Indledning
Institut for Systematisk Teologi. Der var noget, der nok ville overleve: Løgstrup som etiker. Men Løgstrups metafysik var ikke aktuel. Hvad fik dem dog til at gå op i så ligegyldigt et spørgsmål, om Løgstrups tænkning var fortid eller fremtid? Vi kan i dag godt 20 år efter ikke vide, hvad det var, der fik dem til at mene, at Løgstrups tænkning ikke tilhørte nutiden. Hvad mon de forestillede sig ville blive fremtidens tænkning? Og hvad var samtidens eller nutidens tænkning? Hvad gik man op i? Historiens afslutning (Fukuyama), sekulariseringens ophør (Berger), risikosamfundet (Beck), religionens tilbagekomst (Huntington), indvandring (Muhammed). Havde teologerne ikke opdaget noget af det? Der var en af deltagerne, som havde fingerspidsfornemmelse. Det var Jan-Olav Henriksen, der var professor i systematisk teologi ved Menighedsfakultetet (MF) i Oslo. Han indledte med en kort samtidsdiagnose: “Tiden spør ikke etter det allmene, men etter det partikulære, det som skaper differens. Deri består kanskje den største forskjell mellom Løgstrups tid og vår egen. Vi er opptatt av det spesifikke i kristendommen, ikke minst fordi den pluralistiske kultur utfordrer oss til å tenke gjennem vår egen identitet – også med basis i differens.”3 Derfor skulle man ifølge Henriksen læse Løgstrup på tværs af hans eget anliggende. Henriksen inddrog på den måde samtid og historie. Han havde tydeligvis læst Ernst Troeltsch (1865-1923), som i sin tid var optaget af kristendommens forhold til de andre religioner.4 Henriksen var klar over, at Danmark og Norge nu var ‘multikulturelle’, eller at der var muslimer i landet og dermed en anden religion end evangelisk-luthersk kristendom. Henriksen var opmærksom på identitetspolitikken, som efter Murens fald havde afløst ideologisk politik. Identitet handler om, hvem er jeg, mens ideologi handler om, hvad jeg tror.5 Henriksen formåede at undgå en Løgstrup-repristination, og den slags var det værste Løgstrup vidste. Han kæmpede selv 3. Spor i sandet, s. 155. 4. I f.eks. “Die Absolutheit des Christentums und die Religionsgeschichte” (1902), eller “Die Stellung des Christentums unter den Weltreligionen” (1920). Det var noget, som ikke interesserede Løgstrup. 5. En identitet kan ikke være sand eller falsk, det kan en ideologi. Hvis religion er identitet, kan den ikke kritiseres. Hvis religion er ideologi (tro), kan man udøve ideologikritik eller religionskritik.
10
Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 10
20-07-2020 12:17:05
