FORORD

FORORD

Bernhard Christensen indtager en særstilling i dansk musik. Nøgleordene for hans virke er jazz, rytme og improvisation, forenet med en nysgerrighed over for musikkens kulturelle rødder og over for spørgsmålet om, hvad jazz og klassisk kompositionsmusik kunne have med hinanden at gøre.

I 1930’erne vakte Bernhard Christensens musik til revyer og film stor offentlig opmærksomhed og afstedkom megen presseomtale, undertiden med en stærkt kritisk og nedgørende tone. Men i jazz- og kulturtidsskrifter begyndte der dog også at dukke omtaler af mere saglig art op, og det stod efterhånden klart, at Bernhard Christensens tilgang til musik havde en særlig karakter. Både det kulturelle og det populære spillede en rolle, og hos ham udelukkede de to sfærer ikke hinanden.

Bernhard Christensen havde tilknytning til kulturradikalismen og bidrog med musik til en række kulturradikale teaterforestillinger og film. Også den musikpædagogik, som han grundlagde i begyndelsen af 1930’erne, kan forstås som kulturradikal, selv om han aldrig så sig selv som kulturradikal talsperson – den rolle overlod han til Poul Henningsen, litteraten Sven Møller Kristensen og andre samarbejdspartnere. Bernhard Christensen var optaget af musikken, dens væsen og kulturelle sammenhænge. Men hans tilknytning til kulturradikalismen er en betydningsfuld del af historien om ham, og den er udførligt behandlet af musikforskeren Michael Fjeldsøe i Kulturradikalismens musik (2013).

I 1983 udgav Bernhard Christensen selv bogen Mit motiv. Bogens undertitel, ”Musikpædagogik bygget på rytme og improvisation”, angiver, hvor vægten ligger i hans musikpædagogik, og mange musikkulturelle sammenhænge bliver i øvrigt berørt. Oplevelser i hans eget liv spiller en rolle i bogen, men der er ikke tale om en selvbiografi. Der er bl.a. kapitler om ”Orientalsk og afrikansk musik”, om ”Jazzen som bro mellem europæisk og ikke-europæisk musikopfattelse” og om ”Tredi-

FORORD ∙ 9

vernes kulturkamp. Jazz kontra klassisk”. Der er kapitler knyttet til Bernhard Christensen pædagogiske virke samt endelig en række kapitler, der reflekterer over temaer som ”årsager til den vestlige verdens mangel på det rytmisk-motoriske element i musik og dans” og ”undertrykkelsen af det menneskelige legemes frie rytmiske bevægelse gennem tiderne”.

Der har ikke før været udgivet en bog om Bernhard Christensen, og det er mit håb med den bog, der her foreligger, at kunne kaste lys over grundlæggende træk ved hans musik, hans virke og hans rolle i musiklivet set i biografisk perspektiv. Bogen belyser de sammenhænge, som han har indgået i, som han er blevet præget af, og som han selv har præget.

En særlig rolle spiller her de tilsyneladende modsætninger i Bernhard Christensens virke, først og fremmest det forhold, at han både var en fremragende og agtet kirkemusiker, og at han samtidig skrev musik til revyteater og til film. Hvordan de to sfærer hang sammen, og hvordan hans musikpædagogiske ideer blev en slags formidler af denne sammenhæng, er et vigtigt anliggende, som berøres i kapitlet om den nye musikpædagogik.

Jeg vil rette en varm tak til Jens Cornelius som initiativtageren til, at Bernhard Christensen får en biografi i denne serie. Bernhard Christensens profil som musiker, komponist og musikpædagog var både markant og unik. Han virkede på musikalske felter, som det ikke var almindeligt at se sammenhænge imellem, og han nåede på flere af disse felter bredt ud. Han er således ikke en glemt komponist, der her findes frem, men en profil, der åbnede nye veje i dansk musik og som nu genbesøges.

Uden min egen personlige kontakt med Bernhard Christensen var bogen ikke blevet til, og jeg skylder ham tak for at have åbnet sit og hustruen Sigrids hjem for mig, da jeg i slutningen af 1970’erne begyndte at interessere mig for hans musik. Han

10 ∙ BERNHARD CHRISTENSEN

fortalte mig meget, han stillede fra starten musikmanuskripter til min rådighed, og han lånte mig bl.a. en række scrapbøger med erindringsstof, som han var gået i gang med at udarbejde. Vi havde i årene frem til hans død i 2004 mange samtaler og korrespondancer, og jeg havde også fornøjelsen at træffe ham ude i musiklivet, bl.a. ved nogle mindeværdige koncerter i hans senere år, hvor vennen Herman D. Koppel – der er viet et helt kapitel her i bogen – spillede værker af ham. Senest var det i 1992, hvor en ny koncert for klaver og strygeorkester skrevet til Koppel blev uropført i Aalborg. Nogle år før var det Bernhard Christensens Klaverkoncert fra 1945, der blev opført med Koppel som solist både i DR’s Koncertsal og i Aalborghallen. Det værk blev til i krigens sidste år, mens Koppel var tvunget i eksil i Sverige, og det var blevet uropført kort efter befrielsen. Mødet med de to gamle venner og to store personligheder ved de lejligheder var mindeværdigt, fuldt af både erindret fortid og oplevet nutid, og det var præget af deres langvarige, grundfæstede venskab.

En varm tak skylder jeg også Bernhard Christensens ældste søn, Erik Kordt Christensen, og hans hustru Lone, som efter Bernhards død har hjulpet mig med oplysninger og stillet materiale til min rådighed. Familien har i øvrigt medvirket til, at alle Bernhard Christensens efterladte musikmanuskripter og andet materiale blev samlet og overdraget til Det Kgl. Bibliotek. Materialet findes nu i Bernhard Christensens Arkiv på biblioteket.

Tak til gode kolleger i den uformelle faglige studiekreds på Det Kgl. Bibliotek omkring det musikbiografiske arbejdsfelt, som har eksisteret siden 2013: Lars Ole Bonde, Jens Hesselager, Henrik Koudal og Claus Røllum-Larsen. Uden impulser og respons fra kollegerne i dette forum var denne bog ikke blevet skrevet. Tak også til Anders Weitze Pedersen for assistance med manuskriptet.

Endelig en tak til Sus Hauch og til de nu afdøde Leif Falk og Steen Nielsen, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med på Herning Højskole i slutningen af 1970’erne ved

FORORD ∙ 11

sommerkurser om musikpædagogiske problemer forbundet med det, der kom til at hedde ”rytmisk musik”, og som var funderet på en fælles arv fra Bernhard Christensen.

Peder Kaj Pedersen Gistrup, januar 2022

12 ∙ BERNHARD CHRISTENSEN