Friskolebladet nr. 2 2015

Page 1

, 26. 2 . r N

feb

Storbyfællesskab på Jordbærvej Skolernes skakdag på Aabenraa Friskole Foreningsdemokrati og foreningsfællesskab Friskoler har ikke råd til alle elever Sydkoreansk besøg som projektopgave i 9. klasse Flersprogede skoler skal åbne sig mod lokalsamfundet Vejledning for dirigenter ved generalforsamlinger Eliten, fy for pokker!

15

20 ruar


er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Lørdag d. 14. februar, kl. 20:34, Gunnar Nu Hansens Plads, København, Danmark, 2015.

Mellem 30.000 og 40.000 var mødt op til mindehøjtidelighed for de to terrordræbte: Finn Nørgaard og Dan Uzan og fem sårede betjente.

Claudi Clausen Redaktør. Friskolebladet.

2

Fotos: Per Gejl Jørgensen: s. 1/forsiden og s. 6, DR1 skærmdump: s. 2. Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling: s. 4. Maria Boesen: s. 10 - 14. Claudi2015 Clausen: s. 22 - 25, 28, 29 og 30. Colourbox: 33, 35 og 37. Friskolebladet 2, 26. februar


6 10 18 20

Skolernes skakdag på Aabenraa Friskole

Maria Boesen:

Storbyfællesskab på Jordbærvej

Dansk Friskoleforening:

Foreningsdemokrati og foreningsfællesskab Friskoler har ikke råd til at optage alle elever

22

Claudi Clausen:

28

Claudi Clausen:

32

Claudi Clausen:

44

Jesper Grunwald:

Sydkoreansk besøg som projektopgave i 9. klasse

Flersprogede friskoler skal åbne sig mere mod lokalsamfundet

Vejledning for dirigenter ved friskolernes generalforsamlinger. V2.

Eliten, fy for pokker – sangen om privatskolerne

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

3


Skoler og lokaliteter i dette nummer af bladet

Nord Vest Bordings

7.b sammen med Christine Antorini ved prisoverrækkelsen.

7. b fra Bordings Friskole fik førstepræmie i historie Nationalt Videncenter for Historieog Kulturarvsformidling indbød 6.10. klasserne til at bidrage til projektet "Mit sted i historien". Eleverne skulle udvælge steder i lokalsamfundet, som har betydning for dem – og som kunne gøres interessant for andre også, også udenfor lokalområdet. Eleverne skulle den 26. november indsende projektet på cd eller dvd til videncentret, som derefter ville kåre de tre bedste projekter ud af omkring 100 indsendte. Vinderen ville blive præmieret med 10.000 kr. til et klassearrangement, og anden- og tredjepræmien vil begge få 5.000 kr. Førstepræmien gik til 7. b på Bordings Friskole i København for projektet "Rundtur på Østerbro". Bedømmelsen lød på: "Klassens projekt er en helstøbt integration af relevante it-elementer, kort, billeder, videoklip og QR-koder, der lægger op til en aktiv og undersøgende tur i kvarteret. Projektet er originalt, kreativt og direkte anvendeligt. 7. b på Bordings Friskole løber således med 1. præmien på 10.000 kr. til et klassearrangement." Tillykke med det! CC 4

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Mentiqa Aabenraa

Friskolen Mentiqa-Odense lukket Der manglede 1,33 elever Mentiqa-skolen i Odense er lukket, fordi den ikke kunne opfylde elevtalskravet: Der skal være mindst 32 elever på klassetrinnene 0. til 7. klasse i gennemsnit over en treårig periode. Tallene opgøres den 5. september hvert år, og selv om der er kommet flere elever til siden, så tæller de ikke med. Det gør eleverne på 8. til 10. klassetrin heller ikke. Skolen har mistet sit statstilskud. Der manglede 1,33 elever. Bestyrelsesformand Hanne Bjørn Lund udtaler til tv2fyn, at hun synes, det er absurd, "at man kun kigger på en dato og ikke over et helt skoleår". Dertil skal dog siges, at sådan har reglerne hele tiden været, og det bliver der administreret efter. Reglerne burde derfor have været skolen bekendt allerede fra den 5. september 2014. Der er ikke tale om

nogen vilkårlighed fra ministeriets side, men om en kendt, mangeårig praksis. På skolens Facebook-side rejses der også kritk af, at skolen efter den 5. september har optaget flere elever, som nu et halvt år efter skal til at skifte skole – fire måneder før eksamenstiden. På Facebooksiden skriver Helene Bjerno, at "der er ikke tale om, at myndighederne begår overgreb mod en stakkels uskyldig skoleledelse, der har gjort det bedste, de kunne. Mentiqa Odense har reelt været lukningstruet i årevis med en meget dårlig økonomi og gennemgående alt for få elever. At det nu er gået galt, er 100% selvforskyldt". Skolen blev oprettet i 2006 for højtbegavede børn, som ofte trives dårligt i en almindelig skole.

CC


Hvordan skaber vi et trygt miljø omkring børn Hvordan skaber vi et trygt miljø omkring børn med særlige behov? med særlige behov? Sansestimulerende hjælpemidler er en simpel måde at afhjælpe motorisk Sansestimulerende er en simpel atpå afhjælpe motorisk og psykisk uro samthjælpemidler nedsat koncentration med måde henblik indlæring og psykisk uro samt nedsat koncentration med henblik på indlæring

Protac Protac MyBaSe®, Protac SenSit® og Protac GroundMe® Protac MyBaSe®, Protac SenSit® og Protac GroundMe®

Foto: Sølystskolen Silkeborg Foto: Sølystskolen Silkeborg

Foredrag om ”Sanseintegration og indlæring” v/ergoterapeut Pouel Thomsen Foredrag om ”Sanseintegration og indlæring” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

Danmarks Læringsfestival den 4. marts kl. 10.30, lokale 70 Danmarks Læringsfestival den 4. marts kl. 10.30, lokale 70 Skolemessen i Aarhus den 23. april kl. 12.30, lokale D Skolemessen i Aarhus den 23. april kl. 12.30, lokale D Besøg Protacs stand på begge messer... og få en sanseoplevelse! Besøg Protacs stand på begge messer... og få en sanseoplevelse!

Protac tilbyder tilbyder Protac

gratis foredrag på DIN skole om gratis foredrag på DIN skole om ”sanseintegration og indlæring” ”sanseintegration og indlæring”

Tilmeld nyhedsbrev på Tilmeld nyhedsbrev www.protac.dk eller på www.protac.dk eller scan QR-koden scan QR-koden

book ergoterapeut på 8619 4103 book ergoterapeut på 8619 4103 prøv vores produkter i praksis prøv vores produkter i praksis tilbud på klassesæt tilbud på klassesæt

20 års erfaring med 2 20 2 års erfaring med sanseintegration sanseintegration

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

5


Skolernes Skakdag på Aabenraa Friskole Fredag den 6. februar 2015 blev der i lighed med de foregående tre år spillet skoleskak på Aabenraa Friskole. Anledningen var deltagelsen i Skolernes Skakdag arrangeret af Dansk Skoleskak, − en tradition, der efter at være startet i Sønderjylland nu har bredt sig til en landsdækkende begivenhed. Hele 28.454 elever fordelt på 226 skoler prøvede kræfter med de sorte og hvide brikker på de 64 felter. 200 af disse elever kom fra Aabenraa Friskole, som har valgt, at alle elever på skolen skal deltage ved Skolernes Skakdag. Klokken nærmer sig 9.00, og eleverne fra 9. klasse er blevet færdige med at sætte borde og stole op, samt anbringe 50 skakspil med dertil hørende brikker i 4 rækker med 12-13 spil i hver. Indenfor står jeg, skoleskaklærer Per Gejl Jørgensen, klar til at modtage eleverne fra 0. - 4. klasse, som de næste 2 timer skal kaste sig over skakbrætterne og flytte rundt på de sorte og hvide brikker. Efter at eleverne er blevet placeret, kan undervisningen begynde. Der er stor spredning i, hvor meget den enkelte kan, så undervisningen starter helt fra bunden. Eleverne lærer hurtigt bonden at kende og kan gennemføre nogle hurtige runder af "bondeskak", − en forenklet skakform, hvor der kun spilles med bønder, og hvor 6

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Modstanderne hilser, inden kampen går i gang.

den, som først får en bonde ned i den anden ende af brættet, vinder. Efter kort tid udbygges spillet, først med løbere og derefter med tårne. Indtil videre skal eleverne ikke tænke så taktisk, da der ikke er en konge at skulle forsvare eller angribe, og eleverne kan koncentrere sig om brikkernes bevægelsesmønstre. Nu præsenteres springeren og dronningen, og eleverne får indsigt i brikkernes værdi. Efter at have spillet et rigtigt parti bliver eleverne præsenteret for actionskak. Stolene tages væk, og eleverne skal på et givent signal bevæge sig en plads til højre, således at de midt i et parti skal tage stilling til et nyt spil med en anden opstilling og ovenikøbet også med brikker i modsatte farve. Denne sociale form for skak går lige ind hos de fleste børn, og der bliver til tider højlydt

kommenteret, hvad der sker rundt omkring ved brætterne i modsætning til de almindelige partiers rolighed og eftertænksomhed. Inden skakdagen er slut, bliver eleverne præsenteret for hjemmesiden www.skoleskak. dk/play. Her kan eleverne via forskellige minispil styrke deres behændighed med de forskellige brikker, samt løse slutspilsopgaver, så de rent faktisk på sigt også vil være i stand til at afslutte et parti til egen fordel. Efter deltagelsen modtager alle elever bl.a. et flot diplom. Efter en kort middagspause står jeg atter parat til at modtage elever − denne gang fra 5. - 9. klasse. Eleverne kommer her igennem det samme program, men da skolen deltager for 4. gang, har de fleste prøvet det før. Derfor kan der i denne gruppe også bruges lidt tid på åbninger, så elever-


ne får en forståelse for, hvilke brikker det kan være hensigtsmæssigt først at bringe i spil. Blandt de store elever hører man ind imellem kommentarer som "hvorfor skal jeg spilde en dag på at spille skak" eller "skak er kun for nørder". Pudsigt ser det derfor ud, når de selv samme elever efter ganske kort tid lader sig rive med, måske også en smule drevet af konkurrencegenet − eller når en elev umiddelbart efter Skolernes Skakdag henvender sig og spørger, om hun godt kan komme på skoleskakholdet på det kommende valghold i stedet for sit oprindelige valgfag. For 16 af eleverne slutter deltagelsen på Skolernes Skakdag ikke hér. I løbet af kort tid sættes skolens hold til Landsfinalen i Lalandia Billund. Disse elever skal spille skoleskak i det tropiske badeland. Aabenraa Friskole har deltaget i landsfinalen 2 gange før, og eleverne får en spændende dag, som ud over 5 partier skoleskak også byder på underholdning. Skolen har dog tradition for hellere at udvælge elever, som måske af den ene eller anden grund har brug for en god oplevelse end absolut at skulle stille med det

skakmæssigt stærkeste hold, da disse spillere jo i dagligdagen får masser af skakoplevelser.

Skoleskak på Aabenraa Friskole

I efteråret 2011 faldt jeg tilfældigvis over Dansk Skoleskaks hjemmeside, hvor jeg blev opmærksom på Skolernes Skakdag. Initiativet var på dette tidspunkt forholdsvis nyt, men ved hjælp af fondsmidler blev skolerne hjulpet i gang med materiel til 50 skakspillere. Skolen tog imod tilbuddet, og 3 lærere blev sendt afsted på aktivitetslederkursus arrangeret lokalt. Dette kursus klædte lærerne på til at varetage skoleskakaktiviteter, primært afvikling af Skolernes Skakdag 2012. Som et pilotprojekt blev det eleverne fra skolens mellemtrin, som dengang fik mulighed for at deltage. Da skolen nu var i besiddelse af materiel, kunne man udbyde skoleskak som valgfag i 6. - 9. klasse, og i skoleåret 2012-13 var skoleskak som valgfag en realitet på skolen. Samtidig blev der etableret en skoleskakklub for de yngre elever, som

fra begyndelsen talte 6 elever, men gennem tiderne stille og roligt er vokset til nu at tælle 25 elever, eller med andre ord 12,5% af alle skolens elever. Derudover tæller valgholdet også op til 25 elever, så den reelle del af skakspillende elever nærmere ligger omkring 25%. Skolens leder Werner Sternberg er glad for, at skoleskakken har fundet vej til Aabenraa Friskole og følger med i de mange undersøgelser, som løbende beskriver, hvilke positive indvirkninger skakspillet har på elevers indlæring, senest beskrevet ved forsøget med integration af skoleskak og matematik i Aarhus. Per Gejl Jørgensen Lærer på Aabenraa Friskole Alle skoler, som deltager på Skolernes Skakdag, får adgang til årets Landsfinale i Skolernes Skakdag fredag den 20. marts i Lalandia i Billund. Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og Partnerne Skolemælk, Politiken, Spar Nord Fonden og Børnenes Hovedstad, Billund.

DIGITALE LÆREMIDLER FRA CFU

VIA Center for undervisningsmidler

• Lån e-bøger

• Stream film og tv • Vurdér digitale læremidler

Å OS P MØD ARKS L M DAN FESTIVA INGS L ÆR RTS

MA 3.-4.A CENTER B E LL

CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find dit lokale CFU på cfu.dk

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

7


Bland dig IKKE udenom – på mobil

Internet for de yngste

100 grundskoler i København og Århus kan nu booke et gratis mobbestop-møde som en del af kampagnen "Bland dig IKKE udenom". Når mobbestop-kampagnen "Bland dig IKKE udenom" besøger 100 grundskoler i Storkøbenhavn og Århus og omegn i løbet af foråret, vil eleverne sidde klar med deres mobiltelefoner. De kan nemlig fortælle om deres oplevelser med mobning ved at sende anonyme sms'er op til en storskærm, hvorfra ordstyreren kan bringe deres input ind i debatten med eleverne. Formålet med kampagnen er at forebygge mobning og give eleverne nogle konkrete redskaber til at sige fra og til at hjælpe hinanden, når de oplever mobning. Efter møderne kan klasserne arbejde videre med mobning og samværsregler via et klassesæt, som stilles gratis til rådighed for alle skoler i landet via mobbestop.dk.

I dag er Internettet en central del af vores børns liv. .SE's (Stiftelsen for internetinfrastruktur) nye vejledning "Internettet - sådan virker det!" lærer de på en legende og pædagogisk måde mere om, hvordan Internettet fungerer. Vejledningen er en illustreret historie for børn. Formålet er at imødekomme børnenes nysgerrighed overfor, hvordan Internettet fungerer, og stimulere til samtaler omkring teknikken i klasseværelset. "Internettet - sådan virker det!" er skrevet af teknikjournalisten Hasse Nilsson. Den er oversat til dansk af Peter Martin. Vejledningen kan downloades gratis på: iis.se/guider .SE (Stiftelsen for internetinfrastruktur) er en uafhængig almennyttig organisation, der arbejder på at fremme en positiv udvikling af Internettet i Sverige. .SE er ansvarlig for Internettets svenske topdomæne .se med registrering af domænenavne samt administration og teknisk drift af det nationale domænenavnsregister.

Det er gratis at få besøg af mobbestop-mødet, som kan bookes via mobbestop.dk

RØNNE REVISION

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

Rønne Revision

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

6–8 dgr

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Trysil Skihop Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

www.ronnerevision.dk

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

St. Torvegade 12 3700 Rønne 8

1 dag

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Tlf +47 03195 - info@skishop.no


Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

RE

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

Fredericia Advokaterne

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING Friskolebladet 2, 26. februar 2015

9


Storbyfællesskab på Jordbærvej Skrevet af Maria Boesen Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

Når du tænker på Nordvest i København, er det første, der falder dig ind, måske ikke rækkehusidyl med overvægt af ressourcestærke familier. Nordvest er ofte blevet skildret som et råt kvarter, hvor kriminalitet, stoffer, lavere socialklasser, rocker-, og indvandrergrupper dominerer. Ikke mindst i nyere litteratur og film er det den karakteristik af Nordvest, som vi bliver præsenteret for. Men på Jordbærvej ser virkeligheden anderledes ud. Min jagt på nye fællesskaber har denne gang ført mig til en lille plet, der ligger gemt væk bag Borups Allé og Hillerødgade i Københavns Nordvestkvarter. Lotte og Jakob er begge lærere. Udover sin læreruddannelse har Jakob taget en cand. pæd. i antropologi. De bor i et tre-plans rækkehus på 130 m2 med deres to piger − Johanne, der går i 0. klasse, og Ingeborg, der går i 2. klasse. De blev skrevet op til deres hus allerede, inden byggeriet gik i gang. Jeg har besøgt dem for at høre om, hvordan et storbyfællesskab kan opstå i et nybygget boligkvarter. 10

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Lotte, Jakob, Ingeborg og Johanne.

Det kræver en hel landsby at opdrage et barn

”Jeg elsker Jordbærvej. Man siger, at det kræver en hel landsby at opdrage et barn. Sådan er det her på Jordbærvej. Om sommeren løber alle børnene rundt og leger med hinanden, mens man drikker et glas vin ind over hækken med naboen”, siger Lotte begejstret. Jordbærvej består af 6 stier i alt med 10 rækkehuse på hver sti. Jakob og Lotte kommer mest sammen med de stier, som de deler henholdsvis indgang og baghave med. Derudover

er der dog masser af fælles arrangementer for alle beboere. En af grundene til, at KAB har kunnet bygge kvalitetsboliger til en rimelig udlejningspris, er, at beboerne selv er meget ansvarlige for at vedligeholde området. Der er ingen vicevært. Beboerne deler blokvagter og afdelingsvagter. En person fra hver sti mødes f.eks. om søndagen og gør rent på udendørsarealerne. Derudover er der nedsat en superbrugergruppe, der arbejder med genvæksten i boligerne. De kan vejlede andre beboere i indstilling af ventilationsanlægget, aflæsning af vand mm. På den måde var der allerede fra starten lagt kimen til et


arbejdsfællesskab i boligforeningen. Andre udvalg blev dog hurtigt nedsat − bl.a. et eventudvalg til at tage sig af de mere festlige arrangementer. ”Vi fejrer årets traditioner sammen. Vi holder fastelavn og Sankt Hans. Til jul kommer julemanden,

Facebookside. Lotte fortæller, at der nogle dage kan komme næsten 10 opslag på siden: ”Det kan være alt fra gratis afhentning af børnetøj i str. 92 til spørgsmål om, hvad farvekoden er på lofterne, eller om nogen har flormelis

"Billige lejeboliger"

I 2009 lovede Ritt Bjerregaard 5.000 billige lejeboliger i forbindelse med kommunalvalget i København. Hun fik politisk modvind, da hun ikke kunne finde grunde til at bygge på. Boligselskabet KAB ønskede, under konceptet AlmenBolig+, at støtte op om Ritts dagsorden og på eget initiativ bygge lejeboliger til familier med gennemsnitslønninger. 80 m2 skulle koste 5.500 om måneden. Et af resultaterne af KAB’s byggeprojekter blev i 2012 til Jordbærvej i Nordvest. Her ligger nu rækkehuse til udlejning på henholdsvis et-plan, to-plan og tre-plan på en tidligere erhvervsgrund, der bl.a. har været brugt til busholdeplads.

En af stierne med rækkehuse.

og der bliver danset rundt om juletræet på den store fælles plæne. Så kommer der 100 børn, og folk kommer med slik, godter, æbleskiver og småkager. Til Halloween er der græskarudhulning og blodsuppe om eftermiddagen. Om aftenen har de, der vil være med, et Halloweenskilt på døren, så kan børnene komme der og ringe på og få slik”, fortæller Lotte.

Facebook koordinerer tingene

Den indbyrdes kommunikation og koordination husene og stierne imellem foregår over Jordbærvejs

til glasur”. Mødregrupper er blevet dannet, svømmehalsture arrangeret og løbeture aftalt. Cykler og tøj er gået i arv fra hus til hus. Fælles arrangementer bliver også planlagt på siden. ”Når vi er mange, der mødes, foregår det på vores store plæne, fordi vi ikke har noget fælles hus. Så kan man aftale over Facebook, hvem der sætter det store telt op”. Om vinteren kan folk godt gå lidt i hi. Jakob søsatte dog en søndagsbiograf for børnene den første vinter på Jordbærvej: ”Det handlede om, at en børnefamilie på skift havde børnebiograf om søndagen fra 10-12. Så kunne alle

familier sende deres børn hen til den familie, der havde biograf. Så viste man en film, man vidste, at alle børn kunne lide. Det var en god måde for børnene at lære hinanden at kende på, selvom det mest var børn fra vores egen sti, der deltog”.

Det gode fællesskab

Men hvad er det, der kendetegner et godt fællesskab − og hvordan får man skabt det et nyt sted? ”Jeg tror, at lige børn leger bedst. Folk, der bor her, har generelt mellemlange eller videregående uddannelser. Vi har samme tilgang til det at bo sammen, til at opdrage børn og

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

11


til at vedligeholde områderne”, siger Jakob. ”I starten var jeg ikke så vild med tanken om nybyggeri”, siger Lotte. ”Jeg tænkte; der mangler sjæl. Men så fulgte vi byggeprocessen, og det er de mennesker, der er her, der skaber sjæl og fællesskab. Det er ikke en sjæl som i villakvarterer med gamle huse − men sjælen er alligevel kommet”. Jakob fortæller, at han nogle gange kan få tilfredsstillet sit sociale behov bare ved at gå ud med skraldeposen. I en periode, hvor Jakob gik hjemme, mødtes han nogle gange med en anden nabo, der også gik hjemme. Så drak de en kop kaffe sammen og fandt ud af, at de havde en fælles interesse for meditation. ”Folk snakker sammen og er meget åbne. Vi gør brug af hinanden, kommer ind i hinandens hjem og låner ting af hinanden. Man tør spørge ind til livet. Man fortæller ikke sine dybeste hemmeligheder, men man kan heller ikke skjule så meget”, griner Lotte. ”Hvis man har en stor konflikt med sit barn, går man ind og lukker døren. Men måske er det også trygt, at man fremstår som et godt forbillede i og med, at man modererer sig overfor hinanden”. Kan det ikke blive for meget med alt det fællesskab og naboskab? ”Jo, måske for nogen. Men jeg synes, at det er dejligt, at man i en travl hverdag kan have venner omkring sig uden at behøve at invitere dem. Så siger man bare, at man skal videre og smider folk hjem, når det ikke passer mere. Det er meget spontant og meget trygt. Hvis et barn græder, ved man, hvem det er. Forleden dag var vores piger ved en misforståelse gået hjem fra skole, hvor jeg skulle have hentet dem. Døren var låst, og vi var ikke kommet hjem. Så kom de ind hos vores genboer Bianca og Elena, til vi kom hjem”, fortæller Lotte. 12

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Bianca, Elena og Jayden.

Behovet for at bestemme selv

Bianca og Elena bor sammen med deres dreng Jayden på 1 1⁄2 år i et to-plans enderækkehus på 103 m2 skråt overfor Jakob og Lotte. Bianca er pædagog, og Elena er ambulanceredder. Jeg går over stien for at høre om deres oplevelse af at bo på Jordbærvej. ”Jeg synes, at det var spændende at bo i rækkehus midt i byen. Så mødte jeg Bianca, og jeg fik hende med på idéen”, siger Elena. ”Vi havde ikke gjort os tanker om at bo så tæt. Så fik vi chokket senere”, griner Bianca. ”Jeg synes hurtigt, at der blev en kamp på fællesmøderne om, hvem der havde ret til at bestemme tingene. I vores lillebitte have havde vi et kæmpestort træ. Det ville vi gerne have fjernet, men det var der andre, der skulle være med til at bestemme. Lige pludselig var vi havnet i et fællesskab med

fælles beslutninger om, hvor højt et hegn måtte være og sådan noget”. Træet blev dog fjernet, og både Bianca og Elena er også enige om, at der er meget positivt forbundet ved at bo på Jordbærvej − især for børnefamilier. Elena fortæller, at der var tre hjemmefødsler den første måned, de boede på Jordbærvej. ”Det er først nu, at vi er begyndt at søge fællesskabet, fordi vi har fået et barn. Fællesskabet er meget for dem med børn. De, der får børn, begynder stille og roligt at søge fællesskabet. Tidligere har vi heller ikke søgt det”, fortæller Bianca. ”En ulempe kan så være, at fællesskabet allerede er meget etableret nu, så det kan være svært at komme ind i kernen. Men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at være en del af det tætte fællesskab”.

Plads til alle

Hvad gør I selv for at komme ind i


Storby på godt og ondt

Den store fællesplæne set fra stuevinduet på anden sal hos Lotte og Jakob.

fællesskabet? ”Jeg ser ikke mig selv sidde til fællesspisning med alle blokkene for hyggens skyld. Der melder jeg mig nok ret meget ud. Jeg søger dem, som jeg har noget tilfælles med”, siger Bianca. ”Jeg kan godt lide at bo her. Tanken om, at mit barn kan løbe rundt her på stierne og lege med naboens børn. Vi vil deltage i nogle arrangementer, men vi kommer ikke til at være dem, der er fuldt aktive i fællesskabet”, supplerer Elena. Elena fortæller, at der er plads til alle typer på Jordbærvej. Der er de mange unge familier med børn, men der er også midaldrende med større børn. Der er de festlige og dem, som man kun ser en gang om året. Om sommeren er der generelt mere snak husene imellem. ”Nogle af naboerne fandt først ud af, at Bianca var gravid, da hun var 7 måneder henne, fordi det havde været vinter. Vi kommer mere ud, og

folk nusser i haven om sommeren”.

Lotte ind over lågen i forhaven.

Jordbærvej ligger i Nordvest − men også lige på grænsen til villakvartererne på Frederiksberg og i Vanløse. De børn, der bor på Jordbærvej, hører derfor til skoledistriktet i Vanløse. Lotte og Jakobs piger går selv hjem fra skole, selvom de skal krydse Hillerødgade, som er en flersporet trafikeret vej. Men politibetjentene opfordrer forældrene i indskolingen til fra skolestart af at lære børnene at færdes i trafikken. ”I starten fulgte vi jo lidt efter dem. Men der kan også ske ting på landet, hvor der ikke er cykelstier”, siger Lotte. På Jordbærvej er der fuglefløjt og ro, og blot 500 meter derfra er der storbytrafik. Lotte og Jakob boede før i en andelslejlighed lige ud til Borups Allé. Her kunne de mærke forureningen direkte på deres ruder, som blev beskidte efter 14 dage. Det var også et andet klientel, de mødte i deres gård. Der var flere mennesker på kontanthjælp. De fortæller, at de først havde tænkt på at flytte til Sydfyn og finde et bofællesskab der. Men så opstod boligerne på Jordbærvej. Er I så blevet helt fri for den negative side af Nordvest? ”Der har været udendørs tyverier. På den måde er det jo stadig en storby, vi bor i. Der kom en varevogn en dag, der kørte med en masse barnevogne, klapvogne og cykler. Så man skal spænde sine ting godt fast udenfor”, fortæller Lotte. Bianca og Elena har været generet af tilbagevendende rotter. De fortæller, at der bliver arbejdet på at rottesikre boligerne, da det ikke blev gjort fra starten, da byggeriet blev sat i gang. Lotte og Jakob har dog aldrig set en rotte. Selvom Bianca og Elena kan li-

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

13


de at bo på Jordbærvej på godt og ondt, så er deres plan, at de på et tidspunkt vil flytte længere væk fra byen. De vil gerne have flere børn og mere plads.

Nordvest på vores egen måde

Lotte og Jakob har det største hus, man kan få på Jordbærvej. Udover tre etager, en for-, og en baghave, har de også en tagterrasse med eftermiddags- og aftensol. Her kan de sidde og kigge ud over byens tage. De deltager aktivt i nabofællesskabet og har gjort Jordbærvej til deres egen oase i storbyen. For at kombinere den landlige idyl med storbylivet, har de en skolehave 50 meter fra, hvor de bor. På den måde er de lidt selvforsynende, og børnene kan få jord under neglene. Lotte og Jakob fortæller, at en del af deres fælles plæne på Jordbærvej netop er blevet solgt til kommende ungdomsboliger. Så det er spændende at se, om folk begynder at flytte, eller hvad der sker i fremtiden. Men som det ser ud nu, kan Lotte og Jakob sagtens forestille sig, at børnenes studentergilder kan blive holdt rundt omkring i husene på Jordbærvej.

Fælles legeområde foran husene.

Skolehaver

De første skolehaver blev grundlagt i 1903 af kommunelærer P.W. Lindholm. Idéen var, at arbejdet med jorden skulle disciplinere børn fra byerne, så de kunne lære at værdsætte legemligt arbejde og komme lidt væk fra de skumle baggårde. I dag er der kun otte skolehaver tilbage. Nogle haver bliver inddraget til undervisning i københavnske skoler. Men bedsteforældre og forældre til skolebørn i Københavns kommune har også mulighed for at få adgang til en skolehave. Her lærer børn om, hvordan en urtehave fungerer. Under vejledning dyrker man sin egen jord, tager ukrudt op og er med til at køre hestepærerne ud på marken. Haven er åben to gange om ugen.

Samme stillingsannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000: 1/4 side 110 x 84 mm 1/2 side h 110 x 172 mm 1/2 side b 227 x 84 mm 1/1 side 227 x 172 mm Separat indrykning kun på nettet:

2.350 4.700 4.700 9.400 2.350,-

Alle priser excl. moms. Henvendt dig kun til et af bladene. 14

Friskolebladet 2, 26. februar 2015


BLIV KLOGERE PÅ VERDEN

AFS

Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem. Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode men uanset hvad varer oplevelsen hele livet! Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK E F t E r u d d a n n E l s E M A S T E R

naturfagsundervisning

i

Fra forskning Syddansk til klasse

EfTERuddAnnELSESMESSE ➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet i Odense.

Universitet

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning F o r s k n i n g s b a s E r E t

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk E F t E r u d d a n n E l s E

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

15


Er du uddannet lærer og drømmer du om:

At bo i det nordlige Ghana og komme tæt på befolkningen? At se nærmere på skole- og undervisning i Ghana? At køre ud over savannen bag på en motorcykel?

Kan du:

Være vært for en ghaneser i 2 uger? Give en ghanesisk lærer indsigt i ”den danske skole”? Navigere i uforudsigelige situationer? Betale rejsen og personlige udgifter selv?

Ja, så er du måske én af dette års 4 udvekslingslærere. Ansøgningsfrist den 15/4 - 2015 School for Life er en del af Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, og du finder flere oplysninger om Organisationen samt ansøgningsskema på: www.ghanavenskabsgrupperne.dk/program/uddannelse/laererudveksling/

Samme stillingsannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000: 1/4 side 110 x 84 mm 2.350 1/2 side h 110 x 172 mm 4.700 1/2 side b 227 x 84 mm 4.700 1/1 side 227 x 172 mm 9.400 Separat indrykning kun på nettet: 2.350,Alle priser excl. moms. EftErskolEn Henvendt dig kun til et af bladefor musik og tEatEr ne. www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

Fire ghanesiske lærere med tilknytning til SfL eller ansatte i organisationen ankommer til Danmark den 10. september 2015. Den første uge tilbringer de på Silkeborg Højskole og bliver introduceret til Danmark. Fire danske lærere åbner deres hjem og skole for dem i to uger. Derefter følges alle otte ad til Nordghana, hvor rollerne nu byttes om, og danskerne bor i en uge hos den ghanesiske lærer. Den anden uge bruges dels til, at de danske lærere får indblik i Ghana Venskabsgruppernes program ”Empowerment for Life” og deltager som facilitatorer i et pædagogisk seminar. Programmet slutter den 16. oktober 2015. Men det er normalt, at danskerne benytter lejligheden til en privat rundtur i det smukke og interessante Ghana, før turen går hjem til Danmark igen. Gunnar og Lis Brandt. Tel 6472 1538 eller 4076 3302. E-mail lg13brandt@gmail.com Tidligere udvekslingslærere: Lotte Bruun lo@strandmolleskolen.dk, Vivi Madsen 40500369 vivimadsen.vma@gmail.com Dorte Holm Hansen, 60245064, dorteholmh@yahoo.dk 16

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

www.gfeskole.dk


SKOLEMESSEN Din fagmesse for læremidler

VIA James Notting

ham

Jens Rasmusse

n

Sara Ejersbo

Gratis kurser Gratis adgang 60 gratis foredrag Mere end 120 udstillere

Daniel Zimakoff

Mette E. Bruun

Følg med på

Hella Joof

skolemessen.dk

Bestil også her din GRATIS billet og deltag i konkurrencen om hotelophold

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17 ·

Alinea

·

Landbrug & Fødevarer ·

årets skitur

Gyldendal

Ordbogen.com

·

Solutors

·

FUI

·

Protac A/S

· Centre for Undervisningsmidler

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk ærlighed | tryghed troværdighed

Nyheder 2016. Inkl. skileje & liftkort!

Unitas

Winterberg • kort rejsetid Inkl. transport, overnatning, helpension samt 3 dage skileje og liftkort... fra kr. 2.275

Trysil • skiløb for alle Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort... fra kr. 2.495

Hemsedal • Nordens Alper Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort... fra kr. 2.595

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Niels, Vini, René og Klaus Skoleafdelingen

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

17


Nyt fra

Foreningsdemokrati og foreningsfællesskab Af Peter Bendix Pedersen Formand Dansk Friskoleforening

Nu er det snart igen tid til Landsmøde i Dansk Friskoleforening. Invitationerne er sendt ud til medlemsskolerne, og inden længe udkommer Årsberetningen 2014. Landsmødet er både en fest for demokratiet og en fest for fællesskabet.

Hold demokratiet i form

Foreningsdemokratiet er ikke en selvfølge, men noget vi skal holde i form. Demokratiet er den styreform, vi har valgt med strukturer, valghandlinger og arbejdsform. Men det er i høj grad også samtalen, samarbejdet, generøsiteten og viljen til at bøje sig mod hinanden. Vi har brug for begge dele, for selv den bedste struktur virker ikke, hvis ikke der er samtale på tværs af foreningen. Ved landsmødet sidste år ændrede vi på foreningens struktur, fordi gode strukturer tænkt i en anden tid skal gentænkes og reformeres, når tiden er en anden. Ting lever kun, hvis de ændres i tide! Vi må ikke blive magelige i vores demokrati, og det kræver hårdt arbejde at få ting til at lykkes. Derfor skal I komme til landsmødet, så vi gøder samtalen med hinanden om det, der optager os. Det er en rigtig god anledning til at mødes – det er afgørende for Dansk Friskoleforenings demokratiske nerve og samtale. Landsmødets vigtigste demokratiske del er generalforsamlingen. Styrelsens beretning vil omhandle foreningens nye organisation, men også sætte fokus på den lokale skole, det sociale ansvar og på, hvordan vi kan udvikle skoleformen i fremtiden. Dertil komme de politiske og økonomiske udfordringer, som vi konstant er midt i. Vi har inviteret politikere til at diskutere med os, og der bliver god mulighed for at indgå i debat med dem. Der skal ske mindst et nyvalg til styrelsen, hvilket er en meget direkte og synlig demokratisk rettighed for alle at deltage i. Frist for opstilling at kandidater er 10. marts

18

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

2015, og på foreningens hjemmeside www.friskoler.dk er der flere oplysninger om det.

Trim fællesskabet

Foreningens sjæl ligger i fællesskabet. Landsmødet er derfor mere end demokrati og formelle dagsordener. Det er en god anledning til at rodfæste vores synspunkter og en god ramme at kitte fællesskabet med hinanden sammen på. Der er himmelråbende forskel på land og by i det her lille land. Der kæmpes en hård kamp for at tage vare på det lokale demokrati og nærmiljø – og fordi alting skal have en økonomisk fornuft, udfordres livet på landet mere end nogensinde. Dermed også friskolen på landet. Den dagsorden er vigtig, og vi er nødt til at indlede en samtale med hinanden om, hvordan vi kan imødegå disse udfordringer. Derfor har vi inviteret journalist og forfatter Finn Slumstrup og regionsrådsformand Carl Holst til at stille skarpt på en værdidebat om Danmarks udvikling. Det skal også inspirere os til at tænke friskolerne ind i den sammenhæng. Professor Svend Brinkmann holder søndag formiddag et foredrag med titlen ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang”. Det er vigtigt, at vi diskuterer, hvad der sker med os i et samfund i konstant udvikling og forandring. Er svaret mere egoistisk levevis? – eller større interesse for andre mennesker, natur og kultur? Svend Brinkmann stiller skarpt på en anden tænkning i tiden, der betoner sindsro, værdighed og pligt. Og så skal vi synge med Per Krøis Kjærsgaard og Claus Lorentzen! Høre en fantastisk fortælling med Bent Hansen. Under festmiddagen lørdag giver Outlandish koncert med sin vellykkede fusion af musik, sprog og kultur.


Program Lørdag

Invitation til landsmøde 2015

• •

18.–19. april Comwell, Kolding

• • • •

Velkomst Fællessang med Per Krøis Kjærsgaard og Claus Lorentzen Skal der bo mennesker i hele landet? samtale mellem Finn Slumstrup og Carl Holst Generalforsamling Koncert med Outlandish Dans ved Soulbandet

Søndag • •

En fantastisk fortælling ved Bent Hansen Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstrang. Foredrag med Svend Brinkmann

Pris for deltagelse Lørdag og søndag: Lørdag: Overnatning: Enkeltværelser Dobbeltværelser: 3-sengs værelse:

1.090 kr. 830 kr. 760 kr. 560 kr. pr. person 410 kr. pr. person

Det er muligt at booke overnatning på Danhostel Kolding, tlf. 75509140 og Kolding Hotel Apartments, 75541800. Booking foregår direkte til disse overnatningssteder.

Praktiske oplysninger

Landsmødet afholdes på Comwell Kolding den 18.-19. april 2015.

Vores folkemøde

Landsmødet er vores eget lille folkemøde. Derfor en opfordring til at deltage i både foreningens demokrati og foreningens fællesskab. Velkommen til landsmøde 2015 på Comwell Kolding den 18. og 19. april 2015. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis. Tilmeldingsfristen er den 13. marts 2015 og sker via www.friskoler.dk.

Comwell Kolding Skovbrynet 1 6000 Kolding www.comwell.com Yderligere oplysninger: Friskolernes Hus Middelfartvej 77 5466 Asperup df(at)friskoler.dk www.friskoler.dk

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

19


Friskoler har ikke råd til at optage alle elever, selv om de gerne vil En rundspørge med svar fra 177 friskoler viser, at 39 % af skolerne har afvist inklusionselever (~ støttebehov under 12 lektioner om ugen). 41 % har sagt nej til elever med særligt støttebehov (~ over 12 lektioner om ugen). 60 % af skolerne har ikke afvist elever. Afvisningerne skyldes, at skolerne kun får dækket omkring 40 % af udgifterne. Pengene kommer fra en central pulje, som tages fra tilskuddet til skolernes almindelige undervisning. En elev med et støttebehov på 12 timer om ugen vil i gennemsnit koste en friskole 130.000 kr. om året, som skal finansieres over det generelle tilskud og forældrebetalingen. Flere elever

med støttebehov vil derfor betyde, at forældrebetalingen for alle elever vil stige. Det vil påvirke elevtilgangen og give social slagside. Når friskoler siger nej til inklusionselever og elever med særligt behov skyldes det, at der ikke følger tilstrækkelig finansiering med. Der er grænser for, hvad skolerne har råd til. Kommunerne har lov til at lade pengene fra folkeskolen følge eleverne, hvis en støttekrævende elev flytter til en friskole, men det skal de ikke. Formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, foreslår, at friskolerne får 71 % af udgiften til en specialklasseelev i folkeskolen. CC

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole. Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

20

Friskolebladet 2, 26. februar 2015


Tilskud til friluftsliv og naturoplevelser fra Friluftsrådet Frivillige foreninger og alle andre kan nu få del i de 60 millioner, som Friluftsrådet hvert år uddeler til projekter, der giver befolkningen bedre mulighed for et aktivt friluftsliv og gode naturoplevelser. Næste ansøgningsfrist er 1. marts. Hvert år uddeler Friluftsrådet omkring 60 millioner kr. fra udlodningsmidler til friluftsprojekter over hele landet. Puljen støtter både store og små projekter, som fremmer naturforståelse og friluftsliv. Der lægges vægt på, at aktiviteterne kommer mange mennesker til gode. Puljen støtter initiativer, der fremmer friluftsliv i nærmiljøet. Puljen spænder vidt lige fra kommunen,

der sammen med foreninger skaber nye friluftsmuligheder, til mountainbikeklubben, der bygger træbroer i mosen og landsbyer, der bygger bålplads og udendørs aktivitetspladser. Pengene kommer fra overskuddet i Danske Lotteri Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S. Alle kan søge puljen. Man søger ved at udfylde ansøgningsskemaet på Friluftsrådets hjemmeside: www.friluftsraadet.dk/tilskud Her er der også eksempler på, hvad andre har fået tilskud til. Ansøgningsfristen er 1. marts.

på vulkaner....

ISLAND Alfa FORTRYLLENDE NATUR - ENESTÅENDE GEOGRAFI SPÆNDENDE HISTORIE - GEOTERMISK ENERGI & GEJSERE

Travel

Island er et enestående rejsemål i forbindelse med årets skolerejse. Specielt er øens natur og geografi med til at gøre besøget til noget helt specielt. Mange grupper indkvarteres i Reykjavik, som er en levende og meget moderne hovedstad med mange spændende aktivitetsmuligheder.

PROGRAMFORSLAG Krýsuvik - varme kilder og kogende mudder På cykel gennem Reykjavik Borgarfjödur - islandske sagaer, vandfald og lavafelter Altinget - et af verdens ældste demokratier Historie på Nationalmuseet og Frilandsmuseet Hesteriding, hvalsafari, fugleliv og vulkaner

PRISeR FRA kR. 2.248,-

Flyrejse fra København 4 dage/ 3 nætter fra kr. 2.248,Flyrejse fra København 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.738,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden, og laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

Juliane Frederiksen

Kirsten Kallesøe

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Friskolebladet_Island15.indd 1

2/4/2015 9:15:22 AM

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

21


Sydkoreansk besøg som projektopgave i 9. klasse Af Claudi Clausen Fotos: Mathias Fredløv Hansen

22 sydkoreanere på besøg i Danmark for at se, hvorfor danske elever er så glade for at gå i skole. Det satte de forskellige skoletraditioner i relief− og fik to 9. klasseelever ved Den fri Hestehaveskole til at se nærmere på de to skolesystemer i en projektopgave. Mathias Fredløv Hansen og Tobias Svanberg Stokholm sammen med tre fra den sydkoreanske skoledelegation.

Sydkorea har kun været demokratisk og fuldt integreret i verdensøkonomien i 23 år. Alligevel har landet opnået en imponerende udvikling økonomisk, teknologisk og uddannelsesmæssigt. Sydkorea har således været topscorer i Pisa i en årrække indenfor samtlige discipliner: Læsning, matematik, naturfag og problemløsning. Trods den fine placering i Pisa er koreanerne alligevel begyndt at blive lidt betænkelige. Eleverne er flittige. De går i skole fra otte til 16 og fortsætter derefter på private kurser eller med hjemmestudier, hvor de repeterer det, de har haft om dagen i skolen. De er ofte først færdige med dagens skolearbejde ved 22-tiden. Den store arbejdsindsats gør dem dygtige − til at reproducere den viden, som Pisa måler. Men de koreanske elever 22

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

er til gengæld frygteligt kede af at gå i skole! Konkurrencen er benhård, alting måles og testes, og selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt børn og unge, og mange hægtes af i det hårde opløb og falder ud i bunden. Koreanerne er selv blevet opmærksomme på problemet og er begyndt at se sig om efter alternative skolesystemer, hvor elevernes trivsel, selvstændighed og kreativitet er bedre. I september 2014 afholdt det sydkoreanske undervisningsministerium en stor konference med titlen 'International Forum for Alternative Education', hvor der deltog skolefolk fra USA, Australien, England, Tyskland, Sydkorea − og Danmark. Folk fra private og frie alternative skoler. Fra Danmark deltog Maren Skotte,

kommunikaionskonsulent fra Dansk Friskoleforening og Vibeke Helms, skoleleder ved Den frie Hestehaveskole og styrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening (se Friskolebladet nr. 9, 2014).

Sydkorea ser efter alterativer i Danmark

I januar fulgte koreanerne intentionerne op ved at sende en 20 mand stor delegation til Danmark og England for at studere landenes skoler. Overskriften var 'Alternative Education Overseas Fieldtrip'. Deltagerne skulle undersøge, om der var alternative tilgange til undervisning, som Sydkorea kunne blive inspireret af. Erkendelsen af, at en topplacering i Pisa ikke kan stå alene, er vågnet.


Besøget som optakt til projektopgave

To af eleverne i 9. klasse var guider for den koreanske delegation under hele besøget i Jylland, også på Skanderborg Ungdomsskole, Mølleskolen i Ry og Frijsenborg Ungdomsskole. Det var Mathias Fredløv Hansen og Tobias Svanberg Stokholm. De kombinerede besøget med deres projektopgave i 9. klasse, som de havde uge seks til at gøre klar til fremlæggelse torsdag den 5. februar.

Projektopgaven i 9. klasse

Mølleskolen i Ry, hvor elever lå på gangen og lavede matematik − til koreanernes forundring: "Så kan lærerne jo ikke holde styr på dem".

En jysk friskole som eksempel

Det første skolebesøg i Danmark gik til Den frie Hestehaveskole ved Galten, hvor Vibeke Helms, der var med ved konferencen i Sydkorea, er skoleleder. Delegationen besøgte derudover Skanderborg Ungdomsskole, Mølleskolen i Ry, Frijsenborg Ungdomsskole og sluttede af i Undervisningsministeriet − inden turen gik videre til England. Besøget blev indledt ved, at elever fra 9. klasse på engelsk fortalte om skolen, valgfag, temauger, udlandsrejser og elevråd, hvorefter gæsterne deltog i skolens morgensang sammen med elever og lærere. Derefter guidede eleverne de besøgende rundt på skolen i små hold, så de i løbet af dagen fik overværet under-

visning på forskellige klassetrin og i forskellige fag.

De lykkeligste elever

Der var særligt en ting, koreanerne hæftede sig ved og kommenterede: "Det er de lykkeligste elever, jeg nogensinde har set i nogen skole. Det vigtigste af det hele er, at eleverne her virker så glade og selvstændige. Jeg håber, vi om nogle år har mange skoler af den her slags i Korea", sagde Lee Jong Tae, der er leder af en high school i Sydkorea. (Jens-Erik Sinnbeck: Midtjyllands Avis, 27. jan., 2015).

I folkeskolen skal eleverne i 9. klasse lave en projektopgave, som de får fem sammenhængende dage til. De skal selv formulere en problemstilling, som de skal løse på tværs af skolens fag og emner. Projektopgaven kan besvares skriftligt eller ved en mundtlig fremlæggelse evt. ved brug af Power Point, video, plancher eller andet. Opgaven bedømmes med en udtalelse og en karakter, som kan påføres afgangsbeviset, men det er op til elevens eget valg. Projektopgaven i 9. klasse er ikke obligatorisk for de frie grundskoler og efterskoler, men de fleste friskoler gennemfører den ikke desto mindre. Og på Den fri Hestehaveskole får de også en udtalelse og en karakter, der påføres afgangsbeviset.

Mathias og Tobias

Jeg talte med Mathias og Tobias et par dage efter besøget af den koreanske delegation, og inden de rigtigt gik i gang med projektopgaven. Hvad er jeres indtryk af det sydkoreanske skolesystem på nuværende tidspunkt, inden I rigtigt er gået i gang med projektopgaven? Mathias: De sydkoreanske elever går i skole fra 8 til 16, men bagefter vælFriskolebladet 2, 26. februar 2015

23


Delegationen fra Korea: skoleledere, lærere samt repræsentanter fra det sydkoreanske undervisningsministerium – samt eleverne fra 9. klasse, Vibeke Helms (bagerst t.v.) og Maren Skotte (bagerst t.h.).

ger de så at tage ekstraundervisning for at kunne leve op til kravene om, at man skal være den bedste og kunne komme ind på den bedste high school. De er i individuel konkurrence med hinanden. Kun hvis man er den bedste, er man god. Tobias: De kan først slappe lidt af i college. Men selv der er der mange, der om fester og fritidsaktiviteter siger, 'det gider vi ikke', eller 'det har jeg ikke tid til, for jeg skal bare blive den bedste og have de bedste jobs og tjene nogle penge'. Det er den vej de kører på. Mathias: De tester i alle fag, og i hvert kvartal skal de op i alle fag. Hvad var deres reaktion på de fire skolebesøg, I var med til? Mathias: Vi var ude på 10. klassecentret i Skanderborg, og det forstod de ikke rigtigt det med, at man skulle have et år mere som sådan ikke rigtigt betyder noget. De kunne ikke forstå, at eleverne ikke bare tog videre på gymnasiet lige med det samme. 10. klasse er jo bare et opfri24

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

skerår. De forstår ikke det der med, at vi tager omveje. Vi var ude på Mølleskolen i Ry, hvor vi mødte elever, der lå på gangen og lavede matematik, og det forstår de ikke. 'Så kan lærerne jo ikke holde styr på dem'. De forstår heller ikke, at eleverne foretager sig ting, som læreren ikke har givet dem besked på. Projektugen her, det vil jo være et mareridt for dem! De kan ikke sætte sig selv i gang med noget. De kan kun gøre det, der bliver sagt. De er ikke så sociale hverken i frikvartererne, i ferierne eller i timerne. Det er meget individuelt. Tobias: Der var en af koreanerne, der fortalte, at det ikke engang var sikkert, at en mand og kone snakkede sammen om deres økonomiske problemer. De arbejder, går hjem i seng og snakker næsten ikke sammen. Mathias: De har som os mellem 180 og 200 skoledage, men når de har ferie, er skolen åben, og rigtig

mange af dem tager fag og laver ekstra ting for at være klar til det nye skoleår. Tobias: De ender fatisk med at gå i skole 300 dage om året. Og de arbejder til klokken 10 om aftenen. Vibeke [Helms] fortalte også, at da hun var i Korea, var der en, der kom for sent, så sagde hun, at det var, fordi,hun havde været nede for at få reguleret sin stressmedicin − som var dét en helt almindelig ting i Korea! Hvis man begynder at skulle have stressmedicin i grundskolen, så synes jeg, man er ved at have et problem. Mathias: Samværet med dem var ret afslappet. De snakkede meget til os eller rettere prøvede i hvert fald. De var meget åbne og ligetil, men ikke særligt gode til engelsk. Der var sågar en af dem, der gav mig 610 won. Det svarer til 3 kr. Fordi du havde været en flink dreng? Mathias: Ja. Jeg lagde mærke til, mens vi gik rundt på skolen, at de små elever var meget trygge ved jer og kendte jer


godt, selv om I er de ældste elever på skolen. Mathias: Når børnene starter i skolen, får de en skoleven. Vi i 9. har hver en fra 0. klasse. Det er 9. klasse og somme tider 8. klasse. Vi følger dem så til morgensamling hver morgen. Vi har også emneuger, 8.-9.-klassesture og mange andre ting, hvor vi er sammen på tværs af klassetrin, så vi bliver rystet sammen og sidder ikke bare hver for sig. De små er måske også en anelse mere kreative og fantasifulde end os, og det kan måske give os et andet perspektiv. Det mangler de måske også i Korea?

Hvad gør I nu? I går igang med projektopgaven i morgen, selv om I allerede er lidt i gang. Tobias: Vi har lavet en række spørgsmål, som vi gerne skal have svar på. Noget med, hvad de gør, og hvad vi gør. Og hvad kan de gøre bedre, og hvad kan vi gøre bedre. På den måde kan vi måske finde ud af, hvad den ideelle skole er. En skole, der både klarer sig godt i Pisa, og hvor eleverne samtidigt er glade for at gå i skole. Hvordan kan vi klare os bedre i Pisa-test, men samtidig have det sjovt? Er der noget, I kan bruge fra det koreanske skolesystem? Mathias: Disciplinen, måske. I

folkeskolen har jeg fået indtryk af, at der ikke var super meget disciplin. Der var larm, og folk var ligeglade et eller andet sted. Der var meget lal. Her synes jeg, vi er mere seriøse og målrettede. Gensidig respekt, det er en stor del af den her skole. Det er altid sjovt og altid uventet sjovt. Begge drenge var enige om, at forholdet mellem lærere og elever på Den fri Hestehaveskole var præget af gensidig respekt og stor grad af frihed uden, at det gik ud over disciplinen. "Lærerne stoler bare på os generelt."

Mathias og Tobias under fremlæggelsen. Alle fremlæggelserne foregik fra kl. 15 til 22 med fælles spisning kl. 19.

Vi tænker ikke over, hvor godt vi har det

Torsdag den 5. februar var en særlig dag for de store elever på Den fri Hestehaveskole. Det var projektafleveringsdag − ikke bare for 9. klasse, men også for 7. og 8., som på den måde bliver fortrolige med arbejds-

formen. De har alle brugt fem skoledage på at forberede fremlæggelsen af deres selvvalgte projekter. Alle med en enkel undtagelse har arbejdet i grupper, og i fremlæggelserne har de betjent sig af visuelle præsentationer (PowerPoint, Prezi o.lign.). Fremlæggelserne foregik i tre hold og i hvert sit lokale, og på hvert hold

var klassetrinnene blandede, så der var både 7., 8. og 9. klassegrupper på alle hold. Den fri Hestehaveskole blander af princip gerne årgangene. Tilhørere til fremlæggelserne var de andre elever på holdene plus forældre og interesserede. Mathias og Tobias fremlagde deres sammenligning mellem det koreanFriskolebladet 2, 26. februar 2015

25


ske og det danske skolesystem ved hjælp af både dias og video, og de indledte med at fortælle om deres todages rundtur i det danske uddannelsessystem med den 22 mand store delegation. Det var venlige og imødekommende mennesker, men det forbavsede Mathias og Tobias, at de udenlandske gæsters engelsk ikke var bedre. Også andre kulturelle overraskelser gav det anledning til som f.eks., at gæsterne skar rundstykkerne over på midten ovenfra. De sydkoreanske skolefolk havde to genkommende spørgsmål, mens de var med rundt på de danske skoler: "Hvordan kan I holde styr på eleverne med de arbejdsformer?" og "Hvordan ved I, at de laver det, de skal?". I det hele taget gav besøget lejlighed til at sætte spørgsmålstegn ved vante selvfølgeligheder. Sydkorea har

Tegn abonnement! Og få bladet direkte i din postkasse hver måned

26

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

haft 20 år til at opbygge et uddannelsessystem, som vi har haft 200 år til. Mathias og Tobias fremhævede den gensidige respekt mellem lærere og elever som en styrke i det danske system, men det kunne nok kombineres med lidt mere disciplin. Til gengæld opfattede de det som en ubetinget fordel, at vi i Danmark også havde tid til fritidsaktiviteter, som de opfattede som en vigtig del af et bredere uddannelsesbegreb. De anså det for sandsynligt, at vi ved at fastholde og udbygge styrkerne i det danske skolesystem med den nye skolereforms tiltag ville kunne overhale Sydkorea i løbet af nogle årtier. Som Tobias sagde ved fremlæggelsen: "Vi tænker vist ikke nok over, hvor godt vi faktisk har det". Og det var måske et ikke så ringe udbytte af projektet...


Anmeldelse:

Kaj Smedemark:

Læringens biologi og undervisning der virker Dette er en smuk bog både udvendig og indvendig. Grundlæggende er bogen en aktualisering af den koldske-grundtvigske poetiske-historiske skole. Ikke som en modsætning til naturvidenskaben. Det har Jens Rasmussen og Lars Qvortrup desværre fatalt fremturet med siden 1900erne. Men som en forståelse af, at videnskaben, kunsten, livserfaringen osv. kaster vigtige lys på menneskelivet. Denne højskolebevægelse (Poul La Cour 18461908) endte i 1970ernes i en Løgstrupsk kritik af positivismen og Smedemark lægger sig op af denne tradition: Naturvidenskaben handler ikke om snævre målinger, men om passion og meningsfølelsen som også rationelle. Vor tids evidensbaserede bevægelse fra dannelse til læring udfordres her: Smedemark understreger oplivning før oplysning, trivsel som andet end instinkt og kvaliteten ved genfortællingen. Smedemark inddrager skønlitteraturen, taler om menneskelivets uforudsigelighed og om fagligheden som en del af almendannelsen. Det er forløsende i en tid, der ellers har glemt livsoplysningen og begrebet ”god undervisning”. Bogen er hermed en enestående reaktualisering af den højskoletradition, der forbinder ånden og videnskaben, og som nogen bør generindre, når uddannelsesreformens instrumentalisme og moralisme forklædes som læringsteorier og -metoder. At bogen er smuk er også dens problem. Det pædagogiske paradoks ender som en naiv reformpædagogisk pointe om elevens nødvendige frivillighed og 12 punkter for læringseffektivitet, som opremser behovet for tillid, tryghed, samhørighed, glæde, succesoplevelser osv. i undervisningen. Men almenpædagogisk set er undervisning ofte præget af nødvendig tvang, at erkende fejl, at opleve dilemmaer, at blive frustreret, at møde den moderne fremmedgørelse osv. (se L. Komichke-Konnerup). Lidelse er afgørende menneskelige oplevelser, der starter betydningsfulde lærings- og dannelsesprocesser. De sider er ikke så smukke, og bliver ofte overset i højskoleverdenens sympatiske fokus på lyst og tillid. På den måde bliver højskolen for ”de i forvejen lykkelige”. Den autentiske passionerede lærer, som Smedemark fremhæver, ender derfor magtesløs, fortvivlet og privatiseret! Fordi menneskelivet ofte er udsat for andet end glæde og en del børn på ingen måde går ikke i skole i tillid og frivilligt. Kort sagt er livet ind imellem grimt, og det er grundlæggende det, som pædagogikken kompensere for ved at skulle og kunne håndtere mistilliden, frustrationerne og de nødvendige ubehagelige læringsprocesser. Smede-

mark synes ikke om dikotomier og vil have synteser, men oplysningstiden smed os netop ud af paradisets have: fremmedgørelsen, det ensomme ansvar, modsætningerne blev en del af et menneskeligt livsvilkår. Også i undervisningen. Derfor kaldte Grundtvig os et ”guddommeligt eksperiment”. Kritikken her ændrer dog ikke ved, at man virkelig kan finde glæde ved skønheden i bogen her. Der udfoldes et inspirerende møde mellem biologien og teologien, mellem det skønlitterære og videnskaben, mellem læringsteorier og dannelsesteorier, mellem psykologien og pædagogikken osv., der erindrer os om, at naturvidenskaben ikke er sat i verden for at reducere menneskelivet til ren fysik, men at menneskets læringsnatur er vores mulighed for menneskelighed: ”Læring er tegn på menneskets overlevelse. Uden hukommelse, ingen læring. Uden læring, ingen erindring. Uden erindring, ingen refleksion. Uden refleksion, ingen målbevidst handling. Uden præstation, ingen livshistorie. Uden livshistorie, ingen identitet”. Det er altså ganske simpelt smukt skrevet. Det er en opbyggelig bog, der giver håb om, at det er muligt igen at få fornuft ind i den offentlige debat om undervisning og opdragelse: Læringens biologi kan anbefales til lærer- og diplomuddannelserne, som en vigtig replik til en human professionsforståelse. Iben Benedikte Valentin Jensen Cand. Pæd. og Master i professionsvejledning Kaj Smedemark Læringens biologi og undervisning der virker 2014, Klim 279 sider Isbn: 9788771293869

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

27


Flersprogede friskoler skal åbne sig mere mod lokalsamfundet Den 27. januar var de flersprogede friskoler inviteret til møde på Nord Vest Privatskole i København NV. Mødet handlede om, hvordan skolerne med muslimske familier af udenlandsk oprindelse skulle agere i forhold til pressen og det omgivende samfund. Ikke mindst efter terroraktionerne i Paris og Nigeria er tonen i den danske debat blevet skærpet, og det er ikke blevet bedre af, at vi er i starten af en valgkamp, hvor partierne skal profilere sig hårdt. Der bliver mindre plads til nuancer. På Facebook oplever man, at muslim og terrorist bliver gjort synonyme. Fra Dansk Friskoleforening deltog formand Peter Bendix Pedersen og kommunikationskonsulent Maren Skotte. I daglig tale omtales skolerne ofte som muslimske friskoler, men de er lige så forskellige indbyrdes som alle andre friskoler, og der er stor forskel på religionens plads i dagligdagen. Ayoub Chahine, skoleleder ved Al-Salahiyah Skolen i Odense, sagde, at "de kristne friskoler har flere kristne friskoler, end vi har". Cömert Kücükakin, der er skoleleder på Salix Skole, fortalte, at de både inddrog muslimske og danske traditioner. De havde både juleklip og nissevenner. Skolerne udelukkede ingen, og med Ayoub Chahines ord opfattede han skolen som en dansk friskole med flersprogede børn. Men der er brug for, at "vi bliver mere synlige både i friskoleforeningen og i samfundet".

Hvad skal skolerne kaldes?

Det udløste en diskussion om, hvad man så skulle kalde skolerne, og føl28

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

gende forslag blev nævnt: • Flersprogede friskoler • Multikulturelle friskoler • Danske friskoler med tosprogede elever • Danske friskoler med flersprogede elever • Danske friskoler med muslimsk baggrund Afklaret blev det ikke, måske fordi der ikke var helt noget indlysende og mundret bud, men der blev lagt vægt på det inkluderende, det danske og friskolenavnet. Undertegnede undrede sig i den sammenhæng over, at der ikke var en eneste af de 24 skoler, der brugte friskolebetegnelsen i skolens eget navn, mens der var flere, der kaldte sig privatskoler, hvilket måske var uheldigt i forhold til den verserende debat om, hvorvidt de frie skoler påtog sig et tilstrækkeligt socialt ansvar. De flersprogede skoler er skoler med mange sociale udfordringer, som de under ofte vanskelige vilkår gør en stor og målrettet indsats for at takle.

Aziz El-Wali, Al-Hilal Skolen.

Særlige udfordringer

Aziz El-Wali, skoleleder ved Al-Hilal Skolen, fortalte, at de muslimske friskoler var et alternativ for muslimske forældre og deres børn. Skolen skal uddanne unge i respekt for deres

muslimske identitet og samtidig gøre dem til stærke medborgere både socialt og fagligt. Skolen har en særlig udfordring i at fastholde eleverne og få dem til at gennemføre deres skolegang − og holde dem væk fra yderliggående grupper og bander. Eleverne skal indgå positivt i det danske samfund. Cömert Kücükakin gjorde opmærksom på, at forældrene med tyrkisk baggrund ikke var fortrolige med den danske skoletradition. Derfor havde de været nødt til at indgå kontrakter med forældrene om at deltage i alle møder, de blev indkaldt til på skolen. De gjorde også meget ud af at kontakte forældrene telefonisk, hvis der var problemer. Mange af eleverne var svage fagligt, hvorfor de havde en række mentorer som rollemodeller for eleverne, for skolen havde en opgave i at bryde den sociale arv.

Nye muligheder

Under ledelse af Maren Skotte blev der sat fokus på styrker, svagheder, trusler og muligheder for de flersprogede skoler. Skolernes styrke var at kunne give eleverne et trygt miljø med god kontakt til forældrene og i respekt for deres muslimske baggrund, men samtidig indføre dem i en moderat islam og berede dem til at deltage aktivt i det danske samfund. Svaghederne var fordomme og en negativ holdning fra dele af det omgivende samfund, en identitetsforvirret elevgruppe og en større generationskløft mellem forældre og børn end i befolkningen som helhed. Men der var også muligheder. Der var stor enighed om, hvad der skulle gøres:


Khalil Mohamad, Al-Irchad Skolen; Adel El Hussein, Den Moderne Kulturelle Skole; Ayoub Chahine, Al-Salahiyah Skolen og Anette Frandsen, Jinnah International School. Ghulam Rasool Khan, Jinnah International School; Rachid Hamze, Al Huda Skolen; Cömert Kücükakin, Salix Skole; Line Mansour, Nord Vest Privatskole.

• Øget åbenhed mod lokalsamfundet • Besøg på plejehjem/markedsdage på skolen/valgmøder/ venskabsklasser med andre fri- og folkeskoler

Danmark er allerede multikulturelt. Vi er i en post-integrationsfase. Islam er ved at tage form i Danmark.

Ved at google på "friskoler" kan han konstatere, at tonen er blevet hårdere, og at islam opfattes som udemokratisk. Omars kontante råd til de flersprogede skoler er:

• Bruge de lokale medier • Alle skoler indgår i Åben Skole (første torsdag i november) • Partnerskabsaftaler • Direkte kontakt til lokale politikere • Involvere bestyrelsesmedlemmer i skolens åbenhed • Skoleleder og bestyrelse skal geares til at udtale sig til pressen • Politisk besøg på skolen

Aldrig har det været bedre at være muslim i Danmark

Til mødet var Tarek Omar, som er debatredaktør på Politiken og forfatter, indbudt til at fortælle om friskolerne og pressen. Han tog udgangspunkt i K.E. Løgstrup, som hævdede, at tillid er et menneskeligt grundvilkår, en a piori-indstilling, vi møder vores medmennesker med, og som er forudsætning for sammenhængskraften. Men tilliden bliver udfordret, og det udløser angst, hvilket giver handlingslammelse. Det er vigtigt at tænke klart og kritisk. Faktum er, at det aldrig har været bedre at være muslim i Danmark end nu. Der opstår en muslimsk middelklasse både økonomisk og kulturelt. Vi har en euroislam, og

Tarek Omar, debatredaktør.

Vi skal gøre op med integrationslobbyen, der er med til at fastholde problemet. Danske muslimer er nødt til at stille krav: 1 • Overhold lovgivningen • Vær en aktiv del af arbejdsstyrken (hvis du kan) • Deltag i de demokratiske processer Gør du det, er du "en god borger". Vil du mere end bare det, skal du også engagere dig i: 2 • Civilsamfundet: deltag i foreningsdanmark og frivilligt arbejde • Kulturen: litteratur, teater, sport og kunst Ifølge Omar er det vigtigste det sidste: Kulturen.

• Scor gode karakterer • Byt klasse med en anden skole en uge: børn skal mødes på tværs af etniske skel • Udfordr jeres verdensbillede: tag kontakt til jødiske skoler, indkald præster og samarbejd med andre trosretninger • Saml ind til børn, til hjemløse. Hav ikke altid en muslimsk dagsorden • Vær proaktive og hav en klar antiradikaliseringsstrategi • Debatter andet end islam: Dannelse, kreativitet og andre almene emner

Det var gennemgående for hele netværksmødet, at de flersprogede friskoler skulle åbne sig mere overfor lokalsamfundet og i større udstrækning blande sig i helt almindelige humanitære, politiske og kulturelle forhold og være mere synlige i det danske samfundsliv. Maren Skotte opfordrede skolerne til at have en klar og åben strategi overfor pressen, så skoleleder og bestyrelseformand var forberedt på, hvem der skulle være forberedt på at kunne udtale sig til pressen. Claudi Clausen Friskolebladet 2, 26. februar 2015

29


Opdragelse til social ansvarlighed Af Thomas Skovbo, far, bonusfar og viceskoleleder ved Den frie Hestehaveskole. Det væsentligste forhold ved at være menneske er, at vi skal være det sammen. Det faktum bør vi målrette vores gøren og laden efter som mennesker og i opdragelsen af vores børn. Det handler om at være til at holde ud − for de andre… Men desværre handler mangt og meget ofte om os selv. Vi skal finde os selv, mærke efter og finde svarene indeni. Vi skal først og fremmest have os selv med i væsentlige beslutninger, lyt til din mavefornemmelse, selvudvikling, mig, mig, mig… Det hele peger indad. Når vi så er færdige med at mærke efter og søge efter svarene et eller andet sted indeni og lettere deprimerede må konstatere, at vi ikke fandt, hvad vi søgte, så bliver vi kede af det, frustrerede og deprimerede, ser endnu bedre efter og mærker endnu mere... Indenfor sundhedsvæsnet taler man om sundhedens paradoks, at jo mere vi mærker efter, desto mere syge bliver vi! Det kunne måske være en fordel, hvis vi retter opmærksomheden lidt udad, væk fra os selv. Det bliver sikkert ubehageligt i starten, men måske kan vi vænne os til det? Min pointe er, at vi er forpligtet på at lære vores børn at kunne se udover egen næsetip, og at den egenskab bliver afgørende for fremtiden. Det siger sig selv, at hvis livet handler om at være menneske på en god måde sammen med de andre, så kolliderer det voldsomt med vores udprægede selvopmærksomhed og deraf følgende selvhøjtidelighed. Ego-mennesket anno 2015 sørger for at skabe plads og muligheder for sig selv og sine nærmeste. Børn og unge bliver opdraget til at se og gå efter egne muligheder og behov før noget andet. De andre må udholde os, hvilket medfører et naturligt efterfølgende spørgsmål om, hvem der så skal udholde de andre..? Opdragelse til almen dannelse er erstattet af en cost benefit opdragelse, hvor det afgørende parameter hedder individuel profit. Hvad er der i det for mig? Det skal kunne betale sig, ellers er det uinteressant. Det er en verdensomspændende tendens og set i et større perspektiv bliver det rigtig ulækkert. Forskellen på rig og fattig bliver stadig større og større såvel i Danmark som på verdensplan. Mens vi er ved at æde os ihjel og drukne i forbrugsfestens affald, sulter store dele af verdens befolkning, mens de samler skrald i dyngerne. Flere 30 30

Friskolebladet 2, 2, 26. 26. februar februar 2015 2015 Friskolebladet

og flere danskere er villige til at klappe grænsebommene i, og vi er i fuld gang med at lukke os om os selv i selvtilfredse velfærdsfællesskaber, der bredt accepterer præmissen om grundlæggende ulighed lokalt, nationalt og globalt. Af og til samler vi ind til de stakkels fattige. Så får de nogle af vores mange millioner, så vi igen kan føle os godt tilpasse. Verden trænger i høj grad til, at de velbemidlede i mere end bare økonomisk forstand får hovedet ud af røven og begynder at arbejde for og med de mennesker, der har rigtige problemer at slås med.


til tidens politik, kultur og samfund

Men vi skal starte med os selv, og det er svært, når det er blevet selvfølgeligt at have så meget. I mindre skala ses de samme tendenser, når vi opdrager vores børn. Ønskebørn. Jagten på det perfekte liv, den perfekte familie, de perfekte børn ( dog ofte med særlige behov), forældre, børn og unge, der ikke umiddelbart er opdraget til at indgå konstruktivt og bidragende til fællesskabet, fordi deres egne behov står i vejen for det forpligtende fællesskab. Forældre der i døren lige vil sikre sig, at læreren eller pædagogen tager helt særlige hensyn til deres lille vidunder med de bedste intentioner selvfølgelig, og lidende under et tavst, men dominerende forældregruppepres og et pres fra konkurrencestaten Danmark har vi committed os til at feje enhver forhindring af vejen, før tilværelsens bump sætter ubehagelige spor og ar i det enkelte barn. Det må ikke gøre ondt, og vi skal helst glide elegant gennem strømmene af mælk og honning. Curling. Børn snydes gang på gang for at gøre sig ægte erfaringer af velmenende voksne, der knokler rundt med tungen ude af halsen, med blodsprængte øjne og stresssymptomerne hvirvlende efter sig. Vi servicerer vores børn og unge og blander os i deres liv i en grad, der tenderer stalking eller decideret overvågning. Resultatet bliver livs-inkompetente børn og unge, der er dømt til en tilværelse i livslang pleje og omsorg fra enten deres forældre eller fra vores velfærdssystem, der i sig selv medvirker til befolkningsapati. Når vi ikke bliver passet i hoved og røv, så er det systemets skyld. Vi synes, at det er for dårligt, når hjemmeplejen ikke har tid til at tale lidt med vores gamle forældre, desværre har vi ikke selv tid, vi har jo så travlt… I et velsmurt velfærdsmaskineri som det danske kommer det meget hurtigt til at handle om, hvad vi har ret til at få i stedet for, hvad vi har pligt til at yde. Vi skal starte med os selv. Vi er begyndt at se følgevirkningerne af vor tids forældregeneration på gymnasierne og sågar på universiteterne, hvor forældre fortsat curler løs og forsøger at bane vejen for deres enestående afkom. På arbejdspladser er det ikke ualmindeligt at skulle lære voksne mennesker helt basale ting om at gå på arbejde før den egentlige opgave kan forsøges løst. At man skal møde til tiden, også om mandagen, når man har tømmermænd, at man ikke kan få fri, fordi man ”plejer at være på Roskilde”,

at man ikke kan gå tidligt fredag, fordi det kunne være dejligt, eller at man som nyansat løser en del skodopgaver og snupper de dårlige vagter og ikke har ret til ferie med løn før året efter − uden brok og vigtigst af alt uden at deres velmenende forældre ringer til arbejdsgiveren og taler deres voksne børns sag. Den anden dag hørte jeg en tankevækkende historie. En ung kvinde havde sin mor med, da hun skulle aflevere sin ansøgning til et pædagogmedhjælperjob på skolen. Skolelederen spurgte, om de begge to ansøgte stillingen. Det gjorde de ikke, ”mor var bare taget med for at se stedet og hjælpe med at finde kontoret”… Først smilede lederen bare og nikkede, men havde efterfølgende følt sig forpligtet på at indhente dem på parkeringspladsen og forklare dem begge to, hvorfor han på ingen måde havde tænkt sig at tilbyde hende et arbejde. De blev både forundrede og fornærmede, og hvis der havde været en mulighed for at klage, havde det sikkert været deres næste move. Når unge mennesker i dag flytter hjemmefra, er det ikke ualmindeligt, at deres forældre køber en lejlighed til dem. Det er der mange rationelle og gode grunde til (bl.a. et fordelagtigt skattefradrag for det stenrige grå guld), men spørgsmålet er bare, om det er en god måde at hjælpe dem på? Når man skal ”flyve fra reden og stå på egne ben” er det forbundet med en usikkerhed, der på længere sigt gør en stærk og modvindskompetent til tilværelsens op − og nedture. Man lærer nogle afgørende og helt basale overlevelsesmekanismer, der ruster en til at tilkæmpe sig en plads i samfundet. Det er bl.a. dét drive, viljen til at yde og kæmpe, som Danmark skal leve fedt af i fremtiden. Ægte erfaringer med utryghed, modstand og nøjsomhed er også afgørende værdier at have med i bagagen. Det, tror jeg ikke, er forandret med tiden. Det er et grundvilkår som menneske i hele verden dog med enormt store geografiske og kulturelle forskelle. Alle skal lære at stå på egne ben. Det er ikke særlig rart, men i mine øjne er det afgørende og nødvendigt, og det er vores fornemste opgave som forældre, at gøre vores børn robuste og livsduelige mennesker med overskud til andre end sig selv. Den opgave kræver en målrettet og viljefast indsats fra os som forældre. Det hjælper ikke altid at hjælpe vores børn og unge, når målet er, at de skal kunne selv!

Friskolebladet Friskolebladet 2, 2, 26. 26. februar februar 2015 2015

31 31


Vejledning for

V.2

ved friskolernes generalforsamlinger Alle landets friskoler skal mellem den 1. marts og 30. april holde generalforsamling. Nogle har gjort det mange gange, andre skal til det for første gang. Afgørende er, at mødet bliver styret effektivt, så de beslutninger og valg, der træffes, ikke bagefter kan drages i tvivl. Derfor disse råd til dirigenterne, som har ansvaret for den praktiske gennemførelse. Opgaven er nemlig ikke nem. Forberedelsen inden generalforsamlingen

Dirigenten ved en generalforsamling på en friskole skal først og fremmest sikre lovligheden af mødets beslutninger og valg, så der ikke efterfølgende kan rejses tvivl om dem. Samtidig skal dirigenten afvikle mødet, styre dagsordenen, talerrækken og sørge for, at alle kommer til orde, og beslutninger og valg træffes korrekt. Dirigenten skal kunne træffe afgørelser m.h.t. valgafvikling og indlæg. Dirigentens afgørelser kan ikke appelleres, mens forløbet står på. Han har samme rolle som en fodbolddommer, mens kampen spilles. Dirigenten kan dog opsiges, hvis der bliver flertal for et mistillidsvotum − en ny skal så vælges – men det sker dog yderst sjældent. Valget af dirigent er altid det første punkt på generalforsamlingens dagsorden. Derfor er det første, han eller hun skal gøre som nyvalgt at konstatere, om generalforsamlingen ”er lovligt indkaldt”. Det er en forudsætning for, at generalforsamlingen kan gennemføres og er beslutningsdygtig. De nærmere regler for, om mødet er lovligt indkaldt, er beskrevet i sko32

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

lens vedtægter, som dirigenten derfor skal have sat sig ind i før generalforsamlingen. Dirigenten skal også være i besiddelse af vedtægterne under mødet, hvis der skulle opstå tvivl.

Særlige regler for friskoler

Normalt ved dirigenten i forvejen, at han/hun bliver foreslået af bestyrelsen, så valget er i de fleste tilfælde en formalitet. Men det er ikke nok, at dirigenten blot overfører sine eventuelle erfaringer fra f.eks. foreningslivet i al almindelighed, for friskolerne er underlagt en særlig lovgivning, og desuden rummer skolens vedtægter egne bestemmelser og regler, som ikke engang er ens fra friskole til friskole! Derfor kan det være en god idé, at dirigenten inden generalforsamlingen mødes med en eller flere fra bestyrelsen for at diskutere slagets gang, og for at dirigenten ved, hvad der er ”præcedens” for, d.v.s. hvad man plejer at gøre. Selv om det sidste selvfølgelig ikke nødvendigvis er ”rigtigt”, så har den tidligere praksis i det mindste vundet en vis grad af ”hævd”.

Har dirigenten prøvet det før, kan det være nok at mødes en time før generalforsamlingen.

Dagsorden

Generalforsamlingen ledes af bestyrelsesformanden – indtil første punkt er overstået, nemlig valget af dirigenten. En dagsorden indeholder ofte følgende punkter (de obligatoriske punkter står i vedtægterne): 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning. 3. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. a. Forældrekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer. b. Skolekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer (hvis der er en skolekreds). 6. Valg af suppleanter. a. Forældrekredsens valg af suppleanter. b. Skolekredsens valg af suppleanter (hvis der er en skolekreds). 7. Eventuelt.


"Takt og tone" er også dirigentens ansvar.

Slagets gang i hovedtræk 1. Dirigenten takker for valget − og konstaterer, om mødet er lovligt indkaldt. 2. a. Debat, uddybning og kommentarer til beretningen. b. Beretningen "tages til efterretning" (ikke "godkendes"). 3. Som ovenfor: a. og b. 4. Er der indkomne forslag, debatteres og besluttes/forkastes de. 5. *[ a. Hvem er i forældrekredsen på valg til bestyrelsen, og hvem stiller op? -> Valg. ]** b. Hvem er på valg i skolekredsen (hvis der er en), og hvem stiller op? -> Valg. 6. *[ a. Valg af forældrekredsens suppleant: som ovenfor. ]** b. Valg af skolekredsens suppleant: som ovenfor. 7. Er der indlæg under "Eventuelt"?

Inden mødet for alvor går i gang…

Det første, den nyvalgte dirigent skal sikre, er, at generalforsamlingen er indkaldt i overensstemmelse med skolens vedtægter, og at mødet derfor er ”lovligt indkaldt”. For det første skal en almindelig generalforsamling afholdes inden for et bestemt tidsrum, som vedtægterne angiver. Det kan f.eks. være i tidsrummet fra 1. marts til 30. april. En lovlig indkaldelse kan også indebære, at skolen senest 14 dage før generalforsamlingen skal have udsendt et brev med posten eller som mail, der indbyder til mødet, fastslår tid og sted og indeholder en dagsorden efter de retningslinier, som vedtægterne fastsætter. Dirigenten skal kunne se eller bevidne, at indkaldelsen faktisk er udsendt. Supplerende kan indkaldelsen være bragt i sko-

* Generalforsamlingen ophæves formelt, og der foretages valg i forældrekredsen. ** Mødet i forældrekredsen hæves og generalforsamlingen genoptages.

lens eget interne blad, men de fleste vedtægter tillader ikke, at en sådan indkaldelse står alene. Er der f.eks. ”indkomne forslag”, skal de være afleveret til bestyrelsen inden den frist, som vedtægterne angiver − ellers kan de ikke behandles, og der kan ikke træffes beslutning om dem. Dirigenten skal i øvrigt bemærke, at generalforsamlingen kun kan træffe de beslutninger, som direkte har hjemmel i vedtægten, er indstillet af bestyrelsen eller fremgår af dagsordenen. Generalforsamlingen kan ikke indskrænke bestyrelsens overordnede ansvar ved at træffe beslutninger, som bestyrelsesmedlemmerne i yderste konsekvens skal stå personligt til ansvar for. Afstemning om en række klassiske beslutningsforslag kan således kun sættes til vejledende afstemning; fx en afstemning om skolens Friskolebladet 2, 26. februar 2015

33


undervisningstimeforbrug. Endvidere skal dirigenten, inden der for alvor bliver taget hul på dagsordenen, sikre, at der både bliver valgt en protokolfører (”referent”) og valgt de fornødne stemmetællere − og at der er stemmesedler og skriveredskaber til valg og evt. afstemninger og en tavle/flipover til at skrive kandidaternes navne op på. Dirigentens rolle er i det hele taget at sørge for, at alt det "kedelige" er i orden.

Bestyrelsens beretning

Dirigenten skal sørge for, at bestyrelsens beretning, som det normalt er formanden, der aflægger, bliver diskuteret og uddybet ikke mindst m.h.p. fremtiden. Beretningen skal ikke godkendes, men ”tages til efterretning”. Beretningen er nemlig bestyrelsens selvdefinerede opgave, men de fleste vedtægter udtrykker, at bl.a. beretningen skal drøftes på demokratisk vis. Mistillidsvotum kan i dag kun stilles, hvis der er hjemmel til det i vedtægten, og kun hvis en tillidsafstemning fremgår af dagsordenen og altså er rettidigt indleveret inden generalforsamlingen. I sådanne tilfælde skal nyvalg til bestyrelsen også indgå i dagsordenen. Spontan mistillid vil altså aldrig kunne få betydning, medmindre der efterfølgende indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med tillidsafstemning på dagsordenen.

Regnskab

Det revisorreviderede regnskab fremlægges normalt af kassereren, hvorefter der skal være plads til spørgs34

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

mål og uddybning. Regnskabet og det tilhørende budget for det kommende år skal heller ikke godkendes, da regnskabsansvaret entydigt påhviler bestyrelsen.

Forældrekreds

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fremgår af vedtægterne. Minimum er 5, men der kan sagtens være flere. Der kan være bestemmelser om, at nogle af dem udpeges eller vælges af andre organisationer eller foreninger. Det mest almindelige er imidlertid, at bestyrelsesmedlemmerne vælges af forældrekreds og skolekreds. Har skolen en skolekreds, skal valget af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter foregå i to omgange. Det gør det hele lidt besværligt. Nogle steder har man måske ikke engang taget sig af det tidligere, men her er det faktisk dirigentens ansvar at sørge for, at det foregår juridisk korrekt, så grundlaget for skolens og bestyrelsens virke ikke kan anklages for fodfejl, som kan få alvorlige konsekvenser i en krise. Alle friskoler har en forældrekreds. Det siger loven. Forældrekredsen består kun af forældre med forældremyndighed til børn i skolen (eller dem, der har offentligt anerkendt myndighed over dem, f.eks. plejeforældre). Forældrekredsen skal vælge (mindst) 2 bestyrelsesmedlemmer, og valgbare er kun forældre med forældremyndighed. (Forældre, der samtidig er ansat på skolen, har stemmeret i forældrekredsen, men er ikke valgbare). Mindst 1 suppleant skal også vælges af og blandt forældrekredsen. Valg i forældrekredsen er bestemt af reglerne for valg af tilsynsførende (”Bekendtgørelse om valg af til-

synsførende ved friskoler og private grundskoler m.v.”) og er altså ikke noget, skolen selv bestemmer over. Derfor kan der i forældrekredsen stemmes ved skriftlig fuldmagt fra den, som den fremmødte deler forældremyndighed med. D.v.s. at stemmeberettigede i forældrekredsen også er fraflyttede ægtefæller og tidligere samlevere, og de kan enten stemme ved personligt fremmøde eller ved skriftlig fuldmagt. Det gælder uanset, hvor i landet de bor, og det er ikke regler, skolerne kan lave om på. 1 suppleant og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal altid være valgt af og i forældrekredsen, som i princippet skal indkaldes separat, men valghandlingen kan dog foregå under generalforsamlingen, når dette fremgår af skolens vedtægt, eller dirigenten udtrykkeligt gør opmærksom på, at generalforsamlingen kortvarigt suspenderes til fordel for valghandlingen i forældrekredsen. Til dette valg må skolekredsmedlemmer uden børn på skolen ikke deltage, men de må gerne være til stede, hvis det accepteres af forældrekredsen.

Skolekreds

Mange friskoler har også en skolekreds, men den kan være defineret meget forskelligt. En skolekreds kan bestå af mennesker, som er optaget personligt, uden at de har børn på skolen, eller af mennesker, som skolen særligt har udvalgt til dette medlemskab – eller af alle forældre, ansatte og skolens venner. Skolekredsens indflydelse på skolen kan være defineret forskelligt. Det må dirigenten have sat sig ind i på forhånd.


På de friskoler, som har en skolekreds, der har valgret og er valgbare, er det vigtigt, at valgene til bestyrelsen foregår i de to kredse adskilt – med klar skelnen mellem, hvem der har stemmeret hvor, og hvem der kan vælges. I skolekredsen kan der ikke afgives stemme per fuldmagt. Til gengæld kan alle, der i øvrigt opfylder den enkelte skoles kriterier for at være med i skolekredsen, stemme og vælges – hvis de optræder på en godkendt medlemsliste. En sådan skal altså kunne fremvises. Det kan f.eks. være nye samlevere eller nye ægtefæller, også selv om de ikke har forældremyndighed til børnene. Hvem skolekredsen består af, bestemmer skolen nemlig selv (via sine vedtægter) – i modsætning til forældrekredsen. Forældrekredsen er en del af skolekredsen. Der gælder m.a.o. helt forskellige regler for forældrekreds og skolekreds. Det skal dirigenten gøre opmærksom på og gennemføre mødet i overensstemmelse med.

Forældrekreds versus skolekreds

Det er vigtigt at overholde de forskellige regler for forældre– og skolekreds – også selv om det er indviklet – fordi skolen skal kunne dokumentere, hvor mange og hvem der er valgt af og blandt den ene og den anden kreds. Det skal nemlig fremgå af referatet. For skolens ansatte gælder, at de er med i forældrekredsen, hvis de har børn, der går på skolen. De kan stemme i forældrekredsen, men de kan ikke vælges. De kan også være

Dirigentens rolle er at sikre, at regler, procedurer og øvrige formalia er i orden.

medlemmer af skolekredsen, uanset om de har børn eller ej, hvis vedtægterne tillader det, men her har de ikke stemmeret til bestyrelsesvalg og kan heller ikke stille op. Mindst (men ikke højst) 2 bestyrelsesmedlemmer skal være valgt af og blandt forældrekredsen, og mindst 1 suppleant skal være valgt af og blandt forældrekredsen. Og det skal fremgå klart af referatet hvem, så man også véd det på de kommende generalforsamlinger, for det afgør, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter der skal vælges af henholdsvis forældre– og skolekreds. Ved udtræden kan et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem ikke erstattes af en skolekredsvalgt suppleant – heller ikke, hvis der alligevel vil være mindst 2 forældrekredsvalgte. En forældrekredsvalgt kan ikke erstatte et skolekredsvalgt medlem. Men det omvendte kan

man godt. En forældrekredsvalgt suppleant kan godt erstatte et skolekredsvalgt bestyrelsesmedlem. Resten af bestyrelsen (3 – 5 medlemmer) kan vælges af skolekredsen, ligesom en suppleant kan det, bare der også er en suppleant, der er valgt af forældrekreden. Er der to suppleanter, er det meningsløst at bruge betegnelserne første og andensuppleant, da den skolekredsvalgte ikke kan erstatte et forældrekredsvalgt medlem. Lettest ville det selvfølgelig være blot at lade forældrekredsen vælge det hele, men det vil være et brud på mange skolers skolekultur og en knægtelse af skolekredsmedlemmernes demokratiske rettigheder – også selv om det måske ikke i praksis vil gøre nogen forskel på resultatet. Forældrekredsens valg kan i øvrigt i nogle tilfælde faktisk være ganske misvisende, fordi personer med for-

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

35


ældremyndighed ved fuldmagt kan afgive stemme uden nogensinde at have været på skolen.

En er nok til at kræve skriftlig afstemning

Trods besværlighederne er det nødvendigt at sikre de ofte engagerede og aktive mennesker i skolekredsen deres valgret og valgbarhed (hvis de har den ifølge vedtægterne). Derfor er man nødt til minutiøst at gennemføre 2 klart adskilte valgrunder for valg af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter. Andet ville også være ulovligt. Dirigenten skal huske, at enhver afstemning skal foregå skriftligt, hvis blot én deltager ønsker det. Det kan være en god ide, at dirigenten fortæller dette.

Rapport fra de forældrevalgte tilsynsførende

På mange skoler er det almindeligt, at den eller de forældrevalgte tilsynsførende fremlægger deres tilsynserklæring mundtligt på generalforsamlingen. Den skal ikke "godkendes" af forsamlingen, men kan selvfølgelig drøftes og kommenteres. Fremlæggelsen kan f.eks. ske under ”eventuelt”, hvis det ikke er sat på dagsordenen som selvstændigt punkt. Selv om tilsynserklæringen er en del af det sidste punkt "Eventuelt", kan de tilsynsførendes fremlæggelse godt placeres på et andet tidspunkt, f.eks. under stemmeoptællingen. Dirigenten skal blot gøre opmærksom på, at forsamlingen flytter et punkt under eventuelt ind i pausen, og at 36

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

man bagefter genoptager punkterne under dagsordenen.

Til allersidst…

Når hele generalforsamlingen er gennemført, konstaterer dirigenten, at generalforsamlingen er hævet – og bestyrelsesformanden overtager igen mødeledelsen – for at slutte af. Efter generalforsamlingens afvikling skal bestyrelsen sørge for, at ”protokollen” (referatet) underskrives og dermed godkendes af dirigenten. Det skal ske, mens dirigent og bestyrelse stadig kan huske, hvad der foregik. Claudi Clausen

Skole-demokratiet

Generalforsamlingen er skolens øverste myndighed. Friskolerne er forældrenes og skolekredsens. Ejerforholdene og det økonomiske ansvar er helt forskelligt fra folkeskolen. Derfor er bestyrelsens rolle også meget anderledes end skolebestyrelsernes i folkeskolen. I folkeskolen er ejeren og bestyrelsen kommunalbestyrelsen, mens det er forældrene/skolekredsen, der forvalter skolen gennem generalforsamlingen og den valgte bestyrelse. Det er generalforsamlingen, der ansætter og afskediger skolelederen. Derfor skal de demokratiske spilleregler tages alvorligt; de er juridisk forpligtende, selv om de ind imellem kan forekomme formalistiske. Det er formalia, dirigenten skal sørge for. De tjener til at sikre forældrenes og skolekredsens demokratiske indflydelse − og dermed den danske skolefrihed.

Hvordan bliver man en bedre dirigent?

Ovenstående gennemgang af dirigentens opgaver ved generalforsamlingen på en friskole koncentrer sig om de ting, som er anderledes end i andre foreninger. Men de overordnede, demokratiske spilleregler er trods forskellighederne ens. Vil man have en god, kortfattet og samtidig grundig introduktion til de generelle retningslinier for, hvordan dirigenten (og bestyrelsen for den sags skyld) leder en generalforsamling, så kan den kun 62 siders lille bog – ”Foreningsledelse. Før – under og efter generalforsamling” – anbefales; den koster kun 89 kroner. Eggersens Forlag. Kan bestilles på www.eggersen.dk

Har skolen ingen skolekreds, men kun en forældrekreds, skal valget dér stadig ske "udenfor" generalforsamlingen (ved at ophæve den og indlede mødet i forældrekredsen, og derefter genoptage generalforsamlingen).

Friskoleloven

kan ses på Dansk Friskoleforenings hjemmeside: www.friskoler.dk > Skoleadministration > Love og regler. Hvis disse råd og henvisninger ikke er tilstrækkelige, så er der hjælp at hente i Friskolernes Hus: tlf.: 62 61 30 13.


en Vil du være nde e del af en riv ? udvikling

grundtvigskforum

Vi søger

Fagligt stæ rke, engagered e og motivered e lærere

Vartov i hjertet af København søger ny forvalter/vicevært

Grundtvigsk GrundtForum Da vores mangeårige forvalter og vicevært går på pension, søger Vartov en ny forvalter/vicevært til at overtage stillingen pr 15. april 2015. Eller hurtigst muligt derefter.

Vi søger pr. 1. august 2015 mindst 2 fagligt stærke, engagerede og motiverede lærere til at undervise på vores dejlige efterskole.

Sorø r:

fo Vi har brug

ssetrin. på 9-10. kla lsk og fysik e ng e , tik a og • Matem gymnastik erunning. nastik, pige fre • Fællesgym stik samt parkour & na springgym

Sorø

SGE er en skole med plads til 183 elever. Vi har et engageret og dygtigt personale. Skolen lægger vægt på gymnastik, og et fagligt højt niveau i alle fag.

Se flere oplysninger på vores hjemmeside www.soroefterskole.dk

K I R K E S K O L E K U LT U R S A M F U N D

MED LIV OG SJÆL

Vi søger en alsidig person med en håndværkerbaggrund og gerne med erfaring fra bygningsvedligeholdelse med mod på mange forskellige arbejdsopgaver både tidligt og sent. Du skal både mestre det store overblik og den fine detalje i et hus, der er fredet i klasse A og samtidig besøges af og bruges af mange mennesker hver eneste dag året rundt. Blandt arbejdsopgaverne er: • Planlægning, budgettering og opfølgning af vedligeholdelses- og ombygningsopgaver • Kontakt med lejere i såvel fast lejemål samt gæster i konferenceafdelingen • Afvikling af arrangementer i konferenceafdelingen, herunder tilrigning og afrigning af EDB- og AV-udstyr og øvrige konferenceopstillinger • Udvendig renhold og rengøring • Indvendig vedligeholdelse • Ejendommens EL og EDB-installationer

vigsk Forum

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen er 15. marts 2015. Ansøgningen mailes til fkh@sge.nu

• Drift og vedligeholdelse af varmcentral Vi søger en medarbejder, der kan varetage hosstående (og mange flere opgaver) og kan kende sig i følgende karakteristik: Selvstændig – ansvarsfuld – serviceminded – fleksibel - systematisk – omhyggelig – og ikke uden humor! Vi tilbyder: • Engagerede kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø • Løn efter kvalifikationer • Embedsbolig i Vartov, som vil blive tilbudt efter prøvetiden på 3 måneder Ansøgningen stiles pr mail inklusive relevante bilag til sekretariatsleder Joachim Juel Vædele senest 6. marts 2015. For information om jobbet, kontakt sekretariatsleder Joachim Juel Vædele (22 11 01 22, jv@vartov.dk) eller forvalter Søren Winther (40 43 78 72, winther-vartov@mail.tele.dk) – efter den 20. februar) Jobsamtaler forventes afholdt i uge 12.

VARTOV et kulturelt kraftcenter lige ved Rådhuspladsen, der lever 24 timer i døgnet. Vi har knap 10.000 m2 under tag i en fredet bygning fra 1700-tallet, som i dag huser erhvervslejemål, børneinstitutioner, en konferenceafdeling, et kollegium og mange forskellige institutter og NGO’er. Vartov er ejet af ”Grundtvigsk Forum”, et landsdækkende netværk af kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål det er at sætte Grundtvigs tanker i spil i nutiden. Der er ca. 200 arbejdspladser i Vartov, hvoraf Grundtvigsk Forum har 12. Se mere på www.grundtvig.dk eller www.vartov.dk.

Mammen

Mammen

Privatskolen Als er en fri grundskole med knap 300 elever. Skolen har tosporet overbygning, 10. kl. og en aktiv SFO. Skolens værdier er faglighed, ansvarlighed og anerkendelse. Skolelederen vil indgå i et team på ca. 35 medarbejdere. Hovedopgaven er som leder at sørge for skolens drift og udvikling i tæt samarbejde med ansatte, forældre og med direkte reference til bestyrelsen. Desuden vil opgaven bestå i at vedligeholde og udbygge Ansøgning kan Als ske online direkte viaen linket ”opretrespekteret ansøgning” påog vores stillingsliste Privatskolen position som kendt, faglig skole, ”Executive Jobbørs” via adressen www.lohff.dk eller manuelt på linket http://job.lohff. der er blandt de bedste i Danmark. dk

Se mere om stillingen på www.lohff.dk

København · Vejle · Sønderborg · Tlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

37

37


Vokslev Friskole og Børnehave

søger ny skoleleder Med over 110 elever fra 0. til 9. klasse, en velfungerende børnehave med 20 børn og en aktiv SFO er Vokslev Friskole et sted med ambitioner for både børn og voksne.

• en medlevende, aktiv og engageret bestyrelse • solid forankring i lokalsamfundet, bl.a. med mulighed for samarbejde med idrætsforeningen

På Vokslev Friskole danner og uddanner vi hele børn, som kan gå trygge og velforberedte ud i livet. Vi vægter både faglighed og socialisering – gerne med en musisk eller praktisk dimension. Vi anerkender eleverne som individer og dyrker samtidig de gode fællesskaber – både for børn, forældre og ansatte.

Vi søger en skoleleder, der: • har en troværdig, anerkendende og lyttende tilgang i mødet med elever, forældre og personale og er synlig i sit daglige virke som skoleleder • kommunikerer tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og på den måde er den, der tegner skolen udadtil • har sans for – og lyst og evne til at lede det samarbejde, der skal til mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse • er bevidst om, at skolen skal være og markedsføres som områdets attraktive uddannelsestilbud, herunder kunne styrke og udvikle skolens profil

Vokslev

Vi er en friskole, der lægger vægt på: • at eleverne bliver fagligt dygtige og udvikler deres kompetencer • at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider • at eleverne oplever tryghed og trivsel • at eleverne tør være sig selv – uden at være sig selv nok • at forældrene inddrages og har medansvar for skolen Skolemiljøet er præget af: • at det enkelte barn ses, høres og forstås • at der er højt til loftet, men samtidig faste rammer • elevsamarbejde og nærvær på tværs af årgange • at alle passer på hinanden og skolen Vokslev Friskole og Børnehave har: • dygtige og engagerede lærere og pædagoger

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet kr. 410.611 - 492.334 pr. 1. april 2014. Yderligere oplysninger hos bestyrelsesformand Anette Marcher på tlf. 21 20 02 41. Ansøgning inkl. bilag mailes til bestyrelsesformand Anette Marcher senest 9. marts 2015 på anettemarcher@mail.dk. Samtaler vil finde sted: 11. og 12. marts. Tiltrædelse pr. 1. maj eller efter aftale.

VI VI VIL VIL STÅ STÅ PÅ PÅ HOVEDET HOVEDET FOR FOR AT AT FINDE FINDE DET DET PERFEKTE PERFEKTE NYE NYE LEDERTEAM LEDERTEAM ”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole” ”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole”

Bjerregrav

Har du lysten, modet og kompetencerne til at være del af det nye lederteam på Bjerregrav Friskole, Har du lysten, modet og kompetencernesåtilgrib at være del afnu! det nye lederteam på Bjerregrav Friskole, chancen så grib chancen nu! Se stillingsopslag på fremtidig skoleleder og viceskoleleder fra d. 2.3.2015 på Se stillingsopslagwww.bjerregravfriskole.dk på fremtidig skoleleder og&viceskoleleder www.jobnet.dkfra d. 2.3.2015 på www.bjerregravfriskole.dk & www.jobnet.dk

38

Friskolebladet 2, 26. februar 2015


Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder

Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder til ny etableret friskole til

55ny børn fordelt på 0-7 klasse. Start pr. 1. august 2015. ca.til Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder etableret friskole Vi ønsker en skole med fokus på natur og udeliv men også med fokus på et til ca. 55 børn fordelt på 0-7 klasse. Starthøjt pr.fagligt 1. august 2015. niveau.

Nordmors

tilbyde følgende: Vi kan Vi ønsker en skole med fokus på natur og udeliv men også med fokus på et højt fagligt niveau. - velholdte skolebygninger med interaktive tavler.

Vi kan tilbyde følgende: - samarbejde med kommunal børnehave på samme matrikel. - velholdte skolebygninger med interaktive tavler. - idrætshal og fodboldbane som nærmeste nabo. - samarbejde med kommunal børnehave på samme matrikel. - kultur med bla. lokalt kunst, landbrugs -og molermuseum. - idrætshal og fodboldbane som nærmeste nabo. - flot natur med korte afstande til skov, strand og sø. - kultur med bla. lokalt kunst, landbrugs -og molermuseum. - flot natur med korte afstande til skov, strand og sø. - en engageret bestyrelse, forældre- og støttekreds. - en engageret bestyrelse, forældre- og støttekreds. Er du nysgerrig? -så læs mere på vores hjemmeside

www.Naturfriskolen.dk, hvor hele stillingsannoncen er, eller kontakt skolebestyrelsesformand Anne Juhl Lauridsen tlf.: 25560782

Er du nysgerrig? - så læs mere på vores hjemmeside www.Naturfriskolen.dk, hvor hele stillingssendes til Anne Juhl Lauridsen, Skranderupvej annoncen er, eller kontakt skolebestyrelsesformand AnneAnsøgningen Juhl Lauridsen tlf.: 25 56 07 82 Mors senest d. 16/3 2015 med morgenposten.

64,7900 Nykøbing

Ansøgningen sendes til Anne Juhl Lauridsen, Skranderupvej 64,7900 Nykøbing Mors senest d. 16/3 2015 med morgenposten.

Skoleleder til Rudme Friskole Rudme Friskole er en lille velfungerende Grundtvig-Koldsk friskole på Midtfyn med 76 elever og en børnehave normeret til 24 børn. Vi søger en ny leder til at værne om skolens værdier og historie og føre skolen sikkert videre. Vi ønsker stillingen besat 1. maj 2015 eller snarest muligt. Vi søger en person, der • Kan varetage den pædagogiske, administrative og personalemæssige ledelse af Rudme Friskole • Har kendskab til og lyst til at arbejde med de frie grundskolers værdier og ideologisæt • Har en umiddelbar og anerkendende samarbejdsform, som kan få det bedste frem i personalet • Er god til at lytte, har humor og er i øjenhøjde med børnene • Er tydelig, robust og tør træde i karakter • Har flair for økonomi og kan stå for skolens daglige drift • Er uddannet lærer • Kan indgå i den daglige undervisning, meget gerne i musik

Rudme

Rudme Friskole er en skole med klassetrin fra 0. til 7. klasse. Skolen er stærkt forankret i lokalsamfundet med stor forældreopbakning. Der er en engageret lærergruppe og en dejlig flok velfungerende, glade og videbegærlige børn.

Skolen vægter – foruden det boglige – de kreative og musiske fag højt og har teater flere gange årligt. Morgensang og fortælling danner rammen om vores skoledag. Moderne undervisningsformer, incl. bl.a. IT, læringsstile og cooperative learning, har slået rødder i vores friskoletradition, hvor vi underviser på tværs af klassetrin. Kontakt skolen på 6262 4676, formand Michael Due Larsen 2678 7472 eller konstitueret leder Lisbeth Hoffmeyer 2130 4175 for rundvisning, eller hvis du har spørgsmål. Se stillingsbeskrivelsen på www.rudmefriskole.dk Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 kr. 445.674 (april 2014) Ansøgning med bilag sendes pr. mail til adressen: rudmefriskole@outlook.com Ansøgningsfrist den 9. marts 2015 kl. 12.00.

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

39


SKOLELEDER SKOLELEDER SØGES da vores nuværende går på efterløn. Tiltrædelse pr. 15. juni 2015. Sydthy friskole er en skole med snart 40 år på bagen. En skole der lægger sig meget op af det Grundvigkoldske. Vi lægger vægt på både hoved, hånd og hjerte. Skolen ligger placeret centralt midt i den fantastiske Thy-landske natur. Sydthy friskole er en børneskole fra børnehave til og med 8. klasse.

Sydthy

DU...

− vil være vores frontfigur – til en levende skole og børnehave − vil sikre faglig og pædagogisk udvikling af skolen − har en god faglig ballast som underviser og erfaring i teamsamarbejde − skal lede skolens administration og personale − skal være en aktiv del af skole-fællesskabet − kender til fællessang og kan synge med på bla. ...de stærkeste rødder har træer i blæst Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 374.616 – 445.674 kr. (Grundbeløb pr. april 2014). Besøg skolens hjemmeside – www.sydthy-friskole.dk. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Charlotte Brændgaard Kappel på tlf. 51742352. Bedst mellem 10 – 13. Din ansøgning skal sendes elektronisk til bestyrelsesformanden på cbkappel@gmail.com senest den 1. april 2015.

SYDTHY FRISKOLE ØSTERGÅRDSVEJ 2, VISBY 7755 BEDSTED THY

Mammen Fri søger ny skoleleder Friskole, børnehave og vuggestue Da vores skoleleder søger nye udfordringer søger vi en ny skoleleder der vil stå i spidsen for Mammen Fri. – Et godt sted at være, et godt sted at lære.

Als

Vi er en Grundtvig/Koldsk friskole startet i 2004, børnehaven kom med i 2013 og vuggestuen i 2015. Således blev en vision til virkelighed, alle tre institutioner blev til en enhed. Du bliver således leder af hele Mammen Fri med en afdelingsleder i Børnehave /vuggestue og en souschef i skolen som en del af ledelsesteamet. Friskolen tilbyder undervisning fra bh.-klasse til 8. klasse, vi har p.t. 80 elever i skolen, 47 børn i vores SFO, 37 i børnehaven og 20 i vuggestuen. Vi søger en skoleleder der i samarbejde med ansatte, bestyrelse, elever og forældre vil videreføre og udvikle vores dejlige skole. En leder der forstår at udtrykke sig klart og som er parat til at støtte op, så alle inviteres til at tage ejerskab for den skole, vi er stolte af at være en del af. Vores forventninger til skolelederen: • Du har visioner for læring og udvikling, med udgangspunkt i de gode tiltag vi allerede er i gang med • Du er en dygtig formidler og kommunikator

• Du er optaget af pædagogik og læring, og kender til det Grundtvig/Koldske • Du er god til økonomistyring og har administrativt overblik • Du har lyst til at være skolens ansigt i lokalsamfundet • Du har lyst til at undervise i et vist omfang Vi tilbyder: • Et hus med engagement og lyst til udvikling • Et hus der sætter fællesskabet højt • Et hus med fokus på idræt og bevægelse fra vuggestue til de ældste elever • En hverdag med glade, motiverede og livlige børn For yderligere information find os på Facebook eller besøg vores hjemmeside www.mammenfri.dk For spørgsmål og/eller aftale om besøg: Souschef, Helle Rasmussen, 29 80 16 77 eller bestyrelsesformand, Dorte Lund, 25 16 14 88. Ansøgningsfrist den 2. marts. Ansøgningen sendes til ansog2mammenfri@gmail.com Samtaler afholdes i uge 11, en eventuel 2. runde afholdes i uge 13. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, (løninterval 374.616 - 445.674.) Stillingen er med tiltrædelse: 1. august 2015.

NY SKOLELEDER SØGES Gjerrild-Bønnerup Friskole ligger naturskønt i en levende landsby. Vi er pt. 125 elever og har snart 25 års jubilæum. Se det fulde stillingsopslag på www.gbfriskole.dk

Gjerrild-B Ansøgningsfrist 13. marts med ansættelse 1. august 2015.

Gjerrild-Bønnerup Friskole Knud Albæksvej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa Tlf 86 38 44 22, lr@gbfriskole.dk

40

Friskolebladet 2, 26. februar 2015


Skoleleder til Hindholm Privatskole Da vores nuværende leder gennem mange år går på efterløn søger Hindholm Privatskole en ny skoleleder, der med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens historie, kultur og værdier kan føre os sikkert ind i fremtiden. Om Hindholm Privatskole Hindholm Privatskole er økonomisk sund og veldrevet, og både lærere og elever trives i et miljø, hvor glæde og tryghed er fundamentet for et højt fagligt niveau både bogligt og kreativt. Vi lægger stor vægt på at fremme selvstændighed og alsidighed og varierer undervisningsformerne, så alle får det størst mulige udbytte. Samtidig er det vigtigt for os, at alle ved, at vi er her sammen. Hvert enkelt individ er med i et værdifuldt fællesskab, både til hverdag og i et større, samfundsmæssigt perspektiv. En del af ansvaret for fællesskabet er, at man bidrager med det, man kan. Det kan måske lyde, som begreber, der er gået lidt af mode, men vi ser flid, arbejdsdisciplin og dannelse som dyder, der ikke blot gør eleverne til gode medborgere, men grundlæggende gør deres vej gennem livet lettere. Konkret betyder det f.eks. at på Hindholm Privatskole er lektier en naturlig del af undervisningen. Som forberedelse og som faglig træning, men også som en del af det at opbygge en god arbejdsdisciplin.

Hindholm

Vi er glade for vores skole og også stolte af den, og vi søger nu en skoleleder, der vil stå i spidsen for den videre udvikling. Vi søger … • En synlig, handlekraftig og autoritativ skoleleder • En demokratisk og empatisk skoleleder, der inddrager, lytter og lader sig inspirere af personalet • En skoleleder, der har fingeren på pulsen og tænker nyt, men gør det i respekt for det eksisterende • En person, der kan få hele holdet til at yde deres bedste samtidig med, at trivslen er i top • En god og lyttende sparringspartner både for den enkelte og for holdet • En, der kan håndtere en konflikt, så alle kommer styrkede videre På det mere formelle plan skal du være uddannet lærer og have erfaring med ledelse, økonomi og administration. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du har en del af erfaringen fra privat-, fri- eller efterskolemiljøet. Vi tilbyder … • Et spændende job på en skole med en høj faglighed • Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder • Et arbejde i gode, velholdte rammer med gode up-to-date it-faciliteter • En engageret lærerstab, bestyrelse og forældregruppe • En skole med varieret pædagogik, hvor bl.a. udeundervisning og cooperative learning er en del af hverdagen Øvrigt … Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan rettes til bestyrelsesformand Lars Frederik Henningsen, som træffes på mobil 41 29 92 37. Ansøgningsfrist: 16. marts 2015. – Tiltrædelse: 1. juli 2015 eller efter nærmere aftale. Indkaldelse til og afholdelse af samtaler forventes at ske ultimo marts 2015. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønningen ligger i intervallet 410.611 – 492.334 kr. Dertil kommer pensionsordning. Ansøgningen sendes til bestyrelsen via bestyrelsesformanden på e-mail larsfrederik.henningsen@gmail.com

Hindholm Privatskole Telefon 55 45 31 14 · Hindholmvej 21 · 4250 Fuglebjerg · E-mail: privatskole@hindholm.dk · www.hindholm.dk

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

41


Haastrup Friskole

skolen for livet

Visionær, humoristisk og tydelige skoleleder søges til

Haastrup Friskole

Haastrup

Vi er en 22 årig Grundtvig Koldsk Friskole, beliggende i den aktive landsby Haastrup i et naturskønt område tæt ved de fynske alper. Vi er en lille skole stærkt forankret i lokalmiljøet, hvor der er et stort engagement og opbakning til friskolen, med en aktiv forældre- og skolekreds. Vi er et levende fællesskab med 50 elever fordelt fra 0. til 7. klasse, samlæst på 3 hold. Der er mulighed for at gå på Haastrup Friskole til og med 9. klasse inkl. afgangseksamen. Rammerne for vores værdier” faglighed, tryghed og kreativitet” dannes bl.a. gennem musikken, naturen og bevægelsen. • Rytmer, oplevelser, sanser og udtryk gennem musikken. • Den rige natur omkring Haastrup bruges ofte i undervisningen. • Bevægelse tænkes ind i undervisningen. Vi er en skole for alle og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne og forældrene med en anerkendende tilgang og med den ligeværdige samtale som det vigtige redskab. Du indeholder: • En leder med stort hjerte og drømme for fremtiden • Stort overblik og overskud, samt administrativ og økonomisk ansvar • Frontfiguren og ansigtet udadtil • En del af undervisningen med høj faglighed • Evnen til samtalen der mestrer både personale og pædagogisk ledelse • Kommunikation og vægter forældresamarbejde højt • En iver for at videreudvikle vores lærings- og arbejdsmiljø • Nytænkning og nærvær • Skæve og overraskende tanker Skolens overlevelse er betinget af at både leder, medarbejdere og bestyrelse kan se fremad, derfor glæder vi os til at høre, hvilke ideer du har til fortsat at tiltrække elever udefra og udvikle skolens tilbud til vores dejlige børn. Er ovenstående lige DIG, tilbyder vi ansættelse fra 1. maj. Ansøgning skal være os i hænde senest d 9/3 2015 og samtalerne vil blive afholdt i uge 12 og 13. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 til kr. 445.674 (april 2014). Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen enten pr. mail eller tlf. jvf. nedenstående kontaktoplysninger. Ansøgningen stiles til

Bestyrelsen Haastrup Friskole: Hanne Rasmussen Karina Nielsen

42

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

Haastrup Friskole ATT. Bestyrelsen Bygaden 14, Haastrup 5600 Faaborg tlf. 21 24 60 27 tlf. 28 68 17 72

mail: bestyrelsenHF@gmail.com mail: hannerasmussen@hotmail.com mail: familien-nielsen@hotmail.com


Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser. Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang. Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16. Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 3: torsdag d. 19. marts Nr. 4: torsdag d. 23. april Nr. 5: torsdag d. 21. maj Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk. Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 2, 2, 26. 26. februar februar 2015 2015 Friskolebladet

3 43


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Eliten, fy for pokker! – sangen om privatskolene... En dygtig cand. scient. pol. og universitetschef og samfundsdebattør kaster stolt din kærlighed på arbejderklassen, sit eget mønsterbryderi og folkeskolen. (...) Debattøren i Politiken kan ikke nøjes med kærligheden til folkeskolen. Arbejder-akademikeren skal selvfølgelig lige tage kvælertag på det, han samlet kalder privatskolerne. "Privatskolerne er fluepapir for elitens børn", hedder overskriften – og så kører hele det klassiske, socialdemokratiske angreb på de frie skoler. Staten er vor mor. Vi skal have enhed. Privatskolerne er for de rige svin – og underforstået: De burde lukke, for de fastholder klassedelingen mellem de privilegerede og de fortabte. I bedste tidsåndsstil ser man verden højst et par centimeter ud over næsetippen med egne erfaringer. Jeg er mønsterbryder. Følg mine erfaringer! Og i skyndingen glemmer man lige historien om den grundtvigske og den koldske skoletradition, som var en del af almuens oprør mod borgerskabet i midten af 1800-tallet. De underpriviligerede klassers oprør før de røde faner. En kamp mod den stivnede latinskole og den forstenede religionsopfattelse. Og man springer også lige over lilleskole-bevægelsen i 1960’erne og 70’erne, som var et decideret oprørsk, venstreorienteret projekt. Eller nutidens muslimske friskoler, som vel ikke ligefrem er overklassefabrikker. (...) Det er meget mørkt i forstaden, da jeg samler de tre børn op på vej til skole. De er søskende og jeg skal for min videre histories troværdighed understre44

Friskolebladet 2, 26. februar 2015

ge, at de ikke bliver kørt i skole altid. Men den ene bror (tvillingebrødre, tveæggede, tror jeg) har været igennem en kompliceret fodoperation – så bror og lillesøster får lov at køre med. Og endnu en forsigtighed, inden jeg flås for mine sympatier: De bor i et parcelhus, mens jeg mener ikke at kunne se nogle egentlige overklassetendenser eller særlige elitære tilbygninger, tårne eller spir. De er de rareste unger, jeg har kørt med i månedsvis. Vi hygger og snakker – også om deres skole. Og ja, det er en af disse PRIVATSKOLER – i mit vokabularium en af de frie skoler, fordi den IKKE er af den klassiske realskole-kultur. De fortæller om timerne, om livet. Også det, de har uden for skolen. Om forældrene, som valgte den skole, fordi den både var rarest og tæt på. Om friskoler i det hele taget, fordi taxamandens egne børn har gået i en grundtvig-koldsk friskole. (Deres far brød mønsteret den forkerte vej – og blev taxichauffør). Da vi kører op foran skolen ser den faktisk ud som alle andre skoler. Lidt mere rodet i byggeriet, fordi den ikke havde solide kommunale kroner til udbygning, men er vokset lidt efter lidt. Børnene ser almindelige ud. Og forældrene halvtrætte. Ikke helt så velbjergede som elite-forældrene i Rungsted, Hellerup, Søllerød og Gentofte. Her taler jeg ikke om den fremragende Bernadotte-skole, som er internationalt anerkendt, men som desværre er skabt og drevet på privat initiativ, så de gamle initiativtagere burde skamme sig – og som er en af Politiken-skribentens værste væmmelser.

Nej, jeg taler om elitens kommuneskoler – i de rige kommuner. Fjern dem! Men lad mig nu stoppe sarkasmen, inden jeg bliver lidt for smart. For jeg synes faktisk, at der er fornuftigt at diskutere, hvordan man kan undgå dominansen af middelstandsbørn i de fleste private skoler. Jeg ville bare minde om virkelighedens set gennem forruden på en Mercer denne vintermorgen. De tre unger, – mine kunder, som enhver far og mor ville være stolte af. De turde ligefrem sige det højt, det med omsorgen: – Det var hyggeligt, taxamand. Hav en god dag. Måske ses vi en anden gang? De var ikke forkælede elitebørn. De var bare glade for livet, taxaturen – og skolen. Friskolen, som deres forældre valgte uden skumle, klassefordærvende hensigter. Og hvorfor gør valgfrihed så ondt? God morgen Danmark – lad os dementere nogle myter i dag! Jesper Grunwald Journalist, blogger og taxachaufør Jesper Grunwald var kanalchef og chefredaktør i DR Radios chefreda ktion – tog sit tøj og gik – for at blive taxachauffør. I dag er han taxamand. dk, driver sin egen blog og har flere tusinde venner på Facebook og en fast klumme i Ekstrabladets weekendtillæg. Og så har han netop udgivet bo-

gen JEG ER BARE TAXAMAND.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.