Indledning
betoner Grundtvig at ‘det nye Menneske dog skal fødes af det gamle’. Han lægger vægt på at det er det samme menneske der fornyes – selv om han i salmen Gud Helligaand, vor Igienføder kan sige at ‘altid maa det Gamle dødes / Før i dets Sted det Ny kan fødes’. I Den nye Gud har jeg henvist til afsnittet i Den Christelige Børnelærdom hvor Grundtvig skriver at mennesket i dåben ‘af Aanden’ genfødes til et nyt menneske. Her er det så på sin plads at tilføje at denne Guds ånd virker sammen med den ånd som i øvrigt kendetegner det menneskelige liv. De menneskelige ‘Aander’ bidrager til oplysning af ‘Folket’ og skal ikke udryddes, men plejes, for det er menneskelivet der skal fornyes. Trods de indbyggede spændinger mellem de nævnte anvendelser af den paulinske forestilling om det nye menneske er der den afgørende lighed at de alle knytter den sammen med en opfattelse af at mennesket er ånd. Totalitære afveje I tidens løb har totalitære ideologier taget forestillingen om det nye menneske fangen. De har ikke åbnet nye muligheder, men resolut lukket af for alt der ikke faldt inden for deres egen skarpt afgrænsede horisont. Jeg giver nogle eksempler. Den amerikanske historiker Yinghong Cheng (født 1959) har undersøgt hvordan tre kommunistiske revolutioner i det 20. århundrede – den sovjetiske, den kinesiske og den cubanske – har udviklet forestillinger om det nye menneske som bærer af revolutionens idé. Menneskets bevidsthed skal underlægges politisk magt så dets psyke og sågar dets fysiske kon-
17