Frie Skoler 10, 2021 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 10 • NOVEMBER 2021

REP21 400 medlemmer var enige om at sætte lærerløn, arbejdstid og arbejdsmiljø på dagsordenen. Repræsentantskabsmødet 2021 sagde også farvel til en formand og bød velkommen til en ny. Side 6-25

E D Å G B NS

Ø E L R T O F F T Æ G I L R K AG F R G Æ N V I T L O T K Y S N D U TIL

BOOK GRATIS PÅ

LIFE.DK I KRÆFTENS GÅDE SKAL ELEVERNE UNDERSØGE, HVORDAN KRÆFT OPSTÅR, OG HVORDAN VI KAN FOREBYGGE SYGDOMMEN.

SE OGSÅ VORES ANDRE FORLØB TIL UDSKOLING PÅ LIFE.DK

Forløbet indeholder materialer til eksperimentelt arbejde, der leveres til skolen.

WEGROW

» » » »

Tre-ugers forløb | 16 lektioner Biologi, fysik/kemi, geografi Målrettet 8.-9. klasse Udviklet i samarbejde med DMI og Kræftens Bekæmpelse

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 8. KLASSE

TURBOVÆKST BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 9. KLASSE

REP21:

10-13

Foreningen har fået et nyt formandskab i Monica Lendal Jørgensen og Rikke Josiasen.

Medlemmer pegede på løn, arbejdstid og arbejdsmiljø som de vigtigste emner fra beretningen.

Organisationen ”Læs for livet” fik pris for at give udsatte børn mulighed for at læse flere bøger.

Frie Skolers Lærerforening kom ud af 2020 med million-overskud efter corona og medlemstilgang.

AFSKEDSINTERVIEW MED UFFE ROSTRUP

Efter ti år som formand forlod Uffe Rostrup i starten af november formandsposten. Det var ikke nogen nem beslutning, og det var heller ikke nogen nem afsked. Uffe Rostrup gør status over tiden i dagene efter.

VOLD I SKOLEN

ELEVER INVESTERER SKOLENS PENGE

Ny rapport viser, at lærere i folkeskolen i høj grad udsættes for vold, trusler og chikane i arbejdstiden. Omfanget er formentlig mindre på de frie skoler, men der skal fokus på det alligevel, mener formand.

Eleverne lærte mere om budget, regnskab og dynamiske regneark ved at investere end ved at have klasseundervisning, fortæller matematiklærer.

Øvrigt indhold 28 Foreningens sider 30 Spørgehjørnet 31 Stillingsannoncer 40 Øget brug af it 42 Epilog

FORSIDEFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Højskolekunst I foråret 2022 kører Hella Joof og Nordisk Films crew mod Velling og Vestjylland for at starte optagelserne på Stine Pilgaards succesroman "Meter i sekundet" om en ung kvinde, som flytter til Vestjylland, fordi hendes kæreste får job på en højskole. Også andre steder forvandles højskolelivet til kunst. For eksempel i Laura Ringos roman "Grundtvig er død", der handler om en ung skrivelærer på en højskole. Laura Ringo, der selv blev ansat som skrivelærer på Krabbesholm i 2019, fortæller til P1, at højskolen efter hendes mening er den perfekte location for en roman. Og måske også for en film. • FOTO ASTRID DALUM

SI DEN SI D ST

Og prisen går til...

»De frie skoler blev skabt i en brydningstid med store nationale og folkelige temaer på spil. Nu er brydningstiden en anden. Men også i en digital brydningstid har vi brug for de frie skoler. At kunne tale og være dannede online er del af den frie skoles forpligtelse 2.0«. Juryen bag årets Severin-pris i et debatindlæg i Skolemonitor

40% flere sidevisninger fra en smartphone og en trafikstigning på 19 procent flere besøg. Det oplevede danske nyhedsmedier og hjemmesider, da Facebook og Instagram brød sammen en mandag aften i starten af oktober. Kilde Danske Medier •

Egmont Højskolen modtog Severin-prisen En elevproduceret video, der sætter fokus på tilgængelighed for kørestolsbrugere i det offentlige rum, har indbragt Egmont Højskolen årets Severin-pris, som blev uddelt i starten af november. Videoen havde ved prisuddelingen 133.000 visninger på Facebook. Juryen bestod af Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening, Anne Mette Thorhauge, medieforsker ved Københavns Universitet, og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard. Juryen lagde i år særlig vægt på indhold på sociale medier, hvor skoler ikke blot taler om sig selv, men sætter generelle emner til debat.• FOTO SEVERINPRISEN

Ny udgivelse om børns læselyst En ny forskningsoversigt fra DPU og Nationalt Center for Skoleforskning giver en række bud på, hvordan man kan undersøge og stimulere børns læselyst. I indskolingen finder mange elever bogen frem frivilligt, men i følge de to DPU-forskere bag den nye forskningsoversigt taler man om ’læseknækket’ - tidspunktet hvor hyppigheden af læsning begynder at falde, typisk mellem 5. og 6. klasse – og herfra går det ned ad bakke. De to forfattere gemnnemgår 74 skandinaviske og internationale studier om børns læselyst. På dpu.au.dk kan man læse den nye udgivelse eller lytte til en podcast om emnet«.

•FOTO ISTOCK

Ministeren om folkeskolen »Jeg tror, vi har fundet en ny måde at lave folkeskole på, og jeg tror på, vi er ude af et smertefuldt årti for folkeskolen«. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på Danmarks Lærerforenings kongres. Kilde: Danskekommuner.dk

#REP21

Vagtskifte på formandsposten 400 medlemmer var i starten af november forsamlet til foreningens repræsentantskabsmøde, hvor deltagerne har indflydelse på foreningens arbejde og fremtid.

å Hotel Nyborg Strand blev der i to dage diskuteret og debatteret fair lærerløn, arbejdstidsaftale, arbejdsmiljø og meget andet. Repræsentantskabet sagde farvel til den afgående formand, Uffe Rostrup, og valgte et nyt formandskab med formand Monica Lendal Jørgensen i spidsen og Rikke Josiasen som ny næstformand. »Jeg synes, at vi havde et rigtig fint rep.møde med mange gode debatter, og jeg oplevede, at vi havde held med at variere programmet på en måde, så flere tog ordet«, siger den nyvalgte formand Monica Lendal Jørgensen. »Jeg tager især et utvetydigt signal om at intensivere lønindsatsen og igen lave en egentlig lønkampagne med til det kommende arbejde«. Læs på de næste 18 sider en fyldig dækning af repræsentantskabsmødet og de forskellige debatter og indlæg.

TEKSTER AF Mette Søndergård · mso@frieskoler.dk Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk Simone Kamp · ska@frieskoler.dk Julie Løndahl Grove · jlg@frieskoler.dk FOTO AF Martin Dam Kristensen ILLUSTRATION Stig Winther ( side 24 )

#REP21

NYT FORMANDSKAB

FORENINGENS NYE FORMAND VALGT MED KLAPSALVER:

»Der er ikke noget, jeg hellere vil« Monica Lendal Jørgensen er den nye formand for Frie Skolers Lærerforening og slog fast, at hun vil kæmpe videre for, at lærerne på de frie skoler bliver hørt.

Monica Lendal Jørgensen blev valgt som foreningens nye formand. Hun har været næstformand i ti år.

ed fredsvalg på foreningens repræsentantskabsmøde blev tidligere næstformand Monica Lendal Jørgensen valgt som foreningens nye formand. Hun har været næstformand i ti år og er klar til at træde til som formand og fortsætte kampen for bedre forhold og løn til lærerne på de frie skoler. Hun overtager også formandsposten i en forening, som igennem en årrække har arbejdet for at blive hørt i den danske uddannelsespolitik og nu bliver inviteret med til bordet, når der skal diskuteres. Som regel i hvert fald: »Vi har udvidet vores politiske berøringsflade og bliver nu spurgt. For lærerne ved bedst; vi er de professionelle. Derfor vil jeg gøre alt for at blive hørt, når det giver me-

ning, og jeg vil opfordre alle lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler til at gøre det samme«, sagde Monica Lendal Jørgensen i sin tale efter valget. Som noget af det allerførste skal Monica Lendal Jørgensen stå i spidsen for implementeringen af den nye arbejdstidsaftale. En aftale, hun ser som en succes for lærerne: »Det er en god aftale, vi har fået. Nu skal vi have den til at leve. Og ja, der er hår i suppen, men dem vil vi fiske op til næste overenskomstforhandling. For sådan er det – der er altid noget, som vi kan arbejde på at gøre bedre for at skabe bedre vilkår ude på skolerne. Det bliver et spændende arbejde«, sagde Monica Lendal Jørgensen, som i sin tale gjorde det klart, at hun er klar til at komme i

gang med arbejdet: »Vi skal se fremad og være forberedt. Vi skal være forberedt på dét, vi kan se, og dét, som kommer til at overraske os, så vi altid kan være den fagforening, som vi gerne vil være. Vi skal have fair lærerløn, og vi giver ikke op overfor et udueligt lønsystem. Der er gang i løngryden i det offentlige, og jeg vil råbe så højt, som jeg kan, for at få det til at lykkes«, sagde Monica Lendal Jørgensen og afsluttede: »Tak for valget i vores fælles fagforening. Jeg er glad, jeg er stolt og virkelig spændt – der er ikke noget, jeg hellere vil.« ■ JLG Læs interview med den nye formand i næste udgave af Frie Skoler.

NYT FORMANDSKAB

Rikke Josiasen forlader sit job som lærer på Flemming Efterskole for at være foreningens næstformand.

#REP21

Tak i et farvelbad af blomster, knus og tårer Uffe Rostrup gik af som formand og overraskede ved at holde en videotale.

»O Rikke Josiasen blev ny næstformand Rikke Josiasen, tidligere formand for kreds 3 og hovedbestyrelsesmedlem, er foreningens nye næstformand.

er var kun én kandidat til næstformandsposten, og Rikke Josiasen blev derfor ved et fredsvalg valgt til ny næstformand og overtager posten efter Monica Lendal Jørgensen. Rikke Josiasen har været formand for kreds 3 og medlem af hovedbestyrelsen siden 2013, samtidig med sit hverv som tillidsrepræsentant og job som lærer på Flemming Efterskole. Men det er slut nu, da både formand og næstformand er frikøbt af foreningen: »Jeg har været efterskolelærer i 31 år. Det er svært at sige farvel til. Jeg har været tillidsrepræsentant siden 1995. Det er også svært at sige farvel til. Men jeg er nysgerrig efter mere. Mere viden og mere indflydelse. Da jeg startede i hovedbestyrelsen, var læringskurven stejl, og det bliver den også nu, og jeg er klar til at tage udfordringerne op«, sagde Rikke Josiasen. Med årelang erfaring som både efterskolelærer, tillidsrepræsentant – har hun en solid ballast fra skoleverdenen med sig ind i sin nye rolle. Og det skorter heller ikke på ambitioner for den nyvalgte næstformand: »På den helt store klinge kunne jeg godt tænke mig at ændre på den danske model, så den kommer til at passe bedre på det offentlige arbejdsmarked. Jeg glæder mig til at hjælpe højskolelærerne med at få en overenskomst. Jeg har i mit eget arbejdsliv oplevet, hvor stor en forskel det gjorde, da efterskolelærerne fik en overenskomst. Og vi skal have gjort noget ved lønnen, så staten ikke bliver et lavtlønsområde«, sagde Rikke Josiasen. Næstformand Rikke Josiasen fremhævede også, at hun vil have fokus på tillidsrepræsentantuddannelsen, så foreningen kan blive ved med at have knivskarpe tillidsrepræsentanter, som hun anser for at være omdrejningspunktet i foreningen. Ny formand for kreds 3 er tidligere næstformand i kredsen, Lene Henriksen. ■ JLG Læs interview med den nye næstformand i næste udgave af Frie Skoler.

g så vil Uffe Rostrup gerne komme med en hilsen«, sagde dirigenten på foreningens repræsentantskabsmøde. »Det skal sgu nok blive fornøjeligt«, tilføjede Uffe Rostrup på sin vej til talerstolen som afgående formand. Da han dagen før skulle byde de mange hundrede lærere velkommen til repræsentantskabsmødet 2021, hev han med let dirrende stemme ud i sin jakke, så foret blev blottet. »Jeg har forberedt mig«, sagde han og afslørede, at en 10-pak Kleenex var mast ned i inderlommen til stor morskab for tilhørerne. Men nu var det fredag, og det gjaldt hans afskedstale. Uffe Rostrup indledte ved at fortælle, at han havde været gennem fire undervisningsministre, mindst 141 hovedbestyrelsesmøder og cirka 300.000 km i bil – eller 7,5 gange rundt om jorden. »Det er mærkeligt at gøre status. Jeg ville gerne holde den her tale, men jeg kan ikke. Så jeg har lavet en video til jer«, sagde han så – hvorefter en videotale gik i gang på storskærmene. I den fortalte Uffe Rostrup blandt andet, at den bedste tid for ham har været hele tiden, for det har været en fantastisk rejse at være formand for Frie Skolers Lærerforening. Og at han var taknemmelig for, at han havde fået lov. Han afslørede også, at han har planer om at få en tatovering med foreningens logo, fordi Frie Skolers Lærerforening altid vil være en del af ham, uanset hvad han laver fremover. Repræsentantskabsmødet kvitterede med en mere end 30 sekunder lang applaus og hujen, Uffe fik overrakt blomster, håndtryk, knus – og så fik han sin lille træand tilbage, som den nye formand, Monica Lendal Jørgensen, ofte havde stjålet fra hans kontor, med ordene: »Nu er den din, Uffe – og tusind tak«. ■ SKA Afskedsinterview med Uffe Rostrup på side 34.

Uffe Rostrup måtte tørre øjnene flere gange, da han sagde farvel efter ti år som formand.

#REP21

BERETNINGSDEBAT

Uffe Rostrups mundtlige beretning havde fokus på ni emner. Ud af dem skulle repræsentantskabet vælge tre emner til nærmere drøftelse.

Deltagere valgte selv top 3-emner Repræsentantskabet satte fair lærerløn, arbejdstid og arbejdsmiljø øverst på dagsordenen. Emnerne blev debatteret i grupper og i salen.

ærerne på de frie skoler vil have mere fokus på fair lærerløn, arbejdstid og arbejdsmiljø. Det stod klart ved repræsentantskabsmødet, hvor hovedemnerne i Uffe Rostrups beretning blev sendt til afstemning blandt deltagerne. Som noget nyt skulle repræsentantskabet i år via en Mentimeter-afstemning på telefonen stemme om, hvilke tre emner fra beretningen, repræsentantskabet fandt vigtigst ud af de ni hovedtemaer. Og her pegede repræsentantskabet fair lærerløn ud som det vigtigste emne med 22 procent af stemmerne, mens den nye arbejdstidsaftale løb med 20 procent af stem-

merne. Det tredje emne var arbejdsmiljøet med 15 procent af stemmerne. Herefter gik hele repræsentantskabet ud i 12 grupper, hvor de brugte en time på at diskutere de tre emner ved hjælp af sekretariatets medarbejdere, som var ordstyrere i de forskellige grupper. På repræsentantskabsmødet anden dag fortsatte debatten om det tre emner i salen. Læs på de følgende sider, hvilke synspunkter der kom frem i debatten af de tre emner, og hvordan medlemmerne markerede sig enige eller uenige i de forskellige udsagn ved hjælp af stemmekort med fem forskellige farver. ■ MSO

Sådan prioriterede repræsentantskabet: • • • • • • • • •

Fair lærerløn 22 % Arbejdstidsaftalen 20 % Arbejdsmiljøet 15 % Frihed til at være anderledes 14 % Hvorfor er det vigtigt med en fagforening? 11 % Uddannelsespolitikken 8 % Synlighed overfor omverdenen 5% Mange tilfredse medlemmer 4% Kursen under corona 1 %

FAIR LÆRERLØN

#REP21

BERETNINGSDRØFTELSE:

Mere af lønnen skal forhandles centralt Lærerne efterlyste et nyt lønsystem, der ikke afhænger af de enkelte skolers tillidsrepræsentanter.

'H »Vi har brug for mere hjælp til det fælles projekt«, sagde Anders Pedersen fra Bernstoffsminde Efterskole.

Med farvede stemmekort kunne deltagerne tilkendegive grader af uenighed eller enighed.

»Det handler om solidaritet«, sagde Malene Hegnelt fra Skolen på Slotsvænget.

vordan kommer vi tættere på fair lærerløn?’ lød et af de emner, der blev diskuteret ved den fælles debat op til afstemningen om hovedbestyrelsens beretning. Diskussionen blev åbnet med en afstemning om, hvorvidt foreningen skal arbejde for et lønsystem, hvor hele lønnen er centralt aftalt. Her var lutter grønne stemmekort i luften, så den enighed var hurtig at erklære. Lars Ankersen fra Kornmod Realskole rejste sig og sagde: »Et af de problemer, vi oplever ved overenskomsten, er, at når grundlønnen er lagt, skal vi selv forhandle den sidste del for at komme i niveau med folkeskolen. Og man skal slås for det, for de lønkroner går også til andre ting. Dermed bliver det hurtigt til ’jamen vil du ikke vores skole? Jo, men jeg vil også have min løn’. Derfor er jeg fortaler for at tage de kampe centralt, så man undgår de situationer«. Malene Hegnelt fra Skolen på Slotsvænget fik stor applaus fra salen, da hun understregede, at det handler om solidaritet: »Det er ikke rimeligt, at vi har lønforskelle, og at de lønforskelle afhænger af den tillidsrepræsentant, man tilfældigvis har. Nogle har en tillidsrepræsentant, der er rigtig god til at forhandle, andre har en, der er mindre god. Men vi skal have den samme løn for det, vi arbejder for. Det er et grundlæggende princip«. Billy Aagaard fra Osted Fri- og Efterskole foreslog, at hovedbestyrelsen kunne gå efter at etablere et samarbejde med skoleforeningerne om at snakke om løn og vigtigheden af at udnytte lokallønnen.

»Hvis man får skoleforeningerne med, tror jeg, at vi er bedre stillet, indtil vi får en central aftale«, sagde han. Lønkampagnen skal have et boost I hovedbestyrelsens beretning står der, at ’det statslige lønsystem er pivelendigt’. Samtidig lægger hovedbestyrelsen op til, at man skal omfavne lønsystemet og få det bedste ud af det, indtil vi får et andet og bedre system. Der blev derfor spurgt ud i salen, om det var et godt råd? Svaret var overvejende grønt, men også lidt efterårsagtigt. Der viste sig dog klar enighed om, at lønkampagnen skulle relanceres. I den sammenhæng efterlyste mange, at foreningen leverede mere og meget lønstatistik. Ikke kun til sammenligning med folkeskolen, men også især intern statistik frie skoler imellem – og gerne på årsbasis. »Vi har også brug for at vide, om det er bredt galt på frie skoler, eller om visse skoletyper skiller sig ud? For så er det dem, vi skal gøre kampagne mod. Hvis vi har nogle, der gør det godt, som vi kan fremhæve, skal vi bruge det. Vi skal bare på en eller anden måde kunne skille det ad«, sagde Niels Funch fra Nyborg Private Realskole – og Anders Pedersen fra Bernstorffsminde Efterskole var enig: »Jeg oplever, at diskussionen om at mindske løngabet til folkeskolen hurtigt bliver lukket ned, så det bliver en kamp, der kæmpes hver for sig. Derfor har vi brug for mere hjælp til det fælles projekt og at få flere mennesker i tale om løngabet«. ■ SKA

#REP21

ARBEJDSTIDSAFTALE

BERETNINGSDRØFTELSE:

Arbejdstidsaftalen er en sejr, men giver også nye udfordringer Repræsentantskabet var tilfreds med den nye arbejdstidsaftale, men flere udtrykte bekymring for, at der opstår for store forskelle på arbejdstiden skolerne imellem.

r du enig i, at arbejdstidsaftalen er en sejr for de frie skoler? Det var det spørgsmål, der satte debatten om arbejdstidsaftalen i gang, da repræsentantskabet skulle behandle et af de absolutte hovedtemaer i hovedbestyrelsens beretning. Og repræsentantskabet var i overvejende grad enig med hovedbestyrelsen i, at arbejdstidsaftalen godt kan kategoriseres som en sejr. Langt de fleste stemmesedler var grønne på en skala, der gik fra mørkegrøn for meget enig til mørkerød for meget uenig. Under sin fremlæggelse af den mundtlige beretning betonede formand Uffe Rostrup, hvor vigtigt det er, at arbejdstiden igen er blevet overenskomststof og ikke lovstof. »Med den nye arbejdstidsaftale, er der igen skabt balance, sådan at såvel arbejdsgivernes som lærernes interesser bliver tilgodeset. Det betyder, at alt, hvad der står i aftalen, har værdi«, sagde Uffe Rostrup fra talerstolen. Formanden kom herefter med en kraftig opfordring til, at de mere end 300 tillidsrepræsentanter i salen husker at tage sig godt betalt, hvis ledelsen ønsker at afvige fra aftalens indhold. »Det er afgørende vigtigt, at I udnytter aftalen til at udveksle og bytte værdier, og vi skal ikke give gaver væk, ligesom jeg heller ikke forventer, at ledelserne forærer noget væk«, sagde Uffe Rostrup. Minimumspuljer blev efterspurgt Selv om repræsentantskabet som helhed var tilfredse med arbejdstidsaftalen, var der flere deltagere, som fra salen udtrykte bekymring

for, at der ikke er afsat minimumspuljer til for eksempel forberedelse, sådan som der var i arbejdstidsaftalen frem til 2013. »Før i tiden kunne jeg som tillidsrepræsentant forhandle lokalaftaler med udgangspunkt i et minimum antal timer til forberedelse, klasselærer og så videre. Med den ny arbejdstidsaftale har jeg ret til at drøfte, men jeg mener ikke, at drøfte er det sammen som at forhandle«, sagde Frank Lacey, der er tillidsrepræsentant på Ådalen Privatskole. Samme bekymring udtrykte Lars Ankersen, der er tillidsrepræsentant-suppleant på Kornmod Realskole. »Jeg har det lidt ambivalent med, om det er en sejr. Det er sådan set fint nok, at vi laver lokale aftaler. Der hvor det bliver et problem, det er der, hvor det er svært at komme igennem til ledelsen. Der står man meget alene«, sagde Lars Ankersen. Formand Uffe Rostrup udtrykte forståelse for bekymringerne, men han understregede samtidig, at han ser det som en fordel, at man forhandler om arbejdstiden lokalt. »Nogle steder vil man indføre noget, nogle steder noget andet. Det synes jeg lige præcis er et hensyn til den frie skoleform, hvor man kan indrette sig, så man laver den skole, som passer til den enkelte skolekreds. Det synes jeg faktisk er en rigtig god ting«, sagde Uffe Rostrup, og han påpegede igen, at tillidsrepræsentanterne nu står væsentligt stærkere, når de skal forhandle arbejdstiden lokalt. »Vi har fået noget på hylderne, som vi ved, vil være interessant for ledelserne at bytte med. Det er der, jeg siger, husk nu at handle med det i stedet for at give det væk.« ■ JFC

»At vi nu har en aftale, det er i sig selv en god ting. Men efter 2013 var der relativt mange, som lavede lokale aftaler om arbejdstiden, og nu er det blevet præcedens, at det er det, man skal. Så vi er stadig spillet ud mod hinanden ude på skolerne«. LARS ANKERSEN, SUPPLEANT PÅ KORNMOD REALSKOLE

ARBEJDSMILJØ

#REP21

Der var stor enighed om, at foreningen skal prioritere lærernes arbejdsmiljø højt.

ARBEJDSMILJØ

BERETNINGSDRØFTELSE:

Sæt fokus på arbejdsmiljøet Loyalitetsforpligtelsen kan gå ud over arbejdsmiljøet, nævnte flere lærere på repræsentantskabsmødet.

er var mørkegrønne kort i vejret hele vejen rundt i salen, da der fra scenen blev stillet spørgsmålet: Er I enige i, at lærernes arbejdsmiljø skal være et indsatsområde i Frie Skolers Lærerforening? Mørkegrønne kort markede ”meget enig”, og det var langt de fleste i salen. Kun få medlemmer brugte det mere lysegrønne kort, som indikerede en knap så stærk enighed. I debatten om arbejdsmiljø fyldte især loyalitetsforpligtelsen en del blandt medlemmerne. Henrik Lohmann, tillidsrepræsentant fra Nørbæk Efterskole i Kreds 2, tog mikrofonen under debatten i salen: »En leder kan ødelægge arbejdsmiljøet, men vi kan ikke komme efter dem på nogen måder. Man kan opleve skoler, hvor folk bliver sygemeldt, og ingen kan holde til det. Men man kan ingenting gøre«, sagde han. Malene Hegnelt, tillidsrepræsentant på Skolen på Slotsvænget i Kreds 8, delte det syns-

punkt og høstede klapsalver for indlægget: »Det er vigtigt, at man skelner mellem at være loyal overfor sin leder og loyal overfor sin skole og de værdier, den er bygget på. Jeg mener ikke, der med loyalitetspligten menes, at man skal være loyal overfor sin leder. Hvis en leder ødelægger en skole og en arbejdsplads, så skal man have mulighed for at råbe op omkring det. Det burde der være. Det er der kommet i folkeskolen, og det burde vi også kæmpe for her«. Loyalitetsforpligtelsen kan også give udfordringer, når den kolliderer med underretningspligten, nævnte Uffe Rostrup i sin beretning. »Konklusionen må være, at underretningspligten går forud for loyalitetsforpligtelsen«, sagde han og slog fast: »Vi skal altid stå som børnenes advokat«. Hjælp til alle, når kollega får stress Under debatten i salen blev der også ytret ønske om mere hjælp, når kolleger går ned med stress.

Anette Lindebæk Bjørnholt fra Viby Friskole i Kreds 8 fik klapsalver for sit indlæg: »I er gode til at hjælpe medarbejdere, der går ned med stress, men jeg kunne godt ønske mig mere fokus på de efterdønninger, der sker i resten af medarbejdergruppen, når en går ned med stress. Det efterlader jo en arbejdsplads – især dem som ikke er så store – med mange hænder, som skal løfte mere end de plejer«. Klapsalver høstede også Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen, formand for de studerende på Den frie Lærerskole, for sit indlæg: »Det betyder meget for de studerende, som er i årspraktik, eller for de nyuddannede, at man bliver taget hånd om af en tillidsrepræsentant. Der er nogle, som overvejer at droppe uddannelsen på grund af det, de er udsat for. Der skal fokus på, at tillidsrepræsentanten også er for de nyuddannede og årspraktikanterne. Det skylder jeg mine medstuderende at sige«. ■ MSO

#REP21

UDPLUK FRA DEN MUNDTLIGE BERETNING

Seks udklip fra den mundtlige beretning Ud over de tre emner, som repræsentantskabet valgte at drøfte, havde Uffe Rostrup også andet at berette om fra det forgangne år. Her får du seks udklip fra den mundtlige beretning:

»S

OM 10.KLASSE om forening har vi ikke tillid til, at krigen om 10.klasse er slut, og vi sover med støvlerne på. Og hvis våbenhvilen bliver afblæst, vil foreningen kæmpe videre, for at 10.klasse bevares som et almendannende tilbud, der kan afslutte et grundskoleforløb – 10.klasse er ikke et specialtilbud til særlige elevgrupper eller en del af erhvervsskolernes mere målrettede og erhvervsrettede udbud«.

»M

MUSLIMSKE FRISKOLER ange politikere på Christiansborg bryder sig ikke om muslimske friskoler og så dem helst lukket. Og det kan man gøre effektivt med et forslag om loft over antallet af elever med anden etniske herkomst end dansk. Men hvorfor skal forældre med en anden etnisk baggrund end dansk ikke have ret til at vælge eller oprette en fri skole, som giver mening for dem?... Det her er et massivt problem, og det vil være en fortsat kamp at prøve at forhindre, at de frie skoler på sigt bliver omfattet af de samme net af krav og forpligtigelser, som folkeskolen er«.

»K

OVERENSKOMST FOR HØJSKOLERNE

»K

ampen for en overenskomst for højskolelærerne er først lige begyndt i vores regi, og der er masser af udfordringer, sten på vejen og udfordringer, der skal overvindes, før det lykkes os at få en….«

»F

MEDLEMSTILFREDSHED oreningen har det godt. Medlemmerne svarer i medlemstilfredshedsundersøgelsen, at de finder foreningen relevant, og at i særdeleshed sekretariatet er i verdensklasse – i hvert fald i Danmark. Vi er fortsat ved at genetablere foreningens fond efter konflikten i 2013, og opsparingen til denne går planmæssigt … Vi står ydermere et sted, hvor medlemstallet aldrig har været højere. Vi er godt 10.700 medlemmer, hvilket er en fremgang på godt 24 procent siden 2014, hvor vi var 8.600«.

UNDERRETNINGSPLIGT onklusionen må være, at underretningspligten altid går forud for loyalitetspligten. Vi er ganske enkelt som lærere så tæt på det enkelte barn, at det er vores opgave først og fremmest at varetage barnets tarv. Skulle vi på et tidspunkt få en sag, hvor en lærer opsiges for at have handlet ud fra barnets tarv, så vil vi kæmpe indædt for, at skolen betaler en kæmpe bod for dens opsigelse – for det er det, vi kan gøre. Man skal ikke kunne gemme sig fra de sociale myndigheder på de frie skoler«.

»D

KRÆNKELSER e steder, hvor ledelsen har meldt klar ud, at krænkelser eller krænkende omtale ikke er i orden, der er der færre krænkelser, og vi er i gang med at etablere en whistleblowerordning, som vil kunne anvendes af alle medlemmer i foreningen. For vi er i hovedbestyrelsen enige om, at krænkende adfærd ikke hører nogen steder hjemme, og derfor skal eventuelle ofre også føle sig sikre på, at krænkelser vil kunne behandles grundigt, uanset hvem der anklages for den krænkende handling«. ■ JLG

Den mundtlige beretning blev godkendt af repræsentantskabet og kan læses i sin helhed på fsl.dk/rep21

Deltagerne stemte ja til to forslag, der vedrører højskolelærerne.

Sara Græsborg, 47 år Lærer og tillidsrepræsentant på Himmerlands Ungdomsskole Hvad har du fået ud af at deltage? Jeg fik en masse inspiration til mit arbejde som tillidsrepræsentant både fra den formelle del og fra de uformelle samtaler med andre deltagere. Det var også fedt at opleve tre politikere i en debat om den frie skoleform. Det gav en fornemmelse af, at vi er en del af noget, som det er værd at værne om. Og så har prisen til ”Læs for livet” inspireret mig til at foreslå, at vi skal have et bibliotek på efterskolen. Noget, vi ikke har i dag. Hvad synes du, var den vigtigste debat? Det var debatten om den nye arbejdstidsaftale, for det er der, jeg kan gøre den største forskel ude på min skole, fordi det påvirker hele skoleåret, at vi har en god aftale om arbejdstiden. Og jeg oplever også, at ledelsen er enig i, at det skal fungere. Så det var spændende at høre forskellige bud på, hvordan vi lykkes med arbejdstiden. Men jeg savnede generelt mere fælles debat og nuancer. Vi var ligesom bare for enige.

Repræsentantskabet siger ja til højskolelærerne

Hvad tager du med tilbage på skolen? For mig betyder repræsentantskabsmøderne, at jeg får en kickstart til at komme op i gear i mit eget arbejde som tillidsrepræsentant. Det der med at føle en samhørighed med de andre deltagere, som kommer fra en masser andre frie skoler, betyder, at mit arbejde som tillidsrepræsentant bliver en del af noget større. Det giver mig et spark til mit eget arbejde, hvor man nogle gange godt kan føle sig lidt alene som tillidsrepræsentant. ■ JFC

øjskolelærerne fik en håndsrækning fra repræsentantskabet i deres forsøg på at organisere flere kolleger. Mødet vedtog nemlig to forslag fra hovedbestyrelsen om højskolelærernes forhold. Vedtagelsen af det ene forslag betyder, at højskolelærerne er karens- og kontingentfritaget de første tre måneder, efter at de melder sig ind i Frie Skolers Lærerforening. Det ligner de vilkår, der gælder for medlemmer, der melder sig ind uden anciennitet fra skoleområdet. Det andet forslag indebærer, at højskolelærerne slipper for at betale de 90 kroner til den fond, som støtter medlemmer under en arbejdskonflikt – dispositionsfonden. Højskolemedlemmerne skal derfor kun betale de 500 kr., som det koster at være medlem af foreningen. Argumentet for beslutningen er, at højskolelærerne ikke kan blive omfattet af en konflikt, da de ikke har en overenskomst. Derfor kan de heller ikke få hjælp fra dispositionsfonden, og det giver ikke mening at betale til en ordning, man ikke kan få brug for, sagde den afgående formand Uffe Rostrup. Lars Ankersen fra Kreds 3 gik på talerstolen for at udfordre forslaget om dispositionsfonden. Han mener, at fonden er en solidarisk ordning, og at man skal betale til den, selv om man ikke umiddelbart kan få hjælp fra den. Begge forslag blev vedtaget med stort flertal, og de løber frem til 30. juni 2022. Du kan se og læse dem på www.fsl. dk/rep21. ■ MHV

#REP21

UDEN FOR DAGSORDEN

Lene Henriksen fra Levring Efterskole var ikke blot akkompagnatør ved fællessange, hun blev også ny kredsformand i Kreds 3, efter Rikke Josiasen forlod posten for at blive foreningens nye næstformand.

Før de 400 deltagere myldrede ind til repræsentantskabsmødet, brugte tillidsrepræsentanterne fem timer på at blive klogere på den nye arbejdstidsaftale, som træder i kraft efter sommerferien. De blev varmet op af mægler og forhandler Søren Viemose, der mente, at den nye arbejdstidsaftale rummer et moderne syn på forhandling og på tillidsrepræsentanten.

I pauserne havde lærerne mulighed for at snakke med en konsulent om det, der måtte fylde i deres arbejdsliv. Det foregik ved ’Konsulentens bord’ – som der var flere af – og ved hvert bord stod en konsulent med speciale inden for et specifikt område. Her er det konsulenterne Jacob Teglgaard og Torben Løvschall, der taler med medlemmer.

Strikkepindene havde travlt flere steder i salen under repræsentantskabsmødet. På en arm spottede Frie Skolers fotograf en tatovering af foreningen logo.

UDEN FOR DAGSORDEN

To tillidsrepræsentanter fra hver sin efterskole kendte hinanden særdeles godt, da de blev indlogeret på det samme værelse på Hotel Nyborg Strand. Sten Fyhn Mortensen, tillidsrepræsentant på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming, og Daniel Eichenwald, tillidsrepræsentant på Efterskolen Kildevæld i Kolding er nemlig far og søn og var på repræsentantskabsmøde sammen for første gang. Mens Daniel Eichenwald er nyvalgt tillidsrepræsentant, har

#REP21

Sten Fyhn Mortensen noget, der ligner 20 års erfaring. »Jeg er helt ny som tillidsrepræsentant, så det er spændende at være med, men det er også meget godt at have en erfaren med, man kan spørge lidt til råds«, siger Daniel Eichenwald, mens hans far supplerer. »Daniel er jo vokset op i en efterskolefamilie, hvor vi altid har været optaget af at lave god efterskole, og det er vi stadig«, fortæller Sten Fyhn Mortensen.

Satiregruppen MAGT fik torsdag aften varmet op under publikum i et barbershop-politisk-satirisk-dansende-musical-til-tider-Disneysangeinspireret-seksmandsshow. Scenen var på skift fyldt af diverse instrumenter, harmonierne var skarpe, falsetterne smurte, og der var bowlerhat, knips og røde slips, mens MAGT berettede om blandt andet slettede sms’er, farvel til Uffe, udryddelse af alle kattefarme, Safri-Duo og arbejdstidsaftaler – og det måtte publikum så leve med.

Jakob Jørgensen, 35 år Lærer og tillidsrepræsentant på Bornholms Efterskole Hvad har du fået ud af at deltage? Jeg har fået styrket mit netværk. Både med de andre tillidsrepræsentanter her på Bornholm, hvor vi har fået sat et møde op, og med nogle af dem fra de andre små efterskoler. Det var fedt at få mulighed for at diskutere med nogle, som er i præcis samme båd, som en selv. Og så var det fedt at være med til at anerkende det store arbejde, Uffe Rostrup har gjort for foreningen. Uffe har virkelig gjort nogle store ting for os og skabt store ringe i vandet, så det synes jeg, var vigtigt at være med til at sige tak for. Hvad var den vigtigste debat? Det var diskussionen om arbejdstid. Hvordan vi kan blive en del af det her samarbejde, og hvordan vi viser, at vi altså vil det her og er med til at danne det gode samarbejde. Vi har jo fået en mulighed for at komme helt ind i maskinrummet nu og er blevet en medspiller for ledelsen, så vi sammen kan skabe gode forhold og styrke skolen. Det er jo dét, vi alle sammen bare gerne vil. Hvad tager du med tilbage til skolen? Vi sidder netop nu og forhandler løn på min skole, så hele oplægget og diskussionen om løn er meget lige til for mig at bruge. Og så vil jeg hjem og styrke samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanten. Vi skal have snakket om, hvad vi sammen kan gøre for at lette det pres, som lærerne oplever fra flere sider. ■ JFC

Et forslag fra kreds 8 blev klart stemt ned.

Resolutionsforslag om valgfri karakter blev stemt ned

om de eneste havde bestyrelsen i Kreds 8 et resolutionsforslag med i tasken, da de ankom til repræsentantskabsmødet. Bestyrelsen søgte opbakning til at opfordre Undervisningsministeriet til at give skoler mulighed for at overføre enten eksamenskarakter eller årskarakter til eksamensbeviset. Afhængigt af hvilken karakter der er mest fordelagtig for den enkelte elev. Malene Hegnelt fra bestyrelsen i Kreds 8 motiverede blandt andet resolutionsforslaget med erfaringerne fra sommerens corona-prægede eksaminer. »Vi oplevede, at der var en større grad af ro og seriøs fordybelse. De fleste af de elever, vi har kendskab til, ville rigtig gerne stadig præstere til eksamen, de ville rigtig gerne vise deres lærer, at de var den karakter værd, de havde fået. Skuldrene kom ned«, sagde hun blandt andet, inden hun opfordrede repræsentantskabet til at stemme for resolutionsforslaget. Inden afstemningen tog Ruth Myre Jørgensen fra Kreds 3 ordet. Hun argumenterede for at stemme nej til forslaget. »Drøftelsen, af hvad en eksamen betyder, det er en større ting. Jeg synes, at enten har vi eksamen, og så er det det, vi arbejder hen imod, eller også så skal vi afskaffe den. For mig at se er det andet at tage det helt useriøst, og det kan vi ikke arbejde med«. Herefter stemte repræsentantskabet, og forslaget blev med et stort flertal stemt ned. ■ JFC

BØRNEKULTURPRISEN

#REP21

Børnekulturprisen giver biblioteker til udsatte børn Gennem læsning bekæmper organisationen ’Læs for livet’ ulighed og skaber social forandring for udsatte børn og unge. Stifter Rachel Röst modtager Frie Skolers Lærerforenings Børnekulturpris på 50.000 kroner. kende, siger formand Monica Lendal Jørgensen: »Som lærere på frie skoler har vi et naturligt ønske om at medvirke til at forbedre forholdene for alle børn, der har det svært, hvis vi kan. Derfor vælger vi i Frie Skolers Lærerforening at uddele Børnekulturprisen til et virkelig godt projekt, som kombinerer børn og kultur på smukkeste vis. Litteratur til udsatte børn og unge giver enorm god mening – og vi håber, at prisen kan medvirke til, at flere bliver opmærksomme på projektet«.

Organisationen Læs for Livet, som er stiftet af Rachel Röst, modtog foreningens børnekulturpris, som blev uddelt på repræsentantskabsmødet. Prisen gives til et arbejde, der forbedrer forhold for børn og unge.

om barn var Rachel Röst meget opslugt af de bøger og kvindelige forbilleder, hun kunne finde på det lokale bibliotek. De åbnede nye verdener og skabte et åndehul fra den verden, hun levede i: Som en af tre døtre voksede hun op i en fattig mormonfamilie på Amager med en altdominerende far, der var folkeskolelærer, en mor, der gik hjemme – for her var kvindens plads – og et forrådskammer, der konstant var forberedt på, at dommedag var nær. Rachel Röst var i tyverne, da hun brød med troen og kontakten til sin far. Hun uddannede sig til cand.mag i litteraturviden-

skab, skrev børnebøger, og senest udgav hun i foråret 2021 den autofiktive debutroman ’Grundvold’, der langt hen ad vejen bygger på hendes eget liv. Allerede i 2012 stiftede hun dog organisationen ’Læs for livet’ – og den har hun nu modtaget Frie Skolers Lærerforenings Børnekulturpris for. Prisen er på 50.000 kroner. ’Læs for livet’ indsamler bøger og skaber små, lokale biblioteker landet over for udsatte børn og unge på eksempelvis børnehjem, behandlingssteder og ungdomspensioner. Og det initiativ og store arbejde, som Rachel Röst og andre frivillige i ’Læs for livet’ gør, vil Frie Skolers Lærerforening gerne aner-

Et afgørende åndehul Rachel Röst fortalte, at ’Læs for livet’ arbejder ud fra en devise om, hvordan litteratur kan forandre liv. Det mærkede hun selv, da hun flyttede på ungdomspension som 16årig, hvor der ingen bøger var, og barndommens åndehul derfor manglede. »Tusind, tusind tak. Jeg er meget berørt over den store ære, det her er, og jeg er glad for, at I har fået øje på det og den indsats, vi laver. Tak, fordi jeg må tage jeres tid og fortælle, hvordan vi arbejder«, sagde hun. Rachel Röst fortalte, at inden ’Læs for livet’ sammensætter et bibliotek, bliver børnene og de unge det pågældende sted spurgt, hvad de har lyst til at læse – og den samtale har afgørende betydning for det rum, der bliver skabt for litteraturen og de udsatte børn og unge. I dag har ’Læs for livet’ skabt 300 biblioteker i hele landet – og arbejdet fortsætter. ■ SKA

Børnekulturprisen gives til projekter, personer eller institutioner/organisationer, der arbejder for børn og unge med enten pædagogisk, socialt eller kulturelt sigte. Det pågældende arbejde skal være medvirkende til at forbedre forhold for børn og unge.

#REP21

HØJSKOLER

Lisbeth Trinskjær ( i midten), formand for Folkehøjskolernes Forening, og Sigrid Lauenborg Dahl, forkvinde i foreningens højskoleudvalg, holdt hver sit indlæg om højskolerne, inden kommunikationschef Mikkel Hvid styrede en samtale mellem de to på scenen.

Enhjørninger lever ikke primært af overenskomster Lisbeth Trinskjær og Sigrid Lauenborg Dahl er enige om, at højskolerne er et sjældent væsen, som vi skal passe godt på. De er dog uenige om hvordan.

vordan har enhjørninger det med overenskomster? Det spørgsmål blev pludselig interessant ved repræsentantskabsmødet, hvor formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær fortalte om højskolebevægelsen og højskolernes rolle i samfundet. Her sammenlignede hun skoleformen med en enhjørning, man skal passe godt på, for der findes kun den ene. Hvis den bliver ødelagt, kommer der ikke en ny, som hun sagde. »Vi har den nu, men vi skal passe rigtig godt på den«, fortalte Lisbeth Trinskjær fra talerstolen. Det kunne Sigrid Lauenborg Dahl, for-

kvinde i højskoleudvalget, ikke være uenig i, men hun lagde primært vægt på argumenterne for, at højskolelærerne ønskede optag i Frie Skolers Lærerforening og brændende ønsker sig en overenskomst. »Grundlæggende er det et spørgsmål om demokratisk indflydelse. Vi vil have indflydelse på vores forhold modsat i dag, hvor Folketinget vedtager vores forhold«, sagde Sigrid Lauenborg Dahl og nævnte udfordringer, som hun gerne vil have reguleret med en overenskomst: »Det handler om arbejdstid, der løber løbsk, fordi tiden ikke tælles på langt de fleste højskoler, deltidsansatte, der i realiteten arbejder mere end deres kontrakt foreskriver, manglende brug af tre ugers sammenhængende sommerferie, manglende brug af lokal løndannelse, hviletidsregler, der ikke bliver overholdt, og manglende anerkendelse af anciennitet, hvilket har betydet, at mange højskolelærere har lønkroner til gode«. Nogle dyr tilpasser sig Men hvordan har enhjørninger det med overenskomster? Det spørgsmål stillede kommunikations-

chef Mikkel Hvid Lisbeth Trinskjær, da han efter de to parters indlæg skulle moderere en samtale mellem de to. »Jeg tænker måske godt, I alle sammen kan fornemme, at det er ikke det, den primært lever af. Det er ikke dens hovedbestanddel. Men det kan godt være, den kan tilpasse sig. Det er der jo nogen dyr, der gør«, sagde Lisbeth Trinskjær og uddybede: »Men der er flere ting i det. Noget af det er jo, at kommer det dertil, så er modparten jo ikke højskoleforeningen. Modparten er staten. Det vil jeg gerne sige, at det er det mest skræmmende, hvis jeg skal være helt ærlig i denne her lukkede forsamling. Derfor tænker jeg, indtil vi kommer derhen, så vil vi i hvert fald gerne gøre, hvad vi kan, for at se hvad vi kan aftale os frem til«. Hvorfor er det ekstra skræmmende, at staten er modpart? »Vi kender jo ikke staten for at være den, der trykker på for mere frihed«, sagde Lisbeth Trinskjær, inden Sigrid Lauenborg Dahl fik det afsluttende ord og takkede foreningen for at optage og arbejde for højskolerne. »Vi er blevet en del af et fællesskab, som giver mening både fagligt og pædagogisk«. ■ MSO

Clara Abrahamsen, 34 år Lærer og suppleant på Bagsværd Friskole Gordon Ørskov Madsen, formand for Lærernes Centralorganisation (LC) og formand for Danmarks Lærerforening, var på talerstolen.

LÆRERNES CHEFFORHANDLER:

Ingen kan leve med, at lærerne på de frie skoler får mindre i løn

ordon Ørskov Madsen er, som det er mange bekendt, formand for Danmark Lærerforening. Men det var ikke i den rolle, han var inviteret til at tale på foreningens repræsentantskabsmøde. Da han indtog talerstolen, var det som formand for Lærernes Centralorganisation (LC) og dermed chefforhandler for medlemmerne i Frie Skolers Lærerforening ved årets overenskomstforhandlinger. Fra forhandlingsforløbet fremhævede han særligt den nye arbejdstidsaftale, og ikke mindst den svære proces frem mod et alternativ til Lov 409. »Denne her arbejdstidsaftale har været rigtig svær, historisk svær, men nu har vi den«, sagde Gordon Ørskov Madsen, som mener, at 2021 bliver et år, lærerne vil huske. »Jeg tror, at når vi om tyve år ser tilbage på de første årtier af det her århundrede, så vil år 2021 stå med en form for flammeskrift, fordi det var i år, vi endelig fik aftalte arbejdsforhold omkring arbejdstiden tilbage«. LC-formanden gik på talerstolen, efter at repræsentantskabet havde debatteret hovedbestyrelsens beretning. Her var lønnen på de frie skoler et af hovedemnerne, og budskabet fra debatten var klart. Lærerne på de frie skoler skal tjene det samme som lærerne i folkeskolen. Lærernes chefforhandler erklærede sig enig. »Det er klart, at når man sammenligner lønnen for en folkeskolelærer med lønnen for en friskolelærer eller privatskolelærer, så er der altså ofte temmelig store forskelle. Og det kan vi jo heller ikke leve med, det er der ingen af os, der kan leve med. Det er vi nødt til at gøre noget ved«, sagde Gordon Ørskov Madsen. Han mener, ligesom hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening, at en del af løsning skal findes i et opgør med det nuværende lønsystem i staten. »Jeg forstår virkelig godt, at det er træls for jer at skulle anvende så mange ressourcer på at aftale lokale tillæg, der kan bringe jer bare nogenlunde på niveau med lærerne i folkeskolen. Det har været et kæmpe arbejde for jer som organisation, det er jeg fuldstændig klar over«. ■ JFC

Hvad har du fået ud af at deltage? For mig handlede det meget om mødet med de andre og at suge til mig. Deltagerne repræsenterer rigtig mange skoler og skoleformer, og det er spændende at opleve, hvor forskelligt vi egentlig har det. Man kan godt have en fornemmelse af, at de ting vi oplever ude på vores skole, det er også sådan andre har det. Men det er jo ikke sandt. Hvad var den vigtigste debat? Jeg synes, det er svært at vælge noget fra, for der var flere vigtige debatter. Hele spørgsmålet om den nye arbejdstidsaftale er jo helt vildt vigtigt og noget, vi alle kommer til at arbejde meget med. Men kampen for fair løn er også sindssygt vigtig og virkelig noget, vi skal have gjort noget ved. Vi har en god lønpakke på min skole, men det skal vi huske, at man ikke kan tage for givet. Debatten om loyalitetspligten er også virkelig relevant, for jeg tror, det er noget, mange går og tumler med. Om vi skal være loyale overfor skolen eller overfor ledelsen. Hvad tager du med tilbage til skolen? Debatten om de frie skoler mellem de politiske ordførere fik virkelig mine øjne op for, hvor vigtig en berettigelse de frie skoler har. Jeg er kæmpe fortaler for folkeskolen, men det er også vigtigt, at vi har frie tilbud, som kan være et alternativ og inspirere folkeskolen. Men det kræver, at man kan noget forskelligt, og at de frie skoler bruger deres frihed omkring, hvordan man tænker skole. Og det er noget, som hele skolen er nødt til at forholde sig til. ■ JFC

#REP21

POLITISK PANEL

Politikere krydser klinger om de frie skoler Tre uddannelsespolitiske ordførere diskuterede de frie skolers rolle. De var enige om, at frie skoler kan noget særligt – uenige om hvorvidt de frie skoler løfter et socialt ansvar, og hvorvidt politikerne skal blande sig. Her er deres synspunkter:

LOTTE ROD, RADIKALE VENSTRE: »Friskolen kan bruges på en måde, som folkeskolen kan lære af. Det som friskoler, efterskoler, højskoler skal, er at være med til at åbne verden, gøre fællesskab større, gå foran, inspirere og skubbe lidt til folkeskolen. Grænsen for mig er der, hvor man ikke gør det, men hvor skolen lukker sig om sig selv og ikke giver til fællesskab men tager fra fællesskabet«. »Vi vil gerne have blandede skoler, og vi vil gerne diskutere, hvordan alle skoler kommer til at løfte et samfundsansvar. Men fordi der er nogle få skoler, der lukker sig om sig selv, må det ikke være et spørgsmål om at være imod de frie skoler«. »Det kommer hurtigt til at handle om de få skoler, som lukker sig om sig selv, og så sidder vi og diskuterer, at der er for mange frie skoler i stedet for at snakke om, hvad skolerne kan«. »Der er jo nogle enkelte skoler, som i den måde, de optager elever på, ikke løfter deres samfundsansvar, og der skal vi jo stille nogle krav til hinanden. Vi skal have nogle modeller for, hvordan man kan tage socialt ansvar«. »Jeg tror, efterskolerne kan løfte en større del af integrationsopgaven«. ■ MSO

KENNETH MIKKELSEN, VENSTRE: »Det er ekstremt vigtigt, at vi i et land som Danmark har mulighederne for det frie valg. Det skal vi værne om, alt det vi kan«.

JENS JOEL, SOCIALDEMOKRATIET: »De frie skoler kan noget unikt. Men vi skal passe på med at søge over i de frie skoler, fordi man er blevet træt af folkeskolen«.

»Politisk synes jeg, vi fra Christiansborg skal blande os så lidt som muligt i de frie skoler. Og ja egentlig også i folkeskolen. Jeg kunne godt tænke mig at se jer mere som et eksperimentarium, som vi kan lære noget af«.

»Der hvor jeg synes, det bliver bekymrende, det er, når nogle børnegrupper bliver valgt fra. Vi vil ikke have for mange af de fattige, de mørke, de kristne. Det skal vi turde diskutere med hinanden. Jeg tror på, at vi har brug for at gå i skole med nogen, som ikke ligner os selv. Det er træls, når der er sociale eller etniske grupper, som lukker sig om sig selv, for så udfordrer det sammenhængskraften«.

»Jeg tror, vi politisk skal passe på, at vi ikke blander os i fordelingen mellem eleverne i folkeskolen og de frie skoler. Lige nu tror jeg, den hedder 80/20. Hvad er det, vi gerne vil? At den hedder 85/15? Det vil jeg gerne advare kraftigt imod, at vi sidder på Christiansborg og har holdninger til, fordi det kommer til gå ud over det dna, som der skal være i de frie skoler – nemlig familier, der har det frie valg«. »Der er altså også situationer, hvor det at være sammen med ligesindede er enormt givtigt«. »Jeg er stor tilhænger af 10. klasse, og det vil jeg kæmpe for. Også internt i Venstre. Jeg er fuldstændig enig i, at 10. klasse er fantastisk både i forhold til dannelse og i forhold til at få vores unge mennesker klar, til det de skal«. ■ MSO

»Folk opdeler sig, så flere og flere ligner hinanden på skolerne. Det sker også i folkeskolen, og det er ikke gavnligt. Vi har brug for at møde nogle, der har en anden livsanskuelse«. »Jeg har jo også svigtet mit ansvar som politiker, hvis vi har en friskole, der kun har den sociale underklasse«. »Jeg har intet imod friskoler, men jeg har noget imod den polarisering, der sker i samfundet. Jeg har noget imod, hvis fordelingen bliver for skæv. Også i folkeskolen. Også i gymnasierne«. ■ MSO

VEDTÆGTSÆNDRINGER

#REP21

Kim Rasmussen fra Mellerup Efterskole frygtede, at en enkelt vedtægtsændring ville give hovedbestyrelsen for meget magt over for tillidsrepræsentanterne. Han understregede, at tillidsrepræsentanten også er medlemmernes repræsentant – ikke kun foreningens.

Vedtægterne blev opdateret Alle hovedbestyrelsens vedtægtsændringer blev godkendt, både de kosmetiske og de substantielle, blev vedtaget. Og kun et ændringsforslag fik talere til mikrofonen.

ovedbestyrelsens ændringsforslag til vedtægterne indeholdt en snes større og mindre ændringer. De fleste var kosmetiske, men det 33 sider lange dokument indeholdt også 10 forslag, som var mere substantielle. Kun ét punkt kaldte kritikere på talerstolen. Det var forslaget om, at foreningen kan tilbagekalde sin godkendelse af tillidsrepræsentanter, som ikke "… handler i overensstemmelse med fastsatte rammer og regler". I paragraffen står der også, at hovedbestyrelsen kan tilbagekalde foreningens godkendelse af en tillidsrepræsentant, hvis tillidsrepræsentanten ikke deltager i de obligatoriske kurser og efteruddannelseskurser, eller hvis repræsentanten overtræder foreningens regler. To Kreds 2-medlemmer – Kim Rasmussen fra Mellerup Efterskole og Lone Morgenstjerne fra Børnenes Friskole – gik på talerstolen. De ville gerne have uddybet punktet. De var usikre på, om paragraffen giver hovedbestyrelsen for megen magt, og om der findes en procedure, som beskytter de tillidsrepræsentanter, som kommer i hovedbestyrelsens søgelys.

DE VIGTIGSTE ÆNDRINGER • Pensionister og ledige tilhører i fremtiden den kreds, hvor de bor – ikke den, som deres gamle skole ligger i. • Hvis der etableres nye frie læreruddannelser, skal studerende fra dem også kunne blive studentermedlemmer i Frie

Uffe Rostrup gennemgik derefter den sekspunktsprocedure, som hovedbestyrelsen har vedtaget vedrørende manglende deltagelse i kursus om persondata. Han fortalte samtidig, at foreningen aldrig har været i en situation, hvor den har haft brug for at underkende eller ekskludere en tillidsrepræsentant. I de tilfælde, hvor der har været udfordringer, har man fundet en løsning. Men Uffe Rostrup mente, at det er vigtigt, at foreningen har muligheden. Dels fordi tillidsrepræsentanternes arbejde med blandt andet persondata kan påføre foreningen en betydelig bod, så det er vigtigt, at foreningen ved, at tillidsrepræsentanterne har viljen og kompetencerne til at bestride deres ansvarsfulde hverv. Dels fordi der har været tilfælde, hvor skoler vælger en tillidsrepræsentant for at holde overenskomsten og foreningen på afstand, og det går ikke, sagde Uffe Rostrup: »Aftaleretten og overenskomsten er det mest værdifulde, vi har, og vi bliver nødt til at kunne sikre os, at tillidsrepræsentanterne vil overholde dem«, sagde han. Vedtægtsændringerne blev vedtaget med massivt flertal. ■ MHV

Skolers Lærerforening. • Hvis en næstformand i foreningen eller kredsen meddeler, at hun stiller op som formand og under alle omstændigheder trækker sig som næstformand, skal det førstkommende repræsentantskab vælge en ny formand efter de almindelige regler om formands- og næstformandsvalg. • Hovedbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af retten til at fungere som tillidsrepræsentant fra tillidsrepræsentanter, som ikke overholder foreningens regler eller ikke deltager i de obligatoriske kurser for tillidsrepræsentanter.

#REP21

REGNSKAB OG BUDGET

Fondsbidrag

16 %

Repræsentantskabsmøde / generalforsamling

Hovedbestyrelse

0,1 %

10 %

Interessevaretagelse og synliggørelse

Kredse og medlemsaktiviteter

Information og analyser

Sekretariatsomkostninger

12 %

51 %

Medlemsfremgang og coronaaflysninger giver overskud Foreningen kom ud af 2020 med et overskud på 4,2 millioner kroner, selvom der var budgetteret med et regnskab, der skulle gå i nul.

n positiv begivenhed og en pandemi forklarer foreningens overskud på 4,2 millioner kroner i 2020. Det fortalte den nyvalgte formand Monica Lendal Jørgensen på repræsentantskabsmødet. Den positive historie er medlemsfremgang, den anden forklaring hedder corona. »Corona gjorde, at der blev gennemført

langt færre kurser, medlemsmøder, aktiviteter, interne møder, og så videre og dermed også mindre transport. Det samme gjorde sig gældende for kredsene, som førte 600.00 kroner tilbage til hovedforeningen«, forklarede Monica Lendal Jørgensen om regnskabet, der blev godkendt uden anmærkninger. I forhold til regnskabet for 2019 steg ind-

tægterne med cirka 1,8 millioner kroner, så den samlede omsætning i Frie Skolers Lærerforening var 55,1 millioner kroner i 2020. Hovedbestyrelsen foreslog et uændret kontingent, hvilket også er foreningens langsigtede plan. Frem til 2025 er der et mål om, at kontingentet bliver fastholdt på samme niveau i hele perioden. ■ MSO

Sune Langdal, 47 år Lærer og tillidsrepræsentant på Hulvej Privatskole Hvad har du fået ud af at deltage? Det var mit tredje repræsentantskabsmøde, og som de andre gange nød jeg at være i en flok, der er så blandet. Vi er vidt forskellige som mennesker og som tillidsrepræsentanter, men vi taler det samme sprog, så det er en rar og tryg ramme for at blive både bekræftet og udfordret på samme tid. Som tillidsrepræsentant bliver jeg udfordret i det, som jeg gør og siger ude på skolen.

Dette dækker posterne over:

Hovedbestyrelsen: Løn, møder, kurser, transport mv. for hovedbestyrelsen.

Interessevaretagelse og synliggørelse: Medlemskab af andre organisationer, folkemøde, priser mv.

Kredse og medlemsaktiviteter: Aktiviteter og møder i kredsene, tillidsrepræsentantuddannelse, medlemskurser, træf og stævner for forskellige medlemsgrupper, kampagner og lignende.

Hvad synes du, var den vigtigste debat? I forhold til tidligere år var debatten ikke så indholdsrig, som den har været tidligere, men jeg fandt det interessant, at der blev sat spørgsmålstegn ved forslagene om højskolelærernes karens og kontingent. Jeg synes, at hovedbestyrelsens begrundelser gav god mening, så det var dejligt at få manet bekymringerne i jorden. Højskolelærerne er et logisk supplement til foreningen, og det er vigtigt, at vi får dem til at melde sig ind. Hvad tager du med tilbage på skolen? Det har faktisk også noget med højskolelærerne at gøre, for jeg har flere gange hørt folk melde ud, at de synes, for meget af deres løn forhandles centralt, og som hellere så et lønsystem, hvor ny løn og individuel forhandling fylder mere. Men vi kan jo se på højskolelærernes løn, at det ikke virker. Det skorter ikke på højtuddannede og dybt engagerede højskolelærere, men det hjælper ikke nødvendigvis, når man skal forhandle løn. Solidaritet og kollektiv forhandling virker i gennemsnit bedre. ■ JFC

Information og analyser: Medlemsmagasinet, hjemmeside, medlemsundersøgelser og anden information.

Sekretariatsomkostninger: Lønudgifter, lokaleudgifter, it, telefoner, medlemssystem, kontorartikler, revision, forsikringer mv.

Fondsbidrag: Hver måned indgår en del af medlemmernes kontingent til dispositionsfonden, som støtter medlemmer under en arbejdskonflikt.

Repræsentantskabsmøde /generalforsamling: Udgifter til repræsentantskabsmøde det ene år og generalforsamling det andet.

Up -Travel

Skolerejser med bus

Bliv medlem!

lem

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Vi arbejder for dem der åbner verden

la ka.dk

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 3%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af Frie Skolers Lærerforening særligt favorable vilkår. Selv i en tid, hvor renten ellers er negativ.

lsb.dk/fsl

3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Frie Skolers Lærerforening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra) Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

3% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af FSL i en bank, du ejer:

Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager. Giver det mening? Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde

FSL_211101_3%_Hvordan_189x127.indd 1

01.11.2021 12.03

Stil op som delegeret. Vi har brug for dig i vores fællesskab Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du stille op som delegeret og blive en del af et mangfoldigt fællesskab. Sammen med 70 andre bliver du en vigtig ambassadør i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring, og passer på flere end 400.000 danskere

på tværs af mange faggrupper. Det giver dig bl.a. mulighed for at vælge bestyrelse og sætte rammerne for både nationale og velgørende projekter, der gør en forskel for andre. Læs alt om hvordan du stiller op, og hvilken indflydelse du får på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

FORENINGENS SIDER

Som lærere skal vi ikke motiveres for at arbejde – det er arbejdet, som motiverer FORMAND FOR KREDS 5 RICKY BENNETZEN

Hvordan indretter vi en skole, som både motiverer elever og lærere? Hvordan sikrer vi, at der er tid nok til forberedelse, og at arbejdspresset ikke bliver for stort? Hvordan styrker vi samarbejdet med kollegerne? Det er den slags spørgsmål, undersøgelsen rejser, og som vi må besvare lokalt. R I C KY B E N N E T Z E N

pørgsmålet ”Hvordan motiveres du i dit arbejdsliv?” er nok ikke et, du stiller dig selv ret ofte. Men burde man egentlig ikke engang imellem stoppe op, kigge sig selv i spejlet og stille det spørgsmål. Trivsel og motivation i uddannelsesverdenen er i fokus i den undersøgelse, som Københavns Professionshøjskole stod i spidsen for i efteråret 2020. 1684 kvalitative besvarelser fra lærere og ledere i uddannelsessektoren viser tydeligt, at vi i undervisningssektoren trives og får motivation af at udføre et job, hvor vi engagerer os personligt i andre. At gøre en forskel for andre giver os motivation. Det at se lyset i elevernes øjne, når femøren falder hos eleven, og det at gøre en forskel for andre, er det mest motiverende for os som lærere. Denne såkaldte public service-motivation gør sig gældende for undervisere uanset køn, anciennitet, alder og skoleform. Samarbejde og gode relationer er næstmest motiverende faktorer for underviserne. Det konstruktive i at kunne løse skolens kerneopgave – det at undervise – både

alene i klasselokalet og i samarbejde med kolleger, forældre og ledelsen – gør, at undervisere trives og motiveres i deres hverdag. Selvom underviserens one manshow ude i klasselokalerne giver den højeste motivation, er det faglige samarbejde og sparringen med kollegerne også motiverende. I modsatte ende af skalaen ligger det, som demotiverer. Ikke overraskende er det mangel på forberedelse, arbejdspres og ydre faktorer såsom dokumentation og måltal, der trækker motivationen i den gale retning. Spørgsmålet er så, hvordan I ude på din skole kan holde motivationen oppe, nu hvor vi for første gang i to år sandsynligvis får et skoleår uden corona-afbrydelser? Undersøgelsen konkluderer, at drøftelsen mellem ledelsen og lærerne samt en gennemskuelig og retfærdig fordeling af ressourcer og opgaver øger motivationen. Sådanne drøftelser kan foregå på to niveauer. Det overordnede strategiske plan, f.eks. i samarbejdsudvalget, eller på det personlige plan mellem lederen og dig. Foreningen vil hjælpe til, så re-

sultaterne fra undersøgelsen kan indgå i de drøftelser, I har lokalt på skolerne – i FSL-klubben, på lærermødet og ikke mindst i forbindelse med de mange drøftelser, som kommer, når vi tager hul på den nye arbejdstidsaftale. At du og dine kolleger trives i arbejdslivet, er afgørende for det overskud, I har til at levere en god, inspirerende og lærerig undervisning til eleverne. Vi udbyder derfor forskellige kurser, oplæg og møder, hvor vi holder dig opkvalificeret, så du med det i baghovedet kan holde motivationen højt hele arbejdslivet og dermed udføre kerneopgaven med bravur. Som Frie Skolers Lærerforenings slogan lyder ”Vi passer på dig og de frie skoler”. ■

KORT NYT FRA KREDSE OG FORENINGEN KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

14. december kl. 19.30: Medlemsarrangementet ”Lærer i tilgængelighedens tidsalder” på Scandic Aalborg Øst. KREDS 2

29. november kl. 16-21: ”På forkant – inspiration til samarbejdet om det psykiske arbejdsmiljø” ved konsulent Bolette Bom. For tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og TR-suppleanter med efterfølgende netværksmøder, Regnbueskolen i Hammel. 13. januar kl. 16-20: Medlemsarrangementet ”Styrkebaseret undervisning” ved Lene Eriknauer. Sted annonceres senere. Tilmelding via Nemtilmeld. 27. januar kl. 16-21: ”Professionel kapital” ved konsulent Bolette Bom for tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Sted annonceres senere. Tilmelding via Nemtilmeld.

11. november: Møde for arbejdsmiljørepræsentanter: Den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Afholdes på Scandic i Silkeborg.  Tilmelding på Nemtilmeld. 10. januar: Seniormøde for både tjenestemandslignende og Lærernes pension. Tid og sted følger med tilmeldingen på Nemtilmeld. 13. januar kl. 8.30-13: TR-E om A21 vol. 2. Afholdes på Hornstrup Kursuscenter. Tilmelding på Nemtilmeld. 2. februar kl. 17-20: Medlemsmøde og foredrag med Frank Knudsen på Engelsholm Højskole inklusive middag.  Arrangementet er for alle medlemmer, og det er gratis at deltage. Tilmelding på Nemtilmeld.

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • ska@frieskoler.dk Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

UDGIVELSER

Nr. 11 – uge 51 / Nr. 1 – uge 4 2022 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk/frieskoler

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 KREDS 6

20. januar kl. 13-17: AMR-træf på Hotel Kirstine, Næstved. 2.- 3. marts: TR-træf for kredsens TR’ere og TR-suppleanter på Musholm, Korsør.

OPLAG

11.078 stk. • 2021 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

TILSYN MED FIRE SKOLER

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil se nærmere på fire frie skolers sprogprøver og på skolernes undervisning i dansk som andetsprog. De fire skoler er Al-Salahiyah Skolen, Vejle Privatskole, Ros Privatskole og Odense Privatskole. Skolerne er udtaget på baggrund de indrapporterede resultater fra sprogprøverne og øvrige tilgængelige oplysninger om skolen samt redegørelser fra skolerne. Styrelsen kommer på tilsynsbesøg i uge 45 eller 46 og træffer en afgørelse inden uge 50. ■ MHV

FORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

NÆSTFORMAND

Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Formand • kreds 2 Formand • kreds 3 Formand • kreds 4 Formand • kreds 5 Formand • kreds 6 Formand • kreds 7 Formand • kreds 8

Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Lene Henriksen • T: 30 11 71 97 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

FORENINGENS SIDER

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Jeg bliver udsat for seksuel chikane på min skole. Bør jeg sikre beviser på chikanen, selvom jeg ikke ønsker at gøre en sag ud af det? Svar: Det korte svar er: ja. I sager om seksuel chikane er der delt bevisbyrde. Det betyder, at det i første omgang er dig som medarbejder, der skal påvise, at der er udøvet seksuel chikane. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at sikre beviser for den seksuelle chikane – også selvom du ikke umiddelbart ønsker at gøre en sag ud af det. Det kan være vigtig dokumentation, hvis du senere ønsker at køre en sag på det, hvis chikanen eksempelvis vedbliver. Beviser kan være, at du går til din læge i forlængelse af hændelsen, eller at du skriver til nogen om hændelsen. Det kan være en sms til en ven, veninde eller et familiemedlem. En henvendelse til Frie Skolers Lærerforening om din oplevelse kan også indgå som en del af bevismaterialet. Det kan senere hen være svært at bevise, at der har fundet seksuel chikane sted, hvis der ikke kan fremlægges beviser, så du skal sikre dem, mens det foregår. Kontakt sekretariatet, hvis du har brug for rådgivning. ■ Venlig hilsen Per Harder, konsulent

Jeg er delvist sygemeldt og er under afklaring til fleksjob, som jeg håber, at jeg kan få i løbet af kort tid. Hvad skal jeg være opmærksom på ved indgåelsen af aftalen om fleksjob? Svar: Når du har fået fleksjobbet, skal der laves et tillæg til din kontrakt med skolen. Det skal her angives, hvilket timetal du fremtidigt er ansat til, og der bør laves en grundig beskrivelse af dine skånebehov. Det bør angives, at du er ansat i fleksjob, og afgørelsen fra jobcentret bør vedlægges. Der er flere overenskomstmæssige problematikker, der skal tages stilling til, og du bør derfor i alle tilfælde kontakte konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening for rådgivning. Kontakt os gerne så tidligt i forløbet som muligt. ■ Venlig hilsen Bettina Nielsen, konsulent

Vil du være en del af Aller Friskole?

Vi søger et tydeligt fyrtårn

VI SØGER EN NY SKOLELEDER TIL VORES SKØNNE FRISKOLE.

FSL.DK/JOB122

søger skoleleder, der brænder for friskoleværdier og specialundervisning.

DU BRÆNDER FOR FRISKOLETANKEN

DU ER HANDLEKRAFTIG

DU KAN SE DIG SELV I VORES VÆRDIER

DU ER TEAMPLAYER

Om os: Aller Friskole ved Christiansfeld er en Grundtvig-Koldsk traditionsrig friskole med ca. 150 elever og 24 ansatte. Vi har et engageret, dygtigt og omstillingsparat personale. Vi lægger vægt på fællesskab, tryghed, kreativitet og faglighed inden for både boglige, naturfaglige og praktisk/musiske fag. Vi fokuserer på det hele menneske.

FSL.DK/JOB123

EFTERSKOLEN PLAY søger visionær, innovativ og dynamisk efterskoleforstander

Se mere på www.aller-friskole.dk

FSL.DK/JOB124

Ansøgningsfrist søndag d. 5. december 2021. Tiltrædelse snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC.

Synlig skoleleder søges til friskole med stærkt fællesskab

Aller Friskole

WWW.LPPENSION.DK FORMAND Lærer Morten Kvist Refskov HOVEDKONTOR Kompagnistræde 32 Postboks 225 1208 København K Tlf: 7010 0018 Fax 3314 3955 www.laka.dk

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference Find masser af inspiration på vores hjemmeside

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

KONTAKTOPLYSNINGER Regionskontorerne har kun åbent for personligt fremmøde efter aftale Du kan booke aftale med din job- og karrierekonsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os

REGIONSKONTORER ODENSE Klaregade 7, 1. 5000 Odense C · Tlf: 7010 0018 ESBJERG Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg · Tlf: 7010 0018 ÅRHUS - RISSKOV Ravnsøvej 6 8240 Risskov · Tlf: 7010 0018 AALBORG C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg · Tlf: 7010 0018 KØBENHAVN Hestemøllestræde 5 1464 København K · Tlf: 7010 0018 ÅBNINGSTIDER I KØBENHAVN Mandag - torsdag: 09.00–15.30 Fredag: 09.00–14.30

lærernes a•kasse tlf: 7010 0018 31

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING TIL HØRING PÅ CHRISTIANSBORG:

»Lærerne har brug for klare retningslinjer om vold og chikane i skolen« Op mod halvdelen af lærerne i folkeskolen har oplevet vold og trusler inden for det seneste år. Næsten ni ud af ti har været udsat for chikane. Omfanget er formentlig mindre på de frie skoler, men derfor skal der stadig fokus på problemet, siger Monica Lendal Jørgensen.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION SCANPIX

irka 45 procent af lærerne i folkeskolen har det senest år været udsat for vold og trusler mindst en gang i arbejdstiden. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, som har høstet svar fra 2334 lærere, der har udfyldt et spørgeskema. Næsten ni ud af ti lærere angiver at have været udsat for chikane i løbet af det seneste år. Chikane dækker over forstyrrelser i undervisningen, trusler fra en elev om at udtale sig negativt om læreren til eksempelvis forældre eller andre lærere eller at blive kaldt nedværdigende ting som kælling, idiot og lignende. Lærerne på de frie skoler er ikke en del af undersøgelsen og er således ikke blevet stillet de samme spørgsmål, men i trivselsundersøgelsen fra 2020, som Frie Skolers Lærerforening stod bag, angav fire procent af lærerne på de frie skoler, at de havde været udsat for vold fra elever. Seks procent svarede, at de havde været udsat for trusler inden for det seneste år. Fem procent oplyste, at de havde været udsat for krænkende adfærd, chikane og mobning. »Selvom det rapporterede antal tilfælde, er mindre end det generelle billede, så ønsker

vi aktivt at bidrage til et styrket fokus på området og dermed reduktion i antallet af episoder«, sagde Monica Lendal Jørgensen til en høring i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i slutningen af oktober, hvor hun repræsenterede Frie Skolers Lærerforening. Ikke den enkeltes problem Her gjorde hun også opmærksom på, at selvom tallene fra Frie Skolers Lærerforenings trivselsundersøgelse viser, at problemet med vold, trusler og chikane mod lærerne ser mindre ud på det frie skoleområde, så er der særlige skoleformer, hvor problemet kan være langt højere – nemlig på kostskolerne og nogle af specialefterskolerne. »Vi er af den opfattelse, at dette forhold er blevet forværret, blandt andet fordi kommunerne i nogle tilfælde henviser behandlingskrævende børn og unge til kostskolerne, mens en del af de elever, som tidligere gik på kostskole, henvises til efterskole, simpelt hen fordi det er billigere«, sagde hun. Monica Lendal Jørgensen efterlyste klarere retningslinjer for lærerne på de frie skoler, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen til fremme af god orden i folkeskolen. Derfor kan det være uklart, hvilke handle-

muligheder lærerne på de frie skoler har i den enkelte situation. Monica Lendal Jørgensen slog fast: »Lærerne har brug for, at chikane, trusler og vold bliver et fokusområde for skolen, så det ikke bliver den enkelte lærers problem«. ■

VOLD, TRUSLER OG CHIKANE I FOLKESKOLEN Konklusioner fra en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning: • Mange undervisere er udsat for chikane, trusler og vold mindst en gang i løbet af et år. • Især hyppigheden af chikane er høj. • De færreste udsættes dog dagligt/ugentligt for vold og trusler. • Chikane og trusler forekommer oftest i indskolingen, oftest i undervisningen om eftermiddagen og oftest, når underviseren sætter grænser eller stiller krav til eleven.

Syng med fra Højskolesangbogen

Højskolesangbogen Pris 295,-

20 % rabat ved køb af 20 stk.

Fællessang

Find akkompagnement til 200 sange i din musiktjeneste. Søg på Højskolesangbogen som kunstnernavn.

Højskolesangbogens melodibog

Klaverarrangementer til alle sangene Pris 599,-

Højskolesangbogen m. navne-tryk Pris 415,-

35 % rabat ved køb af 20 stk.

Sanghåndbogen

Baggrundsartikler om alle sangene Pris 299,-

Højskolesangbogen som app

Sangtekster, melodier, noder og artikler om alle 601 sange Pris 169,-

webshop.hojskolerne.dk

»Det er det vigtigste, jeg har lavet i mit arbejdsliv« Uffe Rostrup er ikke længere formand. I starten af november gav han hvervet videre, og det er ikke noget, man bare lige gør, når man har været formand fra yderst til inderst i 10 år.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

ffe Rostrup er glad. Og lidt træt, for hans forbrug af Kleenex har været lidt højere end normalt de seneste par uger. I starten af november blev Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde afholdt over to dage i Nyborg, og et par uger forinden fik han nyt knæ. Kleenexforbruget har dog mest at gøre med den afsked, han selv har igangsat og derfor har måttet tale om en del gange efterhånden. En afsked, der nu er en realitet: Uffe Rostrup er ikke længere formand for Frie Skolers Lærerforening. Og han har faktisk vænnet sig til tanken. Så denne mandag få dage efter repræsentantskabsmødet har han ingenting lavet. Lige nu ligger han i sin sofa og glor op i loftet med telefonen ved sin side, for knæet har brug for hvile, og han venter på en opringning – det formentlig sidste telefoninterview, Uffe Rostrup skal give til magasinet Frie Skoler. »I går havde jeg det rigtig godt og begyndte at se fremad, til hvad jeg nu skal. Men i

lørdags var det underligt. Det at stå op og vide, at nu var det uigenkaldeligt slut. Det var en meget tom og tung lørdag«, siger han. Uffe Rostrup er ellers typen, der sjældent vælter sig i tomhed. Generelt vælger han hellere en sætning ekstra end en sætning for lidt i livet, og måske derfor har hans budskaber også banet sig vej ind i mange hjerter. Når han taler om arbejdstidsaftalen, ny løn, konflikten i 2013 eller de frie skoler som ideologi, bliver ordene skudt afsted i høj fart og sætningerne limet sammen, så det nærmest er umuligt at afbryde ham. Svarene og mærkesagerne sidder på rygraden og tæt på hjertet. Men når han skal svare på ting, der går tæt på, hvordan det har været at være formand og mennesket Uffe i foreningen – så falder ordene mærkbart langsommere. Som et puslespil, hvor der pludselig skal lægges 1000 brikker i stedet for 50. »Jeg tror, det er svært at forestille sig den fornemmelse, man kan have, når man går ind i et rum til en forhandling eller til et

møde – det er jo aldrig Uffe, der kommer til møde. Det er altid formanden for Frie Skolers Lærerforening med knap 11.000 medlemmer på skuldrene. Det er et ansvar, men også en ret fantastisk fornemmelse at have«, siger han efter lidt tid. Stolthed, bump og en særlig kat Uffe Rostrup plejede ikke at sige job eller arbejde om sit formandskab. Han sagde hverv, fordi han var valgt til det. Og det er svært for ham at sige, hvad der har været den bedste tid. For det har faktisk været hele tiden. »Det har været en kæmpe rejse at være formand. Det er gået fra det ene fantastiske til det andet, og noget har selvfølgelig været svært og surt, men det har været en utrolig og fantastisk tid. Det har været det vigtigste, jeg har lavet i mit arbejdsliv indtil nu«, siger han. Der er flere ting, Uffe Rostrup er stolt af at have været med til: At Frie Skolers Lærerforening er gået fra at være stort set ukendt terræn for Undervisningsministeriet, til at for-

Det har været en begivenhedsrig periode for Uffe Rostrup, som både har fået nyt knæ og sagt farvel til Frie Skolers Lærerforening i løbet af de seneste uger. Nu er det tid til at sunde sig, inden han starter som leder af en friskole.

eningen nu har fundet sin plads som organisation i det uddannelsespolitiske Danmark. At der er landet en arbejdstidsaftale på trods af alt, foreningen har været igennem, og at foreningen i dag står stærk og godt rustet til fremtiden. Men der har også været bump på vejen dertil – nogle større end andre. Konflikten i 2013 vil altid stå som det allersværeste for Uffe Rostrup i hans formandsperiode. Og selvom det snart er ni år siden, så slikker foreningen stadig sine sår, siger han. På et personligt plan var det også noget af det hårdeste, sværeste og mærkeligste, han har været med til. Der er en grund til, at konflikten stadig vækker et virvar af følelser i ham: »Vi var ganske få dage og timer fra at gå konkurs, så det var en enorm udfordring. Samtidig var foreningens fællesskab også ret stærkt – og at se alle de mennesker til møderne betød meget for forståelsen af, at vi var nødt til at holde sammen, for det her kan ske igen. Vi er en skrøbelig størrelse«, siger han. En tegning af tidligere finansminister

Bjarne Corydon skildret som Den Store Bastian svævende over en gruppe lockoutende lærere hang på Uffe Rostrups kontor, og længere nede ad samme væg spankulerede en sort/hvid-tegning af en lumsk kat, som et medlem havde tegnet til ham for år tilbage som tak for hjælpen med en sag. Begge tegninger er nu kommet med hjem til Osted. »Bjarne Corydon-tegningen minder mig om, at der er noget, der er større end selv de bedste tanker i verden. Katten minder mig om, at der er mennesker i den anden ende, og det skal man bare altid huske i det her«. En anderledes farveltale Da Uffe bød velkommen på sit sidste repræsentantskabsmøde som formand, fortalte han, at han ikke havde glædet sig helt så meget til dette møde som tidligere møder. Der var ligesom noget andet, der fyldte denne gang – men han havde forberedt sig, sagde han og afslørede en karton Kleenex i inderlommen. Da tidspunktet kom, hvor han skulle på

talerstolen for at sige farvel, blev det afsløret, at han også havde forberedt sig på andre måder. Han havde lavet en afskedsvideotale: »Jeg er så glad for, at vi lavede videotalen, så jeg fik sagt det, jeg gerne ville – og også lidt stolt af, at det lykkedes mig efterfølgende at få sagt farvel til Monica i en forståelig og ikke alt for grådfyldt tilstand. Og vi endte jo med at have et virkelig fint møde«, siger han. Efterfølgende har Uffe Rostrup fået mange reaktioner og henvendelser på Facebook, som han er virkelig glad for, og på selve mødet var der også mange, der kom hen og sagde farvel og ’tak for din tid’. »Der er jo næsten en barnlig glæde over at blive rost af folk, man kender godt, men det betyder også enormt meget, når tillidsrepræsentanter kommer hen og siger tak for kampen. Det er jo dem, vi er her for«, siger han. ■

Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor 2-3 hverdage.

Aktiv Vrådal

Inkl. 3 nætter, færge, norsk bus og aktivprogram

Fra kr.

1.548

Oplev Amsterdam

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.348

Fuld tryghed

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde rejser lige op til afrejse.

Oplev Malta

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.998

Louise, Kirsten & Sanne er dine erfarne rejserådgivere louise@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 29 +45 96 10 04 28 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Toscana

Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.748

Skræddersyede studieture til Tyskland med tog, bus eller fly i 2022 OBS!

Foråret er helt udsolgt, så vær derfor i god tid med jeres bestilling for efteråret med afrejse fra august 2022. Vi er klar til at arrangere jeres rejse i efteråret 2022, uanset om det er til Berlin eller Beijing.

Rejseforslag: Studieture Tyskland

Berlin | Bus Berlin | Tog Berlin | Fly

| 3 dg/2 nt. 695 | 4 dg/3 nt. 1.125 | 4 dg/3 nt. 1.040

Hamborg | Bus | 4 dg/3 nt. 1.155 825 Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt. 935 Hamborg | Tog | 4 dg/3 nt.

München | Bus | 6 dg/3 nt. 1.663 München | Tog | 5 dg/4 nt. 1.948 München | Fly | 5 dg/4 nt. 2.545

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt. 1.640

Cesky Raj | Fly | 5 dg/4 nt. 2.319

Aktive Studieture

Island* | Fly

| 5 dg/4 nt. 2.798

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til Padborg. For mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk. Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Når du køber studieturen hos BENNS, får du:

58 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Ring på 7872 2110 group@benns.dk benns.dk

Dit personlige rejsebureau

9. klasse og matematiklærer Sarah Aamand Lindenberg tjente 4.248 kroner til klassen, da de investerede i egne små virksomheder i stedet for at sidde bag skærmen og have økonomi. Nu har eleverne styr på budget, omsætning, fortjeneste og regnskab

Eleverne fik lys i øjnene, da de skulle få skolens penge til at yngle 9. klasse på Aller Friskole har lært om regnskab, budget og investeringer ved at drive deres egne virksomheder. Hver elev fik 50 kroner i hånden, som de skulle få til at give et afkast – skolens penge vel at mærke.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

egnskab, budget og regneark. Ofte ser eleverne meget trætte ud, når matematiklærer Sarah Aamand Lindenberg introducerer de tre ord. Allerede inden undervisningen går i gang. Det har Sarah Aamand Lindenberg ofte erfaret, og derfor var gode råd dyre, da hun skulle starte et nyt økonomi-forløb i matematik i 9. klasse på Aller Friskole ved Christiansfeldt. For hvordan kunne hun peppe undervisningen lidt op og fange deres interesse, som hun siger. Nogle af eleverne havde snakket lidt om aktier. Det interesserede dem, og så ramte idéen hende i et frikvarter, hvorefter hun straks gik ind til sin viceskoleleder: »Jeg har brug for 50 kroner til hver elev. Du har en halv time til at tænke over det«. Derfra gik det stærkt, for han var med på ideen. »Det er noget af det gode ved at være på en fri skole. Der er ikke langt fra tanke til handling«, fortæller Sarah Aamand Lindenberg begejstret. Hun formulerede rammerne, og så blev konceptet præsenteret for klassen. De fik 50 kroner hver, som de skulle få til at yngle og give afkast. Der måtte ikke foregå noget ulovligt, men ellers var der ingen regler. Det var den enkelte elevs projekt. Overskuddet ville tilfalde klassen. Et eventuelt underskud skulle dækkes af klassens fælles overskud. Og de 50 kroner skulle betales tilbage til skolen. De var bare til låns. Eleverne fik lys i øjnene, da Sarah Aamand Lindenberg præsenterede idéen. ”Mener du det?”, ”Er det rigtig nok?” og ”Skal vi investere i rigtige ting?”, spurgte eleverne, og matematiklæreren kunne svare ja til det hele. Matematikken blev lettere at forstå Klassen gik i gang med at forberede forskellige butikker, som åbnede på skolen. Nogle bagte og solgte kager, andre tilberedte hotdogs til salg i frikvarteret. En gruppe startede en beautysalon, og en gruppe investerede i bilbørster og bilshampoo og tilbød vask af biler. Fælles for alle grupperne var overvejelser om, hvor meget de kunne få for deres startkapital, hvor de fik den bedste timeløn og den bedste fortjeneste. Flere grupper skiftede investering undervejs, fordi fortjenesten var for lille, timelønnen for lav eller startomkostningerne for høje. For eksempel erfarede kage-butikken, at de var nødt til at starte med en billig kage, hvor ingredienserne ikke var omkostningstunge. »Eleverne syntes, det var så fedt, for de fik selv noget ud af det. Og så blev de meget nem-

mere at forstå matematikken, fordi det blev praktisk, og det blev deres eget projekt«, siger Sarah Aamand Lindenberg og fortæller, at eleverne har fået en meget større forståelse for dynamiske regneark. De var nødt til at have styr på det, for ellers mistede de overblikket og vidste ikke, hvor pengene hørte til. »Det har været dejligt at se, hvordan alle har været lige engagerede i matematiktimerne. Der er altid nogle, hvor man får lidt ondt i maven, for hvordan får man lige dem med og undgår, at de går hjem med en følelse af, at nu lykkedes det ikke lige igen. Nogle af de elever, som har det svært med matematikken, blomstrede helt vildt og blev så glade under forløbet«.

»Hele skolen har følt sig som en del af projektet, og klassen har haft en glød i øjnene af glæde. Så bliver det ikke større for en friskolelærer«. Sarah Aamand Lindenberg

Den særlige friskoleånd Klassens samlede overskud lød på 4.248 kroner, som klassen nu har valgt, at den skal ud at spise for, og så skal der købes nogle ting til klasselokalet. »Vi blev virkelig ramt af følelsen af at være en del af et større fællesskab, og at alle bakker hinanden op. Det er tydeligt at mærke, at fællesskabsfølelsen har været væk under corona. Hver klasse har passet sig selv, og hver lærer har passet sig selv. Den der friskoleånd kom igen. Måske også ekstra tydeligt, fordi man har mærket, hvordan det er, når den ikke er der«, siger Sarah Aamand Lindenberg. »Det har været fantastisk at have et projekt, der rækker ud over eget klasselokale, uden at alle skal have praktisk del i det«, siger Sarah Aamand Lindenberg. På spørgsmålet, om eleverne kunne have lært det samme og opnået de samme færdigheder ved almindelig klasseundervisning, svarer Sarah Aamand Lindenberg uden tøven i stemme. »Nej. De ville stadig ikke have forstået forskellen på en omsætning og en fortjeneste. Eller forskellen på et budget og et regnskab. Måske et par af de skarpeste, men vi havde ikke fået hele klassen med på samme måde«. ■

DEN SÆRLIGE ÅND PÅ DE FRIE SKOLER: Der bliver ofte talt om den særlige ånd, tradition, stemning eller følelse på de frie skoler. Hvordan og hvornår bliver du ramt af den, og vil du fortælle om det? Skriv til mso@frieskoler.dk.

Den der friskoleånd, vi så tit snakker om, den dukkede bare op. Forældrene bakkede op ved at give børnene penge med, så de kunne støtte boderne. Selv drengene var nede og få farvet håret i beauty-salonen. Det blev hele skolens projekt. Sarah Aamand Lindenberg

»Trods alle de benspænd, som skolerne måtte igennem, og de problemer der opstod undervejs, så er danske lærere fortsat meget positive overfor brug af it i undervisningen. JACOB H. CHRISTENSEN, DPU AARHUS UNIVERSITET

Lærerne bruger mere it i undervisningen efter nedlukning Danske lærere havde i forvejen et højt forbrug af it i undervisningen. Det er kun blevet højere efter coronanedlukningen, viser ny undersøgelse.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

n ny undersøgelse af skoler og læreres anvendelse af it i undervisningen viser, at perioden med hjemmeundervisning under coronapandemien har øget brugen af it i undervisningen i tiden efter nedlukningen. Forskerne havde ellers forestillet sig, at erfaringerne fra nedlukningen ville have betydet en dalende opbakning blandt lærerne. »Men det er altså ikke tilfældet. I stedet førte det tilsyneladende til øget brug af it, også i den ordinære undervisning efterfølgende«, siger Jacob H. Christensen, en af forskerne fra DPU Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.

Forskerne havde forventet, at den vanskelige opgave under nedlukningen kunne have smittet negativt af på lærernes holdning til brug af computere og informationsteknologi i undervisningen. »Det vi kan se nu, er en større brug af it, når det handler om at understøtte kommunikationen og samarbejdet mellem eleverne. Lærerne synes også, at de tekniske rammer er blevet bedre. Og så er lærerne begyndt at samarbejde meget mere om brugen af it i undervisningen«, siger han. I undersøgelsen angiver 88 procent af lærerne, at de anvender it i undervisningen dagligt. I 2018 var den andel 73 procent.

»Det er en ret markant stigning fra et allerede højt niveau«, siger Morten Petterson fra UCL i forbindelse med præsentationen af den nye undersøgelse. Forskerne understreger dog, at det blot et år efter nedlukningen, er for tidligt at sige noget om en varig udvikling. »Men det fremgår af undersøgelsen, at lærerne har fået øget deres opmærksomhed på, at eleverne opnår den fornødne computer- og informationskompetence til at kunne klare sig i en teknologidrevet verden«, siger Jacob H. Christensen. ■

OM UNDERSØGELSEN International Computer and Information Literacy Study – Teacher Panel (ICILS TP) er blevet gennemført i Danmark, Finland og Uruguay blandt de samme skoler og lærere, som deltog i ICILS 2018. I Danmark er undersøgelsen gennemført af tre forskere fra DPU, Aarhus Universitet og støttet af Børne- og Undervisningsministeriet. I den danske del har 95 skoler deltaget, ved at 441 lærere, 80 skoleledere og 67 it-koordinatorer har besvaret et spørgeskema i perioden fra november 2020 til marts 2021.

Efterårets

NYE UDGIVELSER UDKOMMER 6. DECEMBER

%ABAT 60 MS R

M E DL E

ber Til og med 29. novem Læs mere på f.dk/bogpakken kl ns da

Læs mere, se uddrag, og bestil på dansklf.dk/shop 41

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR fi MSOflFRIESKOLER.DK

Det særlige ved de frie skoler

En fest for medlemsdemokratiet

Et møde med medlemmerne

Matematiklærer Sarah Aamand Lindenberg fra Aller Friskole fortæller på side 38, hvordan hun blev ramt af den helt særlige friskoleånd i forbindelse med et matematikprojekt. ”Den helt særlige ånd” på de frie skoler er en vending, vi ofte hører, man hvad er det egentlig for en ånd? Har du et bud på, hvad den dækker over, og hvornår du bliver ramt af den, så skriv til mso@frieskoler.dk. Det kan både være noget, du selv bliver ramt af, noget, din skole kan eller gør, eller det kan være noget helt særligt, der er ved hele den frie skolesektor. Vi hører gerne alle tanker om det ”særlige” ved de frie skoler. ■

400 engagerede medlemmer, der kom for at lytte, drøfte, debattere og stemme om foreningens fremtid. Sidder du nu og tænker, at du gerne ville have været med, så har du nu to år til at finde ud af, hvordan du bliver valgt Det kan du blandt andet blive ved at få et mandat fra din skole eller din kreds. Repræsentantskabsmødet er altså ikke kun for tillidsrepræsentanter. Repræsentantskabsmødet er en god anledning til at få indflydelse, tage mikrofonen og deltage i debatterne, men ikke mindst at møde kolleger fra hele landet. Næste repræsentantskabsmøde er i november 2023, da det kun afvikles hvert andet år. ■ for

Repræsentantskabsmødet er også en anledning for redaktionen til at møde medlemmerne og læserne. Det er altid dejligt, og vi bliver altid glade for enhver henvendelse. Både på repræsentantskabsmødet men også via de mails og telefonopkald, der tikker ind – både ris og ros, gode ideer og forslag. Hold dig ikke tilbage med at tippe redaktionen, eller giv os et praj, om hvad du gerne vil have, vi sætter fokus på, eller hvilken kollega eller skole vi bør skrive om. Skriv til redaktionen@frieskoler.dk. ■

FORBRUGSLÅN FORBRUGSLÅN FORBRUGSLÅN TIL 4,9% P.A. TIL 4,9% P.A. TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og – gebyrer – uden uden gebyrer og og omkostninger omkostninger omkostninger

HVAD HVAD DRØMMER DRØMMER DU DU OM? OM? Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde Drømme tilværelsen. Drømme er er unikke. unikke. De De kan kan dreje dreje sig sig om om at at renovere renovere hjemmet hjemmet eller eller forsøde forsøde tilværelsen. tilværelsen. Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår Siden 1907 Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på mulige vilkår til de tilsluttede medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån mange forskellige Siden 1907 har har organisationers Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på tilbilligst billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpeårene dig. har vi tildelt lån til mange forskellige til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig. dig. Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omHvis du lån op af årsløn. kostninger og gebyrer, ogkan renten er blandt på forbrugslån. Hvis du du er er låneberettiget, låneberettiget, kan du optage optage lånmarkedets op til til 50% 50%laveste af din din faste faste årsløn. Lånet Lånet er er uden uden omomkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån. kostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån. Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk. Få Få mere mere information information og og beregn beregn dit dit lån lån på på tjlaan.dk. tjlaan.dk.

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Bliv medlem

Som medlem får du: • • • • •

på fbf.nu

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.500 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem

Brug kortet

Optjen bonus

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.500 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Tasker med et formål

3 vindere hver måned

Vind flotte præmier

Deltag på quiz.fbf.dk