Frie Skoler 5, 2020 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 05 • MAJ 2020

CORONA

ET FORÅR PÅ AFSTAND Side 04

EN GOD IDÉ Privatskole fører an i kommunes kamp for de ordblinde. Side 22 TRIVSEL I HINNERUP Fokus bør være på omgivelserne frem for diagnosen, mener lærer Mette Risvang. Side 30

ABACUS

En alsidig inspirerende matematikundervisning, der prioriterer bevægelse, mundtlighed og en virkelighedsnær og undersøgende tilgang til matematikken.

Nu kan vi tilbyde matematiksystemet ABACUS, så skolen får en god mulighed for at arbejde med stoffet både online og analogt. Samtidig tilbyder vi en række meget attraktive priser Prislisten herunder indeholder de nye priser. Bemærk, at abonnementsprisen på online-adgange til MUM kun gælder ved samtidigt køb af det analoge system. Alle priser er ex moms og levering.

MUM

Matematikkens Univers for Mellemtrinnet

Bemærk, at der også er online-adgang til • alle Basisbøger • alle Opgaver (undtagen 0. klasse) • alle Lærervejledninger

4. klasse

0. klasse

I bevægelse

Matematik i skolestarten

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 3 x MUM Gratis Online-adgang til 4 x MUM 300,ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

50,40,300,350,Gratis

122,50 pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

1. klasse

I skole igen

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,300,400,Gratis

5. klasse

På opdagelse

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 7 x MUM 500,ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

125,- pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

2. klasse

På matematikkens vej

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,300,400,Gratis

6. klasse

Midt i matematikken

Elevbog – Engangsbog 50,Opgaver – Kopibog 350,Lærervejledning med kopisider 500,Online-adgang til 7 x MUM 500,ved køb af det analoge system Online-adgang til Faglige emner Gratis

125,- pr elev 40,- pr. elev

3. klasse

Mod nye udfordringer

Basisbog – Flergangsbog Basishæfte – Engangshæfte Opgaver – Kopibog Lærervejledning med kopisider Online-adgang til MUI Ved 20 elever Første år Følgende år

50,40,350,450,Gratis

130,- pr elev 40,- pr. elev

Ved 20 elever exkl. digital adgang inkl. digital adgang Første år 92,50 pr. elev 115,- pr. elev Følgende år 50,- pr. elev 95,- pr. elev

Alle priser er ex moms og forsendelse.

Matematik med glæde

DKmat.dk

Skolernes AMR er kommet på hårdt arbejde. Det gælder også Peter Holst fra Roskilde.

De store elever skal have ekstra hjælp efter genåbning, lyder det fra rådgivere.

Efterskoleforeningen får kritik for unuanceret fokus på genåbningen. Formanden svarer igen.

I Lombardiet kender alle eleverne nogen, der har mistet en kær, fortæller en lokal lærer.

04 CORONA

Vi fokuserer på nogle af de spor, som nedlukningen af skolerne allerede har sat. For de unge, skolerne, foreningen - og selvfølgelig lærerne. Alle artikler er skrevet før beslutningen om at genåbne de store klasser og efterskolerne.

FOTO HENNING HJORTH

FORSIDE JUNIE ILLUSTRATION

KAMPEN FOR DE ORDBLINDE

UNDERVISNINGSEFFEKT

TRIVSEL I HINNERUP

To lærere på Randers Realskole står bag et tiltag, som nu skal bredes ud i hele kommunen.

Bundniveauet gør den store forskel på folkeskoler og frie skoler, viser foreningens undersøgelse.

Diagnoser risikerer at gøre det enkelt barn til problemet. Vi bør huske omgivelserne, mener lærer Mette Risvang.

CORONA

De sidste par måneder har været hektiske for arbejdsmiljørepræsentant Peter Holst, som her ses med tre af sine kolleger.

Det er svært at passe på hinanden på afstand For arbejdsmiljørepræsentant Peter Holst har nedlukning og genåbning betydet hårdt arbejde for at sikre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Og det har gjort det klart for ham, at samarbejde er grundstenen i hans tillidshverv.

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

CORONA

oronaen har ændret skoledagen for alle, og genåbningen har bragt store omvæltninger med sig. Sådan er det også på Roskilde private Realskole. En af de funktioner, der er kommet på en større opgave end normalt, er arbejdsmiljørepræsentanten. I Roskilde er det Peter Holst, som sammen med tillidsrepræsentanten og ledelsen måtte lave både risikovurdering og sikkerhedsgodkendelse, så kolleger og elever kan opholde sig trygt på skolen. »Vi er en gammel byskole, så vi er udfordret af de fysiske rammer. Mange klasser er delt op i to eller tre forskellige lokaler, så det betyder at 0.-5. klasse bruger stort set hele skolen. Det giver klart nogle udfordringer for lærerne og for arbejdsmiljøet, når eleverne er så spredt,« siger Peter Holst. For at hjælpe lidt på de store forandringer, som de nye retningslinjer har givet, inviterede skolens ledelse lærerne til at deltage i forberedelserne til genåbningen. Et stormøde for lærerne i skolegården blev efterfulgt af arbejdet med at måle op og flytte rundt på inventar, så skolen kunne åbnes igen. Først bød skolen 0.-3. klasse velkommen tilbage, og to dage senere kunne 4. og 5. klasse også igen komme på Roskilde private Realskole. »Det var rigtig fornuftigt for os, at vi startede op med en rullende start. Der er rigtig meget, der skal gøres anderledes. Bare det med at aflevere børnene om morgenen, når forældrene ikke må komme med ind på skolen. Det kræver en stor tilvænning«, siger Peter Holst, som lige nu selv er på fjernholdet og underviser de største elever, der endnu ikke er vendt tilbage til skolen. Bekymring og spørgsmål i lange baner De mange store forandringer har været en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne på skolen, og mange af Peter Holsts kolleger har været bekymrede under de nye forhold. Især de skiftende officielle retningslinjer for risikogrupperne har fyldt meget. En af årsagerne til bekymringen er, at det er svært for Peter Holst at holde kollegerne opdaterede og sørge for, at alle føler sig set og lyttet til: »Alle har været bekymrede. Om de selv er i risikogruppen, har pårørende, der er, eller børn, som skal starte i institution. Der har

været mange spørgsmål, og der har været ting, jeg ikke har kunnet svare på, men har måttet finde ud af efterfølgende og vende tilbage«, siger Peter Holst. For at få kortlagt hvilke lærere der var i risikogruppe, og hvem der havde brug for ekstra støtte, har Peter Holst sammen med ledelsen sat gang i en række omsorgsopkald fra ledelsen. Men omsorg på afstand er en svær ting: »Jeg har haft en rigtig god virtuel kontakt med lærerne i den her periode, men jeg er jo arbejdsmiljørepræsentant for alle medarbejdere på skolen. Pædagogerne og det tekniske personale. Og det, kan jeg godt mærke, er blevet sværere at have kontakt til dem, der ikke nødvendigvis er foran en skærm hele tiden. Jeg skal være meget mere opsøgende, og det er en klar kilde til usikkerhed«, siger Peter Holst og fortsætter: »Gør jeg det nu godt nok? Det er så svært at mærke hinanden igennem en skærm«. Samarbejde hele vejen rundt Som arbejdsmiljørepræsentant har Peter Holst både sin arbejdsmiljørepræsentantuddannelse og ressourcer fra blandt andet Frie Skolers Lærerforening til at sikre arbejdsmiljøet. Og så har samarbejdet i arbejdsmiljøgruppen og med tillidsrepræsentanten på skolen vist sig endnu vigtigere end normalt. I en tid med store forandringer er det ikke muligt at agere alene: »Jeg har altid gjort meget ud af at holde mig orienteret og haft et godt samarbejde med ledelsen og tillidsrepræsentanten. Men den her situation har virkelig gjort det klart, hvad grundstenen i det her arbejde er. Det er så vigtigt at samarbejde på alle niveauer. Det er vigtigt at være en samarbejdspartner for ledelsen, så man kan sørge for, at de er opmærksomme på alle de ting, der skal tages højde for«, siger Peter Holst og fortsætter: »Det har været en virkelig hård periode, men det har også været fedt at mærke, at kollegerne henvender sig for at få svar. Det samme med ledelsen, som har ønsket at få et godt samarbejde. På den måde har vi sikret, at medarbejderperspektivet er kommet med i planerne og forholdsreglerne. Det har virkelig givet mig et drive, at jeg har kunnet mærke, at vi er sammen om det her«, siger Peter Holst. ■

Jeg bliver bekymret for, om jeg har overset noget, når jeg ikke kan lægge hånden på skulderen af mine kolleger og spørge: Hvordan går det med dig? PETER HOLST, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT PÅ ROSKILDE PRIVAT REALSKOLE

I skolegården står Bølle, en lille kobberstatue af en tidligere skoleleders hund. Igennem årene har skolens elever nusset hundens snude helt blank, men lige nu må Bølle undvære de kærlige klap.

CORONA

Jeg tænker helt alvorligt, at de unge er dem, der har været allerhårdest ramt. Alt, hvad de tidligere har beskæftiget sig med, har været væk. Skolen, venner, fritidsaktiviteter, fester og fritidsjobs Susanne Mathiesen, centerchef hos Headspace i Herning og Billund.

UNGERÅDGIVERE:

To måneder hjemme har sat dybe spor i de store elever Ensomhed, uvished og frygt for, hvad der venter. Eleverne i 6.-10. klasse har haft det tiltagende svært under hjemmeundervisningen, lyder det fra tre rådgivningstilbud for unge. De opfordrer lærere til at have ekstra fokus på klassernes trivsel og fællesskab – også selv om det måtte gå ud over det faglige.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK JUNIE ILLUSTRATION

CORONA

ere end hver tredje elev i 6.-10. klasse føler, at de har mistet kontakten til vennerne under corona-nedlukningen, mens næsten hver femte ikke har set frem til at komme tilbage i skole. Det viser en undersøgelse, som Børns Vilkår har foretaget af opkaldene til Børnetelefonen i perioden 12. marts til 29. april. BørneTelefonen har tydeligt mærket, hvordan det har påvirket de unge at være afskåret fra skole, venner og fritidsaktiviteter, og corona-relaterede emner indtager en tredjeplads på topti over emner for opkald. Desuden har forholdet til forældrene overtaget førstepladsen. En plads, der ellers i årevis har tilhørt henvendelser omkring kærlighed og forelskelse, fortæller Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår. Hos rådgivningstilbuddet Headspace har man især haft kontakt med eleverne fra 9. og 10. klasse under perioden med hjemmeundervisning. Også hos Headspace har coronakrise og skolelukninger fyldt meget hos de unge, der har henvendt sig. Det fortæller Susanne Mathiesen, der er centerchef hos Headspace i Herning og Billund: »Vi oplever, at de er virkelig pressede og græder, når vi taler med dem. Først handlede det om, at de blev sendt hjem, så fyldte det, at eksamener og skoleafslutningen blev aflyst, men det værste har faktisk været uvisheden. At de ikke har kunnet få svar på, hvad de vender tilbage til og hvornår«, siger Susanne Mathiesen. Headspace har i alt 18 rådgivningscentre i hele landet, og på centrene i Herning og Billund har man under skolelukningerne været i kontakt med mange unge, der normalt ikke søger rådgivning. Susanne Matiesen mener, at de unge har været særligt udsatte af den lange nedlukning af samfundet. »Jeg tænker helt alvorligt, at de unge er dem, der har været allerhårdest ramt. Alt, hvad de tidligere har beskæftiget sig med, har været væk. Skolen, venner, fritidsaktiviteter, fester og fritidsjobs, det hele har været lukket ned, mens vi som voksne stadig har haft vores arbejde. Jeg talte med en unge pige i går, som fortalte, at fritidsjobbet er det eneste, der har holdt hende mentalt sund«, fortæller Susanne Mathiesen. Sæt fokus på fællesskabet Hos Ventilen, der er et tilbud for ensomme unge, genkender man billedet af, at skolelukningen har presset skolens ældste elever hårdt. Henvendelserne fra unge, der føler sig ensomme,

har i perioden med hjemmeundervisning udvidet sig langt ud over normalen, fortæller sekretariatsleder Rillo Snerup Rud. »Ofte handler det ikke om, at de bliver holdt udenfor, men om, at de føler sig holdt udenfor. Fordi de har siddet hjemme så lang tid, er der mange unge, som forventer det værste og har en forestilling om, at de andre har mødtes en hel masse«, sig hun. Anderledes forholder det sig for de unge, der også før skolelukningerne følte sig uden for de sociale fællesskaber. Dem, der ikke har glædet sig til at komme tilbage til skolen. For mange af dem har hjemmeundervisningen været en lettelse, fordi de er sluppet for en masse sociale nederlag, fortæller Rillo Snerup Rud. Hun mener, at skolerne i perioden efter hjemmeundervisning skal være særligt opmærksomme på at etablere et fælleskab i klasserne, hvor der er plads til alle: »Det er sindssygt vigtigt at arbejde med hele gruppen og med at få alle med ind i fællesskabet. Det gør ingen skade at gøre ekstra meget ud af den del. Så må de faglige hensyn hvile lidt«, siger Rillo Snerup Rud. Også Sanne Lind fra Børns Vilkår mener, at perioden fra de ældste elevers tilbagevenden til skolen til sommerferien er ekstra vigtig. Og, pointerer hun, faktisk kan det være en god lejlighed til at bryde med negative mønstre i klassen og skabe en ny fælles fortælling. »Hele rammen skal genetableres, og det er i høj grad de voksnes ansvar at skabe et positivt og trygt fællesskab. Der skal være plads til alle, og alle skal føle sig som en betydningsfuld del af klassen. Det handler blandt andet om at snakke med eleverne om, hvor meget det kan betyde, hvis man bliver inviteret ind i en gruppe af jævnaldrende eller bare bliver spurgt, hvordan man har det«, siger hun. På Børns Vilkårs hjemmeside kan du finde gode råd til, hvordan du kan arbejde med at skabe et positivt fællesskab i din klasse. ■

Dem, har vi talt med: • Ventilen: Frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Har tilbud i 21 byer landet over. • Headspace: Et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Driver 22 rådgivningscentre i hele landet. Yderligere tre er på vej. • Børns Vilkår: Arbejder for at stoppe svigt af børn og unge i Danmark. Driver blandt andet BørneTelefonen, der har omkring 200.000 henvendelser om året.

Særligt én gruppe risikerer at blive overset Når eleverne i 6.-10. klasse igen mødes ude i klasseværelserne, vil flere elever end normalt have svært ved at følge med i undervisningen. Det forudser Rillo Snerup Rud, der er sekretariatsleder for Ventilen, som er et tilbud for ensomme unge. Mens de mest udsatte unge allerede har været omtalt i medierne under den langvarige periode med hjemmeundervisning, så er der nemlig også en anden stor gruppe, som sjældent får opmærksomhed: Dem, der er en del af klassens sociale fællesskaber, men kun lige hænger fast med det yderste af neglene. »Jeg frygter, at mange unge, som er grundlæggende usikre i deres sociale relationer, får det rigtig svært, når de er tilbage i skole. Hvis de sociale spekulationer kører på højtryk, så kan man ikke lære noget«, siger hun. Rillo Snerup Rud tegner billedet af to stereotyper, som hun mener, at lærere skal være særligt opmærksomme på. Den ene er drengen, som har et socialt netværk på skolen, men som ikke er en del af netværket udenfor skoletiden. Den anden er pigen, som er i udkanten af de skiftende relationer, der ofte finder sted i pigegrupper. »Hvis man ikke har nære relationer til jævnaldrende, har man ingen at spejle sig i, og det er ekstra svært, når man har manglet det reality check, man får igennem de sociale fællesskaber i skolen«, siger Rillo Snerup Rud. Børns Vilkår kan godt følge bekymringen for dem, der er i udkanten af de sociale netværk: »Der kan helt sikkert være en blind spot her, som man skal have et øje for«, siger Sanne Lind, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår. ■

CORONA

Fem råd til en god klassekultur AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK JUNIE ILLUSTRATION / FOTOS PRIVATE

anset om du og din klasse mødes online, eller om I er tilbage i forskellige lokaler på skolen, så er én ting i farezonen: Klassekulturen. Det bør du være opmærksom på, fordi en smuldret klassekultur efterlader rum for konflikter, misforståelser og elever, der føler sig uden for fællesskabet. Det fortæller Pernille Hedegaard Bøgh (herunder t.h.), der sammen med Ditte Gøricke Jensen (herunder t.v.) har skrevet bogen ’God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere’. »Når vi tager det fysiske samvær væk, risikerer forståelsen af vi og os at forsvinde. Alt det uformelle, småsnakken, nikket, smilet, øjenkontakten og de små klap på skulderen er med til at vedligeholde kulturen,” siger Pernille Hedegaard Bøgh. De to forfattere driver også virksomheden Link Kommunikation og bruges af grundskoler og ungdomsuddannelser til at skabe og vedligeholde en god klassekultur. Her er deres råd til, hvordan I kan arbejde med kulturen, indtil I alle er tilbage til mere normale tilstande.

1. STRUKTUR, STRUKTUR, STRUKTUR ”Det er dig som lærer, der skal angive tydelige rammer og en kultur omkring samarbejdet, som du inviterer eleverne med ind i. Uanset om I er sammen online eller på skolen. Sørg for, at eleverne er helt med på, hvad de skal arbejde med, når de skal ud i grupper, hvem der er i hvilke grupper, hvor de skal mødes, hvornår de skal være tilbage, hvordan I samler op på, og hvad de har arbejdet med. Eleverne skal også vide, hvordan de kommer i kontakt med dig. Forsøg at have kontakt med så mange som muligt under selve gruppearbejdet”. 2. SØRG FOR, AT I FORNEMMER HINANDEN SOM MENNESKER ”Start altid undervisningen med en runde, hvor alle elever tjekker ind. Det giver eleverne en fælles referenceramme og en fornemmelse af hinanden som mennesker. Eleverne har brug for den genkendelse, der ligger i at opleve andre, som er i samme situation som dem selv”. 3. LAV SMÅ RITUALER ”Ritualer er med til at binde os samme som mennesker og opbygge en fornemmelse af fællesskab. Det kan være små ritualer, når eleverne tjekker ind i starten af timen. Hvis I alle er online, så start f.eks. med eleven med det længste hår, eller den mest farverige baggrund på skærmen. Dyrk det, at I godt kan have det sjovt, selv om I er fysisk på afstand af hinanden, og se det som en mulighed for at få skægge og anderledes oplevelser sammen som klasse”.

4. FLERE HOLD – ÉN KLASSE ”Husk, at man godt kan være sammen på andre måde, selv om man sidder i flere forskellige lokaler på skolen. Sørg for også at have tværgående kontakt eksempelvis ved videosamtaler eller skrevne beskeder til de andre. Det kan være via quizzer eller rare beskeder og anerkendelser til de elever, der sidder i andre lokaler. Relationerne på tværs af klassen skal hele tiden bearbejdes, selv om der er flere hold, så I ikke får forskellige klassekulturer”. 5. PLEJ DEN SOCIALE SAMMENHÆNGSKRAFT ”Når alle engang er tilbage i samme klasseværelse, er det måske nærliggende at fokusere på de faglige huller, der er opstået under hjemmeundervisning. Men det er fuldstændig afgørende, også for elevernes faglige udbytte, at man i starten har et bevidst fokus på at genetablere den sociale sammenhængskraft. Det kan være en mulighed for at skabe en ny fælles historie og kultur i klassen, så sørg for, at det ikke går for meget op i faglig hulstopning”. ■

CORONA

Fuldt skema fungerede bedst både fagligt og socialt AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK JUNIE ILLUSTRATION / FOTOS PRIVATE

ærer Karina Vincentz Sørensen har 14 lektioner om ugen i dansk, tysk, historie og trivsel med sin 7. klasse på Sankt Birgitta Skole, der ligger på Lolland. Efter corona-nedlukningen i marts blev det normale skoleskema erstattet af ugeplaner i dansk, matematik og engelsk, men efter kun én uge var eleverne tilbage på fuldt skema. Karina Vincents Sørensen oplevede, at skiftet var godt både socialt og fagligt. Hvorfor gik I så hurtigt tilbage til fuldt skema? Vi startede med fuldt skema i 8. og 9. klasse, og efter overvejende positive tilbagemeldinger fra elever, lærere og forældre besluttede vi at gennemføre det i 7. klasse efter den første uge, og i 6. klasse ugen efter. Hvordan tog eleverne mod skiftet? De var så glade for at kunne høre og se hinanden igen. At kunne snakke sammen, fnise og kigge rundt på hinandens værelser. Det var helt tydeligt, at det havde de brug for allerede efter en uge, hvor de havde siddet hver for sig og løst opgaver. De efterspørger trivselstimerne, hvor vi har fokus på det, der fylder for dem lige nu. De skulle jo have været konfirmeret her i foråret, og det er klart, at de har brug for at spejle sig i hinanden i den situation. Og så har jeg har det sådan, at det faglige skal vi nok nå. Hvordan organiserer I dagene på tværs af fag? Vi bruger Microsoft Teams, hvor alle klasser er

oprettet. Alle klassens fag har sin egen kanal, og når der er f.eks. dansk på skemaet tjekker eleverne ind på den kanal. Det er meget koncentreret. Vi er i gang lige fra start, hvor der i klassen rask væk kan gå op til 10 minutter, før alle er rigtigt i gang. Vi har fastholdt de normale frikvarterer, og vi opfordrer eleverne til at komme lidt ud mellem lektionerne. Hvordan bruger I video? Det er frivilligt, og når vi har fælles undervisning, er der mange, som slår kameraet fra. Men når eleverne går ud i mindre grupper, er det mit indtryk, at langt de fleste er trygge ved at slå video til. Hvad er din rolle som lærer? I den første time jeg har dem, starter vi altid med at tjekke ind, sige hej, og så hører jeg, om der er nogen, der har noget, de vil sige. Det giver en føling med, om der er nogen, der har en dum morgen, og så spørger jeg ind til, om det er, fordi de er trætte, eller der er noget, de har brug for at snakke om. De skal fornemme, at jeg er der for dem, ligesom jeg er normalt. Indimellem er der også nogle, der ringer mig op og har brug en snak. Hvordan forløber en typisk lektion? Vi starter med en fælles gennemgang af, hvad vi lavede sidste gang, og hvad vi skal lave i dag. Herefter laver de typisk opgaver i mindre grupper på de kanaler, der er oprettet til den enkelte gruppe. Vi bruger mellem en tredje- og

en fjerdedel af lektionen på den fælles kanal, og vi slutter typisk også timen af sammen. Nogle gange beder jeg dem om at aflevere det, de har arbejdet med til mig, men de får meget sjældent lektier. Jeg kan jo mærke på mig selv, hvor brugt jeg er efter en hel dag foran skærmen. Oplever du, at klassen har ændret sig? Der tegnede sig hurtigt et mønster, der ligner det, vi kender fra undervisning i klassen. Det er de samme, der ofte markerer sig i timerne, og så er der nogle, som havde savnet muligheden for at gemme sig lidt i fællesskabet. Nogle har det rarest med en lidt anonym rolle, og det skal der også være plads til, så længe de laver deres opgaver. Egentlig relationsarbejde er svært, fordi det hurtigt bliver lidt iscenesat, hvor det i klassen opstår mere spontant. Men vi sammensætter grupperne ud fra både faglige og sociale hensyn, og der er tit nogle, der bliver hængende i deres gruppekanaler. ■

Karina Vincentz Sørensen er lærer på Sankt Birgitta Skole i Maribo på Lolland.

CORONA

Få overskud og motivation i dit lærerliv Getting Things Done – et af verdens mest udbredte systemer til personlig produktivitet – hjælper dig med alle projekter, du skal forholde dig til, når du skal genopfinde dig selv som lærer i en coronatid.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION JUNIE ROE-JØRGENSEN

et er ikke sikkert, du har været bevidst om det, men siden skolerne lukkede, og du blev distancelærer, har du truffet en masse beslutninger om dig selv, din rolle som lærer og din undervisning. Hvilken type onlinelærer vil jeg gerne være for mine elever? Hvordan motiverer jeg dem på afstand? Hvilke succeskriterier har jeg for mig selv og min undervisning? Hvad med klassesammenholdet? At omlægge sit arbejdsliv og redefinere sig selv som lærer er en virkelig krævende opgave, og her kan der være hjælp at hente fra Den Naturlige Planlægningsmodel, som er en del af konceptet Getting Things Done. Det fortæller Lars Rothschild Henriksen, der er direktør i den danske gren af Getting Things Done. »Metoderne frigør energi, så du får overskud i stedet for at blive stresset«. Modellen kan også bruges i dit fremtidige liv som lærer, når nedlukningen engang er overstået, og du vender tilbage til en mere normal tilværelse.

INTRO: Sådan planlægger din hjerne Den Naturlige Planlægningsmodel bygger på og fintuner den proces, som hjernen gennemfører, når den står over for et projekt. Her gennemgår hjernen fem faste trin: 1. Begynd med formålet 2. Visualisér resultatet 3. Brainstorm 4. Organiser 5. Gå i gang TRIN 1: Begynd med formålet Når du skal i gang med et projekt, spørger hjernen allerførst: Hvorfor? What’s in it for me? Hvorfor skulle jeg gøre det? Hvorfor, for eksempel, skal jeg lave en plan for, hvordan jeg bevarer fællesskabet i min 6. klasse? Hvad vil jeg få ud af det? Svaret er måske: Jeg får en velfungerende klasse med stærke og glade elever. Jeg skaber en sammenhæng, som kan støtte de svageste elever. Og jeg oplever mig som en god og omsorgsfuld lærer. Hjernens intuitive og ubevidste system identificerer hurtigt værdien, og hvis den finder noget godt i projektet, hopper den hurtigt videre.

Det kan betale sig for dig bevidst at bruge noget tid i denne fase. For netop værdierne er det, som senere vil motivere dig til at holde fast og arbejde videre. Samtidig tydeliggør værdierne, hvad der er vigtigt for dig i projektet og dermed i den løsning, som kommer ud af det. Det sikrer dig større professionel glæde. TRIN 2: Visualiser resultatet Når hjernen har identificeret værdien, forestiller den sig ganske kort, hvordan det vil være, når projektet er succesfuldt fuldført. Hvordan ser det ud, når du er en stolt lærer i en 6. klasse med stor sammenhængskraft? Igen er hjernen lynhurtig, men du kan med fordel blive lidt længere i denne fase. Forestil dig helt detaljeret, hvordan det er at være dig. Du kan eventuelt tegne det – gerne med farver. Visualiseringen vil motivere dig, hjælpe dig med at holde energien oppe og sikre retning i din opgaveløsning. TRIN 3: Brainstorm Når hjernen har visualiseret dig og det stærke sammenhold i din 6. klasse, går den i gang med at brainstorme. Hvad skal der til, for at du når i mål? Hvilke konkrete opgaver skal

CORONA

GETTING THINGS DONE:

Sådan giver du hjernen ro Du kender sikkert godt det der med, at hjernen hele tiden sender dig ”Husk nu lige …”-, ”Åh, jeg skal også huske at ..”- eller ”Fik jeg nu …”-agtige beskeder. Det stresser helt vildt. Med nogle enkle trin kan du sikre dig selv mere ro og overskud. Trin 1: Saml op Skriv alle de der ”Husk nu at …”-tanker, som din hjerne sender, ned på din huskeliste, gør det, så snart de popper op, og gør det hver gang. Alle. Både dem, som handler om dit professionelle liv, og dem, som handler om dit privatliv.

Og indfør samtidig en rutine, så du minimum en gang hver dag genbesøger huskeliste og afklarer, hvad du skal gøre med opgaverne. På den måde aflaster du hjernen, undgår stress og planløs handlen, forklarer direktøren i den danske gren af Getting Things Done, Lars Rothschild Henriksen: »Hjernen er ikke beregnet til at gå og huske på opgaver. Så når du fjerner alle huskeopgaverne fra den, slapper den af, og så kan den koncentrere sig om det, den er god til«. Hvis hjernen alligevel dukker op med en huskebesked, svarer du den

du løse, hvad skal du konkret gøre for at sikre det stærke klassesammenhold i 6. klasse? Måske skal du få dem til at arbejde sammen i mindre grupper på kryds og tværs. Måske skal du sørge for, at grupperne hele tiden skifter, så de lærer hinanden at kende. Måske skal du, hver gang du taler til dem, understrege fællesskabet og betone, at de er en helt speciel og stærk klasse. Måske skal de skrive en ”Vi er 6. A”-sang, som I skal synge. Du skriver alle ideerne ned på det papir, hvor du arbejder med projektet. Det kan være en god idé ud for hver idé at skrive en konkret handling. Hvad er det, du skal gøre. Skriv en sang. Fortæl klassen, at den er unik. Osv.

bare med et: ”Rolig, nu. Det er der styr på. Det er på huskelisten”. Og når hjernen har tillid til, at du husker og følger op på dine forpligtelser, slapper den af og stopper alarm-notifikationerne. Trin to: Afklar Besøg huskelisten minimum en gang om dagen og afklar, hvordan du skal forholde dig til opgaverne på den: Skal de smides væk, fordi de er løst eller irrelevante? Skal de vente? Skal du handle på dem, inden du næste gang genbesøger listen?

og forholde sig til det, den er god til. TRIN 5: Gå i gang Så snart opgaverne er prioriteret og ordnede, er hjernen klar og topmotiveret til at løse opgaverne og finde kreative løsninger, som svarer til værdierne, og som fører til målet. Så beslut dig for, hvad din næste fysiske handling, som vil bringe projektet tættere på målet, skal være. Skal du ringe til en kollega? Vil du lave et udkast til nogle gode legeøvelser? Det er vigtigt, at handlingen er konkret, fysisk og synlig. Herfra tager du opgaverne en for en i den rækkefølge, du har prioriteret. ■

Trin tre: Handl på dem De opgaver, du skal handle på, inden du næste gang besøger listen, knytter du en konkret handling til. Hvis det er en opgave, du kan løse på under to minutter, løser du den straks. Hvis den kræver mere end to minutter, prioriterer du dem og knytter en konkret handling til dem hver. ”Ring til skolelederen om …” ”Kontakt PPR om ???”: Sørg for, at handlingen er konkret – det giver hjernen ro. ■

OM GETTING THINGS DONE Den nu 74-årige David Allen blev verdenskendt for bestsellerbogen Getting Things Done. B ogen er oversat til 27 sprog og solgt i mere end to millioner eksemplarer. Getting Things Done-konceptets to væsentligste metoder er Den Naturlige Planlægningsmodel, som du kan bruge, når du arbejder med projekter, og de simple trin til at undgå stress som aflaster hjernen ved at flytte alle huskeopgaverne væk fra den.

TRIN 4: Organiser Når alle ideerne er fundet, går hjernen i gang med at prioritere dem og finde ud af, hvilken rækkefølge de skal løses i. Hvad skal du gøre først? Gå alle ideerne igennem og forhold dig til, hvad der skal ske med dem. Det er vigtigt, at du gør det disciplineret, og at du forholder dig til dem. Det er det, som giver din hjerne mulighed for at slappe af og have tillid til, at du har styr på det – den kan give slip

CORONA

Efterskoleforeningen svarer på kritik

Vi har talt højt for at blive hørt Efterskoleforeningens massive pres for at få åbnet efterskolerne kritiseres for at være for unuanceret og kun tale forældre og elevers sag. Formand Torben Vind Rasmussen er ikke enig, men siger, at han har lært »sindssygt meget« de seneste måneder.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK JUNIE ILLUSTRATION

vilken rolle spiller forstanderne, lærerne og de øvrige ansatte på efterskolerne egentlig i Efterskoleforeningen? Det spørgsmål stiller flere lærere og forstandere sig selv, efter de senere måneders nedlukning af efterskolerne, hvor foreningen har presset massivt på for at få åbnet efterskolerne. »Efterskoleforeningen kom til at agere talerør for elever og forældre«, lyder kritikken fra en lærer, der ønsker at være anonym. Frie Skoler har talt med en lang række kritiske lærere og forstandere, der ligesom ovenstående lærer ikke ønsker at stille sig frem med navn, fordi de er bange for, at en kritik af genåbningen kan skade både dem selv og deres skole i den meget følelsesladede debat. Overordnet går kritikken på, at Efterskoleforeningen har været for enøjet i kampen for at få genåbnet skolerne. Foreningen har formået at få politikere i tale, men det er sket på bekostning af den virkelighed, som efterskolerne befinder sig i. »Hormoner kommer før corona«, som en forstander udtrykte det ugen før genåbningen med henvisning til, at det bli-

ver ekstremt vanskeligt at lave efterskole og leve op til strikse regler om afstand og hygiejne. Skolerne risikerer at stå tilbage med skuffede teenagere, der ikke kan genkende deres efterskoleliv, eller med en virus, som spreder sig hurtigt. »Jeg er bange for, at vi kommer til at sejre ad helvede til«, siger forstanderen. Formand: Mit fokus er friheden Hos Efterskoleforeningen kender formand Torben Vind Rasmussen godt til kritikken, der også er kommet frem på de interne møder og debatter på diverse sociale medier. Han henviser dog til foreningens vedtægter, hvor der står, at foreningens formål er at arbejde for skoleformens frie idégrundlag og skabe gode vilkår for skoleformens udvikling. »Vi er som forening forpligtet til at sikre, at skolerne har frihed til selv at vælge, hvordan den vil drive skole. Og i det her tilfælde: Om skolen vil åbne op eller ej«, siger Torben Vind Rasmussen. Her vil flere forstandere dog indvende, at den frihed er mere end kompliceret at håndte-

re i den aktuelle situation, hvor debatten med Efterskoleforeningen i spidsen har været meget følelsesladet og handlet om, at 30.000 unge risikerer at få ødelagt en vital del af deres ungdom. Ergo, hvis en efterskole beslutter sig for at holde lukket, mens naboskolerne vælger at åbne, vil den lukkede skole komme under enormt pres fra elever og forældre. En problemstilling, som Torben Vind Rasmussen er klar over. »Men det er jo et dilemma for os som interesseorganisation: Vi skal arbejde for skolernes frihed til selv at vælge, men samtidig siger nogle lærere og forstandere, at de ikke vil have det valg. De vil have os til at vælge. Det har vi bare slet ikke mandat til«, siger formanden. Efterskoleforeningen er en kompleks størrelse, og efterskolefolk kan diskutere længe, hvem foreningen egentlig er til for. Er det skolerne, lederne, bestyrelserne eller de ansatte? Torben Vind Rasmussen siger, at han er nødt til at se på helheden, og derfor har han til de interne møder de seneste måneder gjort meget ud af at sige, at Efterskoleforeningen ikke varetager særinteresser.

CORONA

»Skal vi åbne for enhver pris?« Vi skal køre over broen nu! Kan den holde til vægten? Ja, det er jeg sikker på. Har I regnet på det? Nej. Er der nogle andre, der har regnet på det? Ja. Og hvad sagde de? At den ikke kan holde. Er det så en god idé at køre over? Ja, for vi vil jo så gerne.

»Der er mange ansatte på skolerne, der siger: Hvad med mig? Men som formand for Efterskoleforeningen kan jeg jo for eksempel ikke sige, om lærere i risikogruppen skal på arbejde eller ej. Forestil dig lige de reaktioner, jeg ville få, hvis jeg blandede mig i det? Det er suverænt en ledelsesopgave ude på skolen«, siger Torben Vind Rasmussen. Den delikate balance Men hvad med forældre og elever? En stor del af kritikken af Efterskoleforeningen går på, at den har ageret talerør for netop dem. Torben Vind Rasmussen siger selv, at der har været forældre, som har »arbejdet hårdt for, at Efterskoleforeningen skal varetage deres interesser«, men han mener ikke, at foreningen er blevet en forening for dem. »Som interesseorganisation er det vel vores opgave at sikre, at politikerne kender vores ståsted. Det kan blive skingert, men det synes jeg ikke, det har været«, siger formanden og fortsætter: »Vi har haft en udfordring i at komme i dialog med sundhedsmyndighederne, og derfor

Sådan skrev forstander fra Skals Efterskole, Nikolai Terp, på sin Facebook-side den 21. april. Den fiktive dialog var et udtryk for, hvordan debatten om efterskolernes genåbning lød i hans ører. »Desværre med vores fælles Efterskoleforening på det hold, der er styret af: De unge vil jo så gerne«. Til Frie Skoler uddyber forstanderen, at han bakker op om foreningens arbejde for at få skolerne åbnet, men er kritisk over for re-

har vi talt så højt, vi kunne. Og det har jeg svært ved at forstå kritikken af«. Foruden de kritiske stemmer har Frie Skoler også talt med flere lærere og forstandere, som er glade for det pres, som Efterskoleforeningen har lagt på landets politikere. Også det nikker Torben Vind Rasmussen genkendende til: Der har været meninger i alle retninger, hvor nogle ville have foreningen til at kæmpe hårdere for en genåbning, mens andre helst så, at det hele blev udskudt, til alt er tilbage til tiden før nedlukningen. Formanden understreger, at han hele tiden har haft en enig bestyrelse bag sig, og at det for dem har været vigtigt at få skolerne i gang så hurtigt som muligt – inden for de retningslinjer, der kommer fra sundhedsmyndighederne. »Internt er der mange forstandere, der siger til mig, at de ikke kan tegne konturerne til næste skoleår, hvis de ikke får nogle trædesten og kan prøve nogle ting af i det her skoleår. Så de allerede nu kan finde ud af, hvordan alt fra indretning til skoleskema skal se ud, når de åbner op til august«, siger formanden. Torben Vind Rasmussen ville i bagklogska-

torikken og den hast, der har gjort, at sundheden er skubbet i baggrunden: »Jeg synes, der med tiden er kommet flere nuancer med i retorikken, men i særligt i starten var det ’alt eller intet’, hvor efterskoleafslutningen nærmest var vigtigere end lukkede forretninger, og dem, der havde mistet deres kære. Det hele skete fra et sundhedsmæssigt uoplyst grundlag. Og spørgsmålet er: Skal vi åbne for enhver pris?« ■

bens ulideligt klare lys ønske, at Efterskoleforeningen havde holdt digitale møder med forstanderne tidligere i forløbet. Først efter påske havde foreningen alle forstandere samlet til et online møde for at forklare strategien, og det har løsnet op for den interne kritik. Møderne er også en del af en vigtig lære, som Torben Vind Rasmussen tager med sig fra corona-krisen: Der er forskel på kommunikation til politikere og medlemmer, og mens foreningen skal tale med en høj røst for at blive en del af den politiske bevidsthed, bliver den kaldt for skinger og unuanceret, hvis den taler på samme måde til medlemmerne. Det erfarede foreningen helt konkret, da den brugte et brev til politikerne og sendte det ud til forstanderne. Flere blev sure, fordi indholdet lød for skingert. »Jeg ved ikke, om jeg ville gøre noget anderledes i det her forløb, hvis jeg kunne, men jeg kan sige, at jeg har lært sindssygt meget«. ■

CORONA

EN GRUFULD TID I LOMBARDIET Den norditalienske region Lombardiet, hvor byen Como ligger, havde registreret 80.723 smittede og 14.839 døde den 12. maj 2020 – cirka halvdelen af alle Italiens døde. Flere dødsfald på plejehjem indgår ikke i de officielle statistikker. Det første tilfælde af coronavirus i Lombardiet blev registreret den 21. februar, men nogle epidemiloger mener, at virussen har været i regionen siden tidlig januar, måske før. Der bor 10,6 millioner indbyggere i Lombardiet, som med afstand er den rigeste i Italien. Folk bor også tættere end noget andet sted i landet, ligesom regionen er hjemsted for flest italienere over 65 år.

»Mange af mine elever har mistet en bedsteforælder« Eleverne tager del i hinandens smerte, fortæller lærer Daniela Casagrande fra den norditalienske region Lombardiet, hvor alle kender en, der er død de seneste to måneder.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK / PRIVATFOTO

CORONA

en italienske lærer Daniela Casagrande er netop hoppet af sin online-undervisning, da hun taler med Frie Skoler. En af hendes elever fortalte i dag med tårer i øjnene, at hans bedstefar er død: Det seneste offer for coronavirussen. Ingen af de andre elever vidste noget på forhånd. »Men lige med det samme var det, som om eleverne blev til én. De viste deres empati og sagde: ”Jeg er med dig”«, siger den italienske lærer i et interview den 24. april. Episoden er ikke enestående. Daniela Casagrande bor i byen Como, som er en del af norditalienske Lombardiet – den hårdest ramte region i Italien. På dagen for interviewet havde Lombardiet registreret over 70.000 smittede og mere end 13.000 dødsfald. Daniela Casagrande fortæller, at hendes mand har mistet en tante, nære venner har mistet deres forældre, og flere af hendes elever i mellemskolen har mistet en bedsteforælder. »Eleverne oplever, at de ikke kun deler det sjove, men også tager del i hinandens smerte. Det er jo ikke normalt for 11-årige. Men jeg kan se, at de vokser«, siger Daniela Casagrande. Det er ikke en film Livet set fra hjemmet i udkanten af Como får Daniela Casagrande til at tænke på scener fra en science fiction-film. Foruden lukkede skoler, hjemmearbejde for stort set alle og ingen biler på vejene får hun og alle andre kunder taget deres temperatur, hver gang de skal i det lokale supermarked. Der er kun plads til en lille gruppe handlende ad gangen, og derfor står de i kø med to meters afstand og venter udenfor. De er kun velkomne indenfor iført maske og handsker, og indkøbet skal helst gå hurtigt, så der er plads til de næste i køen. »Rigtigt mange mennesker er påvirket af det her. Det er ikke en film«, siger Daniela Casagrande og gentager den sidste del af sætningen flere gange. Pårørende til de mange døde må ikke deltage i begravelser, og lokale læger fortæller om den evige frygt for at bære smitten fra patient til patient. En læge-forælder i hendes klasse blev alvorligt syg, men er heldigvis kommet sig. I medierne er der forskellige historier om kreative italienere, der for eksempel holder grill-arrangementer på toppen af deres tag i et (forgæves) håb om at undgå politiet, men det er Daniela Casagrandes indtryk, at italienerne generelt følger de strikse anvisninger.

hvad de drømmer om, og så begynder nogle af dem at græde. Det er altid en balance«, siger Daniela Casagrande.

Jeg tænker ikke på alt det elendige, men på det smukke, der stadig er her Fremhævet Anne Frank-citat i en af de tegneserier, som Daniela Casagrande har lavet til sine elever. Dels til brug i undervisningen, dels for at vise, at andre unge har klaret sig igennem svære tider.

Det gælder også hendes elever, som dog gerne snart vil udnytte det bedre og bedre vejr til at komme i den populære Como-søen. »For få uger siden var der kun 8-10 grader udenfor, men nu har vi fået 20 grader, og alle eleverne bor tæt på søen. Så de vil selvfølgelig gerne ned og bade med deres venner«. Danser på skærmen Daniela Cassagrande underviser 11-13-årige i engelsk og spansk på den lokale skole, der er en del af nonne-ordenen Assumption-søstrene. Derudover underviser hun i dans, hvilket i den her tid foregår alene i stuen, mens hun ser på eleverne, der danser i små firkanter på computer-skærmen. Kort efter interviewet med Frie Skoler skal hun undervise nogle elever fra en af søsterordenens skoler i Ecuador, hvor de stort set ingen undervisning har. På hendes eget initiativ. »Det her er hårde tider, men det er også en tid, hvor vi bør støtte hinanden og dele. For hvis vi ikke skulle gøre det nu, hvornår så? Hvad venter vi så på?«, siger Daniela Casagrande. Til de boglige timer med eleverne i Como er Daniela Casagrande altid opmærksom på elevernes mentale tilstand. »I min undervisning har vi talt om Anne Frank og andre unge, der har prøvet hårde tider, så mine elever kan se, at det kan lade sig gøre. Nogle gange spørger jeg dem også,

Tålmod og forberedelse Ligesom de fleste andre steder er der i det nordlige Italien mange spørgsmål og ganske få svar. Daniela Casagrande får stadig løn fra skolen, men ikke for de dansetimer, som hun på frivillig basis holder gang i uden for skole-regi. På det italienske arbejdsmarked er virksomhederne ved at være pressede, men ingen ved med sikkerhed, hvornår de kan åbne. Og i skolen er nogle af eleverne irriterede over tekniske udfordringer, og at de ikke kan få lov til at se deres venner. »Jeg fortæller dem hele tiden, at vi alle sammen er nødt til at være tålmodige og fleksible. Eleverne vil jo gerne mødes med hinanden til sommer, og jeg fortæller dem, at det er godt at have ønsker: Men i sidste ende er vi nødt til at holde fast i det, vi ved«, siger hun. Daniela Casagrande mødes ofte med sine kolleger – online, naturligvis – og de forsøger at forberede sig på alle mulige scenarier. Under normale omstændigheder slutter skoleåret den 10. juni, og her sidst i april er der i Italien både snak om, at skolerne kan komme tilbage lige inden sommer, og at de måske først får lov til at starte op engang i oktober. Daniela Casagrande gik for noget tid siden i gang med at lære at lave små tegneserier, som hun bruger i undervisningen, og nu er hun begyndt på kurser i webinar og forskellige læseplatforme. »Jeg er nødt til at gøre mig klar til, hvad end der kommer«. ■

BLÅ BOG Daniela Casagrande er 45 år og bor med sin mand i den norditalienske by Como. Hun er spansk- og engelsk lærer på Assumption-ordrens skole i byen og underviser derudover i dans.

Karakterer bliver ikke Rudolf Steiner-skolens smutvej

DE PRØVEFRIE SKOLER OG NEDLUKNINGEN

Aflysningen af folkeskolernes afgangseksaminer skabte politisk postyr om landets 62 prøvefrie skoler. Rudolf Steinerskolen i Skanderborg lod sig ikke friste til at give årskarakterer, selv om det kunne spare eleverne for optagelsesprøver.

∙ I begyndelsen af april aflyste regeringen folkeskolens afgangs ek s aminer o g fastslog, at eleverne skal kunne komme videre på ungdomsuddannelserne via deres årskarakterer.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO DALHOFF CASPER/RITZAU SCANPIX/ARKIV

elv om Rudolf Steiner-skolen i Skanderborg fik mulighed for at give eleverne en årskarakter og dermed spare dem for bøvlet med optagelsesprøver til ungdomsuddannelserne, kom det aldrig på tale. For det ville være helt meningsløst i forhold til den pædagogiske hensigt. Det siger Lars Thetmark, der er lærer i og pædagogisk leder for overskolen og master i Rudolf Steiner-pædagogik: »En karakter fremmer jo ikke noget i eleverne. Selv de elever, som får 12-taller, bliver ikke lykkelige af det«, siger han. Rudolf Steiner-skolen i Skanderborg modtager hvert år mange elever, som søger væk fra karakter- og test-presset på andre skoler. »Der er mange socialt og psykisk udsatte elever i en klasse – måske

∙ I midten af april meddelte Undervisningsministeriet, at eleverne fra de prøvefrie skoler skulle til optagelsesprøve den 29. april.

20 procent – og vi risikerer, at de på grund af karaktererne mister lysten til at lære«, siger Lars Thetmark. Og Lars Thetmarks elever efterspørger ikke karaktererne, tværtimod: »De siger: ”Det fortæller jo ikke noget om mig, at jeg får et 7- eller et 12-tal«, fortæller Lars Thetmark. Han og kollegerne på Rudolf Steiner-skolen evaluerer elevernes opgaver og skriver feedback, og hvert andet år får eleverne et vidnesbyrd med beskrivelse af deres faglige indsats og udvikling. Det er en langt bedre evalueringsmetode, mener Lars Thetmark: »Hvis jeg giver en elev 00, vil han måske tænke, at jeg er dum og uretfærdig. Eleven skal ikke komme i et modsætningsforhold til faget eller mig af den årsag. Eleverne ønsker ikke en karakter eller en enkeltords-

vurdering som ”Udmærket”. Det er jo meningsløst. Eleverne vil i stedet i dialog med læreren og forstå evalueringen, og når jeg gør mig umage med at skrive den, kan jeg løfte eleverne fagligt og styrke deres nysgerrighed, uanset hvilket niveau de ligger på«, siger han. Og den måde, en skole evaluerer på, påvirker elev/lærer-relationen, mener Lars Thetmark: »Jeg oplever, at de elever, som kommer fra skoler med karakterer, i det første stykke tid er mere i modsætning til læreren end de elever, som har gået her i flere år. De lærer, at karakterer ikke bruges som et belønningssystem, men at de kan genkende deres egen indsats og indstilling til deres skolegang i vores evalueringsmetode«. ■

∙ Ministeriet justeraede kort før den 29. april sin melding: Prøvefrie skoler, som giver årskarakterer, fik samme vilkår som folkeskolen – de kan altså komme ind på årskarakterne. Prøve- og karakterfrie skoler fik mulighed for at give afgangseleverne en årskarakter eller sende dem op til optagelsesprøve enten den 29. maj, engang i midten af juni eller i starten af august. ∙ Få dage efter præciserede ministeriet, at hvis prøvefri skoler vælger at give en årskarakter, kan den ikke nøjes med at give til afgangseleverne – så skal samtlige elever i 8., 9. og 10. klasse have årskarakterer i samtlige af folkeskolens fag. Hvis skolen fravælger den mulighed, kan den sende eleverne op til en af de tre optagelsesprøver.

Foreningen holder hånden under hårdt ramt kursuscenter Hornstrup Kursuscenter er ligesom alle andre konferencecentre hårdt ramt af coronavirussen. Som ejer må Frie Skolers Lærerforening hjælpe til økonomisk.

idst Hornstrup Kursuscenter havde en gæst gående på gangene, var den 12. marts om morgenen. Dagen efter at statsminister Mette Frederiksen (S) havde lukket alle skoler og det meste af samfundet ned. »Nogle kørte allerede hjem samme aften, som statsministeren holdt sit pressemøde. Andre havde måske fået et par glas rødvin og blev til morgenmaden næste dag. Men derefter har der ingen gæster været her«, siger direktør Anders Martin Larsen. Hornstrup Kursuscenter er ejet af Frie Skolers Lærerforening, og da kursuscentret stadig har udgifter til løn og regninger, men ingen indtægter, må foreningen agere redningskrans. Det foregår på samme måde, som hvis man har en kassekredit i banken – dog uden de høje renter – hvor pengene betales tilbage. Hvor lang tid tilbagebetalingen kommer til at tage, afhænger af kursuscentrets fremtidige overskud, men Frie Skolers Lærerforening kommer

AF PETER KROGH ANDERSEEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO GOOGLE MAPS

ikke til at tabe penge på den økonomiske hjælp, siger Henrik Wisbech, der både er sekretariatschef i Frie Skolers Lærerforening og bestyrelsesformand i Hornstrup Kursuscenter. »Frie Skolers Lærerforening får pengene igen. Og vi taber ikke noget på at låne dem til Hornstrup Kursuscenter, fordi renten er negativ på de beløbsstørrelser, vi taler om her«, siger Henrik Wisbech. Ifølge direktør Anders Martin Larsen kan Hornstrup Kursuscenter som minimum se frem til et tab i den årlige omsætning på fire-fem millioner kroner ud af en budgetteret omsætning på cirka 17 millioner kroner. Det svarer til en nedgang på 30 procent. Hvis kursuscentret ikke skal lide yderligere tab, forudsætter det, at gæsterne igen begynder at tjekke ind på den anden side af sommeren. Indtil videre er nogle få arrangementer blevet aflyst, men generelt er der stadig et lovende antal bookinger i efteråret. »Det gængse billede har været, at folk kig-

ger helt kort og kun aflyser arrangementer på den her side af sommeren. Vi ved selvfølgelig ikke, om det er, fordi folk endnu ikke har lavet alle de tilpasninger, de mener, der skal til på den anden side af sommeren. Men indtil videre ser efteråret hæderligt ud«, siger Anders Martin Larsen. ■

HORNSTRUP KURSUSCENTER Hornstrup Kursuscenter ligger ved Vejle og bruges hvert år til møder, kurser og konference af mere end 10.000 gæster fra private og offentlige virksomheder. Med og uden overnatninger. Ejeren er Frie Skolers Lærerforening, som selv bruger centret til møder i hovedbestyrelsen, seminarer, kurser etc.

FORENINGENS SIDER

DER ER GODE GRUNDE TIL, AT VI SKAL HAVE FRIE SKOLER

FORMAND FOR KREDS 8 FRIE SKOLERS LÆRERFORENING ANNIE STORM

år jeg hører diverse udmeldinger i medierne fra regeringsside, tænker jeg ofte, at de frie skoler opleves som paria eller samfundsbelastninger. For eksempel Socialdemokratiets forslag om at lukke frie skoler, der ikke er landsbyskoler. Politiske angreb på tilskuddene. Men også undervisningsministerens modvilje mod at tale med Frie Skolers Lærerforening, og ministeriet, som ikke altid inviterer foreningen med, når der er høring om politiske forslag. Er det rimeligt, at vi skal ned-

gøres og bliver holdt udenfor, når vigtige skolebeslutninger skal træffes? Et velfungerende demokrati er også at passe på mindretallene, så værdibaserede skoler er en vigtig del af den danske demokratitænkning. For 169 år siden blev landets første friskole oprettet. En gruppe forældre kunne ikke se sig selv i den statslige skole med dens dogmatisme, disciplin og udenadslære. Få år efter fik Danmark sin første friskolelov. En lov, der betød, at forældre selv kunne bestemme, på hvilket værdigrundlag deres børn skulle undervises. Børnene var forældrenes og ikke statens. En erkendelse, der blev cementeret i grundloven af 1915. Vi lever i et land med en tilsvarende lang demokratisk tradition. En demokratisk tradition, der gør en dyd af at hylde mindretallenes ret til at tro, tænke – og have andre værdier for deres børn, end det store flertal har. Men på de frie skoler oplever vi desværre, at disse frihedsgrader er under et stærkt pres. Hvis vi vil et frit og åbent samfund, skal vi gøre plads til at tage diskussioner og uenigheder i fuld åbenhed.

De frie skoler bygger på en række frihedsrettigheder – blandt andet åndsfrihed, pædagogisk frihed, økonomisk frihed. Frihed for Loke såvel som for Thor. Gælder det så ikke også for de muslimske friskoler, der virkelig må føle, at jorden brænder under dem? Eller skal de chikaneres ud af den pædagogiske palet? Socialdemokratiet forbereder en lov, hvor tilskuddet ryger, hvis mere end 50 % er født i et andet land end Danmark, selvom skolerne er velfungerende. Tænketanken Krakas undersøgelse viser, at elever fra muslimske friskoler får markant bedre karakterer end muslimske elever i andre skoleformer. Vi oplever i høj grad, at retten til selv at definere, hvordan vi vil nå målet, bliver tilsidesat. Blandt de seneste eksempler kan nævnes, at alene den geografiske placering af en fri skole afgør, om børn i børnehaveklassen skal sprogtestes eller ej. Det vil sige, at regeringen bestemmer, hvilke børn vi må optage på vores skoler. En af undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theils (S) for længst afdøde partikammerater, Hal Koch, definerede demokrati som den livsmåde, der kommer til

Et velfungerende demokrati er også at passe på mindretallene, så værdibaserede skoler er en vigtig del af den danske demokratitænkning. ANNIE STORM udtryk i samtalen og dialogen. Uden den intet demokrati. Ganske tankevækkende. Hvis vi ikke får dialogen. Hvis det ikke anerkendes, at børnene ikke er statens, men forældrenes, så står ikke bare de frie skoler, men også et demokratisyn for fald. Det skal være muligt at udleve andre drømme og idealer, end dem staten stiller op for os, hvis man kan opstille et levedygtigt alternativ. Det er centralt i friskoletanken og i den danske demokratiske tradition. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN

KREDSGENERALFORSAMLINGERNE ER AFLYST – DE KAN GENINDKALDES MED FORKORTET VARSEL

vedbestyrelsen traf sin beslutning på baggrund af et notat fra en ekspert i foreningsjura, som har gransket situationen og foreningernes vedtægter.

Læs om aflysningen af kampvalget i Kreds 8. Hovedbestyrelsen fik en jurist til at sikre, at genindkaldelsen af generalforsamlingerne går ordentligt for sig, fortæller sekretariatschef Henrik Wisbech. ■ MHV

Coronapandemien og regeringens forsamlingsforbud satte en stopper for forårets kredsgeneralforsamlinger. Kun Kreds 7 nåede at holde sin, inden landet lukkede ned. Og med sommerferien om hjørnet er det svært at forudsige, hvornår de sidste syv generalforsamlinger kan afvikles. Derfor besluttede hovedbestyrelsen på sit seneste møde, at kredsgeneralforsamlingerne kan indkaldes med et forkortet varsel, når det igen bliver muligt at afvikle møder. Ifølge vedtægterne skal generalforsamlinger varsles seks uger i forvejen, men hovedbestyrelsens beslutning giver forretningsudvalget lov til at forkorte varslet helt ned til to uger – det samme varsel, i øvrigt, som der normalt er for indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling, fortæller foreningens sekretariatschef, Henrik Wisbech. Også frister for opstilling til personvalg kan forkortes ned til en uge, mens dagsorden skal være udsendt minimum to uge før mødet. Henrik Wisbech fortæller, at ho-

EFTERSKOLETRÆFFET 2020 FINDER STED I NOVEMBER

Dette års Efterskoletræf finder sted den 12. til 13. november. Programmet er endnu ikke fastlagt, men det kommer som vanligt til at indeholde relevante oplæg, inspirationsarrangementer og fællessang, og naturligvis kigger formændene for Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening forbi til en debat. Som udgangspunkt finder træffet sted på Hornstrup Kursuscenter, men med den nuværende coronasituation in mente følger foreningen selvfølgelig myndighedernes retningslinjer og retter ind derefter. Senere på året kan du finde flere oplysninger om årets efterskoletræf på fsl.dk, og alle medlemmer på efterskoler modtager en invitation. ■ PKA

Efterskoletræf 2020 er for alle efterskolelærere, der er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk

UDGIVELSER

Nr. 6 - uge 26 / Nr. 7 - uge 35 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION ISSN

Vahle + Nikolaisen 1902-3111

OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

FORENINGENS SIDER

CORONA I TAL

27,3 % Mere end hver fjerde af alle henvendelser til konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening er direkte relateret til den situation, der er opstået som følge af nedlukningen og genåbningen af skolerne. Det er et pænt stykke foran generelle juridiske sager, som er fokus for 9,8 % af henvendelserne. På tredje- og fjerdepladsen er arbejdstid og barsel med henholdsvis 8,9 % og 8,5 %. (Sager optalt mellem 18. marts og 29. april).

■ PKA

*** 27 AFLYSNINGER Fra den 12. marts og frem til den 7. august er hele kalenderen for fysiske møder blevet ryddet i Frie Skolers Lærerforening. Det er gået ud over det internationale seminar, busturen til Folkemødet, minikurser, pensionisthøjskolen og flere andre. Du kan følge med i aflysninger og nye kurser på fsl.dk/kurser. ■ PKA

*** 20

166

gange er formand Uffe Rostrups mest populære indlæg ”Husk lærernes perspektiv i næste fase af genåbningen” blevet liket på foreningens Facebookside. Indlægget er publiceret på Politiken Skoleliv, hvor det en overgang lå på listen over mest læste artikler. ■ PKA

*** 52 svar stod der i den særlige FAQ (ofte stillede spørgsmål) om coronasituationen den 8. maj. FAQ’en ligger der stadig og er delt ind i otte kategorier, der blandt andet tæller genåbningen, løn og arbejdstid under nedlukningen, sygdom og barsel. Et af dem lyder: Kan det passe, at skolen kan pålægge mig at holde omsorgsdage i den kommende tid? Nej, skolen kan ikke pålægge dig at afholde omsorgsdage på bestemte tidspunkter. Det er kun, hvis du ønsker det, at opsparede omsorgsdage skal holdes i nedlukningsperioden. Det fremgår klart af den aftale, der er indgået, og som gælder for alle ansatte på statens område.

FAQ’en bliver løbende opdateret og kan findes ved at logge ind på fsl.dk/corona ■ PKA

***

1. MAJ Mette talte til 50.000 mennesker Den 1. maj talte lærer Mette Zempel fra Deutsche Schule Sønderborg til godt 50.000 mennesker under arbejderbevægelsens digitale 1. maj-arrangement. Den sønderjyske lærer var den første til at sende en hilsen, efter at LO-formand Lizette Risgaard havde holdt sin tale. Mette Zempel havde let ved at finde emnet for sin tale, som hun skrev på få minutter: »Jeg er rigtig glad for den tale, jeg holdt. Jeg skrev den på tre minutter efter en gåtur i haven. Den føltes bare rigtig«, siger Mette Zempel, der deltog på den første årgang af FSL-skolen. Den digitale udgave af 1. maj var arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er 130 år siden, at arbejderbevægelsen holdt sit første 1. maj-arrangement, og kun én gang tidligere er de store fysiske arrangementer blevet aflyst. Det skete under besættelsen i 1940. ■ PKA

e tte Her er M ale: Zempel s t , jeg Mette Zempel er d ed h g je , »Hej i Sønen tyske skole d å p r re læ r e eret i Frie Sko is n a rg o g o rg derbo ning. lers Lærer fore pre singen i 2013 Efter at reger ne s d over lærer e n 9 0 4 v o L sede et til at i ble vet tvung hoveder, er v i er r bok sen”. V fo n e d in ” e tænk rt igetil at løbe hu et g n u tv et v r ble e mere. Vi ha is v r e d n u l a re, vi sk e. være kreativ ikke tid til at så vi ld alte forho , Vi øn sker aft d af l at tænke ”u ti v lo r få re lære v til at . Så vi får lo n e ig ” n se k vi o b e lærere , som v ti a re k e d være t være. har lyst til a e ll a ig tl n r e eg lærer, der ha n e d re æ v n Så v i k a r ne er ne, kollege v le e l ti d u k overs ■ og arbejdet«.

Privatskole fører an i kommunal kamp for de ordblinde Læsevejlederne på Randers Realskole har fået en god idé. Faktisk er den så god, at alle folkeskolerne i Randers Kommune nu er med på den.

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

å Randers Realskole har de fundet på noget smart. Det er ikke raketvidenskab, men det gør en kæmpe forskel for deres ordblinde elever. Skolen har nemlig lavet et samarbejde med ungdomsuddannelserne i Randers Kommune, hvor de arrangerer et overleveringsmøde imellem de ordblinde og deres kommende læsevejledere før starten på uddannelsen. Det betyder, at de unge får mulighed for at stille alle de spørgsmål, som presser sig på, og læsevejlederne ved, hvem de unge er. Det betyder også, at de hjælpemidler, der er behov for, kan bestilles på forhånd og derved være klar første skoledag. Normalt kan der gå måneder af skoleåret, før hjælpemidlerne er på plads, og de unge risikerer at komme bagud fra start. En af dem, der fik den gode idé, er Mette Søndergaard. Hun har været læsevejleder på Randers Realskole i fem år, og da hun startede, undrede hun sig over, at der ikke var en form for overlevering eller samarbejde, når eleverne skulle videre ud i uddannelsessystemet. Derfor satte hun gang i sit netværk af læsevejledere, fik ledelsen med og startede projektet ”Ordblinde i Overgange”. Sidste år kørte projektet som pilotprojekt, hvor Randers Realskoles ordblinde elever i 9. og 10. klasse, deres forældre og læsevejlederne fra ungdomsuddannelserne og 10. klasse for første gang mødtes til et overdragelsesmøde: »Det betød helt vildt meget, at de unge og læsevejlederne mødtes og så hinanden i øjnene. Så ved de unge, at læsevejlederen ved, hvem de er, og hvad de har brug for. Mange unge ”glemmer” at fortælle deres nye skole, at de er ordblinde. Nogle, fordi de gerne vil starte på en frisk, og andre får bare ikke lige taget sig sammen til den snak, når de starter«, siger Mette Søndergaard. På overleveringsmødet mødte eleverne fra Randers Realskole blandt andre Ida Elise Ravn Claumarch, der er læsevejleder på Tradium, som er et samlet uddannelsestilbud med 20 erhvervsuddannelser, HHX og HTX: »De unge har jo rigtig mange spørgsmål til, hvordan det er at være ordblind på en ungdomsuddannelse. Hvilke hjælpemidler og støtte kan de få? Hvad med eksamen, får de ekstra tid? Hvad med teknikken? Der er rigtig mange ting, som deres læsevejleder på skolen måske ikke lige kan svare på. Der er nok ting, man skal forholde sig til, når man skal starte på en uddannelse, så det er rigtig dejligt at kunne

Mette Søndergaard (t.h.) og hendes kollega Line Degn fra Randers Realskole.

PRISBELØNNET PROJEKT Det er ikke kun i Randers, de har set, at projekt Ordblinde i Overgange gør en forskel. Mette Søndergaard og hendes kollega Line Degn, som står bag idéen, modtog i efteråret Notas Læsevejlederpris 2019 for deres indsats for de ordblinde elever og arbejdet med projektet. Nota er en institution under Kulturministeriet, som producerer og udlåner tekster, der er tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Notas Læsevejlederpris er blevet uddelt siden 2014 til læsevejledere eller -teams, som har gjort en ekstra forskel for elever med læsevanskeligheder.

være med til at forebygge den usikkerhed, der kan være omkring deres ordblindhed«, siger Ida Elise Ravn Claumarch Hun kan klart se en fordel for de elever fra Randers Realskole, som hun mødte sidste år. De har et forspring i forhold til de andre ordblinde, som først skulle ”opdages”, da de startede på uddannelsen: »Det har givet eleverne en sikkerhed i, at vi ved, at de er der. Det gør det også meget nemmere for dem at tage fat i os, når de har behov for hjælp«, siger Ida Elise Ravn Claumarch, som fortæller, at hun har oplevet at blive kontaktet af elever, der først i 3.g beder om hjælp til deres ordblindhed. Hele kommunen er med I Randers er de relevante vejledere og institutioner enige i, at det her en god en idé. Så fra dette skoleår er alle folkeskolerne i Randers Kommune også kommet med. Indsatsen skulle have været skudt i gang med en stor, fælles konference for læsevejledere, skoleledere og ordblindelærere i Randers Kommune, men da konferencen skulle finde sted med over 90 tilmeldte den 12. marts 2020, spændte coronavirus og regeringens inddæmningsstrategi ben for projektets startskud: »Vi er naturligvis super ærgelige over, at vi ikke har kunnet have vores konference endnu, men det betyder ikke, at vi ikke gennemfø-

rer projektet og afholder overdragelsesmøder for alle ordblinde, der skal starte på en ungdomsuddannelse i Randers Kommune. Lige nu ved vi bare ikke, hvornår og hvordan vi gør det, men det er simpelthen for vigtigt, at de får en god overgang, til at vi vil lade være« siger Mette Søndergaard fra Randers Realskole. ■

KOMMUNE:

Vi arbejder sammen om et større mål Ordblinde i Overgange er blevet bredt ud til alle folkeskolerne i Randers Kommune, og det giver de ordblinde i hele kommunen en klar fordel, mener Jette Pagaard, som er læringskonsulent ved Læringscenter Randers.

Hvorfor er Randers Kommune kommet med i projektet ”Ordblinde i Overgange”? Vi har haft fokus på netop ordblindhed i kommunen, og i den forbindelse begyndte vi at se på, hvordan vi kunne hjælpe eleverne videre til ungdomsuddannelserne på den bedste måde. Gennem vores samarbejde mellem ungdomsuddannelserne i Randers blev vi gjort opmærksomme på, at der var et lignende arbejde i gang mellem ungdomsuddannelserne og Randers Realskole. Vi besluttede i fællesskab, at slå de to arbejdsgrupper sammen, da vi arbejder mod samme mål.

Hvad er styrken i det her projekt? For de ordblinde er det jo helt klart en fordel, at alt det praktiske er på plads, inden de starter på skolen, så de er godt med fra første dag. De nødvendige papirer er på plads ,og der er ansøgt om IT-hjælpemidler forud for studiestart. Ligeledes bliver der via overleveringsmødet skabt en god forbindelse mellem den unge og den nye læsevejleder. Så kan den unge få fortalt om sine behov og blive taget godt imod i alt det nye.

- rejser med karakter

STUDIEREJSER

Skolere jse siden 1 r 999

Tag på studietur med A+ Studierejser Eksempler på rejsemål Hamborg • Barcelona • Fly • New York Rom • Krakow • Bus • Prag • Firenze Bratislava • Tog • Berlin • Bruxelles...

Hvad er ambitionerne? Vi vil gerne ud til alle ordblinde, som skal starte på en ungdomsuddannelse i Randers Kommune. Vi har sendt invitation ud til ordblindeefterskolerne, men lige nu er det alle dem på folkeskolerne og eleverne fra Randers Realskole, der er med. Vi håber, at vi med tiden også kan få alle de andre frie skoler i kommunen med, ligesom at de unge fra nabokommunerne, som skal til Randers, også er hjerteligt velkomne. ■

Jette Pagaard er læringskonsu-

Har det haft nogen betydning, at det var en privatskole, der startede det? Nej. Vi er meget fokuserede på, at vi arbejder sammen om et større mål – nemlig at de unge skal have en god start på deres uddannelse. Så er det lige meget, om idéen kom fra kommunal eller privat side. Vi har en god åbenhed i arbejdsgruppen, hvor vi bidrager med erfaringer og de fordele og ulemper, der er ved begge skoleformer, og vi er meget fokuserede i vores samarbejde.

lent med fokus på læsning ved Læringscenter Randers. Hun hjælper lærerne på de randrusianske folkeskoler med arbejdet med blandt andre de ordblinde elever, og hun er med som repræsentant for Randers Kommune i arbejdsgruppen bag ”Ordblinde i Overgange”.

STUDIEREJSER

www.aplusstudierejser.dk Tlf.: 8646 1060

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1731

NOTER Puljen med kompetencemidler svulmer Der ligger penge og venter på dig, hvis du går og drømmer om at starte på et kompetenceudviklingsforløb inden 1. januar 2021. På grund af corona-krisen sker der i øjeblikket ikke meget på kompetenceudviklingen, men det kan godt betale sig at søge støtte til kompetenceudviklingsforløb, der med stor sandsynlighed bliver til virkelighed i løbet

af efteråret 2020 og foråret 2021. Du kan nemlig søge om støtte i helt op til ni måneder, inden aktiviteten finder sted. Der er ansøgningsfrist hver tredje måned, men i øjeblikket er der ekstra mange penge i puljen, så det kan være en god ide, at du allerede nu får aftalerne på plads med skolen og sendt ansøgningerne af sted til Den Statslige Kompetencefond. ■ JCH

MERE INFORMATION Henvendelse til konsulent Josua Christensen jch@fsl.dk eller på hjemmesiden www.fsl.dk/kompetenceudvikling.

Tillidsrepræsentanter forlænges På over 50 frie skoler skulle lærere og børnehaveklasseledere vælge eller genvælge tillidsrepræsentant i disse forårsmåneder. Tillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentantsuppleanter vælges oftest for to år. Men på grund af coronaepidemien er det ikke muligt at gennemføre valgene ved fysisk fremmøde, og det har ikke været muligt for foreningen at finde en digital løsning, som både gør det muligt at stemme anonymt og at leve op til reglerne om databeskyttelse, fortæller Frie Skoler Lærerforenings forhandlingschef, Jette Morsing. Nogle skoler lokalt har fundet digitale løsninger, som lever op til kravene. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at alle stemmeberettigede føler sig trygge ved en eventuel digital afstemning. Efter råd fra jurister i Lærernes Centralorganisation og efter dialog med de tillidsrepræsentanter, som er på valg, har foreningen derfor besluttet foreløbigt at meddele skolerne, at valgperioden er forlænget, indtil det igen er muligt at afholde valget, siger Jette Morsing. Frie Skolers Lærerforening har orienteret de tillidsvalgte, lærerne og skolens ledelse, der hvor det er relevant. ■ MHV

f t ø l Frie grundskoler er eleverne – det gør efterskolerne ikke Der er stor forskel på, hvor meget folkeskolerne, de frie grundskoler og efterskolerne fagligt løfter deres elever.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK STATISTIK OG BEREGNING: LASSE NISSEN JENSEN, FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FOTO ISTOCK

lever fra de frie grundskoler scorer i gennemsnit 0,12 karakterer højere, end man kunne forvente ved afgangsprøverne. Det tilsvarende tal for folkeskoleeleverne er 0,03. De frie grundskolers undervisningseffekt er altså fire gange højere end folkeskolens. Det viser en opgørelse fra den liberale tænketank CEPOS. CEPOS har beregnet og ranglistet skolernes undervisningseffekt på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. Analysen viser ikke, at de frie grundskoler har dygtigere elever end folkeskolen. Den viser, at de frie grundskoler gør sammenlignelige elever dygtigere, end folkeskolen ville have gjort det.

En folkeskoleelev, som går ud af skolen med et gennemsnit på 7,1, ville have fået 7,19, hvis forældrene havde valgt en fri grundskole. CEPOS’ beregning af undervisningseffekten bygger på tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. Undervisningseffekten er forskellen mellem den karakter, som elever med en bestemt socioøkonomisk profil forventes at få, og så den karakter, som de faktisk får ved afgangsprøven. Hvis eleverne scorer højere, end man kunne forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund, har skolen en positiv undervisningseffekt. Metoden tager højde for, at skolernes og skoleformernes elevsammensætning er forskellig. ■

FOLKESKOLEN

FOLKESKOLE

Bundniveauet adskiller de to grundskoleformer

Folkeskolernes karakterer er normalt fordelt. De frie grundskolers er lidt forskudt.

-2

-1

FRISKOLEN

FRISKOLE

-2

-1

igger man på, hvordan undervisningseffekten er fordelt inden for de to skoleformer, viser det sig, at folkeskolens resultat er normalt fordelt omkring en undervisningseffekt på 0 (figur 1). Folkeskolens resultater lægger sig som en klokke med meget få resultater i yderpositionerne og flere og flere jo tættere man bevæger sig ind mod midten. De frie grundskolers kurve ser lidt anderledes ud (figur 2). Dels har en større andel af de frie grundskoler en undervisningseffekt på over 1. Figuren er altså skubbet mod højre. Dels stiger de frie grundskolers kurve fladt fra venstre mod højre indtil en undervisningseffekt på omkring 1,25. Herfra falder de frie grundskolers kurve så ret stejlt. Hvis det er en klokkeform, er det en skæv klokke. Havde det været fodboldhold, man sammenlignede, ville man sige, at den afgørende forskel er, at de frie grundskolers bundniveau er højere end folkeskolens. Og så er der nogle enkelte skoler med et meget højt topniveau, som også trækker gennemsnittet op. ■

FIGURERNE FORKLARET På de to ovenstående figurer viser Y-asken, hvor stor en andel af samtlige grundskoler, der har den undervisningseffekt, der fremgår af x-aksen. Øverste figur viser folkeskolerne, mens nederste figur viser friskolerne (bemærk, at kun friskoler, der fører eleverne op til folkeskolens afgangsprøver, er med). 58 procent af de frie grundskoler har en undervisningseffekt på over 0, mens det gælder for 46 procent af folkeskolerne. 30 procent af de frie grundskoler har en undervisningseffekt på under 0, mens det gælder for 43 procent af folkeskolerne. Resten af skolerne har en undervisnings-

LÆS OM EFTERSKOLERNES UNDERVISNINGSEFFEKT PÅ NÆSTE SIDE

effekt på 0.

EFTERSKOLEN

Efterskolerne løfter mindre end andre skoleformer

EFTERSKOLE

Der kan være mindst to forklaringer på efterskolernes negative score, mener CEPOS.

-2

-1

FIGUREN FORKLARET Y-aksen viser, hvor stor en andel af samtlige efterskoler, som har den undervisningseffekt, som fremgår af x-aksen. Der er meget stor spredning på efterskolerne, og det er tydeligt, at figuren hælder mod venstre – altså at en større andel af skolerne har en negativ undervisningseffekt.

UNDERVISNINGSEFFEKT OG SOCIOØKONOMI Undervisningseffekten er et udtryk for skolens evne til at løfte eleverne. Effekten beregnes ved at sammenligne de karakterer, eleverne får ved afgangsprøven, med de karakterer, som elever med en tilsvarende socioøkonomiske familiebaggrund forventes at ville få. Hvis en elev scorer 8,1 ved afgangsprøven, men kommer fra en familie med et uddannelsesniveau, en indkomst, en etnicitet og en social situation, hvor man kunne forvente, at eleven scorer 7,1, har skolen haft en undervisningseffekt på 1,0. Skolen har løftet eleven. Hvis eleven omvendt kommer fra en familiebaggrund, hvor man kunne forvente, at eleven fik 9,1, har skolen haft en undervisningseffekt på -1. Undervisningseffekten bygger ligesom socioøkonomien på, at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem, hvordan elever klarer sig i skolen og elevens familiemæssige baggrund (forældrenes uddannelse, indkomst, etnicitet, civilstatus og så videre).

vis man kigger på efterskolernes undervisningseffekt, bliver det en helt anden historie (figur 3). Deres gennemsnitlige undervisningseffekt er -0,34. Det vil sige, at en gennemsnitslig efterskoleelev, som får 7,1 til afgangsprøven på en efterskole, ville have fået 7,41, hvis hun havde gået i folkeskolen, og 7,5, hvis hun havde afsluttet sit skoleforløb på den fri grundskole. Det koster altså karakterer at gå på efterskole. Karsten Bo Larsen, som er forskningschef hos CEPOS, mener, at der kan være to forklaringer på efterskolernes negative undervisningseffekt: »Tallet kan hænge sammen med, at de elever, som vælger en efterskole, har flere indlæringsproblemer, end man kunne forvente af elever med deres specifikke baggrund. Det vil altså sige, at der kan være en eller anden skævhed i, hvem der vælger et år på en efterskole. Måske har de behov for ekstra undervisning. Men den negative effekt kan også skyldes, at mange efterskoler ikke prioriterer den faglige og boglige udvikling så højt som grundskolerne, og at efterskoleeleverne derfor udvikler sig mindre fagligt, end man kunne forvente af elever med den socioøkonomiske baggrund«, siger Karsten Bo Larsen. ■

Up -Travel

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Sidste gang satte 66.000 elever deres kryds til Skolevalg. Skal dine elever være med til at stemme 4. februar 2021? Læs mere på www.skolevalg.dk

TILMELDING ÅBEN NU

Det rød-hvide cirkustelt stod førhen på lærerværelset og var helle for en lille pige, som havde brug for et rum, hun kunne trække sig tilbage i. Nu står teltet som en hule i Mette Risvangs samtalerum. Til alle, som har brug for et øjeblik helt alene.

Til kamp for trivsel med samtaler, god tid og et cirkustelt Sårbare unge og deres diagnoser har fået Mette Risvang tilbage på skolebænken. Her får hun kvalifikationerne til at løfte den kæmpe opgave, lærerne ofte efterlades med, når eleverne mistrives. Interview fra før coronakrisen

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

avlværelset ligger helt oppe under taget på det gamle stuehus. På den lave dør står der ”Pusterummet”, og det er lige præcis, hvad det er. Det er her, eleverne på Friskolen i Hinnerup kan komme og få en pause og en snak. En snak om alt fra angst og traumer til konfirmationstvivl. Der er to store magelige lænestole i rummet. I den ene sidder Mette Risvang, som er den lærer, eleverne kan komme til. Hele hendes væsen indbyder til samtale. Hun taler med passion og hele kroppen om dét at tale med børn. Rummet og Mette Risvangs rolle på skolen blev grundlagt, da hun kom tilbage på arbejde efter en længere sygemelding. Opstarten var svær, men heldigvis havde hun en skoleleder, som kendte hende og hendes kompetencer og sagde: Du skal bare komme og snakke med eleverne. Det er du god til. Det gjorde Mette Risvang og kunne hurtigt mærke, at det var den vej, hun skulle. Hurtigt fik hun en trang til at kvalificere sig, få mere faglighed og flere kompetencer. Så hun fandt psykoterapeutuddannelsen ved Psykoterapeutisk Institut i Aarhus og gik til lederen: »Jeg fortalte om uddannelsen, og at jeg jo ikke ville være psykoterapeut hjemme i min stue. Jeg ville bruge det her, for jeg kunne jo se, at der blev flere og flere børn og unge, der havde brug for nogen at snakke med. Nogen, som kan give dem plads til at udvikle sig i den hastighed, som de har brug for,« siger Mette Risvang. Diagnose – og hva’ så? Mette Risvang har været lærer i 30 år og oplever en stigning i børn og unge, som har det svært. De er pressede, sårbare, og rigtig mange får diagnoser. Netop det med diagnoserne går Mette Risvang på. Ikke at hun vil gå i krig mod diagnoserne, som på mange må-

der kan være en hjælp og en lettelse for især forældrene. Men når der sættes en diagnose på et barn, så bliver det ifølge Mette Risvang barnet, der bliver problemet og skal rettes til for at kunne passe ind. Man ser ikke længere i samme grad på, hvad skolen, hjemmet og omgivelserne kan gøre, for at barnet skal trives. »Der er så mange, som får smækket en diagnose på, men hvad så bagefter? Hvad gør vi som lærere, når vi lige pludselig har en elev med ADHD eller infantil autisme? Hvad betyder det overhovedet? Det er jo det samme barn som før, nu har det bare fået en masse bogstaver på sig. Og det er os lærere, der har ansvaret for, at alle børn lykkes«, siger Mette Risvang. Selv om samarbejdet med PPR er en naturlig ressource for skolen i arbejdet med de udfordrede elever, efterlades lærerne altid alene med en kæmpe opgave, mener Mette Risvang. Hun oplever et hul mellem systemet og børnene. Det er netop i dette mellemrum, at Mette forsøger at være med til at skabe rammer, så barnet kan trives med sine udfordringer i skolelivet. På sin fireårige uddannelse til psykoterapeut har hun fået forståelse for psykologien; både normalområdet, børns udvikling, og hvad der er på spil i diagnoserne. Samtidig har hun fået redskaber til samtaleterapi, som kan bruges i det daglige arbejde med eleverne: »Det kan vel sammenlignes med vores læsevejledere. De er kanondygtige til at screene eleverne, finde dem, der har udfordringer, inddrage hjælpemidler og lægge en handlingsplan sammen med os andre. Det er det jeg vil – bare på det psyko-sociale område«, siger Mette Risvang. »Alt med skole var så angstprovokerende« Mette Risvang underviser i sprog, dansk og fællestid på 6. og 7. år-

»Når et barn ikke trives, så kan det ikke lære noget« Skoleleder Kim Pedersen fra Friskolen i Hinnerup synes, at alle skoler bør have en ”Mette”. res børn trives, og alle skoler bør ifølge min mening have sådan et beredskab, som har kompetencerne og timerne til de svære elever. For de diagnoser og bogstaver, som elever får, kan ikke bare standardiseres«.

Hvorfor har skolen brug for en lærer, som også er psykoterapeut? »Et barn, der ikke føler sig tryg, har svært ved at lære noget. Derfor skal vi som skole gøre alt, for at hvert enkelte barn føler sig tryg. Alle børn er rigtige, som de er. Det kan være et kæmpe arbejde for lærerne, og derfor er det godt at have en som Mette Risvang. Jeg vidste, at hun i forvejen havde nogle ekstremt gode empatiske evner og var rigtig dygtig til at tale med børnene, så det gav god mening, at hun skulle have den her uddannelse«. Er det ikke noget, der bør klares igennem PPR? »Vi samarbejder naturligvis med PPR, men de er overbelastede, og vi manglede pædagogiske redskaber til at udføre arbejdet med de svære elever. Mette har klart fået en vigtig rolle i, at vo-

Hvordan fungerer det i dagligdagen? Det er stadig lidt på forsøgsbasis. Rummet er ret nyt, men har været på tale fra start, så det er spændende at se, hvordan det kommer til at blive brugt. Lige nu er vi også ved at finde ud af, hvordan Mette udveksler med de andre lærere, når hun har talt med en elev. Hvordan får vi afrapporteret? Det tager tid, men de timer bliver vi jo nødt til at finde et sted, for vi er fælles om de her børn. Alle sammen. Vi vil se barnet, som det er, og så er det lærerens udfordring at få det til at lykkes. Det er hele grundtanken med vores skole. Hvad med økonomien i det? Det er klart, at vi er en lille skole med en lille økonomi, men jeg har aldrig sagt nej, når der kom en lærer, som ville på kursus, og vi kan jo bare se, at flere og flere børn har det svært. Så behovet er der. Mette har ikke bare uddannet sig for sin egen skyld. ■

I Mette Risvangs samtalerum er der altid tid til en snak og et kram, uanset hvad eleven har brug for at tale om. (Artiklen og billedet er fra før Danmark lukkede ned, og pigen på billedet optræder ikke i artiklen)

gang på friskolen, er støttelærer for to elever med særlige behov og har ellers afsat tid til at være der for de elever, der har det svært. En af dem er en 15-årig pige, som gerne vil fortælle sin historie, men ikke have sit navn i Frie Skoler. Før pigen startede på Friskolen i Hinnerup, havde hun ikke været i skole i to år. Bare dét at gå ind i et klasseværelse gav hende voldsomme angstanfald. Da hun startede på skolen for to år siden, blev Mette Risvang hendes primære kontakt. De mødes stadig hver dag, ser hinanden i øjnene og finder ud af, hvad der kan lade sig gøre den dag. Er der overskud til at lave noget fagligt alene i et lokale? Eller var det mere end rigeligt bare at komme ud på skolen? På de gode dage, hvor pigen kan arbejde i nogle timer, hjælper

Mette hende i gang og tjekker ind hos hende flere gange i løbet af dagen, fortæller pigen: »Jeg savner da lidt at være i en almindelig klasse og være sammen med de andre. Men jeg er glad for, at jeg kan få ro til at arbejde med det faglige i mit eget tempo. Da jeg startede på skolen, var det meget overvældende, at der var en, som tog sig så meget af mig, og jeg kan stadig blive helt rørt over det. Det betyder bare rigtig meget for mig. De tager mig seriøst her, og det er helt okay, når jeg ikke kan holde til det eller får det dårligt. Alt med skole var så angstprovokerende for mig, men nu kan jeg være her, og jeg går efter at få min afgangsprøve til sommer,« siger den 15-årige pige. Friskolen i Hinnerup er en lille skole med knap 160 elever. En fordel for Mette Risvang, som der-

med kan have føling med alle elevernes trivsel på den ene eller anden måde. Eleverne kommer ofte til hende, når de har brug for at vende noget med en voksen, og de andre lærere på skolen er begyndt at vænne sig til at have Mette Risvang som en ekstra ressource. En, som de kan gå til og bede om råd eller bede om at tage en snak med en elev om de lidt tungere ting. En syg generation Der kan være mange årsager til, at de unge trækker sig og har det svært. Men én ting, som Mette Risvang især har under mistanke, er sociale medier. Hun mener, at vi ikke længere oplever hinandens liv, men er blevet tilskuere til en redigeret virkelighed igennem en skærm. »Vi er i en tid, hvor det er nødvendigt, at vi underviser i at dele

problemerne med andre. De unge bliver nødt til at få forståelsen for, at alle de andre også har det svært. At de også føler sig forkerte. Hvis vi ikke deler, så hober det sig op. Børn i dag er jo ikke svagere, end de var tidligere. Men vi ser en kæmpe gruppe unge med især angst og depression, og hvis vi ikke gør noget NU, så ender det med, at vi kommer til at stå med en generation, hvor halvdelen er syge i sjælen. Jeg vil gerne derhen, hvor angst er en sjældenhed fremfor normalen. Jeg vil hen, hvor man ikke bliver syg af at gå i skole«, siger Mette Risvang. ■

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.laka.dk www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Hvordan gør vi? 50 stole placeret med to meters afstand i idrætshallen. Sådan foregik første fysiske personalemøde på Flemming Efterskole, efter regeringen havde givet efterskolerne grønt lys til at åbne op.

Alt det vi ikke ved Da magasinet her gik i trykken, var beslutningen om at åbne efterskoler og de store klasser blevet truffet, men vi ventede stadig på retningslinjerne - og eleverne. De fleste var spændte, nogle var frustrerede, flere var nervøse. Hvordan afslutningen på skoleåret kommer til at gå, og hvad læreren generelt er af det her aparte forår, ser vi nærmere på i det sidste magasin inden sommerferien. Det udkommer i juni. Der sker ufatteligt mange interessante ting ude på

PRIVATFOTO RIKKE JOSIASEN

skolerne, men vi har brug for din hjælp for at få så mange så muligt af dem med i magasinet. Derfor en kraftig opfordring: Skriv til os, hvis du og dine kolleger gør noget særligt (stort og småt); eller hvis der er noget, der undrer dig - noget vi skal undersøge; eller hvis du bare er blevet et gladere - eller mere trist - menneske over de sidste måneder. Ris og ros er også velkommen. Altid. Skriv til pka@frieskoler.dk. Pas godt på jer selv og hinanden derude. ■

Var det noget med en studietur til det gamle Østeuropa? Fra kr. 1.225,-

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Rejseforslag Krakow | Fly | 5d/4n ....... 1.850,Budapest | Fly | 5d/4n ...... 1.398,Prag | Tog | 5d/4n .............. 1.225,-

Tallinn | Fly | 5d/4n ........... 2.645,Beograd* | Fly | 5d/4n .... 2.048,Sarajevo | Fly | 5d/4n ....... 2.695,-

Zagreb | Fly | 5d/4n .......... 2.580,Riga | Fly | 5d/4n ................ 2.045,Sofia | Fly | 6d/5n ............... 3.065,-

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser i nkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info - se www.benns.dk/studietur. *Beograd er ekskl. morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

meld din klasse til

gocook smagekassen 155.00

elever de 0 ltog i 2019

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om danske æbler. Lær fx om æblets smag, bæredygtighed og følg produktionen fra jord til bord. Tilbered retter med danske æblesorter. Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange i uge 39. I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS * smagekasse med råvarer til øvelser og 2 retter til 24 elever i den lokale Coop-butik. TILMELD DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK Du kan ændre eller annullere din tilmelding frem til 5. september. * Du må regne med op til 200 kr. til ekstra råvarer til de 2 retter i smagekassen.