Frie Skoler 6, 2022

Page 1

NO. 06 • JUNI 2022

TEMA

Tag godt imod de nye lærere SIDE 06 - 18


Dyst i historisk viden med Det Nationalhistoriske Museum Se mere på historiedysten.dk Tilmeldingsfrist 1/9.

DA NSK E V IDENSK A BSFOL K 3.-4. KLASSE: Tycho Brahe Renæssancens videnskabsmand

5.- 6. KLASSE: H.C. Ørsted Den naturromantiske videnskabsmand

7.- 9. KLASSE: Niels Bohr Atomalderens videnskabsmand

Historiedysten.dk


20

22

30

Medlemmerne har talt i den nye trivselsundersøgelse, og den viser, at arbejdsmiljø skal på dagsordenen.

Højskolelærer Ida Højrup Petersen fik hjælp af Frie Skolers Lærerforening og fik en fastansættelse.

En ulykke fik Inga Fries til at tage sit arbejdsliv op til overvejelse – nu stopper hun som lærer.

TEMA

NY LÆRER

06

FOTO ALEX TRAN

Det kan være svært at være nyuddannet lærer i sit første job, siger Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen. Læs, hvad du som kollega kan gøre for at tage godt imod den nye kollega.

26

LEJRSKOLE EFTER CORONA: ENDELIG MÅ VI IGEN

Frie Skoler tog med på Kochs Skoles første lejrskole efter corona. Mange elever havde aldrig været på overnatning med skolen før.

GIV NYE KOLLEGER EN BEDRE START FSL.DK/MENTOR22

Hvordan giver vi nye lærere en god start på lærerlivet? Det er omdrejningspunktet for Frie Skolers Lærerforenings mentorkursus, som er udviklet i samarbejde med Via University College.

03


Børn ramt af livskriser oplever ikke, at en voksen på skolen taler med dem om det »Hvordan har du det?« Det spørgsmål er ikke altid et naturligt spørgsmål fra en voksen i skolen. Hvert tredje barn, der har oplevet skilsmisse, alvorlig sygdom i den nære familie, højt fravær eller mobning, fortæller, at der ikke var en voksen på skolen, som talte med dem om, hvordan de havde det – selvom skolen kendte til deres situation. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår. I undersøgelsen svarer 1.390 ud af 2.672 børn i 4. og 7. klasse, at de inden for de seneste fem år har oplevet skilsmisse, alvorlig sygdom i den nære familie, mobning eller højt fravær. 41 procent af disse børn mener, at skolen kendte til deres situation. Heraf svarer hver tredje, at der ikke var nogen voksen på skolen, der talte med dem om, hvordan de havde det. »Det er et overraskende højt tal. Vi ved fra undersøgelser, at det kan betyde alverden for børns trivsel, at de føler sig set og hørt af voksne på skolen. Dette gælder for alle børn, men er særligt vigtigt, når børn går igennem kriser, som de kan have brug for at tale om og få hjælp til at håndtere«, siger konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind. »Det er dybt bekymrende, at så mange børn oplever, at de voksne på skolen ikke spørger ind til, hvordan de har det«, siger Sanne Lind • FOTO BØRNS VILKÅR

SI DEN SI D ST

I Vestjylland arbejder de unge mest »I nogle familier er det vigtigt, at man lærer at have et arbejde. Man vil gerne opdrage børnene til at få en sund økonomisk forståelse, hvor de forstår at administrere egne penge tidligt«, Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea, til Berlingske om ny undersøgelse, der viser at omkring 24 procent af unge i velstående kommuner omkring København havde et fritidsjob i 2020. I Vestjylland er det 42 procent.

04


15%

Så meget større er sandsynligheden for, at man har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter, hvis man har gået i 10. klasse på efterskole, end hvis man har afsluttet grundskolen med folkeskolens 9. klasse. Kilde: Magasinet Efterskolerne

Syng syng syng »Da vi begyndte at synge tænkte jeg bare, ja, ja, nu synger vi bare. Men da vi er halvvejs igennem ‘I Danmark er jeg født’, går det op for mig, at jeg synger for Obama. Og så bliver jeg ramt af nerver« • Ella van der Pals til TV2 Lorry, da hendes kor UngKlang brød spontant ud i sang for Barack Obama, da de opdagede ham på gaden.

Den kedeligste person i verden Forskere fra University of Essex har - ifølge Videnskab.dk - fundet stereotypen på verdens kedeligste person: en religiøs dataanalytiker, der kan lide at se TV, og som bor i en mindre by. Især jobbet afslører, om du bliver anset for at være kedelig eller spændende. Og der er godt nyt til lærerne, for arbejder man med undervisning, stryger man ind på top fem over de mest spændende personer. De fem mest kedelige jobs, ifølge undersøgelsen, er dataanalyse, revision, skat og forsikring, rengøring og bankarbejde. Til gengæld er du allermest spændende, hvis du arbejder med kunstoptræden, videnskab, journalistik, sundhed og undervisning • ARKIVFOTO FLICKR

Hvert tredje indskolingsbarn har problemer med motorikken 29 procent af børn, der begynder i skole, har besvær med at udføre almindelige bevægelser som at gribe en bold, stå på et ben, hoppe og lande på samlede ben samt gå på line. Det skriver det digitale nyhedsmedie Vid&Sans. Af børnene med motoriske udfordringer er der flere drenge end piger. 6,3 procent har decideret motoriske vanskeligheder. Undersøgelsen vedrører skoleåret 2018/19 og er baseret på sundhedsplejerskernes undersøgelser i 0. eller 1. klasse i 13 kommuner. Hvis et barn får tre bemærkninger eller flere i den motoriske test, defineres det som ’motoriske vanskeligheder’• FOTO ISTOCK

I Danmark er jeg født Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her ned til den åbne strand? Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? Du danske, friske strand, hvor Dannebrogen vajer – Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer! – Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland! • Andet vers af H.C. Andersens kærlighedserklæring til det danske land og sprog. Teksten blev skrevet i kølvandet på treårskrigen i 1850. Hojskolesangbogen.dk.

05


Tema

NY LÆRER 06


NY L ÆRER

Lærerjobbet er blevet mere komplekst, og det rammer de nyuddannede En mentorordning kan sikre, at nye lærere lander trygt i jobbet, siger forskningsleder på Via University College Lisbeth Lunde Frederiksen.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

E

r det blevet sværere at være nyuddannet lærer i sit første job? »Ja!« Svaret kommer uden tøven fra Lisbeth Lunde Frederiksen, der er forskningsleder ved Via University College og forsker i blandt andet lærerstartsordninger og overgangen mellem uddannelse og profession. For kravene til lærerne er blevet mange flere. »Kompleksiteten i lærerjobbet er blevet meget større. Der er krav om dialogisk undervisning, varierende undervisningsformer. Forældrene bliver mere veluddannede og stiller større krav til læreren om, at der skal tages hensyn til lige netop deres barn. Samtidig skal man være en empatisk og nærværende lærer«, siger hun og tilføjer: »Som nyuddannet er man fremmed i mange sammenhænge. Du skal lære alt det relationelle med ledelse, organisation og ar-

bejdsplads. Du skal lære kulturen på den bestemte skole at kende. Der er rigtig meget nyt hver dag, som man som ny skal forholde sig til. Og det gør det svært at være ny lærer«. Dertil kommer selve undervisningen på både det faglige og pædagogiske plan. På læreruddannelsen har lærerne lært det teoretisk, men først i jobbet og med erfaringen kan de lære at omsætte teori til den konkrete situation. De skal lære at tage det professionelle skøn, der hele tiden er brug for i undervisningen, forklarer Lisbeth Lunde Frederiksen. »Samtidig med alt det nye føler lærerne generelt et stort ansvar – de føler ansvar for den enkelte elevs læring og udvikling. Det optager dem meget«. Lisbeth Lunde Frederiksen er ikke i tvivl om, at det er sværere at starte som nyud-

Vi har ikke mangel på nyuddannede lærere – de forsvinder bare fra skolerne. De forlader faget. Lisbeth Lunde Frederiksen

dannet lærer end som nyuddannet i så mange andre brancher, hvor der ofte er et facit, eller du har kolleger at sparre med om udfordringerne. »Som lærer er du meget alene, og undervisningen kræver hele tiden, at du bruger

07


NY L ÆRER

dit professionelle skøn. Det skal de først til at lære i forhold til den teori, de har lært, og den konkrete kontekst de står i«. Mentorordning kan være løsningen Lisbeth Lunde Frederiksen mener, man gør de nyuddannede lærere en bjørnetjeneste, hvis man antager, at de kan indgå på lige fod med de erfarne lærere, selvom de har taget en læreruddannelse og kommer med masser af gåpåmod, energi og nyeste viden. »Det er en fejl at betragte de nyuddannede som færdige lærere. De er dygtige – absolut dygtige – men de har brug for støtte. De er usikre, og der er så mange ting på en gang. Hvis man giver lærerne en mentor i en lærerstartsordning, hvor både mentor og nyuddannet lærer får tid til at reflektere sammen, så får man hurtigere en lærer, der kan klare sig. Men det kræver også, at mentor ved, hvad vedkommende skal gøre«, forklarer hun. Lisbeth Lunde Frederiksen anbefaler, at man etablerer en lærerstartsordning, der er

formaliseret og organiseret, så der er skemalagte tidspunkter for, hvornår en mentor og den nyuddannede skal mødes. Hvis det bare er, når ”der lige er tid”, så bliver det ikke, for alle har travlt. Ordningen skal være systematiseret, og der skal være fastlagte tidspunkter, hvor gensidige observationer af hinandens undervisning kan gennemføres, anbefaler Lisbeth Lunde Frederiksen.

de er nemmere at fastholde og mere tilfredse med jobbet. De kan se deres udfordringer og takle dem refleksivt. De bliver altså hurtigere dygtige lærere med en professionel identitet«, forklarer Lisbeth Lunde Frederiksen. Men har de nyuddannede lærere ikke lært det på læreruddannelsen? »Jo, på det niveau, man nu kan på en uddannelse. Men meget kan kun læres i konteksten, og derfor er en mentor rigtig godt«.

Mere tilfredse lærere Allerhelst skal mentorordningen varetages af en uddannet mentor, som ved, at den skal tage udgangspunkt i den nye lærers praksis og udfordringer, så man undgår, at en erfaren lærer blot siger ”gør sådan her”, men i stedet lærer den nyuddannede lærer at reflektere over den praksis, vedkommende står i, og hvordan undervisningen kan udvikles, så den passer til situation. »Vi ved, at lærere, der lærer at reflektere over egen praksis både bagudrettet og fremadrettet, hurtigere får fodfæste. Og vi ved, at

Et team er ikke nok Lisbeth Lunde Frederiksen oplever ofte, at der bliver spurgt, om det ikke bare er nok at have sit team at sparre med. Men hun oplever, at det kan være svært at vise sin usikkerhed overfor teamet. »Mange siger, at man skjuler sine udfordringer og vil ikke virke inkompetent over teamet. Især hvis man har en kollega, man arbejder tæt sammen med, så vil man gerne virke kvalificeret og helst ikke udstille sin usikkerhed«, forklarer Lisbeth Lunde Frederiksen. ■

SÅDAN HJÆLPER DU DE NYUDDANNEDE PÅ DIN SKOLE Måske er der ikke en mentorordning eller lignende på din skole, men hvad kan du så selv gøre for at støtte en nyuddannet kollega? Lisbeth Lunde Frederiksen giver disse råd: – Lav en form for introduktionshæfte til de nye, så alle de praktiske ting er afdækket. Hvem henvender jeg mig til, hvad er proceduren for det her, hvad kan man på den her tid af året. Praktiske ting, som mange nye lærere får at vide lidt tilfældigt og ofte i sidste øjeblik.

08

– Tilbyd at planlægge undervisning sammen med den nyuddannede. Tilbyd måske at mødes en gang om måneden for at tale om tingene. Inviter til fælles planlægning og udveksling af viden. Gå i dialog men undgå at fortælle den nye, hvad vedkommende skal gøre, eller hvad du plejer at gøre. Den nyuddannede skal udvikle sin egen praksis. ■


NY L ÆRER

LÆRERUDDANNEDE FØLER SIG DÅRLIGT KLÆDT PÅ I 2020 spurgte Frie Skolers Lærerforening de medlemmer, som har afsluttet en læreruddannelse fra en professionshøjskole inden for de seneste fem år, om hvorvidt deres uddannelse har klædt dem på til arbejdet på en skole. Halvdelen af dem svarer, at de kun i lav grad eller meget lav grad føler sig klædt på til arbejdet. Tilsvarende har samtlige respondenter, der er uddannet fra Den frie Lærerskole svaret, at de i høj grad eller i meget høj grad føler sig klædt på til arbejdet på en skole. Undersøgelsen fortæller ikke, hvad der er årsagen, men uddannelsen i Ollerup indeholder væsentligt mere praktik. 83 procent af respondenterne i medlemsundersøgelsen har en læreruddannelse fra en professionshøjskole. Fem procent af respondenterne i medlemsundersøgelsen har en læreruddannelse fra Den frie Læreruddannelse i Ollerup. 11 procent har en anden uddannelse. ■ Kilde: Frie Skolers Lærerforening.

Nogle tilpasser sig – andre siger, ’det er ikke her, jeg skal være’. Lisbeth Lunde Frederiksen

MENTORUDDANNELSE I samarbejde med Lisbeth Lunde Frederiksen udbyder Frie Skolers Lærerforening en mentoruddannelse for medlemmer. Mentoruddannelsen kører over i alt fire dage i efteråret. ■ Se mere på fsl.dk/mentor22.

09


Yuriy Lyaskovskyy var skeptisk overfor at deltage i et supervisionsforløb med kun et halvt års erfaring som uddannet lærer. Men forløbet gav ham både redskaber og selvtillid, så han anbefaler det gerne til andre.

10


NY L ÆRER

»Jeg fandt ud af, at jeg også havde noget at byde ind med, selvom jeg var nyuddannet« For Yuriy Lyaskovskyy har det lettet presset på det første år som nyuddannet lærer, at Randers Realskole tilbyder sparring i et team med kolleger, afdelingsleder og psykolog.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

»V

il du med i et supervisionsforløb over det næste halve år?« 27-årige Yuriy Lyaskovskyy indrømmer gerne, at han var lidt skeptisk og havde mest lyst til at sige nej, da han fik det tilbud cirka midtvejs i sit første år som uddannet lærer på Randers Realskole. »Jeg følte ikke, at jeg kunne overskue mere på det tidspunkt. Jeg havde rigeligt at tænke på«, som han med et smil siger om sit første halve år på skolen. Samtidig var han nervøs for, om han som nyuddannet havde noget at byde ind med. Men det skulle vise sig, at han tog fuldstændig fejl. Udbyttet blev stort, og at han gjorde sig nogle vigtige erfaringer under forløbet. »Jeg havde en tilbageholdenhed, for jeg følte ikke, jeg havde tid og overskud, men det gav mig rigtig meget som ny, så det var megafedt, at jeg kom med«, siger han. Ingen gode råd Supervisionsforløbet på Randers Realskole er ikke en mentorordning, men et forløb som lærere og pædagoger bliver tilbudt. Skolen har kørt det i to år, og formålet er at øge trivslen hos både lærere og elever. Forløbet går ud på, at fire lærere er i et intensivt

forløb, som bliver styret af psykolog og ressourceperson på skolen Louise Brandt Guldberg. Hver lærer finder i et interview med psykologen frem til et fokuspunkt, der tager udgangspunkt i, hvad barnet har behov for, at den voksne afprøver pædagogisk. Med ved bordet sidder også afdelingsleder Birthe Diederich, for så kan der undervejs i forløbet tages beslutninger. »Trivsel går forud for fagligheden, og derfor er trivsel også et fokuspunkt for os. Supervisionsforløbene er et rum, hvor lærere og pædagoger får mulighed for at fordybe sig i de pædagogiske sider af lærer- og pædagogjobbet. Det er et af de aspekter, skolen arbejder med i forhold til godt trivselsarbejde«, siger Birthe Diederich. Formålet er ikke at give lærerne gode råd, men at lærerne reflekterer og udvikler en praksis, får viden frem i lyset ved hjælp af spørgsmål, der ”forstyrrer” rutinerne. Målet er også at kunne give hinanden konkret feedback, hvor lærerne forholder sig til hinanden som fagpersoner. »Supervision er et trygt og professionelt læringsrum, hvor vi "nørder" pædagogik sammen. Udgangspunktet er altid barnet, og målet er at finde frem til, hvad fagpersonen kan gøre for at rykke barnet, så den voksne skaber forandring«, forklarer Louise Brandt Guldberg.

11


NY L ÆRER

En del af forløbet er også at overvære hinandens undervisning og efterfølgende at kunne give konstruktiv feedback, men også at kunne formulere en ros, så man ikke er i tvivl om, hvad det er, man får ros for.

Afdelingsleder Birthe Diederich,.

Faglig selvtillid Yuriy Lyaskovskyy fik supervision på et håndtere særligt én elev, som reagerede uhensigtsmæssigt i undervisningen. Med i forløbet var hans teammakker, og gruppen bestod samlet af to nye lærere og to erfarne lærere. »Jeg fandt ud af, at jeg også havde noget at byde ind med, selvom jeg var nyuddannet og ikke havde 17 års erfaring. Jeg erfarede blandt andet, at jeg kan løbe i samme tempo som de erfarne, og at vi ville handle på samme måde. Det har givet mig en faglig sikkerhed. Jeg behøver ikke være usikker på det, jeg laver«, siger han. Han oplevede også, at de input, han kom med, havde værdi for de mere erfarne lærere, og at de var nysgerrige på hinandens praksis. Og så tog han det tidligere som en selvfølge, at de erfarne lærere vidste, at de var gode. Men nu ved han, at selv erfarne lærere kan have brug for feedback og opbakning. »Det har hjulpet mig meget som ny og givet mig selvtillid i egen gerning«. Tutorordning og trivselssamtale Udover supervisionsordningen har Randers Realsko-

Psykolog og ressourceperson Louise Brandt Guldberg.

Der var ikke to dage der var ens, desværre, for så havde jeg vidst, hvad jeg skulle gøre. Yuriy Lyaskovskyy om sin første tid som lærer

Lærer Yuriy Lyaskovskyy. 12

Hvis lærerne får noget ud af det, så gør eleverne også. Birthe Diederich, afdelingsleder.

le, som er landets største privatskole med næsten 1350 elever, en tutorordning. En tutor skal tage sig ekstra godt af den nye lærer, hjælpe med praktiske ting og sørge for at invitere vedkommende med ind i fællesskabet. Derudover bliver alle nye i løbet af den første tid inviteret til ressourcesamtale hos en af skolens trivsels- og ressourcepersoner for at være opmærksom på, hvordan den nye er faldet til, og om der er noget, skolen skal være opmærksom på eller give sparring på. Når Yuriy Lyaskovskyy kigger tilbage på sit første år, er han glad for sin velkomst, og han er ikke i tvivl om, at det har været medvirkende til, at han ”overlevede” det første år som nyuddannet. »Jeg er næsten overrasket over, at jeg ikke gik ned med stress det første år, for det sidder i ens bevidsthed som en frygt, at man måske ikke kan holde til det. Det siger statistikkerne jo næsten om de nyuddannede lærere,” siger han. Han er glad for supervisionsforløbet, og set i bakspejlet havde han ikke behøvet at være så skeptisk. »Det kom faktisk på at godt tidspunkt, for jeg var kommet godt i gang med arbejdet og havde fået nogle problemstillinger i min klasse, som jeg gerne ville arbejde med«. ■


Søger I ny kollega?

Kandidatgaranti i Frie Skoler idat d n a k g gtige ndryknin i r n i de s gen kke i i t I a r r e Ig Find , får t e b b t på once til jo raba

nt ann e b c o j o r 25 p ølgende rf efte

Annoncepakke fra 1.995 kroner

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk

me

/b

liv

Bliv ! m medle

dlem

Vi arbejder for dem der åbner verden

a lak

.d

k

13


NY L ÆRER

Forskers råd til nyuddannede:

»Spil med åbne kort, hvis det er svært at være ny« Vær ærlig, når det er hårdt at være nyuddannet, og du vil opdage, at selv de mest erfarne lærere kender følelsen, siger Kari Kragh Blume Dahl, der er lektor på DPU og medforfatter til bogen 'Overlevelsesguide for nye lærere'.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE 14


NY L ÆRER

A

lle lærere har været nye engang. Det kan være vigtigt at minde sig selv om, når man er nyuddannet lærer. Det siger Kari Kragh Blume Dahl, der er lektor på DPU. Hun taler for, at man som ny lærer er åben og ærlig omkring det, der er svært. »Spil med åbne kort, hvis du synes, det er svært at være ny. Det vil give meget mere end at opbygge en facade. Alle lærere har været nye engang. Henvender man sig til lærere med erfaring, vil de med sikkerhed kunne genkende sig selv. Alene det at åbne op, vil gøre det lettere, og man vil opdage, at man ikke er Palle alene i verden«, forklarer hun og tilføjer, at det lyder simpelt, men at det virker. »Alene det at finde ud af, at andre har haft de samme problemer, og at ingen har styr på det hele, hjælper«, siger Kari Kragh Blume Dahl. Ifølge hende burde alle skoler have et modtageforløb for nye lærere eller en mentorordning, men det er der meget få skoler, der prioriterer, og det er en fejl, mener hun. »Men så skal man ikke være bleg for selv at gå ud og finde sig en mentor. Shop lidt rundt på lærerværelset eller ved kaffemaskinen. Find en, du kan læne dig lidt op ad«. Lær at sige pyt Kari Kragh Blume Dahl forstår godt, hvis nyuddannede lærere synes, de første år er hårde, og at overgangen fra studiet til virkeligheden er en spand koldt vand i hovedet. Hun kalder det en jungle at komme ud i – en jungle, som handler om meget andet end

det, de har lært på læreruddannelsen. »Man kan ikke bare pege på en ting. Det er mængden af opgaver, og det er kompleksiteten. Det kan være forældre, som er meget ældre end den nye lærer, og som er eksperter på deres egne børn. Det kan handle om sociale og kulturelle forhold på skolen, det kan være ældre kolleger, som ved bedre, og det kan være praktiske ting som, hvor finder jeg kopimaskinen, eller hvordan bruger jeg de digitale platforme? Alt det som erfarne lærere har oparbejdet. Det kan også være ledelser, som ikke bakker lærerne op eller det modsatte – er for over-involverede i lærerens arbejde«, siger Kari Kragh Blume Dahl. Og så spiller det ind, at lærerne har høje forventninger til sig selv. For mange, der starter på læreruddannelsen, er lærerjobbet et drømmejob. Samfundet har mange ideer og forventninger til lærerens opgaver, og samtidig er alle lærerens opgaver tidsstyret. Det kan gøre det nødvendigt enten at tage sin fritid i brug eller skære hjørner og gå på kompromis med sig selv og sin professionelle identitet, som Kari Kragh Blume Dahl siger og kalder det, mange nye lærer bliver ramt af, for mismod. »Som ny skal man lære at sige pyt. Ligesom man siger til eleverne. Det er umuligt at leve op til de meget stramme professionsidealer, som mange har, og gerne vil gøre noget godt for andre, samfundet, demokratiet og så videre«, siger hun og tilføjer: »Man gør det så godt, man kan, men man skal vide, at der er begrænsninger. Man kan aldrig gøre det perfekt. Man skal praktisere ”good enough teaching”, for ellers støder man panden mod muren«. ■

OVERLEVELSESGUIDE FOR NYE LÆRERE ”Lærerjobbet er et drømmejob for mange nyuddannede lærere, og de glæder sig til at starte i skolen, når de er færdige med deres uddannelse. Men i de første år som ny lærer oplever mange også, at det er et spørgsmål om at overleve på jobbet”. Sådan indledes bogen ”Overlevelsesguide for nye lærere”, der udkom i 2022. Den er baseret på en undersøgelse, hvor nyuddannede lærere skulle pege på de sværeste ting ved at være nyuddannet. Undersøgelsen viste følgende udfordringer, som bogen nu behandler:

• •

• • • • • •

Hvorfor er nye lærere i en udfordret position? Hvordan opretholder man motivationen for arbejdet som lærer? Hvordan vælger man en skole? Hvordan klarer man en stor og kompleks mængde opgaver? Hvordan planlægger man undervisning? Hvordan klarer man digitale udfordringer? Hvordan arbejder man med inklusionsudfordringen? Hvordan håndterer man forældresamarbejdet? ■

GODE RÅD, HVIS DU SYNES, AT DET ER SVÆRT Hvis det er svært at være nyuddannet i det første job, giver Kari Kragh Blume Dahl disse råd: • Find et fællesskab, som giver dig mening og støtte. Det kan både være med unge og ældre kolleger, find meningen i arbejdet sammen, så I udvikler jer sammen. • Praktiser ”the good enough teaching”. Det man laver, er godt nok, og man kan aldrig leve op til

det hele. Man er nødt til at få en praksis, man kan klare sig og overleve i. • Husk, begyndervanskeligheder er noget, man kommer sig over. De fleste vil opleve, at problemerne bliver mindre. • Spørg ind til den skole, du søger

ansættelse på. Det er vigtigt at finde en skole, der passer til den lærer, man gerne vil være. • Find nogle andre lærere at læne dig op ad. For eksempel i forhold til forældresamarbejdet, som mange nye lærere finder svært. ■

15


NY L ÆRER

16


NY L ÆRER

Nyuddannet opfordrer tillidsrepræsentanter til at huske de nye lærere En ting er forældresamarbejde og forberedelse – noget andet er overenskomst og tillæg. Der er meget at have styr på, når man er nyuddannet lærer. Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen opfordrer til, at tillidsrepræsentanterne er særligt opmærksomme på de nyuddannede.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

D

et kan være svært at række en finger i vejret og stille alle de dumme spørgsmål, når man lige har siddet til en jobsamtale og overbevist ansættelsesudvalget om, at man er den rigtige kandidat, og at man kan varetage jobbet. Det har Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen allerede erfaret, selvom han stadig er studerende. Han går på femte år på Den frie Lærerskole i Ollerup og bliver færdig til sommer, hvor han begynder i sit første rigtige job som uddannet lærer. Han var dog i 2020 i sin årspraktik. Årspraktikanterne skal behandles på lige fod med de fastansatte, og her erfarede han, at der stadig er meget at lære, selvom han næsten er færdig med sin uddannelse: »Der er så meget, man skal ud at opdage som ny lærer, og det kan godt tage lang tid, når man er ny«, siger han. Elever kan have særlige udfordringer, man ikke har erfaring med, og forældre kan stille krav, man ikke ved, hvordan man skal håndtere. Hvor meget skal man rykke

sig for at imødekomme forældres ønsker, og hvor meget skal man hvile i sin egen professionalisme? spørger han som et eksempel. »Man kender ikke sin arbejdsrytme, før man har nogle års erfaring, og derfor kan man komme til at gå med på forældrenes præmisser og sige ja til noget, som gør, at man ikke arbejder optimalt. Man kan komme til at indgå aftaler, man ikke kan stå inde for, og det kan give en et kæmpe pres og en arbejdsrytme, der ikke fungerer«, forklarer Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen. Han havde selv en mentorordning på sit praktiksted, og det var han meget begejstret for. I sin mentor fandt han støtte og sparring og mulighed for at stille nogle af de spørgsmål, som kan være svære at stille til lærermøderne eller skolelederen. »Der er så mange ting, man ikke har prøvet før, når man står i det. Så må man prøve at finde på noget i situationen og løse det, men hvis det går dårligt, så kan man let få en oplevelse af, at man ikke kan finde ud af det.

17


NY L ÆRER

Man bliver hurtigt usikker som ny lærer. Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen

Man begynder måske at betvivle sig selv og sin lærerprofil. Man bliver hurtigt usikker som ny lærer«, siger han. Tillidsrepræsentanten skal huske de nye På Den frie Lærerskole er han formand for Frie Skolers Lærerforening-udvalget. Det betyder, at han har en særlig kontakt til Frie Skolers Lærerforening og til sine medstuderende. Derfor ved han også, at mange af hans medstuderende ikke ved, hvordan overenskomsten er skruet sammen, hvilke rettigheder de nye lærere har, og hvilke regler de arbejder under. »Vi er ikke så optagede af alt det praktiske med kontrakter, overenskomst og så videre. Vi går op i, om vi er gode til vores pædagogiske og faglige stof«, forklarer Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen. Derfor kender han flere eksempler på, at studerende i den bedste mening kom til at forhandle ting med lederen, uden at tillidsrepræsentanten var involveret – og

18

bagefter fik kritik for at underminere kollegers arbejde eller overenskomsten. »Man kan nemt komme til at træde ved siden af uden at ville det, fordi vi ikke kender reglerne, og fordi vi ikke er blevet undervist i overenskomsten, og man vil gerne bare gøre det så godt som muligt som ny«, siger Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen. Han foreslår, at tillidsrepræsentanten giver de nyuddannede og årspraktikanterne en grundigere indføring i overenskomst og de regler og kutymer, som gælder på skolen: »Tillidsrepræsentanten må gerne tage godt fat i de nyuddannede og klæde dem godt på. Det vil være en god ide, hvis man får en grundig introduktion til, hvad tillæg, lokalaftaler og så videre er. Det kan være svært at komme og spørge om som ny, selvom man hører, at tillidsrepræsentanten altid er til rådighed og tilgængelig«. ■


Hvad nu hvis...

Kan jeres elever tage ansvar? Er jeres elever kriseparate? Kan de handle hurtigt og rigtigt, hvis en ulykke eller en kritisk situation opstår? Giv jeres elever et kursus, der åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv, hinanden og om at tage ansvar.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Som kriseparat handler det om at forebygge og afhjælpe. Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om en række beredskabsfaglige områder og redningsberedskabet. Kurset har givet mig ny viden og gjort mig mere sikker på, hvordan jeg kan håndtere en kritisk situation. Jeg har fået et godt overblik og vil ikke være bange for at tage fat

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

- Carl Bastian, elev

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Gratis kursus for jeres elever

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

3 timer 7.-10. klassetrin - én eller flere klasser

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg

www.laka.dk tlf. 70100018

København Hestemøllestræde 5 1464 København K

Vi kommer til jer, når det passer jer. Ring eller skriv. Se kursusprogram på

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

19


FORENINGENS SIDER

Tal om arbejdsmiljø på skolerne FORMAND FRIE SKOLERS LÆRERFORENING MONICA LENDAL JØRGENSEN

Lærerne trives på de frie skoler – men der skal mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø

I

Frie Skolers Lærerforening undersøger vi hvert andet år, hvordan det står til med medlemmernes trivsel. Og

det glædelige budskab fra årets undersøgelse er, at trivslen er høj på de frie skoler. 77 procent af de medlemmer, som har besvaret undersøgelsen, angiver, at de altid eller ofte trives. Kun fire procent svarer, at de aldrig eller sjældent trives på deres arbejdsplads. Selv om det generelt ser rigtig fint ud, så er der enkeltområder, hvor tilfredsheden er faldet. Det gælder for eksempel det psykiske arbejdsmiljø, som i sagens natur har stor indflydelse på trivslen. I 2022 er 59 procent af medlemmerne i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø. Det er et fald på 10 procentpoint i forhold til undersøgelsen fra 2020. Samtidig svarer kun en tredjedel, at det i meget høj grad eller høj grad er synligt for dem, at der arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø på skolen. Det er simpelt hen ikke godt nok. Alle skoler bør arbejde løbende med at opretholde et godt arbejdsmiljø, og synlighed og inddragelse af medarbejderne er en forpligtelse,

som arbejdsmiljøorganisationen må påtage sig. Der er ingen tvivl om, at arbejdstidens tilrettelæggelse, arbejdsmængden og indflydelsen på egne arbejdsforhold spiller en stor rolle i forhold til trivsel og psykisk arbejdsmiljø, og med den nye arbejdstidsaftale for grund- og efterskoler er der alle muligheder for at få mere indflydelse og større gennemskuelighed. En af de allervigtigste forudsætninger for det gode og sunde arbejdsmiljø er, at man ikke lever med et grænseløst arbejde. Arbejdsopgaverne skal være veldefinerede, og man har brug for at vide, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri. Men også skolens håndtering af pres fra alle sider, ressourcer til at undervise alle elever, muligheden for kollegialt samarbejde, samarbejde med ledelsen, anerkendelse af lærernes indsats, efteruddannelse, seniorordninger og mentorordninger for nyansatte er eksempler på områder, som er afgørende for det gode arbejdsmiljø.

Hvis lærerne skal kunne løfte opgaven med at undervise med det engagement og den høje faglighed, som vi alle ønsker, så er arbejdsmiljøet helt afgørende. Og hvis man skal blive i lærerfaget i hele arbejdslivet, så skal arbejdsmiljøet højere op på dagsordenen på lærerværelset. I Frie Skolers Lærerforening vil vi i det kommende år øge vores fokus på arbejdsmiljøet og på arbejdsmiljørepræsentantens rolle, men hvis arbejdsmiljøet skal forbedres på den enkelte skole, så er det ikke alene en opgave for ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten. Hvis der skal ske forbedringer, så er det afgørende, at alle inddrages og bidrager til at skabe åbenhed om arbejdsmiljøet. Der skal simpelthen tales mere om det, for det, som vi taler om, kan vi forandre i fællesskab. Jeg ønsker alle en dejlig sommer med frihed, ferie og nye oplevelser – tak for et godt år i Frie Skolers Lærerforening. ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 30 12 64 89 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

20


v

KORT NYT

været en nøgleperson i Frie Skolers Lærerforening i mere end 10 år«. Monica Lendal Jørgensen glæder sig dog over, at foreningen kan trække på Henrik Wisbechs rådgivning og ledelseskraft, indtil foreningen har fundet hans afløser: »Det er godt for os alle i foreningen«, siger Monica Lendal Jørgensen. Frie Skolers Lærerforening indleder efter sommerferien jagten på en ny sekretariatschef. ■ MHV Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 3

5. oktober kl. 16.30-20: Medlemsmøde, Laugesens Have, med oplæg og spisning. 6. oktober: TR-E på Hornstrup Kursuscenter.

POSTER OG OPGAVER ER FORDELT

Den nyvalgte hovedbestyrelse fordelte på sit seneste møde pladserne i foreningens to stående udvalg. Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg består nu af Lars Holm (kreds 1), Karen Pedersen (kreds 6), Vivian Holm Witt (kreds 3) og Minna Riis (kreds 7). Lars Holm overtager udvalgets formandsstol fra Hans Erik Hansen. Fagpolitisk Udvalg består nu af Rikke Friis (kreds 2), Finn Trond Hansen (kreds 4), Lykke Svarre (kreds 8) og Ricky Bennetzen (kreds 5). Rikke Friis er formand. ■ MHV

27. JUNI ER SIDSTE FRIST

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Frie Skolers Lærerforenings sekretariatschef, Henrik Wisbech, har sagt op. Han ønsker mere tid til familien og fritidsinteresserne, forklarer han. Foreningens formand, Monica Lendal Jørgensen, er ked af, at Henrik Wisbechs stopper nu, selv om hun forstår hans prioriteringer: »Henrik Wisbech er en uvurderlig samarbejdspartner, og han har

?

Sygdom i sommerferien

Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg i sommerferien?

FOR OPGAVEOVERSIGTEN

SKAL HAVE NY SEKRETARIATSCHEF

SPØRGEHJØRNET

Senest fem uger før normperioden starter, skal alle lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler have en opgaveoversigt. Det slår den nye arbejdstidsaftale fast, og det gælder for alle skoler, medmindre der er underskrevet en lokalaftale om andet. I år er fristen den 27. juni, og foreningen følger op på, at skolerne overholder fristen. Det sker i første omgang gennem kommunikation til tillidsrepræsentanterne. Manglende overholdelse af fristen for udlevering kan ende hos Lærernes Centralorganisation og Medarbejder- og Kompetencestyrels. ■ JFC

Svar: Dine muligheder afhænger af, om du bliver syg før eller efter feriens start, som for de fleste er onsdag 6. juli 2022 (hvis ikke skolen har besluttet andet). Spørg din leder, hvis du er i tvivl om, hvornår din ferie reelt begynder. Er du sygemeldt forud for feriens begyndelse, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Dette gælder, uanset om du er helt eller delvist sygemeldt. I visse tilfælde, for eksempel i forbindelse med langtidssygdom, kan man dog godt aftale en såkaldt ”teknisk raskmelding”, hvor du raskmeldes i en del af ferieperioden for at holde ferie. Når ferien slutter, er du sygemeldt, som før ferien. Du har ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor du har været sygemeldt. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen. Bliver du syg, efter at du har påbegyndt ferien, er du i nogle tilfælde berettiget til erstatningsferie. For at få erstatningsferie skal du straks på første sygedag sygemelde dig til skolen, og du skal fremskaffe lægelig dokumentation for sygefraværet gældende fra første sygedag. Du skal selv betale eventuelle udgifter til dokumentationen. Du er berettiget til erstatningsferie for de feriedage, der ligger efter de første fem sygedage. Dagene ”tælles” først fra det tidspunkt, hvor du meddeler skolen, at du er syg, og det er derfor vigtigt, at dette gøres med det samme, sygdommen opstår. Husk altid at sygemelde dig efter skolens retningslinjer, og er der ingen for ferieperioden, så send en email til skolen. Kontakt altid foreningens konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom. Sekretariatet har åbent i hele sommerperioden. ■ Med venlig hilsen Michael D. F. Sørensen, konsulent.

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

21


FRA TIMEANSAT TIL FASTANSAT HØJSKOLELÆRER:

»Jeg er en bedre underviser nu« Ulemperne ved at være timeansat højskolelærer blev tydelige for Ida Højrup Petersen, da coronaepidemien lukkede landet ned. Hun begyndte at gøre opmærksom på udfordringerne, og med hjælp fra foreningen blev hun fastansat.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

22


I

da Højrup Petersen var stadig studerende, da hun startede som timelærer i hovedfaget ’Verden Brænder’ på Krogerup Højskole i januar 2020. Som timelærer supplerede hun fuldtidslæreren, og hendes hovedopgave var studieturen til Sydafrika. Det hele tegnede så godt – men så kom corona. »Alt blev usikkert. Langt de fleste af mine timer lå jo i den her rejse, og ledelsen kendte af gode grunde ikke fremtiden. Da vi fik afklaret, at vi ikke kunne rejse, blev mine timer derfor konverteret til undervisningstimer«, siger Ida Højrup Petersen, der i dag har en bachelor i socialvidenskab og kultur- og sprogmødestudier. Med mere undervisning fulgte flere relationer, mere elevsamvær og flere opgaver oven i den generelle usikkerhed, som epidemien skabte – og hun kunne ikke længere sige ’nu har jeg fri’ klokken 15:30. Hun fik dårlig samvittighed over at synes, at det var hårdt, for hendes kolleger med familie og børn havde det jo langt sværere, tænkte hun. Alligevel kunne Ida Højrup Petersen mærke en forskel fra tidligere studiejobs: »Det var ikke i ond eller dårlig mening fra nogen, men det blev bare mærkbart, at du som timeansat højskolelærer er nederst i hierarkiet. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne regne med. Det var en stressende situation for mig«, siger hun. Overraskende spørgsmål Gennem Sigrid Lauenborg Dahl, der er lærer på Krogerup Højskole og forkvinde i højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening, havde Ida Højrup Petersen fulgt med i højskolelærernes kamp for at blive repræsenteret fagligt. Hun vidste derfor, at fagforeningen var god og nem at komme ind i, og hun kunne mærke, at hun havde brug for at snakke med nogen uden at stresse eller belemre sine kolleger – så hun meldte sig ind. Da foreningens højskolekonsulent Simon Astrup inviterede hende til et zoom-møde, der skulle vare en hel time, blev hun noget overrasket: »Jeg havde ikke tænkt over, at der ville være et rigtigt menneske, der ville bruge tid på at snakke med mig og sætte sig ind i min situation. Jeg så det jo bare som en usikker periode, men Simon satte spørgsmålstegn ved ting, jeg ikke havde været opmærksom på. Han satte mig ind i reglerne og fik mig til at se, at det faktisk var OK, at jeg havde brug for mere sik-

kerhed og stabilitet«, siger Ida Højrup Petersen. En bedre underviser En vigtig ting, som Simon Astrup hjalp hende med, var forståelsen af, at der kunne være gensidige fordele i, at højskolen valgte at fastansætte hende. »Simon gav mig sproget for, at jeg nu lavede noget andet og meget større, end det jeg egentlig var ansat til. Han sagde: ’Så skal du altså være mere end timeansat’«, siger Ida Højrup Petersen. Efter en længere proces med sparring og samtaler med kolleger, familie og fagforening

»Hvis man ikke snakker med nogen om, at det er svært, kommer det jo ikke til at ændre sig«. Ida Højrup Petersen, Krogerup Højskole

lykkedes det Ida Højrup Petersen at lande en fastansættelse. Og det har gjort en kæmpe forskel, fortæller hun: »Som timeansat er man i et forhandlingsmode hele tiden, fordi ansættelsen aftales pr. semester. Det gjorde, at der ikke var ro på bagsmækken. Nu er der ro på mig, på undervisningen, og jeg kan sige ja, når mine kolleger kommer med forslag til ting uden at skulle bekymre mig om, om jeg nu har timer til det, eller om jeg nu får løn for det. Jeg er en bedre underviser nu«. ■

Ida Højrup Petersens tre gode råd til højskolelærere, der bakser med timeansættelse: ¸GAL T MEDALLEDINEKOLLEGER »Når man er timeansat og ikke bor på skolen, kan man nemt føle sig lidt alene. Da jeg begyndte at tale med alle mine kolleger og ikke bare de andre timeansatte, fik jeg for alvor øjnene op for, at rodede timeansættelser ikke er optimalt. Men hvis man ikke snakker med nogen om, at det er svært, kommer det jo ikke til at ændre sig«. GFÅØJEPÅDEGENSIDIGE FORDELEVEDFA STANSÆT ELSE »Der skal ikke ret mange ændringer i ens timeansættelse til, før en anden type ansættelse giver bedre mening. Jeg fik for eksempel øje på, at det er en fordel, at jeg som tidligere elev kender skolen godt, og at det gør en forskel, at det er netop mig som person, der underviser«. ˝GFRIESKOLERSLÆRERFORENING ERGSÅ O FORLØSTNSA A ET »Jeg har virkelig opdaget, at Frie Skolers Lærerforening også er MIN fagforening og ikke kun for fastansatte og fuldtidsansatte. Jeg var meget overrasket over, hvad jeg egentlig kunne bruge foreningen til, og for nylig til højskolelærertræffet mærkede jeg det markant. Det var en rørende oplevelse, som gav fællesskab og gode snakke. Jeg følte mig som en del af klubben«.

23


NOTER Nye barselsregler fra den 2. august 2022 Den 2. august 2022 træder en ny barselslov i kraft, som øremærker orlov til begge forældre. De nye regler kommer til at gælde for forældre, der får barn den 2. august 2022 eller senere. De nye regler giver 24 ugers orlov efter fødslen til hver forælder. Begge forældre har mulighed for at overdrage 13 af disse uger til den anden forælder, imens de resterende 11

uger er øremærket og bortfalder, hvis de ikke afholdes. Moderen har fortsat ret til graviditetsorlov seks uger før forventet fødsel. Ved redaktionens afslutning var det endnu ikke blevet afgjort, om og eventuelt hvordan de nye regler kommer til at påvirke fordelingen af løn under barsel for mor og far/medmor. ■ JLG / ISTOCK

Mere end hver fjerde har opsøgt læge eller frameldt studie på grund af stress

Trafikstøj ved skolen sløver børns indlæringsevne Trafikstøj påvirker skolebørns kognitive udvikling negativt. Det viser et nyt studie, hvor forskere fra Barcelona Institute for Global Health over et år undersøgte støjniveauet udenfor og indenfor på 38 forskellige skoler i Barcelona. Forskerne testede i perioden knap 2700 skolebørn i alderen 7-10 år fra de pågældende skoler. Studiet viste, at progressionen i elevernes arbejds-opmærksomhedshukommelse samt den komplekse hukommelse var mindre hos de elever, der gik i skole et sted med meget trafikstøj. Undersøgelsen viste blandt andet, at en 5db-forøgelse af udendørsstøjen reducerede arbejdshukommelsen med 11 procent og den komplekse arbejdshukommelse med næsten 24 procent i forhold til gennemsnittet. Det skriver det digitale nyhedsmedie Vid&Sans. ■ MSO / ISTOCK

24

En ny undersøgelse blandt 1.870 unge mellem 15-30 år viser, at 28 procent har opsøgt læge eller helt har været frameldt studie på grund af stress. Undersøgelsen er lavet af Ungetrivselsrådet på vegne af 18 organisationer, der arbejder med unge. Forperson for Danske Studerendes Fællesråd Julie Lindmann er overrasket over tallene. »Det er et så højt tal, at det overgår vores værste anelser om, hvor pressede og stressede unge i dag føler sig. Vi ved godt, unge er pressede over at skulle fuldføre deres studier hurtigt, og at der hviler et tungt karakterpres, men at en fjerdedel af de unge balancerer på randen af sygdom eller bliver sygemeldt fra studierne – det er helt

vildt«, siger hun. Undersøgelsen viser i øvrigt at: – 53 procent af de unge er helt eller overvejende enige i, at de kun er gode nok, hvis de får topkarakterer på deres uddannelse. – 47 procent føler i meget høj eller i høj grad, at deres uddannelse presser eller stresser dem til daglig. – 37 procent svarer, at de i meget høj eller i høj grad føler sig presset til at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet. – 54 procent har det seneste halve år følt sig stressede hele tiden eller det meste af tiden. – 41 procent af de unge har oplevet stresssymptomer i løbet af det seneste halve år. ■ MSO / ISTOCK


NOTER Få teater på skemaet til halv pris Som noget nyt kan alle frie grundskoler og efterskoler få teater på skemaet med op til 50 procents refusion – et tilbud som indtil for nylig kun har været gældende for kommunale institutioner. På den digitale ansøgningsplatform teaterrefusion.dk kan private institutioner søge om refusion og få refunderet op til halvdelen af udgifterne for køb af teater til børn og unge. På siden kan man læse om, hvordan man søger refusion. Refusionsordningen for ikke-kommunale in-

stitutioner er en forsøgsordning, som i første omgang kører i fire år. Refusionsordningen gælder kun køb af hele forestillinger og altså ikke enkeltbilletter. I ’Den Røde Brochure’ på teatercentrum.dk kan man se, hvilke forestillinger man kan vælge. ■ MSO FOTO DITTE VALENTE / TEATERCENTRUM

Mange underretter ikke kommunen om vold mod børn Mange voksne har ikke underrettet kommunen, på trods af at de har haft kendskab til vold mod børn. Det viser statusrapporten ”Svigt af børn i Danmark”, som Børns Vilkår og Trygfonden netop har udgivet for sjette år i træk. Årets rapport viser blandt andet, at kun 45 procent af de adspurgte danskere, som i deres voksne liv har haft kendskab til, at et barn var udsat for fysisk vold i hjemmet, svarer, at de tidligere har underrettet kommunen. Samme måling viser, at kun 69 procent svarer ja til, at de overhovedet kender underretningspligten. »Når en voksen ikke ved, man skal – eller ikke vil – underrette, er der et stort hul i samfundets sikkerhedsnet for udsatte børn. Der er behov for at sprede budskabet om, hvorfor og hvornår det er nødvendigt at underrette, og hvordan man gør. Alle skal vide, at en underretning er et udtryk for omsorg, hvor man beder kommunen om at undersøge, om et barn er OK eller har brug for hjælp«, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. ■ MSO / ISTOCK

25


Ann Levisen og Anne Sophie Thuesen er lærere i 0. og 1.a, og de står for dagens strandaktivitet.

Lejrskolerne er tilbage:

»Det har vi savnet som lærere« To år er gået, hvor corona udskød fælles tandbørstning, pyjamasparty, fyldte rugbrødsmadsfade og aktivitetseldorado. Men nu er Kochs Skole fra Aarhus endelig på lejr igen – med fire klasser, der aldrig har været på lejr før.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

26


Det er en helt anden relation, man får til børnene, når man kommer tæt på dem uden for skoleregi.

K

lokken 05:30 vågnede de første. Så måtte lærer Pia Anker-Møller lige gå ind og sige, at det altså stadig var nat, og de skulle sove videre. Da klokken nærmede sig 07:00, var sengene godt nok kedelige at ligge i. Det er jo lejr! 78 elever fra 0.-2. klasse og international klasse fra Kochs Skole i Aarhus er fordelt på firemandsværelser, sovesal og i telte på Fjeldholmlejren nord for Grenå. Gennem flere årtier har det været en årlig tradition, at Kochs Skole tager på lejrskole netop hertil – alligevel er der et helt uvant element i år: Grundet coronanedluk-

Lærer Ann Levisen

ningerne har ingen af klasserne været på lejrskole før. »Vi har forsøgt ikke at hype det som noget, de skulle forberede sig på, men bare sagt, at det bliver virkelig sjovt og hyggeligt. Normalt er det kun 0. klasse, der er uvidende om, hvad lejrskole er for noget. De har ikke bevidstheden om, at man kan komme til at savne noget, men det ved 2. klasse normalt. I år er klasserne mere samme sted, fordi det er nyt for dem alle«, siger Pia Anker-Møller. Fordelingstid På hver af terrassens bænke og borde sidder henholdsvis syv og

De halvskjulte stier i hybenhækkene rundt om bålpladsen et hit til gemmeleg, opdagelse og pindejagt.

På lejr lytter man bedst, når man sidder helt tæt.

ti små mennesker med bellis i morgenhåret, bare tæer, hjemmesko, nissehuer og diverse pinde og grene i hænderne. Lærerne præsenterer formiddagens aktiviteter, og ved grydelågets klang løber eleverne hen til deres foretrukne post. Lil fra 1.a har meldt sig på bålog snitte. Bålpladsen ligger omkranset af hybenhække med små stisystemer og en pæn mængde myg, men det rører ikke Lil. Indimellem kommer en elev hoppende ud fra et af hullerne i hækken med en gren, der skal snittes. »Det er sjovt at være på lejr. I går kørte vi med bussen med alle vores tasker, og vi havde stjerne-

løb, hvor man kunne kaste flødeboller på hinanden. I aften skal vi have pyjamasparty og kaste vores tøjdyr op i luften«, siger Lil og tilføjer, at man fik 10 point, hvis flødebollen ramte munden. Sand og tandpasta bygger fællesskab Ved stranden vokser tårne, mure og voldgrave frem i sandet, mens tang og muslingeskaller bliver samlet i vandkanten. En enkelt har besluttet, at en spand gør bedst nytte som hat. Zakariya fra O.a er i gang med at grave en voldgrav, og han synes, at lejr er godt, og at spise kage er det bedste:

27


»Jeg fik både lagkage og banankage i går! Og jeg glæder mig til, at vi skal have pyjamas på senere«, siger han. Eleonora, Rebecca og Solveig går også i 0.a, og de pynter deres sandslot med tang og muslingeskaller. »Anne Sophie, hvad synes du om det tang, jeg har fundet?«, spørger Solveig og får et jublende svar fra sin lærer Anne Sophie Thuesen retur. Solveig synes, at lejr er fedt, fordi man får nye venner og laver nye, sjove ting: »Det sjoveste er dét, vi laver lige nu. Og så var det lidt skørt at børste tænder med min lærer. Det har jeg ikke prøvet før«, siger hun. Anne Sophie Thuesen blev færdiguddannet lærer i 2020, og derfor er det også hendes første lejr. »Det er mega fedt at være på

lejr. Jeg har selv gode minder som barn fra lejrskoler, og selvom det kan være lidt hårdt for nogle, giver det altid så mange gode oplevelser, som vejer op til sidst«, siger hun. På Kochs Skole er klasserne ofte på dagsture, men Anne Sophie Thuesen er alligevel overrasket over, hvor gode eleverne er til at være på lejr. Det betyder meget for hende, at der endelig er plads til de traditioner, som Kochs Skole har så mange af. »Nu kan man virkelig mærke, hvad skolen kan. Det særlige fællesskab er bare tydeligere, når vi er fri af coronaboblerne«, siger hun. Bekymrede forældre Ann Levisen holder overblik over byggeprocessen på stranden. Efter mange år som lærer på

Kochs Skole kender hun Fjeldholmlejren særdeles godt. I år har hun dog bemærket en større bekymring blandt forældrene end normalt.

»Det plejer mest at være forældrene i 0. klasse, der er lidt bekymrede over, hvordan det nu skal gå. Men denne gang var 2. klasse-forældrene også ret be-

I vandkanten samler strandholdet muslingeskaller, søstjerner, tang og ... mere tang!

P¡ƒ¡L—:HHfiH2 der stor koncentration om at snitte væk fra sig selv, samtidig med at man får styr på de anL dres alder og sengetider.

28


Men jeg fortæller ikke mine forældre, at vi har fået kage på lejr, for så får jeg ikke fredagsslik. Nola, 2.a

300 meter fra Fjeldholmlejren ligger den børnevenlige Gjerrild Strand. »Hov, der er et skib!«, råber en dreng og peger på en lille motorbåd, der kommer sejlende. »Et skib, et skib!« stemmer de andre i.

kymrede. Og det er jo forståeligt nok, for på grund af corona bliver mange børn senere vænnet til at sove ude«, siger hun. Lærerne beroligede forældrene, for de ved jo, at det hele nok skal gå. Og som lærer er det helt vildt fedt at være tilbage på lejr, fortæller Ann Levisen: »Det er en helt anden relation, man får til børnene, når man kommer tæt på dem uden for skoleregi. Det har vi savnet som lærere, for det giver også noget, når vi kommer hjem«. Lejr skaber gruppefølelse Male-sten-holdet og lærer Pia Anker-Møller har både sørget for at smøre madder til frokost og dekorere sten i alverdens mønstre og farver. Nola og Maya fra

2.a synes, at det bedste ved lejr er at sove sammen med vennerne. »Men jeg fortæller ikke mine forældre, at vi har fået kage på lejr, for så får jeg ikke fredagsslik«, siger Nola. Pia Anker-Møller har været lærer på Kochs Skole i 25 år, og hun nyder enormt meget at være tilbage på Fjeldholmlejren, for alle træder bare ind i rollerne, som de plejer. Hun føler også, at deres lærergruppe er privilegeret ved at spænde bredt aldersmæssigt: »Det betyder, at vi alle har noget forskelligt at byde ind med, og det giver et stærkt, kollegialt fællesskab at være afsted sammen. Under corona har vi virkelig manglet at føle os som en gruppe. Den følelse får vi nu via

Anne Sophie Thuesen er overrasket over, hvor gode eleverne er til at være på lejr.

det samarbejde, som en lejr er«, siger Pia Anker-Møller. Hun er heller ikke er i tvivl om, at eleverne nyder det:

»I går kom en elev hen til mig og sagde ’Jeg troede altså ikke, at det var SÅ sjovt at være på lejr!’«. ■

29


Ulykke ændrede Inga Fries’ liv – nu går hun på pension Som lærer, tillidsrepræsentant og kredsbestyrelsesmedlem har Inga Fries haft masser at se til, og hun troede, at det skulle fortsætte sådan nogle år endnu. Men det var før ulykken. Den ændrede hendes liv og prioriteringer.

M

andag den 4. maj 2020 ved 10.30-tiden står Inga Fries og underviser sin 4. klasse i dansk. Temaet er drager, og i dag læser de om Thors fisketur og hans kamp mod Midgårdsormen. Pludselig banker det på døren, og viceskoleleder Christian Kittels viltre hår kommer til syne i døråbningen. »Nå, det er her, du gemmer dig«, siger han og åbner døren lidt mere. Han har ledt efter Inga Fries et stykke tid. Hun var ikke i det lokale, som stod på skemaet. På grund af corona har hun taget sine 13 elever med op i fysiklokalet – det eneste ledige lokale på Ludwig Andresens Schule nær Tønder, hvor de kan overholde de stramme corona-afstandskrav. »Vil du ikke lige komme ned på kontoret, Inga?«, spørger Christian Kittel. »Gerne«, svarer hun. »Jeg skal bare lige sætte dem her i gang – så kommer jeg«. »Nej, gå nu, så tager jeg over her«. Inga Fries lægger bogen "d’dansk" på katedret og går ud. Kør nu, Inga »Kender du en Irmgard?«, spørger sekretæren, da Inga Fries kommer ind på kontoret. 30

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Det gør hun. Irmgard bor et par huse fra Inga Fries og hendes mand, Hagen Fries. »Så skal du ringe på det her nummer«. Sekretæren rækker Inga Fries en lap. Inga Fries ringer flere gange, men ingen tager telefonen. »Du skal køre hjem nu«, siger Christian Kittels. »Det er sket noget med Hagen«. Der er under fem kilometer fra Ludwig Andresens Schule, hvor Inga Fries har arbejdet i 27 år, til Inga og hendes mand, Hagen Fries’, lille gård i grænsebyen Sæd, men selv om turen er kort, føles den lang i dag, og Inga Fries når at tænke mange tanker. Hvad er der sket med Hagen? Er han komme til skade? Hvor slemt? Lever han? De havde lige krydset hinanden om morgenen. Han kom ind og lagde noget brænde på ovnen, da Inga Fries onlineunderviste fra klokken 8 til 10. På vejen videre nåede han lige at fortælle, at han skulle flytte nogle køer og kalve fra marken bag nabohuset til en anden mark lidt øst for byen. »Vi ses bagefter«, sagde han og kravlede op i sin Massey Ferguson 6160. Hvor mon jeg skal køre hen? tænker Inga Fries, mens hun kører forbi de forårsgrønne marker. Skal jeg køre hjem eller ud til marken? Hvilken en af markerne? Nu er hun nervøs.

Halvvejs bliver hun overhalet af lægeambulancen med fuld udrykning. »Den følger jeg«, tænker hun, men ambulancen trækker hurtigt fra hendes sølvgrå Seat. Inga Fries vil ikke risikere en fartbøde. Den går ikke, når man er færdselskontaktlærer på den tyske mindretalsskole. Og man skal jo også overholde fartgrænsen for at undgå ulykker. Hjertet holdt op med at slå Der er mange blå og røde blink lidt længere fremme ved naboen. Inga Fries stiller bilen på pladsen foran sin og Hagens gård og går hen mod naboens hus, hvor udrykningskøretøjerne står, og hvor en masse mennesker er stimlet sammen. Hun når ikke så langt, før Irmgard kommer hende i møde. »Lever han?«, spørger Inga Fries. »Vi har fået gang i ham igen«, svarer Irmgard. Hun fortæller, hvad der er sket. Irmgard gik og lugede i sin have, da Hagen kørte forbi med kreaturvognen. Hun hilste på ham, og han hilste igen, men hun undrede sig over, at hans bevægelser var så langsomme – nærmest som i slowmotion. Da hun lidt efter kiggede ned ad vejen, opdagede hun, at traktoren var kørt igennem en hæk, ind i haven og nu stod


med forenden inde under halvtaget på terrassen hos Inga Fries’ nabo. Irmgard løber ned til traktoren, men kan ikke finde Hagen. Derfor løber hun ind til sin nabo, der er landmand, for at se, om han mon er gået derind for at få hjælp. Der er Hagen heller ikke, og sammen med landmanden, som hun har sat ind i situationen, løber Irmgard tilbage til traktoren. Her møder de Inga Fries’ nabo. Hun er sygeplejerske og havde netop været i bad. Da hun kom ud fra badet, så hun traktoren på sin terrasse. Sammen finder de tre Hagen. Han er gledet ned og ligger i bunden af førerhuset. Ved fælles hjælp får de ham halet ud af førerhuset. Han er helt blå. De ringer 112, og mens sygeplejersken yder førstehjælp, løber Irmgard ned efter landsbyens hjertestarter, som hænger på en væg over for Hagen og Inga Fries’ gård. Derefter ringer Irmgard til skolen for at få fat i Inga Fries. Der er ikke plads til Inga Mens Irmgard fortæller Inga Fries, hvad der er sket, kommer to betjente hen mod dem. De har lagt Hagen i kunstig koma og gør klar til at flyve ham til Odense Universitetshospital. 31


Inga Fries har ikke set helikopteren, som står oppe på marken, men kort efter skubber redningsfolkene båren med Hagen forbi Inga Fries og op mod helikopteren. Hun ser også traktoren og kreaturvognen, som står inde i haven. »Der er er ikke plads til dig i helikopteren«, siger indsatslederen, som er kommet til. »Du må selv komme derover«. Inga Fries nikker. »Jeg kan godt selv finde derover. Jeg skal bare lige hjem og ringe til vores sønner«, siger hun. »Du må ikke køre selv«, svarer indsatslederen. »Og du må heller ikke gå hjem alene. Du skal have en med dig«. »Vi skal nok køre dig og følge dig«, siger en af de omkringstående fra landsbyen, inden indsatslederen løber hen mod den ventende helikopter. Hagen vender tilbage til livet Hagen ligger i koma i to døgn. Inga Fries og deres yngste søn, som kommer til sygehuset lidt efter hende, beslutter sig efter nogle lange timer på hospitalet for at køre hjem og passe gården. Der er ingen grund til at sidde i et venteværelse, når han ligger i koma. Da de kommer hjem til gården, har naboerne sat koen og kalven tilbage i stalden, og traktoren står på sin plads i maskinhuset. Dagen efter ulykken onlineunderviser Inga Fries. Hun kan ikke klare bare at sidde derhjemme, mens tankerne kører i ring. Tirsdag aften, dagen efter ulykken, ringer 32

lægerne fra Odense. De vil tage Hagen ud af komaen, fordi han reagerer rigtig godt, så familien må gerne komme og besøge ham onsdag. Inga Fries, den yngste søn og hans kæreste kører igen til Odense. Den ældste søn er professionel håndboldspiller i Norge og kan ikke komme hjem. Inga Fries er nervøs for, om Hagen kan kende dem, og hvilke men han har efter det sekssyv minutter lange hjertestop. Så snart de træder ind på stuen, hilser han på dem. Han genkender dem. På stemmen. Han kan ikke se dem. Hagen er meget nærsynet, og hans briller blev smadret, da han blev trukket ud af traktoren. Inga vil en anden tilværelse Hagen kommer sig hurtigt. Han kan ikke huske dagene lige omkring ulykken, men ellers er han frisk. Han bliver hurtigere træt, men klarer sig ellers som før. En uges tid efter ulykken siger Hagen, at han parat til at genoptage sit arbejde, men Inga Fries, sønnen og hans kæreste taler ham fra det. Tag den lidt med ro. Giv kroppen tid til at komme over det. Det er hårdt at være landmand, og du skal være frisk, inden du tager fat igen. En eftermiddag sidder de i stuen og drøfter situationen og fremtiden. Inga Fries og sønnen mener, at Hagen skal drosle lidt ned. Ud over markarbejdet og køerne har han 40 bistader, som han sælger honningen fra. Det sikrer dem bi-indtægterne, plejer Hagen at sige, men det

er fysisk hårdt at holde så mange bier. Måske er det også på tide at sælge gården. Slægtsgården. Hagen er den sjette i familien, som ejer og driver gården. Og mens de drøfter Hagens fremtid, tager en beslutning form i Inga Fries’ baghoved. Hun beslutter sig for at gå på pension, så snart hun fylder 60 – den 27. september 2022. Det er noget tidligere end planlagt, men ulykken har sat tingene i perspektiv, fortæller Inga Fries: »Jeg ønsker, at vi får mere tid sammen«, fortæller hun nu. Farvel til skolen I hverdagen har man ikke megen tid, når den ene er landmand og den anden lærer. Hagen vågner med solen og dyrene, og de fleste dage står han op og laver morgenmad til dem begge, inden Inga Fries får øjne, og han er ude af døren, før hun kommer ud til morgenmaden. Og så ser de først hinanden sent om eftermiddagen eller tidligt om aftenen – ja, nogle dage, når han har travlt med at slynge honning eller arbejde i marken, ses de næsten ikke. Og der er dage, hvor hun arbejder så længe, at de kun lige når at hilse på hinanden. Men Inga Fries ønsker et andet liv. Et liv med mere tid til hinanden. Hun har afleveret sin opsigelse. Slægtsgården, køerne og traktorerne er sat til salg, og så snart det er praktisk muligt, flytter hun og Hagen til Als, hvor de har et hus med en dejlig stor have. Jo, hun kommer da til at savne noget. Men der er også meget, hun glæder sig til:


Inga Fries står ved hullet i hækken, som to år efter stadig er det synlige bevis på en ulykke, som ændrede Inga Fries arbejdsliv.

»Jeg glæder mig til at vågne en morgen, drikke min morgenthe og tænke: Hvad mon vi skal i dag?«, siger hun. Hun kommer nok ikke til at sove længe. Det kan Hagen ikke, og selv er hun også vant til at stå tidligt op. Hun møder gerne klokken 6.45 på skolen. Det hele bliver lidt underligt og måske også en smule vemodigt. Hun har været lærer – eller Lehrerin, som det hedder på en tysk mindretalsskole – i 27 år. I 20 år har hun været kollegernes tillidsrepræsentant, i 16 år fællestillidsrepræsentant på de tyske mindretalsskoler, og i ni år har hun siddet i bestyrelsen for Frie Skolers Lærerforenings kreds 4. Men snart er det fortid. Og så vil Hagen og hun nyde naturen. Den betyder meget for dem. Hagen har taget to bistader med til Als, og når de er derovre, går han allerede og holder øje med radiserne og de andre afgrøder i køkkenhaven. Han skal nok få tiden til at gå. Inga Fries kommer heller ikke til at kede sig. Bestemt ikke. Hun vil læse. Og arbejde i haven. Og så vil de gå ture – ned til havet, for eksempel, som ligger ganske tæt på. Og de vil se en masse håndbold. Den ældste søn vender hjem fra Norge, så det bliver lettere for dem at følge ham og hans karriere. Men frem for alt vil de nyde, at de har tid, og at de har hinanden. ■

33


EPILOG AF METTE SØNDERGÅRD REDAKT R MSO FRIESKOLER.DK

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39

ILLUSTRATION JUNIE / FOTO OMNIBIZ.DK

Skolerne står rungende tomme, og de sidste elever har forladt klasselokalerne, når dette magasin udkommer. Flaget er taget ned, karamelpapiret er samlet op, de sidste eksaminer er overstået, og bibliotekerne bugner af materialer, der er blevet afleveret. Eleverne har klippet den sidste snip af nedtællingen til sommerferien, og måske har de også sunget: Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri og syng en glad melodi. Op mod solen ler jeg, den vil skinne, til ferien er forbi.

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO Alex Tran Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener. EM ÆRK

E

Miljømærket tryksag 5041 0751

Her på redaktionen vil vi gerne ønske dig en rigtig god sommerferie! ■ C l e a np r int b y S t r a n db y g a a r d The catalogue is a Cleanprint product, which is 'Cradle to Cradle Certified'

34

N VA

T

Fire ud af ti lærere har forladt folkeskolen inden for fem år efter deres uddannelse. Den nyhed florerede for nylig i medierne. Det samme gjorde historien om, at vi i 2030 vil mangle over 13.000 uddannede lærere. Der findes ikke tal for, hvordan det ser ud for de frie skoler, men der er alligevel al mulig god grund til at tage godt imod de nyuddannede lærere, som bliver ansat på de frie skoler, så de får en god start og bliver glade for deres nye job uden at blive ramt af det praksischok, medierne også fortæller så meget om. Vil du gerne være uddannet mentor for de nye lærere på din skole, så tilbyder Frie Skolers Lærerforening igen til efteråret en mentoruddannelse, og der er stadig ledige pladser. Læs mere på fsl.dk/mentor22. ■

Ferie, ferie, ferie ...

S

Tag godt imod de nye


Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor 2-3 hverdage.

Oplev Amsterdam Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

Fuld tryghed

1.348

Oplev Prag

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.448

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse. Vi formidler også både en god og dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring fra Gouda - en god sikkerhed at have med i bagagen.

Oplev Paris

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.228

Brian, Christian & Lotte er dine erfarne rejserådgivere brian@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 27 +45 96 10 04 21 +45 96 10 81 37

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Flodbåd i Holland Inkl. 4 nætter, busrejse t/r, sejlads og helpension

Fra kr.

2.998


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

OPDAG TUNESIEN ! ÅRETS FAGLIGE OPDAGELSESREJSE. Med det nye materiale kommer dine elever tæt på Tunesien: Et mødested for folkeslag gennem årtusinder – og rigt på traditioner, kultur og natur. Men samtidig et moderne land med et helt ungt demokrati, med skole til alle – og med kontraster og store forandringer. I oplever det grønne indland med fåreflokke, romerske ruiner og olivenlunde. I ser Saharas sandørken med palmeoaser og saltsøer. I møder det travle kystland, fiskernes ø, storbyen og den gamle medina. Undervejs lærer I om børnenes dagligliv, om medieklubber, om skorpioner og blåkrabber, om dadler, guldtøfler og arabiske dekorationer. I møder også Star Wars, eksperimenterer med salt og bygger en akvædukt. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og passer også til arbejde med verdensmålene. 1.-5. KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’En farlig film’ af Kirsten Sonne Harild. Naim på 12 år får en mobiltelefon af sin bedstemor og kommer til at filme en hændelse, som kan få store konsekvenser. Bogen rummer også masser af faktastof i små bidder, flotte illustrationer og tre eventyrlige læs let-historier fra Tunesien. Årets film: Masser af små film om børn og dagligliv. Plus film fra DR Ultra og en Ramasjang-serie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg får problemer i Tunesien. Kreativitet: Syng med på årets sang. Arbejd med tunesiske mønstre og symboler, med foldebøger, smykker og malerier. Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver, laver N/T-eksperimenter og formidler. Bevægelse: Brain breaks og sjove lege. Lærer-web med alle materialer klar til brug og nemme opgaveark. Kreative IT-værktøjer: Skab nye, flotte fotohistorier eller lav selv en interaktiv lågekalender om Tunesien til forældrene eller en venskabsklasse. Journalistik i børnehøjde: Kom tæt på børnereporterne fra Tunesien og opdag, hvorfor rigtige nyheder er så vigtige – også hjemme i ens egen by! Årets projekt: Den danske organisation IMS støtter demokratiet i Tunesien ved at uddanne børn og unge til at lave deres egne, uafhængige lokalmedier.

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

Komplet klassesæt

279,-

Bestil på u-landskalender.dk

BESTIL NU

Lav pris før 1. juli

Lærerne siger: Fantastisk materiale • Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning • Børnene var vildt, vildt optaget af det • Noget af det vigtigste, de lærer hele skoleåret • Altid en KÆMPESTOR succes