__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 9 21. oktober 2016 18   TRUSLER 30   HVOR 36  I

OG VOLD PRESSER SKOLER

STORE KRAV MÅ STATEN STILLE?

VENDSYSSEL DELER DE VIDEN

SANNE HARDER STOPPEDE SOM LÆRER OG BLEV SPILDESIGNER:

»Vi skal tage udgangspunkt i børnenes leg og gøre den til skolen« 8

TEMA OM SPIL OG LÆRING


BESTIL GRATIS prøvelogin A050

RELIGION1-3.GYLDENDAL.DK 1.-3. KLASSE Med fagportalen religion1-3.gyldendal.dk bliver du klædt på til moderne undervisning i kristendomskundskab – helt i øjenhøjde med eleverne i 1.-3. klasse.

Med fagportalen religion1-3.gyldendal.dk får du: ■

veltilrettelagte undervisningsforløb med læringsmål, opgaver

fagligt indhold, der dækker alle fagets kompetenceområder

differentierede opgaveforslag, der tager højde for elevernes forskel-

og evaluering

lige læsefærdigheder og evner til selvstændig opgaveløsning

Se mere på religion1-3.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

Illustration Kirsten Gjerding

Foto Hung Tien Vu

TEMA SPIL OG LÆRING

8-16

18

Hvordan kan computerspil understøtte inklusion og læring, og hvorfor får elever mere historisk empati af at spille rollespil? Få svar i temaet, der sætter fokus på læring og spil.

DET STORE SPØRGSMÅL

LØN

6 Hvilken valgkamp var den mest beskidte nogensinde?

32 Finanslovforslag sparer hårdt på efterskolerne

Tre eksperter fortæller om smudsige valgkampe.

Mens efterskolerne skal spare de kommende år, så ændrer finansloven ikke noget for de frie grundskoler.

VOLD I SKOLEN

VIDENSDELING

18 Trusler og vold presser frie skoler

36 Efterskoler i Vendsyssel har lært af hinanden

Siden 2011 har mange frie skoler og efterskoler anmeldt psykiske arbejdsskader.

Efterskoler i Vendsyssel har i et tre-årigt projekt udvekslet erfaringer og udviklet kompetencer. Projektet blev afsluttet med en konference i oktober.

SKOLELIV

24 New Yolf ligger i Odder

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2016

24 44

28 Formanden: Kom ud af busken om lønnen Næstformandsvalg, løn og en opfriskning af foreningens demokrati er nogle af overskrifterne ved dette års repræsentantskabsmøde i FSL. HØRING

30 Må staten stille ekstra krav i bytte for tilskud? Tre professorer var uenige i tolkningen af de frie skolers frihedsgrader, da Dansk Friskoleforening havde indkaldt til høring i Landstingssalen på Christiansborg.

Foto Jens Bach

Foto Mathilde Bech

I en uges samfundsleg ændrer eleverne på Odder Lille Friskole identitet til borgere i New Yolf.

LØNKONFERENCE

38 CFU satte ny løn under lup Parterne på det statslige område mødtes i begyndelsen af oktober for at evaluere ny løn.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 22 NOTER 34 NOTER / KURSUSKALENDER 41 STILLINGER 42 KONSULENTENS BORD 42 AJOUR 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER

FORSIDE HENNING HJORTH

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

3


REDAKTØREN MENER

Alternative virkeligheder

»D

et sjove er at skabe en illusion, som et øjeblik får folk til at glemme, hvad der kan lade sig gøre«. Sådan siger Lasse Kvist, som foruden at være lærer også er tryllekunster og hypnotisør. Ham kan du møde i vores portrætserie, På sporet af Læreren på side 44. Lasse Kvist leger med folks forestillinger og opfattelser af, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Han udnytter den evne til at forestille sig alternative virkeligheder, som adskiller mennesker fra andre pattedyr. Men han er ikke den eneste. Faktisk er forestillinger om alternative virkeligheder, og hvordan de kan bruges, et gennemgående emne i dette blad. Temaet handler om spil og læring.

Om hvordan de alternative virkeligheder i både digitale og analoge spil ikke bare er underholdning men også kan bidrage til bedre forståelse af virkeligheden og mere reflekterede tanker om fremtid og fortid. På Odder Lille Friskole (side 24) forestillede de sig i en hel uge i september, at de var en del af en alternativ amerikansk virkelighed, og det var sjovt at høre, hvordan lærerne ind i mellem næsten havde svært ved at trække eleverne ud af karakter, når de skulle have en praktisk besked. Eleverne fik på egen krop forståelse for det økonomiske system, når de i løbet af ugen mærkede lønforskellen på at arbejde på Wall Street frem for et pizzeria. De kunne

Skoler kan forebygge rygning

S

koler kan spille en vigtig rolle i at sørge for, at unge ikke begynder at ryge. Det viser et nyt studie fra Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. 94 skoler rundt i landet deltog i studiet, og 51 af skolerne fulgte en særlig rygeindsats kaldet X:IT. Skolerne, der fulgte indsatsen, skulle lave Screenshot fra www.xit-web.dk en række rygeregler, indgå røgfri kontrakter med forældrene og lave mindst otte timers undervisning om rygning og tobak. Og effekten var mærkbar på de skoler, der fulgte alle tre indsatsområder. Ved skoleårets afslutning var der således blot halvt så mange rygere, sammenlignet med de skoler, der fulgte den almindelige, lovpligtige forebyggelsesundervisning. UAN

4

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

have læst sig til det samme, og det er også vigtigt, men det giver næppe samme instinktive forståelse som at indtage en anden identitet. Politik er i høj grad også en konkurrence på forestillinger om alternative virkeligheder. FSL’s repræsentantskabsmøde 4. november bliver næppe fyldt med rollespil, men ikke desto mindre skal der tænkes i, hvordan en alternativ virkelighed med andre systemer for løn og arbejdstid kunne se ud. Og gøres til virkelighed. FSL-formand Uffe Rostrup (side 28) håber på, at medlemmerne bidrager med ideer. Hvordan det går, kan følges på fsl.dk den 4. november og i de efterfølgende dage. Og selvfølgelig også i næste blad. Ulrik Andersen, redaktør

40

millioner er ikke, hvad FSL bruger på lønudgifter til hovedbestyrelsen. Det stod der imidlertid ved en fejl i den trykte beretning, som i sidste måned blev sendt ud sammen med Frie Skoler. Det var 36 millioner for meget. Det rigtige tal er 4 millioner.


Vidt omkring

»Det er bare vores økonomi, der halter. Den sociale arv virker nærmest modsat på mig. Jeg får det sådan, ”jeg skal fandme ikke ende sådan her”, for jeg kan se, hvor hårdt det er. Jeg har vildt høje ambitioner om, at jeg vil tjene ordentlige penge. Jeg ved virkelig, hvad penge kan gøre«. Helene Dige Hjuler, elev på Flakkebjerg Efterskole. Hendes mor blev 1.oktober ramt af kontanthjælpsloftet. Moderens rådighedsbeløb til sig selv og sine tre børn er fremover på maksimalt 3.500 kr. Fra Berlingske.

»Jeg genopstiller næste gang. Jeg har nogenlunde den alder, kandidaterne Trump og Clinton har i USA, og den alder, Reagan havde, da han blev præsident. Jeg behøver ikke svare på spørgsmålet om, hvor længe jeg har tænkt mig at blive ved«. Bertel Haarder, nu Danmarks længst siddende minister siden 1901, har ingen pensionsplaner. Fra Kristeligt Dagblad.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 28. OKTOBER: Ødelæggelsesballetten Tornerose skal dø har premiere på Det Kongelige Teater. Bag forestillingen står Corpus, der er Den Kongelige Ballets laboratorium for forestillinger, der er skabt til nuet.

»De unge skal kunne vælge selv, både til og fra. De må selv vælge, om de vil konfirmeres, og så kan de vælge troen fra igen. Og de må have friheden til at vælge tørklæde til og fra. Den frihed tager et forbud fra dem«. Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, er i mod Dansk Folkepartis forslag om at forbyde religiøs hovedbeklædning i folkeskolen.

31. OKTOBER: Alverdens hekse, genfærd og andre mørke magter mødes om aftenen for at vanære og håne de helgener, der bliver fejret dagen efter på allehelgensdag. De dødelige og amerikaniserede fejrer aftenen under navnet Halloween. 3. NOVEMBER: Filmen Forældre, der er skuespiller Christian Tafdrups debutfilm som instruktør, har premiere. Filmen er udtaget til den internationale spillefilmkonkurrence Tribeca Film Festival i New York. 11. NOVEMBER: Den store københavnske bogmesse BogForum afholdes for 25. gang i Bella Center. Programmet byder bl.a. på en samtale mellem Rune Lykkeberg og Stefan Hermann om dannelse og formningen af fremtidens borger i uddannelsessektoren. 16. NOVEMBER: Det er FN’s internationale toiletdag, som sætter fokus på det faktum, at 2,5 milliarder mennesker verden over lever uden ordentlig sanitet, og 1,1 milliard mennesker forretter deres nødtørft under åben himmel.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

5


Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Hvilken valgkamp var den mest beskidte nogensinde?

Foto Fotolia

CHRISTIAN ELMELUND-PRÆSTEKÆR • LEKTOR PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

»H

elt overordnet må man sige, at valgkampe i Danmark ikke er særlig beskidte, og i forhold til USA er vi meget pæne. Når det er negativt i Danmark, handler det næsten altid om politik og meget sjældent om personen. Et eksempel, man kan fremhæve, er dog valgkampen i 1998, hvor Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation få dage før valget indrykkede en annonce med et billede af Uffe Ellemann-Jensens hus og teksten ”Er det lejerne, der skal betale for Jensens skattelettelse”? Det var dér, man for alvor blev opmærksom på, at man kunne køre kampagne på den måde, og måske første gang det for alvor blev sat i system. Det er dog ret venligt stadigvæk, og ser man på partiernes egen kommunikation, så er der ikke nogen synderlig negativ udvikling, men medierne bruger i stadig højere grad de negative elementer. Medierne spiller en afgørende rolle for vores opfattelse af, hvor negativ en valgkamp er«.

METTE NØHR CLAUSHØJ • EKSTERN LEKTOR PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

»V

algkampe fra før massemediernes fremkomst er svære at sammenligne med i dag, men allerede i år 1800, da John Adams var oppe mod Thomas Jefferson, anklagede de hinanden for at være alt fra landsforræder til hermafrodit. Valgkampen i 1964 var også slem, hvor Lyndon B. Johnson anklagede sin modstander Barry Goldwater for at ville starte en atomkrig. I USA er der dog ingen, der kan sammenlignes med den nuværende, og det er Donald Trump, der gør det så slemt. Han taler ikke som en mand, der vil vælges til et demokratisk embede. Snarere et autokrati eller ligefrem diktatur. Det er så ekstremt, at tæt på alle republikanske senatorer offentligt siger, at de ikke vil stemme på ham eller ligefrem opfordrer ham til at trække sig. Sikkerhedspolitiske republikanske toppolitikere har sågar sagt, at de vil stemme på Hillary, så bange er de for Donald Trump. Hans kandidatur er konspirationsteoretikernes triumf og kulmination på en udvikling i det republikanske parti, hvor de har mistet gennemslagskraft demografisk, og derfor har de hægtet sig på nye fraktioner, som har været fulde af energi«.

6

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

CARLOS SALAS LIND • EKSTERN LEKTOR PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

»I

Sydamerika handler valgkampene sjældent om sex, de handler mere om, hvor mange penge kandidaterne har stjålet. Jo mere kandidaterne bliver beskyldt for at have stjålet, desto mere beskidte er valgkampene. Hvor det tidligere handlede om mindre beløb og nepotisme, så drejer det sig i dag om millioner eller sågar milliarder på grund af kontinentets økonomiske vækst. Lars Løkkes bilagssager ville man grine af i Sydamerika. Forventningen er, at alle snyder og stjæler, hvis de har chancen. Men stjæler man for meget, er man beskidt. Den værste valgkamp jeg kan huske er kampen mellem Ollanta Humala og Alan Garcia i Peru i 2006. Førstnævnte blev støttet af Hugo Chávez fra Venezuela, sidstnævnte af USA, og det var nærmest en koldkrigs-agtig valgkamp, hvor kandidaterne blev beskyldt for de mest utrolige ting. Medierne spiller også en stor rolle i Sydamerika på både godt og ondt. Det er mere besværligt for politikere at slippe afsted med korruption på grund af eksempelvis sociale medier, men medierne kan også blive misbrugt. En nyhed om en politiker, der har købt en Ferrari, bliver delt og kommenteret af masser af mennesker, men efter et par uger viser det sig ofte, at historien er fabrikeret af modstandere, hvilket forøger befolkningens mistillid til den politiske klasse«.


Annoncer

3 x ENGELSsKe

(priser ekskl. moms)

til 7.-10. klas

“PAPEGØJEBOGEN” “STIFINDEREN” “STEP BY STEP” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Basisgrammatik med øvelser, • Differentierede øvelser i 80 sider i stort format (A4), 99 kr. engelsk grammatik, Indlærer de grammatiske regler på en nem og over128 sider, 99 kr. skuelig måde. Bag i bogen findes der en ‘Grammatisk Grammatik på venstre-siderne Et omfattende øvelsesmateriale, Værktøjskasse’ med en helt grundlæggende indføring i og øvelser på højre-siderne, så som er opdelt i 3 sværhedsordklasser og sætningsanalyse. eleven straks kan afprøve sin grader med hver sin farve. Tre forskellige niveauer er markeret med hver sin farve. forståelse uden at skulle bladre En ‘Grammatisk Huskefinger’ • Øvebog, 92 sider, 69 kr. rundt i bogen. minder eleven om de vigtigste • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Skrevet af forfatterne til den regler, som er relevante for • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. populære serie “Stifinderen”. den pågældende øvelse. 140 øvelser i par-opgaver, lege og brætspil. Motiverer • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Løsningshæfte, 64 sider, 48 kr. indlærering af mundtlig engelsk. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis! Læs mere på www.andrico.dk: se uddrag, e-bøger, i-bøger, mm. FA Forlaget Andrico

|

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

tlf 86 57 92 19

|

forlaget@andrico.dk

|

www.andrico.dk

DE STORE LÆSER 26.-27. januar 2017 - Golf Hotel Viborg

Hør bl.a. om læse-, fortolknings-, fremstillingsog kommunikationskompetencer samt om it-fagdidaktik, læringsmål og prøverne i dansk. Mød Johannes Fibiger, Elisabeth Arnbak, Jimmi Michelsen og Pernille Tjellesen m.fl. viacfu.dk/destorelaeser

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

7507 -CRJ -08.16

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen

7


SPIL OG LÆRING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Computerspil kan understøtte inklusion Et dansk forskningsprojekt viser lovende tegn på, at computerspil kan understøtte inklusion såvel som læring.

K

an man overføre den glæde og fordybelse, mange børn finder i computerspil, til en læringsmæssig sammenhæng? Resultaterne af et endnu ikke afsluttet dansk forskningsprojekt tyder på, at svaret er ja. I projektet har forskere og spilkonsulenter kørt en række tre-ugers forløb på danske skoler i mellemtrinnet med udgangspunktet i spillet Torchlight 2. Spillet er ikke lavet som et læringsspil men er et almindeligt computerspil. Alligevel er det lykkedes at opnå gode lærings-resultater i forløbet, ikke mindst i forhold til inklusionselever, som projektet har særligt fokus på, fortæller projektets forskningsleder, Thorkild Hanghøj, spilekspert og lektor på Aalborg Universitet København. »De eksklusionstruede elever, som måske ikke altid er så interesserede i den almindelige skolegang, har oplevet spillene som et mere håndgribeligt og motiverende udgangspunkt for undervisning«, siger Thorkild Hanghøj. En af grundene, til at spillene fungerer i en inklusionssammenhæng, er, at de sociale dynamikker omkring computerspillet er mere inkluderende end traditionelle gruppearbejdsformer. »Vi har en tradition for, at vi rammesætter samarbejde svagt, fordi vi gerne vil give eleverne selvstyring. Ofte er resultatet bare, at en eller to kører derudad og bestemmer, mens de svagere elever bliver skubbet ud eller trækker sig. I computerspillet oplever de en større gensidig afhængighed af hinanden i gruppen. Lidt som på et sportshold, hvor der er lige meget brug for alle mand«.

FAGLIGT INDHOLD

Foto Hung Tien Vu

8

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

Og ændringen af dynamikken i gruppearbejdet er smittet af på elevernes relationer i det hele taget, fortæller Thorkild Hanghøj. »Eleverne har orienteret sig mod hinanden på nye måder og dannet nye relationer. Grupperne i computerspillene har så spillet fodbold eller leget sammen i de efterfølgende frikvarterer, og der har


været færre konflikter og mere sammenhold i klasserne«, siger han. Men en ting er sociale dynamikker, der er også mere traditionel læring forbundet med at spille Torchlight 2, også selvom det er udviklet med et andet formål, viser forskningsprojektet. Dels udvikles elevernes samarbejdsevner i form af vidensdeling, koordination, taktiske overvejelser samt metasnakke om, hvad det gode samarbejde er, og hvordan man opnår det. Og der er også en rent faglig læring. I forskningsprojektet er computerspillet blevet bundet sammen med fagligt indhold i dansk og matematik. »Det gælder om at lave en kobling fra opgaverne til aktiviteterne i spillet. Eleverne har lavet personkarakteristikker, og de har lavet en guide til spillet, hvor de forestillede sig at skrive den til en udenforstående uden kendskab til spillet. Det har de oplevet som ekstremt meningsfuldt, og vi har fået nogle af dem, som normalt har meget svært ved det skriftlige, til at skrive langt mere, end man normalt kan få dem til«, forklarer Hanghøj. På samme måde er indholdet i matematiktimerne blevet gjort relevant for spillet. I Torchlight 2 skal man bruge nogle ”health potions” for at klare sig i spillet. Man kan derfor bruge gange og division til at forstå sammenhænge mellem pris og liv for forskellige typer af health potions og på den baggrund diskutere: Hvilken trylledrik vil kunne give mest fordel i spillet? På den måde kan matematikken samtidig give eleverne en fordel i spillet, fordi de bliver mere skarpe på deres strategier. For elever, der måske ellers ikke brænder for eller kan se nogen mening med at skulle lave regnestykker, vokser motivationen, når regnestykkerne skal laves for at hjælpe dem videre i spillet. »Det skaber synergi mellem spil og fag,« siger Thorkild Hanghøj. Metoden i klasseforløbene har været, at eleverne først har fået lidt tid til at

blive fortrolige med spillet, og herefter er der så blevet koblet andre faglige opgaver på. »På nogle måder er det en kontrast til målstyret undervisning, hvor man fra start har en bevidsthed om et fastdefineret mål. Med computerspillene og den faglige kobling bruger vi en mere induktiv tilgang og går undersøgende til værks«.

PIGER VISER NYE SIDER Thorkild Hanghøj har ingen ønsker om, at al undervisning skal integreres med computerspil, men erfaringerne fra forskningsprojektet fortæller ham, at der både i forhold til motivation, sociale dynamikker og elevernes egen selvopfattelse kan være meget hentet, når man bruger spillene meningsfuldt. Og det handler ikke blot om spillegale skolemodvillige drenge, men i ligeså høj grad piger. Mange af pigerne, der er med i projektet, har vist sig at være stærkt begejstrede for computerspillene, de har bare aldrig før har haft nogen anledning til at gå i gang med computerspil. Og pigerne har vist nye sider af sig selv. »Nogle piger går fra at være stille mus til at sidde og bande som havnearbejdere, når de spiller. De bliver tændt af spillene og siger, at de har lyst til at spille vildt. I interviews har vi hørt, hvordan deres klassekammerater er blevet overraskede over, hvordan stille piger er kommet på banen«. Thorkild Hanghøj lægger ikke skjul på, at det kræver en del forberedelse for lærerne at kunne køre spilforløb, som dem forskningsprojektet har lavet med i alt cirka 160 danske skoleelever. »Det kræver tilvænning for læreren, for det er en meget anderledes måde at arbejde på, og man skal være bevidst om, at man som lærer heller ikke har en færdig lærebog, men at man skal gå undersøgende til værks. Men når det lykkes, kan man til gengæld opleve at give eleverne et nyt syn på sig selv, og flere af de bogligt svage vil se sig selv mere på lige fod med klassekammeraterne«.

Forskning Forskningsprojektet ”Sæt skolen i spil” ledes af Thorkild Hanghøj, lektor på Aalborg Universitets ForskningsLab for It og Læringsdesign. Det udføres i samarbejde med konsulentfirmaet Skolen i spil og er støttet af Egmont Fonden. Forskningsprojektet afsluttes næste forår med udgivelsen af blandt andet en bog, hvor man kan læse nærmere om metoder og undervisningsforløb med computerspil. F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

9


»Spil er en moderne tekst, som man kan analysere som andre tekster. Du kan lave en litterær analyse af FIFA på samme måde, som du kan af Holberg, ved hjælp af berettermodel og aktantmodel«, siger Sanne Harder Foto Henning Hjorth

SPIL OG LÆRING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Spil læringen ind Sanne Harder sagde op som lærer på en fri skole for at satse på et job som spildesigner. I dag er hun medejer af et firma med 11 ansatte, der blandt andet laver klasserumsspil til skoler.

D

et startede med et spil om opdelingen af Afrika i kolonitiden. Først tog eleverne rollen som de imperialistiske europæere, bagefter var de lokale afrikanere. Og de var vilde med det, eleverne. Deres begejstring satte tanker i gang hos Sanne Harder, der på det tidspunkt var lærer på Trekronergadeskole Freinetskole i Valby. Måske var der en måde, hun kunne kombinere sit professionelle liv som lærer med sin passion for udvikling af både analoge og digitale spil, som hun havde dyrket siden 90'erne. Hun blev bestyrket i troen, da hun lavede flere spil til undervisningen, og eleverne snart

10

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

efter klarede sig ekstraordinært godt til eksamen. Sanne Harder husker specielt én elev, som imponerede censor, da hun var til eksamen i Romeo og Julie. »Det var let for eleven, for hun havde selv haft rollen som Julie i et spil, så hun havde nemt ved både at huske og analysere handlingen og karaktererne«, siger Sanne Harder. Fem år senere er Sanne Harder i dag partner i Copenhagen Gamelab, et spiludviklingsfirma i Bredgade i København med 11 ansatte. Sanne Harder kvittede lærerjobbet i 2012 for at starte firmaet og udvikle læringsspil. Firmaet har lavet en række spil til både private firmaer og

den offentlige sektor om alt fra inklusion til lægefaglige beslutninger. Og nu er der for alvor også kommet gang i det, der var et af Sanne Harders hovedmotiver for at starte virksomhed: digitale klasserumsspil. Med støtte fra Undervisningsministeriet og i samarbejde med Gyldendal har Copenhagen Gamelab udgivet tre spil til udskolingen i engelsk. Et spil med udgangspunkt i Bollywood, et andet om engelsk humor og et tredje med udgangspunkt i amerikanske rappere. Og en hel masse andet. For spillet er en indføring i både den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, amerikansk kultur og masser


af sprogundervisning i form af grammatik, tekstanalyse og skrivning af egne tekster. Spillene er ingenlunde tænkt som blot en distraktion fra den almindelige undervisning, det er forløb med høj faglighed, ifølge Sanne Harder. »Jeg ved udmærket, at der går test og eksamen i den i udskolingen. Derfor er spillene lavet, så man kan tjekke af på læringsmålene, når man har kørt et af forløbene. Der er indbygget 35 siders normalsider tekst i hvert spil«, siger Sanne Harder. Klasserumsspillene er ikke computerspil i den forstand, at de kun foregår ved computeren. Det er den digitale platform, der er udgangspunktet, men det er læreren, der er i kontrol. »Alle ved, at læreren er den vigtigste faktor for læring, og derfor er læreren også spil-lederen«. Forskellen på blot at inddrage spil, som eleverne alligevel spiller i undervisningen, og så at bruge et dedikeret klasserumsspil er, at sidstnævnte er lavet til undervisning, det er de første ikke. »Jeg ville ikke kunne have udviklet spillene uden min egen baggrund som lærer«, siger Sanne Harder. Men hvorfor overhovedet bruge digitale spil frem for mere traditionelle undervisningsformer? En af flere grunde

er, at de indbyggede belønninger og narrativer kan få eleverne til at forholde sig mere engageret til stof, som de normalt rynker på næsen af. »Når børn spiller, så accepterer de sværere og kedeligere ting, end man normalt kan få dem til. For eksempel er der i vores rapspil en rapbattle, som er lavet som en konkurrence. Men i virkeligheden er det grammatisk terperi, men det er bare pakket ind i en sjovere sammenhæng, som giver mening for eleverne«, siger Sanne Harder. Og det er den grundlæggende tanke bag spillene, som Sanne Harder udvikler. At skabe en følelse af meningsfuldhed og derved øge elevernes motivation. I sin tid på Trekronerskolen satte hun pris på friheden til at kunne afprøve spil som læringsmetode, men derudover har Sanne Harder en opfattelse fra både egen skolegang og andre lærerjobs, at der er for meget pligtfølelse og for lidt sjov. »Jeg er selv en person, som elsker viden, men jeg har altid haft en opfattelse af, at skolen burde være bedre«. I hendes optik er spil måden, hvorpå man kan skabe en naturlig sammenhæng mellem læring og det, børnene selv har lyst til. »Vi skal tage udgangspunkt i børnenes leg og gøre den til skolen«.

Sådan integrerer du Minecraft i undervisningen

K

Tre spil for 200 kroner Copenhagen Game Labs tre spil til engelsk i udskolingen koster 200 kroner for alle tre spil. Hvert spil indeholder lærervejledninger og indhold til omtrentligt 15 lektioner. Der kommer snart tre nye spil målrettet engelsk på mellemtrinnet. Se mere på klasserumsspil.dk og cphgamelab.dk.

Få inspiration til spil Spiliskolen.dk er en blog med forslag til og historier om, hvordan man kan integrere de computerspil, som optager børn, i undervisningen. Sanne Harders yndlingsbog om, hvordan man kan bringe spil ind i undervisningen, er Matthew Farbers Gamify your classroom. Bogen er ikke udkommet på dansk men findes hos danske internetboghandlere. Quest2Learn er en amerikansk skole, der i udpræget grad bruger spil i undervisningen. På skolens hjemmeside, www.q2l.org, kan man blive inspireret af skolens metoder.

Foto Henning Hjorth

lasserumsspil er målrettet undervisning, men det betyder ikke, at man ikke også kan bruge de spil, eleverne spiller i forvejen, i undervisningsøjemed. Eksempelvis kan Minecraft bruges til at understøtte stort set al undervisning, ifølge Sanne Harder. Hun beder mig derfor stille hende en udfordring. Jeg beder om et undervisningsforløb i engelsk litteratur. Efter cirka halvandet sekunds betænkningstid foreslår hun at tage udgangspunkt i Charles Dickens. »Forløbet starter med, at man læser en række tekster, måske ser en film og taler om England på Dickens tid. Og så er det tid at sætte eleverne i gang. Bed dem om bygge deres bud på, hvordan London så ud i 1800-tallet. Få dem til at lave figurerne fra Dickens bøger. Lav rollespil i Minecraft med udgangspunkt i teksterne, som eleverne har læst«.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

11


Gennem historiske rollespil øges elevernes empati for historiske personer, og de dilemmaer de stod i. Ligesom her hvor Frie Skolers udsendte lever sig ind i Staunings overvejelser forud for Kanslergadeforliget.

SPIL OG LÆRING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Fotocollage: Arbejderbevægelsens Arkiv / Frie Skoler

Hvad havde du besluttet, hvis du var i Staunings sted? Historiske rollespil levendegør historien og skaber empati for de personer, som skabte den. 12

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016


F

or en stund er jeg ikke journalist for Frie Skoler. Jeg er tabloidjournalist til et borgermøde i København i 1933, og jeg kan gå efter mere saftige og sensationelle skarpvinklinger, end dem vi normalvis tillader i bladet her. Så jeg lader politikerne snakke, jeg lader industriens og byggeriets folk snakke, og i stedet fylder jeg morgendagens forside med en enlig mor til tre børn, som er ved at blive sendt på gaden på grund af den verserende økonomiske krise. Mens jeg spiller rollen som journalist, har andre af deltagerne på HistorieLabs konference i Jelling indtaget deres roller som politikere, borgere og repræsentanter for forskellige interessegrupper. Borgermødet skal forestille at foregå kort inden indgåelsen af det berømte Kanslergadeforlig. De politiske dilemmaer bliver tydeliggjort, og det står klart, at der ikke er nogen nemme løsninger. Men vi skal nå frem til en beslutning. Og var vi en almindelig skoleklasse, skulle vi bagefter sammenligne vores egen beslutning med den, som blev truffet ved Kanslergadeforliget, og overveje, hvorfor Stauning og co. besluttede, som de gjorde. Denne måde at rollespille historieundervisningen har en række fordele, mener Marianne Dietz, der leder workshoppen på historiekonferencen, og som er i gang med at skrive om brug af spil i historieundervisningen på HistorieLab, UC Lillebælt. »Vi har en tendens til ofte at forstå folk i fortiden som enten dumme eller onde. Hvorfor løste de ikke bare problemerne? Ved at kunne skifte perspektiv og prøve at leve rollen som historiske personer, opbygger man historisk empati. Man siger ”åh, det må have været svært at være Stauning”, og man får et blik for, hvordan det var at være i hans sted. Han havde forskellige muligheder og dilemmaer og kunne ikke på forhånd vide, hvad nogen af dem ville føre til«, siger Marianne Dietz. Ved at identificere sig med historiske personer kan eleverne bedre forstå

fortiden på fortidens præmisser, ifølge Marianne Dietz. Og samtidig får de en historisk bevidsthed om, at de selv lever i historien. »Fornemmelsen af hvor vanskelige beslutninger, der har måttet tages i fortiden, øger bevidstheden om, at det samme nok er tilfældet i dag. At vi hele tiden træffer beslutninger, der skaber historien, og at begivenheder ikke bare følger naturligt efter hinanden. Det gør det også tydeligt, hvordan historien på nogle områder har det med at gentage sig, og at eksempelvis en økonomisk krise sætter gang i nogle tendenser i samfundet«, siger Marianne Dietz. Hun har skrevet en bog med en række oplæg til historiske rollespil. De er typisk bygget op om et dilemma, som eleverne skal forholde sig til og så sammenligne med, hvordan det virkelig gik. Metoden i spillene har hentet inspiration fra computerspil og den måde, hvorpå computerspil motiverer brugeren. »Du skal først blive god til noget, før du kan komme videre og bygge mere viden på. Du skal identificere dig med en rolle. Du får den viden, du har brug for, på det tidspunkt, du har brug for den, ikke først når du har læst en halv bog. Og så skal du interagere med de andre spillere i gensidig påvirkning«. Før Marianne Dietz begyndte at beskæftige sig med de historiske rollespil i forskningsmæssig sammenhæng, var hun selv lærer i 10 år. Her var det hendes erfaring, at rollespillene gjorde det nemmere at få de elever med i historietimerne, som ellers ikke på forhånd havde den store interesse for faget: »Hvis rollen er beskrevet ordentligt, kan alle komme på banen. Det giver både fagligt stærke og svage elever en følelse af at kunne være med, og at de skal bruge deres viden til noget.

Få inspiration til rollespil i historie Marianne Dietz har skrevet bogen Dilemma Spil – På spil i historien sammen med Liselotte Hvidberg. Heri finder man blandt andet dilemmaspillet om Kanslergadeforliget, men også spil om blandt andet Slaget på Fælleden og energikrisen. På historielab.dk er der også tre historiske dilemmaspil. Foto UC Lillebælt

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

13


SPIL OG LÆRING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Nordfyns Efterskole startede denne sommer en e-sports-linje for at lokke flere drenge til skolen. Den mission er lykkedes, og tre gange om ugen spiller 18 elever Counterstrike og League of Legends.

E-sport skærper evnen til at løse problemer

August Schnell er en af de elever, som har ambitioner med e-sport. Han regner med, at han inden for et år finder ud af, om han er god nok til at blive professionel gamer.

Foto Hung Tien Vu

14

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016


A

ugust Schnell havde ikke valgt Nordfyns Efterskole, hvis ikke det var, fordi skolen i sommer havde startet en e-sports-linje. En eftermiddag i oktober sidder den snart 15-årige elev i skolens e-sportslokale bag tykke gardiner med fingrene i konstant og rasende hurtig bevægelse på keyboard og mus. August Schnell har ambitioner med sit Counterstrike-spil, og med tre gange ugentlig undervisning, plus hjemmetræning i weekenden, giver efterskoleopholdet ham mulighed for at forfine sit spil. At blive professionel gamer kræver træning og træning, og i dag varmer han op med at træne sin reaktionstid i nogle hurtige Counterstrike-missioner, men man kan aldrig blive hurtig nok.

»Jeg er god til at gå først ind i en kamp, for jeg er god til ramme og vide, hvor modstanderne står,« fortæller han. I nabolokalet er den anden halvdel af skolens e-sportshold. Holdet er delt op efter om eleverne spiller Counterstrike eller League of Legends, og i nabolokalet er det League of Legendsspillerne, som modtager teoriundervisning. Dagens undervisning handler om ”warding”, som går ud på strategisk at placere en slags fakler i League of Legends-verdenen, hvor det er hovedmålet at erobre modstanderens base. Tenna Christensen er lærer på e-sports-linjen, og som en militær strateg gør hun med udgangspunkt i et landkort over spillet rede for, hvordan

Nordfyns Efterskole Der er 18 elever på e-sports-linjen på Nordfyns Efterskole. Faget består af tre gange halvanden times undervisning om ugen. Der bliver undervist i to spil på linjen: Leauge of Legends og Counterstrike. Som elev på esports-linjen er det obligatorisk også at have fire gange idræt om ugen.

Foto Hung Tien Vu

»Man får selvkontrol af e-sport, for hvis man mister besindelsen og bliver sur, når man spiller, så går det helt elendigt«, siger Laura Kastrup, der er den eneste pige på Nordfyns Efterskoles e-sportshold.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

15


man bedst bruger 'warding'. Sproget er en blanding af dansk og engelsk, og for de uindviede er det vanskeligt at følge med i snakken om at ”decrease vision range”, at nogen er ”mana dependent” og "kontrol af zoner". Men selvom det virker som en uigennemtrængelig verden for ikke-gamere, er der masser af egenskaber i e-sport, som man kan bruge i andre områder af tilværelsen, også hvis man ikke bliver professionel gamer, mener Tenna Christensen. E-sport er et holdspil med fem personer på hvert hold, og der stilles store krav til hurtig og præcis kommunikation. »Man bliver rigtig skarp på at give konstruktiv feedback og konflikthåndtering«, siger Tenna Christensen, og hun bør vide det. Hun har dyrket e-sport i seks år og nåede sidste år sit mål om at blive semiprofessionel. Nu er hun efterskolelærer og arbejder med elevernes evne til at tænke kreativt. »Man bliver ikke god til e-sport, hvis ikke man udvikler sin problembaserede tænkning, for der skal hele tiden findes løsninger«. Ud over undervisningen i selve spillene er der også en række andre ting, som e-sportseleverne skal omkring.

For at blive dygtig til at spille skal man kunne følge sin egen progression, og Tenna Christensen underviser derfor eleverne i målsætning og selvevaluering. Derudover er der undervisning i kulturforståelse, og eleverne får indsigt i den professionelle gamer-verden.

TALENT OG DEDIKATION Det er den verden, som August Schnell håber, at han kan blive en del af. Han begyndte at spille Counterstrike, fordi det er sjovt, men nu er det i mindst ligeså høj grad ambitionerne, som spilleglæden, der driver ham. »Det kræver både talent og dedikation«, siger August Schnell. Han anslår selv, at han i løbet af et års tid vil finde ud af, om han er god nok til at kunne blive professionel i e-sport. Helt så store ambitioner har Laura Kastrup ikke, men hun valgte også efterskolen på grund af e-sports-linjen. At hun er eneste pige på linjen, generer hende ikke. Hun har tidligere svømmet meget og går også til judo, men føler, der er et andet sammenhold i e-sport. »Man er en del af et hold, og der er ikke nogen intern konkurrence på holdet, for man har hver sin rolle og er sammen om et mål«, siger hun.

Foto Hung Tien Vu

Tenna Christensen underviser eleverne i strategi i spillet League of Legends.

16

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

Fra eliteatletik til e-sport

I

dag er hun efterskolelærer, men i adskillige af sine teenageår var Tenna Christensen en del af den danske atletikelite. Hun fik medaljer ved danske mesterskaber og gik målrettet efter at se, hvor langt hun kunne drive det i atletik. Men så blev hun kørt ned i et trafikuheld. Hendes fod tog så meget skade, at atletikkarrieren var slut. For at få afløb for sin trang til selvforbedring og konkurrence begyndte Tenna Christensen at spille League of Legends, inden hun også startede på tyskstudiet på Aalborg Universitet. Og hun gik målrettet til værks. »Jeg fungerer ikke med halvhjertethed«, som hun konstaterer. Med omtrentligt 20 timers træning om ugen gik hun efter at blive god nok til at få penge for at spille League of Legends. Det mål nåede hun for et år siden, da firmaet Acer begyndte at sponsorere hende. Men det fuldbyrdede også hendes egne ambitioner i computerspil, men sideløbende var hun også begyndt at dyrke en anden side af spillene. Nemlig rollen som coach og analytiker for andre gamere. I foråret blev Tenna færdig som cand.mag. i tysk og troede egentlig, at hun skulle til at være gymnasielærer. Men så så hun opslaget fra Nordfyns Efterskole, der søgte en lærer til e-sport og tysk. Det kunne ikke være mere oplagt, og Tenna Christensen rykkede til Fyn. Nu er hun et par måneder inde i sin nye tilværelse som lærer og er glad for at kunne undervise i både sit fag og den hobby, hun i en tid også fik penge for. Men nu er hun stoppet med selv at spille. »Jeg spillede i seks år og opnåede det, jeg ville. Nu nyder jeg at sætte andre i gang«.


Med Clio Onlines forløbsbygger falder brikkerne på plads Prøv gratis i Mit Clio

Skræddersy forløb efter dine ønsker og din klasses behov Med Clio Onlines nye forløbsbygger kan du slippe kreativiteten løs og bygge dine egne forløb fra bunden eller redigere og tilpasse de mange eksisterende forløb. Med forløbsbyggeren kan du nemt finde og tilgå alle dine forløb direkte fra LMS-systemerne.

Læs mere på clioonline.dk


ten

s n Kir

tratio Illus

18

ding Gjer

F R I E S KO L E R N R . 9 ¡ 21. O K TO B E R 2 016


VOLD I SKOLEN Af Kåre Kildall Rysgaard · redaktionen@frieskoler.dk

Elever med diagnoser og hidsigt temperament har givet lærere psykiske mén og har været med til at lukke mindst en friskole. Siden 2011 har mange fri- og efterskoler anmeldt psykiske arbejdsskader.

Trusler og vold presser frie skoler T

rusler med kniv. En elev som kylede en ghettoblaster efter en lærer. Overfald, spark og overfusning. Der er mange eksempler på ubehagelige situationer, som har givet lærere på frie skoler psykiske knubs. Siden 2011 har 35 ungdoms- og efterskoler og 31 frie grundskoler hver anmeldt flere end fem arbejdsskader, viser Frie Skolers aktindsigt i tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De fleste arbejdsskader drejer sig om uheld: skader på skiture, fald i skolegård under isslag eller en idrætslærer, som blev ramt af en basketball i baghovedet. Men en rundringning til ti skoler, som alle har anmeldt arbejdsulykker, viser, at halvdelen af skolerne har anmeldt psykiske arbejdsskader.

ELEVER BLEV FOR TUNGE FOR FRISKOLE Netop psykiske arbejdsskader kan være svære at tackle og har bidraget til lukningen af en fri skole. Efter inklusionsreformen blev vedtaget, fik Krumsø Fri- og Kostskole på Lolland gradvist flere elever med svære diagnoser og sociale problemer, fortæller forstander Jørgen Andersen. »For kommunerne handlede det om at anbringe unge. Konsekvensen blev flere arbejdsskader, hvor medarbejdere blev kørt ned psykisk«, siger han. Nogle medarbejdere viste tegn på posttraumatisk stress efter overfald, slag og spark: »Vores målgruppe var blevet så tung, at vi ikke kunne tilbyde, hvad vi skulle på friskoleområdet,« forklarer Jørgen Andersen. Resultatet var, at friskolen blev lukket. I stedet genopstod skolen som et socialpædagogisk opholdssted. Som opholdssted er der bedre økonomi til at hjælpe elever, som har det svært. Samtidig har skolen ændret den pædagogiske tilgang og arbejdet med konfliktløsning og kommunikation, så det psykiske arbejdsmiljø i dag er blevet bedre.

INKLUSION GIVER LÆRERNE SKRAMMER Ryomgård Kostskole i Østjylland oplevede også, at kommunerne efter inklusionsreformen meldte børn ind, som viste sig at

have større sociale udfordringer og være udadreagerende. En lærer blev truet med en kniv, og to piger forsøgte, om de kunne få en lærer til at bryde sammen ved at smide en ghettoblaster efter hende. »Vi har haft kostskole siden 1971, og det er først de seneste år, vi har oplevet de her ting. Vi har smidt håndklædet i ringen«, fortæller viceskoleleder Jacob Holm, der netop er gået på efterløn. Ryomgård Realskole valgte at lukke kostskoledelen, mens der stadig er ro om realskolen. Lukningen hang også sammen med, at kostskolen ikke længere fik så mange elever, fordi det var billigere for kommunerne at placere unge i egne lejligheder med få timers hjælp om ugen, mener Jacob Holm. »Det er pinligt, hvordan man anbringer unge mennesker. Samfundet får et problem«, mener han.

BØRN HAR ALTID LAVET UNODER Ringe Kost- og Realskole har anmeldt psykiske arbejdsskader, og Try Efterskole nord for Aalborg har også haft udfordringer med forældre og børn, der handler i afmagt og har svært ved at tøjle temperamentet. Det drejer sig dog om få tilfælde. »Der er en forråelse i samfundet,« mener forstander på Try Efterskole Mogens Leth Gregersen, som oplever, at nogle forældre og børn reagerer kraftigere end tidligere, når de er utilfredse. På Bindenæs Efterskole er lærere ligeledes med mellemrum blevet overfuset og truet, men forstander Finn Pedersen mener dog ikke, at elever opfører sig værre end for år tilbage. »Man har det med at glorificere fortiden. Tidligere kunne børn og unge de samme unoder«, siger han og understreger, at langt de fleste unge på efterskolen opfører sig ordentligt.

SIG NEJ TIL DE TUNGESTE ELEVER Bliver lærere kørt ned psykisk, daler stemningen på lærerværelset, og sygemeldinger kan være dyre for skolerne. Derfor bør de frie skoler hellere sige nej til elever, der bakser med for store problemer, lyder rådet fra Jørgen Andersen, som var med til at F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

19


lukke Krumsø Fri- og Kostskole og oprette et socialt opholdssted i stedet. »Som leder skal man ikke skele til økonomien og tage unge ind, som falder for langt væk for målgruppen. Økonomien kan vælte, den dag en medarbejder bliver syg«, siger han og anbefaler, at man er opmærksom på, om det er en succes for eleven at gå på skolen. Ellers var det måske værd at finde et andet sted. På Try Efterskole betyder truende adfærd, at elever automatisk melder sig ud af skolen. »Vi vil ikke trues. Hvis der er en reel trussel, kan man ikke være elev hos os, så enkelt er det. Hvis elever er voldelige mod hinanden, ryger de også hjem. Der er en klar grænse,« siger forstanderen.

seks andre frie skoler deltager skolen i et projekt fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Behovet for at deltage skyldes, at Ringe Kost og Realskole har oprettet et nyt dagbehandlingstilbud. Her er flere børn udfordrede. De har svært ved at være i deres følelser, og lærerne er blandt andet blevet forulempet verbalt. »Vi arbejder på at tilrettelægge en pædagogik, hvor man nedtrapper frem for optrapper«, siger leder af sikkerhedsudvalget Kristian Nielsen. Han fortæller, at strategien er ved at blive opbygget. Skolen har ikke tidligere haft problemer med vold og trusler. »Det fylder i bevidstheden, fordi det er nyt for os. Vi arbejder hårdt på, at det ikke skal være dagligdagen,« understreger Kristian Nielsen.

KONFLIKTER MÅ IKKE ENDE MED VOLD Hvis skoler vil undgå vold og trusler, er det også nødvendigt at undersøge, hvad der udløser dem, råder Bolette Bom, arbejdsmiljøkonsulent i Frie Skolers Lærerforening. »Ofte er der en konflikt før en trussel og en voldsepisode. Man skal tage en snak om, hvad man gør som lærer, hvis man står i en konflikt, og finde ud af, hvordan man undgår, at den udvikler sig«, siger hun. Derfor er det vigtigt at registrere de situationer, hvor konflikterne var ved at løbe løbsk. Har man et overblik over, hvad der sker, kan skolen lettere handle, mener Bolette Bom.

SKOLER VIL STOPPE VOLD OG TRUSLER

PSYKISKE KNUBS SKAL ANMELDES Det er forskelligt, hvordan lærere reagerer på vold og trusler. Nogle er sygemeldt i længere tid og har vanskeligt ved at komme psykisk på ret køl, mens mange kommer fint tilbage i arbejde igen. Selvom lærerne underviser igen, anmelder flere skoler alligevel en psykisk arbejdsskade, lyder meldingen fra blandt andet Try Efterskole. »Vi er blevet mere opmærksomme på at indberette arbejdsskader. Man kan ikke vide, hvad der kommer af følgeskader om flere år, så vi indberetter hellere én arbejdsskade for meget end én for lidt«, siger Mogens Leth Gregersen.

Ringe Kost- og Realskole er en af de skoler, som allerede har fokus på at forebygge psykiske arbejdsskader. Sammen med

Så mange slår sig på jobbet

20

Siden 2011 har 35 fri og efterskoler og 31 privatskoler hver anmeldt flere end fem arbejdsskader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De fleste arbejdsskader er fysiske, men de psykiske er sværest at håndtere, viser en rundringning til ti skoler, som har haft arbejdsskader. Seks frie skoler indgår for øjeblikket i et projekt om at forebygge vold og trusler.

Eksempler på fysiske arbejdsskader • Idrætsskader (lærer fik basketball i hovedet, trådte på en fodbold eller kom til skade på ski) • Lærere faldt i skolegården, fordi der var isslag. • Køkkenpersonale skar sig på en kniv under madlavning. • Rengøringspersonale snublede og faldt.

Eksempler på psykiske arbejdsskader: • Lærer fik kastet ghettoblaster efter sig. • Elev truede med kniv. • Køkken blev raseret af to elever. • Trusler fra elever med indvandrerbaggrund om at få tæsk af en bande. • Verbale overfald.

Kilde: Rundringning til ti skoler, som har anmeldt flere arbejdsskader siden 2011.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016


_

SKOLEREJSER 2017

VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN

Jeg har været meget glad og føler mig tryg ved, at der er styr på det... Skoleleder Mirjam Fibiger Olesen, Haderslev Kristne Friskole

VÆLG IMELLEM UDVALGTE SKOLEREJSER

Prag

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Budapest

fra kr. 945

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 1.295

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Vini, Kim og Patrick Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk


Noter

Nyt lovforslag Lønnen voksede på grundskolerne

D

e frie grundskolelæreres decentrale løn voksede med 3000 kr. fra 2015 til 2016. Det viser en ny statistik fra Fordelingssekretariatet. Den 1. maj 2015 fik de i gennemsnit 16.500 kr. om året i decentral løn – året efter var tallet 19.500 kr. Og der er både godt og skidt i den historie, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup. Det gode først: Det er første gang i flere år, at den decentrale løn vokser så meget på et år, og den del glæder FSL-formanden. »Det viser, at vores lønkampagne virker. Lønnen vokser, når vi kæmper for den«, siger han. Og så det skidte: Selv om stigningen er stor, ligger den lidt under lønudviklingen i folkeskolen. Folkeskolens forspring bliver desværre lidt større. Og den del ærgrer til gengæld Uffe Rostrup: »Vi skal altså forhandle os til endnu flere decentrale lønkroner for at komme på niveau med folkeskolen«, siger Uffe Rostrup. Men FSL-formanden tror på, at lønnen stiger endnu mere næste gang. »Statistikken er fra april, men da havde kampagnen kun kørt i kort tid. Desuden gælder mange af de lønaftaler, der er indgået, først fra den 1. august, så jeg forventer et endnu større lønhop, når vi ser den næste statistik«. Efterskolernes løn indgår ikke i statistikken fra Fordelingssekretariatet. Det gør ledernes til gengæld. Og ifølge Dansk Friskoleforenings steg friskoleledernes løn med 1,8 procent – det er cirka dobbelt så meget som lærernes. MHV

kræver, at du som lærer opfører dig forbilledligt også i fritiden

S

om lærer på en fri skole skal du – også i fritiden – opføre dig, så du i ord og handling demonstrerer, at du og din skole lever op til kravene om at fremme frihed, folkestyre og demokratisk dannelse. Det fremgår af det forslag om ændring af friskoleloven, som regeringen fremsatte den 6. oktober. I lovforslagets bemærkninger beskrives et såkaldt ”dekorumkrav” – det vil sige et krav om, at der til bestemte stillinger hører en bestemt passende, sømmelig eller klædelig adfærd og livsførelse. I dette tilfælde præciseres det, at skolerne bør stille krav til lærerne om, at deres adfærd ikke strider mod kravet om, at skolerne skal opdrage eleverne til et liv med demokrati og folkestyre. Det er ikke nok, hvad lærerne siger i timerne. Det skal også medregnes, hvad lærerne siger og gør i fritiden. Er det foreneligt med et demokratisk dannende projekt? Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, kalder det nye krav uhørt: »Det er jo sindelagskontrol, det her. Jeg har aldrig hørt mage«. Uffe Rostrup mener ikke, at staten kan stille et dekorumkrav til privatansatte lærere: »Dekorumskrav er noget, som man kan stille til offentlige tjenestemænd som for eksempel politibetjente – man kan ikke kræve dekorum af privatansatte og slet ikke lærere, som er ansat på værdibaserede skoler«, siger Uffe Rostrup. Han mener imidlertid også, at kravet er helt unødvendigt: »Som ansat på en fri skole skal man være loyal over for skolens værdigrundlag, så i den praktiske verden er kravet helt overflødigt. Men kravet har en signalfunktion, hvor det kriminaliserer bestemte tanker, værdier, handlinger og øger selvcensuren. Lærerne skal efterleve skolernes værdigrundlag, når de er på arbejde, men når de har fri, så skal de overholde dansk lov, men ikke andet«. MHV Dekorum (af latin): passende, klædelig. Afledt af decor: sømmelighed. Hvad der stemmer med sømmelighedens fordringer, velanstændighed (fra Ordbog over det Danske Sprog”.

22

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016


Brug julen til at samle ind i klassen

H

ar du lyst til at have en julekalender med eleverne i din klasse, som handler mere om at give end at få, så har SOS Børnebyerne udviklet, hvad de kalder en omvendt julekalender. Julekalenderen består blandt andet af 16 videofortællinger fra Tanzania, hvilket svarer til antallet af skoledage i december. Derudover er ideen, at eleverne i løbet af juletiden udfører gode gerninger derhjemme – for eksempel rydde op på sit værelse eller gå tur med hunden. For de gode gerninger får eleverne lidt lommepenge, de kan tage med i skole og lægge i et fælles indsamlingshjerte. Pengene går til at hjælpe flere børn fra Tanzania og Zanzibar med at komme i skole. UAN

Nu kan frie skoler tage nationale tests i foråret

M

ed begyndelse fra næste forår kan frie skoler også tage de frivillige nationale tests om foråret. Hidtil har de frie skoler kun kunnet tage de nationale tests om efteråret. Den nye mulighed for de frie skoler for at gennemføre testene om foråret betyder, at skolerne bedre kan sammenligne deres elevers testresultater med folkeskolens testresultater fra den obligatoriske testperiode. Testene kan tages i følgende perioder: Fra den 24. oktober til og med den 16. december 2016 (efteråret) og fra den 1. februar til og med den 28. april 2017 (foråret, samtidig med den obligatoriske testperiode). En frivillig test kan gennemføres på det klassetrin, den er målrettet mod (i efteråret), men også på klassetrinnet over og under (i efteråret eller i foråret). UAN

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

23


Ne rin w Yo g b li e r l f s b a v pla er h i fuld sket e b d g p To ser p e a n g a ll - t b øje ias ne. N t fra , og urne me fra 2 oah tilsk de r dp .k u ( oin lass tv) o erg ten e h e. old er

24

F R I E S KO L E R N R . 9 ¡ 21. O K TO B E R 2 016


SKOLELIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Blandt slipsedrenge, mafiosoer og arbejdere i New Yolf I en uges samfundsleg ændrer eleverne på Odder Lille Friskole identitet til borgere i New Yolf.

D

et er en hektisk formiddag i New Yolf. Avisen, New Yolf Times, arbejder frem mod deadline på en historie om en bestikkelssag, der involverer ledende mafiamedlemmer. På Starbucks er man nødt til at holde midlertidigt lukket efter en overvældende efterspørgsel på milkshakes,

og i gourmetrestauranten Laqruise er der travlt med at betjene velbjærgede slipsedrenge. Lidt derfra stiller indbyggere fra Harlem sulten og får mere værdi for deres mindsteløn på et pizzeria i Little Italy. Andre bruger en pause fra deres job i et bageri på tur i biografen efterfulgt af en tur på kasino og natklub.

Egentlig er vi på Odder Lille Friskole, men både lærere og elever på skolen går hele denne uge i september dedikeret ind i deres roller som indbyggere i New Yolf, som er skolens miniatureudgave af New York. Temaet skifter fra år til år, men den tværfaglige samfundsleg er en fast Fotos Mathilde Bech

B er tr stia am (th n ha ) at l æ r s a o g S eb t as s ig e Is æ r ak dagen ud fo s av r ress tiern i elle ante – e er in s. r vu t h n d e ar d e e t pe tabt ng e ?

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

25


tradition på skolen. To lærere, Kristian Niemann Nielsen og Marianne Jensen, er ansvarlige for legen og sammen med de store elever har de brugt ni skoledage på at forberede ugen. De har skrevet storylines, bestemt sig for kvarterer, butikker og sat sig ind i demokrati, rettigheder og økonomi for at kunne lave en så virkelighedstro version af byen som muligt. »Alt er en undervisningssituation, når først byen kører«, siger Kristian Niemann Nielsen. Før samfundslegen begyndte, åbnede jobmessen, hvor alle elever på skolen skulle søge om at komme til at arbejde på en af restauranterne, i den kinesiske kunstbutik, hos bageren, politiet, te-salonen, beauty-salonen eller et helt andet sted. Trænger man til en ny udfordring i løbet af ugen, kan man gå op til jobformidlingen. Det er de ældste elever, der er ansvarlige for hver enkelt

26

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

forretning eller offentlige institution, og så er yngre elever og lærere de ansatte. Byen er et lukket økonomisk kredsløb, og netop at få det økonomiske system til at køre er den største udfordring, ifølge Marianne Jensen. I år er det gået godt. For at afspejle virkeligheden er der forskel på, hvor meget eleverne tjener. Butikkerne skal aflægge regnskab hver dag, og alt efter hvordan det går, stiger deres markedsværdi på Wall Street. Har en elev investeret en del af sin dagsløn i bageriet, og der bliver solgt mange kager, så kan eleven dagen efter hæve sit aktieudbytte. Der er skæbnekort, som giver elever daglige udfordringer, og så er der en overordnet drejebog, som giver handling i løbet af ugen. Den indeholder begivenheder som et optog i Chinatown. Der er også storylines, som med den ledsagende undervisning giver indblik i historie og kultur. Eksempelvis er

Julius Ambrosius borgmester i New Yolf i denne uge, men han er ikke tilfreds med, at hans datter er faldet for en søn af en natklubejer i Harlem. Han forsøger at afvise ægteskab med henvisning til en lov, der forbyder ægteskab mellem beboere i byens forskellige distrikter. Men en retssag om tirsdagen ophæver loven, og de unge får hinanden. Men som i virkeligheden er det ikke altid, retfærdigheden sker fyldest. For som det fremgår af den nye version af New Yolf Times, så frifindes mafiamedlemmerne for alle anklager og kan blive ved med at opkræve beskyttelsespenge af butiksejerne.

på ktør jørn e r i d orb st b ank r Th Som treet e n (læng r S e Wall m Jense er tjen d l so Vilh re) den, olf. Dag j Y lø o h w e t il lf- d st i N 850 Yo ning d e b r e n li g en e lønn il samm steren T e lars. borgm s, mens i r r tjene olf- dolla er 200 Y e 0 n n n 60 stelø d n i m em . Harl


fra i t s ip r u kl La og er et v) . (t .h ptag ale t nk o ne Ru asse lfs lo rsere . o l e Y v k en . 9 ew m en mafia N t il a l o o d kan sag m de

Fotos Mathilde Bech

I go u Laq rmetre r s med uise er tauran ten d a e t be ged tje r trav e Yolf borge ne ve lt lb s lag. øvers re fra N jærte s I e m a idte der mf u w n s Min ervere er de ndsd t r få m re rige dagen Lova, s e b stel re væ orger ret . ø e ka r Chin nnen i di for m in n Littl atow e n. I t aly d og

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

27


FSL-formand Uffe Rostrup på sidste års repræsentantskabsmåde. Dette års møde bliver holdt den 4.november i Nyborg. Følg mødet på fsl.dk

Arkivfoto Martin Dam Kristensen

REPRÆSTENTANTSKAB 2016 Af Ulrik Andersen· uan@frieskoler.dk

Formandens opfordring: Kom ud af busken om lønnen Næstformandsvalg, løn og en opfriskning af foreningens demokrati er nogle af overskrifterne ved dette års repræsentantskabsmøde i FSL.

E

fter et par års intermezzo i Middelfart er FSL’s repræsentantskab den 10. november tilbage på Nyborg Strand Hotel i Nyborg. Her er næstformand Monica Lendal Jørgensen på valg uden modkandidater, og så skal repræsentantskabet blandt andet forholde sig til sin egen fremtid. Der skal nemlig stemmes om et forslag om en ny måde at holde repræsentantskabsmøder på. I den nye model er der lagt op til større repræsentantskabsmøde med deltagelse af alle tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra alle skoler. Potentielt bliver det et todagesmøde med over 1000 deltagere, men til gengæld kun hvert andet år. »Ved at have deltagelse af alle skoler og samtidig også knytte efteruddannelse af tillidsrepræsentanter til mødet, håber vi, at det både kan styrke demokratiet og samtidig knytte tillidsrepræ-

28

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

sentanterne endnu tættere til foreningen«, siger Uffe Rostrup. Uanset om den nye model for afholdelse af repræsentantskabsmøder bliver vedtaget, er det formentlig sidste gang, at repræsentantskabet kun mødes for en enkelt dag. Ifølge Uffe Rostrup er tanken i hovedbestyrelsen at gå tilbage til to-dagesmøder. Bliver forslaget vedtaget, bliver det hvert andet år med væsentlig flere deltagere, forkastes forslaget bliver det to-dagesmøder, som de blev holdt indtil 2013.

EN STOR BRAINSTORM Uffe Rostrup kalder repræsentantskabsmødet for FSL’s årlige festdag, og i år ser han særligt frem til debatten om de frie skolelæreres løn og arbejdstidsforhold. En ny runde overenskomstforhandlinger venter i 2018. Formanden vil på repræsentantskabsmødet frem-

lægge nogle af sine tanker om, hvordan FSL’s ønsker til et forbedret lønsystem kunne se ud, men han håber også at få input fra mødedeltagerne. Optimalt set vil debatten blive en brainstorm, som kan tage ideer med til hovedbestyrelsens forberedelse af overenskomstforhandlingerne. »Vi har brug for, at alle kommer ud af busken og fortæller om deres tanker om ny løn. Jeg vil gerne høre om forventninger og tanker om, hvordan et forbedret system vil kunne se ud, hvad der fungerer ude på skolerne, og hvad der ikke gør. Jo mere input vi får, desto bedre rustede er vi til forhandlingerne«, siger Uffe Rostrup. Læs mere om repræsentantskabsmødet på fsl.dk/rep16 og i beretningen, som blev sendt ud med det seneste nummer af Frie Skoler.


Annonce

DATAMARKED IT-RESERVEDELE & TILBEHØR

Delegeretmøde 2016

Brugt Bærbar Brugt iMac Brugt iPad Brugt iPhone Reservedele

Indkaldelse til delegeretmøde i Lærernes a-kasse.

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! Billig og hurtig reparations service Bedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

iMac fra 4995,-

Stationær fra 199,-

Lenovo thinkpad fra 795-

Macbook air fra 3995,-

iPad fra 858,-

iPhone fra 695,-

Efter vedtægtens § 26 indkaldes herved til ordinært delegeretmøde mandag den 21. november 2016 kl. 15.00 - 20.00 i Kosmopol, Fiolstræde 44, København K. Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigent 2. Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 2015 5. Orientering om budget 2017 6. Indkomne forslag 7. Valg af formand 8. Valg af hovedbestyrelse 9. Valg af suppleanter til de almindelige medlemmer af hovedbestyrelsen 10. Valg af revisorer 11. Valg af revisorsuppleanter 12. Eventuelt Gordon Ørskov Madsen Frank A. Jørgensen

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

Formand

BØRNEHJÆLPSDAGENS JULELOTTERI 2016

Sekretariatschef

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjen penge til holdet! TJEN PENGE TIL KLASSEN! Tilmeld dit hold allerede i dag - så er træningslejren sikret

DIN nyt KLASSE ALLEREDE I DAG -drømmer SÅ ER LEJRSKOLEN SIKRET Står ITILMELD og mangler tøj og udstyr? Måske I om at komme på træningslejr eller turnering i Danmark eller udlandet? Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Så har I nu muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge Eller måske har I lyst til at holde en stor fest? Så har I nu Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri, hvor I samtidig støtter muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge Børnehjælpsanbragte børn og unge i Danmark. dagens Julelotteri, hvor I samtidig giver en stor støtte til anbragte børn og udsatte unge i Danmark. . maj 2016 marts - 16 . 7 1 : e d o 2016 Salgsperi 24. DECEMBER : 31. OKTOBER DE IO n ER e SP s LG s SA ælleska

f ,50 kr. .tTilIL KLASrStEil KAeSnSE2N0’er Tjen 8 e R K lg 0 æ ,5 s 8 I N E TJ t lod I SÆLGER TIL EN 20’ER for hvHeVrE RT LOD FOR !

RETURNERES E LODDER KAN

USOLGT

ING GRATIS TILMELD

Det er gratis at tilmelde sig - og I kan returnere alle usolgte

Det er gratis at tilmelde sig - og I kan returnere lodder! Hiv fat i din lærer eller forældre og bestil lodderne online alle usolgte lodder! Hiv fat i din træner og bestil allerede i dag på: WWW.BHD.DK lodderne online allerede i dag på: www.bhd.dk

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

29


Der er ingen grundlovssikret ret til tilskud til de frie skoler. Så langt var de tre professorer ved Dansk Friskoleforenings høring enige. Men har staten lov til at stille yderligere krav end de, der fremgår af grundloven, for at støtte frie skoler? Juraprofessor, Jens Ole Rytter (i midten) sagde ja, Lisbet Christoffersen og Ove Korsgaard var uenige. Foto Dansk Frieskoleforening

HØRING Af Ulrik Andersen· uan@frieskoler.dk

Må staten stille ekstra krav i bytte for tilskuddet? Tre professorer var uenige i tolkningen af de frie skolers frihedsgrader, da Dansk Friskoleforening havde indkaldt til høring i Landstingssalen på Christiansborg.

R

egeringen og dens støttepartier barsler med en opdatering af Friskoleloven, hvor der blandt andet formuleres en række krav, som rækker ud over det traditionelle krav til de frie skoler om at skulle ”stå mål med folkeskolen”. Blandt andet på den baggrund havde Dansk Friskoleforening i starten af oktober indkaldt til høring i Landstingssalen på Christiansborg i jagten på kvalificerede svar på, hvad man skal lægge i grundlovens ”stå mål med”formulering, og hvorvidt staten kan stille yderligere krav i bytte for at give de frie skoler tilskud. Med oplæg fra og debat mellem tre professorer var jagten på svar kvalificeret, men det var svært at gå fra høringen med

30

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

entydige svar. For eksperterne var uenige. Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet, lagde ud med sin tolkning af ”stå mål med”formuleringen, og hvad den betyder for de frie skolers virke. Og han var ganske klar i spyttet. Formuleringen i grundloven sikrer en ”vis pædagogisk og åndsmæssig frihed” for de frie skoler, og der er også en ikke fast defineret grænse for, hvor meget kontrol der kan udøves over de frie skoler. Til gengæld var juraprofessoren også sikker i en anden konklusion: »Der er ingen grundlovssikret ret til tilskud«, sagde Jens Elo Rytter. Det statement fik mødets mange deltagere fra den frie


Annonce

skolesektor til at sidde en anelse uroligt i sæderne, for heraf følger også en anden konklusion, fastslog juraprofessoren. Da der ikke er nogen grundlovssikret ret til tilskud, har lovgiverne også ret til at binde tilskuddet op på andre og flere krav til de frie skoler end blot at skulle stå mål med folkeskolen. Lisbet Christoffersen, professor i ret, religion og samfund på RUC, var enig med Jens Elo Rytters tolkning af de frie skolers generelle frihedsrettigheder, men til gengæld stærkt uenig i, at staten kan stille yderligere krav til de frie skoler i bytte for tilskuddet. Noget for noget-tanken holder ikke, for man kan ikke handle med åndsfrihed, sagde hun. »Bare fordi man kommer med penge, betyder det ikke, at grundloven kan sættes ud af kraft«, sagde hun og fik snart efter opbakning af Ove Korsgaard, professor i pædagogik. Men Jens Ole Rytter var ubøjelig. Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: »Hvis jura var en demokratisk livsform, ville det stå 2-1 Berlin 4 dage/3 nætter til fordel for, at jeg ikke har ret. Men det er jura ikke, så jeg Inkl. morgenmad, ophold fastholder. (…) Forældre har ret til at vælge det skoletilbud, i flersengsværelser på valgt de finder godt og rigtigt for deres børn, når blot det opfylder indkvartering samt bus t/r s. 12 s.s.12 12 kravet om at stå mål med folkeskolen. Staten og politikere har pr. person på deres side ret til at støtte det, de finder godt og rigtigt«. I praksis betyder Jens Ole Rytters tolkning, at det kun er 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl hjemmeunderviste børn og skoler uden statstilskud, der kan nøjes med at skulle opfylde ”stå mål-med”-kravet. Frie skoler Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg må finde sig i, at hvis de vil modtage statstilskud, så må de Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk også finde sig i at kunne underlægges yderligere krav. www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Eksperternes grundlæggende uenighed kastede også skygger ind det andet spørgsmål, som høringen fokuserede på. Nemlig at der i oplægget til en ny friskolelov er skrappere formuleringer om, at skolerne skal styrke elevernes demokratiske dannelse, end det fremgår af folkeskoleloven i dag. Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Lisbet Christoffersen og Ove Korsgaard problematiserede igen, hvorvidt der kan stilles krav til de frie skoler, som indebærer langt mere end blot ”at stå mål” med folkeskolen. Jens Ole Rytter sagde igen, at det kan der godt, så længe skolerne modtager tilskud. Frasiger de sig tilskud, er det en anden sag. Tilskud eller ej, så havde Lisbet Christoffersen og Ove Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Korsgaard en anden indvending mod formuleringen i en ny rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler friskolelov om, at skolerne skal styrke elevernes demokratiVi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler ske dannelse. Ud fra hvilke kriterier vil man føre tilsyn med det? Hvad er det, der gør skolen demokratisk? Forældrenes indflydelse? En særlig form for pædagogik? Undervisningens indhold? Efter en længere gennemgang af både demokratiwww.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk opfattelser og dannelsesbegreber fra Løgstrup til Hal Koch, Klafki og Dewey fastslog Ove Korsgaard: »Der findes ikke nogen endegyldig definition af, hvad der gør skolen demokratisk«.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

fra kr. 790

www.berlinspecialisten.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

januar 2010

januar januar2010 2010

Du kan læse mere om de frie skolers frihed og forslaget til en ny friskolelov i Frie Skoler nummer 5 fra maj i år. På Dansk Friskoleforenings facebook-side kan man se paneldebatten mellem de tre eksperter.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

31


FINANSLOV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Finanslovsforslag sparer hårdt på efterskolerne

Efterskolerne skal have tilskud til 42 ugers undervisning, ikke blot de 41 uger, som finanslovsforslaget lægger op til, mener Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. Foto Efterskoleforeningen

Mens efterskolerne skal spare de kommende år, så ændrer finansloven ikke noget for de frie grundskoler.

E

fterskolerne rammes på to fronter, hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget, som det er fremlagt af regeringen. Modsat de frie grundskoler er efterskolerne nemlig omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som år for år skærer to procent af tilskuddet, og det koster efterskolerne 40 millioner i 2017. Samtidig lægger finanslovsforslaget op til, at efterskoler maksimalt kan få tilskud til 41 ugers undervisning om året. I dag tilbyder 90 procent af efterskolerne undervisning i 42 uger eller mere. Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, er ikke overrasket over, at efterskolerne skal holde for, eftersom efterskolen set som samlet sektor har en sund økonomi med et gennemsnitligt overskud på omkring 6000 kroner per elev. Men måden besparelserne er lavet på, kunne han godt ønske sig anderledes, og Efterskoleforeningen kæmper hårdt på de politiske linjer for, at antallet af tilskudsuger ikke bliver begrænset til 41: »Det er fair nok, at der er en stopklods for, hvor mange uger, man kan få tilskud. Men den grænse skal hedde 42 uger og ikke 41 uger for at sikre, at skolerne stadig har tilstrækkelig fleksibilitet og frihed til at lave gode skoletilbud«, siger Troels Borring. Det synspunkt vinder opbakning hos Uffe Rostrup, for-

32

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

mand i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Han finder det også urimeligt, at der ikke i det mindste er tænkt en overgangsordning ind i forslaget: »Mange skoler har allerede planlagt skoleåret 2017 og opskrevet elever ud fra en forventning om, at de får tilskud til mere end 41 uger. Det er ikke fair over for hverken skolerne eller de kommende elever at ændre på den forudsætning med så kort varsel«, siger Uffe Rostrup. Både FSL og Efterskoleforeningen arbejder på de politiske linjer for at overbevise politikere om, at dobbeltbesparelsen på efterskolerne er for hård. Men uanset om det lykkes, er der næppe tvivl om, at efterskolerne må se frem til besparelser af et vist omfang. Men hvor skal de findes? Troels Borring siger: »De to oplagte knapper, som skolerne kan dreje på, er antallet af lærere og forældrebetalingen. Men vores opfordring til skolerne er, at de forsøger at finde pengene et andet sted, så de hverken forringer deres tilbud eller gør det svære for familier med få midler at få deres børn på efterskole. Men det vil hjælpe gevaldigt, hvis politikerne gav os lidt længere varsel til at finde pengene«, siger Troels Borring. Finanslovsforslaget ændrer ikke i tilskuddet til de frie grundskoler. Dermed fastholdes koblingsprocenten på de 73 procent, som blev vedtaget sidste år, men det er først fra det kommende år, at skolerne for alvor mærker stigningen. Tilskuddet til grundskolerne bliver nemlig beregnet ud fra tilskuddet til folkeskolerne tre år tidligere. 2013 var året for lockouten, og det afspejler sig negativt i dette års tilskud, men når kalenderen skifter til 2017 gør beregningsgrundlaget også.


Annoncer

BLIV KLOG PÅ

BRUXELLES

Lad dine elever blive klogere på EU fra første parket - besøg Europas politiske hovedstad, Bruxelles, på jeres næste skolerejse! FAGLIGT EU-PROGRAM - FORSLAG: • Besøg danske lobbyister i Bruxelles • Informationsbesøg i EU-kommissionen • Besøg de danske regionskontorer • Rollespil i Parlamentarium • Besøg og rundvisning i EU-parlamentet

Skolerejse til Bruxelles 5 dage, fra kun kr. 1.498,-/person*

Prisen inkluderer: -Flyrejse t/r -4 overnatninger på centralt hostel -Morgenmad -Mulighed for tilkøb af program som ovenfor

*Bemærk! Prisen gælder i udvalgte perioder, og pladserne sælges efter først til mølle

Ring på tlf. 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skolerejse!

KAMPAGNEPRIS: FRA KUN

1.498,TLF: 8020 88 70 - www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

33


Faglige noter

FSL støtter sag om ophavsret

H

ovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) bakker op om en sag, som Lærernes Centralorganisation (LC) fører. Sagen handler om lærernes ophavsret, og den begyndte, da en række folkeskoler krævede, at lærerne delte deres undervisningsmateriale på en platform, hvor lærere på andre skoler havde adgang til det. Det kan skolerne ikke kræve, mener LC. Lærerne ejer nemlig ophavsretten til deres undervisningsmateriale – også til det materiale, som er produceret på skolen og i arbejdstiden. Hvis materialet skal udgives, deles eller videreudnyttes, kræver det accept fra og en aftale med læreren. FSL bakker op om retssagen, som kan få stor betydning for lærerne, mener Monica Lendal Jørgensen: »Vi må holde fast i, at det er læreren, som vurderer, hvilket materiale der skal bruges i hvilke sammenhænge. Det er vores professionelle ansvar«, mener foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen. MHV

Beløn godt nyt undervisningsmateriale

E

r du stødt på noget ekstraordinært godt nyt undervisningsmateriale i år, som fortjener anerkendelse? Eller har du selv lavet noget, du tænker fortjener at blive bredt ud? Så er det nu, du skal nominere det til Undervisningsmiddelprisen, som hvert år uddeles af Undervisningsministeriet i samarbejde med blandt andre bladet her, Folkeskolen og Gymnasieskolen. Fristen for at indstille til prisen er den 31.oktober, og på Undervisningsministeriets hjemmeside kan du finde et skema, som skal bruges til at lave din indstilling. Undervisningsmiddelprisen gives til et nyt undervisningsmiddel af bemærkelsesværdig høj kvalitet til folkeskolen, ungdoms- eller voksenuddannelserne. Prisen uddeles på Danmarks Læringsfestival, som afholdes den 1. og 2. marts 2017 i Bella Center, København. Prisen kan gives både til bogmateriale, digitale læringsmidler eller andre undervisningsmidler. Undervisningsmiddelprisen er på 105.000 kroner og bliver fordelt mellem vinderen og de to andenpladser. MHV

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 34

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016


Kursuskalender

Arkivfoto Red Star Foto

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110

Lærerens arbejdsrelationer 5.-6. december 2016 Hornstrup Kursuscenter – Vejle

Voldgift bekræfter undervisningsbegrebet

D

en faglige voldgift har talt i en sag om lektiehjælp, og afgørelsen, som kom i slutningen af september, gik Frie Skolers Lærerforening (FSL) imod. FSL mente, at skolens tilbud i lektiecafeen var undervisning og skulle udløse undervisningstillæg. Den påstand afviste voldgiftens opmand. Til gengæld fastslog opmanden, at lov 409 ikke ændrer undervisningsbegrebet. Det betyder, at de aktiviteter, som tidligere blev betragtet som undervisning, stadig er det, sagde opmanden, og det glæder Jette Morsing, der er faglig chef i FSL: »Den del af afgørelsen er vi glade for. For den bekræfter, at de aktiviteter, som tidligere udløste undervisningstillæg, også skal gøre det i fremtiden«. Opmanden skriver videre sin afgørelse, at det ikke er alt, som foregår i en lektiecafe, der nødvendigvis er undervisning. Det kommer an på, hvordan aktiviteten konkret tilrettelægges. På den skole, som sagen handlede om, var der tale om en form for faglig hjælp, som ifølge opmanden ikke kan betragtes som undervisning, og lærerne skal derfor ikke have undervisningstillæg for den del af deres indsats. Opmanden lagde derudover blandt andet vægt på, at tilbuddet ikke var obligatorisk, og at lærerne også hjalp med fag, som de ikke underviste i. Den sondring undrer Jette Morsing: »Vi har altid betragtet lektiecafeer som undervisning. Nu siger voldgiften så, at det afgørende ikke er, om skolen kalder det en lektiecafe eller ej, men hvad der konkret foregår. Det gør det sværere at forudsige, hvilke aktiviteter der udløser undervisningstillæg, og det skaber usikkerhed om lærerarbejdet«. MHV

Som lærer er du dit eget vigtigste Ledige pladser værktøj på jobDu kan stadig bet. For din måde nå at melde at håndtere relatidig til. oner til forældrene, det team du er en del af, eleverne og skoleledere, har stor betydning for din arbejdsglæde og den feedback, du får. Du bliver på dit arbejde ustandselig konfronteret med forskellige måder at møde verden, forskellige opfattelser af, hvad der er det rigtige at gøre. Vi vil på kurset dykke ned i, hvordan du skaber gode relationer, og du vil få mulighed for, at finde din måde at skabe de bedste relationer med dine samarbejdspartnere. Du vil få konkrete værktøjer til at håndtere forskellige arbejdssituationer, som kan anvendes umiddelbart derefter. Undervisningen foregår i vekselvirkning mellem oplæg og praktiske øvelser i samarbejde med høj deltagerinvolvering. OPLÆGSHOLDEREN: Lisa Ott leverer foredrag og kurser om bl.a. coaching, mentoring og stresshåndtering. Lisa har bl.a. udviklet en mentoruddannelse for Frie Skolers Lærerforening og er en dygtig formidler og facilitator. STEDET: FSL-Lærerkursus foregår på landets bedste kursuscentre, Hornstrup Kursuscenter, og inkluderer overnatning og forplejning i prisen.

Tilmeld dig her: fsl.nemtilmeld.dk/7 Læs om FSL Kursus, Minikurser, VIA-kurser og meget mere på www. fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


I oktober blev Vendsysselprojektet afsluttet med en konference. Forrest i midten er Mette Sanggaard Schultz, forstander på Midtfyns Efterskole, som holdt oplæg om Efterskoleforeningens sociale charter. Bag hende lærer på Hørby Efterskole og næstformand i Efterskoleforeningen, Helle Krogsgaard.

VIDENSDELING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Efterskoler i Vendsyssel har lært af hinanden Erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og samarbejde frem for konkurrence har været kerneværdierne et i et samarbejdsprojekt mellem efterskoler i Vendsyssel. Projektet blev afsluttet på en konference i oktober.

B

efolkningstallet falder i Vendsyssel, og det gør det lokale rekrutteringsgrundlag til efterskolerne dermed også. Og sådan har det efterhånden været i en del år. Det kunne betyde øget konkurrence blandt de lokale efterskoler, men i de seneste tre år har det modsatte været tilfældet. Frem for at konkurrere har efterskolerne i Vendsyssel forsøgt at gøre hinanden bedre gennem en række initiativer under overskriften ”Vendsyssel-projektet”. En fredag i oktober blev projektet afslut-

36

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

tet på en konference på Halvorsminde Efterskole nær Hjørring, hvor forstander Jens Beerman bød kolleger fra de omkringliggende efterskoler velkommen til en sidste omgang netværk og erfaringsudveksling. I hvert fald i projektets rammer, for skolerne har fortsat brug for at samarbejde i en fremtid, hvor det lokale befolkningstal vil falde yderligere. »Vi er nødt til at kigge udad, og vi er nødt til at stå sammen. Vi kan ikke leve af at være i kamp med hinanden«, sagde Jens Beerman.

Kongstanken med projektet har været at få skolerne til at åbne sig over for hinanden og at se hinanden som samarbejdspartnere snarere end konkurrenter. Til det formål har projektet budt på en bestyrelsesuddannelse, erfaringsudveksling og netværk blandt både lærere og forstandere samt en række workshops og temadage for både lærere og ledere om blandt andet værdisamtaler, nudging, og hvordan man udvikler 'growth mindsets'. På væggene på Halvorsminde Efterskole hang


Annonce

BORNHOLM

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til:

Foto Svend Wøjcik-Jonasson

plancher med en række historier fra erfaringsudvekslinger lærere og skoler imellem, for netop udvekslingen af gode metoder og succeshistorier har været en af grundstenen i projektet. Og sådan var det også denne fredag, for selvom det var afslutningen på projektet, skulle der også deles erfaringer.

EN ROLLEMODEL FOR ANDRE Denne dag med en række fortællestuer. Ved et bord af bordene sad Tina Niss, lærer på Dronninglund Efterskole, og fortalte, hvordan hun havde forholdt sig til en stærkt sårbar pige, som i løbet af sine tre år på efterskolen havde gjort stor fremgang og nu går på en teknisk skole. Mette Ravnholt og Jane Øster fra henholdsvis Hørby Efterskole og Ryå Efterskole lyttede med og fortalte bagefter, hvad de havde fået ud af Tina Niss' historie og supplerede med egne erfaringer. I dagligdagen kan det være svært at få afsat til sparring, så projektets løbende udveksling af skoleerfaringer har igangsat gunstige tanker, mente de alle tre. Og nye perspektiver: »Det er sjovere at erfaringsudveksle med lærere fra andre skoler, fordi man finder ud af, at man rent faktisk ikke har prøvet alt på sin egen skole«, sagde Tina Niss.

Andre efterskoler i andre landsdele bør også lade sig inspirere af, hvordan skolerne i Vendsyssel har åbnet døren for hinanden, mente Troels Borring, formand i Efterskoleforeningen. »Projektet her bør være en rollemodel for andre egne og give dem mod på at sætte et lignende projekt i gang. I har sat jer selv i spil og delt erfaringer med hinanden, frem for at forsøge at gå på vandet alene, sådan som der godt kan være en tendens til, man gør i vores verden. Det er mega godt gået«, sagde Troels Borring. FSL-formand Uffe Rostrup var også med til dagen og nød en pause fra snak om løn og arbejdstid og sugede til sig i de pædagogiske diskussioner. Han var opmuntret over at se, hvad han opfattede som et godt eksempel på, hvad de kompetencekroner, der afsættes i overenskomstforhandlingerne og fordeles af Kompetencesekretaritet også kan bruges til. »Nogle gange kan det måske virke lidt diffust, hvad de kompetencemidler, vi forhandler os til i overenskomsten, går til, og om nogen overhovedet får glæde af dem. Et projekt som det her viser med al tydelighed, hvor meget man kan få ud af pengene, når projektet er klart defineret og godt planlagt«, siger Uffe Rostrup.

ü Gratis rejse til Bornholm læringsmuligheder ü Sjove i den flotte natur med alt fra busture til rappelling

ü Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold

lejrskolesteder ü Skønne med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Få inspiration til turen og hent lærervejledning og elevhæfter på lejrskole.bornholm.info

Det bliver en god lejrskole!

Ring nu på 5695 8566 eller mail på info@teambornholm.dk www.lejrskole-bornholm.dk F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

37


Illustration Polfoto

NY LØN Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

CFU satte ny løn under lup Ny løns strukturproblemer • Udvikling over drift. Ny løn præmierer udvikling, mens de, der sidder med driftsopgaverne, må se langt efter udmærkelser og lønstigninger • Nærhed over betydning. Medarbejdere, som er tæt på chefen i hverdagen, har større chance for at få del i lønstigningerne end dem med en mere perifer tilknytning • Mobilitet straffes. Medarbejdere, som flytter til en anden afdeling, risikerer at gå glip af lønstigningerne, fordi de som nye kommer længere væk fra chefen.

Kilde: Forskellige indlæg på CFU's lønkonference.

38

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

Parterne på det statslige område mødtes i begyndelsen af oktober for at evaluere ny løn – som slet ikke er så ny igen.

D

et er knap 17 år siden, at ny løn – det statslige lønsystem – blev indført. 17 år er lang tid, og systemet er endnu ikke blevet evalueret. Og derfor var det også en rigtig god idé, at Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) inviterede til en politisk lønkonference med netop ny løn på dagsordenen. Det sagde en af de statslige arbejdsgiveres chefforhandlere, Inge Friis Svendsen, der er vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen: »Når systemet har fungeret så længe, er det en god idé, at vi lige stopper op og spørger os selv, om det fungerer efter hensigten«, sagde Inge Friis Svendsen. Ny løn blev indført med overenskomst i 1999. Arbejdsgiverne ville gerne have et lønsystem, som var mere individuelt, mere motiverende og mere præstationsbundet. Systemet skulle gøre det muligt at udmærke dygtige medarbejdere og


motivere de ansatte til at gøre en ekstra indsats. Samtidig skulle systemet gøre det muligt at trække arbejdskraften derhen, hvor der er brug for den.

Uffe Rostrup mener, at Moderniseringsstyrelsen (MOS) bliver nødt til at sikre en eller anden form for minimumsudmøntning, så alle offentlige arbejdsgivere skal udbetale decentral løn på et vist centralt aftalt niveau.

LØNMODTAGERNE ER FRUSTREREDE CFU er en paraplyorganisation, som forhandler overenskomsten for lønmodtagerne på det statslige område, og formanden for Frie Skolers Lærerforenings (FSL), Uffe Rostrup, er rigtig glad for og stolt af, at konferencen blev til noget. Uffe Rostrup siger: »Vi oplever ikke, at lønsystemet fungerer på vores område. Den decentrale løn udvikler sig ikke i den takt, som vi forventer, og derfor er den her debat vigtig for os«. Uffe Rostrup og FSL har længe presset på for at få konferencen på benene og med god grund: Arrangementet viste, at FSL ikke står alene med sine frustrationer.

SELV DE POSITIVE VAR SKEPTISKE Flere lønmodtagere pegede på, at lønsystemet strider mod den kultur, der er på arbejdspladserne. Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, sagde, at flere af hans medlemsgrupper synes godt om ny løns mere individuelle lønstruktur og det konkurrenceelement, som ligger i den. Men, fortsatte Lars Qvistgaard, når lønsystemet fungerer dårligt, så motiverer det ikke – så skaber det bare frustration. Og det er det, der sker i øjeblikket, mente han. Lars Qvistgaard, som ellers var den mest positive blandt fagforeningsrepræsentanterne, pegede samtidig på, at undersøgelser viser, at inden for mange grupper af vidensarbejdere er det ikke lønnen, som motiverer.

DER ER FOR LIDT PÅ TALLERKENEN Lønmodtagerne vurderede systemet forskelligt, men på et punkt var alle enige: Der var ikke nok at forhandle om. Arbejdsgiverne lægger ikke nok ud til de decentrale lønforhandlinger. Uffe Rostrup sagde i den forbindelse, at man aldrig får systemet til at virke i staten: »Ny løn er udviklet i det private erhvervsliv, hvor lønmodtagerne kan opnå store lønstigninger i de gode tider, mens de må stille mere beskedne krav i krisetider. Men i det offentlige er det altid krise. Vi skal hele tiden spare. Og det er klart, at arbejdsgiverne er påpasselige med lønstigningerne, når staten år efter år reducerer i deres tilskud«.

ALDER VEJER TUNGT Inge Friis Svendsen, der som den eneste repræsenterede arbejdsgiverne, brugte en del af sin taletid til at evaluere lønsystemet. MOS' beregninger viser, at der stadig er en meget tæt sammenhæng mellem anciennitet og løn på det statslige område – en sammenhæng, som ny løn ellers skulle bryde. Og hun medgav, at den decentralt aftalte løn stadig kun udgør en lille del af den samlede løn. Så systemet fungerer ikke optimalt. Lønnen skal i højere grad kobles til medarbejdernes præstationer, mente Inge Friis Svendsen, som også mente, at man godt kunne overveje, om et system som ny løn er lige velegnet på alle arbejdspladser og i alle faggrupper. »Et lønsystem skal jo passe til arbejdsopgaverne og arbejdspladsen«, sagde hun. Omvendt mente Inge Friis Svendsen, at det var alt for tidligt at skrotte systemet. Det skal nok komme til at fungere, mente hun.

OM IGEN Til slut blev CFU's forretningsudvalg sat til at reflektere over dagens debat. Som en rød tråd gik det gennem forhandlernes tilbagemeldinger, at der er for lidt på forhandlingsbordet og – nok så vigtigt – lønsystemet passer ikke til den kultur, der er i mange af CFU's medlemsgrupper. Formanden for CFU, Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, sagde blandt andet, at fagforeningerne efter hans mening skulle tænke lønsystemet helt forfra: »Vi skal spørge os selv: Hvad er det egentlig, et lønsystem skal kunne, og når vi har fundet svaret, så skal vi drive den dagsorden igennem«. Flemming Vinter pegede på, at mange af hans kolleger nyder godt af ny løns struktur. Men det ændrer ikke på, at det giver kæmpe frustrationer blandt medlemmerne, sagde Flemming Vinther og lagde pres på sig selv og CFU-kollegerne: »Hvis vi ikke får løst de udfordringer, som ligger i ny løn, så står vi med et stort politisk problem«. F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

39


Noter

Præcisering

V

i skrev i augustnummeret af Frie Skoler, at nye medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL) ikke betaler kontingent de første tre måneder, hvis de er nyuddannet eller – og her kommer problemet – ”… hvis det er første gang, de arbejder på en fri skole”. Det er ikke helt præcist nok. Sætningen skulle i stedet lyde: ”… eller hvis de nyindmeldte ikke har tidligere anciennitetsgivende ansættelse som lærer”. Det betyder, at hvis man kommer fra folkeskolen eller et andet lærerjob, slipper man ikke for de tre måneders kontingent. MHV

Kredsen, kagemanden og medlem nr. 1000 D

en sidste tirsdag i september tager Ann Britt Due Madsen sig sammen. Hun finder computeren frem, klikker sig frem til hjemmesiden og melder sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Hun burde have gjort det for længe siden, det ved hun godt. Hun har allerede arbejde på International School of Billund et par måneder uden at være medlem. Men efter 12 år som folkeskolelærer og medlem af Danmarks Lærerforening skal hun lige vænne sig til tanken om en anden fagforening. Men nu er hun klar. Hun sender indmeldelsen af sted, og med god samvittighed lukker hun computeren igen. Man skal jo stå i den rigtige fagforening, og det gør Ann Britt Due Madsen nu. Hun FSL-medlem. Et par dage efter sidder hun hjemme ved spisebordet og snakker med sin mor, børnene leger inde på deres værelser, da mobilen pludselig ringer.

40

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

Foto Privat

Det er Hans Erik Hansen, formanden for Kreds 4. Han vil lige byde hende velkommen i Frie Skolers Lærerforening (FSL). »Og så har jeg en lille overraskelse«, siger han. Hun lytter. Hvad kan det mon være? »Du er medlem nr. 1000 i kreds 4«, siger han. »Til lykke«. Hans Erik Hansen spørger, om han må komme forbi skolen med en kagemand og ønske til lykke. »Selvfølgelig må du det«, griner Ann Britt Due Madsen. »Hvem siger nej til kage?«. I hvert tilfælde ikke lærerne på International School of Billund. De er inde i en god kagestime. Skolen har vokseværk. På alle måder. Der kommer flere og flere elever. FSL-Klubben får flere og flere medlemmer. Men efter sommerferien er der også mange af de kvindelige lærere, som har fortalt, at de er gravide, og det udløser kage. Og mange mænd har fortalt, at deres koner er gravide, og det giver betydet også kage på lærerværelset. »Så vi spiser rigtig mange kager i øjeblikket«, siger medlem nummer 1000. Og torsdag den 6. oktober kommer Hans Erik Hansen forbi skolen med en stor kagemand – som en lykønskning fra kredsen. »Det er jo næsten som at vinde en kundevogn nede i SuperBrugsen«, griner Ann Britt Due Madsen. MHV


Stillinger

Unik barselsvikar søges Er du vild med at være lærer – og vil du være en del af vores hold? – Så er vi stedet for dig! Er du en dygtig indskolingslærer, er du kapabel i tyskundervisning for 6. og 7. klasse og kan du måske endda stå for morgensang og musik i indskolingen, så er du lige den, vi søger til et barselsvikariat.

HAR DU STÆR I KASSEN?

Er du klar til at afprøve dig selv i en unik skoleform med særlige undervisningsformer, hvor vi arbejder aldersintegreret på trin i dansk, matematik, ”projekt” og kreative fag, så kan vi tilbyde: • Et helt kalenderårs vikariat fra januar 2017 til december 2017 på fuld tid. • Ansættelse i hht. OK mellem FSL og Finansministeriet. • Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende ledelse og tæt samarbejde med dygtige kolleger. • Engagerede forældre og søde børn. • En lille skole beliggende i naturskønne omgivelser.

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Vi forventer, du er læreruddannet og vi ser gerne, at du har besøgt os, før du søger. Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv senest pr. mail søndag d. 23. oktober 2016. Samtaler afholdes tirsdag d. 25. oktober 2016 fra kl. 17.00. Du kan læse om os på www.albertslundlilleskole.dk og kontakte os for besøg nedenfor: Albertslund Lille Skole Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund Tlf. 43 45 12 30 info@albertslundlilleskole.dk · att. skoleleder Trine Nielsen

Er du vores viceforstander?

– bliv en del af et helt nyt lederteam • Har du pædagogisk uddannelse og erfaring fra efterskoleverdenen? • Har du flair for IT og lyst til at arbejde med hjemmesider og sociale medier? • Kan du arbejde struktureret – og er du god til at koordinere? Så er du måske vores nye viceforstander på Han Herred Efterskole pr. 1. januar 2017. Som viceforstander indgår du i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander. Dit job bliver ligeligt fordelt mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver samt tilsyn.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg. Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 31. oktober 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

41


Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Bettina Nielsen, konsulent i FSL

Ü FRAVÆR AF FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER I løbet af et arbejdsliv støder de fleste på situationer, hvor der er brug for fravær fra arbejdet af private årsager. Det kan være festlige begivenheder som bryllup, fødselsdag og konfirmation. Overenskomsten giver ikke umiddelbart ret til frihed til disse begivenheder, men på de fleste skoler er det en naturlig del af ansættelsen, at man kan få fri til vigtige private begivenheder. Nogle rammes også af svære familiemæssige situationer. Det kan være alvorlig sygdom hos børn eller nærtstående, børn med handicap eller dødsfald i nærmeste familie. Det kan være svært at overskue at søge hjælp i disse situationer, men FSL hjælper gerne med at skabe overblik over situationen. Dermed frigøres der overskud til at komme igennem den svære periode. Ikke alle situationer er dækket af overenskomst eller lovgivning, men FSL kan rådgive om de aktuelle ordninger, som blandt andet er: • • • • • • •

Barns 1. og 2. sygedag Ret til fravær ved akut sygdom og tilskadekomst hos nærtstående Ret til fravær med løn i 5 dage ved indlæggelse af børn under 14 år på hospital Ret til barselsdagpenge/løn ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år Orlov med tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappet eller langvarigt sygt barn Orlov til pasning af nærtstående med handicap eller langvarig sygdom Orlov til pasning af nærtstående der ønsker at dø i eget hjem

Kontakt gerne FSL med det samme, hvis der opstår en situation, der udløser behov for ekstraordinært fravær.

42

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

Ajour

KREDS 2

ð

16. november: TR-efteruddannelse: For tilmelding og info: ”TR-rollen/foranSe kredsenes dringsagent”. Kl. 13-17 hjemmesider på Himmelbjergegnens Idrætsefterskole. 30. november: TR/ AMR/medlemsarrangement: ”Mig og mit arbejdsmiljø” på Rønde Efterskole kl. 17-20.

KREDS 3

24. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet. Kl. 17 på SNI Cafeteria, Nøvlingskovvej 1a, 7480 Vildbjerg (inkl. middag). Den 26. oktober kan man på hjemmesiden LPpension tilmelde sig et informationsmøde for alle under 58 år med pension i Lærernes Pension kl. 16.30-18 på Århus Scandic City (inkl. eftermiddagssnack). Den 14. november og den 21. november afholdes medlemskurser med emnet: ”Mig og mit arbejdsmiljø” på henholdsvis Den kristne friskole i Holstebro og Flemming Efterskole. Kl. 15-18 tilmelding senest 6.11.

KREDS 4 26. oktober: Formøde til repræsentantskabsmøde og foredrag med sociolog Rasmus Willig med udgangspunkt i hans bog 'Afvæbnet kritik'. Foredraget starter kl. 17, kl. 18.30 er der et let traktement, og kl. 19 starter formødet til repræsentantskabsmødet. Medlemmer fra alle kredse er velkomne til foredraget på Fredericia Realskole.

KREDS 6 25. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet. På Comwell i Køge kl. 17-20. Alle er velkomne. 16. november: TR-efteruddannelse for alle tillidsrepræsentanter på Hotel Vinhuset i Næstved. Kl. 9-16.30.

KREDS 7 26. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet kl. 18-20 på Taastrup Realskole. 31. oktober: Medlemsarrangementet "Vis din skole" på den Grønne friskole kl. 16.15-18.15. 16. november: Møde om Lønforhandlinger for TR, TR suppleanter. Tilmelding på hjemmesiden.

KREDS 8 31. oktober: Formøde til repræsentantskabsmøde samt nyt fra foreningen ved næstformand Monica Lendal Jørgensen. Kl. 17 på 20 Bagsværd friskole. Se invitationen på kredsens lukkede facebookgruppe: fsl kreds 8, eller på kredsens hjemmeside.


Stillinger / Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 10 – 23. nov. / nr. 11 – 16. december 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

43


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Jens Bach

Man kan ikke lyve for tryllekunstneren N

ogle ting lyder så absurde, at det er sjovt, og en voodoo-olfert er en af dem. Det er et af de tricks, som Lasse Kvist laver, når han opfører hypnoseog trylleshows. 10-15 hypnotiserede deltagere står på tilsyneladende sikker afstand, men Lasse Kvist overbeviser dem om, at han giver dem en olfert. Og de reagerer derefter. Lasse Kvist er lærer på Hardsyssel Efterskole, men i fritiden er han tryllekunstner og hypnotisør. Han har en hypnosepraksis, hvor han hjælper folk med alt fra rygestop til fuglefrygt, og så optræder han med trylleshows, hvor han nogle gange kombinerer trylleri med hypnose. Andre gange er det rent trylleri, hvor hans speciale er mønter. »Det sjove er at skabe en illusion, som et øjeblik får folk til at glemme, hvad der kan lade sig gøre«. Fordi timerne som efterskolelærer ofte er forholdsvis koncentrerede, er Lasse Kvist i stand til også at lægge mange timer i den alternative karriere. Og det er der for brug for nu, efter Lasse Kvist i år har medvirket i en række programmer på TV2 Midt/Vest. Hypnotisøren fra Skive hedder de. Det har fyldt kalenderen med både tryllejobs og folk, der vil have hjælp med hypnose. Lasse Kvist sætter lige stor pris på begge dele. »Det er fantastisk at hjælpe til at lave en vigtig ændring i et andet menneskes liv. Men at stå på en scene og få folk til at have det sjovt er også en speciel følelse. Jeg kan ikke sige, hvad der er sjovest«. Selvom der er godt gang i karrieren uden for skolen, har Lasse Kvist ikke nogen plan eller noget mål om at stoppe med at være lærer. Og der er også et vist overlap mellem jobbene. Han underviser i trylleri som valgfag på efterskolen, og arbejdet med TV2 Midt/Vest kan overføres til hans filmundervisning på efterskolen. Og så er der også de lidt mere subtile fordele, som både trylleriet og hypnosen bringer til lærerjobbet. »Jeg er blevet meget observant på kropssprog og ordlyd og god til at aflæse det. Derfor har jeg fået det ret fantastiske ry for en efterskolelærer, at man ikke kan lyve for mig«. 44 F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvilke ord eller udtryk bruger du for meget? »Når eleverne har gjort nar af mig i den årlige slutrevy, så har de flere gange citeret mig for ofte at sige ”det snakker vi om senere”«. Hvad er din største bedrift? »Ubetinget at stifte min familie«. Hvad sætter du mest pris på ved en kvinde? »At hun kan holde mig ud og støtter op om mine tossede ideer. Jeg gad ikke«. Hvad er perfekt lykke for dig? »Når det hele klapper, og jeg er i flow« . Hvilken levende person afskyr du mest? »Jeg afskyr ikke nogen, men der er da enkelte, der irriterer mig. For eksempel tryllekunstnere, som Criss Angel, der bruger filmtricks, når de tryller på tv. Bubber er jeg heller ikke så stor fan af«. Hvordan er dit humør for tiden? »Jeg er ret træt, men jeg er også meget glad, ydmyg og benovet over den reaktion, som de programmer, jeg har været med i, har givet«. Hvad er den største luksus, du tillader dig? »At hive stikket ud i en halv time og sætte mig med en bog eller en film og eventuelt et glas whisky«. Hvad er din livret? »Et stykke rødt oksekød og en pandekage. Ikke nødvendigvis på samme tid«. Har du et motto? »Hvorfor ikke? Forstået på den måde, at når der kommer en mulighed, så prøver jeg i videst muligt omfang at sige ja«.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

45


Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING:

TAKEAWAYS: • I kraft af vores hurtigt voksende viden fra moderne neuropsykologi er vi på vej ind i en ny æra af betydelig større selvkendskab, som vil ændre vores syn på os selv og andre . • Mindfulness kan beskrives som evnen til bevidst at vælge, hvad man retter sin opmærksomhed mod, at have fokus på nuet og samtidig forholde sig til det, der sker rundt om en, med åbenhed, nysgerrighed og accept. • Ideen om ”hjernen” og ”kroppen” er misvisende. Hjernen ikke en ekstern kontrolstation. Det et organ blandt flere, og den bliver påvirket af eksempelvis stresshormoner, blodsukker eller alkohol. • Du har to typer af opmærksomhed. Den som er drevet af ydre stimuli, og den indre opmærksomhed, som du selv styrer. Den ene er ikke bedre end den anden, men mindfulnesstræning kan hjælpe dig til at styre og tage ansvar for, hvilken opmærksomhed du bruger. • Meditation øger din evne til at regulere følelser. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal gøre dig glad, når du er trist, men det giver en øget evne til at træde tilbage og iagttage følelserne og få overblik over, hvad der sker i dig. • Evnen til at iagttage både tanker og følelser gør det nemmere at reagere på det, der sker, ikke bare det vi oplever, der sker. • Mindfulness er en måde at udforske spiritualitet på uden at acceptere religiøse præmisser.

OM FORFATTEREN: Åsa Nilsonne er psykiater og professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm. ”Mindfulness i Hjernen” Af Åsa Nilsonne, Dansk Psykologisk Forlag.

46

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2 016

UAN

QUIZ Mensa tæller omkring 120.000 medlemmer på verdensplan, og i oktober i år fylder foreningen 70 år. Hvad ved du om verdens klogeste mennesker? For at blive medlem af Mensa skal man have en intelligenskvotient, der er højere end hos 98 procent af verdens befolkning. Hvad svarer det til? A) Over 131 B) Over 141 C) Over 151 Ordet mensa er latinsk for hvilket ord? A) Hjernebark B) Bord c) Mådehold Thelma og Louise fra 1991 er måske historiens bedste roadmovie, og en af hovedrolleindehaverne er medlem af Mensa. Hvem? A) Geena Davis B) Harvey Keitel C) Susan Sarandon . Svar: A, B, A

”Formålet med mindfulness er forandring og udvikling (selv om forandringen nogle gange består i at holde op med at stræbe efter forandring).”


Foreningen mener

Rikke Friis, formand for Kreds 2, Frie Skolers Lærerforening

Du vil jo gerne være med i hulen, ik' Mulle?

J

eg må med skam indrømme, at jeg aldrig har set ungdomsfilmen Zappa til ende. Jeg fulgte med indtil undulaten fandt sit endeligt bag skabet i biologilokalet, men så måtte jeg opgive. Alligevel hænger citatet om Mulles rituelle indtræden i klubben fast i min erindring: ”Du vil jo gerne være med i hulen, ik’, Mulle?” Vi ønsker alle at høre til og være en del af fællesskabet – og på skolen er FSL-klubben det fagpolitiske fællesskab for medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening (FSL). Det gælder også for de nye lærere på din skole, og som kollega kan du gøre dit for at få dem med i FSL-klubbens fællesskab. En uformel snak og en god fortælling om, hvordan konsulenterne på sekretariatet hjalp med din barselsplan eller lønseddel, om den gang du blev stresssygemeldt men hurtigt fik krisehjælp hos psykologen, om de gode diskussioner I har på FSL-klubmøderne, om jeres super kompetente tillidsrepræsentant, der altid er klar til at lytte og hjælpe med stort og småt. At være medlem af en fagforening handler om at stå og være sammen

med andre. Og det, at du inviterer din nye kollega med ind i fællesskabet, kan derfor være en både venlig og vigtig handling. Og hvorfor stoppe der? De gamle tvivlere, som aldrig har været medlemmer, og de faldne, der meldte sig ud efter lockouten i april 2013, kan også bruge et godt råd fra dig om, hvorfor de skal melde sig ind. Så sæt dig ved siden af dem i middagspausen, snak med dem, og fortæl dem, hvorfor det er vigtigt at være organiseret. Organiseret er kodeordet her. Vi ønsker alle sammen organiserede arbejdsforhold, et arbejde, hvor der er styr på tingene, hvor vi kender vores rettigheder og pligter, og hvor vilkårene aftales mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Sammen står vi stærkere – både på den enkelte skole og ikke mindst i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018. Tillidsrepræsentanten har også et stort ansvar for, at nye kolleger bliver budt velkommen til skolen og bliver informeret om FSL. Der er mange ting at skulle forholde sig til, når man begynder som lærer på en fri skole: Hvordan er skoledagen planlagt, ansættelsesbrevet, opgaveoversigten, den første lønseddel, feriens placering osv. Tillidsrepræsentanten kan hjælpe nye (og gamle) kolleger med at få styr på disse ting, så de kan koncentrere sig

om det, der er vigtigt for dem: at komme godt i gang med deres lærerliv. Og det er ved at være tid: nyuddannede lærere eller kolleger, der er ansat i deres første lærerjob, bør melde sig ind senest tre måneder efter ansættelsen, hvis de vil undgå karens. Så kære medlemmer, I skal i gang med at informere jeres kolleger om FSL, spørg dem direkte, om de ikke vil være med i foreningen. Det er ikke en let opgave at skulle organisere sine kolleger, man skal gøre sig lidt lækker, finde lidt af sælgermentaliteten og de gode argumenter frem: Hvorfor skal man være medlem af FSL? Alle vi medlemmer ved jo godt, at der er en super god service at hente på sekretariatet og hos tillidsrepræsentanten, man bidrager solidarisk til vedligeholdelsen af overenskomsten, man har indflydelse på sin hverdag gennem FSL-klubbens drøftelser og indstillinger til lokale aftaler om arbejdstid og decentral løn. Men hvis vi vil have velorganiserede forhold, må vi selv være organiserede. Sig dét til din nye kollega og til den gamle. For de vil gerne være med i hulen.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 21. O K TO B E R 2016 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Den digitale Historiebog

Med den digitale historiebog får du: · Et fuldt dækkende digitalt historiesystem fra 3.- 9. klasse · Flere hundrede skriftlige, lyd- og videokilder · Mere end 100 historiske kort · 24 dybdegående temasites om fx Romerriget, vikinger og kvinders valgret, og der kommer hele tiden nye til. Pris: 8 kr. per elev på 3.-9. årgang eller 400 kr. per klasse.

historie.meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 9, 2016  

Frie Skoler 9, udgivet den 21.oktober, 2016

Frie Skoler 9, 2016  

Frie Skoler 9, udgivet den 21.oktober, 2016