Team Cobe: På sporet af en grøn, bæredygtig bydel

Page 47

Jernbaneskolen BYENS BØRN SOM KATALYSATOR FOR BYDELEN Den nye Jernbaneskole etableres i Vognværkstedet som en 5-sporet skole. De to nederste planer opføres indenfor den eksisterende bygningsgeometri. Over eksisterende tag opføres yderligere 3 etageplaner. Skolen er organiseret med et åbent stueplan med en stærk relation til omgivelserne. Hovedankomsten foregår fra Syd mod de grønne friarealer. 5 øvrige adgangsveje findes mod hhv. Nord, Øst og Vest. Fra ankomsten mod Nord og Syd ledes man ad generøse læringstrappe til 1. salen, der ligger som en indskudt etage med dobbelthøje zoner, der sikrer synergi mellem stueplan - 1. sal og videre op. De dobbelthøje zoner beplantes med træer og indrettes som lærings-, bevægelses- og opholdszoner. På stueplan findes 5 klasselokaler til 0.klassetrin. Herudover findes faglokaler og værksteder, som via de eksisterende porte, kan flyde direkte ud i de nærliggende friarealer mod Øst, Skydebroen mod Vest og mod Nord ud i de semi-overdækkede friarealer under det smukke shed-tag.

Det store fællesskab Kig til skolen gennem Vognværkstedet. Kig til den store tribunetrappe som møder een ved ankomsten. På højre side trækker Bibliotek og Kulturhuset ud under det semioverdækkede uderum. Til venstre i billedet ligger et væksthus, som skolen og byen kan bruge.

0.klasse er placeret på stueplan, så de har let adgang til udearealer. Alle lokaler er placeret langs de østlige og vestlige facader, så et åbent flow ned igennem bygningen i Nord-Syd gående retning står tydeligt frem. Dette er gjort for at bevare Vognværkstedets rumlighed, så man opfatter konturerne af den gamle hal efter transformationen. To atrier forbinder alle planer. Over atrierne siver lyset ned gennem store ovenlys og giver lys til det indre. Kanter på atrium og dobbelthøjezoner, indrettes med studie- og breakoutzoner. Der er ingen gangarealer, kun rumlige flowzoner, som gør at alle arealer kan udnyttes til funktioner, der relaterer sig til skolen. Etageplan 2, 3 og 4, er disponeret med 15 klasselokaler. Indskoling på 2. sal, mellemskole på 3. og udskolingen på 4. plan. På hver etage findes knap 700m² terrasser til brug i undervisnings øjemed. Alle klasselokaler har adgang til det fri. Hvert klasselokale er disponeret med en ’taghætte’’ som sikrer godt indeklima og dagslys. Samtidig sikrer de nye shed-tag-figurer en arkitektonisk sammenhæng med Vognværkstedets markante formsprog. Den ydre beklædning er træ, som ligeledes skaber sammenhæng med de eksisterende gavle på shedtagene. De indeliggende terrasser omsluttes af træ-pergolaer, som danner værn og slutter figuren.

1. sal, 1:1000

2-4.sal, 1:1000

1. sal ligger som et indskudt dæk indenfor den eksisterende bygningsgeometri. Generøse tribune trapper giver adgang til etagen. Dobbelthøje zoner giver kig til stueetagens fællesområder og til de dobbelthøje værksteder, der får lys fra eksisterende shed-tage.

Disponeres med 15 klasselokaler. På hver etage findes 650m² terrasse. Alle klasselokaler har adgang til det fri. Planerne er konfigureret som ’’generiske planer’’ dvs. lokale kan bytte plads med terrasse og omvendt, så der skabes variation i facaderne.

Stueplan, 1:1000

Længdesnit BB gennem Vognværkstedet, 1:1000

CMC

Sportsbaner og Idrætshal

Ungemiljø

Jernbanebyen Skole

passage

Bibliotek & Kulturhus

passage

Værksteder/ bofællesskab

Nybyg

47


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.