Frie Skoler 9, 2022

Page 1

Politikerne bør lytte mere til de frie skoler

L æs, hvordan M arie Louise Lykke Kjær og tre andre lærere fra de frie skoler ville prioritere, hvis de sad i den nye regering.

Bliv klogere på, hvad lærerne og politikerne vil med de frie skoler.

TØRKLÆDEDEBATTEN

... påvirker lærere på de muslimske skoler.

NO. 09 • OKTOBER 2022 TEMA: FOLKETINGSVALG
SIDE 06-23
SIDE 26

Fuld tryghed

Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor 2-3 hverdage. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Kirsten, Louise & Morten er dine erfarne rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk +45 96 10 04 28 louise.k@alfatravel.dk +45 96 10 04 29 morten@alfatravel.dk +45 96 10 81 30 Oplev Barcelona Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.398 Oplev Løkken Inkl. 4 nætter, busrejse t/r, morgenmad & kayak/surf Fra kr. 1.998 Troll Aktiv Inkl. 3 nætter, færge t/r, bus i Norge og aktivitetsprogram Fra kr. 1.948 Skirejse Neukirchen Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dages liftkort/skileje og halvpension Fra kr. 2.498
Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse. Vi formidler også både en god og dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring fra Gouda - en god sikkerhed at have med i bagagen.

»Vi hører i øjeblikket om mange skoler med uventede ekstraregninger«. Læs, hvordan du forholder dig, hvis skolens økonomi er presset.

Debatten om tørklæder er ikke kun et angreb på de muslimske skoler men også på lærerene, fortæller Beheia Azam, lærer på DIA Privatskole.

Det danske sprog kan være sværere at lære end andre sprog, og det handler blandt andet om udtalen. Læs om, hvad det er, der driller.

Lærerne på de frie skoler prioriterer 'Skole og uddannelse' og 'Børn og unge' højt, når de skal sætte kryds ved det kommende folketingsvalg.

Det viser en stor medlemsundersøgelse, Frie Skoler har lavet.

Vi har spurgt fire lærere, hvad de ville ændre, hvis de sad med i den nye regering, og vi har spurgt partierne, hvordan de vil prioritere forskellige skolepolitiske emner.

TEMA FOLKETINGSVALG
06 26
2022
34
25
03

20 sjove ting, børn kan gøre for verden

»Verden er gået lidt i stykker, men vi har værktøjet til at reparere den.«

Sådan indledes den nye bog ”Bliv klimasej – 20 sjove ting, du kan gøre for verden”, som er skrevet med det klare udgangspunkt, at klimaet har brug for hjælp fra os alle sammen – også børnene.

I bogen gør forfatter Sofie Hviid udfordringerne til håndgribelige muligheder, som børn og unge kan foretage på egen hånd eller sammen. Handlebogen inspirerer, forklarer og hjælper børn med at blive mere bevidste om den verden, vi lever i, dem selv og den rolle, de spiller.

Bogen, der henvender sig til børn i alderen 6-14 år, er lavet ud fra interviews med skoleledere, lærere og elever i landets skoler, og børnenes stemmer fylder meget i bogen for at gøre den så inspirerende og konstruktiv som muligt • ISTOCK PHOTO

SIDEN SIDST

Børn bag skærmen

»Vi drømmer om, at børnene langt oftere lukker deres computer, slukker deres iPad og i stedet arbejder aktivt med vedkommende indhold i en stemning præget af menneskeligt nærvær. Og så kan de indimellem gå ned i computerrum, ligesom de på alle skoler burde kunne gå ned i makerspaces, musiklokaler og motorværksteder. Skærmene skal ikke være undervisningens omdrejningspunkt. Det skulle jo være en skole for børn« •

Skoleforsker Louise Klinge og lærer Line Rønn Shakoor i debatindlægget ”Skolebørn sidder som små kontorfolk foran skærmene” i Skolemonitor.

04

millioner

madpakker ender årligt som madspild.

Det svarer til, at der hver dag ryger 71.000 madpakker direkte i skraldespanden.

Det viser tal fra tænketanken ONE\THIRD.

I alt smider danskerne hvert år 250.000 tons mad direkte i skraldespanden.

Børns sorg på skoleskemaet

At miste en forælder i en tidlig alder er svært, men det sker årligt for 1.700 børn og unge under 18 år. Man anslår, at der sidder omkring syv elever på hver grundskole i Danmark, der har mistet en mor eller en far.

Men hvordan er man en god klassekammerat for en ven, der sørger? Det skal nyt undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse hjælpe med i samarbejde med filminstruktør Jonas Risvig.

Sorgmaterialet skal hjælpe skoleeleverne med at forstå, hvad sorg er, samt mindske den usikkerhed, der kan opstå, når en klassekammerat er ked af det.

»Vi ved fra undersøgelser, at de børn og unge, som mister mor eller far, desværre har dårligere odds for at klare sig godt. Man kan føle sig anderledes og ensom. Derfor er det vigtigt, at man allerede i skolen taler om, hvad sorg er – og får redskaber til at være en god klassekammerat«, siger Maria Hartmann, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Det nye undervisningsmateriale består af forløb til både ind- og udskoling. Til de ældste elever er der produceret en serie, som er tilgængelig på filminstruktørens YouTube-kanal • FOTO CHRISTIAN TORP

Møder på tværs af samfundsskel

»I den offentlige debat taler man ofte om, at vi skal møde hinanden på tværs. Men der er ikke rigtig nogen, der tager initiativ til at skabe de møder. Det er mig en gåde, at højskolebevægelsen ikke skaber flere møder på tværs af samfundsskel. Ligesom ungdomsuddannelserne og uddannelsesinstitutioner i højere grad burde se mulighederne i at besøge en højskole« •

Lærer, forfatter og debattør Geeti Amiri til Højskolebladet om, hvordan hendes studerende på SOSU-uddannelsen og elever på Krogerup Højskole havde stor glæde af at møde hinanden.

26
Kilde: Fødevarestyrelsens nye kampagne ”Lad os ta’ madansvar sammen”.
05
06 FOLKETINGSVALG 2022

Partiernes holdning til de frie skoler har stor indflydelse på, hvor lærerne sætter deres kryds

'Skole og uddannelse' samt 'Børn og unge' er de afgørende emner for lærerne på de frie skoler, når de sætter deres kryds til folketingsvalget. SF er det største parti blandt lærerne på de frie skoler. En ud af fem er i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

Skal vi have en ny regering eller ej?

Det vil vise sig efter folketingsvalget tirsdag 1. november.

Men hvem stemmer medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening på, og hvilke emner har betydning for, hvor krydset skal sættes?

Det spurgte vi medlemmerne om i en stor undersøgelse i starten af september, inden valget var udskrevet, og valgkampen for alvor gik i gang.

Resultatet viser, at skole- og uddannelsesområdet har stor betydning for, hvad medlemmerne stemmer.

68 procent af medlemmerne svarer enten 'I høj grad' eller 'I nogen grad' til, at partiernes holdning til de frie skoler har indflydelse på, hvor de sætter deres kryds.

Det understøttes af, at medlemmerne angiver 'Skole og uddannelse' (73 procent) og 'Børne- og ungeområdet' (62 procent) som de emner, der er afgørende for, hvilket parti de vil stemme på.

Mange lærere stemmer rødt Hvis der var folketingsvalg i starten af

september, da vi sendte undersøgelsen ud til alle medlemmer, ville 57 procent af medlemmerne støtte de partier, vi traditionelt vil kalde for en rød regering.

Blandt de røde partier er medlemmerne mest tilbøjelige til at stemme på SF (18 procent), Enhedslisten (16 procent) og Socialdemokratiet (15 procent).

21 procent af medlemsskaren peger på de partier, vi traditionelt finder i en blå regering. Blandt de blå partier er medlemsstøtten størst til Det Konserva-

07 FOLKETINGSVALG 2022

08 FOLKETINGSVALG 2022

tive Folkeparti (8 procent) og Venstre (5 procent).

Interessant er det dog, at hele 18 procent svarer 'Ved ikke', hvilket gør dem til den største gruppe sammen med dem, som ville stemme på SF. Tre procent angiver at ville stemme blankt. Mere end hvert femte medlem er altså i tvivl, om hvor krydset skal sættes, eller vil slet ikke pege på et bestemt parti.

Socialdemokratiet mister vælgere Vi spurgte også medlemmerne, hvad

Hvilken skoletype passer bedst på din arbejdsplads?

-

de stemte ved det seneste valg. Og her står statsminister Mette Frederiksens samt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils parti, Socialdemokratiet, til en vælgerlussing fra lærerne på de frie skoler.

I 2019 stemte næsten hvert fjerde medlem af Frie Skolers Lærerforening (23 procent) på Socialdemokratiet. I den nye undersøgelse angiver kun 15 procent at ville sætte krydset ved partiet denne gang. Der er dermed tale om den største ændring i støtten til et enkelt

parti med et fald på otte procentpoint. Kigger man på, hvor de stemmer, som Socialdemokratiet vil tabe, flytter sig hen, angiver den største gruppe at ville stemme på SF, mens en stor del af de tidligere socialdemokratiske stemmer nu angiver 'ved ikke'.

64 % Grundskole 24 % Efterskole 6 % Pensionist 4 % Højskole 1 % Stude
rende 1 % Ledig 2 % Grundskole
kostafdeling
36 % Mand 63 % Kvinde 1 % Andet
I
grad
partiernes
Højskolelærerne afviger På tværs af køn, alder, skoleform og antal år som underviser på en fri skole er medlemmerne enige om, at partiernes holdning til de frie skoler i nogen 22 % I høj grad 46 % I nogen grad 20 % I mindre grad 7 % I lav grad 1 % Ved ikke 4 % Slet ikke
med
Hvilket køn identificerer du dig med?
eller vil ikke oplyse
hvor høj
har
holdning til de frie skoler indflydelse på, hvor du sætter dit kryds?
SÅDAN HAR VI GJORT
I starten af september 2022 sendte vi en medlemsundersøgelse ud til samtlige medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. 1.195 medlemmer har besvaret undersøgelsen. Det svarer til 11 procent af medlemmerne. Læs her, hvem der har svaret, og hvad de har svaret.
Hvilke emner er afgørende for, hvor du sætter dit kryds?
har valgt op til fem emner) 13 % Beskæftigelse 6 % Dyrevelfærd 55 % Hospitaler og sundhed 30 % Energipolitik 31 % Flygtninge og indvandrere 14 % Bureaukrati og offentlig administration 12 % Ligestilling 5 % Retspolitik 11 % EU 1 % Ved ikke 1 % ingen af ovenstående 13 % Skattepolitik 13 % Udenrigs- og forsvarspolitik 5 % Trafik og transport 17 % Ældreområdet 25 % Økonomi 73 % Skole og uddannelse 61 % Miljø og klima 62 % Børn- og ungeområdet 27 % Psykiatri 29 % Socialpolitik ? 09 FOLKETINGSVALG 2022
(Medlemmerne

Hvor mange år har du undervist på en fri skole?

eller i høj grad påvirker deres stemmeafgivelse.

Men på spørgsmålet om, hvilke emner der er af afgørende for, hvor krydset bliver sat, er der større variation.

Det er særligt de kvindelige medlemmer, som peger på 'Børne- og ungeområdet' som det vigtigste emne (70 procent), mens omkring halvdelen af mændene peger på dette emne (49 procent).

Medlemmer på grundskoler og efterskoler angiver overordnet set de samme emner som værende vigtige,

Hvad

alder?

mens højskolemedlemmerne svarer markant anderledes på, hvilke emner der er afgørende for deres stemmeafgivelse.

Langt størstedelen af højskolelærerne angiver 'Miljø og klima' som det vigtigste emne.

Pensionisterne er enige i, at 'Skole og uddannelse', 'Børn og unge' samt 'Miljø og klima' er vigtige emner, men angiver også emnet 'Hospitaler og sundhed' som et emne, der er afgørende for, hvor de sætter deres kryds.

Kigger man på, hvordan stemmerne fordeler sig på skoleform, finder

man også interessante forskelle.

Grundskolelærerne er mest tilbøjelige til at stemme på Socialdemokratiet eller SF (begge 16 procent), efterskolelærerne er mest tilbøjelige til at stemme SF (22 procent), mens højskolelærerne er mest tilbøjelige til at stemme på Enhedslisten (33 procent). ■

24 %
år 18 %
%
%
%
%
0-5
6-10 år 14
11-15 år 14
16-20 år 9
21-25 år 20
25+ år
10 FOLKETINGSVALG 2022
er din
1 % Under 25 år 15 % 26-35 år 21 % 36-45 år 31 % 46-55 år 25 % 56-65 år 7 % over 65 år
Hvis der var folketingsvalg i dag, hvilket parti ville du så stemme på? Hvad stemte du ved folketingsvalget i 2019? Socialdemokratiet 23 % Enhedslisten 18 % 16 % Enhedslisten Socialistisk Folkeparti 16 % 15 % Socialdemokratiet 18 % Socialistisk Folkeparti Radikale Venstre 11 % 6 % Radikale Venstre Nye Borgerlige 0,3 % Øvrige 0,4 % Venstre 9 % 5 % Venstre 3 % Moderaterne 3 % Jeg ville stemme blankt 2 % Liberal Alliance 1 % Kristendemokraterne 1 % Alternativet 1 % Nye Borgerlige 1 % Frie Grønne 1 % Danmarksdemokraterne 0,2 % Dansk Folkeparti 0,2 % Grøn Alliance* 0,2 % Øvrige 0,3 % Jeg ville ikke stemme Kristendemokraterne 5 % Alternativet 5 % Det Konservative Folkeparti 4 % 8 % Det Konservative Folkeparti Ved ikke 2 % 18 % Er i tvivl Jeg stemte blankt 2 % Jeg stemte ikke 2 % Liberal Alliance 1 % Dansk Folkeparti 1 % Klaus Riskær Petersen 0,3 % Stram Kurs 0,2 % * Da spørgeskemaet blev sendt ud, var Grøn Alliance stadig et selvstændigt parti. Det er sidenhen blevet en del af Alternativet. 11 FOLKETINGSVALG 2022

Hvisjegsad medidennye regering...

… VILLE JEG

komme mere ud og snakke med dem, der arbejder på skolerne i stedet for at sidde inde på Christiansborg og lave skole. Vi på de frie skoler trænger især til at blive lyttet til, fordi vi har haft en undervisningsminister (Pernille Rosenkrantz-Theil, red.), der ikke har ønsket at tale med os. Man har også fornemmet på Socialdemokratiet, at de kun har ønsket at skære i de frie skolers tilskud, og i medierne har der været dokumentarudsendelser, som ikke har givet det bedste billede af de frie skoler.

I en ny regering ville jeg få politikerne til at komme mere ud på de frie skoler og se alt det, vi kan og gør.

På vores skole har vi rigtig mange børn med særlige udfordringer og problemer med sig i rygsækken. Vi hører, at forældrene bliver rådet til at søge vores skole, fordi vi kan gøre noget for disse børn, men det er svært at blive ved med at rumme, fordi vi ikke har de samme ressourcer som folkeskolen.

Generelt ville jeg prioritere flere ressourcer til de særligt udfordrede og sårbare børn og sørge for, at skolerne får tilført flere midler, så man virkelig kan løfte og hjælpe de børn.

I den nye regering ville jeg også have fokus på at tale alle de varme hænder op. Ikke kun lærerne, men også pædagogerne, sosu'erne, sygeplejerskerne og så videre. Jeg ville påvirke den nye regering til at anerkende de job i stedet for at spise os af med honninghjerter eller en eller anden undervisningspris, som vi ikke kan bruge til noget. Jeg savner at bliver anerkendt og betalt ordentligt for vores arbejde, i stedet for at blive hængt ud og skældt ud.

I den nye regering ville jeg også tage ud og snakke med eleverne om, hvordan de gerne vil have skolen skal være, så vi lytter til, hvordan de motiveres bedst og får lyst og mod på skolelivet. Hvordan vil de gerne have skoledagen stykket sammen? Hvis vi giver eleverne mere indflydelse, afskaffer alle udtræksfag og snak om eksaminer og prøver, giver vi dem den mulighed for fordybelse og ro, som jeg så tit hører eleverne efterspørge. ■ MSO

Marie Louise Lykke Kjær, 51 år lærer på Sct. Joseph Søstrenes Skole, Charlottenlund FOTO HENNING HJORTH
12 FOLKETINGSVALG 2022

Hvis jeg sad med i den regering...nye

… VILLE JEG

give flere unge mulighed for at komme på højskole. Der har aldrig været så mange unge, som mistrives, som i dag. De er stressede, bukker under for præstationspresset, har depressioner, angst og alle mulige andre diagnoser. Så der har aldrig været så stort behov for højskolerne som nu. For her kan de komme og finde sig selv og finde ud af, hvem de er, og hvad de kan. Højskolerne er et trygt sted, hvor de bare kan få lov til at være uden at skulle præstere, så de kan ånde, udvikle sig som mennesker og få de dybe venskaber, som kan være med til at give dem et bedre liv og udvikle dem til gode samfundsborgere. Måske kan vi komme ind, før det bliver nødvendigt med psykologer, så de unge ikke behøver blive stemplet som det ene eller det andet.

Jeg synes, at højskolerne er noget af det bedste, smukkeste og mest unikke, som Danmark nogensinde har fundet på, og det skal vi værne om og måske endda blive bedre til at eksportere. Derfor ville jeg arbejde for mere politisk opbakning og sørge for, at der kan opretholdes en økonomisk basis, så skolerne ikke bliver nødt til at lukke på grund af en stor varmeregning eller bliver nødt til at sætte elevbetalingen alt for voldsomt op. Det samme gælder for øvrigt efterskolerne, som også er uhyre vigtige, fordi de kan noget af det samme bare tidligere i de unges liv.

Jeg ville også arbejde for, at højskolerne får et større samarbejde med kommunerne. For højskolerne vil rigtig gerne tage et stort socialt ansvar og vil rigtig gerne have større diversitet i vores elevsammensætning. Vi kan hjælpe på de unges trivsel, men vi kan også være med til forbedre integrationen. Jeg er sikker på, at højskolerne ville kunne tjene sig selv hjem mange gange bare ved vores blotte eksistens, og det ville jeg sætte fokus på, hvis jeg sad med i den nye regering. ■ JLG

Halfdan Muurholm, 62 år lærer på Den Europæiske Filmhøjskole, Ebeltoft FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
13 FOLKETINGSVALG 2022

»Vi har brug for politikere, der giver lærerne metodefrihed, og som respekterer deres faglighed«

Monica Lendal Jørgensen ser tilbage på en regeringsperiode, hvor de frie skoler ofte er blevet omtalt med kritik og skepsis i stedet for at blive anerkendt for deres arbejde. Hun håber på mere anerkendelse af de frie skoler, men også på mere frihed og udvikling for hele grundskolen efter det kommende folketingsvalg.

Hvordan har den seneste regeringsperiode været.

» Der er efter min opfattelse blevet truffet en række beslutninger, som har haft negative konsekvenser for de frie skoler og dermed også vores arbejdspladser

og lærernes mulighed for at bidrage til at være en alternativ skoleform. For eksempel er tilsynsstrategien blevet strammet, og mens ministeriet og regeringen har lagt meget energi i at forbedre forholdene på folkeskolerne og for lærerne i folkeskolen, har vi ikke oplevet samme opmærksomhed på lærerne i de frie skoler.

I nogen sammenhænge har jeg haft en fornemmelse af, at skole i ministeriets optik er folkeskole, og at frie skoler er nogle, man må leve med. Lærerne

14 FOLKETINGSVALG 2022
FORMANDEN OM FOLKETINGSVALGET:

på de frie skoler har ikke haft undervisningsministerens opmærksomhed på samme måde, som hun har gjort en stor indsats for at rette op på det forholdsvis slidte forhold, der har været til lærerne i folkeskolen og efter konflikten i 2013.

Men perioden har også været præget af corona. Og i den sammenhæng har vi haft et virkelig godt samarbejde med den siddende regering og med undervisningsministeren «

Føler du, at de Frie Skoler er blevet overset?

» Når der har været fokus på de frie skoler, så har det oftest ikke været på en positiv måde. Det har handlet om regeringens målsætning om at stramme og regulere yderligere – og også helt konkret med en målsætning om at lukke skoler eller skoleformer, som man mente ikke skulle have lov til at være der –for eksempel de muslimske skoler. Når der har været fokus på de frie skoler, så har det ofte været med en kritik eller en skepsis.

Jeg synes, det er ærgerligt, for alle børn har krav på den bedst mulige skolegang, uanset om det er på en fri skole eller en folkeskole. Opmærksomheden på de frie skoler har været rettet mod, om man nu også gjorde det som i folkeskolen. Jeg synes ikke, de frie skoler og lærerne på de frie skoler får den anerkendelse, de fortjener, for det, de bidrager med til den fælles grundskole, som vi jo alle sammen skal tage ansvar for «

Hvad kunne være godt for de frie skoler og hele grundskolen?

»Jeg drømmer om, at vi får en regering, som opfatter skole og uddannelse som en investering i fremtiden, så vi får bedre mulighed for at lave den bedst mulige skole – at man holder op med at betragte skole og uddannelse som en udgift, som man skal forsøge at begrænse mest muligt.

For at lærerne kan løfte opgaven bedst muligt, er vi nødt til at have rammerne, der skal til. Det kan ikke nytte noget, at man laver rammer, hvor det bliver sværere og sværere at forholde sig til, at børn er forskellige og lærer på forskellige måder. Vi snakker meget om trivsel – det er vanvittig vigtigt –men vi skal også tale om undervisningen og undervisningens kvalitet.

Vi er nødt til at have politikere, som anerkender, at selv om skolen ikke kan løse alle problemer, så har skolen og lærerne kæmpestor betydning for den enkelte elevs udvikling, og det kræver investering og udvikling af skolen «

Hvad håber du, valget kan ændre på? »Vi har brug for politikere, der giver lærerne metodefrihed, og som respekterer deres faglighed og er med på, at vi skal lave skoleudvikling. Rigtig meget skoleudvikling kan komme fra de frie skoler, fordi vi har muligheden for at gøre noget andet og prøve noget nyt. Det kunne man godt lade sig inspirere af. Politikerne skal ikke detailstyre så meget.

Jeg håber, vi får politikere, der anerkender, at de frie skoler er en succes, og at lærerne er dygtige – i stedet for at kritisere de frie skoler og lærerne på de frie skoler for ikke at gøre det som i folkeskolen og for ikke at tage socialt ansvar

De frie skoler er en succes, og den succes tilfalder jo i høj grad lærerne, men den anerkendelse savner jeg fra politikerne. De finder ofte undskyldninger for, at det går så godt. Jeg savner politikere, der tager de frie skoler og lærerne på de frie skoler med ind i ligningen, når vi snakker grundskole « .

Er der noget, du frygter?

»Jeg frygter, at vi efter valget igen kommer ud i en situation, hvor kommunerne skal spare så meget på folkeskolerne, at vi får en ny bølge af nedlæggelser af folkeskoler, og at vi så

igen får den her polarisering mellem de frie skoler og folkeskoler, hvor de frie skoler må overtage forpligtelsen til at tilbyde et relevant skoletilbud ude i de små lokalsamfund. Jeg frygter, at krisen betyder færre penge at lave skole for. Det er katastrofalt i forhold til både undervisning og trivsel «

Men det kunne jo betyde flere kunder i butikken? »Vi har ikke noget håb om, at vi skal overtage driften af kommunernes skoler. De frie skoler skal altid være et alternativ til en stor og velfungerende folkeskole, og vi skal ikke slås om eleverne. Det har aldrig været formålet med de frie skoler i Danmark «

Hvis man skal stemme med frie skolers briller, hvad skal man så stemme? » Det må man sandelig selv om. Man skal stemme fuldstændig efter sin egen overbevisning. Men uanset hvem man stemmer på, så synes jeg, at man skal kræve, at politikerne prioriterer skole og uddannelse, for det er det, som er forudsætningen for en god fremtid for vores børn og unge « ■

»Jeg håber, vi får politikere, der anerkender, at de frie skoler er en succes, og at lærerne er dygtige«
15 FOLKETINGSVALG 2022

MINERVA-MODELLEN

er skabt ud fra en stor sociologisk undersøgelse foretaget af et dansk analyseinstitut og herefter udviklet af sociologen Henrik Dahl.

Praktiker

Sådan placerer medlemmerne sig i Minerva-modellen. (2 % af medlemmer svarede "ved ikke" og 1 % ønskede ikke at svare)

Værdierne styrer krydset

Lærerne på de frie skoler er mere idealistiske end materialistiske, og de stemmer i overensstemmelse med deres værdier.

Som en del af medlemsundersøgelsen spurgte vi, hvilket felt i Minerva-modellen medlemmerne ville placere sig selv i, hvis de skulle plotte sig ind et sted.

Minerva-modellen er en model, der inddeler befolkningen i fem segmenter med hver sin farve afhængig af værdier. Modellen bruges til at undersøge en målgruppes livsstil og værdier og giver et overblik over mønstre i vores måde at leve på.

Resultatet af medlemsundersøgelse viser, at der er en klar sammenhæng mellem værdierne i modellen og angivelsen af, hvordan medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening vil stemme ved det kommende folketingsvalg.

65 procent af medlemmerne ville plotte sig selv ind i det grønne eller det rosa segment, som også er de segmenter, som traditionelt hø -

ster stemmer til rød blok, og det stemmer overens med, at 57 procent af medlemmerne angiver at ville stemme på et parti, vi traditionelt finder i rød blok.

77 procent af medlemmerne i det grønne segment vil stemme på et rødt parti.

Tilslutningen til blå blok findes typisk blandt de blå og violette segmenter. 11 procent af medlemmerne ser sig selv i disse segmenter, og det er lidt færre, end de 21 procent som i medlemsundersøgelsen angiver at ville støtte et blåt parti. Kigger man på, hvem de angiver at stemme på, er det primært et blåt parti – 79 procent af de blå og 65 procent af de violette vil stemme på et parti i blå blok.

En stor gruppe – 21 procent af medlemmerne – placerer sig selv i det grå segment, som er den gruppe, som opfatter sig selv som ”lidt af

det hele”. Kigger man på, hvem denne gruppe angiver at ville stemme på, er det en meget splittet gruppe. 54 procent vil stemme rødt, 24 procent blåt og 22 procent ved ikke, hvem de vil stemme på.

En anden splittet gruppe er det rosa segment. Her stemmer 54 procent af medlemmerne på et rødt parti, 22 på et blåt parti og endelig er der 24 procent, som ikke ved, hvor de vil sætte krydset.

Undersøgelsen viser altså, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem medlemmernes værdier, og hvordan vi traditionelt opfatter blokkene. Medlemmer som angiver et materialistisk værdisæt, stemmer i overvejende grad på blå blok, mens vælgere med idealistiske værdier overvejende stemmer på røde partier. ■

TEMA
16 FOLKETINGSVALG 2022 42 % Grøn 3 % Blå 21 % Grå 23 % Rosa 8 % Lilla Moderne Idealistisk Fokus
Resultatorienteret Fokus
Fokus
Det nære miljøLovogorden
PrivatiseringArbejdsom
på work/life-balance
på uafhængighed
på familien
TryghedNøjsomhed Økonomisk bevidst
Fokus på individet SelvrealiseringLiberalismePrestige
Traditionel Pragmatisk Globalisering
MiljøbevidstEngagementLigestilling

Hvis jeg sad med i den regering...nye

… VILLE JEG

udvise større tillid til lærerne, som arbejder på skolerne Jeg ville have mere tillid til, at de der arbejder lokalt på skolerne – både i folkeskolen og på de frie skoler – har en viden og en ekspertise, der gør, at de ved, hvad der fungerer og ikke fungerer.

Jeg synes, politikerne de seneste mange år har detailstyret for meget, og de forskellige regeringer og undervisningsministre har alle haft deres egne ting at sætte på dagsordenen, og det betyder, at vi har arbejdet i et reformliv i mange år.

Hvis jeg sad i den nye regering, ville jeg blande mig lidt mere udenom.

Hvis jeg tager min vejlederkasket på, er snakken om at være uddannelsesparat eller ikke-uddannelsesparat et godt eksempel herpå. Uddannelsparathedsvurderingen bliver nu lavet om, men kun lige for et år eller to… Nu venter vi så på et nyt uddannelsesparatheds-begreb. Det er dybt frustrerende, for vi ved jo godt, at der også i fremtiden vil være en bedømmelse og en sortering af eleverne ift. uddannelsesvalg.

Som tillidsrepræsentant ville jeg i en ny regering sørge for bedre lønforhold for lærerne på de frie skoler. Vi bruger alt for meget tid og energi på at lønforhandle lokalt og på at kæmpe for at holde os på niveau med lærerne i folkeskolen. Det er en evig kilde til frustration og er kontraproduktivt. Jeg ville hellere bruge min tillidsrepræsentant-tid på samarbejdssporet, som er et fint instrument, vi har fået, og som peger i en fælles retning ude på skolerne. Jeg ville i en ny regering kæmpe for en mere centralt styret løn for lærerne på de frie skoler, så vi var fri for at bruge energi på at kæmpe med mange frie skolers lønefterslæb. ■ MSO

Jens Christian Tambjerg, 57 år lærer på Viby Efterskole, Fyn FOTO ALEX TRAN
17 FOLKETINGSVALG 2022

Hvisjegsad medidennye regering...

… VILLE JEG

sætte mere fokus på de fagligt udfordrede børn, især børn med dysleksi, ordblindhed.

Jeg ville sætte fokus på de vanskeligheder, de har, og at der skal være noget ekstra uddannelse af de lærere, som har eleverne. Hvis en elev er testet ordblind, er det ikke nok at give eleven en kompenserende computer. Programmerne kræver ekstra kompetencer, og der er ofte også brug for lydtræning.

Der er afsat alt for få timer til støtte af ordblinde, og mange ordblinde er overladt til sig selv og risikerer at blive hægtet af, hvis de ikke får den rigtige støtte og har lærere med de rigtige kompetencer. Derudover ville jeg også sørge for ressourcer til at klæde forældre til ordblinde børn bedre på. Mange ordblinde børn har også ordblinde forældre, og så kan det være ekstra udfordrende at få hjælp. Hvis det er økonomisk trængte familier, er det naturligvis essentielt, at der blev afsat flere ressourcer til ordblinde elever og deres familier.

Der er også behov for penge til evaluering af specialundervisningen. Hvis man er ordblind, har man fortsat brug for tilpasset differentieret undervisning, hvorfor der også bør være tid og penge til at kunne evaluere undervisningen.

Jeg ville også sætte mere fokus på efteruddannelse for lærere generelt. For mange lærere er det mange år siden, de uddannede sig, og der er er sket meget siden.

Jeg ville også tilgodese de frie skoler i højre grad, end de bliver i dag. Jeg synes, der er mange ting, man på en fri grundskole skal kæmpe for – kæmpe for at få indflydelse på eller kæmpe for at få råd til.

En sidste ting, jeg vil kæmpe for som lærer i en ny regering, er flere penge til forskning i migræne. Jeg synes, folk med kroniske sygdomme som for eksempel migræne alt for ofte bliver overset. ■ MSO

Jane Porsborg Lindgren, 42 år, Aalborg Friskole, læsevejleder og ordblindelærer
18 FOLKETINGSVALG 2022
FOTO CATHRINE ERTMANN

Hvad mener partierne om de frie skoler?

Skal hovedtørklæder forbydes i grundskolen? Hvilken rolle skal 10. klasse spille? Skal et højskoleophold kunne være et kriterie i kvote 2-ansøgning? Og hvordan løser vi manglen på lærere?

Det og mange andre skolepolitiske spørgsmål har vi stillet partierne. Læs, hvad politikerne mener.

VALGUNDERSØGELSE: Foretaget af Frie Skoler i september 2022.

REDIGERET AF: Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk Svarene er forkortede af redaktionen. Læs svarene i fuld længde på fsl.dk/valg2022

GRAFIK: Malene Hald

Hvad mener du, koblingsprocenten for de frie grundskoler bør ligge på? (Koblingsprocenten viser, hvor stor andel af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, en fri grundskole modtager i statstilskud. Koblingsprocenten er i øjeblikket 76 %)

JENS JOEL

Socialdemokratiet

LOTTE ROD Radikale Venstre

MAI MERCADO Konservative

METTE THIESEN Nye Borgerlige

JACOB MARK SF

SUSANNE ZIMMER Frie Grønne

HENRIK DAHL Liberal Alliance

MARIANNE KARLSMOSE Kristendemokraterne

JEPPE SØE Moderaterne

ALEX AHRENDTSEN Dansk Folkeparti

KENNETH MIKKELSEN Venstre

JENS HENRIK THULESEN DAHL

Danmarksdemokraterne

PEDER HVELPLUND Enhedslisten

TORSTEN GEJL Alternativet

76 77 100 76 76 85 76 76 76 76 76 76 76
80
19 FOLKETINGSVALG 2022

På en skala fra 0 til 100 i hvor høj grad mener du, at de frie skoler må tilrettelægge undervisningen frit? (0 angiver "undervisningen skal være helt som i folkeskolen", mens 100 angiver "absolut frihed til at tilrettelægge ud fra skolens egne værdier")

JENS JOEL

Socialdemokratiet

LOTTE ROD Radikale Venstre

MAI MERCADO

Konservative

METTE THIESEN Nye Borgerlige

JACOB MARK SF

SUSANNE ZIMMER Frie Grønne

HENRIK DAHL Liberal Alliance

MARIANNE KARLSMOSE Kristendemokraterne

JEPPE SØE Moderaterne

ALEX AHRENDTSEN

Dansk Folkeparti

KENNETH MIKKELSEN Venstre

JENS HENRIK THULESEN DAHL

Danmarksdemokraterne

PEDER HVELPLUND

Enhedslisten

TORSTEN GEJL

Alternativet

»Undervisningen skal »stå mål med« undervisningen i folkeskolen. Hvordan man sætter procenttal på dette, ved jeg ikke.«

75
100 100
20 FOLKETINGSVALG 2022
80 90 90 76 90 75
90 90
80 80

Mener du, at brugen af hovedtørklæde skal forbydes i grundskolen?

»(…) Det er et forslag, vi i Socialdemokratiet overvejer nøje (…)«.

Ja Nej

»Vi forbeholder os retten til hverken at sige ja eller nej (…) Der er meget, der skal afklares førend, vi kan tage stilling«.

Er du enig i, at en fri skole skal have mulighed for at bygge på en hvilken som helst religion?

»(…) Vi må tage et grundlæggende opgør med de muslimske friskoler, der skaber parallelsamfund, ødelægger integrationen og direkte modvirker det danske demokrati«.

»Ja, så længe skolen er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Skal de frie skoler fortsat have ret til selv at vælge, hvilke elever der kan gå på skolen?

»(…) Det er en fælles og politisk opgave at skabe skoler, der er balancerede i deres elevsammensætning«.

»Ja, det fungerer fint på de frie skoler (…) Alle skoler har et socialt ansvar«.

Ja Nej

»De må have de religiøse værdier, de vil, men de skal leve op til lovgivningen om respekt for frihed og folkestyre«.

Ja Nej Ja Nej Ja Nej

Ja Nej Ja Nej

»Ja, dog skal religionen være bygget på et demokratisk værdigrundlag og ikke være i modstrid med Grundloven«.

Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej

»Udgangspunktet for en skole må være en hvilken som helst religion. Men fremmede stater eller organisationer bør ikke have ret til at blande sig (…)«.

Ja Nej Ja Nej Ja Nej

Ja Nej Ja Nej

»(…) for skolernes egen skyld skal de til at håndtere udvælgelsen med større hensyn til diversitet – som ER vigtig (...)«.

Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej

»(…) Vi forbeholder os retten til at tage diskussionen på et mere oplyst grundlag og afventer den nedsatte kommissions endelige rapportering«.

Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej

»(…) en skole skal selvfølgelig ikke sætte religionen højere end vores grundlæggende værdier såsom demokrati, ligestilling og frihedsrettighederne«.

»(…) Grundskolen skal basere sig på værdier som demokrati, retsstat og ligeværd (…) erfaringerne med muslimske friskoler er entydigt dårlige«.

Ja Nej Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej Ja Nej

21 FOLKETINGSVALG 2022

JENS JOEL

Socialdemokratiet

LOTTE ROD

Radikale Venstre

MAI MERCADO

Konservative

METTE THIESEN

Nye Borgerlige

JACOB MARK SF

SUSANNE ZIMMER

Frie Grønne

HENRIK DAHL Liberal Alliance

MARIANNE KARLSMOSE

Kristendemokraterne

JEPPE SØE

Moderaterne

ALEX AHRENDTSEN

Dansk Folkeparti

KENNETH MIKKELSEN

Venstre

JENS HENRIK THULESEN DAHL

Danmarksdemokraterne

PEDER HVELPLUND

Enhedslisten

TORSTEN GEJL

Alternativet

Hvilken rolle mener du, at 10. klasse skal spille?

Erhvervsrettet

Skal statsstøtten til efterskoleophold øges for de laveste indkomstgrupper, så også familier med lav indkomst kan sende deres børn på efterskole?

»(…) Det er afgørende, at også børn fra familier med lav indkomst har mulighed for at få et efterskoleophold (...) Samtidig mener vi, at efterskolerne også selv har et ansvar for at løfte opgaven (…)«.

Ja Nej

»Det er blandt andet et godt tilbud til unge, der har brug for et ekstra år til at modnes«.

Alment dannende

»(…) Det er vigtigt, at 10. klasse både har fokus på almen dannelse og på det, der kommer efter folkeskolen for den enkelte elev«.

Ja Nej Ja Nej

»Efterskolerne har selv et forslag, som jeg mener, man bør tage udgangspunkt i«. Ja Nej

Ja Nej Ja Nej Ja Nej

Ja Nej Ja Nej

Ja Nej Ja Nej

»Vi ønsker gode forhold for vores efterskoler og er åben for at diskutere, hvordan vi kan gøre efterskoler attraktive for flere børn og unge«.

Erhvervsrettet Alment dannende Alment dannende Alment dannende Alment dannende Alment dannende Alment dannende Alment dannende Alment dannende Alment dannende
22 FOLKETINGSVALG 2022

Skal et højskoleophold kunne være et kriterie i kvote 2-ansøgning?

Hvordan mener du, at vi bedst løser manglen på lærere?

»(…) Vi skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af læreruddannede i skolerne, samtidig med at vi sikrer, at uddannelsen til lærer matcher den virkelighed, der møder de nyuddannede, når de træder ud på skolerne. Derfor har vi lavet en aftale om en ny og forbedret læreruddannelse, hvor vi bl.a. sikrer flere undervisningstimer og mere og bedre praktik på skolerne (…)«.

»(…) Jeg er glad for at have forhandlet en ny læreruddannelse med pædagogik, didaktik, psykologi, en stærk praktisk-musisk dimension i fagene og bedre praktik. Og så skal lærere have tid til at forberede god undervisning, udfolde deres faglige dømmekraft og til at være der for de elever, der har brug for ekstra hjælp. Derfor vil vi sætte penge af til en lærergaranti«.

»(…) Politikerne har lavet en reform, som ikke gør det optimalt at give den bedste undervisning. Derfor bør elementer, der ikke fungerer, fjernes: understøttende undervisning, krav om 60 min. bevægelse og tvungne lektiecaféer. Samtidig skal målstyringen ændres, så den bliver mindre hård og rigid, hvilket vil skabe rum til dannelse«.

»Det bør være op til den enkelte uddannelsesinstitution.«

»I Nye Borgerlige vil vi give alle institutioner et frihedsbrev. Den gode skole laves ude på skolerne blandt dygtige ledere, lærere og forældre – til gavn for børnene. Den gode skole laves ikke på Christiansborg eller i kommunen. Derudover vil vi styrke læreruddannelsen. Vi skal sætte skolerne fri og have tilliden tilbage til fagpersonerne«.

»Det tror jeg, vi gør ved at forsøge at få nogle af de lærere, der har forladt faget, tilbage (…) Dels ved at give folkeskoler mere frihed, opgør med tvungen inklusion og give lærerne bedre arbejdsvilkår (…) vi har løftet læreruddannelsen økonomisk og forhandler om indholdet, hvor det for SF er vigtigt med flere timer, mere feedback og bedre praktik«.

»Der skal tilføres større frihed og flere ressourcer til grundskolen, mere tillid, mindre tvang og færre dokumentationskrav«.

»Der er nok ikke et enkelt, simpelt greb, der virker. Bedre læreruddannelse, der fastholder flere studerende, er vigtig. Brug af meritlærere formentlig ligeså.«

»Sæt skolerne fri til bestemme, hvordan hverdagen skal se ud, herunder kortere skoledage, tolærerordninger. Lav ny arbejdstidsaftale med lærerne, der giver større frihed og arbejdsglæde. Styrk psykiatri- og handicapområdet, så børn og deres familier hurtigere får den rette hjælp – det vil også gøre det mere attraktivt at være lærer«.

»Manglen på lærere er sket, fordi politikerne ikke lytter til lærerne. Rigide måltal, konstante tests samt manglende tiltro gør, at flere forlader faget. Vi tror på større frihed til skolerne, så man i samspil mellem ledelse, lærere og bestyrelse kan skabe en bedre skole. Vi tror på, at arbejdsglæde kommer af tillid. Og det er på høje tid at genskabe tilliden til faget«.

»(..) der er nogle udfordringer i den måde, som kvote 2 er skruet sammen på i dag. Så vi er åbne for at se på, om der skal gælde andre kriterier (…)«.

»Ved at gøre det attraktivt at være lærer. Derfor skal læreruddannelsen også reformeres«.

»(…) Der skal være væsentlig mere frihed til folkeskolerne, for vi tror på, at lærerne ved mere om at tilrettelægge en god grundskole end politikerne. Vi er desuden med i en ny aftale om læreruddannelsen, der løftes med 200 mio. kr. årlig (…) Vi håber, at en styrket uddannelse vil gøre det mere attraktivt at tage en læreruddannelse«.

»For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at vi har lærerseminarier spredt ud over hele landet, så man kan læse til lærer tæt på ens hjem«.

»Forbedrede arbejdsvilkår for lærerne«.

»(…) Vi skal se på to faktorer – lønnen og den faglige frihed. Vi har brug for at give lærerne en løn, der modsvarer kvalifikationer og tydeligt viser, at vi ser lærerjobbet som et af de vigtigste i samfundet. Samtidig har Alternativet altid gået ind for at give lærerne så vide rammer for at undervise som muligt (…) vi skal tage lærernes faglighed langt mere seriøst«.

23 FOLKETINGSVALG 2022
Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja Nej Ja Nej

Husk, at de nye kolleger er nye hele året

ger væk. Ingen ved, præcis hvordan det ser ud på de frie skoler, men op mod en tiendedel af de nyuddannede lærere forlader folkeskolen, inden deres femårsjubilæum.

De nye lærere rammes af det, vi kalder praksischok.

Vi må som skoler og lærere hjælpe de nye lærere godt i gang med deres lærerliv. Skolerne må sikre dem mentorer og på andre måder tage hensyn til, at alt er mere tidskrævende første gang.

kan blive en ressource for skolerne. De skal integreres, for de kommer med nye idéer, ny viden og ny energi, som kan være afgørende for skolen.

Men som lærere og kolleger ligger her også en opgave for os. Forskningen viser, at gode kollegiale forbindelser kan være helt afgørende for, om man som ny lærer kommer gennem de første svære år.

Lærergerningen er for mange en livsdrøm –nogle gange et livskald. Der er lærere, som ikke kan forestille sig noget andet eller noget bedre. Dem er der mange af – også på de frie skoler.

Men for alt for mange nyuddannede lærere slukkes drømmens flammer alt for tidligt. De brænder ud. De går ned. De sø -

I den nye arbejdstidsaftale står der sort på hvidt, at skolerne i de første to år skal tage særligt hensyn til de nye lærere, når arbejdstiden planlægges. Den survey, Frie Skolers Lærerforening gennemførte for nylig blandt tillidsrepræsentanterne, viser, at mange skoler er opmærksomme på udfordringen og finder løsninger for at lette skolestarten for de nye lærere.

Det er vigtigt. De nye lærere

Fagforeningen er et fællesskab. Vi må invitere de nye lærere med ind i det sociale og fagpolitiske fællesskab, som FSL-klubben er. Vi må vise dem, at vi vil dem, at de er en del af et fællesskab, og at de betyder noget for deres kolleger. Og vi må som kolleger huske at spørge dem, hvordan det går, og række dem en hjælpende hånd, hvis der er noget, de har brug for. Det er fællesskab i praksis. Og det er vigtigt. For det er på alle måder spild af ressourcer, når håbeful -

»Efter et par måneder glemmer vi ofte, at de nye er nye. Men det er de. De er nye længe. Hele det første skoleår møder de opgaver, som de skal løse for første gang. Det er virkelig krævende, og derfor har de brug for vores hjælp og støtte«

de unge lærere på kort tid forvandles til desillusionerede eks-lærere. ■

FORENINGENS SIDER 24
FOR KREDS 5
SKOLERS LÆRERFORENING RICKY BENNETZEN
FORMAND
FRIE
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T:
87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen
50
Bennetzen •
55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna
Riis
27 20
• T: 25 76 90
• Kreds 5 Ricky
T: 28 92
Ranta
• T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

Skolens økonomi er presset ?

Ajour og nyt fra foreningen

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 1

8. november kl. 17-20: Lønmøde, Scandic Aalborg Øst. 13. november: Minikursus, Klostermarkskolen. 22.-23. november: TR-træf, Scandic Aalborg Øst.

KREDS 2

7. november kl. 17-20: Medlemsarrangement ”Få lønnen ind med ske”, Scandic Aarhus Vest. 17. november kl. 16-20: Medlemsarrangement ”Trivsel og motivation i lærerfaget” ved Nanna Vaaben, Rønde Efterskole og Højskole.

24. november kl. 10-16: TR-E (Efteruddannelsesmodul for tillidsrepræsentanter) ”Erfaringer med samarbejdssporet og lokale aftaler om arbejdstid” ved interne konsulenter, netværksmøder.

KREDS 3

3.-4. november: Efterskoletræf på Hornstrup Kursuscenter. 15. november kl. 17-20: Løntjek på Hornstrup Kursuscenter. 24. november kl. 16.30-18.30:

Infomøde for høj- og efterskolelærere, Engelsholm Højskole, Bredsten. Mødet handler om reglerne for hviletid.

25. november kl. 9-13: TR-E om arbejdstid med efterfølgende netværksmøde kl. 13-15, Hornstrup Kursuscenter.

1. december kl. 16.30-19.30: Seniormøde i Lærernes Pension, Holstebro.

KREDS 4

26. oktober kl. 15.30-20: Medlemsmøde med foredrag af Nana Vaaben og efterfølgende spisning, Gram Slot.

KREDS 6

23. november kl. 13-17: TR-E og netværk, ”Den nye arbejdstidsaftale fra år 0 til år 1”, på Hotel Vinhuset, Næstved.

KREDS 7

26. oktober kl. 18: Biograftur, Big Bio, Herlev sammen med kreds 8.

KREDS 8

26. oktober kl. 18: Biograftur, Big Bio, Herlev sammen med kreds 7. 16. november kl. 9.30: TR-Efteruddannelse om A21 i Hillerød. ■

Spørgsmål:

Vi har lige fået at vide fra skolens ledelse, at der er kommet en ekstra gasregning på 150.000 kr., og at man forventer yderligere en ekstraordinær regning i december – kan vi risikere, at skolen ikke kan betale vores løn? Måske endda at skolen går konkurs?

Svar:

Vi hører i øjeblikket om mange skoler med uventede ekstraregninger af den ene eller anden art. Og ja, hvis skolen bliver så økonomisk udfordret, at der for eksempel ikke er penge til at betale løn til dig og dine kolleger, så kan det i værste fald ende med en konkurs.

Lønnen skal være på jeres konto den sidste bankdag i måneden, altså den sidste hverdag i de enkelte måneder. Hvis I er bekymrede for skolens økonomi, er det vigtigt, at I er opmærksomme på, om lønnen udbetales til tiden, og om pensionen indbetales til Lærernes Pension. I må under ingen omstændigheder aftale med skolen, at lønnen først udbetales på et senere tidspunkt, ligesom det er vigtigt, at I sikrer jer, at I ikke lægger penge ud for skolen. Det kan i værste fald få økonomiske konsekvenser, hvis det skulle ende med en konkurs.

Det er vigtigt, at I kontakter sekretariatet, hvis der viser sig uregelmæssigheder i jeres lønudbetaling, eller I får besked om, at der ikke er indbetalt pension. Vi hører også om skoler, hvor ledelsen foreslår, at alle lærere går eksempelvis ti procent ned i ansættelsesgrad. Også hvis det skulle forekomme på din skole, er det vigtigt I kontakter sekretariatet og får rådgivning om situationen.

Skulle det ende med, at skolen går konkurs, vil du via Lønmodtagernes Garantifond kunne få dækket løn i det tidsrum, der svarer til dit individuelle opsigelsesvarsel, ferietilgodehavender mv. Vi hjælper dig med at få anmeldt dine krav, og du vil have mulighed for at låne penge i foreningen i de måneder, der typisk går, inden Lønmodtagernes Garantifond udbetaler dit tilgodehavende. ■

Med venlig hilsen Jette Morsing, forhandlingschef

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

v KORT NYT 25
SPØRGEHJØRNET

Beheia Azam, som er lærer på DIA Privatskole på Nørrebro, og Minna Riis, der er kredsformand og lærer på Ryggaards Skole i Hellerup, mødtes ved et Frie Skolers Lærerforening-arrangement i kreds 7. Her inviterede Beheia Azam Minna Riis på besøg til en snak om tørklædeforbuddet og det at arbejde på en muslimsk skole.

26

Debatten om tørklæder påvirker lærere på de muslimske skoler

Beheia Azam arbejder som lærer på en muslimsk skole. Minna Riis er kredsformand og lærer på en katolsk skole. Beheia Azam inviterede til en snak om tørklæder, muslimske skoler, tilsyn og mistillid.

På et møde i kreds 7 faldt kredsformand Minna Riis i snak med Beheia Azam, der er lærer og arbejdsmiljørepræsentant på DIA Privatskole på Nørrebro. Det var på det tidspunkt, hvor regeringen genoplivede debatten om tørklæder i skolen og om de muslimske skoler, og Minna Riis spurgte, hvordan Beheia Azam havde det med det politiske fokus.

Beheia Azam, som selv går med tørklæde, svarede, at hun gerne ville fortælle om det, og hun inviterede Minna Riis på besøg. Frie Skoler fik lov til at komme med.

Sofabordet er dækket op med kaffe, marokkanske pandekager, dadler og småkager, da Minna Riis og Frie Skoler kommer på besøg.

Minna Riis og Beheia Azam sætter sig over for hinanden i den grå hjørnesofa. De smalltalker om travlhed på skolerne. Da der opstår en pause, tager Minna Riis fat på dagens samtale:

Minna Riis: »Hvordan påvirker tørklædedebatten dig?«.

Beheia Azam: »Det er udmattende, virkelig udmattende at være skydeskive for mistænkeliggørelse. Og det er det, vi er. Nogle gange tænker jeg: Come on! Hvorfor beskæftiger vi os ikke med det vigtige i stedet for at vade rundt i spørgsmålet om en klædedragt.

Jeg synes, at det er trist. Debatten om tørklæderne bliver et angreb på os som muslimske skoler og lærere, men politikerne ved meget lidt om skolerne eller om vores undervisning.

Med et tørklædeforbud vil politikerne pådutte eleverne en dresscode. En slags statsgodkendt skoleuniform.

På skolerne underviser vi eleverne i oplysningstiden, den franske revolution og rødstrømpernes oprør. De tre emner handler om individet og den enkeltes ret til at være sig selv. Men det handler også om, at staten skal blande sig uden om religion.

Og så vil politikerne pludselig tvinge eleverne til ikke at gå med tørklæder. Det er lige så slemt som at påbyde dem at gøre det. Er politikerne overhovedet klar over, hvad de gør? De ødelægger børnene på en måde, så de skaber endnu mere identitetskrise og mistrivsel blandt de unge, end hvad vi allerede oplever i dag. Hvis en punk-pige med hullede cowboybukser er veninde med en pige med tørklæder, så vil politikerne gribe ind over for den enes påklædning. Det er dobbeltmoral, når man samtidig lægger vægt på den enkeltes ret til at udtrykke sig selv«.

Minna Riis: »Men politikerne nævner ofte tørklædet som et symbol på social kontrol. De vil forhindre, at familier tvinger deres døtre til imod deres ønske at gå med tørklæde«.

Beheia Azam: »Det forstår jeg godt. Og det er et problem, hvis pigerne skal bære tørklæde imod deres vilje. Ligesom vi heller ikke bør tvinge dem til ikke at bære tørklæde. Det er lige så slemt. Hvis en pige vælger at gå med tørklæde, fordi hun ser op til sin mor og gerne vil være som hende, eller vælger det ud fra sin egen overbevisning, er det en anden sag. Det

»Hvis en fiskerkone i 1903 kunne gå med tørklæde, hvorfor kan jeg det så ikke i 2022? Hvorfor er det anderledes?«

skal vi ikke forhindre.

Hvis jeg fornemmer, at en ung pige bliver presset til at gå med tørklæde, så vil jeg straks underrette de sociale myndigheder. Som lærere har vi en skærpet underretningspligt, og vi underretter, hvis børn er udsat for social kontrol. For tvang vil gå ud over pigens faglighed og hendes personlige udvikling. Jeg ville virkelig ønske, at politikerne ville have tillid til os som lærere, for vi gør et kæmpe stykke arbejde«.

Minna Riis: »Men politikerne nævner, at der på muslimske skoler har været en minoritetskultur i modsætning til den danske. Bekymrer det dig ikke?«.

Beheia Azam: »Jo, den bekymring forstår jeg godt. Men vi er jo lærere. Vi er ikke dumme, vi er ikke blinde. Og hvis der opstår noget, som er bekymrende, så handler vi på det. Og det er klart, at vi ikke skal forvandle den danske stat. Vi skal efterleve de danske værdier«.

Minna Riis: »Skoler som DIA er ofte under

27

Minna Riis arbejder på en stor katolsk skole. Hun ville gerne vide, hvordan Beheia Azam havde det med den mistænkeliggørelse, som er rettet mod tørklædet, de muslimske skoler og den muslimske tro.

BLÅ BOG

Beheia Azam er født i Danmark af marokkanske forældre.

Uddannet lærer. Har læst mellemøststudier på Københavns Universitet.

Har tidligere læst til eksportingeniør og arbejdet som SOSU-assistent.

Ansat som lærer på DIA Privatskole i København, hvor hun underviser i dansk, biologi, natur/teknologi, engelsk og seksualundervisning.

Er skolens arbejdsmiljørepræsentant.

skærpet tilsyn. Hvordan er det som lærer?«.

Beheia Azam: »Det er ubehageligt, når vi er under skærpet tilsyn. Især for eleverne. Men jeg mener, at det, som foregår hos os, ligner det, som foregår på alle andre danske skoler, så jeg er ikke bekymret. Tilsynet er velkomment. De må gerne overvære mine timer, de må gerne tjekke vores lærebøger. Vi underviser ikke i jihad. Vi må som lærere ignorere det ubehag, tilsynet giver. Vi må være professionelle«.

Minna Riis: »Hvad med dig selv? Hvorfor går du med tørklæde?«.

Beheia Azam: »Jeg er den eneste af mine søskende, som gør det. Det har jeg gjort, siden jeg var 14 år. Da jeg begyndte at gå med tørklæde, advarede min mor og mine søskende –jeg er en efternøler – mig. De sagde, at tørklædet ville gøre det svært for mig at få et arbejde og en uddannelse. Men jeg har vist dem og andre, at man godt kan få sig en god uddannelse, rejse verden rundt og samtidig få sig et godt job, selv om man går med tørklæde«.

Minna Riis: »Men hvad fik dig til at vælge tørklædet?«.

Beheia Azam: »Jeg gik på en almindelig folkeskole på Christianshavn. Jeg var den eneste med en anden etnisk baggrund end dansk dér – men det var ikke noget, jeg tænkte på –

først bagefter. På et tidspunkt begyndte jeg at gå i den lokale moskéen om lørdagen, og her mødte jeg en kvindelig konvertit, som fascinerede mig så meget, så hun gjorde mig forelsket i tørklædet. Så jeg går med tørklæde af kærlighed – ikke af tvang«.

Minna Riis: »Det er interessant. Jeg arbejder på en stor katolsk skole. De nonner, som er tilknyttet skolen, dækker håret med slør. Det er traditionen, og de gør det af kærlighed og respekt for Gud«.

Beheia Azam: »Det er rigtigt. Nogle tror, at jeg går med tørklæde, fordi jeg skal skærme mig for mænds blikke eller af hensyn til dem. Jeg skal ikke ændre mig på grund af dem eller andre mennesker. Man skal gå i det, man har lyst til uden at tage højde for andres holdninger og meninger«.

Minna Riis: »En anden ting i samme boldgade: På en katolsk skole som den, jeg arbejder på, hænger der krucifikser i alle klasselokaler. Jeg tænker, at det også gælder mange kristne skoler. Det har ikke været rejst som et politisk problem. Hvordan med de muslimske skoler?«.

Beheia Azam: »Det har du ret i. Der er meget dobbeltmoral. Det er ikke et problem, at kristne skoler underviser ud fra deres værdier, men det er et problem, når de muslimske sko -

det blev forbudt for mig at gå med tørklæde på skolen, ville jeg fortsætte som lærer. Det er et vigtigt job. Men jeg ville ikke have det godt indvendigt, og det ville påvirke mig og min

ler gør det. Hvorfor skal det altid gå ud over de muslimske skoler? Når politikerne herhjemme blander sig i, hvordan vi går klædt, og hvad vi tror, gør de det samme som styret i Saudi Arabien. Men det er alt sammen, hvad vi gør det til. Jeg prøver at være professionel og ikke gå op i det. Det handler i bund og grund om at respektere hinanden. Det samme opdrager jeg mine elever til. Hvis dette mindset eksisterede hos alle, ville verden ikke se ud, som den gør i dag«. ■

»Hvis
undervisning«.
28

OUTDOOR. LÆRING. FÆLLESSKAB.

En hytte giver ly & læ til samvær og kvalitetstid hele året. Nærhed til naturen, fælles oplevelser og tid til en god snak omkring bålet.

Vi tilbyder forskellige typer hytter bygget i de bedste materialer.

Vi projekterer, sørger for byggetilladelser og selve opførelsen, og det er alt sammen inkluderet i prisen.

I sørger for samvær og godt humør.

Se mere på

bålhytte.dk

Mød os på Den Lille Legepladsfabrik Tlf. 70 27 00 01 www.denlillelegepladsfabrik.dk

NOTER

Lærere på frie grundskoler har bedre kvalifikationer, men får mindre i løn end lærere i folkeskolen

En ny analyse fra den borgerlige tænketank CEPOS viser, at lærere med en bedre eksamen fra gymnasiet og læreruddannelsen i højere grad får ansættelse på de frie grundskoler – på trods af at lønnen typisk er lavere.

Tænketanken skriver, at lærerne på de frie grundskoler i gennemsnit har fået højere karakterer både i gymnasiet og på deres læreruddannelse end lærerne i folkeskolen, men

også at lærerne på de frie skoler i gennemsnit tjener lidt mindre.

»I henhold til overenskomsterne kan en lærer i folkeskolen i løbet af en karriere på 40 år forvente at få gennemsnitligt cirka 13.000 kroner mere i løn årligt sammenlignet med en lærer på en fri grundskole, når vi ser bort fra personlige tillæg. Det viser noget om, at det ikke nødvendigvis primært handler om

økonomi, når lærere vælger arbejdsplads«, siger forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen.

Undersøgelsens fandt også, at lærere i frie grundskoler er ældre og har højere anciennitet sammenlignet med lærere i folkeskolen, tilsvarende er andelen af mandlige lærere højere i de frie grundskoler end i folkeskolen. ■ MSO

Tidlig skolestartsmodel

øger risikoen for mistrivsel i 0. klasse

Elever, der er startet i førskole i løbet af foråret, har en øget risiko for mistrivsel i 0. klasse. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

VIVE har undersøgt førskolestartsmodellen, som mange kommuner benytter sig af, med henblik på at undersøge, hvordan det påvirker børnene at starte i skole i løbet af foråret, inden selve skolestarten.

Undersøgelsen finder, at børn med den tidlige skolestartsmodel mistrives mere i 0. klasse end børn, som overgår til skolen i august. Undersøgelsen finder dog ingen statistisk sikre tegn på, at den tidlige skolestartsmodel påvirker børns selvtillid, skoletilfredshed, fravær og sproglige færdigheder i 0. klasse.

Undersøgelsen viser, at 62 procent af alle børn i folkeskolens almene 0. klasser har gået i førskole, og at der er regionale forskelle i, hvor udbredt denne ordning er.

Børn på seks år eller ældre ved skolestart påvirkes lidt mindre negativt af overgang til førskole end børn, som er yngre end seks år. ■ MSO

»Da legepladserne blev opfundet, var der en forestilling om, at de ville kunne forebygge, at de vilde børn blev kriminelle, og så var der også et militærisk aspekt. Børnene skulle rettes af og træne ligesom i gymnastikken, og sådan er det fortsat i en vis grad«, siger professor Ning de Coninck-Smith fra DPU, Aarhus Universitet.

Hun har netop udgivet bogen ”Skrammelegepladsen”, hvor hun gennemgår legepladsernes kulturhistorie, som en del af serien ”100 Danmarkshistorier” fra Aarhus Universitetsforlag.

»Legepladserne er grundlæggende et barometer, der giver et billede af det omgivende samfunds syn på børn og barndommen. Igennem legepladsernes opståen og udvikling igennem de seneste 150 år, kan man følge forandringerne i barnesynet og af den betydning, man tillægger legen«, siger professor Ning de Coninck-Smith. I bogen gennemgår hun, hvordan legepladser har været et kampfelt mellem forskellige interesser og voksnes ideologiske opfattelser. ■ MSO / FOTO MO-

GENS FALK-SØRENSEN, STADSARKIVETS FOTOGRAFISKE ATELIER

30
Ny bog kaster lys på legepladsernes kulturhistorie

SPRO G • SKABET

Tænk skarpere, skriv klarere

”Lad mig give dig et konkret eksempel”.

Du har sikkert læst og hørt den formulering utallige gange uden at tænke nærmere over det. Men det burde du – tænke, altså. For sætningen indeholder en sproglig tænkefejl – det, som forfatteren og læreren Andreas Simonsen (1923-1991) i sin bog "Tænk skarpt – Skriv klart" kalder en dystaksi. Taksi betyder ordning. Forstavelsen dys-, som du også finder i dysfunktionel, betyder forkert. En dystaksi er altså en forkert forbindelse af ord eller sætningsdele. I modsætning til syntaks, som betyder korrekt forbindelse af ord og sætningsdele.

Problemet i den indledende sætning er, at eksempler altid er konkrete. Så man burde skrive: ”Lad mig give et eksempel” eller ”Lad mig gøre det konkret”.

Andreas Simonsen inddeler dystaksierne i fire kategorier:

Pleonasmer (unødvendige gentagelse): ”En gammel olding” (alle oldinge er gamle).

Kontaminationer (sammenblandinger. At kontaminere betyder at smitte eller at fordærve ved sammenblanding): ”Årsagen skyldes” (enten ”årsagen er” eller ”det skyldes”. Det er jo ikke årsagen, som skyldes noget). ”Accenten bevidner om, at han er fra Aalborg” (enten ”vidner om” eller ”bevidner at”).

Bachylogier (ulogisk korte udtryk): ”Højere skat på direktører” (indkomsterne beskattes, ikke direktørerne), ”Flere smittede end planlagt” (bedre: ”Det antal smittede, som forudsættes i planlægningen”).

Fejlforbindelser (når ord, led og betydningselementer forbindes forkert): ”Hun brækkede heldigvis venstre arm” (”Hun brækkede armen, men heldigvis var det hendes venstre”), ”Jeg tror nemt, at han kan ordne det” (”Jeg tror, at han nemt kan ordne det”). ”Jeg håber ikke, at det begynder at sne”. (”Jeg håber, at det ikke begynder at sne”).

Andreas Simonsen, der var lærer på Zahles Skole, satte fokus på dystaksierne, fordi han mente, at de forringer både sproget og tænkningen. Sproget bliver ulogisk, og dermed bliver det sværere at tænke med det. Tænk lige lidt over det. ■ MHV

BONUS

Retskrivningsordbogen er din bibel, når det handler om stavning og tegnsætning. Handler det om sprogbrug, faste vendinger og den slags, finder du hjælp i Ordbog over det Danske Sprog. Begge bøger ligger online og kan findes fra www.dsn.dk.

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

?31

NOTER

En ud af otte i 9. klasse er ordblind

Næsten en ud af otte af eleverne i folkeskolens 9. klasse er ordblind. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ordblindetest fra skoleåret 2021/2022 viser, at 12 procent af 9. klasseeleverne er ordblinde. Det svarer til næsten hver ottende elev.

I starten af oktober indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en række initiativer for at styrke ordblindeindsatsen. Det handler blandt andet om tidlig indsats i dagtilbud, fokus på andre skrive- og læsefærdigheder end ordblindhed i grundskolen samt midler til etablering af ordblindevenlige læringsmiljøer på den forberedende grunduddannelse (FGU).

I alt afsættes der 88 mio. kr. fra 2023-2026 til initiativerne i pakken og 1 mio. kr. varigt herefter. ■ MSO / ISTOCK PHOTO

Tidligere forstander på Havregården frifundet for

vold

og tvang mod to elever

Den tidligere forstander på kostskolen Havregården er blevet frifundet for vold og ulovlig tvang mod to tidligere elever på kostskolen Havregården. Det afgjorde Retten i Helsingør i slutningen af september.

Dommeren lagde ved domsafsigelsen vægt på, at retten har fundet det bevist, at forstanderen har væltet to

elever ud af deres senge, som beskrevet i anklageskriftet. Men han bliver altså ikke dømt for det.

»Når der ikke sker domfældelse for vold, er det, fordi vi finder, at der er en nedre grænse for vold. Vi er under den grænse,« sagde dommer Allan Gaardbo til Ritzau. ■ MSO

Eksamensresultaterne for årets studenter på de treårige gymnasiale uddannelser, hvis gymnasietid har været præget af hjemmeundervisning og andre Covid-19-tiltag, ligger på niveau med de seneste to år.

Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

På grund af Covid-19-restriktionerne har undervisningen i store dele af studenternes gymnasietid været markant anderledes end tidligere. Således er mange af studenternes prøver blevet aflyst og i stedet for en karakter for de aflyste prøver, fik de ophøjet årskaraktererne til prøvekarakter. ■ MSO / ISTOCK PHOTO

elever

må der maksimalt være i folkeskolens mindste klasser fra næste skoleår. Det besluttede et bredt flertal i Folketinget i slutningen af september. I dag må der maksimalt være 28 elever i folkeskolens 0. til 2. klasse.

26
32
Studenternes eksamensresultater er på niveau med sidste år

Gode og glade lærere kommer ikke af sig selv. Desværre er det heller ikke altid nok, at eleverne er verdens sødeste.

Gode lærere kommer først og fremmest af gode ledere. Sidste års lærerrekrutteringsanalyse* viser med al tydelighed, at ledelsen er afgørende for, om lærere overvejer at søge nyt job eller ej.

*se den på lærerrekruttering.dk

JEG TROR MIN LÆRER HAR EN GOD CHEF

Hvis I er på udkig efter dygtige lærere, der er på udkig efter dygtige ledere, kan vi varmt anbefale lærerjob.dk. Det er nemlig her de bedste og fleste kandidater kigger efter nye udfordringer.

Du kan også besøge lærerrekruttering.dk og blive meget klogere på, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor lærere kigger efter nyt job.

Undgå dyre lærepenge

34

Æh, øh – åh! Mange vokallyde gør det danske sprog vanskeligt

Et nyere studie tyder på, at dansk faktisk kan være sværere at lære end andre sprog. Ifølge forskerne handler det om udtalen.

DET DANSKE SPROG OG

LÆRERROLLEN

Har du elever i din klasse, der skal lære dansk som andetsprog eller elever, der har udtalevanskeligheder på dansk, kender du måske til nogle af overvejelserne og udfordringerne beskrevet i denne artikel –de kan måske endda virke overlappende.

Faktum er dog, at børns udtalevanskeligheder og det vanskelige ved at lære det danske sprog er to ting, der ikke har noget med hinanden at gøre. Og det kan være godt at være bevidst om, så du ikke spilder tid og energi i din undervisning. For hvad kan du så gøre? Du kan ikke lave om på sproget. Måske tale mere tydeligt? Faktisk heller ikke. Læs med og bliv klogere.

En klassiker som ’rødgrød med fløde’ kan få udlændinges tunger til at slå knuder i forsøget på at udtale det danske ø rigtigt. Og det er da i grunden også underligt, at ’gynge' staves med y, men udtales med ø. At i’et i ’midt’ udtales som e. At nogle børn kan sige ’schyyy’, men ikke ’stol’.

Eksempler på det danske sprogs krumspring og udfordringer er der nok af, men kan man egentlig svare konkret på, hvorfor det danske sprog er så svært at lære?

Fabio Trecca kan. Han er seniorforsker og ph.d. ved Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik ved Aarhus Universitet – og i foråret 2021 færdiggjorde han et studie, der brød med den hidtidige antagelse om, at alle sprog er lige nemme eller lige svære at lære.

»Vores studie tyder på, at dansk faktisk kan være et mere vanskeligt sprog at lære end for eksempel norsk og svensk. Det forklarer dermed, hvorfor studier i 2008 viste, at danske børn i deres første år er forsinkede i læringen af deres modersmål, når man sammenligner med børn fra andre europæiske lande – herunder Sverige og Norge, som rent socioøkonomisk ellers er lande, der ligner Danmark meget«, siger Fabio Trecca.

Studiet samler op på al forskning om det danske sprog siden 1998. Det er en del af det større forskningsprojekt The Puzzle of Danish, der siden 2017 har undersøgt, hvordan dansk adskiller sig fra andre sprog, og hvad det betyder for vores måde at kommunikere på, fortæller Fabio Trecca, der udover at være

førsteforfatter på studiet også er seniorforsker og ph.d. ved Trygfondens Børneforskningscenter.

Et drilsk talesignal

Ifølge forskeren er det særlige træk ved udtalen – fonetikken – der gør dansk til et sværere sprog at lære. Dels har vi mange vokaler og såkaldte vokallyde på dansk. Den samme vokal kan nemlig udtales på forskellige måder, og alt afhængigt af hvordan man tæller, er der op til 40 forskellige vokalkvaliteter på dansk. Et mere konservativt estimat vil være omkring 20 – men det er stadig mange flere, end der er på de fleste europæiske sprog.

Dels har det danske sprog ofte konsonanter, der er svækkede eller reducerede til vokalagtige lyde, så de ikke rigtig er konsonanter længere:

»Vi kalder det ’consonant reduction’. Hvis du for eksempel tænker på ordet ’kniv’– så er v’et med tiden blevet til en u-lyd. Det er altså blevet til en vokal«, siger Fabio Trecca.

De to træk gør, at vi får et meget ’vokalagtigt’ talesignal med mange nuancer, forklarer forskeren. De hårde konsonantlyde i talestrømmen forsvinder, så den i stedet bliver et flow af lyde, som kan være svære at skelne fra hinanden. Det gør det svært for en, der ikke kan sproget – for eksempel et barn eller en, der kommer fra udlandet – at vide og lære, hvor ét ord slutter, og det næste ord starter. Ordgrænserne bliver slørede, siger Fabio Trecca.

Hjernens system for lyde Generelt gælder det, at jo yngre man er, desto

35
AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ANNE-SOPHIE HELGER

Æh, øh – åh!

lettere er det at lære udtalen af et nyt sprog. Det forklarer Mette Vistisen, der er uddannet logopæd og har specialiseret sig indenfor børne-logopædiområdet. Hun er blandt andet specialist ved VISO, Den Nationale Vidensog Specialrådgivningsorga nisation på det sociale om råde og i specialundervis ningen.

»Det lille barns hjerne hører lyde i omgivelserne, og når det bliver talt til. Det lærer, hvilke lyde der er vigtige og har betydning i sproget, og dem bliver der gjort plads til i hjernen. Samtidig lærer man at skelne lydene fra hinanden. De lyde, man hører, men ikke får øvet sig på at skelne fra hinanden, får hjernen ikke lavet pladser til – og dermed lærer den ikke at adskille dem«, siger Mette Vistisen.

»Hvis man først skal lære dansk som stort barn eller voksen, vil det dermed være en udfordring, da der er mange af de danske vokallyde, der ikke findes i andre sprog. Jo tidligere hjernen lærer, hvilke lyde der er relevante, desto lettere er det«.

Hun bliver tit spurgt af forældre om, hvorfor nogle børn har udtalevanskeligheder og andre ikke har. Og oftest er der ikke nogen forklaring. Men de ser en overrepræsentation af familier, hvor mor eller far også har haft udtalevanskeligheder, og børn, der har haft perioder med høretab på grund af eksempelvis mellemørebetændelse eller dræn.

»Langt de fleste gange skyldes et barns udtalevanskeligheder, at det simpelthen ikke har fået lavet et system – eller det rigtige system – for, hvornår jeg skal bruge hvilke lyde. Man ved ikke hvorfor, det er sådan, og ofte er der ikke nogen entydig forklaring«, siger Mette Vistisen.

Man kunne måske tro, at der var en sammenhæng mellem udfordringerne ved at lære det drilske danske sprog og børn, der har udtalevanskeligheder, men:

»Det er to forskellige ting, der ikke har noget med hinanden at gøre. Børn med udtalevanskeligheder har oftest problemer med udtalen af konsonanterne, mens det er vokalerne, der driller, når man skal lære udtalen af det danske sprog«, siger logopæden.

Fokus på konteksten Fabio Trecca og kollegaernes studie viste også, at dansktalende voksne bruger såkaldt

kompensatoriske strategier i form af kontekstsignaler, når de taler med hinanden, fordi udtalen nogle gange kan være så kompliceret og utydelig.

»To nordmænd, der taler med hinanden, kan i princippet nøjes med at høre efter, hvad den anden siger – så er det forstået. Men når to danskere taler med hinanden, er de langt mere afhængige af andre typer af information, som for eksempel den omgivende kontekst og det, der er blevet sagt før, fordi udtalen og talesignalet nogle gange er så svært at forstå«, siger Fabio Trecca. Konteksten på dansk er altså særlig vigtig, og hans bedste råd til dig som lærer er derfor at være ekstra opmærksom på at skabe en solid og robust sproglig kontekst, som barnet kan bruge til at forudsige, hvad der nu skal ske, eller hvad en anden person siger:

»Tænk over, hvordan du kan inddrage konteksten mere i det, der arbejdes med på klassen. Brug gentagelser i dit sprog – jo flere chancer, børnene får for at høre et ord, desto bedre. Gentag også, hvad barnet siger, og byg videre på det, så ordforrådet og sproget udvides«, siger forskeren.

»Den visuelle kontekst er også vigtig: Skab bedre og mere eksplicitte forbindelser mellem det, du siger, og det, som du taler om på klassen – genstande, personer, handlinger. Peg for eksempel på de relevante billeder, når du læser en bog«.

E-lefant eller æ-lefant

En af de største udfordringer for børn og voksne, der skal lære det danske sprog som andetsprog, er ifølge Mette Vistisen, at det danske sprogs yndlingshobby er at skrive et ord med bogstaver, der burde give en bestemt udtale, men alligevel udtales på en helt anden måde.

»Hvis du skal stave mit navn, Mette, så er der to e’er, og de skrives på samme måde, men den første e-lyd er et ’æ’, og den sidste er et ’øh’. Så vi skal tænke på, at ofte er det ikke nogen særlig god støtte at skrive ordet. Børnene skal lære at skelne alle de her lyde fra hinanden. Og det skal italesættes«, siger hun.

Mette Vistisen pointerer, at man også kan diskutere, i hvilken grad de klassiske plakater med det danske alfabets bogstaver hjælper børnene med deres udtale: Siger du rent

faktisk e-lefant eller i virkeligheden æ-lefant? Siger du virkelig ’ost’ med o, eller siger du ’åst’?

»Alle de forskellige vokalkvaliteter gør det danske sprog enormt svært at lære. Alene ø-lyden har vi tre kvaliteter af – tænk bare på ordene løve, høne og ørn. Hvis man fra barnsben ikke har lært at skelne de lyde fra hinanden, kan man faktisk ikke høre alle nuancerne«. ■

GODE RÅD

TIL

LÆREREN FRA

TALEPÆDAGOGEN:

• Team op med en logopæd, hvis du har børn i klassen med udtalevanskeligheder. Man kan nemt blive forvirret, hvis et barn for eksempel siger ’dol’ i stedet for stol, men godt kan sige ’sø’. Hvor er problemet så? En logopæd kan analysere, hvad der går galt i barnets system, hjælpe med at lave et nyt system og den manglende lyd.

• I det små kan man hjælpe barnet til at lave den svære/manglende lyd på en anden måde. For eksempel: »Prøv at lade som om, du skal sige ’sssssssch lillebror, du larmer’«. Og når det så lykkes: »Flot! Prøv så at sige ’stol’«. Det handler om, at barnet skal lære, at ’orv, din tunge gør det her, vi skal lige have den til at gøre det her i stedet’.

• For børn, der skal lære dansk som andetsprog, er det vigtigt at give dem en bevidsthed om, at selvom vi skriver e, så kan det være forskellige lyde, vi bruger. Når de skal lære en lyd, så vis dem et penalhus og sig ’penalhus’. Når de har det på plads, så sig: »Og så skriver vi det på den her måde«. Jo ældre, de er, desto flere regler kan man lære dem.

36

TVIS-aftalen (TV, internet og streaming)

Aftalen giver sammen med et Film og TV-abonnement hos CFU, adgang til at streame mere end 50.000 tv-udsendelser, kort- og dokumentarfilm via mitCFU. Både for lærere og elever.

TVIS-aftalen giver også mulighed for at bruge lovligt indhold fra YouTube, og streame udsendelser fra udvalgte tv-kanaler i undervisningen. Og mere til.

TV, internet og streaming. Spillefilm.

Musik.

Gå ikke glip af mulighederne i undervisningen. Få overblik over de tre forskellige aftaler hos Copydan AVU-medier.

Spillefilmsaftalen

Aftalen giver sammen med et Film og TV-abonnement hos CFU, mulighed for at streame mere end 500 spillefilm til undervisningen fra mitCFU.

I mitCFU er der også pædagogiske vejledninger og tips til, hvordan man kan bruge forskellige film i undervisningen til forskellige fag og klassetrin. Og så giver aftalen eleverne mulighed for selv at streame på egne devices til gruppearbejde eller hjemmearbejde.

…og meget mere. Se alle dine muligheder med aftalerne på copydan-avumedier.dk/aftaler

Musikaftalen

Aftalen om musik til læring er en supplerende aftale. Med musikaftalen er rettighederne på plads, når I kopierer musik til brug i undervisningen, f.eks. når I optager eller uploader musik til brug i opgaver, præsentationer, videoer og podcasts – eller hvis I deler en optagelse eller præsentation på YouTube, Facebook, Viggo eller SkolePlan.

Foto: FatCamera

I bund og grund starter alting samme sted. For der er altid en grund.

Gå ind på alinea.dk/dingrund og mød Kenneth, Lone, Jacob, Anne-Christine, Mike og Anne og hør deres grund.

Hvad er din?

Se mere på Alinea.dk/dingrund

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

38
39 Bliv medlem! Søger I ny kollega? Kandidatgaranti i Frie Skoler ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

NOTER

Højskoleudvalget er nomineret til pris

Højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening er nomineret til prisen ”Stærkere sammen”, som uddeles af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Højskoleudvalget er nomineret for sin vedholdende indsats for at organisere landets højskolelærere i Frie Skolers Lærerforening.

Vinderen bliver afsløret den 31. oktober på FH's kongres, og juryen består af blandt andre beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. ■ JFC

Ny bog skal klæde skolebestyrelser

”Skolebestyrelser der gør en forskel”, hedder en ny bog, som netop er udkommet og skrevet af Kirsten Birk Larsen. Bogen beskriver, hvordan en velfungerende skolebestyrelse kan gøre en forskel ved at sætte retning og skabe tydelige rammer for både elever, forældre og medarbejdere. Men det sker ikke af sig selv, skriver Kirsten Birk Larsen i den nye bog, og derfor guider hun nye og gamle bestyrelsesmedlemmer igennem de faldgruber, der findes i skolebestyrelsesarbejdet.

Skolebestyrelsesbogen er relevant for bestyrelser på frie skoler og folkeskoler, særligt del to og tre, mens den første del primært handler om, hvad skolebestyrelser i folkeskolen er forpligtet til. ■ MSO

Højskoleforening får fuldtidsformand

Folkehøjskolernes Forening har for første gang fået en fuldtidsformand. Det blev vedtaget på foreningens generalforsamling i starten af oktober, hvor Lisbeth Trinskjær blev genvalgt som formand – nu på fuldtid.

Formandshvervet har hidtil været et deltidsjob, men siden årsskiftet har bestyrelsesformanden været på fuldtid som en midlertidig ordning, og det er nu med generalforsamlingens beslutning blevet en permanent ordning. ■ MSO / FOTO HØJ-

Hvad nu hvis...

Nyt kursus - Kriseparat Ung

En kriseparat elev kan handle hurtigt og rigtigt, hvis en ulykke eller en kritisk situation opstår

• Gratis • 2 timer • I jeres klasseværelse • 10 - 30 elever pr. hold

For elever i 7.- 10. klasse

Få et kursus med spændende undervisning og inddragende øvelser. Her lærer elverne at arbejde som det professionelle beredskab og udarbejde deres egen kriseplan.

Vores frivillige undervisere kommer til jer

På folkeskoler, fri- og efterskoler

Hverdag eller weekend

Formiddag, eftermiddag eller aften

Det brænder - hvad gør du?

Hvad er en krise?

Kriser kan ske - kan du klare dig i 3 døgn?

meget mere

Ring eller skriv. Find kontaktformular og se hele kursusprogrammet på

SKOLEFORENINGEN
40
...og
41 KEYNOTE: ”Makerspaces, kun sjov med tech?” Ole Sejer Iversen og Michael Hjardgaard Andresen OPLÆG: ”Tag dine data tilbage” Pernille Tranberg OPLÆG: ”Er digital dannelse svaret?” Stine Liv Johansen 2022 Tilmeldingen starter d. 19.09 for medlemmer. Fra d. 03.10 er tilmeldingen åben for alle. Louise Klinge 25.10 - Aalborg Pia Rose Böwadt 26.10 - Aarhus Imran Rashid 27.10 - Odense Josefine Jack Eiby 02.11 - København Sanne Søndergaard 01.11 - Kolding lærertalks.dk

Den tavse ministers periode

Tirsdag 1. november går vi til valg. Måske skifter regeringsmagten farve. Måske får vi en anden statsminister. Det vil tiden vise, når stemmerne er talt op.

På magasinet Frie Skoler vil vi huske denne valgperiode på, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ikke har ønsket at tale med magasinet og derfor aldrig har medvirket i et interview med bladet.

Nytiltrådte undervisningsministre stiller normalt gerne op til et interview, hvor vi får mulighed for at stille spørgsmål til tanker, planer, visioner og ønsker for ministertiden. Men det fandt Pernille Rosenkrantz-Theil aldrig tid til i modsætning til hendes forgængere. Hun aflyste mange måneder i træk med henvisning til en travl kalender.

Det er ikke gået ubemærket hen blandt medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening.

Som lærer Marie Louise Lykke Kjær forklarer på side 12: »Vi på de frie skoler især trænger til at blive lyttet til, fordi vi har haft en undervisningsminister, der ikke har ønsket at tale med os«.

Det står i stærk kontrast til magasinet Folkeskolen, som ministeren ofte har optrådt i og udtalt sig til – senest i et seks sider langt interview om Pernille Rosenkrantz-Theils tid som undervisningsminister under overskriften ”Når boet gøres op”. Et interview ministeren vel at mærke selv havde inviteret fagbladet til på sit ministerkontor.

I dette magasin har vi givet ordene til lærerne – både i interviews og gennem den store medlemsundersøgelse, som næsten 1200 medlemmer besvarede i september. Vi er meget taknemmelige for den store deltagelse – tak til alle, der tog sig tid til at besvare!

Tre medlemmer blev trukket ud og vandt et gavekort til bøger som tak for deltagelse. Af hensyn til persondatasikkerhed, kan vi ikke bringe vindernes navne, men de har fået direkte besked. Og som en vinder af et gavekort skrev tilbage til redaktionen: ”Det fik min kone hurtigt omsat til hæklebøger”.

Godt valg! ■

42 AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK EPILOG FOTO LES KANER / UVM.DK REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO Henning Hjorth Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener. Cleanprint by Strandbygaard The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751
NY BOGPAKKE PÅ VEJ Glæd jer til efterårets flotte udgivelser UDKOMMER 18. NOVEMBER FÆLLESBOG SCRAPBOG LÆRERVEJLEDNING spraglet ån l øe j e alen nedbør skovbryn b kornblå gradbøjning k målvogter gå agurk tilberede få kolde fødde ride stor men af DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG kommeimål Sprogøret 4 Pernille Frost og Mia Graae sorte penge livetsforår Kan man træne sit sprogøre? Ja, det kan man med dette materiale! Sprogøret 4 er udviklet til elever 4. klasse. Med Sprogøret bliver sprogundervisningen til en god oplevelse, ved at elever- ne fællesskab: lytter til varierede eksempler på sprogbrug deler deres undren over sproglige størrelser taler om og undersøger forskellige sprogsituationer 4. klasse er eleverne allerede kompetente sprogbrugere, men deres viden om sproget er hverken bevidst eller formuleret. Med Sprogøret 4 løftes denne ”tavse viden” til aha-oplevelser og begreber. De sproglige eksempler er samlet 5 kapitler: KROPPEN, SPORT OG SPIL, FARVER, MAD OG DRIKKE og VIND OG VEJR. Elever- nes sproglige erkendelser kan vokse frem på baggrund af emnernes genkendelighed, så den nye viden kan forbinde sig med det, eleverne allerede er fortrolige med. Bogens lytte-, læse- og skriveaktiviteter udvikler elevernes sprogøre og deres forståelse for de grammatiske, pragmatiske og sproghistoriske sammenhænge vores fælles sprog. Til Sprogøret 4 hører en lærervejledning, som tilbyder: en gennemgang af sproglærens områder til lærerens genopfriskning en undervisningsnær side-for-side-vejledning ekstraopgaver til differentiering kopisider med repeterende aktiviteter Sprogøret 4 findes også som e-bog. ELEVEBOG OG LÆRERVEJLEDNING Læs mere, se uddrag, og bestil på dansklf.dk/shop 60 % MEDLEMSRABAT Til og med 14. november Læs mere på dansklf.dk/bogpakken
42190 www.meloni.dk
Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR.
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.