Frie Skoler 11, 2021

Page 1

NO. 11 • DECEMBER 2021

TEMA

MISTRIVSEL Flere og flere elever mistrives. Læs eksperternes bud på hvorfor, og læs hvordan lærere arbejder med at øge trivslen hos eleverne. Side 06



26

32

36

Foreningen har afviklet en række møder om den nye arbejdstidsaftale.

Friskolelærer vinder særpris for diplom om dannelse i engelsk-faget.

Vi har sat præmier på højkant i både julequiz og krydsord.

TEMA

TRIVSEL

06

Lærer Mia Medine Sofia Petersen underviser i psykisk sundhed på Stenløse Privatskole. Det skal øge elevernes trivsel.

22

STORT INTERVIEW MED DEN NYE FORMAND

Det har ikke ligget i kortene, at Monica Lendal Jørgensen skulle være lærer og slet ikke på en fri skole. Det blev hun alligevel, og nu er hun formand for knap 11.000 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Læs om hendes vej til formandsposten.

FSL.DK

FIND SVAR OM CORONA

På fsl.dk/corona finder du svar på mange af de spørgsmål, medlemmer stiller om corona. Hvis du har et spørgsmål, som vi ikke har besvaret, kan du sende det til fsl@fsl.dk – så svarer vi dig direkte.

03


Efterskolelærer får pris for opgave om matematikangst Annika Nordestgaard, der blev færdiguddannet lærer i :2˚¸—fi—2:H/¡RofiJSH:EˇH2 :)fiH—Jƒ2/2:ˇ2fiƒP2/— J) P : fi 2 KH2 RD S — J2fiˇD2: 2ˇ2.O /—J fi2 )J2 fi : ⁄22 ⁄/ J2 fi HH —:H) — fi fifi /¡ H fi/fi: Pfi ˇ ˛ 2fi /2 H2ˇ2 fiH.P2: ƒJPfifiH Jfi ⁄22/2ˇ:: .fiZ:¡2— ¡2—ˇ fiH:H2ƒfi :H ⁄22ƒP 2/2 H2. V fiP —2 ƒJ —2 /¡) Jfi HH —:H 2/ I F2 S 2 2. —) ˚¸ fiP ⁄: :HD22 2H H F fi fi 2D ˇ:.fi4fi 4ˇ2: 2 •

SI DEN SI D ST

Julehygge bag hjemmeskærmene »Jeg håber, at lærerne tænker mere på fællesskabet og på trivsel end på undervisning«. Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever til Politiken om nedlukning af skolerne

04

ILLUSTRATION JUNIE


1

ud af

3

tysktimer

vil i skoleåret 2039/2040 mangle en uddannet tysklærer, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Dermed er tysk det fag, der vil opleve størst lærermangel i grundskolen. Kilde: Skolemonitor

Ny lov på vej efter sagen om Havregården EH Jˇ2: —) J2 ˇ2¡H 2 H :Ho2 :PH:oH —: 2ƒ fiHfiDJ2—2JHH :o:ofi— fi2) ¡2 fiH 2 H :P HƒPfi) 2 J⁄2H H ¸.ƒ fi—FH—H.LJˇ2 :—H2/¡ƒ——2Pfiˇfi /2ƒ 2) fi2 J2 /¡ HJ2—¡2 fiK:H:)—ˇP:22ƒfiH fiH /¡ H Pfi2:HDHH H 2 ensartet, koordineret og effektivt :PH:o) /¡ ofi—fi2: — :H: 2: /—H H H Jfi2—J 2 J H / o: — 2 — /¡ H :H:oHfi:H:2fi 2 fi HH / fi:2 : ¶H H :P H:o.DH ˇ2JH:) H JH2⁄fi22ˇH¸.P2 • FOTO RITZAU SCANPIX

Riberhus Privatskole løb 17.124 kroner hjem til Børnelungefonden L—ˇD2ˇH2¡2:ˇ2DƒJ2 /¡ Rƒ2P: P2JH: fiH ¡2— H :Dƒ) J2 fi fi: fi fi2fi¸.¸˛22): ¡2—¡2HBD2P—ˇfi.H HED:H2DHDoJ2 ˇfi) fi2 J2— ƒ2P—H ƒ fi fi—D˚H2/¡H—˛ˇ PHH2ƒJfiHH. SJ——fiHfiHDƒ) —H2⁄2:¡—H.S¡fiH2 fi 22H H H⁄ /¡) H — 2 ƒ fi2—HfiHHƒDƒH)—HfiH—D2 ˇ2: ˇ2 fi2 ƒD2H) :—fi HU—LAJ:Rƒ. V2:fi2 — J2: ˇ 2 :/:22fi H ˇ:H ƒDƒ H :: 2 /2. H2) fi2 ƒJDƒH • FOTO UGE-AVISEN RIBE

Autorespons på corona

Stikpille over sildebordet

»Den erfaring, som børn og unge har med nedlukninger er, at de er meget lange, og det sidder i dem. Derfor er det meget forståeligt, at børnene reagerer på, at skolerne nu lukker«

»'Nå, der fik I lige lidt ekstra ferie?' vil det lyde over snapsen. Det er trættende at høre på for lærere, selv om de i forvejen er vant til den slags bemærkninger fra kiksede onkler og tanter«.

Psykolog Marius Tolstoy-Kristoffersen til Politiken

Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør, Politiken

05


TRIVSEL

ILLUSTRATION ELS COOLS 06


TRIVSEL

Lærerne har hænderne fulde af elevernes mistrivsel Flere og flere børn kæmper med angst, skolevægring, stress og anden mistrivsel. Samfundets tempo og konstante forventning om optimering presser børn og unge, vurderer eksperter. Læs hvordan en lærer fra Stenløse og en lærer fra Kolding øger trivslen.

07


TRIVSEL

Høje forventninger skaber mistrivsel hos de unge Danske unge trives dårligere og oplever sig mere sårbare og udsatte end tidligere. De frygter, at de blive efterladt på perronen – efterladt af samfundet, vennerne, familien, viser nyt forskningsprojekt.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

D

anske unge over 11 år trives markant dårligere, end da den seneste store trivselsundersøgelse blev gennemført i 2009. Og deres trivsel falder på langt de fleste livsområder. Dette fald i trivslen og den oplevede livstilfredshed skyldes det, som en gruppe forskere omkring Center for Ungdomsforskning kalder for ny udsathed. Forskerne har gennem spørgeskemaer, interviews og litteraturstudier lavet en 360 graders kortlægning af de unges liv, og det er her, de har identificeret den nye udsathed. At være udsat indebærer i denne sammenhæng, at den unge har øget risiko for ikke at få en uddannelse, for at få psykiske problemer og for at mistrives.

TEMPO, TRIVSEL OG PRÆSTATION Kˇ2P1T/)H2J: — /2⁄:HH.No—:::Pfi:H fiP—fi:JH1ƒJˇfiH KDƒJfi ˇ.Jƒ2 ˚¸ˇCH2ˇ2U—fi: ˇ2:—.

08

-

-

Ny udsathed kommer oveni Hvor klassisk udsathed handler om problemer i hjemmet, manglende uddannelse, om ledighed og boligproblemer, konstaterer forskerne, at den nye type udsathed især er udløst af forventnings- og præstationspres. Det fortalte to af forskerne, professor Noemi Katznelson og lektor Mette Pless, for nylig på en konference om udsathed i ungdomslivet. Her fremlagde de tre stærke tendenser i samtiden, som skaber mistrivsel og giver grobund for ny udsathed. De tre tendenser er …

• Acceleration. Alt skal gå hurtigere. Også i skolen. Læringsmål fremrykkes. De uge skal vælge uddannelsesvej i en stadig yngre alder. Mange aktiviteter kalder på de unge på alle livsarenaer. • Præstation. De unge skal have høje karakterer og klare sig godt i skolen for at holde døre og muligheder åbne. Men de skal også se godt ud og være afholdt i klassen og have den rigtige vennekreds. • Psykologisering. I senmoderniteten forholder vi os psykologisk til os selv og hinanden. Det gør de unge også. De har et rigt udviklet sprog for følelser, og de forholder sig reflekterende og analytiske til alt omkring sig. Hvad er det i mig, som gør, at jeg ikke kan forstå matematikopgaverne? Hvad er der i vejen med mig, siden de andre i klassen ikke interesserer sig for mig? Det giver det, forskerne kalder et intensiveret selvforhold og selvvurderende introspektion. Man kan ikke bare være ked af det. Man skal også kunne forstå, hvorfor man er det, og sætte ord på, hvad det betyder, at man er ked af det. Psykologiseringen giver de unge redskaber til at forstå sig selv og deres omverden, men rummer samtidig en stærk selvkritisk dimension. Med det øgede fokus på det indre, oplever mange, at de skal finde svar og løsninger på udfordringer hos og i sig selv, også selvom der måske er tale om problemer, som produceres i de sammenhænge, de indgår i. Ny udsathed rammer også stærke miljøer De tre tendenser, som her konkretiseres med eksempler fra skoleverdenen, viser sig på alle livsområder. De sociale medier forstærker de unges relationer til hinanden, så


TRIVSEL

K AMILLA MANNICHE 47 år, Viby Friskole, underviser på mellemtrinnet i dansk og i idræt på alle klassetrin.

der hele tiden er nogen, de kan spejle sig i og måle sig op imod. Og der bliver hele tiden nye områder, hvor de skal præstere. Flere likes, flere følgere, bedre karakterer, mere prestigefuld uddannelse, mere succes på håndboldholdet. De tre samtidstendenser skaber grobunden for det, som forskerne kalder den nye udsathed. En ny form for udsathed, hvor det ikke først og fremmest er børn og unge fra socio-økonomisk svage familier og miljøer, som bliver udsatte. Den nye udsathed rammer potentielt børn fra socialt og økonomisk stærke miljøer lige så hårdt. Det er det, som forklarer faldet i de unges livstilfredshed: Nye sociale klasser føler sig udsatte. Og de klasser, som både tidligere og i dag rammes af den klassiske udsathed, får nu den nye udsathed oveni, fortæller forskerne i artiklen "Ny udsathed: nuancer i forståelsen af psykisk mistrivsel". Angst for eksklusion Forskerne understreger, at ikke alle unge mistrives. 19 procent af de unge, som indgår i forskernes repræsentative udpluk, trives, og denne gruppe oplever ikke presset. 17 procent af udplukket trives, selv om de føler sig presset på især uddannelsesområdet. Så omkring en tredjedel af de unge klarer sig og har det godt. Tilbage er de to tredjedele, som mistrives, i forskellig grad og på forskellige områder. Og når psykologiseringen, accelerationen og præstationskravet øger mistrivslen og skaber ny udsathed i den gruppe, så skyldes det, at der er utroligt meget på spil hos disse unge. De oplever, at hvis de ikke præsterer og klarer presset, så falder de igennem. De oplever, at hvis de ikke får en uddannelse, så er der ingen fremtid for dem. Mette Pless og Noiemi Katznelson understreger, at der ikke i sig selv er noget galt med hverken acceleration, psykologisering eller præstationer. Men på grund af den underliggende angst for eksklusion, kan de føre til en overbelastning, som skaber mistrivsel og udsathed blandt de unge. Og det er, mener forskerne, forklaringen på, at stadig flere unge mistrives og er udsatte. ■ Du kan læse mere om projektet i artiklen "Ny udsathed: nuancer i forståelsen af psykisk mistrivsel" af Noemi Katznelson, Mette Pless, Anne Görlich, Liv Graversen og Nanna Bank Sørensen.

»Hjernekapacitetsmæssigt bruger jeg over halvdelen af tiden på at tænke over, hvordan jeg kan få børnene til at trives bedre«

H

vor meget fylder elevernes trivsel eller mistrivsel i din hverdag? Størstedelen af min reelle tid underviser jeg jo, men hjernekapacitetsmæssigt bruger jeg over halvdelen af tiden på at tænke over, hvordan jeg kan få børnene til at trives bedre. Jeg har et par elever, der trives dårligt, og som gør det utrygt og uroligt for de andre at være i klassen. Hvordan påvirker det dig og din undervisning, hvis der ikke er trivsel? Jeg gør meget ud af at gennemføre min undervisning og at adskille den og trivselsarbejde, så det påvirker mig ikke så meget. Det, der påvirker mig, når jeg kommer hjem fra arbejde, er, hvis jeg selv har lavet en fejl eller er i tvivl om, hvorvidt jeg har handlet rigtigt i en situation. Jeg savner generelt professionel sparring og undervisning, der kan klæde mig på til at undervise børnene i trivsel, for man kommer til at stå meget med det selv. Klassemødets frie og elevstyrede snak er godt, men nogle gange skal der andre redskaber til – og det er frustrerende ikke at have den værktøjskasse. Hvad gør du for at håndtere mistrivsel? Jeg holder klassemøder, og vi har en støtte, som hjælper mig med at tage sig af dem, der har det sværest. Vi vender også altid eleverne på lærermødet. Og så tager jeg på kursus for at få et ’brush up’, for det er vigtigt med input til at håndtere trivsel. Især fordi der kan gå lang tid mellem, at man har brug for at hive det frem. ■ SKA

09


TRIVSEL

ST2J::—D2: H—H)DJ2 : — /¡) — : DJ : — /¡H —fi : — matematik – det 22ƒ2H/2 : —H¡H):—2 M M fi S P H 2 : ) fi 2 2 lærer og triv: : J fi 2 / ¡ SH D: P2 J H :.

På Stenløse Privatskole er psykisk sundhed et fag, man underviser i Skolen har ansat en særlig trivselsvejleder, der sammen med ledelsen skaber en række tilbud, som hjælper eleverne til bedre trivsel.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

10


TRIVSEL

M

ia Medine Sofia Petersen bruger halvdelen af sin arbejdstid på elever, der ikke trives. Elever med ondt i maven, ondt i skolelivet eller problemer derhjemme. Udover at være lærer på Stenløse Privatskole er hun nemlig også skolens trivselsvejleder. Hun har otte undervisningstimer om ugen, dels i 8. klasse i dansk, dels tosprogsundervisning i 6. klasse – resten af tiden er sat af til hendes arbejde som trivselsvejleder. »Mit mål var at gøre trivselsindsatsen mere undersøgende, afprøvende og forebyggende. Jeg kommer fra en organisation, der arbejder for at bryde tabuer omkring psykisk sygdom og psykisk sundhed. Det er der kommet forskellige tilbud ud af, som vi er i gang med at teste. Og det er mit håb, at man kan blive inspireret af det på andre skoler«, siger hun. Alle trivselstilbud på Stenløse Privatskole kræver, at der er indhentet tilladelse fra forældrene til elevens deltagelse. Det tilbud, der er mest ventetid på, er de individuelle elevsamtaleforløb, hvor en elev går ugentligt hos trivselsvejlederen over en periode på alt fra fire til ti gange. »Det er et tilbud, man sjældent ser på skoler, fordi det er sjældent, at man som lærer har timerne til det – og slet ikke over en længere periode«, siger Mia Medine Sofia Petersen. Noget man øver sig på Mia Medine Sofia Petersen er 41 år og uddannet lærer med en kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet. Da hun kom til Stenløse Privatskole, havde hun været projektleder i Psykiatrifonden i fem år, hvor hun arbejdede målrettet med skoler og trivsel, herunder undervisningsmaterialer og vejledninger.

M M fi S ˇ PH2: 2 Pfifi net lærer med en fifiH /⁄fi— — : /:o — ˇ2 A 2P: U J 2: HH. H P 2 H fi — 2 2ƒ fiHˇ ¡2: /2 H fi2P:o H2ˇ fi .

Hun understreger, at hun som trivselsvejleder ikke skal forveksles med en skolepsykolog. Hun er mere en afklarende og stilladserende hjælp – et slags bindeled mellem eleven og skolens tilbud. Et af skolens ældste tilbud er skilsmissegrupperne, der har eksisteret de seneste fem år, og som udbydes med tætte mellemrum for at undgå for stor aldersspredning blandt de børn, hvis forældre er blevet skilt eller står midt i en skilsmisse. Et andet tilbud er de særlige elevhold med seks til ti elever, hvor der er fokus på udvalgte problematikker, fx selvværd og selvtillid under titlen ’Tænk dig stærk’. Her får eleverne øvelser fra trivselsvejlederen, og de snakker og vender deres erfaringer med hinanden. Til foråret kører et lignende forløb om angst for mellemtrinnet og i slutningen af året et forløb for udskolingen om eksamensangst. »Det vigtige for mig er, at eleven selv kan se meningen med det. Trivsel skal gøres til noget, man øver sig på, ligesom man kan øve sig på ting i dansk og matematik – det her er bare et personligt mål. Og eleverne plejer at være vilde efter at fortsætte, når de først er i gang. For det her er også et frirum, hvor man kan tage det svære med hen«, siger hun. Viden har aldrig skadet nogen Skolen har også tilbud, som alle elever uanset behov får tilbudt. På 5. og 8. årgang holder Mia Medine Sofia Petersen oplæg om psykisk sundhed, hvor hun giver eleverne aktuel viden og refleksionsøvelser. »Her forklarer jeg, hvad der sker, når der går kludder i vores tanker og følelser. Hvordan man kan opleve det, og hvad man kan gøre for at holde sig psykisk sund. For hvorfor skal vi ikke sidestille psykisk sundhed med fysisk sund-

TRIVSELSTILBUD PÅ STENLØSE PRIVATSKOLE: ∙ IfiJfiPJ:Hˇ2Dƒ ∙ EJfi/¡—L¸˚J2fiˇP:/¡:⁄2— /2ƒH2:ˇn:JJ⁄2fi—:JHfi) angst og eksamensangst ∙ S:::—2P//2 ∙ O/⁄——Pfi2J:—/:o::Pfifi/¡ˇ. —.¡2—— ∙ 2J::Jfi2 T —J2ˇ——:/22—H ⁄22—2P//—fiH/⁄fi——:/2: 2H:HPH2—/2ƒH2 ∙ 2J::Jfi2 T :D2—2ˇ2HJfi:fi 2JHˇ2HJfi2D2fiH2J:

11


TRIVSEL

hed? Det får man jo også undervisning i«, siger hun. »Nogle gange er det bare sådan, at følelser og tanker spænder ben for en, og det skal man ikke blive bange for eller forskrækket over, for det er helt naturligt. Men der kan gøres noget ved de tanker, og derfor er det vigtigt, at man kender til gode strategier, som kan gøre en forskel«. Hun har ikke oplevet, at hendes oplæg giver bagslag i form af, at flere elever bliver bekymrede for, om de fejler noget psykisk – men eleverne tager imod det med alvorlig nysgerrighed. »Vi kan se på vores evalueringer, at eleverne reflekterer over, hvordan de har det, og hvis de har haft nogle særlige oplevelser eller følelser, tænker de ’Kan det være noget a la det her?’. Nogle har haft brug for at spørge mere ind til tingene, men der er mange flere eksempler på, at eleverne får øjnene op for, at det er helt almindeligt«, siger hun. »Det handler om at give reel viden frem for at gå med en diffus bekymring. Jeg plejer at sige, at viden aldrig har skadet nogen, men uvidenhed kan slå knuder«. Succes I skolens evaluering af tilbuddene står det klart, at det er brugbart for skolen, at eleverne har glæde af det, og at lærerne oplever, at det aflaster dem. Afdelingslederne, som trivselsvejlederen mødes med hver 14. dag for at vende elever, der mistrives, kan også bruge trivselsvejlederen som

sparringspartner, hvis de er i tvivl om, hvad der skal gøres i forhold til en elev. »Nogle gange kan der være brug for lidt mere nørdet viden omkring fx angst eller diagnoser. Det kræver ressourcer at arbejde med, og der trækker jeg på min uddannelse og erfaring. Jeg kan tage en afklarende samtale med eleven, eller vi kan tilbyde et forløb, der kan hjælpe eleven til at trives mere i skolen og mestre hverdagen. Det kan sagtens være ting, som jeg ikke kan fikse, men jeg kan ruste eleven til at forholde sig til det og navigere i det«, siger Mia Medine Sofia Petersen. Derudover fungerer hun også sammen med afdelingslederne som faglig sparringspartner for lærergruppen og det pædagogiske personale. Altså en person, lærerne kan komme til, hvis der er generelle problematikker med hele klassen, eller hvis en lærer har svært ved noget i forhold til en enkelt elev og ønsker hjælp til at ændre på det. Og endelig har Mia Medine Sofia Petersen også rollen som den på skolen, der sørger for at videreformidle relevant information og aktuel viden om trivsel: »Men det kan også være, at jeg har hørt om en lærer på skolen, hvor eleverne fik en fødselsdagstale, når de hver især havde fødselsdag, som roste dem for deres gode sider – så kunne det måske være en god ting at kaste sig over i flere klasser? Det kan være alt muligt af relevans for elevernes trivsel«, siger hun. ■

til at tænke på begge dele. Derudover oplever vi som alle andre skoler, at der er et voksende behov for at hjælpe børn med sociale og psykiske udfordringer. Så vi gør det både for at sætte mere ind i forhold til det forebyggende, men også for at hjælpe dem, der allerede mistrives.

Skoleleder Karina Alsing, Stenløse Privatskole: Hvorfor har I valgt at prioritere trivsel højt? Det har vi i virkeligheden altid gjort. Vi har altid været optaget af, at det faglige og det sociale skal spille sammen. Og når man vil lave en skole med høj kvalitet, er man også nødt

12

Hvilke ting har I særligt i fokus? Vi går meget op i at anvende den seneste viden på området og opdatere vores lærere på den. Derudover var det også vigtigt for os, at det ikke skulle være op til den enkelte lærer, hvad man arbejdede med. Vi var nødt til at have en fælles forståelse af, hvad der var minimumskvaliteten og en plan, som alle lærere var forpligtet til at følge. Derudover kortlægger vi trivslen to gange om året, hvor en afdelingsleder kigger grundigt på, hvor der skal skrides til handling, hvor Mia skal med ind over, og hvilke tilbud forskellige elever skal have.

Hvad kræver det af ressourcer, hvis andre skoler kunne tænke sig at følge jeres eksempel? Det kræver, at man som ledelse finder det vigtigt både interessemæssigt, men også ressourcemæssigt. Selvom vi har prioriteret en halv lærerstilling på det, kunne vi bruge uendelige timer på det. Det er som et kar, der aldrig bliver fyldt. Derudover skal man have en plan for sit trivselsarbejde på skolen: Hvor vil man hen, hvad er der behov for i de enkelte klasser og på den længere bane? Det er vigtigt at være bevidst om, at det, der skabes, ikke må blive en akutstation eller ekstra foranstaltning, hvor elever kan sendes hen og blive fikset for så at blive sendt tilbage igen. Læreren og klasselæreren skal være med inde over det samarbejde og fælles ansvar, det er at hjælpe barnet. En trivselsvejleder alene er heller ikke nok. Vi har en vigtig rolle i vores tre afdelingsledere, der står for en stor del af trivselsarbejdet med vores 700 elever. ■


TRIVSEL

HENRIK KOCH

»Arbejdet med trivsel fylder mere, end jeg havde regnet med«

H

vor meget fylder elevernes trivsel eller mistrivsel i din hverdag? Min 1. klasse har kun 15 elever, og de fungerer godt med hinanden både i timerne og frikvartererne. Min 8. klasse skulle jeg arbejde noget mere med efter coronanedlukningerne, som jeg oplevede havde gjort dem mere introverte end før. De havde brug for tid til at finde hinanden og fællesskabet igen. Jeg synes dog ikke, at trivsel fylder mere nu end før corona. Hvordan påvirker det dig og din undervisning, hvis der ikke er trivsel? Efter nedlukningerne tænkte jeg meget over, hvordan jeg kunne få alle på banen igen, differentiere undervisningen, så alle fik succesoplevelser, finde opgaver til de introverte og tydeliggøre de muligheder. Vi tog også hele dage ud for at tage på ryste-sammen-ture med klassen. På den ene side var det frustrerende at nå mindre, end jeg gerne ville. På den anden side kunne jeg se, at jo flere gange vi gjorde det, desto bedre fik eleverne det. Hvad gør du for at håndtere mistrivsel? Virkeligheden er jo, at børn kan være kede af det om morgenen eller have dårlige frikvarterer, og det kommer ofte før undervisning og faglig udvikling. Mine teammakkere og jeg arbejder med en trivselsstrategi med ugentlige møder, en legebank, kontaktlærertime med eleverne, hjælp til frikvarterslege, opfordringer til legeaftaler efter skole og samtaler med forældrene. Arbejdet med trivsel fylder mere, end jeg havde regnet med, da jeg uddannede mig. ■ SKA

SAR A RICHARDO SUNDGA ARD 35 år, Hvidovre Privatskole, underviser i dansk, kulturfag og engelsk i 1. klasse, og i madkundskab i 8. klasse og i idræt på alle klassetrin.

56 år, Sigerslevøster Privatskole, underviser i udskolingen i fagene dansk, historie, samfundsfag og idræt.

»Hvis der er trivsel, så er der oftest ikke uro«

H

vor meget fylder elevernes trivsel eller mistrivsel i din hverdag? »Rigtig meget, for hvis børn ikke trives, så kan de ikke lære. Derfor er det enormt vigtigt, at eleverne har det godt med at komme i klasserummet og har det godt med deres lærer. Det fylder rigtig meget. Lige nu har jeg en klasse, hvor det fylder ekstra meget, fordi det er en sammenbragt klasse, som har været hårdt ramt af corona-hjemsendelse samt nye hovedlærere. Det har jeg brugt meget tid og mange kræfter på. I en periode har vi også kørt med to-lærer-ordning for at skabe bedre dynamik og trivsel«. Hvordan påvirker det dig og din undervisning, hvis der ikke er trivsel? »Helt banalt så er der uro i klassen, hvis der ikke er trivsel. Hvis der er trivsel, så er der oftest ikke uro. På den måde påvirker det undervisningen. Man skal bruge en masse ressourcer på at slukke ildebrande, hvis der er uro. Jo bedre trivsel, desto bedre kan man udføre undervisningen«. Hvad gør du for at håndtere mistrivsel? »Et af mine store mantraer er, at jeg taler med eleverne og ikke til eleverne. Jeg går ind for ærlighed. Vi er nødt til at være ærlige overfor hinanden. Jeg kalder en spade for en spade, og det forventer jeg også af dem. Selvfølgelig er jeg obs, hvis der er uro. Det er jeg nødt til at adressere, og det gør jeg også. Jeg går ind for at have en åben og fri omgangstone, selvfølgelig med respekt for mit arbejde og for skolegangen som sådan«. ■ MSO

13


TRIVSEL

De unge opdrages ind i en kultur, hvor acceleration er en forudsætning for bare at bevare den stabile ligevægt. Hvis de ikke accelererer, falder de ned i afgrunden, de bliver overhalet og efterladt. H A RT M UT R O S A

14


TRIVSEL

TOPFORSKER:

De unge presses i et højhastighedssamfund uden håb De unge kan ikke længere finde meningen i det moderne højhastighedssamfund. Det giver mistrivsel, angst, udsathed og fremmedgørelse, mener den tyske topprofessor Hartmut Rosa.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ELS COOLS

E

t godstog kommer buldrende ud imod beskueren. Fronten af godstoget er en diabolsk figur med blottede tænder, horn og et hæsligt grin. Toget er på coveret af heavy metal-bandet Motörheads album 'Orgasmatron', og den tyske sociolog Hartmut Rosa bruger billedet til at forklare, hvordan unge ser på deres liv i dag: som noget faretruende, uundgåeligt, voldsomt. Noget, som kommer buldrende imod dem som på skinner. 56-årige Hartmut Rosa er sociolog, professor ved Friedrich Schiller Universität Jena i Tyskland og står lunt placeret på listen over de 25 vigtigste tænkere i dag. I slutningen af november holdt han oplæg på Center for Ungdomsforsknings konference om ny udsathed. Og Hartmut Rosa er helt på linje med sine danske forskerkolleger: Nutidens unge er udsatte. Hartmut Rosa mener, at de unge i dag socialiseres ind i en kultur præget af krav om økonomisk vækst, teknologisk innovation og stadig kulturel forandring. Dette accelerationspres giver de unge en aggressiv relation til deres omverden. De skal hele tiden præstere. Udvikle sig. Gøre det bedre end året før. Der er sådan set ikke noget galt i kravet om acceleration og vækst, understreger Hartmut Rosa. Vækstfilosofien har præget den vestlige verden og kapitalismen, siden slutningen af det 18. århundrede. Men, siger den tyske sociolog, tidligere kom accelerationspresset med et løfte. Man fik noget ud af at gøre det bedre.

»Væksten kom med et håb. Væksten var forudsætningen for, at vi kunne overvinde mangel og begrænsning og leve et liv i fred og ro i dyb overensstemmelse med vores bestemmelse«, sagde Hartmut Rosa. Men siden år 2000 er det håb forsvundet. Det viser forskningen. Forældrene tror ikke længere på, at deres børn får et bedre og mere lykkeligt liv, hvis de arbejder hårdt. Og de unge selv forestiller sig ikke, at deres liv bliver bedre, hvis de gør det ekstra godt: »De unge ved fra erfaring, at hvis de præsterer 10 procent bedre i år, så skal de bare klare sig endnu bedre næste år. Kravet om acceleration er uendeligt og uden mål«, siger han. En ny dag truer Det attraktive mål i horisonten er for de unge afløst af en dyb eksistentiel angst. En angst for ikke at klare skærene, for at falde igennem, for at blive efterladt på perronen. »Accelerationen fører for de unge ikke frem til et mål. Men hvis de ikke hele tiden præsterer bedre end sidst, oplever de, at de falder ned i afgrunden«, siger Hartmut Rosa, som mener, at de unge står i en urimelig og svær situation: »De deltager i en konkurrence, hvor der ikke er nogen mållinje«, siger han. De unge mener altså ikke, at der er et attraktivt mål, som venter på dem. I stedet oplever de, at de bliver indhentet og opslugt af afgrunden, hvis de ikke klarer vækstpresset. Det er den socialisering, som giver de unge

det aggressive forhold til omverdenen. De skal hele tiden konkurrere. Med sig selv og hinanden. Mængden af kampe vokser Vækstkravet betyder også, at de unge hele tiden skal optimere deres parametre, mener Hartmut Rosa. De skal have en god uddannelse. De skal have gode karakterer. Men de skal også have de bedste venner. Få flest likes og følgere på de sociale medier. Og se godt ud. Og være sunde. Der er ingen ende på, hvad de unge kan optimere, og hvor de kan konkurrere, siger Hartmut Rosa, som fortæller, at hans børn forsøger at få ham til at anskaffe sig et AppleWatch. For det kan fortælle, om han har den rigtige søvnkvalitet. Om han ilter blodet tilstrækkeligt. Om han får gået de skridt, han skal gå. Om hjertet slår som det skal. Og al den information er vigtig for en halvgammel mand som ham, mener hans børn. Hartmut Rosa ønsker ikke et smartwatch. For alle de data, det leverer, er også parametre, han vil kunne optimere og konkurrere på. Og hvis han har informationen, vil han også begynde at optimere den. Det er det, der sker for de unge. Og derfor er det også hans råd, hvis man vil give de unge bedre betingelser i skolen og samfundet: Undgå at tilrettelægge aktiviteter og forløb, som indbyder til konkurrence og parameter-optimering. Undgå at fodre aggressionen. ■

15


TRIVSEL

ELEVER SKRIVER BREVE TIL HINANDEN:

»Tak for dig, og fordi du altid er min ven« Eleverne har brug for en modpol til at skulle præstere, mener lærer Lisbeth Ravn Friis. Hendes elever skriver breve, hvor de takker og påskønner hinanden for, hvem de er, i stedet for hvad de kan. Det øger trivslen og styrker eleverne, er hendes erfaring.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

16


TRIVSEL

L:ƒHRJF2:)⁄22/¡K fi— R : ) 2 /ˇPfiH ˇ 2Dƒ H IT Lˇ 2Lfi—Lƒ2JI) J2J2:2J2ƒ2JH fi . HP :2J2 —:¡ : J Hƒ2JHJ2HJ. »Mit ¡ƒ 2) H fi:: ƒ2J J fi eleverne om, at de er meget mere end blot de karakterer, fi2:H¡2fi2: ::ƒJ:H.

H

vorfor skal eleverne kun have en karakter med fra deres grundskoletid? Hvorfor skal de ikke påskønnes for, hvem de er, men kun for hvad de kan? Og hvorfor er der så mange elever, som mistrives i skolen? De spørgsmål har længe rumsteret i Lisbeth Ravn Friis’ hoved. Hun har været lærer på Kolding Realskole i næsten 20 år, og hun oplever, at mange elever er under et stort pres i dag – ikke blot i skolen, men også i fritiden og på sociale medier. »Der bliver forventet meget af de unge, og man kan som ung nemt komme til at føle sig utilstrækkelig«, siger hun. Derfor har hun udviklet et forløb, hvor eleverne skriver breve til hinanden og påskønner, hvem de er, og hvad de har betydet for hinanden. ”Tak-for-dig-breve” eller bevidningsbreve kalder hun forløbet, som hun udviklede til en 6. klasse, men også har brugt på andre klassetrin. »Jeg vil gerne revolutionere vores skoleverden lidt og skabe mere nærvær blandt eleverne i klasseværelset. Generelt er vi enormt faglige i dag, og der er ikke så meget rum til at blive anerkendt for andet end det, vi kan«, siger Lisbeth Ravn Friis, som i en årrække har været AKT-vejleder. »Der er så mange børn og unge, som ikke trives i dag, men lider under et præstationspres, kæmper med angst eller skolevægring. Jeg er optaget af at skabe et rum i skolen, hvor eleverne i højere grad bliver anerkendt for, hvem de er, i stedet for hvad de kan«. Der er altid mere at sige Derfor begyndte Lisbeth Ravn Friis for et par år siden at læse en psykoterapeutuddannelse ved siden af sin deltidsansættelse på skolen. Uddannelsen har givet hende redskaber, som hun har brugt i sine klasser, da hun bad eleverne om at skrive ”tak-for-dig-breve.” I brevene til hinanden skal eleverne beskrive en situation, de har haft sammen og beskrive, hvad de har delt, og hvad det har betydet. Det skal være noget, som den anden har sagt eller gjort, og som har haft betydning. Det skal ikke handle om at være god til fodbold eller at have flot hår. »I brevene bliver man gjort fri af de dominerende roller, som de let kommer i. Der er altid mere at sige om den stille pige, ballademageren, klassens klovn og de andre roller, eleverne bliver sat fast i, og det kommer frem i brevene«, siger Lisbeth Ravns Friis og understreger, at forløbet intet har med terapi at gøre, selvom det bygger på redskaber fra den narrative verden. Konceptet udviklede hun til en 6. klasse, som skulle skilles og ud i nye klasser. Brevene læste eleverne højt for hinanden til en forældreaften, men setuppet behøver ikke være så stort. Forløbet og sprogbruget kan implementeres i timerne, når en uge er gået eller bare efter et frikvarter. »Er der nogen, der har sagt eller gjort noget, som I har sat pris på, og som har gjort en forskel for jer?« foreslår hun, at man spørger klassen. »Man kan tale om episoden, og hvad den betød for eleven, dvæle lidt ved de ting, som bliver fremhævet, og som eleven sætter pris på. Eleverne bliver bedre til at reflektere over, hvem der gjorde mig glad, hvem har gjort noget godt for mig, og om de selv har gjort noget godt for andre«, forklarer Lisbeth Ravn Friis. ■

… Det var helt utroligt, at lige meget hvad der var sket, ville du hjælpe mig igen. Jeg har altid vidst, at hvis jeg var ked af det, ville du gøre alt for at få mig til at få det godt igen. Jeg vil tage al din venlige og hjælpsomme måde at være på med mig i livet, og jeg ved, at selvom at du og jeg ikke skal i samme klasse, vil vi stadig være venner. U D D R AG F R A E T B R EV S K R EVE T A F E N D R E N G I 6. KLASSE TIL EN ANDEN DRENG I KLASSEN.

BEVIDNINGSBREVE BJfi—fi2H2:2JP 2.DHfi2)H/2:ˇD2:—— fiH.H A /fi—2H2H2⁄Jfi:—:J) :2ˇHƒHofi—ˇ2fi2.H A /2: ˇ¡2o)ˇ2H2P2ˇ2—22—:—:J.

-

-

Vil du vide mere om bevidningsbreve og forløbet med ”Tak-for-dig-breve”, så klik ind på lisbethravnfriis.dk.

17


TRIVSEL

Find fællesskabsfølelsen, og få trivslen tilbage i klassen Psykolog Rebekka Tangstad fokuserer på at genskabe fællesskabet, når hun hjælper elever og klasser i mistrivsel.

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FRIESKOLER.DK

F

lere og flere børn og unge mistrives. Coronahjemsendelse, fjernundervisning og sociale bobler i skolen har ikke gjort det lettere for trivslen og fællesskabet i klassen. Men hvordan tager man fat, når trivslen skal tilbage i klasselokalet? Det arbejder psykolog Rebekka Tangstad med. Hun kommer fra psykologhuset HAFU – institut for liv, hvor hun blandt andet underviser og hjælper lærere, børn og unge med at håndtere dét, der er svært. Og så har hun en fortid som efterskolelærer. Hun fortæller, at elevernes mistrivsel kan vise sig på mange måder, men at det ofte udspringer i en klassisk alarmberedskabs-reaktion, hvor kroppen går i ”kæmp, frys eller flygt”-tilstand. Ofte vil det være eleverne i kæmp”-tilstand, der giver de mest synlige konflikter og udfordrer fællesskabsfølelsen i klassen. Men man skal passe på med at give ”ballademageren” skylden. »Når fællesskabet er udfordret i klassen, kan vi nemt komme til at udpege en syndebuk. Men man skal som voksen passe på med at lægge det ansvar over på et barn. For det første fratager vi os selv vores mulighed for at ændre på problemet, når vi fralægger os ansvaret. For det andet kan det jo aldrig blive et barns ansvar, om klassen som helhed trives – det vil altid ligge hos den voksne,« siger Rebekka Tangstad. De børn, som ender i en ”flygt” eller ”frys”-tilstand, vil ofte have et stort fravær, lange toiletbesøg eller blive ude på gangen, når klokken ringer. Reaktionen kan være svær at se, men man vil ofte have en fornemmelse af, at man har mistet kontakten til eleven, som virker indelukket og tilbageholdende. Rebekka Tangstad er klar over, at det er en kæmpe op-

18

gave for læreren at varetage elevernes trivsel oven i alt det andet, som læreren skal. Det kan nemt komme til at fylde enormt meget både i og efter arbejdstid. »Man skal passe på, at elevernes trivsel ikke kommer til at påvirke en så meget, at man bliver syg af det. Men man sætter sig selv op til at fejle, hvis man tror, at man kan dele sig op i et professionelt og et privat-jeg og lade bekymringerne for børnene blive på skolen efter sidste time. Det kan ikke lade sig gøre. Det er en del af lærerjobbet, at man påvirker børnene, og at de påvirker én«, siger Rebekka Tangstad. Leg er lettere end samtale Når Rebekka Tangstad arbejder med klassernes trivsel, starter hun med at få skabt et trygt rum for alle. Det er grundstenen i et fællesskab. »Hvis man er usikker og utryg, er det svært at turde indgå i et fællesskab med andre - og det er en katastrofe, for børn er dybt afhængige af at opleve tilhør til et fællesskab. Det er en opgave for den voksne at sørge for, at alle er trygge til at kunne deltage. En af de oplagte måder at skabe tryghed på er igennem kendskab og det at have det sjovt sammen,« siger Rebekka Tangstad. »Det kan blive enormt tungt, når man hver dag skal tale om alle konflikterne. Så i mit arbejde bruger jeg rigtig meget at lege forskellige lege og bruge kroppen, når vi kommunikerer. For når vi kun taler, så mister vi ofte de elever, som vi faktisk gerne vil have fat i, fordi det bliver for svært og sårbart at sætte ord på alting. Og ofte har netop disse børn brug for, at vi på en legende måde låner dem nogle ord. ■


TRIVSEL

( )

K ARSTEN ULRIK 47 år, Taastrup Realskole, klasselærer 6. årgang, underviser mest i udskoling, primært engelsk og kulturfag.

Ekspertens råd:

Genskab fællesskabet og klassens trivsel Psykolog Rebekka Tangstad bruger lege og øvelser, når hun arbejder med en klasse i mistrivsel. Her er fire bud på, hvordan man kan skabe tryghed i klasselokalet. BUTTERFLY-TEGNET Eleverne kaster en bold imellem sig og tager udgangspunkt i grundfølelserne, og siger: ”jeg bliver glad/ked af det/sur/bange, når…”. Den, som griber bolden, afslutter sætningen. Det kan være simpelt som: ”jeg bliver glad, når… solen skinner” eller mere modigt som: ”jeg bliver ked af det… når mine forældre skændes”. De elever, som har det på samme måde, viser det ved at lave butterfly-tegnet (hænderne samles som en sommerfugl, der basker på brystet)

ENIG-UENIG Læreren læser forskellige udsagn op, og eleverne der er enige, rejser sig, og de, der er uenige, bliver siddende. Et godt spørgsmål er ”jeg kan bedst lide timer/frikvarter”.

GIV BOLDEN TIL EN, SOM… Eleverne står i en rundkreds, imens læreren siger en masse udsagn, som passer hver især på eleverne. Eleverne skal sende en bold hen til en elev, som udsagnet passer på. For eksempel: ”giv bolden til en, som har en lillesøster/bor i et gult hus/har en rød madkasse/har en mor fra et andet land”.

LÆREREN LAVER GRUPPERNE Det kan lynhurtigt skabe utryghed hos mange elever, når gruppeopdelingen skal ske spontant imellem eleverne. Derfor er det med til at skabe ro og tryghed, at læreren altid har lavet grupperne inden undervisningen. ■

»Det gør ondt i hjertet, når de små unger ikke har det godt«

H

vor meget fylder elevernes trivsel i din hverdag? »Det betyder helt vildt meget. At eleverne trives, er jo en forudsætning for, at de kan lære noget. Og så gør det jo ondt i hjertet, når de små unger ikke har det godt. Når en går alene rundt i skolegården og ingen venner har – det er ikke til at holde ud at se på. Dengang jeg startede som lærer, kunne man overlade trivsel til andre, forældrene for eksempel. I dag er jobbet mere komplekst, man skal løse flere problemer for eleverne end tidligere. Det er godt at være involveret, men man bliver bedt om meget. Lige fra kærestesorger og diagnoser til piger, der ikke har en hjerteveninde. Kravene er nogle gange urimelige. Også fra forældre, som har store krav. Hvordan påvirker det dig og din undervisning, hvis der ikke er trivsel? »Mit job bliver meget sværere og i perioder umuligt. Hvis eleverne har været i store konflikter i frikvarteret, eller hvis den enkelte elev mistrives, så bruger de meget energi på det. Den energi går fra læringskapaciteten. Man kan ikke lære noget, hvis man hele timen tænker på, hvad der sker i frikvarteret, eller når jeg kommer hjem. Hvad gør du for at håndtere mistrivsel? »Det er svært. Det er mange samtaler, snakke med forældre, lærere, fagpersoner, specialister, eksterne konsulenter i samarbejde med ledelsen. Så det er ikke bare én ting. Jeg deler det med fantastiske kolleger og en ledelse, der bakker hundrede procent op, og det er vigtigt. For når forældre er bekymrede, fordi deres barn ikke trives, så kommer deres frustration ud som kritik. Trivsel fylder meget, og jeg er ikke sikker på, at det var jobbet som trivselskoordinator, jeg uddannede mig til«. ■ MSO

19


FORENINGENS SIDER

Det er nu, vi skal tale om arbejdstid på skolen FORMAND, FRIE SKOLERS LÆRERFORENING MONICALENDALJØRGENSEN

M

ed den nye arbejdstidsaftale, som gælder fra sommeren 2022, får lærerne krav på at blive hørt, inden ledelsen fordeler arbejdsopgaverne og tiden til dem. Det betyder, at lærere og børnehaveklasseledere i løbet af det næste halve år skal drøfte med hinanden og skolens ledelse, hvordan skolen bør prioritere arbejdstiden næste skoleår. Det er en ny opgave og en ny udfordring. Men det er også en ny mulighed for

igen at få indflydelse efter en årrække uden en arbejdstidsaftale. I første omgang bliver det tillidsrepræsentanten, som skal orienteres og drøfte planer og forventninger til arbejdstiden, men senere i forløbet skal alle lærere og børnehaveklasseledere inddrages i dialogen med ledelsen. For at tillidsrepræsentanten kan stå så stærkt som muligt i drøftelserne og samarbejdet med ledelsen, er det nødvendigt, at alle bidrager ved for eksempel at deltage i de møder, som tillidsrepræsentanten indkalder medlemmerne til. Lærere og børnehaveklasseledere er vant til at tage medansvar for skolen og undervisningen. Lærerne er den allervigtigste faktor for, at eleverne lykkes i deres skolegang, og som lærere bruger vi masser af energi på at udvikle vores undervisning og vores skole. Nu skal vi arbejde på at sikre, at vi også har den nødvendige tid til rådighed, og vi skal holde fast i, at arbejdstiden skal opgøres, så vi i sidste ende ved, at vi får løn for den tid, som vi har arbejdet. Vi har brug for

den gennemskuelighed. For at tage drøftelsen om arbejdstiden bliver det nødvendigt at tale om, hvad vi vil med vores skole. Hvis vi skal have særligt fokus på udfordrede elever, så skal der afsættes tid til det. Hvis der er brug for ekstra faglig uddannelse til lærerne, så skal der afsættes tid til det. Hvis der ansættes nye lærere, skal der afsættes tid til det. Alle steder bør man selvfølgelig drøfte, hvor meget tid, der skal være til undervisning, forberedelse og efterbehandling, og særligt på efterskoler bør man forholde sig til tilsynet med eleverne uden for skoletiden. Det betyder ikke nødvendigvis, at alt skal være anderledes fra 2022. Mange skoler har lokalaftaler, som kan videreføres, hvis man er enige om det. Der, hvor man er glade for meget eller fuld tilstedeværelse, kan man fortsætte med det. Men med den nye aftale, får vi god lejlighed til at drøfte, om vi prioriterer og arbejder på den rigtige måde. Den nye arbejdstidsaftale er en samarbejdsaftale, og samarbejdet kræver en indsats fra alle.

» Vi skal holde fast i,

at arbejdstiden skal opgøres, så vi i sidste ende ved, at vi får løn for den tid, som vi har arbejdet« M O N I CA L E N DA L JØRGENSEN

Samarbejde kræver også tålmodighed og mod til at stole på, at vi kan få det til at fungere på skolerne. Og så kræver det, at de grundlæggende aftaler om varslingsbestemmelser, krav til opgaveoversigten, registrering af arbejdstiden, tid til lejrskoler osv. bliver overholdt, så alle ved, hvilket fundament vi står på, når vi skal tale arbejdstid på skolen. Et godt arbejdsmiljø kræver god tid til opgaverne. God undervisning kræver god tid. Derfor er det nu, vi skal tale om arbejdstiden. ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Lene Henriksen • T: 30 11 71 97 • Kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

20


KORT NYT

SPØRGEHJØRNET

INTET NYT FRA FINANSLOVSFRONTEN

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

27. januar kl. 16-21: ”Professionel kapital” ved konsulent Bolette Bom for tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Rønde Efterskole. Tilmelding via Nemtilmeld.

KREDS 3

2. februar kl. 17-20: Medlemsmøde og foredrag med Frank Knudsen på Engelsholm Højskole inklusive middag.  Arrangementet er for alle medlemmer, og det er gratis at deltage. Tilmelding på Nemtilmeld.

KREDS 6

2.-3. marts: TR-træf for kredsens TR’ere og TR-suppleanter på Musholm, Musholmvej 100, 4220 Korsør.

Det blev en meget begrænset finansaftale. I hvert tilfælde for de frie skoler. Aftalen, som regeringen landede med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Alternativet, justerer tilskuddene til efterskoler og højskoler med prisog lønreguleringen, og grundskolernes koblingsprocent er uændret. Finanslovsaftalen indeholder dog også et stort løft til folkeskolelæreruddannelsen. Det kan få betydning for fremtidens lærere og dermed også for de frie skoler og deres rekrutteringsmuligheder. Finansloven er ikke godkendt, men med en bred aftale er det næppe sandsynligt, at der flyttes mange kommaer. ■ MHV

LEGAT TIL UDDANNELSE, PENSIONISTER OG ENKER

Mangler du penge til en pædagogisk efter- eller videreuddannelse? Eller er du pensioneret lærer eller lærerenke/lærerenkemand og mangler penge? Så spids ørerne og pennen. Der kan nemlig være en håndsrækning på vej til dig. A.C. Bondes Fond skal opløses, og derfor udloddes alle fondens midler som trangs- og uddannelseslegater. Legatet kan søges af alle grundskolelærere, men lærere, der har været ansat på Nyborg Private Realskole, står øverst på listen, et enkelt trin over lærere fra skoler under Danmarks Private Skoler, som overtrumfer alle andre grundskolelærere. Du skal søge inden 28. februar 2022. Læs mere på www.privateskoler.dk/bondesfond. ■ MHV

?

Er en brækket tand en arbejdsskade?

Spørgsmål: Jeg har brækket en tand på et stykke slik, som jeg spiste til et lærermøde. Slikket var indkøbt og serveret af skolens ledelse. Er det en arbejdsskade? Svar: Det er ikke entydigt, om en tyggeskade efter spisning af slik til et lærermøde er en arbejdsskade. De administrative myndigheder, der administrerer arbejdsskadesikringsloven, har den opfattelse, at ansatte i udgangspunktet selv bærer risikoen for tandskader opstået i forbindelse med spisning i arbejdstiden. Myndighederne mener, at spisning som udgangspunkt er en privat handling – også selv om den foregår i arbejdstiden og på arbejdsgiverens sted. Spisning anses således som en undtagelse fra udgangspunktet om, at skader, der sker i arbejdstiden og på arbejdet, er omfattet af loven. Skader opstået ved spisning kan dog anerkendes, hvis der er en konkret forøget risiko for den opståede skade ved spisningen på arbejdet. Om myndighederne vil anerkende slikspisningen under de nævnte omstændigheder som en konkret forøget fare eller som en naturlig del af arbejdet er uvist. Min anbefaling er derfor, at du for en sikkerheds skyld anmelder det som en arbejdsulykke med henblik på erstatning. Anmeldelse skal ske enten til skolens forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Kontakt sekretariatet hvis du har brug for rådgivning eller hjælp til at anmelde skaden. ■ Venlig hilsen Frank Kold Sørensen, konsulent

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

21


22


»Man skal være diplomatisk, men man skal også turde stå ved sine meninger« Monica Lendal Jørgensen skulle slet ikke have været lærer. Men man bliver draget af det, man godt kan lide. Og hun kunne lide skolen. Ligesom de politiske debatter, som hun er vokset op med ved køkkenbordet. Nu er hun formand for knap 11.000 lærere på de frie skoler.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

23


Det var lidt tilfældigt, at jeg havnede på en fri skole. Jeg er ikke opdraget ind i traditionen.

E

gentlig skulle hun slet ikke have været lærer. Monica Lendal Jørgensen ville have været miljøtekniker – en slags laborant – og sejlet langs Grønlands kyster som havbiologens højre hånd ved mikroskopet. Måske var det meget godt, at det ikke gik sådan. For i virkeligheden er hun lidt bange for vand. Og for at sejle – med små både i hvert fald. Derfor er det måske også en smule paradoksalt, at den nye formand for Frie Skolers Lærerforening vælger, at vi skal mødes ved vandet, Trampestien ved Stevns Klint, hvortil hun ofte selv tager bilen og kører ud for at gå en tur. Ikke ude på skrænten, for den nye formand har faktisk også højdeskræk. Så vi bliver på behørig afstand af skrænten og vandet og holder godt fast i rækværket, når vi kigger ud i horisonten og taler om den nye formands vej til toppen af lærerforeningen. »Vandet betyder meget for mig. Lyset, lyden, luften ved vandet. Det giver energi og går i kroppen på en«, siger Monica Lendal Jørgensen, mens hun viser rundt ved Stevns Klint og griner lidt af både vandskræk, højdeskræk og sejlerskræk. »Da jeg var barn, cyklede vi ud til vandet, hver gang det var godt vejr. Vi badede så ofte, vi kunne komme til det. Hele sommeren«, fortæller hun. »Jeg har hele mit liv haft en drøm om at bo ved havet og så bare lukke vinduerne

24

op og kigge ud mod horisonten«, siger hun. »Prøv lige at se lyset. Jeg er meget afhængig af lys og luft. Det er også derfor, jeg kører så meget herud«. En stærk kvinde som forbillede Hun er vokset op i udkanten af Store Heddinge, som ligger på Stevns. Derfor er det hendes hjemegn, hun viser rundt på, mens vi snakker. Engang kendte hun alle og enhver. Sådan er det ikke længere, selvom hun kun er flyttet en halv times kørsel væk. »Når jeg engang ikke skal være formand mere, kan jeg være guide her«, siger hun og griner. Hendes forældre, som stammer fra Jylland og Fyn, blev trukket til Stevns af faderens job som sergent i Flyvevåbnet. Med kongebrev blev de viet som 19- og 20-årige, inden de slog sig ned på Stevns. Moderen var selvstændig med en pølsevogn på Torvet i Store Heddinge. En af den gammeldags slags, hvor hele familien hjalp til, og hvor Monica og hendes søster havde fritidsjob, når de ikke cyklede til vandet eller deltog i foreningslivet. De politiske diskussioner blev taget ved køkkenbordet, for hendes far var en aktiv mand, der engagerede sig i lokalsamfundet. Han havde en mening om alt og var på et tidspunkt opstillet som byrådskandidat. Enighed var der dog sjældent ved køkkenbordet, for deres politiske standpunk-

ter var vidt forskellige. Det var der, de politiske diskussioner startede med drøftelser om stort og småt i verden. Diskussionerne har lært hende, at man er nødt til at have respekt for alle mennesker og deres meninger. Der er ikke nogen, der har voldsomt mere patent på sandheden end andre, som hun siger. »Min mor er et forbillede for mig. Hun var ikke sådan en, der kom op at skændes med folk. Hun kunne bilægge stridigheder. Hvis der var ballade, holdt hun sig ude eller prøvede at berolige gemytterne lidt. Hun var en stærk kvinde på sin egen måde og havde stor betydning for min barndom og ungdom. Hun var et ordentligt menneske«. Er hun også et forbillede for dig i dag? »Ja, som formand skal man jo være diplomatisk, men man skal også turde stå ved sine meninger. Man skal ikke være bange for andre mennesker eller bange for at mene noget. Og det var hun heller ikke. Hun kunne rumme andre mennesker – også dem, som alle andre syntes var nogle sære snegle. På den måde vil jeg gerne ligne hende«, siger Monica Lendal Jørgensen. »Som formand skal man kunne mene noget, som vi ikke alle sammen er enige om. Man skal kunne rumme uenighederne uden at være konfliktsky. Det kommer man ingen vegne med. Det var min mor måske i nogle situationer, eller også valgte hun bare sine kampe. Man vidste i hvert fald altid, hvor man havde hende«.


BLÅ BOG • 55 år, gift med Per, der er skov- og landskabsingeniør og underviser på FGU. • Sammen har de Lukas på 19 år, der blev student i sommer. • Bor i Blangslev mellem Næstved og Præstø, spiller golf i sin fritid. • Uddannet lærer fra Haslev Seminarium (1990). • Har været ansat 21 år som lærer på Vor Frue Skole i Næstved (19902011). Her var hun også skolevejleder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant. • Var fra 1991 aktiv i kredsbestyrelsesarbejdet i foreningen. • Blev i 2011 valgt som næstformand for Frie Skolers Lærerforening og formand i 2021.

Monica Lendal Jørgensen mistede sin mor, da hun blot var 21 år og kun lige var flyttet hjemmefra. »Det var en helt forfærdelig historie for os alle sammen, men bagefter har det styrket os«. Ikke et klassisk lærerbarn Monica Lendal Jørgensen er ikke et klassisk lærerbarn, som hun siger, og det var heller aldrig en barnedrøm at blive lærer. Men da hun indså, at miljøtekniker-uddannelsen i Slagelse var for kedelig, og at hun aldrig blev havbiologens højre hånd på skibet ved Grønland, måtte hun grave dybt efter, hvad hun egentligt selv godt kunne lide at lave. »Jeg tror måske, jeg savnede skolen. Jeg har altid elsket at gå i skole. Jeg elskede folkeskolen. Men jeg var også rigtig dygtig – til det meste i hvert fald, og det man lykkes med, kan man som regel også godt lide«, fortæller hun, men indrømmer dog også, at hun ikke var specielt flittig. »Jeg er kommet nemt til det. Men der var heller ikke så store krav til eleverne, som der er i dag«. Særligt en matematiklærer gjorde et stort indtryk på hende og fremstod som den lærer, hun selv gerne ville være. En, der brændte for sit fag og for eleverne, men som også var god til at fortælle historier. »Hun var en af de gamle, som alligevel ikke var for gammel, og som var god til at høre, hvad vi sagde. Man vidste, hvor man

havde hende, og man var der til tiden, fordi det var interessant. Og så troede hun på, at vi kunne«. Stillede store krav som lærer Under Monica Lendal Jørgensens egen skoletid var lærergruppen groft sagt opdelt i to grupper: De gammeldags, som man ikke sagde alt for meget imod, og hvor man ikke turde andet end at være der til tiden. Og de yngre, hvor man mange gange kunne sige, at ”vi kommer lige om lidt”. »Som lærer har jeg altid forsøgt at være fair, men jeg har også haft høje forventninger. Jeg har for eksempel svært ved at undervise, hvis der er alt for meget larm, eller hvis jeg ikke har elevernes fulde opmærksomhed, så jeg har stillet ret høje krav. Samtidig har jeg altid selv lavet mine undervisningsmaterialer. Råt genbrug har jeg ikke rigtig kunnet arbejde med«, fortæller Monica Lendal Jørgensen. »Man taber sit eget engagement, hvis man genbruger alt for meget. Det er ikke sjovt at undervise i noget, man ikke selv synes er spændende. Det er man selvfølgelig nødt til engang imellem, men man skal helst selv synes, det er interessant, det man underviser i. Og hvis det ikke fungerer, er man nødt til at være fleksibel og lave om på sine planer, men det er store krav at stille sig selv, og man kan ikke altid leve op til dem«. Mulighed for indflydelse Monica Lendal Jørgensen blev ansat på Vor

Frue Skole i Næstved, og her landede hun ved en tilfældighed: fordi det var der, der var en ledig stilling. »Der er rigtig meget, der er sket i mit liv, uden at det var en del af en plan. Jeg har aldrig været så god til at lægge planer«, som hun siger, for skæbnen ville, at hun blev på skolen i 21 år, selv om hun havde forestillet sig, at hun skulle ansættes i folkeskolen. Når hun ser tilbage, var det især muligheden for indflydelse, der drog hende mod skolen og de frie skoler generelt. Og indflydelse fik hun. Først som arbejdsmiljørepræsentant og senere som tillidsrepræsentant. Der kom bedre styr på arbejdsforholdene, og hun var med til at ændre en kultur, der hed ”det har vi prøvet” eller ”det gør vi ikke her”. At det var en katolsk skole, var faktisk ikke altafgørende for hende, men skolens værdier passede hende godt. »Jeg har altid oplevet, at man som lærer havde indflydelse på, hvordan skolen skulle udvikle sig. Hvis man virkeligt ville noget, så kunne man komme igennem med mange ting, og det er nok en af årsagerne til, at jeg blev i 21 år«. For ti år siden forlod hun Vor Frue Skole i Næstved for at blive næstformand for Frie Skolers Lærerforening. Og i november blev hun så valgt som ny formand. Det bringer hende i endnu højere grad rundt i hele landet til møder på skoler, med styrelser og politikere i arbejdet for lærernes løn- og arbejdsforhold. Og hun glæder sig til det hele. ■

25


De n s tore 1.

Året der gik i Magasinet Frie Skoler

Du kan finde hjælp til svarene på fsl.dk/medlem/ frie-skoler, hvor alle udgivelser af Frie Skoler er digitalt tilgængelige.

2.

Læreren Christian Steinbrich var på forsiden af februar udgaven af Frie Skoler. Hvad argumenterer han for? a. Mere uenighed på lærerværelset b. Større fokus på klima c. Flere trivselsindsatser for eleverne

3.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

26

I april-magasinet besøgte vi en skole i Nørre Aaby i forbindelse med OK21. Her blev der spist en helt særlig OK21-brunsviger på lærerværelset, men hvilken kage er den fynske landsby ellers særligt kendt for? a. Hindbærsnitte b. Dagmartærte c. Romkugle

I januar var temaet ’Styr på sikkerheden’, hvor vi tog udgangspunkt i en medlemsundersøgelse blandt lærere, der underviser i adventure og anden farlig sport. Det viser sig, at en vis andel af skolerne ikke har en klar plan for, hvem der gør hvad, i tilfælde af at en eller flere elever kommer alvorligt til skade. Hvor stor er den andel? a. 20 procent b. 30 procent c. 40 procent


j ul e q ui z Psssst: Kig i Frie Skoler nr. 3

4.

Hvad er BasketMatematik? a. Et computerspil, der kombinerer online udgaver af basket og matematik b. En landsdækkende konkurrence for skolebørn startet af BasketMatematik forbundet c. Et forskningsprojekt, der mixer basket og matematik i skolen

5.

Hvad har foreningens for nyligt afgåede formand Uffe Rostrup lovet sig selv, at han skal have, når han er helet oven på sin knæoperation? a. En billet til Roskilde Festival b. En tatovering med foreningens logo c. En rejse til Grønland

6.

Hint: e Skoler nr. 5 Fri

Coronanedlukningerne tog hårdt på mange – også på arbejdsglæden blandt lærerne på de frie skoler. Hvor stor en andel af lærerne i Frie Skolers medlemsundersøgelse angiver, at deres arbejdsglæde efter nedlukningerne er lidt mindre eller meget mindre sammenlignet med før nedlukningerne? a. Tre fjerdedele b. Knap to ud af tre c. Halvdelen

7.

I august 2021 skrev Frie Skoler om højskolelæreren Lone Vestergaard, der havde undret sig over nogle tal på sin lønseddel og derfor kontakt- ede Frie Skolers Lærerforening – og hvad skete der så? a. Højskolekonsulent Simon Astrup sørgede for, at hun fik efterbetalt 50.000 kroner og hævet sin månedsløn med 5.000 b. Hun fik højskolekonsu- lent Simon Astrup i tele- fonen, der sagde »Glæde- lig Jul!« Hint: c. Hun fik besked af tele- Tjek november fonomstillingen om at ud gaven af Fr ie ringe igen dagen efter, Skoler da alle konsulenterne var taget ud for at spil- le padel tennis

8.

Hvad var omdrejningspunktet for de sager, monopolet i september -magasinet skulle diskutere? a. Hvordan får vi sikret fair lærerløn? b. Hvordan håndterer man bedst seksuelle krænkel- ser på skolen og lærer- værelset? c. Hvad må man som lærer blande sig i over for ele- verne?

9.

Hvem sagde »Der trillede en mor-tåre ned ad min kind, da vi nåede Rådhuspladsen« i juni-magasinets tema ’Ferieklar’? a. Didde Lind Steffer, lærer på Hamme- rum Efterskole b. Mette Søndergård, redaktør på Frie Skoler c. Suzette Munks gaard, lærer på Midtsjællands Efterskole

10.

Hvad hedder de frie skolers fællessangsprojekt, der er foregået på 50 skoler landet over i efteråret? a. Spis, hyg og syng b. Syng, spis og snak c. Fællessang for evigt

Tjek evt: Frie Skoler fra oktober 2021

VIND BØGER Mail dine svar på spørgsmålene til redaktionen@frieskoler.dk inden 7. januar – skriv ”julequiz” i emnefeltet og vær med i konkurrencen om et gavekort til bøger. Vi bringer de rigtige svar i magasinet i januar 2022. 27


T e s t d i n v id e n i å re t s j ul ekr yd s

Find bogstaverne 1-9 og gæt en sætning. Mail dit svar ind til redaktionen@frieskoler.dk inden 7. januar – skriv ”krydsord” i emnefeltet og vær med i konkurrencen om en gavekurv med godter. Vi bringer den rigtige sætning i magasinet i januar 2022. 28


FOTO SHEDILEIERSILLERMA RCUSSEN

Lid t j ul egod t Redaktionen ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår. I samarbejde med kok Hedi Leier Siller Marcussen bringer vi her opskrifterne på to lune vinterlækkerier.

.

Krydret varm æblemost med Earl Grey En gammel svensk opskrift, der kan laves i mange variationer

.

5 dl. æblemost 1 tsk. Earl Grey te 2 hele stjerneanis 2 kanelstænger

sammen med kanelstænger og stjerneanis. Varm det op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og tilsæt te. Lad det trække 3-4 minutter. Hæld det igennem en si og server. Alle slags te og varme krydderier kan bruges.

.

Hæld æblemosten i en gryde

En variation over tykke Ærø-pandekager

’Løvtens Paa’kar’ er det ærøske ord for den sydfynske ø’s særlige tykke og luftige pandekager. De ligner lidt klatkager, men gæren får dem til at løfte sig, så de er både sprøde, syndige og luftige. Den oprindelige opskrift siger, at de skal steges i svinefedt, men vi har brugt olie, og det kan man sagtens. Server dem med dit yndlingssyltetøj, frugtkompot og et drys flormelis. 5-6 dl. mælk 6 æg 25 g. gær

500 g. hvedemel 1 tsk. stødt kardemomme 1 tsk salt, strøgen Rapsolie til bagning Lun mælken, og hæld den i en stor skål. Opløs gæren heri. Del æggene i blommer og hvider, og tilsæt æggeblommerne én ad gangen til mælkeblandingen. Rør mel, salt og kardemomme i. I en anden skål piskes æggehviderne stive, og herefter vendes de forsigtigt over i massen i den store skål. Stil dejen lunt og

lad den hæve i en time med et rent viskestykke over. Når dejen er hævet færdig, hælder du et ca. to cm tykt lag rapsolie i en pande og varmer olien op. Olien skal ikke koge eller ryge, men den skal være godt varm. Brug en mellemstor dyb grydeske til at sætte tre klatter dej på panden ad gangen. Bag til de er gyldenbrune på begge sider. Læg dem derefter over på fedtsugende papir. Spises lune med dit valgte tilbehør. God fornøjelse!

.

29


LÆSERBREV Mere demokrati spin Mere demokratiogogmindre mindre spin Af Frank Lacey, tillidsrepræsentant på Ådalens Privatskole, Ishøj I starten af november var jeg til repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærerforening. Jeg kan ikke huske et repræsentantskabsmøde, hvor så få deltagere tog ordet. Repræsentantskabsmødet er det højeste organ, vi har i Frie Skolers Lærerforening. I starten af november var cirka 400 deltagere samlet. Vi fik dejlig mad og vin – og tak for det. Vi holdt også mange lange pauser. Ved mit bord grinede vi af det og mente, at det måtte være for at kunne fylde ”programmet” ud. Bevares, det er hyggeligt at holde pause og snakke med folk, man ikke har set i lang tid. Men når man samler så mange tillidsvalgte folk fra hele landet – er det kun for at proppe noget i munden på dem? Skulle de ikke høres? Skulle de ikke kvalificere og diskutere hovedbestyrelsens beslutninger og planer? Om torsdagen efter formandens beretning blev vi sendt ud i grupper for at diskutere tre punkter, som forsamlingen valgte. Jeg var i gruppe med nogle fornuftige og dygtige mennesker, som jeg ikke kendte. Vi diskuterede i cirka halvanden time. Der blev ikke taget referat. Der blev ikke valgt nogen punkter, som vi skulle tage op i den store forsamling. Det var, som om vores halvanden times diskussion blot var en sludder for en sladder til ingen nytte, bare hyggelig snak. Før i tiden mødtes vi i kredsen og gennemgik formandens beretning. Vi havde bemærkninger og spørgsmål og aftalte at tage dem op i salen, når alle deltagerne var samlet igen. Der var store diskussioner. Frie Skolers Lærerforenings politik var til debat, og deltagerne havde indflydelse. Nu er det hele blevet professionaliseret og topstyret. Formanden belærte os, at OK21 var en ”sejr”. Vi hørte ordet ”sejr” mange gange. Tja, vi fik en overenskomst, som er meget lig den, de fik i folkeskolen (hvor de var mindre begejstrede, men det betød, at Bondo kunne forlade skibet). Men det er en overenskomst, som giver meget lidt beskyttelse. Vi har igennem årene haft arbejdstidsaftaler, som gav: • Minimumsforberedelsestid • Minimumsklasselærertid • Minimumstid til møder • Maks. undervisningstimetal • M.m. Dermed kunne jeg forhandle en lokalaftale med min skoleleder med afsæt i overenskomstbestemte minimumstal. Alt det er forsvundet. Arbejdstidsaftalen er så minimalistisk, at den allerede i paragraf tre lægger op til, at man laver lokalaftaler. Lokalaftaler, hvor tillidsrepræsentanten starter fra bunden. Den minder meget om vores decentrale lønaftale, hvor der ikke er centralt fastsatte minimumstal. Vi anerkender alle sammen, at decentral løn på mange skoler har været en fiasko. Der er stor forskel på udmøntningen fra skole til skole. Mon ikke vi får noget lignende nu med arbejdstiden, hvor tillidsrepræsentanten skal løfte hele opgaven? Når vi bruger tæt på en million kroner på at samle foreningens medlemmer, synes jeg, at de skal inddrages. ■

Salling Efterskole søger engageret lærer til tiltrædelse 1. februar ´22 eller snarest derefter.

30

Læs mere på fsl.dk/job126

Læs mere på fsl.dk/job125

Kære Frank Tak for dit indlæg og dine refleksioner. Jeg synes, vi havde gode debatter, men jeg havde også gerne set, at flere kom til orde. Derfor har vi også de sidste par gange afprøvet forskellige debatformer på vores repræsentantskabsmøder. På næste hovedbestyrelsesmøde skal vi drøfte evalueringen af årets repræsentantskabsmøde, og vi tager dine input med sammen med resultaterne af den survey, cirka 270 delegerede har bidraget med – og tak for det! Vi er lige knap færdige med at se på resultaterne, men overordnet set er der meget stor tilfredshed. Også med debatterne. Der er også gode og kritiske indspark a la dine, og dem tager vi med, når vi skal planlægge repræsentantskabsmødet i 2023. Mange hilsner Monica Lendal Jørgensen, formand

SØGER NY SKOLELEDER

Pr. 1. mar ts 2022


me

/b

liv

Bliv ! m medle

dlem

Vi arbejder for dem der åbner verden

.d

k

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

a lak

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

31


fi:2/2⁄:HH2 T — fi2fiH—/¡ˇ⁄:Dfi2D

Nu skal arbejdstidsaftalen rulles ud på skolerne De fleste tillidsrepræsentanter og ledere på de frie skoler er nu klædt på til at anvende den nye arbejdstidsaftale. Fra 1. januar handler det om at planlægge arbejdstiden for det kommende skoleår, som bliver det første siden 2014 med en overenskomst for arbejdstiden.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

D

en 29. november var 120 ledere og tillidsrepræsentanter troppet parvist op på Skibelund Efterskole mellem Kolding og Ribe. Trækplasteret var at blive klar til den nye arbejdstidsaftale, og arrangementet var det sidste i en lang række, hvor Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne i fællesskab har gennemgået aftalens indhold og intentioner. Det fælles initiativ har været en kæmpe succes, vurderer forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening Jette Morsing. Faktisk har det været en udfordring af få plads til alle tilmeldte, og tilbagemeldingerne har været positive, fortæller hun. »Vi har hørt fra rigtig mange deltagere, at det er et stærkt signal, når vi står der sammen med skoleforeningerne og siger de samme ting, og at leder og tillidsrepræsentant hører det sammen. Min fornemmelse er, at det i sig selv vil gøre det lettere at implementere aftalen ude på skolerne«, siger Jette Morsing. Som forhandlingschef har hun stået i spidsen for en intensiv informationsindsats omkring arbejdstidsaftalen. Hun mener, at alle tillidsrepræsentanter nu har haft mulighed for på den ene eller anden måde at blive klædt på til at påtage sig den vigtige opgave med at bidrage til implementering af aftalen. Foreningen planlægger dog at udbyde online

32

materiale til nye tillidsrepræsentanter samt dem, der har været forhindret i at deltage indtil nu. Næste skoleår starter 1. januar Arbejdstidsaftalen træder i kraft den 1. august 2022, men allerede fra den 1. januar træder de dele i kraft, som handler om at forberede arbejdstiden for det kommende skoleår. I første omgang er det skoleledelsen og tillidsrepræsentanten, der skal samarbejde om at planlægge arbejdstiden, sådan som den nye aftale lægger op til. Og for mange vil samarbejdet minde om noget, man har gjort tidligere, mener Jette Morsing. »Der er mange nye ord i aftalen, men vi har hørt mange, både ledere og tillidsrepræsentanter, sige, at det i vid udstrækning svarer til den proces, de i forvejen bruger til at planlægge arbejdstiden«, fortæller Jette Morsing. Hun mener dog samtidig, at mange lærere på de frie skoler vil opleve, at der med den nye aftale kommer en mere robust planlægning af arbejdstiden. »Nu er der en fælles aftale, som alle kan og skal forholde sig til, og aftalen lægger op til en højere grad af transparens i planlægningen, end vi har oplevet tidligere. Samlet set tror jeg, det kan mindske mange af de konflikter omkring det planlagte, vi har set tidligere«, siger Jette Morsing.

Aftalen giver flere muligheder for indflydelse, og det er vigtigt at gribe dem, hvis man skal komme hele vejen rundt i planlægningen af arbejdstiden. JETTE MORSING

Forhandlingschefen har en entydig opfordring, som hun håber, at lærerne på de frie skoler vil tage med sig ind i det nye år, når arbejdstiden skal planlægges på deres skole: »Gå aktivt ind i det. Det gælder, når tillidsrepræsentanten har brug for input, for det bliver der helt sikkert brug for undervejs. Men det er også pinedød vigtigt, at den enkelte lærer tænker, at det her er noget, der kommer mig ved«, siger Jette Morsing. ■


Tfi:2/2⁄:HHP2B2P—ˇ2:Hfi2M2HSJˇ2Kfi——:Ifi2⁄H:ˇH2:fiH—ƒ——/¡fiHDfi 2ƒfi:Hfi:ˇH):F2S2:L⁄22ˇ2—ˇfiH: fiEˇH2:ˇ2—/¡SƒPfiEˇH2:.

Per Brinck, tillidsrepræsentant på

Morten Svane, forstander på

Hvordan ser du på samarbejdssporet i den nye arbejdstidsaftale? »Jeg tror faktisk, vi kan være rollemodeller for det, mange skoler skal i gang med. Og fordi vi har så stor indflydelse på planlægningen af arbejdstiden, giver det også et stort medansvar og en masse lyst og arbejdsglæde hos den enkelte. Vi har ingen, der går ned med stress, fordi de står med nogle opgaver, der har urealistiske timeangivelse. Hvis vi oplever, at timerne ikke slår til, har vi en dialog om, om der skal flere timer til, eller hvordan vi lægger ambitionsniveauet, så det passer. Men det kan også være opgaver, hvor der er afsat for mange timer, og det synes jeg er lige så vigtigt. At det går begge veje«.

Hvordan ser du på samarbejdssporet i den nye arbejdstidsaftale? »Jeg synes, det er en god vej at gå, så vi planlægger det væsentlige i vores skoleform i en god dialog mellem ledelse og lærere. For os er det ikke så nyt, for vi har allerede et samarbejde om arbejdstiden, som er præget af en høj grad af dialog. Efter konflikten i 2013 lavede vi et grundigt eftersyn af de timer, der var bundet op på forskellige opgaver, og det resulterede i en fælles opgaveoversigt med timeangivelser, som vi evaluerer en gang om året. Og samarbejdet følger et fast årshjul, som der også er lagt op til i aftalen«.

KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE

Hvordan vil du som tillidsrepræsentant gribe implementeringen an frem til sommerferien? »Jeg tænker ikke, vi skal lave revolutioner på nogen måde. Men der er selvfølgelig nogle områder, vi skal have kigget på og holdt op mod det, vi gør i dag. Der er nogle frister, vi skal kigget på, og så er der noget omkring hviletidsbestemmelser og aftalen for lejrskole. Men vi kommer ikke til at gøre det helt sådan, som det står i aftalen. Vi har nogle faste procedurer, som vi følger, og som vi ved virker, og så har vi ikke mindst en masse uformelle samtaler både med ledelsen og på medarbejdermøderne, hvor vi hele tiden følger op på, om opgaverne svarer til de timer, der er til rådighed«. ■ JFC

KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE

Hvordan vil du som leder gribe implementeringen an frem til sommerferien? »Jeg mener, at vi i høj grad kan gøre, som vi har gjort hidtil. Som jeg ser det, lever vi op til intentionerne i aftalen med masser af mødeaktivitet på kryds og tværs for at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen. Men vi vil lade os inspirere af aftalen på den måde, at den lægger op til en forudgående drøftelse af målsætningerne for det kommende skoleår. Jeg synes, det er en god idé, at man på den måde tager et ekstra loop omkring, hvad det er for nogle mål, vi vil arbejde efter, og hvilke nye initiativer vi kan sætte i værk«. ■ JFC

33


Tfi:2/2⁄:HHBHD—JPˇ2:Hfi2M2HAˇ2B¡fiEˇH2:fiH—ƒ——/¡HDfi2ƒfi:Hfi:ˇH) :F2S2:L⁄22ˇ2—: fiEˇH2:ˇ2—ˇfiH.

Morten Ahle, viceforstander på

Bente Dahl, tillidsrepræsentant på

Hvordan ser du på samarbejdssporet i den nye arbejdstidsaftale? »Jeg synes, det giver rigtig god mening, at tillidsrepræsentanten som lærernes talsmand kan lave aftaler med ledelsen om, hvordan det bliver bedst for både skolen og de ansatte. Udgangspunktet for hele idéen om samarbejdssporet er rigtig godt, synes jeg, og vi har også benyttet os af lokalaftaler i lang tid«.

Hvordan ser du på samarbejdssporet i den nye arbejdstidsaftale? »Vi har egentlig allerede meget samarbejde, og vi har også lokale aftaler på mange ting, hvor jeg har haft drøftelser med ledelsen. Det bliver altså ikke epokegørende anderledes, men det bliver formaliseret på en måde, jeg helt klart kan se mening med og potentiale i. Mange ting bliver skarpere, fordi de bliver systematiseret, og lærerne bliver inddraget i højere grad. Det betyder også, at mange flere lærere får et bedre overblik over, hvilke prioriteringer og målsætninger der er i spil. Der bliver større gennemsigtighed, og jeg håber, at det kan medføre en oplevelse af større forståelse – og at den oplevelse kommer til at gå begge veje mellem lærerne og ledelsen«.

BLÅKILDE EFTERSKOLE

Hvordan vil du som leder gribe implementeringen an frem til sommerferien? »Vi har aftalt, at vi vil bruge det udgangspunkt, der er lavet, med nogle mindre ændringer. Og så vil vi sørge for at inddrage både tillidsrepræsentantens, lærernes og ledelsens tanker. Vores mål er, at vi vil lytte meget og forsøge at få alle vinkler med i det. Nogle gange kan noget godt lyde fordelagtigt, men det er vigtigt at få tænkt hele vejen rundt om de rammer, der er lavet, så man ikke står med aftaler, man ender med at blive træt af, fordi de ikke er hensigtsmæssige i den store helhed. Det skal være til gavn for alle parter i sidste ende. Derfor synes vi også, at det er virkelig dejligt, at det var et møde med fælles fodslag fra Frie Skolers Lærerforening. For det skal være godt for alle«. ■ SKA

34

BLÅKILDE EFTERSKOLE

Hvordan vil du som tillidsrepræsentant gribe implementeringen an frem til sommerferien? »Vi skal finde den måde, det fungerer godt for os på, for vi skifter forstander midt i det hele pr. 1. april. Lige efter mødet skrev vi deadlines i kalenderen, og planen er, at vi i januar vil gå i gang med at drøfte målsætninger, hvorefter ledelsen skal udarbejde prioriteringer indtil slut februar. Og så engang i april, når den nye forstander er landet, skal den nye ledelse på baggrund af drøftelsen af prioriteringer holde møde med mig. Derefter vil jeg holde et møde med alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening på skolen, inden vi går til det overordnede samarbejdsmøde for at snakke tingene igennem med hinanden«. ■ SKA


Berlin

Paris

Prag


NOTER Særpris går til friskolelærer

A HHLfiƒ⁄BD2HJ22H/2: —¸˚.˚˚˚2.ˇ SHˇ T —G2ˇ) H2/¡UCL ˇ2 :H fi/ /2 H. / PRESSEFOTO

Hvert år uddeler lærerprofession.dk priser til landets bedste lærerbachelor- og diplomprojekter, og heriblandt er der en særpris, som går til en lærer, der i særlig grad udmærker sig ved at gå i dybden med elevernes dannelse. Den særpris modtog lærer på Viby Friskole Anette Lindebæk Bjørnholt i år. Hun fik den for sin diplomopgave, som tager udgangspunkt i, at afgangsprøven i engelsk ikke afspejler fagets formål om at give viden, refleksion og dannelse:

»Afgangsprøverne tester sproglige færdigheder, og eleven forventes kun i meget lav grad at kunne forholde sig refleksivt eller vise evne til at se de større sammenhænge via fagets globale og interkulturelle dimension«, skriver Anette Lindebæk Bjørnholt i sin opgave. I opgaven kunne hun vise, at engelskundervisningen i udskolingen i høj grad tilrettelægges efter afgangsprøven og ikke fagets formål: »I skolen bliver erfaringer

og erkendelser sat ind i en ramme, hvor der er mulighed for at få indsigt i fænomener, ideer og forståelser, som kan bidrage til at forstå sig selv og verden. Det kræver, at eleverne er aktører, så de kan involvere sig i fælles anliggender. Men hvis der i sprogundervisning ikke arbejdes med et meningsfuldt indhold, reduceres sprog til en udbytteorienteret færdighed uden retning og forankring«, siger Anette Lindebæk Bjørnholt i sit pædagogiske diplomprojekt. ■ JLG

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov

Brænder du for efterskoleverdenen? Sportsefterskolen SINE søger ny forstander.

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2022. Se mere på www.genitor.dk.

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg

www.laka.dk tlf. 70100018

36

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30


OPDAG

DET SALTE OG DET FERSKE VAND TO NYE OG GRATIS

UNDERVISNINGSMATERIALER TIL MELLEMTRINNET Bliv klogere på vores ferske og salte vande – og lav sjove undersøgelser ved vandhuller, åer, havet og hjemme i klasseværelset. De to materialer kan ses og downloades gratis på

SALTOGFERSK.DK Bestil her:

DN.DK/EAN Hæfterne kan også købes i trykte udgaver →

Prisen for beg ge klasse sæt er blot 9

8 KRO

inkl. pa NER kni og por ng to


EPILOG AF METTE SØNDERGÅRD

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk

Glædelig jul Er du blevet klemt af loyalitetsforpligtelsen? og et deja-vu Loyalitetsforpligtelsen spænder ben for, hvordan du kan ytre dig om din arbejdsplads. Har du oplevet, at loyalitetsforpligtelsen har bragt dig i et dilemma eller måske i ansættelsesretlige problemer, så vil vi meget gerne høre om det. Du har mulighed for at være anonym, så du ikke kommer i problemer med netop loyalitetsforpligtelsen eller din ansættelse. Skriv til mso@frieskoler.dk og lad os høre, hvilke dilemmaer eller udfordringer, den har bragt dig i. ■

ILLUSTRATIONISTOCKPHOO:T FOOCHRIST T INAANNSYDOW

38

Ingen jul uden corona, fristes man næsten til at sige efter endnu et nedslående pressemøde i december. Fjernundervisning, hjemmearbejde, nedlukning og aflyste julefrokoster var ikke det, nogen drømte om, og det bringer dårlige minder frem fra sidste års december, hvor der også blev trukket i håndbremsen fra myndighederne. Lad os alle håbe, at skoledagene og arbejdslivet kan genåbne trygt og godt, når der står 2022 på kalenderen. Her fra redaktionen skal der lyde et ønske om en glædelig jul og en god ferie til alle læsere. ■

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Journalist Simone Kamp • ska@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Vahle + Nikolaisen • ISSN 1902-3111 OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEILLUSTRATION Els Cools Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".


Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor 2-3 hverdage.

Oplev Berlin

Inkl. 2 nætter, busrejse og morgemad

Fra kr.

Fuld tryghed

848

Oplev Harzen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.748

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse. Vi formidler også både en godt dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring - en god sikkerhed at have med i bagagen.

Oplev Rom

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.498

Louise, Kirsten & Sanne er dine erfarne rejserådgivere louise@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 29 +45 96 10 04 28 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Flodbåd

Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og helpension

Fra kr.

2.998


A ˇ: fi 2D F2 S 2 ’ RJ :DJ ˘ ’ ¨´˜T R :: J ’ A J fi : D 2 fi H ˚ˇ2 : 2.fi ’ S 2H2H — : / :H SMP ’ ID. NR. ˜´` T

Spar penge på alt det du alligevel køber

Som medlem får du: • • • • •

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.000 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Bliv medlem

Brug kortet

Optjen bonus

Bliv medlem på fbf.nu

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.000 steder. Her er et lille udvalg:

SMALL DANISH HOTELS På god fod med dig

Tasker med et formål