Frie Skoler 7, 2023

Michelin i skolen

Skolekøkkenet bliver et topgastronomisk værksted, når elever eksperimenterer med æggeblommer, ansjoser og hjemmelavet pasta.

SIDE 26-29

or alt liv på jorden, derfor skal vi passe godt på den. Det øgede fokus på natur- og klimaforandringer kan føre til modløshed, men man er aldrig for lille til at gøre en forskel.

Naturen er for vild – og hvis vi bliver bedre til at tage hensyn til den, opstår der et væld af bæredygtige løsninger til gavn for os selv, og alle dem, vi deler jorden med Mediekonkurrencen 2023 vil have de unge til at undersøge og italesætte klodens tilstand, men også give blik for løsninger og motivere til handling.

Om konkurrencen

Deltag i konkurrencen ved at lave jeres egen skoleavis, som trykkes i 200 eksemplarer Vinderne får 5 000 kr til klassekassen, og bliver fejret til et stort event i Pressen i JP/Politikens Hus. I år kårer vi desuden den bedste idé til et naturforbedrende initiativ i jeres lokalområde Konkurrencen foregår i ugerne 38-46 i 2023, og elever fra 6. til 10. klasse kan deltage.

Læs mere og tilmeld klassen på skoleavis.dk.

Tone Dandanell træder til som højskolekonsulent i foreningen det næste års tid. Hun vil gøre højskolelærerarbejdet mere bæredygtigt.

Konflikter med kolleger kan både være hårde og skabe udvikling. Få gode råd til konfliktløsning fra to af foreningens konsulenter.

Et nyt skoleår – nye ting at prøve af. Således er sprogskabet blevet til bagsiden i denne udgave af Frie Skoler. Find bagskabet og læs om t-tid.

SPRO G • SKABET

06-21

Tag med på en tidsrejse i læreridealer – fra antikkens didaskalos over seminarietraditionen til en diskussion af kravene til lærere anno 2023. For hvilken type lærer vil og skal man være i dag? Det sætter to lærere ord på i temaet, hvor du blandt andet også kan møde skuespilleren Thomas Hwan alias den vellidte højskolelærer Rasmus fra filmen 'Meter i sekundet'.

26

MICHELINOPSKRIFTER I ET SKOLEKØKKEN

Carina Skronski er læreren bag en ny kogebog til madkundskabsfaget: Hun har spurgt danske Michelin-kokke om opskrifter, der kan laves af elever i et skolekøkken og på et skolebudget. Og eleverne både griner, udfordres og lærer af opgaven.

Hvad vil du helst blive bedre til?

På 18 minikurser i løbet af skoleåret kan du på 2,5 time få nye redskaber til at:

• forstå børn og unges mistrivsel

• styrke elevernes indlæring med brain breaks

• skabe en hverdag med mindre skældud

»Carina, må vi ikke godt lade være med at putte en æggeblomme i? Det er altså for underligt«

LÆRERIDEALER

7.E fik undervisning i taknemmelighed

Hvad føler du dig taknemmelig for, når du tænker tilbage på den seneste uges tid? Prøv at skrive tre ting ned. Og nej, du skal ikke bare tænke dem, du skal skrive dem ned – det får oplevelserne til at hænge bedre fast.

Forskning viser nemlig, at det at føle sig taknemmelig er en af de mest effektive måder at opleve glæde, føle sig mindre stresset og generelt blive mere tilfreds med sit liv på. Og det er godt at øve sig i. Du ser dét, du ser efter, lyder princippet.

Og det er lige præcis, hvad 7.E på Skt. Josefs Skole i Roskilde øvede sig på før sommerferien i et taknemmelighedsforløb fordelt på fem lektioner. Eleverne skrev blandt andet et brev til en person, de var taknemmelige for at have i deres liv, de skrev en ugentlig taknemmelighedsdagbog med tre ting, som de var taknemmelige over fra ugen, og de lavede en taknemmelighedsvæg i klasselokalet. Og eleverne er enige om, at forløbet har fået dem til at sætte større pris på hverdagens små ting, og at de er begyndt at lægge mere mærke til de kilder til glæde, der opstår hver ene -

Forløbet 'Taknemli' er målrettet 7.-10. klassetrin og kan downloades gratis på hjemmesiden taknemli.dk, hvor man også kan bestille gratis, fysiske materialer til forløbet • SKA / KILDE POLITIKEN

SIDEN SIDST

Godmorgen kære avis

»Jeg er avislæser først, så menneske. Og når jeg har læst min papiravis … Jeg kan ikke beskrive den tilfredsstillelse. Jeg føler mig hypermoderne. Jeg ranker virkelig ryggen« •

Kjartan Arngrim, forsanger og sangskriver i bandet Folkeklubben, til fagbladet Journalisten i en artikel om kærlighed til journalistik i papirformat, juni 2023.

… år gammel skal man være som marsvin for at komme i Guinness Rekordbog som verdens ældste

nulevende marsvin – og den bedrift har Freja fra Fjord & Bælt i Kerteminde opnået her i sommerferien. Det er en ret vild alder, for kun fem procent af marsvinene i naturen bliver

ældre end 10 år •

SKA / KILDE FYENS.DK

Æbleskrog, bananskræl og husholdningsfilm skal med t/r

Når eleverne fra 0. til 6. klasse på Kirstinesbjergskolens afdeling

Høgevej i Fredericia har spist deres madpakker, er de begyndt på noget nyt: I stedet for at smide affaldet fra madpakken i skraldespanden, putter de det tilbage i madkassen og tager det med hjem. Det sker som et forsøg på at begrænse affaldsmængden og ressourcespildet på skolen og samtidig skabe en bevidsthed hos børnene om at begrænse, hvor meget affald der produceres • SKA / KILDE

SKOLEMONITOR

Lærere har sværere ved at få elever i bad efter idræt Trods de senere års mange kampagner målrettet at få flere elever til at gå i bad efter idræt, har det aldrig været en sværere udfordring.

Det viser en ny rapport fra Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 600 idrætslærere fra hele landet.

Her svarer over to tredjedele af lærerne, at de i nogen eller høj grad oplever udfordringer med, at eleverne skal i bad efter idræt. I 2018 gjaldt det halvdelen af lærerne • SKA / KILDE RITZAU

Kloge ord til studenterne

»Jeg har altid hadet at være i byen til klokken 4 (…) Så måske har jeg alligevel nogle ord. Lad være med at være bange for at være kedelig. Prioritér dig selv. Og hop op på den cykel, og kør hjem, hvis du kun kan tænke på de pølsehorn på tanken, du skal spise (…). Og så vil jeg sige, at hvis du bedst lader op alene, så er du … ikke alene«•

Sandie Westh, journalist og radiovært, i et opslag på Instagram, juni 2023.

ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOW

Læreridealer

Læs med, når fagfolk forklarer, hvordan læreridealet har forandret sig gennem tiden, når to lærere fortæller om, hvilke idealer og værdier de har oplevet gennem årene, og læs udvalgte glimt fra arrangementet 'Den lærer jeg aldrig glemmer ' på Folkemødet i juni.

Bliv også klogere på, hvordan skønlitteraturen skildrer læreren, og mød skuespiller Thomas Hwan, der fortæller om de tanker og overvejelser, han gjorde sig om lærerrollen, da han skulle spille højskolelæreren Rasmus i filmsuccesen 'Meter i sekundet ' .

Velkommen til!

Læreridealet er blevet for stort til, at man kan leve op til det

Læreridealet har ændret sig gennem historien –ligeså har de forventninger, læreren møder fra forældre og samfund. Tag med på en tidsrejse, og find ud af, hvordan læreren blev til den lærer, vi kender i dag.

»Idag kalder vi det lærerprofessionen, ergo lærere skal være professionelle. Og det er noget af det dummeste, jeg har hørt. Hvis professionel bare er et andet ord for god, fint nok, men den professionelle lærer som lærerideal er forkert. Det gør eleven til en klient«.

Sådan siger Rasmus Kolby Rahbek, forstander på Den frie Lærerskole i Ollerup, da han skal svare på, hvilket lærerideal vi har i dag. Han fremhæver det nuværende antal studerende på læreruddannelsen som et eksempel på, at en navneændring ikke hjælper på anerkendelse eller flere studerende på uddannelsen.

»Jeg forstår godt, at det var et forsøg på at genopbygge en tabt anerkendelse at kalde lærerne for professionelle, men man glemmer, at der med det ord følger noget andet. I stedet putter vi bare flere ting ned i den mængde, læreren skal være og kunne. Det betyder, at det bliver sværere og sværere at være lærer«, siger han.

Historisk set har læreren også haft udfordringer, fortæller Jens Erik Kristensen, der er lektor i pædagogisk idehistorie på DPU. Grundskolelæreren er kendt helt tilbage fra antikken, hvor han gik under navnet ’didaskalos’ og var den, der skulle lære børnene at læse, skrive og regne. Det er herfra, ordet didaktik stammer, forklarer forskeren:

»En didaskalos var forskellig fra en paidagogos, som typisk var en slave udvalgt af familien, der havde til hovedopgave at følge barnet til undervisningen og holde øje med, at barnet opførte sig ordentligt. Selv om en paidagogos var en slave, havde han faktisk højere status end en didaskalos, for lærergerningen blev dengang set som et relativt usselt lavstatuserhverv«, siger Jens Erik Kristensen.

Seminarietraditionen

I dansk sammenhæng kan man ifølge Jens Erik Kristensen føre læreren tilbage til kirkens degn, som dukkede op i kølvandet på re -

formationen i midten af 1500-tallet, og som stod for den helt elementære un dervisning af børn og unge i landets sogne.

Læreruddannel sens historie be gynder, da det før ste officielle danske seminarium bliver oprettet i slutningen af 1700-tallet: Blågårds Seminarium i København. I 1814 kommer den første skolelov, almueskolelovene, som efterfølges af loven om seminarier i 1818, der gør det bestemt ved lov, at lærere skal være uddannede – og dermed er kirkens degn ikke længere tilstrækkelig, forklarer Jens Erik Kristensen. Den første rigtige lærerfigur er den, man i samtiden kalder for seminaristen.

Antallet af seminarier og læreruddannede vokser enormt op gennem 1800-tallet og i takt hermed også lærerens status, autoritet og pre -

stige. Mange steder i landet er læreren på dette tidspunkt den højest uddannede på linje med lægen og præsten. Dertil kom, at mange af de nye seminarier havde grundtvigianske ledere og hentede inspiration i højskolernes vækst fra 1864 og frem. Det betød for lærerne en stærk kobling mellem faglig identitet og åndelig vækkelse. En lærer var ikke længere bare en, der skulle uddannes til at undervise, men også en, som skulle vækkes og dannes til sit kald og sit folkelige virke i sognenes foreningsliv m.v., fortæller Jens Erik Kristensen:

»Når man i dag begræder nedlæggelsen af seminarierne, er det blandt andet på grund af den særlige danske seminarietradition, der opstod fra dette tidspunkt. Seminarierne fik næsten status som lokale folkehøjskoler. Der knyttede sig helt frem til 1990’erne en bestemt åndelig og pædagogisk dannelse til seminariernes læreruddannelser, som ikke fandtes i den universitære gymnasielæreruddannelse«.

I løbet af de sidste 50 år af seminariernes levetid voksede antallet af kvinder på lærer-

uddannelsen til at udgøre flertallet, og lærerne skiftede fra tjenestemandsstatus til lønmodtagerstatus. Seminarietraditionen kom til at præge læreruddannelsen helt indtil 2001, hvor seminarierne blev afskaffet, og læreruddannelsen blev til en professionsuddannelse, hvorefter det pædagogiske igen trådte i baggrunden, fortæller Jens Erik Kristensen. Med andre ord: Vi nærmer os vor tids lærer.

Nutiden

Med folkeskolereformen i 2014 blev lærerens såkaldte ’metodefrihed’, dvs. friheden til selv at planlægge undervisningen, afskaffet. Samtidig er lærerens status og autoritet i forhold til forældre og skole faldet, hvilket også hænger sammen med, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er steget, så lærernes vidensniveau oftere og oftere bliver overhalet af forældrene, siger Jens Erik Kristensen. Og det peger frem til nutidens problem: at det er svært at få unge til at tage læreruddannelsen.

»Mange troede jo, at hvis man lavede læ -

reruddannelsen om til en professionsuddannelse på linje med andre professioner, ville det forøge prestigen på både lærer- og pædagoguddannelsen. Det kan man så diskutere, om den har, for lærerne har også været mere pressede de seneste 20 år af den mere og mere statsstyrede skole og dens mange mål, man skal leve op til«, siger Jens Erik Kristensen.

»De seneste reformer af læreruddannelsen gjorde meget ud af at sige, at læreren skulle uddannes til at have specifikke didaktiske kompetencer, at en moderne lærer med andre ord skulle være en evidensbaseret ’ekspert i at undervise’ – også for at hæve sin prestige og autoritet. Vi er med andre ord tilbage ved didaskalos, hvor man forstod læreren som en håndværker eller tekniker, der blot udfører den elementære undervisning og overlader det pædagogiske og omsorgsfulde til paidagogos. På det seneste har vi så erfaret, at det faktisk er afgørende for en lærers succes at have pædagogisk dannelse og dømmekraft. Og det er det, lærerne kæmper for i dag:

Rasmus Kolby Rahbek

Forstander på Den frie Lærerskole

Plads til deres egne pædagogiske valg og handlinger«.

Lærere under pres

Den udvikling oplever forstander på Den frie Lærerskole Rasmus Kolby Rahbek også:

»Men læreren er ikke en tekniker, der "bare" skal lære, hvad der virker. For det, der virker i teorien, virker ikke altid i praksis. Så glemmer man, hvad det vigtige ved skolen er, og alting kommer til at handle om at finde fejl. Fejl er et vilkår og kan være gode, men fokusset skal være på måden, man håndterer fejlen på. Diskussionerne og refleksionerne«.

Hvad en lærer skal kunne i dag, er derfor et spørgsmål, der handler meget om perspektiv, mener Rasmus Kolby Rahbek. Ser vi det fra samfundets perspektiv, de lærerstuderendes, skolelederens eller forældrenes?

»Der er mange interessenter til skolen i dag, og alle har en holdning til, hvad læreren skal kunne og være for en støbning. Det er

blevet ekstremt komplekst at være lærer. Man skal både være fagligt velfunderet, have en stærk læreridentitet, være knivskarp på didaktik, god til inklusion og dybest set også ekspert i specialpædagogik«, siger Rasmus Kolby Rahbek.

»Man kan så spørge, om det overhovedet er et realistisk ideal at stille op? Er der ikke risiko for at blive en stor fiasko? Og jo, det kan jeg godt være bange for. Det er et ideal, som er for stort til, at alle kan leve op til det. Det skaber en stand af lærere, som føler, at uanset hvad de gør, er det aldrig godt nok«.

Forberedelse på virkeligheden

Den frie Lærerskole lærer blandt andet sine studerende at skrive forældrebreve, for i dag er mængden af konflikter med forældre enorm i forhold til tidligere. Rasmus Kolby Rahbek oplever, at det er blevet skolens ansvar at tage sig af næsten et hvilket som helst problem i samfundet. Det skaber et pres på lærerne, for der er jo kun dem til at løse det.

Omvendt synes hver forælder, at der samtidig skal tages hensyn til netop deres barn, hvilket igen øger presset på lærerne, mener Rasmus Kolby Rahbek.

»Vi kan sørge for, at vi klæder de studerende på, så de ikke kun bliver gode fagdidaktisk, men også kan svare på de spørgsmål, som kritiske forældre og medier stiller. Så de kan forklare og forsvare, hvorfor de har valgt at gøre, som de gør. Men vi bruger også lang tid på at tale med vores studerende om læreridentitet, og at der ikke er et fast svar på, hvem man bliver som lærer. Pointen er, at det skal de selv besvare i løbet af deres liv«, siger han.

»Men det er også vigtigt at huske, at lærergerningen rummer så meget, at du umuligt kan alting, når du er færdiguddannet. Så skulle man studere i 20 år. Vi kan ikke lære de studerende alt, men vi kan give dem evnen til at reflektere og forståelsen af, at uddannelsen ikke er én til én med virkeligheden. Og at man må kaste sig ud i det«. ■

Jens Erik Kristensen Lektor i pædagogisk idehistorie på DPU

»Jeg bruger tid på at finde alle de positive sider frem ved eleven«

LÆREREN HAR ORDET:

Maia Minghetti har oplevet læreridealet ændre sig gennem sine snart 30 år som lærer, hvoraf de seneste otte har været på Herfølge Friskole. Her har hun ordet og fortæller om sine personlige læreridealer og læreridoler gennem tiden.

»I dag ved jeg, at det er lige så vigtigt at se det hele menneske – ikke bare eleven i klassen«

Maia Minghetti Lærer på Herfølge Friskole

»Da jeg blev færdiguddannet lærer, var det ikke med en total stolthed. Jeg ville virkelig gerne være lærer, men samtidig havde jeg en opfattelse af, at der ikke var meget prestige over det – folk så det bare som et sødt, lille, velbetalt halvdagsjob. Måske var det bare mig, der havde den opfattelse, men i dag oplever jeg i hvert fald en langt større respekt for det at være lærer. Folk forbinder det nu med et fuldtidsjob, der kræver noget.

Men forældre forventer også ting af lærerne i dag, der ligger langt ud over jobbeskrivelsen. Engang var kontaktbogen den primære og hurtigste vej til kommunikation mellem forældre og lærere, og man skrev kun til læreren, hvis det var virkelig vigtigt. I dag er der enormt meget information og ikke længere grænser for, hvad man kan bede læreren om: Kan studieturen ikke lige rykkes en uge, så vores barn kan nå at komme hjem fra 14 dages ferie med familien uden for skoleferierne og stadig deltage i studieturen?

Forældrene kan godt på det overordnede plan have stor respekt for læreren og lærerrollen, men når det drejer sig om deres eget barn, forsvinder det perspektiv.

Niveauet i grundskolen har også ændret sig. Når jeg vejleder ved projektopgaver, tænker jeg ofte: ”Wow, hvor kan de meget!”. Sidste år var det dog ikke ligefrem alle elever, der fik 12, og en del af dem, der ikke fik 12, brokkede sig over det. Det blev til, at det var min skyld, at de ikke havde fået 12, fordi jeg havde været

en dårlig vejleder. Det var forældrene, der skrev og mente det. Den episode gik mig meget på, og jeg blev vildt ked af det. Derfor synes jeg også, at det billede, eleverne har af en lærer, har ændret sig. Tidligere ville man aldrig have sagt, at det var en ellers vellidt lærers skyld, at man fik en dårlig karakter.

Lærer ud af boksen Som nyuddannet var jeg meget imponeret af kolleger, der vidste meget om deres fag. Det er jeg blevet mindre og mindre med tiden, fordi jeg har fundet ud af, at det er vigtigere at være nærværende og engageret i eleverne.

De lærere, jeg beundrer mest, er de lærere, der hjælper elever, der har det svært. De elever, der af den ene eller anden grund står i en svær situation, hvor de har brug for en voksen, som er der, som ser dem, som tror på dem og hjælper dem videre – når man går langt ud af det, man skal gøre som lærer, men gør det, man bør gøre som menneske. Og så ser jeg op til lærere, der laver noget anderledes. Dem, der får gang i projekter og gode idéer, hvor eleverne bliver aktiveret med alt det, de er.

Det allervigtigste for mig som lærer er at give eleverne lysten til at lære og vide mere og en tro på sig selv. Jeg prøver virkelig at skubbe eleverne lidt udover grænsen og sige, at dét der kan de godt. Man lærer bedst, hvis følelserne er i spil.

Rosie

Mine tre børn har haft den samme lærer – Rosie. Hun er tysker, taler med accent og skriver

ikke perfekt, men hun har alligevel været den allerbedste lærer for dem alle. Som mor har jeg været så fascineret af, at jeg følte, at hun havde et specielt godt øje til mine børn. Efterhånden fandt jeg så ud af, at det vist ikke kun var mine børn, men faktisk alle børnene hun havde et særligt godt øje til. Mine børn har altid sagt, at det ikke gjorde så meget, at Rosie var ret skrap, for hun kunne jo samtidig virkelig godt lide dem.

Min ældste søn har været en af de mere udfordrende i sin klasse, og jeg husker tydeligt, at Rosie til en skole-hjem-samtale sagde, at det var så dejligt, når han rakte hånden op, for han vendte altid det hele på hovedet og så tingene helt anderledes end andre. I dag, hvor min søn er ved at søge ind på arkitektskolen, har han fået samme ros af sin mentor. Og den evne spottede Rosie allerede i de små klasser.

Når jeg selv holder skole-hjem-samtaler i dag, tænker jeg over, at jeg skal huske at vise forældrene, at jeg faktisk holder rigtig meget af deres barn, uanset hvordan barnet opfører sig i klassen. Ligesom Rosie gjorde – på den måde er hun blevet et læreridol for mig. Jeg bruger tid på at finde alle de positive sider frem ved eleven. Den evne har ændret sig fra dengang, hvor jeg tænkte, at det vigtigste som lærer var at være enormt god fagligt. I dag ved jeg, at det er lige så vigtigt at se det hele menneske – ikke bare eleven i klassen«. ■

LÆREREN HAR ORDET:

»Tiden kræver, at man fornyer sig som lærer. Man kan ikke stå

Tanna Kjær Blak har været lærer på en efterskole, Rudolf Steiner, friskole og folkeskole, så hun har oplevet både skiftende skoleformer og læreridealer. I dag er hun lærer på Taastrup Realskole, og i denne artikel fortæller hun om sine personlige læreridealer og læreridoler gennem årene.

in oprindelige vision om læreridealet har ikke ændret sig meget, siden jeg blev færdiguddannet lærer i 1999. Som mange andre vil jeg gerne være den cool og respekterede lærer med stærke elevrelationer. Jeg vil gerne være dygtig i mine faglige felter, en autentisk lærer. En lærer, der ser hele mennesket, en lærer, der fornyer sig og udvikler kritisk tænkende individer, som kan udtænke løsninger på opgaver og udfordringer, hvad enten det er i skolen eller socialt, fritid eller arbejde.

Det forsøger jeg at gøre konkret i dagligdagen ved at møde eleverne der, hvor de er, og skabe inspirerende undervisning inden for mine rammer. Det kan være, at jeg hænger bøger op i loftet, som vi skal læse, tager undervisningen uden for klasserummet, så vi skal ud at tale med folk i lokalsamfundet eller samle skrald, hvis vi for eksempel har fokus på miljø.

Det allervigtigste for mig som lærer er at give eleverne selvtillid. Det er så afgørende at have med sig. Hvis man har en tro på sig selv, en handlekraftighed og ved, at man skal forholde sig kritisk til verden og al dens information, så kan man klare meget. Eleverne skal for alt i verden vide, at de er gode nok.

Tillid, krav og forventninger Jeg blev først lærer i Danmark i 2010, fordi jeg startede min lærerkarriere med at undervise i Australien i 10 år, men jeg kan sagtens mærke en forskel på nu og før reformen i 2014. I dag er forældrene kommet meget mere ind i klasserummet. Alle har en holdning. Så på den måde er det blevet sværere. Jeg har heldigvis en virkelig god forældregruppe lige nu, der har tillid til det, vi laver, og den måde, vi gør det på. Men det må man ikke tage for givet. Forestillingerne om og forventningerne til læreren har ændret sig, så det forventes, at vi

som lærere tager hver enkelt forælders barn meget seriøst. Det forstår jeg som udgangspunkt selvfølgelig godt behovet for, men forventningen om, at deres barns unikke behov bliver tilgodeset hver eneste gang i undervisningen, er både urealistisk og hård. Vi lærere har brug for, at forældrene har tillid til, at vi godt ved, hvordan vi skal lave vores arbejde. Jeg har kolleger, der er gået ned med stress på grund af forældre, der blander sig med krav. Jeg ville ønske, at forældre var bedre til at forholde sig spørgende, for der kommer mange hårde mails. Det er noget, der fylder i disse år for lærerne.

Mere frihed, mindre kontrol

Faktisk troede jeg slet ikke, at jeg skulle være skolelærer. Men det er jeg alligevel blevet, og det handler nok om, at jeg er tiltrukket af den livspuls, man er i som lærer – bekræftelsen, anerkendelsen, relationsarbejdet. Når jeg ser

stille i det her job«

på mine egne lærere gennem tiden, kan jeg også godt se, at jeg har været fascineret af dem. En, jeg husker særlig tydeligt, er min musiklærer i folkeskolen – hun var meget praktisk anlagt, meget anerkendende og meget dygtig. Man fik lov til at prøve ting af i hendes timer. Jeg forbinder hende med frihed, absolut glæde og passion, og det smittede af på mig.

Som ny lærer havde jeg – overraskende nok, når man tænker på min fascination af musiklæreren – et behov for at have kontrol over selv de mindste ting. Det har jeg helt klart givet slip på, for med erfaringen oplever man også, at tingene arter sig alligevel. Jeg behøver ikke have kontrol med alt. Jeg synes dog, at rollen som lærer er blevet meget opdragende i forhold til tidligere, og med det følger en vis uundgåelig kontrol.

Rent didaktisk har min lærerstil derfor nok ændret sig. Der er også kommet meget mere digitalisering ind i undervisningen, og i dag er

det endnu vigtigere at klæde eleverne på til en kritisk tilgang. Tiden kræver, at man fornyer sig som lærer. Man kan ikke stå stille i det her job. På den måde har rammerne for lærerfaget også ændret sig.

Idoler på tværs af tid og sted

I dag er jeg meget inspireret af nuværende og tidligere kolleger. Vi har lige haft vores første kursus i co-teaching på skolen. Til min første MUS-samtale sagde jeg, at jeg havde et ønske om at komme ind og se, hvordan min kolleger gør. Det kan være grænseoverskridende for nogle, men jeg glæder mig bare til vidensdelingen, sparringen, det didaktiske i at se, hvordan de andre gør, og hvad de bruger. Og så håber jeg selvfølgelig, at udbyttet går begge veje. Jeg har også et reelt læreridol: Han hedder John Hunter og er en amerikansk underviser i Charlottesville i USA. Han har udviklet et spil målrettet elever i 4. klasse, hvor de bliver præ -

senteret for en udfordring, de skal løse – for eksempel en klimaudfordring eller et ressourcespørgsmål. Man kan ikke gå ud fra, at eleverne ved en masse, for de går jo kun i 4. klasse. Men de har alligevel en viden, og ikke mindst har de en åbenhed, som ældre elever og i særdeleshed voksne ikke har. De kan tænke ud af boksen og sætter ikke grænser. Det, synes jeg, er fedt. For der venter en masse uvidenhed om fremtiden, men det her spil giver eleverne mulighed for at blive engagerede i et emne og løse udfordringer uden at vide særlig meget om det.

Det er en inspirerende tankegang, og den vil jeg – i al beskedenhed – gerne prøve at udvikle og anvende«. ■

Tanna Kjær Blak Lærer på Taastrup Realskole

»Vi lærere har brug for, at forældrene har tillid til, at vi godt ved, hvordan vi skal lave vores arbejde«

Tre læseglade undervisere jagter læreren i skønlitteraturen

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har tre undervisere i et par år haft et con amore-projekt uden for arbejdstid: De læser skønlitteratur, hvor læreren er en bærende karakter i fortællingen. Læseoplevelsen og refleksionerne skriver de om på bloggen 'Den forsømte klasselærer'.

Lektor Blomme er et navn, som mange kender, for Hans Scherfigs karakter fra romanen 'Det forsømte forår' er efterhånden blevet et ikonisk eksempel på en af skønlitteraturens mange skildringer af læreren.

Det var den og mange andre eksempler på lærere i skønlitteraturen, som startede idéen hos kollegerne Dorte Schiøler, Søren Boy Skjold og Steffen Moestrup. De er alle undervisere på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor Søren Boy Skjold og Steffen Moestrup underviser på journalistuddannelsen i litterære virkemidler i journalistikken, mens Dorte Schiøler underviser på kommunikationsuddannelsen. De har ikke en hverdag sammen, for de arbejder i hver sin ende af landet, men de har et fællesskab om pædagogisk udvikling, og på et tidspunkt fandt de ud af, at de havde en fælles interesse for at læse skønlitteratur, fortæller Dorte Schiøler.

»Og så slog det os: Hvad med, at vi kombinerede de to ting – altså at læse systematisk efter, hvordan skønlitteratur fremstiller læreren? For det er jo noget helt andet end det, der beskrives i den pædagogiske faglitteratur«, siger hun.

De tre undervisere gik i gang med at undersøge alt fra skolelærere og højskolelærere til professorer og gymnasielærere i skønlitteraturen, og de havde ét dogme fra start: De gør det, så længe det er sjovt. Det skulle være et projekt drevet af lyst, engagement, intensitet og fremdrift. Og det er efterhånden blevet til en lang række læseoplevelser, refleksioner og holdninger til lærerkarakteren, som de skriver om på bloggen 'Den forsømte klasselærer'.

Et undervurderet rum

I første fase bad de tre undervisere deres kolleger på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om at komme med ideer til bøger, hvor der indgik lærere. Det resulterede i en kæmpe liste med bøger, som de derefter udvalgte fra. Under læsningen af de mange bøger har det mest overvældende ifølge Dorte Schiøler været de talrige og knap så flatterende karaktertræk, som læreren lægger ryg til i skønlitteraturen:

»Jeg tænker ikke, at det er et almengyldigt billede af læreren, men karakteren af lærerarbejdet rummer uundgåeligt personlige, vanskelige udfordringer. I litteraturen bliver det derved lærerfiguren, der stiller op til det eksistentielle og almenmenneskelige ved kriser. Der må altså være noget ved læreren som figur, der gør, at vedkommende kommer ud for vanskelige, eksistentielle ting«, siger hun.

De svære følelser, som læreren i litteraturen oplever, er ifølge Dorte Schiøler blandt andet usikkerhed, skamfuldhed, en ikke-klædelig stolthed, afmagt, storhedsvanvid, ensom-

hed og indbildskhed. Altså følelsesmæssige ting, som alle kan genkende, og som man kan slås med og blive konfronteret med i livet.

»På mange måder viser læreren sig derfor ikke som en helt. Læreren er faktisk alt andet end en superhelt i skønlitteraturen«, siger Dorte Schiøler.

Og hvorfor er det så lige læreren, der er udvalgt som en oplagt person og en god arena? Det undrer også Dorte Schiøler, og hun pointerer, at det er vigtigt at huske på, at mange af tidligere tiders bøger fremstiller en tilbageskuende, gammeldags lærertype, som ikke er fremherskende længere.

»Jeg tænker, at forfatterne har valgt læreren som karakter, fordi der er magt på færde, som gør rollen interessant. Lærerarbejdet har i mange år har været et enmandsarbejde: Når læreren gik ind i et rum, lukkede vedkommende døren, og det, der skete derinde, var et anliggende mellem læreren og eleverne. Ingen holdt øje. Måske er det dét, forfatteren har vidst – at det rum var undervurderet, glemt og ubevogtet«, siger hun.

På den måde viser skønlitteraturen også, at vi ikke altid har været så gode til at magtregulere eller holde øje med klasserummet, mener Dorte Schiøler.

Den gamle lærer

En ældre bog, Dorte Schiøler gerne vil fremhæve, er 'Klassen' af Hermann Ungar. En bog, hun helt tilfældigt fandt frem til via en boghandler, der gav hende et tip.

»'Klassen' er gammeldags og kafkask, men det er klasselitteratur, synes jeg. Den udstiller den paranoia, man kan opleve som lærer. Én ting er, at man formelt set har magten i rummet, men man kan samtidig opleve, at eleverne har rummet og deraf føle sig presset og have irrationelle følelser: Nu afslører de mig, jeg er ikke god nok, hvad nu, hvis jeg ikke kan det, jeg skal kunne? Det er virkelig interessant læsning«, siger hun.

Og ser man på lærerskildringen over tid fra Hans Scherfigs kritik af den sadistiske lærer med Lektor Blomme i 'Det Forsømte Forår' og hen til den afmagtskritik, den nutidige og unge forfatter Laura Ringo bringer på banen, sker der en klar ændring.

»Grænseoverskridelserne er nogle andre. Det er jo oplagt, at Lektor Blomme er et dumt svin. Men Ringo gør noget modigt, hvor karakteren er lige så uklædelig – det starter bare på en anden, mere snigende måde«, siger Dorte Schiøler.

Den nye lærer

Litteraturen viser desuden, at der er en forforståelse, myter og billeder af læreren, som kun

overlever, fordi bøgerne overleverer dem, siger Dorte Schiøler, og de står i skærende kontrast til nutidens pædagogiske diskussioner og strømninger.

To nyere forfattere, der dog giver et anderledes og mere moderne blik på lærergerningen, er ifølge Dorte Schiøler forfatterne Tine Høeg og føromtalte Laura Ringo. Sidstnævntes bog 'Fødedygtig' handler om en lærervikar, der får så overrumplende meget ansvar, at hun foretager dumme valg og føler afmagt i stor grad. Ringos anden bog, 'Grundtvig er død', handler om en højskolelærer, som er uansvarlig i sin hærgen og udnyttelse af de unge og kollegerne. Det er således stadig de mindre klædelige sider af læreren, der fremhæves, men på en ny og mere tidssvarende måde, mener Dorte Schiøler:

»Diskussionen af lærerens magt og ikke mindst misbrug af magt har været et gennemgående tema for de bøger, vi har læst – dog med visse undtagelser«, siger hun.

Rum til det svære

Alt i alt er der dog klart flere dårlige end gode fortællinger i skønlitteraturen om læreren, erkender Dorte Schiøler.

»Men der er nogle bøger, der skildrer de ædle og positive sider ved læreren – for eksempel den pletfrie lærer i Gunnar Jørgensens 'Flemming & Co.' eller Ida Jessens 'En ny tid', der hylder en progressiv lærer i landsbyskolen anno 1904. En lærer, der ser eleverne, aktiverer dem og bruger moderne undervisningsmetoder«, siger hun.

»Derudover har mange feministiske bøger en selvstændig kvinde med ben i næsen i hovedrollen – og hun er pudsigt nok ofte lærer. For eksempel 'Fru Marta Oulie' af Sigrid Undset, Ida Jessens 'En ny tid' og Siri Hustveds 'Sommeren uden mænd'«.

Og det, at skønlitteraturen om lærere giver plads til at undersøge og gå ind i følelser som skamfuldhed, paranoia, kedsomhed og panik, er positivt, for det kan være en vej til at åbne øjnene for nogle af de sværere følelser i lærergerningen, mener Dorte Schiøler:

»Vi har brug for at skabe rum, hvor lærere og undervisere kan sparre med hinanden om det, der er irrationelt og ikke nødvendigvis har enkle, konkrete svar. For det er en del af lærergerningen og det, man førhen og i dag stadig skal stille op til som lærer. Det er ikke for at sige, at lærere i dag ikke er reflekterende og dygtige – men skønlitteraturen inviterer til et rum, som det ellers kan være svært at være i. Det er i mine øjne godt og meget velkomment«. ■

Læreren man aldrig glemmer

En gymnasielærer, der kunne finde på at bryde ud i sang og en klasselærer, der så ofte satte sig på

knæ for at hjælpe sine elever, at alle kendte duften af hans parfume. Det var et par af de anekdoter, der blev fortalt på Folkemødet i juni, da Frie Skolers

Lærerforening afholdt arrangementet 'Den lærer jeg aldrig glemmer'. Her var en række

gæster inviteret til at fortælle om lærere, der har haft stor betydning for deres skolegang. Her kan du læse et udpluk af historierne.

AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

Özlem Cekic

Generalsekretær for foreningen Brobyggerne –Center for Dialogkaffe

»Jeg havde en lærer, der sagde til mig: Grammatik, det kan man altid lære. Du er en fantastisk historiefortæller. Så bliv ved med at skrive«

Rektor på Københavns

Professionshøjskole

»Hans var den type lærer, der aldrig sad stille bag katederet. I stedet kom han ned og mødte os i øjenhøjde«

Hovedbestyrelsesmedlem

Frie Skolers Lærerforening

»Jeg havde et indtryk af, at min engelsklærer Salling, som jeg rigtig godt kunne lide, behandlede alle elever ens. Men jeg har siden opdaget, at hun netop behandlede os forskelligt, for at vi skulle opfatte hinanden ens«

Hovedbestyrelsesmedlem

Danske Skoleelever

»Jeg har i mange år været meget genert. Men min lærer, Andreas, lærte mig både at bruge min stemme, og at det var helt okay, at jeg sagde min mening«

»De lærere, man husker, er dem, der tør tage deres personlighed med ind i klasselokalet og vise eleverne, hvem de er«

Medlem af Europa Parlamentet for Moderaterne

»Jeg blev så inspireret af min matematiklærer Stig, at jeg i perioder helt ubevidst kom til at kopiere hans mimik. Min mor opdagede det hurtigt og kunne finde på at spørge: ”Har du haft matematik i dag, Bergur?”«

Michael Schøt Komiker

Stefan Hermann

Caroline Hermansen

Rikke Friis

Bergur Løkke Rasmussen

Skuespiller Thomas Hwan spiller højskolelæreren Rasmus i Hella Joofs film

'Meter i sekundet', og selvom han aldrig selv har gået på højskole, fandt han inspiration til lærerrollen i sin egen skoletid – og i højskoleeleverne.

»Det gik op for mig, at dem, jeg huskede, var dem, som virkelig brændte for deres fag«

Thomas Hwan Skuespiller

Hvor mange måder kan man egentlig stave til navnet Majbritt på? Hvis du har set filmen 'Meter i sekundet', så ved du, at det rigtige svar er 27. Og du ved, at det er den nyansatte højskolelærer, forfatter og übersprognørd Rasmus, som hurtigt regner det ud. Hvis du ikke har set filmen, så ved du måske ikke, at filmen handler om Marie, som flytter fra sine vante rammer i København til Velling i Vestjylland, fordi Rasmus, som er hendes kæreste og far til deres lille barn, har fået job som skrivelærer på en højskole.

Og mødet med vestjyderne og højskolelivet er mildest talt et kulturchok for Marie. Anderledes nemt går det for Rasmus, som hurtigt føler sig hjemme på højskolen. Skuespiller Thomas Hwan, der spiller rollen som Rasmus, mærkede også den særlige højskolefølelse i virkeligheden. For optagelserne foregik i Velling på Vestjyllands Højskole, og skolen havde stadig elevhold, mens filmholdet var der. Det skabte den helt rigtige oplevelse af højskolestemningen for ham:

»Jeg har aldrig selv været på hverken højskole eller efterskole, så jeg har aldrig prøvet at være af sted alene på den måde. Man kunne virkelig mærke, hvor speciel en tid det var for de unge. Som skuespiller fik jeg rigtig meget foræret den vej igennem. Jeg blev også ret

overrasket over, hvor hurtigt man kommer ind i en boble, hvor den virkelige verden rundt om ligesom forsvinder«, siger Thomas Hwan.

Lærere, der brænder igennem

Under optagelserne boede filmholdet nemlig tæt på skolen, og de havde deres daglige gang der. Derudover var en del af eleverne også statister i filmen, fortæller Thomas Hwan:

»Normalt er statister jo nogle, man hyrer ind udefra, men her var det bare the real deal, og det gav noget helt særligt til produktionen. Så kunne man ligesom slappe mere af i det, fordi man vidste, at det blev lige så godt som virkeligheden, fordi det faktisk var virkelige højskoleelever, der spillede med«.

Da Thomas Hwan skulle finde inspiration til at spille rollen som højskolelærer, så han også tilbage på sin egen skolegang. Han mener ikke, at han kan huske ret meget af det, han lærte i skolen. Men han kan huske de brændende blikke hos de lærere, som bare syntes, at dét, de underviste i, var det vigtigste i hele verden. Og det ledte ham ret hurtigt på sporet af, hvad der var vigtigt for ham at skildre med karakteren Rasmus.

»Det gik op for mig, at dem, jeg huskede, var dem, som virkelig brændte for deres fag. Det er jo på en måde enormt smukt, at de har været så opslugt af deres fag – og jeg synes også, at det er vildt at tænke på, at der er lærere, som bare elsker dansk så meget, at de tæn-

ker på det hele tiden. Det er virkelig fedt, og det var det, jeg prøvede at tage med ind i rollen«, siger Thomas Hwan.

Læreridealet

Der er især én bestemt lærer, som dukker op i Thomas Hwans hukommelse, når han lader tankerne vandre tilbage: Hans matematiklærer på gymnasiet.

»Det vil sige – jeg husker intet af det, som hun underviste os i, for jeg har aldrig forstået matematik. Men jeg husker hende. Alt var gennemsyret af matematik for hende – uanset om det handlede om at pudse briller eller lave mad, så kunne hun få alt i livet til at handle om matematik. Det var en kæmpe øjenåbner for mig, at man kan finde noget, man elsker så højt, at man nærmest kommer til at blive helt missionær inden for det fag. Det er meget inspirerende«, siger han.

Når man spørger Thomas Hwan om, hvordan han ser den ultimative højskolelærer for sig, er det også først og fremmest fagligheden og passionen, som er vigtig for ham. Men efter optagelserne på Vestjyllands Højskole ved han også, at der skal noget særligt til:

»Den bedste højskolelærer er jo den, hvor højskolen virkelig har skudt papegøjen. Forstået på den måde, at underviseren er så vanvittigt dygtig fagligt, at han kunne være hvad som helst indenfor sit fag, men han har valgt at være dér, fordi han brænder så meget for højskolemiljøet. For man kan jo tydeligt mærke, når man er på en højskole, at alting er funderet i det her livssyn, at det handler om, at vi fjerner os fra den verden, vi kender – og at vi vokser og udvikler os et nyt sted«. ■

»Det er vildt at tænke på, at der er lærere, som bare elsker dansk så meget, at de tænker på det hele tiden. Det er virkelig fedt, og det var det, jeg prøvede at tage med ind i rollen«

Der er brug for lokale beslutninger – også når det gælder elevernes brug af mobiltelefoner

Siden foråret har spørgsmålet om skærme, skærmafhængighed og elevtrivsel fyldt meget, men som i mange andre tilfælde løses problemstillingen ikke med et snuptag og en enkel løsning for alle. Der er ikke brug for central lovgivning med et generelt mobilforbud i skolen. Til gengæld er det helt afgørende, at der på hver eneste skole foregår en løbende værdimæssig og pædagogisk drøftelse af, hvordan man skal forholde sig til den nye teknologi.

Næsten dagligt ser vi alarmerende beretninger og tal, der handler om børn og unges manglende trivsel. Børn og unge taler ikke med hinanden, børn og unge læser ikke bøger, og alt for mange børn og unge lever i en skærmverden med uendelige serier af videoer, snapchat og spil. Det er bekymrende, og selv om undervisningsminister Mattias Tesfaye har meldt ud, at regeringen ikke vil lovgive på området, så har andre politikere og meningsdannere anbefalet et totalt mobilforbud. Senest har Unesco (FN) anbefalet, at smartphones holdes ude af klasselokalerne af hensyn til elevernes sundhed.

Men giver det overhovedet mening at forbyde mobiltelefonerne i skolen, hvis de får større og større betydning og anvendelse alle andre steder? Skal man ikke lære eleverne at bruge teknologien i stedet for at indføre et forbud, som kan blive meget svært at håndhæve? Holdningerne er mange og meget forskellige.

Undersøgelser viser, at rigtig mange skoler allerede har indført

MONICA LENDAL JØRGENSEN

mobilforbud eller begrænsninger af elevernes brug af skærmene i skolen. På nogle efterskoler lægges mobilerne væk i de første uger af skoleåret, og på mange grundskoler er der mobilhoteller, hvor telefonerne opbevares, når de ikke skal bruges til noget vigtigt.

Det bør være op til lærerne og ledelsen på den enkelte skole at tage stilling til, hvordan man vil forholde sig til den teknologi, som udvikler sig med rivende fart. Men uanset, om man ønsker at

anvende de digitale muligheder maksimalt i undervisningen, eller om man vil vende retur til en mere analog skole med bøger af papir, så bør man på alle skoler lære eleverne at forholde sig kritisk til den virkelighed og de muligheder, som teknologien giver.

Det kræver, at der er lærere, som kan forstå og forklare, hvad det er, teknologien byder os – på godt og ondt. Det er en kæmpeopgave, som kræver løbende efteruddannelse, og det at følge med i udviklingen kan virke helt umuligt, men det nytter ikke noget at give op og stikke hovedet i busken. Den teknologiske udvikling fortsætter sin himmelfart, uanset hvad vi mener om det, og hvis vores børn og unge skal kunne begå sig i fremtidens samfund, er vi nødt til at lære dem det.

Det er altså svært at forestille sig en skole, hvor man aldrig beskæftiger sig med mobiltelefonen og de medier, som vi alle er i kontakt med. Men om og hvordan man vil regulere elevernes brug af mobilen i skoletiden, bør besluttes på den enkelte skole. ■

FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING MONICA LENDAL JØRGENSEN

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

7. SEPTEMBER KL. 10 - 16: Modul 1 på tillidsrepræsentantuddannelsen. Afholdes på Scandic Aarhus Vest. KL. 17 - 20: Ny lærer-møde på Jakobskolen i Aarhus – alle nyansatte i kreds 2 er velkomne, gerne sammen med deres tillidsvalgte. 18. SEPTEMBER KL. 16 - 20: Møde for kredsens tillidsrepræsentanter: “Tillidsrepræsentanten mellem jura og forhandling” ved konsulenter fra sekretariatet. Stedet følger. 26. SEPTEMBER KL. 16 - 20: Møde for kredsens medlemmer med oplæg ved Imran Rashid: ”Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet”. Stedet følger.

KREDS 3

13. SEPTEMBER KL. 9 - 14: TR-1 i DGI-huset, Herning. 28.-29. SEPTEMBER: Medlemsarrangement. Uddannelsesdebatten, Nørre Nissum. 28. SEPTEMBER KL. 9.30 TIL 29. SEPTEMBER KL. 13: Medlemskursus om kønsbevidst undervisning, Hornstrup Kursuscenter. 5. OKTOBER KL. 16 - 21: Medlemsmøde med middag og oplæg af Imran Rashid. DGI-huset, Herning. 9. OKTOBER KL. 17 - 21: Formøde til Repræsentantskabsmødet og workshop om lokalløn. Afholdes på Scandic Silkeborg.

KREDS 4

19. SEPTEMBER KL. 13 - 17: TR-1 for nye tillidsrepræsentanter på Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, 6660 Lintrup. 10. OKTOBER KL. 12 - 16.30: Forrepræsentantskabsmøde og netværksmøde for alle kredsens tillidsrepræsentanter på Haderslev Idrætscenter, Stadionvej 5, 6100 Haderslev.

KREDS 5

28. SEPTEMBER KL. 16 - 19.30: (OBS: Ny dato) Informationsmøde for medlemmer med pensionsordning (tjenestemandslignende pension) i P25/Efterlønskassen. Efter mødet er der mulighed for spisning. Mødet afholdes på Fangel Kro. ■

KREDS 6

14. SEPTEMBER KL. 13 - 17: TR-træf for kredsens tillidsrepræsentanter. Kom og få et brushup på dine lokalaftaler. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved. 21. SEPTEMBER KL. 10 - 15: TR-1 for kredsens TR’ere under uddannelse. Afholdes på Idrætsefterskolen Grønsund, Bogø Hovedgade 57, 4793 Bogø By. 5. OKTOBER KL. 17 - 20.30: Medlemsmøde. Vi fejrer ’Lærernes Dag’ med foredrag og middag for kredsens medlemmer. Vi har inviteret Henrik Krogh, som vil holde oplægget ”Godt arbejdsmiljø i en ekstra krævende tid”. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved. ■

Den rette fagforening

Spørgsmål:

Min kollega er medlem af en anden fagforening. Har det nogen betydning, om man er medlem det ene eller det andet sted? Og skal jeg sige noget til hende om det?

Svar:

Det har stor betydning, hvor din kollega er medlem. Hvis din kollega på et tidspunkt får brug for hjælp til et fagligt problem, er det mere end tvivlsomt, om en anden fagforening kan medvirke til at finde en løsning.

For det første vil skolen kunne afvise enhver dialog med en anden fagforening end Frie Skolers Lærerforening. Skolen er ganske enkelt ikke forpligtet til at svare, når der er tale om en anden fagforening. For det andet er det nærmest sikkert, at en anden fagforening har færre forudsætninger for overhovedet at kunne hjælpe med løsningen af problemet, for de kender ikke vores overenskomst.

Grunden til, at der stadig går lærere rundt på frie skoler, der er medlem af en anden lærerforening, har typisk noget med vane eller uddannelsesbaggrund at gøre. Det kan også være noget identitetsmæssigt. Det ændrer dog ikke ved, at et sådant medlemskab reelt er et rent støttemedlemskab, og hvis læreren får brug for hjælp, så er der ingen hjælp at hente. For en lærer på en fri skole er den rette fagforening – uanset uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser – Frie Skolers Lærerforening.

Hvis kollegaen ikke er medlem af en anden lærerforening, men derimod én af ”de gule”, er svaret faktisk lidt det samme: Det er Frie Skolers Lærerforening, der har specialistviden om ar-

bejdsvilkår for lærere på frie skoler. Det er her, en lærer kan få præcise svar på spørgsmål om ansættelse. Det er her, problemer bliver løst.

Frie Skolers Lærerforening har forhandlet overenskomsten for lærere og børnehaveklasseledere på frie skoler. Hver dag arbejder foreningen for at sikre overholdelse af overenskomsten. Og ved overenskomstforhandlingerne arbejder foreningen på at udbygge og forbedre overenskomsten. Dette arbejde giver en erfaring og et kendskab, der gør, at vi er i stand til at løse store og små problemer for lærere på frie skoler.

Der er selvfølgelig også udgifter forbundet med at sikre overholdelse og udbygning af overenskomsten, så med et medlemskab af Frie Skolers Lærerforening støtter en lærer på en fri skole op om den forening, der forbedrer rammerne for, at læreren kan gøre sit arbejde.

Tilbage til din kollega: Ja, du skal helt klart tale med hende om dette. Det vil faktisk efter al sandsynlighed være en hjælp, hvis hun får øjnene op for, at Frie Skolers Lærerforening er den rette fagforening, når hun er lærer på en fri skole.

Syv ud af ti lærere og børnehaveklasseledere er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Nogle blandt de resterende tre er ikke medlemmer nogen steder, mens andre er medlem andetsteds. Uanset hvad tilfældet er, så hjælp dem ind i Frie Skolers Lærerforening. Det er både de selv og deres fagforening bedst tjent med.

Venlig hilsen, Peter Houlberg Salomonsen, konsulent. ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

»Vi bliver nødt til at værne om engagementet og på den måde sikre et bæredygtigt lærerarbejde på højskolerne«, siger Tone Dandanell.

Højskolelærer griber tøjlerne som højskolekonsulent

Tone Dandanell overtager jobbet som Frie Skolers Lærerforenings højskolekonsulent, mens Simon Astrup holder et års orlov. Tone Dandanell har siden 2019 undervist i filosofi på Testrup Højskole, og hun har en klar mission for sit nye arbejde i foreningen: Hun vil gøre det højskolelærerjob, som hun elsker, mere bæredygtigt. Og det glæder hun sig til:

»Jeg håber virkelig, at jeg kan være med til at gøre højskolelærerarbejdet mere bæredygtigt. For det er helt nødvendigt«, siger hun.

De fleste højskolelærere, Tone Dandanell kender, er engagerede og lidenskabelige. De brænder for deres job og deres fag. Men når engagerede lærere arbejder uden regler og rammer, er der stor risiko for moralsk stress.

»Det er virkelig et svært krydsfelt at navigere i. Som højskolelærer arbejder man for, at eleverne får den bedste undervisning og det bedste højskoleophold overhovedet, men det kan være svært at bedømme, hvornår man har arbejdet længe nok og godt nok«, siger Tone Dandanell.

Derfor er det helt nødvendigt med en overenskomst og ordnede arbejdsforhold, som beskytter højskolelærernes engagement og lidenskab, mener hun. Og det er vigtigt, både for lærerne og for højskolerne:

»Man kan ikke tage engagementet for givet. Vi bliver nødt til at værne om engagementet og på den måde sikre et bæredygtigt lærerarbejde på højskolerne«, siger hun.

Tone Dandanell begyndte i sit nye job den 1. august, hvorfra hun havde en måneds overlap og oplæring med Simon Astrup. Du kan skrive til Tone Dandanell på tda@fsl.dk.

Simon Astrup har taget orlov i et år, fordi han sammen med sin familie skal til Cypern og arbejde for en NGO, hvorefter han vil vende tilbage som højskolekonsulent i foreningen. ■ JLG / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Tilbud rettet mod nye lærere sætter rekord

To tusind og to hundrede. Så mange velkomstmapper modtog tillidsrepræsentanterne på de frie skoler i starten af august.

Velkomstmapperne indeholder blandt andet et nyt magasin, som er produceret af Frie Skolers Lærerforening. Magasinets indhold er rettet mod nye lærere på de frie skoler, og målet er, at magasinet og mappen hjælper den enkelte tillidsrepræsentant med at tage godt imod nye kolleger – både på skolen og i Frie Skolers Lærerforening.

Velkomstmapperne er et tilbud til den enkelte tillidsrepræsentant, og antallet af bestillinger er i år højere end nogensinde. Mapperne udgør en vigtig del af foreningens indsats for at hverve nye medlemmer, og medlemsudviklingen hen over efteråret vil vise, om foreningen kan fortsætte den positive tendens, der har givet 25 procent flere medlemmer siden 2015. ■ JFC

Engelsk i 7. - 10. klasse

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN”

• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

• Stifinderen i-bog,

Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”.

Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar.

Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler.

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

Rabat: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis skolelicens af i-bogen.

Opskrifterne bliver fulgt nøje, men indimellem er der også tid til at falde i staver over andre opskrifter: »Årh, det skal vi lave! Det ser frådern ud«

Elever gør skolekøkkenet til Michelin

Madkundskabslærer Carina Skronski har fået 26 Michelin-kokke til at komme med en opskrift, som skolebørn kan lave i madkundskab. Opskrifterne har hun samlet i bogen 'Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn'.

ey boys, hvad skal vi efter det her?«, siger Theodor fra 7.A til sine tre klassekammerater, der står bøjet over kogebogen.

En opbevaringsboks med couscous er netop blevet rystet grundigt, og som var den en menneskemagnet, bliver den nu båret rundt i skolekøkkenet omringet af de fire drenge. Jagten på elkedlen er gået ind, og på spørgsmålet om, hvorfor de egentlig rystede en boks med couscous, svarer drengene rutineret, at det er en god måde at få saltet og olien fordelt i couscousen.

7.A og 7.B på Bernadotteskolen i Hellerup har madkundskab, og eleverne er gået i gang før tid, selvom madkundskabslærer Carina Skronski egentlig havde bedt dem om at vente, til hun var tilbage.

»Men vi er jo bare gået i gang lige så stille«, lyder indvendingen fra eleverne, der piller løg og skærer gulerødder i mundrette stykker – og ja, ryster couscous

»Hog leder efter kogende vand. Situationen er et godt eksempel på det, der var med til at starte Carina Skronskis idé om en kogebog til børn med opskrifter fra stjernekokke:

»Jeg kan mærke, at eleverne gerne vil lære at lave mad. De vil gerne den praktiske undervisning. Derudover er børn vilde med kendte personer, og Michelin-kokkene er generøse og vil gerne børn. Så jeg tænkte: De to ting må kunne kobles«, siger hun.

Carina Skronski skrev derfor til kendte Michelin-kokke og spurgte, om de havde lyst til at bidrage med en opskrift til en kogebog, der skulle samle opskrifter fra stjernekokke til skoleelever. Der var ingen krav til rettens type eller størrelse, men den skulle være hurtig, billig og simpel, og så skulle det være en ret, et skolebarn kunne have glæde af at lære at lave.

Og responsen var overvældende, fortæller Carina Skronski. Kokkene var mere end klar på at hjælpe med hendes projekt. På magisk vis fordelte opskrifterne

sig også ret godt inden for kategorierne morgen, grønt, kød og dessert:

»Jeg fik to opskrifter med knoldselleri i fokus, men derudover er det virkelig forskelligt, hvad kokkene har budt ind med«, siger Carina Skronski.

Der bakkes op Opskrifterne har hun samlet i kogebogen 'Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn'. Den kan downloades gratis på stjernemad.dk og derudover findes den i begrænset fysisk oplag. Carina Skronski har nemlig skabt kogebogen ud af egen pengepung, og de folk, der har hjulpet hende med fotos, grafik, korrektur og hjemmeside har arbejdet frivilligt. Hendes formål med at lave kogebogen er ikke at tjene penge på den:

»Vi lærere har altid brug for inspiration. Og som madkundskabslærer vil jeg gerne give læreren et sjovere og måske lidt anderledes materiale til undervisningen. Jeg vil gerne skabe en madglæde hos eleverne. Og her er det jo den gastronomiske elite,

der har hjulpet med at gøre madkundskabsundervisningen lidt sjovere for eleverne«, siger hun.

I denne time er det opskrifter fra Jonathan Berntsen, Kamilla Seidler Trebbien, René Mammen og Brian Mark Hansen, der skal afprøves: marokkansk-inspireret couscous med kylling og grøntsager, grillede kyllingespyd med græskar, soja og æggeblomme, hjemmelavet pasta med hjemmelavet pesto og pandekager med bærsorbet.

Nikolaj hakker løg, og kniven bevæger sig hurtigt hen over løget.

»Ej, Nikolaj! Pas på, at du ikke skærer dig«, siger Nanna.

»Jeg har styr på det«, siger Nikolaj.

Og det har han. Fingrene på hans venstre hånd er foldet ind under hånden, så knivbladet læner sig på fladen mellem de to midterste fingerled, og ingen fingre kommer i fare for kniven i højre hånd. Han har lært at gøre ligesom kokkene.

Og selv om løg er en taknemmelig ingrediens, er det en utaknemmelig råvare at hakke. Det

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

må Julius erkende ad flere omgange, mens han hakker løg til kyllingespyd. Løsningen på de tilvandede øjne bliver at stikke hovedet ud ad vinduet med regelmæssige mellemrum.

Koldt parti

Intensiteten stiger hurtigt i skolekøkkenet, hvor eleverne går ind og ud mellem hinanden, mens snakken kører om alt fra makeuppunge til den bedste måde at tørre krydderurter på.

Hverken Nikolaj, Theodor, Bastian eller Milo kender de kokke, der har lavet opskrifterne til bogen, men de er enige om, at det er nogle fede retter, der er i den.

»Vi kender de fleste ingredienser i opskriften på kyllingelår med couscous, men krydderiblandingen ras el hanout har vi ikke hørt om før«, siger Bastian.

Daimi, Ludvig, Rose og Astrid skal lave pasta med pesto, og Daimi er gået i gang med at køre pastadejen i en røremaskine. Maskinen ryster lidt på bordet, så hun lægger sin krop hen over rø -

remaskinen for at holde den fast.

»Carina, må de her stilke komme med?«, spørger Ludvig, der har hænderne fulde af krydderurter, mens han henkastet spørger Rose og Astrid, hvad det egentlig er, han står med. Persille?

Rose og Astrid skyller krydderurterne, som rigtignok består af persille og basilikum, og Ludvig tørrer dem i et viskestykke med et par ordentlige klask.

»Ludvig, nej!!«, råber hans pasta-pesto-makkere.

»Det skal jo alligevel hakkes!«, siger han og trækker på skuldrene.

De er alle fire enige om, at hjemmelavet pasta er »pænt grinern« at lave. Det har de prøvet et par gange før, så de ved, hvordan pastamaskinen fungerer. De kender heller ikke kokkene bag opskrifterne i ’Stjernemad’, men de synes, at det er nogle flotte billeder, der er i bogen.

»Og så er der de her underlige nogen«, siger Ludvig og viser glasset med ansjosfileter frem.

»Vil du smage en minifisk?«,

spørger Ludvig og holder en ansjos helt op foran Daimis næse, der vrænger ansigt og skynder sig tilbage til pastaen.

Varmt parti

Maskiner larmer, stegepander syder, og knive hakker løs, mens Carina Skronski bevarer overblikket og løbende putter ting i opvaskeren. Hun kan tydeligt mærke, hvad hendes primære opgave er i løbet af de to timers undervisning:

»At svare på spørgsmål og holde øje med, at eleverne får gjort de ting, der ellers er risiko for, at de glemmer«, siger hun og griner.

»Og så rydder jeg mere op i dag end normalt. Men det vidste jeg, ville ske, når vi vælger at lave fire nye opskrifter på én gang«.

Nanna bryder ind og spørger, hvordan hun gør dét her, mens hun holder et knoldet stykke ingefær og et rivejern op i luften.

På vej hen for at hjælpe Nanna stopper Carina Skronski lige op ved komfuret:

»Må jeg lige sige noget? Lad

dem ligge på panden. Når de er stegt, slipper de – det gør de ikke, så længe de er rå«, siger hun til Veronica, der er ved at stege kyllingespyd og er lidt utålmodig for at vende dem.

Langsomt bliver det lange bord tømt for råvarer, så kun skærebrætterne står tilbage som et levn fra en aktivitet, der var engang, mens alle elever er samlet i det varme hjørne af skolekøkkenet. Pastaen hænger til tørre på det dertil egnede pastastativ, og eleverne lader fingrene glide igennem pastastrimlerne, som var det et klokkespil.

Da pastaen skal i gryden med kogende vand, ryger et par pastastrimler på gulvet – men den fikser Ludvig hurtigt: Vupti, og så er de tabte pastastrimler oppe i gryden.

»LUDVIG!«, udbryder Astrid, Rose og Daimi.

»Hvad? Jeg kan ikke så godt lide madspild«, siger han til pigerne, der kigger bebrejdende på ham, mens de forsøger ikke at grine.

Normalt har Bernadotteskolen madkundskab på tværs af årgange, og de retter, de laver, er enten vegetariske eller med fisk. Men i dag skulle eleverne prøve lidt forskellige ting fra kogebogen, så derfor gør skolen en undtagelse.

»Prøv lige at smage det her! Det smager af agurk. Det er rigtig insta-worthy«, siger Nanna til Veronica, mens hun rækker hende et stykke rå græskar.

Diskussioner om saltmængder, hakkestil, parmesan og madspild runger indimellem højt i skolekøkkenet. Men til sidst er der ro, smil og klapsalver til alle kokke om bordet.

Mens pastaen koger, går de fire elever over for at lave pestoen færdig. Og det tager lidt tid at blive enige om, hvor meget parmesan der skal i pestoen.

»DEN KOGER OVER, CARINA, DEN KOGER OVER!«, lyder det pludselig ovre fra komfuret.

Carina Skronski må lynhurtigt sætte en foodprocessor fra sig på kanten af en bordplade. Den er på vej til at falde ned, men hun griber den, får den op på bordet og når hen i tide til at flytte gryden af blusset, så det kogende vand falder til ro. Og eleverne lærer, at man altid skal holde øje med frisk pasta, når det koger.

Service!

Kyllingespyddene er færdige, og Nanna og Veronica er i gang med at lave en sojadressing, man kan dyppe kyllingespyddene i. Opskriften siger, at der skal en rå æggeblomme i.

»Carina, må vi ikke godt lade være med at putte en æggeblomme i? Det er altså for underligt. Lidt klammo«, siger Nanna.

De får lov til at lave fire skåle sojadressing – to med æggeblommer og to uden. Og tempoet i rummet ændrer sig: De røde kinder bliver kølet med store glas vand, snakken bliver svagere og mindre, og det er tid til at dække bord. Nikolaj, Theodor, Bastian og Milo dækker op til 14, og da de mener, at de er færdige, spørger Carina, om de har tænkt sig, at alle skal spise med fingrene. Da bordet også er dækket med bestik til alle, sætter eleverne sig til bords og rækker tallerkener på kryds og tværs, så alle får lidt af det hele.

»Milo, vi to er jo bedste venner, så vil du ikke lige give mig et kyllingelår?«, siger Julius og rækker armen ind foran de andre.

Og med ét opstår den magiske, sjældne madro i 7. klasse. Den varer dog kun kort:

»Det er virkelig lækkert det her!«, lyder det fra de fyldte munde.

»Kyllingelårene er virkelig gode«, siger Theodor.

»Ha, det siger du bare, fordi

Fakta om Carina

Skronski og koge-

du selv har været med til at lave dem«, svarer Nanna.

bogen Stjernemad

: Kogebogen ’Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn’ kan downloades gratis på stjernemad.dk. Bogen kommer også til at kunne lånes som klassesæt og lærereksemplar på mindst to CFU’er.

I bogen er der en liste over de bidragende kokke, hvor man kan læse om, hvilke restauranter de arbejder på, hvilke udmærkelser de har opnået, og hvad Michelin-traditionen egentlig er for en størrelse.

Carina Skronski har undervist i madkundskab på Bernadotteskolen i 22 år. Hun er autodidakt kok og har siden slutningen af sine teenageår arbejdet med mad. Dels som praktikant hos Camilla Plum, dels som selvstændig med cateringfirma og dels som madskribent for blandt andet Berlingske. ■

»… Men den der trend med æggeblommer, den skal dø!«, siger Veronica.

»Men sojablandingen går godt til pastaen, fordi pastaen mangler salt«, lyder det fra Ludvig.

Og da hovedretterne er ryddet af bordet og pandekager med bærsorbet stilles frem, virker klassen helt salig og træt:

»Det har I sgu lavet godt, piger«, siger Daimi til Ester og Olivia, der har brugt timen på at lave et tårn af pandekager, øve pandekagekast med Julius og smage bærsorbeten til, så den rammer den helt rigtige balance mellem bær, citronsaft og sukker.

»Må man godt tage tre, hvis man tager en med til sin far?«, spørger Julius. ■

Skolerejser 2024

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring

Berlin

3 dage/2 nætter

fra kr. 1.298,-

Prag

6 dage/3 nætter

fra kr. 1.678,-

Transport med bus t/r til Berlin inkl. bagage

2 nætter på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Forslag til aktiviteter:

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os.

group@benns.dk www.benns.dk/studietur

Transport med bus t/r til Prag inkl. bagage

3 nætter på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompedium

24 timers vagttelefon

Forslag til aktiviteter:

Ring til os på: 65 65 65 63

1. 3. 2. Museumshuset ved Checkpoint Charlie Olympia Stadium Berlin DDR Museum

1. 3. 2. Theresienstadt Halvdags sightseeing med opgaver undervejs Adventure day

Se alle vores destinationer:

FIRST® LEGO® League - Eleverne vil ikke holde frikvarter

Skrevet af Sidsel Overgaard

“Vi oplever at børnene faktisk ikke gider at holde frikvarter, fordi de hellere vil udvikle på deres robot“. Sådan lyder det, når man spørger Thomas Klarlund Kramer (digital læringskonsulent i Kolding Kommune) om, hvorfor man som folkeskole, efterskole eller kommune skal melde sine elever til FIRST® LEGO® League FLL.

Thomas har arbejdet som kommunal FLL projektleder i 5 år og er både dommer ved lokale og nationale turneringer i Danmark. Ifølge ham er FLL “helt fantastisk” ud fra et didaktisk og pædagogisk synspunkt. Som Thomas fortæller, så er FLL den perfekte blanding af praktik og teori og samtidig et setup, der bringer mange vigtige kompetencer i spil.

FIRST® LEGO® League - tværfaglig teknologiforståelse

Børn og unge i store dele af verden arbejder og dyster hvert år i FLL med udgangspunkt i et samfundsaktuelt tema. Temaet er opdelt i de fire områder: Robot Design - Robotkørsler - Innovationsprojektet - Kerneværdierne.

FLL Kerneværdierne er et begreb, der hylder: Sjov - Samarbejde - Inklusion - Opdagelse - Innovation. Kerneværdierne skal helst gennemsyre holdets projekt. Robot Design er muligheden for at præsentere spændende robotbyg og gode programmeringsevner. I Robotkørslerne har holdet 2,5 minutter til at vise, hvor gode og funktionelle robotløsninger de har lavet. I Innovationsprojektet viser holdet deres innovative løsninger på årets tema på f.els plancher, film, prototyper eller andre præsentations former.

Årets tema 2023 er MASTERPIECE, hvor der med udgangspunkt i elevernes hobbyer skal arbejdes med at fremme interessen for netop deres hobbyer. Ved at undersøge fx teater, koncerter, kunst og kultur og se på de kompetencer, uddannelser og udførende personer bag, inspireres de til selv at gøre deres hobby mere attraktiv. Dermed sættes A’et i STEAM (science, technology, engineering, art og math) i spil.

For Thomas er årets tema en spændende mulighed for at arbejde dybere og bredere med teknologiforståelse end i de traditionelle STEM-fag. ”Mange gange afkoder vi A’et til, at det er her tværfagligheden ligger. Det gør, at man kan trække det ind i de humanistiske fag, i håndværk og eller i design” og han understreger, hvordan dét at arbejde tværfagligt med flere forskellige fag kan skabe succeshistorier, som kan inspirere endnu flere skoler eller fritidsorganisationer til at arbejde med teknologiforståelse på nye kreative måder.

Den perfekte balance mellem læring, leg og samarbejde

Ifølge Thomas har læreren i FLL en faciliterende rolle, holder overblik og hjælper det gode samarbejde på vej. Eleverne er ansvarlige for egen læring, hvilket kan give rigtig gode kompetencer, samarbejde og relationer blandt eleverne og mellem eleverne og lærerne. Thomas forklarer: “I 2022 havde vi en skole, der deltog med seks hold og en helt ny lærer. Hun sagde, at det var det vildeste, hun havde været med til [...], hvor hun ikke anede, hvordan hun skulle hjælpe børnene med at programmere robotten. Men hun kunne jo se, at børnene tog det i egen hånd, og sammen med hende fandt de en løsning ved at gå på nettet og på youtube. [...] Hun blev til en vandbærer, mens ungerne arbejdede med at udvikle projektet og robotten”. Thomas fortsætter: "FLL er en holdsport og for at løse opgaven, skal alle have forskellige roller, hvor man skal samarbejde og det synes jeg er mega fedt!”

Hvordan kommer man i gang med FIRST® LEGO® League?

Som en nyhed kan man i år tilmelde sig FLL på to forskellige måder:

1. Tilmelde sig den klassiske turnering, der varer ca. 12 uger og kulminerer i lokale turneringer og en national finale i Odense.

2. Arbejde med FLL uden at deltage i turneringen men bruge undervisningsmaterialerne og løse opgaverne - og evt lave en lille turnering med en anden klasse eller skole.

Foreningen Coding Pirates er operatør på FIRST® LEGO® League i Danmark. For mere info og kontakt: firstlegoleague.dk Se video fra Danmarksfinalen her: https://youtu.be/nED_T1Dcdgo

Sådan løser du en konflikt med din kollega

Har du også prøvet at have en konflikt med en kollega, som du ikke helt kan lægge bag dig? Uanset om du føler dig overrumplet, uretfærdigt behandlet eller eftertænksom er det godt for jeres kollegaskab at få konflikten løst. Det får du et par råd til i denne artikel fra to af foreningens konsulenter med speciale i arbejdsmiljø.

En diskussion med en kollega, der pludselig eskalerede og blev voldsom. En tilbagevendende uenighed om, hvordan noget bestemt i undervisningen skal foregå. En irritation over en kollegas måde at være på eller håndtere noget på. Eller en følelse af, at noget gik lidt for tæt på.

Mulighederne for konflikter på lærerværelset er mange, og konflikter er uundgåelige, hvor mennesker vil hinanden noget, siger Simon Astrup, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening. Han har speciale i arbejdsmiljø og har blandt andet været på kursus hos Center for Konfliktløsning.

»Konflikter er et vilkår på en arbejdsplads, og konflikter er ikke kun dårlige – der er masser af potentiale for læring og for bedre relationer i, at vi står forskellige steder og har forskellige meninger om tingene. Det,

der er centralt, er, om man kan håndtere konflikterne«, siger han.

Bolette Bom er ligeledes konsulent i Frie Skolers Lærerforening med speciale i arbejdsmiljø og med kursusbevis fra Center for Konfliktløsning, og hun understreger, at jo tidligere man skrider ind, desto nemmere er det at løse konflikten selv:

»Hvis man ikke gør noget ved problemet, er der stor risiko for, at det hober sig mere op, og at man dermed får brug for hjælp til at løse den. Hvis en konflikt allerede er eskaleret, anbefaler vi klart, at man ringer ind til os, så vi kan støtte i processen«, siger Bolette Bom.

Men hvis konflikten er på et stadie, hvor du tror, at du kan løse den, så kommer der et par råd til håndteringen her:

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Bolette Bom

Simon Astrup

Begge er konsulenter i Frie Skolers Lærerforening og har speciale i arbejdsmiljø.

1.

Første skridt er at finde ud af, hvad der reelt er sket og adskille det fra dine fortolkninger. Vi mennesker danner nemlig en hel masse fortolkninger, som vi let kommer til at dømme den anden ud fra. Så sortér dine meninger og fortolkninger fra og se på det, der reelt er sket.

2.

Find derefter ud af, hvordan det skete påvirker dig, hvilke følelser du oplever, og hvorfor du føler sådan. Det kan der være alle mulige årsager til.

de den anden for noget. Så er der meget større sandsynlighed for, at du kommer godt ind i samtalen. Behov og værdier er noget, vi mennesker meget ofte har til fælles. Alle har et behov for at føle sig respekteret og blive talt ordentligt til. Når du bliver opmærksom og bekendt med dine følelser, behøver de ikke fylde så meget i den videre snak, og I kan fokusere på behovene, som peger fremad.

4.

Når du har en god fornemmelse af det skete og dine følelser, kommer det gyldne spørgsmål: Hvilke behov har du så nu? Det kan for eksempel være et behov for at blive respekteret og anerkendt. Mød din kollega ved at sige »Jeg har behov for det her« frem for at gå til angreb og beskyl -

3.

Inden du skal tale med din kollega, er det en god øvelse på forhånd at prøve at vende situationen om: Hvilken oplevelse af konflikten tror du, at din kollega har? Hvilke tanker, følelser, behov og værdier har vedkommende? Dermed indstiller du dig på, at der er to sider af sagen, og det skaber meget ofte nemmere veje hen til de gode løsninger.

5.

Når snakken så skal tages, skal der være tid til, at den kan vare mere end fem minutter – en kort pause i et frikvarter er med andre ord for lidt tid. Spørg eventuelt din kollega, om I lige kan tale sammen på et tidspunkt, fordi du godt kunne tænke dig, at I fik talt om situationen, og om kollegaen vil være okay med det. Så kollegaen er med på, at I skal tale om noget, der måske er lidt svært, men det bliver ikke et sprogligt overfald. Og find så et rum på skolen til det, hvor der ikke er andre til stede. Det er vigtigt at få signaleret, at ja, der er noget, det er vigtigt at tale om, men jeg vil gerne dig, og jeg vil gerne have et godt samarbejde. Og det er derfor, jeg har brug for, at vi snakker sammen om det – fordi vi to skal kunne noget sammen. Hold fast i nysgerrigheden. Og så det gamle råd: Hold dig på din egen banehalvdel, undgå at kaste beskyldninger efter den anden og hold fokus på sagen, relationen og behovene. ■

MAGNUS HOLST NEHLS ER

15 ÅR OG GÅR I 9. KLASSE PÅ MARIAGERFJORD

IDRÆTSSKOLE:

Hvad er det vigtigste, du har lært den seneste måned?

I dansk har vi haft forløb om fællesskaber, hvor vi både på klassen og i små grupper snakkede om, hvilke fællesskaber der var de vigtigste for os. For mig er det familie, sport og det sociale fællesskab i klassen.

Hvad synes du, er det vigtigste, man skal lære i skolen?

Det er, hvordan man opfører sig over for andre mennesker. Man skal ikke gå og svine hinanden til, synes jeg. Man skal være et godt menneske over for andre.

Hvad er det sjoveste, din lærer har gjort?

Engang løb en af mine lærere efter mig, fordi jeg havde sagt et eller andet for at drille ham. Det var venskabeligt dril! Vi nåede ikke at løbe ret langt, før han fangede mig og kildede mig. Han er stadig min lærer – og han er nok den bedste, vi har.

Hvad er det bedste ved at gå i skole? Det er vennerne og det fællesskab, vi har i klassen. Vi snakker så godt sammen og laver aktiviteter sammen i frikvartererne og efter skoletid • SKA

Lejrskoler i hele landet

Lejrskole med Danhostel

Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Vi har hjælpsomme værter med et stort lokalkendskab og mange års erfaring med glade lejrskoleelever.

Danhostel.dk/lejrskole

Som lejrskole på et Danhostel overnatter I på dejlige lyse værelser og får typisk serveret tre gode måltider om dagen. vi tilbyder gode fælles- og grupperum til fagligt og socialt samvær.

Skolevalg 2024

Årets demokratiske begivenhed for 8., 9. og 10. klasse.

Skal din skole med?

Tilmelding nu www.skolevalg.dk

Tilmeldingsfrist den 1. december

Statsministeren udskriver Skolevalg den 14. januar

Valgdag den 1. februar.

Sagen om Lizette Risgaards upassende adfærd er slut

FH’s tidligere formand Lizette Risgaard har flere gange optrådt upassende – men ifølge advokatrapport strider det ikke mod arbejdsmiljøloven eller FH’s kodeks.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Sa gen om den tidligere FH-formand Lizette Risgaards påståede krænkelser og upassende berøringer er nu lukket og slukket af FH.

Sagen begyndte kort før den 1. maj 2023, da Berlingske skrev, at FH’s daværende formand, Lizette Risgaard, i en række tilfælde havde krænket ansatte med intime berøringer. FH bad advokatfirmaet Kromann Reumerts undersøge sagen. Kort efter valgte Lizette Risgaard at trække sig som formand.

Den færdige advokatundersøgelse blev præsenteret for FH i starten af august, og FH tog rapportens konklusioner til efterretning. Hovedorganisationen konkluderede, at Lizette Risgaard i en række tilfælde har optrådt upassende, men det kan ikke dokumenteres, at hun har krænket arbejdsmiljøloven eller hovedorganisationens kodeks. Det skyldes især, at de dokumenterede krænkelser gik ud over personer, som ikke var ansat under Lizette Risgaard. Derfor er det ikke krænkelser i arbejdsmiljølovens

forstand, men blot upassende adfærd.

Frie Skolers Lærerforening var repræsenteret, da FH’s hovedbestyrelse drøftede og godkendte advokatrapporten, og formand Monica Lendal Jørgensen er enig i, at sagen nu må være slut:

»Det har været en rigtig træls sag for fagbevægelsen, men nu er der sat et formelt punktum, og vi må videre«, siger hun.

Monica Lendal Jørgensen er tilfreds med FH’s håndtering af sagen:

»Jeg synes, at sagen er behandlet med den professionalitet og åbenhed, som det er muligt i den her slags sager«, siger hun.

Men samtidig bør sagen bevirke, at alle fagforeninger er ekstra opmærksomme i fremtiden:

»Vi skal i fagbevægelsen være opmærksomme på, at vi lever i 2023, og kulturen i dag er anderledes end tidligere. Ting, som tidligere var helt uproblematiske, kan man ikke længere gøre«, siger Monica Lendal Jørgensen. ■

SAGEN KORT

• Kromann Reumerts modtog oplysninger om 25 sager om potentielt krænkende berøringer. Advokaterne kan dokumentere, at fem af dem har fundet sted. I tre af de fem tilfælde mener advokatfirmaet, at der er tale om uønskede berøringer på intime steder og med seksuelle undertoner. Sagerne strider dog hverken mod Arbejdsmiljølovgivningen eller FH’s kodeks, fordi anmelderne ikke var ansat under Lizette Risgaard, og fordi sagerne fandt sted, før FH’s kodeks blev vedtaget. I de to sidste tilfælde kunne det ikke lægges til grund, at berøringerne var intime.

• I de resterende 20 sager, som Kromann Reumerts fik oplysninger om, har advokatfirmaet ikke været i stand til at dokumentere, at de faktisk har fundet sted – i de fleste tilfælde fordi hverken vidner eller anden dokumentation har kunnet bekræfte anmeldelsen.

• Advokatfirmaet vurderer, at FH’s ledelse ikke har haft kendskab til sagerne. (Kilde: Advokatundersøgelsen på www.fho.dk).

GODT AT VIDE:

Frie Skolers Lærerforening oprettede for halvandet år siden en whistleblowerordning, så tillidsvalgte, ansatte og kursister med videre, der føler sig krænket i en Frie Skolers Lærerforening-sammenhæng, kan indberette sagen – anonymt, delvis anonymt eller med navn.

SKOLELEDER SØGES

Vi skaber det værdifulde skoleliv på Elise Smiths Skole – vil du stå i spidsen for os?

Find

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

Kompagnistræde 32 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk tlf. 70100018

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal

6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal

9000 Aalborg

København Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

masser af inspiration på vores hjemmeside.

EPILOG

SIMONE KAMP REDAKTØR • SKA@FRIESKOLER.DK

Noget om læreridealer

Min dansk- og fransklærer i grundskolen var dygtig, omsorgsfuld og skrap på samme tid. Hun kaldte os puttehøns, når vi var søde, og når vi havde gjort noget træls, var det dødens pølse. Hende husker jeg. Min matematiklærer i 2. klasse udfordrede os med ugentlige grublere, og han fik mig til at synes, at matematik var sjovt. Ham husker jeg også. Min gymnasielærer i dansk, der støttede og udviklede min lyst til at skrive. Og ikke mindst mine lærere i 9. klasse og på efterskolen, som var nogle af dem, der greb mig, da jeg blev en del af statistikken med skilsmissebørn i Danmark. Dem husker jeg. Og jeg husker mange kram.

Nu er jeg jo ikke lærer. Men hvis jeg skulle være lærer, så ville mit lærerideal nok være en blanding af alle de lærere, jeg har haft. Og så kan man spørge sig selv, om det ikke er at stræbe efter lige lovlig meget. Og jo, det vil jeg nok medgive.

I temaet hører vi, at både lærere og fagfolk fortæller om, at der kræves for mange ting af læreren i dag. Det er tankevækkende og alvorligt.

Så den her gamle elev vil bare sige, at det er OK, at I lærere ikke kan alt på én og samme gang hver især. Det er der ingen, der skal kunne. Nogle gange er det kombinationen af lærere gennem ens skoletid, som gør, at man har følelsen af at have haft gode lærere. Fordi de supplerede hinanden godt, og fordi der var forskellige lærere at gå til gennem årene. Det er noget, de frie skoler er gode til.

Desuden er det en styrke at have behov for andre, har jeg lært. Og så må man øve sig på nye evner, alt det man vil – så længe man husker sig selv på de mange ting, man allerede kan.

Husk det i dette nye skoleår! Og klap jer selv og jeres kolleger en ekstra gang på skulderen, når lejligheden byder sig. ■

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement

11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Cleanprint by Strandbygaard

OPLAG

11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEFOTO

Henning Hjorth

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

FOTO ISTOCKPHOTO

AF

Skolerejser til Tyskland

Oplev Dresden

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.198

Oplev Bremen

Inkl. 3 nætter, rutebus t/r og morgenmad

Fra kr. 1.498

Fuld tryghed i bagagen

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Oplev Berlin

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.348

Oplev Leipzig

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.098

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

SPRO G • SKABET

Hvornår er det t-tid?

Adverbier med/uden endelsen -t kan være en sproglig labyrint med mange fejludgange. Og det er ikke sjældent, at sætninger som ’Egentligt synes jeg ikke, at det er så dårligt’ eller ’Formentligt går det helt fint’ ses på alskens form for skrift.

Problemerne opstår især i tilfælde, hvor t’et skal placeres (eller ikke placeres) på adverbier, der er dannet af adjektiver, som ender på enten -lig, -vis eller -ig.

Men heldigvis findes der nogle regler, som er praktiske at kende! Læs derfor nu løs:

Som hovedregel gælder det, at når et ord, der er et adjektiv, optræder som adverbial, tilføjes der et t. Det kan genkendes ved, at adverbialet fortæller noget om verbet og ikke substantivet. For eksempel: En bil, der kører hurtigt – her er ’hurtigt’ adverbial. En hurtig bil – her er ’hurtig’ adjektiv.

De adjektiver, der volder flest problemer, når de bruges som adverbialer, er som nævnt dem, der ender på -ig, -lig

og -vis. Der skal altid været et t, når der er tale om mådesadverbialer:

’Hun grinede underligt’ (= på en underlig måde) eller ’Han opførte sig forfærdeligt’ (= på en forfærdelig måde).

De tilfælde, hvor der er valgfrit t, er, når adjektiver bruges som gradsadverbialer, tidsadverbialer, stedsadverbialer eller holdningsadverbialer. Det er for eksempel:

• Han var ualmindelig(t) høj  gradsadverbial.

• Jeg står tidlig(t) op  tidsadverbial.

• Huset er malet udvendig(t)  stedsadverbial.

• Du kan rolig(t) gå ud efter mørkets frembrud  holdningsadverbial.

Med andre ord: Man er på den sikre side, hvis man altid sætter t på, når et adjektiv bruges som et mådes-, grads-, tids-, steds- eller holdningsadverbial.

De tilfælde, hvor der ikke skal t på, er, når adverbialet står som rent adverbium. For eksempel: ’Egentlig synes jeg ikke, at det er så dårligt’ og ’Formentlig går det helt fint’. ■

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til: redaktionen@frieskoler.dk.