Frie Skoler 3, 2016 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 3 26. marts 2016 22 12-TALSPIGER

ER MEDIESKABTE

26 LØNKAMPAGNEN 42 LÆR

Kun hvad der kommer fra hjerte, går til hjerte

Al viden er intet, før ånden er vakt Man må have noget at skrive om, før man lærer at skrive, føle trang til kundskab, før man lærer at læse

Christen Kold

200 år

SKABER DEBAT

AT LÆSE HURTIGERE

Se mere på

naturfagsprøven.gyldendal.dk

NATURFAGSPRØVEN.GYLDENDAL.DK FRI1603

FÆLLES PRØVE I NATURFAG naturfagsprøven.gyldendal.dk er et site med materiale målrettet den kommende prøve i naturfagene. På sitet finder du: ■

fællesfaglige fokusområder med øvelser og lærerdel

■

tjek-opgaver til de enkelte forløb og hjælp til læreren

■

en række nyhedscafeer med kortere tværfaglige tekster, som eleverne kan bruge som inspiration til prøven

På naturfagsprøven.gyldendal.dk kan eleverne finde hjælp til problemstilling og arbejdsspørgsmål.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

Foto Fotolia / Frie Skoler

Foto Lars Rønbøg

TEMA CHRISTEN KOLD 200 ÅR Den 29. marts er det 200 år siden, Christen Kold blev født. Vi ser nærmere på friskolernes fader og forklarer, hvorfor han stadig er relevant i dag.

8-16

20 30

DET STORE SPØRGSMÅL

VALGFAG

6 Hvad har overrasket dig ved Danmark?

30 Lærernes interesser fylder elevernes fritid

Tre lærere fra henholdsvis Sydafrika, Storbrittanien og Tyskland fortæller om deres møde med den danske skole.

I frivillige interessefag har både elever og lærere på Haahrs Skole i Svendborg mulighed for at dyrke deres interesser og gå lidt andre veje end i den almindelige undervisning.

JOBSØGNING

20 Tid til at prøve noget nyt? Her er hvad du skal overveje, hvis du tænker på at søge nyt job.

Foto Hung Tien Vu

12-TALSPIGER

24 44 PÅ SPORET AF LÆREREN

Foto Alex Tran

Tid til at mærke Hvis der er hav, en sø, en å eller en mose i nærheden, er det der, du finder 26-årige Joachim Skovborg Sørensen

22 12-talspiger er medieskabte Har skolen et problem med 12-talspiger, der er ved at bukke under med stress og angst? Nej, siger forsker og studievejleder. Men samfundet og medier hænger fast i forældede forestillinger om kønnene.

LIVETS SKOLE

42 Sådan læser du hurtigere I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 18 NOTER (SAMT 28) 34 NOTER / KURSUSKALENDER 36 STILLINGER

FSL'S LØNKAMPAGNE

40 KONSULENTENS BORD

26 Lønkampagnen er gået online – og det virker

40 AJOUR

En ny hjemmeside og en Facebookkampagne har for alvor gjort opmærksom på lønproblemerne på de frie skoler.

44 PÅ SPORET AF LÆREREN

43 KOLOFON 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDE CHRISTINA ANN SYDOW CITATER FRA OM BØRNESKOLEN AF CHRISTEN KOLD F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

REDAKTØREN MENER

Man kan stadig ikke komme uden om Kold

a det gik op for mig, at vi nærmede os 200-årsdagen for Christen Kolds fødsel, gik jeg på biblioteket for at låne hans bog Om Børneskolen. Eller måske er pamflet et mere rammende ord, for – ganske i Kolds ånd – er det et ganske kort skrift, som indeholder et destillat af Kolds tanker om børns skolegang. Ordene er skrevet i 1850, men da jeg læste den, blev jeg forbløffet over, hvordan store dele af den, bortset fra de mange dobbelt-a’er og thi’er, sagtens kunne være skrevet i dag som en spiddende kritik af de strømninger, som har været i uddannelsessystemet i de senere år.

Fra at have tænkt at det ville blive en tand for støvet at gøre Kold-jubilæet til genstand for et helt tema i bladet, så tænkte jeg nu, at det ikke kunne være anderledes. En lignende oplevelse havde eleverne på Hørby Efterskole, da deres lærere fortalte dem, at årets musicalsatsning og dermed snesevis af timer af deres liv skulle handle om Christen Kold. Efter at have sagt ”hvem?” og rynket på næsen gik de i de kommende måneder om bord i Kolds liv, og da jeg og en fotograf var på besøg et par timer før premieren, belærte flere af eleverne mig om, hvordan der kunne trækkes

Børn får mere antidepressiv medicin

rugen af antidepressiv medicin blandt børn og unge mellem 0-19 år er under kraftig stigning, viser en international undersøgelse fra blandt andet Syddansk Universitet. Således steg antallet af børn og unge, der får antidepressiv medicin, Arkivfoto Fotolia med 60 procent fra 2005 til 2012. Stigningen I Danmark var større end i England, Tyskland, Holland og USA. I 2012 var det 11.774 ud af i alt 1.2 mio. danske børn og unge i 2012, der fik udskrevet antidepressive lægemidler. UAN

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

tråde fra Kold til deres eget efterskoleophold (side 14). Og reportagen fra Lille Egede Friskole (side 10) viser, synes jeg, hvordan koldske principper også kan moderniseres og gøre undervisningen ikke bare oplysende, men også oplivende for teenagere i 2016. Så hvis du gør dig samme skeptiske tanker, som både jeg og eleverne på Hørby Efterskole gjorde, da vi først skulle til at arbejde med Kold, så håber jeg, at du alligevel vil give temaet en chance. Måske bliver du også overbevist. Ulrik Andersen, redaktør

75%

af skoleledere mener, at det slet ikke eller kun i mindre grad er et problem, hvis forældre tager deres børn ud af skolen for at tage på ferie uden for skoleferierne. Det viser en rundspørge blandt 284 skoleledere, foretaget af Berlingske.

Vidt omkring

»Fagforeningen skal være den platform, hvor vi møder hinanden og lærer at stole på hinanden og ikke mindst, hvordan vi organiserer os sammen i stedet for at se hinanden som modstandere i konkurrencen om job«. Tømrerlærling Helga Mathiassen efter en fælles 3F-fest for håndværkerlærlinge og Metroarbejdere fra blandt andet Polen og Italien. 3F Bygge, Jord og Miljø har det sidste år haft held til at organisere op imod 600 af de udenlandske arbejdere. Fra Information.

»Jeg husker bomberne, når jeg skal sove. I Syrien grinede jeg meget. Jeg besøgte min bedstefar og bedstemor og legede og så film. Nu griner jeg ikke så meget mere. jeg vil gerne tilbage, men alle, jeg kender der, er enten væk eller døde«. 9-årige Malak Dandal, der er syrisk flygtning og nu går på Tingbakkeafdelingen af Gribskolen i Nordsjælland.

»Min kæreste spiser ikke ost, og det har altid irriteret mig lidt. Ikke kun fordi jeg selv elsker ost, men fordi jeg i vores diskussioner har fået øjnene op for, hvor forskellige vi er«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 26. MARTS: Biografpremiere på Knight of Cups, som er instrueret af Terrence Malick, der blandt andet stod bag de fremragende The Tree of Life og The Thin Red Line. 27. MARTS: Det er påskesøndag, og i Irland er det også 100 årsdagen for det irske påskeopgør, som blev starten på en lang og blodig kamp for selvstændighed. Langfredag 1998 indgik parterne en fredstraktat. 2. APRIL: Da Barcelona i november besøgte Real Madrid vandt katalanerne med ydmygende 4-0. Ronaldo og co. kan næppe hente Barcelona i tabellen, men de kan få revanche for det smertefulde nederlag, når sæsonens andet El Classico spilles på Camp Nou. 7. APRIL: WHO’s sundhedsdag. I år er der fokus på diabetes, som er vokset stærkt i udbredelse i verden og koster 1,5 millioner mennesker livet hvert år, primært i de fattige egne på kloden. 12. APRIL: Fra i dag og resten af ugen er der tegnefestival i Horsens. Temaet for årets festival er dyr. Arrangementerne foregår på Horsens Kunstmuseum og rundt i Horsens Midtby. Læs mere på tegnefestival.dk

Indledningen på et over 1000 ord langt brev til Annette Heicks brevkasse i BT. Annette Heick afslører i sit svar, at hun ikke selv er den store ostespiser.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk / Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Fotolia

Hvad har overrasket dig ved Danmark? NINA ROSE SIMONSEN, LÆRER PÅ SØNDERBORG INTERNATIONAL SCHOOL

»J

eg kommer fra Sydafrika, og før jeg mødte min mand for mere end 15 år siden, vidste jeg ikke noget om Danmark. Jeg kommer fra en familie af lærere, og jeg blev meget overrasket over jeres skole og eleverne. At eleverne kalder læreren ved fornavn, og at man har tillid til, at eleverne kan arbejde i grupper uden for klassen, det var aldrig sket i Sydafrika. I starten var det måske en negativ overraskelse, men jeg blev virkelig inspireret af de klasser, jeg mødte, da min svigermor, der er lærer, inviterede mig til at holde oplæg på hende skole. Danske elever skal i højere grad tænke selv og tage ansvar for egen læring, og for mig er det ægte uddannelse, når eleverne selv skal connect the dots. En anden positiv forskel fra Sydafrika er, at danske skoler først og fremmest er for børnene, hvor det handler om at skabe en holistisk læringsoplevelse frem for pompøse bygninger og omgivelser, der skal sælge skolen til forældrene«.

PAUL BISH, LÆRER PÅ SKIPPER CLEMENT SKOLEN

»L

ockouten i 2013. Hele det forløb kom som et stort chok for mig. Jeg har nu været i Danmark i syv år, men min opfattelse af dansk politik og arbejdsmarkedsrelationer var indtil da, at tingene foregik meget fredfyldt. Men her kom pludselig en krise ud af ingen ting, skoler var lukket i en måned, og ingen talte tilsyneladende sammen. Det

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

virkede som noget fra 30’erne. Jeg havde troet, at man ville undgå sådan en situation for enhver pris. Det virkede, som om regeringen hele tiden havde tænkt sig at gribe ind og sætte betingelserne, så hvorfor man ventede 30 dage med at gøre noget, forstod jeg ikke. Det stemte slet ikke overens med den måde, jeg havde fået indtryk af, at man gør tingene på her. Mit indtryk og egen erfaring var indtil da, at man altid søger konsensus, og at man til møder taler om alting i uendelighed og først stopper, når alle er blevet enige«.

KATRIN AUER, LÆRER PÅ ESBJERG INTERNATIONAL SCHOOL

»I

begyndelsen kom det virkelig bag på mig, at eleverne brugte mit fornavn. Ikke fordi det var ubehageligt, jeg var bare slet ikke vant til det fra min tid som lærer i Tyskland og England. Der tror jeg slet ikke børnene vidste, hvad mit fornavn var. Det er selvfølgelig noget kulturelt, men med min tyske baggrund sidder det stadig i mig, at fornavnet er noget personligt. Selvom det er ved at forandre sig lidt, så er stadig sådan i Tyskland, at det er den ældste i en samtale, som inviterer til, at man siger ”du” og bruger hinandens fornavne. Men i takt med at skolen er blevet større, har vi faktisk også adopteret det internationale system, så nu kalder eleverne mig igen Frau Auer«.

Driftsansvar • Fri support • Fast pris

Vi tager os af IT

Så kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

CHRISTEN KOLD · 200 ÅR Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Der er brug for et Koldsk comeback Den 29. marts er det 200 år siden, friskolernes fader, Christen Kold, blev født. Men hans pædagogik og tanker er mere relevante end nogensinde

Foto Det Kongelige Bibliotek

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

år Christen Kolds 200-årsdag i disse uger fejres med skåltaler, så bør man ikke bare hylde den tradition, som Kold startede, men i høj grad også overveje, hvordan koldske tanker ikke bliver yderligere klemt i uddannelsessystemet. For de tanker, som Kold startede friskolebevægelsen på, har brug for en renæssance, mener blandt andre Rune Holm, historiker og lærer gennem 40 år på Den frie Lærerskole i Ollerup. »Kold har aldrig været mere relevant end nu. Den strømning af akademisering og kontrol af undervisningen, som vi har set i de senere år, ville have været vederstyggelig for Kold. Der er brug for en modvægt«, siger Rune Holm. Per Schultz Jørgensen, professor og børne- og familieforsker, er enig i, at Kold ville kaste et kritisk blik på de trends, der har været i skolen i de senere år. »Kold stod for oprør, fortælling og at skabe en glød, der varer gennem hele livet. Han nægtede at støtte sig til kate-

Hvad er den vigtigste arv fra Kold? OVE KORSGAARD, PROFESSOR I PÆDAGOGIK: »Kold gjorde fortællingen til en pædagogisk metode. Det var han ikke alene om, men han var i høj grad den, der brød isen på sin tid og medvirkede til, at metoden blev udbredt, ikke bare i friskolen men også i folkeskolen. PER SCHULTZ JØRGENSEN, PROFESSOR, BØRNE- OG FAMILIEFORSKER: »Foruden fortællingen er det hans fokus på dannelse og karakterdannelse – det, at mennesket er i stand til at stille spørgsmål, er nysgerrigt, vedholdende og i stand til at tage ansvar for sin egen livsbane«. RUNE HOLM, HISTORIE OG SAMFUNDSFAGSLÆRER PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE: »Selvom det er fortællingen, han især

forbindes med, så kommer det i anden række for mig. Jeg vil snarere pege på tre andre ting: Hans mod til at sige fra over for det offentlige system, At kunne kombinere læringen med de daglige gøremål og det levede liv. Og så en dyb respekt over for dem, som man underviser, uanset om det er børn eller voksne.

Hvad er Kold, og hvad er Grundtvig? Friskoler erklærer sig i vidt omfang Grundtvig-koldske, men giver det mening at slå de to sammen som en fællesbetegnelse? Ja, siger professor Per Schultz Jørgensen. »Det er et godt ideologisk makkerskab. Grundtvig var den store forfatter, hvorimod Kold skrev ganske lidt, men til gengæld kom til at stå for en skolegang, som gav børnene en type under-

kismen og den måde, staten ville have børnene undervist på med en høj grad af udenadslære. ”Man river ikke en plante op for at se den gro”, sagde han, og bare gennem det udsagn er det åbenbart, hvorfor hans tanker stadig er relevante som en kritik af det, vi ser i dag«, siger Per Schultz Jørgensen. Ove Korsgaard, professor i pædagogik, begræder, at den koldske metode mange steder er trængt i baggrunden. »Kolds metoder har været på retræte i længere tid, i takt med at der er kommet et forøget fokus på videnstilegnelse. Ikke fordi der er nogen naturlig modsætning mellem Kolds brug af fortælling som pædagogisk metode og tilegnelse af viden, men ønsket om evidensbaseret læring og målstyret undervisningen har trængt den koldske tradition i baggrunden«, siger Ove Korsgaard. Ove Korsgaard ser en vis ironi i, at Kolds metoder stadig er i konkurrence med de undervisningsmetoder, som staten ønsker at fremme.

visning, de kunne forstå, og som gav mening«, siger Per Schultz Jørgensen. Ove Korsgaard har heller ikke et problem med, at de to bliver sat i samme kategori, så længe man ikke tror, det er ensbetydende med, at de var helt ens. »Kold kom ud af de gudelige vækkelser og var vækkelsespædagog, hvorimod Grundtvig på nogle punkter var skeptisk over for det gudelige. Kold blandede også kristendom og folkelighed sammen på en måde, som Grundtvig distancerede sig fra. I den brede offentlighed i dag er Grundtvig mere kendt, men Kold var en af de største pædagogiske genier, vi har haft. Han var en del af en bredere religiøs og national vækkelsesbevægelse, der brød med datidens standssamfund. Kold bidrog til at fremme forestillingen om et folkeligt fællesskab og gjorde det ved at bruge fortællingen som metode. Det var også slået igennem herhjemme uden Kold, men han er kommet til at stå som symbolet på det, og det er også rimeligt nok«, siger Ove Korsgaard.

»Det var jo netop for at styrke tilegnelsen af kundskaber, at Kold brugte fortællingen, fordi han mente, at de terpemetoder, som har fået et vist comeback i dag, var for ineffektive, siger Ove Korsgaard. Nogle vil måske kalde den slags for en omgang reaktionær nostalgi, men den køber Rune Holm ikke. »En stor del af den nyere forskning peger på, at Kold havde ret. At god undervisning ikke bare foregår med hovedet men også med kroppen. Læring er fysisk, det er en kobling mellem hånden og hovedet, siger Rune Holm. Derfor er der i hans optik også en helt simpel grund til, at en del friskoler trods alt stadig holder fast i koldske metoder i undervisningen. »Det er, fordi det virker. Og derfor er det også så vigtigt, at friskolerne tør holde fast i de principper, også selvom tidsånden tilskriver noget andet«, siger Rune Holm.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Fotos Lars Rønbøg

Med Christen Kold kiggende over skulderen fortæller Christina Bøttcher Nielsen eleverne i 7-9.-klasse om civil ulydighed.

CHRISTEN KOLD · 200 ÅR Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Kold lever videre i udkanten af Korsør Lille Egede Friskole er den ældste friskole uden for Fyn, og her er Christen Kolds idéer i høj grad stadig i live

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

lokken er 13.08, da tiøren falder, 38 minutter inde i dagens TUDE-time på Lille Egede Friskole ved en landevej mellem Skælskør og Korsør. Det er det øjeblik, lærer Karina Bøttcher Nielsen har håbet på, men som hun ikke var sikker på ville indtræffe af sig selv. Temaet for dagens time er civil ulydighed, men det har hun ikke fortalt på forhånd. Lettere undrende har eleverne hørt hende præsentere dem for Jens Martin Strids fortælling om Lille Frø, som er god, men som måske normalvis forbindes med fortællinger for lidt mindre børn end de 7.-9.-klasses elever, som sidder i Valhalla, skolens ottekantede epicenter. Men eleverne har lyttet koncentreret til

»J

a, Diderik, De er nu engang skabt til at være friskolelærer. Nu skal de til Vestsjælland, til Lille Egede ved Korsør«. »Nej, Kold«, sagde Diderik Johansen, »det er en død egn, folk sover der som en sten«. »Ja, jeg ved det. Men netop derfor skal De til Lille Egede« fortællingen om den frække frø, som Karina Bøttcher Nielsen altid selv vender tilbage til, når hun undres eller føler tvivl. Hun har ledt snakken om bogens budskab over i temaer som at turde stå ved sig selv og civil ulydighed. Og så er det Viktor rækker hånden op og siger: »Er det ikke lidt ligesom dem, der har smuglet flygtninge i biler til Sverige, selvom det var ulovligt?«. Det er det moment, Karina Bøttcher Nielsen, har forsøgt at bygge op til. Hun smiler lettet over, at eleverne selv har skabt forbindelsen, og skynder sig at skifte videre i sit power point til et slide om Lisbeth Zornig, der et par dage tidligere er blevet idømt en bøde for menneskesmugling og har erklæret, at hun har udøvet civil ulydighed. Fra at være startet med Strids fortælling om en genstridig frø handler timen nu om moderne aktivister lige fra Greenpeace til den afghanske Malala Yousafazi. Og i de sidste minutter bliver der sat en streg 200 år tilbage i tiden, da Karina Bøttcher peger op mod portrættet af Christen Kold, som hænger på væggen ved siden af Grundtvig. »Den her skole er også et produkt af civil ulydighed. Dengang i 1800-tallet, da Augusts tipoldefar tænkte, der skulle ske noget andet med børnenes skolegang, så var det Christen Kold sendte Diderik Johansen over for at være lærer her på skolen. For Kold var modstander af den sorte skole. For ham havde barndommen sin egen værdi. Børnene skulle udvikle sig og blive til nogen, ikke noget. Det er også det, Lille Frø er interesseret i«, siger Karina Bøttcher Nielsen som det sidste, før

Samtale mellem Christen Kold og Diderik Johansen, leder af Lille Egede Friskole i 37 år fra 1862 til 1898. Gengivet i bogen Lille Egede Friskole gennem 125 år.

hendes kolleger gør tydelige tegn til, at nu skal timen slutte, så eleverne kan nå bussen ude på landevejen.

DEN ÅNDELIGE FADER August, som Karina Bøchter Nielsen henviser til, er femte generation på skolen fra den familie, som startede Lille Egede Friskole, og som stadig bor på den nærliggende Lille Egedegård, som skolen har fået sit navn efter. Diderik Johansen er skolens fader, som få år inde i dens levetid blev sendt til Sjælland for at sætte skub i det, der i dag er landets ældste friskole uden for Fyn. Han ledte skolen i 37 år. Diderik Johansen var en af Kolds elever og drev skolen ud fra de koldske principper, som stadig lever på skolen. Det er TUDE-timen et eksempel på. TUDE står for tænkning, undren, debat og etik og er skolens bud på, hvordan man i moderniseret form stadig kan bruge fortælling som pædagogisk metode. Der er to TUDE-timer om ugen, tre lærere har timen på skift, og når de ikke selv er på, så assisterer de deres kollega i at organisere små intense gruppediskussioner og tage noter på tavlen. Brit Hammer Holm er en af de tre TUDE-lærere, og i hendes optik er målet med timen alt andet end at give hurtige klare svar. »De her elever vokser op i en tid, hvor de har fået indtryk af at kunne google sig til sandheden. TUDE skal være en time, hvor man ikke kan google sig frem til nogen sandhed. De skal præsenteres for emner og problemstillinger, ting som de ikke F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Foto Lars Rønbøg

normalt præsenteres for«. Der er ikke noget fast pensum til de to ugentlige TUDEtimer, det er op til lærerne i samråd med eleverne. Som regel er det en blanding af eksistentielle og aktuelle emner om alt fra verdensreligioner, til aktiv dødshjælp, flygtninge eller valg. Der er ikke nogen eksamen i faget, men det har en afsmittende virkning, mener souschef, Ursula Fiedler. »Der er ingen tvivl om, at det har en positiv påvirkning på afgangsprøverne i andre fag. De lærer at tænke nuanceret og laver koblinger langt ud over det almindelige pensum«, siger Ursula Fiedler. Karina Bøttcher Nielsen lægger ikke skjul på, at TUDEtimerne er højdepunktet i hendes skema, men også det fag, der trækker flest kræfter. »Der er ikke noget fast mål, vi smider nogle bolde op, men vi ved ikke, hvilke spørgsmål de stiller. Derfor er det også den mest forberedelseskrævende time, jeg har, for jeg forsøger at være forberedt på, hvad end de kan komme op med«.

FÆLLES REFERENCER Fortællingen som pædagogisk metode tænkes ind i alle fag, ifølge Ursula Fiedler, men to timer om ugen er der også dedikerede fortælletimer for eleverne fra 0.-6.-klasse. Den ene time er alle eleverne samlet til fortælling i fællesskab, den anden time foregår i hver enkelt klasse. Denne eftermiddag er det en af skolens garvede fortællere, Janne Madsen, der skal lade 2. klasse høre historien fra nordisk mytologi om Tjadse, der stjæler Ydun fra Loke. »Jeg kan ikke præcis sætte fingeren på alt, de får ud af det, men de bliver gode til at lytte, får en frihed til at lade fantaFoto Lars Rønbøg

Fortællinger er med til at give eleverne en fælles referenceramme, mener Janne Madsen, der oven for fortæller eleverne i 2.klasse på Lille Egede Friskole om Loke, Ydun og Tjadse

sien råde og en fælles referenceramme, som er et alternativ til de paralleluniverser, de hver især dyrker«, siger Janne Madsen. Selvom det er et stykke henad eftermiddagen, har eleverne i 2. klasse ikke de store problemer med at fastholde koncentrationen under fortællingen, inden de bliver bedt om at tegne og male historien, de netop har hørt. Alfred Mygind tegner hurtigt Loke i sin falkekam, mens han siger, at fortælling er hans yndlingsfag. »For man skal ikke gøre andet end bare høre efter, og så går fantasien i gang af sig selv«.

Pædagogiske tænkere

Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Undervisning skal fornøje og glæde

hristen Kold (1816-1870) var en pædagogisk tænker i strid med sin tid. Gennem sit arbejde med friskolerne protesterede han mod åndløs udenadslære, det døde ord, religiøs terperi og den sorte skole. Et vigtigt varemærke for Kolds pædagogiske tænkning er idéen om det levende, fortalte ord. Kold står dermed i stærk opposition til den sorte skoles udenadslære. For ord og tal skal ikke terpes. Både skønskrivning og grammatik er ikke bare nyttesløst men ligefrem latterligt, ifølge Kold; for det betyder ikke noget, om børnene kan stave eller skrive pænt, hvis de ikke har noget at sige eller skrive. Det er et nederlag for en lærer, hvis børnene læser uden rigtigt at forstå ordene. Så i stedet for at sløse energien herpå, mener Christen Kold, at lærerens opgave er at vække barnets nysgerrighed, og dets vilje til at tænke og udtrykke sig. Derfor skal læreren henvende sig til fantasien og sanserne på lige fod med forstanden. Kold angriber hele idéen om, at læsning, regning og skrivning skal have en så central rolle, som de havde i skolen på hans tid, og stadig har det den dag i dag. Kolds kritik går på, at man ikke bør erhverve sig formen, inden man har indholdet. Man bør derfor ikke fokusere på at lære barnet bogstaver og ord. I stedet skal læreren fortælle historier, sagaer og eventyr og synge for dem. For disse fortællinger vil motivere børnene. De vil få et naturligt behov for selv at sætte ord på alt det, de finder spændende, og derved vil læsning og skrivning blive interessant og værd at lære. Der er dele af vores tids uddannelsessystem, som Kold formentlig ville stille sig på bagbenene over for. I dag ser vi et øget fokus på læring som nytte. Nytte for fremtiden. For barnets fremtid og samfundets. Eleverne skal lære for at kunne gå til eksamen og for senere i livet at kunne få et godt job. Tendensen er med andre ord, at læring i dag er fremadrettet. For Kold er det forkert at gribe det således an. For opdrages børn til at lære noget, de ikke umiddelbart finder interessant og ikke brænder for i øjeblikket, dræber vi noget vigtigt i dem. Vi dræber lysten til at lære. Eksamen og prøver, som er en vigtig del af skolen i dag, er derfor bandlyst af Kold. Han ser enhver prøve som et vanvittigt indgreb i barnet, og han sammenligner det med at give mad og næring til et barn for derefter at sprætte barnets mave op for at dissekere indholdet. Et sådant indgreb forhindrer, at barnet nogensinde vil få nytte af næringen – også den åndelige og intellektuelle udvikling, læringen skal give.

Foto Polfoto

Kold(e) facts • Christen Kold blev født i Thisted som søn af en skomager. Efter sigende var det moderen, der grundlagde Kolds kærlighed til historiefortælling og også førte ham ind i lærerhvervet. • I 1852 startede Christen Kold Danmarks første friskole i Dalby på det nordlige Fyn. • Modsat Grundtvig efterlod Kold sig kun en meget begrænset mængde skriftligt materiale. Men i skriftet, Om Børneskolen, kan man læse essensen af Kolds tanker om børn og uddannelse. Om Børneskolen kan fås eller bestilles på biblioteket. • Christen Kold døde af en mavesygdom i 1870, blot 54 år gammel. Han ligger begravet på Dalum Kirkegård.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Det er et af årets højdepunkter på Hørby Efterskole. Premieren på skolens store musical. I år om Christen Kold, i anledning af 200-året for hans fødsel, og 150-året for hans berømte vennemøde-tale. Lærerne begyndte at skrive manuskript og musik sidste sommer. 65 elever fra drama-, scenekunst- og musikhold havde forberedt sig i døgndrift for at det hele klappede. Frie Skoler var med, da der var premiere en onsdag aften midt i marts.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

CHRISTEN KOLD · 200 ÅR Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Først oplive, så oplyse Det var 33. år i træk, at der var musical på Hørby Efterskole. I de senere år har emnerne til musicalen kredset om danske ikoner og kulturinstitutioner som Grundloven, Grundtvig og Tycho Brahe. »Jeg havde ikke hørt om Kold før, men nu føler jeg, at jeg kender ham. Og forstår ham. Han var en spændende mand, som satte alt til side, for det han kæmpede for. Det beundrer jeg«, siger Gustav Søe Ottesen, som spillede Christen Kold i musicalen.

Fotos Martin Dam Kristensen

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Â »Det skal lyde som I har glædet jer til at synge den her sang hele livet«, siger dramalærer Helle Krogsgaard (oven for), da hun finjusterer en af sangene med eleverne en time inden premiereren. Nederst til venstre, Ida Guldsmed, som spillede Christen Kold som barn. »Vi har fundet ud af, hvilken betydning Kold har haft. Han er et godt idol. Han er vel en af grundene til, at vi ikke får et rap over nallerne, når vi gør noget forkert her«, siger hun.

Fotos Martin Dam Kristensen

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

skituren 2017

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk ideo • v • o t fo • g in r e film • redig

klip Har jeres elever deltaget i videokonkurrencen? De kan nå det endnu... Vinderen udvælges den 31/3 2016

.000 3 r. k d in v g o g a Delt serne og nde optagel

om at fi kurrencen. de eleverne eltage i kon d og Husk at min n se ej fest, fra skoler til næste elev billeder frem gå til en DJ je! n ed ka tr e t en el g h Pen ler noget el en ol sk e is til hel

Læs mere på lerejser dk/sko www.unitasrejser.

Sälen Beitostølen Kreischberg

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

fra kr. 1.155 fra kr. 1.455 fra kr. 2.145

Aurdal fra kr. 1.485 Spindl fra kr. 1.720 Saalbach fra kr. 2.450

Faglige noter Noter

Efterskoler vil tage større socialt ansvar

å Efterskoleforeningens årsmøde i begyndelsen af marts forpligtede efterskolerne sig til at tage et større socialt ansvar, da der blev vedtaget et charter for socialt ansvar. Vedtagelsen kom i hus efter en del debat, der også medførte en sproglig justering af chartret, hvis overordnede budskab dog ikke blev ændret væsentligt. I den vedtagne tekst lyder det blandt andet, at ” Alle efterskoler skal redegøre for deres tilgang til og udmøntning af socialt ansvar på skolen” og at ”Skolerne vil gøre rede for, hvordan de ud fra deres værdigrundlag udmønter kriteriet om, at efterskolen skal være åben for alle, herunder fx socialt udsatte unge, unge med særlige udfordringer og unge med minoritetsbaggrund”. Læs mere om chartret på Efterskoleforeningens hjemmeside. På årsmødet blev Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, genvalgt. UAN

Vold og trusler er en del af hverdagen for børn af alkoholikere

Foto Fotolia

ørn, der vokser op i hjem med alkoholiske forældre, er ofte udsat for vold eller trusler, viser en analyse fra TUBA (Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere). Således svarer 43 procent af de unge, som henvender sig til TUBA, at vold og trusler har været en del af deres barndom. Og næsten hver femte barn af alkoholikere siger, at de har været udsat for seksuelle krænkelser i barndommen. I perioden 2012- 2014 steg antallet af henvendelser til TUBA med 43 procent. UAN

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Annoncer

naturfagsundervisning

E F T E RU D DA N N E L S E MASTER i

Fra forskning til klasse Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune F O R S K N I N G S B A S E R E T

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk Læs mere på ➜ sdu.dk/naturfagsundervisning

E F T E RU D DA N N E L S E

7195 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 13. - 14. april 2016

Følg os på Facebook og Twitter

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 1. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

JOBSØGNING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Tid til at prøve noget nyt? Illustration Fotolia / Frie Skoler

Her er hvad du skal overveje, hvis du tænker på at søge nyt job

disse forårsmåneder er der vanen tro flere jobopslag her i bladet, når skolerne skal stille holdet til næste skoleår. Studerer du jobopslagene og har tanker om, at det måske er tid at prøve noget nyt, kan det være nu, du skal slå til. Men ikke mindst som jobsøgende på frie skoler er det vigtigt, at du laver en grundig vurdering af, om græsset nu også er grønnere på en ny skole, siger Helle Selsøe, der er uddannet lærer, men i dag er partner i rekrutteringsfirmaet Selsøe Juncker, der blandt andet hjælper frie skoler med at finde medarbejdere. For når det , som på frie skoler, er opretholdelsen og udviklingen af en række værdier, som er den drivende kraft i hverdagen, så er det ekstra vigtigt at overveje, om der er et match mellem skolens og dine egne værdier. »De frie skoler er meget dedikerede omkring, hvad de vil, og derfor får det uheldige konsekvenser både for skole og medarbejder, når man ansætter en person, som står i kontrast til skolens værdier«, siger Helle Selsøe. Sørg derfor for at studere skolens værdigrundlag, før du søger. Samtidig skal du nærlæse stillingsopslaget og overveje, om stillingens konkrete indhold flugter med det, du gerne vil, og som giver dig jobtilfredshed. »Tænk konkret. Spørg dig selv, hvad der er vigtigt for dig. Hvilke situationer giver dig arbejdsglæde, hvornår er det, at du trives med arbejdet? Hvornår føler du, at du udvikler dig? Og hvordan passer det med den stilling, der er slået op?«, siger Helle Selsøe.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Sender du ansøgningen og kommer til samtale, så tænk på den som netop det: en samtale – ikke en audition. Det er ikke bare skolen, der skal vurdere dig. Du skal også vurdere skolen, lederen og potentielle nye kolleger. Forhør dig i dit netværk om lederen, og vær ikke bange for at gå lidt til lederen under samtalen og fx spørge til ledelsesstilen, og spørg eventuelt også om muligheden for tale med nogle af dine måske kommende kolleger om arbejdspladsen. Det kan både give et indtryk af lederen og af de mennesker, du måske skal arbejde sammen med. »Det er ikke altid, at skolen vil lade folk gøre det, og egentlig er det lidt dumt, for det er jo i begge parters interesse at give både jobsøger og arbejdsplads de bedste muligheder for at finde ud af, om vedkommende passer ind«, siger Helle Selsøe. Føler du trangen til at prøve noget nyt, er der selvfølgelig også muligheden for at søge uden for skolesektoren. Helle Selsøe var selv lærer i mere end 10 år på Institut Sankt Joseph, før hun begyndte som konsulent. »Da jeg først gik fra skolen til erhvervslivet, følte jeg mig lidt usikker. Jeg troede, at direktører og andre erhvervsfolk var så kloge. Men efterhånden begyndte jeg at tænke ”Hvor mange af dem har stået foran 25 børn? Hvor mange af dem vil kunne klare det?”. Som lærer er man leder for en gruppe på over 25 mennesker, og man skal forstå hver enkelt person. Det er en evne, som man også kan overføre til andre job og sammenhænge«.

Annoncer

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2016

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjen penge til klassen! Tilmeld din klasse allerede i dag - så er lejrskolen sikret Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller måske har I lyst til at holde en stor fest? Så har I nu muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri, hvor I samtidig støtter anbragte børn og unge i Danmark.

rts - 16. maj 2016 Salgsperiode: 17. ma

ekassen Tjen 8,50 kr. til klass til en 20’er r lge for hvert lod I sæ ERE! IKKE NEM M DET BLIVER

MELDINGK GRATISLINTEIL PÅ WWW.BHD.D BESTIL ON

Hiv fat i din klasselærer og bestil lodderne online i dag: www.bhd.dk

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Illustration Niels Poulsen

12-TALSPIGER Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

12-talspiger er medieskabte Har skolen et problem med 12-talspiger, der er ved at bukke under med stress og angst? Nej, siger forsker og studievejleder. Men samfundet og medier hænger fast i forældede forestillinger om kønnene

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

igerne klarer sig bedre end drengene i skolen, hvis man ser på gennemsnittet af deres karakterer. Ifølge tal fra Undervisningsministeriets Databank gik 58 procent af 12-tallerne til pigerne og 42 procent til drengene ved folkeskolens afgangsprøve i 2014 i dansk, matematik, fysik og engelsk. Men at pigerne klarer sig bedre end drengene, er der ikke noget nyt i. Ifølge forsker i pædagogik og evaluering Karen Egedal Andreasen, lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, har det været sådan, siden man begyndte at analysere tallene i 1970’erne. Hun skrev for nogle år siden en ph.d.-afhandling om køn og karakterer, hvor hun interviewede 60 elever i 9. klasse om deres forhold til skolen, karakterer og hinanden. Hendes forskning viste, at drengene og pigerne, på trods af karakterforskellene, lignede hinanden meget i forhold til at præstere: »Jeg kan ikke genkende det billede af, at der skulle være en stor gruppe unge piger, som lider under at skulle præstere for at få 12«, siger hun.

ET MEDIESKABT FÆNOMEN Fænomenet 12-talspiger blev skabt af Politiken, som for nogle år siden lagde spalter til en beskrivelse af ”flittige 12tals piger, som aldrig føler, at de gør det godt nok”. Det blev senere fokuseret på gruppen i andre medier og TV. Senere har en kendt forsker beskrevet dem som ”uselvstændige nikkedukker”. Begrebet blev for nylig brugt i en overskrift i Jyllands-Posten om Eva Kjer Hansen, den nu afgåede miljøog fødevareminister, der blev omtalt som ”den pæne 12-tals pige uden sans for at improvisere”. »Den måde, begrebet 12-talspiger bliver brugt på, trækker tråde tilbage til, hvordan man historiske har opfattet kvinder og deres plads i samfundet«, siger Karen Egedal Andreasen. »Det er ikke tilfældigt, at man ikke har et begreb, der hedder 12-talsdrenge«. Karen Egedal Andreasen undrer sig over, hvordan man

uden belæg i forskningen kan komme til den konklusion, at vi skal være særligt nervøse for, at piger, som får gode karakterer, trives dårligt psykisk.

RUNGSTED PRIVATE REALSKOLE:

Det er ikke de fagligt dygtige, der har problemer

å Rungsted Private Realskole er der fokus på det faglige – især i udskolingen. Og det ved forældrene og eleverne, inden de starter. »Vi er bevidste om, at de fagligt dygtige elever bliver udfordret, og derfor har vi blandt andet indgået samarbejde med Talentcamp«, siger René Leiholm, matematiklærer og skoleleder. Men selvom det faglige er i højsædet, er skolen ikke stødt på problemer med, at pigerne kører sig selv ned for at få 12. »Men sidste år havde vi i en 9. klasse en gruppe piger, hvor der opstod konkurrence med karaktererne. Det havde vi en god snak med dem om. Det viste sig, at det ikke var dem, der fik 12, som det var et problem for, men dem, som ikke var så fagligt dygtige. Men generelt vil jeg sige, at vores elever er gode til at arbejde struktureret med deres ting – måske pigerne især. De gode arbejdsmetoder er noget, de har stor glæde af i deres videre uddannelse. Det er de tilbagemeldinger, vi får fra det lokale gymnasium«, siger René Leiholm.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

»Problemet med at generalisere på den måde er, at man overser andre grupper, der måske har endnu større problemer. Eksempelvis gruppen af drenge, som helt opgiver skolen, eller de elever, som klarer sig dårligt fagligt og derfor føler sig pressede«, siger Karen Egedal Andreasen.

HONORERER SAMFUNDETS KRAV Det samfundsmæssige fokus på, at de unge skal præstere, så vi kan klare os godt i den internationale konkurrence, samt de stigende adgangskrav til de videregående uddannelser har været med til at sætte fokus på karaktererne i skolen. »I virkeligheden gør de her piger bare det, skolen og samfundet beder dem om: De tager skolen seriøst, klarer sig godt i tests og eksaminer«, siger Karen Egedal Andreasen. Hun mener, at en del af forklaringen på, at piger får flere 12-taller end drenge, skal findes i eksamens- og bedømmelsesformerne, som favoriserer det, som piger er gode til – det skriftlige og det mundtlige (drengene er gode til det naturfaglige og multiple choice). »Det er nok her, vi skal lægge vores fokus, frem for at skyde pigerne alt muligt i skoene, som risikerer at blive til selvopfyldende profetier. Dertil kommer, at det er en mere accepteret del af kulturen blandt piger at gøre noget ud af skolen«.

»ER JEG FORKERT?« Én af dem, som møder eleverne, når de føler sig pressede, er eksamens- og studiecoach, cand.pæd.pæd.psyk. Anne-Mette Hermann. Hun coacher blandt andet elever, der har eksamensangst, og som karaktermæssigt ligger både højt og lavt. »Når børnene føler sig pressede, er det sjældent 12-tallet, der er et tema. Det er nogle underliggende problemstillinger, som blusser op, når eksamen nærmer sig. Mange føler, at det er hele deres person, der skal til eksamen«, siger hun. Anne-Mette Hermann har ikke oplevet, at de fagligt dygtige piger har større problemer end de andre. »De, der har nemt ved skolen og får gode karakterer, er generelt mere selvsikre i forhold til eksamen. Det er dem, som skal kæmpe for det, som har det sværest«, siger hun. Til gengæld oplever Anne-Mette Hermann, at de såkaldte 12-talspiger er påvirkede af, at omverdenen har et negativt syn på dem.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

»De skal have hjælp til at tage ejerskab over at være en dygtig, ung pige. Nogle fortæller, at de får stikpiller fra familien om, at de også skal huske, at de skal have en mand på et tidspunkt. Det er især piger, der ikke bare er dygtige, men også er mønsterbrydere, der har det svært«, siger Anne-Mette Hermann. Hun mener, at det store fokus på 12-talspiger har at gøre med stereotype kønsopfattelser. »De her piger går imod de gamle, kvindelige dyder, og så er begrebet 12-talspiger en belejlig og nedladende måde at sætte dem på plads på«, siger hun.

MIDDELFART FRISKOLE:

Vi bruger hverken karakterer eller prøver

iddelfart Friskole er en prøvefri skole. Ifølge skoleleder, matematik- og dansklærer Helle Jørgensen betyder det, at undervisningen tager udgangspunkt i formålet med læringen og ikke i, hvad det kræver at få gode karakterer til eksamen. »Vi arbejder med elevernes indre motivation, og i stedet for at give karakterer taler vi med eleverne om, hvad deres næste udviklingstrin er«, siger Helle Jørgensen. Begrebet 12-talspiger er slet ikke noget, hun kan nikke genkendende til. »Jeg synes ikke, at der er en forskel i den indsats, drengene og pigerne yder her. Vi lægger vægt på en praktisk/musisk tilgang til fagene og stimulerer nysgerrigheden. Både piger og drenge i vores overbygning går meget op i projektarbejde, som de fremlægger for hinanden. Jeg ser dog en forskel i, hvordan pigerne og drengene boltrer sig i den friere arbejdsform. Mange af drengene har nemmere ved at arbejde utraditionelt og tænke kreativt«, mener Helle Jørgensen.

TAG KREATIVITETEN TIL NYE HØJDER iPad inspirationsdage med fokus på kreativitet, faglighed, mobilitet og samarbejde. Kom til iPad inspirationsdag med fokus på faglighed, kreativitet, læringsmål og samarbejde. Mød en række dygtige praktikere og eksperter, der giver eksempler fra deres dagligdag på, hvordan arbejdet med iPad har åbnet for helt nye muligheder for at rammesætte og understøtte elevernes læringsprocesser. www.tilmeld.dk/edutour2016

På foreningens repræsentantskabsmøde lagde nogle af deltagerne en grimasse til det faktum, at lønnen på de frie skoler kommer stadig længere efter folkeskolen. På fairlærerløn.dk kan du se en video med de mange grimasser.

FSL'S LØNKAMPAGNE Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Lønkampagnen er gået online – og det virker En ny hjemmeside og en Facebook-kampagne har for alvor gjort opmærksom på lønproblemerne på de frie skoler

t godt stykke over 250.000. Så mange gange blev Frie Skolers Lærerforenings lønkampagne vist på en Facebookbrugers væg i løbet af de først 14 dage i marts. En god del af gangene fordi FSL har iværksat en annoncekampagne, men også fordi masser af brugere

har kommenteret, delt og liked de opslag, der på forskellig vis gør opmærksom på, at lønnen på de frie skoler halter efter folkeskolen. Nogle kritiserer kampagnen, andre er glade for den, og den massive opmærksomhed og debat er også, hvad FSL’s

hovedbestyrelse havde håbet på, fortæller FSL-formand Uffe Rostrup. »Kampagnen har vist, hvad vi allerede vidste, at mange forældre og bestyrelsesmedlemmer på frie skoler ikke var klar over problemstillingen. Det vil vi ændre på«, siger han.

Facebook-kampagnen har affødt masser af debat både mellem lærere og mellem lærere og foreningens repræsentanter. Kampagnen på Facebook henviser til hjemmesiden fairlærerløn.dk, hvor man blandt andet kan tage en løn-quiz, prøve en lønberegner og se et kort med skoler, der enten betaler en fair lærerløn i dag eller er godt på vej.

Fra søndag den 13. marts kom lønkampagnen ud på gadeplan, da busser i hele landet begyndte at køre rundt med kampagnens budskaber på siden.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 2. HalVÅr 2016 naTurFag 1 – Samarbejde og årsplaner 16. - 17. aug. / Jens Hviid geOgeBra 3 – For GeoGebra eksperter 24. – 25. aug. / Troels Gannerup Christensen engelsk - First Class English / 31. aug. / Frank Lacey Dansk D-e-F – 3 inspirerende fordybelsesområder 1. – 2. sept. / Marie Neergaard TYsk - 3 FEDE forløb til din tyskundervisning 5. – 6. sept. / Mette Stange Dansk a-B-C – 3 spændende fordybelsesområder 7. – 8. sept. / Marie Neergaard engelsk - Give your students the freedom to learn 13. - 14. sept. / Frank Lacey naTurFag 2 - Vand og Landbrug 20. - 21. sept. / Jens Hviid MaTeMaTik - Digitale prøveoplæg i 2017 27. - 28. sept. / Mikael Skånstrøm

Dansk – Kreativt arbejde med skriftlighed og prøver 2017 8. - 9. nov. / Therkildsen & Finn Bangsgaard HisTOrie/saMFunDsFag – Inspiration til de nye prøveformer 16. - 17. nov. / Anders Simonsen TYsk - Tyske vitaminer version 2.0 / 28. nov. / Mette Stange naTurFag 4 - Teknologi og stråling / 6. - 7. dec. / Jens Hviid

PæDagOgiske kurser MÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse 29. - 30. aug. / Instruktør Mette Stange sTYrkeBasereT PæDagOgik Og POsiTiV PsYkOlOgi 7. - 8. sept. / Gry Bastiansen eksPlOsiVe unge - Handlemuligheder og værktøjer 22. sept. / Gry Bastiansen aDHD – Få redskaber til at forstå børn og unge med ADHD 3. - 4. nov. + 5. dec. / ADHD foreningen MOTiVaTiOn FOr læring – Styrk elevernes læringsadfærd 14. – 15. nov. / Marie Neergaard

engelsk - First Class English / 28. sept. / Frank Lacey

kOMMunikaTiOn Og kOnFlikTlØsning 22. - 23. nov. / Grethe Sørensen & M. Skånstrøm

Dansk – BOOST din danskundervisning 5. - 6. okt. / Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

TeMa kurser.

FreMMeDsPrOg Og MÅlsTYreT unDerVisning 10. - 11. okt. / Mette Stange

Design TeenageTØJ – design og syning 14. – 16. Sept. / Signe Eriksen, skaberlyst.dk

MaTeMaTik - Kombinatorik, sandsynlig og det med spil. 12. - 13. okt. / John Schou & Per Barrett

3D PrinT i unDerVisningen – design og rummelighed 10. nov. og 15. dec. / Bjarke Annesen

geOgeBra 2 – GeoGebra for øvede 26. - 27. okt. / Troels Gannerup Christensen

FliPPeD ClassrOOM - Vend din undervisning på hovedet 13. – 14 dec. / Anders Schunk

naTurFag 3 - Energi, affald og miljø / 1. - 2. nov. / Jens Hviid

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk

Kursus & Læring

Yderligere information, kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Faglige noter Foto Scanpix Noter

Arkivfoto Fotolia

Selvcensur stresser L

oyalitet eller frygten for at blive fyret kan afholde ansatte fra at kritisere deres arbejdsplads, men frygten for at lukke munden op kan i værste fald medføre stress, viser en ny ph.d.-afhandling, ifølge FTF. Pelle Korsbæk Sørensen er manden bag afhandlingen. Han siger: »Blandt den gruppe medarbejdere, der udøver selvcensur, er der en større sandsynlighed for have en oplevelse af negativ arbejdsrelateret stress, sammenlignet med dem, der ikke udøver selvcensur«. Brænder man inde med problemerne, medfører det ube-

hag og i sidste ende, hvad Pelle Korsbæk Sørensen kalder ”moralsk stress”. Afhandlingen bygger på en undersøgelse, foretaget blandt medlemmer af Dansk Magisterforening. Men også flere tidligere undersøgelser fra FTF og senest fra BUPL viser, at mange faggrupper og medarbejdere frygter at fortælle om dårlige arbejdsforhold og forringelser, der påvirker borgerne. Lærere på frie skoler er bundet af en loyalitetspligt og kan afskediges, hvis de ytrer sig negativt om eksempelvis bestyrelsens kurs eller deres arbejdsforhold. UAN

Idrætslærere er positive over for den nye prøve

idste år var idræt for første gang prøvefag, og en ny undersøgelse fortæller, at der var tilfredshed med prøverne blandt idrætslærerne. Således svarede 91 procent af deltagerne i undersøgelsen, at de var meget eller overvejende positive over for prøven. Otte ud af 10 idrætslærere svarede tilsvarende, at prøven har haft en positiv indflydelse på idrætsfaget. Et flertal af idrætslærerne mener også, at prøvens form i nogen eller

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

høj grad er i stand til at afspejle elevernes udbytte af den daglige idrætsundervisning. Det nationale videncenter KOSMOS (UC SYD og UCSJ), Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (SDU og UCL) og VIA University College står bag undersøgelsen. I februar blev der i øvrigt offentliggjort en ny vejledning til 9.-klassesprøven i idræt. Den findes på undervisningsministeriets hjemmeside. UAN

Annoncer

Bliv værtsfamilie

– og lær en ny kultur at kende i dit eget hjem! Vi modtager 150 unge fra hele verden i august - og her har I muligheden for at få udvidet familien med en udvekslingsstudent på 15-18 år. AFS Interkultur er en frivilligdrevet organisation, der arbejder for at skabe større forståelse mellem kulturer gennem udveksling. Vi har programmer for: 15-18 årige skoleelever, dig der vil arbejde frivilligt og værtsfamilier.

Bliv klogere på www.afs.dk AFS er Danmarks største og ældste non-profit udvekslingsorganisation.

Nem adgang til læremidler – ta’ på messe og bliv skarp på mitCFU

mitc

fu.dk

Besøg CFU-standen på Skolemessen i Aarhus den 13.-14. april 2016, og hør, hvordan du: • booker bøger, e-bøger og konkrete læremider • gemmer og deler søgninger • streamer film og tv • giver eleverne adgang til tv-udsendelser – i skolen eller hjemme • laver kapitelinddelinger i film og tv Du kan også kontakte dit lokale CFU – se cfu.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

VALGFAG

Lærernes interesser fylder elevernes fritid I frivillige interessefag har både elever og lærere på Haahrs Skole i Svendborg mulighed for at dyrke deres interesser og gå lidt andre veje end i den almindelige undervisning

Eleverne på mellemtrinnet på Haahrs Skole besøger den tidligere fattiggård i Svendborg som et led i deres interessefag i historie.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Fotos Hung Tien Vu

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

er er pigtråd over de høje gule mure, og selvom beboerne i fattiggården i Svendborg ofte kom frivilligt, kunne de ikke selv vælge, hvornår de gik igen. I mange årtier husede fattiggården både ”værdigt trængende” og ”dovne, forfaldne subjekter med dårlig moral”, men denne klare eftermiddag i marts er det anderledes rankryggede unge borgere, som har indtaget den gamle fattiggård. Eleverne på mellemtrinnet på Haahrs Skole er ikke tvunget herind, og døren ud er åben. De kan bare godt lide historie, og derfor har de meldt sig til ”historie for viderekomne”, som er et af de mange frivillige fagtilbud, som eleverne kan melde sig til torsdag eftermiddag. Lærer Lars Larsen og museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussens største problem denne dag er bare at komme i nærheden af at holde tidsplanen, fordi spørgelysten og fortællelysten blandt eleverne er overvældende. »Hvorfor måtte der kun komme mænd i den her gård?«, spørger Jeppe Wichmann Rasmussen. »For at de ikke kun blive kærester med damerne«, lyder det. »Og hvorfor måtte de ikke blive kærester med damerne?«.

Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen viser, hvordan man kom af med kropslus på fattiggården. Bagerst til højre står lærer Lars Larsen, som har tilrettelagt historie for viderekomne-forløbet for eleverne på mellemtrinnet på Haahrs Skole.

»Fordi så kan der komme børn«, lyder svaret prompte, inden snakken kommer til at handle om, hvorvidt det nu er Gud, statsministeren eller forældre, der har værgeret over børn, og hvad der skete med de børn, hvis forældrene mistede

Kataloget med interessefag bliver lavet med udgangspunkt i lærernes interesser, og fagenes indhold bliver til i samarbejde mellem lærere og elever, fortæller skoleleder Michael Graugaard.

værgeretten på fattiggården (de kom på børnehjem). Det er oplagt, at det er elever med lidt mere end gennemsnitlig appetit på historie, som har meldt sig til interessefaget, men torsdags-valgfagenes navn afspejler i lige så høj grad lærerens interesse, fortæller skoleleder Michael Graugaard. »Fagene stammer fra lærernes idéer. Vi bad dem komme med en liste over, hvad de kunne bidrage med, og så har vi lavet et katalog af tilbud«.

stedet opstod idéen om interessefag. »Hvis nogle børn skal blive længere, skal det være drevet af interesse og motivation, og samtidig vil vi også både respektere og støtte, at nogle elever er stærkt optagede af ting i deres fritidsliv«, siger Michael Graugaard. De frivillige interessefag er delt op i blokke med skiftende fagkataloger i efteråret og foråret, og så er der en enkelt blok om vinteren, som er obligatorisk for udskolingen, hvor de erstatter tidligere valgfag.

DER SKAL VÆRE PLADS TIL FRITID

FRI AF FÆLLESMÅL

Eksempler på andre interessefag er raketvidenskab, mindfulness, mobilkamera og kriblekrable. Som udgangspunkt er fagene om eftermiddagen, men det tilpasses indholdet, så eksempelvis astronomi er på tidlige morgener, hvor der er mere at se på himmelen end på en solklar eftermiddag. Idéen til interessefagene kom på en pædagogisk weekend for et par år siden, hvor lærere og ledelse blandt andet overvejede, på hvilke måder man ville lade sig inspirere af folkeskolereformen. Der var ikke stemning for at adoptere folkeskolens længere obligatoriske skoledage, og i

Som lærer nyder Lars Larsen at kunne undervise i en lidt friere form. Han har ingen problemer med at skulle følge fællesmål i den obligatoriske undervisning, men det er, som han siger, sjovt også at have fri fra dem for en stund. Han har selv en passioneret interesse for film, og i efteråret lavede han derfor et interessefag i film, hvor han lavede top 10-lister over yndlingsfilm med eleverne, og analyserede værker som Dommedag Nu og Batman, som normalt ikke ville kunne sættes ind i rammerne for den almindelige undervisning. Nu kører han for første gang forløbet med ”historie for viderekomne”. F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Fotos Hung Tien Vu

»Min erfaring er, at eleverne på mellemtrinnet har en stor interesse for historie, men at den også har det med at dø ud igen i de større klasser. Så her har vi en chance for at puste lidt ekstra til gnisten, mens den stadig er der«. Historieforløbet består af tre besøg på fattiggården, selvstændigt projektarbejde i et emne, som eleverne selv bestemmer, og så har eleverne haft mulighed for at bestille tre foredrag, som Lars Larsen så forbereder og holder for dem. Og historielæreren nyder chancen for at gå i dybden. »Det er en unik mulighed for at undervise i lidt mere specialiserede områder. Almindeligvis skal vi jo have alle med i undervisningen, men børnene her kommer med en særlig interesse. Så vi kan give den fuld gas, og det gør ikke noget, at det er lidt sværere, end det vi normalvis underviser i på mellemtrinnet«.

BETLERI OG DRUK At det er elever med ekstra smag for fortiden, åbenbares allerede på vejen

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

over på fattiggården, hvor Silas fra sjette klasse udfritter Lars Larsen om Manhattan-projektet. Silas skal arbejde med brugen af atombomber i Anden Verdenskrig i forløbets selvstændige projektarbejde. »Det begyndte med, at jeg var meget interesseret i Titanic, og så er jeg kommet til at synes, at det er rigtig spændende, hvordan teknologien udvikler sig«, siger Silas. Rose og Karla er de eneste piger ud af de 18 elever på holdet. De kan begge godt lide historie, men det er ikke en interesse, de har til fælles med så mange af deres veninder, medgiver Rose. »Det fleste synes, at det er kedeligt,« siger hun, men kigger lidt undrende, da hun bliver spurgt, om ikke hun hellere også bare ville have fri end at vandre rundt i den gamle fattiggård. »Vi lærer mere ved at være her end ved bare at være derhjemme, og så sjovt er det jo heller ikke bare at være hjemme«, siger hun.

Qua spørgelysten tager rundvisningen på fattiggården noget længere tid end planlagt, så det sidste arbejde med historiske kilder må forkortes, for at eleverne kan komme ud ad døren til klokken 15.40. Iklædt hvide handsker for ikke at slide på de gamle dokumenter læser Jeppe Wichmann Rasmusen op af den gamle fattigbestyrers dagbog, og eleverne læser en gammel politirapport om en af beboerne, som har været på druk- og betleri-tur i Odense. Efter en del bud får eleverne ræsonneret sig frem til, at tiggeri er ulovligt, at beboeren, vist nok, har drukket sin portvin hurtigere, end deres forældre gør på en almindelig fredag aften, og at han måske derfor har et problem. Lucas er en af dem med en hånd fast placeret over hovedet, og selvom det kan være lidt frustrerende ikke hele tiden at få ordet, er han glad for selskabet. »Det er dejligt at være sammen med nogle, som også rigtig godt kan lide historie«, siger han.

Annoncer

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

FRISKOLER

Foredrag v/ Birthe Krabek: “Hvad skal vi lave, når man ikke skal testes”?

Refsvindinge Friskole · 4. april kl. 19.00 · 100 kr · Tilmelding: www.Nyborg.lof.dk

BLIV KLOG PÅ

BETAGENDE BERLIN

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. Berlin er vores mest populære rejsemål, og det er ikke uden grund. Billige priser, fantastisk program, kort rejsetid og trygge rammer er blot nogle af årsagerne.

VEDKOMMENDE PROGRAM -STASI fængslet Hohenschönhausen -Guidet gåtur med dansk journalist -KZ-lejren Sachsenhausen -Laboratoriebesøg i Gläsernes Labor -Cykeltur langs Berlin Muren med guide -Check Point Charlie

HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.

BILLIGST FRA KUN 848, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

FrieSkoler_Berlin_marts.indd 1

3/10/2016 2:24:41 PM

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Faglige noter

PENSIONISTHØJSKOLE – i starten af august

ensionistmedlemmer af FSL skal holde øje med deres mail den 19. april. Den dag bliver der nemlig sendt invitationer ud til årets pensionisthøjskole, som vanen tro holdes af to omgange i den første uge af august på Hornstrup Kursuscenter. Der er som regel stor efterspørgsel efter pladserne på pensionisthøjskolen, og pladserne bliver uddelt efter først til mølle-princippet. Tilmeldingen til pensionisthøjskolen foregår via FSL’s hjemmeside, og der åbnes for tilmelding, når invitationerne er blevet mailet ud. Dette års pensionisthøjskole byder foruden årsmødet blandet andet på foredrag med tidligere politiinspektør Per Larsen og tidligere højskolelærer Hans Lauge. Og så er der udflugt til Herning og Fur. UAN

nonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Arkivfoto Finn Nordfeld

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Find jeres årspraktikant her Ú

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

2010

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

ANTON BÜRCKEL / 23 år. FAG: Fysik, Matematik, Engelsk og Mediefag. Jeg går op i at min undervisning er differentieret, så mine elever bliver udfordret på forskellig vis. Jeg prioriterer mine elevers trivsel på ligefod med deres faglighed. Faglig fordybelse med et snert humor, det er lige mig. KONTAKT: antonburckel@gmail.com / 60216199.

CECILIE NØRGAARD JANSEN / 23 år. FAG: Tysk, matematik, håndværk, friluftsliv og fysik. Jeg prioriterer den gode relation, gensidigt engagement og respekt mellem såvel elever som lærere. Derudover mener jeg, at eleverne skal lære at bruge hinanden og for at de kan det, skal de stole på hinanden i klasserummet. Der skal være plads til at lave fejl, for det er dem vi lærer af. KONTAKT: cecilie_jansen@hotmail.com, / 22321317.

ASBJØRN GROVE / 30 år FAG: Dansk, CHRISTIAN CHRISAMALIE WULF historie, TENSEN / 23 år TULINIUS / 23 år samfundsfag, »Praktikanter er utroFAG: Dansk, FAG: Dansk, historie/ JENS ARNE naturfag, friluftsliv DITTE K. VEST engelsk, musik, samfundsfag, STENK og uddannet tømrer. Jeg / 25 år. K. LUND KENNE ligt engagerede og dynamiJÆR / 25 FAG: TH og deres energi og umiddelhistorie/samfundsfag religion, mediefag Uddannelsen på Den frie Lærerskole uden Jeg er år. Dansk, (DfL) er en femårig læreruddannelse prioriterer et sjovt, inspirerende og trygt engels JENSE ske, N. en k, religion N / 25minder smilende evigt og seksualundervisnog billedkunst. Jeg er eksamen. musik, mig om, at det at være læringsmiljø, med udgangspunkt i at år , FAG:barhed smage Dansk, har været fyr, der tidligere lærervikar og . Jeg erskaldrama engeluddannelse og dannelse vægtes lige. For ing. Som komponist lærer er lige nu og her. I dagligdagen kan sk, matem I det 3. studieår den studerende finde ansættelsepåsom lærer i etude skoleår. mig til tiv og gæven energisk, og orkesterleder, har jeg en enorm glæder mig til at fortsætte i lærergerat komm verdenen. Jeg og atik, fordrin at favne bredt, forsøger jeg at undervise idræt, fysik/k vi være alt for tilbøjelige til at udsætte posiger Nårfrem praktikåret erpige, gennemført, studierne epåud, DfL mig selv glæder emi. Jeg MADS engagement og relaogi yderligere der ser fortsættes trang til kreativ udfoldelse og læring via ningen! Faglighed, for mig for forhind så teoretisk-praktisk afvekslende som HØJEN for et ud- kollega til mine komm give noget tingene, forgår vi har er humor ind masser af tid. Men prakto år. aktivt læring af 23 år. FAG: alle hensee nærvær og humor. Jeg har flere års erfartioner er i/ højsædet hos VILLA mig. Jeg vil mine muligt, og bruger gerne uderummet, er. ende og nysgerringer. Vigtigs DSEN med plads smiljø tikanterne, de kaster sig straks ud i det t pris på, I min undervisning elever/ nder. righed, elever ing med pædagogisk arbejde, samt erfarelever detfundsf bedste. JegHistori mødere,eleverne, til alsidig nærvæ naturen og tværfaglighed i min underi samrum hvor ag, i øjenhø Mit mål er at sætter r, og naturfa hele. De bliver nødt til at leve lærerlivet udvikli inddra variatio jde og der er se mine underv Formålet g, fysik/ ing i håndværkerbranchen. Jeg er musikser dem ikemi, øjnene og giver dem en tro på gelse, øjenhø jeg med MARIE n. Mine visning. KONTAKT: asbjornlundgrove@ Et trygt medie. for at det nu pladsogtildetng. ydepraktikordningen: isning. dansk, en nærvæ LOUIS og her, er inspirerende« linjefag Jegetermulighedsjde dende * At Jeg idræt en konkret er, sprogfanatiker og aldrig bange for at dem selv.engage Mennesket er E vil opbyg HAUC H en gmail.com / tlf:28451225. rende undervisning planlægge og afvikle primært er sådan man fejl og forståe ret, nysger klasser kunne vest.stenkjaei og friluftsliv. er: Engelsk, MIE LAURI lse ansætt lære. Jeg lyst til læring um, der skaberge det spænrigjeg tage arbejdshandskerne på! KONTAKT: væsen,lære(r) og denvillig filosofi tager / 23 år. FENGE R KONTA og med mig, især gensid KATRINE else på FOGED, NE F. HOLM r@gmail.com LÆRER, lærervirksomhed. søger fyr NIELS FAG: til KT: . friskole med interes øjenhø KONTA gmail.c EN, 26 ig respek CHRISTIANC151@GMAIL.COM iing. alt hvad jeg gør. KONTAK:hang awulftuliniHåndværk, r hvor / 282561 fælless se jde og om */ 286027 år. og som lærerperson. EFTERSKOLE t, social dittekk At møde KT: de frie skolers praksis I min undervmobil: kabet er SAMSØ livsopl 78. jeg at skabe MADSEN / FAG: Dansk, naturf ASGERdansk, lund@ / 28773540. us@gmail.com, 50434753. udvikli ysn47. Knj_Kn i engelsk, isning tilsigte JONAS m@ho højsædet. KONTA ng og at inddra lærerv ag, * At afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver. og afveks et eksperimente 24musik. år. FAG: Dansk,drama, idræt I mit tmail.c PAASK ge de forske irke forsøg r og medie. Kære alle. om / 40469 KT: E HANS mens individ udford lende læringsmiljø, rende idræt,er naturfag og * At samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer det videre EN jeg llige intellig res og KATRINE 649. uel FREDE der fordyb Jeg er hende Fag: Engels/ 28 år. fordyb hvor er med kan også ANN enser,Uddannet friluftsliv. RIK ,VESTCHRISTOFFER else har såvel som kollekt studium. til at bestem alle er sig k, BRETH GAAR D STENBÆKSmedie, en centra og matemvareta gePEDERiv klatre-og ski- kanoogkreativitet. i fagligh KLEME me. Jeg befinde sig underv naturfa ed / NT Jeg er/ 34 år. atik. isning i engage ERGAARD g, SEN KONTA / 26 år fysik/kemi, FAG: Tysk,26 år. om nysger i fordybelsensl plads. At hotmail.com hende, mountainbikeinengels rer sig Dansk, 29 år. FAG:BRINK / håndmatem der univers i sine historie/ og sætter FAG: Vejledende studerende i praktik: FAG: Idræt KT: MadsHV123@k for selve righed for naturfag, retningslinjer / 296244 atik, for deværk/d vidner Undervisningesign stoffetstruktør. his./sam Engelsk, samfundsfag, friluftsliv, noget på elever, 42. frilufts tager ansvar der er og f., Praktik på grundlag af gældende overenskomster. De har idræt - naturfag dannelse, livet, som i mine liv og som lærere De studerende spil. Jeg struktu serfaring:passio natur-nog friskoler. er fageneansættes er og friluftsliv, religion, naturfag, håndværk/ er hende reret, giver tioner, brænd teknikn m.v. matematik - tysk godt på uddan jeg pligter, lønforhold drama hjælpe nelse og øjne , samme rettigheder, som enhver anden lærer. Som følge heraf indplaog er for Som friskolebarn står fortælling, sange, og ørd. præcis r design. Friluftsvejleder MAGN jeg vej. seksua Brænd at sætte er hende person KONTAKT: relationer engage e instruk teret US SINDhotma fortælling. lunder er for projek ligtde , der med ment skaber visning naturoplevelser il.combevægelse, - elsker ceres lønmæssigtetpå områdets underv begyndertrin. preg pædagogisk erfaring. Som VALD ØSTER mariefenger@ og fællesskab isning, . Selvud den med med / 612761 vation. torienstort vigtig, orienteret underv på. Helhed Uddannet friluftslivsvejleder. læring gøgler nysger 44. i min undervisning. som fyrtårne For mig Dedike så fagene GAARD historier, giver Vægter s, og åbenbaring. med en lært folman anerke fastho ret, empat righed og inno- og ndelseder Sætter nysger på en vedko Jeg er glad, engageret og organiseret. / viser sig isning er naturlig @hotm . og sparring.lder klar til starter læring ved relationen til eleverne, righed elevern Matem 25 år. FAG: isk og lyttend anerkendelse for elever ail.com KONTA mmen Dedestuderende får godkendttion deres følgende vejledende retningslinjer: KT: mie-At give indsigt es efter atik, Naturf som de Jeg brænder for at give friluftslivets interes at samarb en udfordring. . Jeg er positiv højt.praktikår / 601910 ne hvor legen og glæden ved livet driver og relevan Friluftliv, se og motiva e. kan der fører til afklaring ag, Glæder ejde med MATH 30. - og reflektioner. teknisk i Vareta gerenogså åbenhed, relater og naturens værdier videre til eleverne * eMinimum et år på fri skole med ansættelse i fast skema. kollega t måde, ansættelse IAS mig til til. Mit 50 procents elever, e valgfag værket. KONTAKT: Seksua Idræt og er Inspirere igennem mine passioner. Med meget ideal er MØLLER asger_madsen@ foræld l-under gennem aktiviteter og undervisning i tilstræbt forundring gerne i lærermøder. Fortælling,om at skabe kollegerprogra om undervisning herunder re og science deltagelse mmering som og fritæn med hotmail.com tlf. 24470608. LARSer en engage visning. Jeg leg og flid, tillid, og gode relationer. Skal vi realgennem * Samarbejde EN //26 KONTA og 3D-des , elektronik, trygt læring læring. kning, linjefag. Jeg vil give eleverne lyst til er for mig fællesskab et inspire år. FAG: KT: og forældrekontakt. til at komm retmine og fleksib ung mand isere vores visioner. KONTAKT: chrisvestsmiljø. * Forældresamarbejde med til rende og Matem / 536995 springplus300 ign og print. gmail.c læringsmiljø. lære og plads til at være. KONTAKT: ilitet e ud at at skabe atik, MIKAE om / 612615 KONT 98. har lært og afprøv der trænge @hotm ergaard@hotmail.com, / 30 23 24 68. AKT: fs1908 * Deltagelse i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/lejrskoler/studieture. L STAM kemi, naturfafysik/ i ail.com hotmail.com KONTAKT: et sundt annkatrinebreth@gmail.com, 20146804. e alt hvad r 10. BJARKE BRUNSPE / 24 år @ elevern de sidste g, idræt og jeg / 608103 klementbrink@ e imellem år på DFL. GAARD / 25 år. åben friluftsliv. FAG: dansk, lærer og 35. Jeg er samt forholdKontakten HENRI Yderligere oplysninger: en glad elever drama lide person ETTE et mellem engels CLAUS FRISK / 24 år. , ANNA BJERRE HANGHØJ forudsætning er vigtigt JONAT og FAG: Fysik/kemi/ menne , k, frilufts AN BENDT JOHAN Praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen, er klarDansk,sker. Humør som godt kan drama/engelsk/ ogHistorie/samkordineret en for dette for læring FAG: / 25 år. Linjefag: SEN idræt. Jeg liv LASSE på en udford , men et er højt FAG: Matem / 25 år. LIVE SEN er samarb på naturfag/historie/ et er GRUN en glad håndværk/ / 23 år for yderligere oplysninger og for indgåelse afFag: uddannelsesaftale. og KONTA fundsfag, håndværk ogsport design, godt DTDAL og af mange ring. Min fritid jeg og positiv KT: Magic- ejde hos de fysik, frilufts atik, Dansk, SKAT NIELS atreligion. person madkundsamfundsfag. ansattmedie arbejde Mit / 424126 design, og forskellige går Tlf.: 6224 1066 – direkte nr.: 6323 6331 magnu Drama , som brænd liv, e. EN / 25 med 77. naturfa s@hot år. FAG: forskab, , Histori slags og Jegviden er entilvidensat videref g udlært medie og naturspecialejeg ligger indenfor hænderne. mail.co elevern Billedk Samfundsfag e, e-mail: vejleder@dfl-ollerup.dk m være tømrer kunst. og billedøre min er Derudo min elsker de e. Jeg idræt, naturfa unst, Jeg er . Min underv ver er nørd, derunderv stiler fag. Rum, æstetiske håndværk ogpræge billed, Naturfag, isning sjov, en rolig, efter kreativ g, t friluftsliv med bevæg isning skal KONTA store fortællinger og den MALENE og læringsprocesser er en kunst. Og netopKT: det af forståe dannende at gøre sliv, Fortæl Friluftog seksulse, for else, lærer, som engergeret Venlig hilsen alunde mathia personlige aktiv, og fyldt hinand der 30490760. ling kontakt. indlevelse rvisning. SEN / 29 MADer hjerneog fordivigtig når kroppe Jeg er del af min didaktik praktiske/vægter jeg højt i s89lars en. Humor, forstår arJeg ville en@gm en rolig ligt og n det jeg person at vi Ole Pedersen engage har et stærkt er opildner mine elever, i dialog er essentielt. nysgerriderfor Dansk, år. FAG: ail.com Gennem lærer, da jegYderm kan sen det samspil med teori i de boglige ment, lig træner også. og islands bejde med også elske at skal have alle lærer forske drama på forske og svømm ere og demokratiske klasse Jeg ønsker samt et smitte personligt ildgøgl ghed, faglighed i øjenhøjde og fællesskab tysk, natur/t , forklar lllige måder Forstander den dynamiske fag. Som person er jeg meget omsorgs, skispo etræne , kostve underv ke heste på jleder, er et det med underv at skabe stampe@gm nde nærvæ MATH din rt isning for . Jeg coach opnår vi læring og udvikling. Læring er r. KONTA og frilufts eknik efter. Her vil jeg sammen med fuld, og jeg bringer en rolig og tryg ILDE Denerfarin frie Lærerskole alle, hvor opbyg et trygt læring r. bevægelse, vil jeg ligge skole. I min KT: mikael ail.com jeg sigter som spejde isning genne har JEPPESEN, BUHL meligt vægt på er positiv liv. Jeg en personlig gnist, der skal tændes gen- / 533460 srum ningen naturo m mit arbejdg eleverne, atmosfære i min undervisning. Jeg rleder fælless fordyb 26bruger 99. skabe forståelse. Har en fortid leg, hvad en kab skaber af et rumår. else. Med plevelser og den enkelt e med en og smilende fortælling som en vejFAG: nem glæde, leg og forundring. KONnærvæ i 10 år og derfor Dansk, indenfor kokke- og konditorfaget. til børns læring og masse plads til mig vil grundlaget e elevs god evne elevers rende lærer MIKKE billedkunst, musik, ved histori mig til jeg bringe dannelse. elevern liv. KONTA TAKT: Bjarkebruns-gaardj@gmail.com / L til at leve for KONTAKT: Frisk@outlook.dk / 53555781. dannelse. KONTAKT: a.hanghigh@gmail. at og nærvæ er, positiv es religion 601672 en GAARD, L. KÆRJeg glæder hist./sa KT: henry.kan betyde i KONTA undervise i alle energi, 20. r. KONTA der giver verden. Alsidigcommig , 60137302. ind i mf. Det 21 år. /20644784.a KT: Jonata kreativ com / 519049 90@liv mine menin FAG: KT: underv kreative elemen itet e.dk / 504383 liveska Engels interes g og vække nbendt@gmfag. isning, 10. 63. t@gmail. se, torie/samfunk, hisdel af min t er en stor ail.com JAKOB ration fra er hvad jeg vægter elevernes / SOLKÆ dsfag, medief dans og 20 F R I E S KO L EKATRI R N R . 2 · 26. F E B R UA R 2016 F R I E S KO L E R N R . 2 · 26. F E B R UA R 2016 21 passion. undervisning PEDER R LUCA impro) ag og naturfa bevæg r. Med inspiI min underv og min NE SOFIE SEN / 22 AMICI vil (Musik else jeg desude store ZIA bestræ FAG: Musik, SØREN år g. FAG: Billedk en underv N. alsk). Jeg / 24 år isning vægte n be mig (kontaktSEN underv isning, mateniveau. bevægelse, leg unst, på at matik, FAG: Musik, / 23 år. engels iser der er en KONTA der Jeg er naturfa og et højtr jeg DITT k, idræt, KT: malene inkluderer skabe god til drama er en design/håndv g, E matem samfundsfag historie/ fagligt elever i øjenhø møder mine kroppe com / 264843 .madse atik, friluft- , / 25 år. K. K. LUN n. studierglad og åben at tage styring jde. Jeg former ærk n1000@ og frilufts sliv og JENS 20. sliv. Dedika og friluftperson e og en og gør ne er jeg gmail. enge FAG: DansD religion . Ved Jeg inklude danne, såvidt mit for at intion, godt Idræts . Jeg vægter liv. Jeg STEN ARNE VEST har også humør k, Eftersk støtteperson siden af mus lsk, relig som uddan et trygt og for at skaberer elevern ole. KONTA på Ulbølle buhl@ Jeg er KJÆR / 25 klasser seksua kursus i ne. nøglep fordforståelse er Jeg er ik, dram ion, KEN gmail.c um med og godt lundervisning det helt e så vidt muligt a. unkter NET år. en smage ingsmiljø tiv og om / 229573 KT: matild en smile MARIA else og H fokus på og skiund i mit HVEJS sionellefor ringe e. r frem nde evig t for klassen rigtige underv , gæv energisk, profes EL / JEN SEN N. praktis 37. har mig kreativ og person som Coope fyr,dansk, 23 år k isn/ gagem til at på verd været FAG: vil kunne ervisning. Jeg , og bruger FAG udfold dynamalle mig er lige for -forh pige, der posider engels ent og indlæring. At rative : Dans 25 år kom isk underv mig ude liv. varetage hens hum KONTA indri værktø interes skabe en- me ud, enen. naturfa vigtigt og g, friluftssk, k, Jeg er bestræ leg, gruppe eend nger ser ud- kolle selv til isningor ogJeg KT: VanahaLearning og alle disse elev se for mate k, enge Jeg glæd led en hvornysg Storyline. jer liv og / 50 58 MIE GIREL lmati errig ber. Vigtigst da@ho i øjene er. Mit fortæl og forståe i mit lærervirke, at lære er et gaer mine kom og give fortæll fysik glæder frisk, sød og ing. spiller undeerarbejd 19 fag. er k, Jeg hed, og 94. ling, mål tmail.c . /kem ambiti højd pris sig samme noge / 22 år. I min gik på friskole lse. KONTA men til at samt danne rvisn er at om i øs på, etavleu i. Jeg idræt, for et n. At skabe hotmail.com dervise FAG: Dansk, t og ndervi se sning og varia nærvær, undervisn de elev . Værdie komme igang pige, som menhodend lse går ind ld klassing. og er/ af sommed Jeg etyde barn aktivt / 249815 KT: Jakobsolkaer@ Drama en nærv mine stærkt r som fælless med at og tillid lærer.lyst ere en priorit ing sættsom voksen gion og indd tion. opby 70. erumet vil sam-æren dans unvægte KONT til lærin har plads læringsm rage jeg i mit medie. , reli- MIKKEL fundet Mine gge kab, ansvar , der er jegud rum AKT: virke morgensamli r jeg højt. lse, øjen com /gma RAVN Øvrigt: FAG: Fortælling. det spæ de vest k, idræt for. linje er g. Luca.a hvor til alsidig iljø af, at det skab som 71 49 JENSE MADS 22 F KON micizia il.co og friluf fag friskole Jeg ønsker .sten ng. KONTA Jeg kan spille 50 højd Matem for at der Jeg er n e brænd udvi N / 25 år.HØJ m46. ie1@gm RIE S ninter @gma kreativ / 2860 TAKT: er KO L E kjaer@g et atik, naturfa Enge jeg opleve tsliv. er:at / 23 år. ail.com frilufts R NR. KT: katrine til il. esse EN t og er det er er plads kling. Et ditte 2 · 26. 2747 lsk, børnen prim 7 415842 KON give g, maillser, FEBR kklund@ og FAG VILL trygt ske. engageret Desud liv, idræt og sof. UA R 2016 e godeært ansæsådan mantil fejl og menne møde 39. .comstyrkeTAK deres dramafundsfag : Histo ADSEN For dem, en T: selvvæ især forst / 2825 der , natu rie, sam meget JON rd oggensidig ttelse på lære. Jeggår medan kem og madlavjonglering, fotogr hvor de åelse svar mig AS PAA af nature 6178 læring er. Jeg fælle og FREDER ning. frisk resp afii, medie. rfag, fysik søge sska enga HAN og vil inddra for de holder n og . bet eret ekt, socia oler SKE r Knj_ Jeg i hånd. Jeg vægtehånd naturv Jeg brænd SEN Knm GAA IK STE ge begge gode fortællinger, læreer geret, nysg er en / i højs trygtl udvi hvor Fag: / KONTA fag, hvilket idenskabelige r højt, MAR @ho respek NBÆ RD / (r)villig klasser Enge 28 år. i min at skabe KT: mariah errig tmai t,æde IE LOU KS26 år. udsprin til øjen FAG um t. KON kling med lsk, 42609 stor nysger fyr med og l.comhvor HAU vejsel@ undervisning. og hvor : elevern ogmed gensid jeg righeding.ger ie, 024. ISE af enhøjde I min CH gmail.c natu Tysk, mat e T: ig kan fysik naturfag fejl/ 4046 TAK skab til verden omkrin og at / 23 år. FEN GER om / unde og livso hang rfag, ema /kem Jeg søger er en9649 e et MIE g mig. , del . en udfolde sig, plysn rvisn idræ friluftsliv tik, i, eksp værk LAU Håndvæ FAG: menneudfoafveJeg primært af kslen læringsproce erde t ing tilsig erim et meget RINE /designhåndgen.KLE NIEL ske, hvilket bræ er fage KONTA og ente at indd natu rk, dans Prak SEN s. undervkan rdre MEN KT: efterskole og ter s ogogsålærin rend tiker rfag , 26 år.F. HOLM gsmidealist 61 FAG isk pers nder for ne jeg isning girel@ udskol T genne 54. er k, også 29 BRIN iljø, hvor e men rage de lærervirk , mus og : tekn hvor med msyrer år. orien onligt pregat sætt vigti jeg ønsker vare K icloud.com, 27 in- elevernog s ik. iknø dram Dansk, enge til at minalle e til mate g, tage teret e et rd. Bræ his./s FAG: Enge / aktive ford individue forskellige e forsøger I mit teret 54 a, best TAKT:hotm på. Helh matimedbo på en så fage undeat danne unde ybel amf. Kære idræt og lsk, lsk, miravn k. KONrgere. ne se har l såvel som intelligen jeg rvisn emme. , friluf ail.co vatio undervisn nder for 10@gm edsalle. som vedkomm viser sig rvisning Jeg befinde ing i tsliv, religion, TAK KONm / 2962 n. Ded der ford proje en cent ing, ail.com Jeg er medie. ser, kolle er sig de kan enge og T: dram om Sætt nysg ende for ktor / Mad ikere seks åben 4442 23717334. er elev og krea yber sig hende, relat og relev eleverne sHV1 lsk for nysgerrigi fordybel ral plad ktiv t, emp errighed ienualundera visni hed, . tion ere 23@ s. sens tilstr selve hed højt. ernes inter atisk og og inno enga tivitet. i faglighed gøgl ng. Selv univ At MAG æbt forundring til. Mit ant måd for livet dann Vare tekn Jeg er gere er med udlæ - og klar lytte idea nysg esse genn trygt e, NUS , som stoffet ers vidn tage iske else, og sætt r sig hend VALD em et og fritæ l er at sam til en udfo errighed. en natu rt SIND valgfag r også og mot nde. og pass er godt prog i i udda mine F gma læringsm R nkni I E S KO ØST ramm på vej. der er er noge sine elev e, der ivannel meg rlig rdrin som Jeg øjne ion il.com L GAA ng, kolle arbejde iljø. inspirere hotm KON er, tage se et R. 2 · g. Glæd er posi RD E R NERgaer med / 6126 KON TAK nde og TAK ering og science, gerne ail.co KON TAK og relat hjælper tione strukture t på spil. Matema / 25 år. 26. F E B R UA R 2016 Fortællin om at elever, T: er mig tiv / 5369 3D-d Jeg er r ansvar r, m / 6127 1510. ione T: T: fs190 esign elektron enga og jeg ret, give 23 9598 springplu tik, NatuFAG: g, fælle skabe leg forældre til Frilu er for 6144 mariefen r er hend r præ hende, gem og print ik, 8@ . s300 ftliv, HEN . ger@ ent mig rfag sska den og og @ho Idræ e, der cise instr Seks RIET lærin skab lærin , med tmai . t ual-u TE JOH er gsmiljø.med til at b og fleks med g. ukaner folm l.com nder og er en ANS hotm stort kend læring, ibilitet an@ visni EN / FAG og ail.co KONTAKskabe et else. hotm MAT ng. Jeg 25 til at engagere : sund m/ KON fasth ail.co HIAS kom JON fysik Matematik, år. t 6081 T: klem t m / 6019 TAKT: older MØL har lært me ud ung man ATA , 0335 entb LER natu friluftsliv, . rink@ 1030 mieLASSESN BENDT LAR EN / eleverne i de sidstog afpr d der træn rfag . Søve 26 og bille kuns alt hvad ger Fag: EN / 23 imellem e år på Matema år. FAG lære t. Dans år r og krea Jeg er en dLIVE tik, fysik: k, Dram kem elever samt DFL. Kon jeg forudsæ tiv og rolig GRU i, forh a, Histo åben lære enge , NDT idræ naturfag / olde takten SKA tning er vigti Sam MIK kord r, DAL rie, t mell T gt for fund AEL en for inere lide men ligt og som forst rgeret Jeg er t og friluf , sfag, em år. FAGNIELSEN Natu lærin t KON 24 år STAMPE tsliv. en g, TAK samarbe dette er er klar nesker. person, på forskderfor skalår at vi alle der : Bille / 25 sliv, rfag, Frilu / idræ T: Mag / 4241 jde hos et godt men som glad og FAG Hum på en Fortællin ftt, natu dkunst, lære ellige have på godt med enga 2677 Jeg : ic-m øret spor friluf udfo forklaret r forsk måd rfag, . gem unde agnu de ansa og enge dansk, dram har et er en rolig g er. at arbe t af man rdring. er højt ogkan som Jeg ønsk ent, sam s@h rvisn tte. lsk, alun tsliv og arstær det elspejderle ing gennJeg har otmail.co og idræ friluftsliv a, t et smit kt pers lærer, jeg udlæjde med ge forsk Min fritid jeg Jeg villedervisnin seksuhvad for alle, er at og islan em miterfaring der MAL skab m onlig g. bejd en en glad t. Jeg rt tøm hændern ellige slags går ENE være e med også elske elevers nærværeni 10 år meligt hvor opby e et trygtende nærv t dske er arbe unde og pers SEN MAD viden rer. Min e. Deru og derf og jde posi fælle liv. t lærin on, gnin ær. bevæ rvisning heste på ildgøgl, de / KON præget af 6016 at den dove unde Dans 29 år. FAGenke sskab skab gen af TAK gsru min til eleverne for at vide som bræ tiv 7220 KONTAK lærer kan or ved skisp din vil r er T: mathforståelse rvisn unde k, . / 3049 lte elev mig ort T: henr nder reføre . Jeg ford gelse, natu jeg ligge skole. I bety er grun et rum- m ing skal tysk, drama, : rvisn til med 0760 , for ybel min ias89 de i stile y.90 min ing natu bevæ KON at unde s dannelse. dlag . hinanden larse masse se. Med roplevel vægt på @liv JAKOB og friluf r/tek aktiv rvise TAK gelse, sjov, dannr efter at n@g e.dk leg, ser og nik Jeg et for , i alle gøre SOL / 50438363 T: Jona mail.com. og nærvhistorier, mig vil PED er posi tsliv. Jeg jeg perser hjernen fordi når ende mine glæder tanb jeg bringplads til ERSEN KÆR MAT og posi . ær. fag. endt com FAG HILD med tiv og smile og svøm onlig trændet også kroppen fyldt / 22 @gm / 5190 KONTAKtiv energi, e en : JEPP E en er . Yder KAT ail.co 4910 er, met mati Musik, mateår ESEN, BUHL eleverne god evne nde T: lives kreativite stam RINE m/ k, . FAG pe@ ræner. kostvejle mere er SØR kat@ til at : Dans 26 år. design/hnaturfag der give s verd gma ENS SOFIE N. gma t leve billedkun LUC il.com KONTAK der, coac k, mus EN / FAG il. r men en. Alsid mig A og friluf åndværk, inter 23 h : / 5334 T: mika ind ig ing hist./sam st, relig ik, FAG AMI CIZI esse mate Musik, dramår. tsliv. el6099 : , er hvad og væk undervisn i væg ratio MIK ion, mati Jeg . f. ter et tive enge Billedkun A / 24 år KEL n ker elev ing, k, friluf a, sliv og elem Det krea jeg klass L. KÆR lsk, impr fra dans st, GAA erne ent er erum trygt og del af samfund idræt, o) RD, og bevævægter. har ogsåreligion. tgodt else 21 år. en undevil jeg best FAG med Med s sfag histo og pass min unde en stor sliv. : kursus Jeg seks rvisn ræbe gelse (kon inspiion. Dedikati og frilu rie/ gage praktisk fokus på torie Engelsk, KON ualu ing, I min rvisning men desu hum his/sam taktTAK og skiun ndervisnii der inklumig på t og indlæring.kreativ udfo og unde den ør og on, godt ftvigti fund med T: com min gt inter rvisn niveau. bevæ sfag iefag nøgl / 2648 malene.m dere at skabe vil kunn dervisnin ng At skab ldesse ing væg store og forstled i mit gelse, epun forståels (Musikal og natu , r krop 4320 adse for er en Jeg er sionelle kter e e Jeg er e varetageg. Jeg . pen. n100 rfag. sk). god leg og et ter jeg hotm åelse. lærervirk at lære eni mit er unde 0@g og KON stud glad og åben til at e, dyna ail.co prof er rvise Jeg er alle disse glæd en frisk mail. ierne tage højt fagli esmisk personlig en m / 2498 TAKT: samt dann et r der elever , sød er sig pers Idræ styri leg, er jeg derv og amb til at ngen gt form i øjenhøjdmøder on. grup undervisn e liv. Jeg 1570 Jakobsol else ts MAR ise. fag. mine . pear buhl Eftersko støtteper Ved side og spille itiøs kaer ere IA 22 ing hvor best og tillid Værdier komme @gm @ pige r sam bejd Jeg inklu og dann e. Jeg gør le. KON son ræb FAG HVEJSEL igan FRI E S KO ail.co på Ulbøn af : dans morgensvægter som fælle g med , som menhold men. e og tavle fortælling er e, såvid mit / 23 LER dere m / 2295 TAKT: for at At skab k, natu for at NR. lle unde er lære 2 · 26. amling. jeg højt. sskab, at unrfag, engelsk, år skab r eleverne t som ie1@ in7337 matilde. rvisn , r. KON en prio e ingsmiljø ansv FEB e det fortæ gma friluf . R UA com ritet et stærkt ing så vidt uddanne. il.com KONTAKJeg kan spille ar tsliv helt R 2016 / 71 49 TAK T: for i mit som og på frisklling. Jeg sam 7 4158 T: Coop klassen, rigtige undemuligt, 50 46. Luca.ami virke som MIE 4239 katrineso til KON erative og som ole som gik og cizia GIRE rvisn . TAK f@gm barn Lear brug jeg fund voks T: / 50 FAG L / 22 år. en har ail. for. Jeg 58 19 Vanahada ning og er værktøjer er : Dans et 94. Storyline @ho ønsk friskolen ud af, k, Dram ople gion tmai er at jeg bræ at det velse og l.com . give r, mød Fortællinmedie. a, reli- MIK e dem styrke dere børnene nder Øvri meg g. gt: FAG KEL RAV , der krea s selvv gode et tivt og Jeg er et N : og vil af natu hvor de ærd men friluf Matema JENSEN ren og og er. nesk enga KON inddrage går med e. For geret Desu tsliv, idræ tik, natu / 25 år. gode Jeg hold TAK er rfag mig fortæ t ansv den T: mari begge i lærin 4260 og dram , et og mad jonglerin g hånd ar og 9024 ahve min unde llinger, a . resp tryg Jeg væg jsel@ for de lavning. g, foto ter højt,i hånd. gma rvisning. og ekt, hvor t klass grafi il.com hvor fag, naturvide Jeg bræ eleverneerum med at skab / hvilk nder Jeg søge fejl er nska e gens et stor kan udfo idig nysg udspringebelige r prim en del af gen. errig omk KON ært efte en lærin lde sig, r af en hed ring 61 54. TAK til mig. gspr men T: girel rskole Jeg er verden og udskoces. unde neske, @icl et meg oud. rvisn hvilk olincom et eleverne ing hvoret også , 27 54 genn idealistis jeg til emsyrer k TAK T: mira aktive med ønsker min at vn10 @gm borgere. danne ail.co KON m / 2371 7334 .

FAKTA OM DEN FRIE LÆRERSKOLES PRAKTIKORDNING FOR STUDERENDE PÅ 3. ÅRGANG

nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

AMALIE MØLLER LARSEN / 24 år. FAG: Engelsk, naturfag, fysik, friluftsliv og håndværk. Omsorgsfuld, rejseglad, rolig og kreativ er nogle af mine kvaliteter. Jeg ønsker at nysgerrighed skal være nøgleordet for at opnå læring, både for mine kommende elever og mig selv. Jeg er ved at tage svømmelæreruddannelsen og er uddannet livredder. Tidligere har jeg arbejdet som lærervikar i en folkeskole. KONTAKT: mlmllrlrsn@ gmail.com / 30 42 91 48.

De studerende holder årsmøde

FRI

E S KO

LER

NR.

2 · 26.

e studerende FSL-medlemmer på Den frie Lærerskole i Ollerup holder årsmøde den 8. april på skolen. Årsmødet med blandt andet formandsvalg starter klokken 17, og klokken 18 kommer FSL-formand Uffe Rostrup på besøg og holder oplæg. Fra klokken 19 er der middag for de studerende.

FEB

R UA

R 2016

Kursuskalender

Efterskolerne får deres egen sangbog

il starten af det kommende skoleår udgiver KFUM og KFUK i Danmark en ny sangbog målrettet efterskoleelever. Bogen indeholder 175 sange fra ind- og udland, klassikere såvel som nye sange. Bogen er ikke bare en sangbog, der er også plads til, at eleverne kan komme konkrete minder og tanker fra efterskolelivet i sangbogen, så den kommer til at stå som et minde om efterskoletiden. Derudover indeholder bogen hilsener fra musikere som Shaka Loveless, Sys Bjerre og Per Vers, der skriver om deres eget efterskoleophold og om stærke oplevelser med fællessang. KFUM og KFUK har tidligere udgivet Teensangbogen, Børnesangbogen, PULS og De Unges Sangbog. UAN

FSLLÆRER K UR S U S FRIESkolers SKOLERS LÆRERFORENING Frie Lærerforening udbyder FSL@FSL.DK • +45 87469110 seks forskellige kurser, som dækker alt fra lærernes arbejdsrelationer til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Halvdelen placeres i Københavnsområdet og den anden halvdel i Jylland, og alle kurserne tilbydes medlemmerne til en fordelagtig pris.

Klasseledelse i praksis 12.-13./9. 2016. Vilvorde Kursuscenter. Undervisere Nanna Paarup og Søs Rask Andresen. Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning. Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres. Gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Cooperative learning 1 3.-4./10. Vilvorde Kursuscenter. Undervisere fra Cooperative Learning.dk. Kurset sætter dig i stand til at bruge cooperative learning og giver dig en lang række nye praktiske værktøjer til at styrke både det metodiske, den sociale og den faglige del af lærerarbejdet.

Lærerens arbejdsrelationer

SKAB EN STRESSFRI HVERDAG

en 28. april kan ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter få hjælp og værktøjer til at skabe større trivsel på arbejdspladsen. Det sker i Odense, hvor Branchemiljørådet for Undervisning og Forskning holder konference om, hvordan man skaber stressfri arbejdspladser i uddannelsessektoren. Konferencen ser blandt andet på, hvad særlige faktorer der gør sig gældende for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, ligesom der er en række workshops. Det koster 350 kroner pr. deltager. Læs mere og tilmeld på arbejdsmiljoweb.dk. UAN

5.-6./12. Hornstrup Kursuscenter. Underviser Lisa Ott. Kurset sætter dig i stand til håndtere relationer til forældrene, det team, du er en del af, eleverne, skolelederen, og du vil få konkrete værktøjer til at håndtere forskellige arbejdssituationer.

Meld dig til FSL Lærerkursus i: Klasseledelse i praksis, flipped learning, cooperative learning 1 +2, lærerens arbejdsrelationer og motivationspædagogik. Info på: www.fsl.dk/kurser. Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Annonce / ajour

EGEBAKKESKOLEN

Vi udvider lærerstaben –bliver det med dig? og pædagogiske fokus, har godt humør – og hjertet på rette sted.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Egebakkeskolen søger p.g.a. udvidet elevoptag en lærer til indskolings- og mellemtrinnet pr. 1.8.2016. Du skal først og fremmest undervise i matematik. Er du også dansklærer, er det et plus. Egebakkeskolen er en fri grundskole oprettet i 1995, beliggende i Brabrand. I disse år er vores fælles pædagogiske fokus arbejdet med Synlig Læring, som baserer sig på John Hatties forskning. Værdimæssigt baserer vores skole sig på et kristent livsog menneskesyn.

Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Det er vigtigt for os, at du er en dygtig klasseleder, at du har en stærk faglig ballast, har lyst til hele tiden at udvikle din praksis i samarbejde med dine kolleger, kan bakke op om vores værdigrundlag

Da vores nuværende leder har fået andet arbejde, søger vi hendes afløser. Vi tilbyder:

•

• •

• • • •

I stand til at kommunikere og derved begejstre både børn og voksne Engageret og kan inspirere og motivere både elever og lærere Positiv og åben og har en veludviklet humoristisk sans Læreruddannet og har undervisningserfaring og gerne også ledelseserfaring Ansvarlig og har både fagligt og økonomisk overblik

• • •

Vi forventer, at du tilmelder dig et introduktionsbesøg på et af flg. tidspunkter: onsdag den 30.3. kl. 16 eller mandag den 4.4. kl. 15. Tilmelding og evt. spørgsmål til skoleleder Lisbeth Rasmussen på tlf. 86246061 eller egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning med relevante bilag sendes som én vedhæftet fil til sekretaer@egebakkeskolen.dk senest mandag den 11.4. kl. 10.00. Samtaler den 14.4. og 19.4.

EGEBAKKESKOLEN, HOLMSTRUPGÅRDVEJ 32, 8220 BRABRAND

Ølstrup Friskole søger empatisk, synlig og visionær leder Du er:

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med et rigtig godt arbejds- og samarbejdsmiljø, hvor gode idéer kan få liv, i en lærergruppe på 17 personer, med ca. 280 elever i gode fysiske rammer. Læs mere på www. egebakkeskolen.dk.

Et engageret og erfarent medarbejderkorps En aktiv forældrekreds og bestyrelse og tæt samarbejde med lokalsamfundet Gode fysiske rammer og sund økonomi En lille og overskuelig skole med kort fra tanke til handling Et aktivt landsbysamfund og mulighed for at præge udviklingen

Ølstrup Friskole er hjertet i en mindre by i Vestjylland. Skolen har eksisteret i 20 år som friskole. Her er ca. 55 elever og 8 lærere. I det daglige lægger vi vægt på rummelighed og plads til det enkelte barn. Her er gode muligheder for selvbestemmelse og medbestemmelse og plads til nye initiativer, som kan blive ved med at udvikle skolen. Vi har en meget aktiv forældrekreds, som følger engageret med i skolens hverdag. Hos os er døren altid åben.

hvor løn og iansættelsesforhold fastsættes efter aftalei ihenhold henholdtiltiloverenskomst overenskomstmellem mellem Stillingen er en fuldtidsstilling, fuldtidsstilling og aflønnes intervallet kr. 379.299 – 451.246 (pr.nærmere 1. april 2016) Finansministeriet og LC. Læs mere om skolen på www.olstrupfriskole.dk, eller kontakt bestyrelsesformand Mette Fjordside på tlf. nr. 22 13 62 13. Ansøgningen sendes senest d. 10. april til mette.fjordside@mail.dk. Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Stillinger

Stærk, synlig og visionær leder søges til Amager Privatskole Stillingen som skoleleder for Amager Privatskole er ledig. Skolelederen refererer til skolens bestyrelse. Amager Privatskole blev stiftet i 1977. Det er en selvejende institution med en god økonomi. Vi er en 1-sporet skole med 206 elever fra 0.-9. kl. Der er 23 ansatte, herunder 1 administrativ medarbejder samt en leder af SFO’en. Skolen er medlem af Danmarks Privatskoleforening. Vi er en lille skole med vægt på tryghed og faglighed. Vi er en skole med respekt for forskellighed, og vi er ikke fortalere for hverken bestemte politiske eller religiøse holdninger. Der er et stærkt samarbejde i lærergruppen samt med forældrene. Nøgleord der karakteriserer os: • Stærk lærergruppe • Godt forældresamarbejde • Godt samarbejde med bestyrelsen • God økonomi • God søgning til skolen • Tryghed, faglighed, respekt

Vi ser os selv som en dynamisk skole i trit med udviklingen, hvor eleverne bliver gearet til det moderne samfund, og med vægt på: • Højt fagligt niveau • Ansvar og respekt for eget liv, for medmennesket og for verden • Omsorg og fællesskab • God arbejdsmoral Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende miljø, hvor alle er med til at bære og tegne skolens profil. For både elever og medarbejdere betragter vi trivsel og højt fagligt niveau som hinandens forudsætninger.

Til videreudvikling af vores skole søger vi en leder, der: • Har ledelsesmæssig erfaring • Er karismatisk • Har erfaring med forandringsprocesser • Er analytisk • Er en god kommunikator – du kan inspirere og motivere • Er empatisk • Er struktureret og har økonomisk sans

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold fastsættes efter nærmere aftale i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC i intervallet 412.461 - 494.552 plus pension. Besøg os på www.amagerprivatskole.dk og ring evt. med yderligere spørgsmål til bestyrelsesformand Michael Poulsen, tlf. 51 90 52 48. Venligst send motiveret ansøgning og CV digitalt til e-mail: amager.privatskole@gmail.com

ÅGÅRD EFTERSKOLE SØGER PR. 1. AUGUST 2016

DYGTIG BOLDSPILSLÆRER – PRIMÆRT MED HENBLIK PÅ HÅNDBOLD

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig: • En attraktiv efterskole hvor gymnastik, boglige fag og valgfag indeholdende boldspil, musik og kreative fag er i centrum • 136 dejlige unge mennesker i et hjemligt miljø med nærvær og dannelse i hovedsædet, og hvor ingen ”bliver væk i mængden” • Gode moderne faciliteter, herunder to haller og nyanlagt kunstgræsbane • En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet • Bærbar PC og Smartboards til den boglige undervisning, som har lærerproducerede hjemmesider som platform • Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde Ansættelse efter overenskomst mellem: Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

SK R IV

i ansøgninge n hvilke andr e fa du også mes g trer – herunder boglige fag

Yderligere oplysninger om skolen: Kontakt forstander Ole Sørensen på telefon 75 55 31 33. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg! Ansøgningsfrist: 30. marts 2016. Du opfordres til at sende ansøgningen i god tid. Ansøgningen sendes til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller mail: post@aagaardefterskole.dk

Læs mere om arbejdslivet på skolen på WWW.AAGAARDEFTERSKOLE.DK. Her kan du også komme videre til vores Facebook-side.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Stillinger

Kongensgaard Efterskole søger en ny forstander pr. 1. august 2016 Vores nuværende forstanderpar har efter 12 år valgt at stoppe. Derfor har vi brug for en ny ledelse, som kan videreføre og videreudvikle Kongensgaard Efterskole og har lyst til bruge sin menneskelige, pædagogiske og faglige baggrund til gavn for vores elever. Eleverne ønsker en forstander, som ser dem alle som dejlige unge med behov for at blive taget alvorligt, lære mere, få hjælp til en ny livsstil og øget selvværd, få nye venner og en oplevelse for livet. Medarbejderne ønsker en forstander, som med empati og humor går foran, inddrager alle, laver struktur på hverdagen, er fleksibel og giver ansvar. Bestyrelsen ønsker en forstander med visioner og stort engagement. En leder, som kan se muligheder i den enkelte elev, som har fokus på udviklingen af skolens særlige pædagogik og har blik for den mangfoldighed, som kendetegner Kongensgaard Efterskole.

Kongensgaard Efterskole er beliggende i et naturskønt område med strand og skov og mange udfoldelsesmuligheder. Skolen er en vigtig part i skolebyen Nr. Nissum med læreruddannelse, seniorhøjskole og to andre efterskoler. Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker i intervallet 420.722-493.201 kr. (01.04.2012). Der er mulighed for tjenestebolig ved skolen. Ansøgningsfrist mandag den 11. april kl.12.00. Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsesformand Arne Bjerrum via mail arne.bjerrum@ gmail.com. Der er ansættelsessamtale søndag den 17. april. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens nuværende forstander, Carsten Jensen tlf. 9789 1544 eller bestyrelsesformand Arne Bjerrum på tlf. 6047 5516. Se mere på skolens hjemmeside www.kge.dk.

Kongensgaard Efterskole er en almen efterskole, som tager et særligt socialt ansvar. Vi ønsker at give eleverne ’styrmandseksamen til eget liv’. Vi har fokus på sund kost, motion og vægttab. Undervisningen tilrettelægges i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Skolens værdigrundlag er det kristne livsog menneskesyn. Vi har plads til 90 elever i 8., 9. og 10. klasse.

– gør livet lidt lettere

Kongensgaard Efterskole · Ringvej 80 · Nr. Nissum · 7620 Lemvig · Tlf. 9789 1544

Viby Efterskole søger ny forstander Kender du til efterskolelivet, brænder du for det, og har du lyst til at stå i spidsen for Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater? Hvad vi kan tilbyde dig: • Vi har 112 elever, der opfordres til at udfordre livet af en dygtig og loyal medarbejderstab med et højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt sammenhold. • Vi har en trofast og engageret bestyrelse, der sætter de økonomiske rammer og agerer sparringspartner for ledelsen. • Vi vægter vores værdier højt og efterlever det i vores måde at drive efterskole på. • Vi er en sund og stabil skole i gennemrenoverede rammer og med gode faciliteter.

• Du skal være rummelig, have indsigt og udsyn både i forhold til dig selv og dine omgivelser og må gerne være i besiddelse af en god portion humor. • Til skolen er der tilknyttet en forstanderbolig, som det vil være naturligt, at forstanderen bor i. Der vil ligeledes være nattevagtordninger på hverdage.

Hvad vi forventer af dig: • Du skal kunne tage lederskab, tegne og profilere skolen og være vores ansigt udadtil. • Du skal evne og ønske at kommunikere klart og tydeligt med alle faggrupper, elever og forældre. • Du skal have lyst til at drive en efterskole med alt, hvad det indebærer af forståelse for organisering, struktur, økonomi, lovgivning mv. • Du skal kunne tænke nyt og fremtidssikrende med respekt for den allestedsnærværende Viby-ånd.

Send din ansøgning med relevante bilag senest 8. april 2016 kl. 12.00 til forstander@viby-efterskole.dk

Læs mere om skolen på: www.viby-efterskole.dk. Du er velkommen til at kontakte viceforstander Kari Holm på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning Mejer Mortensen på tlf. 6017 4967 for nærmere oplysninger.

1. samtalerunde vil blive afholdt 18.-19. april. 2. samtalerunde vil blive afholdt 26.-27. april. Stillingen ønskes besat 1. juni 2016. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 456.110 - 528.589 kr. (1/4 2012).

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk 38

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Stillinger

Ringsted Lilleskole søger fuldtidslærer pr. 1. august 2016

søger ny skoleleder Nordskovens Friskole ★ Vi er en Grundtvig Koldsk friskole, meget smukt beliggende midt i den fynske natur. ★ Vi er en lille skole med særlig undervisningsprofil. ★ Vi har plads til børn med specielle behov. ★ Vi er ca. 40 elever, samt en kompetent, stabil og erfaren personalegruppe. ★ Vi er på vej til at blive certificeret som profilskole. Vores kommende leder ★ Er du en tydelig og nærværende leder med hjertet på rette sted? ★ Banker dit hjerte for relationsarbejde? ★ Kan du lide at arbejde velstruktureret, og er du god til det? ★ Kan du lide at påtage dig et ansvar – også for det fælles? ★ Sætter du pris på ordentlig opførsel og en høflig omgangstone? ★ Kan du være medskaber på et meget forudsigeligt friskolemiljø? ★ Er du rummelig? ★ Kan du hjælpe børnene på vej både socialt, følelsesmæssigt og fagligt? ★ Kan du være rolig og tålmodig? ★ Har du overblik? ★ Er du klar til udvikling? ★ Er du god til at udvise rettidig omhu? ★ Er du robust, glad og fuld af gåpåmod? ★ Er du god til at samarbejde? ★ Kan du holde orden omkring dig? ★ Har du kendskab til administration og økonomi? ★ Kan du tage ansvar? ★ Er du tydeligt kommunikerende? Kan du svare JA til ALLE disse spørgsmål, så send en ansøgning med eksamenspapirer og relevant dokumentation for tidligere ansættelser til:

Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er en skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 176 elever (Bh.kl.- 8. kl.) og 22 dygtige og aktive ansatte, et godt fritidshjem og engagerede forældre. Med begyndelsen af skoleåret 2016-17 vil vi føre vores første elever op Fordi vores børn er vigtige til 9. kl. afgangsprøver.

Ringsted Lilleskole

Ringsted Lilleskole Fordi vores børn er vigtige! søgermod at give eleverne en stærk social, Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter Fuldtidslærer august 2016 kreativ og faglig dannelse. Vi er en lille skole medpr. et 1. skolemiljø der bygger på fællesskab og samarbejde, konstruktiv dialog og engagement. Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er

skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 176 elever (Bh.kl.-8.kl.) og Vi en tilbyder: 22 dygtige og aktive ansatte, et godt fritidshjem og engagerede forældre. Med begyndelsen af skoleåret 2016-17 Dansk ogførste klasselærerfunktion i 4. kl. vil•vi føre vores elever op til 9. kl. afgangsprøver. • Matematik i 1. kl. Fordi vores børn er vigtige! • Natur og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet (1. - 5. kl.) Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter mod at give eleverne en stærk social, kreativ og faglig • Du kan med undervisning i praktisk/musiske fagog.samarbejde, konstruktiv dialog og dannelse. Vi erbyde en lilleind skole med et skolemiljø der bygger på fællesskab

Vi engagement. forventer, at du: har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt Vi•tilbyder: og klasselærerfunktion 4. kl. • xharDansk en god faglig baggrund iog/eller erfaring med lilleskole-/friskoleverden x Matematik i 1. kl. • xharNatur et godt kendskab og undervisningserfaring med IT (vi anvender Ipads i vores og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet (1. – 5.kl.) xundervisning) Du kan byde ind med undervisning i praktisk/musiske fag . • vil være engageret i skolens udviklingsarbejde Vi forventer, at du: • kan indgå i et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter x har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt • xer har godentilgod at faglig skabebaggrund relationer mederfaring børn og forældre og/eller med lilleskole-/friskoleverden et godt kendskab undervisningserfaring med IT(vi anvender Ipads i vores undervisning) • xer har et positivt og åbentogmenneske x

vil være engageret i skolens udviklingsarbejde

Ansættelsen overenskomst mellem og LC. x kan sker indgå efter i et konstruktivt samarbejde medFinansministeriet skolens interessenter er god til at skabe relationer med børn og forældre dux vide mere: x er et positivt og åbent menneske

Vi Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 overenskomst mellem Finansministeriet og LC. ellerAnsættelsen 82 30 41sker 00.efter Besøg også skolens hjemmeside www.ringsted-lilleskole.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansøgning med Vi du vide mere: Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 eller 82 30 relevante bilag sendes til lilleskoleringsted@gmail.com og skal være skolen i hænde Besøg også hjemmeside 41 00.torsdag senest d. skolens 14. april 2016 kl. www.ringsted-lilleskole.dk 12.00. Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC16. og Finansministeriet. Ansøgning med relevante bilag sendes til lilleskoleringsted@gmail.com og skal være skolen i hænde senest torsdag d. 14. april 2016 kl. 12.00. Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 16.

Tandslet Friskole søger lærer til indskolingen

Lisbet Brunn, Møllegårdsvænget 2, 5672 Broby lisbetbrunn@gmail.com · Mærket: Jobansøgning. Om stillingen: Vi søger en kollega, der fra den 1. august 2016 kan overtage ledelsen af vores skole. Alle elever på skolen modtager inkluderende eller særligt tilrettelagt specialundervisning. Elevgruppen rummer elever med bl.a. autisme, ADHD, retardering og tilknytningsforstyrrelser. Vi lægger vægt på, at ansøgere til stillingen er bredt funderede, gerne med erfaring/kendskab til friskoleverdenen. 1. april 2016 kl. 12:00. Kun ansøgninger, der er fremsendt rettidigt med vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser samt tydeligt angivet mobilnummer og emailadresse vil komme i betragtning. Samtalerunde 1: 7. april 2016 fra kl. 15:00 Samtalerunde 2: 12. april 2016 fra kl. 15:00 Ansættelsessamtale: 19. april 2016 kl. 16:00. Den formelle ansættelse finder sted. Ansøgningsfrist:

Inden du skriver din ansøgning, bedes du orientere dig grundigt på skolens hjemmeside for yderligere information på www.nordskovensfriskole.dk Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte skolens leder Karin Lykkegaard på adm@nordskovensfriskole.dk Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr./årligt.

Vi søger en dansklærer til indskolingen. Andre fag kunne f.eks. være musik, idræt, men der er også mulighed for, at du kan byde ind med de fag, du ellers brænder for. Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start fra 1. august. Læs mere om os på www.tandsletfriskole.dk. Vi vil meget gerne have besøg af dig, hvis din interesse er vakt. Ansættelse sker efter overenskomst mellem ﬁnansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder, Rasmus Ladefoged på skolen tlf: 74 40 55 77 eller mobil tlf: 23 20 91 11 Samtaler gennemføres i uge 15. Ansøgning fremsendes pr. mail til friskolen@tandslet.dk eller til: Tandslet Friskole Ertebjergvej 2 6470 Sydals senest fredag d. 8. april.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Konsulentens bord

Ajour

Konsulentens

bord

Af Jørn Rasmussen, konsulent i FSL

TIME- OG DAGPENGE PÅ LEJRSKOLER I IND- OG UDLAND

På efter- og grundskoler bliver der typisk udbetalt time- og dagpenge i.f.m. med lejrskoler, hytteture samt deltagelse i efter- og videreuddannelse. Forudsætningen for udbetalingen er, at rejsen eller kurset er forbundet med overnatning. Time- og dagpenge skal dække de merudgifter, som du får på en tjenesterejse – og der gælder forskellige satser og beregningsformer, afhængig af, om lejrskolen forgår i Danmark eller udlandet. Dagpenge udbetales for hver fulde 24 timer, som rejsen varer. Derudover ydes timepenge pr. påbegyndt time. Timepenge udgør 1/24 af dagpengebeløbet. I 2016 er time- og dagpengene i Danmark 409 kr. pr. døgn, og reduceres forholdsmæssigt i forhold til, hvilke måltider du får betalt af skolen. Reduktionen for morgenmad udgør 15 procent, frokost 30 procent og middag 30 procent af det fulde dagpengebeløb. Afholder skolen udgifterne til alle dine måltider i Danmark, vil time- og dagpengene således reduceres til 25 procent af den samlede godtgørelse, hvilket er 102,25 kr. pr. døgn. Normalt ydes time- og dagpengene i udlandet også med procentgodtgørelsen, som svarer til 25 procent af det fulde beløb for det pågældende land, idet det antages, at alle måltider på en tjenesterejse til udlandet betales af skolen. Ved tjenesterejser til udlandet gælder særlige satser afhængig af, hvilket land lejrskolen foregår i. Hvis du ikke får alle måltider betalt af skolen på en lejrskole, skal skolen mod dokumentation refundere dine udgifter til de måltider, som du selv må købe. Der skal være tale om rimelige udgifter – uden at dette er nærmere defineret i bestemmelserne. Time- og dagpenge og procentgodtgørelser ydes for det faktiske tidsforbrug og ikke evt. lokalt aftalt tid. Godtgørelsen er skattefri.

Se også fsl.dk/løn/centralt aftalt løn/tillæg og satser/ time- og dagpenge.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2016

ð g ldin ilme For t : fo og in s ene d re s r e Se k d i mes hjem

KREDS 1/

11. april: Generalforsamling på Sct. Mariæ Skole i Aalborg. Arrangementet starter fra klokken 17, selve generalforsamlingen fra klokken 20.

KREDS 2/

5. april: Kredsgeneralforsamling på Gudenaadalens Efterskole. Fra kl. 16. Tilmelding på kredshjemmesiden. 11. april: Kredsbestyrelsesmøde på N. Kochs Skole kl. 16-20. 18. april: TR/AMR-møde kl. 14-18, lokalitet følger.

KREDS 3/ 25. april: Generalforsamling 17.00 på Levring Efterskole.

KREDS 4/ 4. april: Kredsgeneralforsamling kl. 18.30 på Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, 6660 Lintrup. Dagsorden ifølge vedtægterne. Inden (kl. 17) vil FSL's formand, Uffe Rostrup, fortælle aktuelt nyt fra foreningen.

KREDS 5/ 19. april: Orienteringsmøde og generalforsamling på Thaisenhus, Hillerslev. Arrangementet starter klokken 17.30, selve generalforsamlingen fra klokken 20. Se mere på kredshjemmesiden.

KREDS 6/ 19. april: Generalforsamling på Hotel Vinhuset i Næstved kl. 17-20. Mere info på kredshjemmesiden.

KREDS 8/ 6. april: Generalforsamling og valg til repræsentantskabet. Fra klokken 17 er der besøg af formand Uffe Rostrup, klokken 19 starter generalforsamlingen. Mere info på hjemmesiden.

Billigt billån - specielt til dig % p.a. 5 9 , 2 n u K

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/fsl

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:

Ring 3378 1948 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/fsl og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig. * Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke med regnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af FSL, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Livets skole Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk



I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på

Sådan læser du hurtigere

omanen Idræt fra 2014 er Klaus Rifbjergs sidste, og hvis du har lært hurtiglæsning, kan de 110 sider være overstået på en halv time. Men du har måske læst bogen forkert, for hurtiglæsning består af flere teknikker, og det handler om at kunne vælge teknik efter formålet, fortæller Anja Thybo, der er partner og underviser i Uddannelseshuset, og har undervist i hurtiglæsning i 10 år. »Målet kan være at hygge sig med en god bog, men det kan også være at få en forståelse for et emne eller uddrage essensen af en tekst«. Når Anja Thybo afholder kurser i hurtiglæsning, får mange deltagere netop den største wauw-oplevelse ud af en øvelse, hvor de får 20 minutter til at læse en roman på 100 sider. »Ingen tror på, det kan lade sig gøre, men når det viser sig, at det kan de godt, og at de kan snakke med om handlingen, så får mange øjnene op for deres eget potentiale, og hvad de ellers kan opnå«, fortæller Anja Thybo, der mener, at alle burde lære principperne bag hurtiglæsning som en del af deres ungdomsuddannelse. »De fleste læser, som de har lært at læse i folkeskolen. Ord for ord, måske endda med stavelser, og så har de en indre højtlæsningsstemme, som styrer, hvilket tempo de kan læse i. Problemet, når man bliver voksen, er at hjernen keder sig, og det er derfor mange oplever tankeflugt, når de læser. Man skal se hjernen som en hundehvalp, som skal leges med og udfordres«, fortæller hun, og giver fem gode råd til hurtig og effektiv læsning: 1. Læs flere ord ad gangen. Et grundlæggende princip i hurtig læsning er at se teksten i helheder af 2-4 ord ad gangen 2. Gå ikke tilbage i teksten. Regression, eller tilbagehop, er en stor tidsrøver. Skjul dét du har læst, for eksempel med et stykke pap, så øjnene ikke vandrer opad. 3. Begræns din indre stemme. Stemmen skal ikke styre læse hastigheden; det skal øjnene. Sæt farten op, så stemmen ikke kan følge med. 4. Stil spørgsmål til teksten, når du læser. Læsning i sig selv giver intet udbytte. Det er den måde, du er en aktiv,

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

engageret læsere på, der gør hele forskellen og afgør om du spilder tiden eller får udbytte. 5. Find ud af, hvordan du husker bedst. Det handler om at finde din egen ”motorvej” til læring – din læringspræference. På hjemmesiden hurtiglæsning.dk finder du flere gode råd til at øge din læsehastighed, og du kan tage en test, som viser, hvor hurtigt du læser.

De 3 faser i effektiv faglig læsning LÆSEFORBEREDELSE Start med at skimme teksten meget hurtigt – det vil sige med cirka 15 sekunder per side. På den måde dannes der en struktur, en slags knagerække, i hjernen, som gør, at stoffet, når det dybdelæses bagefter, kan hænges på nogle allerede eksisterende knager i stedet for at suse ustruktureret rundt i hovedet på os. DYBDELÆSNING Dybdelæsning: Brug hurtiglæsningsprincipperne fra de fem gode råd (se overfor) til en hurtig og effektiv studielæsning og kombinér eventuelt med et mindmap. Fordelen ved mindmapping er, at du visuelt tydeliggør sammenhængene mellem et centralt nøglebegreb og tilknyttede begreber eller informationer. EFTERBEHANDLING Efterbehandling: Repeter stoffet med udgangspunkt i din egen læringsstil både undervejs i læsningen i form af for eksempel selvoverhøring samt efter læsningen. Det handler om at fastholde det, du har læst, især hvis du skal bruge det til for eksempel eksamener på et senere tidspunkt.

Stillinger / Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- DEADLINE ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 4 – 23. april / Nr. 5 – 20. maj 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen 1902-3111 ISSN OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hor nstr upkursuscent er.dk KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6 Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

På sporet af læreren Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Alex Tran

Tid til at mærke efter H

vis der er hav, en sø, en å eller en mose i nærheden, er det der, du finder 26-årige Joachim Skovborg Sørensen. For lige siden han var en ung knægt i Ejby, har han brugt enhver lejlighed til at komme ud og fiske. Fodbold og fiskeri – det var det, han brugte fritiden på. Og han bed derfor også straks på, da en studiekammerat for læreruddannelsen i Jelling ringede og spurgte, om

han kunne vikariere på fiskerilinjen på Efterskolen Flyvesandet. Det var i 2014, og siden har Joachim Skovborg Sørensen undervist i fiskeri og naturvidenskabelige fag på den nordfynske efterskole. Og fiskerilinjen giver noget helt specielt, mener han. Der opstår et helt specielt fællesskab, når man står der langs en å og nyder naturen og stilheden, mens man holder øje med, om der er noget, som hugger.

Hvem er din største helt fra fiktionen? »Det må være Batman. Jeg giver ikke meget for superhelte med overnaturlige kræfter, men Batman er en helt almindelig mand, som bliver superhelt gennem de redskaber og hjælpemidler, som han udvikler. Figuren taler til den naturvidenskabelige side af mig«.

Hvilket ord eller sætning, synes du, bliver brugt alt for meget? »Jeg bryder mig ikke om, når jeg hører folk sige: ”Vi kan lige så godt gøre det, for det er jo sådan, det bliver”. Sætningen er meget opgivende, og jeg synes, man skal holde sig langt, langt væk fra den«.

Hvad er din største bedrift? »Det må være, at jeg stoppede på medicinstudiet på Syddansk Universitet. Det var mange forventninger om, at jeg skulle tage en akademisk uddannelse, og jeg begyndte også på medicin. Men i studietiden var jeg lærervikar, og jeg kunne mærke, at det var lærerarbejdet, som gav mig glæden. Det var ikke mig at sidde på et kontor og forske år ud og år ind. At jeg følte efter og var ærlig over for mig selv – det er nok min største bedrift«.

Hvad opfatter du som den dybeste elendighed? »Når man lader sig styre af andre og ikke mærker efter, hvad man selv mener. Jeg oplever det meget inden for skolepolitik. Eleverne skal tage en bestemt uddannelse eller læse på en bestemt måde, fordi det er bestemt ovenfra. Politikken er blevet meget bureaukratisk, men jeg synes, at vi skal have os selv med. Hvad vil vi gerne? Hvad er det, vi som individer har brug for? Det glemmer vi i øjeblikket«.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Vidste du...

LYNLÆSEREN

QUIZ

En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Eristisk dialektik er kunsten at disputere på en sådan måde, at man bliver ved med at have ret, hvad enten man har det eller ej”. Foto Fotolia

TAKEAWAYS: • Logik undersøger sandheden, men dialektik handler om at gøre sine argumenter gældende som sande. Dialektik er kunsten at få ret, også når man ikke har det. • Vi interesserer os sjældent for sandheden, når vi diskuterer. Forfængelighed får os til at slås for vores synspunkt – det er det, vi fokuserer på, ikke sandheden. Og derfor er dialektik vigtigere og mere anvendelig end logik. • Der findes mindst 38 kunstgreb eller beskidte kneb, man kan bruge i den åndelige fægtekampe, som en diskussion er. • En central del af kunstgrebene indebærer, at man angriber sin modstander i stedet for hans eller hendes argument (ad hominem). • De fleste kunstgreb viser, hvordan man svækker modstanderens argumenter ved at dreje, fordreje, kategorisere, udvide, fortynde, overhøre eller latterliggøre dem og omvendt: Hvordan man styrker sine egne (ad rem). • Aristoteles er dialektikkens fader, men han skelner ikke tilstrækkeligt skarpt mellem logik og dialektik.

BONUS: Den danske oversættelse af Arthur Schopenhauers (17881860) klassiker bytter om på tekstdelenes oprindelige rækkefølge og tager de 38 kunstgreb før indledningen og forordet. Den første sætning, som vi citerer, stammer fra indledningen. ”Kunsten altid at få ret. 38 måder at vinde en ellers tabt diskussion”. Af Arthur Schopenhauer. Oversat af Hans Christian Fink. Informations Forlag 2015. MHV

Fredag den 1. april kan vi forvente et væld af tvivlsomme artikler fra den fiktive journalist Ranslirpa. Hvor meget ved du om dagen, hvor vi driller hinanden? Hvor stammer skikken med at narre hinanden den 1. april fra? A) Fra Danmark, hvor det startede i medierne i 1946 for at muntre befolkningen op efter besættelsen B) Fra Frankrig, hvor man i 1564 flyttede nytåret fra 1. april til 1. januar, og de, der glemte det, blev kaldt aprilsnarre og udsat for spot og drilleri C) Fra USA, hvor April Fool’s Day længe havde været for spøg og skæmt-sælgere, hvad Valenti- nes Day er for blomsterhandlere 1. april er ikke den eneste dag, der er tradition for at drille hinanden i Norden. Hvilken dato minder om 1. april, og hvad kaldes den? A) 1. maj (Majkat) B) 1. oktober (Oktoberhund) C) 1. juni (Junifisk) En af danmarkshistoriens mest gennemførte aprilsnarre stod BT for i 2001, da de placerede et stort transportmiddel på Rådhuspladsen. Hvad var det? A) Et topersonersfly, der skulle se ud, som om det var nødlandet B) Et undergrundstog, der kom op fra jorden C) En zeppeliner fra anden verdenskrig

Svar: B, A og B

F R I E S KO L E R N R . 3 · 2 6. M A RT S 2 016

Foreningen mener

Af Minna Riis, formand for Arbejdsliv- og miljø, Frie Skolers Lærerforening

Robuste medarbejdere er ikke nogle man søger,

MEN NOGLE MAN UDVIKLER

orleden spurgte jeg mine elever, hvad de forstod ved ordet robust. Bortset fra en enkelt, som mente, at det havde noget med robotter at gøre, var de fleste enige om, at det betød, at man skal kunne holde til noget. Robust betyder fx, forklarede de, at du kan holde til, at nogen slår på dig. Jeg spurgte dem, fordi jeg havde læst, at mental robusthed bliver en af fremtidens vigtigste personlige kompetencer. Mange stillingsopslag lister robusthed som et krav til den fremtidige medarbejder. Men spørgsmålene melder sig: Er arbejdslivet blevet så hårdt, at det kun er for de robuste? Det stærke fokus på robusthed risikerer at fortegne diskussionen. For robusthed er ikke kun en psykologisk egenskab hos den enkelte. Robusthed er også noget, som skabes og svækkes af arbejdet og arbejdsmiljøet på skolen. Når vi trives i arbejdet, er vi nærværende, engagerede, glade , og det smitter, så vores arbejdsglæde styrker den generelle trivsel på lærerværelset. Livsglæde, trivsel og velvære gør os

robuste over for livets udfordringer og er en del af vores forsvarsværk over for stress, sygdom og mistrivsel. Men omvendt svækker et dårligt arbejdsmiljø vores robusthed. Vi lærere vil gerne gøre det så godt som muligt i arbejdet med børnene. Hvis det ikke lykkes os at nå vores mål, føler vi ofte, at det er os selv, den er gal med. Vi tager os sammen, løber hurtigere og bliver mere pressede og stressede. Især hvis ledelsens beslutninger samtidig virker uforståelige, eller hvis der mangler anerkendelse af vores indsats eller tid til at løse opgaverne. Det slider på vores robusthed. Pressede medarbejdere kræver robuste tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. Danske soldater får træning i mental robusthed inden udsendelse til kamp. Vores tillidsvalgtes kampe foregår i forhandlingsrummet. Tillidsmænd kæmper om gode arbejdsforhold og lønaftaler. Arbejdsmiljørepræsentanten kæmper for et godt arbejdsmiljø. De kæmper for arbejdspladsen, og de kæmper for medlemmerne. Det kræver robusthed at være bisidder til en tjenstlig samtale og samle en grædende kollega op bagefter. Det kræver robusthed for 117. gang at gøre ledelsen opmærksom på lønefterslæbet og forhandle decentrale løntillæg. Det kræver robusthed at samle et splittet

lærerværelse, når der er uenighed om fx fuld tilstedeværelse. Det kræver robusthed at være den, alle kommer til, når de er kommet til skade eller har det svært. Og det kræver robusthed at holde et FSL-klubmøder. Men også den robusthed forsvinder, hvis ikke tillidsfolkene møder anerkendelse, får opbakning og oplever, at de gør en meningsfuld indsats. For mental robusthed er ikke et skjold, som sikrer, at vi kan tåle hvad som helst i et travlt lærerliv eller som tillidsvalgte. Robusthed handler mindst lige så meget om at forebygge stress og skabe arbejdsglæde både for sig selv og sine kollegaer. Vi besidder alle sammen en portion af mental robusthed, men vi skal også allesammen værne om og udvikle vores robusthed. Vi bør alle være opmærksomme på at skabe trivsel. Vi skal stille skarpt på det, der skaber tillid, retfærdighed og godt samarbejde. Vi skal få styr på de ting, der presser arbejdsmiljøet, og vi skal give hinanden og de tillidsvalgte støtte og opbakning.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26 . M A RT S 2016

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Den digitale Historiebog

Nu kan du endelig få et digitalt historiesystem. Meloni åbner nu for adgangen til et fuldstændigt historiesystem (3.-9. klasse) på nettet, så historieundervisningen kan blive helt digital.

historie.meloni.dk