På vandring med en pilgrimspræst uddrag

Page 7

være med det hele. Under livsvandringen mellem fødsel og død kan vi søge derind. Ind i kirkens rum. Den kristne tradition har både pilgrimsvandring og retræte i sig, som noget af det mest selvfølgelige i dét at være et troende, kristent menneske. Vi må af og til trække os tilbage og fordybe os i troen. Give relationen til Gud tid og rum. Forholdet til Gud skal have tid og opmærksomhed nøjagtig som forholdet til dit barn, din mand, din ven. Gir vi ikke tid og rum, nærvær og opmærksomhed til vore relationer, så dør de ud. Det er intentionen med denne bog: at støtte længslen i tiden. Længslen efter nærvær, efter stilhed, efter rum til fordybelse. At udfordre folkekirken til at åbne kirkens rum for denne længsel. At give mennesker mulighed for tilbagetrækning i stilhed og fordybelse. At skabe rum for bøn og for mødet med Gud. Samtidig er det intentionen, at bidrage til en skærpelse af kirkens opmærksomhed på, hvad det er for tendenser, der møder os i tiden og besinde os på hvad vi – som kristne – egentlig tror på og står for. Jeg vil tage læseren med på en vandring ad gamle pilgrimsveje og forsøge at give et indtryk af, hvad den lange pilgrimsvandring kan gøre ved et menneske. Jeg vil lade læseren følge mig i mit arbejde som præst i folkekirken gennem årene – først som sognepræst på Fyn, siden som pilgrimspræst i Viborg stift og til sidst som studenterpræst i Horsens. Jeg vil forsøge at give læseren indtryk af det, jeg som præst har mødt på min vej i det traditionelt folkekirkelige, i mødet med de nyåndelige og i mødet med mennesker dér, hvor de arbejder og lever. Det bliver en vandring med kritisk tilbageblik og håbefuldt fremsyn. Jeg håber hermed at kunne være med til at udfordre kirken til bevægelse og til besindelse på egne værdier og eget grundlag. F O R O R D

På vandring med en pilgrimspræst INDHOLD NY TRYK.indd 7

7

18/05/15 10.15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.