Post 2015-processen

Post2015–processen FN’s arbejde med nye bæredygtighedsmål for 2015-2030

...what’s next?

Post 2015 - et overblik Forhandlinger og beslutningsprocesser i FN-systemet er en kompliceret affære. Større beslutninger vedtages i udgangspunktet af FN's Generalforsamling, hvor alle FN’s 193 medlemsstater er repræsenteret. At opnå nogenlunde enighed blandt 193 stater er i sig selv en udfordring, og da staterne samtidig kan have mange forskellige interesser, bliver udfordringen endnu større.

Derfor foregår der inden store beslutninger på Generalforsamlingen en omfattende proces i FN-systemet, hvor FN's og staternes administrative systemer (embedsmænd, fageksperter o.l.) udarbejder beslutningsoplæg, der bygger på en række delprocesser og afklaringer med medlemsstaterne i andre fora end Generalforsamlingen. Med i denne proces er en lang række ikke-statslige aktører, herunder virksomheds– og civilsamfundsrepræsentanter. Den såkaldte Post 2015-proces er ingen undtagelse herfra og kan være meget vanskelig at overskue fra start til slut. Her får du et overblik over hovedelementerne i processen.

Hvorfor Post 2015?

Post 2015-processen er et planlagt forhandlingsforløb i FN-systemet. Forhandlingsforløbet samles på to forskellige spor med relaterede mål og udspringer derfor af to overordnede beslutninger.

De to beslutninger kan sammenfattes således: I december 2000 vedtog FN's Generalforsamling otte mål for verdens udvikling (bl.a. mål for fattigdomsreduktion, uddannelse og miljø), som i udgangspunktet skal være opfyldt i 2015. De otte mål omtales enten som 2015-mål eller MDGer (Millennium Development Goals). Selvom flere af målene næppe bliver opfyldt, er der generelt en opfattelse af, at målene har gjort udviklingsudfordringerne mere nærværende for flere befolkningsgrupper og mere håndgribelige for dem (nationale regeringer, NGOer, udviklingsorganisationer o.l.), som arbejder direkte med de omtalte udfordringer. Ved et topmøde under FN's Generalforsamling i 2010 blev det derfor besluttet, at der skal arbejdes henimod at beslutte nye mål for årene efter 2015.

I 2012 afholdt FN's medlemsstater det såkaldte Rio+20-møde. Formålet med mødet var at genoplive det fokus på de globale bæredygtighedsudfordringer, som for alvor blev sat på den globale dagsorden med det historiske bæredygtighedsmøde i Rio i 1992. Rio+20betegnelsen er altså et udtryk for, at mødet var en opfølgning på bæredygtighedsproblematikken 20 år efter mødet i 1992. På Rio+20-mødet blev det vedtaget, at der skal udarbejdes et sæt bæredygtighedsmål - også kaldet SDGer (Sustainable Development Goals) - som kan godkendes af FN's Generalforsamling i andet halvår 2015. Det blev endvidere vedtaget, at FN-systemet skal lede processen frem mod beslutningen om bæredygtighedsmål.

På den måde blev der igangsat to initiativer med på sin vis samme formål, nemlig at nå frem til nogle mål for bæredygtig global fremgang efter 2015. Derfor er de to initiativer nu slået sammen til én forhandlingsproces, som skal munde ud i ét sæt globale bæredygtighedsmål, der sammenfatter problemstillinger for begge initiativer. De globale bæredygtighedsmål skal fortsat vedtages i anden halvdel af 2015 af FN's Generalforsamling, og tidshorisonten for opfyldelse af målene bliver 2030. Det er altså denne samling af de to initiativer i en fælles forhandlingsproces, der kaldes Post 2015-processen.

Forhandlingsforløbet for Post 2015-processen FN's Generalsekretær, Ban Ki-moon, har det overordnede lederskab af selve processen, der skal lede frem mod en endelig aftale om globale bæredygtighedsmål. Processen er meget omfattende, hvorfor det i praksis er administrative medarbejdere i FN og medlemsstaternes regeringer, der dels koordinerer de mange forskellige delprocesser undervejs og dels står for udarbejdelse af rapporter o.l. med relevans for forhandlingerne.

Her gennemgås de væsentligste delprocesser, hvoraf nogle er afsluttet på nuværende tidspunkt, mens andre fortsat er i gang: High Level Panel of Eminent Persons on the Post 2015 Development Agenda (HLP) FN’s Generalsekretær - eller Generalsekretariatet - står for udarbejdelsen af det endelige oplæg til forhandlingerne på Generalforsamlingen i anden halvdel af 2015. Dette oplæg skal bygge på input fra en række forskellige organer, så det tager højde for faglig viden og forskellige aktørers behov/interesser. Som et led i arbejdet med at sikre inddragelse af relevant faglig viden og forskellige behov nedsatte Generalsekretariatet i 2012 et såkaldt højpanel af fremtrædende personer. Dets engelske betegnelse er "High Level Panel of Eminent Persons on the Post 2015 Development Agenda", og det forkortes til HLP. HLP afleverede med den engelske premierminister, David Cameron, som formand en rapport til Generalsekretariatet i maj 2013 med anbefalinger til centrale temaer for de kommende bæredygtighedsmål. Denne rapport indgår nu i Generalsekretariatets videre arbejde med udarbejdelse af beslutningsoplæg, og HLP's arbejde er dermed afsluttet.

Open Working Group (OWG) Et andet resultat af det tidligere omtalte Rio+20-møde var beslutningen om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 30 medlemsstater, som ligeledes skulle udarbejde anbefalinger til mål - arbejdsgruppen går under betegnelsen Open Working Group (OWG).

Sammensætningen af OWG blev endeligt besluttet af Generalforsamlingen i januar 2013, men blev lidt anderledes end oprindeligt planlagt. Baggrunden var, at medlemsstaternes interesse for at blive en del af OWG var meget stor, hvorfor langt flere end 30 stater ønskede at få en plads. Det mundede ud i en model, hvor flere stater deltes om en plads i arbejdsgruppen. Fx havde Danmark i fællesskab med Norge og Irland en plads. Den endelige sammensætning blev derfor, at 70 lande blev delt i mindre grupper på 30 pladser.

OWG har afholdt 13 møder fra marts 2013 til juli 2014 og er nu efter mange forhandlinger

blevet enige om 17 mål, som er sendt videre til Generalsekretariatet. Dermed er OWG's arbejde færdiggjort.

UN System Task Team on the Post 2015 Development Agenda Som det tidligere er angivet, er faglig viden vigtig for udarbejdelsen af globale bæredygtighedsmål. Derfor oprettede FN's Generalsekretariat i januar 2012 en arbejdsgruppe med ovennævnte navn. Formandskabet for arbejdsgruppen er delt mellem FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) og FN’s Udviklingsprogram (UNDP). Arbejdsgruppens funktion er at levere fakta, rapporter og andet analytisk baggrundsmateriale til de forskellige organer og grupper i Post 2015-processen. Derfor har arbejdsgruppen også understøttet arbejdet i OWG. I juni 2012 udsendte arbejdsgruppen rapporten "Realizing the Future We Want" med det formål at sætte nogle visionære rammer for den globale bæredygtighedsdagsorden som inspiration til forhandlingerne omkring Post 2015-processen.

Konsultationer og inddragelse af befolkningen i bredere forstand Et mål med Post 2015-processen er også at få en global debat med organisationer og bredere befolkningsgrupper om bæredygtig global udvikling. Derfor har FN i regi af ”United Nations Development Group”, der under UNDP’s ledelse er en koordineringsgruppe for alle FN’s udviklingsprogrammer, igangsat en række åbne nationale og tematiske konsultationer. Konsultationerne er debatter om udvalgte emner med input fra relevante aktører og er åbne for deltagelse af diverse organisationer og befolkningsgrupper. De nationale konsultationer afholdes af forskellige lande og tager udgangspunkt i en problemstilling, som det pågældende land finder særligt væsentlig. De tematiske konsultationer afholdes af FN-organisationer i tæt samarbejde med interesseorganisationer, private virksomheder og akademiske institutioner (fx universiteter og forskningscentre). Som eksempler på temaer kan nævnes Ulighed, Sundhed, Energi og Miljømæssig Bæredygtighed.

Der er afholdt mange konsultationer, hvor Danmark sammen med Ghana var vært for den tematiske høring om ulighed. Konklusionerne fra disse konsultationer er samlet i rapporten "A Million Voices" og indgår også som input til Generalsekretariatets videre arbejde.

Ud over de nationale og tematiske konsultationer er der også regionale konsultationer, hvor FN’s regionale organisation for Europa (UNECE) i 2014 var rammen for dialog om . monitorering og accountability.

Konsultationerne er en måde at inddrage viden og synspunkter fra mange forskelligartede aktører og befolkningsgrupper. I et forsøg på at komme ud til hele verdens befolkning har FN ligeledes lanceret en webafstemning, hvor enhver har mulighed for at stemme på, hvilke 6 ud af 16 globale prioriteringer der er vigtigst for den enkelte borger. Initiativet om webafstemningen går under overskriften "My World”. Interesserede kan deltage på vo-

te.myworld2015.org. Resultaterne fra denne globale afstemning vil også blive sendt videre til FN's Generalsekretariat.

Sustainable Development Solution Network (SDSN) og Global Compact Selvom de måske ikke kan siges at være en direkte del af den officielle FN-proces for post 2015-forhandlingerne, er initiativerne SDSN og Global Compact ligeledes af stor betydning for processen.

SDSN er et privat netværk, der opsamler videnskabelig og teknisk viden fra universiteter, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og civilsamfund, som har relevans for post 2015-problemstillingen. SDSN arbejder tæt sammen med FN-organisationer og bibringer relevant viden til forhandlingerne. Yderligere udgiver SDSN rapporter om emner vedrørende post 2015-udfordringerne.

Global Compact er FN’s initiativ for private virksomheder, som ønsker at tilslutte sig 10 principper for, hvordan man kan drive forretning på en etisk ansvarlig og miljøvenlig måde. Dette initiativ er vigtigt for at få input vedrørende den private sektors opfattelse af post 2015-udfordringerne og for at synliggøre betydningen af, at den private sektor påtager sig sin del af ansvaret for at imødegå udfordringerne.

Intergovernmental Committee of Experts on Sustainable Development Financing (ICESDF) Et yderligere vigtigt element fra Rio+20-mødet er den fælles anerkendelse blandt FN's medlemsstater af, at udviklingslandene har behov for tilførsel af ressourcer, hvis de skal nå de ønskede udviklingsmål. Derfor blev det som en del af den endelige Rio+20-aftale besluttet, at der skulle nedsættes en komité med den opgave at komme med forslag til, hvordan der kan findes finansiering fra såvel offentlige som private aktører til at understøtte udviklingsarbejdet i udviklingslandene.

Komitéen består af 30 eksperter, der er udpeget af FN's fem regionale grupper (Den Afrikanske, Den Asiatiske, Den Østeuropæiske [inkl. Rusland], Den Latinamerikanske/ Caribiske og Den Vesteuropæiske [inkl. USA, Canada, Australien, Israel]). ICESDF har været igennem en proces på fem større møderækker, hvor de internationale finansielle institutioner (fx IMF og Verdensbanken) samt NGOer o.l. er blevet konsulteret jævnligt.

Processen resulterede i august 2014 i en rapport med anbefalinger, der efterfølgende blev videresendt til Generalsekretariatet. Det er her væsentligt at bemærke, at finansieringsdelen som sådan ikke indgår direkte i selve arbejdet med at formulere globale bæredygtighedsmål for 2015-2030, men at finansieringsdelen alligevel er meget vigtig, da modellen for afsatte ressourcer har betydning for muligheden for at opfylde målene. Man kan således se en kommende aftale om finansiering som et udtryk for, hvor mange midler man kan blive enige om at afsætte til at opfylde de nye mål.

Forhandlinger vedr. finansiering koordineres af FN-kontoret, ”The Financing for Development Office” (FfDO), som blev etableret af FN’s Generalforsamling i 2003 med det formål at følge op på FN-aftaler vedrørende finansiering af udviklingstiltag.

I juli 2015 i Addis Ababa afholdes den 3. Financing for Development-konference, der vil blive afgørende for at sikre finansieringsgrundlaget for at kunne opfylde kommende Post 2015-mål. Statsledere, ministre, embedsfolk, virksomhedsledere og civilsamfundsrepræsentanter vil følge op på de tidligere FfD-konferencer i Monterrey og Doha, vurdere alle kilder til udviklingsfinansiering, og på den baggrund søge at sikre en finansiel ramme for bæredygtighedsmålene.

FN's Generalsekretariat Som det fremgår af de ovenstående afsnit, er de mange delprocesser med rapporter og anbefalinger efterfølgende overgået til FN's Generelsekretariat. I juli 2013 udkom rapporten ”A Life of Dignity for All”, som på det tidspunkt satte rammen for de kommende delprocesser – ikke mindst forhandlingerne i OWG (jf. tidligere afsnit). Rapporten byggede på HLP’s arbejde og de på det tidspunkt gennemførte konsultationer m.m.

Ud fra disse input udsendte Generalsekretariatet i december 2014 en såkaldt synteserapport, der samler de mange input i et samlet forhandlingsoplæg. Synteserapporten har titlen ”The Road to Dignity by 2030” og er et hoveddokument i de mellemstatslige forhandlinger, som officielt startede i januar 2015. I rapporten forsøger generalsekretæren at tematisere de 17 bæredygtighedsmål, som OWG udarbejdede, under 6 overskrifter: Mennesker, Værdighed, Velstand, Retfærdighed, Partnerskab og Kloden.

Målet for den resterende proces er nu, at de mellemstatslige forhandlinger i efteråret 2015 på FN’s Generalforsamling munder ud i en egentlig aftale blandt FN's 193 medlemsstater om et sæt globale bæredygtighedsmål for 2015-2030.

Post 2015-processen involverer mange aktører og delprocesser. I figuren på næste side er det forsøgt at give et nogenlunde overskueligt visuelt overblik over processens forskellige mellemstatslige elementer.

Hvad med klimaet?

Der er ingen tvivl om, at klimaændringer og reduktion af drivhusgasser er en af de mest centrale globale udfordringer. Da der i en anden FN-proces foregår forhandlinger om en kommende global klimaaftale, er det blevet drøftet livligt - bl.a. under udarbejdelsen af OWG's anbefalinger - om klima også skal medtages i de kommende globale bæredygtighedsmål. Foreløbig indgår klima i OWG's anbefalede mål, men der angives ikke noget om reduktion af CO2-udslip o.l. I stedet henvises der til den sideløbende proces frem mod en klimaaftale.

Forhandlingsprocessen mod en ny klimaaftale skal altså ikke forveksles med Post 2015processen, selvom klima og bæredygtighed hænger sammen. Det er planen, at FN's medlemsstater skal blive enige om en klimaaftale i december 2015 på COP 21-mødet i Paris. 2015 er således et afgørende år for at sikre en global bæredygtig udvikling.

Hvad sker der efter en global aftale om bæredygtighedsmål for 2015-2030?

Den beskrevne proces viser, at det er krævende og omfangsrigt nok overhovedet at nå frem til en aftale mellem 193 medlemsstater samt sikre inddragelse af andre relevante aktører undervejs. Men det er naturligvis ikke nok blot at indgå en aftale. Aftalen skal efterfølgende realiseres gennem konkrete initiativer i de enkelte medlemslande.

Hvordan målene skal implementeres, og hvordan der skal følges op på dem, er ikke fastlagt. Imidlertid forventes implementering af initiativer i høj grad at foregå på nationalt plan, mens FN-systemet jævnligt vil følge op på, om målene opfyldes. Opfølgningen forventes forankret i det såkaldte "High Level Political Forum” (HLPF), der er FN's hovedorgan for opfølgning på en bæredygtig global udvikling. HLPF er endnu et resultat af Rio+20-mødet og er åbent for alle medlemsstater, ligesom HLPF i udgangspunktet skal være åbent for input fra diverse NGO’er.

Endvidere forventes det, at kommende konsultationer (nationale, regionale og tematiske) vil fokusere på drøftelse af, hvordan målene implementeres. FN-forbundet følger den videre proces.

FN-forbundet, februar 2015

@FNforbundetDK

facebook.com/FNforbundet.dk

www.fnforbundet.dk