Friskolebladet nr. 2 2015

Page 10

Storbyfællesskab på Jordbærvej Skrevet af Maria Boesen Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

Når du tænker på Nordvest i København, er det første, der falder dig ind, måske ikke rækkehusidyl med overvægt af ressourcestærke familier. Nordvest er ofte blevet skildret som et råt kvarter, hvor kriminalitet, stoffer, lavere socialklasser, rocker-, og indvandrergrupper dominerer. Ikke mindst i nyere litteratur og film er det den karakteristik af Nordvest, som vi bliver præsenteret for. Men på Jordbærvej ser virkeligheden anderledes ud. Min jagt på nye fællesskaber har denne gang ført mig til en lille plet, der ligger gemt væk bag Borups Allé og Hillerødgade i Københavns Nordvestkvarter. Lotte og Jakob er begge lærere. Udover sin læreruddannelse har Jakob taget en cand. pæd. i antropologi. De bor i et tre-plans rækkehus på 130 m2 med deres to piger − Johanne, der går i 0. klasse, og Ingeborg, der går i 2. klasse. De blev skrevet op til deres hus allerede, inden byggeriet gik i gang. Jeg har besøgt dem for at høre om, hvordan et storbyfællesskab kan opstå i et nybygget boligkvarter. 10

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Lotte, Jakob, Ingeborg og Johanne.

Det kræver en hel landsby at opdrage et barn

”Jeg elsker Jordbærvej. Man siger, at det kræver en hel landsby at opdrage et barn. Sådan er det her på Jordbærvej. Om sommeren løber alle børnene rundt og leger med hinanden, mens man drikker et glas vin ind over hækken med naboen”, siger Lotte begejstret. Jordbærvej består af 6 stier i alt med 10 rækkehuse på hver sti. Jakob og Lotte kommer mest sammen med de stier, som de deler henholdsvis indgang og baghave med. Derudover

er der dog masser af fælles arrangementer for alle beboere. En af grundene til, at KAB har kunnet bygge kvalitetsboliger til en rimelig udlejningspris, er, at beboerne selv er meget ansvarlige for at vedligeholde området. Der er ingen vicevært. Beboerne deler blokvagter og afdelingsvagter. En person fra hver sti mødes f.eks. om søndagen og gør rent på udendørsarealerne. Derudover er der nedsat en superbrugergruppe, der arbejder med genvæksten i boligerne. De kan vejlede andre beboere i indstilling af ventilationsanlægget, aflæsning af vand mm. På den måde var der allerede fra starten lagt kimen til et


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.