Frie Skoler 10, 2022

Page 1

Hvordan kan du som lærer støtte elever i sorg, og hvem støtter dig?

NO. 10 • NOVEMBER 2022
TEMA SORG
LÆS SIDE
06-21

i

»Når man er passioneret og brænder for noget, er det nemmere at give det videre til eleverne«

For Mette Danø fra Holbæk Lilleskole har billedkunst altid været en stor del af hendes liv.

Læs om børns sorgreaktioner, og hvad du som lærer kan gøre for at støtte et barn, der er ramt af sygdom, død eller ulykke i nærmeste familie.

FSL-SKOLEN ÅBNER IGEN

FSL.DK/FSLSKOLE

Har du en sag, du brænder for? Vil du være bedre til at kæmpe for netop den sag? Så er FSL-skolen noget for dig. Tilmeld dig, hvis du vil have mere personlig gennemslagskraft.

TEMA BØRN
I SORG
36 06 24
Stor interesse for ni lønmøder Frie Skolers Lærerforening. Løntjek viste fejl på hver tredje lønseddel.
38
30
Ny afhandling sætter fokus på Grundtvigs betydning for skolen. Hanne Wrang Nielsen brænder for at skabe gode løn- og abejdsforhold for sine kolleger.
03 ILLUSTRATION ELS COOLS FOTO HENNING HJORTH

Gratis opera i børnehøjde

Ny opsætning af operaen ”Drot og Marsk” bliver i december gratis tilgængelig online for alle skolebørn. Streamingoperaen varer 45 minutter, er på dansk og handler om mordet i Finderup Lade i 1286. Opsætnin gen er lavet børnevenlig med en dramatisk handling og passer til elever fra 4. klassetrin. Det er Opera Hedeland, som sammen med Operaen i Midten, har lavet forestillingen, og den kan ses på Opera Hedelands Vimeo, Youtube og Facebook fra 14. december klokken 10 • JLG / FOTO: OPERA HEDELAND

SIDEN SIDST

Forskellige forventninger til drengene

»Forskning viser, at det er muligt for mange mindre privilegerede drenge at klare sig godt igennem uddannelser, selv om de har klaret sig dårligt i grundskolen«•

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, i debatindlæg i Altinget.

Lærerlivet er fantastisk

»Det er vigtigt, at den almindelige dansker ved, at en lærer ikke kun underviser, men har mange andre opgaver for at få skolen til at fungere (…..) Kom, alle gode kræfter. Lærerlivet er fantastisk, og det skal alle vide« •

Jonas Fisker, afdelingsleder, Virum Skole, om rekrutteringsproblemer til læreruddannelsen i debatindlæg i Skolemonitor.

04

procent

af de nyansatte lærere i folkeskolen havde i skoleåret 2020/2021 ikke en læreruddannelse. Hovedparten af de nyansatte lærere uden læreruddannelse havde en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Andel uden læreruddannelse er størst på Sjælland og lavest i Nord-, Øst- og Vestjylland.

Tre ud af fire danske børn bevæger sig for lidt Overvægt, dårlig kondition, mo toriske vanskeligheder, nedtrykt hed, social isolation og alvorlig sygdom senere i livet. Det er blot nogle af de konsekvenser, det kan have for børn, hvis de ikke bevæger sig nok. Og det er fak tisk tilfældet i dagens Danmark.

En undersøgelse viser, at kun 26 procent af danske børn i alde ren 11 til 15 år bevæger sig med moderat til høj intensitet i 60 mi nutter om dagen, som Sundheds styrelsen anbefaler. Det vil altså sige, at tre ud af fire danske børn bevæger sig for lidt.

Samtidig bruger 67 procent af de 11- til 15-årige mere end to timer dagligt i hverdagen på tv, film og video eller spil på en skærm.

Det er en uheldig udvikling i forhold til børns sundhed, idet re gelmæssig fysisk aktivitet forbed rer børns sundhed, giver velvære og kan øge børnenes livskvalitet.

Det skriver tre forskere fra Syddansk Universitet i en artikel på Videnskab.dk • MSO

Jo, de bedste ideer opstår faktisk under bruseren Amerikanske forskere har netop undersøgt, om det er rigtigt, at de bedste ideer opstår under bru seren, på en gåtur, eller mens man luger i haven.

Og den ser ud til at være god nok. Vi er faktisk mere kreative i vores problemløsning, når vi fore tager os noget, der kræver en smule engagement, fremfor når vi decideret keder os.

I et studie blev deltagerne bedt om at finde på nye måder at bruge hverdagsgenstande som en mursten eller en papirclips på. Den ene gruppe så en kedelig vi deo, mens den anden gruppe så et humoristisk indslag.

Forskerne troede, at det var det kedelige indslag, hvor der blev lagt vasketøj sammen, der gav tankerne bedst plads til at van dre, men det var gruppen, der blev humoristisk underholdt, der producerede flest kreative ideer bagefter.

Det skriver videnskab.dk

36
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Danmarks Lærerforening
• MSO
05

BØRN I SORG

1.400 skolebørn mister hvert år en far eller mor. Tusindvis af børn oplever skilsmisse, kritisk sygdom eller dødsfald i nærmeste familie. Læs, hvordan du som lærer kan støtte et barn i sorg, og hvem der kan støtte dig.

ILLUSTRATION ELS COOLS 06 SORG
07 SORG

Som lærer spiller du en vigtig rolle, når børn har mistet

Børn og unge klarer sig bedre igennem en sorgproces, når de får støtte fra omgivelserne – herunder i høj grad skolen og læreren. Som lærer kan man føle sig magtesløs, men det er bedre at gøre noget end ingenting, fortæller ekspert i børn og unges sorg.

Det er afgørende for et barns trivsel, at skolen støtter et barn, der har mistet en forælder eller søskende og går gennem en svær tid.

Det fortæller Anette Hedegaard Hansen, psykolog i Børn, Unge & Sorg under Det Natio nale Sorgcenter.

»Lærer og skole spiller en meget vigtig rol le, når børn har mistet. Det er der både under søgelser, der peger på, men det er også noget, vi hører fra familier, vi møder i huset. Hvor dan et barn klarer en sorgproces, afhænger blandt andet af, hvilken støtte barnet møder i sine omgivelser – herunder skolen«, forklarer Anette Hedegaard Hansen.

Hun fortæller, at det reelt kun er en lille gruppe af børn i sorg, som har brug for specia liseret sorgbehandling i form af hjælp fra en

psykolog. Men alle har brug for at blive mødt af støtte og omsorg i skolen. For det er her, barnet tilbringer mange timer, og læreren har typisk et stort kendskab til barnet, familien og til klassekulturen og kan hjælpe her og nu.

»Skolen spiller en afgørende rolle og kan være et trygt anker i en svær tid, hvor det hele kan være forandret hjemme, alle er kede af det, og det hele er kaotisk. Skolen kan være stedet, hvor man kan komme hen, som noget velkendt og trygt. Mange børn fortæller også, hvordan skolen kan være en pause fra sorgen. Der er noget, som det plejer at være«, fortæller Anette Hedegaard Hansen.

Det værste er at gøre ingenting Anette Hedegaard Hansen fortæller, at der er meget, en lærer kan gøre for et barn, der har

mistet, men hun oplever, at mange lærere er i tvivl om, hvordan de støtter eleven bedst.

»Det første er, at man skal have en viden om børn i sorg, og hvad der er normale reakti oner. Og her er man bedre rustet, hvis det er en snak, man har haft i lærergruppen på sko len, så det er en viden, man har fået på for hånd. Det er altid bedst, hvis man har sat sig ind i emnet og snakket om, hvem der gør hvad, for pludselig kan man stå der med en elev, der har mistet«, forklarer hun.

Men selve en-til-en-kontakten med en elev kræver ikke nødvendigvis specialviden.

»Det vigtigste er, at eleven oplever, at der er opmærksomhed på ham eller hende, at der bliver lyttet og spurgt ind, og at barnet og fa milien inddrages i, hvad der opleves som mest hjælpsomt«, siger Anette Hedegaard Hansen.

08 SORG

HVAD KAN MAN GØRE FOR ET BARN

I SORG?

Anette Hedegaard Hansen, Det Nationale Sorgcenter, giver disse råd til skolen og til læreren:

• Hav en sorgplan på skolen. Den skal være snakket igennem på forhånd og skal jævnligt opdateres. Sørg for, at den både håndterer den akutte fase og støtte på den lange bane.

• Hav et godt samarbejde med hjemmet, sørg for at være opdateret på, hvad der sker derhjemme.

• Sørg for, at der er en primær kontakt person mellem skolen og hjemmet og mel lem lærer og elev. Det skal gerne være en lærer, barnet er tryg ved, og som har en god relation til barnet. Spørg gerne barnet selv.

• Kontaktpersonen skal orientere hele teamet og alle lærere omkring barnet, så alle kender til særregler, særhensyn og så videre. En vikar skal ikke komme ind og skælde barnet ud for en særregel, der er la vet med kontaktpersonen.

• Kontaktpersonen kan planlægge besøg i hjemmet og sammen med familien lægge en plan for, hvordan og hvornår barnet kom mer tilbage i skolen. Tag evt. tegninger el ler hilsner med fra de andre elever. Det kan gøre det lettere at starte i skole igen.

• Inddrag barnet, spørg, hvordan det ger ne vil bydes velkommen tilbage. Hvem skal orientere klassen om, hvad der er sket? Bar net selv, læreren, en forælder? Og vil bar net gerne være en del af snakken i klassen? Hvordan skal klassekammeraterne reage re – må de stille spørgsmål? Og må de give kram? Begge dele og ingenting kan være overvældende.

• Snak med klassen om, hvordan man er en god kammerat for en ven, der har mi stet. Det vil mange børn gerne være, men de har ingen erfaring med det. Hvad kun ne de selv tænke sig? ■

Hun skelner mellem, hvad man kan gøre på langt sigt og på kort sigt. Mange skoler har en sorgplan, der håndterer den akutte fase, men det er også vigtigt at have en snak om, hvor dan skolen kan støtte på den lange bane.

»Vi har børn, der kommer her på sorgcen tret og har en fornemmelse af, at de hurtigt er blevet glemt af omgivelserne. De føler, at der var god støtte i starten, men efter noget tid blev de glemt. Børn kan også opleve at blive drillet, eller at der er blevet lavet jokes om, at de har mistet en forælder. Typisk handler det om, at klassekammeraterne synes, det er svært og ikke ved, hvad de skal sige«, fortæller Anette Hedegaard Hansen og understreger, at børn selvfølgelig er forskellige, og at der også kan komme børn, som synes, deres lærer spør ger alt for meget og er alt for følelsesladet.

Elev, der har mistet en forælder

Men oftest er det det andet, der går igen i bør nenes fortællinger: At der bliver spurgt for lidt, ikke sagt noget, eller at de føler sig glemt. Især efter noget tid.

»Så føler de sig ensomme, isolerede og for kerte og kan få en fornemmelse af at være an derledes. Hvis ingen spørger, så kan de have en fornemmelse af, at alle er ligeglade«, for klarer hun.

Usikkerhed kalder hun det, da hun oplever, at de fleste lærere rigtig gerne vil hjælpe, men kan være i tvivl om hvordan.

»Men det værste, man kan gøre, er faktisk at gøre ingenting«, siger hun og refererer til, hvad et større barn har sagt med egne ord:

»Jeg vil hellere blive ked af det, fordi jeg bliver mindet om min sorg, end blive ked af det, fordi ingen spørger«. ■

»Jeg vil hellere blive ked af det, fordi jeg bliver mindet om min sorg, end blive ked af det, fordi ingen spørger«
09 SORG

Det er ikke nogen skam, hvis læreren må sige fra

Hvis man bliver for påvirket selv til at kunne tage sig af et barn i sorg, skal der være mulighed for at give opgaven til en kollega, understreger eksperter i sorg.

Det er svært ikke at blive berørt som voksen, hvis et barn mister en forælder eller søskende. Sær ligt, hvis man som lærer har kendt barnet og familien gennem mange år. Og de følelser, den svære situation frem kalder hos læreren, skal man ikke negligere, er eksperter i sorg enige om.

»Det kan være svært at rumme, at børn skal miste så tidligt, og det kan ramme noget hos en personligt, som gør barnets situation overvæl dende for en selv. Det kan være, man selv har alvorlig sygdom tæt inde på livet, eller at det bliver en påmindelse hos en selv om, at "tænk, hvis jeg døde fra mine egne børn"«, siger Anette Hedegaard Hansen, psykolog i Børn, Unge & Sorg under Det Nationale Sorgcenter.

I den svære situation skal man ikke være bange for selv at blive berørt.

»Der er ikke noget galt med, at man bliver påvirket eller berørt af børns historier, så længe det ikke kommer til at handle om læ rerens følelser, så barnet føler, at nu skal det også tage sig af matematiklæreren. Det er helt i orden at blive berørt, så længe man ikke sidder og hulker, så det bliver synd for læreren«.

Hvis man som lærer i sit privatliv står i en lignende situation, skal man måske ikke være den primære kontaktperson for et barn i sorg, siger Anette Hedegaard Hansen, og det skal der være åbenhed om i lærergrup pen, så man kan sige fra. Som lærer skal man ikke føle skam, hvis man må sige fra. Det er måske også det bedste for barnet at give op gaven videre til en, der bedre kan være i det.

»De fleste af os bliver jo ramt, når man hø rer om børn, der mister. Måske har man som

lærer kendt barnet eller familien i mange år, og så er det helt naturligt og menneskeligt, at man som lærer bliver ramt af det. Men det er vigtigt at bruge hinanden som kolleger og tale om det«.

Sparring til læreren

Det er Martin Lytje, der forsker i sorg og net op har udgivet bogen 'Håndbog i børns sorg', enig i. Han pointerer, at man som lærer jo ikke har en krisepsykologisk overbygning at trække på, og at det er helt naturligt, at det kan være svært som lærer at håndtere og støtte et barn i sorg.

»Det er svært at lave god sorgstøtte for et barn uden at bringe sig selv i spil som lærer. Man kommer til at bruge sig selv personligt og sine egne erfaringer, og det kan være enormt hårdt og ensomt, fordi man måske er

10 SORG

Martin Lytje, forsker i sorg og forfatter til ny håndbog om børns sorg

alene med arbejdet og bliver presset og usik ker på, om det er rigtigt eller forkert, det man gør«, siger han.

Martin Lytje opfordrer til, at man på et lærermøde taler om, hvordan man som fæl lesskab håndterer sorgen, at det kan være hårdt for læreren, der står med et barn i sorg, og at der er brug for, at man støtter og hjæl per hinanden.

»Vi skal sikre, at der altid er en voksen, der hjælper barnet, men vi skal også sikre, at der er en voksen, der hjælper den voksne, som hjælper barnet. Der skal være en spar ringsperson, som man kan tale med, og som man kan sige til, at "puha, det her er hårdt". Og hvis man har oplevelser fra sit eget liv, som gør det svært, så er det vigtigt at erken de, at det måske er bedre, at en anden vok sen tager over«. ■

SKOLEN SKAL TAGE STYRINGEN

Samtaler med familier viser, at tiden med kritisk sygdom eller et dødsfald er både svær, ressourcekrævende og ofte kaotisk. Det er derfor vigtigt, at skolen ikke for holder sig afventende, men påtager sig en proaktiv og kordinerende rolle over for familien.

»Det er vigtigt, at skolen tør tage teten sige: "Her er vi, og det her er, hvad vi kan hjælpe med, hvordan har I det med det? Er der andet, vi kan gøre for at hjæl pe jer i denne situation, så familien oplever, at skolen er proaktiv og klar til at samarbejde om deres barns trivsel i en tid, hvor der kan mangle ressourcer til at støtte barnet i hjemmet"«, siger Martin Lytje og tilføjer:

»Det er ofte en kæmpe lettelse, når man som sorgramt familie oplever, at sko len står klar til at hjælpe og tør tage en opsøgende rolle i dette arbejde. At vide, der også er andre, som er med til at passe på ens børn igennem en svær tid«. ■

»Det er helt i orden at blive berørt, så længe man ikke sidder og hulker, så det bliver synd for læreren«
»Vi skal sikre, at der altid er en voksen, der hjælper barnet, men vi skal også sikre, at der er en voksen, der hjælper den voksne, som hjælper barnet«
11 SORG

Lene Odgaard Biehl, 54 år, var sygeplejerske i ti år, inden hun blev læ rer, og derfra har hun erfaring med sorg og krise, som hun kunne trække på, da hun stod med en dreng i klassen, som havde mistet sin far.

»Og så har jeg haft uvurderlig opbakning i mine kolleger og min ledelse, som har støt tet mig og været der for mig«, siger hun.

Det var en stor støtte at være to om den svære samtale

Lene Odgaard Biehl fra Egebakkeskolen i Aahus har to gange på to år stået med et dødsfald hos en forælder til børn i samme klasse. Hun havde stor støtte i at have den lokale præst med på sidelinjen, da hun skulle tage den sværeste snak.

FOTO
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK
MARTIN DAM KRISTENSEN
12

Lene Odgaard Biehl, lærer på Ege bakkeskolen i Aarhus samlede sin 1.klasse i en rundkreds på gulvet en morgen i foråret, tændte et ste arinlys og kiggede rundt på alle de stille børn i rundkredsen.

Hun vidste godt, at det her ville blive en svær snak.

En dreng i klassen havde pludseligt og uventet mistet sin far dagen forinden. Hele skolen var blevet orienteret til morgensang, der var blevet sunget en sang, tændt et lys og holdt et minuts stilhed. Men nu var opgaven med at tage over hendes.

Dagen forinden, da skolen modtog beske den fra familien, nåede hun at tale med en kollega, som foreslog hende at ringe efter den lokale præst og få præsten med til den svære snak i klassen. Skolen har i forvejen et samarbejde med præsten og vidste, at hun kørte børnesorggrupper.

Derfor var de to voksne, da alle børn i 1.klasse stille sad afventende og klar i rund kredsen.

»Det var naturligvis mig, som kender ele vernes bedst, der tog den svære snak med klassen, men præsten var med på sidelinjen og støttede op. Vi talte om det, der var sket, og hvordan det var at være den, der lige hav de mistet sin far«, siger Lene Odgaard Biehl.

Klasse var i en særlig situation. Året forin den havde et andet barn i klassen mistet sin far. Dengang var Lene Odgaard Biehl ikke den primære lærer for klassen, men hun hav de alligevel været inde over, som den kom mende klasselærer året efter.

»En del af snakken i 0.klasse var jo, at det er yderst sjældent, at børn mister forældre, men pludselig sad vi der igen, og det var svært at overbevise eleverne om det med "at det sker yderst sjældent"«, fortæller hun.

Præsten kunne blandt andet bidrage med konkrete svar på, hvad der sker, når man dør, og hvad der sker ved en bisættelse. Men det vigtigste for Lene Odgaard Biehl var, at hun ikke var alene med den svære snak.

»Fordi det også var en følelsesmæssig svær situation, var det rart at være to, der kunne supplere hinanden i snakken. Hvis jeg gik lidt i stå, kunne jeg kigge over på hende, og så kunne hun tage over. Jeg var overra sket over, hvor meget det betød for mig, at hun var der, selvom hun måske ikke bar sam

talen. Bare det at hun var der - var en stor tryghed for mig«, siger Lene Odgaard Biehl og understreger, at det nok er vigtigt, at man også kender hinanden en smule i forvejen, så man er tryg ved at stå i den svære situation sammen:

»Men det kunne nok lige så godt have væ ret en kollega. Bare det, at der er en. Det gav i hvert fald mig en sikkerhed i, at hvis jeg nu selv skulle blive revet med af følelserne, så var der en til at tage over. Man vil jo gerne være der for børnene og undgå at vælte selv. Børnene må gerne opleve, at man bliver ked af det, men det var vigtigt for mig samtidig at have overskud i situationen til at være der for dem. Jeg tror, at det var trygheden ved at at have en anden voksen med, der gav mig overskuddet til at komme igennem snakken på en god og rolig måde«.

Samtalen i klassen landede godt og mun dede ud i, at alle børnene tegnede et lys til deres klassekammerat som et symbol på håb og på, at de ville prøve at være et lys for ham i den mørke og svære tid, han nu skulle igen nem. Tegningerne samlede klassen til en lil le bog, som deres klassekammerat fik over rakt.

Skolen har en hjælpekasse Skolen har en sorgpolitik og en særlig "sorg kasse" med forskellige redskaber, lærerne kan benytte sig af. Blandt andet lys, de kan tænde, forslag til sange og ritualer og beskri velser af tidligere sorgforløb.

Lene Odgaard Biehl vidste, hvor sorgkas sen og sorgpolitikken var, og fordi skolen havde stået i det kun et år tidligere, så var det ikke ukendt land. Alligevel tænker hun i dag, at det ikke ville skade, at man havde snakket endnu mere om det på skolen og ikke kun med sine nærmeste kolleger, såle des at alle kunne drage nytte af de erfarin ger, der var gjort.

»Jeg tror altid, det vil godt at have sådan en fælles snak i det store forum i "fredstid" –velvidende at det alligevel ikke er alt, man kan lægge en plan for. Det kunne være fint at have snakken i kollegagruppen – ikke hele ti den, men med års mellemrum, så man er endnu bedre forberedt«.

Sorgen fylder stadig Lærere, pædagoger, ledelse og enkelte kam merater med forældre var med til begravel sen hos drengen i 1.klasse, og det havde stor betydning for familien. I tiden efter blev drengen tilbudt samtaler med en pædagog med en særlig uddannelse i et håndtere børns sorg, kriser og mistrivsel.

En måned efter dødsfaldet var klassen på besøg i kirken og mødtes med den samme præst, hvor de igen talte sammen og tændte lys. Forældrekredsen bakkede familien op med en madpakkeordning til drengen, kør selsordning til hans fritidsinteresser og lig nende, og der har været mange snakke i klas sen, når nogen havde brug for det.

I dag er det syv-otte måneder siden, og sorgen og savnet fylder stadig hos drengen i klassen, og det gives der rum for. I klasselo kalet hænger for eksempel en plakat med bil leder af drengens far for at vise, at ingen har glemt ham. Drengen har stadig rum til at tage pauser fra undervisningen, hvis han har brug for en stille stund eller for at snakke med en voksen eller en af sine klassekamme rater på tomandshånd i en hyggekrog.

»Vi gør meget ud af at vise ham, at vi ikke har glemt ham eller hans sorg, selvom det måske virker som om, at vi andre for længst er videre«. ■

»Det er fint at have en sorgpolitik, man kan læne sig op ad, men der opstår også ting i situationen, som man er nødt til at handle intuitivt på«.
13
»Jeg havde ikke berøringsangst, men det betyder ikke, at det var nemt«.

Børns sorg går i bølger gennem barndommen og ungdomslivet

Tidligere har man set sorgen som faser, et barn skulle igennem for at komme ud på den anden side. Ny forskning viser, at børns sorg bliver ved med at dukke op. Det stiller nye krav til læreren og til skolen.

Børns sorg er ikke noget, der kan overstås, og som er et afsluttet kapitel, når man er kommet ud på den anden side. Det fortæller Mar tin Lytje, som forsker i børns sorg og er med forfatter på den nye bog 'Håndbog i børns sorg'.

Tidligere – særligt op gennem 80’erne og 90’erne – har der været en tendens til at tro, at når børnene var igennem de forskellige sorg faser og var kommet ud på den anden side og havde lært at leve med sorgen, så var alt godt.

Men sådan forholder det sig ikke, forklarer han.

»Der er kommet fokus på, at børns sorg ikke er noget, der går væk efter tre måneder. Det er noget, som kommer til at følge dem gennem hele deres opvækst, og det er en ny forståelse af børns sorg. Det er ikke komplice ret, men det betyder, at læreren og skolen er nødt til at have fokus på et barns sorg, så læn ge barnet er i skolens varetægt. Der er nødt til at være et fokus på og en anerkendelse af, at sorgen blusser op i ny og næ«, fortæller han.

For eksempel nævner han, at sorgen kan dukke op mange år efter tabet af en forælder, hvis der for eksempel er et undervisningsfor løb om kræft, der mangler en forælder til at købe konfirmationskjolen, eller at der kun er én forælder til at møde op til et teaterstykke på skolen, hvor alle de andre børn har to for ældre med.

»Det er vigtigt, at man som skole ramme sætter, hvordan vi gør det, så vi ikke glemmer et barns sorg, selvom der er gået lang tid. Mange børn har det svært et års tid efter et

14 SORG

tab, hvor de ofte kan føle, at de er den eneste, som husker, at mor eller far ikke er der mere. Og der må skolen have et kontinuerligt forløb, så man husker at spørge ind, og så eleven ikke får fornemmelsen af, at nu har læreren travlt med alt muligt andet. Anerkend sorgen, og at det er svært kun at have en forælder, også selv om der er gået lang tid«, siger Martin Lytje.

Sorgen dukker op igen Han forklarer, at mange kan blive overraske de, når der pludselig kommer en reaktion fra et barn lang tid efter, og at det kan få nogle til at tænke, om der nu er en kompliceret sorg diagnose på spil, og som kræver et professio nelt psykologforløb. Men oftest er der tale om en helt naturlig og forståelig reaktion, som han siger.

»Man skal ikke panikke, men man skal an erkende, at der er et savn, og at det er svært. Barnet må gerne være ked af det i en periode. Her må man hjælpe barnet med, at det er okay, men man skal også være bevidst om, at ofte så er der ikke mere i det end det«, forklarer han og uddyber, at man ved at give barnet rum til at være ked af det også skaber et rum til at kunne være glad igen på et senere tidspunkt.

Han opfordrer til, at skolen fastholder sit fokus på et barn, der har været igennem en sorgproces. Måske skal der indføres halvårlige samtaler med barnet, så skolen sikrer fokus, og at eventuel mistrivsel opdages. Måske skal der indføres jævnlige gåture med en kontakt lærer, så man sikrer, at der bliver snakket og spurgt ind, selvom læreren har travlt med mange opgaver, foreslår Martin Lytje.

»Det er vigtigt, at skolen sikrer, at barnet ikke føler sig glemt, og at nu er vi videre, fordi der er gået et år. Det er vigtigt at vise barnet, at vi husker på de svære omstændigheder, bar net har været igennem, selvom der er gået lang tid, og at vi har travlt med alt muligt an det«.

Vi kan ikke fjerne smerten Med det nye syn på sorgen som en følgesvend følger også en anerkendelse af, at man som fagperson omkring barnet ikke kan ”fikse” det

eller gøre barnet glad igen. Følelsen af at være magtesløs eller ikke at kunne gøre noget godt kan være årsagen til, at de fleste af os genken der, at det er en svær snak, og at vi føler os utilstrækkelige i snakken med et sorgramt menneske.

»Mange føler, at den svære snak mislykke des, fordi ”han blev jo ikke glad igen”, eller ”jeg kunne ikke sige noget, som hjalp”. Men det skal vi ikke forvente, for vi kan ikke tage smerten fra et menneske i sorg. Men vi kan være i rummet sammen, turde være i de svære følelser sammen, lytte til barnet, give barnets følelser plads og vise, at det er okay. Det er na turligt at være ked af det«, forklarer Martin Lytje og tilføjer:

»Som fagperson skal man have en forståel se af, at sorgen ikke bare er væk efter tre eller fire måneder. Det er en følgesvend, som barnet skal lære at leve i og med resten af livet. Som lærer kan vi ikke bare fikse det på to eller tre samtaler«.

Støtte gør en kæmpeforskel Spørger man Matin Lytje, om vi kender effek ten af den rette støtte og omsorg til børn i sorg, er svaret, at det er rigtig svært at måle.

»Men der findes et spændende studie, som viser, at børn, der har mistet, har forhøjet ri siko for at begå kriminalitet, komme ud i slås kampe og stofmisbrug. Spurgte man de sam me børn, om de havde haft en voksen at tale med, viste det sig, at for de børn, som ikke følte, at de havde haft voksne at snakke med, var risikofaktorerne meget større. Det ser alt så ud til, at børn kommer mere smertefrit igennem sorgforløb, hvis de har voksne at snakke med«, siger Martin Lytje og tilføjer, at det også er en tendens, hans forskning og in terviews med børn har vist.

»De børn, som får god voksenhjælp, kom mer nemmere gennem sorgprocessen, mens der hos børn, hvor der ikke er blevet gjort no get, og hvor de måske er blevet drillet, og hvor der ikke er blevet talt om det, kan opstå følgekomplikationer, som kan komplicere børnenes liv«. ■

NY BOG OM BØRNS SORG

Bogen 'Håndbog i børns sorg' udkom i ef teråret 2022 og opsamler den nyeste viden om børns sorg og omsætter den til hånd gribelige råd til fagpersoner omkring børn – primært lærere og pædagoger. Bogen er skrevet af Martin Lytje og Atle Dyregrov, der begge er forskere i børns sorg ved Uni versitet i Bergen. Derudover er Martin Lyt je ansat i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Omsorg, hvor han arbejder med sorg i skoler og daginstitutioner. ■

SORGPLANEN OVERSER OFTE KRITISK SYGDOM

Kritisk sygdom med mange besøg på ho spitaler og hospice kan være en lige så hård periode for et barn, som selve tiden efter et dødsfald. Men Martin Lytje ser ofte, at det er en periode, som mange skolers sorg planer ikke håndterer.

»Det kan være en tid, hvor tingene går meget op og ned i familien, og så får sko len ikke lige gjort noget. Men børnene for tæller, at den tid kan være lige så svær, og at de oplever, at skolen ikke gør noget«, si ger han og tilføjer:

»Det er vigtigt at snakke med familien og have en tæt dialog også under kritisk sygdom. Og for familien kan det være rart at få afklaret på forhånd, hvordan skolen håndterer, støtter og informerer, inden man står i det for alvor«. ■

15 SORG

Det er ikke kun hårdt og trist at være i en samtalegruppe: »Det er vigtigt for mig at sige, at vi faktisk bruger rigtig meget tid på at gri ne sammen og snakke om alle de gode min der. Det får lov til at fylde rigtig meget, når vi mødes.« Camilla Bjerregaard, lærer og AKT-vejleder på Skjern Kristne Friskole

16 SORG

»Jeg er med til at skabe det rum, eleverne har brug for«

Samtalegrupper hjælper børn i sorg på Skjern Kristne Friskole. Grupperne giver eleverne et sted, hvor de sammen med andre i samme situation kan give plads til sorgen.

Det er ikke en nem opgave at gribe et barn i sorg. Men på Skjern Kristne Fri skole har de skabt et sikkerheds net, som spændes ud, når en elev mister en forælder eller søskende. Ud over en meget udførlig kriseog sorgplan, der beskriver præcis, hvem der gør hvad i dagene og ugerne efter et dødsfald, tilbyder skolen samtalegrupper.

Bag grupperne står AKT-vejle der og lærer Camilla Bjerre gaard, som hvert skoleår tilbyder tre typer samtalegrupper; en for elever, som har mistet, en for elever, hvis forældre er blevet skilt, og en for elever med be kymringer.

Grupperne mødes i et forløb på otte gange og taler om det, der er svært.

Den helt store styrke for sam talegrupperne er ifølge Camilla

Bjerregaard, at det er elevernes grupper. Hendes rolle er at stille spørgsmål og træde lidt i bag grunden, så eleverne selv sætter ord på deres følelser, taler, lytter og spejler sig i hinandens histori er.

Camilla Bjerregaard har altid forberedt et emne, som de kan tale ud fra. Men hver gang får eleverne mulighed for at tale om det, der er vigtigt for dem den dag:

»Det giver dem så meget, at de er sammen med andre, som er i en lignende situation. Jeg har oplevet, at når vi evaluerer forlø bet, så er der en elev, der siger: ”Det har været så godt at få sat ord på, hvordan jeg har det”, hvor jeg tænker: ”Jamen, du har jo faktisk nærmest ikke sagt no get i gruppen”. Men bare dét, at der er nogle andre, der ligesom har formuleret noget og sagt det

højt, så føler de, at de har fået en stemme i det,« siger Camilla Bjerregaard.

Vigtigt at være rustet Camilla Bjerregaard har været drivkraften bag samtalegrup perne siden starten for omkring ti år siden. Det var en tidligere leder, som kunne se, at Camilla Bjerregaard brændte for netop det med at tale med eleverne, og foreslog, at hun skulle tage en uddannelse, der kunne ruste hende til at tage de svære samta ler med børn i krise.

Først tog hun uddannelse ved Kræftens Bekæmpelse, så hun kan være samtaleleder i sorggrup per for børn, der har mistet, og se nere tog hun en uddannelse ved Center for Familieudvikling for at kunne tale med børn, hvis mor og far er skilt:

»Det er voldsomt vigtigt, at

man får nogle redskaber til, hvordan man tackler det her. For børnene skal mærke, at den voksne er til stede og tør være i samtalen med dem. Når man får uddannelsen, får man en tryg hed og selvtillid i at vide, hvor dan man som lærer kommer igennem de her samtaler,« siger Camilla Bjerregaard, som fort sætter:

»Jeg kan godt lægge det fra mig, når jeg kommer hjem. Men der er selvfølgelig nogle ting, som gør ekstra indtryk, og der har jeg både en rigtig god ledel se, jeg kan gå til, og så har jeg mulighed for supervision ved en erhvervspsykolog. Så på den måde har jeg ligesom et sted, jeg kan parkere de ting, som er svæ re for mig. Men det er også vig tigt, at eleverne ved, at jeg ikke går og snakker med andre om de ting, de fortæller.«

17 SORG

Og netop fortrolighed i grup pen er vigtigt. Eleverne må ger ne gå hjem og snakke med deres forældre om, hvad der er sket i gruppen, men de må ikke sige noget til andre. Det er også vig tigt, at eleverne ved, at Camilla Bjerregaard ikke fortæller noget videre, uden de har en klar afta le om det:

»Børn elsker jo deres foræl dre, og de vil så gerne beskytte dem. Så nogle gange går de med en masse tanker og følelser, som de ikke vil dele med forældrene, fordi de ikke vil gøre dem mere kede af det. Men der kan jeg jo være med til at finde ud af, hvor dan de kan få sagt tingene der

hjemme. Nogle gange vil de ger ne, at jeg snakker med forældre ne. Men noget af det allerstærke ste, synes jeg, er, når de finder modet til selv at åbne op for de res forældre,« siger Camilla Bjer regaard.

Ikke et her-og-nu-fiks

Samtalegrupperne er ikke et akut-tilbud, som sættes i værk straks, når en elev mister en for ælder. Det er et stående tilbud, og eleverne må komme med så mange gange, de har lyst:

»Mange af børnene er med i gruppen flere gange. Det er så godt, at de kan fortsætte i grup pen år efter år, fordi der sker no

get nyt i deres liv, som igen gør det svært at have mistet. Jeg op lever, at det er rart for dem, at de kan få plads til at dykke ned i sorgen og så komme op igen. Selvom det er flere år siden, at de mistede, så kommer der jo ting, for eksempel en konfirmati on, der minder dem om, at der altså mangler en forælder,« siger Camilla Bjerregaard.

En naturlig del af skoledagen

Fordi det er en integreret del af skolen med samtalegrupper, er det en helt naturlig del af elever nes hverdag, at nogle af kamme raterne skal bruge et par lektio

ner midt på formiddagen til no get andet end resten af klassen. Og der er ingen flovhed for dem, der går i grupperne. Ofte oplever Camilla Bjerregaard, at der kom mer flere til, når grupperne er gået i gang, fordi eleverne deler, hvor godt det er for dem at kom me i gruppen. Samtidig er det helt frivilligt at deltage:

»Man skal huske, at alle børn er forskellige. Nogle synes, at det er rart, at de kan møde nogle af dem fra gruppen på gangen og vide, at de ikke er alene med at have det, som de har det. Andre vil gerne have et frirum i skolen.« siger Camilla Bjerregaard. ■

»Jeg lægger billederne ud i rummet, og så skal elever ne hver især finde to bille der, som viser, hvad der fyl der for dem lige nu. Det hjælper især dem, som kan have lidt svært ved at sæt te ord på deres følelser, at de har noget visuelt, der hjælper dem på vej. Det er utroligt, hvor mange asso ciationer, de kan få ud fra et billede«. ▶

»Det er et redskab, der hedder Skilsmis seland, hvor hver havn er et tema, som vi kan besøge og forlade igen. Det viser, hvil ke temaer, der ofte er for et barn, hvis for ældre er skilt; skiftedag, at savne mor eller far, eller når der kommer en ny kæreste. Det kan både bruges som introduktion til da gens emne eller som en opsummering af, hvad vi har talt om den dag«.

◀ »Igen et visuelt hjælpemid del som kan hjælpe med at sætte ord på den følelse de har omkring et emne. Det giver dem rigtig meget, at de kan pege og fortælle ud fra noget. Det hjælper også nogle gange på samtalen, at vi kan se på noget sammen og ikke skal se hinanden i øj nene, imens vi taler«.

18 SORG
VÆRKTØJER SOM LÆRER CAMILLA BJERREGAARD ANVENDER

En god sorgplan gør det hele lidt lettere

Skoleleder på Skjern Kristne Friskole Allan Haahr Hansen har i sine otte år på skolen haft brug for sorgplanen fire gan ge. Planen har hjulpet dem både ved dødsfald blandt ele vernes familier og en medar bejder på skolen.

Hvem ringer til den efterladte for ælder? Hvem køber en blomst til begravelsen? Og hvem fortæller klassen, at deres klassekamme rat har mistet en forælder? Skolen og lærerne står overfor en stor opgave, når en elev mister. Derfor kan det være en kæmpe fordel at have en udførlig sorgplan at holde sig til. Det er erfaringen fra Skjern Kristne Friskole, hvor skoleleder Allan Haahr Hansen fortæl ler, at de desværre har måttet gøre brug af deres sorgplan flere gange:

»Planen er jo opstået efter en krise, og så er der blevet opstillet forskellige scenarier og

procedurer, så vi alle sammen ved, hvad vi skal gøre, når det sker. Det giver alle en stor tryghed,« siger Allan Haahr Hansen.

Kommunikationen til eleverne og forældre ne er en vigtig del af planen. Her har lederen en stor rolle, for det er ham, der skal fortælle eleverne om, hvad der er sket. Og efterfølgen de kommunikerer han det samme ud til foræl drene. Det er ifølge ham et virkelig vigtigt punkt og noget, som de har fået god feedback på fra forældrene, for på den måde ved foræl drene præcis, hvad deres børn ved.

Der går heldigvis lang tid imellem, at Skjern Kristne Friskole skal bruge sorgplanen, men den bliver taget op og gennemgået en gang imellem. Sidst kun dagen før, at den skulle i brug:

»Vi vidste, at en forælder snart ville afgå ved døden, så vi havde et lærermøde, hvor vi gennemgik sorgplanen punkt for punkt. Vi

vidste så ikke, at det ville blive aktuelt allere de dagen efter, men vi vidste præcis, hvem der gjorde hvad. Og vi har planen som et opslags værk, hvis man alligevel bliver i tvivl. Det er selvfølgelig også sådan – og det er også ind skrevet i planen – at man som lærer altid har lov til at sige fra, hvis man af en eller anden årsag ikke kan håndtere den rolle, som man har. Så skal man bare sørge for, at en anden overtager,« siger Allan Haahr Hansen.

Skolens sorgplan ligger på skolens hjemme side, og skolelederen ved, at andre skoler og ledere har ”lånt” planen og fundet inspiration i den til at lave egne sorgplaner:

»Vi justerer på den en gang imellem, og det skal vi også til at gøre lige om lidt. Når det sker, så søger vi hjælp og inspiration ved orga nisationer og krisepsykologer, som ved noget om det her, så vi agerer på den mest hensigts mæssige måde,« siger Allan Haahr Hansen. ■

14 siders sorgplan beskriver trin for trin, hvordan Skjern Kristne Friskole skal agere, når der sker et dødsfald. Det er en kæmpe hjælp for både ledelsen, lærerne og forældrene.
19 SORG

Tal og viden om børns sorg

39.000

børn i Danmark oplever hvert år, at deres far eller mor bliver indlagt på hospitaler med en kritisk sygdom.

26.000

skolebørn oplever hvert år, at en far eller en mor bliver indlagt med en livstruende sygdom – i gennemsnit 12-16 børn på hver skole.

1.400

skolebørn mister hvert år en far eller mor 12.000

skolebørn lever med tabet af en far eller en mor – det svarer til seks-syv børn på hver skole. Skolebørn defineres som børn i alderen 6-16 år.

Børn mister også søskende. Hvert år dør cirka 300 børn under 18 år.

KILDE: Kræftens Bekæmpelse

SORG PÅ EFTERSKOLEN

På mange efterskoler møder der hvert år nye elever op, som lige har mistet en forælder. Her ønsker mange elever, at der ikke bliver sat fokus på tabet, for ingen ønsker at starte et efterskoleophold med at være ”hen de med den døde far”, fortæller Anette Hedegaard Hansen, psykolog ved Børn, Unge & Sorg under Det Nationale Sorgcenter.

»Som lærer eller kontaktperson er det vigtigt at tale med eleven om, at det kan være godt, at der er nogen, der ved det, hvis man nu skulle blive ked af det, får det svært, kommer til at savne rigtig meget el ler har brug for at rejse lidt mere hjem. Måske skal værelseskammeraten vide det, måske skal kontakt gruppen vide det, og så bør alle lærere orienteres, så man kan støtte og tage hensyn. Inddrag eleven, og vær åben og nysgerrig, hvis der er meget modstand på at fortælle det. Snak om fordele og ulemper ved at dele tabet med efterskolekammeraterne og de øvrige lærere«, siger hun. ■

20 SORG

MANGLENDE SORGPOLITIK PÅ ARBEJDSPLADSER

»Når man går alene med sin sorg, øges risikoen for at udvik le depression og lignende, så sorgen udvikler sig mere nega tivt. Vi ved, at det kan være en kæmpe hjælp, hvis arbejds pladserne har fokus på gradvis tilbagevenden til jobbet – og at det ville være en stor forbedring, hvis håndtering af sorg på arbejdspladsen ikke var så overset. Det skønnes, at kun to procent af landets arbejdspladser har en sorgpolitik«.

HER KAN DU FÅ INSPIRATION

Undervisningsmaterialer

Læromsorg.dk er en onlineportal fyldt med undervisningsforløb og -materiale til de svære samtaler og til et forløb om sorg i klas sen. Læromsorg.dk har til formål at støtte skoleelever i at være gode venner for en klassekammerat i sorg. De gratis forløb er først og fremmest tænkt som et trivselsmateriale til brug i klas ser, hvor der er elever, der har haft kritisk sygdom eller dødsfald tæt inde på livet.

Materialerne består af mange forskellige aktiviteter – opgaver, film, quizzer og kreative øvelser. Eleverne bliver øvet i at sætte sig i andres sted og reflektere over, hvordan de er gode kammera ter, når andre har det svært.

Der er både lærer- og elevark, og alle materialer er tilpasset indskoling, mellemtrin og udskoling.

Kræftens Bekæmpelse står bag: LÆROMSORG.DK

Gratis webinar, kurser og en sorgvejlederuddannelse Kræftens Bekæmpelse tilbyder også en sorgvejlederuddannelse, netværk, foredrag og webinarer og onlinekurser for fagpersoner – primært lærere og pædagoger – der er tæt på børn i sorg, til at arbejde med sorg i klassen og til forældresamarbejdet, når en fa milie er i krise.

Kræftens Bekæmpelse har også forbindelse til sorggrupper for børn.

INSPIRATION TIL EN SORGHANDLEPLAN

Sorghandleplan 2.0 er Kræftens Bekæmpel ses bud på, hvordan din skole opdaterer og fornyer jeres sorgberedskab. Manualen har særligt fokus på arbejdet med livstruende sygdom og dødsfald i den nærmeste familie. Derudover gives der praktiske og konkrete råd til, hvordan man arbejder med sorg i klassen og sikrer god kommunikation med eleven og hjemmet.

FIND DEN PÅ: cancer.dk

SE MERE PÅ: omsorg.dk

Telefonrådgivning

Som lærer til en elev i sorg kan man også ringe til telefonrådgiv ningen hos Det Nationale Sorgcenter. Her er der rådgivning dag ligt mellem klokken 10 og 14. Det er der mange lærere og forældre til børn i sorg, som benytter sig af.

Sorgcentret tilbyder specialiseret psykologisk behandling og rådgivning til børn og unge og deres familier, hvor der er mistet en forælder eller søskende.

SE MERE PÅ: sorgcenter.dk

KILDE: Det Nationale Sorgcenter
21 SORG

Statusopgørelsen er dit værn mod grænseløst arbejde

Men jeg har ændret holdning. Man kan godt være en god lærer og holde øje med sin arbejdstid. Faktisk skal en god lærer passe på sig selv og sin arbejdstid.

Så vi skal have statusopgørel sen. Og vi skal sikre, at den giver et retvisende billede af vores fak tisk præsterede arbejdstid.

dets krav om udvikling, vækst, forbedring. Vi skal undervise bedre, forberede os mere, have mere øje for den enkelte elev, holde flere møder, rette flere op gaver. Alt sammen uden at vi får flere timer eller flere kolleger.

Den 1. november skulle skolens leder første gang opgøre din præsterede arbejdstid. Det er en del af arbejdstidsaftalen. Fremover skal du hver tredje måned have en opgørelse, som viser dig, hvor meget du har arbejdet.

Opgørelsen er afgørende. Som medlem bør du bruge tid på at forholde dig til, om den er retvi sende. Og som tillidsrepræsen

tant bør du ikke sælge denne ret, medmindre du får noget andet, som sikrer, at medlemmerne kan gennemskue og styre deres ar bejdstid.

Vi skal værne om statusopgø relsen. For den værner om os.

Det havde jeg ikke skrevet, dengang jeg begyndte som lærer. Dengang mente jeg, at vi som læ rere var hævet over industriar bejdets timetælleri. Vi var drevet af at løse opgaven – ikke af, hvor mange timer vi fik. At tælle ar bejdstimer var ikke en del af min læreridentitet.

Jeg ændrede holdning, fordi vi som lærere er blevet ramt af en perfekt storm.

Først blev vi væltet af lov 409, hvor ledelsen fik ret til at plan lægge vores tid. Alle tidligere af taler og værn blev afskaffet, og som lærere blev vi frataget ind flydelsen på vores arbejdstid.

Samtidig udviklede lærerjob bet sig. I dag håndterer vi meget mere end tidligere, men vi får ikke flere timer eller kolleger til det. Eleverne, for eksempel, er blevet meget mere krævende, og opgaverne er mere komplekse.

Endelig er vi lige som alle an dre ofre for accelerationssamfun

Den selvtilrettelagte tid er her et tveægget sværd, og jeg tror, at mange lærere oplever, at de ar bejder hele tiden – ikke på skolen, men derhjemme ved arbejdsbor det.

Måske arbejder vi alt for me get. Måske er det bare en oplevel se. Men hvis statusopgørelsen le ver op til arbejdstidsaftalens krav, så vil den give os et billede af, hvor meget vi faktisk arbejder. Så vi kan gå i dialog med vores skoleleder, hvis vi faktisk arbej der alt for meget. Og så vi kan sænke skuldrene lidt, hvis det vi ser sig, at vi ikke gør det.

Det er meget lettere at løse opgaverne, når de bliver opgjort, og der sættes tal og ord på dem. ■

FORENINGENS SIDER 22
FORMAND FOR KREDS 8 FRIE SKOLERS LÆRERFORENING LYKKE SVARRE
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15. »
Statusopgørelsen er der for at passe på os og vores arbejdsmiljø. Tag den alvorligt« LYKKE

Ajour og nyt fra foreningen

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

18.-19. januar klokken 10-16 (næ ste dag): Træf for tillidsvalgte, invitationen er sendt direkte til alle tillidsvalgte i kredsen, dead line for tilmelding er 12. januar, holdes på Sabro Kro.

28. februar klokken 16-20: Med lemsarrangement med Anders Fogh Jensen om dannelse, holdes på Aarhus Efterskole.

Hun fik jobbet, og nu glæder hun sig bare til, at hun den 1. de cember tager hul på sit nye ar bejdsliv.

Pia Bønning kommer fra et job som chef for de administrative fællesskaber i Aarhus Kommunes Børne- og Ungeafdeling, men hun har også erfaringer som se kretariatschef i både Aarhus og Favrskov kommuner.

Den 56-årige cand.oecon. har flere personlige erfaringer med de frie skoler. Begge hendes døt re tilbragte den sidste del af de res skoleliv på frie grundskoler, og senere sad Pia Bønning som den pinlige mor med en Kleenex og snøftede, når døtrene deltog i efterskolernes gymnastikopvis ninger.

Selv var Pia Bønning med på den 16. årgang på Idrætshøjsko len i Aarhus, og hun har en lang karriere bag sig som håndbold spiller på eliteplan. Erfaringerne derfra trækker hun også på i det nye job:

»Jeg er en holdspiller, og det vil man også kunne mærke, når jeg begynder som sekretariats chef«, siger hun. ■ MHV

KREDS 3

1. december klokken 16.30-19.30: Seniormøde i Lærernes Pension, Holstebro. ■

Pia Bønning kan ikke forestille sig noget mere motiverende end at arbejde og gøre noget godt for lærerne, de frie skoler og deres elever. Det skrev hun i den an søgning, hun sendte, da hun søg te jobbet som ny sekretariatschef for Frie Skolers Lærerforening.

»Mine døtre bad mig altid om ikke at sidde på forreste række ved gymnastikopvisningerne « , fortæller Pia Bønning, der 1. december begynder som se kretariatschef for Frie Skolers Lærerforening.

Høj husleje i tjenestebolig ?

Spørgsmål:

Jeg er lige flyttet i tjenestebolig, og min forstander har bestemt min husleje. Jeg synes, den er lidt høj. Hvad gør jeg?

Svar:

Din husleje bør fastsættes af et slags ”nævn”, hvor der dels indgår en uvildig sagkyndig, som er udpeget af Stiftamtmanden samt en repræsentant udpeget af skolens bestyrelse og en repræsentant for dig, som udpeges af Frie Skolers Lærerforening. Ved at dette vurde ringsnævn fastsætter huslejen, undgår du eventuelle problemer med Skat, der er bundet af nævnets vurdering af boligbidraget, men for eksempel ikke af skolens egen fastsættelse. Så har skolen selv fast sat din husleje, risikerer du altså en skatteregulering.

Proceduren for at få vurderet dit boligbidrag er, at skolen retter henvendelse til Frie Skolers Lærerforening, så skal vi nok koordi nere resten.

Selvom det er nævnet, der har fastsat din husleje, kan du altid kræve en omvurdering, hvis du synes, du betaler for meget. I så fald skal du deponere 500 kroner på skolens kontor, som du får tilbage, hvis du får medhold i din klage. Ellers tilfalder pengene skolen. ■

Med venlig hilsen

Michael D.F. Sørensen, konsulent

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

KORT NYT 23
NY SEKRETARIATSCHEF VAR DEN PINLIGE EFTERSKOLEMOR
SPØRGEHJØRNET

»Det kan godt være, at det er blevet ti procent dyrere at drive skole, men det er altså også blevet ti procent dyrere at være lærer.

Det nytter ikke noget, at det er lærernes løn, der skal betale for skolens stigende udgifter«.

Formand Monica Lendal Jørgensen, Frie Skolers Lærerforening

Forud for lønmøderne har medlemmerne haft mulighed for at sende lønsedler og lokalaftaler til tjek hos lønkonsulenterne i Frie Sko lers Lærerforening. På lønmødet i Aarhus blev det afsløret, at når man sammenlignede de fremmødtes individuelle løn med den gen nemsnitlige løn i folkeskolen i deres respektive kommuner, så var den bedst lønnede 10.000 kroner foran på årsbasis, men den lavest lønnede var 45.000 kroner bagefter på årsbasis. På billedet er det konsulent Torben Løvschall og formand Monica Lendal Jørgensen.

24

Lønmøder viste fejl i hver tredje lønseddel

På de første syv ud af ni lønmøder, er der blevet tjekket cirka 200 lønsedler, og der blev fundet fejl i hver tredje. Ved en fejl var et medlem blevet snydt for 85.000 kroner.

Det kan være svært at forstå sin lønsed del.

Det har mange medlemmer nikket genkendende til på de lønmøder, Frie Skolers Lærerforening har afviklet i løbet af efteråret.

Ni steder rundt i landet har foreningen in viteret til lønmøde med oplæg om, hvordan lønnen og lønsedler skal se ud, og mulighed for at få tjekket sin personlige lønseddel for fejl og ikke mindst for, om man ligger på ni veau med gennemsnitslønnen i folkeskolen i sin arbejdskommune.

Næsten alle møder var fyldt op, flere var overtegnet, og der blev fundet mange for

skellige fejl og mangler på medlemmernes lønsedler, fortæller en af foreningens løn konsulenter, Torben Løvschall.

»Vi har fundet en del fejl af forskellig ka rakter. Jeg tror ikke, det skyldes, at skolerne bevidst prøver at snyde, men der opstår for skellige fejl, fordi tillæg måske ikke bliver re guleret, der bliver glemt pension af forskelli ge tillæg. Der kan også være lønaftaler, der måske ikke er helt klare, eller der kan være nogle cirkulærebemærkninger, som skolerne ikke har helt styr på«, forklarer han.

Manglede 85.000 kroner Ved deadline for dette magasin var de to sid

ste lønmøder ikke afviklet, men alene på de første syv fandt foreningens konsulenter fejl til en værdi af knap 200.000 kroner plus pen sion.

Flest fejl blev der fundet på de lokale løn tillæg. Det drejede sig især om medlemmer, der manglede tillæg, de havde ret til, tillæg, der ikke var blevet reguleret, men der var også fejl i centrale løntillæg og måden, hvor på pensionen var beregnet.

»Det er lidt overraskende, at vi finder så mange fejl på de lokale løntillæg«, siger Tor ben Løvschall.

Den største fejl blev fundet hos et enkelt medlem. Han manglede 55.000 kroner på lo

25

FRA RANDERS REALSKOLE var en flok på fem kolleger taget til lønmøde sam men – både for at tjekket lønsedlerne, men også for at få en social aften ud af det.

Flere af lærerne fortalte, at det kan være svært at forstå sin lønseddel, selvom man har været lærer i mange år. De fik flere forskellige overraskelser på deres løn sedler, og dermed havde de stor glæde af lønmødet.

»Nu har vi fået en fælles tilbagemelding på vores lønsedler, så nu kan vi også snakke om det i fællesskab og hjælpe hinanden med at forstå det. Det er rigtig godt«, sagde Palle Didriksen. ■

På billedet er det fra venstre Simon Kousgaard Balken, Mette Amstrup Haslund, Palle Didriksen, Malene Romby og Mette Ernstsen.

AARHUS EFTERSKOLE

vidste godt, at lønnen på Aarhus Efterskole generelt lå på et fornuftigt niveau, men han var til lønmøde for at holde sig oriente ret om lønniveauet og ikke mindst netvær ke og tale med kolleger fra andre skoler.

»Det er altid godt at få et brushup på løn nen, så man er sikker på, at der ikke er no get, man har overset. Og så er det altid godt at komme ud og møde nogle andre, høre, hvad der bliver arbejdet med på andre sko ler«. ■

Lærer på lønmødet i Aarhus om ny løn

kallønnen og 30.000 kroner i undervis ningstillæg over de seneste fem år.

Overraskelser på lønsedlen Formålet med lønmøderne er – ud over at tjekke lønsedlerne for medlemmerne – at sætte fokus på lønnen og få medlemmerne til at tale om lønnen hjemme på skolerne. Og de mål ser ud til at være indfriet, for foreningen har fået positiv respons på mø derne, og mange medlemmer har efterføl gende ringet ind på sekretariatet med op følgende spørgsmål, fortæller foreningens formand, Monica Lendal Jørgensen, som selv har været med på en del af møderne.

»Der har været en overvældende opbak

ning og god stemning på lønmøderne, og mange medlemmer har meldt tilbage, at de har fået en masse ud af møderne. Mange har fået nogle overraskelser, som de skulle hjem på deres skoler og undersøge nærme re, og flere medlemmer har fået øjnene op for, at deres løn måske ikke er så god, som de går og tror«, siger Monica Lendal Jør gensen.

Har man ikke været med på et lønmøde, men ønsker at få gennemgået sin lønsed del, kan man altid kontakte sekretariatet. ■

FLEMMING BLOCH, LÆRER PÅ

TIRSTRUP IDRÆTSEFTERSKOLE var nysgerrig på, om hans lønseddel mat chede folkeskolelærernes løn i Syddjurs Kommune, og han var ikke utilfreds med det svar, han fik af lønkonsulenterne på mødet. Han havde dog alligevel et ønske for den måde, lønnen er skruet sammen på.

»Som efterskolelærer kunne jeg godt tæn ke mig, at vi havde større mulighed for resul tatløn eller en eller anden form for over skudsdeling. Hvis vi beholder eleverne i hu set hele året, så har det jo stor indflydelse på skolens økonomi, men så er det også, fordi vi lærere har gjort vores arbejde godt, og det burde vi blive honoreret for«. ■

JACOB GRUNDKÆR, TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ
»Så længe staten udbetaler det hele til skolen, så sidder vi jo bare i en saks«.
26

Højskolelærer fik 50.000 kr. ud af et løntjek

Frie Skolers Lærerforening tjekker også højskolemedlemmernes lønsedler. Vi finder fejl i mere end hver femte. Få din lønseddel tjekket, og få den løn, du har krav på.

»Jeg har lært, at det er en god idé at have en fagforening, som kan hjælpe til med, at reglerne bliver efterlevet«
Lone Vestergaard højskolelærer Skal vi tjekke din højskoleløn?
Send din seneste lønseddel sikkert på fsl.dk/højskoletjek

NOTER

Efterskolen har stor faglig betydning, mener forældre

Både fagligt, socialt og personligt udvikler unge sig meget, når de går på efterskole. Det vurderer 10.045 forældre med børn på efterskole i skoleåret 2021/2022. Foræl drene har svaret på en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget af Megafon for Efterskolerne.

I undersøgelsen svarer 81 procent af forældrene, at deres barn har gennemgået en stor faglig udvikling i løbet af efterskoleopholdet. Mange fremhæver, at barnet er blevet mere bevidst om egne faglige styrker og svagheder og har fået mere fag lig selvtillid.

Undersøgelsen viser også, at 97 procent af forældrene vurderer, at deres barn har udviklet sig personligt. De svarer blandt andet, at deres barn er blevet mere modent og selvstændigt under efterskoleopholdet. Også når det gælder udviklin gen af sociale evner, svarer 90 procent, at de oplever, at deres barn har rykket sig. Her går særligt ord som samarbejdsevner, tolerance, forståelse over for andre og dannelse igen. ■ MSO

Vind 20.000 kroner ved at sætte fokus på førstehjælp

Ved at sætte fokus på førstehjælp, og hvordan den rigti ge indsats kan redde liv, kan skoleklasser nu deltage i en konkurrence om at vinde 20.000 kroner.

Det er Røde Kors og GF Fonden, som i samarbejde har sat en stor pengepræmie på højkant til den klasse, som kommer med den mest kreative ide til, hvordan man kan sætte fokus på, hvordan førstehjælp kan redde liv.

Konkurrencen ”Skolernes Førstehjælpspris” er for 7.10. klasse og skal sætte fokus på effekten af førstehjælp.

Man kan for eksempel arrangere en førstehjælps dag på skolen, lave en Tik Tok-video eller finde på helt andre initiativer, der ruster både børn og voksne til at turde træde til, lyder det i oplægget til konkurrencen. Fristen for at indsende de gode bud er 31. januar, og tilmelding sker på www.rodekors.dk/skolernes-foer stehjaelpspris. Eneste krav for at deltage er, at man inddrager Røde Kors’ undervisningsmateriale på mod tilathandle.dk. ■ MSO

Danmarks sejeste idrætslærer skal findes

Med prisen ”Danmarks Sejeste Idrætslærer” sættes der fokus på idrætsfaget og på de idræts lærere, som gør en ekstraordinær indsats for at få børn og unge til at opleve glæden ved idræt i skolen. Det handler om at skabe større anerken delse af idrætsfaget og sætte fokus på, hvor vig tigt idræt er for børn og unges både fysiske, psykiske og sociale udvikling. Og her er sat en præmie på højkant: 25.000 kroner til nyt idrætsudstyr og et valgfrit kursus til alle sko lens idrætslærere fra Dansk Skoleidræt.

Indstillingen foregår via www.skoleol.dk, hvor lærere, elever, forældre eller skoleledere har mulighed for at indstille deres favorit til prisen. Det er muligt at indstille frem til og med 16. december 2022. Kåringen finder sted i febru ar 2023.

Prisen ”Danmarks Sejeste Idrætslærer” blev lanceret første gang i 2019. Sidste år kom der over 400 indstillinger af 130 seje idrætslærer.

■ MSO

28
29 laka.dk/blivmed l e m Bliv medlem!

lit l i d srepræs entante n FOKUSPÅ

Hvad brænder du for som tillidsvalgt?

Det allervigtigste er, at man er med til at skabe gode løn- og arbejdsforhold på skolen. Jeg brænder for en god lokalaftale, som passer til vores skole. Jeg har været med til mange forhandlinger gennem tiden, og hvert år er det en ret stor udfordring. Aftalerne, og den måde vi laver dem på, forandrer sig også. Det er spæn dende at være med til at sikre gode arbejdsforhold på sko len – forme skolen i det hele taget. Da jeg startede, var vi ét spor og samlæste klasser og cirka 100 elever. Nu er vi næ sten to spor på alle klassetrin og knap 400 elever. Det er en meget stor udvikling, jeg har været med til, i de 30 år jeg har været ansat på skolen. Ikke alle kolleger var lige begej strede for bestyrelsens beslutning om at udvide skolen, så det har været et stort arbejde at finde fælles fodslag i lærer gruppen og få alle med på, at ”det er det her, vi skal nu”.

Hvad betyder opbakning fra kollegerne?

Det betyder, at man har et stærkere mandat, når man går ind til ledelsen. Nogle gange er man ikke enige i lærerkol legiet, og det er en kæmpe udfordring og et stort dilemma som tillidsrepræsentant. Der kan være mange grunde til uenighed. Hvis man har haft det godt på den gamle, lille skole, så kan det være svært at vænne sig til at skulle være på en stor skole og gå i en anden retning end tidligere. Der har måske været kolleger, som har været nervøse for sko lens dna og værdier. Det kan være svært, når der sker for andringer, så der har været mange snakke og mange mø der.

Klubmøder kan man altid ønske sig bedre opbakning til. Det er ikke altid, medlemmerne prioriterer det. Jeg tror ikke, det er uvilje, men et udtryk for, at folk har travlt. Må ske er der også nogle, som tænker, at det ikke er nødvendigt, og at tillidsrepræsentanten og suppleanten klarer det fint.

Hvordan løser du dilemmaerne?

Med meget dialog. Det er vigtigt, at ledelsen forstår, hvad det er for nogle mekanismer, som gør, at lærergruppen må ske ikke lige hopper med på vognen og tænker, at det er en blændende ide. Det er noget med at give rum til at få snak ket om tingene, så det ikke bare bliver hevet ned over hove det på folk. Nogle gange kan det være svært at give slip på det vante og det kendte, og i de situationer bliver vi nødt til at få det bedst mulige ud af de beslutninger og de vilkår, der nu er. Men det er ikke altid nemt. Som tillidsrepræsen tant kan det være svært at stå i, hvis der er en del, som ikke

»Min vigtigste opgave er at skaffe de bedst mulige arbejdsforhold for mine kolleger«
Mød Hanne Wrang Nielsen, der har været tillidsrepræsentant på Privatskolen Als i Sønderborg i knap 15 år.
30

BLÅ BOG

Hanne Wrang Nielsen 55 år, tillidsrepræsentant på Pri vatskolen Als i Sønderborg.

Tillidsrepræsentant siden 2002 – afbrudt af en enkelt pause. Har siddet i kredsbestyrelsen 2008-2014.

Fast klasselærer i 10. klasse, underviser derudover i dansk, matematik, filosofi og kreati ve fag.

31

synes, det er en god idé, ledelsen og bestyrel sen har fået. Jeg har i perioder lagt øre til me get brok, og at folk var sure. Så må man stille og roligt finde de gode løsninger sammen.

Som tillidsrepræsentant er man på mange måder bindeled mellem ledelsen og medarbej dere. Det kræver, at man er empatisk og dia logsøgende, og at man er god til at lytte og også til at prøve at forstå, men også, at man er god til at sige tingene til sin leder på en or dentlig og konstruktiv måde.

Hvornår kan det været svært at være tillidsrepræsentant?

Jeg oplever nogle gange, at kolleger kommer med noget, men at de så ikke har lyst til at snakke med lederen om det. Jeg kan sidde inde med en viden, som fylder noget, men som jeg ikke kan gøre noget ved, fordi kollegaen ikke ønsker, at vi skal tale med ledelsen om det. Det kan komme til at ligge i mit baghoved og fylde en del. Nogle gange handler det bare om en misforståelse, som skal tales igennem. Dialogen er enorm vigtig, og det prøver jeg at fortælle medlemmet.

Hvad gør du, når du går alene med noget, som påvirker dig personligt?

Indimellem har jeg brugt min kredsformand. Jeg har også brugt konsulenterne på sekreta riatet, hvis det virkelig er noget, der har fyldt. Med årene er jeg blevet bedre til at smide det ud af hovedet og ikke lade det ligge og fylde, når medlemmer er kommet med noget, som jeg ikke kan eller må gå videre med. Jeg er blevet bedre til at lade det være. Og det er en måde at være i det på.

Hvor længe har du været tillidsvalgt?

Jeg blev valgt i 2002. Sammenlagt har jeg nok været tillidsrepræsentant i 14-15 år. På et tids punkt var der forskellige udfordringer, som gjorde, at jeg tog en pause. Jeg havde en skole leder, som så rødt, når han hørte ordet tillidsre præsentant. Derfor havde vi også cirka halvan det år uden tillidsrepræsentant på skolen, fordi ingen ønskede at være det under den skolele der.

Hvordan oplevede du perioden uden TR? Det var ikke nogen rar periode. Man havde in gen at gå til. Man havde sekretariatet. Det var utrygt, og det blev tydeligt, hvad det betyder at have en tillidsrepræsentant, man kan gå til, hvis man har brug for at vende stort og småt i sin hverdag.

BAK DIN TR OP

RÅD FRA

HANNE WRANG NIELSEN

Brug din tillidsrepræsentant, når noget brænder på. Kom, inden problemerne vokser sig for store. Man kan tage meget i opløbet ved at få talt tingene igennem med sin tillidsrepræsentant og eventuelt med skolens leder. Lad være med at gå og brænde inde, så det bliver til brok i krogene.

Giv sparring til tillidsrepræsen tanten, så vedkommende er godt klædt på til forhandlinger. Det kan være svært for tillidsrepræsentanten at vide, hvad alle kolleger står med af udfordringer i de forskellige afdelinger og på de forskellige klassetrin. Giv tillidsrepræsentanten besked, så vedkommende har en mulighed for at justere.

mange af mine kolleger ikke har. Jeg kan godt lide kombinationen af undervisning og fagligt arbejde.

Hvad har du opnået, som du har været særligt glad for?

Jeg er meget glad for, at jeg på vores skole har været med til at sørge for, at vores løn er på ni veau med lønnen i folkeskolen. Det er des værre ikke en selvfølge på alle frie grundsko ler. Derudover har vi i år fået forhandlet hjem, at vi hver især har 40 timer, som vi kan bruge til faglig fordybelse og til at dygtiggøre os. Det kan være en faglig bog, man gerne vil læse og arbejde med, det kan være, at man gerne vil på keramikkursus som billedkunstlærer eller lære at spille et nyt instrument som musiklærer.

En forhandling er jo altid ”vi giver lidt, og vi tager lidt”. Der er lidt køb og salg over det. Inden man skriver under, må man altid spørge sig selv som tillidsrepræsentant, om man kan stå inde for den.

Hvilke tre råd vil du give nye tillidsrepræsentanter?

Det er alfa og omega, at man har et godt sam arbejde med sin leder. Mange ting kan virkelig ordnes, hvis man respekterer hinandens ka sketter – tillidsrepræsentanten og ledelsesret ten.

Hvad ser du som din vigtigste opgave?

At skaffe de bedst mulige arbejdsforhold for mine kolleger. Så vi trives, og så vi kan lave den bedst mulige undervisning for eleverne. Selvfølgelig også ordentlige lønforhold. Det er vigtigt. Det med at forhandle lønnen er en ret stor opgave for tillidsrepræsentanter på vores skoler. Det er et stort ansvar, der er lagt over på tillidsrepræsentanten. Det er krævende, især hvis man har en skoleleder, som ikke for står hele løndannelsen. Heldigvis har jeg lige nu en ledelse og bestyrelse, som er med på det, og vi bruger lønsammenligneren fra Frie Skolers Lærerforening.

Hvad bliver du motiveret af som tillids repræsentant?

At være med til at forme skolen og lave lokal aftaler. Det er spændende at være med til an sættelsessamtalerne, bestyrelsesmøderne –generelt at have fingeren på pulsen og blive inddraget, når der sker større ting på skolen. Man er med inde og få viden og indsigt, som

Gør dig tilgængelig som tillidsrepræsen tant. Lad kollegerne vide, at du gerne vil bru ge tid på dem. Jeg oplever indimellem, at kol leger siger: ”Jeg vil ikke ulejlige eller bruge din tid”. Sådan oplever jeg det ikke. Hvis kolle ger vil snakke, så er det aldrig ubelejligt. Tværtimod. Jeg vil gerne bruges. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man gerne vil snak ke og gerne vil hjælpe.

Opret et netværk med tillidsrepræsentan ter fra skoler, der ligner din egen. Find en lille håndfuld, hvor I kan sparre, og hvor I kender hinanden lidt. Der kan være god hjælp at hen te, og det kan være lettere end at skrive til kredsformanden. ■

Frie Skoler sætter fokus på tillidsrepræsentan ternes arbejde, hvordan det er at være tillidsre præsentant, og hvilken forskel det gør at have en tillidsrepræsentant. Kender du en tillidsre præsentant, vi bør have i bladet, så skriv til mso@ frieskoler.dk.

32

Skal du tage imod børn på flugt?

Vi har samlet vores viden og erfaring – ét sted

Vi lancerer nu sitet Tag godtimod

Her finder du viden og gode råd til, når du skal tage godt imod børn, der kommer hertil – måske med tunge oplevelser i bagagen. Det er også her, du finder undervisningsmateriale, éndagskursus og gratis faglig rådgivning.

Se mere på: taggodtimod.dk

For mange mangler deres opgaveoversigt

Næsten hver 10. medlem har ikke fået sin opgave oversigt for dette skoleår. Og hver tredje fik den for sent. Det er ikke godt nok, mener forhand lingschef Jette Morsing fra Frie Skolers Lærerforening.

I september deltog 1008 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening i en undersøgelse af ar bejdstiden på skolerne. Undersøgelsen viste des værre, at det halter med den opgaveoversigt, som lærerne skulle have senest den 27. juni. Ni procent af de adspurgte havde i september sta dig ikke modtaget den, og hele 31 procent havde fået den for sent.

»Kravet om opgaveoversigten og deadline for udlevering er nagelfast i den nye arbejdstidsaf tale, så det er simpelthen ikke godt nok, at så mange ikke har fået den til tiden – eller slet ikke har fået den. Det er et virkelig vigtigt redskab

for den enkelte lærer, som man skal have«, siger forhandlingschef Jette Morsing.

Et andet krav i arbejdstidsaftalen er, at der inden udlevering af opgaveoversigten skal være en dialog med lederen, hvor læreren har mulig hed for at blive hørt i forhold til opgaver og tid sestimatet. Opgaveoversigten skal nemlig være så detaljeret, at læreren kan vurdere, om der er god sammenhæng imellem opgaverne og den tid, der er afsat til dem. Men også her står det ifølge undersøgelsen skidt til. Kun 60 procent har haft den dialog, som de har krav på, og kun 58 procent vurderer, at deres opgaveoversigt le ver op til kravene om indhold og detaljegrad.

»Undersøgelsen viser, at vi skal have endnu mere fokus på kravet om en god opgaveoversigt, så alle får dét, som de har krav på«, siger Jette Morsing. ■ JLG

Årsmøde i højskoleudvalget

I forbindelse med højskolelærertræffet den 9.-10. februar på Hornstrup Kursuscenter, vil der torsdag den 9. februar blive afholdt årsmøde med valg til højskoleudvalget.

Hvis du ønsker at stille op til højskoleudvalget, kan du sende en mail til udvalgets forkvinde, Sigrid Lauenborg Dahl, eller opstille på selve mødet.

FSL-skolen åbner igen

Hvis alt går vel, bliver de frie skoler 20 fagpolitiske fyrtårne rigere, inden det bliver forår. Det er i hvert fald målet med FSL-skolen 2023, hvor medlemmer af Frie Skolers Lærerforening får kompetencer til at løfte og kommunikere en sag, de kæmper for. Det kan være på skolen, i foreningen men også landspolitisk.

FSL-Skolen er et gratis tilbud, som giver det enkelte medlem større gennemslagskraft, og derigennem styrker den fælles fagpolitiske stemme blandt lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler.

Frie Skolers Lærerforening har tidligere uddannet én årgang på FSL-skolen, men årgang 2023 kan se frem til et kortere og mere kom primeret forløb end tidligere deltagere. Kurset består denne gang af to internatdage i Middelfart den 1.-2. februar samt en halv dags onli neforløb den 22. februar.

Årgang 2023 på FSL-skolen har plads til 20 deltagere, og interesse rede medlemmer skal ansøge om en plads senest den 8. december. Læs mere på fsl.dk/fslskole. ■ JFC

Forslag til årsmødets dagsorden skal være Sigrid Lauenborg Dahl i hænde senest to uger før mødets afholdelse. Kontakt Sigrid på Sigrid. LauenborgDahl@fsl.dk. ■ SAS

NOTER
34

BOGANMELDELSE

Naturfaglig dannelse

Som lærer er begrebet ”dannelse” noget, der ligger mig enormt på sinde, og ligeledes et begreb, som jeg ofte drøfter, debatterer og taler med mine kollegaer om.

Jeg oplever, at begrebet bliver brugt som modsætning til effektmåling og mere synlig læ ring.

Jeg oplever ofte, at begrebet dannelse bliver forstået og vægtet på vidt forskellige måder, og ofte er det på baggrund af, hvad man er optaget af pædagogisk og didaktisk, at begrebet bliver tol ket.

"Naturfaglig Dannelse" er en del af serien Pæ dagogisk Rækkevidde. Som medlem kan du gratis downloade bøgerne i serien både som lyd- og e-bog på fsl.dk.

På mange måder er dannelse for mig et begreb, vi skal værne om, men som der samtidig er en me get kompleks og subjektiv forståelse af. Som naturfagslærer i overbygningen har jeg ført elever til prøve både før og efter den nye fæl lesfaglige prøve. Dermed har jeg også på egen krop oplevet, hvordan naturfagsundervisningen i grundskolen har ændret sig fra netop at være enormt fokuseret på effektmå ling og resultater til i dag at fokusere på samspillet mellem kompetencer og udvikling af elevernes dømmekraft, så de kan handle i den tid og det sam fund, de lever i.

Mette Øland Ortmann er lærer på Allindelille Fri skole og underviser i blandt andet matematik, biologi og fysik og kemi.

Lars Brian Kroghs bog ”Naturfaglig dannelse” sætter fokus på – og gen nemgår – dannelsesbegrebet historisk set, og han redegør for tre visioner for naturfaglig dannelse.

Når jeg som naturfagslærer læser bogen, bliver jeg både mindet om og bekræftet i, at naturfaglig dannelse er meget mere end blot at videreformid le viden i og om fagene. Et opbrud med ideen om, at naturfagligviden pri mært er vigtig, fordi den er nyttigt, bliver jeg også mindet om.

Hvis naturfaglig viden skal være dannende, betyder det, at eleverne på baggrund af naturfagligviden skal kunne tage stilling og handle i forhold til deres omgivelser og de problemstillinger, de møder i deres hverdag.

Lars Brian Krogh sætter både ord på, hvordan naturfaglig dannelse kan opnås, og hvordan man som underviser kan sætte fokus på naturfaglig dan nelse på en måde, hvor eleverne netop opnår en naturfaglig viden, som gør, at eleven kan forstå sig selv i den verden og det samfund, de er en del af. ■

35

» Billedkunst er ikke bare mit arbejde «

Hvorfor blev du billedkunst lærer?

Billedkunst er og har altid væ ret en stor del af mit liv og min identitet. Jeg har gået på flere forskellige kunsthøjskoler og overvejede at søge ind på designskolen. Men jeg tror ikke, at jeg ikke ville egne mig til at være selvstændig og ar bejde i et erhverv, hvor jeg ville være så me get alene. Jeg har det bedst med mennesker omkring mig – derfor blev jeg lærer med lin jefag i billedkunst.

Hvor kommer interessen for billed kunst fra?

Jeg er vokset op i et hjem, hvor jeg blev slæbt på kunstmuseer hver weekend. Jeg har al drig været et idrætsmenneske. Da jeg så i 4.5. klasse kom på kunstskole, blev jeg virkelig fanget af billedkunsten – så meget, at jeg på seminariet nærmest boede i billedkunstloka let.

Jeg har tidligere malet rigtig meget, lavet skulpturer, keramik og sådan noget. Jeg har haft uddannelsesorlov og taget forløb på de signskoler i Tyskland og Italien. Hele mit liv har der været en rød tråd til kunsten. Billed kunst er ikke bare mit arbejde.

Hvorfor er billedkunst et vigtigt fag?

Jeg tænker mere og mere over, hvor vigtigt det er som en del af vores kultur og dannel se. Det betyder så enormt meget – især nu, hvor der kommer mange forskellige kunst

former, som eleverne skal lære at forholde sig til. Så er det fedt at kunne give dem nogle redskaber til, hvad det er de ser, og hvordan de selv kan udtrykke sig.

Hvad er det bedste ved billedkunst?

At undervise i billedkunst er bare noget an det end de andre fag. Der er så meget frihed i det. Det rummer den klassiske kunst, maleri er osv., og så er der mange andre aspekter i det – politik, holdning, sanser. Eleverne skal forholde sig på en anden måde. De skal ud folde sig praktisk, og det giver ro og fordy belse. Det er skønt at se, når de arbejder og fordyber sig. Det giver eleverne rigtig meget, og det er vigtigt. Måske er det endnu mere vigtigt i dag, end det var for ti år siden, fordi de igennem billedkunsten lærer at fordybe sig uden digitale ting. Det giver eleverne et åndehul, som de har brug for i den her hurti ge tid, hvor der skal tages stilling til alt mu ligt – sociale medier og så videre. Her kan de skabe noget, udtrykke sig med blyant eller pensel, de kan bygge noget, lave noget, de signe noget.

Hvad elsker du allermest at undervise i? Jeg elsker det hele. Jo mere man fordyber sig, desto mere spændende bliver det. Ud smykning af skolen er også fantastisk. Vores bygninger er fyldt med det – trappeopgange, toiletter, alle steder. Jeg elsker det. Det er så spændende, når eleverne også gider og selv kommer og foreslår, om de må arbejde med

udsmykningen i et lokale, hvilket de næsten altid får lov til.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Det er en stor udfordring, at det er blevet et prøvefag. I begyndelsen troede jeg, det var en god ide. Mest, fordi det gav nogle elever mulighed for at shine og få en god karakter, hvis de for eksempel ikke var så stærke i de boglige fag. Men når man som lærer finder ud af, hvor meget man skal nå, teori blandt andet, bliver faget for overfladisk, og meget af det spontane ryger, fordi der ikke er tid.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

Jeg håber, at de bruger faget til at reflektere over livet og den verden, de lever i. At de får mulighed for bruge forskellige udtryksfor mer til at kommunikere med. At de lærer at dykke ned i detaljerne og opdager, at kunst kan være til stede allevegne. At de lærer at kigge op, når de går rundt i en by – se kunst, bygninger og arkitektur - åbner deres sanser og kigge andre steder hen. Men også, at de lærer at udtrykke sig og være opmærksomme på små ting som detaljer, farver og former. Jeg vil gerne lære mine elever, at man kan give udtryk for synspunkter, holdninger og følelser gennem maleri, skulptur, installati on, performance. Og så håber jeg også, de mærker, at man kan noget, når man øver sig. Der er også et øve-aspekt i faget. Man er dyg tig til noget, fordi man øver sig. ■

Mette Danø, 60 år, underviser i billedkunst på Holbæk
36

»På en lilleskole er billed kunst jo en del af dna’en. Jeg har ikke skullet kæmpe for at få lov til at få faget«, si ger Mette Danø, der har un dervist i billedkunst i 35 år.

38

Grundtvig har mistet betydning i skolen

… og måske har han aldrig fyldt helt så meget, som vi tror, skriver Thorstein Balle i ny stor afhandling.

Thorstein Balle er en af de forskere, som ved mest om de frie skoler. Og han er en passioneret forkæmper for skolernes frihed.

Nu har den 76-årige cand.pæd. udgivet en 612 sider lang afhandling om Grundtvigs betydning for folkeskolen, "Grundtvigs Skolevej".

Thorstein Balle, der er tidligere forstander på Den frie Lærerskole og seniorforsker på Aarhus Universitets Cen ter for Grundtvigforskning, undersøger i mammutvær ket, hvor og hvordan Grundtvig har præget folkeskolen. Thorstein Balle nærlæser formålsparagraffer, analyserer ændringer i læreruddannelsen, han studerer skolernes beskrivelser af sig selv og gennemgår samtidige skolefor skere.

Grundtvig har præget den danske skole, viser Balles analyser. Men Grundtvigs betydning er måske ikke så stor, som vi tror. Det kan være svært at dokumentere, at skoleideer kommer fra netop ham. Og en del af det, som faktisk tilskrives Grundtvig, kommer snarere fra myten om ham, mener forskeren.

For at kunne identificere Grundtvig-tankegods har Thorstein Balle udviklet det, han kalder GMD – Grundt vig-diskurs-markører – en indikatormodel, der fastslår, om begreber og tankegods stammer fra den store pæda gog, politiker, præst og salmedigter.

Det fremgår af afhandlingen, at Grundtvigs fingeraf tryk var tydeligt under radikale undervisningsministre som Jørgen Jørgensen (1935-42 og 1957-61) og Ole Vig Jensen (1993-98), hvor skolen skulle "… styrke (elever

nes) karakter og give dem nyttige kundskaber" og "frem me den enkelte elevs alsidige personlige udvikling".

Og lige så tydeligt er det, at folkeskolen og Grundtvig siden 2006 er gledet fra hinanden. Nu handler skolen ikke om karakterdannelse og alsidig personlig udvikling, men om kompetencemål og "… kundskaber og færdighe der, der skal forberede (eleverne) på videre uddannelse".

De nye ord i folkeskolens formålsparagraf blinker ikke på GDM-skalaen.

For en ikke-akademisk læsning er det mest interessan te Thorstein Balles analyse af folkeskole- og læreruddan nelseslovene. Og hans afsnit om lærernes og skolernes brug af Grundtvig. Han viser for eksempel, at Danmarks Lærerforenings tidligere formand, Anders Bondo Chri stensen, mente, at Grundtvig var afgørende for den dan ske folkeskole. Men Danmarks Lærerforenings professi ons- og skoleidealer udløser ikke det mindste udslag på GDM’en.

En sammenlignende analyse af folke- og friskolers be skrivelse af sig selv viser desuden, at de frie skoler bru ger fem gange så mange GDM-farvede ord og begreber som folkeskolerne. Måske ikke så overraskende. Men som Thorstein Balle bemærker: Det viser måske, at selv om lovgiver forsøger at få de frie skoler til at ligne små folkeskoler, er skolerne tro mod deres pædagogiske op hav. ■

Frie Skolers Lærerforening har støttet udgivelsen af Thorstein Balles "Grundtvigs skolevej ".

39

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@ frieskoler.dk

SPRO G • SKABET

Fem Orwell’ske bud på et bedre dansk sprog

George Orwell (1903–1950) vidste, at ord er magt. Og at vi med vores ord skaber den virkelighed, som ord be nævner.

I romanen ”1984” viser han, hvor dan magthaverne bruger det, de kal der nysprog, til at undertrykke bor gerne og holde sig selv ved magten. Nysprog fastfryser samfundets magtrelationer, bekræfter magthavernes ideologi og skjuler den konkrete vir kelighed for borgerne, som holdes i magtesløs uvidenhed.

Men ikke kun i romaner kæmpede Orwell for et mere enkelt og person ligt sprog. Han var også en skarp es sayist, samfunds- og litteraturkriti ker. I 1946 skrev han ”Politik og det engelsk sprog” – et essay, hvori han hudfletter samtidens sprogbrug, men samtidig tegner omridset af et mere frigørende sprog.

George Orwells samlede sine an

befalinger i fem sprogregler:

• Brug aldrig en beskrivelse, en sammenligning eller et fast udtryk, som du ofte ser på skrift.

• Brug aldrig et langt ord, hvor et kort er nok.

• Kan du fjerne et ord i teksten, så gør det.

• Brug aldrig et passivt udsagnsled, hvor du kan bruge et aktivt.

• Brug aldrig en udenlandsk vending, et videnskabeligt begreb eller jargon, hvis du kan finde et almindeligt ord, som dækker.

Og – tilføjede pragmatikeren Orwell i en sidste finurlig regel: "Bryd hellere de fem regler end at skrive noget, som lyder helt fjollet".

■ MHV

Kilde: George Orwell: "Politics and the English Language" (1946).

BONUS

George Orwell var også en arg modstander af forkortelser. Forkortelser er, mener han, et autoritært regimes teknokratiske sprog – blottet for associationer og følelser og derfor let at styre.

40
41 Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111 Find masser af inspiration på vores hjemmeside. Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt frem møde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemme side eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk Søger I ny kollega? Finder I ikke den rigtige kandidat til jobbet, får I gratis genindrykning 25 procent rabat på efterfølgende jobannonce Kandidatgaranti Annoncepakke fra 1.995 kroner Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk

Et emne der også berørte redaktionen

39.000 børn i Danmark oplever hvert år, at deres mor eller far bliver indlagt på hospitaler med en kritisk sygdom.

Omkring 2.000 børn under 18 år mister hvert år en mor eller far – det svarer til, at hver eneste dag mister fem børn i Danmark en for ælder.

Det har været svært ikke at blive berørt af at arbejde med dette magasins tema 'Børn i sorg'. Mange, vi har talt med under produkti onen af bladet, har sagt: "vi håber aldrig, vi kommer til at stå i situ ationen" eller "det er jo ens værste frygt", men alligevel sker det for mange lærere, at et barn i deres klasse mister en forælder eller sø skende, og at man må tage de svære snakke og yde omsorg og støt te for både barn og familie.

Det er ikke en situation, man kan forberede sig på eller har på skemaet på læreruddannelsen, men jeg håber, at dette tema kan åbne for nogle snakke på skolerne og sætte fokus på, at det også er vigtigt at være der for hinanden på lærerværelset og især for den lærer, som er tætteste på en elev, familie og klasse i sorg.

Tak til jer der har bidraget og fortalt svære historier i bladet. ■

42 AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK EPILOG ILLUSTRATION ELS COOLS REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEILLUSTRATION Els Cools Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener. Cleanprint by Strandbygaard The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751

Fuld tryghed

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse. Vi formidler også både en god og dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring fra Gouda - en god sikkerhed at have med i

Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Morten, Louise & Heine er dine erfarne rejserådgivere morten@alfatravel.dk +45 96 10 81 30 louise.k@alfatravel.dk +45 96 10 04 29 heine@alfatravel.dk +45 96 10 04 22 Oplev Stockholm Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, og morgenmad Fra kr. 2.348 Oplev Barcelona Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.348 Oplev Amsterdam Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad Fra kr. 1.868 Oplev Lissabon Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.848
bagagen.
Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 Klar til prøven? Prøveoplæg · Prøvevejledning www.meloni.dk
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.