Frie Skoler 6, 2021

Page 1

NO. 06 • JUNI 2021

TEMA

FERIEKLAR Tag med på en tidsrejse i ferieformer og få inspiration til, hvordan du lader op efter et hårdt skoleår. Side 06-20


Hvad gør du, hvis det brænder? Hvis en ven er besvimet? Hvis du bliver truet på nettet? Kriseparat Ung - for skoleelever Pludselig er internettet nede, og strømmen er væk. Hvad gør man? Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om beredskabet. Vi kommer ind på kriser og ulykker på skolen, til festen og på nettet. Hvis en brand opstår, hvis en ven besvimer, hvis man er udsat for digitale trusler - så handler det om at forebygge og afhjælpe.

Gratis kursus - vi kommer til jer Kurset åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden og om at tage ansvar.

Målrettet undervisning Kurset udbydes fra 7. til 10. klasse. Undervisningen målrettes klassetrinnet. Ring eller skriv for at få en aftale om, at vi besøger jer. Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

www.borgerberedskabet.dk

+ 45 3524 0000

BORGER BEREDSKABET - så du kan tage ansvar


30

35

36

40

Gamification – altså læring gennem leg og spil – udvikler eleverne på Efterskolen Epos.

Skt. Knuds Skole søgte og fik penge til et projekt om arbejdsmiljø.

Angst for tal handler i høj grad om, hvordan vi taler om matematikken.

Vil du være mentor for nye kolleger, kan du nu springe på en ny uddannelse.

TEMA

FERIEKLAR

06 Læs, hvordan du får en god ferie efter et hårdt skoleår og få inspiration til at holde fri i naturen. Tema om ferie.

Øvrigt indhold Uffe Rostrup stopper som formand Læs om en svær beslutning. Side 22.

26 Foreningens sider 29 Honningbad på Th. Langs Skole 34 Frie skoler snydt for millioner 41 Vidste du at... 42 Epilog FORSIDEILLUSTRATION JUNIE

03


Gode rammer om skolemåltidet giver sundhed og trivsel Spisepausen i skolen handler om meget mere end bare den mad, der er i madpakken eller på tallerkenen. Den er i lige så høj grad en social aktivitet, der styrker trivsel og fællesskab i klasserne, og her kan de voksne på skolerne gå forrest som gode rollemodeller. Derfor har Fødevarestyrelsen udgivet nye anbefalinger til gode rammer for børns måltider i skole og SFO, som tager afsæt i en undersøgelse af DPU-forsker Karen Wisbech. Læs mere om anbefalingerne på altomkost.dk • FOTO ALTOMKOST.DK

SI DEN SI D ST

Billedligt talt »Jeg har før brugt billedet om, at epidemien er en stor farlig tiger, vi fik i bur og lænket. Nu får vi gradvist reduceret tigeren til en lille missekat, der hvæsser tænder en gang imellem. Den skifter ham og kløer, når der opstår nye varianter af virus som den britiske B117« • Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, til TV2 7. juni 2021

04


41

millioner kroner Det beløb har et flertal i Folketinget fundet til at lave trivselsaktiviteter for børn og unge som eksempelvis sommerferieaktiviteter, lejrskoler, åben skole-aktiviteter, ekskursioner eller lignende. Midlerne udmøntes til kommunerne, fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler til anvendelse i resten af 2021•

Tilstrømning »Det er paradoksalt at se, at de frie grundskoler ligger signifikant højere på nærmest alle parametre om faglighed og trivsel. Det er jo derfor, at der er kommet flere elever i frie grundskoler de senere år« • Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører for Venstre, til Skolemonitor 3. juni 2021

Ny elevformand fra Privatskolen Als Danske Skoleelever har valgt Mille Borgen Mikkelsen fra Privatskolen Als i Sønderborg som ny formand pr. 1. juli 2021. Hun går i 9. klasse og skal overtage posten fra Esther Vyff. »Jeg er enormt glad og stolt over valget, og jeg glæder mig til at repræsentere Danske Skoleelever. Længe leve elevdemokratiet«, lyder det fra Mille Borgen Mikkelsen i en pressemeddelelse • FOTO DANSKE SKOLEELEVER

Team Rynkeby Skoleløbet 230 skoler over hele landet deltog fredag 4. juni i Team Rynkebys skoleløb til fordel for Børnelungefonden. På Bregninge Bjergsted Friskole i Nordvestsjælland havde løbet en særlig betydning, da elevernes indsats var dedikeret til en tidligere elev på skolen, Noah Liam, der i marts mistede livet som følge af den alvorlige lungesygdom cystisk fibrose. Luis Christiansen, der var bedste venner med Noah, var meget glad for at være med i løbet: »Det er rigtig godt, for så kan vi hjælpe andre syge børn«, siger han til Sjællandske Nyheder • FOTO TEAM RYNKEY

70 år uden spanskrør I år er det 70 år siden, at eleverne i København kunne droppe frygten for spanskrøret. Den 30. maj 1951 måtte Københavns Kommunelærerforening, Københavns Kommunelærerinde-forening og Danmarks Lærerforening bøje sig for politikerne, der havde slået fast, at det skulle være slut med fysisk afstraffelse i de københavnske skoler. Lærerne var utilfredse og argumenterede voldsomt imod – nogen vil kalde dem rasende. Først i 1967 blev spanskrøret forbudt på alle skoler i Danmark • FOTO ISTOCK

05


FERIE

FOTO HENNING HJORTH 06


FERIE

Hold fri i ferien Snart ringer skoleåret ud, og der står sommerferie på kalenderen. Få inspiration til, hvordan du får oplevelser i den danske natur, hvad enten du vil ud med cyklen, kanoen, teltet eller hængekøjen. Har det været et hårdt år, så læs også stressekspertens gode råd til, hvordan du får en god ferie og vender tilbage med energi og arbejdsglæde, selvom det indeværende skoleår måske har givet en corona-mavepuster.

07


FERIE

AF PETER KROGH ANDERSEN PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

DANSKERNES FERIE HAR ÆNDRET SIG MARKANT:

Fra feriekoloni til all inclusive 1899

De første gratis feriekolonier for bybørn under tilsyn af lærere etableres i Danmark. En komité for Københavns skolebørns ferieophold – oprettet allerede i 1854 – yder en

1891

stor indsats for at få børnene ud af

får stor betydning for brugen af

ges af Børnenes Kontor i 1961.

Et forbud mod søndagsarbejde

byen. Komitéens arbejde overta-

kolonihaver i byernes randområder. Særligt i sommermånederne. Men egentlig ferie var stadig

1919

primært for eliten, der ofte tog tjenestefolk med ud i sommer-

De fleste danske løn-

boliger på landet.

modtagere får otte timers arbejdsdag. Det åbner op for flere fritidsaktiviteter.

1939-45

Med benzinrestriktioner, rationeringer og indskrænkninger i tog- og færgetrafikken bliver cykel- og vandrebevægelsen for alvor udbredt. Mere fritid under krigen gav også frilufts-

1920

organisationer mere vind i sejlene. Dansk Folkeferies ferieby-

20 % af alle organiserede

er er populære, og folk i Kø-

arbejdere holder ferie.

benhavn står i lange køer, når udlejningen åbner 1. maj.

1934

47 % af alle organiserede arbejdere holder ferie.

1938

Danske arbejdere får ret til betalt ferie, da Rigsdagen vedtager Ferieloven. I 1939 indebærer det ni dages ferie med løn, og fra 1940 er det 12 dage. Samme år oprettes Dansk Folkeferie som et kooperativt andelsselskab for at give billigere og bedre ferie, og fordi danskerne med statsminister Thorvald Staunings ord skal “opdrages til at lære feriens goder”. Dansk Folkeferie opretter hoteller, køber strandhoteller og opfører feriebyer.

08


FERIE

1948

Ejnar Lorentzen fra Lunderskov Møbelfabrik bygger en af de før-

Lad Dem ikke skræmme af ordet hotel. Naturligvis er der på dette sted ingen pligt til at skifte tøj til frokost og middag, men gæsterne møder selvsagt heller ikke i badedragter.

ste campingvogne i Danmark. Camping bliver en egentlig massebevægelse fra 1960’erne, hvor

1950

bilens udbredelse gør det muligt at skifte hvide bomuldstelte og

Feriegodtgørelsen øges

bambusstænger ud med villatel-

fra 4 % til 4,5 %.

te bygget op om store metalskeletter.

Tekst i folder fra Dansk Folkeferie, som fra 1938 begyndte at give arbejderne adgang

1951

til strandhotellerne, som ellers tilhørte den borgerlige kultur.

Den vestjyske præst Eilif Krogager – kendt som Tjæreborgpræsten – danner rejseselskabet Nordisk Bustrafik og begynder at sende danskere på charterferie. Det er pakkerejser, hvor billet, hotel, udflugter og lignende er arrangeret hjemmefra. Rejserne går særligt til Middelhavet.

1952

1953

Det første charterfly med turi-

Ferieperioden forlænges til tre uger med feriegodtgørelse på 6,5 %.

ster letter fra Kastrup Lufthavn klokken 8 om morgenen, og efter mellemlandinger i Ham-

1960

borg, Stuttgart, Lyon og Mar-

37 procent af danskerne har efter

seilles ankommer det klokken 21 til den endelige destination,

Anden Verdenskrig været på ferie i

Mallorca. Samme år indføres

udlandet, viser en Gallup-undersøgelse. Top-5-listen over destinatio-

tre ugers ferie.

ner er Tyskland, Sverige, Norge, Italien og Frankrig. Det er særligt de unge, byboerne og de velstillede, der rejser.

1957

26 gæster tager med tog til Barcelona og sejler videre til Mallorca. De er Simon

1956

To ud af tre danskere siger til Gallup, at de ikke

Spies’ første rejsegæster. Få år senere er Spies Rejser førende i Nordeuropa, og rejsekongen Simon Spies bliver senere en af Danmarks rigeste mænd.

har været ude at flyve, fordi det er for dyrt. Syv procent svarer, at flyvning er for farligt. Af dem, der aldrig har været ude af flyve, svarer fire ud af fem, at de aldrig har tænkt på flyvning som en mulighed.

09


FERIE

Vi ønsker ingen voksne mænd på øen, men drengebørn må gerne komme sammen med deres mødre, da mange kvinder gerne vil være sammen med deres børn i ferien.

1960-70’erne

Sommerhusbyggeriet boomer, og langt de fleste af Danmarks godt 200.000 sommerhuse er bygget i den periode. Velstandsstigningen og flere

Uddrag fra ansøgning til Kulturministeriet

biler – så folk kan køre til og fra som-

om støtte til en ny kvindelejr.

merhusene – gør boomet muligt.

1970

Idéen til ø-lejrene opstod i forbindelse med det europæiske naturfredningsår og på initiativ af Kulturministeriet. I starten var deltagerne 15-20-årige og arbejdede med håndværk, fx med at restaurere vindmøller, naturpleje og arkæologi. Hurtigt udviklede ø-lejrene sig dog fra arbejdslejre til lejre med samvær.

1971

Overenskomstforhandlinger fører til fire ugers

1985

ferie med 9,5 % ferie-

De individuelle og mere ekstreme rejser bliver

godtgørelse.

mere og mere populære, og i Himalaya døbes bjergruterne “toiletpapirs-stien” eller “coca cola-ruten” på

1972

grund af alt det affald, som vestlige turister efterlader.

Interrail opfindes af UIC – Internatio-

Problemet eksisterer stadig i dag, og i 2019 kaldte Nati-

nal Union of Railways – og i 1970’erne

onal Geographic Mount Everest for ‘Verdens højeste skraldespand.

sælges godt 15.000 billetter i Danmark om året. I starten er det kun for unge under 21 år, men alderen hæves løbende. Fænomenet topper i 1991, hvor 360.000 europæiske unge tager på interrail.

1980

Fem ugers ferie indføres, og feriegodtgørelsen fastsættes til 12 ½ procent.

1988

Antallet af charterrejser topper med 1,5 millioner. Samme år grundlægger Jysk Rejsebureau sit første servicecenter i Bangkok, hvor deres rejsende kan få hjælp. Selskabet tilbyder individuelle rejser og fokuserer på unge backpackere, der vil rejse særligt i Asien og Sydamerika.

10


FERIE

2000

1995

Fra en kælder i Californien sælger

Fem feriefridage/om-

virksomheden Internet Travel Net-

sorgsdage indføres ef-

work så vidt vides den første flybillet

ter overenskomstfor-

via internettet. Over de næste årtier

handlingerne. Ofte er

revolutionerer teknologien rejsebran-

dagene omtalt som

chen, da det pludselig bliver muligt

“den 6. ferieuge”.

selv at sammenligne priser, booke hoteller, vælge flysæde etc.

2006

Siden 1996 er priserne på flybilletter til udlandet faldet med 24 %. I samme periode er antallet af danskere, der flyver til udlandet steget med 45 %, og færre vælger at

2008

Med 29 % af alle rejserne på et år er

rejse på ferie med bus. Ifølge Danmarks

badeferie stadig den mest populæ-

Statistisk letter 353 fly dagligt fra Dan-

re rejseform for danskerne. Men 18 %

mark med kurs ud over grænserne, hvil-

af dem, der tager til udlandet med

ket svarer til 129.000 afgange om året.

mindst fire overnatninger, vælger storbyferien, mens 12 % søger mod naturen. Desuden fortæller 17 %, at de besøger familie eller venner.

2017

388.000 danskere tager hvert år på vinterferie i mere end fire dage, viser tal fra Danmarks Statistik. 202.000 vælger skituren til især Norge og Østrig, mens 186.000 dra-

2018

ger mod sol og strand i særligt Spa-

386.851 passagerer tog fra Danmark til New York, som dermed er danskernes mest foretrukne rejsedestination uden for Europa, ifølge Københavns Lufthavn. Herefter kommer Dubai, Doha, Bangkok og Beijing.

nien, Thailand og Tyrkiet.

2021

Antallet af bookede danske feriehuse i højsæsonen er gået frem med 142 % i forhold til 2020, viser tal fra maj. Det er ikke små tal, da antallet af overnatninger slog rekord i 2020 som følge af

2019

coronarestriktionerne, der gjorde det svært at tage udenlands.

Danskerne rejste i alt 6,5 mio. gange på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger – med Spanien som den mest populære destination.

2020

Coronarestriktionerne på rejser til udlandet er med til at øge salget af campingvogne, der stiger med 13 % i forhold til 2019. På landets campingpladser oplever de en stigning på 11 %.

Kilder

Arbejdermuseet, Nationalmuseet, Den Store Danske, DR, Politiken, Arbejdsmarkedets Feriefond, Danmarkshistorien.dk, oelejr.dk, retours.eu, ing.dk, Danmarks Statistik, The Guardian, eb.dk, nationalgeographic.com 11


FERIE

Fra Herning til København på cykel:

»Der trillede en mor-tåre ned ad kinden, da vi nåede Rådhuspladsen« Didde Lind Steffer, lærer på Hammerum Efterskole, og hendes mand og tre børn planlagde deres første cykelferie, da rejsen sydpå gik i vasken. Ferien blev deres bedste og mest mindeværdige ferie og har sat nye værdier for, hvad en god ferie er.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

O

rdene var nøje udvalgte, da efterskolelærer Didde Lind Steffer og hendes mand kaldte deres tre børn til familiemøde omkring spisebordet i Herning under overskriften: Vi skal på ferie. For skuffelsen var stor, da familiens længe planlagte sommerferie til Tyrkiet med all inclusive i 14 dage var gået i vasken på grund af corona-situationen. Det var første gang familien skulle have været ud at flyve sammen. Nu var der lagt en ny plan, som skulle præsenteres ved spisebordet, men de voksne var klar over, at børnene ikke nødvendigvis ville bifalde begrebet cykelferie. Det fortæller Didde Lind Steffer: »Derfor fortalte vi, at vi skulle til København i stedet for Tyrkiet. At vi skulle bo i en lækker lejlighed og ud at se København. Og at vi skulle cykle derover. Og den købte de«, fortæller Didde Lind Steffer med et smil i stemmen. Listighed skal der til, når man skal overtale tre børn på dengang ni, 11 og 14 år til cykelferie i stedet for flyferie, og der var kun et skud i bøssen, som hun sagde.

12

»Vi er absolut ikke udemennesker. Et af børnene går til FDF, men de to andre er helt klart indemennesker, og vi har aldrig sovet i telt før. Jeg har været spejder en gang, men der var andre, der planlagde tingene for mig«, fortæller Didde Lind Steffer, 43 år. Til daglig underviser hun i matematik og gastronomi på Hammerum Efterskole. Hendes mand, Kevin Steffer, er udviklingschef i et webbureau. Ingen telefoner på cyklen Det skulle dog vise sig, at fordomme, skepsis og overtalelses-strategier blev gjort til skamme. Familien havde verdens bedste cykelferie over 14 dage fra Herning til København og retur. Nogle af strækningerne klarede DSB – for eksempel Herning-Fredericia samt Nyborg-Roskilde. Hjemturen gik over Samsø. Toget hjalp dem igen fra København til Svebølle og fra Skanderborg til Herning. »Noget af det bedste var, at man snakker godt sammen, når man cykler. Når man har en 14årig teenagedatter, der lever med sin telefon i hånden, så oplever man pludselig at have fuld kon-

takt i lang tid. Man kan ikke tjekke snapchat, mens man cykler«, fortæller Didde Lind Steffer. »Vi har lært noget om nærvær og om at lytte til hinanden. Det nytter ikke at være egoist, fordi man lige har overskud til en bakke. Man er nødt til stoppe og sige, ”vi følges lige ad”. Man skal hele tiden tage hensyn til hinanden. Det bringer familien tættere sammen«, forklarer Didde Lind Steffer om værdierne, der var en sidegevinst, de ikke havde forudset. »Det var ikke en luksus-ferie, og vi snakkede ikke om smart tøj eller grimt hår. Vi bar cykelhjelm i otte timer om dagen og glemte indimellem at tage dem af. Vi spiste ikke lækre madpakker, men spiste det, vi lige havde, i en grøftekant. Men det gav værdi for os at sidde lige der i grøftekanten. Bare os fem. Det var værdi i ferien«. Nye værdier for ferien Derfor var stoltheden også stor, da familien nåede målet: København og fem dage i en lejlighed. »Der trillede en mor-tåre ned ad min kind, da vi nåede Rådhuspladsen, og jeg cyklede bag min mand og vores børn. Vi gjorde

det! Vi sad på vores cykler hele vejen til København. Og så stod vi pludselig der med al vores bagage og gule cykelveste. Familien fra Herning. Det var ret stort for både børn og voksne«. I år går sommerferien på bilferie til Italien, men både cykelferie og kanoferie har været drøftet, for vejen ud i naturen er blevet væsentlig kortere. Inden kursen sættes sydpå, har familien snakket om, hvad der er vigtigt, for at den får en god ferie. »Børnene siger, at vi skal være sammen. Det er den nye værdi. Vi skal ikke dele os. Vi laver noget sammen. Alle spiller spil. Der er ikke en, der sidder og ikke gider. Vi skal være sammen om det alle fem. Det er kommet efter cykelferien«. ■


FERIE

»Det var en virkelig god ferie. Og det var en ferie, der gav mange flere minder end andre ferier, vi har været på. Vi kan huske flere situationer og stunder, som stadig giver os smil og grin«, fortæller Didde Lind Steffer, der er lærer på Hammerum Efterskole.

GODE RÅD TIL CYKELFERIE MED BØRN ∙ Hav tålmodighed, og sæt

veje. Tag toget på de farlige

soveposer klarer det fint. Hvis

ikke for store mål.

og kedelige strækninger

du skal købe, så prioriter cykel-

∙ Planlæg den næste dag. Tag

∙ Bestil togbilletterne på for-

tasker, et letvægtstelt, du let

en dag ad gangen, så kender

hånd. Cyklerne skal have

slår op, samt powerbanks, så

man vejret og dagsformen.

pladsbillet.

der altid er strøm på telefo-

∙ Planlæg ikke en masse

∙ Lad hver person styre sin

nerne.

seværdigheder. Tiden går fint

egen ”proviantpose”.

∙ Tjek appen ”brug min bag-

med at cykle.

∙ Indlæg en hviledag. Det kan

have”, hvor private mennesker

∙ Lad et barn køre forrest til at

evt. være regnvejrsdagen.

stiller baghave til rådighed for

sætte tempoet.

∙ Undgå en masse ny-investe-

overnatning i telt. ■

∙ Prioriter cykelstier og sikre

ringer. De gamle cykler og 13 13


FERIE

Ø-hop med køje på ryggen:

»I hængekøje får man naturen lidt tættere på« Lærerparret Suzette og Christian Munksgaard fra Midtsjællands Efterskole er optaget af det minimalistiske friluftsliv, hvor man ikke sætter spor i naturen.

A

t falde i søvn og vågne til havets brusen, let svajende i en hængekøje i vandkanten er det bedste, Suzette Munksgaard ved. For derefter at tilberede sin morgenmad over en Trangia, pakke sammen og vandre videre med hængekøjen på ryggen til den næste uberørte destination. Hun fortæller: »Jeg elsker vand, stilheden og havets brusen. Som efterskolelærer har man 130 mennesker omkring sig hele tiden året rundt, så når man har ferie, har man ikke brug for mennesker omkring sig. I hvert fald ikke de første 14 dage. Det her er en god måde at få ro på. Langsomt at komme sig og lade op til næste års elevhold«, siger Suzette Munksgaard, 55 år. Ligesom sin mand, Christian Munksgaard, er

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

hun lærer på Midtsjællands Efterskole, og i deres ferier og weekender elsker de at hænge i naturen. Han fortæller: »Der er en meget tæt nærhed med naturen på den her måde. Når man tager ud og hænger i sin køje, er man tæt på vand og skov. Sindssygt tæt på. Jeg har lige været af sted, hvor der var masser af nattergale. Det med at være en del af lydscenariet i naturen og være så tæt på i hængekøjen uden tag på er helt fantastisk«, siger Christian Munksgaard, 59 år. Havde de været på en campingplads, havde der været masser af andre mennesker og lyde at forholde sig til. Havde de ligget i telt i naturen, havde teltet adskilt dem fra naturen, og de havde ”ligget” græsset og blomsterne fladt, som de siger.

»Det er det sporløse friluftsliv, som vi går meget op i. At gå gennem naturen uden at kunne se, vi har været der. Græsset er ikke fladt, og blomsterne står der stadig. Det er vigtigt at aflevere naturen, som man modtager den. Det arbejder vi også meget med på skolen, når vi har friluftsliv med eleverne, og på den måde forsøger vi også at rejse selv«, siger Christian Munksgaard. Huset på ryggen Interessen for at rejse med hængekøjer opstod for et par år siden og tog til under coronatiden, hvor efterskolen blev udfordret på at overnatte med eleverne på friluftsture. At lade eleverne ligge tæt i telte og shelters kunne ikke længere lade sig gøre. Her blev hængekøjer løsningen i stedet for at aflyse.

Og da færgerne til de danske øer sidste sommer blev gratis, planlagde efterskoleparret fra Roskilde et ø-hop med hængekøjen på ryggen. »Det specielle er, at det understøtter det frie minimalistiske liv. Man behøver ikke campingplads, og man behøver ikke en masse grej. Det er overnatning, hvor man bevæger sig frit i naturen og væk fra alt«, fortæller Suzette Munksgaard. Parret har tidligere rejst meget og blandt andet kørt rundt om Middelhavet i et halvt år med deres dengang små børn i en autocamper, de selv havde bygget om fra en gammel plejehjemsbus. Suzette Munksgaard siger: »Princippet er det samme med hængekøjen. Vi har huset på ryggen«. ■

GODE RÅD TIL AT REJSE MED HÆNGEKØJE ∙ Køb en standard hængekøje til

∙ Hængekøje regnes ikke for telt-

give dig lidt vand ved behov.

lerne for friluftsliv. Lad for eksem-

200-300 kroner og en tarp, du

ning, og dermed er der ret frie

∙ Kan du ikke finde egnede træer

pel være med at spille høj musik

kan bruge som overdækning,

rammer for, hvor du må hænge.

at hænge i på din rute, kan du

og undersøg, hvor du må tage

hvis det regner. Du kan også nøjes

Er du i tvivl om, hvorvidt der er

lave en lille bivuak med din tarp

brænde og tænde bål.

med en presenning fra et byg-

træer på din strand-destination,

og vandrestave.

∙ Se mere og bliv inspireret i

gemarked.

så brug Google og kig på kortet.

∙ Brug shelter-appen. De fleste

”Dansk Hammock / Hængekøje

∙ Et liggeunderlag i køjen kan

Er du i tvivl om, hvorvidt du må

shelterpladser vil også have

forum" eller ”For os der bruger

være en god ide, da kulden kan

hænge i skoven, spørg ejeren. De

mulighed for at hænge.

hængekøje” på Facebook . ■

trække op nedefra.

fleste private siger ja – også til at

∙ Sæt dig ind i god skik og reg-

14


FERIE

Suzette og Christian Munksgaard nyder at tage ud med hængekøjerne. Det er mere simpelt end med telt, og man er bedre i kontakt med naturen, som de siger. Lærerparret fra Midtsjællands Efterskole har deres egen shelterplads, i Nationalpark Skjoldungelandet. Her har de lavet en hængekøjeplads med eget bålsted og med adgang til vand og muldlokum. Shelterpladsen, Friluftsladen, kan bookes af gæster.

15


FERIE

HELT FLAD:

Sådan får du en god ferie Coronatiden har givet de fleste en mavepuster. Læs, hvordan sommerferien kan blive god, selvom du føler dig ramt på arbejdsglæden efter et turbulent år.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

H

ar du det, som om du er blevet kørt over af en damptromle efter et hårdt år med mange omstillinger, skiftende skemaer, nye restriktioner og nye retningslinjer? Så kan det måske være svært at overskue sommerferien, at planlægge noget og finde energien til samvær med familie og venner. Og måske kan tanken om, at et nyt skoleår venter på den anden side af ferien, være svær at kapere. Har du det sådan, er du langt fra det eneste, fortæller erhvervspsykolog og stressekspert Pernille Rasmussen. »Man skal minde sig selv om, at der er mange, der har det sådan og føler sig slidte på grund af corona. Og det er helt naturligt at være. Det har været hårdt i en lang periode. Det er hårdt at være i omstillinger, uvished, uklarhed og forandringer hele tiden«, siger Pernille Rasmussen og tilføjer:

16

»Lærerne har været ekstra hårdt spændt for med konstante forandringer. Det er utrygt og svært at være i, hvis man ikke ved, hvad man skal lave i næste uge. Samtidig skal lærerne yde og være på hele tiden. Lærerne skal være overskudsagtige overfor eleverne, som også har været presset. Det er en svær situation«, forklarer Pernille Rasmussen, indehaver af virksomheden Grow People. Det samme viste den medlemsundersøgelsen, Frie Skoler lavede blandt lærerne i foråret. Her angav næsten to ud af tre medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, at de havde mistet lidt eller meget af arbejdsglæden i forhold til før den første coronanedlukning i marts 2020. »Jeg er slet ikke overrasket over resultaterne, og man skal tage det alvorligt, hvis man kan mærke på sig selv, at man er ramt«, siger Pernille Rasmussen.

Hun anbefaler, at man er til stede i nuet og ikke grubler over fortiden og fremtiden i ferien. »Vær til stede. Tænk ikke på, at det har været et hårdt år eller en forfærdelig marts. Luk ned fra arbejdet og tjek ikke mails«, siger hun. »Sørg for, at du ikke har deadlines i din ferie og gør ikke noget, der dræner dig for energi. Du skal gøre ting, du har lyst til, og som giver dig energi. Tænk i at bygge dig selv op igen«, siger Pernille Rasmussen. Hun har en række gode råd til, hvordan man griber følelserne an, så det ikke kommer til at gå ud over sommerferien, og så man vender tilbage på arbejde med fornyet arbejdsglæde og energi på batterierne. ■


FERIE

HVIS DU HAR MISTET ARBEJDSGLÆDEN Find tilbage til passionen, gnisten og gejsten ved at spørge dig selv: Hvorfor valgte jeg det her job i sin tid? Hvad brændte jeg for? Hvorfor ville jeg gerne det her? Hvad var det fede? Hvor ville jeg gerne gøre en forskel? Hvornår er mit arbejde meningsfuldt? Hvad giver det mig? Hvad vil jeg gerne bidrage med? Hvis man kan få fat i det, kan man typisk også få fat i arbejdsglæden, som typisk er forsvundet i støj og ståhej omkring kerneopgaven. Man kan både lave øvelsen alene eller som kollegagruppe. Som gruppe kan man spørge sig selv, hvorfor det er fedt at være på en fri skole? Hvordan vil man gerne påvirke børnene?

DU FØLER DIG PRESSET OG UDKØRT Du skal passe på dig selv, hvis du føler dig presset og udkørt. Giv dig selv plads, og pas på dig selv. Du skal ikke opfinde nye ting lige nu, og du skal ikke presse dig selv yderligere. Gør det nemt for dig selv og brug mindst muligt energi. Spar på kræfterne, så du kan restituere. Vær bevidst om, at det tager tid at komme ovenpå igen. DU HAR MISTET LYSTEN TIL DIT JOB Tag det roligt, og gør ikke noget forhastet. Når vi er i vores følelsers vold, skal vi ikke træffe store beslutninger. At sige op er en stor beslutning, som man lige skal overveje en ekstra gang, og mange ting ændrer sig, når man kommer ovenpå. Det er en naturlig reaktion, når arbejdsglæden er væk, at man bliver bange og tænker:

”hvad skal jeg så lave?” Her må man berolige sig selv med, at arbejdsglæden bølger op og ned over et helt liv. Hvis man løber to ironman i træk, vil man også være udkørt. Sæt forventningerne til jobbet ned. Det kan ikke være fedt hver dag. Nogle gange er det bare et arbejde. Vi er vant til at have høje forventninger til os selv – måske især som lærer, der brænder for jobbet. Ildsjæle bliver mere forskrækkede, hvis arbejdsglæden er væk. Berolig dig selv med, at den nok skal komme igen. Men det tager tid.

DU KAN IKKE FINDE UD AF, HVAD DU HAR LYST TIL Når vi er pressede, er det svært at mærke, hvad vi lyst til. Det kræver ro. Prøve at skabe tid alene, gå en tur. Mærk efter. Hvad fortæller min krop mig? Få forventningsafstemt med familie og venner, så I ikke bare gør, som I plejer. Vær ærlig, for ellers bliver det en skodferie. Det er forskelligt, hvad vi har behov for i ferien. Nogle har brug for at blive hjemme. Andre har brug for at komme væk. Det er forskelligt fra person til person og fra år til år, hvordan man restituerer bedst, og hvad man har lyst til. For nogle giver det noget at kom-

me væk hjemmefra, især hvis man har været meget hjemme under corona-tiden. Men hvis man ikke kan overskue det, så skal man ”keep it simple” og blive hjemme. Tag på dagsture – på stranden, ud i naturen. Gør det nemt for dig selv.

DU SAVNER SOCIALT SAMVÆR, MEN KAN IKKE OVERSKUE DET Du skal undgå at være alene hele ferien, men du skal også undgå at være sammen med folk hele tiden. Måske skal du tvinge dig selv til at være lidt sammen med nogle mennesker, for det er der også energi i. Måske skal du være sammen med nogen en halv dag i stedet for en hel dag. Færre mennesker i kortere tid end normalt, så du ikke bliver udkørt af alle de mennesker. Doser det. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Gå efter det, der er vigtigst for dig. ■

KILDE: Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog og stressekspert, indehaver af Grow People.

17


FERIE

Det sjove ved at være på eventy r kommer kun, hvis du ikke planlægger det hele.

GODE RÅD TIL OPHOLD I VILDMARKEN

18

∙ Start i det små, hvis du vil eks-

∙ Sørg for at have noget med,

sker, for at føle dig alene.

perimentere med at være ”alene

du kan få tiden til at gå med.

∙ Sørg for at have de bedste

i vildmarken”. Det kan være en

Det kan være en fiskestang, en

betingelser for at tage gode

eller to overnatninger alene i

snittekniv, en kikkert, et kamera

beslutninger: Gå ikke ned på

den danske natur.

eller bøger om fugle- eller plan-

mad for at spare vægt. Tag hel-

∙ Pak let, men ikke for lidt. Der

teliv.

lere en smule ekstra med. ■

er ikke megen glæde i at have

∙ Du behøver ikke være et sted,

for lidt mad eller snacks med..

hvor der ikke er andre menne-

»Man kommer enormt tæt på dyrelivet, fordi man er alene og ikke går og snakker med nogen. Man bevæger sig lydløst gennem naturen, og så står der pludselig en elg eller et rensdyr«, siger lærer Mikkel Wamberg, der har rejst meget alene i vildmarken i Norden.


FERIE

Alene i vildmarken

»Hvis du vil opleve eventyret, skal du slippe kontrollen« Mikkel Wamberg, der er lærer på Limfjordsskolen i Løgstør, har brugt et år på at rejse rundt alene – blandt andet i vildmarken i Norge, Sverige og Finland. Der er stor mental træning og læring i at være alene i naturen, oplever han.

T

eltet var slået op på et øde fjeld i Norge. Herfra gik lærer Mikkel Wamberg på dagsture ud i fjeldet. En dag mødte han en lokal kvinde, som gjorde ham opmærksom på, at det kunne være farligt, for der var ulve, bjørne og jærve i området. Året forinden havde en jærv, et grævlingelignende rovdyr, fortæret et rensddyr blot hundrede meter fra det sted, Mikkel Wamberg havde slået lejr med sit telt, fortalte kvinden. Den aften lå han vågen i sit åbne telt lidt længere end normalt. På et tidspunkt besluttede han at sove sig fra angsten og tankerne om vilde rovdyr i nærheden. Mikkel Wamberg kom sikkert hjem fra sin tur i vildmarken – som han altid gør, når han rejser alene. Men hvordan kan man sove sig fra frygt og angst? »Jeg tror, det er en egenskab jeg har tillært mig«, siger han. Overskud giver tryghed 30-årige Mikkel Wamberg rejste alene i tre måneder i Norge, Sverige og Finland. Han havde pakket alt sit grej i en bil, som han selv havde ombygget til turen og

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK PRIVATFOTO MIKKEL WAMBERG

til enkelte overnatninger. Hver gang han nåede en nationalpark, forlod han bilen på ture, der varede alt fra en-to dage til otte-ni dage. »Det var ikke overlevelsesture. Det er noget, jeg gør, fordi jeg godt kan lide det. Jeg hygger mig og er ikke ude for at teste mig selv«, siger Mikkel Wamberg, der er uddannet friluftsvejleder fra Paul Petersens Idrætsinstitut i København i 2013 og læreruddannet fra Den Frie Lærerskole i 2019. Ensomheden, angsten eller andre svære følelser rammer som regel på et tidspunkt, men Mikkel Wamberg kan godt lide at arbejde med de svære følelser. Han finder tilfredsstillelse i at overvinde mentale nedture og føler sig stærkere på den anden side. »Det er jo en form for mentaltræning, når man sidder der alene og pludselig bliver ked af det eller føler sig ensom. Og så er der kun to ting at gøre: Du kan tage hjem, eller du kan forsøge at overvinde det ved at spørge dig selv om, hvorfor du tog afsted, hvad du gerne ville have ud af det og så arbejde med det«, forklarer Mikkel Wamberg. »Man lærer sine egne følelser

at kende, og man skal turde give slip på de ting, men alligevel ikke kan kontrollere. At det ikke er afslutningen på noget, når det går skidt. Det skal nok blive godt igen, du ved bare ikke lige hvordan«. Ved siden af sit lærerjob holder han kurser i friluftsliv og foredrag om, hvordan man håndterer ensomheden i vildmarken. Mikkel Wamberg fortæller, at tryghed kommer sammen med overskud. Derfor skal man aldrig slide sig selv ned, når man er alene på tur. »Hvis du er træt, så kan du nemmere falde og slå dig. Du skal hele tiden have 10-20 procents overskud for at få et godt minde med hjem. Der er ikke nogen tur, der er værd at ofre sit liv for. Og så skal man ikke være stolt, men ærlig overfor sig selv og stoppe i tide«. Slip kontrollen Tv-serier som ”Alene i vildmarken” har sat fokus på oplevelser i naturen, og coronatiden har fået flere danskere til at søge ud i naturen. Mikkel Wamberg mærker også den stigende interesse for friluftsliv. Han advarer dog om, at man kaster sig ud i for vilde ture fra en start. Man skal vænne sig

til at være alene, siger han: »For nogen vil det være en overvindelse at sove alene i et telt, selvom det er på en campingplads. For andre vil det være en overvindelse at overnatte i et shelter, fordi det ikke er lukket. Man skal spørge sig selv, om man har lyst til at sove alene i en skov, inden man bare kaster sig ud i det«. Og måske skal du ikke forvente, at det bliver en god oplevelse de første par gange, advarer den erfarne friluftsvejleder. Bliver du bange på din tur, har Mikkel Wamberg følgende gode råd: »Tro på, at det nok skal blive bedre. Det er en del af det. Det skal gå nedad, før det går opad. Højdepunkter føles bedre, hvis der også er dårlige perioder«, siger han. Men det er også under op- og nedture, og når du slipper kontrollen, at du finder eventyret: »Følelsen af eventyr kommer først, når du træder ind i noget, du ikke havde regnet med. Det kan du kun gøre, hvis du slipper din plan og slipper kontrollen. Gå, til du er træt, spis, når du sulten, sov, når du er træt, stå op, når du vågner«. ■

19


FERIE

Feriefacts

96 procent af os danske har aldrig oplevet højere materiel velstand. Vi har aldrig haft så mange huse, biler, telefoner, fjernsyn, vaskemaskiner og dybfrysere som nu. Aldrig før har vi rejst så meget på ferie i udlandet. Poul Schlüter, nytårstale 1987

57% Danskerne kan være trygge ved, at pengene kommer. Så hvis man i sommerperioden vil bruge penge på is, tøj eller ting til hjemmet, så kan man gøre det i vished om, at pengene kommer til oktober.

af de erhvervsaktive danskere – eller godt 1,5 million mennesker – tjekker arbejdsmail og -sms’er, når de holder ferie. Kun 41 procent svarer, at de ikke er tilgængelige for deres arbejdsplads under ferien. Ingeniøren 18. august 2016

Finansminister Nicolai Wammen om udbetaling af de indefrosne feriepenge, 2020.

10.615

kroner bruger hver udlandsrejsende dansker i gennemsnit på ferier, der varer mere end fire nætter uden for Danmarks grænser. Rejser på mere end fire dage inden for landets grænser har et budget på 2.730 kroner. Danmarks Statistik

20

ILLUSTRATIONER JUNIE

Rekordmange danskere klagede i 2016 over deres rejser, viser tal fra Pakkerejse-Ankenævnet. Lidt under en tredjedel fik medhold. Klagerne retter sig særligt mod hoteller og deres faciliteter, men også transport og forsinkelser.


ANNONCE

Hvorfor fandt de dog ikke bare hende noget før? Årh, hvor betyder det bare meget, når ens lærer er god og kan sit kram. Det har taget noget tid at finde den rette, men hold da op, hvor har det bare gjort en forskel. De kunne have sparet en del besvær, hvis de bare havde brugt Lærerjob.dk fra starten. Her finder de nemlig alle de uddannede og bedst kvalificerede lærere. Og så er der rigtig mange dygtige lærere, der holder øje med jobbene på Lærerjob.dk, selvom de slet

ikke troede, at de skulle have nyt job. Det gør antallet af potentielle kandidater meget større end du måske regner med. Jeg håber de kigger på Lærerjob.dk næste gang vi skal have ny lærer - så vi undgår dyre lærepenge.


UFFE ROSTRUP STOPPER EFTER TI ÅR SOM FORMAND:

»Jeg vil hellere stoppe, mens folk siger ”hvorfor”« Det har været en svær beslutning, men den føles rigtig, fortæller Uffe Rostrup. Til november går han af efter ti år som formand for Frie Skolers Lærerforening.

D

er er beslutninger, der er mere vanskelige at tage end andre. Beslutninger, der skal vendes og drejes, tages tilløb til, og som kun kan drøftes med ens bedre halvdel. Sådan en har formand Uffe Rostrup taget. Derfor kommer ordene heller ikke i samme hastige strøm, når han taler om netop den – beslutningen om, at han ikke genopstiller som formand for Frie Skolers Lærerforening. »Jeg kan mærke, at tiden er inde, til at en anden skal tage over. Jeg vil ikke bare sidde den af og vente på pensionsalderen. Hvis jeg skal være formand, så skal jeg være en drivkraft og en motivator, og jeg skal brænde for det. Og det kan jeg mærke, at jeg ikke længere gør i samme grad som tidligere«, siger Uffe Rostrup som den ene af to forklaringer. Den anden er alder. Uffe Rostrup er 57 år, og hvis han skal nå at prøve noget andet, er det nu, som han siger: »Hvis jeg tager en periode mere, så er jeg 61 år, og så ville jeg nemt komme til at sidde til min pension«, forklarer Uffe Rostrup. Han kal-

22

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ARKIVFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

der det frygten for, at autopiloten på et tidspunkt tager over: »Jeg brænder for det, jeg arbejder for, og det skal guderne vide, at det vil jeg blive ved med til det sidste. Foreningen kan ikke være tjent med en formand, der ikke brænder for foreningen og de frie skoler, og det er også årsagen til, at jeg ikke genopstiller. Jeg vil hellere stoppe, mens folk siger ”hvorfor” og ikke tænker, at det skulle jeg have gjort for længe siden«. Et vemodigt farvel Det har dog ikke været en let beslutning. Faktisk kalder han den ”sindssyg svær”. Men ikke desto mindre føles den rigtig, selvom der også er følelser i klemme. Det indrømmer han blankt. »Jo flere jeg fik det sagt til, jo mere rigtigt føltes det«, siger han og tilføjer: »Jeg kan mærke i mig selv, at det er den rigtige beslutning«. Men det bliver ikke uden vemod og måske heller ikke uden Kleenex ved hånden, når han for sidste gang står på talerstolen til repræsen-

tantskabsmødet til november. Det ved han godt. »Det har jo på mange måder været et fantastisk job og en fantastisk rejse. Og ikke bare et job – et hverv, jeg har været valgt til, og som jeg er stolt og ydmyg over, at jeg har haft opbakning til i så mange år«. Bondo gav ideen Spoler vi tiden et år tilbage, så var det en anden lærerforeningsformands farvel, der ansporede Uffe Rostrups tanker til beslutningen. Da Anders Bondo Christensen meddelte, at han gik af som formand for Danmarks Lærerforening, såede det et lille frø hos Uffe Rostrup: "Man kan faktisk godt stoppe som formand". Coronatiden har givet flere timer i hjemmet med tid til eftertænksomhed. Formanden savnede de mange kilometer på landevejen, hvor han skulle ud at besøge skoler over hele landet – en del af jobbet, som han sætter stor pris på. I foråret landede den nye overenskomst, og lærerne fik en ny arbejdstidsaftale. Uffe Ro-


Jeg synes ikke, jeg løber af pladsen. Jeg har siddet her i ti år. UFFE ROSTRUP

Uffe Rostrup har besluttet, at han ikke genopstiller efter ti år som formand for foreningen. »Jeg er da lidt angst for, at nogen vil sige, at det kan jeg ikke være bekendt, men så er der sikkert andre, der vil stå med armene over hovedet. Sådan er det jo«.

23


OM UFFE ROSTRUP

Næstformanden stiller op som formand

Fagligt Har læst gymnastik og geografi på Københavns Universitet. Underviste i gymnasiet, indtil han i 1999 blev lærer på Osted Fri- og Efterskole. Fagpolitisk Blev valgt som kredsformand og hovedbestyrelsesmedlem i Frie Skolers Lærerforening i 2006. I 2008 blev han næstformand efter kampvalg. I 2011 blev han formand for foreningen uden modkandidater. Privat 57 år, gift med Jane, sammen har de tre drenge, tvillinger på 25 år og en søn på 28 år.

strup var glad for resultatet – og alligevel var der noget, som ikke var, som det skulle være, fortæller han: »Jeg kunne ikke rigtig mærke glæden. Jo, jeg var tilfreds og glad på lærernes vegne, men det boblede ikke inde i mig selv af glæde«. Tiden var inde, blev han klar over. Og han ville melde det ud i god tid, så foreningen kan nå at forberede sig på at skulle vælge en ny formand. Vil ofre alt – bortset fra familien Nu venter et nyt kapitel for Uffe Rostrup. Det er første gang i hans liv, at han siger noget op og ikke ved, hvad han skal, eller hvad fremtiden bringer. Det er både utrygt, nervepirrende og spændende. Han har befundet sig godt som leder, som han siger. Og det kunne godt blive vejen frem. Lærer på gulvet i et klasselokale bliver han næppe igen. »Jeg har investeret mange timer og følelser i det her job. Det er ikke bare et job. Det er en livsstil, og det er et hverv, man er valgt til. Jeg har altid sagt med det her job, at jeg aldrig vil miste min kone eller mine børn på det, men ellers vil jeg gøre alt, der skal til. Sådan er det, og sådan er det til det sidste«. ■

24

Formand bliver man, når man ikke kan holde sin kæft og heller ikke kan sidde på hænderne. UFFE ROSTRUP

Næstformand Monica Lendal Jørgensen stiller op som formand, når repræsentantskabet til efteråret skal vælge en ny formand. Det har hun meddelt hovedbestyrelsen. Monica Lendal Jørgensen blev valgt ind i hovedbestyrelsen 2008 og blev efter kampvalg valgt som næstformand, da Uffe Rostrup blev valgt som formand. Dermed har de to kørt et tiårigt parløb som formandskab. »Jeg havde gerne set, at Uffe var fortsat, men jeg har også stor respekt og forståelse for hans beslutning. Nu er det naturligt for mig at overtage posten, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi fortsætter og udvikler foreningen i den gode retning, vi allerede er i gang med. Og derfor stiller jeg op som formand«, siger hun. Det har dog ikke ligget i kortene, at næstformanden naturligt skulle overtage posten. »Jeg blev lige så overrasket over Uffes beslutning, som alle andre blev, så der er ikke noget med, at jeg er blevet kørt i stilling til at overtage. Vi har kørt et ligeværdigt samarbejde, hvor Uffe helt fra starten har lukket mig ind i ledelsesrummet«, siger Monica Lendal Jørgensen, der er 55 år. Hvis Monica Lendal Jørgensen bliver valgt som ny formand skal foreningen også vælge en ny næstformand. Skulle hun ikke blive valgt som formand, ønsker hun ikke at fortsætte som næstformand – det vil ikke være rimeligt for hverken foreningen eller den nye formand, mener hun. Alle medlemmer, der ikke sidder i bestyrelsen for en skoleforening på det frie skoleområde, kan stille op som formand og næstformand. Foreningen informerer mere om valg og praktik i nyhedsbreve og på fsl.dk/rep21. ■ MSO/MHV


Hvad har Frie Skolers Lærerforening med dit valg af bank at gøre?

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb. Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Frie Skolers Lærerforening særligt favorable vilkår Giver det mening? Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde. * 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Frie Skolers Lærerforening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 250.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.


FORENINGENS SIDER

En overenskomst vil sikre og udvikle gode højskoler damentale om, hvorfor en overenskomst er afgørende for en FORKVINDE I HØJSKOLEbæredygtig udvikling af højskoUDVALGET UNDER FRIE SKOLERS LÆRERFORENING leområdet. Det er der flere grunSIGRID LAUENBORG DAHL de til. Det vil være en demokratisk gevinst, hvis højskolelærerne og -forstanderne selv forhandler de arbejdsvilkår, der gælder på højskolerne, da det er os, der har den daglige erfaring. Det har de ikke i Folketinget, selvom det er der, vores arbejdsvilkår vedtages i dag. En overenskomst vil desuden styrke samarbejdet lokalt på skolerne, da vi med den kan få en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten kan i kraft af sin beskyttelse være lærernes taleøjskolelærerne blev rør over for forstanderen, hvilket optaget i Frie Skolers styrker medarbejderdemokratiet, Lærerforening i 2019, især på de skoler hvor lærerne er og siden har vi knoklet utrygge ved at ytre sig kritisk benhårdt på med organiseringen over for ledelsen. Samtidig kan af højskolelærerne. Målet er en forstanderen forhandle lokalafoverenskomst. Højskolelærerne er taler med tillidsrepræsentanten, en af de allersidste grupper uden hvilket giver tilfredse medarbejoverenskomst på statens område, dere og ro på bagsmækken. og det er vi nødt til at lave om på. Det vil være en stor landvinOrganiseringen er på mange ding ved overenskomsten, som vil øge trivslen og trygheden på måder et pionerarbejde, og mødet med de uorganiserede højlandets højskoler. skolelærere tvinger os til at beNår vi opnår forhandlingsret, gynde samtalen ved det helt funkan vi også være med til at sikre

H

26

de vilkår, der gavner højskolelærerne og skoleformen som sådan. Vi kan skabe et fælles udgangspunkt, som giver ens grundvilkår på alle skoler, så man ikke i konkurrencens navn underbyder og underminerer det, som er særligt ved skoleformen. Vi skal kæmpe for, at undervisningen igen sidestilles med samværet, så der er et loft for, hvor mange undervisningstimer man som højskolelærer må have. Derudover må vi stå fast på, at den frie undervisning kræver, at der er god tid til forberedelsen, da man som højskolelærer hverken kan eller skal læne sig op ad allerede givet materiale, ligesom der også skal være plads til, at man som lærer har mulighed for at holde sig ajour og udvikle sin undervisning. Det ideologiske sværdslag kommer til at handle om friheden, som nogen frygter, forsvinder med en overenskomst. Noget frihed afgives naturligvis, når man aftaler fælles retningslinjer, men reguleringen er også en fælles standard, så der kommer et fundament, som man ikke kan underbyde. Skolerne er selvfølgelig stadig velkomne til at ind

En god overenskomst er kompromisets kunst, der både tilgodeser forstandernes og højskolelærernes interesser, så man i fællesskab får skabt rammer, der både tillader, at man laver drøngod højskole af høj kvalitet, og at man kan holde til at være højskolelærer igennem hele livet. S I G R I D L AU E N B O R G DA H L , FO R KVI N D E I H ØJ S KO L E U DVA LG E T

gå lokalaftaler, hvor overenskomsten danner udgangspunkt for en forhandling, som skal føre til bedre forhold til glæde og gavn for både forstander og højskolelærere. ■


?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Under en skole-/hjemsamtale blev jeg fornylig overfuset og svinet til af en af mine elevers far. Han stod op, råbte og virkede truende og gik vred ud af lokalet. Hans verbale overfald virkede så voldsomt på mig, at jeg ikke kunne gå i skole næste dag, så jeg meldte mig syg. Jeg er stadig bange for at møde ham på skolen. Min leder siger, at jeg skal glemme det. "Husk, at forældrene altid handler i kærlighed", siger han. Men jeg er utryg. Hvad skal jeg gøre? Svar: Har du det dårligt efter episoden, skal du kontakte din læge, vagtlægen eller skadestuen hurtigst muligt. Derudover skal du tale med din leder igen og få ham til at tage det her alvorligt. Du kan blandt andet tale med din tillidsrepræsentant og din leder om, om du har brug for krisehjælp. Hvis du har det, kan I kontakte Frie Skolers Lærerforening, som kan hjælpe dig med at få fat i en krisepsykolog. Når du har en sygedag i forbindelse med sådan en episode, er skolen forpligtet til at anmelde det som en arbejdsulykke. Samtidig skal skolens ledelse og arbejdsmiljøorganisation analysere og håndtere den konkrete situation og forebygge gentagelser. Hvis der er tale om en konkret trussel mod dig, bør du og skolen søge råd hos politiet. Hvis du får varige mén af oplevelsen, kan det være en arbejdsskade, og du bør så tidligt som muligt kontakte Frie Skolers Lærerforening. Det er vigtigt, at din leder tager det her alvorligt, for det er alvorligt. Og hvis ikke du kan få lederen til at tage ansvar, bør du kontakte din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening. ■

Jeg vil gerne tjene lidt ekstra, må jeg arbejde et andet sted i min sommerferie? Svar: Nej, man kan ikke holde ferie og arbejde samtidig. For at være berettiget til feriepenge fra Feriekonto eller løn under ferie, skal du holde ferie. Ferielovens formål er at forhindre nedslidning af lønmodtagerne. Afvikling af ferie er derfor arbejdsmiljømæssigt ligestillet med krav om hviletid, ugentligt fridøgn og andre regler, der skal beskytte lønmodtagernes sikkerhed og sundhed. Det fremgår af ferieloven, at der kun kan udbetales feriepenge/løn under ferie, hvis du holder ferie. Konstaterer Feriekonto, at du har haft en arbejdsindtægt, samtidig med at du har afviklet ferie med løn, risikerer du at skulle indbetale din løn under ferie til Feriekonto. Du kan dog have flere arbejdsgivere, og du må gerne holde ferie fra den ene uden at afholde ferie fra den anden, men du må ikke øge arbejdsindsatsen i ferieperioden. Det kan eksempelvis være et korlederjob eller lignende, hvor du fortsætter i ferien fra skolen, men her skal du være opmærksom på, at omfanget af jobbet ikke øges. Du må også gerne påtage dig frivilligt ulønnet arbejde eller uddanne dig under ferien, så længe der ikke er en lønudbetaling. ■ Venlig hilsen Bettina Nielsen, konsulent

Venlig hilsen Bolette Bom, konsulent

27


FORENINGENS SIDER

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 7 - uge 34 / Nr. 8 - uge 38 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.796 stk. • 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

NOTER Ny bog sætter fokus på præstationskultur for børn og unge ’Præstationskultur’ – den 19. og næstsidste bog i serien ’Pædagogisk rækkevidde’ fra Aarhus Universitetsforlag – sætter fokus på den præstationskultur, børn og unge dagligt navigerer i. Forfatterne Anders Petersen og Søren Chr. Krogh gør det klart fra starten, at vi for at forstå præstationskulturen blandt børn og unge – samt den mistrivsel og alt for store pres, den kan medføre – først må forstå, hvordan præstationskulturen er forankret i og en del af samfundet. Her spiller de faglige og sociale fællesskaber i skolen en væsentlig rolle i forhold til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur. Anders Petersen har gennem hele sit arbejdsliv forsket i samtidsdiagnose og skrevet om udviklingen af præstationssamfundet, mens Søren Chr. Krogh i forbindelse med sit ph.d.-projekt om præstationskultur, køn og sociale medier har interviewet 80 udskolingselever om deres oplevelser med og forhold til præstationsforventninger. Bogserien udgives af Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening. ■ SKA

Arbejdstidsaftalen skydes i gang med tretrinsraket FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

28

I uge 24 blev det første af en række arrangementer, der skal rulle den nye arbejdstidsaftale ud på det frie skoleområde, afviklet. Det var et onlinemøde med de centrale parter (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation). Der afvikles fire tilsvarende onlinemøder før sommerferien og to efter. Hen over efteråret forsøger foreningen at arrangere en række møder og arrangementer i samarbejde med skoleforeninger. Det er tanken, at tillidsrepræsentanten og skolens leder deltager sammen på møderne. Møderne er ikke endelig aftalt og på plads. Fra november tager foreningen fat på at efteruddanne tillidsrepræsentanterne i den tænkning og de opgaver, som den nye aftale fordrer af dem. ■ MHV


Lærere gav hinanden honningbad for at styrke arbejdsmiljøet Fællesskabets lim var forsvundet i coronatiden, erfarede personalegruppen på Th. Langs Skole i Silkeborg. Derfor gik de på jagt efter at genfinde hinanden og fællesskabet.

D

el dine tanker om nedlukningens udfordringer og lad dig overraske af dine

kolleger. Sådan kan man næsten koge en personaleaften på Th. Langs Skole i Silkeborg ned. For det var praktisk talt, hvad de gjorde i mindre grupper. »Meningen var at bade hinanden i sødme, så vi har noget opløftende at glæde os over, give hinanden en form for positiv opbakning og energi i en tid, hvor det

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO TH. LANGS SKOLE

hele har været svært og hårdt«, siger Evelyne Muntenjon, der er arbejdsmiljørepræsentant på skolen. Siden lærerne kom tilbage efter nedlukningen, har de været inddelt i bobler og opholdt sig på forskellige lærerværelser for at undgå smittespredning, men det har tæret på fællesskab og arbejdsglæden, fortæller Evelyne Muntenjon. »Vi plejer at være sociale og have det herligt sammen som personale, men alt det var på stand

by, og vores fokus var kun på børnene og deres trivsel«, siger hun. Derfor gik Evelyne Muntenjon på jagt efter noget, der kunne bringe limen i fællesskabet tilbage. Øvelsen med at lytte sig frem til det positive og have fokus på hinandens styrker – et honningbad – har hun ofte brugt sammen med elever, når der har været en social udfordring i klassen. "Så virker det nok også på voksne", tænkte hun. Og det er også grunden til, at hun har kontaktet Frie Skoler – netop for at inspirere an-

dre personalegrupper, der kan sidde med samme trætte fornemmelse efter et hårdt skoleår. »Jeg har fået meget positiv respons, og alle har været glade for aftenen og konceptet. Det var skønt at være samlet igen«, siger Evelyne Muntenjon og tilføjer: »Vi talte om, at denne øvelse også kan bruge i vores teams for at se positivt på hinanden, men også som ramme for at få talt om, hvad der er svært, hvis man er kørt fast i noget«. ■

I grupper skulle lærerne på skift ud fra nogle bestemte rammer fortælle om, hvad der havde været hårdt eller svært under corona, mens kollegerne skulle give respons på det positive. Det kom der en fin planche til hver enkelt medarbejder ud af. Plancherne hænger nu i lærerforberedelsen, så hver enkelt dagligt kan glæde sig over rosen.

29


• I spillet skal relationer,

alliancer, interessefælleskaber skabes og vedligeholdes. Man skal argumentere for sin egen sag og sætte sig ind i modpartens. Her er det plantageejeren og handelsmanden, der diskuterer fælles interesser.

Nye og gamle elever mødes i rollespillet Ny viden sidder bedre fast, når den bruges i praksis, er devisen på Efterskolen Epos. Her er gamification – altså undervisning gennem leg og spil – fundamentet for læring. Hvert forår bliver kommende elever inviteret til at medvirke i et rollespil med nuværende elever. Frie Skoler var med, da nye og gamle elever spillede rollespillet ”Nybyggerne”.

TEKST OG FOTO SIMON JEPPESEN REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

30


Lærer Mathias Granum og de nuværende elever modtager kommende elever på parkeringspladsen, hvor deres forældre sætter dem af. Alle har inden spillet ønsket og fået en rolle, som de har forberedt sig på.

Spillet begynder med, at karaktererne i dialog skal definere sig selv. Det kunne for eksempel lyde: ”Jeg er stærk og krigerisk”, ”jeg er en god leder, for jeg er ikke hele tiden i kontakt med mine følelser”, ”jeg er klog og vis”, ”jeg er meget religiøs”.

En stor del af spillet er forberedelsen. Iben, der spiller Saga, er nuværende elev og spilmentor for tre kommende elever og spørger, mens hun sminker en kommende elev: »Skal jeg lave en beskyttelsesrune her?«

• I dialog med hinan-

den definerer spillerne også relationer til andre spillere. Det lyder for eksempel sådan her: ”Du synes, at jeg er en gammel sur mand. ”Du prøver at overtale mig til at tro på ånder”. ”Du er forelsket, jeg skal hjælpe dig med at lære om kærligheden”. ”Vi er begge nådesløse, så der er grundlag for gode handler”.

31


• Iben på 16 år er elev på skolen og

blev fanget af rollespillet på Efterskolen Epos på en besøgsdag. »Her er en tryghed, en consent-kultur. Vi passer på hinanden og giver mange krammere. Jeg har før haft det svært med fysisk kontakt«. Du er en leder – både i spillet og off-game i forberedelserne. Kunne du det før? »Nej! Jeg ville have skidt i bukserne ved tanken om det her for et år siden. Jeg har fået troen på, at jeg kan ændre tingene omkring mig«, siger hun.

• Lærer Mathias Granum, 40 år, er gamemaster under spillet og siger pludselig ildevarslende: »Nu er det på tide at spille nogle af de stærke spillere ud, så gæsterne kan overtage spillet«. Kort efter begynder spillets hovedfigurer, nuværende elever på skolen, at dø. Mathias Granum er uddannet cand.mag. i musikterapi.

"Vi tror på at prøve ting af, lave fejl og gøre egne erfaringer. Vi tror på, at man kan lære gennem leg, spil og simulationer". FRA SKOLENS HJEMMESIDE

• Albert på 15 år er netop blevet snigmyrdet i spillet som plantageog slaveejer Macrodon. »Når jeg spiller roller, opdager jeg, hvem jeg selv er. Jeg tager noget af mig selv ind i rollen og noget af rollen med ud. Jeg har en diagnose, som handler om, at jeg kan have svært ved at læse andre mennesker. På Epos er jeg er blevet meget bedre til at være social. Jeg vælger roller med mennesker, der går ud og oplever ting – sådan én er jeg ellers ikke. Når jeg spiller en rolle, får jeg et indblik i, hvorfor folk tænker som de gør. Mit ordforråd er også blevet meget større. For eksempel lærte jeg en masse ord fra 1700-tallet, da jeg spillede vampyr«.

32


Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

DANSK SKILEJRSKOLE I NORGE BUSREJSE TUR/RETUR

FJELDSKOLEPROGRAM

INDKVARTERING KOMPLET MED HELPENSION UDSTYRSPAKKE

FRA 2.725,- PR. PERSON Hver 11. person rejser gratis www.skilejrskole.dk RING OG BOOK: 70 202 201 info@skilejrskole.dk

33


NOTER Frie skoler går glip af 290 millioner over fire år 1.104.084 kroner. Så mange penge går Byens Skole i København glip af i perioden 2023-2026. Børneskolen Bifrost i Herning går i samme periode glip af 477.250 kroner. Samlet går de frie skoler glip af cirka 290 millioner kroner fra 20232026. Det gør skolerne, fordi regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet med finansloven for 2020 besluttede at afsætte to milliarder kroner til at ansætte flere lærere i folkeskolen – uden at det skulle have afsmittende effekt på det frie skoleområde. Normalvis beregnes driftstilskuddet til de frie grundskoler som en andel af udgiften til en elev i fol-

keskolen. Det vil sige, at når udgifterne pr. elev i folkeskolen stiger, for eksempel som følge af ansættelse af flere lærere, så følger tilskuddet til de frie grundskoler med. I forlængelse af den ændrede praksis bad Ellen Trane Nørby fra Venstre børne- og undervisningsministeren svare på, hvor meget hver enkelt fri- og privatskole går glip af i perioden 2023-2026 som følge af den ændrede praksis. Den fulde oversigt over skoler og det beregnede mertilskud ligger på Folketingets hjemmeside. Her kan du se, hvor mange penge din skole ville have fået, hvis den almindelige praksis for tilskud til det frie skoleområde var blevet fulgt. ■ MFA

SÅ MANGE PENGE GÅR DEN ENKELTE SKOLE SAMLET GLIP AF (UDVALGTE SKOLER) MELLEM 2023-2026: Trekronergade Freinetskole: 503.366 Helsingør Lille Skole: 534.234 Haslev Privatskole: 961.620 Kertemindeegnens Friskole: 619.711 The International School of Billund: 757.425 Rudolf Steiner skolen i Silkeborg: 235.063 Mellerup Fri- og Efterskole: 263.555 Frederikshavn Friskole: 277.802 SÅ MANGE MILLIONER GÅR DE FRIE GRUNDSKOLER SAMLET GLIP AF: 2023: 39,3 millioner 2024: 57,2 millioner 2025: 78,6 millioner 2026: 115,4 millioner

SE LISTEN HER: http://bit.ly/290millioner

Den frie Lærerskole får ny forstander Rasmus Kolby Rahbek bliver ny forstander på Den frie Lærerskole i Ollerup efter forstander Ole Pedersen, der går på pension til sommer. Blandt 23 ansøgninger og to samtalerunder blev Rasmus Kolby Rahbek valgt som den, der skal føre skolen videre pr. 1. august 2021. Rasmus Kolby Rahbek kommer fra en stilling som senioranalytiker ved Videnscenter for Folkeoplysning. Frem til 2020 arbejdede han i 10 år som pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening. Her FOTO SØREN SKARBY

34

har han særligt beskæftiget sig med pædagogisk udviklingsarbejde og efteruddannelse af højskolelærere. Den kommende forstander er forfatter til en række bøger om højskolepædagogik, senest ph.d.-afhandlingen ”Stedets pædagogik – om højskolens opgave og praksis” fra 2019. Derudover har han tidligere været højskolelærer på Ry Højskole og Brandbjerg Højskole sideløbende med, at han har været engageret i frivilligt foreningsliv og bestyrelsesarbejde. ■ SKA


Projekt om arbejdsmiljø styrkede personalegruppen Skt. Knuds Skole i Aarhus fik 200.000 kroner af Velliv Foreningen til et efteruddannelsesprojekt, der skulle styrke medarbejdernes trivsel og stresshåndtering. Det gav resultater.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

E

t skoleår med coronanedlukninger og ditto restriktioner er måske ikke det nemmeste år at gennemføre en efteruddannelse i stresshåndtering og trivsel blandt personalet på en skole. Men det er ikke desto mindre det, Skt. Knuds Skole i Aarhus har gjort. Det var dog ikke, fordi skolen havde et udtalt problem med arbejdsmiljøet, siger arbejdsmiljørepræsentant og tovholder på projektet Jonas Thaudahl Jakobson: »Normalt handler nye tiltag på skolen om eleverne, for de er jo vores kerneopgave. Derfor syntes vi, at det lød spændende og anderledes at give personalets arbejdsmiljø specifik opmærksomhed«. Skolen sendte en ansøgning, og i foråret 2019 donerede Velliv Foreningen 206.600 kroner til et efteruddannelsesprojekt, der skulle gøre det lettere for lærere og pædagogisk personale at håndtere arbejdslivets stressfaktorer. Grundet coronaepidemien blev projektets elementer noget anderledes end oprindeligt tænkt – især i foråret 2021 blev programmet

ændret til at prioritere helt eller delvist sociale arrangementer for at give medarbejderne tid til at snakke, gå ture, lege, dele frustrationer, viden og hygge sig efter vinterens nedlukning. Og samlet set har projektet haft en klar, positiv effekt: Målinger viser, at skolens sociale kapital ser bedre ud i 2020 end i 2019. Områderne tillid, retfærdighed og især samarbejde er blevet tydeligt forbedret. »Der er ingen tvivl om, at det har givet noget for os alle sammen, at der fagligt og socialt er blevet prioriteret tid og ressourcer på at fokusere på vores arbejdsliv, samarbejde og private liv. Det er med til at åbne en personalegruppe, og det skaber nye relationer«, siger Jonas Thaudahl Jakobson. Mere end en MUS-samtale I alt har 47 medarbejdere – samtlige af skolens ansatte – været med i projektet, der har bestået af en række mindre workshops og møder på skolen, et virtuelt foredrag med Lene Eriknauer om relationel robusthed, pædagogiske eftermiddage samt to arbejdsmiljøeftermiddage med fokus på kognitiv selvledelse ved psyko-

Mere info … Du kan læse mere om Velliv Foreningen og om, hvordan du søger støtte her: Søg støtte hos Velliv Foreningen | Velliv Foreningen. Næste ansøgningsfrist er 17. august 2021.

log og tidligere skoleleder Jens Damkjær. Sidstnævnte har skabt en god bevidsthed om, hvilke ting der giver den enkelte energi i løbet af en arbejdsdag, fortæller Jonas Thaudahl Jakobson. I øjeblikket overvejer skolens pædagogiske udvalg, hvordan de i starten af det nye skoleår skal gå videre med den nyerhvervede viden. Og Jonas Thaudahl Jakobson har en klar opfordring til andre skoler, der overvejer et lignende projekt: »Hvis man trives i en personalegruppe, smitter det også af på eleverne og kerneopgaven. Snakken om, hvordan det går i arbejdslivet, behøver ikke begrænse sig til den årlige MUS-samtale«. ■


MATEMATIKANGST handler om måden, vi taler om matematik på

For nogle elever kan tal virke så farligt, at det giver hjertebanken, åndenød eller lyst til at flygte ud på toilettet. Du kan hjælpe dem ved at tale anderledes om tal.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

36


Tænk på, hvad der vil ske, hvis vi i langt højere grad interesserede os for elevernes tankegang frem for at rose dem for at finde facit. M a ri a Ki r s t i n e Ø s te rg a a rd .

H

ar du også siddet på en restaurant, hvor ingen i selskabet ville tage ansvar for at splitte regningen? Hvor flere peger på hinanden og siger: ”Det må du gøre, jeg kan ikke”. Måske har du hørt eller selv brugt vendingen: ”Jeg er ikke god til tal” eller ”Matematik har aldrig været noget for mig”. Og det er netop måden at tale om matematik på, der er en af årsagerne til, at matematik som fag kan være forbundet med angst. Det fortæller Maria Kirstine Østergaard, der er cand.pæd. i matematikkens didaktik. Hun underviser i matematik på professionshøjskolens læreruddannelse og er ph.d. -studerende ved Aarhus Universitet, DPU og Københavns Professionshøjskole. »Matematik er et af de eneste skolefag, der er forbundet med en decideret angst. Historie-angst hører man for ek-

HVORDAN KOMMER MATEMATIKANGST TIL UDTRYK?

Nogle reagerer emotionelt ved at blive frustreret, begynde at græde eller gå i panik. Nogle reagerer kognitivt med bekymrede tanker, som påvirker arbejdshukommelsen så meget, at klappen går med. Nogle reagerer med bekymringsangst, som er relateret til at skulle testes eller svare på noget i klassen. Eleven er bange for, at man ikke gør det rigtigt, og får fysiske reaktioner som hjertebanken, åndenød, handlingslammelse, taler meget hurtigt eller meget langsomt. Nogle reagerer med adfærdsmæssige reaktioner og forsøger at undgå matematik, giver op og bliver hjælpeløse.

sempel aldrig om. Der er noget med matematik, som gør, at det føles farligt«. Allerede da Maria Kirstine Østergaard selv på seminariet valgte, at hun ville undervise i matematik, blev hun mødt med kommentarer som "Godt det ikke er mig”, eller ”Jeg har aldrig været god til det med tal.” Hendes undren over folks reaktion på matematikken blev ikke mindre gennem de ti år, hvor hun som lærer underviste i matematik. Det var for eksempel helt normalt til forældresamtaler at høre forældre sige: ”Hvordan skal jeg kunne lære mit barn det, når jeg ikke selv forstår matematikken?” »Der er noget med de tanker og forestillinger, vi har om faget. Der er mange myter og stereotyper om matematik. Eksempelvis hører man ofte, at ”I matematik er der kun ét korrekt svar”, og det giver mange muligheder for at begå fejl, eller ”Når du er hurtig

Den samme person kan godt reagere på forskellige måder, afhængigt af situationen.

SYMPTOMER, DU KAN KIGGE EFTER, HVIS DU MISTÆNKER MATEMATIKANGST HOS EN ELEV: Usædvanlig høj nervøsitet, når det handler om matematik. Passiv eller undvigende adfærd. Skal på toilettet hele tiden, skal finde noget frem, trækker tiden. Elever, der føler sig alene med det, ikke føler sig gode nok, har lav faglig selvtillid, føler sig medfødt dårlige til matematik og siger ”jeg lærer alligevel aldrig det her, for sådan er jeg født”.

37


til at løse opgaverne, så er du god til matematik”. Matematik bliver ofte kædet sammen med intellekt – når du er god til matematik, så er du klog. Eller jo bedre du er til matematik, jo klogere er du, og det gør, at der i matematikfaget nemt kan blive et tidspres og en konkurrence, som ikke er befordrende for fordybelse og forståelse«, fortæller Maria Kirstine Østergaard. Medier, kultur, undervisningen og ikke mindst det, forældre siger om matematik, er blandt årsagerne til, at der hersker myter og stereotyper om matematik. Hvis man eksempelvis på Google søger på billeder af matematik, så ser det meget svært og komplekst ud. I 1992 blev en talende Barbie-dukke udskældt for at have sagt, at ”math class is tough”. Maria Kirstine Østergaard nævner det som eksempler på, hvordan vi påvirkes af medierne. »Det er blevet socialt acceptabelt at have svært ved matematik. Vi kan alle sammen grine lidt af det og sige, ”Det kan jeg ikke finde ud af.” Vi forbinder en revisor med kedelige tal, noget der er kedeligt. Vi skal lære matematik, men ingen ved rigtig hvorfor«. Konsekvens for uddannelsesvalg Der er ikke præcise undersøgelser, der viser, hvor stort et problem matematikangst er. Men PISA-undersøgelsen fra

2012 gav en indikation på, at flere elever kender til ængsteligheden i forbindelse med matematik. 39 procent af de adspurgte 15-årige bekymrer sig ofte om, at matematik vil være for svært for dem. 20 procent føler sig nervøse eller hjælpeløse, når de arbejder med emner inden for matematik. 20-40 procent har det ubehageligt på den ene eller anden måde, når de arbejder med matematik. Udenlandske undersøgelser viser, at børn helt ned i indskolingen kan vise tegn på matematikangst. »Det viser, at det ikke er et lille problem, men noget, man er nødt til at tage alvorligt. Også fordi det får konsekvenser for det videre uddannelsesvalg. Der er en tendens til, at elever med matematikangst vil undgå matematik og dermed alle uddannelser, hvor matematik er et adgangskrav«, forklarer Maria Kirstine Østergaard. Hun understreger, at matematikangst ikke er en lægefaglig diagnose, men måske mere er udtryk for en ængstelighed, en følelse af anspændthed eller en frygt for matematikken, der kan komme til udtryk ved et fysisk ubehag. Der er en tendens til, at der er en overrepræsentation hos folk, der lider af talblindhed eller en generel angst. ■

SÅDAN HÅNDTERER DU MATEMATIKANGST Vær bevidst om, hvilke signaler du sender til eleverne om, hvad matematik er. Se fejl som en kilde til læring. Dyk ned i de ”spændende” fejl, uddrag noget lærerigt, og ros eleven for at have bidraget positivt til undervisningen. Overvej succeskriterierne i din undervisning – er det resultatet, eller er det vedholdenhed og kreative forslag? Skab succesoplevelser for eleverne, og lad dem så vidt muligt arbejde sammen. På den måde kan der udveksles ideer og inspiration, og de usikre elever finder tryghed i en mindre gruppe. Udforsk matematikken sammen med eleverne, og vær ikke bange for at begå fejl. Arbejd undersøgende, og opfordr til kreative løsninger. Vær opmærksom på, om nogle elever har matematikangst eller er i risiko for at udvikle det.

Kilde: matematikdidaktik.dk / Maria Kirstine Østergaard

”MATEMATIKANGST – FORDOMME OG KØN” Maria Kirstine Østergaard har udgivet bogen ”Matematikangst – fordomme og køn”. Her beskriver hun blandt andet, at piger er mere disponerede for matematikangst end drenge, fordi piger ofte går til faget med en ide om, at matematik mest er for drenge.

38


FORMAND Lærer Morten Kvist Refskov HOVEDKONTOR Kompagnistræde 32 Postboks 225 1208 København K Tlf: 7010 0018 Fax 3314 3955 www.laka.dk KONTAKTOPLYSNINGER Regionskontorerne har kun åbent for personligt fremmøde efter aftale Du kan booke aftale med din job- og karrierekonsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os

REGIONSKONTORER ODENSE Klaregade 7, 1. 5000 Odense C · Tlf: 7010 0018 ESBJERG Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg · Tlf: 7010 0018 ÅRHUS - RISSKOV Ravnsøvej 6 8240 Risskov · Tlf: 7010 0018 AALBORG C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg · Tlf: 7010 0018 KØBENHAVN Hestemøllestræde 5 1464 København K · Tlf: 7010 0018 ÅBNINGSTIDER I KØBENHAVN Mandag - torsdag: 09.00–15.30 Fredag: 09.00–14.30

lærernes a•kasse tlf: 7010 0018

JOBANNONCE I FRIE SKOLER

Grundpakke

Kun 1995,- kr Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet.

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference.

Gratis genindrykning inden for to måneder

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder. Læs mere på fsl.dk/annoncer

hor nstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

39


NOTER

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Frie Skolers Lærerforening udbyder ny mentoruddannelse I efteråret 2021 kan du på fire dage dygtiggøre dig som mentor for nye lærere på din skole. Du får nye redskaber til hjælpe nye lærere og deres idéer ind på skolen, og samtidig deltager du i et banebrydende forskningsprojekt. Formålet er dobbelt: • at give de nye lærere en god start på lærerlivet, så de bliver i faget; • at bidrage til professionalisering af mentorer i forskellige skolekontekster gennem forskningsbaseret viden, så mentorerne har godt kendskab til nye læreres behov og har kompetencer til at understøtte de nye læreres undervisningskvalitet og deres arbejde med eleverne. Uddannelsen, ser udbydes i samarbejde med VIA University College, foregår på Horn-

strup Kursuscenter den 27.-28. oktober 2021 og den 6.-7. december 2021 og koster 6.500 kr., hvilket inkluderer undervisning, ophold, overnatning og fuld forplejning. Du og din skole kan selvfølgelig søge Den Statslige Kompetencefond om dækning af uddannelsesgebyret. Konkret om kurset Kurset ledes af Lisbeth Lunde Frederiksen, som er forskningsleder ved VIA University College. Lisbeth Lunde Frederiksen har arbejdet med mentoring, også i en international kontekst, i flere årtier. Kurset følges af et forskerteam fra VIA University College, da kurset samtidig er en del af et forskningsprojekt.

LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ: https://fsl.nemtilmeld.dk/846/

40

Kursets bygger på en konstruktivistisk forståelse af mentoring, hvorfor refleksion ses som en vigtig faktor, og hvor mentoring forstås som en gensidig dialogproces mellem en erfaren og mindre erfaren person. Kurset er tilrettelagt i en kombination af teori om mentoring af nyuddannede og praktiske øvelser, der vil give mulighed for at koble teori og praksis. Der vil blive lagt vægt på kommunikationsviden og -færdigheder, undersøgende tilgange og refleksion over praksiserfaringer. Det forventes, at deltagerne har mulighed for at praktisere mentoring mellem første og anden session af kurset. ■ SKA


VID

S

T

E

?

AF MIKKEL HVID MHV@FSL.DK

D U A T..

.

Lyst slår belønning som motivation

I IB RAVN

Gennemgangen af ydre og indre motivation er inspireret af Ib Ravns bog "Selvbestemmelsesteorien. Motivation, psykologiske behov og sociale kontekster".

kke alle motivationsformer virker lige godt. Det viser et berømt forsøg af den amerikanske motivationsforsker Edward Deci. Edward Deci bad en række forsøgspersoner bygge så mange figurer som muligt af nogle særlige byggeklodser. Forsøgspersonerne blev inddelt i to grupper, og hver gruppe mødtes tre gange for at samle figurer. Men på dag to fik personerne i den ene gruppe en præmie for hver figur, de samlede, og belønningen påvirkede deres adfærd og præstation. Deres løsninger blev mindre kreative. Og på dag tre, da der ikke var nogen præmier, lagde de klodserne fra sig i pauserne, mens personerne i kontrolgruppen arbejdede videre, fordi det var sjovt. Edward Decis forsøg banede vejen for at skelne mellem to store motivationskræfter: Ydre motivation som belønning, ros, løn, karakterer, straf, hvor du løser opgaven for at opnå noget, som ligger uden for selve aktiviteten. Og indre motivation, hvor du gør det, du gør,

fordi det er spændende, fordi du er nysgerrig og nyder at løse udfordringen. Her ligger det, som driver dig, i selve det at løse opgaven. Forsøget, som senere er blevet gentaget flere gange, viser også, at resultatet af ens arbejde forringes, når ydre motivation fortrænger den indre. Kreativiteten falder. Vedholdenheden forsvinder. Og det går ud over læringen, så man kan mindre og husker mindre, end hvis man lærte af lyst. Ydre motivation kan fungere på meget enkle og simple opgaver. Den fungerer bedst, hvis den kommer uventet og spontant, og dårligst, hvis den er betinget (Hvis du når … så får du ….). Gives belønningen efterfølgende som en påskønnelse, man ikke vidste, man fik, kan det øge deltagernes indre motivation. Håndgribelig belønning (præmier, trofæer) svækker den indre motivation mere end ros og symbolsk belønning. Belønning, som gives under stor opmærksomhed, hæmmer den indre motivation mere end belønning, som gives diskret. ■

41


EPILOG

42

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR fl MSOfiFRIESKOLER.DK

Hvad betyder løn for dig? Svært at være ny

God sommerferie

Hvad betyder din løn for dig? Og snakker du med nogen om din løn og andres løn, eller er det en privat sag og måske endda et tabu? Hvad synes du om din løn, og har du nogensinde følt dig snydt? Efter sommerferie sætter vi fokus på løn, og hvad den betyder for os – altså ud over at være fundamentet for at kunne betale regninger og leve. Skriv til mso@frieskoler.dk, og kom med dit input til et tema om løn. ■

Mange vil formentlig sige, at sommerferien i år er den mest kærkomne sommerferie længe. Og måske har den også været længe ventet. For det skoleår, vi snart forlader, har for de færreste været en dans på roser med de mange restriktioner, nedlukninger og omstillinger, året har budt på. Jeg håber, du har fundet inspiration i magasinet her til ferier eller udflugter i naturen, hvis du ikke har planlagt din sommerferie endnu. Måske har du også fundet gode råd, hvis du føler dig lidt flad og ramt på arbejdsglæden efter coronapandemien og dette skoleår. Rigtig god sommerferie til jer alle her fra redaktionen. ■ for

Frie Skolers Lærerforening tilbyder i samarbejde med VIA University College en ny mentoruddannelse for dig, der gerne vil være mentor for en ny kollega. Her kan du få redskaber til at hjælpe nye lærere og deres ideer ind på skolen. Og det er ikke altid nemt at være ny – hverken nyuddannet eller nyansat. Har du selv haft svært ved at komme i gang som ny, og fandt du en vej eller en kollega, der kunne hjælpe dig, eller har du en god ide til, hvordan det kan blive nemmere at være ny, så skriv gerne til mso@ frieskoler.dk, så tager vi det op i magasinet på et tidspunkt. ■


Book g a d e l o k s n di koler

e.dk/fries

på univers

Skab begejstring med en unik og udfordrende skoledag Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park. Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske naturens kræfter. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Undvisningsforløb i Universe Raketdesigner Eleverne kan konstruere enkle modeller og får bl.a. viden om enkle mekanismer

Iværksætteren Eleverne får viden om enkelproduktudvikling, designe modeller m.m.

3D - Design og Print Eleverne får viden om teknologiudvikling gennem tiden.

Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

e flere..

Og mang

rskellige om de fo re e m s æ øb på L ningsforl undervis isning rv e d .dk/un universe

sparken enskab Oplevelsvee en vid hvor sjo r


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

KENYA KALDER ALLE SKOLER ÅRETS FAGLIGE OPDAGELSESREJSE: Med Danidas nye undervisningsmateriale oplever dine elever mange sider af livet for børn i Kenya. Først og fremmest kommer I helt tæt på hverdagen hos Turkana-folket. De lever som fiskere og nomader i en barsk region, hvor klimaforandringer gør det nødvendigt at tænke nyt. I møder også børnene i Kenyas myldrende hovedstad Nairobi og på familie-landbrugene i de frugtbare Nakuru-bjerge. I besøger de varme kilder, tefarmen, elefant-børnehjemmet, kurvefletteren, perlemageren og meget andet. Og så lærer I en masse om Kenyas ikoniske dyreliv. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde. 1.-5. KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’Den store plan’ af Kim Langer. Om fiskerdrengen Ekiru ved den store Turkana-sø, der bruger sine matematiske evner til at redde familien – og give sin gnavne morfar en lille lærestreg. Plus masser af faktastof og tre læselet-fabler.

Masser af andre fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver, laver N/T-eksperimenter og formidler.

Årets film: Mange små film om Kenya – og en fiktionsserie om venskaber på trods, hvor Ramasjangs værter får hjælp fra Kenya.

Lærer-web med materialer klar til brug og nemme opgaveark.

Kreativitet: Syng med på årets sang, og arbejd med kenyanske mønstre og farver i keramik, foldebøger, smykker og tegninger.

Bevægelse med sjove lege og spil fra Kenya. Mød Karen Blixen i Kenya – med fortælling, fakta og leg. Kreative IT-værktøjer: Mød tre børn fra Kenya, lav flotte fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til fx forældrene. Online skole-events: Folkekirkens Nødhjælp laver sjove events, hvor din klasse kan være med ’live’. NB: Tilmelding før sommer! Årets projekt: Folkekirkens Nødhjælp hjælper børn og voksne i Turkana med uddannelse, klimatilpasning og konfliktmægling.

Komplet klassesæt 30 store elevbøger

249,2 lærervejledninger

Omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne siger: • Fantastisk materiale • Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Superflot og fængende • Virkelig god variation og faglig spredning • Eleverne var helt opslugt • Et superb materiale, som jeg anbefaler til ALLE!

BESTIL NU

Lav pris til 1. juli