Friskolebladet nr. 11 2015

Nr. 11, 17. december, 2015

Fortællingens væsen Gør en forskel – lokalt Økonomisk temperaturmåling

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Glædelig jul uden mål eller med Vi er blevet så frygteligt mål-rettede. Al opmærksomhed går på fremtiden, det, der skal komme, og som vi skal leve op til for at klare os for ikke at blive løbet over ende. Fremtiden er så påtrængende nær, at den allerede er her i morgen, så snart vi vågner – og allerede har spildt en masse tid.

Allerede fra skole- og gymnasietiden er vi bange for at blive kørt over af udviklingen og blive efterladt som fortidslevn, inden vi overhovedet er kommet ordentligt i gang.

Fortid og historien er efterhånden mest for dem, der har mest af dén og mindst af fremtiden til gode.

Mange unge oplever, at fremtiden først og fremmest er en trussel og ikke et løfte om en bedre fremtid. Visionerne har trange kår. Det handler om overhovedet at klare sig under et accellererende forandringspres. Fremtiden er her allerede i et påtrængende accellererende-allerede-snart-NU. Lad os alle engang imellem stille tiden i bero. Være nærværende, dvæle ved det forgangne – og bare være til med og for hinanden, nært, kortsigtet – og lige nu.

Det hele-tiden langsigtede kan rive os itu og fjerne os fra os selv – og hinanden.

Julen kan både accellerere dén proces med krav om ekstraordinært fylde, perfekt tilrettelæggelse, materiel overflod og familiære forpligtelser. Den rummer også muligheden for at insistere på fødslen af det nye, frelsen, håbet, det familiære – og det stille nærvær med hinanden omkring lyset midt i vintermørket.

Friskolebladet ønsker alle læserne en kærlig jul (men den kommer altså ikke af sig selv!)

Claudi Clausen Redaktør

Fotos: Claudi Clausen: side 1/forsiden, 4 og 13 øverst. Odense Fagskole: s. 5. Hans Henrik Pedersen: s. 6 og 7.

Helsingør Lilleskole: s. 13nederst og 14 - 16. Cæcilie Mikkelsen: s. 26. Ibrahim Yakubu: s. 30-32 Henrik Bolt-Jørgensen: s. 34.

2

Friskolebladet 11, 17. december 2015

Første kombinerede fag- og friskole.....................5 Fynsk netværksdag...............................................6 Gør en forskel lokalt...................................12 Penge og behov følges ikke ad............18

5 6

12

Økonomisk temperaturmåling.............20 Friskolerne reddet på målstregen...........23 Fortællingens væsen........................................26 Friskolelærers dagbog fra Ghana..........................

30

18/20 34

Følelse, fantasi – og så kan vi komme til forstand..........................................................

37

30 Friskolebladet 11, 17. december 2015

3

Rundt omkring Astrup-Sønderskov Friskole har indsamlet penge til it Astrup-Sønderskov Friskole, der begyndte sit virke i august, har organiseret en frivillig indsamling til skolen. Målet var at få 300.000 kr. i kassen, men det beløb er allerede overskredet. For nylig har en anonym giver doneret 25.000.

De mange penge giver mulighed for at investere i nyt it. Der er bl.a. indkøbt 15 Cromebooks.

En Chromebook er en bærbar computer som kører Chrome OS

Astrup-Sønderskov Vedsted

Helsingør Klovborg

som operativ system.

Chrome OS er et operativsystem, der har lagerplads i skyen.

Odense

Medborgerskab på Klovborg Friskole På friskolen i Klovborg har man fra dette skoleår oprettet faget Medborgerskab.

Faget skal være med til at skabe handlekraftige, aktive og livsduelige mennesker, der kan tage ansvar for sig selv og for andre.

I faget medborgerskab bliver der bl.a. undervist i etik, miljø, natur

4

Friskolebladet 11, 17. december 2015

og i det globale og lokale fællesskab. Faget skal lære eleverne om vigtigheden af og glæden ved at gøre noget godt for andre mennesker.

Fredag den 11. december afholder ældstegruppe et støttearrangement til fordel for børnebiblioteker i Kenya.

Danske folkeskoleelever ligger i top med antallet af undervisningstimer Danske folkeskolelever har markant flere undervisningstimer i løbet af grundskolen end de andre 36 OECD-lande. OECD-rapporten Education at a Glance viser, at danske skolelever har 10.040 obligatoriske undervisningstimer, mens gennemsnittet i OECD-landene er 7.570 timer. Det er en forskel på 33 procent.

Nummer to på listen er Australien, hvor skoleeleverne har 10.000 undervisningstimer i løbet af grundskolen.

Både danske og australske skolebørn går dermed markant mere i skole end ungarske børn. Ungarn har nemlig kun 5.553 undervisningstimer, hvilket er færrest af alle.

Første kombinerede fag- og friskole Odense Fagskole vil åbne Friskolen Glasværket efter sommerferien med håndværk som profil Af Henrik Ørtved, formand, og Karen Maigaard, forstander

Fri fagskole knopskyder med friskole

Odense Fagskole vil oprette en friskole for håndværk, kunst og design med et højt fagligt niveau for de almene fag. Vi gør det, fordi vi i 105 år har lavet skole for unge og voksne, som skulle blive gode til et håndværk; i de første mange år inden for beklædning, men i de seneste 20 år også inden for animation, industrielt design, kunst, grafisk design og skriveri.

På vej mod skolestart

Vi vil starte Friskolen Glasværket til august 2016, hvis der er 30 tilmeldte elever på 0., 1. og 2. klasse. Vi vil lade skolen vokse nedefra. Det er planen, at skolen skal vokse med 15 elever pr. år, til den er fuldt udbygget.

I begyndelsen af januar ved vi, om vi kan starte – og så kommer alt arbejdet med vedtægter, lokalplan og meddelelse til Odense kommune om, at vi går i gang.

Skolekredsen havde ekstraordinær generalforsamling den 3. november, hvor et nyt sæt vedtægter for en kombineret fri- og fagskole blev godkendt første gang. Anden ekstraordinære generalforsamling er den 12. januar 2016.

Fag- og friskole

Odense Fagskole og Friskolen Glasværket organiseres med én skolekreds, én bestyrelse og én leder. De to afdelinger fører hvert sit regnskab.

Friskolen lejer sig ind i Fagskolens bygninger.

På længere sigt ansættes en afdelingsleder for Friskolen. Lærerne kan have ansættelse både på Fagskolen og i Friskolen. Odense Fagskoles nuværende lærere vil kunne dække

undervisningen i de første år. Seks ud af ni er dobbeltuddannede med en håndværksmæssige/kunstnerisk baggrund og er læreruddannede.

Der indrettes særlige lokaler til friskolen.

Faglokaler deles med fagskolen.

Lokaler til naturvidenskabelige fag og idræt lejes hos nærtliggende folkeskoler, fri- og privatskoler og i fitnesscentre. Omegnen inddrages til frikvarter og bevægelse.

Første friskole med håndværksprofil

Vi vil blive den første skole med den håndværksmæssige profil i Danmark. Vi er overbeviste om, at hoved og hænder skal arbejde sammen for at give mennesker de bedste livs- og udviklingsbetingelser.

Eleverne skal være opmærksomme, nysgerrige og eksperimenterende – så det bliver deres egen motivation og engagement, der baner vej for læring.

Frie fagskoler

De Frie fagskoler underviser unge over 16 år efter afsluttet 9. klasse i praktiske eller erhvervsrettede fag kombineret med almene fag.

Eleverne opnår ikke formelle erhvervskompetencer, men forberedes på et videre uddannelsesforløb.

Odense Fagskole har seks kreative håndværkslinjer. Man kan tage 10. klasse, læse kunst- og kulturhistorie, tage HF-enkeltfag eller dansk som andetsprog. Eleverne kan bo på skolen eller være dagelever.

Friskolebladet 11, 17. december 2015

5

Fynsk netværksdag

med inspiration og fagligt samarbejde på tværs Fra ledernetværk til lærernetværk

I FaaborgMidtfyn kommune har vi en stor koncentration af frie skoler: Rudme Friskole, Krarup Friskole, Ringe Friskole, Ferritslev Friskole, Hjemly Friskole, Haastrup Friskole, Trunderup Friskole, Nordskovens Friskole, Enghaveskolen Faaborg, Gislev Friskole, Sdr. Næraa Friskole, Ryslinge Friskole, Nr. Lyndelse Friskole og Broby Friskole. Desuden samarbejder vi med Refsvindinge Friskole og Svindinge Friskole, som egentlig hører Musiklærernes kor gav et par numre. til i Nyborg kommune.

På lederplan har vi en erfagruppe som mødes ca. 5 gange om året. I erfagruppen vendes alle de udfordringer, Rune Kappel bydes Peter Bendix gjorde vi står overfor. Køkkenet på Sdr. Næraa Friskole serverede en dejlig middag. velkommen. status på økonomien.

I øjeblikket er . skridtet fuldt ud og lavede en netværksdag for alle skoler. der en del snak om økonomi, men også vores For at holde os selv fast på idéen besluttede vi os for en samarbejde med kommunen bruges der tid på.

Ind imellem får vi dog også tid til at debattere, dato, fredag d. 23. oktober. På de næste erfamøder tog hvordan vi udvikler vores skoler. programmet langsomt form. Vi ville have et foredrag Det var under sådan en debat – på et erfamøgerne af en kendt person med noget på hjerte. Valget de i foråret, at tanken om at lave en netværksdag faldt på Rune Kappel, som ved noget om ”selvkontrol”. opstod. Det kom sig vel egentlig af, at vi måtte Vi ville lave nogle workshops, som skulle forestås af konstatere, at der ud over alle de gode ting, der en blanding af egne lærere og folk udefra, der arbejder er ved, at vi er små skoler, også er en udfordring med undervisningsprojekter, som kunne have interesse i, at vores lærere ikke har et stort netværk at for vore lærere. Sidst og ikke mindst skulle der være en sparre med. netværksdel, hvor lærere kunne mødes i faggrupper og tale om deres fag og etablere netværk på den måde, de ønskede det. Her var det måske indlysende at bruge nogFaglige netværk på tværs af le af de digitale platforme, der er, eksempelvis Facebook. skoler Det hele skulle slutte med en middag.

Det største problem var, hvordan vi skulle organisere arbejdet med netværk. Vi talte blandt andet om, at vi kunne mødes i mindre netværk delt op geografisk eller på anden måde. Det viste sig dog, at der var mest stemning for, at vi tog 6

Friskolebladet 11, 17. december 2015

Netværksmøde er arbejdstid

Da det var meget vigtigt for os, at dagen blev en succes, var det klart for os, at det første succeskriterie var, at der

Workshop om bevægelse i undervisningen.

Man står op, når man synger.

var mange af vore lærere, der mødte op.

For at sikre det valgte vi, at der skulle være ens vilkår for alle lærere. Mødet skulle være arbejdstid – også middagen til sidst.

Det ville betyde, at ca. 200 lærere kunne deltage. Det siger sig selv, at det ikke er alle friskoler, der kan stå for så stort arrangement. Fire af friskolerne er en del af en kombineret skole, og de er vel de eneste, der kan klare en så stor ting. Sdr. Næraa Friskole tilbød at huse arrangementet.

Netværksdagen

Så oprandt dagen. Det var selv sagt en spændt erfagruppe, der mødtes på Sdr. Næraa Friskole kl. 13 fredag d.

23. oktober. Ca. 180 lærere var mødt op, så allerede her var første succeskriterie opfyldt. Vi startede i god friskoleånd med en sang, og herefter hørte vi et spændende foredrag af Rune Kappel om ”selvkontrol”.

I pauserne gik snakken lystigt, og den gode stemning blev taget med i workshopsene, hvor der var et meget varieret udbud lige fra robotter i undervisningen til nye sange.

Der blev løbet med tyske verber, lavet klappeøvelser i indskolingsdansk, talt om indsamling af data, arbejdet med geogebra i matematik, talt engelsk i indskolingen, præsenteret materialet ”Jeg kan...”, og Rune Kappel fortsatte sit foredrag i en workshop. Inden vi gik i gang med netværksdelen sang workshopgruppen, som havde beskæftiget sig med nye sange, et par af de sange, som de havde øvet på.

Det kunne høres, at det var musiklærere der sang.

Vi havde været lidt usikre på, hvordan vi skulle struk-

turere netværksdelen, som jo egentlig var grunden til, at vi skulle mødes.

To af lederne fra erfagruppen havde tilbudt at komme med Rune Kappel. et lille oplæg om, hvordan netværksgrupperne kunne komme i gang.

Hver gruppe fik en kuvert med en drejebog om, hvordan man kunne starte.

Der var ikke på forhånd lagt op Dataopsamling. til, at drejebogen skulle følges slavisk. Det var op til gruppen selv at afgøre.

En tradition tager form

Til slut serverede køkkenet på Sdr. Næraa friskole en dejlig middag med øl, vin og vand. Efter middagen sivede folk efter en dejlig dag i fællesskabets ånd. På næste erfamøde evaluerer vi dagen, men der er allerede kommet mange positive tilbagemeldinger fra deltagende lærere, og det blev besluttet, at vi næste år – første fredag efter efterårsferien – igen skal mødes på Sdr. Næraa Friskole og afholde netværksdag.

På vegne af Erfagruppen FaaborgMidtfyn Michael Christensen Friskolebladet 11, 17. december 2015

7

Nyt fra

Christiansborg stiller skarpt på friskolerne En øget koblingsprocent sender et vigtigt. signal til friskolerne, men samtidig problematiseres tilsynet.

Genopretningen er begyndt!

Torsdag den 19. november indgik et flertal i Folketinget en aftale om finansloven for 2016. En aftale, der betyder, at friskoler og private grundskoler får opjusteret den såkaldte koblingsprocent fra 71% til 73%. Det svarer til 120 mio. kr. årligt eller ca. 1.000 kr. pr. elev. Hvad der startede med at være et opråb om det rimelige i, at friskolerne fik kompensation for lockoutens konsekvenser, blev til en øget koblingsprocent, som ikke kun gælder i 2016, men hvert år. Det er fantastisk – og et vigtigt signal til friskolerne. Helt konkret bliver der simpelthen mere ro om økonomien på den enkelte skole.

Koblingsprocenten blev nedjusteret i perioden fra 2010 til 2014 – fra 75 til 71% af udgifterne i folkeskolen. Vi håber, dette her er første skridt til en genopretning mod de 75%.

Forbedrede muligheder for specialundervisning – men ringere vikardækning

Der afsættes hvert år puljer, skolerne kan søge til konkrete indsatser eller udfordringer. I Dansk Friskoleforening har vi arbejdet målrettet på to afgørende forhold: Opjustering af finansloven og forbedrede muligheder for specialundervisning. Begge dele er lykkedes. I finansloven for 2016 afsnøres der nu flere midler til arbejdet med specialundervisning. Fra august 2016 træder den nye lov om specialundervisning og inklusion i kraft og dermed også det nye taxameter-tilskud. Friskolerne vil opleve en bedre økonomisk dækning end hidtil og mere fleksibilitet, omend det fremover stadig vil være påkrævet, at skolerne også selv lægger ekstra midler i opgaven.

Der er samtidig afsat økonomiske rammer for tilskud til vikardækning, sygeundervisning, befordring, fripladstilskud m.v. svarende til sidste år. Men disse puljer kan blive presset, fordi der samlet set er kommet flere elever og dermed også flere ansatte på friskolerne og de private grundskoler.

8

Friskolebladet 11, 17. december 2015

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Samtidig er der truffet en beslutning om at forringe mulighederne for vikardækning på skolerne. Det mener vi i Dansk Friskoleforening er meget uheldigt, og vi frygter, det vil ramme skolerne hårdt. Ikke mindst på de skoler, som ikke kan mønstre et stort lærerkollegium, der lettere kan afbøde udfordringerne med vikarer.

Et plaster på såret

Friskolernes statstilskud beregnes altid på baggrund af udgifterne i folkeskolen tre år tidligere. Lockouten i 2013 betød færre udgifter i folkeskolen og derfor et mindre tilskud til friskolerne i 2016. Med det øgede statstilskud vil dette næsten være udlignet. Derfor vil det øgede tilskud i 2016 være som et plaster på såret, og først fra 2017 vil friskolerne for alvor mærke konsekvensen af den øgede koblingsprocent. Vi kan derfor forvente at 2016 bliver et år, hvor budgetterne fortsat er stramme og knappe, men det er fair nok, da der er udsigt til forbedringer.

Det er et vigtigt politisk signal, at friskolerne nu får et øget tilskud, da det giver mulighed for både at sikre en mere stabil drift på den enkelte skole, men også at friskolerne kan være et sundt supplement til folkeskolen.

Det betyder naturligvis en hel del for det frie skolevalg, at friskolerne reelt har mulighed for at drive en skole, der også har råd til at udvikle den pædagogiske praksis, investere i undervisningsmidler, renovere og vedligeholde bygninger, udvide kompetencerne i personalet samt styrke løn- og arbejdsforhold. Og skolerne får mulighed for at undgå fordyrede skolepenge, så det bliver muligt for alle at betale for at gøre brug af det frie skolevalg. Friheden til at vælge friskolen til deres børn.

Tilsynet igen under pres

Forældre skal tage ansvar for deres børns undervisning.

Derfor har forældrene frihed til at vælge, om undervisningen skal ske på en folkeskole, en friskole, en lilleskole eller hjemme ved spisebordet. Med den frihed følger

ansvaret for, at undervisningen så også står mål med, hvad der almindeligvis er gældende i folkeskolen. Det er et stærkt udtryk for tilllid til forældrene og et levende bevis for, at ret og pligt følges ad i skøn samhørighed.

Bestyrelsen ved en friskole skal derfor sørge for, at forældrene tager dette ansvar. Det sker ved, at de enten vælger en tilsynsførende eller en model for selvevaluering, og dermed er det forældrenes beslutning, på hvilken måde tilsynet skal udøves. Langt de fleste friskoler vælger en eller flere tilsynsførende, der skal besøge skolen, udarbejde en tilsynsrapport og aflægge beretning til forældrene.

Friskolernes tilsyn har mange niveauer

Dertil kommer et ministerielt tilsyn – det almindelige tilsyn, der kan medføre et skærpet tilsyn. Ministeriet arbejder med tre forskellige tilsyn: et risikobaseret tilsyn, der tilrettelægges ud fra forskellige parametre: screening af resultater, overgang til ungdomsuddannelse og stikprøver af forskellige forhold. Et tematisk tilsyn, der hvert år har et nyt fokus, og som besluttes af ministeriet, og endelig enkeltsagstilsyn, der sker på foranledning af konkrete henvendelser.

Hvis en tilsynsførende eller ministeriet vurderer, at der er fare for, at en friskole ikke lever op til kravene, som de er beskrevet i loven, så vil der iværksættes et skærpet tilsyn. Et sådant tilsyn kan medføre, at skolen mister sit tilskud og retten til at være en friskole.

Det er nøje beskrevet, hvordan et tilsyn udføres, og de seneste 4 år er alle tilsynsførende på friskoler og private grundskoler blevet certificeret og godkendt af ministeriet.

Der er således nu et grundigt beskrevet og fuldt udbygget tilsynssystem, som faktisk virker efter sin hensigt – altså gør det muligt for forældrene og staten at føre tilsyn med, om friskolerne overholder loven.

Ministeren bekymret for utilstrækkelig uvildighed

På bagrund af en undersøgelse foretaget af ministeriet er der sat spørgsmålstegn ved, om tilsynet udføres af tilstrækkeligt uvildige personer. Som det blev nævnt i Jyllands-Posten søndag den 29. november 2015, så stilles der spørgsmålstegn ved, om en person, der er ansat på en skole med et bestemt værdigrundlag, også kan være

tilsynsførende på en anden skole med et lignende værdigrundlag.

Det helt korte svar er ja, fordi intentionen altid har været, at tilsynet med fagligheden bliver ført på skolens oprettelsesgrundlag. Forældrene skal påtage sig ansvaret for tilsynet og har retten til at vælge et eksternt tilsyn, der flugter med det skolesyn, skolen står for. Det er et grundprincip, der ikke er grund til at rokke ved. Det er en væsentlig del af undervisningsfriheden.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby kritiserer i samme artikel i Jyllands-Posten, at de tilsynsførende på landets friskoler og private grundskoler deler skolesyn med de forældre, der har valgt dem. Hun mener derfor, der er grundlag for at stramme tilsynet. Alex Ahrendtsen (DF) stemmer i og mener, det er rimeligt, at staten kontrollerer, hvem der fører tilsyn med hvem, når det er staten, der betaler tilskuddet. Også Mai Mercado (K) tror, der er risiko for, at tilsynsførende dækker over skolen, fordi de er for tæt på den.

Det er vi selvfølgelig uenige i. Når frihed, ansvar og tillid går hånd i hånd, som det gør her, så forpligter det selvsagt til at håndtere den bedst mulig. Derfor er det godt at være opmærksom på dilemmaet om uvildighed og armslængdeprincip, så det netop ikke skal give anledning til tvivl om, at uvildigheden er tilstede. Heri er vi i Dansk Friskoleforening enig. Og måske er der brug for justerede habilitetsbestemmelser. Men principperne bag de nugældende tilsynsbestemmelser håber vi, politikerne vil værne om.

Det har været et år med mange ting at kæmpe for på friskolernes bane. Det har vi gjort. Sammen. Og vi er allerede kommet langt. Det beviser, at vi ved fælles hjælp kan løfte vigtige dagsordener. Lad os fortsætte med det – også i det nye år.

Dansk Friskoleforening ønsker alle en god Jul

Friskolebladet 11, 17. december 2015

9

Unitas skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed (Venstre) Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår Tak til de mange skoler, der rejste ud i verden med os i 2015. Vi glæder os til det nye år, hvor vi igen får mulighed for at give jeres elever en oplevelse for livet.

De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Aktiv Leg (venstre)

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 10 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Balle kursus & læring

Balle

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 1. HalVÅr 2016 MaTeMaTik GeoGebra for begyndere 27. - 28. januar / Instruktør Troels Christensen Dansk Brug af internettet til prøverne 1. februar / Instruktør Birgitte Therkildsen engelsk Give your students the freedom to learn 8. - 9. marts / Instruktør Frank Lacey MaTeMaTik GeoGebra for øvede og fortsættere 10. - 11. marts / Instruktør Troels Christensen legO MinDsTOrM Robotter og programmering 31. marts / 1. april Instruktør Lisa Kristensen MaTeMaTik Lav selv de mundtlige matematikprøver 4. - 5. april / Instruktør Mikael Skånstrøm engelsk First Class English 6. april / Instruktør Frank Lacey Dansk Kreativt, sikkert og nuanceret arbejde med skriftlighed.

14.-15. aprill / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard MaTeMaTik Målstyret undervisning - gode mundtlige prøveoplæg 3. - 4. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

TeMakurser Og pæDagOgiske kurser YOga 1 Input til bevægelse, koncentration og læring 12. januar Instruktør Helle Yde FlippeD ClassrOOM Vend din undervisning på hovedet 1. - 2. marts Instruktør Anders Schunk lØB alT HVaD Du kan Fif og ideer til effektiv løbetræning 14.-15. marts Instruktør Stine Christiansen & Thijs Nishuis YOga 2 Input til bevægelse, koncentration og læring 3. marts Instruktør Helle Yde sangskriVning Kreativ sangskrivning 11.-12. april Instruktør Roar Amundsen & Christian Hjelm MÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse 19. maj Instruktør Mette Stange

naTurFag Samarbejde i naturfagene, ideer og inspiration 17. - 18. maj / Instruktør Jens Hviid

Du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-kursus.dk Tilmelding online på www.balle-kursus.dk/tilmelding Ønskes yderligere information så kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen på mail kursus@balle-mail.dk

Kursus & Læring Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Friskolebladet 11, 17. december 2015 11

Gør en Forskel – i lokalområdet Social innovation på Helsingør Lilleskole: "Der er andre mennesker derude" Eleverne Helsingør Lilleskole har gennemført et 14-dages forløb for 7., 8., 9 og 10. klasse med det formål at gøre en forskel i lokalsamfundet.

Gruppevis fik eleverne tildelt lokale samarbejdspartnere, hvis situation og vilkår de skulle sætte sig ind i gennem research og besøg.

Hjemme på skolen udviklede eleverne konkrete idéer, der kunne skabe værdi for målgruppen.

Efter accept og eventuel justering blev forslagene dernæst ført ud i livet.

Gør en Forskel handler om social innovation.

Målet er social ansvarlighed og forståelse i samarbejde med befolkningsgrupper udenfor skolens velkendte og trygge rammer.

Samarbejdspartnere i lokalsamfundet

Efter at have gennemført et pilotprojekt sidste år, hvor eleverne selv skulle finde målgrupper og kontaktpersoner, havde lærerne i år på forhånd fået aftalerne i hus og fundet de relevante kontaktpersoner. Eleverne, der blev inddelt i hold på tværs af de fire klassetrin, fik fra begyndelsen tildelt kontaktperson og målgruppe.

Anton fra 9. klasse fortæller, at "oprindeligt havde lærerne tænkt, at der skulle være 16 grupper med 16 kontaktpersoner, men det gik ikke. I praksis var det svært at finde projekter nok".

Det endte med otte lokale samarbejdspartnere:

12 Friskolebladet 11, 17. december 2015

• •

• • •

• •

•

Dag- og Aktivitetscentret Hamlet (pensionister).

Specialbørnehaven Himmelhuset (børn med nedsat funktionsevne).

Helsingør Badmintonklubs hold for handicappede.

Værestedet Liv SPUC (udviklingshæmmede borgere).

Enheden for Socialudvikling på Vapnagaard (stort socialt bolig- og serviceområde) (unge).

Bo- og værestedet Stubben (hjemløse).

Børnehaven Blæksprutten (totredjedel af børnene tosprogede (tyrkisk/arabisk)).

Lokalafdelingen af Ungdommens Røde Kors.

Anton fra 9. klasse og Mira fra 8. havde begge arbejdet sammen med værestedet Stubben for hjemløse og socialt udsatte.

Stella fra 9. havde været i børnehaven Blæksprutten.

Tobias fra 8. havde været med til at udvikle en netportal for unge med indvandrerbaggrund.

Anton: "Vi syntes, at værestedet Stubben havde fået et dårligt ry".

Mira: "Jeg har også haft det sådan, at jeg ikke syntes, det var trygt at gå forbi stedet".

Men efter at have interviewet brugerne gik de sammen med dem om at lave en skulptur, som senere skal udstilles på Kulturværftet i byen. Det skal være med til at give et andet billede af Stubben og dens brugere.

De er borgere med udtryksbehov som alle andre trods deres besværligheder.

Stella fortæller, at hun har været i en gruppe, der har samarbejdet med børnehaven Blæksprutten, som har overvægt af tosprogede børn: "Børnene havde en tendens til at dele sig op efter sprog, når de legede. Det er jo nemmest at lege med dem, man forstår. Først var vi nede hos dem to-tre gange for at observere, og så vendte vi tilbage et par gange, hvor vi havde forberedt nogle lege og aktiviteter, hvor vi blandede dem. Det var bl.a. sproglege med udgangspunkt i kroppen".

Er det anderledes end det, pædagogerne gør til dagligt?

Stella: "Jeg ved ikke, hvor anderledes det var, men bare det, at vi gjor-

de det. Pædagogerne kan jo ikke nå alle hver dag".

Tobias fortæller, at han var i en gruppe, som mødtes med nogle unge med indvandrerbaggrund fra Enheden for Socialudvikling ved det sociale boligkompleks Vapnagaard.

Efter at have mødtes med dem et par gange fandt eleverne frem til, at de kunne foreslå at lave en netportal, hvor unge, der gerne ville have et fritidsjob, og forretninger, der manglede arbejdskraft, kunne mødes.

Det var de unge med på, for de oplevede tit, at de kom i anden række, hvis de ikke var lige så gode til at formulere en skriftlig ansøgning som andre.

"Indvandrerforældre har ikke den her kontakt til nogen, der kender nogen, som kan være afgørende for at få et job. De mangler et netværk.

Det ville vi gerne hjælpe med".

Tobias fortsætter: "Så lavede vi den her hjemmeside. Vi fik kontakt til Jem & Fix, Helsingør Teater, Kvickly og andre, der gerne ville være med. Vi fik sat en hjemmeside op, hvor de unge og virksomhederne kunne lave en profil og derefter aftale et møde – vel vidende, at de unge måske ikke var så gode til at skrive en ansøgning.

Det var allesammen virksomheder, som gerne ville give netop denne gruppe af unge en særlig chance.

Hjemmesiden er færdig inden 1. december. Med tiden skal socialenheden ved Vapnagaard selv vedligeholde den".

Tobias, Mira, Stella og Anton.

unge flygtninge kunne komme – og med tiden forhåbentligt også danske unge – så de kan lære hinanden at kende.

Et problem, at der ikke er et problem

Andre projektgrupper stødte ind i det problem, at der tilsyneladende ikke

var noget problem. Nogle elevhold arbejdede sammen med Dag- og Aktivitetscentret Hamlet, der er et kommunalt tilbud for pensionister.

Centret havde så mange aktiviteter og faciliteter, at brugerne ikke kunne komme i tanker om, hvad de kunne ønske mere! Der var tilbud om knipling, billard, EDB-kurser,

Ungdomsklub

En gruppe havde kontakt med de frivillige i lokalafdelingen af Ungdommens Røde Kors. Det resulterede i oprettelsen af en ungdomsklub, hvor

Skulptur af Stubben ved udstillingen på skolen.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 13

træværksted, billedmaling, sjov arrangere en fisketur, og de få manddans, patchwork, blomsterbinding, lige brugere blev opfordret til at tage drama, linedance og socialt samvær en ven med. og underholdning i massevis – for blot at nævne nogle af Hamlets 31 Mange bække små... tilbud.

Gårdprojektet blev realiseret, mens Det tog tid og mange samtaler mandeprojektets realisering blev med pensionisterne for en gruppe overladt til Hamlet, da det faldt at indkredse ét lille ønske, som der udenfor de tidsmæssige rammer for kunne gøres noget ved: Pensionister- projektforløbet. ne savnede nogle udefaciliteter.

Et socialt innovationsforløb i skoDer var en lille gård, som ikke rig- lesammenhæng har nogle begrænstigt blev brugt, og som der ikke var ninger. gjort noget ved.

"Når man laver sådan et projekt, Mange af de ældre var meget glaved man aldrig, hvor man ender", de for fugle, men dem var der ikke sagde lærer Christine Sørensen, der mange af udenfor centret. var tovholder for projektet.

Eleverne gik derefter i gang med Gitte Baaring Hansen, viceskoat bygge en motionstrappe og en leleder, uddybede: "Det her er række fuglehuse i gården. jo små forandringer, men ofte En anden gruppe havde været er hele samfundsudviklingen frem og tilbage mellem aktivitetshægtet op på mange små becentret og skolen flere gange, før de vægelser". nåede frem til, at det, der manglede, var mænd!

Ideer afprøves på skolens mindre elever.

Der var omkring alle aktiviteterne på centret en stor overvægt af kvinder. Eleverne og pensionisterne blev enige om, at dét skal være et fokuspunkt fremover.

Der skal fremover arrangeres flere mandeaktiviteter.

Det blev besluttet at

14 Friskolebladet 11, 17. december 2015

At udfordre egne grænser

Skolen beskriver formålet med Gør en Forskel således: Eleverne skal arbejde undersøgende for at udfordre egne grænser og bevæge sig ud af deres normale komfortzone. De skal opnå kendskab til og fortrolighed med innovation som

Eleverne udvikle

arbejdsmetode, der kan skabe værdi for andre.

Gennem det nye projekt skal eleverne opnå ansvarlighed og social forståelse. Dette opnås gennem samarbejde med for-

En gruppe hjalp til ved OL for udviklingshæmmede.

Udstilling af proces og resultat ved gruppen, der arbejdede med tosprogede børn i Børnehuset Blæksprutten.

3

er ideer.

skellige samfundsgrupper, der skal føre til, at de skal træffe begrundede beslutninger og handle derefter – altså være entreprenante.

Vi ønsker, det skal føre til en større forståelse af, hvordan samfundet i Danmark anno 2015 ser ud.

Projektforløbet

Inden eleverne mødte deres målgrupper, skulle de på skolen sætte sig ind i samarbejdspartnernes vilkår, de institutionelle rammer og arbejdet i frivillige organisationer.

Derefter forberedte de spørgsmål til det første møde med målgruppen og aftalte, hvordan de skulle observere responsen og mødets forløb.

På basis heraf udarbejdede de hjemme på skolen en problemformulering, som dernæst blev præsenteret for enten kontaktpersonen eller nogle af brugerne.

Når den var godkendt, skulle de på skolen generere så mange idéer som muligt i et workshopforløb.

Herefter blev idéerne konkretiseret ved hjælp af tegninger, modeller, plancher eller anden fysisk manifestation.

De endelige forslag blev dernæst præsenteret for målgruppen eller kontaktpersonen: Holdt ideerne vand, skulle de justeres, og hvad

sagde samarbejdspartnerne til det, og hvordan reagerede de?

Hele forløbet blev løbende dokumenteret.

Som afrunding på det hele blev der lavet en udstilling den sidste fredag i 14-dagesforløbet (6. november). Forældre, elever, lærere, kontaktpersoner og interesserede samarbejdspartnere var inviteret indenfor på Helsingør Lilleskole, hvor de kunne se projektgruppernes præsentationer af forløbene.

Der er andre mennesker derude

Christine Sørensen fortalte, at eleverne var meget løsningsorienterede, og at "det svære var at få dem til at blive længe nok i undersøgelsesfasen.

Det oplever de som frustrerende. De skulle også lære selv at tage ansvaret og forstå, at hvis de ikke fandt ud af noget, så sker der bare ikke noget.

Det er en god læreproces."

Gitte Baaring Hansen fremhævede som en vigtig del af projektet, at "frivillighedstanken bliver åbnet op for eleverne. De oplever, at der findes en masse mennesker ude i samfundet, der gør noget frivilligt uden at få løn for det. Eleverne møder dem, og Friskolebladet 11, 17. december 2015 15

det kan måske give dem lyst til selv at deltage. Så det ikke bare bliver et "skoleprojekt"."

Christine supplerer: "I den verden, de færdes i, er der meget trygt. Det er godt at opdage, at der er nogle andre mennesker derude, som har et andet liv".

"Vi har valgt den sociale dimension, fordi den er vigtig for skolens værdier. Vi tænker meget i fællesskab. Vi er forskellige, men skal bruge hinanden", tilføjer Gitte.

Helsingør Lilleskole

blev oprettet i 1962 bl.a. inspireret af A.S. Neill og reformpædagogikken. Lilleskolen har ca.

225 elever fra børnehaveklasse til 10.

Den afholder ikke folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse., for det forventes, at skoleforløbet afsluttes med 10. klasse og den udvidede afgangsprøve. Overbygningen 7. til 10. klasse udgør et samlet forløb.

Ud i verden

Det sociale innovationsprojekt for overbygningen på Helsingør Lilleskole, Gør en Forskel, blev afviklet for første gang den 26. oktober til 6. november.

Det er planen, at det skal gentages hvert andet år.

Claudi Clausen

Idegenerering.

Helsingør Lilleskole lægger vægt på, at eleverne stifter bekendtskab med verden udenfor skolen.

Fra børnehaveklassen til 5. rejses der til forskellige egne af Danmark.

6. klasse rejser til et nordisk land.

8. klasse tager på udvekslingsrejse til England.

9. klasse besøger elever i Stadtilm, Tyskland.

10. klasse besøger i tre uger den samme landsby i Gambia.

Forældre foretrækker små klasser

For forældrene er den optimale klassestørrelse på 1720 børn. Klassestørrelsen har en betydning for, om forældrene oplever, at skolen har kvalitet. Det har KORA-forskere netop dokumentereret i en ny videnskabelig artikel.

- Vi har tidligere dokumenteret, at klassestørrelsen har en betydning for kvaliteten af undervisningen og for elevernes afgangskarakterer. Det ved forældrene godt, og derfor er klassestørrelsen også vigtig, når forældrene skal vurdere, om skolen er god, siger Karl Fritjof Krassel, der er en af forskerne bag den viden16 Friskolebladet 11, 17. december 2015

skabelige artikel.

I undersøgelsen har man spurgt, om forældrene ville være villige til i teorien at betale ekstra for mindre klasser i deres børns skole. Det er de. Deres betalingsvillighed er større, jo større klasserne er. Hvor forældrene på den ene side finder, at de nuværende klasser på op til 28 elever er lidt rigeligt store, kan klasserne på den anden side også blive for små. Hvis klassestørrelsen ryger under 17 børn, vurderer forældrene, at det er dårligere kvalitet.

Kilde: KORA.

Brandt Rønne Revision BRANDT revision & rådgivning RØNNE REVISION

af frie skoler i hele Danmark

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

SAVNER DU REDSKABER TIL AT SÆTTE KOMMUNIKATION OG SVÆRE FØLELSER PÅ DAGSORDENEN I DIN KLASSE?

Kærlig Talt styrker elevernes evne til at skabe sunde relationer og håndtere svære følelser som vrede og afmagt. Kærlig Talt er et interaktivt under visningsforløb til udskolingen – let at gå til og i øjenhøjde med de unge.

Intropris for kursus og online-materialer: 600,- pr. deltager.

Læs mere og tilmeld dig på www.projektkaerligtalt.dk

350_kaerlig-talt_ann_210x92.indd 1

04/12/2015 15.48

Friskolebladet 11, 17. december 2015 17

Penge og behov følges ikke ad Støtten til inklusionselever følger ikke behovet

Siden skoleåret 2013/14 har de frie grundskoler fået et inklusionstilskud på 70.000 kr. per skole plus 300 kr. per elev. For det beløb har skolerne skullet give elever med særlige behov supplerende undervisning og støtte.

Inklusionstilskuddet omfatter børn med et støttebehov på under 9 timer (~12 lektioner). Et støttebehov på over 9 timer falder ind under reglerne for specialundervisning.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har netop lavet en rapport om, hvordan inklusionsordningen fungerer i de frie grundskoler: Inklusion på de Frie Grundskoler.

Den nuværende ordning er en overgangsordning. Undersøgelsen skal bl.a. bruges, når der skal laves en permanent ordning, som skal træde i kraft fra august 2016.

Aktiviteter og penge følges ad

I forhold til tidligere har den nuværende overgangsordning for inklusionstilskud haft som konsekvens, at nogle skoler har fået mindre og andre mere i tilskud.

Ikke overraskende har de skoler, som har fået færre penge, følgeligt brugt færre ressourcer og igangsat færre aktiviteter i forhold til tidligere. Og de skoler, der har fået flere, har brugt dem på flere tiltag og aktiviteter for eleverne med støttebehov.

Arbejdet med inklusionen foregår i stor udstrækning som en del af det almenpædagogiske arbejde. Det kan være i form af ekstra timer til klasser eller teams til støtte for enkeltelever eller til tolærerordninger og særlige ressourcepersoner. Der anvendes ofte ekstra lærere eller pædagoger.

Flest børn med støttebehov hos friskolerne

I EVAs rapport foretages der sammenligninger mellem Dansk Friskoleforenings skoler og skolerne tilknyttet Dansk Privatskoleforening.

Her viser det sig, at andelen af skoler, der har mistet tilskud er størst blandt friskolerne. Til gengæld er andelen af skoler, der har fået flere midler at gøre godt med, størst blandt privatskolerne.

Friskolerne har den største andel af elever med behov for støtte. På 46% af friskolerne har over 10% af eleverne brug for inklusionsstøtte. Blandt privatskolerne er det kun 22% af skolerne, der har mere end 10% af eleverne med støttebehov.

18 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Nej til elever

EVA har også spurgt skolerne, om de inden for de seneste to år har frarådet eller sagt nej til elever med særlige behov. Det har to tredjedele (66%) af skolerne. Flest hos friskolerne (69%) og færrest hos privatskolerne (60%).

Hos de kristne friskoler er det 83%.

Det er særligt de små skoler, der har været nødt til at fraråde optagelse af børn – med den undtagelse, at det ikke gælder de mindste skoler, dem med under 75 elever.

Grunden til, at skolerne i visse tilfælde har måttet afslå eller fraråde optagelse af elever, er dels manglende midler og dermed færre ressourcer, og dels at skolerne ikke havde de rette kompetencer, eller at klassen på den pågældende årgang ikke var i stand til at rumme de pågældende elever.

Friskoler har skåret i støtten, privatskolerne har skruet op

Groft talt er tendensen, at de mindre skoler med flest børn med støttebehov har fået færre penge, mens større skoler med færre elever med støttebehov har fået flere penge.

Blandt friskolerne er der flest små skoler med en højere andel af elever med støttebehov, mens privatskolerne som gennemsnit er større og har en lavere andel af elever med støttebehov. Tilskudsmodellen tager ikke højde for dette, men giver det samme tilskud kun justeret efter elevtallet.

Mange friskoler har måttet skære ned på støtten til eleverne, mens mange privatskoler har kunnet skrue op.

Claudi Clausen

Clio 8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Friskolebladet 11, 17. december 2015 19

Er fremgangen i 2013 for frie grundskoler Er fremgangen i 2013 for frie grundskoler fortsat ind i 2014? fortsat ind i 2014?

Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Økonomisk temperaturmåling

Revisions- og rådgivningsfirmaet BDO laver årligt en økonomisk temperaturmåling for de frie grundskoler Økonomisk temperaturmåling Den økonomiske udvikling i 2014

baseret på en regnskabsanalyse af skolernes indrapporterede årsregnskaber på Undervisningsministeriets Revisionsog rådgivningsfirmaet BDO laver De frie grundskoler oplevede samlet en marårligtRegnskabsportal. Nedenstående ar@kel er uddrag af årets samlede temperaturmåling, som kan hentes en økonomisk temperaturmåling for de kant resultatfremgang i 2013, hvilket bl.a. gra@s på www.bdo.dk/skoler eller ved kontakt @l mju@bdo.dk frie grundskoler baseret på en regnskabsanalyskyldes et øget elevtal og engangsbesparelser se af skolernes indrapporterede årsregnskaber som følge af lærerlockouten i foråret 2013. Det Den økonomiske udvikling i 2014 på Undervisningsministeriets Regnskabsportal. er derfor spændende at se, hvorvidt skolerne i Nedenstående artikel er uddrag af årets samle2014 har kunne fastholde denne fremgang. NeDe frie grundskoler oplevede samlet en markant resultaGremgang i 2013, hvilket bl.a. skyldes et øgede de temperaturmåling, som kan hentes gratis på denstående figur viser den samlede udvikling elevtal og engangsbesparelser, som følge af lærerlock-outen i foråret2013. Det er derfor spændende at se, www.bdo.dk/skoler eller ved kontakt til for de 467 skoler, som indgår i årets analyse. hvorvidt skolerne i 2014 har kunne fastholde denne fremgang. Nedenstående figur 1 viser den samlede mju@bdo.dk udvikling for de 467 skoler, som indgår i årets analyse.

Antal årselever på skolen

2012

2013

2014

Skoler

Årselever

Resultat i tkr.

Skoler

Årselever

Resultat i tkr.

Skoler

Årselever

Resultat i tkr.

0-49

49

1.664

-1.932

42

1.628

-2.342

38

1.390

-573

50-99

103

7.469

6.582

108

7.959

11.674

107

7.978

-7.822

100-149

67

8.382

6.532

72

8.946

18.595

69

8.455

9.726

150-199

89

16.045

30.215

82

14.785

39.308

83

14.711

9.011

200-249

53

11.855

22.432

62

13.770

33.563

67

14.729

19.469

250-349

34

9.915

21.185

31

9.061

21.210

36

10.550

8.185

350-449

22

9.012

20.205

25

10.120

30.263

23

9.439

1.281

450+

43

24.970

55.312

43

25.633

79.292

44

26.709

32.466

460

89.312

160.531

465

91.902

231.563

467

93.961

71.743

Den posi@ve udvikling i antal årselever er fortsat i 2014, hvor der har været 2,2 % flere årselever, hvilket bevirker, at det gennemsnitlige antal årselever er steget fra 198 i 2013 @l 201 årselever i 2014. Den fine Den positive udvikling i antal årselever er Figuren viser, at tilbagegangen er sket Den store fortsatudvikling i elevtallet afspejler sig desværre ikke i skolernes samlede overskud, som er styrtdykkede i 2014. i 2014, hvor der har været 2,2 % flere for alle skolestørrelser, og mest alarmerede årselever, hvilket bevirker, at det gennemsnit- gruppe af er det, at den store gruppe af skoler med Der er således realiseret et samlede overskud på 71.743 tkr. svarende @l en gennemsnitlig overskudsgrad på skoler med lige antal årselever er steget fra 198 i 2013 mellem 50 og 100 årselever nu samlet er ca. 1 %. til 201 årselever i 2014. Den fine udvikling underskudsgivende. Gruppen af skoler med mellem 50 i elevtallet afspejler sig desværre ikke i skounder 50 årselever ser umiddelbart ud til at og 100 årsFiguren viser, at @lbagegangen er sket for alle skolestørrelser og mest alarmerede er det, at den store lernes samlede overskud, som er styrtdykket have mindsket deres samlede underskud fra elever er nu i 2014.gruppe af skoler med mellem 50 og 100 årselever nu samlet er underskudsgivende. Gruppen af skoler med Der er således realiseret et samlet 2013 til 2014, men den ”positive” udvikling samlet under- kan desværre primært henføres til de lukkede under 50 årselever ser umiddelbart ud @l at have mindsket deres samlede underskud fra 2013 @l 2014, men overskud på 71.743 tkr. svarende til en genskudsgivende underskudsskoler. nemsnitlig overskudsgrad på ca. 1%. den ”posi@ve” udvikling kan desværre primært henføres @l de lukkede underskudsskoler.

Skoleformens overskud er markant påvirket af de faldende @lskudstakster. Skoleformen har således i 2014 modtaget ca. 8 mio. kr. mere i stats@lskud end i 2013, men skulle @lskuddet have fulgt udviklingen i 20 Friskolebladet 11, 17. december 2015 elevtallet burde @lskuddet havde været knap 90 mio. kr. højere.

Skoleformens overskud er markant påvirket af de falUnderskudsskoler dende tilskudstakster. Skoleformen har således i 2014 – udvikling og faresignaler modtaget ca. 8 mio. kr. mere i statstilskud end i 2013, Det er desværre ikke kun i gruppen af skoler med melmen skulle tilskuddet have fulgt udviklingen i elevtallet, lem 50 og 99 årselever, at de røde bundlinjetal er i burde tilskuddet havde været knap 90 mio. kr. højere. fremmarch. Der er således i alt 162 skoler ud af undersøDen faldende tilskudstakst og et stigende omkostgelsens 467 skoler, som er underskudsgivende svarende ningsniveau har betydet, at skolerne har været nødt til at til ca. hver tredje. I analysen sætter vi særligt fokus på forhøje skolepengeopkrævning. Når der tagets højde for skolernes likviditet, da det ofte er manglende adgang til det stigende elevtal på 2.059 årselever, er der tale om en yderligere likviditet, som fremtvinger beslutningen om stigning på ca. 4,5%. En stigningstakt, der ligger væsenten skolelukning. Der er på baggrund heraf foretaget en lig over forbrugerprisindeksets stigning i 2014 på 0,4%. dybere analyse af underskudsskoler, som afslører, at en Finansloven for 2016 bidrager med et plaster på såret i række skoler står foran meget store udfordringer. form af en forøgelse af reguleringsprocenten til 73%. Det Der er således 46 skoler, som pr. 31.12.2014 alene kan dog ikke udelukkes, at skolerne alligevel enten må vil kunne betale 25% eller mindre af deres kortfristede fortsætte med at øge skolepengeniveauet elgæld. Dette måles som skolernes likviditetsler finde omkostningsbesparelser for at undgrad. En likviditetsgrad under 25 må anses Kombinatiogå, at tilbuddet til eleverne forringes. nen af under- for et kritisk niveau. Hertil kommer, at disse skoler samlet oplever en større elevtilbageskud, elevSkoler med et årselevtal gang – både i finansåret 2014 og i skoleåret tilbagegang 2014/2015. Kombinationen af underskud, på 50 – 99 årselever og manglede elevtilbagegang og manglede opsparing eller Gruppen af skoler på 50 – 99 årselever er staadgang til likviditet vil alt andet lige medføre bil både i antal skoler og antal årselever, men opsparing skolelukninger. indtjeningen er faldet dramatisk. Vores analy- eller adgang Hvis man ser nærmere på overskudsskose viser, at der i gruppen er sket en forøgelse til likviditet vil lerne, så viser vores analyse, at ca. 20% af af antallet af underskudsskoler i gruppen fra alt andet lige overskudsskolerne har en likviditetsgrad un28 skoler i 2013 til hele 47 skoler i 2014 der 25, dvs. på et kritisk niveau. Det fortæller svarende til, at mere end 40% af skolerne har medføre skolelukninger historien om, at rigtig mange overskudsskoler ubalance i indtægter og omkostninger. Vores også skal have fokus på deres likviditet, og at analyser viser, at den samlede udvikling bl.a. skolerne i tilfælde af faldende indtægter eller er påvirket af en række enkeltstående skoler, stigende eller uforudsete omkostninger hurtigt kan komsom har realiseret større millionunderskud samt effekten me i alvorlige problemer. af nyetablerede skoler i gruppen. Det ændrer dog ikke Skolernes budgetlægning er således utrolig vigtig. Det på det overordnede budskab: Der er markant flere skoler, er afgørende, at ledelsen har overblikket over skolens som realiserer underskud, samtidigt med at overskuddet økonomi og herunder særligt likviditetsudvikling. Dette hos overskudsskolerne er markant forringet i forhold til uanset om skolen er underskuds- eller overskudsgivende. tidligere år.

Det er vores vurdering, at hvor skolelukninger tidligere primært kunne findes blandt skoler med under 50 Hvorfor har nogle skoler store overårselever, så må det i stigende grad forventes, at der tilliskud, mens andre har små overskud? ge kommer skolelukninger blandt skolerne med mellem Der kan være mange årsager, men særligt to faktorer er 50-99 årselever. afgørende. Det første er skolernes fastsættelse af skolepengene, og det andet er størrelsen på deres undervisningsudgifter. Nedenstående figur viser overskudsskolerne fordelt i 3 grupper efter størrelsen på den enkelte skoles overskud.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 21

Antal

Resultat i tkr.

Årselever

Skolepenge

Undervisningsudgi7er

2014

2013

2012

2014

2013

2012

2014

2013

2012

195

0–500

34.794

33.874

32.919

11.046

10.621

10.320

47.646

44.181

46.167

58

500-1.000

14.414

13.959

13.634

12.226

11.661

11.397

43.571

46.688

44.861

Antal 37

Resultat i tkr.

1.000-5.691

15.364

Årselever 14.852

14.267

13.695

12.622

Undervisningsudgi7er 39.994 38.659 40.876

2014

2013

2012

2014

2013

2012

2014

2013

2012

290

Skolepenge 13.137

195

0–500

34.794

33.874

32.919

11.046

10.621

10.320

47.646

44.181

46.167

58

500-1.000

14.414

13.959

13.634

12.226

11.661

11.397

43.571

46.688

44.861

37

1.000-5.691

15.364

14.852

14.267

13.695

13.137

12.622

39.994

38.659

40.876

jere skolepengeopkrævning pr. årselev kombineret med Forældrene til eleverne i de 195 skoler, som har rea290 Skoler med: Antal 2012 2013 2014 en mere omkostningseffektiv undervisning. liseret et overskud under 500 tkr. får umiddelbart mest Den væsentligste undervisningsomkostning er lønudgifvaluta for skolebetalingen, idet ressourceforbruget i form Lønudgifter Antal elever Lønudgifter Antal elever Lønudgifter Antal elever af undervisningsudgifter pr. til årselev er størst. Det fremgår, ten til lærer. Vi har nedenfor belyst denne nærmere for lærere pr. pr. lærerårs- til lærere pr. pr. lærerårs- til lærere pr. pr. lærerårsunderskudsskoler og overskudsskoler. at de større overskud blandt andetårselev skabes gennemværk en hø- henholdsvis årselev værk årselev værk *) 142 Antal

Underskud Skoler med:

290

Overskud

39.7182012 40.147 Lønudgifter til lærere pr. årselev

38.7502013

11,7

11,8 Antal elever pr. lærerårsværk

*)

37.900 Lønudgifter til lærere pr. årselev

12,0

12,4 Antal elever pr. lærerårsværk

41.5252014 39.850 Lønudgifter til lærere pr. årselev

11,4

12,2 Antal elever pr. lærerårsværk

*)

*) 142

Underskud

39.718

11,7

38.750

12,0

41.525

11,4

290

Overskud

40.147

11,8

37.900

12,4

39.850

12,2

Underskudsskolerne bruger 1.675 kr. mere til lærerlønsudgift pr. årselev end overskudsskolerne. Skolernes udgift til lærerløn udgør cirka 70% af de samlede udgifter ekskl. renter, hvorfor det er afgørende, hvor effektivt skolerne kan gennemføre deres undervisning. Det har derfor stor betydning for den enkelte skoles økonomi, at nøgletallet antal elever pr. lærerårsværk er tilpas højt. På den anden side er afvejningen ift. den undervisningsmæssige kvalitet, idet et højt elevtal pr. lærerårsværk alene kan opnås ved større klasser.

Anlægsinvesteringer

Det faldende overskud og den afledte vigende konsolidering for skoleformen har en direkte afsmitning på 22 Friskolebladet 11, 17. december 2015

skolernes mulighed for at investere i fremtiden. De frie grundskoler har i 2014 foretaget samlede anlægsinvesteringer for 321 mio.kr. mod 380 mio. kr. i 2013 svarende til en nedgang på 15%. Trenden fra tidligere år, hvor det var de skoler med de største overskud, som også foretog de største investeringer, er forsat i 2014. Antallet af skoler, som har et overskud på mere end 1 mio. kr. udgør 8,6% af de samlede antal skoler, men disse skoler står for 17,5% af de samlede investeringer. Årets anlægsinvesteringer på 321 mio. kr. er finansieret med optagelse af langfristede lån på 176 mio.kr. svarende til ca. 55% af investeringen. Dette betyder, at restfinansieringen enten er egenfinansiering, eller at den er finansieret med kortfristede lån. Begge dele er medvir-

kende til at forringe likviditetsgraden og dermed skolernes kapitalberedskab.

Afrunding

Den positive udvikling i 2013 har således ikke kunne fastholdes i 2014, da det ikke har været muligt for skolerne at kompensere for det markante fald i statstilskuddet.

Skoleformen oplever fortsat en elevtilgang, hvilket er med til at understøtte en positiv

økonomisk udvikling; hertil kommer, som et plaster på såret, finansloven for 2016, som hæver reguleringsprocenten fra 71 til 73, men i takt med at kommunerne i de kommende år må forventes at realisere en del De frie grund- besparelser afledt af skolelukninger og etabskoler må for- lering af større enheder, må de frie grundskoler forvente at udfordringerne fortsætter, og vente, at udder vil fortsat være behov for fokus på budfordringerne getlægning, tilpasning af skolepengeniveau fortsætter samt stram omkostnings- og likviditetsstyring.

Friskolerne reddet på målstregen Af Cæcilie Mikkelsen

Champagneproppen sprang på Friskolernes Kontor i Båring ved Middelfart, da man erfarede, at der var fundet penge til at hæve de frie grundskolers statstilskud i den nye finanslov. Men begejstringen kan hurtigt flade ud. Finansloven kaster en redningskrans til mange af de 162 skoler, hvis regnskaber bløder, men er næppe nok til sikre det frie skolevalg på længere sigt, mener Dansk Friskoleforening.

“Der var glæde, der var jubel, der var armene helt oppe i vejret,” siger Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening, om reaktionen på den nye finanslov, der blev præsenteret torsdag den 19. november.

Finansloven afsætter 120 mio. kroner årligt til at opjustere den såkaldte koblingsprocent - forholdet mellem

kommunernes udgift til folkeskolen og statstilskuddet til frie grundskoler - fra 71 til 73 procent. Den økonomiske håndsrækning falder på et tørt sted. I oktober advarede BDO Revision om, at hver femte frie grundskole har kritisk lav likviditetsgrad. ”Der er ingen tvivl om, at der er mange af de små og mindre friskoler, der siger ’nu kan vi lave et budget for 2016, der faktisk hænger sammen’,” siger en lettet Peter Bendix.

I Vendsyssel sælger de ikke skindet, før bjørnen er skudt

Også på Vedsted Friskole i Jammerbugt Kommune, blev finansloven fejret. ”Og så gik vi i gang med at arbejde igen”, siger skoleleder Anne Nørby.

Opskrivningen af koblingsprocenten kommer helt konkret til at betyde, at Vedsted Friskole med 78 elever får ca. 80.000 kroner mere end forventet at drive skole for i 2016. Men det er stadig 45.000 kroner mindre end der var til rådighed i 2015 og betyder derfor ikke, at der bliver råd til hverken at genansætte pedellen eller ansætte den ekstra lærer, som der er behov for.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 23

”Det betyder, at vi nu har ro i maven. Det giver luft til, at vi også tror på, at der er et år næste år. At vi kan begynde at bruge vores energi til igen at drive god friskole”, siger Anne Nørby. ”Vi kan fortsætte, hvor vi er nu. Men der, hvor vi er nu, er vi skåret helt ind til benet.”

Fem års nedskæringer har strammet skruen

Klaus Grønbæk Jakobsen fra revisionsselskabet BDO ser heller ikke finansloven som det endegyldige svar på friskolernes økonomiske krise. ”Dette er ikke den lykkelige solopgang for de frie skoler, tværtimod! Jeg tror, vi vil se, at skolerne fortsat vil få udfordringer med at få driften til at hænge sammen. Særligt de mindre skoler med under 100 elever”, siger han.

De røde tal på mange skolers bundlinje skyldes blandt andet, at koblingsprocenten er skåret ét procentpoint per år i 2011-2014 som del af regeringens ’genopretningspakke’. I maj 2015 skulle alle statslige institutioner endvidere tilbagebetale én procent af årets tilskud, som reaktion på en nedjustering af løn og prisudviklingen.

I 2016 vil friskolerne stadigt være udfordret. Tilskuddet beregnes nemlig på baggrund af kommunernes udgift til folkeskolen tre kalenderår tilbage. I 2013 betød fire ugers lockout en ekstraordinær besparelse for kommunerne på folkeskolelærernes løn. Næste år betaler de frie grundskoler således prisen for lockouten i form af færre tilskudskroner. Med en koblingsprocent på 71 ville de have haft 137 mio.kr, svarende til 1250 kr. per elev mindre at drive friskoler for i 2016. Nu ender besparelsen på kun 250 kr. per elev. Finansloven afhjælper altså en akut krise, men Peter Bendix vil ikke gå så langt som til at sige, at den dermed er afblæst.

Effektivisering af folkeskolen truer friskolernes økonomi

På den lidt længere bane er revisor Klaus Grønbæk bekymret for, at stigningen i koblingsprocenten hurtigt bliver udhulet af besparelser på folkeskolen. Kommunerne arbejder i disse år på at effektivisere skoledriften gennem centralisering og lukning af små folkeskoler. Selv om effekten lader vente på sig, mener Klaus Grønbæk, at effektiviseringen og optimeringen af driften vil slå igennem på et tidspunkt. Da de frie skolers tilskud er koblet på udgiften til folkeskolen, vil det på sigt betyde en strammere økonomi for friskolerne. ”At løfte koblingsprocenten til 73 er et plaster på såret. Jeg tror desværre kun, det får en begrænset effekt”, 24 Friskolebladet 11, 17. december 2015

siger Klaus Grønbæk.

Ifølge revisoren er det særligt de små friskoler, der fortsat vil være sårbare. Skoler med færre end 50 elever har i de seneste 3 år haft underskud, og deres likviditetsgrad er faretruende lav. BDO's seneste temperaturmåling for de frie grundskoler viser, at hver tredje af de skoler, der har underskud, maksimalt kunne betale 25 procent af deres kortfristede gæld.

Ifølge Klaus Grønbæk skal de små skoler desuden agere i et fuldstændigt fastfrosset finansmarked. ”Bankerne og realkreditinstitutterne er uvillige til at hjælpe, særligt de skoler, som allerede hænger og er lidt flossede i kanten,” konstaterer han. ”Så er der kun én ting tilbage, og det er baglandet, og det er igen forældrene”.

Han forudser derfor, at mange skoler også fremover vil kompensere for de faldende tilskudstakster ved at hæve skolepengene.

Skal friskolerne kun være for de riges børn?

”Forældrebetalingen på friskolerne er steget med 25 procent siden 2010, så der er en grænse for, hvor stor en regning man kan skubbe videre til forældrene. Vi ønsker jo ikke amerikanske tilstande, hvor privatskolerne er for de rigeste i samfundet”, siger Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening.

Forældrene på Vedsted Friskole tilhører ikke en økonomisk elite med uanede midler til at betale for deres børns skolegang. Her går ifølge skolelederen børn fra alle samfundsklasser. ”Vi har den enlige mor, dem, der bor i noget, hvor man ikke skal tage kommunen hen, dem, der ikke har noget arbejde. Vi har også direktøren, socialrådgiveren, og landmændenes børn”, siger Anne Nørby.

Bestyrelsen diskuterer derfor ofte, hvad der er det rette balancepunkt for forældrebetalingen. Med en månedlig forældrebetaling på1320 kr. per familie og 165 kr. for hvert efterfølgende barn ligger Vedsted i den høje ende i forhold til andre friskoler i området. ”Det er vi os smerteligt bevidst”, siger Anne Nørby.

Det er muligt at søge hel eller delvis friplads på de frie skoler, men den centrale fripladspulje bliver hurtigt tømt.

Vedsted Friskole har derfor selv afsat penge til at supplere det statslige bidrag, men der er stadigt forældre, som får mindre, end de beder om.

Det er hvert år op til forældrebestyrelsen at gennemgå ansøgningerne. Frank Larsen og Anja Thomassen, formand og næstformand i bestyrelsen på Vedsted Friskole

er enige om, at det er den allerværste opgave, de har som bestyrelsesmedlemmer. ”Hvis vi sætter skolepengene yderligere op, risikerer

vi at udelukke nogen. Der er allerede nogen, der ikke ønsker at stå med hatten i hånden”, vurderer Anja Thomassen.

Her er ingen venteliste Revisor foreslår at tage flere børn ind i klassen, men det er ikke altid så nemt Vedsted Friskole i landsbyen Birkelse består af en umage samling bygninger. Indskolingen holder til i det, som oprindeligt var skolestue og bolig for læreren, dengang skolen startede i 1893. Siden blev forsamlingshuset og dernæst mejeriets bygninger lagt ind under skolen. I 1970erne måtte man endda bygge en midlertidig barak for at rumme de mange elever. Den fungerer nu som geografi,- og biologilokale. Skolen råder også over køkken, sløjdlokale, teatersal og sportshal.

I forhold til trængte storbyfriskoler med alenlange ventelister er hér rigeligt med plads. Faktisk alt for meget. Skolen, der kan rumme 140 elever har i dag kun 78. Det er knapt nok til både at dække drift og de faste ejendomsudgifter. Bestyrelsen har derfor måttet fyre tre lærere i løbet af de sidste par år. I februar sagde skolen også farvel til både pedellen og rengøringsdamen. Deres opgaver har forældrene påtaget sig.

tidslivet også rykker mod Åbybro, hvor skolen nu tæller knap 1000 elever.

Også en udkantsproblematik

Et reelt alternativ til folkeskolen

Jammerbugt kommune har som mange andre landkommuner i Region Nordjylland oplevet et fald i børnetallet.

Affolkningen af Birkelse landsby, hvor Vedsted Friskole har ligget i 122 år, er dog også et resultat af den omstrukturering, kommunalbestyrelsen er ved at rulle ud på folkeskoleområdet.

Vedsted Centralskole lukkede for to år siden. Selv om Birkelse historisk har været delt mellem ’frissere og centralister’ (friskolefolk og dem, der valgte Centralskolen, red.) savner skoleleder Anne Nørby folkeskolen. De to skoler har kunnet besøge hinandens teaterforestillinger, og tilsammen har de kunnet sikre et aktivt fritids- og foreningsliv for byens børn. ”Nu er det svært at stille med et helt fodboldhold”, fortæller Anne Nørby, der frygter, at det bliver sværere at tiltrække og fastholde familier i lokalområdet, hvis fri-

Der er plads nok i klasseværelset på Vedsted Friskole.

Her har 3./4. klasse matematik.

Foto: Cæcilie Mikkelsen

På landsplan er i alt 190 folkeskoler nedlagt siden 2010.

Samtidigt er der oprettet 79 nye friskoler. En del af disse i protest mod lukningen af den lokale skole.

I modsætning til mange af de såkaldte ’protestskoler’ har Vedsted Friskole ikke haft held med at overtage eleverne fra den lukkede folkeskole i Birkelse. ”Vi er jo ikke bare en fri skole, men et reelt alternativ til folkeskolen. Vi er grundtvig-koldske ind til benet”, forklarer Anne Nørby.

Det betyder blandt andet, at skolen er karakter- og prøvefri. Et princip, de gamle friskoleforældre holder i hævd, men som ifølge Anne Nørby måske kan afholde nogle fra at søge skolen. ”Det kan vi ikke bare ændre. Det er jo dem, vi er. Jeg tror ikke på, at man bare skal flytte sig hele tiden. Ellers bliver vi bare en hund i et spil kegler”, siger Anne Nørby.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 25

Fortællingens væsen Af Maria Boesen Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Jeg kommer indenfor i det gamle, store hus, der ligger på en stille vej ned til Sorø Sø. Jeg går igennem arbejdsværelset og ind i spisestuen, hvor jeg bliver budt på kaffe.

Langs væggene er der flere reoler fra gulv til loft med både klassisk og moderne litteratur. Ved den ene væg står der et af husets to klaverer. Jeg fornemmer straks, at her bor en mand, der er bredt velfunderet inden for filosofi, litteratur og kultur. Jeg er kommet på besøg hos Erik Lindsø for at høre om, hvorfor vi har brug for fortællinger. Derudover vil jeg prøve at lokke en julefortælling ud af ham.

Erik Lindsø er vant til at komme rundt i det ganske land som foredragsholder. Han siger, at det, der kendetegner et godt folkeligt foredrag, er, at de ting, som man gerne vil fortælle, kan hænges op på genkendelige kroge. ’Alle kender til det at være til en barnedåb, køre på en motorvej eller stå i kø i Netto. Hverdagen er fuld af fælles referencerammer. Selv på Strandvejen nord for København går folk i Netto’, siger Erik Lindsø.

Han understreger, at et folkeligt foredrag er noget andet end en forelæsning. Det kan godt være, at foredraget handler om Søren Kierkegaard, men i foredraget bliver budskabet sat op imod din egen hverdag. ’Kierkegaard taler om æstetikeren, der er et meget travlt menneske. Han hamrer derudad med skyklapper på. Kirkegaard siger, at gid dog Knippelsbro gik op for æstetikeren, den idiot. Så kunne han standse op et øjeblik. Når du standser op i livet, gør du dig nye overvejelser. Min bror er lige blevet tvunget til at sidde ned i 6 uger, fordi han skulle rense tagrender. Stigen skred under ham, så han faldt og brækkede foden. Hans konklusion var, at nu fik han tid til at tænke over tingene. Vi har også nogle venner, hvor kvinden ikke kunne blive gravid. Givetvis fordi hun stressede derudad. De havde prøvet forgæves i 6 år. Så tog de på skiferie, og hun fik revet korsbåndet over. Så blev hun gravid. Når du bliver tvunget til at standse op, kan der ske de utroligste ting – f.eks. at livet pludselig vil noget andet med dig’, fortæller Erik Lindsø.

I sit foredrag under titlen ’Det overfladiske må ikke stikke for dybt’ bruger han Kierkegaard som en korrektion til det moderne, travle menneske. Lindsø mener nemlig, at jo mere overfladiske vi bliver, jo dårligere rodnet har vi. Det bevirker, at vi bliver dårlige til at forandre ting. ’Den, der ikke er forankret, tør ikke forandre’, siger Lindsø. Han forklarer, at den ængstelse, som vi løber til psykolog og coach med, mener Kirekegaard, at vi skal 26 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Erik Lindsø.

være glade for. Ængstelsen er et godt tegn, fordi den betyder, at vi skal huske at tænke os om. Ængstelse er et vink med en vognstang om, at vi skal forandre vores liv – give det ny mening. Kierkegaard siger, at vi skal turde at være chefredaktør i vores eget liv. Vi skal skrive vores egen historie og på den måde selv være med til at bestemme, hvilken person vi gerne vil være.

På den måde har Erik Lindsø lige illustreret, hvordan man med vid og humor kan få en stor filosofs tanker kogt ned til hverdagen. Jeg kan godt forstå, at Lindsø er en eftertragtet foredragsholder. Jeg er allerede fanget ind af fortællerens ord og kan mærke, at jeg kommer til at gå mange fortællinger rigere hjem i dag.

Skæbnefællesskaber

Som kaffen glider ubesværet ned, glider den ene fortælling hurtigt over i den anden. Vi taler videre om sjælsro og sindsdybde. Med referencer til en god gammel ven og Storm P. kommer vi rundt om den evige jagt på ungdom, og hvordan man kan ældes med accept af, at tingene forløber, som de gør. Erik Lindsø siger, at han på et tidspunkt har tænkt sig at holde et foredrag med titlen ’Retten til at blive gammel’. Han griner lidt og siger, at han dog ikke føler sig helt moden til det endnu.

Hvordan kan man ramme samfundstendenserne ind som fortæller? ’Når man rejser rundt i landet, og når man er højskolelærer, kan man fornemme, hvad der rører sig, og hvad der er på vej. Jeg noterer mig, at folk ikke gider have

så travlt mere. Folk i 30-40 års alderen kan måske have svært ved det, fordi de har sat sig så hårdt med arbejde og børn. Men folk i 50’erne har fået øjnene op for det.

Flere ønsker at sadle om og få et mere betydningsfuldt liv’, siger Erik Lindsø.

Hvorfor er fortællinger vigtige? ’Karen Blixen siger, at når vi fortæller for hinanden, så knytter vi skæbne. Hun kalder det for et skæbnefællesskab. Hun siger, at det stærkeste og vigtigste fællesskab, der findes, er der, hvor vi mødes i en fortælling. Det tror jeg, hun har ret i. I ’Den afrikanske farm’ fortæller hun om sit møde med Denys Finch Hatton. De er som nat og dag. Hun er den jordbundne, og han er rastløs og på farten hele tiden. Men de er begge to store fortællere. Når de mødes, sidder de ved bålet om aftenen og fortæller for hinanden. Da han meget tragisk falder ned og dør i et flystyrt, lever han videre i de fortællinger, han har fortalt.

Vi bruger også ordet ’livsvidner’ om vores møde med andre mennesker. De mennesker, der er en del af dit liv, bliver dine livsvidner’, siger Lindsø.

At møde et ældre menneske skaber sammenhængskraft

Erik Lindsø underviser efterlønnere i erindringsskrivning.

Når han holder foredrag i sognegårde, er det også det modne publikum. Men han har også stor erfaring med unge mennesker fra sine mange år i højskolen. Jeg spørger ind til, hvordan man i disse digitale tider kan fænge børn og unge med fortælling. ’Livet giver os erfaringskroge at hænge tingene op på.

Det at turde at give af sig selv, er et vigtigt bidrag over for yngre. Højskolemanden Georg Bendix på snart 80 år er en stadig aktiv lærer tilknyttet Rødding Højskole. Da der for nylig var et elevhold, der skulle rejse fra højskolen, havde en ung elev ind over evalueringspapirerne skrevet: ’Mere Georg’. Vi går galt i byen, hvis vi ikke tror, at livserfaringen har betydning. Unge kan godt lide livserfarne mennesker. At børn og unge møder nogen, der har levet årtier tilbage, er godt for at opleve sammenhængen. Når du lever mere end halvdelen af dit liv, har du oparbejdet en evne til at gennemleve. Det er væsentligt at møde nogen, der har gjort det. På den måde forstår man, at ting udvikler sig over tid’, siger Lindsø.

Han fremhæver, at der er noget særligt ved det personlige møde. I og med at unge mennesker har det visuelle medie meget centralt, kan det være en lise ikke at skulle møde det hele tiden. En levende fortæller er direkte. Det gør tingene mere intense, når man har alle sine sanser med.

Når Erik Lindsø rejser rundt og holder foredrag på friskoler, siger han, at det er vigtigt, at de holder fast i den gamle tradition med at have fortællingerne på dagsordenen. ’Man skal bruge det som en modstrøm. Det er lige før, at det er en protestbevægelse at gøre det nu. Men hvis du er friskolelærer, så varetager du en historisk tradition, som nogle har overleveret. Du er forpligtiget på at levere den videre. Friskoler er fortælleskoler’, understreger Lindsø.

Forskellige genrer til forskellige tider Vi har talt meget om livshistorier. Men hvorfor har de været så dominerende de senere år? Erik Lindsøs bud er, at vi i mange år har været meget individuelt orienterede.

Vi har skullet være vores egen lykkes smed og skabe et karriereforløb. Derudover lever vi i en mobil tid, hvor vi hele tiden skal forholde os til nye mennesker, som vi ikke kender. ’For en generation siden, der boede langt flere mennesker meget mere det samme sted hele deres liv. Hvis vi snakkede om uddeleren i den lille himmerlandske landsby, jeg kommer fra, så vidste alle, at hans kone drak, og at han var hysterisk. Da jeg i sin tid flyttede til København, skulle jeg forklare mig selv hele tiden.

Derfor er livshistorierne centrale. Andre kan kun lære dig at kende, hvis du har en historie at fortælle. Du kan selv fortælle, hvordan du er som hovedperson. Er du en vinder, en taber eller en hjælper? Mange unge højskolelever, der har været i udlandet, er godt i gang med at fortælle deres historie. De kan så korrigere den undervejs’, siger Lindsø.

Handler det ikke meget om selviscenesættelse? ’Det ord lyder så negativt. Jeg tænker mere, at det handler om en selvbevidsthed i forhold til, hvem man er.

Det er derfor, at livshistorier er interessante. De litterære fortællinger hægter sig i disse år på livshistorierne. Knud Romer, Erling Jepsen og Carsten Jensen er tre eksempler.

Vi kalder det autofiktion’, siger Lindsø.

Du siger altså, at forskellige fortællinger dominerer alt afhængig af, hvordan samfundet ser ud? ’Ja, vi har haft andre dominerende historier på andre tider. Lige efter vi var blevet medlem af EF i 1972, kom der en enorm interesse for Danmarkshistorien. Ebbe Kløvedal Reich skrev sin litterære Danmarkshistorie i 5 bind, hvor han fremstillede danskernes identitetshistorie.

DR lavede dokumentarprogrammer med Erik Kjersgaard, der tog seerne med rundt til danmarkshistoriske steder.

Piet van Deurs på jagt efter oldtiden sammen med arkæologer var nogle af de mest populære tv-programmer.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 27

Mange danskere hidførte sig selv tilbage til Jellingestenene i den periode. Vi havde brug for Danmarkshistorierne til at finde ud af, at det nok skulle gå alt sammen alligevel’.

Hvad bliver det næste, der kommer til at dominere? ’Det er svært at sige. Jeg tror, der kommer nogle fortællinger om kulturmøder. Vi er ved at få en stor kulturtilførsel lige nu. Et af mine foredrag hedder ’En fremmed kommer til byen’. Det handler om de tilflyttere, der i forbindelse med industrialiseringen kom til den himmerlandske landsby, jeg boede i som barn. Vi brød os ikke om de fremmede, som jo altså bare kom fra Randers og Grenå, fordi de havde fået arbejde i Viborg. Det var dengang, man stadig gerne ville bo på landet, selvom man arbejdede i byen. Vi boede 20 km. uden for Viborg. Men tilflytterne kom med ny energi og nye ideer, som har været med til at få landsbyen til at overleve. Jeg trækker historien op til i dag, hvor vi er i samme situation – blot kommer folk nu længere væk fra. Vi har en historisk erfaring med os, der handler om, at vi faktisk er ret gode til kulturmøde. Det er de historier, der er vigtige at få fortalt’, fortæller Lindsø.

Lokalitet eller globalitet?

Er vi stadig lokale? ’Humor og mentalitet skifter meget, når jeg rejser rundt i landet. Det har større betydning, end vi tillægger det. Tillægsord, der bruges til at udtrykke begejstring, er jeg som jyde ikke god til at bruge. Der er stor forskel mellem jyder og københavnere. Vi har en god talemåde, der hedder ’man kender hinanden på travet’. Det betyder, at man ikke behøver at sige noget, hvis man kender hinanden. Ældre mennesker kan sidde en hel formiddag uden at sige noget. Jeg har selv overværet en mand, der ved at vrikke med tøflen, fortalte sin kone, at han ville have mere kaffe. Hvorefter hun skænkede kaffe til ham også uden at sige noget. I min barndom hørte jeg aldrig nogen sige, at de elsker hinanden. Men det, at du ikke siger det, betyder ikke, at du ikke gør det. Den jyske fortælling er domineret af underdrivelse. Niels Hausgaard har gjort en dyd ud af det. Der kan ligge en kærlighed i det at kunne fortælle særprægende. Så bliver fortællingen en styrke til at fortælle om den egn, man kommer fra. Jeg boede i Sønderjylland i 18 år. Sønderjyder er et godt eksempel på, hvordan man kan være selvbevidst om den egn, man kommer fra. Men de har også en personlig historie, der trækker på verdenshistorien. Som himmerlænding skal jeg helt tilbage til Kimbertoget for at få noget verdenshistorie at trække på. Det er for lang tid at gå tilbage’, fortæller Lindsø.

I forhold til de nye generationer siger Lindsø, at der 28 Friskolebladet 11, 17. december 2015

nok vil være nogle, der gør op med det lokale. Nogle globalister der forlader det forankrede. Nogle af de fortællegenrer, der imidlertid kan binde kulturer sammen, er genrerne myter, sagn og folkeeventyr. De kulturer, der kommer hertil, har også disse genrer som en del af deres kulturhistorie. Disse genrer kan, ifølge Lindsø, derfor også komme på banen igen. ’Den eneste konstant lige nu er, at alt forandres. Der kommer folk fra andre kulturer på besøg i Danmark, som kender H.C. Andersens historier bedre end deres jævnaldrende i Danmark’.

Mødet med andre kulturer kan altså både skabe udsyn, men samtidig også få os til at kigge nærmere på vores egne fortælletraditioner. Men hvad med julens fortælling? Holder den stadigvæk, eller er den også under forandring?

Julen handler om at se frem til noget

Erik Lindsø refererer til teologen Svend Bjerg, der har fremsat begrebet ’grundfortællinger’. Danmarkshistorien er en grundfortælling. Den kristne historie fra det nye testamente, der starter med Jesu fødsel, er også en grundfortælling. K. E. Løgstrup taler om ’de suveræne livsytringer’, der er de gode ting, som er uomgængelige, og som vi næsten ikke kan leve uden. Det er tillid, den åbne tale, barmhjertighed, oprigtighed, omsorg og kærlighed. Julen er en grundfortælling, hvori disse gode ting kommer til udtryk. ’Vi siger, at julen er børnenes fest. Julen er noget, vi nærmer os lige så langsomt. Ordet advent kommer af adventure, som betyder eventyr. Det er som en opdagelsesrejse, når vi åbner den første låge i kalenderen eller tænder det første lys i adventskransen. Julen handler også om et barn, der kommer til livet. Alle børn elsker et nyt barn, der kommer til livet. Meningen kommer, når noget fødes. Vi taler tit om, at noget er meningsløst. Jeg kender en jordemoder, der fantastisk nok hedder Liv. Hun har fortalt mig, at det mest enestående ved hendes job er, at hun aldrig har mødt en far, der udbryder: 'Hvad Fanden er meningen?', når han står med sit nyfødte barn i armene’, fortæller Lindsø.

Han sammenligner historien om de forældre, der ikke er plads til i herberget med den amerikanske drøm. Det med at blive født som noget usselt, der ikke er plads til og så alligevel blive til noget stort. Det er en historie, vi elsker, og som fanger børn. Han vender tilbage til Løgstrups suveræne livsytringer om det gode og understreger, at omsorg er noget, der kan overvælde børn i 6-7 års alderen.

Det er en stærk fortælling, at der bliver født et menneske, der ikke er plads til, men som kommer til at skabe hele

historien. Gennem historien har det ofte været dem, der ikke duede til noget, der endte med at skabe noget stort.

Julens fortælling bliver derfor til et kærlighedsevangelie, der viser os, at den, vi ikke regner med, kan nogle gange vise sig at rumme noget kolossalt stort.

Lindsø taler videre om den ro, der er juleaften, når man går i kirke. Alle hilser høfligt på hinanden, når de kommer ud af kirken. Han refererer til Anna Sophie Seidelin, der i sin genfortælling af Bibelen har skrevet, at den 24. december falder alle menneskers hjerte i samme slag – om du er høj eller lav, rig eller fattig. Der er ikke særlige pladser i kirken. Hjerterne falder i samme slag i forhold til den samme fortælling. Jordtiden og himmeltiden bliver i dette øjeblik til et.

Hvad med dem, der ikke tror på Gud? ’Hvis du kalder dig ateist, må du alligevel forholde dig til Gud, når du bruger tid på at afvise ham. Det er jo altid en heftig diskussion. Jeg siger til de venner, jeg har, der er ateister, at der simpelthen ikke er nogen som dem, der skal forholde sig så meget til Gud. De skal hele tiden tage afstand til ham. De beskæftiger sig mere med Gud, end jeg gør. Hvis de ikke går i kirke juleaften, bliver de spurgt om, hvorfor de ikke gør det. Den ene ateist, jeg kender, er socialrådgiver. Hun bliver forarget over vores samfund, hvor konkurrencestaten æder alt det gode op ved vores velfærdssamfund, så vi ikke længere tager vare på den svage. Så siger jeg til hende, at hendes omsorgstrang og hendes vrede over omsorgssvigt skyldes en fortælling, vi har haft med os i 2000 år. Den er født med et barn i en krybbe’, smiler Erik Lindsø.

Hvad med det kommercielle ved julen? ’Forbrugersamfundet har jo været dygtigt. Men det har det jo med alting – også med de amerikanske traditioner som Valentine og Halloween. Men med julen mener jeg, at vi balancerer det et eller andet sted. Jeg har det ret afslappet med det. Det kommercielle har ikke nogen fortælling i sig. Det er et dilemma, vi slås med til mærkedage, men det er ikke nogen fortælling. Hvis du skal fortælle om en rund fødselsdag, du har haft, er det sidste, du fortæller om, hvad du fik i gave, medmindre det måske er en helt særlig gave’.

Hvilken rolle har de litterære fortællinger, der går igen i julen? ’Nogle gange har der været en rigtig god julekalender i fjernsynet. De litterære fortællinger og julekalendere er et supplement, der er med til at forstærke funderingen. Hvis noget er rigtig stærkt, kan du bruge det til noget andet. Danmarks Radio lavede på et tidspunkt en undersøgelse over, hvilke julekalendere der havde været mest populære, og som var blevet genudsendt flest

Erik Lindsø

Erik Lindsø kalder sig selv for højskolemand. Han er uddannet lærer og har desuden en uddannelse i religionsvidenskab. Han har arbejdet som lærer og forstander i højskoleverdenen i mange år og er stadig tilknyttet Rødding Højskole, som han var med til at genrejse, da den var lukningstruet for 9 år siden. Han har desuden arbejdet som kulturjournalist for DR i mange år. For 10 år siden startede han sit eget enmandsfirma ’Folkeakademiet’, hvorfra han arbejder som forfatter, kulturjournalist og foredragsholder. Han er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og har i år haft 142 foredrag. gange. Førstepladsen var dem, der tog udgangspunkt i det evangeliske budskab, på andenpladsen var det dem, der holdt fast i de gode nisser og tredjepladsen var dem, hvor der var noget dansk med. Det er da fantastisk med de tre ting. I en tid med sekularisering og verdsliggørelse, er julekalendere et modstykke til dette. Det er gode historier, der er til at digte videre på’, siger Lindsø.

Til at runde sin egen fortælling af om julen, refererer Lindsø til en jysk skolelærer, han kender, som engang skulle lave et krybbespil med en 4. klasse. ’I klassen gik Johnny, som havde fået stillet tre diagnoser. Han skulle være herbergsbestyrer i krybbespillet og blot sige en sætning – nemlig: ’Der er ikke plads til jer i herberget’. Det var gået fint, imens de havde øvet stykket. Men den aften, hvor de skal opføre stykket, løber medfølelsen af med Johnny. Da Josef kommer ind med sin gravide Maria, forklarer han til Johnny, som der står skrevet: 'Min kone er frugtsommelig og kan hænde, hun skal føde denne nat. Der skulle vel ikke være plads til os i herberget. Johnny svarer, som han har lært – og på klingende jysk: 'Nej, der er æ plads til jer i herberget.'

Men lige den her aften får han ondt af dem. Og hvad vil ikke alle forældre sige til, at han smider en gravid kvinde ud i kulden, så det ryger spontant ud af ham: ’Men så kan I sgu få mit værelse’. Det er historien om den barmhjertige samaritaner, der sidder i os. Vi kan da ikke sige, at der ikke er plads til en, der skal føde sit barn. I sit spontane udbrud kommer Johnny til at rumme hele den evangeliske fortælling’.

Erik Lindsø konkluderer, at julen er en af de stærkeste fortællinger, vi har, og det er en fortælling, der er med til at bære vores kultur oppe. Med de ord runder jeg mit besøg af og går hjem med rygsækken fuld af gode fortællinger, som jeg kan fortælle videre til familien derhjemme.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 29

Katja Nordbo følger undervisningen på en af skolerne, School for Life står bag.

Friskolelæres rejsedagbog fra Ghana

Af Katja Nordbo Lærer på Glamsbjerg Friskole

Røget flagermus og rottekød

Jeg er ankommet godt til Ghana. Vi blev en smule forsinkede, for da vi kom til landingsbanen i Accra, holdt der et ukendt fly på vores landingsbane, som ikke var i kontakt med tårnet, og som ingen vidste, hvor kom fra! Heldigvis var piloten kvik, så han fik os i luften igen, indtil der var fri bane.

Vi er nu på vej fra Accra til Tamale.

12 timers bumletur i bil. Vi holder tit ind til siden og køber bananer, ananas, nødder og andre lækkerier. Ved vejboderne kan man også købe røget flagermus og rottekød. Mine ghanesiske venner siger, at det smager vildt lækkert, og at jeg er lidt fjollet, fordi jeg ikke tør smage flagermus og rotte.

Klappet ind i huset

Jeg er i dag ankommet til Balchisus hjem. Jeg blev kørt hertil i en fed jeep med privatchauffør. Ved ankomsten til huset ved 10-tiden kom familien 30 Friskolebladet 11, 17. december 2015

bestående af cirka 20 personer ud til bilen. De sang og klappede mig hele vejen ind i huset og knælede for mig!

Så fik jeg smukke plastik-blomster, kage og alkoholfri vin.

Et skattekammer

Ghana er et stort skattekammer.

Landet er spækket med guld og mineraler. Overalt er der fantastiske blomster, og ens æstetiske sans bliver konstant fodret. Befolkningen er gudesmuk med deres kulsorte hud og farverige klæder. Deres gæstfrihed og hjælpsomhed er noget af det mest overvældende.

Som kontrast til alt dette står den ekstreme fattigdom. Folk lever i yderste nød her. Halvdelen af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse. I landsbyerne kommer kun cirka halvdelen af børnene i skole. Plus at Ghana er en stor skraldespand. Det flyder med affald overalt. Plastik, bildæk, madvarer og ekskrementer.

School for Life er en afdeling af Ghana Venskabsgrupperne. Initiativet har siden 1995 gennem modersmålsundervisning og moderne pædagogik uddannet mere end 100.000 børn, der ellers ikke ville have lært at læse, skrive og regne. School for Life har i flere år haft et lærerudvekslingsprogram, hvor ghanesiske og danske lærere besøger hinandens lande og skolesystemer.

Mere information på: ghanavenskabsgrupperne.dk I 2014 var Dorte Holm Hansen fra Tandslet Friskole afsted (Friskolebladet nr. 11, 2014), og i år har Katja Nordbo fra Glamsbjerg Friskole været tre uger i Ghana.

Der bringes her en forkortet udgave af hendes rejsedagbog.

Hvordan er landet mon endt her?

Formentlig noget med kolonisering af blandt andet mit eget folk!! Det har jeg det meget svært med hernede. At sige at jeg er fra DK! For jeg ved jo godt, hvad vi gjorde ved landet dengang for længe siden, men som stadig den dag i dag præger landet.

Min respekt for projekt "School for Life" er steget anseligt efter at være kommet hertil. De har jo vir-

Lærerne belønnes

Mandag deltog jeg i et stort officielt program. Det hedder "Teachers Awards", og det transmitteres i hele Ghana på tv og i radio.

Her belønner man landets lærere for at have været dedikerede og engagerede. Lærerne belønnes med Katjas ghanesiske familie. I Ghana er kernefamilie vaskemaskiner, blendere, ikke en del af kulturen. Det er den udvidede familie. computere, kameraer og sågar huse og biler!

I Ghana hænger man kelig gjort en forskel i det her land! sig ikke så meget i ordentInd imellem bekymrer det mig, om lighed og klokkeslet, og det er dejligt landet nu også har arbejdspladser befriende. Vi vidste kun, at vi skulle til alle de nyuddannede mennesker, komme klokken 9.00, og vi havde som projektet (SFL) klækker ud. forventet at være færdige til middag.

Jeg tror det ikke. Så der er stadig et Programmet sluttede klokken 22.00 stykke vej for Ghana, og de vil de om aftenen! næste mange år fortsat have brug for Ghaneserne er enormt dygtige til ildsjæle, frivillig arbejdskraft, donaat navigere i de flydende mødetider tioner og opmærksomhed omkring og alle ændringerne. På den måde er situationen. de også meget mere til stede i nuet.

Jeg ville ønske, at vi kunne overføre bare lidt af det til DK, hvor vi bruger Nedbrændt minibus så meget energi på ikke at spilde Jeg har i dag haft en meget, metiden samt at være punktlige. Jeg kan get spændende dag. I morges blev godt lide at spilde tiden. Jeg nyder Madam Balchisu og jeg hentet af ventetiderne og forsinkelserne, som privatchaufføren. Vi skulle besøge vi udfylder med latter og snak. kongebyen Yendi og møde kongen.

Til Teachers Award var der lavet et Køreturen tog 2 timer, og jeg nød at fint program, som blev udleveret i en se høns, får, geder og kvæg vandre flot brochure. Dog var programmet om i gaderne uden en hyrde. Nogle for dagen blevet ændret, så vi brugte gange går trafikken helt i stå, hvis i stedet brochurerne som vifte mod dyrene ikke gider at flytte sig, og så varmen. Mange fine VIP's deltog. må man bare vente. Det er nemlig Både høvdinge i traditionelt stammevigtigt ikke at påkøre nogle af dytøj og politikere i jakkesæt. Vi hørte rene, da de tilhører meget fattige musik. På scenen stod et europæisk mennesker. inspireret hornorkester med ens På turen til kongebyen så vi en uniformer og meget rene linjer, og udbrændt minibus. Chaufføren forlige ved siden af stod de traditionelle talte os, at den havde tilhørt nogle musikere med deres fantastiske trommennesker, som stjal dyr fra bøndermer, perleudsmykning og farverige ne. Denne gang var de dog blevet stammetøj. opdaget, så høvdingen og hans beDer var mange spændende taler boere havde befriet dyrene og derefpå programmet. Blandt andet landets ter brændt minibussen af.

vicepræsident. Desværre var lyden lidt ringe, så det var svært at koncentrere sig. Så i stedet for sad folk og så film på deres tablets, talte i telefon, spiste frokost eller bare hyggede sig.

Topmotiverede elever

I går besøgte jeg 3 landsbyskoler.

Den første var en folkeskole, som er under Madams distrikt. Måske har hun udvalgt en særlig god skole at vise frem for mig, for her fungerede tingene rigtigt godt. Dygtige og motiverede lærere. Efter standarden her havde de lækre klasselokaler og sågar med whiteboard. Jeg ville ønske, at de også havde haft toiletter.

Urin og afføring i skolegården er ikke godt for nogen.

Jeg overværede it-undervisning i en 9.klasse og tænkte på min egen klasse på friskolen. I denne klasse havde de (også) en kompetent lærer, men ingen computere, så læreren demonstrerede på sin egen tablet, og så stod en 20-30 krøllede og nysgerrige unger omkring katederet og prøvede at følge med. Børnene i Ghana er topmotiverede for at lære og yderst veldisciplinerede. De har forstået, at uddannelse kan være deres vej ud af armod.

Brusebad og wc, men ingen vand

Dette er min sidste nat i Madam Balchisu Directors hus. Det er med vemod, at det allerede er slut. I morgen skal jeg på et vandrehjem og samarbejde med School for life og mine danske kolleger. Det bliver sikkert ligeså forrygende.

Vi skulle også besøge høvdingen af Sang. Han var ung og utrolig flot.

Han havde en kriger stående ved siden af sig. Hans funktion ville vi i DK kalde bodyguard eller Security.

Han passer ikke kun på høvdingen, men på hele landsbyen. Efter at have Friskolebladet 11, 17. december 2015 31

fået 10-12 cola-nødder, bød han mig at blive siddende ved siden af sig.

Han ville tildele mig et traditionelt navn. Mit stammenavn er Tinabiya.

Det betyder, at jeg er blevet sammenlagt med dem. Budt ind i fællesskabet! Da mit navn var blevet mig givet, begyndte 2 kvinder at hvine/ skrige meget højt. Det var for at fejre mit navn. Ligesom en fanfare eller en trommehvirvel.

Jeg lovede at komme tilbage!

Derefter besøgte vi folkeskolen i Sang. Vi blev modtaget med stammedans og stammemusik til den helt store guldmedalje. Alle børnene var samlet under nogle træer, og så måtte de stille mig spørgsmål. Jeg havde nogle gode samtaler med disse børn og unge. Da vi skulle derfra, dansede vi hele vejen hen til bilen, for lige bag os gik musikerne samt hele skolen som følge, og traditionen byder, at man så danser afsted. Ved denne skole bad de mig holde en lille tale, og så var det bare om at improvisere. Jeg er glad for, at generthed ikke tynger mig!

Misforstået hjælp

Hvide mennesker føler ofte stort behov for at hjælpe (Afrika), og det gør jeg også selv. Men nogle gange bliver det lidt misforstået. En fond fra USA har opført en dejlig bygning til skolens yngste. De har endda opført brusenicher og toiletter. Besynderligt nok har de ikke taget højde for, at skolen ikke har vandforsyning, hvorved man ikke kan bruge nogle af delene! Amerikanerne ville komme tilbage og løse det, men de kom aldrig!!

Sammen med School for life folkene skulle vi nu besøge 2 skoler, som for alvor lå langt ude i bushen!

Vi kunne knapt komme frem pga oversvømmede veje. Faktisk badede glade børn i vandhullerne, hvor vi kørte... Så på trods af vildt besværlige veje, blev turen en fest! Børnenes 32 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Madame Balchisu, en høvding i en lille landsby og mig selv.

latter og glæde ved vandet opvejede det hele. Disse 2 skoler var en fornøjelse ud over det sædvanlige.

Omgivelserne var beskedne. Nogle ville sågar sige tarvelige. Men begge steder var underviseren motiveret og anerkendende, og børnene var sultne efter læring. Undervisning kan rent faktisk sagtens finde sted under et træ!

Jeg er nødt til at berette 2 små pudsige observationer, før jeg skal sove min sidste nat i Madames hus.

Ved den ene politiker stod en fin og topmoderne ambulance parkeret foran hans traditionelle hytte. Madams meget dygtige og veluddannede PRmand forklarede, at det var nogle venlige hvide, der mente, at Ghana manglede ambulancer, så de havde foræret dem nogle. Pr-manden forklarede leende, at i de små samfund bruger man en slags medicinmand, så nu stod ambulancen til pynt og havde aldrig været brugt!

I mine omgivelser i Ghana, sætter man pris på værdig og anstændig påklædning. Det betyder fx ingen bare ben. Man kysser ikke offentligt, og man krammer heller ikke offentligt. Til gengæld er der 100 procent tolerance omkring amning. Og her taler vi altså ikke om diskret amning halvvejs tildækket af en bluse. Hele brystet hives frem, og ingen løfter et øjenbryn.

Jeg er blevet bedt om at rejse til Yendi for at sige farvel til dronningen samt høvdingen i morgen. Madame siger, at hun vil gifte mig væk til høv-

dingen i morgen, og at jeg skal tage mit nye skræddersyede tøjsæt på til lejligheden. Madame har god humor (håber jeg).

Lidt mere Ghana til Danmark

Sent i morgen aften begynder rejsen mod DK. Jeg har nydt, oplevet, lært, udviklet mig og skabt stærke relationer hernede. Min "familie" siger, at jeg er blevet en afrikansk kvinde, og at jeg burde blive.

Jeg undrer mig nogle gange over, at jeg aldrig er syg, når jeg rejser.

Her i Afrika er jeg omgivet af en million, milliard bakterier, og jeg har spist virkelig skummel mad fra markedet samt dagligt spist deres salat vasket i det vand, som jeg nok ikke kan tåle. Men jeg bliver ikke syg.

Slet ikke. Jeg føler mig i trivsel. Jeg sover endda også mindre end i DK, og mit program har ellers været benhårdt her i Ghana. Hvad mon der er anderledes i DK!? Klimaet, overholdelse af tid, stress, effektivitet, for lidt latter, fortravlet tilværelse.

Jeg håber, at jeg kan tage lidt af Ghana med hjem til Danmark, for jeg er så træt af at have travlt. Det kan ikke være sundt for nogen/noget.

Ghana, jeg kaster mig i støvet for dig. Du er lidt ustruktureret og kaotisk, men dit folk er leende og glade trods fattigdom og en hård tilværelse. Du gør noget helt særligt ved mennesker.

Ledelse ved frie skoler er afgørende for skolerne Af Claudi Clausen

Dansk Friskoleforening har i et år afviklet flere ledelseskurser forskellige steder i landet. Ledelsesopgaverne på friskolerne er blevet mere og mere komplekse – og ledelsesopgaverne er hele tiden under forandring. Dansk Friskoleforenings ledelseskurser er udtryk for, at udvikling og professionalisering af skolernes ledelser har høj prioritet.

Kristian Dissing, der til marts har været skoleleder på Tønning-Træden Friskole i tre år – og tidligere har været forstander på en efterskole i seks – deltog i januar 2015 i kurset ”Ledelse af Fri Skole” fra onsdag til fredag på Brandbjerg Højskole.

På trods af adskillige år som leder, meldte han sig til ledelseskurset.

Det forklarer Kristian Dissing således til Friskolebladet: ”Man kan ikke bare tage et ledelseskursus og så tro, at man så bare kan det. Ledelsesrummet ændrer sig hele tiden. Og man har brug for den sparring, man får ved at møde andre friskoleledere og ved at få nye input fra de kompetente folk, som friskoleforeningen har sat til at afholde kurserne.

Og så er det en god måde at komme ind i friskoleverdenen på. Det har været nyt for mig, der kommer fra efterskoleverdenen. Det har også været en god måde at møde Dansk Friskoleforening og foreningens konsulenter på. Det gør det lettere bagefter at ringe til Friskolernes Hus og tale med konsulenterne, når man har mødt dem personligt og har lært dem at kende.”

Er der nogen ide i at vende tilbage til det samme kursus flere gange? ”Det var lige præcist det, jeg syntes er godt tænkt af friskoleforeningen. Man vælger sig på et af tre studiekredse: Ledelse, Skolens Økonomi eller Personaleledelse. De tre studiekredse går igen år for år. Det betyder jo, at når jeg melder mig til igen, så er der mulighed for at vælge et af de andre temaer. Og får man lyst til at være med det fjerde år, så formoder jeg, at der er løbet så me-

get vand i åen, at man roligt kan vende tilbage til samme studiekreds som tidligere, fordi der er sket så meget nyt i mellemtiden.

Det var temaerne i de tre studiekredse, der fangede mig. Det var det, der gjorde, at jeg meldte mig til.

Men faktisk var vi fire skoleledere, der tog afsted sammen. Vi har et Kristian Dissing. skoleledernetværk, som mødes jævnligt, og da vi spottede ”Ledelse af Fri Skole”, som foreningen udbød, så spurgte vi hinanden: ”Skal vi ikke tage af sted sammen?

Det har siden været rigtig fint at have nogle fælles referencer. Man får nogle håndtag og referencer kollegerne og skolerne imellem, men også i forhold til friskoleforeningen. Det har været ret vigtigt for mig, og på den måde er sådan et kursus noget, jeg vil vende tilbage til.” ”Ledelse af Fri Skole var rigtig veltilrettelagt, og det var heller ikke for lang tid. Man ankom onsdag eftermiddag, og så kørte man hjem ved frokosttid fredag, så man både kunne nå at være på skolen onsdag og lige runde skolen igen fredag sidst på dagen.

Ud over studiekredsene var der også et par inspirerende aftenforedrag. De havde karakter af refleksions-input.

Ting, man kunne tænke over. Det var jo ikke noget, jeg kan gå direkte hjem og bruge på kontoret i morgen, men det gav anledning til refleksion over, hvad det er, der holder os sammen i de frie skoler. Hvad det er, der adskiller os fra privatskolen, og hvad det er, der adskiller os fra folkeskolen. Det, der er kittet i vores skoleverden.

Det kan man have brug for, når man f.eks. skal forklare forældre, hvad der er særligt ved friskolen.”

Kristian Dissing sluttede med en opfordring til Dansk Friskoleforening: ”Friskoleforeningen bør tage fat i de nye skoleledere og sige: ”Det her skal I simpelthen prioritere at komme med på. Det er vigtigt, I kommer af sted. Ledelsesskurset giver også god mulighed for at finde et netværk at indgå i."

Friskolebladet 11, 17. december 2015 33

Bonden, digteren, højskolemanden, thyboen Tom Kirk døde fredag d. 13. nov. 2015 84 år gammel ”Det er Tom!”Når telefonen ringede efter 21, så var det enten min bror eller Tom. Mennesker der ikke tænkte på døgnets indretning, men ringede når der var brug for kontakt. ”Det er Tom!” og så skulle der ikke snakkes om familie og børnebørn og sidste tur til Norge. Nej, der var altid noget på færde, vigtige sager der skulle drøftes, tages stilling til, en artikel der skulle kommenteres, en generalforsamling der skulle arrangeres, eller en sangtekst som han ønskede at få kommenteret.

Tom var altid forrest: i folkedansen, i fællessangen, i det praktiske arbejde, i alle gøremål der vendte sig mod klynk og navlepilleri. Man kunne godt slå sig på ham, kanterne var markante, men også dem der fik ham til at stå fast, når alle andre var ved at trille ind i en eller anden stemningsrus. Visse regler kunne man godt bøje – ”det er nemmere at få tilgivelse end at få tilladelse” – men principperne bag ”et jævnt og muntert, virksomt liv på jord” kunne der ikke rokkes ved. Når Tom Kirk. mennesker søgte at udelukke for at hytte sig og sine, så slog Tom Kirk dørene op: kom indenfor. Hvis du vil være med i og bidrage til et folkeligt fællesskab, så er du velkommen her; om du er skæv, sort, muslim eller almindelig kommunefarvet dansker.

Allerede som dreng blev Tom ført ind i den kamp for frihed og myndighed, der skulle præge hans gøremål resten af livet. Når han som 12-13 årig blev sendt af sted på cykel med budskab fra faren, Jens Kirk, til en modstandsmand et sted i Thy, så blev der ikke stillet spørgsmål om rimelighed og fornuft. Det var noget der skulle gøres.

Et andet markant aftryk i Toms liv kom fra mødet med højskolen, gymnastikhøjskolen i Viborg, Støvring Højskole og forstanderen Poul Grosbøl. Dog tør man nok sige at det allervigtigste udkomme af højskoletiden var de livslange venskaber som blev etableret der og ikke mindst mødet med Inga, Toms store kærlighed og trofaste livsledsager.

Manddomsårene blev præget af den store families almindeligt slidsomme bondeliv koblet med en utrættelig kamp for den frie, folkelige åndsudfoldelse, især som den manifesterede sig i de frie skoler: børneskoler, efterskoler, højskoler, Fri-og Højskoleblad og hjertebarnet: Højskolen i Thy med den prægnante målsætning om at ”kæmpe for ånd, sandhed og folkelig frigørelse.” Hans sind rummede mange, storslåede facetter; rationalisten der planlagde og udtænkte, den visionære som så noget blive båret frem af skønsomhed og tillid, romantikeren der i sagaen og myten fandt kraft, drømme og længselsbilleder til nye generationer. Og vel kunne han ligne vildmanden i det danske våben, men han var også en digter med dyb sans for det kvindelige i tilværelsen; han kunne tale henført om Freja og Frigg, om skjulte kilder til oplysning i længslens labyrint, om ravets skønhed. Der var frisk luft omkring Tom. Hans begejstring for at være til i lige netop dette liv var smittende. Kunne man ind i mellem føle sig forpustet i hans selskab, så kunne man også altid glæde sig over at der ikke blev sat noget lys under skæppe her. Hovedet blev aldrig stukket i busken og talenterne ikke gravet ned. De blev kastet i grams, og det var bare at tage imod. Og give videre. Helst i ”en levende fortælling.”

Det er en stovt thybobonde der er død. Det er Tom Kirk der er død. Jeg er taknemmelig for at have kendt ham i så mange år. Æret være Toms minde.

Erik Lyng Stenager 55, Sjællands Odde 34 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Noget om fortælling Af Tom Kirk

Når hjertet løber fuldt med mer', end tankerne kan råde, når glæden syn's uendelig, og livet er en gåde, når det er svært at sige de forløsende ord om glæden, legen, latteren og det, hvorpå vi tror, så må vi finde billeder, der ligner det, vi aner: en rosenbusk, en månestråle, sang af vilde svaner, en hånd i min, et kærligt blik, en hjemlig duft, en kølig drik.

Ja, jeg må gi' en melding i en hjertelig fortælling.

Når angsten for at miste kvæler håb og liv og grøde, når ligegyldigheden piner modet helt til døde, når det er svært at sige de forløsende ord, når løgn og gru og gerrighed forgifter vores jord, så må vi finde billeder, der ligner det, vi aner: en grå pedant, et barn i nød, en skabet ulv, der glaner, en øde tomt med visne træer, et bange blik, et tåget vejr.

Da søger jeg en melding i en skæbnetung fortælling.

Når håbet om at leve nu bli'r genfødt og til stede, når vi kan ta' imod vort liv i både gru og glæde, når det er svært at sige de forløsende ord om drømme og om længsler og om skjulte frø, der gror, så må vi finde billeder, der ligner det, vi aner: trækfugleflugt og hanegal og fjerne stjernebaner, et hav i dis, en svanger mor, en fremstrakt hånd og børn, der tror. - Og livets egen melding bli'r en levende fortælling.

Tom Kirk 1990

Friskolebladet 11, 17. december 2015 35

Anmeldelse:

Matador og kristendom 24 fortællinger om vort liv Ronald Risvig

Ronald Risvig er en kendt mand i dansk friskole. Han var i sin tid leder på friskolerne i Brund og Rødding, i dag er han valgmenighedspræst i Aulum. I mange år var han forstander for højskolen for sindslidende, ”En Bro til Livet”.

Og i mange år har han holdt foredrag om ”Matador”, Lise Nørgaards berømte serie om en provinsby i Danmark fra 1929 til 1947. Serien giver, mener han, et særdeles fint udgangspunkt for at undersøge, hvordan kristendommen er indvævet i dansk folkelig kultur.

Denne undersøgelse har nu udmøntet sig i en bog med titlen ”Matador og kristendom, 24 fortællinger om vort liv” – under mottoet ”Sådan kan vi spejle vort eget liv i Korsbæk, der ikke bare er en by i provinsen men også en tilstand i vor krop og sjæl”.

Historiens hovedperson er den vindskibelige Mads Skjern. Han stammer fra det missionske Vestjylland og opfatter uden tvivl sig selv som kristen. Han bliver formand for menighedsrådet – og beder aftenbøn. Hans bror Kristen siger på et tidspunkt: ”Mads, du som beder til Gud… jeg håber, du takker ham for Ingeborg.” Kristens ord gør Mads lidt eftertænksom, og han svarer da også:”Ja, uden hende var jeg måske ikke så meget værd.” Hvortil Kristen kort bemærker: ”Næh, det var netop også det, jeg tænkte.” Mads kunne godt have udeladt ordet ”måske”. For uden Ingeborg var han ikke så meget værd. Det vil sige: i Guds øjne er vi alle noget og lige meget værd. Men det værdifulde ved medmennesket aktualiseres og fremkaldes netop i mødet med den anden”, hedder det i bogens afsnit 10.

I bogens – og seriens – optik er det centralt, at mennesker er noget i kraft af forholdet til medmennesket. Da den missionske faster Anna bebrejder Mads, at han ikke har passet bedre på broderen, svarer Mads vredt: ”Jeg er ikke min brors vogter!” Men, siger Risvig, vi er alle hinandens vogter, ikke fordi vi skal spærre hinanden inde i moralske fuglebure, men fordi ”vi holder alle noget af vor Næstes liv i vore hænder (Løgstrup).”

36 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Det får Maude at vide på en temmelig barsk måde, da hendes søn Ulrik efter Ellen Skjerns bryllup med Mogens Lamborg fortæller hende, at ”Du har altid været god til at få din vilje på vores bekostning”. Denne scene knytter Risvig sammen med beretningen om Lazarus' opvækkelse. Maude er som en levende død, der gemmer sig for livet, så snart det går hende imod – de mange scener, hvor hun går op i seng, er jo næsten blevet en ikonisk del af dansk selvforståelse.

Men: ”Som en anden Lazarus vækkes Maude, og hun er i færd med at blive kaldt ud i lyset – ud til livet”, skriver Risvig.

Da jeg så ”Matador” første gang, tænkte jeg, at Maude som skikkelse var temmelig karikeret. Men Risvig har ret.

Der sker jo virkelig en forvandling med den tilsyneladende livsuduelige og måske lidt indskrænkede Maude, så hun ved slutningen fremstår som et helt andet menneske.

Den jævnføring, som Ronald Risvig her foretager med Biblens fortælling om Lazarus' opvækkelse, kan stå som eksempel på hans metode gennem hele bogen. Læs den!

Stephen Mønsted Ronald Risvig: Matador og kristendom.

24 fortællinger om vort liv.

Illustrationer ved Lene Melchiorsen. dr-risvig forlag 2015 www.dr-risvig.dk 186 sider. 298 kr. inklusive porto og forsendelse.

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Følelse, fantasi – og så kan vi komme til forstand Af Iben Benedikte Valentin Jensen cand. pæd. pæd, master i professionsvejledning og sokratisk facilitator Julen nærmer sig. Det er altid ambivalent for en voksen. Julen handler i dag primært om fællesskab og forbrug. Det første har vi en længselsfuld sult efter, det sidste er vi så ulidelig mætte af. Og hvad med kristendommen? Hvor placerer vi Jesus, når vi træder rundt om træet og synger grundtvigske salmer midt i en senmoderne, sekulariseret, videnskabsbaseret tilværelse? Indenfor pædagogikken fik vi vores egen frelser i eftertidskrigen: Pippi. Hun kunne stort set gå på vandet. Hun kunne i hvert tilfælde bære en hest.

Men ville Pippi være blevet forelsket? Hvordan ville hun overhovedet få et parforhold? Faldt hun pladask for en fadertype, der mindede om en sørøver? Blev hun gift med en fisker eller olieplatformsarbejder, som altid var væk og derfor mindede om at være på de syv have. Fik hun en kontormus, som kunne være kontrast til hende eller tværtimod en kunstnertype, der også malede på alle væggene og syntes, det var helt naturligt at vaske gulv med gulvskrubbeskøjter.

Blev hun lesbisk, fordi hun ville forbindes med det kvindelige, nu hendes mor var død så tidligt? Hvis hun fandt en mand, kunne de så enes om rengøringen? Ville hun finde sig i at skulle gå på kompromis, kunne de overhovedet opdrage børn sammen? Hvis det var en håndværker, kunne han så ordne Villa Villekulla uden at kny, og hvad ville Pippis svigerforældre tænke om hende? Giftede hun sig med en tryg pligtbaseret mand og var utro med en livlig lystfikseret loverboy? Eller omvendt? Eller tog hun uundgåeligt en lærer eller pædagog og oprettede en friskole baseret på frigørelsesteorier og fri leg? Hvordan nu med globaliseringen, test, evalueringer – sad de nu sammen og sang overlevelsessange om faglighed og dokumenterede, at deres progressive elever kom videre i uddannelsessystemet? Hvordan ville Lindgren skrive den bog videre, hvis hun skulle have fulgt Pippi ud af sidste årtusinde? Var det endt i kvindefrigørelse og karriere-frihed? Pippi som kreativ manager for et eller andet innovativt firma?

Man bliver jo helt vanvittig ved tanken om, hvordan Pippi endte og endnu mere vanvittig ved ikke at vide det. For det er jo mit liv, min generation, et helt segment af nordiske kvinder. Man kunne hævde, at Pippi aldrig blev voksen eller omvendt, at Pippi i stedet jo allerede var voksen. Hun havde frigjort

sig fra sine forældre, tænkte selvstændigt og kunne tage ansvar for eget liv. Hun havde endda overskud til andres. Jeg tror pokker, at hun ikke havde brug for opdragelse og undervisning, hun var jo allerede voksen som 9 årig! Et kompetent barn, som Jesper Juul kaldte det i 80'erne. Hun havde simpelthen ikke brug for pædagogik, fordi hun allerede var nået til formålet for al pædagogisk praksis: Pippi var selvstændig, en personlighed; er ikke i tvivl om, hvad hun vil og må eller ikke vil... Da hun begynder i skolen, er det, fordi hun lige har lyst til at have ferie. Og da hun går, er det, fordi hun keder sig. Hendes frie fortællinger og tegninger på væggene ender brat i en fællesang på klassen, hun ikke magter. Tommys og Annikas verden derimod ender altid med en fællessang og benstand ved pultene. Pippi kendte ikke de sange, kendte ikke ordene, vidste ikke, hvordan skolens fællesskab fungerer. Hun digtede sine egne sange. Er det godt, gik hun glip af noget, kan man blive moden, hvis man ikke også kender til tvangen og fællesskabet? Hvilken form for voksendom havde hun, når hun ingen forpligtende fællesskaber havde? Når hendes eneste kontakt med institutioner og rituelle rum var gennem Tommy og Annika. Var hun så gennemindividualiseret, at det ikke var muligt at bygge et solidarisk samfund op på om idealet om Pippi? Og vi endte derfor i vores konkurrencesamfund?

Vi kan kun gætte. Pippi er nu engang fiktiv og fastfrosset som 9-årig. Vi andre er dødelige og – uanset årsagen – midt i et samfund, der politisk går stik imod de grundtvigske værdier: ”Frihed og fællesskab” er blevet til ”teknokrati og totalitet”. Jeg tager hellere idealet om en evig 9-årig til enhver tid. Og Jesus. ”Først menneske, så kristen”. Det er det, som julen handler om: Først må vi møde vores følelser og fantasi, og så kan vi komme til forstanden. Det er også fundamentet for en realistisk pædagogik. Og det, som de frie skoler kan. De kan – ulig folkeskolereformen – fastholde elevens mulighed for at være barn, før det bliver voksen.

Det er i de frie skoler, der findes tro, håb og kærlighed for os skolefolk i dag.

Rigtig god jul til alle jer, der er med til at beskytte, bevare og udvikle de frie skoler.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 37

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

Oplevelser for livet Nord-­‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil EftErskolEn for musik og tEatEr

www.gfeskole.dk 38 Friskolebladet 11, 17. december 2015

www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Stillinger

Bøgetorp ApS til Højer Efterskole Forstander

HØJER

EFTERSKOLE

Konsulenthuset Bøgetorp søger en forstander til Højer Efterskole

Højer Efterskole er beliggende i den smukke sønderjyske natur ved marsken og vadehavet – en enestående natur i Danmark.

Efterskolen er en spændende og velfungerende skole med gode faciliteter og rammer. Der er plads til 90 elever fordelt på 8.-9.-10. klasse.

Ud over de traditionelle skolefag undervises der som linjefag i kampsport, spring, sprog, musik og japansk. Gymnastik er obligatorisk for alle elever og en vigtig del af skolens fællesskab.

Skolens grundsyn er at drive en moderne grundtvigsk præget efterskole med udgang i grænselandets historie og kultur. Man ønsker at styrke respekten for fællesskabet i ord og handling.

Højer Efterskole kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse • En efterskole med en god økonomi og elevtilgang • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe • En skole med højt aktivitetsniveau med henblik på elevernes trivsel og udvikling • En arbejdsplads, hvor humør og gejst i udstrakt grad præger hverdagen • En velfungerende og engageret bestyrelse • Mulighed for at overtage skolens rummelige og flotte forstanderbolig Vi søger en forstander som • er synlig i hverdagen, har en naturlig autoritet og er visionær • har ledererfaring, kan samarbejde på alle planer og kan tage ansvar

bliver lagt på Dansk Friskoleforenings hjemmeside som "bladre-pdf", hvor man kan læse ældre numre af bladet.

Gå ind på Friskoler.dk > Friskolebladet > Online version

• • • •

har pædagogisk indsigt og ser kommunikation og åbenhed som en vigtig faktor kan indgå i fornyelse og styrke personalets udviklingspotentiale har økonomisk indsigt og formår at styre skolens daglige økonomiske ledelse er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin ledelsesstil

Forstanderens profil: • Du har empati, engagement og brænder for at arbejde med unge mennesker • Du formår at holde styr på de daglige praktiske opgaver • Du er dynamisk, åben og troværdig – lytter og støtter • Du evner at skabe begejstring omkring dig • Du kan debattere og omsætte pædagogiske tanker og ideer til handling • Du vil efterskolelivet og er en god sparringspartner for dit personale Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand Martin Brunsgaard (6172 6965).

Tiltrædelse snarest muligt Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 - 493.201 (marts 2012).

Send ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag som PDF- eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 8. januar 2016 kl. 12.00.

Jobsamtaler afholdes 14. og 21. januar 2016.

Målret skolens stillingsannoncer Trio-annoncer

Priser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

Højde x bredde 1/1 side 227 x 172 mm 1/2 side 227 x 84 mm 1/2 side 110 x 172 mm 1/4 side 110 x 84 mm

Pris (s/h) 16.000,8.800,8.800,5.500,-

Farvetillæg ved alle formater: 1.500,Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder).

Du henvender dig blot til et af bladene.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 39

Stillinger

Brøderup Brøderup Efterskole søger viceforstander

Efterskole

Rødding Friskole

Dansklærer til udskolingen Vi søger en dygtig friskolelærer med undervisningskompetencer indenfor dansk i 8.-9- klasse, hvor du også skal være klasselærer.

Du skal kunne arbejde med elevernes trivsel og læring gennem dialog, og se dannelse som et væsentlig perspektiv og mål for din undervisning. Erfaring med innovation og projektledelse vægtes højt idet du skal indgå i et lærerteam omkring projektfag i 7-9 kl.

Derudover vil vi gerne høre om, hvad du brænder for.

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker, skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund.

De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning.

Brøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur.

Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende.

Dine arbejdsopgaver • Varetage den daglige pædagogiske ledelse • Undervisning på – 10. klasses niveau • Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre • Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration • Stå for planlægning i forhold til lærere og administration • Deltage i markedsføring og profilering af skolen • Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolen Derudover dækkes også vagter og arrangementer, som struktureres i samarbejde med forstanderen.

Dine kvalifikationer og kompetencer

• • • • • • • • •

Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse Relevant faglig baggrund og dokumenteret ledelseserfaring God igangsætter og afslutter Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag Brænder for at omgås og kende eleverne Er stabil, pligtopfyldende og robust Kan identificere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag Hvis du i tillæg kan spille klaver/guitar eller synge for, vil det være en fordel

Vi tilbyder

• • • • •

en skole med stabil elevsøgning og venteliste til de kommende årgange en aktiv og engageret medarbejderstab gode og æstetisk fine rammer en skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen gode undervisningsfaciliteter og god stabil økonomi

Ansøgning Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 376.304 – 447.682 pr. år.

Ansøgningsfrist 3. januar 2016.

Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136 Der er mulighed for efter aftale at besøge skolen i ansøgningsperioden.

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

Tiltrædelse den 1. marts 2016 eller tidligere.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgning pr. mail til post@roeddingfriskole.dk senest den 6. januar 2016 kl. 12.00.

Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole – Tingvej 8 – 6630 Rødding – 74 84 15 42 – post@roeddingfriskole.dk – www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole er en Grundtvig- Koldsk friskole med 116 elever og 28 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4-længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Kolding Kolding Friskole søger ny leder KoldingFriskole Friskole søger nyskoleleder skoleleder Kolding søger ny Friskole Sammenhæng og fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø

Du pædagogiske, skal have fokus på ledelse og miljø Da vores nuværende Sammenhæng og fortsat udvikling•i det sociale og faglige gennem mange år Daleder Kolding Friskoles nuværende går gennem på pension, leder mangesøger år går på

udvikling medarbejderne.

• Du skalafhave mod til at holde fast i friskoletanken.

Koldingsøger Friskole enskoleny KOLDING Dapension, vi en ny Kolding Friskoles nuværende FRISKOLE leder skoleleder 1.8.16. pr. 1.8.16.

• Du skal være tydelig i din kommu­ •Du skal Du skal ogi have økonomisk • nikation. havevære mod struktureret til at holde fast friskole-

Vileder, søger en leder, som med detmiks rette miks EnKOLDING som med det rette af af pension, søger vi en ny for skolehandlekraft, nytænkning ogog respekt skolens handlekraft, nytænkning respekt for FRISKOLE leder pr. 1.8.16. værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skolens værdier, medarbejdere, elever skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i ogVidet forældre vil skabe sammenhæng søger en leder, som med det rette miks afog pædagogiske, sociale og faglige miljø. sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, handlekraft, nytænkning og respekt forpåskolens På Kolding Friskole bestræber vi os at møde sociale og faglige miljø.

• Du tage delfokus i undervisningen og • skal Du skal have på ledelse og udvikling af møde eleverne og i børnehøjde. medarbejderne.

• kunne Du skal være struktureret have økonomisk

og administrativ indsigt. tanken.

leder gennem mange år går på

•og administrativ Du skal væreindsigt. tydelig i din kommunikation.

• Du skal i samarbejde med medarbej­ • Du tage del i sikre, undervisningen kunne ogskal bestyrelse at nårog deaf • dere Du skal have fokus på ledelse og vi udvikling møde eleverne i børnehøjde. mål, vi sætter os. medarbejderne.

•

Du skal i samarbejde med medarbejdere og

hinanden med en anerkendende tilgangvil med den værdier, medarbejdere, elever og forældre bestyrelse sikre,iprofileringen at når de mål, •• Du Du skal skal være tydelig dinvikommunikation. fortsætte afvi sætter

ligeværdige samtale som det vigtigste Påskabe Kolding Friskole bestræber osredskab. på at sammenhæng og sikre fortsatviudvikling i møde hinanden med Fundamentet for sociale vores en skole er et miljø. forpligtende det pædagogiske, og anerkendende faglige fællesskab, og tryghed forsamtale den enkelte. tilgang med glæde den ligeværdige På Kolding Friskole bestræber os på at– møde som detvægter vigtigste redskab.

Skolen – foruden detviboglige de kreaFundamentet forfag vores skoletilgang er et forplig­ tive og musiske højt. Morgensang, fortælling hinanden med en anerkendende med den og projektarbejdsformen erog kendetegnende tende fællesskab glæde tryghed for for ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. skolen. den enkelte.

Fundamentet vores skole et forpligtendepå Se mere om for vores skole oger værdigrundlag

Skolen vægter – foruden det boglige – www.koldingfriskole.dk. fællesskab, glæde og tryghed for den enkelte. de kreative og musiske fag højt.

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldreMorgensang, projekt­ Skolen vægter –fortælling forudenmedarbejdergruppe detogboglige – de kreavet med en dedikeret og arbejdsformen ermøde kendetegnende forglade tive og musiske højt.

Morgensang, bestyrelse.

Du fag vil 25 ansatte, fortælling 192 skolen. og begejstrede børn samt en meget engageret

og projektarbejdsformen er kendetegnende for forældregruppe.

Seskolen. mere om vores skole og værdigrund­ lag på www.koldingfriskole.dk

Se mere om vores skole og værdigrundlag på Kolding Friskole er økonomisk sund og www.koldingfriskole.dk.

Ko l d ien n g engageret Fr i s ko l e • B rmedarbej­ a m d r u p s kov v e j veldrevet med Kolding Friskole er økonomisk sund og veldredergruppe og bestyrelse.

vet med en dedikeret medarbejdergruppe og

•bestyrelse.

Du skal have holde192 fast i Du vil mod møde til 25 at ansatte, glade ogfriskoletanken. begejstrede børn samt en meget engageret •forældregruppe.

Du skal være struktureret samt have økonomisk og administrativ indsigt.

os. Friskole.

Kolding

• •Du skal tagefortsætte del i undervisningen og af kunne Du skal profileringen Kolding eleverne børnehøjde. ansatte, Du møde vil Friskole. møde 25 idedikerede

og begejstrede børn samt en0379) •192 Duglade skal isouschef samarbejde medDanefeldt medarbejdere og Kontakt Methe (2441 meget engageret bestyrelse sikre, atforældregruppe. vi når de mål,Foldager vi sætter (2727 eller bestyrelsesformand Kenni 6139) for rundvisning eller hvis du har spørgsmål os.

Kontakt souschef Methe Danefeldt 2441 til stillingen.

ellerfortsætte formand Kenni Foldager •0379 Du skal profileringen af Kolding2727 Ansættelse sker efter gældende 6139 for rundvisning eller hvisoverenskomst du har Friskole. mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i spørgsmål til stillingen.

intervallet 412.461 - 494.552 (april 15). Tiltræ-

delsesouschef pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale.

Kontakt Methe Danefeldt (2441 0379) Ansættelse efter gældende overens­ Første samtalerunde forventes afviklet i februar. komst mellem Finansministeriet og LC. eller bestyrelsesformand Kenni Foldager (2727 Send din ansøgning til bestyrelsesformanden Lønnen aftales i intervallet 412.461 ­ 6139) for rundvisning eller hvis du har spørgsmål (kennifoldager@gmail.com) senest 31.1.16. til494.552 stillingen. (april 15).

Ansættelse skerpr.efter gældendeeller overenskomst Tiltrædelse 1.8.2016 efter nærmere aftale. mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 - 494.552 (april 15).afviklet TiltræFørste samtalerunde forventes delse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. i februar.

Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

2 5 • 6 0 0 0 Ko l d i n g • w w w. ko l d i n g f r i s ko l e . d k

Ansøgningen sendes til bestyrelses­

formanden kennifoldager@gmail.com Send din ansøgning til bestyrelsesformanden senest 31.1.2016 (kennifoldager@gmail.com) senest 31.1.16.

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

40 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Rødding Friskole ser fællesskab som vores centrale værdi og det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre, som ansatte på skolen.

Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 6000Kolding Kolding • www.koldingfriskole.dk Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 25 25 •• 6000 • www.koldingfriskole.dk

Stillinger

Den frie Lærerskole

Afdelingsleder til Sejergaardsskolens Musikefterskole Sejergårdskolen Sejergaardsskolen består af en Musikefterskole med plads til 70 elever og en privatskole 0.-9. kl. med 480 elever. Efterskolen har eksisteret siden 1992, og har gennem årene udviklet sig til at være en anerkendt musikefterskole, der særligt er kendetegnet ved en høj faglighed inden for de almindelige skolefag, men også i forhold til elevernes musikalske formåen og musikundervisningens niveau. De fleste af eleverne tager musikken med sig gennem hele livet – nogle som professionelle kunstnere.

Vi forventer, at du er læreruddannet eller har anden pædagogisk indsigt, har kendskab til efterskoleverdenen samt har erfaring med ledelse. Musik er vigtigt for dig både som udøver og lytter.

Du har en anerkendende tilgang til mennesker, er lyttende og hjælper gerne medarbejdere og kolleger til at finde deres egne løsninger.

Vi ønsker vores nye efterskoleleder kan: • Være en efterspurgt og passende forstyrrelse på en velfungerende musikefterskole • Udarbejde en markedsføringsstrategi og omsætte den til konkrete tiltag • Opsøge, gribe og iværksætte gode idéer fra medarbejdere og øvrige netværk • Implementere nye tiltag i samarbejde med lærerkollegiet og den øvrige ledelse • Respektere traditioner men samtidig turde prøve kræfter med ”vi plejer” • Administrere den daglige drift af efterskolen Vi tilbyder en stilling i et spændende musikalsk miljø, hvor der ikke er to dage, der ligner hinanden.

Medarbejderne er erfarne, engagerede og vil efterskolen. Årsager til ønsket om forandringer i ledelsesopgaven er bl.a. den stigende konkurrence på markedet, den teknologiske udvikling i og uden for klasselokalet, nye arbejdstidsregler, ny viden om læringseffekter og teamsamarbejde og ikke mindst en ændret ungdomskultur, der kræver mere af den enkelte lærer.

Skolens øvrige ledelse består af en skolebestyrelse, en skoleleder, en administrativ leder, en afdelingsleder for 0.-4. kl. og SFO samt en musikskoleleder for privatskolens musikskole.

Musikefterskolens nuværende afdelingsleder vil være behjælpelig med overlevering, råd og vejledning frem til sommerferien.

Ansøgningsfrist: Ansættelsessamtaler: Tiltrædelse:

Mandag den 18. januar 2016 kl. 12.00 Uge 4 og 5, 2016 1. april 2016 eller snarest herefter

Henvendelse til: Afdelingsleder: Lone Hansen, 3022 1719 eller lh@sejergaardsskolen.dk eller skoleleder Eva Hede, 3089 6273 eller eh@sejergaardsskolen.dk Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønintervallet ligger mellem 358.895 447.682 kr. Hertil kommer pension.

Din ansøgning sendes elektronisk til ansoegning@sejergaardsskolen.dk Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk Sejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på stationen.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 41

Stillinger

Ferritslev Friskole Skoleleder Er du en ildsjæl?

Brænder du for ledelse, og drømmer du om at gøre en forskel?

Så venter der dig et spændende job på Ferritslev Friskole.

Nærhed, traditioner og fornyelse Ferritslev Friskole er en Grundtvig Koldsk Friskole med dybe rødder i lokalsamfundet, og vi kan i år fejre skolens 157 års fødselsdag. Engagementet i nærmiljøet er essentielt for vores identitet og vores værdigrundlag, hvilket afspejler sig i det faktum, at vi i mange klasser har elever, hvis forældre og bedsteforældre også engang var elever på Ferritslev Friskole. Vi er en skole, som godt tør holde fast i traditionerne, samtidig med at vi glædes og er åbne over for fornyelse og visioner.

Den gode stemning Vi har grønne planter og kunst på væggene, og det er vigtigt for os alle, at skolen føles som vores andet hjem. Vi har en familiær tone, og vi passer godt på hinanden, således at den gode og glade stemning er bærende for vores kultur. De enkelte individers trivsel – elever og personale samt dem imellem – er kontinuerligt i fokus på alle niveauer, lige som det forpligtende fællesskab er skolens omdrejningspunkt.

Engagement, tilvalg og forventninger På skolen er vi stolte af det engagement, som både medarbejdere og forældre udviser.

Begge parter har taget et aktivt tilvalg, og man mærker tydeligt involvering, stolthed og glæden ved at ”brænde” for skolens virke, og på Ferritslev Friskole tør vi godt have forventninger til hinanden på både det faglige og sociale plan!

Faglig stolthed Vi vægter et høj fagligt niveau både på det boglige, det idrætslige og det kreative/musiske plan, som tilbydes igennem alle 10 skoleår. Vi ved, at vores unge mennesker efter et afsluttet skoleforløb på Ferritslev Friskole er godt rustet til at møde livets videre udfordringer både fagligt og socialt.

Om dig Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring eller et udpræget talent for ledelse, som tydeligt kommer til udtryk, når de daglige ud-

Ferritslev Friskole

fordringer skal løses. Kort sagt: Du trives i rollen som leder og er bevidst om din position.

Du har lysten og evnen til at være vores fyrtårn og ledestjerne!

Vi forventer, at du er i besiddelse af stærke kommunikative evner og menneskelige egenskaber, som gør, at du kan skabe den gode dialog med elever, forældre samt personale.

Du ønsker at udvikle den enkelte medarbejder og skolen som helhed i en ambitiøs og visionær retning. Du brænder for at være med til at udvikle Ferritslev Friskole i en respektfuld sondring mellem fastholdelse af traditioner og fornyelse! ”Den gode arbejdsplads” På Ferritslev Friskole får du mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer i samarbejde med et engageret og kompetent ledelsesteam bestående af viceleder og afdelingsleder for Spiren og Legeskolen samt bestyrelsen. Du vil ligeledes møde ansvarsbevidste og stolte medarbejdere på en skole, som er økonomisk velfunderet. Vil du være en del af Ferritslev Friskoles fortsatte succes, så grib chancen nu.

Ansøg Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning på birthe.koldby.veje@gmail.com – senest den 10. januar 2016.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 412.461 - 494.552 (april 2015) Tiltrædelse hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsen.

Se kontaktoplysninger på vores hjemmeside ferfri.dk.

Scan koden og se mere om Ferritslev Friskole i denne video.

Ferritslev Friskole består af 4 enheder: Skolen med 194 elever fra bh.kl. til 9. klasse, tilhørende SFO (Spiren), en musikskole med ca. 50 elever samt en børnehave med 24 børn (Legeskolen). I dagligdagen er der stor fokus på, at disse 4 enheder føler sig som én samlet helhed med fælles aktiviteter trods deres forskellige udgangspunkter. Ferritslev Friskole beskæftiger 30 medarbejdere.

42 Friskolebladet 11, 17. december 2015

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Friskolernes Læsevejlederkursus modul I« 11.-13. januar Thaisen Hus, Ringe

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkom-

»Class- & Teambuilding« 18. januar Friskolernes Hus, Middelfart

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet

»Ledelse af fri skole« 20.-22. januar Nørgaards Højskole, Bjerringbro »Matematikvejleder III« 27.-29. januar Brogården, Middelfart »Powerkursus: Klasseledelse« 1. marts Friskolernes Hus, Middelfart »Ledertræf 2016« 3.-4. marts Sørup Herregård »Pedelseminar« 7.-8. marts Scandic Odense »IT-strategi på en fri grundskole« 9. marts Friskolernes Hus, Middelfart

mer en gang om måneden. 112. årgang.

Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 1 torsdag d. 28. januar 2016 Nr. 2 torsdag d. 25. februar 2016 Nr. 3 lørdag d. 26. marts 2016 Nr. 4 torsdag d. 21. april 2016 Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

GraphicCo Friskolebladet 11, 17. december 2015 43

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Ledelse af fri skole 20. - 22. januar, Nørgaards Højskole Lederkursus målrettet frie grundskoler

‘Ledelse af fri skole’ er Dansk Friskoleforenings lederkursus, målrettet dig med ansvar eller interesse for ledelse og administration af frie skoler.

Fordybelse i tre dage – du vælger dit tema

Du vælger og følger én studiekreds over de tre dage, kurset varer. Studiekredsen giver dig input til, hvordan du udvikler dit lederskab i samspil med andre ledere.

Om at være leder på en fri holdningsbåret grundskole

Uanset hvilken studiekreds du deltager på, arbejdes der med aktuelle og konkrete problemstillinger, du som leder på en fri holdningsbåret grundskole støder på.

Ud over studiekredsene, rummer lederkurset gode foredrag, morgensang, mad, aftenhygge og alt det gode, der sker mellem deltagerne i pauserne.

Læs interviewet side 33 med Kristian Dissing, skoleleder på Tønning-Træden Friskole, der deltog på ‘Ledelse af fri skole 2015’.

Dato: 20. - 22. januar 2016 Pris: 3.200 kr.

Tilmeldingsfrist: 15. december 2015 Tilmeld dig på www.friskoler.dk under kurser

44 Friskolebladet 11, 17. december 2015

2016