a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

NO. 02 • FEBRUAR 2020

TEMA

KLIMA OG BØRN

Sådan taler du (ikke) om klimaforandringer med eleverne. Side 04 INTERVIEW MED BJØRN LOMBORG om hvorfor klimaet »slet, slet ikke« er i krise. Side 14 FORHANDLINGER Vi skal lægge vores forældede billede af TR-rollen bag os, mener ekspert. Side 26


FORSKNINGSBASEREDE

MASTERUDDANNELSER PÆDAGOGISK LEDELSE Bidrager til udviklingen af en stærk samarbejdskultur, der styrker læringsudbytte og arbejdsglæde på din arbejdsplads. Giver ledelsesmæssige færdigheder inden for bl.a. teoretisk og metodisk indsigt i læringsledelse, pædagogisk medarbejderudvikling, institutionsudvikling og pædagogisk udvikling. Mulighed for enkeltfag. SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN MPL.AAU.DK

* Informationsmøder 9/3 AAU København * 10/3 AAU Aalborg

DATADREVET ORGANISATIONSUDVIKLING For dig, der arbejder med at skabe værdi og forandringer i din organisation med hjælp fra nye data. Du opnår dyb indsigt i samfundets og organisationers digitalisering. Du lærer at mestre digitale analyse- og designmetoder, som er centrale, når du skal udvikle din organisation ved hjælp af nye data. SEMINARER I KØBENHAVN MDO.AAU.DK

* Informationsmøder 9/3 AAU København * 10/3 AAU Aalborg

PROCESLEDELSE OG ORGANISATORISK FORANDRING Giver redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser. Uddannelsens omdrejningspunkt er dialogiske læreprocesser. Den retter sig mod alle, der arbejder med HR, procesledelse og forandringsledelse. Mulighed for enkeltfag. SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN P R O F. A A U . D K

* Fyraftensmøde 18/3 AAU Aalborg

LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI Giver forskningsbaseret viden om psykologien bag disciplinen ’ledelse af mennesker og organisationer’. For ledere og konsulenter, der arbejder med ledelses-, medarbejder og organisationsudvikling. Fokus på egen faglige og personlige udvikling. SEMINARER I AALBORG L O O P. A A U . D K

LÆREPROCESSER Styrker den teoretiske ballast inden for læring, organisationsudvikling og evaluering. Giver kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere mange slags læreprocesser. Tilfører jobs inden for læring mere indhold og kvalitet. Gode muligheder for specialisering og enkeltfag. SEMINARER I AALBORG M L P. E V U . A A U . D K

’IT-FORANDRINGSAGENTEN’ – MODUL PÅ MASTER I IT Du lærer at tilrettelægge og kommunikere IT-forandringer, så de lykkes. Forløbet giver dig et markant kompetenceløft som IT-forandringsagent. Kan læses som enkeltmodul eller indgå i uddannelsen til Master i IT. SEMINARER I AALBORG I T F O R A N D R I N G S A G E N T. A A U . D K

INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN En uddannelse for dig med interesse for eksperimenterende undervisningsformer og kreative læringsmiljøer. Du vil opnå et forskningsbaseret og fagligt stærkt fundament til at inddrage sanserne og kunsten som igangsættende for kreativitet, innovation og entreprenørskab. Mulighed for enkeltfag. SEMINARER I AALBORG KREA.AAU.DK

*Fyraftensmøder 27/5 AAU Aalborg * 28/5 AAU København

OFFENTLIG KAPACITETSOPBYGNING OG SAMSKABELSE I PRAKSIS (ENKELTFAG) Lær at designe og gennemføre samskabelsesbaseret kapacitetsopbygning i praksis. Du vil blive introduceret til redskaber og tilgange til netværks- og brugerinddragelse inden for offentlig kapacitetsopbygning. SEMINARER I AALBORG MOKS.AAU.DK

EFTERUDDANNELSE 9940 9420 (KL .12-15) EFTERUDDANNELSE@AAU.DK W W W. E V U . A A U . D K


24

30

32

34

Ni skoler er sat under tilsyn. De fleste af dem på grund af mange elever med ikke-vestlig baggrund.

Trods 150 år på bagen er Nietzsches kritik af uddannelserne stadig relevant.

Elever fra de frie skoler vandt alle konkurrencer, da de dystede om DM i forskellige fag.

De frie skoler holder forspringet til folkeskolerne, viser evalueringen af folkeskolereformen.

TEMA

04 KLIMA

Hvordan taler du om klimaforandringer med eleverne? Kom med på Ultra Nyts redaktion, få råd om angst, og hør, hvorfor Bjørn Lomborg mener, vi skal tale mindre om klima.

26

36

KONSTRUKTIV FORHANDLING

MIG OG MIN LØBEKLUB

Mange har et forældet billede af tillidsrepræsentant, mener ekspert Søren Viemose. I dag handler det ikke om at slå i bordet, men om at indgå i samarbejde.

Netværk og overskud i hverdagen er foruden fællesskabet årsag til, at Peter Holm Jensen det sidste årti har løbet i klub i stedet for at tage de ugentlige ture alene.

Øvrigt indhold 18

Foreningens sider

19

Spørgehjørnet

22

Noter

35

Stillingsopslag

38

Epilog

TEGNING PÅ FORSIDE AF MATHIAS OG SIDE 3 AF ANNE. BEGGE FRA 2.KLASSE PÅ HOLBÆK PRIVATE RE ALSKOLE.

03


Klima i børnehøjde Over de næste sider kan du få inspiration til, hvordan du bør og ikke bør tale med børn om de komplicerede klimaforandringer, ligesom du kan læse, hvorfor Bjørn Lomborg er så optaget af at få os til at tale om noget helt andet.

TEGNING AMIN, 2. KLASSE, HOLBÆK PRIVATE REALSKOLE

04


05


KLIMA OG BØRN

KLIMAFORANDRINGER

Hvad er op og ned? Hvad er klimaforandringer egentlig, og betyder lille Danmark noget i det store regnskab? Vi har spurgt professor Katherine Richardson, der er leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimakommissionen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK TEGNING TRISTAN, 2. KLASSE, HOLBÆK PRIVATE REALSKOLE FOTO KLIMARÅDET

H

vad er klimaforandringer? Klima er et udtryk for det gennemsnitlige vejr, og klimaforandringer betyder, at det gennemsnitlige vejr forandrer sig. Det kan være ved at blive varmere, flere storme, mere regn osv. Klimaet er styret af to ting: Den ene er, hvor meget varme kloden modtager og lagrer fra solen. Jorden har modtaget varme fra solen i mange millioner år, og når kloden ikke er brændt op for længe siden, er det, fordi den kommer af med varmen igen. Den anden ting er biologien, fordi det er træer, planter etc., der regulerer den mængde drivhusgasser, vi har. Drivhusgasser absorberer varmen og holder den tæt på jorden, som en slags dyne.

Vi kan ikke løse klimaforandringer uden at løse en lang række andre globale problemer, og derfor tror jeg, at vi skal tænke mere holistisk. Professor Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimakommissionen. Medlem af Klimarådet.

06

Hvad er dét vigtigste tegn på klimaforandringer? Temperaturstigninger. Men de mest interessante stigninger er ikke dem, der er i luften, som vi ellers fokuserer meget på, formentlig fordi vi selv lever i luften. Af den totale mængde varme, der lagres på jorden, er mere end 90 procent i havene – og kun tre-fire procent i luften. Derfor får man også et mere broget og svingende billede af temperaturstigninger, hvis man kun ser på luften. Havet viser til gengæld en meget stærk trend: opadgående temperaturer. Hvad bør vi fokusere på globalt? Vi mennesker bruger flere ressourcer, end jorden kan nå at gendanne. Så alle bør fokusere på ikke at bruge flere ressourcer end nødvendigt for at opretholde deres levestandard. Det vigtigste er vores energisystem og fødevarer. Energi handler om vores brug af fossile brændstoffer, mens fødevarer handler om, hvordan vi producerer, og hvad vi gør ved det, vi


2. klasse tegner klimaforandringer

Martin Andreas Mogensen er lærer for den 2. klasse på Holbæk Private Realskole, der har leveret tegningerne i temaet.

producerer. Landbruget er ansvarlig for 80 procent af den tabte biodiversitet, 33 procent af udledningen af drivhusgasser og 70 procent af det samlede ferskvandsforbrug. Samtidig smider vi globalt 1/3 af alt produceret mad ud. Betyder indsatsen i lille Danmark noget? Ja, hvis hele verdens befolkning skulle bruge de samme ressourcer, som vi gør, så ville det kræve 4,2 jordkloder. Så selv om vi er et lille land, kan vi ikke lade være med at gøre noget og så sige til de andre, at de skal handle. Så kunne Kina jo i princippet dele sig op i små lande som Danmark og hver især sige, at de heller ikke vil gøre noget. Når vi har valg, betyder min enkelte stemme heller ikke ret meget, men her tror jeg jo på, at jeg er en del af det store fællesskab. Hvis du ser på alle klodens store udfordringer, hvor vil du så placere klimaforandringer? Klimaforandringer er nok nummer ét i forhold til den tid, vi har til at løse problemerne. Men vi kan ikke løse klimaforandringer uden at løse en lang række andre globale problemer, og derfor tror jeg, at vi skal tænke mere holistisk. Det interessante ved FN’s verdensmål er ikke de enkeltvise mål, men at de er kommet ind i en samlet ramme, hvor formålet er at finde ud af, hvordan vi fordeler ressourcerne, når vi i 2050 er 9-10 milliarder mennesker på jorden. Indsatsen betyder ikke, at du skal gå i slidt tøj og have en lavere levestandard i 2050, men at du ikke længere smider noget ud. Det gode budskab er, at hvis vi spiller vores kort rigtigt og får styr på det her, så kan klimaet hele sig selv – det tager bare tusindvis af år. ■

Hvad sagde du til eleverne, da du bad dem om at tegne? Egentlig havde jeg planer om at sige så lidt som muligt for ikke at påvirke dem, men det gik ikke, fandt jeg hurtigt ud af. Enten vidste de ikke noget, eller også troede de, det handlede om plastik i havene. Så jeg blev nødt til at ridse de store linjer op og tage en runde, hvor vi brain-stormede lidt. Nogle havde hørt om skovbrandene i Australien og andre, at det bliver varmere på jorden. Da vi først kom i gang, og de hørte, at det også kan betyde noget for dyr, så havde de jo 100 spørgsmål. Hvad tænker du, når du ser deres tegninger? At der er meget stor forskel på, hvor meget de forstår, hvilket selvfølgelig også afhænger af, hvor meget de snakker om klimaet derhjemme, og hvor nysgerrige de er på omverdenen. Flere af dem har hørt om klimaforandringer i fragmenter, men helt grundlæggende er de for små til at koble det hele sammen til ordet klimaforandringer. Hvad gjorde du dig af tanker om klimaforandringer og din 2. klasse før tegningerne? Jeg tænkte faktisk, at de havde hørt mere om klimaforandringer, end de havde. Måske, at nogen havde hørt skræmmehistorier og var lidt nervøse for oversvømmelser osv. Men det var der ikke. Det gik dem slet ikke på. Hvor meget arbejder I med klimaforandringer på skolen? I 2. klasse fylder det ikke rigtig noget, men når de kommer op på de højere klassetrin, fylder det meget. For eksempel i naturfag. I 4.-5. klasse bliver det behandlet fagligt, og når de kommer op i udskolingen, kan eleverne sige rigtig meget om klimaforandringer. ■ PKA

07


KLIMA OG BØRN

KLIMAANGST

Børn har brug for, at voksne tager ansvar Håbløshed fra voksne gør ondt værre for bekymrede og angste børn, siger leder af Center for Angst. Du skal tage ansvar og insistere på, at voksne rent faktisk er ved at finde løsninger.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK TEGNING CAROLINE, 2. KLASSE, HOLBÆK PRIVATE REALSKOLE

T

anken om omfattende klimaforandringer kan være skræmmende for de fleste, men som voksen har du et ansvar for at hjælpe børn og unge med at tøjle bekymringerne, siger professor og daglig leder af Center for Angst ved Københavns Universitet Barbara Hoff Esbjørn. »Mange voksne siger til børn, at det er godt, at børnene tænker over klimaforandringerne, fordi det gør vi – de voksne – ikke. Men når vi fortæller de unge, at vi ikke gør noget og ikke håndterer problemerne, så forstærker vi angsten hos de unge«, siger hun. Over de senere år er betegnelsen klimaangst kommet ind i det danske sprog. Det er ikke en diagnose, men tilhører kategorien ’generaliseret angst’, der er kendetegnet ved udtalt og vedvarende bekymring. Ifølge Barbara Hoff Esbjørn bliver børn og unges bekymringer påvirket af det, der sker i verden, og de reaktioner, de får, når de er bekymrede. Tidligere blev angsten måske forstærket af bekymringer om udslip fra atomkraftværket Barsebäck eller risikoen for krig mellem Sovjetunionen og USA. I dag er det i høj grad voldsomme historier om klimaforandringer, der fylder i medierne og den offentlige debat. »Ofte bliver angsten forstærket af reaktionerne i omverdenen, og hvis vi reagerer på bekymringerne

08

over for klimaet med håbløshed, så er vi med til at forstærke dem«, siger Barbara Hoff Esbjørn. Nu skal vi videre! Mens det i dag er lettere at tale åbent om angst end tidligere, så er antallet af børn og unge, der opfylder kriterierne for generaliseret angst, ikke blevet flere over de seneste 30 år. Til gengæld er der sket noget med grænserne mellem børn og voksne, for hvor voksne tilbage i tiden altid havde ret, så er der i dag et større fokus på, at voksne og børn er lige. Den ligeværdighed kan være problematisk for de bekymrede børn, siger Barbara Hoff Esbjørn. Også når det handler om klimaforandringer, er der stor forskel på, hvad en voksen og et barn kan rumme af informationer og ansvar. For meget anerkendelse af bekymringer er misforstået, siger professoren. »En lærer skal hjælpe en bekymret elev med, hvornår og hvor længe vi skal tale om hvad. I stedet for at dvæle ved et emne og vise forståelse for bekymringerne handler det om at sige: Nu har vi snakket klima, samlet pla-

stik op og googlet problemerne – nu skal vi lave noget andet«. På med det positive livssyn Til sidst er det vigtigt, at du som voksen tænker over, hvad børn på forskellige alderstrin har brug for at høre. En lærer eller pædagog skal bruge sin faglighed og ligesom i alle andre henseender vurdere, hvad barnet har behov for at vide, siger professoren. Det gælder også, når klimaaktivister råber, at vores klode står i brand, og at de voksne ikke gør noget. »Så kan du for eksempel sige til barnet, at vi voksne rent faktisk tager klimaet alvorligt. Vi er i gang med at finde løsninger, men vi har valgt at leve i et demokrati, hvor vi først skal blive enige om tingene, før vi handler. Sig tak til barnet for at gøre dig opmærksom på det her – men sig også, at vi har styr på det«. Men hvad nu, hvis jeg som voksen ikke selv er overbevist om, at vi tager klimaforandringerne alvorligt? »Hvis en elev kommer hen til dig og spørger: ”Er der risiko for, at jeg bliver voldtaget, når jeg går hjem fra en fest i aften?”, hvad svarer du så? Der er jo en reel risiko, men alligevel vil du jo aldrig bare svare ja – fordi barnet ikke er tjent med det svar. I stedet svarer du det, som du vurderer, barnet har brug for at høre, nemlig: ”Hør her, den slags sker ikke, så længe I passer på hinanden og går hjem i samlet flok”. Det er et svar, der tager udgangspunkt i en løsning og et positivt livssyn«. ■


Elever forbyder flyrejser

Elevdemokratiet på Det Frie Gymnasium har besluttet, at det fremover er slut med fly, når studieturen og andre aktiviteter går ud i verden. I stedet skal de studerende med bus og tog. Gymnasiet bliver det første i Danmark, som helt forbyder flyrejser for eleverne.

GENERATION Z mener klimaforandringerne er verdens største problem

Hvad er det største problem, verden står overfor? Det har Amnesty International spurgt 10.000 unge fra 22 lande i alderen 18-25 år om. Aldersgruppen kaldes også Generation Z, og af den svarer 57 procent: klimaforandringer. De unge vurderer samtidig, at de vigtigste miljømæssige udfordringer er global opvarmning, forurening af verdenshavene og luftforurening.

Efterskole åbner klimalinje

Anja Hoff Mølgaard skal efter sommerferien undervise i Vesterbølle Efterskoles nye klimaklasse, Klima10. Det bliver et skoleår, hvor hverken lærere eller elever på forhånd kender løsningerne. Hvad skal eleverne lave på Klima10-linjen? Det hele kommer til at handle om klimaet, og vi kommer til at tage fat i forskellige underemner som kunst, mad og politik. Jeg har undervist i dansk og kunst i 18 år, så det er den faglighed, jeg kommer til at tage med. Vi skal for eksempel lave poetry slam, installationskunst, have fokus på kildekritik og andre ting, som jeg kan bidrage med. Og så skal vi rigtig meget ud. Vi skal ud og se, hvad der bliver gjort rundt omkring i industrien, landbruget og hos politikerne. En tur til Island er også i støbeskeen, så vi kan komme ud og se et af de steder, hvor klimaforandringerne er meget udtalte. Vi planlægger naturligvis at sejle derop. Hvilken rolle får du? Der er selvfølgelig rigtig mange ting, som jeg skal sætte mig meget mere ind i, end jeg er lige nu, så jeg får en stor basisviden om emnet. Men det bliver et undervisningsforløb, hvor vi kommer til at undre os og udforske sammen med eleverne. Det er et meget komplekst og diffust område, som vi voksne heller ikke har løsningen på, så jeg synes, at det er fint, at jeg som voksen skal finde svarene sammen med dem.

RESEN FRISKOLE blev Årets Panthelte 2019

38.242 tomme flasker og dåser samlede 4. klasse fra Resen Friskole i Struer sammen og vandt derved Dansk Retursystems konkurrence. I hele landet samlede 0.-4. klasser i alt 142.646 tomme flasker og dåser sammen og sparede klimaet for næsten 15 tons CO2.

Hvorfor har I lavet en klimalinje på skolen? Vi har længe set, at det er de unge, som handler og gør noget ved klimaforandringerne, men vi har også set, at der er en stor gruppe unge, som er rigtigt bekymrede og samtidig fuldkommen handlingslammede, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. Derfor vi vil klæde dem på, så de kan blive en flok handlekraftige unge mennesker, som i fællesskab kan gøre en positiv forskel i deres nærmiljø. Hvordan vil I håndtere klimaangst? Jeg tror på, at viden og indsigt er vejen frem. Vi vil vise de unge, hvad der sker, og hvad der rent faktisk bliver gjort. På den måde kan de forhåbentligt se, at der er håb og blive inspireret til, hvad de selv kan gøre. Vi håber også, at eleverne kan være med til at udbrede viden om klimaforandringerne og på den måde hjælpe andre unge. ■ JLG

09


KLIMA OG BØRN

I et af Ultra Nyts tilbagevendende indslag skal børnene gætte, om nyhederne er FAKE eller FAKTA. Her står vært Jonas Madsen i programmets lille studie og demonstrerer skiltene.

Hvis vi fornemmer, at nogle børn godt kan blive bekymrede over at se de her billeder af brændende træer, så fortæller vi, at forskere siger, at træerne godt kan vokse op igen. THEA VINTHER, REDAKTØR PÅ ULTRA NYT

10


KLIMA OG BØRN

Skovene brænder, men nu kommer der en god nyhed I historier om klimaforandringer skal børn lære at skelne mellem fup og fakta, og de skal høre, når nogen forsøger at hjælpe, mener de hos DR’s prisvindende børnenyheder.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN TEGNING AUGUSTA, 2. KLASSE, HOLBÆK PRIVATE REALSKOLE

D

er er dårligt nyt fra Australien i dag. En masse skove brænder, fortæller en alvorlig Anna Lin Lundsgaard, der står med grønt tørklæde på hovedet og kigger direkte ind i kameraet. »Men«, siger hun og løfter pegefingeren op foran kameraet med et smil, »nu kommer der en god nyhed. For det vælter nemlig ind med penge fra folk, som gerne vil hjælpe Australien«. Anna Lin Lundsgaard er vært på Ultra Nyt, DR’s nyheder til børn, og efter oplægget toner forskellige billeder frem fra de brændende skove og redningsarbejdet i Australien. Uden lyd ligner indslaget noget, der også kunne have rullet over skærmen i TV Avisen, men den mandlige fortæller trækker indslaget ned i et roligt tempo og simpelt sprog, hvor han efter at have talt om størrelsen på brandene og utilfredsheden med Australiens regering fokuserer på, at danske brandmænd og andre mennesker har tilbudt deres hjælp. Da kameraet igen blænder op for den tørklædeklædte vært, står hun ved siden af en animeret telefon, hvor skærmen viser en koalabjørn iklædt varme vanter. »I Australien er der også mange dyr, der har brug for hjælp, men hvordan foregår det? Se mere inde i Ultra-appen«. Store historier er interessante for os Idéen til hjælpe-vinklen stammer fra redakti-

onsmødet dagen før. I et mørkt lokale hos DR i Aarhus sidder 11 unge journalister, mens tre er med på video fra København. En af journalisterne har set en dansk Facebook-gruppe, hvor de samler ind til ofrene for brandene i Australien, mens en anden ved, at nogle er begyndt at strikke vanter til koalaerne. Den del er vigtig, fortæller fungerende redaktør Thea Vinther efter mødet. »Hvis der er nogen, der gør noget for at hjælpe eller gør noget konstruktivt, så siger vi det altid. Og hvis vi fornemmer, at nogle børn godt kan blive bekymrede over at se de her billeder af brændende træer, så fortæller vi, at forskere siger, at træerne godt kan vokse op igen«, siger redaktøren. Ifølge Thea Vinther er historier om klimaforandringer ligesom alle andre store historier. Det handler for redaktionen om at vurdere, om nyheden er væsentlig for børn, huske nuancerne og holde sig fra at sige, om noget er godt eller dårligt. Et eksempel stammer fra i sommer, hvor et billede af den smeltede indlandsis på Grønland gik viralt og ’de voksnes nyheder’ fortalte om, hvordan billedet gav klima-kuldegysninger verden over. Her snakkede Ultra Nyt med en forsker, der fortalte, at fænomenet er helt normalt – senere fulgte de voksne nyheder efter og fortalte samme historie. »Vi arbejder altid med, at børnene skal lære at skelne: Hvad er rigtigt, og hvad er rygter? Vi har også vores indslag ’Fake eller fak-

ta?’, hvor børnene skal gætte med derhjemme«, siger Thea Vinther. Væsentlighed – ikke konflikt Væsentlighed er det vigtigste nyhedskriterium for Ultra Nyt, og når en historie er stor i andre nyhedsudsendelser, er den som regel væsentligt at få med til børnene. Så de får fortalt en nyhed i deres eget sprog. »Til gengæld fylder konfliktkriteriet ikke ret meget hos os. Heller ikke sensation. Det tænker vi meget over i vores sprog og formidling«, siger Thea Vinther. Ultra Nyt fortæller kun rigtige nyheder. Sandheden, som Thea Vinther udtrykker det. I et indslag om Iran og USA nogle dage tidligere sluttede speakeren med at sige, at verden arbejder på at få de to lande til at blive gode venner igen. »Her siger vi for eksempel ikke, at de to lande prøver at blive venner igen, men at resten af verden arbejder på, at de to lande bliver venner igen. Så vi laver ikke glansbilleder, men vi siger det på børnesprog«, siger redaktøren. Inddragelse af børnene Til redaktionsmødet vender de alverdens nyheder fra sociale medier og det, som går under betegnelsen ’de voksnes nyheder’: NASA har fundet vand i rummet, færre børn vokser op i fattigdom, en influencer på Youtube udlover gratis skønhedsoperationer, en drone-taxa er måske snart i luften, det sociale medie Tik-

11


KLIMA OG BØRN

Men kan vi få dem til at svare ærligt? Fungerende redaktør Thea Vinther (th.) og dagens journalister diskuterer morgendagens nyheder og spørgsmål til børnene på de sociale medier.

Tok fra Kina er populært blandt børn, og en dansk dreng er kommet til skade i trafikken, fordi han cyklede og snapchattede samtidig. Ultra Nyt vil gerne være underholdende og inspirerende og tale i øjenhøjde med deres unge seere, og derfor taler journalisterne meget om at lave quizzer, stille spørgsmål på de sociale medier, og hvordan de kan få nogen til at indsende videoer. »Vi går mere og mere i retningen af samskabelse med børnene. Det vi kalder 360 grader, hvor vi måske spørger børnene om noget på Instagram, og så kommer deres svar med i udsendelsen senere på ugen«, siger redaktøren. Når en kringlet historie om klimaforandringer skal formidles, bruger de lang tid på at

instruere den professor eller politiker, de har med, så budskaberne ikke ryger over hovedet på børnene. I Hongkong har de talt med børnekilder for at skabe identifikation for seerne, og de bruger grafiske indslag – de såkaldte explainers – til pædagogiske forklaringer af kringlede emner. Og det ser ud til, at metoderne virker. I november modtog redaktionen UNICEF Prisen for arbejdet med at danne fremtidens globale borgere og sikre børnerettigheder, og når journalister og værter er ude i marken, får de ofte roser fra forældre, der ser med, fordi de nemmere forstår de komplicerede emner. »Altså min mormor ser med hver dag, fordi hun synes, nyhederne er nemmere at forstå«, siger Thea Vinther. ■

ULTRANYT Som en del af medieforliget i 2011 blev DR pålagt at levere et nyhedstilbud til børn. To år senere, marts 2013, gik Ultra Nyt i luften. Ultra Nyt lægger en nyhedsudsendelse op klokken 10 hver dag fra mandag til fredag, og kanalen er en del af DR Ultra-universet, der henvender sig til de 9-14-årige – tidligere var det de 7-12-årige. Fra den 1. januar 2020 blev tv-kanalen lukket, så DR Ultra i dag kun kan ses på nettet eller i DR Ultra-appen.

Vært Anna Lin Lundsgaard fortæller, at folk i Australien også hjælper dyrene. Blandt andet ved at strikke vanter til koalaerne.

12


MORAL I SKOLEKØKKENET

Pas på med at løfte pegefingeren Bæredygtighed har i mange år været en del af madkundskab i skolen. På godt og ondt, mener professor i læring, smag, madkundskab og trivsel Karen Wistoft fra DPU.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO AARHUS UNIVERSITET

B

æredygtighed har i mange år været en del af madkundskab i skolen. På godt og ondt, mener professor i læring, smag, madkundskab og trivsel, Karen Wistoft, fra DPU, Aarhus Universitet. Ofte ankommer bæredygtigheden nemlig med en løftet pegefinger om at spise mindre kød eller måske endda at blive vegetar. Uden medfølgende refleksion kan det medvirke til frygt og angst hos nogle elever. »Selv når det ikke går så galt som med klimafrygt og eventuel efterfølgende terapi, så bliver det for mange en trend, som skal følges – ofte uden kritisk stillingtagen. Før klimaforandringerne handlede det om sundhed, der endte i sådan en skrækkampagne med frugt og bevægelse på recept, hvor der blev holdt skolefester med gulerødder og trampoliner. Det blev simpelthen så moraliserende«, siger Karen Wistoft. Karen Wistoft skelner mellem 1) moralske handlinger, der er personlige handlinger ud fra en tanke om, at noget er bedre end andet, 2) etiske overvejelser, som er evnen til at sætte sine handlinger ind i en større kontekst og gøre brug af viden, teori og andre refleksioner, og 3) det moraliserende, som er når pegefingeren løftes, vendes udad og lander uden etiske overvejelser. Sundhedsbølgen om forebyggelse og livsstilssygdomme, der løb fra cirka 2005 til 2015, var i høj grad moraliserende og kom til at handle om dem, der ikke levede sundt nok. Ifølge Karen Wistoft så sundhedssystemet re-

sultatet i form af flere børn, der var overbeviste om, at de havde en spiseforstyrrelse, mens andre følte sig som tabere. Selvværd og kvalme Nu er fokus skiftet til klimaet, hvor de samme elever er i farezonen, hvis de ikke kan leve op til egne eller andres krav om kød, flyrejser og frugt transporteret hjem fra fjerne egne. Det er dem, der gerne vil være i kontrol og får måske overbevist mor og far om en kødfri dag. Men de kan ikke være i kontrol hele tiden, og derfor skal de lære, at der er forskel på egne handlinger og det store billede. »Så længe du som barn er i stand til at spise korrekt eller være med på klimatoget, så er det ikke noget problem. Måske er du fra en velstillet familie, der har ressourcer til at omlægge sit liv. Men i det øjeblik du ikke kan være med længere, så risikerer du at falde af toget, og så skabes uligheden. Og det ser vi blandt børn og unge, hvor nogle ikke kan følge med og derfor ender med at føle sig som tabere«, siger hun. For andre unge handler det i høj grad om, at de en dag rammer kvalmegrænsen, siger hun ligeledes med henvisning til sundhedsbølgen. »På et eller andet tidspunkt kører de fleste børn – og særligt de unge – fuldstændig trætte i det her. Der er vi nok ikke endnu, fordi klimaforandringer stadig er så hot, men hvis vi ikke reflekterer bredere og mere etisk, så når vi dertil, hvor de er ved at kaste op. Og så går de selv i en anden retning«. ■

PROFESSORENS RÅD:

ANALYSÉR BUDSKABERNE I arbejdet med klimaet giver det god mening at analysere de informationer og budskaber, der kommer fra bloggere, influencere, politikere og andre personer online. Hold dem op mod FN’s verdensmål og få eleverne til at kategorisere budskaberne efter Karen Wistofts tre begreber: • De moralske handlinger: Personlige handlinger, som foretages ud fra en tanke om, at noget er bedre end andet. • De etiske overvejelser: Evnen til at sætte handlingerne og budskaberne ind i en større kontekst og gøre brug af viden, teori og andre refleksioner. • Den moraliserende tilgang: Når pegefingeren løftes, vendes udad og lander uden etiske overvejelser.

13


KLIMA OG BĂ˜RN

Klimaet er et problem

Men det er et mellemstort problem

Slet, slet ikke en krise

14


KLIMA OG BØRN

Interview. »Det her handler vel om at gøre noget godt og ikke bare om at føle sig godt tilpas med det, man gør«, siger Bjørn Lomborg, der vil have dig til at tænke meget mindre på klimaet.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO PETER HOVE OLESEN/RITZAU SCANPIX

H

vis du skal lave en temauge om de største globale udfordringer, bør klimaforandringer selvklart være på skemaet. Men modsat hvad du meget nemt kan tro ved at følge den offentlige debat, så bør emnet ikke fylde mere end en lille del af ugen. Det mener politolog og debattør Bjørn Lomborg. »Hvis du går til en hvilken som helst konference om verdens store problemer – og det gælder nok også, hvis du kigger ind i et klasselokale – så handler det om klima, klima, klima, klima, klima. De fleste har slet ikke en fornemmelse af, hvor stor en udfordring klimaforandringer er. Lige nu fylder den 99 procent af debatten om verdens udfordringer. Jeg er tilbøjelig til at sige, at vi kun skal snakke klima ti procent af tiden«, siger Bjørn Lomborg. Den danske debattør understreger, at han ikke er ekspert i børn og derfor ikke ved, hvordan man bør tale med dem om klimaforandringer. Men han vil meget gerne fortælle om, hvordan vi generelt bør tænke på klimaet, hvorfor den nuværende kurs går ud over verdens fattige, og hvordan vi kan træffe mere effektive beslutninger. »Lad mig slå fast. Selvfølgelig tror jeg på menneskeskabte klimaforandringer. De er bevist af videnskaben. Klimaet er et problem. Men det er et mellemstort problem. Slet, slet ikke en krise«. Kritikken er misforstået Bjørn Lomborg er internationalt Danmarks

mest kendte klimadebattør og leder sin egen tænketank Copenhagen Consensus Center, hvor de arbejder med omkostningseffektive løsninger og blandt andet rådgiver tredjeverdenslande. Flere publikationer har de sidste to årtier placeret ham på lister over globale tænkere, mest indflydelsesrige personer og intellektuelle i den offentlige debat. Han er en mand, der leverer kras kritik af regeringers prioriteringer og brug af milliarder på indsatser, som ifølge Bjørn Lomborg giver en meget lille effekt. Han er også en mand, der modtager hård kritik og ofte får skudt i skoene, at han løber klimaskeptikerne og klimabenægternes ærinde. Selv finder han kritikken misforstået. Under interviewet gentager han igen og igen, at hans argumenter og udregninger er baseret på data fra FN, førende økonomer og andre anerkendte kilder – ikke på konspirationsteorier. »I sidste ende er jeg jo enige med mange af de mennesker, der er involveret i klimaproblemstillingen på den ene eller anden måde: Det her handler om, hvordan vi laver en bedre verden for fremtiden. Lige nu er vi bare enormt bekymrede for klimaet og bruger en masse penge på indsatser, der ikke gør noget godt. Det er ikke det samme som at sige, at der ikke er noget problem, men det vil være mere fornuftigt, hvis vi tacklede det på en køligere måde«. Billig energi til de fattige Men hvad gør vi så? Bjørn Lomborg tror på, at vejen til en bedre og renere verden er at løfte levestandarden i fattigere lande. Ser vi for eksempel på luftforurening, så koster den 7-8 millioner menneskeliv hvert år. Halvdelen af dem skyldes luft indenfor, fordi mennesker varmer huse med ko-lort og træ, den anden halvdel luften udenfor - et problem, der bliver tacklet, når landene bliver rigere og får hjælp af regulering, afgifter og bedre teknologi. For at hæve levestandarden kræver det energi, og på kort sigt skal den energi komme fra kulkraftværker. »Men når Vesten igennem for eksempel Verdensbanken siger, at den ikke vil være med til at støtte et kraftværk i Bangladesh, er det det samme som et sige: I må ikke få sam-

me velstand som os. Og effekten af det er, at Bangladesh vil være omkring 13 procent fattigere i 2030, end de ellers kunne have været«, siger Bjørn Lomborg og indskyder: »Realiteten er dog, at Bangladesh nok skal få bygget kraftværker. Det bliver bare med kinesisk kapital«. Bjørn Lomborg og hans panel af nogle af verdens førende økonomer set på, hvordan verden kan blive til et bedre sted for ganske få penge. Hvis verdens ledere i stedet fokuserede på de fattigste landes problemer med ernæring, infektionssygdomme, uddannelse, familieplanlægning/prævention og frihandel, vil kloden frem mod det næste århundredeskifte blive 50 gange rigere, særligt til gavn for de fattigste. Vores nuværende - og dyrere - fokus på klimaforandringer vil til gengæld kun gøre verden fire procent rigere. Danmark flytter problemerne Indsatsen mod problemerne i den fattigste del af verden kan dog ikke stå alene. Verdens lande bør eksempelvis også investere langt mere i udviklingen af grøn teknologi, så energien herfra kan blive billigere end de fossile brændstoffer. Først til den tid vil verdens største udledere af CO2 – Kina, Indien, Indonesien, Bangladesh, Nigeria etc. – nemlig for alvor hoppe om bord. Befolkningerne i de lande vægter klimaforandringer meget lavt i forhold til at brødføde deres børn og give dem en uddannelse, og de kan ikke lige så nemt som velhavende Danmark råbe på krav om vedvarende energi, siger Bjørn Lomborg. »I Danmark har vi jo flyttet produktionen andre steder hen. Så selv om det føles miljørigtigt at købe elbiler og genopladelige batterier, så er de produceret med enormt meget kulkraft i Kina. Det er kineserne, der laver vores dingenoter, og det er produktionen af dingenoter, der udleder CO2«. Lille effekt af klimapolitik Bjørn Lomborg går ofte tilbage i historien for at understøtte sine argumenter. Hvordan frygt og enorme summer er blevet brugt af verdens ledere for at holde fast i magten, og hvordan paniske forudsigelser om fremtiden viste sig ikke at holde stik. Samtidig henviser han til, at indsatsen mod klimaforandringe-

15


»Vi vil så enormt gerne tro,

at vores egne private handlinger kan være med til at løse nogle af verdens store problemer, men det kan de stort set ikke. Det føles måske rart, men det har stort set ingen effekt. Det er sandt både for klima og alle de andre områder. Vi kan ikke løse luftforureningen i Kina, vi kan ikke løse, at flere mennesker dør af tubekulose end nogen anden infektionssygdom. Den eneste måde, jeg kan løse noget på som privatperson, er at sørge for, at vores politikere gør fornuftige ting«. BJØRN LOMBORG

har været ekstremt dyr de sidste 30 år, men uden nogen stor effekt. En FN-rapport konkluderede sidste år, at effekterne af det sidste årtis fokus på klimaet har været de samme, som hvis verdens lande siden 2008 havde valgt slet ikke at gøre noget. Endnu et argument for at gøre noget andet. »Den stemning, der er lige nu, leder til panikagtige beslutninger i stedet for fornuftige beslutninger. Samtidig er det enormt dræbende for livskvaliteten, og hvis dem, der er i panik eller har klimaangst, blot vidste, at klimaforandringer stort set ikke koster os noget lige nu - og ganske lidt ved udgangen af det her århundrede - så ville de nok heller ikke være så bekymrede«, siger han.

16

Hvis vi ser på den danske regerings nye mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent, så koster den politik ekstremt høje milliardbeløb, mens effekterne er forsvindende små, viser Bjørn Lomborgs udregninger. Ved århundredeskiftet er effekten af den danske politik en reducering af den globale opvarmning på lidt under en tusindedel af en grad. For Bjørn Lomborg giver det ingen mening at bruge så mange penge på noget med så lille effekt – heller ikke selv om nogle mener, at vi med fortidens CO2-udledning in mente bør gå forrest. »Hvis effekten er historisk lille, så viser vi kun selvoptaget godhed. I stedet skal vi sikre, at de ressourcer, vi bruger på at hjælpe verden, rent faktisk gør godt«, mener han. Se selv efter! En af de store udfordringer for Bjørn Lomborg og andre økonomer og eksperter med samme tilgang er, at skovbrande, mudderskred og oversvømmelser giver bedre og mere dramatiske billeder og historier end de problemer, som de fattige lange – stadig – kæmper med. »Det er meget sjovere at snakke om, at skovene brænder i Australien, end det er at høre om, at nu er der igen nogen, der er døde af luftforurening eller tuberkulose. Den historie har vi hørt. Det gør den bare ikke mindre virkelig for de mennesker, der er påvirket af den«, siger Bjørn Lomborg. Bjørn Lomborg er godt klar over, at hans synspunkter og argumenter vækker harme hos mange mennesker. Men diskussionen er vigtig, og derfor opfordrer han folk til selv at kigge på de tal, som han og hans tænketank gør brug af. »Hvis nogen læser det her interview og tænker: Hvor er Bjørn en stor nar. Hvorfor i alverden er han med til at ødelægge det hele, når vi netop nu kan få noget gennemført? Til dem vil jeg sige, at de skal kigge på tallene. Jeg bruger FN’s egne tal og nobelprismodtageres tal. Det er ikke konspirationsteorier og data fra undergrundsmagasiner – det er bare ikke de tal, der trækker overskrifter og sælger aviser«, siger Bjørn Lomborg og fortsætter: »Jeg synes, det er helt fint at være uenig med mig, men det er ikke okay, hvis man bare siger: Det gider jeg ikke høre på. For det her handler vel om at gøre noget godt og ikke bare om at føle sig godt tilpas med det, man gør«. ■

OMRÅDER BJØRN LOMBORG VIL PRIORITERE FØR KLIMAFORANDRINGER Infektionssygdomme. Selv om løsningen er simpel - flere ressourcer - koster tuberkulose 1,6 millioner menneskeliv om året. Forurenet luft indendørs koster ifølge WHO 4,3 millioner menneskeliv årligt. Årsagen er blandt andet opvarmning med kul, afgrøder og ko-lort, og det kan løses med billigere energi. Gas kan hjælpe langt flere end vedvarende energikilder. Familieplanlægning og præservativer i de fattige lande kan reducere antallet af uønskede børn og kvinder låst fast i fattigdom. Og dermed løfte den samlede levestandard. Bedre frihandel vil sende noget af velstanden fra de rige til de fattige lande og dermed bidrage til at løfte befolkninger ud af fattigdom.

BLÅ BOG BJØRN LOMBORG 55 år og politolog, debattør, forfatter og grundlægger og leder af tænketanken Copenhagen Consensus Center (CCC), hvor de arbejder med omkostningseffektive løsninger på verdens store udfordringer og blandt andet rådgiver en række tredjeverdenslande. Bjørn Lomborg har optrådt på forskellige lister over verdens ledende tænkere.


Følg rædslerne i Theresienstadt

Oplev Prag by på sightseeing

Masser af tid til hyggeligt samvær Besøg en lokal skole AlfA Travel på Sicilien i 2013

Kom bag murene på Skoda-fabrikkerne i Mlada Boleslav AlfA Travel i Paris i 2017

PRAG INKL. FULDT STUDIEPROGRAM Vi har sammensat en spændende rejse til Prag med fuldt program inkluderet - og endda til en god pris. Så bliver planlægningen af studieturen ikke nemmere!

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Prag inkl. fuldt program - fra 1.898 kr./pers. • Busrejse Danmark-Prag t/r med AlfA-Ekspressen* • 3 overnatninger på centralt hotel i flersengsværelser • Morgenmad under opholdet • Besøg i Theresienstadt • Sightseeing til fods i Prag med dansktalende guide • Skolebesøg • Besøg Skoda-fabrikkerne i Mlada Boleslav

Fast kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser

* AlfA-Ekspressen er AlfA Travels egen rutebus (danske vognmænd og busser af min. 4-stjernet standard). Prisen gælder i udvalgte perioder. Ring og hør mere på 8020 8870.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


FORENINGENS SIDE

TING TAGER TID

også for din tillidsrepræsentant

FORMAND FOR KREDS 2 FRIE SKOLERS LÆRERFORENING RIKKE FRIIS

D

er var engang en engageret tillidsrepræsentant – lad os kalde hende K athrine. Kathrine var valgt som tillidsrepræsentant på en lille friskole et sted i Danmark. Hun havde efter valget aftalt med sin skoleleder, at hun skulle have 20 timer om året til arbejdet som tillidsrepræsentant.

18

Men det stod hurtigt klart for Kathrine, at tiden ikke slog til, når hun skulle varetage de mange arbejdsopgaver som tillidsrepræsentant for kollegerne på den lille skole. Kathrine følte sig presset fra flere sider: Hun ville gerne vise sine kolleger, at hun var en god forhandler, og sin skoleleder, at hun kunne være en værdifuld sparringspartner, og sin forening, at hun var en god repræsentant for foreningen både på skolen og i kredsen. Men den manglende tid begyndte at tære på engagementet og glæden ved at være tillidsrepræsentant, så hun overvejede kraftigt ikke at genopstille, når valgperioden udløb. Hvis man som læser har stiftet bekendtskab med aktantmodellen, så ved man, at i ethvert eventyr får helten (subjektet) hjælp af en gammel, klog kone (hjælperen) til at vinde prinsessen (objektet) og det halve kongerige. I Kathrines tilfælde kom hjælpen ikke fra en gammel kone, men

fra medlemmerne på skolen. Kathrine besluttede at lufte sine bekymringer over den manglende tid på et FSL-klubmøde for at sparre med kollegerne. Hun insisterede på, at alle medlemmer deltog i mødet, så et flertal af kollegerne kunne bidrage med input. Resultatet af snakken blev, at det ikke var muligt at prioritere i arbejdsopgaverne, og i stedet udarbejdede de i fællesskab et regneark, hvor Kathrine kunne registrere sin tid som redskab til en kommende forhandling om tid. I de kommende måneder fik Kathrine styr på, hvad hun reelt lavede som tillidsrepræsentant. Kollegerne gav hende et klap på skulderen ved på lærermøder at nævne hendes store indsats som tillidsrepræsentant. Og ved forhandlingerne med skolelederen lykkedes det at forhandle en god akkord til tillidsrepræsentantfunktionen. Moralen i denne fortælling er, at det til tider er super hårdt at være tillidsrepræsentant på de frie skoler. Man kan stå lidt alene med

Det er til tider svært at være tillidsrepræsentant på de frie skoler. Derfor kræver det at kolleger viser, at det er en vigtig funktion, som skal prioriteres RIKKE FRIIS

tingene. Men det er så utroligt vigtigt at have en tillidsrepræsentant med tid til at varetage det vigtige hverv, og derfor bør man som medlem og kollega bakke sin tillidsrepræsentant op. Tillidsrepræsentanterne er ryggraden i foreningen, så pas godt på dem. ■


? Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som kan have betydning for andre medlemmer rundt i landet.

Jeg blev ansat som lærer i 2013, og ifølge min ansættelseskontrakt skal jeg stige til basisløntrin 2 i august 2017. Den stigning har jeg ikke fået, og der står på min lønseddel, at jeg først stiger i 2020. Er det en fejl? Og kan jeg kræve stigningen, når jeg ikke selv tidligere har gjort opmærksom på, at lønnen skal reguleres?

På min seneste nattevagt på efterskolen blev jeg vækket af en elev, der var blevet syg og havde brug for min hjælp. Jeg var ude af sengen fra klokken 02.30 til 03.30. Da jeg igen gik i til køjs, skrev jeg en mail til skolens leder og gjorde ham opmærksom på, at jeg holdt otte timers hvile mellem 03.30 til 11.30, og at han derfor måtte finde en løsning til min morgenvagt og undervisning fra klokken 07.00 til 11.30. Nu til spørgsmålet: De timer, jeg skulle have haft fra klokken 07.00 til klokken 11.30, skal de læses på et andet tidspunkt?

Den er god nok: Den er gal. Det er ansættelseskontakten, som har svaret. Du skulle være rykket op til basisløntrin 2 den 1. august 2017. Det, der står på lønsedlen, er en fejl fra skolens side. Så skolen skal efterbetale dig lønnen plus morarenter og ekstra indbetaling til Lærernes Pension. Det er skolens ansvar, at overenskomstens lønbestemmelser overholdes. Omvendt er det ikke dit ansvar at minde skolen om, hvornår din løn skal reguleres.

Nej, det skal de ikke. Af indledningen til bilag 10 i organisationsaftalen fremgår det, at ”… den undervisningstid og tilsynstid, som den ansatte forhindres i at varetage på grund af forlængelse af hviletiden, jf. § 2, stk. 2, (indgår) i opgørelsen af den ansattes arbejdstid”. Så det bliver et klart nej.

Med venlig hilsen, Peter Houlberg Salomonsen, konsulent, Frie Skolers Lærerforening. ■

Med venlig hilsen, Jacob Teglgaard, konsulent, Frie Skolers Lærerforening. ■

19


FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN tilmelding på kredsens hjemmeside via Nemtilmeld. KREDS 4

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

Onsdag 19. februar kl. 10-16: TR-efteruddannelsesmodul om GDPR på Frijsenborg Efterskole. Tirsdag 3. marts kl. 17-20: Pensionsmøde med LP, Efterlønskassen og P25 på Jakobskolen i Aarhus. Tirsdag 24. marts kl. 16-20: Medlemsarrangement m. Rikke Yde Torndrup "Markante forældre" på Aarhus Efterskole. Torsdag 16. april kl. 10-16: TR5. Kl. 17-20: TR6 – opfølgning på TR, uddannet 2018-19. Skanderborg Realskole. Tirsdag 28. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling på Regnbueskolen i Hammel. KREDS 3

25. til 26. februar: TR-træf og TRE, Hornstrup Kursuscenter for tillidsrepræsentanter. Dagsorden og

20

20. og 21. februar: Træf for TR og AMR på Hornstrup Kursuscenter, hvor der bl.a. afholdes det obligatoriske efteruddannelseskursus for tillidsrepræsentanter i GDPR, oplæg om at være på forkant med arbejdet om psykisk arbejdsmiljø ved Bolette Bom og TR6 for nye TR’er. 19. marts kl. 16.30-19.30: Pensionsmøde både for medlemmer med opsparing i Lærernes Pension og medlemmer med tjenestemandspension i P25 eller Efterlønskassen. Det foregår på Skanderup Efterskole 16:30-19:30, og vi sender invitationen ud direkte til vore medlemmer på 58 år og derover. 25. marts kl. 17: Kredsgeneralforsamling på Gram Efterskole. I forlængelse af generalforsamlingen står foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, for en orientering om de kommende overenskomstforhandlinger og opsamling af medlemmernes krav til disse. KREDS 5

5. marts: TR-efteruddannelse omhandlende GDPR på Kerteminde Vandrerhjem. 12.-13. marts: TR- og TR-S-døgn på Kerteminde Vandrerhjem. 2. april: TR5- og pensionsmøde for lærere med indbetalinger til P25 og Efterlønskassen. Kerteminde Vandrerhjem.

KREDS 6

SEKRETARIATET FÅR EN KLIMAGRUPPE

Fredag 20. marts kl. 10-16: TR-kursus. Obligatorisk GDPR-kursus for TR, som afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved. Onsdag 1. april kl. 13-19: TR-5. Afholdes på Svenstrup Efterskole, Dybsøvej 64, 4700 Næstved. Onsdag 15. april kl. 16.30-20.30: Generalforsamling for alle medlemmer. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved. Efter spisning vil der være kravopstilling og nyt v/Uffe Rostrup. KREDS 7

4. marts kl. 16.30-21: Kredsgeneralforsamling og OK21-opstilling. Farvergade 27, 1463 København K. KREDS 8

26. februar kl. 17.30-19: Medlemsarrangement for kreds 6, 7 og 8. Foredrag med Jens Arentzen på Taastrup Realskole. 1.april kl. 13-16.30: Efteruddannelse for tillidsrepræsentanter: GDPR, Roskilde Kongrescenter. 1.april kl. 17-20.30: Generalforsamling, middag, kravopstilling til OK 21 samt nyt fra foreningen v/Uffe Rostrup, Roskilde Kongrescenter. Netværksmøder for tillidsvalgte. (Alle dage 16.30 - 18.30): 25. februar / Marie Mørk 4. marts / Bagsværd Friskole 5. marts / Andreasskolen. 5. marts: Kastanievejens efterskole. Et møde for efterskoletillidsvalgte fra kreds 7 og 8. ■

En klimagruppe bestående af tre medarbejdere fra Frie Skolers Lærerforenings sekretariat skal frem til 1. juli 2020 se på klimaaftryk og bæredygtighed. Gruppen skal kortlægge sekretariatets klimaaftryk, inspirere til drøftelser om emnet i resten af sekretariatet og udarbejde et idékatalog til, hvordan klimabelastningen i den daglige drift kan nedbringes. Derudover har hovedbestyrelsen sammen med kredsnæstformændene besluttet sig for at bruge en hel dag på at undersøge mulighederne for foreningens klimaindsats. Temadagen finder sted sidst i april og kommer dels til at handle om, hvordan klimaindsatsen overhovedet skal fylde i en fagforening som Frie Skolers Lærerforening, dels hvad foreningen konkret kan gøre for at reducere sit klimaaftryk. På repræsentantskabsmødet i november 2019 var et forslag om udarbejdelsen af en konkret klimaplan til 2021 det emne, der fik klart flest medlemmer til at gå på talerstolen. Forslaget blev nedstemt af et markant flertal. Til gengæld var debattørerne enige om, at foreningen skal gøre noget, og derfor de nye tiltag i både sekretariat og hovedbestyrelse. ■ PKA


KORT NYT FRA FORENINGEN FRIE SKOLER OVERSER SENIORERNE

En seniorpolitik med retningslinjer og aftaler, der beskriver skolens indsats for at udvikle og fastholde seniorer, er en sjældenhed på de frie skoler. I en undersøgelse, som Frie Skoler Lærerforening gennemførte i efteråret 2019, svarer næsten otte ud af ti tillidsrepræsentanter, at der ikke eksisterer en seniorpolitik på den skole, hvor de er ansat. Mere end halvdelen af tillidsrepræsentanterne har heller ikke drøftet seniorordninger eller -politik med skolens ledelse. Set fra seniorernes synsvinkel svarer otte ud af ti seniorer, at de ikke har haft en seniorsamtale med skolens leder, selvom de faktisk skal have tilbudt en seniorsamtale i forbindelse med deres medarbejderudviklingssamtale. Derudover svarer hele 27 procent af dem, der i dag har ret til at benytte sig af seniorordningens mulighed for reduceret arbejdstid, at de ikke kendte til muligheden. I alt benytter kun 32 procent af seniorerne sig af muligheden for reduceret arbejdstid. Halvdelen af de seniorer, der

ikke benytter sig af muligheden for reduceret arbejdstid, fortæller, at den medfølgende lønnedgang er for dyr. Andre – omkring 20 procent – svarer, at de gerne vil arbejde på fuld tid og altså ikke ikke ønsker at benytte sig af muligheden for at arbejde på reduceret tid. Frie Skolers Lærerforening undersøgelse viser samtidig, at lærerne på de frie skoler, som har en seniorpolitik, oftere anvender de tiltag, som overenskomsten og aftalerne sikrer dem. Og på de skoler samarbejder tillidsrepræsentanterne mere systematisk med skolens ledelse om at fastholde seniorerne.

Frie Skolers Lærerforening har til brug for undersøgelsen gennemført to surveys. Den første survey blev gennemført blandt medlemmer født i perioden fra den 1. august 1956 til og med den 31. juli 1960. Det vil sige medlemmer, der er omfattet af overenskomstens cirkulærer og regler om seniorordninger. Surveyen blev sendt til 684 medlemmer, hvoraf 416 svarede. Den anden survey blev gennemført blandt foreningens tillidsrepræsentanter og handlede om deres erfaringer med brugen af seniorordninger på den skole, hvor tillidsrepræsentanten er ansat. Spørgeskemaet blev sendt til 635 tillidsrepræsentanter, hvoraf 308 besvarede undersøgelsen. ■ MFA

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk

UDGIVELSER

Nr. 3 - uge 13 / Nr. 4 - uge 18 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION ISSN

Vahle + Nikolaisen 1902-3111

OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF

Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Formand • kreds 1 Formand • kreds 2 Formand • kreds 3 Formand • kreds 4 Formand • kreds 5 Formand • kreds 6 Formand • kreds 7 Formand • kreds 8

Hovedbestyrelse Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Annie Storm • T: 29 91 04 78

21


NOTER 13 whistleblower-sager på de frie skoler

Rettelse: Vi skrev i det seneste nummer af Frie Skoler (side 19), at seniorer, der er født før den 31. juli 1963, ifølge overenskomsten har ret til at få nedsat arbejdstiden med op til 175 timer, hvis de har været ansat minimum 10 år i staten. Det er korrekt, at de har retten til at få nedsat arbejdstiden, men der er intet anciennitetskrav. Som senior over 60 år kan man desuden efter Cirkulære om senior- og fratrædelsesaftaler indgå aftale med skolen om nedsat tid, og her er det en forudsætning, at senioren har været ansat mindst 10 år i staten. Her er der ikke tale om en ret. Aftalen skal indgås mellem skolen, tillidsrepræsentanten og den enkelte senior. ■ MHV

Whistleblower-ordningen blev sidste år brugt i 13 ud af 26 enkeltsagstilsyn mod fri skoler. Det viser sager fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i. Klagerne handler om forskellige ting: økonomi, donationer, andelen af elever med ikke-vestlig baggrund, uafhængighed, undervisning etc. Mange anklager og mistanker kunne der dog ikke findes bevis for. Whistleblower-ordningen stammer fra en lovstramning i 2017. ■ PKA

783 medlemmer tjente hver en lille tusse De 783 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, som har et Forbrugsforeningskort, brugte i gennemsnit 15.500 kr. på at shoppe i forbrugsforeningens butikker og webshops. Det sikrede dem en gennemsnitlig bonus på 914 kroner. Bonussen blev sat ind på deres kort i december, så de havde flere kroner at købe julegaver for. Mens den gennemsnitlige bonus ligger på nogenlunde samme niveau som i 2018, er der

flere Frie Skolers Lærerforening-medlemmer, som bruger Forbrugsforeningens medlemsfordele. Antallet af aktive medlemmer voksede i 2019 med 86. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du blive medlem af Forbrugsforeningen og optjene bonus på det, du køber i en af foreningens over 4000 butikker og webshops. ■ MHV

BONUS Hvis du også vil optjene bonus på dine køb, skal du gå ind på fsl.dk/medlemstilbud.

Matematik – Tal(e)gaver til dig – Gentagelsens pædagogik - Leo Komischke-Konnerup – Hvad er matematik for talblinde elever? - Pernille Pind – Sproglig dimension i matematik - Birgit Neldeborg Mortensen – Inklusion af elever med særlige forudsætninger - Hanna Lynderup Jensen – Tosprogede elevers vanskeligheder i matematik - Kirsten B. Sørensen og Mette H. Krog – Perspektiver for matematikundervisningen - Mikael Skånstrøm Arrangør: Hanne Due Bak, UCN CFU, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/mateva

22

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

9477 -jyst -11.19

Torsdag den 26. marts 2020 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver mere end

100 mio. kr. tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto  Du er medlem af Frie Skolers Lærerforening og har afsluttet din uddannelse.  Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).  De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten.  Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.  Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/fsl

Bare fordi du er medlem af

Mere end 100 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os. Som medlem af Frie Skolers Lærer­ forening kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1948, book på lsb.dk/fsl eller skriv til fsl@lsb.dk


NI FRIE SKOLER SAT UNDER TILSYN Skoler med mange ikke-vestlige elever fylder meget i ministeriets nye tilsyn.

AF PETER KROGH ANDERSEN PKA@FRIESKOLER.DK FOTO SCANPIX

O

tte frie skoler kunne i slutningen af januar ånde lettet op, mens ni frie skoler må se frem til flere uanmeldte besøg fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Styrelsen vil aflægge besøg på skolerne som et led i dens risikobaserede tilsyn med friheds- og folkestyrekravet. Det viser en aktindsigt i de breve, som STUK den 22. januar sendte til de ni skoler. STUK gennemførte i 2019 det første indikatorbaserede tilsyn med frihedog folkestyrekravet på frie grundskoler. Først gennemførte styrelsen en databaseret screening med afsæt i fem indikatorer: danskundervisning, elevinddragelse, donationer, andel af ikke-vestlige elever og andel af elever fra udsatte boligområder. De skoler, der blev fanget i screeningen, fik derefter gennemgået deres hjemmeside, vedtægter, tilsynshistorik, tilsynserklæringer og andre tilgængelige oplysninger. I november blev 17 af de skoler, som blev fanget i screeningen, afkrævet en redegørelse, og i slutningen af januar modtog ni af dem et brev om, at deres redegørelse var “mangelfuld” eller “utilstrækkelig”. Derfor er de nu sat under tilsyn. Det risikobaserede tilsyn med frihed og folkestyrekravet indeholder mindst to uanmeldte tilsynsbesøg, skriver STUK, som dog tilføjer, at sty-

24

relsen herudover vil aflægge de anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, den finder relevant. Styrelsen kan også bede om yderligere redegørelser og afholde møder med blandt andet skolens ledelse. Ikke-vestlig baggrund Af de breve, som STUK udsendte den 22. januar, fremgår det ikke nærmere, hvordan skolernes redegørelser er mangelfulde eller utilstrækkelige. Altså er det på den baggrund ikke muligt at afgøre, hvorfor netop de ni skoler er valgt ud. Til gengæld er STUK mere præcis i de breve med krav om en redegørelse, som styrelsen udsendte i midten af november. Her skrev STUK, hvilke af de fem indikatorer skolen var blevet udtaget på baggrund af. Alle på nær én blev udvalgt på mere end én indikator: Seks af skolerne blev afkrævet en redegørelse, fordi de har en stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund. Tre af skolerne har en stor andel af elever fra udsatte boligområder, tre af skolerne har fået donationer, som de ikke har gjort tilstrækkeligt rede for, og to af skolerne har problemer med dansktimerne eller resultaterne af danskprøverne. En enkelt skole har problemer med elevinddragelse. Ifølge STUK’s kalender forventes tilsynet at være afsluttet i andet kvartal af 2020. ■


Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

d:

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

25


FORHANDLINGSEKSPERT

Tillidsrepræsentanter har brug for bedre opbakning Mange har et forældet billede af tillidsrepræsentanten rolle, mener forhandlingsrådgiver Søren Viemose. Han opfordrer til et tæt og konstruktivt samarbejde med ledelsen.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

H

vad er en god tillidsrepræsentant? Spørger man danske medarbejdere, vil mange af dem basere deres svar på en forestilling, der hører til omkring 1960’erne. Det fortæller forhandlingsrådgiver Søren Viemose, der har deltaget i et europæisk forskningsprojekt om tillidsrepræsentanters vilkår.

OM

SØREN VIEMOSE Fagligt Forhandlingsrådgiver og mediator. Udgivelser Forfatter til flere bøger om forhandling, blandt andet: ”Samarbejde og konstruktiv forhandling” fra 2019. Forskning Deltager i det europæiske forskningsprojekt NEIRE (New European Industrial RElations), som er støttet af EU kommissionen. Formålet med projektet er at forbedre dialogen mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter på europæiske arbejdspladser.

26

»Rigtig mange forventer stadig, at tillidsrepræsentanten først og fremmest er den, der går ind til ledelsen og banker i bordet«, siger Søren Viemose. Den helt store forskel fra 1960’erne og frem til i dag er, ifølge Søren Viemose, at tillidsrepræsentanterne er rykket langt tættere på ledelsen, og derfor er de med til at løse

udfordringer, som ikke kan håndteres på den gamle måde, hvor parterne kæmper sig frem til et resultat. »Udgangspunktet, med at ledelsen og medarbejderne har modsatrettede interesser, holder simpelthen ikke mere. De nye udfordringer er karakteriseret ved, at der er nogle interesser, som er sammenfaldende og


330 tillidsrepræsentanter fik et crash-kursus i konstruktiv forhandling

Jeg synes, der ligger et andet menneskesyn bag den konstruktive forhandling. ter kan opstå, men at vi ikke skal være bange for dem. Det er et menneskesyn, som anerkender, at vi er forskellige, men at vi forsøger at nå et sted hen, hvor vi begge opnår noget. I den klassiske forhandling ligger der et menneskesyn, hvor det er os og dem, og hvor vi har to forskellige syn på hinanden som forhandlingsparter. Det bliver let til, at det er mig overfor en genstand i form af en modstander, og det er i den grad konfliktoptrappende.

Søren Viemose underviste i november 2019 tillidsrepræsentanter fra Frie Skolers Lærerforening i konstruktiv forhandling. 330 tillidsrepræsentanter var samlet til efteruddannelse i forbindelse med foreningens repræsentantskabsmøde, og Søren Viemose var underviser på det fælles oplæg. 40 tillidsrepræsentanter deltog desuden på en workshop om konstruktiv forhandling. Du kan læse om to af workshop-deltagernes indtryk her på siderne.

nogle, der er modsatrettede. Det er meget mere mangfoldigt, og én ting er helt sikker, problemerne forsvinder ikke, så på et tidspunkt må ledelsen træffe en beslutning, og det er her, tillidsrepræsentanten skal med«, siger Søren Viemose. Han opfordrer derfor danske medarbejdere til at bakke op om et tæt samarbejde mellem tillidsvalgte og ledelsen. Som rådgiver har Søren Viemose flere gange været involveret i forhandlinger om lærernes arbejdsvilkår, og han mener, at lærerjobbet stiller store krav til samarbejdet med ledelsen. »Lærerjobbet beror i ekstrem grad på lærernes egne valg og ikke på, at der er en leder, som bestemmer, hvordan de skal gøre. Det betyder, at hvis livet som lærer skal blive godt, og man skal lykkes med sine opgaver, så er der hele tiden behov for en god dialog mellem ledelse og lærere, ledelse og teams og mellem ledelse og tillidsvalgte«, siger han. Legitimitet er afgørende I forbindelse med forskningsprojektet Neire II var Søren Viemose med til at kortlægge, hvordan over 600 ledere og HR-chefer i 11 europæiske lande ser på samarbejdet med de tillidsvalgte. Især to ting gik igen. For det første ser lederne fremad, og de efterspørger derfor tillidsfolk, der fokuserer på løsninger frem for ting, der allerede er sket. For det andet ønsker lederne, at tillidsrepræsentanter kommer med legitimitet til at kunne træffe beslutninger på vegne af medarbejderne. »Lederne er glade for tillidsrepræsentan-

RENE FREDERIKSEN, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ RINGE FRI- OG EFTERSKOLE Deltog på workshoppen ’Bliv en bedre forhandler’ på TR-Efteruddannelsen.

Hvad synes du om den konstruktive tilgang til forhandling ? Jeg synes, det er en mega spændende tankegang, som jeg også kan bruge mange andre steder, end når jeg agerer som tillidsrepræsentant. Det er også noget, jeg kan bruge som lærer f.eks. i forældresamarbejdet. Som tillidsrepræsentant giver det et nyt syn på tingene, som gør, at jeg kan se, hvorfor den ene forhandling gik godt, og hvorfor den anden gik mindre godt. Jeg tror, at en mere konstruktiv tilgang til forhandlinger kan bidrage til et bedre arbejdsmiljø og i sidste ende til bedre arbejdspladser. Hvad ser du som den første forskel mellem konstruktiv forhandling og en mere klassisk tilgang til forhandling? Jeg synes, der ligger et andet menneskesyn bag den konstruktive forhandling. Et syn, hvor vi møder hinanden som mennesker, og hvor vi er bevidste om, at konflik-

I den konstruktive forhandling lægges der meget vægt på hele forhandlingsprocessen. Kan du bruge den tilgang på din skole? Jeg tror, at når man i højere grad tænker processen med ind, så kommer man faktisk tættere på selve indholdet, end hvis man har et for snævert fokus på resultatet. Forhandlingen kommer til at handle om noget andet end du og jeg, og hvad vi kan komme frem til, mens vi sidder i en forhandlingssituation. Man forholder sig anderledes til de følelser, der altid vil opstå under en forhandling, når man har snakket processen igennem på forhånd. Den mistro, som kan opstå under en forhandling, kan man langt bedre håndtere i fredstid. Tror du, at dine kolleger er åbne for en mere konstruktiv tilgang til forhandlingerne? Det tror jeg, for jeg mener, at tilgangen bliver mere inddragende. Hvis man i højere grad er åben om processen overfor kollegerne, så ved de, hvornår de skal byde ind, og de kan se, at der er styr på den øvrige proces, og hvornår de evt. bliver inddraget igen. Jeg mener, at det kan bidrage til et fælles ejerskab til forhandlingerne, og lige præcis ejerskabet er sindssygt vigtigt på de frie skoler. Vi har fokus på åndsfrihed og fællesskab, og der er ofte et ønske om, at der er kort fra top til bund ude på de frie skoler. Derfor er det så vigtigt, at vi igennem forhandlingerne ikke er med til at skabe afstand mellem lærere og ledelse. ■

27


Det giver super god mening at have mere fokus på processen. ter, der kan være med til at finde løsninger på vej ned ad gangen. Og så efterspørger de, at tillidsrepræsentanten kan være med til at afklare problemer med kollegerne og fremlægge eventuelle løsningsforslag«, siger Søren Viemose. Men skal den moderne tillidsrepræsentant så agere som ledelsens forlængede arm for at blive taget seriøst? Bestemt ikke, understreger Søren Viemose. Han mener, at tillidsrepræsentanterne skal være vedholdende og ambitiøse omkring løn og arbejdsforhold. »Der findes stadig emner, hvor der skal forhandles på den gamle måde, og tillidsrepræsentanterne skal selvfølgelig kæmpe for medlemmernes vilkår. Pointen er, at hvis tillidsrepræsentanten er med til at løse de komplekse udfordringer, skolen oplever, så kan det smitte af på den måde, man forhandler de klassiske emner som løn og arbejdstid på«, siger Søren Viemose. Han opfordrer tillidsrepræsentanter til at være åbne overfor kolleger og fortælle, hvordan de arbejder sammen med ledelsen omkring konkrete problemstillinger. »Tillidsrepræsentanten kan få indflydelse ved at byde ind med medarbejdernes perspektiv, og derfor er tillidsrepræsentanten afhængig af sin legitimitet, så man er nødt til at forklare, hvorfor man gør, som man gør«, siger Søren Viemose. Konstruktiv forhandling er løsningen I november 2019 holdt Søren Viemose oplæg for mere end 300 tillidsrepræsentant på frie skoler i Danmark. Tillidsrepræsentanterne var samlet til efteruddannelse i forbindelse med Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde. Under overskriften ’Bliv en bedre forhandler’ fortalte Søren Viemose, hvordan tillidsrepræsentanterne kan bidrage til mere konstruktive forhandlinger ude på skolerne. Ét af Søren Viemoses råd til både tillidsrepræsentanter og ledelser er, at de ikke skal indlede en forhandling med at snakke om indholdet. I stedet skal parterne starte med en dialog om selve forhandlingsprocessen. »Hvis I tager en snak om, at I er lidt langt fra hinanden, og hvordan I kan løse det, så

28

skal gå begge veje. Vi skal som medarbejdere anerkende ledelsen og de udfordringer, den har, på samme måde som ledelsen skal anerkende os og vores udfordringer. Ellers ender vi hurtigt med at stå i en kræver-situation, hvor det alene er op til ledelsen at anerkende os. Det er for mig en lidt ny måde at se tingene på, hvor ledelsen faktisk bliver mere flad, når anerkendelsen går begge veje.

LENE SKRIVER AGERGAARD LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ ROMALT FRISKOLE Deltog på workshoppen ’Bliv en bedre forhandler’ på TR-Efteruddannelsen.

Hvad synes du om den konstruktive tilgang til forhandling? Forhandlingerne er ofte de situationer, hvor man kan føle mest afmagt som tillidsrepræsentant. Derfor er det godt med nogle fif, som er til at forholde sig til. Jeg mener, at den konstruktive tilgang til forhandling har meget at tilbyde. Den kan være med til, at vi ikke møder hinanden først og fremmest som forhandlingsmodpart, hvor det handler om at have paraderne oppe. Hvad ser du som den første forskel mellem konstruktiv forhandling og en mere klassisk tilgang til forhandling? Alle er nok bevidste om, at det er en god idé at have en god relation, når man skal forhandle sammen, men den konstruktive tilgang lægger vægt på, at den gode tone også kommer, ved at anerkendelse

I den konstruktive forhandling lægges der meget vægt på hele forhandlingsprocessen. Kan du bruge den tilgang på din skole? Det giver super god mening at have mere fokus på processen, og hvordan vi gerne vil have, at det skal foregå. Det gælder, både når det går godt, og når vi rammer en barriere i forhandlingerne. Når man på forhånd har aftalt, hvordan vi håndterer en eventuel fastlåst situation, så tror jeg på, at man er mere klar til at lytte til den anden i stedet for at forsvare sit eget udgangspunkt. Der kan hurtigt gå retssag i den under en forhandling, hvor man hele tiden skal finde en ny position ud fra modpartens argumenter. Hvis begge parter kommer med et oplæg, som de har afklaret med deres bagland på forhånd, så står man på hver sit, og der kommer til at mangle refleksion under forhandlingerne. Tror du dine kolleger er åbne for en mere konstruktiv tilgang til forhandlingerne? Jeg har inviteret til et fagligt klubmøde, hvor jeg vil fortælle om tankerne i den konstruktive forhandling. Som tillidsrepræsentant kan man blive mødt af mange ønsker og krav, og det skal der være plads til. Men jeg tror, vi kan komme længere, hvis vi i højere grad ser på det store billede i stedet for øjebliksbilledet på en måltavle. Det er hele benarbejdet op til selve forhandlingen, der skal være med til at lægge den gode tone, og der er kollegerne selvfølgelig vigtige at have med. ■


starter selve forhandlingen ikke fra nulpunktet«, sagde Søren Viemose blandt andet til tillidsrepræsentanterne i Frie Skolers Lærerforening. Han opfordrede desuden tillidsrepræsentanterne til at aftale med ledelsen på forhånd, hvordan de skal håndtere kriser undervejs i en forhandling. I det hele taget fjerner den konstruktive forhandling fokus fra selve forhandlingslokalet og det fysiske møde mellem parterne. For forhandlingslokalet er netop det sted, parterne har allersværest ved at flytte sig fra hver deres udgangspunkt, fortæller Søren Viemose.

Han oplever, at den konstruktive tilgang til forhandling vinder indpas på det danske arbejdsmarked, hvor ledelser og tillidsrepræsentanter i fællesskab er med til at finde løsninger på de komplekse problemstillinger, som blandt andet øget globalisering og digitalisering medfører. »Det går heldigvis rigtig godt mange steder, hvor ledelse og tillidsrepræsentant har et godt samarbejde om at løse kerneopgaven. Og så vender de kasketter en gang om året, når der skal forhandles løn«, siger Søren Viemose. Sammenlignet med andre europæiske

lande er de danske tillidsvalgte langt bedre til at samarbejde konstruktivt med ledelsen, fortæller Søren Viemose. Han giver en stor del af æren til den danske fagbevægelse, som står for at uddanne de tillidsvalgte. »Vi har nogle utroligt dygtige faglige organisationer, som har påtaget sig den vanskelige opgave at uddanne tusindvis af dygtige tillidsvalgte, som løser opgaven, ved siden af at de passer deres arbejde. Arbejdsgiverne burde være lykkelige for den ressource, der ligger i de danske medarbejderorganisationer, og det tror jeg også, at langt de fleste er«, siger Søren Viemose. ■

Gratis berigelse af din undervisning Bøger  e-bøger  spillefilm  tv-udsendelser  materialesæt  vejledninger

M CFU ød i 4.-5 Bella . ma

rts

Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

29


»Nietzsche mener, at der er for lidt dannelse i uddannelserne«. JENS ERIK KRISTENSEN, IDEHISTORIKER

30


Genoptrykte tanker

NIETZSCHES 150 ÅR GAMLE KRITIK ER RAMMENDE OG RELEVANT Dannelsen bliver svækket, når alt er orienteret mod uddannelse og arbejdsmarked, mente den tyske filosof Friedrich Nietzsche.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK PORTRÆT AF NIETZSCHE MALET AF EDVARD MUNCH

»N

ietzsches 150 år gamle diagnose af dannelsesanstalternes forfald er uhyre rammende og stadig aktuel. Men den kur, han anbefaler i bogen, er tvivlsom. Ja, nogle steder er den lidt brun i kanten«. Sådan opsamler idehistoriker Jens Erik Kristensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet den tyske tænker Friedrich Nietzsches bog ’Om vore dannelsesanstalters fremtid’. Bogen, som netop er blevet udgivet af forlaget Klim, består af fem offentlige foredrag, som den 28-årige Friedrich Nietzsche (18441900) holdt på universitetet i Basel i 1872. Og selv om digterfilosoffens tekst blev skrevet for knap 150 år siden, er hans analyse af tendenser i uddannelsespolitikken og -tænkningen ”forbløffende rammende og relevant den dag i dag”, siger idehistorikeren Jens Erik Kristensen. Massen og nytten er gud Friedrich Nietzsche identificerer og kritiserer to tendenser i samtidens dannelses- og uddannelsestænkning. For det første harcelerer han over, at dannelse og uddannelse skal være for alle. Når alle og alt skal uddannes, bliver dannelsen udvandet og fortyndet. Man slækker på kravene for at sikre, at alle kan være med. Her er et af de steder, hvor Nietzsche taler ind i dagens uddannelsespolitisk diskussion: »Også i dag lyder mantraet, at alle skal uddannes. Og alle pædagogiske indsatser fra vuggestue, børnehave, skole og frem opfattes som uddannelse eller uddannelsesforberedelse. I dag har vi ikke kun ret til uddannelse. Vi lever i et uddannelsessamfund, hvor uddannelse er blevet en moderne borgerpligt«, siger Jens Erik Kristensen, som i lighed med Nietzsche mener, at dannelsesprocesser bliver svækket, når alt bliver målorienteret mod uddan-

nelse, arbejdsmarked og ’employability’. »Det giver ikke mening at opfatte børnehaverne som en del af uddannelsessystemet«, siger han. Nietzsche kritiserer sin samtids nyttiggørelse af dannelse som uddannelse og foregriber ret præcist moderne tiders forståelse af uddannelse som en investering i menneskers human kapital. Uddannelserne skulle også dengang sikre samfundet arbejdskraft. De skulle med Nietzsches ord levere ”kurante” kandidater, altså kandidater, der var ’på højde med deres tid’ og ”kendte alle veje til lettest muligt at lave penge”. Og enhver form for dannelse, der ”forbruger for megen tid, er forhadt”, som Nietzsche lakonisk bemærker her i 1872. Også den tendens genfinder Jens Erik Kristensen i dag: »Den samme tendens viser sig i de aktuelle krav om employability, fleksibilitet og omstillingsparathed for slet ikke at tale om fremdriftsreformen«. Staten skal holde sig væk Den anden tendens, som Nietzsche afdækkede, var tendensen til svækkelse af dannelsen. Den skyldtes dels at staten havde sat sig på dannelsen og ville bestemme dens formål og indhold, dels den videnskabelige udvikling, der tvang de lærde til at specialisere sig og blive stadig mere enøjede. Friedrich Nietzsche havde kun et foragteligt fnys til overs for masse- og nyttetænkningen og for den videnskabelige specialisering. For ham var dannelsen et aristokratisk projekt for de få, for genierne, og man måtte ikke udtynde kravene for at få flere gennem uddannelserne Men frem for alt foragtede han den nyttetænkning, som viser sig i, at uddannelserne måles på, om staten kan bruge dem, der bliver uddannet, siger Jens Erik Kristensen: »Ligesom Tysklands store nyhumanistiske

tænkere mener Friedrich Nietzsche, at staten skal holde snuden fra alt, der har med dannelse og opdragelse at gøre«. Dannelse er branding Friedrich Nietzsche mente, at man skal skelne mellem uddannelse og dannelse. Uddannelse, det er noget, man tager på grund af ”livsnødvendighed”, altså for at kunne varetage en bestemt funktion eller få et job og blive selvforsørgende. Dannelse, derimod, handlede for Nietzsche om at formgive eller stilisere sit liv, siger Jens Erik Kristensen: »Dannelse handler ifølge Nietzsche om at blive den, man er. Dannelse handler om at give sit ofte kaotiske, udflydende og løsslupne liv en streng form og et selvstændigt personligt præg, på en måde der bekræfter livet trods alle dets tragiske uhyrligheder og smerter. Den sande dannelse handler dybest set om at blive sig selv«, siger Jens Erik Kristensen. Rummet for dannelse forsvinder Og Friedrich Nietzsche frygtede, at uddannelsespolitikkens fokus på masse, nytte og specialisering fjerner ethvert rum for dannelse: »Dannelsen afvikles ifølge Nietzsche som selvstændig livsform, når den underordnes staten og økonomien og kravet om, at alle skal uddannes, og at al viden skal være nyttig«, siger Jens Erik Kristensen. Det er de 150 år gamle tanker, som stadig er relevante. ■

OM BOGEN ”Om vores dannelsesanstalters fremtid” udkom på forlaget Klim i midten af januar. Bogen har et fyldigt efterskrift af idehistorikerne Jens Erik Kristensen og Lars-Henrik Schmidt.

31


DM i Fagene

ELEVER FRA FRIE SKOLER TOG ALLE PRISERNE Skt. Josefs Skole deltog med 34 elever. Det gjorde skolen for at hylde nørderne.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO SEBASTIAN APEL / DANSKE SKOLEELEVER

10.272

elever fra 7.-9 klasse fra hele landet var med fra start i DM i Fagene. 450 af dem kvalificerede sig til landsmesterskaberne i Aarhus. Og ni elever stod tilbage som vindere – fem i individuelle konkurrencer og de sidste fire elever som et samlet team i holdkonkurrencen. Alle vinderne stillede op for frie skoler. En af de skoler, der havde mange elever med, var Skt. Josefs Skole. 34 elever havde kvalificeret sig til finalestævnet – spredt ud i alle konkurrencerne – og tre af drengene tog med hjælp fra en kammerat guldet i holdkonkurrencen. Her skal eleverne mestre alle fem discipliner fra de individuelle konkurrencer. Det er tredje år i træk, at Skt. Josefs Skole vinder en af konkurrencerne ved DM i Fagene, og lærer og talentkoordinator Ole Grevald fortæller, at skolen gerne vil gøre det cool at være en nørd. »Det har vi egentlig sagt i mange år, men eleverne har ikke helt været enig. Så de sidste fem-seks år er vi i højere grad end tidligere begyndt at hylde dem, der er gode til noget«, siger han. Det primære fokus for skolens talentarbejdet – og konkurrencerne – er naturligvis eleverne. Men Ole Grevald kan også se, hvordan det smitter af på lærerne. »Jeg kan se det på lærerværelset, når nogle elever har gjort det godt, og de er vokset. Så er læreren ikke til at skyde igennem. I starten var der mest konkurrencer i science/naturfag, men heldigvis er næsten alle fag i dag repræsenteret«, siger Ole Grevald. Og sådan en følelse kan ikke kun opnås via medaljer. »I bund og grund handler det om at stille op. Det er frivilligt for eleverne at deltage, men hvis de gør, så viser de jo personlig interesse og faglige ambitioner for faget. Så viser de, at de gerne vil. Og så er vi nået langt«. ■

32

VINDERNE AF DM I FAGENE Holdkonkurrencen (billedet): Robert Sølyst Lildholdt, Emil Brynskov, Magnus Nyegaard, Skt. Josefs Skole 8. klasse samt Magnus Møller Nielsen, Trekronerskolen. 8. klasse (hidkaldt på grund af sygdom) Historie: Clara Salzinger, N. Zahles Seminarieskole 9. klasse. Dansk: Caroline Hansson, Aarhus International School 9. klasse. Biologi: Markus Villum Grevsen, Forberedelsesskolen 9. klasse. Engelsk: Jordan Ernstsen, Lukasskolen 9. klasse. Matematik: Sven Li, Skipper Clement Skole 9. klasse.


185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Skolere jse siden 1 r 999

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Tag på skolerejse med BERLINSPECIALISTEN

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Tema forslag • Historie & Kultur • Natur & Teknik • Samfundsvidenskab • Kunst & Kultur • Virksomhedsbesøg

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

33


Frie skoler holder afstanden til folkeskolen Hverken i folkeskolen eller i de frie grundskoler har karaktererne udviklet sig fra 2014 til 2018. Det viser den sidste rapport, der evaluerer folkeskolereformen.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO LINDA KASTRUP/RITZAU SCANPIX

D

e frie grundskoler fastholder deres karakterforspring til folkeskolen. I 2014 scorede elever fra de frie grundskoler i gennemsnit 0,6 karakterpoint højere i dansk og matematik ved afgangsprøverne, og det er nøjagtig samme billede i 2018. Både folkeskolen og de frie grundskoler ligger på samme karakterniveau som i 2014. Det fremgår af en rapport, som VIVE – det nationale center for velfærd har offentliggjort, og som i starten af det nye år vakte stor debat. Elever fra de frie grundskoler får traditionelt højere karakterer

34

ved afgangsprøverne end folkeskoleeleverne. Det skyldes, dels at nogle af eleverne kommer fra mere uddannelsesvante hjem, dels at nogle af skolerne løfter eleverne mere. VIVE-rapporten er den seneste og sidste, som følger udviklingen i folkeskolen efter folkeskolereformen, og de frie grundskoler er kun med som kontrolgruppe og sammenligningsgrundlag. Reformen når ikke målet Til gengæld tager rapporten temperaturen på den reformerede folkeskolen. Og hovedkonklusionen lyder: Forskerne kan ikke

finde ”… nogen klar, positiv udvikling i skolernes læring og trivsel i løbet af reformårene 201418”. Folkeskolereformen har tre overordnede mål: Den skal udfordre alle elever og sikre, at de bliver så dygtige som muligt. Den skal mindske den sociale baggrunds betydning for elevernes læring og udvikling. Og den skal styrke elevernes trivsel. Ingen af målene er nået endnu. Eleverne på mellemtrinnet er gået lidt frem i matematik og tilsvarende tilbage i dansk, mens eleverne ved afgangsprøven ligger på nøjagtig samme niveau som før reformen. Eleverne er

lidt mere engagerede i deres skolegang, men de bidrager mindre til gruppediskussioner og på klassen. Elevernes trivsel ligger på et lidt – dog signifikant – lavere niveau i dag end i 2014. Og så er der intet, som tyder på, at den sociale baggrunds betydning er mindsket. Samtidig viser det sig, at andelen af elever, som i 2018 forlod skolen uden at kunne læse og regne, svarer til andelen i 2014. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder netop det resultat ”en kæmpe-katastrofe”. ■


SeniorHøjskolen, Nørre Nissum Nissumsøger søgerforstander forstander SeniorHøjskolen, Nørre Ansøgningsfrist tiltrædelse 1. 1. juni junieller ellerefter efteraftale. aftale. Ansøgningsfrist 8. 8. marts marts -- Forventet Forventet tiltrædelse SeniorHøjskolen det smukke smukke men menogså ogsåbarske barskeNordvestjylland Nordvestjyllandi gåafstand i gåafstand Limfjorden med kort afstand SeniorHøjskolen ligger ligger ii Nørre Nørre Nissum Nissum ii det tiltil Limfjorden ogog med kort afstand tiltilVesterhavet skovområde Klosterheden. Klosterheden. Vesterhavet og og det det fantastiske fantastiske skovområde ViVihar hele landet, landet, og og mange mangekurser kurserudnytter udnytterde denaturmæssige naturmæssigeogogkulturelle kulturelle potentialer i nærområdet. hargod godsøgning søgning af af kursister kursister fra fra hele potentialer i nærområdet. ViVitilstræber særligt indenfor indenfor skolens skolensprofilområder. profilområder.SeniorHøjskolen SeniorHøjskolenbetragter betragter selv som egnsskole, som tilstræber et et højt højt fagligt fagligt niveau, niveau, særligt sigsig selv som enen egnsskole, som også på at at være være åbne åbne for for og ogi ikontakt kontaktmed medegnens egnensbefolkning. befolkning. ogsåbetyder, betyder, at at vi vi lægger lægger vægt vægt på

www.seniorhoejskolen.dk www.seniorhoejskolen.dk

Du øvrigt personale personale og ogbestyrelsen bestyrelsenvidereudvikle videreudvikleskolens skolensvisioner visioner strategier i en situation med Duskal skali isamarbejde samarbejde med med lærere, lærere, øvrigt ogog strategier i en situation med flere med flere flere aktive aktive seniorer seniorer- -en enudvikling udviklingviviønsker ønskerskal skalske skemed med respekt med deltagelflerenye nyeseniorhøjskoler, seniorhøjskoler, men men også også med respekt forfor ogog med dindin deltagelse og tradition, tradition,som somer errundet rundetafafdet detgrundtvigske. grundtvigske. sei iskolens skolens dagligdag dagligdag og og dens dens faglighed faglighed og Din baggrund er er ikke ikkeafgørende, afgørende,men menviviforventer: forventer: Dinuddannelsesuddannelses- og og erhvervsmæssige erhvervsmæssige baggrund •• At du har kendskab til og gerne erfaring med de frie skoler og det folkeligearbejde arbejde At du har kendskab erfaring med de frie skoler og det folkelige •• At du brænder brænder for forat atomsætte omsættei isamarbejde samarbejdemed med Atdu duhar har visioner visioner og ideer, som du personale personale og og bestyrelse bestyrelse Atdu dulytter lytter og og har har blik for det, der •• At der allerede allerede er eropbygget opbygget Atdu duer er højskolens højskolens officielle ansigt •• At ansigt og og dermed dermedmed medtil tilatatgøre gørehøjskolen højskolensynlig synligpåpå derelevante relevante platforme platforme de Atdu duer er synlig synlig ii skolens skolens hverdag såvel •• At såvel ii som somuden udenfor forundervisningen, undervisningen,ogogatatduduhar har øjefor for kursisterne kursisterne øje Atdu duhar har indsigt indsigt ii budget- og økonomistyring •• At økonomistyringog ogkan kanforvalte forvaltehøjskolens højskolenssunde sunde økonomi ii samarbejde samarbejde med med forretningsfører økonomi forretningsfører og ogbestyrelse bestyrelse Atdu dubosætter bosætter dig dig ii en en af af SeniorHøjskolens •• At SeniorHøjskolens boliger boliger

SeniorHøjskolen verdens SeniorHøjskolen er er verdens ældste seniorfolkehøjskole med ældste seniorfolkehøjskole med korte kurser målrettet aktive korte kurser målrettet aktive seniorer ogog er er unikt placeret seniorer unikt placeret i skolebyen Nørre Nissum. i skolebyen Nørre Nissum. Vi Vi fejrer 5050 årsårs jubilæum i 2021 fejrer jubilæum i 2021 Hvert år år er er ca.ca. 2500 kursister Hvert 2500 kursister igennem SeniorHøjskolen igennem SeniorHøjskolen Vi Vi harhar plads til til 9292 kursister plads kursister

Vi Vi harhar årligt 7070 årselever årligt årselever Ansøgning: Vi Vi er er 2020 fastansatte samt Ansøgning: fastansatte samt Korteremotiveret motiveret ansøgning ansøgning på på et et par 2020 timeaflønnede Kortere par sider sider bilagt bilagt CV CV og ogeventuelt eventueltreferencer referencersendes sendessenest senest timeaflønnede d. 8. marts på mail til bestyrelsesformand, Frede Krøjgaard. Mail: fredek@seniorhoejskolen.dk d. 8. marts på mail til bestyrelsesformand, Frede Krøjgaard. Mail: fredek@seniorhoejskolen.dk forventer at at gennemføre gennemføre 1. 1. runde runde samtaler ViViforventer samtaler d. d. 17. 17. og og19. 19.marts martsog og2.2.runde rundesamtaler samtalerd.d.24. 24.marts. marts. Spørgsmålvedrørende vedrørende stillingen stillingen til: Spørgsmål til: Bestyrelsesformand Frede Frede Krøjgaard Krøjgaard -- fredek@seniorhoejskolen.dk Bestyrelsesformand fredek@seniorhoejskolen.dk- -Tlf.: Tlf.:8755 87553259 3259 Aftaler om rundvisning træffes med skolens kontor tlf 97 89 10 11 Aftaler om rundvisning træffes med skolens kontor tlf 97 89 10 11

www.seniorhoejskolen.dk/job.html www.seniorhoejskolen.dk/job.html

WWW.LPPENSION.DK Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk

W W W. L Æ R E R L O G . D K

www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil du personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.laka.dk www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 35


Mig og mit….

… er en serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af. Send et tip på pka@frieskoler.dk.

36


Mig og min

LØBEKLUB

Hvorfor løbe i en klub, når man bare kan snøre skoene derhjemme? For fællesskabets skyld, og fordi det giver mulighed for at netværke med andre faggrupper, fortæller lærer Peter Holm Jensen, der er med i Berlin Marathons VIP-klub.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO LARS HORN

Hvorfor løbe i en klub, når man kan løbe selv? Jeg løb en del, inden jeg startede i klubben, og dengang kunne jeg ikke se, hvorfor jeg skulle løbe i en klub. Men nu har jeg været med i 10 år, og det er fantastisk at møde op i omklædningsrummet hver mandag og torsdag. Jeg har tidligere dyrket en masse boldspil, og løbeklubben giver det samme unikke fællesskab, som man kan opleve på f.eks. fodboldhold. Hvad er det, fællesskabet giver dig? Vi kommer med en masse forskellige baggrunde, og jeg synes, det er vigtigt at komme ud og møde nogen, som ser tingene på andre måder, end man selv gør. Ellers kan man hurtigt komme til at leve i sin egen fag-bobbel. Det giver en masse perspektiv at opleve, hvordan andre ser på skolen og lærerne. Mit indtryk er, at de godt kan se, at der er store udfordringer i skolen, og at lærerne ofte arbejder mere, end de skal. Så løbeklubben er en måde at udvide dit netværk på? Det er det helt sikkert. Der er altid nogen,

som kender nogen, der kender nogen. Det er mange jobs, der er blevet skiftet rundt i det omklædningsrum gennem tiden. Jeg er desuden med i en del af det frivillige arbejde i klubben, og jeg føler, at jeg på den måde er med til at give noget tilbage. Hvorfor valgte du netop den løbeklub? Holdet hedder eliteveteraner, og vi har alle løbet på et rimeligt højt niveau, men vi har det til fælles, at vi er kommet lidt op i årene. Vi har en træner, der lægger programmerne, og vi løber altid i intervaller. Samtidig er det rimelig afslappet, og hvis formen bliver lidt for god, så fejrer vi det med en god middag og rødvin. Hvorfor bruger du så meget tid på at løbe? Jeg løber for at træne op til Berlin Maraton, som jeg har deltaget i de seneste 15 år. Det tager selvfølgelig en del af min tid, men løb giver også tid tilbage i den anden ende, synes jeg. Det handler om at prioritere, og jeg synes, jeg får så meget igen ved at holde mig i god form gennem løb.

Hvordan giver løb dig tid tilbage? Ved at jeg kan nå og overkomme mere i min resterende tid. Jeg kan mærke et større overskud i mit arbejde, når jeg er i god form. Jeg har f.eks. mere energi til at få rettet opgaver om aftenen. Men det gælder i alle mulige andre aspekter af livet, at jeg bare har mere overskud, fordi jeg løber. Hvorfor har du løbet Berlin Marathon 15 år i træk? Det er bare blevet en fast tradition, at jeg skal derned den sidste søndag i september måned. Det er en kæmpe oplevelse at løbe med over en million tilskuere i ryggen. Fordi jeg har løbet der så mange gange, er jeg kommet med i en VIP-klub, hvor man kan få sit eget faste nummer, og så står der på ryggen, hvor mange gange man har gennemført. Det er virkelig noget tilskuerne lægger mærke til, og det giver et ekstra rygstød. Og så har jeg familien med derned, som kan shoppe, mens jeg løber. Så jo langsommere jeg løber, jo dyrere bliver turen. ■

BLÅ BOG Peter Holm Jensen er 43 år, og arbejder som lærer på Sct. Mariæ Skole i Aalborg. Er medlem i Aalborg Atletik og Motion, hvor han to gange om ugen løber på holdet ’Eliteveteraner’. Har gennemført Berlin Maraton 15 gange. Arrangerer "Løb For Afrika" og er medarrangør af "Ladies Mudrace" og "Royal Run" i Aalborg".

37


EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Børn tegner klimaet Redaktionen vil gerne sige tusind tak til lærer Martin Andreas Mogensen og hans elever i 2. klasse på Holbæk Private Realskole. For at hjælpe os med at illustrere børn og klima bad Martin eleverne om at tegne deres tanker om klimaforandringer (s. 7), og resultatet var alt fra brændende huse og elefanter til døde planter, en grøn kælkebakke og ubarmhjertig fældning af træer. Vi fik desværre kun plads til nogle få af tegningerne, men vi er imponerede over dem alle. Også tak til Tobias fra 9. klasse på Helsinge Realskole, der på opfordring fra sin lærer Anne Mette Mungsfeldt sendte os ovenstående billede på menneskehedens forfald. ■

38


Billige, skræddersyede studieture med tog, bus eller fly Når du køber studieturen hos BENNS, får du:

56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Tog

Bus

Fly

Berlin

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 725,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 685,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 895,-

Hamborg

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 765,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 820,-

3 dg./2 nt. | Rutebus | kr. 995,-

München

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.586,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.615,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.298,-

Amsterdam

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.675,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.125,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.815,-

Paris

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 3.329,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.798,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.575,-

Rom

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.964,-

Bruxelles

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 2.350,-

5 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.598,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.648,-

Prag

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.225,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.295,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.645,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.395,-

Mange flere priser og rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog, fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fler- sengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening fik knap 716.000 kr. i bonus i 2019

3 tips til mere bonus

Spar penge på alt det du alligevel køber

1

Brug Forbrugsforeningskortet hver gang du handler

2

Bryd vanen – brug kortet andre steder end de sædvanlige

3

Følg med, når der kommer nye butikker i appen eller nyhedsbrevet

Bliv medlem

Nye medlemmer får... • • • • •

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Intet minimumskøb – bonus fra første krone Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato Det koster 0,- kr. det første år, herefter 132,- kr. om året Der er ét kort til 4.500 butikker og webshops

Brug kortet

Optjen bonus

Bliv medlem på fbf.nu

Medlemmer i Forbrugsforeningen optjener bonus over 4.500 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Appen giver dig overblik

Se din konto og bonus – lige dér hvor du befinder dig Appen giver dig adgang til Min FBF konto, hvor du kan se din bonus og hvor meget du skal betale. I appen kan du også finde butikker med bonus.

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 2, 2020