Friskolebladet nr. 10

Nr.

0. n 2 , 0 1

ov

er emb

2014

Er friskolerne

den nye folkeskole?

Kroppen som udgangspunkt for læring Portræt af en leder Det frie skolevalg skal være for alle Skal min elev gå klassen om?

Fremtidsværksted

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Der er stadig mure at rive ned Murens fald mellem øst og vest for 25 år siden udløste en eufori, mange af os ikke har oplevet før − eller siden.

En dødsensfarlig modsætning i en todelt verden med undertrykkelse og konstant krigsfrygt blev pludseligt og helt uventet brudt ned, helt bogstaveligt. Vi håbede på en genforenet verden (i hvert fald i vores del af den).

Efterhånden har den kollektive eufori tabt pusten Den ny, genforenede verden, vi så i horisonten, fortonede sig, og gammelkendte trusler, vi troede, vi havde lagt bag os, vendte tilbage. Og helt nye, som vi ikke havde fantasi til at forestille sig, dukkede op. Vi fik boligboble, finanskrise og frygt for at miste jobbet. Samtidig blev vores selvtillid undermineret af ringe PISA-resultater, som viste, at børnene heller ikke kunne være i fred for globaliseringen.

Mange drømme fik et skud for boven.

Samtidig opgav de regeringstunge partier troen på, at vi kunne andet end tilpasse os efter de "objektive vilkår", som vi som lilleputstat ikke havde nogen synderlig indflydelse på. Ingen af de store partier havde nogen overbevisende vision. Ingen samfundsutopi, som duede overfor de udfordringer, som den meget påtrængende fremtid stillede. Vi var og er havnet i en underskudsposition. Vi havde alle en udviklingsoptimisme bag os om, at historien ubønhørligt ville bevæge sig fremad som en naturlov.

Efter et halvt århundrede, hvor det gjaldt, troede vi, det var noget, vi var blevet lovet som det udvalgte folk.

Sådan ser vores aktuelle virkelighed bare ikke ud.

Krig − på nye måder − er der, som ingen sinde før. Vi har terror og helt nye antidemokratiske bevægelser i en grad, vi kort efter murens fald ikke kunne drømme om. Ingen havde forestillet sig, at terror og folkedrabet ligefrem skulle blive grundlag for en helt ny − og helt uventet − pseudostatsdannelse (ISIS/ISEL), som ikke ligner noget, vi nogensinde før har hørt om. Oven i købet med deltagere fra vores egen del af verden.

Vi har brug for en ny forståelsesramme.

Vi er blevet grebet af frygt og vil på den ene side helst forskanse os − eller slå fra os, når det er langt nok væk.

Tilliden til fremtiden er væk og afløst af frygt for den.

Selv klimaet er vi bange for, dyr og planter forsvinder med foruroligende hast, og de skævøjede, fjerne udlande maser sig mere og mere på, så vi kan se det på Strøget i København.

Vores politikere reagerer også med frygt. Der er ikke mange visioner tilbage. Vi skal spare, indskrænke og piske hårdere på hinanden, optimere os selv med pulsmålere og nye mål ved medarbejdersamtaler − ikke for at opnå mere, men i stigende grad for at undgå at rykke baglæns eller helt falde ud.

Vi har brug for en offensiv og mere håbefuld tilgang til fremtiden. Vi ved, den vil udvikle sig med konstant accellererende hast. Det kommer vi ikke på omdrejningshøjde med − uden helt at ændre parametre − og sætte nye, positive værdier i højsædet. Også i politik! Vores tilvante voksende materielle vækst kan ikke fortsætte, for den kan med en voksende global befolkning og svindende ressourcer ikke opretholdes. Vi må satse på noget andet, noget, der er smartere, og som kan give os et bedre liv på et andet værdigrundlag end det nuværende.

Vi har her i Danmark tradition for noget andet, som lever og altid har gjort det på tværs af det simple parlamentariske venstre-højreverdensbillede. Vi har en levende tradition for at kunne finde ud af det sammen på tværs af politiske skel og uenigheder. Det gør vi dagligt på arbejdspladser, i foreninger, mellem venner. Vi har tillid til hinanden. I det parlamentariske spil gælder helt andre taktiske regler for, hvordan man får indflydelse.

Der er et stort mindretal i alle partierne, som ikke føler sig hjemme, hvor de stemmer, men som ikke ved, hvor de ellers skulle gå hen.

Vi mangler 25 år efter murens fald at få revet egne hjemlige betonmure ned − så vi kan mødes og finde ud af, hvordan vi kan genvinde projektet om en fælles fremtid på helt andre præmiser end hidtil.

Claudi Clausen, redaktør

Fotos: Claudi Clausen: s. 1/forsiden, 8v, 9nh, 14 - 19, 26 og 27. Gudenådalens Friskole: s. 4. Mette Marie Møller: s. 6 og 7. Gnisten/Frøbjerg-Orte Friskole: s. 8v, 8m, 9øh, 9nv, 9nm. Maria Boesen: s. 10, 11 og 12. Colourbox: s. 22.

Jakob Djurhuus Albrechtsen: s. 24.

2

Friskolebladet 10, 20. november 2014

6

Nyt fra Dansk Friskoleforening: Frit skolevalg

8

Kroppen som udgangspunkt for udvikling og læring Porcelænsmaling ved Åben Skole på Ådalskolen på Fyn.

10

Portræt af en leder

13

Når voksne bestemmer, bliver børns leg ringere

14

Er friskolerne den nye folkeskole?

20

Det frie skolevalg skal være for alle

22

Skal min elev gå klassen om?

24

Fremtidsværksteder sætter fokus på det lokale

26

Demokratiet på spil

30

Kolds skoletanker

Friskolebladet 10, 20. november 2014

3

Hele Assens Kommune holdt Åben Skole Assens Kommune er den første kommune i landet, hvor alle grundskoler − folkeskoler og friskoler − har holdt Åben Skole den 6. november fra kl. 16 til 19. Kommunen bakkede initiativet op for at give forældre til skolesøgende børn og andre interesserede mulighed for at møde skolernes lærere, elever og ledelse og for ved selvsyn at se, at alle skolerne er forskellige med hver deres profil og indsatsområder. Borgmester Søren Steen Andersen besøgte flere skoler og blev bl.a. interviewet live af TV2 Fyn i Frøbjerg-Orte Friskoles aula.

15 folkeskoler og fem friskoler deltog.

Skoler og lokaliteter i dette nummer af bladet

Gudenådalens

Skelbæk Friskole fik iPads af vaskerifond Eleverne på Skelbæk Friskole fik overrakt et sæt nye iPads ved høstfesten i oktober. De var med 50.000 kr. doneret af Østsjællands Vaskerifond. Gaven var indfrielse af et stort ønske og indgår i skolens it-strategi.

Sdr. Nærå Friskole holdt emneuge med klejner I uge 45 var Sdr. Nærå Friskole omdannet til et minisamfund befolket med 180 indbyggere. Ugerne op til emneugen havde de ældste elever oprettet en række virksomheder og hyret ansatte fra de yngre klasser.

Eleverne arbejdede på tværs af klasser, og ideen var at give eleverne en fornemmelse af et samfund med komplekse relationer og pengeøkonomi.

Der var café, genbrugsstation, bank, biograf, arbejdsformidling, borgmesterkontor, politistation, kasino, skønhedsklinik, avis, idrætscenter, filmselskab og konditori.

Eleverne fra 7. til 9. klasse skulle hver dag aflægge regnskab for virksomhederne. Valutaen var "klejnwer".

De store elever havde prøvet det før og kunne derfor gøre deres indflydelse bedre gældende.

4

Frøbjerg-Orte

Sdr. Nærå

Assens

Skelbæk Spjellerup

Ollerup

Gudenådalens Friskole vandt to priser i animationsfilm

Talentprisen gik til Jakob Kjærgaard Jensen, Mikael Lavgesen, Frederik B. Knudsen og Pelle Kromann Mørk.

Vinderne af førsteprisen: Casper Nielsen, Lukas Drachmann Overgaard og Oliver Overgaard Lund.

Gudenådalens Friskole har flere år arbejdet med animation, og sidste år vandt storegruppen Animoks førstepris.

I år blev det til to priser. Storemellem fik 1. pladsen for filmen Blodets kredsløb, og Storegruppen fik en talentpris for filmen En frossen dag for Skywalker. Konkurrencens tema var "kredsløb".

Alle elever har i år arbejdet med temaet. Animation har udviklet sig til et speciale for friskolen. Lærerne har deltaget i et kursus på Animationsskolen i Viborg og har selv tilrettelagt et internt kursus for at få styr på teknikken.

Begge film blev vist ved Åben Skole den 6. november.

CC

Friskolebladet 10, 20. november 2014

Friskolebladet 10, 20. november 2014

5

Nyt fra

Frit skolevalg Friheden til at drive friskole og vælge frit gør hele forskellen

Vi træffer valg hele tiden. Forhåbentligt er langt de fleste valg fri¥e, taget på baggrund af egen overbevisning eller idé om, hvad der er godt og rigtigt. Derfor bruger vi megen tid på at vælge nyt hus, ny bil, hvilket husdyr vi skal have, hvor vi skal hen på sommerferie, hvilken skole vores børn skal gå på, og hvilken sofa vi skal have hjemme i stuen. Seks ud af ti bruger under 5 timer på at vælge skole til deres børn. Otte ud af ti bruger mere end 10 timer på at vælge ny bolig, og mere end hver anden bruger over 10 timer på at vælge ny bil. Kun ca. hver tredje bruger lige så lang tid på at vælge skole som på at vælge bil.

I et åbent og demokratisk samfund er det en grundlæggende rettighed at kunne træffe frie valg, fordi det understreger respekten for mindretallet og andres ret til at træffe andre valg end jeg selv, men også en tro på, at hver enkelt kan tage ansvaret for sit valg.

Når Dansk Friskoleforening i samarbejde med de øvrige skoleforeninger afvikler Åben Skole, er der flere grunde til det, men centralt står ønsket om, at det er forældrenes anliggende, at børn får undervisning og uddannelse. Det kan ske på en folkeskole, eller det kan ske på en friskole med en særlig pædagogisk eller ideologisk idé, hvor forældrene finder netop den undervisningsform og de værdier, der passer til deres familie.

Med ca. 1.300 folkeskoler og 550 frie grundskoler er der altså mange skoler at vælge imellem. I 2013 var der således omkring 560.000 elever i folkeskolen og tilsvarende 110.000 elever i friskoler og andre private grundskoler. Åben Skole er vel at mærke ikke en kampagne for at få flere til at vælge en fri grundskole, men for at vælge den rigtige grundskole. Valget skal ikke være et fravalg af noget til fordel for noget andet − men et aktivt tilvalg af netop den skole, forældrene finder bedst for deres børn.

Ansvar og forpligtelse

Med det frie valg følger forpligtelsen. Når forældre vælger friskolen, betyder det samtidig, at de får ansvaret for, at undervisningen fagligt står mål med folkeskolen. Samtidig indgår de i et demokratisk fællesskab, der i overensstemmelse med vedtægternes formål og beskrivelse af organisationen sikrer varetagelsen af ledelse, undervis6

Friskolebladet 10, 20. november 2014

ning, økonomisk forvaltning m.v. Kun på den måde fungerer og udvikler en friskole sig i overensstemmelse med forældrenes ønsker. Den form for demokratisk deltagelse engagerer og giver reel indflydelse og fastholder princippet om, at forældrene er tæt på børns undervisning, uddannelse, dannelse og personlige udvikling.

Her lever forståelsen af inddragelse, og det står i kontrast til tidens effektiviseringer og ønsker om centralisering. Det er et modsvar til nedlæggelse af små skoler og samling på store skoler, et modsvar til antagelsen om, at kun store skoler med 28 elever i klassen er økonomisk rentable og et pædagogisk modsvar til antagelsen om, at kun store enheder kan etablere faglige miljøer.

Porcelænsmaling ved Åben Skole på Ådalskolen på Fyn.

Økonomisk pres

Det er unikt, at der gives et højt statstilskud til et frit alternativ til statens egne institutioner, og det er et stærkt udtryk for samfundets tillid til forældrenes forvaltning af deres ret til at vælge og samtidig forpligte sig på ansvaret. Den frihed kvitteres der for med betaling af skolepenge.

I de seneste år er det statslige tilskud formindsket. Den økonomiske krise har betydet et stort fokus på balancen mellem udgifter og indtægter, hvorfor stort set alle områder i samfundet er under pres for at bidrage og indrette sig efter konjunkturer og nødvendigheder. Det har ramt såvel folkeskolen som friskolerne og de private grundskoler.

Skal vi fastholde visionen om et mangfoldigt skoletilbud til alle forældre baseret på et frit valg af skole, er det dog nødvendigt, at egenbetalingen forbliver på et niveau,

Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening

Folkeskole contra friskole

Åben Skole på Ådalskolen.

så alle kan være med. Det er ikke ønskeligt, at et skolevalg skal afgøres på, om forældrene er lagerarbejdere eller direktører, og det er ikke ønskeligt, at friskolerne og de private grundskoler alene bliver skoler for de velstillede. Forældre, der vælger friskolen til, er helt med på, at de også skal betale skolepenge på trods af, at de kunne vælge folkeskolen helt gratis.

Det må og skal ikke være økonomien, der opdeler skoler i kasser med ressourcestærke eller ikke-ressourcestærke. Friskolerne ønsker netop solidarisk at påtage sig forpligtende opgaver, der gavner samfundet, og vi ved, at den socioøkonomiske sammensætning af elevgrupperne i folkeskolen og friskolen stort set er identiske med hinanden. Der er naturligvis regionale forskelle, ligesom det har betydning, om man er bosiddende i storbyen eller i provinsen. Indkomstforholdene er forskellige fra landsdel til landsdel, men vi ved, at der procentvis betales stort set det samme i skolepenge, uanset om man bor i København, Tønder, Gedser eller Hanstholm.

Der er god grund til at fastholde, at stordrift og centralisering ikke automatisk er garanti for kvalitet og besparelser. Friskolerne er gode eksempler på mindre enheder med høj kvalitet og solid undervisning til en lav pris.

Men det er jo ikke det samme som discount og må ikke blive til discount. Når det kan lade sig gøre, er det alene, fordi forældrene tager ansvaret på sig og har modet til at vælge, hvad de finder vigtigt og rigtigt. Derfor må økonomi ikke være det eneste parameter for, om der skal være et frit valg, ligesom økonomi ikke må være bestemmende for mangfoldigheden af skoler.

Forskellighed kan meget nemt iscenesættes som en konkurrence mellem to parter − mellem folkeskolen og friskolen. Det giver bare meget mere mening at anskue forskelligheden som hinandens forudsætninger. Ved at bruge skolernes forskellige styrker til gensidig udvikling og inspiration kan folkeskolen og friskolen supplere hinanden kvalitativt og indholdsmæssigt, og det må være det bedste udgangspunkt for at kunne vælge mellem noget forskelligt. Ikke to børn er ens, ikke to familier er ens, og ikke to skoler er ens. Kun på det grundlag kan vi foretage et reelt valg af skole.

Alligevel sker der en opdeling i et dem og os. Dem, der vælger folkeskolen fra og friskolen til, ”egoisterne” og ”de solidariske”. Det er et meget fortegnet billede af forældre, der vælger friskolen på baggrund af et bevidst valg om blandt andet ideologi, pædagogisk praksis, mindre enhed, lokal forankring og direkte indflydelse i skolefællesskabet.

Forskellighedernes fællesskab

Friskolerne er ikke bare et alternativt til folkeskolen. Det er for fattigt kun at betragte sig som sådan. Friskolen er en del af den samlede grundskole, og den ambition gør det muligt, at vi kan formulere vores eksistensberettigelse. I formål og værdigrundlag kan vi formulere svaret på, hvorfor vi laver friskole. I den daglige undervisning kan vi udfordre fagligheden i den pædagogiske praksis og begrunde, hvordan vi laver friskole.

I skolehverdagen kan vi skabe rum for elevernes personlige dannelse og evne til at indgå i et socialt fællesskab. Vi har friheden til at skabe netop den skole, der som minimum står mål med folkeskolen i faglig sammenhæng og samtidig løfte sociale opgaver og tage ansvar, fordi vi magter mangfoldigheden. Vi har friheden til at agere hurtigt og smidigt, fordi det er os selv, der forvalter skolen.

Derfor har friskolerne engagerede elever og forældre, ledelser og ansatte. Derfor får eleverne god faglighed og gode resultater. Derfor gennemfører en høj andel af eleverne en ungdomsuddannelse. Derfor er friskolen et eksempel på demokratisk ansvar og dannelse.

Vores frihed til at gøre bliver også en frihed til at være.

Det er mangfoldighedens helt store styrke, og vi må glæde os over netop dette demokratiske fundament og store ressource: et forskellighedernes fællesskab.

Friskolebladet 10, 20. november 2014

7

Kroppen som udgangspunkt for udvikling og læring Sammenhæng fra vuggestue til udskoling på Frøbjerg-Orte Friskole

8

Pædagogik i børnehøjde.

Genkendelse af eget spejlbillede.

Børnehaveleder Lisa Boulund Jacobsen.

I 2011 blev den kommunale børnehave Gnisten overtaget af Frøbjerg-Orte Friskole. Overgangen til privatinstitution foregik i et godt samarbejde med kommunen. Børnehaven ligger bag skolen mellem skolegården og skoven. Skolen var indtil 1993 kommunal, hvorefter den blev til friskole. Der var dengang ikke noget kontinuerligt samarbejde mellem de to kommunale institutioner, fortæller den nuværende børnehaveleder Lisa Boulund Jacobsen.

Hun var pædagog i den kommunale børnehave fra 2006. Siden Gnisten blev fribørnehave, er samarbejdet mellem skole, sfo og børnehave blevet udbygget, så der er tale om en institution med fælles værdisæt og orienteringspunkter for at skabe et sammenhængende børneliv. Børnehaveklasselæreren deltager således ind imellem i børnehavens projektdage, og en børnehavepædagog følger med over i 0. klassen indtil efterårsferien. I månederne op til, at de store børnehavebørn skal begynde i skolen, deltager de i morgensamlingerne og leger i sfo’en sammen med skolebørnene.

En gang om ugen er der ledermøde, hvor børnehavelederen, afdelingslederen for sfo, Kim Hedegaard, og skoleleder Henrik Stougaard mødes. Her arbejdes der bl.a. med den røde tråd afdelingerne imellem. Det handler om brobygning fra vuggestue til børnehave, sfo og skole.

Fra august blev den sidste og nyeste brik lagt til, så friskolen nu dækker hele tidsrummet fra spædbarnsalderen til børnene forlader skolen.

Vuggestuen Løbebillerne er kommet til foreløbigt med 12 børn.

len indgår der bevægelse i bredere forstand. Som noget nyt er der fra i år indført et dagligt bevægelsesbånd på skolen med varierende fysiske aktiviteter. Kroppen er med hele vejen.

Mange problemer i skolen med uro og manglende koncentration kan ifølge Lisa Jacobsen føres tilbage til, at sanseapparatet ikke har været stimuleret ordentligt tidligere i livet.

Endvidere er stressneveauet generelt steget i hele samfundet. I dag oplever hvert femte barn således jævnligt stress, og Lisa Jacobsen oplever flere børn, der har svært ved at være tilstede i nuet.

Det er blevet endnu vigtigere end tidligere at gøre børnene robuste og lære dem at slappe af og hvile i sig selv. Derfor arbejdes der med forskellige former for wellness i børnehaven og i vuggestuen. Der gives massage, fodbad, laves berøringsøvelser og fortælles historier.

I vuggestuen arbejdes der med udgangspunkt i de tre primærsanser: Balancesansen, følesansen og muskel- og ledsansen.

Gnisten arbejder med klare pædagogiske læreplaner. De nystartede

Sansemotorisk vuggestue

Løbebillerne er en sansemotorisk vuggestue. Lisa Jacobsen ser kroppen som udgangspunktet for hele barnets udvikling fra spæd til voksen. Der er fokus på sanseintegration. Sansning, oplevelse og beherskelse af egen krop er fundamentet for identitetsdannelsen og tilliden til sig selv og omverdenen.

I børnehaven bygges der videre med grundmotorikken, i sfo bruges den mere specifikt i idræt, og i sko-

Friskolebladet 10, 20. november 2014

Børnemassage.

Højtlæsning.

Kuglerummet.

Balanceøvelse.

børn screenes motorisk to gange om året, og er der børn, der har brug for det, testes de individuelt og får derefter tilbudt et lege-/træningsprogram til hjemmebrug. Om fornødent kan Gnistens motorikvejledere lave særligt tilrettelagte lege for det enkelte barn.

Frøbjerg-Orte Friskole har ikke færre end seks uddannede motorikvejledere, fem i børnehaven/vuggestuen, en i sfo’en.

Det slår en som besøgende, at det ikke flyder med legetøj nogen steder i vuggestuens lokaler. Der er nærmest ingenting. Der er stort set heller ingen almindelige møbler. I stedet er der en masse skummadrasser og -klodser i mange forskellige faconer.

Der er store bolde, et kæmpe kuglebasin, vippeanordninger, gynger, hængekøjer ­­­­­­­– og et kæmpestort centralt placeret spejl.

Meningen er at skabe et miljø i kravlehøjde som stimulerer fantasien, udfordrer balancen og børnenes kropsbevidsthed. Skumelementerne kan flyttes rundt, bygges oven på hinanden, kravles på, ligges på – og få læst historier i. Miljøet skal i sig selv appellere til bevægelse og påhitsomhed. Er miljøet stimulerende

Miljøet skal stimulere

Vuggestuebørn er for små til egentlige sociale lege. De leger mest parallelt og spejler sig i hinanden. Ind imellem igangsættes der strukturerede aktiviteter og lege med et bestemt udviklingsmål for øje.

Kolbøtter, sving- og gyngeture giver glade børn og selvtillid.

nok, finder børnene selv ud af at bruge mulighederne.

Lige udenfor døren ligger der en skov, og det er med Lisa Jacobsens ord verdens bedste legeplads. Her får vuggestuebørnene jævnligt lov til at stavre rundt med usikre ben på den ujævne skovbund.

Flere muligheder

Lisa Jacobsen glæder sig over de muligheder, som den samlede institution med børnehave, vuggestue og friskole giver. Tidligere oplevede hun, at al for meget af børnetiden blev ædt op af administration. Nu er der meget kortere fra idé til handling. ”Alt, hvad vi gør, er der nu et mål med”, fortæller hun.

Claudi Clausen Friskolebladet 10, 20. november 2014

9

Portræt af en leder Af Maria Boesen Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

Henriette Mørch Trouelsen er 42 år, mor til 3 og har siden 5. september været konstitueret leder på Spjellerup Friskole, der er en et-sporet skole fra 0.-9. klasse. Til friskolen hører også en fribørnehave. Skole og børnehave er tæt forbundet, da børnehaven ligger i samme bygning som 0.-2. klasse, SFO og gymnastiksal. Historien om Henriette går dog tilbage til, før der var noget, der hed både friskole og fribørnehave.

Henriette blev uddannet pædagog i 1998 og fik herefter ansættelse på det kommunale fritidshjem, der delte matrikel med en kommunal skole, der hvor Spjellerup Friskole og Fribørnehave nu ligger. I 2001 var hun med til, stadig på samme matrikel, at starte en kommunal børnehave og klub op. Her blev hun afdelingsleder for børnehaven, der husede 26 børn. Hendes daværende leder blev sygemeldt i nogle omgange, hvor Henriette så fungerede som konstitueret leder. I 2005 blev hun fastansat leder af den kommunale institution, som dengang ikke hang sammen med skolen.

Henriette var leder af institutionen indtil 2010. Skole og institution skulle nu lukkes, da der manglede børn på den kommunale skole i Karise by. Men lokalsamfundet ønskede fortsat at have en lokal børnehave og skole. Derfor startede Spjellerup Friskole og Fribørnehave op, og Henriette blev leder af børnehaven. I 2011 fik hun desuden færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse. Børnehaven er siden vokset og huser nu 45 børn.

Da Henriette blev konstitueret skoleleder, overtog en medarbejder hendes funktion i børnehaven som stedfortræder.

Fra børnehaveleder til skoleleder

Henriette blev fra dag 1 kastet ud i det økonomiske ansvar.”Den 5. september er datoen i skoleverdenen. Det er der, vi tæller børn. Der vores økonomi bliver lagt til grund i forhold til indrapportering. 5. september-tallet skal sidde lige i skabet. Det er derudfra, vi får vores økonomiske bevilling. Den dag følte jeg mig meget grøn.”

Nu har Henriette været på et administrationskursus og sidder med både budget og lønsystem. Hun synes, det er en spændende opgave at sidde med budgettet, da ting kun kan lade sig gøre, hvis man har økonomien med. Desuden kan man gå til og fra de administrative opgaver, hvis der er brug for en et andet sted. I hendes nye rolle som leder er hun desuden kommet meget tæt10

Friskolebladet 10, 20. november 2014

Skoleleder Henriette Mørch Trouelsen.

tere på lærerne. ”Nu får jeg de medarbejdere ind under huden på samme måde, som jeg har haft det med mine medarbejdere i børnehave og SFO. Nu står jeg med en større personalegruppe under mig. Den største forskel er, at jeg ikke er fagfaglig leder i skolen, som jeg var i børnehaven. Den opgave varetager souschefen nu. Så hvis der skal indkøbes materialer til de enkelte fag eller tages stilling til tests, er det souschefen, lærerne går til. Vi har et godt og tæt samarbejde.”

Det er vores sted

Er der ikke kulturforskelle mellem de to faggrupper? ”Mange tror måske, at det er to forskellige folkefærd.

Men jeg synes, at forskellen er mindre, end jeg havde forestillet mig, den var. Jeg synes, at vi arbejder meget på samme måde. Der er fælles møder og tætte arbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere, så man får den samme adfærd og samme måde at gøre ting på. Vi trækker mange paralleller. Ansatte ved friskoler har jo den indstilling, at det er vores sted. Vi har det lige præcis, som vi vil have det. Når vi kan have fælles mål og en fælles rød tråd, så er der i virkeligheden ikke den store forskel i, om du skal lede lærere eller pædagoger. Ledelse er et fag.

Jeg ved ikke nødvendigvis noget om tysk, men jeg ved meget om mennesker og pædagogik. Det bruger lærere også rigtig meget. De to grupper har meget respekt for hinanden. Fællesarrangementer som julefrokosten betyder også noget for det sociale.”

Er der ikke nogle kulturforskelle mellem børnehavepædagogik og lærerpædagogik? ”Vi er blevet mere ens, efter at læreplanerne er kommet ind i børnehaverne. Skolen er i en vis grad rykket ind i børnehaven. Desuden har intentionen fra friskolens start været at have et tæt samarbejde mellem børnehave og skole. Det er selvfølgelig et samarbejde, der har været under udvikling. Vi har arbejdet med, hvordan vi kan skabe den røde tråd for personale, forældre og børn. Forældrene skal helst synes, at det er den samme dør, de går ind af, selvom børnene bliver ældre.”

Hvordan samarbejder børnehave og skole? ”Der er et godt samarbejde mellem børnehave og indskoling. Kommende skolebørn kommer på besøg på skolen, og 0. klasse starter op 1. juni. Til daglig går alle de børnehavebørn, der har lyst, med til morgensamling. De er en stor del af skolen, selvom de ikke går i skole endnu. Både børnehave og skole tager udgangspunkt i det hele menneske og vægter det at fungere socialt meget højt. Det er den bedste forudsætning for at lære.”

Døren står altid åben

Når man kommer ind på lærerværelset, er der en skydedør ind til skolelederens kontor. Døren står åben.

Henriette fortæller, at det gør den altid. Det er vigtigt at være fysisk tilgængelig. Hvis man har brug for at holde et møde bag lukket dør, kan man gå op ovenpå i et mødelokale.

Henriette Troulsen får transporthjælp i skolegården

Hvordan vil du beskrive din ledelsesstil?

”Jeg er meget afbalanceret. Jeg reagerer ikke prompte.

Jeg tager tingene ind og prøver at løse tingene på diplomatisk vis. Jeg prøver at være der for medarbejderne og agere, så folk ved, hvor de har mig. Jeg er meget lige ud af posen, men jeg siger tingene på en pæn måde. Hvis jeg skal tage stilling til noget, hvor jeg har brug for en tænkepause, så siger jeg det. Jeg vil gerne være mig selv bekendt hele tiden. Så må tingene også godt foregå med et smil på læben, ellers bliver det for kedeligt.”

Man kan tydeligt mærke, at Henriette har erfaring som leder og har idéer til og ved, hvordan ting kan gøres godt. Samtidig er hun ydmyg overfor situationen som konstitueret leder. ”Vi skal have tingene til at glide på bedste vis. Medarbejderne skal føle sig veltilpasse med at være her. Jeg må gøre mit bedste for, at det kan ske. Det er en sårbar Friskolebladet 10, 20. november 2014 11

situation, når ens leder bliver sygemeldt. I vores ledelsesteam har vi gjort os klart, at det er en opgave, der skal løses i en periode. Tiden må vise, hvordan det fortsætter.

Men jeg synes, at det er en meget spændende opgave.”

Hvordan har lærerne taget imod dig? ”Der er forskel på at være op og ned af hinanden hver dag end bare at mødes, som da jeg var børnehaveleder.

Så selvfølgelig har de skullet lære mig at kende. Man skal lære, hvordan man går til hinanden, hvis man har noget på hjerte. Jeg har fortalt, at det er nyt for mig, og at jeg ikke kan have styr på alting. Jeg sørger også for at spørge ind til lærerne om, hvordan det går med de forskellige ting, som de har gang i. Det er vigtigt, at de har indflydelse på egen hverdag. Så bliver man en bedre og gladere medarbejder.”

Krudt i røven

Lige siden seminariet har Henriette vidst, at hun ville noget med ledelse. Hun fortæller om en praktik, hvor hun var et sted, der var alt for kedeligt. ”Det var søde mennesker og søde børn. Men dagene var så lange. Lederen fik alting til at være roligt. Der var aldrig liv, spræl og glade dage. Hvor der er børn, skal der være liv og glade dage. Jeg egner mig ikke til at sidde stille. Jeg har nok lidt krudt i røven. Det er ikke et sjældent syn, hvis du ser mig tage en tur på en cykel eller lave gadedrengehop hen over skolegården.”

Det med, at Henriette ikke er så god til at sidde stille, 12

Friskolebladet 10, 20. november 2014

har sat sit præg på udviklingen af fribørnehaven. Lige før sommerferien blev børnehaven nemlig idrætscertificeret sammen med SFO’en. ”Op til certificeringen var vi igennem et 9 måneders forløb med DGI. Det var rigtig spændende. Vi er blevet meget mere bevidste om, hvad vi gør, og hvornår vi gør det. Pædagogik og idræt smelter sammen. Hvis man skal tælle, så har vi forskellige lege, som kan understøtte dette. Billedlotteri spilles f.eks. i flere rum. Et rum hvor man sidder, og et andet rum, hvor børnene på skift løber ind og vender brikkerne. Skolen bruger også meget bevægelse. En klasse løber f.eks. nogle omgange i skolegården i timen eller måler skolegården op med meterstokke i matematik. For at skabe den røde tråd var der også en lærer med fra indskolingen i certificeringsforløbet for børnehaven og SFO’en.”

Da børnehaven er en relativ lille enhed, er det lige før, at Henriette ind imellem har savnet udfordringer i sin tidligere rolle som leder der. ”Når ting fungerer godt, kan man næsten synes, at man er overflødig en gang imellem. Medarbejderne er meget selvkørende. Så kan man næsten savne ledelsesmæssige udfordringer som f.eks. at sidde med budgettet.”

Udfordringer har Henriette nok af lige nu. Hendes begejstring og gåpåmod er dog ikke til at tage fejl af.

Hvordan fremtiden ser ud for Spjellerup Friskole ledelsesmæssigt er uvis. Men helt kedeligt og roligt bliver det nok aldrig.

Når voksne bestemmer, bliver børns leg ringere I en artikel af Niels Ebdrup på Videnskab.dk kan man læse, at bestræbelserne på at bruge legen i skolen til at indføre mere fysisk bevægelse og afveksling i skoledagen har den konsekvens, at mange andre kvaliteter i legen forsvinder: de sociale, kreative og kognitive erfaringer og indlæringer, som er forbundet med børnenes selvorganiserede og spontane leg bliver ødelagt − i de voksnes bedste mening.

Videnskab.dk den 11. november 2014.

Det kan man læse på http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-styret-leg-giver-mindre-kreative-born.

Derudover kan man læse om ”Fem videnskabelige facts, du har lært i skolen, som ikke passer”, ”På kant med FN’s børnekonvention at inddrage frikvarteret til læring”, ”Børn, som er født lige efter Berlinmurens fald, præsterer dårligere”, men også om ”Er sæd en god rynkecreme”,

”Derfor sælger afrikanske kvinder sex på de danske gader”, ”Hvorfor hæver man ikke bare Titanic?”

Videnskab.dk er populærvidenskabeligt i den gode betydning.

Videnskab-dk er uafhængigt og drives efter almindelige journalistiske principper. Videnskab.dk henvender sig til alle, men har særligt fokus på de unge og har som led heri etableret et subsite til undervisningsbrug.

Friskolebladet 10, 20. november 2014

13

Er friskolerne den nye folkeskole?

Brian Degn Mårtensson.

Cand pæd. i pædagogisk filosofi, UCSJ.

Den danske folkeskole står midt i en voldsom transformation af organisatorisk og pædagogisk karakter, hvilket langsomt, men sikkert, vil føre til dens undergang som en folkets skole. Bl.a. har Folketinget i 2012 forringet læreruddannelsen ved at reducere betydningen af vores tradition for pædagogik og dannelse, dels har vi fået en såkaldt folkeskolereform, der skal frembringe produktive medarbejdere, der lydigt kan agere, som konkurrencestaten finder bedst. Undervisningens indhold skal jf. reformen defineres af såkaldt målstyring, hvor alt nemt kommer til at handle om den kommende test og forestillinger om erhvervslivets fremtidige behov. Faget, demokratiet og kulturen er i sig selv ligegyldig.

De første store pædagogiske tænkere (eksempelvis Rousseau og Kant) var filosoffer, der

Det nordiske og skolen

I det geografiske område, der udgør det, vi i dag kalder Norden, opstod de første antræk til en særegen kultur i forlængelse af folkevandringstiden. En forudsætning herfor var bl.a., at det romerske rige, og derefter det tysk-romerske rige, ikke ekspanderede ind i det, der skulle blive til den nordiske kulturkreds. Herved opstod en særegen sproglig udvikling, samt en autonom organisation af samfundslivet. Sidstnævnte så man bl.a. i den samfundskonstituerende praksis med landsbyfællesskaber og et fravær af stærke klientsystemer. Som i alle andre 14

Friskolebladet 10, 20. november 2014

også var store politiske tænkere.

Sammenknytningen af pædagogik og politik var ikke tilfældig, idet pædagogik er samfundsskabende, og pædagogikken samtidig er samfundsskabt. Opdragelse og dannelse er meningsløse begreber, hvis man ikke har blik for, hvad man skal opdrage eller danne i og til. Dette var tidligere – med skiftende fokus – et vigtigt spørgsmål i den pædagogiske debat, og hos både Rousseau og Kant finder vi smukke formuleringer af det pædagogiske paradoks: at tvinge til frihed. Denne tanke har indtil for nylig stået centralt i den danske pædagogiske tradition, og især hos Grundtvig bliver det frie menneskes tilblivelse i en fælles historie og kultur gjort til grundlaget for det pædagogiske møde.

agrare samfund udvikles et overordnet magtsystem, der blev baseret på jordbesiddelse og våbenmagt.

Med kristningen af de nordiske områder blev vi i højere grad inkorporeret i en fælleseuropæisk kulturkreds, men de basale samfundskonstruktioner overlevede relativt intakte – vigtigst af alt landsbyfællesskabet som lokalt forankret socialt og politisk forum. Til de særligt interesserede kan det nævnes, at man i store dele af Rusland havde et sammenligneligt system (mir’en), der var næsten umuligt at slå i stykker for Sovjetregimet.

I middelalderen var det nordiske område (som andre europæiske lande) komplekst og differentieret i socialt, politisk og religiøst henseende. Indbyggerne i det nordiske område var socialt forankrede i et landsbyfællesskab, hvor hovedparten af livsinteresserne blev varetaget. Størstedelen af befolkningen rejste ikke meget, og alle væsentlige relationer og kontakter var lokale. Man var først og fremmest en del af en landsby, i mindre grad alt mulig andet.

Politisk var man som indbygger undersåt af en lensherre og en konge. Religiøst var man underlagt paven, og en stor del af middelalderen gik med at afklare magtdelingen mellem konge og kirke. For hovedparten af befolkningen var kongens (samt pavens) navn og handlinger ligegyldige, medmindre skatter eller krige kom forstyrrende ind i hverdagslivet. Konger og adel var ikke i nævneværdig grad

forankret i den nordiske geografi, idet den europæiske overklasse i middelalderen blev international.

Man kan med god ret sige, at adelen var rigtige europæere, der følte en fælles tilknytning, og i vid udstrækning havde tætte familiære relationer i udlandet.

Da reformationen fra de tyske stater skyllede ind over det særligt nordiske område blev meget forandret. Individet blev centralt i religiøst henseende, og en husfader-ideologi blev det førende princip i politisk henseende. Nu var den personlige tro vigtig, og den verdslige praksis med at være undersåt af en anden styrket og udbygget. Imidlertid overlevede landsbyfællesskabet som grundlæggende social ramme for næsten alle indbyggere (en meget lille del boede i egentlige byer).

Grundtvig og den folkelige oplysning Frem til de første skolelove og Grundtvigs italesættelse af det nordiske er der altså ingen nævneværdig udtalt centraliseret ide om andet end religion og underkastelse. Det er muligt at tale om en særegen nordisk kulturkreds, grundet geografiske, historiske og kulturelle forhold, men dens indhold og væsen er ikke formuleret – endsige besunget – i nævneværdig grad. Eksempelvis var Saxos Danmarkskrønike ikke en egentlig beskrivelse af et folk eller et rige, men snarere en legitimering af Hvide-slægtens magt og indflydelse.

Da Grundtvig – med inspiration fra den tyske filosof Herder – talte om det nordiske, var det derfor et væsentligt nybrud. Blandt andet fik begrebet folk en ny betydning, således at det ikke længere var en betegnelse for undersåtter (som i husfolk), men nu blev brugt om et politisk, kulturelt og socialt fællesskab (hvilket Ove Korsgaard udfolder i sin bog Kampen om folket). Det nordiske fandt man i folkesagn, folkeviser, folkedanse og i en særlig måde at være sammen på (som begrundes i oven-

nævnte historisk-partikulære relationer). På sin vis blev det sociale fællesskab, som det blev praktiseret i landsbyen, overført til først og fremmest nationen, og dertil til den nordiske kulturkreds som sådan.

Grundtvig var meget eksplicit i sit fokus på at søge det nordiske hos bonden i dennes landsbyfællesskab og skrev i den forbindelse digtet og sangen ”Er lyset for de lærde blot?” Svaret var selvfølgelig nej. Lyset (viden, sandhed, oplysning) findes og kan udvikles i folkeligheden, i kulturen og i den særlige ånd, der findes i fællesskabet.

På denne baggrund blev en række basale samfundsinstitutioner siden hen opbygget i Danmark – eksempelvis folkeskolen, folkekirken, højskolerne, andelsbevægelsen, forsamlingshusene og friskolerne. Ligeledes udvikles en politisk ide om et forpligtende fællesskab på tværs af ideologier og andre overbevisninger. Idet man tilhørte et bestemt, grundlæggende fællesskab, var det en selvfølgelighed, at man trods mange andre uenigheder, modsætninger og konflikter blev nødt til at finde Friskolebladet 10, 20. november 2014 15

fælles løsninger (som i et landsbyfællesskab). Et af danmarkshistorien mest markante eksempler herpå er Kanslergadeforliget i 1933, hvor grundstene til det moderne velfærdssamfund blev lagt. Det nordiske område er ikke uden grund verdenskendt for et unikt velfærdssystem (den nordiske model), der

netop baserer sig på en speciel ide om et grundlæggende, alment fællesskab på tværs af alt andet.

Vigtigst er det måske, at det nordiske er noget, vi har fået overleveret fra tidligere generationer, en kulturarv, vi har ansvaret for, samt noget vi kan vælge at beskytte og give videre.

Afskeden med vores kulturelle erfaringer Som det fremgår af min meget korte gennemgang, er dette fællesskab fremkommet og udviklet i et virvar af påvirkninger og historisk-partikulære omstændigheder. Der findes andre skønne og fine kulturelle udtryk på denne klode, og det nordiske er blot et blandt mange. Det nordiske er noget historisk-partikulært, der dog ikke kan indfanges empirisk eller på anden måde betragtes i fuldstændig form. Det nordiske er en bevægelse på en kulturel, social, politisk og åndelig platform.

Meget tyder dog på, at denne bevægelse er ved at stoppe. Vi har nu i Danmark valgt, at vi vil have mere af alt. Vi har tilsyneladende brug for de nyeste Ipads, smartphones og fladskærme. Vi har brug for dyre biler, store huse, lyse lejligheder og smart tøj.

Vi har brug for mere vækst, bedre præstationer og mere tempo. Mere af alting. Vi har reduceret os selv til tankeløse rovdyr, uden ånd og uden tanke.

Vi har derfor valgt at hylde en instrumentel ideologi. Mennesket er ikke sat på Jorden for at være, men for at præstere. Børn skal lære mere og hurtigere hele tiden. De skal præstere mere end børnene

på naboskolen og endnu mere end børnene i nabolandet. Lærerne ligeså. Det er en selvfølgelighed, at trivsel, arbejdsmiljø og undervisningsmiljø kun er relevant i det omfang, en relation til indlæringstempoet kan påvises.

Af uransagelige årsager har vi bildt os selv ind, at behovet og ideologien er naturnødvendigheder og tilmed vores bedste venner. Vi kan, efter denne kollektive opfattelse, ikke fravælge dem, og derved ”stå af toget”. Vi har en bizar og selvopfundet opfattelse af, at Jorden nærmest vil gå under, hvis vi sætter tempoet ned. Vi er måske inderst inde godt klar over, at økonomisk ekspansion altid må stoppe et sted (fx ved netop Jordens undergang), men forsøger konsekvent og kollektivt at skyde tanken væk. Vores forurening og ødelæggelse af livsbetingelserne for kommende generationer forventer vi at kunne imødegå ved fortsat vækst og innovation. Forureningen af arbejdsmiljøet og ødelæggelsen af nuværende generationer forventer vi at kunne imødegå med medicinske opfindelser, fx nogle bedre lykkepiller.

Det er tidens kollektive idioti.

Afhumanisering og præstationsræs Vi har altså – i kraft af vores demokratisk valgte repræsentation – som folk besluttet at ophøre med 16

Friskolebladet 10, 20. november 2014

at være et folk. I stedet for hylder vi nu nogle mere dyriske værdier, konsum og grådighed, og opdrager

nu hinanden til at jage materielle goder i flok – uden at se os tilbage.

De fleste rovdyr har et naturligt instinkt til at kæmpe om et gode, fx et ådsel eller et byttedyr.

Løven kan eksempelvis forsøge at jage hyænen væk fra et ellers velerhvervet måltid. Mennesket, der fra naturens side også er udstyret med jagtsyn, har ifølge psykologien en såkaldt krybdyr-hjerne (en del af hjernen), der stadig den dag i dag aktiverer sådanne kamp-/ flugtmekanismer, når vilkårene dikterer det.

Hele vores civilisation kan (ikke kun, men den kan) ses som et forsøg på at erstatte ”instinkt” med tænkning, og et eksempel på dette er netop, at vi har regelsat kampen om overlevelse på forskellig vis. Fx har staten monopol på vold, og i den vestlige verden har statens anvendelse af dette monopol været

begrænset af folkets magt over staten og diverse moralske overbevisninger. Et andet eksempel er den civiliserede konkurrence, fx de Olympiske lege, skakspillet og moderne konkurrencesport.

Her kæmper man indenfor vedtagne rammer om et materielt gode eller æren alene. Et tredje eksempel er erhvervslivet, hvor man kæmper om at skabe og sælge det bedste produkt indenfor nogle civiliserede rammer. Tænksom konkurrence kan altså være både sjovt, fint og nyttigt, og derfor er det så trist, at vi i uddannelsessystemet (af alle steder!) nu erstatter tænkning med instinkt. For, ja, vi bliver mennesker i det øjeblik, konkurrencen underlægges noget højere, som vores fornuft har frembragt. Reformskolen er konkurrence uden ånd og tænkning, og således synes den kun at opdrage rovdyr.

Hvad nu hvis?

Vi har brug for at tænke! Hvad nu hvis menneskelivet var andet end præstationer? Hvad nu hvis skolen fokuserede på tilværelsen i sin helhed? Hvad nu hvis skolen igen blev en fællesskabsorienteret institution, der betragtede mennesket, livet og dannelsen som sit formål? Hvor ville vi være, hvis vi som samfund om nødvendigt var et af de dårligste lande i PISA’s læseopgørelser, men vi til gengæld kunne reflektere over, hvad vi ville med os selv og hinanden? Hvad nu hvis lykken skulle søges i den menneskelige interaktion og ikke i pilleform? Hvad nu hvis…?

Det mest dommedagsagtige og pessimistiske svar må være, at vi i så fald må vinke farvel til nogle af vores forbrugsgoder. Der ville ikke være råd til den samme mængde gadgets som nu. Vi ville nok komme hinanden mere ved, men det vil være i håbløst umoderne tøj. Vi ville ikke i samme grad kunne opnå tilfredsstillelsen i at blive set på en smart fortovscafe. I stedet kunne vi så gå en tur i skoven. Vi

ville måske endda være nødt til at læse den samme bog to gange i stedet for straks at købe den næste oplevelse. Går det så galt, bliver vi måske så trængte, at vi må foretage deciderede valg i livet, når vi ikke har mulighed for at følge alle vores forbrugsimpulser.

Ingen ansvarlig politiker eller erhvervsdrivende vil i dag kunne acceptere en så økonomisk horribel fremtidsudsigt. Når vi nu kan vækste (ja, det kan i vor tid skrives således!) og effektivisere, hvorfor så ikke gøre det? Skal vi helt seriøst fratage vores børn muligheden for fortsat materiel fremgang? Er der virkelig nogen, der i dag vil påstå, at skolen skal fremme selv- og samvær, når vi nu ved, at eleverne med et evident læringsprogram kan tilvejebringes de præcise forudsætninger for at begå sig i den internationale konkurrence?

En vigtig nuance er her, at en vækstkritik (eller tænkning i det hele taget) ikke nødvendigvis er forFriskolebladet 10, 20. november 2014 17

tidsforherligende. Fortiden havde sin egne problemer, ligesom vi har vores. Imidlertid er en fremtidsudvikling, der i sin konsekvens kan have paralleller til fortidige, materielle betingelser, ikke pr. automatik dårlig. Det er jo en reel mulighed, at valg, vi kan træffe, ikke nødvendigvis er valg, vi bør træffe.

Det skal dog understreges, at arbejdsgange og undervisning kan moderniseres, udvikles og effektiviseres uden, at Jorden går under. Nye tilgange til arbejde og undervisning er faktisk en konstant nødvendighed, idet konteksten jo hele tiden ændrer sig. Vi kan derfor ikke blive ved med at gøre det samme. Vi kan heller ikke ukritisk genoptage en

gammel praksis eller på andre måder finde universalløsninger. Vi er derfor tvunget til at udvikle, og vi er nødt til at lære af vores fejl. En konservativ og dogmatisk tilgang til menneskelivet kan være ligeså dårlig som den ukritiske vækst-tilgang, jeg skildrer i det ovenstående. Problemet er dog, at vi i dag har afløst pavestolens dogmatik med vækstens dogmatik. I dag ved vi godt, at Jorden er rund, men vi tror nu fuldt og fast på, at livet skal præsteres, ikke leves. Vi er i dag intellektuelt lige så ufrie, som vi var som fæstebønder i middelalderen, fængslet er bare et andet.

Vi har aldrig haft så hårdt brug for friskolerne som nu Det samfund, der bl.a. formes via grundskolen, former også denne. Denne cirkulære bevægelse kan dog påvirkes af tænkning. Vi er derfor nødt til at bryde med forestillingen om en uafvendelig udvikling mod et højtpræsterende produktionssamfund som eneste mål for mennesket. Vi bliver måske endda nødt til at lade lærerne og børnene have menneskelige fejl og mangler, for at de kan udholde at være mennesker. På et eller andet tidspunkt bliver vi nok også nødt til at acceptere mennesket i sig selv, selvom en anden og bedre livsform hypotetisk kunne præstere mere og bedre. Forudsætningen herfor er dog en oprigtig vilje til at tænke.

At holde skole er et forsøg på at sætte andre mennesker fri i en overleveret kultur uden egentlig viden om, hvad de vil bruge friheden til. En sådan opgave kan ikke løses af skolereformens lydige og holdningsløse ”læringsmedarbejdere” (det er den moderne betegnelse for lærere i mange kommuner).

Den slags kræver både ånd, mod og viden. En så18

Friskolebladet 10, 20. november 2014

dan paradoksal, men smuk opgave kan kun varetages af frie mennesker, der ytrer sig frit og tænksomt.

Den nye reformskole med al dens top- og målstyring har intet begreb om hverken folk, skole eller menneske. I den hersker kun konkurrenceevne og tilfældige talværdier. Heldigvis har vi som samfund stadig nogle friskoler, der tør tale om de vigtige ting i livet, vores kultur, vores sange og historie. Måske er friskolerne vores egentlige folkeskole? Det tror jeg faktisk kan vise sig at være tilfældet. Vigtigt er det derfor, at de danske friskoler holder fast i deres særegenhed, tolerance og folkelighed. Afgørende bliver det også, at vi som nation bakker op om friskolerne, når staten som ventet øger sit pres på skolernes autonomi og økonomi, efterhånden som folket flygter fra den gamle folkeskole.

Som folk er vi for tiden ved at afvikle Danmark.

Vi er ved at afvikle vores kultur. Vi er ved at afvikle forestillingen om næsten som et frit menneske blandt andre frie mennesker. Vi hengiver os i stedet

til udvalgte cand.polit’ers og cand.oecon’ers nyreligiøse automat-forestillinger om en skrækindjagende international konkurrence, der i værste fald kan fjerne grundlaget for det samfund, som de i disse år selv afvikler for fulde gardiner! Man kan, efter en sejr i den internationale konkurrence, måske købe et ekstra samtalekøkken, en ny smartphone og den næste Ipad, men man kan ikke købe en tradition, historie eller en kultur for restbeløbet. Der er noget helt galt med prioriteringerne her, ikke? Sjovt nok kan man også uden de store problemer undvære

Litteratur Grundtvig, N.F.S. (1983): Statsmæssig oplysning.

Kbh: Selskabet for dansk skolehistorie.

Gustavsson, Bernt (1996): Dannelse i vor tid. Århus: Klim.

Husted, Jørgen (2008): Fra folkeskole til læreanstalt.

I: Andersen, Lise Marie, Jørgensen, Simon Laumann og Skovmose, Hanne F. (red): Folkeskolens filosofi.

Idealer, tendenser og kritik. Århus: Philosophia.

Jensen, Hans Siggard et al. (red) (2006): Tankens magt. Vestens idehistorie. Bind 1-3. Kbh: Lindhardt og Ringhof.

Kant, Immanuel (2000): Om pædagogik. Århus: Klim.

Kemp, Peter (2013): Verdensborgeren. Pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede. 2. rev. Udg. Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Korsgaard, Ove (2004): Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år.

Kbh.: Gyldendal.

både samtalekøkken, en smartphone og en Ipad, men ikke en tradition, en historie eller en kultur.

Sådanne erkendelser har vi glemt i forbifarten.

Eftertiden vil grine af vores tåbelighed, hvis vi da – med vores overforbrug og ødelæggelse af livsbetingelserne på kloden ikke får gjort det helt af med den inden da.

Uden friskolernes beskyttelse af vores kulturs tradition for tænkning klarer vi den helt sikkert ikke.

Hertil er presset for stort.

Korsgaard, Ove (2012): N.F.S. Grundtvig. Kbh: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Korsgaard, Ove (2013): Pædagogik og didaktik – i et idéhistorisk perspektiv. I: Mårtensson, Brian Degn (red): Skolens praksis. Tilgange til pædagogik, undervisning og læring. Frederikshavn: Dafolo.

Løgstrup, K. E.: Solidaritet og kærlighed. Kbh: Gyldendal, 1987.

Mårtensson, Brian Degn (2012): Ny Nordisk Skole som ukonstruktiv selvmodsigelse, Blogindlæg på Folkeskolen.dk (forarbejde).

Mårtensson, Brian Degn (2013): Fremtidens folkeskole – uden fortid?, Blogindlæg på Folkeskolen.dk (forarbejde).

Mårtensson, Brian Degn (2014): Frie borgere, bragt i Weekendavisen den 26/9-2014 (forarbejde).

Oettingen, Alexander Von (2010): Almen Pædagogik. Pædagogikkens grundlæggende spørgsmål.

KBH: Gyldendals Lærerbogsbibliotek.

Friskolebladet 10, 20. november 2014 19

Det frie skolevalg skal være for alle I Danmark har vi frit skolevalg. Det betyder, at alle elever og deres forældre frit skal kunne vælge den skole, de finder mest attraktiv. Sådan skal og bør det være, men desværre er virkeligheden en anden for rigtigt mange familier, som har børn med behov for specialundervisning.

Hvis et barn i en familie har behov for fast specialundervisning, er det ikke muligt for familien frit at vælge en fri skole. De frie skoler får nemlig ikke nødvendigvis dækket de omkostninger, som opstår i forbindelse med specialundervisningen. Der er tale om omkostninger, som hurtigt kan løbe op i et uoverskueligt beløb for den enkelte skole. De danske kommuner kan nemlig selv bestemme, om de vil lade pengene til specialundervisning følge barnet over i en fri skole. Hvis familien derimod vælger en offentlig folkeskole eller specialskole, så betaler kommunen naturligvis det hele. Der er tydeligvis et hul i systemet, som skal lukkes.

Pengene bør altid følge eleven, så alle reelt får et frit skolevalg. Et barn, der har brug for ekstra støtte, skal ikke straffes, fordi reglerne gør det svært for de frie skoler at optage barnet. Forældrene skal ikke straffes, fordi de vælger en fri skole til deres barn, der har behov for lidt mere støtte end de fleste. Endeligt skal de frie skoler heller ikke straffes, fordi de ikke har midlerne til at tage imod et barn med brug for ekstra støtte. Det er ikke rimeligt over for forældrene, barnet og den frie skole.

Der er tale om en konkurrencemæssig skævvridning, hvor de frie skoler ikke kan tage samme antal elever ind som folkeskolen, når det kommer til elever, der har brug for specialundervisning. Mange frie skoler kan ikke finde økonomi til de elever, selvom de gerne vil optage dem.

På samme tid råbes der op om, at de frie skoler ikke tager et socialt ansvar. Det virker, som om der er nogle, der prøver at presse de frie skoler op i et hjørne, hvor man så kan pege fingre af dem og berette om, at de ikke tager et socialt ansvar. Det gør man, uden at de reelt har mulighed for at tilbyde undervisning til de specialundervisningskrævende elever. Det er ikke i orden.

Udover at skævvridningen er helt urimelig i forhold til det frie skolevalg, har den også nogle alvorlige praktiske og sociale konsekvenser. Nogle børn i yderområderne får nogle ganske urimelige transporttider til og fra skole.

Flere steder rundt omkring i landet er der oprettet frie skoler på lokale borgeres initiativ, fordi de offentlige 20

Friskolebladet 10, 20. november 2014

tilbud, der gives til deres børn, ligger for langt væk. Det er kun godt, at den slags frie skoler bliver oprettet, men de skulle jo også gerne kunne være et supplement til de elever, der kræver specialundervisning. Problemet er desværre, at specialundervisning ikke altid er noget, som de frie skoler kan tilbyde. Det går ud over de børn, der har brug for ekstra støtte og forældrene til disse børn i de mindre lokalsamfund.

De sociale konsekvenser kan også være store. I små lokalsamfund er sammenholdet som regel meget stærkt, og folk kommer hinanden ved. Det er det, både fordi man bor sammen i et lokalsamfund, men også fordi der er et fællesskab omkring de små lokale skoler. Måske er sammenholdet endda større, når den lokale skole er en fri skole oprettet af lokale ildsjæle, hvor mange derfor føler et større medejerskab og et engagement i skolen.

Nogle elever begrænses derfor fra at blive en del af det lokale fællesskab, fordi de sendes til en større by med en folkeskole, der kan tilbyde den specialundervisning, som barnet har brug for. Samtidigt tages der ikke højde for, at flere af disse elever i forvejen har svært ved at socialisere sig. Vi skal støtte og styrke disse elever mest muligt. Mennesker trives og arbejder bedst, når de også trives socialt, og vi skal gøre alt for, at alle får så lige muligheder som muligt.

Jeg har haft undervisningsministeren i samråd om problemstillingen og det ser ikke for godt ud. Ministeren virker ikke til at have et overblik over området og de udfordringer, som de frie skoler står over for. Derfor er det afgørende, at hun bliver gjort opmærksom på de konsekvenser, som den nuværende praksis fører med sig.

Ministeren skal presses, fordi det er vigtigt, at der bliver gjort noget! Jeg vil fortsat presse ministeren og jeg håber, at flere vil følge trop.

Det frie skolevalg skal være for alle, også for de børn, som har brug for specialundervisning.

Af: MF Anni Matthiesen (V) Ordfører for de frie skoler

Friskolebladet 10, 20. november 2014

21

Skal min elev gå en klasse om?

Virker det at lade en elev gå en klasse om?

Forskningen vender tommelfingeren nedad Idéen om, at det skulle gavne eleverne at gå et år om, er en fast del af skolekulturen i Danmark og en lang række andre lande, men er det rent faktisk noget, vi ved, der virker, eller bygger det på gammel praksis i stedet for fakta? Forskningslitteraturen, der er resultat af årtiers forskning på området, siger klart, at det ikke virker at lade eleverne gå en klasse om, og det kan endda være skadeligt for eleverne både fagligt og socialt.

Sammenholder man rapporter, der beskriver, hvilke lande der lader flest elever gå klasser om, med PISA-undersøgelserne, kan man se, at de lande, der lader mange elever gå om, klarer sig generelt dårligt, mens lande som Finland med en lav procentdel af omgængere omvendt klarer sig godt.

Forskningen på området gør det klart, at elever, der går en klasse om, ikke får et fagligt løft, og at de i værste fald bliver negativt påvirkede af oplevelsen.

I et studie fra 2011 af Professor Andrew J. Martin fra Sydney Universitet, der beskæftiger sig med undervisningspsykologi, konkluderes det, at studiet hovedsageligt viste negative effekter af at holde elever tilbage − en tendens, der også var signifikant, efter man havde kontrolleret for socio-demografiske faktorer.

Store dele af forskningen på området slår fast, at der ikke er nogen beviser for, at det skulle have nogen længerevarende gavnlig effekt på eleverne. I en rapport fra 2009, udarbejdet for New York City Department of Education om effekterne af at holde elever tilbage, står der bl.a., at studier viser, der ikke er nogen faglig fordel af at gå et klassetrin om, eller at det endda kan have en ne22

gativ indflydelse på de tilbageholdte elever. De beskrevne studier brugte kontrolgrupper med underpræsterende elever, som ikke var blevet holdt et klassetrin tilbage.

Det at gå om kostede socialt

En familie, hvis navn er skribenten bekendt, beskrev deres oplevelse med et barn, der har gået en klasse om, således: ”Vi valgte, at vores barn skulle gå 1. klasse om, men vi sad med en følelse af, at det var noget, vi på en måde var tvunget til. Vores barn blev kaldt ikke-modent og et meget legende barn. Senere blev vores barn testet for ordblindhed, hvilket var en del af forklaringen på, hvorfor hun ikke havde levet op til de faglige forventninger.”

Om effekterne, det havde på deres barn at gå en klasse om, siger familien:

Friskolebladet 10, 20. november 2014

”Det, at gå en klasse om, har kostet hende rigtig meget socialt, og i dag går hun i en specialklasse.

Jeg ved ikke præcist, hvornår i forløbet skaden er sket, men i dag går jeg til psykolog med hende, for at vores barn ikke skal leve et liv med de skader, det gav hende at gå en klasse om. Jeg synes ikke, man som forældre har gode muligheder for at klage, især ikke med den nye reform, og hvis du spørger mig i dag, ville jeg ikke lade vores barn gå en klasse om.”

Familien efterlyser mere information om emnet, som de føler, de manglede, før beslutningen blev taget, og siger, at der må nogle klare retningslinjer på området til.

En anden familie, hvis navne er skribenten bekendt, der havde valgt ikke at lade deres barn gå en klasse om, beskrev deres valg således: ”Vores barn fortalte os, at hun følte sig dum, og derfor opstod idéen

om, at vores barn måske skulle gå en klasse om. Vi gik i dialog med skolen om emnet, og det er ikke længe siden, vi tog beslutningen. Den blev truffet til et møde med vores barns lærere, læsekonsulent, talepædagog og en psykolog, vi havde fået med til formålet. Vi skulle træffe den svære beslutning, om hun skulle blive i nuværende 1. kl. eller skulle i 0. kl. igen. Vi fik vendt rigtig mange tanker.

Hvad der er af fordele og ulemper.

Vi valgte at lade hende blive i 1. kl, da hun trives her, og måske kunne blive overhalet fagligt i 0. kl, hvilket psykologen sagde, ville være et hårdt nederlag.”

Om forløbet siger familien:

”Jeg håber, det var den rigtige beslutning. Jeg havde fået det indtryk, at det var min beslutning. Lærerne orienterede mig godt. Vores barn havde fået nogle rigtig gode venner, og jeg syntes ikke, hun skulle rykkes op med rode. Socialt har hun altid været på samme niveau som de andre børn. Det virker på mig, som om det er en meget udbredt metode.

Der var flere børn på skolen, der skulle gå en klasse om.”

Usikkerhed hos lærerne

Et kort interview med en lille gruppe lærere på en skole i Århus viste, at

en del var skeptiske eller usikre overfor metoden. Nogle mente, at det var svært at være klædt på til at rådgive forældre om sådan en beslutning.

Og en anden var i tvivl, om man faktisk kunne sige, man havde gjort noget ved elevens problem, når man havde ladet eleven gentage et klassetrin. Andre lærere lagde vægt på meget gode resultater, de havde opnået med andre faglige metoder.

René Hankelbjerg Cand. mag. i historie med speciale i formidling til børn med særlige behov EduArts I/S digitalt forlag og kursusvirksomhed http://www.eduarts.dk

Friskolebladet 10, 20. november 2014

23

Fremtidsværksteder sætter fokus på det lokale Af Jakob Djurhuus Albrechtsen Adjunkt,University College Lillebælt

Hvad gør din friskole til noget særligt? Der er givetvis flere ting, måske en særlig beliggenhed eller historie, eller fordi menneskerne, der har deres daglige gang på skolen, besidder et særligt drive og har nogle særlige evner.

I en tid, hvor alt skal ensrettes, for at man bedre kan måle, veje og evaluere outputtet, er det måske også tid til at stoppe op og spørge os selv, om vi alle nødvendigvis skal løbe i samme retning, og om den retning, vi løber i, overhovedet er den rigtige.

Denne artikel bygger på en række fremtidsværksteder, vi har faciliteret i løbet af det sidste år. Her har vi oplevet, hvordan bredt sammensatte grupper af både pædagoger, lærere, skolebestyrelsesmedlemmer/forældre og ledere sammen har taget livtag med de forskellige udfordringer, som institutionerne har stået over for. Det har både handlet om de store og langsigtede fremtidsvisioner og om knaster i dagligdagen.

Når man vælger et fremtidsværksted som afsæt for udvikling af en institution, sker det på baggrund af en tillid til, at de, der til daglig udfører kerneydelsen, er uundværlige medskabere af en ny fremtid. Der ligger selvfølgelig meget mere i metoden end det, bl.a. en nysgerrighed for den ”andens” perspektiv og ikke mindst nogle greb, der minder om dem, vi kender fra den danske folkeoplysningstradition.

Fremtiden kan formes

Fremtidsværkstedsforløb er i sin oprindelige form delt op i tre faser, en kritikfase, en utopifase og en virkeliggørelsesfase. Kendetegnende for de to første faser er, at deltagerne udtrykker sig i stikordsform, i kritikfasen konsekvent negativt og i utopifasen konsekvent positivt, utopisk og drømmende. I den sidste fase, virkeliggørelsesfasen, bearbejdes utopierne og rustes til mødet med virkeligheden.

24

Friskolebladet 10, 20. november 2014

På et fremtidsværksted gives der plads til deltagernes erfaringer. Som det fremgår af navnet ”fremtidsværksted”, handler eksperimentet om fremtiden. Der skabes fremtidsudkast og arbejdes med fremtiden, med forestillinger og ideer. Det meget konkrete arbejde med fremtidsudkast har stor betydning for, hvordan deltagerne oplever mulighederne, for at en fremtid kan se anderledes ud.

Utopien breder sig ud

På de værksteder, vi har afholdt, kom det til udtryk på mangfoldige måder. På et værksted for en privat daginstitution, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejderrepræsentanter deltog, bredte utopierne sig langt ud over daginstitutionen og inkluderede hele lokalsamfundet.

Det kom bl.a. til udtryk i en utopi, hvor institutionen dannede ramme om fællesspisning i den landsby, hvor den ligger placeret. I realiseringsfasen ændrer utopierne ofte karakter eller bliver splittet op, så man kan høste de lavthængende frugter. Denne utopi ændrede sig til, at man lavede et årligt arrangement, som inkluderede hele lokalsamfundet, og der blev efterfølgende iværksat nogle initiativer omkring fundraising, for at projektet kunne få luft under vingerne.

Vi ser ofte to typer af utopier: De konkrete, som udkastes inden for rammerne af det teknisk og administrative mulige på det givne tidspunkt, og de mere abstrakte, som bygger på forestillinger om det ”gode liv”.

Det gode liv

På et fælles fremtidsværksted for nogle institutioner i Hillerød kom begge typer af utopier til udtryk. Et udtryk for en utopi, der tager livtag med forestillingen om det gode liv, kom fra gruppen, der arbejdede med utopien ”Pippi som statsminister”. Gruppen arbejdede videre med nedenstående stikord: • • • • •

Vi respekterer hinanden børn/børn, børn/voksen Pædagog som skoleleder Ligeværdig − fælles overenskomst Alle børn går glade hjem Grønne skoler − selvforsyning, køer, geder, køkkenhaver, miljøforståelse, motionscykler til energi (Værkstedsprotokol, 2013).

For at få et helhedsbillede af utopien bad vi grupperne om at formulere et utopisk digt. Gruppen formulerede det utopiske digt Villa Villa Kulla

Villa Villa Kulla Villa Villa Kulla Er et sted med glæde og ro Her kan man blandt andet malke en ko Kurdo siger, ”ad, den har patter” Arne udbryder ”æg er noget der batter” Men mælken kommer fra patter Og de brød begge ud i Latter”

Utopisk digt fra arbejdsgruppe 3

Det er spændende at opleve, hvor meget der sker med de utopiske stikord og gruppens arbejde med dem, når de bliver bearbejdet i en helt anden form − her som digt.

Der kommer et andet liv og nogle andre billeder, som igen åbner for nye fantasiudkast og nye måder at snakke om en anden fælles fremtid.

På en fynsk friskole og sfo blev der arbejdet målrettet med de visioner, der kom ud af fremtidsværkstedet. Lederen lod de arbejdsgrupper, der blev etableret på fremtidsværkstedet, fortsætte deres arbejde i dagligdagen, og på de løbende personalemøder fremlagde arbejdsgrupperne deres arbejde. På den måde blev projektet løftet ind i den daglige drift og udsat for de kritiske og faglige diskussioner, som er nødvendige for at sikre gode beslutninger.

Har vi brug for fremtidsværksteder i 2014

Til daglig underviser jeg i offentlig forvaltning, og i den forbindelse møder jeg alt for meget regnearks-styring.

Fremtidsværksteder står i modsætning til det, der populært kaldes for djøfiseringen. Fremtidsværksteder tager afsæt i deltagernes egne erfaringer og viden. Metoden er demokratisk og inddragende, og den understøtter social fantasi, altså en fantasi, der udvikles mellem mennesker.

Derfor får man, når man gennemfører fremtidsværksteder, et produkt, som er lokalt forankret både geografisk og menneskeligt. Det er et produkt, der afspejler de særlige udfordringer og styrker, som findes der, hvor skolen ligger placeret. Det vil sige, at hvis den ligger tæt ved vand og skov, jamen, så vil det afspejle sig i de kritikker og utopier, som kommer frem på dagen − typisk som et ønske om at blive endnu bedre til at inddrage det unikke som en del af undervisningen og pædagogikken.

Og det er netop derfor, at fremtidsværksteder er så vigtige for samfundet. For hvis vi overlader det til regneark og kvalitetssystemer at definere, hvordan skoler skal udvikle sig i fremtiden, så får vi et enfoldigt skoletilbud i Danmark. Det særlige lokale og menneskelige forsvinder.

En fælles formuleret fremtid

Et fremtidsværksted er første skridt ind i en ny fælles formuleret fremtid. Efter fremtidsværkstedet skal man arbejde videre med de mange visioner, som blev frembragt på værkstedet. Vores erfaringer er, at fremtidsværkstedet giver et ejerskab til visionerne, fordi de netop er fælles og ikke ”bare” formuleret af ledelsen. Der er mange måder at arbejde videre på, men vores erfaring er, at der skal defineres nogle klare rammer for det.

Friskolebladet 10, 20. november 2014 25

Demokratiet på spil De Frie Skolers Fællesmøde er fri skole, når det er bedst De Frie Skolers Fællesmøde om demokrati torsdag den 6. til lørdag den 8. november på Gymnastikhøjskolen i Ollerup var en solid videreførelse af det gamle almendannende møde, selv om der havde fundet et generationsskifte sted i planlægningsgruppen. Det var lige så unyttigt konkret som det var gavnligt for ånden. Og med ordene fra et tidligere medlem af planlægningsgruppen, Thorstein Balle, så blev deltagerne tæppebombet med foredrag og input.

Traditionen tro indledtes mødet med en oplivende koncert med en gruppe folkemusikstuderende, Folkekons.

Umiddelbart efter tog forfatter Lene Andersen over med et foredrag med titlen ”Demokrati er træls”, hvor hun indledte med at anklage Grundtvig for landsskadelig virksomhed − kun overgået af Kold! − med sin overbetoning af det mundtlige, så danskerne var blevet et snakkesaligt folk der overbetonede følelserne på bekostning af skriften og videnskaben. Den bombastiske start viste sig hen ad vejen mest at bygge på private, dårlige oplevelser i barndommen som elev på en kristen friskole.

Billedhuggeren Jens Galschiøt fortalte om sit virke som politisk kunstner, der med sine aktioner og skulpturer insisterede på, hvad han kaldte sine ”pladderhumanistiske” synspunkter, der i sidste ende blot var en insisteren på en elementær omsorg og medmenneskelighed. Trods værkernes hårdtslående karakter ville han ikke kalde sig politisk i traditionel højre-venstre forstand, for hans engagement skyldes blot en almen bekymring for verdens mange elendige. Det har de åbenbart forstået i Ringkøbing, hvor skulpturen ”Survival of the fattest” er placeret centralt 26

Søren Møllgaard Kristensen fra planlægningsgruppen (og Eriksminde Efterskole) introducerer Folkekons.

i byen. Galschiøt fortalte, at han først og fremmest var drevet af, at uanset hvad der sker, så vil han nødigt en dag skulle fortælle sine børnebørn, at vi ikke gjorde noget ved det.

Kunst er et sprog, der taler om det, vi ikke kan sige med ord.

Fredag formiddag var et sjældent politikermøde. Mette Bock er folketingsmedlem for Liberal Alliance, tidligere Ny Alliance og med en fortid i SF, Uffe Elbæk var radikal kulturminister til 2013, hvor han trak sig efter kritik for at have holdt en række dyre arrangementer hos AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet).

Tidligere har han været initiativtager til Frontløberne og KaosPiloterne, som han var leder af fra grundlæggelsen.

Siden sin afgang som kulturminister har han været løs-

Friskolebladet 10, 20. november 2014

gænger. Et par måneder efter stiftede han et nyt parti: Alternativet, som er et grønt parti, ”mere radikalt end de radikale.”

Selv om de begge har baggrund i Det Radikale Venstre og dermed har en liberal åre, så var de meget uenige på det økonomiske område.

På det ”lille” erhvervsområde var de begge liberale, men Elbæk var det

Uffe Elbæk og Mette Bock.

Næste år:

De Frie Skolers Fællesmøde 2015 torsdag den 12. til lørdag den 14. november

Jens Galschiøt: Survival of the fattest i Ringkøbing. ”Jeg sidder på ryggen af en mand, han er ved at segne under byrden. Jeg vil gøre alt for at hjælpe ham, undtagen at stige ned fra hans ryg.”

ikke på makroplanet. Han betegnede vores situation således: Vi i den rige verden sidder på første klasse på Titanic, mens vandet fosser ind. Mens musikken spiller, har vi kurs direkte mod isbjerget. Vi udnytter klodens ressourcer langt ud over, hvad der er holdbart, og på det område mener Elbæk ikke, at markedskræfterne er i stand til at løse problemerne.

Mette Bock sagde, at Liberal Alliance netop var en alliance af folk med forskellige holdninger.Toget var sendt afsted med retning mod større liberalisering på alle områder, men hvis målet lå mod vest og toget kørte fra København, så var der medlemmer, der måske ville stå af i Taastrup, andre i Korsør, mens andre var villige til at fortsætte til de røg i Vesterhavet.

Det mest oplivende var at møde to uenige politikere, som ikke var polemiske, men villige til at lytte til hinanden og tilhørerne − og som tydeligvist kunne lide hinanden.

Henrik Føhns fra P1’s Harddisken fortalte, at den digitale udvikling steg eksponentielt i hastighed, mens vi som mennesker tænkte lineært.

M.a.o. er hastigheden så stor, at det overgår vores fatteevne, langt hurtigere end nogen generationer nogensinde har oplevet før.

Efter festmiddagen opførte fem elever fra Den frie Lærerskole et par fo-

De lærerstuderende opfører forumteater fra skoleverdenen.

rumteater-stykker fra skoleverdenen.

Scenerne var velvalgte og godt spillede, og publikum bidrog med mange forslag og overtog gerne ”offerets” rolle for at spille sig frem til en løsning på de fastlåste situationer.

Filosof og forfatter Jan Maintz Hansen fortalte under ”Om samtalens død i dansk politik”, at kravet om at være konkret, når politikerne blev udspurgt, var udtryk for, at alt skulle være målbart nu, hvilket skubbede det abstrake og værdibaserede ud.

Men politik er grundlæggende en værdibaseret aktivitet og skal være det. Man kan ikke tale værdifrit om verden. Alligevel fremstilles politik i den herskende diskurs som en ideologifri aktivitet.

Jeppe Nevers (ph.d. og forfatter) gennemgik demokratiets historie fra det gamle Grækenland til i dag på en særdeles kompetent og underholdende måde.

Det lange tætpakkede marathon-

møde sluttede som det startede: med et musikalsk indslag. Bjarke Berthelsen Kirk fremførte sine egne moderne folkesange, som han akkompagnerede på guitar.

Der var omkring 45 deltagere til De Frie Skolers Fællesmøde. Friskolefolkene var i overtal. Kun en efterskole og en højskole var repræsenteret, i begge tilfælde fra de skoler, som var repræsenteret i planlægningsgruppen.

Et problem, som allerede blev påpeget sidste år, er, at fællesmødet falder samtidigt med Åben Hus-arrangementet, hvorfor de skoler, som har haft tradition for det, ikke var i stand til at møde op samlet og dermed gøre det til en kollegial fællestur.

I år kunne det ikke være anderledes. Datoen var booked. Men fra næste år flytter fællesmødet en uge frem, så det ikke falder sammen med Åben Skole.

Claudi Clausen Friskolebladet 10, 20. november 2014

27

28

Friskolebladet 10, 20. november 2014

Livssynets rækkevidde ‒ En Pædagogisk Diplomuddannelse der giver ny viden og indsigt til fortsat udvikling af de frie skolers pædagogik og didaktik Generelt om strukturen på en Pædagogisk Diplomuddannelse

Borgen

Fra januar 2015 udbyder Den frie Lærerskole og Univercity College Lillebælt igen den udbyder Pædagogiske ”De frie skolers Fra januar 2015 DenDiplomuddannelse frie Lærerskole iog Univercity tradition og Pædagogik”.

College Lillebælt igen den Pædagogiske Diplomuddannelse i I uddannelsen beskæftiger vi os teoretisk og praksisnært med idehisto”De skolers tradition og Pædagogik”. riske,frie pædagogiske og didaktiske spørgsmål og retter dem mod arbejdet i de frie skoler: friskoler, private grundskoler, lilleskoler, efterskoler, og frie fagskoler.

I højskoler uddannelsen beskæftiger vi os teoretisk og praksisnært Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse med et til to modumed pædagogiske og didaktiske spørgsmål ler pr.idehistoriske, semester. Undervisningen på modulerne er samlet på to internater retter og foregår påmod den frie Lærerskole Ollerup. og dem arbejdet i dei frie skoler: friskoler,

private grundskoler, Lilleskoler, efterskoler, højskoler og Frie som lærer eller leder på egen skoPD-studerende, der søger opFagskoler. tagelse på PD i ”De frie skolers le. De PD-uddannede anvender tradition og pædagogik”, er for deres kompetencer til at kvalificeden største partstilrettelægges vedkommende somredeltidsuddannelse sig til de mangesidige og komUddannelsen med et i forvejen lærere og ledere på plekse læreropgaver, der knytter til to moduler pr. semester. Undervisningen på modulerne er de frie skoler og i folkeskolen. sig til undervisningen på de frie samlet på to udbydes internater og foregår på den frie Lærerskole i Uddannelsen på deltid. grundskoler og de frie kostskoler, Den tilrettelægges og gennemføhvor ikke mindst det værdibasereOllerup. res i internatform. De PD-studede og kostskoleformens udvikling rende i denne uddannelse har et vil have deres fulde bevågenhed. ønske om videreuddannelse på et Betegnelsen ”De frie skolers trahøjere niveau og vælger at gøre dition og pædagogik” antyder det på deltid, så de stadigvæk kan uddannelsens brede sigte.

Læs artiklen ”Livssynets være tilknyttet deres profession rækkevidde”, der fortæller

om udviklingen af denne særlige diplomuddannelse.

Yderligere oplysninger om datoer, økonomi og Yderligere oplysninger om datoer, økonomi og tilmelding kan findes på Den frie Lærerskoles tilmelding kan findes på Den frie Lærerskoles hjemmeside: www-dfl-ollerup.dk eller ved at hjemmeside: www-dfl-ollerup.dk eller ved at kontakte Den frie Lærerskole. kontakte Den frie Lærerskole.

En pædagogisk diplomuddannelse består af 6 moduler hvoraf tre har et obligatorisk indhold og de tre andre er valgfrie. Uddannelsen har et samlet omfang på 60 ECTS-point hvilket svarer til et årsværk. Uddannelsen kan tilrettelægges som et heltidsstudium eller som et deltidsstudium på 21⁄2-3 år.

En PD i ”De frie skolers tradition og pædagogik” kan sammensættes således: Struktur

Kommentarer

1. Pædagogisk viden og forskning (10 ECTS)

Obligatorisk modul

2. Grundtvig og Kolds ideverden (10 ECTS)

Nr. 2 – 6 er valgfrie moduler.

3. Fortællekulturfortælling og narrative (10 ECTS) 4. Barnets møde med skolen, skole-og hjemsamarbejde (10 ECTS)

For at opnå en retningsbestemt PD, (f.eks. i ”de frie skolers tradition og pædagogik”), skal mindst to af de tre valgfri moduler hentes fra denne retning.

5. Vejledning i efterskolen, kostskolepædagogikkens muligheder (10 ECTS)

Det tredje kan være fra anden diplomuddannelse /eller fælles valgfrie PDmoduler.

6. Ledelse og samarbejde i de frie skoler (10 ECTS) 7. Undersøgelse af pædagogisk praksis (5 ECTS)

Obligatorisk. Anbefales som det næstsidste modul.

8. Afgangsprojektet (15 ECTS)

Obligatorisk og afslutter PD-uddannelsen.

Indholdet vælges af den studerende i samarbejde med vejlederen.

Studerende skal gennemføre deres Pædagogiske Diplomuddannelse indenfor en periode på seks år- regnet fra første uddannelsesdag til sidste eksamensdag. Den frie Lærerskole tilbyder vejledning i sammensætning af PD-uddannelsen.

Friskolebladet 10, 20. november 2014

29

af Lar s Skri ver Sv en

dsen.

Kolds skoletanker

”En undervisning, der skal opnå den hensigt at danne og beånde, må ikke melde sig med en forud lagt plan, en afstukket og afpælet vej, som børnene må følge til målet.

Den må meget mere tage hensyn til børnene og navnlig til, hvad der rigtig fornøjer dem, glæder og opløfter dem, og hvad der finder indgang hos dem.”

”Kun hvad der komme r fra hjerte, går til hjerte. A lt, såvel ondt som g odt, der sk al ha nogen synd erlig virknin ve g, må tilberedes i hjertedyb et og derfra gå u d i ord, i h andling.”

”Børneskolen har gjort sig skyldig i den fejl, at den næsten udelukkende har søgt at tale til forstanden og kun delvis til følelsen, mens fantasien, indbildningskraften, har været så godt som helt forbigået.”

t fork t og le lempe ligt til Tekste n

En grundbog for alle friskolefolk, der tager barndommen alvorligt.

sprog

Christen Kolds lille bog på 30 sider ”Om Børneskolen” fra 1850 er nu blevet genoptrykt og kan købes for 25 - til 35 kr. Kolds betydning for skolen og ikke mindst friskolerne kan ikke overvurderes. Aktualiteten er trods de mere end halvandet hundrede år ikke blevet mindre i vores tid, men fremstår trods tidsforskellen ekstra radikal i dag.

Kold havde ikke iPad og hans tanker skal selvfølgelig tilpasses en ny tid, men kernen i hans skolesyn kan stadig inspirere til, hvad fri skole for børn skal handle om.

ortet

mere på tværs end nogensinde

”Man må v o trykk e bar gte sig fo net n r at p stemp oget åel ved b e s unde rvisni at pånød temt e ng. M de til an m det vor d å ove og hv et selv at rla m or me get d odtage, h et vil v deraf ad .”

Christen Kolds ”Om Børneskolen” koster 35,- kr.

For 10 - 29 stk. er prisen kun 30,kr. per stk.

For 30 eller endnu flere 25,- kr. per stk.

Bogen bestilles i Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Mennesket er skabt til Arbeid; en gavnlig Virksomhed bør udfylde Livets Øieblikke.

Fritz Jürgensen giver med sine samtidige tegninger sin vinkel på tingene.

30

Friskolebladet 10, 20. november 2014

Om Børneskolen udgives af Dansk Friskoleforening/Friskolebladet og er nu trykt i 12.000 eksemplarer.

Replik

til til tidens tidens politik, k, politi kultur kultur ogog samfund samfund

Når den røde lampe blinker Maria Boesen Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist Han kiggede på clockradioen. 12.10.

Han skulle måske til at tage sig sammen til at stå op. Han gabte og vendte sig om på siden. Nej, han kunne vist godt lige ligge en ekstra halv time.

Halvanden time efter ude i køkkenet gik han i stå, imens han stod og lænede sig op ad den åbne køleskabslåge. Han kløede sig på røven. Der var vist lidt mælk tilbage. Nok til lige at få en portion havregryn. Pludselig kunne han mærke noget vådt ved sine fødder. Han kiggede ned. Åh, det var det mærkelige kondensvand, der blev ved med at løbe ud af fryseren for neden. Han kiggede i skuffen efter en gulvklud. Der var ikke flere rene. Han tog et viskestykke og smed ned på gulvet. Kørte det lidt rundt med foden og lod det ligge. Det kunne vel suge resten af vandet op. Han ville tage forbi Punkt 1 en gang i næste uge.

Kl. 15 mødte han på jobbet. Det var fedt langt om længe at have fået et job, hvor man kunne møde sent. Samlebåndet kørte næsten i døgndrift. Så han havde bare sagt, at han gerne ville have sene vagter. Der var mange, der helst ville møde tidligt ind og så have fri kl. 15.

Han havde aldrig fattet det der med at møde tidligt. Stå tidligt op om vinteren, når det stadig var mørkt udenfor. Når man kunne ligge under dynen. ”Hej Lars. Godt at se dig”. Det var hans samlebåndssidemand Knud. Han var sgu altid så frisk i replikken. ”Morgen”, sagde Lars og gik hen på sin plads. Han kunne se sin chef på vej hen til ham. Klokken var da kun 10 minutter over. Han skulle jo lige ind, hænge jakken og sådan. ”Vel mødt Lars”. Chefen så alvorlig ud. ”Jaeh”, prøvede Lars. ”I dag er vi startet på en ny produktion. Det kører på en lidt anden måde end den sidste”. Chefen løftede øjenbrynene for at se, om Lars var med. ”Okay”. Lars åndede lettet op. ”Det er rødbeder på glas”. Chefen

holdt en kunstpause. ”Ja?”. ”Og nu skal du være opmærksom på den røde lampe. Når den blinker, skal du trykke på knappen der”. Han pegede på en knap på maskinen overfor Lars. ”Ja”, Lars prøvede at skjule sin irritation. ”Så bliver låget nemlig sat på glasset”.

Chefen virkede helt stolt. ”Okay”. ”Husk det nu. Når den røde lamper blinker…”. Chefen løftede pegefingeren og stod og viftede lidt med den. Så smilede han og gik. ”Hold kæft, hvor er det langt ude, mand! Nu skal man også til at sidde og holde øje med en rød lampe, der blinker”. Lars henvendte sig til Knud. ”Ja, det er jo ikke den største videnskab”, grinede Knud. ”Nej, men det kræver da en vis form for opmærksomhed, mand!”.

Da han flere timer senere skulle til at låse døren op ind til lejligheden, var irritationen langsomt ved at stilne af. Det havde sgu været en lortedag på jobbet.

Men nu kaldte sofaen og dvd’en helt sikkert også. ”Hej Lars”. Det var viceværten, der kom gående forbi ned ad trappen, lige idet nøglen sagde klik i låsen. ”Hej, hej”. Lars prøvede at lyde frisk. ”Husk nu der er gårddag i morgen. Vi mødes kl. 10”. ”Jaeh, hej hej”. Lars skyndte sig at komme indenfor døren og smække den bag sig.

Man mødes sgu da ikke kl. 10 på en lørdag, tænkte han.

I entréen på vej ud i køkkenet slog han foden ind i sin ekskærestes sidste flyttekasse. Det gjorde vildt ondt. Den var fyldt med tunge ting. Det var derfor, hun ikke havde fået taget den med, da hun flyttede for tre måneder siden. Det var jo ikke fordi, at hun havde haft så mange ting. Derfor var det bare en veninde, der havde hjulpet hende med at

flytte en dag, hvor Lars havde været på arbejde.

De havde vist lånt venindens fars kassevogn. Og nu stod den fucking kasse der stadigvæk! Hun havde ringet og spurgt Lars flere gange, om han ikke kunne komme ud med den. Men det var jo hende, der var skredet. Så kunne hun da for fanden også selv fjerne sit lort!

Hun havde sagt, at hun ikke gad mere, fordi han var så initiativløs. Hun havde beskyldt ham for at være et hjemmedyr. Det var jo altså ikke alle, der gad at fise og fløjte rundt på caféer dagen lang, havde han sagt til sit forsvar. Det havde ikke hjulpet noget.

Han åbnede køleskabsdøren. Der var ikke det helt vilde udvalg. Han ville have handlet ind i dag. Men det kunne han måske gøre i morgen.

Han smurte to rundtenommer med leverpostej og puttede rødbeder ovenpå.

Han tog den sidste 1½ liters cola, der stod i nettoposen på gulvet. Fandt en halv pose chips og noget Daim i køkkenskabet. Satte tingene på en bakke og gik ind til fjernsynet.

Hold kæft, hvor var der koldt i stuen!

Han gik hen og mærkede på radiatoren.

Den var iskold, selvom den stod på 4.

Han måtte også se at få ringet til den VVS’er.

Han sjoskede ind i soveværelset. Tog dynen under armen og gik ind i stuen igen. Han puttede en dvd i maskinen. Så nu var det hele klar. Han satte mobilen på lydløs og tændte for skærmen.

Han vågnede ved, at han kunne høre nogen stå og banke på døren. Han skuttede sig i sofaen. Han frøs, selvom han både havde dyne og tæppe på. Han så, at der var sne på skærmen. Han tog fjernbetjeningen og slukkede. Han kunne høre, at der var en, der åbnede brevsprækken. ”Hallo, Lars – klokken er 10”. Det var viceværtens stemme, der rungede gennem brevsprækken og helt ind i stuen.

Lars gabte. Han løftede dynen op over hovedet, lagde sig om på siden og faldt i søvn igen.

Friskolebladet 10, 20. november 2014 31

Undervisningsmateriale fra Amnesty Gratis undervisningsmateriale om menneskerettigheder og tortur for 7. til 10. klasse.Materialet kan bruges i bl.a. dansk, samfundsfag, historie og engelsk.

Ved hjælp af de mange pædagogiske øvelser får eleverne et øget kendskab og viden om tortur og ytringsfrihed og reflekterer over egne menneskerettigheder.

Materialet kan downloades gratis på vores hjemmeside: http:// www.amnesty.dk/side/undervisningsmaterialer-0

32

Friskolebladet 10, 20. november 2014

Innovation og kreativitet på Experimentarium City

Ny ansøgningsrunde til Ny Nordisk Skole fra 5/1 2015

Gratis workshopkonference på Experimentarium City i København d. 25. november, kl. 13-17.

Temaet for konferencen er innovation og kreativitet i undervisningen. I mange workshops gives konkrete bud på nye og utraditionelle måder at unervise på.

På konferencen vil der være oplæg af professor Steen Hildebrandt og innovationsforsker Lotte Darsø.

Tilmelding på: experimentarium.dk/gratiskonf​

For tredje år i træk åbnes der for ansøgninger til at blive Ny Nordisk Skole fra den 5. januar 2015.

At være Ny Nordisk Skole kræver man er del af et netværk, hvor mindst en institution skal være forskellig fra de andre inden for 0 til 18 års området. Man kan selv danne netværk lokalt eller indtræde i et etableret NNS-netværk ved at kontakte NNS-sekretariatet eller en NNS-institution i nærområdet.

Se mere om Ny Nordisk Skole på: nynordiskskole.dk

Friskolebladet 10, 20. november 2014 33

34

Friskolebladet 10, 20. november 2014

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 111. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 10: torsdag d. 20. november Nr. 11: torsdag d. 11. december Nr. 1: torsdag d. 29. januar Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo. Friskolebladet 10, 20. november 2014

35

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Fra den frie skoleverden

Roskilde Festival Højskole bliver som den første almene højskole i de kommende år opført fra grunden i Roskildes kreative bydel Musikon.

Den forventes at kunne tage imod sine første 100 elever i 2017/18.

Etableringen er budgetteret til 160 millioner kroner. Roskilde Festival bidrager med 34,5 mio. kr., Roskilde

Stipendier til internationale sommerskoler i USA Camp Rising Sun indbyder en dansk dreng og en dansk pige til internationale sommerskoler i Clinton i staten New York, USA. Sommerskolerne varer fire uger, hhv. 27. juni til 25. juli 2015 (for drenge) og 29. juli til 26. august 2015 (for piger). Ansøgere skal kunne bidrage positivt til lejrenes internationale fællesskab, tale godt engelsk og være fyldt 14 år (men må ikke være fyldt 16 år) den 1. juni 2015. For nærmere oplysninger og ansøgningsskema, se www.risingsun.dk, www.facebook.com/camprisingsundk 36

Kommune med 53,5 mio., Realdania med 50 mio. og A.P. Møller Fonden Med 20 mio.

Roskilde Festival Højskole er en fri skole under højskoleloven ”med det ene ben i højskoletraditionen og det andet i erfaringerne med at planlægge, udføre og udvikle Roskilde Festival” (roskildefestivalhøjskole.dk > værdier > værdigrundlag).

Skabelsesorienteret dannelse

Videre kan man læse: ” Vi tror på, at kunst og kultur kan være med til at forandre verden.

Vi hylder rock’n roll!”

Højskolen fremhæver eksplicit, at den har en dannelsesmission: ”Vi tror på, at dannelse er en personlig og skabende rejse, og at man udvikler sig bedst i et forpligtende fællesskab”. ”Individet er forankret i et fællesskab, og intet menneske kan skabe sig selv − alene. Vi ser det som vor væsentligste opgave at danne eleverne til fællesskab ved at skabe konkret og aktiv værdi for andre − deraf begrebet skabelsesorienteret dannelse!”.

En højskole som både er en fornyelse og en videreføring af en halvandenhundredårig tradition − med et for andre højskoler misundelsesværdigt budget.

CC

På Egå Ungdomshøjskole må eleverne sove længe Skoler og daginstitutioner er som nogle af de sidste stadig indrettet efter landbrugets og industriens døgnrytme: tidligt op og tidligt i seng. I de fleste andre sektorer i dag arbejder folk mere fleksibelt. Og ikke mindst teenageforældre ved, at det ikke er en rytme, som passer alle unge.

De er svære at få op, er lang tid om at vågne. Til gengæld går de sent i

Friskolebladet 10, 20. november 2014

seng.

Det kender de også på Egå Ungdomshøjskole, hvor de nu har taget konsekvensen og ændret skemaet.

Der er nu morgenmad og tid til tandbørstning fra kl. 9 til 10, og først derefter begynder undervisningen.

Lærerne oplever en stor forbedring i indlæringen og humøret hos eleverne.

CC