Frie Skoler 2, 2023

Page 1

NO. 02 • FEBRUAR 2023 TEMA OM
SIDE 06 - 22
LEKTIER

Rejs med skolen ud i naturen

Tryghed på turen?

Vi har 24 timers vagttelefon

Reykjavík

5 dage/4 nætter

fra kr. 2.798,-

Fly København - Reykjavík t/r

4 overnatninger på hostel

24 timers vagttelefon

Alle skatter og afgifter

Forslag til aktiviteter:

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 59 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os.

group@benns.dk www.benns.dk/studietur

Lochgoilhead

5 dage/4 nætter

fra kr. 4.048,-

Fly Danmark - Edinburgh samt transfer t/r

4 overnatninger på hostel

24 timers vagttelefon

Alle skatter og afgifter

Forslag til aktiviteter:

Ring til os på: 65 65 65 63

1. 3. 2. Den Blå Lagune Hvalsafari Gletschertur og/eller ice-caving 1. 3. 2. Vandaktiviteter i kajak, kano og jolle Rapelling, mountainbiking og orienteringsløb Aktiviteter på Lochgoilhead Scout Centre

Lars Andreassen underviser i politik og filosofi på Egå Ungdomshøjskole: »Når man arbejder med teenagere, får man ikke lov til at løbe afsted med abstraktioner«.

Danske skoleelever sjipper, hopper og løber mere i dag, end de gjorde før folkeskolereformen i 2014, viser en ny undersøgelse. Udviklingen kan dog ikke udelukkende tilskrives reformen.

Nogle er for lektier, andre er imod. Læs med, når Frie Skoler undersøger, hvad lærere, elever, forskning og ikke mindst ChatGPT har at sige om den traditionsfyldte praksis.

SKOLEKONKURS

»Vi spurgte: Er der virkelig ikke noget, vi kan gøre? Vi skal da have en chance for at gøre noget«.

Lisa Knudsen var lærer på Midtals Friskole, indtil den pludselig lukkede og gik konkurs i løbet af få uger i sensommeren 2022.

MINIKURSER MED STOR VÆRDI

FSL.DK/FSLSKOLE

Mindre skældud, mere demokratisk dannelse og et godt forældresamarbejde. Det er emnerne for næste runde af de populære minikurser, som alle er gratis for medlemmer.

28 FOTO LENE ESTHAVE
LEKTIER 06
TEMA
32
34 03

Det bedste ved at være ung er også det værste

”Du kan, hvad du vil”. Sådan lyder en opmuntrende sætning, som mange danske unge formentlig har hørt i løbet af deres liv. Men et nyt studie foretaget af DR Medieforskning peger på, at det sværeste ved at være ung i dag er at træffe de rigtige valg, når man har alle muligheder liggende for sine fødder.

I undersøgelsen har man interviewet og fulgt en række unge i starten af 20’erne på sociale medier. Studiet viser, at sammenligningskultur på sociale medier, karakterræs i skolen og uendelige råd fra voksne har gjort det sværere for unge at være tilfredse med egne valg.

»Jeg er nervøs for studievalg. Jeg har lige droppet studiet og forrige studie. Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen?«, siger en ung mand, der til hverdag kører med autoreservedele, til DR.

En af udfordringerne ved de mange valg er ifølge studiet, at unge ender med at føle skyld, når de ikke er glade for deres beslutninger – og netop denne skyldfølelse er begyndt at fylde i alt fra sange af Andreas Odbjerg og The Minds of 99 til undervisning på landets højskoler • MDC

SIDEN SIDST

Mandag den 30. januar fik 179 skoleelever fra 8. og 9. klasse muligheden for at stille spørgsmål til regeringen i forbindelse med undervisningsforløbet Ungdomsparlamentet. Flere af spørgsmålene kom fra elever fra frie skoler:

Hans Christian B. Kjærgaard, Skanderborg Realskole:

»Synes ministeren, at det er i orden, at der i skolen er så mange eksaminer, at det bidrager til, at unge går ned med stress. Og hvad vil ministeren gøre ved det?«•

04

11.042

Ny læreruddannelse på vej til Vallekilde Højskole

Fra sommeren 2024 skal man kunne læse til lærer på Vallekilde Højskole i Nordvestsjælland. Det er ambitionerne i et nyt samarbejde mellem højskolen og Professionshøjskolen Absalon:

»Det bliver en uddannelse, som taler til studerende, som gerne vil være en del af et tættere fællesskab, som man har på en højskole, hvor man bor og lever sammen«, siger rektor for Absalon Camilla Wang • MDC

Fugleforelskelse på Sjælland

På en gård i Kværkeby nær Ringsted har en stork kastet sin kærlighed over en påfugl. Storken er gået i gang med at bygge rede ved siden af påfuglen – noget som storke kun gør, når de har aktive hormoner og vil i kontakt med en partner. Bjarne Østergaard Rasmussen, der er dyrlæge og bestyrelsesmedlem i foreningen Storkene.dk, påpeger, at det er ret normalt, at en fugl fascineres af en anden art:

»Når dyr gerne vil have selskab, så kan de godt leve med i en periode, at det ikke er samme art. Det er ikke sådan seksuelt, det er mere hygge-lune. Det ser man også med andre dyr. Det bliver et makkerskab«, siger han til TV2 Øst • MDC

Uddrag af svaret fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S):

»Man skal jo ikke blive syg af at gå i skole. Man skal ikke få stress af at gå i skole. Og jeg kan høre, at der er mange, der måske er blevet lidt pressede de seneste par år af alt det, man skal nå i løbet af en dag… Jeg er ikke selv tilhænger af at fjerne eksaminer, fordi nogle føler sig pressede af det. Jeg vil hellere finde ud af, hvordan man sørger for, at unge er i stand til at gå til eksamen på en god måde, hvor de bliver afprøvet at få karakterer, som jeg synes er en vigtig del af det at få afsluttet sin skolegang«•

… så mange medlemmer havde Frie Skolers Lærerforening, da medlemstallet blev opgjort den 1. februar 2023. Dermed nåede foreningen over en magisk grænse, efter at have ligget meget tæt på 11.000 i et par måneder. Foreningen har aldrig haft så mange medlemmer –heller ikke dengang skolelederne var med. 05
06 LEKTIER

Kan de stadig noget, eller er de et levn fra fortiden?

I dette tema argumenterer en forsker for, hvorfor vi bør gentænke lektierne, og lærere fra både lektieglade og lektiefrie skoler forklarer, hvorfor de gør, som de gør. Frie Skoler har også spurgt den kunstige intelligens, ChatGPT, hvilken rolle den spiller for lektierne. Og så får eleverne ordet til sidst: For hvilke lektier er egentlig de fedeste?

07 LEKTIER
LEKTIER
ILLUSTRATION
AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK
CHRISTINA ANN SYDOW
08 LEKTIER
M.I . S DANSK: s.24-28 OPG. 4+6+7 MAT.

FORSKER:

»Vi skal gentænke lektierne og lektiebegrebet«

Både dansk og international forskning viser, at der faktisk ikke er dokumentation for, at lektier i sig selv gør elever dygtigere. Så hvorfor bruger vi dem overhovedet? Skoleforsker mener, at det er en ureflekteret tradition og praksis, som vi bør tage op til grundig overvejelse.

Størstedelen af os er vokset op med ’M.I.S.’ i et hjørne af tavlen og lektier som en selvfølgelig del af det at gå i skole. Og vi er så vant til den klassiske lektionsopbygning: Timen starter med, at læreren forklarer den faglige baggrund og opgaven. Her er der nogle af eleverne, der forstår opgaven, og andre, der ikke gør. Derefter skal eleverne så gå i gang. Resten af timen observerer læreren og går rundt og hjælper, mens eleverne laver opgaverne. Når timen er gået, siger læreren, at det, I ikke har nået, er hjemmearbejde.

»Men ingen har nogensinde defineret det som den rigtige måde at gøre det på. Lektier er en ureflekteret tradition og praksis«, siger Annette Søndergaard Gregersen, der er docent og ph.d. ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Hun er forfatter til den nyeste bog i serien Pædagogisk Rækkevidde, der har titlen ’Lektier’, og så har hun været leder af forskningsprojektet ’Lektiehjælp og faglig fordybelse’.

Da Annette Søndergaard Greger-

sen og hendes kolleger startede på forskningsprojektet, kunne de konstatere, at der både fandtes dansk og international forskning om emnet, men at ikke ret meget af det var kvalitative studier, og konklusionerne var heller ikke entydige, siger Annette Søndergaard Gregersen: »Meget af forskningen siger, at der ikke er dokumentation for, at det at give lektier for i skolen i sig selv gør eleverne dygtigere. Man kan ikke se det på tests eller afgangsprøver. Noget forskning viser dog, at nogle elever bliver dygtigere af det. Andet siger igen, at man ikke kan se resultater af det. Derfor er det interessant, at der er så mange, der fortsat praktiserer lektier«.

At påtage sig lektieopgaven Mange lærere arbejder med lektier ud fra en fælles uudtalt forståelse af begrebet, men de færreste har defineret det direkte. Annette Søndergaard Gregersen og kollegerne valgte derfor at arbejde ud fra følgende definition i deres forskningsprojekt: Lektier er opgaver, læreren tildeler eleverne som hjemmearbejde

samt det arbejde, elever laver i den skemalagte lektietid, pauser og frikvarterer i skolen.

Annette Søndergaard Gregersen og hendes kolleger observerede i 30 lektioner a 45 minutter på i alt 21 besøg på tre københavnske skoler, og i deres forskning så de et mønster i, at klasser på mellemtrinnet og i udskolingen deler sig i to hold, i forhold til hvordan de håndterer lektieopgaven: Cirka halvdelen i hver klasse påtager sig opgaven; det vil sige, at de er i stand til at forstå, at her er en opga -

09 LEKTIER
»Ingen har nogensinde defineret det som den rigtige måde at gøre det på. Lektier er en ureflekteret tradition og praksis«
ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN, DOCENT OG PH.D, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

ve, man skal løse, og de kaster sig over den så godt som muligt og så hurtigt som muligt. Og så er der den anden halvdel, hvor der sker noget helt andet:

»Den anden halvdel af klassen ser til gengæld ud til ikke at være i stand til at tage opgaven på sig. I stedet ser de YouTube, hører musik eller fjoller lidt rundt. De koncentrerer sig kun den tid, hvor læreren kommer forbi deres bord, så de får ikke lavet lektierne, selv om de godt ved, at det er vigtigt«.

Forskerne kan af gode grunde ikke gå ind i elevernes hoveder og se svaret på, hvorfor de ikke får lavet lektierne, men da Annette Søndergaard Gregersen siger til nogle elever i 8. klasse, at hun kan se, at de ikke får lavet lektierne, svarer de, at det er, fordi de får så mange lektier for. Det leder hende hen til en slags konklusion:

»Det handler altså om elever, der ikke har fået gode arbejdsvaner med sig eller ikke kan overskue mængden af opgaver. Og det er noget af det, som den motivationsforskning, vi refererer til i projektet, også kigger på: Hvad er det, der gør, at nogle kan påtage sig opgaven, mens andre ikke kan?«, siger hun.

Vi kører i ring

Annette Søndergaard Gregersen

forestiller sig, at baggrunden for den del af eleverne, der ikke kan, er, at de måske ikke forstod eller ikke umiddelbart kan finde mening i opgaverne. Og der vil altid være elever, der ikke har forstået opgaven, mener hun:

»Problemet er derfor: Hvordan skal eleverne nogensinde lave lektierne, hvis de ikke har forstået opgaverne? Så kører vi rundt i ring. Og hvordan skal de så nogensinde leve op til skolens krav? Hvis man går ni år i skolen uden at få hjælp til faglig fordybelse i fagene: Hvad skal jeg lære, og hvem kan hjælpe mig – hvor ender man så?«, siger forskeren.

»Det var tydeligt ved de elever, jeg observerede, at de manglede redskaberne til at tage lektierne på sig. De opsøgte ikke en faglærer og heller ikke hinanden. De mangler, at der er nogen i skolens regi, der giver dem de redskaber, så de ved, hvordan de skal gøre«.

Lærerens relationsopgave

Annette Søndergaard Gregersen er enig i tidligere dansk forskning, der viser, at elevernes læringsmuligheder afhænger af læreren. Læreren er den centrale person, der skal udvikle relationskompetence og derigennem hjælpe eleverne til gode arbejdsvaner. For det er ikke en selvfølge, at eleverne har dem med sig hjemmefra.

»Det er skolens opgave at bryde den negative sociale arv, og læreren har ansvar for at lave relationen til eleven. Man skal ikke elske hver og en af sine elever, men man skal kunne skabe et trygt forhold til dem, se og respektere det enkelte barn, forstå hvorfor det kan være svært at lave lektierne og hjælpe eleven til at

10 LEKTIER
»Hvordan skal eleverne nogensinde lave lektierne, hvis de ikke har forstået opgaverne?«
ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN, DOCENT OG PH.D, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

finde ud af, hvordan han eller hun bedst kan lære«.

I den proces er det vigtigt at undervisningsdifferentiere, så man tilgodeser alle elever i klassen, siger forskeren. Det kræver gode teams på skolen, og at man har tid til at planlægge sammen. Men måske skal vi fjerne fokus fra lektierne og starte et helt andet sted, mener Annette Søndergaard Gregersen:

»Noget, der slog mig under vores studier, var: Der er ikke nogen, der diskuterer lektier som begreb. Alle tager for givet, at de er der. Ingen siger: Hvorfor skal vi lave lektier? For sådan har det bare altid været. Men jeg synes, at vi skal gentænke lektierne og lektiebegrebet«, siger hun.

Et opbrud med det kendte Følgeforskning viser, at man kun kan se en udvikling i elevernes faglighed i dansk og matematik, når den faglige fordybelse ligger i timerne. Man kan ikke se det på karaktergennemsnittet fra de lektier og afleveringer, eleverne laver. Lærerne er med andre ord nødt til at tænke over, om det, de plejer at give for i lektier, måske skal rykkes til undervisningstimerne i skoletiden, mener Annette Søndergaard Gregersen.

»Vi skal diskutere, hvorfor vi giver lektier for, og hvad der kommer ud af det. Hvad er formålet med at give så mange lektier for, hvis eleverne ikke kan nå at lave dem? Derfor siger jeg også: Skal man overhovedet arbejde med begrebet lektier? Måske er aktiviteter et bedre begreb? Skal man revurdere skoleskemaer, så man har færre fag pr. dag og dermed mere tid til faglig fordybelse? Det vil for mig være første step. Og hvis man vælger at fasthol -

de lektier, er det fair nok, men så skal man kunne begrunde det«, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Hun understreger, at det derfor er vigtigt, at man som lærer ikke bare tror, at når man har sat noget i gang, så kan alle forstå det og gå i gang. Som underviser på læreruddannelsen har Annette Søndergaard Gregersen selv erfaring med at foreslå en anderledes undervisningsmodel: Den går ud på, at læreren beslutter et emne på forhånd, men derefter indlægger et nyt forarbejde til den klassiske lektionsopbygning: Eleven og læreren finder sammen frem til de aktiviteter, der skal indgå i emnearbejdet.

»Det handler om, at man involverer eleverne ved at tale om emnet på forhånd: Hvad vil I gerne vide mere om? Hvad vil du fortælle? Hvorfor synes du, det er spændende? Det giver dem mere motivation for opgaverne. Og så er det igen vigtigt med de differentierede aktiviteter«, siger hun.

I stedet for at strække arbejdet helt til klokken ringer, anbefaler hun også, at man samler op de sidste 10 minutter og evaluerer på lektionens faglige indhold sammen med eleverne.

»Det er ens ansvar som lærer, at alle eleverne har haft mulighed for at arbejde med emnet og de tilknyttede materialer og aktiviteter i timerne. Måske bliver man nødt til at lægge en repetitionsopgave ind i den næste lektion – for alle elever kan ikke nødvendigvis lære det samme på samme tid, men alle skal have lige muligheder«. ■

BOG OM LEKTIER

’Lektier’ er den 24. bog i serien Pædagogisk Rækkevidde, der udgives af Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening.

I serien giver førende forskere viden til skoledagen og inspirerer til praksisnær pædagogisk udvikling.

’Lektier’ udkom d. 16. februar 2023 og er skrevet af Annette Søndergaard Gregersen, der er docent, ph.d. ved Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun arbejder med sprog- og kulturdidaktisk skoleforskning og har været leder af forskningsprojektet Lektiehjælp og faglig fordybelse.

Husk, at du som medlem af Frie Skolers Lærerforening gratis kan downloade alle Pædagogisk Rækkevidde-bøgerne som lyd- og e-bog på fsl.dk. Du kan også købe de fysiske bøger til særlig medlemspris.

11 LEKTIER

Børn skal have tid til at være børn – ikke kæmpe med lektier

Som lærer er Lisbeth Amdi Nielsen glad for at arbejde på en lektiefri skole. Og hun mener, at skolens elever klarer sig lige så godt som andre.

12 LEKTIER
ILLUSTRATION

»Børnene skal have lov til at have deres barndom. Den skal de ikke bruge på at lave lektier«, siger Lisbeth Amdi Nielsen.

Hun er lærer og tillidsrepræsentant på Glamsbjerg Friskole på Sydvestfyn – en skole, som lægger stor vægt på lektiefrihed.

»Det er en vigtig værdi for os«, siger Lisbeth Amdi Nielsen.

Og det er ikke bare en modedille. Skolen har været lektiefri i mere end 40 år, og lektiefriheden fremhæves på skolens hjemmeside: Fra 0. til og med 6. klasse forudsættes det, at undervisningen gennemføres uden hjemmearbejde til eleverne.

Og det er Lisbeth Amdi Nielsen glad for:

»For os er det vigtigt, at eleverne møder om morgenen uden at føle, at de skylder skolen noget«.

Eleverne kommer i mål

Men kan lærerne nå deres mål, når eleverne kun har timerne at lære det i? Lærer de det samme som deres venner fra andre skoler, når undervisningen ikke suppleres med træning og øvelser derhjemme?

Ja, svarer Lisbeth Amdi Nielsen.

Skolen har ikke undersøgelser, som viser eller dokumenterer det, men det er Lisbeth Amdi Nielsens indtryk, at skolens elever er lige så dygtige og studieparate som elever fra andre skoler.

Og, siger hun, der findes også forskning, der sætter spørgsmålstegn ved effekten af lektier:

»Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at en halv times lektielæsning betyder, at eleverne bliver en halv time dygtigere«.

Læringen foregår på skolen Fraværet af lektier giver også en række fordele, mener Lisbeth Amdi Nielsen:

»Som lærer skal jeg ikke bruge tid og kræfter på at tale med forældrene og eleverne om det, børnene ikke har fået lavet. Jeg ved fra kolleger på andre skoler, hvor ressourcekrævende det kan være«, siger hun.

Men det er også et godt princip, at den daglige undervisning ikke er baseret på hjemmearbejdelæringen, mener Lisbeth Amdi Nielsen:

»Når jeg møder ind om morgenen, ved jeg lige nøjagtigt, hvor langt mine elever er: Der, hvor vi stoppede dagen før. Jeg forventer ikke, at nogle elever har øvet en masse, mens de lavede lektier derhjemme. Samtidig skal jeg heller ikke bekymre mig om, om andre måske helt glemte at lave dem«, siger hun.

Skolen er ikke en byrde

Nogle elever kan have brug for lidt mere træning og øvelse, end timerne levner rum til. For dem kan lærerne godt aftale med forældrene, at de derhjemme læser eller øver f.eks. tabeller. Men det er en opgave, som familien kan indpasse i sin hverdag, når der er tid og overskud til det:

»Det er ikke en byrdefuld opgave, som skal løses til et bestemt tidspunkt, som skolen fastsætter«, siger Lisbeth Amdi Nielsen.

Lektiefriheden forhindrer heller ikke, at

LISBETH AMDI NIELSEN

• er uddannet lærer

• har været fastansat på Glamsbjerg Friskole siden 2011

• underviser i matematik, natur og teknik, håndarbejde

• er tillidsrepræsentant for skolens 15 friskolelærere.

eleverne derhjemme arbejder videre med emner, som de synes er spændende, eller taler med forældrene om det. Skolen forventer tværtimod, at forældrene interesserer sig for børnenes skolegang og hjælper og støtter dem, hvis der er et eller andet, børnene bliver så grebet af, at de af egen drift arbejder videre med det derhjemme.

De yngste glæder sig

I 7. klasse begynder eleverne at få lektier for. Skolen forbereder dem på den tid og de krav, der venter på den anden side af sidste skoledag. Og, siger Lisbeth Amdi Nielsen, der er elever, som glæder sig til at lave lektier:

»De er ikke blevet trætte af dem«. ■

13 LEKTIER

Lektier giver et ekstra gear

Jeanette Valentins elever har en stejl læringskurve. De læser på 3.-klassesniveau, når de begynder i 2. klasse. Lektier er en del af forklaringen.

»Hvor mange har lavet deres lektier til i dag?«, spurgte Jeanette Valentin sin 2. klasse. Hun var lige blevet ansat som lærer på Nyborg Private Realskole og havde brug for at få en fornemmelse af klassen.

»Ræk lige hånden op, hvis I har fået lavet lektierne«.

Der blev helt stille. Ingen hænder, ingen reaktion. Indtil en af eleverne brød tavsheden. Naturligvis havde de lavet deres lektier. Det gjorde de altid. Det spørgsmål behøvede Jeanette Valentin ikke at stille.

For sådan er det. Når en lærer på Nyborg Private Realskole giver lektier for, så laver eleverne dem. Hvis der er undtagelser, sender forældrene en mail om, at de bliver lavet snarest.

Lektier skal laves

Jeanette Valentin kom til Nyborg Private Realskole i 2019 efter ti år i folkeskolen, og hun mindes stadig episoden med glæde. Hun var vant til, at en stor del af eleverne ikke havde løst de opgaver, de havde fået for. Og når flere elever ikke laver deres lektier, er det svært at bruge dem optimalt i undervisningen, mener

»Hvis vi skal have noget ud af lektierne, kræver det, at hele klassen løser dem. Og det kræver igen, at alle omkring skolen – ledelsen, lærerne, forældrene – bakker op om, at det er

opgaver, som skal løses. Den opbakning har vi her«, siger hun.

Selv bruger hun lektierne systematisk. To gange om ugen giver hun sine danskklasser lektier for, som det tager dem op til en times tid at lave. Mange elever laver lektierne i den lektietid, som er skemalagt efter den almindelige undervisning, og hvor der er en lærer, som kan hjælpe. Derudover skal eleverne hjemme hver dag læse 20 minutter på egen hånd i bøger, som er særlig udvalgt til dem og tilpasset deres niveau.

Resultaterne taler deres tydelige sprog, fortæller hun. Ved juletid læser praktisk talt alle 0.-klasseselever. Dem, som ikke har lært det, får en særlig opmærksomhed med egen læsestøtte. De bliver spottet hurtigere. Og når eleverne slutter i 1. klasse, læser de bøger med et lixtal på 15-18. Det svarer til 3.-klassesniveau.

Lektier giver mere læring

Den accelererede læseindlæring er vigtig, mener Jeanette Valentin:

»Det, at de læser så godt, giver dem bedre forudsætninger for også at lære og udvikle sig i de andre fag«, siger hun.

Og et højt fagligt niveau stiller dem bedre, når de går ud af skolen og skal videre i livet.

Når eleverne lærer så hurtigt, skyldes det ikke mindst lektierne, som forlænger Jeanette Valentins undervisning. Hun forklarer:

»Hvis jeg ikke kunne bede mine elever forberede en tale eller skrive tekster i en bestemt

genre, havde jeg jo været nødt til at lade dem øve sig i den næste undervisningstime, og så havde jeg manglet den tid. På den måde fordobler lektietimerne det antal undervisningstimer, jeg har til rådighed«, siger hun.

Det giver også dansklærerne mulighed for at arbejde med sprogforståelsen, forklarer Jeanette Valentin. Når eleverne læser så tidligt, kræver det noget særligt af lærerne at sikre, at de forstår ordene, de læser, så lærerne bruger meget tid på fordybelse i sproget.

Jeanette elsker undervisning

Når Nyborg Private Realskole prioriterer lektier så højt, skyldes det, at det er en meget boglig og fagligt ambitiøs skole. Og her passer Jeanette Valentin som en ål i mudder:

»Jeg kan virkelig godt lide at undervise. Det relationelle arbejde er også meget vigtigt, det ved jeg, men jeg synes, at det er helt fantastisk at møde en klasse med motiverede elever, som bare rigtig gerne vil høre og lære det, jeg underviser dem i«, siger hun.

Vi skal mere

Læringskurven på Nyborg Private Realskole er stejl, og de presser eleverne. Det medgiver Jeanette Valentin:

»Det gør vi. Og det er også vores opgave. Men forhåbentlig presser vi dem aldrig mere, end at de kan klare det«, siger hun.

Selv om eleverne er motiverede og glade for at lære, sker det, at de bliver overvældet af

14 LEKTIER
ILLUSTRATION

JEANETTE VALENTIN

• er lærer på Nyborg Private Realskole, hvor hun har været siden 2019

• underviser i dansk, kristendomskundskab og i faget sundhed og trivsel

• er i år klasselærer for 4. og 5. klasse. Begge klasser har hun haft, siden de begyndte i 1. klasse.

udsigten til alt det nye, de skal lære. For nylig, fortæller Jeanette Valentin, kom en af hendes teamkolleger og fortalte, at nogle i klassen mente, at det gik lidt for stærkt. Nu har vi lært det her, peb de, skal vi så lære noget nyt igen? Kan vi ikke lige holde en pause? Kan vi ikke lige få lov til at trække vejret?

Jeanette Valentin og kollegaen drøftede situationen og overvejede, om de smed for meget brænde på. De blev enige om at snakke med eleverne og forklare dem, at det er sådan, det er, og det er sådan, det bliver: De skal hele tiden videre, hele tiden lære nyt, hele tiden udvikle sig. Hver gang de har nået et plateau, vil lærerne lede dem videre op ad de næste læringstrapper. Ikke hurtigere, end de kan nå det, men de skal videre, de skal lære mere. Og en del af det skal de lære, mens de laver deres lektier. ■

15 LEKTIER

Skal jeg skrive din opgave for dig?

16 LEKTIER

ChatGPT klarer lektierne – eller hvad?

Kunstig intelligens, AI, har for alvor gjort sit indtog i lektielæsningen med den nye, gratis chatbot, ChatGPT, som både kan bestå en lægeeksamen, skrive poesi og løse komplekse matematikopgaver. Men hvad betyder det for elevernes læring og lærerens rolle, at eleverne har fået AI i værktøjskassen? Frie Skoler har spurgt ChatGPT og sat dens svar ind i uredigeret form.

Hvordan kan læreren vide, om det er eleven eller ChatGPT, der har skrevet en tekst?

Der er flere måder, en lærer kan bruge for at vide, om det er eleven eller ChatGPT, der har skrevet en tekst:

Kontrollere originalitet: Læreren kan bruge værktøjer som Turnitin eller Copyleaks til at kontrollere, om teksten er original eller er kopieret fra andre kilder.

Spørge om kilder: Læreren kan spørge eleven om deres kilder og om hvilke værktøjer de har brugt til at skrive teksten.

Bedømme skrivestil: Læreren kan sammenligne elevens tidligere skrivning med den aktuelle tekst for at se, om der er en ændring i skrivestil eller niveau.

Interview: Læreren kan interviewe eleven om deres forståelse af emnet og om deres skriveproces for at se, om eleven har forstået og kan forklare det skrevne.

Begræns brugen: Læreren kan begrænse eller forbyde elevernes brug af ChatGPT eller andre AI-værktøjer i deres skrivning, så de skal skrive teksterne udelukkende ved egen hjælp.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom læreren bruger disse metoder, kan det ikke garantere at man kan identificere om teksten er skrevet af eleven eller chatbot. Derfor er det vigtigt at læreren har en åben dialog med eleverne om brugen af teknologi i skrivningen.

17 LEKTIER

Er det ikke snyd, hvis en elev bruger ChatGPT til sine lektier?

Det kan betragtes som snyd at bruge en chatbot som ChatGPT til at skrive lektier eller andre opgaver, da formålet med lektier er at lære og forstå materialet, og ikke kun at få hjælp til at kopiere svarene. Det er vigtigt at eleverne lærer at forstå og anvende deres viden, og ikke kun at kopiere svarene. Det er også vigtigt at eleverne lærer at tage ansvar for deres arbejde og få æren for det, snarere end at bruge andres arbejde som deres eget.

Det er muligt, at brugen af ChatGPT eller andre AI-baserede værktøjer i undervisningen kan føre til, at eleverne er mindre kritiske over for viden og hvor den kommer fra. ChatGPT er et sproggenererende program, der er trænet på en stor mængde tekst data, og kan give svar på spørgsmål baseret på denne data. Men det er ikke altid garanteret, at denne information er korrekt eller relevant.

Det er vigtigt at understrege, at det er lærerens ansvar at instruere eleverne i kritisk tænkning og værdisættelse af information. Læreren skal sørge for at eleverne forstår, hvordan ChatGPT fungerer, og hvorfor det kan give bestemte svar. Læreren kan også give eleverne opgaver, der kræver dem at undersøge og evaluere information fra flere kilder.

Det er også vigtigt at understrege, at eleverne skal lære at kritisk vurdere kilder og information uanset om det kommer fra ChatGPT eller andre kilder. De skal lære at vurdere om kilden er troværdig, relevant og aktuel.

Det kan også være en god idé at begrænse ChatGPT's brug til specifikke formål, som at generere skrivning eller øve læsning, i stedet for at bruge det som en primær kilde til information.

18 LEKTIER
Gør ChatGPT eleverne ukritiske overfor viden, og hvor den kommer fra?

Kommer ChatGPT til at udfordre eller erstatte lærerens rolle?

Nej, ChatGPT vil ikke udfordre eller erstatte lærerens rolle. Selvom ChatGPT har en række styrker og evner, er der mange elementer af lærerrollen, som ikke kan erstattes af en teknologisk løsning.

Læreren har evnen til at opbygge personlige forbindelser med eleverne, støtte deres sociale og emotionelle udvikling, og tilpasse undervisningen til elevernes individuelle behov. Læreren har også en væsentlig rolle i at evaluere elevernes læring og udvikling, og i at fremme kritisk tænkning og samarbejde blandt eleverne.

ChatGPT kan i stedet betragtes som et supplement til lærerens rolle, og kan bidrage til at støtte og forbedre lærerens undervisning ved at give adgang til information og støtte selvstændig læring blandt eleverne.

Det er vigtigt at understrege, at en teknologisk løsning aldrig vil kunne erstatte den menneskelige interaktion og forbindelse, som en lærer kan skabe med eleverne, og at læreren vil fortsat spille en central rolle i undervisningsmiljøet.

ChatGPT giver lektier for

Det er ikke kun eleverne, som kan bruge AI til hjemmearbejdet. Men kan ChatGPT gøre en lærer kunsten efter?

Vi har bedt robotten om at forberede en opgave til dansk og fysik-kemi.

J ULIE: Lav en opgaveformulering, hvor en elev i 9. klasse skal analysere og perspektivere Tove Ditlevsens Barndommens Gade.

CHATGPT: Opgaveformulering: Analysér og perspektivér Tove Ditlevsens digt "Barndommens Gade".

For at analysere digtet skal du:

- Beskrive digtets indhold og form, herunder dets tema, tone og stil.

- Være opmærksom på digtets symbolik og billeder.

- Overveje digtets budskab og dets betydning for forfatteren og for samtiden. For at perspektivere digtet skal du:

- Sammenligne digtet med andre værker fra samme periode og genre.

- Diskutere digtets relevans i dag og hvordan det kan opleves af en moderne læser.

- Undersøge digtets sammenhæng

med forfatterens liv og samtidens kultur og samfund.

- Levér opgaven som en skriftlig analyse, hvor du anvender relevant teori og metode til at støtte dine argumenter.

JULIE: Lav en opgaveformulering, hvor eleven skal redegøre for tre grundstoffer, og hvordan de reagerer med hinanden. Kom med et eksempel.

CHATGPT: Opgaveformulering: Redegør for tre udvalgte grundstoffer, deres kemiske egenskaber og hvordan de reagerer med hinanden. Giv et praktisk eksempel på en kemisk reaktion mellem de tre grundstoffer.

Eksempel:

- Grundstoffer: Natrium (Na), Chlor (Cl) og Hydrogen (H)

- Redegør for natrium: Natrium er et blødt,

silvery metal med en stærk reaktivitet, der hurtigt reagerer med luft og vand.

- Redegør for chlor: Chlor er et grøntish-gult, giftigt gas, der er kendt for sin stærke oxidationskraft og er ofte anvendt som desinfektionsmiddel.

- Redegør for hydrogen: Hydrogen er en farveløs, brandfarlig gas, der er den mest forekommende grundstof i universet og er ofte anvendt som brændstof i hydrogenbiler.

- Kemisk reaktion: Natrium reagerer med chlor i vand, hvilket danner natriumchlorid (NaCl), bedre kendt som almindeligt tafelsalt. Reaktionen kan skrives som: Na + Cl -> NaCl

- Praktisk eksempel: Natriumchlorid anvendes ofte som tilsætningsstof i mad, saltvand i havvand og som frysedryp i vejene om vinteren. ■ JLG

19 LEKTIER

Hvordan praktiserer du lektier?

»Det, jeg primært bruger, er færdiggørelseslektier. Det vil sige, at hvis de ikke har nået at lave opgaverne færdig i skolen, så er det lektier derhjemme. Og så afleveringer selvfølgelig. Da jeg fortalte min kollega, at jeg skulle lave det her interview, spurgte hun: Giver du ikke træningslektier for? Og nej, det gør jeg faktisk ikke. Giver du så heller ikke lytteøvelser for i engelsk, spurgte hun. Og igen: Nej, det gør jeg ikke, men det er da egentlig en god idé, for det er noget, de kan gøre i ro og fred – og gentage øvelsen«.

Hvordan oplever du, at eleverne arbejder med lektierne?

»Vi har et krav om, at der skal ligge en ugeplan klar på intra, inden ugen begynder. Den viser, hvad vi skal arbejde med i løbet af ugen, og det kan forældrene gå ind og følge med i – det er der

mange, der gør. Vi arbejder altså ikke med lektiebøger. I løbet af ugen kan jeg så gå ind og redigere, at fx s. 44 i Stavevejen er lektier til torsdag, men mine elever skal følge med i timerne, ugeplan eller ej. Og generelt er min oplevelse også, at eleverne laver lektierne. Det er dog ikke altid, at jeg giver færdiggørelseslektier for, for af og til glemmer et par af eleverne bøgerne enten i skolen eller derhjemme, og så er det bare nemmere at tage det hele i timen«.

Har du et særlig godt trick i forbindelse med at give lektier for?

»Jeg snakker med børnene om deadlines. Hvis de for eksempel skal skrive en stil til om en uge, kan jeg godt finde på at skubbe deadline, hvis jeg kan se og høre, at de har mange afleveringer i andre fag til samme dag. Det kan jeg gøre, fordi jeg har klassen til både dansk og engelsk, og dermed har mange timer i

fagene, så jeg kan være fleksibel. Det ville man nok ikke kunne, hvis man havde otte tyskhold«.

Kan du godt lide at give lektier for?

»Nej, det kan jeg ikke. Eleverne har lange skoledage. Derudover går de til dans, fodbold, de skal gå med hunden, og så er de børn. Så når jeg spørger: Hvordan passer den her dato jer – så handler det om at gøre det godt både for dem og mig. Jeg har ikke noget imod at give lektier for, men jeg har noget imod at presse dem i deres hverdag. Hvis de siger, at de skal til dansestævne i Sverige i weekenden, og om de kan få lov til at aflevere tirsdag i stedet for mandag – så ved jeg jo godt, at dans er førsteprioritet, og det vil jeg gerne give plads til. Men hvis de ikke siger noget til mig på forhånd, bliver jeg tosset. Så det er en forhandling – men jeg får det, som jeg vil have det«. ■

»Jeg har ikke noget imod at give lektier for, men jeg har noget imod at presse eleverne i deres hverdag«
20 LEKTIER
Anne Katrine Kryger er lærer i udskolingen på Taastrup Realskole og klasselærer i 6. klasse med linjefag i dansk og engelsk.

Niels-Jørgen Østerby er lærer på Markusskolen i Esbjerg og underviser 6.-9. klasse i matematik og historie.

Hvordan praktiserer du lektier?

»I matematik har jeg med årene flyttet mig en del – tidligere gav jeg mange lektier for i bøgerne, men nu gør jeg det mere på de matematikportaler, der findes. De ældste elever har selvfølgelig udover lektierne også afleveringsopgaver, men dem har vi lærere faktisk besluttet at køre ned i antal. Ellers kan vi bruge enormt lang tid på at tjekke, om eleverne har lavet afleveringerne selv eller ej. Mange løsninger ligger jo tilgængelige på nettet i dag. Så vi er gået mere over til at lave lektierne sammen med dem på skolen.

I historie er det helt anderledes. Der vil mine elever nok mene, at jeg giver meget for. Men hvis vi skal have noget at snakke om, så skal de være forberedte, og det ved de efterhånden også godt. Så de får lektier for op til timen, det kan både være opgaver og fremlæggelser – og så læser mine elever mange bøger«.

Hvordan oplever du, at eleverne arbejder med lektierne?

»Jeg synes, at de er gode til at få lektierne læst. Jeg forsøger også at uddanne dem til at tage noter. I dag havde jeg en sjov episode i en klasse, hvor det har været lidt tungt at få gang i debatten i hi-

storie. »Vi har taget noter i dag!«, sagde de, da jeg kom ind – og det blev også en meget bedre time af det. For man skal jo ikke læse lektien for lektiens skyld, men for at kunne huske og bruge den viden til noget efterfølgende. Emnet kan selvfølgelig godt have indflydelse på, hvor interessant de synes, det er. Men nogle gange handler det også om, at eleverne skal forstå, at alt ikke er sjovt at læse om – i historiefaget er der jo historiske perioder, der er ret alvorlige og derfor nødvendige at kende til«.

Har du et særlig godt trick i forbindelse med at give lektier for?

»Portalerne fungerer godt i forhold til de klassiske opgaver i matematikbøgerne. På portalerne får eleverne svar med det samme på, om de har løst opgaven rigtigt, og det gør noget for dem. Derfor bruger jeg det mest«.

Kan du godt lide at give lektier for?

»Det generer mig ikke. I matematik er det efterhånden

ikke meget, jeg giver for – men i historie synes jeg, det bliver

bedre, når man har forberedt sig. Hvis man forventer, at eleverne laver lektier, skal man jo også følge op på det. Og det stjæler nogle gange for meget af undervisningstiden. Som lærer er det også en kæmpe fordel, at man kan gå ind på MatematikFessor og se, hvad scoren er for ens klasse, og hvor deres fejl er. Man kan målrette undervisningen bedre end ved at gå rundt ved hvert enkelt bord og kigge i deres hæfter«. ■

»Man skal jo ikke læse lektien for lektiens skyld, men for at kunne huske og bruge den viden til noget«
21 LEKTIER

»Den sjoveste lektie, jeg nogensinde har haft for, var, hvor vi skulle lave en snebold derhjemme og se, hvor lang tid det tog for den at smelte. Vi havde dansk online på grund af corona«

GUSTAV, 6.B, TAASTRUP REALSKOLE

»Den bedste lektie, jeg har haft, var, at vi skulle se en film. Det var i dansk«

DANIEL, 6.B, TAASTRUP REALSKOLE

»Da vi lavede en tegneserie om en gammel kjole, der hængte sig i skabet«

AGNES, 4.B, NYBORG PRIVATE REALSKOLE

»I engelsk skulle vi spille skuespil, og vi øvede manuskriptet. Det var den bedste lektie«

RUBEN, 4.B, NYBORG PRIVATE REALSKOLE

ELINA, 6.B

»Den sjoveste lektie, jeg nogensinde har haft for, var dengang, vi skulle bage kanelsnegle som lektie i matematik i 5. klasse. Grunden til, vi fik det for, var, fordi vi skulle lære at bruge mål som dl og ml. Det var den bedste lektie, fordi det var sjovt«

AVA, 6.B, TAASTRUP REALSKOLE

Eleverne svarer: De bedste lektier er...

»Den sjoveste lektie, jeg har haft, var en opgave i engelsk, hvor vi fik et bestemt sted eller lokation i USA, og så skulle vi planlægge en rejse dertil. Vi fik et bestemt budget, ud fra hvor mange man var i gruppen. Og så måtte man holde sig til budgettet. Man skulle både tænke på mad, hotel og fly«

LUNA, 6.B, TAASTRUP REALSKOLE

SAMUEL, 4.B

22
»Den bedste lektie, jeg har fået for, har været ikke at få lektier for«
TAASTRUP REALSKOLE
»Da vi skulle tegne vores eget køretøj i engelsk – og jeg tegnede en motorcykel«
NYBORG PRIVATE REALSKOLE

GØR LÆRING LEVENDE

Få teater på friskolen til halv pris

Teater kan belyse komplejse situationer og give nye perspektiver. Det kan skabe fælles dannelsesrum for eleverne – og som supplement i undervisningen kan teater:

● Involvere

● Nuancere

● Inspirere

Med den nye refusionsordning kan I få op til 50% på teaterforestillinger, når I bestiller teater til friskolen. Der er forestillinger til alle klassetrin.

Læs mere på teatercentrum.dk eller ring på 35304400

Lejrskoler i hele landet

Lejrskole med Danhostel

Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Vi har hjælpsomme værter med et stort lokalkendskab og mange års erfaring med glade lejrskoleelever.

Danhostel.dk/lejrskole

Som lejrskole på et Danhostel overnatter I på dejlige lyse værelser og får typisk serveret tre gode måltider om dagen. vi tilbyder gode fælles- og grupperum til fagligt og socialt samvær.

23
Nysgerrig?

Er regeringen i gang med (endnu) en 180 graders vending af skolen?

den i dag. Dels ønsker regeringen at sætte mere fokus på en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk arbejde for at fremme optaget på erhvervsuddannelserne. Dels – og ikke mindst – så skal folkeskolen frisættes. ”Det åbenlyst vigtigste” skal i fokus, og her menes de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel. Endelig skal der skabes pædagogisk udvikling med Den Grønne Betænkning, der har sit udgangspunkt i et allerede præsenteret radikalt arbejde.

S»ig mig: Hvad skal man egentlig lære, når man går i skole i dag?«.

Det var det spørgsmål, jeg fik på en gåtur forleden, da jeg mødte min nabo, og vi fik en sludder, der pludselig blev lidt længere end først forventet…

Svaret på min nabos spørgsmål er nemlig lidt komplekst, især efter jeg netop har læst regeringsgrundlaget: Den nye

SVM-regering har muligvis sat fundamentet til en radikal ændring af skolen, som vi kender

Det nye regeringsgrundlag kan pege i retning af en 180 graders vending fra den akademiserede skole, der er fyldt godt op med stram målstyring, nationale test og eksamener i alle fag, til en skole, der hylder mere praktiske færdigheder. Men ord er jo taknemmelige.

Vi kan med rette spørge os selv: Er håndens arbejde ikke også åndens? Hvilke ikke-akademiske uddannelser stiller lave krav til fx sprog eller matematik? Og hvilke akademiske uddannelser kræver ikke demokratisk dannelse samt folke- og livsoplysning? Det er jo ikke et

enten-eller, det må altid blive et både-og, hvilket vi på de frie skoler altid har kæmpet for. Det kan vi frygte, at regeringen overser i sin iver for at være her-og-nu-problemløser – til skade for skolen og for samfundet på længere sigt. For få år siden kunne vi nemlig ikke blive kloge nok – og derfor er grundskolen indrettet efter den parole, men det er der altså heller ikke kommet de ønskede resultater ud af. Udsagnet manglede muligvis den åbenlyse vigtige tvist, nemlig modspørgsmålet: Kloge nok på hvad og til hvad? Er klogskab målbart – og er den måske målbare klogskab i sin egenskab af test og prøver i skolen kvalificerende for os som mennesker? Her er brug for den debat og samtale, som vi på alle frie skoler i Danmark kan bidrage med, og det får vi forhåbentlig også muligheden for i initiativet til arbejdet med Den Grønne Betænkning.

I Frie Skolers Lærerforening følger vi spændt med. Vi vil værne om vores frihed, hvor vi har vores berettigelse og vigtige plads i samfundet – for barnet, teenageren og den voksne. Vi vil

»Bare i min tid som lærer har skolen flere gange skiftet kurs. Og regeringsgrundlaget udstikker igen en ny retning«.

politisk holde øje med, at beslutninger tages på baggrund af grundige drøftelser, så der ikke gennemtvinges flere snærende reformer. Og vi vil bruge vores demokrati og fællesskab i vores faglige forening til at give lærerne på de frie skoler en vigtig stemme i debatten og samtalen.

Det bliver spændende at følge de næste måneders arbejde i regeringen, og jeg glæder mig til at debattere det med både min nabo og alle andre, der forhåbentlig også stiller spørgsmål til skolen. ■

FORENINGENS SIDER 24
6 KAREN
FORMAND FOR KREDS
PEDERSEN
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.
KAREN PEDERSEN

Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 1

1. MARTS KL. 16.00-19.00: Pensionsmøde (Efterlønskassen eller P25). Scandic Aalborg Øst.

7. MARTS KL. 12.00: TR6.

7. MARTS KL. 17.00: Kredsgeneralforsamling Rold Storkro, Skørping.

7.-8. MARTS: TR-træf på Rold Storkro, Skørping.

21. MARTS KL. 16.30: Kravopstillingsmøde Scandic Aalborg Øst.

KREDS 2

28. FEBRUAR KL. 16.00-20.00: Medlemsarrangement med Anders Fogh Jensen om dannelse på Aarhus Efterskole. Invitation og tilmelding via Nemtilmeld.

7. MARTS KL. 16.00-21.00: TRAMR/TR-sup. møde kl. 16-21 på Risskov Efterskole. Oplæg om høje følelsesmæssige krav v. konsulent Bolette Bom.

12. APRIL KL. 10.00-16.00: TR5, modul på TR-uddannelsen. Til -

lidsrepræsentanter på uddannelse inviteres direkte pr. mail.

19. APRIL KL. 16.00-21.00: Kravopstillingsmøde til OK24 kl. 16.00-17.00. Kredsgeneralforsamling kl. 17.00-21.00 på Kaløvig Badehotel.

26. APRIL KL. 10.00-16.00: TR6 modul på TR-uddannelsen. Tillidsrepræsentanter på uddannelse inviteres direkte pr. mail.

24. MAJ KL. 16.00-21.00: Møde for tillidsrepræsentanter om ”Problemernes top 10” på Mellerup Efterskole.

KREDS 3

28. FEBRUAR: TR-træf med TR-E og Netværksmøde på HKC.

19. APRIL: Kredsgeneralforsamling på Laugesens Have, Videbæk.

KREDS 4

23. FEBRUAR: For AMR på Hornstrup Kursus Center (AMR efteruddannelse og netværksmøde).

23. - 24. FEBRUAR: TR-træf for tillidsvalgte på Hornstrup Kursus Center. (TR efteruddannelse og netværksmøder).

28. MARTS KL. 16.30: Generalforsamling i kreds 4 og kravopstillingsmøde til OK 24 på Riberhus Privatskole.

KREDS 5

17. APRIL KL. 9.00-15.00: TR5, modul på TR uddannelsen. Afholdes på DanHostel i Kerteminde.

20. APRIL KL. 15.30 TIL 21. APRIL KL. 13.00: OK24 oplæg, generalforsamling og TR-E på DanHostel i Kerteminde.

8. MAJ KL. 16.30-19.00: Minikursus (Veje til mindre skældud) på Den frie Lærerskole i Ollerup.

KREDS 6

28. FEBRUAR-1. MARTS: TR-træf med oplæg, netværk og faglig fordybelse for tillidsrepræsentanter. Konference & Hotel Klinten, Søndervej 8, Rødvig Stevns.

12. APRIL KL. 17.00-21.00: Generalforsamling i kreds 6. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

19. APRIL KL. 10.00-16.00: TR-5 for kredsens TR’ere under uddannelse. Afholdes på Nysted Efterskole, Skansevej 22, 4880 Nysted.

27. APRIL KL. 13.00-19.00: TR-6 for kredsens TR’ere under uddannelse. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

KREDS 7

20. APRIL KL. 16.00-CA. 20.30: Kravopstillingsmøde, fællesspisning og efterfølgende kredsgeneralforsamling. Afholdes på Vartov, Farvergade 27, 1463 København.

KREDS 8

27. FEBRUAR KL. 16.30: Minikursus: Demokratisk dannelse i praksis (Humlebæk).

28. FEBRUAR KL. 10.00: Temadag for TR-suppleanter (DGI-byen).

2. MARTS KL. 17.00: Oplev en skoleform – Muslimsk Privatskole (Roskilde).

29. MARTS KL. 10.00: TR-Efteruddannelse om organisering.

29.-30. MARTS: Kaskettræf for tillidsvalgte i kreds 8.

12. APRIL KL. 10.00: TR5 – årgang 2022-23.

26. APRIL KL. 10.00: Kredsgeneralforsamling og kravopstillingsmøde inkl. middag.

8. MAJ KL. 14.00: TR6 – årgang 2021-22. ■

KRAVOPSTILLINGSMØDER 0K24

KREDS 1 / 21. MARTS: Scandic Aalborg Øst.

KREDS 2 / 19. APRIL: Kaløvig Badehotel, Skødstrup.

KREDS 3 / 19. APRIL: Laugesens Have, Videbæk.

KREDS 4 / 28. MARTS: Riberhus Privatskole, Ribe.

KREDS 5 / 20. APRIL: Kerteminde Vandrehjem.

KREDS 6 / 12. APRIL: Hotel Kirstine, Næstved.

KREDS 7 / 20. APRIL: Vartov, København.

KREDS 8 / 26. APRIL: Hotel Sidesporet, Holbæk. Yderligere info på fsl.dk/kurser.

KORT NYT 25

Foreningen udsendte i januar en tilfredshedsundersøgelse til alle medlemmer. Og 2619 svarede på den – tusind tak til jer!

Det er det uvildige firma Ennova, som undersøger medlemstilfredsheden for Frie Skolers Lærerforening, og det går nu i gang med at bearbejde besvarelserne. Når resultaterne er klar, vil de være med til at udvikle og tilpasse foreningens tilbud og retning, så Frie Skolers Lærerforening fortsat kan være en stærk fagforening for lærerne på de frie skoler. ■ MHV

cefond uddelte fra oktober 2022 til og med januar 2023.

Helt præcis kom 54 procent af de ansøgninger, som fik støtte, fra lærere på de frie skoler.

Kompetencefonden åbner en ny ansøgningspulje hver fjerde måned, og midlerne plejer at være opbrugt få timer efter, startskuddet lyder. Tidligere kom ansøgningerne fra de frie skoler for sent, og de fik derfor færre midler end deres antal berettiger dem til. ■ MHV

nes lokalløn ligger på otte procent.

Ifølge højskoleudvalget er der kun en god løsning: Højskolerne skal have en overenskomst. Det vil sikre lærerne årlige lønforhandlinger og give dem uddannede tillidsrepræsentanter, som kan varetage deres interesser.

Højskoleudvalget består af: Sigrid Lauenborg Dahl, lærer på Krogerup Højskole (forkvinde), Malthe Ibsen Sørensen, lærer på Ubberup Højskole (næstformand), Inge Johnsen, lærer på Egmont Højskolen og Kristoffer Brun Gram, lærer på Vestjyllands Højskole. ■ MHV

Placeringen af særlige feriedage

Spørgsmål:

Min skoleleder har varslet mig, at jeg skal afholde særlige feriedage i vinterferien. Kan ledelsen godt det? Bestemmer jeg ikke selv placeringen af dem?

Svar:

Lærerne på de frie skoler satte sig på broderparten af den støtte, som den statslige kompeten -

HØJSKOLEUDVALGET

SÆTTER LØNNEN TIL DEBAT

Højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening sætter med et debatindlæg i Højskolebladet fokus på højskolelærernes løn.

Udvalget svarer på højskoleforeningens opfordring til højskolerne om at udvikle den lokale løn. Opfordringen er prisværdig, skriver lærerne, men det er for lidt. Kun otte procent af højskolelærerne får et kvalifikationstillæg og kun ni procent får funktionstillæg, og deres løn er ikke udviklet siden 2016. I Frie Skolers Lærerforenings lønstatistik ligger højskolelærerne derfor lavere end efterskolelærerne.

Højskoleudvalget skriver i sit indlæg, at det ikke er nok at opfordre forstanderne til at kigge på lønnen. En frivillig ordning virker ikke. Samtidig er anbefalingen om at øge den gennemsnitlige lokalløn til fire procent utilstrækkelig, mener udvalget, som peger på, at efterskolelærer-

Frie Skolers Lærerforening modtager i øjeblikket usædvanlig mange opsigelser fra de frie skoler. Det fortæller foreningens forhandlingschef, Jette Morsing.

Det er især de frie grundskoler, som skiller sig af med lærere og børnehaveklasseledere, men også enkelte efterskoler har afskedigelsesrunder. Skolerne begrunder opsigelserne med faldende elevtal eller dårlig økonomi. De mange opsigelser kan betyde, at du som medlem kan opleve lidt længere svartid, hvis du henvender dig til foreningens jurister. ■ MHV

Som udgangspunkt bestemmer du selv, hvornår du vil afholde dine særlige feriedage. Der kan derfor heller ikke laves kollektive aftaler for placeringen af de særlige feriedage. Skolen kan dog nægte dig dit ønske om placering, hvis enten dit ønske ikke afspejler en normal arbejdsuge, eller hvis netop din tilstedeværelse er afgørende for gennemførelsen af en aktivitet.

Men har du ikke inden 1. januar fremsat ønske for placeringen af dine særlige feriedage, kan skolen med en måneds varsel bestemme, hvor de skal placeres.

Hvis skolen vælger at placere dine særlige feriedage, hvor du tænker, du jo i forvejen har fri, hvad får du så ud af det? Du får det ud af det, at du får medtaget 7,4 timer pr. feriedag i din arbejdstidsopgørelse, hvor du ellers normalt ville have fået nul timer i undervisningsfrie perioder. Derudover har du også krav på erstatningsferie, hvis du bliver syg inden feriens afholdelse.

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

FORENINGENS SIDER
?
26
TAK TIL ALLE JER, DER DELTOG I MEDLEMSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN FRIE LÆRERE SNUPPER KOMPETENCEMIDLER MANGE FRIE SKOLER AFSKEDIGER LÆRERE

Avis på Engelsk

Brug Frie Skolers

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal

Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format.

Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 719,- (ekskl. moms)

Prøv et nummer af The School Times som try-out For adgang til vores oktober 2022 nummer, besøg: schooltimes.eu/tryout

password: friskoler

For at hente mere information eller bestille online, besøg vores webside på: schooltimes.com eller schooltimes.eu

The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg +45 4110 3394 • email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference
MINIKURSER MED STOR VÆRDI FSL.DK/FSLSKOLE 27
Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Trods konkursen på Midtals Friskole:

er lykkelig over, at det var den skole, jeg havnede på«

Hvad gør man, når ens skole i løbet af få uger går fra at køre fint til at gå konkurs? Den situation har Lisa Knudsen stået i, da Midtals Friskole pludselig lukkede i sensommeren 2022.

En af forældrene havde brugt en del af sin sommerferie på at male Midtals Friskole udvendigt, så den svenskrøde farve stod frisk og skarp til skolestart i august 2022.

Og da kalenderen nåede første skoledag, tegnede alt stadig godt. Lærer Lisa Knudsen og hendes kolleger var ved godt mod og glædede sig til det kommende skoleår, for efter længere tid med faldende elevtal og fraflytning i området så det nu endelig ud til, at de havde fået vendt udviklingen. Nu kører det, tænkte lærerne.

»Jeg synes, det var så fed en skole. Og det var ikke bare en fed skole, det var også et fedt børneliv«, siger Lisa Knudsen.

Hun blev færdiguddannet lærer i 1999, hvorefter hun arbejdede nogle år i folkeskolen, inden hun i 2016 startede som lærer på Midtals

Friskole. Et arbejde, hun var virkelig glad for. Men Midtals Friskole findes ikke mere. Det vil sige – bygningerne står der endnu. Tomme. For skolen lukkede pludseligt i september 2022, og kort efter blev den erklæret konkurs.

Det her er historien om, hvor hurtigt noget kan vende fra godt og lovende til trist og afsluttet. Og hvordan man kommer ud på den anden side.

»Tror du, vi overlever det her?«

Midtals Friskole lå i den lille landsby Helved på midten af Als – naturskønt ud til skov og hav, men busforbindelserne var dårlige. Udover de to elever, der boede i byen, og derfor kunne gå til skole, var alle andre nødt til at komme dertil med bil. Der var ingen skolebus.

Skolen havde derfor i flere år været udfordret af et faldende elevtal. Den var begyndt at

sammenlægge klasser, så forskellige årgange gik i samme klasse. I august 2022 var der ved skolestart i alt 13 elever i 0.-4. klasse. Det var her, Lisa Knudsen underviste i dansk, emnefag, matematik og idræt, og derudover var hun støtte i 4.-6. klasse.

I løbet af skoleåret 2021/2022 havde bestyrelsen taget samtaler med samtlige elevers forældre om, hvordan de så fremtiden for deres børn på skolen. Bestyrelsen imødekom forældrene på flere punkter, så alle behov blev opfyldt, og tilfredsheden var stabil. Men i løbet af den første uge efter sommerferien 2022 kom en langtidssygemelding fra en af lærerne, og om fredagen gik en pige ud. Inden der var gået halvanden uge, havde skolen fået fire udmeldelser.

»En af mine kolleger spurgte mig: Tror du, vi overlever det her? Og det troede jeg virke -

29
»Jeg

lig. Jeg ville i hvert fald tro på det«, siger Lisa Knudsen.

Men allerede tirsdag d. 23. august 2022 får lærerne besked om, at der skal holdes et møde med skolens bestyrelse, inden ugen er omme. Det bliver fredag eftermiddag d. 26. august, og her får de beskeden:

Midtals Friskole skal lukke.

Lærerne får at vide, at der er økonomi til, at de kan få løn til og med november. Skolen havde på det tidspunkt fem ansatte, hvoraf én var på fuld tid.

»Det var et chok. Vi vidste jo godt, at skolen havde faldende elevtal, og den geografiske placering var taktisk dårlig, men vi troede, at vi med den seneste indsats og udvikling var sikret. Jeg var lige begyndt at kigge på indkaldelser til de første forældresamtaler«, siger Lisa Knudsen.

»Vi spurgte: Er der virkelig ikke noget, vi kan gøre? Vi skal da have en chance for at gøre noget«.

Men der var ikke noget at gøre. Bestyrelsen havde vendt og drejet alle muligheder og vurderet, at det var nødvendigt at lukke skolen. Så der blev indkaldt til forældremøde og høring tirsdag d. 30. august, og senere samme uge ville bestyrelsen give besked om den endelige plan.

Den svære hemmelighed

»Det var meget mærkeligt at gå fra fredag til

tirsdag med den viden. Vi måtte ikke sige noget til hverken elever eller forældre endnu, men vi fik lov til at dele det med vores nærmeste familie. Det var jo en voldsom ting, der skulle til at ske«, siger Lisa Knudsen.

Om mandagen, dagen før forældremødet, skulle der tages skolefotos. Om morgenen sagde en mor til Lisa Knudsen, at hendes pige desværre ikke kunne være med i dag, men om hun ikke bare kunne få taget billeder, når der et par uger senere var omfotografering.

»Der var det svært at skjule. Der ville jo ikke blive nogen omfotografering. Men det værste var, at eleverne ikke vidste det«, siger Lisa Knudsen.

Dagen efter sad forældrene på rækker og så samme powerpointshow, som bestyrelsen havde vist til lærerne. Her stod begrundelserne for, hvorfor skolen ikke længere kunne løbe rundt. Efter et kvarter forlod en familie lokalet, fordi moren brød sammen i gråd.

»Så droppede vi rækkerne og satte os, så vi kunne se hinandens ansigter – forældre og lærere. Nogle var chokerede, andre mere afklarede: Så var det ligesom dét. Men alle blev enige om, at børnene ikke skulle vide noget endnu«, siger Lisa Knudsen, og hendes ellers stædige og smittende smil forsvinder kortvarigt:

»De dage var frygtelige«.

Man kunne måske forestille sig, at ikke alle forældre kunne holde sådan en besked inde, men det gjorde de. Og der, midt i chokket,

mærkede Lisa Knudsen igen det særlige fællesskab på Midtals Friskole.

Skolen havde eksisteret i 43 år, flere af forældrene havde selv gået der, og alle forældre havde en nøgle til skolen. Havde man glemt noget på skolen før weekenden, kunne man bare låse sig ind og hente det. Hvis man havde lyst til at tage ned og spille badminton om aftenen eller i weekenden, stod skolens hal til rådighed.

»Vi har knoklet for at beholde skolen. Bestyrelsen har virkelig gjort alt, hvad den kunne. Men der er jo mange skjulte værdier i det at køre en friskole. Værdier, det er svært at lave en folder om«, siger Lisa Knudsen.

Eleverne skabte livet

Bestyrelsen gav den endelige melding til forældrene fredag d. 2. september, og da eleverne kom hjem fra skole samme eftermiddag, fik de også beskeden. Mandag d. 5. blev pressemeddelelsen om skolelukningen offentliggjort.

Eleverne blev rystede og kunne ikke koncentrere sig i undervisningen derefter, fortæller Lisa Knudsen. Samtidig arbejdede forældrene på højtryk for at finde nye skoler til deres børn. Nogle forældre foreslog, om man kunne prøve at koordinere flytningen til samme dag, så det ikke endte med, at der var ganske få elever tilbage de sidste dage. Men det lod sig ikke gøre i praksis.

»Det fyldte så meget. Der var en blanding af glæde og negativitet«, siger Lisa Knudsen.

Når hun tænker tilbage på de dage og uger, følte hun ikke, at hun havde tid til at tænke på, hvad hun så skulle lave. Det var også det svar, hun gav omsorgsfulde forældre, der spurgte ind til hendes situation. Hendes fokus var på at sende børnene godt videre. Men når hun stod derhjemme og hængte vasketøj op, eller når en elev kørte forbi i bil og vinkede glad til hende – på vej ud for at besøge en ny skole –pressede tårerne sig på.

»Da eleverne vidste besked, blev det endnu sværere at være i som lærer. Hver morgen kom en elev og fortalte, at han eller hun havde fået plads på en ny skole dagen efter. De kom med kort, tegninger og små afskedsgaver til mig. Der lærte jeg ret hurtigt, at jeg var nødt til at vente med at læse og åbne dem til efter skoletid«, siger Lisa Knudsen.

Allerede to uger efter offentliggørelsen af pressemeddelelsen om skolelukningen var alle 36 elever væk. Så lærerne fik tid til selv at være med til oprydningen.

»Men det er jo med børnene, der er liv. Så

30
»Tag nu godt imod børnene – de har ikke selv valgt det«, skrev bestyrelsen i pressemeddelelsen om skolelukningen. Ord, som Lisa Knudsen var meget glad for.

det var meget mærkeligt at gå rundt der og vide, at de aldrig kom tilbage«, siger Lisa Knudsen.

Afskedsfest og taknemmelighed

Den 9. september holdt skolen en stor fest for de elever, der var indskrevet på skolen, da beslutningen om lukningen blev taget. Der var hvide duge, femarmede lysestager, buffetbord, sange, taler og en ceremoni, hvor alle elever fik overrakt en halskæde med Thors Hammer, som traditionen foreskrev, når en årgang havde afslutning på Midtals Friskole. I september 2022 var der afslutning for samtlige årgange. »Det var en magisk aften«, husker Lisa Knudsen.

Hun føler ikke, at skolen kunne have gjort noget anderledes. De kunne ikke have undgået det. Måske, hvis de havde fået penge til en skolebus engang for flere år siden. Hun oplevede derfor heller ikke, at lærergruppen havde dårlig samvittighed over for forældrene.

Og nu står bygningerne bare. Overladt til stilheden, der konkurrerer med vinden i træerne og havets brusen lidt længere væk. Svaret falder hurtigt, da Lisa Knudsen skal svare på, om hun har lært noget af forløbet:

»Jeg har lært, at jeg er enormt glad for at

være i en fagforening. Jeg ringede til Inge-Marie (Huusmann Pedersen, konsulent, red.), for jeg anede jo ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg har aldrig prøvet at stå i sådan en situation før. Så det var så rart, da hun sagde til mig: »Jeg hjælper dig med alt«. Jeg er lykkelig for at have haft Inge-Marie«.

Forårstegn

Lisa Knudsen var heldig at få tilbudt et vikariat på en anden skole, som hun kunne gå direkte over i, og det, mener hun, var grunden til, at hun kom hurtigt videre. At der med det samme var noget nyt, der krævede hendes mentale tilstedeværelse. Derfor har hun heller ikke rigtig mærket en efterreaktion, men hun er forberedt på, at den kan komme nu.

»Om lidt er jeg jo arbejdsløs, fordi mit vikariat slutter her i februar. Og hvad så? Kommer der nye muligheder? Det kan jeg godt være lidt spændt på. Men mon ikke der gør det? Det håber jeg«, siger Lisa Knudsen.

Hun har heller ikke et konkret råd at give videre til andre lærere:

»At redde en skole fra konkurs er jo ikke noget, man gør i sidste øjeblik – det skal gøres løbende. Så… det var dét«.

Hun holder en pause og kigger lidt ud over

havet, der glitrer i vintersolen over Sønderborg.

»Det vigtigste er, at børnene har fået en masse godt med. Det har jeg jo også. Jeg er lykkelig over, at det var den skole, jeg havnede på«.

Skolens facebookside eksisterer stadig, og dens gruppe ’Forårstegn’ lever og får som vanligt opslag om den første vintergæk og andre forårstegn. En tradition, selv en skolekonkurs ikke kan få til at forsvinde. ■

31
»Der er jo mange skjulte værdier i det at køre en friskole. Værdier, det er svært at lave en folder om«
LISA KNUDSEN

Hvilke fordele har politik og filosofi?

Jeg får lov til at undervise i det, der interesserer mig, og det, der fylder hos mine elever. Lige nu tager min undervisning udgangspunkt i forskellige temaer som for eksempel klima og bæredygtighed eller international politik. Normalt har man som lærer ikke tid til at sætte sig ind i nye fagområder hele tiden, men fordelen ved at være højskolelærer er, at jeg har mulighed for at lave mit helt eget fag, hvor vi i fællesskab udforsker det, vi synes, der er spændende.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Jeg elsker at undervise i international politik, fordi verden omkring os aldrig står stille. For få år siden var der nogle klassiske politiske teorier, jeg altid introducerede for eleverne. Vi snakkede om, hvordan man kunne forstå verden ud fra henholdsvis Huntingtons og Fukuyamas verdenssyn, men så simpelt er det ikke i dag. Min forståelse for faget bliver hele tiden udfordret af begivenheder som Brexit, valget af Trump eller krigen i Ukraine. Jeg er nødt til at læse nye bøger og gå på YouTube, hvis jeg skal kunne undervise i, hvad der foregår rundt om i verden.

Hvad er det allerbedste ved faget?

Samtalen med mine elever. Når der en gang imellem er en elev, der kommer til mig uden for undervisningen og fortæller, at vedkom -

mende har tænkt over det, vi har arbejdet med, eller udfordrer det, jeg sagde dagen før, så føler jeg, at jeg er lykkedes. Det, at vi er sammen på forskellige tidspunkter af døgnet, giver plads til en friere og mere utvungen samtale mellem elev og lærer.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Mit fag ændrer sig heldigvis hele tiden. Fordi vi er en ungdomshøjskole, er det vigtigt for mig, at min undervisning følger med tidens ungdomstrends og tager udgangspunkt i emner, der fylder hos mine elever. For eksempel skal vi i gang med et forløb om naturfilosofi og etik, og det, tror jeg ikke, er et emne, som mange elever havde valgt for ti år siden.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Når en elev uden for undervisningen kan finde på at spørge: "Hvordan opdrager du dine børn?", eller: "Hvorfor er du egentlig højskolelærer?". Det er jo ikke spørgsmål, der relaterer sig til min undervisning, men jeg tror, de opstår fra en oprigtig interesse og undren hos eleven. Der kan jeg mærke, at jeg er nået igennem til en elev, og at jeg måske har været med til at sætte nogle tanker i gang.

Hvad håber du, eleverne tager med fra faget?

Jeg vil gerne vise mine elever, at det kan være fedt at tage ansvar for eget liv, selvom det kan virke skræmmende at tage store beslutninger. Jeg forsøger at lave undervis -

ning, der kan give nogle redskaber og aha-oplevelser, som de kan bruge, når de står i vanskelige situationer eller overvejelser om fremtiden. Jeg tror ikke, man kan fremprovokere aha-oplevelser – det kan jeg i hvert fald ikke selv. Men hvis min undervisning bare en gang imellem får eleverne til at opdage, at man kan blive klogere på sig selv og sin omverden ved at tale sammen og være nysgerrige på hinanden, så er jeg glad.

Hvad er det bedste trick, du vil give videre?

Uanset hvilket emne, du underviser i, skal du huske at gøre det konkret. Når man arbejder med teenagere, får man ikke lov til at løbe afsted med abstraktioner. Jeg er blevet en bedre lærer af at arbejde på, hvordan jeg kan formidle spændende og svære emner på en måde, som er håndgribelig for mine elever. Hvis man gerne vil diskutere permakultur og klimaforandringer, så er det jo oplagt at starte med at snakke om elevernes egne forbrugsvaner eller vise dem, hvordan de kan få grøntsager til at gro uden hjælp fra sprøjtemidler.

Hvad har du gjort, som du aldrig kommer til at gentage?

Som ny lærer var jeg for hurtig til at konkludere noget på forhånd. Jeg har lært altid først at spørge eleverne, hvorfor de handler, som de gør. Så har de ofte en god forklaring, og ellers plejer de godt selv at kunne se, at det, de havde gang i, ikke var helt smart. ■

32
»Jeg elsker at undervise i international politik, fordi verden omkring os aldrig står stille«
AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

LARS ANDREASSEN

har været lærer på Egå Ungdomshøjskole i 18 år og håber på, at hans undervisning i politik og filosofi kan skabe håb og mod hos de 16-19-årige højskoleelever.

33

NOTER

Skoleelever bevæger sig mere i dag

Med den nye folkeskolereform fra 2014 blev det et krav, at elever skulle bevæge sig 45 minutter i løbet af hver skoledag. Men betyder det så, at danske skolebørn sjipper, hopper og løber mere i dag, end de gjorde før reformen?

Ja, det gør det faktisk, viser en ny undersøgelse fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Aarhus får ny friskole uden lektier

Når Byskolen Gnist tager imod de første elever efter sommerferien, bliver det uden eksamener, lektier og karakterer. I stedet beskriver holdet bag den kommende aarhusianske friskole et ønske om et skoleliv, der tager udgangspunkt i leg og nysgerrighed, og hvor børn møder virkeligheden og løser ægte problemer med andre mennesker.

Det er det kreative bureau Gejst Studio, der har fået idéen til den nye skole, og det har allieret sig med en række fagpersoner og skoleforskere. En af dem er børne- og skoleforsker Louise Klinge, som forsker i lærer-elev-relationer. Hun sagde hurtigt ja til samarbejdet om Byskolen Gnist og ser det nye skolekoncept som et nødvendigt projekt:

»Der er nogle grundlæggende strukturer i skolesystemet, der hæmmer børns trivsel og udvikling og læreres mulighed for at lykkes bedst muligt. Gnist vil bygge en skole på et solidt vidensfundament og lade det bedste fra traditionen forene sig med moderne forskning om menneskers grundlæggende behov«, siger Louise Klinge til Folkeskolen.dk.

Byskolen Gnist har en ambition om at gøre skolen til det fedeste sted i et barns liv. Al undervisning skal foregå i projekter, eleverne skal undervises på tværs af årgange, og så bliver leg en aktiv del af skoledagen.

Efter planen åbner Byskolen Gnist til august 2023 i centrum af Aarhus i bygninger, der tidligere har tilhørt Arkitektskolen. ■ MDC

Holdet bag undersøgelsen har fulgt den daglige, fysiske aktivitet hos skolebørn i perioden 2009-2018, og undersøgelsen viser, at den fysiske aktivitet i skoletiden var på vej ned fra 2009-2012, hvorefter udviklingen vendte, og elevernes bevægelse steg fra 2012-2018. Det betyder, at danske skolebørn i 2018 i gennemsnit var aktive 14 minutter mere på en normal skoledag, end de ville have været, hvis ikke kurven blev vendt i 2012.

»Vores undersøgelse inkluderer fysisk aktivitetsdata på næsten 5.000 skolebørn målt både før og efter 2014, og det har gjort det muligt at undersøge udviklingen i fysisk aktivitet over tid«, siger Natascha Holbæk Pedersen, som er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Forskerne kan ikke bevise, at skolebørn er mere aktive i dag, udelukkende fordi man indførte krav om bevægelse i skoletiden. Dog viser undersøgelsen, at den faldende bevægelse i de danske skoler blev brudt netop omkring skolereformens indførsel. ■ MDC

34

Giv en personlig gave til afgående elever

- en plakat hvor hele sangtekten indgår til minde om skoletiden

Har din skole en sang, som I ofte synger med eleverne?

• Vi har et stort udvalg af sangtitler - bl.a. 40 fra Højskolesangbogen

• I har mulighed for at få skolens logo og evt. årstal, slogan eller en kort hilsen/et budskab trykt på plakaterne

• Plakaterne fås i flere størrelser og priserne starter ved kun 157 kr.

• Mængderabat gives ved køb af minimum 15 stk.

• Plakaterne kan leveres indrammede og evt. i gaveindpakning

• Produceres efter licensaftale med sangskrivere/rettighedshavere.

Med mine designs ønsker jeg at skabe visuel kærlighed; Et billede på noget, der har betydning for modtageren, som forhåbentligt vil få et smil på læben, når hun/han ser på plakaten.

Se udvalget på www.songshape.dk eller scan QR-koden til venstre og få mere information samt priseksempler.

Send en mail til info@songshape.dk med din forespørgsel eller ring på tlf. 2441 8333, hvis du har spørgsmål.

www.songshape.dk I Your Favourite Song in a Shape

Bliv medlem!

Plakat med Linedanser af Per Krøis Kjærsgaard
35
Plakat med Livstræet af Erik Lindebjerg

NOTER

Demonstration mod afskaffelsen af store bededag

Søndag den 5. februar mødte mange tusinde danskere op foran Christiansborg til demonstration mod afskaffelsen af store bededag. Flere end 20 forskellige fagforeninger, herunder Frie Skolers Lærerforening, var værter for demonstrationen.

Formand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, og flere medlemmer af hovedbestyrelsen var mødt op på Christiansborg Slotsplads for at vise deres utilfredshed med regeringens planer om at afskaffe helligdagen:

Skilsmisser går ud over børns læring

Tæt på hvert tredje barn i Danmark oplever, at deres forældre går fra hinanden i løbet af skoletiden. Og når forældrene bliver skilt, går det ud over barnets læring. Det viser et nyt studie foretaget af blandt andet Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Studiet er baseret på resultater fra nationale test i perioden 20102018. Her har man undersøgt, hvordan børn klarer læseprøver, når forældrene går fra hinanden. Resultatet viser, at børn, der oplever skilsmisser, både klarer sig dårligere end deres klassekammerater, men også dårligere end de gjorde før skilsmissen. Når forældrene skilles, kan det med det samme måles i barnets testscore.

Udviklingen skyldes blandt andet, at børn med fraskilte forældre især sakker bagud i den tid, der ligger uden for den konkrete undervisningstid i skolen – det vil sige, når børnene for eksempel sidder med lektierne derhjemme.

Når børn, hvis forældre skilles, lærer mindre uden for undervisningen sammenlignet med deres klassekammerater, skaber det ulighed på længere sigt. De negative konsekvenser, som følger med en skilsmisse, påvirker nemlig barnets læring resten af skoleårene – ikke kun under og omkring bruddet.

Samtidig kan holdet bag undersøgelsen konkludere, at ikke alle børn bliver påvirket ens, når forældrene går fra hinanden. De børn, som ligger blandt de midterste 50 procent i de nationale læsetest, påvirkes mest, når deres forældre skilles. Omvendt mærker den fjerdedel, der klarer sig bedst, og den fjerdedel, der klarer sig dårligst i testene, ikke i samme grad et fald i testscore, når deres forældre skilles. ■ MDC

»Vi bliver som lønmodtagere nødt til at protestere, når den danske model bliver udfordret. Lærernes løn- og arbejdstid aftales ved forhandlingsbordet, og det er uhørt, at regeringen vil tvinge lærerne og alle andre lønmodtagere til at arbejde en ekstra dag uden at drøfte det med fagforeningerne først«, sagde Monica Lendal Jørgensen forud for demonstrationen den 5. februar.

Deltagerne i demonstrationen ankom i busser fra hele landet og kunne lune sig med en varm kop kaffe og en hvede i februarkulden. Derudover bød arrangementet på brandtaler fra tillidsrepræsentanter og fagforeningsaktive samt koncerter med blandt andet Anne Linnet og Tessa.

På Fagbevægelsens Hovedorganisations hjemmeside fortsætter underskriftindsamlingen for at bevare store bededag – og foreløbigt har mere end 460.000 danskere skrevet under. ■ MDC / RITZAU SCANPIX

36

Søger I ny kollega?

Kandidatgaranti i Frie Skoler

søges

Annonce til januar-nr.:

ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Vores kontorer

Odense

Esbjerg

Annonce til januar-nr.:

de frie skolers advokat

Annonce til resten:

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk Lærere med lyst til at arbejde virkelighedsnært søges

Annonce til januar-nr.: Annonce til resten:

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl www.frieskolerlaw.dk

Annonce til resten:

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

de frie skolers advokat ®

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Torvet 21, 1. sal

6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6

8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

/ SKOLESEKRETÆR / BOGHOLDER
til GYLLING EFTERSKOLE søger ny forstander • FSL.DK/JOB223 FSL.DK/JOB123 FSL.DK/JOB323 37
FORRETNINGSFØRER
s. 12 januar
2010
s. 12 januar 2010
®
s. 12 januar
advokat ®
2010 de frie skolers

EPILOG

AF SIMONE KAMP

REDAKTØR • SKA@FRIESKOLER.DK

Den vidunderlige vane

Da redaktionen brainstormede på idéer til temaet, kunne vi alle komme i tanke om lektier fra vores skoletid, der havde gjort særligt indtryk på os. Elevcitaterne i dette magasin vidner også om, at nogle lektier bare fæstner sig i hukommelsen bedre end andre – og man husker dem typisk, fordi de har vakt en særlig motivation.

Lektier kan dog også være en svær udfordring, måske en byrde for nogen. Jeg håber, at dette tema inviterer til refleksion og diskussion på lærerværelserne rundt omkring – for lektier eller ej, så er overvejelsen altid en tanke værd: Giver vi lektier for af vane? Eller fordi det fungerer? Og hvis vi ikke giver lektier for – er det så det optimale?

Månedens tema tegner i hvert fald et billede af, at hvis lektier skal have effekt, skal der være en mening med og en motivation for dem. Både fra lærerens side, men også for eleverne. Og heldigvis er vejen dertil mangesporet.

Mange spor er der også på de store boulevarder i Paris. Og forleden gik jeg forbi en kvinde på gaden her i Danmark, som – og jeg kunne æde min ikke-eksisterende hat på det her – havde vasket sit tøj i samme, parfumerede vaskemiddel, som jeg brugte, da jeg boede i Paris i 2013. Med ét blev jeg sendt mentalt tilbage til møntvaskeriet.

Samme slags tankeflyvetur kan jeg opleve med noget bestemt musik, som minder mig om en specifik situation eller person. Eller noget så konkret som bladselleri, der altid minder mig om min farmor, fordi hun lavede en genial kødsovs, som hun puttede fintsnittet bladselleri i – det var den eneste ret, hvori jeg kunne acceptere bladselleriens tilstedeværelse.

Jeg gætter på, at vi er rigtig mange, der har oplevet de her flash-back-situationer. Og det fører mig til en udvidelse af refleksionen over lektierne, for måske er den egentlig relevant at bruge i resten af livet:

Putter jeg bladselleri i min kødsovs ligesom min farmor gjorde? Ja, for jeg er blevet voksen. Bruger jeg stadig parfumeret vaskemiddel som i Paris? Nej, for jeg er blevet voksen.

Husk, at det er okay at ændre smag. Uanset om det er for bladselleri, vaskemiddel, lektier eller andre ting i livet. ■ FOTO ISTOCK

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

Kommunikationschef

Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk

Kommunikationspraktikant

Malthe Dam Christensen • mdc@fsl.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

T: 21 72 59 39

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement

11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Cleanprint by Strandbygaard

OPLAG

11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEILLUSTRATION

Christina Ann Sydow

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

38
The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751
Cleanprint by Strandbygaard

Store oplevelser venter

Oplev

og

Fuld tryghed i bagagen

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Oplev Færøerne

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 3.798

Oplev TrollAktiv

Inkl. 3 nætter, færge, bus i Norge og 4 aktiviteter Fra

2.148

Oplev Island

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r uden forplejning

Fra kr. 3.398

Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Christian, Brian & Sanne er dine erfarne rejserådgivere christian@alfatravel.dk +45 96 10 04 21 brian@alfatravel.dk +45 96 10 04 27 sanne@alfatravel.dk +45 96 10 81 31
London
kr. 1.998
Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r,
morgenmad Fra
kr.
Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 Klar til prøven? Prøveoplæg · Prøvevejledning www.meloni.dk
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.