Frie Skoler 5, 2021

Page 1

NO. 05 • MAJ 2021 MEDLEMSUNDERSØGELSE:

CORONA-KAOS KOSTER PÅ ARBEJDSGLÆDEN Tema om et hårdt lærerår Side 06 - 22


KENYA KALDER ALLE SKOLER ÅRETS FAGLIGE OPDAGELSESREJSE: Med Danidas nye undervisningsmateriale oplever dine elever mange sider af livet for børn i Kenya. Først og fremmest kommer I helt tæt på hverdagen hos Turkana-folket. De lever som fiskere og nomader i en barsk region, hvor klimaforandringer gør det nødvendigt at tænke nyt. I møder også børnene i Kenyas myldrende hovedstad Nairobi og på familie-landbrugene i de frugtbare Nakuru-bjerge. I besøger de varme kilder, tefarmen, elefant-børnehjemmet, kurvefletteren, perlemageren og meget andet. Og så lærer I en masse om Kenyas ikoniske dyreliv. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde. 1.-5. KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’Den store plan’ af Kim Langer. Om fiskerdrengen Ekiru ved den store Turkana-sø, der bruger sine matematiske evner til at redde familien – og give sin gnavne morfar en lille lærestreg. Plus masser af faktastof og tre læselet-fabler. Årets film: Mange små film om Kenya – og en fiktionsserie om venskaber på trods, hvor Ramasjangs værter får hjælp fra Kenya. Kreativitet: Syng med på årets sang, og arbejd med kenyanske mønstre og farver i keramik, foldebøger, smykker og tegninger. Masser af andre fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver, laver N/T-eksperimenter og formidler.

Komplet klassesæt 30 store elevbøger

Bevægelse med sjove lege og spil fra Kenya. Mød Karen Blixen i Kenya – med fortælling, fakta og leg. Lærer-web med materialer klar til brug og nemme opgaveark. Kreative IT-værktøjer: Mød tre børn fra Kenya, lav flotte fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til fx forældrene. Online skole-events: Folkekirkens Nødhjælp laver sjove events, hvor din klasse kan være med ’live’. NB: Tilmelding før sommer! Årets projekt: Folkekirkens Nødhjælp hjælper børn og voksne i Turkana med uddannelse, klimatilpasning og konfliktmægling.

249,-

2 lærervejledninger

Omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne siger: • Fantastisk materiale • Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Superflot og fængende • Virkelig god variation og faglig spredning • Eleverne var helt opslugt • Et superb materiale, som jeg anbefaler til ALLE!

BESTIL NU

Lav pris til 1. juli


24

25

28

34

Tag værditabet på din skole alvorligt, siger kredsformand Lykke Svarre.

Kan man skylde arbejdstimer op til sommerferien? Få svaret i Spørgehjørnet.

Eleverne blev svigtet på Havregården, mener Uffe Rostrup efter chokerende DR-podcast

Mikrofoner i undervisningen er en naturlig del af børnehaveklassen på Guldbæk Friskole.

? TEMA

HVAD HAR CORONA GJORT VED OS?

06

Ny medlemsundersøgelse viser, at arbejdsglæden har svære vilkår efter et år med restriktioner, aflysninger, onlineundervisning og fravær af fællesskab og socialt samvær.

FSL.DK

32

SKAL DU MED TIL REP21?

ET DØGN MED EN LÆRER

Den 4. og 5. november afholder foreningen sit repræsentantskabsmøde. Mødet er en unik mulighed for at debattere, netværke og hygge med hundredevis af engagerede lærere fra de frie skoler. Se mere på fsl.dk/rep21.

I en ny serie følger vi i hælene på en lærer i et døgn. Tag med Ditte Svane på arbejde på Askov Højskole.

Øvrigt indhold 04

Siden sidst

24

Foreningens sider

27

Mindeord

38

Epilog

FORSIDEILLUSTRATION JUNIE

03


Efterskole løb med fire filmpriser 28. april blev efterskolernes filmpris, Dolly Awards, uddelt. 11 efterskoler og flere end 30 kortfilm kæmpede om de 11 priser. Lunderskov Efterskole vandt fire styks: for bedste mandlige skuespiller, bedste lys, bedste special effects samt juryens specialpris. Normalt bliver Dolly Awards afholdt over en weekend, men på grund af coronarestriktionerne blev arrangementet afholdt online. Juryen bestod i år af instruktør Jonas Risvig og skuespiller Nicolaj Kopernikus • FOTO LUNDERSKOV EFTERSKOLE

SAG T SI DEN SI D ST

Friske ord

04

UD

dannelse

»Jeg prøver at finde et friskt udtryk, så der ikke er støv på de ord, man kommer med« •

»Der er behov for at indføre et decideret dannelsesfag i gymnasiet. Et sted, hvor de unge lærer både om demokrati og menneskeret, men også om tolerance og respekt« •

Dronning Margrethe i P1-programmet ’Klog på Sprog’ 16. april 2021 i anledning af hendes 81-års fødselsdag.

Palle Veje Rasmussen, gymnasielærer, i Politiken 25. april


32

minutter om dagen. Så lidt var danske unge mellem 6-16 år i gennemsnit fysisk aktive under nedlukningen i starten af året. 87 procent levede ikke op til anbefalingerne om 60 minutters daglig fysisk aktivitet. Hver fjerde angiver at have taget på i vægt under nedlukningen. Det viser en undersøgelse gennemført af forskere fra SDU i perioden fra 26. januar til 8. februar 2021. 1.229 børn og unge deltog i undersøgelsen.

Ny guidebog til Danmarks natur 28. maj udkommer en ny udgave af den populære serie ’Turen går til…’. Denne gang går turen til Danmarks smukkeste vandreruter og indeholder inspiration til 33 fine ruter. Bogen er udgivet i samarbejde med Naturstyrelsen, og forfatteren, Gunhild Riske, har selv vandret alle 33 ruter. Ruterne i bogen er typisk omkring 10 km, men der er også længere og kortere ture – fx til familier med små børn. Alle ruter i bogen ender samme sted, som de begynder, og der er ture både på strand og i skov, ved klinter og klipper og i bakker og marsk •

En helt særlig ikonisk produktion er sat i gang igen 50 år efter debuten er DR’s populære karakterer Kaj og Andrea tilbage i TV-studiet. Det gamle hold er nemlig gået sammen endnu engang for at lave 10 helt nye afsnit. Både instruktøren Katrine HauchFausbøll og de to skuespillere Hanne Willumsen (Andrea) og Kjeld Nørgaard (Kaj) samt teknikere fra det originale hold er med. De 10 nye afsnit kommer til at blive vist på Minisjang, som er DR’s tilbud til de 1-3-årige • FOTO DR

FOTO CHRISTINA ANN SYDOW

Bibliotek i paradis »Jeg gør mig ikke så mange tanker om Paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære« • Johannes Møllehave i Kristeligt Dagblad, 2008. Forfatteren, præsten og foredragsholderen døde 10. maj, 84 år gammel.

05


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Corona-senfølger på lærerværelset Et år med corona, restriktioner, nedlukninger og aflysninger har spist en stor del af arbejdsglæden.Det viser en ny undersøgelse fra Frie Skoler. Knap to ud af tre lærere oplever en nedgang i arbejdsglæden. 84 procent føler sig presset af elevernes faglige og sociale efterslæb, og næsten halvdelen overvejer arbejdslivet i fremtiden. Læs resultatet af medlemsundersøgelsen, som viser, at corona har gjort det mindre sjovt at gå på arbejde for de fleste lærere.

06


Citaterne her er fra medlemsundersøgelsen. ILLUSTRATION JUNIE


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

ARBEJDSGLÆDEN LIDER UNDER PANDEMIEN

Knap to ud af tre lærere i medlemsundersøgelsen angiver, at arbejdsglæden er faldet efter et år med corona, retningslinjer og onlineundervisning. Arbejdsglæden har sværest vilkår på grundskolerne, mens efterskolelærerne og højskolelærerne trives lidt bedre.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK INFOGRAFIK CHRISTINA ANN SYDOW

H

vis du hænger lidt med hovedet og ikke synes, det er helt så sjovt at gå på arbejde, som det plejer at være, så er du langt fra

den eneste. Næsten to ud af tre medlemmer svarer nemlig i en ny medlemsundersøgelse, Frie Skoler har lavet, at arbejdsglæden er lidt mindre eller meget mindre, end den var før den første coronanedlukning 11. marts sidste år. 63 procent af lærerne på grundskoleområdet svarer, at de har fået mindre arbejdsglæde det seneste år, mens det gælder for 55 procent af efterskolelærerne. Fire ud af ti højskolelærere angiver også, at arbejdsglæden er lidt eller meget mindre end sidste år. Det er særligt de mange omstillinger, skiftende skemaer og planer, usikkerheden om nye retningslinjer, usikkerhed om, hvor man skal møde, der har kostet på arbejdsglæden. 76 procent af dem, der har mistet noget af arbejdsglæden, nævner de høje krav til omstilling som den primære årsag i deres kommentarer. »Jeg er gået fra corona-træthed til corona-udmattelse. Jeg orker ikke flere ændringer, og jeg er så træt af, at der ikke er en overordnet plan frem mod sommerferien. Jeg orker

08

ikke længere, at jeg kun kan se en uge eller to frem i tiden. Jeg mister motivationen og tænker, at det kan være lidt ligegyldigt, hvad jeg finder på undervisningsmæssigt«, skriver en lærer som kommentar i undersøgelsen. En anden lærer skriver: »Den trinvise tilbagekomst til skolen, hvor vi hele tiden skifter mellem fjernundervisning og klassevisning, slider hårdt. Det kræver én meget hele tiden at skulle omstille sig både med hensyn til selve undervisningen og planlægningen af undervisningen. De mange udmeldinger og ændringer suger efterhånden også kræfterne ud af en«. Politi i stedet for lærer Næsten halvdelen af dem med mindre arbejdsglæde end normalt beskriver, at de føler sig trætte, nedslidte, udmattede eller stressede i deres arbejdsliv som følge af corona. Næsten hver tredje har savnet samværet og fællesskabet med både elever, kolleger og ledelse så meget, at det har kostet på arbejdsglæden. Hver fjerde nævner specifikt samværet med eleverne som en årsag, mens mere end hver femte er kørt sur i onlineundervisningen. »Det er svært at have efterskole-værdier, når man ikke må være sammen og dyrke fæl-

lesskabet. Det påvirker hele hverdagen«, skriver et medlem i spørgeskemaet. Direkte adspurgt i et andet spørgsmål svarer 84 procent af samtlige 2.094 medlemmer, der har svaret på undersøgelsen, at corona-restriktioner påvirker arbejdsglæden i en negativ retning. »Min drøm er at være efterskolelærer, men nu har jeg været politimand i et år«, skriver en lærer, mens en anden skriver: »Det at omstille sig konstant og være politimand i stedet for lærer har været meget stressende, og jeg endte med en sygemelding«. De yngste er mest påvirkede Arbejdsglæden ser især ud til at være blevet påvirket mest hos de yngste lærere. Af dem under 30 år svarer 66 procent, at arbejdsglæden er lidt eller meget mindre end før første nedlukning, mens lærerne på 60 år eller derover har bevaret lidt mere af arbejdsglæden. Her svarer 53 procent, at arbejdsglæden er blevet mindre. Til gengæld er der ikke forskel på, hvordan kønnene er ramt på arbejdsglæden. For alle gælder det, at næsten to ud af tre har en forringet arbejdsglæde. Arbejdsglæden ser ikke ud til at være næv-


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Hvordan er din arbejdsglæde i dag

180 gange træt, nedslidt, udmattet, stress …

i forhold til før første nedlukning 11. marts 2020?

Går man kommentarerne om arbejdsMeget højere

glæde igennem, finder man følgende

5%

gentagelser: 12 %

Lidt højere

288 gange har lærerne i undersøgelsen angivet at være træt af omstillin-

Den samme

ger som skiftende skemaer, usikker-

21 %

hed, ændringer. •

32 %

Lidt mindre

180 gange finder man et af ordene træt, nedslidt, udmattet, stress.

Meget mindre

29 %

155 gange har lærerne i undersøgelsen angivet at »savne samvær og fælles-

Ved ikke

skab med kolleger eller ledelse«.

2%

93 gange har lærerne i undersøgelsen angivet »manglende kontakt med elever«.

0

10

20

30%

M e d l e m s u n d e r s ø g e l s e n i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g .

60

er både gennemsnittet og medianen på lærernes arbejdsglæde på en skala fra 0-100 Medlemsundersøgelse i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g .

neværdigt påvirket af, om man har undervist primært online, primært ved fysisk tilstedeværelse eller ligeligt fordelt. Der er en lille tendens til, at lærerne med mere fysisk undervisning har haft bedre trivsel under epidemien, men det er marginalt. Til gengæld viser undersøgelsen, at for mange skift mellem online og fysisk undervisning, for meget usikkerhed om skema, og for mange ændringer har haft en betydelig negativ effekt på arbejdsglæden. »Jeg er mere slidt på grund af restriktionerne. Jeg skal huske at blive testet, hele tiden minde børn om at vaske hænder, lufte ud hver halve time, give agt at vi ikke mødes med andre i skolegården eller på udendørs morgenrunde, spritte ting af osv. Spontaniteten går tabt, og på børnene kan jeg også mærke en forandring«. Flere lærere skriver dog, at arbejdsglæden så småt er på vej tilbage med genåbningen og gensynet med eleverne. »Mit humør er på vej op i takt med mere fremmøde på skolen«, skriver en lærer i undersøgelsen, og en anden: »Den sidste måned har vi fået elever delvist tilbage, og det har højnet arbejdsglæden væsentligt«. ■

80 gange finder man vendingen »træt af onlineundervisning«.

SÅDAN HAR VI GJORT Undersøgelsen er sendt ud til samtlige medlemmer af Frie Skolers Lærerforening bortset fra pensionister og studerende. 9.578 medlemmer modtog spørgeskemaet. 2.094 har svaret, hvilket svarer til 22 procent. Besvarelserne er givet i uge 17 / 2021. Besvarelserne fordeler sig på følgende grupper: 29 procent mænd 71 procent kvinder 1 procent andet/ønsker ikke at oplyse køn 70 procent er ansat på en grundskole 25 procent på en efterskole 1 procent på højskole 1 procent på kostskole 3 procent andet/ønsker ikke at oplyse

09


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

ARBEJDSGLÆDEN LIDER:

»Jeg er ikke imponeret over mig selv, når jeg stikker dem et kladdehæfte en gang til« Susanne Klitgaard har ikke flere kaniner i hatten. Aflysninger, onlineundervisning og restriktioner samt fravær af samvær med elever, forældre og kolleger har gjort noget ved arbejdsglæden.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

10


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

»Jeg er mere træt, end jeg plejer at være. Jeg gør jo ikke andet end at gå på arbejde, lave mad, sove, gå på arbejde. Det har jeg gjort i et år nu, hvorfor jeg så så træt? Men det har gjort noget ved mig. Jeg ved, at jeg kan gøre det bedre. Corona-undervisning er ikke tilfredsstillende«, siger Susanne Klitgaard, børnehaveklasselærer på Birkerød Privatskole..

P

å dette tidspunkt af året plejer Susanne Klitgaard at have en god følelse i maven. Sommerferien nærmer sig, og hun ved, at hendes børnehaveklasse er modnet og rustet til 1. klasse. Elever og forældre har lært, hvad det vil sige at gå i skole. Sammenholdet og klassefællesskabet er etableret. Sådan har hun det ikke helt i år. Langt fra. Skoleåret har budt på flere nedlukninger og hjemsendelser til online-undervisning. Både fordi det har hele landet været, men også fordi Birkerød Privatskole, hvor Susanne Klitgaard er børnehaveklasseleder, har været hjemsendt på grund af lokalt smitte-udbrud. Derfor er Susanne Klitgaard ikke særlig glad og tilfreds med sig selv som lærer lige nu – selvom hun godt ved, at hun ikke kan gøre for det, og at det ikke er hendes skyld. »Men det er en enorm ufed og utilfredsstillende følelse at stå med. Jeg føler ikke, at jeg har fået lov til at gøre mit arbejde ordentligt i år. Jeg kan ikke sætte punktum på samme måde. Det er enormt frustrerende«, siger hun og er også ked af det og bekymret på børnenes vegne: »Eleverne er så nye i skolen. Det er så skrøbeligt. De skulle bruge dette år på at danne relationer og på at lære at gå i skole. Derfor bruger jeg normalt også meget tid på forældre for at gøre dem trygge. Det har været svært i år, og jeg har ikke kunnet udføre mit arbejde tilfredsstillende. Den har været hård«, siger Susanne Klitgaard. »Har ikke mere energi« Glæden ved at gå på arbejde er blevet noget mindre det seneste år. Det skjuler hun ikke. Årsagerne hertil er mange, men der er ikke nogen, hun kan give skylden, som hun siger. Skolens ledelse roser hun til skyerne. Den har truffet alle de svære beslutninger og gjort alt for at gå forrest gennem pandemien, banet vejen for personalet, som ikke har været i tvivl om retningen. Alligevel har det været et svært lærer-år, erkender Susanne Klitgaard. Og hun føler sig ramt af det.

»Arbejdsglæden er faldet betydeligt. Det er den. Og jeg kan godt få dårlig samvittighed over mig selv, for jeg føler, at jeg laver mindre interessant undervisning især online. Det er utilfredsstillende«, forklarer børnehaveklasselederen, som plejer at være på tur med klassen mindst en gang i ugen og have masser af emneuger. Det har der ikke været meget af hele skoleåret. Nu er forårets traditionelle lejrskole også blevet aflyst. »Det gør da noget ved mig, selvom ungerne ikke ved, hvad de er gået glip af, heldigvis. Det er ikke nogen rar følelse. Det er svært at blive ved med at hive en kanin op af hatten, sige ”tadaa” og komme begejstret ind i klassen«, fortæller Susanne Klitgaard. Under normale omstændigheder ville hun vende situationen og humøret med kollegerne. Men der er ikke mange i personalerummet, hendes nærmeste og gode kollega, som er børnehaveklasseleder i parallelklassen, arbejder hun nu forskudt med, så de har aldrig et frikvarter sammen. Så snart undervisningen er slut, skal klasselokalet bruges til SFO, hvilket besværliggør forberedelsen. Ja, faktisk er det en udfordring bare at tage kopier, medmindre hun møder meget tidligt om morgenen. »Arhggggg, det er bare ufedt. Jeg slæber ting hjem til min egen familie og må planlægge derhjemme«, siger hun. »Man bliver så træt, fordi det har stået på så længe, og fordi man hele tiden skal omstille sig. Så er det altså bare det nemmeste at stikke dem et kladdehæfte og vælge den nemme løsning. Ja, jeg er ikke vildt imponeret over mig selv, og jeg har også jævnligt en diskussion med mig selv om, at jeg skal tage mig sammen. Ungerne kan jo ikke gøre for det. Men samtidig – så orker jeg det bare ikke. Min energi er ved at være godt brugt op«. Benarbejde af alle Derfor har tanken også strejfet hende: ”Skal jeg virkelig det her?” Og det skræmmer hende. »Jeg er jo helt vildt glad for mit job. Jeg kan ikke lave noget bedre, og det ryger jeg heldig-

Vi er så afhængige af hinanden som lærere. Jeg sidder ikke på et kontor med en bunke papirer, jeg skal igennem, og hvor det er oplagt at holde møder online. Det er unaturligt at undervise børn bag en skærm. Jeg har bedt børn og forældre om ting, som jeg dybest set synes er urimeligt. Fordi de skulle. Øv, hvor har jeg gået på kompromis med mig selv mange gange i det her år. S u s a n n e K l i tg a a rd

vis også hele tiden tilbage til, men jeg ved også godt, at jeg ikke har den største arbejdsglæde lige nu. Det har jeg ikke. Og det kan jeg da godt få dårlig samvittighed over, især når man hører om skoler, der har det meget værre. Men det er svært at leve højt på alene, at vi har en ledelse, der har gjort det godt«. Nu forsøger Susanne Klitgaard at få det bedste ud af den sidste tid med børnene inden sommerferien. Hun suger hvert et guldkorn fra børnene til sig og får energi af at være sammen med dem, som hun siger. Men restriktioner og tingenes tilstand påvirker hende. Og det forsvinder nok ikke som dug for solen. »Vi har brug for arbejdsro. Lad os nu bare få lov til at lave det, vi er så gode til, og det, vi plejer at gøre, så tror jeg, arbejdsglæden og energien nok skal komme tilbage. Men det sker ikke over night. Det kommer til at kræve noget benarbejde af både ledelse og personale, for alle er drænede. Men jeg tror på, at det nok skal komme igen«. ■

11


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

I hvilken grad oplever du, at corona, retningslinjer og anbefalinger har givet anledning til splittelse mellem lærerkollegiet og ledelsen?

2%

i meget høj grad

6%

I høj grad

26 %

I nogen grad

32 %

I lav grad

Slet ikke

30 %

Ved ikke

4%

0

Min omstillingsparathed er ved at være brugt op, og jeg synes, at solidariteten blandt kollegaer er dalende A n o ny m l æ re r i medlemsundersøgelsen

10

20

30%

I hvilken grad oplever du, at corona, retningslinjer og anbefalinger har givet anledning til splittelse i lærerkollegiet?

2%

i meget høj grad

HØJSKOLELÆRERNE STIKKER UD Konfliktniveauet er højere på højskolerne end på de andre frie skoler. Det peger undersøgelsen på. For eksem-

7%

I høj grad

28 %

I nogen grad

35 %

I lav grad

pel oplever 86 procent af de højskolelærere, som har svaret, mere splittelse mellem lærerne og ledelsen, end

Slet ikke

25 %

før corona rullede ind over vores kyster. Det tilsvarende tal blandt alle

Ved ikke

3%

lærere på de frie skoler er 66 procent. Dog har så få højskolelærere svaret, at tallene er meget usikre. ■

0

10

20

30%

M e d l e m s u n d e r s ø g e l s e n i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g

12


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

CORONA

SKABER SPLID PÅ LÆRERVÆRELSET Der er splittelser og konflikter mellem lærerne. Og splittelse mellem lærerne og ledelsen. Arbejdstiden er også en slagmark.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK INFOGRAFIK CHRISTINA ANN SYDOW

C

orona-pandemien har øget konfliktniveauet på de frie skoler. Der er mere splittelse og flere konflikter i lærergruppen. Og splittelsen mellem lærerne og ledelsen er øget. Det viser den undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skoler i begyndelsen af maj gennemførte blandt lærerne på de frie skoler. 72 procent af dem, der svarer, mener, at corona-pandemien har skabt mere splittelse og flere konflikter i lærergruppen. Og 66 procent melder om øget dem og os-splittelse mellem lærerne og ledelsen. Konflikterne internt i lærergruppen handler især om, hvor alvorligt man tager risikoen for smitte, og hvor nidkært man overholder anbefalingerne, aftaler og retningslinjerne. Det viser de mange anonyme kommentarer i undersøgelsen. Flere nævner, at de har haft konflikter med deres kolleger om overholdelse af retningslinjer og regler. Det kan være kolleger, som ikke rengør lokaler og hjælpemidler godt nok, når de forlader klasseværelset. Eller kolleger, som ikke gør det, som er aftalt. En efterskolelærer fortæller, at de var enige om ikke at kramme eleverne, da de blev sendt hjem, men et par kolleger gjorde det alligevel, og så stod de, som overholdt aftalen, tilbage som de onde. På nogle skoler går splittelsen også mellem forskellige funktioner og lærergrupper. En børnehaveklasseleder skriver: »Lærerne i

udskolingen er generelt mere loose, end vi er i indskolingen«. Stemningen er dårlig De mange konflikter skaber en dårlig stemning på skolerne, nævner flere. "Folk har hvisket bag andres ryg, flere sure opstød, det har bare ikke været en rar stemning overhovedet", fortæller en, mens en anden sarkastisk bemærker: »Der synes at være konsensus om, at corona ikke rammer vores skole, når blot vi har nok håndsprit«. Flere af dem, som svarer, skriver i kommentarfeltet, at de ikke mener, at der er splittelse. Der er flere uenigheder og diskussioner, men de opfatter det ikke som en splittelse eller konflikter. En mener, at de sammenstød, der er, nok skyldes, at lærerne er trætte: »Det handler mest om, at vi er slidte og derfor har kort lunte, er mere følsomme«. The show must go on Corona og de mange retningslinjer og anbefalinger spicer også forholdet mellem lærerne og ledelsen op. Splittelsen er øget – det mener 66 procent af de adspurgte. »Der har aldrig været en skarpere opdeling af dem (ledelsen) og os (lærerne)«, skriver én i en anonym kommentar. Det går som en rød tråd gennem besvarelserne fra dem, som oplever mere konflikt, at ledelsen efter deres mening nedtoner smitterisikoen og fortolker retningslinjer og anbefalinger så lempeligt som muligt, så hverda-

gen i videst muligt omfang ligner den skole, vi kender fra før den 11. marts. »Ledelsen er jo optaget af at drive forretningen og tiltrække kunder – corona eller ej«, skriver en lærer i en kommentar, mens en anden mener, at det er de meget bøjelige anbefalinger, som skaber grobund for konflikterne: »Ingen faste rammer skaber splittelse lærerne imellem og mellem ledelsen og lærerne«. Dog peger flere medlemmer på, at de synes, at ledelsen gør det bedre nu end under den første nedlukning. En række lærere fortæller desuden, at det har skabt bølgegang og utryghed, at ledelsen insisterer på at gennemføre arrangementer som fællessang, ture og fysiske møder, som lærerne mener, er unødvendige, utrygge og i strid med anbefalingerne. Arbejdstiden skaber konflikter Ud over fortolkningen af reglerne er der et punkt, som virkelig puster til modsætningsforholdet mellem ledelsen og lærerne: arbejdstiden. Flere lærere oplever, at ledelsen presser dem ved at skubbe en masse opgaver fra efteråret til foråret og at insistere på, at lærerne løser dem nu. En efterskolelærer skriver: »I diskussionen om, hvor mange timer vi skylder fra nedlukningen, hvor mange arrangementer der skal skydes fra nedlukningen til den sidste del af skoleåret, er der splittelse«. ■

13


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Corona stiller tillidsrepræsentant i et dilemma Uklare retningslinjer lægger op til fortolkning, og det er gift for sammenholdet på lærerværelset. På Sydvestjyllands Efterskole afværgede de konflikterne med åbenhed.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

I Det handler om at finde en balance, mener Sten Mortensen. Vi skal lave god skole for eleverne. Men det skal også være en tryg arbejdsplads for lærerne. Og det er ikke altid let at afgøre, hvor balancepunktet ligger.

14

oktober 2020, da efterskolerne havde været genåbnet nogle måneder, sætter Sten Mortensen sig til computeren og skriver et fire sider langt brev til kollegerne. Som tillidsrepræsentant for lærerne på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming har han behov for at redegøre for sit syn på retningslinjerne og tolkning af dem. For sig ser han et tydeligt dilemma: Hvordan sikrer vi på den ene side en god og spændende hverdag for eleverne og på den anden en tryg arbejdsdag for lærerne? »Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle har gode intentioner. Vi vil alle gøre opholdet så godt som muligt for eleverne og give dem det, vi kan. Og vi vil lave en tryg arbejdsplads for lærerne. Men det er forskelligt, hvor vi lægger vægten«, forklarer han i dag. Sten Mortensen havde lige inden holdt møde med skolens forstander og arbejdsmiljørepræsentant. Sammen drøftede de praktikken og tolkningen af retningslinjerne, og den snak giver Sten Mortensen behov for at forklare de ansatte, hvor han som tillidsrepræsentant står i den diskussion. »Jeg vidste ikke præcis, om jeg repræsen-

terede dem og deres synspunkter i denne sag«, siger han. »Det var vigtigt for mig at finde ud af, hvornår jeg talte som tillidsrepræsentant, og hvornår jeg talte som Sten«. Den svagestes ret I brevet understreger han, at han som tillidsrepræsentant repræsenterer dem, men han er også Frie Skolers Lærerforenings lokale stemme, og han skal derfor forsvare overenskomsten og reglerne. Samtidig ser han det som sin opgave som tillidsrepræsentant altid at forsvare den svagestes ret. Det viser sig, at Sten Mortensen står et lidt andet sted på balancebommen end kollegerne. Flertallet af dem synes, at det bliver for trist og besværligt at drive skole, hvis man skal tolke reglerne meget skrapt og overholde dem meget nidkært. Sten Mortensen forstår dem godt. Det er svært at bevare den gode relation til eleverne, når man skal være meget restriktiv og agere politibetjent. Men han mener, at problemet opstår, fordi retningslinjerne er så vage og overlader så meget til fortolkninger. »Mange steder står der "… i videst muligt omfang …" og "… så vidt som muligt …". Jeg


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Sten Mortensen, som her taler med afdelingsleder Heidi Holm Sørensen, er lidt mere corona-utryg end sine kolleger, og han var usikker på, om han havde kollegernes opbakning, når han forhandlede lokale retningslinjer. Derfor skrev han til dem.

opfatter det, som om vi skal tilrettelægge hverdagen, så vi i videst muligt omfang overholder afstandsreglerne. Andre mener, at det betyder, at vi ikke behøver at have afstandskrav. Hvis vi havde nogle klare regler, ville vi blive fri for uenighederne og for, at det blev så personligt«, siger han. Åbenhed afværgede konflikter Efter tilbagemeldingen justerer Sten Mortensen sin position. Som lærernes repræsentant er han nu mindre restriktiv. Men han er glad for, at han var åben om sine synpunkter. Og han mener, at det har haft betydning. »Jeg synes, at skolen er opmærksom på, at skolen skal være et trygt sted for alle ansatte. Det betyder, at skolen i vidt omfang tager individuelle hensyn«, siger han. Han håber også, at det, at han meldte så klart ud, betyder, at de undgår misforståelser og konflikter. For som han skriver i brevet: "Det er mit klare ønske, at når corona en dag er forsvundet, så står vi stadig som en samlet enhed, der i fællesskab knokler videre for den bedste efterskole. Corona må ikke splitte os og skabe dårlige vibrationer imellem os. Så derfor skal vi gerne finde en vej sammen". ■

Har du været indblandet i en konflikt med en kollega, hvor I var uenige om praktiseringen af corona-retningslinjerne eller anbefalingerne? 58 %

Aldrig

26 %

1-2 gange

3-4 gange

7%

5 gange eller mere

5%

Ved ikke

4%

0

10

20

30

40

50

60%

M e d l e m s u n d e r s ø g e l s e n i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g

15


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Elevernes faglige og sociale efterslæb

PRESSER OG BEKYMRER LÆRERNE Især de yngste lærere svarer, at de er meget presset af det efterslæb, nedlukninger og onlineundervisning har givet eleverne. Det sociale efterslæb ser ud til at fylde mest i bekymringerne.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK INFOGRAFIK CHRISTINA ANN SYDOW

85

procent af alle lærerne i denne undersøgelse føler sig i en eller anden grad presset af elevernes faglige eller sociale efterslæb. Kun otte procent af de adspurgte medlemmer svarer ”slet ikke” til, at de føler sig pressede af elevernes faglige eller sociale efterslæb. Seks procent svarer, at de ikke oplever, at eleverne har et efterslæb. Det er især de yngste lærere under 30 år, der svarer i den høje ende af skalaen og oplyser, at de i høj grad eller i meget høj grad er presset af efterslæbet. Hele 60 procent af lærerne under 30 år sætter deres kryds her. For lærerne på 60 år eller derover er presset mere moderat. 25 procent svarer, at de er presset i høj eller i meget høj grad, mens 36 procent lægger sig i kategorien ”i nogen grad”. »Der er rigtig mange ting at tage højde for lige nu. De fagligt svage elever er ekstra udfordret efter hjemsendelsen, og samtidig er de elever, der kæmper med mistrivsel, blevet

16

udfordret endnu mere. Samlet set er belastningen derfor rigtig stor«, skriver en lærer i undersøgelsen. En anden skriver: »Jeg føler mig presset af, at der skal tales om mistrivsel hele tiden«. Bekymringer for social trivsel Går man kommentarfelterne igennem, er det særligt bekymringerne om den sociale trivsel, der fylder meget. »De har ikke haft de oplevelser, de plejer, og er ikke modnet i samme grad som tidligere år«, skriver en lærer, mens en anden skriver: »Jeg synes, det er tydeligt at mærke, at eleverne er usikre i fællesskabet. Der er større usikkerhed og mistrivsel«. Flere beskriver også fraværet af fællesskab. »Det skærer da i hjertet som efterskolelærer at se de unge være så hæmmet af restriktioner i at være unge og glødende efterskoleelever med fuld skrue på udvikling og fællesskab«.

En del medlemmer skriver i kommentarfeltet, at ”presset” ikke nødvendigvis er det rigtig ordvalg. De føler sig mere bekymrede på elevernes vegne. Flere noterer også at være ærgerlige på elevernes vegne. En del beskriver også den faglige usikkerhed ved, om eleverne har lært det, de skal, og er klar til eksamen. »Jeg synes, det er enormt svært at skulle samle op på eleverne. De er meget forskellige, og de har haft forskelligt læringsudbytte«, siger en lærer. »Selvfølgelig påvirker det mig at skulle have en 9. klasse op til mundtlig eksamen med tanke på, hvor lidt jeg har været sammen med dem«, skriver en anden. En tredje lærer beskriver magtesløsheden over situationen såedes: »Man sidder med følelsen af at have ladt eleverne i stikken, og samtidig skal man indhente et stort efterslæb, mens man selv kæmper med motivationen og energien«. ■


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Jeg føler mig ikke presset af, at de ikke når det samme som tidligere år. Det er et vilkår. Min bekymring går dog på, hvor meget de har taget skade socialt af at være lukket inde.

Der er mange mennesker, der skal forstå, at det med at være lærer ikke bare er et arbejde. Vi lægger IKKE eleverne fra os, når vi går hjem. Deres (mis-)trivsel går lige i hjertet på en lærer, og ja, selvfølgelig bekymrer man sig om deres faglige og, i særlig grad, sociale trivsel.

A n o ny m l æ re r i medlemsundersøgelsen

A n o ny m l æ re r i medlemsundersøgelsen

8%

Føler du dig presset af, at eleverne kan have et fagligt eller socialt efterslæb efter coronanedlukningerne?

8% 6% 21 %

Jeg oplever ikke, at eleverne har et fagligt eller socialt efterslæb

1% 12 %

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

20 % 32 %

I meget høj grad

Ved ikke M e d l e m s u n d e r s ø g e l s e n i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g .

17


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

58%

af de adspurgte lærere på frie skoler har aldrig været i en konflikt med en kollega, om praktiseringen af coronaretningslinjerne eller anbefalingerne.

Det kan ikke betale sig a t p l a n l æ g ge f re m a d , s å m a n m i ste r h u r t i g t fornemmelsen af f o r m å l . J e g e r f u l d st æ n d i g u d m a t te t o g d r æ n e t for energi. A n o ny m l æ re r i medlemsundersøgelsen

21 %

I hvilken grad føler du, at corona, 1%

restriktioner og anbefalinger påvirker din arbejdsglæde på en negativ måde?

3%

27 %

13 %

Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

36 %

Vi er på min arbejdsp l a d s b l e ve t p å l a g t f ra skolens ledelse at skulle i n d h e n te d e t i m e r, v i i k k e h a r k u n n e t va re t a ge u n d e r c o ro n a . A n o ny m l æ re r i medlemsundersøgelsen

18

Ved ikke

53%

der mener, at skolens ledelse har håndteret corona dårligt, svarer, at de har meget lavere arbejdsglæde i dag. Det samme gælder for 24 procent af lærerne, som mener, at ledelsen har håndteret corona godt.


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

I hvilken grad føler du,

20 %

at din skole har levet op til myndighedernes coronaanbefalinger og retningslinjer?

5%

1%

Slet ikke I lav grad 29 % I nogen grad I høj grad

45 %

I meget høj grad

57%

af efterskolelærerne svarer ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ til, at skolen har efterlevet coronaretningslinjerne, og det er lidt færre end på højskoler og grundskoler. I det overordnede billede er tallet 68 procent.

St ø r re p re s f ra l e d e l s e o g f o r æ l d re – s o m o m d e r e r e n u n d e r to n e a f , a t m a n s k a l p r æ ste re e k st ra , n u h vo r v i e r t i l b a ge , " f o rd i v i j o i k k e h a r b r u g t a l l e vo re s t i m e r u n d e r l o c k d ow n " – s o m o m v i " s k yl d e r " i d e t sto re re g n s k a b A n o ny m l æ re r i medlemsundersøgelsen

30 %

Har du på noget tidspunkt under coronaepidemien været bekymret for at møde fysisk ind på arbejde?

2% 9%

Altid Det meste af tiden

26 %

Nogle gange Sjældent Aldrig 34 %

Ta l f ra m e d l e m s u n d e r s ø g e l s e n i Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g .

19


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

Lærernes anseelse og respekten for faget er blevet højere

Ved ikke Der har ikke været noget positivt

Andet

2% 4%

Corona har lært mig at sætte pris på den almindelige hverdag

25%

Nogle elever er blomstret op og har haft bedre trivsel

7%

39%

52%

22%

Undervisningen har været mere fri og kreativ

45%

Mere tid med familien

32%

14% 41%

En roligere hverdag generelt

Mere tid og ro til fordybelse

23%

En anden og bedre kontakt med eleverne

Mindre arbejdspres Hvilke positive konsekvenser har der været ved coronatiden for dig og dit arbejdsliv? (Der er sat tre krydser i gennemsnit) S p ø rg s m å l i m e d l e m s u n d e r s ø g e l s e b l a n dt m e d l e m m e r a f Fri e S ko l e r s L æ re r fo re n i n g .

Højskolelærerne har højest arbejdsglæde men overvejer fremtiden mest

H

øjskolelærerne skiller sig ud i denne undersøgelse ved at have bevaret mest af arbejdsglæden gennem corona-året. 46 procent af højskolelærerne

20

angiver, at arbejdsglæden er den samme som før første nedlukning. Godt fire ud af ti angiver (42 procent) i undersøgelsen, at arbejdsglæden er lidt mindre eller

meget mindre end før den første corona-nedlukning. Det er færre end det generelle medlemsbillede, hvor næsten to ud af tre lærere fortæller, at arbejdsglæden er lidt eller meget mindre end før

første nedlukning. Det er dog også højskolelærerne, der overvejer fremtiden mest. 68 procent af højskolelærerne svarer, at de overvejer at tilrettelægge deres arbejdsliv anderle-


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

PANDEMIENS POSITIVE SIDER:

Elever der blomstrer og højere anseelse Coronatiden har også haft positive konsekvenser. Mange lærere har nydt at have en roligere hverdag samt mere tid med familien.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK

M

ere end hver anden lærer i undersøgelsen har lært at sætte mere pris på den almindelige hverdag under coronatiden. Og næsten lige så mange peger på mere tid med familien og mere ro som positive konsekvenser af de mange måneders nedlukning af samfundet. Men for mange lærere har coronatiden også haft positiv indflydelse på selve lærerlivet. Næsten fire ud af ti lærere i undersøgelsen svarer, at de har oplevet elever, der er blomstret op. Især udskolingslærere fra grundskolen oplever elever med bedre trivsel (48 procent), mens 28 procent af efterskolelærerne har fået gladere elever tilbage i spisesalen. På grundskolerne er der til gengæld langt flere lærere i indskolingen end i udskolingen, der peger på mere frihed i undervisning og bedre kontakt til eleverne som positive konsekvenser af coronatiden. Lærerne på mellemtrinnet lægger sig, ja, mellem lærerne i ind- og udskolingen.

des fremover. Kun 23 procent siger direkte nej hertil. Dykker man ned i de anonyme kommentarer, er der nogle overvejelser, der går igen hos højskolelærerne – nemlig adskillelsen af

»Jeg nød, at nogle af mine elever faktisk blomstrede under hjemsendelsen. De kunne godt med roen«, skriver en lærer i en anonym kommentar i undersøgelsen. På tværs af skoleformer og klassetrin er der til gengæld næsten lige mange, der svarer, at coronatiden har givet et mindre arbejdspres (cirka 23 procent) og mere tid og ro til fordybelse (cirka 30 procent). En lærer skriver i undersøgelsen: »Der har været markant mindre støj i dagligdagen, og jeg har sovet bedre om natten«. Anseelsen er steget Især ugerne med hjemmeskole har givet mange forældre et langt større indblik i lærerarbejdet. Det er da heller ikke utænkeligt, at netop frustrationer over hjemmeskolen er medvirkede til, at hver fjerde lærer i medlemsundersøgelsen oplever, at der er kommet mere respekt for deres fag. Oplevelsen af højere anseelse er størst blandt lærerne i grundskolen. Sammenlignet

arbejdsliv og fritid. »Jeg vil se mit arbejde mere som et arbejde og lidt mindre som en livsstil. Prioritere min familie højere«, skriver en lærer, mens en anden skriver:

Forholdet til visse elever har været bedre – mærkeligt nok. A n o ny m l æ re r i medlemsundersøgelsen

med efterskolelærerne er det næsten dobbelt så mange grundskolelærere, der peger på øget respekt for faget som en positiv konsekvens af coronatiden. Som en lærer skriver i en anonym kommentar: »Jeg er glad for, at der er et øget fokus på lærernes arbejde – og specielt arbejdsvilkår«. ■

»Jeg vil gerne prioritere at have mere fritid og at lukke ned for mit arbejde, når dagens arbejde er overstået«. En tredje højskolelærer formulerer sine overvejelser om sit

fremtidige arbejdsliv således: »Jeg overvejer nyt job. Eller blive bedre til at turde sætte grænser. Eller bedre til at passe på mig selv. Acceptere et lavere ambitionsniveau«. ■ MSO

21


M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

ja

48%

nej

ved ikke 22%

33%

Har coronatiden fået dig til at tænke, at du vil tilrettelægge dit arbejdsliv anderledes fremover?

KNAP HALVDELEN AF LÆRERNE

vil tilrettelægge arbejdslivet anderledes Flere medlemmer overvejer et arbejde på nedsat tid, mens andre ønsker større adskillelse af privat- og arbejdsliv. Flere vil benytte onlinemøder og -undervisning i højere grad.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK INFOGRAFIK CHRISTINA ANN SYDOW

»J

eg er ikke længere sikker på, om jeg skal være lærer«. Har du også haft den tanke? Efter alt, hvad coronatidens udfordringer har bragt med sig? Så er du ikke alene. I alt har 48 procent af medlemmerne i Frie Skolers Lærerforenings undersøgelse svaret ja til, at coronatiden har fået dem til at tænke, at de vil tilrettelægge deres arbejdsliv anderledes fremover. 22 procent af lærerne, der indikerer dette, går med ønsker om at stoppe på deres nuværende skole. Det er især grundskolelærernes arbejdslyst, der er påvirket af coronatidens indflydelse – her svarer 50 procent ja til, at de har overvejet at tilrettelægge deres arbejdsliv anderledes fremover. For efterskolelærernes vedkommende gælder det 41 procent. »Før overvejede jeg at læse noget ledelse … men corona har vist, at det er vigtigere at have

22

tid hjemme med familien«, er der et medlem, der skriver. »Jeg har arbejdet enormt meget under nedlukningerne. Fremadrettet vil jeg prioritere min fritid mere, så jeg ikke brænder ud«, skriver en anden. Mere IT og mindre arbejdstid Når man går i dybden med kommentarerne og ser på, hvad det konkret er, medlemmerne tænker på at gøre anderledes fremover i tilrettelæggelsen af deres arbejdsliv, går flere ting igen. 24 procent af de ændringslystne lærere ønsker at bruge mere onlineundervisning, onlinemøder og IT generelt. For 14 procent er det vigtigt med en bedre adskillelse af privatliv og arbejdsliv, ligesom andre 14 procent ønsker at gå ned i tid. Otte procent nævner også, at de gerne vil arbejde mere hjemmefra. Og så er der de 22 procent, som ønsker at stoppe på deres nuværende skole.

Ser man på tværs af skoleformer, er det især de 30-39-årige, der er begyndt at tænke i andre planer. Helt konkret har 54 procent overvejet ændringer i arbejdslivet fremover. De, der mindst overvejer ændringer, er medlemmerne under 30 år og medlemmerne over 60 år. Gift med konen – ikke arbejdet Undersøgelsen viser også, at der er en forskel at spore mellem dem, der primært har undervist online, og dem, der primært har undervist fysisk. 48 procent af dem, der mest har siddet bag en skærm, har lyst til at tilrettelægge deres arbejdsliv anderledes fremover. For dem, der primært har undervist fysisk, gælder lysten til ændringer kun for 44 procent. »Jeg vil prioritere mine opgaver bedre fremover, turde sige nej til ting og huske på, at jeg er gift med min kone – ikke mit arbejde«, som et medlem skriver. ■


VI GENTAGER SUCCESSEN OG UDBYDER FOR OTTENDE ÅR I TRÆK NYE, INSPIRERENDE DANSKKURSER I HJERTET AF KØBENHAVN

DANSKKURSER I KØBENHAVN

29/11–2021 Indskoling

Rap og scrap i indskolingen! – OG DE TI BUD PÅ GOD LITTERATUR

––

30/11–2021 Mellemtrin

Verdens bedste børnelitteratur – EN DAG FULD AF GOD BØRNELITTERATUR OG KREATIVE AKTIVITETER

––

1/12–2021 Udskoling

Lyst til litteratur? – OM LÆSELYST I UDSKOLINGEN

Trine May MØD OGSÅ Stian Hole, Kathrine Assels, Sarah Engell, Glenn Ringtved og Tomas Lagermand Lundme / Få inspiration, ny viden og indsigt / Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur og nye tilgange / Mød nogle af vores største og helt aktuelle forfattere. INSTRUKTION

L Æ S M E R E O M KURS ERNE, O G TI L M E L D D I G SE N E ST 1/ 10 P Å

t r i n e m ay. d k


FORENINGENS SIDER

Genskab din skoles værdier i hverdagen KREDSFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS KREDS 8 LYKKE SVARRE

P

andemien har ikke kun udfordret dig som lærer i din undervisning og dit arbejde . Den stikker dybere, for den har med sit uforudsigelige væsen og Undervisningsministeriets skiftende retningslinjer og anbefalinger skabt et værditab for dig, fordi den rammer lige ind i hjertekulen af, hvorfor de fleste af os valgte at blive lærere på lige præcis den værdibaserede frie skole, hvor vi arbejder. Pandemien umyndiggør os i vores pædagogiske

24

virke samt i vores samarbejde med og relation til både vores elever, kolleger, ledelse og forældre. Det er ofte i de små situationer i undervisningen, at værdierne folder sig ud, og hvor du bliver stolt af at arbejde som lærer på netop din skole. Mit arbejde som lilleskolelærer giver allermest mening, når en ordblind elev står for morgensamling i overbygningen og får alle med til morgengymnastikken. Når en indskolingselev begejstret løber hen til en af de store elever fra sin venskabsklasse, og denne anerkender mødet med en highfive og et smil. Når vi skiftes til at have snacks med til teammødet og husker, hvad hinanden kan lide. Når skolen samles til morgensang. Når vi på lejrskolen sidder klumpet sammen rundt om bålet med varm kakao og skråler løs. Når skolens latinband spiller op til fælles kædedans. Når en lidt forsigtig 8.-klasseelev i sin kontaktgruppe hjælper en lidt kaotisk 10.-klasseelev med at følge opskriften korrekt. Jeg kunne blive ved. Du vil tilsvarende kunne give et hav af eksempler på, hvad der gør dit arbejde som lærer meningsfuldt på netop din frie skole med det værdigrundlag, menneske- og

læringssyn, som danner grundlag for jeres arbejde. Mange af de situationer har siden 11. marts 2020 været enten besværliggjort eller umuliggjort af en pandemi. På nogle skoler bliver morgensamlingen i stedet en kilde til konflikt og frustration, fordi den alligevel afholdes, så nogle lærere bliver utrygge over sundhedsrisikoen og mangel på overholdelse af retningslinjerne, og samtidig føler andre lærere sig lettede over gensynet med normaliserende og meningsfuld undervisning. På nogle skoler følger ledelsen retningslinjerne restriktivt. På andre gør man ikke. Som lærer kan man få følelsen af, at vi render rundt som hovedløse høns og hakker på hinanden. Resultatet er for mange af os, at vi kan have sværere ved at finde mening i arbejdet og dermed miste noget af arbejdsglæden, der er så grundlæggende for os i mødet med eleverne i undervisningen og i samarbejdet med kolleger og ledelse. Det er derfor afgørende, at I på din skole allerede nu tager værditabet alvorligt. At din ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant med hver sin kasket

På nogle skoler følger ledelsen retningslinjerne restriktivt. På andre gør man ikke. Som lærer kan man få følelsen af, at vi render rundt som hovedløse høns og hakker på hinanden. LYK K E S VA R R E FO R M A N D FO R K R E D S 8

og ansvar får skabt tid og rum for i alle skolens organer – i teamet, til de pædagogiske møder, i skolens samarbejdsudvalg, til FSL-klubmøde m.v. – at drøfte jeres gode og dårlige erfaringer samt i fællesskab finde løsninger på at genskabe/forny de områder, der definerer netop din skoles DNA. Vi skal sammen genfinde meningen med vores arbejde og vores skole. ■


?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Vi overvejer at vælge en, som kan være en slags tillidsrepræsentant for os på højskolen. Er det en god ide? Svar: Jeg forstår sagtens behovet for tillidsrepræsentanter på højskolerne. Men I kan først vælge en tillidsrepræsentant, når der er en overenskomst for højskoleområdet. Men indtil det sker, anbefaler Frie Skolers Lærerforening, at I undlader at vælge en, som kan virke som tillidsrepræsentant. Problemet er, at den, I måtte vælge, ikke er beskyttet på samme måde som en tillidsrepræsentant og heller ikke har gennemgået en tillidsrepræsentant-uddannelsen, hvor man klædes på til det vigtige hverv. Repræsentanten risikerer derfor at blive afskediget, komme til samtale eller få en tjenstlig advarsel, fordi hun ikke overholder sin loyalitetsforpligtelse over for skolen og ledelsen. Frie Skolers Lærerforening anbefaler derfor, at I kontakter sekretariatets konsulenter, hvis I står over for udfordringer med for eksempel arbejdsmiljøet, arbejdstiden eller lokale lønforhandlinger. Vi står klar til at hjælpe og rådgive jer. ■ Venlig hilsen Simon Astrup, konsulent

Min leder siger, at jeg skylder skolen 80 arbejdstimer, og at jeg skal arbejde dem af inden sommerferien. Kan han det? Svar: I princippet: ja. Lederen har ret til at planlægge din arbejdstid og dermed også til at flytte og ændre den. Der skal med Medarbejder- og Kompetencestyrelsens ord være tale om moderate ændringer, der er nødvendige for at holde skole. Og der er grænser for ændringerne. For det første er det afgørende, at du faktisk skylder timerne. Hvis din leder siger, at du skylder timer, skal lederen konkret pege på, hvilke planlagte timer du ikke har arbejdet og dermed skylder. For det andet skal en række regler overholdes: hviletid og fridøgn på efterskoler og kostskoler og 11 timers-reglen på alle skoleformer. Husk også, at du har krav på en dialog med din leder om, hvilke opgaver du skal løse i stedet for dem, der blev aflyst. Foreningen anbefaler, at skolerne planlægger, så eleverne får en god afslutning på skoleåret, men så der også tages hensyn til lærerne og arbejdsmiljøet. Hvis du har helt konkrete udfordringer, er du velkommen til at kontakte Frie Skolers Lærerforening. ■ Venlig hilsen, Kirsten Roed Lauridsen, konsulent

25


FORENINGENS SIDER

KORT NYT FRA FORENINGEN REPRÆSENTANTSKABSMØDET SKUBBES I GANG

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

1. juni kl. 9-15: TR5 på Scandic Aalborg Øst 3. juni kl. 16-19: Pensionsmøde (P25 og Efterlønskassen) (virtuelt). KREDS 3

27. maj kl. 12-16: TR-6 for tillidsrepræsentanter, DGI-Herning. KREDS 6

27. maj kl. 16.30-19: Pensionsmøde 16.30-19.00 ved konsulent Britta Juul Jensen fra sekretariatet (virtuelt). ■

HØJSKOLELÆRERE KAN OGSÅ BLIVE SENIORER

Der findes en seniorordning for højskolelærere. Og ordningen gælder stadig. Det opdagede et højskolemedlem, som ringede til konsulenterne på Frie Skolers Lærerforenings sekretariatet. Højskolelærere, der fyldte 58 år inden 31. juli 2016, skal blot inden skoleårets udløb meddele, at de ønsker en seniorordning. Så skal skolen inden starten på den næste normperiode give dem 175 timer, som de selv disponerer over. ■ MHV

26

Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Den 4. og 5. november 2021 mødes Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskab på Hotel Nyborg Strand. Men selv om der er næsten 4.000 timer til, at dirigenten går på talerstolen, banker på mikrofonen og erklærer mødet for åbent, er planlægningen skudt i gang. Lige efter den 1. maj sendte sekretariatet en mail ud til alle tillidsrepræsentanter, til alle medlemmer på de skoler, som ikke har en tillidsrepræsentant, og til de otte kredse for at informere dem om, hvor mange repræsentanter de kan sende til mødet. Antallet af repræsentanter afgøres af, hvor mange medlemmer der er på den enkelte skole og i den enkelte kreds den 1. maj. Tillidsrepræsentanterne er fødte medlemmer af repræsentantskabet. Derudover skal der vælges en række deltagere – nogle på skolerne, og nogle i kredsene. Valgene gennemføres i august. Hvis du gerne vil vælges som en af dem, din kreds sender til Nyborg, kan det gøres fra nu af og frem til den 15. august 2021. Hvis du ønsker at repræsentere din skole, afhænger dine muligheder af, hvor mange medlemmer der er på skolen, og om skolen har en tillidsrepræsentant eller ej. Du kan læse mere om valgreglerne og om, hvordan du stiller op, på www.fsl.dk/rep21. ■ MHV

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 6 - uge 25 / Nr. 7 - uge 34 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.796 stk. • 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15


MINDEORD BJARNE JØNSSON Arkitekten bag Frie Skolers Lærerforening er død

Foreningens første formand, æresmedlem Bjarne Jønsson, døde mandag den 12. april – 81 år gammel. Bjarne Jønsson var manden, som sikrede, at lærerne på de frie skoler fik deres egen, selvstændige fagforening. I slutningen af 1960'erne var han formand for Den Private Realskoles Lærerforening. Da den i dag meget omtalte tjenestemandsreform i 1969 gjorde det muligt for faggrupper på statens område at indgå overenskomst med Finansministeriet, gik Bjarne Jønsson i gang med at skabe en egentlig fagforening. Det tog tid. Først 4. oktober 1974 blev Frie Grundskolers Lærerforening stiftet. Det lykkedes Bjarne Jønsson og en gruppe pionerer at samle lærerne fra alle typer frie skoler i én forening, så den kunne opnå medlemskab af Lærernes Centralorganisation og dermed få forhandlingsret over for finansministeriet. Det var Bjarnes Jønssons store mesterstykke. Og ifølge hans efterfølger i formandsstolen, Arne Pedersen, fortæller den genistreg meget om Bjarne Jønsson. Han var "…en usædvanlig organisatorisk og politisk begavelse", skriver Arne Pedersen i sin bog, "En fagforeningshistorie". I bogen fremhæver Arne Pedersen samtidig Bjarne Jønssons evne til at se muligheder, hvor ingen andre kunne få øje på dem. Sammen med hans gode relationer til skoleforeningerne forklarer det, at lærerne på de frie skoler fik stor indflydelse på regler, puljer, tilskudsordninger og meget andet, som fagforeninger ellers ikke får lov til at blande sig i. Samtidig havde Bjarne Jønsson en helt utrolig arbejdskapacitet. Som formand for fagforeningen stod han i spidsen for alle forhandlinger og var inddraget i det meste af sagsbehandlingen. Derudover var han fuldtidsansat som viceskoleinspektør på Kaptajn Johnsens Skole i København, og så drev han sit eget firma, Nobis Consult, som leverede administrationssystemer til de fleste af landets privatskoler. Bjarne Jønsson var formand for Frie Grundskolers Lærerforening fra 1974 til 1996, hvor han gav stafetten videre til Arne Pedersen. I 1997 blev Bjarne Jønsson æresmedlem i foreningen. Frie Grundskolers Lærerforening blev i 2006 til Frie Skolers Lærerforening efter en fusion med Efterskolernes Lærerforening. ■ MHV

Medlemmer kan gratis downloade Arne Pedersens "En fagforeningshistorie" på www.fsl.dk/medlemstilbud.

27


UFFE ROSTRUP EFTER DR-PODCAST:

Udsatte børn blev svigtet på Havregården DR's podcast "Kostskolen" dokumenterer flere chokerende svigt på Havregården, mener Frie Skolers Lærerforenings formand. Lærergruppen var magtesløs.

28


13

Børnene på Havregården blev svigtet af kommunen og de kommunale sagsbehandlere, som placerede udsatte børn på en skole, som ikke havde ressourcerne til at håndtere børn og unge med så store problemer. Og det er et svigt, siger formand Uffe Rostrup.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ELS COOLS

-årige Benjamin begynder på kostskolen Havregården i 2013. Hans sagsbehandlere i kommunen beskriver ham ifølge en DR-podcast om skolen som en venlig, høflig og lidt for stor dreng, som ikke vil i skole, fordi han bliver mobbet. Kommunen mener, at han her kan få nye venner og genfinde glæden ved at gå i skole. Men hans tre år på Havregården viser sig at få den helt modsatte effekt. Han går fra at være en lille rolig dreng til at være en hårdkogt, kriminel ung mand, der tager stoffer, er voldelig over for og styrer de andre elever. DR's podcast 'Kostskolen' viser, at Benjamin kommer til en skole, hvor en hård kerne af elever styrer de andre og sætter dagsordenen – en skole med misbrug, seksuelle overgreb blandt eleverne, flere selvmordsforsøg, mange elever, som cutter sig, og en skole, hvor de stærke elever chikanerer og dominerer de svage. Efter et par måneder på skolen indser Benjamin, at hvis han ikke vil fortsætte som en af dem, der får tæsk, må han blive en af dem, som uddeler dem. »Jeg føler ikke, at jeg havde noget valg«, siger han til Danmarks Radios journalist. Så Benjamin lærer at slå fra sig, og han bliver hurtigt en af dem, som lærerne frygter, og som styrer de svagere elever. »Jeg var ikke offer mere. Jeg svarede igen. Jeg slog igen. Jeg begyndte også at få samme attitude over for lærerne. Jeg svarede dem igen og gjorde lige, hvad fanden der passede mig, og det kunne de andre elever jo se«, siger han og understreger, at det ikke var de voksne, som satte dagsordenen på skolen. Det var de stærke elever. Tre år senere bliver Benjamin smidt ud af Havregården. På det tidspunkt går han med skudsikker vest på skolen, fordi han er raget uklar med en gruppe kriminelle uden for skolen, han tager stoffer, drikker, har bandeforbindelser og styrer skolens yngre elever med frygt og fysisk afstraffelse. Uffe Rostrup: Vi har svigtet Benjamin er blot en af de tidligere elever, du møder i DR-serien 'Kostskolen' – en dokumentar om kostskolen Havregården. I serien understreges det, at mange elever har haft godt af tiden på Havregården. De er blevet hjulpet videre i livet. Benjamin har også gode minder med bål og snobrød og oplevelsen af, at man er en del af en familie. »Der var ikke, fordi det kun var lort«, siger han.

Men serien har fokus på de mange elever, der fik det dårligere af at gå på skolen – især fordi skolen ikke har ressourcerne til at håndtere de mange anbragte børn med meget hårde diagnoser. Og det er ikke rart at høre podcasten eller læse serien på www.dr.dk, siger Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup: »Det er en skændsel, at sådan noget kan ske i Danmark«, siger han og fortsætter: »Vi har som samfund svigtet barnets tarv her«. De skulle passe på børnene Uffe Rostrup mener, at børnene blev svigtet af dem, som skulle passe på dem. De blev svigtet af kommunen og de kommunale sagsbehandlere, som placerede udsatte børn på en skole, som ikke havde ressourcerne til at håndtere børn og unge med så store problemer. Og det er et svigt, siger Uffe Rostrup: »Det nytter ikke, at kommunerne sender børn et sted hen, der ikke er godkendt eller egnet til at tage udsatte børn af den kaliber. Kommunerne har en forpligtigelse til ikke at mase børn ind på skoler, som ikke er godkendt til at tage dem. De må finde bedre tilbud, også selvom det koster mere – alt andet, det er at svigte de udsatte og anbragte børn«. Børnene blev også svigtet af skolen, som sagde ja til elevgrupper, der lå langt uden for det, skolen var godkendt til og fik tilskud til, og det giver skolen et ansvar, mener Uffe Rostrup: »Når man kan se, at børnene bliver sværere og sværere at håndtere, kan man ikke bare lege, at det nok skal gå, og at man klarer den. Som ansvarlig skole må man sige fra«, siger han. Endelig blev børnene svigtet af de tilsyn, som skal holde øje med, at børnene trives og får den hjælp, de skal have. Tilsynene svigtede på flere måder, mener Uffe Rostrup. Dels delte tilsynene ikke de bekymrende oplysninger, de fik, med hinanden. Dels opdagede tilsynene først alt for sent de problemer, der var på skolen. Og det kan skyldes, at tilsynene accepterede, at skolens ledelse udpegede, hvilke elever og lærere tilsynet måtte tale med, når det kom på tilsynsbesøg. Og selv om vi bør have tillid til hinanden, er det uprofessionelt af tilsynene: »Det er slet ikke godt nok. Tilsynet skal sikre, at børnene ikke bliver svigtet. Men der gik flere år, før tilsynet blev opmærksom på de massive problemer, der var på skolen. Vi taler om elever, som havde det virkelig skidt. Elever,

29


som havde over 50 procents fravær i skolen. Elever, som forsøgte selvmord. Elever, som blev udsat for seksuelle overgreb fra andre elever. Elever, som blev chikaneret og truet og udsat for vold fra andre elever. Den slags skal tilsynet opdage – man må gerne have tillid, men man må ikke være blind og døv«. Magtesløse lærere svigtet I serien kommer enkelte lærere og ansatte også i skudlinjen. Og der er situationer, hvor enkelte af dem ser rigtig skidt ud. For eksempel var der en ansat, som ifølge eleverne ikke støttede godt nok efter et selvmordsforsøg. Men generelt fremgår det af serien, at lærerne forsøgte at gøre ledelsen og tilsynene opmærksom på de problemer, der var på skolen, mener Uffe Rostrup: »Jeg synes, serien tegner et billede af en lærergruppe, som er afmægtig. Lærerne gør det rigtige. De peger på problemerne. De advarer. Men der bliver ikke lyttet til dem«, siger Uffe Rostrup. Journalisten bag serien 'Kostkolen' har læst 51 advarsler, som lærerne i perioden fra 2014 til 2017 skriver i skolens interne logsystem. Det er advarsler om voldsomme oplevelser og situationer – trusler med økse, overfald, elever, som er truende mv. Men lærernes nødråb blev ikke hørt, og på den måde blev lærerne også svigtet, mener Uffe Rostrup. Ytringsfriheden er for begrænset Når lærerne ikke var i stand til at råbe højt nok, til at det blev hørt og hjalp de udsatte elever på skolen, kan det ifølge Uffe Rostrup skyldes, at lærerne på de frie skoler ikke har en lige så ud-

strakt ytringsfrihed som offentligt ansatte. »Vi er vant til, at offentligt ansatte kan påpege problemer – også, når der er noget galt på deres arbejdsplads. Det er en del af de offentligt ansattes ytringsfrihed. Men for lærerne på de frie skoler gælder reglerne for privatansatte, og deres ytringsfrihed begrænses ansættelsesretligt af deres loyalitetspligt over for skolen og arbejdsgiverne. Hvis en lærer på en fri skole gør opmærksom på problemer på skolen eller omkring skolens ledelse, kan hun risikere at blive fyret. Det er klart, at det gør det sværere at få sager som den her frem i lyset«, siger Uffe Rostrup. Uffe Rostrup foreslår, at lærerne på de frie skoler får samme frihed til at ytre sig om arbejdspladsen som kollegerne i det offentlige: »Vi er ansatte i små private virksomheder, men hovedparten af virksomhedens midler kommer fra staten. Det taler for, at vi bør behandles på samme måde som andre offentligt ansatte, hvad angår retten til at ytre sig om forhold på arbejdspladsen. Vi skal være med til at sikre, at de offentlige midler bruges korrekt«. Han peger på, at regeringen vil indføre strafansvar for lærere på frie skoler i underretningssager. Offentligt ansatte lærere er allerede underlagt et straffeansvar. Men på grund af loyalitetspligten bliver det lidt skævt, mener Uffe Rostrup: »Man kan sagtens mene, at vi skal være underlagt det samme ansvar som andre lærere i underretningssager. Men så bør vores muligheder for at ytre os risikofrit være lige så gode som deres«, siger Uffe Rostrup. ■

Min skolegang var faktisk det bedste deroppe, fordi jeg havde to lærere, som virkelig åbnede øjnene for, at jeg var måske ikke så dum i skolen, som jeg havde rendt rundt og tænkt, at jeg var. CASSANDRA I DR-SERIEN 'KOSTSKOLEN'

30

! UNDERRET, NÅR DU OPLEVER MISTRIVSEL Hvis du oplever, at elever på din skole mistrives, skal du underrette. Og du skal gøre det, uanset hvad dine kolleger eller din leder synes om det. For som lærer har du skærpet underretningspligt. Hvis du er bekymret for repressalier, kan du underrette anonymt. Tilsvarende kan du bruge de whistleblowerordninger, der findes. Hvis du er i tvivl eller ikke er enig med din ledelse og har behov for hjælp, kan du altid kontakte Frie Skolers Lærerforening. ■

OM KOSTSKOLEN OG JOURNALISTIKKEN: Du kan høre 'Kostskolen' som podcast på appen 'DR Lyd'. Den er lavet af journalist Christian Stemann. Eller du kan læse den som en webfeature. Den er skrevet af journalist Annegerd Lerche Kristiansen. DR's journalister har talt med de tre tilsyn. De mener ikke, at de har gjort noget forkert, men at de set i bagklogskabens klare lys skulle have handlet anderledes. Journalisterne har også talt med skolens bestyrelsesformand, Jonas Fedder Witt. Han mener, at han og bestyrelsen har et ansvar og har svigtet børnene, men han mener, at bestyrelsen blev ført bag lyset af skolens leder, og at bestyrelsen derfor ikke kunne handle. DR-journalisterne har ikke kunnet få en kommentar fra skolens leder, Morten Ulrik Jørgensen. ■


Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

er Det

RIVSEL

LS OG T U P J Ø H D E M OV DAG

!

G Æ K S

EN SJ

TIL FORDEL FOR U

DSATTE BØRN

TILMELD

din skole på venskabsløbet.dk eller direkte via QR-koden SCAN HER

Red Barnets ambassadør, Mikkel Lomborg

31


ET

24

G

N

M

ED

EN LÆR

ER

DITTE SVANE Højskolelærer på Askov Højskole. Uddannet cand.mag. i dramaturgi samt manuskriptforfatter fra Super8. Underviser i linjefaget Filmproduktion, valgfaget Filmklub og fællesfaget Kor. 40 år og bor med Hans Peter og døtrene Selma (3 år), Karen (5 år), Ellen (10 år) og Annika (13 år).

Jeg elsker allermest at være lærer, når… … eleverne rykker sig enten fagligt, socialt eller menneskeligt. Når jeg kan give eleverne en aha-oplevelse.

32


FORTALT TIL SIMONE KAMP / SKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

ET DØGN MED DITTE 6.30 Vækkeuret ringer. Selma vågner også, hun har sovet ved siden af mig i nat. Den almindelige morgenrutine består af havregrød og hurtigt bad. 7.33 Farvel til Annika, som skal i skolepatrulje. Jeg pakker tasker og afværger konflikter mellem de to små. Kort efter genner jeg en modvillig og morgensur Ellen ud ad døren. 8.38 Efter at have afleveret Selma i børnehave og Karen i forårsskole ankommer jeg på højskolen. Morgensamling er i gang, så jeg går i filmlokalet. Eksporterer annoncefilm til mit sommerkursus om videoproduktion. 8.56 Går ind til morgensamling, hvor der gives beskeder. Jeg fortæller, at jeg er aftenlærer i dag. Fire drenge fra filmudvalget inviterer alle til at komme og se Shrek ved at synge og danse til ’I need a hero’. Bagefter giver jeg Line fra kommunikation mit nøglebundt med et usb-stik med annoncefilmen. 9.15 Tænkehjørnet, forstanderens ugentlige undervisningstime, starter. Eleverne bliver bedt om at komme med input til et foredrag, der skal holdes senere. 9.25 Tænkehjørnet skifter til en intervention om hverdagsdruk. Eleverne deles op. Min kollega Simon og jeg tager halvdelen med i et andet lokale, mens forstanderen, Rikke, taler dunder til de druklystne. Vi snakker med de andre, som ærgrer sig over splittelsen i elevgruppen, efter den lokale bodega er åbnet.

10.00 Samtale med elev om højskoletur. 10.25 Henter mine nøgler hos Line. Har glemt at rette en slåfejl i filmens undertekster og må lave en ny eksport senere. 10.30 Forbereder højskoletur med Simon. 11.30 Snakker med et par elever, der holder pause fra valgfag. Spørger til ham, der har slået en flig af sin tand, og en journalistelev fortæller om det interview, han har lavet med min lillebror, der er musiker. 11.43 Tilbage i filmlokalet for at eksportere filmen igen. Opdager, at jeg har fucket op i redigeringsprogrammet. Halvdelen af tidslinjen er væk. Argh… 11.52 Har lavet en lappeløsning og eksporterer. Jeg er stadig nederen over det, men det må jeg gøre noget ved på et andet tidspunkt. 12.00 Har lige klikket "overfør" på wetransfer, da højskolens klokkespil spiller "Se det summer af sol". Kigger mit PowerPoint-oplæg om Scorsese igennem og tjekker, at alle YouTube-links virker. Internettet på skolen er ustabilt, så jeg frygter for udfald senere. 12.14 Line skriver, at der nu er en ny fejl på videoen. Jeg må fikse tidslinjen senere i dag. Jeg tilføjer ’The Irishman’ til mine PP-slides og leder efter et passende klip. 12.40 Frokost. Snakker med min kollega Jens om inter-

ventionen i formiddags og om stemningen på holdet. Samt om min mentorelev, som han havde en snak med i går aftes. 13.15 Filmklub om Scorsese. Mit oplæg starter. 14.50 Min afsluttende punchline failede totalt. I stedet annoncerer jeg, at vi snakker Tarantino næste gang – et par elever argumenterer for, at "ham har vi snakket nok om".

ender med tostemmigt. Bagefter ønsker de ’Vårvise’, ’Frit Land’, ’Sång til friheten’, og jeg lærer dem ’Et hav der vugger sig’. Da vi er færdige, ser jeg, at jeg har fået en SMS fra Line om, at filmen nu er i orden. Halleluja. 20.30 Kage, te og hyggesnak i spisesalen. Har lovet en flok gutter at låse op for et lokale, så de kan se Champions League.

15.01 Har fri, men kan ikke finde min jakke. Efter at have kigget på lærerværelset og i spisesalen finder jeg den i filmlokalet og begynder at gå hjem.

21.00 Hyggesnakker med en elev, indtil desperate fodboldfans spørger efter et alternativt lokale, da projektoren ikke er kompatibel med computeren. Tjekker, at læsesalen er ledig og sender CL-holdet derhen.

15.15 Spiller spil med Ellen. Hverdags-familiehygge, efterhånden som alle kommer hjem.

21.15 Tager flag ned, rydder kage væk, låser og stiller sangbøger på plads. Lukker ned i filmlokalet.

17.05 Cykler på højskolen til aftenvagt. Går i filmlokalet for at fikse annoncefilm.

21.30 Kan ikke finde mine nøgler. Efter fem lange minutter finder jeg dem i døren til festsalen.

18.01 Kirkeklokkerne ringer, netop som jeg har trykket ’export’. Håber, det er et tegn. 18.11 Sender til Line for tredje gang og sender en SMS som aftalt. Går til aftensmad i spisesalen. 18.45 Opsøger min mentorelev, som har spist for sig selv. Vi snakker lidt. Han er okay. 19.00 Et par elever efterspørger korsang. Jeg henter sangbøger i festsalen. 19.10 Ni elever er dukket op, jeg lærer dem ’Nocturne’ – vi forsøger trestemmigt, men

21.42 Hjemme – gemalen ser Fargo. Jeg laver te. 21.51 Min mentorelev ringer. Han er låst inde i gymnastiksalen, og nøglen virker ikke. Jeg ringer til Simon, som bor lige overfor og heldigvis gerne vil være redningsmand. 22.00 Tjekker Instagram. En elev har sendt mig en artikel, han har skrevet om "Meter i Sekundet", så jeg læser den. Sludrer med gemalen, kigger lidt mere SoMe og skriver med en veninde. En times tid senere går jeg i seng. ■

33


FÆLLESSKAB MED HØRETAB

Her pjatter og leger børnene helt stille En 0. klasse på Guldæk Friskole bruger mikrofoner i undervisningen og går på listefødder med deres stemmer. På den måde hjælper de deres klassekammerat, der er født døv.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO CATHRINE ERTMANN

34


Ollie er født uden hørelse. Som et-årig fik han en CI indopereret i hovedet, og den giver ham nu lyd på to forskellige frekvenser, så han kan begå sig og være med i en helt almindelig klasse. Når beskederne er vigtige, og alle detaljer skal med, bruger både lærer og elever mikrofonerne. Det samme gør de, hvis klassen er udendørs, på udflugt eller andre steder, hvor lyd er en udfordring.

»G

odmorgen børnehaveklasse«. »Godmorgen Mette«, replicerer børnehaveklassen på Guldbæk Friskole med bløde børnestemmer, mens de sidder stille på deres pladser og venter på, at dagens program bliver introduceret. Foran dem på bordene ligger en malet sten med deres navn. Ved siden af ligger blyanten klar. Vi er på en lille landsbyfriskole med 62 elever lidt syd for Aalborg. Skoene har de ti elever i 0. klasse parkeret uden for klasselokalet, der ligger oppe under taget på den lille skole, hvor røgen

fra børnehavens bål i morgenregnen tager imod ude på parkeringspladsen. Klasselærer Mette Fuglsang har hjemmesko på. Gulvtæppet i klasselokalet er spritnyt. Sådan hjælper børnehaveklassen nemlig bedst deres klassekammerat Ollie, der er født uden hørelse, og nu hører ved hjælp af et indopereret høreapparat, en Cochlear implant, også blot kaldet en CI. »Kan vi få slaverne til at dele mikrofonerne ud?«, spørger børnehaveklasseleder Mette Fuglsang med et stort smil, mens eleverne griner tilbage. Iben og Emil rejser sig og deler mikrofonerne ud til klasse-

kammeraterne, som naturligt tager imod og lægger dem klar ved siden af navnestenen. »Vi har haft et tema om slaver i Danmark, og derfor syntes vi, at det var lidt sjovt at kalde duksene for slaver«, forklarer Mette Fuglsang til fotografen og journalisten, mens hun til morskab for børnene siger: »Men vi bruger ikke pisk«. Mette Fuglsang hænger selv en mikrofon om halsen og kan skrue op og ned for klassens mikrofoner. »Er du okay, Ollie« spørger hun. De to har en helt særlig øjenkontakt. »Nej«. Han ryster på hovedet. »Lidt højere«.

Gulvtæppet i klassen har ud over at være lyddæmpende også tilført klassen mere hygge. Nu sætter Mette Fuglsang sig naturligt ned på gulvet med klassen, og eleverne bruger gulvtæppet til både leg og lektier.

Sekunder efter er de klar til undervisningen. En særlig klasse »Niels-Noa, lad lige blyanten ligge. Det larmer«. Mette Fuglsang minder klassen om det med jævne mellemrum. Og straks hun har sagt det, lystrer klassen. De ved, hvad det handler om. Blyanter, drikkedunke og andre ting, der larmer mod bordene, skal ligge helt stille. Alle lyde går direkte i mikrofonen. Derfor taler børnene også som det naturligste i verden med stille stemmer. Selv pjat og pjank foregår uden støj. Slaverne deler dagens opgaver ud. Der skal øves bogstaver og lyde. Tegnes streger mellem ord og billeder. Der bliver snakket om datoen, vejret, årstiden og den kommende børnefødselsdag i klassen. »Husk mikrofonen«, siger Mette Fuglsang, inden en elev tager ordet. »Hvornår skal vi spise?« Når de fælles beskeder er givet, dagens opgaver er gennemgået, og snakken på klassen er slut, bliver mikrofonerne slået fra. Så er der arbejdsro. Og det kræver ikke mikrofonerne. Tværtimod har alle brug for en pause. For når man kun er seks-syv år, kræver det lidt ekstra koncentration at huske at trykke på mikrofonen – ud over at række hånden i vejret, vente på tur, sidde stille på stolen. »Men det kan de sagtens, for de er på mange måder en helt særlig klasse med et helt særligt fællesskab«, som Mette Fuglsang siger. Det har på mange måder

35


»Tag mikrofonen og tryk på knappen, når I siger noget«, minder Mette Fuglsang børnehaveklassen om. Men de er nu ret gode til at huske det selv.

været naturligt for klassen at tage de hensyn, der skal tages. »Skal vi slå mikrofonerne fra nu, Ollie?«, spørger klasselæreren. »Så kan du lige få lidt ro, mens vi arbejder«, tilføjer hun og får et bekræftende nik tilbage. Mette Fuglsang slukker sin mikrofon om halsen. Ollie slår også fra. Ronja ved siden af tjek-

ker, hvilken farve CI-en har. »Den er blå«, svarer hun. Det er et tegn på den rette frekvens. Alt er, som det skal være. Skærpede grænser Mette Fuglsang var på kursus i mikrofon-systemet, efter at hun havde sagt ja til at få klassen til at fungere med en elev med høretab. For hende var det ikke et spørgs-

mål om ja eller nej – men om at få det til at lykkes. »Det har selvfølgelig krævet noget ekstra af mig og mine forberedelser, og jeg er blevet meget mere opmærksom på lyd, på hvordan jeg taler, og på forskellen på mellem arbejdsro med koncentration og pauser for børnene. For der skal pauser til. Det kræver lidt ekstra af alle, men

jeg er sindssygt stolt af klassen«, siger hun og tilføjer, at både børn og forældre har gjort en ekstraordinær indsats. »Det er også et bevis på, at børn kan meget mere, end vi tror. Det falder dem helt naturligt at tage det hensyn til en klassekammerat«, siger Mette Fuglsang. ■

Børnehaveklassen på Guldbæk Friskole er noget helt særligt, fortæller Mette Fuglsang, som her giver highfive til Lukas. Eleverne har som det naturligste i verden lært at bruge mikrofoner, hver gang de siger noget højt i undervisningen.

Slaverne, som klassen har udnævnt duksene efter et tema om slaver, deler dagens opgaver ud.

36


FORMAND Lærer Morten Kvist Refskov HOVEDKONTOR Kompagnistræde 32 Postboks 225 1208 København K Tlf: 7010 0018 Fax 3314 3955 www.laka.dk KONTAKTOPLYSNINGER Regionskontorerne har kun åbent for personligt fremmøde efter aftale

WWW.LPPENSION.DK

Du kan booke aftale med din job- og karrierekonsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os

REGIONSKONTORER ODENSE Klaregade 7, 1. 5000 Odense C · Tlf: 7010 0018 ESBJERG Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg · Tlf: 7010 0018 ÅRHUS - RISSKOV Ravnsøvej 6 8240 Risskov · Tlf: 7010 0018 AALBORG C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg · Tlf: 7010 0018 KØBENHAVN Hestemøllestræde 5 1464 København K · Tlf: 7010 0018 ÅBNINGSTIDER I KØBENHAVN Mandag - torsdag: 09.00–15.30 Fredag: 09.00–14.30

lærernes a•kasse tlf: 7010 0018

JOBANNONCE I FRIE SKOLER

Grundpakke

Kun 1995,- kr Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet.

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference.

Gratis genindrykning inden for to måneder

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder. Læs mere på fsl.dk/annoncer

hor nstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

37


EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Kære læser Når man sender en undersøgelse ud, er det aldrig til at vide, hvor mange der besvarer. Denne gang blev vi blæst bag over af besvarelser og ikke mindst kommentarer. Knap 2100 medlemmer besvarede undersøgelsen om arbejdsglæde. Og rigtig mange benyttede lejligheden til at skrive kommentarer. Mange kommentarer og lange kommentarer. Vi har fået rigtig mange tilbagemeldinger, og det sætter vi stor pris på. Stor tak til jer alle. Hver enkelt kommentar er blevet læst, og det har ikke just været opmuntrende læsning, for rigtig mange kommentarer bærer præg af, at det seneste år har været et hårdt år og en hård tid som lærer. Konstante omstillinger, ændringer, nye restriktioner, nye måder at arbejde på, en ny hverdag. Igen og igen. Og jeres kommentarer gjorde indtryk. De var både ærlige, rørende, chokerende og rystende at læse. Om at være corona-politi, om at være bekymret for eleverne eller sit eget helbred, om at være uenig med kolleger eller ledelse, om at være presset af elevernes efterslæb eller over at skylde timer, som ledelsen mener at have til gode. Mange af jer er på hårdt arbejde med at få undervisning og restriktioner til at gå op, og omsorgen for børnene, deres trivsel og læring skinner også igennem i kommentarerne. Mange af jer beskriver, hvordan den helt særlige kultur på jeres skole er væk med fraværet af musik, sang, forestillinger, arrangementer, udflugter. Fællesskabet og traditionerne har trange kår, og det har indflydelse på arbejdsglæden. Jeres mange kommentarer har for os været et signal om, at der ikke er mange, der har spurgt lærerne det sidste år: Hvordan har du det i dit arbejdsliv? Og hvordan går det? Det har vi gjort nu. Og svaret har gjort indtryk. Undersøgelsens resultater er formidlet i bladet her, men de bliver også brugt i foreningens videre arbejde. Hvis du er en af dem, som synes, det ikke er helt så sjovt at gå på arbejde, som det plejer at være, så har du her i temaet kunnet læse, at du langt fra er den eneste med den følelse. Nu håber jeg inderligt, at den helt almindelige hverdag, som mange af jer savner, snart vender tilbage, så det igen bliver lige så sjovt at gå på arbejde som før den første nedlukning. ■ for

38

»Det seneste år har været som en løbetur, hvor målstregen hele tiden bliver flyttet foran dig«. ANONYM LÆRER I MEDLEMSUNDERSØGELSEN



Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

meld din klasse til

gocook smagekassen 170.00

elever de 0 ltog i 2020

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om kål. Lær fx om kåls sæson, smag, brug i køkkenet og bæredygtighed. Eksperimenter med udenlandske og danske retter med kål. I uge 39 modtager du GRATIS undervisningsmaterialer og opskrifthæfter til hele klassen til 8 undervisningsgange. I uge 43, 44 eller 45 henter du en GRATIS smagekasse* med råvarer til øvelser og to retter til 24 elever i en lokal Coop-butik. TILMELD DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK Du kan ændre eller annullere din tilmelding frem til 5. sep. 2021. *Du må regne med op til 200 kr. til ekstra råvarer til de 2 retter i Smagekassen.

Skolekontakten