Frie Skoler 7, 2020 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 07 • AUGUST 2020

TEMA

DE ALTERNATIVT UDDANNEDE Bageren Thor kan forklare sine elever stort set alt med mad. Side 04

CORONA-FORSKELLE Tal åbent om irritationer og bekymringer på lærerværelset. Side 24

AFTALE OM ARBEJDSTID Folkeskolens aftale kan løse nogle af de frie skolers udfordringer, vurderer foreningens chefforhandler. Side 29

HISTORIEDYSTEN PRÆSENTERES AF DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM I SAMARBEJDE MED DR SKOLE

2020 KLAR - PARAT - DYST! Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg inviterer i år alle 3.-9. klasser til den store dyst om det uofficielle mesterskab i historie. Det overordnede tema er Genforeningen 1920, og startskuddet går lige efter sommerferien. Følg med på www.historiedysten.dk, og tilmeld din klasse nu. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Første skoledag i Rønde - med nerver og håndsprit.

Lokalaftale i Gjerndrup er vejen til ro på lærerværelset.

SF vil lokke frie skoler hjem til folkeskolen med frihed og 100 % betaling.

Simon Astrup er sekretariatets nye højskolemand.

TEMA

DE ALTERNATIVT UDDANNEDE

De bruger drager, kuglerammer og croissanter i undervisningen og tilhører en gruppe, der bliver mindre og mindre: dem med en anden uddannelse end læreruddannelsen.

24 CORONA-IRRITERET?

Forskellige grænser og opfattelser af corona-retningslinjerne fører til bekymringer og irritation på lærerværelserne. Tal med hinanden, lyder opfordringen.

Øvrigt indhold

AFTALE OM ARBEJDSTID

Aftalen om lærernes arbejdstid i folkeskolen får afgørende betydning på de frie skoler. Forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening Jette Morsing vurderer de vigtigste punkter i aftalen.

18 Noter 26 Noter 28

Foreningens sider

30 Ajour 31 Kolofon 42 Epilog

FORSIDEFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

D E A LT E R N AT I V E

Awanti Seth-RabenhĂ¸j er uddannet museumsformidler og antropolog, men underviser i dag i billedkunst pĂĽ International School of Billund.

D E A LT E R N AT I V E

Lærer med andre baggrunde end læreruddannelsen bliver færre og færre på de frie skoler. Mød fem af dem, der skiller sig ud på lærerværelset.

D E A LT E R N AT I V E

EKSPERT:

Færre alternativt uddannede udfordrer den frie skole Selv om de frie skoler ikke er underlagt samme uddannelseskrav som folkeskolen, er antallet af læreruddannede stigende. Udviklingen kræver ekstra opmærksomhed ude på skolerne, mener ekspert.

TEKSTER AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN (SIDE 08, 16), MARIA HEDEGAARD TUXEN (SIDE 04, 15), HENNING HJORTH (SIDE 10), LARS HORN (SIDE 03, 13), ILLUSTRATIONER CHRISTINA ANN SYDOW

D E A LT E R N AT I V E

en lokale landmand som idrætslærer, forfatteren til at undervise i dansk eller biologilæreren fra universitetsgangene. De bliver færre og færre på de frie skoler – til fordel for lærere med en formel læreruddannelse. Det viser en undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening. 83 procent af Frie Skolers Lærerforenings medlemmer svarer, at de er uddannede fra læreruddannelsen, mens det kun gjaldt 74 procent i 2016. Udviklingen sker, selv om der ikke er noget uddannelseskrav på de frie skoler, og den lægger pres på de frie skoler, hvis de ikke vil ende som en fri udgave af en folkeskole, mener forsker og ekspert i frie skoler Leo Komische-Konnerup fra UC Syd. Professionshøjskolernes uddannelse er nemlig målrettet folkeskolen. »Det, at der kommer flere lærere fra en uddannelse, som tænker anderledes, behøver ikke være et problem. Men det betyder, at de frie skoler skal kende deres værdier og stå stærkt nok til at danne og transformere de lærere, der kommer ind«, siger Leo Komische-Konnerup og fortsætter: »Her er der måske tale om et lille wakeupcall til de frie skoler«. Mens folkeskoleloven stiller krav om, at lærerne i folkeskolen er uddannede lærere, så er de frie skoler ikke underlagt noget uddannelseskrav. Forskningen inden for de frie skoler er sparsom, og derfor ved ingen præcist, hvorfor et stigende antal skoler trods friheden fra uddannelseskravet alligevel ansætter læreruddannede, men hverken de skoleforeningsformænd eller lærere, som Frie Skoler har talt med, er overraskede over tallene i undersøgelsen. En lærer med over 20 års erfaring fra samme skole siger som flere andre, at hendes skole modsat tidligere kun ansætter læreruddannede. Leo Komische-Konnerup peger på, at skolerne meget vel kan have mærket presset på hele skoleområdet de senere år. »Jeg tror, at de frie skoler i en lang årrække har følt sig under pres fra den skoletænkning, hvor politikere og embedsmænd har en forestilling om, at det er effektivitet og nogle bestemte metoder, der virker. Mit indtryk er, at en del af den frie skoleverden har ladet sig presse til at ligne folkeskolen mere og har ta-

get ‘stå mål med’-begrebet så bogstaveligt, at de risikerer at blive til en fri udgave af en folkeskole«. Dygtige håndværkere Heller ikke formand Peter Bendix fra Dansk Friskoleforening kender svaret på, hvorfor flere lærere på de frie skoler har en læreruddannelse, men han kan nikke genkendende til udviklingen. Han er enig med Leo KomischeKonnerup i, at udviklingen kræver en bevidsthed om skolernes særlige karakteristika. »Det er vigtigt, at man altid taler om, hvad der er vigtigt for vores skole, og hvordan får vi oversat det i hverdagen. Det opfordrer vi hele tiden til, fordi vi aldrig må blive skole, der kun handler om rene kompetencer. Vi er dannelsesskoler, der vil frihed og fællesskab«, siger Peter Bendix. Han forstår godt, hvis skoleledelserne ofte kigger mod de læreruddannede kandidater, fordi de er »skidedygtige håndværkere«, men han mener samtidig, at et lærerværelse, sammensat af folk med forskellig baggrund, er at foretrække. »Hvis jeg kun har lærere, der har gennemgået det samme system, så er der en risiko for, at de diskuterer de samme ting. Hvis der er forskellige baggrunde, så er der mere dynamik og mulighed for, at den pædagogiske samtale kan blive mere nærværende«, siger Peter Bendix. Hos Danmarks Private Skoler tror formand Karsten Suhr, at skolelederne ser på kompetencer før uddannelse, og at en af årsagerne til det stigende antal læreruddannede kan være, at lærere med alternative uddannelser kan være smallere i deres undervisningskompetencer. Formanden vil ikke give afkald på friheden til selv at vælge, selv om han kan se, at de fleste ansatte på de private skoler er læreruddannede. »Skolerne udnytter friheden, men bare med færre mennesker. Måske tager de en konservatorie-uddannet ind eller en ingeniør, og det smitter også af på de andre lærere. Men man skal bare være opmærksom på, at der er ting, en læreruddannet kan – som man ikke lærer på andre uddannelser. Ren faglighed er ikke nok, det kræver også didaktik og pædagogik«. ■

Flere har en læreruddannelse 83 procent af Frie Skolers Lærerforenings medlemmern har en læreruddannelse fra professionshøjskolerne. En stigning fra 74 procent i 2016. I begge undersøgelser svarer godt fem procent, at de er uddannede fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Spørgsmålene i de to års undersøgelser er ikke formuleret helt ens, så det mest præcise estimat er, at antallet af læreruddannede er steget mellem fem og ni procentpoint i de fire år. ■ Kilde: Frie Skolers Lærerforening

D E A LT E R N AT I V E

Thor kan forklare alt med mad Eleverne på Interskolen spiser hjemmelavet is, bager billige muffins og studerer sprængte celler i en optøet bøf, når de møder den tidligere bager Thor Haynes.

n croissant består af (endog meget) margarineholdig dej, der foldes over hinanden. En typisk croissant består af ni eller 12 lag dej, fortæller Thor Haynes, der er uddannet bager og fødevareteknolog – men i dag arbejder som lærer på Interskolen i Viby ved Aarhus. »Og når corissanten kommer i ovnen, så fordamper vandet i margarinen og skubber dejen opad. Så det er faktisk det damptryk, der får croissanten til at hæve, mens det er mælkefedtet og proteinerne, der giver den smøragtige smag«, siger Thor Haynes. Den 49-årige udskolingslærer skal i år ned på den lokale tekniske skole og bage croissanter med sine elever, mens de snakker om alle de kemiske reaktioner, der sker i bageprocessen. Selv om han kun periodevist bager med eleverne, så tyr han ofte til forklaringer fra fødevarerne, når han skal forklare noget, som er svært. »Hvis jeg for eksempel har forsøgt med en almindelig forklaring på noget og kan se syv-otte elever rulle med øjnene, så griber jeg til eksempler fra noget, som jeg ved, de kan forstå: mad«, siger Thor Haynes.

En croissant kan hjælpe eleverne til at forstå kemiske reaktioner, fortæller Thor Haynes, der er uddannet bager og procesteknolog.

En uundværlig baggrund Thor Haynes er en glad lærer. Han har været forbi kageindustrien i Vietnam og København, undervist i levnedsmidler og hygiejne og fået en fyreseddel, da han skulle på barsel. Et kort vikariat som engelsk-underviser for en gruppe smede i Horsens gav ham smag for livet som lærer, og a-kassen hjalp med en merituddannelse, der førte ham til Interskolen. »Det eneste, jeg er ked af som lærer, er, at jeg ikke blev det noget før. Men på den anden side, så havde jeg ikke været den lærer, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde haft en baggrund som bager og med levnedsmidler«, siger Thor Haynes. På lærerværelset har cirka halvdelen af lærerne en anden uddannelse end den rene læreruddannelse, og der er flere nationaliteter repræsenteret. Thor Haynes er selv amerikaner, og da han for tre årtier siden var færdig med high school, sagde han til sig selv, at han for altid var færdig med skolen. »Nu er jeg lærer og elsker det. Men jeg tror ikke, at jeg kommer til at være lærer andre steder end her, for vi har så meget frihed, og så længe, der er glade elever, glade forældre og gode karakterer, kan vi lave det med eleverne, vi vil«, siger Thor Haynes. Alle har et forhold til mad I Thor Haynes naturfagstimer spiser eleverne is, der er frosset ned ved forskellige temperaturer, når de skal lære om salte og dannelse af krystaller. De hører om udvidet vand og sprængte celler i en organisme ved at studere en optøet bøf, og de bruger billige muffin-blandinger til at forstå, hvorfor man er nødt til at skrue

på ét parameter ad gangen for at forstå, hvad der leder til hvilke reaktioner. »Nogle må kun skrue på temperaturen i ovnen. Nogle skal hælde mere vand eller olie i. Nogle skal ændre på, hvor meget de rører i dejen. En del muffins bliver jo ødelagt, og så kan eleverne se, hvad det får af betydning, når de ændrer på bare ét parameter. Hvis de havde ændret på dem alle, havde de ikke haft mulighed for at vide, hvad der ødelagde kagen«, siger Thor Haynes. En baggrund som bager og fødevareteknolog gør Thor Haynes i stand til at give naturfaglige forklaringer på hverdagsoplevelser, og selv om han ikke altid taler om mad, så kan næsten alt forklares med mad, mener han. Fra radioaktivitet - som bruges til at bestråle vores krydderurter – til engelsk kolonihistorie – som hans kollega fortæller eleverne om ved at lave karry-retter. »Alle har et forhold til mad, og alle er på en eller anden måde optaget af mad. Jeg har været ude som konsulent på bagerier og kagefabrikker, hvor jeg har set, hvad folk forstår og responderer på. Og folk kan virkelig godt lide forklaringer og eksempler, der bunder i mad«, siger Thor Haynes. ■

BLÅ BOG Thor Haynes er 49 år og uddannet bager og procesteknolog. Han har siden taget merit-læreruddannelsen med linjefag i fysik/kemi, geografi og sidenhen biologi og er i dag lærer på Interskolen i Viby.

Kæmpekonkylien og stenen “ørkenrosen” har inspireret Julie WolskBentzon igennem hele hendes karriere: »De repræsenterer bevægelsen i naturen og i os«.

D E A LT E R N AT I V E

Som danser ved Julie, at hun skal arbejde med sig selv, før mødet med eleverne

»Når jeg fortæller om det fantastiske ved at arbejde med kunst, så gør jeg det, fordi jeg selv er passioneret og har oplevet den«, siger den tidligere danser og koreograf Julie Wolsk Bentzon.

ulie Wolsk Bentzon forsøger altid at svare på spørgsmålet: "Hvad er det, jeg gerne vil fortælle?", når hun underviser sin 10. klasse i engelsk på Bernadotteskolen i Hellerup. »Min baggrund som koreograf og danser har helt klart givet mig en forståelse af, at jeg er nødt til at arbejde med mig selv først. Hvis jeg skal levere noget til andre mennesker, så er jeg nødt til at styrke mig selv. Hvad er det, jeg gerne vil formidle og hvorfor?«, siger hun og fortsætter: »Dengang kunne jeg ikke bare sige: Der er nogen, der har skrevet en bog til børn på det her alderstrin, og den er fin – den tager vi og laver noget ud fra. Det er jo andre folks materiale«. Med en uddannelse i dans og koreografi fra New York i bagagen drev den i dag 63-årige dansk-amerikaner i flere år sin egen School of Movement i København. Men grænseløse arbejdsdage og forestillinger om aftenen og i weekenderne er svært at kombinere med tre børn, og derfor søgte hun et job med faste arbejdstider. Det blev på Bernadotteskolen – først som assistent i p-køkken (hjemkundskab), men langsomt med flere og flere fag, indtil et vikariat som klasse/engelsklærer i 10. klasse førte til en fast stilling. Det er 22 år siden. Fordi Julie Wolsk Bentzon ikke havde en formel læreruddannelse, oplevede hun, at en del af hendes kolleger stillede sig skeptiske overfor hende som klasselærer i 10. klasse. Måske også, fordi hun gik mindre op i at tælle timer end andre. »Jeg kom fra en helt anden verden, hvor vi

havde et projekt, arbejdede så meget, det krævede og så præsenterede det. Her kom jeg ind i en fagforeningsverden, hvor jeg fik at vide, at den måde at tænke på var forkert«, siger Julie Wolsk Bentzon. Hvorfor grammatik? Da Julie Wolsk Bentzon startede med at undervise i engelsk, fokuserede hun på projektarbejde og litteratur – ikke grammatik. Siden er grammatik-undervisningen dog også blevet en del af hendes skoleår, om end hendes tilgang er en lidt anden end den traditionelle. »Sammen med eleverne forsøgte jeg at svare på et lidt mere filosofisk spørgsmål først: Hvorfor har vi overhovedet opfundet grammatik? Hvad skal det til for? For at give både dem og mig en forståelse for, hvad det er, vi laver«, siger hun og fortsætter: »Jeg er trænet i, at der aldrig er udfordringer, som ikke kan løses. Det er også noget, jeg fortæller mine elever: Alt kan løses. I alt hvad vi laver, er der en vej frem. Enten selv eller sammen med andre«. Parat til hvad? En af Julie Wolsk Bentzons forcer er ifølge hende selv, at hun med erfaring kan vise eleverne, at livet kan gå i mange andre retninger end de formelle. »Jeg forsøger at fortælle eleverne, at de folk, der køber en båd og sejler verden rundt, jo ikke gør det, fordi de er gode til fransk eller engelsk – men fordi de har viljestyrke. Nogle gange er man nødt til at forfølge en tanke, selv om forældre, lærere eller andre ikke var dem, der leverede den«, siger hun og fortsætter: »Som lærer er jeg her for, at du kan forme dig selv – ikke for at hælde min eksistens ned i en muffinform, så vi alle bliver ens, men så du

kan forme din egen muffin«. Julie Wolsk Bentzon understreger, at hun ikke underkender læreruddannede lærere, eller siger, at de ikke kan gøre det samme. Men hun har oplevet, at hendes egen tilgang til lærergerningen er anderledes end andres, og hun mener, at det er sundt for eleverne at få forskellige input. »For eksempel arbejder vi jo meget med elevernes parathed. Er du parat til gymnasiet? Men det er jo alle sammen boglige folk, der skal vurdere paratheden. Der er ikke en håndværker til at vurdere, om lille Jonas – der er lidt urolig og har en del krudt i røven – er parat til livet«, siger hun. Derfor ser Julie Wolsk Bentzon gerne, at der kommer flere lærere med andre uddannelser ind på skolerne. Fordi det alt andet lige er svært for en person, der er uddannet lærer og kun har arbejdet som lærer at fortælle passioneret og indlevende om et arbejde som skovfoged, tømrer, kunstner etc. Eleverne bør høre den del fra hestens egen mund. »Når jeg fortæller om det fantastiske ved at arbejde med kunst, så gør jeg det, fordi jeg selv er passioneret og har oplevet den. Vi er nødt til at give den passion videre«, siger Julie Wolsk Bentzon. ■

BLÅ BOG Julie Wolsk Bentzon er 63 år og gik som ung på Kunstakademiets Billedhuggerskole, før hun uddannede sig til danser og koreograf i New York. Hun har arbejdet på Bernadotteskolen de sidste 22 år og har sideløbende læst filosofi i København på KU og Philosophy for Children i London.

D E A LT E R N AT I V E

Harry lærte meget af at forklare folk, hvorfor de har et stort underskud Den tidligere bogholder Harry Jensen bruger kugleramme til de store tal og ser det som om en kæmpe fordel i sin undervisning, at han ikke har en pædagogisk baggrund.

ør 1992 sad Harry Jensen på et kontor i Aalborg med tre andre mænd. De modtog regnskaber fra tankstationer i mapper, gik tallene efter, tastede nye tal ind, sendte mapperne tilbage og gik senere hen det hele igennem for at se, om alle tal var, som de burde være. De fire mænd snakkede stort set ikke sammen. »Det var et liv stik mod, hvem jeg er som person. Men det faglige om for eksempel forrentninger og konsolidering – dét kan jeg bruge i dag. Og det kan eleverne bruge. Hvad er en aktie, og hvordan holder de den op mod dens reelle kurs? Sådan noget kan eleverne bruge i livet efter efterskolen«, siger Harry Jensen. På Harry Jensens nuværende arbejdsplads, Ryå Efterskole for unge med læsevanskeligheder, er der ikke mange elever, der går videre på gymnasiet. Faktisk er det kun sket en enkelt gang over de seneste fem år, ifølge den 63-årige matematiklærers hukommelse. Så selv om de på Ryå Efterskole selvfølgelig skal igennem formler og teorier, går de mindst lige så meget op i at gøre de unge klar til et liv på den anden side af skolen. Harry Jensen bruger regnemetoder, simple modeller og konkrete eksempler fra sit arbejde som revisor til den mission. »Jeg tror, det er en kæmpe fordel for mig, at jeg ikke har en pædagogisk baggrund. Jeg kan fortælle om nogle virkelighedsnære ting, som mange af dem får brug for bagefter, og så kan teorien følge efter. Vi snakker om budgetter og årlige omkostninger i procent, som er vigtig for dem at kende, og jeg fortæller dem, hvad kviklån og en kassekredit er, og hvorfor en landmand går mere op i at have en god kassekredit end et overskud. Flere af dem kan sagtens komme til at arbejde for en af de lokale landmænd«, siger han og fortsætter: »Der er ikke mange af vores elever, der kommer ud med landets mest strålende karakterer,

men med de her ting kan de klare deres privatøkonomi, og det er mest det, vi har fokus på«. En bustur til Paris For Harry Jensen startede vejen ind til lærerjobbet i 1992, da han blev ansat som bogholder på den nu lukkede Lynghøj Efterskole i Støvring. Som skoletræt dreng havde han forinden været 12 år forbi militæret, hvor han samtidig tog en handelseksamen. Den banede vejen til revisorjobbet i Aalborg, hvor han faktisk lærte nogle pædagogiske kneb. »Jeg har lært meget af at forklare folk, hvorfor de har et stort underskud«. Det er ikke så sjovt, men det har jeg lært meget af«, siger Harry Jensen. Noget tid efter ansættelsen på Lynghøj Efterskole manglede skolen en chauffør til at køre eleverne på lejrskole i Paris. Harry Jensen havde buskørekort, så den tjans tog han. Hans kone tog med, og så var efterskoletilværelsen for alvor i gang. »Forstanderen på skolen havde det princip, at “først tager vi folk ind, og så ser vi på, hvad de kan bagefter”, og da vi kom hjem fra Paris, spurgte han mig, om jeg ikke også kunne noget matematik? Så fik jeg et barselsvikariat som matematiklærer, og det gik fantastisk«. At betyde noget for et menneske Små tre årtier senere har Harry Jensen været en tur forbi en specialskole i Holstebro, men er nu ansat på Ryå Efterskole ved Aabybro. Han har undervejs lært en masse om pædagogik, historiefortælling og andre brugbare egenskaber af sine kolleger. Nogle har været uddannet lærere, andre ikke. På Ryå Efterskole har Harry Jensen gode erfaringer med at bruge en kugleramme i stedet for en regnemaskine, fordi mange elever får sværere ved at begribe tallene på lommeregnerens lille display, når der kommer for mange cifre på, og til de svære udregninger vil han hellere bru-

ge smarte regneprogrammer end at forklare indviklede formler. »Mit udgangspunkt er, at matematik skal være sjovt, og om ungerne synes, det er sjovt eller ej, kan du hurtigt aflæse på mødefrekvensen. Selvfølgelig kan vi ikke komme helt uden om teorierne og formlerne, så nogle gange bliver jeg nødt til at tage flødeboller eller bolsjer med og sige: I dag skal vi altså igennem noget, der er lidt svært«, siger Harry Jensen, der aldrig har savnet det tavse revisorkontor i Aalborg og tankstationernes regnskaber: »Det har været rigtig fedt, at der foregår så meget andet end undervisning på en efterskole. Nogle af eleverne kommer jo med en forfærdelig bagage, og det med, at man betyder noget for de mennesker, det betyder rigtig meget for mig«. ■

BLÅ BOG Harry Jensen er 63 år, uddannet revisor og har en fortid i militæret. I dag underviser han i dansk, engelsk og matematik på Ryå Efterskole ved Aabybro.

Redskaber og regnemetoder fra revisorkontoret i 1980’erne viser sig ofte nyttige, når Harry Jensen underviser sine efterskole-elever.

D E A LT E R N AT I V E

Awanti bruger kunsten til at forbinde eleverne med deres fortid Eleverne bliver begejstrede, når de med kunsten skaber en forbindelse til deres egen kultur, fortæller den tidligere museumsformidler Awanti Seth-Rabenhøj.

rager findes i stort set alle dele af verden. De optræder i sagaer, gamle udskæringer og repræsenterer alt fra magt og krig til lykke og succes. Deres særpræg fortæller noget om enkelte kulturer, og deres udbredelse er et vidne om menneskets fællestræk over tid og på tværs af kloden. Det fortæller Awanti Seth-Rabenhøj, som er uddannet museumsformidler og underviser i billedkunst på International School of Billund. Hun bruger blandt andet et forløb med drager til at give sine elever en forståelse af deres – og andres – historie og kultur. »Vi taler om drager, og vi ser på billeder af drager, og til sidst i forløbet får alle elever tre-fire uger til at male en drage, som er vigtig for den kultur, de kommer fra. Så må de hjem og tale med deres forældre om drager«, siger Awanti Seth-Rabenhøj. Flertallet af børnene på skolen i Billund har

mindst én forælder med en anden nationalitet end dansk, så dragerne tager alle mulige forskellige former afhængig af de bagvedliggende kulturer. »Med eleverne handler det først og fremmest om, at de ser og skaber en forbindelse til deres egen historie og kultur – det er det, der i starten vækker deres interesse og begejstring. Senere begynder de at forstå forbindelserne på tværs af deres forskellige kulturer i klassen«, fortæller hun. Et redskab for kommunikation Awanti Seth-Rabenhøj er fra en familie af indiske kunstnere og er uddannet i både museologi og antropologi. Hun har været lærer i Tyskland, Nepal og Danmark. Alle evner og erfaringer gør livet som underviser nemmere, fordi hun ved, at hun har adgang til alle de redskaber, som den ellers tunge research ville kræve for mange andre.

Når hendes elever farver stof, benytter de sig af gamle indiske teknikker – som også findes i en lignende version på det nærliggende vikingemuseum i Ribe. Når de fingermaler og laver hulemalerier, er undervisningen funderet i den viden, som Awanti Seth-Rabenhøj tilegnede sig på sine uddannelser. På den måde lærer eleverne også, at museer ikke bare viser, hvilke genstande der var vigtige tilbage i tiden – men også hvilke teknikker datidens mennesker brugte, og hvordan teknikkerne har udviklet sig. »Vi kan se med vores egne øjne, at teknikkerne er blevet mere forfinede. Og når teknikkerne er blevet bedre og forfinede, betyder det også, at undervisningen er blevet bedre og forfinet. Så igennem deres kulturgenstande kan vi lære at forstå menneskets udvikling og os selv«. En heldig lærer På lærerværelset i Billund har de fleste af kol-

D E A LT E R N AT I V E

legerne en eller anden form for formel læreruddannelse, men mange har også lavet andre ting end at undervise, fortæller Awanti Seth-Rabenhøj. En af hendes kolleger har tidligere vedligeholdt helikoptere, en anden arbejdet for Lego, og en tredje var engang professionel musiker. »Jeg føler mig virkelig heldig, fordi jeg arbejder med folk, der har lavet så mange forskellige ting, som de kan tage med ind på skolen. Når vi snakker, er der altid så mange vinkler og erfaringer, vi kan dele med hinanden«, siger hun. Hendes egen erfaring fra forskellige kulturer spiller også en væsentlig rolle i hendes syn på elever og læring. Nepalesiske elever er bedre til at sidde stille end danske elever, men danske elever er nemmere at undervise, fordi de stiller spørgsmål til det, der kommer fra lærerens mund. Samme kultur gælder for voksne. »I Danmark elsker jeg konceptet sparring.

Det er et meget dansk koncept, at du kan gå ind til din chef eller over til din kollega og sige: Lad os bryde det her ned i små bidder og have en grundig diskussion. Det er et meget, meget værdifuldt«, siger hun og fortsætter: »Vores skole opfordrer os til at undervise igennem leg og til at snakke sammen om, hvad vi kan gøre sammen for at få bedre undervisning. Det tvinger os til at tænke ud af boksen, og det er godt, fordi mit største mareridt er at blive en kedelig lærer. Det må jeg aldrig blive«. ■

Igennem fortidens kulturgenstande kan eleverne både lære, hvad der er var vigtigt, og hvordan undervisningen er blevet forfinet over tid, siger Awanti SethRabenhøj.

BLÅ BOG Awanti Seth-Rabenhøj er 48 år og uddannet museumsformidler og antropolog og er certificeret andensprogsunderviser. Hun underviser i billedkunst på International School of Billund.

Jesper Voldby har skiftet grundskolen ud med friluftslivslærer på højskolen. Den gule tavlesvamp fungerer godt til at vaske kajakker.

D E A LT E R N AT I V E

Jesper trækker pædagogikken med ind på højskolen På højskolernes lærerværelser er de læreruddannede mere undtagelsen end reglen. Jesper Voldby er en af de få, og læreruddannelsen gennemsyrer alt, hvad han laver.

a Jesper Voldby var i praktik på en grundskole i slutningen af 1990’erne, lærte han noget vigtigt af sin praktiklærer. »Han sagde til mig: ”Du er rigtig god til at have det sjovt og grine med eleverne, men når du arbejder med mennesker, skal du også turde være et dumt svin”. Så rettede han med det samme sig selv og sagde, at det selvfølgelig ikke handler om at være et dumt svin, men at turde at være upopulær og tage den svære snak«, siger Jesper Voldby. I dag er grundskolen skiftet ud med Nørgaards Højskole i Bjerringbro, men Jesper Voldby gør stadig brug af sin pædagogiske erfaringer fra seminariet og de tre efterfølgende år i folkeskolen. Faktisk afholder han i starten af hvert højskolehold en morgensamling, han kalder ’Den svære samtale’. Emnet er kun blevet vigtigere over de senere år, hvor et stigende antal unge på den ene side er meget bevidste om egne behov samtidig med, at de ikke vil krænke andre. De skal dannes til en verden på den anden side. »Jeg føler mig tilpas i den situation, fordi jeg med pædagogikken fra seminariet er klædt godt på til alt det, som også hører til dannelsen: Eksempelvis de svære samtaler, hvor der er noget på spil, og hvor refleksion over sig selv ikke altid rummer noget, man er stolt

af, men noget, som er nødvendigt for et livsdueligt menneske. Det handler om alt det, der ligger ud over uddannelse«, siger Jesper Voldby. Hvor skal vi hen? Jesper Voldby kom for 20 år siden ud af lærerseminariet i Aarhus, arbejdede tre år på en folkeskole i Mårslet og fandt ud af, at hans temperament passede bedre til lidt ældre unge. Herefter studerede han idræt på Aarhus Universitet, inden han i 2007 søgte et job på Nørgaards Højskole. Her har han været lige siden. »Det, jeg lærte på seminariet, gennemsyrer alt, hvad jeg gør. Særligt de redskaber jeg bruger til at planlægge, gennemføre og evaluere min undervisning«, siger han og fortsætter: »For eksempel didaktikken, der handler om mål og indhold. Her har jeg fået rigtigt mange redskaber, som betyder, at jeg stort set altid forholder mig til: Hvem er mine elever? Hvad kan de? Hvad vil de, hvad vil jeg? Hvor skal vi hen, og hvad gør jeg så konkret, for at vi kommer derhen? Jeg lytter meget til dem, jeg observerer dem og afstemmer løbende praksis i forhold til det, jeg ser«, siger Jesper Voldby og fortsætter: »I min tid på seminariet kom vi flere gange i praktik og sparrede med en pratiklærer. Og når vi kom tilbage til seminariet, tog vi eksemplerne med fra skolerne og diskuterede dem med hinanden, og på den måde belyste vi teori og praksis med hinanden. Det var ekstremt lærerigt, og meget, meget værdifuldt for mig. Så jeg i dag kan jonglere med alle de her redskaber«.

Inspirerende kolleger Tilgangen til eleverne og undervisningen er meget forskellig fra lærer til lærer på højskolerne, hvor alle kommer med hver deres baggrund. Nogle er uddannede fra universitetet, mens andre primært er ansat på deres kreative meritter inden for keramik, journalistik, design, musik og så videre. Kollegerne fra andre uddannelser er en god inspiration for Jesper Voldby, der gerne vil ændre løbende i sin egen måde at undervise på. »Det bliver simpelthen for tankpasserkedeligt, hvis jeg bare gør det samme 15 gange i træk: Jeg ved noget, I skal vide, så nu hælder jeg det på jer«, siger Jesper Voldby og fortsætter: »Nogle gange kan jeg godt se, at mine kolleger fra de kreative genrer er mindre bevidste om, hvordan de strukturerer og gennemfører deres undervisning, mens jeg andre gange tænker: Wow, det var en vild idé! Fordi de slukker lyset i hele lokalet eller laver et greb, som stikker helt af fra den klassiske undervisning. Og det er fantastisk inspirerende«. ■

BLÅ BOG Jesper Voldby er 45 år og arbejder på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, hvor han underviser i friluftsliv, vild mad, frontløber og ølbrygning. Uddannet fra lærerseminariet i Aarhus dag- og aftenseminarium i år 2000 og efterfølgende en BA i idræt på Aarhus Universitet.

NOTER Giv 1200 nye en albuehilsen Normalt kommer der mange nye kolleger på skolerne omkring skolestart, men årets tal ligger cirka 20 procent over normalen. Fra formand Uffe Rostrup lyder opfordringen: Tag godt imod de nye, og hjælp din tillidsrepræsentant med at forvandle kolleger til medlemmer af klubben. ■ MHV / FOTO ISTOCKPHOTO

Up -Travel

Skolerejser med bus

Hvis du ser dig omkring, vil du sandsynligvis opdage flere nye ansigter på lærerværelset. Første skoledag er nemlig også store skiftedag. Frie Skolers Lærerforening spurgte inden sommerferien tillidsrepræsentanterne, hvor mange nye kolleger de får ved skolestart. Sekretariatet modtog svar fra 340, som bestilte velkomstmapper til 1238 nye kolleger.

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Engelsk i 7. - 10. klasse

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

Stifinderen som videoanimation

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” bliver gennemgået i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Klasselicens: 595 kr. for et skoleår, 395 kr for 6 mdr. Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger gratis skolelicens af videoerne resten af skoleåret. (priser ekskl. moms)

•

STØT ANBRAGTE BØRN OG UNGE

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

SALGSPERIODE 9. OKT – 30. DEC 2020

Tjen penge til jeres klasse Tjen op til 12 kroner pr. solgt skrabelod Sælg Børnehjælpsdagens Julelotteri 2020 Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke børn og unge, der bor på børnehjem eller i plejefamilier i Danmark. LÆS MERE OG TILMELD JER: WWW.BHD.DK/LOTTERI

Midt på den regnvåde plæne har pedellerne været i gang med at måle op og mærke af. Hvide linjer er sprayet på græsset med en millimeterpræcision, der ville gøre enhver matematiklærer stolt. Retningslinjerne kræver afstand, når skolens nye 7. og 10. klasser og de tilbagevendende 8. og 9. klasser møder ind.

FØRSTE SKOLEDAG med nerver og håndsprit

Selvom det ikke er elevernes første "første skoledag", og skoletaskerne passer til ryggene, ser de nyankomne 7. klasseselever meget små ud, som de sidder der i deres udpegede firkant på græsplænen og venter på at finde ud af, om de hører til i

A, B eller C. Nogle fniser overstadigt med dem, de tydeligvis kender i forvejen, imens andre knuger knæene mod brystet og ser stift frem for sig. Bagerst på plænen sidder den nye 10. klasse. De er lidt mere cool end dem på forreste række, men tøjet er

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

stadig nøje udvalgt, skoene spritnye, og håret bliver diskret sat i spejlbilledet i skolens ruder. Man kan næsten smage nervøsiteten i luften, imens skolelederen byder de unge velkommen til en ny skole og et nyt skoleår på Rønde Privatskole.

Fordi Rønde Privatskole hvert år får så mange nye elever, går en stor del af første dag med samarbejdslege, så de forknytte og nervøse elever kan blive rystet lidt sammen. I år skal de rystes sammen på afstand. Klassikeren med at føre en kop med vand fra mund til mund er for eksempel droppet: Det er svært at holde en meters afstand, når man bider i det samme plastikkrus. I stedet får eleverne udleveret hver sin én meter lange snor og skal finde ud af, hvordan de med den kan fragte koppen med vand. Støvlekast er også en corona-sikker aktivitet.

Flere gange på første dag får eleverne ridset retningslinjerne på skolen op: Sprit hænderne af, hver gang du går ud og ind af dit klasselokale. Tag madpakke med eller brug et af kantinens tre udsalgssteder for at undgå kø. Ingen kontanter. Spis din mad i klasselokalet sammen med din egen klasse. Lad være med at sidde tæt.

Inden eleverne griber fat i støvlen og kaster den så langt som muligt, får de et sprøjt håndsprit og lidt staldtips.

Casper Melbye Simonsen viser den ny 10. klasse gymnastiksalen. Over alt på skolen hænger der påmindelser til eleverne om, hvordan de skal begå sig for at undgå smitte.

Henriette Kunstmann, underviser i dansk, historie og tysk: »Jeg kan mærke, at jeg er blevet meget mere afslappet og tager tingene mere, som de kommer. Nedlukningen og den efterfølgende genåbning har lært mig, at jeg ikke kan planlægge ret langt frem. For vi ved ikke, hvad der kan ske i næste uge, så det nytter ikke noget at bruge en masse tid på planlægning. I stedet må vi være i dét, vi er i lige nu«.

Rene Dyrmose, underviser i dansk, engelsk, tysk og Fokus: »Det var en positiv overraskelse for mig, hvor meget mine 10. klasseselever egentligt kunne, når de selv skulle i foråret. Det var virkelig en fornøjelse at se, hvordan de klarede den, uden jeg var der til at støtte op om dem. Desværre betyder nedlukningen jo også, at vi får elever i 10. klasse i år, som aldrig har prøvet at gå til eksamen, og vi har de sidste år oplevet flere og flere elever, som får angstsymptomer, når de skal fremlægge og være på. Derfor har vi oprettet et nyt fag, som vi kalder Fokus, hvor vi vil prøve at give eleverne en masse livsduelighed, selvtillid og små succesoplevelser, så de kan blive bedre rustet til fremtiden«. ■

Casper Melbye Simonsen, tillidsrepræsentant og underviser i matematik, fysik/kemi og fokus: »Jeg håber virkelig ikke, at vi skal igennem en nedlukning igen. Hjemmeundervisning fungerer ikke optimalt. Vi lærere er sociale væsner, og kontakten mangler bare. Du kan ikke se på en skærm, om dine elever har det godt, og de havde svært ved at være klar til morgenlektionerne. Jeg har set mange dyner på Teams de sidste måneder. Det er træls, at jeg skal være bussemand og huske eleverne på at spritte hænder og jage dem ind i egne klasser igen og igen, og det er svært at undervise på afstand i de naturfaglige fag, men det er jo nødvendigt at overholde retningslinjerne, så vi ikke ender samme sted igen«.

Hvordan har din kollega det egentlig med corona? Forskellige grænser og opfattelser af risici fører til utryghed og irritation ude på lærerværelserne. Tag en snak om coronavirus, lyder det fra Frie Skolers Lærerforenings konsulent.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

rods klare corona-regler fra myndighederne viser en række henvendelser til Frie Skolers Lærerforening, at det ikke altid er nemt at finde balancen ude på lærerværelserne. Mens alle følger de samme regler foran eleverne, træder de personlige grænser og vurderinger nemlig i forgrunden, når lærerne træder ind på lærerværelset, siger konsulent Bolette Bom. »Nogle har måske ikke lyst til at sidde tæt til et møde, mens andre synes, det er helt i orden. Nogle har det fint med fællesspisning til et sommerarrangment, mens andre synes, det er uforsvarligt. Så hvad gør man? Det er ofte små episoder, der påvirker lærernes indbyrdes relation«, siger Bolette Bom. Konsulenten understreger, at det er skoleledelsens pligt at tilrettelægge arbejdet, så risikoen for smitte mindskes så effektivt som

muligt. Men selv relativt strikse regler kan ikke ændre på, at vi er forskellige, og at vi derfor håndtere krisen forskelligt. Snak åbent Risikoen med forskellige opfattelser er, at man forbliver tavs og i stedet blot irriteres over en kollega. Det kan føre til udskamning af hinanden: De, der er ligeglade, betegner måske de mere strikse lærere som hysteriske, mens de mere strikse betegner de ligeglade som uansvarlige og irettesætter dem. »Ofte handler det om, at vi ikke ved, hvad de andres bevæggrunde er for at handle, som de gør. Hvis jeg ved, at du er bange for at blive smittet, fordi du har en mor eller et barn i risikozonen, forstår jeg det også bedre«, siger Bolette Bom og understreger, at det ikke behøver være en særlig grund til bekymringerne: Alene det at ville passe på sig selv,

skal være en mulighed i den eksisterende situation. Derfor opfordrer konsulenten til, at man på lærerværelserne får taget en snak om coronavirus og alle de udfordringer, den medfører. Det kan være samlet som lærerværelse sammen med ledelsen, men det kan også være individuelt eller i teams og andre arbejdsfællesskaber. Det handler ikke om at forsvare sig selv, eller hvorfor der er grund til at være bekymret, men blot at man lytter til hinanden. Og så skal samtalen ske med forståelsen af, at der er visse ting, som ikke kan gradbøjes. Ledelsen har nemlig altid pligt til at mindske risikoen for smitte for alle ansatte. »Men man kan spørge: Hvordan har du det egentlig med corona? Det er et godt spørgsmål at starte med«, siger Bolette Bom. ■

ARBEJDSMILJØREGLERNE: Ledelsen skal mindske de ansattes risiko »Arbejdsgiveren har pligt til at iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte med coronavirus så effektivt som muligt. Arbejdet

skal tilrettelægges, så man mindsker de ansattes risiko for smitte med coronavirus, og så man mindsker risikoen for, at børnene smitter hinan-

den. Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen inddrage medarbejdere i planlægningen af kon-

krete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation, skal det ske med inddragelse af denne«. Kilde: Arbejdstilsynet

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 679,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: 

Teacher og Student login til undervisningsportaler Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘A Green European Future’; ‘Liverpool FC: You’ll Never Walk Alone’; ‘Street Cat Bob’; ‘Swedish Mystery Deepens’; ‘World’s Most Inexpensive E-Car’; ‘John Lewis Crosses Selma Bridge’ Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

Prøv School Times indtil December for Dkr 399,(ekskl. moms)

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com | schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

NOTER

Klassekonkurrence om digitale krænkelser og kærestevold Forstår dine elever, hvad digitale krænkelser er i et kæresteforhold? Sådan spørger Det Kriminalpræventive Råd i en ny konkurrence, der henvender sig til alle elever fra 7. til 10. klasse. Med konkurrencen forsøger rådet som tidligere år at få de unge til at tænke over deres egne og andres grænser. De unge skal forstå, at vold ikke kun handler om en lussing eller et kvælertag, men også kan vise sit skadende væsen som psykiske, digitale,

seksuelle og materielle overgreb. »Vi skal få unge til at reflektere over egne og andres grænser. Ved at bryde tabuet og tale om det, kan vi forebygge volden og dens følgevirkninger«, skriver rådet i dets materiale. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd udsættes både drenge og piger for digitale overgreb, men særligt pigerne føler sig pressede til at sende nøgenfotos – som senere kan misbruges. »Det tager kun et øjeblik at dele krænken-

de materiale, men det kan have konsekvenser for et helt ungdomsliv for et andet menneske«, skriver rådet. For at deltage i konkurrencen skal eleverne skabe et digitalt produkt, som på en eller anden måde tackler temaet med de digitale overgreb og kærestevold. Det kan være i form af film, musik, tekst eller billeder. ■ PKA

LÆS MERE: Ffi2ˇ2HK2HJKP22P—Hfi—/¡ƒ2ofiHJ:fi.fi.F2:Hˇ2fi:fi:ˇƒfi2—HP22P

2fi˝˚.Jƒ2˚˚.

Skab nye uderum i skolegården med din elever Et nyt undervisningsmateriale guider dig til, hvordan dig og dine elever kan undersøge biodiversiteten og skabe nye uderum i skolegården. Læringsforløbet er

henvendt 5. og 6. klasse og kan findes inde på det nationale naturfagscenter Astras hjemmeside. Det er udarbejdet med natur/ teknologi for øje, men rummer

HVEM OG HVOR? Ufi2J:—:H2Hfi:/¡fiHHHP2ˇ—:PH2A:H2::fi:H2.fi—2Pfi2ƒfiHˇD: Anlægsgartnere og Herlev Kommune med midler fra Villum Fonden.

også forslag til øvelser i dansk og matematik. For de hurtige er der desuden en konkurrence, der handler om at skabe det bedste uderum i skolegården. Her er

deadline den 25. september. ■ PKA

VI GENTAGER SUCCESSEN OG UDBYDER FOR SYVENDE ÅR I TRÆK NYE, INSPIRERENDE DANSKKURSER I HJERTET AF KØBENHAVN

DANSKKURSER I KØBENHAVN

23/11–2020 Indskoling

Krapyler, klovne og krokodiller i dansk – DEN FØRSTE LITTERATURUNDERVISNING

––

24/11–2020 Mellemtrin

Sammenhæng i danskfagets tekster – FIKTION, FAGTEKSTER OG DIGITALE MEDIER

––

25/11–2020 Udskoling

Markante stemmer i tidens tekster – FRA THOMAS KORSGAARD TIL GRETA THUNBERG

Trine May MØD OGSÅ Kim Fupz Aakeson, Rebecca Bach-Lauritsen og Thomas Korsgaard. Få inspiration, ny viden og indsigt / Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur, nyere teorier om medier, litteratur og læsning, nye tilgange / Mød nogle af vores største og helt aktuelle forfattere.

INSTRUKTION

L Æ S M E R E O M KURS ERNE, O G TI L M E L D D I G SE N E ST 1/ 10 P Å

t r i n e m ay. d k

FORENINGENS SIDER

Så blev OK21 straks mere interessant…

FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING UFFE ROSTRUP

oronapandemien vil præge det skoleår, vi lige har taget fat på. Intet bliver helt, som det var. Men coronaen vil også præge forårets overenskomstforhandling om lærernes løn- og arbejdsforhold. En ting ligger allerede fast, og det er, at vi skal forhandle arbejdstid med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det ved vi, fordi vi ved den seneste overens-

komstforhandling aftalte, at hvis man på det kommunale område nåede frem til en aftale om lærernes arbejdstid, så skulle denne danne udgangspunkt for en ny arbejdstidsaftale på det frie skoleområde. Det bliver spændende. For nu ligger der et udkast til aftale på det kommunale område. I skrivende stund er den godt nok til afstemning i Danmarks Lærerforening, men forhåbentlig bliver den stemt hjem hos lærerne og i kommunerne, sådan at det igen bliver samarbejdet om lærernes arbejdstid, der bliver bærende for arbejdstidsplanlægningen på folkeskolerne. Udfordringerne om arbejdstiden på det frie skoleområde er ofte blevet bagatelliseret af skoleforeningerne og Medarbejderog Kompetencestyrelsen, men det er og bliver en massiv udfordring, at alt for mange skoler ikke overholder overenskomsten. Og selvom de fleste skoler har fundet arbejdstidsordninger, som fungerer i hverdagen, så lig-

ger mange af dem uden for rammen af overenskomsten, og det duer altså ikke. Men nu har vi altså en spritny aftale på det kommunale område, som vi kan tage udgangspunkt i, når vi skal forhandle om arbejdstiden for lærerne på de frie skoler. For vi skal have en aftale, som fungerer, og som skolerne bruger. En ikke ubetydelig del af den arbejdstidsaftale, som man har indgået på det kommunale område, er, at den eksisterende seniorordning, hvor man kan gå 175 timer ned i tid uden lønkompensation og bevare sin pensionsindbetaling, gøres permanent. I et scenarie, hvor der vil være meget få penge ved næste overenskomst, er det faktisk et godt resultat, som vi selvfølgelig skal have overført til staten. Til sidst er der jo hele lønspørgsmålet, og lige her bliver det nok rigtig svært. Vi må forudse, at det bliver en overenskomstforhandling, hvor pengene er små. Det forhandlingsrum, vi har på statens område, som vi

hører til, påvirkes af aftalerne på det private område, og på grund af corona forventes det, at pengepuljen på det private område er stærkt begrænset. Så der ligger heller ikke mange penge på bordet, når vi indleder vores armlægning. Men vi vil selvfølgelig stille krav om reallønsforbedringer og bevaring af nogle af de mekanismer, som sikrer, at vi følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Vi må bare erkende, at det kan blive meget vanskeligt at skaffe penge til specielle lønprojekter på det frie område. Vi håber, at du trods alle udfordringerne, er fortrøstningsfuld. Og selvom skoleåret heller ikke i år bliver, som dem vi kender bedst, så håber vi, at du får det bedste ud af det sammen med eleverne og ikke mindst dine kolleger. Vi er i hvert fald klar til at give den en ordentlig skalle for dig og dine kolleger, så vi kan bidrage til, at I får et rigtigt godt skoleår. Rigtig god skolestart. ■

JETTE MORSING

»Vi kan godt bruge folkeskolens nye arbejdstidsaftale, når vores forhandlinger beg ynder« Forslaget til en ny arbejdstidsaftale i folkeskolen kan løse nogle af udfordringerne på de frie skoler

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

orhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening Jette Morsing skeler i øjeblikket skinsygt til kollegerne i Danmarks Lærerforening. For den arbejdstidsaftale, som parterne på det kommunale område for nylig præsenterede, kan gøre arbejdslivet lettere for mange lærere på de frie skoler. Og Jette Morsing mener, at Frie Skolers Lærerforening kan bruge flere elementer i aftalen, når forhandlingerne om arbejdstiden på statens område begynder. Jette Morsing siger: »Jeg synes, at der er flere gode takter i den nye aftale. Aftalen vil løse en række af de udfordringer, lærerne på de frie skoler

»Det er måske ikke en fuldendt melodi, men der er nogle rigtig gode toner og takter i den nye arbejdstidsaftale«, siger forhandlingschef Jette Morsing.

møder i hverdagen, nemlig at arbejdstiden ikke bliver opgjort, at skolelederen ensidigt planlægger arbejdstiden, og at opgaveoversigterne ikke giver lærerne et retvisende billede af de opgaver, de forventes at løse«. Topforhandlerne i Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening offentliggjorde aftalen tirsdag den 11. august. Men aftalen bliver først til virkelighed, hvis den vedtages af lærerne og kommunernes kompetente forsamlinger. Hvis planen vedtages, skal parterne på statens område forhandle en aftale, som også vil gælde på de frie skoler. ■ MHV

FORHANDLINGSCHEFENS FEM FAVORITTER 1. Skolens leder skal opgøre lærernes arbejdstid og udlevere opgørelsen til den enkelte lærer minimum en gang hver tredje måned. Eventuel overtid afregnes først ved skoleårets slutning, da der fortsat er tale om en årsnorm.

2. Alle opgaver over 60 timer skal fremgå af opgaveoversigten – det gælder også den estimerede forberedelsestid. Lærerne skal have opgaveoversigten senest fem uger før skoleårets start.

3. Forberedelsen skal planlægges, så den er sammenhængende og effektiv. Forberedelsen kan ikke placeres mellem to lektioner.

4. Skolens leder skal skriftligt redegøre for, hvordan skolen prioriterer lærernes arbejdstid, og skolens leder og tillidsrepræsentanten skal drøfte, ”… hvordan der sikres transparens i planlægning og opgavefordelingen”.

5. Senior-lærere får ret til også i fremtiden at gå 175 timer ned i arbejdstid mod løntræk men med fuld pensionsindbetaling. Samtidig understreges det, at der i planlægningen skal tages hensyn til nye lærere.

FORENINGENS SIDER

KORT NYT FRA FORENINGEN le. 23.-25. september: TR2B (TR-uddannelse på Hornstrup Kursuscenter). 6. oktober: Medlemsarrangement om digitalisering 'Lær at skærme dig mod den grænseløse digitale tilgængelighed' kl. 16-20 på Klank Efterskole

7. september: TR5 kl. 9-15 på Danhostel i Kerteminde. 1.- 2. oktober: TR + TR-S døgn for kredsens TR'er og TR-suppleanter på Danhostel i Kerteminde. Døgnet er en god blanding af faglig opdatering, netværksarbejde og socialt samvær.

UNDERSØGELSE AFSLØRER GODT OG DÅRLIGT NYT FRA BØRNEHAVEKLASSERNE

KREDS 6 KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

Tirsdag d. 11. august: generalforsamling. Tirsdag d. 1. september: TR1. Tirsdag d. 15. september: TR5. KREDS 2

2. september: TR1 (1. modul på TR-uddannelsen) kl. 13-17 på Jakobskolen, Aarhus. Derefter netværksmøde kl. 17.30-20 på Jakobskolen. 2.-3. september: TR4A (udskudt pga. Covid-19, berørte TR'er har fået besked). 9.-11. september: TR2A (TR-uddannelse på Hornstrup Kursuscenter). 16. september: Ny lærer-møde kl. 17-19 på Jakobskolen. 17. september: TR5 (udskudt pga. Covid-19) kl. 10-16 på Skanderborg Realskole. Herefter TR6 – opfølgning på TR uddannet 2018-19 kl. 17-20 på Skanderborg Realsko-

2. september: TR-1 (for nye TR'er der starter uddannelse i 2020). 16. september: TR-5 (for nye TR'er, der startede uddannelse i 2019). Uge 41 – netværksmøder (alle TR'er). 29. oktober: Medlemsmøde: foredrag med Frank Knudsen. 29. oktober: seniormøde i Lærernes Pension, Holstebro (tilmelding via LP’s hjemmeside). 12. november: Informationsmøde i Lærernes Pension, Herning (tilmelding via LP’s hjemmeside). KREDS 4

25. august: TR1 for nyvalgte tillidsrepræsentanter kl. 13-17 på Kongeådalens Efterskole. 16. september: TR5 for sidste års nyvalgte TR'er kl. 10-16 på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. 28/10: Medlemsforedraget, 'Lærer i tilgængelighedens tidsalder' med Kasper Kiilerich Hyttel og efterfølgende spisning på Gram Slot. KREDS 5

17. august: TR1 kl. 9-13 på Danhostel Kerteminde.

2 september: TR-1. Kl. 13-17 på Haslev Privatskole, Jens Chr. Skous Vej 3, 4690 Haslev. 16 september: TR-5. Kl. 13-18 på Svenstrup Efterskole, Dybsøvej 64, 4700 Næstved. KREDS 7 / KREDS 8

9. september: Særvisning af filmen 'Sorry We Missed You' i BIGbio i Herlev kl 18. Tilmeldingsmodul på nemtilmeld kommer snarest. ■

En god, en tvivlsom og en virkelig ærgerlig nyhed – det var, hvad der gemte sig dybt nede i foreningens undersøgelse af børnehaveklasseledernes løn- og arbejdsforhold. Den gode: 60 procent af børnehaveklasselederne får allerede i dag lærerløn. Det er godt, mener foreningens formand, Uffe Rostrup, fordi børnehaveklasselederne i dag arbejder som lærere og derfor bør have lærerløn. Så den tvivlsomme: Omkring halvdelen af børnehaveklasselederne er ansat på overenskomstens lærervilkår. Det sikrer dem lærerløn, men det strider mod overenskomsten. De skal ansættes på overenskomstens børnehaveklassevilkår, og så kan skolen give dem et tillæg, som bringer dem op på lærerløn. Det andet er overenskomstbrud. Og så den virkelig ærgerlige: I 20 procent af børnehaveklasserne er der ansat assistenter, pædagoger eller andre former for medhjælpere. Og det må man ikke. Hvis man arbejder i en børnehaveklasse, skal man ansættes og aflønnes som børnehaveklassele-

REDAKTIONEN RJ:DJ˘)¨´˜TR::J T D¨U˜˘``T

der. I ganske særlige tilfælde kan skolen ansætte specialpædagogisk hjælp til et enkelt barn, men alle andre, der arbejder pædagogisk i børnehaveklassen, skal ansættes og lønnes som børnehaveklasseledere. Alt andet strider mod overenskomsten. ■ MHV

Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • / ˚ˇ2: 2.fi K PH:Pˇ’MHJfi@MHV A’ J˚ˇ:.fi JP2:H’J:/2Ffi:HfiC2:H: @JFCA’ ˇP˚ˇ2: 2.fi

90 NYE SKOLER PÅ FAIR LÆRERLØN-KORTET

JP2:H’JPLDfiG2J@JLGA’ —˚ˇ2:2.fi

G 2:fi:—2’C2:HSofii A ’ P:o˚ˇ2: 2.fi

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T D´`U´¯ˆ4˘``˜´¯ˆT • P˚PL P2.fi

DEADLINE

A P24⁄:2ƒ2J

FÅ DANMARKS BEDSTE

UDGIVELSER

STUDIEKONTO

Som studerende og medlem af Frie Skolers Lærerforening har du mulighed for at få Danmarks bedste studiekonto i Lån & Spar Bank. Ud over gratis betalingskort får du tre procent i rente på pengene, der står på din studiekonto og kan få en gratis kassekredit på 50.000 kr. med kun fem procent i rente. Sammen med kontoen kommer både en rådgiver, der ved hvordan det er at være studerende, og mulighed for at lægge budget både selv i netbank og sammen med din bankrådgiver. ■ JLG

Lærerlønnen på de frie skoler halter efter folkeskolens. Derfor har Frie Skolers Lærerforening de seneste år haft fokus på at få lønnen op på et fair niveau – altså at lærerne skal have samme løn, som lærerne på folkeskolerne i samme kommune får. Før sommerferien foretog foreningen en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter om lønnen, og det resulterede i, at der er kommet 90 nye skoler på landkortet. Skolerne giver nu enten fair lærerløn eller har en lønaftale, der giver det indenfor de næste tre år. ■ JLG

• 2fiH ˚ˇ2:2.fi

ABONNEMENT

• se udgivelsesplan på fsl.dk

N 2.¨LP—ˆ4N2.LP—˜ˆ´T´T K /HPfi—J:://¡iii.ˇ:.fi

11 numre pr. år • 2.¯ˆT T D¨U˜˘``T • ˇ:˚ˇ:.fi

PRODUKTION ISSN

Vahle + Nikolaisen `T´Lˆ```

OPLAG

`T.¨T T:H.

• Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

M PLfiJD2—: ’DT ´U¯¨`ˆ¨˜

SEKRETARIATSCHEF H 2W:ƒP’DT ´T`¯ˆ¨´ Se, hvilke skoler der er på kortet, og læs mere om kampagnen på www.fairlærerløn.dk.

SEKRETARIATET

T D¨U˜˘``T’ˇ:˚ˇ:.fi’iii.ˇ:.fi M fi—LH2:fi— .T .ˆTL`¯.´T F 2fi— .`´.T TL`˜.ˆT

KREDSFORMÆND F2fi’2fi:` F2fi’2fi:´ F2fi’2fi:ˆ F2fi’2fi:˜ F2fi’2fi:¯ F2fi’2fi:˘ F2fi’2fi:U F2fi’2fi:¨

H Jfiƒ:Ho2: L2:H’DT ˘T˜´ˆ¯ R F2:’DT Ú´TÜÛ R J:: ’DT ´˘˘U´``` H :E2H: ’DT ´ÙU˘´¯´ R PoBHN’DT ´¨´¯¯`` H Lfiƒ2—K2:H: ’DT ˘TU˘¯¯U M RHR:’DT ¯T T˜U`˜ A SH2’DT ´`T˜U¨

Lokalaftale gi

»Vi er ikke længere 60’er-hippier, hvor det hele er en livsstil«, siger skoleleder Kirsten Thomsen (th.) om den nye lokalaftale. Den krævede lange forhandlinger med tillidsrepræsentant Helle Andersen (tv.).

iver ro i Gjerndrup Forhandlingerne tog et halvt år, men mundede ud i en god og rimelig lokalaftale, som giver ro på lærerværelset, fortæller Helle Andersen. Skolelederen frygter dog stadig for de gamle værdier.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA HEDEGAARD TUXEN

orestil dig to flamenco-dansere. De ser alvorlige ud, stamper et par gange i gulvet og spiller lidt kostbare. Skru så en kende ned for det spanske drama og de farverige klæder, og så har du sådan cirka, hvordan forhandlingerne til lokalaftale om arbejdstid begyndte på Gjerndrup Friskole. Det er skoleleder Kirsten Thomsen, der med afsæt i et flamenco-show i Spanien fortæller. »Vi holdt lidt afstand og så hinanden an: Det var det spil, vi gik i gang med«, siger hun. På den anden side af forhandlingsbordet – og dansegulvet – stod Helle Andersen. Hun havde netop overtaget rollen som tillidsrepræsentant på skolen og havde været på et af Frie Skolers Lærerforenings kurser for at udfylde rollen bedst mulig. På det tidspunkt havde skolen ikke udspecificeret, hvor mange timer der skulle bruges til hver funktion, arrangement eller forældremøde, og Helle Andersen havde heller ikke fået afsat tid til sit arbejde som tillidsrepræsentant. Efter kurset gik hun op og bankede på skolelederens kontor. »Jeg kom jo tilbage fra kurset og havde lært en masse, og så mødte jeg op på Kirstens kontor med forslag til

det, jeg gerne ville have ændret«, siger Helle Andersen. Hvad med skolens værdier? Helle Andersen og Kirsten Thomsen sidder ved siden af hinanden og fortæller om den aftale, som de begge underskrev i slutningen af januar 2020. Den gjorde en ende på det system, som bedst er kendetegnet ved, at der ikke rigtig var noget system. Det var ”give-and-take”, som Kirsten Thomsen udtrykker det med henvisning til, at ledelse og lærere havde en gensidig forståelse af, hvad det vil sige at arbejde på Gjerndrup Friskole. Et særligt værdisæt, som er værd at værne om, siger skolelederen. »Jeg har været meget bekymret for fællesskabet, og i starten gav de her forhandlinger mig en del søvnløse nætter. For hvilke værdier risikerer vi at miste, hvis fokus bliver på at tælle timer og kroner og ører? Fællesskabet er skrøbeligt«, siger Kirsten Thomsen. Omtrent samtidig med, at Helle Andersen kom tilbage fra et kursus for tillidsrepræsentanter, begyndte nogle af skolens nye lærere også at sætte spørgsmålstegn ved de eksisterende og usagte regler. Skal man deltage i forældre-arrangementer? I hvor mange timer bør man være med

Det har været hårdt, men når jeg nogle gange var ved at rykke håret af mig selv, bakkede mine kolleger mig op. Det var jo en hel institution, som jeg kom og ville lave om på, men jeg ville altså have, at vores forhold var gennemskuelige. Helle Andersen er 49 år, lærer og tillidsrepræsentant på Gjerndrup Friskole.

til skolens årlige Høst- & Loppemarked? Tæller en todages lejrtur det samme som en seksdages lejrtur? »Da vi først fik åbnet op for snakken, væltede det ind med spørgsmål, og flere gik nok også rundt med en skjult usikkerhed. Og så kom der et samlet ønske om at få synliggjort og udspecificeret, hvor mange timer der skal tildeles hvert område«, siger Helle Andersen. Et halvt års forhandlinger Efter at diskussionerne i FSL-klubben tog fart i efteråret 2019, inviterede Helle Andersen en konsulent fra Frie Skolers Lærerforening ud på skolen. Han svarede på alt fra reelle til hypotetiske spørgsmål, vurderede aftalen som rimelig og god og opfordrede alle til at give Helle Andersen og Kirsten Thomsen arbejdsro. Det fik

de, og sidst i januar 2020 præsenterede de en aftale, som efter nogle små korrektioner blev underskrevet af et enigt lærerkollegium. Det var et hårdt forløb for Helle Andersen, der som ny tillidsrepræsentant gerne ville gøre alle tilfredse. »Det endte med at tage et halvt år, men til gengæld har vi fået et rigtig godt resultat. Vi har fået mere, end jeg havde troet på, inden vi gik i gang. Vi har fået afsat tid til alt«, siger Helle Andersen. Skoleleder Kirsten Thomsen lyder lidt mere usikker, når hun taler om de potentielle konsekvenser ved aftalen. Udformningen og indholdet er hun egentlig tilfreds med, men hun er stadig nervøs for de langsigtede konsekvenser. Endnu er det for tidligt at sige, om hun har grund til bekymringen – ikke mindst fordi skoler-

ne blev lukket ned af coronavirussen kort efter den indgåede aftale – men allerede nu kan hun se, at skemalægningen bliver påvirket. »Aftalen har for eksempel fået den konsekvens, at lejrskolen kommer til sidst i planlægningen af skemaet. Når alt andet er på plads, så ser vi: Hvad viser tallene, der er plads til? Før var det altid klasselæreren, der kom med en klasse på lejrtur, men sådan er det ikke nødvendigvis nu. Og på den måde træder tallene før pædagogikken i den nye aftale«, siger Kirsten Thomsen og fortsætter: »Men jeg tror også, at sådan en aftale er uundgåelig, for vi er ikke længere 60’er-hippier, hvor det hele er en livsstil. Spørgsmålet er så bare, hvor det glider henad? Hvad bliver overgangen? Og her er det vigtigt, at vi taler om, hvad vi vil, og at alle føler sig tilpas i

det«, siger Kirsten Thomsen. Ro på arbejdspladsen Helle Andersen er ikke på samme måde nervøs for værdierne på skolen. Hun har – undtaget et længere afbræk – været på skolen siden årtusindeskiftet, og hun ser ikke nogen tegn på, at hendes kolleger begynder at tælle minutter. Selv de lærere, der på grund af den formelle aftale reelt har fået flere timer på skolen, har taget godt imod aftalen. »Jeg tror, det her giver mere ro på arbejdspladsen. Vi har stadig ikke en kultur, hvor vi tæller minutter og bare skal hjem fra et forældremøde, fordi der er gået de tre timer, som er afsat på forhånd. Til gengæld kan ingen længere snakke om, at nogen bliver forskelsbehandlet, og det kan give et mere afslappet forhold indbyrdes«, siger Helle Andersen. ■

Måske er det ikke længere timer til, at alle lærere kan komme med til morgensamling hver dag. Tiden skal bruges andre steder. (Billedet er taget før skolenedlukningen i marts)

Vi har tid, når I har tid

Gratis kursus for folkeskoleelever Hvad nu hvis… strøm og internet pludselig er væk, det brænder eller en ven er bevidstløs? Giv jeres elever et kursus, som åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden - og om at tage ansvar

Kriseparat på 3 timer - vi kommer til jer • • • • •

Hvad gør man, hvis der ikke er strøm eller internet i 72 timer? Hvad gør man, hvis det brænder? Introduktion til førstehjælp Hvad er en evakuering, og hvordan skal man forholde sig? Hvordan tager man hånd om en ven, der udsættes for ubehagelige oplevelser? • Hvad gør man, hvis en ven virkelig har brug for hjælp?

Med afsæt i hverdagens rammer lærer eleverne både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår. Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog. Vælg mellem et kursus målerettet 7. klasse eller 8.-10. klasse. Vi har tid, når I har tid. Ring eller skriv, når I er klar igen.

Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet, som har udviklet et kursus målrettet folkeskoleelever. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

+ 45 3524 0000

Frie folkeskoler skal lokke friskoler til at »vende hjem« SF’s Jacob Mark vil give folkeskolerne så meget frihed, at mange af de frie grundskoler får lyst til at blive kommuneskoler.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HANS ZEUTHEN

æt folkeskolerne fri. Giv dem samme økonomi som i dag, men lad dem selv bestemme, hvilken retning de vil gå i. Sådan lyder essensen af undervisningsordfører Jacob Marks (SF) seneste forslag om frie folkeskoler. »Det handler om at gøre folkeskolen endnu bedre (…) Og sørge for, at skolen bliver ved med at være folkeskole og det foretrukne valg for forældre«, siger Jacob Mark. Forskellen fra de frie grundskoler er, at skolerne hverken må sige nej til elever eller opkræve forældrebetaling. Håbet er, at mange af de frie skoler, der opstod efter den lo-

kale folkeskole lukkede, finder det attraktivt at blive en folkeskole igen. »Det her forslag vil betyde, at der vil blive færre frie grundskoler, fordi jeg tror, der er nogle skoler, der vil finde det så attraktivt at få 100 % i tilskud, at de vil vende hjem«, siger Jacob Mark og fortæller, hvordan han ser de eksisterende frie grundskoler i sine visioner: »Jeg tror, de frie skoler vil vende tilbage til det, som jeg mener, er ideen med de frie grundskoler. Nemlig at være et reelt pædagogisk alternativ eller mere værdibaserede skoler. Altså skoler, som opstår, fordi en forældregruppe aktivt vil noget andet end det, som ligger i den typiske fælles referenceramme«. Altid flertal for almindelig skole Kommunerne skal stadig betale for skolerne, men det er den enkelte skolebestyrelse, der bestemmer, i hvilken retning skolen skal gå. »Hvis der er en skole, der vurderer: Vi vil gerne have 20 % håndværksfag og 10 % kreative fag, men skrue lidt ned for de klassiske dansk og matematik, for at arbejde henimod det mål, vi har. Eller vi vil gerne have kortere skoledage, men til gengæld have flere timer med to voksne, så vi kan nå i naturen. Så er det nogle af de greb og pædagogiske frihedsgrader, vi gerne vil give«, siger Jacob Mark. Jacob Mark er overbevist om, at et flertal af forældre i ethvert skoledistrikt vil være mest interesseret i

at drive skole på en »helt almindelig måde«, men hvis flertallet vil det, må de også gerne lave skole på eksempelvis religiøse værdier. »Jeg vil håbe på, at der er nogle forældre, der siger, at det ikke er den rigtige vej. Men ja – i princippet«, siger Jacob Mark. Et farvel til helhedsskolen? Selv om friheden i princippet kan betyde, at folkeskolernes værdier og pædagogikker stikker i alle mulige forskellige retninger, så er Jacob Mark overbevist om, at det ikke bliver tilfældet. Derfor er SF’s forslag heller ikke et opgør med statens samlende skole, siger han. »Spørgsmålet er, hvor forskellige de kan blive? Så forskellige er mennesker jo heller ikke. Jeg kommer fra Køge Kommune, og der et jo ikke sådan, at verden ændrer sig fuldstændig, om du er i den sydlige, den vestlige eller den nordlige ende af kommunen. Og hvis du stadig har en fælles reference, du har et fælles folkeskoleformål, du har nogle overordnede faglige mål, så tror jeg ikke, du får fuldstændigt forskellige skoler«. ■

OM FORSLAGET De frie folkeskoler skal først starte som et forsøg med 50 skoler rundt i landet. Hvis det viser sig at være en succes, skal det bredes ud til alle landets folkeskoler, siger Jacob Mark (SF).

Sæt skat på skoleskemaet Mandag

Tirsdag

Onsdag

“Skat på skoleskemaet er lige til at bruge uden den store forberedelse. Og så er det sammensat på en måde, som virkelig engagerer eleverne.”

Torsdag

Fredag

Skat

- Hanne, samfundsfagslærer

Med Skattestyrelsens digitale undervisningskoncept kan du undervise i skat med maksimalt udbytte for dine elever og minimum af forberedelse for dig. Brug det i et enkelt modul eller som led i et forløb. Skat på skoleskemaet er målrettet undervisning i samfundsfag i 8. og 9. klasse. Kom i gang med det samme på skat.dk/skole

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

- rejser med karakter

STUDIEREJSER

Skolere jse siden 1 r 999

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

Tag på studietur med A+ Studierejser Eksempler på rejsemål Hamborg • Barcelona • Fly • Bremen Rom • Krakow • Bus • Prag • Firenze Berlin • Tog • Bremerhafen...

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 38

STUDIEREJSER

www.aplusstudierejser.dk Tlf.: 8646 1060

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1731

Tak for jeres forståelse & tålmodighed 2020 har indtil nu med Covid-19 for alle været en højest mærkelig og uvirkelig oplevelse. For os, for vore kunder, ja, for hele verden. Mange har fået deres rejseplaner spoleret og med efterfølgende usikkerhed, om man kunne få sine penge tilbage for rejsen. I henhold til loven er BENNS forpligtet til at betale kunderne deres udestående tilbage, og det har været vores topprioritet at leve op til dette. Vi er glade for at kunne sige, at det er lykkedes i næsten alle tilfælde, men dog ikke ikke nødvendigvis indenfor den lovmæssige tidsfrist. Her har vi trukket veksler på vores kunders tålmodighed og forståelse, og lad det være sagt tydeligt - vi er yderst taknemmelige for den støtte og forståelse, som vi har mødt ifm. de usædvanlige forhold, som vi har arbejdet under. Uden jeres forståelse havde verden måske set anderledes ud. Vi er glade for at kunne sige, Vi er her endnu, og er parate til at hjælpe vore mange skolekunder afsted på studieture fremover. Europa åbner mere og mere og pt. lysner det for skolerejser i Europa i 2021. Vi ser frem til et fortsat samarbejde med jer.

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Rejseforslag: Studieture Tyskland

Berlin | Bus Berlin | Tog Berlin | Fly

| 3 dg/2 nt. | 4 dg/3 nt. | 4 dg/3 nt.

685 725 895

Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt. Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt. Hamborg | Tog | 4 dg/3 nt.

820 1.155 765

München | Bus | 6 dg/3 nt. München | Tog | 5 dg/4 nt. München | Fly | 5 dg/4 nt.

1.615 2.586 2.298

Cesky Raj | Bus| 6 dg/3 nt.

1.695

Cesky Raj | Fly | 5 dg/4 nt.

2.369

Aktive Studieture

Island* | Fly

| 5 dg/4 nt. 2.798

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*- bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad (*ekskl. morgenmad). Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info - se www.benns.dk/ studietur. Forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk 39

NY KONSULENT:

»For mig er opgaven at sikre højskoleformen« Det tilrettelagte og dannende samvær med eleverne er under pres på højskolerne. Det kræver gode aftaler og overenskomster at sikre fremtiden, lyder det fra Frie Skolers Lærerforening.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

»Jeg mener, at den danske model med samarbejde og aftaler ligger i fin forlængelse af højskolerne og deres store fortælling«, mener Simon Astrup, der er blevet ansat i Frie Skolers Lærerforening som konsulent for højskolelærerne.

andag den 10. august lidt før klokken 8.30 træder 37-årige Simon Astrup over dørtærsklen til Ravnsøvej 6 i Risskov. Det er hans første arbejdsdag som konsulent på Frie Skolers Lærerforening. Han skal hjælpe foreningen med at organisere højskolelærerne og skaffe dem en overenskomst. For den nyslåede højskolekonsulent handler jobbet ikke blot om at vende et nyt kapitel i karrierebogen. Simon Astrup forklarer: »For mig er det her ikke bare et nyt job. Der er noget vigtigere på spil. Jeg søgte jobbet, fordi jeg rigtig gerne vil være med til at fremtidssikre højskolerne og beskytte det, der efter min mening er vigtigt ved højskoleformen: det ligeværdige forhold mellem undervisning og samvær. Det er den opgave, jeg ser i det her job«. Det særlige bliver klemt Simon Astrup er uddannet lærer og arbejdede på Odsherred Efterskole, inden han i 2015 blev viceforstander på Kalø Højskole. Det er det job, han forlod for at blive konsulent i Frie Skolers Lærerforening. Dermed har han dog ikke vendt ryggen til højskoleverdenen. På ingen måde. Som konsulent vil han være drevet af sin kærlighed til og begejstring for folkehøjskolernes dannelsesform: »Det særlige ved højskolerne er, at dannelsen foregår i samvæ-

ret med andre. Samværet på højskolerne er lige så vigtigt som undervisningen, og det skal man forstå, både som lærer og som højskole. Højskole handler for mig at se ikke om, at man bliver til noget bestemt. Den handler om at blive til nogen – om at blive til som menneske, og det sker blandt andet i fællesskabet mellem kursist og lærer«, siger han. Akademiseringen truer I højskoleloven er undervisning, forberedelse og samvær ligeværdige opgaver. Men i en økonomisk presset skolehverdag kan det være svært i praksis at fastholde balancen mellem de tre, fortæller Simon Astrup, og risikoen er, at de mindst synlige opgaverne – samværet og forberedelsen – nedprioriteres, især der, hvor lærernes arbejdstid er under pres. Sker det, mister højskolerne det, der er helt unikt for dem, mener han: »Uden samværet bliver højskolerne akademiseret. Så forsvinder skoleformens særlige dannelse«, siger han. Fjenden er en anden Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er glad for, at foreningen nu har en uddannet lærer med praktisk højskoleerfaring i spidsen for det nye og meget vigtige arbejde. Uffe Rostrup ved godt, at nogle højskolefolk værger for sig, når de hører ord som overenskomst eller arbejdstidsaftale. Fordi de frygter, at højskolen bliver en undervisningsfabrik befolket af

lønmodtagere i stedet for levende lærere. Den frygt er ubegrundet, mener Uffe Rostrup: »Man kan sagtens have en overenskomst med ordentlige og aftalte arbejdsforhold, uden at det går ud over højskolernes særlige ånd. Tag bare efterskolerne. På dem er det hverken gået ud over ånden, engagementet eller deres særlige dannelsesform«, siger han. Faktisk tænker Uffe Rostrup det helt omvendt: Gode aftaler kan være med til at sikre højskolerne og deres særlige dannelsestilbud. »Med gode aftaler kan skolerne prioritere og kvalificere samværet, så det ikke nedprioriteres i hverdagen«, siger han. Prioriter pædagogikken Allerede i dag findes der et charter, som forsøger at finde en balance mellem undervisning, forberedelse og samvær. Højskolerne vælger selv, om de følger charterets anbefalingerne, og det er der en del, som ikke gør, og der ligger et problem, som reelt truer højskoletanken, mener Uffe Rostrup: »Det er svært for nogle skoler at prioritere lærerressourcer til det pædagogiske samvær, når andre skoler bruger pengene på mere synlige ting som dyre rejser, nye bygninger, spektakulære linjefag og fag-faglig undervisning. Det giver en konkurrence mod bunden, og den kan aftalte forhold sikre imod«. ■

GO L I P E AEFPTRKOGHNDES A DR K E Ø T

Forskelle #1

Forskelle #2

Forskelle #3

Under arbejdet med temaet i nærværende blad lærte jeg, at radioaktivitet bruges til at bestråle krydderurter. Jeg fandt også ud af, at vikinger og samtidens indere brugte nogle af de samme teknikker til at farve tøj, ligesom jeg fik en grundig forklaring af landmænds økonomi. Mit job er altid inspirerende, men snakken med alle de forskelligt uddannede lærere, gav noget ekstra. Jeg håber, du får den samme oplevelse!

I sommeren mødtes jeg i Lissabon med en nepalesisk ven, der ikke har set sine to børn i fem år. Han er immigrant og arbejder normalt 7x12 timer om ugen til en løn, der gør, at han kan rejse hjem til familien hvert tredje-fjerde år. Egentlig havde han håbet på en rejse til Nepal i efteråret, men på grund af coronavirussen er Portugals gader tomme og arbejdet væk. »Måske kan jeg se dem næste år eller næste år igen«, sagde han. Tre dage senere fløj jeg hjem.

Der er vist ikke den store tvivl om, at 2020 samlet set bliver radikalt anderledes end de fleste forgangne år. Men hvad med efteråret og foråret? Kommer de til at minde om hinanden, eller normaliserer det hele sig frem mod jul? Kommer den anden bølge af corona, eller bliver vi forskånet? Mange gætter, ingen ved det – men her på redaktionen følger vi naturligvis med og modtager meget gerne henvendelser, hvis der er noget, du synes, vi bør vide. Pas på dig selv!

FOTO MA RIA HEDEGA A RD T UX EN : PET ER KRO GH A NDERSEN : MA RT IN DA M KRIST ENSEN

8 PKAFRIESKOLER.DK

ET SOLIDT OG SIKKERT VALG AF MATERIALER TIL DIN UNDERVISNING BOGSTAVINDLÆRING, STAVNING OG GRAMMATIK – både analogt og digitalt

Har du brug for et solidt og systematisk stave- og grammatikmateriale, der kan bruges til alle klassetrin? Stav følger forenklede Fælles Mål og de seneste retskrivningsregler. Systemet understøtter både fælles undervisning og individuelt arbejde – nemt og lettilgængeligt for læreren. giver en række fordele for underviseren; bl.a. er Stav Online 100 % selvrettende, giver et løbende overblik over klassens og elevernes fremskridt, sikrer fokus på faglige mål, giver mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og elevplaner. Fås til 1.-8. klasse. indeholder opgaverne fra elevhæftet samt ca. 600 supplerende opgaver til hvert klassetrin.

Stav Online til 350 kr. Ved køb af klassesæt af de fysiske Stav elevhæfter får du Stav Online med for 350 kr. ekstra til din klasse (normalpris for klasselicens 1.260 kr.). Bestil på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050. Bestil gratis prøveperiode på stav-online.dk

NY DANSK PRØVE – TESTER OG TRÆNER ARBEJDSHUKOMMELSE Med TIDLIGE TEGN på faglige udfordringer får du et komplet prøvemateriale til afdækning af elevens individuelle kognitive forudsætninger med et tilhørende træningsmateriale HUSK & LÆS 1-4, som træner elevens arbejdshukommelse gennem systematisk læsetræning.

TIDLIGE TEGN består af en lærervejledning samt elevhæfte med scorings- og registreringsark. Ved køb af komplet sæt medfølger et eksemplar af hver af de fire træningshæfter. På vej: HUSK & REGN 1-3.

Prøven kan anvendes fra midten af 1. klasse til 3. klasse og er primært rettet mod elever, der jævnligt er udfordret i den almene undervisning. Samlet set giver prøven et nøje indblik i karakteren af de udfordringer eleven har, så undervisningen kan differentieres med udgangspunkt heri. Prøvematerialet afdækker den enkelte elevs individuelle kognitive forudsætninger, herunder elevens hukommelsesspændvidde og forarbejdningshastighed, samlet set kaldet arbejdshukommelsen. Prøven henvender sig primært til testvejledere, læsevejledere og specialundervisningslærere.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

KOMPLET SÆT 600 KR. ELEVHÆFTE OG SCORINGS- OG REG.ARK, sæt á 10 stk. 150 KR. LÆRERVEJLEDNING I LØSSALG 280 KR. HUSK & LÆS 1-4, 24 sider, ill., 50 kr. per hæfte

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

A ˇ: fi 2D F2 S 2 ’ RJ :DJ ˘ ’ ¨´˜T R :: J ’ A J fi : D 2 fi H ˚ˇ2 : 2.fi ’ S 2H2H — : / :H SMP ’ ID. NR. ˜´` T

meld din klasse til

gocook smagekassen 155.00

elever de 0 ltog i 2019

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om danske æbler. Lær fx om æblets smag, bæredygtighed og følg produktionen fra jord til bord. Tilbered retter med danske æblesorter. Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange i uge 39. I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS * smagekasse med råvarer til øvelser og 2 retter til 24 elever i den lokale Coop-butik. TILMELD DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK Du kan ændre eller annullere din tilmelding frem til 5. september. * Du må regne med op til 200 kr. til ekstra råvarer til de 2 retter i smagekassen.