__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Nr. 6, 16. juni, 2017

Frivillig i Nepal Demokratisk dannelse

Et mønster blev brudt Ansvarlige og nærværende lærere gjorde en forskel – for livet 1904 - 2017

De tre norner De frie skoler er ikke en brancheforening


er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Det var det

Et mønster brydes.......................................................6 Friskoleverdenens bedste historier....................14

Dette er sidste nummer af Friskolebladet og dermed sidste blad i en kæde af frie, uafhængige skole- og kulturtidsskrifter på grundtvig-koldsk grund siden 1904. 113 år blev det til. Friheden har bl.a. bestået i, at man kunne blive fri for det. Det har været et abonnementsblad, som man individuelt eller kollektivt som skole kunne tage stilling til, om man ville holde og betale for. Men man kunne blive fri og slippe, hvis man ikke var enig i bladets holdninger eller ikke kunne holde redaktøren ud. Det borgede for både læserens og bladets frihed.

Social inklusion i friskoler............................16 Videnportal om friluftsliv..........................17 Frivillig i Nepal gør mig til en bedre lærer......................................................18

6

Jeg takker skolerne og masser af mennesker for en altid åben og varm modtagelse, når jeg kom rundt i skoleverdenen, for gode praj og masser af historier og uopfordrede indlæg til bladet gennem 15 år. Jeg har været meget glad for at være redaktør af Friskolebladet! Men jeg slutter nu. Og det gør bladet også. Jeg er snart 65 og går på pension. Det har været dejligt at være del af jeres hverdag på skolerne. Jeg har nydt godt af et fantastisk netværk og fået masser af gode ideer fra jer. Og jeg har været glad for de mange bidrag også udenfor friskoleverdenen, fra det akademiske miljø, fra folkeskolefolk og fra mange andre med omsorg for børnene og fremtiden. Tak også til bladets mange engagerede bestyrelsesmedlemmer gennem tiden, som gav masser af gode ideer og god sparring, inden bladets bestyrelse reelt blev afskaffet uden orientering eller debat. Tak til Svendborg Tryk (nu Step) for solidt og tillidsfuldt samarbejde – og ikke mindst tak til jer mange læsere for mange gode kommentarer, ideer og venligt brok hen ad vejen. Claudi Clausen, redaktør

Fotos/grafik: Claudi Clausen: s. 1/forsiden, s. 6, 13n og 25. Line Engel Poulsen: s. 18 - 21. Sophia Juliane Lydolph: s. 22. 2

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

17

18

Dansk Friskoleforening konstitueret.22 En solstrålehistorie.........................................24 Hvorfra skal elevernes demokratiske dannelse komme?....................................................25 De tre norner..........................................................26

26

De frie skoler er ingen brancheforening.........................................................................30

30 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

3


Rundt omkring Skolebyt er populært – og billigt

Balle kursus Balle Friskole, Balle Musik & Idræt & læring BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Bjergby

kurser efterÅr 2017 Bøvling Frijsendal

Voldumegnens Børnenes

Tønning Træden

Søndersø

Tønning-Træden Friskole ved Brædstrup har byttet skole med Tandslet Branderup Østerlund Friskole på Als, Frijsendal Kassebølle Tandslet Friskole i Sahl har byttet skole med Voldumegnens Kassebølle Friskole på Langeland. Og Friskole, og Bøvling Friskole i Vestjylland og Bjergby Friskole på Mors har så er det kun dem, jeg ved af. Der er byttet skole. Efter sommerferien bytter sikkert mange flere. CC Friskolen Østerlund på Als skole med

Et ægte friskolemenneske takker af Lisbeth Østergaard takker af som skoleleder på Branderup Friskole d. 1/8 2017 og går på pension efter et langt og spændende liv i friskoleverdenen. Lisbeth Østergaard er et ægte friskolemenneske, som har friskoleånden helt inde under huden, og den er tænkt med i alt, hvad hun siger og gør. I hele hendes arbejdsliv har omdrejningspunktet været den grundvig-koldske tanke, og på de skoler, hvor hun har været, har hun 4

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

som det engagerede og progressive menneske hun er, sat mange tydelige spor. Den sidste opgave i hendes aktive friskoleliv var at starte en helt ny grundtvig-koldsk friskole op, så i 2008 blev hun leder på Branderup Friskole i Sønderjylland, og det betød, at Lisbeth sammen med manden Hugo Vermund trak teltpælene op i Mellerup og flyttede for en periode i campingvogn i det sønderjyske, så hun kunne være med fra den spæde start. Tankerne om at starte en grundvig-koldsk friskole var tænkt af en engageret forældrekreds i den lille by, og deres genistreg bestod i at ansætte en leder som Lisbeth Østergaard, et menneske med hjertet det rette sted, og som med dygtighed,

Dansk

tysk

GØR DE ÆLDSTE ELEVER TIL SIKRE SKRIVERE 4. sept. / Instruktør Birgitte Therkildsen

engelsk

MUNDTLIGE PRØVER I DANSK 28. aug. / Instruktør Birgitte Therkildsen

Elever fra Tandslet Friskole på Tønning-Træden Friskole.

Alle friskoler sætter en ære i at tage på ture væk fra skolen. Rejser, lejrskoleophold og besøg i andre egne af landet er mange steder en årlig tilbagevendende begivenhed. Mange steder er det hele skolen, der tager afsted. For at få råd til det er det blevet meget populært at bytte skole. Skolerne har både udendørs og indendørs faciliteter til det.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

SKØNLITTERATUR I UDSKOLINGEN 7. – 10. KL. 15. sept. / Instruktør Finn Bangsgaard IND OG UD AF DANSKFAGET 27. – 28. sept. / Instruktør Birgitte Therkildsen SPOT PÅ DANSK I 10’ENDE 30. – 31. okt. / Instruktør Birgitte Therkildsen

MateMatik

GEOGRBRA 1 29. - 30. aug. / Instruktør Bo Kristensen LØFT DINE IT-KOMPETENCER I MATEMATIK 3. – 4. okt. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

engagement og erfaring vidste, hvordan man lavede en god skole. I dag næsten 10 år efter ligger der i hjertet af Sønderjylland en fantastisk og velfungerende grundvig-koldsk friskole. Den er i høj grad Lisbeth Østergaards værk, og hun har i de næsten 10 år været den, der har gået forrest. Hun har været den, der har bundet trådene sammen, hun har skabt traditioner og fornyelse, og ikke mindst har hun brændt for Branderup Friskole. En ildsjæl takker nu af, men mon ikke man stadig kommer til at høre om Lisbeth Østergaard i friskolekredse i fremtiden?

LIV OG ENGAGEMENT 25. - 26. sept. / Instruktør Mette Stange BRUSHING UP THE SKILLS-HOW TO GET YOUR STUDENTS FLUENT 1 5. sept. / Instruktør Sarah Nagel BRUSHING UP THE SKILLS-HOW TO GET YOUR STUDENTS FLUENT 1 + 2 2. - 3. nov. / Instruktør Sarah Nagel MUNDTLIG KOMMUNIKATION SAMT KULTUR OG SAMFUNDSFAG 20. – 21. nov. / Instruktør Signe Schmidt Rye FREEDOM TO LEARN 6. – 7. dec. / Instruktør Frank Lacey

naturfag

PRODUKTION MED BÆREDYGTIG NATURGRUNDLAG 19. – 20. sept. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Jens Hviid

TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKERS SUNDHED OG LEVEVILKÅR 9. – 10. okt. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Beth W. Andersen FUNKTIONER, SPIL OG SANDSYNLIGHED 12. - 13. okt. / Instruktører Per Barrett & John Schou DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER 8. – 9. nov. / Instruktører Trine Duedahl, Ole Andersen & Beth W. Andersen GEOGRBRA 2 16. – 17. nov. / Instruktør Bo Kristensen

REGNEARK OG CAS I UDSKOLINGEN 29. - 30. nov. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

kristenDoMskunDskaB

FRA ÅRSPLAN TIL SUCCES MED PRØVERNE 31. aug. – 1. sept. / Instruktør Astrid Danielsen

Historie-saMfunDsfag

FRA ÅRSPLAN TIL SUCCES MED PRØVERNE 7. – 8. sept. / Instruktør Anders Simonsen

STRÅLINGENS INDVIRKNING PÅ LEVENDE ORGANISMERS LEVEVILKÅR 4. – 5. dec. / Instruktører Ole Andersen & Beth W. Andersen FYSIK10 24. - 25. okt. / Instruktører Trine Duedahl & Ole Andersen

teMa og pæDagogiske kurser

KONTAKTLÆRERROLLEN 24. aug., 11. sept., 5. okt. / Instruktør Grethe L. Sørensen LÆRINGSLYST / 12. sept. / Instruktør Mette Stange KONFERENCE OM LÆRINGSLYST / 23. nov. / Instruktør Mette Stange SOCIALE MEDIER / 18. sept. / Instruktør Lykke M. Kristensen VIDEOREDIGERING / 26. okt. / Instruktør Christian Bjørner

Sanne Jelsberg Souschef på Branderup Friskole Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk Friskolebladet 6, 16. juni 2017

5


Et mønster brydes Af Karin Kurtzweil Lærer ved Søndersøskolen, Nordfyn

Hjemme var der ingen blomster. Der var jord og sten, mudder og ukrudt. Min stedfar handlede med gammelt jern, så gårdspladsen var ofte fyldt med udrangerede komfurer, køleskabe og dybfrysere, støvsugere, cykler og meget andet godt. De lå i bunker, og ledningerne blev kappet af. Vi søskende skulle skrælle ledningerne, så kobbertråden kunne rulles op og sælges. Foto: Hung Tien Vu

Med gode menneskers hjælp fik jeg mulighed for at bevare og omskabe vildskaben, drømmene og kreativiteten – fra mit ramponerede barndomshjem.

Hjemme var der ingen blomster

kunne man komme til at holde ham i hånden. Så gik vi rundt i skolegården, han bakkede på sin pibe, lyttede og fortalte historier. Hans kone, fru Tudvad, var min klasselærerinde i 1. klasse. Hun vandede blomsterne i skolens vindueskarme. Man kunne møde hende, når hun bevæbnet med vandkande knipsede visne blade væk, alt imens hun snakkede godt for pelargonierne. Den samme kærlige tilgang havde hun til os børn. I min klasse var vi i begyndelsen kun to piger. Senere kom en tredje til. Vi sad i hestesko, de to andre piger sad ved siden af hinanden, og jeg blev placeret imellem to drenge. En morgen kom fru Tudvad i skole og fortalte, at hun havde sovet så dårligt om natten, fordi hun var kommet til at tænke på, at jeg sad klemt inde mellem to drenge. Jeg havde det fint med drengene, men hendes omtanke gjorde mig glad.

De fire mindste søskende: Karin, Tina, Elin og Uffe. Amerikanerbilen er min daværende stedfars.

Høve Friskole (1874 - 2016) var måske friskolen med den mest imponerende udsigt, placeret højt i Veddinge Bakker ved Sejerøbugten. Her tilbragte jeg mine første 7 skoleår. I dag er den tidligere friskole restaurant med navnet "Udsigten".

E

n augustdag i 1968 cyklede jeg for første gang til skole. Jeg skulle starte i 1. klasse på Høve Friskole. Jeg cyklede sammen med min mor, og jeg nød det. Der var mange bakker på vej til skolen. Nogle var små, ikke mere end et lille bump, som kildede i maven. Andre var kæmpestore. På vejen kom vi til en flad strækning med en gård på venstre side af vejen. På begge vejsider langs med gården stod der georginer. Et ubeskriveligt smukt blomsterflor, som strakte sig i en uendelighed. Morgensolens stråler kærtegnede de store farvestrålende blomster, og jeg følte det, som om jeg cyklede lige ind i Paradisets Have.

6

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Min mor havde syv børn. Dem havde hun fået mere eller mindre tilfældigt med fire forskellige mænd. Jeg var nr. 4 i rækken. Efter den syvende fødsel blev hun steriliseret. Hun var vokset op i Københavns Nordvestkvarter. Efter det fjerde barn i en fjerdesals lejlighed blev længslen efter livet på landet så stor, at den måtte udleves. Hun, den forhåndenværende mand og ungerne boltrede sig i det vestsjællandske på forskellige obskure adresser. Vi var en nomadefamilie, inden begrebet var blevet sørgeligt forslidt, og til sidst endte vi i et lille hus. Lige der, hvor vejen slog en bugt. Der blev vi.

At blive set

Skoleinspektøren hed hr. Tudvad. Når han gik gårdvagt, flokkedes de mindste børn om ham. Han var altid ulasteligt klædt i jakkesæt, det sorte hår tilbagestrøget og en pibe i munden. Var man heldig,

Klassebillede 4. klasse. Jeg sidder nederst til venstre.

”Åh, min lille viol,” kunne hun sige. ”Min lille tulipan”, ”min dejlige rose”. Sådan tiltalte hun os piger. Så rettede vi ryggen, og øjnene lyste.

Omplantning

Vi hørte selvsagt slet ikke til på Høve Friskole. Vi var hverken traditionsbundne bønderbørn eller den tids kreative klasse. Vi hørte til på kommuneskolen i Asnæs, men da min mor og skoleinspektøren dér tørnede sammen i uforsonlighed, fik hun i stedet trampet sig vej til fripladser for fem børn på friskolen! På det tidspunkt var de to ældste afsat, en til adoption hos en tante og en på børnehjem. Men vi fem mindste kom altså til at gå på friskolen med den mest vidunderlige udsigt over Sejerøbugten. Vi kom til at gå på en skole, hvis genbo var Esterhøj med kæmpesten Friskolebladet 6, 16. juni 2017

7


og troldesagn. Lige ved siden af den var filmmanden Ole Olsens mystiske og utilgængelige gravhøj. Hele området osede langt væk af natur, kultur og historie, og selve skolen, som var en ombygget bondegård, indbød til fællesskab i en skæring mellem tradition og fornyelse. Denne oase gav os lige præcis det, som vi ikke kunne få derhjemme. Meningsfuld og kærlig disciplin og en struktur, som kunne skabe orden i kaos. Jeg mødte her lærere, som var venlige og bestemte, engagerede og fagligt dygtige. Voksne som ville os – og som var tilregnelige og til at stole på. I tiden kom også forskellen mellem dem, vi kaldte hr. og fru, og dem, vi kaldte ved fornavn. Derfor blev skolen alt det bedste fra den gamle, fagligt solide, traditionsbundne og veldisciplinerede skole sat sammen med det nye, eksperimenterende, frække og humørfyldte. En balance, som kunne holde her på grund af de mennesker, som tilsammen udgjorde Høve Friskole. Det var lærere, som virkelig så os. De så ikke bare nogle forhutlede unger. De var i stand til at se og skabe plads til den kraft, der kan spire, når man er blevet plantet i en mødding.

Det kunne sagtens være et parti fra haven hjemmefra, men det er et modelbillede.

I skolen fik jeg et rum til at bearbejde mine oplevelser. Jeg kunne vende tingene på hovedet og stille skæve spørgsmål. Fantasien blev mit brændstof. Jeg blomstrede – og blev mødt med anerkendelse og opmuntring fra lærerne.

Bønner og tomater

Da jeg startede i skole, var vi omtrent nået til den stedfar, som ikke var far til nogen af os, men som var den, der blev. Hans foretagsomhed kendte ingen grænser, og da hans forskellige projekter ofte krævede mange hænder, 8

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

var der altid nok at tage sig til. Den jord, der ikke var optaget af skrammel, skulle dyrkes. Vi havde en bønnemark, som skulle luges om foråret, og hvor vi plukkede bønner om sommeren. Drivhuset I sandkassen derhjemme. blev lavet af gamle vinduer; her voksede de tomater, som vi solgte ved vejen sammen med bønnerne. Vi havde altid mange dyr. Grise, ænder, gæs, høns og kaniner. Hunde og katte, undulater og papegøjer. Geder, kalkuner og en enkelt kalv, marsvin og et æsel. Mig med en af gederne. Det var ikke alle på en gang, men rigtig mange hen ad vejen. Der skulle fodres og muges ud og plukkes mælkebøtteblade og samles æg. Der skulle hentes skråning og koges ildelugtende komaver til hundemad. Når der var slagtninger, skulle der skrabes grisehud og røres i blodet til blodpølsen, eller fjerkræet skulle plukkes og renses.

”Nu skal vi alle dø”

Min mor havde selv kun gået i skole til og med 5.klasse. Hendes far var havnearbejder, og da hun var 9 år, fik han en krankrog i hovedet. Han var sengeliggende i to år, inden han døde. Min mor og hendes 3 små søskende var derefter alene med en mor, der var ude af stand til at tage sig ordentligt af dem. Det var i 30'ernes København. Ind imellem jog min bedstemor alle fire børn ud i det lille køkken. Låste døren, lukkede vinduerne til – og tændte for gassen. ”Nu skal vi alle sammen dø,” sagde hun. Min mor, som efterhånden havde prøvet det en del gange, gjorde sig hård. Så hun slog på de små søskende, når de græd, og sagde til dem, at de skulle holde mund,

og at moren ville lukke for gassen igen, når hun ikke længere selv kunne holde det ud. Det holdt stik.

Blandt fornærede bønder

Min mor førte sin egen barndoms fattigdom med sig. Men hun var kommet bort fra København, ud til lys og luft – og "de satans fornærede bønder", som hun yndede at kalde dem. Vi boede midt iblandt dem. Pæne velholdte bøndergårde med græsplæner og staudebede og nykalkede længer. Og så var der vores hjem. Et kaotisk menageri af et hus, som lå under konstant om- og udbygning – efter det forhåndenværende søms princip. Med en gårdsplads, hvor udtrykket Jerusalems ødelæggelse kom til sin fulde ret. I dette virvar løb vi rundt, vi unger. Vi kæmpede med og mod hinanden. Levede livet – og var møgbeskidte. Bønderne var nu gode nok, når der skulle hentes mælk. Hver aften gik vi på skift hen til nabobonden Niels Ebbe. Så stod vi og lunede os i varmen fra køerne. Mens vi ventede på, at Niels Ebbe fik tørret kopatter af og sat malkemaskinen på endnu en ko, gloede vi på de massive korøve, som sked ned i renden. Duften og dampen fra kolorten indhyllede os i jordbunden uforanderlighed. 3 liter kunne der være i vores lille mælkejunge.

Nye tapeter

Min mor elskede at tapetsere. Det jomfruelige tapet, som hun satte op, skjulte snavs, mærker og dystre minder, så det kom til at repræsentere drømmen om en ny begyndelse. Dem blev der mange af. Når hun ikke tapetserede, vaskede hun tøj i en gammel gruekedel. Madlavning og opvask overlod hun til vores stedfar og os. Oprydning og rengøring var sporadisk, men vi lærte at længes efter det og sætte pris på det, når vi mødte rene hjem. Sommetider var min mor hidsig, opfarende og farlig, så var det med at holde sig på afstand. Andre gange beklagede hun sig højlydt over, hvor hårdt hun havde det, og hvor modbydelig vores stedfar var. Så fik man medlidenhed med hende. Andre gange igen sang hun muntre eller sorgfulde gamle viser, så glæden eller sørgmodigheden bredte sig i kroppen. Men meget ofte var hun slet ikke hjemme. Hun og min stedfar ’kørte ud’. Det var sort arbejde til den store guldmedalje. Der var slagtninger, dødsboer, der skulle tømmes, ejendomme, der skulle rives ned, ting, der skulle sælges.

Den megen virkelyst, som min stedfar lagde for dagen, resulterede også i, at vi børn mødte et sandt arsenal af lokale originaler. Der var Sorte Verner, Køvenhavneren, Slagter-Svend, Smut eller Håkon med Kysen. De mødtes hjemme hos os eller rundt omkring i et fællesskab, hvor alkoholtåger og store drømme sammen med cigaretrøgen snoede sig mod loftet – og bristede.

Med fint tøj på

I en periode var der en del sommerhuse i Odsherred, som 'blev tømt', og sager, der blev videreforhandlet, men det blev der sat en stopper for. Min stedfar kom i fængsel – og min mor slap. Hun havde jo også alle de børn! Når de skulle møde i retten i Nykøbing, tog de deres pæne tøj på. Det var spændende at se dem så fine og at høre deres beretninger fra retssalen, hvor detaljer som advokatens påklædning, frisure og smykker blev endevendt. Min stedfar kom hjem igen, og der blev ved med at være 'handler', der skulle gøres. Mere eller mindre flossede i kanten, men det var det, der gav smør på brødet og koks i kakkelovnen. Derfor var der tit ingen hjemme, når vi kom fra skole, vi kunne kun gætte os til, hvor de var. Men ellers passede vi os selv og hinanden. Ofte var det langt ud på aftenen, før de kom hjem.

Møgsvin får møgunger

Hvis hun var hjemme og i dét humør, kunne det være, at vi fik røvfuld. Det var enten med hånden eller med tæppebankeren. Og hun klaskede til. Sommetider så hårdt, at hun bagefter grædende beklagede sig over smerterne i hånden! Imens stod de andre unger og holdt øje med, om man græd. Svaghedstegn var ikke klogt at vise her, så hvis man kunne, bed man tænderne sammen – og holdt ud. Samtidig bed hårdheden sig fast i os. Udover røvfulden var der de verbale tæsk, som kunne falde som et haglvejr eller pludselig opstået torden. Så udbasunerede hun med hadefuld stemme og hidsige bevægelser, hvor dumme, uduelige, forfærdelige og forkælede vi var, og hvor meget vi lignede vores respektive fædre, der var lige så indskrænkede og idiotiske og uduelige – og desuden nogle forbandende møgsvin. Møgsvin avler møgunger, det ved enhver, så det var det, vi var.

Rottegift

Engang tog min mor rottegift. Hun gjorde det om morgenen, efter at vi var cyklet til skole. Da vi kom hjem, var det min Friskolebladet 6, 16. juni 2017

9


stedfars søster, som med drama i blikket fortalte os, at vores mor havde ædt rottegift og var kommet på sygehuset. At hun måske ville dø. Og at vi skulle skynde os at finde haglbøssen og gemme den, for vores stedfar havde truet med at skyde sig. Vi fik gemt haglbøssen. Mor blev pumpet ud og kom på rekreation, huset blev lukket ned, og vi fire, der var hjemme på det tidspunkt, blev placeret to og to hos nogle naboer. Der boede vi i 3 måneder. Det var en skøn og rolig tid, og naboerne tog sig godt af os. Men hver morgen og hver eftermiddag cyklede vi lige forbi vores hus, som var lukket ned og nu gloede anklagende på os med sørgmodige sorte vinduesøjne. Jeg havde ondt af huset – og jeg skammede mig dybt over at høre til i det.

Uffe, Tina og Karin maler grisens hus.

Religiøs forløsning

Min mor havde livet igennem en lettere diffus, men alligevel stærk længsel efter religiøs forløsning. Den omsatte hun i vores barndom til mere eller mindre helhjertede medlemskaber af Jehovas Vidner eller Syvendedagsadventisterne. Hos de første blev vi en del af et fællesskab og lærte at svare fuldstændig korrekt på spørgsmålene i Rigssalen, idet vi i de forudgående bibeltimer med blyant og lineal havde streget de rigtige svar under i Vågn Op eller Vagttårnet. Hos de sidste så vi makabre film om spritkørsel, 10 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

og vi lærte at spise soyapølser og bruge kompas.

Volden slår rødder

Vold var et udtryksmiddel på linje med andre. Volden mellem de voksne og fra de voksne forplantede sig og slog dybe rødder i mig og mine søskende. Vi blev aktører i et primitivt spil, hvor angst, raseri, trusler og voldsomme hændelser blev spundet sammen til et net, der holdt os fast og lokkede med sit enkle budskab: Den stærke overlever. På den ene side var der den lunefulde udøvelse af magt fra de voksnes side. Her kunne truslen om udpenslede afstraffelser være værre end den umiddelbare vold. En ting var, når man selv fik tæsk, det kunne man overskue og komme videre fra. Det var langt værre, når min mor og stedfar sloges, fordi angsten for, at han skulle slå hende ihjel, slog kløerne i én. På den anden side var der de anarkistiske tilstande, som opstod, fordi vi søskende agerede i et rum uden voksne. Det indebar ofte vold Vores hønsegård. og voldsomme udladninger. Vi var alene hjemme og overladt til at sørge for at styre os selv, huset, dyrene og hinanden. Men selvom volden viste sig brugbar i mange situationer, så var ingenting enkelt, når det kom til stykket, og alt, hvad der kunne beskytte mod det onde, blev taget i brug. Fadervor kunne jeg til fingerspidserne, og det blev vredet og strakt og udvidet i en uendelighed. Dette elastiske Fadervor blev en dragt, jeg kunne krybe i. Den varmede mig, når jeg med en besværgende messen forsøgte at berolige mit hamrende hjerte og holde det onde på afstand.

mindre kostafdeling, Birkegården, hvor vi elever havde daglige pligter som køkkenarbejde, tøjvask, rengøring og dyrepasning.

relse og kom på gymnasiet i Kalundborg. Der fik jeg, som den første i min familie, studentereksamen. Efter lidt famlen tog jeg teaterlinjen på Skælskør Folkehøjskole.

Jyderup Private Realskole (1894 - 1982). Jeg boede på Birkegården og gik i skole her fra 1975 til 78.

Skælskør Folkehøjskole (1908 - 2005 (med forskelligt navn og placering)). Jeg var elev på teaterlinien 1982/83.

Her blev stillet krav til os om ansvar for fællesskabet. Igen mødte jeg omsorgsfulde og engagerede lærere. Værdier og menneskelighed blev sat højt, samtidig med at man stillede store krav, så uddannelse og dannelse gik hånd i hånd. Ved lysfesten i december måned havde forstander Kjølby skrevet et vers til hver enkelt af os 25 elever. Verset blev læst op under festen, og så skulle man gætte, hvem han skrev om. Det var ikke kun de levende lys, der varmede helt ned i tæerne dén aften. Herfra sørgede mine lærere for, at jeg fik kollegievæ-

Fra højskole til teater Her stiftede jeg bekendtskab med det folkelige teater. Min teaterlærer udfordrede mig. Med stor selvfølgelighed og uforbeholden tillid gav han mig til opgave at opføre Dario Fos kvindemonologer: En forestilling på 45 minutter, alene på scenen! Jeg elskede det! Og jeg opdagede, at det rå, uslebne, grovkornede og komiske, som var essensen i det folkelige teater, passede mig strålende. Det blev starten på min i tid i teaterverdenen.

Hjemmefra

Fra friskolen kom jeg efter 7. klasse direkte på kostskole. Det var friskolen, som sørgede for at få mig derhen. Nogle år før var min storesøster kommet afsted, og de mente tydeligvis, at også jeg havde brug for at komme væk hjemmefra. Det blev Jyderup Private Realskole, som de næste 3 år blev mit hjem. Jeg kom til at bo på en

Dario Fo: Kvindemonologer, 1983. Vestenvinden: Pramdragerne, 1987.

Vestenvinden: Café von Offenhaus, 1993.

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

11


Et nyt mønster

Det er sommeren 1973. Ikke en vind rører sig. Det gamle træskib knager i fugerne, sejlet hænger og blafrer dovent mod masten. Vi ligger midt ude i Thurøbund, og vandet er spejlblankt. Min lærer Jesper har tændt for transistorradioen. De sender hørespil. Det er Arthur Millers "Heksejagt". Jeg er fuldstændig opslugt af

Teatret Fair Play: Den lille Pige med Svovlstikkerne – i Brasilien. Det var en rigtig dejlig forstilling om gadebørn og med sambarytmer. 1987.

10 år som skuespiller

Igennem 10 år arbejdede jeg professionelt med teater. Først i "Teatret Fair Play" i Holbæk (86-89), og dernæst på "Egnsteatret Vestenvinden" i Randers (90-96). Det var en forunderlig og fantastisk tid, hvor vi som ensembler hele tiden var i gang med en kunstnerisk og kreativ proces.

Ny vej

I 1996 blev min søn født 10 uger for tidligt. Jeg måtte revurdere mit liv. De lange turneperioder var udmattende og ikke forenelige med familielivet. I Holbæk var jeg startet på læreruddannelsen i 1983, inden jeg fik ansættelse på Teatret Fair Play. Nu kunne jeg – efter 13 års orlov – færdiggøre uddannelsen på Odense Lærerseminarium (1999 - 2001).

At bryde mønstre

I dag snakkes der meget om, at vi er blevet dårligere til at bryde den negative sociale arv. Det finder jeg uendelig trist. Børn af socialt udsatte kan have mange ressourcer, som dermed aldrig får lov og plads til at folde sig ud. Relationerne er vigtige. Kloge, varme og rummelige voksne med en stærk integritet. Voksne, der er i stand 12 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

den grumme historie. Ligger på maven på dækket og lader fingrene glide igennem vandet, mens båden uendelig langsomt bevæger sig fremad. I en uges tid havde vi sejlet rundt i Det Sydfynske Øhav. Min klasselærer Jesper, fru Madsen, en klassekammerat Jørgen og jeg. Jeg havde aldrig før været på ferie, så disse sejlerferier rundt i Danmark var en åbenbaring for mig. Jeg tænker ikke, at de voksne var specielt bevidste om, at de skulle "hjælpe". Det var naturligt for dem. De havde ro og tid og medmenneskelighed. De påtog sig både at være ansvarlige og tydelige voksne, men også at være voksne, der trivedes og var åbne i samværet med os børn. De var forbilleder – som lærere til alle tider må være. Jeg holdt uendelig meget af de forbilleder, skolen gav mig. At bryde mønstret var for mig ikke et spørgsmål om at blive til noget helt andet end det, jeg kom fra. Med gode menneskers hjælp fik jeg mulighed for både at bevare og omskabe vildskaben, drømmene og kreativiteten fra mit ramponerede barndomshjem. Mønsteret blev brudt, og en del af de kasserede tråde blev redet ud – og sat sammen igen med nye, anderledes og livsduelige tråde. Et nyt mønster opstod...

til at se nuanceret på udsatte børn. Som ikke bare ser manglende kompetencer, men som har blik for potentialer og muligheder. I dag er jeg lærer på 16. år i folkeskolen, og jeg elsker mit arbejde. Jeg har især holdt af den store grad af frihed og personligt ansvar, som indtil for nylig var lærerjobbets adelsmærke. Men en stor, kold slange har sneget sig ind i det, jeg engang så som Paradisets Have. Den hvisler ord som målstyring og læring, konkurrence og testtænkning. Den er blevet digitaliseringskompleks og fremtidsfikseret. Den har fokus på karriere, evaluering, dataindsamling og dokumentationskrav. Den er blevet systemteoretisk og effektivitetshungrende og har glemt, hvad det er, der har gjort samfundet rigt. Den slange kan næppe gøre noget virkelig virkningsfuldt for at bryde den sociale arv. For kærligheden til mennesket mangler. Og kærligheden til ægte kundskab mangler. Den er blevet erstattet af en stupid forblændelse af regneark og topstyring. Den har en ide om, at det er udvikling, når man presser alle børn ned i de samme kasser. Den udviser en katastrofal mangel på indsigt i, hvad der skal til for at bevare engagement og stolthed i lærerarbejdet. Friskolebladet 6, 16. juni 2017

13


Nyt fra

Friskoleverdenens bedste historier

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Friskolebladet omdannes efter sommerferien til et medlemsmagasin målrettet forældre på friskolerne. Magasinet udkommer otte gange årligt med fokus på både det nære og det store udsyn.

Glæd dig til august, hvor det første magasin lander i din postkasse. Her kan du læse om

Friskolebladet har eksisteret som et selvstændigt blad gennem 113 år – med en stærk tilknytning til Dansk Friskoleforening. Fra august 2017 bliver bladet et medlemsmagasin for Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Stadig med en selvstændig redaktør, der bestemmer, hvad magasinet skal indeholde.

Samtidig går redaktør Claudi Clausen på pension efter 15 år på posten og giver dermed stafetten videre til Per Ølholm, som ansættes som ny redaktør.

• • •

Friskolebladet ændrer navn til FRISKOLEN, og fra august bliver magasinet både trykt og udkommer i en elektronisk version som en gratis app. Igennem et år har styrelsen i Dansk Friskoleforening arbejdet med at skabe en langsigtet retning på foreningens kommunikation via et trykt medie, og i efteråret 2016 lå en analyse klar. Beslutningen blev at knytte de godt 50.000 friskoleforældre tættere til Dansk Friskoleforenings arbejde. Friskoler opstår og lever lokalt, men har også brug for en stærk fælles, landsdækkende fortælling. De otte årlige magasiner skal samle de bedste historier og billeder i et indbydende layout målrettet især forældre på friskolerne. Fortællinger, som indkapsler friskolesjælen. Alt det, som er så nemt at opleve, men svært at beskrive. Og så skal indholdet have bid, vid og udsyn og turde forholde sig kritisk til såvel egen som omgivende skoleverden. Det er besluttet, at Dansk Friskoleforening er ejer og afsender af magasinet. Samtidig er der udstedt et frihedsbrev til den nyansatte redaktør som sikrer, at indholdet prioriteres journalistisk. 14 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

EMILIE DE FORREST: ”UDEN FRISKOLEN VAR JEG ALDRIG BLEVET PROFESSIONEL MUSIKER”. TEMA OM FÆLLESSKAB (med bl.a. Tor Nørretranders). LILLESKOLE – i opposition til et fortravlet samfund. INNOVATION OG SAMARBEJDE MED LOKALE VIRKSOMHEDER. DET ULTIMATIVE BYFÆLLESSKAB – fire dage med et kamera i Astrup, 9560 Arden. BRÆTSPILSGUIDE TIL NYSGERRIGE BØRN OG VOKSNE. Og meget mere. FAKTA OM MAGASINET FRISKOLEN

• •

• •

Udkommer første gang 17.-18. august 2017. Alle medlemsskoler modtager fremover 20 - 60 magasiner (afhængig af elevantal), som skolen selv bestemmer modtageradresserne på. Vi sender direkte til disse adresser – ingen lokal uddeling. Vi håber på, at mange skoler vil benytte lejligheden til at give alle forældre det nye magasin. Derfor har vi sat en lav skolepris på 99,50 kr./halvår (inkl. moms og porto) for bestilling af ekstra trykte magasiner. FRISKOLEN udkommer også i en digital version, som kan læses af alle via en app. Den digitale version tilpasser sig automatisk bærbare computere, tablets og smartphones. App'en kan downloades gratis under navnet ”Friskolen” på AppStore og Google Play Det er herfra muligt at dele enkeltartikler via sociale medier. Bestil og læs mere på www.magasinetfriskolen.dk. Bladets indhold orkestreres af redaktør Per Ølholm, som har sin daglige gang i Friskolernes Hus. Han modtager gerne debatindlæg og ideer til artikler.

Kontakt ham på per@friskoler.dk / +45 2843 2343.

Per Ølholm.

Tak for historierne Efter 14 år på posten som redaktør for Friskolebladet giver Claudi Clausen til august stafetten videre for at gå på pension. Gennem årene har Claudi Clausen kørt land og rige rundt for at give læserne et indblik i friskolelivet i alle egne af landet. Fra de store friskoler i byerne til de helt små på landet – fra den ene yderpol af pædagogik og værdigrundlag til den anden. Diversiteten i friskolelandsskabet er til at få øje på, og Claudi Clausen har sikret, at Friskolebladet igennem alle årene har genspejlet netop den mangfoldighed, som er så karakteristisk. Skolepolitik og samfundsudvikling har også fået troværdig behandling, hvorfor skiftende ministre og andre meningsdannere har anset Friskolebladet som en vigtig stemme i uddannelsesbilledet. Claudi Clausen har som selvstændig redaktør stået for et imponerende antal skolehistorier og fotos. Derfor er Claudi også et kendt og respekteret ansigt ude på skolerne. Det er heller ikke en tilfældighed, at den netop

udgivne antologi Friskolens Historie blev søsat og sejlet sikkert i land fra redaktørens skrivebord. Friskolebladet er et »Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold«, og Claudi Clausen har vedholdende stået i spidsen for et blad, hvor meningsbrydningen har været mulig – blandt andet gennem den faste »Replik«, hvor bredtfavnende holdninger og perspektiver er kommet til udtryk. Claudi Clausen har været let at spotte i sin hvide bus, som har tilbagelagt tusindvis af kilometre for at nå ud til friskolerne og har været indbegrebet af en fri redaktør med frihed til at overnatte hvor som helst, når som helst, mellem de mange skolebesøg. Der er grund til stor taknemmelighed for det arbejde, Claudi har stået i spidsen for som redaktør, og et varmt ønske for et spændende næste kapitel. Venlig hilsen Styrelsen i Dansk Friskoleforening Friskolebladet 6, 16. juni 2017

15


Social inklusion i friskoler

Danmarks største videnportal om friluftsliv

Styrk fællesskabets inkluderende rammer – og få alle elever med!

Viden, forskning og praksis

University College Lillebælt og Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder i samarbejde med Dansk Friskoleforening modulet "Social Inklusion", som et målrettet uddannelsestilbud til lærere, pædagoger og ledere på friskolerne. Modulet er et valgmodul på 10 ECTS-point fra den Pædagogiske diplomuddannelse (PD) og er hentet fra retningen PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde.

Få alle elever med i skolens fællesskaber

Med teorierne kan du i højere grad kvalificere de valg, du hver dag træffer – bevidst eller ubevidst. Bliv bedre til at se inklusions- og

eksklusionsmekanismer og bliv i stand til – kritisk og konstruktivt – at inddrage analytiske overvejelser i udviklingen af en inkluderende indsats. Både i din egen klasse og i skolen som organisation. Diplommodulet i social inklusion fokuserer på sammenhængen mellem inklusion og eksklusion, på centrale teorier og begreber om normalitet og afvigelse.

Praktisk:

Datoer: 13. - 15. 9. samt 8. - 10. 11. 2017. Pris: 10.560 kr. inkl. 2 internater, vejledning, kost og logi samt eksamen. Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup

Optagelse:

Elektronisk ansøgning senest den 19. juni 2017. Ansøgningsskema kan downloades fra www.dfl-ollerup.dk. Læs mere om indhold, ansøgning, økonomi og undervisere på www.dfl-ollerup.dk

Asger-Olesen Miljøvenligt, klassisk

tavletilbehør af træ www.asger-olesen.dk

Viden om Friluftsliv er den nationale videnportal for alle, der arbejder med at skabe og udvikle rammer om friluftsliv. Portalen giver overblik over den nyeste viden og dokumentation, suppleret af et væld af praksiseksempler. Der er fakta og nøgletal om danskernes friluftsliv, læring og pædagogik, friluftsfaciliteter og interessekonflikter. Det er nogle af de temaer, den nye videnportal www.videnomfriluftsliv.dk dækker. Målgruppen for portalen er friluftslivets professionelle aktører. Portalen skal gøre det nemt for foreningsledere, forskere, naturforvaltere, planlæggere, undervisere og lokale ildsjæle at finde viden om friluftsliv.

Partnerskabet bag

Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Syddansk Universitet og Københavns Universitet er gået sammen om udviklingen og lanceringen af Viden om Friluftsliv, og en donation fra TrygFonden har gjort det muligt. Jakob Simonsen, afdelingsleder i Friluftsrådet, er formand for projektets styregruppe. ”Tanken bag Viden om Friluftsliv er at samle den viden, som i dag er spredt mange forskellige steder og måske ikke umiddelbart er tilgængelig. Det skal være let for alle, der vil arbejde for bedre muligheder for friluftslivet at finde relevant viden og gode eksempler.” Jakob Simonsen fortsætter: ”Friluftsliv kan være med til at løfte mange af de udfordringer, som samfundet står over for, men der er behov for at samle og udbrede den eksisterende viden om, hvordan man i praksis kan arbejde med friluftsliv og hvilke effekter og hvilken betydning, det har.” I TrygFonden håber programchef Mette Meldgaard, at projektet kan medvirke til, at endnu flere mennesker får glæde af at bruge naturen. ”Vi arbejder bl.a. for at fremme trivsel, mental sundhed og bevægelse. Videnportalen kan hjælpe fagpersoner til at se mulighederne i naturen – til glæde for børn, unge, familier og ældre.”

Praksiseksempler og viden

Heilskovsgade 1 ∙ DK-9000 Aalborg ∙ Tlf. +45 9842 4456 ∙ www.asger-olesen.dk

16 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

På Viden om Friluftsliv finder man både praksiseksempler og viden om friluftsliv i form af forskning, undersøgelser og evalueringer. Hvor der på Viden om Friluftsliv er fokus på den faglige viden og erfaringsudveksling, kan danskere, der ønsker inspiration til konkrete naturoplevelser, se nærmere på Miljøstyrelsens portal udinaturen.dk.

Ans Rejser/ Berlineksperten BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

17


Frivillig i Nepal gør mig til en bedre lærer Af journalist Susanne Diekema Fotos: Line Engel Poulsen

Liselotte Thorne Bille, 32, fra Børnenes Friskole i Aarhus har hjulpet med det første store børneløb i Nepal og har indsamlet stof til en forestilling med sine dramaelever. – Det har været en kæmpe oplevelse, og jeg har virkelig fået meget stof med mig hjem. Der er en utrolig åbenhed og gæstfrihed, og jeg har fået lov at se, hvordan de lever helt tæt på i den familie, hvor jeg var gæst sammen med en anden lærer, Line Engel Poulsen, fortæller en begejstret Liselotte Thorne Bille, der i påsken var med 17 andre frivillige fra Danmark i den fattige Madi-provins i Nepals lavland. Her er der meget varmt med temperaturer omkring 35 grader, rismarker, der står under vand i monsuntiden, jungle og mange, farlige, vilde dyr som elefanter, tigre, bjørne, giftslanger og næsehorn. Udover selvfølgelig masser af rotter, væggelus, fluer, gekkoer og andet kryb. –Vi sov med myggenet i huse af træ og strå eller blik på taget. Nettet holder ikke bare myg og fluer, men også rotter og edderkopper ude. Og så viser hun med hånden en kæmpe edderkop, hun så den første aften og griner højlydt.

Hinduer og bønder

Befolkningen er hinduer med kastesystem, arrangerede ægteskaber, overtro og en hård dagligdag, hvor livet primært handler om at skaffe mad nok. De arbejder som bønder, hakker i jorden med håndkraft, laver mad over bål i de lerklinede køkkener, holder lidt bøfler, geder og høns og er selvforsynende med grøntsager, krydderurter, 18 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Liselotte køber stof og får syet skoleuniformer og klassiske kvindedragter til forestillingen med eleverne.

Den nepalesiske familie var meget interesserede i at se billeder fra Danmark.

Liselotte og Line med familiens fineste sarier.

bøffelmælk og lidt kød. De spiser to gange om dagen, morgen og aften, og altid det samme: Dal Bath, som er en masse hvide ris med forskellige stegte eller kogte grøntsager, måske en smule kød og en suppe med krydderurter, der bliver hældt over risene. Maden bliver spist med højre hånd. Den venstre bliver brugt på toilettet, der grundlæggende er et hul i jorden forbundet med en lille slags septiktank uden flydende vand og toiletpapir. En stor hygiejnisk udfordring for danskere. – Det er virkelig svært at spise med hånden. Jeg troede, det var meget nemmere, men jeg fandt en metode med at ‘nulre’ risene og samle dem til en lille klump og så skubbe den ind i munden med tommelfingeren, fortæller Liselotte, der på forhånd havde grublet meget mere over, hvad hun skulle gøre på toilettet. – Min lille datter Luna på 5 år var meget optaget af den sag, før jeg tog afsted, og jeg må indrømme, at det var stærkt grænseoverskridende, men jeg valgte at gøre det på ægte nepalesisk maner med hånden og uden at snyde med toiletpapir. Til gengæld brugte jeg masser af sæbe og håndsprit, fortæller en ærlig Liselotte, der udover Luna har Gorm på 3 år og en mand, som hun håber at kunne få med til Nepal i en anden omgang. – Mine børn skal måske være lidt større, men der er så meget at se og lære her, mener hun.

kvinde, Lone Petersen, i 2009 med fem skoler, sundhedsindsats, infrastruktur, landbrug og rent drikkevand, som er kommet efter en investering på 1,2 millioner kr til at par vandboringer, som Poul Due Jensens Fond i Danmark har betalt. Der bliver udsendt frivillige to gange om året, men i år har der været en ekstra stor indsats. Først et børneløb i Viborg sidste efterår, hvor der blev indsamlet et overskud ved salg af goodiebags, som indbragte 100.000 kr. De er brugt til at afvikle Nepals første store børneløb for 1.100 børn for at sætte spot på sundhed og motion og skal derudover finansiere en form for bogbil, indkøb af bøger og løn til en ansat de næste par år, så børnene får bedre læse- og uddannelsesmuligheder. Liselotte havde meldt sig som frivillig og betalte 6.000 kroner for rejse og ophold og var med til at arrangere og afvikle løbet og en hel Children’s Day. Hun havde hjemmefra forberedt en musik- og bodypercussion til de nepalesiske børn. En enkel lille tekst på engelsk, som børnene ikke er så gode til, og få, simple musikredskaber som rasleæg og fløjter/kazoos til at blæse i. Det blev en stor succes hos de nepalesiske børn og unge. – De var meget begejstrede og ville gerne fortsætte, men jeg ville have så mange børn igennem som muligt og skiftede ud undervejs, smiler Liselotte, der gjorde meget ud af at få børnene til skiftevis at synge lavmælt og meget højt og bruge musikinstrumenterne på samme måde som stemmen. Noget de tydeligvis ikke er vant til. Heller ikke til selv

at opfinde musikinstrumenter. – Deres lærer ville meget gerne vide, om han kunne købe rasleæg fra Danmark, men der fandt vi hurtigt ud af, at de jo kunne lave dem selv. Fx med en lille æske og riskorn indeni. Det forklarede Liselotte læreren, og så kunne han godt se, at det faktisk var en god og kreativ måde at kopiere ideen på.

Børneløb i Nepal

Projektet i den fattige Madi-provins er startet af en dansk

Masser af udenadslære

Hverken lærere eller elever i Nepal er vant til at tænke ‘ud af boksen’. Der er rigtig megen udenadslære, hvor eleverne gentager det, lærerne siger – måske helt uden at forstå, hvad det er, de siger, og hvilken sammenhæng det skal bruges i. De er heller ikke vant til at reflektere eller at kunne begrunde synspunkter, så gruppearbejde og kreative løsninger bliver ikke brugt særlig meget endnu, selv om de lærere, der er udsendte i 7-8 uger ad gangen i Madi-provinsen, forsøger at introducere en anden og mere tidssvarende pædagogik for de nepalesiske lærere. En langsom proces i et skolesystem med skoleuniformer, og hvor den, der råber højest, bliver hørt. Et system, hvor det er vigtigt at stå på række og gentage sætninger efter lærerne i kor, mens de råber højt. Så de danske lærere forsøger at animere dem til mere eftertænksomhed, høre de elever, der ikke råber op og bruge for eksempel leg og musik i undervisningen, så eleverne bliver motiveret på en anden og mere kreativ måde. Friskolebladet 6, 16. juni 2017

19


Selv om det var svært at spise med fingrene, gjorde Liselotte ligesom de lokale. Også på toilettet.

150 år bagefter

Filosofien er også, at de nepalesiske lærere selv skal kunne bruge de metoder, de bliver inspireret til. Derfor underviser de danske lærere aldrig selv børnene. De underviser i stedet lærerne, så det bliver efter metoden hjælp til selvhjælp. – De er jo nok 100-150 år bagefter os, men jeg kunne alligevel se, at der var sket lidt, siden jeg var her sidst, mener Ida Søttrup, der ligesom Liselotte er uddannet lærer, og som tidligere har været udsendt som frivillig i 8 uger i Nepal. Hun deltog også som frivillig til børneløbet. Ida Søttrup er efterskolelærer på BGI Akademiet i Hornsyld ved Horsens. En efterskole for idrætselever, hvor de er meget privilegerede i forhold til de levevilkår, Ida har set under sine ophold i Nepal. – Fattigdom rammer en som en knytnæve i ansigtet. Det gør mig virkelig ydmyg og taknemmelig over at være født i et land, hvor vi har alle muligheder. Så får jeg sådan en lyst til at tage mine elever med ud i verden og vise dem, hvordan andre mennesker har det, og at vi er frygteligt privilegerede herhjemme, understreger hun.

Nepal med til Aarhus

Den lyst har Liselotte også, men hun vælger i stedet at tage Nepal med hjem til sine elever. – Før jeg tog afsted, vidste jeg, at mit ophold skal bruges til at lave en forestilling om Nepal, som vi vil opføre på Lilleskolernes Musikfestival. Den skal handle om almindelige menneskers liv og deres vilkår, fortæller Liselotte, der fik hjælp fra en kollega, der nedskrev den nepalesiske nationalsang i lydskrift efter Youtube, og så lod hun sine danske elever indsynge den, så godt de kunne. 20 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Børnene var vilde med den musik- og bodypercussion, Liselotte holdt.

Ingen elektriske køkkenmaskiner, men en stenkværn, som kræver kræfter at male korn med.

Sangen har hun taget med til Nepal og afspillet for de mange nepalesiske børn, der var med til børneløbet, og det lærte hende noget nyt. – De synger så højt, de overhovedet kan, står fuldstændig skoleret og har hele tiden højre hånd placeret på hjertet. Sangen bliver taget meget alvorligt af nepaleserne, der er stolte af deres land. Liselotte optog de nepalesiske børns sang med lyd og billede og vil bruge det i forestillingen ligesom de traditionelle dragter, hun fik syet ved en skrædder, hvor kun købte stof til skoleuniformer og de traditionelle kvindedragter, der består af en stram overdel, der som en kjole eller kjortel går ned over benene, der er skjulte af et par store meget løse pludderbukser, der går til anklerne. I Nepal viser kvinderne ikke knæ, og bagdelen er skjult bag kjortelen.

Kvinderne knokler

Det er især kvinderne, der tager sig af det daglige slid. De står op ved 4-tiden om morgenen, fejer gårdsplads og smører måske frisk kolort på, trækker dyrene på marken, henter tunge vanddunke fra brønden, laver markarbejde og er klar med dagens første måltid til resten af familien ved 9-tiden. Mændene hjælper til med markarbejde og tungere opgaver som fx træfældning, men er i stigende grad fraværende. Fædrene og sønnerne tager nemlig oftere lavt betalte og farlige jobs i olielandene for at kunne tjene penge, som giver familierne råd til mobiltelefoner, TV, elektricitet, bedre huse, motorcykler og andre velfærdsgoder. Velfærdsgoder, der langsomt er ved at ændre nogle af de basale levevilkår for lokalbefolkningen. Elektricitet

giver dem bedre muligheder for at læse, men også længere arbejdsdage, fordi de ikke længere behøver at følge lysets dagsrytme. Og med mobiler og motorcykler bliver det nemmere at kommunikere og komme rundt, men det giver også mere inaktivitet og flere velfærdssygdomme som diabetes 2 og hjerteproblemer, fordi de bevæger sig mindre, end de traditionelt har været vant til. Især mændene.

Masser af smil og latter

Men kulturen og det nepalesiske sindelag er uændret. – De smiler meget, hilser på alle med et ‘Namaste’, og der er enormt megen humor og latter, og så vil de virkelig gerne snakke og kommunikere, fortæller Liselotte, der i sin familie fik et specielt forhold til bedstefaderen. En 89-årig mand, der hver dag gav hende og Line den hellige tikka i panden, som både mænd og kvinder blandt hinduer bærer. Sammen opfandt de også deres egen nepalesiske sang, hvor bedstefaderen messede ord, som Liselotte sang efter ham uden at forstå, hvad det var hun sang. Men de morede sig, naboerne var ved at trimle omkuld af grin, og det gav en samhørighed på tværs af sprog, hvor de alligevel forstod hinanden og havde det sjovt sammen. – Jeg lærte dem til gengæld en dansk folkedans, Fætter Mikkel, som gjorde lykke. Den nærhed og umiddelbare varme har Liselotte taget med hjem efter en intens oplevelse i landsbyen, hvor hun har følt sig velkommen, naturlig og er blevet behandlet som en hædersgæst. – Det har været helt fantastisk. Mennesker, der har så lidt og giver så meget. Sikken gæstfrihed og sikken glæde. Det har virkelig været stort at opleve!

Den energi, hun har fået af sin tur til Nepal, mener hun, smitter af på hendes undervisning og gør hende bedre som lærer. – Jeg har kunnet gøre stoffet mere levende og spændende og kan bedre få eleverne til at leve sig ind i kulturforskelle. De har set fotos, videoklip og hørt mine oplæg om turen, og de skal nu selv prøve at leve sig ind i deres roller og mærke, hvordan det er at være nepaleser. Liselotte er lige nu ved at omsætte sit ophold til en drama- og musikforestilling, som skal opføres første gang på Lilleskolernes Musik- og Teaterfestival, der foregår den 19. - 21. juni på Århus Friskole.

Fakta om det danske projekt i Nepal: Hjemmeside om Madi på Kantipur.dk Lærere bliver udsendt to gange om året. Opholdet varer 7-8 uger. Indkvartering foregår lokalt. Et ophold koster 10.000 kr. for fly og ophold. I 2018 foregår børneløbet i uge 7 eller 8.

Nepal

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

21


Dansk Friskoleforenings styrelse har konstitueret sig

Lang afstand og høje klassekvotienter får flere til at vælge fri grundskole

Peter Bendix Pedersen: formand (fortsat) Vibeke Helms: næstformand Per Svaneborg: kasserer Foto: Sophia Juliane Lydolph

Matilde Lissau: formand for Pædagogisk Forum Torsten Bo Kristensen: formand for Kommunikationsforum Pe r

Sva

Sid

ne

bo

sel

rg

Vi Sve S S To P G Ma rste e M øren tild vend beke itte n C eter B B nB H H e A h a a e elm an r nso a r n L u i kh oK r i d s ing ssa p tia sen s ur rist n W ix Pe u Ha en d nse ers ort sen en ma n nn

Bu

Lin

Alfa Travel BLIV KLOG PÅ

BUSREJSER

AlfA Travel arrangerer skolerejser med bus til stort set alle rejsemål i Europa. Vores busrejser er ikke nødvendigvis de billigste på markedet, men det skyldes, at vi stiller krav til den ydelse vi leverer! •Vi bruger kun danske vognmænd og chauffører •Alle busser er af minimum 4-stjernet standard (ekstra benplads, aircondition, WC, TV, køkken m.m.) •Alle køre-hviletidsbestemmelser m.m. overholdes •100 km. kørsel på rejsemålet er inkluderet (gælder ikke for AlfA-ekspressen og for Østrigsruten)

SKOLEREJSER MED BUS - fx: Prag (6 dage/3 nætter): fra 1.548,Berlin (3 dage/2 nætter): fra 698,Hamborg (3 dage/2 nætter): fra 798,Amsterdam (5 dage/3 nætter): fra 1.348,-

En CEPOS analyse viser, at det er høje klassekvotienter, længere afstand og dårlig trivsel i folkeskoler, der får forældre til i stigende grad at fravælge dem. De største stigninger i de frie grundskolers andel af eleverne sker i de såkaldte udkantsområder og i områder med en større andel indbyggere med ikke-vestlig baggrund. Kommunernes reaktion på denne udtynding har været at øge klassekvotienten i folkeskolerne ved skolenedlæggelser eller sammenlægninger. Nærheden til et folkeskoletilbud bliver således reduceret samtidig med, at klasserne bliver større. Det er i de kommuner, hvor folkeskoletilbuddet fremtræder som mindre attraktivt, at søgningen bort fra folkeskole og til frie grundskoler er foregået stærkest”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

Elever i frie grundskoler pr. 100 elever, 2016

Kommunekort over andelen af elever i frie grundskoler 2016 Kilde: CEPOS/noegletal.dk Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Fredericia Tradition, indlevelse og nærvær Brandt Advokaterne statsautoriseret Tilfredse kunder Revisionsselskab de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Mere end 50 års erfaring med rådgivning og revision af frie skoler

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Erfaringen viser, at vores kunder bliver hos os i lang tid, nogen har været med os helt fra starten. Det er vi stolte af – og vi har plads til flere. Det er vigtigt for os, at vi er enige om arbejdsfordelingen mellem revisor og skole. Derfor besøger vi skolen og taler med skolens ledelse om forudsætningerne for samarbejdet, før vi afgiver en pris på opgaven. Vores kunder er ikke i tvivl om hvad vi er værd, vi holder hvad vi lover, respekterer vores aftaler og udfører arbejdet ude hos Jer!

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

FÅ ET GRATIS TILBUD! Ring til os på 8020 8870

MASSER AF FORDELE!

LIMFJORDSVEJ 42 | 7900 NYKØBING MORS | TLF. 97 72 32 44 januar 2010

januar januar2010 2010

www.Brandtrevision.dk TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

22 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

23


Hvorfra skal elevernes demokratiske dannelse komme?

En solstrålehistorie Vi er Aksels forældre, vi hedder Andreas og Lene.

Hej, jeg hedder Aksel og er lige blevet femten år. Jeg bor sammen med min storesøster, min lillebror, med Papa og mor på Helnæs, en dejlig halvø på Sydvestfyn. Jeg har også to voksne storesøstre, som tit kommer på besøg fra Tyskland. Jeg glæder mig sådan til, at jeg skal konfirmeres i maj, da kommer min familie fra Tyskland, Jylland og København. Vi har også en dejlig hund, som hedder Bella og høns og gæs og sommetider en kat, men den er blevet kørt over. Jeg elsker at male, cykle, se ”Landsbyhospitalet” og ”Bonderøven” i fjernsynet, spille Uno, spille på fløjte, xylofon og klaver, og så ønsker jeg mig en harmonika. Jeg synger med, når der er X Factor, men når min mor synger, lyder det ikke rart, så sir jeg, at hun skal stoppe. Sommetider er jeg i kirken og spiller på orgel, når min papa skal øve. Om fredagen laver jeg pizza sammen med mor, det er min yndlingsmad. Sommetider kommer min ven Frida på besøg, det er dejligt, så hører vi musik, spiller spil og ipad. I min skole i Ølsted ved Brobyværk (Rudolf Steiner specialklasser) laver vi mange ting. Vi har morgensamling med morgensang, vi laver dansk og regning, vi går og cykler ture, vi laver musik, laver eurytmi (gymnastik), talepædagog, vi svømmer, danser folkedans og går til ridning. Vi forbereder også selv vores frokost hver dag og om fredagen er vi også med til at gøre rent på skolen. Jeg kan godt lide, at vi har mange fester, så pynter vi fint op, og det bliver en særlig dag. 24 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Aksel er født i marts 2002 med Downs syndrom. Han er meget social og nyder gerne et festligt liv sammen med andre, sommetider trækker han sig bl.a. ind i maleriets verden. Aksel fortæller og snakker meget, sommetider har han dog faser, hvor han stammer meget. Aksel er blevet opereret for hoftedysplasi i to omgange og er lidt begrænset i sin motorik, men skidt, bare man kan cykle, så holder humøret altid. Aksel flyttede skole august 2015, det var en stor beslutning at tage, men vi har følt en glæde og lettelse siden da, og det vil vi gerne fortælle om. Aksel trives i sin skole og er en glad dreng, som blomstrer, ved at læring og samvær foregår meget gennem musik og bevægelse. Vi ser, det har en god læringseffekt ligegyldigt, om man umiddelbart er musisk eller ej. Vi ser og mærker, hvordan der fokuseres på glæden ved at lave aktiviteter, der giver mening for barnet eller den unge. Det er godt at mærke deres fokus på, at man skal være sammen på en rar og ordentlig måde. Vi er begejstrede for at se udfordrede børn begynde på skolen og i løbet af ganske kort tid falde til ro og udstråle mere glæde. Det er det største at opleve et miljø, hvor den positive tilgang styrer det hele. Det at komme et sted, hvor der ikke er uro, men fredeligt og rart og en klar følelse af, at ens barn bliver værdsat som et helt menneske. Det, som er mest betydningsfuldt for os som forældre, er, at vi også har

fundet svaret på det mareridt, som mange af os forældre til handicappede børn bærer rundt på: Hvor skal vores barn bo? Hvad med arbejde? Hvad sker der, når vi er borte osv? Aksels skole ligger midt i et idyllisk landsbyfællesskab i Ølsted ved Brobyværk. Ved siden af skolen ligger tre forskellige smukke gårde/bosteder. Her kan Aksel efterfølgende gå på STU (specialtilrettet ungdomsuddannelse) og også bo. Her driver de lidt landbrug, et bageri, væveri, lysstøberi, aftenskole mm. Såvel de unge, som har deres daglige gang her, som også de faste beboere har alle en hverdag med et arbejde eller andre aktiviteter, som giver en mening for dem selv og fællesskabet. Vi synes, det er fantastisk at mærke den gode stemning i området og se fællesskabet blomstre ved alle de traditioner og fester, som forbinder husene. Vi har som forældre fundet en uvurderlig ro i sindet, efter beslutningen stod fast, at her går Aksel i skole nu, og om nogle år bliver dette stedet, hvor Aksel kommer til at leve sit voksne liv. Selvom det lige nu er lidt uoverskueligt at skulle slippe ham inden han bliver 31½ ;-) , ved vi, at det er det helt rigtige. Aksel drøner rundt i dette område med en selvsikkerhed, der udstråler tryghed og glæde, og det er det væsentlige. Vi kan kun på det varmeste anbefale denne skole og hele området, altså en solstrålehistorie til jer forældre, som måske fornemmer, at netop jeres barn kunne trives bedst i en lille skole. Hvis I er blevet nysgerrige eller interesseret i at vide mere, er I velkomne til at kontakte os. Lene (Aksels mor) mobil 30116318, eller på mail: lene.runge@gmail.com

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har nyligt nedsat et dialogforum, som skal bidrage til, at landets gymnasieelever tilegner sig et demokratisk dannelsesideal. ”Det er vigtigt”, siger ministeren i flg. Kristelig Dagblad 26.5.17, ”at vi finder frem til, hvordan vi kan bestyrke de grundværdier, som vi tidligere tog for givet, men som i dag bliver udfordret. Både på den store scene, når der udføres terror i Manchester – og på danske gymnasier, når elever ikke vil anerkende grundlæggende værdier som f.eks. ytringsfrihed”.

dansk, langt fra er tilstrækkelig. Hvad siger man til dem, for hvem demokratisk dannelse er et spørgsmål om læring ved skolebordet? Man retter fokus på, at dét ikke længere kan stå alene, og at friskoleloven nu handler om (§1 stk. 2): ”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.” (i ministeriet kaldes det: Frihed og folkestyre-kravet).

Sådan om gymnasierne. Men friskolerne er blandt gymnasiernes fødeskoler. Og hvordan tackler man så udfordringen omkring demokratisk dannelse af friskoleelever? Er det tilstrækkeligt at oprette elevråd? (§1 stk. 4) Der findes friskoleforældre, der er af den opfattelse, at demokrati på skolen er noget med at vælge en bestyrelse ved afstemning, og så er det den og skolens leder, der styrer. Og sådan går det så nemt. Men er det tilstrækkeligt, at friskolen fungerer demokratisk gennem den årlige generalforsamlings afstemninger – som jeg har hørt en forældre hævde – og bestyrelse og leder derpå alene træffer selv store og tunge beslutninger som retteligen burde forelægges en ekstraordinær generalforsamling? Og hvordan med ytringsfriheden på friskolerne? Opleves der fri mulighed for at udtrykke mening? Det burde være klart, at opfattelsen af – som en lærer sagde til mig – at den demokratiske dannelse kommer gennem undervisning i forbindelse med samfundsfag og

At danne en demokratisk bevidsthed hos eleverne, som kan smitte af på deres senere virke i et land med frihed og folkestyre, er ideen bag at gøre skolens samlede, demokratiske virke til et forbillede. Når friskolerne derfor nu i hele deres virke skal medvirke til elevernes demokratiske dannelse, er der kommet mere til end alene skolefagene at føre et tilsyn med. Det ses af ændringen i friskoleloven, som citeret ovenfor, og i det ændrede regelgrundlag, nyligt sendt til alle friskoleledere og tilsynsførende fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Ikke bare til friskoler, som umiddelbart står uden en dansk, demokratisk tradition og bevidsthed om ytringsfrihedens betydning i Grundtvig-land, men også til de frie skoler, som i de senere år har fået nye forældre ind, som står med ansvar for, at deres friskole i sit virke bliver demokratisk forbillede. Thor Anthony tilsynsførende Friskolebladet 6, 16. juni 2017

25


De tre norner ... men værre vånder sig liv ulevet

Af Erik Lyng Det er et af mange træsnit som kunstneren Sigurd Vasegaard skar til en udgivelse af Vølvens Spådom i Martin Larsens fine oversættelse fra 1950'erne, og jeg har ikke oplevet andre illustrationer komme så tæt på en tidløs og fællesmenneskelig begribelse af at være spundet ind af og i den tråd, de tre norner bestandigt mumler om og fletter, mens de vandrer over jorden. De hedder Urd, Verdande og Skuld, de er fortid, nutid og fremtid, de er det, der var, det, der er ved at blive til, det der skal komme, de står ved vuggen, ved ægtesengen, ved kisten; på menneskehedens kort indtegner de den rute, som det enkelte menneske må følge, de fylder livets timer ud: arbejde, kærlighed, krig, hengivelse, skam, sorg. De er Skæbnen, og ingen kan hindre hvad nornerne har bestemt. Ser på billedet. Er det islandske snemarker, er det norsk højfjeld, en spansk højslette eller en stjerneklar nat over Himmerlands bakker? Fra husmandsstedet, fra den rige gård, fra skovhytten har unge mænd kigget ud og set de tre kvinder vandre ned over bakken; håret viftende i vinden, de tunge, mørke kapper i månelyset, de skarpe profiler på de blege ansigter. Og man har gemt sig under dynen og bedt til at de ville gå forbi. – Gå væk! Ikke os! Tag den gamle i mosen! Og nornerne har stået på bakken og peget hid og did med de solide stave, før de valgte deres hus og trådte ind og spandt en nyfødt dreng ind i tråde af rigdom og lykke og glødende elskov. Eller en nyfødt pige ind i trældom, hån, spot og tidlig død i barselsseng. En vis Johannes har nok ligget vågen i sit kammer en forårsnat og et eller andet har drevet ham ud i majnatten. Han er cyklet op på åsen under den lyse himmel, og måske har han set de tre komme vandrende ovre ved Uhrehøj. Synet lod ham aldrig siden i ro, og måske var det derfor de gik der den nat, for at forsyne Johannes med en vild skæbne, splittet mellem udlængsel og hjemve.

Billedet af de tre norner har været med mig i hele min voksentid, dvs. de sidste 50 år, altid inden for synsvidde. Jeg har måske aldrig helt vidst hvorfor, men jeg har brug for at det/de er der. I de sidste par år er vi flyttet en del rundt, dvs. billedet har været gemt væk i perioder. Forleden kom det frem fra en mappe, og nu er det igen, hvor det skal være – tilgængelig for et hurtigt blik. 26 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Et sted i Sydhavet står der et skær, betrådt ene af albatrosser, ombrust af briser, med brænding ved foden, et orgel i søen – aldrig så jeg det.

Disse få linjer er fra det store digt Som dreng skar jeg skibe, hvor han fortæller om alt det der har optaget ham, om alle de steder han har besøgt, og typisk er det, at denne globetrotter længes efter dette usle klippeskær, hvor han aldrig var. En evig længsel, en ustillelig tørst, vendt udad mod verden og indad mod barndommen. Et sted skriver han om visse majnætter, hvor han kunne vågne på værelset på Frederiksberg, slå vinduet op og vide at han måtte hjem. På cyklen hen over Sjælland, den første færge fra Korsør, over Fyn og op gennem Jylland i et vildt ridt, til han kunne kaste sig i bakkerne blandt kodrivere og mælkebøtter og falde i søvn i barndommens land. I 1922 færdiggør Johs. V. Jensen sit storværk, Den lange Rejse; sidste bind er Christopher Columbus, som han lader sætte et foreløbigt punktum for menneskehedens vilde trang til at udforske, se, opfinde, forstå og erobre. Columbus har været på livslang jagt efter Paradis, efter Lyksalighedens Ø, og nu drømmer han på sit sygeleje om en femte rejse, men fatter ikke at han er ved at dø, han hører vinden tude, og med vindens sørgelige vise i øret, den sørgeligste vise, går han under i vemod: Hør Vinden sukke, hør Vinden tude! Vildfaren Sjæl tar på vej derude. Aa, haa, hu …. Da vi var Børn græd vi tit alene, mens vinden peb til at røre Stene. Så fik vi Småbørn som græd i Huset. Nu er vi ene i Nattesuset. Som Barselsnød og som barnløs Moder, som Nornegråd over Tidens floder. Stygt råber Synder du har bedrevet, men værre vånder sig Liv ulevet. Hvad under Himmerigs Stjerner varer? Kun Vinden bliver idet den farer. Aa, haa, hu……. Som Barn, der græder til Timer sene og er ladt ene – hvad er så ene! Aa, haa, hu … Friskolebladet 6, 16. juni 2017

27


Og siden sov vi i mange Senge og sukked ofte og sukked længe. Ak er det dem vi endnu kan høre, når vinden tuder i lukte døre? Til Smerte vender sig svundne Glæder, for de er svundne, hør Mindet græder. De Døde vidner i deres Grave at Gråd og Suk var dog Livets Gave. Om tusind År høres Vinden tude. Den gamle Ve går igen derude. Aa, haa, hu……. Og omsider forstår den gamle Christopher, at han har været der, på ungdommens ø, på lykkens ø, dengang hans børn var små og han boede med sin smukke Philippa på øen i havet uden for Lissabon. Og der troede man jo at livet er langt, bagefter ser man at et par svinkeærinder har ædt årene op, og at der intet er tilbage. – Og da han erkender, at han aldrig så det Paradis han var midt i, må han gå under i vemod: Det er som om der gøer en hund i stuen, den blinde døende mand, ved ikke at det er hjertet i hans hals. Og nornerne græder over ”tidens floder”, der suger det ”ulevede” liv ned i Hels dystre rige. Nornerne spinder og fletter og mumler om liv og uliv og strådød og heltedød og søger at samle tidens tråde til ét liv, et liv med fylde, med tyngde. Godt? Måske. Ondt? Måske. Men fylde? Er der fylde og tyngde i dit liv? Vi vandrer sammen vi tre, Urd, Verdande og Skuld, fordi tiden er et, og ser du klart nok, ser du det, du var, lyslevende i dig, og tråden til det, du skal blive, spændt ud foran dig af dig selv, ser du at alt er i dig hele tiden. Når skæbnen er tung, er du altid lige ved at fødes og altid lige ved at dø, dit liv er fylde, og du er til stede med alt i tidens flod. Tre jordemødre vandrer gennem verden og giver skæbne og lys og beske drikke; tre vågekoner sidder ved sengelejer og trøster eller anklager med bløde ord eller hadefulde tirader. Tre vise kvinder sidder ved ruinen på bakketoppen og vurderer om menneskene i landsbyen har fortjent deres gode råd, eller om de skal spise dem af med ligegyldige fordomme. I de sparsomme frie timer sidder de under Yggdrasil 28 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

og vurderer opmærksomt træets tilstand. Asken er truet af råddenskab, der må vandes og beskæres og gødes, for asken er den samlede væren i verden, hvor det individuelle livsforløb blot er en tråd i spindelvævet, en knop på en af de tyndeste kviste. Den ene rod stikker dybt i brønden Hvergelmer, men her lever Nidhug, den drage der langsomt, uden hast, æder sig ind på askens sunde ved, den drage, som sidst i Vølvens Spådom vil forsvinde ud af historien eller dvæle et dystert sted i et par hundredtusinder år. En rod stikker ind i jætternes hjem, og med den ved de aldrig helt hvad der sker. Det kan gå begge veje, uden at de advares på forhånd, Asken kan trives den ene dag og så pludselig den næste se ud til at være overpumpet med mærkelige gødningsstoffer. Så i Asgård, hvor Yggdrasil står i midten af skoven, mødes de hver aften og sørger for træets pleje. Om dagen vandrer de sammen og forvirrer andre rejsende eller de forskræmte bønder, der prøver at se ud som om de slet ikke er der. Er de søstre, mor og to døtre, tre kvinder der har fundet sammen? Det flimrer for øjnene, den forreste er så ung, men nu er det den bagerste, nej, det er den forreste, kvinden i midten er meget hæslig, hun ligner…. hun ligner et lig, men nu et barn, en lille pige med det yndigste smil og kraftigt, lyst hår. Håret hænger på den ældste, fedtet og tyndt. De gnækker, patetiske lyde. Så brøler de pludselig og skræmmer børnene ind i husene. En lille gut, et par år vel, kigger ud fra stalden og smiler til dem; så synger de – ømt, indtagende – som et kærtegn. Det er Urd, det er Verdande, det er Skuld. De er al tid på en og samme tid. De er al verdens væren. Sagn fra gamle dage og sidste nyt fra ørnen i askens top, erfaringer fra dengang det dryppede for første gang i Ginnungagap og med viden om bølger af lyd fra de yderste galakser i det yderste rum. Og menneskene gruer for deres dom, for ”det kan ikke ændres, hvad nornerne har bestemt”, men de er ikke uvenlige, de er ikke grusomme, de er, med alt hvad dette indebærer for menneskers liv. Og ingen udtrykker det tydeligere end Johs. V. Jensen: Til Smerte vender sig svundne Glæder, for de er svundne, hør Mindet græder. Aa, haa, hu... Stygt råber Synder, du har bedrevet, men værre vånder sig Liv ulevet. Aa, haa, hu…

Nornerne lægger trådene ud, glæder og sorger, barselsnød, barnløs moder og græder imellem over tidens floder, som ubønhørligt lader minderne flyde for derefter at lade dem drive væk og forsvinde helt. Og når minderne blegner og forvitrer er der kun vinden, vinden over højfjeldet, over ismarkerne, over den spanske højslette, over Himmerlands nøgne åse. Den gamle Ve går igen derude. Aa, haa, hu… Den danske digter skriver det her helt ned på husmandsplan, ned i de små skæve huse, de forsømte lejligheder, de hjemløses tæpper og madrasser, der hvor rastløsheden kun kan dulmes forbigående: – til smerte vender sig, stygt råber, hør mindet, men værre vånder sig …. Aa, haa, hu…. En anden stor digter, Martin A. Hansen, fortæller i en erindringsskitse om hvordan hans elskede lærer i børneskolen, Erik Heding, kunne fortælle så den lille Martin var sikker på at Moses var i færd med at føre israelitterne ud af Egyptens ørken og frem mod det forjættede land, og det hele foregik lige ovre i Jens Sørensens bygmark, som han lod blikket hvile i under lærerens fortælling. Hvordan finder man egentlig på det? At præsentere elever for billeder, der har påvirket en selv, velvidende at de kan komme til at krympe sig under dem, ude af stand til at bære ”sukkene fra ulevet liv og gammel ve”. Man vover som lærer at kaste sine elever ned i tidens flod, hvor nogle vil lade sig bære mageligt afsted i bløde buer, som floden nu vælger, nogle vil bukke under i vild kamp for at overleve strømhvirvler, klippeskær, andre vil slås for at kæmpe sig tilbage til vandfaldet og længere endnu – til selve kilden, nogle længes mod det omgivende hav og en salig fornemmelse af altings enhed. Floden strømmer. The river is flowing. The river is flowing, back to the sea. Oh, mother carry me, a child I will always be. Oh, mother carry me, back to the sea. Hvordan vover vi at fortælle om den sidste dør, døren til den fortryllede have, som kun kan åbnes af den der er værdig. ”Træd blot nærmere, min unge ven, men kun den, der er værdig, må træde ind i haven.” – og du ser den niårige stirre ud mod lindetræet i skolegården, og ved at han eller hun lige nu overvejer, om det mon rækker at have fodret naboens katte eller besøgt bedstemor på plejehjemmet. Du kan ikke sige til dem, at selvfølgelig rækker det, for værdigheden beror aldrig på andres

udsagn. Man kan tildele dig priser og ordner og store pokaler, men er du værdig, så er det fordi du gør dig selv værdig. Og dertil kræves nok den dybeste ydmyghed, formodentlig den sjældneste af alle dyder. Og nornerne registrerer, spinder deres tråde, fortæller og binder tiderne sammen, og i sidste instans repræsenter de vel det underskønne åndsvæsen, som Johs. V. Jensen uventet indsætter som vogter af hele Den Lange Rejse, som er menneskehedens færd i tid og rum. På sidste side er hun beskrevet: – (så) står der i Himlen et Væsen hældet ud over Verden og ser, en Kvinde, formet af Lys i Lys, næsten usynlig. Det er Jorden hun betragter, og hun ser hvordan den skønne blå Klode ruller sig i sin Æter og langsomt vender Flankerne mod Solen ….. Hun deroppe hører den (Jordens tone) og ser ned, undrer sig, holder sig på sit Hjerte, og Ingen af dem dernede fatter hvor der bliver følt for dem i Evigheden, med hvilken Ve og Ynk et elskende Hjerte, som ikke kan hjælpe, betragter deres Færd. ….det kosmiske Væsen, der viser sig over Jorden som en Kvinde for dem der kan se hende, det er Livet… det sande Liv, Kærlighedens Ophav, hvorom vi ikke kan vide andet end hvad vi ved i en Længsel. Den store længsel. Mod rummets yderste stjerner og hjem. Mod sindets mørkeste afkroge – og ud. Vi holder aldrig op. I evig pendulfart, ægget af fortællinger, kys, sange og solide håndtryk. Nornerne, Urd, Verdande og Skuld, de græder. Så ler de – og ryster på hovedet. Altså – de mennesker!

Sigurd Vasegaard: udkast til træsnittet med de tre norner (sort kridt, ca. 1957)

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

29


De frie skoler er ikke en brancheforening

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Af Iben Benedikte Valentin Jensen Lektor, cand. pæd. og master Vi er midt i en kulturkamp. Hvor det handler om at tilpasse sig. Enøjet at indgå på markedsvilkår. Udstille de gode karakter. Lade sig måle og veje som en anden fotomodel og så med trutmund signalere lækkerhed. Fine facader, optimale testresultater og ”rene” værdigrundlag fulde af innovation, forandringsparathed og globalisering. Vi ser det med Dong og med Skat. På skoleområdet er præcis det samme ved at ske. Hele skoleområdet sælges til australske-newzealandske-canadiske konceptmagere, der øjner profit, og Silicon Valley er nu hovedleverandøren af læremidler i de danske skoler. Alt er it-båren fra kommunikationen mellem medarbejdere, forældre og elever til testevalueringer, til didaktiske værktøjer, til de begreber og den tænkning, som nu dominerer lærernes sprog, uddannelse og tankegang. Det er en kæmpe industri, som rækker langt ind i efteruddannelsessektoren og it-isenkramsafdelingen. Vi er invaderede og styret af teknokratiet, individualismen og abstraktioner som itsystemer og akademiske newspeach-begreber. Direkte fra Silicon Valleys autistiske computerprogrammører og McKinseys karriererådgivningsfirmaer. Men hvordan kan det være de frie skolers opgave at forsone sig med deres modsigelse? Hvornår har det nogensinde været de frie skolers opgave ikke at kæmpe mod teknokratiet, abstraktionen, konstruktionen, systemmagten, testfixeringen, individualismen, det u-folkelige, det u-menneskelige osv.? Alt det, som i dag er indeholdt i og går under navnet ”Folkeskolereformen”! De frie skoler er ikke vokset frem som et pænt alternativ for dem, der selv ville bestemme, hvem der skulle være med i skolen. De frie skoler er opstået i protest mod latinskolens tests, lektier og mangel på danskhed. Den danskhed, som i grundtvigsk forstand betyder folkelighed og derfor menneskelighed. At folket har

30 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

en stemme, fordi dets sprog kan høres. Men i dag har vi igen latinskoler – det vil sige, vi har et akademisk vælde som i 1700-tallet. Vi diskuterer overhovedet ikke længere lektiers berettigelse, men alene lektiehjælp, forskningsresultater om læringsoptimering, og vi tester i hoved og røv.

Vi har nu et teknokrati, vi har et finansministerium, der i detaljen fastsætter rammerne for folkeskolen. Vi har et overgreb på den faglige frihed og et opgør med enhver pædagogisk tænkning. Det er nu, samfundet har brug for de frie skoler, for den kritik, som de frie skoler som netop frie bør give:

Og hvor er friskolerne? Enten følger de folkeskolereformens linjer, eller de putter sig i deres eget univers. Men der skal i stedet kæmpes. Kæmpes for et bedre samfund. Og bedre skoler. For alle skoler. Uanset om de er frie, private eller statens.

”Den kritiske tradition i vor kultur, som burde være den, der kunne tale naturens sag og tage historiens parti over for de abstrakte tendenser, er svag over for det pres, der med stigende styrke udgår fra teknikken og den teknificerede tankegang, der, når den bliver universel, blot er en effektiv form for stupiditet.” (Hans Henningsen (1979) ”Det abstrakte samfund”, Jensen/ Komischke-Konnerup (red.) Nyt Askov 2015)

Den grundtvigske skolemand Holger Kjær formulerede det således i 1971: ”Grundtvigs ”elskovs væsen er ikke harmoni, men valg, kamp (…) Harmonien hører til i oprindelsen og fuldendelsen, men livet selv er strid, og det en strid, hvor det ikke går som i eventyret, at helten sejrer. Lysets ånder bukker under sammen med mørket, og alt var tabt, om ikke en genfødsel fandt sted. (…) : at livet er kamp og skal være det, hvis det skal være liv ?”” (”Højskolens Grund”, Konrad Jørgensens bogtrykkeri a/s) Hvornår har begrebet ”folkelig” kunne indeholde vores aktuelle folkeskolereform? Folkelighed og folkeskolereformen er som kampen mellem lys og mørke. Den kamp er de frie skolers berettigelse. Ikke at gøre alting gråt. Folkeskolereformen har aldrig været drevet af pædagogiske og didaktiske forsøg på at forandre og udvikle folkeskolen. Den handler om ren økonomitænkning, om teknokratisk styring og global markedskonkurrence. Hvordan kan de frie skoler på nogen måde ville skabe en forsoning her og forsøge at iklæde sig folkeskolereform-klæderne?

De frie skolers hovedsigte handler om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er det ophav og det opdrag, som skolerne er en del af. Og opstår der et teknokrati, som har dogmer, såsom at alle skal kæmpe mod alle, it er vejen til enhver viden, og test kan fortælle os alt, vi behøver vide…..ja, så må de frie skoler være revolutionære. De må gå sammen og kritisere statens skoletanker. De frie skoler må med den medmenneskelige fantasi og skaberkraft pege på netop denne medmenneskelige fantasi og skaberkraft. På den historiske-poetiske dimension af vores fælles demokratiske skole med folkelige rødder. Enhver i efterkrigstiden vidste det: ”En medmenneskelig fantasi vil altid være revolutionær over for det bestående. Og det samme må også folkeopdragelse være. Hvis folkeopdragelse skal være noget andet end ”brød og skuespil”, noget andet end et middel til at holde folk i ave med, et middel, hvorved man frembringer nyttige borgere, tilpasset det bestående samfund, må den være revolutionær over for den tilbøjelighed, der findes i ethvert samfund, tilbøjelighed til at stivne i en forhåndenværende tilstand,

tilbøjelighed til at lade sig beherske af fastslåede dogmer. Et af det i øjeblikket farligste dogmer, som folkeopdragelsen må gøre oprør imod, er uden tvivl dogmet om effektiviteten og den stigende levefod som det eneste, der gør livet værd at leve. Jo mere effektiviseret tilværelsen bliver, des mere nødvendigt er det for folkeopdragelsen at gøre sig klart, at dens usynlige ledestjerne må være: revolutionær samvittighed.” (Knud Hansen, Folkeopdragelse i nutiden, 42. årgang 1963, nr. 5-6, Dansk Udsyn) De frie skoler er ikke frie til at passe sig selv. De er frie, så de kan være et ALTERNATIV. Kan være en kritisk samtalepartner til statens forsøg på at holde skole. De frie skoler handler på ingen måde om subjektivitet, harmoni og neutralitet. Det handler i stedet om KAMP. Kamp for at vi kan have et menneskeligt samfund. Enhver forsoning med teknokratiet kan aldrig være formålet, men i stedet kampen for en menneskelig skole, et menneskelig system, et menneskeligt samfund. Det kræver en masse dialog, ja, men ikke forsoning med teknokratiet og da slet ikke neutralitet. Der er altså ingen mulighed for bare at lade stå til. For bare at vente på bedre vejr. For at leve i et parallelsystem eller prøve at finde en facade, der kan passe til tiden trend. For der er modsætninger her i livet, som man ikke kommer uden om. Som ikke bliver bedre, fordi man sover på dem, eller tiden går. Tværtimod. Et menneske kan gå til psykolog og gøre op med indre modsigelser. Og stille gå hjem, uden det kan ses, at der har været et indre, altafgørende opgør. Men det kan vi ikke, når det gælder skolen og samfundet. Der bliver vi nødt til at have revolutionær samvittighed. Civil courage hed det engang. Vi må kæmpe. For friheden. Specielt, hvis vi kalder os ”de frie skoler”.

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

31


Danmarkskanon i udskolingen Nyt undervisningsmateriale og konkurrence

Svaneke Friskole, 2016.

Danmarkskanonen rykker ud på skolerne, hvor eleverne får mulighed for at debattere de danske værdier. Kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager lancerede medio maj et helt nyt undervisningsmateriale og konkurrencen #Klassenskanon. Elever i udskolingen og på ungdomsuddannelserne får nu mulighed for at sammensætte deres egen #klassenskanon med udgangspunkt i værdierne fra den Danmarkskanon, som danskerne har sammensat på tidligere kulturminister Bertel Haarders opfordring. Målet er, at børn og unge skal reflektere over og argumentere for, hvilke danske samfundsværdier de ønsker at tage med ind i fremtidens samfund. Derfor lancerede kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager et nyt undervisningsmateriale og konkurrencen #klassenskanon. Mette Bock siger: ”Danmarkskanonen indeholder en række grundlæggende og vigtige værdier, som mange fra min generation kan nikke genkendende til. Jeg glæder mig til at få de unges perspektiv på værdierne, når de dyster om at skabe en #klassenskanon.” Merete Riisager siger: ”Jeg ser frem til, at Danmarkskanonens værdier bliver bragt til live ude i klasselokalerne, og eleverne får mulighed for at fordybe sig i, hvilke værdier de ønsker at bringe med ind i fremtiden. Vi har en skole, der bygger på europæiske dannelsesidealer og en stærk frihedstradition, og det er netop det, som Danmarkskanonen handler om.”

32 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Undervisningsmaterialet består af 10 korte videoer, som formidler de 10 værdier i Danmarkskanonen, en tilhørende app og lærervejledninger. Med app'en på telefonen kan eleverne swipe sig frem til, hvilken kanontype de er. Materialet er målrettet samfundsfag i grundskolens udskoling og på de gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. De enkelte klasser opfordres til at udarbejde en samlet præsentation af de værdier, som de er blevet enige om at prioritere i deres #klassenskanon og deltage i den landsdækkende konkurrence, hvor præmien er en kulturoplevelse for hele klassen. De tre vindere af klassekonkurrencen vil blive udvalgt af en ungejury med medlemmer fra Danske Skolelever (DSE), Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), Landssammenslutningen af Handelsskolelever (LH) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Juryen skal sammen finde tre vindere, som offentliggøres i december 2017.

Fakta om Danmarkskanonen

Initiativet til Danmarkskanonen blev taget af tidligere kulturminister Bertel Haarder i juni 2016 som et dannelses- og integrationsprojekt. Projektet skulle afsøge befolkningens holdning til de danske samfundsværdier og skabe øget kulturel bevidsthed. Projektet modtog i alt 2.425 forslag fra privatpersoner, foreninger, organisationer, kulturpersonligheder m.fl. Udover den digitale indsamling blev der holdt 50 kanondebatarrangementer på biblioteker og i kulturog forsamlingshuse. Seks udpegede kuratorer tematiserede forslagene i 20 værdier, som befolkningen stemte

om på www.danmarkskanon.dk. Der blev afgivet i alt 326.298 stemmer. Læs mere om, hvordan din klasse deltager i konkurrencen #klassenskanon på www.danmarkskanon.dk/ konkurrence Find undervisningsmateriale om Danmarkskanonen til samfundsfag i 8., 9. og 10 klasse, de gymnasiale ungdomsuddannelser og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser på www.danmarkskanon.dk/undervisningsmateriale og www.emu.dk. Her kan man også læse om kriterierne for at deltage i konkurrencen. Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet 18. maj

Top 10-listen over de værdierne i Danmarkskanonen 1. VELFÆRDSSAMFUNDET 2. FRIHED 3. TILLID 4. LIGHED FOR LOVEN 5. KØNSLIGESTILLING 6. DET DANSKE SPROG 7. FORENINGSLIV OG FRIVILLIGHED 8. FRISIND 9. HYGGE 10. DEN KRISTNE KULTURARV

Friskolebladet 6, 16. juni 2017

33


Stillinger

Kalender Se alle kurser på www.friskoler.dk

Skolen for for lLivet ivet Skolen Søger erfaren friskolelærer pr. 1. august 2017 Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole, der har til huse på en naturskøn, økologisk gård på Møn. Vi er en lokal forankret skole med globalt udsyn og har altid frivillige fra hele verden, der hjælper med madlavning, skolens selvforsynende have og meget mere. Vi søger en lærer med et godt hjerte og roligt overblik, der kan lide at undervise både store og små børn, og som har mod og lyst til udvikling af skolens hverdag med aldersintegrering, tværfaglig projektundervisning, differentiering med udgangspunkt i børnenes vækstpunkter, faglig sparring og anerkendende pædagogik. Kan du byde ind med et par af disse fag: Engelsk, Idræt, billedkunst og Natur/ Teknik - så hold dig ikke tilbage! Hvad og hvilke fag du ellers kan byde ind med, er vi spændte på. Vi har lyst til at faglighed skal være skabende og børnene handlekraftige. Det er derfor vigtigt, at kunne se muligheder i at koble boglige fag sammen med praktisk værkstedsundervisning. Stillingen er på 30 - 37 timer. Ansøgningsfrist d. 23 juni, men gerne før. Samtaler i uge 26.

Se mere på www.skolenforlivet.nu

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

GFE

EftErskolEn for musik og tEatEr

Kunst

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet 34 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

www.gfeskole.dk

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen.

»Udeliv for de helt små (0-6)« 21. august 2017 Trente Mølle, Broby

Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet

»Skolens administration 1+2« 23.-24. august 2017 Brogården, Middelfart »Intro til bestyrelser« 30. august 2017 Studsgaard Friskole, Herning

»Intro til bestyrelser« 27. september 2017 Ådalskolen, Odense S

Efterskole medlivs stil

Ligeværd

»Intro til bestyrelser« 17. august 2017 Præstø Privatskole

»Europæisk og globalt samarbejde« 5. september 2017 Friskolernes Hus

Glamsbjerg Efterskole

IKSMINDE

»Helt nye skoler« 28. juni 2017 Friskolernes Hus

www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Udkommer en gang om måneden. 113. og sidste årgang.

Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16. Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

»Informationsmøde om persondata« 7., 14. og 28. september 2017 Løkken, Viby Sj., Jelling Friskolebladet 6, 16. juni 2017

35


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

36 Friskolebladet 6, 16. juni 2017

Profile for Dansk Friskoleforening

Friskolebladet 6 2017  

Friskolebladet 6 2017  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded