Frie Skoler 10, 2019 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 10 â&#x20AC;¢ NOVEMBER 2019

#REP19

VEDTAGET! Medlemmerne kom, debatterede og stemte om foreningens fremtid Side 04-23

Studierejser i foråret 2020

Athen 5 dage fra kun 2.848,-

Masser af tid hyggeligt Budapest 5 dage fratil kun 1.948,- samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Island 5 dage fra kun 2.948,AlfA Travel i Paris i 2017

KAMPAGNE!

STUDIEREJSER I FORÅRET 2020 Der er rift om pladserne på disse gode studierejse-tilbud i foråret 2020. Ring til os på 8020 8870 og hør mere.

Athen 5 dage - fra kun 2.848,- pr. person Island 5 dage - fra kun 2.948,- pr. person Budapest 5 dage - fra kun 1.948,- pr. person

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

24/7 nødtelefon & adgang til rejsedokumenter

Alle priser inkluderer:

Direkte flyrejse t/r og 4 overnatninger i flersengsværelser Morgenmad under opholdet (ekskl. Island) Personlig rejsekonsulent og 24/7 nødtelefon under rejsen Alle skatter og afgifter Stort udvalg af faglige besøg og aktiviteter på rejsemålet (tilkøb)

Fleksibilitet, når I har brug for det

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Hård præstationskultur i Japan sendte lærer Tomomi Mizutani til en efterskole i Danmark.

Vi skal stadig være på vagt, mener Uffe Rostrup, selv om koblingsprocenten er fredet for nu.

Midtsjællandske elever fik afprøvet deres skills, da håndværkere kom forbi.

Ny tillidsrepræsentant Birgitte Ravn Falk Hansen søger indflydelsen, hvor den er.

#REP19

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Kursen for foreningen er lagt for de næste to år. I et udvidet tema kan du læse om socialt ansvar, formandens løn, klimakampen og alt det andet, som repræsentantskabet har taget stilling til.

fsl.dk

NYT LOGO – OGSÅ PÅ HJEMMESIDEN

MIG OG MIN ... VÆV

Foreningen har fået nyt logo, og det kan du selvfølgelig også se på hjemmesiden. Farver og udtryk er blevet tilpasset den nye identitet, og mobilmenuen er ændret, så den er blevet lettere af finde. .

Dorte Reuther tømmer hjernen og tænker nye idéer til undervisningen, når hun sidder ved væven.

Øvrigt indhold 24 Foreningens sider 26 Kolofon 30 Noter 38 Job 42 Epilog

FORSIDE Martin Dam Kristensen

#REP19

REPRÆSENTANTERNE MØDTES

TEKSTER AF Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk Julie Løndahl Grove · jlg@frieskoler.dk FOTO AF Martin Dam Kristensen ILLUSTRATION Anne-Sophie Helger ( side 13 )

SÃ&#x2026; R BA #RE RP E 1U 9NGE

#REP19

På repræsentantskabsmødet drøfter de fremmødte hovedbestyrelsens beretning og de emner, der er sat til debat. Derudover vedtager repræsentanterne foreningens budget, det kontingent medlemmerne betaler, og de vælger foreningens formand og næstformand. Der uddeles også hæderspriser.

416 MEDLEMMER SATTE FORENINGENS KURS Repræsentantskabsmødet er den forsamling, hvor medlemmerne har indflydelse på foreningens arbejde og fremtid. I starten af november blev retningen frem til 2021 udstukket.

limakampen, kontingent-satser og foreningens stemme i debatten om samfundsansvar. I to dage diskuterede og stemte 416 repræsentanter fra de frie skoler om, hvilken retning Frie Skolers Lærerforening skal gå frem til 2021, hvor næste møde venter. Repræsentanterne til mødet i Nyborg var valgt rundt på skolerne eller i deres kreds. Du kan læse om debatterne og afstemningerne over de næste mange sider. Debat opdelt i tre emner I år blev særligt tre emner diskuteret intensivt: socialt ansvar, arbejdstidsreglerne og løn. Debatterne foregik dels i en traditionel politisk debat, hvor repræsentanter gik på talerstolen og fortalte, hvad de havde på hjerte, dels i en række faciliterede møder og gruppedrøftelser, hvor flere havde mulighed for at komme til orde. Derudover gav on-

line-afstemninger hovedbestyrelsen mulighed for at lodde stemningen blandt medlemmerne på de forskellige emner. Større sammenhæng i foreningen Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er godt tilfreds med årets repræsentantskabsmøde. »Det gik virkelig godt«, siger han. Især er han glad for gruppedrøftelserne: »Hovedbestyrelsen får med dem en bedre fornemmelse af, hvad medlemmerne tænker og ønsker. Og fordi så mange deltagere bidrager til debatten, tror jeg på, at de også tager diskussionerne og indsatserne med hjem til skolerne og medlemmerne. På den måde skaber vi større sammenhæng mellem det enkelte medlem og hovedbestyrelsen, og det er vigtigt i en demokratisk medlemsorganisation«, siger Uffe Rostrup. ■ MHV / PKA

ØV!

Ministeren meldte afbud Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) havde sagt ja til at komme på repræsentantskabsmødet. Hun skulle holde en tale og besvare spørgsmål fra repræsentanterne. Men et kvarter før mødet gik i gang, meldte ministeren afbud. Nogle afgørende forhandlinger trak ud, og hun kunne ikke komme af sted, fortalte hendes sekretær. ■

#REP19

Mikkel Drejer Bertelsen • 31 år Tillidsrepræsentant og lærer på Eriksminde Efterskole. 1. repræsentantskabsmøde.

Hvordan var dit første repræsentantskabsmøde? Det var godt. Jeg kommer fra en efterskole, hvor vi går meget op i Efterskoleforeningens arbejde, og det giver en rigtig god samhørighed at møde dem, der arbejder på de andre efterskoler. Og det her var så et nyt lag ovenpå den samhørighed, hvor jeg fik mødt de andre tillidsrepræsentanter. Hvad gjorde det største indtryk på dig? Det er nok efteruddannelsen i starten. At få hældt noget viden på og blive klogere på noget, som jeg ikke var klog på før. Jeg forstår ikke ferieloven, og der er mange på min arbejdsplads, der ikke forstår ferieloven – og hvis der er en, der skal forstå det, er det nok i virkeligheden mig. Det var mega-tørt, men rigtigt givende. Og så var det også helt særligt at opleve det store demokrati i arbejde.

FIRE ÅR MERE TIL NÆSTFORMANDEN

Hvad vender du tilbage til Eriksminde Efterskole med? Jeg vender tilbage med en forstærket tro på, at det er vigtigt at være med i foreningen. Altså både som enkelt medlem, men også at skolerne har en bevidsthed om, at fagforeningen lige så meget som skoleforeningerne kæmper for de frie skoler og efterskoleformen. Og den bedste måde at stå vagt om skoleformen på er at sørge for, at de, der arbejder der, har det godt. ■ PKA

onica Lendal Jørgensen har været næstformand i Frie Skolers Lærerforening siden 2011, og foreningen kan nu se frem til endnu fire år med hende i formandskabet. På repræsentantskabsmødet blev hun genvalgt uden modkandidater. Dog var det ikke uden overvejelser, at hun igen stillede op. »Hver gang jeg genopstiller, stopper jeg lige op for at mærke efter, om jeg stadig skal det her. Og hver gang kommer jeg frem til, at der simpelt hen ikke er noget, jeg hellere vil lave. Det er et virkelig vigtigt stykke arbejde, som vi udfører, og det vil jeg gerne være en del af«, siger Monica Lendal Jørgensen. Vigtigheden af arbejdet er ikke blevet mindre i de otte år, Monica Lendal Jørgensen har været næstformand. Et stadigt stigende antal elever på de frie skoler og et øget politisk fokus på sektoren har givet endnu større behov for politisk aktivitet for foreningen. Derfor vil Monica Lendal Jørgensen fokusere på lærernes arbejdsforhold, på lønnen og på det uddannelsespolitiske arbejde i denne valgperiode. Der er ifølge Monica Lendal Jørgensen især behov for at få forbedret læreruddannelsen og gøre noget ved lærermanglen: » Vi har brug for, at mange flere får øje på det fantastiske ved lærerfaget og vælger at tage en læreruddannelse – og den læreruddannelse skal være rigtig god«, siger Monica Lendal Jørgensen. ■ JLG

Mikkel Nejsum (tv.) og Jonas Straarup Christensen deltog i paneldebatten om socialt ansvar.

MEDLEMSDEMOKRATI I PRAKSIS De mest aktuelle emner i hovedbestyrelsens beretning blev i år diskuteret i grupper og derefter i paneldebatter foran hele salen. Emnerne var socialt ansvar, arbejdstid og løn. Derefter blev debatten og ordet givet fri, inden beretningen blev sat til afstemning og enstemmigt vedtaget.

SOCIALT ANSVAR Foreningen fik klart mandat til at deltage offensivt i debatten.

land jer. Fortæl de gode historier. Og find ud af, hvad socialt ansvar egentlig betyder. Hovedbestyrelsen fik i Nyborg grønt lys til at deltage aktivt i den verserende debat om socialt ansvar på de frie skoler og gode råd til, hvordan den kan gøre det. Og det er vigtigt, at foreningen er med, sagde Mikkel Nejsum fra Frederikshavn Friskole: »Hvis foreningen ikke går ind i kampen om diskursen og trækker den i vores retning, så kan vi aldrig nogensinde snakke samme sprog eller forvente et resultat, der ender i vores favør«. Den holdning fik opbakning fra salen, hvor et overvældende flertal med mobiltelefonerne stemte for, at foreningen ”skal være synlig og offensiv”. Salen havde ellers også mulighed for at sige, at foreningen ikke skal blande sig, eller at den skal forholde sig neutralt og afventende. Et retorisk spørgsmål fra scenen lød flere gange: Hvis regeringen stiller nye krav til frie

skoler og deres sociale ansvar, følger der så også penge med? For pengene spiller en rolle, fremførte Kasper Scheel fra Trekronergade Freinetskole. »Det handler også om kroner og ører for os alle sammen. Så derfor skal vores fagforening også være aktiv i den her debat«. Definitionen mangler Debatten om socialt ansvar har fyldt meget i skoleverdenen, siden undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kom til i juni. Hun mener, at flere skoler har meldt sig ud af fællesskabet, og at de tager for lidt socialt ansvar i samfundet. Emnet fik god plads i formand Uffe Rostrups mundtlige beretning til repræsentantskabsmødet, hvor han blandt andet efterlyste en klar definition af, hvad socialt ansvar er. Ministeren skulle have lyttet med til beretningen og have deltaget i en debat efterfølgende, men hun meldte afbud i sidste øjeblik. Til stor ærgrelse for Kasper Scheel: »Vi ville egentlig gerne have spurgt ministeren om, hvad det er for nogle børn, som hun mener, vi ikke tager et socialt ansvar for. Det

handler jo netop om definitionen på socialt ansvar«. Så længe, der ikke er en klar definition af problemet, er det svært at finde løsninger, understregede flere debattører, blandt andre Jonas Straarup Christensen fra Fredericia Friskole. De havde dagen inden paneldebatten forsøgt at være konstruktive under et gruppearbejde med deres kolleger: »Hele tiden, når vi diskuterede, om der skal tages et større socialt ansvar, og hvilke krav der skulle være, så manglede vi en definition på socialt ansvar og oplysninger om, hvem der skal definere det«. Derudover er det vigtigt, at foreningen er med til at fortælle de positive historier. Så vi kan komme mange af myterne ude i samfundet til livs, sagde Søren Brink Kristensen fra Sct. Mariæ Skole. »Jeg er på en katolsk skole, og nogle vil mene, at det er en sort skole, hvor det er meget firkantet. Men der er nogle børn, som har godt af det, og som på andre skoler ville have haft en masse bogstaver og diagnoser«. ■ PKA

AFSTEMNING

DET BEDSTE LØNSYSTEM ER: 100 % centralt forhandlet: 232 stemmer Ny løn med udmøntningsgaranti: 57 stemmer Som i dag: 3 stemmer

LØN Lærerne er enige: Vi vil have gennemskuelig, centralt aftalt løn.

ønnen er stadig ikke fair. Hverken i forhold til kollegaerne i folkeskolen eller imellem de frie skoleformer. Og det er absurd, pegede de seks paneldeltagere på, da de diskuterede løn på scenen i Nyborg. For når kerneydelsen er den samme i folkeskolen, på de frie grundskoler og på efterskolerne, hvorfor er lønnen så ikke den samme? »Vi burde jo alle stå her og få den samme løn. Jeg synes, at det største problem er, at det i sidste ende er den enkelte leder, der bestemmer. Det ville da være dejligt, hvis vi kunne få en fair, centralt forhandlet løn«, sagde Kristian Andersen fra Mejlby Efterskole. De seks debattører pegede på flere problemer i den måde, lønsystemet i dag er indrettet på. At pengene fx ikke er øremærkede, så skolernes ledelse og bestyrelse dermed kan skalte og valte med pengene og eksempelvis

renovere tag for lærernes pengene. At de mange forskellige tillæg gør lønsedlen til en jungle af uforståelige punkter og derfor ofte ender med fejl. At undervisningstillægget trods hensigten om at dæmpe antallet af undervisningstimer ender med at grave en kløft imellem grundskolelærernes og efterskolelærernes løn. Derfor efterlystes en gennemskuelig og fair løn for alle lærere og børnehaveledere, som skal op på niveau med lønnen på de lokale folkeskoler. Og den skal forhandles på et højere niveau end på den enkelte skole. »Vi sidder for tæt på pengene, når det er op til os tillidsrepræsentanter at forhandle lønnen. For det er os, der kan mærke trækket fra vinduerne og ser mudderet på fodboldbanerne. Selvom vi vil det bedste for lærerne, vil vi det også godt for vores skole. Derfor skal lønnen forhandles centralt«, siger Jacob Steensen fra Brøderup Efterskole. En centralt aftalt løn kan imidlertid virke som en fjern drøm, som alt for længe har været på ønskesedlen, lød det flere gange. Der-

for kan en start være en udmøntningsgaranti, så de penge, som er givet til løn, rent faktisk ender hos lærerne. Dette var formandskabet enig i og vil tage det med til forhandlingerne, sagde næstformanden: »Det bliver ofte en ideologisk diskussion, når vi taler om udmøntningsgaranti. Ødelægger det skolernes frihed, at der er øremærkede penge? Ødelægger det deres ledelsesret? Men vi har haft det før, og skolerne faldt ikke sammen af den grund. Og vi kan jo se på vores lønmøder ude i kredsene, at kompleksiteten af det nuværende lønsystem giver problemer og fejl. Det vil vi kunne rydde op i med en udmøntningsgaranti«, siger næstformand Monica Lendal Jørgensen. Formand Uffe Rostrup takkede samtidig for det klokkeklare svar på, hvilken type lønsystem repræsentanterne ønsker, og sendte straks en mail med et billede af meningsmålingen til Medarbejder og Kompetencestyrelsen, som er forhandlingsparten i den snak. ■ JLG

AFSTEMNING

SKAL DER VÆRE ÉN ARBEJDSTIDSAFTALE FOR HELE FSL’S OMRÅDE? Ja 93 stemmer Nej 173 stemmer Ved ikke 38 stemmer

ARBEJDSTID Repræsentantskabet sagde nej til fælles regler.

»L

ad mig bare endnu en gang slå fast: Lov 409 er ikke beregnet til lærerarbejde«. Det var Uffe Rostrups anslag til den del af den mundtlige beretning, der handlede om arbejdstid. Og det udsagn bakkede repræsentantskabet op om. Hovedproblemet er, sagde lærer Ea EskjærKøppen fra Kvikmarkens Privatskole, at reglerne er for bøvlede, så man ude på skolerne er nødt til at vælge den mindst dårlige: at indgå en lokalaftale om arbejdstiden. »Lokalaftalerne kommer til at tage udgangspunkt i noget, som ikke passer ordentlig til den måde, vi arbejder på. Så er det, man ender med at gå på kompromis, og det kommer til at afhænge af, hvilken leder man har«, sagde hun. Ea Eskjær-Køppen var en af i alt syv deltagere i paneldebatten om arbejdstid. I panelet deltog også Kim Skovgaard fra Sankt Annæ Skole. Han delte frustrationen over de nuværende regler:

»Reglerne giver mulighed for at lave alt for dårlige aftaler. Heldigvis er der mange skoler, hvor det fungerer rigtig godt, men vi ser også rigtig mange skoler, hvor der er aftaler, som giver enormt dårlige arbejdsforhold«, sagde han. Nej tak til fælles regler Forskelligheden mellem skoleformerne, men også inden for de enkelte skoleformer blev fremhævet som en af de største forhindringer for, at de centralt dikterede arbejdstidsregler kan komme til at fungere. Undervejs i paneldebatten blev resten af repræsentantskabet inddraget i diskussionen via live-afstemninger. Repræsentantskabet blev blandt andet spurgt, om der skal være én arbejdstidsaftale for alle de frie skoler. 173 stemte nej, mens 93 svarede ja. 38 stemte ’ved ikke’. Problemet er, sagde Anders Larsen fra Søborg Privatskole, at fælles regler for vidt forskellige skoler fører alt for mange gråzoner med sig i forhold til indretningen af arbejdstiden.

»Vi har brug for mere klare rammer, nogle forventning, som vi kan holde os indenfor«. Også Rie Moos Willumsen fra Jelling Friskole efterlyste differentierede arbejdstidsregler, men hun mente, at der er regler, som skal gælde på tværs: »Der er så meget forskel på skolerne, at det kan være svært at lave fælles regler. Men lige præcis på mængden af undervisning, der kunne man godt lave et fælles loft«, sagde hun og blev bakket op af flere af de andre paneldeltagere. Rie Moos Willumsen mente, at problemet med de nuværende regler er, at de bliver administreret og dermed opfattet vidt forskelligt ude på skolerne. Den holdning blev afspejlet i resultatet af en afstemning blandt repræsentantskabet. Her blev der spurgt, om de nuværende arbejdstidsregler er OK, som de er; om der burde være minimumtimetal på alle opgaver; eller om de nuværende regler aldrig kommer til at fungere. Repræsentantskabets stemmer fordelte sig jævnt på de tre udsagn. ■ JFC

Dennis Röben (herunder) efterlyste et nemmere system end LærerLog til at registrere arbejdstid. Formand Uffe Rostrup (th.) forstod, at det er besværligt, men opfordrede alle til at registrere deres timer. Han understregede, at registrering er arbejdstid.

ALT DET ANDET Efter debatterne om løn, arbejdstid og socialt ansvar blev mikrofonen givet fri til dem, der havde andet på hjerte. SENIORPOLITIK BØR FYLDE MERE Karsten Starcke fra Hillerød Lilleskole gik på talerstolen og konstaterede, at seniorordninger og -politik fyldte meget lidt i både den skriftlige og mundtlige beretning. Og det er et problem, mente han. For pensionsalderen stiger, og en række af de ordninger, som tidligere kom seniorer til gode, er udfaset. Formand Uffe Rostrup svarede efterfølgende, at han er enig i, at emnet er vigtigt – det viser blandt andet tilbagetrækningsdebatten. Uffe Rostrup sagde, at hovedbestyrelsen er opmærksom på emnet, og han lovede, at det vil fylde mere i den kommende periodes politik og dermed også på det næste repræsentantskabsmøde.

KONKLUSION ER SKÆV Nogle mener, at løgn gradbøjes: løgn, forbandet løgn og statistik. Men ofte er problemet ikke statistikkens tal med fortolkningen af dem, sagde Søren Brink Kristensen fra Sct. Mariæ Skole. Han pegede på den medlemstilfredshedsundersøgelse, som foreningen offentliggjorde i foråret. Af den fremgår det, at medlemmer på skoler, hvor der er en tillidsrepræsentant, ikke er mere tilfredse og loyale end medlemmer, som ikke har en tillidsrepræsentant. Søren Brink Kristensen mente, at det blev tolket, som om medlemmerne ikke er tilfredse med tillidsrepræsentanten, og det er ikke tilfældet, sagde han. Uffe Rostrup understregede derefter, at undersøgelsen ikke betvivler tillidsrepræsentanternes store arbejde. Det er uomtvisteligt. Det, som alene undrer, er, at det store arbejde ikke medfører, at medlemmerne bliver mere tilfredse med foreningen.

FAGPOLITIK ER MEGET MERE Heidi Mikkelsen fra Tønning-Træden Friskole roste hovedbestyrelsen for en god beretning og et stærkt fokus på løn og arbejdstid. Men arbejdsmiljøet er også rigtig vigtigt, og det må man ikke glemme. Der er for eksempel et voksende problem i indskolingen, fordi mange børn ikke er gearet til at indgå i fællesskabet på en skole. Det presser arbejdsmiljøet, sagde Heidi Mikkelsen. INTERNATIONALT FOKUS Paul Jonathan Bish fra Kochs Skoles internationale afdeling talte – på engelsk – om de internationale læreres forhold. Og han sagde, at der er kulturforskelle, som det er afgørende, at man som tillidsrepræsentant er opmærksom på. Derfor opfordrede han tillidsrepræsentanter på alle skoler med internationale lærere til at deltage i internationale udvalgskurser for tillidsrepræsentanter. For, sagde han, selv om der kun er få internationale lærere på din skole, kan din indsats have kæmpestor betydning. ■ MHV

#REP19

Paul Jonathan Bish • 61 år Suppleant og lærer på Kochs Skoles internationale afdeling. 1. repræsentantskabsmøde.

Hvad synes du om dit første repræsentantskabsmøde? Det har været langt større, end jeg havde ventet, og kvaliteten af talerne og underholdningen har været fænomenal. Man føler sig virkelig som en del af en stor og seriøs organisation. Det har også været godt at være sammen med gode mennesker og have nogle interessante diskussioner. Og så er jeg positivt overrasket over at se så mange unge mennesker her. Hvad har været din mest interessante diskussion? Vi havde en ret god diskussion om klimaet, fordi jeg i salen stemte anderledes end kollegerne på min skole. De ville ikke have en formel undersøgelse af, hvad der skal gøres, og jeg mener, at hvis man ikke skriver ting ned, så risikerer det hele at skride, uden at der sker noget. Så det var en interessant diskussion i en kammeratlig tone. Hvad på mødet ville overraske dine britiske landsmænd mest? Hvor civiliseret debatterne er. Det faktum, at ingen råber ad hinanden, ingen afbryder hinanden, og folk lytter til hinanden. Og så klapper folk til sidst af alle talere, også selv om de ikke er enige. Det man vel kan kalde basal høflighed og anstændighed. ■ PKA

De afgående elever fra FSL-skolen ses her sammen med formand Uffe Rostrup.

SIDSTE SKOLEDAG FOR FSL-SKOLEN

er blev ikke lagt fingre imellem, da FSL-skolens første dimittender indtog scenen og kort og præcis fortalte, hvad der pisser dem af. De har i deres individuelle projekter arbejdet ud fra spørgsmålet om, hvad der er den største udfordring i deres rolle som tillidsrepræsentant. Og hvad der kan gøres ved det. For hvis problemet er stort nok for den enkelte, så er der også andre, som har udfordringen. »FSL-skolen har haft til formål at ruste særligt engagerede medlemmer til at turde stille sig op og sige deres mening for på den måde at skabe forandring hos medlemmerne, på skolerne og i Frie Skolers Lærerforening«, sagde Peter Matzen, som har været underviser og tovholder på FSL-skolen. På repræsentantskabsmødet var der mulighed for, at alle kunne tale med deltagerne om de individuelle projekter, som spænder over alt fra forbedring af kommunikation på arbejdspladsen til et ønske om at ændre den offentlige opfattelse af de frie skolers sociale ansvar. De forskellige projekter vil efter repræsentantskabsmødet blive overdraget til sekretariatet, som kan arbejde videre med dem og brede dem ud til resten af foreningen. FSL-skolen blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i 2017 og er løbet over fem moduler igennem 2018 og 2019, hvor deltagerne har arbejdet med både personlig og fagpolitisk udvikling. Projektet skal her efter sin afslutning evalueres af hovedbestyrelsen, hvor det også bliver bestemt, om forløbet skal tilbydes igen. ■ JLG

»Jeg vil gøre noget ved lærernes arbejdsforhold i forhold til planlægning og organisering af arbejdstiden, fordi det pisser mig af, at lærerne ikke vises tillid og ikke anerkendes som fagligt kompetente«. METTE AMSTRUP, FSL-SKOLE-DELTAGER OG TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ RYNKEBY FRISKOLE

#REP19

DIN FORENING HAR FÅET NYT LOGO Frie Skolers Lærerforening udskrev i foråret en logokonkurrence, og vinderlogoet blev afsløret til repræsentantskabsmødet.

iden var løbet fra Frie Skolers Lærerforenings gamle logo. Det var meget langt og blev meget lille, når det blev vist sammen med andre logoer. Og så var der en lille krusedulle, som ikke havde symbolsk værdi for foreningen. Derfor udskrev foreningen i april en logokonkurrence, hvor grafikere og kreative sjæle blev opfordret

til at kreere et nyt, stærkt grafisk udtryk. Vinderen blev udvalgt blandt 80 indsendte forslag og blev valgt på grund af sin stærke symbolik, fortæller Monica Lendal Jørgensen, der var formand for udvælgelseskomitéen. »Logoet er grafisk markant og enkelt, og vi er en forening, som repræsenterer lærerne, med både hjerte og viden, og det synes vi,

symbolet kombinerer. Så logoet fortæller en god historie om Frie Skolers Lærerforening, og det var derfor, vi valgte netop dét« siger næstformanden. Det gamle logo udskiftes løbende, efterhånden som foreningen får opbrugt materialer, der bærer det gamle logo. ■ JLG

DESIGNERENS TANKER:

ÉT HJERTE OG 100 KRUSEDULLEÆBLER E

n dag i april scrollede Rasmus Kønig Lund igennem Facebook. Midt i mellem kattevideoer og madopskrifter blev han fanget af en konkurrence. Det var Frie Skolers Lærerforening, der skulle have nyt logo. Som grafisk designer og frontend-udvikler er det ikke usædvanligt at blive ramt af den slags konkur-

rencer online, men der var noget ved denne, der vækkede Ramus Kønig Lunds interesse. Foreningens ønsker var meget tydelige, og betingelserne var både udførlige og retfærdige. Så Rasmus Kønig Lund gik i tænkeboks med pen og papir. Det blev til mange, mange skitser med forskellige symboler, fortæller han. »Jeg startede med at tegne ikonet, som skulle være et symbol for lærerforeningen. Ideen om et æble som ikon, var jeg særligt begejstret for. Æblet er kendt i store dele af verden for at være en populær gave,

som foræres til læreren af eleven. Da jeg havde tegnet æblet 100 gange, fik jeg ved et uheld tegnet æblet, så det mindede om et hjerte. Heraf udsprang ideen om et æblehjerte, som havde både læreren i sin symbolik, men også omsorg, passion og mangfoldighed«, siger Rasmus Kønig Lund, som er uddannet mulitimedie-designer og har arbejdet med grafisk design siden 2011. Ikonet, som Rasmus Kønig Lund skabte, skulle kombineres med foreningens lidt lange navn. Det var straks sværere. Rasmus Kønig Lund gætter på, at han måtte afprøve over 200 forskellige skrifttyper, før han fandt den helt

rigtige, der passede både til ikonet og til foreningen. Da Rasmus Kønig Lund endelig var helt tilfreds med ikon, skrifttype og de forskellige versioner af logoet, sammensatte han en designmanual, sendte materialet til foreningen og krydsede fingre. Og en dag i august ringede telefonen. Det var foreningens kommunikationschef, Mikkel Hvid, med den gode nyhed. »Jeg blev sindssygt glad. Jeg syntes selv, at det var blevet rigtig godt, så at foreningen også syntes det, var jo en kæmpe anerkendelse. Da jeg så hørte, at der havde været over 80 bidrag til konkurrencen, blev jeg da ekstra stolt,« siger Rasmus Kønig Lund. Nu glæder han sig bare til at se logoet komme ud i virkeligheden og få liv på alle Frie Skolers Lærerforenings platforme. ■ JLG

#REP19

»Jeg håber også inderligt, at alle andre vil gøre det samme for mig, hvis jeg stod i den situation med min familie«, sagde rektor Henrik Vestergaard Stokholm fra Nyborg Gymnasium i sin takketale.

REKTOR FIK HÆDERSPRIS FOR AT FORSVARE RETTEN TIL SKOLEGANG Da Henrik Vestergaard Stokholm forsvarede to somaliske pigers ret til skolegang, blev han centrum for en medieorkan. På repræsentantskabsmødet fik han foreningens hæderspris for sit mod.

en 29. november sidste år brasede lederen af Nyborg Gymnasiums 10. klasser ind på rektor Henrik Vestergaard Stokholm. Han havde fået et brev. Et usædvanligt brev. I brevet meddelte Nyborg Kommune, at to somaliske piger i skolens 10. klasse ikke længere havde krav på at modtage undervisning. Flygtningenævnet havde afvist at forlænge familiens opholdstilladelse, og derfor ville kommunen ikke betale til pigernes undervisning.

måtte fortsætte i klassen indtil videre. »Jeg troede simpelthen ikke på, at det ville ende med, at de skulle ud af skolen. Det kunne ikke være rigtigt«, fortæller han. Derfor fortsatte de to piger på deres linjer i 10. klasse, mens deres tre yngre søskende, som også blev frataget retten til skolegang, først blev undervist af frivillige på gymnasiet, siden flyttede til Refsvindinge Friskole, som inviterede dem indenfor.

Pigerne fortsætter i skolen Henrik Vestergaard Stokholm var paf: »Det var jo helt kafkask. Kommunen hev to piger ud af skolen uden at tilbyde et alternativ eller meddele, hvad der videre skulle ske«, siger han. Rektorens undren voksede, da han læste videre i sagens akter. Det virkede, som om det var en prøvesag, men advokater, som Henrik Vestergaard Stokholm talte med, var overbeviste om, at afgørelsen ville blive ændret. Blandt andet fordi der var en række erkendte fejl i sagsbehandlingen. Henrik Vestergaard Stokholm anede ikke, hvad han skulle gøre. Han havde aldrig stået i en tilsvarende situation. Han besluttede at indkalde familien til et møde på sit kontor. Da mødet var slut, meddelte han, at pigerne gerne

Børn har ret til undervisning Henrik Vestergaard Stokholms skridt udløste en medieorkan. Blandt andre Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen kritiserede ham for som embedsmand at føre sin egen integrationspolitik og se stort på de politiske beslutninger, han som embedsmand skulle efterleve. Men Henrik Vestergaard Stokholm holdt fast i sit. »Som rektor ser jeg det som min opgave at sikre børn og unge skolegang og undervisning, og den ret gælder alle børn og unge«, fortæller han. Henrik Vestergaard Stokholm henviste til grundlovens paragraf 76 om undervisningspligt og til FN’s børnekonvention, som Danmark har underskrevet. Den giver alle børn og unge ret til undervisning og skolegang. Desuden var han som gymnasierektor i en heldig situation, hvor han kunne afvise Alex Ahrendtsens kritik. Hen-

#REP19

Maria Hede Andersen • 45 år Tillidsrepræsentant-suppleant, lærer, Holbæk Private Realskole. 2. repræsentantskabsmøde.

Legatudvalgets motivation At stå fast på de værdier kræver, hvad vi kan kalde civil courage. Det var præcis det, rektor på Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm udviste, da han i vinter på trods af påbud om at stoppe fortsatte med at tilbyde undervisning af tre børn fra en udvisningstruet somalisk familie. Bjarne Jørgensen fra Bagsværd Lilleskole, motiverede på hovedbestyrelsens vegne hædersprisen til rektor Henrik Vestergaard Stokholm.

Hvad har du fået ud af at være med? Det er fedt at møde andre tillidsrepræsentanter, som er så engagerede i det, de laver. Tillidsrepræsentantarbejdet kan godt gå lidt i glemmebogen i dagligdagen, og der er ikke mange på vores skole, der interesserer sig for det arbejde, vi laver. Så det er fedt at møde så mange dedikerede mennesker, som alle sammen synes, det er vigtigt med ordentlige arbejdsforhold på skolerne. Hvordan har du det med at være en del af den højeste myndighed i foreningen? Jeg synes, at det er lidt stort at være med. Det er jo her, tingene bliver bestemt, og vi sidder sammen med hovedbestyrelsen, som er dem, der trækker i trådene. Bare det at møde formanden og høre ham på talerstolen har gjort det hele meget mere nærværende. Hvad har været det bedste? Det har været rigtig godt at komme ud i de mindre samtalegrupper. Det var enormt givtigt at tale med nogle på tværs af landet og på tværs af skoleformer. Det blev meget tydeligt, at der er ting, som vi alle synes, er problematiske. Og så var der ting, som nogle virkelig bøvlede med, og som vi andre ikke oplevede som et problem. Det var en fin øjenåbner for, hvor forskellige vi er rundt omkring. ■ JLG

rik Vestergaard Stokholm er nemlig ikke ansat af eller i kommunen. Nyborg Gymnasium har en aftale om 10. klasseundervisningen med kommunen. Som rektor skal Henrik Vestergaard Stokholm derfor kun stå til regnskab over for gymnasiet bestyrelse, og bestyrelsen støttede hans linje. Sagen blev genoptaget Og tiden gav Henrik Vestergaard Stokholm ret. I december 2018 blåstemplede daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) Henrik Vestergaard Stokholms beslutning om at fortsætte undervisningen af de to somaliske piger. I januar skrev Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, at den ikke havde fundet anledning til kritik af gymnasiets eller rektors handlinger. Og i februar fastslog Undervisningsministeriet, at det var imod reglerne, at kommunen nægtede børnene undervisning. I juni blev hele familiens sag genoptaget. Rektoren fik hæderspris Henrik Vestergaard Stokholm fik på repræsentantskabsmødet overrakt Frie Skolers Lærerforenings hæderspris for ”… modigt at forsvare børn og unges ret til skolegang og uddannelse”. ■ MHV Du kan læse hele Henrik Vestergaard Stokholms takketale på fsl.dk /rep19.

#REP19

Poul Nyrup Rasmussen modtog på vegne af headspace Frie Skolers Lærerforenings børnekulturpris.

NYRUP MODTOG PRIS TIL ARBEJDET MED SÅRBARE UNGE

hat, sms, telefon og personligt møde på et af de 18 centre fordelt i hele landet. Det er nemt at få hjælp hos headspace, når børn og unge har brug for nogle at tale med om alle de ting, som kan gøre ondt. Rådgivningen er gratis, foregår på de unges præmisser, og ingen problemer er for store eller for små. Projektet har til formål at give tidlig hjælp til børn og unge, som er i risiko for at blive alvorligt syge, hvis de ikke får hjælp, og siden start har headspace haft besøg af 45.000 unge mennesker. Derfor havde Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse valgt, at headspace skulle modtage Frie Skolers Lærerforenings Børnekulturpris. Sammen med prisen fik projektet en check på 50.000 kr. Til at modtage prisen på repræsentantskabsmødet var Poul Nyrup Rasmussen, som er protektor for Det Sociale Netværk, der står bag headspace. »Af hjertet tak for prisen. Jeg tager det

som et udtryk for, at I også ved, at der behov for en lang kæde, som de unge kan gribe fat i. I udfylder, som grundskoler og efterskoler, selv en vigtig del af den kæde. Og jeg tager det som et udtryk for, at I ser headspace, som en partner og en ven i det sikkerhedsnet, de unge har behov for i vores moderne samfund. Jeg vil derfor gerne invitere til et samarbejde, hvor headspace kan komme ud på jeres skoler og fortælle, hvad de unge kan bruge os til«, sagde Poul Nyrup Rasmussen fra talerstolen. Frie Skolers Lærerforenings Børnekulturpris blev første gang givet i 2003 og blev efter nogle års pause genstiftet i 2016. Med prisen ønsker foreningen at støtte projekter, personer eller institutioner, der arbejder for børn og unge med et pædagogisk, socialt eller kulturelt sigte. Alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening kan indstille projekter til prisen, som uddeles i forbindelse med de ordinære repræsentantskabsmøder. ■ JLG

TIDLIGERE MODTAGERE AF FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS BØRNEKULTURPRIS

∙∙ 2003 Cirkus Flik-Flak ∙∙ 2004 Lilleskolefestivalen ∙∙ 2005 Natteravnene ∙∙ 2006 Julemærkefonden ∙∙ 2007 Hospitalsklovnene ∙∙ 2008 Børns Vilkår ∙∙ 2009 Drømmebanken ∙∙ 2010 TUBA ∙∙ 2011 Dramatiker Væksthuset ∙∙ 2012 Levende Musik i Skolen ∙∙ 2017 Broen

#REP19

På vegne af kreds 8's bestyrelse gik Lykke Svarre på talerstolen for at fremlægge forslaget om en undersøgelse af foreningens klimaaftryk.

KLIMAET FIK FOLK PÅ TALERSTOLEN Medlemmer udtrykte skuffelse og glæde og deltog mere aktivt end til nogen anden debat, da foreningens klimaaftryk var til debat.

i vil alle sammen gerne gøre noget godt for klimaet, men det er virkelig svært at blive enige om, hvor meget og hvordan. Nogenlunde sådan kan stemningen beskrives efter repræsentantskabsmødets mest intense debat, hvor formanden og 10 medlemmer gik på talerstolen og udtrykte bekymring, skuffelse og glæde over et forslag fra kreds 8’s bestyrelse. Et forslag, der til sidst blev stemt ned af et markant flertal. Lykke Svarre præsenterede forslaget, som pålagde hovedbestyrelsen at undersøge foreningens klimaaftryk og komme med en konkret handleplan inden næste møde i 2021. Hun henviste til alle de børn og unge, der er bange for klimaforandringer, og som mener, at voksne snakker, men gør for lidt: »Grundtanken i forslaget er, at vi ikke må glemme vores ansvar, og at vi vil sende et stærkt signal om, at Frie Skolers Lærerforening arbejder for klimaet og en mere bæredygtig fremtid«, sagde Lykke Svarre. Både tilhængere og modstandere kaldte forslaget for sympatisk, og særligt modstandere af forslaget understregede, at de skam også er interesseret i at gøre noget. Stig Grenov fra Marie Mørks Skole var imod forslaget og rammede sit dilemma ind: »I dag er det sådan, at man ikke kan tilla-

de sig at sige: Jeg synes ikke, det her er et godt forslag. Fordi så er man imod klimatiltag. Men jeg er i den grad – som alle andre herinde, tror jeg – klar over alvoren omkring klimaet og klimaudfordringen«, sagde han. Han henviste til, at arbejdet og diskussionerne efter undersøgelsen kommer til at tage rigtig lang tid til næste repræsentantskabsmøde: »Og det er ikke vores formål som forening«. I stedet luftede Stig Grenov ligesom Mikkel Drejer Bertelsen fra Eriksminde Efterskole en tanke om en hensigtserklæring, der pålægger hovedbestyrelsen at være opmærksomme på foreningens klimapåvirkning. »Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at der skal gøres noget for klimaet og andre ting – for eksempel løndumping, børnearbejde, og hvad det nu måtte være. Men vi udfører heller ikke undersøgelser af, om foreningen er indblandet i den slags ting, så det kan vel nøjes med en hensigtserklæring«, sagde Mikkel Drejer Bertelsen. Formanden stemte for Efter en række kritikere havde ytret sig, gik formand Uffe Rostrup på talerstolen og fortalte, at hovedbestyrelsen havde valgt ikke at komme med en samlet opfordring til at stemme for eller imod, fordi forslaget lå så langt fra bestyrelsens normale opgaver og faglige orientering. Men han ville personligt stemme for. Formanden forsikrede, at der fint kan findes penge til en undersøgelse af foreningens klimaaftryk. Det er først, når repræsentantskabet til næste møde skal tage stilling til,

hvilke handlinger der skal tages, at det kan blive dyrt. »Og jeg synes faktisk, at det er et lidt mærkeligt signal at sende, når vi siger, at det er en sympatisk tanke, men det vil vi ikke rigtig gøre. Der er faktisk ikke mange virksomheder tilbage i Danmark, der siger, at klima ikke er noget, de beskæftiger sig med«, sagde han. Trods formandens opbakning lykkedes det ikke kreds 8’s bestyrelse at overbevise repræsentantskabet. Paul Hye fra Kochs Skole mente, at foreningens sekretariat udmærket selv kan finde ud af at gå i en mere klimavenlig retning og eventuelt købe el-biler og lave andre nødvendige tiltag. Den markante modstand undrede Laura Krarup fra Hørsholm Lille Skole, der gik på talerstolen som en af de sidste og bakkede op om forslaget. Hun mente, at foreningen kunne få inspiration fra andre fagforeninger, der har set på deres klimaaftryk. »Jeg synes, det er vildt, at der er så meget modstand, og jeg er lidt forundret. For jeg tænker ikke, at det hele behøver at være så forkromet. Så jeg er lidt ked af, at folk maner det så meget til jorden«, sagde hun. ■ PKA

Ifølge forslaget fra kreds 8’s bestyrelse skulle hovedbestyrelsen igangsætte ”en undersøgelse af foreningens klimapåvirkning og på den baggrund præsentere en ansvarlig klimahandleplan for repræsentantskabsmødet i 2021”.

#REP19

Jonas Becher • 48 år Lærer og tillidsrepræsentant på Femmøller Efterskole. 1. repræsentantskabsmøde.

Hvad er dit indtryk af repræsentantskabsmødet? Jamen, jeg synes, det er fedt. Jeg er i gang med grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter, hvor vi har beskæftiget os med nogle af de samme temaer: løn, arbejdsforhold og arbejdstid. Det er super relevant at høre om på et højere plan, hvor skoler i hele landet er repræsenteret. Der er mange med, som bidrager med erfaring, og så er der os lidt nyere, som kan komme med nogle andre ting. Er der noget, man kunne gøre bedre? Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at der er to år imellem repræsentantskabsmøderne. Jeg mener, at i sådan en forening som den her, er det vigtigt, at vi mødes og ser hinanden an. Jeg synes, vi har fået taget nogle spændende diskussioner og truffet vigtige beslutninger. Den del er svær, når vi sidder i hver vores dagligdag alle mulige steder. Savner du mere debat i foreningen? Lige nu er jeg meget i kontakt med andre tillidsrepræsentanter, fordi jeg er med på grunduddannelsen og jævnligt møder de andre på uddannelsen, men når jeg så er færdige med det, hvad har jeg så i virkeligheden af kontakt med folk? Der kunne et årligt repræsentantskabsmøde være et omdrejningspunkt, man virkelig så frem til som det store forum. ■ JFC

FORSLAG OM KRONEKRAV BLEV NEDSTEMT – IGEN

ans Jørgen Vad fra kreds 2 foreslog, at Frie Skolers Lærerforening arbejder for, at der ved de kommende overenskomstforhandlinger stilles kronekrav i stedet for procentkrav. Argumentet er, at procentkrav favoriserer dem, som i forvejen tjener meget. Deres løn stiger hurtigere end de lavtlønnedes, når man forhandler procentvise stigninger. Hvis fagforeningerne i stedet formulerer kronekrav, vil de lavtlønnedes løn vokse relativt mere end de højtlønnedes. Kronekrav vil altså over tid udligne lønforskellene inden for forhandlingsfællesskaberne. Kravet er solidarisk, og der bliver brug for solidaritet ved de kommende overenskomstforhandlinger, sagde Hans Jørgen Vad. Han pegede på erfaringerne fra 2018, hvor musketereden og sammenholdet sikrede lønmodtagerne et overraskende godt resultat. Hans Jørgen Vad understregede, at målet med hans forslag ikke er at opnå god samvittighed ved at støtte de lavtlønnede i for eksempel FOA: »Det her er ikke et feel good-argument. Det er fornuftig fagpolitik. Vi skal fastholde den solidaritet, vi havde i 2018«, sagde han. Formand Uffe Rostrup talte på hovedbestyrelsens vegne imod forslaget. Han mente, at forslaget strider mod foreningens vedtægter, da det ikke varetager medlemmernes økonomiske interesser. Og han håbede, at repræsentantskabet ville forkaste forslaget: »Jeg opfordrer indtrængende til, at man stemmer imod. Hvis det bliver vedtaget, vil vi smide resultaterne af den lønkampagne, som vi har kørt siden 2015, over bord. Kronekravet vil gøre det endnu sværere for os at indhente folkeskolelærerne og få fair lærerløn«, sagde han blandt andet. Forslaget blev efterfølgende forkastet med et stort flertal. Hans Jørgen Vad stillede et tilsvarende forslag på repræsentantskabsmødet i 2015. Også dengang blev det forkastet. ■ MHV

#REP19

REPRÆSENTANTSKABET BESTEMMER NU FORMANDSKABETS LØN

ra den 8. november 2019 og frem er formandskabets løn ikke længere koblet op på skoleledernes løn. Det blev resultatet af afstemningen om et forslag, hovedbestyrelsen havde lagt frem til afstemning i repræsentantskabet. Både formandens og næstformandens løn blev samtidig fastlagt på det nuværende niveau, og lønnen bliver fremover reguleret i takt med den statslige fremskrivning og den aftalte reststigning. Det vedtagne forslag fastlægger desuden formandskabets fremtidige fratrædelsesgodtgørelse, som vil være mellem fire og otte måneder afhængig af anciennitet. Formandskabet optjener en måneds ekstra anciennitet, hvert år de udfører deres hverv.

Med vedtagelsen kan både formand og næstformand desuden få dækket udgifter til kompetenceudvikling, når de fratræder. Beløbet vil afhænge af anciennitet og bliver fremskrevet med prisudviklingen. Både formandskabets løn og fratrædelsesgodtgørelse vil blive modregnet anden indkomst, der har relation til arbejdet i foreningen. Det samlede forslag blev vedtaget, men fra talerstolen efterlyste Anders Larsen fra Søborg Privatskole, at man af forslaget havde kunnet se formandskabets nu tidligere vilkår. »Jeg har intet imod forslaget og vil gerne stemme for. Jeg vil bare gerne have stillet det op, så man kan se før og efter – det vil være rart fremadrettet«, sagde han.

Formandskabet afstod fra at deltage i debatten om forslaget med den begrundelse, at det omhandlede deres egne ansættelsesforhold. ■ JFC

Vedtagelsen påvirker ikke formandskabets nuværende løn, da den fortsætter på samme niveau som før repræsentantskabsmødet. Formandens løn udgør pr. 1. april 2019 891.000 kr. årligt plus pension. Næstformandens løn udgør 80 procent af formandens løn.

DU KAN SNART INDSTILLE TIL NY ÅNDSFRIHEDSPRIS

år vi nærmer os repræsentantskabsmødet i november 2021, kan du foreslå kandidater til Frie Skolers Lærerforenings åndsfrihedspris. I år vedtog repræsentantskabet nemlig at etablere en pris, som anerkender personer eller grupper, der demonstrerer åndsfrihed, civil courage og et veljusteret moralsk kompas. Prisen består af et diplom og 10.000 kr., som prismodtageren giver videre til en godgørende forening eller NGO inden for det områ-

de, hvor prismodtageren har markeret sig. Forslaget blev stillet af hovedbestyrelsen og motiveret af kreds 8-formand Annie Storm. I sin tale sagde hun blandt andet, at grænserne, for hvad vi må tænke, mene og sige, indsnævres overalt i samfundet. Derfor er det så vigtigt med en pris, som anerkender personer og grupper, som praktiserer åndsfrihed. Forslaget blev vedtaget med massivt flertal. En enkelt stemte imod og et par stykker undlod. ■ MHV

#REP19

3 20

#REP19

1. Godt 100 flere medlemmer end ved det seneste repræsentantskabsmøde i 2017 havde fundet vej til Nyborg. 2. »Vi er til for medlemmerne, og vi skal behandle dem med respekt. Vi er til for de svage, de andre skal nok klare sig«, sagde den tidligere forhandlingschef, Henrik Lykø Hansen, da han blev udnævnt til æresmedlem i Frie Skolers Lærerforening. 3. »Stor tak til dig, Bente, fordi du har været med til at bygge det op, som vi alle sammen står på skuldrene af i dag«, sagde formand Uffe Rostrup til Bente Haugaard, da hun blev udnævnt til æres-

medlem i Frie Skolers Lærerforening. 4. To af de garvede repræsentanter – Stig Grenov og Hans Jørgen Vad – får sig en snak i en af pauserne. 5. Fredag aften underholdt Niels Hausgaard repræsentantskabet. Han kan godt lide at spille for lærere, lod han forstå. »De forstår sig på sange med to akkorder«, sagde han til stor latter fra salen. 6. »Vi har nu haft et dysfunktionelt lønsystem i 20 år – så hjerteligt tillykke til os alle med det«. Ironien var tyk, da Uffe Rostrup iført klaphat fejrede ny-løn fra talerstolen. ■ JFC / PKA

6 21

#REP19

Bodil Storgaard Madsen • 40 år Tillidsrepræsentant på Egebakkeskolen i Brabrand. 1. repræsentantskabsmøde.

Hvad betyder det for dig at være en del af den øverste myndighed i foreningen? »Det betyder meget at have et forum, hvor der er plads til debat, og få indblik i, hvad andre tænker. Det er vigtigt at få demokratiet i spil i en forening som Frie Skolers Lærerforening, og jeg er stolt over at have en stemme her«. Har du haft lyst til at gå på talerstolen? »Nej, ikke denne gang. Jeg er her mest for at observere, men måske næste gang. Jeg synes, at debatterne har været i en rigtig god tone, og jeg har fået en virkelig god velkomst af de garvede tillidsrepræsentanterne. Fordi vi har været ude og diskutere beretningen i grupper, så føler jeg, at jeg er blevet hørt, og min mening er kommet ud«.

VEDTÆGTSÆNDRINGER:

ENSTEMMIGT VEDTAGET

Hvad er dit samlede indtryk efter dit første repræsentantskabsmøde? »Jeg er meget positivt overrasket over, hvor spændende det hele har været. Jeg havde nok frygtet, at det hele ville være mere tørt og kedeligt. Der har været en super god stemning, og jeg går hjem med rigtig meget inspiration og indspark til, hvordan man også kan gøre det hjemme på skolen«. ■ JLG

ovedbestyrelsen stillede under repræsentantskabsmødet en række forslag til ændringer af Frie Skolers Lærerforenings vedtægter. De blev enstemmigt vedtaget uden efterfølgende debat i salen. Foreningens hovedbestyrelse har længe givet karensfritagelse til medlemmer, som bliver indmeldt i forbindelse med kampagner, men den praksis har været på kant med vedtægterne. Derfor ønskedes hovedbestyrelsen at få vedtægterne til at svare til praksis. Samtidig blev det vedtaget, at man ikke kan melde sig ind, hvis der er varslet konflikt, og i tilfælde af konflikt kan udmeldelse for alle medlemmer først ske seks måneder efter konfliktens afslutning. Dette gælder ikke ved skift til job uden for overenskomstområdet og samtidig indmeldelse i anden overenskomstberettiget organisation. Med vedtægtsændringerne blev det også bestemt, at hovedbestyrelsen altid – hvis tiden er til det – skal sende overenskomstændring til urafstemning. Hidtil har det været en beslutning, som hovedbestyrelsen har skullet træffe fra gang til gang. GDPR har også sneget sig ind i foreningens vedtægter, hvor det nu er præciseret, hvilke personoplysninger foreningen har om medlemmerne. ■ JLG

#REP19

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, holdt tale for repræsentantskabet i Nyborg.

LIZETTE RISGAARD :

FRIE SKOLER ER BLEVET TOPPOLITIK S

kolepolitik er blevet toppolitik – det viser den hidsige debat i medierne om forholdet mellem folkeskolen og de frie skoler, sagde forkvinden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, da hun fredag morgen talte til Frie Skolers Lærerforening repræsentantskab. Og de frie skoler er blevet en vigtig brik idet politiske puslespil, sagde hun. Hun glædede sig over, at regeringen opgav sit forslag om at skære i tilskuddet til de frie grundskoler. Af flere grunde. De frie skoler spiller en vigtig rolle i samfundet i dag. Flere steder på landet ville forældrene ikke have et lokalt skoletilbud, hvis det ikke var for den frie grundskole, der opstod, da kommunen lukkede den lokale folkeskole. Frie skoler er ikke kun landsbyskoler Men, fortsatte Lizette Risgaard, de frie skoler er også vigtige for at sikre mangfoldigheden i vores skoletilbud: »Det er jo ikke alle børn, som trives, der hvor de puttes ind«, sagde hovedorganisationens forkvinde. Hun mente, at de frie grundskoler på grund af deres særlige pædagogiske principper kan favne børn, som ikke falder til i folkeskolen. Og den mangfoldighed er det vig-

tigt, at vi bevarer, sagde Lizette Risgaard: »Det er jo ikke for sjov, at grundloven sikrer forældre retten til selv at organisere undervisningen for deres børn. Frie grundskoler er en del af vores mangfoldige demokrati«, sagde hun. Tilliden skal genopbygges Lizette Risgaard håber, at regeringens beslutning om at droppe besparelserne på de frie skoler giver mulighed for en fremadrettet dialog om samarbejde og udvikling. Det er vigtigt. For der er mange følelser i spørgsmålet, og der er mange sår, der skal hele i forholdet mellem lærerne og Christiansborg. Hun håber, at den nye regering vil genopbygge tilliden til lærerne, sådan som Pernille Rosenkrantz-Theil lovede det i sin henvendelse til folkeskolelærerne. Og hun krydser fingre for, at den arbejdstidskommission, der efter OK18 blev nedsat på det kommunale område, vil komme med et forslag, som kan skabe grundlaget for en holdbar løsning og klinke skårene fra lockouten. Det store tal har kraft Generelt glædede Lizette Risgaard sig over, at sammenlægningen mellem LO og FTF har

skabt en ny hovedorganisation for 1,4 mio. medlemmer. Hun mener, at det store fællesskab kan skabe resultater til gavn for lønmodtagerne. Det viste folketingsvalget, sagde hun, hvor det ved fælles indsats lykkedes at få politikere i alle partifarver til at forholde sig til for eksempel tilbagetrækning, arbejdsmiljø, ulighed og nedskæring på uddannelserne. Det lykkedes, men det var ikke nemt: »Den forandring kom bestemt ikke af sig selv. Gode forandringer kommer sjældent dumpende ned i nogens turban. Det er derfor vi organiserer os. Og det er derfor, vi står sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation«, sagde Lizette Risgaard, der gav udtryk for sin tro på og tillid til den nye regering: »Nu har vi fået en ny regering. En regering, der vil bekæmpe fattigdom og ulighed – sætte velfærden først. En regering, som vil hele sårene og samle Danmark. Og hvis regeringen – eller det nye flertal i Folketinget – glemmer løfterne – ja, så skal vi nok minde dem om, hvad de lovede. For 1,4 mio. lønmodtagere – dem kommer man ikke udenom«, sagde Lizette Risgaard. Hun sluttede af med at takke Frie Skolers Lærerforening for at være en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation. ■ MHV

FORENINGENS SIDE

Vi skal passe på os selv for at kunne passe på andre

F O R M A N D, K R E D S 3 RIKKE JOSIASEN

u ved sikkert godt, at buschaufføren ikke bare må køre til Italien og tilbage igen uden hvile. Du ved sikkert også godt, at kirurgen ikke bare må operere i døgndrift. Der er regler, som skal følges – for vores sikkerheds skyld og for de ansattes arbejdsmiljø. Der er regler for, hvor mange timer man må være på arbejde om dagen, og hvor mange dage om ugen.

Reglerne om hviletid og om planlægning af arbejdstiden er ikke ligegyldige bureaukratiske bestemmelser, som vil gøre livet besværligt for arbejdsgiverne. Nej, de er blevet til efter pres fra lønmodtagerne og med et eneste formål: at passe på de ansatte. For at forhindre, at vi bliver nedslidte, stressede eller udbrændte. Og for at forhindre at arbejdet kun bliver for de ekstra robuste og slidstærke. Men ved du også, at de samme regler gælder for andre ansatte? For eksempel skolelærere. Reglerne gælder for alle på det danske arbejdsmarked og er en del af arbejdsmiljøloven. Undervisning, kontaktgruppemøde, lærermøde, forberedelse, aftenvagt, sovevagt, morgenvagt, undervisning, planlægning af arrangement, weekendvagt … Efterskolelærere er på arbejde på mange skæve tidspunkter, har mange lange dage, og ofte arbejder de i weekender. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på de regler, der gælder for tilrettelæggelsen af arbejdet. Efterskolelærernes arbejde er

24/7, så for at gøre det muligt at udføre døgnarbejdet, er der en del undtagelsesmuligheder for planlægningen af efterskolelærernes arbejde. Reglerne er svære at forstå og ikke mindst at få et overblik over, og det bliver ikke nemmere af, at der er undtagelser og regler, der underkender andre regler. Der er bestemmelser i Lov409, i arbejdsmiljøloven og i et tillæg til tjenestemændenes arbejdstidsaftale. Men selvom det er svært, er det ikke uvigtigt. Slet ikke. Ligesom kirurgen har ansvaret for den operation, hun udfører, har læreren ansvaret for andre folks børn. Et øjebliks uopmærksomhed kan blive fatalt, når man for eksempel tager imod et spring på en idrætsefterskole, tjekker elever på morgenløb, underviser i kemi, har elever med i køkkenet etc. For den ansatte har det stor betydning for arbejdsmiljøet, at der er styr på reglerne. Når man arbejder på skæve tidspunkter, har man også brug for at holde fri på andre tidspunkter. Det er

Ligesom kirurgen har ansvaret for den operation, hun udfører, har læreren ansvaret for andre folks børn RIKKE JOSIASEN

beskrevet i reglerne, både for at passe på de ansatte, og for at vi ansatte kan passe på de børn og unge mennesker, vi har fået overdraget ansvaret for. Derfor fokuserer Frie Skolers Lærerforening på arbejdstid, hviletid og ordentlige arbejdsvilkår. Det kræver stort overblik og dygtig ledelse at overholde alle regler, samtidig med at der bliver planlagt god skole for eleverne. Overholder I reglerne på din arbejdsplads? Kan du gøre noget for at hjælpe det på vej? ■

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker, kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til pka@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Jeg skal have barn lige inden jul og går derfor på to ugers fædreorlov hen over julen. Har jeg så ret til juleferien på et andet tidspunkt?

Orlov er en feriehindring, så hvis skolen har placeret nogle af dine 25 feriedage i og omkring julen, har du krav på erstatningsferie for netop disse dage. Selv om der ligger tre søgnehelligdage i denne periode, gives der ikke kompensation for disse dage. Som oftest har skolen ikke placeret ferie i julen for lærerne, og der er sjældent tilrettelagt arbejde for lærerne, fordi eleverne er på juleferie. Arbejdstiden kan påvirkes Som udgangspunkt holder du blot fri fra den arbejdstid, som står i din op-

gaveoversigt. Hvis din arbejdstid er fuldt planlagt for hele normperioden, sker der ingen ændringer i din arbejdstid. Her skeles ikke til, hvad timetallet på den pågældende dag er. Hvis din arbejdstid derimod ikke er fuldt planlagt, medregnes dagene med 7,4 timer pr. dag for en fuldtidsansat og for ansatte på deltid eller plustid et forholdsmæssigt timetal heraf. Det vil være en god ide, at du kontakter din tillidsrepræsentant, som kan svare på, hvordan din arbejdstid er tilrettelagt. Du har også indflydelse på orloven Orloven kan placeres enten i tilknytning til fødslen eller ved barnets hjemkomst. Efter aftale med arbejdsgiveren kan orloven også placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Du har ligeledes mulighed for at aftale med din leder, at du deler fædreorloven op i flere perioder.

Barselsplan og orlovsregler Begge forældre skal seneste otte uger efter fødslen aflevere en barselsplan til arbejdsgiveren, som beskriver, hvordan I hver især ønsker at afholde jeres barsel. Vidste du, at der hver dag sidder konsulenter i Frie Skolers Lærerforening klar til at besvare dine spørgsmål vedr. barsel. Da reglerne kan være komplekse, er det lettest, at du kontakter os, og så kan vi vejlede ud fra netop jeres situation og ønsker. Vi udarbejder gerne en vejledende barselsplan for medlemmerne. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Frie Skolers Lærerforening for yderligere vejledning. ■ Med venlig hilsen Kirsten Roed Lauridsen, konsulent

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN Day for union representatives at international schools and international departments. Hornstrup Kursuscentern kl. 9.30-16. 28.-29. november: Kursus i konflikthåndtering for lærere på Hornstrup Kursuscenter. KREDS 5

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

5. marts: TR-efteruddannelse omhandlende GDPR på Kerteminde Vandrerhjem. 12.-13. marts: TR og TR-S døgn på Kerteminde Vandrerhjem. 2. april: TR5 og pensionsmøde for lærere med indbetalinger til P25 og Efterlønskassen. Kerteminde Vandrerhjem. KREDS 6

KREDS 2

12. november: Få tjek på din løn på Hotel Kronjylland i Randers kl. 17-20. 26. november: Få opfrisket opgaven med at skabe et godt arbejdsmiljø, og tag din TR med! TR/ AMR-møde m. Bolette Bom kl. 1621 på Onsild Idrætsefterskole. 19. februar: TR-efteruddannelse om GDPR kl. 10-16 på Frijsenborg Efterskole. KREDS 3

19. november: Medlemsarrangement / foredrag: Markante forældre – handler i kærlighed ved Rikke Yde kl. 17-20 på Kornmod Realskole (inkl. spisning). Tilmelding på Nemtilmeld senest den 15.11. kl. 12. 25. november: Temadag for TR, AMR og ledere om arbejdsmiljø: Væk med stress, op med trivsel. Hornstrup Kursuscenter kl. 9.30-15. 25. november: Temadag for tillidsrepræsentantsuppleanter kl. 10-15.45 på Hornstrup Kursuscenter. 26. november: Lønmøde for medlemmer på Best Western Plus i Herning kl. 17-20 (inklusive middag). 28. november: Union Rep

28. november: Kursus for TR og TR-suppleanter på kredsens efterskoler. Her vil blive gennemgået arbejdstid, hviletidsbestemmelser osv. Efterfølgende netværksmøde. Lundby Efterskole. Kl. 13-18. KREDS 7

25. november: Lønmøde og løntjek – Får du den løn, du skal have? på Scandic Glostrup. Kl. 17-20. 23. januar: Informationsmøde om tjenestemandspension. Ådalens Privatskole kl. 16.30-19.30. 31. januar-1. februar: Kasketweekend i Kolle Kolle. Fokus på lokalaftaler og konflikthåndtering samt politisk nyt ved formanden. KREDS 8

21. januar 2020: Medlemsarrangement kl. 17-20 med emnet Markante forældre v. Rikke Yde. Sankt Josefs skole, Roskilde. 22. januar 2020: Pensionsmøde kl. 16.3019.30 på Thomasskolen, Skovlunde. ■

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen (PKA) • pka@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 11 - uge 51 / Nr. 1 - uge 4 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Ny, forbedret version af Skriftlig fremstilling

Med den nye version af skriftligfremstilling.gyldendal.dk til udskolingen får du veltilrettelagte skriveforløb i en genkendelig struktur. Eleverne stilladseres gennem hele skriveprocessen, og sitet indeholder modeltekster til alle de genrer, eleverne skal skrive i. Med skriftligfremstilling5-6.gyldendal.dk og skriftligfremstilling.gyldendal.dk bygges der bro mellem skriveundervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen. Læs mere på skriftligfremstilling.gyldendal.dk

Fra Osaka til Nr. Aaby Et skoleliv i den japanske præstationskultur fik Tomomi Mizutani til at blive lærer på en dansk efterskole.

AF JULIE LØNDAHL GROVE • JLG@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

or Tomomi Mizutani var skoletiden i den japanske storby Osaka ét langt præstationsmaraton. Lærerne holdt hele tiden regnskab med elevernes præstationer og lavede ranglister i klassen, og de andre elever i klassen var ikke kammerater, men konkurrenter. Alt sammen med fokus på optagelsesprøven til universitetet, som hang som en stor og truende sky over Tomomi Mizutanis hverdag. »Optagelsesprøven til universitetet blev et kæmpestort monster, som bestemte alt i mit liv. I Japan handler det rigtig meget om at komme ind på det rigtige universitet og få den rigtige titel. Arbejdsgiverne ser kun på, hvor du har gået, og hvor høje karakterer du har fået. Så hvis du ikke kommer ind på et godt nok universitet, er du på den. Mine forældres største ønske var, at jeg skulle læse medicin på et af de bedste universiteter, for så var min fremtid sikret. Der var bare så meget pres og stress for at nå derhen« siger Tomomi Mizutani. Men da Tomomi Mizutani var 14 år, knækkede hun. Forældrenes og lærernes forventninger blev for meget, og hun røg ned i et stort, sort hul. Der var dage, hvor hun kastede op, når hun tog skoleuniformen på. Forældrene forstod alvoren og tog hende ud af skolen for at give hende en pause. Da skolen, præstationspresset og ranglisterne kom lidt på afstand, sad Tomomi Mizutani tilbage med en følelse af skuffelse. Skuffelse over et sy-

stem, som ikke så den enkelte elev. Så hun begyndte at lede efter alternativer. Hun fandt en international highschool, hvor fokus var på alt andet end karakter og prøver. Og det blev en øjenåbner for hende. Udsyn til omverdenen På skolen mødte Tomomi Mizutani lærere fra hele verden og igennem samtalerne med lærerne opdagede hun, at skolesystemer kunne være noget andet, end det hun selv var vokset op i. Og det gav hende lyst til at vide mere. Nu var lægegerningen ikke længere den eneste fremtid for hende. Tomomi Mizutani ville læse til lærer. På kort tid fik hun læst op og kom ind på læreruddannelsen på Osaka University. Samtidig valgte hun at studere dansk sprog og kultur med fokus på skolesystemet: »Jeg vidste, at de skandinaviske lande havde gode velfærds- og uddannelsessystemer, så jeg valgte at læse dansk og udforske, hvad det er, der så specielt ved skolesystemet. Det var her, jeg mødte de danske frie skoler for første gang, og jeg blev simpelthen fascineret af efterskolerne. Det var præcis dét, jeg selv havde brug for, da jeg var 14-15 år,« siger Tomomi Mizutani. Til Danmark med teorien i rygsækken Som 23-årig var Tomomi Mizutani færdiguddannet lærer fra Osaka University og havde skrevet bacheloropgave om det danske skolesystem. Med sin viden i rygsækken rejste hun

til Danmark og startede på Den frie Lærerskole for at få en mere praktisk uddannelse bygget på teorien. Da tiden kom, fik hun praktikplads på Eisbjerghus Internationale Efterskole i Nr. Aaby, hvor hun stadig er ansat og underviser i blandt andet japansk kultur og matematik. Livet på efterskolen passer perfekt til hende: »Jeg synes, det er fedt at være en del af de unges liv og dagligdag. Man kommer så tæt på hinanden, når man bor og spiser sammen hver dag. Det er virkelig en fornøjelse at se deres udvikling og følge den rejse, som de er på. Efterskoler er helt perfekte til den særlige alder, og det gør noget fantastisk ved dem at møde forskellige liv og mennesker med andre erfaringer,« siger Tomomi Mizutani. Selvom Tomomi Mizutani er glad for at bo i Danmark, er Japan stadig hjemme. Derfor drømmer hun om at rejse tilbage og starte frie skoler. Og det skal ikke bare være skoler, som kan tage de børn og unge, som falder ud af det traditionelle japanske skolesystem. Det skal være skoler, som slet ikke skaber unge, der falder ud. Det er dog en drøm, som stadig er svær at realisere: »Efterskolekonceptet kan ikke bare kopieres og overføres til Japan. Især fordi den japanske regering aldrig ville støtte det økonomisk, og så bliver det kun for de rigestes børn. Og det er jo slet ikke meningen. Det skal være for alle, der vil noget andet« siger Tomomi Mizutani. ■

NOTER Skal turen gå til

Bornholm?

Oplev et anderledes Danmark. Skab spændende læring i den unikke natur. Overrask eleverne med den dramatiske historie. Giv børnene en god lejrskoletur, som de vil huske hele livet. ✔G ratis rejse til/fra Bornholm

✔G ode råd og gratis hjælp til at bestille ture og oplevelser

✔ Feriesteder med swimmingpool

og mange andre sjove aktiviteter

✔ Vælg mellem helpension, eller lav selv maden i de gode feriehuse

Team Bornholm har hjulpet over 1.500 skoleklasser. Må vi også give dig og din klasse en god tur?

UFFE ROSTRUP HÅBER, AT KOBLINGSPROCENTEN NU LIGGER FAST »Det er rigtig dejligt«, siger Uffe Rostrup i en kommentar, til at finansminister Nicolai Wammen (S) har opgivet at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71. Socialdemokratiet og især undervisningsminister Pernille RosenkrantzTheil kæmpede til det sidste for et finanslovsforslag om at spare 300 mio. kr. på tilskuddet til de frie skoler. Til slut gav de op. Ingen af de tre støttepartier – Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten – var med på idéen. Det betyder, at besparelsesforslaget er fjernet fra forhandlingsbordet, fortalte Nicolai Wammen. Men selv om faren i første omgang er drevet over, er der ifølge Uffe Rostrup grund til at være på vagt: »Socialdemokratiet ønsker stadig at spare på de frie skoler. Partiet har bare

Det bliver en god lejrskole!

Ring på 56 95 85 66 lejrskole@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk facebook.com/lejrskolebornholm

FOTO HENNING HJORTH

opgivet at komme igennem med sine planer i denne omgang, fordi der ikke var flertal«, siger han. Det betyder også, at Frie Skolers Lærerforening fortsætter det politiske arbejde med at finde et tilskudssystem, der er større politisk opbakning bag, fortæller Uffe Rostrup: »Vi går aktivt ind i debatten om sociale taxametre og et nyt tilskudssystem. Der kan være gode grunde til at se på tilskudssystemet. Vi håber, at vi i fællesskab kan finde en tilskudsmodel, hvor der ikke bliver sparet på den samlede økonomiske ramme, men hvor midlerne bliver fordelt på en anderledes måde«. Håbet er, at der kan udvikles et tilskudssystem, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om, så der kan blive ro om skolernes økonomi. ■ MHV

Frie skoler inddrager for sjældent udskrivningstruede børn De frie skoler er blevet lidt bedre til at inddrage de elever, der ufrivilligt bliver udskrevet af skolen. Men skolerne er stadig langt fra et mål om at inddrage alle. Det viser en undersøgelse fra Undervisningsministeriet. 63 procent af eleverne blev i skoleåret 2017/18 inddraget i det forløb, der ledte til beslutningen om udskrivning. I skoleåret 2014/15 var samme tal på 56 procent. Dog er forskellen ikke signifikant. FN’s børnekonvention sikrer børn retten til at udtrykke synspunkter frit i alle forhold, der vedrører barnet, og selv om konventionen ikke er skrevet ind i friskoleloven, gælder den også

for de frie skoler, har Undervisningsministeriet oplyst til skoleforeningerne. Derfor har ministeriet og foreningerne oplyst skolerne om børnenes ret, fortæller formand Karsten Suhr fra Danmarks Private Skoler. Men skolerne er ikke i mål endnu: »Selv om der er gode fremskridt i mange af undersøgelsens tal, så erkender vi, at vi ikke er kommet så langt, som vi havde håbet på. Og vi er vel først i mål, når alle skoler overholder den børnekonvention, som Danmark har ratificeret«, siger Karsten Suhr. Hos Friskolerne er Peter Bendix enig med sin formandskollega og mener, at oplysningsar-

bejdet kan ses rundt på skolerne. Han henviser til undersøgelsen, der viser, at væsentligt flere skoler har fået faste procedurer for udskrivning af elever, og at de i højere grad udfærdiger skriftlige dokumenter. »Ministeriet har fra dag ét sagt, at konventionen gælder for alle, og derfor gælder det om at få folk til at blive bedre til den her praksis. Vi har forsøgt at oplyse, og så kan man diskutere, om der er sket forbedringer nok, men vi får mange opkald om det her, og jeg tror, det handler om tålmodighed«, siger Peter Bendix. Regeringen arbejder på at få skrevet børnekonventionen ind i friskoleloven. ■ PKA

Efterskolernes fridage er blevet afklaret Foreningen har nu fået bekræftet, hvordan reglerne om efterskolernes weekendtilsyn og fridage skal fortolkes: Hvis du efter en fuld arbejdsuge har tilsyn både lørdag og søndag, skal du senest på tiendedagen – torsdag – have en fridag. Fridagen tæller som en af de 26 fridage, du skal have hvert kvartal. Kun hvis din tillidsrepræsentant har indgået en lokalaftale om bestemmelsen, kan det se anderledes ud på din skole. Foreningen har fået fastslået, at fridagen er en ret for døgnarbejdere som for eksempel efterskolelærere. Og at fridagen skal være på minimum 36 timer. Det glæder forhandlingschef Jette Morsing: »Det gør det hele mere klart«.

»Men«, fortsætter Jette Morsing, »reglerne er stadig utroligt svære at forstå«. Problemet er, at regeringen med Lov 409-indgrebet i 2013 indførte regler, som ikke passer til efterskoleområdet. Samtidig strider de mod de gældende bestemmelser, og det skaber en masse usikkerhed og misforståelser, siger Jette Morsing. Hun lover, at foreningen vil forsøge at forenkle regelsættet ved overenskomstforhandlingerne i 2021: »Det kan jo ikke passe, at vi har nogle regler, som strider mod hinanden, som er fuldkommen uforståelige, og som man skal have en højere juridisk embedseksamen for at tolke«, siger hun. ■ MHV

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 31

ELEVER FIK NYE SKILLS Eleverne på Midtsjællands Efterskole byggede bord/bænkesæt og lavede forlængerledninger, da erhvervsuddannelserne kom på besøg.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Billedet på modsatte side: »Den viser bare alle vores personligheder. Vi er jo også forskellige«, siger borende Maja Krog Herkild om bordpladen, hvor brædderne bestemt ikke er i samme længde. Bag hende sidder Alpha Brandt Kordich og griner. Billedet ovenfor: Lærer og pedel Anders Hoppe hjælper Siff Saxtorph Berthelsen med at få samlet en forlængerledning på 45 minutter.

kal man holde på skruen, når man skruer med skruemaskine? Hvorfor kører saven bare mere og mere skævt, når det hele nu startede voldsomt godt? Og kan det virkelig tage 45 minutter at lave en forlængerledning? Eleverne på Midtsjællands Efterskole stillede spørgsmål og fik svar fra deres egne hænder, da organisationen SkillsDenmark en tirsdag i november kiggede forbi med værktøj og materialer til bord/bænkesæt og forlængerledninger. Siff Saxtorph Berthelsenvar godt tilfreds med at få mulighed for at bruge sine hænder. »Jeg har banket nogle skruer i, og det var ret sjovt. Jeg er faktisk overrasket over, hvor sjovt det hele er. Og så er det fedt at arbejde sammen med nogle, som man ikke kender så godt og ikke snakker med så tit«, siger Siff Saxtorph Berthelsen med henvisning til andre elever på skolen. Andre elever rager op Midtsjællands Efterskole er en af de 35 efterskoler på Sjælland, der i løbet af efteråret har fået besøg af SkillsDenmark til en dag med håndværk og snak om uddannelsesvalg. Organisationen håber på, at flere elever overvejer at gå på en af erhvervsskolerne i stedet for at tage en af de gymnasiale uddannelser, og for Midtsjællands Efterskole giver det god mening at få besøg af håndværkere udefra en hel dag. Det fortæller lærer og uddannelsesvejleder Jens Brix Kjelgaard, der undervejs gav gode råd til eleverne. »Der er tryk på, og eleverne vil jo rigtig gerne, kan man se, og derfor er det egentlig bare vores job at støtte og hjælpe lidt. Og jeg må sige, at jeg tænkte: 45 minutter til en forlængerledning? De kommer til at kede sig den sidste halve time. Men nej«, siger Jens Brix Kjelgaard og konstaterer, at halvdelen af eleverne må mødes en anden dag for at få de sidste stumper sat sammen. Hånden og åndens arbejde har altid været centralt for Midtsjællands Efterskole, der er en boglig og praktisk/kreativ efterskole. I en tid, hvor mange efterskoler fokuserer på en eller få discipliner, har Midtsjællands Efterskole holdt fast i et bredt og alment fokus. Eksempelvis skal alle elever prøve kræfter med tre hovedområder: friluftsliv, håndværk/kreativitet og teater/musik. Når computertasturet en enkelt dag skiftes ud med en boremaskine og en skruetrækker, er det andre typer elever, der rager op,

fortæller Jens Brix Kjelgaard. »Nogle af dem, der kunne finde ud af at samle en forlængerledning, kunne så hjælpe nogle af de andre efterfølgende. Og flere af dem er måske ikke vant til at være dem, der kan hjælpe. Det er fedt at se«, siger han og peger på en anden positiv effekt. »Der var mange, der fik en aha-oplevelse, da de satte stikket i stikkontakten, og det virkede. Ah, er det sådan, min lampe virker!«. En klar mission Hos SkillsDenmark er de glade for aha-oplevelser og almen oplysning, men vigtigere er det for organisationen, at den får flere unge til at overveje at tage en erhvervsuddannelse. Derfor startede dagen også med, at chefkonsulent Per Hansen fra SkillsDenmark bød velkommen. Med de tunge bøger og processer som modpol talte han varmt for følelsen af at stå med et færdigt produkt i hænderne efter halvanden times arbejde. Om salgstalen, savsmuld og færdiglavede bord/bænkesæt får nogle af eleverne på Midtsjællands Efterskole til at søge ind på en af erhvervsuddannelserne, er ikke til at vide, men en rundspørge blandt en halv snes elever viste ikke umiddelbart nogen effekt. Siff Saxtorph Berthelsen er stadig sikker på, at hun skal være pædagog, og selv om Jasper Andreasen Fangel havde en god dag med de praktiske fag, er han ret sikker på, at det ikke skal være hans levevej. Men bare eksponeringen er også fin, fortæller Jens Brix Kjelgaard. »Jo mere, vi kan oplyse dem om, jo bedre. Og hvis man ser på det vakuum, mange af dem er i nu i forhold til at vælge uddannelse, så kan det her helt sikkert hjælpe dem fremover«, siger Jens Brix Kjelgaard. ■

Det kræver fokus og timing, når man skal bygge bord/bænkesæt, fandt eleverne og lærer Jens Brix Kjelgaard ud af, da SkillsDenmark kom forbi på skolen. »Det er sjovt for eleverne, når der kommer nogle udefra«, siger han.

EN DAG MED SKILLSDENMARK Foruden arbejdet i træ og med forlængerledninger lyttede eleverne også til foredrag med en karriererådgiver og en rollemodel, og dagen sluttede af med en stafet, hvor eleverne dystede i håndværk på tid. SkillsDenmark består af 28 faglige udvalg og mere end 50 ervhervs-, SOSUog landbrugsskoler, og organisationens formål er at "promovere og synliggøre erhvervsuddannelserne i Danmark som attraktive uddannelser for unge".

»Hvis vi drejer bordet lidt, så tror jeg faktisk godt, det kan blive lige«, lød det fra en af drengene, da de var færdige med det første bord/bænkesæt og fandt ud af, at det ikke just var i vater. I midten med hætten trukket op sidder Jasper Andreasen Fangel, der hjalp flittigt til hele dagen, men alligevel ikke tænker, at han skal gå håndværkets vej.

ELEVERNE SKAL SE, AT DER ER ANDRE VEJE END GYMNASIET Over de næste to år får efterskoler i Danmark besøg af chefkonsulent fra SkillsDenmark Per Hansen og hans trailer fyldt med træ, ledninger, skruetrækkere, save og alverdens anden materiale. Til en dag med håndværk, karriererådgivning og skills-stafet. Men hvorfor? Hvorfor laver i det her projekt med efterskolerne? Fordi vi gerne vil være med til at minde eleverne om, at erhvervsskolerne er en mulighed – uanset om det er efter efterskolen eller efter en gymnasial uddannelse. Og andelen af unge fra efterskolerne på erhvervsskolerne ligger lidt under resten af 9. og 10. klasseelever i landet, så her er et potentiale. Hvorfor gør I det nu? I mange år steg antallet af elever på de gymnasiale uddannelser, mens det faldt på erhvervsuddannelserne. Indenfor de seneste tre år er andelen på erhvervsuddannelserne svagt stigende for dem, der kommer fra 9. og 10. klasse. Fra 18,4 % til 19,5 %. Vi håber, at vi kan være med til at sørge for, at tallet ikke falder igen. Kan I se nogen effekt af jeres arbejde? Det er forbandet svært at undersøge, fordi vi jo ikke får nogen kontant afregning med det samme. Men vi giver de unge et indblik i et håndværk og kan jo se, at de får en god dag, og at de får en stor glæde ud at stå med et produkt, som de selv har lavet. Hvor længe skal det her projekt køre? Vi har fået støtte af Nordea-fonden til to år, og vi håber, at vi kan sætte standarden for, hvordan andre lignende projekter kan køre fremover. Det er vores mål, at erhvervsskolerne overtager projektet og kører det videre. Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil have besøg af jer? Så tager man fat i mig og siger, at man gerne vil have besøg af os. Resten af 2019 er fuldt booket, men vi har måske et par pladser på Sjælland i foråret, og i efteråret næste år kører vi rundt i Region Syddanmark. ■

»Jeg har ikke noget imod at gå forrest« AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Birgitte Ravn Falk Hansen ser fællesskabet som nøglen til vores udvikling. Siden sommerferien har hun været en meget travl tillidsrepræsentant på sin skole – og hendes arbejde kan ses på medlemstallet.

illidsrepræsentant Birgitte Ravn Falk Hansen er på en mission. Solidariteten er brændstoffet, og fællesskabet er målet. »Når så mange render rundt og føler sig stressede, så tror jeg, det er, fordi de opfører sig som individer, der forsøger at klare alle ting selv. Og det duer ikke. Mennesker vokser kun i fællesskaber«, siger hun. Den 46-årige lærer fra Vejlefjordskolen har end ikke været tillidsrepræsentant i et halvt skoleår, men har allerede gjort et stort indtryk flere steder i Frie Skolers Lærerforening. Hendes engagement, vedholdenhed og stræben efter at gøre en forskel brænder igennem, lyder det flere steder fra. Og så vækker det opsigt, at hun har sørget for mere end en fordobling af fagforeningsmedlemmer på sin skole – en mission, der blev fuldført på blot 14 dage som tillidsrepræsentant.

»Jeg havde et klart mål, og når noget er mit mål, så har jeg det i baghovedet hele dagen. Jeg snakkede med mine kolleger på parkeringspladsen og alle mulige andre steder, og jeg lyttede til kritik og fortalte dem, der var medlem af Krifa, at den forening ikke kan gøre noget på skolen, fordi den ikke har nogen forhandlingsret. Det forstod de fleste godt«, siger hun. Birgitte Ravn Falk Hansen fik ryddet op på opslagstavlen med fagforeningsarbejdet, hun deltog aktivt i alle møder, og hun holdt sig ikke tilbage, hvis hun var uenig med ledelsen. »Og jeg sagde til mine kolleger: Jeg skal nok gøre alt, hvad jeg kan, for at få bedre vilkår for jer, men så er I også nødt til at bakke op om mit arbejde«, siger hun. En smuk tæge Vejen til hvervet som tillidsrepræsentant be-

gyndte, kort efter at Birgitte Ravn Falk Hansen var blevet ansat på Vejlefjordskolen. Flere opfordrede hende til at stille op, og efter at have hørt om uddannelsesmuligheder og indholdet af arbejdet på en fagforeningstur til Folkemødet besluttede hun sig. »Jeg kom i tanke om, hvad en tidligere chef havde sagt til mig, fordi jeg er så vedholdende. Han kaldte mig ’en tæge – men en smuk tæge’«, siger Birgitte Ravn Falk Hansen grinende og fortsætter: »Hvis jeg kan få indflydelse, så søger jeg den. Mange sidder på hænderne i sofaen og brokker sig, særligt efter OK13. Det bliver aldrig mig. Man kan ikke altid få det, som man gerne vil have det, men her er jeg typen, der bliver ved med at spørge, indtil jeg forstår, hvorfor vi så skal gå i en anden retning«. Hun vandt tillidsrepræsentantvalget, men insisterede på at vente et år, før hun gik i

gang med arbejdet. For at hun kunne nå at få en uddannelse som tillidsrepræsentant. »Jeg skal være professionel i det, jeg gør. Det er min tryghed. Jeg har ikke noget imod at gå forrest, men jeg skal først lære at gå forrest«, siger Birgitte Ravn Falk Hansen. Fællesskabet bør være større Den grundlæggende uddannelse til hvervet som tillidsrepræsentant er dog langt fra nok til at stille Birgitte Ravn Falk Hansens sult, og hun drager stadig af sted mange aftener og weekender for at være med til Frie Skolers Lærerforenings kurser, møder og arrangementer. Og med to teenagedrenge og engagement i arbejdet på deres skole, en kæreste på Sjælland og en hund har hun heller aldrig problemer med at få fritidens timer til at gå. Til gengæld kobler hun helt fra, når hun tager på

ferie, ligesom hun finder ro, når hun går tur med hunden klokken 05 om morgenen og ser Vejle vågne til en ny dag. »Det er altid svært at spørge travle mennesker, hvordan de får tid til det hele. For mig handler det om, at jeg skaber mig muligheder og får sat tiden i system. Jeg går selvfølgelig aldrig på kompromis med mine børn, men noget af det, jeg ofrer, er min egen tid. Og den har jeg snart tænkt mig at erobre tilbage!«, siger Birgitte Ravn Falk Hansen. Først er der dog mere arbejde, der skal udføres for kollegerne på Vejlefjordskolen og fællesskabet. På det sidste område har hun også en opfordring til resten af Frie Skolers Lærerforening – og ikke mindst ledelsen. »Jeg synes, det er rigtig fint, når Uffe (Rostrup, formand) stiller sig op og siger, at barren skal sættes højt for budgetter og løn og så videre. Men jeg synes også, at vi på sigt skal

Mange sidder på hænderne i sofaen og brokker sig, særligt efter OK13. Det bliver aldrig mig. B I R G I T T E R AVN FA L K H A N S E N , L Æ R E R PÅ VE J L E FJ O R D S KO L E N

have sat barren højere for, hvor mange medlemmer vi kan være. Vi bliver nødt til at stræbe efter et større fællesskab, for ellers bliver vi ved med at være et mindre forbund. Og det arbejde skal starte helt nede på individplan«. ■

Ny skoleleder til Du finder Sundby Friskole i et flot landskab med udsigt over fjord og natur på Nordvestmors tæt på Vildsundbroen til Thy og Thisted. Vi kan tilbyde dig at lede en skole, hvor liv, begejstring og respekt for alle er det, der driver os i hverdagen. Vi sætter fællesskab og læring i samme båd. Vi er kendt for tryghed, rummelighed, ansvarsfølelse og tid til alle. Vi er en lille, aktiv skole med ca. 50 elever fordelt fra 0. - 7. klasse og tilhørende SFO. Desuden har en vuggestue og børnehave til huse i vores bygninger. Vi lever i et lille lokalsamfund med stor interesse for aktivitet og fællesskab i og om skolen. Vores værdigrundlag bygger på det Grundtvig-Koldske idégrundlag, hvor sang, musik, fortælling og oplevelser styrker elevernes fantasi og engagement. Vi kan blandt meget andet tilbyde dig: • En spændende hverdag, hvor dagene ikke ligner hinanden. • Frihed til ledelse. • En stabil skole, vi holder af og værner om i alle henseender. • En ung, engageret og loyal medarbejdergruppe, der sætter børnene i centrum. • En skole med tradition for en god og solid personaleudvikling. • En engageret bestyrelse og forældrekreds, der støtter op om skole og ledelse. • Stor mulighed for at præge skolens udvikling i samarbejde med de ansatte. Vi søger pr. 1. februar eller snarest derefter en leder, der kan sikre gode rammer for trivsel og fællesskab for alle i og omkring skolen og stå i spidsen for dens fremadrettede udvikling.

Sundby Friskole Vi håber at finde en leder, som • har kendskab til og indsigt i den frie skoleverden – børn og unge, • brænder for både ledelse og undervisning, • evner at stå i spidsen for skolen og tegne den ud ad til, • værdsætter daglig ledelse i samarbejde med personalet – tydelig ledelse, • kan være pædagogisk inspirator i dagligdagen, • har indsigt i økonomi, overenskomster og administrative retningslinjer for en friskole. Vi håber også at finde bl.a. følgende personlige egenskaber hos dig: • du har anerkendende og motiverende tilgang til børn og voksne, • du er empatisk og er god til at lytte og formidle – god til at skabe kontakt i samtalen, • du er god til at samle og fastholde fællesskabets værdier i vores traditioner. Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Maria Nederby, 6065 0503, eller vores konsulent, Mogens Bregendahl, 2487 1905. Du er også velkommen til at aftale en rundvisning på skolen. Læs mere om os på vores hjemmeside www.sundby-friskole.dk Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag sendes senest den 4. december til mogens@bregendahl.dk Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsinterval: 402.018 - 477.808 kr. årligt.

ATTRAKTIV ANNONCERING

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Med en annonce i medlemsmagasinet

Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

når du ud til mere end 10.000 lærere på 500 grundskoler og 250 efterskoler NO. 04 • APRIL 2019 NO. 05 • MAJ 2019

VALG 2019

HVIS JEG VAR MINISTER...

TEMA

HJEMMEUNDERVISNING Side 08

Side 08

MERETE RIISAGER: »Det er en rigdom, at vi har plads til, at skoler kan være forskellige« Side 04

SIGURD BARRETT: Grundtvig er jo langt sejere end Superman Side 04

WWW.LPPENSION.DK

NO. 02 • FEBRUAR 2019

TEMA

PENSION

Henny Mogensen følte sig på dybt vand, da hun stoppede med at arbejde og skulle have overblik over sin pension. Side 10 PETER MYGIND:

»Mit budskab til eleverne er, kig ind i dig selv. Er du den kammerat, du gerne vil være?« Side 04 PIGER MED PROBLEMER

Ny linje skal lære efterskolepiger at tro på sig selv og klare livets udfordringer. Side 24

Stillingsannoncer i bladet bringes også på fsl.dk, som har cirka 15.000 unikke besøgende hver måned. Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet tilbyder en pakkeløsning for alle tre blade med trioannoncer.

f rieskoler.dk/annoncer

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 39

Mig og min… … er en serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af, så send et tip på pka@frieskoler.dk.

MIG OG MIN...

VÆV

Dorte Reuther tømmer hjernen og tænker nye idéer til undervisningen, når hun sammen med 12 andre kvinder sidder og væver i Allinge. Hun kan snildt få en hel søndag til at gå ved væven.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER..DK FOTO PELLE RINK

Hvorfor væver du? Vævning er et sted, hvor jeg kan tømme min hjerne og fordybe mig. Samtidig er det et sted, hvor jeg udtænker nye ting – både til mit arbejde på væven og til børnehaveklassen. Jeg kan godt sidde og få nye idéer til undervisningen og tænke på programmering af robotter, og hvad vi skal lave om fire måneder i fysik. Sidder du hjemme og væver? Nej, for det kræver fuld koncentration at væve, og hvis jeg er derhjemme, så ringer telefonen, eller nogen kommer på besøg. Så jeg sidder sammen med 12 andre vævere, og lige nu holder vi til i en kælder under Kongeskærskolen i Allinge. Det er vores vævestue. Hvor ofte væver du? Vi har mødepligt i vævestuen om mandagen, fordi vi hjælper hinanden, hvis noget er svært eller kræver flere vævere. Ellers er jeg dernede et par gange om ugen efter arbejde, og om søndagen kan jeg snildt bruge syv-otte timer med min væv. Men det kræver også meget tid at væve, og bruger jeg meget tynd tråd, så kan jeg måske væve 15 centimeter på fire timer, mens jeg med tykt uldgarn kan nå 1,5 meter på bare én time.

Hvordan finder du mønstre og farver? Jeg har før fundet mønstre på gamle kopper og kopieret dem over i stor størrelse til en dug. Så tænker og tegner jeg for at finde ud af, hvor mange tråde jeg skal bruge af den og den farve for at få det rigtige mønster frem. Og så har jeg plantefarvet en hel del år med svampe, fordi jeg godt kan lide, når jeg kan ramme de farver, som jeg også ser ude i naturen. Hvorfor startede du med at væve? Da jeg flyttede til Bornholm og begyndte at arbejde i en børnehave i 1983, havde jeg en kollega, der altid sad og vævede med børnene. Jeg havde syet lidt dengang og blev helt vildt interesseret i hendes håndværk, og derfor inviterede hun mig med op i vævestuen. Og så har jeg været her lige siden. Hvad er din værste oplevelse som væver? For halvandet år siden sad jeg og vævede på et halstørklæde med en meget, meget tynd trend (de langsgående tråde), da en af eleverne på Kongeskærskolen kørte en mooncar ind i et vindue. Vi holder jo til i en kælder, og jeg sad lige under vinduet, hvor alle glasskårene kom ned og flænsede trenden op forskellige steder. Det var

et halvt års arbejde, der røg direkte i skraldespanden. Der var jeg grædefærdig. Bruger du nogensinde væveri i børnehaveklassen? Da jeg startede for 30 år siden som leder af vores SFO, vævede vi lidt. Men i børnehaveklassen i dag er der så mange ting, vi skal tage os af i dagligdagen, så der er slet ikke tid til at væve. Førhen kunne børn også nemmere være lang tid om et projekt og have det løbende over flere dage, men i dag vil de gerne have det hurtigt færdigt. Så jeg tror ikke på, at vævning kommer ind i undervisningen – ikke i min tid. ■

BLÅ BOG Dorte Reuther er 62 år og børnehaveklasseleder på Rønne Privatskole, hvor hun har været ansat i 30 år. Hun er også arbejdsmiljørepræsentant, en del af børnehaveklasseudvalget i Frie Skolers Lærerforening og suppleant i kredsbestyrelsen (kreds 7). Og så kan hun kalde sig medskriver af bogen til Matematikkens Dag.

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Hello mate! Are you lost? Under repræsentantskabsmødet gik britiske Paul Jonathan Bish (se side 12) fra Kochs Skoles internationale afdeling på talerstolen med en opfordring til tillidsrepræsentanter med udenlandske lærere på skolen: Opsøg dine internationale kolleger aktivt. Tal med dem og spørg, hvordan det går, og om der er noget, I kan hjælpe dem med. Mange af dem føler sig ofte isolerede, og selv med de mest simple spørgsmål kan I hjælpe dem utrolig meget. Ikke bare

med at blive bedre lærere, men også med at falde til i det danske samfund. Jeg har selv boet i flere lande, og Pauls ord vækkede en velkendt følelse i mig. For når den uformelle snak glider nemmere på modermålet, og alle andre har (nogenlunde) samme humor og kulturelle referencer, kan det være virkelig frustrerende at være den, der altid skal være opsøgende og igen og igen må afbryde for at forstå konteksten i samtalen.

Så lad mig omskrive Pauls ord en smule, så de ikke blot henvender sig til tillidsrepræsentanter, men når ud til alle: Når du står over for en person fra et andet land, så lad være med at vente på, at de spørger dig. Opsøg dem og hør: Hvordan har du det? Er der noget, jeg kan hjælpe med? Som Paul siger: Du kan gøre en kæmpe forskel for deres liv i Danmark. ■

Fotos Martin Dam Kristensen

Gør som mange andre skoler over hele landet: Få en musikskole lige efter jeres ønsker med Mikkels Musikskole

sang

N I L O VI

bumgagbumbumgag

d n a

b t Inte

tivt a r t nis

i adm

ejd b r a

S o DE I T GRA IGTEN RPL TIME O F U VE lever Ø R P alle e

BAS

kbr s n a r

sam

klaver

TIS A R G FOR N LE O K S

Tr0mmer

ve a l C

cell0

nsp

GUITAR

e l e ul

til

www.mikkelsmusikskole.dk/skoler Eller ring til os på tlf. 5365 6090

0 g 0 ag

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Hjælp!

Der trænger til at blive ryddet lidt op på lageret. Der er for mange kasser og for lidt plads til nye titler. Så vi holder en slags lagersalg, derfor er der klassesæt til spotpris - 500 kr. for 25 bøger. Det er rene loppemarked-priser!

Klassesæt fra 500 kr. www.meloni.dk/tilbud