__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 5  22. maj 2015 16   SKOLEN 26   TEGN

DIN UNDERVISNING

44   LÆRER

TEMA OM NYE SKOLER

Visionen er den vigtigste byggesten Ugelbølle Friskole er en af de nye skoler, som har klaret de første svære år og fordoblet elevtallet. Et tydeligt værdigrundlag er en af forklaringerne.

8

ER UNDERVURDERET

STARTER FORLAG


NYHED! My Book til 9632

2. klasse

FIRST BOOST BOOST YOUR ENGLISH! First Boost er effektiv begynderundervisning i 0.-2. klasse. Eleverne præsenteres for nære, konkrete emner, og der arbejdes fokuseret med et centralt ordforråd og korte faste fraser. Eleverne leger, lytter, spiller, synger, taler og bevæger sig. ■

10 unikke sange skrevet til systemet

Elevbøger med tydelig progression

i-bøger med bl.a. musikvideoer, indtalte tegneserier og interaktive opgaver

Bestil gratis prøvelogin og plakat på boost.gyldendal.dk

Se First Boost B på sebogen.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

TEMA NYBYGGERNE

8-14

Foto: Mick Anderson

Hvert år åbner og lukker og et tocifret antal frie skoler. Hvorfor har nogen succes og andre ikke? Hvad driver nybyggerne? Og hvad skal man være opmærksom på som lærer på en nystartet fri skole?

DET STORE SPØRGSMÅL

SKOLEPOLITIK

6 Hvad kommer til at fylde for meget og for lidt op til folketingsvalget?

31 Frie skoler byde velkommen på små-øerne

Tre debattører giver deres bud. UNDERVURDERET

16 Den danske skole er meget bedre, end vi tror En lang række undersøgelser placerer det danske skolesystem i den internationale top. Undersøgelserne er bare mindre kendte end PISA.

FSL er uenig med Danmarks Privatskoleforening om et forslag, der vil gøre det muligt at skabe filialer af frie skoler. PÅ SPORET AF LÆREREN

44 At sælge er lidt som en skole-hjem-samtale Pia Lykke Kongsgaard er gået ned på halv tid for at starte et nyt forlag. Den første bog er udkommet.

UDSYN

Foto: Rønde Efterskole

22 En verden til forskel På Rønde Efterskole laver eleverne fundraising til socialt arbejde blandt gadebørn i Kirgisistan.

22

PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

28 Kunsten at tegne sin undervisning

5 VIDT OMKRING

Tegninger kan gøre både din undervisning og kommunikation til elever bedre.

32 DEBAT

DEBAT

Foto: Henning Hjorth

32 Antorini om ordblinde elever

44

Et lovforslag fra regeringen kan gøre det enklere for ordblinde elever at komme ind på en erhvervsuddannelserne, skriver undervisningsministeren i et svar på en artikel fra sidste nummer.

4 REDAKTØREN MENER 30 AJOUR 35 KURSUSKALENDEREN 36 KONSULENTENS BORD 38 MINDEORD 39 STILLINGER 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDE MATHILDE BECH

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

3


REDAKTØREN MENER

Skole med hjerte

D

en danske skole er i verdensklasse. Det er påstanden, som to foredragsholdere med lærerbaggrund i øjeblikket drager landet rundt med (se side 16). Deres argument er kort fortalt, at PISA-undersøgelsen får disproportional megen omtale, mens et utal af andre undersøgelser, der sætter den danske skole i et anderledes positivt lys, er tilsvarende under-omtalte. Det er et interessant indspark, og læser man nogle af de øvrige artikler i dette blad, synes de faktisk at understøtte de to foredragsholderes pointe. I temaet om nye skoler har vi på redaktionen været i kontakt med en flok nystartede og kommende frie skoler, og

efter at have talt med dem, er det svært at se helt så skævt til skolen, som PISA gør. Især når det gælder to områder. På de ganske forskellige skoler vi har talt med har de alle som én fremhævet deres fokus på relationsarbejdet. Det er præcis et af de områder, hvor de knap så kendte skoleundersøgelser siger, at danske skoler er blandt de bedste i verden, og at det gør en stor positiv forskel for eleverne. Og så er det også umuligt ikke at lægge mærke til den begejstring for at lave skole – nogle gange med oddsene imod sig – som hersker på de nye skoler. For nogle er engagementet krydret med stærke følelser for et lokalsamfund, for andre er drivkraften af mere lærerfaglig

Kaffe er godt. Punktum I mange år havde kaffe et dårligt ry og blev sat i forbindelse med alskens helbredsrisici. Men den frygt kan efterhånden godt druknes og erstattes af god samvittighed, når du drikker den sorte energieliksir i formiddagspausen. New York Times har kigget nærmere på dusinvis af studier og metastudier, der har sammenkædet millioner af menneskers helbred og kaffevaner. Og igen og igen viste studierne, at et sted mellem to til seks kopper kaffe om dagen nedbringer risikoen for hjerte-karsygdomme, diabetes, Alzheimers, Parkinsons og morgensurhed. Okay, det sidste sagde undersøgelserne ikke noget om, men det passer. UAN

4

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

karakter. Uanset hvad der gøder den, så vinder eleverne. Endelig refererer foredragsholderne også til undersøgelser, der fortæller, at danske elever er rigtig godt rustet til livet som globale samfundsborgere. Og når man læser historien om Rønde Efterskoles samarbejde med en NGO om socialt arbejde i Kirgisistan, er det let at forstå hvorfor. Historien er et eksempel på, hvordan skoler kan bruge rejser og internationalt udsyn som andet end tillokkende markedsføringsmateriale. Det er skole med noget på (et stort) hjerte.

Ulrik Andersen, redaktør

2

…ud af tre førstepladser i dette års udgave af Unge Forskere-konkurrencen blev vundet af elever fra frie grundskoler. I kategorien Life Science vandt tre piger fra Brenderup og Omegns Realskole for et projekt om forbedret håndtering af mælk fra mejeri til forbruger. Den samlede vinder af Unge Forskere blev Mikael Moesgaard fra Kolding Realskole, der samtidig også vandt i kategorien Physcal Science. Han vandt med det teorietisk-matematiske projekt ’Rektanglerokeringer’.


Vidt omkring

DET SKER (OGSA) INDEN NÆSTE NUMMER »Når du har 550 millioner brugere, har du også et kæmpestort reklamepotentiale. Men jeg synes ikke, reklamer passer sig for et projekt, der gerne vil give gratis adgang til al menneskelig viden.« Grundlæggeren af Wikipedia, Jimmy Wales, forklarer, hvorfor han ikke scorer kassen ligesom Facebook- og Twitter-bagmændene.

»Mine forældre har ikke fortalt mig, hvordan man skal gøre i livet. Min mor havde en rimelig dårlig opvækst, men derfor skal hun ikke give den videre. Det er for dårligt.« Jimmi, 17 år, i Jyllands-Posten

»Man bliver jo nærmest betragtet som naiv, hvis man taler om livskvalitet eller identitet som andet end det at være målrettet et arbejdsmarked. Men jeg prøver at blive et mere attraktivt menneske ved at lade være med at tale med folk om, hvad de laver og i stedet spørge dem, om de har det godt for tiden. Formålet med livet er jo blevet, hvordan man kommer hen til et bestemt slutresultat. Men det kan jo ikke være meningen med livet«.

24. MAJ: Stå tidligt op, eller lad måske helt være med at gå i seng, og dans med pinsesolen. 29. MAJ: Kan du lide rock eller læderbukser eller begge dele, så tag til Esbjerg, hvor der er rockfestival med blandt andre Def Leppard. 3. JUNI: Fire dages frygtelig larm/ fantastisk fest starter i København. Navnet er Distortion. 4. JUNI: Premiere på den vist nok afsindigt uhyggelige film ”It Follows” om en ung pige, der bliver forfulgt af et ansigtsløst væsen. 5. JUNI: Ud over at det er grundlovsdag, starter også den månedlange skulpturudstilling Sculpture by the Sea ved Tangkrogen i Aarhus. 6. JUNI: Verdens bedste fodboldturnering kulminerer med Champions League-finalen i Berlin. Kan Pirlo, Buffon og de andre Juventus-spillere stille noget op mod Barcelonas fronttrio med Neymar, Messi og Suarez? 11. JUNI: Folkemødet starter på Bornholm og dermed også debatten om, hvorvidt det nu er folkeligt eller ej. Uanset hvad, skulle det være både interessant og hyggeligt. Er du på Bornholm, så sørg for at besøge FSL i underviserteltet. 18. JUNI: 200-årsdagen for Napoleons nederlag ved Waterloo. Nederlaget afsluttede flere årtiers krige i Europa i kølvandet på den franske revolution. 19. JUNI: Sidste nummer af Frie Skoler før sommerferien. Jep, sommer­ferien.

Jesper Pøhler, 25-årig studerende på RUC . I Information.

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

5


Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Hvad kommer til at fylde for meget og for lidt op til folketingsvalget? LISBETH ZORNING ANDERSEN, DIREKTØR FOR HUSET ZORNING OG FORMAND FOR TÆNKETANKEN SOCIAL INNOVATIONS FORUM (SIF)

»F

lygtninge- og indvandrerproblematikken og alt det, som ligger omkring, kommer til at fylde for meget. Det har vi allerede set på plakater fra Konservative og Socialdemokraterne. Jeg er enig i, at vi har et integrationsproblem, men jeg ser det som et socialt problem, ikke et spørgsmål om religion. Vi skulle i stedet snakke om den stigende ulighed. Det er det, der kan vælte os som samfund. Forskellen mellem top og bund er langsomt ved at øges, og vi er ved at være så segmenterede, at vi ikke ser hinandens udfordringer. Middelklassen lever sit liv på Facebook, Twitter og DR2, og den smager og lugter ikke den underklasse, som stille og roligt bliver større. Vi anerkender ikke underklassens udfordringer, for eksempel at kun 40 procent af de anbragte børn får folkeskolens afgangsprøve. Og det er hverken tvang, økonomiske sanktioner eller nedsættelse af den kriminelle lavalder, der er løsningen. Det er i stedet gode grundskoler med ressourcer nok til at udfolde det potentiale, den enkelte elev har. Hvis jeg bedrev politik, ville jeg se på, hvordan daginstitutioner og skoler kan bryde den sociale arv, og hvordan vi sørger for, at der er arbejdspladser nok, også til dem, der har det svært«.

SILKE FOGELBERG, FORMAND FOR DANSKE SKOLEELEVER (DSE) OG ELEV PÅ HUNDERUPSKOLEN I ODENSE

»N

u fylder hele diskussionen om dagpenge rigtig meget for tiden, og selv om det er et vigtigt emne, så mener jeg også, at besparelserne på folkeskolen, og grundskolen i det hele taget, skal prioriteres i en valgkamp. Der er sket masser af besparelser, og de er kommet, samtidig med at man er begyndt at fokusere mere på inklusion af elever med særlige behov. Hvis inklusion skal

6

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

fungere, skal der selvfølgelig følge ressourcer med, så der ikke pludselig sidder en ny elev i klassen med særlige behov, som der ikke bliver taget hensyn til. Desuden mener jeg også, at man bør tage indeklimaet og undervisningsmiljøet i skolen alvorligt. Det er urimeligt, at de voksnes arbejdsmiljø er sikret gennem lovning, men eleverne er glemt. Den nye skolereform lægger vægt på, at enhver elev skal blive så god, som den kan blive, men så er det tankevækkende, at mange elever end ikke kan trække vejret ordentligt, når der samtidig er masser af evidens for, at indeklima har stor betydning for elevernes indlæringsevne«.

FINN SLUMSTRUP, FOREDRAGSHOLDER OG FORFATTER TIL BOGEN OPRØR FRA UDKANTEN

»V

i får en valgkamp med alt for meget personfnidder centreret omkring Helle Thorning og Lars Løkke, og så vil der blive alt for meget fokus på frygt for flygtning, indvandrere og terror. Det vil blive blæst helt ud af proportioner. Og i en situation hvor der er så små ideologiske forskelle som aldrig før, vil der igen blive brugt de tåbelige udtryk rød og blå blok. Til gengæld vil der være alt for lidt opmærksomhed på, hvad der kan stå frem som fælles løsninger, som kan binde det her land sammen. Jeg mener, det er grunden til, at vi igen og igen hører om politikerlede. Folk er trætte af den måde, politikerne taler på. Demokrati er, at man skal tale sammen, ikke skændes om, hvad der bliver de bedste løsninger for samfundet. I stedet får vi en politisk diskussion, som bliver en parodi på samtale, hvor det handler om at udstille den anden som idiot. Et stort spørgsmål, vi sikkert slet ikke kommer til at høre om, er EU, selv om vi ved, at England skal til folkeafstemning om sit medlemskab. Det er fatalt, at vi aldrig diskuterer, hvad vi vil med EU. Og så vil der blive lagt alt for lidt vægt på, hvordan vi sikrer en balanceret udvikling i hele Danmark, så vi kan få standet den kolossale skævvridning, vi har set de seneste 15 år«.


Vi tager os af IT så kan I lave skole...

Vi hj ælpe i sky r jer en!

Tlf: 4358 4575


NYBYGGERNE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

HOLDNINGER

bærer nye skoler frem En god portion af de frie skoler, der hvert år åbner, har en forholdsvis kort levetid. Andre blomstrer. Ingstrup Trivselsskole og Ugelbølle Friskole er to nystartede skoler, som i deres korte levetid har fordoblet deres elevtal og aldrig haft underskud

D

e kunne dårligt begribe, at der var gået et skoleår. Det hele stod lidt tåget, og kun sjældent i de forløbne 10 måneder havde de ænset at stoppe op et øjeblik og spørge sig selv, hvad de egentlig havde gang i. Men nu sad de her, på en restaurant i Blokhus, hele Ingstrup Trivselsskoles fire mand store personalegruppe med bevidstheden om, at de havde klaret det, fandeme havde de så. Klaret at få gennemført et skoleår i en nyåbnet skole med kun 28 elever, og klaret alt fra læseplaner til græsslåning. Uafhængigt af hinanden er det den aften i Blokhus i juni 2012, som både Jette Nørgaard og Ole Rasmussen kommer først i tanke om, da de bliver bedt om at nævne nogle af de stærkeste minder i de fire år, de nu har været på skolen. De to udgjorde halvdelen af selskabet i Blokhus, de to andre var pædagogmedhjælperen Dogan og så Oles kone, Anja Rasmussen, som var leder på skolen. Men de var ikke de eneste, der var lettede.

8

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

Ved skoleårets start stod Malene Krogh på det, der minder om en gårdsplads på en trelænget gård i skolens kerne, med tårerne trillende ned af kinderne, rørt over, at det var lykkedes at få startet en friskole i landsbyen med kun omkring 400 indbyggere. Malene Krogh havde været med til at lave noget af alt det praktiske arbejde inden skolen skulle starte op, og for hendes eget barn var det også første skoledag på friskolen. Snart efter blev Malene Krogh selv ansat som lærer på skolen, men den dag stod hun der som stolt lokal borger og nervøs forælder. »Det virkede sindssygt, og det føltes som at spille russisk roulette med mine børns skolegang«, fortæller hun. Pistolen gik aldrig af, men i den første febervilde tid var det ind i mellem, som om der var mere end et enkelt projektil i kammeret, medgiver Jette Nørgaard. »Vi hustlede os igennem det første år. Vi arbejdede meget hårdt. Ikke mindst vores leder, Anja, som ud over at være


leder havde fuldt skema og var pedel, sekretær og piccoline i ét«, siger Jette Nørgaard. Det ved ikke mindst Ole Rasmussen. I det første år var der ikke plads til meget andet i hans og hustruens liv end skolen. »Jeg vidste, at hvis jeg sprang over noget, så hang det på Anja. Ingen af os fire ansatte havde en sygedag det første år. Hvis vi havde syge børn, tog vi dem med i skole, og så lå de på en madras på skolen. Vi talte ikke timer, men til gengæld fik vi lagt grundstenen til noget ret stort«. Allerede ved udgangen af skoleåret havde Ingstrup Trivselsskole 42 elever, og i dag har skolen over 70 elever. 1. marts fik skolen ny leder, da Anja Rasmussen fik nyt job, og for den nye beboer på lederkontoret med udsigt over et par huse og marker og høj nordjysk himmel har det været et par begivenhedsrige første måneder. »Det er et fantastisk sted at være på grund af ånden og værdierne, og det er utroligt så meget kultur, det har kunnet lade sig gøre at skabe på så få år«, siger den nye leder, Susanne Rasmussen. Skolen i Ingstrup startede efter planer om at lukke den kommunale landsbyskole, men fra start var der fokus på at udnytte muligheden til ikke blot at køre skolen som en

Foto: Mathilde Bech

Foto: Mathilde Bech

Foto: Mick Anderson

Susanne Rasmussen (nummer 2 fra venstre modsatte side) tiltrådte i jobbet som skoleleder på Ingstrup Trivselsskole 1. marts. Jette Nørgaard (forrest), Malene Krogh og Ole Rasmussen bor alle i byen, og de har været involveret i skolen fra dag et. Oven for spiller drengene fra 5.klasse fodbold foran den nye skole i Ugelbølle, hvor skoleleder Michael Kjær og lærer Mette Bjerre Bloch også begge har været med fra starten.

videreførelse af den tidligere folkeskole. Det fokus afspejler sig i navnet Ingstrup Trivselsskole, for der er et intenst fokus på relationsarbejdet. Heri ligger måske også en af forklaringerne på, at skolen har mere end fordoblet sit oprindelige elevtal og i dag har over 70 elever. Skolen opstod for at undgå, at landsbyens børn skulle gå i skole i nærliggende Saltum, men den har nu skabt en strømning den modsatte vej, for det er nu ikke kun byens børn, der går på skolen, men også børn fra Saltum og andre af de omkringliggende landsbyer er kommet til. I nogle tilfælde er det børn, der har haft det svært på deres tidligere skole, for andre er det ønsket om en anderledes skole. Resultatet er, at Ingstrup Trivselsskole nu har flere elever end den tidligere folkeskole. »Vi tager navnet meget alvorligt, ikke bare i relation til eleverne men på alle niveauer, så vi for eksempel også tager folk, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet, i praktik. Jeg tror, at skolen er lykkedes, fordi vi har turdet sige, hvad vi vil, og også have nogle tydelige politikker for eksempelvis kost og bevægelse. Vi skal være anderledes«, siger Susanne Rasmussen.

HOLDNING FREM FOR PROTEST Danmarks Privatskoleforenings formand, Kurt Ernst, har i sine mange år i den frie skoleverden set et utal skoler åbne og lukke. I hans erfaring er en af de afgørende forudsætninger for at få succes med et skoleprojekt, netop at initiativtagerne har en klar ide om, hvad det er de vil med deres nye skole. »Hvis skolen kun er oprettet på protestbaggrund, så er der mange eksempler på, at den ikke eksisterer få år efter. FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

9


LÆRER PÅ EN NY SKOLE? DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ Henrik Lykø Hansen, forhandlingschef i Frie Skolers Lærer-forening, giver gode råd til lærere, der er blevet ansat på en nystartet skole, eller overvejer at blive det. • Vær bevidst om, hvad det er for en type skole. Er det en videreførelse af en tidligere folkeskole eller en skole med et særligt værdigrundlag? • Et for spinkelt elevgrundlag er ofte grunden til, at nystartede skoler hurtigt lukker igen. Spørg til, hvor mange elever, der er skrevet op på skolen, og overvej om projektet virker holdbart. • Virker skolen til at have en god leder og kompetente folk i bestyrelsen? God ledelse er helt afgørende for nye skoler. • Sørg for at få en opgaveoversigt. Er den til at forstå? Er det realistisk at nå opgaverne? Mangler der opgaver? • Vær meget opmærksom på lønnen. Er du på det rigtige løntrin? Bliver der udmøntet decentral løn?

Holdningen og ideen skal fylde mere i bevidstheden end protesten. Når nogen henvender sig til os for rådgivning til et skoleprojekt, så opfordrer vi meget kraftigt til, at de får formuleret, hvad de vil med skolen«, siger Kurt Ernst. Mange nye skoler hviler på et skrøbeligt fundament, og overlevelse i de første år kan vidt omfang stå og falde med at få ansat de rigtige folk, fortæller Dansk Friskoleforenings sekretariatschef, Søren Stein Brinck. »Og det er heller ikke nok kun med dygtige folk, de skal være rigtige i forhold til den initiativgruppe, som står bag skolen. Man kan være en nok så god lærer eller leder, men hvis man ser anderledes på, hvad den nye skole skal, så bliver det svært. Og så skal man som leder på en ny skole være indstillet på, at man som regel får en masse praktiske opgaver, man måske ikke normalt forbinder med et skolelederjob«, siger Søren Stein Brinck.

SKOLELEDER OG BYGHERRE Det udsagn kan Michael Kjær godt nikke til. Han har fra første dag været leder af Ugelbølle Friskole, og især de første par år i jobbet gik en del af hans tid med ikke bare at få lagt en

10

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

pædagogisk linje men også at tage del i byggeplanlægningen af en helt ny skole. Skolen startede i den tidligere kommunale skoles 75 år gamle bygninger, men planen var hele tiden at flytte i nye lokaler. Ikke alle pengeinstitutter mente dog, at det virkede som en oplagt god ide at låne 20-30 millioner ud til en ny skole, og da en kendt figur fra den frie skoleverden var med til et af møderne forud for skolens oprettelse, konstaterede han bagefter på parkeringspladsen, at det var ”en spændende ide, men det kommer ikke til at ske”. Men det gjorde det. I Djurslands bakker midt mellem landsbyens gamle og nye bydel har Ugelbølle Friskole nu hjemme i en nybygget skole. Elevtallet er tæt på fordoblet siden starten og ligger på over 200 børn. Ligesom i Ingstrup tiltrækker skolen nu også elever fra omkringliggende byer, og medarbejdergruppen er i sagens natur vokset. Michael Kjær var som leder den første ansatte på skolen og lagde mange tanker i, hvilken medarbejdergruppe der skulle til for at gøre skolen til en succes i de første svære år. »Der var brug for folk, der kunne bygge op. Iværksættertyper. Som, hvis de spurgte efter en trivselspolitik, selv kunne skrive en. Og samtidig var der også brug for rugbrødsarbejdere,


Privatfoto

Foto: Mick Anderson

Johnni Kirstein Formand for bestyrelsen på Vinderød Privatskole. Skolen har i skrivende stund over 150 elever til skolestarten i august.

I Ingstrup arrangerer skolen loppemarkeder, motionsløb og bankospil og arbejder i det hele taget tæt sammen med byens lokale foreninger.

og det er positivt ment. Dansklærere med 15 års erfaring, som ved, hvad der virker«, siger Michael Kjær. Skolen har været begunstiget af en endog meget stærk lokal opbakning, men alligevel har det været vigtigt for skolen at finde sin egen profil. »Der ligger et fint gratis skoletilbud fire kilometer herfra, så vi er nødt til at adskille os«, siger Michael Kjær. Et af skolens kendemærker vækker stadig lidt skepsis blandt nye forældre. Skolen opererer med store klasser på 30-40 elever med et tolærersystem, som skaber mulighed for en høj grad af differentiering. Der er engelsk fra 0.klasse, og så er skolen ved at blive en DGI-profilskole med stor fokus på bevægelse. Det sidste er en del af en ny fase. Skolen har snart tre skoleår på bagen i de nybyggede lokaler, har et godt elevtal og fornuftig økonomi. De indledende års stræben for eksistens er overstået, og det har også betydet, at ikke alle de oprindelige ildsjæle længere er en del af projektet. »På et tidspunkt var vi bl.a. nødt til at få afklaret, hvad der var anliggender for bestyrelsen og især, hvad der ikke var. At det ikke var et job for bestyrelsen at forholde sig til konkrete

Hvorfor har Frederiksværk brug for en ny skole? Først og fremmest er det uddannelsesmæssige niveau i byen et af de dårligste i landet, når det gælder gennemsnit og antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriet er der faktisk 266 børn, der pendler ud af kommunen for at gå i en privat skole. Når man så samtidig lukker en velfungerende folkeskole, lå det ligesom til højrebenet. Hvad driver jer? Som gruppe er vi alt fra analytikere og håndværkere til pædagoger, økonomifolk og ledere. Vi har stort set hele palletten af kompetencer. Vi vil være med til at skabe en succes. Det skal blandt andet ske gennem høj faglighed, hvor vi niveauopdeler eleverne så de noget af tiden bliver klasseopdelt vertikalt. Og så ønsker vi at nedbringe fraværet blandt både elever og medarbejdere. Hvad er de største udfordringer? Det er en tidsrøver uden lige. Når nogen har spurgt, om jeg ville gøre det igen, har jeg sagt nej. Der er mange afsavn, selv om det også er sjovt, men nogle gange har man brug for pusterum, og det er der bare ikke tid til. Hvordan vil I sikre, at skolen stadig står om 4-5 år? Vi vil målrettet arbejde for, at vi skal være det bedste uddannelsestilbud i kommunen. Vi har blandt andet slået os op på, at vi vil have en høj trivsel, vi vil lægge vægt på ro og orden, både med indretningen og med elever der giver plads og rum til hinanden. Det skal ikke være den sorte skole, men vi skal ikke være en folkeskole nummer to, så vi skal vise, hvad forskellen på os og folkeskolen er.

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

11


Mette Ploug Meineche Deler skolelederjobbet med sin mand, Mikkel, på Børnenes Akademi, som til august åbner i midlertidige lokaler i Lystrup ved Aarhus. Planen er, at skolen efter et par år skal flytte til Hjortshøj.

Privatfoto

I Ugelbølle får skolen jævnligt henvendelser fra folk, der overvejer at flytte til byen, men som først vil sikre sig, at deres børn kan få plads på skolen.

Hvorfor har Hjortshøj brug for en skole mere? I det område hvor vi vil lave skole, bor der mange børnefamilier, som ønsker et pædagogisk alternativ til folkeskolen. Der er ikke nogen lokal folkeskole, der lukker, vi er en skole for dem i lokalområdet, der ønsker en anden type skole, end de har nu. Hvad driver jer? I samme stil som lilleskolerne var progressive og toneangivende i 70’erne, vil vi lave et nytænkende skole-tilbud. Vi vil være et væksthus for de ansatte, for børnene og for deres forældre. Verden i dag er meget foranderlig, og ingen ved, hvilken type job der venter børnene om 15-20 år. Vi vil give dem den type kompetencer, der ruster dem til en foranderlig verden. Hvad er de største udfordringer? At finde en placering af skolen. Vi startede arbejdet allerede sidste år og har fået 12-15 afslag undervejs. Der er mange regler, som skal overholdes for at få lov at starte. Hvordan vil I sikre, at skolen stadig står om 4-5 år? Vi ved, vi er dygtige. Det er det, der skal skabe vækst og ringe i vandet.

12

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

episoder i undervisningen eller til fnidder i pigegruppen i 5. klasse. Spørgsmålet om, hvad henholdsvis bestyrelse og ledelse skal beskæftige sig med er en løbende og vigtig diskussion, fordi den medvirker til at skabe et tydeligt ledelsesrum, og samtidig kan bestyrelsen fokusere på de ting, som den er bedst til«, siger Michael Kjær.

SYVÅRSKRISEN Den problematik er typisk for mange nystartede skoler, ifølge Søren Stein Brinck, Dansk Friskoleforenings sekretariatsleder. »Det er nogle andre kompetencer, der kræves, hvis man sidder i en bestyrelse, der skal styre driften af en skole, end hvis man er en del af en initiativgruppe, der skabe noget nyt«, siger han.


Foto: Mathilde Bech

IKKE ALLE SKOLEPLANER ENDER MED EN NYÅBNET SKOLE Neden for en oversigt over, hvor mange af de anmeldte skoler, der i de seneste 6 år er blevet åbnet.

Ifølge Kurt Ernst, privatskoleforeningens formand, er det ikke unormalt, at entreprenørfasen slutter efter et par år og iværksætterne ryger ud af skoleprojektet. Det kan styrke driften, men det kan også give problemer, når skolen skal finde anden drivkraft end lutter engagement og begejstring. »Lidt populært kan man kalde det en 7-årskrise – nogle gange kommer den lidt tidligere. Uden at kende de præcise tal skulle det ikke undre mig, at en tredjedel af de nye skoler ikke kommer gennem 5/7-års-krisen. Forældre og lærere kan ikke køre i sjette gear i uendelighed. Og så er det, at det er helt afgørende, at der er et solidt grundlag, som rækker ud over engagementet, uanset om grundlaget så er kristent, grundtvig-koldsk, socialistisk, grønt eller noget helt andet«, siger Kurt Ernst.

2010: 201 1: 2012 2013: 2014: 2015:

26 skoler anmeldt, 7 åbnede. 65 skoler anmeldt, 22 åbnede. 39 skoler anmeldt, 22 åbnede. 27 skoler anmeldt, 15 åbnede. 29 skoler anmeldt, 13 åbnede. 52 skoler anmeldt.

NYE FORÆLDRE, NYE FORVENTNINGER På Ugelbølle Friskole har Michael Kjær også noteret, at forældre, der besøger skolen i dag, godt kan have en anden tilgang, end forældre der har været med til at starte skolen. »Vi har fået en hal, som først blev færdig for et år siden. Når jeg viser potentielle forældre hallen, så kan de spørge til, hvorfor der ikke er ribber ude i siden af hallen. Os, der har

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

13


Indtil videre er seks frie grundskoler gået konkurs i dette skoleår og yderligere to skoler har varslet lukning. Alle skolerne lukker på grund af økonomiske vanskeligheder og/eller faldende elevtal.

stået på marken dengang, der kun lå hestepærer, synes, det er imponerende, at der overhovedet er en hal. Men med nye forældre kommer nye forventninger«, siger Michael Kjær. Både i Ugelbølle og Ingstrup er man opmærksomme på, at den fortsatte opbakning fra lokalsamfundet ikke kommer af sig selv. Begge skoler forsøger at fastholde forældrenes følelse af ansvar og ejerskab for skolen ved at fastholde, at en del af pakken er en rengøringstjans på skolen et par gange om året. Og samtidig gør de, hvad de kan, for at integrere skolen i bylivet med fritidstilbud, loppemarkeder og motionsløb. Men afhængigheden er i høj grad gensidig. I Ingstrup er skolen ifølge de lokales optik tæt forbundet med landsbyens fortsatte eksistens, for uden skolen bliver det endnu sværere at få nye folk til. Ugelbølle er to en halv gange større, men skolen er det, der forhindrer byen i at blive en ”golfby”, mener lærer Mette Bjerre Bloch – en af de lærere, der selv bor i byen: »De fleste af forældrene pendler til Aarhus på arbejde. Hvis børnene også skal pendle, så er der ingen grund til at bo her«. Men selvom hun som borger i byen sætter pris på, at skolen er der, så er Mette Bjerre Bloch klar i mælet om, at det ikke er derfor, hun er lærer på skolen. Det er en professionel beslutning. »Jeg er ikke nybygger, jeg er didaktiker, og jeg er lærer her, fordi jeg kan være det på vilkår, der giver mig mulighed for at lave god undervisning. Afstanden fra ide til handling er meget kort«, siger Mette Bjerre Bloch. Det giver mulighed for at sætte nye projekter til verden, og af den grund køber Mette Bjerre Bloch ikke præmissen om, at den indledende begejstring vil dø ud. Det gør de heller ikke i Ingstrup, hvor friheden til hurtig handling fremhæves som kilden til arbejdsglæde. Malene Krogh siger: »Man kan hele tiden genføde begejstringen. Den kan ikke slås ihjel indefra, kun udefra, hvis de ydre rammer ikke giver plads til at udfolde den«, siger hun. Og de er blevet flere til at udfolde begejstringen at gøre det. Når det igen til juni bliver tid til at runde skoleåret af med en middag er et bord til fire ikke nok. Med lærerpersonalet, personalet i skolens nye børnehave og timelærer bliver de tyve.

14

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

Formand for bestyrelsen på Sønderborg Friskole, der åbner efter sommerferien.

Privatfoto

8 SKOLER MÅ LUKKE

Irene Reinkvist

Hvorfor har Sønderborg brug for en skole mere? Sønderborg har brug for et alternativt skoletilbud inde i byen, så det ikke er nødvendigt at køre ud på landet for en anderledes og mere fleksibel tilgang til læring. Vi vil lave en lille skole i midtbyen, der bygger på relationsdannelse og trivsel. Vi vægter projektorienteret læring og medindflydelse på egen læring. Vi har allerede 96 indskrivninger, og børnene kommer fra alle skoler, klassetrin, og samfundslag. Jeg tror, det er et udtryk for, at nogle mennesker gerne vil noget, der er anderledes. Hvad driver jer? Vi vil drive en moderne udgave af en grundtvig-koldsk friskole, hvor undervisningen bygger på lysten til at lære. Hele udgangspunktet er, at man skal trives, før man kan lære, og indlæringen skal i høj grad være værkstedsog projektorienteret. Hvad er de største udfordringer? Der er så voldsomt meget arbejde i det. Jeg tror, der skal være mindst en som nærmest kan dedikere alt sin tid til det, og man skal forvente, at nogen falder fra. Problemet er, at det hele bider sig selv i halen. Det er svært at overbevise forældre om, at de skal gå med, når man ikke har lokaler, og banken ikke vil være med, før man har forældre, og dermed er det også svært at finde lokaler. Grunden til at vi lykkedes, var, at vi fik 68 børn skrevet ind, fordi forældrene stolede på, at vi kunne klare det. Hvordan vil I sikre, at skolen stadig står om 4-5 år? Det handler meget om branding og kommunikation. Vi har en fast lokal journalist, og en journalist fra Jyske Vestkysten, som har fulgt os i hele optakten, og så har vi været opsøgende med f.eks. at dele flyers ud til markedsdag i byen, før vi overhovedet havde åbnet for indskrivning. Vi har også lige afholdt støttearrangement med livebands, og vi har lavet en liste med ting, vi skal forbedre til næste år. Alt er første gang, og vi sørger for hele tiden at lære af vores erfaringer og processer.


action

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Harzen erg Winterb

troværdighed ærlighed tryghed

75 fra kr. 1.4 25 fra kr. 1.6

inger, overnatn 3 t, r o p Bustrans ensmad) luderer: ke og aft k k a in p n d a e is m Pr enmad, ion (morg onden helpens egarantif js e R il t rag samt bid

Action-rejser med kort rejsetid og helpension NYHED! Ønsker I, at skolerejsen ikke går ind over weekenden? På en actiontur til Harzen eller Winterberg kan I få 3-4 dage med fuldt program pga. den korte rejsetid! Programforslag: Mountainbike, sommerbob, klatring, Rope Park, segway tur med guide, sky trampolin, bueskydning, vandring... Læs mere på www.unitasrejser.dk.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker! Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen


UNDERVURDERET Af Sofie Maria Brand, redaktionen@frieskoler.dk Fotograf: Martin Schutt

Den danske skole

er meget bedre, end vi tror En lang række internationale undersøgelser placerer det danske skolevæsen helt i top – mange kender dem bare ikke. Ikke engang lærerne. Det vil projektet ”Verdens bedste danske skole” lave om på

»A

lle kender PISA. Men kun få kender de valide, internationale undersøgelser, der placerer den danske skole i superligaen. Ikke engang lærerne kender dem. Det betyder, at alle går rundt med idéen om, at vores skolevæsen er middelmådigt. Det er det rene vanvid«. Casper Rongsted har en baggrund som lærer og arbejder nu som læringskonsulent og foredragsholder, og Rasmus Schiellerup er tidligere viceskoleleder på Københavns Idrætsefterskole og driver nu foredragsvirksomheden rasmusforedrag.dk. Med projektet ønsker de at sætte fokus på hele det velfungerende danske skolevæsen – både friskoler, efterskoler og folkeskoler. »Vores grundskole hviler på alle skoleformerne, og det, mener vi, er meget værdifuldt. Alt for ofte bliver der sået splid mellem fri- og folkeskoler, især i medierne, men alle har jo interesse i et skolevæsen, der er mangfoldigt. Der er en masse gode kræfter i friskolerne, og de er stærkt forbundet med rødderne i den danske dannelsestradition«, siger

16

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

Casper Rongsted, der selv har sine tre børn i friskole.

LØGNEN OM DEN DANSKE SKOLE Rongsted og Schiellerup fandt sammen om projektet i 2014. De var indignerede over, at den danske skole bliver talt uretmæssigt ned i medierne, og frustrerede over, at der ikke er noget modspil fra skolefolk. De erfarede hurtigt, både når de talte med lærere, skoleledere og politikere, at det blandt andet skyldes et manglende kendskab til fakta. »Når vi er ude at holde foredrag, plejer vi at spørge publikum, hvor mange der kender PISA, og så rækker alle hånden i vejret. Dernæst spørger vi, hvor mange der kender PIRLS, og ganske få vifter med hånden. Det samme er tilfældet, når vi spørger til TIMMS, ICILS og ICCS samt danske målinger af elevernes trivsel og forældrenes tilfredshed, der alle sammen viser opløftende resultater«, fortæller Rasmus Schiellerup. Det negative billede af den danske skole, kan i høj grad tilskrives PISA, der har opnået særstatus i medierne og blandt politikere, selvom den blot er en

blandt mange anerkendte, internationale undersøgelser, pointerer Casper Rongsted og peger på, at årsagen er et vellykket lobby- og PR-arbejde af folkene bag PISA. »PISA er den eneste undersøgelse med et halvdårligt resultat, men den er blevet meget dygtigt eksponeret, og der er hen ad vejen opstået konsensus om, at den fortæller hele sandheden. Selv lærere og skoleledere synes at have godtaget dette. Det er en katastrofe, for det påvirker lærernes faglige identitet negativt, og vi risikerer, at politikerne laver skolepolitik på et fejlagtigt grundlag«, siger han.

RELATIONER I VERDENSKLASSE Det ensidige fokus på PISA sammenholdt med konkurrencestatens dokumentationskrav, rummer en alvorlig fare for, at vi sætter noget grundlæggende i den danske skole over styr, mener Rongsted og Schiellerup. Særligt i forhold til lærer/elevrelationens betydning for trivsel og læring. »Der er en tendens til at negligere det, som er helt enestående i den


Projektet ”Verdens bedste danske skole” skal være med til at styrke det at være lærer. Billedet er fra et foredrag tidligere på året.

danske skoletradition, nemlig relationsdannelsen som forudsætning for elevtrivsel og vellykket læring. Lærerne bruger naturligt oceaner af tid på dette, men ingen forstår værdien af det, fordi det er svært at måle«, siger Rasmus Schiellerup. Men videnskaben påviser faktisk værdien, forklarer han og henviser til et omfattende forskningsprojekt foretaget af Dansk Clearinghouse på Aarhus universitet under ledelse af Sven Erik Nordenbo. Her gennemgik man al relevant forskning på området fra perioden 1996-2006 og kom frem til, at en af de vigtigste kompetencer, en lærer skal have, er evnen til at danne relationer. »Det fremgår direkte af rapporten, at lærerens positive sociale interaktion med eleverne har baggrund i en væsentlig relationskompetence, der kan øge indlæring. Og at det gode forhold mellem lærer og elev er baseret på, at læreren udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne«, fortæller Rasmus Schiellerup. Han fremhæver også en udtalelse fra den sydkoreanske seniorforsker

VERDENS BEDSTE DANSKE SKOLE Casper Rongsted og Rasmus Schiellerup står bag projektet, hvor de holder foredrag i hele landet om alt det, der virker i det danske skolevæsen – baseret på forskning, fakta, filosofi og oplevelser fra virkeligheden. De er aktive i skoledebatten og står bag to populære debatindlæg: ”Løgnen om den danske skole” i Berlingske og ”Få nu armene op over hovedet, lærere!” i Politiken. Senest har de bidraget med et kapitel i antologien ”Det relationelle menneske”, udgivet af tænketanken Cura 27. april 2015. Læs mere på verdensbedstedanskeskole.dk

INTERNATIONALE UNDERSØGELSER DER PLACERER DEN DANSKE SKOLE I TOP TI • ICCS: Måler 8. klasseelevers grad af forberedelse på deres fremtidige liv som samfundsborgere i en globaliseret verden. Danmark ligger nummer et sammen med Finland. • ICILS: Måler 8. klasseelevers digitale kompetencer. Danmark ligger nummer to. • PIRLS: Måler 4. klasseelevers læsekompetence. Danmark ligger nummer fem. • TIMSS: Måler 4. klasseelevers præstationer i fagene matematik og naturfag/teknik. Danmark ligger på en delt niende plads, når man tager højde for statistisk usikkerhed.

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

17


Rasmus Schiellerup (tv.) og Casper Rongsted (th.) turnerer i hele landet med positive fortællinger om den danske skole.

Chanbinn Imm som et godt eksempel på sammenhængen mellem danske læreres gode relationsevne og en høj trivsel blandt eleverne: »Chanbinn Imm siger ordret, at Danmark har en veldokumenteret plads forrest i tabellen, når det gælder elevernes glæde ved at gå i skole, og at det skyldes, at lærerne giver plads til, at eleverne kan danne deres egne meninger, og at de lærer at lære«.

LÆRERNE SKAL PÅ BANEN Rongsted og Schiellerup mener, der er brug for en oplysningskampagne, og at lærerne spiller en afgørende rolle. »Lærerne har sovet i timen. Vi er overraskede over, hvor få lærere der kender de forskellige undersøgelser. Det hele er tilgængeligt på nettet, og læser man sammenfatningerne af rapporterne, er man rigtig godt med. Lærerne bør kende disse undersøgelser og fortælle om dem til omverdenen; både til forældre, medier og politikere. Det er lærerne, der bedst kan koble undersøgelserne med deres hverdag, og den videndeling er uvurderlig«, siger Casper Rongsted.

18

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

Han opfordrer til, at lærerne argumenterer overfor skeptikerne ved hjælp af både fakta og fortællinger. »I de seneste 15 år er der kommet et stigende fokus på tests. Vi er blevet en konkurrencestat, og det skal måles, om det, lærerne gør, rent faktisk virker. Vi skal selvfølgelig udfordre, hvad vi tester og hvorfor, men selve det at teste er så

fremherskende et dogme, at det ikke ændrer sig lige foreløbig. Derfor er vi nødt til også at spille på den bane. Vi må svare igen med både humanisme og videnskab, og der er masser af positive fakta om verdens bedste danske skole, der underbygger lærernes fremragende arbejde hver eneste dag«, siger han.

UDPLUK AF DANSKE UNDERSØGELSER AF ELEVTRIVSEL OG FORÆLDRE­TILFREDSHED •U  ndervisningsministeriet har igangsat et treårigt inklusionsprojekt, hvor forskere følger 9000 elever på 5.-7. klassetrin. En foreløbig rapport fra 2014 viser, at 82 pct. scorer 4 eller 5 på individuel trivsel, og 87 pct. scorer 4 eller 5 på kollektiv trivsel (skala 1-5). • Børnerådets børne- og ungepanel består af ca. 2000 repræsentativt udvalgte skoleelever, der følges over længere tid. Resultater fra 2012 viser, at 96 pct. synes, at skolen er med til at give dem et godt liv. • Mandag Morgen og Tryg Fonden udgav i 2012 rapporten ”Børneliv – ifølge danskerne”, hvor forældrenes tilfredshed med deres barns skole gennemsnitlig er 7,8 (skala 1-10). Kilder: Verdens bedste danske skole, Tryg Fonden, DPU, SFI


l i t e s s a l k n i d meld n e s s a k e g a m s k gocoo tIsgsGrra visnin

unde iale og mater asse smagek

Du modtager gratis* undervisningsmateriale til 4-8 undervisningsgange og en lærervejledning. I uge 43-44-45 kan du hente en gratis* smagekasse med råvarer og opskriftshæfter til 24 elever i en Coop-butik.

Ø-mærket fylder 25 år, og derfor bliver årets tema økologi. Guleroden bliver omdrejningspunktet. Målgruppen er 4.-7. klasse. Velegnet til madkundskab el. tværfagligt brug. Der er åbent for tilmelding: 1. maj – 5. september på www.skolekontakten.dk

*NB: Du må påregne max 150,-kr. til enkelte ekstra råvarer.


Annoncer

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Rejsen skræddersyes efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.

KRAKOW FLY fra kr.

1.780

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

pr. person 5 dg/4 nt.

Andre rejsemål:

Firenze, fly, 5 dg/4 nt................................ Prag, egen bus, 6 dg/3 nt........................... Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt...................... Dublin, fly, 5 dg/4 nt................................... Paris, fly, 5 dg/4 nt...........................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2.245,1.270,1.745,2.075,1.975,-

Top 3 faglige besøg i Krakow: • Auschwitz og Birkenau • Foredrag i Det Nordiske hus • Virksomhedsbesøg Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Mette S på tlf: 46 91 02 44 meeb@benns.dk

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

ÅBNINGSKAMPAGNE FRA BILLUND

ÅBNINGSKAMPAGNE

BUDAPEST fra kr. 1.688,-

Vi fejrer, at der er kommet endnu flere flymuligheder fra Billund til Budapest. Priserne på flyrejserne starter fra kun kr. 1.688,- pr. person. Pladserne sælges efter “først til mølle” og der tages forbehold for ledig kapacitet.

BUDAPEST MED FLY FRA KR. 1.688,Prisen inkluderer: -flyrejse Budapest t/r -4 overnatninger på hostel -morgenmad under opholdet Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til Budapest. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

SPÆNDENDE PROGRAM SMUK OG OVERSET PERLE BILLIGT OG GODT

SE TILBUD 20

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

Kirsten Kallesøe

Louise Fog

Lise Sloth Pedersen

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870


Annoncer

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser

Storby-rejser

Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

21


UDSYN Af Lone Amdi Boisen, redaktionen@frieskoler.dk Foto: Rønde Efterskole

EN VERDEN TIL FORSKEL I faget Global Iværksætter på Rønde Efterskole laver eleverne fundraising til socialt arbejde blandt gadebørn i Kirgisistan. Det udvikler eleverne og lærer dem, at de kan gøre en forskel

Rejsen til Kirgisistan er i høj grad et dannelsesprojekt, hvor eleverne udvikler sig i mødet med mennesker fra en helt anden kultur. Her fejrer danskere og kirgisere åbningen af en legeplads, som efterskoleeleverne har skaffet penge til og været med til at etablere.

22

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015


Bishkek

S

tolthed over at have gjort en forskel. Indignation over al verdens uretfærdighed. Og bekymring for hvordan det skal gå de familier og børnehjemsbørn, de har lært at kende. Følelserne er mange, og indtrykkene overvældende efter otte dage i det centralasiatiske land Kirgisistan, hvor 23 elever fra Rønde Efterskole med linjefaget Global Iværksætter i marts boede på børnehjem og var med NGO'en ”Center for the Protection of Children” (CPC) ude og lave socialt arbejde

i slumkvarterer i hovedstaden Bishkek. For selvom de i faget havde forberedt sig grundigt på den virkelighed, de skulle møde, er det noget helt andet at stå i det, fortæller efterskoleelev Oliver K. H. Jensen: »Selvfølgelig kendte jeg til fattigdom fra TV og aviser. Men man forstår det først rigtigt, når man er der og møder de mennesker, som virkelig ingenting har. For eksempel besøgte jeg en familie på syv mennesker, som boede i ét rum. Her skulle de gøre alting – spise, sove og lave mad«, siger han.

MODTAGET MED ÅBNE ARME Samtidig påvirkede det eleverne meget, at de midt i alt fattigdommen mødte en enorm gæstfrihed og taknemmelighed. Blandt andet var de ude at etablere en legeplads i et slumkvarter, hvor de lokale inviterede dem inden for og bød på den nationale specialitet boorsok, som er en slags friturestegt brød. Gæstfriheden kunne dog også være svær at tage imod, fordi de vidste, at familierne ofte kun havde te og brød at leve af sidst på måneden, fortæller Naja O. Hansson: »Det var hårdt, fordi jeg følte, at jeg tog det fra dem. Men vores lærere havde fortalt os, at det var uhøfligt ikke at tage imod, for det er deres måde at vise deres taknemmelighed på«, siger hun. Også børnene på børnehjemmet tog imod dem med åbne arme. Og selvom mange af eleverne før rejsen var nervøse for, om de kunne kommunikere med med børnhjemsbørnene, vænnede de sig hurtigt til at bruge kropssprog og kastede sig ud i at lege med dem. Det var samtidig en slags terapi for børnene, som ofte kommer fra traumatiserende forhold, fortæller Naja O. Hansson: »Den uge, vi er hos dem, kan de leve højt på i langt tid, fordi de får en opmærksomhed, som de ikke er vant til. De oplever os som nogle gode og kærlige voksne, der leger med dem og lader børn være børn, og i legen mødes vi på en ligeværdig måde«, siger hun.

MAN FÅR LYST TIL AT KÆMPE VIDERE Til gengæld blev der grædt mange tårer ved afskeden med børnene. Og det var mærkeligt og frustrerende at vende tilbage til en dansk hverdag med mad i køleskabet og fri adgang til brusebad, når de kender de livsvilkår, som børnene i Kirgisistan lever under. Men både efter hjemkomsten og når konfrontationen med de konkrete skæbner blev for barsk, hjælper det at tænke på, at børnene får hjælp gennem CPC, fortæller Sofie Winge-Petersen:

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

23


»Det var utroligt at opleve, hvilken forskel få midler kan gøre, og hvad vores indsats for at skaffe penge til CPC har betydet. Og selvom det nogle gange var hårdt, og vi virkelig har brugt meget tid på det, betyder de oplevelser, at det var det hele værd, og man får lyst til at kæmpe videre«, siger hun.

DER SKAL VÆRE NOGLE, DER KAN LØFTE EN SKOVL Pengene til CPC har eleverne skaffet ved i skoleårets løb at lave pengeskabende projekter som bedsteforældrebanko, sponsorløb og legedag for børnene i Rønde. Samtidig har de i faget Global Iværksætter fået koblet faglig viden på om projektledelse, kulturmøder og teamsamarbejde. Og netop sammenholdet og kendskabet til hinandens styrker og svagheder er afgørende for, at der er den tryghed og tillid, der er nødvendigt for, at eleverne kan løfte opgaven og udvikle sig undervejs, fortæller de to lærere Tanja Refsing og Jonas Hejsel, der har kørt linjefaget Global Iværksætter siden 2011: »For at det hele spiller sammen og lykkes, er der brug for forskellige kompetencer på forskellige tidspunkter. Der skal være nogle, der kan løfte en skovl. Nogle, der tør stille spørgsmål på engelsk, og nogle, der kan trøste de andre«, fortæller de. For lærerne er en afgørende drivkraft bag deres engagement i faget at opleve, hvordan eleverne tager ansvar og vokser med opgaven: »Rejsen til Kirgisistan er meget mere end bare en oplevelse. Der er noget dannelsesmæssigt på spil, som er helt i tråd med efterskolernes formål om, at man skal udvikle sig som menneske. Eleverne møder andre mennesker og er i det møde. Og de bidrager med noget og får noget igen. Det er anderledes end mange andre rejseprojekter, der let kan få klang af tivolisering, hvor eleverne er tilskuere og får alting serveret«, siger de.

Socialt arbejde er mange ting. Her leger Naja O. Hansson med et af børnehjemsbørnene, mens Ninna-Marie M. Willis planter træer i slummen.

24

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

FAKTA: •C  enter for the Protection of Children (CPC) er en kirgisisk NGO, der hjælper gadebørn og børnearbejdere i hovedstaden Bishkek. Efter Sovjetunionens sammenbrud er antallet af gadebørn og børnearbejdere stigende som følge af landets svære økonomiske situation og relaterede familieproblemer med misbrug, alkoholisme og vold. • CPC driver blandt andet i hovedstadens slumområder et børnehjem og to dagcentre, der foretager maduddeling, undervisning og opsøgende arbejde blandt udsatte familier. • Folkekirkens Nødhjælp er programpartner for CPC men trækker sig ud af regionen i 2017. • Rønde Efterskole har forpligtet sig til at fundraise mindst 75.000 kr. årligt til CPC.


Ny læringsportal til dansk indskoling

Danskfaget

1. - 3. klasse

Gør den første læsning og skrivning til en leg

Med Clio Onlines komplette digitale undervisningsmateriale til dansk i indskolingen finder du masser inspiration til undervisningen. Portalen er fyldt med masser af interaktivitet, bevægelse, rim, remser, sange og leg.

Prøv gratis i 30 dage på Danskfaget.dk


iXplore Matematik iXplore Matematik er det nyeste medlem af iXplore-familien, som allerede består af digitale systemer til natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi. Til hvert klassetrin findes et website med matematisk kernestof, lærervejledninger og en stor samling af opgaver, aktiviteter, digitale ressourcer og test.

KERNESTOF OG INTERAKTIVE OPGAVER Kernestoffet til hvert klassetrin er inddelt i seks emner, der lever op til Forenklede Fælles Mål. Emnerne tager udgangspunkt i elevernes nære verden og er opbygget med faglig progression fra 1. til 10. klasse. Hvert emne indeholder: – En introtekst med illustration og video/animation – Læringsmål for emnet – Introduktionsopgave til emnet – Faglige opgaver, hvor eleven undersøger nye matematiske begreber vha. bl.a. GeoGebra – Færdighedsopgaver, hvor eleven træner de nye færdigheder – Evalueringsopgaver, hvor eleven afprøver den nye viden – ”Viden om”, der giver eleven overblik over emnets centrale faglige begreber. Eleverne kan uploade billeder og videoer af aktiviteter samt optage lydfiler og besvare opgaver med hjælp fra regneark, tegnefunktion og det integrerede geometriprogram GeoGebra.


Fællesfaglige forløb med naturfag Som det eneste læremiddel til matematik indeholder iXplore Matematik for hvert klassetrin fællesemner med iXplore til natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore Matematik får du derfor en hel unik mulighed for samarbejde mellem matematik og naturfag i 1.-9. klasse. I iXplore Matematik indgår desuden oplæg til samarbejde med fx dansk, samfundsfag og idræt.

FÆLLESFAGLIGE EMNER I iXPLORE MATEMATIK 7: • Jordens vejr, Det er bare vand og Den livgivende jord. Fællesfagligt med geografi, biologi og fysik/kemi • Dyrenes verden. Fællesfagligt med biologi • En verden af atomer. Fællesfagligt med fysik/kemi • Fra land til by. Fællesfagligt med geografi

FÆLLESFAGLIGE EMNER I iXPLORE MATEMATIK 4: Alle emner i iXplore Matematik 1.-6. er fællesfaglige med emnerne i iXplore Natur/teknologi.

BESTIL PRØVEABONNEMENT iXplore Matematik 4 og iXplore Matematik 7 er udkommet, og du kan bestille prøve­ abonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement. iXplore Matematik 5 og iXplore Matematik 8 udkommer til skolestart 2015. Se udgivelsesplan på vores hjemmeside.

www.goforlag.dk


PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Af Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Kunsten at Grafisk facilitering er navnet, og det hjælper både eleverne og lærerne

P

å væggene hænger A2-store tegninger med stjernemennesker og enkle men farvestrålende symboler – talebobler, vejskilte og lignende. Bordet flyder med tuscher og pastelfarvekridt og A2papir. Og ved flipoveren står Nanna Frank og hendes medunderviser, June Kromann, og forklarer, hvordan man som lærer kan bruge simple tegninger i sin undervisning. Det er den sidste tirsdag i april, og Randers Lille Skole lægger lokaler til minikurset ”Tegn din undervisning”.

TEGNINGER HJÆLPER ELEVERNE Nanna Frank, som er uddannet kaospilot, står bag tools for schools-hjemmesiden, og sammen med en kollega har hun skrevet bogen ”Den visuelle lærer” om, hvordan du med enkle teknikker og faste skabeloner kan tegne din undervisning. Og grafisk facilitering, som teknikken rigtigt hedder, kan være et rigtig godt og sjovt værktøj for lærere, mener hun: »Tegningerne hjælper dig med at skabe meningsfuld læring, og arbejdet med tegningerne gør din kommunikation mere tydelig«. Tegningerne fungerer som et visuelt stillads for eleverne.

TRE FORMÅL Nanna Frank (tv) og June Kromann (th) lærte mini-kursisterne at tegne, så det understøtter læringen. Øverst to tegninger af Anette Ryttergaard Jespersen

28

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

På Randerskurset har Nanna Frank taget en af sine tidligere elever med. June Kromann, der arbejder som


tegne sin undervisning folkeskolelærer på Gl. Hasseris Skole, gennemgår tegneteknikkerne og lærer kursisterne, hvordan man forvandler tændstikmænd til stjernemennesker: Alle figurerne på tegningerne kan tegnes som en stjerne med et hoved på. Tegningerne har tre overordnede formål: De skærper kommunikationen. De skaber bogstaveligt synlighed. Og de inviterer til deltagelse. På tilsvarende vis kan tegningerne bruges i tre forskellige sammenhænge: Man kan bede eleverne tage grafiske noter fra oplæg og timer. Som lærer kan

HØRT FRA KURSISTERNE: ”For mig er det virkelig inspirerende, at man skal se undervisningen for sig som et billede. Når man kan det, er det lettere at improvisere”. ”Jeg har opdaget, at selv et kassemenneske som mig kan lære at tegne og at bruge teknikkerne”. ”Synligheden er vigtig. Synlig læring – der er en rigtig god idé i det”. ”Man bliver meget mere bevidst om sit budskab, når man skal tegne det først”.

man bruge de grafiske skabeloner, for eksempel til at lave målsætninger, afklaring og andre processer. Og man kan bruge tegningerne som oplæg i stedet for traditionelle PowerPoint-slides.

LÆRERNE FÅR OGSÅ HJÆLP June Kromann og Nanna Frank forbereder altid deres undervisning ved at tegne det, eleverne skal lære, og de hænger tegningerne op i lokalerne, så kursisterne, allerede når de kommer ind, kan forberede sig på, hvad de skal lære.

»Tegningerne hjælper kursisterne med at fokusere. Og det giver dem tryghed, når de ved, hvad de skal arbejde med«, forklarer Nanna Frank. Men tegningerne og tegneprocessen hjælper også læreren, siger June Kromann. For når du skal tegne dit budskab, bliver du mere bevidst om, hvad du vil lære eleverne: »Jeg bliver mere klar på, hvad jeg vil, og hvordan jeg kommer derhen, og det kvalificerer min undervisning«, siger hun.

EVA NIELSEN, MARIAGERFJORD IDRÆTSEFTERSKOLE: »Jeg opfatter grafisk facilitering som et nyt og spændende værktøj til inklusion. Eleverne sidder jo meget stille og lytter, og det er ikke alle, der er lige gode til det. Mange elever lærer mere, når de har det i hånden, og når det bliver visuelt. Samtidig oplever jeg, at man bliver mere skarp på sin undervisning, når man har tegnet det, og den øgede bevidsthed vil eleverne også få gavn af«.

ANETTE RYTTERGAARD JESPERSEN, RANDERS LILLE SKOLE: »Når jeg gennemgår min undervisning for klassen, ved jeg godt, at eleverne opfatter det, jeg siger, meget forskelligt. Jeg tror, at tegningerne kan være med til at styrke den fælles forståelse af det, vi arbejder med. Jeg er meget glad for at få nogle konkrete redskaber, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at bruge de grafiske skabeloner – både i undervisningen og i teamsamarbejdet med kolleger. Det var et rigtigt givende og inspirerende kursus, og nu skal jeg bare hjem og træne«.

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

29


Ajour

ð g ldin ilme For t info: s og ene reds ider k e S mes hjem

KREDS 2/ 22. juni:

Kl. 16-19: Kredsbestyrelsesmøde på Forældreskolen i Aarhus

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie

Pris eks alpinpakker

KREDS 5/ 10. juni: Kl. 12-14.30: Netværksmøde for TR og TR-suppleanter på Kerteminde Efterskole. Tilmelding senest 3.juni på fm@keef.dk. Mere info på kredshjemmesiden.

KREDS 7/ 15. juni: Fra kl. 16-19: Kom og hent din bestilte kalender ved Nørrebro Lilleskole, Prinsesse Charlottes Gade 36, 2200 København N, og hils samtidig på din kredsbestyrelse. Se mere på hjemmesiden.

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte. SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

FORENINGENS PENSIONS­ EKSPERT GÅR AF Han har arbejdet med (næsten) alle fagforeningens meget forskellige opgaver. Han har siddet i (næsten) alle kontorer på sekretariatet. Og han har været med siden dengang, hvor der kun var tre ansatte og under 4000 medlemmer i de frie skolelæreres fagforening. Nu – efter 16 år som fagforeningskonsulent og 23 år som folkeskolelærer – går 65-årige Jes Lemming på pension. Afskedsreception fredag den 19. juni fra 14.00 til 16.00 på Ravnsøvej. MHV

KURSUSCENTERETS DIREKTØR GÅR NYE VEJE Hvad der sker med Hornstrup Kursuscenter i fremtiden, det vides ikke. Men et er sikkert: Der er sket rigtig meget i de 14 år, hvor Jørgen Kronborg har siddet i førersædet. Centeret har fået en klar profil, køkkenet og servicen er helt unik, og tre gange i rap er Hornstrup Kursuscenter hædret som Danmarks bedste kursuscenter. Men tredje gang blev sidste gang for 58-årige Jørgen Kronborg. Han har sagt sit job op. Han vil prøve noget andet og mere i sit liv, og – siger han – hvis han skal nå det, må det være nu. Frie Skolers Lærerforening (FSL) og centret siger farvel og tak til Jørgen Kronborg med en reception fredag den 26. juni fra klokken 13.30 til 15.30. MHV

30

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

det blå sAnghæfte NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl. Sanghæfte 25 kr. Melodihæfte 50 kr. Kan købes på webshop.hojskolerne.dk Kommer også snart som App.


Noter

Frie skoler bydes velkommen på småøerne FSL og Danmarks Privatskoleforening er rygende uenige om forslaget

R

egeringen foreslår, at det på Danmarks 27 småøer skal være lettere at oprette filialer af frie grundskoler. Forslaget er en del af regeringens vækst- og udkantspakke, og tanken er, at der på øerne skal kunne laves filialer af eksisterende frie skoler på fastlandet. På den måde slipper øfamilierne for at sende deres børn med færgen over til skolen på fastlandet. Men forslaget deler vandene i den frie skoleverden. Danmarks Privatskoleforenings formand, Kurt Ernst, ser forslaget som en god og pragmatisk løsning på det problem, som familierne har: »Mange af børnene går i dag på en fri grundskole på fastlandet, og hvis man kan spare dem for færgeturen, har jeg ingen indvendinger imod det«. Kurt Ernst peger samtidig på, at kommunerne ifølge forslaget skal betale det fulde tilskud til eleverne i den fri skole: »På den måde kan kommunerne ikke spekulere økonomisk i at nedlægge folkeskoler og oprette frie grundskoler, og det er vigtigt«, siger han.

I dag tilbagefører kommunerne 85 procent af den gennemsnitlige elevudgift til staten, når en af kommunens elever vælger folkeskolen. De tjener altså en lille smule – 15 procent – på hver eneste elev, som går på en fri skole. Regeringens nye forslag betyder, at ø-kommunerne skal tilbageføre det fulde elevtilskud til staten. Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, er imod regeringens forslag: »De frie skoler skal ikke overtage kommunale opgaver. Vi er ikke et privat tilbud, som kan drive skole der, hvor kommunerne ikke kan få økonomien til at hænge sammen. De frie skoler skal være værdibårne og pædagogiske alternativer til folkeskolens tilbud, og hvis vi slækker på det krav, udvander vi fortællingen om de frie skoler og dermed vores berettigelse«. MHV

Lærerstuderendes faglighed er faldet

K

un 15 procent af de studerende, der sidste år blev optaget på læreruddannelserne på professionshøjskolerne, ville være kommet ind på læreruddannelsen i 1992. Det viser en udregning, som tænketanken Faktisk har foretaget og skrevet om i dagbladet Information. På den baggrund er det svært at konkludere andet, end at fagligheden blandt de optagne på lærerstudiet er faldet markant i de seneste godt 20 år.

I analysen konstaterer økonomiprofessor Steffen Andersen og direktør Hans Jørgen Nielsen også, at målene fra Folketingets reform af læreruddannelsen i 2012 ikke er nået. Blandt andet er målet om, at de lærerstuderende skal have 7 i gennemsnit ikke nået. Det virker heller ikke til, at den personlige samtale, som elever med et dårligt gennemsnit skal til for at komme ind, virker som det store filter. Ni ud af ti af de der møder op til samtalen bliver således optaget på uddannelsen. uan FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

31


Foto: Presse

Debat

Vi skal hjælpe ordblinde ind på erhvervsuddannelserne Af undervisningsminister Christine Antorini (S)

I

Frie Skoler den 24/4 udtrykker forstander Bo Jørgensen fra Emmerske Efterskole og forstander på Farsø Efterskole Lone Primdahl bekymring for, at elever med ordblindhed får svært ved at komme ind på erhvervsuddannelserne, efter karakterkravet på 02 i dansk og matematik er blevet indført. Jeg forstår godt bekymringen. Jeg ønsker ikke, at elever med ordblindhed oplever en barriere for at komme videre i et uddannelsesforløb, der for mange i forvejen har været svært. Det er netop derfor, vi har indført et karakterkrav. Vi ved, at omkring 75 procent af de erhvervsskoleelever, som fik under 02 i dansk og matematik i folkeskolen, ikke gennemfører grundfor-

32

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

løbet på deres uddannelse. Den form for nederlag kan vi ikke byde vores unge. I stedet for at give eleverne adgang til erhvervsuddannelserne uden at sikre os, at de har de kompetencer, der skal til, skal vi hjælpe dem med at opfylde kravene til at komme ind på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Regeringen har derfor indført en række tiltag, der skal tage højde for den særlige situation, elever med ordblindhed kan stå i. Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der giver efterskoler og Frie Fagskoler mulighed for at tilbyde elever med særlige behov kun at gå til prøve i dansk og matematik i stedet for at gå til alle prøver, hvilket kan være uoverskueligt for fx elever med

ordblindhed. Loven skal gøre det enklere for eleverne at komme ind på en erhvervsuddannelse. Samtidig har elever med ordblindhed mulighed for at få ekstra tid til prøverne og tage deres it-udstyr og andre hjælpemidler med til afgangsprøven i dansk, så de kan gå til prøve på linje med deres kammerater. Hvis eleverne alligevel ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse, kan de komme til optagelsesprøve på erhvervsskolen. Her har de også mulighed for at få mere tid og ekstra udstyr med, så de ved prøven har adgang til de hjælpemidler, som de er vant til fra deres hverdag, og som de ville bruge til at gennemføre uddannelsen.


SKOLERNES SUNDHEDSUGER

Sidste år var der flere end 140.000 elever tilmeldt sundhedsugerne

21. SEPTEMBER TIL 9. OKTOBER 2015

Sjove konkurrencer og flotte præmier Det er gratis at deltage

45 min

Få inspiration til 45 minutters daglig bevægelse

Temaet KOM I selvSVING giver sjove, sunde og sjippende oplevelser Alle børn får et Sjippetov* Sjov, sang og dans med Sebastian Klein og Jacob Riising *Der er til de første 150.000 tilmeldte

EN LDING PÅ E M L I T EN NU ER ÅB UNDTI.DK R ing AKTIV tilmeld r frist fo 15 Sidste 1. sept. 20 1 er

Arrangør:

Projektet støttes af:


Noter

Lærerne klager til Helle Thorning-Schmidt

L

ærernes Centralorganisation (LC) klager i et nyt brev til statsminister Helle ThorningSchmidt over, at regeringen ikke respekterer arbejdsmarkedets parter og den danske aftalemodel. Det fortæller formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, der sidder i LC’s forretningsudvalg. I klagen kritiserer LC blandt andet regeringen, fordi den har oprettet et såkaldt implementeringskontor, der ifølge kommissoriet skal holde øje med, at intentionerne i Lov 409 bliver omsat til praksis. Men det er fuldkommen utilstedelig indblanding, siger Uffe Rostrup:

»Efter regeringsindgrebet er det arbejdsmarkedets parters ansvar at omsætte loven til praksis. Det er ikke regeringens ansvar. Og implementeringskontoret viser, at Folketingets politikere har meget svært ved at holde styr på deres forskellige kasketter. De sætter den danske model helt ud af funktion«, siger han. Sidste år kritiserede FN’s lønmodtagerorganisation, ILO, regeringsindgrebet. ILO mener blandt andet, at regeringen kun lyttede til arbejdsgiversiden, da loven blev skrevet. ILO holder derfor øje med regeringen og opfølgningen på Lov 409. MHV

Regeringens implementeringskontor viser, at regeringen blander sig alt for meget i overenskomsten efter lærerlockouten, mener FSL-formand Uffe Rostrup.

Arbejdstilsynet tjekker frie skoler Psykisk arbejdsmiljø er i fokus i ny tilsynsrunde

A

rbejdstilsynet indleder nu en landsdækkende tour med uanmeldte besøg på 150 grundskoler. Det fortæller kreds 6-formand Hanne Lindberg Kristensen, der repræsenterer Frie Skolers Lærerforenings (FSL) i branchemiljørådet for undervisning. Arbejdstilsynet besøger både folkeskoler og frie grundskoler, men hvis besøgene bliver jævnt fordelt, skal omkring 40 frie grundskoler i gang med at brygge Gevalia. Efterskolerne ikke besøg i denne omgang. Tilsynet fokuserer udelukkende på det psykiske arbejdsmiljø. Her har Arbejdstilsynet fem fokuspunkter: Risikoen for vold eller trusler om vold. Stor arbejdsmængde og tidspres. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Mobning og seksuel chikane. Skolens beredskab i forbindelse med psykisk førstehjælp.

34

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

I praksis sker der det, at tilsynet beder skolen om at få lov til at tale med et antal ansatte, og på baggrund af samtalerne skriver de tilsynsførende en rapport om skolens psykiske arbejdsmiljø. Hvis tilsynet oplever, at der er noget, som ikke er i orden, kan det give forskellige former for påbud, som skolen skal rette sig efter. Når tilsynet kommer, spøger det enten efter skolens leder eller efter arbejdsmiljørepræsentanten. Hvis du som arbejdsrepræsentant bliver kontaktet, bør du hurtigst muligt fortælle skolens leder, at tilsynet er på skolen. Hverken skolen eller arbejdsmiljørepræsentanten kan nægte at bidrage til tilsynet. MHV


Kursuskalender Vejledning i efterskolen (Diplommodul) 1. sept. - 13. nov., Den frie Lærerskole i Ollerup

Arbejdet, med at uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre, tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. http://www.efterskoleforeningen.dk/da/ Kurser. Tilmeldingsfrist: 1. juni.

FSL kæmper på Bornholm for lærerne

F

rie Skolers Lærerforening (FSL) drager igen i år til Bornholm for at deltage i folkemødet. Hvorfor? Fordi folkemødet giver en lille forening som FSL en helt unik mulighed for at komme i kontakt med politikere og meningsdannere, som det ellers er svært at få i tale. Det siger foreningens formand, Uffe Rostrup: »På folkemødet kan vi udveksle synspunkter og erfaringer om de frie skoler og lærerarbejde med parter, som har indflydelse på skole- og uddannelsespolitiken – parter, som ellers ikke har tid til at høre på os«, siger han. Samtidig bruger FSL anledningen til at sætte en række dagsordener, som er vigtige for foreningen. I år bidrager FSL for eksempel til debatter om sårbare børn, om skoler og radikalisering, mens FSL selv står for en skolepolitisk forsoningsforsøg mellem på den ene side tænketanken Cevea, der er en arg modstander af de frie skoler, og på den anden side FSL. Det er et arrangement, som Uffe Rostrup har store forventninger til: »Vi har tidligere haft mange sammenstød med Cevea, og vi har i medierne udvekslet læserbreve og angrebet hinandens positioner. Nu prøver vi at komme et spadestik dybere ned og diskutere mere konstruktivt«, siger han. Derudover vil FSL sætte de frie læreres løn på dagsordenen, siger Uffe Rostrup: »Vi skal ikke klynke – det nytter ikke noget. Men omvendt kan det ikke passe, at de frie skoler skal være et lavtlønsområde. Det må vi have gjort noget ved«. MHV

Film i engelskundervisningen – læring der rykker i udskolingen 11. sept. kl. 9 – 15, CFU København, Titangade 11

Brug af film i fremmedsprogsundervisningen. Tilmelding og info: http://www. sproglaererforeningen.dk/fagkurser – engelsk. Tilmeldingsfrist: 11. august.

Effektiv læseundervisning på begyndertrinnet – hvad ved vi, og hvad gør vi? 14.-16. sept. 2015, Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Kursets formål er at give alle begynderundervisere i læsning de nødvendige forudsætninger for at tilrettelægge undervisning på et fagligt grundlag ud fra den nyeste viden om læseindlæring og vejen til en god start på elevernes læseliv. Info: www.kursusmarkedspladsen.dk

Inspirationskursus for idrætslærere 16.-18. sept., Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg

Intenst kursus for idrætslærere fra frie skoler med fokus på inspiration, faglig udvikling og netværk Info: http://www.friskoler.dk/da/kurser/

Medlemskursus (ekstra) 30. nov. - 1. dec. & 9. - 10. dec. , Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Fokus: Inklusion. Hvordan kan du som lærer lykkes i at være inkluderende både i forhold til faglige og sociale udfordringer. Tilmelding: www.fsl.dk/kurser/ medlemskursus-2015 . Tilmeldingsfrist: 10. november. Se mange flere kurser: www.fsl.dk/kurser og www.fsl.dk/kursuskalender og www.kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtale: Josua Christensen T: 51940428 – E: jch@fsl.dk

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

35


Konsulentens bord

Annoncer

Af Jette Morsing, faglig leder i FSL

Ü

OPGØRELSE AF ARBEJDSTID Ved udgangen af skoleåret skal der ske en opgørelse af din arbejdstid. Der er ikke nogen formkrav til opgørelsen, men skolens ledelse skal kunne beregne, om du i løbet af skoleåret har haft overarbejde eller ej. Overarbejde er for en fuldtidsansat arbejdstimer, som ligger ud over de 1680 timer, et skoleår udgør. Konstateret overarbejde afregnes med tillæg på 50 % enten i form af afspadsering eller konkret udbetaling. Deltidsansatte skal også kompenseres for merarbejde, dog er der kun tillæg på 50 % for timer, der overstiger den normale arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede. Ved opgørelsen medregnes al din præsterede arbejdstid. Har du udført alle dine opgaver på skolen, medregnes tiden mellem mødetidspunkt og det tidspunkt, hvor du har kunnet forlade arbejdsstedet. Har du en aftale med skolens ledelse om, at nogle af opgaverne har kunnet udføres derhjemme, skal også disse timer konkret optælles. Det vil i sådanne tilfælde altid være en god idé løbende at meddele ledelsen omfanget af den medgåede tid. Er der mellem skolens tillidsrepræsentant og skolens ledelse indgået lokalaftaler om dele af arbejdstiden, optælles timerne efter lokalaftalens indhold. Det er første gang, der skal ske arbejdstidsopgørelse efter indførelsen af de nye arbejdstidsregler, og regelsættet er bestemt ikke ukompliceret. Der vil derfor formodentlig ved udgangen af skoleåret vise sig situationer, hvor lærerens billede af præsteret tid ikke stemmer overens med lederens. Sådanne uenigheder hører vi gerne om på sekretariatet. Det vil dog være en væsentlig forudsætning for eventuel afklaring af uenigheden, at du løbende har optalt din arbejdstid eller præcist kan rekonstruere den.

M SKU R S U S

ME

INKLUSION -

viden, veje og værktøjer Hvordan kan du som lærer inkludere elever med faglige og med sociale udfordringer? FSL’s medlemskursus 2015 handler om de udfordringer, som en sammensat elevflok medfører, og giver dig konkrete redskaber, der kan gavne dine elever. Ekstra kursus 9 & 10. d . ec.

Læs mere om kurset og tilmeld dig på foreningens hjemmeside www.fsl.dk/medlemskursus

Kurset er gratis for medlemmer

RØNNE REVISION

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne 36

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

2

5

Konsulentens bord

LE

01

D


Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvad med dig? Som medlem af FSL kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1948 eller book møde på: lsb.dk/fsl

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

37


Mindeord

Jeanette Nielsen-Man

Lørdag den 18. april 2015 blev en tung og trist dag på Hjørring Private Realskole, idet vi om formiddagen fik beskeden om, at vores kollega gennem 23 år, lærer Jeanette Nielsen-Man, havde fået fred, efter at hendes kræftsygdom var vendt tilbage. Jeanette blev kun 48 år. Dødsfaldet var uforståeligt for os alle, da Jeanette så sent som fredagen før påske på sin sædvanlige glade og begejstrede facon fortalte om de mange påske-planer. Vi mindes Jeanette som en meget ansvarsfuld og loyal

medarbejder – en lærer, der var meget værdsat og respekteret blandt ledere og kollegaer, men så sandelig også blandt elever og forældre. Og vi vil mindes hende som et rigtigt familiemenneske, der stolt fortalte om sine tre drenge. Elever og kollegaer blev jævnligt indviet i drengenes bedrifter. Vore varmeste tanker går til Jeanettes familie. Æret være hendes minde.

havde tid til at lytte og snakke med dem, der havde brug for det, og var der elever, der havde brug for at snakke, havde han altid tid. Da vi holdt mindesamling på skolen i sidste uge, så vi tydeligt og stærkt udtrykt den betydning, Knud har haft for mange elever. Knud havde masser af humor, og grinede altid af sine vittigheder, også selv om andre ikke

gjorde. Som kollega vil han efterlade sig et stort hul på lærerværelset, og vi vil savne duften af burger, når Knud havde været ved grillen i frikvarteret efter sin favoritfrokost, Jumboburger uden dressing. Æret være Knuds minde.

På vegne af Hjørring Private Realskole, viceskoleleder Henrik Frand-Madsen

Knud Rasmussen

Vi på Lukas Skolen har lidt et stort tab, da vores elskede kollega og medarbejder Knud Rasmussen er blevet taget fra os alt for tidligt. Knud døde efter skader, han pådrog sig ved en trafikulykke på vej til skole en mandag morgen. Her på skolen vil Knud blive husket for sin store kærlighed både til sine fag og til sine elever. Knud var en rigtig Lukaslærer. Han var en, der altid

38

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

På vegne af Lukas Skolen, Vejle, skoleleder Jens Erik Høj Pedersen


Stillinger

RINGSTED NY FRISKOLE BRINGSTRUPVEJ 31 - 4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 – Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk

Ringsted Ny Friskole søger en lærer til fastansættelse pr. 1. august 2015

Mediekonkurrence for skoler 2016

Vi har brug for endnu en engageret lærer til at • varetage klasselærerfunktion på mellemtrinnet • forestå undervisning primært i dansk, engelsk og musik • være en del af og indgå i en på alle måder engageret samarbejdsatmosfære med vores mellemtrinsteam i kommende skoleår. • have mod på evt. at flytte til udskolingsteamet i år 2016/17 Hvis du ikke helt opfylder ovenstående kvalifikationer, er du stadig velkommen til at søge stillingen, idet vi kan tilpasse fagfordelingen til dig, hvis vi mener, du er den person, vi ønsker skal være en del af os. På mellemtrinnet har vi 106 elever, som ofte arbejder sammen på tværs af alder og klassetrin. Teamet består af fem klasselærere samt faglærere. I udskolingen har vi 66 elever, hvis skemaer er parallellagt. Dette giver mulighed for bl.a. holddannelse med niveaudeling og tæt samarbejde mellem de tre faglærere. Børnene, fællesskabet og fagligheden er i centrum i en afvekslende, humør­ fyldt og farverig dagligdag. Vi synes, det er forfriskende og inspirerende at arbejde på vores skole, fordi vi har mulighed for at opprioritere værdier, der gør arbejdet både indholdsrigt, tilfredsstillende og sjovt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på skolens kontor tlf. 57 61 73 86 eller Skoleleder Helle Heesche tlf. 50 86 93 50 Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem finans­ ministeriet og lærernes centralorganisation. Du skal fremsende din ansøgning på mail til heesche@ringstednyfriskole.dk senest lørdag d. 6. juni 2015.

Gudenåskolen Friskolen i Ry søger lærer fra 1. august. Følgende fag søges dækket: Musik, naturfag og dansk Se opslag på www.gudenaaskolen.dk Ansøgningsfrist 4. juni

OM TEMAET

Foto: PhotoAlto/Polfoto

Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex? Vælger du selv din kæreste, og om du vil have børn? Millioner af piger og drenge verden over træffer ikke disse valg selv. Deltag i Mediekonkurrencen 2016 og bliv klogere på dine rettigheder.

OM KONKURRENCEN Lav et nyhedssite eller en rigtig avis trykt i 1.000 eksemplarer. 6.-10. klasse kan deltage. Vælg mellem uge 9, 10 eller 11. Læs mere og tilmeld klassen på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole. Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

spørgsmål vdr. vdr. stillingen stillingen sendes sendes via via spørgsmål mail til til john@gudenaaskolen.dk john@gudenaaskolen.dk mail

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

39


Stillinger

BILLESHAVE EFTERSKOLE SØGER VICEFORSTANDER På Billeshave Efterskole søger vi pr. 1. august 2015 en ny viceforstander, som med skaberlyst og engagement vil være med til at lede og udvikle vores efterskole. Billeshave Efterskole er en udviklingsorienteret efterskole i Strib, som har i alt 105 elever og har fokus på synlig læring, den internationale dimension samt innovation i vores undervisning. Ud over dette tilbyder vi et bredt udsnit af linjefag: Adventure, ridning, kok, skateboard og art & design. Billeshave Efterskole er grundlagt af LO, Den Fynske Fagbevægelse og DUI-Leg og Virke. Som viceforstander vil du indgå i et ledelsesteam med forstander, hvor dine endelige ansvarsområder aftales afhængigt af dit fokus og dine kompetencer. Som udgangspunkt vil dine administrative opgaver dog bl.a. omfatte ansvar for tjenestetid og prøver. Herudover vil du få ansvar for at undervise i et fag der matcher din undervisningserfaring samt udviklingsarbejde i vores 9. klasse team. Vi søger en viceforstander, som er læreruddannet og gerne også har en lederuddannelse. Ud over dette vægtes det at du: • Har erfaring med efterskoleverdenen • Har gode IT-kompetencer • Har et systemisk og dialogisk ledelsessyn • Har et åbent, konstruktivt og dynamisk mindset

• Er initiativrig og drivkraftig • Er god til at kommunikere Vi tilbyder dig en arbejdsplads som bl.a.: • Er præget af en innovativ læringskultur • Giver dig højt til loftet i forhold til dine ambitioner og idéer • Giver dig gode muligheder for at udvikle dig inden for skoleledelse • Har en attraktiv tjenestebolig stående til din rådighed • Er præget af humor og gode relationer Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 403.087 - 467.769 (april 2015). Yderlige oplysninger fås ved henvendelse til forstander Ulrik Hoffmann på tlf. 6440 6094, mail: uh@billeshave.dk eller via vores hjemmeside: www.billeshave.dk Ansøgninger bedes sendes på mail uh@billeshave.dk senest d. 29. maj 2015. Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 15. og 16. juni 2015.

DANS ELLER KREATIV – HVILKEN ILDSJÆL ER DU??

Vi søger ny lærerkollega, en ildsjæl der har lyst til at arbejde på Svenstrup Efterskole beliggende lige i udkanten af Næstved. En der vil fortsætte og videreføre en af vores fantastiske linjer indenfor dans eller kreativ. Du skal være fagligt velkvalificeret, have humoristisk sans, holde af unge mennesker, brænde for efterskoleformen og have lyst til at være med i et velfungerende medarbejder team. Stillingen er et barselsvikariat i skoleåret 2015/2016 med gode muligheder for fastansættelse efterfølgende. Vi kan tilbyde: • En boglig skole hvor faglighed vægtes højt • 135 dejlige søde elever fordelt på 6 klasser • 25 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer • En velfungerende skole med god søgning og et godt elevgrundlag • En skole med gode faciliteter og sund økonomi • En skole for ikke rygere

Vi hører gerne fra dig hvis du kan undervise i DANS (gerne i Hiphop, Girly, House, Ballet m.m.) eller KREATIV – helt bredt, og derudover er yderst kompetent til danskundervisning i 10. kl. – gerne med erfaring i at føre til prøve. For yderligere informationer, se www.svenstrup-efterskole.dk Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf. 5575 2050. Der er mulighed for at besøge skolen mandag d. 18. maj eller torsdag d. 28. maj mellem kl. 14.00-16.00. Ansøgningsfristen er senest torsdag d. 4. juni 2015 kl. 12.00. Samtalerne forventes afholdt uge 24/25. Ansøgningen sendes pr. post eller mail til: Svenstrup Efterskole Dybsøvej 64, 4700 Næstved gitte@svenstrup-efterskole.dk Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation.

SVENSTRUP EFTERSKOLE

Syddjurs Friskole – Så er der noget ved at gå i skole! www.syddjursfriskole.dk SYDDJURS FRISKOLE SØGER TO NYE LÆRERE PR 1. AUG. Stillingerne er fordelt på en fuldtidsstilling og en 50% stilling Vi skal dække flg. fag ind: Dansk, engelsk, idræt og historie på mellemtrinnet samt tysk – og evt. matematik i overbygningen. Fuldtidsstillingen indeholder gruppelærerfunktion og et tæt teamsamarbejde med de øvrige lærere på mellemtrinnet. Du brænder evt også for IT, og måske har du andre spændende kompetencer og fagkombinationer som vi gerne vil høre om.

SYDDJURS FRISKOLE er en velfungerende og traditionsrig friskole med 170 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde.

Vi kan tilbyde et rigt skolemiljø med engagerede forældre og motiverede ansatte i en spændende og omskiftelig hverdag.

Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen i hverdagen. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de største elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning. Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

Du får mulighed for at udvikle dig og gøre erfaringer på en anderledes skole, hvor der blandt faglighed og gensidig respekt, er plads til gode ideer. LØN i forhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. BESØGSDAGE tirsdag d 26. og onsdag d 27.maj kl 15 – 16.30. Tilmelding på skolens mailadresse

ANSØGNING m/relevante bilag SENDES TIL kontoret@syddjursfriskole.dk senest 1.juni SAMTALER i uge 24 KONTAKTPERSONER: Skoleleder Else Marie Hansen 22871645 eller viceskoleleder Birgitte Lund 61667862

40

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

J


Stillinger

Næsgaard Efterskole søger lærere

Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en efterskole i bevægelse. mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge. Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig. Vores to nye dygtige kollegaer skal tilsammen kunne dække nedenstående. Vi søger dedikerede og fagligt dygtige lærere som…

Vi tilbyder…

•   har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker •   er linjefagsuddannet i et eller flere af følgende fag: engelsk, fysik og matematik •   vil være en betydningsfuld person i elevernes frie rum •   muligvis også kan undervise i andre fag som  musik, basketball og girlpower

•   engagerede og kompetente medarbejdere som  løfter i flok •   en efterskole i udvikling •   ressourcestærke elever •   mulighed for (videre)uddannelse •   særdeles gode undervisningsfaciliteter

Næsgaard  Efterskoles  placering  lige  ned  til  Østersøen  og  nogle  af  Danmarks  smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig  skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard   Efterskole tilbyder  et  højt timetal  på  4  linjer,  og vægter boglige fag og linjefag lige.

Løn  og  ansættelsesvilkår  efter  gældende  overenskomst  mellem  finansministeriet  og  LC.  De to  stillinger  er  begge fuldtids  med tiltrædelse 1. august 2015. Ansøgninger sendes til: forstander@naesgaard.dk og skal være skolen i hænde senest mandag den 8. juni.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse  til  skolens  forstander,  Anders  Bøje  J  ørgensen  på 54 86 80 30 eller 61 70 50 20. Du kan finde  skolens hjemmeside på www.næsgaard.dk

næsgaard efterskole | Bringserevej 2 | 4850 Stubbekøbing | Telefon: 54868030 | kontor@naesgaard.dk | www.næsgaard.dk

sportlinje Jobopslag-næsgaard.indd 1

nAturlinje

kunst/designlinje

musiklinje

Venner for liVet 07/05/15 10.24

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

41


Noter

Ministeriet skærer i skolernes økonomi

F

inansministeriet vil have en procent af skolernes tilskud tilbagebetalt. Det fremgår af den såkaldte dispositionsbegrænsning, som ministeriet har pålagt alle statslige budgetter. Baggrunden for begrænsningen er, at den gennemsnitlige lønudvikling på det statslige område ligger under det, det var forudsat, da Folketinget vedtog finansloven for 2015. Dermed er de budgetter og tilskudsrammer, som blev udsendt til skolerne efter finansloven, højere end skolernes faktiske udgifter. Det betyder, at der i skolernes kasser ligger ubrugte lønmidler, og det er dem, finansminister Bjarne Corydon (S) nu kalder hjem til statskassen. For skolerne betyder det, at de skal spare en procent af årets budget. Da vi allerede er halvvejs inde i året, skal skolerne reelt reducere budgettet med to procent i de resterende måneder. Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, kalder det forrykt, at ministeriet på den måde hiver penge op af skolernes lommer igen: »Det er tåbeligt og helt urimeligt. Skolerne har planlagt driften ud fra et budget, som så pludselige ikke længere holder«, siger han.

Samtidig peger han på, at begrænsningen udstiller problemet med skolernes lokalløn: »Når man på den måde laver grønthøster-besparelser, rammer man de forkerte. De skoler, som lønner fornuftigt og bruger lokallønnen, sådan som ministeriet ønsker det, de bliver straffet hårdt. De skal både udbetale lønninger, som ligger over gennemsnittet, og sende penge tilbage til ministeriet. Mens de skoler, som ligger lavt på lokallønnen, bør have luft i budgettet til at sende midlerne retur«, siger Uffe Rostrup og fortsætter: »Besparelsen er ødelæggende for nylønsprojektet på de frie skoler. Det vil gøre det sværere at udvikle den lokale løn, som både ministeriet og vi mener ligger alt for lavt«. Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, er også frustreret over dispositionsbegrænsningen: »Det er rigtig irriterende, at sådan noget her sker midt inde i skoleåret. Og det gør det rigtig svært for skolerne at planlægge økonomien«, siger han. Omvendt erkender Troels Borring, at der ikke er så meget at gøre: »Jeg kan hoppe og danse, men det ændrer intet. Finansministeriet har bestemt, at pengene skal tilbage, og begrænsningen rammer alle. Vi kan intet stille op mod det«, siger han. MHV

Frustrationen spirer på lærerværelset

F

rie Skolers Lærerforening (FSL) bliver i øjeblikket kaldt ud på mange skoler, hvor medlemmerne er frustrerede, vrede og utrygge. Det fortæller foreningens forhandlingschef Henrik Lykø Hansen. Mange af møderne handler om konflikter og modsætninger mellem lærerne og ledelsen på skolen, og her forsøger FSL at hjælpe med at skabe et godt samarbejdsklima og arbejdsmiljø lokalt, siger Henrik Lykø Hansen. Opgørelsen af den præsterede tid fylder også meget på medlemsmøderne, fortæller han. »Medlemmerne er usikre på, om ledelsen faktisk har styr på opgørelsen af arbejdstiden. Og lærerne oplever, at lederen og de selv har to forskellige billeder af, hvor meget lærerne har arbejdet«, siger Henrik Lykø Hansen. Og så giver de særlige feriedage en masse frustrationer og utilfredshed. På mange skoler oplever lærerne, at ledelsen ikke imødekommer deres ønsker om at afholde ferien på nogle særlige dage. På andre skoler insisterer ledelsen på at indarbejde feriedagene i årsnormen, selv om det er et brud på reglerne. Og endelig er der skoler, hvor lederen kræver, at

42

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

lærerne lægger feriedagene i efterårsferien eller vinterferien – altså i perioder, hvor de i forvejen har undervisningsfri. Og det frustrerer medlemmerne, siger Henrik Lykø Hansen: »Lærerne havde regnet med, at de nu kunne holde en uges ferie lige som alle andre lønmodtagere, og så skuffer det dem, at skolerne forsøger at sno sig udenom«, siger han. Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, siger, at foreningen ikke oplever et stort boom i samarbejdssagerne: »Der er skoler med generelle samarbejdsproblemer, men det er der altid. Men de andre sager når ikke frem til vores bord«, siger han. Til gengæld oplever han, at der er frustrationer over de særlige feriedage, også på ledergangen: »Problemet er, at vi kun har 40 undervisningsuger, og så bliver det svært at placere ferieønskerne, uden at det går ud over undervisningstilbuddet«, siger han. Men, fortsætter Rud Nielsen, naturligvis skal skolerne overholde reglerne: »Jeg håber bare, at de kan finde løsninger, så det går mindst muligt ud over undervisningen«. MHV


Stillinger / info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 6 – 19. juni / Nr. 7 – 28. august 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Kredsformænd

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 5

Ricky Bennetzen • T: 28925511

Kreds 4

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886

Kreds 6

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597

Kreds 8

Annie Storm • T: 29910478

Kreds 7

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kreds 1

Kreds 2

BERLINSPECIALISTEN

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

43


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Fotograf: Henning Hjorth

At sælge er lidt som en skole-hjem-samtale

I

déen kom efter et spil basket. Pia Lykke Kongsgaard havde i noget tid følt, at der skulle ske noget nyt og andet end lærerlivet. Basketmakkeren talte om måske at åbne en boghandel, og snakken om bøger og business vækkede tankerækken hos Pia Lykke Kongsgaard, indtil det slog hende: et forlag! Det var det, hun skulle starte. Finde de gode bøger, redigere dem og udgive dem. I et forlag kunne hun kombinere sine interesser og styrker. »Jeg elsker bøger og har gjort det hele mit liv, og jeg kan også godt lide at være købmand,« siger Pia Lykke Kongsgaard. Købmandsgenet kommer fra hendes far, som solgte biler, og da først tanken om et forlag havde sat sig, var der ikke længe til, at Pia Lykke Kongsgaard omsatte den til handling. Hun fik lov til at gå ned på halv tid i sin stilling på Holbæk Lilleskole, og så startede hun Forlaget Pil. Snart efter fandt hun også sin første udgivelse. Den allerede etablerede børnebogsforfatter Kasper Hoff ville give en ny forlægger chancen, og dermed udkom Forlaget Pils første bog i starten af april.

44

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015

’Drengen, der (vist nok) ville være god’ hedder den, og Pia Lykke Kongsgaard har lavet undervisningsmaterialet til den. Flere udgivelser er på vej, og selvom familiens økonomi i første omgang er blevet strammere, så er Pia Lykke Konsgaard vild med iværksætterlivet. »Jeg har 17.000 idéer. Det er så fedt af kunne leve mine idéer ud, se, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og ikke blive bremset af andre«. Hun føler, at hun i høj grad kan trække på lærererfaringen i forlæggerjobbet. Til at vurdere børnelitteratur og til at lave undervisningsmaterialer. Og det opsøgende arbejde og salgsarbejdet er heller ikke så forskelligt, som man kunne tro: »Det minder om en skole-hjem-samtale. Man har forberedt noget, der skal præsenteres på en god måde, og så er der typisk også noget, der er lidt sværere at få sagt. Som lærer kan det være nogle faglige eller sociale problemer hos barnet, som forlægger er det prisen«. Du kan læse mere om Forlaget Pil på forlagetpil.dk


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvem er dine yndlingskarakterer fra fiktion? Ronja Røverdatter. Hun er gæv, sej, går sine egne veje og har moralen i orden, selv om hun er tyv. Og så har Kirkegaards etik betydet meget for mig. Hvem beundrer du? Jeg ser op til min mand. Han er ansvarlig, han er struktureret, og samtidig kan han fjolle. Den kombination beundrer jeg. Og det er jo nok blandt andet derfor, vi har været sammen i 15 år. Hvad er den største luksus, du tillader dig? Det, jeg gør nu. At jeg er gået på halv tid og har tid til at arbejde med mine idéer. Jeg har ro i hovedet og gør det, jeg brænder for. Hvornår er du gladest? »Når jeg ser mine børn lege sammen, når de hygger og griner. Det går lige i hjertet. Hvad er den dybeste elendighed, du kan forestille dig? »At sidde tilbage ensom og sur med mistillid til omverdenen«. Hvad er din største bedrift? »Jeg har haft psoriasisgtigt i mange år, så jeg har været typen, der aldrig dyrkede motion. Men i de seneste år har jeg opdaget, hvor dejligt det er. Så sidste år lavede jeg en minitriathlon med 20 kilometer cykling, fire kilometer løb og 200 meter svømning. Det var en meget stor bedrift for mig på grund af min sygdom«. Hvad er din mest skattede ejendom? »Mine dagbøger, som jeg har skrevet i, siden jeg var 10 år. Der får jeg alle mine ord ud, uden at nogen skal lytte og vurdere dem. Når min datter bliver teenager og synes, livet er hårdt, tror jeg, at jeg vil kunne forstå hende på en anden måde ved selv at kunne læse mine følelser og tanker fra dengang«. Har du et motto? »Jeg har en veninde, der siger, at der på min gravsten skal stå: ’Det blev aldrig kedeligt’. Og det er rigtigt, det er sådan, jeg har det. Der skal ske noget«.

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

45


Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 34 linjer

QUIZ Sommer er festival-tid. Her er en quiz om nogle af hovednavnene ved de største danske festivaler i år.

FØRSTE SÆTNING: ”Må jeg spørge om noget? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog”.

TAKE AWAYS: • Skal man stille spørgsmål ved spørgsmål? Det er spørgsmålet. Filosofferne er delte. • Spørgsmål er nøglen til at forstå, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør. Vores spørgsmål afslører, hvordan vi opfatter os selv og vores omgivelser. Spørgsmål adskiller os fra dyr, men de adskiller os også fra hinanden. • Alle Spørge-Jørgens spørgsmål gør os bange, fordi de minder os om alt det, vi ikke kan kontrollere. Vi har ikke besluttet at neglen ikke kan sidde på næsen. Sådan er det bare. Det kan mennesker ikke gøre noget ved. Vi er begrænsede. • Når vi spørger om noget, er der noget vi ikke spørger om. Derfor er spørgsmål ikke kun åbne, de er også begrænsende. • Spørgsmåls form og rolle varierer blandt kulturer og sprog. De spørgsmål vi stiller i Vesten, fortæller os en masse om vores kultur og tænkemåde. Det samme gør sig gældende med andre kulturer, og derfor er der al mulig grund til at studere andres spørgsmål.

1) Nu afdøde Ol’ Dirty Bastard var blandt de originale medlemmer af denne hip hop-supergruppe, der i år gæster Northside Festival og tæller navne som Ghostface Killah og Method Man. Hvad hedder gruppen? A) NWA B) Public Enemy C) Wu-Tang Clan

2) Lars H.U.G. er blandt kunstnerne på Odenses Tinderbox Festival. I 2014 udgav han et særdeles rost album. Hvad hed det?

OM FORFATTEREN: Pia Lauritsen er filosof og post.doc. på Aarhus Universitet. Få smagsprøver på hendes filosoferen om spørgsmål på tanketjek.blogspot.dk.

A) 10 sekunders stilhed B) Supertanker C) Dobbeltliv!

BONUS: ’Spørgsmål’ er en del af Aarhus Universitets bogserie ’Tænkepauser’. I skrivende stund er der kommet 30 bøger i serien, blandt de nyeste er ’Gud’ og ’Sex’. UAN ”Spørgsmål” (60 sider) Af Pia Lauritsen Aarhus Universitetsforlag

3) Sir Paul McCartney er et af hovednavnene på Roskilde Festival. Et par uger før, McCartney spiller på Orange Scene, har han fødselsdag. Hvor gammel bliver han? A) 66 B) 73 C) 78 Svar: C, A og B

46

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015


Foreningen mener

Af Minna Riis, medlem af hovedbestyrelsen, formand for Arbejdsliv og Arbejdsmiljø

Fra støj og møg

til psykisk arbejdsmiljø

P

å vej til arbejde overhørte jeg i toget en samtale mellem to medpassagerer. De talte om en af deres kolleger, der var gået ned med stress og nu var langtidssygemeldt. Den ene sagde, at ”han passede jo heller ikke ind i kulturen på kontoret”, og den anden spekulerede på, om ”det nu også er stress, for han har jo deltaget i en spejderweekend”. Jeg blev noget så harm på mandens vegne. Jeg kender selvfølgelig ikke de nærmere omstændigheder, men ud fra det jeg hørte, så manglede den arbejdsplads værktøjer til kollektivt at håndtere stress. Og de er ikke alene. I en undersøgelse blandt 1.500 ledere i FTF giver 68 procent af lederne udtryk for, at de kun i nogen eller meget lille grad føler sig rustet til at tackle problemer med medarbejdernes stress. Der findes efterhånden et hav af kurser, bøger og oplæg om, hvordan man kan arbejde med stressforebyggelse, og hvad man kan gøre, når skaden er sket. Den sygdomsramte har brug for fælleskabet og den sygdomsramte har brug for, at arbejdsmiljøgruppen ved, hvor der skal sættes ind.

Billede? I dag taler man i stressforskningen også om, at den primære årsag til stress er den selvoplevede evne til at klare eller håndtere situationer. Men hvad gør man, når udfordringerne er så høj en mur, at man ikke selv har en stige, der er høj nok til at hjælpe en over? Skolens ledelse kan i samarbejde med din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant udarbejde personalepolitikker og retningslinjer, hvis formål er at sikre, at ingen bliver syge af at arbejde på skolen. De seneste mange år har fokus på arbejdsmiljøarbejdet ændret sig fra det fysiske ”røg, støj og møg” til at handle mere det psykiske arbejdsmiljø. Vi taler om arbejdsglæde, mening med arbejdet, retfærdighed, samarbejde og tillid. Tillidsrepræsentantens pligt over for både organisationen og arbejdsgiveren er at medvirke til at fremme og vedligeholde gode og rolige arbejdsforhold. Den samme pligt påhviler i øvrigt også ledelsen. Arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsmanden bør være ledelsens vigtigste samarbejdspartnere på skolen. Et godt lokalt samarbejde skaber et forum, hvor beslutninger og nye idéer kan drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere. Tillidsmanden forhandler på dine og dine kollegers

vegne og fungerer ligeledes som talsmand for dig og dine kollegerne overfor ledelsen. Arbejdsmiljørepræsentanten medvirker til, i samarbejde med ledelsen, at der tages vare på dig og din sundhed og sikkerhed. Hvis man vil skabe en attraktiv og effektiv arbejdsplads og have motiverede medarbejdere, der arbejder for at indfri skolens mål, kan man ikke komme udenom et godt samarbejde. Et samarbejde, som tager udgangspunkt i ordnede og ordentlige forhold, som giver mening for lærerne, og som sikrer motivation og skaber arbejdsglæde, som det kan være beskrevet i personalepolitik eller i balancen mellem arbejds- og privatliv. Fællesskabet om arbejdet er en stor del af det at arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæggende for et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi er alle ansat til at skabe den bedst mulige skolegang for de elever, vi har – og det skal vi gøre i fællesskab.

FRIE SKOLER NR. 5 · 22 . MAJ 2015 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Emner i 8. klasse

Emner i 9. klasse

En lov bliver til Magtens centrum Fællesskaber FN Rig og fattig Ideologier

Økonomi Eu Miljø Kommunen Medier Kultur

Arbejdsliv

NATO

Samfundsfag 8 og 9 Grundbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog . . . . . . . . . . . . . . . kr. 500,Klassesæt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt omfatter 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Samfundsfag for... er et fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer efter interesser og forudsætninger. De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer.

Lærerens håndbog indeholder metodiske anvisninger, baggrundsmateriale til de enkelte emner, et væld af konkrete opgaver, ideer til aktiviteter til temaerne og anvisninger på webadresser. Kort sagt: et uundværligt materiale til samfundsfag - hvad enten man har mange års erfaring eller prøver kræfter med faget for første gang.

Du kan gennemse grundbøgerne på meloni.dk eller ved at scanne QR koden.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Priserne er ex moms

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie skoler 5 2015 web  

Frie skoler 5 2015 web