dk

2.-4. OKTOBER 2013

sammensætningen minder former«, siger Kurt Ernst.

Vissenbjerg Storkro, Fyn

et er katastrofalt, det her«, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, om nye tal, som viser, at de frie skoler næste år kun får dækket 25 procent af udgifter til de specialundervisningselever, som skal have mere end 12 lektioner om ugen. Sidste år fik skolerne et tilskud, som dækkede 40 procent af skolens udgifter til de mest krævende elever, men i skoleåret 2013/2014 dækker pengene i puljen kun en fjerdedel af udgifterne. Dels fordi antallet af specialundervisningskrævende elever på de frie skoler vokser, dels fordi en del af specialundervisningspuljens 230 mio. kr. kanaliseres over til elever, der har behov for mindre end 12 lektioner om ugen. Det sker, fordi de frie skoler skal følge samme regler som folkeskolen. Og det lavere tilskud rammer hårdt på de skoler, som i dag tager et stort socialt ansvar, fortæller Ebbe Lilliendal: »Vi har i Dansk Friskoleforening medlemsskoler, som må dreje nøglen om, hvis vi ikke finder en løsning på det her. De kan ikke overleve, når tilskuddet til deres specialundervisning halveres«, siger han. n MHV

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: Kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk. 13.-15. NOVEMBER 2013

Bliv prøveklar Tysk i overbygningen, Hornstrup Kursuscenter

Hvordan forbereder man eleverne til prøverne i tysk i relation til differentieret undervisning. Kursisterne får erfaringer med at organisere induktiv, potentialebaseret læring. Fagkonsulent Anne Sophie Westh orienterer om prøverne. Info: sanne.lauergaardnissen@post.au.dk. SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik. Kandidatuddannelser: Informationsmøder 26.2. Kbh. og 27.2. Aarhus. Info: edu.au.dk/kandidat. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.


Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Tysklærere får det nemmere I

alle de klasseværelser rundt i landet, hvor tysklærere underviser i reglerne for mærkning af kød, kan både elever og lærere nu ånde lettet op. Efter EU har droppet en anbefaling om at teste sunde køer for kogalskab, er den tyske lov, der regulerede området, nemlig blevet annulleret, og med lovens afskaffelse er det tyske sprogs længste ord også blevet drop-

28

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

pet, skriver det tyske nyhedsbureau, DPA. Dermed er der ikke længere nogen saglig grund til at øve sig i at sige Rindfleischetikettierungsüberwachungsaufgabenübertragungsgesetz, der løst oversat betyder ”lov om uddelegering af kontrolmærkning af oksekød”. Dagligdagsforkortelsen, »RkReÜAÜG«, tages dermed også ud af brug. Rindfleischetikettierungsüberwachungsaufgabenübertragungsgesetz var ikke at finde i tyske ordbøger, men fordi det optrådte i officielle dokumenter, regnede lingvister det for et autentisk tysk ord. Det længste dagligdagsord på tysk skulle ifølge Guinness Rekordbog være Rechtsschutzversicherungsgesellschaften, som dækker over forsikringsselskaber, der yder retshjælp. Men en ting er dagligdagstysk, noget andet er selvfølgelig de ord, der kan trækkes frem ved særlige lejligheder. Her tænker vi specielt på det længste ord, der ifølge The Telegraph nogensinde skulle være blevet lavet på tysk. Ordet henviser til Foreningen for underordnede tjenestemænd på hovedkontoret ved forvaltningen af Donau-dampskibenes ​​ elektroniske services. Ordet er: DonaudampfschifffahrtselektrizitätenhauptbetriebswerkbauFoto Fotolia unterbeamtengesellschaft. n


En OK fagforening sikrer dig ekstra ferie

Det er OK at være medlem af en fagforening. Du bliver en del af et stærkt fællesskab om dit fag, og du er med til at arbejde for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Fagforeningen forhandler overenskomster og aftaler, der sikrer dig og dine kolleger ekstra feriedage, en ordentlig løn, bedre pension, løn under barsel og mulighed for efteruddannelse. Det er dig og dine kolleger, der gør fagforeningen stærk. Sig det videre. ErDuOK.dk

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber


Ajour

Fra konsulentens bord Af Michael D. Sørensen, konsulent, FSL

Ü

SÆRLIGE FERIEDAGE VED FRATRÆDEN Du optjener 0,42 særlig feriedag med løn pr. måneds ansættelse i løbet af kalenderåret, svarende til fem dage pr. år. Normalt afvikles disse særlige feriedage i det følgende skoleår. Skifter du arbejde til en anden fri skole, kan arbejdsgiverne aftale, at de særlige feriedage overføres til den nye ansættelsesmyndighed. Laves der ikke en sådan aftale, måske fordi du skifter til et arbejde uden for skoleformen, skal de tilgodehavende særlige feriedage udbetales kontant med 0,5 % af den ferieberettigede løn pr. dag ved din fratræden. Fratræder du pr. 1/8-2013, skal der ske følgende: Særlige feriedage optjent i 2012 og 2013 er endnu hverken indregnet eller udbetalt, hvorfor de skal udbetales kontant ved fratræden (se nederst). Man kan så evt. anvende denne udbetaling til at købe sig frihed i det nye ansættelsesforhold. Fratræder du midt i et skoleår, skal der ske følgende beregninger: Hvis de særlige feriedage optjent i 2011 er indregnet for skoleåret 2012/13, skal der i arbejdstidsopgørelsen indregnes de antal dage, der konkret er afviklet ifølge tjenesteplanen eller aktivitetsplanen, resten ikke-afviklede særlige feriedage skal udbetales. Såfremt der ikke er aftalt et konkret tidspunkt for afvikling, men at timerne forlods er indregnet i årsnormen med 27 timer, er der sket en forholdsmæssig afvikling, og disse timer medgår i den afsluttende arbejdstidsopgørelse ved fratræden. De resterende timer op til 27 er så ikke afviklede, og skal derfor udbetales kontant. Særlige feriedage optjent i 2012 og 2013 skal udbetales kontant ved fratræden. Disse beregnes som 2½ % af den ferieberettigede løn for begge år (der skal ikke laves nogen beregninger af antal særlige feriedage disse år).

30

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

Stillinger

SKOLELEDER TIL GUDENÅDALENS FRISKOLE Gudenådalens Friskole og Fribørnehaven Yggdrasil ved Bjerringbro bobler af nye initiativer, ideer og erfaring med afsæt i det grundtvig-koldske skolesyn. I fællesskab ønsker vi at give vores børn et fundament af selvværd, kreativitet, livsglæde og gode sociale kompetencer, så de kan mestre de udfordringer, deres fremtid bringer. Vi søger en inspirerende, dialogisk og visionær leder, der i samarbejde med ansatte, forældre og bestyrelse kan sikre, at de nye initiativer og ideer foldes ud. Den kommende leder skal desuden tænke langsigtet og strategisk for, at den gode pædagogiske udvikling fortsætter. HVEM ER VI? Vi stiller med et stærkt hold der har en klar sans for hvordan skolens, SFO’ens og børnehavens samlede virke kan nå ind til det, børnene indeholder. Teater, musik, fællessang, fortælling og lejrskole er centrale elementer, der understøtter det faglige. Skolen har i dag ca. 120 børn fra 0. til 9. kl., hvor 9. klasse er kommet til for 2 år siden. Den 2 år gamle børnehave har ca. 40 børn, og med reference til skolelederen har børnehavens leder ansvaret for SFO’en. Vi har nu brug for at konsolidere og sikre de rammer, der passer til vores størrelse og fremtidige udvikling. Dette arbejde er startet og vil udgøre en væsentlig del af dit arbejde i den kommende tid. HVEM ER DU? Du vil være fællesskabets krumtap, der sikrer en god synergi mellem skole, SFO, børnehave og hjem. • • • •

Du er glad for børn og har lyst til at indgå i undervisning. Du kan demonstrere evner og erfaring med ledelse. Du har den nødvendige økonomiske forståelse. Du har erfaring med de frie skoler og den tradition de er rundet af. • Du kommunikerer velovervejet, klart og tydeligt med ansatte, børn og forældre. • Du arbejder bevidst med medinddragelse. Vi ønsker ansættelse pr. 1. august 2013 eller snarest derefter. Yderligere oplysninger fås ved at kontakte bestyrelsesformand Grete Glerup Knudsen på 2040 1198 og på www.gufs.dk Ser du dig selv som Gudenådalens Friskoles kommende leder, ring eller send venligst din ansøgning, CV og relevante bilag til grete.glerup.knudsen@skolekom.dk, Samtalerne afholdes i uge 26. Så skynd dig… du kan stadig nå det. Ansættelse sker iht. overenskomst imellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 - 490.339 GUDENÅDALENS FRISKOLE Bjerring Hede 13B I 8850 Bjerringbro Tlf.: 8668 2582 I www.gufs.dk


Ajour

Stillinger

Himmerlands Ungdomsskole Elevvej 6, Haubro, 9600 Aars søger ny forstander til 1. august 2013 - eller snarest. Himmerlands Ungdomsskole er en gammel, traditionsrig, grundtvigsk efterskole, med plads til 150 elever, pt. 80 elever. Skolen er en veludbygget efterskole med mange attraktive faglokaler. Der er en rutineret og engageret medarbejdergruppe, lærere såvel som praktiske medarbejdere, der inviterer til et frugtbart samarbejde med en ny forstander. Der er brug for en forstander, der har ledelsesmæssig erfaring og har sans for efter-skolelivet. Med udgangspunkt i den kultur og den medarbejdergruppe, der er på Himmerlands Ungdomsskole, skal den nye forstander, sammen med bestyrelse og medarbejdere, skabe en tidssvarende profil, der vil være tiltrækkende for kommende elever. Der er brug for mod - tålmodighed og indlevelsesevne. Der er mulighed for stor indflydelse på Himmerlands Ungdomsskoles fremtid. Løn i overensstemmelse med overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 490.339 (april 2012).

FÆRDIG MED SKOLEN?

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist. Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

Yderligere oplysninger på: www.himmerlands-ungdomsskole.dk og ved henvendelse til konstitueret forstander Karl Halskov - tlf. 98 66 40 60 eller tlf. 22 63 51 07.

Forstander hed, respekt og nysgerrighed. Gennem dette vil skolen give livsmod og livsoplysning. Den lægger vægt på boglig undervisning af høj kvalitet med mange kreative valgmuligheder. Som idrætsskole dyrkes især fodbold, håndbold og gymnastik. Idrætsefterskolen Lægården er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Holstebro – på landet i bykanten. Skolen har 165 elever fordelt på 8. - 9. -10. klassetrin. Skolen har en god og sund økonomi samt meget gode fysiske rammer og faciliteter - bl.a. har den nybyggede og nyrenoverede elevværelser, stort springcenter, gymnastiksal, helt ny idrætshal, egne boldbaner og moderne faglokaler. Der er tilknyttet 33 dygtige og loyale medarbejdere, som fungerer i en hverdag med humor og høj faglighed. Der er et sundt og velfungerende ledelsesteam. Der er tilknyttet forstanderbolig – det ses helst, at forstanderen benytter denne. Lægården er en almen idrætsefterskole, der i 1969 blev oprettet af Metodistkirken i Danmark. - Det er ikke en forudsætning at forstanderen er medlem af Metodistkirken. Fra skolens værdigrundlag kan fremhæves, at man søger at styrke eleverne selvværd, ansvarlig-

Vi kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse • En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt samarbejde • En skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter og fremtidsvisioner – god økonomi • En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt • En skole med en positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skolen og ledelsen Vi søger en forstander som: • er synlig i hverdagen - internt som eksternt – skolens frontfigur • forstår at agere i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse • har pædagogisk indsigt og erfaring, samt er god til skriftlig og mundtlig kommunikation

• har økonomisk forståelse og er en god personaleleder • som tager udgangspunkt i samarbejde, motivation og personaleledelse • har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse • er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller skolens formand, Eivind Triel (40615935). Du er også velkommen til at besøge skolen – kontakt viceforstander Inger Kudsk (61227377). Se mere om skolen på dens hjemmeside www.lægården.dk. Tiltrædelse 1. september – eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – 528.589 (grundbeløb pr. 2012-03-31). Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 24.juni kl.12.00. Første jobsamtaler afholdes 26. juni. Anden og forventelig sidste afholdes 4. juli.

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

31


Ny viden Apropo Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Lad eleverne evaluere dig Elever er bedre end eksperter til at kende forskel på gode og dårlige lærere

Kilde: “Learning about Teaching: Research Report, Measures of Effective Teaching Final Research Report”, Brookings Institution. Illustration Istock Photos

32

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

D

et er ikke nogen fremmed følelse for lærere at skulle have deres arbejde evalueret, uanset om det er via test- eller eksamensresultater, evaluering fra skolelederen eller forældre, der giver deres mening til kende. Det er en naturlig konsekvens af det, som forskningen slår fast igen og igen: Læreren er den mest afgørende faktor for, hvor godt en elev klarer sig. Men hvordan måler man, hvilke metoder og hvilke lærere der er de bedste? En række større amerikanske undersøgelser fra de seneste år peger væk fra testresultater og ekspertsupervision og hen i en måske oplagt men i mange tilfælde uprøvet retning: Spørg eleverne. For, viser det sig, elevernes svar på en række spørgsmål om læreren og undervisningen er det mest pålidelige mål for, hvor effektiv læreren er til at fylde viden og evner ind i hovederne på de selvsamme elever. »De lærere, som scorer højt på elevernes evalueringer, er også dem, som oplever størst fremgang blandt eleverne«, skriver uddannelsesprofessor Thomas Kane, Harvard University, i en opsummering af forskningen. Selvsamme Thomas Kane er hovedmanden bag en undersøgelse blandt 3000 lærere fordelt på syv byer, med det formål at blive klogere på, hvad der skaber en effektiv lærer, og hvordan man måler det. Som en del af undersøgelsen blev elever stillet 36 spørgsmål om deres lærer og undervisningen, og det var især ved fem test-udsagn, hvor positive svar korrelerede med, at eleverne tog store skridt fremad i løbet af skoleåret. De fem udsagn lød: 1. Elever i klassen behandler læreren med respekt. 2: Mine klassekammerater opfører sig, som læreren ønsker. 3: Vi har travlt i timerne og spilder ikke tiden. 4: I det her fag lærer vi noget næsten hver dag. 5: I det her fag lærer vi at rette op på vores fejl. Målt på faglig fremgang i løbet af skoleåret, uanset elevens udgangspunkt, var elevevalueringerne bedre end supervision fra kolleger eller eksperter til at udpege gode lærere. Ikke fordi børnene er klogere på læring, men fordi de har hundredevis af timer til at forme deres mening, og gennemsnittet af dusinvis af elevers opfattelse giver et mere præcist billede end få timers supervision. Elevevalueringerne er også bedre til at måle lærernes præstation end testresultater i sig selv, fordi der her kan være større udsving fra år til år afhængig af de elever, som læreren arbejder med. I modsætning til kun at bruge testresultater giver elevevaluering også større mulighed, for at den enkelte lærer kan blive klogere på, hvilke typer af undervisningen der fungerer, og hvilken der ikke gør. Samtidig, påpeger Thomas Kane, kan der værre større tendens hos læreren til at tage resultater af elevevalueringer til efterretning, fordi elevernes holdning i højere grad end standardiserede test betyder noget for dem. Det betyder ikke, at elevevalueringer skal være den eneste eller største bedømmelsesfaktor af lærerne. Ligesom man risikerer at tilrettelægge undervisningen for meget efter at klare en test, så kan lærere også blive for opmærksomme på elevernes mening, hvis det er det eneste parametre, de evalueres efter. Den mest effektive måde at udpege de bedste lærere og deres metoder er således ved en blanding af følgende tre metoder: Supervision, at spørge eleverne, og måling af elevernes faglige fremgang hen over skoleåret.


Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 1 – 19. august / Nr. 2 – 9. september 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

33


Apropos Af Thomas Kehlet· tke@frieskoler.dk

Der skal ord på dannelse L

ektor Lars Geer Hammershøj, du har netop udarbejdet pjecen ”Dannelsen i uddannelse”. Er lærere i tvivl om, hvad der ligger i begrebet dannelse? »Både ja og nej. Dannelse, det er noget lærere praktiserer i undervisningen hver dag. Men hvad der faktisk foregår, og hvad dannelse i teoretisk forstand er, er som regel mindre klart. Vi mangler ord for, hvad dannelse er, og det er svært at holde fokus på dannelse og at udvikle den, hvis man mangler sprog for den. Derfor er det vigtigt at diskutere, hvad dannelse er i dag, for vilkårene for dannelse ændrer sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Der er en tendens til, at dannelsesbegrebet blot fungerer som samlebetegnelse for alt det, der er vigtigt uden at være direkte nyttigt«. Foto Privat

Lektor, cand. mag. i idehistorie og ph.d. i sociologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Lars Geer Hammershøj, vil sætte dannelse på dagsordenen. På Folkemødet

Men hvad er dannelse så? »Dannelse kan defineres som den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på. Dannelsesprocessen handler derfor om at ændre elevens forholdelsesmåde. Dannelse består af to ting: Almendannelser i form af livsduelighed, elevens alsidige udvikling, demokrati, medborgerskab og meget andet, og dernæst af professionsdannelse, som omfatter blandt andet arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, interesser og holdninger«.

på Bornholm præsenterede han pjecen ”Dannelsen i uddannelse”. Pjecen er udarbejdet for DUS – Danske Underviserorganisationers Samråd.

34

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17 . J U N I 2 01 3

Er dannelse som et element i undervisningen truet? »Fokus inden for uddannelse har flyttet sig fra undervisning til fokus på elevernes læring og på, hvad eleverne skal kunne efter endt uddannelse. Der er udarbejdet målbeskrivelser for, hvilke

færdigheder og kompetencer eleven skal udvikle, men dannelseselementerne forsvinder som regel i mål- og indholdsbeskrivelserne. Den udvikling truer dannelsesdimensionen og gør det nødvendigt at tydeliggøre og konkretisere, hvilke dannelsesprocesser eleven skal gennemgå på de forskellige niveauer af uddannelsessystemet«. Sker der ikke dannelse mange andre steder end i skolen? »Der sker dannelse overalt. Men som lærer er det faktisk ifølge formålsparagrafferne for grundskolen ens opgave at danne, men det vanskelige er: Hvordan gør man det? Mit forslag er, at til enhver undervisningsplan bør underviseren eller teamet komme med konkrete bud på, hvilke dannelsesprocesser der skulle foregå i undervisningen«. Når man taler om dannelse, er det så ikke bare for at løfte professionen og forvirre alle andre, som ikke lige ved, hvad der ligger i begrebet? »Sådan har det uden tvivl også været brugt. Det har også haft karakter af et modbegreb til kanon, nationale test og andre målbare undervisningselementer. Men enhver lærer ved, at det hele ikke kan gøres op i det, der kan måles og vejes. Dannelsesdimensionen er under pres, fordi der er så meget lys på de andre og mere målbare kompetencer« Og det er derfor, det er en god ide med en pjece om dannelse? »Ja, det er derfor, det er nødvendigt at tydeliggøre dannelseselementerne i uddannelse«. n


Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Nye regler, nye udfordringer Foreningen får mange spørgsmål om kontingentet for tiden. De handler både om rimeligheden af, at vi skal betale konfliktkontingent, men også om, hvordan kontingentet kommer til at være de næste år. Det er klart, at kontingentdiskussionen fylder meget. Det handler i bund og grund om, hvor mange penge der er tilbage til en selv, når man har betalt regningerne. Vi kan endnu ikke sige, hvad konfliktkontingentet bliver efter repræsentantskabsmødet i november, men ligesom medlemmerne af vores søsterorganisationer på uddannelsesområdet mærker, at der er lån, der skal afdrages, så kommer vi til at betale et væsentligt forhøjet kontingent i hele 2014 – det kan vi allerede nu slå fast. Repræsentantskabet skal også tage stilling til, hvilken størrelse konfliktfonden skal have i fremtiden. Vi kan konstatere, at den var for lille, hvilket har betydet, at vi ud over at have brugt alle vores penge, også skylder Danmarks Lærerforening et anseeligt antal millioner, som også skal tilbagebetales. Men skal konfliktfonden bygges op igen og i så fald til hvilket niveau?

En anden vigtig diskussion er, hvad FSL skal kunne fremover. Vi har siden foreningens opståen kæmpet for lærere, ledere og børnehaveklasselederes vilkår på det frie skoleområde, og vi har faktisk opnået gode resultater. Vi har de samme barsels-, ferie- og omsorgsdagsregler som resten af staten. Vi har en pensionsprocent på 17,3 som en del af det danske arbejdsmarkedspensionssystem, som en australsk undersøgelse har kåret til verdens bedste pensionssystem. Vi har opbygget en organisation, som er dygtig til sagsbehandling, og hvor der er meget kort fra det enkelte medlem og til de politisk valgte. Det giver en nærhed, som forhåbentligt også afspejler sig i, at FSL kender det frie skoleområde rigtigt godt – ja, vi vil gå så vidt som at sige, at vi er eksperter. Lærerarbejdet bliver fra 1. august 2014 muligvis meget forandret. Muligvis, fordi det fuldstændig afhænger af, hvordan den enkelte skole vil administrere de nye arbejdstidsregler. Reelt kan alting fortsætte uændret, hvis man kan lave lokalaftaler om det, men alt kan også blive meget anderledes. Foreningen skal kunne håndtere begge yderpunkter og alt det ind i mellem. Samtidigt skal vi stadig kunne levere en rigtigt god sagsbehandling og udvikle foreningen i retning af en endnu mere medlemsstyret forening.

»Lærerarbejdet bliver fra 1. august 2014 muligvis meget forandret. Muligvis, fordi det fuldstændig afhænger af, hvordan den enkelte skole vil administrere de nye arbejdstidsregler«. Og til spørgsmålet om FSL også fremover har en berettigelse, vil jeg stille et modspørgsmål: Ville vi have haft de samme rettigheder, lønninger, pensioner og sociale goder på det frie skoleområde uden en fagforening til at løfte denne opgave? Og så kunne man stille sig selv et tillægsspørgsmål, om hvordan det frie skoleområde vil udvikle sig, hvis FSL ikke er der? Jeg vil lade svarene hænge i luften og blot konstatere, at selv om det i de kommende år bliver dyrere at være medlem af vores fagforening, så er det nødvendigt, for at FSL fortsat skal kunne forfægte læreres og børnehaveklasselederes rettigheder på det frie skoleområde. Der er ingen andre til at gøre det! n

F R I E S KO L E R N R . 16 · 17. J U N I 2013 

35


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(17553 · BureauLIST.dk) FRS16-2013

Historie · 3.-9. klasse

Historiekanon i bredere perspektiv Kort resumé af kanonpunkterne På udkig til Europa Udkig til den øvrige verdenshistorie

Udkig fra historiekanon er en ny serie fra 3.-9. klasse. Serien tager afsæt i de 29 begivenheder, som udgør kanon for faget historie. Efter et kort resumé af kanonpunkterne undersøges skelsættende begivenheder, der foregik på samme tid i Europa såvel som i andre verdensdele. Bøgerne er alle rigt illustrerede.

NYHED 7.-9. kl.

Serien består nu af 7 bøger, de sidste 2 i serien udkommer efterår 2013. 7.-9. kl.

7.-9. kl.

7.-9. kl.

5.-6. kl.

3.-4. kl.

3.-4. kl.

GRATIS lærerguide på alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie skoler nr 16 2013  

Frie Skoler nummer 16 2012/2013

Frie skoler nr 16 2013  

Frie Skoler nummer 16 2012/2013