LÆSERBREV
Moralsk stress er et fælles ansvar. Lad os blive bedre til at tale om det Læserbrev af Tine Dalskov, efterskolelærer og uddannelseskonsulent i www.skabrummet.dk Vi bør have et bedre arbejdsmiljø rundt om på de frie skoler. Det kræver, at vi lærere udviser mod og skaber rum for de svære samtaler, også med ledelsen. De svære samtaler kan dog have barrierer, som vi i min optik med fordel kan nedbryde sammen på den enkelte skole. Alle os, der arbejder med børn og unge, kender oplevelsen af at ramme plet i den pædagogiske hverdag. Det kan være i en samtale med en elev eller med forældre. Situationer, hvor alt bare går op i en højere enhed, og konflikter bliver løst. I vores arbejde søger vi altid at ramme plet med den pædagogiske pil. Men gør vi også det, når vi taler om arbejdsmiljø og moralsk stress? Det er let for os at kritisere ydre omstændigheder i vores arbejde som for eksempel for lidt forberedelsestid, utydelige rammer eller konfliktskyhed. Jeg betragter dog disse ytringer som unødige benspænd, der gør, at vores kommunikation om arbejdsmiljø slet ikke rammer plet. For hvordan skal modtageren vide, at der rent faktisk er tale om, at vi står i moralske dilemmaer, der giver os oplevelse af at svigte os selv eller andre? At vi bliver drænet for energi og presset på vores selvværd. Lederne på de frie skoler har ofte travlt. Vi kan ikke forvente, at de kan afkode kritik af arbejdsforhold som et bagvedliggende råb om støtte og sparring i en hektisk hverdag. Fatter vi i stedet for mod, anvender et fælles sprog og sigter pilen efter sagens kerne, får arbejdsmiljøet for os alle, i min optik, nye dimensioner. Det kan være en god ide, at man vender situationen med en god kollega, sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, inden man går til sin leder og siger: »Chef, efter den konfliktfyldte elevcase i sidste uge, oplever jeg et moralsk dilemma. Kan vi være nysgerrige sammen og dykke ned i det, så jeg ikke bliver drænet af energi?« Chef: »Godt, du kommer, lad os tage et møde, hvor vi bliver klogere på det moralske i vores handlinger.« For at tale om adfærd, der har ført til moralske dilemmaer, kræver det, at vi går ind i en særlig mødeform. Navnet kan være moralske møder. Her kan vi med nysgerrighed vende dilemmaet og de svigt, det har ført med sig. Jeg foreslår, at man på de enkelte skoler bliver enige om en mødekultur, der også består af moralske møder. Når kulturen er opbygget, kan ledelse og den enkelte medarbejder selv gå ind i dette særlige samtalerum. Husk, at ledere også har brug for feedback og støtte for at kunne træde varsomt ind i den nysgerrige mødeform og forholde sig til det arbejdsmiljø, de selv er frontfigur for at skabe. Lad os med et fælles og præcist sprog, skyde pilen efter moralsk stress, så det både bliver spottet og håndteret professionelt. ■
24
